Maritim ordbogBogstav S tredje del. Stikord fra Skid - til slåOpdateret 15. april 2012. | |
|
Vælg nyt stikord, konkordansord eller engelske stikord. Betydningen af forkortelser og kilder | |
| Stikord: | Beskrivelse, definition, oversættelse: |
| skifte | |
|
(-t, -r): " Besætningen deles i fire Dele, Skifter, der benævnes 1ste, 2det, 3die og 4de Skifte. 1ste og 3die danner Kongens Kvarter, 2det og 4de Dronningens Kvarter. Ved alle Mønstringer og Opstillinger møder Besætningen kvartervis, Kongens om Styrbord og Dronningens om Bagbord." [TOP p.17] E. eng. bruger normalt ordet watch om disse inddeling, mens shift mere har at gøre med skifteholdsarbejde. [OED] har ingen eksempler med andre bestemmende eller klassificerende ord knyttet til watch, mens flere af fagordbøgerne foruden har to inddelinger: Inddeling i to skifter eller vagter hedder Inddeling i tre skifter eller vagter hedder [FALC, SMY, OSS, SWO] [WOL] har oversættelse for kongens kvarter som | |
| skifte | |
|
(vb): I udtryk som: skifte ballastvand. " Man ønsker skibet bragt på lige trim ved skiftning af ballastvand fra deeptank forward til tank no. 5 S + P." [SKTo2003 p.196] skifte en rå. [HAR, KOF] skifte en stang. [HAR, KOF] skifte et sejl. [KOF] skifte halsen. [HAR] skifte roret. " Skifte Roret, at lægge Rorpinden fra den ene Side over til den anden." [ILI p. 375] | |
| skiftning | |
|
(-en, -er): Dss. afløsning, afmønstring for ferie. " Føreren forpligter sig til at underkaste sig selskabets afgørelse vedrørende skiftning til de af selskabet disponerede skibe." [ansættelsesvilkår, 1966, p.4] | |
| skilbanke | |
|
(-n, -r): " Tidligere, før man havde bradspilsbeddinger, var det tykke planker i begge sider af forskibet, hvori bradspillets akseender havde lejer." [Röding] E. Ordet er ikke optaget i [ODS]. dækslet på skildbankerne. [Röding] | |
| skildpadde | |
|
(-n, -r): Redskab fastsiddende, hvormed et tov kan ledes i fra en til en anden bestemt retning. Skildpadder er en slags faste blokke med drejelig skive, som tovværk eller wire føres over. [Saint] [KOF] " Guide mooring lines when a straight lead from the winch drum to the fairlead is impossible." [Samo36] | |
| skildpaddeblok | |
|
(-ken, -ke): Blok, der er formet med en rundtløbende rille på huset, så det kan bændsles fast på stængevantet helt oppe under bramsalingen. Gennem blokkens to skiver, der sædvanligvis sidder over hinanden, farer mærssejlets toplenter og rebtakkelskinkel. I ældre tid havde disse blokke tre skiver, og da var den tredje beregnet til læsejlsfaldet. " Man kalder også enskivede blokke med en svirvel, især Grenadiere?, for skildpadder. De er fastgjort til en rå med en jernbøjle. Bøjlen har form af en halvmåne, der dækker halvdelen af råen omkreds, og blokken bevæger sig ved hjælp af svirvlen. Andre typer er ottekantede og har i stedet for en skive en rulle. Begge typer bruges hovedsageligt på handelsskibenes ræer for at føre sejlenes løbende rigning til masten eller dækket." [HAR, Röding, Saint] "... og med vand inden borde i storm med stærk sø, blev skibet meget svært at håndtere og det endte med, at skildpaddeblokken og rorkæden rev sig ud af dækket, og vi mistede styringen..." [SØF10/2004 p.15 sp.2] | |
| skildre | |
|
(vb): Dss. male eller smøre. Fx skildres master og ræer med sort farve, der består af kønrøg og olie eller tjære. [Röding] | |
| skidtslæng | |
|
(-et, -):
" Alt skidt og affald fra lasterne blev fejet op i skidtslæng, der så blev hevet ud over skibssiden, når vi kom ud i søen." [SØF47/2004 p.11 sp.3] | |
| skimme | |
|
(vb): Efter engelsk: skumme. Processen ved olieforurening, hvor den forurenende olie skummes af vandets overflade med sugepumper, efter olien er indkapslet af flydespærringer og samlet ved fx et MOSV-skib. MOSV = [Maersk web, JM] " Skal X for alvor ud og skimme er det meningen, at man hurtigst muligt får en pram som eksternt tanklager." [SØF28-29/2004 p.9 sp.1] NB: Forkortelsen MOSV kan også betyde [IMO - SOLAS 1974] | |
| skinkel | |
|
(-klen, -kler): Et kort forfang af tov eller wire, i hvis ene ende er fastgjort en talje, mens den anden sidder fast på genstanden, der skal bevæges med taljen, fx en rå. [HAR, Röding, Saint] brasskinkel. [Saint] rorskinkel. [Saint] skinkel til blindetrissen. [Saint] skinkel til underlæsejls spir. [HAR] | |
| skinne | |
|
(-n, -r): Skinne, der forbinder kølen med stråkølen. [HAR] | |
| skipper | |
|
1. " En officer, der under kaptajnens kommando udruster et skib, og som har opsyn ikke alene med skibet selv og rigningen, men også med alt andet, der hører til tjenesten. Han står i rang under løjtnanten, og under ham hører styrmanden, bådsmanden, skibmanden, konstablen og de øvrige underofficerer." [KOF, Röding] 2. Kaptajnen på et handelsskib. [Röding] [Saint] skipper på et handelsskib. [HAR] 3. Underofficer på et orlogsværft, hvor han er arbejdsleder for bådsmændene, der udfører forhalinger, kølhalinger, isættelse af master etc. [KOF] | |
| skipperby | |
|
(-en, -er): Mindre byer, hvor lokale drev rederivirksomhed, skibsbygning, lodseri og lokaliteten havde et stort islæt af søfolk. Eksempelvis Dragør, Marstal, Fanø og Troense. [DANHAV p.12, JM] | |
| skipperskole | |
|
(-n, -r): Skole, hvor der undervises til eksamenerne for kystskipper, sætteskipper og fiskeskipper. [JM] | |
| skive | |
|
(-n, -r): Skive i en blok. Cirkelformet træplade med akselhul i midten og en fordybning langs yderperiferien, hvori blokløbertovet kan fare. Skiven kunne også på [Saint]s tid være af metal. Se under blok.
[Saint] skive indsat i skibssiden. [HAR] | |
| skive | |
|
(vb): Skive åren. Årebladets drejning mellem hvert åretag, så årebladet er vandret, når åren føres forefter inden næste åretag. [HAR] [KOF] | |
| skivgat | |
|
(-tet, -ter): Hul i en mast, stang eller rå, hvor der i hullet er fastgjort en drejelig skive. Der er skivgatter i rodenden af stængerne og i nokkerne af ræerne. [HAR, Saint] [Röding] [KOF] | |
| skjold | |
|
(-et, -): 1. Skjold til kølhaling. " Skiold paa et Skib som Kiølhaler, det er en Forhøyning der giøres af Planker paa Reylingen af et Skib der skal vindes over, fra Stor-Masten af og Forefter, for at holde Vandet ude af Skibet paa den Læe Side, der ligger med Reylingen i Vandskorpen." [KOF] [HAR, KOF, Saint] 2. Grund, der ses som en lysende skjold. [SØS p.17] | |
| skjulsejl | |
|
(-et, -): Sejldugspresenning, der kan sættes over en redningsbåd. " Et efter Baaden afpasset, let haandterligt Skjulsejl af ringe Vægt, forfærdiget af imprægneret Sejldug eller lignende. Skjulsejlet skal slutte godt til Baadens Essing og Stævn og skal dække fra en indtil to Trediedele af Baadens Længde regnet fra Forstæven jfr. vedføjede Bilag. Skjulsejlet kan dog efter Skibsførerens Valg erstattes med en Presenning, der er i stand til at dække hele Baaden." Fra bilaget: " I oprigget Tilstand har Skjulsejlet whaleback Form, saaledes at dets Højde fra Stævnen tiltager i en Bue agterefter, indtil det over Tofterne naar en Højde af omtrent 1 Meter. Det anbringes over et Stativ af smækre, galvaniserede Gasrør..." [EfS 1946-12-9, p.559f, henlagt REF-basen] | |
| sko | |
|
(-en, -): 1. Sko i en pumpe. [Saint] 2. Sko eller stråstykke under roret. Planke el. bjælke, der boltes på rorets underkant for at det skal have samme dybde i vandet som køl eller stråkøl. [Röding] 3. Underlag for støtter. [Röding] 4. Ankersko. [Röding] | |
| skodde | |
|
(vb): Bevægelse med åre, hvorved fartøjet bevæges baglæns i forhold til roretningen = døve med årerne. [HAR, Saint] [KOF] [Röding] skod om bagbord. [Saint] skod om bagbord. [HAR] skod overalt!. [Saint] skod overalt. [Röding] skodde skødet. [TAFM p.72 - 52] | |
| skofte | |
|
(-n, -r): Skibskost, tvebak, grove beskøjter bagt af mel indeholdende klid ell. blandingskorn. Også skibsskofte. [ODS, Röding] | |
| skoknude | |
|
(-n, -r): Også kaldet halvstik med to parter. Skoknudenavnet fordi det er første halvdel af snørrebåndsknuden. | |
| skomager | |
|
(-en, -e): " Skomager, en svær Varpe- eller Fortøjningstønde." [ILI p. 375] | |
| skomagerløbeknob | |
|
(-et, -): En skomagersplejs med den faste part ført gennem splejsens øje. [LUND p.24] | |
| skomagersplejs | |
