Maritim ordbog

Bogstav L første del. Stikord fra L til letå
Opdateret 23. januar 2012.
Vælg nyt stikord, konkordansord eller engelske stikord.
Betydningen af forkortelser og kilder
Stikord: Beskrivelse, definition, oversættelse:
L
  Signalflag L, firkantet flag delt i fire lige store rektangler, hvor øverste standerfelt og yderste nederste felter er gule, og de to øvrige er sorte.
Betydning som et-bogstavssignal: »Stop Deres skib øjeblikkeligt«
You should stop your vessel instantly.
Som morsekode: prik streg prik prik.
I kapsejladser: Kom på prajehold.
laber
  (adj): Svag eller flov i forbindelse med vindstyrke, især i udtrykket: laber kuling, der svarer til vindstyrke 2 eller vindhastighed 2-3 m/sek.
light.
[SCH]
E. fra holl. labber = slap.
Labradorstrømmen
  En kold nordatlantisk havstrøm, der flyder mod syd og sydøst fra Baffinbugten og langs Labrados kyst og længere mod syd ud for det nordlige USA drejer mod øst og forenes med Gulfstrømmen.
Labrador Current.
[ATT]
labsalve, lapsalve
  (vb): Riggens vedligeholdelse med tjære, grafit, maling, blyhvidt, talg eller anden smørelse.
blacking // pay tar to.
labsalve.
pay.
[HAR]
lapsalve.
pay with tar // pay a ship's bottom.
[Röding]
E. Smørelsen blev påført med en tøjstump eller optrevlet tovværk i en sejldugspose, en dob eller lab.

" Saa langt Kundskaben om Skibenes Udseende gaar tilbage, vides Skibsskrogene at have været labsalvede eller sværtede med Tjære, medens alle Sirater og Ornamenter vare malede eller forgyldte."
[JORD p.20]

Lapsalvingsmaterialet tjære.
tar.
[Saint]
" Hangerwirer blev fornyet, og alt løbende gods blev smurt med tran. Stagene til masterne blev lapsalvet med en blanding af blyhvidt og tran."
[SØF47/2004 p.11 sp.3]
labsalving
  (-en, -er): Materialet, der labsalves med er en blanding af tjære og andre mineralske eller vegetabilske olier.
stuff // coat.
[HAR]
taring.
[Saint]
lade
  (vb): 1. I ældre ordbøger var opslagsordene ofte stillet under første led i udtryk, hvor vi i dag i stedet benytter et mere betydende ord som indgang, selv om dette ord ikke er det første i udtrykket. De følgende udtryk er derfor alle taget fra beg. af 1800-tallet, men bibeholdt som originalt anbragt.
lade falde et anker.
cast an anchor // let go an anchor // drop the anchor.
[KOF, Saint]
lade falde et sejl.
let fall a sail.
[Saint]
lad falde, kommando til rorgænger om at falde af væk fra vinden.
let her cast // let her fall.
[KOF]
lad falde storsejlet.
let fall the main-sail.
[Saint]
lad falde to streger.
bear away 2 points.
[Saint]
lad løbe, kommando til rorgængeren om at styre, så sejlene er fulde.
full-sail // let her run through the water.
[KOF]
lad løbe bramsejlene.
lower the top-gallant sails.
[Saint]
lad løbe et sejl.
lower a sail // strike a sail // let go amain a sail.
" Lade løbe et Seyl, det er at hale det ned og tage det ind, det siges meest ved Merseylene naar de skal fiires ned."
[KOF, Saint]
lad løbe mærssejlene.
lower the top-sails // let go the top-sails.
[KOF, Saint]

2. Indtage ladning i et skib.
load.
[HAR, KOF, Saint]
ladt skib.
laden ship.
[HAR]

3. Lade en kanon, dvs. indsætte krudtladning og kugle i kanonens løb.
load a gun.
[KOF, Röding, Saint]
ladebom
  (-men, -me): Ladebom på handelsskib.
derrick.
[HAR]
ladeplads
  (-en, -er): " Vi kender betegnelsen [ladeplads] fra en lokalitet som Fakse Ladeplads. En ladeplads er en havn, hvor der foretages ud- og indskibning af varer for en nærliggende indlandsby... eller egn uden andre havnemuligheder." [DANHAV p.14]

quay.
[HAR]
laderedskab
  (-et, -er): " Lade-Redskabet til en Kanon, kaldes de Indstrumenter der bruges til at føre Ladningen ind i Kanonen, som bestaaer af:
Andsætteren.
the rammer.
Andsætter og Vidsker paa Toug.
the rope rammer and spunge.
Vidskeren.
the spunge.
Falkenkærs.
the worm.
Skiøffelen.
a gunner's ladle.
[KOF]
ladeskuffe
  (-n, -r): Redskab brugt ved kanonladning.
gunner's ladle.
[Röding, Saint]
ladeskuffe = gl. ladeskjøffel.
gun-ladle.
[HAR]
ladestok
  (-ken, -ke):
ramrod.
[HAR]
ladevandlinje
  (-n, -r): Gl. definition: Den vandlinje et skib maksimalt må nedlastes til.
load water-line.
[Röding]
ladning
  (-en, -er): 1. Gods indtaget i skibets lastrum.
cargo // loading // burthen.
[HAR, KOF, Röding, Saint]
I denne ordbog omtales de i skibets lastrum stuvede varer som ladning, men i gamle tekster benyttes ofte ordet last om ladning.

ladningen i et skib.
loading // cargo.
[HAR]
ladning uden emballage.
laden in bulk gld.
[HAR]
lasten har forskudt sig.
the cargo has shifted.
[HAR]
lastens rigtige fordeling.
trim of the hold.
[HAR]
ladning, der ikke accepteres af havnearbejdere, fordi den indeholder farlige stoffer.
black cargo.

