Maritim ordbogBogstav K anden del. Stikord fra kl til komparOpdateret 1. april 2012. | |
|
Vælg nyt stikord, konkordansord eller engelske stikord. Betydningen af forkortelser og kilder | |
| Stikord: | Beskrivelse, definition, oversættelse: |
| klabajer | |
|
(-en, -e) klabaier: " Sådan kaldes små tværtømmerstokke, der nagles fast under bjælkerne, for at man kan udnytte pladsen mellem bjælkerne til at anbringe årer, kanonkradsere, ladestokke, viskere og andre ting, der kan ligge på disse klabaiere." [ODS, Röding] [ODS] har kun [Röding] som eksempel. | |
| kladdejournal | |
|
(-en, -er): Kladdedagbog, der føres i døgnets løb for derefter at blive indskrevet i originaldagbogen. Denne praksis er gået af mode i sidste del af 1900-tallet. [OLI p.12] Gl. [HAR] | |
| klamaj | |
|
(-en, -er): Redskab til kalfatring. Træskaft med påsat lang smal jærnprofil nederst. Klamajen holdes mod nåderne, og der slås på den med en klamajhammer. [HAR, DSH, FMK p.34, Benzon] " Der haves 3 Slags Klamier, nemlig: Vækkeklamaien, Mellemklamaien, og den dobbelte Klamai. En Klamai bestaaer af et Blad, som i den ene Ende er 4 a 5 Tommer bredt og i den anden Ende er dannet som en Hals med et Hoved, hvilken gaaer tværs igjennem Enden af et langt Jernskaft, hvori Halsen kan dreie og bevæge sig, og hvormed Klamaien kan holdes og styres i Naadet, og bruges ligesom Sætjernet deels til at vække Naaderne op med, deels til at bringe Værket ind med i Naadderne, naar det er sat; Mellemklamaien er tykkere i Enden af Bladet end Vækkeklamaien, den ligner den enkelte Rabat deri, at der langs i Bladets Kant er indfilet en Rille eller Fordybning, hvormed den ligesom samler eller fatter Værket, naar det skal slaaes ind; den dobbelte Klamai er den tykkeste og har ligesom den dobbelte Rabat tvende Riller indfilet langs i Kanten af Bladet, den bruges til at bringe de sidste Værk ind med i Naadderne." [FUN] | |
| klamaje | |
|
(vb) klameje, klamaye: Funktionen med en klamajhammer at drive værket ind i et træskibs nåder. [KOF, Röding] [Benzon] klamaje et nåd, dvs. banke værket dybere ind i nådden. [FUN] | |
| klamajhammer | |
|
(-meren, -re): Klamajkølle. Hammer anvendt til at drive værk ind i nåderne med ved kalfatringen. " En svær Træhammer, beslaaet med Jernringe, med et langt Skaft og ført med begge Hænderne, der bruges til dermed at indslaae Klamaien i Naaddet." [DMO] klamajhammer. [HAR, H&S81 p.145] | |
| klamajjern | |
|
(-et, -): Dss. klamaj. [H&S81 p.145] | |
| klamajslag | |
|
(-et, -): Dss. Klamajhammer el. kalfatrehammer, der bruges til at slå på klamajjernet med. Også gl. kaldet Klameje. [Röding, FUN, Benzon] | |
| klamme | |
|
(-n, -r): Dss. bøjle. Jernbøjler, der bruges ved samling og forstærkning af tømmerkonstruktioner. Klammer kan være vinkelbøjler eller u-bøjler med flere former. [Röding] | |
| klamp | |
|
(sb): Bygge på klamp. Udtrykket dækker i træskibsbygning en byggemetode, til hvilken der ikke foreligger tegninger for bygningen, men hvor skibbygmesteren former skibet, som han går frem under bygningen. Der bygges efter erfaring og på øjemål. " Desuden byggede de skibe på klamp og efter bestik, dvs. kontrakter." " Skibet angives at være blevet bygget på klamp (skal-baseret) ..." Næsten samme form har Basil Lubbock brugt i The Blackwall Frigates, BSF, 1924, p.28: " Et tilsvarende kompakt udtryk på engelsk har jeg ikke fundet. [MK28 p.30+31, 7741-Feldbæk p.22, DHI p.27, NA97 p.20, VerV2] Ved klampbygning er fremgangsmåden forskellig fra bygning efter tegning. En klampbygger rejser nogle spanter eller måske spanteskabeloner og frobinder dem med vandrette senter. Ud fra disse tømmeres form danner han sig en fornemmelse af det færdige skib og fortsætter bygningen med at tilhugge spantetømmeret efter senternes form, der blev målt op med et fleksibelt mål, der derefter blev lagt oven på de groft tilhuggede spantetømmere. Man arbejdede sig frem og placerede eterhånden alle spanterne så at sige inden i skroget formet af senterne, Derefter lagde man klædningen på. Ved bygning efter tegning huggedes alle spanterne, de samledes og blev rejst på kølen. Derefter blev klædningen pålagt. [KLAMP p.23f] Kundskab i og kendskab til skibsbygning var i middelalderen: " Middelhavets skibsbyggere havde i årtusinder bygget skibe ved at forbinde det ene bord til næste med syning, dyvler, nagler og brugt metoder lignende vikingetidens bygmestre, og skibets linjer fremkom, efterhånden som bygningen skred frem. Fra omkring år 1000 begyndte bygning på spanter at vinde frem - først i Sydeuropa - og her begyndte nødvendigheden af konstruktionsplaner også at melde sig: [CHS3 p.160] " Når disse [spanterne] var groft tilpasset, blev de rejst på kølen og derefter tilpasset skibets endelige form ved hjælp af bredbil og skarøkse. Sådanne store stykker træ, der blev afhugget spantet, kaldtes klamper og deraf navnet klamphugger, der altså henviser til byggemåden." [SkibBenzon p.17] En fyldestgørende behandling af klampbyggeriet, som man ikke kender nøjagtige arbejdsmetoder og -processer for, idet kildematerialet er begrænset og for generelt til at præcise teknikker kan udledes, findes i Erik Møller Nielsens Fra klamp til konstruktion. [KLAMP p.16ff] | |
| klampe | |
|
(-n, -r): 1. To træ- eller metalarme, hvis frie ender er påsat modsatrettet på et fundament, og hvorom et tov kan befæstes. Træ- el. metalbøjle med to ender løftet over underlaget, så et tov kan beknibes rundt om det. [KOF, net, Röding, Saint] beddingsklampe. [Röding] bådsklampe. [Saint] falderebsklampe, " eller de der giør Trindene paa Opgangen ved Faldereebet." [KOF] fangeklampe, lodret opsatte en-endede klamper til at hænge fx en tovkvejl op på. [HAR, DMO] halsklampe. [Saint] hulklampe, eller surreklampe består af en lukket bøjle, hvor surretovet kan trækkes genem åbningen. [KOF, Röding, Saint, DMO] hulklampe. [HAR] hulklampe til læsejlsspir. [Saint] klamper omkring et hul. [Röding] klampe på rorpinden, " en Slags Kæve Klampe af Iern eller Træe, der griber over Roer Vangen for at bære Enden af Roer-Pinden op, at den ikke ved sin egen Tyngde skulde synke og brække Roer Koppen. [KOF] knævleklampe. [KOF] krydsholtklampe. [Röding] krydsklampe. [KOF, Röding] kæveklampe, gl. for kæbeklampe. Træklods med fordybning, hvori noget kan hvile, fx sat på en rå for at læsejslspir kan hvile på klampen, når spiret surres. [KOF, DMO] langsalling, klampe under. [HAR] masteklampe, klamper fastsat på masten, særligt om de kraftige klamper sat på undermstens top, hvorpå langsalingerne hviler. [HAR, Röding, DMO] mastesporsklampe. [Röding] nokklampe, der sidder på ræernes nokke for at hindre dele af den faste rigning i at glide ind mod råens midte. [HAR, KOF, Röding, Saint, DMO] palklampe. [Röding] rakkeklampe. [HAR, Saint] rakkeklampe. Der sidder to rakkeklamper på råens forkant med armene mod hinanden for at hindre rakke og borg i at glide udefter på råen. [KOF, DMO] rappertklampe til sikring af kanoner i dårligt vejr. [Saint] rorpindsklampe, klampe på rorpindens ende. [Saint] soldatersko. [KOF] spilklampe. [Röding] stagbrogklampe. [Saint] stoppeklampe er ofte kileformede træklodser, der fastgøres på rundholter eller andet tømmer for at hindre tovværk i at glide langs underlaget væk fra sin bestemte stilling. [HAR, DMO] støtteklampe. [KOF] tilkastningsklamper. [HAR] tollegangsklampe. [Röding] trappeklampe. [Röding] vandlæggersklampe. [Röding] vantklampe. [HAR, Röding] vantklampe, klampe af træ med to arme, der fastsurres på vanttovene, så de kan bruges til at fastgøre en løbende ende på. [KOF, DMO] vulingsklampe. [Röding] " Det er sporene efter midlertidige klamper, korte træstykker spigret på tværs hen over plankenåden mellem to planker." [MK28 p.46] 2. Også om andre beslag hvorpå/hvori noget hviler, fx anbringelse af både. [ABC, KUSK p.11, SKT70 p.188, S&M, TUR, URR p.152, VerV2] | |
| klap | |
|
(-pen, -per): 1. Klap i en pumpe. " Klappen i en Pompe-Skoe eller Emmert, kaldes den liden Træe Klap der er klædt med Læder i Skoen, hvorigiennem Vandet trækkes op i Pompen, naar den aabner sig og forhindrer Vandet at gaae tilbage naar den lukker sig." [KOF, Röding] 2. " Klappen paa Faldereebs-Trappen, en Udbygning af Planker med et Lændværk omkring, hvorfra Faldereebs Trappen gaaer ned til Søen." [KOF] 3. lem til åbning og lukning, fx broklap el. rampe, der kan bevæges. [ABC] 4. lille lav holm eller grund under vandoverfladen. [SØS p.17] E. ON: klöpp, sv: klabbe = klampe. | |
| klapbro | |
|
(-en, -er): Bro, hvis gennemsejlingsfag kan åbnes ved at en enkeltsidet eller dobbeltsidet klap hæves opad. [North Sea Pilot 1997 p.XII, FISK, KortA, D/Et] | |
| klapbund | |
|
(-en, -e): Bund på sandpumper, der kan åbnes. [SØF17/1995] | |
| klapbåd | |
|
(-en, -e): Båd eller redningsbåd, hvis øverste del af siderne kan klappes sammen, så båden fylder mindre i højden, når den er stuvet af vejen om bord. Typisk nødløsning under Verdenskrigene som ekstra redningsmateriel. " Som Klapbaad kan anvendes enhver Baad, der fyldestgør Forskrifterne i Afsnit I. eller II. i Handelsministeriets Bekendtgørelse Nr. 18 af 10. Februar 1913." [Dk Styrmandsf. Medl.Blad 1917 Nr. 7 p.63 sp.1] | |
| klapfag | |
|
(-et, -): Del af kørebane eller skinnelegeme på en bros trafikniveau, der kan løftes i lodret plan for skibspassage.
