Maritim ordbogBogstav L anden del. Stikord fra lev til losOpdateret 10. maj 2012. | |
|
Vælg nyt stikord, konkordansord eller engelske stikord. Betydningen af forkortelser og kilder | |
| Stikord: | Beskrivelse, definition, oversættelse: |
| levag | |
|
(-en, -er) løjvogn ?: Cirkelbueformet vandretliggende tømmer, hvortil rorpinden er hægtet med en bøjle, der tillader rorpinden at bevæge sig fra side til side, men hvor bøjlen hjælper med til at holde rorpindens vægt oppe. Den cirkelformede levag skal være godt smurt med fedt eller sæbe for at mindske friktion. [Röding] E. Ordet levag er ikke optaget i [ODS]. Stavemåden er formodentligt taget fra det tyske ord Leuwagen og er tættere på betydningen løjbom på engelsk deck horse. | |
| levang, levanger | |
|
(-en, -er): 1. fender. Bevikling el. fender af tovværk, anbragt mellem to emner, der glider mod hinanden. " En slags krans af tovværk, der er dannet af et dobbelt tov og som i hele sin længde, dog mest på midten, er klædt. Som regel tager man hertil en stærk strop og lægger den sammen og lader et øje i hver ende stå. I øjerne sættes kovse. Sommetider danner man kun et øje i den ene ende, så man kan føre den anden ende gennem øjet, når man vil fastgøre levangen rundt om noget." Stroppen omvikles først med smerting og dernæst klædes den med skibmandsgarn. Midterdelen kan yderligere beskyttes ved omvikling med et tyndt tov, så den fremtræder som en tyk pølse. I hver ende kan der foruden øjet være en stjert, som sammen med øjet anvendes til levangens fastgørelse på slidstedet. " Et Slags Pølse, der i ældre Tider befæstedes om Undermasterne tæt under Rakken, for at stoppe Raaen, om Borgen springer. Levang bruges endnu under Merseskjødsblokken paa Nokken af Underraaen, for at give den en opreist Stilling." [DMO] [Röding] levang på masterne. [HAR, Saint] levang på ræerne. [HAR, Saint] E. fra holl. luiwagen, men af uvis betydning og fra 1900 gl. 2. dørkskrubbe, især fundet med stavemåden levanger. Gulvskrubbe el. anden børste til nedvaskning. [HAR, ABC, Benzon, DMO, H&S70 p.72, SES p.219] 3. styrmand. " Det var en stor god Baad med 4 Mands Besætning og Levang (Styrmand) og kok og Dreng, saa vi var jo 11 Mand stærk ombord, men der var god Plads." [SØL p.69] E. [ODS] eller de ældre maritime ordbøger har ikke betydningen for styrmand med. [JM] 4. Løjbom. " Det ældre Navn paa en Løibom." [DMO] | |
| Levanter | |
|
(-en, -e): Østlig vind, der blæser i det vestlige Middelhav. [NauM p.55, Benzon, DMO] | |
| levanterrute | |
|
(-n, -r): Linjetrafikrute fra Nordeuropa til Middelhavet, især det vestlige Middelhav. [SØK p.51] | |
| leve, levende | |
|
(vb, adj.): I udtryk som fx: sejlet lever. " Seil, der hverken staae fulde eller bakke, men spille imellem begge, fordi Vindens Direction er langs med dem." [DMO] [Saint] brase levende. [Saint] levende sejl. [HAR, Saint] "levende, siges om et Seyl hvor Vinden blæser ret paa Kanten af, saa at det spiller frem og tilbage, uden at Vinden virker paa det i nogen stadig Direction, til enten at bringe Skibet frem eller til at standse dets Løb." [KOF, Benzon] "levende, siges om et Skib der giør sine Bevægelser hastige og styrer vel." [KOF] levende sejl, " styre med levende Seyl, siges om et Skib, hvor Seylene slaaer frem og tilbage og ey staae fulde." [KOF] | |
| LHA | |
|
Eng. fork. for [NAV1 p.138] | |
| Libra | |
|
Stjernebilledet Vægten på S-halvkugle i Dyrekredsen. Desuden det andet punkt - modsat Ariespunktet - hvor Ekliptika skærer himlens ækvator. [STA p.192, DMO] | |
| libration | |
|
(-en, -er): Månens månedlige libration i længde er en længdeforandring på grund af, at månens rotationshastighed er jævn, mens dens vinkelhastighed i banen er ujævn, og derved bliver et bælte af omtrent 8° synlig øst og vest for den ellers synlige middeloverflade. Librationen i bredde skyldes, at månens ækvator ikke falder sammen med banens plan, men danner en vinkel på 6,5° med planet. Derved bliver et bælte på de 6,5° til visse tider i månens omløb synlig nord og syd for middeloverfladen. [BOW2, NAV12 p.89, NAV5 p.89-II] E. der kan yderligere være tale om en daglig liberation af månen, fordi man ikke ser den fra jordens midtpunkt. | |
| lidse | |
|
(vb): Fastsy eller fastsnøre med tynd l ine fx et lig til sejlet eller et sejl til en mast eller stag. Også om binde sammen med garn, så sammenknytningen igen kan opgås. [KOF, Saint, Benzon] lidse fra. [Saint, H&S83 p.88, VerV2] | |
| lidsehul | |
|
(-let, -ler): Hul i fx et sejl igenem hvilket en lidseline syes. [Benzon] | |
| lidselig | |
|
(-et, -): " Det Liig paa en Mesan eller et andet Seil, hvori Lidsehullerne ere syede. [Benzon, FUN] | |
| lidseline | |
|
(-n, -r) lidsline eller lidsetov: 1. Line, der omvindes et sejl og en rå og holder dem løseligt sammen. Også brugt ved rebning af sejl om reblinen. [FUN] 2. Tynd line i liget på et sejl anvendt til at strække og stramme sejlets lig for bedre vindslip. [DDV p.142, POS p.113, S&M, SøensF] | |
| lidsenbroder, litsenbroder | |
|
(-broderen, -brødre): Forældet betegnelse for en drager, der i havneområder håndterede bagage og post, særligt i færgehavne. I enkelte danske havne samensluttet i borderskaber, litsenlav. "... ingen blev ved Århus havn ansat som lods alene, han måtte være altmuligmand for at komme i betragtning, og reglementet betegnes da også som det, 'hvorefter de her i Århus anordnede lidsenbrødre, lodser eller udroere sig have at rette og forholde'. En lidsenbroder eller litsenbroder ville vi nok nærmest kalde en drager." [ Lidt om Lodser og Lodshuse af Emanuel Sejr, 1966, p.7] E. fra tysk litz, litze = snor, snøre, der bl. a. brugtes til at bære pakker i. [ODS] | |
| lidsetov | |
|
(-et, -e): Tov, hvormed et sejl fastgøres til en bom eller mast. " Storsejlet, der er underslået (fastgjort til) gaffelen, lidset til masten ved lidsetovet, der er forsynet med kloder for bedre at kunne glide på masten ..." " Et Toug, der slanges om Masten og fastgjøres i Huller i et Seil, for at holde dette til Masten." [DMO] [DSH, Benzon] lidsetov. [HAR] | |
| lidsning | |
|
(-en, -er): " Tørnene om Masten, der tages med et Lidsetov." [DMO] " At lidse er at forene tvende Seil, eller et Seil og en Mast eller Gaffel til hinanden ved Hjelp af en Line, Lidseline, ved at stikke Linen, dersom det er tvende Seil der skal lidses, igjennem Huller, Lidsehuller, der ere syede i de to Kanter, der skal lidses sammen, saaledes som Tilfældet er, naar en Bonnet skal lidses til et Seil. Skal en Mesan lidses til en Mast, da tages Lidselinen igjennem det første Hul i Seilets Maste- eller Lidselig, derefter gjøres et Slag om Masten og tilbage igjen igjennem det samme Hul, og saa fremdeles ved hvert Hul; men for ar Lidsningen bedre kan glide op og ned paa Masten, især paa de Fartøier, hvor Gaffelen skal fires ned, naar Seilet bjerges, stikkes Kloder, Lidsekloder, paa Lidselinen, hvergang den tages om Masten." [FUN] [Saint, FMK p.115] | |
| lien | |
|
(eng. udtryk udtalt li:n): Udøve lien vil sige at benytte en panteret i forbindelse med en ladning eller et skib, som den udøvende mener at have et tilgodehavende i, fordi en skyldner ikke har betalt for en ydelse. [BEF p.25+29] | |
| lieue | |
|
fr. længdemål. Ordet findes også på engelsk som league og på de øvrige søfartssprog. Se nærmere under distancer. | |
| lift on/lift off | |
|
(eng. udtryk): Forkortes lo-lo. Losse- og lastemetode, hvor ladningen anbringes om bord ved hjælp af kraner el. bomme. [DkSøf] | |
| lig | |
|
(-et, -) Liig: Tovet, der er syet rundt et sejls kanter. [HAR, KOF, Röding, Saint] Ligtovet, der er syet til de forskellige sider på et sejl har forskellige navne derefter: agterlig. [Röding] forlig. [Röding] hjælpelig. [Saint] overlig. [Röding, Benzon] rålig. " kaldes den øverste Siide af Seylet hvorved det er fastgiort til Raaen." [KOF] [HAR, KOF, Röding, Saint] standerlig. [HAR] stående lig. " kaldes begge Side Ligene af Seylet der Staaer Vertical op og ned naar Seylet er tilsadt." [KOF] [HAR, KOF, Röding, Saint, Benzon] stående lig på stagsejl. [HAR] underlig. " kaldes Seylets underste Siide." [HAR, KOF, Röding, Saint, Benzon] lidse liget, dvs. sy liget fast til sejlet. [Röding] liget skører, " det er naar Indfatningen af Touget ved Liget er opløbet, hvorved et Seyl lettelig kan blive gandske splittet i tue." [KOF] liget på et flag, " kaldes den eene staaende Siide af et Flag, hvilken er indfattet med en Seyldugs Kant og hvorved det hidses og Veyer ud fra." [KOF] For hele artiklen: [ABC, DMO, DSH, SøensF, TUR, VerV2, SMY] E. lat. ligare = binde. | |
| ligbolt | |
|
(-en, -e): Forstærkning af sejldug på et stående lig. [Benzon] | |
| lige | |
|
(adj). I udtryk som: lige køl. Både i betydningen lige trim, dvs. dybgang for og agter er ens, samt i betydningen modsat en bøjet køl. [EST] | |
| ligedybdekurve | |
|
(-n, -r): I et søkort: Linie gennem punkter med samme vanddybde. [DUE p.18, NAV1 p.53] | |
| ligehøjdecirkel | |
|
(-kelen, -kler): En ligehøjdecirkel er det geometriske sted for alle de punkter på jorden, for hvilke et givet himmellegeme i et givet øjeblik har en given højde. Ved sekstantmåling af et himmellegemes højde udregnes den positioncirkellinje, som skibet må befinde sig på, men der tegnes kun en meget lille del af cirklen på søkortet. Derfor kan man tillade sig at tegne stykket af cirkelbuen som en ret linje. [NAV1 p.200, NAV6 p.306, AMNII p.84] | |
| ligehøjdekurve | |
|
(-n, -r): Dss. ovenstående beskrevne ligehøjdecirkel. [NAV7 p.316] | |
| ligehøjdenavigation | |
|
(-en, -er): Astronomisk navigation, hvor målinger af himmellegemer udregnes til stedlinjer efter højdemetoden. I højdemetoden er stedlinjen er en cirkelbue for alle de steder, hvor skibet kan befinde sig med den målte højde. [MM4/1992 p.395+404] | |
| ligestævnet | |
|
(adj): Lodret forstævn på et skib. [SEH p.8] | |
| ligeudsejlads | |
|
(-en, -er): Sejlads på samme kurs. I forbindelse med styreegenskaber: " Nu vil ydre påvirkninger aldrig være konstante i længere tid, og skibet vil således ikke kunne forblive på en støt kurs. Det er nu af betydning at vide, om den nævnte ligevægtstilstand under ligeudsejlads er stabil, ustabil eller ligegyldig." [NAV2 p.124, NAV2ny p.155] | |
| ligevægt | |
|
(-en, -): Et skib er i stabil ligevægt på ret køl og med en positiv værdi for GMt. Det er i ustabil ligevægt på ret køl og med en negativ værdi for GMt, og det er i ligegyldig ligevægt på ret køl med en GMt = 0.
