Maritim ordbogBogstav M første del. Stikord fra M til merkatorOpdateret 17. december 2011. | |
|
Vælg nyt stikord, konkordansord eller engelske stikord. Betydningen af forkortelser og kilder | |
| Stikord: | Beskrivelse, definition, oversættelse: |
| M | ||
|
1.Signalflag M, firkantet flag delt med to hvide diagonaler på blå baggrund. Betydning som et-bogstavssignal: »Mit skib ligger stoppet uden at gøre fart gennem vandet« Som morsekode: streg streg. Fonetisk udtalt som mike. Mærkesignal. Ved kapsejlads sættes "M" på et erstatningssømærker, hvis det ordinære er forsvundet. [S&M] | ||
| maceratorpumpe | ||
|
(-n, -r): " Inden vandet bliver lukket ind til bakterierne (i rensningsanlægget), kommer det igennem en macerator-pumpe, der hakker alting i stykker, så der ikke er noget, der sætter sig fast og stopper." [JM, SØF5/2005 p.14 sp.2] | ||
| Maclachlans gravitationsdavid | ||
|
(-en, -er): Davidstype for redningsbåde. Davidtypens princip er, at bådens egen vægt skal sørge for udfiringen, så ingen kræfter er nødvendige. Denne funktion har nogle begrænsninger, efter hvor meget skibssiden hælder i forhold til lodlinjen. [ABC, HIS2-2131, PSØM143] | ||
| macomasamfund | ||
|
(-et, -): Havbundstype navngivet efter de der værende organismer. [FOH19] | ||
| Madagascarstrøm | ||
|
(-men, --): [NauM147] | ||
| madras | ||
|
(-sen, -ser): "... og dels til udlægning af såkaldte madrasser, der er betonplader, som skal beskytte kabelføringerne på havbunden mellem vindmøllerne." [SØF8/2008 p.3 sp.4] | ||
| madraspenge | ||
|
(pl): Kompensationstillæg til lønnen, hvis en sømand selv skulle sørge for sin køjemadras. "... matroserne fik 158 kr. og 10 kr. i madraspenge." [DkSøf3/1988 p.8 sp.3] | ||
| mafi-trailer | ||
|
(-en, -e): [SKT378, SØT25] " Containere og projektlast lastes og losses på MAFI-trailere, der kan klare emner på op til 100 ton." [SØF4/2006 p.10 sp.6] | ||
| magasin | ||
|
(-et, -er): Krudtmagasin. Rum til opbevaring af krudt. Rummet er beliggende dybt i skibet. [Saint] magasin. [HAR] | ||
| magasinforvalter | ||
|
(-en, -e):
[HAR] | ||
| magelig | ||
|
(adj.): " siges om et Skib der ey har heftige Bevægelser ved sine Dueninger eller Overhalinger, men at de skeer sagte uden Voldsomme ryk." [KOF] magelig sejl, " Magelig Seyl, siges naar et Skib gaaer med faae Seyl til og de som ere lette til at handle med, saaledes som en Krydser om Natten der ey vil udmatte sit Mandskab." [KOF] | ||
| magermand | ||
|
(-manden, -mænd): Gl. betegnelse for foremærsebuglinen. Linen føres fra sejlet til bovsprydets æselhoved, hvor det er skåret gennem en blok, magermandsblokken. [DSH, HAR, KOF, Röding, Saint, Schnd.] E. [KOF] skriver, at han ikke ved, hvorfra navnet kommer. | ||
| magnesynkompas | ||
|
(-set, -ser): [POS215, SEH154, TAN3-20] | ||
| magnet | ||
|
(-en, -er): Jernforbindelse, der på grund af naturfænomenet magnetisme kan tiltrække og frastøde andre jernholdige emner. Magneter findes naturligt, og de kan også dannes kunstigt ved påvirkning af elektromagnetisk kraft. " Plutark ... fortæller, at i Ægypterne kaldte Magneter for Herus og Typhon, der er Symboler paa Forening og Adskillelse." [MarK25 p.48] langskibs magnet. tværskibs magnet. [NAV1-2, NAV2-1+52, NAV2ny82, Röding, Saint] E. [Röding] bringer 37 spalter med forklaring på begreber i forbindelse med magnetisme og kompas. | ||
| magnetakse | ||
|
(-n, -r): 1. En magnets længdeakse mellem de to poler. 2. Aksen mellem den magnetiske nordpol og den magnetiske sydpol. [NAV2-2] | ||
| magnetfelt | ||
|
(-et, -er): Det område uden om en magnet, hvor dens kraft kan konstateres. [NAV1-2] | ||
| magnetisk, magnetisme | ||
|
(adj.; sb: -n, -r): Naturkraft. Magnetismens feltstyrke måles i Tesla. Enheden nT (10-9T) er lig 1 gamma, der var den tidligere benævnelse for feltstyrke; feltstyrken har også været målt i gauss, ørsted og cgs. Kraften kan også måles i Dyn, hvor 1 Dyn = 1g/cm2 Den egenskab, som en genstand har, når den kan tiltrække eller frastøde jernholdige emner. Magnetismen på et sted kan udtrykkes på flere måder. Den til søs mest anvendte er gennem: a. Misvisningen, der er forskellen mellem magnetfeltets retning på stedet og retningen til den geografiske nordpol. b. Horisontalintensiteten, der er magnetfeltets vandrette styrke på stedet, og c. Vertikalintensiteten, der er magnetfeltets lodrette styrke på stedet. De udgør til sammen de jordmagnetiske elementer. Gennem steder med samme misvisning kan trækkes linjer, der kaldes isogoner og anvendes i misvsiningskort. Gennem steder med samme inklination, altså magnetnålens hældning, kan trækkes linjer, der kaldes isokliner. Horisontalintensiteten, der er den kraft, kompasnålen indstiller sig efter, er i Dk ca. 47.000 nT, og i Thule er den ca. 4000 nT. [ALM1985p87, NAV2-3, NAV2ny12-16, NorskLos-1/1986-KLIP] fast magnetisme. [NAV2-7] flygtig magnetisme. [NAV1-268] halvfast magnetisme. [NAV1-264] induceret magnetisme. [NAV2-7] magnetiserende felt. [NAV2-3] magnetisk afvigelse. [NAV2ny10, NtMblock, USC] magnetisk blødt jern. [NAV2-7] magnetisk feltstyrke. [NAV2-2] magnetiske forhold. [NAV1-264] magnetisk deviation. [NAV2-2, USC] magnetisk nordbredde (-syd-). magnetiske nordpol (-syd-). [NAV2-2] magnetisk strygning: Af miner. [MAT1/91-16] magnetisk ækvator: den linje rundt jorden, hvor inklinationen er 0. Den ligger fysisk mellem 15° S og 10° N. [NAV2-2] permanent magnetisme. [NAV2ny12-16, NAV4-6] remanent magnetisme. [NAV2ny12-16] transient magnetisme. [NAV2ny12-16] | ||
| magnetjernsten | ||
|
(-en, -): Mineral, der er magnetisk. Se også magnetsten. [TUS322] | ||
| magnetkompas | ||
|
(-set, -ser): Kompas, hvis indstillingskraft er frembragt af en eller flere magneter. Se også kompas. " Magnetkompasset har desuden automatisk korrigering for deviation og misvisning indbygget". [NAV1-2, SØF14/92] | ||
| magnetkraft | ||
|
(-kraften, -kræfter): Den kraft, som en magnet udøver. Om dens måling - se magnetisme. [NAV1-10] | ||
| magnetmine | ||
|
(-n, -r): Krigsmine, der udløses ved et magnetisk skibs passage over minen. " Af hensyn til sikkerheden, på grund af magnetminerne, skulle skibene med jævne mellemrum afmagnetiseres." [MK13-123, ORL336, SØF23-25/2003p15sp4] | ||
| magnetnål | ||
|
(-en, -e): Magnet formet som en tynd stang. [NAV2-1, Röding, Saint] magnetnål. [HAR] magnetnålens afvigning under horisonten. [HAR] | ||
| magnetostriktion | ||
|
(-en, -er): Dss. piezoelektriske effekt. Egenskab ved visse metaller som nikkel, der får en længdeforandring ved en magnetisering i længderetningen. [NAVIV-4, NAV4ny17] | ||
| magnetpol, magnetisk pol | ||
|
(-en, -er): 1. Punkt beliggende ca. 1/10 inde på en magnet fra hver ende. Der ligger en pol i hver ende af en magnet. 2. Hvor jordmagnetismens akse gennem de to poler skærer jordoverfladen findes de to geomagnetiske poler. De findes henholdsvis i Nordcanada på omkring 78,8° N 70,9° W og ved Antarktis på omkring 78,8° S 109,1° E og flytter sig gennem tid. De jordmagnetiske poler findes, hvor magnetnålen ophængt i det lodrette plan stiller sig vinkelret på jordoverfladen, dip = 90°. Det er hhv. i Nordcanada og ved Antarktis. Den magnetiske nordpol blev første gang konstateret med en dip på 89° 59' af James Clark Ross i 1831. Polen lå da ved Cape Adelaide på 70° 05' N og 96° 46' W. Magnetisk passer de opnåede målinger bedst, hvis man forestiller sig jordens magnetkraft som beliggende i en meget kort kraftig magnet i jorden scentrum. En sådan kort magnet kaldes for en dipol, og hvor der ovenfor tales om de geomagnetiske poler, er disse tænkt som en dipols forlængelse. Geografisk flytter de magnetiske poler sig gennem tid rundt inden for et område. Forandringerne kan skyldes forhold i jordens indre og kaldes da for sækularvariation. Magnetfeltet kan også ændre sig gennem påvirkninger fra elektromagnetiske strømme i den ydre atmosfære, og det er de samme påvirkninger, der giver nord- og sydlys, aurora borealis og aurora australis. Magnetpolerne benævnes således i hht. [NAV8]: " Magnetfeltet kan opfattes, som om det udstråles fra polerne i en stor stangmagnet, hvor den ene pol ligger i det nordlige Canada, Jordens nordlige magnetpol, og den anden pol ligger i det sydlige Stillehav, Jordens sydlige magnetpol." [AMN, BOW2, NAV8, NAV2-1, NavNews May/June 1997 p.12] Med hensyn til benævnelsen af polerne hersker der nogen uenighed, men inden for søfarten internationalt og ligeledes historisk er der tradition for at benævne polerne som de geografiske, altså en magnetisk nordpol tæt ved den geografiske nordpol. Bl.a. benytter medarbejdere på Tycho Brahe Planetariet i København den modsatte norm og kalder magnetpolen i Canada for en sydpol. Det er naturligvis ikke fordi søfolk ikke kender til magnetisme, at de kalder polerne modsat astronomerne. Tværtimod har søfolk siden kompassets fremkomst været stærkt optaget af både de lokale magnetfelter, men også jordklodens, og søfarende er derfor ganske klar over, at det er sydmagnetisme, der tiltrækker kompasmagnetens nordende mod nord. Og når man er klar over forudsætningerne, så har det ikke den store betydning, hvilken nomenklatur, man anvender. Udtalelser som " udtrykker mange, der ikke kender forudsætningerne og magnetismens regler, sig om dette" bør derfor ikke møntes på søfolk, der har en århundredegammel veletableret standard for disse begreber. [mailkorrespondance] | ||
