Maritim ordbogStikord fra R til råOpdateret 23. januar 2012. | |
|
Vælg nyt stikord, konkordansord eller engelske stikord. Betydningen af forkortelser og kilder. | |
| Stikord: | Beskrivelse, definition, oversættelse: |
| R | |
|
1. Signalflag R, firkantet rødt flag med gult kors. Ingen betydning som etbogstavssignal. Som morsekode: prik - streg - prik. I kapsejladser: Modsat baneomsejling. | |
| rabat, rabatjern | |
|
(-et, -): En slags stumpt stemmejern, der under kalfatring bruges til at drive værket ind i nåderne med. [HAR, Röding] " Rabat, et lille stumpt Sætjern, hvormed man driver Værket ind i Naadderne under Kalfatring." [ILI p. 372] | |
| racon | |
|
Engelsk forkortelse sammentrukket af [JM] | |
| raconbøje | |
|
(-n, -r): " Med hensyn til raconbøjerne, er det muligt at gå ind i skemaer, som fortæller den opmærksomme navigatør, at eksempelvis betyder en streg - at raconbøjen afgiver signalet T og så videre." [SØF45/2005 p.4 sp.6] | |
| raconfane | |
|
(-n, -r): " Ideen går ud på at etablere en sammenhængende raconfane mellem to eller flere raconstationer." [SØF7/1991] | |
| radar | |
|
(-en, -er): Elektronisk instrument, der med reflekterede radiostråler på en skærm kan vise omrids af visse genstande og forhold i skibets nærhed, såfremt disse genstande kan reflektere de fra skibet udsendte radiostråler. " Hvis et fiskeskib, der går 3 knob og har radaren indstillet på 1,5 sømil, møder et andet skib på modgående kurs, der går 16 knob, vil der på en centreret radar kun gå 5 minutter, fra skibet første gang kan observeres på radaren, til skibene mødes." [Danske fiskeskibe - kollisioner ... 1995-2004, SFS p.9] | |
| radardetektering | |
|
(-en, -er): " Muligheden for manglende radardetektering af X". [SØF6-7/2005 p.11 sp.1] | |
| radardome | |
|
(-n, -r): Kuppelformet eller lagkageformet hætte over en radarantenne. [BÅD6/1995 p.64] | |
| radarresponder | |
|
(-en, -e): " Som noget nyt har man udstyret begge FRB-både med aktive radarrespondere, hvilket er en klar sikkerhedsforbedring, specielt i dårligt vejr..." [SØF40/2004 p.9 sp.4] | |
| radarsignatur | |
|
(-en, -er): Fork. for " Udfra en grundmodel af skroget, en såkaldt Parent Hull Form - PHF - foretager man så ændringer eksempelvis i form af forlængelser, forkortelser, andet forskib ... samt ændringer i sidehøjde og - tumble home - dvs. indskråning - af betydning for den såkaldte radarsignatur." [SØF50/2004 p.12 sp.5] | |
| radarskygge | |
|
(-n, -r): Manglende del af et radarbillede, fordi radarstrålerne rammer en forhindring, så intet ekko kastes tilbage til modtageren. " Undersøgelsen og målingerne påviser ikke nogen egentlig radarskygge i retning ret for, dog kunne der ved en dæmpning af gain konstateres en mindre dæmpning i det modtagne signal fra ret for." [SØF6-7/2005 p.11 sp.4] | |
| radarsynsvidde | |
|
(-n, -r): Radarsynsvidden er den afstand som en radar kan se et objekt i. Den afhænger af egen antennes højde og ekkogiverens antennehøjde samt radarens kraft. Såfremt kraften er tilstrækkelig til at gennemløbe afstanden fra målet og returnere sættes synsvidden gerne lig med 2,23 x summen af kvadratroden af egen højde og kvadratroden af objektets højde. Egentligt er ordet " syn " noget misvisende, da der er tale om radiobølger. [JM, S&M ] | |
| radbrækket | |
|
(adj): Betegnelse for et træskib, der på grund af ælde eller dårlig byggekvalitet er blevet så løs i tømmeret, at det arbejder og slår sig skævt i søen. [KOF] | |
| radden | |
|
(sb): " Radden af et Skib, kaldes undertiiden det tilbageblevne af et Skib der er kastet paa Strand, hvoraf den største Deel er brækket bort af Søen." [KOF] | |
| radio | |
|
(-en, -er): Første skibsradiostation i Danmark blev installeret på fyrskibet VYL i 1899 og samtidig på fyret på Blåvandshuk, så observationer fra VYL kunne modtages i land. " Da Københavns Radio, OXA, gik i drift 1. september 1908, var det fra et hus, der var bygget i træ... på Holmen." [SØF37/2008 p.10f] | |
| radioanlæg til redningsbåd | |
|
Transportable radioanlæg til redningsbåde skal være godkendte og kunne modtage og sende på den internationale nødfrekvens over en afstand på mindst 25 sm. Anlægget skal være vandtæt og kunne flyde. [BEK om radioanlæg, 15/11 1952 p.6, SET p.241] | |
| radiobrev | |
|
(-et, -e): Radiokommunikation mellem skib og land el. v.v. overført efter en langsommere protokol end telegrammer og derfor billigere. Modtageren modtog et radiobrev med postbesørgelse, mens et telegram blev bragt omgående ud. " Op mod jul var trafikken af radiobreve mellem de søfarende og deres familier i land særdeles hektisk." [SØF22-23/2004 p.19 sp.5] | |
| radiodagbog | |
|
(-bogen, -bøger): Se også dagbog. " Radiodagbog, radiojournal, skal føres på ethvert skib, der skal være forsynet med radioanlæg... Radiodagbogen føres af radioekspedienten under skibsførerens tilsyn og medansvar." [BEK nr. 289, 27/6 1967] | |
| radiofyr | |
|
(-et, -): Radiostation, der udsender signaler, der kan modtages af en radiopejlemodtager. Radiofyr begyndte at blive oprettet i 1920'erne. Radiopejlere blev i SOLAS 1948 indført i alle skibe over 1.600 BRT og under systemets maksimale anvendelse benyttet af omkring 250.000 skibe, der i Europa havde omkring 500 radiofyr til disposition. Med et begrænset antal frekvenser til rådighed blev det nødvendigt at gruppere radiofyrene, så flere sendte på samme frekvens, men til forskellige tidspunkter. Der dannedes derfor kæder, hvor et skib fx på samme frekvens i løbet af nogle minutter kunne pejle tre eller fire radiofyr inden for en brugbar afstand fra skibet. Omkring 1990 var det klart, at systemet havde udspillet sin rolle: GPS var i funktion og blev foretrukket af alle. Fra 2000 eller 2001 blev de fleste stationer lukkede. I perioden 1995 til 2005 fik en stor del af stationerne - typisk stationer placeret i fyrtårne - en renæssance som DGPS-stationer, der udsendte rettelser til satellitsignalerne. [Navigation News Oct/Nov 2000 p.6f] | |
| radiofyrliste, liste over radiosignaler | |
|
(-n, -r): Den første officielle liste for radiosignaler udgivet af det britiske Hydrographic Department udkom i 1922. [K108 p.12] | |
| Radio Medical | |
|
Lægeservice, som skibene per radio kan henvende sig til i døgndrift for at få vejledning om behandling af akutpatienter. Den danske service er placeret på Esbjerg Centralsygehus - Sydvestjysk Sygehus. " I alt modtog 990 søfarende rådgivning eller behandling via RM, hvilket svarer til gennemsnitlig 2,7 personer daglig i 2003." [SØF30-31/2004 p.6 sp.5] | |
| radiopejler | |
|
(-en, -e): Radio, der gennem modtagelse af radiobølger udsendt fra faste stationer i land med kendt beliggenhed kan anvendes til bestemmelse af stedlinjer for et skibs position. Radiopejling var et væsentligt navigationsinstrument fra pejlerens fremkomst og indtil satellitnavigationen gjorde den overflødig. " Ligeledes var DFDS først med installationen af radiopejlere, forsøgsvis i 1921 på ruten fra Esbjerg til England, først på A. P. BERNSTORFF og lidt senere på DRONNING MAUD." [SØF 17/2007 p.31 sp.5] Den første radiopejler installeredes i et skib i 1912. Før 1912 havde radiopejling været muligt, men foregik da fra land, hvor radiostationer pejlede skibet og sendte resultatet ud til skibet. De første radiofyr blev oprettet i 1921. Radiofyr sendte på 400-525 kHz en identifikationskode og en pejlstreg. Radiopejling var af stor betydning for navigationen fra 1920'erne til 1980'erne, hvor satellitnavigation vandt frem på radioens bekostning. Alle danske radiofyr blev slukket den 1. januar 1997. [JM] | |
| radiopejling | |
|
(-en, -er): Pejling af radiofyr, der udsender identificerbare bølger, og hvis beliggenhed er kendt, fra fx søkort. [KSL] | |
| radiorum | |
|
(-met, -): " Radiorummet skal anbringes så højt som praktisk muligt i skibet oven over skoddækket og i øvrigt på et sted, der frembyder den størst mulige sikkerhed under en nødsituation... Mellem radiorummet og broen skal der være tilfredsstillende taleforbindelse." [BEK om radioanlæg, 15/11 1952 p.2] | |
| radiotelefonianlæg | |
|
(-lægget, -læg): Radiotelefonianlægget skal bestå af en sender og en modtager, der kan operere på de internationale nødfrekvenser og skal kunne række fra skib til skib over 150 sm. Der skal være to energikilder til anlægget. [BEK om radioanlæg, 15/11 1952 p.5] | |
| radiotelegrafianlæg | |
|
(-lægget, -læg): Radiotelegrafianlægget skal bestå af: 1. en hovedsender for bølgetype A2 og skal kunne sende klart signal over en afstand på 150 sømil, for skibe under 1600 BRT dog kun 100 sm. 2. en hovedmodtager, der skal kunne modtage samme type signaler som hovedsenderen kan sende. 3. en nødsender for samme type signaler som 1. og 2. Den skal kunne sende et signal over 100 sm, mindre skibe dog 75 sm. 4. en nødmodtager, der skal kunne modtage samme type signaler som 1. og 3. sender. Radioerne skal kunne operere på de internationale nødfrekvenser, og klare almindelig korrespondance på andre frekvenser. Anlægget skal have en hovedstrømforsyning og en nødstrømforsyning fra batterier. [BEK om radioanlæg, 15/11 1952 p.3f] | |
| Radiotelegrafistforeningen af 1917 | |
|
"Radiotelegrafistforeningen af 1917. 1917 - 6. Oktober - 1942. Den 6. Oktober fejrede Radiotelegrafistforeningen 25 Aarsdagen for Foreningens Stiftelse... Den 6. Oktober 1917 vedtoges det paa et Møde i City Selskabslokaler at danne den nye Forening under Navnet Skandinavisk Radiotelegrafistforening af 1917 med Knud Aage Christensen som Formand. Der var da allerede modtaget Indmeldelser fra 73 Medlemmer... Ved Aarsskiftet 1940 var der 300 Skibsradiostationer, og af disse betjentes 110 af Fagradiotelegrafister, medens de øvrige Skibsstationer betjentes af Styrmandstelegrafister." [DSB-1940] " Radiotelegrafistforeningen af 1917 blev stiftet den 6. oktober 1917, efter at det blandt en kreds af radiotelegrafister, især værnepligtige i marinen, havde været drøftet, hvorledes man skulle arbejde for at sikre indehaverne af certifikat som radiotelegrafist ordnede løn- og arbejdsbetingelser. Foreningen fik strak hen mod 80 medlemmer, men allerede på den 1. ordinære generalforsamling den 27. april 1918 blev det oplyst, at der var 145 medlemmer." [10180 p.173] | |
| radiotelex | |
|
(-en, -er): " Radiotelexen er ved at være en saga blot til søs. MF/HF radiotelex har været et almindeligt kommunikationsmedie i mange år, og siden GMDSS blev implementeret, har det været naturligt at anvende radiotelex som en del af systemet." [SØF11/2004 p.8 sp.3] | |
| rage | |
|
(vb): I udtryk som: rage i drift. " Rage i Drift, at drive for Ankeret." [ILI p. 372] rage om bord på et skib. [HAR, Saint] rage på grund = gå på grund. [Röding, Saint] | |
| ragning | |
|
(-en, -er): Dss. være gået på grund. [Saint] | |
| raketapparat | |
|
(-et, -er): Under Cartes raketapparat er omtalt den tidlige udvikling af apparaterne, herunder William Schermuly, der udviklede linekasterpistolen.
E. Ordet Schermuly bruges også genetisk om en raketpistol, men formodentligt kun på engelsk [JM]. [MM 4/1997p434ff, OED] | |
| raketredningsstation | |
|
(-en, -er): Redningsstation udstyret med raketapparat, der kan skyde en redningsline ud over et skib. [North Sea Pilot 1997 p.XIV] | |
| raketskib | |
|
(-et, -e): " ATALANTA var oprindelig en handelsskonnert, der i 1814 var blevet indkøbt til flåden og ombygget til raketskib og moderfartøj for raketflotillen." [MHT1/2000 p.6] | |
| rakke | |
|
(-n, -r): " En maskine, hvormed råen er holdt fast til masten, og som tillige letter op- og nedhaling af råen. Der er forskellige typer rakker. De kan bestå af 3 rækker runde trækugler, som kaldes rakkekloder, og som er gennemboret i midten, så de kan trækkes på et tov, der kaldes rakketovet. Mellem hver over hinanden liggende 3 kloder er der på hver side sat en flad træplade, der er lige så høj som de 3 kloder tilsammen; denne træplade kaldes for rakkeslæden og er gennemboret på tre steder; derved kan der vekselvis gennem pladerne og kloderne trækkes tre rakketove. Det midterste af disse rakketove har i hver ende en kovs, de to andre har i den ene ende en strop og den anden ende blot tampen af tovet. Skal rakken nu tages i brug, så placeres den med sin midte agten om masten, og tovenderne tages rundt om masten med flere rundtørne, og den øverste tamp føres over råen og den underste under råen og gennem kovsen på klodemidterrækken og med nogle tørner rundt om en af rakkeslæderne, der har udskæringer til samme, hvorefter enderne fastgøres. Rundtørnene på råen sejses sammen med merling, og stropøjerne bindes med skibmandsgarn fast til råen. På den midterste slæde, på mastens agterkant, er der foroven og forneden også fastgjort to tove, hvoraf det ene fører opad og dt andet nedad; det førstnævnte kaldes for rakkeophaleren, og det sidstsnævnte for rakkenedhaleren. Begge enderne tjener til at lettet op- og nedhalingen af rakken, der ofte kan beknibe sig mod de rundt om masten liggende vulinger og jernbånd." [Röding] Så store rakker benyttes kun i store skibe og især i krigsskibe. " Rakke, en Samling af Rakke-Klodder og Slæder, hvorigiennem er trokket en Trosse, saa at de udgiøre ligesaamange Ledder som der er Slæder, den er til at tages rundt omkring en Mast eller Stang, for at holde Raaen fast og tet til Masten, eller Stangen, enten Raaen hidses op eller ligger nede, da Rakken altiid følger med." [HAR, KOF, Röding, Saint] E. I den tyske tekst er mellemlægspladen kaldt Schleten - Rackschleten, og ordet er ikke at finde i de gængse moderne ordbøger, men Brdr. Grimms værk har følgende forklaring: " hölzerne stangen, bäume u. ähnl. a) im seewesen heiszen schleten oder rackschleten die senkrecht zwischen den kloten eines racks angebrachten holzplatten [BOBRIK] 550a." Oversættelsen rakkeslæde er også anvendt af [Röding] som stikord og oversættelse til dansk. bramrakke. [Saint] fokkerakke. [Saint] løs rakke. [Röding] mesanrakke. [Saint] mærserakke. [Saint] ophaler til storerakke og fokkerakke. [Saint] storerakke. [Saint] tovrakke. [Röding] " Rakke af Toug, eller Toug-Rakke, kaldes en Rakke som har ingen Klodder eller Slæder og alleene er giort af et dobbelt Toug overklædet med Læder, disse Rakker bruges til Bram-Ræerne og til Mærse-Ræerne paa smaae Skibe." [KOF] rakke til bom og gaffel. [HAR] rakke til underrå. [HAR] | |
| rakke | |
|
(vb): 1. Befæste en rå til masten ved hjælp af rakker. E. engelsk kender ordet fra 1860-1895, men ikke almindeligt. Kun to citater er medtaget i [OED]. Se videre i [Gynt-II p. 1] 2. Rakke over en grund. "Rakke over en Grund, siges om et Skib der kommer til at støde paa en Grund og ved den Fart Skibet har slæber sig over den." [KOF] | |
| rakkeklampe | |
|
(-n, -r):
[HAR, Röding, Saint] | |
| rakkeklode | |
| (-n, -r): Se rakkeklåde. | |
| rakkeklåde | |
|
(-n, -r) rakkeklode: Rund trækugle med hul igennem. Kuglen trækkes på rakketovet. Den tjener som en slags kugleleje på masten under en rås eller gaffels op- og nedhaling. [HAR, KOF, Röding, Saint] [H. J. Jacobsens eft. brochure ca. 1980] | |
| rakkeline | |
|
(-n, -r):
[Saint] | |
| rakkenedhaler | |
|
(-en, -e): [Röding] | |
| rakkeskinkel | |
|
(-skinklen, -skinkler):
[HAR] | |
| rakkeslæde | |
|
(-n, -r): Afstandsstykke mellem en rakkes enkelte rundtgående liner med klådder på for at holde disse i rette indbyrdes stilling. [HAR, KOF, Röding, Saint] | |
| rakkespil | |
|
(let, -): " En Machine til at sætte Stænge-Vanter stive med, og bestaaer af Toe korte Ender Toug, der ere samlede i en Fletning som en Stært, hvor de kommer tilsammen, i hver Ende af disse Touge er et spleset Øye, hvorigiennem stikkes et rundt Træe, saaledes at Øynene griber over Enderne af Træet, denne giøres fast paa det Vant, der skal andsættes og derpaa Tallierebet fra den underste Iomfrue omkring Træet, som ved Hielp af en Dreyer dreyes omkring og trækker Tallierebet med sig, som paa den Maade kan faaes saa stivt som man finder det fornødent." [KOF] [KOF] [Saint] rakkespil. [HAR] rakkespil på en anden måde. [HAR] | |
| rakketalje | |
|
(-n, -r): " Rakke-Tallier, kaldes Tallier der fra Under Ræerne farer langs ned ved Masten og staae i Rakke Trosserne, for at hale dem stive og fiire dem af efter Omstændighederne, man kalder den Mellemste af disse Tallier Biefoegden, eller Byefogden og de Toe Tallier paa Siderne Svennene, tilsammen kaldes de alle Rakke-Tallier." [KOF] [Röding, Saint] [KOF] Byfoged og svend. | |
| rakketov | |
|
(-t, -e): Dss. rakketrosse. [Röding] | |
| rakketrosse | |
|
(-n, -r): Tov, der er trukket gennem klåderne og slæderne i en rakke og tages rundt om råen, så den holdes fast til masten. [HAR, KOF] Ved vikingeskibssejlads. " Råen holdes til masten af rakken. Råen hales op med faldet og kan om nødvendigt trækkes ned med rakketrossen." [HEST p.49] | |
| ralpumper | |
|
(-en, -e): Specialskib udrustet, så det kan suge ral og grus fra havbunden op i sit lastrum. " GAIA er et stålbygget stenfiskerskib og anvendes som ralpumper, bygget 1966, .." [SFS Opkl.Orient. 1/2007 p.27] | |
| rambuk | |
|
(-ken, -ke) rammel gl.: 1. Rambukken brugtes på værfter til at banke kiler ind og ud med under et skibsskrog. Den består af en stor aflang træklods med flere håndtag langs siderne, så flere personer samtidig kan svinge den og med kraft lade den ramme genstanden, der skal bevæges. [Röding] rambuk. [HAR] Funktionen at ramme: [Röding] 2. Redskab til at banke pæle ned i havbunden med. Det består af en tung vægt, der med hydraulisk eller elektrisk kraft i en styreskinne kan hæves og udløses, så den ved sin vægt rammer den understillede pæl med sin fulde vægt og derved slår den ned i havbunden. [KOF] | |
| ramme, sengeramme | |
|
(-n, -r): Sengeramme, der i orlogsflåden især, kunne samles og opsættes samt adskilles igen, når skibet skulle gøres kampklar. Rammen på fire ben blev holdt sammen med skibmandsgarnssurringer. Denne luksus var forbeholdt officerer, passagerer og syge og sårede. [Röding] | |
| ramme | |
|
(vb): I udtryk som fx: ramme pæle, dvs. et skib arbejder så hårdt i søen, at stævnen af og til under en nedadgående bevægelse rammer en opadstigende sø som et slags frontalt sammenstød. [H&S 2000 p.41, HIS3 p.2424] | |
| ramponere | |
|
(vb): Ramponere et skib = beskadige et (fjendtligt) skib.
