maritim ordbog S-ord fjerde del

Maritim ordbog Bogstav S fjerde del. Stikord fra Sma - til srå Opdateret 15. april 2012.
Vælg nyt stikord, konkordansord eller engelske stikord. Betydningen af forkortelser og kilder
Stikord:	Beskrivelse, definition, oversættelse:

smakke
	(-n, -r): Handelsfartøj med to master og en kuflignende rigning med tre forsejl, bredfok og topsejl på rå, et gaffelsejl på hver mast. Sidesværd, rundbuget. Mesanmasten står helt agter på hækken. Dutch smack. [Röding] smakke. smack. [HAR, KOF] " Denne bådtype blev også kaldt smakkejolle på grund af dens smakkerig, dvs. et firkantsejl med sprydstage." [Museumshafen Flensburg] Denne type er enmastet med forsejl og sprydsejl og udækket og blev anvendt i Øresund til fiskeri og ved Helsingør også til skibsproviantering. Den kunne også føre et trekantet topsejl på et spryd sat parallelt med masten. " Smakken havde sin udbredelse i fjordene og de grunde farvande... Navnet kommer af sejlførinen og er udpræget brugt ved Fyn... To-smakken har basalt to rektangulære sejl sat på sprydstage og hver sin mast... Så kan den bygges op og ud med sprydstage og bovspryd med tilhørende sejl og fok. Kragerigning og drivkvaserigning er blandt varianterne." [POL 31/10 1992 del 4 p.1]
smakkejolle
	(-n, -r): Mindre enmastet sejlfartøj med fok, sprydstagesejl og eventuelt topsejl på stang over sprydsejlet. Der findes afvigende typer fra de forskellige landsdele. " Smakkejollerne er en bådtype, der var almindelig i sunde og bælter for omkring 100 år siden. De brugtes til småfiskeri og til handel med forbipasserende skibe." -. [BÅD3/1989 p.70]
smakluge
	(-n, -r): Forhøjet luge overtrukket med tjæret sejldug. Smakluger lægges på oplagte skibe over ristværker og lugeåbninger, så vand ikke trænger ned i skibet. cover of a hatchway with a border round its edge. [KOF]
smaktov
	(-et, -e): Tov, der kastes fra et skib til et fartøj, så dette med tovet kan hale sig hen til skibets faldereb. relieving-rope. [KOF]
smeltehul
	(-let, -ler): Is med åbne huller, videreudvikling af smeltevandssøer. thawing hole // thawhole. [HIS3 p.3111]
smeltevandssø
	(-en, -er): Vandfyldt areal oven på havis under optøning. snow water on ice // puddle. [HIS3 p.3111]
smerting
	(-en, -er) smærting: Sejldug, som tovværk beklædes med, inden det klædes. parcelling // parrelling. [HAR, Röding, Saint] smærting. service, or tared old canvas for serving, or parcelling. [KOF] lægge smerting. parcel // parrel. [Saint] lægge smerting på en tamp. cap a rope. [Saint] smerting på tampen af en ende. whipping. [Saint]
smuglerskib
	(-et, -e) Svig-Handler (gl.): Fartøj beskæftiget med illegal sejlads og handel. smuggler. [HAR, KOF]
smult
	(adj): I udtrykket: smult vande. smooth seai>. [HAR, KOF]
smyge
	(vb) smøge gl.: Smyge et reb over noget. put over. [HAR]
smækker
	(adj.): Betegnelse for tynde, bøjelige og føjelige liner, tove og trosser. thin // small. [KOF]
smærting
	(-en, -): Se smerting. [KOF]
smøre
	(vb): pay with tallow. [Röding]
smørelse
	(-n, -r): Smørelse, salve (gl.). Uafkogt svinefedt eller flomme, hvormed rigningsdele smøres, for at den løbende rigning får mindre friktion. stuff // tallow // coat for a ship's bottom. [Röding]
smøring
	(-en, -er): 1. Vedligeholdelse af stående rigningsdele af træ med smøring med forskellige tjære- og olieblandinger. Se om 1768-vedligeholdelse i separat artikel.
smørland
	(-et, -e): " Smørland, Taagebanker i Horisonten, der ofte kunne have en skuffende Lighed med Land." fog bank. [ILI p. 376, HAR]
smørstikker
	(-en, -e): Jack of the bread-room. [HAR]
småbåde
	(pl. I sgl.: lille båd): skiffs. [HAR]
småplaneter
	(pl.): Himmellegeme med en størrelse mellem planeter og meteoriter. Småplaneternes diameter er mellem 100 meter og 1.000 km. Der nævnes et antal omkring 100.000 småplaneter. De første blev observeret i 1801 mellem Mars og Jupiter og fik navnet Ceres Ferdinandae. minor planets. [Naturens verden 1979 p.81ff]
snabel
	(snablen, snabler): Forstævnen på en galej. " kaldes den Spidse som disse Fartøyer fører for ud isteden for Gallion, hvilken i Gamle Dage var bevæbnet med et Iern, Skibene løb imod hinanden med i deres Søe Slage." [KOF] head of a galley or other latin vessel. [Röding] snabelen på en chebek. prow. [HAR, KOF]
snapsjækel
	(-sjæklen, -sjækler): Sjækkel, der kan åbnes og lukkes med en hånd. Låsemekanismen har en låsepal, der kan løftes, så sjæklens ene ben kan drejes ud omkring sit tophængsel. Sjæklen anvendes især i havgående større kapsejladsbåde. snap shackle. [BÅD3/1998 p.17]
snau
	Dss. snov. Se snov. snow. [KOF]
sne
	(-en, -): nedbør af iskrystaller. snow. Precipitation of ice crystals, singly or agglomerated, which falls from a cloud. [8690 p.111]
snekke
	(-n, -r) Snække (gl.): 1. Fartøjstype fra middelalderen, ca. 1300, fragtførende i Østersøfarten. Spinkelt lavt, smalt, sødygtigt fatøj, der efterfulgte vikingernes både. Det kunne gå ind på lavt vand. Et sådant fartøj er fundet ved Gedesby på Falster 1991. [9277 Ufredens Hav p.50+53] 2. " Snække, et Slags Lods og Fisker Fartøyer paa Øen Helgoland ved Elv-Strømmen, de ere med Dæk og kan holde Søen i hvad Veyer det end er, seyler temmelig godt og ere vel skikkede til at krydse paa Elven." a Helgoland pilot-boat. [KOF]
snelde
	(-n, -r): Trekantet tømmerstykke, der anbringes lodret oven på et spant tværs over kølen for at stabilisere spantet i et vikingeskib. " Der findes tre slags støtter i Skuldelev-3-skibet. Bitesnelder, som er pinde, der støtter biterne ned imod bundstokkene, og bjælkesnelderne, der tilsvarende støtter bjælkerne ned imod biterne..." [ROAR-rekonstruktion, Roskilde 1984 p.18, Wikinger Museum Haithabu, Hildegard Elsner, 1992 p.116] E. ikke i [ODS]
snesejler
	(-en, -e): " Foran i bogen [fagforeningsbogen] var den stemplet med New York afdelingens særlige stempel, det var ligesom et bevis på, at man var riftig udesejler og ikke en snesejler, som de, der sejlede i fast fart på Danmark, hånligt blev kaldt.." [SØF41-42/2004 p.19 sp.4] "... mens vi i fornemme ØK-skibe - skoset som snesejlere, fordi vi jo ligesom i DFDS vendte kajakken og sejlede hjem til det høje nord ..." -. [SØF28-29/2003 p.4 sp.1]
snesjap
	(-pet, -): Tyktflydende masse opstået som resultat af stærkt snefald i afkølet vand. slush. [HIS3 p.3111]
snik
	(-ken, -ker): Nordsøfartøj brugt til fiskeri og østersfangst. Det er mindre end en smakke og fører sædvanligvis sprydsejl og en fok på et stag og på bovsprydet en klyver og en jager. Agterst føres en for neden temmelig bred mesan på et spir ret agterligt rejst. De kan til tider i stedet for sprydsejl føre bomsejl og i godt vejr også et lille råsejl. snick. [Röding]
snirkel
	(snirklen, snirkler): Snirklen i viskeren. worm of the sponge. [HAR]
snov
	(-en, -er) snau: Tomastet skib med snovmast. Rigningen er meget lig en brigs, men har agten for agtermasten en tyndere snovmast, hvorpå et gaffelsejl, snovsejlet, føres. Snovspiret går fra dækket til langsalingen i stormærset. " et Slags smaae Fartøyer med toe Fregats Master, Stor Mast og Fokke Mast og et Bomseyl tili Mesan, ere brugelige baade til Handels Fartøyer og Krigs Fartøyer, dog gaaer de nu af Brug, da Brik Taklingen til begge deele er meget handligere." snow. [HAR, KOF, Röding, Saint]
snovmast
	(-en, -er): Mindre dimensioneret spir end en mast. Snovmasten er anbragt agten for agtermasten i en snovbrig, hvor den går fra dækket til langsalingen i mærset. snow mast. [Röding] snovmast. try-sail mast. [HAR] " Snovmaster have samme Diameter paa hele Længden. De have forneden en Tap i et Øie paa en Jernarm, som staaer ud fra Mastens Agterkant, og foroven gaae de gjennem en Klods mellem Langsalingerne og fastholdes ved et Slutholt." [LUS p.88]
snurrejolle
	(-n, -r): " Indtil kort efter århundredeskiftet (1899-1900) benyttede de større snurrevodskuttere altid et hjælpefartøj, snurrejollen, til at sejle voddet ud. Når kutteren havde nået fiskepladsen, ankrede kutteren; voddet og vodtovene kom om bord i jollen og blev sejlet ud fra kutteren i vodtovenes længde. derefter blev voddet halet til kutteren..." -. [Museumshafen Flensburg]
snurrevodsfiskeri
	(-et, -er): " X var på snurrevodsfiskeri. Om bord var fire mand. Voddet var sat, og der blev gjort klar til indhaling af begge vodtove." seineing // ring-net fishing. [28 arbejdssulykker med spil ... 1998-2005, SFS p.9]
snække
	Dss. snekke. Se snekke. [KOF]
snævring
	(-en, -er): indsnævring i et løb eller i et farvand. narrows. [North Sea Pilot 1997 p.XIV]
solarolie
	(-n, -r): Se gasolie. solar oil // gas oil. [Haandbog for Maskinmestre, 2. udg., 1940 p. 223]
SOLAS
	Engelsk forkortelse for Safety of Life at Sea, der er det regelværk, som skibes sødygtighed og sikkerhed bygges og indrettes efter. Der har siden fremkomsten været mange udgaver af værket, der løbende vedligeholdes og udvikles i takt med skibsbygningssædvaner og udstyr ændres. Det er FNs søfartsorganisation IMO i London, der bestyrer værket. Se evt. IMO.
