Maritim ordbog

Bogstav L tredje del. Stikord fra lot til lå
Opdateret 15. april 2012.
Vælg nyt stikord, konkordansord eller engelske stikord.
Betydningen af forkortelser og kilder
Stikord: Beskrivelse, definition, oversættelse:
lovere
  (vb) luvere, luvøyere: Sejladsproces med sejlskib, hvor vinden er imod, og det er nødvendigt at krydse sig frem med vinden snart på den ene side og snart på den anden. Det kræver mange sejlmanøvrer, og i mange tilfælde er fremdriften beskeden.

" Vi faldt NO over med en del af vore skibe og vi gjorde vores bedste at lovere op imod ham. Den svenske flåde var ungefehr 1/2 milfra os til luvart, og de lå også NO over for at ville skære os af, for de mente at vi ville søge Renden, men vore tanker var contra at ville lovere op imod ham. Vi gjorde slag på slag, men vi måtte mestendel vende for vinden, og formedelst det kulede hårdt og den store sø, der gik, så kunne vi ikke komme op til ham så nær som vi gerne ville." (1710)
bear to windward // ply to windward.
[KOF, MHT 1/1995 p.4]
loxodrom
  (-men, -mer): Dss. kurslinje, der er en krum linje på havoverfladen, der skærer alle meridianer under samme vinkel og derfor spiralformet nærmere sig en af polerne, på nær en ret øst og en ret vestkurs.
loxodrome.
[Röding]
E. gr. = hældende kurs [OED].
LPG-carrier
  Tankskibstype bygget til transport af gasarten LPG.
" Semi-pressurised Ethylene/LPG-carrier."
Semi-pressurised Ethylene-LPG-carrier.
[SØF26-27/2007 p.14 sp.5]
LPG-fart
  (-en, -er): Sejlads med LPG-ladning = gasfragter.
" På den måde er Exmar Kosan ... nu blevet en af de største redere inden for LPG-farten i Fjernøsten."
LPG trade.
[SØF34-3572004p11sp3]
LPG-tanker
  (-en, -e): Gastankskib indrettet til at føre LPG - Liquefied Petroleum Gas.
" G ejer og opererer en flåde på fem mindre semi-ref LPG-tankere på mellem 3.200 og 6.600 m3."
[SØF40/2004 p.7 sp.4]
LRIT
  Engelsk forkortelse for Long Range Identification and Tracking system.
Radioudstyr, der automatisk rapporterer data om skibet, dets position, destination, ladning m.m. til IMO.
"... men LRIT-udstyr skal som bekendt implementeres på nye tank- og passagerskibe allerede fra næste år. Og derefter i stigende omfang på forskellige typer skibe i løbet af de næste år."
[SØF39/2008 p.9 sp.1]
LRITS
  Eng. fork. Long Range Information and Tracking System in Ships.
" Planerne om flyovervågning, der omtales som LRITS, gælder foreløbigt kun for storcirkel-ruten over Stillehavet, men slår det an, vil det sandsynligvis hurtigt udbredes til hele USA - og derfra rimeligvis også til andre steder på kloden."
" Det nye overvågningssytem kommer som følge af en IMO-beslutning fra maj 2006, hvor det blev besluttet at indføre krav om såkaldt LRIT." [SØF44/2007 p.10 sp.1]
" I stedet anbefaler SFS, at man benytter en kombination af to satellitbaserede systemer, hhv. VMS Vessel Monitoring System og LRIT Long Range Identification and Tracking ... mens VMS allerede er i drift, idet det benyttes til fiskeriovervågning via Inmarsat-C netværket.
[SØF2/2007 p.8 sp.2]
luffe
  (vb): En sejlbåds kursændring op imod eller til vindøjet. Benyttes i kapsejladser, hvor reglerne tillader en læ båd at skære op mod vindøjet, selv om manøvren tvinger en luv båd til at ændre sin kurs.
Reglen giver en læ båd mulighed for at presse en luv båd væk fra den optimale kurs, men gælder kun indtil den vigende båd er tværs; så snart den pressende båds mast er foran for den vigende må luffingen ophøre.
luff // haul to the wind // keep her to.
[BÅD 4/1990p108, D/E]
luf med roret.
keep her to.
[Saint]
luffe.
spring a luff.
[Saint]
luff!
luff!
[HAR]
luf igennem vinden.
luff her round.
[HAR]
" Ændre kurs nærmer vinden til vindøjet."
altering course towards the wind.
[KAP p.16, 6377 p.100]
luft
  (-en, -): Dss. vind.
dissig luft.
hazy weather.
[Saint]
flov luft: svag vind. "... men på grund af den flove luft og den svære dønning sættes skibet hurtigt mod kysten."
light wind.
[DkSkibsfart4-5/1988p17]
klar luft.
fair weather // fine weather.
[Saint]
luft.
air.
[HAR]
luften trækker sammen til uvejr.
brewing of the clouds.
[HAR]
luftrum mellem tømmerne.
air funnel.
[HAR]
stabil luft - luft, hvor der er ingen eller ringe vertikal luftbevægelse.
stable air mass.
[DDkVejr]
luftbord
  (-et, -e): Træskibsbygning. Åbninger mellem inderklædningens planker, så der kan komme ventilation til spanter og indersiderne af inderklædning og yderklædning. Også kaldet tømmeråbning.
air-course board.
[Kontrakt R-A., 1936 for fiskefartøj]
lufte
  (vb): I udtryk som:
lufte et skib. I gamle sejlskibe uddrivningen af uren luft fra et skib, når urenheder og skidt fra mennekser og dyr fx har samlet sig i rendestensvandet. Udrensningen af luft kan ske ved naturlig ventilation gennem luger og porte hjulpet på vej af kulsejl.
air a ship.
[Röding] har en længere udredning om emnet.
luftkedel
  (-kedlen, -kedler): Ekspansionsbeholder på kompas til at udligne for trykforskelle ved temperaturændringer.
" Kompaskoppen [har] en dobbelt Bund, saa der dannes en Luftkedel, hvis øverste Væg er af elastisk Bølgeblik, som fjedrer sig efter Trykket."
air receiver.
[NAV12 p.3]
luftledning
  (-en, -er): Elektrisk ledningsføring over farvand.
overhead cable.
[North Sea Pilot 1997 p.XIII]
luftport
  (-en, -e): " kaldes smaae Porte som Fregatterne haver paa Banjer Dækket, for at give Luft imellem Mandskabet, undertiiden ere de ogsaa paa Underste Batterie af Orlog Skibene og ere meget nyttige i Søen, naar Kanon Portene ey kan aabnes." [KOF]
light port.
[Saint]
luftport. scuttle.
[HAR, KOF]
" Luftportene anvendes til at skaffe Lys og Luft paa Banjerne og i Lukaferne. De ere af cirkelformet Gjennemsnit og tiltage i Diameter indefter. Hullet gjennem Skibssiden udfyldes med et Blyrør, og et Patentglas indskrues, som lukkes vandtæt med en Filtring."
[LUS p.56]
luftsyn
  (-et, -):
meteor.
[HAR]
lugar
  (-et, -er): Kammer.
cabin // berth.
[Saint]
sygelugar.
cockpit.
[Saint]
luge
  (-n, -r): Åbning med lukkemiddel placeret i eller ved dækket, hvorved der tilvejebringes adgang til de underliggende dæk for lastning og losning.
om hullet. hatchway.
[HAR, KOF, Röding, Saint]
om dækslet.
hatch.
[HAR, KOF]

Fra nybygningsspecifikation til motorskib:
" Lastluger udføres efter klassens, lovens og British Factory Acts fordringer... Lugerne af plade, forstærkes med halvrundt jern på overkant, ligesom der i underkant af lugehjørner anbringes svært halvrundt jern for skamfiling. Dobbelsidede skalkeklamper anbringes efter reglerne på alle lastluger. Feederhuller i 2. dæks lugesider mellem bjælker."
(1954) [10542 p.36]

Om selve lugens dæksel - se også efterfølgende opslagsord " lugedæksel ".