[Saint] ramponeret skib. [Röding] | |
| rançon | |
|
(-en, -er): Proviantration for en dag. [KOF, Saint] | |
| rançonfad | |
|
(-et, -e): Træfad, rundt med større diameter i bund end i top. Lukket med låg. Heri hældtes mandskabets daglige ration af drikkevarer op, og herfra uddeltes de til hver mand eller hver bakke. [Saint] [KOF] | |
| rançonholt | |
|
(-et, -er): Tømmer i træskibets skrog. [Saint] [HAR] | |
| rand | |
|
(-en, -e): Kant. Brugt i udtryk som lade løbe mærsesejlene på rand. [Röding, Saint] " At stryge mærssejlene eller lade råen falde helt ned til æselhovedet. Det gør man, når man ser en kraftig byge nærme sig. Således sejler man også i kraftig vind, når man tror, at vejret forværrer sig." [Röding] | |
| rang | |
|
(-en, -): Indplacering af krigsskibe efter størrelse. Hver størrelsesklasse kaldes en rang. Det var i sejlskibstiden oftest kanonernes antal, der afgjorde, hvilken rang et skib blev indplaceret i. De største skibe var af første rang. England anvendte gerne 6 størrelser, hvor første rang havde 100 kanoner og derover. Mindre nationer havde oftest kun første, anden og tredje rang. [Röding] skib af første rang. [Röding] skib med 100 kanoner. [HAR] skib med 90 kanoner. [HAR] skib med 70 til 80 kanoner. [HAR] inkluderer også skibe med 64 svære kanoner. skib med 60 til 64 kanoner. [HAR] skib med 36 til 50 kanoner. [HAR] mindre fregatter. [HAR] " Han lægger kursen et par streger til styrbord og skærer ind gennem den svenske linie, hvorved han afskærer de syv rangskibe - der så får alt, hvad de kan tåle, og lidt til." [MHT2/1991 p.29] | |
| rank | |
|
(adj): Et skibs stabilitet, når metacenterhøjden er lav, og krængningsbevægelserne er bløde, og fartøjet har vanskeligt ved at genvinde balancen på ret køl efter en krængning. [Röding, Saint] [Saint] har også overs. tirklish, som [OED] ikke kender. E. for crank er obskur, men kan have noget at gøre med hol. kreng = krængning, der så er blevet forvekslet med eng. originalt crank. rankt skib. [HAR] rankt skib på grund af mangel på ballast. [HAR] rank. [KOF] E. eng. walt = ustabil. | |
| ransonfad | |
|
(-et, -e) ranzonfad: Drikkevandstønde, der stod på dækket af sejlskibene. Tønden eller fadet kunne ligge ned eller stå op med spuns i bunden. De sidste sejlskibe af stål havde ofte en jernbeholder til samme formål. [HAR] | |
| ransonholt | |
|
(-et, -er): Agterspejlets sideramme, eller agterste spant, der danner hjørneforbindelsen mellem spejlfladen og skibssiden. [HAR, Röding] | |
| ranzon | |
|
(-en, -er): Løsepenge, der betales til fjenden for at få udleveret fanger eller skibe taget under kamp. [Röding] ranzon. [HAR] | |
| rappert | |
|
(-en, -er) rapert: Bevægeligt kanonfundament på et skib. [HAR, Röding, Saint] brystet på en rapert. [Röding] lægge kanonerne på raperterne. [Röding] akslerne. [HAR, KOF] akslerne uden for hjulene. [HAR] boltene. [KOF] brogbolte. [HAR] broghuller. [HAR, KOF] [KOF] tilføjer om broghullet, at det ej bruges hos de engelske. brystet. [HAR, KOF] bunden. [HAR, KOF] bånden til akslerne. [HAR] hjulene. [HAR, KOF] luntestikker. [HAR] luntestikker. [KOF] paler. [KOF] pandækselbolte agter. [HAR] pandækselbolte for. [HAR] pandæksler over tappene, panderne. [HAR, KOF] skammelen. [HAR] støttetaljebolte. [HAR] taphul. [KOF] vanger. [HAR, KOF] vangernes afsætning. [HAR] vangernes forkant. [HAR] | |
| rat | |
|
(-tet, -): Styrehjul, ved hvis aktivering rorgængeren ved at dreje det, som et bilrat, påvirker rorfladen. [HAR, Röding, Saint] " Skibsrat, 6 knager med poleret nav, med udvendig krans." [Annonce H. J. Jacobsens Eftf. ca. 1980] E. rat beslægtet med lat. rota - rotere og hjulform. Fra vikingetiden og gennem middelalderen til ca. 1700 styredes skibene med rorpind; de ældste fartøjer med sideror og senere med agteror. Styring med rorpind kunne foregå via kolterstokken. I Danmark blev kolterstokken afløst af rattet i orlogsskibet BESKÆRMEREN i 1708, formodentligt efter ordre fra fabriksmester, senere admiral, Ole Judichær. [Henningsens arkiv] Iflg. [KOF] består rattet af: spillet. [KOF] hjulene. [KOF] knagerne. [KOF] opstanderen. [KOF] " Fra Kommandobroen ledes Skibets Navigation, og den vagthavende Officer skal være heroppe, naar Skibet er under Gang, dvs. sejler eller damper. Han har derfor Rorgængeren staaende heroppe ved Damprattet, ved Hjælp af hvilket Roret kan bevæges, saa at Skibet styrer den Kurs, det skal." [TOP p.9] Større skibe styres via et rat, der i styrehus eller på kommandbro i øvrigt, fra nødstyringspladser eller fra styremaskinerum er koblet til rorstamme eller styremaskine. For et rat, der har direkte tov- eller kabeltræk til roret, er rattets stamme, aksel, gjort så kraftig og med en så stor diameter, at en fire til seks omgange line eller kabel på stammens tromle er tilstrækkelig til at rorstammen kan bevæges ud i sne yderstillinger. Ratlinens midtpunkt er fastholdt til ratstammen med en fastskruet bøjle. Rattets periferi er forsynet med et antal knager, som rogængeren kan holde fast i under tjenesten. På ældre træskibe uden udvekslingsmekanisme eller styremaskine var der ofte to rat på samme aksel hhv. foran for og agten for ratlinetromlen, idet der i hårdt vejr skulle flere mand til at betjene det tunge ror. Rattet eller rattene samt tromlen holdes i passende højde over dækket ved at dets aksel er fastholdt i lejerne i overkanten af to ratstøtter eller ratfødder, hvis underender med knægte er faæstnet til dækket. Alt beslag i ratredskabet skal være jernfrit af hensyn til kompassernes nærhed. I forbindelse med rorets drejning er der installeret et axiometer, der viser rorets udslag i grader i forhold til diametralplanet. [LUS p.80] | |
| ratfod | |
|
(-foden, -fødder): " Drejes Roret alene ved Haandkraft, gaar Styreledningen, der bestaar af Kæde, Staaltraadstov eller Jernstænger over de nødvendige Ruller fra Kvadranten eller Rorpinden direkte til Ratstammen, der har Lejer i Ratfødderne. Paa Ratstammen sidder Rattet, der er forsynet med Ratknager." [IMK, TOP p.10] | |
| ration | |
|
(-en, -er): Kostforplejningsmængde i en given periode for et givent antal personer. [Röding] | |
| ratknage | |
|
(-n, -r):
[HAR] " Drejes Roret alene ved Haandkraft, gaar Styreledningen, der bestaar af Kæde, Staaltraadstov eller Jernstænger over de nødvendige Ruller fra Kvadranten eller Rorpinden direkte til Ratstammen, der har Lejer i Ratfødderne. Paa Ratstammen sidder Rattet, der er forsynet med Ratknager." [IMK, TOP p.10] | |
| ratline | |
|
(-n, -r): Linen, der ligger rundt om rataksens rulle og hvorfra den via blokke i skibssiden går ned til rorpinden eller en styremaskine. [Röding] [KOF] [HAR, Saint, ZAH p.2] | |
| ratmærke | |
|
(-t, -r): Godkendelsesmærke for skibsudstyr, der har passeret CE-godkendelse i et EU-land. Sådant udstyr kan forsynes med et skilt med et rat samt identifikationsdata for udstyrstypen. "... og det nye system med ratmærkning - CE-godkendelse - har endog gjort situationen endnu værre,.." [SØF43/2003 p.8 sp.1] | |
| ratstamme | |
|
(-n, -r): " Drejes Roret alene ved Haandkraft, gaar Styreledningen, der bestaar af Kæde, Staaltraadstov eller Jernstænger over de nødvendige Ruller fra Kvadranten eller Rorpinden direkte til Ratstammen, der har Lejer i Ratfødderne. Paa Ratstammen sidder Rattet, der er forsynet med Ratknager." [TOP p.10] [HAR] | |
| ratstol | |
|
(-en, -e):
[HAR] | |
| rattap | |
|
(-pen, -pe):
[HAR] | |
| ratviser | |
|
(-en, -e):
[HAR] | |
| reacher | |
|
(-en, -e): På fritidsfartøjer en genua - et sejl, der sættes under rumskødssejlads. Dets skøder står meget agterligt og skødbarmen er noget hævet over dæk. | |
| reb | |
|
(-et, -): 1. Reb i et sejl, formindskelse af et sejls areal ved at sammenbinde en del af sejldugen med små stykker line, så kun en del af sejldugen kan fange vinden. Rebning foretages ved vindforøgelse til en vis grad. Forøges vindstyrken yderligere kan der eventuelt tages endnu et reb i sejlet, eller hele sejlet bjærges. [HAR, KOF, Saint] balancereb. [Röding] bidevinsreb. [Saint] blindens krydsreb. [Röding] bramreb = bramsejlsfald. [Röding] have alle rebene ind. [Saint] stikke rebsejsinger i et sejl. [Saint] stikke reb ud. [Saint] tage reb ind. [Saint] tage reb i sejlene. [Röding] 2. Tov. reb. [Röding] | |
| rebbolt | |
|
(-en, -e): [HAR, Saint] | |
| rebbånd | |
|
(-et, -): 1. Korte liner, der er fæstnet gennem et sejls rebhuller med et knob påp hver side. De hænger, når de ikke er i brug løst ned på hver side af sejlet. De er i brug, når et sejl er rebet, idet de så er knyttet sammen om den sammenfoldede del af sejlet. På større sejl som mærssejl og undersejl er rebbåndene erstattet af kraftigere reb, der kaldes for rebsejsinger. [Röding] 2. Tov, der syes om hullerne i sejlet, hvor råbånd og rebbånd farer. [HAR] | |
| rebe | |
|
(vb): Der tages et reb i et sejl ved at løsne dets skøder, braser m.v. og hale en del af sejlet op eller sammen, så den trækkende flade formindskes. Den sammenfoldede del af sejlet ombindes med sejsinger, og dets nye overkant eller underkant fastgøres til rå eller bom med samme sejsinger eler på anden vis. [HAR, KOF, Saint] rebe en mesan. [Saint] rebet sejl. [KOF, Saint] " Reve Mesanen." [Röding] vi lå for en rebet mesan. [Saint] tage reb i sejlet. [Röding] rebe op, dvs. at hale sejlet op til råen, så mandskabet på råen kan folde den løse sejldug mellem liget og rebbåndet og fastgøre det til råen. [KOF] | |
| reberbane | |
|
(-n, -r): En lang bygning med frit indre i en længde af 300 til 400 meter, hvor de endnu ikke snoede kordeler kan opsættes med fuld længde, så de efter snoningerne danner et færdigt tov på op til 200 favne. [HAR, KOF, Saint] | |
| rebhul | |
|
(-let, -ler): De huller, der er syet i sejlet i rækker tværs over, og hvori rebbåndene er fastgjort. [Röding, Saint] rebhul. [HAR] rebhul. [KOF] | |
| rebløjert | |
|
(-en, -er): Der sidder en løjert i liget i hver ende af et råsejls reb-rækker. De bruges til at stramme sejlets sider op til rånokken med, når sejlet er rebet. Til opstramningen benyttes en stikbovt. [KOF, Röding, Saint] | |
| rebning | |
|
(-en, -er): Formindskelse af et sejls fladde ved at sammenfolde en del af sejldugen, så kun den resterende udspændte del kan fange vinden. | |
| rebsejsing | |
|
(-en, -er): Sejsinger, der på de større sejl sidder i rebhullerne og anvendes til surring af den sammenfoldede sejldug, når sejlet skal rebes. [HAR, KOF, Röding, Saint] rebsejsing i et stykke, der tages med rundtørn gennem rebhullerne. [HAR] | |
| rebskinkel | |
|
(-skinklen, -skinkler): Også kaldet rebtaljeskinkel. Tov, der fra en løjert i et sejls stående lig ved underste rebbånd farer op gennem et skivgat i rånokken og derfra til en blok ved masten og derfra til topblokken i rebtaljen, der er ført til dæks. [KOF] [HAR] rebskinkel til bommesan. [HAR] | |
| rebslager | |
|
(-en, -e): Håndværker, der fremstiller tovværk. [HAR, KOF, Saint] | |
| rebslagerbane | |
|
(-n, -r): Se reberbane ovenstående. [Röding] | |
| rebslagning | |
|
(-en, -er): [Saint] | |
| rebstreg | |
|
(-en, -er): Forstærkning af et sejl ved en sejldugsstrimmel syet tværs over sejlet, hvor rebhuller og rebsejsinger fastgøres. [KOF, TAFM p.234 - p.183] | |
| rebtalje | |
|
(-n, -r): Talje, der bruges til at strække et sejls hjørne ud til rånokken med, når det er rebet, så det sted på sejlet, hvor rebknyttelsesrækken ender ved liget, bliver sejlet hjørne. [KOF, Röding, Saint] rebtalje. [HAR] | |
| reciproskop | |
|
(-et, -er): Instrument, der skulle forbedre øjets mulighed for at se objekter i usigtbart vejr. Instrumentet er en ombygget kikkert, hvor det ene prisme eller spejl kan bevæges, aå objektet, man betragter i det ene øje forskydes fremog tilbage. Princippet i instrumentet beror på øjets evne til ved en stimulans, som bevægelsen er, at forøge den optiske iagttagelsesevne. Små afvigelser i et objekts klarhed opfanges bedre, hvis kontrastarealet i forhold til det almindelige areal bevæges i et plan, der er vinkelret på synslinjen. Nærmere foklaring kan læses i: [Vikingen 7/1942 p.28ff] | |
| recognoserfartøj | |
|
(-et, -er) Recognoceer-Fartøi gl.: [HAR] | |
| red | |
|
(-en, -er) Rhed, Reed, Rede (gl.): [HAR, KOF, Röding, Saint] beskyttet red. " [Röding] god red. [HAR] lægge ud på reden. [Saint] skib på reden. [Saint] Udlegge paa Reden. [Röding] åben red. [HAR, Röding, Saint] | |
| rede | |
|
(vb): I udtrykket: rede efter på en ende. [Saint] reddde efter, " kaldes at hielpe efter paa et Løs Toug, som hales paa, for at komme til Brug, at dets Bugter ey skal faae fat om noget." [KOF] redde et tov, klare et tov, når det er komme i bekneb. [KOF] | |
| Red Ensign | |
|
(eng.): Det engelske handelsflag. Se også Red Duster og under flag. " Den anden nybygning går til The Red Ensign og X Co. i UK." [SØF49/2007 p.6 sp.5] | |
| reder | |
|
(-en, -e): 1. Skibsreder. Person, der driver skibsfart med egne skibe. [HAR, KOF, Röding] 2. Kaperskibsejer. [Saint] | |
| rederi | |
|
(-et, -er): [Röding]giver oversættelsen | |
| Rederiforeningen af 1895 | |
|
Brancheorganisation for rederier, der driver mindre skibe, stiftet 1. januar 1951. Fra januar 2004 har foreningen adresse Amaliegade 33, København. [SØF11-12/2005 p.8 sp.4, 10180 p.174f] " Dansk Sejlskibsrederiforening og Rederiforeningen af 1941 har på deres respektive generalforsamlinger vedtaget at slutte sig sammen i en ny forening med navnet: Rederiforeningen af 1895... Rederiforeningen af 1895, som udgiver medlemsbladet Fragtfarten, har kontor i Navigatørernes Hus." [Skibsførerforeningens Blad 2/1951 p.42] " Foreningen fik sit nuværende navn i 1951, da Dansk Sejlskibsrederiforening og Rederiforeningen af 1941 fusionerede. Det var Dansk Sejlskibsrederiforening, som blev stiftet i Borgerforeningens lokaler i Svendborg den 22. juni 1895, med konsul J. Hintze, Rønne, som foreningens første formand." [KbhHavneblad Marts 1995 p.4f] | |
| Rederiforeningen af 1941 | |
|
" Paa et Møde forleden blev der dannet en Sammenslutning af Redere for mindre og mellemstore, danske moderne Skibe, som indtil nu ikke har haft nogen Organisation... I første Række bestaar Sammenslutningen af Redere, der ikke har kunnet staa i nogen anden Rederisammenslutning, idet deres Skibe er for smaa til at berettige dem til Optagelse i Dansk Dampskibsrederiforening. Heller ikke bestaar deres Flaade af Sejlskibe, saaledes at kan falde ind under Dansk Sejlskibsrederiforening, og endelig er Skibene for store til, at de kan staa i Dansk Sejlskibsrederiforening for mindre Skibe." [Dansk Søfartstidende 7/2 1941 p.56 sp.2] | |
| Rederiforeningen for mindre skibe | |
|