2. Den krudtmængde en kanon fodres med.
shot.
[KOF, Röding]
ladningsejer
  (-en, -e): Den juridiske person, der ejer ladningen.
cargo owner.
[SØF 50/90 p.1]
lafvindig
  (adj): I udtryk som fx:
"Et lafvindig skib, som falder meget udi læe."
leeward ship.
[Röding]
lag, laug
  (-et, -): I udtryk som fx:
give det glatte lag = skyde en bredside med kanonerne.
give a broad-side.
[Saint]
give fjenden det glatte lag.
pour a broad-side into the enemy's ship.
[Saint]
" Laget af et Skib, kaldes undertiiden et Skibs Batterier."
the broad-side.
[KOF]
lagerval
  Dss. lægerval.
lee shore.
[ZAH]
lagune
  (-n, -r): Lavvandet beskyttet havområde inden for sandrevler, koralrev eler tilsvarende naturlige beskyttende landskabsformer.
lagoon.
[net]
laminatbygget
  (adj):
laminate build.
" Enhederne er bygget af en speciel letvægts-laminattype bestående af kulfiber og vinyl, der minimerer vægten til 6,5 tons pr. enhed." [SØF5/2005 p.11 sp.4]
lammefjerdingsblok
  (-ken, -ke): " kaldes de Iern beslagne Blokke der hænger i Esel Ørnene paa Eselhovederne paa Toppen af Masterne til Stængevinde Rebene."
top block.
[HAR, Saint]
lampe
  (-n, -r):
lamp.
[HAR]
lampemand
  (-manden, -mænd):
" På X var han lampemand, hvilket betød, at han havde de betroede jobs. Han stod til rors ind og ud af havn ... Desuden var det ham, der pejlede vandtanke, gik med post og hentede penge på hovedkontoret til de månedlige udbetalinger... Lampemandsfunktionen eksisterer ikke længere hverken i DFDS eller Mols-Linien, som var de sidste to rederier, der benyttede den."
lamp trimmer.
[SØF1-2/2008 p.23 sp.1+6]
" En af matroserne var lampemand, og det var hans job at trimme og fylde petroleumslamperne i hele skibet, så de altid var klar til brug."
[SØF41-42/2004 p.18]
lamperum
  (-rummet, -rum): Fra specifikation til motorskib:
" Lamperum indrettes i bak med særskilt plads for samtlige anker- og reservelanterner samt pudsebord af galvaniseret stål med skuffer og kasser for tvist. 2 tanke af galv. plade, hver på 200 liter med haner af metal til at låse og dæksler på top for rensning. Påfyldningsrør fra bakdæk arrangeres."
lamp room.
(1954) [10542 p.87]
lampeskab
  (-et, -e): Skab - på større skibe et lokale - hvor nødvendige plads og redskaber til vedligeholdelse af olielamper og petroleumslanterner kan finde sted.
" Lampeskab indrettes i Dækshuset med nødvendige Hylder og Bord ofr at trimme Lamperne samt de fornødne Olietanke med Haner og Fylderør. Cement paa Dørken."
lamp locker.
[Kontrakt R-A., 1936 for fiskefartøj]
lampevæge
  (-n, -r):
lamp wick.
[HAR]
land
  (-et, -e): 1. Land til forskel fra vand.
land.
[HAR, Röding, Saint]
blive sat i land af vinden.
embayed on a lee shore with hard wind.
[Saint]
få land i sigte.
make the land // discover the land.
[Röding]
få sigte af land.
make the land.
[Saint]
gå i land.
go on shore.
[Saint]
hale et skib på land.
ground a ship.
[Saint]
holde sig under land.
keep the land aboard.
[Saint]
højt land.
high land // bold coast // iron-bound coast.
[Röding]
i land.
ashore.
[Saint]
klart land.
land which may be distinctly beheld from the sea.
[Röding]
landet er lagt. " Sådan siges, når man har fjernet sig så langt fra land, at det ikke længere kan ses.
the land is laid.
[Röding]
landet løber, landet strækker sig (i retning...).
the land falls.
[KOF]
lægge landet, " siges naar landet synes mindre og mindre ved at seile fra det."
lay the land.
[Röding]
sejle over land.
be astern of one's reckoning.
[Röding]
tabe land af sigte.
lose sight of the land.
[Saint]
tågeskjult land.
foggy land.
[Röding]

