maritim ordbog S-ord anden del

Maritim ordbog Bogstav S anden del. Stikord fra Sem - til skibs Opdateret 12. maj 2012.
Vælg nyt stikord, konkordansord eller engelske stikord. Betydningen af forkortelser og kilder
Stikord:	Beskrivelse, definition, oversættelse:

semi-subfartøj
	(-et, -er): " I alt vejer modulerne omkring 15.000 tons, og transporten foregår på hollandske semi-sub fartøj X, der på det åbne 140x40 meter store dæk har en lastkapacitet på 25.000 tons." -. [SØF37/2004 p.12 sp.4]
semisubmersible
	(adj.): Delvis nedsænkbar. Om specialskibe, hvis lastedæk kan nedsænkes i vandet. Forklares bedre senere.**** semisubmersible. [SØF1-2/2008 p.13 sp.5]
seng
	(-en, -e): Seng til syge: bed-frame. [HAR]
senter
	(-en, -e) sent: Ved skibsbygningstegninger: " Foruden disse med Projectionsplanerne parallele Planer benyttes endvidere Planer, som helde mod Horizonten, men ere perpendiculaire paa Middelspantet- Disse kaldes Senteplaner, og deres Skæringslinier med Skibsfladen, Senterne, ville derfor paa Middelspantet projiceres som skraatstillede rette Linier og paa de to andre Projectionsplaner som krumme Linier. De lægges symmetrisk paa begge Sider af Diametralplanet, og de benyttes som Correction for de andre Linier. For at faa dem aftegnede i deres virkelige Form og Størrelse nedlægges Senteplanerne i Planer parallele med Vandlinieplanet ved at dreie dem om deres Skæringslinie med Diametralplanet." diagonal line. [LUS p.1f] Afstivningsdele i skibskonstruktionen. ribband. Dss. rii (gl.). Lister eller brædder, der under et træskibs bygning opsættes midlertidigt langskibs langs skibssiderne for at holde spanterne indbyrdes på plads. Senterne gives samme retning og dermed spring, som skibets plankeklædning senere får. Der opsættes fra bund til dæk flere parallelle rækker af senter. ribband. [Röding] fortyndingssenter, liste. rail. [Röding] rejsningssenter. rising line // floor ribband. [Röding] senter imellem rejsningssenten og skærgangen. ribbands between the floor-ribband and the extreme breadth ribband. [Röding] topsenter = støtholtsent. drift-rail. [Röding]
september
	Årets 9. måned med 30 dage.Gl. dansk navn var Fiskemåned. September. Det latinske navne Septembris betyder den syvende, idet den tidlige romerske kalender begyndte med marts, hvorfor september blev den syvende måned. Se videre under kronologi. [AlleTid.Tal, KRO, OCY]
serving
	(-en, -er): Tovværk flettet af gammelt kabelgarn. De er tykkere end platting og bruges til at klæde ankertovet med. plat. [Röding]
sesser
	(-en, -e): Om vikingeskibsbygning. " Der er altid en bestemt rytme i den måde indtømmeret bliver placeret i skibene. Specielt bliver spanter eller bundstokke sat med en regelmæssig afstand, der varierer fra skibstype til skibstype. Denne afstand kaldes et rum, og for krigsskibene er det i regelen samtidig afstanden imellem to robænke, og da taler man om sesser. I litteraturen klassificeres skibene omhyggeligt ud fra antallet af sesser, og variationen har været stor, fra 13 til 35 sesser." -. [HEST p.29]
shanty
	(-en, -er) chanty (ikke-officiel form): Arbejdssang for skibsmandskabet, der skulle udføre belastende arbejde, og for at kunne hale i takt blev der sunget en sang, så personerne kunne falde ind i rtymen. Sangene deles i grupper efter rytmemønstret og arbejdet. Der tales om short-haul for arbejder, hvor rytmen er hurtig, og om long-haul ved arbejder som kræver længere mellem rytme- og trækslagen, fx ved arbejde med de store fald. Den tredje gruppe kaldes capstan-shanties og blev som navnet siger anvendt ved arbejder ved spillene - capstan - winch. Forsangeren, shantymanden, the shanty man, foredrager en solostrofe, hvorefter mandskabet somet kor falder ind med et omkvæd. Det er en væsentlig kompetence hos en forsanger, at vedkommende kan improvisere, hvis arbejdet ikke er færdigt, når sidste vers er sunget. En del af viserne er rtaditionelt brugt ved bestemte arbejder, fx sangen Rio Grande, der anvendes ved afgang på en rejse. En anden opdeling brugt i Oscar Jensens Internationale Sømands-Opsange, København, 1923, har grupperne: Hiveshanties med bradspilshanties og gangspilshanties. Haleshanties med klofaldsshanties, mærsefaldsshanties, hand-over-hand-shanties og rykkeshanties. Pumpeshanties med nikkepumpeshanties og hjulpumpeshanties. shanty. [Pol.19/5 1990] E. Eng. fra slavehytter, der blev kaldt shanties, og folk fra shantierne tog tit til søs og medbragte deres arbejdssange, der blev konverteret til sømandssange. Englænderen Charles Dibbin, * 1745, † 1814, skrev og foredrog i England shanties under Napoleonskrigene. Han optrådte med dem i teatre og var del af den nationale moralske krigsoprustning. Han øvede stor indflydelse på overleveringen og den fortsatte brug af sangene, der blev benyttet, indtil dampspillene overtog det fysiske arbejde med rig, spil og pumper.
shappere
	(vb): -. " En anden svensker fik sin forstang over bord og toppen af masten quæstet, fjenden derfor straks søgte at shappere, luffede straks an tæt til vinden og gjorde sit bedste med loveren at komme Falsterbo Rev foroven." [MHT1/95 p.7]
shelterdækker
	(-en, -e): " En befaren skibsassistent kom alvorligt til skade under åbning af lugen på shelterdækkeren X... Skibsassistenten blev kvæstet, da han kom i klemme mellem to lugepontoner i lugemagasinet." shelter decker. [SØF01/2005 p.12 sp.1] " Shelterdækkeren X, der ejes af et selskab under Y, var for nylig involveret i en mindre kollision ved ankomsten til Chittagong i Bangladesh..." [SØF24-25/2004 p.5 sp.1] " Skibet bygges som enkeltskruet dieselmotorfragtskib af stål, udført som åben shelterdækker med tonnageluge agter efter det tværskibs spantesystem med soft nose pladestævn med fald, krydserhæk og bak. Dobbeltbunden deles i 6 afdelinger med tværskibs tankdivisioner, der indrettes for vandballast og/eller olie." [10542 p.19]
ship-to-ship
	Eng. for skib-til-skib. Processen, hvor der lastes - losse fra et skib til et andet uden brug af havnefaciliteter. Ship-to-ship-operationer sker ofte mellem skibe med flydende ladning, der kan pumpes fra et skib til et andet, mens de er fortøjet til hinanden. Operationen kan fx være en mulighed for at laste et skib ud over den dybgang, som en bestemt havn tillader. ship-to-ship. [SØF36/2007 p.8 sp.1]
shivre
	(vb): " Shivre om et Sejl, det Samme som at leve." shiver. [ILI p. 374]
shuttle-tanker
	(-en, -e): Tanksskib, der i fast rute fragter olie fra en boring eller produktionsplatform til et raffinaderi. shuttle tanker. " Carolineren X slap med skrammer efter en kollision med den 91.263 t.dv. norske shuttletanker Y nord for Æbelø." [SØF33/2007 p.6 sp.1] " De to nybygninger er på ca. 59.000 t.dv. - og dermed ca. 10.000 t.dv. større end X - og bliver som sagt specialbygget til shuttle tankopgaven." [SØF16/2008 p.3 sp5]
side
	(-n, -r): side // board. [Saint] langs siden. alongside. [Saint] ligge langs siden. lie alongside. [Saint] sidens fyldighed. rounding of the side. [HAR] siden ret op og ned. wall-sided // wall-reared. [HAR] side om side, om to skibe, der ligger ved siden af hinanden. alongside. [KOF] side på en blok. cheek of a block. [HAR]
sidebardun
	(-en, -er): breast back-stay. [Saint]
sidebolt
	(-en, -e): Forstærkningen eller foringen ved et sejls stående lig. canvas edging fixed along the leechrope. [KOF]
sidegalleri
	(-et, -er): Falsk sidegalleri. Gallerier, der kun rækker omkring et par meter forefter fra hækken og ikke længere end en meter ud fra skibssiden. Anvendes til sengepladser og aftrædelsesrum på fregatter og andre skibe af samme eller mindre størrelse. badges. [Röding]
sidehugning
	(-en, -er): " Spanternes Førlighed parallelt med Diametralplanet kaldes deres Sidehugning; denne er eens for alle Spantetømmere i Skibet. Deres Førlighed normalt paa Skibssiden kaldes Tykkelsen ud og ind; denne aftager fra Kjølen og er eens for alle Spanter i samme Høide." siding. [LUS p.51]
sidehøjde
	(-n, -r): Dss. dybden som defineret i hovedimensionerne. moulded depth. [SKT02-I-p55] " Fartøjets sidehøjde midtskibs i borde fra underkant af dæk til inderkant af køl eller spundingslinje i meter." moulded depth. [SFS Tekn.FSK nr. 2, 2003 p.72 sp.1]
sideklys
	(-set, -): Åbninger i skibssiden, gennem skanseklædning eller ved beslag mellem rækværksstøtter og over hoveddækket. Gennem sideklys føres fortøjningstrosser og andet løbende gods. " Otte ovale stålstøbte sideklyds, 280 x 215 mm, anbringes langs begges skibssider, yderligere 1 i centerlinje i skanseklædningen agter i henhold til tegninger. Desuden 2 stålstøbte bovklyds 355 x 305 mm i ankerkædernes forlængelse i opstående forude på bak." side hawse-hole. (1954) [10542 p.50]
sidemarmering
	(-en, -er): Tjærede sejldugslapper eller læderlapper, der påsættes spygatterne som en slags pumpeklapper, så vandet fra dækket kan løbe ud, men hvor søerne presser lapperne mod spygattet, så vandet ikke løber ind på dækket. scupper // cowhide. [Saint] cow-hide // scupper-hose. [KOF]
siderang
	(-en, -e): Et plankeforløb i sideklædningen på et træskib eller jernskib. side planking. [Bureau Veritas Avis for byggekontrakt, Kontrakt R-A., 1936 for fiskefartøj]
sideror
	(-et, -): Vikingeskibsbygning. " Der findes dog sjældne eksempler på bagbordsror, f.eks. fra Jungshoved i Danmark." rudder // side-rudder. [HEST p.31]
sideskinnekøl
	(-en, -e): Sideskinnekølen består af en langskibs lodret plade, der når fra skibsbundens klædningsplade og til bundstokkenes overkant. side bar keel. [SODI p.15]
sidestykke
	(-t, -r): I en sammensat mast. side piece // side fish. [Saint] Sidestykker i en mastefisk. cheeks in the steopp of a mast // cheeks in the step of a mast. [Röding]
sidetakkel
	Store gier, der hænger i en hanger på hver side af stormasten og fokkemasten. De anvendes til støtte og forstærkning af rigningen og rundholterne under lastning og losning samt udsætning af både. mast tackles // winding tackles. [KOF, Röding, Saint] " Forreste Side Takkler, kaldes de toe første Side Takler der hænger i Hangerne paa Fokke Masten og bruges til at Kippe Ankeret med, hvorfore de ogsaa haver en meget stor Hage i den underste Blok for desto bedre at kunne gribe Fligen af Ankeret under Vandet." fore winding tackles. [KOF] sidetakkel på mast. side-tackle. [HAR] sidetakkel på fokkemast. fore-tackel. [HAR] sidetakkel på stormast. main-tackle. [HAR] sidetakkel på mesanmast. mizzen-tackle. [HAR] sidetakkel på stang. burton-tackle. [HAR] sidetakkel på forstang. fore topmast tackle. [HAR] sidetakkel på storstang. main topmast tackle. [HAR] sidetakkel på krydsstang. mizzen topmast tackle. [HAR]
sidetalje
	(-n, -r): Talje til surring af kanoner. gun tackle. [Röding]
sidetegning
	(-en, -er): " Skibets skrog set fra siden. Ofte er såvel gallionsfiguren som sidegalleriet gengivet." longitudinal drawing. [RA info nr. 3, 1994, p.7]
signal
	(-et, -er): 1. Kommunikation med forudbestemte koder, der af enten korthedsgrunde eller hemmelighedsgrunde er blevet omsat fra klart sprog til grupper af uforståelige tal og/eller bogstaver, som modtager kan omsættes til klart sprog. 2. Anden form for kommunikation som telegrammer, ordrer og notater, der udveksles mellem afsender og modtager. Især anvendt i militær sprogbrug. signal. [HAR, KOF, Röding, Saint] besvare et signal. answer a signal. [Saint] dagsignal. day signal. [HAR, Röding] gøre et signal, give et signal. make a signal. [Saint] kendingssignal. reconnoitring signal. [HAR] mistsignal = tågesignal. fog signal. [Röding] natsignal. night signal. [HAR, Röding] nødsignal. signal of distress. [HAR] repetere et signal. answer a signal. [HAR] signal for at gøre hver sit bedste i en kamp. signal to disperse. [Saint] tilintetgøre et signal. annul a signal. [HAR, Saint] tågesignal. fog signal. [HAR, Röding]
signalbog
	(-bogen, -bøger): Bog, hvori alle signalforkortelser som brugt med lys, lyd eller radio kan udtages eller dechiffreres. Der har været forskellige systemer og udviklinger, der senere redigeres. signal book.