| magnetron | ||
|
(-en, -er): | ||
| magnetsten | ||
|
(-en, -e): Mineral, der er magnetisk. Se også magnetjernsten. [K128Randier, NAV4ny68+74] magnetsten. [HAR] " Magnet Steen, en Steen som trækker Iern til sig og som ved at bestryge Iern med den, kan meddeele det Magnetens Virkning, som er at viise Nord og Syd Polen; Staalnaalene under Kompas Rosen ere bestrøgne paa en Magnet Steen og deraf har faaet den Virkning at pæge imod Nord og Syd." [KOF] | ||
| magnetsystem | ||
|
(-et, -er): Benævnelse for den del af et kompas, der indeholder magneten eller magneterne. [BRE17] | ||
| magnuskran | ||
|
(-en, -er): Kran opkaldt efter tyske modeller fra skibe, hvori magnus indgår i navnet. Typen har en hovedbøjle med to kroge. [SØF45/95] | ||
| magsvejr | ||
|
(-et, -): " Han selv benytter f.eks. så meget magsvejr som muligt til at tage målinger, så evt. dårligt vejr kan benyttes til at foretage de datainput ..." [H&S55-99, SØF41-42/2003p16sp3] "Mags Veyr, siges naar det ikke blæser haardere end at et Skib kan føre de Seyl som det haver fornøden for at giøre alle dets Bevægelser." [KOF] | ||
| mahl, malle | ||
|
(-et, -e): Vinkelmål, skabelon, benyttet under afslagningen, når en tegning skal overføres til tømmeret før dets tilhugning til fx et spant. Benyttedes også i jernskibsbygning ved overførslen af en tegning til en træskabelon, over hvilken jernet formedes. mal med pendullod. [D/E, DSH, H&S62-130, H&S64-143] mahl, " kaldes den Skabelun eller det Mynster, hvorefter en Dæks Bielke i et Skib bliver forfærdiget med sin udfordrende Bugt." [KOF] | ||
| mahlbræt | ||
|
(-brædtet, -brædder):
[H&S74-59] | ||
| mahle, male | ||
|
(vb): Mahle af.
[H&S89-91] | ||
| mahlstok, malstok | ||
|
(-ken, -ke): Svingstok?, vrangbue? [H&S61-94+98+112] | ||
| mahlsætte | ||
|
(vb): Malsætte. Bøje en flange på spantet, så den følger en plades facon, især i skarpene. [FKT85, SKT70-136, SØM22-127] | ||
| MAIB | ||
|
Eng. forkortelse for [SØF43/2003p4sp5] | ||
| maierformskib | ||
|
(-et, -e): Skrogform konstrueret af den østrigske ingeniør Fr. Maier omkring 1900. Formen har en bred fremfaldende bov. Skroget har bredere form i de øverste vandlinjer, og derfor er deplacementets tyngdepunkt højere beliggende, og derfor fås normalt med samme dimensioner en større metacenterhøjde. Af andre fordele er en isbrydning, mere økonomiske linjer, kollisionsikring, idet stævnskader i større grad vil være over vandet samt flere andre fordele. [DSB-1933 p.367ff] | ||
| maierstævn | ||
|
(-en, -e): [DS170-46, H&S49-112] | ||
| MAIG | ||
|
Eng. fork. for Flagstatssamarbejde om fremme af kvalitetsskibsfart. Gruppens medlemmer er pr. 2006 de fire nordiske lande, UK, Holland og Tyskland. [SFS Facts 2006] | ||
| mainbrace | ||
|
Eng. for storsejlbras. [H&S77-43] | ||
| maj | ||
|
Årets femte måned. Længde 31 dage. Gammelt dansk navn er Majmåned. Se videre under kronologi. E. lat. maius / Maia, gudinde for vækst. Hun er ikke den samme gudinde, som Merkurs / Hermes' moder. | ||
| mal | ||
| Se mahl. | ||
| male | ||
|
(vb):
[HAR] malede ornamenter på råholtet el. deslige. [HAR] | ||
| malerflåde | ||
|
(-n, -r): Mindre flåde med plan overflade, hvorpå mandskabet kan stå, når skibet skal males udenbords. Den kan være lavet af tomme tønder med et overdæk af planker. " Da vi anløb Liverpool på returrejsen, skulle jeg sammen med en anden letmatros ud på en malerflåde i havnen for at male skibet udenbords." [SØF1/2005 p.15 sp.4] | ||
| malerrum | ||
|
(-met, -): " Malerrum indrettes i bak, der anbringes galvaniseret bord med skuffer, 2 hylder samt kroge under dæk af stål. 3 tanke af galvaniseret plade, hver på 200 liter med haner af metal til at låse, og dæksler på top for rensning. Påfyldningsrør fra bakdæk arrangeres." (1954) [10542 p.87] | ||
| malflyde | ||
|
(vb): Om genstand med en massefylde på 1 eller lige under 1, der flyder i vandet, og hvor kun en lille del eller ingen del af genstanden er over vandoverfladen. [JM, OED, div. www-link] " Tønden på ovennævnte position malflyder." [EfS, nr. 25, 18/6 2004, * 624] " Alle fem gik i redningsflåden og blev umiddelbart efter bjærget af en anden trollingbåd, som også bugserede den malflydende trollingbåd og redningsflåden ind til Årsdale. [Søfartsstyrelsen Opklaringsenheden, Søulykkesrapport, 12. juni 2002, side 6] " Jeg føler det lidt som at flygte fra den synkende skude, og jeg vil være rigtig ked af, at skulle kikke mig over skulderen og se resterne ligge og malflyde i horisonten." [Søfartens Ledere, nr. 10, 2008, p.13 sp.2] E. ordet er ikke optaget i [Ordbog over det Danske Sprog], [Den danske Ordbog] eller [Korpus DK] ej heller vil nogen fagordbog kendes ved det, men det benyttes ganske jævnligt i faget. -mal- er fra latin male = dårlig. [JM] | ||
| maling | ||
|
(-en, -er): Kemiske produkter, der påsmøres skibes overflader for at beskytte dem mod henfald gennem iltning = rust, eller andre påvirkninger fra fx ladningskemikalier. Maling påsmøres også af markedsføringsgrunde. Maling opdeles i mange forskellige typer, der modsvarer begreberne grundere, overflademalinger og bundmalinger. Malingerne indeholder som oftest organiske opløsningsmidler, men der findes også miljørigtigere malinger uden eller med lille indhold af opløsningsmidler. For bundmalingerne, der skal hindre begroning af undervandsoverfladen, er der gennem de sidste 25 år af 20. årh. udstedt forbud mod de mest miljøfarlige bestanddele, og for indenbordsmalinger gælder det fx asbestholdige typer. Grundtyperne er omkring år 2000: Maling på bitumenbasis. Tjæreholdige malinger. Klorkautsjukmaling. Baseret på gummi og klorgas. PVC-holdig maling. Akrylmalinger. Epoxymaling. Tokomponentmaling, der hører til i den mest sundshedsfarlige ende. Polyestermaling, også en tokomponentmaling. Silikatholdige malinger. | ||
| malmskib | ||
|
(-et, -e): Massegodsskib, bulkcarrier, hvis lastrum er indrettet til transport af mineraltyper i løs vægt og med høj massefylde som fx jernerts. Lastrummene skal være ekstra modstandsdygtige over for mekaniske påvirkninger, da den tunge last ofte styrtes fra stor højde ned på lastrummets bund. Desuden skal skibets konstruktion tillade, at den meget tung ladnings tyngdepunkt må ligge forholdsvis dybt i skibet, der derved får nogle meget hårde bevægelser i søen, såfremt der ikke kompenseres tilstrækkeligt for tyngdepunktets højde. Det kan gøres ved sidetanke anbragt højt i skibet. Tyngdepunktets højde kan også løftes ved at gøre lastrummene smalle, og høje. Derved undgås også, at ladning i svær rulning kan forskubbe sig tværskibs, så tyngdepunktet flyttes fra diametralplanet og ud til en af siderne, og derved forårsager slagside. [DkSøf1994, FKT39] | ||
| malstrøm | ||
|
(-men, -me): Strømhvirvel. Malstrøm ... " De meest Bekiendte Malstrømme er Scylla og Carybdis mellem Øen Sicilien og Italien, som dog ey meere ere farlige; paa Trondheims Leen er ogsaa een kaldet Moskøe Strøm, hvilken dog undertiiden er stille, disse kaldes ogsaa Havsvælg." [KOF] | ||
| mamering | ||
|
(-en, -er) marmering, mammering, gl.: Slangeforbindelse ved pumper. Sejldugsrør, tjæret, der var påsat pumpetuden og ledte til spygattet eller skibssiden. Benyttet til at lede pumpevandet udenbords. Sjældent om trækanaler, der benyttedes til samme formål. [Röding] pumpemamering. [Saint] sidemamering. [Saint] E. fra holl. mallemiering [ODS, Saint] " Mameringer, kaldes de Seyldugs Ermer der ere spigrede uden paa Siden af Skibe omkring Spygatterne, hvorigiennem Vandet løber ud til det Sted man vil bringe det, see Side Mameringer og Pompe Mameringer." [KOF] | ||
| mand | ||
|
(manden, mænd): Specielt om mandskab, som i " alle mand på dæk ", " dagmand ".
