Maritim ordbogBogstav K fjerde del. Stikord fra ku til kå.Opdateret 1. april 2012. | |
|
Vælg nyt stikord, konkordansord eller engelske stikord. Betydningen af forkortelser og kilder | |
| Stikord: | Beskrivelse, definition, oversættelse: |
| kubikbåd | |
|
(-en, -e): Benævnelse for fragtskib bygget med mindre materialestyrke og stort rumfang og derfor velegnet til ladning med lille vægt. [SKT61 p.56] | |
| kubikkapacitet | |
|
(-en, -er): Et skibs ladningsrumfang i fx kubikmeter eller kubikfod. [BEF p.46] | |
| kuf | |
|
(-fen, -fer): Sejlskibstype benyttet af nordiske og hollandske søfolk. Skibet har stormast og mesanmast, der begge fører sprydsejl med bonetter og et enkelt topsejl. Fladbundet, rundgattet, bæreevne 30-60 læster = 60-120 BRT. Ældre typer med rig mindende om krejer og huggert med mast i et stykke. Senere riggede som tjalke, galeaser eller skonnert. Har fyldig bov, sværd, ror agter for hækken. [Röding] kufskib = " Koffskib." [HAR, KOF uden eng. overs.] " Et Handelsfartøi af hollandsk Bygningsmaade. Det har omtrent samme Figur agter som for, er fladbundet og har Sværd paa Siderne. En Kuf har en Stormast med Stang, og en Mesansmast, og fører paa enhver af disse Master et Gaffelseil, og paa Storreisningen et Bramseil og et Topseil, samt forud en Stagfok, Klyver og Jager." [FUN] Generel oversættelse: [DDV p.72+180, DSH, FMK p.129, FUN, KUSK p.121, MarK12 p.94, StilD, VerV2.] E. oldfr. coffe = trug (usikker). | |
| kufgalease | |
|
(-n, -r): " Sejlføringen var omtrent som Galeasen, hvorfor det afbildede Skib, LOUISE af Randers, ogsaa betegnes en Kufgalease. [DDV p.180] | |
| kufnagle | |
|
(-n, -r): Dss. kofilnagle. [SøensF] | |
| kugle | |
|
(-n, -r): Kugle til skydevåben [HAR] blykugle. [HAR] kanonkugle. [HAR] kugle med skaft til at varme beg med. [HAR] kugle og krudt. [HAR] kuglens vanding. [HAR] kuglens vej til første vanding. [HAR] Både [DMO] og [FUN] har længere tekster om krudt og kugler. | |
| kuglebak | |
|
(-ken, -ker): " Et i midten af skibet - og for og agten for pumpesoden - afdelt rum, hvori kuglerne lægges." [Röding] kuglebakke på dækket. [Röding] | |
| kuglekiste | |
|
(-n, -r): " Kugle Kisterne, stærke Kasser der ere bygte i et Skib omkring Pompe Soeden, hvorudi Kuglerne bevares." [HAR, KOF, DMO, FUN] | |
| kuglekrans | |
|
(-en, -e): Kuglekransen er et sammensplejset tov, der i cirkelform danner ramme for de løse kugler ved siden af kanonerne. Kuglekransen kan være støttet af ved surring til klamper. " Kugle Krandse, kaldes de Indfatninger der giøres paa de Beqvemmeste Steder af et Batterie til at lægge Kanon Kuglerne udi for at have dem desto nærmere ved Haanden." [HAR, KOF, DMO, FUN] | |
| kuglelyn | |
|
(-et, -): Videnskabelig forklaring samt dokumentation med billeder af kuglelyn ses ikke at være let tilgængelig. Undersøg fænomenet i netsider fra meteorologiske institutter. [Vejret2/1993 p.17+2/1995 p.11ff] | |
| kuglerakke | |
|
(-n, -r): "…, samt et fragment af en kuglerakke - en slags krave af stave og kugler, som har ligget omkring masten og holdt råen ind til denne under op- og nedhejsning." [1600-tals skib, Mariager Fjord] [DSF p.82, NA1990 p.162] | |
| kugleramme | |
|
(-n, -r): Ramme, hvori kanonkuglerne lå for ikke at trille rundt på dækket. Rammen var placeret langs lugekarmen eller langs skibssiden mellem kanonerne. [DMO, FUN] [HAR] | |
| kugletønde | |
|
(-n, -r): Afmærkningsbøje af form som en kugle. Bøjen kan desuden have stage med topbetegnelse [North Sea Pilot 1997 p.XIII, KortA, BOW2] | |
| kugleventil | |
|
(-en, -er): Ventil, hvor stopmekanismen består af en kugle, der er gennemskåret i en diameter i plan med rørføringen. Når gennemskæringen står i strømningsretningen, er der fri passage gennem ventilen. Ved udvendingt og vinkelret på gennemstrømningsløbet at dreje ventilens kugle ved hjælp af en arm eller håndgreb drejes 90 grader kan ventilenkuglens ubrudte flade stoppe gennemstrømningen i rørføringen. [SKT p.312+307] | |
| kulbåd | |
|
(-en, -e): Typisk engelsk skibstype for transport af kul fra Nordengland til Londonområdet. Udtrykket blev brugt på skibe helt fra 1700-tallets sidste halvdel og fortsatte som betegnelse for mindre dampskibe i samme eller europæisk fart. [EST] | |
| kuldedød | |
|
(-en, -): Dødens indtræden på grund af legemets nedkøling i fx koldt vand. Typisk død for skibbrudne på høje bredder. [INS3.1.01] | |
| kuldefare | |
|
(-n, -r): Risikoen for at lide fysisk skade på grund af lave temperaturer, forkert påklædning og arbejde under ekstreme meteorologiske forhold. [INS3.0] | |
| kuldeskade | |
|
(-n, -r): Skade i hud og muskelvæv på grund af længere tids udsættelse for lave temperaturer. Der advares for kuldeskader til søs både for arbejde i kolde klimaer og for skibsbrudne i redningsflåder og redningsbåde. [B-III-17, INS3.1.A.13] | |
| kuldeydelse | |
|
(-n, -r): Den kuldemængde, som et fryse- eller køleanlæg kan levere til et lastrum. [LAB p.104] | |
| kuldsejl, kulsejl | |
|
(-et, -): Dss. luftsejl. Lange rørformede sejldugsposer ca. 50 cm i diameter med indsyede udspilingsringe og med luftfangsvinger øverst samt en vindhane på toppen. Kulsejl hejses lodret i riggen, og vindhanen vil få sejlet til at vende, så vinden ledes ned gennem røret. Den anden ende sættes ned i skibet. Kuldsejlet benyttedes til ventilation i skibet. Kuldsejlet er erstattet af ventilationsanlæg, men anvendes endnu i sejlførende skoleskibe. Et kuldsejl kaldes også for vindmand. [HAR, Röding, DMO, FUN] Vindsejl ses også afbilledet på gravsten for afdøde søfolk, således er der fire stykker på Åbenrå Kirkegård. Den symbolske værdi skulle ligge i, at et skib, der viser kuldsejlene sat til søs, er i drift, dvs. kaptajnen er død i aktiv tjeneste. E. Ordet kuld kommer af kuling og har intet med kul at gøre, hvorfor oversættelsen i Vinterberg & Bodelsen (Gyldendal) Dansk-Engelsk Ordbog til coal screen er noget misvisende. Der blev brugt sejldug til at dække over forskellige ting på et dampskib, mens det lastede kul, men det skal være helt klart af sammenhængen, før jeg vil anbefale brugen af coal screen. E. ordet forekommer ikke i Den Danske Ordbog eller i Nudansk Ordbog. [ODS] gives både stavemåden med -d- og uden -d-. [DSH, KUSK p.14, Saint, SKT p.333, SØF8/1994+9/1994, Åbenrå Kirkegård] " Kull eller Vind-Seyl, en Slange af Seyldug med en Aabning og Vinger i den Øverste Ende, der hidses op imellem Masterne og fanger Vinden der da farer ned igiennem Slangen til hvad Sted neden i Skibet dens Munding bliver andbragt." [KOF] " De nu saa almindelig brugte Kulsejl, enten af Sejldug eller Jærnblik, ere en dansk Opfindelse fra det 18de Aarhundrede. De optoges af den engelske marine, hvor de allerede i 1740 vare almindelig indførte." [JORD p.113] | |
| kuldsejle | |
|
(vb): Dss. kæntre. Fartøjet vender sig omkring længdeaksen, så den lodrette akse roterer med mellem 90° og 180°. Ældre ordbøger forbinder kun udtrykket med sejlfartøjer, som vinden kaster på siden. [ODS] benytter også udtrykket om at kuldsejle skildpadder, planker, ankre, træer samt fugle i flugten. [KALK] og [WOL] har ikke ordet. [D/F, DMO, MOL, ODS, Saint, SCH] | |
| kule | |
|
(-n, -r): 1. I orlogstræskibe: en åbning ned til batteridækket fra øverste dæk. Kulens åbning når ikke ud til skibssiden. Langs skibssiden løber et smalt dæk, der kaldes for kobryggen. Kulens funktion op til omkring 1830-1840 var at virke for ventilation under kamp, da krudt før det nævnte tidspunkt var stærkt røgfremkaldende. [MHT3/1985 p.9f] kule. " Sådan kaldes det øverste dæk mellem bakken og skansen, der ikke er overdækket. Over dette dannes ofte en kobrygge af varerundholterne. Se kobrygge. [HAR, KOF, Röding] "Siden fyldtes kulen midstskibs med vand" skib med en lille kule. [Röding] skib med en dyb kule. [Röding] [DMH Tids3/1985 p.9, DSH, H&S62 p.100, SØK p.54, DMO, FUN] | |
| kule | |
|
(vb): Blæse op. [HAR, KOF, Saint] det kuler hårdt. [Saint] kule op. [Röding, Saint] | |
| kulegast | |
|
(-en, -er): Besætningsmedlem, der har arbejdsplads i kulen på et skib. [HAR] | |
| kuletrappe, kulstrappe | |
|
(-n, -r) Kuulstrappe: Trappen der fører fra kobryggen og ned i kulen. [DMO, HAR] " Spænd-Hangere ... Øiet smøges over Toppen af den Mand, som staaer paa Kulstrappens øverste Trin, hvorefter Jollen fires, da Øiet nedsmøges omToppen ved Hielp af Raaebaandet." [Rosen p.12] | |
| kulfart | |
|
(-en, -er): Fragtskib beskæftiget i fart med kul som ladning. [ABC] | |
| kulfyldningsrør | |
|
(-et, -): " Har Skibet flere Dæk, placeres Kulristerne saaledes over hinanden, at man kan anbringe transportable Rør ned igennem dem, naar Dæksler og Rister er borttaget, og fylde Kulkasserne gennem disse Rør. Er Kulfyldningsrørene faststaaende, føres de i Reglen mindst 30 cm op over øverste Dæk og lukkes foroven med et Laag. Rørenes Top maa formes saaledes, at den ved Bændsling kan fastholde en vandtæt Presenning." [SØM22 p.181] | |
| kulfyr | |
|
(-et, -): Om skibsdampmaskine, der får sin energi til kedlerne fra et fyr, der anvender kul til forbrændingen. [TUS p.349] | |
| kulingsvejr, kuling | |
|
(-et, -): Vejrtype med vindstyrke kuling. Blæst af styrke 7-9, 14-24 m/sek. "... en bjærgning af et hollandsk charterskib, der i kulingsvejr løb på grund ved Gedser." [Saint, SØF36/2003 p.5 sp.4, DdanskVejr, FISK p.278, S&M, EL] kuling. [Röding] Bemærk de afvigende oversættelser mellem denne ældre og de nyere eksempler. bramsejlskuling. Bramsejlene kunne føres. [KOF, Röding, Saint] god kuling. [Röding] hård kuling. [Saint] laber kuling. Laber bramsejlskuling. Bovenbramsejlene kunne føres. [KOF, Röding, Saint] let kuling. [Röding] mærssejlskuling Mærssejlene kunne føres. [KOF, Saint] rebet mærssejlskuling. Et eller to reb i mærssejlene. [DMO] stiv kuling. Stiv bramsejlskuling. Bramsejlene kunne til nøds føres, især hvis der var taget et reb i mærssejlene. [Röding] stormende kuling. [TfRedn.5/1994] stående kuling. [Röding] undersejlskuling. Mærssejlene kunne ikke føres, heller ikke med reb taget i dem. [KOF, Saint] | |
| kulingssejl | |
|
(-et, -): Sejl af mindre areal end normalsejlet.Anvendt om sejl til fritidsfartøj. [TS p.297] | |
| kulingsvarsel | |
|
(-selet, -sler): Meteorologisk radioudsendt advarsel om kommende vind af kulingsstyrke. [TS p.105] | |
| kulkasse | |
|
(-n, -r): Benævnelsen på de rum, der i et kulfyret dampskib er beregnet til bunkerskullene. Der er ikke nødvendigvis tale om kasseformede rum, idet kullene kunne stuves i forskellige rum, hvorfra de transporteredes til fyrpladserne. " I Kulkasser stryges en asfaltlignende Masse: Bitumastic-Enamel, varmt paa Skibssiderne, medens man paa Skotterne anvender den tyndt flydende Bitumastic Solution." [VED p.19, SØM22 p.181] " De to permanente Kulkasser paa Siderne af Kedelrummet skulle tilsammen rumme c. 160 tons Kul, være vel afstivede og fuldkommen støvtætte ind mod Maskinrummet. Kulkasserne skulle være forsynede med Thermometerrør samt tilført Dampledning til Slukning af Ild i Kullene." [B&W nyb.240 kontrakt, KGH, HANS EGEDE, 1905] | |
| kullemper | |
|
(-en, -e): Besætningsmedlem eller anden arbejdstager ansat til at flytte kul i et skibs bunker eller lastrum. [KØN p. 332] | |
| kullet mast | |
|
(-en, -er): Afstumpet mast. Mast med kort kaltop. " Masten har kullet top og står i et spor i kølsvinet." " Stormasten har en kort stang, medens mesanmasten er kullet." Om galease. [H&S58 p.74, VerV1 p.27, VerV2] | |
| kullerstok | |
|
(-ken, -ke): "Ved kullerstokken [står] 1. quartermester…" (1710). Formodentligt menes der kolterstokken. [MHT1/1995 p.10] | |