[SKT p.120+135+JM] | |
| ligevægtsbetingelse | |
|
(-n, -r): Ligevægtsbetingelserne for et skib, der flyder, er bestemt af den lodrette opdriftslinje fra tyngdepunktet af det af skibet fortrængte vand samt skibets tyngde. [SKT81 p.120] | |
| ligevægtsstilling | |
|
(-en, -er): Anvendt om både skibstekniske forhold omkring skibets stilling i vandet samt i navigationen om fx gyrokompassets indstillingsevne, hvor gyroelementets brug til at vise kurser skyldes dets evne til at fastholde en ligevægtsstilling i rummet. [NAV2ny p.108] | |
| ligevægtstilfælde | |
|
(-t, -r): " Skibets stilling på vandet vil således i ligevægtstilfældet være bestemt ved deplacementet samt beliggenheden af punkteT G." (tyngdepunktet for hele skibets vægtsystem) [SKT81 p.114] | |
| liggarn | |
|
(-et, -): Dss. takkelgarn. Liggarn anvendes ved påsyning af lig på et sejl. [PSØM p.6] | |
| ligge | |
|
(vb): I udtryk som fx: hvad ligger vi an? [Saint] " Hvor ligger I an?" Hvad styres der efter kompasset. [Röding] ligge an mod fx nord. [Saint] ligge an - hvad ligger den an? [KOF] ligge an efter kompasset. " Skibet, som hele Tiden havde ligget N.O. an efter Kompasset, begyndte nu, da vi kom nærmere til Revet, at svinge rundt ..." [SØL p.59, Benzon] ligge an på roret. [ABC, SKTO p.58] ligge bak: Sejlskib, der har sat sejlene, så vinden kommer ind på forsiden af forsejlet og med kloshalet storsejl. For råsejlere kaldes det også ligge braset. ligge bi. [Saint] ligge bi. " I en Storm føres de Seil, der tiene til at holde Forskibet til Vinden." [HAR, DMO, Röding] ligge bi for en svigtet mesan. [HAR] ligge bi for et rebet storsejl. [HAR] ligge bi for et trekantet sejl brug i stedet for en svigtet mesan. [HAR] ligge bi for fokken. [Röding] ligge bi for rebet abe: Udtryk fra grønlandsfarer 1800. [H&S54 p.25] ligge bi for takkel og tov = ligge bi for top og takkel. [Röding, Benzon] ligge bi uden sejl sat. [HAR] ligge flot og sikkert. I befragtning klausul om at skibet ved lastning og losning altid skal kunne ligge flydende og sikkert, hvilket i fx tidevandshavne ikke altid er tilfældet og derfor betingelsen indsat i kontrakten. [DSØ p.138] ligge for et anker. [Saint] ligge for højt = for nær til vinden. [Saint] ligge for modvind. [Saint, Benzon] ligge for mærssejlene. [Saint] ligge for undersejlene. [Saint] ligge fortøjet, " siges om et Skib der har Toe Ankere ude et til hver Siide." [KOF] ligge fortøjet med tre ankre, " det er naar et Skib foruden de Toe Ankere det almindelig have ude naar det ligger Fortøyet, endnu har et tredie Anker staaende ret for ud." [KOF] ligge fuld og bie. [Saint] ligge godt på vandet, være et smukt syn af et skibs silhuet. [Benzon] ligge helt i vinden. [HAR] ligge højt på vandet. [Saint] ligge hårdt i tovet. [Saint] ligge i agterhånden. " siges om et Toug der strækkes ud og lægges langs ad Dækket, at det kan være færdigt til at arbeydes med eller hale udi." [KOF] ligge i dok. ligge i havn for modvind. [HAR] ligge imellem vind og strøm siges om et skib til ankers, når vind og strøm er lige stærke, så skibet ikke kan svaje op efter en af kræfterne. [DMO] ligge indover. [Benzon] ligge langs siden af et andet skib. " [KOF] ligge lavt på vandet. [Saint] ligge med næsen i vinden = med vinden for ind. [KOF] ligge med rælingen under vandet, " det er naar Skibet kaster sig saameget paa Siden at Reylingen kommer til Vandet og Søen løber ind i Skibet, en meget Farlig Stilling for et Skib, hvilket gierne koster nogle af Masterne forinden det igien kan reyse sig." [KOF] ligge mellem vind og strøm. [Saint] " At ligge Nord an." Have kursen nord. [Röding] ligge op, for sejlskibe: ikke fået højde nok til at anløbe en havn etc. [Benzon] ligge opbrast. [Saint] ligge opbrast, om sejlskib, der har sat sejlene, så det hverken sejler fremefter eller sakker. " Hvilket almindeligst skeer ved at brase Storemersseilet bak, fire Klyverskjøde og lægge Roret i Læ." [HAR, KOF, H&S54 p.12, DMO] ligge oprejst = være på ret køl. " Naar Skibet, efter at have lagt paa Siden, igjen kommer paa ret Kjøl." [HAR, DMO] ligge over bagbord = ligge på bagbords hals. [Saint] ligge på hælen, ligge med dybere agterende end for. [EST, DMO] ligge på hælen. [Saint, FUN] ligge på lige dybgående. [FUN] ligge på maner, dvs. ligge på ønsket trim. ligge på næsen. [Saint, DMO] ligge på næsen, " siges om et Skib der ligger dybt i Vandet med For-Skibet." " [KOF, FUN] ligge på ret køl. [FUN] ligge på rumpen, " siges om et Skib der ligger dybt i Vandet agter." [KOF] ligge på siden. [EST] ligge på svaj, " siges om et Skib der ligger til ankers for et Anker og som dreyer sig for det efter Vindens Forandring." [KOF, DMO] ligge sejlfærdig, klar til at afsejle. [KOF] ligge stille af mangel på vind. [HAR] ligge styrlastig, dvs. have en dybgangsforskel mellem for og agter. [FUN] ligge støt, ligge på samme kurs med små rorbevægelser. [SEH p.103] ligge til ankers. [Saint, ABC, EST] ligge til ankers. [HAR, DMO] ligge til ankers med strøgne stænger og underræer. [HAR] ligge til ankers med tovet op og ned. [HAR] ligge til ankers med underræer og stænger strøgne. [Saint] ligge til ankers mellem vind og strøm. [HAR] ligge til ankers og have varp i land. [HAR] ligge til ankers og på svaj. [HAR] ligge til ankers og udholde en storm. [HAR] ligge til ankers og vindret. [HAR] ligge tværs for søerne. [Saint] ligge tør, " siges om et Skib der er kommen paa Grund med Høy-vande og som Vandet falde fra ved Ebben." [KOF] ligge under land. " Naar man fra Søen af seer et Skib tæt ved Landet, siges det at ligge under Landet." [HAR, DMO] ligge under søen = i læ af høj sø. " Naar et Skib i høi Søgang er nede imellem Søerne, siges det at ligge under Søen. Kan og være at Søen kommer forligere end tværs." [HAR] ligge underdrejet. [SEH p.170] ligge ved floden. Havnen ligger ved floden. ligge ved vinden. Dss. sejle bidevind. [Saint, DMO] ligge vel og stadig ved vinden. [HAR] ligge vindret. [Saint] ligge vindret, " siges om et Skib til Ankers, naar det ligger med sit Anker ret for ud og Vinden for ind, hvilket altiid skeer hvor ingen Strøm er. [KOF] | |
| ligelastet | |
|
(adj): I udtryk som fx: ligelastet skib, hvilket vil sige med samme dybgang for og agter. [Röding] | |
| ligevægtsstilling | |
|
(-en, -er): " Man ser saaledes, at tre Betingelser skal være tilfredsstillet, naar et Skib skal flyde i Hvile og stadig Ligevægt ved en bestemt Vandlinie, nemlig: a) Vægt og Opdrift skal være lige store. b) Tyngdepunktet og Opdriftscentret skal befinde sig i den samme lodrette Linie. c) Tyngdepunktet skal befinde sig under det tværskibs Metacentrum." [SODI p.3] | |
| liggedag | |
|
(-en, -e): De i et charterparti aftalte dage, som et skib skal opholde sig i en havn for at laste eller losse den aftalte ladning. " Extra Liggedage." [Röding] liggedag. [Röding, SKT p.57, EL] betaling for liggedage. [Röding] betaling for liggedage. [HAR] Se også liggetid herunder. [BES p.63ff] | |
| liggepenge | |
|
(pl., -ne): Kompensation for et skibs tid i havn ventende på ladning ud over den i et certeparti aftalte liggetid. [Röding] | |
| liggeplads | |
|
(-en, -er): Dss. kajplads for et skib. ledig liggeplads. [KbhH1/1990, EST] | |
| ligger | |
|
(-en, -e): 1. Forstærkningstømmer. I forbindelse med et træskibs fremdrivningsskrue, der kan hæves gennem skruebrønden, er der brug for ekstra forstærkning til skrogets konstruktion. Spantesystemet forøges derfor med følgende: " For at forstærke Agterskibet, som svækkes meget af Brønden, anbringes de 2 Liggere paa Inderfladen af Spanterne, som række til Dæksbaandet paa Batteridækket. Disse ere i samme Afstand paa Diametralplanet som Drømplerne, ovenpaa hvilke de boltes. Under Batteridækkets Bjælker ere da Underslagene anbragte, som møde Liggerne ved Dæksbaandet og ere i samme verticale Planer som disse og Drømplerne; i den Vinkel, som dannes paa Siderne af Skruebrønden mellem Underslag og Liggere, anbringes Udfyldningen, som kalfatres vandtæt." [LUS p.52] " Knæer, der forbinde Speilet til SKibets Sider. De gaae ned over 2 a 3 af de øverste Vorp." [DMO] 2. Fad - tønde. En slags vandfustage af træ. [Benzon] | |
| liggetid | |
|
(-en, -er): Det tidsrum, som et skib har aftalt med charteren, at det skal ligge for at indtage ladningen. " Liggetiden begynder ikke at løbe, før skibet er på lastepladsen klar til at indtage last og rejsebortfragteren har givet meddelelse herom. Stk. 2. Meddelelse kan gives på forhånd, men ikke før skibet er kommet frem til lastehavnen. Viser det sig senere, at skibet ikke var klar til at indtage last, skal den tid, som går tabt på grund af nødvendig klargøring, ikke medregnes i liggetiden. Stk. 3. Meddelelse skal gives til aflasteren eller, dersom denne ikke kan træffes, til rejsebefragteren. Træffes hverken aflasteren eller rejsebefragteren, anses meddelelse for at være givet, når den er afsendt på hensigtsmæssig måde." Meddelelsen om liggetidens begyndelse kaldes på dansk også med det engelske udtryk for Notice of Readiness, NOR [Søloven 1994, § 332] " The master must advise charterers in writing as soon as the vessel is ready to load or discharge." The written advise is called Note of Readiness [BES p.44 + 63, SKbgp p.71] [BEF p.25, DS p.209] | |
| lighedsstander | |
|
(-en, -e): Lighedsstandere er hjælpeflag, der benyttes til at angive et i et flagsignal allerede sat bogstavsflag eller talflag. Der findes 1., 2. og 3. lighedsstander. [JM, ABC] I kapsejladser betyder signalet: Omstart. | |
| lightton | |
|
(-en, -s): Enhed for vægt på 2000 engelske pund = 907,18474 kg. "…og skibet vejer 7.825 lightton." [SØF1/1992+2/1991] | |
| light Water | |
|
(eng. udtryk): Light Water er et handelsnavn på et nyt slukningsmiddel, som er meget effektivt til slukning af olie- eller benzinbrande. Light Water tilsættes vand, således at blandingsforholdet bliver 6 % Light Water koncentrat og 94 % vand, hvorefter det endeligeslukningsmiddel kan fremstilles som skum gennem konventionelt skumslukningsudstyr. [BBS p.104, , BBS udg. 1969 p.60] | |
| lighterkåg | |
|
(-en, -e): Pram, lægter. Se nedenstående under ligter. [H&S65 p.103] | |
| ligning | |
|
Det et sætte et lig på et sejl. Påsætning af ligtov: roping. [KUSK p.8] | |
| lignål | |
|
(-en, -e): Synål med passende størrelse for at påsy et lig på et sejl. Nålen er noget kraftigere end til syning i sejldug alene. Sejlnåle måles efter et nummersystem fra 9 til 17, hvor mindste nummer er største nål. Nålene nummer 9, 10 og 11 anvendes til påsyning af lig. [H&S65 p.181, K077, SBL p.94, PSØM p.32] | |
| ligsplejs | |
|
(-en, -e): Langsplejstype på et ligtov, der skal have samme tykkelse hele vejen fra tov over plejs til tov. Også ved splejsning af tov til ringe eller kranse til påsyning på sejldug. [Benzon] | |
