maritim ordbog S-ord syvende del

Maritim ordbog Bogstav S stikord. Ordene fra Sva - til så Opdateret 15. april 2012.
Vælg nyt stikord, konkordansord eller engelske stikord. Betydningen af forkortelser og kilder
Stikord:	Beskrivelse, definition, oversættelse:

svaber
	(-en, -e): Kost med lange bløde fibre af gammelt tov eller bomuldsgarn og fastgjort til et langt skaft. Benyttes til at afvaske flader med om bord. swab. [HAR, KOF, Röding, Saint]
svabergast
	(-en, -er): Dækssvabrer. swabber. [DSH, HAR, Röding]
svaberkaptajn
	(-en, -er): " kaldes den Mand der er sadt til at bevogte Svaberne, at tørre dem og giøre dem reene naar de ere brugte, denne bestilling i et Skib er undergivet en Slags Foragt, da Svaber-Kapitainen ogsaa maae holde Gallionen og Vandhuusene reene, derfor bruges dertil een som ikke er nyttig til noget andet, hvor ingen bestemt haves til dette Arbeyde i et Skib, er det en Straf for de forsømmelige, der maae da giøre dette urene Arbeyde." [KOF] captain's swabber. [HAR] swabber. [KOF]
svabre
	(vb): Afvaske med en svaber. swab. [Röding, Saint] svabet dækkene. swabbed down the decks. [TAFM p.16 - 8]
svajbom
	(-men, -me) Svay-Bom (gl.): Under kølhaling krænges skibe over ved at hale mastetoppen ned til den ene side. Det store træk, der derved kommer på masterne, forsøger man at fordele på flere punkter i skibet. Det gøres ved hjælp af tømmerstokke, svajbomme, der stikkes vandret ud gennem kanonportene og fastgøres forsvarligt til skibet. Fra svajbommen føres gier, der tothales, til mastetoppen i modsat side af krængningen. outrigger // outrigger boom. [HAR, KOF]
svaje
	(vb): Skibets bevægelser i det vandrette plan, kursændringer, under opankring. I udtryk som: ligge svajer for strømmen. to stem the tide // stem the stream. [Saint] ligge svajet imellem vind og strøm. be riding between stream and wind. [Saint] ligge svajer for vinden. to stem the wind. [Saint] svaje et skib. wind a ship. [HAR, Saint] svaje op. swing. [Saint] vi svajer op. we are swinging. [Saint] Dreje og vende. swing // tend. [KOF, Röding] " Vi svajede Imidlertid klar af hinanden, og Djunken fortsatte sin Rejse tilsyneladende uden at have taget Skade." turn. [SØL p.52]
svajenhals
	(-en, -e): Se også svakkenhals. stopper with laniards. [Röding]
svajerum
	(-met, -): Drejecirkel. Den cirkel, som et skib, der svajer kompasset rundt, tegner. swingning or tending room of a ship at anchor, also a ship's berth. [KOF] berth. [HAR, Saint] sidstnævnte bruger stavemøden birth.
svajning
	(-en, -er): Drejninger, retningsændring for vind eller strøm eller tilsigtet vending af skibet. " Under svajningen holdt man god fart, hvilket var nødvendigt på grund af vinden. Som følge af vind af stormstyrke agterind og relativ høj fart kom færgen for langt østover i svajet." swinging. [SFS Opkl.Orient. 1/2007 p.17]
svakkenhals
	(-en, -e): Se under svayenhals. dog-stopper. [HAR, Saint]
svalebalje
	(-n, -r) Svale-Ballier (gl.): Balje med vand og en svaber. Baljer er anbragt ved hver kanon for at vandet kan bruges til at slukke småbrande i krudtrester. half-tub on the battery. [KOF]
svalejern
	(-et, -): " Stævnene samles til Kjølen ved Tapper i denne og ved Agterstævnsknæet, desuden ved et svært Metalknæ, som omfatter dem alle tre, og endvidere er et Svalejern eller Stævnskinne anbragt melllem Kjølen og Rorstævnen." [LUS p.50] dovetail plate. [HAR]
svalerumpe
	(-n, -r): Forbindelsen mellem to stykker tømmer ved udskæringer i begge af form som svalehaler. swallow-tail scarf // swallow-tail plate. [HAR, KOF, Röding]
svalevand
	(-et, -): Dss. kølevand. circulating water. [KØN p. 332]
svanehals
	(-en, -e): 1. drejeligt led for en boms fastgørelse ved masten. goose-neck. [Röding] " Kl. ca. 1015 stoppede motoren som følge af, at der var trængt vand ind i forbrugstanken gennem svanehalsen. service tank. [10615 p. 35] 2. luftventil med nedadbøjet slutstykke over dæk. Bøjningen skal forhindre regnvand i at trænge ned i det underliggende rum. [VerV2]
svarstander
	(-en, -e): I kapsejlads betyder signalet: Udsættelse af sejladsen. -. [JM]
svayenhals
	(-en, -e) svajenhals, svakkenhals: Stopper af tovværk, der anvendtes til at afstoppe ankertovet med i sejlskibe. dog-stopper. " Disse have Lighed med de faste Stoppere og bruges ligesom disse til at stoppe Ankertouget med, men de ere noget længere og tykkere. Der haves tvende Svakkenhalse staaende foran Storlugen og tvende enten om Stormasten, ovenfor Banjen, eller i Øiebolte i Banjerbjelken ved Storlugens Agterkant i Borde. Naar Svakkenhalsene skulle bruges bringes de forefter paa Touget idet de slynges i dets Fouter, med Svøberen gjøres 3 eller 4 Rundslag om Svakkenhalsen og Touget, agtenfor Knoben, hvorefter Svøberen bringes foranfor Knoben, hvor der gjøres 3 eller 4 Rundslag om Touget alene." [FUN] " En svær Stopper der staaer i en Ringe Bolt i Siderne af Skibet enten i Kabelrommet eller paa Banjer Dækket, den lægges omkring Anker Touget, saaledes at den kan komme til at knibe i Lugen hvor Touget kommer op af paa Dækket, for at holde destobedre, og bruges ikkuns naar det blæser saa stærk, at de almindelige Stoppere paa Dækket ey kan holde Touget, Svakken Halsen er et simpelt Toug, som staaer fast med den eene Ende og snoes omkring Anker-Touget med den anden." [KOF] a large ring-rope, or stopper in the cable-tiers. [KOF] Svøbe til Stopper. lanyard of the stoppers. [HAR] Under Stoppere: " Svakkenhalse. Staae faste om Stormasten og ere noget længere og sværere end de andre Stoppere." [DMO] E. fra holl. zwakkehals. [ODS] Se videre i separatteksten om ankertov [Gynt p.31f]
svedekiste
	(-n,-r): steamer-kiln. [HAR]
svedeklud
	(-en,-e): Stofstykke som fyrbøderne knyttede om halsen for at stoppe sveden i at løbe. " Så måtte jeg til at fyre og samtidig passe maskineriet. Det kan nok være, jeg kom til at svede. Jeg gik til sidst med bar overkrop og kun i et par underbukser, og ellers en svedeklud om halsen." [SØF7/2003 p.15 sp.2] sweat-cloth.