[DDL2 p.79] | |
| klaphammer | |
|
(-meren, -mre): Dss klamajhammer. Træhammer, der under kalfatringen bruges til at slå på sætjern og rabatjern. [FUN, HAR, SKT70 p.57, S&M, SØM22 p.35, DMO] | |
| klapløber | |
|
(-en, -e): Tov, der gennem en enkeltskivet blok er forbundet til en løber. Et tov, der forbinder to to blokke. Herved halveres den nødvendige halekraft. Fx på bras. klapløber. [Röding, EL, KUSK p.64 + 124, S&M, SøensF, VerV2] " Naar der i Enden af et Fald er en enkelt Blok, igjennem hvilken skjæres en Ende, hvis ene Tamp staaer fast, medens der hales i den anden, kaldes denne Ende en Klapløber. Mersetaklerne kaldes ofte Klapløbere, ligesom og undertiden en Ende eller Tallie, der sættes paa en Toplent, for at hale den, kaldes en Klapløber." [DMO] To små taljer på stængernes side. [KOF, Saint] | |
| klapmateriale | |
|
(-t, -r): Materiale som sand og grus hentet op fra havbunden. [ØST] | |
|
klapning (-en, -er): Optagning af materiale fra havbunden. [DS p.782] | |
| klappram | |
|
(-men, -me): Pram, der benyttes af uddybningsmaskineriet til at fylde det opgravede materiale i for videretransport. [SØF32/1989+3/1992] | |
| klar | |
|
(adj): 1. Færdig med, lagt bag sig, ordne efter et arbejde; fx klar agter = alle fortøjninger er bjærget op af vandet, og skruen kan aktiveres. Klar agter = alle andre kapsejladsbåde er agten for en linje vinkelret på egen båds diametralplan på dets agterste punkt. " Klar agter. En båd er klar agter af en anden, når dens skrog og udstyr i normal position er agten for en tænkt linie, trukket tværs fra det agterste punkt på den andens skrog og udstyr i normal position." [KAP p.18, 6377 p.100] [BÅD2/1990 p.76, DSH, TUR] klar. [HAR, KOF] klart anker. [HAR, KOF] klart skib. [HAR, KOF] klart skib. [Saint] 2. Om en ende, der er ordentligt kvajlet eller kan løbe frit i sin bane. [Saint] klare op overalt. [Saint] klare et tov. [HAR] have klare tove, dvs at ligge til ankers med ankertrosserne uden tørner. [Saint] klare tov, " Klare Toug, det er naar et Skib ligger for toe Ankere og Skibet ved at svaye omkring bringer Slag i Tougene, saaledes at de ere kommen omkring hinanden, da at tage dem igien fra hverandre." [KOF] 3. Parat til at gå i gang med noget. [Saint] klar. [HAR] ankeret er klar. ankeret er ikke klar. [MarS] gøre et tov klart til brug. [Saint] gøre årene klar. [Röding] klar agter. Ved kapsejlads er en båd klar agter (el. for) af en anden, når dens skrog og udstyr er agten for (el. foran for) en andens båds skrog og udstyr. [BÅD2/1990, EST] klar for og agter. [ABC, EST] klar til afgang. [EST] klar til at vende!. [HAR, KOF, Saint] klar til at vende!. [HAR] klar til at vende. [Röding, Benzon] klar til brug om maling. [EST] klar til vending. [EST] klar ved ankeret. [HAR] klar ved mærsefald. [HAR, Saint] være sejlklar. [Saint] 4. En klar kyst uden undervandsforhindringer. [HAR, DMO] " Klare et Land fra sig eller en Grund, det er med en skral Vind at bringe sig med et Skib ud i rom Søe og frie fra Landet eller Grunden." [KOF] 5. Isfrit område i drivis. Område i is, men uden is. " I Klarens læ". [GadsDkMag11/1924 p.570+572, HIS3-3111] 6. Øvrige betydninger: brænde klart. [EST] holde klar af. [EST, MarS] klart vand til forskel fra grumset. [HAR] klart vejr. [NAV1 p.248] | |
| klare | |
|
(vb): 1. klare takkelagen, dvs. kvejle løse ender op og rydde dæk, luger og andet for tovværk, der ligger løst. [TAFM p.16+8] klare en ende op. [Saint] klare en takkel. [Röding] klare op efter manøvre. [KOF] 2. klare land: Krydse med sejlskib for at klare land til læ. [Saint, S&M, DMO] [Saint] har oversæt. [Benzon] har samme oversættelse fra sin kilde omkring 1900. klare en banke. [Saint] 3. om sigtbart vejr. [Saint] klare op - om vejret. [EL, KOF, Saint] klart vejr. [Saint] | |
| klarere | |
|
(vb): Foretage myndighedsbehandlingen for et skib ved anløb eller afgang fra en havn, fx kontrol af ladningspapirer, mandskabslister, toldvarer etc. samt betale skyldige afgifter til havn og myndigheder. [Röding, ABC, DMO] | |
| klarering | |
|
(-en, -er): Behandling af ladnings-, told- og afgifts- samt mønstringsformaliteter i havn. Varetages af rederiets el. befragterens agent på stedet. [ADM p.174] | |
| klareringsgebyr | |
|
(-et, -er): Afgiften, som klareringsagenten har krav på for sit arbejde med skibets klarering. [ADM p.174] | |
| klaring | |
|
(-en, -er): " Klaring siges, naar der i Taaget eller tykt Veyer Luften bliver lidet tyndere paa et Sted saa at man der kan see noget fra sig." [KOF] | |
| klarmelding | |
|
(-en, -er): Melding fra skib til afskiber, om at skibet er klar til at modtage sin ladning på det aftalte sted. [EST] | |
| klarsigtsrude | |
|
(-n, -r): Cirkulær glasrude, der kan rotere med høj hastighed og derved slynger regnvand og søvand væk. Samme virkning som en vinduesvisker, men uden dennes pauser mellem slagene. Anbringes i broens fremadvendte vinduer og udstyres med varmelegemer, så tilisning ikke kan finde sted. Elmotor som drivkraft kan placeres som centermotor eller via remtræk placeres over ruden. [EL] | |
| klartskibsrulle | |
|
(-n, -r): Del af skibsorganisationsplanen, der angiver, hvor hver mand skal møde, og hvilket arbejde han skal udføre, når der gives ordre til at bemande de anførte arbejdssteder ved det oplyste signal. " Under Skytsrullen eller Klartskibsrullen staar, hvilken Post han har, naar Skibet er gjort klar til Kamp, og under Aarvaagenhedsrullen, hvor han skal være, naar Skibet i Løbet af Natten kan vente Torpedobaadsangreb eller om Dagen Undervandsbaadsangreb." [TOP p.17, DSH, VF p.276] | |
| klasning | |
|
(-en, -er): " Klasning af båden omfatter kontrol af styrke og kvalitet af materialerne, arbejdets kvalitet samt den del af udrustningen, som forlanges ifølge reglerne, medens skrogets facon, riggens konstruktion samt det øvrige udstyr er klassen uvedkommende, idet disse ting regnes for at høre under konstruktørens ansvar." [TS62 p. 177f] | |
| klassebetegnelse | |
|
(-n, -r): Klassifikationsselskaberne inddeler skibene i klasser efter hvilke kvalitetskrav og typefunktioner et skib opfylder i henhold til selskabets regler. Klassebetegnelsen består af en kombination af bogstaver og tal, der er udtryk for skrogstyrke, fartsområder, isforstærkning, skibstype m.v. Klassebetegnelsen påføres klassecertifikatet, der samtidig er et bevis på skibets optagelse i registrets klassesystem, hvilket har betydning for rederens forsikringspræmie. For at beholde sin klassebetegnelse skal skibet overholde diverse periodiske syn. " [ADM p.96, DKS4/1989, SBC D03c.4] | |
| klassecertifikat | |
|
(-et, -er): Klassifikationsselskabets udstedte certifikat for et kontrolleret og godkendt skib med påtegning om, hvilken klasse skibet tilhører. [FKT p.43, SKT p.378, SBC D03c.4] | |
| klasseeftersyn | |
|
(-et, -): Tilbagevendende eftersyn af et skibs vedligeholdelsestilstand foretaget af et klassifikationsselskab for at det kan udstede et klassecertifikat for skibet. Manglende opfyldelse af klassekravene vil medføre nedklassificering med deraf følgende forhøjede forsikringspræmie og mulig formindsket evne til at tiltrække afskibere. [LAB p.26, SøensF, SBC D03c.4] | |
| klasseinddeling | |
|
(-en, -er): Inddeling af fregatter og andre orlogsskibe i bestemte klasser efter størrelse og især ildkraft. [JUEL p.78] | |
| klassepapir | |
|
(-et, -er): Dokumenter og certifikater, der beviser et skibs optagelse i en af et klassifikationsselskabs klasser. [SØF21/2003 p.7 sp.3] | |
| klasseselskab | |
|
(-et, -er): Dss. klassifikationsselskab. [TfRedn5/1989] | |
| klassetab | |
|
(-et, -): Et skibs manglende evne til at bestå et periodisk eller andet syn foretaget af klassifikationsselskabet vil medføre tab af klassebetegnelse eller nedrykning til en lavere kvalitetsklasse. [ADM p.100, SBC D03c.4] | |
| klassifikation | |
|
(-en, -er): 1. Syn på skibe. Fastsættelse af skibets tilstand, udstyr m.m. i relation til forsikring og myndigheder. Klassifikation varetages af klassifikationsselskaber, der gennemgår et skib allerede fra bygningen og følger det ved gentagne kontrolsyn for at kunne udstede klassifikationspapirer, der beviser skibets sødygtighed og kvalitet i øvrigt. [DkSøf1994, SØF45/1990] 2. Meteorologi Absolut klassifikation er klassifikation af luftmasser i maritim og kontinental arktisk / polar / tropik / ækvatorial luft. [NauM p.172] | |
| klassifikationsselskab | |
|
(-et, -er): Klassifikationsselskaber skal være godkendte af et lands maritime myndigheder for at kunne fungere. I Danmark godkendes de af Søfartsstyrelsen, og myndigheden udgiver med mellemrum oversigter over, hvilke selskaber der er godkendte i Danmark. For at få godkendelsen skal forskellige kriterier være opfyldte. Et af disse er et lokalt kontor i Danmark. De store internationale klassifikationsselskaber er alle godkendte i Danmark som fx. Lloyd's Register of Shipping, Germanischer Lloyd, Bureau Veritas, Norske Veritas m.fl. [EST, Sale&Purchase, Packard, 1988, SKD p.249] | |
| klatrenet | |
|
(-tet, -): Klatrenet anvendes ved evakuering eller ombordklatring over skibsside. [Harboe p.5.14] | |
| klemme | |
|
(-n, -r): Dss. frølår. To klodser med riller fastgjort parallelt på fast underlag og med kort afstand. Fastgørelsespunktet nærmere den ene ende end den anden er omdrejningspunkt, så de to klodsers frie ender kan dreje i det vandrette plan mod eller fra hinanden. Omdrejningspunktet er sat, så afstanden mellem klodserne forandres ved klodsernes vinkelforandring. Et tovværk placeres mellem klodserne, så trækretningen vender sådan, at klodserne presses mod hinanden af tovværket ved stigende træk og derved bekniber tovet, så det ikke kan løbe frit gennem klemmen. Operatøren kan frigøre klemmen ved at hale tovet mod sig og modsat kraftens virkning på tovet. [JOL p.28] | |
| klemskrue | |
|
(-n, -r): Skrue, hvis gevindindfald kan frigøres fra den faste part ved en fingerpal. Klemskruer anvendes i sekstanten til hurtigt at flytte alhidaden. " Ved Fiinskruen er Alidaden forenet med Klemmen, der igjen ved Klemskruen kan fæstes til Buens Kant. Klemmen kan flyttes langsmed Buen og fastskrues paa et hvilketsomhelst Sted; naar den bevæges følger Alidaden med, og, skrues den fast, da kan denne gives en langsom og jævn Bevægelse frem eller tilbage, ved at dreie Finskruen rundt." [NAV6 p.177] | |
| klik | |
|
(-ket, -): 1. " Agter Stykke eller Klik af et Roer." Hælen på et ror. [Röding] 2. " Klik af Forstevnen at sætte Skiægget paa. [Röding] | |
| kline | |
|
(vb): I udtryk som: Ligge og kline op i vinden. [Benzon] | |
| klinkbygget | |
|
(adj): Skibsbygningsmetode for yderklædning, hvor skrogets klædningsplanker ligger med kanterne oven på hinanden. De er samlede i overlappet med klinker og nagler. Samtidig er indvendige spanter, afstivning m.v. af svagere dimensioner end i den anden bygningsmetode, kravelbygningen. Omvendt klink er en metode, hvor plankerne overlapper hinanden, men hvor en plankes nederste kant ligger inden for den understående plankes overkant. [ABC, DSH-I-81, S&M, VerV2] | |
| klinke | |
|
(vb): Forsyne en bolt eller et spir med en hoved på den ende af genstanden, der er slået gennem tømmeret eller pladerne, den skal sammenføje. [Röding] | |
| klinkebolt | |
|
(-en, -e): Bolt, der efter at været drevet ind i materialet, bliver klinket på den gennemdrevne ende, som påsættes en lille hulplade, som klinkningen foregår udenpå. [KOF, DMO, FUN] | |
| klinkenagle | |
|
(-n, -r): Stort søm, der som en bolt drives gennem tømmeret og på den gennemdrevne ende klinkes som en klinkebolt. [FUN] | |
| klinkeplade, klinkplade | |
|
(-n, -r): Metalplade anbragt indvendig i skroget som anlæg for en klinknagle el. klinkebolt. " Klinkepladen benyttes ligesom Klinkeringen til at sætte paa den tilspidsede Ende af en Bolt, naar der skal dannes en Klinkning. Klinkeplader bruges oftest til at klinke de tykkere Bolte paa, thi de vise større Modstand, og lade sig ikke saa let trykke ind i Træet som Ringe." [HAR, VerV2] | |
| klinkerbygget, klinkbygget, klinkebygning | |
|
(adj): Byggemetode, hvor klædningsplankerne overlapper hinanden, så de kan befæstes sammen to og to på spanterne. [HAR, KOF] bygge på klink. [Röding, Saint] | |
| klinkert | |
|
(-en, -er): Sv. bådtype, klinkbygget og med flad bund. [Röding] | |
| klinknagle | |
|
(-n, -r): Nagle med kobberring el. kobberplade rundt hovedet. [SKT61 p.126] | |
| klinksystem | |
|
(-et, -er): " Nitning kan foregå efter klinksystemet, hvor underkanten af den ene rang overlapper overkanten af den næste, eller efter ind- og ud-systemet, hvor hver anden rang er en inderligger og hver anden en yderligger." [SKT70 p.150] | |
| klinometer | |
|
(-meteret, -metre): Krængningsmåler. Måleprincippet kan være med et pendul eller med en libelle. [NAV2 p.13, NAV2ny p.24] | |
| klint | |
|
(-en, -er): Kyst med stejle nedfald mod stranden. Klinter består af jord, sand, men er ikke fast klippe. [D/Et, KortA, Saint] [North Sea Pilot 1997 p.XII] E. ON: klif = klippe, a high steep face of rock. | |
| klippe | |
|
(-n, -r): Bjerg el. stenformation. Som skær i havet. [HAR] Hvis stejl kant mod havet: [D/E, Röding] klipper under vandet. [HAR] klippe eller skær farlige for sejladsen. [KOF] | |
| klippegrund | |
|
(-en, -e): En isoleret klippe- el. stenformation, der ofte er en hindring el. fare for navigationen.