soldag
	(-et, -): Dss. den almindelige dag på 24 timer. solar day. [GLOS, KRO]
soldatergat
	(-tet, -ter): Åbning midt i et mærs' ristværk, som soldater og andre ikke-søkyndige kunne kravle igennem som alternativ til at klatre udvendigt på pyttingsvantet. lubber's hole. [Röding]
soldatergevær
	(-et, -er): musket. [HAR]
soldatersko
	(-en, -): En type store klamper. large belaying cleat. [KOF]
soldæk
	(-ket, -): " Det er ligeledes på brodækket der er adgang til det nye forlængede soldæk helt ude agter." sundeck. [SØF22-23/2004 p.8 sp.1]
solen
	Himmellegeme. sun. [HAR, Röding] solen daler = solen går ned. the sun falls. [Röding] solen rejser. the sun rises. [Röding] solen står i sin middag. the sun stands still. [Röding] solen på sit højeste. the sun at noon-day. [HAR] solens nedgang. setting of the sun. [HAR] solens opgang. rising of the sun. [HAR] solens rand. limb. [HAR]
solformørkelse
	(-n, -r): " Naar Maanen er i Konjunktion med Solen, altsaa ved Nymaane, og samtidig i Nærheden af en af Knuderne - Bredden maa ikke være over ca. 1,5°, saa hænder det, at Maanens Skyggekegle gaar hen over en Del af Jordens Overflade og bevirker en Solformørkelse. Helskyggen kan dog ikke altid række helt hen til Jorden. Naar Maanen er i Perigæum og Solen i Apogæum, saa er Maanens Halvdiameter ca. 16,75 bueminut, Solens kun ca. 15,75 bueminut. Maanen synes da størst og kan bedække Solen fuldkommen; gør den det, bliver Formørkelsen total for Egne, der ligger indenfor Helskyggens Keglespids. Fra Jordomraader indenfor Halvskyggekeglen ses blot større eller mindre Dele af Solskiven dækket af Maanen, og Formørkelsen er partiel." total solformørkelse. total solar eclipse. partiel solformørkelse. partial solar eclipse. [NAV12 p.48f] Hvis solen og månen i forhold til hinanden har en sådan afstand, at måneskiven ikke kan dække hele solskiven, så fås en ringformet solformørkelse, hvor solskivens kant kan ses som en ring uden om måneskiven. annular solar eclipse. [BOW2]
solgangsvejr
	(-et, -): Godt vejr med vind fra landet om natten og fra søen om dagen. Vinden dannes på grund af landmassens hurtige opvarmning og hurtige nedkøling i forhold til vandet, så der dannes trykforskelle over vand - land. when the wind regularly blows from the land during the night and from the sea in the day. [KOF]
solhverv
	(-et, -): solstice. [HAR, Röding]
solhøjde
	(-n, -r): altitude of the sun. " I søen var det skik ved middagstid, at solhøjden blev taget både af kaptajnen, 1. styrmand og 3. styrmand. Efter sigende blev kaptajnens resultat af observationerne gerne den foretrukne, ikke fordi han måske var dygtigere og mere erfaren, men fordi ingen turde sig ham imod." [SØF1/2005 p.15 sp.3]
solplet
	(-ten, -ter): " Solpletterne er magnetstorme på solens overflade. De ledsages af diverse strålinger både af partikler og af elektronisk natur, og begge dele influerer på de joniserede lag, som spejler radiobølgerne... Solpletperioden er gennemsnitligt 11 år, men den varierer, og indeværende cyklus bliver formentlig ca. 9 år." sunspot. [Knudepunktet 1/1995 p.15]
solring
	(-en, -e): astronomical ring. [MarK25, p.61+144+176, Röding]
solsejl
	(-et, -): Presenning el. sejldug opsat om bord til beskyttelse mod solens stråler. awning. [HAR, KOF, Saint] " Når vi kom på varmen, blev der rigget solsejl på over store dele af skibet. Dervar virkeligt mange sejl, og det tog gerne en hel dag for alle dagmændene. Blev det dårligt vejr med kraftig blæst, måtte vi ud alle mand og rulle dem sammen om solsejlsribberne, og de mange ventilationsventiler skulle drejes ud af vinden." [SØF47/2004 p.11 sp.3] solsejl på en båd. tilt. [Saint], [OED] kender udtrykket til 1887. " Soeltælt, Sundække." awning. [Röding]
solsejlsribbe
	(-n, -r): awning stanchion. " Når vi kom på varmen, blev der rigget solsejl på over store dele af skibet. Dervar virkeligt mange sejl, og det tog gerne en hel dag for alle dagmændene. Blev det dårligt vejr med kraftig blæst, måtte vi ud alle mand og rulle dem sammen om solsejlsribberne, og de mange ventilationsventiler skulle drejes ud af vinden." [SØF47/2004 p.11 sp.3]
solsystem
	(-et, -er): solar system. [Röding]
soltelt
	(-et, -e): Dss. solsejl. Se solsejl. [KOF]
solår
	(-et, -): Dss. det almindelige år på 365 / 366 dage. solar year. [GLOS, KRO]
sommerlastelinje
	(-n, -r): " Sommer-Lastelinien angives ved Overkanten af den Linie, der gaar gennem Cirkelringens Centrum, og ligeledes ved en Linie, mærket S." the Summer load line is indicated by the upper edge of the line which passes through the centre of the disc and also by a line marked S.. [IKL p.59]
sommermærke
	(-t, -r): Lastelinjemærke, der på skibssiden viser, hvor langt ned, skibet må lastes, når det sejler i sommerzone. " Tonnagen er 105.000 tdw, eller 89.999 tdw på sommermærkerne med 61.674 bt." summer mark. [SØF26-27/2003 p.3 sp.6]
sommertid
	(-en, -er): Klokkesletsfunktion, hvor urene stilles en time frem i forhold til normaltid på stedet. daylight saving time.