2. I klinkbyggede fartøjer den del af bordklædningen, hvor plankerne ligger dobbelt oven på hinanden.
clincherwork // the edges of the planks which overlay each other.
[Röding]
landbrise
  (-n, -r): Let vind, der blæser fra land mod søen. Landbrisen opstår, når landområder om natten med klart vejr afkøles mere end havet, og luften køles af og danner et lokalt højtryk, og den kolde luft blæser ud over søen, hvor det varme vand forårsager en mindre afkøling og dermed et lavere tryk, og trykforskellen vil sætte gang i luftens bevægelse. Det modsatte hedder søbrise.
land breeze.
[D/E, MET2p243ff, OED]
landbræt
  (-tet, -ter): Dss. landgang el. landgangsbræt i en båd, fx chalup.
gang board // gangboard of a boat.
[KOF, Röding]
Se også Kobrygge.
lande
  (vb): Ilandsætte.
land // disembark.
[HAR, KOF, Röding]
landgang
  (-en, -e): 1. Det at gå i land, bevæge sig fra skibet til det faste land.
landing // descent.
[Saint]
gøre landgang. land.
[Saint]
Se også Kobrygge.
landgangsbro
  (-en, -er): " En landgangsbro af træ, cirka 10,0 m lang, leveres. Den forsynes med aftagelige, galvaniserede sceptre, med 2 stræktove på hver side og ruller i den ene ende."
gangway.
(1954) [10542 p.43]
landgangsnet
  (-tet, -): Net, der anbringes rundt om en landgang for at forhindre personer i at falde mellem landgang og skibsside / kajside.
" Bundet af grøn flettet polyetylensnor 200 mm firkantmasker. Monteret på ramme af 10 mm polyethylenetov."
net for gangway, netting made of green braided polyethylene twine. Mesh size 200 mm. Frame 10 mm polyethylene rope.
[Harboe p.5.13]
landgangsplads
  (-en, -er): Plads at sejle ind til kysten på med båd eller skib.
landing place.
[Saint]
landingsforsøg
  (et, -): " Forulykkede ved Skibenes Sønderslagning - 85.
Forulykkede ved eget Landingsforsøg - 18.
Ihjelslaaede eller skyllet over Bord ved Indstrandingen - 31."
landing attempt.
[Uddrag af Beretningerne om Redningsvæsenets Virksomhed i Jylland..., August 1906, p. 16]
landingsplads
  (-en, -er): " Landings-Plads, beqvemt Sted paa en Kyst, hvor en Landgang kan foretages, eller ogsaa Trappen paa et Bolværk ned til Søen."
slip of a quay or place to land on or a beach.
[KOF]
landingssted
  (-et, -er): Dss. landingsplads.
landing place.
[North Sea Pilot 1997 p.XIII]
landkending
  (-en, -er): Få land i sigte.
land-fall.
[KOF]
make land // landfall.
[Saint]
landkending, " Land, seet første Gang efter en Søreise."
land-fall.
[HAR]
landlov
  (-en, -e): Den søfarendes mulighed og rettighed for at forlade skibet under land, mens hyren drejer.
shore leave // permission to go ashore.
[HAR]
[XII, Stk. 2] " Om Landfaren. Ey heller maae nogen af Folkene fare fra Borde udi Land uden Forlov, som før er mældet, langt mindre, naar de Forlov bekommer haver, uden høy Aarsag, som dog efter Ankomsten igien paa Skibet tilbørligen vil forklares, blive udi Land om Natten; Hvo sig herimod forseer, straffes efter Skibs-Raadets Godtfindende." (1797)
[ART p.16]
landlovsgast
  (-en, -er): besætningsmedlem, der har landlov.
libertyman.
[OED, TAFM126-94]
landodde
  (-n, -r):
land-point // foreland.
[HAR]
landpynt
  (-en, -er):
ness.
[HAR]
landsigte
  (-t, -r): En position så tæt på land, at dette kan ses med det blotte øje.
sight of land.
[Röding]
landsætningssted
  (-et, -er): kyst- eller strandområde, hvor det er muligt at landsætte gods og personer.
harbour that dries.
[North Sea Pilot 1997 p.XIII]
landsætte
  (vb): 1. Landsætte på forladt ø som straf.
marron.
[HAR]

2.. Landsætte et skib. " Landsætte med Skib, det er med Forsæt at løbe et Skib paa Grund ved en Kyst, som man undertiiden er nød til naar Skibets Ladning og Mandskab paa anden Maade ey kan frelses."
set a ship on shore // run a-shore.
[HAR, KOF]
landtoning
  (-en, -er): Tegning eller silhuet af landets form set fra søen. " Sådanne landtoninger er skitser af landskaber, som de tager sig ud set fra søen i bestemte, angivne retninger." [BRE p. 48]
view of a coast // prospect.
[KOF, Saint]
landtoning.
draught of the coast.
[HAR]
landtoningsbog
  (-bogen, -bøger): " Af en Landtoningsbog, som jeg har bevaret, kan jeg se, at vi passerede Amsterdam den 5te Oktober Kl. 9 Fm med styret Kurs OSO½O i 28 qm Afstand med frisk vestlig Kuling."
Der er tale om Amsterdam Island i Indiske Ocean.
[H&Sårbog1990 p.142]
landtov
  (-et, -e): Trosse anvendt til fortøjning til land.
shore fast.
[Saint]
landtov.
hawser // mooring rope.
[KOF]
landtov fra agterskibet.
stern-fast.
[HAR]
landtov fra forskibet.
breast-fast.
[HAR]
landtunge
  (-n, -r): Smalt og gerne lavt landstykke, der forbinder to større landområder.
isthmus.
[HAR]
lanemeter
  (-teren, -tre): Længdeenhed for de kørebaner, som biler og trailere placeres langs om bord i et ro/ro-skib.
" Skibet, der altså får en kapacitet på ca. 3.900 lanemeter og forventes at skulle sejle under dnask flag, skal indsættes på ..."
lane meter // lane length.
[DITA, SØF17/04p3sp6]
langfredag
  (-en, -e): Fredag før påskedag.
Good Friday.
E. Det danske navn erindrer om Jesus lidelser. Det eng. navn Good benyttes i kirkelig betydning for stor og betydende, som fx også i Good Tide = juletid.
langhals
  (-en, -e): Stor eller lang strop.
" en kort Ende Toug med en Kous i Enden, bruges meget i Takkelasien og Seylene paa et Skib."
bull's eye.
[KOF]
large strop // eye of a block.
[Röding]
langhalse
  (pl.): Muslingeart, der sætter sig fast på et skibs undervandsskrog og derved forårsager en fartreduktion på grund af forøget friktion.
barnacles.
[Röding]
"... nær ækvator satte vi chaluppen i vandet, da det var stille og fint vejr, og lod skibet rense forneden med dertil egnede instrumenter for en slags træædende orme, kaldet langhalse."
[COR p.58]
langhalskovs
  (-en, -e): Se også under langhals (1).
bulls-eye.
[HAR, KOF]
langlods
  (-en, -er): Lods, der lodser i et længere forløb, fx gennem Østersøen.
long distance pilot.
[9558-Brinck p31]
langrem
  (-men, -me): " kaldes det forreste Hoved Toug af under Vanterne, det svigtes ikke med de andre og ere paa somme Skibe med en Gie til at affiires."
fore swifter.
[KOF]
foremost lower shroud.
[Saint]
langrem.
the foremost shroud.
[HAR]
langs
  (adv. og præp.): I udtryk som:
langs med land.
a-long shore.
[HAR]
langsaling
  (-en, -er): " Langsalingerne ere af Egetræ og lægges paa Salingsknæernes Overkant. Til Masten forenes de ved et Hag og ved Bolte. Den forreste Tværsaling ligger saalangt foran Masten, at der imellem disse to og Langsalingen dannes et Hul til Stangens Vandring.
Den agterste Tværsaling er noget agtenfor Masten. Tværsalingerne nedhages over Langsalingerne, saa at Overkanten af alle fire ligger i eet Plan, og Krydsene forenes ved Bolte."
[LUS p.87]
trestle tree.
[HAR, Saint]
langskibs
  (adj. og adv.):
a-longships.
[HAR]
langskøre
  (-n, -r): Langskøre i træ. Dvs. en sprængning eller revne i et stykke tømmer.
fissure.
[HAR]
langskøre i rådnende træ.
a shake.
[HAR]
lanket
  (-ten, -ter): Stor løftestænger eller brækstænger anvendt under balleladningers stuvning i lastrummet.
large handspike used in stowing or pressing wool, cotton or such like material.
[Röding]
lanterne
  (-n, -r):
navigation light // lanthorn // lantern.
[KOF, Saint]
lanterne.
lanthorn // lantern.
[HAR]
lanterne.
lantern.
[Röding]
agterlanterne.
poop lantern.
[Röding]
blindlygte.
dark-lantern.
[HAR, KOF]
falderebslanterne.
quarter-lantern.
[HAR]
håndlygte.
ordinary lantern // common lantern.
[HAR, KOF]
kampagnelanterne.
poop lanthorn.
[HAR, KOF, Saint]
krudtmagasinets lanterne.
powderroom lantern.
[Röding]
krudtmagasinets lanterne.
lantern to the magazine.
[HAR]
lanterne med spejlglas.
Muscovy lantern.
[HAR]
mærselanterne.
top lanthorn.
[HAR, KOF, Saint]
signallanterne.
night signal lanthorn.
[KOF]
skiøtlanterne.
lanthorn used in time of battle.
[KOF, Saint]
slaglanterne.
lantern used in the time of battle.
[Röding]
lanternebøjle
  (-n, -r):
lantern-girdle.
[HAR]
lanterneklæde
  (-t, -r): Dække over lanterne med levende lys. Udtryk fra sejlskibstid, hvor der skibets største og måske eneste lanterne var anbragt på et jernstativ agterude bag flagspillet på hakkebrættet. Når lanternen ikke var i brug blev denne og stativet indpakket i en sejlduspose.
lantern girdle and cover.
[Röding]
lanternerum
  (-met, -): Lanternerummet uden for krudtmagasinet.
light-room to the magazine.
[HAR]
lanternescepter
  (-teret, -tre): Det jernstativ som den fast anbragte agterlanterne i sejlskibe var anbragt på. Der er tale om tiden før de lovbefalede lanterne omkring midten af 1800-tallet kom i brug.
lantern brace.
[Röding]
lanternescepter.
lantern-crank.
[HAR]
Lappesand
  Lappesand eller Lappesandt er Benedichts navn for Lappegrunden i Øresund ved Helsingør.
[BEN p.261]
lapsalve
  (vb): Se labsalve.
pay.
[KOF]
lapsalving
  (-en, -er): Se labsalving.
laring
  (-en, -er): Svagt vindpust. " en svag begyndende Brise." [ILI p. 369]
light air.
[KOF]
cats-paw // breath of wind.
[Saint]
laring.
a little wind or breath of wind.
[HAR]
laring, der snart bortdør.
slatch of wind.
[HAR]
laring set i afstand.
cat's paw of wind.
[HAR]
laser, laserjolle
  1. Enmastet, tomandsbetjent jolle med navn Laser 5000, længde 5,00 m, med bovspryd 7,60 m, bredde 1,84, højde 0,55 m, storsejlareal 15,3 kvm, fok 5,8 kvm, spiler 30 kvm. Designet af Phil Morrison.
Laser.
[Bådnyt2/94p17f]

