Maritim ordbogBogstav S første del. Stikord fra S - til selvOpdateret 17. december 2011. | |
|
Vælg nyt stikord, konkordansord eller engelske stikord. Betydningen af forkortelser og kilder | |
| Stikord: | Beskrivelse, definition, oversættelse: |
| S | |
|
1. Signalflag S, firkantet hvidt flag med et centreret blåt rektangel med sidelængde lig halvdelen af det totale flags. Betydning som etbogstavssignal: Min maskine går bak. Som morsekode: prik - prik - prik. I kapsejlads: Afkortning af banen. | |
| saddel | |
|
(sadlen, sadler): Vaterstags saddel. [Saint] | |
| SafeSeaNet.dk (SSN) | |
|
Søværnets Operative Kommando er den forvaltende myndighed for SafeSeaNet i Danmark. Det elektroniske netværk er oprettet iht. et EU-direktiv og skal benyttes til udveksling af maritimt relaterede informationer mellem medlemslandene. Informationerne i SSN omfatter oplysninger om farligt gods som ladning i skibene, oplysninger om anløb af havne, AIS-oplysninger og oplysninger om utilsigtede hændelser og ulykker til søs. Se egen hjemmeside: safeseanet.dk. [Havne & Skibsfart 1/2010 p.6] | |
| Safety at Sea | |
|
(Eng.): " Faktisk er Farvandsvæsenet i gang med et projekt.., der kan blive en forløber for det. Det hedder Safety at Sea og er et system, der skal vurdere risici og udvikle metoder til at styre dem. Også her er AIS-informationerne vigtige som udgangspunkt for udviklingen af systemet." [SØF21/2005 p.12 sp.6] | |
| sag | |
|
(-et, -er): " Det har altid været vigtigt at holde forstaget, men med de nye, meget stabile sejlduge er det helt afgørende, at forstaget hele tiden bliver trimmet til et sag på ca. 1/2 %. Dvs. at forstaget under sejlads kun må afvige fra sin rette linje med 1/2 % af forstagets længde." [BÅD5/1988 p.5 sp.2] | |
| sagte | |
|
(vb): Gl. sagte i betydningen flove om vind: " Vinden sagter." [Röding] | |
| SAHS | |
|
Eng. forkortelse for [SØF50-52/2005 p.15 sp3] | |
| sakke | |
|
(vb): 1. Have fart agterover. [HAR, Saint] sakke for et skib. [Saint] 2. Komme i agterhånd, ikke kunne følge med enheden under flådemanøvrer. [KOF] sakke i læ. [HAR] 3. Aftage om strøm og tidevand. sakke. [Röding] | |
| sakning | |
|
(-en, -er): Bakning, gøre fart agterover. [Saint] | |
| saksestopper | |
|
(-en, -e): Saksestoperen er en kædestopper, der er fast anbragt i et klys eller på dækket. Kæden passerer gennem et rør, hvor en pal, der er hængslet og vinkelret på kædens løberetning med en vægtstangsarm kan drejes ind på kæden, så jernpalen går ind mellem et horisontalt og et vertikalt led, og derved forhindrer det næste led i at passere stopperen. Den aktiverende vægstangsarm kan fastholdes i sine stillinger. [LUS p.85, MOS2 p.364, SET p.35] | |
| saling, sahling | |
|
(-en, -er): Salingen er en udbygning på en mast eller topmast. Salingen bestod af langskibs og tværskibs bjælker eller planker, der dannede en slags platform til brug for fastgøring af master og stænger og for anbringelse af den faste og løbende rigning. lang- og tværsaling. [Röding] " Planker eller bjælker, der i mastetop eller stangtoppen hviler på kæberne på disse og går langskibs og tværskibs, og som tjener til at fastgøre masterne og stængerne ved, og på hvilke undermastens mærs hviler. De salinger, der ligger langskibs kaldes for langsalinger. De hviler på mastekindbakkerne og bliver boltet fast til masten. Disse [langsaliner] bærer egentlig stængerne, idet nemlig slutholtet, som er stukket gennem stangens hæl, hviler på begge langsalinger. De tværliggende salinger hedder tværsalinger og er halvt så kraftigt dimensioneret som langsalingerne. De nedfældes i langsalingerne og boltes til disse. Salingerne for stænger og bramstænger, som ikke bærer noget mærs, har form som et ristværk med tre-fire tværsalingslanker, hvoraf den forreste har en buet form. På den yderste ende af tværsalingerne bliver stængernes vanter fastgjort på samme måde som mastens på røstværket." Se også langsaling. Udtryk med saling: saling. [Saint] tværsaling. [Saint] bramstængesaling. [Saint] langsaling. [Röding] stylpsaling. Tværsiddende planker, der fungerer som tværsalingen som underlag for et ristværk på salingen. [Röding] stængesaling. [Saint] tværsaling. [Röding] | |
| salingshorn | |
|
(-et, -): salingshorn på topstangen eller mærsestangen. [Saint] bramstangens saling. [Saint] | |
| salingsknæ | |
|
(-et, -):
[HAR] | |
| salingspude | |
|
(-n, -r):
[Saint] | |
| salinitet | |
|
(-en, -er): Mål for den mængde opløste salte, der findes i havvand. Det kan måles på forskellig måde, fx. som procentdel salt i vandet, eller som antal gram salt per kilo havvand. Målingerne skal udføres, når alt karbonat er omdannet til oxider og brom og jod er erstattet af klor og alt organisk materiale er fuldstændigt oxideret. Saliniteten i promille kan udtrykkes som 1,80655 x klorindholdet. Havenes saltholdighed veksler fra ferskvand til vand med et saltindhold på knap 40 promille. En almindelig anvendt størrelse ved beregninger er at benytte vægtfylde 1,025. Skibenes lastelinjer er beregnet ud fra forskellige saltholdigheder, og der er lastelinjer for både ferskvand og saltvand. [oceanografi] | |
| salinometer | |
|
(-metret, -metre): Hydrometer, instrument til at måle saltholdighed i væske med. Termen især anvendt for instrumenter til måling af kedelvand. [Struer 1922-katalog] | |
| salmebog | |
|
(-bogen, -bøger): Betegnelse for en skuresten til dækket. Se forklaring under bønnebog. [H&S65-184] " Dækkene blev gerne skuret med sæbevand og en gang imellem med kaustisk soda, men i MONGOLIA blev de også skuret med store sandsten - salmebøger - som kunne trækkes frem og tilbage på dækket i en træramme med langt skaft." [SØF1/2005 p.15 sp.2] | |
| salondreng | |
|
(-en, -e): Dreng i hovmesterens afdeling, der på fragtskibe er ansat til at servere i salonen og rengøre denne med omliggende beboelse. Siden omkring 1970-1975 erstattet af stewardesser og derefter af udenlandsk besætning. [ABC] " Jeg blev indlogeret i et 2-mandskammer sammen med koksmathen i et af de to drengekamre, som lå på forkanten af den store midtskibsbygning i bagbord side. I det andet kammer boede kammerdrengen og salondrengen." [SØF38/2004 p.14 sp.2] " Jeg var godt nok mønstret som messedreng, men gjorde tjeneste som salondreng. Det vil sige, at jeg serverede for kaptajnen, dennes kone og 1. mester, samt gjorde rent for dem og gik hovmesteren til hånde." [SØF41-42/2004 p.18 sp.3] | |
| saltaflejring | |
|
(-en, -er): Saltafsætning i kedler. [KØN p. 340] | |
| saltning | |
|
(-en, -er): I skibsbygningskontrakten er specificeret, at skroget skal saltes. Derfor skal der tages højde for tilgængeligheden for denne proces, der skal modvirke en for hurtig forrådnelse. " I alle Tømmerender indbores Huller for Saltning, ligesom der anbringes Saltskodder i Tømmeraabninger - ca. 2 Fod fra Skandækket." [Kontrakt R-A., 1936 for fiskefartøj] E. kilden siger intet om, hvilket salt der er tale om, derfor den brede oversættelse. | |
| Saltøerne | |
|
Dss. De Kapverdiske Øer. " Vi fortsatte vores kurs herfra sydvest til syd lige mod Saltøerne og så hele natten mange lys brænde på Forteventura;" [COR p.54] | |
| salut | |
|
(-ten, -ter):
[Saint] besvare en salut. [HAR, Saint] | |
| salutere | |
|
(vb):
[HAR, Röding, Saint] salutere med 11 skud. [Saint] | |
| SAM | |
|
Engelsk forkortelse for [SØF 47/2009 p.8 sp.6] | |
| samle | |
|
(vb): I udtryk som fx: samle sig til flåden. [Saint] | |
| samleled til kæde | |
|
(-det, -): Samleleddet i smedet stål med midterstolpe. Samleleddet kan skilles ad ved at afmontere den kombinerede side- og midterbjælke, der fastholdes med en låsesplit. [Harboe p.2.4] ankersjækkel. [Harboe p.2.9] endeled. [Harboe p.2.9] forstørret led. [Harboe p.2.9] kenterled. [Harboe p.2.9] svirvelled. [Harboe p.2.9] | |
| samlingsplads | |
|
(-en, -er):
[HAR] | |
| sammenføje | |
|
(vb): I udtryk som fx: sammenføje master. [HAR] | |
| sammenknobe | |
|
(vb):
[HAR] | |
| sammenlaske | |
|
(vb):
[Saint] sammenlasket mast. [Saint] | |
| sammenlåsning | |
|
(-en, -er): Sammenlåsningen i masten. [HAR] sammenlåse tømmer. [HAR] | |
| sammenslå | |
|
(vb): Sammenslå tovværk. [HAR] | |
| sammenstikke | |
|
(vb): At binde to stykker tov sammen til et. [Röding] | |
| sand | |
|
(adj.): I udtryk som: sand retning. [JoNav, vol. 22, no. 2, Apr. 1969 p.263] sand nord. [JoNav, vol. 22, no. 2, Apr. 1969 p.263] sand bevægelse, bevægelse sammensat af sand kurs og sand fart over grunden. sand fart er fart over grunden. sand fart, i forbindelse med radarnavigation er det et radarmåls relative fart over grunden kombineret med eget skibs sande fart. sand kurs er kursen i forhold til sand nordretning. sand kurs, i forbindelse med radarnavigation er det den sande kurs af et radarmål udtrykt som vinklen fra sand nord. sand pejling, er en pejling af et objekt udtrykt i forhold til sand nord. [IMO Resolution A.823(19), 1995, ARPA, App. 1] | |
| sandbanke | |
|
(-n, -r):
[HAR] sandbanker på kysten. [HAR] sandbanke ved udløbet af en flod. [HAR] | |
| sandbor | |
|
(-et, -ene) sandbord: Se også sandspor. " De Planker som ere nedlagte paa begge Sider af Kølsvinet, saaledes at de kunne optages, naar Bunden mellem den nederste Del af Indtømmerne skal renses." [1909-instr. p.66] [Röding, Saint] sandbor. [HAR, KOF] | |
| sandbordsplanke | |
|
(-n, -r): Planken over sandsporet. [HAR] sandsporsplnke = foringsplanken under sandsporsplanken. [HAR] | |
| sandgrund | |
|
(-en, -e): [Röding] | |
| sandgå | |
|
(vb):
[Bangsbo89 p.24] | |
| sandkyst | |
|
(-en, -er): Sandgrund.