Arbejdsgiverorganisation og brancheorganisation for rederier, der driver skibe på op til 1.599 BRT eller tilsvarende i anden måleenhed. Foreningen blev stiftet i 1897. Fra december 1996 har foreningen adresse Amaliegade 33, København. [SØF11-12/2005 p.9 sp.2, Danishshipping.com] Om medlemskredsens skibsstørrelser: " Det er ganske vist kun tre år siden, foreningen sidst ændrede vedtægterne på dette punkt, hvor grænsen blev flyttet fra 3.000 BT til 8.000 t.dv." [SØF30-31/09 p.3 sp.2] | |
| rederkammer | |
|
(-kammeret, -kamre): " På brodækket er skibets to største passagerkamre - de såkaldte rederkamre - placeret agten for styrehuset og kaptajnens og maskinchefens kamre." [SØF22-23/2004 p.8 sp.1] | |
| redningsapparat | |
|
(-et, -er): Under Cartes raketapparat er omtalt den tidlige udvikling af apparaterne, herunder William Schermuly, der udviklede linekasterpistolen. E. Ordet Schermuly bruges også genetisk om en raketpistol, men formodentligt kun på engelsk [JM]. [MM 4/1997p434ff, OED] | |
| redningsbælte | |
|
(-et, -er): " Redningsbælterne er Veste af dobbelt Sejldug, der ved Stikninger er delt i en Del smaa Lommer, som fyldes med brændt, malet Kork og derefter sys til, ved de to Spænder fastholdes de om Kroppen. Redningsbæltet skal have en saadan Bærekraft, at det kan holde en Mand over Vande, selv om han er iført Søtøj, lange Støvler og desl." [TOP p.51] Fra nybygningsspecifikation til motorskib: " Et redningsbælte i henhold til loven med skibets navn for hver person om bord, stuves i kasser på dæk nær redningsbåde." (1954) [10542 p.65] " Bæltet, der er påmærket X, er fremstillet af 16 korkklodser i et betræk af engelsk bomuldsdug samt forsynet med 2 polstringer af skumgummmi til afbødning af slag under hagen ved udspring." [MED fra SKT nr. 61, 1957, p.17] | |
| redningsbåd | |
|
(-en, -e): Mindre båd, der er forsynet med luftkasser eller andet opdriftsmiddel, der gør fartøjet synkefrit. Redningsbåde skal medbringes på større skibe i et antal og størrelse, så hele besætningen plus yderligere et antal kan optages på alene de både, der er opsat på et af skibets sider. Redningsbådenes skal kunne udsættes fra et skib over siden eller agterenden, og de skal i dag kunne fremdrives med både motor og årer. Desuden skal de i dag være overdækkede og udstyret med forskellig overlevelsesudstyr til ophold i båden i flere døgn, fx drikkevand, forbindsstoffer og fødemidler. [HAR, JM] Fra specifikation til nybygning, motorskib: " Redningsbåde. Skibet udrustes med 2 træredningsbåde 8,84 m lange, hver båd skal være i stand til at rumme 55 personer. Bådene klinkbygges kobberfast af fyr på eg og med øverste bord og essing af eg samt forsynes med luftkasser af kobberplade, der skrues fast og klædes ind som sædvanlig... Navn og hjemsted påmales bådene, og dimensioner samt persontal indhugges i henhold til lovens og konventionens fordringer. Redningsbådene forsynes med sliphager af B&Ws type. Arrangementet godkendes af Direktoratet for Statens Skibstilsyn." (1954) [10542 p.61] | |
| redningsdragt | |
|
(-en, -er): Overlevelsesdragt til brug for søfarende i nødsituationer, hvor kontakt med vandet kan forventes. Beskyttende dragt, der nedsætter tabet af legemsvarme. [LSA-manual kap3.3, 2007] " Det var særligt vanskeligt at løsne knuden, fordi redningsdragten kun havde tre fingre." [Skibbrudne fiskeres redning, 2006, SFS p.14] " Fiskeskipperen iførte sig redningsdragten og satte redningsflåden ud, så den var klar ved siden af fartøjet." [SFS Opkl.Orient. 1/2007 p.34] Dragten skal være af brandhæmmende vandtæt og isoleret materiale, den skal have ansigtsdække, sprøjtebeskytter for hage-mundpartiet, handsker med strop, handskelomme, vandtætte manchetter, vandtæt lynlås og fødder med skridsikre såler. Dragten skal have refleksbånd, edningslys i lomme, nødfløjte, luftslange til opblæsning af nakkepude, beslag til eller helikopterluftsele. [Vestkystfiskeren 9/1994 p.7] " Af søulykkesrapporten fremgår det bl.a., at de to fiskere ikke fik redningsdragter på - en skærpelse om adkomsten til dem og redningsveste fra frit dæk frem for i styrehus eller lukafet." [SØF34-35/2004 p.4 sp.3] En " redningsdragt er en vandtæt dragt, der udover de samme egenskaber som beskyttelsesdragten yderligere er isolerende mod kulde, idet der på dragtens inderside er anbragt et isolerende lag." " Omkring 1825 udviklede kaptajn Stone en redningsdragt, der var lavet af gummi, og som blev holdt oppe i vandet af luftlommer for og bag." [K059 p.21+83] | |
| redningsfartøj | |
|
(-et, -er): Redningsbåd, der er beregnet til at redde menneskeliv og som selvstændigt fartøj afgår fra havn, når nødmelding modtages i aktionsområdet. Fartøjer, der anvendes til at redde skibbrudne og nødstedte søfolk med. " Klokken ca. 15.45 var et let redningsfartøj fra Redningsstation Hirtshals fremme ved den skibbrudne..." [SFS Opkl.Orient. 1/2007 p.34] | |
| redningsflåde | |
|
(-n, -r): Gummiflåde eller flåde af andet materiale beregnet som redningsfartøj på et skib. Flåden består af et antal oppustelige gummiringe eller gummiposer forbundet med bund og tag. De er forsynet med overlevelsesudstyr i lighed med en redningsbåd. " X har leveret et nyt chute-system til Søværnets inspektionsskib Y, inklusive et styk 101 samt et styk 51-personers selvvendende redningsflåder." [SØF30-31/2004 p.9 sp.1] Overbordkastningsflåde. [Vikingbrochure 03/1997] Flåder til davidusætning. [Vikingbrochure 01/1996] Vendbar flåde. [Vikingbrochure 06/1997] Fra 1954-nybygnings specifikationer: " To redningsflåder ifølge dansk lov af aluminium og i svejst udførelse for i alt 30 personer arrangeres, 1 på top af hospitalshus og 1 på top af dækshus på bådedæk agter." (1954) [10542 p.64] | |
| redningskrans | |
|
(-en, -e):
[D/E] " Otte redningskranse med skibets navn, deraf 1 på hver side forsynet med en 27,5 m lang redningsline. 6 af redningskransene skal være forsynet med effektivt selvtændende blus og 1 deraf på hver side desuden med svømmer med stage og mærkeflag." (1954) [10542 p.65] | |
| redningsliste | |
|
(-n, -r): " Rednings Lister, kaldes de Lister der anbringes paa Fortynningen af et Skib, og løbe paralel med Barkholtet, de ere undertiiden Toe og Tre og nævnes da, Første, Anden, Tredie Rednings-List, hvilket regnes neden fra." [KOF] | |
| redningsmand | |
|
(-manden, -mænd): " I alt involverer Farvandsvæsenet 200 redningsmænd, knyttet til i alt 21 redningsstationer landet over." [SØF8/2005 p.4 sp.2] " Det skete uden båd, men med redningsmænd i overlevelses dragter. De bar passagererne de to-tre meter ind til land." [SØF36/2003 p.5 sp.4] | |
| redningsmaskine | |
|
(-n, -r): Gl. for redningskrans. [HAR] | |
| redningsnet | |
|
(-tet, -): Se Dacon Scoop. [SØF40/2004 p.9 sp.6] | |
| redningspontonflåde | |
|
(-n, -r): " I 1872 konstruerede den danske branddirektør J.P. Matthiesen en redningspontonflåde, som kunne bære 50 mand." [K059 p.83] | |
| redningssignal | |
|
(-et, -er): Signaler, der kan a) anvendes af skibe for at signalere til nødstedte, at de har opfanget deres nødsignaler, eller b) signaler fra land som svar på nødsignaler fra nødstedte. Signalerne består i opmærksomhedssignaler fx med afgivelse af røgsignaler, pyrotekniske signaler og signaler, der giver vejledning til landing for de nødstedtes fartøj. [BEK nr. 186 af 26/5 1965 p.4f] | |
| redningsskib | |
|
(-et, -e): Normalt betegnelsen for de større skibe, som administreres af Fiskerimyndighederne i Danmark, og som kan assistere andre skibe i nød med materiel som pumper, brandslukningsmateriel eller redde menneskeliv. Danmark har tre redningsskibe: NORDJYLLAND, NORDSØEN og VESTKYSTEN. Ved Grønland og Færøerne udfører Søværnets skibe samme funktioner. (2007) [JM] | |
| redningsstol | |
|
(-en, -e): Redningsbælte der er fastgjort med en tre- eller firparts hanefod til en ind- og udhalerline, og hvis vægt bæres af et stag af tovværk udspændt mellem havarist og redningspunktet. Redningsstolen kan derved bevæges ud og ind langs staget. Redningsstolens vandret ophængte redningskrans er under kransen forsynet med en bred sejldugsgjord med huller i siderne. Den person, der skal reddes, tager plads i gjorden med et ben i hvert hul, akkurat som i en baby-hoppe-stol. [NtM Ann.Ed. No.1] | |
| redningsvest | |
|
(-en, -e): Plader eller kasseformede opdriftsmidler som fx flamingoplade indkapslet i plastikomslag og forsynet med stropper, der muliggør påspænding af vesten på en persons bryst og rygparti. Opdriftsmidlet skal kunne holde personen oppe, og en krave og fordelingen af opdriftsmidlet skal sikre, at en bevidstløs person vendes i vandet, så åndedrætsorganerne vender opad. Der findes til fritidssejlads mange typer veste med forskellig opdriftskapacitet: Sejlerjakken er en vindjakke med indsyet oppusteligt flydemiddel. Den har benseler. Svømmevesten er et opdriftstilskud til jollesejlere. Den giver god bevægelsesfrihed i båden, men kan ikke vende en bevidstløs person. Flydetrøjen er en vindjakke, der har opdriftsmiddel syet på trøjens kropsdel og rundt ærmerne. [BÅD 1/1993 p.23ff] | |
| Redningsvæsenet | |
|
I 1850 til 1852 opførte staten 21 redningsstationer langs Jyllands Vestkyst, hvilket var begyndelsen til det offentlige redningsvæsen efter der i mange tilfælde havde været tale om private redningsoperationer fra beboernes side langs de danske kyster. Loven angående redningsvæsenet blev udstedt den 26/3 1852. Fra begyndelsen var der stationer langs Vestkysten og på Bornholm, og fra 1860 kom der redningsstationer i Kattegatsområdet Redningsvæsenet blev styret fra indenrigsministeriet til 1896, derefter af landbrugsministeriet til 1906, hvor det kom under marineministeriet, fra 1950 under forsvarsministeriet. De tidligste redningsstationer var begrænset på grund af manglende kommunikation til nærområdet og kunne kun bistå nødstedte i kystnær afstand. Fra 1920 blev motorrredningsbådene indført og med skibsradioinstallationer lidt senere blev hjælp over længere afstande mulig. Efter Anden Verdenskrig blev der etableret en eftersøgnings- og redningstjenste under Søværnet. Med døgnbemanding og kommunikationslinjer kunne redningsaktioner nu iværksættes døgnet rundt over alt i de danske farvande. [TfR1/1997 p.7] " Redningsvæsenet blev oprettet ved lov af 26. marts 1852, men allerede i 1847 fik station Flyvholm som en af de allerførste en redningsbåd skænket af frimurerlogen i København... Stationen nedlægges nu efter knap 150 års virke." [TfR2/1995 p.5] " Ledelsen af Redningsvæseney varetoges indtil udgangen af marts 1928 under Marineministeriets overtilsyn af to bestyrere, en for Det Nørrejydske Redningsvæsen og en for Bornholms og Møens Redningsvæsen. Fra 1. april 1928 varetages ledelsen af een bestyrer med kontor i København... Den 31/3 1954 fandtes under Redningsvæsenet ialt 55 redningsstationer og 3 bistationer." [10180 p.176] | |
| redskab | |
|
(-et, -er): Dss. rigning. [KOF, Saint] løbende rigning. [Saint] stående rigning. [Saint] | |
| Redwood | |
|
Målemetode til olies viskositet. Reddwoodtallet for en olie blev tidligere udtrykt i sekunder i relation til Fahrenheittemperaturskalaen, men fra omkring 1977 gik oliefirmaerne over til et Celsiusbaseret system, så alle værdiangivelserne skiftede. Fx blev en olie LMFO 200 Redwood nu til LMFO 30 centistokes . LMFO = [Mobilbrochure 1977] | |
| reefer | |
|
(-en, -er): Engelsk for køleskib. Ordet bruges i mere uformelt sprog samt inden for befragtning. [SØF1272006p6sp1] | |
| reeferfart | |
|
(-en, -er): " Rederiet har siden halvtredserne været specialister i reeferfart på Sydamerika - men reefer-moniteringen om bord på de eksisterende rekordholderskibe er ... leveret af Refcon-producenten..." [SØF28-29/2008 p.3 sp.2] | |
| reefer plug | |
|
(-en, -s): Elektrisk stikkontakt til tilslutning af kølecontainere i et skib. " Kølecontainere kan ikke anbringes vilkårligt på skibet, fordi de skal tilsluttes strøm. På det enkelte skib er der reserveret et antal pladser, hvor der findes strømudtag såkaldte reeferplugs." [Maskinmesteren Okt. 2007 p.14] | |
| reeferskib | |
|
(-et, -e): Skibstype, der er indrettet til at føre køleladning og fryseladning. Reeferskibe har flere mellemdæk og lastrumsafsnit kan køles til forskellige temperaturer. Luftudskiftningsanlæg er dimensioneret til at kunne holde iltprocenter etc. på bestemte niveauer med en levende organisk ladning. Skibstypen er hurtigsejlende og kan på anden vis, fx med sideluger, være indrettet til specielle farter eller ladninger. " Teknisk set nåede J. Lauritzens reeferprogram vel sagtens højdepunktet med bygningen af de fire familieskibe rundt 1990, der samtidig udgjorde frugten af Det Blå Danmarks ambitiøse projekt skibprogram. Disse skibe var også de største og sidste reeferskibe, J. Lauritzen lod bygge." [SØF32/2007 p.3 sp.6] | |
| Reffuehallit | |
|
Reffuehallit er Benedichts navn for grunden Revshalen øst for København i Øresund. [BEN p.268] | |
| reflektionscirkel | |
|
(-klen, -kler): Højdemålingsinstrument. [MarK25 p.125, Röding] " Et instrument, hvormed man kan måle afstanden mellem to stjerner og deres meridianhøjde. Den første opfinder af dette instrument er den berømte Tobias Meyer, professor i Göttingen, og som i 1767 i sit kendte værk Theoria lunæ har givet en beskrivelse af det. Senere er det blevet meget forbedret af herr De Borda. En nøjagtig information om konstruktionen og brugen kan findes i Description et Usage du cercle de Reflexion avec differentes Methodes pour calculer les observations nautiques par le Chevalier de Borda, Paris 4to 1785. Dog har Magellan tidligere fremstillet modeller af et sådant instrument, hvilket blev oplyst i værket Description des Octans et des Sextans Anglois, Paris 1775, 4. Fordelene ved dette instrument frem for spejloktanten og sekstanten er - selv om de er indrettet efter samme grundprincipper - at de fejl, der hidrører fra inddelingen, på grund af mangfoldigheden af observationerne bliver formindsket, og at disse fejl, såfremt iagttageren kun har nok tålmodighed, til sidst er ganske forsvundet." Der er en flerspaltet forklaring til instrumentets enkelte del. [Röding] | |
| refraktion | |
|
(-en, -er): Afbøjning - redigeres senere. [HAR, Röding, Saint] | |
| regering | |
|
(-en, -er): I udtryk som: sejlenes regering. [Saint] folkene ved sejlenes regering. [Saint] regere et skib, processen med at manøvrere et skib med sejl og herunder kunne kommandere mandskabet til effektivt at kunne udføre kommandoerne. [KOF] | |
| regionallodsning | |
|
(-en, -er): " Farvandsvæsenet forudser i sit oplæg, at der vil kunne opstå konkurrencesituation på regionallodsningsområdet. Bl.a. derfor vil man optimere såvel bådtjenesten som de tilknyttede havnelodser." [SØF11/2006 p.4 sp.6] | |