Svendborg Skibsværft
	A/S Svendborg Skibsværft blev grundlagt i 1907 som et familieforetagende i Ring Andersensslægten med navnet Ring Andersens Staalskibsværft, og i 1916 omdannet til aktieselskab som Svendborg Skibsværft og Maskinbyggeri. Dette værft lukkede i 1920 og genåbnedes i 1926 med det førstnævnte navn. Værftet lukkede i 1997, men blev nogle år drevet som reparationsværft, inden den endelig nedlukning i 2001. [Vi bygger skibe, JM-arkiv]
Svendborg Sømandsskole
	Svendborg Sømandsskole blev grundlagt af Broderkredsen på Havet i 1906. Det var en kristelig forening, og skolen var i de første år en højskole med navnet Sømandshøjskolen. Den åbnede i egen nybygget ejendom 1906-11-11, og Duebrødrene bekostede selv bygningen. Skolen blev fra 1949 godkendt på linje med statens sømandsskoler. Efter højskoletiden blev skolen en kostskole for unge mænd, der ville til søs, og fungerede som de tilsvarende af statens sømandsskoler. I dag hedder skolen Svendborg Søfartsskole og tilbyder grunduddannelse til unge af begge køn, der ønsker at stå til søs. Skolen er stadig privat og drives af Indenlandsk Sømandsmission. Svendborg Søfartsskole havde fra 1916 det stationære øvelsesskib HVALFISKEN, en tidligere grønlandsfarer, til 1936 og fra 1939 var det skonnerten ARKEN, der var bygget i Frankrig. ARKEN blev afhændet i 1970. [SØF37/2001 p.4 sp.4, HHH57 p.221]
svigte
	(vb): 1. Svigte et sejl. " Svigte et Seyl, det er at lægge Sarvinger fra Raaen for over Bugen af det, for at styrke det imod Vindens Tryk, bruges ikkuns naar man haver gamle Seyl og frygter for at de skal briste." [KOF] put an armour on a sail. [KOF] " Svigte en mesan." balance a mizen. [Saint] svigte et sejl. balance a sail. [HAR] 2. svigte et vant. " Svigte et Vant, det er at knibe det tilsammen oppe under Mærset, paa det Sted hvor Brasningen skeer og med en Surring fra det eene Spend tvers over til det andet at giøre en Bugt paa dem ind efter, for at give destomeere Lethed for Under-Raaen at Brases ved Vinden." [KOF] reeve the catharpings on a shroud. [KOF] swift a shroud. [HAR] " Svigte et Sejl, at formindske det ved tildels at hale det sammen uden dog helt at bjerge det." goose-wing a sail. [ILI p. 379]
svigtning
	(-en, -er): 1. Svigtning af et sejl. Længere forklaring i separat artikel om svigtning. an armour of a lower sail, to prevent the bunt of the sail to burst by the violence of the wind. [KOF] 2. Svigtning af et vant. Tov eller undertiden en metalstang, svigtningsbolt, der spændes tværs over et vants øvre del fra styrbord til bagbord omkring pyttingvantets skæringsniveau for at holde vantet så tæt som muligt ind til masten. Herved kan ræerne under bidevindsejlads brases mest muligt langskibs uden at komme i bekneb med vanterne. Anvendes en svigtningsbolt bliver pyttingsvantets underender oftest ikke ført til masten, men fastgjort i svigtningsbolten på vantet. catharping. [DMO, HAR, Röding, Saint] Se nærmere i separat artikel om svigtning.
svigtningsbolt
	(-en, -er): Metalstok, der klædes med værk og læder og placeres tværs over vantet fra styrbord til bagbord noget under mærset omtrent i ræernes niveau. Svigtningsbolten bruges til at stramme vantets enkelttove tættere sammen ind mod skibets centerlinje, for derved at give mere plads til ræernes brasning under bidevindsejlads. foothook staff. [DMO. KOF, Röding] foothook staff // foothook stave. [Saint] svigtningsbolt. catharpings-leg. [HAR]
svigtningsreb
	(-et, -): " Gaffelsejl og Svigtningsrebet..." balance-reefed trysail and... [TAFM p.36 - 23]
svigtsarving
	(-en, -er): En hanefod med tre til fem sarv-liner, der løber fra storråen foran på storsejlet og til dæks, hvor de ender i en kovs, i hvilken der er sat en talje, der bruges til at totne hanefoden op. Svigtsarvingen sættes i dårligt vejr for at forhindre storsejlet i at revne. a kind of spilling-line to sustain the main sail in a storm. [Röding] preventer-plate. [HAR]
svinebinde
	(vb): Fortøjning af et skib med fortrosser og forspring og agtertrosser og agterspring. Fortøje et skib med ekstra mange og stærke fortøjninger. " Der var ingen Havn i Noarlinga, men nogle store Klipper, hvor vi laa svinebunden til alle fire Sider, aldeles sikkert." moor head and stern. [SØL p.75] moor a ship fore and aft. [KOF] Skib, der er svinebundet. ship that is girt. [Saint] svinebundet. head and stern moorings. [HAR]
svingbro
	(-en, -er): Bro, hvis gennemsejlingsfag kan dreje i det vandrette plan, så der åbnes for gennemsejling. swing bridge. [North Sea Pilot 1997 p.XIV]
svinge
	(vb): Dss. dreje, ændre sejlretning. Se også vende. turn [WOL] svinge med skibet. tending // swinging. [HAR] svinge op for ankeret. swinging to the anchor. [HAR] svinge rundt et skib eller båd. wind a ship or boat. [HAR]
svinghjul
	(-et, -): fly wheel. [KØN p. 339]
svingsværd
	(-et, -): Sænkekøl. " Sværdet kan udføres efter to grundprincipper, nemlig enten som stiksværd, hvor sværdet kan bevæges op og ned i en smal sværdkiste, eller som svingsværd, hvor den bevæges op og ned i en cirkelbue i en lang sværdkiste." -. [JOL p.20]
svippe
	(vb): I udtryk som: svippe dæksbjælker, " en Talemaade i Skibbygningen, ved nedlægningen af Bielkerne til andet og Tredie Dæk, thi da Spanterne i Skibets Sider giøre en Vinkel med disse Dæk mindre end 90°, kan man ey nedlægge Bielkerne i Vægernes Hager; men maae efter Vægerne ere færdige nedtage dem, og da bringe Bielkerne med sine Ender paa deres behørige Steder, og derefter bringe Bielke Vægerne op under Bielkerne, dette Arbeyde kaldes at svipppe andet og tredie Dæks Bielker." put the clamps in their station under the beams, after the beams are laid to the second deck in a ship. [KOF]
svittingsring
	(-en, -e): Jernring, der er fastgjort omkring masten, som pyttingvantets nederste ende fastgøres til. futtock band // futter band. [KUSK p.153, MAST p.22]
svovle
	(vb): Svovling blev foretaget i vandtanke og vandfade, fordi man mente, at vandet kunne holde sig længere frisk efter en sådan desinficerende handling. Processen bestod i efter en afvaskning med kogende vand at placere en sejldugsklud dyppet i flydende svovl i fadet og antænde kluden. Spundsen blev lukket, og den varme svovldamp imprægnerede fadets indvendige sider. [KOF]
svær
	(adj): I udtryk som: sværanker, det største anker om bord. anchor. [KOF] svær kuling. hard gale. [KOF] sværskib. Blandt orlogsskibe i sejlskibstiden et skib med to eller flere dæk. Blandt handelsskibe blev fregatskibe betragtet som sværskibe. large ship. [KOF] svær sø. heavy sea. [KOF] svær sø. high sea. [HAR, Saint] svært tov. Ankertove og større trosser. anchor cable. [KOF] svært vejr. Stormvejr. tempestuous weather. [KOF]
sværanker
	(-keret, -kre): Se også anker anchor. [HAR, KOF, Saint]
sværd
	(-et, -): Sænkekøl, der er anbragt enten i en kølkasse midtskibs eller udenbords i hver side. lee board. [HAR, KOF, Saint] Kølplade, der er fastgjort på skibssiden med en bolt i eller tæt på den ene ende. Den frie og bredeste ende, der kan minde om en skosål, kan sænkes ned i vandet, hvor den tjener som køl og formindske afdriften. Sværd findes på begge sider af fladbundede fartøjer, der oftest besejler indre eller kystnære farvand. lee-board. [Röding]
sværgodstransport
	(-en, -er): heavy-lift transport. " det århusianske rederi med speciale i sværgodstransporter, har taget det vesttyske skib i et otte-års timecharter." [SØF6-7/2005 p.15 sp.5]
