Maritim ordbogBogstav P anden del. Stikord fra plat til påvirkeOpdateret 15. april 2012. | |
|
Vælg nyt stikord, konkordansord eller engelske stikord. Betydningen af forkortelser og kilder | |
| Stikord: | Beskrivelse, definition, oversættelse: |
| plat | |
|
(adj): I udtryk som fx: holde af til plat. > [Saint] holde plat af. [Saint] plat for vejret. [Saint] | |
| platblok | |
|
(-ken, -ke): Blok med blokhus, hvor siderne ikke er buede, men plane og parallelle med blokskivens sider. [Röding] | |
| platfodsvagt | |
|
(-en, -er) platfod: Vagten mellem 18 til 20. [Röding] " Platfoeden, kaldes Vagten til Søes, fra Klokken Fiire til Otte om Eftermiddagen." [KOF] | |
| platform | |
|
(-en, -e): Fordækket med kanoner på en orlogsgalej kaldes for platformen. [KOF] | |
| platformsupplyskib | |
|
(-et, -e): " Desuden er der kontraheret platformsupplyskibe fra værft i Brasilien." [SØF34-35/2003 p.7 sp.3] | |
| platgattet | |
|
(adj): Fartøj med flad eller næsten, tværgående agterende. [HAR, KOF] | |
| plathoved | |
|
(-et, -er): Fork. for plathovedet søm el. nagle. [KOF, Saint] | |
| platkort | |
|
(-et, -): [HAR, Saint] | |
| platlod | |
|
(-det, -der): En kvadratisk blyplade ca. 30 x 30 cm, der formes med kanonens runding og lægges over fænghullet på kanonen. Platloddet sikres med et bændsel, der fastgøres i sidetaljerne. [HAR, KOF, Röding, Saint] | |
| platplatting | |
|
(-en, -er): [Saint] platplatting. [HAR] | |
| platsejlads | |
|
(-en, -er): " Platseyling, kaldes naar en Styrmand i sine Udregninger om Skibets Gang ikke haver Hensigt til Iord Klodens Krumning, men bestemmer Skibets Sted efter den simple Triangel Regning med Kursen og Distancen, som om der seyledes paa en Flade, dette skeer i de smaae Farevand, hvor Havets korte Strækning kan antages for Plan, uden derved at begaae noget betydelig Feyl; til saadanne korte Farevand ere Kaarterne indrettede derefter og kaldes Platte Kaarter." [KOF] [KOF, Saint] | |
| platting | |
|
(-en, -er): Flettede kabelgarn. Normalt tages 7 kabelgarn, men man kan også bruge 5 eller 9 garn. Platting anvendes til beklædning af tovværk, hvor skamfiling kan forekomme. [HAR, KOF, Röding] " De ere toe Slags, nemlig: Plat-Platting, er en Fletning af Tre Strænge med Tre Garn i hver Stræng, Seysing-Platting, en Fletning af Kabel Garn fra 12 Garn af indtil 20 Garn og hvor hver Garn bliver lagt for sig, saa at de fra hver Side krydser hinanden i Midten, denne Slags Platting er meget stærkere, end den første Slags, [KOF] " Platting kaldes en Fletning af forskellig Antal Kabelgarn, hvorved Fletningen faar stor Styrke, bruges meget om Bord til deraf at danne Stropper, som lægges om tunge Sager, der skal hejses eller fires." [TOP p.24] | |
| pleyte | |
|
(-n, -r): Skibstype fra renæssancen. " For at bygge en pleyte til krigsbrug brugte mester Heyne og hans folk i Sønderjyllandnæsten et halvt år." [MK28p.90] | |
| pligt | |
|
(-en, -er): 1. " Det er på flodfartøjer og tjalker det, som man på større skibe kalder kahytten." [Röding] agterpligt. [Röding] forpligt. [Röding] styrpligt. [Röding] 2. Forreste tofte i et rofartøj. " Pligten i et Fartøy, kaldes den forreste Bænk eller Toft og den der udfylder Rundingen af Fartøyet i Bougen. Fokke Masten har sit Spoer igiennem denne Toft." [KOF] | |
| pligtanker | |
|
(-ankeret, -ankre): Se også under anker, pligt.
[Saint] bove pligten af. [Saint] | |
| pligthugger | |
|
(-en, -e): Forreste roer, der sidder på pligttoften, og som ved fortøjningsmanøvrer betjener forreste bådshage. [KOF] | |
| pligtmand | |
|
(-manden, -mænd):
[Saint] | |
| pligtstage | |
|
(-n, -r): Loddestang til at udfinde små dybder med. [MarK25 p.69] | |
| pligtstik | |
|
(-ket, -):
[Saint] | |
| pligttov | |
|
(-et, -e):
[Saint] | |
| plimsoller | |
|
(-en, -e): Kaldenavn for usødygtigt fartøj. Urimeligt, at ordet er forbundet med navnet på Samuel Plimsoll, 1824-1898, der gjorde en stor indsats for at få vedtaget bestemmelser, der skulle forhindre usødygtige skibe i at stå til søs. [-] | |
| plimsollmærke | |
|
(-t, -r): Plimsollmærket er uofficielt kaldenavn for fribordsmærket og lastelinjemærkerne. Det refererer til Samuel Plimsoll, som er fyldigt beskrevet i engelske hjemmesider. [BES p.173] | |
| plotning | |
|
(-en, -er): Udsætning af positioner i kort, på radarskærm eller andet grafisk billede af virkeligheden med det formål at bestemme et andet objekts plads, kurs og fart. [DSDE] I radarnavigation: [IMO Resolution A.823(19), 1995, ARPA, App. 1] | |
| plotte | |
|
(vb): Udsættte observerede positioner på kort eller plottingdiagram. " Han var ikke i besiddelse af et sønæringsbevis, som er fastsat for dette skib i lov om skibes besætning, noterer Opklaringsenheden i søulykkesrapporten og konstaterer, at han ikke plottede Y, der dog blev observeret trækkende ind i egen kurslinie." [SØF6-7/2005 p.11 sp.4] " Opklaringsenheden har ikke kendskab til, at den vagthavende plottede det andet skib før kollisionen på nogen af de 124 fiskeskibe, der var involveret i kollisionen." [Danske fiskeskibe - kollisioner ... 1995-2004, SFS p.8] | |
| ploven | |
|
Kaldenavn til et vinkelmålingsinstrument, der anvendtes i navigationen før spejlrefleksinstrumenternes tid. [MarK25 p.114] | |
| plyndergreve | |
|
(-n, -r): Betegnelse for besætningsmedlem, der tog sig af de levende dyr om bord. Især orlogstitel. [Viking 1931 nr. 10 p.19] | |
| plysse | |
|
(vb): Opgøre gammelt tovværk, så det kan bruges til værk eller forskelligt skibmandsarbejde. [] | |
| pløse | |
|
(vb): " Man regnede i hospitalets budget med, at rekonvalscenterne tjente noget af deres underhold ind ved at banke og pløse værk... og ingen, uden ved meget besynderlige begivenheder, må have hel kost uden i det mindste at pløse 4 pund værk daglig..." [MHT3/1986 p.14] | |
| P&I | |
|
Engelsk forkortelse for Forsikringsselskaberne er organiseret i klubber, hvis medlemmer er skibsrederierne. Klubberne genforsikres hos hinanden gennem den internationale organisation [SØF7/2003 p.9 sp.1ff, Konkurrencestyrelsen, Information nr. 5, 1999] | |
| pol | |
|
(-en, -er): 1. Nordpolen og sydpolen [HAR, Röding] polens højde. [HAR] | |
| polakke | |
|
(-n, -r) polakkerskib gl.: Sejlskibstype fra Middelhavsregionen. Tre pælemaster uden mærs, salling eller æselhoved, hvorfor bovsprydet også er i et stykke. Takkelagen kaldes for polakkerigning. Der er derfor i en passende højde på pælemasterne lagt et vanttovsøje, hvorfra vanter og stag går til dæks. Da der ikke er mærs etc., så har typen intet stængevindereb, puttingtov eller stængevant. For at komme til tops i masterne er der anbragt en stormlejder langs den øverste del over vantøjet. Typen fører råsejl. Rigningstypen anvendes også på andre middelhavsfartøjer. [HAR, KOF, Röding] E. ikke medtaget i [ODS] | |
| polardiagram | |
|