alle mand op. | ||
| mandag | ||
|
(-en, -e): Ugens første dag siden 1/1 1973; tidl. var det ugens anden dag. Planettegn Månen, Luna. Se videre under kronologi. [KRO] Mandag, tirsdag osv. var populært udtryk for syvmastede skibes master. [FMK74] | ||
| mande | ||
|
(vb): 1. I udtryk som: mande ræer, det vil sige at placere mandskabet stående på ræerne med lige sotre og passende mellemrum. Mændene holder hinanden i hånden og yderste og inderste mand holder fast i rigningen. Man kan også til manøvren udspænde stræktove omkring hoftehøjde, så mændene kan holde i dette og derved have en hånd fri til fx at svinge hatten som hilsen. [The American Neptune, vol. 58-I, 1998, p.15] 2. Tiltale til mandskabet: [HAR] | ||
| mandehul | ||
|
(-hullet, -huller): " Mandehuller 450 x 380 mm med stålkarm og 13 mm pladedæksel i garneringshøjde anbringes i tanktoppen ved hver ende af hver tank, og så vidt muligt klar af lugeåbninger etc. Afstand mellem mandehuller ikke over 12 m. Mandehuller med dæksler i divisionsskotter hvor påkrævet." (1954) [10542 p.31] | ||
| mandhoved, mandehoved | ||
|
(-et, -er): Udskåret træstykke eller -stolpe påsat rorstammen, så den kunne vise rorets tilling i forhold til rattet. Nu forældet, men ordet optaget under mandehoved i [ODS og Fisker] [Saint] | ||
| mand-over-bord-manøvre | ||
|
(-n, -r): Et fartøjs manøvrering, efter en person er faldet over bord, for at returnere til ulykkesstedet og opsamle personen. Med sejlbåd vendes rundt, og der gås op mod personen, så denne er på vindsiden; til sidst går båden op i vinden ud for og tæt på personen. Hvis der kun er ringe mandskab om bord, kan man i stedet lade en line med redningskrans løbe ud, og så med båden i stadig mindre cirkler omkring personen få den udhængte line inden for gribeafstand af den overbordfaldne. Derefter stoppes op i vinden, og den forulykkede bjærges. Maskindrevne skibe har bestemte manøvrer med maskinen og bestemte afstande mellem kursændringer, der vil få skibet tilbage til ulykkesstedet. [YW1/92p96] | ||
| mand-over-bord-signal, MOB-signal | ||
|
(-et, -er): Redningsmiddel, der kan kastes i havet, hvis en person falder over bord. Signalet består af en beholder med to lysgivere og batterier, et flydeelement og et røgsignal. Signalet aktiveres automatisk, når det frigøres og rammer vandet. De lys skal kunne brænde i mindst 45 minutter med mindst 2 candelas styrke. Røgsignalet skal kunne udsende orange røg i 15 minutter. Røgsignalets indhold er kaliumklorat, laktose, voks, olie og fedtsyre med orange farve. [Brochure] | ||
| mandskab | ||
|
(-et, -er): Besætningens menige medlemmer. [HAR, Röding, Saint] bådsmandskab. [HAR] mandskab, der sendes i land. [HAR] mandskab, der sendes i land for at presse matroser. [HAR] mandskabets fordeling til forsk. arbejder. [HAR] mandskabets fordeling efter skytsrullen. [HAR] mandskab og gods rigtig fordelt i et fartøj. [HAR] | ||
| mandskabstransportfartøj | ||
|
(-et, -er): " Offshore-flåde, der nu består af seks enheder - fire mandskabstransportfartøjer, et lidt større supply-skib samt altså nyindkøbet." [SØF8/2008 p.3 sp.1] | ||
| mane | ||
|
(vb): Føre et tov fra et sted til et andet. Fx mane en taljes halende part forefter.
[Saint] mane kabellaringen. [Saint] mane en ende. [HAR] mane kabelaringen. [HAR] mane kabelaringen den anden vej. [HAR] | ||
| mangrove | ||
|
(-n, -r): tropiske planter med udstrakt rodnet, der vokser i lavvandede områder, der til tider er oversvømmede af fx tidevand, og til andre tider er tørlagte. Mangrover kræver stille vand, idet for stor brænding og bølgekraft vil rive unge planter op, inden de får fat i bunden. Mangrover kræver ofte også en flodmunding med megen sedimentaflejring, hvorfor især SE-Asien er et velegnet voksested på grund af de mange flodudløb. Plantevæksten er derfor oftest brakvandsplanter. En af de mest udbredte slægter er Rhizophora mangle = rød mangrove, Aveicennia germinans = sort mangrove og Languncularia racemosa = hvid mangrove. [Oceanog.net, NatVerden 1978 p.92] | ||
| manifest | ||
|
(-et, -er): Ladningsdokument. Fortegnelse over skibets ladning eller andet ombordværende, der ved ankomst til en havn skal klareres. [Röding] | ||
| manila | ||
|
(-en, -er): Manila eller abaca, Musa textiles er en plante fra hvilken man kan fra dens bladstilke kan udvinde en stærk og hård fiber, der kan spindes til garn og bruges til at slå reb med. Fiberen er modstandsdygtig over for vand. Næsten al manila kommer fra Philippinerne. [Esbjerg Tov, 1957] | ||
| mantel | ||
|
(-telen, -tler) mandel: " Mandelen til et Takkel, kaldes det Toug som fra den øverste Blok i et Mandel Takkel, farer op igiennem en Blok der hænger i en lang Skinkel fra Toppen af en mast og ned paa Dækket og staaer fast." [KOF] [D/E, DSH] mantel. [HAR, KOF] | ||
| mantelstag | ||
|
(-et, -): Tov, der afstøtter en mast, gerne et bagstag. Mantelen er ofte forsynet med en talje i enden til brug ved opstramningen af staget. [FUN, ODS, Saint] [Röding] " Mandet Staget, kaldes det yderste Stag paa Bougsprydet hvormed det holdes fast ned i Skiæget." [KOF] [KOf] | ||
| manteltakkel | ||
|
(-taklet, -takler): " Mandel-Takkel, kaldes det Takkel som er med en Mandel." [KOF] | ||
| manøvre | ||
|
(-n, -r) maneuvre: Et sejlskibs vendinger, bevægelser og tilpasninger med sejl og ror til vind og andre naturforhold. [Röding, Saint] " Ethvert arbejde eller tjeneste, der udføres med sejl, rig og ankre, som fx: rebe, beslå, besætte, brase, udstrække sejl, udsætte og indtage bådene, lette, katte, kippe etc. ankre, fortøje og bugsere et skib, sætte og stryge stænger og ræer." [Röding] | ||