| ligsting | |
|
(-et, -): Under syning, den stingtype, der anvendes til påsyning af ligtove langs et sejls kanter eller fastsyning af en tovværkskrans omkring rebhuller i sejldug. Stingene er rundesting taget med solen rundt. [PSØM p.75] | |
| ligter | |
|
(eng. udtryk, men ofte dansk bøjet): Dss. pram eller lægter. " En Prambygning med Dæk og Spil. Den har een Mast og til den er forenet ved et Topreeb en Ladebom, hvis Underende staaer paa Dækket og hvis Overende har Øier eller Tallier, hvormed et Skibs Ladning eller andre svære Ting enten kan indsættes eller udtages af Skibet." [FUN] " Et Skib eller Pram, hvori et Skibs Last losses, naar grundt Vand hindrer Skibet fra at flyde til Lossepladsen. Af samme Aarsag bruges en Ligter og til at lade Skibet." [DMO] [FUN] | |
| ligtov | |
|
(-et, -e): Det tovværk, som kanter et sejl. Ligtov syes på sejlet med liggarn og lignål. [ABC, DST, KUSK p.8, EST] | |
| Lillebæltsbroen | |
|
Jernbaneforbindelsen blev etableret med færger over Lillebælt i 1872, og i 1935 blev den første Lillebæltsbro indviet. Broen blev ført i næsten nord-syd retning over Bæltet, hvor bredden er 825 meter. Brobanens underkant tillader skibe med 33 m airdraft at passere. Broen bæres af fire strømpiller i vandet og to landpiller på strandbredderne. Den midterste broåbning er 220 m i bredden, og de næstfølgende 165 m, og de to inderste hver 137,5 m. Vanddybden ved de tre sydligste piller er ca. 30 meter, og ved den nordlige pille ca. 22 m. I midterfaget er dybden 40 m. Havbunden består af et par meter sand, skaller og lerklumper, hvorefter kommer det faste ler med en dybde på mere end 100 m. Strømpillernes grundflade er ca. 940 kvadratmeter, og de hviler 7-8 m nede i bunden. Pillernes højde bliver derved ca. 70 m. [JM] | |
| lillecirkel | |
|
(-kelen, -kler): Cirkler på jordens overflade, der ikke er storcirkler. Lillecirkler har ikke centrum i jordens centrum; det har kun storcirkler. [NAV1/1984 p.3, NAV6 p.306] | |
| limbe | |
|
(-n, -r): Gradinddelte bue på vinkelmåler, sekstant. Gradinddelingen er halve grader. [NAV1 p.107, NAV6 p.177, S&M] | |
| limbegrad | |
|
(-en, -er): Gradinddeling på en sekstants gradbue. Limbegrader er halve grader. [NAV1 p.107] | |
| limbus | |
|
(-en, -er): Bevægelige bue på sekstantens alhidade. [DMO, AMN-II p.163] | |
| Limfjordsjægt | |
|
(-en, -er): Sejlbådstype anvendt til fiskeri på Limfjorden. [DAS p.43, AAK-Z p.542] | |
| line | |
|
(-n, -r): Tyndt tovværk. Tovværk med diameter under 12 mm, men definitionen er ikke præcis. Mange forskellige tovværkstyper af mindre størrelse kaldes liner: logliner, kasteliner etc. [Röding] E. lat. benævnelse: funis (-is, m&f). [ABC, S&M, FUNCH-I-pl.6 fig. 14 m.fl., Saint] bonnetters lidseline, 6-garns-line. [Röding] fangeline. [Saint] hvid line, der er utjæret tovværk. [DMO] hyssing, der treløbet skibmandsgarn. [DMO] line med fiskekroge. [Röding] line på råen til at holde fast i for mandskabet. [HAR] lodline. [Saint] logline. [Saint] mærling, der er toløbet skibmandsgarn. [DMO] rakkeline. [Saint] ratline. [Saint] sejlgarn, der er fint spundet hampegarn, der bruges til sejlsyning. [DMO] 6-garns line; 9-, 12-, 15-garns line. [Saint] skibmandsgarn, der er spundet af to eller flere kabelgarn. [DMO] stikline, der er 6-løbet skibmandsgarn. [DMO] tjæret line. [Saint] utjæret line. [Saint] vaterline gl. [Saint] | |
| lineal | |
|
(-en, -er): lineal med skarnering. Dvs. lineal med et hængsel, så en del af den kan drejes i en vinkel med hovedstykket. [Röding] [BRE p.71, NAV1 p.78] E. Skarnering af fr. charnier = hængsel. pejldiopterlineal. Sigtelienal i form af en metalskinne, der anbringes oven på en pejlskive eller kompas, for langs linealen at kunne finde retningen til et objekt og derefter aflæse pejlskivens eller rosens korresponderende gradtal. [NAV2 p.15, BOW2 p.163] | |
| linegods | |
|
(-et, -): Om alt linemateriale, hvilket er smækkert tovværk. [Röding, DMO] linegods, " kaldes den smækkreste Sort af Tougværk, og har Sex, Nie og Tolv garn, det bruges til Bendsler paa Blokke og Seylenes fastgiøring under Ræerne, benævnes efter Andtallet af Garn som det indeholder og er toe Slags: Hviid Line, kaldes den der er slaget af u-tierede Garn, Tiered Line, kaldes den der er slaget af almindelige Garn." [KOF] linegods. [HAR] hvid line. [HAR] hyssing. [HAR] merling mærling. [HAR] sejlgarn. [HAR] skibmandsgarn. [HAR] stikline. [HAR] tjæret line. [HAR] 6-garns line. [HAR] Se også ovenstående under line. | |
| linehandler | |
|
(-en, -e): Skibstype, der er indrettet til i en havn med trosser og wirer at yde forbindelsestransport mellem skib og fortøjningspunkt. Mindre arbejdsfartøj, der i havn og på red kan assistere med trosseføring under store skibes fortøjning. Ordet overtaget uden oversættelse. " Vores opgave går ud på at stille med to gange to enheder plus to små linehandlere, der delvist skulle bygges i Rusland ..." [SØF34/2007 p.9 sp.3] " Udover de fire slæbere, der alle får samme design, skal S. stille med to linehandlers, der ligeledes skal bygges i Rusland." [SØF14-15/2006 p.3 sp.3] | |
| linekastningsapparat | |
|
(-et, -er): Under Cartes raketapparat er omtalt den tidlige udvikling af apparaterne, herunder William Schermuly, der udviklede linekasterpistolen. Nobelfirmaets rakets drivmiddel bestod (1990) af kaliumperklorat og fenolhartz og vejede 310 g, hvilket satte den i stand til at udkaste en line mellem 200 og 250 m. i vindstille helt op til 300 m. Linediameter 4 mm, styrke 2.300 N. E. Ordet Schermuly bruges også genetisk om en raketpistol, men formodentligt kun på engelsk [JM]. [MM 4/1997 p.434ff, Nobel-Ikaros-brochure, OED, SKT p.494, EST] | |
| linekastningsgevær | |
|
(-et, -er): Kongsberg Våpenfabrik producerede indtil ca. 1990 et gevær, Model 52, der kunne udstyres med en linekastningsforsats. Gennem løbet blev indsat en lang aksel, der yderst og uden for løbet blev påmonteret en raket i hvis agterende linen var fastgjort. Når 12 mm-patronen i kammeret blev affyret ville dens tryk påvirke aksen i løbet, der igen ville antænde raketten, der var i stand til at føre linen op til 300 m væk fra skibet - afhængig af vindstyrke og retning. Linen til Model 52 kunne genbruges. Der kunne leveres et opkvejlingsbræt med styretappe, over hvilken linen kunne genopkvejles og atter benyttes. | |
| linekølle | |
|
(-n, -r): Lille rund kølle, med skaft, der bruges ved rigningsrbejder med mindre dimensioner tovværk. [DMO] | |
| lineløber | |
|
(-en, -e): Beslag med en lille ring eller kovs, hvorigennem en line kan føres. Beslaget kan påskrues fartøjet, hvor en lines retning skal ændres, eller hvor løbet skal fastholdes på bestemt plads. [Bi90] | |
| linerreplacement | |
|
(adj.): linerreplacement skib var en mellemform af fragtskibe i containertrafikkens barndom, hvor skibstypen var indrettet til at fragte containere, men andre godstyper kunne medtages. [ABC] | |
| liner terms | |
|
(eng): Betingelser som linierederier aftaler for transport af ladning, omkostninger etc. [DkSøf] | |
| linje, linie | |
|
(-n, -r): 1. Vandlinje. [Saint] øverste vandlinje, i 1800-tallets begyndelse def. som: [Saint] 2. Slagordens linjer eller orden i evolutionerne. [HAR, DMO] arrieregarden. [HAR] avantgarden. [HAR] avantgarden skifter plads med arrieregarden. [HAR] bidevindslinje. [Röding] brække linjen. [Saint] corps de bataille. [HAR] doublere linjen = doblere linien. [Saint] formere linje. [Saint] konvojorden, hvor den kommanderende er i skibet længst til luvart og begge fløjene er stillede hver på sin vindlinje med ham. [DMO] hastlinje er kølvandslinje uden nogen orden. [DMO] kølvandslinje. [HAR] "I Linie, siges om en Flode der seyler i Kiølvandet af hinanden i Linie, eller er stillet paa een Kompas Streg alle Skibene i een direction fra hinanden." [KOF] linje de batalje = " Linie de Bataille, kaldes den Orden en Flode er stillet udi, naar den vil give et Søe Slag, denne Linie er altiid Sex-Streger nær Vinden, saa at Skibene seyle ved Vinden i Kiølvandet af hinanden viisende alle Breed Siden og bedækker indbyrdes hverandres For og Bag Ender, den tager sit Navn Styrbord eller Bagbord efter de Halse som Skibene fører." [KOF] linje i tre kolonner. [HAR] linje tværs på vinden. [Saint] linje ved vinden over styrbord. De nærmeste kurser et sejlskib kan komme til vinden. Ved organiseret gruppesejlads var det altid seks streger fra vinden. [KOF] [KOF, Saint] naturlig orden, har skibene i kølvandsorden. [DMO] omvendt orden, er når agtermanden fører. [DMO] orden i kolonner. " Orden i 2, 3, 6 eller 9 Colonner, bruges ved adskillige Leiligheder, hvor man ønsker at samleen stor Flaade." [DMO] retræte orden = Retraite-Orden. [HAR] sejlorden. [HAR, DMO] skakorden på linjen ved vinden, hvor skibene er placeret på linjen ved vinden, men skibene sejler ved vinden på den modsatte bov. [DMO] skifte kolonnerne. [HAR] skære linjen. [Saint] slaglinje, slagorden. [HAR, Röding] slagorden, en ret linje, hvor skibenes stærkest bevæbnede side vender mod fjenden, for skibe er det bredsiden, for kanonbåde er det enden. [DMO] slutte linjen. [Saint] stagvende alle på en gang. [HAR] vende per kontramarch. [HAR] 3. Linjer på en tegning: diagonallinje. [HAR, DMO] linje, der bestemmer bundstokenes radiers afstand fra middellinjen. [HAR] linje langskibs, der bestemmer skibes skarphed. [HAR] linje langs toppen af bundstokkene. [HAR] middellinje. [HAR] vandlinjer. [HAR] 4. Ækvator [KOF] sidstnævnte overs. er gld. og anvendes i dag kun om begreber i forbindelse med himmelkuglen. 5. Skibsfartrute. I udtryk som fx en uafhængig linje. [LAB p.17, SØT p.63] | |
| linieagent | |
|
(-en, -er): Havneagent for et rederis linjetrafik på havnen. [LAB p.125, SØT p.52] | |
| linieagentur | |
|
(-et, -er): Firma, der driver agentur for rederilinjer, der anløber en bestemt havn. [KbhH1/1990, LAB p.125] | |
| linjebyge | |
|
(-n, -r): Kraftig regnbyge, der falder over de ækvatoriale farvande. [NauM p.89] | |
| linjebåd | |
|
(-en, -e): Fragtskib, der sejler i bestemt rute og anløber de samme havne efter en annonceret sejlplan. [SKT p.362, EST] | |
| linjedåb | |
|
(-en, -): Ceremoni med humoristiske indslag fremført af udklædte linjeveteraner, der sørger for førstegangspasserende søfolks linjedåb ved ækvatorpassage eller polarcirkelpassage. [D/E, DMO, ODS, SøensF] | |
| linjefart | |
|
(-en, -er): Fast rutetrafik på en havn med fragtskib eller blandet fragt- og passagerskib. [ABC, DkSøf, Konkyl9/1989, LAB p.14, SØT p.21, EST] | |
| linjeforbindelse | |
|
(-n, -r): Skibsforbindelse med faste afgangstider til faste havne. Benyttes både om last- og passagerlinjer.