(-met, -mer): "... et såkaldt polardiagram for sin båd. Det fortæller om bådens fartpotentiale under varierende vindstyrker...". Polardiagrammet består af en halvcirkel med radiel gradinddeling og koncentriske fartcirkler. I diagrammet udsættes maksimalhastighederne, som båden skal opnå ved forskellige kursretninger i forhold til vindretninge. [Sejl3/89, BÅD6/93 p.49, BÅD6/94 p.56f.] | |
| polarnavigation | |
|
(-en, -er): Navigation nær jordens poler, hvor fx magnetkompasset ikke fungerer, og hvor visse astronomiske observationer ikke kan foretages. I dag fungerer polarnavigation ved brug af gps-modtagere, inertinavigation og forskellige radionavigeringssystemer. Som kompaas anvende enten gyrokompasser eller kursbestemmelse ved hjælp af gps'en. [DSDE] | |
| Polarstjernen | |
|
Nordstjernen. [Röding] | |
| polhøjde | |
|
(-n, -r): Den vinkelafstand, som en iagttager har til den ophøjede pol i meridianen. [Röding] | |
| polyreme | |
|
(-n, -r): Antik krigsgalej med mange roere per åregruppe. Det kunne være flere mand om hver åre eller simpelt hen roere i mange niveauer. [GRANT p.48] | |
| ponton | |
|
(-en, -er): Aflukket beholder af træ eller metal, der kan flyde og anvendes som underlag for anden konstruktion som fx en bro over et farvand. [Röding] | |
| pontonbro | |
|
(-en, -er): Også kaldet skibbro, skibsbro. " En bro, der er bygget af planker og bjælker over enten træfartøjer eller metalpontoner, og rækker tværs over en flod." [Röding] | |
| pontonportalkran | |
|
(-en, -er): " X fik havaristen op at hænge i stropperne på pontonportalkranen Y." [SØF] | |
| port | |
|
(-en, -e): Åbning i skibsside ind til et dæk. [HAR, KOF, Saint] agterport til lastning af tømmer. [Saint] arkeliport. [KOF, Saint] baksport. [Saint] ballastport. [KOF] bovport, port i forstævnen, hvor igennem der lastes kørende ladning. [JM] bovport, i sejlskibe til kanonkugler sendt forud. [KOF] jageport, kanonport i forenden. [KOF] faldport. [HAR] kanonport. [KOF] lasteport, åbning i for- eller agterenden i sejlskibe. Den bruges fx til at laste langt tømmer gennem. [KOF] luftport. [Saint] luftport, lys- og luftåbninger langs skibssiderne. [KOF] lænseport. [Saint] middelport. [Saint] port agterud. [Saint] roport, gl. roeport. [KOF, Saint] stykport gl. støkport. [Saint] sætport. [Saint] sætport. [HAR] vandport, " kaldes den Mellemste Port om Bagbord Side paa Underste Batterie af et Orlogs Skib, den er lige for Stor Lugen, og giøres almindelig noget lidet bredere end de andre Porte, at et Vand-Fad kan gaae igiennem den, for derved at spare det meget Arbeyde, med at hidse hver Fad over Reylingen der skal ned i Lasten." [KOF] Kommandoer: hæng portene = sæt portene i. [HAR] klar til at hale portene op. [HAR] luk portene. [HAR] rejs portene i en vinkel. [HAR] rejs portene lige højt. [HAR] | |
| portholecontainer | |
|
(-en, -e): Kølecontainer uden eget køleanlæg. En portholecontainer, der var den tidligste type, skal tilsluttes et køleanlæg om bord. Se også integralcontainer. [SØF44/2006 p.21 sp.2] | |
| porthængsel | |
|
(-gslet, -gsler): Hængslerne, hvormed kanonportene i siderne er fastgjort ved deres overkant. [HAR, Röding] [KOF] | |
| portklæde | |
|
(-t, -r): Sejldug, der anvendes mellem kanonportåbningen og kanonporten for at tætne denne mod indslag af søvand og regn. [Röding] | |
| portlagen | |
|
(-et, -er): Vadmel, der bruges til at klæde kanten af kanonportens lem for at den skal slutte tættere og forhindre vand i at trænge ind i skibet. [KOF] [Saint] portlagen. [HAR] E. vadmel er i engelsk adopteret fra den danske form, og skal derfor staves som på dansk eller vadmal. Ældste citat i OED er fra 1797. | |
| portlem | |
|
(-men, -me): Kanonportens lukkelem. Den er hængslet med to hængsler i topkanten og holdes oppe med porttovet. [KOF] | |
| portolan | |
|
(-en, -er) portulan: Sejladshåndbog opstået i Middelhavsområdet i 1200-tallet. Portolanen indeholder ordnet, skriftlig information om havne og deres indbyrdes afstand, besejlingsforhold og meteorologiske oplysninger i tilknytning hertil. Portolanerne udvikledes senere til vore dages Lodshåndbøger. Yderligere oplysninger under portolankort. [DNH20, DSH327, H&S47-128, H&S84-56, MM4/93-387, SØK26, TAN1-52, TAN2-33] | |
| portolankort | |
|
(-et, -): Dss. kompaskort eller paskort. Grafisk, geometrisk fremstilling af en portolans informationer. Portolankort er platte søkort, og de er uden gradnet og uden dybder, og deres kystlinjer har hverken overensstemmelse med retninger eller afstande. Portolankort kan have vindroser eller kompasroser, men de kan også være uden. Italiensk: cartas rumadas. Portolankort er opstået samtidig med eller meget kort tid efter de første portolaner. Den tidligst kendte dokumentation for brugen af portolankort til søs er fra 1270, og det ældste eksisterende portolankort er fra c.1275, mens det ældste daterede portolankort er fra 1311. Det tidligste kort kaldes for Carta Pisana på grund af dets findested, Pisa. Yderligere oplysninger under portolankort. [Kilder som for portolan] Portolankort, som der findes godt 600 stykker af, er konstrueret på baggrund af pejlinger og afstande og iflg. Nørlund og Bramsen er det ikke en projektion. Bl. andet er mange af dem tegnet i to forskellige målestokke, fordi de er sammenstukne af flere forskellige forlæg og er tit forkortet i nord-syd-retning. Kortkonstruktørerne tog ikke hensyn til jordens kugleform. Endvidere er mange af portolanerne konstrueret over to forskellige metoder: Middelhavet som sagt med pejling og afstand, mens Asien og fjernere områder blev taget fra Ptolemæus-manuskripter, hvor der var anvendt en af hans projektioner. Ptolemæuskortet blev ofte revideret ud fra de religiøse middelalderkort, så resultatet er ret umuligt at typebestemme. [Hodgkiss p.104ff, HIK p.34f] De kaldtes tidligere i Danmark for kompaskort, men betegnelsen er ikke så fyldestgørende, da ordet kun relaterer sig til de på kortet aftegnede kompasser, som ikke findes på alle portolankort. Benedicht har i sin læsekortbog en opskrift på et kompaskort, som han kalder paskort. Det er konstrueret som portolankortene, og Benedicht viser en model med alle kompasroserne i cirkel omkring centrum for kortet. [Benedicht p.188ff] Opfindelsen af portolankortet fandt sted samtidig med fremkomsten af kompasset, da man før dets fremkomst ikke havde meget brug for kortene, da næsten al trafik da foregik som kystnær sejlads, og til det var de forud for kortet gående portolanbøger med nedskrevne kurser og distancer tilstrækkelige. Kortenes overlagte kompasroser med forlængede streger for hoved- og mellemstreger har intet med kortets konstruktion at gøre. De er kun til for at lette navigatørens aflæsning af kurser, da han ikke havde vor tids mange parallellinealer og kurslinealer til hjælp. Kompaskransen blev konstrueret ved at man trak en stor cirkel lige inden for papiret eller pergamentets ramme og på cirkelbuen afsatte 16 punkter, der hver får 22,5° mellemrum begyndende med nord øverst eller