sonar
	(-en, -er): " X er bl.a. kendt for sin serie af multibeam sonarer, der yder højopløselige dybdemålinger som 3-D billeddata i realtid af den undegrund, der sejles over... Det særlige er... kombinationen af en forudrettet multibeam sonar i kombination med et nedad rettet multibeam ekkolod." sonar. [SØF24-25/2006 p.11 sp.1]
SOS-signalet
	" S.O.S. Signalets Historie. Paa Radiokonferencen, der blev afholdt i Berlin 3. November 1906, blev det mellem de forskellige Landes Delegerede fastslaaet, at Radiosignalet S.O.S. udsendt med Mellemrum mellem hver Gruppe fremtidig skulde opfattes som et Nødsignal, der kun betegnede, at al anden Korrespondance skulde standses og ikke genoptages, før Modtageren havde Sikkerhed for, at den Meddelelse, der foranledigede Nødkaldelsen, var afsluttet..." Mellem 1906 og 1912 var der konkurrence mellem det af Marconi fastsatte nødsignal C.Q.D. og SOS. Da alle de første radiobærende skibe var udstyret med Marconi, og da uddannelsen for danskere kun fandt sted på i Bruxelles hos Societé Anonyme Internationale de Telegraphiphie sans Fils, der udelukkende anvendte Marconis sytemer og reglementer, og da samtidig England ønskede at dominere udviklingen og denne nation ligeledes anvendte Marconi-systemet, så var det første efter 1912, at det internationale reglement blev gennemført og Marconi og England måtte bøje sig. Bogstaverne har ingen betydning i sig selv og er intet kodeord, og signalet er kun indledningssignalet, den gang kaldet avertissementsigal. Den egentlige nødmelding efterfølger SOS-signalet. [Medlemsblad dk. Styrmandsforening Sep/1943 p.113f]
S.O.S.-Vesten
	Produktnavn for en redningsvest udviklet i begyndelsen af WW2 af grosserer Duckert i København. " Det er simpelthen to Gummiluftpuder, der er syet ind i en ærmeløs Khakiskjorte og forbundet med hinanden med en Gummislange, der er ført under Armhulen og ligeledes er indsyet i Skjorten. En anden Gummislange, der står i Forbindelse med begge Puderne, er forsynet med en Bakelitpropog ligger let tilgængelig inde paa Brystet. I samme Øjeblik, der opstaar Fare for, at Skibet gaar ned, fjerner Bæreren Proppen og puster paa mindre end 8 Sekunder Puderne fulde, og naar Proppen igener sat i, vil Puderne i næsten ubegrænset Tid kunne holde sin Mand oppe... er Brystpuden gjort noget større end Rygpuden, hvorved Brystpudens større Luftindhold vil holde Bærerens Ansigt oven Vande." [Viking 1/1940 p.36]
spage
	(-n, -r): Håndspage. Trækstængerne, bommen, der bruges til at dreje et håndbetjent spil eller capstan med. handspike of a windlass. [KOF]
spandkædemaskine
	(-n, -r): " X var oprindelig en selvsejlende spandkædemaskine, men er nu også en trailingdredger. Der er indbygget pumpemaskineri, sugerør og udstyr til at aflevere sandmaterialerne igen." -. [SØF26-27/2003 p.3 sp.1]
spanier
	(-en, -e) Spanjer (gl.): Lille vindfløj, der kan opsættes på dækket, så en sejlskibsstyrmand, der måske pga. sejlenes stilling ikke kan se fløjknappens vindfløj, kan orientere sig om vindretningen på vagten. dog-vane. [HAR, KOF, Röding, Saint]
Spanske Sø, Den
	Dss. Atlanterhavet. " 20. juni kom vi ud i Atlanterhavet eller den spanske sø med tæt skib og uden videre uheld." The Spanish Sea. [COR p.51] E. I den amerikanske verden er The Spanish Sea Den Meksikanske Havbugt, mens det i europæisk forstand er havet langs Spaniens Atlanterhavskyst. [JM]
spansk toplent
	(-en, -er): Slinretoplenter, der sættes på berginerå og blinderå som støtte for hængetovene under skibets rulninger. standing lifts on the cross-jack-yard and sprit-sail yard. [KOF]
spant
	(-et, -er): Skibets skelet. De formskårne tømmere, der i tværskibssnit forløber fra kølen til skibssidens top og hvorpå yderklædning og inderklædning fæstes. Spanterne giver skroget dets form. frame // rib // bend. [HAR, Röding, Saint] " Spanter kan inddeeles i Toe Slags, hvoraf den eene indbefatter de Spanter der ere perpendiculare paa Skibets Diametral Plan efter Længden, hvad enten de ere perpendiculare paa Skibets Kiøl eller paa Vandlinien, den anden Slags ere de der formere en Vinkel med Skibets Diametral Plan, de kaldes Kantede Spanter. Endnu haves Faste og Løse Spanter, hvoraf de sidste kaldes ogsaa Fyldings-Træer." [KOF] frame. [KOF] " Afstivningen af Klædningen sker ved Spantesystemet, framing system, der i Jærnskibenes første Tid væsentligst bestod af tværskibs stillede Dragere, Spanterne, der strakte sig tværs over Kølen til øverste Dæk og var sammensat af Spantevinklen, frame angle, bøjet efter Skibets Form paa vedkommende Sted. Kontravinklen, reverse angle, som var befæstet med Nagler til Spantevinklen saaledes, at deres Tværsnit var Z-lignende fra Kimingen og opefter, samt Bundstokpalden, floor plate, der fra Kiming til Kiming var anbragt mellem Spantevinkel og kontravinkel. Den langskibs Afstand mellem Spanterne varierede mellem 0,5 og 0,9 meter efter Skibets Størrelse." (1927) [SODI p.13] balanceringsspant agterude i skibet. after balance timber // after balance timber. [Röding] balanceringsspant forude i skibet. loof frame // loof timber. [Röding] de agterste spanter. the after-body. [Röding, Saint] de forreste spanter. the fore-body. [Röding, Saint] det agterste spant. fashion piese // stern frame. [Röding] foden af et spant. heel of a frame. [Röding] forreste spant. foremost frame. [Saint] fyldingsspant. filling timber. [Röding, Saint] kantet spant. " kaldes de Spanter hvilke formere en Vinkel med Diametral Planen af Skibet efter Længden, de bruges i For og Bagparten af et Skib, for at benytte Tømmere af mindre Førlighed." cant-timbers. [KOF] middelspant. midship frame. [Röding, Saint] rigtspant, det almindelige spant. frame of a ship; understood only of those which are designed on the shipwright's plan and moulded. [Röding] spanter, der ikke står ret på kølen. cant timbers. [Röding] Spantebygningen for træskibe " Tildannelsen og Spantetømmerne er imidlerid fremskreden, idet de forskjellige Træer ere udtagne og tilhuggede, ... men forinden de [spanterne] kunne opsættes, samles Tømmerne for hvert Spant for at blive sammenpassede. Dette udføres i et Værksted - som hos os kaldes Planen - paa hvis Gulv man har overført alle Afslagningens Spantetræk. Tømmerne af Underlaget - Bundstok, 1ste Oplænger o.s.fr. - lægges paa Klodser over Spantedækket og corrigeres efter dette. Oversiden høvles plan, og Tømmerne forklampes paa deres Plads. Overlaget, hvis Underside ligeledes er høvlet plan, lægges ovenpaa Underlaget og sammenpasses med dette. Der bores for Spanteboltene, og Lagene sammenholdes ved Spanteklamper, der fastspigres paa Ydersiden af begge Lagene i Nærheden af Tømmerstødene. Linierne for Senter, Vandlinien, Spring m.m. opmærkes. Man anbringer derpaa horizontale Tværsenter af Planker, som hages over begge Spantets Grene, og verticale Støtter mellem Bundstokken og den underste Tværsent samt mellem Tværsenterne indbyrdes. Spantet adskilles derpaa og transporteres til Bedingen." Spanterejsning på træskibe " Ved Stabelblokkenes Overkant har man imidlertid anbragt Jukker^) - tværskibs staaende Planker paakant, som opbæres ved Støtter - ovenpaa hvilke et løst Plankegulv anbringes. Paa dette samles Spantetømmerne, idet Bundstokkene lægges tværs over Kjølen og forenes med de øvrige Tømmere; Coaks anbringes i Boltehullerne, Spanteboltene sættes tilligemed Klamper, Tværsenter og Støtter. Spantet reises ved Hjælp af Bukkene, stilles med Haget i Bundstokken over Haget i Kjølens Kam med en Coaks imellem og holdes paa sin Plads ved Støtter og Svipper.^) Enkelte af Spantere stilles nøiagtigt ved Linier som ere afslaaede paa Bedingen, samt ved Spantefaldet - en stor Trævinkel, som angiver Spanternes Helding mod Kjølen. De øvriges Plads bestemmes ved Videpinde,^*) som sikkre Afstanden mellem Spanterne indbyrdes. De to Spanter paa For- og Agterkant af Skruebrønden, som staae med Tapper i Stævnenes Sider, opheises og boltes, og Drømplerne nedlægges i dem. De faste Kantespanter opheises, tappes og boltes til Opklodsningen. Spanterne reises paa denne Maade fra Middelspantet for- og agterefter, og, naar de ere stillede og forstøttede, trækkes Langsenterne, som i Underskibet følge Tegningens Senter og i Overskibet Planerne (Dæksbjælkens Retlinie, Barkholter, Skanddæk)... Paa Senterne ere Spanternes Pladser afmærkede, og de tjene derfor til Verification af Spantereisningen." ^)Fra [ODS]: " især i flt., om tværskibsstaaende planker anbragt paa forsk. steder i og paa et under bygning værende skib til støtte for det egl. stillads (jf. Jukkeben). Funch. MarO.II.66. OpfB.1II.466." ^*) Fra [ODS]: (efter holl. zweep, zwieping i sa. bet. samt i bet.: ende af et tilspidset tov, top af en mast, ty. schwieping, schwepping; jf. nt. swep, skraalægte i tagværk; skibsbygn.) lægte, stræber til forstøtning af noget; især: lægte til understøttelse af spanterne paa baade, smaa fartøjer under bygningen. VSO. Benævnelse paa forsk. Dele af Skib. (1848). 