| kulmination | |
|
(-en, -er): Et himmellegemes passage af det øverste punkt i sin bane i forhold til en iagttager eller et andet valgt punkt. Et himmellegeme siges at være i øvre kulmination, når det kulminerer i meridianen over polen, og i nedre kulmination, når det kulminerer i meridianen under polen. " Et himmellegemes højde ved øvre kulmination kan udtrykkes ved: Meridianhøjden = iagttagerens kobredde +/- deklinationen, hvor man skal anvende + eller -, eftersom himmellegemets deklination og iagttagerens bredde har samme eller modsat navn." [NAV1 p.144] | |
| kulminationsklokkeslæt | |
|
(-tet, -): Det tidspunkt, hvor et himmellegeme passerer meridianen over polen for en iagttager. De kan for Greenwichmeridianen for solen, månen med flere udtages af en almanak, når navigatøren skal bruge dem til sine beregninger. [NAV1 p.188] | |
| kulminationsmiddelklokkeslæt | |
|
(-tet, -): Kulminationsklokkeslættet udtrykt i middeltid til forskel fra sandtid. " Ved hjælp af himmellegemets kulminations-middelklokkeslæt og gisset længde, eller ved zoneklokkeslæt og zonetal findes GMT, og til dette udtages himmellegemets deklination." [NAV1-217] | |
| kulminationssekund | |
|
(-et, -er): De nærmeste sekunder før og efter et himmellegemes kulmination. De kan udtages af Nautisk Tabelsamling: " Et himmellegemes højdeforandring i det sidste tidsminut før eller i det første tidsminut efter kulminationen." [NT tab.28] | |
| kulminere | |
|
(vb): Et himmellegeme kulminerer, når det passerer meridianen og har sin største eller mindste højde. [NAV1 p.144] | |
| kulport | |
|
(-en, -e): Åbning i dampskibes skrogsider, hvorigennem der lastes kul til bunkers. " Inden et et passagerskib afgår på en international rejse, skal landgangs- og kulporte lukkes og sikres." [ADM p.88, B-II-22, DS p.836, SØK p.176] | |
| kulrist | |
|
(-en, -er): " Hensigten med disse er at lukke det Hul i Dækket, hvorigennem Kulkasserne fyldes. [Kulristen] bestaar af en til Dækket fastskruet Støbejærns Krans, i hvis nederste Fals en Rist hviler, medens et Dæksel ligger i den øverste Fals. Naar Kulkassen skal ventileres, tager man Dækslet af og vender Risten, hvorved dens tidligere Underside bliver glat med Dækket." [SØM22 p.181] | |
| kulsejl | |
| (-et, -): uautoriseret stavemåde for kuldsejl - se dette. | |
| kulsejle | |
| (vb): uautoriseret stavemåde for kuldsejle - se denne. | |
| kulskib | |
|
(-et, -e): Skib særligt indrettet til transport af kul i bulk. [DMO, HAR] I en brochure for fregatten JYLLAND er ordet defineret som = lasten, den del af skibet, der er under vandlinien.!!! Jeg har ikke fundet nogen mening med dette. [Jylland7472] | |
| kulso | |
|
(-soen, -søer): Fiskeart. Hunnen af stenbider, Cyclopterus lumpus, også kaldet kvabso. [DFT7/2 1991, FISK5682] | |
| kultjære | |
|
(-n, -r): Destillat fra kul: " Mere udsatte Dæk paastryges straks efter Rensningen et Lag Kultjære, Blackfernis eller Bruntjære, hvori drysses Cement. En eller to Mand smørrer Tjæren paa i et temmeligt tykt Lag, og inden den faar Tid til at trække Hinde, kaster en anden Cement paa, som han med en Kost fejer ud, til Tjæren netop kan ses igennem. I Løbet af kort Tid vil det hele været stivnet til en haard Masse, der binder godt til Jernet, naar dette er rent og frit for Salt." [CCD, HIS1-1223+5112, KUSK p.266, PSØM p.266] | |
| kulturfærge | |
|
(-n, -r): Et begreb opstået 1994 i forbindelse med Københavns kulturår i 1996. Det var færgen KRONBORG, der blev ommalet og indrettet til kulturelle arrangementer. Efter Københavnsejerne blev den indsat i en rute på italienske Isole Sarde. [SØF35/2006 p.15 sp.1] | |
| kummerdag | |
|
(-en, -e): Kødløs dag om bord. [Röding] | |
| kunstfibertrosse | |
|
(-n, -r): Trosse fremstillet af forskellige plasticprodukter. [ABC] | |
| kunters | |
|
(-en, -er): " Kunters, trekantede lange Træe der lægges ved Bugen af Læggerne i Lasten naar de stues." [KOF] [Benzon] E kunts af lat. for cuneus = kile. | |
| kuntsplejsning | |
|
(-en, -er): Kuntøje. [EL] har kunstsplejs = cut splice. [KUSK p.35, PSØM p.50] | |
| kuntvagt | |
|
(-en, -er): 1. " et Toug paa en Chalup Slæber hvormed Chaluppen hales til Siden af Skibet." [KOF] 2. " Kuntvagteren paa Stor Brasen, en Slags Tømme der sættes paa Stor Braserne for at holde dem klare naar de affiires." [KOF] | |
| kuntøje | |
|
(-t, -r): Splejs på et tov, så der midt på tovet dannes et øje. [HAR] [Benzon] | |
| kuppelkompas | |
|
(-set, -ser): Væskekompas med hvælvet overglas. Særligt brugt til bådkompasser og hurtigbådskompasser. se også kompasser. [Sestrel, Danforth, DUE p.29] | |
| Kuro Siwo Strøm, Kuroshiostrømmen | |
|
Havstrøm i det vestlige Stillehav. Strømmen løber langs Taiwan nordpå langs Japans kyster og drejer østover og løber sammen med Den Nordlige Stillehavsstrøm. Strømmen fører varmt vand nordpå. [NauM146] | |
| kurs | |
|
(-en, -er): 1. Den horisontale retning i hvilken et fartøj styres. Kurser kan udtrykkes i streger, 1 streg = 11,25°, samt i grader gående fra N = 000° østover til 360°. Kurs anvendes også om den retning, et fartøj kommer frem over grunden, mens der på eng. skelnes mellem [KOF] "... Men da kursen var sat for lægt, løb vi ind til St. Thomas." [MHT3/1983 p.12] " He then pricked off the course and distance to his intended landfall ... " [MM4/1992 p.389] " Coursen findes, ved at observere, hvad man anlægger paa Compasset, som staaer i Nathuset, det er Hvad Streg eller Grader den sorte Linie i Compas-Daasen, som er i Plan med begge Skibets Stævner, afskiærer paa Rosen fra Nord- eller Syd-Meridianen." [Louis, 1824, 6. Afhandling]. Standardisering i 1960-1970'erne betød, at notationen for N i grader ændredes fra 0° til 000° på kompasroser, således at alle kurser består af tre cifre. Tidl. blev kurser også udtrykt i grader per kvadrant N om ad Ø fra 0 til 90° = 000-090°; N om ad V 0 til 90° = 360-270°; S om ad Ø 0 til 90° = 180-090°; S om ad V 0 til 90° = 180-270°. Denne kvadrantnotation fortsatte længst i forbindelse med astronomiske retninger. I kapsejlads kan banen, banestrækningen med alle ben, oversættes til [SD + 6377-34+101+111, 7179-20] Se også rejseforløb. (1797) [ART p.34] Kurser kan udtrykkes som: beholden kurs. " beholden kurs, der er kursen målt over grunden. Kursen målt i søkortet. Den beh. kurs kan være udtrykt retvisende el. misvisende (rv. kurs, mv. kurs). I [FILE] brugt om resultanten af flere kurser sejlet fra et punkt til et andet. devierende kurs. " devierende kurs, dv. kurs, der er retningen udtrykt i forhold til den devierende N-S-retning på kursen. Den dv. kurs er således lig den misvisende kurs minus deviationen. misvisende kurs. " misvisende kurs, mv. kurs, der er retningen udtrykt i forhold til den misvisende N-S-retning på stedet. Den mv. kurs er således lig den retvisende kurs minus misvisningen. retvisende kurs. " retvisende el. sand kurs, rv. kurs, der er retningen udtrykt i forhold til den geografiske meridian = geografisk nord. sejlet kurs. " Sejlede kurs ligger altid til læ af den styrede kurs..." " sejlet kurs, sej. kurs, der er den retning fartøjet kommer frem gennem vandet. Forskellen mellem den beh. kurs og den sej. kurs er strømmens sætning. Den sej. kurs kan udtrykkes rv. el. mv. [BRE p. 35] styret kurs. " styret kurs, st. kurs, der er den retning skibets diametralplan indtager målt i forhold til N-S-linien. Den st. kurs er lig den sej. kurs minus afdrift pga. vindens indvirken på fartøjet. Den st. kurs kan udtrykkes rv., mv. el. dv. Udtryk med kurs: girende kurs. Ustabil kurs. [NAV7-79] have kurs mod. Styre mod et bestemt punkt. holde kurs og fart. Fortsætte sin sejlads uændret ifølge søvejsreglerne, når man er i sigte af andet skib, og dette iflg. søvejsreglerne skal gå af vejen. kompaskurs, den kurs man ligger an på kompasset. kurs op orientering: Orienteringsindstilling af radarbillede, hvor skibets kurslinier altid vender opad på billedet. [NAV4 p.58+154+Ny p.129+144] modsat kurs. [EL, SØV p.25] relativ kurs. Kurs i forhold til et andet objekt, dvs. vinklen mellem de to objekters retninger. [NAV4 p.144] rigtig kurs: I kapsejlads den kurs et fartøj, efter starten er gået, vil følge for at gennemføre sejladsen hurtigst muligt, hvis ingen andre fartøjer forhindrer dette. [BÅD2/1990, SD, 6377 p.101, 7179 p.20] sand kurs, dss. retvisende kurs. skærende kurs. Kurs, der skærer et andet bevægeligt objekts kurs. [SØV p.26] storcirkelkurs. De kurser, som man på kompasset skal følge for at sejle efter en storcirkel. Udtryk med verber + kurs dreje til en kurs. forandre kurs. [EST] have kurs mod. [EST] holde kursen. [SØV p.25] holde kurs og fart. I søvejsreglernes forstand skal det skib, der ikke skal gå af vejen, holde kurs og fart. [EL, SØV p.25] ligge to streger fra kursen. ligge på kursen. rette kursen. Rette fra retvisende til misvisende kurs. skifte kurs, forandre kurs. sætte kurs mod. udsætte kursen i kortet. [NIC1 p.290] ændre kurs. Dss. forandre kurs. [DUE, NAV1+2+3, S&M, STYR p.29f, SØV, BOW2, NIC1] E. lat. currere = løbe. Ældre dk. stavemåde Cours(e). 2. Den resulterende retning af flere kurser, fulgt efter hinanden for at komme fra et sted til et andet. Tidl. udtrykt som | |
| kursafsætning | |
|
(-en, -er): Udsætning af kurs i søkort. [DUE p.23] | |
| kursafvigelse | |
|
(-n, -r): Ændring af den tilsigtede kurs til anden kurs. [NAV2 p.115+Ny p.152] | |
| kursberegning | |
|
(-en, -er): Udregningen af en kurs, hvilket kan være udregning af en kurs mellem tio punkter i søkortet, eller udregning fra beholden over misvisende til styret kurs eller anden udregning af forskellene mellem de forskellige kurstyper. [DUE p.23] | |
| kursfejl | |
|
(-en, -): Dss. kursafvigelse. Udtrykket anvendt i forbindelse med selvstyreanlæg, hvor der ved kursafvigelse dannes et kursfejlssignal i anlægget, der derefter korrigerer sig selv. [NAV2Ny p.152] | |
| kursforandring | |
|
(-en, -er): Ændring af en kurs til en anden kurs. [NAV1 p.248] | |
| kursindikator | |
|
(-en, -er): Mekanisk el. elektrisk instrument, der viser den aktuelle kurs, som rorgængeren styrer eller den kurs, som han har fået opgivet at skulle styre. [K128Randier] | |
| kursindstillingsknap | |
|
(-pen, -per): Betjeningsknap for indstilling af kompaskurs på et selvstyreanlæg. [NAV2ny p.168] | |
| kursjustering | |
|
(-en, -er): På selvstyreanlæg en at betjeningsfunktionerne. [NAV4 p.94] | |
| kurskorrektion | |
|
(-en, -er): Ændring af kurs for at opretholde en planlagt rute. " Ca. 900 m fra molerne var det nødvendigt med en kurskorrektion på 15° - 20°." [SFS Opklaringsenhedens Orientering 2/2009 p.23] | |
| kurskurve | |
|
(-n, -r): Udtrykket kan fx anvendes om en kurve over kurser i forhold til skibets deviation. [NAV2 p.115] | |
| kurslineal | |
|
(-en, -er): Navigationslineal til brug ved udsætning i søkort. Linealen har inddelinger efter grader og kan have andre yderligere skalaer. [ENK p.109] | |
| kurslinje | |
|
(-n, -r): Skibets rv., beh. kurs udsat i søkortet. Kurslinien på et radarbillede heading marker.
[NAV4 p.44+94, BOW2] | |
| kurssignal | |
|
(-et, -er): 1. Signal med lys, lyd el. flag mellem skibe eller skib og land om kurser. 2. Elektrisk signal fra autopilot til rorsystem. [ENK p.110] | |
| kursskriver | |
|
(-en, -e): Instrument der på papir, der trækkes frem med jævn hastighed, i et koordinat-system afbilleder skibets fulgte kurser.
[NAV2 p.115, Ny p.132, NIC1 p.207, SEH p.278] | |
| kurstabil | |
|
(adj): Let at holde på kursen; styrer let uden store rorbevægelser.