" Efter lastningen skalkede vi luger og gjorde søklar. Lugerne blev monteret med store tunge skærstokke af jern og store klodsede træluger, som blev lagt i falser i skærstokkene og lugekarmene. Inden man lagde lugerne på, gik en mand ud på skærstokken og fejede den af, hvilket ikke var helt ufarligt...
Derefter lagde man presenninger på, satte kantjern på og slog trækiler i for at fastholde presenningerne. Dette var et arbejde, der skulle gøres omhyggeligt, for Ole = søen kunne flå det hele af, hvis det ikke var gjort godt nok.
Til sidst lagde vi spændstykker tværs over til at holde på det hele."
[SØF17/2005 p.15 sp.1]

agterluge.
aft hatchway // after hatchway.
[HAR, Röding, Saint]
forluge.
fore hatchway.
[HAR, Röding, Saint]
springluge.
scuttle // cap-scuttle.
[Röding]
storluge.
main hatchway.
[HAR, Röding, Saint]

" Paa vore Danske Orlog Skibe haves ikkuns Fem Luger paa Underste Batterie som ere:
— Stor Lugen, kaldes den strax for and for Stor Masten, the main hatchway.
— Agter Lugen, er tet agten for Stor Masten, the steward's hatchway.
— Arkelie Lugen, er tet agten for Mesans Masten, the magazine hatchway.
— Dørk-Lugen, er tet ved Agter Stevnen, the gunner's hatchway.
[KOF]
lugedæksel
  (-dækslet, -dæksler): Plader, der placeres over lastelugernes åbning i vejrdæk og mellemdæk. Lugedæksler har haft mange forskellige udformninger. I den klassiske træskibs og dampskibstid var dækslerne plankersektioner, der placeredes i lugekarmenes sider eller, hvis lugen var for stor til dette, så mellem lugekarm og skærstokke og mellem skærstokke.
For at sikre dækslerne har der været forskellige patenter med låsebøjler, sliser, som dækslerne passede ind i, m.v.

Fra nybygningsspecifikation til motorskib:
" Alle lugedæksler mærkes med indhuggede numre.
Langskibs lastlugedæksler af fyr 2½ tomme tykke overalt undtagen luge nr. 1 på 2. dæk, der får 3 tommer tykke dæksler. Dækslerne skal for samme tykkelse være ens i størst mulig udstrækning. Dækslerne forsynes med ½ tomme gennemgående bolte og hver 2 galvaniserede forsænkede håndtag samt galvaniserede åbne endebeslag."
(1954) [10542 p.42]

I nyere tid er lugedækslerne store sektioner, der maskinelt placeres over lugeåbningerne. De kan være til at vippe op i zig-zag hængslet i lugekarmens ende, eller rulle hen i den ene ende af lugen, hvor de vippes op på højkant. På bulkskibe også køres ud til hver side i vandret position.
Når lugerne er lukkede skal de for at være søklare skalkes. Tidligere tiders trælugedæksler blev dækket med et antal presenninger og derefter surret med wire eller kæde tværs over lugen. Ved siderne med skalkejern og kiler i beslag hertil.
Nyere patentluger bliver skalket med beslag, der fastholder lugedækslet til lugekarmen. Låsningen sker maskinelt.
hatch cover.
[Vikingen nr. 17 1/9 1941 p. 31ff]

" Dækslerne til udsatte Luger skal have fornøden Styrke; hvis de er af Træ, skal de for en Spændvidde af højst 1,52 m være mindst 60 mm tykke i færdig Tilstand. Bredden af hver Bæreflade for Lugedækslerne skal være mindst 63 mm."
hatchway cover.
[IKL p.65]

" I den internationale Lastliniekonvention af 1930 foreskrives, at ved alle Aabninger paa aabne Dele af Fribordsdækket skal der være anbragt Ringbolte eller andre Beslag til Surringer. Hvis Bredden af Lugeaabningn er mere end 60 % af Dækkets Bredde ved Lugen og den fastsatte Højde af Lugekarmen er 610 mm, skal der findes Beslag for særlige Surringer, som kan fastholde Lugedækslerne, naar Presenningerne er lagt paa.
Ved en 6 m bred Luge har man i Almindelighed 3 Ringbolte paa hver Side og en 2 Tommer Wire trukket gennem dem tværskibs og diagonalt over Lugen. Ved en bredere Luge har man 3 Wirer tværskibs og diagonalt samt en fjerde langskibs over Midten bændslet til de øvrige og fastgjort til et Spil eller andet fast Sted."
[Vikingen nr. 17, 1/9 1941 p. 31] wire lashings fastened with stretching screws.

I Vikingen nr. 17, 1/9 1941 p. 31ff er en længere artikel om nye lugesystemer og lugesikringssytemer i 1941som fx:
system opfundet af Eduard F. Spanner,
J. Jolly's lugesikring fra Clydebank,
Ebor Interlocking Hatch Covers,
Dunstos sikring.
lugejern
  (-et, -): Jernskinner, der anvendes til at fastgøre lugepresenningen langs kanten af lugen.
Lugejernet lægges uden på presenningen og inden for lodrette klamper på lugekarmen.
Mellem klamper og lugejern sættes kiler, der spænder jernet fast modpresenning og lugekarm.
hatch bar.
[HAR, KOF, Saint]
" Der blev lagt en ekstra gammel presenning på lugerne, der endelig blev forsynet med lugejern på toppen."
[SØF47/2004 p.11 sp.3]
lugekarm
  (-en, -e): Den lodrette sidevæg omkring lastrummets øverste del fra dækket til lugen.
coaming // hatch coaming.
[KOF, NAK2, net, Saint]
coaming of the hatches.
[HAR, Röding]
"The hatchways are the rectangular openings in the ship's decks giving access to the cargo holds. The vertical plating around the hatchways is called hatchway coaming."
[BES p.165]

Nybygningsspecifikation til motorskib:
" Lugekarme på vejrdæk i centerlinje ikke under 800 mm høje og efter 'Nielsens system', med 300 mm radius i lugehjørner under bulbjernet med skalkeklamperne. Anslaget i alle lastlugeender bygges ud over lugeendekarmen, så denne bliver glat indvendig. Knæ mod lugekarme fuldsvejses. På øvrige dæk almindelige 230 mm høje karme også efter 'Nielsens system'."
(1954) [10542 p.36]

" Højden af Lugekarme paa Fribordsdækket skal være mindst 610 mm over Dækket. Højden af Lugekarme paa Overbygningsdæk skal være mindst 610 mm over Dækket, saafremt de er beliggende mindre end en Fjerdedel af Skibets Længde fra Forstævnen, og ellers mindst 457 mm."
hatchway coaming.
[IKL p.63]
" Høye Lugekammer, saaledes som de ere paa smaae Fartøyer paa Dækket omkring Lugerne, at Vandet fra Dækket ey skal gaae ned i Lasten."
a kind of high compannions around the hatchways in small vessels.
[KOF]

Ved træskibsbygning
" For at forhindre Vandet fra at løbe fra Dækkene ned i Skibet ere alle Luger paa de øvre Dæk omgivne af Lugekarme, som ere fiirkantede Rammer af Egetræ, der ligge ovenpaa Bjælkerne og Kravellerne og boltes gjennem disse."
[LUS p.55]