2. Laser eps. Enmastet, enmandsbetjent jolle med længde 4,3 m, bredde 1,85 - 2,40 m med udligger, vægt 53 kg, sejlareal 10 kvm, mastehøjde 6,35 m. Designet af Yves Loday og Reg White.
Laser eps.
[Bådnyt 8/98p]
lask
  (-en, -e): Overlappende forbindelse mellem to tømmerstykker.
scarf.
[HAR, KOF, Röding, Saint]
køllask.
scarf of the keel.
[HAR]
Lask med en hage.
scarf with a hook // hooked scarf.
[Röding, Boat Carpentry]
langlask.
ecart double.
[Röding]
langlask med hage.
hook and butt.
[Röding]
lasken, der forbinder køl og stævn.
boxing of the stem.
[HAR]
lask i et rundholt.
lap.
[HAR]
låslask.
swallow-tail scarf.
[Saint]
platlask.
scarf.
[Röding]
stuvlask.
butt scarf.
[Röding]
stævnlask.
scarf of the stem.
[HAR]

" Platlasken, som er den simpleste, og som ikke selv har Evne til at holde Stykkerne sammen efter Længderetningen. Denne benyttes ogsaa ved tyndere Træ, som Bræder, idet man da ofte borttager mindre af Træet, saaledes at Stykkernes Sideflader ikke komme i Flugt med hinanden. Dette benævnes en Sammenplatning."
[LUS p.44]
laske
  (vb): Forbinde to tømmerstykker med en lask.
scarf.
[Saint]
laskning
  (-en, -er):
scarfing // scoring // rabbeting.
[Saint]
last
  (-en, -e): 1. Lastrum.
hold.
[HAR, KOF, Saint]
I hovedparten af opslagene i denne ordbog er varerne, der stuves i lastrummene, omtalt som ladning.

agterlast.
after-hold.
[HAR]
forlasten.
fore-hold.
[HAR]
lastens forstøtning.
stowage of the cargo.
[HAR]
lastens forstøtning og bevaring for fugtighed.
dunnage of the hold.
[HAR]
lastens forstøtning ved skotter.
bulk-heads in the hold.
[HAR]
storlasten.
main-hold.
[HAR]

2. Gl. udtryk for ballast.
ballast.
[Saint]
lasten er godt stuvet.
the ballast is well stowed.
[Saint]
lasten forskyder sig.
the ballast shoots // the ballast shifts.
[Saint]
sejle på sin last.
go on the ballast.
[Saint]
tage last ind.
ballast.
[Saint]