nederst på kortet. Fra hver af disse trækkes linjer til alle de øvrige punkter. Derved fås en streg for hver 11,25°, hvilket er en kompasstreg, som der er 32 af på 360°. Som udviklingen fortsatte, så kom der på de senere portolankort bredder og længder på rammen, men det var efter den før omtalte kvadratiske platkortmetode, og kompasroserne og deres forlængede streger kunne derfor ikke vise den kompaskurs, loxodromen, som man skulle følge, for kortet var ikke konformt. Et portolankort, der rækker ud over Middelhavet, har ofte to målestokke: en større for Middelhavet og en mindre for Atlanterhavsområdet. [Nørlund p.10] Normalt taler man ikke om projektioner, når det drejer sig om portolankort, der er konstrueret efter afstande, pejlinger og kurser, men det er nødvendigt at have en terminologi, når man analyserer portolaner, og der er derfor portolankort, som er blevet beskrevet ud fra projektioner. Et af de bestemte kendetegn ved et portolankort er den akse gennem Tanger, Jerba, øen ved Tunis' østkyst, og Alexandria, der giver horisontallinjen på portolanen. For at få denne linje lagt i kortet har konstruktøren benyttet sit kendskab til en af den stereografiske projektions særkender, nemlig at en breddeparallel tegnet fra et perspektivpunkt på klodens modsatte side bliver en ret linje. Og derved er kortets grundstruktur lagt. I en stereografiske projektion bliver alle andre cirkler på jorden overført som cirkler på kortet, men det kan man ikke se på portolankort over mindre områder. [JM] | |
| portolanmil | |
|
(-en, -e): Længdeenhed brugt på portolaner. Der er opgivelser af forskellige længder mellem 3,15 og 0,66 sømil. Yderligere oplysninger under portolankort. [DaSøSø2-328, H&S61-14] | |
| portringebolt | |
|
(-en, -e):
[HAR] | |
| portskinkel | |
|
(-skinklen, -skinkler): "Toe Touge der staaer i de smaae Ringe i Port-Lemmen og farer derfra igiennem Siden af Skibet ind paa Batteriet, hvor de ved en Tallie trækker Porten op og fiirer den af." [KOF] [HAR, KOF, Saint] | |
| Portsport | |
|
Portsport er Benedichts navn for den portugisiske by Oporto. [BEN p.268] | |
| portstabel | |
|
(-stablen, -stabler): "Iern Bolter med en Tap til et Hængsel paa den eene Ende af, der bliver drevet ind i Siiden paa et Skib over Portene, at Port-Lemmerne kan hænge og vandre paa dem." [KOF] [HAR] | |
| portstøtte | |
|
Tømmerstykke, der i træskibe med små bovporte anvendes til at danne bovportens forside. [LUS p.51] | |
| porttalje | |
|
" En lille talje, der er fastgjort under dæksbjælken, og hvis mantel farer gennem skibssiden under en kanonport og er fastgjort i en ringbolt på underkanten af kanonportens yderside. Den tjener til at hale porten op eller åbne den." [HAR, KOF, Röding] | |
| porttov | |
|
(-et, -e): På den indvendige nederste del af kanonportlugen sidder i hver side en ring, hvori et porttov fastgøres. Det benyttet til at sikre lugen, når den er lukket. Der sidder også to ringe udvendigt på lugen, der åbner udad, og i disse ringe sættes et mantel, der føres gennem skibssiden og ind i skibet, hvor en talje fastgøres i mantelenden og bruges til at fastgøre lugen i åben tilstand. [Röding] "... og på hver side skytslanterner mellem stykkerne (kanonerne), og porttovene vel smurte når portene skal falde eller ophales og overalt rent dæk." [MHT1/95 p.8] | |
| portulan | |
| (-en, -er): Dss. —> portolan. | |
| portters | |
|
(-en, -er) porttærs:
[HAR] | |
| portvindue | |
|
(-t, -r):
[HAR] | |
| position | |
|
(-en, -er): Et emne, fx et skibs, plads i forhold til omverdenen udtrykt i et målbart system, fx et koordinatsystem som udtrykt i bredde og længde, eller som en pejling og en afstand fra et andet referencepunkt. [Stro.Almanac] | |
| post | |
|
(-en, -er):
[Saint] hver til sin post. [Saint] | |
| postpanamax | |
|
(adj): Størrelsesangivelse for skib, hvis mål overstiger Panamakanalens sluser. "... levering af yderligere fem post-panamax containerskibe". [SØF26-27/2007 p.3 sp.1] " De nye post-panamax'ere er bredere og længere end de traditionelle panamax'ere og har 7 luger og lastrum ligesom panamax-størrelsen... En panamax'er er 225-230 meter, og den nye postpanamax'er er 250-255 meter med en bredde på typisk 43 meter, så dan kan passere den forventede udvidede Panamakanal efter 2014." [SØF 51-53/2009 p.12 sp.3] | |
| praje | |
|
(vb): Anråbe nogen til søs. [HAR, KOF, Röding, Saint] praje et skib. [HAR, KOF] på prajeafstand. [Saint] E. [KOF] staver eng. som haul, hvad ordbogen ikke giver mulighed for. | |
| prajeråber | |
|
(-en, -e): Dss. råber. Taletragt. [KOF] | |
| praktik | |
|
(-ken, -ker) gl. pratique. [Saint] få praktik. [Saint] | |
| pram | |
|
(-men, -me): Fladbundet og åbent fartøj uden eget fremdrivningsmaskineri. Bruges i mange lande og med forskellig form til kortere transporter fx mellem skib og land, ad floder m.v. [HAR, KOF, Röding, Saint] pram. [HAR] pram til at losse skibene med. [Saint] stykpram. [Röding] | |
| prammand | |
|
(-manden, -mænd): Besætning eller opsynsmand for pramme. [KOF] | |
| pramme | |
|
(vb): "... hvor simplere stålarbejder skulle bygges i Baltikun og så prammes til Lindø." [Søfart 39/2009 p.7 sp.3] | |
| pramtog | |
|
(-et, -): "... og blev passeret af et såkaldt pramtog på 150 meters længde." [SØF41-42/2003 p.7 sp.2] | |
| prange | |
|
(vb): Prange med sejl. Dvs. at sætte flest muligt sejl til, selv om vejret er så hårdt, at forsigtighedshensyn normalt ville udelukke det. Finder sted, når skibet er i overhængende fare, fx tæt på en kyst til læ. [HAR] [Röding] [Saint]. » ... det kunde blevet en Læger val, og vi maatte prange med Seyl, det er at sætte saa mange Seyl til, at Skibet maaske kunde seyle i Grund. « Dvs. kæntre. [MHT4/2005p16] prange en læger fra sig. [Saint] "... prangede skibet." = "... TAFM p.193 + Engl. p.152] | |
| pren | |
|
(-en, -er): Redskab, som sejlmageren bruger til at stikke hul i sejldugen med. [Röding] Se en yderligere definition af ters og pren under merlespiger. pren. [HAR] pren, trekantet. [HAR] pren til at glatte sømme med. [HAR] | |
| presenning | |
|
(-en, -er) gl. persenning: Syet sejldugsdække, der bruges til at dække trælugedæksler med, til slæng og forskellige hætter over nathusse etc. for vejrbeskytelse. Sejldugsmaterialet kan være tjæret. [HAR, KOF, Saint] hvid presenning. [HAR] " Der skulle lægges træluger på alle mellemdækkene og på hoveddækkets 6 luger med 3 presenninger over hver, og kiler skulle stikkes i hele lugekarmen rundt, som tømreren så gik efter og slog i." [SØF47/2004 p.11 sp.3] E. fra germ. presenning, persennig; fra fr. préceinte; fra lat. præcinctus, af præcingere = omgive. Gl stavemåde på eng.: tarpawling, tarpaulling og andre varianter. Ordet kendes fra 1605. Og er defineret som tjæret sejldug. Lugepresenning: " Der skal forefindes mindst to solide, og fuldstændig vandtætte Presenninger i god Stand for hver udsat Luge paa Fribordsdæk og på Overbygningsdæk." [IKL p.75] | |