Ved jernskibsbygning
" Lugekarmene ere enten af Træ eller af Jern. I første Tilfælde staae de ovenpaa Dæksplankerne og boltes gjennem disse og gjennem Jernpladen om Lugen; i sidste Tilfælde dannes de af 4 Plader, som fuges til de Bjælker og Kraveller, som omgive Lugen og nittes til disse Sider. De 4 Hjørner samles ved verticale Vinkeljern, og tillige anbringes en Vinkel mellem Karmens Yderside og Pladen paa Dækket."
[LUS p.63]
lugekravel
  (-len, -ler): " Et noget krummet tværtømmer, som ligger i midten over en luges åbning. Begge ender ligger løse i skærstokkene, hvor de ved hjælp af isatte ringe let kan løftes bort. De tjener som anlægsstykker for lugedækslerne..."
gutter ledge.
[Röding]
lugemand
  (-manden, -mænd): Kaldes også for friholder og varskomand. Den person, der under losning og lastning står ved lugekarmen og viderebringer signaler fra lastrum eller kaj til spilmand og kranfører eller v.v. Han har også den opgave at sørge for, at ladning ikke hænger fast i lugekarm eller støder mod andet omkring luge, dæk og lønning.
hatch man - one who stands by a ship's hatch to assist with the loading.
[ÅHAV p.13]
lugeponton
  (-en, -er): ".. han kom i klemme mellem to lugepontoner i lugemagasinet...
Styrmanden begyndte at trække med spillet, og lugepontonerne begyndte at køre hen agter og lægge sig i lugemagasinet."
hatch-pontoon.
[SØF01/2005 p.12 sp.1]
lugering
  (-en, -e):
rings and starts for the hatches.
[HAR]
lugger
  (-en, -e): Hurtigtsejlende sejlskib anvendt som postbåd. Med tre master. [KOF]
lugger.
[HAR, KOF, Röding]
" Luggere, oprindelig en fransk Skibsklasse, benyttede de Engelske meget som Krydsere i Kanalen. De vare velsejlende Skibe, hvorfor denne lugger købtes som Forsøg [LÆRKEN købt i 1788]."
[JORD p.69]
luggersejl
  (-et, -):
lug-sail.
[HAR]
lugtekugle
  (-n, -r):
stink-ball.
[HAR]
lukaf
  (-et, -er): Opholdsrum, beboelsesrum for besætningen.
cabin.
" Luk-af, kaldes en Afdeeling paa et Skibs Dæk, som almindelig er med Seyldug omgivet, de Officierer der ey tilkommer Kammere, maae lade sig nøye med saadanne Stæder til deres sove Plads."
berth in a ship.
[KOF]
lukningsrulle
  (-n, -r): Del af skibsorganisationsplanen, der angiver, hvor hver mand skal møde, og hvilket arbejde der skal udføres, når signalet til at lukke de vandtætte inddelinger i skibet gives.
" Lukningsrullen. Paa et bestemt Signal, Slag paa en Gongon, møder de dertil udsatte for at lukke de vandtætte Døre m.m."
damage control muster.
[TOP p.17]
lumpsumfragt
  (-en, -er): Det engelske udtryk anvendes på dansk. Lumpsumfragt er en fragtaftale, hvor fragtbeløbet udbetales i sin helhed uafhængig af den fragtede godsmængde.
"a vessel chartered on lumpsum basis implies that a fixed lump sum is payable by charterers for the capacity put at their disposal regardless of the quantity of cargo actually shipped.
[BES p.42]
lunte
  (-n, -r): " Lunter, en Stræng af Hampe Blaar omtrent ½ Tomme tyk der er kaagt med Svovl og Salpeter, saa at den længe kan holde Ild, bruges til at andtænde Kanoner med."
match.
[HAR, KOF, Röding]
luntebalje
  (-n, -r) lunteballie:
match-tub.
[HAR]
luntekiste
  (-n, -r):
match chest.
[Röding]
luntestok
  (-ken, -ke): " Lunte-Stok, en kort STok omtrent 2 Fod med en Iern Pik i den eene Ende og en Kløft i den anden, hvor omkring Lunten er snoet og sidder fast naar den bruges." [KOF]
linstock // lint-stock. Sdnv. er gl.
[HAR, KOF, Röding]
luntevager
  (-en, -e): " Lunte Vager, en liden Træe Hytte, hvorudi de tænte Lunter hænger, for at forhindre Regn og Vind at udslukke dem." [KOF]
match-keeper // match-tub.
[HAR, KOF]
lup
  (-pen, -per): Forstørrelsesglas. Se kortlup.
magnifier.
lurke
  (vb): Arbejde langsomt. Fx anvendt om pumpers sugekurv, når denne ikke når vandet.
is said when the lower pump-box does not touch the bottom.
[Röding]
lus
  (-en, -): Brækket og udtrædende trådende på en wire. Lus kan forårsage skader på fingre.
" En lus på wiren greb fat i fiskeskipperens gummihandske, hvorved hans højre arm blev ført med wiren og vredet fire gange rundt om tromlen, idet den blev klemt mellem wiren og tromlen."
broken strand.
[28 arbejdsulykker med spil ... 1998-2005, SFS p.21]
lusepligt
  (-en, -er): På sejlskibe. Området foran for bakken i gallionens ristværk.
space before the corecastle in the head.
[Röding]
lutre
  (vb): Rense skibet under vandoverfladen ved hjælp af lutrer, der skal benyttes med forsigtighed, så værket ikke arbejdes ud af nådderne.
scrub a ship's bottom.
[KOF]
lutrer
  (-en, -e): Stor stiv kost til at afrense skibsbunden med. I kosten fastgøres nogle liner, så den fra afstand kan manøvreres rundt på skibssiderne.
hog.
[KOF, Röding]
luv
  (sb., adj): Vindsiden. Dss. luvart, den side, der vender mod vinden eller retningen, vinden kommer fra. Et sejlfartøj luver (luffer), når det drejer stævnen nærmere op mod vindretningen.
windward // weather gage // weather side.
[HAR, KOF, Röding]
god luvholder.
ship which holds a good wind which claws or eats to windward.
[Röding]
have luven.
have the weather gauge.
[HAR], der staver sdnv. ord gage.
holde luven.
keep the wind // keep the weather gauge.
[Röding]
knibe luven.
haul the wind // hug the wind very close.
" Luv an!" - " Roret i Læ!" Kommando til rorgænger om at styre mere mod vindens retning. Da kommandoerne blev givet efter den gammeldags ratdrejningssystem, så skulle rorgængere lægge roret i læ.
luff!
[KOF, Röding]
luve an, " siges naar et Skib nærmer Vinden med sin Kurs og bringer sin For Stevn op imod Vinden."
luff, or luff to the wind.
[KOF]
luv braser.
weather braces.
[HAR]
luv gerrig, luv-gier (gl.).
yew to the luff.
luvgerrig = " luv Gier."
spring the luff.
[HAR]
luv land.
weather shore.
[HAR]
luv side.
weather side.
[HAR, Röding]
luv skanse.
weather quarter-deck.
[HAR] luv skøde.
weather sheet.
luv val.
weather shore.
stræbe efter at vende luven.
strive to stretch for the weather gage.
vinde luven.
gain the wind // weather gage.
[Röding]
E. fra holl. loef = vindside.
[JM, Saint]
" Ved bidevind derimod rangeredes skibene i nummerorden på en lang linje... I praksis indebærer denne sejlorden, at når man havde luven, og dermed var i angrebsposition, anvendtes kolonneformationen, mens man i læ af fjenden tog imod dennes angreb i linjeformation."
[MHT 4/1992 p.5]
luvart
  (sb): Vindsiden. Se ovenstående under luv.
windward.
[KOF]
luvart.
weatherly.
[Röding]
komme til luvart af et skib.
weather a ship.
[Saint]
ligge til luvart af en ting.
to weather.
[HAR]
til luvart.
to windward.
[HAR]
være til luvart af et skib.
have the wind // weather gage of a ship.
[Saint]
være til luvart, være nærmere til den side, hvorfra vinden kommer, end det ,der sammenlignes med.
be to windward.
[KOF]
luvarthavn
  (-en, -e): Havn, der ligger på en vindsidekyst.
windward port.
[TAFM76-56]
Luvartøerne
  Også Luvartsøerne. De sydligste og østligste af de Karibiske øer: Martinique, Saint Lucia, Saint Vincent, Grenadines, Grenada og Dominica. Martinique er fransk, de øvrige del af British Commonwealth.
Windward Islands.
[HAR, Röding]
" Luevart Øerne i Vestindien, kaldes alle de Antilliske Øer der ere Østen for Portorico, og benævnes saaledes da Vindene altiid holder sig der imellem SO og NO, hvorfor de Østligste Øer ere til Luvart af de andre."
The Windward Islands.
[KOF]
luve
  (vb): luff.
luve til.
spring a luff.
Se også under luv.
[Saint]
" At luve an." Dreje kursen nærmere vinden.
go to windward or to the weather side.
[Röding]
luve i vinden.
heave in stays.
[HAR]
luve rundt, " Kommando til Manden ved Roeret at lade Skibet Lue op saameget som giørligt er."
luff around.
[KOF]
"luve Seilene bakke, ved i rum Seilads at dreie op paa den anden Boug." bring her to the lee.
[HARe-d]
"To bring by the lee, to incline so rapidly to leeward of the course, when the ship sails large, as to bring the lee-side unexpectedly to winsward; and, by laying all the sails aback; expose her to the danger of upsetting."
[Falc]
† to bring or fall by the lee: to leeward:
† to bring or lay or lie upon the lee: with sails aback:
Man of War ... whom she fought very bravely, and at last brought by the Lee, but had not Men enough to board her (1666).
[OED]
luvgerrig
  (adj) luvgirig, luegierrig: Sejlegenskab benyttet om sejlskib, der under vindens pres ved neutralt ror drejer op i vindretningen. Tendensen modvirkes med roret, hvis luvgerrigheden er begrænset. Ved mere udtalt luvgerrighed må master og sejlføring ændres.
carry a weather helm // griping.
skibet er luvgerrig.
carry a weatherly helm // gripe.
[net, Saint, WOL]
luvgerrigt skib.
a griping ship // a ship which carries a weatherly helm.
[Röding]
luvgerrig, " siges om et Skib som er let til at bringe til at lue, dette er altiid en god Egenskab for et Skib naar den ikke er for stærk, thi da kommer det af en Feyl i Bygningen af Skibet eller af Lastens Lægning."
griping // carrying a weatherly helm.
[KOF]
luvholder
  (-en, -e) lueholder: Om skib, der styrer vel op mod vinden og ikke driver for meget af.
good plyer.
[HAR, KOF, Saint]
" et Fartøj, der ikke driver meget."
[ILI p. 370]
luvsiden
  Den side som vender mod vinden.
weather-side // weather-gauge.
[KOF, Röding]
Lyba
  Lyba er Benedichts navn for byen Leba i Pommern.
[BEN p.262]
Lybke
  Lybke er Benedichts navn for Lübeck.
[BEN p.262]
lyd
  (-en, -e): Lydens hastighed i vand afhænger af dybde, temperatur og saltholdighed og kan findes ved formlen:
hastigheden c = 1443,5 + 4,594 x C - 0,0444 x C2 + 0,0182 x d + 1,1311 x (S - 34); hvor
C = vandets temperatur i celsiusgrade;
d = dybden i meter;
S = saliniteten i vandet;
sound.
[NAV-2004]
lyde
  (vb): I udtryk som fx:
lyde med klokken, ringe med klokken.
ring the bell.
[Röding]
Lyons Metode
  Stedbestemmelsesmetode, hvor man udregner stedlinjer ved hjælp af månedistancer.
Lyon's Method.
[MarK25p162]
lyre
  (-n, -r): Anordning på en sejlbom, hvorved bommen med sejl underslået kan roteres i det vandrette plan, så sejlet derved rebes ved at blive oprullet på bommen.
-.
[JOL p.28]
lysevne
  (-n, -r): Optisk synsvidde af et fyr. Lysevnen afhænger af fyrets lysstyrke og luftens klarhed. Ved beregningen af værdien skal iagttagerens øje været adapteret til mørket. I en fyrliste er fyrenes lysevne beregnet ud fra en sigtbarhed på 10 sømil. I [Kort1] benævnes denne størrelse nominel lysevne.
luminous range = the distance at which a light of a particular intensity can be seen in clear visibility, taking no account of the earth curvature. In most countries " clear visibility " is defined as 10 sea miles.
[5011, Kort1]
lyskugle
  (-n, -r):
light-ball.
[HAR]
lysmaskine
  (-n, -r): "... der skelnes mellem hovedmotorer og hjælpemotorer. De sidste kaldes undertiden for lysmaskiner, eller hjælpehakkere."
dynamo.
[SØF28-29/2007 p.23 sp.1]
lysport
  (-en, -e): Små åbninger i skibssiden, der skal give lysindfald i skibet.
light port.
[Röding]
lyster
  (-steret, -stre): Fiskeredskab. " er en Machine til at fange Fisk med i Søen, den sidder paa en Stage med Blye i Enden og kastes efter de Fisk som haver Vane at følge tet ved et Skib som seyler, paa den Maade fanges Bonetter og Dorader..."
fish-gig.
[KOF]
lystfartøj
  (-et, -er):
yacht // pleasure craft.
[HAR, North Sea Pilot 1997 p.XIII]
lystre
  (vb): I udtryk som:
lystre roret.
answer the helm.
[HAR]
lystre sit ror.
feel the rudder // steer well.
[KOF]
lystønde
  (-n, -r): Afmærkningsbøje forsynet med lysgiver.
light-buoy.
[North Sea Pilot 1997 p.XIII]
lysvidde
  (-n, -r): Et fyrs lysvidde er den afstand dets lyskegle kan ses under hensynstagen til lysets styrke og atmosfærens gennemsigtighed.
luminous range.
Målet sættes uden hensyntagen til fyrets højde, iagttagernes øjehøjde eller jordens krumning..
[LoL-def.]
lysvinkel
  (-klen, -kler): Den vinkel, hvori et fyrs forskellige farver lys vises. Et fyrs lysvinkel angives i grader set fra søen mod fyret.
light sector.
[5011, Kort1]
lyttevagt
  (-en, -er): Radiovagt, hvor der lyttes efter signaler bestemt for skibet eller efter nødsignaler i almindelighed.
" Sidste lyttevagt på 2182 kHz i Grønland fandt sted i går kl. 12.00 UTC. Kl. 12.03 var lyttevagten nedlagt, oplyste kystradiochef X."
listening watch.
læ
  (adj): Den side, der på et skib eller i øvrigt vender bort fra vinden. I læ af en kyst vil sige at sejle med kysten mellem sig og den retning, vinden kommer fra. Om læ betyder nede i skibet.