3. På et skib med et plant hoveddæk uden opbygninger for og agter er det området på dækket mellem forreste spil og stormasten.
the space between the windlass and the main mast upon a deck flush fore and aft // waist.
[Röding]
lastdrager
  (-en, -e): " kaldes ethvert Handel Skib som er bygged til at føre Last, men egentlig benævnes saaledes de Kongelige Transport Fartøyer som følger en Flode eller bringer Gods til den."
vessel of burthen // store-ship.
[KOF, Saint]
" Efter krigen mod England (1475) synes brede lastdragere af holketypen dog atter at have været de foretrukne."
[MHT 2/1990 p.8]
lastdragerfregat
  (-ten, -ter): " Lastdrager-Fregat paa 14 Kanoner."
[JORD p.10]
lastdæk
  (-ket, -):
cargo deck.
"... har en lastdækskapacitet på 937 kvm. samt naturligvis omfattende tankkapacitet".
[SØF12/2006p3sp3]
laste
  (vb): Indtage ladning i et skib.
load.
[Saint]
lastebånd
  (-et, -): Transportbånd, der benyttes ved lastning af bulkvarer som korn, malm, pellets etc.
cargo band conveyor.
[SØF37/2003p7sp1]
lasteevne
  (-n, -r): Dss. dødvægtstonnagen.
carrying capacity.
[SKT02-I-p53]
lastefacilitet
  (-en, -er): Oftest i pl. om alt det udstyr der på et skib eller i en havn er til rådighed ved laste- og losseoperationerne.
cargo handling gear // cargo handling facility.
[SØF37/2003p7sp2]
lastehavn
  (-en, -e): Den havn, hvortil et skib kommer for at indtage ladning.
" Er bestemt lasteplads ikke aftalt, lægges skibet på den plads, som rejsebefragteren anviser, såfremt adgangen dertil er fri, og skibet kan ligge der flot og sikkert og uden hindringer komme ud derfra med lasten." [Søloven af 1994 § 329]
I forbindelse med befragtning anvendes udtrykket sikker havn som beskrevet i § 329, stk. 1. Sikker havn vil sige, at tilløbene og vanddybden og sikring mod uvejr og skade på skibet må betragtes som værende fyldestgørende undersøgt og forventeligt ikke vil volde skibet besvær eller skade under anløb, ophold og afsejling.
"From a nautical point of view a berth is considered safe if a vessel can safely reach it. During its stay at the berth in question the vessel must always lie safely afloat without touching the bottom at low tide."
[BES p.47]
lastelinjecertifikat
  (-et, -er): Certifikat udstedt af national myndighed på grundlag af et skibs måling. Certifikater indeholder de størrelser og mål, som skibet er blevet målt til, og som angiver dets lasteforhold, herunder maksimum nedtrykning i forskellige lastelinjezoner. Se nedenstående lastelinjemærke.
load line certificate.
[SKT02-II-p1ff]
lasteliniecirkelring
  (-en, -e): " Lastelinie-Cirkelringen er 300 mm i udvendig Diameter og skæres af en 400 mm lang og 25 mm bred vandret Linie, hvis Overkant gaar gennem Cirkelringens Centrum. Cirkelringen afmærkes midtskibs under Dækslinien."
the load line disc is twelve inches in diameter and is intersected by a horizontal line eight inches in length and one inch in breadth, the upper edge of which passes through the centre of the disc. The disc is to be marked amidships below the deck line..
[IKL p.57]
lastelinjemærke
  (-t, -r): Mærker på et skibs yderside til hvilke skibet må nedlastes. Mærkerne er beregnet ud fra skibets hoveddimensioner og konstruktion med hensyn til vandtæthed.
Der er lastelinjemærker for forskellige farvande og for forskellige årstider. Bestemmelsernes lovgrundlag er den Internationale Lastelinjekonvention, 1966, som Danmark har ratificeret i national lovgivning om skibsmåling. Konventionen trådte i kraft 21/7 1968, hvor den erstattede den foregående fra 1930.
load line mark // tonnage mark.

Lastelinjerne angiver ved deres højde, hvor dybt et skib må nedlastes. Mærkerne er derfor længere nede på skroget for vintersejlads end for sommersejlads. Oftest kontrollerer et skibs fører, hvilken lastelinje, der kan benyttes, ved at konsultere et lastelinjekort, hvor verdenshavenes zoner og tidspunkter er afsat, men den absolutte regel må læses i Konventionens tekst.

Lastelinjemærkerne består af:
Dækslinjen, der afsættes ud for fribordsdækket.
deck line.
Under denne sættes en cirkel, load line disc, gennem hvis centrum, der er i højde med sommerlastevandlinjen, der tegnes en vandret linje over hvis ender bogstaverne D og L er skrevet som tegn på, at målingen er udført af dansk myndighed.
Sommerlastevandlinjen angiver den dybeste dybde, skibet må nedlastes til i sommerlastezonerne.
summer load line.
På tilsvarende måde er de øvrige lastelinjemærker afsat.
Vinterlastevandlinjen.
winter load line.
Nordlige Atlanterhavs vinterlastelinje.
winter North Atlantic load line.
Tropelastelinjen.
tropical load line.
Ferskvandslastelinjen.
fresh water load line.
Tropeferskvandslastelinjen.
tropical fresh water load line.
Trælastelinjerne. Disse tillader dybere nedlastning end for andre ladningsarter, idet en dækslast af træ giver større opdrift og beskytter til dels mod vejrliget.
timber-carrying load lines.