| presenningsdug | |
|
(-en, -e): Materiale af sejldug til at sy presenninger af. [KOF] " Til Presenninger, Kapper, Finkenetsklæder, Tagbetræk m.m. anvendes Presenningdug, som er af mindre god Qvalitet end Seildug, og som navnlig indeholder endeel Blaar. Den faaes i Ruller af 30 Tommers Brede, 52 Alens Længde. Man fordrer af denne, at Styrken af 2 Tommer brede Strimler skal være 300 Pund, Vægten pr. 100 Alen 76 Pund." [LUS p.90] | |
| presenningsliste | |
|
(-n, -r): Dss. skalkelister. Lister af træ eller metal, der lægges langs en lugepresennings kanter ved skalkeklamperne. Skalkekilerne bankes mellem skalkeklamperne og skalkelisten, så listen klemmer presenningen fast mod lugekarmens yderside. [Röding] | |
| presse | |
|
(vb): I udtryk som: presse sejl. [HAR] | |
| pressionscenter | |
|
(-centret, -centre): Om de kræfter, der påvirker et sejlskib under vindens pres på sejlene: " Resultanten af Vandets Modstand vil samtidig, efterhaanden som Krængningen tiltager, og den læ Side nedsænkes, flytte sig om paa denne, og den vil nu skære Diametralplanet i et Punct, som kaldes Pressionscentret. Dette Puncts Beliggenhed er ikke nøie bestemt, men det antages at ligge i Høideretningen noget over Gravitetscentret, og vil i Længderetningen falde foran for dette Punct." [LUS p.18] | |
| preventer | |
|
(-en, -e):
" De 20 bomme skulle lægges ned, måske skulle sværvægtsbommene også rigges af og surres. Hangerwirer, preventere og gerder skulle kvejles op." [SØF47/2004 p.11 sp.3] I lystfartøj: " En preventer på bommen forhindrer ufrivillige bomninger, der kan betyde mastehavari. Preventeren skal trimmes, hver gang storskødet eller kicking strap'en reguleres." [S&M1/1988 p.35] | |
| prier | |
|
(-en, -e): " Tov fastgjort til sejlets underlig. Skal forhindre at sejlets underkant løfter sig for meget og til dels også regulere sejlets udposning. Prieren kan eventuelt suppleres med hjælpepriere placeret højere oppe på sejlet." [HEST p.87] | |
| prik | |
|
(ken, -ker): " Prikkerne ere, ligesom Vagerne, Stager af forskjellig Længde og med samme Topbetegnelser. De nedrammes med Rodenden i Grunden og anvendes fornemmelig i Lodsfarvandene." [BOG398 p.4] | |
| prikkepenge | |
|
(pl.): Afgift et skib betaler i en havn for vedligeholdelsen af afmærkningen ind til havnen. Prikkepenge betaltes til private havne indtil 1879. [HAR] | |
| prim | |
|
(-en, -er): Forældet for forsikringspræmie. "Primen, kaldes det som maae betales for at forsikkre noget over Søen..." [KOF] | |
| primage | |
|
(-n, -r): " En Rest af Kaplakken og Speditionsgebyrerne findes i den Primage, som paa visse Ruter tillægges Nettofragten og undertiden giver Anledning til Forveksling med Konferencerabatten." Primage blev tidligere udbetalt som kaplak til skibets fører og måske besætning, men opfattes nu af rederen som returkommission og bestikkelse. [RUT p.108] | |
| Prins Valdemar og Prinsesse Maries Fond | |
|
" Prins Valdemar og Prinsesse Maries Fond er stiftet den 9. januar 1925 til minde om Prins Valdemar og Prinsesse Marie af Danmark... Det er fondets opgave at yde dansk søfarts gamle, syge eller nødlidende al mulig hjælp ved uforskyldt forarmelse, forlis eller død samt at sprdede sommer- og juleglæde blandt de gamle. Fondets virksomhed er udelukkende af understøttende art, og det udfører et stort filantropisk arbejde udelukkende til gavn for gamle søfolk, deres enker og de krigsforlistes efterladte. I fondets ejendomme, Valdemarsgade 60-62, er halvdelen af lejlighederne friboliger, og resten er udlejet til en meget lav og reduceret leje." [10180 p.170] | |
| prise | |
|
(-n, -r): Overmandet fjendtligt skib, der føres til havn for senere salg, og hvis provenu tilfalder skibets besætning. [KOF, Röding, Saint] bemande en prise. [Saint] [Röding] har en flerspaltet forklaring til prisebegrebet. | |
| prisepenge | |
|
(pl.): Beløbet, der opnås ved salg af et prisetaget fartøj. [KOF, Saint] | |
| produkttanker | |
|
(-en, -e):
" X er på knap 46.000 t.dw. med en lastkapacitet på 53.330 kbm. Skibet, der måler hhv. 183 og 32,2 m i lgd. og br. har 12 epoxycoatede tanke, og er en såkaldt multigrade-produkttanker." [SØF49/04 p.3 sp.3] | |
| profilplantegning | |
|
(-en, -er):
[HAR] | |
| profos | |
|
(-sen, -ser): Officer eller underofficer der på krigsskibe udførte straffene eller overså dem tildelt efter idømmelse fra skibsledelsen. En slags bøddel. [KOF] skriver, at (1780) anvendtes en sådan embedsmand ikke, men straffe blev eksekveret af kvartermestrene. [KOF] [Röding] | |
| profosbøje | |
|
(-n, -r): Fangejern. Bøjler, som en fanges ben kunne fastlåses i. [Röding] | |
| Progress D/S, A/S | |
|
" Dampskibs-Aktieselskabet Progress blev stiftet den 26. september 1904 af afdøde skibsreder Marius Nielsen, og selskabets første flåde bestod af to dampskibe hver på 1200 tons d.w., og 2 dampskibe hver på 2550 tons d.w. Denne flåde udvidedes i et moderat tempo i årene før og efter 1914... ... således at flåden i september 1939, de dan anden verdenskrig udbrød, udgjorde 26 skibe på tilsammen 51.850 tons." [10180 p.171] | |
| projektion | |
|
(-en, -er): Afbildning. Forskellige definitioner findes og definerer alle i bredeste forstand en afbildning af jordoverfladen på en plan flade ved hjælp af en matematisk eller geometrisk metode. I navigationen defineres egentlige projektioner som rent geometriske projektioner, hvor man fra et valgt projektionspunkt afbilder Jordens overflade på et plan eller en flade, der kan udfoldes til et plan. Trækkes der linjer, sestråler, fra projektionspunktet gennem punkter på Jordens overflade, vil punkternes skæring med kortplanet danne billedet af det valgte stykke af Jorden. [NAV8 p. 15] Hos Snyder defineres projektion som: En kortprojektion er en matematisk udtrykt metode til at transformere, overføre, overfladen af Jorden, der regnes for at være en ellipsoide, kugle eller anden regelmæssig forms overflade. Overførslen etablerer en punkt-til-punkt overensstemmelse fra kuglen til kortplanet. [Snyder p.13] Grundegenskaberne kan være vinkeltro, " No projection can be both equal-area and conform, and projections which are neither equal-area nor conformal are sometimes called aphylactic (Lee 1944; Snyder 1987, p. 4) Fra: http://mathworld.wolfram.com/topics/MapProjections.html Gnomonisk eller azimuthalt projektionspunkt eller centralprojektion Projektionspunktet befinder sig i jordens centrum. Mercatorkort tegnes efter den cylindriske centralprojektion, Storcirkelkort, Det formodes, at det er den ældste projektion, da det menes, at Thales, 624-546, udviklede den 600 år f.v.t. [BOW1 p.78f] Stereografisk projektionspunkt Projektionspunktet ligger på den modsatte side af jordens overflade i forhold til kortplanets tangeringspunkt. Den stereografiske projektion anvendte astronomen Hippark, 160-125 f.Kr., til et stjernekort og foreslog det samme brugt for jorden. Det