lee // leeside // leeward.
[JM, HAR, KOF, Röding, Saint]
en sejler i læ.
a sail to leeward.
[HAR] falde i læ af.
sag to leeward.
[Saint]
holde noget i læ af sig.
keep under the lee.
[HAR]
i læ.
under the lee // to leeward // a-lee.
[HAR, Röding, Saint]
i læ.
a-lee.
[HAR]
i læ af.
under the lee.
[HAR]
i læ af land.
shelter under land.
[KOF]
læ braser.
lee braces.
[HAR]
lægge roret i læ.
put the helm a-lee.
[Saint]
Læewarste Øer i Vestindien.
Leeward Islands.
[Saint]
når vind og strøm er med én.
leeward tide.
[Röding]
om læ, " kaldes under Dækket, alt hvad der er under Dækket, siges at være omlæe."
between decks.
[KOF]
roret er i læ.
the helm is a-lee.
[Saint]
roret er i læ - i en stagvending.
about-ship.
[Saint]
under læ af landet.
under the lee of the shore.
[Röding]
være i læ af noget.
be under the lee of something.
[KOF, Saint]
være i læ af søerne.
be becalmed in the through of the sea.
[Saint]
være i læ, være i læsiden i forhold til det, der sammenlignes med.
be a lee // be to leeward.
[KOF]
læbe
  (-n, -r): Læbeformet tømmer, der er en del af en klampe til fastgøring af tovender.
knotch.
[Röding]
[Röding] har flere underbetydninger og en dobbeltlæbe, en klampe med to læbeformede udbygninger.
læbeklampe.
cleat with knotches.
[Röding]
læg
  (-gen, -): Læggen på et anker. Se også anker.
shank.
[Saint]
læger
  (-en, -e): " Få en læger" vil sige at være udsat for pålandsvind ud for en kyst. Se lægerval.
lee shore.
[Saint]
»... og de på denne Kyststrækning værende Havne og ypperlige Tilflugtssteder vare saa aldeles ubekiente, at enhver Søemand, som fik en Læger ved nogen Punkt heraf, ..., ansaae sig i yderste Fare, og var det som oftest. ... «
[Beretning til Kaartet over Skagerak, SKA, 1808, p.1]
" Han tvivlede faktisk på, at Galathea ville kunne klare en læger. Meningen med dette er, at hvis skibet kom i storm tæt ved land, så ville det ikke være muligt at sætte ekstra sejl for igen at komme bort fra kysten og så ville den manglende stivhed uvægerligt medføre stranding og forlis."
[MHT4/85p5sp2]
have en læger.
be embayed upon a lee shore.
[Saint]
" Have en læger." be embayed.
[Röding]
ikke lægere.
keep her to.
[HAR]
klare en læger fra sig.
clear the shore // claw off, sidstnævnte ikke citeret i [OED] efter 1748.
[Saint]
prange en læger af sig, dvs. at klare sig fri af en læ kyst.
claw off.
[Saint]
ikke lægere.
veer no more // don't fall off.
[Saint]
være på en læger.
be embayed // be on a lee shore.
[HAR]
lægerrig
  (adj):
lee-lurch.
[Saint]
lægerrig.
paying off.
[HAR]
lægerrig i svær sø.
a lee lurch.
[HAR]
lægerval, lagerval, Læe-Wall
  (-en, -er): Det forhold, at et sejlskib af vinden trykkes ind mod en kyst, hvorfra det ikke kan krydse sig ud, hvorfor det på et tidspunkt vil forlise.
lee shore.
[Röding]
skib på lægerval.
ship embayed on a lee shore with a hard wind.
[Röding]

» Her maatte Seylene op igien, for at tvinge Skibet ud fra Kysterne; det kunde blevet en Læger val, og vi maatte prange med Seyl ... «
[MHT4/2005p16, Saint, ZAH]