[BOW2, D/E, HAR, ODE] | |
| klippekyst | |
|
(-en, -er): Kyst med klipperne rækkende ud til eller i vandet, så de kan være til fare for sejladsen. [KortA, NAV1 p.40, NAV4ny p.115] | |
| Klippen | |
|
Klippen eller Wth Klip er Benedichts navn for Utklipporna ved Blekinges kyst i Østersøen. [BEN p.260] | |
| klipper | |
|
(-en, -e) gl. clipper: Sejlskib med en slank og hurtigsejlende skrogform i brug i perioden 1850-1900. Senere også om skrogform med udfaldende forstævn. [TRÆ2 p.36, VerV1 p.155, VerV2] | |
| klipperbov | |
|
(-en, -e): Skarp klipperbov er en spids og smal bov. [H&S54 p.71] | |
| klipperbygning | |
|
(-en, -er): Træskib bygget i klipperform. [DDV p.148, DSF p.170, FKT p.16] | |
| klipperrigning | |
|
(-en, -er): " ST. ALBANs modererede klipperigning savner en række af de sejl, der var karakteristiske for disse skibe. På denne tid var det således stagsejlenes antal forøgedes til fire : jager, klyver, forestængestagsejl og stagfok. De dobbelte bramsejl indførtes i 1870'erne, og over røjlen var kommet endnu et råsejl, skøjslen - sky-sail. Allerede i midten af det 19. århundrede havde krydsmastens underste rå fået sit sejl, beginen. Skibet var nu fuldrigget, og i handelsflåden afløser betegnelsen fuldrigger nu helt ordet fregat." [7003 nr.32] | |
| klipperskib | |
|
(-et, -e): Dss. klipper: fuldrigget sejlskib med meget stor rigning, høje master og smalt skrog. [DDV p.148, DSF p.170, FKT p.16] | |
| klipperspejl | |
|
(-et, -):Lille agterspejl på sejlskib. Også kendt som thurinerhæk. [H&S83 p.192, VerV2] | |
| klipperstævn | |
|
(-en, -e): Fremadfaldende stævn. [H&S49 p.112ff, SøensF] | |
| klit | |
|
(-ten, -ter): Bakkeformede sandområder langs en kyst. [North Sea Pilot 1997 p.XIII] | |
| klitrække | |
|
(-n, -r): Flere klitter liggende langs strandbredden. [NAV4 p.111] | |
| klo | |
|
(kloen, klør): 1. Gaffelformet ende på bommes masteende eller andre rundholter. Gaflen er oftest fremstillet af to kæber monteret på rundholtet. Gaflen glider langs masten, når rundholtet forandrer stilling. [HAR, Saint, ABC, S&M, SøensF, TUR] " Til Mesansbommens og Gaffelens Inderende ere indfalsede og med Jernringe forbundne to runde Klamper, der samlede danne en Halvrunding, som kaldes Kloen. Den er klædt med Læder, griber om Masten og holdes til denne ved Rakken." [DMO] [KØN p. 345] kloende. [HAR] 2. Klo på et dræg, dss. spidserne på et drægs arme. [Röding] 3. Krumme jernkroge med spidse ender, der kan gribe fat om tømmer, der skal flyttes. [HAR, KOF, Röding] | |
| kloakspildevand | |
|
(-et, -): Kloakspildevand er afløbsstoffer eller andet affald fra enhver form for toiletter og vaske. " Som særligt havområde kan der således stilles specielle krav vedrørende udledning af olieholdigt vand, kemikalier, kloakspildevand og affald." [SØF17/2004 p.4 sp.3, ADM p.162, DS p.774] | |
| klode | |
| (-n, -r): Se klåde; | |
| klodeformet | |
|
(adj): I udtryk som: klodeformet sky. [NauM p.69] | |
| klods | |
|
(-en, -er): Kort tyk træstump, der kan anvendes til en mangfoldighed af opgaver, hvor genstande skal rettes op, eller støttes af. Træstykke, der bruges som mellemlægsstyker til afstivning el. lign. [Röding] dokklods, som et skib i dok hviler på. [LAB p.65] klods eller pude, " en Slags Opfyldning af Fyrre Træe, hvorpaa noget skal hviile. [KOF] klodser, der forløber zitterserne ned efter. [HAR] klods mellem bundstokkene. [Saint] klods mellem judasørerne. [KOF] klods mellem spanterne. [Saint] klods til rodenden af klyverbommen. " En Træklods, der er spigret til Bugsprydet, saa Rodenden af Klyverbommen kan hvile mod den." [HAR] " I Skibet findes forskjellige Støtter, der skulle afgive faste Puncter, og som af Styrkehensyn ere samlede og boltede til Bjælkerne i 2 Dæk. Blandt disse mærkes Bougsprydsknibere, som i Forbindelse med Klodsen modtage Sprydets Inderende. Endvidere Knegtene omkring Masterne, som bære Fangebjælkerne, Bedingsknegte, Pullerter m.m." [LUS p.55] | |
| klodsanker | |
|
(-ankeret, -ankre): Tung genstand, en sten, der benyttes som anker. [HIS2-1312, SES p.49] | |
| klodsbøje | |
|
(-n, -r): Bøje med en flydelegeme af en træklods. [Benzon] | |
| klofald | |
|
(-et, -): Tov eller talje med hvilket kloen af en gaffel hejses. [HAR, Saint, ABC, KUSK p.136, TUR, VerV2, FUN] | |
| klohammer | |
|
(-hammeren, -hamre): Hammer med tvedelt klo i den ene side af hovedet og monteret med en håndledsstrop i skaftet. [Röding, DMO] [HAR, KOF] | |
| klokke | |
|
(-n, -r): Ethvert skib, der er synspligtig skal have en klokke. Klokkens størrelse afhænger af skibets længde mellem 8 og 12 tommer i åbningsdiameter. Den skal anbringes i skibets forende, og den bruges til at udsende tågesignaler under ankring. Internt anvendtes klokken typisk i 1900-tallet til at angive antal sjækler, der var ude af ankerkæden. I sejlskibene var klokken typisk ophængt ved beddingen og anvendtes da til at signalere tidspunktet ved at slå glasslagene på klokken. [HAR, Röding, Saint, DMO] | |
| klokkegalje, klokkeophæng | |
|
(-et, -): Galge eller davidkonstruktion, hvorpå skibsklokken ophænges på bakken eller ved beddingen i træskibene, hvor den anvendes som signalgiver under usigtbart vejr, når skibet er opankret samt som tidsangiver. [HAR, KOF, net, Saint, DMO] | |
| klokketov | |
|
(-et, -e): For skibsklokker: en kort flettet line så tyk som et kosteskaft sat fast i klokkeknebelen til brug for at aktivere klokken. Også kaldet klokkestjert. [HAR, Röding, DMO] | |
| klokkeslætsobservation | |
|
(-en, -er): Observation, der skal fastslå skibskronometrets afvigelse fra GMT / UTC. I dag foregår det ved sammenligning med et radiotidssignal. Tidligere ved udregning af astronomiske observationer. Fx kan observationen foretages ved at måle højden på et himmellegeme i kulmination og ved hjæp af almanakken beregne timevinkelforskellen til Greenwich. [JM, DMO] | |
| klonds | |
|
(-en, -er): " Saaledes kaldes den tykke, ottekantede paa Stængerne til et Skibs Reisning. Klondsen udfylder den forreste Aabning imellem Sallingerne, og i den er udhugget Skivgatterne for Stængevinderne og Hullet til Slutholtet, som Stangen hviler paa." " [FUN, 10202-II p.23] | |
| klonedhaler | |
|
(-en, -e): [Benzon] | |
| klorakke | |
|
(-n, -r): Rakke, der holder en klo fast til masten, også kaldet klotov, da det ofte er en tovværkstamp. [Benzon] | |
| klos | |
|
(adj) klods (fejlagtigt 2007): I udtrykket: på klos hold = tæt på. [B&G/Furuno-brochure, D/E] klos bidevind. klos til vinden. " Et Skib, der med skjærpede Ræer og fulde Seil ligger tæt ved Vinden." [DMO] klos ved vinden. [HAR] " Langs Kysten skulle vi gaa klods i Land uden Lys." [9558Brinck p.34] "... medvirkende årsager til kollisionen var, at Xs skibsfører accepterede, at de to skibe ville passere hinanden på klods hold og undlod at reducere farten til sikker fart eller i god tid foretage en tydelig kursændring til styrbord." [SØF5/2005 p.5 sp.1] | |
| klosetrum | |
|
(-met, -): " Kloset anbringes i Dækshus agter. Dør med Indikator, Skodderne dobbelte med Filt imellem. Cement paa Dørken." [Kontrakt R-A., 1936 for fiskefartøj] | |
| klosnærmelse | |
|
(-n, -r): Komme tæt på et andet skib eller anden genstand. [NAV4 p.145] | |
| klosrebe | |
|
(vb): Rebe sejlene maksimalt.
[DDV p.146, TS p.317, TUR] | |
| klosrebet | |
|
(adj): Sejlenes areal er formindsket til det minimale ved at rebknyttelserne er fæstnet omkring en del af sejlet og eventuelt også omkring et rundholt afhængig af sejlets form. Et klosrebet sejl bjærges, hvis vinden tiltager endnu mere. " Betyder, at alle Rebene ere indtagne i Mersseilene." [DMO] [HAR] | |
| klubstander | |
|
(-en, -e): Klubstanderen sættes i bagbord side under sallingen eller i mastetop. [BÅD8/1993 p.12, POS p.48, SEH p.267] | |
| klump | |
|
(-en, -er): Kontravægt på losseløber. [ABC] | |
| klumpblok | |
|
(-ken, -ke): Helt el. delvis kuglerund blok af mindre størrelse anvendt til bl.a. forskøde, hvor blokken skal kunne tåle stød og slag. [KUSK p.61] | |
| klyk | |
|
(-ken, -ker): Slæbegat agterst i en isbryder. Hvis isforekomsterne er så store, at det skib, der ønsker assistance, ikke selv kan følge isbryderen, så slæber isbryderen skibet ved at trække det så klos i slæbewiren, at det assisterede skibs stævn ligger an i en indskåret indretning agterst i isbryderen. Indskæringen kaldes for klykken. Slæbegattet er affendret med kraftige gummiklodser. [NyMet p.336] | |
| klys | |
|
(-set, -) gl. klyds: 1. Ankerkædehul. Huller eller gennemføringer fra forskibet, bakkens dæk til udenbords i boven. Gennem klyssene føres ankerkæden eller ankertrossen fra spillet ned og udvendig er ankeret fastgjort i ankertrosse eller ankerkæde. [DMO, FUN, KOF, Saint, ZAH] [BoM] [DST] [IMK] klys. [HAR] " Klyds kaldes de Aabninger i Skibssiden, hvorigennem Ankerkæderne vises, man kan ogsaa have særlige Klyds til Trosser. Naar Klydsene ikke bruges, kan de lukkes med store Klydspropper eller Klydsbrikker." [TOP p.11] 2. Beslag på lønningen el. hul i skibssiden hvorover eller igennem trosser anvendt til fortøjning farer. Klysser som huller kan ofte lukkes med en klysprop. Panama type fairlead = a non-roller type and enclosed on all sides so that mooring lines may be led to the shore above or below the [ABC, BI90, KUSK p.74, SAMO p.36, S&M, SøensF, TUR, VerV2] " 16 svejste klyds for preventere arrangeres i overkant af skanseklædning med krydsklampe på nærmeste lønningsstøtte." Fra nybygget motorskibs udrustning. (1954) [10542 p.51] klys højt over vandet. [HAR] ligge med åbent klys. [Saint] søen begynder at klysse. Dvs. skibet arbejder så hårdt i søen eller til ankers, at søen brækker op gennem klyssene. [Röding] klystræet. [HAR] Mon der menes navel wood??? E. lat. via hol. clausus = lukke. | |
| klysbrik | |
|
(-ken, -ker): Runde træbrikker, der fra indersiden passer i klyssene for at tætne dem. " Klyds kaldes de Aabninger i Skibssiden, hvorigennem Ankerkæderne vises, man kan ogsaa have særlige Klyds til Trosser. Naar Klydsene ikke bruges, kan de lukkes med store Klydspropper eller Klydsbrikker." I sidste tilfælde er kæden ikke længere i klysset. [DMO, FUN, TOP p.11, WOL, DMO, KUSK p.74, TOP p.11] En brikke, der kan sættes i klyshullet uden om kæden, når kæden er forblevet i klysrøret. [Benzon] | |
| klysbånd | |
|
(-et, -): Forstærkning rundt om klyshullerne i skibet bov. " Klys-Baandene, kaldes de toe krumme Horizontale Træer der ligger tvers over Stevnen i Bougen af et Skib, et under og det andet over Klyssene." [KOF] [Röding, FUN] | |
| klysforing | |
|
(-en, -er): Klysrør. Ældre sejlskibssprog, for det metalrør eller træhylster, der blev sat gennem skibet fra dækket til yderklædningen, og hvor igennem ankertrossen løb. [HAR, DMO, FUN] [Benzon] | |
| klyshul | |
|
(-let, -ler): Hul i skibssiden eller hullet til ankertrossen gennemføring. [HAR, Röding, FUN] | |
| klysprop | |
|
(-pen, -per): Afdækningslåg til et klys. Prop el. skærm, der sættes i et klys, når skibet er i søen, for at forhindre søer at slå op og ind gennem klysset. [DMO, KUSK p.74, SøensF, TOP p.11] " Klys-Propperne, runde Træe Klodser der sættes i Klyssene for at lukke dem." " Klydspropper. Ere korte Propper af FYrretræ, som sættes i Klydshullerne, naar Skibet ligger i Oplag; de bruges ogsaa naar Skibet seiler for endmere at forhindre Vandets Indtrængning, men da sættes Brikkerne indenfor dem." [FUN] [Saint] [HAR, KOF, Röding, TOP p.11] | |
| klyspude | |
|
(-n, -r): " Klys-Puderne, ere Klodser af Træe der ligger udenbords tet under Klyssene og ere udhuulede efter Klyssene." [KOF, Saint] | |
| klysrulle | |
|
(-n, -r): " Klys Ruller, kaldes de Horizontale Ruller der undertiiden sættes i Overkanten af Pisse Baks Skuddet, for at formindske frictionen af Anker Touget derover." [KOF] | |
| klysrør | |
|
(-et, -): Rør fra bakdækket og gennem skibet ud gennem skibssiden. Ved doblingen i klyssets nederste ende ligger ankeret an, når det er bjærget. [ABC] | |
| klysstøtte | |
|
(-n, -r): " Til skonnerten AUGUST er kølen lagt ppå strøer og krydsklodslag, støttet af sidestøtter; forstævnen med klysstøtter - judasører - er rejst, støttet af skråstivere." [H&S59 p.28] | |
| klyssæk | |
|
(-ken, -ke): " Klys-Sækkene, Seyldugs Poser belagt med Touge af en Conisk Form, som bliver fyldte med Sau Spaaner, til at sætte i Klyssene for at holde Vandet ude." [HAR] " Spidse Seildugsposer fyldte med Saugspaaner, til samme Hensigt som Klydsproppene. I den brede Ende er en Klydsbrikke befæstet og i den spidse Ende er et Øie, for med et Toug, viist udenfra, at kunne hale Klydssækken ind i Klydset." [DMO] [HAR, FUN, Röding, Saint] [KOF] | |
| klyver | |
|
(-en, -e): Trekantet forsejl sat på bovspryddet el. dettes forlængelse, klyverbommen el. udlæggeren og klyverstag el. klyverstander.