[Saint] | |
| sandskude | |
|
(-n, -r): " Endnu en artikel handler om de danske vestkystbåde, tidligere kaldet for sandskuder, idet de var egnede til at lande på den sandede kyst og blive sat ud derfra igen." [SØF7/2004 p.15 sp.5] [9403 gr.17 Bådebyg.. p.347 + Note 37 p.III] | |
| sandspor | |
|
(-et, -): Langskibs åbninger gennem bundstokkene nær ved kølen på det laveste sted i skibet, så vandet gennem disse huller kan flyde til sugepumpernes indtag for at blive lænset udenbords. Dss. lemmergat | |
| sandtigerhaj | |
|
(-en, -er): Lat. Carcharius taurus. [Kattegatcenter] | |
| sandtærning | |
|
(-en, -er): Se santerning. [KOF] | |
| sangara | |
|
(?): Skibstype anvendt i Indiske Ocean før vor tidsregning. Typen er konstrueret af enkelstammer, der er surret sammen til en flådeplatform, evt. to sat sammen. [Periplus of the Erythraean Sea, Hakluyt S., 1980, p.163] | |
| Sankt Andris Land | |
|
Sankt andris Land er Benedichts navn for Halvøen Purbeck øst for Portland på Englands sydkyst. [BEN p.243] | |
| Sankt Elms Ild | |
|
" We saw a corposant at our main topmast-head". [Dampier114, Vejret2/93p17] | |
| Sankthans | |
|
Sankthansaften er den 23. juni. Tradition med sankthansbål kendes tilbage til 14. århundrede. I religiøs forbindelse kendes begivenheden fra oldkirken, da det er vågeaftenen for Johannes Døberen, der blev født den 24. juni I folkelig henseende har der været afholdt fester med bålafbrænding, afbrænding af figurer og rulning af brændende hjul ned fra bakker siden historisk tid, og der er en sammenblanding af sommersolhvervsritualer og kristne skikke gennem hele mdla. og fremefter. Sankthansdag / Sankt Hans dag er den 24. juni. E. I England er begrebet først nævnt hos Bede. [KRO, MNA, OCY] | |
| Sankt Lucas | |
|
Sankt eller S. Lucas er Benedichts navn for den spanske landsby og klostret ved floden Guadalquivirs udløb San Lucar de Barrameda. [BEN p.262] | |
| Sankt Peders Stol | |
|
Erindringsdagen for Skt. Peder er den 22. februar. Oprindelig har betydningen været forbundet med en fest overtaget fra romerne, men da der forekom ofringer af mad til kristne altre denne dag, blev der ændret i kirkeritualerne, så dagen i stedet blev fejret til minde om Sankt Peders bispeudnævnelse i Antiocha.
Der knytter sig flere traditioner om varsler til denne dag i Norden, bl.a.: Hvis der er is på vandet, så vil den blive liggende fra 14 til 60 dage - dagene afhænger af varslets sted fra Tyskland til Norge. Vejret den 22. februar vil vare 28 til 40 dage eller hele foråret. I ældre litteratur kan den lat. ben. for dagen også ses: Cathedra Petri. [DFiskT51/93p31, NMA, OCY] | |
| sanse | |
|
(vb) sandse: Stramme til om fx bændsel. Sansning kan udføres manuelt el. med merlespiger og drejer. [Saint] [ABC, ODS, ORL421, TUR] | |
| sansestik | |
|
(-ket, -): Løbestik. [Saint] Oversættelsen ser betænkelig ud. [ODS] | |
| santerning | |
|
(-en, -er) sandtærning: Svær surring eller bevikling omkring en skadet rå eller et knækket rundholt. Foruden med rundtørner kan samlingen sikres ved at de to tømmerdele spigres sammen. [HAR, KOF, Saint] [Röding] E. fra fr. ceintrer = surre sammen. Som verbum at santere. [ODS] pålægge en santerning. [Saint] santerning af ankerstokken. [Röding] santerning af bovsprydet. [Röding] | |
| SARAH | |
|
Engelsk forkortelse for Apparatet blev indført i lufttrafikken omkring 1955 og i skibsfarten nogle år senere. [Søens Verden 1961-1963 p.225ff] | |
| SAR-fartøj | |
|
(-et, -er): " Det store SAR-fartøj er mere velegnet til at gå ind til land. Så det bruger vi, når vi skal hente eller aflevere personel, reservedele eller andet til og fra land. SAR-fartøjet kan sejle omkring 40 knob, og det sættes og bjærges via en rampe med ruller i agterenden af X." [SØF24-25/2008 p.15 sp.5] | |
| Sargassohavet | |
|
Havområde i Nordlige Atlanterhav med centrum i den subtropiske hvirvelstrøms centrum. Sargassohavet har ingen nøjagtig afgrænsning. | |
| SART | |
|
Engelsk forkortelse for [SFS Tekn. FSK nr. 2 marts 2003 p. 73] En GMDSS installation på et skib inkludere en eller flere SART-enheder, der kan anvendes til at lokalisere skibet med i nødstilfælde. Rækkevidden, der er afhængig af sendehøjden over havoverfladen er begrænset til 10 til 20 sømil. [IMO News] | |
| sarve | |
|
(vb): Sarve et tov. [HAR] | |
| sarving | |
|
(-en, -er): Flad og kraftig fletning af kabelgarn. De enkelte fletninger samles i foxer, så sarvingen får en bredde mellem fem og ti centimer. Sarvinger bruges til at klæde ankertrosser med, hvor disse går ud gennem klyssene og fx berører skæg eller stævn. [HAR] [KOF] | |
| satellitnavigation | |
|
(-en, -er): Det første satellitesystem var TRANSIT, der blev åbnet for handelstrafik i 1967. Det udgjordes af polære satellitter samt nogle jordstationer. Dette første system blev nedlagt 1996. De to nuværende systemer kaldes for NAVSTAR GPS og GLONASS. Det førstnævnte er USA's, og det sidstnævnte er Ruslands system. De fungerer stort set ens. NAVSTAR har omkring 24 aktive satellitter i omløb i baner ca. 20.000 km over jordoverfladen. Nøjagtigheden afhænger af, hvilket reguleringsssystem man anvender, men kan blive så god som nogle centimeter. For at opnå en sådan nøjagtighed er det også nødvendigt, at systemerne har præcist kendskab til jordklodens form, at rettelsesradiostationerne sender korrekte informationer til modtager, samt at det valgte gradnet på jorden er nøjagtigt placeret på ens kort. Hver satellit er udstyret med et atomur, der sørger for koordineret tid mellem anlæggets dele. Signalet indeholder også en position på satellitten. Modtagerne måler tidsforløbet fra udsendelsen til modtagelsen og med kendskab til bølgernes udbredelseshastighed kan en afstand beregnes. Det er ikke reelle tier, der anvendes, men pseudotider, der udelukker urværkernes forskellige stand. For et skib på havets overflade skal man mindst have afstanden til tre satellitter for at kunne beregen sin plads. For modtagere, der ikke befinder sig i højde 0 skal der bruges fire satellitter for beregningen af bredde, længde, højde og tid. Datum for det anvendte gradnet på jorden kaldes for WGS84, der er forkortelse for [JM m.fl.] | |
| Saturn | |
|
Planeten Saturn er omgivet an en lysende ring. Dens synodiske omløbstid er lidt mere end et år. [NAV12 p.45] | |
| sav | |
|
(-en, -e): [Röding] blokmagersav med smalt og tyndt blad, så den kan udsave blokkenes huller. [Röding] bordsav. [Röding] buesav, brændesav. [KOF] drill sav. [Röding] issav. [KOF] langsav mindre. [HAR] langsav stor. [HAR] langsav, tohåndssav. [KOF] plankesav. [Röding] plankesav. [HAR] rammesav. [Röding] savskærersav, til at skære brædder med. [KOF] spændsav. [Röding] stiksav. [HAR, Röding] stiksav, den store. [KOF] stiksav, den lille. [KOF] svær langsav. [HAR] træksav. [Röding] træksav, tomandssav. [KOF] | |
| saxebuk | |
|
(-ken, -ke) saksebuk: Rambuk til at banke pæle i undergrunden med. Selve hammervægten løftes med et spil og frigøres fra sin topposition, så vægten falder ned på emnet, der skal placeres. [KOF] | |
| scepter | |
|
(-pteret, -ptre): Lodrette støtter eller standere, der fx holder lønningslister eller stræktove oppe. [Röding] [HAR] bogstaveret septer. [KOF] falderebscepter. [KOF] finkenetsscepter, jerngafler, der påsættes rælingen og bærer finkenettene og deres lister. [KOF] lanternescepter, jerngaffel, der bærer agterlanternerne. [KOF] lændværksscepter, jernopstandere, der bærer lændværkslisterne. [KOF] | |
| Schagen | |
|
Schagen eller Schaffuen eller Skaffuen er Benedichts navn for Skagen. Men det nævnes også i hans bog for Skaga, der er en Odde ved Skagafjældet p nordvestsiden af Dyrefjord i Nordvestisland. [BEN p.270] | |
| Schap Øen | |
|
Schap Øen eller Scharep er Benedichts navn for den engelske Isle of Sheppey, der ligger ved Themsens udmunding på dens sydisde ved Kentkysten. [BEN p.270] | |
| Schardenborg | |
|
Schardenborg er Benedichts navn for den engelsk klint Scarborough i Nordsøen. [BEN p.270] | |
| Schottel Pump Jet | |
|
(eng.): " En Schottel Pump Jet - SPI - er principielt en pumpe, hvor indsugning og afgangen er placeret flush med skibsbunden. Pumpehuset kan dreje 360 grader rundt om sin vertikale akse og styre retningen af vandstrømmen fra pumpen, der virker som en bowthruster." [SØF40/2005 p.14 sp.1] | |
| Schottel rudderpropeller | |
|
(eng.): Sammenbygget ror-skrue-arrangement, hvor skruebladene roterer i en kort, omsluttende vandret cylinder, der er ophængt i en lodret akse, hvorigennem skruekraften overføres. Roreffekten opnås ved i det lodrette plan at dreje cylinderaksen i forhold til langskibsakse. [Workboat 4/1995 p.9] | |
| scow | |
|
(-en, -er): Fladbundet pramfartøj uden dæk med rundbuet forende, ofte brugt som fartøj til fragtning af bulkladning som fx affald fra større skibe. [Familie-sejljoller, Schmidt p.9] | |
| SCR | |
|
Engelsk forkortelse for [SØF 47/2009 p.8 sp.5] | |
| sculler | |
|
(-en, -e): Rofartøj til kapsejlads, hvor en roer betjener to årer. Scullere findes til roning af en, to og fire mand. De er alle outriggere, dvs. med årens omdrejningspunkt i et stativ, der rækker uden for bådens lønning. Ordet kommer fra engelsk og fordanskes ofte med udtalen "skyller". Ordet menes at hentyde til årebladet form som en skal, muslingeskal. [Rosport, Clausen 1975, p.17] " En Sculler eller Cogboat, svarende til det danske Kaag, var et meget let Rofartøj til 2 Mand." [JORD p.56] Se også dobbeltsculler. | |
| sealer | |
|
(-en, -e): Malingstype, der forsegler anden maling eller underbehandling. " Hele undervandsdelen er på 880 kvadratmeter med den gamle blyholdige bumaling, der blev påført fra begyndelsen, skal nu lukkes inde med en sealer, før der kommer ny miljøvenlig bundmaling over." [SØF41-42/2003 p.5 sp.2] | |
| SECA | |
|
Fork. for engelsk: " Lørdag den 11. august 2007 træder den nye Nordsøkonvention om svovludledning i kraft. SECA, Sulphur Emission Control Area, dækker alle nordeuropæiske farvande, og skibe, der befinder sig inden for SECA, må fra dags dato altså ikke anvende fuel, der indeholder mere end 1,5 pct. svovl." [SØF32/2007 p.6 sp.1] Engelsk forkortelse for " Her tænkes bl.a. på de SOx Emission Control Areas - SECA - krav, der vil blive stillet til nye skibe i årene frem. Først i Østersøen fra næste år og i Nordsøen fra 2007... SECA-kravet siger i øvrigt, at der maksimalt må være 1,5 procent svovl i den fuel, der brændes af i et SECA-område. Derfor er der installeret et helt separat komplet fuel olie system til denne low sulphur fuel." [SØF24-25/2005 p.12 sp.1] " I henhold til EU's [SØF5/2006 p.10 sp.6] [Skipperen 7/2008 p.7] | |