| manøvrere | ||
|
(vb): " Skibsføreren forsøgte at bakke og på anden måde at manøvrere færgen fri for egen kraft." [SFS Opkl.Orient. 1/2007 p.12] manøvrere med et skib. [HAR] | ||
| manøvreegenskab | ||
|
(-en, -er): " Udover overhalingen skal kystpassagerskibet have udvidet rorets areal. En operation, der har vist sig nødvendig at få foretaget på begge søsterskibe for at genskabe skibenes oprindelige manøvreegenskaber, efter forlængelsen på Remontowa værftet i Polen i 2000." [SØF4/2005 p.8 sp.4] | ||
| manøvrehåndtag | ||
|
(-et, -): 1. Håndtaget, der sidder på maskinkontrolinstrumentet, og hvormed maskineriets fremdrivningskraft reguleres enten manuelt som kommunikation til maskinist i maskinrum // kontrolrum eller ved indgreb i driftsprocessen fra broen. 2. manøvrehåndtag på nydambådens ror "... fremadrettet snabelformet manøvrehåndtag." [Sejrens triumf-9456 p.203] | ||
| marchfart | ||
|
(-en, -er): " Men det havde været et ønske fra rederiets side, at skibene fik bedre marchfart - eftersom de ofte må på fart mellem de havne, hvor deres assistance er påkrævet." [SØF21/2004p8sp6] | ||
| Mare Liberum | ||
|
Latin for - Det frie Hav - Havnes frihed. International begreb, der anerkendes bredt som betydende, at skibe kan sejle frit på alle verdenshavene. Grundsætningen blev først fremsat af hollænderen Hugo Grotius i 1609. [SØK55] | ||
| mareflynder | ||
|
(-en, -e): Fiskeart. Lat. navn Pleuronectes microcephalus - dss. rødtunge. [OSA p.199] | ||
| Maria Bebudelsesdag | ||
|
Kirkelig festdag, der er kalendersat den 25/3. Dagen erindrer om Marias oplysning om, at hun nu er gravid med Helligånden og skal føde Juleaften, og det bliver en dreng. Ikke helligdag i Dk. | ||
| marine | ||
|
(-n, -r): Grundbetydning: i forbindelse med hav- eller søvæsen. Specifikt som proprium: et lands søkrigsvæsen, Søværn. [HAR, Röding] | ||
| Marinehistorisk Selskab | ||
|
Forening stiftet den 5/3 1951 med formål at støtte formidling og forskning i orlogsflådens historie i Danmark samt udgive skrifter om samme emne. Udgiver Marinehistorisk Tidsskrift. [MHT 3/1991 p.3ff] | ||
| marinekalender | ||
|
(-en, -e): [Röding] | ||
| Marinens Flyvevæsen | ||
|
" Før det danske forsvar ved optagelsen i NATO i 1950 fik et enhedsluftvåben, havde Hæren og Marinen hver sit luftvåben, nemlig Hærens Flyvetropper og Marinens Flyvevæsen." [MHT4/88 p.3] | ||
| mariner | ||
|
(-en, -e): Soldat, der udfører tjeneste på skib, men ikke er sømandsuddannet. [HAR, KOF] marinere. [HAR] | ||
| marinesplitflag | ||
|
(-et, -): Dannebrog som splitflag sat på et orlogsfartøj. " Dansk marinesplitflag på en tysk orlogsmand i dansk havn. Er det korrekt flagning? spørger fotoets ophavsmand." [SØF36/2003p20sp1] | ||
| Maritim Sikkerhedsinformation, MSI | ||
|
Informationstype, der udsendes eller udsendtes til skibe via fx radiotelex, idet tjenesten overføres til satellitkommunikationssystemer. " Videre sendes Maritim Sikkerhedsinformation (MSI) stadig fra kystradiostationer ud på radiotelex og der lyttes stadig efter nødsignaler, men den direkte kommercielle anvendelse af radiotelex er stort set ved at ophøre." [SØF11/2004p8sp3] | ||
| marle | ||
|
(vb): Med halvstik forbinde fx et sejls underlig til et rundholt. [Röding] | ||
| marmering | ||
|
(-en, -er): Se også mamering. Sejldugsrør, der kan omsluttes en skibspumpes, bundvandspumpes, udløbshul og fra dette lede væsken ud over skibssiden. marmering. [HAR] pumpemarmering. [HAR] spygats marmering. [HAR] | ||
| MARPOL | ||
|
Engelsk forkortelse for " Den 19. maj 2005 trådte MARPOL-konventionens Annex VI om forebyggelse af luftforurening fra skibe i kraft. Bestemmelsen gælder alle skibe i national og international fart, og der indføres krav om syn og certifikater på skibe med en bruttotonnage på 400 og derover... I særligt udpegede SOx kontrolområder, herunder Østersøen, skærpes kravet om svovlindhold til max 1,5 %." [NP285/2002 p.XXIISØF21/2005 p.10 sp.4] " Desuden kræves også for alle skibe med en BT over 400 og alle tankskibe med en BT over 150 et [USCG Pilot 5, 2002 p.30] | ||
| marquebrev | ||
|
(-et, -e): Dss. kaperbrev, repressaliebrev. Myndighedsgodkendelse af et fartøj til i krigstid at drive sørøveri på fjendens fartøjer og indbringe disse som priser i egen havn. [Röding] | ||
| Mars | ||
|
Planeten Mars har skiftende rødligt lys; den er stærkest, når den er i opposition. Den synodiske omløbstid er ca. 2,1 år. [NAV12 p.] | ||
| Marsden Squares | ||
|
Marsden Squares eller Marsden Numbers er en geografisk inddeling af jordoverfladen til brug ved meteorologiske observationer, fx ved brugen af vejrballoner. Inddelingen har en sidelængde på 10 x 10 grader. Begrebet kan spores tilbage til omkring 1831. Formodentligt opkaldt efter William Marsden 1754-1836, orientalist og numismatiker samt en overgang sekretær i det engelske Admiralty. [Met.Institut, JM] | ||
| marstallergrammofon | ||
|
(-en, -er): Slangudtryk for en harmonika. [SLANG360] | ||
| marstallersoda | ||
|
(-en, -er): Sand til skuring af træværk. [H&S65-183, SLANG252] | ||
| Marstal Skipperforening | ||
|
Forening stiftet 5. februar 1888. Byen havde da indskrevet 275 sejlskibe, og det første dampskib var kontraheret i Newcastle af rederiet H. C. Christensen. Foreningens formål var at varetage skipperstandens interesser, at være understøttelseskasse samt selskabelig forening for skipperne i Marstal. [DkSkibsfart4-5/1988p16sp1] | ||
| m.s. MARTHA | ||
|
Kultfilm for danske søfolk. Optaget på Dampskibsselskabet TORMs ASLAU, bygget på B&W i 1927 som ASLAUG. 1600 BRT.