|
(-en, -e): En øjesplejs, hvor indstikkene er foretaget med hele tovet samlet under en kordel gentaget tre gange. [LUND p.24] | |
| skonnert | |
|
(-en, -er) Skonner: Sejlskibstype med fra to til syv master rigget med bom- og gaffelsejl samt forsejl. Af skonnerter med mere end fem master kendes kun enkelte. Masternes navngivning er vekslende, men der er enighed om, at de forreste tre er fokkemast, stormast og mesanmast. De agterste har navne som spanker, jigger, driver og pusher, rækkefølgen er vekslende. [HAR, Röding, Søens verden 2/1960 p.335ff] " Den første skonnert blev bygget til flåden i 1773 efter tegninger af fabrikmester Henrik Gerner. ... Der var her tale om den 220 fod lange STØREN, der blev bygget på Bodenhoffs Plads på Christianshavn." [MHT 1/2000 p.4] Oprindeligt letbygget handelsskib fra amerikansk værft i 1700-tallet. [VerV2] E: anekdotisk og traditionelt menes det, at ordet skonnert stammer fra den første skonnerts afløbning, hvor en tilskuer udbrød " Det skete omkring 1713 i Gloucester, Maine, da en engelsk koloni i Nordamerika, og kilden er fra et brev fra 1790, som er citeret i Babson's The Sea Made Men, the Story of a Gloucester Lad, p.252. Stavemåden var da scooner eller skooner (1716), men ret hurtigt efter (1724) blev stavemåden den nuværende: schooner. Da verbet scoon ller scun ikke er kendt som betydende " skøjte over vandet ", så må oprindelsen derfor sagligt siges at være ukendt, men anekdoten har vundet hævd, og det er jo også lige så hyggeligt. [OED, MK24 p. 199] | |
| skonnertbark | |
|
(-en, -e):
[FMK p.131, SøensFolk] | |
| skonnertbrig | |
|
(-gen, -ger):
[HAR] | |
| skonnertsejl | |
|
(-et, -):
[VerV1 p.159] | |
| skorsten | |
|
(-en, -e):
[Neptune vol 58-I, 1998 p.51] | |
| skorstensbardun | |
|
(-en, -er): Afstivningsline eller -wire til en skorsten. [KØN p. 340] | |
| skorstenskappe | |
|
(-n, -r): [KØN p. 340] | |
| skorstensmærke | |
|
(-t, -r): Særligt bomærke, der sættes på skorstenen. Rederier kan for skorstensmærker opnå eneret, såfremt de er anmeldt til myndighederne, der holder register over tildelte mærker. Anvendtes ofte til fjernkending. Begrebet er noget udvandet med de mange charteraftaler, hvori indgår ændrede skorstensmærker og anden bemaling for at fremme charterens markedsføringsformål. " De i Dansk Internationalt Skibsregister optagne rederier, der ønsker at benytte særlige skorstensmærker eller kontorflag, kan gøre anmeldelse herom til skibsregistrator, som fører et komplet register over de anmeldte skorstensmærker og kontorflag, der tilhører rederier, der er optaget i danske skibsregistre." [BEK nr. 416, 12/7 1988] | |
| skostik | |
|
(-ket. -): Enkelt og dobbelt skostik. " Tampen tages gennem den Bugt eller det Øje, hvori Stikket skal gøres, derefter om begge Parterne ind under sin egen Bugt, hvor den beknibes. Stikket bruges til Sammenstikning af smækre Ender og Vaarp. Flagfaldet gøres fast til Stropperne i Flaget med Skostik." [Saint, TOP p.23] | |
| skot | |
|
(-tet, -ter) Skud, skod: Lodrette adskillelser i skibets aptering og skrog. " Væg." [HAR, Saint] løst skot. [Saint] skot. [Röding] skot. [KOF] langskibs skot. [Röding] tværskibs skot. [Röding] " Skibet forsynes med 5 vandtætte, helsvejste skotter, der svejses til dæk og tanktop og nittes til yderklædning. Skotterne afstives efter klassens fordringer med lodrette profiler, der på maskinrumsskotter sættes mod lastrum og på peakskotter mod tanken. Agterpeakskottet forstærkes udfor pakdåsen. Vandtæt skydedør i agterste maskinskot til tunnelen." (1954) [10542 p.31f] Vandtæt skot " Skibet forsynes med 8 vandtætte tværskibs Skodder, af hvilke Skodderne paa Spanterne 107-93-71 og 61 række op til Hoveddækket, Skod paa Spant 35 til Halvdækket agter, Skod paa Spant 18 til Platformdækket over Stevnrøret, og Skoddet paa Spant 13 fra samme Platformdæk til Mellemdækket oven over, endelig er der paa Spant 5 et Skod mellem begge Dækkene agter." [B&W nyb.240 kontrakt, KGH, HANS EGEDE, 1905] " De vandtætte Skodder ere tværskibs Skillevægge, som naae fra Bundstokkenes Overkant til det Dæk, som er nærmest over Vandlinien. Hensigten med disse er ikke alene at forhindre Skibet fra at synke paa Grund af en enkelt Lækage, men ogsaa at bidrage til at styrke Forbindelsen. Paa Grund af det Første søger man at fordele dem saaledes, at de enkelte Rum blive af et saa lille kubisk Indhold, at Skibet endnu vil flyde, naar et af disse fylder. Et Skod anbringes altid ved Forstævnen for at standse Vandets Indtrængning fra dette Sted, og et eller to efter Omstændighederne agter i Skrueskibe for at standse mulige Lækager fra Røret om Skrueaxlen, og for at afstive Skibet mod de Rystelser, som hidrøre fra Skruen. Skodder anbringes ogsaa altid ved For- og Agterkant af Maskinrummet." [LUS p.63] De vigtigste tværskibs skotter er regnet forfra i et klassisk dampskib: kollisionsskottet, kedelrumsskottet, maskinrumsskottet samt pakdåseskottet. Kedelrumsskottet og maskinrumsskottet afgrænser fyre, kedler og maskineri hhv. forfra og agtenfra. [SODI p.18f] | |
| skotdæk | |
|
(-ket, -): " Skoddækket er det øverste Dæk, til hvilket de tværskibs vandtætte Skodder er ført op." [SOLAS29 p.107] | |
| Rederiet Ove Skou | |
| " Rederiet Ove Skou blev grundlagt den 1. april 1929, hvilken dato skibsreder Ove Skou overtog hvervet som korresponderende reder for m.s. KARISE på 750 tons dødvægt. Dette skib blev solgt i 1930 og erstattet med s.s. STORM på ca. 1500 tons dødvægt." [10180 p.190] | |
| skoubynakt | |
|
(-en, -er): Gl. for kontreadmiral. Titlen brugt i Norden og Holland. [Röding] E. hol. for Schout by nagt = 'nattevogter'. | |
| skove | |
|
(vb): Skove et fad vil sige at tage det fra hinanden og stuve tøndestaverne i lasten. Staverne nummereres, så de lettere kan samles i samme og mest vandtætte orden igen. [HAR] [KOF] | |
| skoversejl | |
|
(-et, -): Benævnelse for det største sejl i smakker og kuffer. [Röding] | |
| skovl | |
|
(-en, -e): 1. Skovl på et skovhjul på et hjulskib. [HAR] | |
| skovleffekt | |
|
(-en, -er): Effekten af skruebladets rotation på skibets kurs. En højreskåret, fremadgående skrue vil trække skibets agterende mod styrbord. Se også styrevirkning. [BÅD2 1990 p.27] | |
| skovlhjul | |
|
(-et, -): Hjul med skovlblade monteret på en vandret, tværskibs, roterende akse og anvendt til hjulskibes fremdrivning. " Det blev derfor nødvendigt at ty til sejlene og skrue skovlene af, og da vinden i de følgende dage for det meste holdt sig norden for E med jævn kuling, arbejdede GANGES sig nu så småt syd på..." [MHT1/1990 p.13 sp.2, KØN p. 351] bevægelige skovle på skovhjul. [KØN p. 351] skovlhjul med faste blade. [KØN p. 353] | |
| skovlsensor | |
|
(-en, -er): " Man skulle hale op, og efter ca. to minutters indhivning gav fiskeskipperen besked til folkene på agterdækket om, at man skulle bjærge de to skovlsensorer fra trawlskovlene, som på dette tidspunkt var på plads og sikret fast." [28 arbejdsulykker med spil ... 1998-2005, SFS p.8] | |
| skrabe | |
|
(vb): Borttage begroning, gammel maling eller snavs fra en overflade med et skarpt redskab, der kaldes en skraber. [Röding] vaske og skrabe et skib. [Röding] skrabe et dæk. [KOF] | |
| skraber | |
|
(-en, -e): Oprindeligt e trekantet jernplade med skarpe kanter og med en lodret jerntap midt på pladen. Tappen blev fastgjort i et træskaft, og redskabet brugt til at skrabe maling og rust og skidt af et emne med. Senere blev andre skraberformer udviklet, fx vinkelskraber, der er en flad jernklinge med en ombøjning på ca. 5-7 cm og skarpslebet på tværkanten, der anvendes til samme skrabefunktioner. [HAR, KOF, Röding, Saint] treægget skraber. [Röding] tveægget skraber. [Röding] | |
| skrabning | |
|
(-en, -er): " Skrabningen udenbords foretages ikke inden man fuldkomment er færdig ekviperet og armeret, og da labsalves i ALmindelighed: Orlogsskibene med Tjære. Fregatterne, men især de smaa, harpikses undertiden: dog er Harpiksen ej god for Træet imod Labsalvingen." [JORD p.21] | |
| skral | |
|
(adj): En skral bov under kryds. [HAR] | |
| skralle | |
|
(vb): Om vinden, når den drejer forefter og begynder at forhindre sejlskibet i at holde sin kurs.