| Sederø | |
|
Sederø eller Sirø er Benedichts navn for Sejrø i Kattegat. [BEN p.271] | |
| sejl - 1. | |
|
(-et, -): De sejldugsstoffer, der sammensyede og på forskellig måde sættes på sejlskibets opstående for at frembringe fart ved hjælp af vindens kraft. INDHOLD 1. Sejlet og dets dele 2. Sejltyper 2a. Råsejl 2b. Stagsejl 2c. Gaffelsejl 2d. Særlige sejltyper 3. Udtryk med -sejl- Fremdrift Sejl tjener til ved vindens kraft at fremdrive et fartøj. For at kunne dette skal et sejl "fange" vinden. Det sker ved at sejlets flade spændes ud ved hjælp af rundholter og stag, så sejldugens flade er i en vis større eller mindre vinkel tværs på vindretningen. For at kunne manøvrere sejlet i forskellige stillinger og sætte det - hejse det - eller bjærge det - nedtage det - er det forsynet med en del liner og reb, der indgår i den løbende rigning. [DSH] Et sejl rebes, dvs. dets udspændte areal formindskes ved at sammenfolde en del af sejlet. Processen kaldes for rebning og anvendes, når vinden er for stærk til, at det fuldt udspændte sejl kan klare presset, uden at skib eller sejl skades. [Kusk Sejl p.20, K113 p.97] 1. SEJLET OG DETS DELEMaterialerSejl er sammensyede baner eller bredder, broge, af sejldug, duge, [LEV p.50] Forstærkninger - bolte For at forstærke sejlet er det være forsynet med ekstra sejldugsbaner, bolter, Sejl forstærkes på mange steder efter det træk eller slid, der er på stedet. En af forstærkningerne på råsejlets nederste del er bugstregen, Se også nedenfor under rebning. Sammensyning Iflg. [LEV p.51] benyttede flåden vokset sygarn, Sejldugsbanernes sammensyningerne kaldes nåder, og deres bredde er gerne 1,25 tommer, hvilket betyder, at de er syede enten med flad nåd, hvor de to sejldugsbaner er lagt et stykke ind over hinanden, så begge kanter sys fast med en søm, eller gennemsyet nåd, hvor den flade nåd er forsynet med en tredje søm ned midt mellem de to kantsømme [FUN-I-p41]. Sømbredden var for engelske skibe for de største sejl 1,5 tommer ned til 1 tomme for de mindste [BTS p.255]. Der gik 108-116 sting per yard sejlsøm, ydersømmene dog 68-72 sting. Ligene Langs sejlkanten sættes tovværk, lig Rebning Råsejl og bomsejl er forsynet med bolter tværs over sejlets bredde i en eller flere højder. Disse sejlsdugsbælter kaldes for rebbolte, rebbånd eller rebstreger, Tværs over sejlets agterkant føres en rendingsline gennem de små øjer, og samlingspunkterne bændsles. På forsiden af sejlet sættes på rebningslinen nogle ophalerliner eller rebknyttelser - en kort stump line - der kan bindes rundt om den bjærgede del af sejlet og fæstnes i øjet på sejlets modsatte side. Nogle sejl har knyttelser, [Thal p.85] Der er andre måder at forsyne sejl med rebningsmidler på. sejlet mellem rebene. [HAR] Sejlplaner Sejlarrangementer eller sejlplaner for skibene er meget varierede gennem tid, og skibstypernes mangfoldighed gør det umuligt at være præcis i en oversigtsartikel. Derfor bør nedenstående angivelse af sejl, der hører til en bestemt skibstype, tages som eksempel på en mulig sejlplan. Det systematiske ved navngivningen af sejl, er dog i næsten alle tilfælde opretholdt. De enkelte sejlskibes sejlplaner må findes under skibstyperne. Et af hvert til et skib hørende sejl kaldes samlet for et stel, 2. SEJLTYPERSejlene deles i typer efter deres form og ophængningsmetode i2a) råsejl 2b) stagsejl 2c) bomsejl og gaffelsejl 2d) Særlige sejltyper De navngives, efter hvilken mast de placeres på, og på den enkelte mast, efter hvilken rækkefølgehøjde de anbringes i. 2a. RåsejlRåsejl er firkantede eller trapezoide sejl, hvis overkant er udspændt på en rå, hvortil de fæstnes med sejsinger med omkring en fods afstand. Sejsingerne kaldes forIflg. [K113 p.95] fæstnes de til et stræktov langs råen. Fra ca. 1820 blev de fæstnet til råens langsløbende sejlbøjler, jackstag, Hvis sejlets sider skråner indad mod toppen siges formen på engelsk at være et Ræerne navngives efter de sejl, de bærer. Råsejlenes lig Råsejlets lig er: øverst rålig, Langs underkanten sidder underliget, Sejlets underkant danner en opadgående bue, som underliget følger fra siderne ind mod midten. Denne bue kaldes for gillingen, Sejlets rigningsdele Efterfølgende eksempel er ikke dækkende for alle tidsaldre eller for alle konstruktioner, men er generelt for en stor del af sejlskibenes sejlsystemer. I nokbarmen af råsejl sættes rebtaljer til sejlets ophaling ved rebning. På de stående lig sættes buglinernes hanefødder fast, så en af sejlets sider kan hales forefter for at fange vinden. På underliget fastgøres buggårdinger, slapgårdinger og dæmpgårdinger. På de underste råsejl, der ikke under sig har en rå, kaldes de nederste hjørner for skødbarme, Fra hver af de nederste hjørner er på bagsiden af sejlet trukket et tov til op midt på råen mellem nok og mast. Tovet kaldes et givtov, På sejlskibe op til 1800-tallets sidste halvdel var sejlene også forsynet med bugliner, På råsejlets forside er omtrent midt på underliget i hver side anbragt et tov, buggårding, På de største sejl er der også to nokgårdinger, også kaldet dæmpgårdinger, der er anbragt i sideliget, cirka på sejlets halve højde, og fører op til masten over råen. Deres funktion er at trække sideliget ind langs råen. Nokgårdingerne har samme funktion som buggårdingerne. Slapgårdingerne i hver side på et undersejl er fastgjort i en buglineløjert og går langs sejlets agterkant til råen. Deres formål er at samle sejlet ved råen under bjærgning og pakning. De mindste sejl har ikke gårdinger. [K113 p.96f] Det bjærgede sejl pakkes, [CLF 04.11, VEJ] Røjlerne kom først i brug i de to sidste årtier i 1700-tallet, jf. [BTS p.252 sp.2] Råsejlenes benævnelser Råsejlene, [HAR, Röding] [HAR] forklarer, at i danske skibe er undersejlene kun storsejlet og fokken, mens engelske skibe bruger Desuden forekommer hos [Röding] vinterbramsejl, [Röding] På fokkemasten hedder sejlene fra neden: fok, fokkesejl, undersejl på fokkemasten. [HAR, Röding, Saint] formærssejl. [HAR, Röding, Saint] Fra midten af 1800-tallet blev de store mærssejl og ofte også bramsejl delt op i to på grund af en generel mandskabsreduktion, så de færre folk ikke kunne håndtere de store tunge, enkelte sejl. [SSR p.87] foreundermærssejl [SSR, VEJ] foreovermærsesejl [SSR, VEJ] De engelske udtryk kan også være med modsat rækkefølge: [PAS] Under mærssejlene kunne påsættes bonnetter - mindre sejl i hele sejlets bredde og med en højde, der kunne nå fra underkant af sejlet og ned til toppen af understående sejl. Den kaldtes på engelsk for [KUSKp.216] Iflg. [Steel plate XXXII] er sejlet forebramsejl. [HAR, Röding, Saint] foreunderbramsejl [PAS] foreoverbramsejl [PAS] [Röding] kalder bramsejl for forebovenbramsejl = forerøjel. [HAR, Röding, Saint] Den sidste oversættelse er speciel. [FUN-I- p.130, KOF, PAS, Saint, VEJ] fore skysel. [PAS] fore skyskraber. [HAR] På stormasten hedder råsejlene fra dækket opefter: storsejl. [HAR, Röding, Saint] store mærsesejl, store mærssejl. [HAR, Röding, Saint] store undermærssejl [SSR, VEJ] store overmærsesejl [SSR, VEJ] store bramsejl. [HAR, Röding, Saint] store underbramsejl [SSR, VEJ] store overbramsejl [SSR, VEJ] store bovenbramsejl = store røjel. [HAR, KOF, Röding, Saint] På visse, men få, skibe kunne der endnu højere oppe på for- og stormast være et eller flere sejl kaldet: store skysel. [PAS, SSR, VEJ] skyskraber. [HAR, Saint]. Det er vist som et trekantsejl i to halvdele - en på hver side af en topmast i [Steel pl. 38]. Iflg. [CLF p.04.10] er skyskraberen et trekantet sejl sat oven over skyselen. Hvis sejlet er firkantet, kaldes det Et trekantet sejl sat oven over månesejlet ville hedde Disse benævnelser er ikke gennemgående. [HAR] bruger om trekantet sejl over skyskraberne: Det kollektive navn for alle letvejrssejlene oven over månesejlet var månerækker. [PAS, SSR, VEJ] På agtermasten, mesanmasten, er sejlene forskellige, efter hvilken skibstype der er tale om. På et fuldrigget skib hedder råsejlene: mesanen = berginesejl. Det sættes fra bergineråen. [HAR, PAS, Röding, Saint] krydssejl. [HAR, Röding, Saint], der sættes fra krydsråen. [Saint, Schn p.111] underkrydssejl [SSR, VEJ] overkrydssejl [SSR, VEJ] [Röding] har videre en hel mesan. halvmesan. løbende mesan. boven krydssejl. [HAR, Röding, Saint] bovenkrydsbramsejl. [Röding] krydsrøjel = bovenbovenkrydssejl. [HAR, VEJ] krydsskysel. [PAS] På mesanmasten er der også nederst og agten for masten et bomsejl, der kaldes mesanen. På topsejlsskonnerter er fokkemasten udstyret med et, to eller tre råsejl. Nedenfra kaldes de med to sejl for: topsejl [SSR, VEJ] bramsejl [SSR, VEJ] Med tre sejl kaldes de for: undertopsejl [5945, VEJ] overtopsejl [5945, VEJ] bramsejl [SSR, VEJ] På engelsk kaldes undersejlene på de tre master kollektivt for [SSR] Et topsejl, hvis sider skrår indad mod topliget, kaldes for en I [HAR] nævnes under fokke: bredfok. [HAR] Bonnetter De nederste sejl kunne forlænges nedad mod dækket ved påsejsing af bonnetter I [HAR] kaldes bonnetterne for 1ste Bonnet = "Bonnet" er også anvendt om en lodretgående sejldugsstrimmel, der i sejlet midte dækker en åbning nødvendig ved visse topsejlspatentrebningssystemer. [MAST p.130+156] På Columbus' tid havde sejlene ikke reb til formindskelse af arealet. I stedet blev bonnetter og "drabler" påsat i godt vejr. Bonnetternes højde var omtrent en tredjedel til en fjerdedel af det regulære sejls højde, og "drableren" omtrent samme størrelse eller lidt mindre [7508 p.31, StilD-II-p.95]. Bovspryd Fra ca. 1600 til 1715 havde skibene kun et blindesejl under bovsprydet, men over bovsprydet på en lille mast endnu et råsejl, der kaldtes for bovenblinden eller Bøyten Blinden, [HAR, Röding, Saint] Under bovsprydet var fra ca. 1600 anbragt et eller to råsejl, blindsejl, vaterblinden og stuvblinden. Bovsprydets råsejl blev efterhånden forenklet til et enkelt sejl, der gik af mode omkring 1800. [BTSp.21+44, KOF, SEHAp.21, StilD-II-p.96]. Sejlene under bovsprydet kaldtes senere for: blindesejlet el. blinden el. vaterblinden. [Röding, Saint] skuvblinden = bovenblinden, der fastgøres på skuvblinderåen under klyverbommen. [HAR, KOF] Det samme navn benyttedes altså for sejlet over sprydet og senere for det sejl, der blev sat på rå nummer to under sprydet. [SEHAp.21+87] Blindesejlet havde også andre navne: sprydsejl. [DMO, HAR, Saint, VSO] E. fra holl. schuifblinde = skubbeblindesejl. 