er en simpel projektion, der kan konstrueres alene med passer og lineal. [DaSøSø2 p.449f, Steers p.6]. Stereografiske kort er vinkeltro, konforme, og enhver cirkel, der ikke går gennem projektions-punktet, aftegnes som en cirkel. Den kendes især fra polarprojektionen, men også ækvatorial-tangeringen kendes fra mange atlas, da den giver et kort, hvor alle meridianerne er cirkelbuer, der samles i polerne, og ækvator er en ret linje og alle breddeparalleller er cirkler, hvoraf dog kun en del kan ses på kortet, der viser en halv klode. [DaSøSø2 p.449] Orthografisk projektionspunkt Orthografisk projektionspunkt tænkes at ligge uendeligt langt ude i verdensrummet, så sestrålerne kan betragtes som parallelle. Projektioner efter dette projektionspunkt er ikke konforme eller arealtro. Det bruges ikke direkte i navigationen, men kan anvendes til at forklare den sfæriske trekants løsning, der er grundlaget for de astronomiske stedsbestemmelser i navigation. De bruges af astronomer til stjernekort. [BOW1 p.80] Egentlige og uegentlige projektioner Ved egentlige projektioner forstås rent geometriske projektioner, hvor man fra et enkelt valgt projektionspunkt trækker rette linjer gennem punkter på jorden til et plan. Sestrålernes skæring med billedfladen, altså kortet, udgør billedpunkterne. [NAV1 p.41] Ved en uegentlig projektionsmetode, eng. non-perspective projection, forstås en projektion, hvor man matematisk har beregnet punkters beliggenhed således, at de krav, der stilles til kortet opfyldes. De kaldes også for projektioner, fordi de har en egentlig projektion som grundlag. Mercators projektion er en uegentlig, fordi den er matematisk beregnet. [NAV1 p.43, Hodgkiss p.35] Både kegleprojektion med to standardbreddeparalleller og Mercator cylinderprojektion er eksempler på uegentlige projektioner. Kegleprojektionen giver med god tilnærmelse et storcirkelkort, hvor storcirkler er lige linjer. | |
| projektlast | |
|
(-en, -er):
" Gennem gode kontakter ... er det lykkedes at tiltrække en del projektlaster som alt andet lige er mere udfordrende at arbejde med og dermed også betaler bedre end mere traditionelle laster." [SØF 49/2004 p.4 sp.3, SØF36/2004 p.6 sp.3] | |
| projektorkompas | |
|
(-set, -ser): Magnetkompas, der opstillet i et nathus på overbroen gennem et spejlarrangement kan aflæses i styrehuset. " Et projektorkompas ca. 250 mm diameter af dansk fabrikat og forsynet med messinghætter, blændere og lamper opstilles på top af styrehus. 1 reservekompasbowle for projektorkompas leveres. 1 nathus passende til projektorkompasbowle opstilles på bådedæk agter ved reservestyreapparat. I 2,5 meters afstand fra magnetkompasser må der ikke findes jern eller stål. Gyrokompas og selvstyreapparat, ekkolod, radar, dagslysmorselampe, rorindikator og clear view screen installeres og leveres dels af rederiet, dels af værftet." (1954) [10542 p.131] | |
| prop | |
|
(-pen, -per): [Röding] I udtryk som: klysprop. [Saint] mundingsprop. [Röding] smørprop. [Röding] Smørpropper er træpropper, der er omviklet med værk og indsmurt i fedtstof. De anvendes til at stoppe huller frembragt i skibssiderne af fjendtlige kanonkugler. tælleprop. [Saint] | |
| propel | |
|
(-len, -ler) propeller: " Man har vænnet sig til at betragte Skibsskruen i Forbindelse med et Ror som den endelige Løsning af Problemet Skibsfremdrivning og Styring. Forsøg med andre Propellersystemer som f.Eks. Straalepropellere og Fiskehalepropellere har ikke ført til praktisk anvendelse. En moderne Skibsskrue, arbejdende bag et velformet Skrog og foran et passende Strømlinieror, eventuelt med Propulsionspære, har en ganske anselig Virkningsgrad..." [DSB-1936 p.249] " Hvis skibet kan trimmes så meget forover, at det dårlige propellerblad kan komme over vandet, så der kan varmes på det, kan bladet rettes ud igen. Hvis ikke, må den hydrauliske sav i brug... Firmaet kan også reparere propellere med vendbare propellere under vandet... Sådan en diamantslibning af propelleren har en stor bulkcarrier tjent hjem på brændstofforbruget allerede mens vi endnu kan se røgen fra den." [SØF4/2005 p.22 sp.4] | |
| propelleraksel | |
|
(-akslen, -aksler): " Propellerakslen har i øvrigt langt på arbejde, idet L203-serien har fået apteringen placeret meget tæt på midtskib, hvilket betyder en afstand mellem maskinrum og stævnrør på rundt 150 meter. Fremdrivningen sker i øvrigt med omskifter og faste propellere." [SØF33/2006 p.7 sp.5] " Klassegodkendt koldretning af propelleraksler og rorstammer." [SØF4/2005 p.13 sp.4] | |
| propellerfaktor | |
|
(-en, -er): Om lystfartøjers specifikationer: " Propellerfaktor, der er 1 for både uden motor og fra 0,94 for både med fritsiddende, fast, trebladet skrue til 0,995 for en sammenklappelig skrue, der sidder i udskæring i dødtræ eller ror." Forkortes PF. [Båd1/1990 p.7] | |
| propulsionspære | |
|
(-n, -r): Buttet, dråbeformigt legeme, der lige bag skibsskruen sættes på ror og rorstamme. Da der bag en roterende skrue opstår hvirvler, og der i en hvirvel er mindre tryk end uden for hvirvlen, så er ideen med pæren, at dens buttede, forreste del skal befinde sig i hvirvlens undertryk, mens dens slankere midter- og agterdel skal befinde sig i det højere tryk uden for hvirvlen. "... vil der, naar Skruen arbejder fremover, opstaa en forefter rettet Kraft paa Legemet; thi dets Forende befinder sig i et Hvirvelomraade med formindsket Tryk, men dets Midterstykke og Agterende i et Omraade med større Tryk, da Hvirvlerne delvis forsvinder under Indvirkning af Legemet og Rorfladen, ligesom Rotationen i Skruestraalen, der ogsaa bevirker Tryksænkning, ved Legemets Agterende er bremset." [DSB-1935 p.257f - JM] | |
| proviant | |
|
(-en, -): Levnedsmidler, der føres på et skib til besætningens underhold. [HAR, KOF] " Læggersene, samt Proviant- og Vands-Bortstuelse og Fordeeling." Se videre i proviant [Gynt p.29] | |
| proviantere | |
|
(vb): Indtage proviant til skibets forbrug. [D/E, KOF] | |
| proviantering | |
|
(-en, -er):
[HAR] | |
| proviantforvalter, proviantsforvalter | |
|
(-en, -e): I sejlskibstiden den civile ansatte, der forestod regnskabet med provianten. [KOF] [Saint] proviantforvalter. [HAR] | |
| proviantgård | |
|
(-en, -e): Landbaseret proviantlager, hvorfra skibene får deres proviant. [HAR] proviantgårdens forvalter. [HAR] | |
| proviantkammer | |
|
(-kammeret, -kamre): Rum til opbevaring af proviant. I dag opdelt i forskellige afdelinger, hvor temperatur og fugtighed kan kontrolleres. [JM, KOF] | |
| proviantkommissær | |
|
(-en, -er): Statsembedsmand, der i havnene sørger for indkøb og levering af proviant til en flådes skibe. [Röding] | |
| proviantmester | |
|
(-mesteren, -mestre): " Den 4. Oktober 1864 mønstrede jeg med Briggen ODIN som Ungmand og Proviantmester med 12 Rdl. om Maaneden. Jeg skulde ligge i Kahytten, paase Provianten og i det hele taget være nyttig." [SØL p.20] | |