72. ^*) Gl. form for vidde, der er medtaget i [ODS] i sammensætningen viddemål. Her en pind, der er afkortet til den faste afstand, der ønskes mellem hvert spantepar. [LUS p.57] Opbygning af spanter i et træskib* " Spantesystemet bestaaer af faste Spanter og Fyldespanter. De faste Spanter tildannes efter Skabeloner fra Spanteloftet. Fyldespanterne tildannes derimod tilnærmelsesviis efter Skabelonerne til de faste Spanter. De faste Spanter dannes af to Lag Tømmere, liggende paa Siden af hinanden, og de kaldes derfor dobbelte. De enkelte Tømmere i hvert Laag støde med Enderne mod hianden, og Stødene i de 2 Lag forløbe hinanden. Lagene samles ved Coaks, og disse benyttes ogsaa i Stødene samt til Forbindelsen mellem Kjøl og Spant. Tillige forenes Lagene ved Spantebolte, der gaae igjennem Coaksene." [LUS p.50] Spantesystem og spanternes tildannelse i jernskibe " Spanternes Tildannelse. Trækket [formen, red.] af alle Spanter, af Klædningspladernes Naader, af Dækkene, m.m. overføres fra Afslagningen paa et Træplan i Værkstedet. Naglehullerne blive først lokkede, idet man inddeler paa Spantets Træk for alle Hullerne, med Udeladelse af saadanne, hvis Plads bør være meget nøiagtig, og afmærker disse paa en bøielig Træri^), som spændes langs Trækket. Fra denne transporteres de atter til Spantevinklen, som derpaa bringes under Lokkemaskinen, hvor Hullerne udpresses. Denne Operation foretages inden Bøiningen, fordi det da er lettere at regjere Vinklen end senere efter Bøiningen. Bøiningen udføres paa Jernplanet, hvorfor Spantets Træk er afskrevet paa dette. Planet er forsynet med talrige Huller, i hvilke man befæster Jernklamper, som stilles saaledes, at de overalt berøre Spantetrækket. Mahlene paa Spantets forskjellige Mahlsteder overføres paa smaa Brædestykker. Spantevinklen indføres derpaa i Ovenen, og, naar den har faaet den rette Varmegrad, hales den ud paa Planet ved Tænger og bøies omkring Jernklamperne, medens man samtidigt udplaner dens horizontalt liggende Side, som er tilbøielig til at krympe sig under Bøiningen; ved at kile og hamre den giver man den samtidigt den rette Mahl. ^) En ri er en list eller lineal eller målestok [ODS]. [LUS p.72] Opbygning af spanter i et jernskib " I Almindelighed bestaae Spanternes Section af en Yder- eller Spantevinkel, en Spanteplade og en Contra- eller forkeert Vinkel. Ydervinklen er bøiet efter Spantetrækket, dens ene Side staaer i tværskibs Planet, og den anden, til hvilken Klædningspladerne nittes, er bøiet efter disses Flugt. Ydervinklerne ere saaledes stillede, at de i Forparten vende hulingen agterefter, omvendt i Agterparten, hvorved Vinklen mellem deres Sider bliver stump. De ere oftest i flere Længder, som enten mødes ved Kjølen eller paa et andet Sted, og som forenes ved et kortere Vinkelstykke paa Spantepladens modsatte Side. Spantepladerne ere nittede til Bagsiden af Vinklen; de naae i almindelige Jernskibe til Kimmingen paa begge Sider og tiltage i Høide herfra mod Midten. De overskæres ofte i Diametralplanet af Kjølsvinet og maae da være i 2 Længder. Ogsaa kunne de være i flere Længder, som samles ved dobbelte Stødskinner. De ere forsynede med Huller til Vandløb, og gjennem disse trækkes galvaniserede Jernkjæder, som benyttes til at forhindre Ureenhederne i Lasten fra at tilstoppe Hullerne. Contravinklerne nittes til Spantepladernes Inderkant paa modsat Side af Ydervinklen, og, hvor Pladerne ophøre, nittes de til selve Vinklen. I større Skibe naae de paa hvert andet Spant til øverste Dæk, paa hvert andet ophøre de ovenfor næstøverste Dæk eller lavere. I Smaaskibe udelades de ofte. I Maskinrummet og paa de andre Steder, hvor Spanterne skulle bære en svær Vægt, forstærkes de enten ved en extra Spantevinkel eller ved en Contravinkel. Ved de vandtætte Skodder have Spanterne 2 Spantevinkler." [LUS p.61]
spanteafstand
	(-en, -e): " Normal spanteafstand 760 mm, forude ifølge klassen 685 mm og i for- og agterpeak 620 mm. Spanterne af bulbvinkler, der joggles og nittes til yderklædningen. Tanksideknæenes overkant bliver vandret og i højde med tanktoppen. Spanter føres alle til øverste dæk." frame spacing. (1954) [10542 p.34]
spanteloft
	(-et, -er): Værksted på et værft, hvor spanternes form overføres fra tegning til fuld størrelse på en skabelon af tynde lister og brædder. Skabelonen bringes dernæst til spanteværkstedet, hvor spanterne i træ eller stål produceres efter skabelonen. mould loft // moulding loft. [HAR, KOF, Saint]
spanterids
	(-et, -): Tegning, hvorpå man kan se spanternes form. outline of the principal timbers. [KOF] " Skibets spanter indtegnet i en slags diagramform, således at den ene side af figuren viser spanterne fra midterspantet og for efter, den anden viser spanterne fra midterspantet og agter efter." [RA info nr. 3, 1994, p.7]
spantesystem
	(-et, -er): Der findes to spantesystemer: tværskibs og langskibs. Den traditionelle byggemetode er med tværskibs spanter, der forløber fra kølen og op langs begge sider til dækket. I den langskibs metode forløber spanterne vandret eller næsten vandret fra forstævn til agterstævn. I GREAT EASTERNs tilfælde var spanterne ved bund og kiming sat med ca. 0,7 til 1 meters afstand, mens de højere oppe langs siderne sad med 1,6 til 2,5 meters afstand. "langskibs spantesystem udførtes første Gang i Aarene 1855-1858 ved Bygningen af GREAT EASTERN." longitudinal frame system. [Dk Styrmandsf. Medl.Blad 1915 Nr. 11 p.160 sp.1ff] E. Systemet blev udviklet af ingeniørerne John Scott Russell, 1808-1882, og Isambard Brunel, 1806-1859.
spanthorn
	(-et, -): Små trin af vandrette tværtømmerpinde, der spigres til et spants inderside, og som skibsbyggeren benytter til trin under arbejdet op og ned langs spantet. step for building purpose on a frame timber. [KLAMP p.24]
spantrum
	(-met, -): Mellemrum mellem spanter i vikingefartøjer og ældre bådtyper fra forhistorisk tid. "... i nogle af spantrummene har været dørk..." [9456 p.303]
speedbådskørekort
	(-et, -):Bevis for bestået prøve i sejlads, der giver ret til at føre fritidsfartøjer med høj hastighed. Prøven blev indført 1.6.1999 og består af en praktisk prøve i sejlads samt en overhøring i søvejsregler, sømandskab, navigation etc. Pensum er mindre end til duelighedsprøven. Kravene er nedfældet i en bekendtgørelse. -. [S&M 3/1999p21]
speenkop
	(-pen, -per) spændkop: " Et lignende, men ikke så langt tømmer som et kathoved. Man anbringer det i et af bradspillets huller og slår ankertovets dobbelt part fra under af omkring koppen, så man kan hive på ankertovet, også hvis man tager spænkoppen af, eller fjerne ankertovets bugt bag koppen, og straks kan aftage alle tørner på bradspillet." [noget uforståelig for mig] norman. [Röding]
spejder
	(-en, -e): Mindre velsejlende fartøj, der ved en flåde af krigsskibe bruges til at indhente oplysninger om fjendens bevægelser. look-out for a naval fleet. [KOF]
spejl
	(-et, -e): 1. Som i agterspejl. " kaldes heele Samlingen af Tømmere paa Agter-Stevnen, og som reyses med den paa Enden af Kiølen paa et Skib under Bygning, og giør heele Bagdeelen af Skibet." [KOF] stern-frame. Spejlet består af følgende dele: agterstævn. stern-post. [KOF] mellemstævn. inner stern-post. [KOF] inderstævn. second inner stern-post. [KOF] stævnknæ. stern-post knee. [KOF] fjerde vurp. the lower transom. [KOF] tredje vurp. transom. [KOF] andet vurp. transom. [KOF] første vurp. first transom. [KOF] underste dæksbjælke. deck transom. [KOF] øverste hækbjælke. counter transom. [KOF] underste hækbjælke. wing transom. [KOF] ranzonholt. fashion piece. [KOF] oplænger = knæet til hækstøtten. piece framed and bolted with the fashion piece. [KOF] hækstøtterne. the top timbers of the fashion piece. [KOF] tværsenten. board between the top timbers. [KOF] stern frame // poop // taffarel // stern. [HAR, Röding, Saint] spejlet mellem hækbjælken og første vurp. tuck. [HAR] 2. Spejl på kanon. Træprop der sættes i mundingen på en kanon for at forhindre vand i at løbe ned i kanonens indre, når den ikke er i brug. tampion of the gun. Gl. stavemåde tompion. [HAR, KOF, Saint] sætte spejl i en kanon. lay the tampion on a gun. [Saint] tage spejlet af en kanon. take out the tampion of a gun. [Saint]
spejlbjælke
	(-n, -r): stern-beam // transom. [HAR]
spejlbue
	(-n, -r): 1. Dss. agterspejlets buede stykke. upper rounding of the stern or the quarter-pieces and tafferel of a bark. [Röding] 2. Dss. Hadleys oktant. Hadley's octant. [KOF]
spejlgattet
	(adj.): Om agterpartiets form på fartøjer, når disse har en plan afskåret agterende. Den kan både være lodret og skråstillet, og den kan eller kan ikke udgøre hele agterpartiet. " Travailler, Slupper og Joller er spejlgattede, dvs. Agterstævnens Planker staar vinkelret paa Fartøjets Længderetning." square-sterned. [TOP p.33]
spejlkvadrant
	(-en, -er): Refleksionskvadrant. quadrant with reflection. [Röding]
spejlliste
	(-n, -r): Lister, der er sat tværs over agterspejlet og alene tjener til at give skibet et pynteligt udseende. stern-frame rails // stern-rail. [HAR, KOF] spejllisten over vægtergangen. the tafarel rail. [KOF] spejllisten under gillingen. the wing transom. [KOF] spejllisterne under vægtergangen. the stern gallery rails. [KOF] underste spejlliste under vægtergangen. foot-space-rail. [KOF]
spejloktant
	(-en, -er): Hadleys oktant. Måleinstrument til højdemåling af himmellegemer. Hadley's quadrant. [MarK25 p.120f, Röding] E [Röding] har en flerspaltet forklaring til ordet.