" Læger-Vald, siges naar et Skib med en Vind som blæser haardt paa Landet, er saa nær inde, at det ikke kan komme fra Kysten til Søes, en meget farlig Forfatning, besynderlig naar der ingen Havne er hvor saadant et Skib er kiendt og kan søge ind udi."
[KOF]
lægge
  (vb): I udtryk som fx:
" lægge an at ladde." Klar til at indtage ladning. ready to get lading.
[Röding]
lægge et anker på rælingen. " det er at lægge Fligene af Boug Ankerne ind over Reylingen og surre Stokken tet op under Kran Bielkerne, det giøres naar Skibet ey venter at komme hastig i Havn for at have Ankerne desto fastere."
stow the anchors.
[KOF]
lægge dæk.
laying a deck.
[HAR]
lægge en kanon i sin rappert.
mount a gun.
[HAR] lægge en pynt forover.
double a point // weather a point // sail beyond a point.
[Saint]
" lægge et Skib paa Stabelen."
lay a ship on the stocks.
[Röding]
lægge fra borde.
push off.
[Saint]
lægge fra land.
stand of.
[HAR]
lægge fængkrudt på.
prim a gun.
[HAR]
lægge kanonerne lige i rapperten og se hjulene lige høje.
to quadrate the guns.
[HAR]
lægge kølen til et skib.
lay the keel to a new ship on the stocks.
[KOF]
" Lægge langs ved et Skib, lægge sig ved Siden af det."
lay a ship alongside of another.
[Röding]
lægge lasten.
stow the hold // trim the hold.
[Saint]
lægge om bord, komme langs siden af et andet skib.
come along-side.
[KOF]
lægge op, oplægning af et skib, aftakling.
put a ship in ordinary.
[KOF]
lægge roret bagbord.
port the helm.
[HAR]
lægge roret i læ.
helm a-lee.
[HAR]
lægge roret ned.
put the helm a-lee.
[Saint]
lægge roret midtskibs.
put the helm a-midships.
[Saint]
lægge roret midtskibs.
helm a-midships // right the helm.
[HAR]
lægge roret op.
put the helm up.
[Saint]
lægge roret op.
weather the helm.
[HAR]
lægge roret til den anden side.
shift the helm.
[HAR]
lægge sig, om vinden.
wind and sea has becalmed.
[KOF]
lægge sig tværs med et spring på ankertovet.
bring the broad-side of a ship to bear, by chapping a spring upon the cable.
[KOF]
lægge surring om et skib, der i søen har arbejdet sig læk.
frap a ship.
[HAR] lægge til land.
stand on.
[HAR]
lægge til med et fartøj.
come alongside.
[HAR, Saint]
lægge til med et fartøj.
board or to lay along.
[KOF]
lægge ud på reden. go into the road.
[Saint]
lægge øret til = krænge.
tye along. Stavefejl for lay.
[Saint]
lægge øret til = krænge.
lye along // lay along.
[HAR]
lægge årerne ind.
unship the oars.
[Saint]
lægge årerne ud.
ship the oars.
[Saint]
søen lægger sig.
the sea abates // the sea goes down.
[Saint]
læggers
  (-en, -e): Tønde af større størrelse til flydende stoffer.
" et Slags store Vand Fustasier som holder 6 Tønder Vand, de bruges i Lasten i et Skib til at bevare Vandet udi." [KOF]
water cask.
[KOF, Röding, Saint]
lægter
  (-en, -e): Mindre pram, der benyttets til omladning fra skib til pram for at lette skibet eller for videretransport ad flod- eller kanalfarvand.
lighter // barge.
[Röding, Saint]
lægter = ligter gl.
lighter // hoy.
[HAR]
lægter med sejl.
hoy.
[HAR]
lægterpram.
lighter.
[HAR]
lægterfører
  (-en, -e):
lighter-man.
[HAR]
lægtring, lægtning
  (-en, -er): Skiftning af ladning fra skib til andet skib, pram eller lægter.
lightering.
[SØF30-31/04p7sp3]
lægtringsoperation
  (-en, -er): "... men hertil kommer så de store omkostninger ved dykker- og lægtringsoperationen, som stadig er i gang omend i den afsluttende fase."
lightering operation.
[SØF34-35/2003p4sp4]
lægtringsskib
  (-et, -e): Skib, der modtager ladning fra andet skib, der skal lægtres eller lægtes.
" Et af lægtringsskibene , hollandske Apollogracht, gik nemlig på grund i stedet."
lightering ship.
[D/E, SØF30-31/04p7sp3, OED]
lægt vand
  1. I forbindelse med bølgedannelse en vanddybde under 1/25 af bølgelængden.
shallow water.
[NauMny p.389, WAVE]
læhavn
  (-en, -e): 1. Nødhavn, hvor et skib kan ligge i læ for stormvejr bag en naturligt dækkende landskabsform.

2. Havn, der ligger til læ for en fremherskende vind.
leeward port.
[TAFM76-56]
læk
  (-ken, -ker): Utilsigtet åbning i et skibs skrog, hvor vand kan trænge ind.
leak.
[KOF, Röding, Saint]
fadet lækker.
the cask is leaky.
[HAR]
få en læk.
spring a leak.
[HAR, Saint]
"Have en Læk, trække Vand, være ikke tæt."
have sprung a leak.
[KOF]
lækt skib.
leaky vessel.
[Röding]
skibet er læk.
the ship is leaky.
[HAR]
springe en læk.
the vessel has sprung a leak.
[Röding]
stoppe en læk.
stop a leak.
[Röding, Saint]
være læk.
leak // make water // be leaky.
[Saint]
lækage
  (-n, -r) Lækkasie, Lækasie: Utilsigtet åbning i et fad, hvor igennem indholdet løer ud.
leakage.
[KOF, Röding, Saint]
lække
  (vb):
leak.
[Röding]
tønden lækker.
the cask leaks.
[Röding]
lækmåtte
  (-n, -r): " Der blev anbragt en lækmåtte uden på hullet til tanken, som derefter blev lænset. Derefter blev der bygget en kasse omkring hullet nede i tanken, der så blev fyldt op med cement."
collision mat.
[SØF49/2004 p.19 sp.2]
" Det konstateredes, at skibet trak vand, og en undersøgelse viste, at der var en revne i stb. side under vandlinjen, hvorfor der tilriggedes en lækmåtte.
[10615 p. 53]
lækstabilitet
  (-en, -er): "... uddannet navigatør, maskiningeniør med speciale i skibs- og havteknik efterfulgt af en ph.d.-grad i probabilistisk lækstabilitet."
damage stability.
[SØF44/2004 p.8 sp.1]
" Arbejdet med regler for lækstabilitet stammer helt tilbage fra 1914, efter TITANICs forlis. Resultatet af dette arbejde blev nedfældet i de i dag nok så kendte Safety of Life at Sea (SOLAS)-regler...
De nuværende regler for lækstabilitet er beskrevet i Resolution A-265 for passagerskibe i SOLAS Part B-1 for tørlastskibe."
[SØF6-7/2005 p.9 sp.1]
lændværk
  (-et, -er): " kaldes det Brystværn der er omkring paa Reylingerne af et Skib."
stanchion and netting rails.
[KOF]
lændværker på forknaten af hytten og skansen
balustrade.
[KOF]
længde
  (-n, -r): 1. Geografisk længde. Buestykket fra førstemeridianen = Greenwichmeridianen til meridianen eller længdecirklen gennem stedet målt langs ækvator. Måles i grader fra 0 til 180, øst eller vest over.
longitude // the longitude is the angle between the prime meridian and the meridian of the place measured from 0 to 180° E or W from .
[KOF, Röding]
[Röding] har en flersidig forklaring til længdebegrebet og længdens udregning omkring 1790.
Yderligere om bredde og længde historisk under breddeinformation og førstemeridianen.
affarende længde. longitude from.
forandrede længde.
difference of longitude.
[Saint]
gissede længde.
longitude by account.
[Saint]
observerede længde.
true longitude // longitude by observation.
[Saint]
påkommende længde. longitude to // longitude in.
reducere længden. reduce the longitude.

2. Et skibs længde, ifølge hoveddimension, målingslængde, er 96% af den totale længde målt i vandlinjen parallelt med en konstruktionsvandlinje, der ligger 85% af den minste dybde over kølens overkant eller længden fra forstævnens forkant til rorstammens midte på samme vandlinje. Der er andre dimensionsudregninger - se hoveddimension.
tonnage length // registered length.
skibs længde.
ship's length.
[Röding]

længden fra stævn til stævn.
length from stern to stern.
[Saint]
længde i ridset. moulded length.
længden langs kølen.
length of the keel upon a right line.
[Saint]
længde mellem perpendikulærerne, Lpp. length between the perpendiculars.
længde overalt. et skibs største længde eksklusive fendere. length overall.
længde over dækket. Fra agterkant af forstævn til forkant af agterstævn i linie med øverste dæksbjælker.
?.
største længde. length over all.
" Længden (L) beregnes som 96% af den totale længde på en vandlinje ved 85% af den mindste dybde, moulded, målt fra køllinjen eller som længden fra forenden af stævnen til rorstammens akseberegnet på nævnte vandlinje, hvis denne længde er den største."
[definition for måling af kystredningsfartøjer, SFS Tekn. forskrift nr. 2, marts 2003]
" Længde, maalt fra Forkant Forstævn til Agterkant Agterstævn 106 Fod."
[Kontrakt R-A., 1936 for fiskefartøj]
[ABC, B-II-1-3, ENK, EST, KEN62, KUSK59, NAV3-5, Saint, SKT80, SKT2-I-p55, Styr79, TUR]