Det inderste forsejl foran fokken. Nogle skibstyper har både inder- og yderklyver. " Klyver ... paa Skibene og de større Fartøier, som have Understænger, farer med sine Løierter paa en Stander, der gaaer fra Toppen af Forstangen til Yderenden af Klyverbommen, og paa de mindre Fartøier fra Masten til Yderenden af Bougsprydet eller Udlæggeren. Seilet har et Standerliig, et Masteliig og et Underliig; dets øverste Hjørne kaldes Faldshornet, dets underste, agterste Hjørne Skjødbarmen, og dets underste, forreste Hjørne Halsbarmen. Seilet hejses i et Fald, bjerges med en Nedhaler og styres ved Hielp af tvende Skjøder og en Frihaler. De store Skibe have i Almindelighed tvende Klyvere, nemlig en Dagligklyver og en Storklyver, som er den største og bruges kun i godt Veir; Storklyveren staaer om Styrbord og Dagligklyveren om Bagbord." [FUN] [HAR, DMO, Röding, Saint, ZAH, DSH, KUSK p.14+131, S&M, SøensF, VerV2] binden-klyver gl. [Saint] bøiten-klyver gl. [Saint] klyveren los!. [HAR] middelklyver. [Röding] store klyver. [Röding] stormklyver. [Röding] E. hol. kluif = kløve el. klo af de hager, der holder sejlet ind til staget. [DSH] | |
| klyverbardun, fast | |
|
(-en, -er): " Ere Touge, der tjene til Klyverbommens Forstøtning mod den Kraft, hvormed Vinden, ved dens Virkning i Klyveren bryder paa Bommen. Paa de store Skibe haves Klyver-Fastebarduner og Klyver-Flyttebarduner, og føre disse Skibe Blinderaa, da fare Fastebardunerne fra Yderenden af Klyverbommen igjennem en Kous ovenpaa Raaen hen til Krahnbjelken eller Skibet; Flyttebardunerne fare derimod fra Klyverbøilen, igjennem en Kous paa Raaen, hvilken staaer indenfor den til Fastebardunen, hen til Krahnbjelken eller Skibet, hvor hver Bardun ansættes med en enkelt Tallie. Fører Skibet Bardunstræbere istedetfor Blinderaa da haves ingen Fastebardun, men en For- og Agterhaler. Forhaleren ligger med sit ene Øie om Nokken af Klyverbommen og med sit andet Øie om Nokken af Bardunstræberen. Agterhaleren ligger med sit Øie, eller om den er er Kjæde da med sin Ring, om Nokken af Bardunstræberen og har en Tallie i Agterhaanden paa Krahnbjelken." [FUN] [HAR, FMK p.86] | |
| klyverbardun, flytbar | |
|
(-en, -er): Se ovenstående for faste klyverbarduner. [HAR, FUN] | |
| klyverbom | |
|
(-men, -me): Bovsprydets forlængelse med et ekstra rundholt. I mindre skibe uden bovspryd var klyverbommen et løst rundholt, der blev sat, når klyveren skulle føres. På klyverbommen fastgøres klyveren. " Klyverbommen ligger med Rodenden surret til den ved Bugsprydet omtalte Kjæbeklampe og viser ud igjennem Æselhovedet paa Nokken af Bugsprydet. 1/3 af dens Rodende er indenfor Æselhovedet og ved dette er dens største Diameter, i Nokken er den 1/3 af største Diameter. Dens Længde er 9/12 af Bugsprydets og største Diameter er 5/12 af Bugsprydets." [DMO] " Klyverbommen ... den fures ud igjennem det runde Hul i Bougspryds-Æselhovedet, ligger med Rodenden i en Stol eller Klampe ovenpaa Bougsprydet, og er ved een eller to Surringer forbundet til dette; og for at den ikke skal glide tilbage enten ved Anhaling af Bardunerne, eller ved Vindens Virkning i Seilene, er der lagt et Stykke Træ, kaldet en Stopper mod dens Agterende, dette Træ er surret til Bougsprydet og rækker hen til Judasørene. Klyverbommen har er horizontal Skive i Rodenden til Jollen, hvormed den fures ud, og en vertical Skive i Yderenden til udhaleren for Klyverbøilen, ligesom der ogsaa paa denne Ende sættes Bøilen til Jagerbommen, dersom denne Bom skal være særskilt, samt en Skildpadde til Storklyver-Standeren, i Tilfælde af, at dette Seil føres." [FUN] " Klyverbom. Rodenden indtil Æselhovedet er ottekantet. I denne er et Skivgat til Udhaleren. I Yderenden er en Bøile til Jagerbommen, og tæt indnfor denne et Bryst til Godset. Mellem Rodenden og Fyldingen mellem Judasørerne er en Stræber." [LUS p.88] [HAR, KOF, Saint, DDV p.141, DSF p.150+173, KUSK p.122, SEH p.268, S&M, SøensF, TS p.37, VerV2] | |
| klyverbomspert | |
|
(-en, -er): Fodline opsat under klyverbommen for mandskabets brug, når de skal stå langs bommen og pakke sejl eller foretage andet skibmandsarbejde. [FMK p.86] | |
| klyverbomssurring | |
|
(-en, -er): Surringen lagt omkring klyverbommens inderste ende og bovsprydets yderende. I nyere sejlskibe bestående af kæde og totnet med vantskrue. [FMK p.86] | |
| klyverbøjle | |
|
(-n, -r): " Er en rund Jernring, der ligger løs udenom Klyverbommen, og ved Hjelp af en Udhaler og Indhaler kan hales ud og ind og gives det Sted paa Bommen, hvor Klyveren efter Veirets Beskafffenhed kan føres." [FUN] | |
| klyverfald | |
|
(-et, -): Det tov, hvormed klyveren sættes. Faldets ende er fastgjort i sejlets faldshorn og farer derfra gennem en enkelt blok under forestængesalingen eller gennem en skildpadde på toppen af forstangen og derfra til dæks, hvor faldet fastgøres. [HAR, DMO, FUN] | |
| klyverfok | |
|
(-ken, -ke): Det andet forsejl regnet agterfra på smakker og kuffer. Dss. klyver. [Röding] E. klyveren oversættes normalt med jib. Den engelske oversættelse er ikke begrundet i den tyske forklaring. | |
| klyverforhaler | |
|
(-en, -e): Wire el. kæde der nedad til afstøtter klyveren. Den er nedad til fæstnet til pyntenetstokken. [KUSK p.122, VerV2] | |
| klyverfrihaler | |
|
(-en, -e): Tov, der står med en bugt på klyverens stående lig ved skødbarmen og med en part på hver side af sejlet. Det farer gennem blokke på standerliget og ved sejlets hals og hales på bakken. Frihaleren kan bruges til at få sejlet lempet over stagene fra den ene side til den anden under vendinger.
[HAR, DMO, FUN] | |
| klyvergast | |
|
(-en, -er): Matros, der er udstukket til at have plads ved håndtering af forsejlene under sejlmanøvrer. [DMO, FUN] | |
| klyverhals | |
|
(-en, -e): Et bændsel, der fra halsbarmen, hjørnet af klyveren, najes til det samme øje på klyverbøjlen som det, sejlets stander er fastgjort til. [FMK p.88, FUN] | |
| klyverindhaler | |
|
(-en, -e): " Et Toug, som med den ene Ende staaer i et Øie paa Klyverbøjlen eller er splidset med sin Stilk om tvende Kouse, der vandre paa Bøilen paa hver Side af Rullen til Udhaleren, den anden Ende farer ind i Skibet; i Indhaleren hales Bøilen ind paa Bommen." [FUN, Benzon] | |
| klyverlejder | |
|
(-en, -e): Fast stag, der går fra klyverbommens yderende til fokkemasten eller forstangen og hvorpå klyverens løjerter farer. Hvis der er både yder- og inderklyver står lejderne fast hhv. på yder- og inderenden af klyverbommen. På skibe med kun et rundholt som bovspryd er klyverlejderen sat i pasende afstand mellem yderst jageren og inderst stagsejl eller fok. [FMK p.80 m.fl., KUSK p.122] | |
| klyvernedhaler | |
|
(-en, -e): Tov fastgjort på klyverens faldshorn og derfra ført ned gennem alle klyverens løjerter til en blok på klyverbøjlen og derfra ind på bakken, hvor den fastgøres. Med klyvernedhaleren hales klyveren ned til bommen, hvor sejlet pakkes. [HAR, DMO, FUN, FMK p.88] | |
| klyverophaler | |
|
(-en, -e): Det samme som klyverfald. [FMK p.86] | |
| klyverpert | |
|
(-en, -er): Det samme som klyverbomspert. [KUSK p.122] | |
| klyverpyntenetstag | |
|
(-et, -): " Tjener til Klyverbommens Forstøtning mod den Kraft, hvormed Bramstaget og Standerne søge at trække Bommens Yderende opefter. Pyntenetstaget bestaaer af en Forhaler og to Agterhalere, Forhaleren ligger med et Øie, eller om den er en Kjæde da med en Ring, om Pyntenetten, og om Klyverbommens Yderende; Agterhaleren ligger ligeledes med et Øie eller en Ring om Pyntenetten, men deler sig i tvende Grene, der vise hver til sin Side hen til Krahnbjelkerne, hvor de ansættes med en enkelt Tallie." [FUN] | |
| klyverskøde | |
|
(-t, -r): Et tov, der står fast med midten i klyverens skødbarm, nederste agterste hjørne af sejlet, og derfra med et skøde til hver side farer de til en blok på hver kranarm og derfra til skibssiden, hvor de fastgøres. På større skibe kan skødet ende i en blok i hver side. Gennem blokken skæres en ende, hvis faste part er fastgjort på kranbjælken, mens løberenden skæres gennem en blok på kranbjælken og derfra ind på skibet. [FMK p.87, DMO, FUN] | |
| klyverstag | |
|
(-et, -): Det samme som klyverlejder. | |
| klyverstander | |
|
(-en, -e): Det samme som klyverlejder. [HAR, DMO, DSH] | |
| klyverudhaler | |
|
(-en, -e): " Staaer fast paa Ringen om Klyverbommen, farer igjennem et Skivgat i Nokken af Klyverbommen, og hales paa Bakken." [DMO] " Hertil benyttes vel i Almindelighed Dagligklyver-Standeren, som med sin ene Ende farer under Rullen paa Klyverbøilen og over Skiven i Yderenden af Klyverbommen; dog har Klyverbøilen paa nogle af de mindre Fartøier ikke denne Rulle, men en særskilt Udhaler, hvis ene Ende staaer paa Bøilen og hvis anden Ende farer over Skiven i Enden af Bommen; Enden af Standeren staaer da i et Øie paa Klyverbøilen." [FUN] [HAR, Benzon] | |
| klæde | |
|
(vb): 1a. Skrogets skal. Ved skibsbygning: arbejdet med at fastgøre skrogets yderskal af planker eller plader. [HAR, FUN, KOF, Saint] klæde indenbords. [KOF] klæde udenbords. [HAR] klæde et skib af, dvs. at tage yderklædningens planker af et træskib. [KOF] 1b. Beskyttelse. Beklæde med planker på skibssiden for at skåne denne for skamfiling. [DDL p.I54, DSH] 2. Belægge en tovende med line, så tovets kordeler ikke opgår. [HAR, KOF, Röding, Saint] 3a. Omgive tov og trosser med andet tovværk for at forhindre slitage og skamfiling. Se også klædning, del 3, herunder. Bevikle med tovværk med tynd line uden om splejsninger. Der anv. en klædekølle. Også bevikling med sejldug uden om fx jomfruer og taljereb i riggen. [ABC, DSH, S&M, SøensF] klæde et tov med læder. [HAR] klæde et tovs tamp med smerting. [HAR] klæde med merling. klæde tovene. [Saint] " Et Toug klædes for at befri det for Skamfiling, og det beroer da saavel paa Tougets Tykkelse som paa den Skamfiling, man antager at der vil gaae paa det, hvilken Tykkelse Klædningsgodset skal have, om dette skal være Skibmandsgarn, Linegods eller Platting; oftest trændses og smertes Touget førend det klædes, men i ethvert Tilflde lælgges Klædningen om Touget stedse imod dets Slaaning, for at den kan blive tæt. De Aabninger, der muligen kunde fremkomme imellem Rundslagene paa en mindre godt lagt Klædning, kaldes Grise." [FUN] 10 tommer tov klædes med fireløbet skibmandsgarn og vinder 1 tom. 2,5 linjer i førlighed. 7,5 tom. tov klædes med treløbet skibmandsgarn og vinder 1 tom. 2,5 linjer i førlighed. 4,5 tom. tov klædes med toløbet skibmandsgarn og vinder 1 tom. 3 linjer i førlighed. Tov, der er under 1,25 tom. klædes med kabelgarn. Længden, der medgår til klædning for 1 fod er 2,5 gangetovets førlighed. [DMO] 3b. Klæde et ankertov. " Klæde Tovet, lægge Klædninger paa Tovet af Sladdinger, Smertinger, Servinger og Plattinger." [Röding - Anker 69.] 4. Klæde kanonporte med portlagen, dvs. med lærredsdug eller vadmel at tætne kanonportene, så der kommer mindre vand ind på dækket, når de er lukkede. [KOF] 5. Fiskeriredskab. " redskaber, ( ovenvandsruser ), der er indrettet til at klæde vandskorpen, skal sættes med en afstand …" [BEK 756, 30/9 1997] 6. Klæde en åre, dvs. omvikle årebladet med klæde for at mindske støjen, når åren går ud og ind af vandet. [Benzon] | |
| klædekølle | |
| (-n, -r): Dss. klækølle - se denne. | |
| klædespån | |
|
(-en, -er): Se også klæspån. " En Klædekølle. dannet i Vinkel, og hvis ene Ende er en Huling til at passe om Touget; den anden Ende tjener som Skaft." [DMO] [DMO] | |
| klædning | |
|
(-en, -er): 1. Træskibe: Plankerne, der danner et skibsskrogs yderside eller inderside. Klædningen er fastgjort til spanterne, stævnene og kølen og er normalt vandret eller næsten vandret forløbende. [Saint] [FUN, DMO, KUSK p.71, MÅL p.29, PSØM p.35, SKTO p.48, S&M, SøensF, TUR] " Den uden bords Klædning og Foringen i Lasten." [Röding] klædningen indenbords i et skib. [KOF] klædningen på rorets underkant. [HAR] klædningen udenbords under flakket. [KOF] når et stød i klædningen har begivet sig. [HAR] Udenbords klædning på træskibe Orlogsskibe med forstærkninger. " Udfor hvert Kanondæk anbringes flere Range, som kaldes Barkholter. Disse give man stor Førlighed, for at de kunne modstaae Trykket af Dækkene, naar dette under Overhivningerne kommer paa Skibssiden, og for at de kunne afgive en solid Befæstelse for Livholtskravellernes og Dæksknæernes Bolte... Paa Pandserfregatten kommer en Rang mellem Barkholterne, som kaldes Fyldegangen. Over Barkholterne anbringes 1 Sætgang, dernæst nogle Range Bredgange mellem Portene, og over disse atter nogle Sætgange indtil Skandækket. Paa en ubepandsret Fregat haves først 2 Batteribarkholter med Fyldegang, dernæst Sætgang og Bredgange, derpaa 3die Barkholt, en Fyldegang, samt 4de Barkholt - som ogsaa kaldes Raaholtet. Ovenpaa dette kommer da 2 Sætgange samt Bredgangene eller Fortyndingen mellem Dæksportene. Nedenfor det underste, første, Barkholt bestaaer udenbords Klædning af Klædningsplanker, som aftage jævnt i Tykkelse indtil nogle Range fra Kjølen, hvorfra de atter tiltage i Tykkelse indtil Kjølen. Den nærmeste Rang ved denne kaldes Kjølrangen, som er tildannet efter Kjølens Spunding." [LUS p.55] 2. Stålskibe. Pladerne, der danner et skibsskrogs yderside eller inderside. Klædningen er fastgjort til spanterne, stævnene og kølen. [JM] klædningsplanke-ende. [Saint] Udenbords klædning, jernskibsbygning " Udenbords Klædning bygges ud og ind som vist paa Middelspanttegningen, med Undtagelse af Pladerne i Bougen fra Forstevnen til tværs af Fokkemasten, som af Hensyn til Is skal være kravelbygget med gennemgaaende langskibs Naadskinner uden paa Spanterne fra Kølen til Rangen under Barkholtet. Alle Støde glatnittede med indvendige Stødplader, og disse skulle alle bores eller udglødes, ligesom alle Klædningsplader, der have været i Ilden eller ere blevne delvis opvarmede, skulle omhyggeligt udglødes." [B&W nyb.240 kontrakt, KGH, HANS EGEDE, 1905] " Udenbords Klædning bestaaer af Pladerange, hvis Tykkelse er størst ved Kjølen og aftager derfra opefter. Herfra undtages Rangen ved øverste Dæk, som gjøres af større Tykkelse, og undertiden ogsaa de Range, som komme udfor de andre Dæk. Pladerne i de enkelte Range aftage i Tykkelse mod Skibets Ender. Rangene kunne