[ODS, Röding, Saint] Også benyttet om vinden, når den løjer af. [ODS/Jens Sørensen] vinden skraller. the [HAR, Saint] skral vind. [Saint] | |
| skriver | |
|
(-en, -e): Som en mellemting mellem en supercargo og en skriver er det engelske ord cap-merchant defineret som: " Cap-merchant, in a trading ship, is the same officer, who is called purser in a man of war. The French call him writer (ecrivain) he is appointed by the merchants to whom the ship belongs, to tkae care that nothing be embezzled, nor squandered away... In such ships, whose cargo is not considerable enough to bear the expence of a cap-merchant, the master himself, or the mate, if thereto requested by the master, performs the office of a cap-merchant." [TAC-I p.447] E. ordet er ikke optaget i [OED] | |
| skrog | |
|
(-et, -): Skibsskrog. Den beholderformede del af skibet. Skib uden opstående og takkelage. [HAR, KOF, Röding, Saint] det uklædte skrog. [Röding] " [Survey Report 1947-01-27 fra Savage & Sedgwick, UK, p.5] | |
| skrogmodul | |
|
(-et, -er): " Skibet ... skal transporteres i to dele på semisubmersible tonnage fra Singapore til Sortehavet, hvorfra de selvflydende skrogmoduler skal slæbes gennem det russiske flodsystem til Det Kaspiske Hav." [SØF1-2/2008 p.14 sp.5] | |
| skrogpåvirkning | |
|
(-en, -r):
[SØF41-42/2004 p.4 so.5] | |
| skrogside | |
|
(-n, -r):
" Den viser da også tydeligt den usædvanligt kraftige indtrækning af skrogsiderne som fremgår af middelspanttegningen." [MHT2/98 p.34] | |
| skrogtype | |
|
(-n, -r): "... skemaer, hvor de forskellige skrogtypers egenskaber kan sammenlignes og rankes mht. rulning, giring, accelerationer, bølgemodstand, fartstab og sødygtighed m.v." [SØF50/2004 p.12 sp.5] | |
| skrolle | |
|
(vb): Praleri. Man skroller, når noget omtales som større eller bedre end i virkeligheden. Sejlskibsorlogsskibene kunne ved bemaling og rigningstildannelse forsøge at narre en fjende til at tro, skibet havde større styrke end i virkeligheden. [KOF] | |
| skrot | |
|
(-tet, -): Betegnelse for alle mindre metalgenstande, der blev samlet og anvendt i kanoner som terrorhagl mod fjenden. [Röding] skrotbøsse. [Röding] skrotsæk. [Röding] | |
| skrubbe | |
|
(vb): Rengøre, lutre. [Röding] en skrubbe = koste mellem to brædder på et skaft. [HAR] | |
| skrue | |
|
(-n, -r) skruv gl.: [HAR, Röding] kogerskrue (gl.). [Röding] skrue til at udtrække bolte med. [HAR] | |
| skrue | |
|
(vb): I udtryk som: skrue lasten sammen, med donkraft og andre tryk- og pressemidler at formindske en ladnings rumfang i lastrummet. [KOF] Fremdrivningsskruen på et skib består af et nav for enden af skrueakslen. På navet sidder radielt et antal skrueblade, Skruens længde er den langskibs afstand mellem den førende kant på skruebladet, Skruen kaldes højreskåren, Det modsatte er venstreskåren skrue, Skruens stigning, [SODI p.41] | |
| skrueaksel | |
|
(-akslen, -aksler): Akslen, Akslens agterende strækker sig ud gennem agterskibet i stævnrøret, [SODI p.42] | |
| skruebrønd | |
|
(-en, -e): Ved skruebrøndens konstruktion i de træskibe, der havde skrue til afmontering og hævning gennem brønden, er spanterne specielt tildannet: " Til Skruestævnen er befæstet et dobbelt Spant og et lignende til Rorstævnen, som begge have en større Sidehugning forneden, hvorved Formen af Skruebrønden fremkommer. Endvidere er deres Tykkelse ud og ind forneden saameget sværere end de andre Spanters, at de naae til Yderkanten af udenbords Klædning, hvorved en Spunding til denne kan dannes. Imellem disse 2 Spanter er en Drømpel [et mellemstykke] nedsvalet, hvis Tykkelse ligeledes er lig Summen af Spanternes og af udenbords Klædnings, og paa denne staae da de Fyldespanter, som ere tværs for Skruebrønden." [LUS p.52] | |
| skrueramme | |
|
(-n, -r): Ramme omkring skrueaksael og skrue uden for skrogets pladeklædning. [KØN p. 353] | |
| skrueskib | |
|
(-et, -e): Skib fremdrevet med en dampmaskine eller anden maskine, der trækker på en skrue agter i skibet. " I Danmark blev flådens første skrueskib søsat i 1851..." [MHT2/1983 p.17] " Ligesom man i Udlandet i Perioden 1850-1860, navnlig under Krimkrigen, indsatte Hjælpeskruer i de nyere og bedre Sejlskibe, saaledes blev det ogsaa bestemt, at den her omtalte Fregat [TORDENSKJOLD bygget 1852], som var et i alle Henseender fortrinligt Skib, den sidste herhjemme byggede Sejlfregat, skulde omdannes til Skrueskib, dog uden anden Ombygning end hvad der var nødvendigt for at indsætte en mindre Hjælpemaskine paa 200 Hestes Kraft. Denne Forandring blev foretagen 1862, .." [JORD p.89] | |
| skruevand | |
|
(-et, -): " Dykkere afklarede senere, at de to agtertrosser, der ikke kunne hales hjem, ikke var gået i skruen, men af skruevandet var totalt viklet ind i hinanden." [SØF46/2004 p.10 sp.1] | |
| skræddertalje | |
|
(-n, -r):
[HAR] | |
| skrækbændsel | |
|
(-slet, -sler): " kaldes et Bendsel, der er paalagt paa den Maade at det kan fiires paa naar behøves, disse Slags Bensler bruges ved Stængernes og Ræernes Optagning samt Mærsenes Paalægning, naar et Skib takler." [KOF] | |
| skrække | |
|
(vb): " det er paa eengang at fiire noget lidet af paa et Toug der staaer spendt, saa at det gives Løs med et Ryk. Saaledes siger man, Skræk om Spillet, naar Kabelaringen eller det man vinder paa er bleven u-klar, da at give lidet løs om Spillet paa Touget med et Ryk, at det derved skal klare sig." [KOF] [HAR] skrække på et bændsel. [KOF] " Skrække, at fire ganske lidt paa et stivhalet Toug." [ILI p. 375] Fire småt i små stød på et tov. [DSH] | |
| skrænse | |
|
(vb) skrendse, skrændse: Siges om en proces, hvor et tov ført rundt om en spilkop, og man holder mindre igen og lader tovet slippe ud mod haleretningen. Også om et kabeltov, når det hales ind med kabelaringen, og sejsingerne, der holder de to kabler sammen, skrænser. [Saint] skrænse. [HAR] skrænse. [KOF] tovet skrænser. the " Øjet var halet helt op til pullerten med forhaler, der havde 6 tørner på spilkoppen. Forløberen skrænsede, da der kom et pludseligt ryk i wiren pga. slæbebådens manøvrer." [Fortøjningsulykker handelsskibe 1997-2006, SFS p.16] | |
| skråbøsse | |
|
(-n, -r): Kanon, der benyttes til udskydning af kardæskeladninger. [Röding] skråladning af små kugler og jernstumper. [KOF] | |
| skrålle | |
|
(vb): " Skraalle - hægre - siges om Land eller Andet, der paa Grund af Luftens Beskaffenhed fortoner sig højere end det efter sin Højde egentlig skulde - Fata Morgana." [ILI p. 375] | |
| skråstøtte | |
|
(-n, -r): Skråstøtter til kølhaling eller masters indsætning. [HAR] skråstøtters forstøtning nedad. [HAR] | |
| skråsæk | |
|
(-ken, -ke): Lille sæk med træbund, hvori der er fyldt skrå. [KOF] træbund i en skråsæk. [HAR] | |
| skubbepram | |
|
(-men, -me): " Der har været stille en periode i sejladsen med skubbeprammene, men nu er der indgået nye kontrakter, hvorfor skibet nu igen skal på langfart [med kultransporter]. [SØF34-35/2003 p.4 sp.5] | |
| skubber | |
|
(-en, -e): Slæbebåd, der er udstyret til at kunne manøvrere med pramme, der skubbes. Slæbebådene er oftest indrettet med formgivet stævn og beslag, der passer til tilsvarende indretninger på de tilhørende pramme, så de sammenkoblede enheder kan optræde som et fartøj. " Energiselskabet V. har overtaget tre skubbere og fire pramme fra konkursboet efter X. Skibene, som primært skal benyttes til at transportere kul fra Rusland til kraftværker i Danmark, forbliver under dansk flag." [SØF49/2008 p.3 sp.1] | |
| skud | |
|
(-det, -): I udtryk som: grundskud. [Saint] kanonskud. [KOF] lodskud. [Saint] løst skud. [KOF] nødskud. [Saint] sejlskud. [Saint] skarpt skud. [KOF] vagtskud. [Saint] være på skud. [KOF] | |
| skuddag | |
|
(-en, -e): Ekstra dag indsat i den borgerlige kalender for at få året til at følge solens gang, så årstiderne ikke forskubbes. Se videre under kronologi. Indtil det 15. årh. blev 24. feb. anset som skuddag. Derefter var skuddagen den 25. februar. Efter indført EU-regel, så betragtes nu den 29. februar som skuddag. E. Lat. dies intercalaris / bissextus = dagen indsat i kalenderen eller den dobbelte sjette, idet der nu var to dage, der blev kaldt den 24., bis fordi der var to dage af samme navn, og sextilis, fordi det var den sjette dag før kalendae i Marts. [GLOS, KRO, MarK25 p.180, NMA, OCY] | |
| skude | |
|
(-n, -r): Sejlskibstype af diffus definition, for typen skøjte er oversættelsen: [Röding] | |
| skudehandel | |
|
(-handlen, -handler): Handel med egne varer med mindre fartøjer mellem visse øer og egne og hovedstaden i Danmark i 1500-tallet og 1600-tallet, hvor der var givet særlig bevilling til en sådan handel uden om købstædernes privilegier. [DANHAV p.11] | |
| skudplade | |
|
(-n, -r) Skiøtplade: Blyplade, der med et mellemlæg af sejldug eller andet tætningsmateriale sømmes på en skudprop, når denne er placeret. [KOF] | |
| skudprop | |
|
(-ppen, -per) Skiøtprop: En blanding af talg og mos eller værk, der på en træplade formet som en konisk prop sættes over et skudhul i skroget under vandlinjen. Over skudproppen sættes en skudplade. [KOF] | |
| skudår | |
|