| registerskib | |
|
(-et, -e): Benævnelse for et skib, der var beskæftiget i den spanske sølvflåde, der transporterede værdier fra de spanske besiddelser i Amerika til Spanien. [Röding, Saint] | |
| registerton | |
|
(-et, -s): Rummål på 2,83 m3 = 100 engelske kubikfeet. At angive et rummål i tons er ikke særligt heldigt, da forvirring kan opstå. Oprindeligt kommer ordet fra transporten af vin, der foregik i tønder, på fransk 'tonneaux', og på engelsk 'tuns'. Da der i 1400-tallet blev etableret standarder for beholderne, fulgte betegnelsen tun / ton med, som mål for det antal tønder eller fade, som et skib kunne bære. Ordet 'ton' er således blevet hængende som mål for det rum, der kunne fyldes med tønder. [SKT02-I-p54, TONp2f] | |
| reglement | |
|
(-et, -er): " Reglementet i et Skib, kaldes en Fortægnelse paa alt hvad der hører til et Skib og dets Udrustning til Søes." [KOF] | |
| regn | |
|
(-en, -): Nedbør, der falder som vanddråber fra en sky. [HAR, 8690 p.110] underafkølet regn. [8690 p.110] | |
| regnbue | |
|
(-n, -r):
[HAR] regnbue af søen, dvs. solen skinner på søstænk, og derved dannes en regnbue i vanddråberne tæt på havoverfladen. [HAR] | |
| regnstøv | |
|
(-et, -): Søvand, der af vinden i små dråber drives gennem luften. [HAR] | |
| rejse | |
|
(-n, -r): Bevægelse fra et sted til et andet. [KOF, Saint] lang rejse. [Saint] være på hjemrejsen. [Saint] lang rejse. " Lange-Reyser, kalder man almindelig alle Søe Reyser der Skeer uden for Europa, som til Ost eller Vestindierne eller til Kysten af Ginea o.s.v." [KOF] fare på lange rejser. [KOF] | |
| rejse | |
|
(vb): I udtryk som:
rejs årerne. [HAR] rejse gaflen med nokken. [HAR] rejse land ved at nærme sig til det. [HAR] rejse land eller skib, synet af land eller skib i kimmingen, når det rejser sig mere og mere op ad vandet, efterhånden som man nærmer sig det. [KOF] rejse masterne. [HAR] rejse, placere lodret. [KOF, Saint] bovsprydet rejser. [Saint] rejse agterspejlet. [Saint] rejse sig på søerne, dvs. forstævnen løfter sig i søen. Anvendes især som en positiv tilkendegivelse om et skib, der har let ved at holde sig oven på søerne, til forskel fra at begrave næsen i søerne. [KOF] | |
| rejsebefragtning | |
|
Se også under befragtning. » Reglerne om » befragtning « gælder hel- eller delbefragtning af et skib. Reglerne om rejsebefragtning gælder tillige konsekutive rejser, når andet ikke er bestemt. Stk. 2. I dette kapitel forstås ved: 1) Bortfragter: Den, som ved aftale bortfragter et skib til en anden (befragteren). 2) Aflaster: Den, som leverer godset til lastning. 3) Rejsebefragtning: Befragtning, hvor fragten i henhold til aftalen skal beregnes pr. rejse. 4) Konsekutive rejser: Et vist antal rejser, som udføres efter hinanden i henhold til en befragtningsaftale for et bestemt skib. 5) Tidsbefragtning: Befragtning, hvor fragten i henhold til aftalen skal beregnes pr. tidsenhed. 6) Delbefragtning: Befragtning, som omfatter mindre end et helt skib eller en fuld ladning, og der benyttes certeparti.« [Søloven § 321] Ad 3) " [BES p.61, SKbgp p.65] | |
| rejsecerteparti | |
|
(-et, -er): Certeparti afsluttet for en enkelt rejse. " Et tankskib blev chartret på et rejsecerteparti og skulle i henhold til certepartiet losse i et vist antal safe ports i Østafrika." [SØF10/2007 p.6 sp.5] Se også certeparti. | |
| rejseforløb | |
|
(-et, -): [XXXVI, STk. 1] " Om Differentz udi Coursen og Gisningen. Saafremt Capitainen og Styrmændene nogen Differentz og Skilsmisse udi deres Cours og Gisning skulle have, da skal Capitainen, som den høyeste Officeer, tilligemed Styrmændene, deres Differentz udi Skibs-Raadet indbringe, hvor med god Eendrægtighed, al Misforstand tilsidesættende, skal sluttes, hvis til Reysens Befordring tienligt være kan. Og hvis i saa Maader sluttes, skal udi Protocollen ved Dag og Datum indføres, og af Samtlige Skibs-Raadet underskrives, hvorefter det, som i saa Maader sluttet er, skal siden tilbørligen efterkommes og følges, saa at Reederiets Tieneste forsvarligen vorder iagttaget." (1797) [ART p.34f] | |
| rejsepenge | |
|
(-, -ne):
[Saint] | |
| rejsning | |
|
(-en, -er): Om masterne og det opstående. the [KOF, Saint] rejsningen = rigningen. [HAR] løbende rejsning. [HAR] stående rejsning. [HAR] for høj rejsning. [Saint] høj rejsning. [Saint] krejertrejsning. [Saint] skyde efter rejsningen. [Saint] 2. Bundstokkenes rejsning. [Saint] 3. Om himmellegemer, der står op eller nærmer sig sin kulmination i meridianen. Det har ingen rejsning, når det er i meridianen. [KOF] | |
| rektascension | |
|
(-en, -er) Rectasention gl.: " Lige Ascension. Herved forstås buen af ækvator fra forårspunktet til en stjernes afvigningscirkel..." [HAR, Röding] " Skiev Ascension. Buen af ækvator fra forårspunktet til en stjernes opstigningspunkt..." [Röding] | |
| relativ | |
|
(adj.): I udtryk som: relativ bevægelse, i forbindelse med radarnavigation et radarmåls bevægelse som en kombination af relativ kurs og relativ fart. relativ fart, i forbindelse med radarnavigation et radarmåls fart i forhold til eget skibs fart. relativ kurs, i forbindelse med radarnavigation et radarmåls relative kurs i forhold eget skibs position udtrykt som en vinkelmål regnet fra nord. relativ pejling, er en pejling udtrykt ved vinklen mellem eget skibs kurs og det pejlede objekt. [IMO Resolution A.823(19), 1995, ARPA, App. 1] | |
| Rem | |
|
Rem er Benedichts navn for Rømø i Vadehavet. [BEN p.268] | |
| remmenål | |
|
(-en, -e): En kobbernål på omtrent 12 tommers længde, som man stikker gennem fænghullet i den ladte forladerkanon for at gennemhulle kardusens papiromslag. Derefter hældes løst krudt i fænghullet, og kanonen er klar til affyring. [KOF, Röding] | |
| remmestik | |
|
(-ket, -): Stik brugt til at sammenbinde to gjorde eller remme. [LUND p.37f] | |
| ren | |
|
(adj) reen: I udtryk som: ren kyst, kystfarvand, hvor der er sejlbart uden grunde og skær til at udgøre en fare for navigationen. [KOF] | |
| rende | |
|
(-n, -r): 1. Dss. sejlløb. [North Sea Pilot 1997 p.XIV] Dybere rende i et sejlløb: [HAR] gravet rende. [North Sea Pilot 1997 p.XII] 2. rende sø. [Röding] " Kaldes et sted i en flod, hvor strømmen på grund af en bugt kommer fra en anden retning, så vandet derfor står stille, eller løber imod den første retning." [Röding] | |
| rendesten | |
|
(-en, -e): Vandrenden nederst i skibet, hvori vandet kan samle sig og derfra pumpes overbord eller til tank. " Da slagsiden blev mærkbar, blev skibets rendestene pejlet, men der fandtes intet vand." [10615 p. 40] | |
| rendezvous | |
|
(fr): Beordret samlingssted for en flåde. [Röding] | |
| rending | |
|
(-en, -er): Rendingen mellem stagene. [Saint] rendingen mellem fastestag og hjælpestag. [HAR] rendingen på vare-rundholterne. [HAR] lægge rending. [Saint] 2. Rending på svigtningen. [Saint] | |
| rendingstov | |
|
(-et, -e):
[Saint] | |
| rengøre | |
|
(vb): Rengøre bunden af et skib, mens det i ebbetiden ligger tørt. [HAR] rengøre og tælle i vandgangen. [HAR] | |
| rengøring | |
|
(-en, -er): Renholdelse og spuling. [XXXIII, Stk. 1] " Og eftersom formedelst Stank og Ureenlighed stor Sygdom pleyer gemeenlig at komme, da skal Quarteer-Mesteren, som Vagten haver, med sit Folk være pligtig, efter Tidens Leilighed, hver Morgen, Middag og Aften, Skibet med Vand at spølle og reengiøre, saavel uden som inden Borde, oven og neden; om herudi findes Forsømmelse, skal de, hertil bestilte ere, og Indseende have, første Gang have forbrudt en Maaneds Gage, anden Gang to Maaneders Gage, og tredie Gang straffes efter Skibs-Raadets Godtfindende, eftersom det er til alles Frelse og Conservation." (1797) [ART p.33] | |
| rense | |
|
(vb): Brugt i udtryk som fx: rense bunden. " Vi gik derfra til Nieuchwang, hvor DRONNING LOUISE blev sat paa Grund for ved Lavvande at rense Bunden, ..." [SØL p.55] | |
| reparation | |
|
(-en, -er):
[Saint] give et skib en hovedreparation. [Saint] hovedreparation. [Saint] hovedreparation. [HAR] reparation på takkelagen. [HAR] | |
| reparationsværft | |
|
(-et, -er): ".. den trend, der i de seneste år er vokset frem omkring alle danske reparationsværftscentre." [SØF4/2005 p.1 sp.3] | |
| repetere | |
|
(vb): Repetere signaler. [HAR, Saint] | |
| repeterflag | |
|
(-et, -):
[Saint] | |
| repeterfregat | |
|
(-ten, -ter): Fregat, der placeres i en afstand fra kommandoskibet, så det kan videregive, repetere, visuelle signaler sendt fra kommandoskibet til fjernereliggende skibe. [Röding] | |
| repetiteur | |
|
(-en, -er):
[Saint] | |
| resalutere | |
|
(vb): Besvare en salut. [Röding] | |
| rescue basket | |
|
(eng.): " Transfer af personel fra offshore-installation til skib og omvendt sker blandt andet i en rescue basket, som Esvgat selv har udviklet." [SØF17/2006 p.11 sp.3] | |
| reserveopdrift | |
|
(-en, -er): " Et skibs synker først, når reserveopdriften er opbrugt af vand, der trænger ind gennem en eller flere lækager eller gennem skibets ikke vandtætte åbninger, som ved stor slagside kan give umiddelbar adgang for vandet til skibets indre." [p. 14] " I denne kondition har skibet taget vand ind gennem skrogets ikke vandtætte åbninger og er sunket, da reserveopdriften var opbrugt." [p.40] [10615 p. 14+40, ENK p. 452] | |
| reservepropeller | |
|
(-en, -e): Ekstra fremdrivningsskrue, der tidligere medførtes om bord stuves på bakken eller på poopen eller andet, sted, hvorfra den kunne løftes med bomme eller kran. " Strømanker og reservepropeller stuves i tonnagebrønd... Reservepropeller sikres med spændbolte gennem nav og kædesurringer om bladene... (1954) [10542 p.51] | |
| ret | |
|
I udtryk som fx: (udråb): Ret så! Kommando til rorgænger om at holde den aktuelle kurs. [HAR, KOF, Saint] ret som det går. [HAR] ret ud for. [HAR] | |
| retgird | |
|
(-en, -er): Afstanden fra vandlinjen udvendigt til kølens underkant og til vandlinjen i modsat side. Stramt mål taget med fleksibel line. Målet anvendes i visse fritidsfartøjers målinger og klassificeringer. [BÅD2/1989p7] Lystfartøjsmåling: G er forkortelse for retgird, der er skrogets største omfang under vandlinjen. [BÅD1/1990 till. p.6] | |
| retiradeorden | |
|
(-en, -er): Krigsskibes formation under tilbagetrækning, der ofte var i en linje dannende en vinkel på 145 grader med hverandre, sådan at spidsen af formationen vendte bort fra fjenden. [Röding] | |
| retning | |
|
(-en, -er): Retninger kan udtrykkes absolut eller relativt. Absolut retning angives oftest efter grader med nord = 000, øst = 090 osv. Relative retninger angives i forhold til skibet: ret for, foran for tværs, tværs, agten for tværs, ret agter. Relative retninger kan også i sejlskibe angives i forhold til vinden: ret for, bidevind, spids vind, foran for tværs, halv vind - tværs, slør - agten for tværs - rum vind, læns - plat læns. | |
| retningsfinder | |
|
(-en, -e): Radiopejler. "AALBORGHUS er forsynet med traadløs Telegraf og Retningsfinder af Elektromekano's nyeste System." [DSB-1936 p.226] | |
| retningsfyr | |
|
(-et, -e): Fyr, der viser lys i et meget smalt vinkelområde. Fyret kaldes også for PEL-fyr = [Dk Fyrliste 2007] | |
| rette | |
|
(vb): I udtryk som: rette sejlene. [Röding] rette et skib, bringe et skib, der har slagside på ret køl igen. [KOF] | |
| rettømmer | |
|
(-et, -): Lige tømmer. [HAR] | |
| retvisende | |
|
(adj): I udtryk som: retvisende kurs. [HAR, Saint] | |
| rev | |
|
(-et, -): Klippe, der rager lidt eller intet op over havoverfladen og er til fare ved sejladsen. [Röding] " kaldes en Sand eller Steen Revle, der kan løbe ud fra et Land i Søen og som de Søefarende maae vogte sig for, da detalmindelig kan regnes for et forlist Skib, det som rører eller støder paa saadant et Rev." [KOF] [North Sea Pilot 1997 p.XIV] | |
| revanchere | |
|
(vb): " Løftet i brevet til Admiralitetet om at revanchere sig var ikke noget tomt løfte. Den 7. oktober om aftenen opfyldte T løftet, idet han sammen med B gennemførte en perfekt udskæringsoperation mod de svenske fartøjer." [MHT1/99 p.10 sp.2] | |
| reveille | |
|
(-n, -r): " Slaae Reveille." [Röding] | |
| revhaj | |
|
(-en ,-er): Sorttippet revhaj. Lat. Carcharhinus melanopterus. hvidtippet revhaj. Lat. Triaenodon obesus. [Kattegatcenter] | |
| revir | |
|
(-en, -e): Gl. for flod, der er sejlbar. [Röding] | |
| revlehaj | |
|
(-en, -er): Lat. Carcharhinus plumbeus. [Kattegatcenter] | |
| revolvere | |
|
(vb): Rotere. Om fyr, der udsender roterende lyskegle. " Ved Calais vises 1 Fyr, revolverer i 3 Minutter, er aldeles klart i 30'' og aldeles mørkt i 60'' eller 1 Minut." [Kaart over Hofden, 1826, reg. H&S1915:2908, lbnr. 1280] | |
| ribbe | |
|
(-n, -r): Dæksribbe, der er mindre dimensionerede bjælker end dæksbjælkerne, men parallelt med disse og opsat mellem dæksbjælkerne. De tjener sammen med dæksbjælkerne til at bære dæksplankerne. " Ribberne under Dæk, kaldes flade Træer der lægges imellem Kraveelerne og indskiæres i dem med et Tværsnit, som gaaer til intet i den underste Ende, de giøre med Kraveelerne et Skibs Dæks Forbinding imellem Bielkerne." [KOF] [FUN, KOF, Röding] I [Röding]s tegninger er ribberne lig med spanter. [Röding] gallionsribbe. [Saint] mærseribbe. [Saint] ribber under dækkene. [KOF] " Ribberne, som anbringes mellem Bjælkerne, benyttes til at afgive Bærepuncter for de tyndere Dæksplanker, som ikke have den tilstrækkelige Understøttelse af Bjælkerne, naar svære Vægte anbringes paa Dækket. De hvile med den ene Ende paa Underslaget, til hvilket de fastholdes med en Coaks, og have paa dette Sted et Paalæg, som giver dem samme Høide som Bjælkerne; den anden Ende hviler paa et langskibs løbende Træstykke, Kravellen, som er indhugget i Bjælkernes Sider. [LUS p.54] | |
| Riberuig | |
|
Riberuig er Benedichts navn for Ribevig inden for Kvaase Fjord på Norges sydøstkyst. [BEN p.268] | |
| ride | |
|
(vb): I udtryk som: ride en storm af. [Saint] ride halsen under. [Saint] ride til ankers. [Saint] ride op, "siges om et Skib der ligger til ankers for et Anker, paa et Sted hvor der gaaer nogen Søegang, og Skibet derved ligger og duer." [KOF] ride under en hals på et sejl, " kaldes at hale den Lue Side af et Seyl ned med Halsen, naar det skal tilsættes for at seyle ved Vinden." [KOF] ride under og synke, " værende til Ankers, derre kan skee paa de Steder hvor der er Orkaner, at Søen kan reyse sig saa høy at den brækker Skibet i Grund, der ligger til Ankers, naar Ankerne og Tougene ey gaae itu." [KOF] ride under storehals eller fokkehals, " Kommando for Mandskabet at hale Store eller Fokke Hals ned, naar enten Stor Seylet, eller Fokken skal tilsættes til at seyle ved Vinden." [KOF] | |
| ridder | |
|
(-en, -e): Rytter på en pert.