enten lægges paa Klink eller ud-og-ind. Ved Klinkbygning kommer den øvre Rangs Underkant udenpaa den nedenfor liggendes Overkant, og Pladerne ligge derfor kun an mod Spanterne i Overkanten, hvorfor kiledannede Fyldestykker af Spantevinklernes Brede og af Længde lig Afstanden mellem de indre Ranges Kanter indlægges mellem Spant og Plade. Ved ud-og-ind Klædning lægges hveranden Rang - de indre Range - paa Spanterne og hveranden - de ydre - udenpaa disse. De sidste berøre saaledes ikke Spanterne og faae derfor Fyldestykker af eensformig Tykkelse. Denne Maade benyttes saagodtsom altid. Kjølrangen og den øverste Rang ere altid ydre Range. Pladerne naae i Reglen saa høit over øverste Dæk, at de afgive det tilstrækkelige Hold for Skandseklædningens Støtter, naar denne er af Træ. Er det Opstaaende af Jern, naae de derimod til Lønningen. Pladerne i hver enkelt Rang samles ved Stødplader med forsænket dobbelt Nitning. Stødpladerne ligge paa Indersiden mellem 2 Spanter. Rangene forbindes indbyrdes ved Naadernes Nitning, som i Reglen ogsaa er dobbelt. I Kjøl og Stævne fastholde de samme Nagler Pladerne paa begge Sider, og disse Nagler ere derfor forsænkede i begge Plader. De indre Pladerange samles til Spanterne ved Nagler mellem Plade og Spantevinkel, ved de ydre Range gaae Naglerne gjennem Plade, Fyldestykke og Spanteveinkel." [LUS p.64] Indenbords klædning, jernskibsbygning " Indenbords Klædning. De forskjellige Benævnelser paa denne ere: Underslag, Dæksvægere, Mellemvægere, Kimmingsvægere, Sætgange, Bredgange, Klædning i Lasten, Sandspor. Underslagene anbringes under hvert Dæk og tjene til at bære Dæksbjælkerne, som ere nedsvalede i deres Overkant. De ere af betydeligte Dimensioner og forfærdiges efter Omstændighederne af Barkholter, Rettømmer eller Krumtømmer, hvis Ender sammenlaskes, og som forenes til Spanterne ved Stuvbolte. Under hvert Underslag anbringes en eller flere Vægere, af hvilke navnlig de under Batteridækket ere af Vigitghed for Skibets Forbindelse. Dise Vægeres Kanter sammenhages derfor, og undertiden drives verticale Bolte gjennem dem for at forøge Sammenholdet. Mellem Dæksvaterbordet, som ligger paa Bjælkernes Overkant iborde, og Underslaget fremkommer et aabent Rum mellem Bjælkerne, som danner en Luftrang for Ventilation mellem Tømmerne. Rummet mellem Vaterbordet og Kanonportenes Underkant klædes med Sætgange, og de Rum, som ligger i Portenes Høide og derfor overskæres af disse, kaldes Bredgange. Disse gjøres af Planker af mindre Førlighed; jævnlig benyttes Fyrretræ dertil." [LUS p.53] Klædning i lasten, træmaterialer " Indenbords Klædning i Lasten udføres paa forskjellig Maade, idet den ofte kun bestaaer af en tynd Garnering, hvis Formaal er at beskytte Ladningen mod Fugtighed, i Forbindelse med enkelte svære Vægere, eller ogsaa gjøres den solidere og tjener da tillige til at forstærke Skibet." [LUS p.53] 3. Klædningen på et tov eller wire. [HAR, KOF, Röding] " Tovværket beskyttes ved at trænse, smærte, klæde og lapsalve det. Trænsning udføres ved at udfylde Mellemrummet mellem Kordelerne med Kabelgarn, indtil Trossen faar en jevn Omkreds, over der trænsede Stykke lægges nu Smerting, dvs. Strimler af Sejldug, der vikles fast om Trossen og ombindes med Kabelgarn. Klædningen foretages ved med en Klædekølle at lægge Skibmandsgarn udenpaa Smærtingen saaledes, at Slagene lægges tæt og fast op til hinanden." [TOP p.25] 4. Klæder til mandskabet i stores om bord. [HAR] | |
| klædningsbolt | |
|
(-en, -e): " Saaledes kaldes i Almindelighed de Bolte, der sættes i Skibets Klædning under Barkholtet og Flakket, de inddeles i Stødbolte og Strøbolte, det første Slags sættes ved Plankernes Ender - Stød, og det sidste Slags fordeles - strøes - paa den øvrige Længde af Plankerne; Strøboltene ere som oftest een Linie tykkere end Stødboltene." [FUN] | |
| klædningsgods | |
|
(-et, -): De liner og øvrige tov og garn, som benyttes til at klæde tovværk med. [FUN] [Benzon] | |
| klædningsmåtte | |
|
(-n, -r): Måtte, der lægges omkring et emne for at undgå skamfiling mod et andet emne. [Benzon] | |
| klædningsplanke | |
|
(-n, -r): Alle de planker, der benyttes til at beklæde et træskib udvendigt og indvendigt med. [HAR; FUN] klædningsplanke, der begynder at runde. [HAR] klædningsplankerne krumning mod stævnene. [HAR] klædningsplankerne slutning på tømmeret. [HAR] klædningsplankerne under vandet. [HAR] tilspidse klædningsplanke. [HAR] " Klædningsplankernes Ender møde hinanden under simple Stød, som komme paa Spanterne, idet man drager Omsorg for at opnaae en god Forløbning. Befæstelserne af Plankerne skeer baade ved Bolte, Spiger og Nagler. Boltene gaae saavidt muligt alle gjennem Spant og indenbords Klædning og klinkes paa Indersiden af denne. De komme derved tillige til at holde paa den indenbords Klædning, hvis foreløbige Befæstelse derfor kun bliver udført ved Spiger. Spigrenes Længde er 2½ Gang Klædningens Tykkelse. I Barkholterne og i de Planker, som ere nærmest under disse, benyttes udelukkende Bolte, af hvilke 1 anbringes for hver Planke i hvert Spantelag og 2 ved hvert Stød. Op og nedefter aftager Boltenes Antal, idet man istedenfor Boltene indfører et Antal Nagler eller Spiger, efterhaanden som man kommer længere bort fra Barkholterne; henimod Kjølen tiltager atter Forboltningens Styrke, saaledes at Kjølrangen har udelukkende Bolte." [LUS p.56] | |
| klækølle, klædekølle | |
|
(-n, -r): Kølle med bredt tværstillet hoved. Hovedet er en kraftig rundstok med en langsgående rille modsat skaftet. Når et tov eller en wire skal klædes, lægges emnet i rillen, og garnet vikles omkring køllen, så denne kan anvendes til stramning af garnet, mens den vikles rundt og rundt om emnet. Til brug omkring en øjesplejs, hvor køllen ikke uhindret dreje rundt, er der en rille også i toppen af køllens endeflade. [HAR, DMO, KLIPK-JacobsenOllerup, KOF, Röding, Saint] Trækølle der anvendes ved klædning. Køllen har i sin længderetning en fure, der ligger an mod det emne, der skal klædes. Klædegarnet vikles uden om emne og klædekøllen, og køllens funktion er at stramme garnet og give jævne bevægelser, der giver et ensartet arbejde. Klædekøllen er ofte udført i teak eller en anden hårdttræsart. [ABC, HIS1-2136, KUSK p.44, PSØM p.31, S&M] | |
| klæp | |
|
(-pen, -per): Stenet undervandsgrund. [SØS p.17] E. ON: kleppr. = klump el. klods. | |
| klæspån, klædespån | |
|
(-en, -er): Et lille træspir med nogle indskæringer, der anvendes ved klædning af et tov på samme måde som en klækølle bruges. [Röding] | |
| klør | |
| Se dyvelsklør. | |
| klåde | |
|
(-n, -r) klode: Træring med hul i midten og fure langs yderkanten, eller trækugle med et hul tværs igennem, hvori der skæres en ende. Klåden fastgøres i vant el. andet gods for at ændre retningen af et tov, og den kaldes derfor også for vantklåde eller vejviserklåde. Rund trækovs. [ABC, DSH, KUSK p.63, PSØM p.45, Röding, Saint, S&M, VerV2] klåde. [HAR, KOF] rakkeklåde, der trækkes på tovværket, der føres fra gaffelende eller råens midte rundt om masten. [Röding, Saint] stagsejls klåde, træløjert. [Röding] vantklåde. [Röding] vantklåde. [KOF] vejviserklåde. [KOF] | |
| kml | |
|
Forkortelse for kvartmil. [KUSK p.329] | |
| knaldgnistsender | |
|
(-en, -e): Radiosender fra skibsradioens barndom. De første blev installeret i skibe fra omkring år 1900. Opkaldt efter lyden de afgav ved sending. [SØF 17/2007 p.31 sp.3] | |
| knaldsignal | |
|
(-et, -er): Nødsignal, der afgiver et lydligt knald som fx et kanonslag. [SKTO p.197, SØV p.61] | |
| knage | |
|
(-n, -r): Radiel påsatte håndgreb på rat uden på yderste cirkelformede håndkrans. " En knage styrbord." = en lille drejning til stb. [DSH, S&M] | |
| knap | |
|
(-pen, -per): 1. Små træstykker, som man anbringe over fx en presenning for at sømmet ikke skal beskadige sejldugen. Dertil gør knappen det lettere at fjerne sømmet igen. [Röding] 2. Rundt træemne som fx i flagknop eller mastetop. " Oppe i Toppen af Masten - Stangen - sidder Knappen, i den sidder en Kobberspids stukket ned, og til denne er der forbundet en Lynildsnedleder, som gaar ned langs en Bardum og befæstes til Skibssiden, saa at Lynet, hvis det slaar ned i Kobberspidsen, afledes til Vandet. I Knappen findes Skiver, hvorover der gaar Signalfald og Vimpelfald, som gaar til Dæks." [TOP p.8, S&M, DMO] knap til flagspil. [HAR] knap til mast eller stang. [HAR] | |
| knapmager | |
|
(-en, -e): Værktøj, der ligger an på nittehovedet, og hvorpå der slås med hammer. [KEN p.111, SKT70 p.47] | |
| knar | |
|
(-en, -er): 1. Fritidsfartøj. Sejlbådstype. 2. Sejlskibstype fra tidlig vikingtid og middelalder. "... Gotlandsfarere. De benyttede skibe, knarrer, benævnes østerfarerskibe i modsætning til de knarrer, der anvendtes til farten vestover... Disse fartøjers størrelse angaves i læster ca. 12 lispund. Størrelsen af østerfarerne har været fra 5 læster opefter, 10 læster har været en almindelig størrelse. Knarrerne var kortere, bredere og mere højbordet end de egentlige vikingeskibe, men benyttedes av og til også som krigsfartøjer. Det var sejlskibe og masten var i modsætning til langskibene ikke til at lægge ned. For og agter var de forsynede med årehuller, således at de i stille og under vanskelige forhold kunne roes. For og agter var der høje tiljer og der har formentlig under disse været indrettet beboelse for besætningen. Midtskibs i bulken førtes lasten, dækket med overtræk. Den normale østerfarerknar må antages at have haft en længde av ca. 20 m." [Gotland p.44] "... fra en saakaldt Knar - Knorr eller Byrding. Disse Skibstyper kendes ellers kun fra Litteraturen, idet intet fra dem er bevaret til Nutiden; man ved kun fra enkelte Ytringer i Sagaerne, hvorledes de har set ud." [H&S44 p.109] " Knaren gjorde ligeledes Tjeneste som Krigsskib, f.Eks. i Slaget ved Hafursfjord 872 og brammer med udskaarne Dyrehoveder paa Stævnene som et Langskib. Men ogsaa dette er bygget som et søgaaende Skib, et Havskib, med hvilket man sejlede til Island, hvad man ikke dristede sig til med Langskibene. Knaren var spids for og agter som et Langskib, men kortere, bredere og fyldigere." [DSH p. 123] [DSH p.123, Gotland p.44-48, H&S44 p.109, StilD, TS p.254] | |
| knebel | |
|
(-belen, -bler) gl. knevl, knævl: Kort træpind, der bruges til at stoppe en tovværksbugt fra at løbe ud af et øje, som bugten er trukket igennem. Anvendes bl.a. ved sammensplejsede skøder og givtove til bramsejl. [Saint, DMO, FUN] knebel ind gl. [Saint] knebel underskøder og hals ind gl. [Saint] | |
| knibe | |
|
(vb): 1. Dss. beknib, sætte sig fast i sit forløb fx om tovværk. [Saint] 2. Knibe vinden. [Saint, Benzon] sejle så tæt til vinden som muligt. [KOF, Röding] knibe op til et skib som er til luvart. [KOF] knibe op under land. [KOF] knibe til vinden. Lægge sig så nær til vinden som muligt med sejlene fulde. [DSH, S&M] | |
| knibebændsel | |
|
(-slet, -sler): Bændsel, der bruges til at trække to tove, der står stramt og med afstand, sammen ved at lægge et bændsel omkring dem og med en drejer stramme knibebændslet sammen. Når de to tove er knebet sammen, kan det blivende bændsel pålægges som normalt, hvorefter knibebændslet kan opgås. " Knibe-Bendsel, et Slags Bendsler der holder toe sværere Touge faste til hinanden ved at knibe dem sammen." [KOF, FUN, DMO] [Röding] | |
| kniber | |
|
(-en, -e): Ved ankertrossen indhaling, hvor trossen yder stor modstand, så kabelaringen skranser på trossen, kan man pålægge en kniber, et knibebændsel, som totnes op med en drejer. [Saint, FUN, DMO] kniber. [HAR] kniber til rorpinden. " Jernskinner, een paa hver Side af Rorpinden, som tillige gribe om Rorkoppen, for at holde Rorpinden paa sit Sted. De ere krogede sammen om Rorkoppen og surrede til Rorpinden." [DMO] [HAR, DMO] kniber på rorpinden " Kniber paa Roer-Pinden, toe Iern Skinner der holder Roer Pinden fast i Roer-Koppen." [KOF] kniber til bovsprydet. " Kaldes tvende opretstaaende Træer i et Skib, hvilke ere boltede til de Dæksbjelker, hvorimod de ligge, og hvorimellem Agterenden af Bougsprydet hviler." [FUN] | |
| knigge | |
|
(-n, -r): Dss. pulle - en hævning af havbunden. (SØ-Danmark). [SØS p.17] E. ON: knæg el. knagge. | |
| knippelsvinde | |
|
(-n, -r): Skibmandsvifte, redskab til at slå skibmandsgarn med. [Benzon] | |
| kniv | |
|
(-en, -e): Redskabet benyttes i mange sammenhænge, der ikke er forskellige fra landbaseret brug. Her er eksempel på en særlig kniv, der anvendes i gummiflåder. " Kniven eller knivene, som hører til redningsflådens udstyr, ligner ikke en almindelig kniv. Det er en sikkerhedskniv, der ikke må kunne stikke hul i flådens opdriftringe. Derfor er kniven afrundet på klingens spids. Den skal kunne flyde og har derfor et skæfte af et let materiale, træ eller plast." [Skibbrudne fiskeres redning, 2006, SFS p.5] | |
| knivbændsel | |
|
(-bændslet, -bændsler): " Sammenbinding af to reb, der må tvinges sammen med en rebring, der drejes sammen med stok. Bruges fx på rebstrop rundt om blok." Stokken kaldes en drejer. [SøensF] | |
| KN-kurve | |
|
(-n, -r): " En isoklin KN-kurve er en kurve, der afbilder KN som en funktion af deplacementets rumfang til en fast krængningsvinkel Θ." [SKT96-II p.171] KN = Vandrette afstand fra køl til opdriftslinien eller dennes forlængelse. [SKT p.159, PRINC p.61] | |
| knob | |
|