3. Andre længdeudtryk:
længden af et flag.
fly of a flag.
[HAR]
længdeskala
  (-en, -er): Skala eller målestok for længdegraderne på et kort.
scale of length.
[MarK25p94]
længe
  (-n, -r): Fadlænge: et slæng eller strop med kroge, der kan løfte et fad ved at gribe i enderne af det.
sling.
[HAR, Röding, Saint]
ankerlænge.
anchor sling.
[HAR, Saint]
ballelænge.
bale-sling.
[HAR]
fadelænge.
cask-sling.
[HAR]
kort og lang længe.
boat slings.
[Saint]
rålænge.
yard sling.
[Saint]
sammensplejset tov.
grommet sling.
[HAR]
tøndelænge.
butt-sling.
[HAR]

" Længe er en Strop af Tov, Platting eller Sejsing. Den lægges omkring den Genstand, der skal flyttes, ved at den ene Bugt trækkes gennem den anden, i det derved fremkomne Øje hugges en Hage e.l."
[TOP p.24]
lænkekovs
  (-en ,-er):
chain-thimble.
[HAR]
lænkekugle
  (-n, -r): " bruges nu ey meere, det var toe Kugler sammenføyede med hinanden ved en Iern Kiæde."
chain-shot.
[HAR, KOF]
læns
  (adj): Tæt og tømt for vand indenbords.
free of water.
[KOF, Saint]
læns skib.
tight ship.
[KOF]
pumpe læns.
free a ship of water.
[Saint]
øse læns.
bale a boat.
[Saint]
lænse
  (vb): Sejle for vinden.
scudd // run.
[HAR, Röding, Saint]
lænse for en fok.
scudd under the fore course.
[Saint]
lænse for en rebet fok.
scudding under a reefed fore-sail.
[HAR]
lænse for søerne.
run before the sea.
[Saint]
lænse for takkel og tov.
scudd under bare poles // run under bare poles.
[HAR, Saint]
" Lendse, kaldes at seyle for Vinden i en Storm og hvor et Skib ikke kan føre meere end et Seyl For."
scud away or to gale away.
[KOF]
lænse for takkel og tov.
scud away for bare poles.
[KOF]

Sejle læns, dvs. sejle kurser med vinden agten eller næsten agten ind.
Sejle platlæns er at have vinden direkte ind agtenfra.
run before the wind.
[BÅD4/1995 p.71]
lænsegrej
  (-et, -): Alt udstyr, der anvendes til at holde et fartøj fri for vand: pumper, øser m.v.
" Man startede alt lænsegrej... Nødlænsepumpens el-motor i lastrum 3 blev sat ud af drift pga. vandet, der stod i rummet, og lænsningen blev også forhindret af isoleringsmateriale, der var gået løs og tilstoppede sugningen."
discharge gear.
[SFS Opkl.Orient. 1/2007 p.13]
lænsemiddel
  (-midlet, -midler): Generelt navn for alle et skibs pumper, der kan anvendes til lænsning.
" Ved dette syn blev der ikke stillet krav til fartøjet med relation til fribordsmæssige forhold eller lænsemidler."
pumping gear.
[SFS Opkl.Orient. 1/2007 p.33]
lænseport
  (-en, -e): " Lendse Porte, Lemmer der sættes i steden for Vinduerne i Kahytten agter, at Søen ey skal bryde ind naar et Skib enten lendser eller ligger Bie."
scudding-port or dead-light in the cabin-windows.
[KOF, FUN, DMO]
dead light.
[HAR, Saint]

" Lænseporte. Hvor Skanseklædningen paa de udsatte Dele af Fribordsdæk eller Overbygningsdæk danner Brønde, skal der forefindes rigelige Midler til hurtigt at kunne skaffe Vandet Afløb fra Dækket."
Freeing ports. Where bulwarks on the weather portions of freeboard or superstructure decks form wells, ample provision is to be made for rapidly freeing the decks of water and for draining them.
[IKL p.87]
" Kl. ca. 2130 var slagsiden øget til 5-10°, og vandet, der som følge af, at lænseportenes klapper var fastkilede, stod højt på dækket i læside, begyndte at trænge ind gennem utætheder i døren til kabyssen."
freeing port. Opening in the bulwark close to the deck for freeing decks of heavy water.
[10615 p. 37, ENK p.409]
lænsepumpe
  (-n,-r): Pumpe, der anvendes til overbordpumpning af vand, der har samlet sig i skibets lastrum, rendestene, tanke etc.
bilge pump.
[SØF30-31/2004 p.9 sp.4]
" I mange tilfælde synes brand/spule- og lænsepumpe at være samme pumpe, hvilket af flere årsager må anses for uheldigt."
[10615 p.11]
lænseskrue
  (-n, -r): " 1,25 tomme lænseskruer af Muntz metal og af værftets undersænkede type anbringes i bunden af hver tank, også i hæk- og peaktanke samt i brønddamme og kofferdamme i motorrum, således at hver afdeling får i det mindste én lænseskrue på hver side af kølen. Lænseskruer anbringe, så de så vidt muligt går klar af kølblokke under dokning. Hæktanken forsynes desuden med en 1 tommes metalprop for lænsning til agterpeaken."
Fra nybygningsspecifikation til motorskib.
(1954) [10542 p.34]
lænsevandsbehandling
  (-en, -er):
" Lænsevandsbehandlingen er forbedret så man via en forbedret separatorinstallation nu har sænket PPM-grænsen så langt ned som til 5 PPM."
discharge-water treatment.
[SØF24-25/2005 p.13 sp.3]
lænsevandsfilter
  (-en, -e): " X har sammen med Y udviklet et nyt lænsevandsfilter - Oil Absorb Filter, der sikrer at olieindholdet i lænsevandet altid er under 15 ppm.
Fileteret er i stand til at absorbere de helt små oliepartikler, samt den emulgerede olie, som de gængse oily water separators ofte har store problemer med.".
[SØF14/2005 p.10 sp.4]
lærkehoved
  (-et, -er): Også kaldet fløjtesnorstik og slyngestik. Knob dannet af to modsatliggende halvstik omkring fx en ring eller ribbe.
cow hitch.
[LUND p.49]
lærling
  (-en, -er):
younker.
[HAR]
E. [OED] har ingen citater efter 1818 på denne brug. Opr. fra tysk Junker.
læsejl
  (-et, -): Ekstra sejl, der påsættes en rå uden for det normale sejl, som råen fører. Læsejl anvendes i godt og stille vejr. De sættes på spir, der stikkes ud fra ræerne og fastholdes af læsejlsbøjler på ræerne.
studding sail.
[KOF, Saint]
boven bramsejl.
royal studding sail.
[Saint]
boven læsejl.
top studding sail.
[Saint]
bramlæsejl.
top-gallant studding-sail.
[Saint]
underlæsejl.
lower studding sail.
[Saint]

skøde og hals på underlæsejl. guy of a lower studding-sail boom.
[Röding]

" Et par Dage, før vi ventede at træffe NO Passaten, blev Læseilsspirene rigget op, Læseilene underslaaet og alt det løbende Gods skaaret i."
studding sail.
[H&Sårbog1990 p.142]
læsejlsbøjle
  (-n, -r): Jernbeslag som ringformede bøjler, der er fastgjort på ræernes yderender. Gennem læsejlsbøjlerne skydes læsejlsspirerne ud og fastholdes.
studding-sail boom-iron.
[KOF]
læsejlsrå
  (-råen, -ræer): Små ræer, som læsejlenes toplig er underslået på, og som sættes ud under læsejlspirerne.
studding-sail yard.
[KOF, Saint, SEHA p.160ff]
læsejlsspir
  (-et, -): Rundholter hvorpå læsejlene sættes. Læsejlsspir sættes ud langs ræerne og stikker uden for disse. Læsejlsråen kan sættes under et læsejlsspir, og et læsejls underste hjørner kan sættes til spiret.
studding-sail boom // jack-cross-tree.
[HAR, KOF, Saint, SEHA p. 160ff]
Afmontere læsejlsspirene. send down the jack-cross-trees.
[TAFM180-137]
læsejlsspirsbøjle.
boom-iron.
[Saint]
læsejlsstik
  (-ket, -): " Tampen tages med to Rundtørn om et Rundholt fra venstre til højre, dernæst uden om egen Part og beknibes saa mellem Rundholtet og Bugterne i Rundtørnene. Stikket anvendes paa Læsejlsraaen, men kan ogsaa bruges til et hvilketsomhelst Rundholt, der skal hejses horisontalt op."
studding-sail bend.
[TOP p.23]
læsejlstakkelage
  (-n, -r): Den del af rigningen, der anvendes til håndtering og placering af læsejlene.
studding-sail gear.
[TAFM4-10-114, nr.9242]
læst
  (-en, -er) last: Dss. kommercelæst. Måleenhed for et skibs rumfang eller et vægtmål i ældre tid. Læsten har forskellig størrelse gennem tid og lokalitet.
last.