[Saint] | |
| ride | |
|
(VB): I udtryk som: 1. ride for ankeret. Kaldes det, når skibet i hård vind og svær sø ligger og stamper i søen for sit anker. Hvis søen brækker så voldsomt, at søerne slår ind over skibet, siges det at ride hårdt. Er vejret så voldsomt, at ankertovet er spændt til det yderste og står i fare for at sprænges, kaldes det på tysk for reitet das Schiff auf dem Hals, se samme udtryk under b). [Röding] ride til ankers. [HAR] ride op for ankeret. [HAR] ride mageligt. [HAR] ride umageligt. [HAR] ride med strøgne underræer og stænger. [HAR] ride under storehals. [HAR] a) ride for et anker, når søerne slår ind. [Röding] b) ride fare for et anker = ride farligt. [Röding] 2. ride ned. Når et stag skal tjæresførtes et fald til mastetoppen og der gennem en blok til dækket. En mand på en bådsmandsstol blev halet op, og under nedfiringen smurte han så stagene. [TAFM p.57 p.41] | |
| ridder | |
|
(-en, -e): Riddere til perter, dvs. de lodretgående tov eller wirer, der holder fodperterne på plads mellem disses endebefæstelser. [HAR] | |
| Rige | |
|
Rige er Benedichts navn for Rye, en tidligere havneby ved Englands sydkyst i Kanalen. [BEN p.269] | |
| rigge | |
|
(vb): I udtryk som: rigge pumpen. [TAFM p.16 p.08] | |
| rigkæde | |
|
(-n, -r): " Der er også kabelarhjul til håndtering af ankerkæde og tilhørende kædekasser til rigkæderne." [SØF34-35/2003 p.7 sp.] | |
| rigning | |
|
(-en, -er): Sætte rigning: " Det gode Veir benyttedes blandt andet til at sætte den staaende Rig, der ikke havde Vantskruer men de gammeldags Jomfruer med 6-skaarne Talliereb. Vi satte alle Vant med 2 Undertallier og 1 Toptallie paa hvert Spænd om Styrbord og Bagbord samtidig. Tallierebene seisedes og bændledes med Begfuxe lavede paa Reisen, hvorefter Maatterne af Skibmandsgarn neiedes paa." [H&S90 p.147] Rigningsmateriale i byggekontrakt for sletskonnertrigning: " Mast og Rigning. Pælemaster af Oregon-pine eller Lærk. Rundholter af Lærk. Staaende Rigning af bedste Jern sat paa Skruer, der anbringes 3 Spænd Vant. Vævliner mellem to af Vantene. Løbende Gods af bedste Hamp eller Manilla. Blokke af passende Størrelse og i fornødent Antal. Lossewire af bedste bøjelige Staal af tilstrækkelig Længde og forsynet i Forparten med 1 Meter lang Kæde med Krog. Topreb af Wire med Manillaløber i Agterhaand." [Kontrakt R-A., 1936 for fiskefartøj] | |
| rii | |
|
(?): Dss. senter. Lister eller brædder, der under et skibs træbygning opsættes midlertidigt langskibs langs skibssiderne for at holde spanterne indbyrdes påplads. Senterne gives samme retning og dermed spring, som skibets plankeklædning senere får. Der opsættes fra bund til dæk flere parallelle rækker af senter. [Röding] | |
| rim | |
|
(-men, -): Iiskrystaller dannet ved frysning af underafkølede vanddråber i atmosfæren og afsat på materialers overflade. [8690 p.117] | |
| rimfrost | |
|
(-en, -): Afsætning af is dannet ved sublimering af vanddamp på overfladen af et materiale. [8690 p.116] | |
| ring | |
|
(-en, -e):
[Saint] ankerring. [Saint] ring med overfald. [HAR] ring om masten. [HAR] ring om mærset. [HAR] ring om rå. [HAR] ring om spillet. [HAR] ring til devisen. [HAR] ring til vandring på barduner, klyverbom etc. [HAR] | |
| ringbolt | |
|
(-en, -e): Bolt eller forskruning, der i den ydre ende har en ring, der fx kan anvendes til at fastgøre rigdele i. [KOF, Saint] ringbolt i dækket til kanonerne. [HAR] ringbolt i dækket til stopperne. [HAR] | |
| rinkinke | |
|
(vb): " Siges om to skibe, når de under en storm ligger langs hinanden eller er fortøjet til hinanden og derfor støder ind i hinanden eller driver væk fra og ind i hinanden." [Röding] | |
| rippe | |
|
(vb): Om ankeret, når det ikke holder. [Saint] ankeret ripper med. [Saint] rippe med. " Rippe med siges om Ankeret, naar det ikke holder fast." [ILI p. 373] | |
| risikoområde | |
|
(-t, -r): " Søfarende på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister er nu sikret mulighed for hjemrejse, hvis skibet står over for at besejle risikoområder - herunder også områder med pirataktivitet." [SØF1-2/2008 p.13 sp.4] | |
| risikotillæg | |
|
(-get, -): " Det bør være frivilligt, om en sømand vil blive på et skib, der er på vej ind i et område med mange piratangreb." [SØF45/2003 p.1 sp.1] | |
| risikozone | |
|
(-en, -r): Område, hvor der er særlig fare for personskade eller anden skade. " Fortøjningsdækket udgør helt eller delvist en risikozone - et fareområde. Både i land og på skibe fjerner man så vidt muligt personer fra risikozoner og/eller afskærmer maskineriet og løbende dele." [Fortøjningsulykker handelsskibe 1997-2006, SFS p.4] | |
| risk assessment | |
|
(eng.): " En risk assessment iht. ISM-systemet om arbejde med arbejdsbåden var blevet udarbejdet 13. august 2008. Den havde imidlertid ikke ført til udarbejdelse af skriftlig APV eller instruktion om brug af redningsvest og dragt ved sejlads med båden." [SFS Opkl.rapport 16/1 2009 p.18] | |
| ristværk | |
|
(-et, -er) røstværk (gl.): [HAR, Röding, Saint] | |
| rive | |
|
(vb): I udtryk som fx: rive ankeret af bunden. [HAR] | |
| ro | |
|
(vb): Bevægelse med årer, der udstikkes vinkelret på fartøjets side og gøres med årebladet i vandet i bevægelser fra for mod agter. [HAR, KOF, Saint] kaste årene plat. Er roning med årens skoddet, dvs. vandret åreblad, når åren er ude af vandet. [Röding] ro af alle kræfter. [Röding] ro alle på en gang. [Röding] ro bedst om styrbord. [Saint] ro langt. [Röding] ro med en åre. [HAR] ro med pagajårer. [Saint] ro om bagbord. [KOF, Saint] ro om styrbord. [HAR, KOF] ro om styrbord og stryge om bagbord, dss. ro om stb. og skodde om bb. [Röding] ro overlangs. [Saint] ro stående. [Röding] ro tørt, ro med tørre årer er en kommando, der kræver, at mandskabet ror uden at sprøjte vand op i båden med åretagene. [KOF] ro uden at stænke. [HAR, Saint] ro væk overalt. [HAR, KOF, Saint] ro væk overalt. [HAR] skod om bagbord. [Saint] "Vel an! Roe!." [Röding] "At roe an, støde an." [Röding] årerne op. [Röding] Se om funktionen også under åre. I rosporten bruges følgende kommandoer ved roning: Til roning klar, roeren sidder frem i sædet med åren klar til at gå i vandet. Ro, roningen indledes. Vel roet - Det er vel, roningen ophører med åren ude af vandet. Sæt i, der bremser bådens fart med skivede åreblade. Sæt hårdt i, der bremses med årebladet lodret i vandet. Til skodning klar, åren sættes i til modsat rettet kraft, så båden bakker. Skod, skodningen indledes. [Rosport, Clausen 1975, p.35f] | |
| robarkasse | |
|
(-n, -r): " Og sømandssangen gav genlyd fra Fregatten Jyllands robarkasse, da den fuld af syngende gaster fra Ebeltoft Marineforening blev roet ind i den nye havn." [SØF14/2004 p.16 sp.1] | |
| robænk | |
|
(-en, -e): Kaldtes hos antikkens grækere for toichoi, selmata eller xyga. Hos romerne kaldtes de for transtra eller juga. [Röding] | |
| robåd | |
|
(-en, -e): Se også rofartøj. [HAR] | |
| rod | |
|
(-roden, rødder): I udtryk som: " Det fremgår ikke, om skibene er overtaget på roden - eller om der er tale om nykontraheringer." [SØF50-52/2007 p.3 sp.2] | |
| rodende | |
|
(-n, -r): Rodende på en stang. Nederste ende af master, stænger og spir. [HAR, KOF, Saint] | |
| rodstykke | |
|
(-t, -r): Foden på en sammenlasket mast. [Saint] | |
| roer | |
|
(-en, -e):
[Saint] agterste roer. [Saint] forreste roer. [Saint] jolleroer. [Saint] pligtroer. [Saint] sluproer. [Saint] Antikkens roere anbragt i flere langskibs rækker med to eller tre mand per bænk blev kaldt: yderste roer. midterste roer. nederste roer på inderste plads. [DSF p.42] | |
| rofartøj | |
|
(-et, -er): " Fartøier kaldes dobbeltbænkede eller enkeltbænkede, eftersom 2 eller 1 Mand kunne roe paa een Tofte. Alle Fartøier over 23 Fod ere dobbeltbænkede, af 23 og 20 Fods haves saavel dobbelt- som enkeltbænkede, mindre Fartøier ere enkeltbænkede." [LUS p.92] | |
| romer-skattetal | |
|
(-let, -):
[MarK25 p.185] | |
| rondere | |
|
(vb): Vagtsmandens gennemgang af en rute om bord, der fører ham rundt i alle hjørner, hvor han tjekker tilstanden og ser efter sikkerhedsbrister. " Mens den ene af sikkerhedsvagterne passer skranken, ronderer den anden hele skibets indre med undtagelse af maskinrummet, som maskinbesætningen selv tager sig af." [SØF8/2005 p.8 sp.1] | |
| ropatrulje | |
|
(-n, -r):
[HAR] | |
| ro-pax | |
|
(-en, -er): Engelsk forkortelse for [SØF47/2005 p.7 sp.5, SØF26-27/2003 p.5 sp.1] | |
| roport | |
|
(-en, -e): Små porte i skibssiden, der kan åbnes og tillade en åre at blive anvendt. Findes på mindre fregatter og kaperskibe. De anbringes mellem kanonportene. [Röding, Saint] roport. [HAR] | |
| ror | |
|
(-et, -): Skibet styreredskab, der siden vikingetidens slutning har siddet i skibets eller fartøjets ende, normalt i agterenden. Det traditionelle ror består af: en i vandet nedsænket rorflade, roret drejelige ophængsmekanisme og en forbindelse mellem rorflade og rorgænger i form af fx rorkvadrant og kæder til et rat, eller fra ror til en styremaskine til en rorgænger. [Röding] ror. [KOF] " Roret, Agterroret bestaar af en i Vandet nedsænket plan Flade, Rorbladet, der kan have forskellig Form, og som er befæstet til en lodret eller skraatstillet Akse, Rorstammen, der agter i Diametralplanet er ført ind i Skibet gennem Rorhullet. Roret har paa Forkant Tapper, Rortapper, som vandrer i Rorløkker, der sidder paa Agterstævnen. Stopklamper paa Agterstævnen forhindrer Roret i at drejes udover 35° til Siderne. Det forhindres paa forskellig Maade i at løftes op og bæres af en enkelt Tap, Bæretappen. Rorstammen er ofte ført vandtæt op gennem Rorhullet, og det drejes som Regel ved Hjælp af en paa Rorstammen, inde i Skibet anbragt Rorpind eller Kvadrant. Hvis Kvadranten er anbragt udenfor Skibet, kaldes den Yoke." [TOP p.9f] I [HAR] specificeres de engelske udtryk, så selve det nedsænkede ror kaldes for the rudder, mens styrepinden hedder the tiller og rattet the steering-wheel. Tilsammen kaldes roret, rorpinden eller rattet the helm. Fra specifikationen til et 1954-motorskib: " Roret konstrueres som helsvejst Simplex ror med horisontal koblingsflange i overensstemmelse med klassens fordringer og til rederiets godkendelse. Det skal kunne dreje 35° til hver side... Rorbærer ved styremaskine og vandtæt pakdåse arrangeres. Ror prøves med ½ atmosfæres vandtryk og behandles indvendigt med Bitumastic Solution. Vandtæt rortrunk stor nok til at tillade udtagning og indsætning af ror. Den nederste del af rortrunken lukkes med en plade i to dele, punktsvejst til klædningen. Øjebolt anbringes i rorstamme, desuden hul i rorplads for løftning af roret samt slids på agterkant for nødstyring." (1954) [10542 p.30] Rorets dele på et træskib rorstamme. [HAR, KOF] opklodsningen. [HAR, KOF] planken agter på roret. [KOF] koppen. [KOF] rorets underkant. [HAR] rorets underste agterkant. [HAR] skønsningen på forkanten. [HAR] " Ved roret er ordineret på den øverste skanse styrmand Cornelius, på den store skanse styrmand Paul, for kahytten under skansen styrmand Solve. Ved kullerstokken: 1 quartermester og 4 gode matroser." [MHT 1/1995 p.10] føre roret til luvart. [Saint] give lidt ror. [Saint] "Hale Roeret op." Lægge rorpinden til luvart, så skibet falder af for vinden. [Röding] helt ned med roret. [Saint] helt op med roret. [Saint] hænge roret. [Saint] lette roret. [Saint] lystre roret. [Saint] lystrer ikke roret. the [Saint] lægge roret om, støde igen. Føre rorpind eller rat fra stb. til bb. eller modsat. [Röding] løj på roret. [Saint] mand til rors. a [Saint] midtskibs med roret. [Saint] ned med roret. [Saint] op med roret. [Saint] roret bagbord. [HAR] roret er i læ, under stagvending. [Saint] roret er i læ. [HAR, KOF] roret fisker. Roret rammer havbunden. [Röding] roret helt i læ. [HAR] roret i læ. [HAR, Röding] roret i læ, rorpinden lægges helt til læ side. [KOF] roret midtskibs. [Röding] roret midtskibs. [HAR, KOF] roret om bagbord. [Röding] roret op, op med roret. [HAR] roret styrbord. [HAR] roret til luvart. [Röding] roret til luvart om bord, rorpinden lægges helt til luv side. [KOF] skibet lystrer ikke roret vel. [Röding] Skibet lystrer roret. [Röding] skibet lystrer roret godt. [Röding] stå til rors. [Saint] varsko ved roret . [Saint] " Rorets-Takling er saaledes: Cirkel-Linen indbændes først med den ene Ende i den ene Øiebolt Agter paa Skibet, saaledes: At Hierte-Bændselet lægges i Kryds og Ende-Bændselet lige frem. Derefter stikkes den igiennem det underste Huld paa Roret, og indbændes med den anden Ende, i den anden Øiebolt, ligesom ommelt. Og klædes med Læder saa vidt den har Vandring i Roret. Spring-Linen stikkes først igiennem Roret i det øverste Huld, og indbændes derpaa i Øie-Bolten, paa samme Maade som Cirkel-Linen, ifald den farer op paa Siden af Skibet. Men farer den ind i Arkeliet, som ved nogle Skibe, da tager man Rundslag med den i Øie-Bolten, og der Bændsel paa. Denne klædes ogsaa med Læder til Fornødenhed. Øie-Bolten hertil staaer paa Laaringen af Skibet, og Hullet naar den farer i Arkeliet, staaer Agter i Gillingen af Skibet. Roer-Skinklerne indbændes hver paa sin Side i Jern-Kiædernes Kouser som hænger ved Roret, paa samme Maade som Cirkel og Spring-Linen. Roer-Tallierne hages hver i sin Skinkel og farer op paa Siden af Skibet, fasthaget med sin anden Hage i sin Øiebolt og Løberen ind over Rehlingen, hvor den fastgiøres om et Krydsholt. Rat-Linen indbændes paa Roer-Pinden, paa samme Maade, som Cirkel-Linen. Grund-Tallien sættes fast med begge Enderne paa Roer-Pinden, efter at den har skaaren igiennem en Blok paa hver Side i Borde, saaledes, at den løbende Part bliver for ved Roer-Pinden." [Gynt p.85-87] " TWIST-Flow-roret er i høj grad baseret på den store bulb, der omkranser selve rorfladen. Effekten af udformningen er, at propellerslaget ikke rammer roret nær så kraftigt som ved andre rortyper. Det betyder, at man ved langt højere fart end normalt kan svinge roret ud i kraftige rorvinkler - uden at man f.eks. oplever stalling." [SØF46/2003 p.10 sp.4] Roret i træskibe " Styreapparat. Roret i Træskibe bestaaer af en Stamme af Eg, til hvilken de øvrige Tømmere, Paalægget, ere laskede og boltede. Disse ere for endeel af Fyrretræ, for ikke at gjøre Roret tungere, end at det bekvemt kan hænges. Til Roret boltes Rorhagerne, som gribe om dets 2 Sider. Stammens øverste Deel, Rorkoppen, gjøres gjerne cylindrisk, og Rorets Form forneden er da en saadan, at Hagernes Centerlinie falder sammen med Rorkoppens, hvorved denne intet Spillerum behøver i Rorhullet. Selve Roret er da halvrundt paa Forsiden, og en tilsvarende Udskæring er foretaget i Stævnen. Roret aftager i Tykkelse mod Bagsiden og er ofte forsynet med et Par Revler, som skulle forhindre det fra at slaae. Det kobbres paa samme Maade som Skibsbunden og har paa Agterkanten et Beslag med 2 Ringe til Rorkjættingerne." [LUS p.79] Roret i jernskibe " Jernskibenes Ror, bestaaer af en udsmedet Jernramme. Tapperne udhugges i denne, eller ogsaa gjøres de af Staal og indstikkes i Stammen. Det klædes paa begge Sider med Jernplader, som nittes til Rammen med dobbelt forsænkede Nagler. For at give Anlæg for Pladernes Ender ere Mellemstykkerne befæstede til Rammen. Som oftest udfyldes Roret med en Træsort af ringe Vægtfylde, hvorved det bliver lettere, end naar det, som ellers, er fyldt med Vand." [LUS p.80] | |
