Maritim ordbogBogstav K tredje del. Stikord fra kompas til ktOpdateret 1. april 2012. | |
|
Vælg nyt stikord, konkordansord eller engelske stikord. Betydningen af forkortelser og kilder | |
| Stikord: | Beskrivelse, definition, oversættelse: |
| kompas | |
|
(-set, -ser): Retningsvisende instrument, der kan være af forskellig type: Kompassets princip er, at enhver magnetisk genstand påvirkes af magnetisme på en sådan måde, at en frit drejelig magnet vil indstille sig parallelt med stedets magnetfelts retning. Der findes flere magnetfelter, hvoraf det vigtigste er det jordmagnetiske felt. Desuden kan der lokalt i et skib være et magnetfelt forårsaget af skibets jerndele. Endelig kan der af elektrisk vej være dannet et magnetisk felt. Kompassets magnetnåle vil være under påvirkning af alle de eksisterende felter, mens det felt, der søges, er jordmagnetfeltet, hvorfor det er af betydning, at kompasser opstilles på steder, hvor kun jordmagnetismen får indvirkning på kompassets magnetnåle. Kan dette ikke lade sig gøre, må man kompensere for de øvrige magnetfelter. Se herom under kompaskorrigering. Magnetkompassets opbygning Magnetkompasser består af en beholder, kompaskoppen, hvori der i centrum er anbragt en lodret pind, kompaspinden, hvorpå en eller flere kompasnåle eller ringmagnet er anbragt vandret og på en sådan måde, at de frit kan instille sig i det vandrette plan efter magnetfeltets påvirkning. Over kompasnålene - og fastgjort på disse - kan der være anbragt en vandret papir- eller plastskive inddelt i kompasstreger eller grader, kompasrosen. På kompaskoppens kant er der anbragt et styremærke, så kompasset retning kan aflæses på rosen ud for styremærket. Tørkompas I et tørkompas skal kompasnålen og kompasrosen være meget lette for at undgå friktion mellem kompaspind og kompasrosesystemet. " Kompasmageren opstrøg tre gamle kompasser og forsynede dem med nye roser; desuden kom han med kvartserts og halvtimes sandglas, …" (1691) [DHI2-35] Konfunderede kompasser. [DaSøSø p.326] Væskekompas Væskekompasser har en væskefyldt kompaskop og skal være vandtæt tillukket. Væsken, de fyldes med, er enten en blanding af destilleret vand og finsprit eller en olievæske. Finspritten er påfyldt for at undgå, at væsken fryser. I et væskekompas må kompasrosesystemet være forsynet med en lufttæt tom beholder fast anbragt på rosesystemet, svømmeren. Dennes funktion er at sørge for, at kompasrosen næsten malflyder og kun har et minimalt tryk på kompaspinden. For at optage væskens udvidelse og sammentrækning ved forskellige temperaturer skal et væskekompas have en ekspansionsbeholder, der oftest er anbragt i bunden af kompasset, men i refleksionskompsser, hvor kompasrosen skal kunne aflæses fra neden, må ekspansionen anbringes langs kompaskoppens sider. Ekspansionen er gerne en bølgeformet fjedrende tyndmetalsbeholder, men i mindre kompasser, der ikke kræver certifikatgodkendelse, kan den være en gummimembran i bunden af kompasset. Kompasophæng For at kompasserne skal vise korrekt, må de forblive vandrette i forhold til jorden og derfor ikke deltage i skibets rulninger. Traditionelle kompasser er derfor kardansk ophængte. Dvs. kompasset er på koppens yderside forsynet med to modstående tværskibs tappe, der hviler i lejer på en kardanring, der igen på ydersiden er forsynet med to modstående langskibs tappe, der hviler i kompaslejer fast anbragt på skibet. Herved kan kompaskoppen nu svinge frit i det lodrette plan. Tappene var tidligere modsat, nemlig tværskibs på kardanringen og langskibs på kompasset. Kuppelkompasser Til mindre fartøjer som fritidsfartøjer anvendes ofte væskekompasser, hvor overdelen er kuppelformet, kuppelkompasser, idet den gennemsigtige plexiglaskuppel eller glaskuppel virker som forstørrelsesglas, så kompasset kun behøver at blive udstyret med en rose med ringe diamter, og det er netop konstruktionsmæssigt godt, idet medslæbet ved giringer er størst ved kompaskoppens kant, og denne konstruktion giver derfor rolige kompasser. Gyrokompasset Gyrokompasser er kompasser uden magnetelement. Det retningsgivende moment fremkommer ved en elektrisk drevet hurtigt roterende masse, der kan dreje frit i alle planer og derfor vil indstille sig efter jordrotationen. Se gyrokompas. Satellitbaseret kompas " x sendt en ny type satellitbaseret kompassystem på markedet. .. Navistarkompasset baserer sig på brugen af GPS-signaler og tre gange tre integrerede sensorer, drejehastighed, acceleration og magnetfelt. Det betyder, at brugeren kan aflæse fart, drejehastighed og bevægelsesmønstrer i søen." [SØF34-35/2003p10sp2] Kompastyper aperiodisk kompas. " Ved en passende udformning af rosen kan svingningerne gøres aperiodiske, dvs. at rosen søger tilbage til sin ligevægtstilling uden oversving til modsat side." [EL, NAV2ny p.22] azimuthkompas. bådskompas. dødt kompas. Kompas med stor deviation vil have nogle kurser hvor indstillingskraften er svag. På sådanne kurser har kompasnålen svært ved at indstille sig, og kompasset forekommer dødt. [NAV2 p.67, NAV2ny p.95] hovedkompas. hængekompas. hængekompas, kahytskompas. [Röding] mekanisk kompas. " Gyrokompasset er et mekanisk kompas." [NAV1 p.2] misvisende kompas, kompas, med manglende indstillingskraft. [Röding] nødkompas. pejlekompas. pejlkompas, azimuthkompas. [KOF, Röding] satellitkompas. sekundærkompas. stabiliseret kompas. [NAV2 p.67, NAV2ny p.5] styrekompas. [KOF] styrekompas. [Röding] uroligt kompas. [NAV2 p.67, NAV2ny p.5] ækvinoktialkompas. [Röding] E. for yderligere gl. udtryk se også under Compas. [DHI2 p.35, DMO, KOF, Saint, SØF] lære kompassets streger udenad. [K128, S&M, EL, GEOM p.19] Kompassets historie En artikel herom er udarbejdet. | |
| kompasafmærkning | |
|
(-en, -er): Farvandsafmærkning med bøjer, der er udlagt efter kompasafmærkningssystemet, hvor bøjens kendetegn betyder at mærket skal passeres N, E, S eller W om. Kompasafmærkning er især benyttet til vragafmærkning og andre " fritliggende " farer." [SØF48/2004 p.4 sp.5, KortA, NP735] | |
| kompascertifikat | |
|
(-et, -er): Myndighedernes bevis for, at et kompas har gennemgået og passeret en test eller er typegodkendt under fabrikantens ansvar. Kompasserne skal for at få et certifikat " opfylde de krav med hensyn til konstruktion, materiale, vægt mv. samt afprøvning, som indeholdes i de til enhver tid gældende af Søfartsstyrelsen givne forskrifter." Kompasserne afprøves i henhold til ISO Standard 2269. [ADM p.47, NAV2ny p.26f] | |
| kompasdåse | |
|
(-n, -r): Beholder til et tørkompas, gerne med rund form til forskel fra en kompaskasse med firkantet form. [KOF, Röding] | |
| kompashus | |
|
(-et, -e): Dss. nathus. Det stativ, som et kompas er opstillet i om bord. Stativet skal have anordninger til anbringelse af magneter og andre korrigeringsmaterialer, være forsynet med lys og gøre det muligt at pejle hen over kompasset. Kan den sidste betingelse ikke opfyldes, kan der i stedet til pejling anvendes pejlskiver placeret andet steds om bord. [NAV2 p.92] | |
| kompaskedel | |
|
(-en, -er): Dss. kompaskop. [Brochurer] | |
| kompaskop | |
|
(-pen, -per): Kompassets skål med kompaspinden, duppen, hvorpå magnetnål og kompasrose hviler. På koppens side anbringes styrestreger. I væskekompasser skal koppen være vandtæt, mens den i tørkompasser ofte kun er en trææske, men gerne med et glaslåg, så vinden ikke kunne gøre rosen urolig. [DMO, NAV1 p.2, NAV2ny p.72, EL] | |
| kompaskorrigering | |
|
(-en, -er): Justering af kompassets visning. Et magnetkompas vil indstille sig efter det på stedet resulterende magnetfelt, der er summen af jordmagnetismen, skibets magnetfelt og eventuelle elektrisk dannede magnetfelter. Korrigeringen foregår med forskellige korrigeringsmidler: faste magneter anbragt langskibs, tværskibs eller lodret, blødtjernsdele anbragt tværs for kompasset samt lodret anbragte blødtjernsdele anbragt lodret foran eller bagved kompasset. (1840): Dss. »prøve Compasserne for Localattractionen«. [DMO, NAV2 p.12] Elektrisk kompaskorrigering er forklaret i: Nautisk Almanak 1941, Forlag Iver C. Weilbach. Medlemsblad for den almindelige danske Skibsførerforening, 1941, nr. 3, p.70ff. [Vikingen 4/1941 p.32ff] | |
| kompaskort | |
|
(-et, -): Søkort tegnet uden anvendelse af en projektion. De tidligste søkort, portolankort, og de efterfølgende, kaldet kompaskort, var platte kort, der prøvede at afbilde jordens overflade, som var jorden flad. Dvs. kortene tog ikke hensyn til jordens krumning. Det kan være udmærket for begrænsede områder, men kort over større områder bliver fejlbehæftede uden en projektionmetode indarbejdet i korttegningen. Navnet kompaskort er noget omdiskuteret. Det kan skyldes, at kompasroser var indtegnet på kortfladen, men også at navigatøren benyttede passer på kortet. Begge forklaringer er tynde. [H&S46 p.176, H&S47 p.128, H&S84 p.56, TAN2 p.33, GLOS] | |
| kompaskurs | |
|
(-en, -er): Kursen, der styres efter kompasrosens visning. [ABC, EL] | |
| kompaskvadrant | |
|
(-en, -er): 90° af kompasrosen er en kvadrant. [EL] | |
| kompaslinje | |
|
(-n, -r): " Enhver linie på jorden, der har den egenskab, at den danner samme vinkel med alle meridianer, den skærer, kaldes en kompaslinie - loxodrom." [NAV1 p.7, JoNav, vol. 22, no. 2, Apr. 1969 p.263] kompaslinjedistance. Distance målt langs en kompaskurs i et mercatorkort. kompaslinjepejling. Pejling udsat som en ret linje i et mercatorkort. [BRE p.14, MÅL p.16, NAV1 p.7+9, NAV3 p.50, S&M. EL, GLOS p.339, MÅL] | |
| kompaslåg | |
|
(-et, -): Tørkompasser behøver principielt intet låg, men har ofte haft et glaslåg, så man har kunnet se kompasrosen gennem det. Glasset har forhindret vind i at forstyrre rosens indstilling, og vand har ikke kunnet skade rosens materiale. Væskekompasset har haft glaslåg fast og vandtæt monteret på kompaskopens toprand. [NAV2 p.11] | |
| kompasnål | |
|
(-en, -e): Kompaselementet i et magnetkompas. Nålene kan være lange tynde magneter i tørkompasser, eler meget kraftige runde magneter i væskekompasser. Kompasnålen kan være pivoten, hvilket [KOF] benytter. Men det kan også være en forveksling med magnetnåle som rosen er fastgjort til, hvilket [Röding] bruger. [Röding] [NAV1 p.10, EST] Den sidstnævnte oversættelse kan forveksles med korrigeringsmagneter til anbringelse i nathuset. [Saint] [KOF] " Var Misvisningen 10° vest, blev Naalens Nordende fastgjort, saa den viste 10° vesten for Kompasrosens nord. Dette kaldtes at forlægge Kompasnaalen." [MarK25 p.58] | |
| kompaspejling | |
|
(-en, -er): Pejling foretaget over kompasset ved hjælp af et pejldiopter eller et azimuthspejl. [NAV2 p.16, NAV4ny p.143, , SØV p.16] | |
| kompasrepeater | |
|
(-en, -e): Gyrokompasset er opstillet centralt i skibet, og fra hovedkompasset er der ved elektrisk overførsel til kompasroser andre steder, som fx i brovinger, vist hovedkompassets visning. [ABC p.95] | |
| kompasretning | |
|
(-en, -er): Retningen angivet ved hjælp af kompas og udtrykt i grader eller streger. Retninger udtrykt i streger foretages fra nord og østover gennem syd og vest til nord igen. Om de enkelte betegnelser - se streger. Kompasretning i grader kan udtrykkes fra nord = 0° østover til 360, eller fra 0 og enten østover eller vestover til øst og tilsvarende fra syd. Efter sidstnævnte metode angiver retningen S45Ø fx det samme som 135° efter den førstnævnte metode, og S60V svarer til 240°. I 1911 benyttedes den gamle metode med N om ad Ø eller V af søfartslandene Brasilien, Danmark, England, Finland, Frankrig, Grækenland, Japan, Norge, Portugal, Rusland, Spanien, Sverige, Tyrkiet og Uruguay. Den nye etode med 0 til 360° benyttedes i 1911 af Belgien, USA, Holland, Italien og Tyskland. Men allerede i 1916 var det kun Braslien, Norge og Portugal, der fortsat anvendte det gale system. England konverterede 1912, Danmark og Spanien 1913 og Finland og Sverige 1916. De første lande, der indledte med brugen af det nye system var formodentligt Italien omkring 1888 og Tyskland i 1895. Samtidig med, at Danmark gik over til det nye system, så indførte vi forkortelserne E for øst og W for vest for at undgå forvirring omkring bogstavet O, der i nogle sprog betyder øst og i andre betyder vest. [TfSøv1916 p.267f] For justering af kompasser - se kompaskorrigering ovenstående. " [Halifax Port Directory 1973] | |
| kompasrose | |
|
(-n, -r): Kompasskiven indrettet med graduering. [Röding] [KOF] [BRE, NAV1 p.2, NAV2ny p.20, BOW2, EL, 5011] | |
| kompasstabiliseret | |
|
(adj): Om et radarbillede, der vises vinkeltro med omgivelserne. [SØV p.16] | |
| kompasstreg | |
|
(-en, -er): Kompasset har 32 streger. Vinkelmål lig med 11,25 grader anvendt på ældre kompasser. [KOF, Röding] [NAV5 p.5, NAV6 p.5, EL] | |
| kompensationmiddel | |
|
(-midlet, -midler): Dss. korrigeringemidler: de magneter og og blødtjernsmaterialer, der anvendes til at rette et magnetkompas for deviation. Midlerne består af magneter - også kaldet kontramagneter, blødtjernskugler og Flinders barre. [NAV12 p.18] | |
| kompensationsmagnet | |
|
(-en, -er): Korrigeringsmagnet. Magnet, der anbringes i et nathus eller på anden måde i nærheden af et kompas, der skal korrigeres for dets deviation. Magneterne anvendes kun i stålskibe. [NAV6 p..53] | |
| kompensationsmiddel | |
|
(-midlet, -midler): Dss. kompensationsmagnet eller korrigeringsmagnet. [NAV2 p.15+49] | |
| kompensere | |
|
