maritim ordbog S-ord sjette del

Maritim ordbog Bogstav S sjette del. Stikord fra Stos - til sut Opdateret 23. januar 2012.
Vælg nyt konkordansord eller engelske stikord. Betydningen af forkortelser og kilder
Stikord:	Beskrivelse, definition, oversættelse:

stov
	testord
stove
	(-n, -r): Svedekiste. Lukket kasse, der kan opvarmes eventuelt med damp. I kassen placeres tømmer, der skal figurbøjes. Efter svedningsperioden er træet blødgjort, og bøjningen kan iværksættes. stove. [Röding]
straddlecarrier
	(-en, -er): Køretøjstype, der kan flytte containere anbragt mellem køretøjets fire lodrette hjørnestolper, der samtidig muliggør løft af ladningen i to til tre (eller flere) højder. straddle-carrier. [Kbhs Havneblad 5 1995 p.10, SØT] " Straks herefter (ankomsten pr. bil) sørger en straddlecarrier for at bringe containeren videre til den forud bestemte plads. ... Styringen af straddlecarrierne sker med en høj grad af automatisering." [SØF34/2007 p.10 sp.5] " Containerterminalens straddle carriers er af typen en-over-to. Dvs. når straddle carrieren har løftet en container ned fra skibet og skal placere den på kajen, kan den løftes ind over to andre, som i forvejen står på kajen." [Havne & Skibsfart nr. 6-7, 2010 p.23]
straffe
	(vb): Straffe med tamp eller kat. bring to the gangway. [HAR]
strand
	(-en, -e): Landstrimlen nærmest vandkanten, når landet er forholdvis flat og havet med mellemrum kan overskylle det. shore. [Saint] vinden kastede os på stranden. we were embayed on the lee shore with the hard wind. [Saint]
strandbred
	(-den, -der): Den del af landet ned mod vandet, som ikke overskylles ved højeste højvande. sea shore. [KOF, Röding] strandbred. shore // beach. [HAR] strandbred, lav. strand. [HAR, KOF]
strande
	(vb): Forlise på en kyst. be cast away // strand // be wrecked // run aground // run ashore. [Saint] strande. strand. [Röding] skib som er strandet. ship ashore. [Saint]
strandhavn
	(-en, -e): Havnetype. " Strandhavnen, som er den ringeste havn fra naturens side, hvor fartøjerne må anduve den åbne kyst og ligge for anker eller drages på land." Eksempler på strandhavne er Løkken, Lønstrup og Tversted. port where boats are beached. [DANHAV p.9, JM]
stranding
	(-en, -er): the act or stat of being stranded. [Röding]
strandret
	(-ten, -ter): " Strand-Rettighed, det er en Regale for den der eyer Strandbredden, at alt hvad som der fiskes op af Havet eller kommer drivende paa Land paa hans Ejendoms Strækning maae betale en vis Afgift som paa sine steder er ½ af Tingenes Værdi." salvage duty. [KOF]
strandsætningssted
	(-et, -er): " Det norske Kystverket har offentliggjort en liste over 69 nødhavne og 62 strandsætningssteder langs den norske kyst." beaching place. [SØF41-42/2003 p.7 sp.1]
strandæsel
	(-æslet, -æsler): Gammeldags for havnearbejder og transportarbejder, der i havne var beskæftiget med at bære gods omkring. porter. [KOF]
stratocumulus
	(-en, -er): Skytype også kaldet lagskyer, findes i 1-3 km's højder. Se under skyer. stratocumulus. [DkVejr]
stratus
	(-en, -er): Lagskyer af vanddråber og ofte med let nedbør i tilknytning, højde 1-3 km. Se under skyer. stratus. [DKVejr]
streg
	(-en, -er): 1. Måleenhed for vinkelmål, hvor 360° = 32 streger. En toogtredvtedel af en vindrose. point // 32 points of a compass. [KOF, Röding] De enkelte retningsangivelser efter kompasset er med grader mellem hver følgende: N = 0 ° N 1/4 Ø = 2,81 ° N 1/2 Ø = 5,62 ° N 3/4 Ø = 8,44 ° N t Ø = 11,25 ° N t Ø 1/4 Ø = 14,06 ° N t Ø 1/2 Ø = 16,88 ° N t Ø 3/4 Ø = 19,69 ° NNØ = 22,50 ° NØ t N 3/4 N = 25,31 ° NØ t N 1/2 N = 28,13 ° NØ t N 1/4 N = 30,94 ° NØ t N = 33,75 ° NØ 3/4 N = 36,56 ° NØ 1/2 N = 39,38 ° NØ 1/4 N = 42,19 ° NØ = 45,00 ° NØ 1/4 Ø = 47,81 ° NØ 1/2 Ø = 50,63 ° NØ 3/4 Ø = 53,44 ° NØ t Ø = 56,25 ° NØ t Ø 1/4 Ø = 59,06 ° NØ t Ø 1/2 Ø = 61,88 ° NØ t Ø 3/4 Ø = 64,69 ° ØNØ = 67,50 ° Ø t N 3/4 N = 70,31 ° Ø t N 1/2 N = 73,13 ° Ø t N 1/4 N = 75,94 ° Ø t N = 78,75 ° Ø 3/4 N = 81,56 ° Ø 1/2 N = 84,38 ° Ø 1/4 N = 87,19 ° Ø = 90,00 ° Ø 1/4 S = 92,81 ° Ø 1/2 S = 95,62 ° Ø 3/4 S = 98,44 ° Ø t S = 101,25 ° Ø t S 1/4 S = 104,06 ° Ø t S 1/2 S = 106,88 ° Ø t S 3/4 S = 109,69 ° ØSØ = 112,50 ° SØ t Ø 3/4 Ø = 115,31 ° SØ t Ø 1/2 Ø = 118,13 ° SØ t Ø 1/4 Ø = 120,94 ° SØ t Ø = 123,75 ° SØ 3/4 Ø = 126,56 ° SØ 1/2 Ø = 129,38 ° SØ 1/4 Ø = 132,19 ° SØ = 135,00 ° SØ 1/4 S = 137,81 ° SØ 1/2 S = 140,63 ° SØ 3/4 S = 143,44 ° SØ t S = 146,25 ° SØ t S 1/4 S = 149,06 ° SØ t S 1/2 S = 151,88 ° SØ t S 3/4 S = 154,69 ° SSØ = 157,50 ° S t Ø 3/4 Ø = 160,31 ° S t Ø 1/2 Ø = 163,13 ° S t Ø 1/4 Ø = 165,94 ° S t Ø = 168,75 ° S 3/4 Ø = 171,56 ° S 1/2 Ø = 174,38 ° S 1/4 Ø = 177,19 ° S = 180,00 ° Den modsatte halvcirkel dannes analogt. 2. Tegnet linje i fx et søkort. Kompaslinje. rhomb line. [Saint]
strippepumpe
	(-n, -r): Pumpe, der anvendes til at suge den sidste ladningsrest oud af en tank. stripping pump.