2b. STAGSEJLStagsejl,[HAR] Alle stagsejl mellem masterne var indtil 1760 trekantede. Først derefter fik man firkantede stagsejl, jf. [BTS p.252 sp.2]. Stagsejl sættes langsskibs med forkanten langs et stag = lejder. De forreste stagsejl er oftest trekantede af form og har en smal underkant og en meget spids topvinkel. Mellemstagsejlene var især i ældre tid trapezformede, men kan også være trekantede, hvad der var udviklingen efter 1800. Et stagsejl, hvor trekantsspidsen blev afskåret på den korte side, så sejlet blev et firkantet stagsejl, kaldes for Stagsejlet har i øverste hjørne mellem standerlig og stående lig eller agterliget faldshornet, Nederste hjørne ved staget kaldes halsbarmen, Liget langs sejlets fod kaldes underliget. [K113 p.95] Stagfokken har gerne kun et skøde, der sideskiftes ved vendinger. Mellemstagsejlene havde i flådeskibe ofte to skøder, mens handelsskibe ofte kun havde et skøde, hvilket nødvendiggjorde sejlets nedhaling for skift af skødeside ved vendinger. Forsejlene er med løjerter fastgjort langs stagene fra jagerbom, klyverbom og bovspryd til fokkemasten. De tidligste skibe førte ikke så mange forsejl, som de senere gjorde. Forsejlene, jager. [HAR, Saint] klyver. [5945, HAR, SSR] bøjtenklyver = yderklyver. [KOF, Saint] bindenklyver = inderklyver. [KOF, SSR p.100] [KOF p.135 sp.1] kalder denne for mellemklyver og siger, den ikke findes på eng. skibe. Samme sejl kaldes dagligklyver. [HAR] for mellemstagsejl sidder som det næstforreste stagsejl hos [Röding] og oversættes: bovenklyver. [HAR] fore stængesejl = stagsejl = forestængestagsejl. [5945, HAR, KOF, Röding, SSR p.100, VEJp.34+36] [KOF p.135 sp.1] siger, sejlet ikke føres på franske skibe. stagfok = for stagsejl = fokkestagsejl. [HAR, KOF, Röding, Saint, VEJ] Stagsejlene mellem fokkemast og stormast kaldes: store stængestagsejl = store stagsejl. [HAR, KOF, Röding, Saint] store stængestagsejl. [HAR, KOF, Röding, Saint, SSR] Her er der stor forskel i rigningerne faste parter, og begge navne kan være korrekte, afhængigt af, om staget går til et mærs eller til en bramsaling. mellem stængestagsejl = flyeren. [HAR, KOF, PAS] mellemstagsejl, dss. ovenstående. Det sidder på et stag mellem fokkemastens mærs og stormastens salling. Staget sidder over storestængestag, men er mindre dimensioneret. [Röding] store bramstagsejl = store bram-stængestagsejl. [HAR, KOF, Saint, SSR] store bovenbramstagsejl = store røjlstagsejl. [HAR, Saint, SSR] flyver sidder over bramstængestagsejlet på et stag fra fokkemastens salling til næsten fløjknappen på stormasten. [Röding] Stagsejlene mellem stormasten og mesanmasten, mesanstagsejlene, kaldes fra neden: kryds stængestagsejl = aben; nederste sejl på fuldrigget skib. [HAR, Röding, VEJ] Om sejlnavnet abe se under a01-ord, abe. mesan stagsejl; nederste sejl på barkskibe. [KOF, SSR, VEJ] [KOF p.135] benævner mesanstagsejlet som = aben, [HAR] kalder gaffelaben for main try sail eller spencer. mesan stængestagsejl. [SSR p.92, VEJ] Over dette sejl og under det næste kunne der i visse skibe være endnu et stagsejl, der på eng. hed [SSR p.92] mesan stængestagsejl = Boven-Kryds-Stænge-Stag-Sejl = Bovenkrydsstagsejl. [HAR, Röding, SSR p.92] mesan bramstagsejl. [SSR, VEJ] flyvert, der sidder over krydsbramstængestagsejlet på et stag fra midten af storstangen til næsten mesanmastens fløjknap. Det er det mindste stagsejl. [Röding] Der er i kilderne nogen forskel på stagenes føring. Nogle går fra stormærs til mesansaling, mens andre går fra næsten stormastens fod til mesansalingen. Derfor varierer sejlenes navne også, men hovedsystemet er, at sejlet kaldes efter stagets navn, der igen har navn efter, hvor det ender i toppen. På en brig kaldes stagsejlene fra neden af for: store stængestagsejl. [SSR p.93, VEJ] [FUN] har her navnet store stagsejl. knækstagsejl. [SSR] [KOF p.135, fig. 229-10] har også knækstagsejl på tremastet fregatrigget skib med overs. [FUN] har et storestængestagsejl, hvor [VEJ] har store knækstagsejlet. [Saint] formodentlig ukorrekt. På de engelske og danske tegninger er der afvigelser mellem stagenes forløb og sejlenes visning. store bramstagsejl. [SSR, VEJ] store røjlstagsejl = store bovenbramstagsejl. [SSR] På skonnertbrig kaldes mellemstagsejlene fra neden af: stagsejl. [SSR, VEJ] store stængestagsejl. [SSR, VEJ] store bramstagsejl. [SSR, VEJ] For firemastede skibe er der yderligere navne for stagsejlene mellem anden og tredje mast, der indledes med kryds, Yderligere navne, der har været brugt om stagsejl: abe. [Saint] stormabe. [Saint] mellemknægtstagsejl. [Saint] formodentligt menes knækstagsejl. bovenknægtstagsejl. [Saint] formodentligt menes knækstagsejl. Knækstagsejlene var en tidlig type. De var firkantede med et temmeligt langt mastelig. [StilD-II-p.98] På en tomastet skonnert er der kun et mellemstagsejl = mellemstængestagsejl. [Saint, VEJ] Som gruppe kaldes alle sejlene på og agten for stormasten for agtersejl, [Röding] 2c. GAFFELSEJLGaffelsejl,Sejlets form er firkantet med en ret vinkel mellem underkant og forkant. Vinklen mellem forkant og overkant er større end 90°, og agterkanten er længere end forkanten. Sejlet er bredere for neden end for oven, og underliget har en nedadgående bue, der kaldes kappen, Langs overkanten sidder gaffelliget og på forkanten masteliget med kværkkovsen foroven. Agterliget går fra skødbarmen opefter til nokkovsen på faldshornet. Bemærk, at på et bermudasejl kaldes sejlets del i nærheden af agterliget for kappen. Se fx sejllomme. [K113 p.95] Indtil ca. 1790 var mesangaffelsejlet sat på en latinerrå, jf. [BTS p.252 sp.2] Snautypen - også stavet snov - blev ertstattet af barken, der havde et større bomsejl på mesanmasten. Gaffelsejlets inderste og øverste hjørne, hvor gaffellig og mastelig mødes, kaldes kværken, Nederste og inderste hjørne kaldes for halsbarmen, Nederste agterste hjørne hedder skødbarmen, Sejlet sættes ofte ved at gaflen hejses op, så sejlet spændes ud. Når et sådant sejl er pakket, ligger gaflen oftest oven på og langs bommen. Men der er andre gaffelsejl, hvor gaflen er fast, og sejlet trækkes ind langs mast og gaffel og pakkes og surres om disse to rundholter. Gaffelsejlet er typisk for en bark og brig og anbragt på mesanmastens bom og gaffel, og det hedder: bommesan = mesan. barksejl = mesan. [FUN-I-p.130] [HAR] bruger overs. spanker for bommesan. bomsejl i almindelighed. [HAR, Röding] hvor det dog også kaldes brigsejl. bomsejl. [HAR] krydsgaffelsejl. [Röding] snovsejl. [Röding] Gaffelsejl kan også sættes fra fokkemasten, som anført i [HAR], der oversætter til fore try-sail // fore spencer. Over gaffelsejlet kan der på enten en gaffel eller en rå eller som stagsejl være anbragt et gaffeltopsejl, [DUD p.47, FUN-I-p.130, HAR, Saint, VEJ] En skonnert kan have et storsejl som gaffelsejl og på formasten et skonnertsejl som gaffelsejl. [VEJ] 2d. SÆRLIGE SEJLTYPERLæsejlLæsejl, [HAR] I [StilD-II-p.96] gives begyndelsesdato for brugen i danske skibe til 1660. Se i separat tekst om læsejl omkring 1768. Ligene kaldes det samme som for råsejl i øvrigt. Læsejl sættes fra læsejlsspir, der trækkes ud langs ræerne, så de rækker ca. en fjerdedel længere ud, end råen gør. Fra læsejlsspirets nok hænger en vandret læsejlsbom el. læsejlsrå, langs hvilken læsejlets toplig er udspændt. Læsejlets underlig er udspændt til den understående læsejlsbom. Undersejlenes læsejl er skåret trekantede nedad og undervinkelpunktet er fastgjort omkring lønningen. [VEJ-tavle XIII] underlæsejl. [HAR, KOF, Röding, Saint] bovenbramlæsejl. [Röding], der her må have glemt noget af navnet. bovenbramlæsejl oversættes til: bovenlæsejl. [Saint] bramlæsejl. [HAR, Röding, Saint] for-læsejl. [Röding] jib-o-jib = jobtopsejl, læsejl, der førtes på røjlstaget. [KUSKp.216] Jamie Green, der var af samme form som et bramlæsejl og vandrede på et løbestag fra kranbjælken til klyverringen. [KUSKp.216] krydslæsejl. [Röding] mærselæsejl. [HAR, Röding] [K063 China p.35] kalder sejlet for store læsejl. [Röding] vandsejl var navnet på læsejl, der blev sat under undersejlenes læsejl og altså langs skibssiden til vandkanten, [Röding] Andre sejlnavne agtersejl. [Saint] bonet, bonnet. bovensejl. [Saint] bovensejl. [HAR] gieksejl. [Röding] jagtsejl. [Röding] kulsejl. [Saint] latinsejl, latinersejl, latinsk sejl. [HAR, Saint] Latinersejlet var typisk mesansejlet på sejlskibe indtil 1760-1780, hvor det blev afløst af gaffelsejlet, der ikke skulle nedtages, når skibet vendte halse. Det blev anvendt senere på Middelhavet, på Østen og også i europæiske farvande til galejer. [StilD-II-p.96] luggersejl, firesidet råsejl, hvor sejlet foroven er højere i den ene side end i den anden. Det sættes på en skråtstillet rå og bruges kun i små fartøjer. [D/E, Röding, Steel pl. 38] bomsejl. [Steel pl. XXXVIII] Spidst bådsejl, der vandrer på masten. [HAR E/D p.117, Steel pl. XXXVIII] papegøjesejl, der sættes på en lille rå fra agterkant af mesanmastens gaffel. Sejlets underkant er udspændt på et rundholt, der ser ud til at være trimmet næsten tværskibs. [HAR] bruger på dansk desuden navnet driver. [HAR, KOF p.135, fig.228-t, Saint] ruesejl. [Röding] røgsejl. [Saint] råsejl. [Saint] smakkesejl. [Röding] solsejl. [Saint] sprydsejl = spridsejl (gl.), der sættes på et rundholt diagonalt på sejlet. [FUN-I-41] sprydstagssejl el. latinersejl med et lille lodret forlig [Steel plate XXXVIII] stormsejl. [Saint] eller stormsejl som forsejl. [Steel pl. XXXIV] topsejl, sejl ført i små fartøjer med mast uden stænger over det underste sejl. [Röding] undersejl. [Saint] varesejl. [Saint] vatersejl, der blev sat under mesanbommen som ekstrasejl i fint vejr. [HAR, KOF p.199, KUSK p.216, Saint] Se også ovenstående om vandsejl fra [Röding]. [K063 China p.35] anbringer vatersejlene udenbords og under læsejlene på storsejlet og fokken og kalder dem for På mesansejlets agterkant anbringer [K063] en forlængelse agterud langs agterliget, men ellers som en bonnet, og kalder det for et papegøjesejl, [HAR E/D p.115] firliget sejl af egen dannelse. [HAR] 3. UDTRYK MED SEJLUdtrykket om et sejl, der er opgivet i bugen og skøderne er halede -alle sejl et skib kan bære. [HAR9] baksejl. [Saint] beslå et sejl. [Saint] beslå sejl. [Röding] bjærge sejl. [EL, Saint] bjærge et sejl. [Saint] brase et sejl. brase et sejl fuldt. [D/E] dybden af et sejl = højden på et sejl. [HAR] forcere sejl. [Saint] fraslå sejl. [D/E] fulde sejl. [D/E, Saint] sejl, der ikke er fuldt trækkende. [Saint] fylde sejlene. [Röding] god sejler, om skib, der er velsejlende. [H&S64-43] god sejllægger. [H&S77-81] godt stående sejl. [Saint] gøre sejl bi // bringe sejl bi = sætte sejl. [Röding] gøre sejl fast. [EL] gøre sejl los. [D/E, Saint] gå med små