(vb): Korrigere et kompas for deviation ved at anbringe kompenseringsmagneter og andre kompenseringmidler i kompassets nærhed. [NAV2 p.38, NAV2ny p.72] | |
| komplement | |
|
(-et, -er): Komplement til bredden er = 90° minus breddden. Kaldes også for kobredde og co-bredde. [NAV1 p.132, GLOS] | |
| komposit | |
|
(adj): Byggemetode, hvor skroget bygges af mere end et skrogmateriale, fx stålskelet og træklædning. " Skibene skal bl.a. benyttes til kystinspektioner på Grønland, og skal derfor ikke bygges i komposit -" [SØF6/2004 p.5 sp.6] | |
| kompositmateriale | |
|
(-t, -r): I glasfiber- og plastbådbygning om materialer, der består af to komponenter som fx en masse med styrkefibre, der blandes med en hærder. I pladematerialer taler man om kompositmaterialer, når et materiale er belagt med en plade af et andet, som fx en laminatplade. Emnet er stort og mangfoldigt. "… en ny dansk redningsbådstype bygget af de nye kompostimaterialer er lagt på hylden …" [SØF6/2004 p.5 sp.6, SØF50/1992 p.1] | |
| kompositskib | |
|
(-et, -e) gl. Compositskib: Skib bygget med fx spanter af stål og klædning af planker. [DDV p.148] " Herved forstaaes Skibe, hvis udvendige Dele, som komme i Berøring med Søvandet - Kjøl, Stævne, udenbords Klædning - alle ere af Træ, medens den hele indre Forbindelse er af Jern. Man opnaar ved disse betydeligt større Sammenhold, Styrke og Lethed end ved Træskibene, medens man ikke - som ved Jernskibene - maa befrygte den hurtige Forurening af Yderhuden. De forsynes i Reglen med en Kobberhud ligesom Træskibene, og, da Klædningens Bolte, maae befæstes i Jernspanterne, vil man altid være udsat for Ulemperne af den galvaniske Virkning, som forekommer, naar to forskjellige Metaller komme i Berøring med hinanden under Tilstedeværelsen af Fugtighed." [LUS p.75] | |
| komposition | |
|
(-en, -er): Ordet brugt om forskellige former for maling og anden flydende beskyttelse, der anvendtes i vedligeholdelsen af skibe i perioden fra 1860 til 1910 og måske også tidligere og senere. " Marinens Skibe, der dokkes en Gang aarlig stryges 2 Gange med den beskyttende og 1 Gang med den grødehindrende Komposition, i Reglen Holzappfels eller Rathjens Patentfarver." [VED p.19] " Skibene takles som Korvetter, og hele Bunden af Skroget overstryges med Komposition, for at holde den ren. [TUS p.210] [Caird p.79] | |
| kondemnere | |
|
(vb) condemnere: Opgive, efterlade, kassere. Om ladning, udstyr eller skib, når det er kommet ud for en søulykke og er i en tilstand, hvor reparation eller redning ikke er mulig eller overstiger det skadedes værdi. Se kondemnering herunder. [SØR10] | |
| kondemnering | |
|
(-en, -er) komdemnation: I søforsikring den handling, hvorved et skib, dets udstyr eller ladning erklæres for tabt ved fx en stranding uden bjærgningsmulighed, eller hvis det ikke kan istandsættes for et beløb, der står i rimeligt forhold til dets værdi efter en istandsættelse. Afgørelsen træffes på grundlag af syns- og skønsvurderinger eller tilsvarende dokumentation, fx fra et klassifikationsselskab. Kondemneringsafgørelsen følger nogle sædvaner, hvoraf en del er nedlagt i Dansk Søforsikringskonvention af. Desuden indeholder Søloven bestemmelser om kondemnering, idet søforsikringsforhold reguleres via Søloven. Ifølge Dansk Søforsikrings-Konvention af 02/04 1934 hedder det om kondemnering efter søulykke bl.a.: 'Der er ikke foreskrevet nogen særlig Form for Beviset derfor. Undertiden vil det blive ført ved Retsligt eller lignende Skøn = Kondemnation på Strandingsstedet, men det kan også føres på anden Måde.' For at en reder eller anden begunstiget kan få udbetalt forsikringssummen må vedkommende ved en abandonerklæring opgive retten til skib eller ladning. En attest om abandonnering er forsikringsselskabet normalt kun forpligtet til at acceptere, hvis skibets reparationsomkostninger overstiger forsikringssummen. Rækkefølgen ved en søulykke med totalskade vil altså være: Et skib kommer ud for en søulykke. Erklæring om at redning eller reparation er umulig eller økonomisk uforsvarlig afgives; kondemneringsdokumentation. Reder afgiver abandonerklæring, afståelsesdokument, til forsikringsselskabet. Forsikringssummen udbetales til reder. Forsikringsselskabet råder over vraget. For at et skib i forbindelse med kondemnering kan udslettes af et skibsregister kræves der yderligere indløsning af alle panthæftelser i skibet. Proceduren er derfor, at et skibs, der erklæres for kondemneret af reder og forsikringsselskab forbliver i registret, men der kan ikke udføres andre operationer end gældsindfrielse etc. Når generaliebladet er udlignet, kan skibet slettes. Når skibet ikke er i drift mere, skal nationalitetsbeviset indleveres, og derefter kan skibet ikke drives mere, og retten til navnet m.m. er tabt. Skulle forsikringsselskabet beslutte at reparere det skadede skib, så må selskabet henvende sig til myndighederne, og fornyet behandling og syn må finde sted. I Søloven og i Bekendtgørelse af lov om forsikringsaftaler benyttes udtrykket - totalskade - om skib, der ikke for rimelig bekostning kan bjærges eller er istandsættelse værd. Det samme gælder for skib, der ikke har været efterretning om i tre gange så lang tid, som rejsen, det var taget ud på, normalt varer. Endvidere hvis et skib er blevet opbragt og ikke frigives inden seks måneder. Ved totalskade har den forsikrede ret til at få udbetalt forsikringssummen. Det skal bemærkes, at en del forsikringsbestemmelser udgik af Søloven, da Dansk Søforsikringskonvention af 2/4 1934 blev vedtaget. Om forholdene omkring registrering, se skibsregistrering. »Efter kondemneringen blev vraget solgt til en ophugger ...«. »Anmeldelse om kondemnation skal ledsages af udskrift af kondemnationsforretningen eller anden godtgørelse for kondemnationens lovlige foretagelse«. E. af fr. = domfældelse. I USA mere brugt om ekspropriation. Til søs kendes udtrykket om skib og ladning og udrustning fra ca. 1700 i betydningen kasseret som ubrugeligt. [6393 p.131, 7744, DS p.117, FOR p.33+75, SAL, SØF5/1993 p.5, Lov om forsikringsaftaler] | |
| kondensationskerne | |
|
(-n, -r): Partikel af salt, støv etc. hvorpå vanddamp fortætter sig og der dannes en vanddråbe. [DdanskVejr] | |
| kondensationsstribe | |
|
(-n, -r): Bånd på himlen af fortættet vanddamp opstået pga af flys udstødning. [DdanskVejr] | |
| konference | |
|
(-n, -r): " En Konferences Maal er at skabe Harmoni og undgaa skadelig Konkurrence mellem de paa vedkommende Omraade aktive Rederier, er altsaa en Overenskomst, som i mere eller mindre udstrakt Grad, permanent eller forbigaaende, totalt eller partielt, bringer Rederivirksomheden udover den fri Konkurrences Herredømme og saaledes med mere eller mindre Held har monopoliserende Tendens." [RUT p.191, SØT p.53] | |
| konferencerederi | |
|
(-et, -er): Rederi, der er medlem af og overholder en konferences fragtrater og øvrige aftaleregler. [SØT p.53, www.enricomusso.it/corsi/.../Genoacourse2006.] | |
| konge | |
|
(-n, -r): Titel på en flådekommandør fra vikingetogterne. "... at Mænd af fyrstelig Æt, som befalede over en Flaade, kaldte sig Konger, skjøndt de ikke havde noget Land at regere over." [10024-1 p.283] | |
| kongeflag | |
|
(-et, -): Fra ca. 1800. Normalt det samme som orlogsflag (i 1800-tallet). [HAR, DMO] kongeflag, når kongen er om bord. [HAR, DMO] | |
| Kongelig Dansk Yachtklub | |
|
Se under KDY. [SEH] | |
| kongens kvarter | |
|
Den halvdel af et sejlskibs besætning (normalt kun på orlogsskib), der har beboelse om styrbord og har ulige skibsnumre. [S&M, DMO] | |
| kongepumpe | |
|
(-n, -r): Skibets største lænsepumpe; brugt i de større sejlskibene om de håndbetjente slagpumper (1850). [Saint, TAFM p.99+74, FUN] | |
| kongeskib | |
|
(-et, -e): Orlogsfartøj som står til en konges - eller dronnings - rådighed. [ORL p.280] | |
| kongeslag | |
|
(-et, -): Træhammer af stor størrelse. Mussekølle. Kongeslaget er anvendt ved splejsning af svære trosser til at banke kordeler og indstik på plads. [Röding] kongeslag. [HAR, KOF, DMO] | |
| konjunktion | |
|
(-en, -er): " To Himmellegemer, hvis Længde i Ekliptika er ens, siges at være i Konjunktion; er Længdeforskellen imellem dem 180°, siges de at være i Opposition, og er den 90° eller 270°, siges de at være i Kvadratur med hinanden." [NAV12 p.40] nedre konjunktion. øvre konjunktion. [NAV1 p.178, NAV6 p.2, ASAL] | |
| konnossement | |
|
(-et, -er): Ihændehaverdokument, der giver rettighed til at få udleveret ladning fragtet med skib. Fragtaftale, hvor afskiber og fragtfører aftaler en transport under bestemte betingelser. Fragtaftale for hel el. delvis ladning. Konnossementet angiver betingelserne for transporten og afskibnings- og destinationssted for ladningen. [Saint] " 1. It is a receipt for goods, signed by the master on behalf of the carriers. 2. It is a document of title to the goods described therein. 3. It serves as evidence of the terms and conditions of carriage agreed upon between the two parties [BES p.88] rent konnossement. Konnossement uden forbehold af nogen art. " If the condition of the goods upon delivery for shipment gives rise to remarks, it is necessary to clause the mate's receipt and Bs/L accordingly. In that case the B/L is termed foul [BES p.99] [DkSøf1994, DS p.217, DSØ p.115, LAB p.7, SØT p.64+117] konnossementskonventionsloven, nr. 150 af 7. maj 1937 (konnossementskonventionsloven). Ophævelsen af konnossementskonventionsloven med virkning fra den 1. marts 1985. | |
| konnossementkonventionsloven | |
|
Lov nr. 150 af 7. maj 1937 blev kaldt konnossementskonventionsloven. Loven regulerede fragtaftaler, som involverede konnossementer. Loven blev ophævet med virkning fra den 1. marts 1985. | |
| konsolfyr | |
|
(-et, -): Radiofyr, der udsendte signaler, der kunne anvendes til retningsbestemmelse ved at bestemte prik-streg kombinationer udsendtes i faste sektioner kompasset rundt. Med et konsolkort, der viste sektorernes fordeling over havet kunne man ved at tælle sig frem til det udsendte antal prikker-streger bestemme sin sektor. Benyttede frekvenser omkring 300 kHz, der kunne opfanges med almindelige radioer. En forløber for Consol-systemet hed Electra, og udviklingen foregik før og under Anden Verdenskrig i Tyskland under navnet Sonne. Consolradiokæderne, der dækkede Nordeuropa, er nedlagt omkring 1990. Det sidste fyr i Norge blev slukket 1995.. [S&M] | |
| konstabel | |
|
(-blen, -bler): Gradsbetegnelse for orlogsgast. Gennem tiderne har ordet konstabel haft forskellig definition med hensyn til indehaverens kompetencer. " En Søartillerist, der tillige er Matros, hvorfor disse og ere delte i heelbefarne og halvbefarne Konstabler." [DMO] [Saint] konstabler. [HAR] konstabel nutidig. [VF p.256] | |
| konstantdeviation | |
|
(-en, -er): Konstantdeviation er en deviationskoefficient, der gerne benævnes -A-. Den er opstået af en del af den deviation, der skyldes flygtig magnetisme i usymmetrisk, vandret jern. Jernets frembragte deviation kan opdeles i to dele: en kvadrantdeviationslignende deviation og en konstantdeviation. [NAV2 p.37, NAV2ny p.54, PUB226 p.20] | |
| konstellation | |
|
(-en, -er): Stjernebillede. Gruppe af nærtstående stjerner, der på grund af deres indbyrdes stilling udlægges som bestemte figurer, fx en fisk, hvorfra stjernegruppen får sit navn. [NAV6 p.170, NAV7 p.149, ASAL] | |
| konstruktionsdeplacement | |
|
(-et, -er): Skibets beregnede deplacement til sommerlastevandlinjen, som det foreligger på konstruktionstegningerne. [HIS1 p.5212, SKT02 p.53] | |
| konstruktionsdybgang | |
|
(-en, -e): Den dybgang, som et skib på konstruktionstegningerne er beregnet til ved konstruktionsvandlinjeplanet, der svarer til dybgangen med sommerlastelinjen i saltvand. [EL, SKT02 p.61] | |
| Konstruktionskammeret | |
|
" Ved Konstruktionskammeret, nu Konstruktionskontoret, forstaas hele det Personel af Konstruktører og Tegnere, som udarbejde Tegningerne til Skibsbygningerne, forinden disse overgives Haandværkerne til Udførelse paa Beddingen eller i Værkstederne, samt de dertil hørende Kontorer og Tegnestuer, endvidere Spanteloftet, hvor Spanterne afslaas, Planbygningen, hvor hidtil Spanterne samledes, forinden de rejstes paa Beddingen, samt endelig Modelkammeret med tilhørende Modelværksted — alt under Fabrikmesterens Overbestyrelse." [JORD p.3] | |
| konstruktionskommission | |
|
(-en, -er): Kommission, der skulle udgøre en slags bestyrelse for Orlogsværftet; nedsat af Admiralitetschefen greve Danneskjold-Samsøe i 1739. [10302 p.15, H&S54 p.90, MHVT p.41] | |
| konstruktionslinje | |
|
(-n, -r): " I skibe med afrundet overgang mellem dæk og skibsside måles dybden til skæringspunktet mellem dækkets og skibssidens konstruktionslinier, idet linierne forlænges..." [MÅL p.29] | |
| konstruktionsofficer | |
|
(-en, -er): Søofficer, der er uddannet til og ansat som skibsbygningskyndig (1750). [MHT3/1994 p.68] | |
| konstruktionsplan | |
|
(-et, -er): Planer parallelt med basis, dvs. kølen, ca. i højde med sommerlastelinje i saltvand. [SKT p.78] | |
| konstruktionssikkerhedscertifikat | |
|
(-et, -er):
International Convention for the Safety of Life at Sea, 1974, as modified by the Protocol of 1988 relating thereto: The ship has been surveyed in accordance with the requirements of regulation I/10 of the Convention. The survey showed that the condition of the structure, machinery and equipment as defined in the above regulation was satisfactory and the ship complied with the relevant requirements of chapters II-1 and II-2 of the Convention [B-I-1-9 + B-II-1-46, SFS - certifikatkopi] | |