[NAV2 p.125, POS p.37, SEH p.45, SKT p.460] | |
| kurssætning | |
|
(-en, -er): Udregningen af kursen fra den styrede kurs devierende til den beholdne retvisende kurs, der kan sættes ud i søkortet. St.k.dv. +/- dv. St.k.mv. +/- mv. St.k.rv. +/- afdrift Sejl.k.rv. Strøm, retning og fart iflg. strømtrekantskonstruktion Beh.k.rv. [NAV1-2004 p.74] | |
| kurstavle | |
|
(-n, -r): Tavle, hvorpå kurser, mv., afdrift etc. skrives op, så det kan ses af alle på broen; specielt for store skibe og krigsskibe. | |
| kurstrekant | |
|
(-en, -er): Kurstrekanten er defineret ved siderne breddeforandringen, brf. - distancen, dist. - afvigningen, afv. samt kursvinklen, C. Middelbredden: mbr. Sammenhængen mellem de forskellige sider og vinkler således: afvigningen, afv. = dist x sin. C = lgf. x cos mbr. breddeforandringen, brf = distancen x cos. C distancen, brf. : cos. C længdeforandringen, lgf. = afv. : cos. mbr. [NAV1-2004 p.95, NAV1 p.124] | |
| kursudledning | |
|
(-en, -er): Udregningen af den kurs skibet skal styre fra kursen opmålt i søkortet. Beh.k.rv. Strøm, retning og fart iflg. strømkonstruktion Sejl.k.rv. +/- afdrift St.k.rv. +/- mv St.k.mv. +/- dv St.k.dv. der kan meddeles rorgængeren. [NAV1-2004 p.77] | |
| kursvinkel | |
|
(-klen, -kler): Kursens vinkel med enten den rv., mv. el. dv. N-S-linje. Den eng. benævnelse anvendes også om kurser udtrykt i kvadrantnotation (fx S om ad Ø). [BRE p.14, BOW2] | |
| kursviser | |
|
(-en, -e) Dss. kursindikator. [NAV2Ny p.168] | |
| kursændring | |
|
(-en, -er): Ændring af skibets rute, så der sejles anden kurs efter kompasset. [EST, NAV2 p.115+Ny p.152] | |
| kursændringsknap | |
|
(-pen, -per): "... overstyrmandens hurtige drej af selvstyrerens kursændringsknap kan have bevirket, at roret gik mod midtskibs, og at drejet derfor stoppede." [SØF34/2007 p.6 sp.4] | |
| kurv | |
|
(-en, -e): 1. I pumpekurv: [Saint] 2. Kurven på toppen af en galejmast, hvor en udkik har sin plads. [KOF] 3. Signalfigur. Vise en kurv som signal efter tidligere søvejsregler. [SØV p.39] | |
| kuskestart | |
|
(-en, -er): " Den klassiske situation med flere både, der kommer kuskende hen til startlinien, giver ofte anledning til protester…": Citatet handler om lufning før start, hvor flere både må vende, og den inderste så ikke får plads til det. " En kuskestart er en dristig startteknik, hvor man kommer sejlende hen mod startlinien til stb el. bb for linien, altså uden for 'lay-line' til startliniemærket." " En start hvor man kommer ind til startmærket ovenfor layline til mærket. Derved er man afskåret fra at kunne forlange plads ved startmærket. [VinderManual TKA] " Disse linier: bidevindkursen ved start på kryds og sigtelinien til det første mærke på rumskøds start, kaldes farelinier, og kommer man til startlinien uden for disse linier, kaldes sejlerne det at kuskestarte, og denne manøvre er ikke velset." [JegerSejler] [BÅD3/1989, 2/1991] | |
| kutnik | |
|
kutnik = kuttenlikker = kusseslikker: Blødhåret rund kost til nedvaskning. [SlangBom252] | |
| kutter | |
|
(-en, -e): Sejlskibstype med agterhældende master og rigget som en jagt el. slup. [HAR, Röding] " Et Skib med een Mast, Bomseil (Storseil), Gaffeltopseil, Fok og Klyver." [DMO] " En Kutter er et Fartøi, der kan være bygget og taklet til samme Brug som Sluppen, hvilket Fartøi den ogsaa ligner hvad Skroget er betræffende; men med Hensyn til Reisningen, da har Kutterens Mast noget Fald, ligesom den ogsaa er noget høiere i Forhold til Fartøiets Længde end Sluppernes Mast, hvis Stang da igjen synes at være saameget længer; iøvrigt fører en Kutter samme Seil som en Slup, dog har den sjeldent Topseil." [FUN] " Kutter, en Slags af de meest seylbare Fartøyer, der fører een Mast med et svært Bomseyl og Bougsprydet eller Udlæggeren gandske Horizontal, de bleve først udtænkte og bygte til at drive Svig Handel med." [KOF] E. Svig = i smug, skjult, dvs. smugleri. [DDV p.181, DSF p.156, DUD, FMK p.133, POL30/12-1989, POS p.38, StilD, VerV1 p.158] | |
| kutterbrig | |
|
(-gen, -ger): " Den 22. juli 1809 var kutterbriggen ALSEN færdig. Folkene fik arbejdslønnen udbetalt ..." [MHT 1/1994 p.8] | |
| kutterhæk | |
|
(-ken, -ke): Karakteristisk hækform, som den kendes fra de traditionelle danske fiskerkuttere med indfaldende hækparti.
[Kystfisker5679] | |
| kutterrig | |
|
(-gen, -ge): To forsejl. Rigtypen mest til tursejlere. Forreste sejl sad tidl. på bovspryd, og var da lig med en klyver. Nu kaldes de fok (genua) og inderfok (inderstagsejl). Findes både med mastetoprig og brøkdelsrig. [BÅD4/1989] | |
| kutterstag | |
|
(-et, -): Dss. babystag. Et ekstra stag, der sættes lidt under forstaget og farer til dæks. [BÅD3/1994, FMK p.84] | |
| kvadderis | |
|
(-en, -): Samling af mindre isflager op til 2 m i diam. Nedbrydningsis fra andre former. [HIS3-3111, ISSY, NauM p.132] | |
| kvadrant | |
|
(-en, -er): 1. Davis-kvadrant: Højdemålingsinstrument bestående af et korpus med to buestykker, hvor der på det ene sigtes med øjet ved gradbuen og gennem en sprække ved buecentret mod kimingen. Den anden, overstående bue har ved gradskalaen en skyder med sigtehul, hvorigennem solens stråler fanges, så de lyser ned på centerpladens hul, som kimingen sigtes gennem. Ved at addere de to aflæsninger får himmellegemets målte højde. [Röding] Den bevægelige kvadrant. [MarK25 p.116+118, TAN1 p.46, TAN2 p.55+58f+61, GEOM p.41+49+53, RandierK128] 2. Kompasrosens inddeling i fire kvadranter, når streginddeling benyttes: NE, SE, SW, NW. [S&M] 3. Rorkvadrant, se denne. [S&M] 4. Kvadrant ved kanonerne. [Saint] | |
| kvadrantbue | |
|
(-n, -r): Tandhjulskransen, der udgør underste del af en kvadrantdavids bevægelige arm, som svinger ud over siden, når tandkransen arbejdes ud med håndspillet, der har et snekkedrev i forbindelse med kvadrantarmen. [ABC] | |
| kvadrantdavid | |
|
(-en, -er): Davidtype for redningsbåde. Davidens arm, hvori båden er ophængt, er bevægelig omkring et led nær underkanten, der består af en kvadrantbue med tandhjulsform, der er i indgreb med en stationær tandstreng på dækket. Når tandhjulsbuen drejes fra sin en yderstilling til den modsatte ved hjælp af et håndspil med et snekkedrev i indgreb med davidarmen i dens omdrejningspunkt, så svinger davidarmens topende hhv. ud over eller ind over skibssiden, så redningsbåden enten kan udsættes over skibssiden eller genanbringes i sine bådklamper. Denne davidtype er ikke normalt set i skibe bygget efter cirka 1970. [ABC, SKT70 p.188, MOS1 p.294] | |
| kvadrantdeviation | |
|
(-en, -er): " En sådan deviation, som er fremkaldt af flygtig magnetisme i vandret symmetrisk jern, kaldes en kvadrantdeviation." Deviationen har fire nulpunkter med 90° imellem, og deviationen på modsatte kurser er lige store og med modsat fortegn. Det gælder for jern anbragt i symmetristilling 1 og 2, hhv. med jernets længdeakse pegende mod kompassets vertikale centrumsplan og med lige stor afstand fra jernets poler til kompassets centrum. En kombineret kvadrantdeviation og konstantdeviation frekommer af vadnret jern i andre stillinger. [NAV2 p.13, NAV2ny p.50, NAV8 p.284f] | |
| kvadrateftersøgning | |
|
(-en, -er): Ved ekspanderende kvadrateftersøgning forstås en eftersøgningsmetode, hvor det eftersøgende skib sejler en distanceenhed mod nord, en mod øst, to mod syd, to mod vest, tre mod nord osv, så mønsteret bliver en spiral med afstand en enhed mellem hver eftersøgningsbane. Området bliver derved større og større, men det tager ikke særligt hensyn til strøm- eller vindforhold. [POL15/12 1990] | |
| kvadratur | |
|
(-en, -er): " To Himmellegemer, hvis Længde i Ekliptika er ens, siges at være i Konjunktion; er Længdeforskellen imellem dem 180°, siges de at være i Opposition, og er den 90° eller 270°, siges de at være i Kvadratur med hinanden." Kvadraturstillingen kan være østlig eller vestlig kvadratur. [NAV12 p.40, NAV1 p.178, NAV6 p.2, NAV7 p.140] | |
| kvajle op | |
|
(vb): Ordne tovværk ved at danne ringe med det. Rinke op. [SøensF] | |
| kvart | |
|
(-en, -er): " Stykket mellem Midten af Raaen og Nokken kaldes Kvarten." " [SMY, TOP p.9] | |
| kvarter | |
|
(-et, -): 1. Vagt. [Saint, TOP p.9] dronningens kvarter. [Saint] kongens kvarter. [HAR, Saint] 2. Astronomisk: første og sidste kvarter. " 3. Tykkelse. " Nyisen er nu et Kvarter tyk." [GadsDkMag11/1924 p.570] | |
| kvartermester | |
|
(-mesteren, -mestre): Underofficer, der i orlogsskibe sørger for den direkte kontakt med mandskabet på forskellig vis såsom arbejdsleder, regnskabsfører, inspektionsmester etc. I koffardien sjældnere brugt, men skoleskibene har gerne haft understyrmænd eller kvartermestre tilknyttet. [HAR, Saint] " Efter overstået uddannelse sejlede han i 2 år som kvartermester i et stort engelsk barkskib på Australien ... " [SØF37/2003 p.19 sp.3] [Saint] skelner mellem kvartermestre på store og små skibe. I små fartøjer kaldes de på engelsk for [Saint] Underofficer, der har opsyn med mandskabet ved arbejdet, purrer vagten ud, har kommando i skibets fartøjer. Bruges kun i flåden og på større handelsskibe som ostindienfarere. [Röding] kvartermester på et fartøj. [HAR] Handelsskibe: en art underofficer rekrutteret fra matrosgruppen. Kvartermestrene stod til rors og havde kommando over bådene og var desuden en slags arbejdsledere under dæksarbejdet. [H&S85 p.60, SøensF] | |
| kvartermesterpibe | |
|
(-n, -r): Bådsmandspibe - en fløjte. [Saint] | |
| kvartmil | |
|
(-en, -): Sømil a 1852 m. I ældre tid var en sømil i danske skibe lig med fire sømil a 1852 meter. Da man begyndte med at regne med en sømil lig med et breddeminut, så kaldte man disse for kvartmil. Skiftet skete omkring år 1900 med med ret store variationer til begge sider, når man kontrollerer i lærebøger og søkort. Efter international aftale fra 1929 blev sømilen på 1852 meter endeligt vedtaget. Den kan kaldes for international nautical mile. Se videre under Distancer - sømil. [BRE12, SøensF] | |
| kvartstreg | |
|
(-en, -er): En fjerdedel af vinkelmålet streg, der er lig med 11,5 °. En kvartstreg er lig med 2,8125 °. [NAV1 p.2] | |
| kvarttakkel | |
|
(-taklet, -takler): 1. Forskellige taljer, der er anbragt på råens kvart. Taljerne kan bruges til at sætte en båd fra dækket ud over siden og i søen ved at brase ræerne, der på den måde tjener som en slags båddavider. [HAR, SMY, KUSK p.340 2. Talje til brug for riggen. En kvarttalje benyttes på råsejlsmaster til overmærseskøde og undermærsegivtov. Taljen fører fra kvarten ind til masten, hvor der er en ledeblok fastgjort på underkanten af råens rakkebeslag. [FMK p.82f] | |
| kvarttalje | |
|
(-n, -r): Til at fire båd af i fra en rå fx. Se ovenstående kvarttakkel. [KUSK p.340] | |
| kvarts | |
|
(-en, -): Mineral brugt i elektroniske kredsløb. [BOW2, NP100] | |
| kvase | |
|
(-n, -r): Fiskefartøj med dam til opbevaring af levende fisk. [DAS p.32, VerV2] | |
| kvaseskipper | |
|
(-en, -e): " Kvaseskipper søges. Vi søger for snarlig tiltrædelse en erfaren skipper til sejlads med vor ålekvase AP." [SØF16/2006 p.12 sp.1] | |
| kvaserigning | |
|
(-en, -er): Rigning med sprydstage og rektangulære sprydsejl. [POL31/10-1992 4p.1] | |
| kvast | |
|
(-en,-er): Stor pensel fremstillet af klude eller optrevlet tovværk, der er sat på et skaft. [Röding] smørekvast. [Röding] sværtekvast. [Röding] tjærekvast, tjærekost. [Röding] | |
| kvejl | |
|
(-en, -er) også: kvajl: Oprullet tovværk. Bunke af tovværk i bugter. [ABC, DSH, VerV2] | |
| kvejle op | |
|
(vb): Skyde tovværk op i bugter.