Udflaget i 1951 som svensk SINGORITA af Helsingborg. Derefter solgt til Libanon og Tyskland. Filmen er indspillet 1967 og blev i 2003 udgivet på DVD. [SØF39/2004 p.12 sp.1] | ||
| marts | ||
|
Årets tredje måned. Længde 31 dage. Gammelt dansk navn er Tordmåned efter guden Tor. Se videre under kronologi. Måneden var i en periode årets første i den romerske kalender, og indtil 1752 havde England i visse forbindelser stadig Nytår i marts. E lat. efter Mars, krigsguden Martius, idet krigssæsonen på vore bredder begyndte i marts. [Chronologier, OCY] | ||
| MAS | ||
|
Eng. fork. for " Den nye funktion, der får til huse i SOKs operationscenter i Aarhus, bliver oprettet som følge af EUs overvågningsdirektiv af 5. februar ... SOKs opgaver under MAS kommer til at omfatte kontaktfunktionen i forbindelse med bl.a. nødområder, havmiljø, ISPS koden relateret til SOLAS konventionen vedrørende terrorhandlinger mod skibe og havne, brand, nødslæbning, grundstødning, isområdet, navigationsadvarsler, generel information til skibsfarten samt dataudveksling med EU vedrørende transportområdet." [SØF36/04p3sp1] | ||
| maske | ||
|
(-n, -r): Maskerne i et net. [HAR] | ||
| maskinassistent | ||
|
(-en, -er): Søfarende under uddannelse til maskinmester i praktik om bord. [EST] | ||
| maskinchef | ||
|
(-en, -er): Øverste stilling for maskinen i et skib. Maskinchefen leder og fordeler arbejdet i maskinen og har ansvaret for dens drift. Se også artiklen titler. | ||
| maskindagbog | ||
|
(-bogen, -bøger): Se også dagbog. " Maskindagbog skal føres på ethvert maskindrevet skib, hvor der i henhold til bestemmelsen i stk. 1 skal føres skibsdagbog, medmindre maskinens officielt fastsatte hestekraft ikke overstiger 300 ... Maskindagbogen føres under skibsførerens tilsyn og medansvar af maskinchefen eller tillige under dennes tilsyn og medansvar af en maskinmester." [BEK nr. 289, 27/6 1967] | ||
| maskindørk | ||
|
(-en, -e): dækket, som man færdes på underst i maskinen; gulvet i underste etage i maskinrummet. [SØF41-42/03p18sp2] | ||
| maskine | ||
|
(-n, -r): " I tykt og taaget Veir gives hvert 2det Minut 3 tæt paa hinanden følgende kraftige Stød af en Sirene, der drives af en calorisk Maskine." [BOG409 p.5] | ||
| maskineri | ||
|
(-et, -er): Kan dække flere forskellige ting: dampmaskineri. dieselmaskineri. | ||
| maskingrav | ||
|
(-en, -e): " Til gengæld har gruppen konstateret, at det ikke fremgår af opklaringsenhedens rapport, hvor meget bilgewater, der fandtes i maskingraven på XX på ulykkestidspunktet." [SØF18/2005 p.21 sp.4] | ||
| maskininspektion | ||
|
(-en, -er): Rederiets landbaserede afdeling, der tager sig af den overordnede styring af maskinfunktionerne som fx dokninger og anden vedligeholdelse. [SØF41-42/2003p19sp1] | ||
| maskinist | ||
|
(-en, -er): søfarende med sønæringsbevis som maskinist, der er en uddannelse af mindre omfang end maskinmester. Maskinisteksamen giver adgang til stillinger som maskinist af 1. eller 2. grad. Uddannelsen havde tidligst ingen strukturerede grader, men har været underlagt forskellige love. Fra 1874 til 1892 var uddannelsen undergivet Lov om Eksamen for Maskinister af 10. april 1874. Fra 1892 til 1916 gjaldt Lov om Eksaminer for Maskinister af 30. marts 1892, der blev erstattet af nye love i 1911, sønæringslov i 1916 og 1930, der forblev i kraft til efter midten af 1950'erne. Efter 1930-loven blev der udstedt eksamensbeviser for: motorpassrprøve maskinpasserprøve den almindelige maskinisteksamen den udvidede maskinisteksamen samt elektroinstallatørprøven for maskinister Med de forskellige eksamensbeviser i hånden, en tilstrækkelig alder, en vis praktisk læretid og tilstrækkelig sejltid i skibe med den nødvendige maskinkraft kunne der udstedes sønæringsbeviser som henholdsvis: Certifikat som motorpasser Certifikat som maskinpasser Certifikat som maskinmester af II klasse Certifikat som maskinmester af I klasse. Efter 1930-loven krævedes den udvidede maskinisteksamen kun af maskinchefer i udvandrerskibe. Maskinistloven med diverse tilhørende forordninger, anordninger og bekendtgørelser blev revideret i årene efter 1954. Hovedparten af lovkomplekset herefter kan findes i www.retsinfo.dk. [10180 p.72ff, 6556 p.177, 10303 p.221, BDS p.93] | ||
| maskinkappe | ||
|
(-n, -r): " Da det ikke var muligt at trænge ned i motorrummet på grund af røg og varme, tømtes en kulsyreslukker ned gennem maskinkappen samtidig med, at kursen ændredes til 20°. Kort efter stoppede motoren, og lyset gik ud." [10615 p. 36] | ||
| maskinmester | ||
|
(-steren, -stre): Teknisk uddannelse. Med bestået maskinmestereksamen kan opnås sønæringsbrev som maskinmester af 1. eller 2. grad eller maskinchef. Selve titlerne er fx: anden maskinmester - Besætningsloven opererer også med begrebet en vagthavende maskinmester. Denne stilling kan der opnås sønæringsbevis for med bestået første del af maskinmestereksamen eller maskinisteksamen. | ||
| Maskinmestrenes Forening | ||
|
" Det er i Dag 60 Aar siden, Maskinmestrenes Forening blev stiftet. Den blev oprettet den 1. April 1873 af DFDS's Maskinmestre med det Formaal at danne en Pensionskasse for Maskinmestrenes Enker, som tidligere havde faaet Understøttelse ved frivillige Bidrag fra Funktionærer blandt Maskinpersonalet." [Vikingen 1933, nr. 4 p.28, maskinmestrene.dk] Foreningen udgiver medlemsbladet Maskinmesteren, der udkom første gang i 1904 udgivet som en del af Tidsskrift for Maskinvæsen. Tidsskrift for Maskinvæsen blev udgivet indlagt i Maskinmesteren fra 1919 til 1985. [10180 p.142, KB/REX] | ||
| maskinordre | ||
|
(-n, -r): Ordrer til maskinen blev, så længe der var bemandede maskinrum oftest foretaget med en maskintelegraf. Telegrafen kunne være mekanisk med kædetræk eller elektrisk, men for alle typer var ordrerne de samme eller næsten de samme: Klar = Meget langsomt frem = Langsomt frem = Halv kraft frem = Fuld kraft frem = Forceret fuld kraft frem = Stop = Meget langsomt bak = Langsomt bak = Halv kraft bak = Fuld kraft bak = Forceret fuld kraft bak = [Skibsdagbogen] | ||
| maskintelegraf | ||
|
(-en, -er): " En mekanisk maskintelegraf i SB side af styrehus med svar, dobbelte skiver og 2 håndtag anbringes på en metalsøjle og forsynes med elektrisk belysning." (1954) [10542 p.121] | ||
| masqvere | ||
|
(vb): I udtrykket masqvere in cours. [Saint] | ||
| massaskib, masseskib | ||
|
(-et, -e): " Ud over kommandoskibene skulle slaglinien udgøres af en ny linieskibstype, det såkaldte 'Massaskib' (masseskib). ... Derfor skulle masseskibe armeres med 74 kanoner, men styrkemæssigt være en mellemting mellem det konventionelle 74 og 64 kanoners linieskib. Det nye masseskib nærmede sig det gamle 64 kanoners linieskib, både hvad angik proportioner og konstruktions- og bemandingsomkostninger." [9362p59] | ||
| mast | ||
|
Mastekonstruktioner i træskibe sammenlagt mast. " Da det blev vaskeligt at skaffe Mastetræer af svære Dimensioner, indførtes der Master af sammenlagt Træ; Fregatten BORNHOLM var den første, som paa sit Togt i 1781, hvor den udholdt en svær Storm i Atlanterhavet paa Vestkysten af Irland, havde en sammenlagt Stormast." [JORD p.110f] " I Underenden er en fiirkantet Tap, som passer i Mastesporet. Fra Salingens Plads nedefter er Masten paa et Stykke af fiirkantet Section, hvilken Deel kaldes Hummeren. Langsalingerne hvile paa et Par Egeknæer, Salingsknæerne paa Siden ad Hummeren. Nogle Tommer over Salingernes Overkant er en Afsætning til Godset, som kaldes Brystet. Den Deel, som er over dette, kaldes Toppen og er af oval Form, idet For- og Bagkanten her holdes parallele, medens Siderne aftage opefter. I Overenden er en fiirkantet Tap til Æselhovedet. De større Master tildannes ved Sammenlægning af flere Mastetræer. Maaden, paa hvilken dette udføres, er forskjellig efter Mastens Størrelse og efter de Træer, som haves i Beholdning." Når masten er sammensat af flere stykker tømmer, er disses tværsnit rektangulært, så de kan stødes tæt sammen under samlingen. Kun yderfladerne er tildannet, så de former den runde, ovale eller anden yderform. Benævnelserne udtrykker for det meste deres form: forstykker, bagstykker, firkantstykker og ottekantstykker. Kan tømmeret ikke fås i tilstrækkelig længde, laskes stykkerne sammen, og de nederste kaldes " Skjødningstræer." For at sammenholde en sammensat mast omlægges den med ringe. Er ringene lukkede, kaldes de drivringe, og er de samlet med lås og split, kaldes de for splitringe. [LUS p.86] | ||