| konstruktionsspant | |
|
(-et, -er): " Konstruktions-Spanteplanerne, dvs. Planer parallele med Middelspantplanen. Skæringslinierne kaldes Konstruktionsspanterne og betegnes agterfra med 0, ½, 1, 2 osv." [SØM22 p.87] | |
| konstruktionstrimmet | |
|
(adj): Lige trimmet til samme dybgang for og agter. [B-II-1-46, SKT12+158] | |
| konstruktionsvandlinje | |
|
(-n, -r): En tænkt vandlinje, som et skib under bygning formodes at ville få, når det er færdigbygget. Den indtegnes på linjetegningerne for skibsskroget. Vandlinjen benyttes til forskellige beregninger for skibet under dets konstruktion. [SKT02-I p.55, MÅL p.15, SKT p.78f, S&M] | |
| konsulatspassage | |
|
(-n, -r): Sømand, der af forskellige årsager skal hjemsendes, og hvor omstændighederne foranlediger stedets konsul til at arrangere rejsen, som delvis betalt af stat, men muligvis med regresret over for rederiet. Det kan forekomme, hvis et skib går tabt, eller den søfarende under særlige omstændigheder er afskediget, har forlangt sin afsked, eller har bestemte sygdomme. De nærmere bestemmelser herom findes i gældende sømandslov. [SML p.33] | |
| Kontaktudvalget for dansk maritim historie- og samfundsforskning | |
|
Kontaktudvalget blev dannet i 1974 og udgiver en årbog med forskellige bidrag fra den danske maritime forskningsverden. Kontaktudvalget afholder seminarer og årsmøder og anden form for koordination og forskningsaktivitet i samarbejde med læreanstalter og øvrige forskningsinstitutioner og museer i Danmark. [MK-materiale] | |
| kontinentalskråning | |
|
(-en, -er): Kontinentalskrænt. Den stærkt skrå flade fra kontinentalhavet, der er de lavvandede havområder tættest på kontinenterne med dybder fra 0 til 200-500 meters dybde, og ned til dybhavsbunden. [LIH] | |
| kontinentalsokkel | |
|
(-kelen, -ler): Kontinentets fastepart uder vandoverfladen og ned til kontinentalskråningen. [Kingfisher1996, LIH, OO p.23, SØV p.76, EL] | |
| kontingent | |
|
(-et, -er): Flådeafdeling. [SØK p.120] | |
| kontorflag | |
|
(-flaget, -flag): Et rederis særlige flag med bomærke etc. " De i Dansk Internationalt Skibsregister optagne rederier, der ønsker at benytte særlige skorstensmærker eller kontorflag, kan gøre anmeldelse herom til skibsregistrator, som fører et komplet register over de anmeldte skorstensmærker og kontorflag, der tilhører rederier, der er optaget i danske skibsregistre." [BEK nr. 416, 12/7 1988, Alverden p.10, DS p.85+131, KUSK p.131, EL] | |
| kontrabande | |
|
(-n, -r): Transport af ulovlige varer mellem to lande. Kontrabnde kan være tilførsel af varer til et krigsførende land. Også om neutrale skibes ladninger til krigsførende lande, hvis varerne kan anvendes i krigsførelsen. Reglerne kan variere fra særlige varetyper til uindskrænket forbud mod tilførsel til et område eller land. Forbudene er som regel udstedt af den ene krigsførende part, men kan i moderne tid også være udstedt af en overnational organisation som FN. " Efter cirka et kavrters granskning af papirerne mente ubådschefen, at lasten var kontrabande på trods af de gældende regler." [MK 26 p.76] | |
| kontrabander | |
|
(-en, -e): " Sådan kaldes fragtskibe, der lægger ind på steder, hvor et Kompagni har privilegium på handelen; det er altså egentlig en smugler." [Röding] | |
| kontrabras | |
|
(-en, -er): Støttebras til en rå. De anvendes under stormvejr som ekstra sikring for at kunne holde ræerne i stilling. Tomastede skibe: Braser, der for agtermasten går agterefter, hvor de normale braser fra agterste mast viser fremover til fokkemasten. [KUSK p.114, SøensF] | |
| kontrahere | |
|
(vb): " Skibene er oprindeligt kontraherede af rederier ved …". Bestilling af nyt skib på værft. [SØF48/1990 p.1+31/1994] | |
| kontraktsejlads | |
|
(-en, -er): " Vi beskæftiger vore skibe på t/c, hvor bunkers er os uvedkommende, med kontraktsejlads, hvor vi har en bunkersklausul, og ved rejsebefragtning indregner vi prisen i vore tilbud." [SØF41-42/2004 p.6 sp.1] | |
| kontramagnet | |
|
(-en, -er): Dss. korrigeringsmagnet, der anvendes ved kompaskorrigering. [TUS p.329] | |
| kontramarch | |
|
(-en, -er): " Vendingerne må altså, i modsætning til de danske, være foregået i formandens kølvand, det der i senere tid kaldes vendinger på kontramarch." [MHT 4/1992 p.15] | |
| kontraror | |
|
(-et, -): Lægge roret til modsat side. Når et skib under drej ønskes fastholdt på bestemt kurs, så lægges roret kontra, når den nye kurs næsten er nået, for at få skibet til at støtte hurtigst muligt. Processen er indbygget i autopiloter, der kan indstilles til at give kontraror inden for nærmere bestemte grænser. [NAV2ny p.164, SKT70 p.148] | |
| kontraspant | |
|
(-et, -er): Vinkel påsat bundstokkens øverste kant og gående op ad siden med spantet. [KUSK p.88] | |
| kontratørn | |
|
(-en, -er): Med trosser, der skal gøres fast , at tage en tørn modsat vej omkring pullert eller bedding. Også i andre tovværksopgaver anvendes kontratørn med samme betydning. [ABC, PSØM p.18] | |
| kontravinkel | |
|
(-kelen, -kler): Vinkeljern, der i skibsbygning påsættes med vinklen modsat vej af hovedvinklen, fx i spanters opbygning, hvor kontravinklen sættes indad i skibet og vinklet modsat af spantevinklen. [SKT61 p.64] | |
| kontreadmiral | |
|
(-en, -er): Laveste admiralsgrad. [ORL p.66] | |
| kontroldybdemåler | |
|
(-en, -e): " Kapt. C. Clausens kontroldybdemaaler indeholder to af hinanden uafhængige Dybemaalere. Hver af disse bestaar igen af et omvendt U-formet Glasrør, hvis Grene - henholdsvis Tilløbsrør og Maalerør - har forskellig Vidde og er sammensmeltede foroven med et snævert Forbindelsesrør. Begge Maalerørene har samme indvendige Diameter, nemlig 7 Millimeter, hvorimod Tilløbsrørenes Diametre er 6 Millimeter - venstre Rør - og 9 Millimeter - højre Rør. Til Maalerørene hører Skalaer, hvorpaa henholdsvis kan aflæses Dybder fra 5-150 Fvane og fra 10-250 Favne. Skalainddelingerne er aftagende fra de smaa henimod de større Dybder. De to omvendt U-formede Rør er fæstede til hver sin Side af en Messingskinne, der forneden afsluttes med et Hanestykke, hvori Maalerørenes Ender er lufttæt anbragte, dog saaledes at de ved Kanaler i Hanestykket føres videre til en Haneprop med dobbelt Gennemboring; derimod er Tilløbsrørene helt aabne forneden, idet Enderne her kun er omsluttede af smaa gennemborede Messingkapsler, der støtter mod ligeledes gennemborede Underlag af samme Materiale. Skinnen med Glasrørene er indsat i et ydre Messingør, der har to Udskæringer for Maalerørene, og som bærer disse Skalaer. Foroven er Yderrøret lukket med en Skrueprop, der ender i en Øsken. Naar Kontroldybdemaaleren skal benyttes, anbringes den med nederste Øsken hvilende paa en Kautsjukskive i et særligt dertil indrettet Lod mellem fire Jernstænger, surret til disse. Forbindelsen mellem Lod og Line sker ved Hjælp af en Karabinhage, saa at Loddet let kan aftages, hvis Dybdemaalerens Aflæsning gør det ønskeligt. Efterhaanden som Maaleren under Lodning synker mod Bunden, vil Vandet stige op i Tilløbsrørene, idet Luften heri sammentrykkes. Ved en Dybde af lidt under 5 Favne er al Luften fra venstre Tilløbsrør trængt over i det tilhørende Maalerør, og Vandet begynder nu gennem den snævre Forbindelseskanal at løbe over i dette Rør, hvor det samler sig forneden, medens Luften, der stadig sammentrykkes, lejrer sig foroven. Paa dette Tidspunkt er der endnu en stor Del Luft tilbage i højre Tilløbsrør paa Grund af dets større Volumen, og først naar Loddet er omtrent ved 10 Favnes Dybde, trænger Vandet paa foran beskrevne Maade gennem Forbindelseskanalen over i højre Maalerør. Naa Loddet har været i Bund, eller Linens Udløb er stoppet, og Dybdemaaleren atter stiger op mod Havets Overflade, vil den sammentrykkede Luft igen udvide sig og drive Vandet ud af Tilløbsrørene, men ikke af Maalerørene, da disse er lukkede forneden af Haneproppen. Efter Indhivningen af Loddet vil der altsaa i Maalerørene findes Vandsøjler, hvis Højder, aflæste paa Skalaerne, angiver Dybden, hvortil Instrumentet har været nedsænket. For Dybder mellem 10 og 150 Favne haves nu en sikker Kontrol for Resultatets Rigtighed, idet de to Skalaangivelser, saafremt alt er i Orden, skal stemme sammen. [NAV5 p.7-II] | |
| kontrolstation | |
|
(-en, -er): Masterstation. Radiostationer på jordoverfladen, der fungerer som kontrollanter for et af flere radionavigationssystemer som fx LORAN, og satellitnavigationssystemer. [NAV3ny p.71] | |
| kontrolsyn | |
|
(-et, -): Eftersyn udført af myndighed eller bemyndiget klassifikationsselskab på et skib eller dele af et skib for at konstatere dets tilstand. Kontrolsyn udføres, når der er indtruffet en søulykke eller opdages mangler, der berører enten skibet sikkerhed eller dets redningsmidler eller andet af dets tilbehørs fulde funktionsdygtighed, efter større havarier, efter væsentlige ombygninger eller reparationer, med foreskrevne mellemrum, eller hvis besætningen efter bestemte regler anmelder skibet for ikke at være sødygtigt. [DS p.804, SML p.84, SKT70 p.455, SML94 p.61, SØR p.17] | |
| kontur | |
|
(-en, -er): Konturen af kyst. [EL] | |
| konvektion | |
|
(-en, -er): Opadstigende luftstrøm i ustabil luft. Ved konvektion dannes ofte cumulusskyer og evt. torden. [BBS p.17, DdanskVejr, FOH p.46, EL] | |
| konvektionsbyge | |
|
(-n, -r): Byge forårsaget af konvektionsluftstrøm. [EL] | |
| konvektionsregn | |
|
(-en, -): Regn fremkaldt af en konvektionsluftstrøm. [NauM p.76] | |
| konventionsland | |
|
(-et, -e): Et selvstændigt land, der har ratificeret en konvention, fx konventionen om olieforurening. Et sådant land har bestemte pligter og rettigheder med hensyn til andre nationers skibe. Fx skal et konventionsland mod betaling stille opsamlingsfaciliteter til rådighed for skibets spildolie. [OLI p.14] | |
| konventionsskib | |
|
(-et, -e): Skib, hvis hjemstedsnation har ratificeret en bestemt konvention, som skibet derfor er forpligtet til at overholde. [DS p.801, KbhH1/1990] | |
| konvergens | |
|
(-en, -er): " Den vinkel, som skal anvendes på storcirkelpejlingen for at få kompasliniepejlingen, kaldes den halve konvergens eller blot v-rettelsen." Pejlinger er storcirkler. Ved visuelle pejlinger er fejlen ved at udsætte en sådan pejling med en kompaslinje ubetydelig, men ved radiopejling kan den blive betragtelig, hvorfor radiopejlinger skal rettes for den halve konvergens før udsætning. Den halve konvergens, v, findes ud fra formlen: v = 0,5 x længdeforandringen x sinus til middelbredden. [NAV3ny p.40] | |
| konvoj | |
|
(-en, -er): Samling af skibe, der sejler sammen efter bestemte mønstre og i krigstid ofte med eskorte af krigsskibe for beskyttelse fra fjendens styrker. [FREM, ORL p.273, SØK p.77, SØV p.9, IMK, MarS] E. fr. con = sammen + vie-via = vej. | |
| konvojere | |
|
(vb): " Give Leyde til Søes, det er at give ubevæbnede Fartøyer Beskyttelse med Orlog Fartøyer, for at forsvare dem imod Fiendtlig Overfald paa deres Reyse over Søen." [KOF, SØK p.77] | |
| konvojsignal | |
|
(-et, -er): Signal, der på forhånd er aftalt mellem de i konvojen sejlende skibe. De kan handle om kursskift, fartændringer, placeringerækkefølge etc. [8029 NavWar p.76] | |
| konvojskib | |
|
(-et, -e): " Inden for alle flåder havde fregatten fået en stadig større betydning. Den blev bygget til at være et hurtigt og stærkt konvojskib eller kaperskib." (1700-tallet) [DSF p.160] | |
| konvojtjeneste | |
|
(-n, -r): SKib, der gør tjeneste enten som konvojskib eller som beskyttende skib for en konvoj. [HIS1-3214] | |
| konvojur | |
|
(-et, -e): Ur, der er indrettet til med visse mellemrum at give et signal, der blev frembragt ved, at en viser sluttede en elektrisk strøm, når viseren for hver omdrejning berørte en krans med kontakter sat på uret. Når signalet lød, ændredes skibets kurs. Uret var beregnet til at vanskeliggøre en ubåds angreb på et skib, når dette ikke fulgte en fast kurs. [Kelvin Hughes] | |
| koordinatsystem | |
|
(-et, -er): Tal der angiver et punkts position i forhold til et eller flere faste punkter og linier. [NAV1 p.3, EL] E. lat. coordinare: co = med + ordinare = ordne. | |
| kop | |
|
(-pen, -per): I forskellige udtryk som: kophilnagle. Kophilnagle stavet med ph i [DMO] og [Saint] [Saint] kop på et bradspil. " Paa et bradspil er det Overenden af Bjørnene, der ere givne en Dannelse som et Hoved; det samme er Tilfældet med Skjødknægtes og Pullerters Overender." [FUN] rorkop [Saint] spilkop. [Saint] | |
| kopbor | |
|
(-et, -): " Kaldes de Bor, der ikke ere forsynede i Enden med en Skrue, der kan trække dem ind i Træet, naar de dreies rundt. Det er Kopbor, som bruges, naar der skal bores for Spiger, de sættes da i et Omslag; alle Navre kunne henregnes til Kopborene, thi det er kun i Størrelsen og i Maaden, hvorpaa de dreies rundt, at de adskille sig fra de mindre Bor." [FUN] [H&S43 p.8] | |
| kopelevator | |
|
(-en, -er): Paternosterelevator, der anvendtes i visse kulfyrede skibe, hvor kullene skulle føres fra bunkeren til fyrpladsen. [OED] " Under dørken fra bunkeren til midtskibs ledte et transportbånd kullene til en kopelevator eller paternoster, der fragtede kullene op til en finknuser i skorstenen, hvorfra de styrtedes i siloer anbragt direkte over hver hovedgenerator." [SØF26-27/2005 p.15 sp.3] | |
| kopernianske system | |
|