| rorareal | |
|
(-et, -er):
" Udover overhalingen skal kystpassagerskibet have udvidet rorets areal. En operation, der har vist sig nødvendig at få foretaget på begge søsterskibe for at genskabe skibenes oprindelige manøvreegenskaber, efter forlængelsen på Remontowa værftet i Polen i 2000." [SØF4/2005 p.8 sp.4] | |
| rorbroge | |
|
(-n, -r): Sejldugsdække, der syes eller sømmes fast rundt om rorstammen øverst oppe og den anden ende rundt om rorgattet i gillingen, så vand derved forhindres i at trænge ind i skibet. [HAR, Saint] | |
| rorgat | |
|
(-tet, -ter): " Skibets længde er afsat fra agterkant af agterstævn ud for rorgattet til agterkant af forstavn på samme dæk. [MHT2/1990 p.26] | |
| rorgænger | |
|
(-en, -e): Den person, der betjener roret. [HAR, Saint] rorgænger. [KOF] rorgænger - om alle matroser, der bruges til at styre skibet. [HAR] Hvis der er to mand ved roret, så kaldes den, der står lige foran kompasset, for rorgængeren, mens den anden kaldes for den blinde mand, idet denne ikke kan se kompasset og må rette sig efter rorgængerens kommandoer. [Röding] " På broen var der også en nymodens finesse, nemlig en sporvognssaddel, der kunne indstilles i højden til rorgængeren. I alle andre rederier var det utænkeligt, at en rorgænger skulle sidde ned for at styre." [SØF6-7/2005 p.15 sp.3] afløse rorgængeren. [Röding] | |
| rorhage | |
|
(-n, -r): Dss. rortap. [HAR, KOF, Saint] rorhage over vandet. [HAR] | |
| rorhovede | |
|
(-t, -r): " Rorhovedet skal være så solidt, at det ikke giver sig - fjedrer - ved kraftige bevægeler af roret." [JOL p.19] | |
| rorhæl | |
|
(-en ,-e):
[Saint] | |
| rorkiste | |
|
(-n, -r): Skot, der afskiller rorstammen i dens indvendige vandring i skibet, så vand, der trænger ind langs rorstammen, ikke trænger videre ud i skibet. [HAR] | |
| rorkommando | |
|
(-en, -er): De kommandoord, der benyttes af styrmand eller lods til en rorgænger, angivende hvilken retning denne skal stille rorfladen. Fx hårdt styrbords ror, roret 10 grader til bagbord, lette på roret, roret midtskibs, støt som den går m.v. [9558 Brinks p.26] Rorkommandoerne var indtil 1930-1935 indirekte. Dvs. " styrbord ror " betød, at rorpinden skulle lægges til styrbord, så skibet drejde til bagbord. England ændrede kommandoer per 31. december 1932 midnat til det system, vi i dag benytter. En del af de gamle rimede huskeregler for vigemanøvrer er derfor ubrugelige i dag: " Faar for ude begge Lys Du at se, Giv Bagbords Ror - lad rask det ske!" [KUSK-tillæg, oversat efter Thomas Gray, 1869] [Vikingen 3/1933 p.34] " Den Kommanderende kan enten give Rorgængeren Ordre ved Kommandoord eller ved Tegn med Armen. Kommandoordene Styrbod og Bagbord angiver, at den forefter visende Rorpind skal føres over til den Side, Kommandoordet angiver; ønsker man f.Eks. under Fart, at Skibets Forende skal dreje til Styrbord, kommanderes der derfor: Bagbord til Roret. Rattet drejes nu til Styrbord, hvilket bevirker, at Rorbladet bevæges til samme Side, og paa Grund af Vandets Tryk paa Rorets Styrbords Flade, vil Skibets Forende dreje Styrbord over. Skal Roret lægges helt i Borde, kommanderes: Haardt Bagbord eller Haardt Styrbord og skal det kun lægges en mindre Vinkel, kommanderes: Bagbord lidt eller Styrbord lidt. Let paa Roret betyder, at Roret, fra at være lagt haardt i Borde, skal bringes nærmere sin Midtstilling. Naar Skibets Drejning skal ophøre, kommanderes: Ret saa eller Støt saa. Skal Roret lægges midtskibs, kommanderes: Midtskibs." [TOP p.11] Bemærk, at denne kommandoform blev afskaffet omkring 1920-1930, hvor alle nationer gik over til at styrbord rorkommandoer betød, at skibets forende skulle dreje til styrbord. [JM] | |
| rorkop | |
|
(-pen, -per):
[Saint] rorkop. [HAR] | |
| rorkvadrant | |
|
(-en, -er): "Vi skulle sætte ekstra taljer på rorkvadrantens kædetræk på agterdækket, da roret ellers ville slå alt for meget til siderne, når vi lå næsten stille i den høje sø." [SØF14/2005 p.15 sp.6] | |
| rorkæde | |
|
(-n, -r): To korte kædestumper fastgjort på et jernbeslag med øje på rorfladens agterkant lidt under toppen. I rorkæderne fastgøres rorskinklerne og rortaljerne. [HAR, KOF, Saint] | |
| rorløkke | |
|
(-n, -r) Roerlykke: Jernbeslag fastgjort på agterstævnen med deres agterste vinkel endende i et vandret øje, hvori rortappene passer, så hele sammenføjningen virker som hængslet, roret drejer omkring. [KOF, Saint] rorløkke. [HAR] | |
| rormahl | |
|
(-en, -er): Skabelon, der angiver de steder på rorfladen, hvor rortappene skal placeres for at svare til rorløkkerne. [HAR, KOF, Saint] | |
| rorpind | |
|
(-en, -e): Vandret rundholt, hvis agterende sidder fast i rorstammens overdel, rorkoppen, og rorpindens forreste ende bruges af rorgængeren til at indstille rorets vinkel med. [HAR, KOF, Röding, Saint] hennegat = hul for rorpind. [Röding] mindre rorpind. [HAR] rorpind på tværs. [HAR] Rorpinden på ældre træskibe - også de større - viser normalt forefter, men da de første skrueskibe fik brønd midtskibs og lige foran rorstammen, så blev rorpinden enten vednt agterud eller den blev erstattet af to styrearme, der viser så langt til siderne fra midtskibs, at rorstammens drejning kan foregå, uden at en af styrearmene kommer på klos hold af brøndens side. Større skibe kunne have installeret et kulissestyr til at dreje rorpinden. Kulissestyret består af en vogn, der af wire eller kæde kan trækkes tværskibs over en distance, der svarer til rorpindens yderendes vandring så roret kan gå i borde til hver side. Rorpindens ende går gennem en åbning i kulissevognen og er fastholdt af en drejelig bloksive, der tillader rorpindens vinkel med vognen at forandre sig under drejningerne. Drejebevægelsen overføres fra rattet gennem kablerne til kulissevognen. [LUS p.80] | |
| rorpindforlænger | |
|
(-en, -e): " En rorpindforlænger er uundværlig, når jollen skal afbalanceres ved at man sidder på dækket eller hænger ud over siden." [JOL p.19] | |
| rorpost | |
|
(-en, -er): Dss. roraksen eller rorstammen. [Röding] | |
| rorskabelon | |
|
(-en, -er): [Röding] | |
| rorskarl | |
|
(-en, -e): [Röding] | |
| rorskinne | |
|
(-n, -r): Jernbeslag, der er den faste ende af rorløkkerne. De løber langs skibssiden tværs udefter eller forefter, hvor de er fastboltet i plankerne. [KOF] | |
| rorskinkel | |
|
(-skinklen, -skinkler): De to skinkler, der er fastgjort i rorkæderne på roret og farer derfra til låringen, hvor deres anden ende er fastgjort til rortaljerne. [HAR, KOF, Saint] [Röding] | |
| rorstamme | |
|
(-n, -r):
[Saint] "... og dette skib brækkede 18. februar sin rorstamme... På Azorerne fik T rigget et nødror til, hvorefter sejladsen mod USA blev genoptaget." [SØF22-23/2006 p.23 sp.3] | |
| rorstævn | |
|
(-en, -e): Den del af agterstævnen, som rorarrangementet fastgøres til. " Cylindrisk rorstævn af smedestål - Simplex ror - med metalforinger ved rorlejerne, som udføres med pokkenholt." (1954) [10542 p.30] | |
| rortalje | |
|
(-n, -r) Roer-Tallie: To taljer, der fastgøres i rorskinklerne. Den agterste ende er gerne en fiolblok eller kasteblok, og den anden ende sidder i en øjebolt ved mesansrøstet. Løberen fører ind på dækket igennem en port, fx en kanonport. Mekanismen anvendes som nødror, hvis rorpind eller rat har fået skade. [KOF] " Naar Rorkoppen eller Rorpinden, Kvadranten eller Yoket er i Uorden, styres med Rortaljer. Fra Agterkant af Roret noget under Vandlinien udgaar to Metalkæder - Rorkæderne - der til daglig er fanget op til Skibets Agterende, Gillingen, paa en saadan Maade, at Roret frit kan vandre. Skal Rortaljerne bruges, kappes Fanglinerne, og den ene Blok af en Talje hugges i en Ring i Tampen af Kæden, medens Taljens Løberblok sættes paa Nokken af en Bom, der lægges tværs over Agterenden af Skibet." Man kan nu med taljen fra hver side regulere rorets vinkel med diametralplanet. [NEM, TOP p.10] [IMK] | |
| rortap | |
|
(-pen, -pe): Dss. rorhage. De metaltappe på roret, der passer ned i rorløkkerne på agterstævnen, så sammenføjningen af dem virker som et hængsel. [KOF] | |
| rortiller | |
|
(-en, -er): Rorpind, der i moderne skibe er en elektrisk kontakt med tre stillinger: neutral i midten og sluttet for styremaskinen til enten bagbord eller styrbord. " ... og derfor skiftede han hurtigt til håndstyring og påvirkede rortilleren til bagbord drej." [SØF34/2007 p.6 sp.3] | |
| rorvange | |
|
(-n, -r): Cirkelbue med centrum i rorkoppen. Den har en radius, så den passer cirka omkring midten af rorpindens længde og skal tage vægten af denne, så den ikke skal svæve frit og ved sin egen tyngde krumme sig eller blive for tung for rorgængeren at holde løftet. [HAR, KOF, Saint] | |
| rorviser | |
|
(-en, -e): Dss. rorkontrol. " En øverst på hytten anbragt maskine, der tjener til at vise retningen af rorpinden. Den består af en lille aksel påsat rattet. Akslen er omviklet et tyndt tov, der bliver bevæget i begge retninger af rattets bevægelser. Derfra går tovet op til rorviserens akse, på hvilken en lille viser er anbragt. Viseren angiver rorpindens retning. Den er til stor nytte på skibe, hvor rorgængeren står et dæk under styrmanden, som ikke kan se rorgængeren." [Röding] Rorviser i 1700-talsskibe. Rorlinerne tages rundt om rattromlen, og når der er lige mange på hver side linens midte, og rorfladen ligger langskibs, så slås et messingsøm øverst gennem rorlinen ned i tromlen. Lægges roret nu til den ene side, vil rorlinens omgange tiltage foran for sømmet og aftage agten for sømmet. Når der ikke er flere omgange foran for sømmet fx, så vil det betyde, at rorfladen er i borde til den ene side, og omvendt når der ikke er flere omgange af rorlinen foran for sømmet, så vil rorfladen ligge i borde til den modsatte side. [Schiønning, 1732-1813, ms, Practisk Søemandskab, udskrevet af Jakob Seerup, side 1426] rorviser. [KØN p. 325] | |
| rorvorte | |
|
(-n, -r): " Rorvorten holder rorets fastgøringspunkt til skroget lidt ude fra det, så roret står nogenlunde lodret i vandet... Rorvorten nagles med klinknagler gennem klædning og skot." [ROAR-rekonstruktion, Roskilde 1984 p.28] Om vikingeskibsbygning. " Roret er fastholdt to steder. Øverst af et bånd om rorstammen, der tillader roret at dreje om sin egen akse... Nederst er rorbladet fastgjort til et aflangt træ, kaldet rorvorten, med tovværk eller vidjer beskyttet med omviklet skind." [HEST p.33] | |
| rose | |
|
(-n, -r): Forkortelse for kompasrose. [JM, Saint] rosen. [Röding] | |
| rosenkrydsning | |
|
(-en, -er): Surring, hvor surringstovene lægges i kryds eller slanges ind og ud fx omkring en vuling. [Röding] | |
| roskib | |
|
(-et, -e): Betegnelse for store rofartøjer som brugt i oldtid og vikingetid, og fx også om Nydambåden. [9456 p.309] | |
| rosport | |
|
I Danmark var den første roklub "Elektrik" stiftet i Altona i 1850. Den næste klub blev stiftet i København den 22/09 1866: Roforeningen "Kvik", og den 20/10 1866 stiftedes den anden klub i København: Handels- og Contoristforeningens Kapronings-Selskab, der senere blev til "Københavns Roklub". Den første kaproning blev afholdt ved Tårbæk i 1867, og i 1887 stiftedes landsforbundet for rosport. [Rosport, Clausen 1975, p.7 + 9] | |
| rostrum | |
|
(latin): vædderstævn, der på antikkens skibe var et kampvåben til at bore modstanderens skibe i sænk med. Vædderstævnen stak frem fra stævnen lidt under vandoverfladen. | |
| rotationskompas | |
|
(-set, -ser): Dss. gyrokompas. " Gyroskop Kompasset, ogsaa kaldet Rotationskompasset, skylder ikke Magnetkraften sin Indstillingsevne. Det er derfor til uvurdelig Nytte i adskillige Skibe, navnlig Undervandsbaade og andre Krigsskibe, hvor det ofte næsten er umuligt at finde en Plads for Kompasset, saa at ikke Jernmasser eller elektriske Maskiner indvirker saa forstyrrende, at Kompasset bliver ubrugeligt..." [NAV12 p.69] | |
| rotorskib | |
|
(-en, -er): Skibstype, der fremdrives med en rotormaskine, der elektrisk roterer og derved frembringer en trykforskel i vinden omkring rotoren. Se nærmere herom under Flettner-rotor. | |
| ROV | |
|
Engelsk forkortelse for [SØF37/2004 p.14 sp.1f] " I det her tilfælde er der tale om 16,5 t ROV-spil med en trækkraft på 160 kN beregnet på at sende en surveysonde med max. kabeludlæg på 6.000 meter. [SØF26-27/2004 p.11 sp.2] | |
| RSO | |
|
Engelsk forkortelse for [SØF37/2003 p.15 sp.3] | |
| RSW-tank | |
|
" I. har lastekapacitet til i alt 2.300 kbm., der er fordelt mellem 11 RSW-tanke - [SØF22-23/2006 p.10 sp.6] | |
| Rubbeknud | |
|
Rubbeknud er Benedichts navn for Rubjærg Knude på kysten syd for Lønstrup i Vendsyssel. [BEN p.269] | |
| rubber | |
|
(-en, -e): En gnidepind, en flad ben- eller træspartel med runde kanter, der af sejlmageren anvendes til at glatte en sejlsdugssøm glat eller flad med. [Röding] | |
| rude Kanoner | |
|
(nom.): Tætne ladte kanoners munding med tælle for at forhindre vand i at trænge ned til krudtet. [KOF] | |
| rudekvadrant | |
|
(-en, -er) gl. rudequadrant: En tegning på et plan. Tegningen består af et fjerdedel cirkeludsnit med centrum i nderste venstre hjørne, hvorfra radielle linjer er tegnet for hver grad. Med samme centrum er tegnet et antal koncentriske cirkler med samme afstand mellem hvert par. På tegningen er det let at konstruere alle former for retviklede trekanter, som kan omsætte positionsforandringer i vilkårlige retninger til en breddeforandring og en længdeforandring. Fx kan man på en vagt notere alle kurser og distancer, og derefter i rudekvadranten finde den resulterende stedsforandring efter vagten. Forklaring i Styrmands-Kunst eller saa kaldet Skatkammer af Christian Carl Lous, 1. udg. 1781, senere 1806 og 1824. I 1807-udgaven omtalt i Tiende Afhandling. Se også H&S Årbog 1943 p. 37-38 samt Harboes Ordbog, 1839. [HAR, Röding, Saint] | |
| rudetabel | |
|
(-len, -ler):
[MarK25 p.90 + p.127] | |
| rue | |
|
(-n, -r) gl. for rå, se denne. [Saint] rue dannelse. [HAR] ruehugge. [HAR] | |
| ruf | |
|
(-fet, -) ruffe (gl.): Ruf på en galej. [KOF, Saint] " Opbygning paa Dækket, som ikke staar i Forbindelse med Skibets Sider. En saadan Opbygning, som staar i Forbindelse med Rummet under Dækket, benævnes Halvruf; Højden er da i Almindelighed kun 2 à 4 Fod." [1909-instr. p.67] " Roff, en Opbygning paa Dækket af smaae Fartøyer enten med Vinduer til at give Lysning neden under Dækket, eller saa stor at derudi er indrettet med Køyer til Fartøyets Mandskab." [KOF] ruf. [Röding]s definition er for en lille kahyt, der er rejst på dækket, et dækshus. Det kan være placeret foran for kahytten. Det er sammentømret af brædder som en karet. Det indeholder nogle snegesteder og kister til matroserne og deres grej, samt kabyssen med kogegrej. ruf over agtertrappen. [Saint] ruf over rattet, lille tag over styrepladsen. [HAR] ruf med kamre på dækket. [HAR] | |