signalbrev
	(-et, -e): book containing the signal. [Röding]
signalbræt
	(-brættet, -brædder): Bræt på hvilket signalkoder er vist med de respaktive signalflag eller bogstaver. signal board. [KOF]
signalere
	(vb): make signal. [HAR]
signalflag
	(-et, -): Særligt udformede flag, der anvendes ved signalering mellem skibe eller skib og land. Se nærmere i specialteksten under flag. signal flag. [HAR] signal's ensign // signal's ensign. [Saint]
signalgivning
	(-en, -er): "... manglende brodisciplin, mangelfuld plotning af X efterfulgt af fejlvurdering , utilstrækkelige vigemanøvrer og manglende signalgivning på Y er forklaringen på den fatale kollision." signalling. [SØF34-35/2003 p.4 sp.1]
signalrå
	(-råen, -ræer): Vandret rundholt eller stålstang, med blokke eller skiver, anbragt på mast eller post, og hvorover signalfaldene er ført. Herpå sættes signalflag, høflighedsflag og kontorflag eventuelt. " Signalrå på fokkemast og flaggaffel på stormast." signal yard. (1954) [10542 p.56]
signalstander
	(-en, -e): signal broad-pendant. [HAR]
signalvimpel
	(-vimplen, vimpler): signal-pendant. [HAR]
sigt
	(-en, -er): Sigtbarheden. sight. [Röding]
sigtbarhed
	(-en, -er): Sigtbarheden til søs deles op i: 0. Meget tæt tåge = sigtbarhed under 50 m; 1. Tæt tåge = sigtbarhed under 200 m; 2. Tåge = sigtbarhed under 500 m; 3. Let tåge = sigtbarhed under 1 km; 4. Dis = sigtbarhed under 2 km; 5. Ringe sigtbarhed = sigtbarhed under 4 km; 6. Moderat sigtbarhed = sigtbarhed under 10 km; 7. God sigtbarhed = sigtbarhed under 20 km; 8. Meget god sigtbarhed = sigtbarhed under 50 km; 9. Usædvanlig god sigtbarhed = sigtbarhed over 50 km; visibility. [NAV1-2004 p.370, Fyrlisten]
sigte
	(-t, -r): Et sigte til en pejlskive. sight vane. [Röding] sigte til en kanon. visor. [KOF]
sigte
	(vb): Få eller have land eller andet inden for synsvidde. sight of land // view of land. [HAR, KOF, Saint] sejle ud af sigte. settle // lay. [Saint] være ude af sigte. be out of sight. [Röding] sigte med en kanon. pointing a cannon. [HAR] sigte med pistol eller gevær. aim // take aim. [HAR] De moodsatte engelske gloser benyttes også af [HAR] fx take aim om en kanon og point med en pistol.
SIGTTO
	Forkortelse for Society of International Gas Tanker & Terminal Operators, der er en brancheforening for redere med tonnage inden for gas samt terminaloperatørerne for samme. Den blev dannet i 1979 og har hovedkvarter i London.
sikkerhedsbelysning
	(-en, -er): " Der skal findes en selvstændig Lyskilde, der om fornødent er i stand til at levere denne Sikkerhedsbelysning;" "There must be a self-contained source capable of supplying, when necessary, this safety lightingsystem." [SOLAS29 p.39]
sikkerhedsbesætning
	(-en, -er): safety crew. " En gang om ugen møsntrer hele besætningen til båd- og brandmanøvre. De besætningsmedlemmer, der er overtallige i forhold til sikkerhedsbesætningen, figurerer som passagerer." [SØF8/2005 p.8 sp.5]
sikkerhedsfaktor
	(-en, -er): safety factor. [Harboe p.1.23]
sikkerhedsgruppe
	(-n, -r): " Om bord var etableret en sikkerhedgruppe bestående af fører, overstyrmand, maskinchef samt en befaren skibsassistent... Her blev gennemgået near miss situationer og forslag til forbedringer blev drøftet." safety group. [SFS Opkl.rapport 16/1 2009 p.18]
sikkerhedskultur
	(-en, -er): " Opklaringsenheden arbejder for tiden på at definere konkrete målepunkter, der skal indgå i undersøgelsen af det mere uhåndgribelige begreb: sikkerhedkultur." safety culture. [SØF37/2006 p.4 sp.4]
sikkerhedsudstyr
	(-et, -): personal protection equipment. [SØF41-42/2004 p.3 ap.4]
sikker-passage
	(-n, -r): " Der blev ligeledes ikke gennemført nogen sikker-passage-kommunikation mellem skibene selvom begge havde flere VHF'er åbne - på samme kanaler." safe passage. [SØF28-29/2005 p.4 sp.5]
sikringskabel
	(-kablet, -kabler): " Ved Minesikring modvirkes Induktion fra Jordmagnetfeltet ved delvis at ophæve den lodret inducerede Magnetisme. Dette kan gøres enten ved at lægge en strømførende Kabelspole - Sikringskabel - omkring Skibet og afpasse Strømmens Retning og Styrke saaledes, at Magnetfeltet fra Spolen netop ophæver den lodret inducerede Magnetisme, eller ved at indføre i Skibet en permanent lodret Magnetisering af en saadan Styrke, at den netop ophæver den inducerede lodrette Magnetisme - Modmagnetisering." -. [Da. Skibsførerforenings Blad, 1945, Nr. 9, p.18]
sild
	(-en, -): ganne og nedsalte sild. to gut and salt herrings in order to barrel them. [Röding]
sildefisker
	(-en, -e): Sildefiskefartøj. buss. [HAR]
silderum
	(-met, -): " Silderum indbygges i Forenden af Lastrummet; det deles i 2 Rum for tilsammen 5 tons Is og to Rum for tilsammen 8 Tdr. Sild. Der isoleres med Kork mellem Silderum og mod Skod og Last." cargo hold // hering compartment. [Kontrakt R-A., 1936 for fiskefartøj]
singels
	(eng.): Storkornet grus, der blev anvendt til ballast i sejlskibe. gravel. [Röding] singels. shingels. [KOF]
singledækker
	(-en, -e): Skibstype med et lastdæk, dvs. uden mellemdæk. Især brugt om coastere, der laster på tanktoppen, og lukker lugen på hoveddækket over ladningen. single decker. [SØF30-31/2004 p.7 sp.5]
sinuskvadrant
	(-en, -er): sine quadrant. [MarK25 p.90+127]
sinusskala
	(-en, -er): sine sccale. [MarK25 p.93]
sinus-versusskala
	(-en, -er): sine-versus scale. [MarK25 p.94]
Sirius
	Stjern i Canicula. Sirius.
sisal
	(-en, -er): Dss. agave. Fra bladene fra en bestemt art af agaveplanternes familie udvindes en fiber, der kan anvendes til rebslagning og sisalkordel. Sisal har indre styrke end manila. Hovedparten af råmaterialet kommer fra Afrika og Brasilien. sisal // sisal hemp. [Esbjerg Tov, 1957]
sitters
	(-en, -e): Krumbøjet tømmer, der ligger parallelt med bundstok og spanter, men således, at samlingerne af de enkelte dele ikke falder sammen med spanternes samling. Første sitters rækker fra kølen til midt på første oplænger og er boltet sammen med bundstokken, der går tværs over kølen og første oplænger. Der er en sitters på hver side af et spant. first futtock. [DMO, Röding] "Pigsuernes Ziters", sittersene i forstævnen, hvor de skal krumme boven ind. first futtock of the crotches. [Röding] sitters. lower futtock // first futtock. [HAR] sitters i lasten. futtock rider. [HAR] sitters på kantspant. half-timber. [HAR] sitters i et spant, " kaldes de toe Træer der lægges paa hver Side af Bundstokkens Greene og forløber Bundstokken med deres halve Længder, de rækker Kiølens Side Plan nær paa 3 til 4re Tommer og giøre et af de væsentligste Stykker i Spantet paa et Skib." lower futtock. [KOF] sitters i lasten " ere Toe Træer der giøre Deele af et Katspoer, de lægges paa Siderne af Bundstokkens Greene. the lower futtock-riders. [KOF]
sittersvæger
	(-en, -e): Planker i et træskibs indre klædning, der er lidt tykkere, hvor sitterserne er samlede. thick stuff of the lower futtocks. [KOF]
sjov
	(sb. et sjov): I udtryk som: i sjov. I nødsituationer, hvor et nødsignal kunne sættes, blev et flag sammenbundet på midten vist. Dette flag siges at være i sjov. waft. [Saint] hejse flaget i sjov. hoist a flag with a waft. [Saint] E. fra holl. sjouw = frygt, skræmsel [ODS].