Også: Cop(p)ernicus: Planetsystemet ordnet efter love opkaldt efter Nikolaus Kopernikus, der fremsatte forklaringer på himmellegemers bevægelse med solen som midtpunkt og jorden og øvrige planeters baner uden om solen. [AST52, SAL20] E. Kopernikus var tysk-polsk, 1473-1543. Hans hovedværk, De Revolutionibus Orbium Coelestium Libri VI - Om Himmellegemernes Omløb, udkom 1543 i Nürnberg. | |
| koral | |
|
(-en, -er): Bundart med signatur anvendt på søkort. Skeletdele af små havdyr, Carolina algae,der bygger og lever i kolonier med de enkelte dyr fæstnet til nabodyrene og derved danner koralrev. Dyrene kræver en vandtemperatur på 18° og derover. Betegnelse for bundart i hydrografiske forhold. [DDL1 p.137, 5011, KortA, DDL1 p.137] | |
| koralrev | |
|
(-et, -): Bundart med signatur anvendt på søkort. [5011] | |
| koralø | |
|
(-en, -er): Ø dannet af koraler. [FOH p.31, EL] | |
| kordel | |
|
(-en, -er): 1. Enkelt part af tovværk, fx en tredjedel af treslået tovværk. De enkelte tråde samlet til en dugt, og hvor gerne tre dugter snos til en kordel. Kordeler anvendestil at at sno tovværk af. Også set brugt synonymt med dugt. [HAR, ABC, H&S84 p.20, KUSK p.2, EL] " Parallelslåning i forbindelse med yderkordeler skaber de bedste betingelser for vikling i flere lag på tromlen." [Harboe p.1.4] Kordeler og dugter Kordel og dugt er det samme. Nogle bøger benytter ordene i flæng. I ældre værker er der tendens til at benytte dugt om de sammenspundne tråde, der fx udgør en tredjedel af et tov, mens kordeler mere anvendes om de tre tove, der er sammensnoet til en trosse. Men også her kan man møde det modsatte synspunkt som fx i [DAH p.15] der viser en tegning af en trosse, hvor kordelerne er de tre toves enkeltdele, mens dugterne er hvert af de tre tove i trossen. E. staves af [Röding] på dansk også kardel. Under denne stavemåde medtager samme også en betydning, der kan se ud som en videreførelse af det tyske ord Kardeel der grossen Raa, der Fockraa und der Besanruthe. Under dette stikord defineres de nævnte ræers ophængningsrigningsdele, og den engelske oversættelse gives som: [Röding] kordelsprunget tov. [HAR] underdrejerebskordel. [HAR] 2. " Kordeelerne paa Under-Ræerne, kaldes de toe Gier hvorudi en Under-Raae hænger og hvormed den hidses." " Det gamle Navn paa Underdreierebene." [DMO] [KOF] 3. smækkert tov. [DSH, S&M, TUR] | |
| kordelsblok | |
|
(-ken, -ke): Blokkene på kordelstaljerne. Se ovenstående bet. 2. [KOF] | |
| kordelsknægt | |
|
(-en, -e): " Kordeels-Knægtene, kaldes de toe Knægte agten for Masten hvorigiennem Kordeel Løberen farer og giøres fast. [KOF, DMO] [HAR] E. formodentlig afvigende staveform for [HAR] | |
| kordelsprunget | |
|
(adj.): Tov, hvor en af kordelerne er sprunget, slidt over eller beskadiget. [DMO] | |
| kordelstrop | |
|
(-pen, -per): Med en kordel af et passende svært tov lader man kordelen sno sig om sig selv, så den danner en ring med treslået tovværk. Efter kordelen er ført de tre gange rundt splejses de to ender sammen som en langsplejs. Man har nu en tovværkskreds uden knob, og den kan fx anvendes til at slå om byrder, der skal løftes. [KUSK p.18+46 (der staver engelsk: grummet), PSØM p.27] | |
| kordeskala | |
|
(-en, -er): " For at kunne løse geometriske Opgaver er det lettest at have Skalaer... Det samme gælder sikkert ogsaa om Kordeskalaen. Enhver ved, at Radius er lig Chorden til 60°, og et Blik paa Figur 38 vil vise Læseren, hvorledes Chorden til de enkelte Grader fra Buen kan overføres til Skalaen eller hvorledes man fra Skalaen kan afsætte Chorden paa Buen." " [MarK25 p.92, AON p. 352] | |
| korkbøje | |
|
(-n, -r): Gl. for redningskrans. [KOF] | |
| korkfender | |
|
(-en, -e): Fender fremstillet af korkstumper samlet i en flettet tovværkspose el. tovværkskugle. Fender af kugleform kaldes ofte for jordbær. [ABC, KUSK p.52, PSØM p.69, SøensF] | |
| korkmadras | |
|
(-sen, -ser): " For at der under en Katastrofe kan forefindes et stort Antal Genstande, som besidder tilstrækkelig Bærekraft til at holde en Mand oven Vande, er i Flaadens Skibe alle Madrasser til Hængekøjer stoppede med brændt, malet Kork, der er fordelt i lignende Lommer som ved Redningsbælterne. Paa det Overtræk, der omslutter Madrassen, er der paa Langsiderne syet to Stropper af Sejldug, som forløber hinanden noget. Ved at stikke en Arm gennem hver Strop kan en Mand hænge Madrassen paa Ryggen, hvorefter han vikler den rundt om Kroppen og fastholder den som et Redningsbælte ved Hjælp af nogle, ligeledes paa samme Langside anbragte Remme af Sejldug, der tages i Kryds over Brystet." [TOP p.51] | |
| kornelevator | |
|
(-en, -e): Dss. kornsuger. Mekanisk pneumatisk redskab, der gennem et rør kan suge en bulkladning bestående af lette enkeltelementer op fra et skibs lastrum. [LAB p.34] | |
| kornfart | |
|
(-en, -er): Skib beskæftiget i fart fra store korneksporterende lande med disses eksportvarer af foskellige kornsorter. Skibene er massegodsskibe; i nyere tid var godset kun sjældent sækkestuvet. [ABC] | |
| korninstruks | |
|
(-en, -er): Instruktion om udregningen af, hvorvidt stabilitetskravene ved transport af korn i bulk er opfyldt. Reglerne for transport af korn findes i IMO-publikationen The International Code for the Safe Carriage of Grain in Bulk, også kaldet the Grain Code, der indeholder Resolution MSC.23(59) fra 1991 sammen med SOLAS chapter VI, part C med ændringer. [SKT81 p.294] | |
| kornladning | |
|
(-en, -er): " Kornladninger omfatter ladning af hvede, majs, havre, byg, ris, bælgfrugter og frø... For at forhindre kornets forskydning unnder rejsen må der opbygges ekstra skotter i rummene. Den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen af 1960 har fastsat bestemte regler for transport af løst korn, og dens bestemmelser er tiltrådt af de fleste af de søfarende nationer." Af reglerne skal særligt nævnes et langskibs skot gennem centerlinjen og rækkende fra lugekarm en tredjedel af rummets højde ned i lastrummet. Desuden skal der opbygges en fødekasse med mindst rumfang af 2 % af hele lastrummet. Fødekassen skal også have centerskot og have en bestemt smal udførelse, så fri overflade af kornet forhindres bedst muligt. [LAB p.28] Forskellige regler i forskellige lande har bestemt fødekassernes konstruktion, og i amerikanske og canadiske regler har der indtil 1950 været krav om centerskot fra top til bund i lastrum, men efter 1950 blev kravene formindsket, så kornskotterne kun skulle række 8 fod eller en tredjedel ned i lastrummet. Noget eksakt kan derfor ikke siges, uden sted og tid er specificeret. When carrying grain in bulk, shifting boards of sufficient strength have to be erected, in order to prevent the grain cargo from shifting [BES p.160 + 164 + 174] | |
| kornlasteplan | |
|
(-en, -er): Lasteplan for, hvor kornet skal anbringes, og hvordan det skal stuves; eventuelt med sækkegods øverst, opbygningen af kornskot, fødekassernes størrelse og anbringelse. [LAB p.33, SKT p.263] | |
| kornluge | |
|
(-n, -r): Også kaldet trimmeluge. Særlig luge på dækket nærmere skibssiden end selve lastelugen, så der gennem denne kan fås kommunikation med kornlastrummet under dækket, hvor man ellers ikke kan komme til. [ABC] | |
| kornmod | |
|
(-en, -): Lynild uden torden. [HAR] [KOF] | |
| kornskot | |
|
(-tet, -ter): Langskibs skot, der opsættes i lastrum, vhor der skal føres korn i løs vægt. Også andre godstyper end korn kan kræve kornskot, når der er fare for ladningens forskydning under skibets bevægelser i søen. [ABC, LAB p.29, SKT p.292, EL] | |
| kornsuger | |
|
(-en, -e): Flydende platform, pram, hvorpå der er opstillet et reskab, der gennem sugerør kan optage korn og andre lettere godsarter fra et lastrum. Ordet også brugt om redskabet alene. [LAB p.34, EST] " produktionen består imidlertid også af mange andre skibstyper, lige fra flydende kornsugere og flodskibe over cementtankere, færger og passagerskibe til heavyliftere, ro/ro- og containerbåde." [SØF10/2004 p.14 sp.3] | |
| kornåbning | |
|
(-en, -er): Dss. kornluge. [ABC] | |
| korporal | |
|
(-en, -er): 1. Stillingsbetegnelse for en underbefalingsmand i den engelske flåde, hvor hans opgave var at undervise i brugen af håndvåben og have opsigt med ild og lys (1833). [HAR] 2. Dss. bøssesmed. [HAR, DMO] | |
| korporalsbænk | |
|
(-en, -e): Arbejdsbordet for korporalen, hvor han reparerer og udfører andet arbejde med skydevåben i orlogsskibe. [HAR, DMO] | |
| korpsmatros | |
|
(-en, -er): Søværnet: " Ved Reorganiseringen efter 1814 ændredes Matros-Underofficerernes Titler til: Højbaadsmans, Baadsmand og Underbaadsmand, og de menige Matroser benævnedes Korpsmatroser." [VF-II p.256, Royal Navy] | |
| korpus | |
|
(-et, -er): Sekstantens metalstel bestående af en sektor af en cirkel med et antal radielle stivere fra centrum til den godt og vel 60°s bue i periferien. Til dette korpus fastgøres sekstantens øvrige dele. [NAV1 p.107, AMN-II p.162] | |
| korrespondance | |
|
(-n, -r): Telefoniske samtaler eller telegrafiske meddelelser sendt mellem afsenderstation og modtagerstation. " Hele sidste år afvikledes ... kun 3.500 korrespondancer på mellembølge mod 50.000 for bare 5 år siden." [SØF3/2004 p.5 sp.5] | |
| korresponderende reder | |
|
Reder, der i partrederi tager sig af skibets drift på vegne af alle parthavere. [SøensF] | |
| korrigere | |
|
(vb): Korrigere et kompas for deviation. Dss. kompensere og justere. [NAV2 p.49, NAV2ny p.72] | |
| korrigeringslegeme | |
|
(-t, -r): Benævnelse på de magneter, blødtjernskugler og barrer, der anvendes i kompasjustering. [NAV7 p.357] | |
| korrigeringsmiddel | |
|
(-delet, -ler): Dss. korrigeringslegeme. Se ovenstående. [NAV2 p.49] | |
| korrosionsbestandig | |
|
(adj): Om materialer, der kan modstå den nedbrydende påvirkning fra det maritime og salte miljø. Mange dele om bord er gennem myndighedskrav af sikkerhedsmæssige grunde kun godkendt i saltvandsresistent udførelse. Det gælder fx redningsmidler. [SØV p.60] | |
| korrosionsfilm | |
|
(-en, -): " I visse tilfælde oxyderer man metallet ad kunstig vej, hvilket er almindeligt for aluminium, hvor processen benævnes eloxering. Herved opnås en stærkere og mere ensartet korrosionsfilm, end tilfældet ville have været, hvis oxydationen var sket alene under indflydelse af vejrliget." [SKT81 p.22] | |
| korrosionsudmattelse | |
|
(-n, -r): " En sådan film [korrosionsfilm] kræver imidlertid for at kunne vedligeholdes, at der er ilt til stede, og hvor der ved samlinger, påspændinger og lignende opstår spalter tilstrækkelige til, at fugt kan trænge ind, men utilstrækkeligt til at sikre ilten rigelig adgang, vil der dannes et iltfattigt miljø, der giver anledning til en korrosionsform som naturligt nok kaldes spaltekorrosion eller tildækningskorrosion. En lignende form for korrosion kan finde sted på genstande af jern, hvor der er opstået en revne ved f.eks. et begyndende træthedsbrud. Resultatet bliver antagelig her, at det endelige brud fremskyndes på grund af den fælles virkning af træthed og korrosion, der benævnes korrosionsudmattelse." [SKT81 p.30, D/Et] | |
| korsar | |
|
(-en, -er): Dss. pirat, sørøver. [DUD] | |
| korsstav | |
|
(-en, -e): " Astrolaben afløstes dog til Navigationsbrug allerede omkring Aar 1500 af Jakobsstaven, efter sin simpleste Form ogsaa kaldet Korsstaven; ved denne anbragte Observator sit Øje ved den ene Ende af Korsets lange, i lige Dele inddelte Arm, og bragte ved Forskydning langs denne den korte Arm til at dække Afstanden mellem Himmellegemet og Horisonten." [SØK p.25] | |
| korsørpropeller | |
|
(-en ,-e): Fabrikat af stilbare propeller fra fabrik i Korsør. [Brochure-ORD-K] | |
| kort | |
|
(-et, -) gl. Kaart: Grafisk afbildning af topografiske og hydrografiske forhold til brug for navigering i bredeste forstand. På dansk skelnes navnemæssigt ikke mellem landkort og søkort, mens der på engelsk er tradition for at landkort benævnes Der er mange forklaringer på, hvorledes denne forskel er opstået, men ingen er underbygget med dokumentation. Sædvanen kan skyldes, at ordet chart er kommet fra fransk, der havde etableret et søkortarkiv 75 år før England. Johnsons Ordbog medtager begge ord med forklaringen for map som værende både landkort og søkort, mens chart kun refererer til søkort. Et særkende for søkort er kompasroserne, der i et antal fordeles over kortet for at lette kursudsætning. [NAV1 p.40, Nav-NewsNov/Dec1998 p.17, Saint] Et kort er en billedlig fremstilling på et plan af en del af jordens overflade. Intet kort på en plan flade kan vise et billede af hele jordkloden. [NAV1 p.40] Et kort er et udvalgt, symboliseret og generaliseret billede af en del af jordens overflade set fra oven i en reduceret målestok fra virkeligheden. De fleste kort er forsynet med skrift og relateret til et koordinatsystem. [Raisz p.32] afsætte i kortet. [Saint] platkort. [Saint] voksende kort, dss. merkatorkort. [Saint] | |
| kort | |
|
(adj): I udtryk som: kort bovenstang. [HAR] kort kanon. [HAR] kort krumtømmer. [HAR] kort vindpust, der igen aftager. [HAR] | |
| Kort 1 | |
|
Titel på publikation, der indeholder symbolforklaringer til søkortets signaturer. Kort 1 udgives af alle lande, der udgiver søkort. I Kort 1 er den nationale betegnelse samlet med den engelske eller andet sprog, der således muliggør navigatørers brug af fremmedsprogede søkort. [NAV1 p.50] Tidligere blev publikationen kaldt for Kort A. | |
| kortbord | |
|