(-et, -): År med 366 dage. Indtræffer hvert 4. år dog kun i de hele århundrer, der er delelige med 400. Den resterende unøjagtighed vil i løbet af 3600 år blive 1 døgn. Se videre under kronologi. [HAR] Skuddag indsat i forskellige år kendes fra meget tidlige kalendersystemer, og indsættelsen hver fjerde år stammer fra den julianske kalender, mens den gregorianske, vores nuværende, indførte de oversprungne skudår, så kalenderen i et meget langt tidsrum stemmer med solens gang. E. Lat. anno bissextilis = år, hvor 24. februar kommer to gange. [GLOS, KRO, NAV1-152, NMA, OCY] | |
| skueblinde | |
|
(-n, -r) skuvblinde: Dss. bovenblinden. [KOF] | |
| skulp | |
|
(-en, -er): En kappe af træ, der har form som en udboret kegle. Den sættes over det hul ved lugekarmen, hvorigennem ankertovet tages op og ned. Skærstokken, hvor hullet sidder er derfor tilpasset med en udskæring for skulpen. Under længere rejser dækkes ankertovshullet med en sejldugskrave. [Röding] | |
| skumring | |
|
(-en, -er):
[HAR] | |
| skumtop | |
|
(-pen, -pe): " Ved 19-20-tiden var der kommet kraftig nordgående strøm, tiltagende sø med skumtoppe. Vinden var tiltaget til 8-13m/s." [SFS Opkl.rapport 16/1 2009 p.22] | |
| skuresten | |
|
(-en, -): Stor, flad sten, der benyttes sammen med sand til at skure et træskibsdæk med. Skuret med skuresten. [TAFM p.192 - 151] | |
| skurpram | |
|
(-men, -me):
[HAR] | |
| skutle | |
|
(vb): Bevæge et skib på beddingen ved at hoppe og løbe fra side til side for at sætte gang i afløbet. [Röding] | |
| skuvblinde | |
|
(-n, -r) skueblinde: Råsejl, der var sat på skuvblinderåen under klyverbommen. [Saint] [DMO, ODS, Saint, SCH] | |
| skuvblinderakke | |
|
(-n, -r):
[ODS, Saint] | |
| skuvblinderå | |
|
(-råen, -ræer):
[DMO, ODS, Saint] | |
| skuvblindeskøde | |
|
(-t, -r):
[ODS, Saint] | |
| skuvblindetoplent | |
|
(-en, -er):
[ODS, Saint] | |
| skuvblindetrisse | |
|
(-n, -r):
[ODS, Saint] | |
| skuvblindeudhaler | |
|
(-en, -e):
[ODS, Saint] | |
| skuvstræber | |
|
(-en, -e): Rundholt, der i hver ende har en gaffel. Den anvendes til at holde afstand for sidebardunerne i mærset, der derved støttes med bedre spredning. [DMO, FUN, HAR] | |
| skuvtang | |
|
(-syangen, -stænger): Flade af 7 til 9 garn flettede tov eller sejsinger med en længde på 3 til 4 fod. De bruges i stedet for råbånd til at underslå sejlene med. De har i den ene ende et øje og i den anden, løber de ud i en spids. [Röding] E. Ordet schuif = skuv fra hol. har betydningen skyde - skubbe. Skuvtang er ikke optaget i [ODS]. Se ovenstående ordforbindelser med skuv-. | |
| skvalp | |
|
(-et, -): Søskvalp. Søernes slag op over skibet, så noget vand kommer ind på dækket. [Röding] | |
| skvalpeplade | |
|
(-n, -r): " Skvalpeplader og støtter anbringes i henhold til klassens fordringer." (1954) [10542 p.32] | |
| skvætbord | |
|
(-et, -e) squætbord: [HAR, Saint] løst skvætbord er i åbne både en ekstra planke, der sættes langskibs, vandret, indvendigt oven over det faste skvætbord, så det løse sidder over årenes udstikningshuller. Det løse skvætbord forhindrer søerne i at slå ind i båden. Det løse skvætbord nåede ikke helt frem i stævnene. [Korrespond. H&S Chr. Nielsen 1971-C.] | |
| sky | |
|
(-en, -er): Fortætning af vanddamp, der optræder som svævende, små vanddråber eller iskrystaller i den lavere atmosfære. I skyer kan der være partikler fra røg, os og støv. Skyer kan adskilles fra det omliggende himmelrum ved deres uigennemsigtighed, disethed og farve. [HAR, 8690 p.9] Se også skysystemer nedenstående. | |
| skyde | |
|
(vb) I udtryk som: skyde efter rejsningen. [Saint] skyde en ende op. [Saint] skyde en kanon af. [HAR] skyde et skib i grund. [KOF] skyde et skib langskibs ind. [KOF] skyde et tov op. [Röding] skyde et tov op. [KOF] skyde et tov op med solen. [Röding] skyde et tov op mod solen. [Röding] skyde forefter. [Saint] skyde fart. [KOF, Saint] skyde grundskud. [Saint] skyde i sænk. [Saint] skyde masterne over bord. [KOF, Saint] skyde med kanoner. [KOF] skyde op, om et skibs fart. [Saint] skyde op i sit tov, om ankerligger, der med strømmen løber op mod sit anker, så ankertrossen ikke er spændt. [KOF] skyde op i vinden. [Saint] skyde op på et skib, indhente. [Saint] skyde over stævnen. [HAR, KOF, Saint] skyde salver over kysten. [HAR] skyde sin ballast, udtagning af fast ballast. [KOF] skyde solen. Måle solhøjden. Opr. fra jakobsstavens forskydelige tværarme. [MarK25 p.111] skyde vinden død, dvs. søen glattes pga. regn, sne eller røg fra kanoner under en træfning. [Röding] skyde værket, dvs. værket i nåderne arbejder sig ud under skibets arbejde i søen. [KOF] | |
| skydegat | |
|
(-tet, -ter): Runde huller i bakkens, skansens og tilsvarende steders skotter, hvorigennem man kan skyde på en fjende, der har bordet skibet. [Röding] | |
| skyet | |
|
(adj):
[HAR] | |
| skylight | |
|
(-et, -er):
[HAR] | |
| skypumpe | |
|
(-n, -r):
[HAR] " Samme dag, da vi netop var sejlet gennem en lav og meget smuk regnbue, kom der fra luften et langt smalt skylegeme næsten helt ned til vandet og trak dette op i sig med frygtelig larm et kvarters tid og fo'r op dermed. Dette kaldes af sømændene en hose, og den kan ofte tilføje skibene stor skade, når den rammer dem." [COR p.64] | |
| skysail | |
|
(eng.): "... få gennemtestet det nye Skysails-system. Det vil, når alt ellers spiller, kunne holde skibet kørende for halv kraft og vil spare omkring 15% af det totale fuelforbrug .... Skysails-systemet er placeret i en forvokset mast helt ude i stævnen." [SØF nr.36/2009 p.2 sp.1] | |
| skyskraber | |
|
(-en, -e): Råsejl. Se under sejl. [Saint] " Sejlføringen blev bestemt til at være som briggernes med skyskraber og bovenbramlæsejl. I løbet af tidsrummet 1817-1823 blev der bygget 5 af denne korvettype." [MHT4/1985 p.4 sp.1] | |
| skysystemer | |
|
Skyer inddeles i klasser og grupper efter deres højde og udseende. Det er den internationale meteorologiske organisation, WMO, der vedtager grupperne og deres navne. Standardnavnene kan findes i WMOs manualer om skyformationer, bl.a. Manual on the Observation of Clouds and other Meteors, WMO No. 407. Skyerne inddeles på engelsk i: genera; der består af ti hovedgrupper, gensidigt eksklusive. species; beskrivelse af en skys form og struktur. varieties; yderligere egenskaber ved en sky som fx farve og transparens. Der benyttes i udstrakt grad latinske benævnelser i alle tre beskrivelseskategorier. | |
| Genera | Species | Varieties | |
| Cirrus |
fibratus uncinus spissatus castellanus floccus |
intortus radiatus vertebratus duplicatus | |
| Cirrocumulus |
stratiformis lenticularis castellanus floccus |
undulatus lacunosus | |
| Cirrostratus |
fibratus nebulosus |
duplicatus undulatus | |
| Altocumulus |
stratiformis lenticularis castellanus floccus |
translucidus perlucidus opacus duplicatus undulatus radiatus lacunosus | |
| Altostratus | - |
translucidus opacus duplicatus undulatus radiatus | |
| Nimbostratus | - | - | |
| Stratocumulus |
stratiformis lenticularis castellanus |
translucidus perlucidus opacus duplicatus undulatus radiatus lacunosus | |
| Stratus |
nebulosus fractus |
translucidus opacus undulatus | |
| Cumulus |
humilis mediocris congestus fractus | radiatus | |
| Cumulonimbus |
calvus capillatus | - |
|
Foruden de ovennævnte inddelinger kan der kobles endnu et niveau med adjektiver på skytyperne, men disse underste niveauer må søges i WMO-litteraturen. Alle skytyperne har symboler på genera-niveau, og alle niveauer har forkortelser til brug i kommmunikation. De latinske navne er billedlige udtryk for skyens form og konsistens. De fleste navne giver sig selv, eller søg oversættelserne i en latinsk ordbog. sky: Høje skyer, fra 2 til 4 / 7 / 8 km's højde: Lave skyer, fra 0 til 2 km's højde: Mellemhøje skyer, altocumulus og altostratus, fra 4 / 7 / 8 til 8 / 13 / 18 km's højde. De laveste højdetal er for polaregnene, de mellemste højder for de tempererede bredder, og de højeste højder er for tropeegnene. Skyer har altid været klassificeret, men en mere videnskabelig klassifikation blev forsøgt af bl.a. J. B. Lamarck og Luke Howard i 1802-1803. I 1863 forsøgte A. Poey sig med en fornyet klassifikation og 1873 på den Meteorologiske Kongres i Wien blev der også fastsat typificeringer af skyerne. En dansker, Philip Weilbach, udgav i 1880 og 1881 sin artikel om Nordeuropas Skyformer og deres Inddeling fremstillet til Vejledning ved Iagttagelse af Skyhimlen, København 1881, men artiklen havde da året før været trykt i en fransk meteorologisk årbog. Weilbachs typologi lå dog så langt fra den inddeling, der allerede på dette tidspunkt havde vundet bred anvendelse, at hans forslag ikke havde nogen chance for at slå an. Den nuværende inddeling må derfor siges at være grundlagt af svenskeren Hildebrandsson i 1879. Han var chef for Upsalas observatoriet, og i 1887 publicerede han sammen med Abercromby det oplæg, der i München i 1891 blev anbefalet af den meteorologiske konference, og deres inddelinger og nomenklatur blev de facto standard. [8690, NauM69] | |
| skyts | |
|
(-et, -) Skiøt: Skibets bevæbning med kanoner og andre større våben. Artilleri på et skib. [HAR, KOF] | |
| skytslanterne | |
|
(-n, -r): "... og på hver side skytslanterner mellem stykkerne (kanonerne), og porttovene vel smurte når portene skal falde eller ophales og overalt rent dæk." [MHT1/95 p.8] | |
| skytskib | |
|