last.
tun.
[KOF, Röding]
" Det mål efter hvilket man måler skibene. Læsten plejer de fleste stder at være på 4.000 pund af den sædvanlige handelsvægt, dog er denne regel ikke uden undtagelser; mange steder har man forskellige læster for forskellige varetyper, og for mange varer er det et volumenmål uden særlig hensyntagen til vægte.
Selve læsten er i de fleste tilfælde sat til 4.000 pund selv om den derved i vægt afviger fra hinanden efter som handelsvægten for pundet er i det pågældende land. Da det for skibe især er det rum, som skibet optager i vandet, når de er fuldt lastede, det kommer an på, så er beregningen af vandets vægtfylde, det man går ud fra for at finde den vægt, som en ladning har."
Herefter følger en længere udredning med henvisninger til Chapmanns værker om skibsbygning. Desuden en tabel over forskellige mål fra forskellige lande.
[Röding]
" En af Tuxens hovedforudsætninger, at en læst altid havde svaret til hans samtids kommercelæst på 4000 pund, har siden vist sig helt uholdbar.
Betegnelsen læst dækkede i 1500-tallet mange forskellige størrelser, afhængig af nationale forskelle i måleenheder og af hvilken vare der var tale om. Selv inden for samme varegruppe var der flere forskellige læstestørrelser.
Af saltlæster, der synes at have været det almindeligste mål for skibes lasteevne i Danmark og Sverige, fandtes der således to, en -smal- på 12 tønder og en stor på 18 tønder. Vægten af disse to læster kan omtrentligt beregnes til hhv. 3300 og 5000 pund."
[MHT 2/1990 p.4]

En længere udredning findes i [7992] Poul Rasmussens Mål og Vægt, DHF håndbog, 2. udg. 1975 side 77ff, hvor der henvises til Anders Monrad Møllers artikel i H&S Årbog 1974 side 16ff.

Læs videre i den længere artikel om tonnageenheder og skibsmåling.
lævange
  (-n,-r): " Læevange, kaldes en Slags Pude af en udstoppet Matte, der nayes paa Masterne under Under-Ræerne, og ere til i fald Brogen og Kordeelerne i en Bataille skulde blive afskudte, at da Raaen ey skulde kunde glide ned af Masten, men blive liggende paa Puden."
puddening of a mast.
[KOF]
Lævartøerne
  " Læevart Øerne i Vestindien, kaldes alle de Øer fra Portorico, der ere Vesten for den."
Leeward Islands.
[KOF, Röding]
løb
  (-et, -): 1. Sejlløb, smalt farvand med tilstrækkelig dybde til sejlads.
channel // fairway // entrance.
[HAR]
" komme ud af et snævert løb."
disenbogue.
[Saint]

2. Skibets form = løb.
løbet af skibet agter, eller skroget under vandet.
the run of a ship.
[HAR]
løbe
  (vb): 1. Gøre fart med et skib.
run // sail // advance at sea.
[KOF, Röding]
løbe af stabelen.
launch.
[HAR, KOF, Saint]
løbe agten om, løbe et skib agter om.
go under the stern.
[KOF, Saint]
løbe et skib for om.
cross a ship // weather a ship.
[KOF]
løbe bramsejlene.
strike the top-gallant sails.
[Saint]
løbe fra søerne.
run before the sea.
[Saint]
løbe i havn.
touch at a port // call at a port // put into port.
[Saint]
løbe ind. "... for vi løb ret ind midtskibs paa Fartøjet med et forskrækkeligt Rabalder."
run in.
[SØL p.52]
løbe i vinden: " I rum Seilads at løbe i Vinden og faae bak Seil til den Side, der var Luv."
broach to.
[HAR]
" I rum Seilads at løbe i Vinden og faae bak Seil til den Side, der var Læ."
bringing to the lee.
[HAR]
løbe i vinden, " siges om et Skib der luer saameget op i Vinden at Seylene bliver levende og bak."
luff all.
[KOF]
løbe med x mils fart.
run x knots.
[Saint]
løbe op imod ankeret, " dette kan ske naar et Skib til ankers har for meget Toug ude og det ved Strømmen kan skyde op imod en svag Vind."
run on the cable.
[KOF]
løbe over samme bov som et andet skib. Løbe over samme halse.
run up on the same tack.
[KOF]
løbe på et skib.
run foul of a ship.
[HAR]
løbe på grund. run aground.
[Röding]
løbe på grund.
strike the ground.
[HAR]
løbe på grund for at rengøre.
grounding the ship.
[HAR]
løbe på loddet. " det er i et ubekiendt Farevand at søge sig en Igiennemgang imellem Grundene ved bestandig at lodde og derved viide at undgaae de grunde Steder med Skibet."
run on the lead.
[KOF]
løbe på siden af et skib.
run along-side of a ship.
[KOF]
løbe på stranden.
run ashore // ground.
[Saint]
løbe til søs, stå ud til søs.
put to sea.
[KOF]
løbende part.
running part // fall // leading part.
[Saint]
løbende rulle, mandskabsrulle.
complete book // muster book.
[Saint]
løbende takkelage.
running rigging.
[HAR]
2. Andre udtryk med løbe:
lade et sejl løbe, opgå surringerne og lade det folde sig selv ud. lower cheerly // let go amain.
[Röding]
løbe bort = desertere.
maroon.
[HAR]
hvilket ikke er gængs brug, idet verbet kun er brugt for slaver på Mauritius 1831. [OED]
løbegrav
  (-en, -e): På sejlkrigsskibe en ca. 3 fod bred gang på kobryggen i skibets indre rundt skibssiden, så tømmermanden ved træfninger, grundskud, kan komme til at stoppe lækagerne med propper eller andre konstruktioner.
gangway of the orlop.
[HAR, KOF, Röding, Saint]
" Løbe Graverne i et Skib, kaldes en Gang paa Banjer Dækket af alle Orlog Skibe og Fregatter i Borde paa begge Sider fra Hellehattet for, til Pikken Agter, den er indrettet til at Tømmermændene der i Tiid af Battallie kan stoppe de Huller som Grundskudene kunde foraarsage."
[KOF]
" Hohlenberg indførte den endnu langt ind i Aarhundredet [19. årh.] brugte Løbegrav rundt om hele Skibet paa Banjerne; derved gaves der bekvem Adgang til Skibssiden under Vandet, saaledes at Grundskud hurtig kunde stoppes."
[JORD p.73]
løbeknob
  (-et, -): Knob, hvor den ene part kan glide frem og tilbage gennem den anden parts knob.
dobbelt løbeknob.
double loop.
[LUND p.24]
enkelt løbeknob, dss. glidende løbeknob og simpelt løbeknob.
overhand loop.
flamsk løbeknob.
loop on a figure-of-eight knot.
[LUND p.24]
løbeknob med slyngestik, et lærkehoved, hvor de faste parter er ført gennem lærkehovedets øje.
double running noose // cow hitch and loop.
[KNO p.89 nr. 229, LUND p.24]
simpelt løbeknob.
overhand loop.
[LUND p.24]
løbeplanke
  (-n, -r): (i pl.) En løbebrokonstruktion rundt skibets inderside på øverste dæk over kanonerne, hvorved bakken og skansen forbindes.
gangway.
[Röding]
løber
  (-en, -e): Taljeløber; det tov, der er skåret gennem en taljes blokskiver.
fall of a tackle.
[Röding, Saint]
runner.
[KOF]
"Løberen i en Gie, Takkel eller Tallie, kaldes det Toug der er skaaret igiennem Blokkene og hvorpaa der arbeydes."
fall of a tackle.
[KOF]
løbestag
  (-et, -): Eller faldtov.
stay.
[HAR]
løbestag til bommesanen.
stay of spanker.
[Saint]
Løbestag på bovsprydet.
bowsprit horse.
[Saint]

" Løbe-Staget [bovsprydets] farer fra Knæed paa Bougsprydet, langs ind over Bougsprydet paa begger Sider, med en Jomfrue indbændt i hver Ende. Om Fange-Bielken eller Store-Stag-Brog, nayes en Jomfrue paa hver Side, hvilke med Jomfruerne i Staget, skiærer paa begge Sider Løbe-Stagets Tallie-Reeb."
[Gynt p.103]