spejlskib
	(-et, -e): Skib med agterspejl. square-sterned vessel. [Röding]
spejlskrue
	(-n, -r): Til en kanon. tampion-screw. [HAR]
spejlspant
	(-et, -er): stern-frame. [HAR]
spejlstøtte
	(-n, -r): top-timbers of the fashion piese. [Röding] Dss. hukmanden. quarter-piece. [Röding] spejlstøtte. transom-knee. [HAR]
spek
	(-et, -) spæk: plated ropeyarns of a mat. [Röding]
spentvant
	(-et, -er): Gl. stavemåde: spentvant - spend vanter. Betydning: et par vanter. pair of shrouds. [HAR, Saint]
spids
	(-en, -er): Små trekantede sejl ført over bredfokken i skonnerter og lignende størrelse skibe. -. [VerV2]
spidsgattet
	(adj.): Om agterendens form i fartøjer, når den er afrundet. " Redningsbaade, Hvalbaade og Torpedobaadsjoller er ens for og agter og er spidsgattede, de ros med Aarer i Aaregafler." sharp-sterned. [TOP p.33]
spidsrod
	(-en, -): Løbe spidsrod. run the gauntlope // run the gauntlet. [Röding]
spidssejlsrig
	(-gen, -ge): " Fartøjer, der har Spidssejlsrigning, har kun en Mast og hertil hører to Sejl: Spidssejlet og Stagfokken." sliding Gunter's sail rig. [TOP p.35]
spidstønde
	" Sort- og hvidtavlet Spidstønde, opretflydende med hvid Stage og rød Ballon. Tøden 6 Fod høi over Vandet. Ballonen i 18 Fods Høide over Vandet." conical buoy. [BOG398 p.9, North Sea Pilot 1997 p.XIV]
spiger
	(spigeret, -spigre): Store søm fra er fra to tommer til tolv tommer lange. nail. [KOF, Röding, Saint] " Fra 12 Tomme Spiger og indtil 6 Tomme, der nævnes de efter Længden, men fra 5 Tomme af, haver de i det Frandske og Engelske forskiellige Benævninger, som ere som følger," [KOF] Spigrene inddeltes efter størrelse: 5 tommer spiger. deck nail. [KOF] 4,5 tommer spiger. deck nail. [KOF] 4 tommer spiger. single deck nail. [KOF] 3 tommer spiger. sheathing nail. [KOF] 2,5 tomme spiger. drawing nail. [KOF] 2 tommer spiger. ten penny nail. [KOF] Hvis spigeret er over 9 tommer langt kaldes det spike. [Saint] spigerkiste. spike-chest. [HAR]
spigerhud
	(-en, -er): " Spiger Huud, kaldes naar man i den almindelige Træe Forhuudning under Vandet paa et Skib, setter nogle dertil giorte Søm med store flade Hoveder og korte Stilker, saa tet ved hinanden heele Bunden over, at Søm Hovederne berører hinanden, saa at naar disse begynder at roste giøre de som en heel Masse uden paa Plankerne, og forhindrer aldeeles Søe Ormen at komme igiennem ind i Træet, men som den Slags Forhuudning giør et Skib meget tungt i sin Seylads, er det nesten afskaffet." sheathing with scupper nails. [KOF, Saint] spigerhud. wood-sheeting. [HAR]
spigerprop
	(-pen, -per): Koniske træpinde, der bankes ind i gamle sømhuller. small plugs to fill up nail-holes in timber and planks. [KOF]
spigre
	(vb): Sømme. nail // spike. [Röding, Saint] spigre lugerne. spike up the hatches. [HAR]
spil
	(-let, -): Redskab eller maskine, hvormed der kan produceres en større kraft end ved ren håndkraft. Spil anvendes især til løfteopgaver og findes som fx ankerspil, bradspil, bådspil, håndspil, lossespil, skødespil m.fl. 1. Spil med lodret spiltromle. capstan // crab. [Saint]. På [KOF] og [Saint]s tid også stavet capstern. [Saint] spil uden kop. crab. [HAR] agterspil, største spil, der stod agten for den lille capstan, men ikke agterude i skibet. main capstan // double capstan. [Röding, Saint] dobbeltspil, placeret agten for stormasten, = agterspillet på sejlskibe. main capstern. [KOF] enkeltspil, spil placeret i kulen eller på bakken, = forspil. gear capstern. [KOF] forspil, mindste spil. gear capstan // jeer capstan. [Röding, Saint] gangspil. capstan. [Saint] Spillets dele er: koppen eller kronen. drum-head. [KOF] hul i koppen til vindebommene. hole in the drum-head to receive the capstern bar. [KOF] bolt i koppen. pin for the capstern bar. [KOF] valp. whelp. [KOF] klods mellem valpene. clamp. [KOF] stamme eller spiltræ. barrel // body. [KOF] kiiserne. iron bands round the barrel in the partner. [KOF] E. kise fra holl. = kindtand. Mindre jernstykker, der fastgøres vertikalt rundt om capstanens tromle for at forhindre slitage af tromlens træ. [ODS] rodende eller tap. pivot // spindle. [KOF] sporet, som spillet roterer i. step. [KOF] skål eller pande i sporet. saucer // iron socket. [KOF] tap. spindle. [KOF] gøre spillet klar. rig the capstan. [Saint] hive ind i spillet. heave at the capstan. [Saint] opgå ved spillet. heave back. [Saint] sætte folk i spillet. man the capstan. [Saint] tage spillet op. unhang the capstan. [Saint] 2. Spil med vandret spiltromle. bratspil. windlass. [Saint] rakkespil. Spanish windlass. [Saint] selvopstrammende spil. selftensioning winch. [Harboe p.5.4] Fiskerirelaterede spiltyper: trawlspil snurpespil [SØF22-23/2006 p.12 sp.2] løse spil, " kaldes de Spil der paa et Værf ere giorte med Slæder under, saa at de kan flyttes fra et Sted til et andet, hvor de kan behøves." acrab. [KOF]
spilbom
	(-men, -me): Vindebom. Træspir, der stikkes vandret ind i huller radielt anbragt rundt om capstantromlens øverste del. Mandskabet presser på vindebommene, mens de går rundt i spillet. Der kan stå flere personer ved hver vindebom i de større spil. bar of the capstan // capstan bar. [KOF, Saint]
spildevandsanlæg
	(-get, -): sewage treatment plant. " Bakterierne, der sidder skulder ved skulder på en matrix af plast som celler i en bikube og æder snavs og slam. Det er princippet i spildevandsanlægget G&O Microbac." [JM, SØF5/2005 p.14 sp.1]
spildvarme
	(-n, -): Den del af en maskines energi, der ikke kommer til udnyttelse. " Akselmotoren er én af mange maskinkomponenter, der indgår i maskineriet til genvinding af hovedmotorens spildvarme, også kaldet Waste Heat Recovery. Den genvundne energimængde er stor. Den fremkommer som elektricitet svarende til 10-12 pct. af hovedmotorens ydelse." [Maskinmesteren Okt. 2007 p.14] " Udnyttelsen af spildvarmen finder sted i Waste Heat Recovery systemet - WHR - der består af en stor udstødskedel, en gasturbine og en dampturbine som sammen trækker en generator, der leverer strøm til skibet." [SØF24-25/2005 p.11 sp.1]
spiler
	(-en, -e): Forsejl på kapsejladsfartøjer og andre lystfartøjer. Spileren benyttes, når vinden kommer ind agten for tværs til agtenfra, og sejlet er formet næsten som del af en lodret, poset cylinder eller en del af en kugle. spinnaker // kite // chute. [Masnedøbrochure 1993 p.21] " Den oprindelige spiler var et usymmetrisk sejl, nærmest af form som en hul genua og syet af let bomuld, hvor sejlbanerne var vinkelrette på underliget." Fra 1936 blev der fremstillet symmetriske spilere, og i dag er kapsejladsspilere højt udviklede og beregnet på tegnestuen, før syning. Spilere kan typeopdeles i: reacher, der er af type som en genua med ekstra stor dybdekurve. Anvendes til rumskødssejlads. spilerstagsejl, der bruges i mellemluft og sættes under - bagved - spileren. tallboy, der er et højt og smalt sejl, der også sættes under spileren og med underliget helt til dæks. star-cut spiler kan gå tæt til vinden, ca. 45 ° meget flad med smalle skuldre. radialspiler, der er lidt fladere end normalspileren. floater, der er en middeldyb spiler, en letvejrsspiler. big boy er en meget dyb spiler, der sættes til læ for den almindelige spiler og samtidig med denne på plat læns. spinnaker. [Spilersejlads, Clausen 1975, p.7ff]
spilerpose
	(-n, -r): " Når spileren skal tages ned, så slipper gasten det læ skøde, tager stagen af masten og lægger den ned i jollen. Gasten griber herefter fat i luv skødebarm, tager spileren ned til luv og lægger den direkte ned i luv spilerpose. spinnaker bag // turtle. [BÅD6/1995 p.58] Der findes også en spilersok, der består af en sejldugscylinder åben i den nederste ende. Når spileren sættes, er sokken krænget ned over spileren, så den ikke kan fange vinden. Når spileren er hejst, og skøder eller styreliner er klar, trækkes sokken op til sejlets topende, og det kan nu folde sig ud og fange vinden. dousing sock //spinnaker sleeve // snuffer.