" Skytskibene vare en for den første Fjerdedel af det 18de Aarhundrede ejendommelig Klasse Skibe... Et Skytskib lignede en stor Fregat, men var fladbundet; det var armeret med svært Skyts og førte desuden 3 Morterer paa Dækket... Skytskibene havde ingen Galion, men Krølle, ej heller Galerier, men et meget bredt Ror. De vare vel fuldriggede, men Rejsningen var betydelig lavere og Sejlene mindre end paa et rigtigt Sejlskib." [JORD p.40f] | |
| skytsport | |
|
(-en, -e): Dss. kanonport. [MOR41] | |
| skytsprop | |
|
(-pen, -per) skiøtprop: Se under skudprop. | |
| skytsrulle | |
|
(-n, -r) skiøtrulle. Registrering af et skibs mandskab med angivelse af den enkeltes pligter og mødesteder under forskellige arbejder og manøvrer. [HAR, KOF, Saint] | |
| skæg | |
|
(get, -): Tømmeret, der forrest i skibet forbinder forstævnen med undersiden af gallionsfiguren. " kaldes den heele Udbygning af Tømmere der sættees for and paa For Stevnen af et Skib, til at bære Gallionen og Skibets Billede, den gaaer som en Kiile neden i fra ved Krigen og falder ud efter med en smuk Dannelse, hvilket bidrager meget til Skibets Syn For." [KOF] [HAR, KOF, Röding, Saint] [Röding] | |
| skæl | |
|
(-let, -): Navn for de begroninger, der er udvendigt på skibets undervandskrog efter længere ophold i varmere farvande. [Röding] | |
| skæppe | |
|
(vb): I udtryk som: skæppe vand ind gl. skjeppe Vand ind, " at tage Vand ind fra læ Side." [ILI p. 375] | |
| skær | |
|
(-et, -): Klipper el. sten langs en kyst. I navigation klipper, hvorover vanddybden ikke tillader fri sejlads. [HAR, KOF, Saint] strækning med skær. [Saint] | |
| skærbåd | |
|
(-en, -e): Orlogsfartøj bygget 1786-87 og 20 m lang, 5 m bred for roning og sejlføring, uden dæk, bestykket med to 18-punds kanoner og 6 haubitsere, 70 mands besætning heraf 32 rorkarle. Også set benævnt kanonbåde. [MHT 3/1986 p.8] Skibstypen blev anvendt i orlogsflåden fra kong Hans' tid ca. 1510. [FlFø p.134] " Skærbaadene udgjorde en meget gammel Klasse Fartøjer, meget let armerede Baade, som de norske Len udskrev til Kysternes Forsvar... de sidste af den gamle Type byggedes i 1707... De Skærbaade, som nu atter i Slutningen af det 18de Aarhundrede optoges i Flaaden, vare af en hel anden Type; det var Forløberne for Rorchalupperne, meget lig disse i Armering, men meget mere beregnede paa Sejlads; de skulle afløde Galejerne, som man paa dette Tidspunkt ganske havde forladt." [JORD p.68] | |
| skære | |
|
(vb): I udtryk som: skære en ende i en talje. [HAR, KOF, Saint] skære godt om en tovende. [Saint] skære linjen = brække linjen ved kamp i linjeformation. [Saint] skære tovene op = kvejle løbende rigning op efter en manøvre. [Röding] skære ud = utilsigtet kursændring. " Ca. 278 m fra molerne begyndte X at skære ud til bagbord." [SFS Opklaringsenhedens Orientering 2/2009 p.23] | |
| skærgang | |
|
(-en, -e): Skærgangen eller bredelinjens sent. [Röding] | |
| skærgård | |
|
(-en, -e): Hos [Röding] defineret for Østersøen for banker og skær. [Röding] Benævnelse af de norske og svenske kyster med mange skær, klipper og rev. [KOF] | |
| skærgårdsfartøj | |
|
(-et, -er): "... og den 6. juni (1716) skriver han til Kongen med henblik på at undsætte Frederiksteen ved hjælp af skærgårdsfartøjer." [MHT4/98 p.101 sp.2] | |
| skærline | |
|
(-n, -r): 1. Skærline på vantet. Tov, der sættes på et vant noget neden for svigtningen fra en side til den anden. Skærlinen går gennem en blok på modsat side af fastgørelsespunktet, og bruges til at hale et vant stift med i søen, hvis det er blevet slapt. [KOF] [KOF, Saint] 2. Skærline på en hængekøje. [KOF] | |
| skærpe | |
|
(vb): Gøre bedre, indstille sejlene til at trække bedre. [Saint] skærpe et sejl. [KOF] skærpe sejlene. [HAR] godt skærpet sejl. [Saint] skærp for! - sidste kommando under en stagvending. [KOF] skærp for! - under stagvending. [Saint] | |
| skærstok | |
|
(-ken, -ke): 1. Tømmerbjælker eller stålbjælker, der indsættes tværs over lugeåbningen som underlag for lugedæksler. [KOF, Saint] skærstok. [KOF] skærstokke i dækket. [Saint] skærstokke i dækket. [HAR] skærstokke over kulen. [Saint] skærstokke i lugerne. [HAR] [BES p.165] " Ved Ingeniør Nielsens Lugearrangement undgaar man at skulle løfte Skærstokkene ud af Lugerne; i stedet forskyder man dem hen til den ene eller anden Lugeende ved Hjælp af et Par Rulleapparater, som kan køre paa Toppen af Lugekarmene, og som efterhaanden kan anbringes over de enkelte Skærstokke for disses Flytning." Skærstokkene hviler i beslag på lugekarmens inderside. Lugevognen kører på toppen af lugekarmen. Når den er kørt i stilling over en skærstok griber to klør fat i stokkens sider og ved at vippe en vægtstang på vognen 90 grader, løftes skærstokken ca. 5 cm op og går derved fri af sit beslag. Lugevognen kan nu trilles hen i lugeenden bærende på skærstokken. I lugeenden vippes vægtarmen ned, og stokken hviler nu på lugekarmen, og vognen kan frigøres. Dette system var gængs i danske skibe fra ca. 1940 og til pontonlugernes indtog i 1960'erne. [DSB-1935 p.159ff] Fra 1954-nybygnings specifikationer: " Skærstokkene helsvejses og forsynes med huller for løftning samt indhuggede numre." (1954) [10542 p.36] 2. Træskibsforhold: " Disse er lige tømmerstokke, som man lægger på dæksbjælkerne parallelt med diametralplanet, og som er noget tykkere end dæksbjælkerne. På hver side af storlugen ligger to rækker skærstokke, og mellem disse og livholtet endnu en eller to rækker omtrent med lige stor afstand imellem hver. I mindre skibe dog kun i alt to rækker. Man nedfælder skærstokkene i dæksbjælkerne og fastspigrer dem med almindelige spir, der når 3/4 ned i dæksbjælken. ..." [Röding] skærstok i et dæk, " kaldes de Dæks Planker der ere tykkere end de andre, de ere toe Slags og kaldes inderste Skiærstokke som lægges tet ved Lugkarmene op til Bedding Knægternes Yderkant fra For til Agter ... det andet Partie Skiærstokke , kaldes Yderste og ligge omtrent midt imellem Livholtet og de Inderste Sjiærstokke." [KOF] " Naar der forefindes Lugedæksler af Træ, skal de tværskibs og langskibs Skærstokke, naar Lugekarme paa 610 mm's Højde er paabudt, have de i Tabel 1 angivne Dimensioner og indbyrdes Afstand." langskibs skærstok. tværskibs skærstok. [IKL p.65] forkert skærstok. " Forkeerte Skiærstokke, Træer eller tykke Planker der blev lagt under Bielkerne paa underste Batterie, fra Agter Lugen og til Forlugen til en meere Forbinding for Dækket, i disse forkeerte Skiærstokke blev indskaaret for Hovederne af Støtterne under Bielkerne, dette bruges ey ved den nyere Bygnings Maade." [KOF] | |
| skærstokspor | |
|
(-et, -): " Spor til langskibs og tværskibs Skærstokke skal være af Staal og være mindst 12,5 mm tykke, og Bærefladens Bredde skal være mindst 75 mm." " Skærstokspor udføres godt afrundede og svejst samt med sikring mod udløftning af skærstokke." (1954) [10542 p.36] [IKL p.75] | |
| skærtorsdag | |
|
Torsdag før Påskedag. Det danske, nordiske ord - skær - betyder renselse, egtl. renses for synd = lysende ren; fra det lat. viridium, mdla. lat. viridis, der kommer af grøn, jf. den tyske benævnelse Gründonnerstag. Det engelske ord Maundy er det første ord i den indledende antiphon til messen torsdag før Påske, hvor den rituelle fodvask foregår: Mandatum novum do vobis = »Jeg giver jer en ny befaling ...« (Johs. 13:34) [NMA, OCY, ODE] | |
| skærtræ | |
|
(-et, -er): Spredningsstok der anbringes i hver ende af en hængekøje for at holde den spredt ud. [KOF] | |
| skævning | |
|
(-en, -er) skevning: Smigen på en planke eller bræt. [Röding] måle skævingen. [Röding] | |
| skødbarm | |
|
(-en, -e): Underste hjørner af et råsejl, hvortil skøderne er fastgjorte. [HAR, KOF, Röding, Saint] E. staves på gl. eng. også clue. | |
| skødblok | |
|
(-ken, -ke): Blok anvendt ved skødning af et sejl. De benævnes efter, hvilket sejl de tilhører. [KOF] | |
| skøde | |
|
(-t, -r): Tov eller talje, der spænder det læ hjørne eller agterhjørnet på plads. [HAR, KOF, Röding, Saint] bomskøde. [Saint] bramskøde. [Saint] brække op i et sejls skøde. [Saint] flyvende skøde. [Röding] Flyvende skøder kaldes det, når skøderne ikke er totnet helt op. Når man sejler med vinden ind agten for tværs er det luv skøde flyvende. [Röding] fokkeskøde. [Saint] hale skødet for. [Saint] hale skøderne til. Hale mærs- og bramsejlsskøder så hårdt, at sejlenes skødbarme støder mod ræernes skivgat. [Röding] luv skøde. [Röding] læ skøde. [Röding] mærseskøde. [Saint] store skøde. [Saint] sætte en talje på et skøde. [Saint] underlæsejlsskøde. [Röding] underskøde. [Saint] " Klyver-Skiøderne ere stukne i Seilenes Skiød-Barmer med Skoe-Steeg, dobbelt ifald de have Stærte, mens ellers enkelte Steeg, og farer far Seilet af klare og lige ind paa Bakken, hvor de fastgiøres." [Gynt p.92] slippe skødet ud. [Röding] | |
| skøde | |
|
(vb): Processen, hvorved et sejls læ hjørne eller agterhjørne placeres, så vinden bedst muligt kan trække i sejlet. [Saint] skød for. [Saint] skød for. [KOF] | |
| skødegat | |
|
(-tet, -ter): Hul i skibssiden, hvorigennem fokkeskøde og storskøde er ført. Det er kun de største skibe, der har så brede ræer, at det er nødvendigt at føre skøderne fra skibets yderside gennem huller ind i skibet. [Röding] | |
| skødestolpe | |
|
(-n, -r): Lodret stolpe under skødevogn eller -bjælke i fx bådtypen Drage. [Jeg er Sejler p.40] | |
| skødknægt | |
|
(-en, -e): Klampe eller knægt anbragt ved mastefoden, og hvorigennem mærseskøderne farer til dæks og fastgøres. [HAR, KOF] | |