(-et, -e): Det bord i bestiklukaf eller på kommandobroen benyttes af navigatøren til at navigere på det fremlagte søkort. Kortbrodet skal være forsynet med lampe med lysdæmpningsfunktion for natlæsning, og der skal være plads til håndtering af parallellineal og passer. Kortet kan holdes på plads af klemmer, eller der kan placeres tunge metalklumper, tidligere blyklumper, kaldet kortvægte i kortets hjørner. " Styrmanden stod ved kortbordet, da han hørte advarselssignalet fra Y." [SØF6-7/2005 p.11 sp.3, JM] | |
| kortbølgeradio | |
|
(-en, -er): Radiokommunikation på bestemte frekvenser. Kortbølgeradioen var den langtrækkende radio, som skibene benyttede før satellitforbindelserne kom til. Kortbølgeradio benyttedes både til telegrafi, telefoni og radioudsendelser. Kortbølgetelegrafien ophørte fra Lyngby radio den 1. februar 1999 kl. 00.01 UTC. [SØF22-23/2004p19sp6] | |
| kortdatum | |
|
(-et, -data): 1. Referenceniveau for dybder. [KortA] 2. Reference for position. Kortdatum kan referere til den benyttede ellipsoide, der nedlagt over jordkloden betinger kortets tegning, og som navigatøren benytter til sit koordinatsystem af bredder og længder. | |
| korte | |
|
(vb): I udtryk som fx: korte ind, (gl.) [Saint] korte op. Bjærge en del af et skibs fortøjninger. " Fra broen blev der via radio givet ordre til at korte op for og agter." [Fortøjningsulykker handelsskibe 1997-2006, SFS p.18, ABC, MarS, EST] | |
| kortlup | |
|
(-pen, -per): Forstørrelsesglas til brug på søkort. Lupperne har en forstørrelsesgrad på 2 til 4. De er forsynet med håndtag, kan have belysning med batteri i håndtaget og har en diameter på oftest 100 mm = 4 tommer. [Sestrel brochure 1985] | |
| kortpasser | |
|
(-en, -e): Passer med lige eller buede ben, énhåndspasser, hvis benspidser er trekantede og med en så stump spids, at et søkort ikke gennemprikkes. Passeren skal kun afsætte en fordybning på papiret. Kortpasseres øvre del er fremstillet af messing, mens benenes nedre del i de bedste kvaliteter er af rustfrit stål, mens billigere udførelser kan have aluminium ben, der er for lette og bløde til vedvarende brug. Passernes totale længde ligger mellem 6 og 8 tommer. Se også passer. [Sestrel brochure 1985] | |
| kortplan | |
|
(-et, -er): " Storcirkelkort er aflagt i en såkaldt centralprojektion. Man tænker sig en plan, kortplanen, der tangerer jordens overflade i et punkt, tangeringspunktet, omtrent i midten af det område, kortet skal omfatte. På denne plan projiceres alle punkter på jorden ved at trække forlængede jordradier gennem punkterne til skæring med planen." [NAV1 p.282] | |
| kortrettelse | |
|
(-n, -r): En forandring i virkeligheden, der skal indføres i et søkort for at dette er ajourført til brug om bord. Kortrettelser udsendes af myndighederne i tidsskrifter som Efterretninger for Søfarende eller tilsvarende i andre lande, eller udsendes per radio eller publiceres på internettet. Kortrettelser klassificeres som permanente, midlertidige, foreløbige og sæsonrettelser. I søkortet indføres kun de permanente rettelser. [NAV1 p.54, JM] | |
| kortsplejs | |
|
(-en, -er): Tovværkssammenføjning med en splejsemetode, hvor der anvendes omkring tre indstik med hver ende af de to tampe ind i hinandens snoninger. [Saint, ABC, KUSK p.34, PSØM p.50] | |
| korttrekant | |
|
(-en, -er): Dss. transportør. Redskab af plast med gradinddeling til brug ved navigationsarbejdet på søkortet. Gerne retvinklet trekant, der anvendes sammen med en anden trekant el. en linieal. [BRE p.73] | |
| korvet | |
|
(-ten, -ter): Orlogsskibstype, der er mindre end en fregat og med et åbent batteridæk. Senere dog tildels lukket batteridæk med skanse og bak. "Korvet med lukket batteri". Typen blev navngivet sådan ca. 1820. I Danmark havde man en overgang talt om letfregatter armeret med karronader, men fra ca. 1820 blev skibstypen armeret med 18-pundige kanoner og kaldt korvet. Tremastet fuldrigget eller brigrigget skib. I moderne tider er en korvet et krigsskib mindre end en fregat; bevæbningen kender jeg ikke; typologien er varierende gennem tid. [MHT4/1985 p.3ff] Den tidl. engelske ben. for skib med et åbent batteridæk var Sejlkrigsskib, der førte under 20 kanoner. [Röding] [DkMHistT4/1985 p.3, TRÆ1 p.5, ABC, DSF p.161, DUD under corvette, ORL p.35+273, SØK p.68] | |
| kosmolabium | |
|
(-biumet, -bier): Et meget kompliceret instrument, der kunne benyttes til alle astronomisk-matematiske observationer til lands og på søen. Opfundet af Messr. Jacques Besson fra Orleans i 1567. [K128Randier p.78] | |
| kost | |
|
Sømærke til farvandsafmærkning med topbetegnelse i form af en kost. " Hvor Kostenes Stilling ikke udtrykkelig er angivet anderledes i Fortegnelsen, ere de stedse opadbundne." [BOG398 p.4] Har bøjen to over hinanden anbragte koste, kaldes den for en "To-kost". | |
| kost | |
|
(-en, -): Forplejningen om bord et skib. [Saint] sygekost. [Saint] | |
| kostdreng | |
|
(-en, -e): " Når en dreng var 8 år gammel, sund og førlig, og faderen stod i Holmens tjeneste, kunne han få tilladelse til at indtræde i rullen som rugdreng, af hvilke der som regel var 10 ved hvert kompagni, uanset om han syntes at egne sig dertil eller havde lyst til tjenesten... 10-12 år gammel avancerede han til kostdreng, blev atter nogle år senere kompagnidreng og kunne således ved hvert avancement yde større bidrag i form af større kostration og nogen løn, en hårdt tiltrængt hjælp til hjemmets opretholdelse, idet datidens små lønninger nok kunne gøre en sådan nødvendig. En væsentlig fordel var det også, at han tillige fik såvel gratis uniform som undermundering." [SUN p.51] | |
| kosterbåd | |
|
(-en, -e): Enmastet bådtype fra Sverige vestkyst med gaffelsejl og gaffeltopsejl og forsejl. [FMK p.129] | |
| kosterække | |
|
(-n, -r): Flere afmærkningsbøjer med topbetegnelse visende retningen af et løb. " Altså hvis færgen kommer udenfor kosterækkerne, så står den i sandet!" [SØF23-25/2003 p.7 sp.2] | |
| kostforplejning | |
|
(-en, -er): Kosten om bord på OLDENBORG, 1672: " Folkene kunne efter daglig sædvane om morgenen efter bedetimen og om eftermiddagen og aftenen, såsnart madklokken ringede ved kahytten, sætte sig 7 og 7 ved en bakke og mætte sig tilstrækkeligt tre gange om dagen med gode retter. Levnedsmidlerne bestod af godt, både fersk og saltet oksekød, svinekød og fårekød, god stokfisk og klipfisk, byggryn, hvide, grå og grønne ærter, hvid og grøn hollandsk ost, dertil godt smør og holdbart bagte tvebakker. Der var ligeledes meget mel, så man undertiden kunne bage frisk brød. Ved siden af havde folkene en god slurk øl og om morgenen og aftenen også en portion brændevin." [COR p.43] [SML94 p.102] | |
| kostpenge | |
|
(-): Det beløb, der per dag er afsat til en søfarnedes forplejning. Kan kosten af en eller anden grund ikke gives om bord, skal den søfarende have udbetalt kostpenge. Kostpenge er i dag oftest aftalt i overenskomsterne. [SKR p.19, SML p.43, EST] | |
| kostreglement | |
|
(-et, -er): Tidligere var der af myndighederne udgivet et kostreglement for skibene. I reglementet blev de forskellige minimumsvægte og andre mål for de enkelte fødevarer som kød, smør, gryn , grønsager m.v. angivet. I dag er kostreplementet en forordning, der pålægger rederen at sørge god, sund og nærende samt tilstrækkelig kost til alle om bord under hensyntagen til arbejdet strenghed, klima og andre sundhedsforhold. Den aktuelle kostforordning kan findes via Søfartsstyrelsens hjemmeside. Fra 2004 indeholder den følgende bestemmelser: " § 2. Kosten i danske skibe skal være sammensat på en sådan måde, at det nødvendige indhold af såvel proteiner, fedt og kulhydrater som af vitaminer, mineraler og salte tilgodeses. Stk. 2. Kosten skal være varieret mest muligt og fremtræde indbydende. Stk. 3. Kostens sammensætning skal afpasses efter de klimatiske forhold. Stk. 4. Der skal i så vid udstrækning som muligt anvendes friske råvarer. Dybfrosne råvarer kan i denne sammenhæng anses for sidestillet med friske råvarer. Stk. 5. Kosten skal tilberedes og serveres under forsvarlige hygiejniske forhold. § 2. Kosten skal fordeles på tre hovedmåltider og et eller flere mellemmåltider. Kosten skal tilbydes i et sådant omfang, at alle om bord kan blive mætte. § 3. Kostens sammensætning skal afpasses efter de søfarendes religiøse overbevisning. [H&S64 p.46, SFS og JM] | |
| kotumba | |
|
(?): Skibstype beskrevet i græsk periplus. Typen sejlede i Indiske Ocean før vor tidsregning og skulle svare til den moderne type kotia, der ligner en baggala med to master med poop, spejlstævn og rørbrønd og oftest mindre end 200 tons bæreevne. [Periplus of the Erythraean Sea, Hakluyt S., 1980, p.162] | |
| kovende | |
|
(vb): Vende for vinden ved at falde væk fra vindøjet og vende rundt med vinden passerende agterenden. Ortografisk gammel el. fejl stavemåde nu [HAR, Saint, ZAH] " Kaldes og at vende for Vinden. Der faldes 10 Streger og luves 10 Streger, for igjen at komme til Vinden over den anden Boug. De Seil, der hindre Affaldet, bjerges; de ere Mesanen og Agterstagseilene. Agterraaseilene brases levende og holdes levende under Affaldet. Storseilet, der vanskelig holdes levende, bjerges. Roret lægges op, for at bevirke Affaldet. Henimod at Vinden er agter ind, bredes Forseilene, for at give Skibet Fart og Roret Virkekraft til Anluvningen. Naar Vinden er agter ind, tilsættes Agterseilene igjen, for at bevirke Tilluvningen. Naar Vinden er tværs, skjærpes Forseilene og støttes med Roret." [DMO] kovende for bakkede sejl. [Saint] kovende i admiralens kølvand. [HAR] kovende uden sejl. [HAR] E. eng. veer er i [HAR] bøjet wore i imperfektum, men [OED] har tilbage til 1600-tallet ingen eksempler med en stærk bøjning af verbet. [ABC, POS p.18, S&M, SøensF, SØK p.117, TUR, DMO] | |
| kovending | |
|
(-en, -er): Vending af et sejlskibs sejlretning, så vinden kommer fra modsat side. Vendingen foregår ved at dreje væk fra vinden, så vinden passerer agten om skibet. [Saint] | |
| kovs | |
|
(-en, -e): 1. Metalbøjle af form som en cirkel eller en oval med spids ende, dråbeformet, og hul i midten. Langs kanten en fure, skølp, hvori et øje af et tov kan anbringes, så øjet ikke skamfiler på den genstand, det skal omslutte. Fx anvendt, hvor en sjækkel skal fastholde et tovværks- eller wireøje. Rund træring eller metalring med fure langs yderkanten. Gennem midterhullet føres en løbende ende, mens kovsen fastgøres med et tov lagt stramt omkring furen. [HAR, KOF, Röding, Saint, ZAH, ABC, DSH, S&M, SøensF, TUR, VerV2] kovs i store bugline til at hugge en talje i. [HAR] 2. Gå kovs i et opkvajlet tovværk. [Saint] | |
| kovsering | |
|
(-en, -e): Et metalbeslag, der består af to rundinger med forskellig diameter. Den ende, der har den mindre diameter, er fastgjort i en ringbolt, mens den anden ende med en større diameter anvendes som en kovs til at føre et tovværk gennem. De to cirkelformer er indbyrdes forbundet uden midterstolpe. [DMO] | |
| koøje | |
|
(-t, -r): Cirkelrundt vindue i et skibs dæk eller side, der evt. kan åbnes, men er vandtæt lukket, og som tjener til at lukke lys og / eller luft ind i skibet. Koøjer er også tidligere kaldt for lysningsglas og patentglas. [DMO, FUN] Her er en detaljeret artikel om ordet koøje. "Koøjer til Rum under Fribordsdæk eller i Overbygninger, der lukkes med Klasse 1 eller Klasse 2 Lukkemidler, skal forsynes med gode indvendige, uaftagelige Stormklapper." [IKL p.85] Fra nybygningsspecifikation til motorskib: " Koøjer skal være oplukkelige og forsynet med 2 tilspændinger, hængsles på forkant, blændklapper hængsles op under dæk. Arrangement for at holde blændklapper oppe ved hjælp af T-holdere." (1954) [10542 p.53] | |
| krabpasser | |
|
(-en, -e): Stregpasser med skarpe spidser, hvormed tømmer kan opridses før bearbejdningen til mål. [Röding] E. [OED] kender kun et citat med ordet fra 1819, hvor betydningen ækvivalerer med dansk. | |
| kraftblok | |
|
(-ken, -ke): I fiskeri: gummivalser trukket af hydraulik og hvorover nettet hales hjem ved notfiskeri. Der er tale om valser, der er presset mod hinanden, således at friktionen holder nettet fast. [Dk+Nordsø-I-81, FOH p.146, K56 p.54, A/S Oilpower Hydraulics site] | |
| kraftpåvirkning | |
|
(-en, -er): Kraftpåvirkning på et tov. [ABC, LAB p.8+36] | |
| kragejolle | |
|
(-n, -r): Enmastet fartøj med sprydsejl samt forsejl, klinkbygget, spids i begge ender. Er sammenlignet med helsingørsk færgebåd i [DMO]. Iflg. [FUN] både med fok og klyver. [SEH p.6, Lods p.53, VerV1 p.156, VerV2 p.47] | |
| kramme | |
|
(vb): kramme sejl. Sætte flest mulige sejl til at trække. " Vi krammede saa alle Sejl paa og havde godt Vejr næsten hele Rejsen." [SØL p.74] | |
| kran | |
|
(-en, -er): Som laste- og lossegrej i stedet for bomme. Også som: mastekran, benyttet ved sejlskibes indsætning af master. ankerkran, benyttet ved ombordtagning af tunge ankre i sejlskibstiden. ladekran, der er et ældre ord for kran benyttet til håndtering af ladning. [FMK p93, LAB p.17] | |
| krananker | |
|
Se under anker. krananker. De ankre, der i sejlskibene var ophængt under kranbjælkerne: dagliganker og tøjanker. [HAR, DMO] | |
| kranbjælke | |
|