strop
	(-pen, -per): Tov, der kan lægges om noget, der skal løftes og flyttes. Stropper kan være enkelte med øjer i hver ende eller et cirkelsplejset tov, hvor løftekrogen hugges an i bugternes ender. strop // strap. [HAR, KOF, Röding, Saint] blokstrop. strop of a block. [Saint] enkel strop af skibmandsgarn. selvagee. [HAR, Saint] sprydstrop. snotter. [Saint] strop af sammensplejset tov. grommet. [HAR] strop i et flag. tack of a flag. [HAR] årestrop. grommet of an oar. [Saint] " Med den nominelle længde på en 1-grenet løftestrop, menes længden mellem de bærende punkter på hver ende, enten om det er et blødt øje eller kovs, krog eller ring." nominal length of sling. [Harboe p.1.19] " Ved en Strop forstaar man en Ring af Tov, Skibsmandsgarn e.l. Den lægges med et Par Rundtørn omkring den Tovende, hvor man ønsker at øve et større Træk i, de to tiloversblevne Bugter samles til et Øje, og heri hugges Hagen paa en Løberblok. Bruges ogsaa som Længe." [TOP p.24]
stroppe
	(vb): Belægge en genstand med en strop. strop. [Röding]
stryg
	(?): Hampeblår. ground-tow. [HAR] Hvilket i oversættelse lyder mærkeligt.
stryge
	(vb): Generelt om alt, der ved hjælp af taljer og gier fires af, hales ned eller bjærges. [Röding] strike. [KOF] " Blæste en stærk storm af en SV og det helt hårdt, så at vi måtte nødes til at stryge vores ræer og stænger og stikke en bugt af vores ankertov." (1733) [H&S Årbog 2009 p.101] I udtryk som: ligge til ankers med underræer og stænger strøgne. ride a portoise. [Saint] stryge underræerne. lower the yards down upon the gunnel. [HAR, Saint] stryge stængerne. lower the topmasts // launch the topmasts. [HAR, KOF] stryge topsejl. strike amain. stryge underræer og stænger til ankers i storm. lower the yards and topmasts a port-last. [HAR] 2. Synonym for at signalere overgivelse ved at hale nationalitetsflaget ned under en træfning. stryge flaget. strike the ensign // strike the colour. [HAR, KOF, Saint] "... fregatten havde lidt betydelig skade, og at den svenske del af besætningen havde ønsket at stryge, hvilket var blevet forhindret af den engelske del af besætningen." strike the ensign // strike the colour. [MHT 1/1998 p.10] " Den eneste gang, jeg har været med til at stryge flaget. Ellers stryger man jo ikke flaget, men haler det ned." [MHT3/1993 p.82 sp.2]
stræber
	(-en, -e): Udspiler, adskiller. Tømmer eller tovværk, der anvendes til at holde legemer adskilt med. Afstandstykke. outrigger. [Saint] pyntenetstræber. martingal. [Saint] stræber til under æselhovedet. cap-shore // cap-stanchion. [HAR, Saint] stræber i mærset. outrigger // outrigger boom. [HAR, KOF, Röding] stræber på en buk. transom trees. [KOF]
stræde
	(-t, -r): Smal farvand mellem to adskilte landmasser. strait. [HAR, KOF, Saint] strait // narrow channel. [Röding] E. [Röding]s stavemåde er streight
strækbov
	(-en, -e): good tack // good board. [Saint]
strække
	(vb): I udtryk som: stræk faldet. sway up. [KOF] strække et sejl. stretch a sail. [HAR, Saint] strække råliget ved at træde i det. ride the head-rope of a sail. [HAR] strække vanterne ved at sætte taljer til det modsatte vant. swifting the shrouds. [HAR]
strækning
	(-en, -er): Forløb, distance. strækning af skær. ledge // ridge of rock. [HAR, Saint]
strækreb
	(-et, -): Strækreb eller 4de reb. bag-reef. [HAR]
stræktov
	(-et, -e): Reb, der i håndhøjde ved hjælp af sceptre trækkes langs højdeforskelle i underlaget som sikkerhed mod at falde ned eller over siden = rækværk, fx også ved landgang eller gangvej. man rope. [KOF] passing ropes. [Röding] stretch-rope. [HAR] Fra nybygningsspecifikation 1954: " Stræktove af 1,75 tommer wire og 2½ tommer manila gennem sceptre ved luger på 2. dæk og øverste dæk i bak samt tonnageluger." man rope. (1954) [10542 p.57]
strø
	(-et, -er): Brædder, der bruges som stuvetræ mellem de enkelte ladningselementer for at forhindre disse i at forskubbe sig. Strøer anvendes meget i forbindelse med fade og tønder, men også som mellemlægsgulv i kasse- og balleladninger stakket. På dansk bruges udtrykket dunnage også. dunnage. [KOF]
strø
	(vb): I udtryk som: strø en last. Dss. trimme en ladning i et lastrum. level the ballast in a ship's hold. [KOF] E. [KOF] tænkte kun på bulkladning som ballast. Som orlogsmand var fx kornladninger ikke relevante.
strøg
	(-et, -): Havstrækning. a space of the sea. [Röding]
strøm
	(-men, -me): 1. Vandet bevægelse over grunden pga. vinden, jordens omdrejning og himmellegemernes tiltrækningskraft. stream // current. [HAR, KOF, Röding, Saint] strøm foranlediget af ebbe og flod. tide. [HAR] strøm i dybet. under current. [HAR] strøm i vandskorpen. upper current. [HAR] strøm med vinden. leeward-tide. [HAR] strøm mod vinden. windward tide // weather tide. [HAR] strømmens kurs og distance. drift of the current. [HAR] strømmens sætning. setting of the current. [HAR] strømmen sætter NE. the stream sets NE. [HAR, Saint] stævne strømmen. stem the current. [Saint] "current velocities are the averages at strength... Directions are the true directions to which the currents set ." [USCG Pilot 5, 2002 p.1] 2. Sejlbart farvand. fairway // stream of a river. [Röding]
strømanker
	(-ankeret, -ankre): " Strømanker og reservepropeller stuves i tonnagebrønd, reserveanker på øverste dæk i agterkant af bak." stream anchor. (1954) [10542 p.51]
strømhvirvel
	(-hvirvlen, -hvirvler): Cirkulær havstrøm af en størrelse på mere end et par hundrede meter. Strømmene roterer under påvirkning af opdriftskræfter og Corioliskraften med uret rundt på nordlig bredde i de subtropiske farvande og mod uret i de arktiske farvande - og modsat på sydlig. Da kræfterne ikke er symmetriske - Corioliskraften ændrer sig med breddden - er der en hurtigere bevægelse i vestlig retning. gyre. [net - oceancurrents...] Hvirvelstrømme som Golfstrømmen er forløbende rundt periferien af hvirvelstrømmen i Nordlige Atlanterhav og kaldes for boundary current.