| rugbrød | |
|
(-et, -): Folkelig betegnelse for en ankerkædestopper, der består af to kraftige stålkæber, der er fastgjort til dækket under ankerkædensbane med hængselled, og hvis overender over kæden kan bevæges frem og tilbage med en spindelanordning og derved klemme sammen om et kædeled. Stålkæbernes form har givet anledning til navnet. [Kilde glemt, JM] | |
| rulle | |
|
(-n, -r): 1. Som i ankerrulle, brandrulle, bådrulle, mønstringsrulle, sejlrulle. Organisationsoptegnelser for mandskabets pladser og arbejde under forskellige manøvrer og jobs. Lister over personer, der skal udføre bestemte job i skibsorganisationen. E. af lat. rotulus - rotula, diminutiv til rota = hjul. Også fra ON rolla. Ordet forekommer i alle de germanske og romanske sprog med samme rod. I sin grundbetydning som udtryk for et dokument med en officiel eller formel registrering kendes ordet på engelsk fra 1300-tallet. I særbetydningen, og med hovedvægten på sømilitære forhold, findes "rulle" = 'liste over personer, der skal være til stede for at udføre bestemte opgaver' på engelsk fra 1597, citatet er fra Shakespeares Henry IV, III, ii, 106. I ældre engelsk maritim litteratur er ordet roll ofte erstattet af bill som i muster-bill og station bill [FALC] fra 1769, men roll forekommer dog også i samme værk. På fransk er ækvivalenten "rôle" fx i "rôle de poste" = klart-skibsrulle. På dk. er tidl. citat i [ODS] fra Holbergtiden og i [KALK] med citat fra Københavns Diplomatarium: »Prammændene skulde holde ret och richtig rolle paa alt, huis gods indtagis« fra 1622. I [DMO] er optaget flere ruller: Mønsterrulle, fra tysk Musterrolle, eller skytrolle, og citaterne bliver talrige omkring tidspunktet for udstedelsen af de normskabende Krigsartikler af 1752. Om skytrulle står der i [DMO], at den er ophængt. [MOL-II-262] anfører: »Rulle - 5. Særd. et sammenrullet Papir el. Pergament. Deraf: en Fortegnelse over Navne, Navneliste; et Mandtal. At indføre Soldater, Matroser i Rullen«. De øvrige kilder er samstemmende med hensyn til, at »det rullede« ikke længere er af betydning for ordets indhold. Ruller er i dag på både engelsk og dansk ikke forbundet til noget oprullet, men vil i så godt som alle tilfælde være et plano- eller codex-formet dokument. skytrolle: «en Fordelingsrolle, hvorpaa der findes anført enhver Mands Plads i Skibet, i Tid af Bataille. Den er ophængt paa et passende Sted, til Alles Efterretning.« [DMO-370, FALC, KALK, MOL, ODS, OED, TRÆ1-39, TUZ269+271] baksrulle. [Saint] entrerulle. [Saint] løbende rulle. [Saint] manøvrerulle. [Saint] skytsrulle skiøtrulle. [Saint] vagtsrulle. [Saint] 2. Indretning der roterer. [UND299] rulle, trævalser. [Röding] 3. Kabelarrulle. [Saint] | |
| rulle | |
|
(vb): Skibets sideværts bevægelser i søen. [KOF, Röding] [JoNav, vol. 22, no. 2, Apr. 1969, p.261] rulle rælingen i vandet, dvs. kraftig rulning. [KOF] Rulle tungt i søen. [TfRedn.5/89] | |
| rullebane | |
|
(n-, -r): Som i sammensætningen rullebanedavid. [SKT70-190] | |
| rullebedding | |
|
(-en, -er): Bedding, hvorpå skibene transporteres på ruller fra vandet til standpladsen. [H&S59-38] | |
| rullebog | |
|
(-bogen, bøger): - [H&S79-77, Saint] | |
| rullebom | |
|
(-men, -me): "… er kort fortalt en rullefok bygget ind i en bom. Storsejlet betjenes med samme lethed som en rullefok." " Storsejls rullesystemer fungerer kun med sejl designet hertil, omsyning af eksisterende sejl frarådes." [Bi93p18] | |
| rullebord | |
|
(-et, -e): Dss. transportbånd. [ABC, LAB97, SKT249] | |
| rullebro | |
|
(-en, -er): [KortA] | |
| rullebænk | |
|
(-en, -e): En slags buk med rulle på tværoverliggeren. Den anvendtes, når svære trosser skule føres omkring i skibet for at letter halingen for mandskabet. [Röding] | |
| rulledæmpningsanlæg | |
|
(-et, -): [B-II-1-41, SKT189] | |
| rulledæmpningstank | |
|
(-en, -e):
[EL] | |
| rullefok | |
|
(-ken, -ke): "… er et komplet rulle/rebe fokanlæg, som har den fordel ud over at rulle fokken ud og ind, også kan anvendes til rebning af forsejlet." [Bi90p14, HOF134, POL30/12-89] | |
| rulleforsejl | |
|
(-et, -): -
[POS90] | |
| rulleforstag | |
|
(-et, -): - [Bi93p18, POL30/12-89] | |
| rullegenua | |
|
(-en, -er): - [BÅD12/91p48, POL30/12-89] | |
| rullegilde | |
|
(-t, -r): Fest i forbindelse med søsætning. [FKT p.104, VerV2] Ophaling af skib for reparation: " I tidligere Tider, medens Skibene var forholdsvis smaa, hjalp man sig med endnu simplere Midler. Skibet blev sat paa Ruller (svære, runde Træstammer), hvori der ud imod Enderne var hugget Huller til Haandspager. I Takt med en Opsang blev nu Rullerne, der hvilede paa et fast Underlag af Planker, drejet rundt, og Skibet fulgte da med: ' langsomt, men sikkert.' Naar Skibet igen skulle sættes i Vandet, gik det ligeledes paa Ruller. Heraf Udtrykkene Rullegilde, rulle et Skib ud, der nu næsten er forsvundet." [KUSK p.271] | |
| rulleklapbro | |
|
(-en, -er): " Knippelsbro er bygget som en dobbelt scherzerbro - dvs. en rulleklapbro."
[KbhH4/92p6] | |
| rulleklys | |
|
(-set, -): " En breasttrosse fra bagbords fortøjningsspil var sat gennem et rulleklyds til en pullert i land." [Fortøjningsulykker handelsskibe 1997-2006, SFS p.9] | |
| rulleluge | |
|
(-n, -r): - [ABC] | |
| rulleperiode | |
|
(-n, -r): Tidsrummet fra skibet ligger med maksimum slagside til den ene side til det når samme position i modsatte side. [SKT70-289] " Den maksimale krængningsvinkel bliver reduceret fra 30 til 10° og rulleperioden bliver forlænget fra 5 til 12 sekunder." [SØF38/2005 p.11 sp.2] | |
| rulleport | |
|
(-en, -e): " Inde bag de plane skibssider og rulleporte findes blandt andet fartøjets store gummibåd og redningsflåder. Det letter klargøring, eftersyn og vedligeholdelsesarbejdet betragteligt..." [SØF24-25/2008 p.15 sp.4] | |
| rulleprøve | |
|
(-n, -r): - [SKT157, SKTO140] | |
| rullereb | |
|
(-et, -): Rebning af sejl ved at sejlet rulles omkring bom eller stag. [POS90, TUR] | |
| rullerecorder | |
|
(-en, -e): Instrument, der måler et skibs rulninger i vinkeludslag og eventuelt i tid. [SKT156] | |
| rullesejl | |
|
(-et, -): Sejl, der kan rebes ved at det rulles omkring sit stag, bom eller rå. [POS90] " [YW 7/1991 p.49f] | |
| rulleskærstok | |
|
(-ken, -ke): - [ABC, PSØM96] | |
| rullestag | |
|
(-et, -): - [POS90] | |
| rullestagsejl | |
|
(-et, -): " X jib reefing and furling system are the ultimate headsail handling system." [Harken brochure 1985] | |
| rullesten | |
|
(-en, -e): Sten med diameter fra 16 til 256 mm. [BOW2, KortA, North Sea Pilot 1997 p.XIV] | |
| rullestik | |
|
(-ket, -): Også kaldet magnusstik og magnerstik, hvilket egentlig er forkert, da et magnusstik skal være et rullestik afsluttet med et halvstik. [LUND p.49f] | |
| rullesæde | |
|
(-t, -r): Sæde, tofte i en robåd. Sædet er anbragt på en slæde eller ruller, så det flytter sig frem og tilbage i takt med roerens bevægelser. [ROS28] | |
| rulletonnage | |
|
(-n, -r): Skibe, der har indbyggede vognbaner, så jernbanevogen eller trailers og sættevogne m.v. kan køre om bord. [SØF26-27/2003 p.9 sp.2] | |
| rulletopsejl | |
|
(-et, -): - [SøensF] | |
| rulletov | |
|
(-et, -e): Tov, der anvendes til at rulle tunge fade fra vandkanten og op i land. Et tov lægges omkring hver ende af fadet med sin midte. Den part, der udgår fra fadets underkant, fastgøres på eller mod bestemmelsesstedet, mens der hales mod bestemmelsesstedet i de to toves øvre ender. [KOF] | |
| rulletrafik | |
|
(-ken, -): Begreb, der dækker den fragt, der er selvrullende eller af havnearbejderne køres om bord. [SØF4/91] | |
| rullevending | |
|
(-en, -er): " Stagvendingerne skal ske som rullevendinger. Du krænger først jollen mod luv og begynder at styre jollen mod vindøjet, inden du begynder at flytte dig ind i jollen. Først når jollen passerer vindøjet skifter du side." [BÅD4/1995 p.73] | |
| rulning | |
|
(-en, -er): Den sideværts bevægelse, som et skib har på grund af søens påvirkninger. [HAR, KOF, NAV2ny71, SKT71] | |
| rulningsakse | |
|
(-n, -r): Langskibs akse gennem skibet, hvorom skibet bevæger sig sideværts. [LAB37] | |
| rulningsforsøg | |
|
(-et, -): Afprøvning af et skibs rulningsmønster gennemført ved en test, hvor man fx løfter en vægt i en tværskibs arm og måler momentet og den dertil hørende tidsperiode. [SKT155] | |
| rulningshastighed | |
|
(-en, -er): Den fart, hvormed skibets rulninger foregår. Hastigheden måles fra en yderposition til den ene side og indtil yderpositionen i modsat side er nået. Der måles i praksis et antal rulninger, og gennemsnittet findes. [SKT451] | |
| rulningsperiode | |
|
(-n, -r): Dss. rulningshastighed. [LAB38, SKT155+443, SKTO96] | |
| rulningsring | |
|
(-en, -e): - [NAV2-152] | |
| rum | |
|
(-met, -): Om forskellige aflukker i et skib: siderum ved kuglekister. [Saint] rummet mellem klokkegaljen og rundholtsrendingen. [HAR] rummet mellem toppem af masten og rodenden af stangen. [HAR] rummet under sandbordsplankerne. [HAR] Om vikingeskibsbygning. " Der er altid en bestemt rytme i den måde indtømmeret bliver placeret i skibene. Specielt bliver spanter eller bundstokke sat med en regelmæssig afstand, der varierer fra skibstype til skibstype. Denne afstand kaldes et rum, og for krigsskibene er det i regelen samtidig afstanden imellem to robænke, og da taler man om sesser." [HEST p.29] | |
| rum | |
|
(adj): 1. om vinden, når dens retning på skibet er sådan, at der kan sejles rumskøds. [HAR, Saint] sejle fem streger rum vind. [Saint] sejle rum. [Saint] sejle tre streger rum. [Saint] 2. Rum sø. At være i rum sø vil sige, at være så langt fra kysten og farlige grunde, at sejladsen uhindret kan foregå uden risiko for grundstødninger og med driverum. rum sø. [Saint] rum sø. [HAR] i rum sø. [Saint] løbe ud i rum sø. [Röding] rum sø eller åben sø. [KOF, Röding] sejle langt ud i søen. [Röding] rum vind, en vind, der kommer så tilpas agterligt, at skibet kan styre mod sit mål uden at skulle sejle bidevind. [KOF] søge rum sø. [Saint] være i rum sø. [Röding] | |
| rumme | |
|
(vb): Om vinden, når den drejer agterover i forhold til skibets kurs. [KOF, Röding, Saint] vinden rummer. the [Saint] " Det gav mere smult vande, og så fik vi en rummer op mod kosten ved Korshavn." [BÅD8/1998 p.10 sp.4] | |
| rumskøds | |
|
(adj): Sejle rumskøds, sejle rumt. Sejlads med vinden ind så agterligt, at sejlene ikke skal brases maksimalt. [Saint] sejle rumskøds. [Röding] rumskøds sejlads. [HAR, KOF] | |
| rumtonnage | |
|
(-n, -r): Udtryk for et skibs rumindhold efter forsk. beregningsmetoder. Se bruttoregistertonnage, bruttotonnage, nettoregistertonnage og nettotonnage. [SKT02-I-p54] | |
| rundebåd | |
|
(-en, -e) Rund-Baad (gl.): Vagtbåd med vagtmandskab, der runderer i fx en flådehavn om natten. [Röding] | |
| runden | |
|
(nom.): "Runden, kaldes den Officier der om Natten roer omkring imellem alle Skibene i en Flode, for at visitere om Skildvagterne ere aarvaagne og ikke lader sig overrumple, naar Floden ligger til Ankers." [KOF] | |
| rundere | |
|
(vb):Den sejlads mellem opankrede skibe, som runden foretager om natten. [KOF] | |
| rundering | |
|
(-en, -er): Kontrol på skibets forskellige dæk, gange, og rum under en vagt for at konstatere, at alt er vel, opdage eventuel brand, lækage eller andet brud på søsikkerheden tidligst muligt. " På tidspunktet for påsejlingen var den vagthavende skibsassistent på rundering i skibet." [SFS Opkl.Orient. 1/2007 p.21] " Sidste kapitel gælder så de såkaldte runderingsskemaer, der er alternativ til de sikkerhedsudvalgsprocedurer, der kendes fra større skibe. [SØF43/2003 p8 sp.5] | |
| rundgattet | |
|
(adj): Rundgattet skib. Skibe med rundet agterparti til forskel fra platgattede skibe. [HAR, KOF] | |
| rundholt | |
|
(-et, -er): Benævnelse for alle tømmerstokke, hvis tilvirkning er mere eller mindre rundet. Det kan være ræer, stænger, håndspager etc. rundholt: [Röding] rundholter, større. [HAR] rundholter, mindre. [HAR] the whole [Saint] omkredsen af et rundholt. [HAR] rundholt hængt udenbords som fender. [HAR] rundholt nærmest rodenden. [HAR] rundholt. [KOF] " Alle Rundholters Gjennemsnit er i Reglen en Cirkel; deres største Diameter er paa det Sted, hvor Kraftpaavirkningen er stærkest. Fra dette aftager Tykkelsen jævnt mod Enderne om en retliniet Axe, saaledes at alle Siderne tage Formen af den samme bestemte Curve. Herfra undtages dog Masterne, hvis Agterkant er retliniet over Dækket, samt Bougsprydet, Klyverbommen og Jagerbommen, som have en retliniet Underkant. Den største Diameter er gjerne en vis Brøkdel af Rundholtets Længde, forskjellig for hver Slags af disse, og Diameteren af Top og Rod eller af Nokkerne er atter en vis Brøkdel af største Diameter." " Jernrundholter. Til større Skibe forfærdiges ofte Master og Bougspryd, samt Under- og Mærseræer - undertiden tillige Stænger - af Jern eller Staal. Man giver dem de samme ydre Dimensioner, som naar de ere af Træ, men de afvige fra Trærundholter derved, at de i Reglen overalt have et rundt Gjennemsnit." [LUS p.85 + 89] | |
| rundholtsgalje | |
|
(-n, -r):
[HAR] rundholtsgalje på mindre skib. [HAR] | |
| rundholtstegning | |
|
(-en, -er): " Viser master og ræer, og hvorledes disse er stykket sammen." [RA info nr. 3, 1994, p.8] | |
| rundslag | |
|
(-et, -):
[Saint] | |
| rundsling | |
|
(-et, -): Strop, der er udført som en endeløs tov-, wire- eller kædering. [Harboe p.4.3] | |
| rundtørn | |
|
(-en, -er): Rundtørning (gl.). Slag med et tov rundt en genstand for at holde den fast eller stoppe tovets bevægelse. [HAR, KOF] rundtørn med dobbelt halvstik. [KUSK] | |
| runsejlads | |
|
(-en, -er): Mønstring af besætning for sejlads i et antal dage, gerne for en enkelt rejse, hvorefter ansættelsesforholdet ophører. " Ved runsejlads af kortere varighed, dvs. påmønstring under 7 dage, ydes hyre pr. dag i minimum 3 dage, når rejsen gælder havne uden for Sundet, og i minimum 2 dage for rejse inden for Sundet... Dæksmandskabet forhyret på run er ikke pligtig til at udføre almindelige vedligeholdelsesarbejder såsom maling o.l... Ved runsejlads ophører tjenesteforholdet, når skibet er fortøjet på bestemmelsesstedet, og der er klaret op, dog senest 4 timer efter ankomsten." [Overenskomst for radiotelegrafister 1965, Danmarks Rederiforening Overenskomst 2010 p.26, BAL p.191] | |
| russe ind, ruse ind | |
|
(vb): ruse ind som et varp. Hale på en trosse. [HAR, KOF, Saint] E. i slægt med det eng. rouse. | |
| rust | |
|
(-en, -): = jernsyge, fx: " Skibets Bolte ere fortærede af Rust." [HAR] | |
| ruste | |
|
(vb): Udstyre krigsskib med kanoner og andre våben. ship the [Saint] ruste af, røste af. unship the [Saint] | |
| rutefart | |
|
(-en, -er): " Økonomerne Definition af Rutefart er: Skibsfart mellem forud bestemte Havne efter forud fastlagt Fartplan til faste Ankomst- og Afgangstider." [RUT p.62] | |