| proviantskib | |
|
(-et, -e): Skib, der transporterer proviant til andre skibe, især brugt inden for orlogsflåderne i sejlskibstiden. [KOF] | |
| proviantskriver | |
|
(-en, -e):
[Saint] proviantskriver. [HAR] | |
| proviantuddelingskammer | |
|
(-kammeret, -kamre):
[HAR] | |
| proviantsunderskriver | |
|
(-en, -e): Besætningsmedlem, civil betjent, der står for udleveringen af provianten til mandskabet. [KOF] | |
| provinsflåde | |
|
(-n, -r): Skibe registreret med hjemsted - i Danmark - uden for København. " Marstals handelsflåde var umiddelbart inden den første verdenskrig provinsflådens største med omkring 250 hjemmehørende skibe, der tilsammen udgjorde en tonnage på knapt 30.000 NRT." [MK 26 p.75] | |
| prusikknob, prussikknob | |
|
(-et, -): Knob opkaldt efter østrigeren Prusik, opfundet ca. 1931. Stikket slås bedst op med en strop omkring fx et rundholt og minder om et lærkehoved med flere rundtørn. | |
| præcession | |
|
(-en, -er): Den jævne fremadskridende bevægelse af en rotationsakses pol af et frit roterende legeme, der påvirkes af en vridningskraft stammende fra tyngdekraften. I jordens tilfælde skyldes præcessionen solens, månens og planeternes indflydelse på jordens ækvatoriale udbulning. [Astro.Almanac] | |
| præst, skibspræst | |
|
(-en, -er): Skibspræsten er en almindelig, ordineret præst, der på orlogsskibe ikke deltager i kamphandlingerne, men medfølger for at tage sig af sjælen forsorgen om bord. I handelsskibe er det sjældent, der medfølger præst. [KOF] E. Benævnelsen på præsten vil afhænge af den trosretning, der anvendes om bord. | |
| præstehaler | |
|
Dss. ildpølser, Pyrosoma " Vi sejlede næsten hele natten uden skade gennem en falsk Neptunild, thi havet var som fyldt med lutter ekskrementer, i skikkelse af armtykke og lange rynkede tappe; man kaldte dem præstehaler." [COR p.59] | |
| præstehul | |
|
(-let, -ler): Passage mellem proviantrum og krudtmagasin i orlogsskibe i 1700-1800-tallet. [KOF] | |
| Prøvestenen | |
|
Havn for flydende brændstoffer ved København. Navnet opstået efter et tidligere fort, der blev bygget i 1713 under Den Store Nordiske Krig ved at sænke gamle flådeskibe ud for Amagers kyst. Det første fort blev opgivet i 1767, og et nyt oprettes i 1802 ved at grundsætte tre linjeskibe på næsten samme sted som det første fort. Det andet fort fungerede indtil 1828, hvor det blev nedlagt og rådnede væk. Det tredje Prøvestenen byggedes i 1858 og denne gang med stensætning og betonopfyldning i overdelen. Det fungerede til 1922. I 1934 blev arealet taget i brug som benzinø. [JM] | |
| PSA-anlæg | |
|
(-et, -):
" De to skibe er begge udstyret med eget PSA-anlæg til produktion af nitrogen samt en dækstank til gas." " Eller med PSA, der betyder [SØF26-27/2007 p.16 sp.4] | |
| PSA-generator | |
|
(-en, -er): " Princippet i PSA består i at lede luft under tryk ind i en tank med aktivt kul, der er varmebehandlet på en bestemt måde, CMS." " PSA, Pressure Swing fordi trykket svinger mellem to rum; Adsorption fordi ilten eller nitrogenen sætter sig på overfladen af det aktive stof under tryk." [SØF26-27/2007 p.16 sp.4] | |
| PSC | |
|
Engelsk forkortelse for " Det var et check på baggrund af den seneste PSC-rapport fra Antwerpen." [SØF44/2003 p.5 sp.1] | |
| PSSA | |
|
Eng. fork. for Udvalgte havområder, der skal beskyttes særligt imod belastning som følge af forurening, trafik etc. [SFS Facts 2006] Vadehavet og tilsvarende lavvandede områder er således PSSA. " På mødet blev det besluttet at udpege Østersøen - bortset fra de russiske områder - til særligt følsomt havområde - PSSA - hvilket også skete med farvandene omkring de Canariske Øer og Galapagosøerne." [SØF32/2005 p.8 sp.6, SØF44/2003 p.11 sp.6] | |
| PSV | |
|
Engelsk forkortelse for [SØF24/1992] " Det havde en afsmittende virkning på pSV'erne, som efter et par dage lænsede flere selskabers tegnebøger for ca. 65.000 kroner per døgn..." [SØF13/2004 p.6 sp.3] | |
| pude | |
|
(-n, -r): Blødt el. billigt træ, der sættes på steder, hvor der er stort slid, hvor tovværk skamfiler, eller ankrene skraber. Puderne kan skiftes ud. [Röding] beddingspude. [Saint] puder til et skibs afløbning. [HAR] "Puderne under et Skib som afløber, kaldes tvende Gænger, der sættes under Bunden af et Skib der skal løbe fra Stabelen i Vandet, een paa hver Side af Kiølen omtrent ved Kimmingen, saaledes at Skibet løber som paa tre Køle og forhindres derved fra at kaste sig til nogen af Siderne førend det kommer i Vandet, disse Gænger eller Puder ere enten boltede til Siden, hvilket er det sikkreste, for at forekomme alt Vandhæld, eller ogsaa løse og da kaster Skibet dem fra sig i Søen og haver ikke fornøden at Kiølhales for at faae dem af, som med de faste Puder." [KOF] Trækonstruktion anvendt mellem skib og bedding under afløb. " Puderne eller Slæderne, der glider ovenpaa Slæbene, tildannes ligeledes af haardt Træ i flere Længder, der forbindes til hinanden ved Beslag, Laske, Kæder o.l. Deres Længde, der retter sig noget efter Skibets Vægt og Finhed ved Enderne, er 1/2 - 3/4 af Skibets Længde." [VED p.40] | |
| pulle | |
|
(-n, -r): Hævet område af havbunden. [North Sea Pilot 1997 p.XIV] | |
| pullert | |
|
(-en, -er): En eller to opstående søjler fast forankret i underlaget, hvis to opstående, da også en tværforbindelse til afstivning. Pullerter benyttes til at fastgøre trosser på fx ved fortøjning. [HAR, Röding, Saint] [KOF] " Øjet var halet helt op til pullerten med forhaler, der havde 6 tørner på spilkoppen. Forløberen skrænsede, da der kom et pludseligt ryk i wiren pga. slæbebådens manøvrer." [Fortøjningsulykker handelsskibe 1997-2006, SFS p.16] Fra specifikation til nybygning, motorskib: " Halvsvejste pullerter af værftets type placeres som følger: På bakdæk arrangeres 2 pullerter ved ankerspil, desuden 2 pullerter på hæk, alle 345 mm diameter. Endvidere får bak og øverste dæk agter hver 2 pullerter i borde 320 mm diam. 6 pullerter 270 mm diam. placeres på begge sider af øverste dæk i borde, som vist på tegningerne." (1954) [10542 p.50] | |
| pulvertankskib | |
|
(-et, -e): Skib indrettet til at sejle med ladning i pulverform, og hvor lastning og losning kan foregå uden ladningen kommer i forbindelse med atmosfæren. [SØF16-17/1999] | |
| pumpe | |
|