| skødeklampe | |
|
(-n, -r): [Röding] | |
| skødelig | |
|
(-et, -):
[HAR] | |
| skøffelåre | |
|
" Skøffelaare, en Aare med et noget krummet Blad." [ILI p. 375] | |
| skøjte | |
|
(-n, -r): Pram. Ifølge [Röding] det generiske navn for fartøjer, der er spids bygget for og agter, og som ikke kan føre sejl, men skubbes eller trækkes i indenskærs farvande. [Röding] Skøyte, " kalder man i Holland Fartøyer der ere indrettede til at bringe Reysende fra et Sted til et andet saa og de store Baade, hvormed de Hollandske Lodser møder Skibe i Søen uden for Bankerne, de ere toe Slags; Seyl Skøyte, eller Lods-Skøyte. [KOF] "Træk-Skøyte, Lange smale Fartøyer med Rof og Kahyt udi, der trækkes med Hæste frem langs Kanten af Kanalerne i Holland. [KOF] | |
| skølping | |
|
(-en, -er): Skølpingen i blokhuset er en fordybning, hvor indbændslingstovet placeres. Skølpingen udføres med en skølp, der er et hul-stemmejern. [KOF] [HAR, KOF] [KOF] | |
| skørbug | |
|
(-en, -): Sygdom pådraget pga. vitaminmangel. [HAR, Röding] | |
| skøre | |
|
(-n, -r): Skøre i tømmer er en revne eller splittelse. [KOF] | |
| skøre | |
|
(vb) gl. skiøre, skjørne: Få skade på grund af for stor kratpåvirkning og miljøets slitage virkning på fx sejl eller tovværk. Gå i stykker, blive beskadiget om rundholter. Om sejldug, der mørnes af vind og vejr. [KOF, Saint] sejlet er skøret. [HAR, Saint] " Sejlene var i en så dårlig forfatning, at begge skonnertsejlene, stængestagsejlet og klyveren flere gange skørede og måtte lappes." [MHT1/1990 p.13, sp.1] " sejlet ..., som vi havde dobbeltrebet, skørede i to ..." [TAFM p.234 - 183] "... ellers ville stangen uvægerligt skøres." [TAFM p.234 - 184] skøre fra liget. [KOF] " Om Formiddagen kl. 9 kom en Styrtsø over, som lagde Skibet helt over paa Siden, ... ligesom den smed Baaden ud af sit Leje og ramponerede samme, samt skjørnede Skonnertsejlet." [Sonne, Poul M:, 2000: Svaneke, p.96] | |
| skørte | |
|
(vb): " Skjørte, at sammensnøre to stivhalede Touge for at stive dem yderligere." [ILI p. 375] | |
| skørting, skjørting | |
|
(-en, -er): Strop af smækker line, der lægges flere gange rundt om et emne, der skal hæves eller flyttes. I skjørtet fastgøres kroge eller gier, som skal bruges til at bevæge emnet. [KOF] | |
| skål | |
|
(-en, -e): Tømmerstykker, der er hulede på den ene side og omlægges for tætningsformål omkring fx master. [FUN, HAR, ODS, Saint, VSO] pålægge en skål. [Saint] skål på agterkanten af en underrå. [Saint] skål på forkanten af masten. [Saint] skål på forkanten af en mast, " det er en tynd Skaale der lægges over alle Iern Baandene og Santærningerne af Masten til Raaen at glide op og ned af naar den enten stryges eller ophidses." [KOF] [KOF] skåler på en låset mast, " Skaalerne, eller Side-Stykkerne paa en laaset Mast eller Lasket Mast, kaldes de Træer der lægges omkring Stammen i en sammensadt Mast, for at give den sin Førlighed og Styrke." [KOF] skål på spiltappen. [HAR] vareskål, reserveskål. [Saint] " Uden om Stængerne og Ræerne pladseres Vahre-Skaalerne, og imellem i Rundholternes Fouter-Vahre-Spiirerne." [Gynt p.59] " Skaaler paa Kiølsvinet. En forstærkning af træ, der i kølsvinets længde påspigres dets sider, hvis dette har en skade eller svaghed." [Röding] | |
| skålanker | |
|
(-ankeret, -ankre):
[VerV2] | |
| skåle | |
|
(vb): " Skaale en Mast eller Raae." [Röding] " det er at belægge en Mast eller Raae der har faaet Skade med Træer der ere udhuulede efter mastens eller Raaens Rundding og Surrede til den med Santærninger." [KOF] [KOF, Röding] " Skaal, et Tømmer, der surres fast langs et knækket eller svagt Rundholt for at holde det sammen eller styrke det, hvilket kaldes at skaale." [ILI p. 374] | |
| skåltomt | |
|
(adj.): " Skaaltom siges om et Fartøj, der er fuldstændig tomt." [ILI p. 374] | |
| sladrekompas | |
|
(-set, -ser) sladerer: Kompas, der hænger i kahytten og aflæses på undersiden, hvorfor rosen er spejlvendt mht. E og W. | |
| slag | |
|
(-et, -): 1. Dss. tørn eller kreds ved fx tovværksarbejde. halvt slag. [Röding] rundtørn. [Röding, Saint] slag i tovene = rundtørn i ankertovene efter en omsvajning. [KOF, Saint] Hvis skibet har svajet to gange: [KOF] 2. Distancen mellem to vendinger med et sejlskib. [Saint] gøre et slag. [Saint] " Giøre et Slag, kaldes at giøre en Vending med et Skib som krydser, for derved at komme til det Sted hen man agter sig, naar Vinden er imod." [KOF] krydse slag i slag. [Saint] slag i krydsning. [HAR] slag i slag, mange kryds med et sejlskib. [KOF] slag over samme bov. [HAR] slag til landet; vendingen og benet mod land. [KOF] slag til søs; vendingen og benet mod søen. [KOF] 3. Området på et skibs læ side, der er ud for storsejlets hals eller fokkerøstet. Det kaldes således, fordi det er her, at søerne hovedsageligt slår ind, når man sejler for vinden. [Röding] 3. Åretag. [Röding] 4. Lodskud. Udtrykket " Slag af en Grund ", " I Dagningen fik vii Slag af Jyske Revet ". [KOF] 5. Slag i et lastrum, kaldes de områder i begge sider, der bliver til overs, når en fadeladning er placeret på tværs. Slagene fyldes med ladning i mindre enheder, der stuver fadene af, så de ikke kan arbejde i søen. [KOF] | |
| slagbedding | |
|
(-en, -er): Den del af en byggebedding, der rækker ned i vandet uden for den tørre del. Slagbeddingen skal være så lang, at skibet kan have understøttelse under afløbet, indtil opdriften kan bære skibet oppe. [LUS p.49] | |
| slagbov | |
|
(-en, -e): Distancen mellem to vendinger med et sejlskib. god slagbov. slet slagbov. " Slagboug eller Strækboug." " Man siger om et skib, at det har gjort en god strækbov, når det ved at lavere en gang har haft god fremdrift over grunden." | |
| slagline | |
|
(-n, -r): Tynd og stærk line, der er bestrøget med kridt og viklet op på en trisse. Tømmermanden bruger den til at sætte linjer på tømmeret med. Linen holdes langs træet, og der knipses en gang på linen, så den slår ind mod træet, hvorved der afsættes kridt på samme. [Röding] | |
| slaglinje | |
|
(-n, -r): Overgangen mellem bunden og bordlægningen på skibssiden på fritidsfartøj, hvor planende motorbåde har skarp slaglinje, mens deplacementsskrog har blød og rundet slaglinje. [BÅD6/1995 p.65] | |
| slagorden | |
|
(-en, -er): For søslag.
[Saint] | |
| slagpøs | |
|
(-en, -e): Oftest en sejldugspøs, men i nyere tid også om en metal eller plasticspand med en line i hanken, så pøsen kan kastes i søen, og en pøs vand hales op. [HAR, KOF, Saint, VerV2, SøensF] | |
| slagside | |
|
(-n, -r): Skibets afvigelse fra det lodrette, langskibs plan. Forekommer når ladning eller ballast er ulige fordelt mellem skibets to halvdele i forhold til diametralplanet. [HAR, Saint] " Skibet har Slagside, naar det paa Grund af en urigtig Vægtfordeling hælder over til en af Siderne. Et Skib har Krængning, naar det ved Vindens Tryk hælder over til en af Siderne." [TOP p.15] skibet har bagbords slagside. the slagside på grund af bygningsfejl. [HAR, Röding] "Slag-Siden paa et Skib, kaldes den Side til hvilken et Slag-Sidet Skib kaster sig, og krænger over til." [KOF] " [BES p.140] | |
| slagstynder | |
|
(-en, -e): " Træer man i de ældere Tiider brugte, som en Anden Oplæng af Katspoerene, og blev sadt paa Enden af Sitterserne i Lasten, og naaede op til andet Dæk, men da Livholtet og endeel af Vaterbordet blev ved disse Træer overskaaret, hvorved et Skibs Forbinding efter Længden formindskedes, ere de i de nyere Tiider afskaffede." [KOF] E. fra holl. Slagsteunder. En yderligere forklaring findes under Katspor. | |
| slagstænder | |
|
(-en, -e): En støtte eller bjælke, der opsættes indvendigt ved skibssiden på garneringen, hvor den boltes fast til spanterne. Den tjener til i ældre skibe at forstærke disse. Se også slagstynder. [Röding] | |
| slagtønde | |
|
(-n, -r): Se slagstynder. "... kontraktmaterialet, der også nøje foreskriver fordelingen af knæ, katspor og slagtønder - det kraftige tømmer i underskroget indenfor foringen." [MHT2/98 p.34] | |
| slagvand | |
|
(-et, -): Vandet i rendestenene langs kølen, hvorfra det pumpes ud med slagpumpen. [Röding] | |
| slak | |
|
(adj):
[HAR] | |
| slakke | |
|
(vb): Dss. slække. [HAR] | |
| slakre | |
|
(vb): Ved slakring under roning rammer årerne vandet, så det sprøjter ind i båden og personer bliver våde. [Röding] | |
| slamming | |
|
(-en, -er): " For at undgå den såkaldte slamming-effekt, hvor bølger til stort ubehag for passagererne slår op på bunden af hoveddækket mellem de to skrog i høj sø, bliver katamaranens såkaldte tunnelhøjde ekstra stor." [SØF 10/2009 p.3 sp.3] | |
| slange | |
|
(-n, -r): 1. Vandslange. [Röding, Saint] 2. Slanger af tømmer, " kaldes krumme Træer der lægges undertiiden i Bougen af Skibe, saa at de griber Vertical over Bugbaandene, til destomeere Forbinding i Bougen, almindelig giøres dette ved de Skibe der ere bestemte til Fiskerierne i Norden, hvor Skibene ofte er udsatte for at seyle imod Iis Stykker i Havet." [KOF] | |
| slankhedstal | |
|
(-let, -): Udtryk for et fartøjs bredde i forhold til længden. Tallet benyttes i formler for fart i forbindelse med sejlareal/længdeforhold. [BÅD4/1993] | |
| slap | |
|
(adj): Det modsatte af tot. Om et tov eller en wire, der ikke er strammet til. [KOF, Saint] | |
| slapgårding | |
|
(-en, -er):