Der findes desuden nationale regler for skibe, der ikke går i international fart, samt særlige mærker for sejlskibe. Også passagerskibe kan have ekstra mærker påmalet.
[BASp109, SKT02-II-p1ff]
lastepram
  (-men, -me): Lægter anvendt til at føre ladning til eller fra et skib, eller fx til flodtransport af ladning.
lighter // pram // craft-.
[KOF]
lastetønde
  (-n, -r): Vægtmål på 1.000 kg.
ton også gld. tun.
[KOF]
Se også under tonnage.
lastevandlinje
  (-n, -r): Vandret linje på et skib, hvortil dette kan lastes ned. Der er lastevandlinjer for forskellige farvande og tidspunkter. Se lastelinjemærker.
load water line.
[BAS26, SKT02-I-p55]
lastevolumen, lastevolumin
  (-en, -er): Ladningsrummenes indhold udtrykt i rummål.
" Ras Mærsk er på 34.999 tdw med et lastevolumen på 38.315 kbm ved 98% fyldning i 12 coatede tanke."
volume capacity.
[SØF28-29/2003p5sp2]
lastfordeling
  (-en, -er): Placering af last i forskellige lastrum efter vægt, volumen, farlighedsgrad, fx brandfare, afsmitning mht. lugt og smag, samt efter den rækkefølge ladningen skal afleveres.
" Skibets konstruktion tillader asymmetrisk lastfordeling uden restriktioner for laster med en vægtfylde på op til 1,54 t/kbm."
cargo distribution.
[SØF33/2007 p.12 sp.1]
lastforskydning
  (-en, -er): Ladningen flytter sig utilsigtet i lastrummet, så skibets stabilitet ændrer sig.
cargo shifting.
[SØF34-35/2004 p.4 sp.4]
lastkasse
  (-n, -r): Lastrum på uddybningsskib. Lastkassen kan tømmes ud gennem bunden. " Allan Madsen er på 149 brt. og har en lastkasse på 150 kbm, der som nævnt kan tømmes via bundlemme."
cargo box.
[SØF25-26/1994 p.2]
lastlejder
  (-en, -e): Fra nybygningsspecifikation: " I særlige nedgangsluger arrangeres selvstændige lastlejdere af stål, 350 mm mellem vanger og 300 mm mellem trin... Lejderne boltes til korte, påsvejste fladstål."
hold ladder.
(1954) [10542 p.48]
lastluge
  (-n, -r): Lukningsmiddel til lastrummets åbning på dækket. Begrebet er behandlet under lugedæksel
hatch cover.
[Vikingen nr. 17, 1941 p.31ff]
lastning
  (-en, -er): [XLIII, Stk. 1.] " Enhver Officeer, som paa Skibet fra og til eller udi Europa farer, skal bære Omsorg for, og være tilforpligtet, især udi Westindien, eller paa de Pladser, hvor Skibet skal tillades, at paaagte, at Lasten bliver vel stuvet, og Skibet fuldt tilladet, saa intet Rum unyttigt bliver tilovers, men at Skibet vorder fuldkommelig og vel til Reedernes Fordeel beladt." (1797)
loading.
[ART p.40]
lastport
  (-em, -e): Porte i et træskibs yderklædning for eller agter til indtagelse af lang ladning som tømmer.
raft-port.
[HAR]
lastport på siden eller baglastport.
waist-port.
[HAR]
lastrum
  (-met, -): Det rumfang under dæk og vandtæt tillukket, som et skib kan føre ladning i.
hold of a ship.
[Röding]
lastsikring
  (-en, -er): Redskaber og udstyr, der kan anvendes til fastgøring af ladningselementer. Fx stropper, låseanordninger, vantskruer, oppustelige stuvningssække.
cargo securing // cargo lashing.
[SØF44/2003p11sp5]
lastskib
  (-et, -e): " Et handelsskib, der ikke er et passagerskib."
merchant ship // merchant vessel // cargo ship.
[LOV nr. 15 13/01 1997, § 2]
latinerhals
  (-en, -e): Tovet, der benyttes til justering eller fastholdelse af et latinersejls nederste, forreste hjørne.
lateen tack.
[MOR40]
latinerrå
  (-råen, -ræer):
lateen yard.
" Mesans-Ruen. Paa Nokken lægges 1. Giærder-Skinklerne. 2. Bekaieren. Signal-Falds-Blokkene nayes uden for Bekaieren paa Nokken af Raaen, og Ophaler-Blokken til Borg-Gittouge, midt imellem Signal-Falds Blokkene.
Mesans-Cordel-Blok nayes paa halv Raae eller Mitten af Raaen. Nogle Mesans-Ruer vil efter dette Mærke ikke hænge vel, men naar Cordels-Blokken sættes to Fod og Stroppens Brede mere For efter, hænger de bedre. Enhver bruge i dette Tilfælde hvad best kan skikke sig.
Paa den Mitterste tredie Deel af Mesans-Ruens Agterste Deel, - fra Masten af Agter efter - spredes Dirken, saaledes: at Enden er det Yderste, hvilken sættes om Ruen med et Tømmersteeg." [Gynt p.78f]
latinersejl
  (-et, -): Trekantet sejl, der sættes på en latinerrå, der sætte skråt på en mast.
lateen sail.
[KOF, MOR120, Saint]
latinertopsejlsrå
  (-råen, -ræer): Latinerrå, dvs. et rundholt, der, når det er sat, rækker skråt ud fra masten i begge retninger i diametralplanet. Topsejletsrå var på kravellerne kun benyttet på mesanmasten.
På tidlige fartøjer var sejlet i bredden passende til hele råen, mens det i senere skibe kun havde bredde svarende til den del af råen, der strakte sig agten for masten.
lateen topsail yard - mizzen lateen topsail yard.
[MOR40]
lav
  (adj): Brugt i udtryk som fx:
ligge lavt i vandet.
strait sheered. Gl.
[Saint]
lavt vand.
low water.
[HAR]
lavere
  (vb): Om sejlads for sejl: holde skibet gående for begrænset sejlføring. [ODS]
Krydse med sejlskib så tæt til vinden som muligt.
beat to windward by boards // ply to windward by boards.
[Röding]
I udtryk som:
lavere op - oplavere.
sail up a river plying to windward by bords or by tacking.
Et sejlskib laverer op ad en flod eller ned ad en flod ved at vende fra side til side i løbet og derved komme frem gennem vandet / over grunden.
[Röding]
E. fra hol. loveeren og fr. louvoyer, der har relation til luvsiden.
lavtryk
  (-ket, -): Meteorologisk om et bestemt steds atmosfæriske tryk, når dette er lavere end den omgivende lufts tryk. Oftest om vejrsystemet i et område med lavt tryk, hvor vindenes på nordlige halvkugle cirkulere modsat uret, og vejret ofte er ustadigt og blæsende med tendens til at danne varmfronter og koldfronter omkring lavtrykscentret og radierende ud fra dette.
Et kraftigt lavtryk kaldes dybt, og når trykket stiger kaldes det for opfyldende.
depression // cyclone.
[NUD, OED]
lavvande
  (-t, -): I tidevandsfarvand laveste vandstand, ebbetid, forårsaget af de periodiske kræfter fra sol og måne samt effekten af meteorologiske og hydrologiske forhold.
low water // LW // ebb // last of the ebb.
[KOF, Saint]