(-n, -r): Redskab, der efter forskelllige principper kan anvendes til at flytte væsker i både lodret og vandret plan. [HAR, KOF] boring i en pumpe. [HAR] Pumper er nævnt i litteratur af bl.a. Vogel som værende på hanseskibe efter 1450. En inventarliste fra engelske GRACEDIEU bævner to pumper. I Danmark er i 1543 en oplysning om skib, der i havsnød i Storebælt får pumpen uklar. [Journalsager 48/1967 brev af 23/11] 1. Hovedpumpe. " Tilsvarende indretninger kendes fra Vasa der foruden selve hovedpumpen lidt agterligt i skibets centerlinje også havde en kimmingspumpe i hver side." [MK28p.48] Hovedpumpen også kaldet kongepumpen i sejlskibstiden kan oversættes til: [Saint] [Röding] har en flerspaltet forklaring på pumper, typer og udstyr dertil. Se også Downtonske pumpe og Broadfootske pumpe. [LUS p.81f] gallionspumpe. [HAR] kokspumpe. [Röding] kædepumpe. [HAR, KOF, Röding] pompe-royale eller kongepumpe. [KOF] pumpe læns. [Saint] simpel pumpe. [KOF] slagpumpe. [Röding] slagpumpe. [HAR] spulepumpe. [HAR] steegpumpe. [Röding] stormpumpe. [Röding] trækpumpe. [Röding] venetiansk pumpe. [Röding] Pumpens dele pumpetræet. [KOF] støvlen. [KOF] stangen. [KOF] skoen. [KOF] nikken. [KOF] marmeringen eller slangen. [KOF] hullet til mameringen. [KOF] emmerten. [KOF] gaffelen. [KOF] pumpeplade, små metalplader, der sættes på pumpeboltenes huller i træet, så boltene ikke gnaver sig ind i træet. [KOF] 2. Kimingspumpe. Pumpe anbragt i skibsiden i forhold til centerlinjen. Se citat under betydning 1. Udtryk med pumpe pumpen er læns. [HAR] pumpen er uklar. the [KOF, Saint] pumpen har vand, dvs. pumpen har fat i vandet og suger det op. [KOF] pumpen skører, dvs. pumpen er revnet eller har en læk, så sugeevnen er mistet. [KOF] pumpen slipper vandet, når der er læns og for lidt vand til fylde sugekammeret. [KOF] pumpen trækker. [Röding] spæ pumpen. [Saint] uklar pumpe. [HAR, Röding] | |
| pumpe | |
|
(vb): 1. Flytte væske ved hjælp af en pumpe. [KOF, Röding, Saint] " At komme vand i en pompe fra oven for at faae den til at traekke." [Röding] pumpe. [HAR] pumpe læns. [HAR] " Hver halve time måtte man pumpe 4-500 slag, før man fik skibet læns... Vi måtte hvert etmål pumpe henved 10.000 slag på to steder." [COR p.174] 2. " Hale hurtigt og hårdt i skødet for at opnå et meget stort tryk på sejlet." [BÅD4/1995 p.71] " IYRUs nye kapsejladsregler ... Der er nu langt færre muligheder for pumpning og rullevendinger, og man kan ikke længere fratrække en diskvalifikation ved bevidst regelbrud." [BÅD2/1989 p.3 sp.1] | |
| pumpebak | |
|
(-ken, -ker): Kiste ved en kædepumpes top, som pumpevandet væltes ud i og hvorfra det føres til skibssiden. [Röding] | |
| pumpebolt | |
|
(-en, -e): Splitbolte, der sættes på nikken, når den er anbragt i gaffelen, så den ikke falder af under brug. [KOF] | |
| pumpebor | |
|
(-en, -er): Naver eller Navre. [KOF, Röding] | |
| pumpebøjle | |
|
(-n, -r): [Röding] | |
| pumpedale | |
|
(-n, -r): Dss. pumpedæle og pumperende. Røret, der fører vandet fra pumpens munding på dækket ud over siden. Forekommer hyppigst på krigsskibe og sjældnere på handelsskibe, der klarer sig med en rende på dækket. På fløjter og gamle hollandske skibe er dalen anbragt under dækket, og vandet løber til gennem et boret hul i dækket. [Röding] | |
| pumpeemmert | |
|
(-en, -er): [HAR, Saint] pumpeemmert. [Röding] | |
| pumpefisk | |
|
(-en, -):
[HAR] | |
| pumpefod | |
|
(-foden, -fødder):
[HAR] | |
| pumpegat | |
|
(-tet, -ter): [Röding] | |
| pumpehjul | |
|
(-et, -): Hjul i en kædepumpe. | |
| pumpekedel | |
|
(-kedlen, -kedler): Sugekurven ved fodens fod, hvorigennem vandet løber til pumpen. [Röding] | |
| pumpeklap | |
|
(-pen, -per): [HAR, Röding] | |
| pumpeklæde | |
|
(-t, -r): Beklædning af tovværk, besnøring, omkring pumpe røret for at det ikke skal sprække. [Röding] | |
| pumpekogger | |
|
(-et, -e): Pumpebeskyttelse, der lægges uden om pumpecylinderen. [Röding] | |
| pumpekrave | |
|
(-n, -r): Hætte af tjæret sejldug omkring en dækspumpe, hvor den går gennem dækket, så vand ikke løber tilbage i skibet. [HAR, KOF] | |
| pumpekrog | |
|
(-en, -e): Krog med skaft, der bruges til at fiske emmerten op af en pumpe med. [KOF] | |
| pumpekurv | |
|
(-n, -e): Sigte eller cylinder med perforeringer, der sættes omkring sugehovedet i en pumpe for at undgå urenheder i at tilstoppe pumpen. [KOF] [Saint] pumpekurv. [HAR] [KOF] | |
| pumpelæder | |
|
(-et, -e): Tykt læder som benyttes til at klæde pumpesko og emmert med samt til at danne den klap i pumpen, der skal forhindre tilbageløb. [KOF] | |
| pumpemarmering | |
|
(-en, -er):
[HAR] | |
| pumpemik | |
|
(-ken, -ker): Formodentlig fejlstavning for pumpenikke. [Röding] | |
| pumpenellike | |
|
(-n, -r) Pompe Nilliker (gld.): Små søm, der bruges til at fastsømme læderklapper og lædertætningerne i en pumpe. [KOF] | |
| pumpenikke | |
|
(-n, -r): [HAR, Saint] pumpemik. [Röding] | |
| pumperende | |
|
(-n, -r): Vandrende, som pumpevandet falder ned i på dækket, og som leder det til et spygat. [HAR, KOF, Saint] | |
| pumperum | |
|
(-met, -): I tankskibe det lukkede område i skibet, hvor en eller flere pumper til flytning af ladning og ballast er placeret. " Den store lastefleksibilitet er opnået ved at gå bort fra et setup med centralt pumperum. Hver tank er i stedet udstyret med en deep-well-pumpe, ligeom hver tank har eget rørsystem i rustfri stål til manifolden." [SØF5/2009 p.11 sp.1] | |
| pumpesko | |
|
(-en, -): [HAR, Röding, Saint] | |
| pumpeskraber | |
|
(-en, -e): Skraber på langt skaft. Den kan føres ned i pumperøret for at rense det for urenheder. [Röding] | |
| pumpeslag | |
|
(-et, -): En op- og nedadgående bevægelse. [Röding] | |
| pumpestang | |
|
(-et -): Stangen, der er fastgjort i pumpestemplet og bevæger dette op og ned. [Röding, Saint] pumpestang. [HAR] [Saint] fejlstaver det pumpestag. | |
| pumpestok | |
|
(-ken, -ke): [Röding] | |
| pumpestøvle | |
|
(-n, -r): Midterste del af en pumpe, hvor pumpestemplet bevæger sig. [Röding] | |
| pumpesvingel | |
|
(-svinglen, -svingler):
[HAR] | |
| pumpesød | |
|
(-det, -der) pumpesod: Dss. pumpens sugebrønd. [KOF, Röding, Saint] | |
| pumpevippe | |
|
(-n, -r): [Röding] | |
| pundtold | |
|
(-en, -): Fra ca. 1360 told på varer, de førtes ud eller ind af visse hansestadshavne. Tolden blev efter en pause genoptaget i 1376. Provenuet brugt il sørøveribekæmpelse. [9277 Ufredens Hav p.20] | |
| pupis | |
|
(latin, -is, femin.): Agterstævnens navn i antikkens fartøjer. | |
| purre | |
|
(vb): Vække. purre. [Röding] " Når man står op, tørner man man ud. De fleste sover dog så godt, at de skal purres først. Til søs vækker man nemlig ikke folk." [SØF28-29/2007 p.23 sp.2] | |
| pusher-transport | |
|
(-en, -er): " X har fra Y fået ordre på endnu en kulpram på 7800 t.dv. til levering september 1980. Værftet har bygget to lignende pramme til pusher-transporten Ensted-Odense. [SØF41-42/2004 p.19 sp.5] | |
| pust | |
|
(-et, -): Et pust af vind. [HAR] | |
| pynt | |
|
(-en, -er): Fremskydende landområde ud i havet. [HAR, KOF, Röding, Saint, North Sea Pilot 1997 p.XIV] | |
| pyntelhage | |
|
(-n, -r): Fiskehage. Krog med bred åbning, der anvendes til at fange en af ankeret flige, når ankeret skal kippes, mens det hænger under boven. Hagen betjenes via et tov eller i større skibe via en talje, der kan være anbragt i en david ved eller foran for fokkemasten. [KOF] | |
| pyntenet | |
|
(-tet, -): Under bovsprydet sidder en stang eller et rundholt for at virke som spreder for de stag, der skal holde bovsprydet nede.