strømkobling
	(-en, -er): coupling of the current. [HAR] " Strømkobling, de ved to Strømmes Møden fremkaldte Hvirvler." tide rip. [ILI p. 378]
strømmåling
	(-en, -er): Måling af havstrømmes vandhastighed. Der er forskellige målingstyper. Den euleriske - opkaldt efter Leonhard Euler - består i at måle vandstrømmens hastighed på en bestemt position og dybde i havet. Instrumentet, der benyttes, kaldes for current meter. En anden metode består i at farve en vandmængde i oceanet og følge den mærkede mængde på dens vej i oceanet. Denne metode kaldes for den lagrangiske metode - efter Joseph Louis Lagrange. Denne metode kan også udføres med en bøje med et i en vis dybde udlagt flydeanker, så vindens påvirkning ikke har effekt på bøjen. measurement of current. [net - oceancurrents...]
strømpe
	(-n, -r): Hylster. I moderne kunsttovværk: Et hylster af flettet garn anbragt omkring en kerne, der også kan være flettet eller slået. cover // sheath. [MAC p.326] I Kaj Lunds bøger om knob og splejs bruges hylster, mens Politikens knobbog fra 2002 bruger strømpe.
strømpecontainer
	(-en, -e): Beholder indeholdende en rørformet strømpe, der anbringes udvendigt på skibssiden ved evakueringer. Gennem strømpen hopper og glider personer ned til en flåde fortøjet ved strømpens åbning. " Basissystemet består af strømpecontainer, indgangsstation og ën 101-personers flåde..." chute container. [SØF28-29/2003 p.11 sp.3, Viking web]
strømras
	(-en, -er): Strømrase, strømhvirvel opstår, hvor strømmende vand møder en forhindring som en pynt eller en havbundsforhøjning.. tide gate // tide race. [HAR, KOF, Saint] whirvel // race. [Röding]
strømsætning
	(-en, -er): "... tæt passage af Hatter Barn-fyret om styrbord og dermed en snæver drejeradius ca. 80 grade fra ca. nord til østnordøst ofte med kraftig strømsætning - og så er der kun ca. 800 meter til Hatter Rev mod nord!" current setting. [SØF46/2005 p.4 sp.1]
stråkøl
	(-en, -e): Forstærkning bestående af planker, der påsættes kølens underside på træskibe for at tage af for fysisk kontakt med havbunden. Kan også benævnes sålen. Se også antikkens cheleusmata. false keel. [HAR, KOF, Röding, Saint, VerV2, DSH]
strålingståge
	(-n, -r): Tåge dannet ved afkøling i atmosfærens underste luftlag i klare nætter. -. [DKVejr]
stråsæk
	(-ken, -ke): Madras til køje. Den er fyldt med halm eller strå og blev i ældre tid benyttet i skibe med faste køjepladser til den menige besætning. straw-bed. [Röding]
STS
	(eng.): Engelsk for skiftning af ladning fra et skib til et andet. Oftest benyttet, når omladningen foregår til søs. ship to ship transfer. "... der er nu kommet fokus på STS (ship to ship) transfer i Ålbæk Bugt". [SØF12/2006p4sp5] " STS-operationer - skib-til-skib omladninger af olie og bunkers - har i kølvandet på den stigende olieeksport fra Rusland udviklet sig til en ny lukrativ niche..." [SØF17/2006 p.18 sp.1]
studt
	Gl. stavemåde for stut - se denne. [KOF]
stump
	(-en, -er): Resten af en brækket mast. standing end of a broken mast. [Röding]
stumpet
	(adj): I udtryk som: stumpede mærssejl. close-reefed top-sails. [Saint]
stumptønde
	(-n, -r): Afmærkningsbøje, der øverst har en flad form. can buoy // cylindrical buoy. [North Sea Pilot 1997 p.XIV]
stundeglas
	(-set, -): Gl. for sandur. » Stundeglasse - 2 à 1, 1/2, 1/4, 1/8, 1/16; 1/32 Time - « [Jens Sørensen p40]
stutgarn
	(-et, -): " Kablegarn, der ere flækkede, saa de blive svagere og hurtig kunne rykkes over. smite-yarn. [HAR] ligge på Stutgarn er at sove i Klæderne for hurtig at kunne være paa færde." [ILI p. 378]
stutlap,
	(-pen, -per): Dobbelt sejldug i et sejl. Fx i bugen på et mærsesejl ud for den højde, hvor sejlet kan ramme mærset. tabling of the top-sail // mast cloth. [HAR, Saint] tabling in the middle of a top-sail. [KOF] stutlap på mærssejl. toplinning // mast-cloth. [HAR]
stutmatte
	(-n, -r): Matter, der lægges på mærseræer og underræer, der hvor råen ligger an mod vantet, for at forhindre skamfiling. mats or paunches put on the yards, where they are laying on the shrouds. [KOF]
stuttalje
	(-n, -r): Talje, der i dårligt vejr sættes på mærseråen, når sejlet er bjærget, for at forhindre råen i at slå under skibets bevægelser i søen og dermed rive sig løs eller lide anden skade. rolling-tackle. [HAR, KOF]
stuvblinde
	(-en, -er): bowsprit topsail. [Saint]
stuve
	(vb): Om ladningens anbringelse på fornuftig og systematisk vis, så den ikke skades og kan håndteres i de påfølgende havne i korrekt rækkefølge uden oladning bliver nødvendig. stow // trim. [HAR, KOF, Röding, Saint] forsvarligt stuvet. stowed properly. [roro p.3] stuve bunden ind på et fad. shove in the head of a cask. [HAR] stuve lasten. trim the hold // stow the ballast. [HAR, Saint] E. sidstnævnte eng. eksempel vil nok typisk være om et orlogsskib, for hvem ballast talte som ladning.