sejl. [Saint] " Gaae med smaae Seyl, kaldes naar et Skib løber med faae Seyl til, for ikke at skyde formegen Fart." [KOF] gå sejl. " I det 4. glas kappede vort tov og gik sejl østen over, som var huldert og bulder ..." (1710). [MHT1/95p7] gå til sejls. [DNH41] gå under sejl. [D/E, Saint] gå under sejl. [Röding] " Gaae underseyl, det er at lette det Anker et Skib ligger for og sette Seylene til for at seyle i hendsigt til at fuldføre sin Bestemmelse." [KOF] hale et sejl ned. [D/E] halv stang, sejl på. [Saint] hejse et sejl. [D/E] kantsætte sejl. [D/E] lade alle sejl stå bi. [Röding] lade et sejl falde. [Saint] levende sejl. [Saint] ligge for mærssejl. [Saint] lægge sejl lægge sejlene om, vende, så vinden kommer ind på den modsatte side af skibet. [Röding] med alle sejl til. [Saint] mindske sejl. [D/E, Saint] opgive et sejl. [Saint] presse sejl. [TUS311] rebe sejl. [D/E] sejle mod eller ligge over. [Röding] sejlet er bak. the [D/E] sejlet er beslået. [HAR] sejlet er blæst ud af liget. [Röding] sejlet er fulde. [Röding] sejlet er ikke fuldt af vind. [HAR] sejlet er levende. the [D/E, HAR] sejlet lever. [HAR] sejlet trækker. [HAR] sejlene var frataget. [H&S57-112] sejlet er opgivet i bugen og skøderne er halede. [HAR] sejl i top. [Saint] sejl og trejl. Dss. tovværk og takkelage. [H&S56-141, Röding] sejlklar, være. [Saint] skøre et sejl. [D/E] slet stående sejl. [Saint] slå et sejl fra. [Saint] slå et sejl under. [Saint, LEV p.53] slå sejlene død an. Dvs. fastgøre sejlenes overlig så tæt som muligt til ræerne. [Röding] solsyet sejl. Sejldugsbanerne ligger i et bermudasejl som stråler fra en sol med udgangspunkt i skødbarmen. [JegerSejler] sejlet er på stang. [HAR] styre et sejl på den anden side. Et gammelt udtryk brugt på små fartøjer om at vende eller lægge et sejl om [til den anden side]. [Röding] stå blindt om sejl, der dækker for hverandre. [Röding] sætte et sejl kant. [Saint] sætte sejlene efter vinden. [Röding] sætte sejl til. [Saint] tilsætte et sejl. [Saint] to streger i sejlet. [Skibeisøen p.56] være under sejl. [Saint] være under sejl, have sejlene sat, være let og gøre fart gennem vandet. [KOF] | |
| sejl - 2. | |
|
(-et, -): Ofte også navn for hele skibet. [Röding] "... kom to sejl med stærk list på grund af NV-vinden." [TAFM p.175 - 133] | |
| sejlads | |
|
(-en, -er): 1. Navigeringen og hele processen med et skib undervejs fra et sted til et andet. [HAR, Saint, STCW4] bidevinds sejlads. [Saint] plat sejlads. [Saint] sejlads i rum sø. [Saint] sejlads i tåge. [NAV1-27] Sejlads med lods. [DKS4/89] sejlads ved kysterne. [Saint] voksende sejlads. [Saint] 2. Om skibets hele sejlbeholdning. [Röding] E. Der er muligvis tale om et udtryk parallelt med takkeladsen taget direkte fra tysk. | |
| sejladsanvisning | |
|
(-en, -er): [D/E] "Sejlanvisninger. Efter at der nu er Mulighed for Sejlanvisninger af mere permanent Karakter, vil Sejlanvisninger for danske Farvande Øst for Skagen og for Østersøen fra og med den 1. Januar 19466 eller snarest derefter blive offentliggjort i Efterretninger for Søfarende (EfS)... Forsaavidt angaar Sejlads i europæiske Farvande V. for Skagen mellem Breddeparallellerne 73° 00' N. 43° 23' N vil Sejlanvisningen blive udgivet i Hefter trykt paa engelsk, udarbejdet af [DSB,1946, Nr. 1 p.18] | |
| sejladsbestemmelse | |
|
(-n, -r): [KAP14, MarS] | |
| sejladsforhold | |
| (-et, -): [NAV4-243] | |
| sejladsforskrift | |
| (-en, -er): [DS1007] | |
| sejladshindring | |
| (-en, -er): [BRE61, NAV1-59] | |
| sejladslinje | |
|
(-n, -r): " I båkelinjer, der afmærker sejladslinjer, består bagbåken af en trekantet flade med nedadvendt spids og forbåken af en trekantet flade med opadvendt spids." [BRE p. 69] | |
| sejladsmulighed | |
| (-en, -er): [DS1010] | |
| sejladsoptimering | |
| (-en, -er): [SØF47/90] | |
| sejladsplanlægning | |
| (-en, -er): [NAV4ny213] | |
| sejladsprogram | |
| (-met, -mer): [KAP40] | |
| sejladssikkerhed | |
|
(-en, -er): [MarS, NytfSøf14/93p8] | |
| sejladstavle | |
|
(-n, -r): Ved pindekompas? [H&S85??] | |
| sejladstilladelse | |
|
(-n, -r): " forhandlede deres sejladstilladelser ", dvs. tilladelser til at anløbe Skagen havn i rutefart. [SØF3/93p5] | |
| sejladstilrettelægning | |
|
(-en, -er): [EST] | |
| sejlanvisning | |
|
(-en, -er): [EST, MarS] | |
| sejlareal | |
|
(-et, -er): [ABC, D/E, POS37, SØM+KOM59] | |
| sejlbalance | |
| (-n, -r): [VerV1-45] | |
| sejlbar | |
|
(adj): Sejlbart farvand er et farvand med tilstrækkelig vanddybde og plads mellem grunde og rev til at skibe kan besejle det. [BOW2, BRE65, EST, KortA, NP100] sejlbarhed. [D/E] [KOF, Röding] sejlbart skib, godt sejlende skib, der i søen har jævne og passende bevægelser. [KOF] sejlbart vejr, for et sejlskib passende vind, der tillader at sejlene er sat og den ønskede kurs kan holdes. [KOF] | |
| sejlbeskytter | |
|
(-en, -e): Til sejlbåde: et slags hjul, der kan sættes rundt om et stag og som på ydersiden er glat så sejlet i stedet for at gnide mod wiren glider af på den glatte yderside af ringen. [Bi93+90p37] | |
| sejlbjælke | |
|
(-n, -r): En dæksbjælke lige foran stormasten, så den bliver en af skibets største. Efter sejlbjælken proportioneres skibets rigning i tykkelse og sværhed. [HAR, KOF] | |
| sejlbræt | |
|
(-et, -er): Lechner-sejlbræt. [BÅD2/92(ordliste), D/E, SØV12] | |
| sejlbåd | |
|
(-en, -e): [D/E, POL30/12-89, YW8/91 -navneoversigt, ordliste] | |
| sejlcenter | |
|
(-et, -e): Beregnet punkt for den resulterende vindkrafts påvirkning af et sejl. [D/E, POS79, S&M, SØM+KOM60] | |
| sejldug | |
|
(-en, -): Vævet materiale af bomuld, hamp, hør, el. et kunststof som fx dracon. Lærredsstof benyttet til sejl og mange andre formål på skibet. De almindeligste sejl i sejlskibstiden var hampesejl. [HAR, KOF, Röding] Sejldug er traditionelt vævet i baner med 24 tommers bredde (60,5 cm). Dets kvaliteter klassificeres efter vægt med numre fra 1 til 5, hvor mindste nummer er det kraftigste stof med en vægt på 1,15 lbs. per yard længde, mens det letteste, nr. 5, vejer 0,85 lbs. per yard længde. [MAST p.114f] Iflg. [Kusk Sejl p.7] fremstilles hampedug i op til 8 sværhedsgrader med numre fra 0 til 10, men fabrikkernes klasser afviger fra hinanden. De kraftigste tre klasser er vævet af dobbelte garn, mens de øvrige er vævet af enkelte garn. Iflg. [LEV p.50] er der 8 kvaliteter og i [HIS pkt. 4121] findes der numre fra 0 til 10. I Steel's Elements [Steel p.62] fra 1794 gives sejldug som 24 tommer brede i ruller, Steel's oplysninger bekræftes af [BST p.253], der oplyser, at engelsk lov påbød disse kvaliteter og mål fra William III til George III. [MEY, OED] E. på eng. staves ordet med to -ss, når betydningen er at diskutere eller hverve stemmer. I betydningen sejldug stavet ordet nu canvas. Nomenklatur på engelsk omkring 1565-1640: generisk: canvas med uklar kvalitetangivelse. Speciel kvalitet: medrinacks, der er bedre end poldavis. Kvaliteten el. det generiske navn sailcloth angiver ikke noget om kvalitet. En bolt er en rulle sejldug på 30-40 yards længde og mellem 22 og 30 tommer bredde, smallere baner på 18 tommer kendes til jager og mesaner, men var ikke normalt [MASTp.114]. bramsejldug. [Röding] dobbelt sejldug for styrke: [HAR] dobbelt søm i sejldug: [HAR] [ABC, BÅD9/93(ordliste), KUSK7, MM2/98-144ff, PSØM69, SMY, YW-ordliste-6/91] " De bedste brugbare Stoffer til Fremstilling af Sejldug og Presenningsdug iblandes Jutte, der giver en billigere Kvalitet. Som Regel er Hampesejldug 24 engelske Tommer bredt (61 cm). Bomuldssejldug 21 Tommer (54 cm). Presenningdug 30 Tommer (78 cm) eller derover. Imprægneret (vandtæt) Presenningdug haves i samme Bredder som almindelig Presenningdug. En Rulle Sejldug og Presenningdug er cirka 40 Yds (36 Meter) lang. De mest brugelige Numre paa Hampesejldug er fra Nr. 1 til Nr. 6. Naar man vil benytte Bomuldssejldug, maa beregnes et Nummer lettere end, hvad der bruges i Hamp, da Bomulden er sværere og tættere vævet. Til Raasejlskibe mellem 300-500 Tons, bruges til Stormsejlene, Fok, Undermærssejl, Fore Stængestagsejl, Store Stagsejl samt Mesaner, Sejldug Nr. 1. Til Overmærssejl og Storsejl Nr. 2. Inder Klyvere Nr. 3. Bramsejl, Yder Klyvere samt lettere Stagsejl Nr. 4. Røjler og Jagere Nr. 6. Til Kantning (Liget) af Sejlene bruges tjæret Hampetougværk i Dimensioner alt efter Sejlenes Karakter og Størrelse." [Dk Styrmandsf. Medl.Blad 1917 Nr. 4 p.38 sp.2] sejldug af bomuld, " Bruges meget i den Midlandske Søe af Skibe der farer paa Levanten, denne Seyldug falder kostbarere end den af Hamp, derfor er ikkun brugelig paa de Steder der haver Bomuld i overflødighed." [KOF] tjæret sejldug. [HAR] tjæret sejldug for skamfiling. [HAR] " Til Seilene anvendes Seildug, som til vort Værksted forskrives fra England af 2 forskjellige Qvaliteter i Ruller af 23½ Tomme Brede og af circa 65 Alens Længde. Dugen spindes udelukkende af Hørgarn, og efter dens Førlighed faaer den forskjellige Numere fra Nr. 1 til Nr. 9 - til Handelsskibe anvendes ogsaa Charaktererne Nr. 0 og Nr. 00 - af hvilke Nr. 1 er den sværeste [hhv. Nr. 00]. Til de enkelte Numere stilles bestemte Fordringer til Styrke og Vægt." Det fremgår af en tabel, at dug nr. 1 vejer 74 pund per 100 alen, og af dette skal en strimmel på 2 tommers bredde kunne bære 610 pund vægt i første kvalitet. I anden kvalitet er vægten den samme, men brudstyrken er 460 pund for en strimmel på 2 tommers bredde. " Til nye Seil anvendes kun 1ste Qvalitet. Nr. 1 benyttes til Linieskibes Underseil og Stormstagseil. I Fregatter bruges Nr. 2 til Underseil og Stormseil, Nr. 3 til Mærsseil og Gaffelseil, Nr. 4 til Mesanen, Nr. 5 til Klyveren, Nr. 6 til Bramseil, Under- og Mærselæseil, Nr. 7 til Bovenkrydsseil, Nr. 8 til Bovenbramseil, Jager, Bramlæseil og Solseil. Ved mindre Skibe benyttes forholdsvis lettere Dug. Til Seilenes Reparation anvendes samme Numer Dug af 2den Qvalitet eller et Numer lettere af 1ste. Til Fartøisseil benyttes Seildug Nr. 8 eller Ravndug, som faaes i Ruller af 27 Tommers Brede, 55 Alens Længde, 44 a 47 Punds Vægt pr. 100 Alen, eller ogsaa Flamsklinned i Ruller a 39 Tommers Brede, 55 Alens Længde og 45 a 49 Punds Vægt pr. 100 Alen." [LUS p.89 + 90] Iflg. Svenska Ostindiska Companiets reproduktion af en ostindienfarer i årene omkring 2003 blev benyttet sejldug med en gramvægt på 1000 til 600 per kvadratmeter og fremstillet i den originale breddde på ca. 70 cm. [www.soic.se] | |
| sejldugsdopper | |
|
(-en, -e): Kvast af sejldugsstrimler, der som en slags blød pensel kan bruges ved påsmøring af tjære, tælle, olie etc. ved takkelagens vedligeholdelse.