sværme
	(vb): Sværme om i søen. Sejle omkring uden fast mål. to scour the sea. [Röding]
sværmer
	(-en, -e): Sømand, der flakker om på søen og tager tilfældige hyrer. a case-hardened or weather-beaten tar, a downright sea-man. [Röding]
sværte
	(-n, -r): Kemikalium, der anvendtes til vedligeholdelse af skibes trædele som fx rundholter og master. Sværte tillaves af tynd tjære eller olie og kønrøg. blacking. [Röding] Se videre i vedligehold [Gynt p. 73ff] " Skibets Sværtning til Veirs og udenbords. Dagen i Forveien tillaver Baadsmanden den fornødne Sværte, som bestaaer af ¼ Pd. brændt Kønrøg til hver Pøds Tiære, som vel omrøres. Den Dag man vil sværte, maae det være Tørreveir, saaledes at saavel Ræerne som Siden af Skibet er fuldkommen tørt; da Læseilsspirene ophales, Under-Enderne af Under-Læseilsspirene fanges til Stagøinene, og Merse-Læseilsspirene til Stængevanterne." [Rosen p.81]
sværte
	(vb): " Sværtes: Bovsprydet, Buttelurer, Ankerstokke med Stræbere, Mærsene med ders Stræbere, Master og Stænger paa Toppene og hele Ottekanten, Klyverbommen fra Æselhovedet paa Bovsprydet og hele dens Inderende samt Nokken og den treskivede Blok, alle Ræerne og alle Spirene, Æselhovederne, Bramsalingerne, alle Blokkene paa Toppene under Mærsene og paa Bovsprydet samt Mærse-, Bram-, og Blindetoplents Blokke paa Ræerne. Sværten tillaves af tynd Tjære og Kønrøg, brav sort. Udenbords sværtes fra Vandgangen og op til Barkholtet samt Skægget overalt." black // blacken. [JORD p.20]
sværvægtsbom
	(-men, -me): heavy-lift derrick. " De 20 bomme skulle lægges ned, måske skulle sværvægtsbommene også rigges af og surres. Hangerwirer, preventere og gerder skulle kvejles op." [SØF47/2004 p.11 sp.3]
svøbe
	(-n, -r): Pisk. Her om et tov med tilspidset ende, der fås ved under drejning eller fletning efterhånden at udtage garn af kordelerne, så disse bliver tyndere og tyndere. Man kan også flette flade svøb af kabelgarn. point. [Röding] svøbe til en brog. lanyard of the breeching. [HAR]
svøber
	(-en, -e): Smækkert tov, der sidder i den frie ende af en stopper, hvor svøberne ombindes, det der skal holdes fast. ring-rope lanyard. [KOF] lanyard of the stoppers. [Saint] svøb til brogen. lanyard to the breeching. [HAR] svøb til stopperne. lanyards to the stoppers. [HAR]
SWATH
	Engelsk forkortelse for Small Waterplane Area Twin Hull. " Skibet er designet til at kunne sejle som en traditionel katamaran med høj fart til og fra vindmølleparkerne og derudover halvt nedsænket i såkaldt SWATH-mode i hårdt vejr og i forbindelse med anløb til møllerne." [SØF nr. 46 19/11 2010 p.3 sp.1]
sy
	(vb): 1. Surre med garn, line eller tov. lash. [Saint] sy et nåd udi midten af gamle sejls-nåd, dvs. at sy midten af et sejls længdesømme igennem endnu en gang, hvilket kun er noget man gør ved gamle sejl. prick the seams. [Röding]
syd
	(ubøjl. sb): Retningen mod sydpolen. south. [HAR, KOF, Saint]
sydhen
	Gammeldags udtryk i fx: Skibet var kommet sydhen = skibet var kommet længere mod syd. southwards. [MarK25 p.101]
sydlig
	(adj): Retninger, der er mere end 90³ fra nord; alle retninger syd for øst og vest. southerly. [HAR, KOF]
sydoster
	(-en, -e): "... stikke til søs for en Sydoster..." ... when running out for a south-easter... [TAFM p.65 - 47]
sydvest
	(-en, -er): Hovedbeklædning af vandtæt stof med bred skygge, der er større bagtil end fortil. Hatten er forsynet med bindebånd under hagen. sou'wester. [Vestkyst Fiskeren 3/1990 p.20] E. ukendt oprindelse, flere udlægninger af navnet, der findes også på tysk og hollandsk. Første kendte omtale eller afbildning er fra 1547 i First Boke of the Introduction of Knowledge.
syg
	(adj): Specielt om søsyge. sea sickness. [Saint]
sygdomsbehandler
	(-eren, -ere): " Sygdomsbehandler kursus til medicinkiste C." -----. [SØF1-2/2008 p.16 sp.1]
sygekost
	(-en, -): Den diæt, som blev tildelt det sygemeldte mandskab. sick mess. [HAR, Saint]
sygelukaf
	(-et, -er): Aflukke beregnet til isolation af de syge. sick-bay. [HAR]
sygeseng
	(-en, -e): Fast køje til forskel fra en hængekøje. Den faste køje kunne godt bestå af sengebund, gavle og sider, der kunne adskilles og stuves af vejen. bed frame. [Saint]
syhandske
	(-n, -r): Læderstrimmel med indbygget fingerbøl i håndfladens midte og øje til tommelfingeren. Sejlhandsken krænges over højre hånd, så tommelfingerhullet forhindrer dens forskubbelse. Ved sejlsyning placeres synålens øjeende mod fingerbøllet, og hele håndfladens kraft kan anvendes til at presse nålen gennem sejldugen. For venstrehåndede findes også sejlhandsker. sail-maker's palm. [KOF]
syledis
	(eng.): Radionavigationssystem. " I samarbejde med Deutsches Hydrographisches Institut driver Farvandsvæsenet en Sylediskæde dækkende den sydlige del af Kattegat, Storebælt, vestlige del af Østersøen. Desuden driver Farvandsvæsenet en sylediskæde dækkende den sydlige del af Sundet. Disse kæder opererer i hyperbolsk mode - pseudoafstande - med enkelte range / rangemuligheder til brug ved combined mode... " [Farvandsvæsenet, Søopmålingen, kopi 1989] " SylePort 30 er baseret på brug af syledis-systemet, der også produceres af Sercel. Netop området ved Esbjerg har en af de mest stabile syledis-kæder herhjemme." syledis. [SØF 47/1990]
synge
	(vb): Som i udtrykket: synge op. swing // tend // stem // range // come head to wind // song. [Saint] E. [Saint] udtrykkene er noget specielle. "Synge op, siges om et Skib der gaaer til ankers, naar det sveyer op med Forenden imod Ankeret og Ankeret har fattet Grund." tend the cable. [KOF] "Synge op, det er naar Mandskabet under Arbeyde, haver een iblant sig, som ved en Slags Sang giver de andre tilkiende naar de paa eengang skal hale eller tage deres Tag tilsammen." give the voice in working. [KOF] synge op for ankeret. swing to the anchor. [HAR] " Det ene storstag sprang to gange, og pikfald, udhalere og undervanterne, som man ikke havde nået at få sat i Calcutta, blev så slække, at de dinglede til alle sider og ikke gav de svære teakmaster den ringeste støtte, men kun voldsomme ryk, hver gang de under overhalingerne sang tot." [MHT1/1990 p.13 sp.1]
syning
	(-en, -er): 1.. Fastgøring af legeme med line eller tov, surre. lashing. [Saint] syning, sammenføjning af to genstande med et sytov. a seizing of ropes. [KOF] 2. Bånd til syning af bådtype, hvor plankerne sys med bånd. bindings.
synke
	(vb): 1. Forlise, gå til bunds. sink. [HAR, KOF, Röding, Saint] synke et skib. sink. [HAR, Saint] synke til søs i hårdt vejr, synke i åben sø. founder. [HAR, KOF, Saint] Oversættelsen dækker ikke helt stikordet. go a-ground. [Röding] 2. Synke et skib eller et land. Dvs. fjerne sig fra skibet eller landet, så det forekommer mindre og mindre og ser ud, som om det synker ned i havet. lay or set a ship or land. [KOF] synke landet ved at fjerne sig fra det. laying the land. [HAR]
synkebedding
	(-en, -er): Skrå bedding med den ene ende gående ned i vandet. slip with one end under water. [KOF] groundway. [HAR]
synkefærdig
	(adj): Flydende genstand, der er så lidt sødygtigt og utæt, at det er ved at gå til bunds. ready to sink. [KOF] synkefærdigt skib. water-lodged ship. [Saint]
synkemaskine
	(-n, -r): " Synkemaskinen, som den kaldtes, er konstrueret af Henrik Gerner og var bestemt til at fyldes med Sten, for at man derved kunde nedtvinge Masterne under Vandet; senere fandt man paa at fylde Maskinen med Vand, som man, naar der skulde optages Master af Graven lod løbe ud af et Hul i Bunden; denne Metode sparede baade Tid og Arbejde." [JORD p.109]