| mast | ||
|
(-en, -er): 1. Lodret tømmer, enten som enkel træstykke eller sammensat af flere stykker tømmer, der danner en træstammelignende konstruktion. Masten kan være i flere længder sat sammen med lidt overskud. I lystfartøjer og nyere sejlskibe er masterne ofte af stål, aluminium eller kunststoffer. Mastens nederste ende, rodenden, støtter i mastesporet, der oftest ender i kølsvinet. Masten går gennem skibsdækkene i mastefisk. Over dæk er master afstøttet med stag forefter og vant til siderne og agterefter. Masterne kaldes fra for: fokkemast, stormast, mesanmast eller krydsmast. Den højeste mast kaldes altid stormasten. I små skibe kan stormasten være enten forreste mast eller agterste mast. Er masten sammensat af flere længder, går topmasten, der også kaldes stangen, op på forkant af undermasten og holdes sammen med dennes overkant i æselhovedet, og stangens fod hviler på salingen. Er der endnu en stang, der forlænger stangen opad, kaldes den for bramstangen. Stangen afstøttes forefter med stag og til siderne og agterefter med vanter og barduner. [KOF, Röding, Saint] På tredelte master kaldes stangen også for den faste stang og den øverste del for bramstangen. Den faste stang står med sin fod på mærset og viser gennem æselhovedet, mens bramstangen står med sin fod på den faste stangs saling og viser gennem æselhovede på den faste stangs top. I enkelte tilfælde er der en fjerde del af masten. Den kaldes da for bovenbramstangen eller boventoppen. Masterne benævnes forfra for 3-mastede skibe: 1. fokkemast, formast. [HAR, Röding, Saint] 2. stormast. [HAR, Röding, Saint] 6. mesanmast. [HAR, Röding] *) Selv om denne ordliste ikke medtager franske oversættelser, så vil jeg her tilføje det franske ord for fokkemast: mât de misaine, der kan minde om ordet mesanmast, der på fransk hedder mât d'artimon. Masterne i et 4-mastet skib af skonnerttypen: 1. fokkemast, formast. [HAR, Röding, Saint] 2. stormast. [HAR, Röding, Saint] 3. mesanmast. [HAR, Röding] 4. spankermast. [Saint, ENK] Masterne i et 4-mastet fuldskib: 1. fokkemast, formast. [5945, ENK] 2. stormast. [5945, ENK] 3. krydsmast. [5945, ENK] 4. mesanmast. [5945, ENK] Men der er ikke nogen præcis norm for benævnelser og rækkefølge af master i litteraturen. Følgende navne er også brugt: ♦ midtermast. ♦ krydsmast. ♦ 5. jiggermast. ♦ driver mast. ♦ puscher mast. ♦ snovmast. Andre master: mast i et stykke. [Röding] mast i et stykke. [HAR] mast som er gjort af mere end et træ. [HAR, Röding] nødmast. [Saint] sammenlasket mast. [KOF, Saint] En 5-mastet barks master hedder som ovenstående nummer 1, 2, 3, 4 og 5. En fore-and-aft skonnert kan have alle de nævnte master. Se [DAH p.72] for mastenavne. [HOF p.26, DSH, KUSK p.116] sammenlagt mast. " Da det blev vaskeligt at skaffe Mastetræer af svære Dimensioner, indførtes der Master af sammenlagt Træ; Fregatten BORNHOLM var den første, som paa sit Togt i 1781, hvor den udholdt en svær Storm i Atlanterhavet paa Vestkysten af Irland, havde en sammenlagt Stormast." [JORD p.110f] En sammensat masts enkelte stykker hedder: mellemstykke. [HAR] ottekantstykke. [HAR] topvanger med knæ. [HAR] sidestykke. [HAR] forstykke. [HAR] bagstykke. [HAR] bryst. [HAR] fodstykke. [HAR] Andre udtryk med mast: afrigge en mast. [ODE] aftaklet mast. [Röding] forbukler mast. [BÅD2/1994] isætte mast = indsætte mast. Placere en mast om bord og afstive den. [Saint] kappe en mast. Frigøre skibet for topmaster for at lette det i nødsituationer. [Bangsbo89 p.26, Saint] kaste en mast over bord. [Saint] masteløst skib. [Röding] masterne er inde og i god stand. [HAR] masternes hæld agterover. [HAR] skyde en mast over bord. [Saint] stå til masten. Dss. en afstraffelse. [SUN p.41] sætte en mast ind. [Röding] tage masten ud. [Saint] tilspidse enden af et mastetræ. [HAR] udsætte mast. agterkant af mastens rodende. [HAR] E. lat. malus = arbos = mast. Moderne master i motorskibe, hvor de støtter bomme og andet udstyr. " Tre 'Bipod' master af stål i svejst udførelse og med arrangement for ventilation af lastrum i masteben. Top- og undermaster samles med flangesamling. Undermaster udføres for passage under manchesterbroen (max. 70' over vandlinjen i ballast). Intet fald på masterne." (1954) [10542 p.39] 2. Straffe for masten " Nu vilde jeg befale ham i Guds forsorg og atter begive mig til mit skib, fordi jeg var matros og ikke længere turde bie uden orlov; men skulde jeg komme for masten, fordi jeg var blevet for længe borte, bad jeg ham hjælpe mig som et vidne..." " foran masten" vil sige at få tamp for at overnatte i land, hvilket var imod skibsartiklerne. [COR p.74] ".. og af de Gemeene straffes for Masten, efter Skibs-Raadets Sigelse og Godtfindende." (1797) [ART p.6] [Melville / White-jacket p. 157] [F. O. Davenport / On Man-of-War p.14] [F. Riesenberg / Under Sail p.380] [De tre citater er fra OED] | ||
| maste | ||
|
(vb): Maste et skib vil sige at montere undermasterne i et sejlskib. [KOF] | ||
| mastebalje | ||
|
(-n, -r): Trækar, der med bunden i vejret sættes over mastetoppen på oplagte skibe. [D/E] | ||
| mastebjælke | ||
|
(-n, -r):
[FMK p.29] | ||
| mastebuk | ||
|
(-ken, -ke): Lange tømmerspær, der rejses som et slags treben eller kranstativ, for at man kan hæve, vende og placere masterne i et skib. [KOF] | ||
| mastebøjning | ||
|
(-en, -er):
[HOF p.29] | ||
| mastebånd | ||
|
(-et, -): Træringe om masten, hvormed et gaffelsejl er fastgjort til masten med sit forlig.
[S&M] | ||
| mastefedt | ||
|
(-et, -): Fedtstof til smøring af mast og stænger for mindre friktion. [SøensF] | ||
| mastefisk | ||
|
(-en, -): Kraftigt tømmer mellem dæksbjælkerne med hul til gennemføring af masten. [DSF65+72, HAR, TRÆ1-28, VerV2] | ||
| mastefod | ||
|
(-foden, -fødder): Sporet eller beslaget på kølsvinet, hvori mastens underende hviler. [Röding] | ||
| mastegods | ||
|
(-et, -):
[SKT258] | ||
| mastegrav | ||
|
(-en, -e): Bassin, hvori mastetræ opbevaredes for at holde det fugtigt, indtil forarbejdningen fandt sted. [KOF, Saint] | ||
| mastehus | ||
|
(-et, -e): Dækshus, hvorpå masten er bygget eller en mast, omkring hvilken et dækshus er bygget. [ABC] | ||
| mastehældning | ||
|
(-en, -er):
[HOF p.73, POS p.104, D/E (fl.udtryk)] | ||
| mastekile | ||
|
(-n, -r): Kiler, der efter masten er anbragt i sit spor, bankes ned mellem mast og mastefisken i dækket for at holde masten i nøjagtig position. [KOF, Röding] | ||
| mastekiste | ||
|
(-n, -r): Opstående tømmer på begge sider af masten som en gaffel med tværsgående bolt gennem kistebenene og masten, så denne kan lægges ned i langskibs retning. [VerV1-99+149, VerV2] | ||
| masteklampe | ||
|
(-n, -r):
[FMK29] | ||
| masteknap | ||
|
(-knappen, -knapper): " Masteknapper af træ, hver med 2 metalskiver for flagliner fastskrues til flange på mast. Lynafleder med afledning til denne flange arrangeres." (1954) [10542 p.56] | ||
| masteknæ | ||
|
(-et, -):
[Saint] | ||
| mastekogger | ||
|
(-et, -e): Opstander af to sidestykker og et bagstykke, hvori en rejsbar bådmasts underdel kan anbringes og fastgøres. Når masten skal rejses, vippes den omkring en tværskibs aksel genem sidestykkerne og masten til lodret, hvor barduner, vant og stag fastgøres og holder masten. Anvendes også på flodbåde med mast, der kan lægges ned under bropassager. Ordene " mastekogger " og " lutchet " er gammeldags. Har ikke fundet et mere nutidigt ord for indretningen endnu. [FUN, OED, ODS] Kogger bestående af tre på hinanden vinkelrette lodretstående brædder med den åbne side vendende agterud, hvori masten i mindre både anbringes. [Röding] | ||