[ABC, POS p.53, S&M, EST] | |
| kvist | |
|
(-en, -e): Afmærkning. Ældre betegnelse for en stage med topbetegnelse udgjort af nogle kviste. Særligt brugt i små private løb. [SEStill] | |
| kvittere | |
|
(vb): Kvittere lodsen, dvs. at afsætte lodsen efter hans opgave er udført. [EST] | |
| kvægskib | |
|
(-et, -e): Skibs specielt indrettet til at føre levende kreaturer. [SØT p.20] | |
| kvæker | |
|
(-en, -e): " For, af hensyn til de asiatiske pirater, at give skibet et vist orlogsmæssigt snit, har man ikke benyttet den fra 1700- og 1800-tallets begyndelse ofte anvendte farvelægning med den glatskrabede barkholtstribe, men har malet fartøjet sort med hvid gang og påtegnede kanonporte. Armeringen har formentlig bestået af nogle såkaldte kvækere, trækanoner hvis skydeevne langt fra har stået i forhold til det truende ydre." [7003 nr.25, DDV p.154] | |
| kvælde | |
|
(vb): Boble op. Malingen kvælder. [SKT p.27] | |
| kvældsvagt | |
|
(-en, -er): Vagten, der løber fra klokken 1200 til klokken 1600. Ældre udtryk. [net, ORL p.384, TOP p.14] | |
| kvælerstik | |
|
(-ket, -): " Dobbelt halvstik med lås kaldes også for kvælerstikket." [LUND p.46] | |
| kværk | |
|
-en, -e): En gaffels inderste ende, der ligger an mod masten med sin gaffelform. Et knæ. [Saint, ZAH] [HAR] [ABC, DSH, FMK p.114, K56 p.47, S&M, SØM22 p.268] 2. Gaffelsejlets inderste og øverste hjørne. [Saint] (muligvis en fejlstavning for neck). [DDV p.142] | |
| kybaia | |
|
(gr): Skibstype brugt af grækere og romere frem til år 100 f.Kr. Galejtype, fragtskib med bred og firkantet form, deraf navnet - kubik - og fandtes i forskellige størrelser, der var beregnet for fremdrift med årer. [CAS p.166f] | |
| kydaron | |
|
(gr): I antikt billede fremstillet som en topersoners fiskerbåd med fremtrukket skæg. | |
| kymbe | |
|
(gr): Antik skibstype, latiniseret til cumba. Iflg. kilden er ordet generelt navn for mindre både. [CAS p.330] | |
| kyndelmisse | |
|
(-n, -r): Kirkelig fest, der også kaldes lysfest = kærtemesse eller i folkemunde som » kjørmes «. Festen kendes også som Marias Renselsesfest, Purificatio Mariae fra ca. 385. Omkring 900 begyndte festen også at omfatte lysindvielse, Benedictio candelarem. Kirken afholdt oprindeligt festen den 14/2 - 40 dage efter den 6/1, der var Jesus fremstilling i Templet, men i Vestkirken flyttede kejser Justinian i år 542 festen til 2/2. Festen har også rødder i den romerske renselsesfest afholdt i februar. Lysene i dag refererer til Simeons beskrivelse af Jesusbarnet: "et lys, som skal åbenbares for hedningerne, og en herlighed for dit folk Israel!", Luk. 2:32. [BIB, GAB2, OCY, Kyndelmisse, Børge Jensen, Horsens, 1981] | |
| kyst | |
|
(-en, -er): 1. Landområdet, hvor hav og land mødes. Hvor langt ind i land en kyst strækker sig, er noget forskellig. [Saint] feriested = flad kyst. [HAR, Saint] kysten strækker sig nord. [Saint] ren kyst. [Saint] sejle langs kysten. [Saint] stejl kyst. [HAR] Sidstnævnte er en gammel talemåde for dybt vand tæt til en kyst, idet "neal" betyder dybt. Det kendes i citater i [OED] fra 1574 til 1626. [Saint] strand = strandbred = uren kyst. [Saint] 2. kyst- (som adj): 3. Kysten. " Derved forstaaes almindeligt Kysten af Guinea. Kysten kaldes i Vestindien den nordlige Kyst af Sydamerika." [DMO] E. lat. costa = ribben. | |
| kystbevogtning | |
|
(-en, -er): Militær- og/eller politimyndighed, der sørger for opretholdelse af lov og orden og hævder territoriale rettigheder langs en kyst. [Hor11/1989] | |
| kystbevogtningsfartøj | |
|
(-et, -er): Fartøj benyttet af kystvagtsmyndigheden. [MAT1/1991 p.16] | |
| kystbåd | |
|
(-en, -e): 1. Fartøj beregnet til trafik langs kyst. [9403/Bådebyg. p.348ff, TfRedn. 2/1990] 2. Fiskekutter på 12-14 tons, ca. 14 m lang, fladbundet, klinkbygget uden dam. Også brugt om andre typer fiskefartøjer, der fisker fra kysten og lander på åben strand. " Notbåden forsøgte at sætte sin store fiskepumpe ned i kystbådens last, men der manglede 30 cm i, at den kunne nå." [Kystfisker5679, TidfRen2/1990-ordliste] | |
| kystdefension | |
|
(-en, -er): Kystforsvar. Marinestationer, kystforter, kanonstillinger og andre forsvarsværker, der hører under en særlig militærenhed for kystforsvar. [ORL p.282] | |
| Kystdirektoratet | |
|
Offentlig myndighed, der som ansvarsområde har kysterne, deres landområder og havstoksområder, som de vedligeholder og sikrer. " Kystdirektoratet er statens kyst- og havneenhed i Danmark. Kystdirektoratet varetager bl.a. myndighedsopgaver indenfor kystbeskyttelse, havne og statens højhedsret over søterritoriet, rådgivning af transportministeren, samt projektering, analyser, anlæg og drift indenfor kystbeskyttelses- og havneområdet." [SØF37/2003 p.15 sp.3, egen www.] | |
| kystfarer | |
|
(-en, -e): 1. Skib, der sejler i kystfart. [HAR, DMO] 2. Skib, der sejler i fart til Afrika, Guinea. [Saint] | |
| kystfart | |
|
(-en, -er): " Fart i Nordsøen øst for 3 ° Ø længde og syd for 62 ° N bredde, fart i Østersøen samt fart langs Grønlands kyster i en afstand af ikke over 30 sømil fra kysten (basislinjen)." [LOV nr. 15 13/01 1997, § 2, ABC, SØR p.19] | |
| kystfarvand | |
|
(-et, -e): Farvandet nærmest en kyst, men dog dækkende sejladssikkert område. [NauM p.55] | |
| kystfeederskib | |
|
(-et, -e): Containerskib af mindre størrelse, der transporterer containere til og fra de store opsamlingshavne med oversøiske linjeanløb. [SØF24-25/2003 p.3 sp.1] | |
| kystflydespærring | |
|
(-en, -er): en slags delvis fleksible overfladeflydende 'pølser' der kan inddæmme et olieudslip, så det ikke breder sig og senere kan suges op til destruktion. [SØF44/2003 p.8 sp.5] | |
| kystfodring | |
|
(-en, -er): Opfyldning med sand og sten på kyststrækninger, hvor havets nedbrydning er stor. Kystfodring er en tilbagevendende opgave en del steder i Danmark fx rundt om Thyborønområdet. [DFT14/3 1991] "…har tidligere været brugt til kystfordringen på vestkysten". Sandpumper i arbejde. [SØF11/1991 p.3] | |
| kystgebyr | |
|
(-et, -er): Radiotrafikafgift opkrævet ved ekspedition af telegrammer og telefonsamtaler ovr kystradiostation.
[SKR p.40] | |
| kystis | |
|
(-en, -): Fastis forbundet med land langs kyst. Kan følge vandstandsændringer. shore / coastal ice. [BalSIce, HIS3-3111] | |
| kystjordstation | |
|
(-en, -er): " Hver satellit kontrolleres i sin region af en Network Co-ordination Station (NCS) på jorden. Hver af satellitterne kan kommunikere
med et antal Coast Earth Station’s (CES), placeret i forskellige lande. De ejes og drives af de lande, hvori de befinder sig." [INMARSAT, InstruksfR p.4+58, Skagen Skipperskole undervisningsmateriel, netversion p.102] | |
| kystlinje | |
|
(-n, -r): Området, hvor hav og land mødes. En angivelse af normen for linjens placering med hensyn til tidevand er nødvendig for fastlæggelse. [NAV3 p.35, NAV4ny p.114+125] | |
| kystlods | |
|
(-en, -er): Lods, der lodser i nærheden af land i nærområdet for sin licens. " Vi løftede straks anker og gik ud medtagende en kystlods." [MHT3/1983 p.12] | |
| kystnavigering, kystnavigation | |
|
(-en, -er): Navigation med landkending. Udtrykket anvendes om de navigationsteknikker, der kan benyttes ved sejlads med landkending, typisk terrestrisk navigation. [BRE p.129, NAV4ny p.114+125] | |
| kystnedbrydning | |
|
(-en, -er): Naturens erosderende indvirkning på en kystlinje som fx ved den jyske vestkyst, hvor vind og strøm nogle steder fjerner materiale fra kystlinjen og andre steder deponerer materialet.
[RED p.17] | |
| kystnær | |
|
(adj): I kort afstand fra kysten. I udtryk som kystnær fart. [FOH p.39, MarS, Pjece3, POL30/12 1989] | |
| kystnærhedszone | |
|
(-n, -r): Arealer langs kysten for det meste nogle km uden for byzone. Særlige regler for adgang og sommerhusbebyggelse. [BEK746, 16/8 1994] | |
| kystområde | |
|
(-t, -r): Området nærmest kysten. " Hvis de derfor ikke udtømmes [benzin og petroleum] nær ved kysterne, udgør de ikke nogen større fare for at forurene kystområderne." [LAB p.68] | |
| kystpassagerskib | |
|
(-et, -e): Pasagerskib, der betjener ruter langs kyster. Fx benyttes kystpassagerskibe i Grønlands nærtrafik. [SØF22-23/2004 p.7 sp.1] | |
| kystradiochef | |
|
(-en, -er): Leder af en kystradiostation. [SØF3/2004 p.5 sp.4] | |
| kystradiostation | |
|
(-en, -er): Landbaseret radiostation, der kommunikerer med skibenes radiostationer. [InstruksfR p.4+58, RuteT, EST] | |
| kystredningsbåd | |
|
(-en, -e): Redningsvæsenets redningsbåde, der udsættes fra kyst eller havn for at deltage i redningsoperationer til søs. [SØV p.9] | |
| kystredningsstation | |
|
(-en, -er): Kystbaseret redningsstation, hvorfra redningsmateriel bringes i brug under redningsoperationer til søs. [ADM p.131] | |
| kystredningstjeneste | |
|
(-n, -r): Den myndighed eller organisation, der tager sig af opstilling af materiel og fremskaffelse af mandskab til brug ved redningsoperationer til søs. I Danmark er det en statsinstitution under Farvandsvæsenet, i England er det en privat organisation. [ADM p.131] | |
| kystsejlads | |
|
(-en, -er): Skibsfart langs kysterne. Udtrykket er gerne blevet brugt om skibsfart mellem danske havne indbyrdes og danske havne og Østersøhavne og ned langs Tyske Bugts til Kanalen. [BRE p.129, DkS4/1989] | |
| kystsejler | |
|
(-en, -e): " I Rønne havde A/S Bornholms Maskinfabrik, ledet af direktør Herman Blem, stiftet Rønne Jernskibsværft i 1895, og i årene indtil 1902 søsattes fra dette værft i alt 10 skonnertskibe, hvoraf de to første VESER og FREIA på henholdsvis 82 og 65 brt. vel må betegnes som de første egnetlige kystsejlere af stål i Danmark." [H&S89 p.3f] | |
| kystsikring | |
|
(-en, -er): " Dele af projektet, kystsikring, 1.100 meter dækmole og miljøbassin, der har kapacitet til ca. 300.000 kubikmeter materiale fra havnebassinerne over de kommende år, er allerede færdiggjorte." [SØF8/2005 p.7 sp.1, KbhH1 1990] | |
| kystskib | |
|
(-et, -e): Dss. kystsejler. " Til søtransport over kortere afstande findes en række mindre skibstyper, som kaldes kystskibe eller i daglig tale coastere... Da coastere imidlertid viser flaget over hele jordkloden, er betegnelsen ikke længere helt dækkende." [SØT p.20] | |
| kystskipper | |
|
(-en, -e): Navigatøruddannelse, der giver ret til at føre mindre skibe i indskrænket fart. Se også artiklen titler. [DS p.502, EL] | |
| kyststat | |
|
(-en, -er): Stat, der har kystlinje. [NytfSØF10/1992, STCW p.5] | |
| kyststation | |
|
(-en, -er): Kystradiostaion. [DS90 p.812 - LOR3/1994] | |
| kyststrækning | |
|
(-en, -er): Område langs en kyst. [DS p.1017, RED p.17, Pjece3] | |
| kysttonnage | |
|
(-n, -r): Ordet tonnage brugt om begrebet skib. Kysttonnage er skibe beregnet til fart i kystfart. " Skibene er bygget af en japansk reder med kysttonnage." [SØF19-20/2003 p.3 sp.3] | |
| kysttrafikzone | |
|
(-n, -r): Inddeling af farvandene langs visse kyster med stærk trafik for at kunne afmærke zoner og sejlløb for pligtig retningsbestemt trafik for at højne sikkerheden for kollisioner til søs. IMO er myndighed for disse tiltag til søs, men de nationale myndigheder sørger for afmærkning og kontrol med trafikken i egne områder og tilgrænsende internationale farvande. " Østersøen er fra 1. juli blevet beriget med en ny kysttrafikzone samt to nye trafiksepareringssystemer, der følger dybvandsrutens forløb." [SØF30-31/2006 p.7 sp.1, BRE p.66, SØV p.19] | |
| kystudkigsvæsen | |
|
(-et, -er): Nu nedlagt myndighed, der foretog kontrol af sejladsen i de danske farvande ved at observere og registrere trafikken i de danske farvande. Bl.a. sad der i et lille hus på Kronborgs bastioner en udkigsmand, der registrerede og meldte om passerende skibe. Jeg ved ikke, hvornår han forsvandt, men jeg gætter på, at det skete en gang i 1970'erne. Kystudkigsvæsenet hørte under Søværnet og var på et tidspunkt sammenlagt med Flådens Mærkevæsen. I dag er der kun udkigsfunktion knyttet til VTS Øresund, der udføres med dansk-svensk mandskab fra stationen i Malmö. Den danske del drives under Farvandsvæsenet (2011). [VerV1 p.100] | |
| kystvagt | |
|
(-en, -er): Organisation eller myndighed, der udøver kystovervågning af sikkerhedsmæssige årsager. [North Sea Pilot 1997 p.XIII, KortA - 5011, EST] | |
| kystvindudsigt | |
|
(-en, -er): Udsigt for vindstyrkerne langs en kyst. Anvendt om Grønlands kyster. [SØF30-31/2004 p.9 sp.1] | |
| kystvåge | |
|
(-n, -r): Våge i is dannet af strøm el. vind. [HIS3-3111] | |
| kæbe | |
|
(-n, -r): På mærs, tømmerknægte på hver side af mastetoppen, hvor de tjener som underlag for mærsets langskibsbjælker. [FMK p.78] | |
| kæbeklampe | |
|
(-n, -r): Kæbeklampe til læsejlsspir. " Den kaldes ogsaa en Skoklampe, fordi Underenden af en Støtte er indladet i Kjæben. Barkholsklampen og Vaterpasklampen kan ogsaa henregnes til Kjæbeklamperne." [FUN] [HAR] kæben mellem judasørerne. [HAR] | |
| kæde | |
|
(-n, -r) kjætting gl.: Ringe af jern eller stål forbundet med hverandre to og to til lange længder af kædeled. Kæder anvendes til infleksible forbindelser, mest almindeligt som ankerkæde, men også til surring af ladningselementer. [Röding] ankerkæde, når der menes selve kæden med dens led. [Saint] kortleddet kæde. [ABC, SKT p.97] kortleddet kæde uden stolpe. [SKT70 p.31] kæden bliver stejl. [HAV p.44] rorkæde. [Saint] råkæde, kæde til at holde ræerne med. [Saint] | |
| kædebjørn | |
|
(-en, -e): Spænde- og stramningsindretning, der påsættes en surringskæde og med en vægtstangsvrider med bergænset muskelkraft kan totne en surring. "Containerne blev surret med kæder, der blev totnet med kædebjørne." [SØF51-52/2008 p.4 sp.2, SØF. Søulykkesrapport HD, 2008] | |
| kædebrønd | |
|