"Mean Low Water is defined as the arithmetic mean of all the low water heights observed over the National Tidal Datum Epoch.
Mean Lower Low Water is defined as the arithmetic mean of the lower low water height of each tidal day (24.84 hours) observed over the National Tidal Datum Epoch.
The National Tidal Datum Epoch is the specific 19-year period adopted by the National Ocean Service... The present Epoch is 1960 through 1978."
[USCG Pilot 5, 2002 p.15]

low water - the minimum height reached by a falling tide.
lower low water - the lowest of the low waters of any specified tidal day due to the declinational effects of the Moon and Sun.
[ATT]
lay/can
  (eng.): "... og den 2. maj sluttede bortfragteren skibet på et nyt certeparti med en lay/can - det tidsrum hvor bortfragteren kan og senest skal stille skibet til rådighed for befragteren - fra den 28. april..."
lay/can.
[SØF10/2007 p.6 sp.2]
lazaret, lazareth
  (-et, -er):
cock pit.
[Saint]
lazaret eller det planerede sted i lasten for de sårede.
platform.
[HAR]
LCP-enhed
  (-et, -er):
LCP unit.
" Til større operationer har ABSALON desuden to store svenskbyggede overdækkede LCP-enheder eller indsatsfartøjer om man vil, der under sejlads opmagasineres på flexdækket i særlige lejer."
[SØF50/2004 p.11 sp.4]
league
  (-n, -s; engelsk/dansk bøjning): League er et engelsk ord, men i mangel af dansk oversættelse også benyttet på dansk. League er en længdeenhed, der er benyttet på ældre søkort fra middelalderen op frem til ca. 1900.
Der er flere league-længder. Især har været benyttet den engelsk-franske med en længde lig med 3 sømil.
På fransk hedder længden » lieue «.
league.
Da både sømil, leagues (engelsk) og lieues (fransk) og deraf afledede enheder har vekslet med tid og sted, er der oprettet en særlig artikel om gamle mål for sømil, league, kabellængde m.fl.
league er omtrent 3/4 mil.
league.
[HAR]
led
  (-et, -): 1. Kædeled
link.
[Röding]

2. (-en, -er): Vejen, ad hvilken man sejler. Gammeldags og især om farvandsrute eller indløb mellem skær eller i fjord etc.
E. ON. leid = vej eller rute.
Bergens led.
lead to Bergen.
[HAR]
[HAR] originale stavemåde er leith, som ikke kan anerkendes. I [OED] er lead optaget med den nautiske betydning The direction in which running ropes lead fair, and come down to the deck, som igen er taget fra [SMY] fra 1867.
[HAR, ODS, OED]
ledefyr
  (-et, -e): To eller flere fyr, der holdt overet, viser retningen af et sejlløb. Ledefyrlinjen består af et forfyr og et bagfyr og eventuelt mellemfyr.
leading light.
[5011]
"There are three sets of ranges leading into the harbour, as well as 42 light and sound or plain lighted buoys, with numerous small unlit buoys, marking the harbour and approaches."
[Halifax Port Directory 1973 p.43]
ledeværk
  (-et, -): Ledestolper, fenderlister eller afskærmning som en færge kan glide langs for at placere sig korrekt i forhold til et færgeleje.
dolphin arrangement.
training wall.
[North Sea Pilot 1997 p.XIII]
" Derfor skal de (lejerne) forsynes med et ledeværk, der får dem til at virke som et gammeldags sakseleje."
[SØF51-53/2004 p.12 sp.5]
lejder
  (-en, -e): 1. Dss. stag.
lejder for forsejl. stay-sail stay.
[Röding]
horse.
[Saint]
lejder på forkanten af masten til en bredfok eller på agterkanten af masten til et snovsejl.
horse of the mast.
[HAR]
[OED] har denne definition på staget:
a rope for a sail to travel on, also called traverse-horse // a jack-stay on which a sail is hauled out.

2. Dss. stige.
storm lejder. quarter ladder.
[Saint]
lem
  (-men, -me): Lem i en større luge brugt fx som opgang, når lugen er skalket.
cap-scuttle.
[HAR]
" Lemmerne til Kielderne i et Skib, hvor nedgangen er til dem."
scuttle // small hatchway.
[KOF]
lemmergat
  (-tet, -ter) lemmegat: Huller gennem bundstokkene langs med kølen på det laveste sted i skibet, hvor vand kan samle sig. Gennem lemmergatterne kan vandet flyde hen til pumpesuget, så det kan lænses. Kaldes også for sandspor.
limber hole.
[HAR, KOF, Röding, Saint]
" Lemmer-Gattene, kaldes de Rom som ere i Bunden af Skibe fra Sittersernes Ender og til Opklodsningen paa Kiølen, saa og de Spygatter der ere udhuggede i underkanten af Bundstokkene og i Klodserne imellem Bundstokkene, at Vandet der siver ind af den udenbords Klædning kan løbe til Pomperne og ikke blive staaende imellem Tømmerne."
[KOF]
lemmergatstov
  (-et, -e): Tov, der er fastgjort i lemmergattene, så disse kan hales op, når gattene skal renses.
keel-rope // limber-rope.
[HAR]
lempe
  (vb): Udglatte eller fordele ladning eller ballast. Normalt tales om at lempe ladning for at sikre en bedre stabilitet, dybgangsfordeling mellem for og agter og sødygtighed i almindelighed, men udtrykkes kan også betyde en hvilken som helst flytning af ladning, ballast eller brændselskul.
move the lest as to bring a ship on her proper trim (gld.).
[KOF]
Mere nutidig oversættelse er: shift of cargo or ballast.