stuvefaktor
	(-en, -r): En stuvefaktor angiver det rumfang, som en enhed af ladningen i vægtmål har. Stuvefaktoren er ofte udtrykt i m³/t. stowage factor. [ABC]
stuvegods
	(-et, -): Lidt uklart defineret udtryk. Ligner en sammenblanding af verbet stuve og verbsb. stuvning. stowage. [HAR]
stuveholt, stueholt
	En fra tysk overtaget glose for stuvetræ. Se også stuvholt. dunnage. [KOF]
stuver
	(-en, -e): Person, der stuver ladningen i et lastrum, så den ligger forsvarligt. stower // stowing man. [KOF, Röding]
stuverknob
	(-et, -): Et overhåndsknob md udvendige tørn med tampen ført tilbage uden på knobet, men dog under den første rundtørn. -. [LUND p.23]
stuvetræ
	(-et, -): Dss. dunnage. Brædder og lægter, der ancendes til at sikre ladningspartier som mellemlæg mellem lag i lastrummet, mellem enkelte colli eller mellem ladning og lastrumskot etc. fathom wood employed in the stowing of the hold. [Röding]
stuvholt
	(-et, -er): lumber. [HAR] stuvholt for fadeværk. beds and quoins. [HAR]
stuvning
	(-en, -er): Placering af ladning i et lastrum, så rummet bedst udnyttes, ladningen ikke kan tage skade under rejsen, og man kan komme til ladningspartierne i den orden, de skal losses i. stowage // trim. [KOF, Saint] god stuvning. good stowning. [Saint] slet stuvning. bad stowning. [Saint] E. begge eng. stavemåder er speciele for [Saint], normalformen er stowing eller stowage.
stykborer
	(-en, -e) støkboer (gl.): Langt smalt bor, som kanonkommandøren stikker gennem fænghullet for at bore hul i krudtkardusens omslag, så fængkrudt og ladningskrudt kan komme i kontakt med hinanden. priming-wire // priming iron. [HAR, KOF]
stykfad
	(-et, -e): Lille tønde, der i stedet for øverste træplade har en læderlukning, der som en prangerpung kan trækkes sammen med et snørebånd. I stykfadet optages krudt fra kanonerne, når disse aflades. Krudtet føres i stykfadet til fyldekammeret, hvor det igen placeres i krudttønderne for siden at blive pakket i karduser. powder barrel with a leather shutting like a purse. [KOF]
stykgie
	(-n, -r): winding-tackle. [HAR]
stykgods
	(-et, -): Mindre, emballerede ladningspartier som sækkegods, ballegods, kasser m.v. Den generelle nutidige oversættelse er: general cargo. cargo of boxes, casks, bales or cases. [Röding] piece-goods. [HAR]
stykgodsbåd
	(-en, -e): " Den 14. 12. 1948 afgav DFDS ordre til Helsingør Skibsværft på 3 stykgodsbåde." general cargo ship. [SØF3/2005 p.11 sp.3]
stykke
	(-t, -r): I udtryk som: bagstykke. after-side-fish. [Saint] bundstykke på en kanon. breech of a cannon. [Saint] forstykke. fore-side-fish. [Saint] ottekantstykke. filling. [Saint] rodstykke. bud of the spindle. [Saint] sidestykke. side-tree // side piece. [Saint] topstykke. upper part of the spindle. [Saint]
stykport
	(-en, -e) støkport: portlid // gun port. [Saint] " Løse Stykporter." " Et dæksel, der i størrelse passer til stykportens åbning, og er samlet af tynde brædder i hvis midte, der er et rundt hul med et sejldugsdække, og som kanonløbet kan stikkes ud igennem. Disse indretninger anvendes på andet batteri [underste batteri] for at forhindre bølger og regnvand i at løbe ind i skibet. De løse stykporte fastgøres indvendigt i skibet, så de hurtigt under en træfning kan tages ud og stilles til side." half-port. [Röding]
stykpram
	(-men, -me): ".. som chef for en eskadre bestående af X, Y, skytsskibet Z, stykprammen Æ samt galleierne..." (1716) -. [MHT4/98 p.100 sp.2]
styktalje
	(-n, -r): gun-tackle // train-tackle. [HAR]
styrbord
	(ubøj. sb): Højre side af et skib set agtenfra i sejlretningen. starboard. [HAR, KOF, Röding, Saint] styrbord med roret. starboard the helm. [HAR, Saint] styrbord om bord, kommando til rorgænger om at lægge roret hårdt til styrbord. hard a starboard. [KOF] styrbordsgast. man of the starboard watch. [Saint] styrbords vagt. starboard watch. [Röding]
styre
	(vb): ved hjælp af ror eller fremdrivningskraften at placere skibet i en bestemt retning. steer // stand. [HAR, KOF, Röding, Saint] " Udi hvad Stræg af Kompassen ligger Skibet!" how is the head! How does the ship wind. [Röding] godt styrende. a ship that steers well. [KOF] styre for sit anker, på sejlskibe, styring med ror under ankring i strømstærkt farvand for at forhindre giringer, der kan forårssage ankertrossebrud. steer a ship to her anchor. [KOF] styre fra land. bear off from the land. [HAR] styre fuld og bi. Kommando til rorgænger om at styre så tæt til vinden som muligt, når sejlene ikke må leve, men skal stå fulde, hvilket vil sige en til to streger fra det maksimale bidevindsejlads. full and by. [Röding] styre med levende sejl, styre lidt for tæt til vinden med et sejlskib. steer with loose sails. [KOF] styre mod land. bear in with the land. [HAR] styre skibet efter bøjen. steer the ship to her anchor. [HAR] styre uden at gire. steer a steady course. [KOF]
styreapparat
	(-et, -er): Dss. styrestand med rat: " Styreapparat anbringes i Styrehuset. Stort messingbeslaaet Teakrat. Ristværk for Rorsmanden," steering column with steering wheel. [Kontrakt R-A., 1936 for fiskefartøj]
styrebræt
	Tavlelignende bræt, hvorpå kursen kan skrives med kridt, så rorgængeren den ikke glemmer. steering board // course board. [Kontrakt R-A., 1936 for fiskefartøj]
styrejolle
	(-n, -r): -. " Disse Joller, som kaldes Styre-Joller, fordi de styrer Merset i Ophidsningen, skal sidde inden for Bærejollerne, en paa hver Side. Er Stænge-Vinde-Reebs-Hullerne borede i Merset, da kan diss Joller slages deri." [Gynt p.46]