(-en, -e): Gennenmføringshul i dækket, hvor kæden føres ned i kædekasserne. Føringsrør for ankerkæde fra kædekasse til dæk og spil. Opbevaringsrummet til ankerkæden kaldes undertiden også for kædebrønd. [ANS p.97, S&M] " Kædebrønd anbringes fra Spillet til Kædekassen gennem Folkelukafet... Kædekassen anbringes under Dørken for med Adgang gennem en Lem i Dørken og deles langskibs med et Plankeskod i passende Højde. Enderne af Kæderne fastgøres til dette Skod." [Kontrakt R-A., 1936 for fiskefartøj] | |
| kædeforfang | |
|
(-et, -): Særligt stærk trosse eller kæde, der sættes mellem ankeret og ankertrossen, når ankeret ikke holdes i kæde alene. Særligt benyttet af mindre fartøjer. " I fartøjer under 15 meter anvendes et kædeforfang med en længde på 5-10 m og en ankertrosse af f.eks. polyester eller nylon med god brudstyrke." [Søm&Sig p.103, KNI p.140] | |
| kædeforhånd | |
|
(-en, -): Ankertov med kædeforhånd. Dss. kædeforfang. [VerV1 p.8] | |
| kædehjul | |
|
(-et, -): Spillets hjul, der er forsynet med kædekæber, så ankerkædens led kan fastholdes under spillets omdrejninger. Kaldes også for et kabelarhjul. [ABC, KNI p.117] | |
| kædekasse | |
|
(-n, -r): Opbevaringsrummet under bakken for ankerkæden. Ankerkæden ledes gennem ankerbrønden ned i kædekassen, der også undertiden kaldes for kædebrønden. [ABC97 p.103, PSØM p.116, VerV1 p.41] selvstuvende kædekase. En kædekasse, der er så smal, at kæden under indhaling ikke kan lægge sig i en høj pyramide og vælte over og derved beknibe sig selv, så den ikke kan løbefrit ud under næste ankring. I en smal og høj kædekasse vil ankerkæden automatisk kvajle sig op uden at kunne vælte over, og er derfor klar til at løbe ud. Skibe bygget efter 1960 fik normalt selvstuvende kædekasser. [JM] " Kædekassen anbringes under Dørken for med Adgang gennem en Lem i Dørken og deles langskibs med et Plankeskod i passende Højde. Enderne af Kæderne fastgøres til dette Skod." [Kontrakt R-A., 1936 for fiskefartøj] " Kættingeksser. Disse bygges af 1/4 Tomme Plader... De forsynes med stærke Beslag i Bunden til Tampene af Ankerkæderne samt forsynes med Aftapningsskruer af Metal og løse Bundbrædder. Kættingkasserne skulle være vandtætte." [B&W nyb.240 kontrakt, KGH, HANS EGEDE, 1905] | |
| kædeklump | |
|
(-en, -er): " Fiskeskipperen var i færd med at hive kædeklumpen om bord med fartøjets hydrauliske lossespil. Kædeklumpen blev brugt til at slæbe langs garnene for at skræmme fiskene ind i garnene." [28 arbejdsulykker med spil ... 1998-2005, SFS p.20] | |
| kædeklys | |
|
(-set, -): Klys i forstævnen, stort nok til at kæde kan gå gennem, når ankeret er sjæklet af. [ABC97 p.103] | |
| kædeknob | |
|
(-et, -): Enkelt og dobbelt kædeknob. Knob bundet på én line for at korte den op. [KUSK p.12+16] | |
| kædekrog | |
|
(-en, -e): Hjælpeværktøj til manuel håndtering af kæde. Jernkrog med håndgreb modsat krogen og relativ langt skaftstykke, så sømanden ved kædekassens åbning kan række ind og gribe kædeleddene, efterhånden som de kommer ned i kassen under indfiring, så de kan trækkes på plads, så kæden ikke vælter oven på sig selv og bekniber under egne bugter. [ABC97 p.103] | |
| kædeled | |
|
(-det, -): En kædes enkelte led. " I Flaaden anvende saa godt som udelukkende Kæder sammensat af Led med Stivere. Et Led har oval Form, og Stiverne anbringes løst i Leddets Midte for at bevare dettes Form og for at forhindre Kinker i Kæden. Som Regel er hver Sjette Leds Stiver mærket med en Stjerne, disse saakaldte Stjerneled skal ved Kædens Visning omkring Spilringen stadig vise samme Vej, enten alle paa Højkant eller alle ligge fladt, hvorved Tørn i Kæden undgaas. En Kædes Førlighed angives efter Diameteren af Leddenes Godstykkelse i mm. En Ankerkæde samles af Kædelængder paa 20 meter, hver Længde har en Heks og et Slutled. Heksen sidder i den ene Ende af Kædelængden, der er fjærnest Ankeret, Slutleddet sidder i den modsatte Ende. De enkelte Længder forenes ved at Heksens Bolt sættes gennem den agten for værende Længdes Slutled... Slutleddet er noget større og sværere end de andre Led, og Stiveren er anbragt noget nærmere den Ende af Leddet, der er fast i Kæden, hvorved der i Leddets anden Ende fremkommer mere Plads for Bolten i Heksen." [TOP p.29, SEHA p.232f] " [SEHA p.233 sp.3] | |
| kædelængde | |
|
(-n, -r): Ankerkæder er opdelte i længder, der kaldes for sjækler. En ankerkædelængde er mellem 10 og 15 favne lang. [LAB p.42, SKT p.476, EST, SEHA p.232f] | |
| kædelås | |
|
(-en, -e): Oplukkeligt led på ankerkæde, der kan anvendes, når to længder skal sættes sammen. " Hvor to Kædelængder af Hensyn til Passage over Kæderuller eller Kabelarhjul ikke lader sig forenen ved en Sjækkel, kan man for saa vidt der ikke er tale om meget store Træk, anvende en Kædelås." [ABC97 p.103, PSØM p.10] | |
| kædepibe | |
|
(-n, -r): Nedførselsåbning og -rør, der fører ankerkæden til kædekassen. [ABC97 p.103, HIS2-1334, PSØM p.116, KNI p.118] | |
| kædepumpe | |
|
(-n, -r) gl. kietting Pompe: " Kiæde Pomper, en Slags Pomper hvor Vandet bliver bragt op igiennem Cilindere med Brikker der slutter i Aabningen eller Løbet af Cilinderen." " Har sit Navn af en Kjæde uden Ende, hvilken vandrer ned igjennem et Ledningsrør, over et Stokkedrev i Skibets Bund, op igjennem Pomperøret og over et Stokkedrev ved Overenden af Pompen. I Underenden af Pomperøret er en Metalstøvle, og paa hvert fjerde Led af Kjæden er en tyk Læderbrikke der nøiagtig passer i Støvlen, og som ved sin Vandring igjennem denne fører Vandet op foran sig, saa at det løber ud af Pomperørets Overende." [HAR, KOF, Saint, FUN] " Kjædepomper bestaae af et cylindrisk Rør, hvis Underkant er tæt ved Bundstokkenes Overkant. En Kjæde uden Ende gaaer op gjennem dette, over 2 Kjædeskiver ved dets Over- og Underkant og ned gjennem en Trærende. Paa Kjæden ere cirkelformige Plader anbragte af noget mindre Diameter end Røret. Den øverste Kjædeskive omdreies ved Svingler, og Pladerne paa Kjæden løfte Vandet gjennem Røret, ved hvis Overende det udtømmes. Disse Pomper fandtes tidligere i alle større Skibe, men benyttes ikke længere paa Grund af deres ringe Nyttevirkning." [LUS p.82] | |
| kæderakke | |
|
(-n, -r): " KYRI tiltrækker sig opmærksomhed takket være en bredfoksrå anbragt i kæderakke under godset på stormasten." [VerV1 p.96] | |
| kæderum | |
|
(-met, -): Se også kædebrønd og kædekasse. Aflukke forrest i skibet og under ankerspillet, hvor ankerkæderne stuves ved at slanges. Kædekassen var i ældre skibe ofte så bred, at stuvning af kæden under ophaling var nødvendig, men fra 1950-1960 blev skibene bygget med så smalle kædekasser, at kæden under ophaling blev selvstuvende, dvs.den kunne ikke falde sammen, vælte ned over sig selv, så frit udløb senere blev forhindret. " Kæderummet eller Kædebrønden er et fra det øvrige Skib adskilt Rum, hvor Kæden lægges i Vendinger frem og tilbage - slanges - i saa mange Lag, som Kædens Længde fordrer, den vises derfra op gennem et Klyds i Dækket og gaar derpaa - afhængig af forskellige Skibes Indretning - til Kædeklydset i Boven af Skibet og forenes med Ankeret..." [JM,TOP p.30f] | |
| kædesjækkel | |
|
(-kelen, -kler): Sjækkel, der forbinder hver ankerkædelængde. En kædesjækkel har ingen fremspringende dele, fordi den ikke må fiske under brug. Sjæklens bolt er uden fremstående hoved og den sikres mod at glide ud med en pind af blødtmetal, der kan bankes ind i et hul gående igennem sjækkelbøjle og sjækkelbolt. Kædeled kan også samles med kædelås, når den skal kunne passere over kabelarhjul i et spil. [PSØM p.10, SEHA p.232f] | |
| kædeskive | |
|
(-n, -r): Kædetromle eller Spilring. Ældre udtryk for det kabelarhjul på et spil, hvorover ankerkæden lægges. Se også kabelarhjul. [ANS p.97, TOP p.31] | |
| kædesling | |
|
(-et, -): Strop, hvis materiale er kæde. Kædesling har ofte et øje i den ene ende og en krog eller tøndehage i den anden. [Harboe p.3.2, ABC] | |
| kædesplejs | |
|
(-en, -er): Særlig smal splejs udført på tov, der skal anvendes i forbindelse med kæde, idet man sjældent kan få mere end to ud af tre kordeler gennem et kædeled, og dels fordi en almindelig splejs ikke kan fare over blokskiver og skivgatter beregnet på kædediameteren. Splejsen udføres ved at den ene kordel, der er trukket gennem kædeleddet lægges ned i furen, hvor den kordel, der ikke er trukket gennem øjet har ligget. Det gøres fem tørn tilbage. Splejsen afsluttes i øvrigt som en langsplejs. [KUSK p.37, PSØM p.52] | |
| kædestik | |
|
(-ket, -): Knob dannet af et halvstik med en bugt i stedet for en tamp trukket igennem, sådan at trækker man i begge ender af tovet, går knobet op. " Dette anvendes, naar man vil befæste en Knevel i et Toug, thi tages Knevelen ud, og der trækkes i begge Ender af Touget, gaaer Stikket ud igjen." [Harboe p.3.2, ABC, FUN] E. [HAR]s oversættelse er mig ukendt, men i [KNO p.74] betegnes knobet som | |
| kædestopper | |
|
(-en, -e): Redskab ell. konstruktion, der anbringes foran ankerspillet og hvorigennem ankerkæden passerer. Redskabet kan fastholde kæden, så den forhindres i at løbe yderligere ud, og formålet er at undgå et for stort træk på selve spillet. Der er flere typer kædestoppere. De kan være af klemmetypen, hvor en kæbe på hver side af kæden kan klemmes sammen om et kædeled. eller det kan være et palsystem, hvor palen skrues ned foran et lodret orienteret led mod det efterfølgende, der vender 90° og er vandret orienteret. Se også hajkæber. [ABC2001 p.116, Zhen Mao Brochure, KUSK p.233, PSØM p.116] " Kablet hang i to kædestoppere, da den styrbords brast, svirpede op og ramte skibsassistenten i hovedet." [SØF16/2004 p.5 sp.2] Gaffelformet stålkrog, der kan gribe om et kædeled. Stopperkrogens anden ende er et øje, der er fastgjort i en kort kæde eller wire eller tov, der fastgøres til beslag. Stopperen holder ankerkæden, mens denne fastgøres mere permanent til bedding eller bremses af på anden vis. [ANS p.95] [SEHA p.237] | |
| kædevælgerknap | |
|
(-pen, -per): Knap på elektroniske og radiotekniske navigeringsinstrumenter som fx Decca, hvor udsendelsesstationernes gruppe, kaldet en kæde, vælges med en knap. [NAV3 p.103] | |
| kælderskot | |
|
(-tet, -ter): Skot mellem agterlastrummet og proviantrummet i en skonnertbrig. " Forstangen og Storstangen blev kappede og gik overbord, men LINE blev liggende paa Siden, og der var intet at gøre, da Kælderskottet var trykket ind ved Skibets Bevægelser." [SØL p.31] | |
| kælling | |
|
(-en, -er): Kort kølsvin midtskibs i vikingeskibe, hvorpå mastefisken hvilte. Træklods dækkende flere spanter oven på kølen, og hvori mastefisken hvilte i vikingeskibe. [SøensV.12 p.360/1961-66] [Saint] " Kølsvinet kaldes også, med et gammelt udtryk, kællingen med en bramfri hentydning til det hul masten sættes ned i." [HEST p.35] | |
| kællingeknob | |
|
(-et, -): Kællingknude. [KUSK p.17, PSØM p.24, Saint] " Kællingeknob ligner Raabaandsknoben, undtagen at den ene Tamps Parter kommer til at ligge, den ene over, den anden under den anden Tamps Bugt, den anvendes ikke om bord." [TOP p.22] | |
| kæmpebølge | |
|
(-n, -r): Bølge, der er betragteligt større end de normale bølger, der opstår i kraftig storm. Kæmpebølger er ofte i beretningerne herom mellem 20 og 30 m høje. " Igennem århundreder har der blandt søfolk verseret rygter om enorme bølger - en mur af vand på 20 eller 30 meter, der pludselig rejser sig op af havet og smadrer alt på sin vej." [SØF36/2003 p.14 sp.1+p.15 sp.1] | |
| kæntre | |
|
(vb) gl. kantre: 1. Vælte. Om skibe og fartøjer, der vælter, så skibets opretstående danner en vinkel på mellem 90 og 180 grader fra normalen. " Kantre, med et Skib eller en Baad. Er ved for megen Seilføring eller andre Aarsager at foranledige, at Skibet gaaer rundt, saa Kjølen kommer iveiret og Masterne vende nedefter. Skibe hændes dette sjeldent og kun ved Feil i deres Bygning eller Lastens Stuvning. Baade kantre derimod let, naar Skjøderne ere uforsigtig tilkastede, saa de ikke hurtig kunne losses ved paakommende Kastevind eller Byge." [DMO] " Pludselig brækkede åren og dermed havde vi ikke mange muligheder for at holde båden op mod sø og vind og resultatet blev, at båden faldt tværs i søen og kæntrede." [KAP p.50, Saint, S&M, SØF10/2004 p.15 sp.4, TfRedn5/1989] kæntre et rundholt. [HAR] sidstnævnte overs. er tvivlsom. kæntre med et skib. [HAR] vende rundt, en bjælke kæntrer, strømmen kæntrer, ankeret kæntrer. [Röding] Oversættelserne i [Röding] dækker ikke nødvendigvis alle hans eksempler. " Kantre, Kulseyle, det er at vælte over med et Skib saa at Søen løber ind og foraarsager at Skibet gaaer under." [KOF] " Ifølge den ubefarne skibsassistent på land, var båden på toppen af en bølge og slangen trak i båden, og umiddelbart efter kæntrede arbejdsbåden hele vejen bagbord rundt." [SFS Opkl.rapport 16/1 2009 p.10] 2. kæntre et rundholt. " Er at dreie det om sin Axe." [DMO] | |
| kæntrehage | |
|
(-n, -r) kantrehage: " Hagen til dette Brug. En svær Haandspage, paa hvilken, noget fra Nedreenden, er anbragt en Jernkrog." Kantrehage er standardnormen for ordet, som ikke har referencer med -æ- i ordbogen. [HAR] Findes ikke med staveformen -æ- i [ODS] eller i [OED]. Se også kanthage. | |
| kæntreline | |
|
(-n, -r): " Under rælingen ligger en typisk engelsk kæntreline. Linen er fæstnet midtskibs under rælingen og holdes stram af en elastik, der er fastgjort på agterspejlet. Når man ligger i vandet kan man nå elastikken ved agterspejlet og trække linen ned over bunden på den kæntrede jolle. Med kæntrelinen kan man i mange tilfælde rejse jollen blot ved at hale jollen ned til sig…" [BÅD3/1992 p.39] | |
| kæntreknæ | |
|
(-et, -er): Knæ, der forstærker forbindelsen mellem den langsgående bjælke under dæksbjælkeenderne ved lugekarme og dæksbjælken.