[HAR, Saint] [Saint] har også "slap-line". " Slap-Gaardingen [fokkens] farer saaledes: Agter-Løberen. Farer fra en krampe paa Bakken, hvor den faste part er fastgiort, ligesom Bug-Gaardings, op igiennem den Engelske Gaardings-Blok, derfra ned paa bakken igiennem en Fod-Blok, staaende i samme Krampe, som Parten, hvor den er fastgiort. For-Løberen. Farer med Bugten igiennem den Engelske Gaardings-Blok, og begge Parterne igiennem deres Blokke nayede under Fokke-Raaen, - saa vidt fra hverandre som man vil at Gaardingen skal sprede sig - derfra ned Agter paa Seilet, hvor de fastgiøres med Gaardings-Steeg i hver sin Løyert i Under-Liiget af Seilet, alt efter som Blokkene spreder sig paa Raaen." [Gynt p.110] " Et tyndt tov, der i den ene ende slutter i to arme eller et spred, der er fastgjort på fokkesejlet eller storsejlets underlig. Tovet farer derfra bag sejlet gennem en blok på råen igen til dækket, og det tjener til, at man dermed kan hæve sejlets midterdel noget op, så rorgængeren kan se under sejlet eller får frit udsyn forud." [Röding] | |
| slapkiste | |
| (-n, -er): Dss. slopkiste. [SøensFolk] | |
| slapning, slapping | |
|
(-en, -er): Gammelt tovværk, der anvendes til klædning af kraftigere tovværk som ankertove for at danne et slidlag. [HAR, Röding] [KOF] klæde med slapning. [Röding] slapping, hvori enderne ei slutte. [HAR] | |
| slappe | |
|
(vb): Klæde et tov med gammelt tovværk eller brandgods for at modvirke skamfiling. [KOF] | |
| slaptid | |
|
(-en, -er): Dss. niptid. [MarK25 p.197] | |
| slav i lasten | |
|
(-en, -ene):
[HAR] | |
| slavehandler | |
|
(-en, -e): Skib, der farer på Guinea og opkøber slaver for at bringe dem til Amerika. [KOF] | |
| slaveskib | |
|
(-et, -e): 1. skib, der transporterer slaver. 2. skib, der sejler med frigivne fanger; fanger frigivet af tyskerne under 1848-krigen sat om bord på skib. [9600Krejler p.18] | |
| slejse | |
|
(-n, -r): Fyrspids. Lang brækstang anvendt af fyrbøderne i dampskibene til at frigøre slagger fra fyrristen. " Ind imellem skulle der brækkes slagger op. Det foregik med en flere meter lang og tung slejse, derefter rage slaggerne ud med syvtallet." [SØF7/2003 p.15 sp.2] " Jeg kunne ikke løsne slaggerne med slejseren. Derfor tog jeg syvtallet i brug. Et syvtal eller en ristekniv er en lang jernstang med et blad for enden. Den fører man forsigtigt op fra undersiden af ristene og skærer på den måde den seje masse mellem ristene i stykker for at skabe luft. [SØF14/1987] E. fra eng. slice, citat fra 1921 [ODS]. | |
| slejse | |
|
(vb): Brække slagger løse i et kulfyr til en dampkedel. [OED] " Hver generator havde fire huller i periferien på højde med forbrændingskammeret, og gennem disse huller skulle der slejses en gang i timen, og så skulle der ellers holdes øje med, at kulforsyningen fungerede." [SØF26-27/2005 p.15 sp.4] E. fra eng. slice = skive. | |
| slemholt | |
|
(-et, -er): " kaldes det Træe der bliver lasket til det underste Stykke af Opklodsningen For, det ligger over Krigens Lasker, og løber langs op af For-Stevnen, kan derfor ogsaa kaldes Inder For-Stevnen, paa dets øverste Sider lægges Iudas-Ørnene." [KOF] slemholtets tværbefæstning. [HAR] | |
| sletskonnert | |
|
(-en, -er) : " Skibet bygges som et enkeltdækket Skib og rigges som 3 mastet Sletskonnert. Aptering agter for 7 Mand og forude for 26 Mand. Et Lastrum, 2 Luger agter samt lukket Styrehus agter med særligt Klosetrum." [Kontrakt R-A., 1936 for fiskefartøj] | |
| slette | |
|
(vb): " Slette et Skib, det er efterat alle Indtømmerne til et Skib i Bygning ere reyste og udfyldte med Kalve, da afhugges alle udestaaende Kanter, saa at der bliver et jevnt Beløb paa alle Spanterne, at Klædnings Plankerne kan slutte paa alle Træerne, hvilket arbeyde kaldes at slette Skibet." [KOF] | |
| slimål | |
|
(-en, -): Fiskeart, lat. navn Myxine glutinosa. [OSA p.206] | |
| sling, slæng | |
|
(-et, -): Også benævnt en strop. "Flerbenet sling. Benene skal på to-benet slings samles i øverste ende med en ring." [Harboe p.1.19] | |
| slingre | |
|
(vb): Skibets bevægelser fra side til side i søen. Dss. rulle. [HAR, Röding, Saint] slingre masterne over bord. [Saint] | |
| slingrebardun | |
|
(-en, -er): Støttetove, der principielt kan monteres på alle større genstande, der bevæges, hejses op, på et skib i søen, hvor støttetovene skal forhindre, at søens bevægelser sætter genstandene i sving og forårsager havari på andet gods. [KOF] " De Spanske Toplenter tages om, omtrent to Fod fra Fore Stænge-Hielpe-Stag-Strop ind efter, med tvende Halvsteeg. Slingre-Bardons-Skinkel tages om, uden for de Spanske Toplenter, med tvende Halvsteeg." [Gynt p.60] flyttebardun. [Röding] slingrebardun på bovsprydet. To støttetove, der sættes fra bovsprydets yderende ned til en øjebolt på siden af boven, hvor tovene hales tot med taljer. [KOF] [KOF] [HAR, Saint] | |
| slingrebøjle | |
|
(-n, -r): " Slingre Ringen som Kompassen hænger paa." " [Röding] | |
| slingrekøl | |
|
(-en, -e): " Slingrekøl over ca. 35 % af skibets længde og af bulbplade, nittet til fladjern, som påsvejses udenbordsklædningen. Nagler gennem plade og fladjern anbringes, så der i det mindste er 1½ naglediameter til pladekanter. Naglerne sættes med en deling på 6 x diameteren." (1954) [10542 p.34] | |
| slingring | |
|
(-en, -er):
[Röding, Saint] | |
| slip, slæbested | |
|
(-pen, -per): Også kaldet et slæbested. En skråplan uden opstående, der fører fra en strandkant ud i vandet og på hvis overflade fartøjer og mindre skibe kan hives op på land for vedligeholdelse. [DANHAV p.29] " Vandet er imidlertid en Vædske, og dets Dele kunne derfor indbyrdes forskyde sig, og naar Propelleren trykker imod det, vil det til en vis Grad give efter - slippe - saaledes at Skibet ikke opnaaer saa stor en Hastighed som den, der svarer til Propellerens Omdreininger. Dette Tab i Propellerens Hastighed kaldes dens Slip, og dets Størrelse kan findes af Forskjellen mellem Propellerens Hastighed og Skibets." [LUS p.23] | |
| slipapparat | |
|
(-et, -er): Indretning, der kan benyttes til at frigøre en båds bådløbere i begge ender samtidigt.
| |
| sliphage | |
|
(-n, -r): " Det var overordentlig vanskeligt for dem at holde sig fast på det kæntrede skib i det hårde vejr og samtidig løsne sliphagen i fastspændingsgjorden."
[Skibbrudne fiskeres redning, 2006, SFS p.11] | |
| slipper | |
|
(-en, -e): Ankerkædens forbindese med skibet. " Ankerkæden forbindes i Agterhaanden med Skibet ved Slipperen, som anbringes i Kæderummet. Den bestaar af et kort Stykke Kæde, Slipperkæden, der i den ene Ende er forsynet med Heks, der hekses til en Bolt, som sidder solidt befæstet i Bunden af Skibet. I den anden Ende har Slipperkæden et langt og et kort Led uden Stivere. Det korte Led er i Forbindelse med selve Slipperen, en lang hageformet Arm, der, efter at være taget igennem et langt Led i Tampen af selve Ankerkæden, lægges ned langs Slipperkædens lange Led og fastgøres til dette med et solidt Bændsel af Linegods. Skal Ankerkæden frigøres fra Skibet, kan man altsaa kappe dette Bændsel, og Tampen er da fri." [TOP p.30] | |
| slippestik | |
|
(-ket, -):
[HAR] | |
| slire | |
|
(vb): Beknibe om et knob, der er trukket for fast sammen. [Röding] | |
| sliske | |
|
(-n, -r) slidske, sledske (gl.): Slisker på et skibs side til benyttelse under lastning og losning til at føre ladningen til eller fra borde samt forhindrer skader på klædningen under indtagning og udsætning af bådene. [HAR, Röding] slidskerne på et skib side. " Det er løse planker, der med reb hænges uden på skibssiderne. De er indsmurt i fedt og skal forhindre en båd, der kommer langs siden i at skamfile skibssiden." [Röding] "Slidskere, kaldes Fyrre Spirer der lægges fra Reylingen af et Skib ned over Siden, for at lade de Ting der indtages i Skibet glide op af, naar de indhidses at de ikke skal giøre Plankerne af Siden SKade, eller tage Mahlingen af, ja vel og selv tage Skade paa Bolter og andet. Paa de Engelske og Frandske Skibe, haves toe faste Slidskere om Bagbord Side ved Falderebet, som ere af Træer dannede efter Krumheden af Siden og fast Boltede, disse kaldes. Naar et Krigs-Skib er meget gammelt settes fleere saadanne langs hen af begge Siderne til Forbinding og Styrke." [KOF] sliske til puderne ved et skibs afløbning. [HAR] | |
| Joshua Slocum | |
|
Joshua Slocum, * 20/2 1844, † 1909, sejlede som 51-årig jorden rundt alene i SPRAY. Han var den første i nyere tid, der kendes at have gjort det. Afgangen fandt sted den 24/4 1895 fra Boston til Gibraltar, derfra rundt om Kap Horn og tværs over Stillehavet til Hobart langs østkysten og nordkysten af Australien, over Indiske Ocean via Kokosøerne og Mauritius til Cape Town, St. Helena og Ascension Island, Sydamerika, Grenada og Antigua til Newport i staten Rhode Island, hvortil han ankom 27/6 1898. [BÅD2/1995 p.49ff] | |
| slop | |
|
(-pen, -?): Spildolie fra et skib. Olien samles i en sloptank, der skal tømmes på betryggende vis ved fx ilandpumpning til renseanlæg. " Det er jo sådan, at danske farvande passeres af rigtigt mange skibe hvert år, hvoraf en rimelig procentdel gerne vil af med deres slop ... men som i nattens mulm vælger diskret at pumpe skidtet overbord i stedet, når de hører prisen." [SØF41-42/2004 p.4 sp.5] | |
| sloshing | |
|
(eng.): Engelsk udtryk overtaget.