spilerstage
	(-n, -r): Stage, der holder en spilers nedre ende udspilet. Spilerstagen er i enderne forsynet med spilerstagehoveder, hvortil spiler og mast fastøres. Spilerstagen fastholdes i spilerstageholdere, når den ikke er i brug. spinnaker pole // whisker pole. [net]
spilgat
	(-tet, -ter): Hullerne øverst på capstantromlen eller i bradspillet, hvori håndspagerne sættes. hole of the windlass or of the capstan. [Röding]
spilhoved
	(-et, -er): De frie endestykker af hovedakslen i et bradspil. Spilhovederne er stykket af akslen uden for bjørnene - spilklamperne. drum-head of a capstan. [Röding, ANS p.68]
spilhvalp
	(-en, -e): " Spilhvalper eller Klamper paa Gang- og Bratspillet." whelp. [Röding]
spilklampe
	(-n, -r): I et nikkespil de træklamper, der holder spilakslen på plads ved at være spændt op mod bjørnene. cheek. [ANS p.95]
spilkop
	(-pen, -per): drumhead. [Saint] " Ved en ulykke blev der revet en metalstump af en spilkop, og denne ramte et besætningsmedlem." rope drum. [Fortøjningsulykker handelsskibe 1997-2006, SFS p.7] warping-end. [ANS p.97]
spilmand
	(-manden, -mænd): Den person, der betjener skibet lossespil. winchman. [ÅHAV p.10]
spilrum
	(-met, -) spillerum: Det slip, der er ved master og mastekrave fx, hvor kilerne skal stå totnet op, så bevægelsen bliver mindst mulig. windage // windage of the partners for the play of the masts. [Röding, Saint] spillerum mellem mast og kilerne i fisken. fetchway of the mast. [HAR]
spilspage
	(-n, -r): Vippearmene på et hånddrevet spil, eller reservekraftkilden på et dampspil. hand lever. [ANS p.97]
spilspor
	(-et, -): Skoen, hvori spilaksen drejer. the step of a capstan. [Röding]
spilstamme
	(-n, -r): Den vandrette hovedaksel i et bradspil. main-piece. [ANS p.68]
spiltromle
	(-n, -r): Spillets største tromle, som dampkraften eller el-kraften arbejder på. main piece. [ANS p.97]
spinasse
	(-n, -r): Skibstype anvendt i orlogsflåden efter 1520. -. [FlFø p.134]
spinde
	(vb): I udtryk som: spinde skibmandsgarn af kabelgarn ved at sno dem sammen på skibmandsrullen. make spun-yarn at the reel. [KOF]
spindel
	(spindlen, spindler): Spindel til en vindfløj. vane-spindle. [HAR]
spir
	(-et, -) spiir: Rundholt af mindre dimensioner end master og større bomme. Spir anvendes som ræer, bramstænger og spager. boom // spar. [HAR, Röding, Saint] spar. [KOF] læsejlsspir. studding sail boom. [Röding, Saint] merlespir. marling spike. [Saint]
spirpind
	(-en, -e): Prop, der isættes et hul efter et udtaget søm eller nagle, der midlertidigt har været anbragt i en planke under skibets bygning. " Spirhullerne blev efterfølgende pindet dvs. proppet til med spirpinde efter det hollandske spijkerpennen." [MK28p.47]
spirtønde
	(-n, -r): Afmærkningsbøje i form af en flydebeholder med en stage - et spir - der rager op over vandet. De blev tidligere udlagt om vinteren i stedet for større - dyrere - bøjer, som så ikke blev skadet af isen. spar buoy. [ODS, Scheller, NP100-1999 p.228, North Sea Pilot 1997 p.XIV]
spisebakke
	(-n, -r): Træbakke, hvorfra et antal, gerne otte mand, spiser deres måltider i fællesskab. bowl // platter. [KOF, Saint]
spjæld
	(-et, -): Afspærringsindretning for væske eller luft. butterfly valve. [KØN p. 330]
splejse
	(vb): 1. Sammenflette to tovværksender eller en ende ind i et stykke tov. splice. [HAR, Röding, Saint] 2. Gl. for samling af to stykker tømmer med en lask. scarf. [Röding]
splejsehammer
	(-hammeren, -hamre): Hammer, der har en flad bane og i den anden side af hovedet en spids som et merlespir. Den anvendes som et spir og til banke en splejs i facon med splicing hammer. [Röding]
splejsehorn
	(-et, -) Spleshorn (gl.): Konisk, spids træ- eller jernstang på fra 20 til 50 cm længde, der anvendes til at adskille kordeler og hjælperedskab ved wire- og tovværkssplejsning. splicing fid. [HAR, KOF, Röding, Saint]
splejsenål
	(-en, -e): Lang stumpspidset nål med øje. Gennem øjet kan dele af tovværket trædes, før splejsenålen føres gennem tovet og dermed trækker tovmaterialet med. splicing needle. Bruges ved især flettet kunsttovværk.
splejserør
	(-et, -): Tyndt rø med åbning i begge ender. Den forreste ende er skråt og spidst afskåret. Røret stikkes under splejsninger gennem tovværket og en kordel kan nu lettere føres gennem sit indstik. Når kordeltampen er kommet igennem og halet fri, frigøres splejserøret. hollow splicing fid.
splejseskrue
	(-n, -r): En slags skruetvinge, hvormed en wirebugt på en svær wire kan holdes sammen, mens der splejses et øje på den. rigger's screw // splicing clamp. (1954) [10542 p.137] Pas på engelsk: rigging screw er en vantskrue.
splejsning
	(-en, -er): Funktionen, hvorved man fletter et tovs kordeler ind i et andet tovs kordeler, så sammenføjningen får så lidt ekstra tykkelse som muligt og så stor styrke som muligt. splicing // splice. [KOF, Röding, Saint] dobbeltsplejsning. cunt splice. [Röding] kort ankertovssplejsning. tapered cable-splice. [HAR] kortsplejsning. En sammenføjning, hvor man på tovværk tager mindst tre indstik med den frie tamps kordeler og giver en splejsning, der er tykkere end selve tovet. Med wire er det samme tilfældet, der tages oftere flere indstik med en wire end med tovværk. short splice. [HAR, Röding, Saint] cable splice. [KOF] lang ankertovssplejsning. drawing cable-splice. [HAR] langsplejsning. Den tyndeste form for splejsning, der anvendes, hvor et tov skal løbe gennem en blok og derfor ikke må have større omkreds end tovet selv. long splice. [HAR, KOF, Röding, Saint] splejset øje af to tampe. cunt splice. [HAR] sværtovssplejsning, ankertovssplejsning. cable splice. [Röding] tovsplejsning. cunt splice. [Saint], også stavet count splice. træksplejsning. drawing splice // taperel splice. [Saint] øjesplejs. eye splicing. [HAR, Röding, Saint]
splint
	(-en, -er): Lille træstykke eller en stærk spåne, der rives af tømmer ved kanonkugletræfninger og lemlæster mere end selve kuglen. splinter // chip. [HAR, Röding, Saint]
splinternet
	(-tet, -): quarter-deck netting. [Saint]
split
	(-ten, -ter): Tynd jernkile eller stang, der anvendes til at sikre bolte, møtrikker og blokskiver i at gøre sig løs under deres funktioner. [KOF] anfører også verbet at splitte en bolt. forelock. [KOF, Saint] split i en bolt, drejet til begge sider. spring-key. [HAR] " Naar den [ankerstokken] er saa langt inde, den kan komme, er et aflangt Hul kommet frem paa den anden Side Læggen, og gennem dette sættes nu en Split, hvis to Dele tvinges fra hinanden, saa at den ikke kan falde ud af sig selv. Dette kaldes at vejne Splitten, og Ankeret er nu stokket." [TOP p.27]
splitbolt
	(-en, -e): forelock bolt // joint bolt. [HAR, Saint]
splitflag
	(-et, -): swallow-tail flag // cornette. [HAR]
splitwinch
	(-en, -er): " Under udsætning af redskaberne gik linerne til den ene trawlskovl uklar, og fiskeskipperen var i færd med at hive trawlskovlen tilbage med splitwinchen for at få slæk på bjergelinen i den hensigt at afmontere denne fra skovlen og udrede uklarheden." split-winch. [28 arbejdsulykker med spil ... 1998-2005, SFS p.7]
SPMT
	Eng. fork. for -. " Desuden har X pga. sin versalitet mulighed for f.eks. at laste meget tunge og store emner via agterrampen vha. såkaldte SPMT'ere, hvilket igen betyder, at krankapaciteten ikke er altafgørende." [SØF4/2008 p.11 sp.6] " Agterporten kan åbnes i hele lastrummets bredde og giver dermed mulighed for dels at laste decideret ro/ro-last, dels at rulle meget tunge elementer om bord på såkaldte SPMT'ere." [SØF4/2008 p.13 sp.1]
sponsontank
	(-en, -e): Tank eller luftkammer påsat siden af et skib for at forbedre stabilitet og opdrift. Også om luftbeholdere på siden af mindre fartøjer som fx kanoer. " X købte skibet i 1990 og gav det enr adikal ombygning bl.a. med sponsontank rundt om agterskibet for at øge lasteevnen." sponson tank. [SØF27-28/1994] E. ukendt oprindelse.