Se om ordet i vedligehold af stænger m.v. [Gynt p. 73ff] | |
| sejldugslukaf | |
|
(-et, -er):
[HAR] | |
| sejldyb | |
| (-et, -): [OSA96] | |
| sejldæk | |
| (-ket, -): [ABC] | |
| sejle | |
|
(vb): 1. Bevæge sig i et fartøj ved hjælp af vindens kraft, der virker på sejl. [HAR, KOF, Saint] 2. Bevæge sig i et fartøj fremdrevet af en hvilken som helst kraft. Med dampkraft: 3. Beskæftigelse - enten som erhverv eller som fritidsbeskæftigelse - om bord i et fartøj. [Röding] blive agterudsejlet af et andet skib. [Saint] klar til at sejle. sejle agterud. sejle bedre end et andet skib. [HAR] sejle bidevind. sejle digt til vinden = tæt til vinden. [HAR] sejle efter et plat kort. [HAR, KOF] sejle efter et voksende kort. [KOF] sejle en stang over bord. [Saint] sejle en stang over bord. [HAR] sejle en stang over bord. [KOF] sejle et skib agterud. [KOF] sejle for en halv vind. sejle for en halv vind. [HAR] sejle et skib af sigte. [HAR] sejle for en skrald vind. " Nogle gange, når vi måtte sejle for en skrald vind og skulle vende, hændte det, at vi klappede langs skovkanten og blev hængende." [Marnav1/93p11] sejle for brød. [SEH133] sejle for lyst. [SEH133] sejle for vinden. [KOF] sejle for vinden. [Röding] sejle forbi et skib på samme kurs. [HAR] sejle forbi noget eller lægge noget for over, " siges naar ieg med et Skib har bragt noget agter ud eller i Læe af mig, ved at seyle det forbie, saaledes siges at have lagt en Pynt af Land for over, naar ieg har bragt den agter ud i Læe af mig." [KOF] sejle fra et skib. [Saint] sejle gennem et løb. sejle godt. [Saint] sejle i ballast. sejle i havn. sejle ind i. sejle ind på et skib. [Saint] sejle ind eller op på noget, nærme sig noget, man styrer efter at nå frem til i søen. [KOF] sejle ind på et land for at søge havn. [KOF] sejle ind til. [MarS] sejle i rotation. [SØF2/91] sejle i ryggen på en brænding. " Det kræver nemlig stor styrke at sejle i ryggen på en brænding." [TfRednVæsen5/94] sejle i selskab med hinanden, holde hinanden i sigte i en flåde. [KOF] sejle i sænk. sejle langs en kyst. [HAR, Saint] [D/E] sejle med alle sejl til. [KOF] sejle med brænding. " Derimod kan man altid sejle med brændingen, også med høj fart." sejle med en fart. sejle med små sejl, sejle med mindre sejlareal end vejret tillader, gå med mindsket fart. [KOF] sejle med stykgods. sejle mellem a og b. sejle en mast over bord. sejle mod land. [HAR] sejle ned ad en flod. [KOF] sejle noget agterud. [KOF] sejle op ad en flod. [KOF] sejle op på bredden af et sted, sejle op på en bestemt geografiske bredde og derfra sætte sin kurs. [KOF] sejle plat // sejle skibet plat. [Saint, TUX17] sejle på en havn. sejle på et skib - se kollidere. sejle på varmen. sejle på Østen. "sejle ret for di Vind." [Röding] sejle rum. [Saint] sejle rumskøds, sejle med vinden ind mere end 67,5 grader fra forud. [KOF] sejle to streger rumskøds, eller sejle på vindens perpendikulær, sejle i en retning, der er vinkelret på vindens retning. [KOF] sejle slet. [Saint] sejle x streger rumt. [NAV6-75] sejle fire til seks streger rumskøds. [KOF] sejle til søs. sejle ud af sigte. [Saint] sejle ud på længden, sejle i en øst-vestlig retning. [KOF] sejle under Cypern flag. [SØF50/90] sejle under x flag. sejle ved vinden, sejle så tæt på vindretningen som muligt. Et tremstet skib kan oftest sejle indtil seks streger fra vinden. Bomsejlere kan oftest sejle tættere, ind til fire en halv eller fem streger til vinden. [KOF, Saint] | |
| sejlegenskab | |
|
(-en, -er):
[POS37] | |
| sejler | |
|
(-en, -e): 1. Sømand. [KAP11, Saint] 2. Sejlskib, en sejler, et sejl. [HAR, KOF, Saint] god sejler. [D/E, Röding, Saint] god sejler ved vinden. [Saint] slet sejler. [D/E, Röding, Saint] | |
| sejlerdag | |
|
(-en, -e): Omtalenavn for Dansk Sejlunions årlige generalforsamling. [Bådbranchen-2/1988, TS11?] " Den 13. december 1914, kort efter den første verdenskrigs udbrud, sammenkaldtes den første ordinære sejlerdag ifl. lovene. Sejlerdagen talte nu 12 klubber." " Et par gange i sejlerdagens tilværelse rettede forretningsudvalget forespørgsel om, hvorvidt man kunne ønske sejlerdagen ændret til en selvstændig sejlunion med dertil hørende internationale forpligtelser m.m." [TS62 p.12f] | |
| sejlerferie | |
|
(-n, -r):
[HOR11/89] | |
| sejlergade | |
|
(-n, -r): " Rent sejladsmæssigt starter turen i den afmærkede sejlergade, som etableres hvert år i sejlsæsonen, for at sejlere og DSB-færger kan kante sig forbi hinanden så smertefrit som muligt. Gaden er 30 m bred, nem at kende med kantsten af grønne flydepæle mod øst."
[Sejlturen går til Fyn og/Pol] | |
| sejlerskole | |
|
(-n, -r):
[BÅD3/92, HOR11/89, SEH163] | |
| sejlertøj | |
|
(-et, -):
[TfRedn5/89] | |
| sejlervest | |
|
(-en, -e): En sejlervest har mindre opdrift end en redningsvest og sejlervesten kan ikke vende en person korrekt i vandet. Sejlervesten er lettere at arbejde med og anvendes under arbejde på dæk af båd, hvor der i uheldstilfælde hurtigt kan vendes og bjærges fra søen. Sejlervest kaldes af og til for svømmevest. [Bi90p122, JOL p.38] | |
| sejlet | |
|
(adj): I udtryk som fx: sejlet distance: Den længde, et skib har bevæget sig gennem vandet. En normal log måler sejlet distance. [TUR] sejlet fart. sejlet kurs. | |
| sejlevne | |
|
(-n, -r):
[DDV136, StilD] | |
| sejlfanger | |
|
(-en, -e):
[VerV2] | |
| sejlfartøj | |
|
(-et, -er):
[D/E] | |
| sejlflade | |
|
(-n, -r):
[JegerSejler] | |
| sejlflag | |
|
(-et, -): Signalflag P sat ved afgang betyder alle mand om bord, skibet skal afgå.
| |
| sejlforbud | |
|
(-det, -): Port State Control - " kunne opregne en lang mangelliste med tilhørende sejlforbud."
[SØF45/94] | |
| sejlføder | |
|
(-en, -e): Beslag med trisse, som jeg ikke ved hvad er til.
[Bi90p37+93p?] | |
| sejlføring | |
|
(-en, -er): Sejlføringsevne. Der er henvist fra abe.
[SØM22-423] sejlførende. fuld sejlføring. | |
| sejlgarderobe | |
|
(-n, -r):
[POL30/12-89] | |
| sejlgarn | |
|
(-et, -): 2- til 4-slået tjæret hampegarn. Den tyndeste garntype. Til sejlsyning bør bruges sejlgarn af tre tråde med 360 tråde per yard. Før syning skal tråden vokses med en blanding af 5/6 bivoks og 1/6 terpentin, mens tråden til mindre segl skal vokses med 2/5 bivoks, 1/2 svinetalg og 1/10 terpentin. Dette er en opskrift i brug i perioden 1700-1900. I 1900-tallet blev garnet oftest vokset i ren bivoks. Engelske handelsskibe anvendte også en tjæreblanding. [ABC, BTS p.254, HAR, KOF, KUSK3, PSØM4, Saint, SØM22-19] | |
| sejlhandske | |
|
(-n, -r): Sejlamgerhandske. Redskab, der sættes over håndryg og rundt om tommelfinger og bruges ved sejlsyning, takling og andre arbejder med sejlnål. I sejlhandskens midte i håndfladen er en metalplade, der kan føres hen og trykke på sejlnålens øje-ende og derved med større tryk kan presse den gennem materialet, der arbejdes i. [ABC, KUSK4, PSØM31] | |
| sejljolle | |
|
(-n, -r):
[Fam.sejljoller5] | |
| sejlkajak | |
|
(-ken, -ker): Fartøjstype. Fåborg sejlkajak: skrog af glasfiber, lg. 4,75 m, br. 0,78 m. dybg. 0,16 m. Vægt 60 kg. Storsejl 4 kvm, mesan 2 kvm.