synlig
	(adj.): I udtryk som: blive synlig om fyrvinkler og fyrlysstråler. uncover. [North Sea Pilot 1997 p.XI]
synsvidde
	(-n, -r): Den geografiske synsvidde er den største afstand fra hvilken et fyr kan ses af en observatør med en øjenhøjde på 5 meter. Synsvidden afhænger altså af fyrlysets og observatørens højde over havoverfladen og kan beregnes af tabeller eller ved en formel. På grund af refraktionen i atmosfæren indsættes normalt i formlen en lidt anden værdi end den rent matematiske beregning ville kræve. Formlen lyder normalt som: 2,08 x (summen af kvadratroden af egen øjehøjde og af kvadratroden af fyrets lyshøjde). geographical range. [5011, Kort1, NAV1-2004 p.123] Et fyrs optiske synsvidde eller lysevne er den maksimale afstand, i hvilken en iagttager med tilstrækkelig øjenhøjde kan se fyrets lys. "The range of visibility of lights as given in the Lights Lists and as shown on the charts is the nominal range, which is the maximum distance at which a light may be seen in clear weather expressed in nautical miles. Luminous range is the maximum distance at which a light may be seen under the existing visibility conditions... Both the nominal and luminous ranges do not take into account elevation, observer's height of eye, or the curvature of the earth. Geographic range is a function of only the curvature of the earth and is determined solely from the heights above sea level of the light and the observer's eye." [NAV8 p.91, USCG Pilot 5, 2002 p.20]
syring
	(-en, -e): sail-maker's palm. [Saint]
sytov
	(-et, -e): Smæækert tov, der bruges til at forbinde to sværere tove med hinanden i rigningen. Der er gerne et øje enden på hvert af de to svære tove, så sytovet kan føres gennem øjerne et antal gange af knyttes. lanyard. [KOF] knittle. [Saint]
syvtal
	(-let, -): Metalbøjle eller krog formet som et syvtal og holdt med hånden i fordelen. Anvendt af fyrbødere til at rage slagger etc. ud af fyrene med. " Ind imellem skulle der brækkes slagger op. Det foregik med en flere meter lang og tung slejse, derefter rage slaggerne ud med syvtallet." fire pricker. [SØF7/2003 p.15 sp.2]
sænke
	(vb): I udtryk som: sænke til bunden. to the bottom. [Saint] skyde i sænk. sink. [Saint]
sænkesværd
	(-et, -): -. [VerV2]
sætbord
	(-et, -): 1. En bred og tynd planke, der sættes langs siderne af små både over deres øverste kant for at forhindre søerne i at slå ind i båden. wash board. [Röding] 2. Sætbord i en kanonport. En planke, der på underste batteridæk anbringes på tværs over kanonportens nederste del for at forhindre søerne i at slå ind i skibet. wash boards in the gunports. [KOF]
sætgang
	(-en, -e): " kaldes visse svære Planker i den indenbords og udenbords Klædning paa et Skib, saasom de Planke Gange der ere imellem Vaterbordet og Underkanten af Portene, samt den første Gang af Planker oven paa Barkholterne i den udenbords Klædning." [KOF] Sætgangen på banjerne. the sparketing of the orlop. [Röding] Også fundet som: the spirketing. [Röding] spirketing. [Saint] [HAR] anfører stavemåderne: spirketing // spirkets // spurkets. Sætgangen på en båd. Aftagelig overbygning af spinkle brædder på rælingen af en båd for at kunne holde vandsprøjt ude af båden. wash-board. [KOF] sætgangen på vaterbordet. the spirketing. [KOF] sætgangen på andet barkholt og gangene af plankerne udenbords op til tredje barkholt planks or strakes between the main and channel wales. [KOF] sætgangen på fjerde barkholt og klædningsplankerne op til femte barkholt. planks between the channel and sheer-wales. [KOF]
sæthage
	(-n, -r): Brækstang eller løftestang, hvis nederste ende har form som en klov. Den bruges af tømmermænd til at kante, dreje eller flytte svært tømmer med. a crow to remove large pieces of timber. [Röding]
sætjern
	(-et, -): Sætjernene ved mastemagerpladsen. billiard. [Saint] sætjern. reaming-iron // caulking-iron. [HAR]
sætning
	(-en, -er): Strømmens sætning. setting. [Saint]
sætport
	(-en, -e): Løse firkantede lemme, der passer i kanonportene på øverste batteridæk. I midten af sætporten er et rundt hul, som passer til kanonens munding, der kan stikkes igennem hullet. Omkring sætportens hul er fastgjort en sejldugspose, hvis anden, åbne ende kan surres omkring kanonløbet. half-prt. [KOF] false port-lid. [Saint, bogstaveret falce-port-tid] " En vigtig Forbedring blev indført i NAJADEN, nemlig Sætporte paa Batteriet; hidtil havde man kun kendt Faldporte paa alle Batterier, saavel i Linieskibe som Fregatter. Sætportene vare et vigtigt Middel til at skaffe Lys og Luft ind i Skibet med, idet man aftog Overporten, paa samme Tid som den lukkede Underport under almindelige Forhold var tilstrækkelig til at holde batteriet tørt. Faldporte bibeholdtes dog paa Linieskibenes underste batteri." [JORD p.83f]
sætte
	(vb): I forskellige udtryk som: sætte af i en båd. Sæt af! sheer off // pull off // push off. [HAR, KOF, Saint] sætte af i kortet. prick the chart. [Saint] sætte ankeret fri af skibssiden. bear off the anchor. [Saint] sætte bommene i spillet. ship the bars. [HAR] sætte bugt i en mast. spring a mast. [HAR] sætte en chef af, afskedige. dismiss // supersede. [Saint] sætte et fartøj ind, tage et fartøj om bord. hoist a boat in. [Saint] sætte et fartøj ud. hoist a boat out // launch a boat. [Saint] sætte et sejl. Løsgøre et sejl, så det fanger vinden og trækker. set a sail. [HAR, KOF, Saint] sætte flot. float // bring a-float. [Saint] sætte fri. bear off // fend off. [Saint] sætte fængrør i. prim the gun. [HAR] sætte kurs. shape the course. [HAR] sætte luv braser stive. taughten the weather braces. [KOF] sætte masterne ind. to mast // fix the masts // place the masts. [KOF, Saint] sætte omhoug. sway up // hoist. [HAR, Saint] sætte omhoug. hoist // sway-up. [KOF] sætte om strøm. set. [Saint] sætte pal. pawl. [Saint] sætte pal. pawl the capsatn. [HAR] sætte på et fald. lower handsomely. [Saint] sætte på et mærsefald. settle the top-sail halyards. [HAR] sætte på et sejl, dvs. fire et sejl noget ned, dss. sætte på faldet. lower a sail. [KOF] sætte på land. set on shore. [HAR] sætte på grund med lavt vand. be sewed. [HAR] sætte på ranzon. put on allowance. [HAR] sætte på topsejlene for at salutere. strike the top-sails by way of salute. [KOF] sætte sejl. make sail. [Saint] sætte sejlene kant. trim the sails. [KOF, Saint] sætte sig på bredden af et sted, breddesejlads. run down on the lattitude. [KOF] sætte spejlene ind på kanonerne. lay the tampions on // put in the tompions. [KOF, Saint] sætte stag. set up stays. [Saint] sætte stopper på et tov. stopper the cable. [Saint] sætte sø. set sea // sea rises. [HAR] sætte til, miste. cast away. [Saint] sætte til, hvad trække kan. press sail /crowd sail // have her in all her canvas. [KOF, Saint] sætte vagten op; nattevagten tørner til efter natskud eller tapto på orlogsskibe. set the watch. [HAR, KOF] sætte vant. set up the shrouds. [HAR, KOF, Saint] sætte vifte på et tov. clap a messenger on the cable. [Saint]
sætteskipper