| mastekran | ||
|
(-en,-er): En mur- eller stenopbygning, hvorpå der sættes en tømmerkonstruktion, der rager ud over fundamentet. Mastekranen placeres så tæt ved kajkanten, at kranarmen kan nå ind til et skibs diametralplan, så et mastetræ i kranens gier kan placeres i skibets mastehul. Udtrykket også anvendt om faste og mobile kraner benyttet i marinaer. [DANHAV p.26] [KOF] [Komma, Röding, Saint, SEH84] mastekran. [HAR] mastekran, flydende. [HAR] "... at Mastekranen paa Øen Elephanten blev erstattet af den nuværende Nyholms Mastekran, opført i Aarene 1748-49. Efter at Overskibbygmester Turesen i Henhold til Ordre i 1745 havde udarbejdet et Forslag, fremkom den i 1748 approberede Konstruktion af Kranen paa Grundlag af en af den bekendte Murermester og Arkitekt Philip de Lange og Konstruktionskommissionen udarbejdet Tegning." [10302 p.46f] Oplysninger om kranskibe og de tidligste mastekraner samt Nyholms mastekran findes i [JORD] side 105f. [JORD p.105f] | ||
| mastekrans | ||
| (-en, -er): Træring, der påsættes rundt om mastens gennemføring i dækket og skal sørge for tætning mellem mast og dæk. Kan være en del af mastefisken. | ||
| mastekrave | ||
|
(-n, -r): Sejldugskrave omkring masten og ført ud over mastekiler, mastekransen eller fisken for at forhindre vand i at løbe ned i skibet. [HAR, KUSK11, POS103, VerV2] [KOF] E. [OED] anbefaler stavemåden med et -s- i canvas for betydninger med sejldug. | ||
| mastekravel | ||
|
(-len, -ler):
[FMK p.29] | ||
| mastekrumning | ||
|
(-en, -er): "… så der er rigelig frigang til den store mastekrumning på bidevind, og så masten kan falde frem på læns". [BÅD3/1992 p.30, HOF p.29+73, POS p.104, SEH p.181] | ||
| mastelejder | ||
|
(-en, -e): " For at komme til Vejrs, gaar man op ad Mastelejderen, en Slags Rebstige, hvor Trinene er af Jern; denne er befæstet saaledes, at den hænger langs Masten og naar fra Underkant af Mærset ned til Dækket. I ældre Skibe og i Sejlskibe ser man mellem Vantets Hovedtove strakt Stykker af Line i Trins Afstand fra hinanden, de bruges til at entre i og kaldes Vevlinger." [TOP p.8] | ||
| mastelig | ||
|
(-et, -): Se lig. [ABC, SøensF] | ||
| mastelængde | ||
|
(-n, -r):
[SKT258] | ||
| mastemager | ||
|
(-en, e): Håndværker, der fremstiller master. [HAR, KOF, Röding, Saint] mastemagers plads. [HAR] | ||
| mastemand | ||
|
(-manden, mænd): " mastemanden skal få stagen af vejen hurtigt..". [SEJL11/87] | ||
| mastemønt | ||
|
(-en, -er): Skikken med at lægge en mønt under masten, stormasten ved bygningen af et skib er meget gammel. Iflg. [MM 1965 p.33] er der fundet en romersk mønt fra det andet århundrede i mastesporet i et pramskib på Themsen fra romersk tid. Nutidige engelske svar sagde i samme artikel, at skikken på visse værfter for mindre fartøjer levede indtil 1930-1935. Henning Henningsen har skrevet en artikel om mastemønt i Mariners' Mirro, vol. 51, nr. 3 side 205. Det var svar på en tidligere artikel: Review of the custom of placing a luck coin in ships while building af Peter R. V. Marsden i samme blad nr. 1 side 33. [H&S61-124] | ||
| masteopbygning | ||
|
(-en, -er): Arbejdet med ud af flere stykker tømmer at danne en mast. [MAST] | ||
| master | ||
|
(-en, -e): Stillingsnavn, engelsk, for en civil officer i et - især engelsk - flådeskib, hvor han tager sig af skibet navigation og sejlmanøvrer samt fører materialeregnskabet. [HAR] master at arms er en underofficer, der har opsigt med håndvåben, og som skibets justits og orden hører under. [HAR] | ||
| masteradar | ||
|
(-en, -er):
[NAV4ny179] | ||
| mastering | ||
|
(-en, -e): Til sejl.
[ABC, DDV142] | ||
| masterod | ||
|
(-roden, -rødder):
[SES54, SKY10] | ||
| mastersmath | ||
|
(-en, -er): Masterens hjælper med rang som kadetter. Der er gerne tre mather: en, der har med sejlenes vedligehold og manøvrer. En, der har lastrummet og stores under sig, og en, der tager sig af tovværk og trosser. Titlerne og sædvanen er især engelsk, og [HAR] bemærker, at ingen er i brug i danske skibe. Se master ovenstående. [HAR] | ||
| masterør | ||
|
(-et, -):
[BÅD3/89] | ||
| masteskubber | ||
|
(-en, -e):
[HOF99] | ||
| mastesmør | ||
|
(-et, -): Harsk smør, der i sejlskibe blev benyttet til smøring af rundholter som en vedligeholdelsesforanstaltning. Se videre om ordets brug i [Gynt p. 73ff] " Stængerne smøres med rent smeltet Mastesmør, blandet med lidt Tjære." [JORD p.21] | ||
| mastespiger | ||
|
(-et, -e): Mastesøm. [HAR] | ||
| mastespor | ||
|
(-et, -): Fordybning eller spor i køltømmeret, hvori mastefoden indsættes. Det vil i større fartøjer oftest være i kølsvinet [HAR, OED, POS103, Saint] " Mastspor, eller Mastkoger paa smaa Fartøjer." Mastefodens befæstelse i fartøjsbunden, så masten kan lægges ned. [Röding] " Mastespoeret i en Baad, kaldes Fodstykket til Masten i Baaden, som er en Klampe eller Klods med et Hull udi til Enden af Masten." [KOF] " Paa Kjølsvine ere Mastesporene til Stor- og Fokkemasten anbragte, medens Sporet til Mesanmasten er paa det underste eller næstunderste Dæk [på tækrigsskibe]. De bestaae af en aflang Klods, boltet til Kjølsvinets og Spanternes Overkant og yderligere fastholdt ved 2 Lastbaand - tværskibs Krumtømmere - ved Klodsens For- og Agterkant." [LUS p.53] | ||
| mastestivhed | ||
|
(-en, -er):
[HOF27] | ||
| mastestol | ||
|
(-en, -e): Huller anbragt i kølsvinet hvori masteenden hviler. [KUSK71, SBL64, SES54] | ||
| mastestreg | ||
|
(-en, -er):
[NAV7-363+381] | ||
| mastetop | ||
|
(-pen, -pe):
| ||
| mastetoprigning | ||
|
(-en, -er): "… hvilket vil sige at fortrekantens stag er ført helt til tops, og man udnytter således hele fortrekanten til krydsfok, genua og spiler." [BÅD4/89, JegerSejler52, SSY16] | ||
| mastetopspiler | ||
|
(-en, -e): "… igen bruge deres mastetopspiler, som var forbudt i Sydhavet". masthead-spiler ? [BÅD2/89, Sejl6/94] | ||
| mastetræ | ||
|
(-et, -):
[HAR] mastetræ, der er begyndt at tilhugge. [HAR] "Mastetræ, hvorpaa Gjeden er afhugget. [HAR] | ||
| mastevandring | ||
|
(-en, -er):
[HOF29] | ||
| masteværk | ||
|
(-et, -): Alt udstyr og rigningsdele i forbindelse med alle masterne. | ||
| Masutten | ||
|
Rederiet " Progress blev i daglig tale benævnt Masutten, det kom af, at man havde ry for i rederiets skibe at male dækkene med en blanding af dieselolie, tjære og lignende som blev betegnet som masut." [SØF41-42/2004 p.18 sp.3] | ||
| masutolie | ||
|
(-n, -r): Olierester anvendt til smøring af dæksplader og andre jerndele for at forhindre disse i at ruste. Ordet anvendes også - omend relativt sjældent - i den internationale olieindustri, hvor det kan betegne 1) den forureningsolie og oliefilm, som udstrømmende olie giver i havet, eller 2) en meget svær olie, der anvendes på kraft- og kraftvarmeværker. Til søs: Materialet gav stort griseri i aptering og på tøj og blev anset for discountmateriale. Hævdes ofte opfundet i rederiet Marius Nielsen i 1930'erne, men denne oprindelse er usikker, da det findes defineret som petroleum bitumen i litteratur om organiske stoffer og allerede optrådte i firmanavn (finsk) midt i 1930'erne. [JM, KUSK266, PSØM266, SØM22-24] I betydning 2): " Sandsugeren kan transportere 1.000 m3 og har egen Maskine, Dampmaskine, i hvilken der fyres med Mazout." [Dasnk Skibsførerfor. Blad, 1940 p.180] | ||
| materiale | ||
|
(-t, -r):
[HAR] materialeregnskab. [HAR] | ||
| materialeregnskabsfører | ||
|
(-en, -e):
[HAR] | ||
| math | ||
|
(-en, -er) mat: Stillingsbetegnelse for en hjælper, eller regulær stilling i Søværnet. Fx koksmath, bådsmandsmath. [Röding] bådsmandsmath. [HAR] sejlmagersmath. [HAR] skibmandsmath. [HAR] tømmermandsmath. [HAR] underdoktor. [HAR] underkanonersmath. [HAR] | ||