(-bet, -) knop: 1. Enhed for skibes fart. En knob er lig med en sømil per time = 1852 m/t = 0,52 m/sek. Benyttes både for skibes fart og vind- og strømhastigheder. [Röding, Saint, ABC, BOW2, DanskVejr, DkSøf1994, DSH, NAV1 p.25, SøensF, TUR, VerV2] skibet løber 12 knob. [Röding] Den engelske oversættelse er ikke korrekt, da enhed knob er = sømil per time. " Knop paa et Log, et Maal af 42 Fod, der er Længden af hver Knop paa et Log eller Skibs Distance Maaler, disse 42 Fod ere proportionerede imod 1/4 Miil, ligesom ½ Minut eller 30 Secunder i Tiid er imod een Time, saaledes, at saamange Knop der udløber af Linen i en Tiid af 30 Secunder, saamange 1/4 Miile løber Skibet i en Tiime." [KOF] 2. knob på et tov, knude, knyttelse. I maritimt sprog holder man ikke af ordet knude, men foretrækker knob. Der er intet galt med ordet knude, det har bare en meget lav status og forbindes oftest med ikke-fagfolk. Jeg har ikke fundet en sømandsbog, hvor ordet knude bruges til andet end kællingknude, som endog i nogle bøger er vist som kællingeknob. Søfartens ABC er lærebogen for nybegyndere til søs i erhvervet. Her bruges ordet knude ikke. Det samme gælder for Kaj Lunds bøger om knob og splejs og i den ældre Haandbog i Sømandskab af Kusk Jensen. Knob og stik Ordene stik og knob har hver sin betydning i meget korrekt sprog. Knob er knyttelser på egen part / med en part og giver foruden fastgøringer også knyttelser, der giver en " klump " som i endeknobene. Stik benyttes for sammenføjning af to ender. Der er temmelig meget forvirring med navnene, og reglen overholdes overhovede ikke. Efter [ODS] kan man ikke skelne de to ord, og selv i Kusk Jensen tales der om et stik på skødet, hvor der kun er tale om én tamp. Et pælestik burde kaldes for et pæleknob osv. [HAR, KOF, Saint, ABC; DSH, KUSK p.16f, SøensF, TUR] almindeligt knob. blindens skødeknob. [Röding] buglineknob, " Bolins Knop." [HAR, KOF] burknob. [Saint, DMO] burknob. [Röding] burknob. [KOF] bøjerebsknob. [HAR] dobbelt skødeknob. [KOF] dobbelt taljerebsknob. [Saint] engelsk knob. enkel hollænder. [Röding] falderebsknob, dobbelt. [HAR, Saint, DMO] flamsk knob. halvknob. Bruges ved skibmanding til at sammenknobe to garn med. [HAR, KOF, DMO] judasknob dss. flamsk knob. knob på en bugt. knævelstik. [Röding] krydsknob. [Saint] kællingknob, kællingknude. [Saint] kællingeknob, " Kjerlingeknob." [HAR] Kællingeknob kaldes for grønlandsstik i [DMO] livknob. [Röding] loglineknob. [HAR, Röding] råbåndsknob. [HAR, Saint, DMO] råbåndsknob. [KOF] skurmandsknob. [Röding] skurmandsknob med et krydsknob. [Röding] skødeknob. [HAR] skødeknob. [KOF] taljerebsknob. [KOF, Saint, DMO] taljerebsknob. [HAR] tyrkisk knob. [Röding, DMO] vantknob. [Röding] vantknob. [KOF, Saint, DMO] vantknob. [HAR] vanttovsknob. [Röding] knobets top. [HAR] 3. Grund i vandet. Knob = knop = knub. Lille forhøjning med temmelig stejle sider i havet og større end en knold. [ZAH, SØS p.17] | |
| knobe | |
|
(vb): Binde sammen: to liner, tove eller trosser, eller binde en genstand fast til noget. [ABC] | |
| knobning | |
|
(-en, -er): Håndværket at lave knuder. [DSH] | |
| knogle | |
|
(-n, -r): Slangudtryk for sekstant og oktant, der også med et andet slangudtryk kaldes for kødbenet. [TAN2 p.61] | |
| knold | |
|
(-en, -e) (knol): Landløs grund af ringe udstrækning, udgrund. Mindre end knob, men temmelig stejl. [SØS p.17] | |
| knor | |
|
(-en, -e): Dss. knar (2) - se denne. [DSF p.68] | |
| knubskib | |
|
(-et, -e): Også stavet Knobskib. Fartøj udhulet af en træstamme. Anvendt fra oldtiden og til op i 1800-tallet som færge på indre vandveje, knubjolle. Bl.a. benyttet af S.S. Blicher. Nogle af de danske fund har bevaret tværskibs skillerum af ikke-borthugget træ fra stammen; båden fik derved en tværskibs styrke mod sammenpresning af de tynde sider. Der er fundet padler eller pagajlignende årer med et åreblad sammen med bådene. [Sprog og Kultur, bd. 13, Hæfte 3-4, p.53ff, ODS, MOL] E. Navnet knubskib var almindeligt i Jylland, mens den samme fartøjstype på Sjælland og Øerne kaldtes for ege. Ordet rod formodes at være indoeuropæisk skeip = hugge, udhugge og skære, jf. Norwegisch-Dänisches etymologisches Wörterbuch II, Heidelberg, 1911, p.992. | |
| knuckle boom kran | |
|
" Hos Maersk Supply Service har man besluttet at opgradere to af sine A-klasse AHTS'ere med nye 275-ton kraner fra norske Hydromarine. De bliver af den såkaldte knuckle boom type, der vinder større og større indpas i forbindelse med jobs på dybt vand - hvor meget af efterforsknings- og produktionsarbejdet vil ske i fremtiden." [SØF19-20/2005 p.6 sp.4] | |
| knude | |
|
(-n, -r): 1. Landområde, en klint, der hæver sig over det omgivende kystlandskab. [North Sea Pilot 1997 p.XIII] 2. knude (-n, -r) (knud): 1. Grund, forhøjning. [SØS17] 3. Dss. knob. Knude anvendes ikke til søs, selv kællingeknude omtales flere steder som kællingeknob. Definitionen for knude er dog ganske som for knob, nemlig enten en snoning eller slyngning på samme part eller sammenføjning af to parter. [DORD, ODS] 4. Skæringspunkterne mellem en planetbanes plan og jordensplan ligger på knudelinjen og kaldes for knuder. nedstigende knude, er den knude, hvor planeten går fra nordsiden til sydsiden af ekliptika. Hægte-tegn med buen nedad. opstigende knude, er den knude, hvor planeten går fra sydsiden til nordsiden af ekliptika. Hægte-tegn med hesteskobue øverst [NAV12 p.41, Astro Almanac, NAV1 p.178+182, NAV6 p.157, NAV7 p.139] | |
| knudejern | |
|
(-et, -): Fiskeredskab med lodret metalstamme ca. 6-10 cm høj med 6 kroge på nederste del (som et dræg). Især ved Mossø. Fra fiskenavnet knude. [DkFiskeriføri. p.61] | |
| knudelinje | |
|
(-n, -r): Ved knudelinjen forstås skæringslinjen mellem en planetbanes plan og jordbanens plan. Knudelinjens skæringspunkter med himmelkuglen ligger på ekliptika og kaldes for knuder. [NAV12 p.41] | |
| knudepunkt | |
|
(-et, -er): Trafikalt område, hvor flere ruter mødes og krydser hinanden, så der forekommer trafik på krydsende kurser, der gør det nødvendigt at have skærpet opmærksomhed på situationer, der kan udgøre en risiko for kollisioner. " Opklaringsenheden foreslår sejladsvejledning indført for at undgå, at skibene møder hinanden i knudepunkterne i VTS Storebælts område - herunder også knudepunktet ved Agersø Flak." [SØF32/2005 p.9 sp.2] | |
| knytnævemåling | |
|
(-en, -er): " Dette synes at vise, at det ikke drejer sig om et videnskabeligt Instrument opfundet af Astronomer, men om den praktiske Sømands Værktøj, samt at det stammer fra en Tid, da man maalte Buer paa Himlen ved Hjælp af de Enheder, der var nærmest ved Haanden, nemlig Fingrene. Her i Norden kendes Metoden under Navn af Knytnævemaaling..." [H&S43 p.52] | |
| knyttelse | |
|
(-n, -r): " Knyttelser, smaa Stykker Line, der sidde i Rebhullerne i Sejlene til at binde Rebet sammen." [ILI p. 367, SøensF] [Benzon] | |
| knæ | |
|
(-et, -): 1. Krumvokset tømmer el. jernprofil der i en vinkel kan understøtte el. forbinde to konstruktionsdele med en vis vinkel til hinanden. " Et Knæe bestaaer af Lægen, [KOF] Et jernknæ består af en vandret arm og en lodret arm. Den vandrette arm kaldes også for stokken, og den vandrette arms frie ende kaldes for tåen, og den nedhængende arm kaldes for læggen. Vinklens toppunkt kaldes for nakken. [DMO] [HAR, KOF, Röding, Saint, DSH, S&M, VerV2] afskårne knæ for at give plads i lasten. [HAR] afskårne knæ for at give plads ved lugen. [HAR] agterstævnsknæ til kølen. [Röding] beddingsknæ. [Saint] bovens indre knæ. [HAR] dæksbjælkeknæ. [Röding] forkerte knæ. [Röding] gallionsknæ, forkerte knæ i gallionen. [Röding] horisontale knæ. [HAR] hækknæ. [Röding] knæets indre vinkel. [HAR] knæets ydre vinkel. [HAR] knæ med skarpt huk. [Röding] knæ med stumpt huk. [Röding] knæ på røsterne. [Röding] knæ under kranbjælken. [Röding] knæ under røsterne. [Röding] masteknæ. [Saint] " Op og ned staaende Knæer." Vertikalt opsatte knæforbindelser. [Röding] skjønsknæ. Muligvis ortografisk fejl i overs. hos [Saint] skæve knæ. [HAR] sløjknæ. [Röding, Saint] stumpvinklede knæ. [HAR] vertikale knæ. [HAR] vinkelknæ, horisontalt liggende knæ. [Röding] vurpenes knæ, der forbinder vurpe og skibsside. [HAR] 2. Landfast grund bøjet i en huk; også om en grund af samme facon. [SØS p.17] | |
| knæbolt | |
|
(-en, -e): Boltene, der holder et knæ på plads. Knæet er forudafpssaet med huller til knæboltene. [DMO, FUN] Første oversættelse er kun set for træskibe. | |
| knæbundstok | |
|
(-ken, -ke): Dss. skeletbundstok. Bundstokpladen er udskåret, så der kun er gods ved centerdrager og ved tankside, mens de områder, der ikke er af betydning for styrken er skåret væk. [SKT p.87] | |
| knæforbindelse | |
|
(-n, -r): I træskibe forbindelse mellem vandrette dæk og lodrette sider og spanter eller tilsvarende vinklede samlinger. I stålskibe også forbindelse med knæplader mellem bundstok og skibsside samt mere generel anvendelse af ordet for forbindelser i skibet. [SKT p.71, Benzon] | |
| knægt | |
|
(-en, -e): " En Pullert med een eller flere Skiver i, hvorigjennem en Ende vises, istedenfor igjennem en Fodblok." [DMO] " Knægt, en Slags Træe Klodser med et Hoved og en Skive udhugget i Midten, bruges til at lade Merse Fald og Merse Braserne løbe igiennem ved Dækket, de ere boltede paa den indvendige Siide af Skibet ved Skandækket." [KOF] [Saint] kordelsknægt. [Saint] mærseskødeknægt. [Saint] 2. Lodret anbragt firkanttømmer med et indhak eller skivgat på en af siderne. I indhakket kan en blokskive anbringes, så redskabets tværmål ikke er større end selve tømmeret. Knægten anvendes til at føre et tov frem. Hvis der er tale om en storknægt, kan den have flere skivgatter til flere blokskiver. [Röding] knægt. [HAR] " Det fremgår endvidere af regnskabet, at han får 12 skilling for at udføre 8 skiver til blokke og knægte, dvs. drejede skiver til knægte svarende til dem, der blev fundet på Stinesminde-vraget." [MK28p.55] storknægt. [Röding] | |
| knægtstagsejl | |
|
(-et, -): Definition ikke fundet. Ordet kan muligvis være en forvanskning af knækstagsejl, men oversættelserne harmonerer så ikke korrekt. Forsigtighed anbefales. [Saint] mellemknægtstagsejl. [Saint] | |
| knækgarn | |
|
(-et, -): Tyndt garn, der springer, når der hales i det omsnørede garn. Bruges til fx spileromsnøring, så den er klar til sætning hurtigt. I ældre sejlskibe også anvendt som en slags stopper, hvor gammelt tovværk er forbundet med nyt på en sådan måde, at ved kraftigt træk knækker de gamle og mere totte tove, en ad gangen, før det nye tovværk overtager trækket. Derved undgås et pludseligt stort træk på det nye tovværk. [SBL p.140, S&M, FUN] | |
| knække | |
|
(vb): Knække en mast eller rå. [HAR, KOF] | |
| knæklinje | |
|
(-n, -r): Linje, hvor skrogformen ændrer vinkel pludselig. Knæklinjer er indtegnet på opstalten. Udtrykket anvendes især om fritidsfartøjer og ofte om kajakker og joller. [SKT p.79, DMT] | |
| knækliste | |
|
(-n, -r): Liste, der anbringes udvendigt på jollen, hvor skrogformen har et knæk. [Optimist p.12] | |
| knækspant | |
|
(-et, -er): Spant, der ikke buer jævnt, men har et skarpt knæk. På joller fx i vandlinien. Knækspant anvendes især til både bygget af plywood, hvor man anvender så store plader som muligt og derfor ikke kan bøje disse i to planer og i stedet lader spanterne knække, hvor pladerne forbindes. " Et 'hard-chine' skrog - knækspanteskrog - med stort vindfang vil være udsat for at blive kastet over, når det ligger tværs i svær brydende sø…" [Tids.fedn.2/88] [KSL, S&M] | |
| knækstag | |
|
(-et, -): Dss. borgstag og hjælpestag. Stag, der sættes for at støtte det faste stag ved store kraftpåvirkninger. [Röding] [Benzon] | |
| knækstagsejl | |
|
(-et, -): Langskibs sejl mellem to master. Det er firkantet af form med den øverste kant lidset til et stag og forliget til den foranstående mast. Dss. fisherman's stagsejl. store knækstagsejl. [KUSK p.115, VerV2] | |
| knækstopper | |
|
(-en, -e): Gammelt tovværk, der anvendes sammen med nyt, således at et pludseligt træk opfanges af knækstopperen, der brydes, hvorved trækket overgår til det nye tovværk, men nu mindre pludselig og derfor bedre absorberes af tovet. [HAR, TUS p.95] " Brandgods, der ved adskillige Leiligheder sættes som Stoppere paa et Toug, for at hindre et voldsomt Ryk i dette. Ved at sætte flere Knækstoppere, i forskjellig Afstand fra hinanden, paa et Toug, ville disse efterhaanden knække og derved fordele Kraften paa Touget." [DMO] | |
| knæktov | |
|
(-et, -e): " Knæk-Touge, kaldes de stoppere der sættes paa de Svær Touge et Skib der løber af Stabelen slæber efter sig og ved at springe i tue standser Skibets Fart noget efter noget." [KOF, FKT p.99, DMO, FUN] [Benzon] Svære trosser, der er surret om kæderne, der ved et skibs afløbning skal stoppe dets fart gennem vandet. Knæktovene sprænger efterhånden, som skibets masse strækker kæderne ud. " Skibet stoppes som Regel ved Hjælp af svære Kabler eller Kæder, der er fastgjort om Bord med den ene Tamp. Den anden Tamp kan være fastgjort i Land, idet man holder en Del Bugter sammensurret med Knæktove, der, idet de stivne og springe, efterhaanden udtømmer Skibets levende Kraft." [VED p.42] | |
| knæsmed | |
|
(-en, -e): Håndværker, der forarbejder knæ til skibsbygning. [SUN p.63] | |
| knætømmer | |
|
(-et, -): Træ, der er vokset i vinkel og derfor kan udskæres til vinkelknæ og anvendes i træskibsbygning. [HAR] knætømmer af mindre dimensioner. [HAR, S&M, DMO] | |
| knævle | |
|
(-n, -r): " Knævler af Line, et kort Stykke Line hvoraf Bugten er fast og i Enderne, den eene et Øye og den anden en Knop, saaledes at naar Knopen stikker som en Knap i Øyet, bliver der en Bugt af Linen hvorudi et eller andet kan fanges op eller holdes fast." " Knævler af Træe, et kort Stykke Træe med en Skuure i Midten, bruges til at holde et Øye af Tougværk fast i det andet." [KOF] " En Stump Line med en Knob i den ene Ende og et Øie i den anden. Bugten befæstes, og ved at stikke Knoben igjennem Øiet, kan een eller anden Ting deri ophænges. Ex. Under-Skjøder og Halse knævles til Vanterne, for ei at hænge i Bugt. Aarer og Baadsmaster kunne opfanges i deslige Knævler." [DMO] knævle af jern. [HAR] knævle af tov. [HAR, KOF] knævle af træ. [HAR, KOF] E. Gammeldags stavemåde knævl også anvendt om nudansk knebel. | |
| knøs | |
|
(-en, -e): Grund, oftest en klippeknold. [SØS p.17] | |
| kobberfast | |
|
(adj.): I udtryk som: Kobberfast skrog, dvs. yderklædningens planker er fastgjort med kobberbolte. Ofte kun til barkholtet. Kobberbolte anvendt på den del af klædningen, der skal forhudes med kobberplader. [DMO, FUN] | |
| kobberforhudet | |
|
(adj.): " Det skal ogsaa her omtales, at man ikke maa fortøje Jærnskibe paa Siden af, og saa vidt muligt heller ikke i samme Basin, eller i Nærheden af kobberforhudede Skibe, da der derved vil opstaa en meget stærk galvanisk Virkning, der gaar ud over Jærnet." [VED p.4, EL, MM2/1992 p.170] | |
| kobberforhudning | |
|