[FMK p.31] E. ordet har ikke kunnet findes i andre opslagsværker. [JM] | |
| kæntring | |
|
(-en, -er): Strømmens kæntring, dvs. strømmens vending fra at løbe i en retning til den modsatte retning. [Saint] | |
| kæntringssikkerhed | |
|
(-en, -er): Den konstruktionsmæssige sikkerhed bygget ind i et skib sammen med den dynamiske sikkerhed, der skal være til stede med ladningens fordeling og tankenes fyldning. | |
| kæntringsulykke | |
|
(-n, -r): Ulykkeshændelse forårsaget af et kkæntret skib. [RED p.20] " Kæntringsulykker kan deles i to grupper, dels de, hvor et intakt skib kæntrer, dels de, hvor skibet har en eller flere lækager. I begge grupper kan kæntring ske med eller uden ladningsforskydning afhængig af, hvorledes ladningen er stuvet." [10615 p. 14] | |
| kæntringsøvelse | |
|
(-n, -r): Øvelse foretaget af fx redningsvæsenet med deres redningsbåde for at få erfaring i, hvorledes en kæntret båd kan oprettes eller som minimum, hvorledes mandskabet kan reddes. [TfRedn.5/1989] | |
| kæpskonnert | |
|
(-en, er): Dss. fore-and-aft skonnert. Navnet er givet pga. de to master uden ræer = kæppene. Er skibets master lige høje, kaldes det også nedsættende for en tvetulle. [KUSK p.120] | |
| kærligehdsknob | |
|
(-et, -): Knobet ses lettest i Kusks håndbog side 16. [KUSK p.16, SES p.79, SØKVI p.83] | |
| kætting | |
|
(-en, -er): ldre ord for kæde. [H&S47 p.116] | |
| københavnersæt | |
|
(-tet, -): Kurvelinealer til skibstegning bestående af godt og vel 40 skabeloner med forskellige kurver og bugter. Det skulle være konstrueret senest i 1817, da der fra dette år er bevaret et sæt, som har tilhørt skibsbygger Rasmus møller i Troense, og nu er det på H&S. [H&S62 p.143, Creating Shapes in Civil and Naval Architecture: A Cross-Disciplinary Comparison by Horst Nowacki and Wolfgang Lefèvre, Holland 2009, p.380f] | |
| Københavns Navigationsskole | |
|
Grundlagt 1646, men i perioden indtil 1685 blev den efterhånden skole for flådeofficerer, hvorfor Københavns Skipperlaug i 1685 grundlagde deres skole beregnet direkte på handelsflådens behov. Fra 1783 var skolen under opsyn af navigationsdirektør C. C: Lous. Fra 1833 var skolens øverste myndighed en direktion, hvori sad navigationsdirektøren, skipperlaugets oldermand samt en etatsråd. Skolen havde en økonomisk vanskelig periode fra 1839, hvor den kom under staten, men uden tilstrækkelige midler, indtil 1852, hvor Foreningen til Søfartens Fremme overtog opsynet med skolen. Foreningen drev skolen indtil 1892, hvor den endelig kom ind under staten, der da ville give støtte til 7 skoler, nemlig: København, Marstal, Svendborg, Fanø, Bogø, Ålborg og Rønne. Under Foreningen til Søfartens Fremmes ledelse havde skolen lokaler i Havnegade. Fra 1891 boede den forskellige steder til 1908, hvor den flyttede til det NV-hjørne af Toldbodgade og Sankt Annæ Plads. Fra midten af 1950'erne flyttede skolen til Jagtvej, hvor den blev lukket i 1991. Se også i artiklen om navigatøruddannelsen. [Søfart 50/1991] | |
| Københavns Skipperforening | |
|
Forening for skibskaptajner oprettet den 22. december 1634. Den nuværende fundats er givet af Dronning Margrethe II den 6/8 1980, hvor den afløste en fundats af 27. marts 1956. Der er i dag ca. 350 medlemmer. (2008) Se også næste artikel. I dag kun med et godgørende formål, idet foreningen bestyrer en lejlighedsbygning på Australiensvej i København, der udlejes til mindrebemidlede medlemmer og deres efterladte ægtefæller. [Foreningens Vedtægter] " Københavns Skipperlav er oprettet d. 22. december 1634; fra 1862 videreført som Københavns Skipperforening. Dens formål: At virke til gavn for medlemmerne, samt sikre dem og deres efterladte (enker og børn) understøttelser af forskellig karakter samt adgang til fribolig i foreningens stiftelse." [10180 p.131] | |
| Københavns Skipperlaug | |
|
Københavns Skipperlav, der er den samme forening, der også lyder navnet Københavns Skipperforening, blev stiftet i begyndelsen af 1600-tallet og fik dets lavsskrå, dvs. vedtægter onfirmeret af Københavns borgmestre og borgerråd den 22. december 1634. Kongelig stadsfæstelse fandt først sted den 16. maj 1685. Lavet drev Københavns Navigationsskole indtil 1839. [H&S63 p.150] | |
| købmandsskib | |
|
(-et, -e) Kiøbmandskib: Dss. handelsskib eller koffardiskib. [KOF] | |
| kødben | |
|
(-et, -): 1. fender Slangudtryk for en fortøjningsgummifjeder, hvor tovværket klemmes fast i hver ende med et slapt mellemstykke, så tovværket først totner op, når gummestokken strækkes under pres. Bruges af ffritidsfartøjer. " Kødbenet har en tap i hver ende, så tovværket blot skal sættes fast med slipstik." [BÅD5/1992 p.15, Bi1990 p.41] 2. oktant. Slangnavn for de tidlige oktanter, der " havde inddeling, den såkaldte limbe, fremstillet af elfenben, og visse andre dele var også af ben, så kom instrumentet mellem søfolk til at hedde kødbenet, og dette udtryk bruges stadig i skibene. Man skyder solen med kødbenet, både med oktant og sekstant." [TAN2 p.61] Det må nok betvivles om udtrykket stadig (2011) anvendes i praksis om bord på handelsskibene. [JM] | |
| kødsæk | |
|
(-ken, -ke): " Kødsækken med dens indhold af ferske varer duvede i mesanriggen og skabte forjættende længsler hos besætningsmedlemmerne, hver gang de kastede et blik op på den. Måtte den - som skipperen udtrykte det til sin styrmand - kunne dæmpe følgerne af det næsten ildsprudende flæsk, er dens tilstedeværelse da ikke helt forgæves. Kun sjældent blev den firet af, og som vind og sø var genstand for skipperens opmærksomhed, var kødsækken det i lige høj grad, at ingen i et svagt øjeblik skulle fristes til at forgribe sig på dens attråværdige indhold." [H&S67 p.70] | |
| køje | |
|
(-n, -r): Sovested for en søfarende. Køjer kan være sejldugskøjer ophængt i tovværk, hængekøjer, men også alle andre former for faste sengepladser. [Saint] E. Det engelske udtryk er kendt fra 1555 i [OED] køjeplads som aflukke. [Röding] køjerne ned. [HAR] køjerne op. [HAR] køjerne op, " Kommando til Mandskabet at bringe alle deres Hænge Matter op paa Dækket og stue dem i Finkenetterne." [KOF] optage køjerne. [HAR] " Fange Køyerne op, det er at giøre Matros Køyerne fast tet op under Dækket, at der er Plads neden under dem, hvilket skeer hver Morgen i et Skib, naar Veyret ikke tillader at tage dem paa Dækket i Finkenetterne." [KOF] pibe til køjs: Underofficerens signal på krigsskibe til at mandskabet må rigge køjerne til og gå til køjs - frivagten forståes!. surre køjen: Sammenbinding af køjen, når den om dagen ikke var i brug - og på krigsskibe blev placeret på dækket i finkenettet ved skibssiden. [DS p.822, H&S80 p.25, MÅL p.33, ORL p.83, S&M, TUS p.272] | |
| køjegardin | |
|
(-et, -er): Køjegardiner kendes fra 1890'erne på danske skonnerter. I 1894 er de nævnt på tremastet skonnert CHANCE. Joseph Conrad nævnte gardinerne i sin roman Negeren fra Narcissus foregående i 1883. [Journalsager 48/1967 brev af 23/11] | |
| køjelampe | |
|
(-n, -r): " En brand opstod i agterkahytten, da en køjelampe antændte nogle søkort, der ikke var lagt på plads." [SFS, Brand i skibe, 29/05 2009, p.20] | |
| køjeplads | |
|
(-en, -er): 1. Passagerplads. Om passagertrafik: billet med adgang til en køjeplas i kahyt. [ABC, POL30/12 1989] 2. Køjeplads. " Stedet hvor Køien ophænges og Manden sover i den. I Krigsskibene har hver Mand sin bestemte Køieplads paa Banjerdækket eller Batterisdækkene. Den bestemte Plads er i Længden 7 Fod og i Breden 15 Tommer." [HAR, DMO] | |
| køjeribbe | |
|
(-n, -r) gl. køjerippe: Påskruet ribbe under dæksbjælkerne, og hvortil mandskabet kunne fastgøre hængekøjerne i deres stjerter. [HAR, DMO] [HAR] oversættelse findes ikke i [OED]. En bedre oversættelse er: | |
| køjeskærline | |
|
(-n, -r): " 4 a 6 Grene af en Hanefod, der ere befæstede i Huller i Køiens Ender. Bugten af disse Grene danne et Øie, hvori Stjerten er fastgjort." [DMO, OED] | |
| køjestjert | |
|
(-en, -er): Den tovende, der i hver af hængekøjens ender benyttes til at fastgøre den til køjeribberne. " En Stump Toug, der staaer fast i Skjærlinernes Øie i hver Ende af Køien og tjener til at ophænge den med paa Ripperne." [HAR, DMO] | |
| køjesæk | |
|
(-ken, -ke): Stor sejldugspose eller sæk, som søfolk brugte til transport af deres grej til og fra deres skib i de tilfælde, hvor en skibskiste ikke blev anvendt. Den blev efterhånden, som påmønstringer skete langt væk fra hjemmet og med fly, afløst af ordinært kuffertmateriale. " Nytårsdag 1952 stod jeg på kajen i Svaneke med min køjesæk og kiggede ned på det skib..." [SØF30-31/2006 p.18 sp.1, ABC, FMK p.258, S&M, SØF31/1994] Køjesækken kendes fra 1600-tallet. De er nævnt i en forordning fra 04/09 1609 for den danske orlogsflåde, hvor der ikke var plads til skibskister. James Cook beordrede på RESOLUTION, i 1772, at sømændene brugte canvas bags der skulle være en yard i længden. [Journalsager 48/1967 brev af 23/11] | |
| køjetøj | |
|
(-et, -): For hængekøjer i 1800-tallet: " Ere de Klæder, der høre til en Køie: 1 Madras og en Hovedpude, stoppede med Krølhaar, samt 1 a 2 uldne Tæpper." [HAR, DMO, OED, FMK p.258, SØF31/1994] [HAR] har oversættelse bed, men den er ikke dækkende. I moderne tider er køjetøj det almindelige sengetøj, der kendes fra senge i land. | |
| køjs | |
|
Gl. form med genitiv-s. I udtryk som: gå til køjs. " I 3 tilfælde var hele besætningen gået til køjs." [Danske fiskeskibe - kollisioner ... 1995-2004, SFS p.5] | |
| køjtekande | |
|
(-n, -r): ølkande af tin, hvori mandskabet paa skibe tidligere fik den daglige ølration udleveret. [DMO, ODS, SAL-XI p.263] E. holl. 1. led kuit, en slags øl. | |
| køkken | |
|
(-et, -er): Andet ord for skibets kabys, men sjældent anvendt efter 1900. Tænde Køkkenet: Køkkenets Tændselsrulle. [TUS p.266] | |
| køl | |
|
(-en, -e): Skibets nederste langskibs " rygrad ". I træskibe er kølen en tømmerkonstruktion, mens det i stålskibe er en sammensat konstruktion, der kan være en vandret plade med en lodret vinkel, men altid løbende gennem hele skibet længde. [HAR, KOF, Röding, OleFeldbæk7741 p.230] " Det Rettømmer, i Jernskibe den Platjernsskinne eller Plade, anbragt midt under Skibets Bund, hvorpaa Indtømmerne, i Jernskibe Spanterne, ere befæstede, og som forener For- og Agterstævn med hinanden." [1909-instr. p.65] faste køl. [HAR] forparten af kølen. [Röding] gå under kølen. [SML p.5] kølens overkant. [MÅL p.15] på lige køl = uden kølbrydning. [HAR] på ret køl. [EL] Træskibe " Til de store Skibe bestaaer Kjølen af flere Kjøltræer eller Rettømmer, der ere forenede med Enderne til hinanden ved Hjelp af Laske og Bolte. Kjølen kan betragtes som et Skibs Basis, den er det første Stykke til Skibet, som lægges paa Stabelblokkene, og den staaer i Forbindelse saavel med Spanterne som med Stevnene og Klædningen udenbords; Kjølplanken - Kjølrangen - ligger med den ene Kant i Spundingen, som er i Kjølen." [FUN] Den antikke betegnelse på latin var carina, -ae, f. [net] I overført betydning: " 20 år på kølen " angivende skibets alder. [SØF17/2004 p.6 sp.3] Kølen i et træsib består fra oven af: kølsvinspålæg. kølsvin. køl. underkøl (i nogle tilfælde). stråkøl. [KUSK69] Lystbådes køle kan være meget forskellige: sænkekøl, vingekøl, ellipsekøl med torpedo, Scheel-køl, finnekøl. [BÅD4/1989 p.51+3/1994 p.28, KUSK p.69, S&M, VerV2, YW1/1992] vand under kølen. " [USCG Pilot 5, 2002 p.1] | |