| rutevejledning | |
|
(-en, -er): vejledning fra et landbaseret meteorologisk institut til et skib for en rejse, så dette undgår storme eller andet vejrlig, der kan sinke skibet eller bringe dets sikkerhed i fare. " Den omfattende knowhow og det store datamateriale, der er samlet hos World Wide Weatherrouting, anvendes også fra tid til anden til at afgøre tvivlssprøgsmål i forbindelse med skibes performance." [SØF16-17/1999] " En Formal Safety Assessment undersøgelse for bulk-carriers fremlagt i IMO sidste år konkluderede, at anvendelse af rutevejledning var blandt de absolut mest rentable tiltag, som kan øge sikkerheden for skibe." [SØF36/2003 p.15 sp.4] | |
| Ruthwens patent | |
|
Fremdrivningsmetode med skovlhjul under skibsbunden, der i en slags pumpefunktion fører vandet agterud i vandlinjen. " Et andet Forsøg i samme Retning er det saakaldte Ruthwen's Patent eller Reactionsprincippet. Maskinens Kraft benyttes her til at omdreie et horizontalt Vandhjul, som ligger i Bunden af Skibet og er indesluttet i en vandtæt Kasse. Vandet føres til dette Hjul gjennem en Ledning, der communicerer med Søen ved Huller i Bunden, og det kastes af Hjulet ud i Søen gjennem 2 Rør i Vandlinien, et paa hver Side af Skibet; disses Mundinger ere bøiede og kunne dreies saaledes, at de vise enten for eller agterefter. Vises de begge agterefter, vil det ved Maskinens Kraft bagud kastede Vand fremkalde et Modtryk, som driver Skibet fremad, og stilles det ene Rør frem, det andet tilbage, vil hele Maskinens Kraft anvendes til Dreiningen af Skibet." [LUS p.23] | |
| ryg | |
|
(-gen, -ge): Hævet og langstrakt område af havbunden. [North Sea Pilot 1997 p.XIV] | |
| rygbræt, rygstød | |
|
(-brættet, -brædder): 1. Afstivningsbræt, der skal anvendes i forbindelse med hejsebåre. ".. nye lovkrav i forhold til specifikationen for det rygbræt (spinal board), der anvendes sammen med hejsebårer. I henhold til Søfartsstyrelsens Meddelelser B II-3 regel 21 skal alle skibe over 150 BRT medføre en hejsebåre af egnet type." E. enheden BRT er formodentligt en fejl, da skibe ikke måles med den mere. Der er tale om BT. [SØF49/2007 p.7 sp.1] 2. Ryglænet agterst i en mindre båd over siddetoften. [KOF, Röding] | |
| ryge | |
|
(vb): Ryge et skib - se røge. [KOF] | |
| rygerum | |
|
(-met, -): " Rygeloven påvirker også indretningen af skibene, hvor rygning som hovedregel ifølge den nye lov kun må ske i deciderede rygerum eller rygekabiner." [SØF33/2007 p.4 sp.1] | |
| rytter | |
|
(-en, -e): Ridder eller rytter på en pert. [Saint] | |
| række | |
|
(-n, -r): Række til kofilnagler. Vandret liste med huller i, hvori kofilnagler kan stikkes. [KOF] | |
| ræling | |
|
(-en, -er) Reiling, Reyling gl.: I træskibe den vandrette planke, der sættes oven på toppen af indtømmeret og inder- og yderklædningen, så vand forhindres i at løbe ned mellem klædningerne. [HAR, KOF, Saint] Den mere generelle brug i [ODS, DDORD] er defineret sådan: " det afrundede træ- ell. jærnstykke, der afslutter en baads ell. et skibs sider oventil, ell. det opstaaende, der rager op over skibets (øverste) dæk og tjener til at forhindre, at nogen ell. noget falder over bord." Se en dybere udredning under lønning. kaste rælingen i vandet. Betyder enten, at skibet eller fartøjet krænger så meget, at rælingen kommer i vandkanten, eller at fartøjet er så dybt lastet, at rælingen nærmer sig vandkanten. [KOF, Saint] gallionsræling. [Röding] | |
| rælingsanker | |
|
(-ankeret, -ankre):
[Saint] | |
| rælingsliste | |
|
(-n, -r): Øverste liste langs lønningen over skanseklædningen. På tegning fra [Röding] af krigsskibsside er vist en åben skibsside kun med støtter og lønningsliste beregnet på at rigge et finkenet op, som mandskabets køjer kunne stuves i og på den måde give beskyttelse mod fjendtlig ild. [Röding] | |
| rælingsstøtte | |
|
(-n, -r): [Röding] | |
| rødhaj | |
|
(-en, -er): Småplettet rødhaj. Lat. Scyliorhinus canicula. Lever i danske farvande. [Kattegatcenter] | |
| røding | |
|
(-en, -er): Betydning ikke undersøgt endnu. [Saint] | |
| røgdykkerudstyr | |
|
(-et, -):
[SØF41-42/2004 p.3 sp.4] | |
| røge | |
|
(vb): Dss. fumigere. Rense, desinficere et skib ved at afbrænde forskellig røgelse i de lukkede rum i håb om at dræbe skadedyr. [HAR, Saint] " Røge et Skib, dette skeer ofte og er høyst nødvendig for Mandskabets Helbred, man bruger adskillige Ting til at røge med, saasom Svovl, Salpeter, Edike, Eneber og andet der kan sætte den indvendige stillestaaende Luft i Bevægelse." [KOF] | |
| røggasrenser | |
|
(-en, -e): "Det bliver - med klar reference til miljøaspektet - X, der skal have Aalborg Industries første skibsklare røggasrenser - også kaldet "De scrubbers, der udvikles til brug i maritim sammenhæng, er teknisk set ens i selve rensemetoden, men vil enten basere sig på saltvand eller ferskvand som kølemideel... Begge systemer benytter sig af den teknik, at røggassen ledes ind i scrubberen, der ligner en stor opretstående tank. Her føres røgen op igennem rensemediet, der består af en masse små specialkugler, der svømmer i et vandbad. Derefter sendes røgen gennem en affugter og ud - i renset form." Røgens svovlindhold holdes tilbage i vandbadet af kuglerne og omdannes i anlægget, så det udledes som et salt og CO2, mens det uden rensning udledes som svovlsyre. Der udledes altså i stedet for den giftige svovlsyre en større mængde CO2, hvilket er prisen for rensningen. [SØF49/2008 p.9 sp.1] | |
| røghat | |
|
(-ten, -te): 1. Andet navn, slangnavn, for boventopsejl på enmastede fartøjer som jagter. [KOF] [KOF] [HAR, Saint] 2. Røgaht på en kabys, røgrøret fra ildsteder til det fri gennem dæk eller skot. [KOF] E. cook-arc nævnes ikke i [OED], men galley-arches nævnes for galejer på Middelhavet. | |
| røgsejl | |
|
(-et, -):
[HAR, Saint] | |
| rømme | |
|
(vb): Forlade sit skib uden at afmønstre og uden myndighedernes og rederiets viden. " Min sfartsbog, som jeg jo havde måttet efterlade i X, blev sendt til Danmark med påtegnelsen: rømt i New Orleans d. 26.2.51, ønskes straffet efter loven." [SØF43/2004 p.15 sp.3] | |
| rømmenål | |
|
(-en, -e):
[HAR, Saint] | |
| røn | |
|
(-net, -ner): Stenet rev eller klipperev. [North Sea Pilot 1997 p.XIV] | |
| rørblæser | |
|
(-en, -e): Stillingsbetegnelse for besætningsmedlem, der i dampmaskiner sørger for rensning af rørforbindelser i kedler og maskine. [SØF51/2003 p.19] | |
| røre | |
|
(vb): I udtryk som: røre et anker. make the [Saint] røre maskinen. røre på grunden. [Saint] | |
| røring | |
|
(-en, -er):
[Saint] | |
| rørkrog | |
|
(-en, -e): Krog til at gribe fat i rørender, når disse skal håndteres. [Harboe p.3.17] | |
| rørledning | |
|
(-en, -er): Rørledning på havbunden. [North Sea Pilot 1997 p.XIV] | |
| rørledningspram | |
|
(-men, -me): "... hvor X lokalt skal forestå bygningen af en rørledningspram, der skal anvendes til rørlægninge i Den Arabiske Golf på store vanddybder." [SØF51-52/2003 p.8 sp.6] | |
| rørlæggerskib | |
|
(-et, -e): Specialskib, der er udrustet med grej til at håndtere olie- og gasledninger, der skal nedlægges på havbunden. [SØF6-7/2005 p.5 sp.1] | |
| røst | |
|
(-et, -er): Det består af tykke, vandrette planker udvendigt på skibssiden. De rager lidt længere ud end selve skibssiden, og de er anbragt lidt agten for hver mast i højde med ræling eller skandæk. De benyttes til at fastgøre jomfruerne, der holder vantet, i, og de forhindrer vantet i at beskadige selve skibet og giver samtidig lidt bedre spredning på vantet og derved en bedre afstøtning af masten. Røstplankernes længde afhænger af vanttovenes spredning og de kan være længere på krigsskibe, hvor en stykport forårsager vanttovene til at have stor spredning. De fastgøres med bolte, der rækker gennem røstet og hele skibssiden og spanter og indvendigt er boltene sikret med split eller hoved. ..." [Röding, Saint] røst. [HAR] fokkerøst. [Saint] mesansrøst. [Saint] storrøst. [Saint] | |
| røstjernskinne | |
|
(-n, -r):
[HAR] | |
| røstkæde | |
|
(-n, -r) røstkietting:
[Saint] røstkæde. [HAR] røstkædens øverste led. [HAR] røstkædens andet led. [HAR] røstkædens underste led. [HAR] røstkædens øverste bol. [HAR] røstkædens nederste bolt. [HAR] | |
| røstline | |
|
(-n, -r): Stopperline eller -tov, der anvendes til at sikre ankeret med, når det kippes for at få det fastgjort udvendigt i fokkerøstet. Røstlinens ene ende er gerne sat fast på dækket i en ringbolt, og når der er taget en rundtørn om ankerkrydset, sættes den anden ende fast på en pullert, der står på fokkerøstet. [HAR, Röding, Saint] | |
| røstskinne | |
|
(-n, -r) røstskeene: Hvor der bruges røstskinner: [HAR, Saint] røster til bardunerne. [HAR] | |
| rå | |
|
(råen, ræer) rue: Horisontale stænger, der anbragt på en mast anvendes til at bære sejlene, hvis overkant fastgøres til råen. [HAR, KOF, Röding, Saint] " Ræerne støttes ved Toplenter og Braser. Toplenterne er af Tov og gaar fra Nokkerne af Raaen op genem en Blok, som sidder paa Masten eller Stangen noget over Raaen og derfra til Dæks. Ræerne kan toppes, dvs. drejes i det vertikale Plan ved Hjælp af Toplenterne. Braserne er også af Tov og gaar fra Nokkerne af Raaen agterefter enten til Dæks eller gennem en Blok, som er anbragt paa den agtenfor staaende Mast og derfra til Dæks. Ræerne brases, dvs. drejes i det horisontale Plan, ved Hjælp af Braserne." [TOP p.9] birginerå = berginerå. [KOF, Röding, Saint] blinderå. [KOF, Röding, Saint] bovenblinderå. [KOF, Röding] bovenkrydsrå. [KOF, Röding, Saint] brødvinderrå. [Röding] driverbom, der af [KOF] regnes som rå. [KOF] driverrå. [Röding] fokkerå. [KOF, Röding, Saint] forebovenbramrå. [Saint] Her benævner [KOF] og [Röding] den på engelsk for the fore-top-gallant-royal yard. forebramrå. [KOF, Röding, Saint] foremærserå. [KOF, Röding, Saint] krydsrå. [KOF, Röding, Saint] latinerrå. [Saint] læsejlsrå. [Röding, Saint] mesansrå. [Saint] skuv-blinderå. [Saint] skyskraberrå. [Saint] storebovenbramrå. [Saint] storebovenbramrå. [KOF] Her benævner [Röding] den på engelsk for the main-top-gallant-royal yard. storebramrå. [KOF, Röding, Saint] storemærserå. [KOF, Röding, Saint] storerå, storrå. [KOF, Röding, Saint] underrå. [Saint] " Mesans-Ruen. Paa Nokken lægges 1. Giærder-Skinklerne. 2. Bekaieren. Signal-Falds-Blokkene nayes uden for Bekaieren paa Nokken af Raaen, og Ophaler-Blokken til Borg-Gittouge, midt imellem Signal-Falds Blokkene. Mesans-Cordel-Blok nayes paa halv Raae eller Mitten af Raaen. Nogle Mesans-Ruer vil efter dette Mærke ikke hænge vel, men naar Cordels-Blokken sættes to Fod og Stroppens Brede mere For efter, hænger de bedre. Enhver bruge i dette Tilfælde hvad best kan skikke sig. Paa den Mitterste tredie Deel af Mesans-Ruens Agterste Deel, - fra Masten af Agter efter - spredes Dirken, saaledes: at Enden er det Yderste, hvilken sættes om Ruen med et Tømmersteeg." [Gynt p.78f] springe fra råen. [Röding] kom ind af råen. [HAR] kom ud på råen. [HAR] | |
| råber | |
|
(-en, -e): Taletompret, tragtformet metalredskab, der kan forstærke lyde, så de kan høres over længere afstande end naturligt. Anvendt før den elektrisk forstærkere råber blev almindelig. [HAR, Röding, Saint] [KOF] | |
| råbånd | |
|
(-et, -): " Korte reb af tykkelse omtrent som vævlingerne. De benyttes til at fastgøre sejlene til ræerne. Råbåndene til de underste sejl er længere og stærkere end mærssejlene og disse igen stærkere end bramsejlenes. Hvert råbånd skal være langt nok til at det kan nå to gange gennem øjet på sejlets underkant. Det bliver derefter halet tot og fæstnet med et knob øverst på råen. Bramsejlsråbåndene stikkes kun en gang gennem sejlets øjer. Råbåndene er flettet af platting af samme slags som seisinger." [Röding] [Saint] råbånd. [HAR, KOF, Röding] | |
| råbåndshul | |
|
(-let, -ler): Hul i sejl til fastgøring af råbånd. [HAR] råbåndshullets kantning. [HAR] | |
| råbåndsknob | |
|
(-et, -): Knob formet af to halvstik. [LUND p.33, Saint] falsk råbåndsknob, dss. tyveknob. Tampene er knyttet den rigtigevej igennem, men det første halvstik er knyttet med en lang tamp fra det ene tov og en kort tamp fra det andet tov. Det andet halvstik er knyttet med den lange tamp fra det modsatte tov med den korte tamp fra det modsatte tov. [LUND p.34] råbåndsknob med dobbelt slippestik. Knobet, man binder sine snørrebånd med. [LUND p.34] " Raabaandsknob bruges for at knobe, forbinde, 2 Ender sammen, den ene Endes 2 Parter skal være paa samme Side af den anden Endes Bugt. Denne Knob holder godt og er let at løse, den har faaet Navn efter dens Anvendelse til at fæstne Raasejlene til Stræktovet langs Raaen." [TOP p.22] | |
| råhage | |
|
(-n, -r): Dss. branddræg. Fire-armet dræg med modhager i spidserne anbragt på rånokken af en brander for at fastholde et andet skib, som branderen forsøger at antænde. [FUN] | |
| råholt | |
|
(-et, -er): Den liste, der sidder udvendigt på skroget under kulens skandæk og når hele skibet rundt. Den er gerne udsmykket med en gesimsinddeling for at give den et smukkere udseende." Listen er efter denne definition - med et moderne udtryk - en forsiring under lønningsbrættet udvendigt. [HAR, KOF, Röding] " Raaeholtet, en Gang [= plankerang] af den udenbords Klædning paa et Skib, der sættes oven paa Fyldings Planken paa øverste Barkholt." | |
| råhud | |
|
(-en, -er): Garvede huder, der anvendes som klædningsmaterialepå steder, hvor skamfiling fra rigningsdele forventes. [Saint] [KOF] | |
| råkæde | |
|
(-n, -r): Kæder, der holder en rå på plads. Specielt kæder der holdt underræerne i orlogsskibe oppe under søslag. [HAR, Röding, Saint] [KOF] | |
| rålænge | |
|
(-n, -r): Strop, der bruges til at hejse visse ræer i. [HAR, KOF] | |
| rånok | |
|
(-ken, -ker): Yderste ende af en rå. [Saint] | |
| råolie | |
|
(-n, -r):
" Det var altid råolie vi sejlede med - også kaldet crudeoil." [SØF6-7/2005 p.15 sp.2] | |
| råolietanker | |
|
(-en, -e): Tankskib, der er indrettet og udstyret og godkendt til transport af råolie. " Den nye rekord på USD 403 pr. ldt. var betalingen for en 30 år gammel råolietanker på 123.436 tdw." [SØF9/2004 p.6 sp.1] | |
| råring | |
|
(-en, -e): Ringe, der ifølge [Röding], tidligere blev brugt til at fastgøre sejlenes underkant med råbånd til. Der var to ringe fastsømmet oven på råen. Den ene blev råbåndet fastgjort til, den anden blev seisingen, der var bundet om det bjærgede sejl, fastgjort til. Omkring 1790 var man begyndt at fastgøre sejlet rundt om selve råen. [Röding] [Röding] | |
| råsejl | |
|
(-et, -): Sejl, der er sat fra en rå, som sejlet er fastgjort til. [HAR, Saint] | |
| råsejler | |
|
(-en, -e): Betegnelse for et skib, der fremdrives ved sejl, der alle eller et flertal er sat fra vandrette ræer. [KOF] | |
| Retur til hjemmesidens forside | Videre til næste bogstav S-ordene |
| Gå til kildefortegnelsen | Retur til ordbogens indledningsside |
| Opdateret d. 23.1.2012 | Gå til forkortelseslisten |