" Til gengæld har membran-skibene et problem med sloshing - dvs. at den flydende last kan begynde at skvulpe rundt i tanken, såfremt skibet sejler med partlaster, hvilket kan forårsage skader på skibets tanke. Dette problem kan afværges på konventionelle tankskibe ved at installere bulkheads, men på LNG-skibe er den eneste reelle løsning at sejle med næsten helt fulde eller helt tomme tanke." [SØF28-29/2007 p.14 sp.6] | |
| slot | |
|
(ten, -ter): 1. rum til 20-fods container. [DkSøf-1994] 2. Knob anvendt på sejl. Slottet af en bonnet er det længste af de kædestik, som bonnettens lig fastgøres til rundholtet med. [Röding] | |
| slud | |
|
(-et, -): Blanding af sne og regn. [HAR] | |
| slukningsanlæg | |
|
(-get, -):
[SØF41-42/2004 p.3 sp.4] | |
| slup | |
|
(-pen, -per): Lille enmastet fartøj med bomsejl. Det ligner en kutter, og er taklet som en sådan med undtagelse af at udlæggeren rejser sig noget mere, end på kuttere, hvor den ligger horisontalt. [KOF] [KOF] [Saint] chefslup. [Röding, Saint] sluproer. [Saint] slupskur. [Saint] travaljeslup. [Saint] travaljeslup. [Röding] "Sluppe". [Röding], der definerer den: " som en lille robåd med mindst fire årer, og som tjener som skibsbåd. En slup er som regel også bygget til at kunne føre sejl, og det er oftest sprydsejl på to master..." E. Lang forklaring findes i [DSH p.671] | |
| slupfører | |
|
(-en, -e): Kvartermesteren, der styrer en slup. [Röding] | |
| slupskib | |
|
(-et, -e):
[HAR] | |
| sluse | |
|
(-n, -r): Aflukket aflangt vandbassin med bevægelige porte i hver ende, hvor vandmængden med naturligt til- og afløb eller med pumper kan forøges og formindskes, så man kan bringe fartøjer fra et vandniveau til et andet. [KOF, Röding] sluse til en dok. [HAR] slusens underkant. [HAR] | |
| slusehavn | |
|
(-en, -e): Havn anlagt med sluser for at regulere vandstanden i bassinhavnen bag sluserne. [DANHAV p.11, JM] | |
| slutgat | |
|
(-tet, -ter): Firkantet hul i en stangs fod, hvorigennem slutholtet placeres, som skal bære stangen på salingerne. Det kan være foret med jern for at forhindre stangens vægt i at få tømmert til at springes. [KOF] [HAR, Röding, Saint] | |
| slutholt | |
|
(-et, -er): 1. Tømmerstok, der stikkes gennem en stangs slutgat, når stangen er sat på plads. Slutholtet forhindrer stangen i at glide nedad langs masten og hviler på langsalingerne. For meget store stænger er slutholtet fremstillet af jern, ellers af træ. [HAR, KOF, Saint] sætte slutholtet i. [Saint] 2. Et lille stykke træ, der ligger mellem bovstykkerne og holder bovsprydet på plads og som slutholtet er boltet til. [Röding] 3. Slangudtryk for en uerfaren sømand. [Röding] Ordet er ikke optaget i [ODS], det kunne være en ureflekteret oversættelse af et tysk slangudtryk overført på dansk? | |
| slutstykke | |
|
(-t, -r): Kort tømmerplanke, der indsættes for at forlænge en anden planke. [Röding] | |
| slutte | |
|
(vb): I udtryk som: slutte linjen. Signal til orlogsskibe i formationerne linje og ordre de bataille om at trække nærmere sammen. [KOF] | |
| slyngning | |
|
(-en, -er): Med et reb krydse fra side til side mellem to andre, udspændte reb, som fx mellem en tovværkslejder to sidetove. Dertil bruges en slyngningsline eller svigtningsline. [Röding] | |
| slyngningsline | |
|
(-n, -r): Line brugt til slyngninger. Se ovenfor. [Röding] | |
| slæb | |
|
(-et, -): 1. I udtryk som fx: tage et skib på slæbetovet. [Röding] 2. Slæb på en afløbsbedding. Den konstruktion, der ligger under et skib, som skal løbe af stabelen, og som puderne glider oven på ned ad beddingen. " Slæbene anbringes, et paa hver Side af Kølen, i en indbyrdes Afstand af 1/4 - 1/3 af Skibets Bredde og bestaar af svære Tømmer af haardt Træ - Pich Pine, Alm eller Eg, lagt i hinandens Forlængelse ovenpaa Opklodsninger paa Beddingen. Hele Konstruktionen er solidt boltet og lasket sammen, afstivet til Siderne med Skraastøtter og begge Slæb indbyrdes forbundet med Stag og Surringer. Slæbets Overside kan være udhulet eller forsynet med Lister paa Siderne, for at forhindre Skibet i at glide ud under Afløbningen. Slæbet bygges i Reglen helt ud til Beddingens Yderende, som ligger et kortere eller længere Stykke ude i Vandet." [VED p.39f] Se også under pude. | |
| slæbe | |
|
(vb): I udtryk som: slæbe et skib. [KOF] | |
| slæbebom, slæberbom | |
|
(-men, -me): Rundholt anbragt vinkelret ud fra et opankret skib og brugt til at fortøje fartøjer ved. [HAR] " For ikke altid at være nødt til at hejse et Fartøj, som ikke bruges i Øjeblikket, har man indrettet en saakaldt Slæberbom, et Rundholt, som anbringes tværs ud fra Skibet udfor Fokkemasten - en paa hver Side. I den ene Ende har den en drejelig Bolt, der passer i et Beslag paa Skibssiden, den anden Ende hænger i en Toplent og holdes endvidere paa Plads ved en Forhaler og en Agterhaler. Fra Toplenten viser et Stræktov ind til Skibet. Stræktovet er anbragt ½ Mandshøjde over Slæbebommen og tjener til at lette Mandskabets Gang paa denne. Paa Overkant af Slæberbommen er der slaaet Trætrin." [TOP p.40] | |
| slæbebådsassistance | |
|
(-n,, -r): Slæbebådens samarbejde med skibet under havneanløb, forhaling etc. " [Halifax Port Directory 1973 p.53] | |
| slæbehul | |
|
Hul i et træskibs skrog, igennem hvilket materialer til den fortsatte skibsbygning kan føres ind i skroget. Hullet dannes etpassende sted på skibssiden, hvor man har udeladt zitterser og oplængere på et par nabospanter. Når man har fået de nødvendige materialer gennem hullet senere under bygningen gøres de to spanter færdige før klædningen udføres. [LUS p.58] | |
| slæbespil | |
|
(-let, -): " Skibet har meget store slæbespil, der er i stand til at klare belastninger på op til 625 tons i træk eller 825 tons på bremsen. Der er plads til 12.000 meter wire med en diameter på 84 mm på tromlerne." [SØF34-35/2003 p.7 sp.3] | |
| slæbested | |
|
(-et, -er): Rampe, der forløber ud i vandet, så mindre fartøjer og skibe kan hales op på land, fx på bedding. [Saint] slæbested for ophalinger. [HAR, KOF] | |
| slæbetov | |
|
(-et, e): Et kraftigt slæbetov, der forbinder to skibe. [KOF, Saint] Et slæbetov for småbåde. [Saint] tage på slæbetov = tage på slæb. [Saint] Som fortøjningstovværk for gæster ved en slæbebom. [Saint] slæbetov på slæbebommen. [HAR] | |
| slæbetrosse | |
|
(-n, -r): " Kl. ca. 2300 blev den pullert, hvortil slæbetrossen var fastgjort, revet op af dækket, hvorfor der på ny ankredes." [10615 p. 51] | |
| slæbewire | |
|
(-n, -r): " Forhaleren (messenger line) til slæbewiren blev sat på en spilkop og spiloperatøren hev ind." [Fortøjningsulykker handelsskibe 1997-2006, SFS p.13] " Teknikken omkring slæbewiren er nu så forfinet, at det er muligt at holde den meget kraftige slæbewire nede på dækket og i nogenlunde ro så den ikke vælter alt det opstående på dækket." [SØF34-35/2003 p.7 sp.1] | |
| slæde | |
|
(vb): 1. Beddingsslæde. " En Maskine at trække Skibe paa Land med." [Röding] "Slæderne paa hvilke et Skib løber af Stabelen, lange Træer der ere lagde paa Beddingen under Puderne der bærer Skibets Sider naar det løber af Stabelen, de gaae langt ud i Vandet og ikke slipper førend at Skibet kan flyde, de har en Fordybning langs igiennem, hvor Underkanten af Puden løber udi, hvilken bliver smurt med Sæbe og Tælle, for at formindske frictionen ved Afløbningen af Skibet." [KOF] [Saint] [Röding] afløbningsslæde. [Röding] 2. Rakkeslæde. [Röding, Saint] | |
| slædestøtte | |
|
(-n, -r): Støttebjælker, der er placeret lodret på afløbningspuderne og støtter skibet for og agter på de indbuede dele under afløbet. [Röding] | |
| sløjfe | |
|
(vb): " Sløyfe et Skib, det er at tage det øverste bort af et svært Skib og giøre det mindre høyt paa Vandet, saaledes sløyfes undertiiden gamle Orlog Skibe, hvoraf der borttages det Øverste Batterie, Skandsen og Bakken, og lader det alleene tiene med sit underste Batterie som et Blok-Skib, eller flydende Batterie." [KOF] | |
| sløjknæ | |
|
(-et, -) Sløyknæ (gl.): Fire krumtømmer, to på hver side, der forbinder skægget til skibsskroget. De følger gerne første og anden barkholtsrang og er boltet til skibet på barkholterne og indtømmerne i boven og bliver klinket på den indvendige side af indtømmeret. På øverste sløjknæ sættes klyspuden og under det underste sættes blasballen. Mellemstykket kan ofte være ornamenteret. [HAR, KOF, Saint] | |
| slør | |
|
Sejlads med sejlbåde på kurser fra halvvind til læns. Vinden kommer ind fra to til tre streger agten for tværs. Afledt heraf: slørvind. [BÅD4/1995 p.71, Kollerup p.44] | |
| sløre | |
|
(vb):
[HAR] | |
| sløysse et skib | |
|
Dss. som er anført under sløyfe / sløjfe et skib, fra [KOF]. Her er -s- måske er en stavefejl (eller læsefejl) for -f-. [HAR, Saint] | |
| slå | |
|
(vb): I udtryk som: sejlene slår. the [Saint] slå alarm. [HAR] slå en længe på et fad, lægge en tovstrop omkring et fad for at løfte det. [KOF] slå en talje. [Saint] slå et sejl fra. [KOF] slå et sejl under. [KOF] slå et tov op. Dreje gammelt slidt tovværk fra hinanden så de enkelte garn kan bruges som værk til kalfatring. Se også værk. slå glas. [HAR, KOF] slå læns. [HAR] slå med lukkede porte. [KOF] slå på klokken. [Saint] slå reb. [HAR, Saint] slå sig op, krydse med et sejlskib. [KOF] slå som roret, i hård sø, når roret støder i rorløkkerne og ratlinen er halet tot. [KOF] slå tovværk, rebslagning. [KOF] søen slog galleriet ind. the [Saint] søen slog ind. the [Saint] | |
| slå under | |
|
(vb): I udtryk som: slå et sejl fra. [Saint] Slå et sejl under. [Saint] | |
| slåning | |
|
(-en, -er): Den metode, som tovværkets fibre er snoet på. " Standard slåning eller almindelig slåning. Den slåning, der erfaringsmæssigt bedst forener et tovværks styrke, bøjelighed og evne til at modstå skamfiling." " Blød slåning, eller lang slåning forøger tovværkets smidighed og i nogen grad dets styrke, men elasticiteten bliver mindre, og det har nemmere ved at opsuge fugtighed og gå ud af form. Blødslået tovværk bruges til visse formål såsom kantning af sejl og bundgarn etc." " Hård slåning, eller kort slåning giver tovværket mulighed for at bevare formen selv ved kraftigt træk. Hårdt slået tovværk optager mindre vand og elasticiteten forøges, men både brudstyrke og bøjelighed formindskes." [Esbjerg Tov, 1957] højreslået tovværk kaldes også for Z-slået. Man kan se formen ved at holde tovværket lodret, så fugen mellem kordelerne danner slyngningen i et Z. venstreslået tovværk kaldes også for S-slået, hvor slyngningen danner et S. treslået tovværk snoet af tre kordeler garn. Det er det mest anvendte til reb af alle typer. firslået tovværk snoet af fire kordeler garn omkring et hjerte af en tyndere kordel. Hjertet kaldes også for sjæl eller kalv. Det har en større bærende overflade end 3-slået. Vægten er større og styrken er mindre. kabelslået tovværk fremstilles ved at slå tre 3-slåede trosser sammen. Det har en større elasticitet og bøjelighed end almindeligt slået tovværk og anvendes især til fortøjningstrosser og slæbetrosser. [Esbjerg Tov, 1957] | |
| Opdateret d. 15.4.2012 | Videre til næste del af bogstav S sma til squ-ordene |
| Gå til kildefortegnelsen | Retur til maritim indledningsside |
| Gå til forkortelseslisten | Retur til hjemmesidens forside |