[BÅD2/93, H&S88-6] | |
| sejlkano | |
|
(-en, -er):
[H&S88-7] | |
| sejlklar | |
|
(adj):
gøre sejlklar. [Röding] | |
| sejlklub | |
|
(-ben, -ber):
[KAP9] | |
| sejlkrigsskib | |
|
(-et, -e):
[MHVT11] | |
| sejlkrog | |
|
(-en, -e): Redskab af form som en krog med et øje modsat. I øjet en kort line. Krogen bindes fast ved siden af sejlsyeren og sættes i sejldugen, så syeren kan spænde sejldugen stramt ud med den ene hånd, mens den anden fører nålen. [ABC, HAR, HIS1-2131, KUSK5, PSØM31, S&M] | |
| sejlkvase | |
|
(-n, -r):
[OSA39] | |
| sejlkøje | |
|
(-n, -r): Opbevaringsrum for sejl. "… og for at de ikke skulle lide nogen nød sov de i sejlkøjen, og vi lånte dem vore tæpper, …" To aflukker på banjedækket, hvori skibets reservesejl opbevares. [HAR, KOF, Röding] [ABC, KEN282, Marnav1/93p9, Saint, SKT6-367, VerV1-41] | |
| sejlled | |
|
(-et, -):??
[H&S84-60] | |
| sejllinjeskib | |
|
(-et, -e):
[Saint] | |
| sejlliste | |
|
(-n, -r):
[SØT52] | |
| sejlloft | |
|
(-et, -er): Rum, hvor sejl forarbejdes i land. [HAR, KOF, Saint] | |
| sejllomme | |
|
(-n, -r): Smalle kanaler indsyet i et sejls kappe, baglig, og hvori indsættes flade, smalle pinde af træ etc. for at forhindre sejlets bagkant i at krumme for meget.
[SEH49, TUR] | |
| sejllægter | |
|
(-en, -e):
[D/E] | |
| sejllængde-måleregel | |
|
Forkortes SL. Måleregel fra 1898, hvor: SL = (L + B + 3/4G + 1/4kvrod SA + d-F) : 2, hvor d = girddifference = forskellen mellem strakt målebånd og målt krumt langs spantet. Reglen byggede på UKs Regler. E: Froude's regel vedtaget i 1896 i UK. [KDY1966p56] | |
| sejlløb | |
|
(-et, -):
følge sejlløbet. sejlløbets længderetning. [NAV1-59, BEK439-8/6-1990 - MarS] | |
| sejlmagasin | |
|
(-et, -er): Sejllægger (gl.). | |
| sejlmager | |
|
(-en, -e): Håndværker, der syr sejl. [HAR, KOF, Röding, Saint, ABC, KAP48] | |
| sejlmagerarbejde | |
|
(-t, -r):
[ABC, KUSK3] | |
| sejlmagerhandske | |
|
(-n, -r): Redskab, der sættes på hånden, og som i håndfladen har en kraftig læderplade med en metalpude. På denne pude sættes sejlnålens ende, når den skal trykkes gennem sejldugen. [SøensF] Gl. også kaldet sejlmagerplade. [HAR, Röding] | |
| sejlmagerklædekølle | |
|
(-n, -r):
[HAR] | |
| sejlmagerkrog | |
|
(-en, -e): Bænkekrog. [Röding] | |
| sejlmagermærke | |
|
(-t, -r):
[KAP48] | |
| sejlmagernål | |
|
(-en, -e):
[H&S65p181] | |
| sejlmagerstopning | |
|
(-en, -er):
[KUSK3] | |
| sejlmagersyl | |
|
(-en, -e):
| |
| sejlmagersplejsning | |
|
(-en, -er): Sejlmagersplejs, sejlmagerøjesplejs.
[KUSK33, PSØM77] | |
| sejlmagersyning | |
|
(-en, -er):
[PSØM72] | |
| sejlmagersyring | |
|
(-en, -e):
[HAR] | |
| sejlmagertakling | |
|
(-en, -er): Syet takling.
[JegerSejler] | |
| sejlmagerværksted | |
|
(-et, -er) [Röding] | |
| sejlmanøvre | |
|
(-n, -r):
| |
| sejlmaskineri | |
|
(-et, -er): "… og sejlmaskineri atter er særegent dannet efter Skibets Figur og Størrelse " (1839).
[MHT1/95p21] | |
| sejlmoment | |
|
(-et, -er):
| |
| sejlmønster | |
|
(-mønsteret, -mønstre):
[DkSkibsfart4-5/88] | |
| sejlnet | |
|
(-tet, -): = Finkenet.
[Spiler12] | |
| sejlnummer | |
|
(-nummeret, -numre):
[Ordliste] | |
| sejlnåd | |
|
(-den, -der): Sammensyningen af sejldugene.
[SEH49, S&M] | |
| sejlnål | |
|
(-en, -e): Kraftig synål med trekantet spids.
[HAR, Saint] [ABC, HIS1-2131, PSØM31, S&M] sejlnål til dugenes syning. [HAR] sejlnål til ligenes syning. [HAR] sejlnål til finere syning. [HAR] | |
| Sejl og Motor | |
|
Sejlbådsblad, der blev stiftet som KDYs klubblad fra 1901. Fra 1. 9. 1939 blev bladet selvstændigt og skiftede navn. Det indgik i 1988. [S&M] | |
| sejlorden | |
|
(-en, -er):
[Röding, Saint] | |
| sejlordre | |
|
(-n, -r):
[SØR150] E. altid i pluralis. | |
| sejlpind | |
|
(-en, -e): Pinde af glasfiber, træ - ofte af ask - el. tilsvarende smidigt fjedrende materiale, der anbringes i sejllommerne, for at sejlet står mere fladt.
[POL30/12-89, POS84, SEH49, SES114, TUR, Ordliste] " Gennemgående sejlpinde i storsejlet er langtfra nogen nymodens opfindelse. Oldtidens både sejlede med det, flerskrogsbåde har brugt lange de lange pinde i årtier og nu er kølbådene for alvor også ved at komme med. Fordelene er åbenbare: Sejlet bliver lettere at håndtere, det er enklere at rebe, agterliget står roligere, og storsejlet holder derfor længere." [BÅD5/1995 p.48 sp.1] | |
| sejlplan | |
|
(-en, -er): 1. Rute.
[ABC, DS709-9, MarS, NAV4ny214, SØF2/91] 2. Plan over sejlføring. [ABC, KAP48] | |
| sejlpose | |
|
(-n, -r):
[POL30/12-89, POS44] | |
| sejlpram | |
|
(-men, -me):
| |
| sejlpres | |
|
(-set, -):
[POS37] | |
| sejlrejsning | |
|
(-en, -er): " Sejlrejsningen var næsten den samme som for fregatterne, idet fabriksmesteren havde forsøgt at holde den så lav som mulig og så lig linieskibet DANMARKs som muligt, således at de de to skibe kunne bruge samme slags undermaster." [MHT2/1983 p.21] | |
| sejlrende | |
|
(-n, -r):
| |
| sejlretning | |
|
(-en, -er): Den faktiske sejlretning
[HOF14, SØV13+64] | |
| sejlrulle | |
|
(-n, -r): " I Skibe med Sejlrejsning angiver Sejlrullen og Skruens Hejsning og Nedfiring Fordelingen til Sejlmanøvre og til Skruen, naar denne hejses op i den dertil indrettede Skruebrønd eller sættes paa Plads klar til Brug." [TOP p.18] | |
| sejlrute | |
|
(-n, -r):
[D/E, NAV1-47, SD] | |
| sejlskib | |
|
(-et, -e): " Den 29. november 1955 havde jeg min sejltid - X talte som sejlskib med hjælpemotor - i alt 12 måneder." [SØF40/2003 p.15 sp.6] " Udtrykket Sejlskib indbefatter alle Skibe, der er forsynet med tilstrækkeligt Sejlareal til at manøvreres alene ved Sejl, uanset om det er udstyret med mekaniske Fremdrivningsmidler eller ikke." [IKL p. 55] " a fleet of forty sails." [Burns VadeMecum] " a fleet of forty sail of the line into a line of battle in variable winds which weather and other circumstances which most occur (Nelson's despatches)." [MM2/92p244] Sejlskibstyper: bark. 3 master råsejl på de to gaffelsejl på agterste mast. bermudarigget fartøj. 1 el. 2 master. Kun trekantsejl. bramsejlsskonnert. Skonnert med tre råsejl på formasten. brig. 2 master, råsejl på begge. brigantine. 2 master, råsejl på forreste gaffelsejl på agterste. fuldrigger. 3 master, råsejl på alle. galease. 2 master, højeste forrest. Som lystbåd kaldes den en ketch. ketch. 2 master, højeste forrest. sejlskib med hjælpemotor. skonnert. 2 master, højeste agterst. Skonnerter kan have 3-5 master. topsejlskonnert. Skonnert med to råsejl på formasten. yawl. 2 master, den agterste agten for rorstammen. "Sejlskib med Hjælpeskrue, ikke over 120 H. K. - Fri Næring. Hvis Skibet benytter Motor til Fremdrivning, skal Føreren, forsaavidt Skibet er over 20, men ikke over 100 Tons, godtgøre, at han opfylder Betingelserne i § 6, sidste Stk." Fra SØnæringsloven af 28. Februar 1916 med senere ændringer. [DSB 1928 p.187] | |
| sejlskibsmatros | |
|
(-en, -er):
[ABC] | |
| Sejlskibsrederiforening | |
|
(-en, -er): Den Danske Sejlskibsrederiforening.