| matros | ||
|
(-en, -er): Sømand med mere end tre års udmønstring til tjeneste på dækket. matros hos [Röding]. [Röding] fuldbefaren matros. Sidstnævnte overs. er fra [Saint]. halvbefaren matros. [Saint] [WOL], der er grundet på søværnssproget, anfører følgende: orlogsmatros. koffardimatros. Men disse betegnelser er kun gyldige i litteratur op til ca. 1930. [DS612, Saint, SøensF, WOL] " Det anses utvivlsomt, at der i engelske Certifikater ved Betegnelsen [Skriv. 4. Sept. 1876, Nr. 161, Indenrigsmin. fra BDS p.444] matros - slang. [HAR] | ||
| matrosbukser | ||
|
(pl., -ne):
[HAR] | ||
| matrosed | ||
|
(-en, -er): Sømandsbanden og sværgen. [HAR] E. Rapper var oprindeligt en stor løgn. Ordet kendt fra 1611, men kun dialekt i dag. [OED] | ||
| matroshue | ||
|
(-n, -r):
[HAR] E. eng. kender også ordet sydvest, men hverken [OED] el. andre eng. værker har south-eastern. | ||
| matrosmesse | ||
|
(-n, -r): Spiserum for skibets matroser, letmatroser, jungmænd og måske drenge. Bådsmanden kan spise i messen, men sommetider havde han sin egen messe. " Matrosmessen lå på agterparten af midtskibsbygningen, og bådsmanden og tømreren havde deres egen messe lige overfor." [SØF1/2005 p.15 sp.3] | ||
| matrospik | ||
|
(-ken, -ke): Økseredskab med en spids hage modsat øksebladet, så en matros kan bruge den til at hugge fast i et andet skib eller afværge andres forsøg på entringer. [Röding] | ||
| matrostrøje | ||
|
(-n, -r):
[HAR] | ||
| matte | ||
|
(-n, -r): Gl. for måtte. Kan ofte være i betydningen skamfilingsmåtte - fx en slags fender mellem stag og sejl eller stag og tov. [HAR, Saint] mat. [Röding] E. eng. panch blev gl. i 1800-tallet. Den normale stavemåde er nu paunch. " Matter, en Slags Lægning af Totter Kabelgarn, der er Toe til Tre Fod Breed, til forskiellig Længde efter den Brug de ere bestemte til, man betiener sig af saadanne Matter til at klæde Ræerne med hvor de kommer til at ligge paa Vnterne naar de ere braste, paa Randen af Mærset for at forhindre Merseylet at slide sig i stykker og andre Steder hvor der kan ventes Skamfiiling; de tager deres Navn efter Stedet de bruges paa, saasom, Bras-Matter, kaldes de der bruges paa Ræerne, Rand-Matter de der bruges paa Randen af Mærset, o.s.v. Der er toe Slags, nemlig:" simple matter. [KOF] spækkede matter, eller flossede matter. [KOF] fuld spækket matte. [Röding] spækket måtte. [Saint] spækket matte. [HAR] matters spækning, ujævne matter. [HAR] E. hag's teeth: | ||
| MAXWAVE | ||
|
Eng. fork. for Maximum Waves. " Det EU-finansierede forskningsprojekt går ud på at indsamle oplysninger, observere og eventuelt forudsige kæmpebølger." | ||
| Mayday | ||
|
Eng. udtryk, der bruges i nødkommunikation, når menneskeliv er i fare. Se nødkommunikation. Ordet " Mayday " gentaget tre gange indleder en nødmelding per telefoni. Ordet er en tilpasning af det franske udtryk venez m'aider = Hjælp mig. | ||
| MBL | ||
|
Eng. fork. for [Scan Rope Marine 2007] | ||
| medbør | ||
|
(-en, -er): Medvind. " Og de har skam fået kam til manen om bord på HAVHINGSTEN, der med mere end mærkbar medbør red rask af sted over bølgerne på første etape fra Roskilde til Kristiansand." [SØF28-29/2007 p.24 sp.1] | ||
| medicinskiste | ||
|
(-n, -r): Almindelig benævnelse på en mængde medicin og medicinsk udstyr, der medbringes på et skib. I dag er alle genstande med lægebog og medicinfortegnelser anbragt i skabe m.v. " Herpå blev det mig betroet at sørge for udrustningen af den medicinsk-kirurgiske kiste." [HAR, COR p.38] | ||
| medsejlads | ||
|
(-en, -er): Persontransport, hvor den pågældende ikke er en del af besætningen, men heller ikke passager. Det kan være en reparatør, en rederrepræsentant eller anden overtallig medsejlende. [JM] " Jeg var i 1971 på en medsejlads på nybyggede VLCC ..." [SØF26/04p4sp3] | ||
| medstrømsfelt | ||
|
(-et, -er): " Medstrømsfeltet er vandets strømning i propellens arbejdsområde. Det ideelle er en propel, der arbejder frit i vand, men når propellen er placeret i centerlinjen på agterskibet, vil propellen arbejde i et varieret medstrømsfelt. Når propellerbladet er i top, vil det arbejde i vand, der bliver trukket frem af agterskroget, når bladet er i bund, vil det arbejde i frit vand. Variation af vandstrømmen i top og bund, giver varierende belastning på propellerbladene, som kan give vibrationer i skibet." [SØF13/2006 p.15 sp.2] | ||
| Medusa | ||
|
Hentyder til den franske fregat MEDUSAs forlis den 2/7 i 1816 på en sandbanke ud for Mauritanien. Ved den efterfølgende redningsaktion var der kun plads til officerer og værdige personer i skibets både, mens 149 mand og en kvinde blev henvist til en flåde, hvor der kun var ståplads, og som sank så dybt, at alle stod i vand til livet. De blev kun udstyret med en sæk beskøjter og 6 ankre vin. De blev nægtet kort og sekstant, og efter bådene havde slæbt dem et stykke, kappede disse slæbet. På flåden var to personer, Henri Savigny og Alexandre Corréard, der senere beskrev rædslerne på flåden, hvor mord, levende overbordkastning og kannibalisme blev bedrevet efter ganske få dage. Flåden kunne være slæbt til fastlandet i løbet af et par dage. Der blev senere en fransk regeringskrise herover. Sagen kendes især på grund af maleren Théodore Géricaults maleri. [The Compass?] | ||
| megacarrier | ||
|
(-en, -s): Om containerskibe med volumen større end 4.000 TEUs. " MacGregor har lanceret step tre i sit surringsbro-koncept. ... Princippet vil især gøre sig bemærket i forbindelse med projekteringen af nye megacarrier ..." [SØF28-29/04p10sp3] | ||
| melkrudt | ||
|
(-et, -): Fint pulveriseret krudt. [HAR] | ||
| mellemagterstævn | ||
|
(-en, -e):
[Saint] | ||
| mellemdæk | ||
|
(-ket, -): Dæk under hoveddækket eller vejrdækket. Der kan være mere end et mellemdæk i et fragtskib. I sejlskibstiden var det det andet dæk på skibe med tre batterier, eller det underste dæk på skibe med to batterier. [KOF] | ||
| mellemeuropæisk tid | ||
|
Den zonetid, der anvendes i Mellemeuropa. Zonetid +1, dvs. en time mere end GMT. | ||
| mellemklyver | ||
|
(-en, -e): Dss. bindenklyveren. Et af stagsejlene. Se sejlene. [KOF] E. [KOF] mener ikke engelske skibe førte sejlet og har derfor ingen oversættelse til ordet. | ||
| mellemknægtstagsejl | ||
|
(-et, -):
[Saint] | ||
| mellemstagsejl | ||
|
(-et, -):
[KOF] | ||
| mellemstængestagsejl | ||
|
(-et, -):
[Saint] | ||
| mellemstævn | ||
|
(-en, -e): " Mellem Stevnen, er et Træe der ligger for paa Yder Agter Stevnen og er boltet til den, og tiener til at giøre Agter Stevnen desto førligere, den har nu felles Tap med Yder Stevnen til at gaae ned i Kiølen med." [KOF] [HAR, KOF] mellemstævn. [HAR] | ||
| membran-tank | ||
|
(-en, -e): Tank beregnet til transport af flydende gas nedkølet til minus 163°. " Stål, trægarnering, skumisolering, aluminiumsfolie, glasfibermåtter og rustfrit stål bygges sammen i såkaldte membran-tanke." [SØF45/03p8sp2] | ||
| membran-type | ||
|
"... skibe er af membran-typen. Generelt findes der to primære former for tanksystemer - membran og sfærisk [for LNG-skibe] ... Fordelene ved membranskibebe er højere lastindtag, lavere airdraft - hvilket har stor betydning ved anløb af visse LNG-terminaler - samt en billigere passage af Suez Kanalen." [SØF28-29/2007 p.14 sp.6] | ||
| menagerivogter | ||
|
(-en, -e) menagerievogter: Opsynsmanden for skibet beholdning af levende fjerkræ. [Röding] | ||
| membranhorn | ||
|
(-et, -): " Membranhorn arrangeres på forkant af skorsten." (1954) [10542 p.56] | ||
| meridian | ||
|
(-en, -er): En himmelstorcirkel, der går gennem begge poler. [Röding, JoNav, vol. 22, no. 2, Apr. 1969 p.263] magnetisk meridian. [JoNav, vol. 22, no. 2, Apr. 1969 p.263] | ||
| Retur til hjemmesidens forside | Videre til næste del af bogstav M: Merkur-Må |
| Gå til kildefortegnelsen | Retur til ordbogens indledningsside |
| Opdateret d. 17.12.2011 | Gå til forkortelseslisten |