" ... og er samtidig X-Xs første direkte linieforbindelse mellem USA og Colombia." [SØF26-27/2004 p.9 sp.1] | |
| linjekonference | |
|
(-n, -r): Aftaler mellem linjefartsrederier om bestemte fragtrater i bestemte ruter. [ADM p.206, DkSøf, DS86 p.1312f] | |
| linjerederi | |
|
(-et, -er): Rederi, hvis skibe sejler i fast rutefart. [LAB p.120, EL] | |
| linjeservice | |
|
(-n, -r): Linjerederis udbud af tjenstydelser til afskibere og modtagere af ladning. [EST] | |
| linjeskib, linieskib | |
|
(-et, -e): 1. Orlogsflådens største sejlskibsenheder i 1750-1850-perioden. Navnet er relateret til den slagorden, som skibene normalt kæmpede i, nemlig på en lang række efter hinanden. Linjeskibe var tremastede med kanoner på to eller tre dæk i et antal fra 50 til ca. 100. [FUN, DMO] " Skibet blev søsat ved afslutningen af den første slesvigske krig i 1850, og fik navnet Dannebrog. Det blev flådens sidste linieskib - men også det største - og resultatet var et særdeles velsejlende skib." [MHT2/83p18, Röding, DSF p.143, ORL p.18, SØK p.67, SØT p.22, TRÆ1 p.5] linjeskib eller orlogsskib. [HAR] 2. Skib, der sejler i fast rutefart. [SØT p.22] | |
| linjeslag | |
|
(-et, -): Taktisk kampformation fra de store sejlskibes tid. Linjeskibene lagde sig - kort fortalt - på en linje over for eller langs med fjendens skibe og fyrede så gensidigt bredsider mod hinanden. [GRANT p.19] | |
| linjetegning | |
|
(-en, -er): Konstruktionstegninger. Består af flere tegninger: Linjetegning (fra siden langskibs), = profiltegning. Snittegning med konstruktionsvandlinje. Spanterids (tværs agten og forfra). Tværsnitstegning og plantegning (ovenfra). Linjetegningerne angiver skibets ydre form ved retvinklet projektion på tre planer; nemlig diametralplanet, vandlinjeplanet og middelspantplanet. [SKT p.78+14, S&M] | |
| linnedrum | |
|
(-met, -): Rum, hvori linned opbevares. [EST] | |
| linolie | |
|
(-n, -r): Planteolie fra hørplantens frø. olien bruges til træbeskyttelse og smøres på master og ræer, hvor deni forbindelse med luftens ils tørrer og hærder. [HIS1-1222, SKT70 p.37] E. Hørplanten blev tidligere kaldt lin. | |
| liquitainer | |
|
(-en, -e): Container til tranport af flydende ladning. [LAB p.154] | |
| liste | |
|
(-n, -r): 1. Forskellige lister som: liste om hullet til mast og pumpe på træskib. [HAR] lister til skibsbyggeri brug. [HAR] lister til lugernes skalkning. [HAR] 2. Senter. Lister til udsmykning forskellige steder på skibet, fx på agterkant af bakken eller forkant af skansen. [Röding] hakkebrætsliste. [HAR] krumningen over øverste kahyt. [HAR] lister mellem øverste og underste kahyt. [HAR] lister på agterspejlet. [HAR] lister under underste kahyt. [HAR] 3. Listbjælke. Lister ved galleriet. Horisontale bjælker i agterspejlet under kahytsvinduerne. [DMO] " Disse Bjelker have deres Navn deraf, at de ere udkjælede med Platter og Staffer. Der haves Listbjelker i Speilet og Listbjelker i Kulen. Listbjelkerne i Speilet gaae tværs over Speilet og Sidegallerierne, de ere indhuggede overog boltede til Gillingstræerne og Sidebuerne og bidrage derved til Speilets Sammenhold tværskibs. Listbjelkerne i Kulen, hvilke begrændse dennes For- og Agterende, bestaae af den forreste Skandsebjelke og den agterste Baksbjelke, men kaldes kun med dette Navn, fordi de som oftest paa Kulens Brede have et Paalæg, der er udkjælet paa forskjellig Maade." [FUN] [HAR] Der har følgende underpunkter i [HAR]: foden. [HAR] hætten. [HAR] listen ovenfor. [HAR] listen under underste galleri. [HAR] lister mellem begge gallerierne. [HAR] lister på hætten. [HAR] lister over øverste galleri. [HAR] lister ved gallionen. underste. mellemste. øverste. lister undebords. underste liste. den næste ovenover. listerne over den. listerne på skandækket. 4. Rulle, mønstringsrulle. [HAR] indføre i listerne. [HAR] | |
| liv | |
|
(-et, -): Livet på et skib er skroget. Udtrykket er gld. [KOF] | |
| livanker | |
|
(-ankeret, -ankre): Stort reserveanker. [SøensF] | |
| livbøje | |
|
(-n, -r): Dss. redningskrans. " Vi var i et øjeblik på dækket, men Bb. slup var allerede affiret, og begge livbøjer kastet over bord. Men da båden kom hen til livbøjen, var manden sunket - vi så ham aldrig mere. [MHT3/1983 p.12] | |
| livestock carrier | |
|
Eng. udtryk for kreaturskib. " 57.000 får om bord på en livestock carrier er afvist af havnemyndighederne i en havn i Mellemøsten." [SØF37/2003 p.6 sp.2] | |
| livholt | |
|
(-et, -er): Dæksplanken, hvis overkant er i niveau med dæksplankerne og ligger nærmest vaterbordet, der er den yderste planke og noget forhøjet over dæksplanker. Planken inden for vaterbordet afskåret, så den flugter med det tykkere vaterbord og de tynde dæksplanker. [KUSK p.72, SØM22 p.269, TRÆ1 p.23] Dss. indervaterbord. Tømmer anbragt mellem dæksplanker og vaterbord. [VerV2] [DMO, FUN, HAR, Saint] Livholter. livholt. De to yderste dæksplanker i borde. De er kraftigere end de øvrige dæksplanker og kan være lidt nedfældet i dæksbjælkerne. [Röding] "Livholterne, kaldes den Eege Planke der ligger tet til Vaterbordet paa Dækket af et Skib, og som bliver tilligemed Kravelen inden for Livholtet boltet til Vaterbordet. [KOF] Disse bruges ikke hos de engelske. [KOF] | |
| livholtsbolt | |
|
(-en, -e): " Saaledes kaldes Boltene, der sættes udvendig fra igjennem Klædningen udenbords, Spanterne, Vaterbordet, Livholtet og Kravillerne indenfor dette, paa hvilke de klinkes; Livholsboltene danne en vigtig Forbinding med Hensyn til Skibssidernes Forening med Dækket." [FUN] | |
| livholtskravel | |
|
(-len, -ler): " Livholts-Kraveelen, kaldes den fiirkantede liden tver Bielke der ligger imellem Dæks-Bielkerne inden for Livholtet og hvorigiennem Livholts og Vaterbords Bolterne gaaer. [KOF] har derfor ingen engelsk glose for udtrykket. " En Planke - Livholtskravellen - nedammes i Bjælkerne midt under den Naad, som dannes af Livholtet og den nærmeste Dæksplanke, saaledes at dens Overkant er i Flugt med Bjælkerne." [LUS p.54] | |
| livknob | |
|
(-et, -): Dss. pælestik. [JM] [Röding] | |
| livline | |
|
(-n, -r): 1. Sikkerhedsline fastgjort til en person med den ene ende, den anden fastgjort på sikkert beslag om bord. Forhindrer person i at falde overbord, eller falde ned etc. 2. Line el. wire fast udspændt fra pulpit for til pushpit agter. "…nederste wire i søgelænderet - eller, som vi kalder det, …". [ABC, JohnMast, KAP p.116, LAB40, Musto, POS p.22, S&M, TUR] | |
| livplade | |
|
(-n, -r): Strækplade. [KUSK p.89, PAA] | |
| liverpooløjesplejs | |
|
(-en, -e): Øjesplejs på en wire, hvor en kovs er indsat i øjet, og splejsen slutteligt er trænset, smertet og klædt.
[ABC] Opskrift og forklaring er vist i [KNO p.553ff] | |
| livestockcarrier | |
|
(-en, -er/s): Skib indrettet til transport af levende dyr, hvilket hovedsageligt er klovbærende dyr. [SØF2/1991] | |
| ljungstrømrig | |
|
(-gen, -ge): Ustaget, meget tyk mast med rullestorsejl og ingen forsejl. Der er to storsejl, er under bidevind og halvvind ligger oven på hinanden. Ved læns slås de ud til hver sin side. Man reber ved at dreje masten i et fodspor. [JegerSejler, S&M] | |
| L-leje | |
|
(-t, -r): Færgeleje af form som et L. " Det er L-lejer med en fast krum rampe støbt i beton, som færgens egen rampe skal lægge an på." [SØF51-53/2004 p.12 sp.3] | |
| Lloyd's | |
|
Eng. organisationer. Der er flere firmaer og organisationer, der anvender navnet Lloyd's. Se nærmere herom i separat artikel. [BES p.194] Lloyd's dybde: Den dybde på skibet, som Lloyds anvender i sine dokumenter. [KEN p.62] Lloyd's længde: Den længde på skibet, som Lloyds anvender i sine dokumenter. [KEN p.61] Lloyd's Register: Klassifikationsselskab, hvis første funktioner begyndte i 1760. [ADM p.40, SKT70 p.105] | |
| LMSR | |
|
Eng. forkortelse for [SØF12/2004 p.12 sp.4] | |
| LMT | |
|
Eng. fork. for lokal middeltid: [NAV1 p.151] | |
| LNG | |
|
" Naturgassen skal køles ned til under -161 grader C for at blive flydende og transporteres og opbevares derfor ved denne temperatur. LNG fylder samtidig 600 gange mindre end naturgas, hvilket selvsagt er attraktivt i forhold til transport og opbevaring." Rent praktisk foregår transporten af LNG ved, at gassen føres fra gasfeltet til en såkaldt liquefaction plant. Her omdannes naturgassen til LNG, som derefter kan lastes på LNG-skibe i et fuldstændigt lukket system." [SØF28-29/2007 p.14 sp.4] | |
| LNG Carrier | |
|
Eng. udtryk for skib bygget til transport af flydende gas. Hovedinhold af metan.. [DkSøf, LAB p.87, OO p.58, SKT p.344] | |
| LNG-skib | |
|
(-et, -e): Forkortelse for gastankskib, der fører flydende naturlige gasarter, hvor hovedindholdet er metangas. [DkSøf, LAB p.87, OO p.58, SKT p.344, SØF18-19/2004 p.1 sp.3] " Principielt er det ikke sværere at drive LNG-skibe end gasskibe. ... Her udstyres skibene i stedet som de første nogensinde med et triple fuel system. I princippet er der tale om et diesel-elektrisk fremdrivningssystem, som også kan benytte fuel olie." [SØF28-29/2007 p.12+13] | |
| LNP-tankskib | |
|
(-et, -e): Forkortelse for gastankskib, der sejler med petroleumsgasarter, hvor hovedindholdet er propangas. [LAB p.87, SKT p.344, SØF18-19/2004 p.1 sp.3] | |
| lo | |
|
(-en, -er): Lavtvandsgrund tæt ved land, især sådanne render, hvori strømmen sætter. " Selv ved en normal vandstand er der loer og priler, som …" [SØS1 p.31, TfRedn2/1990] | |
| LOA | |
|
Eng. forkortelse for [S&M] | |
| loadmaster | |
|
(-en, -s?): Lastberegnings- og lastfordelingscomputer fra Kockums, især for tankskibe. [SKT p.242] | |
| load on top | |
|
Lastningssystem for tankbåde. [LAB p.71] | |
| locker | |
|
(-en, -s): Bagagerum el. storesrum. [LAB p.17] | |
| lod | |
|
(-det, -der): Gerne konisk formet blyklods med en vægt på 2 til 5 kg for håndbetjente lodder og op til ca. 15 kg for lodder til loddemaskiner. Da det for de sidstnævnte ikke er så betydningsfuldt med størrelsen, kan disse også være fremstillet af jern og eventuelt med langt skaft på en til halvanden meter, hvortil et loddeapparat kan fastgøres. Jernlodder er gerne malede. Lodderne har en fordybning i bunden, og i hulheden kan der isættes talg, der kan fastholde noget af bundarten, så man foruden vanddybden også får en indikation af bundens beskaffenhed. [Saint, NAV1 p.103, GEOM p.15] lod. [Röding] dybdelod, dybslod (gl.). [HAR, Röding] kaste loddet. [Saint] håndlod. [Saint] håndlod. [HAR, KOF, Röding] svært lod. [Saint] | |
| lodde | |
|