| kølbolt | |
|
(-en, -e): " Saaledes kaldes de Bolte, der sættes igjennem Kjøltræernes Laske, og hvormed disse Træer holdes sammen." [FUN] " Bolte, der ere saa lange, at de gaae igjennem Kjølen og Kjølsvinet... Kjølboltene, eller som de mere almindeligt kaldes: Kjølsvinsboltene, inddrives inde fra, igjennem Kjølsvinet, Spantets Bundstok, Opklodsningen og Kjølen, paa hvis Underkant de klinkes." [DMO] I fritidsfartøjer: Bolt, der fastholder kølen til bådskroget i de typer, hvor kølen ikke er en integreret del af skibets konstruktion. [POS p.187, SEH p.82, SES p.42, S&M] | |
| kølbord | |
|
(-et, -): Klædningens pladerange nærmest kølen. ".. han hævdede aldrig at have været om bord på et så utæt fartøj før, og at fregattens kølbord var næsten bortrådnede." [MHT 3/2004 p.9] | |
| kølbrudt | |
|
(adj): " Kiølbrudt, siges om et Skib der af ælde haver tabt sit Spring og sunket med begge Enderne, saaledes at dets Midte har en Bugt op efter." [HAR, KOF, DDV p.112] | |
| kølbrydning | |
|
(-en, -er): Et skibs utilsigtede formforandring ved bøjning af kølen, så begge ender af kølen bøjer nedad. Årsagen er forskellig opdrift på skibets bredere midte og de skarpere ender. [Röding, Saint, FUN, DMO] " Har Skibet Kølbrydning, hvilket kun finder Sted ved Træskibe, og denne kendes, indrettes Kølblokkene derefter, idet man dog som Regel kun tager Hensyn til 2/3 af dens Beløb." [VED p.30] | |
| kølbygning | |
|
(-en, -er): Kølens bygning på træskibe " Kjøltræer, Opklodsning og Stævne tilhugges efterhaanden, sammenlaskes og klargjøres til Opsætning. Naar Stabelblokkene ere afrettede begynder man at lægge Kjølen. Kjøltræerne samles og boltes samt kobbres paa Underkanten, og Straakjølen paaspigres, hvorpaa Kjølen kæntres og stilles paa sin rette Plads paa Stabelblokkene ved Hjælp af Klamper. Krigen samles og boltes. [LUS p.57] Kølens bygning på jernskibe " Jernskibe bygges i Almindelighed med en fremspringende Kjøl ligesom Træskibe. Denne bestaaer af smedede Stænger i store Længder og af betydelig større Høide end Brede. Ved Enderne ere de skraat afhøvlede, ligesom Platlaske, og sammennittede." Disse plader er stillet lodret i diametralplanet. Med "fremspringende" menes, at den lodrette kølplade rækker ned under den vandrette del af bunden som en ægkant. " En bedre Forbindelse opnaaes ved 3 Plader, som lægges jævnsides, og hvis Støde man giver god Forløbning. Den midterste af disse er da forlænget saa høit op, at den tillige danner Kjølsviin. I Kjølen er ingen Spunding, da den uderste Klædningsplade er bøiet ned langs med den og naaer til dens Underkant. Denne Plade befæstes til Kjølen ved tredobbelt Nitning, hvorfor 3 Rækker Huller ere borede i den. Undertiden og navnlig ved Krigsskibe udelader man den fremspringende Kjøl, som ikke er heldig ved Grundstød. Kjølforbindelsen danens da af en dobbelt horizontal Plade, som ved 2 Vinkeljern forbindes til Kjølsvinet." [LUS p.60] | |
| kølbåd | |
|
(-en, -e): Fritidsfartøj med v-formet skrog, hvor den underste del er en køl med en vis tyngde og gerne med en højde på op mod halvdelen af hele bådskrogets højde. [KAP p.53] | |
| køle | |
|
(vb): I udtryk som: køle kanonerne. Afkøle kanoner med vand efter gentagne affyringers ophedning. [KOF] køle tværskibs eller langskibs eller lodret i køleskibe. [LAB p.98] | |
| køleanlæg | |
|
(-et, -): Maskinanlæg til brug for nedkøling af lastrum med ladning. Kåleanlæggene kan bruge forskellige væsker som kølemedium. [B-II-1-61, SKT p.287] | |
| kølebakke | |
|
(-n, -r): Bakker placeret under køleelementerne for at optage fugtighed og væske fra kølingsprocessen. " Hvis der i et lastrum skal føres fryselast, skal alle vandlåse fyldes med en saltopløsning - brine - som laves af 26% opløsning af kalciumklorid. Denne opløsning har et frysepunkt på -31°C. Endvidere skal der fyldes brine i kølebakkerne under køleelementerne, da afrimningsvand ellers vil fryse og dermed stoppe afløb til sugebrønde fra bakkerne. [SKT81 p.417] | |
| kølebalje | |
|
(-n, -r): [Röding] | |
| kølebåd | |
|
(-en, -e): Lastskib indrettet med lastrum, der maskinelt kan køles ned. Kølebåde kan oftest føre både kølede og frosne ladninger. [SØF28-29/2004 p.6 sp.1] | |
| kølecontainer | |
|
(-en, -e): Container med køleaggregat placeret i containerens ende, så den alene med tilført elkraft kan holde indholdet kølet eller frosset. [LAB p.96, SKT81 p.379] | |
| kølekost | |
|
(-en, -e): Lille svaber, der vædes og indføres i kanonen for at køle denne efter en affyring, før næste ladning indsættes i løbet. [KOF, DMO] | |
| køleskib | |
|
(-et, -e): Dss. kølebåd. Skib indrettet til at føre ladning, der kræver nedkøling eller frysning under transporten. [ABC, LAB p.91] | |
| kølesystem | |
|
(-et, -er): Et skibs maskinanlæg for køling eller frysning af ladning i kølelastrum. [B-II-1-61, NAV2ny p.186] | |
| køletilslutning | |
|
(-en, -er): El-tilslutning fra skibets net til en kølecontainer. [ABC p.88] | |
| kølfald | |
|
(-et, -): Hældningen på en byggebedding. " Målene for agterstævnens position, højde over beddingen og afstand fra enden af beddingen samt kølfaldet, der for almindelige fragtbåde er ca. 1:24, bliver derefter opgivet til tømrermesteren, der lægger kølklodserne, hvorpå kølen skal ligge. [FKT p.88] | |
| kølfinne | |
|
(-n, -r): I bronzealder- og jernalderfartøjer en forlængelse af kølen agterud ud over bordklædningen og dannende en snabellignende spids. Fundet på helleristninger. [Sejrens triumf-9456 p.221] | |
| kølforlængelse | |
|
(-n, -r): I bronzealder- og jernalderfartøjer en forlængelse af kølen ud over bordklædningen og dannende en snabellignende spids. Samme forhold gør sig gældende for rælingsforlængelse. Fundet på helleristninger. [Sejrens triumf-9456 p.221] | |
| kølforstærkning | |
|
(-en, -er): Forstærkning af kølen i en havkajak, hvilket kan udføres med lette materialer som kevlar, kulfiber og glasfiber. [HOF p.13] | |
| kølgang | |
|
(-en, -e) gl. Kjølgang: Dss. kølrang. Den nederste plankerække i yderklædningen. Den ligger an mod kølen og dens nederste kant er indpasset i spundingen på kølen. [FUN] | |
| kølhale | |
|
(vb): 1. Krænge et skib over, så så meget af undervandsskroget er oven vande og derpå rense denne del af skroget for begroning. [KOF, Saint, DMO, FUN] ** Se også næste artikel: kølhaling. kølhale et skib. [HAR] " Svide og brænde et Skib med Halm eller Rør udi Kiølhaling." kølhale. [Röding] "Kiølhale eller krænge up Kiølen." "At krænge et Skib for at reengjøre det. Kølhaling, artiklen oversat fra [Röding] " Et skib krænges over med et spil fra en kranskib eller en kran på en strandbred, for at den side, der var under vand, kan vedligeholdes, brændes og kalfatres. Før et skib kan kølhales, må alle bevægelige dele på det fjernes fra det eller surres. Mellem dækkene opsættes også forskellige støtter, for at det under den overkrængede tilstand skal bevare sin skrogform. Derpå foretager man en sikring mod vandindtrængning ovenbords (tætner alle åbninger). Når dette er sket afstives masterne med mastestøtter, og der fastsættes to gier omkring mastetoppene; den sværeste af dem tjener til nedhalingen af skibet, idet en løber skåret igennnem gieblokken og gennem en tilsvarende på dækket af kranskibet benyttes til at hale ned med. For at masterne skal kunne klare den overordentlig store kraft, som virker på dem, så bliver der på den side, der skal hales ud af vandet, fastgjort stærke tømmerstokke, som kaldes svingbomme. Svingbommene strækker sig 6 til 8 fod ud fra skibet og er nedefter fastgjort med stærke reb, der er fastsurret til ringbolte på skroget, ligesom de indvendigt på skibet også er forsvarligt fastsurret. På yderenderne af disse svingbomme fastgøres en gieblok, og gennem denne og den førnævnte anden blok i mastetoppen skæres en løber, der fastgøres. Så snart skibssiden er kommet fri af vandet, placerer skibstømrene deres flåder og udretter snarest deres arbejde, da det oftest er meget skadeligt for et skib at ligge for længe overkrænget. Somme tider bliver et skib halet helt over på siden, så kølen er fri af vandet, og dette kalder man at give skibet en komplet kølhaling. For at skibet ved så stor en overkrængning ikke skal kæntre helt på grund det store træk i rigningen, så fastgøres den i kranskibets master placerede ophaler eller et af grundtovene på skibet. [Se om grundtovenes anbringelse under dette stikord]. Somme tider er det kun et skibs halve side, der hales ud af vandet, og dette kalder man en halv kølhaling. Ofte kølhales kun en tre fire range, og det vil sige, at skibet kun krænges så meget over, til 3 eller 4 plankerange, der var under vand, nu er over vandkanten. Den sidstnævnte slags kølhaling udføres sædvanligvis kun ved hjælp af en ballastkiste." " Fregatterne egnede sig ikke godt for Kjølhaling, da det var vanskeligt at faa Kjølen op af Vandet og desuden var meget stive at faa hevet over, indtil de naaede en vis Krængningsvinkel, hvor de saa var tilbøielige til at falde over, saa de maatte i Tide understøttes med stærke Støtter og Tallier paa alle 3 Master." [H&Sårbog1990 p.138] 2. Kølhale en matros. En straf hvorefter den dømte med reb omkring livet blev halet fra den ene side af storråens nok, under bunden og op på den anden side. Begroning og skaller under skroget kunne lædere delikventen kraftigt. Tidsrummet under vand kunne forårsage blodstyrtninger, og dødsfald indtraf. Straffen var ikke særlig hyppig og i hht. [KOF] afskaffet i de fleste nationer omkring 1780. [HAR, KOF, Röding, SøensF, DMO] | |
| kølhaling | |
|
(-en, -er): Rensning af skibsbunden. Overkrængning af skib for at kunne rense og tætne og behandle bunden under vandlinien. Sejlskibe blev før dokkernes almindelighed krænget over med taljer. [Saint, H&S56 p.89, KUSK p.268] skib, som lige er blevet kølhalet. [Saint] " Fremgangsmaaden for større Skiebe er følgende: Last, Ballast og alle svære Vægte udtages, løst Gods surres, Stænger og Ræer nedtages, Porte og Luger skalkes, Pumper opstilles, der kan tage Vand fra det dybeste Sted, naar Skibet er hevet over. Fokke- og Stormast afstives paa den ene Side med svære Tømmer fra Toppen til en Opklodsning i Borde paa Dækket; dette afstives nedefter ved Støtter til Mellemdæk og Bund. Paa den anden Side opsættes Hjælpe-Vant og Barduner fra Mastetoppen til Bomme, der er lagt ud gennem Porte i Skibssiden. Selve Overkrængningen ef Skibet foretages ved Hjælp af Takler fra Mastetoppene til en Brog, der er lagt omkring 2 Pramme eller til faste Punkter paa et Bolværk. Den første Metode, hvor der er stærk Ebbe og Flod; den anden, hvor man ikke har denne Ulempe." [VED p.36f] | |
| kølhalingsflåde | |
|
(-n, -r): Fladtoppet pram, der lå langs siden af et overkrænget skib under dettes kølhaling som arbejdsplatform for håndværkerne. [Benzon] | |
| kølhalingsfork | |
|
(-en, -e): Greblignende redskab. " Iern Forker med toe eller tre Kløer til at holde de andtændte Giæs til Siden af et Skib under Kiølhaling." [KOF] | |
| kølhalingsgie | |
|