	(-en, -e): Eksamen og sønæringsbrev som sætteskipper giver ret til at føre mindre skibe efter regler, der kan kontrolleres på Søfartsstyrelsens hjemmeside. Eksamen giver adgang til sønæringsbevis som styrmand af 3. grad. master home trade. For både denne stilling og kystskipper kan man ikke ud fra en engelske oversættelse se, hvilken grad der er tale om. Skal den nøjagtige danske betegnelse udfindes fra engelsk kilde, må man have kendskab til fartsområde og skibsstørrelse. [DS502] Af [Röding] brugt om en afløserskipper eller en skipper, der fører skib ejet af andre end ham selv. an adopted captain. [Röding]
sø
	(-en, -er): 1. Bølge. sea // surge // wave. [HAR, KOF, Röding, Saint] der går meget svær sø. the sea is much grown // there is a great swell. [Saint] der går sø. there is a swell. [Saint] falde ud af en sø. -. [9403 gr.17 Bådebyg. p.366] fare til søs. travel by sea. [Röding] flak sø gl. smooth sea. [Röding] have den høje sø. to have sea-room. [Röding] holde søen. hold out in the offing. [Saint] holde søen er at undgå at nærme sig land. keep the sea // hold out in the offing. [Röding] hul sø. hollow sea. [Saint] hul sø, svær søgang. great sea // high sea. [Röding] koblende sø. sea running in heaps // very rough turbulent short sea // chopping sea. [Saint] kort sø. short sea. [Saint] lang sø. long sea. [Saint] ligge tværs på søerne. have the sea athwart. [Saint] lænse for søerne. run before the sea. [Saint] medløbende sø. following sea. [SØF35/2007 p.9 sp.2] meget svær sø. overgrown sea. [Saint] næsesø. head sea. [Saint] rum mellem to søer. trough of the sea // hollow. [Saint] rum sø. offing. [Saint] skibet stævner søen. the ship heads the sea. [HAR] smul sø. smooth sea. [Saint] stikke i søen. put to sea // set sail // stretch out to sea. [Röding] styre efter søerne. steer a ship by the sea. [Saint] stævne søerne. head the sea. [Saint] svær sø. grown sea // large sea // high sea // heavy sea. [Saint] svær sø brød over boven. heavy sea broke over the bow. [HAR] svær søgang. great sea // high sea. [Röding] sø der bryder mod agterskibet. pooping sea. [HAR] sø der brækker ind over et skib. heavy sea breaking, rushing over a ship's deck. [KOF] søen agterind. pooping sea. [Saint] søen agterind. stern-sea. [KOF] søen brød hæftigt på land. the sea surged heavy on the land. [HAR] søens brydning på land. the surf. [HAR] søen forind. head-sea. [KOF] søen gik over os. the wave over-racked the ship. [Saint] søen går syd an = søerne har retning mod syd. the sea sets to the southward. [Röding] søen lægger sig. the sea is abated // the sea falls. [KOF, Saint] søen rejser sig. sea begins to rise and runs high. [KOF] søen skinner eller glimrer er om natten, hvor søen kan få et lyssende skær, som af sømanden kaldes for ild eller gnistre. Det tilskrives fosforiserende smådyr i vandet. the sea sparkles. [Röding] søen sætter sønder efter. the sea sets to the southerward. [HAR] sø slog mod siden. wave dashed against the ship's side. [HAR] være i læ af søerne. be becalmed in the trough of the sea. [Saint] 2. Hav. sea. [KOF, Saint]
søakademi
	(-et, -er): marine academy. [Röding] " En ny tid tog sin begyndelse og med oprettelsen af Søakademiet i 1701 blev der lejlighed til at indføre en egentlig undervisning af kadetterne i konstruktions- og skibbygningskunst." [MHT3/1986 p.18 sp.1]
søartikel
	(-artiklen, -artikler): Søkrigsartikler. Reglement for opførsel, udførelse af krigshandlinger samt alle øvrige forhold med hensyn til tjeneste om bord på nationens krigsskibe. Der er kendskab til søkrigsartikler fra 1700-tallet og fremefter. " 30. april lod hr. kaptajnen offentlig oplæse søartiklerne, for at enhver kunde vide, hvad han skulle rette sig efter i alle ting, og hvem han var pligtig at lyde." articles of war. [COR p.42]
søassurance
	(-n, -r): " Den 20. April for 200 Aar siden stiftedes vort ældste danske Søassuranceselskab - Det Kongelige Oktroierede Sø-Assurance-Kompagni." marine insurance. [DSB1926 p.112]
søatlas
	(-set, -ser): Bog, der indeholder et antal søkort. sea-atlas. [KOF]
søbarometer
	(-metret, -metre): Barometer, der er indrettet til at modstå påvirkninger fra skibets bevægelser i søen. For et kviksølvsbarometer betyder det, at det er ophængt kardansk. For et aneroidbarometer, at luftdåsen kan modstå skibets vibrationer. marine barometer. [HAR, JM]
søben
	(-): Kunne følge skibets bevægelser og fungere i duven og slingren uden at blive søsyg. " Have søben." være ikke vant til søen. not have sea legs. [Röding]
søbrise
	(-n, -r): Kaldes også for solgangseffekt eller solgangsvind. Let vind, der blæser fra søen mod land. Søbrisen opstår omkring middagstid, når landområder af solen er varmet op, og luften derved udvider sig og stiger til vejrs, så der ved overfladen bliver lavere tryk, og trykforskellen vil sætte gang i luftens bevægelse, så der kommer en brise fra sø mod land. Det modsatte hedder landbrise. sea breeze. [BÅD 7/1993 p.54, D/E, MET2p243ff, OED, DkVejr]
sødepartement
	(-et, -er): navy-office. [HAR]
sødrift
	(-en, -er): Drivende vrag eller vraggods. wreck or whatever is found floating at sea. [Röding]
sødygtig, sødygtighed
	(Adj. + sb.): " The Merchant Shipping Act of 1894 does not give any definition of the term seaworthy, but the House of Lords, in the case of Hedeley v. Pinkney & Sons S.S. Co., A.C. 222, has defined that term to mean: In a fit state as to repairs, equipment and crew, and in all other respects, to encounter the ordinary perils of the voyage." seaworthy // seaworthiness. [K108 p.41] "Seaworthiness means that the vessel will be fit in every way for the contemplated voyage. The vessel must not only be in a condition to meet the risks which may be reasonably expected, but she must also be in a position to ensure safe carriage of the cargo." [BES p.141]
sødygtighedserklæring
	(-en, -er): " Skibet, der er tilbageholdt af Søfartsstyrelsen, afventer en endelig afklaring og evt. sødygtighedserklæring fra klassen." certificate of seaworthiness. [SØF36/2006 p.2 ap.2]
søegenskab
	(-en, -er): seagoing quality. " For at et moderne krigsskib skal kunne fungere som en god platform for de mange forskellige opgaver ...er det vigtig med generelt gode søegenskaber under vekslende vejr- og bølgeforhold." [SØF50/2004 p.12 sp.3]
søfarende
	(adj): Person, hvis erhverv udøves på et skib. Danmarks handelsflåde havde per 2008-09-30 på ca. 750 skibe ca. 10.900 beskæftigede, heraf 5.500 danske statsborgere svarende til 54 %, mens 23 % var philippinere, 6 % polakker, 6 % indere og resten fordelte sig på nationer med 3 % eller mindre per nation. seafaring man // seaman. [HAR, Röding] " For eksempel er der endnu ikke enighed om definitionen af begrebet en søfarende. Det er fortsat uafklaret om en reparatør, der sejler med for en kort periode for eksempel - eller et surringsgæng der arbejder om bord, mens skibet er i havn er at betragte som søfarende." Citat i forbindelse med udarbejdelsen af ILOs superkonvention fra 2006. seafarer. [SØF40/2004 p.4 sp3]
søfart
	(-en, -er): Oversættelse beror på kontekst. Udtrykket er meget bredt. Det engelske ord maritime er det bredeste udtryk. Det omfatter ikke alene skibe men også alle former for tilknyttede emner, der har med søen at gøre. Englændere kan finde på at kalde dem selv for en maritime nation. Et lidt smallere udtryk er marine, der fx kan bruges om en skibsmotor: marine engine. Eksemplerne her er påpeget af en engelsk Naval Architect, idet skibsingeniører og skibskonstruktører i England kalder sig for Naval, selv om de betjener alle former for fartøjer, og ordet Naval så godt som udelukkende omfatter orlogsflåden. maritime // navigation // seafaring // shipping.