sjove
	(vb): Arbejde som havnearbejder på dagløn. Gammeldags udtryk. work onboard a ship at day's journey, også det eng. udtryk er gl. [KOF]
sjover
	(-en, -e) sjouer, sjouger: Arbejdsmand på dagløn. Gammeldags udtryk. lumper // labourer. [HAR] sjover, mand, der arbejder med at slæbe for en dagløn. man who works at day's journey. Eng. også gl. [KOF]
sjoverknob
	(-et, -): Sjoverknob, og taljerebsknob har i deres oversættelser ikke i alle håndbøgerne samme definitioner eller forklaringer, så pas på. I dansk tradition kan taljerebsknob kun bindes på firslået tovværk, mens engelske håndbøger under navnet Matthew Walker knot optegner mange varianter med fra 3 til mange kordeler i opskrifterne. Se også taljerebsknob. double wall knot. [KUSK p.24] dobbelt sjoverknob. trebble wall knot. [KUSK p.24]
sjækkel
	(-klen, -kler): " Sjækler med møtrik og split. Alle sjækler er lavet af smedet stål." bow safety pin shackle. [Harboe p.2.2]
Sjælland Rundt
	" Den første sejlads Sjælland Rundt arrangeredes af Kongelig Dansk Yachtklub i anledning af, at det i 1893 var 25 år siden daværende kronprins Frederik overtog protektoratet for klubben." [TS62 p. 219]
skabelon
	(-en, -er) skabelun gl.: Model af en konstruktion udfærdiget i tynde brædder i størrelse 1:1. mould. [HAR, KOF, Röding]
skabmand
	(-manden, -mænd): Dss. bådsmandsmath med ansvar for og udlevering af storesbeholdningens indhold af redskaber og forbrugsgods. boatswain's yeoman. [KOF, Saint]
skaffe
	(vb): Dss. spise. eat. [HAR, KOF, Röding] Måltiderne nævnt i [HAR] er: frokost. breakfast. [HAR] middag. dinner. [HAR] aftensmad. supper. [HAR] kald til frokost! call for breakfast. [HAR]
skaffebakke
	(-n, -r): bowl. [HAR]
skaffebord
	(-et, -e): " Her staar Skaffebordene opstillet i tværskibs Retning, og mellem dem staar Kistebænkene, som forstøttes i Spor i Dækket og desuden surres til Øjebolte i Dækket, for at de kan staa fast selv om Skibet slingrer." mess table. [TOP p.12]
skaffegrej
	(-et, -): mess kit. " Tallerkner og bestik hedder slet ikke sådan i søværnet. Det hedder skaffegrej i modsætning til handelsflåden. Her hedder det det samme som i land." [SØF28-29/2007 p.23 sp.3]
skafile
	(vb): Vinden skafiler, dvs. vindens retning ændrer sig. the wind shift. [Röding]
skafot
	(-tet, -ter) skavot (gl.): Området foran for og på begge sider af halvdækket eller på skansen, hvor trappen ned til kulen befinder sig. the place before the quarterdeck before the waist ladder. [Röding]
skafte
	(vb): Sætte et skaft på et værktøj. haft. [KOF] E. eng. ord er gl. I dag bruges fit or fix a handle on a tool.
skage
	(vb): 1. Trække fra hinanden - om løberen i en talje, når den overhales, så blokkene kan gå fra hinanden. overhaul. [DMO, FUN, KOF, ODS, Saint] skage en talje. fleet a tackle. [HAR] skag gårdingerne! overhaul the brails. [HAR] 2. Dreje. Om vinden, når den ændrer retning. Udtrykket viser ikke i hvilken retning. come round. Når vinden drejer med solen, kaldes det på eng. for veer, og når vinden drejer mod solen, kaldes det for back. [D/E, ODS]
skaksejler
	(-en, -e): Benævnelse på alle sejlskibe, der ikke er råsejlere, men fører gaffelsejl, sprydsejl og lign. cutter and sloop rigged ships. [KOF]
skalbyggemåde
	(-n, -r): Metode, hvor man først samler bordklædningen, inden skibets indre skelet tilpasses og indsættes i skallen. -. " Moderne forskning har imidlertid påvist, at mens klinkbeklædning er uløseligt forbundet med skalbyggemåden, kan et kravelplanket skrog enten bygges i ren skalteknik, over et færdigt spanteskelet eller ved en kombination af de to teknikker." [MHT 2/1990 p.5]
skal-først
	(-): Udtryk for en træskibsmetode, hvor skroget bygges med plankerne sammenføjet til skrogformen, før der isættes spanter. " Skibet angives at være bygget på klamp (skal-baseret), .." [MK28p10+30]
skalke
	(vb): Lukke lugerne vandtæt ved at tætne rundt om lugeåbningens lugedæksler med presenning og skalkejern el. på anden måde. Skalkejern er lange jernskinner - en slags tøndebånd - der lægges langs lugekarmen uden på presenningen. Omkring 1800 kunne der mekanisk være tale om at sømme skalkejernene fast uden på presenningen, senere benyttedes beslag, hvor man med kiler kunne fastholde skalkejernene i deres position. Moderne skibsluger af stål slutter tæt på deres underlag og skal kun sikres mod at bevæge sig. Det sker ved forskellige typer beslag som bøjler og kroge, der eventuelt kan sluttes, strammes, pneumatisk eller hydraulisk. spike out the hatches. [Saint] nail the battens of the hatches along the edges of tarpauling. [Röding] nail the tarpaulin down to the deck which covers the hatch. [KOF] skalk lugerne. cower the hatches with tarpauling and nail with battens. [HAR]
skalkejern
	(-et, -): " Skalkejern og Kiler skal være solide og i god Stand." battens and wedges are to be efficient and in good condition. [IKL p.75]
skalkeklampe
	(-n, -r): " Stærke Skalkeklamper, mindst 63 mm dybe, skal anbringes i en indbyrdes Afstand af højst 0,61 m fra Midte til Midte. cleat. [IKL p.75]
skalkning
	(-en, -er): " Kl. ca. 0900 blev skalkningen i bb. side af lugen slået op, og i løbet af kort tid fik skibet kraftig slagside. Kl. 0920 blev lænsningen afbrudt, og føreren forlod skibet, som kort efter krængede helt over og sank." battening. [10615 p. 51]
skalm
	(-en, -er): " kaldes smaae fiirkantede stykker Træe der sættes under Spiger Hovederne, paa de Steder hvor noget fastspigres, der igien efter Omstændighederne brækkes løs, saaledes bliver Sandboeret paaspigret over Lemmergatterne paa Siden af Kiølen i Bunden paa et Skib." small pieces of wood put under the heads of spikes to draw them out again more easy when it is necessary. [KOF]
skamfile
	(vb): beskadige ved friktion, hvor to materialer bevæger sig op ad hinanden. Især brugt om tov mod tov og tov mod skibsskrog eller takkelage. chafe // gall // fag out. [Saint] 2. Om vinden, når den drejer sig langsomt til en af siderne. the wind hauls forward or veers aft. [KOF]
skamfilet
	(adj): " Ved 2 ulykker var slidte trosser en medvirkende faktor. I en af disse var trossen blevet skamfilet under havneopholdet." chafed // fretted. [HAR, Fortøjningsulykker handelsskibe 1997-2006, SFS p.7] skamfilet tovværk. galled. [HAR, KOF, Röding]
skamfiling
	(-en, -er): Slitage på rig eller sejl, fordi rig eller sejl berører en anden genstand, der under skibets bevægelse vedbliver at gnide på samme sted. Mod skamfiling flyttes det udsatte stykke med mellemrum, eller der klædes med et beskyttende lag af billigere materiale, der så - når nødvendigt - kan udskiftes. chafing. [D/E, Saint]
skamfilingsgast
	(-en, -er): " Matroser, der hver Morgen maae eftersee alt Takkelasien i et Skib, for at see om noget er bleven Skamfiilet om Natten... De kaldes ogsaa Stræbergaster." top-man. [HAR, KOF, Saint] Den fremmeste topgast i hvert mærs. captain of the top. [HAR, Saint]
skamfilingskrans
	(-en, -e): Dss. fender. fenders of old ropes. [Röding]
skammel
	(skamlen, skamler): Skammel til en kanon: bed of a cannon. [HAR]
Skandinavisk Sejlerforbund
	" Skandinavisk Sejlerforbund - S.S.F. - stiftedes ved et møde i Oslo den 16/04 1915... De tre lande Danmark, Norge og Sverige var tilsluttet fra starten." [TS62 p. 30]
skandæk
	(-det, -): Øverste planke oven på skibssidens top. Den dækker over både udvendige og indvendige klædning og forhindrer vand i at trænge ned til spanterne i klædningen. " klades den Planke der lægges paa Hovederne af Indtømmerne i et Skib og lukker Reylingen af Skibet, at intet Vand skal falde ned imellem Spanterne." [KOF] gunnel // gunwale. [KOF, Röding] skandæk. plank-sheers // covering-boards. [HAR] covering board. [Bureau Veritas Avis for byggekontrakt, Kontrakt R-A., 1936 for fiskefartøj]
skanse
	(-n, -r): En etage agter på det øverste dæk, der modsvarer bakken i skibets modsatte ende. Det strækker sig fra spejlet til stormasten. Skansedækket kaldes for halvdækket og agter på det samme dæk er der endnu en etage, som kaldes for hytten. Skansen bærer lette kanoner, og skansens agterste aflukke optages af den store kahyt, og foran for denne ligger officerernes kamre. Tidligere kaldte man skansen for agterkastellet. Bakken og skansen står i forbindelse med hinanden ved løbebroer i hver side. Agterkastel. [Röding] quarter deck. [HAR, KOF, Röding] " et Halv Dæk der gaaer fra Agter Deelen af et Skib til Stor-Masten, oven over Øverste Batterie, det er der at Indgangen er til øverste Kahyt, hvor ovenpaa igien er et lidet Dæk kaldet Hytten, paa SKandsen staaer nogle lette Kanoner og foretages der Regieringen af Agter-Seylene." [KOF] sterncastle. [MOR41] quarterdeck // stern deck. [Saint]
skansekanon
	(-en, -er): gun of the quarterdeck. [Saint]
skanseklædning