styrekompas
	(-set, -ser): sea-compass. [Saint] styre den kommanderede kurs. stand on the course. [Saint] styre efter søerne. steer by the sea. [Saint] styre nord. stand north. [Saint]
styreledning
	(-en, -er): " Drejes Roret alene ved Haandkraft, gaar Styreledningen, der bestaar af Kæde, Staaltraadstov eller Jernstænger over de nødvendige Ruller fra Kvadranten eller Rorpinden direkte til Ratstammen, der har Lejer i Ratfødderne. Paa Ratstammen sidder Rattet, der er forsynet med Ratknager." steering transmission // steering gear // steering chain // rudder chain. [NEM, TOP p.10]
styreline
	(-n, -r): yoke-line. [HAR]
styremaskine
	(-n, -r): "Elektrisk-mekanisk styremaskine anbringes på mellemdæk agter. Styremaskinen skal være tilstrækkelig kraftig til at bevæge roret fra side til side (70 grader) på 25 sekunder. Rorkvadrant i 2 halvdele. Styrekontrolsøjle med 750 mm messingbeslået teakrat på søjlens agterkant arrangeres i styrehuset, desuden elektrisk nødstyregreb på bådedæk agter. Styresøjle med 750 mm messingbeslået teakrat for håndstyring anbringes på bådedæk agter." steering engine. (1954) [10542 p.60]
styresøjle
	(-n, -r): " Der opstilles en Styresøjle i Styrehuset og en anden direkte over den førstnævnte oppe paa Styrehusets Tag. Den øverste Styresøjle skal kunne sættes i og ud af Indgreb med den underste." steering column. [B&W nyb.240 kontrakt, KGH, HANS EGEDE, 1905]
styretalje
	(-n, -r): tiller-tackle. [HAR]
styrevirkning
	(-en, -er): Ved skruens styrevirkning forstås den indvirkning på skibets retning skruens bevægelse forårsager. En højredrejet skrue vil ved fremadgående bevægelse føre skibets agterende mod styrbord, fordi det nederste skrueblad virker i mere "kompakt" vand og får større virkningsgrad end det øverste blad, der bevæger sig i en vand-luftblanding. steering effect. [BÅD 2/1990 p.27]
styring
	(-en, -er): steering. [Saint] "... at søerne truede med at vaske rorgængeren overbord, så vi drev nu hjælpeløse rundt uden styring og maskinkraft." [SØF10/2004 p.15 sp.3]
styrlastig
	(adj.): Styrlastighed. the difference. [KOF] trim of the ship. [HAR] styrlastig. ship which is too much by the stern. [Röding] forlastig. ship too much by the head. [Röding] ligelastet. ship upon an even keel. [Röding] være styrlastig. heel by the stern. [Röding] styrlastigt skib = et skib lastet for dybt agter. a ship which is too much by the stern. [Röding]
styrlastighed
	(-en, -er): difference in the draught of water. [Saint] skib uden styrlastighed. ship upon even keel. [Saint] instrument til at observere styrlastigheden med. clinometer. [HAR] " Der kendes ingen præcise værdier for styrlastighed på 1500-tals skibe, men 1600-tals skibe af denne størrelse var gerne trimmet et par fod dybere agter end for." [MHT2/1990 p.26]
styrmand
	(-manden, -mænd) (gl.) styresmand // styrismand. Styrmænd findes på dansk i 1., 2., 3. og 4. grad. De forskellige grader har forsk. funktionsbegrænsninger i skibsstørrelser og fartsområder, og et bestemt sønæringsbevis giver normalt adgang til at bestride alle stilllinger nedad i hierarkiet. Der er nogen overlap med styrmandsgraderne og funktionerne som styrmand, kystskipper og sætteskipper. mate // officer. [HAR, Röding] Styrmænd af 1. og 2. grad har nu juniorofficerseksamen eller skibsførereksamen. Tidligere havde styrmænd af 2. grad en styrmandseksamen og styrmænd af 1. grad en skibsførereksamen. Med et eksamensbevis i hånden udstedes et sønæringsbevis, der er grundlaget for at kunne bestride en stilling om bord. Selv med bestået skibsførereksamen blev der under den gamle styrmand/skibsfører-ordning kun udstedt et sønæringsbevis som styrmand af 1. grad, indtil en vis sejltid var optjent i stillinger som ene- eller overstyrmand. Anden styrmand. second mate // second officer. Førstestyrmand. first mate // first officer. Styrmand af 1. / 2. / 3. grad er benævnelser i hht. besætningsloven m.fl. [DS615+622] Styrmand i en robåd. cowswain // cox. Toer uden styrmand. coxless pair. [ABC, BEF28, EST, FlFø12, LAB14+143, SKT370] styrmand. pilot // sea pilot. [Saint] " kaldes en civil Betient der haves ombord paa Krigs-Skibene, for under Chefen at besørge Skibets Navigation, der ere flere af dem paa et Skib, og ligesom Skibet er stort, er Andtallet fra Fem af ned til Toe paa de mindste Skibe, den førsta f dem kaldes Ober Styrmand." mate of a ship of war. [KOF] understyrmand. second mate. [Röding] Se her om navigatøruddannelsernes historie.
styrmandsaspirant
	(-en, -er): apprentice. [ABC, LAB143] " Som bekendt er der i øjeblikket i dansk skibsfart et overenskomstmæssigt ømt punkt i bemanndingsspørgsmålet, idet styrmandsaspiranten er blevet erklæret for 'persona non grata' af Sømændenes Forbund udfra den betragtning, at han udfører sådant nødvendigt skibsarbejde, som skal udføres af dette forbunds medlemmer." - 50-års citat. [SØF49/2004 p.19 sp.5]
styrmandskab
	(-et, -er) Styrmandsskab (gl.): Kunsten at bringe et skib sikkert over havet og til et forud bestemt sted. the art of navigating and steering a ship over the sea. [KOF]
styrmandskunst
	(-en, -er): Videnskaben at kunne udregne et skibs kurs og sejlads og finde dets position (1782). navigation or the art and act of navigating, conducting or steering a ship. [Röding] pilotage. [Saint] navigation. [HAR, KOF]
styrmandsskole
	(-n, -r): " Bogen spænder over tidsrummet fra vikingetiden til 1927, da man oprettede styrmandsskole på Færøerne." navigation school. [SØF10/2004 p.15 sp.5] Se også navigationsskole.