(-en, -er): Beskyttelseslag af kobberplader for at undgå angreb af pæleorm, begroning og anden form for beskadigelse af den nedsænkede del af skroget. Plankerne forsynes inderst med et lag af filt, karduspapir eller sejldug; derefter sømmes kobberpladerne på med kobbersøm. " Da vi kom tilbage til Hamborg, gik vi i Tørdok for at faa højere Kobberforhudning, og jeg fik imedens Orlov til Lemvig i 8 Dage." [SØL p.45, DMO, FUN] | |
| kobbergrund | |
|
(-en, -e): Grundt område i havet. Navnet forvanskning af ordet kåv for sømærke. E. fra jysk: kåv = kabe = sømærke // eller // norsk kumb = træblok el. kuv = rund top: mærketønde til at holde fiskegarn flydende med. [SØS1 p.81] | |
| kobberhud | |
|
(-en, -): Forhudningen på et skibs undervandsskrog udført i kobberplade. Tynde kobberplader anbragt uden på skibets træskrog for at forhindre pæleorm at angribe skroget og for at forhindre alger og rurer at sætte sig fast. Kobber afgiver i saltvandet giftige stoffer, der slår dyrene ihjel. [HAR, Saint, S&M] | |
| koble | |
|
(vb): 1. Om søens tilstand, når der er kraftig søgang. [Saint] 2. Koble to kurser sammen for at finde den resulterende kurs. Sammenlægning af kurser og distancer i bestikregning. [HAR, DSH] | |
| koblebræt | |
|
(-brættet, -brædder): Se pindekompas. [Röding] | |
| koblekurs, kobbelkurs | |
|
(-en, -er) kobbelkurs: Den resulterende kurs, som et skib har sejlet. Specielt brugt om krydsende sejlskibe, hvor de forskellige kurser på vagten noteres, for efter vagten at blive sammenregnet til en resulterende kurs (og fart). [HAR, DMO] | |
| kobletabel | |
|
(-len, -ler): Tabel med beregnede trekantsider og kurser. Tabellen bruges, når vagtens enkelte kurser skal sammenregnes til den resulterende kurs. [HAR] | |
| koblingsskrue, koplingsskrue | |
|
(-n, -r): Håndskrue, der på et spil kan koble drivkraften til eller fra ankerkædens kabelarhjul. [ANS p.97] | |
| Koborger Heid | |
|
Koborger Heid er Benedichts navn for grunden Kolberger Heide i Østersøen vest for Femern. [BEN p.260] | |
| kobre | |
|
(vb): Funktionerne i forbindelse med kobberforhudning af skibet. [Saint] | |
| kobredde | |
|
(-n, -r): Komplementæren til bredden, dvs. 90° minus bredden. Ved mange nautiske beregninger, er der tale om at udregne en sfærisk trekant. I det tilfælde er kobredden reelt poldistancen fra observatørens zenith. [NAV1 p.132, GLOS] | |
| kobrygge, kobryg | |
|
(-n, -r): 1. Smalt dæk, der på træskibe, orlogsskibe især, løb langs skibssiden over batteridækket og forude - ved fokkemasten - gik over i bakken og agterude - ved stormasten - gik over i skansen. Ind mod skibets midte var der åbent; åbningen kaldtes for kulen. [MHST1/1983 p.14, Saint, DMO, FUN, DSH, DSF p.103, S&M, TOP p.7, TRÆ1 p.23] [TAFM p.311d + 240e] "... mens skibet stod på stabelen, skrev Sylvester Francke til Mogens Gyldenstierne at dets køl var 60 alen lang, flakket under bunden var 25 fod bredt og overløbet 44 fod indenfor - remmene - bjælkevægerne, altså en klar indikation af at FORTUNA var proportioneret efter de før omtalte hollandske regler. Endvidere fortæller Francke, at skibet skulle have to overløb og en kobrygge, det var således en regulær tredækker." [MHT2/1990 p.13] I [Röding] er forklaret, at skibets stænger og rundholter lægges for-og-agter fra bakken el. fokkemasten til stormasten. Rundholterne samles i galger, og de surres, så de danner en slags dæk over hoveddækket, og de pakkes ofte ind i presenning og kaldes for kobryggen. Oven på kobryggen placeres tit en båd. 2. Landgangsbro af sammenstillede lange planker med tværlister påsat som fodstøtte. " To eller flere Planker, der ere forenede ved Revler og Trin, og som lægges ud fra et Skib eller Fartøi for at kunde gaae til og fra Borde; en enkelt Planke kaldes en Landplanke og et enkelt Brædt et Landbrædt." [FUN] [HAR, KOF, DSH] | |
| kobåd | |
|
(-en, -e): Fragtskib, der sejler med levende dyr. [SØF48/1997 p.8] | |
| kode | |
|
(-n, -r): Benævnelse for flere forskellige kodebøger. I bestemt form oftest om IMDG-koden for transport af farlige stoffer og materialer. [SKT p.391] | |
| kodediamant | |
|
(-en, -er): Advarselsskilt ellet etiket med form som en diamant (parallellogram af form som ruder-spillekort) påsat farlige stoffer og materialer. Der er mange forskellige kodediamanter, der signalerer brandfare, forgiftningsfare, ætsningsfare etc. [ADM p.214, IMO DGC-Code] | |
| koefficient | |
|
(-en, -er): Der findes i søfart mange forskellige koefficienter til brug i diverse formler. De kaldes også for finhedskoefficienter. Nogle af dem er: cylinderkoefficient. Middeltallet for alle de nedsænkede vandlinjers finhedskoefficienter. deplacementskoefficient. Dss. kassekoefficient. kassekoefficient. Den findes som deplacementets rumfang divideret med produktet af længde, bredde og dybgang. middelspantkoefficient. Lig med det nedsænkede areal af middelspantet divideret med produktet af bredde og dybgang. vandlinjekoefficient. Findes som konstruktionsvandlinjearealet divideret med produktet af længde og bredde. [SØM22 p.299] | |
| koercitivkraft | |
|
(-kraften, -kræfter): Evnen til at lade sig magnetisere og bibeholdemagnetismen. " Denne indre Kraft, som kaldes Koercitivkraften, er stor i Staal og hærdet Jern, men kun ringe i blødt Jern." [NAV5 p.10] | |
| kofferdam | |
|
(-men, -me): Aflukket rum i et skib. Rummet benyttes til separation mellem to rum eller et rum og søen, hvor disse ikke må komme i forbindelse med hinandnen. " På det miljømæssige område kan nævnes, at samtlige brændstoftanke er placeret i maskinrummet med et kofferdam ud mod skibssiden. Brændselsoliesystemet og tankarrangementet er ligeledes forberedt for HFO med lavt svovlindhold." [SØF39/2004 p.8 sp.6] | |
| koffardiskib | |
|
(-et, -e): Handelsskib. [KOF, Röding, Saint] | |
| koffardien | |
|
Generelt udtryk for handelsskibsfart. "… lettere adgang til koffardien." [SØF2/1991] E. fra tysk af kop = køb og vart = fart, altså købmandsfart. | |
| koffardifart | |
|
(-en, -er): Sejlads med handelsskibe. [TRÆ1 p.13] | |
| koffardiflag | |
|
(-et, -): Handelsflag, idet visse nationer har flere flag for skibsfart, fx UKs Red Ensign for handelsskibe og Blue Ensign for orlogsskibe. [Alverden p.9] | |
| koffardimand | |
|
(-manden, -mænd): Dss. koffardiskib. [DDV p.75] | |
| koffardiskib | |
|
(-et, -e): Handelsskib. Forskel på orlogs- og koffardiskib ses i DHI. [DHI2 p.39, SøensF, SØK p.75] | |
| kofilnagle, kufnagle | |
|
(-n, -r) også stavet koffilnagle: Stænger af jern, metal eller træ, der gerne har form som et håndtag med et fortykningsbryst nederst og forlænget med en smallere underlængde. De anbringes i huller i kofilbænke eller naglebænke til bryststykket, så håndtaget på ca. 20 cm rager op over bænken, mens underdelen af samme længde stikker ud under bænken. På kofilnaglen fastgøres rigningens tove ved at lave bugter skiftevis over og under naglens ender. Der afsluttes med et halvstik og en opkvajling af den ubrugte tovværksende, som i en løkke af egen part hænges over kofilnaglens håndtag. " Koffil Nagler, runde afdreyede Træe-Pinde, der sættes hist og her omkring paa Dækket i Rækker til at giøre Takkelasien fast ved." [KOF] [Röding] kofilnagle af jern. [HAR] kofilnagle af træ. [HAR, KOF, ABC, DSH, KUSK p.11, PSØM p.17, S&M, SøensF, TUR, VerV2] E. direkte fra tysk, men gennem fr.: cabillot, der er lat. clavicula = lille nagle (clavus = søm). | |
| kofilnaglebænk | |
|
(-en, -e): Eller bare naglebænk. Vandret træplanke med huller til kofilnaglerne. Naglebænke er anbragt rundt om masterne i ca. hoftehøjde samt langs skibssiden indvendigt. [Röding, FUN] | |
| kofilnaglebænk | |
|
(-en, -e): Vandret planke med huller passende til kofilnaglernes diameter. Bænken kan være opsat rundt en mast eller langs skibssiden, hvor der er behov for at kunne fastgøre den løbende rigning. [Benzon] | |
| kofærge | |
|
(-n, -r): Færge beregnet til kreaturtransport. Udtrykket er uofficielt. " Og forleden kunne man på x x søsætte Danmarks første specialbyggede kofærge." [SØF13/2004 p.12 sp.3] | |
| kog | |
|
(-gen, -ger): Inddiget landområde i marskegne, der forekommer med signatur i søkort. [FlFø p.54, SØK p.30] | |
| koge | |
|
(vb): Koge en planke for at kunne bøje den i facon. [Röding] | |
| kogebog | |
|
(-bogen, -bøger): Slangudtryk for navigatørernes lærebog, som de ofte tyede til ved komplicerede udregninger i ældre tid. Det var særligt tilfældet, når månedistanceobservationer skulle udføres. [TAN2 p.76] | |
| kogehus | |
|
(-et, -e): Mindre bygning på en kaj, i hvilken skibesbesætningen kunne tilberede varm mad over et ildsted, idet åben ild om bord i skibene i havn var forbudt pga. brandfaren. Der findes stadig enkelte kogehuse i de danske havne, bl.a. i Assens. [ODS] har ordet, men kun til industriel anvendelse. [H&S62 p.173+64-44, KEN p.278, SøensF, VerV1 p.15] | |
| kogeri | |
|
(-et, -er): Dss. hvalkogeri. [SØF7/2003 p.14 sp.4] | |
| kogge | |
|
(-n, -r): 1. Skibstype fra middelalder, ca. 1100, og den tidlige renæssance. I Danmark afløste koggen langskibene. Koggen var hanseaternes foretrukne fartøjstype. Den danske flåde benyttede ikke koggen efer 1520. Koggen var en klinkbygget (kravelbygning findes), bred og højbordet type, længde 20-30 m og drægtig en 130 til 200 t. Sejlføringen er ganske simpel, men typen udviklede de første bovspryd, og masten har et mastekastel, hvorfra der senere blev rejst en bannerstang, der endnu senere kom til at bære endnu en rå for mastens andet råsejl. 1962 blev Bremerkoggen fra 1380 fundet. Der er i kilder fra Danmark omtalt en kogge, der kunne rumme 100 krigere med 20 heste og noget skyts. Typen havde kasteller for og agter. Kollerupkoggen havde tre rum, ca. 20 m lang, sidehøjde 2,2 m. Bremerkoggen havde samme længde og sidehøjde 4,50 m. Koggetypen findes afbilledet på en del kalkmalerier i vore kirker, bl.a. i Nørre Herlev Kirke i Holbæk Amt. Omtrent samtidig blev i Flandern udviklet skibstypen holk, der var noget større. [7003 nr. 7, FlFø p.134, 9277 Ufred.Hav p.50, DS p.77, DSF p.60, Gotland p.48, MarHT2/1994, StilD] 2. engelsk slæbedamper. Ældre udtryk. [SøensF p.240] | |
| kogger | |
|
(-en, -e): Rørformet el. kvadratisk formet trærør el. blyrør, der bruges fra en pumpes mund til at aflede vandet til spygat el. skibsside. Se også mastekogger og pumpekogger. [Röding] | |
| kok | |
|
(-ken, -ke): Besætningsmedlem med uddannelse inden for madlavning, der sørger for mandskabets forplejning. Kokken kan i mindre skibe være den eneste i cateringafdelingen, mens han i større skibe tidligere altid var underordnet en hovmester. I dag sejler mange skibe udelukkende med kok, der sorterer direkte under kaptajnen, der så må varetage regnskab og indkøb til cateringafdelingen. Eventuelt betegnes kokken som hovmester, men da ansat til også at foretage selve madlavningen [KOF, Röding, Saint] Til søs benyttedes i store skibe i bestemte farter / rederier også en duty cook, der hentede mad til mess mates og vaskede op for sin messe. Den opgave blev i danske dampskibe og motorskibe efterhånden overtaget af en dæksdreng. [ABC] " Mester-Kok. Koger for Kahytten og Messen. Skibs-Kok. Koger for Mandskabet." Citatet er fra [DMO] og gælder for sejlskibe i 1800-tallet. | |
| kokos | |
|
(-en, -er): Fibre fra planten Cocos uncifera. Fibrene udvindes fra skallen af kokosnødderne. Det er en forholdsvis kort, men sejg og elastisk fiber, der er meget modstandsdygtig over for vand og kan i en begrænset periode holde sig flydende. Den anvendtes derfor tidligere til en del tovværk, hvor styrken ikke var afgørende. [Esbjerg Tov, 1957] | |
| kokostovværk | |
|
(-et, -): Dss græstovværk. Materiale til tovværk, der har den halve vægt af hamp. Anvendes til slæbetrosser. Det kan flyde et stykke tid, før det synker ned. Kommer fra kokosnøddens trævlede hylster med ret korte taver. Kan ikke tjæres. [ABC, KUSK p.5, SKT70 p.28, Dampier p.82] | |
| koksmath | |
|
(-en, -er): Kokkeelev. I ældre søfart også benævnelsen på kokkens medhjælper uanset uddannelsesniveau. [ABC, S&M, EST, MarE1] [Saint] " Koksmath. Kokkens Medhjælper. Hver af Kokkene har sin Koksmath, og har Skibet stor Besætning da flere." [DMO] [Röding] [Röding] [HAR] [KOF] | |
| kolandiophonta | |
|
(?): Skibstype fra Indiske Ocean før vor tidsregning. Tomastede med spidse ender og muligvis udrigger og lignende vor tids singalesiske yatra-oruwa = yatra-dhoni. [Periplus of the Erythraean Sea, Hakluyt S., 1980, p.163] | |
| kold | |
|
(-en, -e): Rund grund. [SØS p.17] E. ON. kol = kuld = issen. | |
| koldfront | |
|
(-en, -er): Grænselinjen mellem en kold og en varm luftmasse. Den kolde luftmasse presser sig som en kile ned under den varme luft. Front af kold luft der blæser mod varmere i et lavtryk. Pasagen af en koldfront følges gerne af nedbør, vindskift , trykforøgelse og temperaturfald. [Pilot, DdanVejr, NauMNy p.178, Gl.64+80] | |
| kollidere | |
|
(vb): Støde sammen. [KAP p.116] | |
| kollision | |
|
(-en, -er): Sammenstød mellem to eller flere skibe eller andre genstande, bortset fra havbunden. " Opklaringsenhedens beregninger gav fiskeren på kutteren 30 minutter til at fastslå, om der ville opstå fare for kollision." [SØF6-7/2005 p.11 sp.4] " Kollision er defineret som sammenstød mellem to skibe, der begge er let." [Danske fiskeskibe - kollisioner ... 1995-2004, SFS p.5, DNW, IMK, KAP p.52, MarS, NAV4ny p.142+146+196, RouteT, S&M] E. Lat. collidere af con = sammen + laedere = støde sammen. | |
| kollisionsadvarsel | |
|
(-en, -ler): Advarsel givet af fx radaren, såfremt et andet objekt kommer inden for forudindstillet afstand og retning til eget skib. [NAV4ny p.196] | |
| kollisionsalarm | |
|
(-en, -er): " Dataindsamling om navigationsinstrumenter, fx om radaren er gyrostabiliseret, om radaren har hjælpemidler til plotning og om radaren har kollisionsalarm." [Danske fiskeskibe - kollisioner ... 1995-2004, SFS p.19] | |
| kollisionsfare | |
|
(-n, -r): Kollisionsfare består, når retningen, pejlingen til et skib ikke ændrer sig og afstanden formindskes. [NAV4 p.203, SØV p.26, MARS] | |
| kollisionsforebyggelse | |
|
(-n, -r): Forebyggelse kan ske ved at ændre kurs eller fart, så et sig nærmende skibs pejling forandrer sig. [NAV4 p.137++] | |
| kollisionskurs | |
|
(-en, -er): Skibe er på kollisionskurs, såfremt pejlingen mellem dem ikke forandrer sig, og de nærmer sig hinanden.
