Maritim ordbogIndledning om projektetOpdateret 8. november 2007. | |||||||||||||||||||||||||||||
|
Principper |
Ordbogen er en teknisk, deskriptiv fagordbog indeholdende danske maritime ord og vendinger med definitioner og - hvor muligt - deres oversættelse til engelsk.
Udvælgelsen af ord er foretaget ved excerpering fra danske lærebøger, søfartspressen og søfartslitteratur i øvrigt og indeholder ord fra emnekredse som navigation, skibsteknik, sømandskab, befragtning, fiskeri, fritidssejlads, kommunikation, maskinlære, meteorologi, oceanografi, og udtryk fra områder som søfartshygiejne, søkrigsvæsen og søret er i et vist omfang medtaget. Sigtet har været, at både ord, som den aktive søfarende kan tænkes at støde på, og ord, som den historisk interesserede har brug for at kende definitionen på, er medtaget. Dog kan ordbogen på ingen måde opfattes som "heldækkende". Ordbogens stikordssamling er gennem årene vokset til et betydeligt antal ord, men endnu er kun en mindre del af opslagsordene redigeret færdige. På trods af en grundig korrekturlæsning kan der have sneget sig trykfejl ind, hvorfor der tages forbehold for sådanne. Ordbogen er deskriptiv og refererer fra et stort antal kilder, hvoraf nogle måske ikke er helt pålidelige. Jeg kan derfor ikke stå inde for kildernes pålidelighed. I størst mulig udstrækning er definitioner og oversættelser krydskontrolleret i mere end én kilde. Ordbogen er hovedsagelig synkronisk og indeholder en del historiske ord. Varemærker, firmanavne, modelnavne og forkortelser er kun meget sporadisk medtaget med mindre de anvendes som appellativer. Er der nævnt copy-right registrerede handels- eller firmanavne, er det alene deres generiske brug, der henvises til. Meget væsentlige proprier er medtaget, fx for oceaner, større have, havstrømme og kanaler. Der er også medtaget en del eponymer, men få biografiske oplysninger i tilknytning til disse ord. Redaktionelle forkortelser og kilder er opført i to separate lister, hvis indhold forøges, efterhånden som der anvendes nye ord og kilder i artiklerne. For at bistå brugere, der ønsker at have indgang til ordstoffet via engelske ord, er der oprettet en engelsk ordliste med henvisning til det pågældende danske ords behandling.
| argumenter
Man går ind i ordbogsdelen via konkordanslisten, hvor alle betydende ord i ordbogen er listet alfabetisk. | Der klikkes nu på det ønskede stikord, og artiklen vises. Man kan også gå ind via alene stikordene eller via de engelske oversættelser.
|
Artikelopbygningen |
|
Stikordet er skrevet med fed i sin grundform og står over to spalter øverst i halvfed skrift. |
|
Efter stikordet er anført grammatiske oplysninger om ordklasse og for substantiver deres bøjningsendelser i sg. bestemt form og pl. | Varierende og ældre stavemåder er i nogle tilfælde medtaget, hvis der er tale om forskelle, der alfabetisk vil adskille formerne meget. De afvigende stavemåder findes enten i stikordslinjen eller lige efter de grammatiske oplysninger. Derefter kan der være en oplysning, om ordet skal betragtes som gammeldags eller forældet. Det sker med forkortelsen gl. eller på engelsk obsolete, men betegnelsen kan også stå andre passende steder i artiklen. Den slags antegninger må betragtes som retningsgivende og aldrig som absolutte værdier.
|
Opslagsordene bringes alfabetisk fra A til Å, og sammensætninger med stammeordet bringes på deres alfabetiske plads. Derfor bliver rækkefølgen strengt alfabetisk. Talord bogstaveres. Der alfabetiseres uden at tage hensyn til mellemrum, bindestreger, skråstreger, brøkstreger etc. Der skelnes ikke mellem store og små bogstaver. | Ortografien anvendt for nyere stikord og artiklerne løbende tekst er Sprognævnets anbefalede som anført i Retskrivningsordbogen, 3. udgave. Ældre ord er omskrevet til nudansk. Fx er toug i opslagene stavet tov, men i citater er den originale stavemåde opretholdt. I nogle tilfælde er afvigende stavemåder oprettet som opslagsord på deres alfabetiske plads med henvisning til hovedartiklen. Ved homografer bringes først substantiver og derefter verbalformer.
|
Den eller de definitioner, der hører til opslagsordet, kommer lige efter de grammatiske oplysninger. Er der flere betydninger, vil de være nummereret. Der gives ikke nødvendigvis definitioner på alle sammensætninger af ordet, især ikke hvis sammensætningsordet er et ofte brugt ord, der er defineret andetsteds, fx. "rå" i forbindelse med "fokke-", "stor-" og "mesan-". | Citater vil forekomme, hvor de kan belyse ordets betydning. Citater er sat i citationstegn, og kilder anføres med en kildekode. Kildekoden anføres i kildefortegnelsen.
|
Hvor oversættelser har kunne findes, er de vist i kursiv med en dobbletslash (//) mellem forskellige oversættelsesmuligheder. For indgang via de engelske stikord henvises til engelsk ordliste. | Oversættelsescitater fra den tyske Röding: Wörterbuch der Marine, 1793, er foretaget af mig.
|
Har det betydning for artiklen at kende ordets oprindelse, nævnes denne sidst i artiklen. Etymologier indledes med "E." | Artikeldelen kan også indeholde nogle redaktionelle kommentarer til artiklen. De anbringes sidst i artiklen lige inden kildeoplysninger.
|
Kildeskrifterne er med kildekoder anført sidst i artiklerne mellem skarpe parenteser.
|
|
Gå til alfabetet for valg af indgangsord på: alfabetliste
| |
Betydningen af de anvendte redaktionelle forkortelser
| |
Betydningen af de anvendte koder for kildelitteratur
| |
Retur til maritim ordbogs indledningsside |
|
Retur til hjemmesidens Forside | |