(-n, -r): Den udstikkende bjælke, som benyttes til ophaling af et træskibs stokanker. Kraftig firkantet tømmerstok, der er fastgjort vinkelret ud fra skibets forende ud for el. lidt agten for ankerklyssene. Dens yderende tjener til fastgørelse for diverse ankerhåndteringsredskaber som taljer og blokke. Der er som regel udsparret til en blokskive i bjælkenokken. [KUSK p.75, EL] Se også under anker. " Kran Bielkerne i et Skib, kaldes de toe Bielker der ligger ud over Baks-Reylingen ved Bougen af Skibet, til Ankerne, i Enden af disse Bielker er, Fiire Skiver til Kat-Løberen." [ANS p.83, HAR, KOF, MOR120, Saint] kranbjælkens inderende. [HAR] kranbjælkens inderende. [HAR] " Kranbjælkerne til Ankernes Katning ere i Træskibe i Reglen af Træ. De dannes da af et svært Knæ, som gaaer gjennem et Hul i Skibssiden nedenfor Skanddækket og boltes til en Dæksbjælke, idet de enten ligge ovenpaa eller paaa Siden af denne. De holdes paa deres Plads ved Jernskinner udenbords og indenbords. Undertiden haves lignende Bjælker til Ankernes Kipning." [LUS p.56] | |
| kranbom | |
|
(-men, -me): Lossegrej, hvor lossebommen er udstyret, så den kan fungere som en kran, dvs med én i vandret og og lodret drejelig arm, betjent af en mand. " Der er to kranbomme, der løfter 8 tons eller 15 tons i tandemløft". [SØF40/1991] | |
| kranfører | |
|
(-en, -er): Personen, der håndterer laste- og lossegrejets kraner på et handelsskib. [ABC] Før kranerne vandt indpas i handelsskibene hed personen, der betjente lossebommene en | |
| krankrog | |
|
(-en, -e): Dss. lossekrog. [FMK p.93] | |
| krankugle | |
|
(-n, -r): Kugle eller vægtmasse, der påsættes en løftewire før løftekrogen for at være sikker på, at den tomme krog har vægt nok til at trække wiren med sig ned ved affiring. [Harboe p.1.49] | |
| kranlægter | |
|
(-n, -r): Stor pram med kran monteret og benyttet til at placere eller reparere konstruktioner på havbunden og på platforme. Kranerne har løfteevne på 2.000 til 3.000 tons og har beboelse for over 100 mand. [OO p.24] | |
| krankvægter | |
|
(-en, -e): Sygepasser. [Saint] krankevægter. [HAR] [Benzon] | |
| kranpram | |
|
(-men, -me): Pram frosynes med kran, der kunne anvendes ved ombordtagning af tunge byrder som kanoner. Prammen kunne bugseres langs siden af de større orlogsskibe og derfra foretage ombordsætningen. " Herudover omtales blot i 1689 møensprammen, pram SKOU og kranprammen som nye samt en ny fregat FLYVENDE FISK." [JUEL p.58] | |
| kranrakke | |
|
(-n, -r): Fast anbragt rakke på mast for underræer, der ikke forandrer højde. Rakken består af en retvinklet jernbøjle med den vandrette arm øverst og pegende forefter, mens den lodrette arm løber langs masten. Vinklens åbne side kan være afstivet med et skråstag. Den lodrette arm er med løkke og tap fastgjort til et mastebeslag, sådan at vinkeljernet kan drejer i det lodrette plan fra side til side. På den frie spids af vinkeljernets vandrette arm er råen ophængt i en ring eller tilsvarende beslag, der tillader råen at dreje i det vandrette plan. " Da Underræer, Undermærseræer og Underbramræer er faste, saaledes at de ikke kan skydes op og ned langs Masten, har Rakken en særlig Karakter. Det kan være en Tønderakke, i moderne Skibe ofte en Kranrakke." [DDV p.141] Kranrakke og tønderakke: [KUSK p.207, MAST p.52 + 68, ENK, PAS2 p.386] | |
| krans | |
|
(-en, -e): Krans på toppen af en mast. " Et sammenspledset Toug, der lægges under Godset paa Toppen af Master og Stænger eller paa Nokken af Ræerne, for at hindre Skamfiling." [DMO] [Saint] " Krandse en Mast. Saaledes kaldes det, naar der skal slaaes paa en af de større Master, for enten at sætte den ind, eller tage den ud af Skibet. Arbeidet eller Krandsningen bestaaer deri, at een eller to Krandse, 2 a 3 Fod i Diameter, hvilke hver er dannede af et Antal Rundslag af et tyndere Toug, derefter smertede og klædte med Platting, blive naiede paa bestemte Steder af Masten efter dens Længde for i disse Krandse at hugge Hagerne fra Krahngiernes Underblokke." [FUN] krans til bramråen. [Saint] krans til godset på master og ræer. [HAR] | |
| kranskib | |
|
(-et, -e): Specialskib udstyret med kraftig kran. [SØF41-42/2004 p.3 sp.4] " Vi har entreret med det tyske kranskib X med krankapacitet på 1.600 tons om at hæve Y." [SØF40/2004 p.3 sp.3] " I 1657 nævnes en ELEFANT, i Aaret 1689 sattes et 84 Kanonskib af dette Navn i Vandet, og i 1708 indrettedes det til Kranskib ved Holmen..." [JORD p.34] " I gammel Tid, før man begyndte at bygge faste Kraner paa Land til Ind- og Udtagelse af Master og andre tunge Genstande i Skibene, benyttede man i dette Øjemed et udrangeret Orlogsskib, idet Kranen rejstes agter, hældende ud over det høje Agterspejl. Det første, der nævnes, er det i Kjøgebugt erobrede svenske Orlogsskib DRAGEN, som var Kranskib fra 1702 til 1708;" [JORD p.105] | |
| krap | |
|
(adj.): I udtryk som: krap sø / krapsø. Mindre bølger med kort afstand mellem bølgetoppene. Høje korte søer. [KOF, ABC, SøensF, TfRed 5/1989, VerV2] krapt tovværk. " Tougværk, der ved Sammenslaaningen er meget stramt." [DMO] | |
| kraper | |
|
(-en, -e): Opklodsningen eller vangerne, der danner en båds leje om bord. [HAR] har ordet under bådudstyr. [HAR] | |
| krappejern | |
|
(-et, -): Ridsejern til opmærkning af tømmer. " kniv, bøjet i en snæver halvcirkel, med hvilken man ved udvisning af træer trækker en smal, halvrund ridse ned ad stammen." [ODS] [FMK p.34] | |
| krapperum | |
|
(-met, -): Om vikingetidens drageskib: " Lasten var ved tværskibs Skillerum delt i flere, særlig tre, større Rum, nemlig Øserummene, et foran og et agten for Masten, Forrummene, hvoraf derligeledes var to, det ene imellem Masten og Røsnen, det andet agten for Øserummene, og endelig Krapperummet eller det snævre Rum." [TUS p.13, TUX p.20] | |
| krave | |
|
(-n, -r): Fx i mastekrave. [Röding, Saint] krave på bovsprydet. " En Seildugspose, der er spigret om Bugsprydet, hvor det viser ind i Skibet, for at holde Vandet ude." [Saint, DMO] | |
| kravebjælke | |
|
(-n, -r): Dss. fangbjælke eller naglebænk. [VerV2] | |
| kravel | |
|
(-len, -ler): 1. Byggemetode for træskibe med relation til forbindelsesmetoden for yderklædningens planker. [Saint] " Kravel defineres som en byggemetode, hvorved et skib bygges med glatte sider, i modsætning til klink, hvor plankerne overlapper hinanden som på fx på vikingeskibe." [MK28p9] bygget på kravel. [HAR, Röding] 2. Kort tømmerstykke, der indsættes ved lugekarme mellem de ikke-gennemgående dæksbjælkers ender. På begge sider af midterlinien ligger der langsgående bjælker, kaldet kraveller, med afstande svarende til de enkelte lugers indvendige bredde. [KUSK p.73, NA1990 p.165, VerV2] " Korte tømmere, der i skibets længderetning placeres fra en bjælke til den næste, og kravellens ender indpasses i bjælkerne. På kravellerne hviler ribberne, der er placeret parallelt med dæksbjælkerne." [Röding] " Kraveeler under et Dæk, kaldes de tvæer Træer der ligger fra Bielke til Bielke og tilligemed Ribberne giør Dækkets Forbinding." [KOF] Kraveller i træskibe " ... den anden Ende [af ribberne] hviler paa et langskibs løbende Træstykke, Kravellen, som er indhugget i Bjælkernes Sider. Kravellerne anbringes i forskjellig Afstand fra Diametralplanet; ved de mindre Luger danner de Lugens langskibs Sider, paa hvilke Lugekarmen hviler, ... og Lugens For- og Agterkant dannes da af Bjælkerne." [LUS p.54] Kraveller i jernskibe " Kraveller lægges paa Siderne af Lugerne og af Masterne, ofte under Kanonslædernes Baghjul. De ere af samme Section som Bjælkerne og forbindes til disse ved verticale Vinkelstykker." [LUS p.62] 3. bjælkefyldning på begge sider af en mastefisk for at forstærke denne, så hele trykket ikke skal optages af dæksplankerne rundt fisken. [Röding] 4. sejlskibstype. " Blandt de større skibe fra Christian I.s tid må til slut nævnes kravellerne, der første gang omtales i den danske flåde i 1474. Denne nye skibstype er meget omtalt, men vi ved i virkeligheden ikke, hvorledes den er opstået. Kravellen var et slankt og velsejlende fartøj, og Middelhavets kravel havde et kravelbygget skrog med 2 eller 3 master og latinersejl på dem alle... De nordeuropæiske kraveller havde råsejl på stormast og fokkemast og blot latinersejl på mesanen." [FlFø p.63] | |
| kravelbygning | |
|
(-en, -er): Klædningsform, hvor plankerne lægges kant mod kant og giver et glat skrog. " Benævnelsen 'caravella' nævnes første gang i en portugisisk kilde fra 1255, hvor den betegnes som et lille fiskefartøj. I løbet af middelalderen udvikledes den portugisiske caravelle til et lille handelsskib." [HAR, MHT 2/1990 p.6] [ABC, SKT61 p.126, SKT70 p.141, VerV2] | |
| kravil | |
|
(-en, -er): Dss. stikbjælke. [KØN p. 330, FUN-I pl. 45 og Pl. 63] | |
| kreaturaflukke | |
|
(-t, -r): Kostald om bord på et skib. [Röding] | |
| kreaturbevis | |
|
(-et, -er): Certifikat for godkednt indretning til transport af levende dyr. "…være forsynet med et af Statens Skibstilsyn udfærdiget bevis (k.), …" [DS85 p.851] | |
| kreaturoppasser | |
|
(-en, -e): Besætningsmedlem på sejlskibene, der passede de levende dyr om bord. Tidligere kaldet plyndergreve. For fjerkræ har jeg set nævnt en sømand ansvarlig for disse benævnt [TUS p.266, OED] | |
| kreaturtransportskib | |
|
(-et, -e): Skib indrettet til transport af levende kreaturer, oftest får. [ABC, ADM p.47+85, SØF31/1994] | |
| krejert | |
|
(-en, -er) kreyert: Skibstype med tre master anvendt i Østersøområdet og rigget som en polaker. krejert. [Röding] Krejertrejsning. Skib som har krejertrejsning, dvs. masterne er af et stykke. [Saint] " Kreyert, et Fartøy med toe eller tre Master, som har en Hække agter og er meget skarp, fører gierne Master og Stænger i et Træe, de bruges meget fra Norge til at hente Korn med." [KOF] "… vigtig mellemstor fartøjstype omk. 1700… en snes læster… med tre, sjældnere to master. Skroget var som regel ret skarpt bygget, og krejerter anvendtes ofte i brænde- og tømmerfart. " " Krejert var en af de skibstyper Jens Sørensen benyttede. … Den havde dog tre master, der alle var udført i et stykke. En krejert var 23 læster drægtig." [DDV p.72, DHI2 p.15f, FlFø p.53+61, FMK p.127, MarK12 p.96, Milevognen, Orlogsflåden p.53, StilD] | |
| krejler | |
|
(-en, -e): Limfjordsfiskehandler, der opkøbte fisk ved større fiskefartøjer og i egen, mindre båd sejlede ladningen til en eller flere pladser, hvor fisken solgtes. [MOL dialect 1841] Pranger med handelsbåd sælgende fisk eller andre varer specielt i Limfjordsområdet, men også - især senere - i 1800-tallet også brugt om søværts bådhandelsmænd i andre egne af landet. [9600Krejler] | |
| krejlerkåg | |
|
(-gen, -ge): Enmastet fartøj uden dæk fremdrevet ved sejlkraft eller roning. Svarer i størrelse og brug til sildekåg; ca. 8 m lang og 1,5 til 2 m bred. Typen inddeles efter størrelse fra mindste til største: nedkåg, bundgarnskåg, krejlkåg og førerkåg. Jagtkåg var en krejlkåg rigget som jagt. [9600Krejler, H&S65 p.103] | |
| krig | |
|
(-en, -er): 1. Tømmerstykke mellem kølen og forstævnen. Træknæ. Indre krigen er et tømmer-forbindelsesstykke mellem køl og forstævn. Ydre krigen er et tømmer udvendig på forstævnen og tjener som slitagebeskytter. Krumtømmer eller knæ, der forbinder køl og forstævnsknæ. Overgangsbjælken mellem kølbjælken og forstavnsknæet. [Saint] " Er et Træ (Krumtømmer eller Knæ), der forbinder Forstævnen til Kjølen, og altsaa er lasket med sin ene Arm til Forstævnen, og med sin anden Arm til Kjølen. Krigen er ei absolut nødvendig, men bruges for at lette Anskaffelsen af Stævntræet, hvilket altsaa kan være saa meget kortere. Iøvrigt maa der tages Hensyn paa Forløbningen, saa de forskjellige Laske blive behørig fordeelte." [DMO] " Krigen paa et Skib, kaldes det Træe der foreener Kiølen og For Stevnen med hinanden, og giør selv det forreste Stykke af Kiølen og det underste af Stævnen." [KOF] " Hedder også med andet ord Skarpen, hvor skibet forude skærer vandet." [Röding] krigen. [HAR] "… uden på ligger yderkrigen, der foroven går over i vulingsknæet." [DSH, FMK p.32, KUSK p.70, TRÆ1 p.17, VerV2] E. on. krikr = bugt, bøjning. 2. Tilstanden af voldelig kommunikation mellem nationer. [Saint] | |
| krigsartikler | |
|
(pl): Reglement for en nations soldater. [HAR, Saint] | |
| krigsdampskib | |
|
(-et, -e): " Den danske Flaades første egentlige Krigsdampskib var Hjulskibet HEKLA, som byggedes af Træ i England 1841-42. Det var paa 846 Tons, og dets Maskine paa 220 HK. gav Skibet en Fart af 10 Knob." [10302 p.89] | |
| krigsfangeskib | |
|
(-et, -e): Skib indrettet til krigsfangers ophold. Gerne et ældre udtjent orlogsfartøj, der oplægges i havn eller på red. " Under første slesvigske krig blev DRONNING MARIE indrettet til krigsfangeskib, en skæbne der syntes at overgå de fleste ældre linieskibe, men for DRONNING MARIE blev fængselstjensten af kort varighed." [MHT2/1983 p.21] | |
| krigsforsikring | |
|
(-en, -er): " Krigsforsikring af danske skibe er lovpligtig, dog således at forsikringstageren har ret til selv at overtage 50 % af den forsikringssum, der kan overtages af forsikringsinstituttet." [ADM p.269] " Umiddelbart er danske rederier ikke interesserede i at lade deres lovbestemte krigsforsikring træde i likvidation." [ADM p.269, SØF2/1991+45/1996] " SALVADOR var forsikret i Søassuranceforeningen Ærø og derigennem i Krigsforsikringen for danske Skibe for 23.000 kr. Som et plaster på såret anerkendte den tyske regering dog den uberettigede sænkning af SALVADOR og ersattede et beløb svarende til kasko-erstatningen." [MK 26 p.76] | |
| krigsret | |
|
(-ten, -ter): Domstol, der kan fungere om bord på et krigsskib, og som i krigstid dømmer lovovertrædere. [HAR, KOF, Röding] | |
| krigsrisikotillæg | |
|
(-et, -): Tillæg til hyren for søfolk, der sejler i områder, der er overenskomstmæssigt aftalt at være risikozone.