[HAR, Saint] pyntenet agterhaler. [HAR] pyntenet forhaler. [HAR] E. pynt = spids - ende af hage eller spir. Fra port. pontalete og sp. puntalito. Tidl. dansk pyntlet og puntelet. E. Engelske form martingale er først noteret 1794. Ordet stammer formodentligt fra Provence = " et tøjr til at begrænse et hestehoveds bevægelse " og blev først anvendt om stagene, der holdt bovsprydet fast, senere også om spirene. I 19. årh. blev spiret kaldt dolphin striker, og derefter bliver stagenes normale navn så martingale. | |
| pyntenetstag | |
|
(-et, -):
[Saint] | |
| pyntenetstræber | |
|
(-en, -e):
[HAR] | |
| pyrometer | |
|
(-teret / -tret, -tre): Termometer, der kan tåle meget høje temperaturer. Anvendes bl.a. til bestemmelse af faste stoffers udvidelseskoefficient ved temperaturændringer. " Opkaldt efter John Frederick Daniell, 1790-1845, der 1830 indleverede artikel til Philosophical Transactions, p.257-286. [FREM, H&S genstand 1984:0009] | |
| pyttingbolt | |
|
(-en, -e):
[HAR, Saint] | |
| pyttingsjomfru | |
|
(-en, -r) pøtting Jomfru (gl.): Jomfruer med jernbeslag, der anvendes i mærset, hvor de står fast i randen med jomfruen over mærsedækket og jernbeslaget ragende neden for randen og pyttingsvantet fastgjort i underste beslagende. [KOF] | |
| pyttingskæde | |
|
(-n, -r): Kædeled, der forbinder pyttingsjernet, der sidder fast i skibssiden med pyttingsbolte, og den underste jomfrudel, der er en del af vantet. Ved mærset kan der også være pyttingskæde. Dér vil de gå gennem mærseplankerne og ovenpå disse være fastgjort i jomfurernes underderste del. [Röding] | |
| pyttingsskinne | |
|
(-n, -r) gl. pyttingskeene, pøtting Skine (gl.): Jernbeslaget, der afslutter pyttingsjomfruerne nedefter under mærseranden. [KOF, Röding, Saint] [Röding] | |
| pyttingstov | |
|
(-et, -e): Korte tovender, der forbinder undervantet med mærsets plankeniveau og der forbindes med mærsevanttovene, der holder stængerne. [Röding] | |
| pyttingvant | |
|
(-et, -er) pyttingsvant, Pøtting Vant: Vantet, der omkring mærset ved mastens top går fra svigtningen på undervantet til pyttingsskinnerne og derved til mærseranden. [HAR, KOF, Saint] | |
| pyttingvanthage | |
|
(-n, -r):
[HAR] | |
| pyttingvantskinne | |
|
(-n, -r): Se pyttingsskinne ovenstående. [HAR] | |
| pæl | |
|
(-en, -e): 1. Tømmer af en vis længde og gerne fastgjort lodret. Anvendt fx som stage for sømærke. [HAR] 2. Samling af bjælker nedrammet i havbunden og samlede over vandoverfladen, så de danner et kraftigt anlæg for skibe, der kan fortøje ved dem eller svaje ved dem. Kaldes også for ducalber. [KOF] E. I de eng. ordbøger optræder duc d'albe ikke.dolphin kan anvendes. Se duc d'albe. bukke pæle, nedramme pæle i havbunden med en rambuk. [KOF] | |
| pælekompas | |
|
(-set, -ser): Kompas anbragt i en hjelm eller lille nathus på toppen af en stander af form som en pæl. [MarK25 p.67] | |
| pæleruse | |
|
(-n, -r): " Fritidsfiskere kan vælge mellem to typer af pæleruser, nemlig en undervandsruse eller en overvandsruse. Begge ruser skal have mindst 3 kalve... I visse områder skal der anvendes stoprist eller spærrenet i ruseredskaber." [Brochure 2000 Fiskeridirektoratet p.8 sp.1] | |
| pælestik | |
|
(-ket, -): " Et af de mest anvendte faste øjer, velegnet til fortøjningstrosser såvel som tyndt tovværk." " Tampen lægges over sin egen Part saa langt op paa Trossen, som nødvendigt, for at Stikket kan blive stort nok til at kunne smøges over den Pæl, hvortil det er bestemt. Her dannes et Øje, hvorigennem Tampen er taget, denne vises dernæst nedenomTrossens egen Part og op igennem det dannede Øje, hvor den beknibes ved at sanse Stikket. Stikket bruges paa Tampen af Varp under Forhaling eller Fortøjning." [TOP p.23] [KNO p.32, KUSK p.13 nr. 38, LUND p.27f] dobbelt pælestik. " Paa et Stykke lægges Tovenden dobbelt og med Bugten gøres en Halvknob. Parterne i Bugten fjernes fra hinanden og smøges derpaa over Halvknoben, hvorefter Stikket sanses. Stikket anbringes paa Tampen af en Ende fra Toppen af Masten, en Topjolle, for at en Mand kan sidde i det, medens han arbejder til Vejrs." [TOP p.23] flyvende pælestik | |
| pæletræk | |
|
(-ket, -): " Ligeledes er skrog og dyser designet med det mål at optimere skibenes pæletræks- og fartsperformance." [SØF1-2/2009 p.11 sp.3] " The increased bollard-pull achieved using the AHT nozzle is not only a result of the optimised nozzle profile.." [Diesel Facts 4/2009 p.12 sp.2] | |
| pæleværk | |
|
(-et, -): Nedrammede pæle, der danner en afgrænsning med formålet fx at stoppe bundmaterialevandring. [North Sea Pilot 1997 p.XIII] | |
| pæn | |
|
(-en, -e): Tømmere i skægget på et sejlskib. Der er tale om noget fyldningstræ, der er placeret på for- og agterside af kammen. [KOF] | |
| pænknæ | |
|
(-et, -): Knæ, der forbinder forstævnen med udbygningen, der kaldes skægget. [KOF] | |
| pødker | |
|
(-en, -e) pøker, pøkerdreng, pødiker: Gl. for skibsdreng. [Jens Sørensen p.40, LIND p.432] E. fra tysk og hol. putker hentyder til potte pütter = skibsdreng. Måske også en kombination med pøjke. Senere betegnet som opløber. | |
| pøs | |
|
(-en, -e) pyts gl.: Spand. [HAR, Röding, Saint] slagpøs. [Saint] slagpøs. [Röding] tjærepøs. [Saint] E. "pøs" fra nedertysk og holl. püss og putsen = øse. Fjernere også med forb. til pøl og sump. [ODS] | |
| pøserække | |
|
(-n, -r): Oftest et vandret bræt hævet på et par strøer og med huller passende til diameteren på brandspandene. " På top af styrehus anbringes en pøserække i Bangkok teak, beregnet til 6 egetræspøse, med skibets navn påmalet." (1954) [10542 p.44] [B&W nyb.240 kontrakt, KGH, HANS EGEDE, 1905] | |
| påkommende | |
|
(adj): I udtryk som påkommende bredde og påkommende længde, der er bestemmelsesstedet for en rejse. [KOF] | |
| pålandsvind | |
|
(-en, -e):
[Saint] | |
| påmønstret | |
|
(adj):
[Søfartsbogen 2007] | |
| påske | |
|
(-n, -r): Påskedag er en kristenfest; det er en bevægelig helligdag, og dens dato afhænger af Månens stilling. Påskedag kan tidligst falde den 22. marts og senest den 25. april, og den beregnes som den første søndag efter den første fuldmåne, der indtræffer på eller efter forårsjævndøgn den 21. marts. Om påskeberegninger, påskegrænsen, påskenøglen m.m. se i det generelle historiske indeks for links, samt her i ordbogen under epakt, søndagsbogstav og gyldental. Forud for påsken ligger fastetiden. I forbindelsen med fasten og påsken er følgende mærkedage eller helligdage: Fasten, begynder onsdag før den 6. søndag før påske: Hvide tirsdag, dagen før askeonsdag: Askeonsdag, fastens indledende dag: Tamperdag, fastens anden onsdag: Skærtorsdag: Langfredag: Påskelørdag, fastens sidste dag: Påskedag: Anden Påskedag: Påske - af m.lat. pascha. kendt fra Nikæa 325. De 40 dage = quadragesima før påsken var traditionelt dåbsforberedelsestid. Eng. Easter har samme stamme som germ. Oster. Det eng. navn ant. dannet af Bede, der tog navnet fra en gudinde med festdag ved forårsjævndøgn, Eostre. Roden går tilbage til sanskrit og græsk. [GAB2, NMA, OCY, OSD] | |
| påskeøsten | |
|
** under redigering ** [DNH15, TS103] | |
| påsætningssted | |
|
(-et, -er): Det sted, hvor en lods kommer om bord på et skib. [SØF11/2006 p.4 sp.6] | |
| påtakle | |
|
(vb): Påsætte eller pålægge de dele af den stående rigning, der med et øje er fastgjort rundt om master og stænger. [Saint] | |
| Opdateret d. 15.4.2012 | Videre til næste bogstav Q-ordene |
| Gå til kildefortegnelsen | Retur til ordbogens indledningsside |
| Gå til forkortelseslisten | Retur til hjemmesidens forside |