(vb): Måle vanddybden med et lod. [KOF, Röding, Saint] " At kaste Lod, lodde." [HAR, Röding] holde gående med loddet. [HAR] " Jeg fik organiseret, at der blev loddet rundt om hele skibet. Så kunne vi få at vide, hvordan skibet stod på grunden, som bestod af mudder og sand." [SØF19-20/2007 p.19 sp.4] " Når man vil lodde, lader man loddet bringe forefter på bakken, lodlinen tages klar agterfra uden om alting udenbords og bringes forefter til loddet, hvor den stikkes på; der går da tillige folk udenbords og sætter sig på kanonerne, hvilke styrmanden lader hver få så mange favne af lodlinen, som han venter, der skal være dybt..." Ved dybvandslodning lod man loddet gå ud fra skibets forende, og for at linen ikke skulle fiske undervejs, fik folkene på kanonerne line, de kunne lade løbe ud, mens de sørgede for at den løb klar af forhindringer. Styrmanden stod agterst i rækken, og når sidste mand havde ladet sine bugter løbe ud, så måtte styrmanden sørge for at holde igen eller give ud på lodlinen, til han mærkede bunden eller der ikke var bund at finde. Lodlinen blev derefter lagt i en kasteblok fastgjort på lønningen, og folkene løb langs og halede den ind igen og skød den op i bugter og førte den igen forefter klar til næste lodskud. [Schiønning, 1732-1813, ms, Practisk Søemandskab, udskrevet af Jakob Seerup, side 1398] hive loddet, dvs. at lodde. [Benzon] [NAV1 p.38, KAP p.115, SøensF, TUR, VerV2, BOW2, KortA, NP100, RandierK128] | |
| loddeapparat | |
|
(-et, -er): Fællesord for forskellige apparater, der kan måle vanddybde. Apparaterne kan fungere ved at måle vandtrykket, eller de kan - som i ekkolod - bruge lydbølgers vandringstid fra skib til bund og retur. Om ekkolod bruges ordet loddemaskine dog næppe i dag. [NAV1 p.38] | |
| loddebalje, lodbalje | |
|
(-n, -r) gl. loddeballie: Trækar, hvori lodlinen kvejles op klar til brug. Karret har huller i bunden, så væde kan løbe fra. [Saint, NAV5 p.96, DMO, FUN] loddebalje. [HAR] Baljeformet beholder, hvori lodlinen er skudt op. Baljen har huller i bunden, så vandet, der er trukket med op i linen, kan løbe fra. [KOF, Röding] Efter tegning i Nautiska Antikviteter, Randier, Malmö, 1973, side 160, kan loddebaljen være oval med en " åregaffel" i hver ende, hvori lodlinerullens håndtag kan hvile, mens lodlinens væde drypper af og ned i baljen. | |
| loddeblok | |
|
(-ken, -ke): En lille kasteblok, der fastgøres i en galge, david eller i vantet for at lade lodlinen fra et dybdelod fare gennem denne for at lette nødvendig kraft ved at ændre trækretningen under indhivning efter brug af loddet. [HAR, DMO, Benzon, FUN] | |
| loddebro | |
|
(-en, -er): Repos eller platform uden for skibssiden med gelænder omkring og plads til en stående lodhiver. [BOM p.248f, TOP p.78, ORL p.430] E. Platformen er på engelsk kendt under navnet the chains. | |
| loddebræt, lodbræt | |
|
(-tet, -ter): Dss. vaterpas. [, FUN, D/E] | |
| loddebøje | |
|
(-n, -r): " I Forbindelse med Dybdeloddet anvendes en Loddebøie, der er et langagtigt Stykke Træ, i hvis ene Ende er en Strop, og i hvis anden Ende sidder en Metalrulle i Messingbeslag. Den ene Side er afrundet henimod Metalrullen, og langs den anden Side er anbragt en Messingfjeder, der ved en Skrue kan klemmes til eller fra Metalrullen. Messingbeslaget, hvori Metalrullen sidder, er til at aabne paa den ene Side, for at man kan skyde Lodlinen ind imellem Fjedren og Rullen. I Stroppen fastgjøres en Seildugspose, som skal være lufttæt, og hvori er et Hul, som lukkes med en Prop i et Trærør." Når dybdeloddet anvendes, tages linen gennem loddebøjens beslag, og når loddet er gået ud og løber frit, kastes bøjen ud. Bøjens fjederskrue skal være strammet så tilpas, at linen kan løbe ud og derved trækker bøjen en smule ned i vandet. Når loddet rammer bunden, og trækket fra udløberlodlinen aftager, vll bøjen igen komme på overfladen. Man standser så udløbet af linen, og fjederen på loddebøjen vil fastholde linen på den målte lodrette afstand til bunden, mens man hiver line og bøje om bord igen. [NAV6 p.65] | |
| loddeforklæde | |
|
(-t, -r): Enten et beskyttelseklæde, som lodhiveren ifører sig, eller forklædet er monteret på platformsgelænderet som beskyttelse mod søvand og den våde lodline. [BOM p.248, TOP p.78] | |
| loddemaskine | |
|
(-n, -r): Redskab bestående af en rulle med affiringsmulighed, bremse og ophalingsindretning, og hvorpå lodlinen er oprullet. Loddemaskiner kan være manuelle eller elektrisk drevne. Englænderen Burt opfandt loddemaskinen, og også Th. Walker, Massey, Rungs m.fl. konstruerede loddemaskiner. [MarK25 p.69, NAV5 p.96, TOP p.80, Benzon] Lodlinen på en loddemaskine er en 500-600 meter lang og af slået ståltråd, wire. Den er oprullet på loddemaskinens tromle, der sidder på redskabets stativ, der er fastgjort til dækket. Fra tromlen viser linen gennem en eller flere vejviserblokke, til den er ført ud over skibssiden, hvorfra den kan falde lodret i søen. Lodlinen har en forløber af linegods, hvortil loddet og dybdemåleren fastgøres. På tromleværket er der en tællemekanisme, der angiver, hvor mange meter line der er løbet ud. Med en følepind mærkes, når loddet er i bund. [NAV12 p.9, FUN, DMO] | |
| loddeplatform | |
|
(-en, -e): En repos, der er hængslet til skibssiden ud for røstjernene og som kan svinges op til lodret, når det ikke er i brug. På loddeplatformen rigges et stræktov rundt kanten, og lodhiveren placeres på platformen, hvorfra han frit kan hive loddet. Se nedenfor om lodderepos. [OSS p.150] | |
| loddepose | |
|
(-n, -r): Dss. loddebøjen - se ovenfor. Den er nævnt i forbindelse med Burts loddemaskine. [NAV5 p.96] | |
| lodderepos | |
|
(-en, -er): " En Lodderepose med alle dertil hørende Beslag anbringes i hver Side. Den endelige Plads for Faldreb og Loddereposer bestemmes senere." [B&W nyb.240 kontrakt, KGH, HANS EGEDE, 1905] | |
| lodderør | |
|
(-et, -): Metalrør eller glasrør, der isættes et loddeapparat. Der er flere typer lodderør. Den ene type loddeapparat anvender rør, der er farvede indvendigt med en vandopløselig maling. Røret er lukket i topenden og åbent i bundenden, hvor vandtrykket vil få vandet til at stå op i røret, når luften i røret presses sammen. Den våde maling vil skifte farve eller forsveinde. Efter brugen kan røret lægges på en skala, på hvilken trykket er vist som dybder. En anden type loddeapparat bruger U-rør, der anbringes med bøjningen opad, og hvor den ene gren er åben mod vandet, og den anden er lukket. Voksende vandtrykket får vand til at løbe over fra den åbne side til den llukkede side. Når røret er taget op kan vandmængden med en skala, der lægges langs røret, omsættes til dybde. [NAV1 p.38] | |
| loddesele | |
|
(-n, -r): Lodhiverens sikkerhedssele, der sikrer ham, når han står uden for skibssiden på loddebroen. [TOP p.78, ORL p.430] | |
| loddestage | |
|
(-n, -r): Langt tyndt rundholt - forlænget kosteskaft - der eventuelt er forsynet med afstandsmærker og anvendes til fra skibssiden at måle afstanden fra havoverfladen til bunden. Et af de tidligst kendte navigationsinstrumenter. " Loddestagen er en i den ene Ende belastet Træstage, som er mærket for hver halve Meter, den benyttes til smaa Dybder, som man ønsker at bestemme med stor Nøjagtighed." [TOP p.77, NAV5 p.95, ORL p.429] " På lavt vand anvendes i særlige tilfælde loddestager for at få nøjagtige oplysninger om dybderne." [BRE p. 120] | |
| loddestik | |
|
(-ket, -): " Lodlinen, en smækker utjæret Line, har i Tampen et Øje, som tages gennem Stroppen i Loddet. Øjet smøges derpaa nedenom Loddet, og Stikket - et saakaldt Loddestik - sanses." [KNO p.522, TOP p.78] | |
| loddesværd | |
|
(-et, -): Lang planke, der under søopmåling slæbes i bestemt fast dybde under skibet, således at en bestemt minimumsdybde kan fastslås i sværdets bredde. [DaSøSø p.482, DSH p.482] | |
| lodhiver | |
|
(-en, -e): Lodkaster. Den person, der betjener håndloddet. Vedkommende anbringes ved skibssiden eller uden på denne på en lille platform, hvorfra loddet frit kan svinges og kastes i søen.. Lodhiveren lader lodlinen fare frit ud, men holder linen tot, så det kan mærkes, når loddet rammer bunden. Ved bundberøring fastholdes linen, og efter de mærker, der er påsat linen, kan dybden aflæses. Er der ikke bundberøring stoppes udfiringen af linen efter aftale i en bestemt dybde, og loddet hales igen op og linen kvajles, klar til næste lodhivning. Lodhivning foretages gerne med et par minutters mellemrum, hvis man er ved at nærme sig grundt farvand. [KOF, Benzon] | |
| lodline, loddeline | |
|
(-n, -r): Smækker line, der er afmærket med målene for favne eller meter med fx små snore med knuder på, læderlapper med huller i etc., så linens længde kan aflæses eller mærkes med fingrene i mørke. [KOF, Saint, DMO, FUN, NAV1 p.1, NAV6 p.65, TAN2 p.18] lodline. [Röding] lodline mindre. [HAR] lodline større. [HAR] " Den loddemaskine er ikke gjort endnu, der kan naa Bunden hos ham." [24/8766/15 Paa Kapertogt...] " Bruges til Dybdeloddet; den er af 9 eller 12 Garnsline, med et spledset Øie i den ene Ende, hvorved Øiet i Loddet befæstes med Lodstik. Paa hver 5 Favne ere Læder-Mærker befæstede, hvorpaa Dybden kan sees. Lodline - mindre- Bruges Haandloddet og befæstes til det paa samme Maade. Den er kortere, smækkrere, og forsynet med flere Mærker." [DMO] | |
| lodlineblok | |
|
(-ken, -ke): Kasteblok, der ved dybdelodlinen bruges til at lette indhivningen af linen ved at ændre indtrækningsretningen. [Saint] | |
| lodret | |
|
(adj): Brugt om forhold, der er parallelt med retningen til jordens centrum, eller mere korrekt med samme retning, som tyngdekraften på stedet har. [KOF] [HAR] snor med lod. [HAR] lodret jern. Udtrykket anvendt om jerndele i skibet, der i forbindelse med deviation på magnetkompasser optræder som lodrette magneter. [NAV2 p.8] | |
| lods | |
|
(-en, -er): Person, der i et for ham kendt farvand vejleder et andet skibs fører med mindre kendskab til området. En dansk lods skal have næringsbrev som skibsfører og bestå en lodseksamen efter en vis prøvetid. " En af Regjeringen ansat Mand, der nøie kjender Grundene og Farvandet, samt er en ædruelig, ordentlig Mand." [DMO p.255] [HAR, KOF] person qualified to take charge of ships moving within certain navigable waters. one who kvittere lodsen: tilkalde lods: E. dansk: holl. loodsman fra oldeng. lad = vej, altså ham der finder vej. På eng. fra: gr. pedotes = åre, ror - lat. pedotta - pilotes [ODE]. [BOW2, DS1001 p.1090, EfS51/1994, LODS, MARS, NAV1 p.53, RouteT, RuteT, Röding, Saint, SEH p.141, STCW p.5, SØF4/1991, SØV p.83] E: gr. pedotes = åre, ror - lat. pedotta - pilotes. ODE | |
| lodsaspirant | |
|
(-en, -er): " Farvandsvæsenet har ansat følgende som lodsaspiranter." [SØF38/2004 p.2 sp.1] " Inden ansættelse som lods finder sted, skal den, der ansættes, fungere som lodsaspirant i mindst 3 måneder. Aspiranttiden afsluttes med en eksamination, der skal godtgøre, at lodsaspiranten har tilstrækkeligt kendskab til lodsningsområder og til de regler, der gælder for lodser og lodsning." [4/2005 p.24 sp.1] | |
| lodsassistance | |
|
(-n, -r): Den af lodsen leverede serviceydelse til skibsføreren på det fremmede skib. [RouteT] | |
| lodsbog | |
|
(-bogen, -bøger): Håndbog med opdaterede oplysninger om forhold af betydning for navigation og sikkerhed i et sejlfarvand. Se lodshåndbog. Den første officielle engelske lodsbog udstedt af Hydrographic Department udkom 1830. [K108 p.12] | |
| lodsbåd | |
|