[SML p.30, SKR p.24, SØF2/1991] | |
| krigssejler | |
|
(-en, -e): Søfolk, der under en krig er forhyret med handelsskibe. [DKS4/1989] | |
| krigsskib | |
|
(-et, -e): Skib udstyret med våben. [Saint] krigsskib. [HAR] krigsskib til beskyttelse for en konvoj. [HAR] [ABC, SKT73, MÅL p.16, ØST] | |
| krigstillæg | |
|
(-get, -): Dss. krigsrisikotillæg. " Krigstillægget tæller fra lørdag den 12/1 … Risikoområdet er afgrænset af en linie …" [SØF2/1991, SØT p.95] | |
| krigszone | |
|
(-n, -r): Område, hvor der foregår krigshandlinger. [Konkyl9/1989, SKR p.24, SØF2/1991] | |
| krimpe | |
|
(vb): " Vinden krimper op, løber imod Solen. Vinden løber mod Solen, hvilket gerne bringer dårligere vejr med sig." [Röding] | |
| Kristi Himmelfartsdag | |
|
(-en, -e): Kirkelige festdag, der falder den sjette torsdag efter påske, hvilket også er fyrre dage efter påske. Dagen minder Jesus sidste tilsynekomst for disciplene, inden han for til himmels i en sky, gerne en cumulussky. Dagen blev tidligere på engelsk kaldt for | |
| krog | |
|
(-en, -e): 1. fiskekrog. [Saint] 2. slang for anker. Dyppe krogen. [DkSkibsf.4-5/1988] | |
| kroge | |
|
(vb): I udtryk som: kroge sig fast i et skib for at entre det. [KOF] | |
| krogfiskeri | |
|
(-et, -er): Dss. krogline-, el. langline-, el. linefiskeri. Ca. 200-250 m lang line med ca. 200 kroge. Anv. til torskefiskeri o.lign. fiskearters fiskeri. Redskabet er en lang line, hvortil der med ens mellemrum er fastgjort tyndere sideliner, tavser, med en krog i enden. [DkFiskrif.Ind. p.51, FISK p.297, Kystfisk p.56+79] | |
| krone | |
|
(-n, -r): Krone på et stopperknob eller anden afslutningsknob på tovværk. [KUSK p.24] | |
| kronekompas | |
|
(-set, -ser): Sladrekompas, hvor kursen kan aflæses fra undersiden, og hvor kompaskoppen øverst mod ophænget er formet som en kongekrone. Der er altid tale om tørkompasser, mens andre typer sladrekompasser kan være enten tørkompasser eller væskekompasser. [DDV p.92] | |
| kronesplejs | |
|
(-en, -e): En splejs på tampen ef et tov, hvor de enkelte kordeler splejses tilbage i tampen. Derved dannes der et endeknob, der forhindrer, at tovværk snor sig op. Tampen bliver en smule tykkere end selve tovet. [-] | |
| kronjagt | |
|
(-en, -er): " Dette Skib er den saakaldte Kronjagt eller Kongens Rejsejagt fra Slutningen af Christian den Femtes Regering." [JORD p.27] | |
| kronometer | |
|
(-meteret, -metre): Søur, der har en meget nøjagtig gang, da urværket er indrettet med kompensation for forandringer i temperatur, ligevægtsstilling og mod fjederens mere eller mindre optrukne tilstand. Et kronometer er ophængt kardansk, Urværket skal trækkes op, de fleste ure hver eller hver anden dag, men nogle har uge-gang. Urværket stilles aldrig, men viser altid Zonetid nul. Værket går efter middeltid Kronometre fremstilles også som elektroniske ure. De har gerne en gangreserve, idet der kan indsættes to sæt batterier, så uret kan fortsætte sin gang, mens det ene sæt skiftes ud. De internationale regler foreskriver, at et skib i uindskrænket fart skal have et nøjagtigt gående ur om bord - ordet kronometer er ikke brugt i reglerne. Urskiven skal være minimum 10 cm i diameter. I dag, hvor de elektroniske muligheder er ubegrænsede er kravene til mekaniske ure udgået. [JM, MEDB, NAV1 p.159, SøensF, VerV2, GEOM p.71] | |
| kronplatting | |
|
(-en ,-er): " Kronplatting kan lægges af 3 eller 4 Garn. Som det vil fremgaa af Figuren, lægges Garnene i denne Platting efter nøjagtig samme Princip som i den runde Platting, blot forsynes Kronplattingen ikke med noget Hjerte." [DAH p.33, PSØM p.65, KUSK p.47] | |
| kropplade | |
|
(-n, -r): Centekølsvinets lodretstillede langskibs plade, der er med sit fodvinkeljern er fæstnet til toppen af jernbundstokkenes vinkeljern. [FMK p.38] | |
| krudt | |
|
(-et, -): En blanding af svovl, salpeter og kul. [HAR, KOF] | |
| krudtbåd | |
|
(-en, -e): Båd, der leverer krudt ud fra magasin til krigsskib. [TUS p.267] | |
| krudthorn | |
|
(-et, -): Konisk formet beholder med låg i den brede ende og en hane i den smalle ende. I hornet opbevares krudt til at drysse i kanoners fænghul. [HAR, KOF] | |
| krudtkammer | |
|
(-kammeret, -kamre): Dss. krudt magasin. Rummet, hvori krudt opbevares. Rummet er sikret mod åben ild med fx lys indsat i udvendige huller med glas mod krudtkammeret. [KOF, Röding] | |
| krudtlanterne | |
|
(-n, -r): Lanterner, der giver lys i et krudtmagasin. [HAR] | |
| krudtmagasin | |
|
(-et, -er): Dss. krudtkammer. [HAR, Saint] | |
| krudtmål | |
|
(-et, -): Bæger eller kar til afmåling af krudtmængde passende til formålet, fx fyldning af kardus til bestemt kanonkaliber. [HAR] | |
| krudtsats | |
|
(-en, -er): Til brandrør m.v. [HAR] | |
| krudttønde | |
|
(-n, -r): [HAR] krudttønde med læderpose. [HAR] | |
| krumholt | |
|
(-et, -er): Se også krumtømmer nedenfor. [Röding, Saint] " Mørke steder om læ." [S&M] " Kaldes de mørke Steder i et Skib, hvorved menes det samme som Kroge i et Huus." [DMO] | |
| krumholtsgast | |
|
(-en, -er): Snejegast; sømand, der sniger sig uden om arbejdsopgaver. " Hvilket kaldes, at krybe i Krumholterne." [HAR, S&M] | |
| krumpasser | |
|
(-en, -e): Passer med buede ben, så den kan måle kugleformede genstande. [HAR, KOF] | |
| krumsenter | |
|
(-en, -e): Hvalsenter. [Benzon] | |
| krumtømmer | |
|
(-et, -): Skibsbygningstømmer, der er vokset i en sådan form, at det med ingen eller ringe tilpasning kan indgå som en del af skibsskrogets buede dele. Benævnelsen bruges iflg. [FUN] ikke om knæ. [HAR, KOF, DMO] kort krumtømmer. [HAR, SES p.30] | |
| krumning | |
|
(-en ,-er): I et løb en ændring i retning, der forløber efter en del af en cirkelbue. [SKT p.470, EST] | |
| krusning | |
|
(-en, -er): Krusning på vandet er en svag bølgedannelse på overfladen. [NauM p.29, SKT p.433, EL] | |
| kryds | |
|
(-et, -): 1. Kryds i tovene, eller ankertovene. [HAR] kryds på et anker. [Saint] kryds i ankertovet. [Röding] kryds og pik: " alle ræer er braset i kryds og pik." [H&S57 p.103] " Kryds i Tougene, siges naar et Skib ligger fortøyet for toe Ankere og ved at dreye sig eengang omkring, har bragt anker Tougene til at staae i et Kors." [KOF] 2. Sejlskibskurs med vinden så ret ind for som muligt og indtil næste vending, hvor et nyt kryds begynder. [SEH p.283] | |
| krydsbardun | |
|
(-en, -er): Barduner, der anvendes til afstivning af krydsmastens stænger. [Saint, FUN, DMO] krydsbardun. [HAR] | |
| krydsbolt | |
|
(-en, -e): To med krydsbesnøring forbundne stokke, der danner et x-kryds og tidligere end [Röding] blev anvendt i kanonskud for at stængerne kunne ødelægge fjendens sejl og rigning. [Röding] | |
| krydsbovenbramrå | |
|
(-råen, -ræer): Mesanmastens eller krydsmastens øverste bramsejlsrå, når der haves to bramsejl på masten. [FMK p.73] | |
| krydsbovenbramstang | |
|
(-stangen, -stænger): Krydsmastens øverste stang, der er røjlens stang. [FMK p.73] | |
| krydsbramsejl | |
|
(-et, -): Sejlet på krydsmastens bramsejlsrå. [DSF p.173] | |
| krydsbramstagsejl | |
|
(-et, -): Stagsejl mellem stormast og krydsmast, der går fra agten for storemærs og op til foran krydsmastens bramsejl, og hvis stag fæstnes på krydsmasten i højde med røjlens underkant. [DSF p.173, FMK p.101] | |
| krydsbramstang | |
|
(-stangen, -stænger): Stangen, der med sit fodpunkt er fastgjort til krydsmasten og ovenover har krydsrøjlstangen. [DKS4/1989, FMK p.73] | |
| krydsbras | |
|
(-en, -er): " Staae med den ene Ende i Øiebolte i Agterenden af Storeæselhoved, den anden Ende er viist igjennem en Blok paa Nokken af Krydsraaen, en Blok ved den faste Part, derfra ned igjennem Bjørnen, igjennem Veiviseren paa det agterste Hovedtoug, ned til Skibssiden." [FUN] | |
| krydsbuggårding | |
|
(-en, -er): " Krydsbuggaardinger. Den ene Ende af hver Buggaarding vises igjennem Kousen i Langhalsene og fastgjøres herefter i Løierten i Seilets Underliig, deres anden Ende ledes igjennem sin Blok paa Dreierebet, Blokken paa Krandsen, Kousen paa Rakken, Veiviseren paa Svigtningen og til Dæks." [FUN]
[HAR] | |
| krydsbugline | |
|
(-n, -r): " Buglinernes ene Ende vandrer med sin Kous paa Langsprydet, dens anden Ende er ledet igjennem Blokken paa Storeæselhoved, igjennem Veivisere i Svigtningen og paa et af de agterste Hovedtouge, ned til Skibets Side." [FUN] [Saint] krydsbugline. [HAR] | |
| krydsbuk | |
|
(-ken, -ke): " Er samlet af tvende Rundholter eller Fyrretømmer, hvis Overender ere lagte i Kryds over hinanden og surrede sammen. En saadan Buk benyttes, naar noget skal heises op, f.Ex. et Speil til et mindre Fartøi, eller naar en Mast enten skal tages ud eller sættes ind i et Fartøi uden Hjelp af Mastekrahn; Krydsbukken sættes da paa Bedingen eller Skibsværftet med Benene tværskibs, og Overenden eller Krydset, hvor Gierne ere naiede, forstøttes af Barduner langskibs." [FUN] | |
| krydsbændsel, krydsbindsel | |
|
(-slet, -sler) gl. Bindsel: " Er et Bindsel, der lægges paa to Parter Toug, men som kaldes et Krydsbindsel, fordi Linen eller det Gods, hvormed Rundslagene ere lagte, slutteligen tages imellem Parterne, hvorom Bindselet lægges, og krydses om de halve Rundslag, saamange Gange, som er nødvendigt, og paa den Maade, som sees Fig. 9, Pl. 5." [FUN] [Röding, D/E] [Benzon] | |
| krydsdrejereb | |
|
(-et, -): Bruges til at hejse krydsråen med. " I den ene Ende af hvert Dreiereb er indbundet en toskivet Blok til Faldet, den anden Ende er ledet igjennem hver sin Blok paa Toppen af Krydsstangen, derfra viist ned og gjort fast med Dreierebsstik om Midten af Krydsraaen." [FUN] | |
| krydsdrejerebsfald | |
|
(-et, -): " Der er et Fald i hvert Dreiereb, Overblokken staaer i den ene Ende af Dreierebet, og den enkelte Underblok i Dækket; Løberen kommer fra Overblokken og farer til Dæks." [FUN] | |
| krydse | |
|
(vb): 1. " Krydse, kaldes at opholde sig med et Skib paa een og den samme Strækning i en bestemt Tiid for at vente paa noget i Søen." [KOF] krydse i søen. [HAR, Röding] 2. Med sejlskib at sejle mod vinden, så det er nødvendigt at ændre kurs, så vinden skiftevis kommer ind fra den ene og den anden side, så skibet gennemløber en siksakkurs for at nå frem mod ønsket mål. [Saint - for de to sidstnævnte overs.] krydse sig op i vinden. [HAR] Med sejlskib sejle med vinden skiftevis ind på hver side, mens man sejler op mod vindretningen. Dss. sejle bidevind. Krydse frem og tilbage. [ABC, DSH, KAP p.46, VerV2, EL] 3. " Krydse en Surring, det er at knibe alle Parterne af en Surring tilsammen ved at giøre en Surring tvers over dem." [KOF] 4. krydse et knob. [Benzon] | |
| krydser | |
|
(-en, -e): Krigsskibstype. Krydsere inddeles i lette og svære krydsere. [HAR, Röding, Saint, HIS1 p.3213, ORL p.270] | |
| krydserhæk | |
|
(-ken, -ke): Agterstævnsform, hvor tømmeret følger en lodret S-formet kurve. Rorstammen føres ved krydserhæk op gennem stævnen. [FMK p.45, VerV2, EST] | |
| krydsetov | |
|
(-et, -e): Tovet, hvormed en surring krydses. Se krydse 3. [KOF] | |
| krydsfald | |
|
(-et, -): Faldet til krydsmastens mærssejl. [HAR] | |
| krydsfok | |
|
(-ken, -ke): Fokkesejl særligt udformet til at bruge under bidevindsejlads. Fritidsfartøjsudtryk. " Vi skifter til krydsfok, da vi må regne med at krydse til Agersø, og det stadig blæser hårdt." [TS62 p. 228, JM] "…var vi i et pust på 9 m/sek. oppe på 11 knob med krydsfok på en 120 graders kurs fra vinden". [BÅD6/1993, POS p.44] | |
| krydsfyldningsinstallation | |
|
(-en, -er): System af tanke og rørforbindelser, der gør det muligt at trimme krængning ved hurtig tværskibsflytning af ballast el. flydende last. [SKT p.198] | |
| krydsgivtov | |
|
(-et, -e): " Den første Part af Givtouget staaer om Krydsraaen, udenfor Givtougsblokken, dets anden Ende er viist igjennem Blokken i Skjødbarmen, igjennem Blokken paa Raaen, ned til Skildpadden paa Mesansmasten; mindre Skibe have kun enkelte Givtouge." [HAR, FUN] | |
| krydsgods | |
|
(-et, -): Rigningen på krydsmasten, der i visse tilfælde kan være mesanmasten. [HAR, Saint, FUN] | |
| krydsholt | |
|
(-et, -er): Klampe brugt til at fæstne tovværk på. Kraftig klampe anv. til fx fortøjning. Krydsholtet består af to tømmerstokke sat tværs over hinanden, så man kan slå trosser om de frie ender. [KOF, Röding, KUSK p.11, PSØM p.17, VerV2, DMO] [Saint] krydsholt. [HAR] A peg or cleat, usually fixed in pairs, to which certain ropes are belayed. [OED] " Et Krydsholt bestaaer af følgende Deele: Huset - Støvlerne - Foden - [KOF] | |
| krydshukkert | |
|
(-en, -er): Skibstype. En galease med et krydssejl på mesanmastens stang. [DMO] | |
| krydsjagt | |
|
(-en, -er): Dss. krydstoldjagt, se under den. [H&S47 p.100] | |
| krydsjolle | |
|
(-n, -r): [Benzon] | |
| krydskatning | |
|
(-en, -er): " Fuksene maa være mindst 2 Gange saa lange som Tampen og saa tætte, at de kan dække den 1½ Gang. Maaden, hvorpaa Katningen laves, kan ses paa Figuren. Der besættes ved at knobe Fuksene to og to med en Halvknob og saa stikke, spledse, Tampen to Gange ind." [KUSK p.31] | |
| krydsknob | |
|
(-et, -): Dss. en krone på et tovværk. [Saint] | |
| krydsmast | |
|
(-en, -er): Krydsmastbenævnelsen benyttes oftest om den tredje af fire eller fem master regnet forfra. Den kan også være tredje og agterste mast i tremastede fuldriggede sejlskibe. For de engelske benævnelser er benævnelserne fra forenden i tremastede skibe: I firemastede skibe kan de være benævnt forfra: Der henvises til artiklen om master for generel viden herom. [FMK p.73, KUSK p.111, VerV1 p.159, SøensF] | |
| krydsmærke | |
|
(-t, -r): Mærker i kapsejlads, der angiver baneafsnit, på hvilken der skal krydses. [JegerSejler, NAV5 p.84, POS p.148] | |
| krydsmærs | |
|
(-et, -): Mærset, der hviler på sallingerne på krydsmastens top. [HAR, FMK p.73+101, DMO] | |
| krydsmærssejl | |
|
(-et, -): Det næstnederste råsejl på krydsmasten, hvis der er tale om fuldrigget skib, ellers det underste sejl. Hvis der er to mærssejl, kaldes for overmærssejl og undermærssejl. [DSF p.173] | |
| krydsning | |
|
(-en, -er): Krydsning om vulingen. " Den Surring der lægges tværs over alle Parterne af Vulingen for at faae dem desto stivere." [KOF] " Et Toug af samme Førlighed som Vulingen, hvis Bugt tages om Vulingsstammen, og med Tampene tages Rundtørn op- og nedefter, til Krydsningen har ligesaa mange Slag som Vulingen. Parterne seises sammen og Krydsningen tjener til at støtte og stivene Vulingen." [DMO] [HAR, KOF, DMO] | |
| krydspejling | |
|
(-en, -er): Samtidig pejling af to genstande, der giver en pladsbestemmelse for skibet. " To pejlinger også kaldet krydspejling, er vel nok den hyppigst anvendte metode til stedbestemmelse." [BRE p. 104] få en krydspejling. [BRE p.104, NAV1 p.91, NAV7 p.108, EST] | |
| krydsport | |
|
(-en, -e): "… en anden [kugle] ramte to fod over vandlinien inden krydsporten, …". [H&S1995-1998 om Leyel] | |
| krydsrakke | |
|
(-n, -r): [Benzon] | |
| krydsrammeantenne | |
|
(-n, -r): Antenne for radiopejlerapparat. Antennen er en Bellini-Tosi antenne.