Lempe kanoner. "... ganske vist maatte man af artilleristiske Grunde foretrække et Linieskib, men da et saadant Skib næppe kunde passere Drogden, 22 Fod, uden at lempe Kanonerne, dvs. transportere en Del af Batteriernes Kanoner forefter for at opnaa et mindre Dybgaaende agter, og da det i en saadan Tilstand ikke var kampklart, maatte man foretrække en svær Fregat."
shift the guna.
[10302 p.95]
lempejern
  (-et, -): Ballastjern i passende størrelse, der kan flyttes i skibet for at opnå bedste stabilitet og sødygtighed. [KOF]
shifting ballast.
[HAR, Saint]
lempekælder
  (-deren, -dre):
pallet-room.
[HAR]
lempeskuffe, læmpeskuffe
  (-n,-r): Store skovle til at flytte løs ladning som korn med.
" Der blev søgt efter dem overalt, men de var og blev væk; men paa samme Tid opdagedes det, at der manglede en Lastlejder, en Ankerbom, en Planke, 2 Lænseskuffer, og at noget løbende Tovværk hang ud over Siden, og saa var vi klare paa, at de var deserterede."
trimming shovel.
[SØL p.52]
lending
  (-en, -er):
rail of the netting.
[Saint]
lersing
  (-en, -er): Vandbeholder af ukendt art.
-.
» ... og desforuden neden i Lasten 68 Lersinger, hvoraf enhver, om ieg husker ret, holder 4 Fade Vand.«
Dette mål har jeg endnu ikke identificeret, da det ikke er nævnt i mine opslagsværker og ikke giver gevinst på nettet.
[MHT4/2005p13]
let
  (adj): I udtryk som fx:
ankeret er let.
anchor is a-trip.
[Saint]
let brise.
a cat's paw.
[HAR]
let lastet.
light laden.
[HAR]
lette fartøjer, kaldes i en flåde fregatter og andre små bevæbnede fartøjer.
light ships as frigates, sloops of war, cutters etc..
[KOF]
ligge let på vandet; om skib uden fuld ladning inde.
a walt ship // a wallow ship.
[KOF] Overs. er gld., walt betyder ustabil.
skibet er let.
the ship is light.
[HAR]
letfregat
  (-ten, -ter): Mindre sejlførende krigsskib armeret med karronader og få kanoner. Typen blev udviklet som tømmer- og mandskabsbesparende, og fik senere, ca. 1820, navn af korvetter.
"... i midten af 1700-tallet fremsat planer for konstruktion af nogle såkaldte letfregatter. Ideen stammede fra England, hvor man havde udviklet en skibstype, der kaldtes sloop of war."
sloop of war.
[9362 Hohlenberg p44, MHT4/85p3]
Gibbon anvender ordet letfregat om Sortehavsskibe, der kaldes liburnians.
[Gibbon-I p44]
let-fregat.
sloop of war // corvette.
[HAR]
letgående
  (adj): " siges om Skibe der ikke stikker dybt i Vandet, siges ogsaa om Fladgaaende Fartøyer."
who draws little water.
[KOF]
letmatros
  (-en, -er): Menigt besætningsmedlem på dækket med to års sejltid som dæksdreng og jungmand, før udmønstring som letmatros i 12 måneder kunne finde sted. Efter 12 mdrs. sejltid ommønstret til matros. Letmatros anvendes ikke mere til søs.
Stillingsbetegnelsen på menigt dæksbesætningsmedlem fra 1800-tallet til sidst i 1900-tallet.
ordinary seaman // O.S..
Se også artiklen titler.

" Ved Skrivelse af 21. September 1870 forespurgte samme Ministerium [Indenrigsministeriet til Foreningen til Søfartens Fremme] om Stillingen som Letmatros var forskellig fra Stillingen som Matros, samt om der ved Udtrykket Matros i Loven om Sønæringen tillige kunde antages at være ment Letmatros. I denne Forbindelse udtalte Bestyrelsen, at der i Koffardifarten var en bestemt Adskillelse imellem de to Betegnelser, idet Fordringerne til en Letmatros stod tilbage for dem, der stilledes til Matrosen (Fuldmatrosen). Af denne sidstnævnte fordredes større Selvstændighed, navnlig at han skulde kunne forstaa og udføre saadanne Arbejder som Op- eller Nedtagelse af Rigningen ja vel den egentlige Tilrigning, i hvilken Letmtraosen kun skulde tage Del."
[FSF1 p.180]
letning
  (-en, -er): " Letning, man siger et Skib er i Letning, naar det er i værk med at lette sine Ankere for at gaae Seyl, eller rettere, naar det allerede har Merseylene til og arbeyder med at faae Ankeret revet løs af Bunden." [KOF]
getting under sail // weighing.
[KOF, Saint]
lette
  (vb): 1.
Kaste fortøjninger og sætte sejl.
get under sail.
[Saint]
lette. weigh // bear up.
[Röding]
lette anker.
weigh the anchor // weigh an anchor.
[HAR, KOF]
lette fortøjning.
unmoor.
[HAR]
lette et anker ved bøjerebet. " det skeer naar Skibet ikke vil forlade sit Sted for at hale sig op til Ankeret, eller og naar Anker Touget er sprunget da lader man Barkassen lette Ankeret ved Bøyerebet."
weigh an anchor by the buoy-rope.
[KOF]
lette med et skib, " bruges undertiiden i steden for at sige at gaae Seyl med et Skib."
weigh // get under sail.
[KOF]
lette og gå sejl.
set sail.
[HAR]

2. Lette et skib for vægt.
lighten a ship.
[KOF, Saint]

3. Lette kabelarringen om spillet.
surge the voyal.
[Saint]
Retur til hjemmesidens forside Videre til næste del af bogstav L-ordene  fra lev til los-ordene
Gå til  kildefortegnelsen Retur til ordbogens indledningsside
Opdateret d. 23.1.2012 Gå til  forkortelseslisten