(-n, -r): Svær talje, som anvendes, når et skib skal krænges over for kølhaling. [HAR, KOF] | |
| kølhalingsplads | |
|
(-en, -er): Reparations- og afrensningsbedding. [KortA, NP100] | |
| kølhalingsspil | |
|
(-let, -): [Benzon] | |
| kølhalingsstøtte | |
|
(-n, -r): " Kiølhalings Støtter, kaldes de Støtter der bliver sadte paa Masterne af et Skib der skal Kiølhales og tiener til Hviile for Toppen af Masten der ellers ikke kunde udholde den Kraft der maae andvendes paa den for at vælte Skibet over." [KOF] | |
| kølhalingstalje | |
|
(-n, -r): Kølhalingstaljerne på sveibommene. [HAR] | |
| kølhævning | |
|
(-en, -er): En køls krumning med højeste punkt på midten; forårsaget af tyngdekraft og opdrift, når tunge vægte er placeret i enderne, hvor opdriften er mindst, så det resulterende tryk udsætter skibets konstruktion for et stærkt bøjningsmoment. Det modsatte er sagging. De engelske udtryk anvendes også på dansk. " [EL, Wikipedia] | |
| kølklampe | |
|
(-n, -r) gl. Kjølklampe: " Kjølklamper have samme Figur som Støtteklampen, men de er noget større; de spigres ovenpaa Stabelklodsene med deres flade Side tæt til Siden af Kjølen, efterhaanden som denne stilles efter Middellinien, og forbyder saaledes Kjølen at afvige til nogen af Siderne." [FUN] | |
| kølklods | |
|
(-en, -er): Trækonstruktion som en bjælke eller terning, hvorpå et skibs køl hviler under bygning eller reparation i en dok. Foruden kølklodserne i centerlinjen er der i parallelle rækker ud mod skibets kiming en eller flere række klodser, der kaldes kimklodser. " Da kølklodser og skibets spanter ikke passede sammen gav det bundskade." [SKT81 p.101, DAN p.265] | |
| køllask | |
|
(-en, -e): Sammensætningen eller sammensætningsmetoden af to køltømmere, når et tømmerstykke ikke er langt nok til en hel køl. [HAR, KOF, DMO] [KØN p. 345] | |
| kølle | |
|
(-n, -r): I forskellige sammensætninger som fx: klækølle. [Saint] moskølle. [Saint] | |
| kølliste | |
|
(-n, -r): " En skægagtig kølliste foran roret giver jollen en fin retningsstabilitet." [BÅD3/1992 p.38] | |
| kølløftning | |
|
(-en, -er): Dss. kølhævning. Se ovenstående. [LAB p.139] | |
| kølmønt | |
|
(-en, -er): " Værftet var faktisk kommet så langt med den første af de to nybygninger, at ledelsen ... skulle have været til ... for at forestå den traditionelle kølmøntnedlæggelse." [SØF nr.36/2009 p.5 sp.2] | |
| kølplanke | |
|
(-n, -r): " Spundingsplanken, Kiølplanken." " Kiøl-Planken, kaldes den underste Planke af et Skibs Klædning udenbords, og den der bliver indlagt i Spunningen." [KOF, MÅL p.29, DMO] Udenbords kølplanke. [HAR, KOF, Saint] kølplanke indenbords. [HAR] [Bureau Veritas Avis for byggekontrakt, Kontrakt R-A., 1936 for fiskefartøj] | |
| kølprocent | |
|
(-en, -er): Kølprocenten udtrykker kølens vægt i forhold til bådens totalvægt. Kølprocenten siger ikke ret meget om en båds egenskaber, og der er ingen " ideal kølprocent på 50." Kølprocenten ligger alm. mellem 30 og 60. [BÅD3/1992 p.27] | |
| kølrang | |
|
(-en, -e): " Midtskibs i bunden findes pladekølen, [KUSK p.69+71, SKT61 p.64] | |
| kølret | |
|
(adj): Anvendes om et skib, hvis lodrette akse falder sammen med lodlinen. [KOF] | |
| kølsprængt | |
|
(adj): Kølen bøjet el. brækket, således at skibet ender hænger længere ned end midten af skroget. Tilstanden fremkommer, når et skib i længere tid ligger tomt med stor opdrift på midten, og stor tyngde i enderne. Oplysning og skibets kølform har betydning ved dokning, idet dokklodserne skal tilpasses skrogformen for at skade ikke skal opstå på skroget. [FKT p.73, SKT81 p.104, S&M, SøensF, VerV2] | |
| kølspunning | |
|
(-en, -er): Fals eller fordybning af trekantet snit på kølens sider, hvor kølrangens planker passes ind. [HAR, DMO] | |
| kølstykke | |
|
(-t, -r): Første del af skoen. " Skruestævnen, der med bossen omslutter stævnrøret, er foroven forbundet til rorstævnen med topstykket og forneden med skoen, hvis agterste stykke kaldes hælen, medens det forreste kaldes kølstykket." [ABC, SKT70 p.146, IMK p.730] | |
| kølsvelle | |
|
(-n, -r): " For at styrke Forbindelsen mellem Spanterne og Kølen lagdes der i hele Skibets LÆngde en svær Planke parallel med Kølen oven paa Spanterne. Den hed Kølsvellen, senere forvansket til Kølsvinet, og forenedes med Bolte igennem Spanterne med Kølen." Om vikingetidsfartøjer [JM]. [DSH p.113] | |
| kølsvin | |
|
(-et, -): Langskibs, vandret tømmer, der i træskibe er lagt over kølen over spanterne og bundstokkene og boltet til kølen. Dens formål er at styrke kølen og den langsskibs stivhed. Se også køl. [HAR, KOF, Röding, Saint, DMO] " Kiølsvinet, ere sammenlaskede Træer der naae fra den eene Ende af Skibet til den anden og lægges oven paa alle Bundstokkene i Bunden af Skibet, hvor det nedhages i hver Bundstok og ere af brede med Kiølen." [KOF] " Det midt i Skibet liggende Tømmer, som er fastgjort ovenpaa Kølen, i Jernskibe den tilsvarende Plade- eller Vinkeljernsdrager ovenpaa Bundstokken." [1909-instr. p.65] " Et i Lastrummet langskibsliggende Tømmer i Skibets Midte, som er fastboltet ovenpaa Kjølen." [1867-instr. p.39] " Kaldes den Række rette og krumme Træer, der ere laskede sammen og undertiden hagede ned over Bundstokkenes Qværk, lodret over Skibets Kjøl. Agterenden af Kjølsvinet er i Almindelighed lasket til Kjølsvinsknæet, naar dette er af Træ, eller ogsaa til Inderstevnen; Forenden er lasket til Opløberen paa Inderstevnen forud." [FUN] Kølsvin i et jernskib " Center-Kjølsvinet kan enten ligge ovenpaa Spantepladerne eller mellem disse. I første Tilfælde kaldes det Topkjølsviin og dannes som en Kasse af 4 Plader, af hvilke den underste er nittet til Contravinklens Overkant og til korte Vinkelstykker paa Spantepladens modsatte Side. De 4 Plader samles ved 4 Vinkler. Ogsaa kan Topkjølsvinet bestaae af en verrtical Plade med 4 Vinkler, af hvilke de 2 underste ere nittede til Contravinklen. Ligger Kjølsvinet mellem Spantepladerne, kan det enten være af korte Pladestykker, indstukne mellem disse, eller være gjennemgaaende fra for til agter, og Spantepladerne ere da befæstede til dets Sider. I begge Tilfælde tilveiebringes Forbindelsen mellem Spanteplader og Kjølsviin ved Vinkeljernstykkere." [LUS p.61] " Sidekjølsvin, som kun findes i store Skibe. De bestaae her af indstukne Pladestykker mellem Spanterne, som naae over disses Overkant, hvor de ere forsynede med 2 uafbrudte Vinkler. Til Spantepladerne samles de ved Vinkelstykker." [LUS p.62] " Kimmingskjølsvin eller Kimmingsvægere. De første bestaae af 2 Vinkler nittede til en Plade paa Contravinklernes Inderside. De sidste ere kun af 2 Vinkler." [LUS p.62] | |
| kølsvinsbolt | |
|
(-en, -e): Dss. kølbolt. [FUN] | |
| kølsvinsklods | |
|
(-en, -er): " Ere Træklods, der forhen lagdes ovenpaa Opklodsningen, fra den ene Bundstok til den anden; de havde Opklodsningens Brede og sluttede mod Kjølsvinets Underflade; i deres Underflader var hugget et Vandløb - Lemmegat - tcærskibs ved Agterenden, for at Vndet i Skibet kunde komme fra den ene til den anden Side. I den nyere Tid, da der er begyndt med at lade Zitterserne gaae ind til Midten af Opklodsningerne, og at indsætte Fyldninger i Spanteaabningerne, kan Kjølsvinsklodse ikke anvendes, fordi Enderne af de nævnte Træer optage deres Plads." [FUN] | |
| Kølsvinsknæ | |
|
(-et, -): Kølsvinets forlængelse inden for agterstævnen, dannende inderstævnen. [DMO, FUN] | |
| Kølsvinsopløber | |
|
(-en, -e): Kølsvinets forlængelse opad i forstævnen, i inderstævnen. [DSH-I p.113, KUSK p.70f, S&M, SøensF, VerV2] | |
| kølsvinspålæg | |
|
(-get, -): I træskibsbygning: " I skibe over en vis størrelse anbringes oven på kølsvinet et såkaldt kølsvinspålæg, hvis laske holdes klar af kølsvinets og kølens laske. [Saint, SKT61 p.123] [Bureau Veritas Avis for byggekontrakt, Kontrakt R-A., 1936 for fiskefartøj] | |
| kølsvinstræ | |
|
(-et, -er): Dss. kølsvinstømmer. De enkelte tømmerstykker, der sammenlaskede udgør kølsvinet. [DMO, FUN] | |
| kølsænkning | |
|
(-en, -er): " I forbindelse med indtagningen af et parti tunge colli bør man være opmærksom over for faren for at udsætte skibet for stress, dvs. kølløftning eller kølsænkning. Denne risiko er særlig fremtrædende ved indladningen af større partier sværvægtsgods, da disse hyppigst ikke vil kunne fordeles jævnt i skibets længderetning på grund af svævægtsgrejerne placering i skibet." [LAB p.139] | |
| køltræ | |
|
(-et, -er): Dss. køltømmer. De enkelte tømmerstykker, der sammenlaskede udgør kølen. [DMO, FUN] | |
| kølvand | |
|
(-et, -): Bølge, der dannes efter et skib i fart. Det skummende brusende vand ret efter kølen, skibets spor, når skibet er i fart. [KOF, Röding, Saint, DMO, FUN] kølvand. [HAR] at være i et skibs kølvand. [HAR, Saint, NAV1 p.29] | |
| kølvandsorden | |
|
(-en, -er): Skibe placeret i forlængelse af af hinanden. [HAR, SØK p.10] | |
| kølvandsstribe | |
|
(-n, -r): Det spor som skibet sætter efter sig i vandet. [BRE p.36+39] | |
| kønssygdom | |
|
(-men, -me): Seksuelt overførte sygdomme, hvis behandling der kan læses om i de ældre lægebøger for søfarende. " [Halifax Port Directory 1973] | |
| Køre på vandet | |
|
Køre på vandet er et udtryk, der anvendes om søluftfartøjer, når de bevæger sig på havoverfladen.
[TS p.320] | |
| kørehjul | |
|
(-et, -): Hjul, som patentlugedæksler hviler på, når lugesektionerne køres på plads over lugeåbningen. Hjulene kan dereftr forskydes, så lugesektionen hviler på lugekarmen. [ABC, MSC p.120, CAR p.73] | |
| kørekran | |
|
(-en, -er): Flytbare kraner placeret på dækket af et fragtskib, så de kan betjene flere luger og række ud over skibssiden. Gantrykraner er sjældne på fragtskibe, men blev på de tidligste containerskibe benyttet mere almindeligt, da havnene da endnu ikke havde fået kraner monteret. [LAB p.120] | |
| kåg | |
|
(-gen, -ge): 1. Dss. kogge. Middelalderkåg Skibstype, der var en tidlig fragtskibstype benyttet efter vikingetidens fartøjer. 2. Hollandsk sejlskibstype med en mast og bygget noget lig en smakke, men noget mindre og fører kun et sprydsejl. Rorpindens kan drejes ud over skibssiden jf. [Röding]. Mindre end en snau, større end en bysse. Der er flere typer - se [AAK-Z og DUD] [Röding] " et Slags Hollandske aabne Baade." [KOF] 3. Fladbundet fartøj: " Et fladbundet Fartøi, som bruges ved Færgesteder. Der haves Ligterkaag og Færgekaag. Ligterkaagen bruges i Almindelighed til at lægge paa Siden af et Skib for at indtage en Deel af dets Ladning, og derved bringe det til at stikke mindre dybt, saa det kan flyde over en Grund eller ind i en Havn; Færgekaagen benyttes derimod til Transport af Kreaturer, Vogne og andet svært Gods, som føres fra den ene til den anden Side af en Fjord." [FUN] " Fladbundet jolletype." [VerV2] [Benzon] [DHI-2 p.15, DUD, MarK12 p.95, DMO, OSA p.92] | |
| kås | |
|
(-en, -e): Bådleje bestående af en el. to rækker pæle tværs på kysten med opstablede sten på ydersiden, eller som leje ved en række pæle på læsiden af en lægivende mole.
[KOB p.81, SØS1 p.30] E. on. kös = dynge | |
| Opdateret d. 1.4.2012 | Videre til næste bogstav L-ordene |
| Gå til kildefortegnelsen | Retur til ordbogens indledningsside |
| Gå til forkortelseslisten | Retur til hjemmesidens forside |