	(-en, -er): 1. Skanseklæde: En omkring 4 fod bred klædesdække, der opsættes udvendigt på rælingsstøtterne og dækker finkenettet. Det når fra rælingen til foden af rælingsstøtterne og tjener dels som udsmykning og dels som en afblænding. Man klæder ikke alene dækkets rælinger med skanseklæde, men også mærsets. [H&S80 p.33+62, H&S69 p.22] Skanseklædernes farve er forskellig for de forskellige nationer. De engelske krigsskibe bruger rødt uldklæde, der ofte er besat med gule eller hvide borter. [Röding] waist cloth. [Röding] " et Slags pynte Klæde der hænges omkring Skandsen paa et Skib uden paa Finkenettet, det er af endhver Nations Hoved Farves Couleur, de Frandske og Svenske haver blaae Skandse Klæder, de andre Nationer haver dem røde." [KOF] skanseklæder. quarter-clothes. [HAR] the quarter deck clothes // waist-clothes. [KOF] skanseklæde om kulen. waist-cloth. [HAR] 2. Klædning af planker el. plade fra dæk til lønning på ydersiden af de lodrette lønningsstøtter, der kan være spanternes forlængelse over dæk. bulwark. [ABC, KUSK p.73, LAB p.41, MarE p.1, MÅL p.30, SKT70 p.171] " Der findes ikke i dansk lovgivning konstruktionsforskrifter for skanseklædninger, idet man her som i andre tilfælde lader klassifikationsselskabernes byggeforskrifter være afgørende." [10615 p.9] "Bulwarks: Steel plate with bulb angle rail bar and bulb plate stanchions. Height of bulwarks 3 f. 4 i. On each side there are 3 hinged wash port doors." [Survey Report 1947-01-27 fra Savage & Sedgwick, UK, p.7] flyvende skansklædning = svævende skanseklædning. " Beregninger viser, at styrken af den i nyere skibe almindeligt forekommende flyvende skanseklædning kun er ca. 1/4 af den styrke, der tidligere forlangtes af nittede skanseklædninger." [10615 p.9]
skanseklædningshavari
	(-et, -er): " I de senere år er en række mindre danske skibe blevet ramt af skanseklædningshavarier. Tilsvarende havarier synes efter de for udvalget foreliggende oplysninger ikke at være forekommet i betydelig grad i andre landes skibe." bulwark damage // bulwark loss. [10615 p.9] Særlig dansk fænomen en tilsvarende oversættelse er derfor ikke aktiv på engelsk, men er konstrueret ud fra betydningen. [JM]
skanseklædningsstøtte
	(-n, -r): " Kl. ca. 2110, da X under en stiv V-lig kuling med svær sø befandt sig i Middelhavet, opdagedes det, at skanseklædningsstøtterne på bakken var revet op af dækket, hvorved der var fremkommet store huller i dækket, samt at kabelrummet under bakken og kædekassen var fuld af vand." bulkwark stanchion. [ABC, 10615 p.41]
skanseløber
	(-en, -e) skansløber: En kort vid frakke af tyk vadmel eller sejldug, der ikke er lukket foran med knapper, men kun holdt sammen som et slag med et enkelt lukke. Overtøj, der benyttes af søfolk på vagten. Den kendes fra 1700-tallet og blev afløst af pjækkerten i 1800-årene. »I koldt vejr trak sømanden en slags kappe på, kaldet skansløber, fordi den blev båret under vagten på skansen«. [H&S79p.33, -ODS] mariner's great-coat. [Röding]
skansenet
	(-tet, -): Skansenet på handelsskibe. quarter-netting. [HAR]
skansetrappe
	(-n, -r): -. [JUEL p.64]
skaphok
	(-ken, -ker): Usikker betydning. Kunne være stavevariant af skarphuk. [JM] the foremost part of a ship between the stem and the fore-castle. [Röding]
skarp
	(-et, -): Dss. kugler til kanoner (1768). En kanons skarpe ladning enten kugle, kardæske el. lign. canon balls // shot. [HAR, Röding] shots and grapes to the guns of a ship. [KOF] kugler til kanon. round-shot // ball. [HAR] kardæsker. case-shot // canister shot. [HAR] knipler. double-headed shot // bar-shot. [HAR] lænkekugle. chain-shot. [HAR] skråsæk. grape-shot. [HAR] " Saasnart Lasten er færdig strøed, kan Skibets Skarp imodtages i Kuglekisten, hver Sort i sit der afdeelte Rum." [Gynt p.32]
skarp
	(adj): 1. Form. Brugt om et skibsskrogs form, smalt eller spidst. Et skibs skarphed, " Det fine Beløb." rising of the ship's floor afore and abaft. [Röding] sharp bottomed. [Saint] sharp. [KOF] "Sharp was a common phrase used to describe the rise of the floors of a vessel, that is, the tendency toward a v-shaped bottom. All large vessels were commonly classified as either 'full' = flat bottomed, or 'sharp' = v-shape bottomed... The v-shaped bottom substituted hold space for some improved sailing characteristics." [Neptune, vol.55, 1995, p.244f] skarpet agter. run of the ship. [HAR] skarpt brast. sharp trimmed. [Röding] skarpt skib, smalt bygget over hele længden. sharp ship. [Röding] skibet er skarpt. a sharp bottomed ship. [Röding] skibet er skarpt. sharp bottomed. [Saint] skarp sejler. fine sailer // good sailer. [Saint] 2. I andre udtryk som: skarp bidevind, sejle så nær vinden som muligt med et sejlskib. close-hauled. [KOF]
skarptank
	(-en, -e): Skarptankene er tanke bygget ind i skibets forstævn og agterstævn, hvor skibsformen snævres ind, deraf navnet. Det er såkaldte højtanke - til forskel fra bundtanke - og de kan bruges til vandballast. De kaldes også for trimtanke og styrlastighedstanke. peak tank // trim tank. [SODI p.17]
skarring
	(-en, -er): Udskæring i den tilbageblevne stump af en brækket mast og hvori en nødmasts ende kan placeres og surres til mastestumpen. scarf by which a jury-mast is attached to the stump of a mast that has been carried away. [Röding]
skarvøkse, skarøkse
	(-n, -r) skarøkse: Økse med krumt blad, der står vinkelret på skaftets retning. Bruges af tømmermænd til at slette tømmeret med efter det er råhugget med biløksen. adze. [HAR, KOF] borthugge med skarvøkse. dub. [HAR] " Med skarøkse som eneste værktøj tilhugges spanterne på dette gulet-skrog, som bygges i en smuk olivenlund." adze. [BÅD 1/1990 p.57 sp.4]
skavmand
	(-manden, -mænd): boatswain's yeoman. [HAR]
Skaw Race
	Kapsejlads, der arrangeres mellem Kongelig Norsk Seilforening, Göteborgs Kungliga Segel Sällskap og Kongelig Dansk Yachtklub. Racet er på ca. 300 sømil med rundemærker ved Skagen, Lindesnes, Sveriges vestkyst og Oslofjorden. Skaw Race. [Sejlsport]
skeg
	(eng.): 1. En forlængelse af kølen agterud under skrue og ror for at beskytte dem mod mekanisk påvirkning. 2. En lodret tap eller et sværd, der stikker ned foran for ror eller skrue for at beskytte disse mod mekanisk påvirkning fra tang, trosser, is eller andet flydende legemer. Samtidig giver skegget - især i små fartøjer - en stabilisering for skibets kurs. " Begge enheder er af typen med to azimuthpropellere anbragt fortil og skeg agter." skeg. [SØF45/2003 p.3 sp.2] 3. Plade eller finne, der er del af et interceptorstyringssystem, se denne. Pladen er aktiv og kan udstikkes i vandet eller trækkes i neutral stilling. I aktiveret tilstand forbedrer den styregenskaberne i specielt højhastighedsfartøjer. "... få gennemført forsøg, som kan dokumentere, om X's skeg har betydning for færgens kursstabilitet, og i givet fald hvad der er den optimale form og størrelse for disse skeg i relation til færgens kursstabilitet... Værftet mener ikke, at kunne hverken be- eller afkræfte, hvorvidt det vil forbedre skibets retningsstabilitet at forlænge skeg med de 30 cm som det tidligere er blevet forkortet." skeg. [SFS Opklaringsenhedens Orientering 2/2009 p.24]
skeje ud
	(vb): Få frivagt. knock off. " Efter udpurring og måske morgenkaffe ... tørner man til. Kollegaen, der afløses, skejer ud. Til søs møder man ikke på arbejde eller har fyraften." [D/E, SØF28-29/2007 p.23 sp.2]
skelet-først
	Udtryk for en træskibsmetode, hvor skroget bygges med spanterne placeret og forbundet og givende skrogformen, før plankerne i yderklædningen isættes. whole moulding. [MK28p10]
skib
	(-et, -e): Generisk udtryk for utallige fartøjstyper, der er større end en båd. I sejlskibstiden ofte benævnelsen på større fuldrigget skib, Efter dampskibets fremkomst også brugt om sejlskib, mens dampskibe blev benævnt på anden vis som fx dampskib el. hjuldamper. ship // vessel. [HAR, KOF, Saint] ship: includes every description of vessel used in navigation not propelled by oars. [Temp. p.378] vessel: includes any ship or boat, or any other description of vessel used in navigation. [Temp. p.378] " et almindeligt Navn paa et Fartøy til at gaae over Søen med at regne fra Iagter af til de største Orlog Skibe, men egentlig bemærker det Ord Skib et Fartøy med Tre Master og Fregats Takkelasie, alle andre Fartøyer tager deres Navn efter deres Dannelse og Tiltakling." [KOF] Her er en mere uddybende artikel om skib og dets engelske oversættelse. Skibstypeudvikling i Nordsø- og Østersøomtådet Varer blev i vikingetiden og i det 11. århundrede fragtet i både af samme type som Roskildefundet nr. ?????. Bådtypen havde sideror, åbent lastrum, pælemast med et enkelt sejl og kunne rumme mindre end 25 tons. Længde-bredde var ca. 16 x 4 m. I den tidlige middelalder — det 12. og 13. århundrede — kendes fragtskibstypen fra Bremerkoggen, der blev fundet i 1962. Koggen havde agterror, lukket lastrum, pælemast med et enkelt sejl og kunne rumme ca. 120 tons. Lgd xbr. var 23 x 7,5 m, og der kendes fra samme tid omtale af skibe, der kunne laste ca. 240 tons. Efter koggen kom i det 14. århundrede holktypen, der var et fladbundet skib med op til 300 tons bæreevne. Det havde en pælemast med et sejl og blev bygget helt op til begyndelsen af det 17. århundrede. Fra det 15. århundredes slutning kom kravellen eller karakken. Denne type havde tre master, hvoraf de to forreste havde råsejl og den agterste et latinersejl. Der var opbyggede kasteller for og agter og lgd. x br. var 43 x 12 meter med en bæreevne på ca. 1200 tons. Fra midten af det 16. århundrede kom skibstypen galeonen i brug i de nordlige farvande. Typen havde fået stænger på masterne og flere råsejl. agterskib. hind part of a ship. [Röding] forskib. fore part of a ship. [Röding] fuldbygget skib. broad bottomed ship. [Röding] højtliggende skib. moon shaped ship // high built ship. [Saint] kulskib = skib, der farer med stenkul. collier. [HAR] lavtliggende skib. straight sheered ship // low built ship. [Saint] overskib. dead wrok // upper work. [Röding, Saint] rankt skib. crank ship. [Saint] rummeligt skib. full built ship. [Saint] skarpt bygget skib. clean-built ship. [HAR] skarpt skib. sharp bottomed ship. [Saint] skib, der er i læ af andre. leewaard ship. [HAR] skib, der er kastet på siden i storm og ej vil rejse sig. waterlodged ship. [HAR] skib, der er kommen på grund