Søfartens Arbejdsmiljøråd
	Selvejende institution oprettet i 1993. Dets beføjelser blev kundgjort i BEK nr. 994, 8/12 1994, senere ændret til Kapitel XII i Meddelelser fra Søfartsstyrelsen A 1/7 2002. Rådet ledes af en bestyrelse med lige antal arbejdstager- og arbejdsgiverrepræsentanter. Rådets tjenester udføres af Søfartens Arbejdsmiljøtjeneste organiseret som et sekretariat for Rådet og bemandet med fire til fem medarbejdere. Rådet udgiver materiale inden for sit felt samt deltager i diverse nævn og råd, foretager medsejlads på skibene og deltager aktivt med hjælp i forbindelse med ulykker. Der udbydes kurser inden for sikkerhed og sundhedsområdet rettet mod danske og udenlandske søfolk på danske skibe. Det er indtil videre tvunget for danske redere at være tilmeldt Arbejdsmiljørådet, og finanseringen foregår ved afgift per udmønstringsdag betalt af reder og stat. Statens forskellige skibe er også tilknyttet. Se Søfartens Arbejdsmiljøråds hjemmeside: www.seahealth.dk. Danish Maritime Occupational Health Service. [Arbejdsmiljørådet]
Søfartens Bibliotek
	Selvejende institution, der betjener danske søfarende med biblioteksservice i form af udlån og bytning af bøger. The Maritime Library. " Der var selvfølgelig også et Søfartens Bibliotek som i de fleste andre rederiers skibe, men desuden fandtes der også en særlig bogsamling sendt om bord af rederiet Lauritzen." [SØF6-7/2005 p.14 sp.5] " Søfartens Bibliotek, der blev stiftet i 1939 med det Formaal at skaffe alle danske Søfarende samme Adgang til Læsning som Befolkningen i Land, har i Regnskabsaaret udsendt 112 Skabe med ialt 5.606 Bøger, saaledes at der pr. 31. Marts 1941 ialt var udsendt 164 Skabe med tilsammen 9.210 Bøger til Handelsmarinen." [Medlemsblad for Dk. Styrmandsforening Sep/1941 p.122] Søfartens bibliotek betjener danske skibe med bøger og er samtidig fagbibliotek for søfartsrelaterede emner med en studiesamling på mere end 10.000 bind opstillet på Blegdamsvej 114. Biblioteket oprettedes 16. august 1939 med Knud Lauritzen som foregangsmand. Indtil 1989 var bibliotekets bopæl i Nyhavn. Finanseringen er gennem Styrelsen for Bibliotek og Medier med tilskud fra Tipsmidler og private. Leder fra 2001 Lars Faarup. [Navigatør 5/2003 p.24] " Studiessamlingen. Denne er oprettet i 1941 og er tilgængelig for alle interesserede. Samlingen omfatter litteratur om alle forhold vedrørende søfart (søret, skibsbygning, søfartshistorie, navigation, sømandskab etc.). Samlingen omfatter ca. 7.000 bd. - Bibliotekets samlede bogbestand var pr. 31. marts 1953 42.600." [10180 p.219]
Søfartens Fællesråd
	" Søfartens Fællesråd, tidligere Forhyringsrådet, er oprettet i medfør af § 5 i lov nr. 76 af 31. marts 1937 om forhyring og mønstring af skibsmandskab, jfr. § 5, stk. 3 i lov nr. 106 af 23. marts 1949 om sømandsuddannelse. Fællesrådets formand og næstformand udnævnes af handelsministeren... Fællesrådet er rådgivende organ for Handelsministeriet i alle spørgsmål, der angår forhyringsvirksomheden samt i spørgsmål vedrørende sømandsuddannelsens tilpasning til søfartens tarv." Ved lov af 1967-03-15 blev Fællesrådets virksomhed yderligere konkretiseret som rådgiver for handelsministeren i forhold vedrørende sociale forhold og forhyringsspørgsmål. Visse beføjelser vedrørende dispensationer henlagdes under Fællesrådet, der blev sammensat af to ministerielt udpegede medlemmer samt fem fra rederside og fem fra de søfarendes organisationer. [10180 p.219, HHH74 p.175]
Søfartens hygiejnekomité
	Komite til aktiv initiativtager og rådgiver i søfartshygiejniske forhold. Medlemmer fra rederiforeningerne og de søfarendes organisationer samt Dansk Forening til Kønssygdommenes Bekæmpelse, Lægeforeningen og Handelsministeriet. Komiteen blev stiftet 20. december 1946. Komiteen udgav oplysende hæfter om flere emner: kønssygdomme, drikkevand i skibe, gymnastik til søs, skadedyrs bekæmpelse, tropehygiejne, søsyge, kostforhold m.v. [Dk.Styrmandsforen. blad 1950 p.22. 10180 p.220f, HHH57 p.234]
søfartsbetegnelse
	(-n, -r): En kuriøs betegnelse for det bogstav, som klassifikationsselskabet Bureau Veritas tilføjede skibets klassebetengelse og som angav, hvilket fartsområde skibet måtte sejle i. navigation letter. Fx betød bogstavet I = indenskærs sejlads, inland navigation, P = kysttrafik, small coasting trade. [SODI p.24]
Søfartshistorisk Forening
	Forening for søfartshistorisk interesserede personer stiftet i 1951. Udsendte medlemsblad i simpelt udstyr. Redaktionen lå i 1958 hos maritimhistoriker Frederik Frederichsen. Foreningen havde i 1958 faldende medlemstal og gik i opløsning senere. [SR-bilag, H&S, 1958]
Søfartsklubben
	" Søfartsklubben i København er en selvejende institution, stiftet den 10. januar 1940 af søfartsinteresserede. Formålet er at skaffe de søfarende, der ikke har et hjem her i byen, et uafhængigt og neutralt opholdssted, hvor de kan tilbringe deres fritid under opholdet i København." [10180 p.224] Klubben udgav materiale om begivenheder i byen, arrangerede sportskampe og hjalp med alle kulturelle og sportslige opgaver for udfyldelse af søfolkenes fritid i København. Klubbens virke ophørte en gang efter 1975. Den sidste årsberetning, der er indleveret til Søfartens Bibliotek, er fra 1954. Der var en tv-udsendelse om klubben 1955-05-12. Lederen var Børge Mikkelsen, der også er kendt som forfatter.
Søfartsrådet
	" Søfartsrådet blev oprettet den 1. januar 1927 på initiativ af Dansk Dampskibsrederiforening og som afløser af Fællesrepræsentationen for dansk Skibsfart. Rådet er et udøvende fællesorgan for følgende søfartsorganisationer: Dansk Dampskibsrederiforening, Rederiforeningan af 1895, Dansk Sejlskibsrederiforening for mindre Skibe, Københavns Skipperforening og Foreningen til Søfartens Fremme og har til formål at værne om de til dansk skibsfart knyttede interesser og særlig som rådgivende forsamling at sikre skibsfartens organisationer en vejledende indflydelse på statsmagtens behandling af søfartsspørgsmål, juridiske såvel som tekniske, søsom sølovgivning, havneforhold, lodsforhold, afmærknings- og besejlingsforhold, konsulatsforhold m.m." [10180 p.225]
Søfartssamlingerne ved Svendborgsund
	Søfartssamlingerne ved Svendborgsund i Troense blev oprettet af Frode Stanley Holm-Petersen, født 1914, og åbnet i 1956 i en bygning fra 1830 og i tilknytning til naboprivatboligen fra 1790. Senere også udstilling i en udvidelse fra 1957. Museet overgik den 15. juni 1982 til Svendborg & Omegns Museum. Samlingerne i Troense er i dag (2012) lukkede. [Årbog for Svendborg & Omegns Museum, 1982, pp.75-86, forfatter: Henrik M. Jansen]
søfartsskole
	(-n, -r): Navnet var først og fremmest knyttet til J. Lauritzens Søfartsskole i Kogtved ved Svendborg, idet statens skoler for grunduddannelse bliver kaldt sømandsskoler, men senere - efter loven om søfartsuddannelser af 1967-03-15 - omtales også statens skoler som søfartsskoler. Statens Søfartsskole i Sønderborg åbnedes 1949-07-04, Søfartsskolen i Esbjerg åbnedes 1949-07-20, og Søfartsskolen i Frederikshavn åbnedes 1949-09-15. I 2012 er kun skolen i Frederikshavn i funktion under navnet MARTEC. Esbjerg Søfatsskole var i 1974 blevet for lille, og der kom planer om at flytte den til Fanø. Her blev skolen indviet i nye bygninger i 1980 / 1982. I 2005 blev det besluttet at lukke den igen, og bygningerne blev anvendt til andet undervisningsformål. Søfartsskolen i Kogtved er beskrevet mange steder på nettet, og i enkelte af siderne er konstateret både navnefejl, årstalsfejl og skrivefejl, så en kontrol ved søgning på flere sider anbefales. Også denne skole er nu nedlagt (2009). Som godkendt skole for grunduddannelsen til sømand fungerer stadig (2012) Sømandshøjskolen i Svendborg. [HHH57 p.222, HHH74 p.193, SFS-hjemmeside, JM]
Søfartsstyrelsen
	Styrelse under Erhvervsministeriet. Søfartsstyrelsen blev oprettet i 1988 ved en sammenlægning af Direktoratet for Statens Skibstilsyn, Direktoratet for Søfartsuddanelsen og Direktoratet for Søfarende. Styrelsen foretager udstedelse af regler, syn på skibe, udstedelse af sønæringsbeviser, registrering af skibe samt mange andre opgaver inden for dansk søfart. Se Søfartsstyrelsens hjemmeside. Danish Maritime Authority. [Søfartsstyrelsen]
søfast
	(adj): Sødygtig seaworthy. [Röding]
søfolk
	(plur., -ene): Dss. søfarende, personer med en søfartsuddannelse ansat om bord på et skib. seamen // sailors. [KOF]
Søfolkenes Mindehotel
	Søfolkenes Mindehotel i Peder Skramsgade blev skabt efter et initiativ taget af sømændenes forbundsformand Harry Rasmussen, og den finansielle begyndelse var et bidrag på en halv million kroner fra Søfolkenes Mindeindsamling og et tilsvarende beløb fra Danmarks Rederiforening - den gang Dansk Dampskibsrederiforening - og de søfarende ydede også bidrag til etableringen. Bestyrelsen udgjordes i begyndelsen af fagforeningsfolk med en repræsentant fra Handelsministeriet. Hotellet blev indviet 1954-122-20 med 72 værelser, mødelokaler, restaurant m.v. Hotellet er moderniseret og hedder nu Hotel Maritime, men tilknytningen til de søfarende er bevaret. [JM]
søforhør
	(-et, -): Forhør afholdt under en retslig søforklaring, hvor de indkaldte aktører eller vidner forhøres om den hændelse, der ligger til grund for søforklaringen. maritime inquiry. Ofte skelnes der i tekster ikke mellem søforhør og søforklaring. " Der er afholdt to søforhør i Retten i Vejle, hvor der på det første, tirsdag den 13. juli, fremkom oplysninger om et muligt løst bovspryd..." [SØF30-31/2004 p.9 sp.4, ODS, Søloven, Lov om skibsbøger] Bemærk, at Gyldendals røde ordbøger (store som små, 2004 kontrol) giver søforhør som den retlige undersøgelse, og søforklaring som noget, der minder om en handelsmæssig protest fra skibsførers side. Derfor skal Gyldendals oversættelser anvendes med varsomhed. JM. I [ODS] er søforhør defineret således: " forhør som afholdes af søretten på det offentliges vegne i forbindelse med en søforklaring." [Neergaard, Aage, 1948: Lærebog i Søret, København, p.70] har følgende tekst om søforhør: " I visse tilfælde af alvorligere Karakter skal retten i Henhold til L. 12/4 1892 §§ 9-10 i Sammenhæng med Søforklaringen paa det offentlige Vegne ved Afholdelse af Søforhør søge at faa alle foreliggende Aarsager til Ulykken oplyst... Skibsføreren har Pligt til i første danske Havn at melde sig til Optagelse af Søforhør i følgende Tilfælde: Naar Skibet er forulykket eller forladt i Søen...." I [Bache, A.O., ed., 1954: Samling af danske søfartslove, København, p.415] er citeret fra Lov nr. 90, 11/4 1916, § 1018: " Med hensyn til søforhør har det sit forblivende ved de hidtil gældende regler." Dvs. de under søforklaring citerede fra Lov nr. 72, 12/4 1892, § 1.