spor
	(-et, -): Udskæring til foden af en mast eller anden akseende. Fx som i: step. [HAR, Röding] mastespor. step. [Röding, Saint]
sporvognssaddel
	(-sadlen, -sadler): Enkelt sæde, der kan fastgøres i sædehøjde på en vinkel på skottet agten for rattet. -. " På broen var der også en nymodens finesse, nemlig en sporvognssaddel, der kunne indstilles i højden til rorgængeren. I alle andre rederier var det utænkeligt, at en rorgænger skulle sidde ned for at styre." [SØF6-7/2005 p.15 sp.3]
spotladning
	(-en, -er): Ladning anbragt ét sted om bord, hvor den skal forblive under transporten, indtil partiet losses. spot cargo. [DkSøf-1994]
spotmarked
	(-et, -er): Fragtmarked, hvor skibet sluttes for enkeltrejser. [DkSøf-1994] " X .. har allerede været i spotmarkedet et stykke tid. Det har dog været almindeligt offshorearbejde med bl.a. ankerhåndtering med base ud af Aberdeen." spot market. [SØF34-35/2003 p.7 sp.1]
spotprompt
	(adj): Pludselig opstået situation i en havn eller område, der gør, at lasteklare skibe ikke kan gennemføre planlagte rejser. "... da sabotage af rørledningen til Basra førte til, at nogle skibe pludselig blev spotprompte." spot prompt. [SØF27/2004 p.6 sp.3 + SØF30-31/2004 p.6 sp.1]
spout
	(eng.) = (-en, -er): "... en lille flod med en spout i Swansea Bugten..." spout. [9558 Brinck p.42]
spredholt
	(-et, -er): crow-foot deadeye. [Saint] spredholt. spread-tree // trivet. [HAR] spredholt med mange huller i, som til solsejl. uphroe // euphroe. [HAR] spredholt. trivet. [HAR] spredholt med flere huller. euphroe. [HAR]
spring
	(-et, -): 1. Skibsskrogets vandrette bue. sheer of the walls and decks. [Saint] the sheer of a ship's deck. [HAR, KOF, Röding] forstævnens spring. rake of the stem. [Saint] skib som har spring. ship built sheer. [Saint] " Springet maales fra Dækket i Borde til en Linie trukket parallelt med Kølen gennem Springkurven midtskibs." sheer. [IKL p.125] "the sheer of a vessel is the longitudinal curvature of the foredeck and afterdeck from the lowest point on deck amidships. The average sheer of a cargo vessel is about 1 % of the ship's length." [BES p.174] 2. Trosse til fortøjning. Trossen eller wiren føres fra skibssiden for og agterud eller fra agterenden og forud. Man anvender bl.a. spring til at hjælpe et skib fra kaj ved at bakke langsomt med et agterspring gjort fast på kajen. Herved kan man svinge forstævnen ud og derefter forlade kajen i en skrå retning i forhold til kajen ved at lade skruen gå frem. Metoden bruges både ved bestemte vindretninger, eller hvis man ligger langs en kaj mellem andre skibe for og agter. spring. [HAR, KOF, Röding, Saint] "Spring, kaldes ogsaa et Toug man fører ud fra Laaringen af et Skib i et snævert Sted hvor det gaaer seyl fra, for at hielpe at dreye Skibet desto kortere, i det Ankeret lettes at det ey skal løbe paa med Næsen imod noget naar det giorde sin almindelige Cirkel." stern-fast. [KOF] ankre med et spring. moor with a spring on the cable. [HAR, Saint] I ankringer i dønningsfarvand, hvor vind og dønning er tværs på hinanden, formindskes fartøjets bevægeler ved at sætte et låringsspring forefter til ankerkæden, så fartøjet ved at hale ind på springet og evt. fire lidt på ankerkæden kan komme til at ligge i en hanefod dannet af spring og kæde, så fartøjets retning bliver tværs på vindretningen og i dønningsretningen. use a forward quarter spring line to the anchor rode = springing the rode. [YW May 1991 p.41] lette med spring. get under sail with a spring. [HAR, Saint] 3. Spring i vindens retning. vindspring. sudden veering of the wind // sudden shifting of the wind. [Saint]
springdæk
	(-ket, -): Falsk dæk, som det i artiklen påstås, at større sejlførende handelsskibe udsat for kaper-angreb kunne placere over skansen, og efter kaperfolkenes entring kunne dækket sprænges i luften, så kaprerne blev skadet. spring-deck. [KOF]
springe
	(vb): I udtryk som: springe en mand fra råen. duck a man. [Saint] springe fra råen. ducking, to let a man drop from the main yard-arm several times into the sea, a punishment used by some nations. [KOF] Straffen som [KOF] mener sjældent blev brugt. Den blev udført ved, at den dømte blev bundet til en løber, der førte gennem en blok på rånokken. Når han var hejst op under nokken, blev løberen kastet fri, og manden faldt i søen. Han blev derefter hejst op igen, og afstraffelsen fortsatte det idømte antal gange.
springflod
	(-en, -er): " De tre dage før og efter nymåne og fuldmåne..." spring tide. [Röding]
springkiste
	(-n, -r): Beholder anbragt på dækket med alskens krudt og metalstumper. Kisten kunne affyres nedenfra og blev benyttet under kamp, hvor skibet blev bordet, og mandskabet var gået i ly under dækket. powder chest // spring-box. [HAR, KOF]
springline
	(-n, -r): " Spring-Linen paa et Roer, kaldes et svært Toug der stikkes igiennem et Hull i Roer Stammen, med en Knop for, og den anden Ende af dette Toug er fast paa Hytten af Skibet eller i Mesans Røstet, Nytten af det er, at naar Skibet skulde støde paa Grund med Hælen og Roeret skulde Springe op af sine Lykker, at det da ey skulde forlises, men ved Springlinen hales op til Siden af Skibet." [KOF] rudder stopper. [KOF, Saint] " Et tov, hvormed roret bliver lettet og holdt lidt højere i vandet for at bevægelserne i rortappe og rorløkker derved bliver lettere. Dette tov farer gennem et hul i rorstammen, og på dette sted er tovet beklædt med læder for at modvirke skamfiling. Tovet ene ende er gerne sat fast i en ring på gillingen, og den anden ende fører gennem hennegattet, rorpindshullet, og ind i skibet, hvor den fastgøres." [Röding] span or breeching passing through the main piece of the rudder in order to bear it up. [Röding] springline. shock-line. [HAR] springline til en båd. sea-shock. [HAR] springline. rudder-pendant. [HAR]
springtid
	(-en, -er): Største tidevandsforskel, der indtræffer i månens andet og fjerde kvarter, når solen og månens tiltrækningskraft arbejder sammen, dvs. ved nymåne og fuldmåne er tyngekraftsfelterne rettet parallelt i fohold til jorden. [KOF] kalder også floden ved jævndøgn for Springtid. Se også niptid. spring tide. [HAR, KOF, Saint]
springtov
	(-et, -e): Fortøjningstov, der anvendes til at fortøje to skibe side om side. Der går et spring fra det ene skibs forpart til det andets agterpart og et tilsvarende tov modsat. spring. [Röding]
sprinkleranlæg
	(-get, -): " Sprinkler- og water mist-anlæg er fast installerede brandslukningsanlæg, hvor slukningsmidlet er vand. Sprinkleranlæg har været brugt i mange år som manuelt betjente anlæg med åbne sprinklere til beskyttelse af Ro-Ro-skibes vogndæk og som automatisk virkende anlæg med lukkede sprinklere under stadigt tryk til beskyttelse af apteringsrum i både last- og passagerskibe... Water mist-anlæg er anlæg, hvor vand bliver sprøjtet ud i meget finfordråbet tilstand, og det bliver brugt til punktbeskyttelse f.eks. i maskinrum over motorer og centrifuger." sprinkler and water mist system. [SFS, Brand i skibe, 29/05 2009, p.31]
spryd
	(-det, -): 1. Som i bovspryd; rundholt, der fra forstævnen rager forefter i en vis vinkel op fra vandret. På sprydet og dets eventuelle stang føres forsejl, der er stagsejl, fastgjort til stagene fra sprydet til formasten. sprit. [HAR, Röding, Saint] 2. Træstage, der sættes diagonalt i et sprydsejl for at holde det udspilet. sprit of a shoulder of mutton sail. [KOF] 3. Spredeanordning. bovlinespryd. bowline bridle. [Saint] spryd. bridle. [Saint]