styrpligt
	(-en, -er): Agterste del af et fartøj, hvor rorpinden vandrer og rorgængeren er placeret. the hindpart in a boat where the tiller goes. [KOF]
styrtgods
	(-et, -): laden in bulk. [Röding]
styrtning
	(-en, -er): 1. Om søens tilstand. Høj sø, der vælter ind over et skib under storm. heavy sea // breaking sea. [Saint] a heavy breaking sea striking a ship violently and rushing in over the deck. [KOF] få en styrtning agterind. be pooped by a heavy sea. [Saint] styrtning agterind. pooping sea . [Saint] 2. Om ladning, der fra højde over lugekarm hældes i lastrummet.
stængebardun
	(-en, -er): top-mast back-stay. [Saint]
stængesaling
	(-en, -er): " Stængesalingen er indrettet til at smøges over Stangen. Den gjøres af Egetræ og bestaaer af 2 Langsalinger, 2 Tværsalinger, 2 Tværsalingshorn, eet Mellemstykke og eet Forstykke. Mellemstykket og det forreste Tværsalingshorn samt Langsalingerne danne i Forening en Fiirkant om Stangtoppen. Forstykket er af buet Form; imellem dette og forreste Tværsalingshorn er Hullet til Bramstangen. Jernstræbere befæstes mellem Hornene. Paa Forstykket er en Pal til Bramstangen." [LUS p.87] cross-tree of the top-mast. [HAR, Saint]
stængestag
	(-et, -): top-mast shroud. [Saint]
stængestagsejl
	(-et, -): top-mast stay-sail. [Saint]
stængevant
	(-et, -er): top-mast stay. [Saint]
stængevindegie
	(-n, -r): " kaldes de Gier der bruges til at sætte Stængerne om houg og til at stryge dem med, de kroges i en Kous i den nederste Ende af Stængevinde Reebene og med den anden Blok staae i en Ringe-Bolt i Dækket." [KOF] top-ropes' winding-tackle. [KOF] top rope tackle. [Saint] top-mast jear // top-tackle. [HAR]
stængevindereb
	(-et, -): " kaldes tvende svære Touge hvormed Stængerne ophidses og stryges, disse staaer fast i Esel Ørnene, gaaer over en Skive i Rodenden af Stangen op igiennem Lammefierdings Blokken der hænger i det andet Esel Øre i Esel Hovedet og ned til Dækket hvor der er en Gie ihugged der giver Kraften til Opheysningen." top-rope. [KOF] top rope pendant. [Saint] top-mast rope. [HAR]
stævn
	(-en, -e) stevn: Skibet ender: forstævn og agterstævn. agterstævn. stern post. [Saint] forstævn. stem. [Saint] inderforstævn. apron. [Saint] inderstævn. inner post. [Saint] længde fra stævn til stævn. length from stern to stem. [Saint] ret op og ned stævn. bluff headed. [HAR] skyde over stævnen, gøre fart. shoot a-head // be under way. [Saint] yderstævn. back of the stern post. [Saint]
stævnbygning
	(-en, -er): Bygning af stævne på træskib. Indlednde bygges kølen, se under kølbygning. " Til Opheisning af Stævne og øvrige Tømmere indrettes derpaa Bukke paa begge Sider af Skibet. Forstævns- og Agterstævnstræerne samles og boltes, til Forstævnen boltes Judasørerne, til Rorstævnen Bjørnene. De opheises ved Gier fra Bukkene, Agterstævnene anbringes med deres Tapper i Kjølen, Forstævnen stilles og boltes til Krigen, og de forstøttes paa deres Plads ved Hjælp af Skraastøtter. De forskjellige Tømmere af Opklodsningen oplægges og boltes til Kjøl og Stævne." stem building. [LUS p.57]
stævne
	(vb) stevne (gl.): Retningen af den langskibs centerlinje: den retning skibet sejler. bear up // head. [Saint] stem. [HAR] stævne = sejle. be under way. [Röding] stævne et skib, sejle hen imod et skib. bear up to a ship. [Saint] stævne strømmen. stem the tide // stem the stream. [HAR, Saint] stævne søen. head the sea. [HAR, Saint] " Styrmanden blev klar over, at skibet stævnede mod fare og foretog et bagbord drej for at bringe skibet nord om grunden. Det lykkedes ikke." head. [SØF48/2004 p.4 sp.5]
stævnlask
	(-en, -e): scarph of the stem. [HAR]
stævnror
	(-et, -): Ror, der er anbragt i skibets diametralplan agten for agterstævnen til forskel fra et sideror. stern rudder. [Kollerup p.34] På ubåd også et ror i forstævnen. bow rudder.
stævnskinne
	(-n, -r): " Stævnene samles til Kjølen ved Tapper i denne og ved Agterstævnsknæet, desuden ved et svært Metalknæ, som omfatter dem alle tre, og endvidere er et Svalejern eller Stævnskinne anbragt melllem Kjølen og Rorstævnen." stern band. [LUS p.50]
stød
	(-et, -): 1. Berøring af to legemer med en vis kraft. tage stødet af på et fartøj. fend off. [Saint] 2. Sammenstødet for to planker. Plankeender i klædningen, der mødes ved stødet. butt-end of the planks. [HAR, KOF] [KOF] har også: " Sammensætning af Toe Træer i Bygningen af et Skib, egentlig det Sted hvor de ere samlede kaldes Stødet." scarf. [KOF]
støde
	(vb): Ramme. I udtryk som: støde på grund. strike against a ground. [Saint] strike // touch the ground. [Röding] støde på grund. run aground. [HAR]
stødgarn
	(-et, -): At sætte sejlene med stødgarn. Dvs. at gøre råsejlene fast på ræerne med kabelgarnssejsinger, der også kaldes stødgarn, når de bruges til dette formål. Ved at hale sejlets skøder, brister stødgarnene, og sejlet kan da sættes med størst mulig hastighed og uden mandskabet er til vejrs. stow or furl the sails with ropeyarns. [Röding]
stødholt
	(-et, -er) støtholt: " Støtholtd et i et Spant, kaldes det øverste Træe af de Træer Spanter bestaaer af, det sættes paa Enden af den næst øverste Oplænge og forløber den øverste Oplænge, paa hvis Hoved sættes et Træe som kaldes halve Støtholt." top-timber. [HAR, KOF, Saint]
stødklampe
	(-n, -r): Træklampe, der er vinkelret afskåret i den ene ende, der kan tjene som anlægsflade for en genstand. De anvendes på fx bovsprydet, hvor de forhindrer stagøjer i at glide på rundholtet. stop-cleat. [Röding]
stødlap
	(-pen, -per): Sejldugsfordobling i mærsesejlets midte nederst. Det dækker ca. 1/3 af sejlets bredde og højde og beskytter selve sejlet mod skamfiling mod mærset. top-lining. [Röding]