med ebben og må vente på flod for igen at komme af. beneaped ship. [HAR] skib, der er kommen til en grund med lavt vand og må oppebie flod for at kunne passere den. be beneaped by the bar. [HAR] skib, der er så fuldt af vand, at det vanskeligt styrer. water-logged ship. [HAR] skib, der er til luvart af andre. ship having the weather gage. [HAR] skib, der er trukket i senter, så langt i bygningen, at senterne er placeret uden på spanterne. ship upon the stocks where the ribbands are fixed on the frames. [KOF] skib, der falder i læ af andre skibe. leeward ship. [HAR] skib, der for modvind ingen fremgang gør på sin rejse, men dog stopper, hvad det har. to hold its own. [HAR] skib, der fører roret i læ. the ship carries a slak helm. [HAR] skib, der fører roret til luvart. the ship carries a weatherly helm. [HAR] skib, der har mistet masterne. dismasted ship. [HAR] skib, der har vendt eller forandret kurs. the ship is about. [HAR] skib, der ikke kan klare land. ship is end on. [HAR] skib, der jager. the chaser. [HAR] skib, der jages. the chase. [HAR] skib, der ligger godt på vandet, velproportioneret. a strait sheered ship. [KOF] skib, der ligger nær ved vinden. all in the wind. [HAR] skib, der ligger på hælen. lay by the stern. [HAR] skib, der ligger på næsen. lay by the head. [HAR] skib, der ligger til ankers. ship riding at anchor // a roader. [KOF] skib, der rider mageligt til ankers. a holsom ship. [HAR] skib, der sejler ret for vinden. both sheets aft. [HAR] skib, der stadig fareer på samme havn eller farvand. trader. [HAR] skib, hvis agterste mast ingen stang har. polemasted ship. [HAR] skib, hvis stævn er i linje, om de endog styrer forskellige kurser. ship a-breast. [HAR] skib i ulempe. disabled ship. [HAR] skib med bred bov. the ship cuts a feather. [HAR] skib med brede ræer. a square rigged ship. [HAR] skib med dyb kule eller last. deep waisted ship. [HAR] skib med for høje master. an overmasted ship. [HAR] skib med høje master. taunt-masted ship / tunnel-masted ship. [HAR] skib med lidet spring. a straight sheered ship. [HAR] skib med meget høj for- og agterstævn. a moon sheered ship. [HAR] skib med meget spring. a round sheered ship. [HAR] skib med slet bygget forskib. a ship with lean bow. [HAR] skib med smukt løb i bunden. a sharp-floored ship. [HAR] skib med velskærpede sejl. a sharp-trimmed ship. [HAR] skibe på reden. roaders. [HAR] skibet agten for stormasten, indenbords. quarter of the ship. [HAR] skibet er flot. the ship is a-float. [HAR] skibet er i drift. the ship is in driving. [HAR] skibet er i komplet sejlbar stand. the ship is in sailing trim. [HAR] skibet er luvgerrigt. the ship gripes. [HAR] skibet er på grund. the ship is a-ground. [HAR] skibet er rankt. the ship is crank. [HAR] skibet er stift. the ship is stiff. [HAR] skibet er under sejl. ship under sail. [KOF] skibet foran for beddingen, indenbords. bay. [HAR] skibet foran for fokkerøstet. bow of the ship. [HAR] skibet har intet godt løb agter. the ship has a bad run. [HAR] skibet krænger bagbord over. the ship heels to port. [HAR] skibet ligger over bagbord. the ship is on the starboard tack. [HAR] skibet rejser sig, efter i storm at have lagt på siden. the ship rights. [HAR] skibet tørnede op. the ship brought up. [HAR] skibet under gillingen. the tuck of the ship. [HAR] skibets bov under vandet. entrance of the ship. [HAR] skibets egenskaber. trim of a ship. [Saint] skibets runding for og agter. loof of the ship. [HAR] skibets skarphed agter. run of the ship. [HAR] skibets tømmere over vandlinien. dead-work of the ship // supernatant part of the ship. [HAR] skibets tømmere under vandlinien. quick-work of the ship. [HAR] Det eng. udtryk egentligt kun om skibsiden fra dæksvægeren til sætgangen, men bruges ofte om undervandsskroget totalt, jf. [HAR] skib set til søs fra land. ship is in the offing. [HAR] slet skib, skib i slet tilstand. crazy ship. [Saint] stift skib. stiff ship // wall-sided ship. [Saint] søskib, godt søsikkert skib. ship that behaves well at sea. [Saint] to skibe side om side. board and board. [HAR] underskib, om den underste del af skibet. quick work. [Röding, Saint] urent skib, skib begroet på undervandsskroget. foul ship. [Röding] " Til større skibe regnes alle kommercielle skibe fra 2.000 t.dv. eller bt og derover." I forbindelse med nybygningsstatistik. [SØF3/2008 p.6 sp.1] " Egentligt betyder skib et af de største søfartøjer, der har tre master med stænger. De er udrustet til krigsførelse, og således hører orlogsskibe og fregatter til denne type. I almindelig brug, men især hos dem, der er ukendte med sømandssproget, forstår man ved skib alle former for fartøjer og begge benævnelser bruges så tit fejlagtigt, at selv søfolk ofte forveksler dem. Til arten skib hører altså egentligt kun orlogsskibe, fregatter, barkskibe, hækskibe [en slags barkskib], fløjter, katte, pinke, ostindiefarere og galioner, mens man ved fartøjer forstår alle mindre typer fartøjer, der enten kan være udrustet til krig eller til handel, og af hvilke der findes uendeligt mange. ..." ship. [Röding]
skibbrud
	(-det, -): wranking. [Saint] shipwreck. [HAR, Röding] lide skibbrud. be wrecked. [Röding] skibbruden sømand. shipwrecked seaman. [HAR]
skibbyggeri
	(-et, -er): shipbuilding // naval architecture. [HAR]
skibbyggerværft
	(-et, -er): dockyard // wharf. [HAR]
skibbygmester
	(-mesteren, -mestre): " Forfatter eller Constructeur af et Skib. Bygmester." shipwright in the king's navy. [Röding] skibbygmester. shipwright. [HAR]
skibmand
	(-manden, -mænd): Besætningsmedlem svarende til en tømmermand i 20. årh. (1761). Underofficer i et orlogsskib med rang lige under en bådsmand. Der var ofte to skibmænd, den en stod for lasdningens stuvning og holdt regnskab med ud- og indgående ladning, også kaldet lastskibmand. the petty officer who has the hold of a ship in his charge. [KOF] Den anden skibmand kaldtes for kabelrumsskibmanden og havde ansvar for ankertrosser og andet udstyr hertil. the petty officer or midshipman who has the charge of the cables and cable stage. [KOF] carpenter. captain of the hold. [Saint] boatswain's mate of the hold. [HAR] På engelske skib udførte 2. og 3. master's mate skibmandens arbejde. skibmand på ankerstokken. timenoguy. [HAR] » I disse Dage havde Skibmanden, som uddeeler Vandet faaet fat paa Tønder, som alerede havde raaddent og reent fordervet Vand.« [MHT4/2005p12] " Skibmanden paa Toppen af Masterne. Ved Masternes Indsætning i Skibet er paasat en Arbeidsseising paa Forkanten af Toppens Fiirkant, som kaldes en Skibmand." [Rosen p.10]
skibmande
	(vb): Udbedre skade i et skibs rigning og efterse samme steds for skamfiling, vedligeholde blokke og blokskiver etc., så alt er funktionsdygtigt. maintain. refit. [Röding] "Skibmande: Spinde Skibsmandsgarn og lægge Seisinger eller Matter. Skibmande en Blok: Udtage og rense skiverne, samt indsmøre dem med Blyant; endvidere at rense bøssing og Naglen, samt indsmøre disse med Talg. En Blok skibmandes, for at Skiverne skulle vandre des lettere og uden at give Lyd ved deres Brug." [DMO] E. af skibmand, dvs. skibmandsarbejde. [FUN, ODS] " Skibmande, kaldes, naar Mandskabet i et Skibi den Tiid at Skibets Arbeyde det tillader, forfærdiger af gammelt Toug alle Slags Redskaber, saasom: Skibmandsgarn, Raabaand, Seysinger, Platting, Sarvinger, Matter og saadant andet." [KOF] to work old junk out in spun-yarn, ropebands, nippers, serving-mats etc. [KOF] Se videre i vedligeholdelse af træværk, 1768 [Gynt p.73ff]
skibmandsgarn
	(-et, -): Garn snoet af to kabelgarn, eventuelt af gammelt optrevlet tovværk. Det bruges til mindre bændsler, klædninger og midlertidige sammenknobninger. spun-yarn. [HAR, KOF, Saint]
skibmandsgast
	(-en, -er): crew of the hold. [Saint] skibmandsgast. crew of the hold // nipper-man. [HAR] mariner of the boatswain's mates. [Röding]
skibmandskunt
	(-en, -er): Samling af begge ender af kabelaringen, der ender i øjer. Øjerne fra hver ende syes med et sytov sammen med hinanden. the lashing together of the eyes of the viyal. [KOF]
skibmandsmath
	(-en, -er): En underofficier i orlogsskibe, der i rang står under skibmændene og går disse til hånde. mate of the captain of the hold. [Saint] one of the boatswain's last mates in Dutch ships. [Röding] the quarter master of the hold or of the cable-stage. [KOF]
skibmandsvifte
	(-n, -r): Skibmandsrulle. Et redskab af form som en valse på en aksel. Den sættes fast i et beslag på kanten af bakken og bruges til at spinde skibmandsgarn på. yarn-reel. [HAR, KOF] Til at lette ankeret med. voyol // viol. [HAR] sæt vifte på tovet. clap on the voyol. [HAR]
skibsadoption
	(-en, -er): " Bestyrelsen for Foreningen til Søfartens Fremme har i den senere Tid arbejdet med Spørgsmaalet om at sprede Oplysning i den danske Befolkning angaaende den Betydning den danske Handelsflaade har for det danske Folk og Samfund... Som et Led i dette Arbejde har Foreningen optaget Skibsadoptionstanken. Denne Ide blev for første Gang ført ud i Livet i England i Aaret 1934, og begyndte med, at 4 Skoler i London paa eget Initiativ anmodede om Kontakt med Skibe paa Søen. I 1947 blev Tanken taget op i Danmark. Paa Foranledning af Foreningen til Søfartens Fremme nedsattes et snævert Udvalg repræsenterende de interesserede Parter. Udvalgets Arbejde førte til Stiftelsen af Dansk Skibsadoption den 21. September 1948." -. [Da. Skibsførerforenings Blad, 1948, Nr. 10 p. 181f] E. Efter det første år var der optaget forbindelse mellem 88 skibe og 89 skoler.