sprydsejl
	(-et, -): 1. Sejl sat over eller under bovsprydet. Se også sejl. sprit sail. [HAR, Röding, Saint] 2. Sejl, der sættes med et spryd. " i steden for Gaffel, det bruges paa Tialker og alle Slags Baade og Joller, da det er et beqvemt Seyl til at tage ned og sette op." shoulder of mutton sail. [KOF]
sprydstage
	(-n, -r): Sprydtræ, klyvertræ. head-stick. [Röding]
sprydstagehal
	(-et, -): Rigningsdel på jolle. Ophalerline til sprydstagen. Halet sidder på masten med en blok fastgjort over sprydniveauet og halet fastgøres på en klampe ved mastefoden. sprit-haul. [BÅD3/1995 p.85]
sprydstrop
	(-pen, -per): snotter. [HAR, Saint] [HAR] har sat det under bådudstyr. snotter. [HAR]
sprydtræ
	(-et, -er): Dss. flynderblok dead eye of a hammock's crowfoot. [Röding]
spule
	(vb): Vaske skibet med vand fra en slange. Vask af skibets sider og dæk ved at skrubbe snavset løst og spule det væk med vand fra spuleslangen. " Da vi paa 5 a 6 Dage var i Bangkok, skulde der spules Dæk, da det var Søndag Morgen." [SØL p.62] wash. [HAR, KOF] " Da vi paa 5 a 6 Dage var i Bangkok, skulde der spules Dæk, da det var Søndag Morgen." swab the deck. [SØL p.62]
spulefelt
	(-et, -er): "... et 12 hektar stort areal til såkaldt spulefelt til opbevaring af sand og mudder fra sejlrenden..." -. [SØF1/2006 p.10 sp.1]
spulepumpe
	(-n, -r): Pumpe, der suger søvand og fordeler det i spulevandsledningen til aftapningsstederne, hvor søfolkene tapper det til rengøringen. " Fiskeskipperen forsøgte derpå at koble spulepumpen til. Den virkede heller ikke. Spulepumpen blev trukket af den samme kilerem som lænsepumpen, også via en magnetkobling." general service pump. [SFS Opkl.Orient. 1/2007 p.34] " Spul-Pompen, det er en Kaaber Pompe, der haves i Gallionen paa Orlogs Skibe, den har en lang smal Nederdeel der gaaer langs af Skiæget ned i Søen hvor den trækker Vandet op fra, den har det Navn af Spul-Pompe, da dens Brug nesten alleene er til at faae reent Vand op af Søen til Spuling og Vadskning i Skibet." head-pump. [KOF]
spulesystem
	(-et, -er): " Til april overtager det canadiske rederi så en isbrydende bulk carrier fra Japan. Skibet har dobbelt skrog med isbrydende stævn, som er Fs eget design. I stævnen er der inkluderet et spulesystem, der nedsætter friktionen, når skibet sejler op på isen, og knuser den med sin vægt." washing system. [SØF11/2006 p.10 sp.5]
spuling
	(-en, -er): Se også rengøring. (1797) flushing // swabbing // washing. [ART p.33]
spunding, spunning
	(-en, -er) Spønning (gl.): Fals eller fordybning af trekantet snit på kølens sider, hvor kølrangens planker passes ind. rabbet // rabbit cut in the keel, stem and stern posts. [HAR, KOF, KØN p. 353, Röding, Saint] [Saint] staver også rabit og [HAR] som rebate.
spundingslinje
	(-en, -er): " Spundingslinien - Spundingnes Inderkant - er Berændsningslinien for Spanternes Yderflade paa Kjølen og Stævnene og falder indenfor disses Sideflader... For at den underste Klædningsplanke - Kjølrangen - kan erholde fast Anlæg mod Kjølen, indhugges den deri, og dette udføres saaledes, at Stødet lægges lodret paa Spantetrækket. Den øverste Kant [af underste yderklædningsplanke] kommer derfor i forskjellig Dybde indenfor Kjølens Side, eftersom Bundstokken har større eller mindre Heldning." rabbet line. [LUS p.2]
spunds
	(-en, -er): Lille træprop, som anvendes til at udfylde mindre fejl og skader i tømmeret. furr // furring. [KOF, Röding] spunds i en planke eller rundholt. wooding. [HAR] spunds til fad. bung. [HAR] spundsedug, gammelt sejldug, der vikles om en spunds, inden den drives på plads. bung-cloth. [HAR] spundsehul. bung-hole. [HAR]
spunningsplanke
	(-n, -r): rabbet-plank. [HAR]
spygat
	(-tet, -ter) Spyegat (gl.): 1. Afløb i skibssiden for søvand. scupper // scupper hole. [HAR, KOF, MOR120, Röding, Saint] 2. I bunden af skibet. " det er Udskiæringer af en Tomme i Fiirkant der giøres i Bundstokkenes Underkant tet ved Kiølen, for at Vandet der siver ind af Klædningen og løber ned i Bunden kan trække derigiennem til Pompe Soeden, hvorfra det igien pompes ud med Skibets Pomper." limber hole. [KOF, Saint] " Spygatterne, som tjene til Afløb for Vandet fra de forskjellige øvre Dæk. Som oftest findes de kun paa det underste Batteridæk, idet man bortleder Vandet fra Dækkene ovenfor ved indenbords Rør, som udmunde paa dette Dæk. De ere af elliptisk Form og udhugges fra Vaterbordet skraat nedefter i Spanteaabninger. Hullerne udfyldes med Kobberrrør, som ligge med en Flanche mod Vaterbordet, samt ombøies og tættes paa Skibssiden udvendigt. Tillige lukkes de ofte med Klapper af Læder eller Metal." [LUS p.56]
spygatsmarmering
	(-en, -er): Eller klappen på pumpen. scupper-hose // scupper valve. [HAR]
spygatsprop
	(-pen, -per): scupper-plug. [HAR]
spygatsrør
	(-et, -): scupper-pipe. [HAR]
spæ
	(vb): I udtryk som: spæ en pumpe = hælde lidt vand i en pumpe fra tryksiden, så stemplet får noget at arbejde med og stemplet tætnes, så et undertryk kan dannes, og pumpen begynde at suge. fetch a pomp. [Saint]
spække
	(vb): Forarbejde tovværk, så det bliver flosset op. Gøres især på kabelgarn. garnish a thing with rope-yarn. [KOF] I udtryk som: spække en mat. thrum a mat. [HAR, Saint] spække et sejl. " det er at gøre en Flosning med kabelgarn paa den eene Side af Seylet, saadant et spækket Seyl bruges til at tage under Bunden af et Skib der er bleven overhaands Læk, der da suer Spækningen ind i Lækken og derved nogenledes standser Vandet." garnish a sail with rope yarns. [KOF] spækkede mat. thrummed mat. [Saint] spækket matte. panch. [KOF]
spændholt
	(-et, -er): Små tømmerstykker, der lægges tværs over bunden af et rofartøj, og hvor mod roerne placerer fødderne. stretcher. [HAR, KOF, Röding, Saint] For rosport: " Spændholtet er et tværtræ i bunden af båden, som roeren kan stemme fødderne imod, så der opstår en spænding af musklerne." -. [Rosport, Clausen 1975, p.29]
spændvant
	(-et, -er): To hovedvanttove, der forsynes med øjer i den ende, der lægges over masten. Den anden ende står fast med jomfruer eller vantskruer i røstet, hvor de spændes op. pair of shrouds. [KOF]
spån
	(-en, -er): Splinter, der kan springe fra siden af master og stænger, når disse fører for store sejlarealer i forhold til vindpresset. splint. [KOF]
spånæske
	(-n, -r): " Det er bestemmelsen, der skal forhindre, at spånæsker og målbedrøvere bliver bygget til NL-sejlads." [TS62 p. 12] E. slang for usødygtige fartøjer bygget ved kreativ fortolkning af måleregler for alene at kunne vinde en kapsejlads.
SRC
	Engelsk forkortelse for Short Range Certificate. VHF-certifikat for tilladelse til at bruge VHF inklusive GMDSS og EPIRB-nødradiosendere. " Det nye certifikat omfatter ikke blot VHF med DSC og GMDSS, men går også tæt på andet elektronisk sikkerhedsudstyr som EPIRB-nødradiosendere, SART-radartranspondere og NAVTEX-informationssystemer..." [BÅD 10/1998 p.32]

Opdateret d. 15.4.2012	Videre til næste del af bogstav S ss - storm-ordene
Gå til kildefortegnelsen	Retur til ordbogens indledningsside
Gå til forkortelseslisten	Retur til hjemmesidens forside

Maritim ordbog