søforklaring
	(-en, -er): Retlig undersøgelse af de juridiske konsekvenser af en hændelse til søs, der har medført tab, skade eller overtrædelse af love og bestemmelser. maritime inquiry. Denne definition er i overensstemmelse med Søloven LBK nr. 538 af 2004-06-15: "§ 472. Formålet med søforklaring er snarest muligt at tilvejebringe oplysninger om de faktiske omstændigheder ved ulykke, dødsfald eller personskade, herunder oplysninger om forhold, som er af betydning for bedømmelsen af offentlige forhold eller civile ansvarsforhold, af skibets sødygtighed eller for sikkerheden til søs." I [ODS] er søforklaring defineret således: " vidneforklaring, som i tilfælde af søulykke olgn. aflægges for den stedlige søret af skibets besætning, saa snart det er kommet i havn, for at bevismateriale til brug i en eventuel retssag kan sikres." Se også søforhør ovenstående. " Tirsdagen bragte også større klarhed over hændelsesforløbet ved kollisionen, idet besætningen fra X aflagde søforklaring ved Göteborgs Tingsret." [SØF9/2004 p.1 sp.4] [Neergaard, Aage, 1948: Lærebog i Søret, København, p.68f] har følgende tekst om søforklaring: " En Skibsfører har Ret til at anmelde og forlange at afgive Søforklaring, hvis der er passeret noget af Betydning for de Interesser, som han skal varetage. Efter Søl. § 40 er Skibsføreren under Strafansvar pligtig at afgive Søforklaring, 1) naar der paa Indladnings- eller Lossested eller under Rejsen er indtruffet nogen Begivenhed, som medfører Skade af nogen Betydning paa Skib eller ladning, ..." [Bache, A.O., ed., 1954: Samling af danske søfartslove, København, p.415] citeret fra Lov nr. 72, 12/4 1892, § 1: "... og benævnes søret. Under denne hører også optagelse af søforklaring, søforhør, vidneforklaringer til brug under sager, der behandles ved søret..." Når kaptajnen ønsker at afgive søforklaring, kan man også anvende oversættelsen protest // note of protest. " A note of protest is simply a declaration by the master of circumstances beyond his control which may, or may have given, rise to loss or damage. Such declaration must be made before a notary public, magistrate, consular officer, or other authority.." [BAL p.290] Generelt samme typer hændelser som nævnt under dansk retsforhold gælder for engelsk. Her tales om følgende to begreber: "Inquiries and investigations now regulated by the Merchant Shipping Act 1970 are: Inquiry into the fitness or conduct of an officer... Preliminary inquiry into a shipping casualty. Formal investigation into a shipping casualty... A preliminary inquiry is for the departmental purposes and the results thereof are not made public..." [BAL p.44]
søforsikring
	(-en, -er): Forsikring af skib, udstyr, ladning og fragt i forbindelse med søtransport. Søforsikring kendes fra omkring 1300 i Portugal og Middelhavsregionen. Ældste kendte engelske police er fra 1657. I Danmark kendes forordninger om søforsikring i Christian Vs Danske Lov (4. Bog, 6. Cap.), og dens kilde er tilsvarende svenske bestemmelser i Karl XIs sølov af 1667. I 1726 fik Danmark sit første søforsikringsselskab, Det kongelige Oktroierede Sø-Assurance Kompagni, der havde monopol i en række år. I 1786 dannedes endnu et selskab af »De private Assurandører«, og i 1852 oprettedes Den Kjøbenhavnske Sø-Assurance-Forening, og endelig i 1863 » Fjerde Søforsikringsselskab«, der altså fik navnet efter oprettelsesrækkefølgen. Retsgrundlaget for søforsikringer findes i Søloven og i Bekendtgørelse af lov om forsikringsaftaler. Sædvaner og almindelige bestemmelser om policer og klausuler findes nøjere nedfældet i Dansk Søforsikringskonvention. Første udgave af denne er fra 2/4 1850. marine insurance. E. eng. benytter nu kun ordet 'insurance' om tingsforsikring. Ordet 'assurance' er næsten udelukkende knyttet til 'life assurance'. [9270-G05b.3, ADM267, FOR15, SØR129]
søforsikringskonvention
	(-en, -er): Aftale om regler og sædvaner, der følges inden for søforsikring. Konventionen, der gælder nu, er blevet til i samarbejde mellem myndighederne, rederne og forsikringsselskaberne og blev vedtaget 2/4 1934. Ved vedtagelsen blev en del bestemmelser udtaget af Søloven. En del bestemmelser om sædvaner og kutymer findes også i nogle standardforsikringsbestemmelser som er vedtaget af Foreningen af Danske Søassurandører. Convention of marine insurance [FOR15, SKhavp53, SØR129]
Søfyrbødernes Forbund i Danmark
	" Efter tre forsøg på at danne en faglig sammenslutning af søfyrbødere siden 1883 stiftedes Søfyrbødernes Fagforening for København den 12. februar 1897, og denne dato anses tillige for forbundets stiftelsesdag, skønt den egentlige fællesorganisation for hele landet først dannedes den 13. marts 1898." [10180 p.227]
søgang
	(-en, -e): Bevægelsen af havets overflade på grund af vindens påvirkning. swell of the sea. [KOF] svær søgang. swell of the sea. [Röding]
søgat
	(-tet, -ter): Flodmunding fairway. [Röding]
Søgave
	Privat virksomhed stiftet af Bodil og Werner Bech i 1955. Firmaet tilbød, at varer bestilt telegrafisk af søfarende, blev leveret på landadresser i Danmark. Der udsendtes varekataloger til skibene, og betalingen blev foretaget via rederiet. Ordningen fungerede til 1993, hvor Søgave blev solgt til Euroflorist. [SØF51-52/2008 p.16-17]
søge
	(vb): I udtryk som: søge havn. touch at a port // call at a port // put into a harbour. [KOF] søge kending, dvs gå så tæt på et mærke, at man kan identificere det og benytte det til positionsbestemmelse. reconnoitre. [KOF] søge lodskud, bevidst at sejle mod sådanne steder, hvor lodskud kan forventes, eventuelt med bestemt bundart eller særlig genkendelig kurvatur. sail in for sounding. [KOF]
søgående
	(adj.): "Søgående skib: et skib, der anvendes i fart uden for havne, åer, søer eller lignende beskyttede farvande." -. [LOV nr. 15 13/01 1997, § 2]
søhane
	(-n, -r): tubfish. [HAR]
søhvirvel
	(-hvirvlen, -hvirvler): whirlpool. [HAR]
søjle
	(-n, -r): " På underræerne var søjlerne til læsejlspirerne afmonteret." the quarter boom-irons were taken off her lower yards. [TAFM p.180 - 137]
søkadet
	(-ten, -ter): Elev under uddannelse til søofficer i orlogsflåden eller styrmand i handelflåden. sea cadet. [Röding] midshipman. [HAR] søkadet, orlogsflåde. midshipman // naval cadet. [KOF]
søkaptajn
	(-en, -er): captain of the royal navy. [HAR]
søkarudse, søkarusse
	(-n, -r): Fiskeart. Lat. navn Carassius carassius crucian carp. [OSA p.189]
søkasse
	(-n, -r):" Problemer med skibets gear fik i første omgang skibet til at søge til Rosyth.., hvor man opdagede revnedannelser i skibets søkasser." -. [SØF4/2005 p.22 sp.2]
søkending
	(-en, -er): the intelligence of the soundings. [Röding]
søkiste
	(-n, -r): sea chest // sailor's chest. [Röding]
søkjortel
	(-en, -er): Overtøj. Lang frakke med skøder anvendt af søfolk. »[Om jakker] ... De var forede og havde ofte lommer. I reglen var de korte, men længere søkjortler - i 1600-årene kaldet bulfangere med skøder og bælte og en lang række knapper brugtes også, mest i koldt vejr«. [H&S79-32, -ODS]
søklæder
	(pl): sea clothes. [HAR]
søkommissariat
	(-et, -er): navy-board. [HAR]
søkompas
	Se kompasartiklen. sea compass. [Röding]