skibsartikler
	(gerne i pl.): Samling af regler, restriktioner, straffe og ordrer om et skibs hele behandling og mandskabets disciplin og pligter under en rejse. Den efterfølgende tekst er fra den officielle forordning udstedt af kongen og gældende for handelsskibe i udenrigsfart. " Skibs-Artikler saavel for Ober- og Underofficerer, som for alle og enhver Gemeene og Andre der har paa de Coffardie-Skibe, som seyle til Vest-Indien, Guinea, samt Middelhavet, eller paa lange Reiser om de West. LI. Om foreskrevne Articler at holde og deres Forandring. Disse foreskrevne Articler skulle saaledes af alle og enhver udi Reederiets Tieneste værende og indtrædende i alle deres Ord, Puncter og Clausuler vedbørlig og uimodsigelig holdes og efterkommes, under den Straf, som ved Articlerne findes indført; og skulde de derforuden, som derimod handle, videre efter Sagens Omstændigheder ansees som de der ikke have villet betragte deres Eed og Pligt, med hvilke de Os og deres Reedere tilforbundne ere. Hvorefter alle Vedkommende sig uforbigiængeligen og ubrødelig allerunderdanigst og pligtskyldigst have at rette og forholde, og for Skade at tage vare. Givet paa Vort Slot Fredensborg den 22de September Anno 1758. Under Vor Kongelige Haand og Signet FRIDERICH R. / J.L. Holstein." (Udgivet 1797) ship's articles. [ART p.47f]
skibsassistent
	(-en, -er): Skibsassistent er en forholdsvis ny stillingsbetegnelse og nok yngre end 20 år. Den dækker over den tidligere matrostitel samt oplæringstitlerne ungmand og letmatros. Der udmønstres som ubefaren skibsassistent i 12 mdr., hvorefter udmønstring som befaren skibsassistent kan finde sted. ship assistant. Se også den mere omfattende artikel om tiler. [ABC, DDV90, DKS4/89, DS90-612, H&S54-110]
skibsbarn
	(-barnet, -børn): "Skibsfolket bestod af en skipper, en styrmand og en besætning på 12 schepes kindere (skibsbørn). Denne besætning blev hyret for denne rejse. Skipper og styrmand fik 8 rh. florin, 16 mark lybsk, og hver matros 4 rh. fl., 8 mark lybsk." [MK28p.91] -.
Skibsbevaringsfonden
	Oprettet i 1986 på foranledning af Handels- og Søfartsmuseet, nationalmuseet og Træskibs Sammenslutningen. Siden 1995 har der været bevilget tre til fem millioner kroner om året til arbejdet med bevarelse og renovering af de gamle skibe. [Pol.-5, 31/3 2001 p.18] " In May 1996 the Ship Preservation Trust rounded its tenth year, and the Board of Governors used the occasion to take stock and look ahead." [Skibsbevaringdfonden 1986-1996, p-34]
skibsborde
	(-): " End Sværger og Bander nogen inden Skibsborde da skal han, om han er af Skibs-Raadet, som andre med et godt Exempel bør at foregaae, have forbrudt til de Fattige, første Gang een Rigsdaler, om han er af de Gemeene, een Rigsort;" (1797) inboard // within-board. [ART p.6]
skibsbro
	(-en, -er): Træ- eller stenkonstruktion opført vinkelret på en kajkant eller strandkant førende ud i havet. Skibsbroen har anlægspladser langs siderne for skibe. " Skibsbroen er formentlig lige så gammel som bolværket og var i sin ældste form en pælebro belagt med planker. Mellem pælene lå sten, som styrkede og fastholdt broværket." quay. [DANHAV p.10+28]
skibsbyggeri
	(-et, -): shipbuilding. [Saint]
skibsbygning
	(-en, -er): shipbuilding. [Saint] Stålskibe Bygning med fuld materialestyrke. "full scantling vessels are built in accordance with the highest requirements of the classification societies as far as the strength of the structural parts is concerned. The scantlings for this type of ship are based upon a maximum draught obtained by a minimum freeboard measured from the loadline to the deckline." [BES p.182] Shelterdæks skib. "shelterdeck vessels belonging to the category 'complete superstructure vessels' are of lighter construction than full scantling vessels of the same dimensions. The tweendeck cargo space between the shelterdeck and the next continuous deck, the freeboard deck, is not included in the national tonnage measurement." [BES p.182]
skibsbygningskunst
	(-en, -er): ship-building. [Röding] [Röding] har en flersiders artikel om emnet.
skibsbygningsplads
	(-en, -er): " De steder, hvor der byggedes skibe, kaldte man skibsbygningspladser, mens betegnelsen skibsværft bruges om et industrielt skibsbygningssted." shipyard. [DANHAV p.16]
skibsbygningstegning
	(-en, -er): Ved skibsbygning tegnes forskellige tegninger som fx ved en 1871-lærebog: " Naar Tegningen skal benyttes til Udmaaling af Dimensioner, er det beqvemmest at anvende tre paa hinanden perpendiculaire Projectionsplaner, og dette følges ogsaa ved Skibstegningen, idet man her vælger følgende Planer. Et verticalt langskibs, gjennem halve Brede af Kjøl og Stævne - Diametralplanet - som ved ethvert Skib deler dette i 2 symmetriske ligestore Dele - Styrbords og Bagbords Side. Et horizontalt Plan, som svarer til Vandets Niveau og kaldes øverste Vandlinie, hvilket danner Grændsen mellem Overskibet og Underskibet. Et paa de to første lodret Plan, som altsaa bliver et tværskibs Verticalplan, og som lægges gjennem det Sted af Skibet, hvor Breden er størst. Dette kaldes Middelspantet og fremkalder Delingen i For- og Agterskib... Skibet tegnes med det Dybgaaende for og agter, og altsaa med den Styrlastighed, som det er Hensigten at give det i Virkeligheden. De vigtigste Linier, som anvendes, ere da: Vandlinierne, som fremkomme ved Skæringen af Horizontalplaner med Spanternes Yderflade; Constructionsspanterne ved Skæringen af verticale tværskibs Planer med samme Flade; og Snittene, som ere Skæringslinierne mellem verticale langskibs Planer og Spanternes Yderflade... Foruden disse med Projectionsplanerne parallele Planer benyttes endvidere Planer, som helde mod Horizonten, men ere perpendiculaire paa Middelspantet- Disse kaldes Senteplaner, og deres Skæringslinier med Skibsfladen, Senterne, ville derfor paa Middelspantet projiceres som skraatstillede rette Linier og paa de to andre Projectionsplaner som krumme Linier. De lægges symmetrisk paa begge Sider af Diametralplanet, og de benyttes som Correction for de andre Linier. For at faa dem aftegnede i deres virkelige Form og Størrelse nedlægges Senteplanerne i Planer parallele med Vandlinieplanet ved at dreie dem om deres Skæringslinie med Diametralplanet. Denne Nedlægning aftegnes særskilt, og der fremkommer saaledes 4 Tegninger, nemlig Projectionstegningerne paa Diametralplanet, Vandlinieplanet og Middelspantplanet, som benævnes henholdsvis Opstalten, Plantegningen og Spanteridset samt Sentetegningen." line drawings. [LUS p.1f]
skibsdagbog
	(-bogen, -bøger): Se også dagbog. " Skibsdagbogen skal føres på ethvert skib, hvis fartsområde i henhold til fartscertifikat omfatter sejlads vest for en linie fra Lindesnæs over Helgoland til Cuxhaven og nord for 58° n.br. i Østersøen... Skibsdagbogen føres af skibsføreren eller under hans tilsyn og medansvar af en styrmand. Autorisation af skibs- og maskidagbog foretages i København af justitssekretæren ved Sø- og Handelsretten og uden for København af stedets dommer. Enhver dagbog og dertil hørende kladde skal, når den er udskrevet, opbevares i mindst 3 år efter datoen for sidste indførsel." deck logbook // deck journal. [BEK nr. 289, 27/6 1967] For erhversvskibe skulle logbogen efter Bekendtgørelse nr. 162 af 26. marts 1987 om skibsbøger være autoriseret af myndighederne før brug. Denne bestemmelse faldt bort med ny BEK nr. 744 af 2002-09-04. I 2007 udsendtes en revideret skibsdagbog, som tog højde for moderne skibsfart og tillod brugen af en elektronisk dagbog i stede for en papirudgave. [JM og Retsinfo]
skibsdoktor
	(-en, -er): surgeon // doctor. [HAR] overdoktor. master surgeon. [HAR] underdoktor. surgeon's mate. [HAR]
skibsdreng
	(-en, -e): Yngste besætningskategori på dækket. Titlen eksisterer ikke længere. En dæksdreng skulle have 12 måneders sejltid for at kunne mønstre ud som jungmand. ship's boy. Se også artiklen titler.