stør
	(-en, -): Fiskeart. Lat. navn Acipenser sturio. sturgeon. [OSA p.204]
støt
	(adj): Stabilt, roligt, uændret. om en fade. be home. Betydning ikke undersøgt. [Saint]
støtholt
	(-et, -er): top-timber. [KOF] halve støtholt. the short top-timber. [KOF] Om tømmerets placering i et spant se spantesystem. [LUS p.51]
støtte
	(-n, -r): Afstivning. dæksstøtte. stanchion between decks // pillar. [Röding] forstævnens støtter under afløbing fra beddingen. the props or shores of the stem. [Röding] støtternes befæstning. nog. [HAR] mastestøtte. props or topmasts to support a lower mast in the act of careening. [Röding] skråstøtte. prop // shore. [Röding, Saint] støtte. stanchion. [Röding] støtter hvori bradspillet ligger. carrick-bits. [HAR] støtte i lasten med opgangstrin. samsons-post. [HAR] støtte mellem dækkene. pillar. [HAR] støtte til palerne i et bradspil. pawl-bit. [HAR] støtte til skibet, når det i ebbetiden ikke flyder. prop-shores. [HAR] støtte til skibet på beddingen. shore. [HAR] støtte til et skib på beddingen. prop // shore. [KOF] støtte til solsejl. stanchion to the awning. [HAR] støtte under beddingen. bit-stanchion. [HAR] støtte under dæksbjælkerne. pillar // stanchion. [KOF, Saint] støtte ved beddingen. outrigger. [Saint] støtte ved puderne under stabelafløbning. props for the cradles. [KOF] støtter under storlugens bjælker med klamper. Samson's post. [Röding]
støtte
	(vb): Fastholde, forhindre i at bevæge sig. jam // wedge // proop // quoin. [Saint] støt for affald, hold kursen uden at falde af for vinden. veer no more // do not fall off. [HAR, KOF, Saint] støt for affald, når der sejles ved vinden. fall not off. [HAR] støt for luven. ease the helm // no nearer // keep her fall. [Saint] støtte beddingen ved stort træk. prop the bits // jam the bits. [Röding] støtte buglinerne. stiven // haul to. [Saint] støtte luv braser. haul taught the weather braces. [KOF] støtte ved roret. shift the helm. [Saint] For afstivning af ladningsdele eller dele af skibet: prop // shore. [KOF]
støtteben
	(-et, -): Vandret ben, der kan skydes ind over kajkanten og modvirke skibets rulning ved løft og udsving af tunge vægte i lossegrejet. Samme system som for lastbiler med støtteben. supporting leg. " Skibet er udstyret med de patenterede støtteben udviklet af X til fordeling af belastningen på kajen for at holde skibets stabilitet." Til brug under indladning af sværgods i mindre skibe. [SØF6-7/2005 p.15 sp.5]
støttegerd
	(-en, -er): preventer // vang. [Röding]
støtteskib
	(-et, -e): Fleksibel skibstype udviklet til Søværnet i begyndelsen af 2000-årene. Skibene er på ca. 6.300 t deplacement med 100 til 170 mands besætning. Våbensystemer og andet udstyr kan relativt let udskiftes, så skibet både kan fungere som våbenbærende og som forsynings- eller hospitalsskib. support vessel. [SØF24-25/2004 p.5 sp.1, SØF40/2004 p.7 sp.1] "... og fordi støtteskibet er så stort og specielt i forhold til Søværnets øvrige enheder, har der været nok at se til og sætte sig ind i." [SØF50/2004 p.9 sp.4]
støttetalje
	(-n, -r): Talje, der påsættes et hængende legeme for at afstøtte dette ved rulning i søen. rolling tackle. [Saint] Talje, der sættes på rånokken under slingerage for at forhindre råen i at svaje for meget. Taljen føres fra nokken til dæks. rolling tackle. [Röding] " Saa skal Store-Mærssejl, Stagfok og Mesanen kldsrebes. Alle Surringer efterses. Støtte Taljer sættes paa Underræerne." [DSB-1933 p.41]
støvle
	(-n, -r): Støvle til en pumpe, er den del, hvori pumpeskoen glider op og ned under pumpning. the upper box. [KOF]
stå
	(vb): I udtryk som: stå, dvs. at standse med det igangværende arbejde. hold-tight. [KOF] stå fra landet, styre fra land. bear off from land // stand off // stand for the offing. [Saint] stå godt om sejl. well trimmed. [KOF, Saint] stå godt om rigning. well rigged ship. [KOF] stå i spillet, kommando om at holde pause i omdrejningerne. hold-tight in the capstan. [KOF] stå ind under land. stand in for the land. [HAR] stå længe over en bov. long board. [HAR] stå med ebben. be neaped. [Saint] stå på grund. be stranded // be ashore // be aground. [HAR, Saint] stå på landet, styre mod land. bear in with the land // stand in shore. [Saint] stå på stabelen. be on the stocks. [HAR] stå til søs. stand for the offing. [HAR] stå tør, skib, der er på grund forårsaget af fx tidevand, så hele eller en del af skroget er ude af vandet. vessel sewed up in a harbour. [KOF] stå ud fra land. stand off from the land // leave the land on back-board. [HAR] stå ved halingen, dvs. ophøre med at hale. avast. [HAR, Saint] " Staae ved Skibet fra Landet, ud ad Søen, søeværts." Styre udefter væk fra kysten. stand off. [Röding] stå vesterpå, styre vesterlig kurs. stands to the west. [Saint]
stående
	(adj): Som i: stående blok. standing block. [Saint] stående lig. leech rope. [Saint] stående part. standing part. [HAR, Röding] stående redskab. standing rigging. [Saint] stående vind. settled wind. [Röding]
ståltrådstrosse
	(-n, -r): Dss. wire. " 3 Stkr. Staaltraadstrosser a 100 Favne med store indspledsede Spidskouse med Hexe og med dertil hørende stærke Tromler i Stativer fastboltede til Dækket, en Trosse for og to agter." wire. [B&W nyb.240 kontrakt, KGH, HANS EGEDE, 1905]
sub sea lift
	(eng.): " De otte nybygninger bliver forberedt til dynamic positioning 2, mens kranerne på alle skibene i flåden i øvrigt er certificerede til at udføre sub sea lifts - dvs. at losse og installere under vandet." sub sea lift. [SØF8/2007 p.20 sp.2]
Suederø
	Suerderø er Benedichts navn for Hallands Väderö i det sydøstlige Kattegat lige nord for Kullen. [BEN p.274]