[NAV4ny p.142mf, S&M] | |
| kollisionspunkt | |
|
(-et, -er): Det forudberegnede sted, hvor to skibe på kollisionskurs vil træffe hinanden. Findes ved at foretage et antal observationer af modpartens skib og fremføre disse med den relative fart. [NAV4 p.204mf] | |
| kollisionsskot | |
|
(-tet, -ter): Tværskibs skot anbragt på ca. 5 % af længden fra forstævnen og gennemgående til øverste dæk, fribordsdækket. [ABC, B-II-1-18, SKT70 p.163 - DNW, EST, IMK] " Ethvert Skib skal forsynes med et Forpeak- eller Kollisionsskod, der skal være vandtæt op til Skoddækket. Dette Skod skal være anbragt mindst 5 Pct. af Skibets Længde og højst 10 engelske Fod (3,05 Meter) plus 5 Pct. af Skibets Længde fra den forreste Perpendikulær." [SOLAS29 p.125] [BES p.155] | |
| kollisionsvinkel | |
|
(-en, -er): Den vinkel mellem de to skibe, som kollisionen vil indtræffe under. [EST] | |
| kolonne | |
|
(-n, -r): Slagorden for orlogsskibe, hvor der sejles i parallelle rækker, kolonner. "... selve Angrebet foretoges jævnlig i en anden Orden, enten ved at sejle med aaben Vind ned langs Fjendens Linie eller gjennembryde denne i en enkelt Linie eller i Kolonner;" [TUS p.382] | |
| koltergat | |
|
(-tet, -ter): Hul i dækket, hvorigennem kolterstokken føres fra rorgængeren til rorpinden. [Röding] | |
| kolterluge | |
|
(-n, -r): Luge over koltergattet. [Röding] | |
| kolterstok | |
|
(-ken, -ke): Lodret rundholt, der fører fra rorgængeren på et overliggende dæk, gennem koltergattet til rorpinden på et nedre dæk. Kolterstokken er fastgjort ved et omdrejningspunkt, der ligger nærmere rorpinden end rorgængeren, hvorved opnås en vægtstangsfunktion, der gør rorarbejdet lettere for rorgængeren. Der er dog i svær søgang risiko for, at rorpinden slår kontra, og vægtstangsfunktionen i kolterstokken vil da kunne udgøre en fare for rorgængeren, hvis han rammes af stokken. [Röding, DDV p.76, DSF p.108f+132, FMK p.46, VerV2] E. Kolterstokken menes at være opstået i Vesteuropa, Frankrig eller Holland, allerede i middelalderen, da sideroret blev erstattet af agterroret. Kolterstokken blev afløst af rattet, og man kender en model af et engelsk orlogsskib fra 1706, der har både kolterstok og rat. Rattet blev officielt indført i den franske marine fra 1709 og fra 1719 i den venetianske marine. Det første danske skib, hvor kolterstokken blev afløst af et rat, var EBENEZER i 1709. [7003 nr.13] | |
| kolur | |
|
(-en, -er): " De øvrige klare Fiksstjerner kan, for at lette Oversigten, henføres til fire Grupper, beliggende nogenlunde omkring de 4 Kolurer, d.e. Rektascensionscirkellinier, som gaaer gennem Jævndøgnspunkterne og Solhvervspunkterne." [NAV5 p.116] [H&S80 p.138, NAV6 p.139] | |
| kombilast | |
|
(-en, -er): Ladning, der består af flere forskellige partier og flere forskellige ladningsarter. " Kombi-last. Det er især det varierede udbud af stykgods i alle former inkl. større kolli, som Nordana tager sig af - med containere som supplement..." [SØF36/2003 p.4 sp.4] | |
| kombinationsløft | |
|
(-et, -): Løft, hvor to kraner el. bomsystemer løfter sammen på en byrde. [SØF1/1995] | |
| kombinationsskib | |
|
(-et, -e): " » Kombinationsskib « – et skib bygget til at føre enten olie eller faste ladninger i bulk. " [B-II-27, Med fra Sfs B, kap XXI (1), 1. oktober 2006] | |
| kombineret | |
|
(adj.: I udtryk som: kombineret transport. En transport af varer, der udføres med mere end et transportmiddel, fx jernbane og skib. [SØT p.85] | |
| kombiskib | |
|
(-et, -e): Skib, der er indrettet til at laste-losse for mere end en metode, fx ro/ro og kraner. " X Havn er siden sidste lørdag blevet anløbet af XX-Lines kombiskibe, der hver kan transportere 130 lastvogne/trailere." [SØF37/2003p13sp4] | |
| komet | |
|
(-en, -er): Himmellegeme bestående af hoved og hale af fordampet støv, der vender bort fra solen pga. lystrykket. Hovedet består af kerne af støvpartikler og koma af fordampede støvpartikler. Mest kendt er Halleys Komet opkaldt efter astronomen Edmund Halley, * 08/11 1656 † 14/01 1742. Halleys komet har en omløbstid på ca. 76 år. Dens inderste banepunkt ligger inden for Venus' bane. Når kometen er inden for Venus, har halen en længde på 30 mill. km. [AST p.85, NAV1 p.129] | |
| komfort-notation | |
|
(-en, -er): " Komfort-notationen betyder bl.a., at støjniveauet på kamre ikke må overstige 55 db. Kravet er strengere - ca. 5 db lavere - end IMO's krav, der er på niveau med anbefalinger fra Søfartsstyrelsen." [SØF1-2/2009 p.13 sp.2] | |
| komisfarer | |
|
(-en, -er): " Handel Skib der i Krigstiider faaer Patent til at være Bevæbnet og giøre Priiser, tilligemed at handle." [KOF] | |
| kommanditist | |
|
(-en, -er): Økonomisk deltager i rederivirksomhed, hvor skibene er finansieret gennem et kommanditselskab, hvor hver indskyder kun hæfter for sin egen part. [DKS3/1989] | |
| kommando | |
|
(-en, -er): Under kommando for søværnsfartøj vil sige, at fartøjet er operationelt og i drift. få kommando. [SØF11/1994, EST] | |
| kommandodæk | |
|
(-ket, -): Det dæk på et skibs brohus, hvorfra skibets manøvrering og arbejdsledelsen for navigationspersonalet foregår. [ABC p.95] | |
| kommandobro | |
|
(-en, -er): Dækket med eventuelle lukaf på, hvorfra skibets navigationsledelse foregår. [ABC - MarS] " Kommandobroer. Der anbringes to Kommandobroer, den underste i Højde med Toppen af Jernhuset over Maskinrum og Kedelrum, den anden i Højde med Taget paa Bestikhuset. Begge Broerne skulle gaa helt ud i Borde, den underste hvilende paa de paa Dæksplanen viste to Sidehuse, der bygges af 1/4 Tomme tykke Staalplader; den øverste hvilende iborde paa stærke Smedejernsstøtter med Krydsstag." [B&W nyb.240 kontrakt, KGH, HANS EGEDE, 1905] | |
| kommandoflag | |
|
(-et, -): Det flag, som en officer på orlogsskibe fører som tegn på den kommando, han udfører. Der er forskellige kommandoflag afhængig af den grad, som den kommanderende officer indtager i organisationen. [Alverden p.10] | |
| kommandohus | |
|
(-et, -e): Ældre udtryk for kommandobroens bestiklukaf. " Indenfor Brystværnet, imellem begge Taarnene, staaer det af tynde Jernplader sammensatte lille Dækshus, hvis foroven udbøjede Sidevægge bære en Platform eller et Stormdæk, der paa Grund af sin betydelige Højde over Vandet vil være beskyttet imod, i alt slags Vejr, at blive overskyllet af Søen. Herfra rage ogsaa begge Skorstenene op, ligesom Kommandohuset og Masten, der benyttes ved Baadenes Ind- og Udsætning." [TUS p.240] | |
| kommandoplatform | |
|
(-en, -e): " Kommandoplatform ved Fokkemasten med Løbebroer fra midtskibs Dækshus til Bakken anbringes efter Tegningen. Platform og Løbebroer skulle være forsvarligt understøttede og afstivede, og Løbebroerne over Lastlugerne med tilhørende Forstøtning skulle let kunne fjærnes for Indtagning og Losning af Ladningen." Løbebroen går fra bestiklukafdækket, der er dækket under den åbne bro og forefter til fokkemasten, hvor der sættes en smal bro tværskibs ud til skibssiderne. Løbebroen fortsætter midtskibs til bakken. Kommandoplatformen kan bruges under sejlads og i havn, men i havn, når løbebroerne er fjernet, må man bevæge sig til platformen ad hoveddækket. I dårligt vejr er det en sikrere adgang til bakken ad løbebroen. [B&W nyb.240 kontrakt, KGH, HANS EGEDE, 1905] | |
| kommandoråb | |
|
(-et, -): Forskellige ordrer udråbt til mandskabet i fx bådroning, sejlmanøvrering etc.: " Ro væk om styrbord", " Forsejl los!" [TUS p.288f] | |
| kommandoskib | |
|
(-et, -e): Det skib, hvor den kommanderende officer for en flådestyrke har hejst sin kommando. [MHVT p.45] | |
| kommandovimpel | |
|
(-en, -ler): Kommandotegn som kommandoflag, men vist med vimpel. [MHT1/1995 p.27] | |
| kommandør | |
|
(-en, -er): Stillingsbetegnelse for en officer i søværnet af rang over en kommandørkatajn og unde en kontreadmiral. I ældre tid, fx hos [Röding], også om ethvert fartøjs skipper eller kaptajn. [H&S54 p.45, H&S84 p.22, ORL p.66] | |
| kommandørkaptajn | |
|
(-en, -er): Søofficersgrad over en orlogskaptajn og under en kommandør. | |
| komme | |
|
(vb): I udtryk som fx: komme et skib nærmere. [Saint] komme i bekneb. [KOF] komme i lodskud, dvs. anduve land, så loddet kan nå bunden. [KOF] komme ind, om vinden, for at angive den retning, den rammer skibet under. [KOF] komme på grund = grundstøde. [KOF] komme til vinden. [Saint] komme et skib nærmere. [Saint] komme ud af lodskud, fjerne sig fra land, så loddet ikke længere når bunden. [KOF] | |
| kommercelæst | |
|
(-en, -er): Enhed for et skibs lasteevne. Oplysninger om gamle måleforhold under Commercelæst. [DSØ p.14, FKT p.13+45] | |
| kommisfarer | |
|
(-en, -er): Dss. kaper (1622). [DHI2 p.85] | |
| kommisflag | |
| (-et, -): Flag til fx handelskompanier og kaperflag = dannebrog splitflag med særlige kendemærker i dugen, som fx KGH med to korslagte harpuner. | |
| kompanidreng | |
|
(-en, -e): Ungt menneske antaget i et handelskompagnis tjeneste. Har været brugt om forskellige retninger for både sejlende medarbejder og landbaseret handelsmedarbejder. [SUN p.51] | |
| Opdateret d. 1.4.2012 | Videre til næste del af K-ordene kompas til kt-ordene |
| Gå til kildefortegnelsen | Retur til ordbogens indledningsside |
| Gå til forkortelseslisten | Retur til hjemmesidens forside |