skibsdrift
	(-en, -er): "... rederiet X fik i maj sidste år inddraget sit certifikat for sikker skibsdrift af Søfartsstyrelsen. ship management. [SØF51-52/2008 p.4 sp.4]
skibselevator
	(-en, -er): " Indtil fornylig skulle alle skibe benytte Schiffshebewerk Rothensee, en slags skibselevator der imidlertid kun tillader skibsstørrelser på maks. 82 meters længde." ship lift. [SØF41-42/2003 p.7 sp.2]
skibsfart
	(-en, -er): navigation. [Röding]
skibsformand
	(-manden, -mænd): vessel stevedore foreman. " X søger en skibsformand M/K gerne med navigatør baggrund til vores team af skibsformænd på Ys containrterminal i Z. I samarbejde med ledelsen af containerterminalen og de øvrige skibsformænd skal du sørge for en effektiv planlægning og styring af lastnings- og losningsopgaver på containerskibene, som anløber havnen døgnet rundt, året rundt." [JM, SØF34/2007 p.14 sp.1]
skibsfører
	(-en, -e): 1. Højeste stilling på et skib. Stillingen kræver et sønæringsbevis af en grad, der modsvarer skibets størrelse og fartsområde, men da også små skibe har en skibsfører som chef, så er der ikke altid en skibsførereksamen bag en skibsfører. Foruden termen skibsfører benyttes også fører, kaptajn og skipper. Benævnelsen benyttes i love og bekendtgørelser som synonym for alle skibes chefer på nær fiskeskibe, hvor personen gerne benævnes fiskeskipper. "... stillingen som skibsfører [i marstallerskibe] viser, at en helt grundlæggende kompetence for den karriereorienterede sømand var loyalitet. Rederi og partredere var i lange perioder afskåret fra kommunikation med skibet og måtte derfor stole på skibsførerens evner som sømand og hans loyalitet i omgangen med den kostbare og betroede ejendom. For søfolk, der ville nå højt i hierarkiet, var det derfor essentielt at opbygge og bevare sit gode navn og rygte." [MK 34 p.66] 2. Benævnelse på person, der har bestået skibsførereksamen. Eksamen giver ikke automatisk sønæringsbrev som skibsfører, idet der skal optjenes en vis praktisk sejltid, inden næringsbevis udstedes. master. I England indehaver af eksamen: Master mariner. Ordet kaptajn benyttes hovedsageligt om et bestemt skibs fører samt om udnævnelser i et rederi. Således afholder rederier fx kaptajnsmøder for alle udnævnte kaptajner, uanset om de har et skib at føre i det eksakte øjeblik. Her er der en forskel til søværnet, hvis skibschefer har en kommando på et eksakt skib, mens de kan tituleres med deres almindelige grad som fx orlogskaptajn, såfremt de ikke har en kommando som skibschef. captain. Ordet skipper kan være slang for en hvilken som helst kaptajn, men er oftest anvendt om føreren af mindre skibe inklusive fritidsfartøjers førere. skipper. [ABC, BRE129, LAB7, NAV1-246, SML94-12]
skibsførerbevis
	(-et, -er): master's certificate. [EST]
skibshund
	(-en, -e): ship's dog. " Retten i Hull har dømt kaptajnen på X en bøde på 75 £ for ikke at have holdt skibshunden forsvarligt indelukket under skibets ophold i Queen Elizabeth Dock." [SØF6-7/2005 p.15 sp.5]
skibsjolle
	(-n, -r): yawl. [HAR]
skibsjournal
	(-en, -er): journal. [HAR] skibsjournal kladde. scrawl logbook. [HAR]
skibsjunge
	(-n, -r): Dss. skibsdreng. " Drenge på 7 til 9 år, som tjener til opvartning hos kaptajnen og de øvrige skibsofficerer." cabin boy // boy. [Röding]
skibskarl
	(-en, -e): Benævnelse på en krejler, der i Limfjordsområdet opkøbte fisk og andre varer, ca. 1860-1920. -. [DYST p.13, 9600Krejler p.11]
skibskirkegård
	(-en, -e): ships' graveyard. [Bangsbo89 p.32]
skibskiste
	(-n, -r): Sømandens private opbevaringsmøbel i de sejlskibe, hvor der ikke var personlige kamre, og det derfor var nødvendigt med et lukbart møbel til sine personlige sager. sea chest. [TOP p.12]
skibsklokke
	(-n, -r): Man kender skibsklokker fra 1514, hvor der er nævnt en klokke om bord på orlogsskibet GABRIEL ROYAL. ship's bell. [Journalsager 48/1967 brev af 23/11]
skibskok
	(-ken, -ke): cook. [HAR]
skibskost
	(-en, -): daily allowance // ship's allowance. [HAR, Saint]
(-en, -er): skibsmagt
	" Skibsmagt kaldes det, naar et Fartøj har saamegen Fart, at det kan styre." steering speed. [ILI p. 375]
skibsmaskinist
	(-en, -er): Søfarende uddannet i disciplinen motorkundskab. Der findes forskellige niveauer af uddannelse, som er behandlet under maskinist. engineer. [10180 p.72]
skibsmekaniker
	(-en, -e): En skibsmekaniker udfører vedligeholdelses- og reparationsopgaver på skibets tekniske udstyr, men kan derudover også deltage i fortøjning, rortjeneste, krankørsel etc. Uddannelsen består af: 12 mdr. grundskole med tekniske fag 6 mdr. praktik til søs 10 ugers skolegang 17 mdr. praktik til søs 20 ugers skolegang i alt tager uddannelsen 3 år og 3 mdr. og dimittenden får svendebrev. Uddannelsen indeholder minimum 12 mdr. sejltid, hvilket er nødvendigt for at blive befaren skibsassistent, da denne stillings funktioner indgår i det faglige omfang. ship mechanician // ship's mechanic. Det har ikke været mig muligt at få denne oversættelse verificeret, men da ordet machinist er optaget af skibsmaskinist, og engineer af maskinmester, så forekommer mechanician eller mechanic et fornuftigt bud. [SØF9/94] " De praktiske arbejdsopgaver skal ... løses af en petty officer, ... der har kvalifikationer, der mindst svarer til skibsmekanikkeren.". [SØF12/2004 p.9 sp.1] " To skibsmekanikere frem for fem traditionelle philippinske menige. En duelighedstest, der ..." [SØF19-20/2003 p.3 sp.1]
skibsmægler
	(-en, -e): Skibsmæglerens opgaver er at være mellemled for ladningsafskiber og rederiet. Mæglerens opgaver består i at klarere skib og ladning hos toldvæsen og havnemyndigheder, eventuelt bestille forbrugsstoffer, lods, slæbebåde og anden udrustning, aftale kajplads, bestille havnearbejdere og kraner, pakhuse og landtransport til aldningen samt indgå fragtaftaler og inkassere fragtbeløb. shipbroker // forwarding agent // chartering agent // chartering broker // custom broker. [BES p.143] shipbroker. [Röding] " Uden større debat blev lov om skibs- og varemæglere ophævet med virkning fra den 1. juli. Fra denne dato er mæglere - hvad myndighederne angår - et såkaldt ureguleret erhverv." Med den lov blev mæglersystemet fra 1801 ophævet, og bestallinger blev ikke længere udstedt, og mæglere kan nu deltage i rederidrift. Indtil 1930 havde autoriserede mæglere eneret på klarering af skibe. [Kbs. Havneblad Nov 1990 p.14] "Chartering agents are brokers, who have been specially appointed by large importers or exporters in order to take up the space required for their shipments. Chartering brokers act as intermediaries between shipowners seeking employment for their vessels and charterers requiring the services of a ship." [BES p.22]
Danmarks Skibsmæglerforening
	Danish Shipbrokers' Association. [Kbh. Havneblad Nov 1990 p.14]
skibsmæglerprovision
	(-en, -er): Provisionen kan deles i to forskellige beregninger: 1. Dækning af omkostninger ved at arrangerede og bistå med skibets klarering, toldbehandling i øvrigt, skift af besætning, bestilling og levering af bunkers etc. samt 2. Procentvis provision beregnet af fragtbeløbet for at have arrangeret en aftale mellem rederi og afskiber. 1. The agency fee is the shipowners payment to the agents for their service delivered by attending to the ship's business during her stay at their port. 2. A commission of X % on all freight, dead freight and demurrage and the customary freight brokerage is due on shipment of the cargo. [BES p.2 + 18]
skibsmåler
	(-en, -e): Person, der er bemyndiget til at udføre skibes måling og fastsættelse af deres størrelse. Skibsmålerne var i mange år toldembedsmænd. Se særlig artikel om skibsmåling og tonnage. ship-gauger. [KOF]
skibsmåling
	(-en, -er): Se særlig artikel om skibsmåling og tonnage. ship measurement // admeasurement. gauging // the act of gauging. [KOF]
skibspart
	(-en, -er): Andel i et skibs værdi og dermed medbestemmelse om skibets brug og drift. Svarer i princippet til at eje en aktie i et aktieselskab. " I 1904 fik han som 27-årig sit første skib at føre, mod som partrederiets tradition foreskrev at erhverve en skibspart... 'Jeg ... turde ikke sige min Plads op før jeg havde faaet noget Nyt, jeg skyldte endnu i den Skibspart jeg havde købt til Overpris.' Den lille bemærkning om partrederiet set fra skibsførerens synsvinkel viser for det første, at der tydeligvis intet pengemotiv var i X.X.s investering ... og for det andet, at det faktisk var lidt af en belastning for ham at eje en skibspart. Erhvervelsen af skibsparten var primært begrundet ud fra skibsførerstillingen, der fulgte med." ship's share. [MK 34 p.67]
skibspræst
	chaplain of a ship // naval chaplain. [HAR, Röding]
skibsreder
	(-en, -e): person eller virksomhed, der ejer eller driver et eller flere skibe. shipowner. [HAR] E. ordets anden del: rede = gøre klar, parat til at sætte i virksomhed. Rede et skib = have part i et skib [KALK / Moth 1700]. Skibsrede = hørende til et skibs udrustning (gl) -1907 [ODS]. Via holl. reeder. [E/D, KALK, MED, OALD, ODS, OSD] the person who bargains with a shipwright to build a ship called the contractor or ships husband. [Röding]
skibsregistrering
	(-en, -er): Registrering af skibe er et myndighedskrav i alle nationer. I Danmark er lovgrundlaget at finde i Søloven m.fl. love og bekendtgørelser, og selve registreringen foretages i Søfartsstyrelsen, der tjener som sekretariat for den udnævnte skibsregistrator. Et skib optages i Skibsregisteret, hvis kravene om skibsstørrelse, registreringshavn og ejerforhold m.m. er i overensstemmelse med loven, og omvendt kan et skib ikke sejle uden at være registreret. Det synlige bevis på en registrering er et nationalitetsbevis, der skal medbringes om bord. Beviset giver ret til at føre dansk flag. Skibsregisteret tjener også som tinglysningskontor og matrikel for alle økonomiske rettigheder for skibet; således skal alle lån og pantsætninger meddeles Skibsregisteret, der fører den offentligt tilgængelige protokol herover. I dag er registeret elektronisk ført, og alle oplysninger offentliggøres på Søfartsstyrelsens hjemmeside. Et skib udslettes af registeret, hvis det skifter til udenlandsk ejer, eller det bliver totalskadet, abandonneres og kondemneres. Ligeledes udslettes det, hvis det hugges op. Sålænge der hviler tinglyste krav, pantsætninger eller lån på skibet, forbliver det i registeret. Når alle forretninger er afklaret omkring skibet, udslettes det endeligt af registeret. ship registration. Fra 1892 til efter 1922 var registreringen lovfæstet i Lov nr. 57 af 1/4 1892. Heri blev Danmark opdelt i 24 registreringsdistrikter under Registreringsbureauet i København, hvor originalregisteret førtes efter indberetninger fra distrikterne. Registeret førtes i hhv. en: dagbog, der var indgangsregistreringen foretaget i nummerorden. skibsregisteret, der var hovedfortegnelsen for alle dokumenter i forbindelse med registrering, bygning og køb. skibs-skøde og pantebrevsprotokollen, hvori alle lån blev opført. rederiregisteret, hvori alle rederier med tilhørende skibe blev opført skibsregister (-et, -e): ship register. skibsregistrator (-en, -er): ship registrar. [ADM49, DSØ, DS103f, SKT73, SØR7, Søloven] " Skibsregistreringskontoret i København har ledelsen af registreringen af danske skibe og fartøjer. Bestemmelser om skibes og fartøjers registrering findes i søloven af 7. maj 1937, 1. kapitel, samt i lov om skibes registrering af 1. april 1892 med ændringer af 4. maj 1927 og 27. marts 1929, tillæg af 26. august 1941 samt ændringer af 28. marts 1951. Distriktsregistreringskontorer findes ved toldkamrene i Åbenrå, Ålborg, Århus, Esbjerg, Frederikshavn, Helsingør, Korsør, Marstal, Nykøbing F, Odense, Rønne, Svendborg og Thisted." [10180 p.187f] Skorstensmærker og rederiernes kontorflag kan registreres hos skibsregistreringskontoret, hvorved rederiet opnår eneret til at benytte det registrerede flag og skorstensmærke. [HHH57 p.190]