(-en, -e): Det fartøj, som en lods sejler ud til et skib, der ønsker lodsassistance. | |
| lodsdirektorat | |
|
(-et, -er): Navnet på den nationale myndighed, der er ansvarlig for lodsvæsenet i landet. [VerV1-100] For England er myndighedens navn Trinity House. | |
| lodse | |
|
(vb): Den stedkendte lods' vejledning et skibs fører i et for ham ukendt farvand. [KOF, Saint, DMO] | |
| lodseri | |
|
(-et, -er): Et sted, hvorfra ansatte lodser kan tilkaldes og hvorfra de sejler ud for at møde et skib, der ønsker lodsassistance. [DMO] | |
| lodsfartøj | |
|
(-et, -er): Dss. lodsbåd. Det fartøj, som sejler lodsen ud til et skib, der ønsker assistance. Lodsbåden sejles af en bådmand ansat af lodseriet. | |
| lodsfarvand | |
|
(-et, -e): Farvand, der på grund af trafikforhold eller farlige grunde, lavt vand eller anden navigationsrisiko er udlagt som farvand, hvor skibe med fordel eller af tvang kan benytte lods ved passage. [DMO] | |
| lodsflag | |
|
(-et, -): Signalflaget H, delt lodret på midten, så farven langs liget er hvid og yderste felt er rødt. [HAR, Alverdens p.11+165] " [Halifax Port Directory 1973 p.41] | |
| lodshejs | |
|
(-et, -): En platform, der kan hejses eller fires udvendigt langs skibssiden fra vandoverfladen til dækshøjde eller til en nedfiret gangways nedre repos. En slags elevator, som lodsen kan anvende i stedet for at skulle bruge en lodret lejder langs skibssiden. Af stor sikkerhedsmæssig betydning på store skibe med stor højde til dækket. [MarS] | |
| lodshjælp | |
|
(-en, -): Dss. lodsassistance. "… når de søger lodshjælp i de danske farvande". [NytfS 2/1994] | |
| lodshyre | |
|
(-n, -r): [HAR] giver ingen definition, men opfatter det forskelligt fra lodspenge, gl. [DMO] definerer det, som hyre for den tid en lods er om bord uden at udføre lodsning. [HAR, SØF4/1991] | |
| lodshåndbog | |
|
(-bogen, -bøger): Dss. pilotbog. Farvandsbeskrivelse, der sammen med kort, fyrlister m.v. er styrmandens skriftlige hjælpemidler under rejsen. Lodshåndbøger kendes for Middelhavet fra 3-400 f.Kr. Den ældste danske lodshåndbog var et læsekort, udgivet i 1568 af Lorentz Benedicht. Den første officielle lodsbog udgivet af Søkortarkivet kom i 1843, men inden da var bl.a. Paul de Løvenørn udgiver af sejladsbeskrivelser i forbindelse med enkelte søkort. Kort- & Matrikelstyrelsen og Farvandsvæsenet udgiver lodser for danske, færøske og grønlandske farvande. På verdenshavene anvendes overvejende de 70 bind engelske Sailing Directions. Lodsbøger indeholder oplysninger om fx afmærkning, strøm og kendelige punkter, suppleret med fotos og rids af kysten set fra søen, de såkaldte toninger. Bøgerne ajourføres ved meddelelse i Efterretninger for Søfarende. se lodsbogsartiklen eller om kartografihistorien via navigationsartikler. [JM] | |
| lodskaldeflag | |
|
(-et, -): Som lodskaldeflag kan anvendes tre forskellige flagsignaler: Signalflaget G, der er skiftevis gult og grønt i seks lodrette striber begyndende med gult langt liget. Lodsflaget, der er dannebrog handelsflaget omgivet med en hvid kant 1/5 bred af flagets højde, og sat på fortoppen. Dette signal er forældet siden 1970. Signalet benyttedes også på engelske skibe med hvid kant om the Red Ensign. Det internationale signalkodesignal PT sat med de to signalflag over hinanden. Det kan også afgives med blinksignal. [SKT61 p.362, H&S69 p.50, IMK p.582] | |
| lodskendingsflag | |
|
(-et, -): Flag ført af lodsbåd og lodsskib for at tilkendegive, at de er klar til at afgive lods til kaldende skibe. Kendingsflaget er delt vandret i to felter, øverst hvidt og nederst rødt. På lodsførende sejlskibe var et felt i sejlet inddelt overensstemmende med lodskendingsflaget. Der er noget forvirring på engelsk, hvor det har været forordnet eller sædvane, at et skib med lods om bord, men ikke som værende klar til at afsætte lods til andet skib, så skulle vedkommende skib føre flaget hvidt og rødt delt vandret som tegn på, at der var en kvalificeret lods ombord. Det har været praktisk på de engelske floder og havneindløb, hvor lodspligt var gældende. [H&S69 p.50, SKT61 p.362, DST p.215] | |
| lodskommandør | |
|
(-en, -er): " Lodskommandør X, der også fungerer som leder af redningsstationen…"
[TfRedn.5/1994] | |
| lodskud | |
|
(-det, -): Det enkelte kast med loddet i havet og konstatering af dybden eller med loddets manglende kontakt med bunden. Måling af vanddybden ved at benytte et lod, der sænkes ned til bunden og måle linens længde. Evt. med bundens beskaffenhed bestemt ved en bundprøve på loddets underside vha. talg. [HAR, KOF, Saint] have lodskud. [Saint] " Faae Lodskud siges naar et Skib kommer paa de Stæder i Søen hvor det med et Lod og Lod-Line kan maale og maaler Havets Dybde." [KOF] [DSH, NAV1 p.103, NAV4ny p.11, NAV6 p.65, SKT p.480, KortA, BOW2, NP100] | |
| lodskudsrettelse | |
|
(-n, -r): Den rettelse, der skal tilføres eet lodskud for at få den korrekte dybde. Rettelsen kan være en forskellen mellem det aktuelle tidevandsniveau i forhold til søkortets aflæggelse mod den målte dybde. [NAV1 p.303] | |
| lodskudsrække | |
|
(-n, -r): Serie af lodskud. Med en række lodskud kan man få en dybdekurve, som kan tilpasses et område med tilsvarende dybder på søkortet og dermed være en stedsbestemmelse. [EST, EL] | |
| lodskvittering | |
|
(-en, -er): Formular udfyldt af lodsen og underskrevet af skibsføreren som lodsens bevis på den udførte lodsservice til benyttelse ved fremsendelse af regning på tjenesten. | |
| lodslejder | |
|
(-en, -e): Lejder med trætrin, der kan anbringes på skibssiden og nå ned til vandlinjen. Benyttes af lodsen til at borde et skib. Lodslejderens trin, Det femte nederste trin og derefter hver 8 trin skal være et forlængertrin, [IMPA brochure 1989] " Lodslejdertrin standardtype 55 x 12 x 2,8 cm - Type 180 x 12 x 2,8 cm ... Lodslejdere er fremstillet i overensstemmelse med regler fremsat af Danish Maritime Authority og SOLAS. 3 trin for hver meter, 4 gummitrin i bunden og 3 meter manilareb i toppen." [Harboe p.5.14] | |
| lodslejderspil | |
|
(-let, -): " X mener, at have løst problemet med de tunge lodslejdere med en [SØF46/2003 p.11 sp.5] | |
| lodslift | |
|
(-en, -er): Dss. lodshejs, se denne. [NAV4 p.232] | |
| lodslov | |
|
(-en, -e): Mynidghedsreguleringen af lodstjenestens udførelse og juridiske grundlag. Danmark og de fleste andre lande har en lodslovgivning, der regulerer lodstjenesten. [SØF46/2003 p.5 sp.4] | |
| lodsmedhjælper | |
|
(-en, -e): Dss. lodsernes bådmænd; de medarbejdere, der sejler lodsbådene. [SØF05/2004 p.4 sp.1] | |
| lodsmærke | |
|
(-t, -r):Mærke i landskabet, som lodsen bruger som kendemærke for kurssætning, drejning etc. undervejs med det lodsede skib. [Saint] | |
| lodsmødested | |
|
(-et, -er): Position i et farvand, hvortil skibe sejler for at møde lodsbåden og få lods om bord. "… lodsmødestedet på ovennævnte position er nedlagt." [EfS2/91+3/91*164 - KortA, 5011] | |
| lodsning | |
|
(-en, -er): Funktionen, som en lods udfører, når vedkommende vejleder et skibsfører i et for denne ukendt farvand. [Röding, MarS] E. Jf. [OED] er ordet loadmanage meget sjældent. Det har været brugt om lodsforhold, lodsjurisdiktion, i området ved Dover samt om eksamination af lodser samme sted. Citater fra 1386 til 1716. | |
| lodsolderman | |
|
(-manden, -mænd): Ældre titel for en lodsstations leder. Oldermanden holder regnskaberne og er ansvarlig for lodsvagter og station og bådes vedligeholdelse etc. [DMO] | |
| lodsopsejling | |
|
(-en, -er): Den indsejlede omsætning ved lodsning. [SØF19-20/2003 p.9 sp.1] | |
| lodspenge | |
|
(pl., -ne): Afgiften for at benytte lods. [Röding] lodspenge. [HAR, DMO] " [Halifax Port Directory 1973 p.52] | |
| lodspersonale | |
|
(-t, -r): Lodsstationens medarbejdere: lodser, bådmænd, udkig og vagtmænd etc. afhængig af tidsalderen. [SØR p.120] | |
| lodspligt | |
|
(-en, -er): Forordning, der for et bestemt farvand kræver lods på passerende skibe. " Han tror ikke på ideen med, at overlade overvågningen til det bestående system i en og anden form. Ej heller på det gamle krav om lodspligt i danske farvande." [SØF41-42/2004 p.4 sp.3] | |
| Lodsreguleringsfondet | |
|
Fond, der styres fra myndighederne, Farvandsvæsenet, og hvortil de enkelte lodserier indbetaler en del af de opsejlede lodsafgifter, der herefter fordeles til lodserierne efter bestemte regler. Pengene bruges bl.a. til lodsfartøjer og andet udstyr, som de mindste lodserier ellers ikke ville have midler til at anskaffe og vedligeholde. [SØF46/2003p5sp3] " I dag styres Lodsvæsnets økonomi gennem Lodsreguleringsfonden med en årlig opsejling på ca. 200 mill. kr. med ca. halvdelen fra farvandslodsningerne. Det er ifølge det oplyste planen, at gennemsejlingslodsningerne som nævnt skal skilles ud - indtil videre - og så at sige fortsætte under kongekronen." [SØF51-53/2004 p.4 sp.2] | |
| Lodsrådet | |
|
I Danmark myndighedsråd under Farvandsvæsenet. [SØF46/2003 p.5 sp.6] | |
| lodsseddel | |
|
(-sedlen, -sedler): Dss. lodskvittering, eller i ældre tid lodsens kvittering for at have modtaget sine lodsningsafgift. [DMO] | |
| lodssejlfartøj | |
|
(-et, -er): Lodsfartøj fremdrevet alene ved sejlkraft. [SOLAS29 p.253] | |
| lodsskib | |
|
(-et, -e): Skib, hvor lodser opholder sig mellem lodsninger, når der er for langt til hjembyen. Fx lå i mange år et lodsskib ved indløbet til Elben. Fra lodsskibet blev lodserne i lodsbåde sejlet over til det assistancekrævende skib. [JM] | |
| lodsskøjte | |
|
(-n, -r): Lodssejlfartøj som et mindre fartøj med næsten lodrette stævne oven over vandet, skroget rundet af mod begge ender og førende klyver, stagfok, storsejl og gaffeltopsejl. [kUSK p.122] " Om eftermiddagen prajede os en hollandsk lodsskøjte for at fornemme, om vi ville indlodses til den hollandske kyst, som samme da med nej blev besvaret." (1733) [H&S Årbog 2009 p.104, H&S51 p.14, MarK12 p.108, SØV p.45, VerV1 p.84+97] | |
| lodsstation | |
|
(-en, -er): Lodsernes base i havnen, hvorfra de sejler ud til skibene, der ønsker lods. Lodsstationen var før radiokommunikationens tid placeret med udsyn over havet, så skibenes visuelle signaler kunne ses fra stationen, der ofte havde et udkikstårn eller tilsvarende, hvorfra skibsfarten kunne iagttages. [SØF46/2003 p.5 sp.2] | |
| lodstakst | |
|
(-en, -er): Afgift, der betales af skibene for lodsens service. Lodstakster er oftest samlet i lodstakstbog, hvor skibenes størrelse og lodsningernes længde giver taksten. [SØF46/2003 p.5 sp.2, DMO] | |
| lodstvang | |
|
(-en, -): Dss. lodspligt. "must I take a pilot?" [FISK p.130, Lods p.15+38, SØV p.45, MarS, Navig. 4/1993] " [Halifax Port Directory 1973 p.41] | |
| lodsvand | |
|
(-et, -ene): Dss. lodsfarvand. Farvand, hvori der benyttes lods. [Röding] | |
| lodsvæsen | |
|