Suez-max
	" den græske suezmax tanker X ... Kollisionen førte ikke til personskader, men forårsagede skader på krydstogtskibets stævn samt beskadigelser i siden på det 147.926 tdw. store tankskib..." Suez max size. [SØF40/2004 p.6 sp.3]
sugefisk
	(-en, -): Lat. Remora remora. Suger sig fast på en haj, som den udnytter som transportmiddel. remora. [Kattegatcenter]
sugerør
	(-et, -): Pumpens sugerør. lower tube // apiring tube. [Röding] " Da heller ikke den tvunget trukne lænsepumpe kunne lænse, forsøgtes det at adskille sugerør og ventiler. Det forsøgtes endvidere t lænse med pøse, men uden resultat." suction pipe. [10615 p. 51]
sund
	(-et, -e): Smalt farvand mellem to landområder. strait. [Röding] sound. [KOF]
sundhavn
	(-en, -e): Havnetype anlagt ved et sund. port placed along a sound. [DANHAV p.9]
sundhedsbevis
	(-et, -er): Sundhedspas. " Ansøgeren ... skal være i besiddelse af gyldigt sundhedsbevis i henhold til Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 903 af 28. september 2000 med senere ændringer." bill of health. [HAR, SØF4/2005 p.24 sp.2] " Søfarende og fiskere, der tiltræder eller gør tjeneste i skib, skal være i besiddelse af bevis for at have gennemgået lægeundersøgelse for søfarende og fiskere - sundhedsbevis - der er gyldigt til vedkommende arbejde i skibet..." [BEK nr. 903 af 28/9 2000 § 2]
sundække
	(-t, -): " Sundække paa Baaden." Dss. solsejl. awning of a boat. [Röding]
supercargo
	(-en, -er): Ladningsejerens eller befragterens opsynsmand om bord på et skib. super cargo. " I brobygningen boede kaptajnen, superkargoen, hovmesteren samt 1. styrmand og 1. mester." [SØF38/2004 p.14 sp.2] "it is common practice for charterers to reserve the right to keep on board at any time a supercargo, at their own expense, ... It is evident that the presence of one of the company's experienced officers ... may result in a considerable saving." [BES p.54]
supramax
	(adj): Størrelsesangivelse på et skib, oftest af bulk- eller tankskibstypen. supramax. "... har taget yderligere fire nybyggede supramax bulkcarriers på langtidscharter." [SØF26-27/2007 p.3 sp.5] " Rederiet har således afhændet de to supramax-enheder ... på henholdsvis 53.500 og 55.567 t.dv." [SØF30-31/2007 p.3 sp.1] " Størrelsen på en supramax'er bulkcarrier angives i markedsrapporter til at nærme sig dødvægtstonnage på op til 60.000 t.dv., men ligger som oftest mellem 50 og 55.000 t.dv. En supramax kan imidlertid også gå for at være en større handymax'er, der spænder over intervallet mellem 35.000 og 58.000 t.dv." [SØF47/2007 p.20 sp.1]
sur
	(adj): " Tage sur." to slip. [Saint]
surfbræt
	(-tet, -ter): Sejlbræt, der anvendes til vindsurfing også kaldet brætsejlads. Et bræt, der måler max 70 cm i bredden og er ca. 3,6 til 4,0 m langt, har et fast eller løst sværd, der stikker ned under brættet og modvirker afdrift, og agterude har de en finne, der stabiliserer kursen. Oven på brættet er rigningen, der består af mastefod, mast, sejl og gaffelbom. surf board. [Windsurfing, Pol. 1980, 1981 p.10ff]
surfe
	(vb): surf. "... undersøgelserne omhandler fænomener, der kan opstå for hurtigfærger i forbindelse med sejlads i medløbende sø. MCA-konklusionerne er således, at farten holdes lavere end de dominerende bølgers fart for at forebygge surfing." [SØF35/2007 p.9 sp.3]
surre
	(vb): Fastgøre et emne med tovværk, kæde eller wire. woold // secure // lash. [KOF] moor // secure. [Saint] lash // seize. [Röding] surre ankrene. secure the anchors. [Saint] surret gods. housed goods. [HAR]
surrebom
	(-men, -me): Korte plankestumper, der placeres tværs over batteriportene, og disse surres gennem deres ringe til surrebommen med surretovet. port bar and port-rope. [KOF]
surreline
	(-n, -r): -. [Bangsbo89 p.26]
surretov
	(-et, -e): lasher. [HAR]
surring
	(-en, -er): Fastgørelse af ladningsdele eller skibsdele ved hjælp af tovværk, wire eller kæde. woolding // frapping // lashing. [Saint] woolding. [KOF] lægge surring. woold // secure. [Saint] lashing. [HAR, Röding] surring. Optaget under bådudstyr. crow. [HAR] surring om varerundholt. spanning the booms. [HAR]
surringsbro
	(-en, -er): Konstruktion, der anbringes tværskibs mellem de enkelte sektioner containere, til brug for fastgøring af surringer til de øverste tiers med containere. Samtidig tjener broen også til sikrere arbejdsplads for surringspersonalet. " MacGregor har lanceret step tre i sit surringsbro-koncept. Det sker med den nye type tre-etagers version, der efter beregningerne skulle give operatørerne mulighed for at øge vægten af en stak med op til 40%..." lashing bridge. [SØF28-29/2004 p.10 sp.3, MacGregor web]
surringsbånd
	(-et, -): " Vi fremstiller såvel standardsurringer som specialsurringer efter kundens ønske." lashing. [Harboe p.4.13]
surringsgjord
	(-en, -er): " En redningsflåde i et fiskeskib er normalt placeret og surret fast i et stativ med tilhørende surringsgjord, slipkrog og hydrostatisk udløser." lashing-line. [Skibbrudne fiskeres redning, 2006, SFS p.9]
surringsgæng
	(-et, -): Arbejdersjak, der kommer om bord under land for at foretage surring af den ombordtagne ladning, som besætningen ikke selv surrer. lashing gang // cargo securing gang. [SØF40/2004 p.4 sp.3]
surringsstrammer
	(-en, -e): En type vantskrue, hvor stramning kan foregå ved hjælp af en stang, der stikkes i et radielt øje på midterstykket. hamburger. [Harboe p.4.20]
surringstov
	(-et, -e): seizing // lashing. [Röding]

Opdateret d. 23.1.2012	Videre til næste del af bogstav S sva til så-ordene
Gå til kildefortegnelsen	Retur til ordbogens indledningsside
Gå til forkortelseslisten	Retur til hjemmesidens forside

Maritim ordbog