"Løbe Stagene paa Bougsprydet, Tvende Touge der gaaer fra Giøs-Knæet ind paa Bakken, langs over Bougsprydet, de ere til for Mandskabet at holde sig ved naar de løber ud til Stagene eller Klyver Bommen."
man-rope of the bowsprit.
[KOF]
løbeøje
  (-t, -r):
running eye.
[HAR]
løfte
  (vb): I udtryk som:
løfte en kanon af sin rappert.
unsock a gun.
[HAR]
løftebro
  (-en, -er): Bro, hvis gennemsejlingsfag løftes vandret lige op, så gennemsejling kan foregå.
lifting bridge.
[North Sea Pilot 1997 p.XIII]
løftebæltesling
  (-et, -): Fladvævet eller fladflettet kunststofbånd, der anvendes til strop. Kan være med flere kanalsyede og parallelle gjorde samlet til et bredere bælte og forsynet med endeøjer.
lifting belt-sling.
[Harboe p.4.5]
løj
  (adv.) løy: 1. I udtryk som " være løj på roret ", dvs. roret lystrer ikke præcist rat- eller rorpindsbevægelserne.
slack on the helm // carry a slack helm.
[HAR, Saint]
løj, " siges om et Skib hvis Bevægelser ere langsomme og som vil have Langtiid førend det føler Rorets Virkning, det imodsatte af et levende Skib."
slow, a dull ship.
[KOF]

2. Om vinden, når den er let: en løj vind.
slack wind.
[Saint]
løj kuling.
slack wind.
[HAR]
løj vind.
light air // dead weather.
[KOF]
løjbom
  (-men, -me): Bom eller jernbøjle tværs over dækket og hvorpå et skødes øjeblok kan løbe.
deck horse // lee-fange // lee-fang.
[DMO, HAR, KOF, MAMI, Saint]
[KOF] skriver også, at det bruges til stagfokken.
[Saint] har oversættelsen lee-fange, der ikke er verificeret i anden ordliste.
løje
  (vb): I udtryk som " løje af ", dvs. aftage om fx vinden.
die away // fall // moderate.
[D/E, HAR, Saint]
løjert
  (-en, -er): Ringe, der anvendes til at sy med liget ind i sejlets hjørner eller andre steder, hvor der skal føres et tov gennem eller sættes en ende fast. Løjerter kan også være af tovværk, der er splejset ind i fx et sejls ligtov, så der ved fx et hjørne dannes et øje, hvorigennem fx bugliner og gårdinger kan føres.
cringle // cringle in the boltrope of a sail.
[HAR, KOF, Röding]
løjert i stagsejl til lejder.
hank.
[HAR]
løjert til stagsejl, " Løyerter til Stag Seylene af Iern, en Slags Iern-Ringe der seer ud som en Kous med toe smaae Øyne, hvormed den neyes til Liget af Seylet, igiennem Kousen selv farer Stag-Seyls Leyderen."
hanks or grommets of a stay-sail.
[KOF]
løjgang
  (-en, -e): Tovværksstrop udspændt tværs over agterdækket på en jolle. En blok farer på løjgangen, og blokken er forbundet til bommens agterpart med bomskødet.
-.
[BÅD5/1995 p.71]
løjtnant
  (-en, -er) lieutenant: Øverste officer efter kaptajnen på et sejlførende krigsskib.
lieutenant of a ship of war.
[Röding]
løjtnant for marinesoldaterne.
lieutenant of mariners.
[HAR]
løjtnant som næstkommanderende.
first lieutenant.
[HAR]
søløjtnant.
lieutenant of the navy.
[HAR]
yngste løjtnant, der underviser i våbenbrug.
lieutenant at arms.
[HAR]
løjtvejrsbåd
  (-en, -e): " Fordelen ved IMS-systemet er, at en løjtvejrsbåd ikke nødvendigvis er slået i friskt vejr, og en hårdtvindsbåd meget vel kan vinde i let luft."
IMS er et bestemt målingssystem for kapsejladsbåde. Det inkluderer en fysisk måling af skroget, en bestemmelse af flydemålet og en krængningsprøve.
-.
[Sejlsport 3/1989 p.17 sp.4]
lønning
  (-en, -er): På et træskib fortsætter nogle af spanterne op over øverste dæk som lønningsstøtter,bulwarkstanchion, og dækkes øverst af en vandret planke, der kaldes lønningen. Hvis der over lønningen er sat støtter eller sceptre til et finkenet, så dækkes finkenettet øverst af en vandret planke kaldet rælingen.
Yderklædningen fra dækket til lønningen kaldes for skanseklædning. Yderklædningen over lønningen til rælingen kaldes for finkenetsklædningen.
I stålskibe er yderklædningen med tyndere plade fortsat op over øverste dæk som skanseklædning, der indvendigt er afstøttet af lønningsstøtter fastgjort på dækket og til skanseklædningspladen. Øverst afsluttes skanseklædningen af et vandret lønningsjern eller lønningsliste af træ.
[KUSK p.73]

I mere generel sprogbrug som fx fra [ODS] er lønningen " det stykke af siden paa et fartøj, der rager op over dækket og forhindrer overbordfald; ræling; bredere træstykke, der foroven afslutter skanseklædningen; ...
dels om lettere rækværk, der fastholdes af lettere støtter, lønningssceptere."
I [DDORD] er definitionen alene: " den del af en skibsside der rager op over skibets dæk."

I fritidsfartøjer er der sjældent en fast sikring i siderne over dækket. Her er der rejst sceptre langs skibssiden og mellem disse er der udspændt wire, livliner, lifeline, for at forhindre overbordfald. I fartøjets ender er de tilsvarende sikringer ofte udført i metalrør og kaldes fx for for prædikestol eller forpulpit, mens den agterste del kaldes for agterpulpit.
Langs dækkets yderkant, skandækket, er der sat en vinkelliste eventuelt med gennemhulninger i den lodrette del. Den kaldes lønningsliste i [POS p.8f] og skandæksliste i [SEH p.50f] og [KSL].

I åbne både kaldes overkanten af bådsiden for essingen. Selve essingen er oftest en vandret sværere planke påboltet bådens inderside og flugtende i overkanten med øverste bordrang og den på denne udvendigt anbragte halvrunde lønningsliste. [TRÆSK Plan 16]

rough-tree rail.
[HAR]
gunwale // bulwark.
[KSL]
lønningsstøtte
  (-n, -r): " Kl. 1730 opdagedes det, at en lønningsstøtte midtskibs i stb. side samt luft- og pejlerør til ballasttanke nr. 2 og 3 var knækket ved svejsningen til dækket."
bulwark stanchion // gunwale stanchion.
[10615 p. 42]
lørdag
  (-en, -e): Ugens sjette dag. Planettegn Saturn.
Saturday.
E. danske navn betyder vaskedag. Det eng. hentyder til planeten Saturn.
[KRO]
løs
  (adj): I udtryk som:
det løse af en ende eller et tov, dvs. den del af tovet, der befinder sig uden for tovets fastgørelsespunkt. Det overskydende tov. Løs bugt.
slack of a rope.
[HAR, Saint]
løse sejl, med sejlene blafrende.
shivering sail // sail badly trimmed.
[KOF]
løst dæk.
hanging stage.
[HAR]
løsgods
  (-et, -) løs gods (gl.): Udrustningsmateriel, reservegods, forråd.
spare stores.
[Röding]
løsgænger
  (-en, -e): " Det var skibe, der højst kunne løbe syv Mil, og som derfor måtte gaa uden Konvoj."
-.
[9558-Brinck-p29]
løshage
  (-n, -r): Hager eller kroge, der fastgjort i enden af en kæde eller tov kan gribe omkring kanten af et fad eller en tønde og benyttes til at løfte fadet i.
can hook.
[HAR, KOF, Saint, KØN p. 330]
løshager til fartøj.
boat-hooks.
[HAR]
låring
  (-en, -er): Den rundede udadhældende yderside af skibets agterende omtrent fra mesanrøstet på et sejlskib og agterud. Der er en styrbords og en bagbords låring.
quarter // buttock.
[D/E, KOF, Saint]
låring.
buttock.
[HAR]
beskyde et skib i låringen.
play on the quarter of a ship.
[Saint]
i låringen.
on the quarter.
[Saint]
på låringen.
on the quarter.
[HAR]
Den del af skibet, der ligger mellem storrøstet og agterstævnen.
quarter of a ship.
[Röding]
lås
  (-en, -e): 1. Sammenføjningslås på tømmerkonstruktion, der forbineds med en laskeform.
lock.
[HAR]
grating.
[KOF]
låsningen på en mast.
grating in a made mast.
[KOF]

2. Rorlås.
woodlock.
[HAR]
Retur til hjemmesidens forside Videre til næste bogstav  M-ordene
Gå til  kildefortegnelsen Retur til ordbogens indledningsside
Opdateret d. 15.4.2012 Gå til  forkortelseslisten