(-et, -er): Lodser kendes i Danmark første gang fra Frederik 2.s søret af 1561. det første lodseri oprettedes 1684 i Dragør. Helsingør Lodseri blev stadfæstet i 1778, og samtidig blev kommandørkaptajn Andreas Lous navigationsdirektør med lodsvæsenet under sig. Han blev i 1796 afløst af Paul Løvenørn. Den 27/3 1831 kom den første lodslov. I 1973 blev det danske lodsvæsen henlagt under Farvandsvæsenet med farvandsdirektøren som tilsynsførende og med sæde i Lodsrådet, der som øvrige medlemmer har lodser, embedsmænd fra ministerier og repræsentanter for søfartserhvervet. Rådet rådgiver ved regeludfærdigelse og i økonomiske forhold og gennem lodsreguleringsfondet, hvortil en del af lodsningspengene indgår, tildeles og vedligeholdes lodsstationerne og deres fartøjer. Betaling for lodsninger er opført i Takstbog for lodserier. Betalingen udregnes på grundlag af skibenes størrelse, dybgang, lodsningens længde og varighed samt farvandets beskaffenhed. I Danmark er lodsvæsenet (2007) underlagt Farvandsvæsenet og organisatorisk opdelt i et antal lodsdistrikter. Hver lodsstation ledes af en lodsformand. Lodsbetalingen og driftsomkostningerne indgår i Fravandsvæsenets Lodsreguleringsfond, hvorfra pengene fordeles. Der er generelt ikke lodspligt i de danske farvande, men visse skibe, der fører farlig ladning skal tage lods, og visse indre farvande og havne og bropassager kan også kræve lods. I udlandet er der flere steder lodstvang og de store kanaler kan ikke gennemsejles uden lods. I England er kun højsølodserne underlagt Trinity House, mens lokale lodser er lokalt ansat. " I dag styres Lodsvæsnets økonomi gennem Lodsreguleringsfonden med en årlig opsejling på ca. 200 mill. kr. med ca. halvdelen fra farvandslodsningerne. Det er ifølge det oplyste planen, at gennemsejlingslodsningerne som nævnt skal skilles ud - indtil videre - og så at sige fortsætte under kongekronen." [SØF51-53/2004 p.4 sp.2] " Lods-Væsenet, kaldes alt hvad der andgaaer Lodseriet og bestaaer i gode Andordninger for Lodserne, oplyste Folk som have Kundskab om det Farevand de vil lodse paa og dygtige Baade for disse Folk at møde Skibe i Søen med." [KOF] | |
| LOF90 | |
|
Eng. fork. Lloyd's of London Open Form. Standardformular for bjærgningskontrakter. [SØF 40/1990] | |
| loft, loft | |
|
(-et, -): Værkstedslokale for forskellige skibsbygningsarbejder og rigningsarbejder, der traditionelt kunne finde sted på en overetage i en bygning. 1. sejlloft. Værkstedlokale for sejls syning. [Saint] spanteloft. Værkstedslokale, hvor spanternes form og størrelse blev overført fra en tegning til fuld størrelse på en skabelon. [Saint] takkelloft. Værkstedslokale, hvor rigningsdele som splejsninger og klædninger blev udført, før delene blev placeret på skibet. [Saint] 2. Undersiden af et dæk, garnering. [KØN p. 330] | |
| log, loggeapparat | |
|
(-gen, -ge): Apparat til måling af et skibs hastighed, den udsejlede distance eller begge dele. De fundne værdier er oftest målt i forhold til vandet, men kan være målt over grunden. Hastigheden måles i »knob« = sømil pr. time, og distancer måles i sømil à 1852 m. Funktionen kaldes at logge. En kortere udregning følger her. En længere artikel findes under loggen. [KOF] Håndloggen menes opfundet i England i 1521 og er første gang beskrevet i 1574 hos William Bourne i A Regiment of the Sea. Det første billede af en log forekommer i Simon de Champlains Voyages. Først fra 1620'erne fandt man på at mærke loglinen med afstandsmærker. [Journalsager 1967:0048 brev af 1967-11-23] Den ældste log havde form af et træstykke, der blev smidt i vandet forude, hvorefter tiden blev målt, indtil træstykket passerede et agterligere mærke. Var afstanden mellem mærkerne og tidsforløbet kendt, kunne farten udregnes. Den næste type var et trekantet træstykke med en logline. Træstykket stillede sig lodret i vandet, og derfor næsten stille. Længden af loglinen, der i en given tid løb ud, var et mål for skibets fart. Linens afmærkning og udregningsmetoden er omtalt i artiklen om loggen. Agterlog Dss. slæbelog el. patentlog: log bestående af en logflynder med en logline fastgjort forrest og forbundet til skibet gennem svinghjul og logur, der sidder på lønningen el. tilsv. Det skal dog bemærkes, at de tidligste 1800-tals logure ofte skulle sættes i søen og enten hales ind for at blive aflæst, eller slæbes langs skibssiden, så de med lygte og kikkert eventuelt kunne aflæses, mens de var i brug. Logflynderen slæber i passende afstand 20 til 100 m efter skibet afpasset efter farten, således at flynderen altid er nedsunket i vandet. Pga. flynderens skråtstillede vinger roterer denne proportionalt med skibets fart. Omdrejningerne registreres i loguret, der kan have skala for sømil. Pitotrørslog - tryksrørslog Dss. tryklog. Loggen består af et rør, der stikker lodret ud gennem bunden, og som har en åbning, der vender forefter. Når skibet gør fart gennem vandet, vil vandets tryk være større i røret end på den omgivende bund. Trykforskellen er derfor et udtryk for hastigheden, som skibet har. Trykforskellen er teoretisk proportional med hastigheden i 2. potens. Elektromagnetisk log Loggen har kun en plan metalflade med to elektroder stikkende ud af skibsbunden på et sted, hvor hvirvler er mindst mulige. Strømfeltet mellem de to elektroder afhænger af vandets hastighed og er derfor et udtryk for skibets fart gennem vandet. [NAV4-22, Integrated Ship Management p.89] Akustisk korrelationslog En akustisk korrelationslog udsender en lydimpuls gennem to adskilte transducere. Den ene senders impulser sendes mod bunden, mens den andens sendes mod en vandmasse omkring 12 meter under havoverfladen. Hver af transducernes ekkoimpuls er opfanget af modtageren, men med en tidsforskydning. Hvis bundekkoet bliver for svagt eller tidsforløbet mellem udsendelse og modtagelse viser en dybde over 200 meter, skifter systemet automatisk over fra bundmåling til vandniveaumåling og v.v. Doppler log The doppler log relies on the fact that a moving transmitter which transmits at a consequent frequency will appear to the receiver to change frequency as the transmitter changes position. The change in frequency is dependant upon transmitted frequency, speed of propagation of radio wave, rate of change of position of transmitter (speed). Sonar Doppler Sonar Doppler operating on the same basic principles as aircraft radio Doppler, can provide the same data if the water is shallow enough for the reception of good echoes from the bottom. sætte log: [EL] [Röding] indeholder en flere sider lang forklaring til log og logning omkring 1790. | |
| logapparat | |
|
(-et, -er): Dss. log. [ODS, DMO p.259] | |
| logbalje | |
|
(-n, -r): Kar, hvori loglinen kvajles op efter brug. I stedet for logrulle. [FUN p.88, ODS] | |
| logbog | |
|
(-bogen, bøger): Dss. dagbog, skibsdagbog, journal. Bog hvori hændelser og observationer under sejladsen indføres. For erhversvskibe skulle logbogen efter Bekendtgørelse nr. 162 af 26. marts 1987 om skibsbøger være autoriseret af myndighederne før brug. Denne bestemmelse faldt bort med ny BEK nr. 744 af 2002-09-04. I 2007 udsendtes en revideret skibsdagbog, som tog højde for moderne skibsfart og tillod brugen af en elektronisk dagbog i stede for en papirudgave. [JM og retsinfo] [HAR, KOF, Röding, Saint, DS p.896, SøensF, TUR] | |
| logbom | |
|
(-men, -me): Rundholt, der udsættes tværs fra skibssiden og hvori loggen fatsgøres. [ORL429] | |
| logbræt | |
|
(-ttet, -dder) loggebret: Vagtbræt. Tavle, der under vagten anvendes af vagthavende dæksofficer til notering af de styrede kurser, logvisninger, sejlføring etc., og som tjener som huskeliste ved indføring i dagbogen efter vagten eller efter 24 timer. [DMO, FUN, HAR, KOF, ODS, Röding, STYR107] | |
| log-bulkcarrier | |
|
(-en, -e): " Skibene er af log/bulkcarrier typen med fem luger og fire 30,5 tons kraner. Længden er 170 meter, bredden 27,2 meter og dybgang 9,7 meter."
[SØF33/2007 p.3 sp.2] | |
| log-fitting | |
|
Eng. udtryk om skib udstyret med lossae- og lastemidler og surringsmidler og håndteringsgrej til transport af tømmer. " ... er 53.500 t.dw. handymax bulkcarriers med fuld log-fitting." [SØF30-31/2004p3sp2] | |
| logflynder | |
|
(-en, -e): 1. For roterende slæbelog: Torpedoformet omdrejningslegeme som rundt kroppen har to el. flere skrå skrueformede vinger. 2. Trekantet træstykke, der er et 1/5 til 1/6 cirkeludsnit og langs cirkelbueperiferien er forsynet med noget blybånd, for at holde instrumentet lodret i vandet. Fra hvert hjørne udgår en line, der samles i en trefod, hvor linen fra centerhjørnet sidder fast med en prop i et hul, således at et ryk i linen fra skibet kan frigøre proppen, og pladen vil stille sig vandret og være lettere at trække hjem. [FUN p.88, KOF, ODS, Saint] | |
| loggast | |
|
(-en, -er): Besætningsmedlem, hvis opgave det er at logge eller aflæse loggen. [ODS] | |
| logge | |
|
(vb): Måle et skibs udsejlede distance eller fart ved hjælp af en log. [HAR, KOF, Röding, Saint] logge strømmen. [HAR, ABC, SøensF, TAN2 p.46+64, TUR] | |
| logger | |
|
(-en, -e): 1. Skibstype, coaster. " Motorgaleasen Else var det, der i fagsproget kaldtes en forlænget logger, dvs. et fladbundet fragtskib på 180 tons lasteevne, bygget af stål af Niestern en Zonen i Delfzijl i begyndelsen af århundredet." [SØF40/2003 p.14 sp.2] 2. Skibstype. Sildefiskefartøj. [SØF 44/1990 p.4+33/1994] | |
| loggerskonnert | |
|
(-en, -er): Loggertype med skonnert rigning af en eller anden model. Loggerskibet er en fra Frankrig til Holland omkring 1860 importeret type fiskefartøj, der især blev anvendt til drift- eller trawlfiskeri efter sild i Nordsøøen. Siden blev typen på utallige måder ændret og anvendt i hele Nordsø- og Østersøregionen til både fiskeri, transport af fisk og almindelig fragtsejlads. [SØF21/1995, AAK-Z] | |
| logglas | |
|
(-set, -) (loggeglas): Dss. sandglas. log glas. Sandur med udløbdtid på et minut, et halvt minut eller et kvart minut. Logglasset vendes, når loggen er gået i vandet, og målingen begynder. [Röding] logglas. [HAR] E. [INKp467] benytter logglas med udløbstid på 28 sek = 47,33 feet eller glas på 30 sek = 50,75 feet. Mange typer nævnt. [FMK p.228, H&S85 p.52, INK, ODS, TAN2 p.46+64] | |
| logiskib | |
|
(-et, -e): Ældre oplagte krigsskibe, der anvendes til beboelse og har samme funktion som en kaserne. " Efter krigen var Havfruen i en periode ekserserskib, indtil den i 1854 indrettedes til logiskib." " Fregattjenesten varede i 7 år; så blev det indrettet til logiskib og i 1862 udgik det af flådens tal." [D/E, MHT2/1983 p.21, MHT3/1985 p.7] "…nedrigget til logiskib…" [DkMHT3/1985 p.7, SØF11/1994] | |
| logkorrektion | |
|
(-en, -er): Logkorrektion, der skal anvendes på det aflæste resultat for at få den sande sejlede distance gennem vandet. Logkorrektionen skyldes, at en log med logrotator kun kan indrettes til at vise korrekt ved en bestemt hastighed, samt at slitage og eventuelt skæve logflynderblade indvirker på målenøjagtigheden. Logkorrektionen kan udregnes, hvis man gennemsejler et strømfrit farvand, hvor afstanden mellem to mærker kendes, og den udregnes som korrektionen = (udsejlede distance - aflæste distance) : aflæste distance x 100; resultatet er en procentsats, der anvendes på den aflæste distance. [BRE p.39, NAV1 p.26] | |