skibsring
	(-en, -e): Fortøjningsring anbragt på kajer og kyster. mooring ring. " Der er videre bleven foranstaltet, foruden det allerede temmelig store Antal af Skibsringe, som allerede vare satte i de adskillige Havne og Stoppepladser ..." [Oplysende Beretning for de Søfarende ... Norske-Kyst, Første Hefte p.4]
skibsråd
	(-et, -): " Men befindes skibsrådet i kahytten at tilstede mere at drikkes eller forspises end billigt er og rejsens lejlighed udkræver, da skal sådant dennem i deres besoldinger, når afregning sker, afkortes." Skibsartiklerne, § 30, fra OLDENBORG 1672. ship's council. [COR p.214] " Skibs-Raadet skal bestaae af Captainen, Ober- og Under- samt Tredie-Styrmand, Baadsmanden, Tømmermanden og Constabelen, som skal være af ulige Tal 9, 7, eller i det mindste 5 Personer efter Skibenes Storlighed, hvilket Skibs-Raad skal have Magt at kiende og Dømme i alle Sager, og efter Retskaffenhed lade straffe al Forseelse, som skeer inden Skibs-Borde, hvad heller det angaaer Gods, Ære eller Liv;" (1797) [ART p.7]
skibsside
	(-n, -r): side of a ship. [Röding]
skibsskriver
	(-en,-e): Stilling i et krigsskib. Skriverens opgave var at føre regnskab over forbrugt proviant og andre forbrugsstoffer, endvidere holde mønstringsrullerne opdaterede, notere dødsfald, rømninger,, regnskab over forudbetalt hyre samt udføre andre administrationsarbejder for skibschefen. ship's clerk. [KOF, Röding]
skibsskrubbe
	(-n, -r): " Een Skibsskrubbe, at skrubbe af et Skib neden under hvor det gaaer i Vandet." a hog or large brush, to scrub the ships bottom under water. [Röding]
skibstekniker
	(-en, -e): Faguddannet søfarende, der kan udføre arbejder af teknisk art ud over, hvad en skabsmekaniker kan, men mindre end en maskinmester. Uddannelsen er struktureret af bl.a. MARTEC i Frederikshavn, der kan uddanne en skibsassistent med yderligere to moduler af skibsmaskinistuddannelsen til en skibstekniker, der selvstændigt kan planlægge og udføre en opgave med fx reparation af et køleanlæg. ship technician. [SØF41-42/2005 p.11 sp.1]
Skibstilsynsrådet
	Rådgivende organ, hvor Søfartsstyrelsen har mulighed for at diskutere forskellige maritime forhold. Ships Inspection Council. [SFS Facts 2006] " Handelsministeren nedsætter et skibstilsynsråd, hvis opgave skal være: at virke som rådgivende organ for handelsministeriet og direktoratet for statens skibstilsyn i spørgsmål vedrørende skibstilsynets virksomhed, at følge den tekniske udvikling inden for skibstilsynets arbejdsområde og, når det findes formålstjentligt, over for handelsministeriet at fremsætte ønsker og forslag vedrørende lovgivningen om tilsyn med skibe og den dertil knyttede administration." " Rådet består af en af handelsinisteren udnævnt formand samt iøvrigt et af ministeren nærmere fastsat antal medlemmer omfattende repræsentanter for rederne, de søfarende og skibsværfterne." [SKT Med nr. 198, 31/1 1968, p.7] [LOV nr. 157 af 27/5 1964, nugældende (2011): BEK nr 883 af 03/10/1996]
skibstype
	(-n, -r): Skibe inddeles i typer efter forskellige kriterier som fremdrivningsmetode, skrogtype, størrelse, funktionstype m.v. En overordnet inddeling er efter fremdrivningsmetode i rofartøjer, sejlskibe og maskindrevne skibe. En inddeling efter funktion kan være: handelsskibe, passagerskibe, krigsskibe, fritidsfartøjer. ship type. [SogD samt et utal af andre kilder] Kronologisk typologi for handelsskibe Efter vikingetidens langskibe, snekkerne, udvikledes fragtførende skibe med mere fyldige linjer: Knar enmastet med råsejl og sideror til fart på både Østersøen og Nordsøen. Byrding enmastet med råsejl og sideror til havsejlads og kystsejlads. Busse = butse = bysse udvikledes fra 900-tallet med enkelt eller to master og kastelsopbygning agter. Byssetyper kendes op til 1700-tallet. Nef fra 1100-tallet med fokkemast og stormast og med opbygning agter. Kog. Koggen blev udviklet fra knarren med hovedområde i Frisland. Kogge havde stort spring, var brede og fik efterhånden agterror, og agterstævnen blev lodret. De senere udviklede kogge havde gilling og overbygninger både for og agter. De kunne have 3 master. Dens tid udløb i 1400-tallet, hvor den blev erstattet af: Holken, der var en flamsk skibstype, rundgattet og fyldig. H&S-modellen har 3 master og firkantet råsejl og topsejl over storsejlet. De klinkbyggede skibstyper gjorde en begrænsning i skibsstørrelse, og først med kravelbygningen fra omkring 1400-tallet blev skibe større end cirka 400 tons lasteevne muligt. Kravellen blev udviklet fra Middelhavets carrack og caravel. Den første kravel menes bygget i Hoorn i Holland i 1460 [StD 1]. Den havde agterspejl og var gerne rigget med 3 master med råsejl på fokkemast og stormast, mens mesanmasten havde latinersejl. Under bovsprydet kunne den have et blindesejl på en rå. Fløjte. Fra 1500-tallet blev den kravelbyggede fløjte meget udbredt. Den havde rundet agterstævn og var fladbundet og ret smal. Riggen var tremastet med korte ræer. Pinassen kendes fra 1600-tallet. Den var bygget med agterspejl med mere integreret agterbygning end forgængerne. Riggen var med topsejl på alle tre master og både blindesejl og bovenblinde på lille mast på bovsprydet. Gallionen var renæssancens største skibstype med noget udbygget forskib, en bak, hvorfra blindesejlene kunne manøvreres, og her blev i øvrigt indrettet nødtørfthuse til mandskabet. Pink. Pinken kendes fra 1600-tallet til 1815, hvor den sidste var hjemskrevet i Åbenrå. Pinken var mindre end gallionen og med spejl og højt agterskib. Katten var det mest almindelige mellemstore handelsskib i 1600-tallet og 1700-tallet i Norden; som regel havde det tre pælemaster på et bredbovet og fladbundet skrog med løftet agterskib. Krejeren, der allerede er omtalt fra 1400-tallet blev brugt i Østersøfarten til midten af 1700-tallet. Oprindeligt rigget med to pælemaster, men senere modeller fik stang på stormasten, der havde to eller tre råsejl, mens mesanen førte gaffelsejl og topsejl. Forsejlene var stagfok, klyver og evt. jager. De sene typer gik også under navnene mærsekrejer og stangkrejer. Huggerten var en rundgattet type af de mindre handelsskibe og i brug indtil omkring år 1800. Den var buttet og fladbundet og uden overbygninger med rund indfaldende forstævn. Riggen var stormast med råsejl og mesanmast med sprydsejl eller gaffelsejl. Forsejlene var stagfok og klyver, der førtes på en aftagelig klyverbom. Forskellige typer rigning til hukkerterne kendes: både tremastet fregatrigning, men da typer som huggertjagt, hukkertgalliot og huggertgalease kendes, så har mange varianter eksisteret. Jagten var en hollandsk udviklet type. Bojerten var fladbundet, brebovet og rundgattet med sidesværd. Mast med sprydsejl eller gaffelsejl, stagfok og klyver. Smakken var fladbundet, brebovet og rundgattet med sidesværd. Smakken var større end bojerten og havde også mesanmast helt agter på en tværbjælke over rorpinden. Smakker var i brug på Fanø op til midten af 1800-tallet. Galioten blev i 1700-tallet brugt som et middelstort fragtskib. Det var glatdækket og rundgattet. Stormasten havde oftest gaffelsejl, bredfok og to til tre råsejl på den faste stang. Mesanmasten havde gaffelsejl. Bovspryd med tre forsejl. Blandingstyper som huggert-galiot og hækgaliot kendes også som blandingstyper. Fregatten. Handelsskibet fregatten udvikledes i 1700-tallet med galion og agterspejl. Det blev typisk for handelskompagniernes langfartsskibe. Barkskibet. Omkring år 1800 sløjfede man al fregattens overflødige udbygninger og udsmykninger, og der blev konstrueret nogle enkle skrog, der fik navnet bark. De tidligste typer relateredes kun til skrogtypen og var enklere rigget end de senere almindeligt kendte barkskibe, der blev rigget med tre master og stænger. En betegnelse som skude er ikke klart defineret. Ovenstående oversigt er hovedsageligt med Fra Sejl til Diesel som kilde.
skibstypeinspektør
	(-en, -er): " Skibstypeinspektørerne er jf. aftale med Hjemmeværnskommandoen over for gruppeleder MHV-opgaver ansvarlig for udførelse af pålagte opgaver herunder ..." ship-type inspector ? // vessel-type inspector ?. [SØF51/2003 p.17]
skibstømmer
	(-et, -): Benævnelse for alt træ, der anvendes i et skibs skrog og rigning. timber fit for shipbuilding. [HAR, KOF] Skibstømmer inddeles i to typer: krumtømmer, der er bugtet og dannet, så det kan bruges til fx knæ. rettømmer, der kan skæres til lige planker og bjælker.
skibstømmermand
	(-manden, -mænd): Træskibes bygningshåndværker. I nyere skibe en af dæksmandskabet, der tager sig af træarbejdet og pejlinger om bord, men ikke nødvendigvis har en svendebrev som tømrer. builder // shipwright. [Röding] skibstømmermand. carpenter. [HAR]
skibstømmermandskunst
	(-en, -er): the practical art of shipbuilding. [Röding]
skibsværft
	(-et, -er): wharf. [HAR]
Skibsværftsforeningen
	"... noterer årsberetningen fra foreningen, der sidste år skiftede navn fra Skibsværftsforeningen. Sammen med navneskiftet ændrede foreningen videre identitet for at favne bredere i branchen også for leverandørvirksomheder til den maritime industri." [SØF39/2004 p.9 sp.1]
skibsøl
	(-let, -): Øltype brygget på røget malt, der får røgsmagen fra bøgebrænde. Samtidig får øllet længere holdbarhed og bliver velegnet til langfartsforsyninger. " En af Danmarks ældste øltyper, skibsøllet, er lige så stille forsvundet her i efteråret. Nu har nemlig også de fynske Albanibryggerier, som de sidste i landet opgivet det karakteristiske øl med den tjæreagtige smag, og dermed forsvinder også traditionen med at slå øllet af." At slå øllet af stammer fra tiden med korkpropper, hvor man - for at undgå propsmag i øllet - hældte det øverste af og fyldte op med brændevin. ship's ale // smoked beer. [Berl.T. 19/11 1991 bagsiden] Jf. nettet 2008 producerer Refsvindinge for øjeblikket skibsøl.

Opdateret d. 12.5.2012	Videre til næste del af bogstav S skid til slå-ordene
Gå til kildefortegnelsen	Retur til ordbogens indledningsside
Gå til forkortelseslisten	Retur til hjemmesidens forside

Maritim ordbog

" Skibs-Artikler saavel for Ober- og Underofficerer, som for alle og enhver Gemeene og Andre der har paa de Coffardie-Skibe, som seyle til Vest-Indien, Guinea, samt Middelhavet, eller paa lange Reiser om de West.

Kronologisk typologi for handelsskibe