The [D/E] | |
| sejlskud | |
|
(-det, -): Kanonskud affyret ved afgang. " kaldes et Kanon Skud der undertiden affyres fra et Skib, for at give tilkiende, at det om faae Tiimer vil seyle, og skeer for at kalde dets Fartøyer og Folk ombord, gierne giøres Forre Mærseyl løs tilligemed Seyl-Skudet, som et Signal for alle Mand at komme ombord." [KOF] [HAR, Saint] [KOF] | |
| sejlslup | |
|
(-pen, -per):
[JUEL28] | |
| sejlslæde | |
|
(-n, -r):
[Bi90-37, SES53] | |
| sejlsport | |
|
(-en, -):
[KAP11] | |
| sejlsten | |
|
(-en, -e): Ordet set på et bykort over Haderslev 100-200 år gammelt. Også en gyde hedder sådan. Afmærket ved en sten ude i bassinet. [SØF29/94] Der stod en stenstøtte i havnen, hvor den jf. Haderslv Stadsret fra 1292 skulle markere byens toldgrænse. Stenen stod endnu på stedet omkring 1850. Passagen er nævnt i Geografisk Tidsskrift, Bind 52, i artiklen "Lidt om Haderslev fjord som søfartsvej" af N. H. Jacobsen, side 121, med reference til A. Sach: Der Ursprung der Stadt Hadersleben fra 1892, side 26. | |
| sejlstopning | |
|
(-en, -er):
[ABC, PSØM31] | |
| sejlsyning | |
|
(-en, -er): " Ved Seilene samles Dugene ved at lægges over hinanden og sammensyes med Seilgarn, som bestryges med Vox. Man benytter 2 Strenge ved alle Naader. Syningen kaldes her Platnaad, og der kommer ved denne 90-100 Sting pr. Alen. Naaderne af Raaseil ere verticale, af Gaffelseil og Stagseil i Reglen parallele med Agterliget, ved Klyvere lader man dem undertiden udgaae radialt fra Skjødbarmen - Stjerneklyvere - eller ogsaa kunne de have 2 Retninger, den ene parallel med Underliget, den anden med Agterliget, og de 2 Retninger mødes da efter en Linie, som udgaaer fra Skjødbarmen og er i Forlængelsen af Skjødet - overskaarne Klyvere. Seilenes Form og Størrelse er angivet paa Seiltegningen, hvor alle Stagseil og Gaffelseil have Kappe - Convexitet - i Underliget, medens Raaseilene have Gilling eller Huling - Concavitet - i samme Lig, og alle andre Lig ere retliniede. Ved Skæringen følger Seilmageren imidlertid bestemte Regler, som ere indrettede paa, at Seilene faae den rette Størrelse, naar de ere noget brugte, og paa, at de staae godt under Seilads, hvorfor Afvigelser fra Seiltegningen blive nødvendige. Alle Lig gjøres saaledes ved Skæringen fra 1/25 til 1/15 kortere end efter Seiltegningen. Klyvere og Stagseil giver man noget Kappe i Standerliget og Agterliget for at modvirke disse Ligs Tendents til at blive hule, naar Skjødet hales. Af samme Aarsag giver man Gaffelseil Kappe i Masteliget og Agterliget. Mærsseil giver man Huling i de staaende Lig, for at de ikke skulle klæde for langt ud paa Raaen, naar Seilet rebes. Kappen i Agterliget af Stagseil og Gaffelseil dannes paa en egen Maade, idet man ved Skæringen sørger for at gjøre Kanterne af hver to Duge, som skulle forenes, af forskjellig Længde, og ved Sammensyningen af disse da passer at indsye saamegeet paa den længste, at begge Ender mødes. Forskjellen mellem Dugenes Længde og Seiltegningen tiltager agterefter, og Seilet vil derfor fra først af ikke blive plant, medens Agterliget samtidigt bliver convext. I Underlig med Kappe sørger man for at stramme Liget for at forhindre det fra at blæse om bag Seilet. Dette udføres ved at give Naaderne en større Brede forneden - Brednaad - Det omvendte - Spidsnaad - benyttes i Skjødbarme, naar Underliget har Gilling. Langs Ligene lægges en Fordobling, som kaldes Brogen, og som fremkommer ved Ombøining af Dugen. Andre Fordoblinger kaldes Bolte og anvendes til Forstærkning af Seilene ved Rebene, Rebtallien, Bugseisingens Hanefod m.m. Disse sættes paa Forkanten af Raaseilene, paa Styrbords Side af Gaffelseil og Stagseil." [LUS p.90] [PSØM p.31] | |
| sejlsærk | |
|
(-en, -e):
[D/E] | |
| sejlsætning | |
|
(-en, -er): " Efter sejlsætning og aftensmad tog Robert vagten …" [SØF5/98] | |
| sejltegning | |
|
(-en, -er): Konstruktionstegning med rig og sejl indtegnet. [S&M] " Tegningen viser sejlene. Øvrige dele af skibet, såsom skrog og master, er kun skitseagtigt angivet." [RA info nr. 3, 1994, p.8] | |
| sejlteknik | |
|
(-ken, -ker):
[SES120] | |
| sejltid | |
|
(-en, -er):
[D/E, EST] | |
| sejltofte | |
|
(-n, -r): Den tofte i et fartøj, hvori masten går ned til sit spor på kølsvinet. Toften kan have beslag til masten og være ekstra kraftigt fastgjort til skrogets side. [KOF] [ABC, SKT61-126, VerV2] [KOF] | |
| Sejl-tons-måleregel | |
|
ST = (L x G x (L x kvrodSA)) : 150, hvor G er gird = største antræk med kæde fra vandlinje til vandlinje (under kølen). [KDY1966p56] | |
| sejltrim | |
|
(-met, -): Små tråde, også kaldet ticklers, der sættes på sejlet for at man ud af trådens retning og opførsel kan se om sejltrimmet er korrekt. [Bi90] | |
| sejltur | |
|
(-en, e):
| |
| sejlvej | |
|
(-en, -e):
[DDH129NauM186, NAV1-281] | |
| sejrværk | |
|
(-et, -er): Søur. [DNH36] | |
| sejse | |
|
(vb):
[EL] [HAR, Saint] sejse af. [HAR, KOF, Saint] sejse på tovet. [Saint] sejse på tovet. [HAR] sejs på tovet! [HAR] sejs taljerebet! [HAR] | |
| sejsereb | |
|
(-et, -):
[Saint] sejsereb. [HAR] | |
| sejsing | |
|
(-en, -er): Line til fastgørelse af noget. Bindebånd. Også sejldugsstrimler til at beslå et sejl med. Sejsinger kan være fletninger af kabelgarn i forskellige tykkelser og længder; de flettede sejsinger er ofte flade. [KOF] " Så var det bare en løs sejsing om sejlet og ind på dækket og ned i lukafet …" [KOF, Saint] Sammenbinding af to reb med en sejsing: [Röding] En kort fladflettet og spids tilløbende tov af kabelgarn. [Röding] " solsejlene syede vi dog ikke selv, men der var jo mange, der skulle repareres for flænger og forsynes med nye sejsinger og pariseringe." [SØF47/2004 p.11 sp.3] sejsing med velcrolukning. Sejsingstyper: arbejdssejsing. [Saint] arbejdssejsing, øjesejsing, der er lidt spids i den modsatte ende. [KOF] beslagsejsing. [Saint] beslagsejsing " en Slags Seysinger der bruges til Beslag-Bendsler paa Seylene, som da de ere flade ey slider saameget paa Seyldugen som Line." [KOF] bugsejsing. [Röding] kabelarsejsing. [Röding, Saint] " Kabelar-Seysinger, ere de Seysinger der bruges til at seyse Anker Touget op med til Kabelaringen, de ere tykkest i Midten og spidse til Enderne af Fiire til Fem Alens Længde." [KOF] rebsejsing. [Saint] rebsejsing, " Rev-Seysing. [KOF] øjesejsing. [Röding] [BÅD6/93, DSH, SØF5/98, TUR] Sejsing anvendt som bindeled mellem ankertrossen og kabelaringen. " Sejsing kaldes en flad Fletning af 7 Parter ofte med et Øje i Tampen og bruges som Stopper ved Taljeløbere e.l. Sejsingen knobes tidt sammen og bruges da som Strop." [ANS p.77, TOP p.24] | |
| sekel | |
|
(-kelet / -klet, -kler): Gl. navn for et hundrede år. E. lat. saeculum / seculum med grundbetydningen et slægstled eller menneskelivs længde og sekundært et hundrede år. Sekel kan også betyde en jødisk værdiangivelse. [ARNE, OCY, ODS, SAL] | |
| sekstant | |
|
(-en, -er): Vinkelmålingsinstrument, der senere beskrives nærmere. refleksionssekstant. [HAR, Röding] En miniaturesekstant til rejsebrug blev konstrueret i 1790 af W. Jones: " [Navigation News Jul/Aug 1997 p.16 sp.1] Brochure fra Francis Barker & Son Ltd., Edenbridge, Kent viser instrument stadig til salg ca. 1980. [Brochuresamling T14, 35] | |
| sekstantdeviation | |
|
(-en, -er): " Endvidere kan Kompasset blive behæftet med en Sekstantdeviation - en Deviation med seks Nulpunkter, hidrørende fra Magneterne eller fra Flinders Barre, naar disse Kompensationsmidler er anbragt for nær ved Kompasset." [NAV12 p.19] | |
| sekund | |
|
(-et, -er): Tidsrum på 1/60 minut eller varigheden af 9.192.631.770 svingninger af cesium-133 atomet, atomsekund. Enhedens størrelse blev fastlagt i 1967 på The Thirteenth General Conference on Weights and Measurements. [KOF] Se yderligere under kronologi. I middeltid benyttes middelsekunder, i stjernetid stjernesekunder osv. buesekund. tidssekund. [BOW2, KortA, NAV1-160] | |
| sekundant | |
|
(-en, -er) secondant: " kaldes almindelig i en Flode de toe Skibe der ere mig nærmest, saaledes kaldes Admiralens Secundantere, det Skib der seyler tet for og tet agter ham, disse toe Skibe bør aldrig forlade Admiral-Skibet for at understøtte ham med alle deres Kræfter ved forefaldende Leyligheder, derfor regnes disse Poster ogsaa for en Æres-post i Linien." [KOF] [HAR, Saint] agterste sekundant. [Saint] forreste sekundant. [Saint] Neptunis var vores forreste sekundant. [Saint] | |
| sekundglas | |
|
(-set, -): Sandur med kort udløbstid på oftest 15 til 60 sekunder. Logglas var gerne inddelt i 28 eller 30 sekunder. Logglasset med den korte udløbstid kaldtes også for Logglasset med den lange udløbstid kaldtes også for [GLOS, SES236] | |
| sekundmeter | |
|
(-en, -e): Enhed for måling af vindstyrke, nemlig det antal meter, vinden bevæger sig i løbet af et sekund. [TfRedn5/89] | |
| sekundslag | |
|
(-et, -): Pendulur eller fjederdrevet ur, hvor pendul eller reguleringsmekanisme, balance, gør et slag eller en cyklus på et sekund. [NAV1-162] | |
| sekundviser | |
|
(-en, -e): Urviser, der bevæger sig i sekundtakt eller viser sekundernes forløb. Stor sekundviser koncentrisk med øvrige visere. [NAV1-160] | |
| sele | |
|
(-n, -r): " Sehle til Tømmermanden, en Seyldugs Stoel eller Sæde hvorudi den 2den Tømmermand er spendt udi, i Tiid af Batallie i et Skib, og saaledes færdig til at hidses udenbords for at standse en Læk foraarsaget ved et Grundskud ved at sætte en Skiøt-Prop i Hullet og spigre en Blye-Plade derover, i Sehlen er Lommer til at bevare Materialierne, som dertil behøves." [KOF] | |
| selvdokkende | |
|
(adj.): " Da en Jærndok skal renses for Rust og males en Gang aarlig, er de store Dokker, ... indrettet saaledes, at de entn kan kølhales, hvorved den halve Bund kommer ud af Vandet, eller de er bygget i flere Dele, saaledes at et Stykke ad Gangen kan optages paa de øvrige Pontoner. Slige Dokker kaldes selvdokkende." [VED p.32] | |
| selvejerskib | |
|
(-et, -e): Skib, som ejes af føreren. " Men X befragter desuden to andre skibe for to forskellige selvejere... Rent tonnagemæssigt har X traditionelt i vid udstrækning baseret flåden på selvejerskibe." " [SØF 44/2009 p.18f] | |
| selvlosser | |
|
(-en, -e): Skib, der med eget grej kan losse og laste en ladning.
" Skibene er alle selvlossere. De tre største er udstyret med et " gravity belt " system, mens de tre mindste benytter gravemaskiner. De to største skibe har lossearme, der muliggør losning 75 meter inde på land." [SØF 14/05 p.3 sp.2] " Fredericia havn lægger på anden måned kaj til den skotsk-norsk-ejede selvlosser X, der er bygget i 1964." [SØF38/2003 p.4 sp.5] | |
| selvstyrer | |
|
(-en, -e):
" Da han hurtigt blev klar over, at han skulle have fyret på styrbord side, drejede han kraftigt på selvstyrerens knap for at dreje til bagbord." [SØF34/2007 p.6 sp.3] " Også om bord i X stod jeg tit til rors for matroserne. Det var jo længe før selvstyrerens tid." [SØF41-42/2004 p.19 sp.2] | |
| selvstyring | |
|
(-en, -er): Styring ved hjælp af maskinelt udført rortjenste. Ror og kompas er forbundet, så en kurs indstillet på kompasset automatisk følges af styremaskinen ved impulser fra kompaselementet. " Det blæste nu en hård SV-lig kuling med meget svær sø, og da skibet lå bedre i søen, blev motoren sat på fuld kraft frem, og selvstyringen kobledes til." [10615 p. 42] | |
| Opdateret d. 17.12.2011 | Videre til næste del af bogstav S sem til skibs-ordene |
| Gå til kildefortegnelsen | Retur til ordbogens indledningsside |
| Gå til forkortelseslisten | Retur til hjemmesidens forside |