[NAV3ny p.27] | |
| krydsrøjel | |
|
(-en, -er): Krydsmastens røjel, der kan kombineres med -stang, -sejl etc. [FMK p.101] | |
| krydsrå | |
|
(-råen, -ræer): Krydsmastens rå på krydsstangen. " Denne Raa heises paa Krydsstangen i sine Dreiereb og Toplenter, holdes til Stangen af en Rakke, og styres af tvende Braser; Krydseilet er underslaaet denne Raa." [Saint, FUN, DMO] krydsrå. [HAR] | |
| krydssejl | |
|
(-et, -): Sejlet på krydstopmasten underslået krydsråen. [HAR, Saint, FMK p.102, DMO] | |
| krydsskyskraber | |
|
(-en, -e): [Benzon] | |
| krydsskøde | |
|
(-t, -r): Skøde for krydssejlet. " Den ene Ende af hvert Skjøde staaer fast i Seilets Skjødbarm med en Tallierebsknob, den anden Ende ledes igjennem Blokken ved Midten af denne Raa, derfra til Dæks." [FUN] | |
| krydsstag | |
|
(-et, -): Stagene, der afstøtter krydsmasten forefter. [Saint] krydsstag. [HAR, DMO] | |
| krydsstang | |
|
(-stangen, -stænger): Krydsmastens topmast. " Denne Stang danner en Forlængelse af Mesansmasten, den er viist op imellem Salingerne og igjennem Æselhovedet paa Masten; paa Overfladen af Langsalingerne hviler Slutholtet, som bærer Stangen, der iøvrigt er forstøttet af Vant, Barduner og Stag." [FUN] [HAR, Saint, FMK p.73, DMO] | |
| krydsstav | |
|
(-en, -e): Vinkelmålingsinstrument fra renæssancen. [MarK25 p.126, DHI2 p.76] | |
| krydsstængebardun | |
|
(-en, -er): " De store Skibe have som oftest en Fastebardun og en SIdebardun paa hver Side af Krydsstangen. Disse Barduner ligge med deres Øine paa Toppen af Stangen, og ansættes i Røsterne, Fastebardunerne med Jomfruer og Talliereb, Sidebardunerne med Tallier." [FUN] [Benzon] | |
| krydsstængesaling | |
|
(-en, -er): Salingerne på toppen af krydsmastens faste stang. [HAR, FMK p.73, DMO] | |
| krydsstængestag | |
|
(-et, -): " Dette er et enkelt Stag, der ligger med sit syede Øie udenom Godset paa Krydsstangens Top, og ansættes ved at tage Tampen igjennem en Kous, som staaer i en Stroppe om Stormastens Æselhoved." [FUN] | |
| krydsstængestagsejl | |
|
(-et, -): Krydsmastens stagsejl, der er placeret foran krydsmasten på et stag fra stormasten nær dækket og op til krydsstangens overkant. Sejlet er det nederste stagsejl mellem de to master. [DSF p.173, FMK p.101, FUN] | |
| krydsstængevant | |
|
(-et, -er): " De ligge med deres Øine i samme Orden paa Toppen af Krydsstangen som Vanterne ligge paa Masterne. Paa de store Skibe have disse Vant Jomfruer i Tampen, og ansættes med Talliereb; paa de mindre Skibe have de Kouse og ansættes med Sytouge." [FUN] | |
| krydsstængeæselhoved | |
|
(-et, -er): " Det ligger paa Toppen af Krydsstangen; igjennem dets runde Hul farer Bovenkryds-Stangen." [FUN, DMO] | |
| krydstogt | |
|
(-et, -er): Sejlads mellem en række destinationer. Udtrykket bruges i dag om passagerskibsruter, hvor opholdet om bord er en del af oplevelsen. I 1700-1800-tallet også i betydningen at være på et togt for at afpatroljere. [HAR, KOF] | |
| krydstoldjagt | |
|
(-en, -er): Skibe som kunne være på omkring 20 tons og en længde på 40 til 50 fod med pælemast og bovspryd og sejlene gaffelsejl, topsejl, fok og klyver. De anvendtes omkring 1800-tallets slutning som toldvæsenets patruljebåde. [H&S-årbog i 1980'erne.] | |
| krydstoldvæsen | |
|
(-et, -er): Toldvæsenets maritime afdelinger omtalt fra 1692, men hovedsageligt benyttet om funktionen i perioden fra 1770'erne indtil 1903, hvor det blev ophævet. [VerV1 p.145] | |
| krydstopbetegnelse | |
|
(-n, -r): "Området er på positionerne … afmærket med gule sømærker med krydstopbetegnelse". [EfS2/1991*170 + 45/1994] | |
| krydstoplent | |
|
(-en, -er): " Fare lige som Mersetoplenter." [DMO] " Den ene Ende af hver Toplent har et Øie, som smøges om Nokken af Raaen, den anden Ende er viist igjennem Skildpadden i Krydsstænge-Vantet eller over Æselhovedet, farer derfra ned igjennem Bjørnen og til Dæks." [FUN] [HAR] | |
| krydstopsejl | |
|
(-et, -): Topsejl på en krydsmast. [FMK p.102] | |
| krydstørn | |
|
(-en, -er): Tovværk eller trosse, der med krydsende bugter, tørner, lægges om pullert eller klampe. [ABC] [Benzon] | |
| krydsvant | |
|
(-et, -er): " Vanterne paa Krydsstangen. De fare ligesom Stængevanterne, men Antallet er ringere." [DMO] [Saint] krydsvant. [HAR] | |
| krydsvinde | |
|
(-n, -r): Bradspil. [Benzon] | |
| krænge | |
|
(vb): 1. Skibet bevægelser i søen over enten bagbord og styrbord side omkring en langskibs akse. Få slagside. Tilstand hvor skibets lodrette diametralplan ikke står lodret i forhold til tyngdekraften på stedet. Kan opstå pga. vindens og søens pres på skibet el. pga. forkert anbragte vægte om bord. [KOF, Röding, Saint] I særlige forbindelser: krænge et skib for at rense bunden. [Saint] krænge for at rengøre i vandgangen. [HAR, KOF] E. Parlamentsudtrykket er formodentligt kommet ind i sproget under Cromwell styre i England, da man på det tidspunkt (1650-1660) begyndte at krænge skibene for at rense vandgangen. krænge over. [EL] krænge ved sejlføring. [HAR] krænge formedelst slagside. [HAR] krænge, så en planke kommer under vandet. [HAR] 2. bundbehandling. " At krænge et Skib er at overhive det ved Hielp af Landgier for at giøre det reent under Vandet; Kjølen kommer da ikke ovenfor Vandet, ligesom Klædningen heller ikke bliver calfatret. Naar et Skib skal eftersees i Vandgangen kan det krænges ved at flytte forskjellige svære Ting fra den ene til den anden Side af Dækket." [FUN] 3. I [Saint] og [KOF] er en krænge = en kinke: krænge i tovværk. [Saint] der er krænger i tovet. [Saint] [KOF] | |
| krængestik | |
|
(-ket, -): " Et saadant Stik kaldes ogsaa ofte en Hollænder." [FUN] [Benzon] | |
| krængning | |
|
(-en, -er): Et skibs hældning til en af siderne omkring en langskibs akse. " Skibet har Slagside, naar det paa Grund af en urigtig Vægtfordeling hælder over til en af Siderne. Et Skib har Krængning, naar det ved Vindens Tryk hælder over til en af Siderne." [TOP p.15] [KOF, Saint] [NAV2ny p.59, STCW p.13, TOP p.15] [JoN vol.22, Apr. 1969, p.259ff] [JoN vol.22, Apr. 1969, p.259ff] krænge for reparation: [Saint] | |
| krængningsdeviation | |
|
(-en, -er): Krængningsdeviation, eller krængningskorretionen, opstår på grund af den lodrette komposant af skibets magnetfelt. Den vil ikke indvirke på skibet, når dette ligger uden krængning, men ved en krængning vil kraften frembringe en halvcirkeldeviation på kompasset. Deviationen kan korrigeres efter formlen: krængningskorrektion = J x i x cos. K, hvor i = krængningsvinklen, der indsættes med + ved styrbords krængning, J = krængningskoefficienten, der er krængningskorrektionen ved 1 ° krængning til styrbord på kurs dv. nord. [NAV1- 2004 p.376, NAV2 p.46, NAV2ny p.69] | |
| krængningsforsøg | |
|
(-et, -): Forsøg med en krængning af skibet for at konstatere skibets stabilitetstilstand. Dvs. for at finde metacenterhøjden. Forsøgene kan gøres på forskellig måde. Den simpleste måde er ved at bemærke skibets oprettelsesperiode, men det kan være en farlig øvelse, såfrem stabiliteten er så dårlig, at skibet i stedet for at rette sig op kæntrer. Et andet simpelt forsøg er et rulningsforsøg, hvor rulningsperioden bemærkes og bruges i beregningerne for stabilitetstal. [SKT p.115] [Benzon] | |
| krængningskoefficient | |
|
(-en, -er): En af deviationskoefficienterne, der anvendes ved korrigering for krængningsdeviation. [NAV2 p.48, NAV2ny p.69] | |
| krængningskorrektion | |
|
(-en, -er): Den korrigering, en kompasretter udfører på kompasset for at eliminere krængningsdeviationen. Korrektionen foretages med lodrette magneter ophængt lodret under kompasset. [NAV2 p.47, NAV2ny p.69] | |
| krængningsmagnet | |
|
(-en, -er): Magnet, der er anbragt lodret under et kompas for at magneten kan kompensere for krængningsdeviation. [NAV2ny p.82] | |
| krængningsmoment | |
|
(-et, -er) (krængende moment): Produktet af vægt og vægtarm, der frembringer den aktuelle krængning. [SKT p.291+297] | |
| krængningsmåler | |
|
(-en, -e): Klinometer. Klinometre kan være af forskellig type: Pendultype el. libelletype. Begge typer skal være forsynet med en graddelt skala, hvor krængningsvinklen kan aflæses. [S&M, Benzon] | |
| krængningsprøve | |
|
(-n, -r): "... hvor man er ved at være klar til at sende miljøskibet X ud og tjene penge - efter afviklingen af de sidste udeståender med Søfartsstyrelsen i form af krængningsprøver." [SØF41-42/2004 p.4 sp.3, B-II-1-43, TfRedn5/1989] | |
| krængningstryk | |
|
(-ket, -): " Vandets større Tryk mod den læ end mod den luv Boug, naar Fartøjet krænger og gjør Fart; det søger at tvinge Forenden op til Luvart. Under Sakning er der Krængningstræk paa den læ Laaring, hvilket tvinger Agterenden op til Luvart, altsaa Forenden ad Læ til." [ILI p. 368, JM] | |
| krængningsvinkel | |
|
(-vinklen, -vinkler): Den vinkel, som et skib krænger til i forhold til vertikalen. " Den maksimale krængningsvinkel bliver reduceret fra 30 til 10° og rulleperioden bliver forlænget fra 5 til 12 sekunder." [SØF38/2005 p.11 sp.2, NAV2 p.13, NAV2ny p.69, NAV4ny p.208, EL] | |
| krøbbelspil | |
|
(-let, -) krøbelspil: Håndbetjent spil, hvor kraften blev overført via håndsving som med pedalerne på en cykel. Spillet var ofte eneste losse- og lastekraftredskab. [net, DSH, KUSK p.229, SøensF, VerV1 p.12 + VerV2] krøbbelspil. [HAR] Den nedenstående første oversættelse refererer til et lille spil med lodret tromle, som [Röding] viser som stående på et mærs til brug for haleopgaver. Den anden oversættelse refererer til et mindre spil med vandret tromle, der anvendes til at hive stængevinderebet med. [Röding] | |
| krøbbelspilbedding | |
|
(-en, -er): [Benzon] | |
| krølle | |
|
(-n, -r): Forsiring af udskåret tømmer anbragt i stedet for gallionsfigur. Krøllen var påsat under bovspryd og forlængede forstavnen. " I forskibet havde hun en galion med krølle og rødt felt med hvidt kors." [Sonne, Poul M:, 2000: Svaneke, p.82 + 90, ODS] " Krøllen, kaldes den Afsætning som Reylingen giør fra Skandsen og Bakken ved Kobryggen." [KOF] [HAR] krøllen agter. [HAR] krøllen for. [HAR] krølle i stedet for gallionsfigur. [HAR, Benzon] [H&S54 p.70] | |
| kråle | |
|
(-n, -r): Lille ketsjer brugt til at trække fiskefangst indenbords med. [DFT51/52-23/12-93p30] | |
| Opdateret d. 1.4.2012 | Videre til næste del af K-ordene ku til kå-ordene |
| Gå til kildefortegnelsen | Retur til ordbogens indledningsside |
| Gå til forkortelseslisten | Retur til hjemmesidens forside |