| logline | |
|
(-n, -r): På en patentlog er det linen, der forbinder logrotatoren med svinghjulet. Den er gerne af 4-8 mm flettet hamp og skal have en længde, der afhængig af skibets fart og lønningens højde altid kan få rotatoren til at blive i vandet. En logline til en håndlog er anderledes indrettet - se under håndlog. Der blev også anvendt slået line til logliner tidligere, således omtalt i [TUX p.76]: " Slæbelinen er en slaaet Line, der i den ene Ende er indrettet til at forenes med Loggen..." »Loglinen er inddelt således, at hver Del, 46 fod, er 128de Del af en Kvartmil på 5900 fod. Logglasset er således indrettet, at Sandet løber ned i en 128-de Del af en Time, nemlig i 28 sekunder«. [KUSK p.346] Herefter lineinddeling og brugen af loggen. Se om loggen mere omfattende her. [KOF] loglineforløber. [HAR] loglinens knob. [HAR] [HAR, KUSK p.346, NAV1 p.25, Röding, Saint] | |
| logmaskine | |
|
(-n, -r) loggemaskine: [NAV7 p.57, ODS] | |
| logpose | |
|
(-n,-r): [NAV7 p.54] | |
| logpropel | |
|
(-len, -ler): Dss. logrotator. | |
| logredskab | |
|
(-et, -er): Dss. log. [ODS] | |
| logrotator | |
|
(-en, -er): Dss. logflynder, se denne. [NAV1 p.25] | |
| logrulle | |
|
(-n, -r): Træredskab bestående af en lang akse med håndtag i hver ende. Inden for hvert håndtag en tallerkenskive med rundstokke i periferien fra skive til skive. Tallerkenskiverne og forbindelsesstokkene kan rotere frit om akslen med håndtagene. Omkring rundstokkene er loglinen oprullet. Når loggen skal sættes, holdes logrullen i begge håndtag, hævet og vandret, og loglinen kan rulle frit ud. [D/E, HAR, KOF, Reklame Jacobsen, ODS, Röding, Saint] | |
| logtavle | |
|
(-n, -r): Dss. logbræt. Tavle, hvorpå sejladsens kurser og distancer noteres på vagten for senere at blive sammensat og overført til dagbogen. [ODS, Saint] | |
| logtræ | |
|
(-et, -er): Det rekantede logbræt i en originallog med bræt, line, rulle og logglas. [Röding] | |
| logur | |
|
(-et, -e): [BRE p.38, NAV1 p.25, ODS] | |
| logvisning | |
|
(-en, -er): [NAV1 p.25] | |
| lohalsbåd | |
|
(-en, -e): " En Lohalsbaad paa 32 Fod bygget 1918 til Sildegarns- og Skovlvaadsfiskeri." [H&S45 p.7] | |
| lokal | |
|
(adj.): I udtryk som: lokale højde er den apparente højde af et himmellegeme fratrukket refraktionen. Ved den lokale højde forstås den vinkel, som den rette linje fra iagttageren til himmellegemet danner med det vandrette plan. [NAV1 p.194] lokal middeltid. Urets visning i middeltid på observationsstedet. Dvs. tidspunktet i forhold til middelsolen på stedet. Middelklokkeslættet er lig Greenwichklokkeslettet korrigeret for stedets længdeforskel til Greenwich udtrykt i tidsmål. [NAV1 p.151] lokal timevinkel. Et himmellegemes lokale timevinkel er buestykket af himlens ækvator fra iagttagerens meridian mod vest til deklinationscirklen gennem himmellegemets midtpunkt. . [NAV1 p.138] | |
| lokalattraktion, localattraction | |
|
(-en, -er): Dss. deviation. localattraction. [HAR] E. ikke i [ODS], men benyttes i Tuxen fra 1869, der er min yngste kilde. Nævnes i Haandskrevne Navigationsbøger af Juel-Hansen, 1924. [MarK25 p.67, MEY, NAV6] " Jernmassernes Indvirkning i Fartøjet paa Magnetnaalen i Kompasset, hvorved den paa de forskjellige Kurser drejes mere eller mindre bort fra sin rigtige Stilling." [ILI p. 369] [Håndskr. Navbøger p35, NAV6 p.47] | |
| lokalfejl | |
|
(-en, -): Benyttes om fejl på radiopejlapparatet, der skyldes afbøjningsforhold i skibet. [BRE p.97, NAV3 p.12] | |
| lokalhøjde | |
|
(-n, -r): Den lokale højde af et himmellegeme er den apparente højde af et himmellegeme fratrukket refraktionen. Ved den lokale højde forstås den vinkel, som den rette linje fra iagttageren til himmellegemet danner med det vandrette plan. [NAV6 p.130] | |
| lokaloscillator | |
|
(-en, -er): Dss. klystron. Svingningsdannende elektronisk enhed i en radar. [NAV4ny p.77] | |
| lokaltidskorrektion | |
|
(-en, -er): Rettelse for tidsforskellen mellem GMT og observationsstedet. "…til plotteren, hvor det nu er muligt at indtaste en lokaltidskorrektion [til GMT]." [VES9/1992 p.27] | |
| lokaliseringsudstyr | |
|
(-et, -): Radioteknisk udstyr til at kunne finde en radiosender eller anden bølgeudsendende enhed til brug ved eftersøgninger ved søulykker. [DS p.899b, MarS] | |
| lokaludsugning | |
|
(-en, -er): Ventilator, der suger luften bort fra et arbejdsbord eller andet begrænset område, og leder den forurenede luft væk fra arbejdspladsen. [Broch. Geovent 2007] | |
| lokum | |
|
(-met, -mer): Forskellige ord efter sprogligt niveau. En almindelig ordbog kan bruges til nutidige udtryk, der følger landjordens. [Jyll.guide p.6] | |
| Lo-lo | |
|
Eng. fork. [SØT p.24+104] | |
| lom | |
|
(-men, -mer): 1. Håndtag på åre. - Delen mellem krampen og håndtaget. 2. Slitagestykker på tunge åre. Hjælpe til at afbalancere åren? [ABC, LIM, VerV2] | |
| Londonkonvention | |
|
(-en, --): Konvention om forhiring af forurening af verdenshavene med forskelligt skidt. Signeret 29.12.1972, i kraft 30.8.1975. Ligner Oslokonventionen. 90 stater deltog i starten. [DSØ p.16, H&S45 p.107, IMO-site] | |
| longitude | |
|
(-n, -r): Engelsk udtryk for længde, der med mellemrum ses brugt uoversat på dansk. Middagslongitude. [SiSø p.70] | |
| longton | |
|
(-en, -): Måleenhed for vægt lig med 2240 engelske pund og en enhed brugt i engelske lande og en betydelig del af verdens søfart op til de seneste metriske år. 2240 pund er lig med 1016 kg. På engelsk kaldes det metriske ton ofte - men ikke altid - for tonne. [SØF19/1993] | |
| LORAN | |
|
Eng. fork. for Radionavigationsystem, tidsdifferenssystem, udviklet i 1950'erne. Systemet opererer i kæder, der hver består af en masterstation og to slavestationer. Udsendelserne sker ved jordbølger af ca. 100 kHz med en rækkevidde på omkring 1200 sm med en usikkerhed på normalt under 0,25 sm. Systemet udvikledes under WW2 til brug for flyvenavigation under navnet Gee også kaldet LORAN A. Det nuværende system er LORAN C, der er meget væsensforskelligt fra LORAN A. Der var omkring år 2000 stadig 8 fungerende LORAN A-kæder i drift i Kina. Der var også omkring år 2000 forsøgsdrift med en ny europæisk LORAN C-kæde, som alternativ til satellitnavigation. Den kaldtes for NELS = Northwest European Loran System og bestod i 1998 af otte sendestationer, mens en niende i Irland var under bygning. Det andet system opererer i Fjernøsten og kaldes FERNS. [JM, Navigation News Nov/1998 p.12] [Integrated Ship Management p.81] [KortA, NAV3 p.62, TekNav p.100, TUR, BOW2] | |
| lording | |
|
(-en, -er) lårding: Gl. for garn spundet af fire kabelgarn. Det anvendes til klædning på kraftigere tovværk. Kaldes også for firegarnsskibmandsgarn. " Tværs over Spirene lægges Bræder, omtrent 2 à 3 Fod fra hverandre, som paanaies med Lording eller Skibmandsgarn." [Rosen p.1] [Röding, FUN] E. Iht. [ODS] fra hol. lording = garn, der spindes af optrævlet tovværk. | |
| lorje, lorge | |
|
(-n, -r): Mindre pram eller fladbundet fartøj anvendt som færge over et vandløb. Iht. [FUN] trækkes de med en vandline overfarvandet, altså lig en trækfærge. [FUN, HAR, Röding] lorje, " en Slags smaae Pramme eller fladbundet Fartøy, som vii bruger paa Værftet til at bringe Folk og Materialier ombord i Skibene, hver Skib der er oplagt har sin lorje." [KOF] Også navn på et russisk smakke og for fartøjer til tømmertransport på floder. [ODS] " En Lorge er et lille, fladbundet Fartøj, der i Flaadens Leje bruges til at holde Forbindelse med de der oplagte Skibe, som ikke ligge ved Bolværk. Lorgen tjener til Transport af Folk og lettere Gods. De nyere Lorger roes ikke, men hales frem og tilbage ved Hjælp af en Line." [JORD p.81] | |
| los | |
|
(adv.): I udtryk som " kast los ", dvs. frigøre fx et tov. Løse [KOF, Saint] gør sejlene los = Løs sejlene fra deres surringer. [Röding] kaste los. [Benzon] los! [HAR] los stængejollen, når slutholten er inde. [HAR] los overalt. [Röding] | |
| losning | |
|
(-en, -er): Funktionen at udtage et skibs ladning fra lastrummet. [Röding] | |
| losse | |
|
(vb): Udtage ladning af skib. [KOF, Röding, Saint] losse gods. [HAR] losse ladning. [HAR] losse ballast. [HAR] losse en ende i hast. [HAR] losse og lade falde et sejl. [HAR] Et lidt usædvanlig ordvalg for "losse": " [Halifax Port Directory 1973 p.-adverb] | |
| lossebom | |
|
(-men, -me): " Den pågældende havde undladt at forvisse sig om, at skibets hejsemidler og lossegrejer havde fornøden styrke og var i forsvarlig stand, hvilket havde til følge, at bomhangeren underlosning på grund af skamfilinger sprængtes, således at lossebommen faldt ned og kvæstede et besætningsmedlem alvorligt." [SKT Med nr. 198, 31/1 1968, p.11] | |
| lossegrej | |
|
(-et, -er): Lossegrej ud over den faste lossebom med losseløber til sletskonnert for fiskeri: Lossehjul til wire, fodblok, vippehjul til manillatovværk, lossewire, wirehanger med manillatalje, kædestrop, lossehage = lossekrog. Vippen er et blok-og-taljeanordning, der formindsker kraften nødvendig til at hæve en byrde. [Kontrakt R-A., 1936 for fiskefartøj] | |
| losseløber | |
|
(-en, -e): " Losseløberne blev trukket ud af blokkene, rullet på tromlerne og pakket ind i presenning." [SØF47/2004 p.11 sp.3] " Losseløbere for 5 tons bomme samt hangere og løbere for sværgodsbomme af ekstra bøjelig galv. stålwire med 6 x 37 tråde, løbere lange nok til med 3 tørn på spiltromlen at nå til den fjerneste ende af lastrum. 5 tons losseløbere i enkelt part af 2½ tomme omkreds wire." (1954) [10542 p.57] I gl. udtryk som fx: nedføre fustager formedelst et tov. [Röding] tov til at nedføre fustager med. [Röding] | |
| lossemantel | |
|
(-mantlen, -mantler): Mantlen anvendes til at lette løft af en byrde . " Et gennem en enkelt blok gaaende tov, hvis ene ende er forsynet med en krog (ell. befæstet til en ring i dækket), og hvis anden ende sættes i forb. med en talje for at forøge dennes mekaniske kraft." [Benzon, ODS] | |
| losseplads | |
|
(-en, -er): 1. Gl. udtryk i betydning " et sted, hvor skibe losser ladning." Kaj eller strandbred beklædt med sten. [Röding, DMO] 2. Affaldsdumpinggrund. [North Sea Pilot 1997 p.XIII] Se dumpningsområde. [USCG Pilot 5, 2002 p.19] | |
| losserate | |
|
(-n, -r): Den hastighed med hvilken et skibs lastrum kan tømmes; især brugt om flydende ladning, der pumpes ud eller om massegodsskibes ladninger. [SØF28-29/2003p5sp2] | |
| lossetakkel | |
|
(-taklet, -takler): Talje, hvis ene ende sættes på lossebommens nok, og i hvis anden ende godset anhugges for at flytte det fra lastrum til pram eller kaj eller modsat vej. [HAR, DMO] | |
| Retur til hjemmesidens forside | Videre til næste del af bogstav L-ordene fra lot til lå-ordene |
| Gå til kildefortegnelsen | Retur tilordbogens indledningsside |
| Opdateret d. 12.5.2012 | Gå til forkortelseslisten |