søkort
	(-et, -): Kort, der er fremstillet til brug for navigation af skibe. Søkort kan inddeles i forskellige typer efter målestok eller efter de specialformål, som de er konstrueret til. En tilstrækkelig forklsring på alle forhold omkring søkort vil fylde for meget her, hvorfor der henvises til hjemmesidens forskellige artikler om emnet. nautical chart. sea chart. [Röding] chart. [HAR, KOF] En særlig engelsk betegnelse brugt i 16. og 17. årh. var platt, der specielt blev brugt om kartografer, der virkede i London og udgav platkort med bredder og længder, men ellers lignende middelhavske portolankort. [7672 p.53] Opdeling efter målestok: oversejlingskort anduvningskort kystkort havnekort og planer Opdeling efter formål i fx: almindelige kort deccakort lorankort omegakort consolkort fiskerikort pilotkort mercatorkort. Mercator's chart. [Röding] misvisende kort, kort, hvor retningerne er givet til en bestemt misvisning. charts drawed without correction of the compass. [KOF] plat søkort. plain chart. [KOF, Röding] plat kort. plan chart. [HAR] retvisende kort. charts where the variation of the compass is corrected. [KOF] specielt kort. hydrographical chart. [HAR] voksende kort. Mercator chart // Mercator's chart. [HAR, KOF] Inddeling i typer efter målestok: " The scales of nautical charts range from 1:2,500 to about 1:5,000,000... sailing charts, scales 1:600,000 and smaller, are for use in fixing the mariner's position as he approaches the coast from the open ocean, or for sailing between distant coastwise ports... General charts, scales 1:150,000 to 1:600,000, are for coastwise navigation outside of outlying reefs and shoals. Coast charts, scales 1:50,000 to 1:150,000 are for inshore navigation leading to bays and harbours of considerable width and for navigating large inland waterways. Harbor charts, scales larger than 1:50,000, are for herbors, anchorage areas, and the smaller waterways. Special charts, various scales, cover the Intracoastal waterways and miscellaneous small-craft areas." [USCG Pilot 5, 2002 p.19]
Søkortarkivet
	Søkortarkivet, SKA, blev grundlagt 25/10 1784 med direktør Poul Løvenørn som chef. Det første søkort blev udgivet i marts 1785 over Islands østkyst. [10203 p.14] Fra 1843 udgav SKA sejladshåndbøger: Lodser over danske farvande, og fra 1887 udgav det Efterretninger for Søfarende. 1973 blev SKA indlemmet i Farvandsdirektoratet og dem 10/9 1987 udskilt og samlet med Geodætisk Institut og Matrikelvæsenet i en ny organisation: Kort- og Matrikelstyrelsen under Boligministeriet, senere overgået til Miljøministeriet. Kort og Matrikelstyrelsen. Styrelsen benytter i engelske publikationer deres danske navn. [Diverse] " Det kongelige danske Søkort-Arkiv er oprettet den 22. oktober 1784 med daværende kaptajnløjtnant Poul de Løvenørn som institutionens første chef. Søkortarkivet har fra sine første dage været en militær institution med en søofficer som chef indtil august 1953, da det af Forsvarsministeriet blev bestemt, at arkivet for fremtiden skulle være en civil institution under Forsvarsministeriet med en civil direktør. Man tog dog ikke skridtet fuldt ud, idet man ikke henlagde det under det civile Søfartsministerium." [10180 p.228]
søkortbog
	(-bogen, -bøger): a book or collection of charts, bearings, distances, soundings and perspective views of the coasts. [Röding]
søkortkatalog
	(-et, -er): Trykt oversigt over en udgivers søkort. En oversigt over de søkort, der findes i en bestemt samling som fx et skibs kortbeholdning. Det første engelske søkortkatalog udkom i 1825 og indeholdt 736 kortnumre. chart catalogue // Catalogue of Admiralty Charts. [K108 p.12]
søkrigsartikel
	(-artiklen, -artikler): Forordninger og regler for drift af orlogsskibe. articles of war. [KOF]
søkyst
	(-en, -er): sea coast // sea shore. [HAR]
sølov
	(-en, -e): sea-law. [HAR] Den engelske sølov. Oleron. [HAR]
sølvflåden
	Den spanske årlige flåde, der bragte sølv og andre ædelmetaller fra Amerika til Spanien under eskorte af orlogsskibe. -. [Röding]
søløjtnant
	(-en, -er): lieutenant of the Royal Navy. [HAR]
søm
	(-met, -): 1. søm på kanten af et sejl edging of a sail. [Röding] sømmen af sejlet, der syes til liget. tabling of the sail. [HAR] 2. Søm af jern, nagler. nail. [HAR] blysøm, til at slå blyklædning fast med. Søm med store hoveder. lead-nails. [HAR, KOF] diamanthovedsøm. clasper-nails. [HAR] dykkerser. filling-nails. [HAR] dykkerser. six-penny-nail. [KOF] låsesøm. sprags. [HAR] låsesøm. round-headed nails. [KOF] naglesøm. clincher-nails. [HAR, KOF] plathoveder. scupper-nails. [HAR, KOF] pumpesøm. pump-nails. [HAR, KOF] stumpe søm, søm med flad spids. dumb-nails. [HAR] fire-femtommer spiger. single deck nails. [HAR] fem-seks-tommer spiger. deck-nails. [HAR] syvtommer spiger. double deck-nails. [HAR] tretomme søm. two shilling nails. [HAR] toenhalvtomme søm. sheating-nails. [HAR] totomme søm. twenty penny drawing-nails. [HAR] halvandentomme søm. six penny nails. [HAR]
sømagasin
	(-et, -er): Udrustningsplads for krigsskibe, hvor en eller flere slags udstyr er opmagasineret. Har magasinet alle slags udrustning kaldes det for søarsenal. store house or magasine. [Röding]
sømagt
	(-en, -er): Et lands bevæbning med søkrigskræfter. naval force. [HAR, KOF] sømagterne. Maritime powers. [HAR]
sømand
	(-manden, -mænd) Søemand: Person med en søfartsuddannelse ansat om bord på et skib. seaman // sailor. » Vi havde altsaa Haab at blive ført af en kiæk Søemand, som forstod sit Haandværk ... « [MHT4/2005p4] seaman. [KOF, Saint] seaman // mariner. [HAR] sømands dans. jig. [HAR] sømands maner. sailor like // ship shape. [HAR] sæt sejlene på sømandsmaner. trim your sail ship shape. [HAR]
Sømandsforeningen af 1856
	Sømandsforeningen af 1856 stiftedes nævnte år af matros Peter Funk som en gensidig assuranceforening udelukkende for søfolk, hvoraf kernekunderne var de menige københavnske sømænd. Finansielt blev det ingen succes, og allerede i 1858 måtte foreningen ændres til en forening under mottoet " hjælp til selvhjælp ", og der blev åbnet for støttemedlemskab fra andre kredse end sømandsstanden. Igen i 1867 blev det nødvendigt at ændre foreningens formål, og den blev nu en landsdækkende forening, hvilket den fortsatte med til dato, dog nu med et samarbejde med Prinsesse Maries Hjem m.fl. Formålet er stadig at yde hjælp til sømænd, der er i nød efter fx forlis samt til enker og børn efter søfolk. [Vikingen 6/1925 p.29. Egen hjemmeside 2008] Vikingens artikel også trykt i Medlemsblad for den almindelige danske Skibsførerforening, 1925, nr. 6, side 187ff. Foreningen samarbejder med Fonden for Sømandsboliger. Fyldig beskrivelse i [10180 p.232ff]
sømandskab
	(-et, -): Faglig, kompetent og ansvarlig optræden i alle forhold ved arbejdet til søs. Her specielt fr 1795: a book which contains a practical seamanship. [Röding] " Det er Opklaringsenhedens vurdering, at almindeligt sømandskab tilsiger, at man vender skibet og påbegynder en eftersøgning, så snart man bliver klar over, at en person ikke længere er om bord..." [SØF 4/2010 p.4 sp.1]
Sømandskoneforeningen af 1976
	Foreningen var ved dens 25-års jubilæum i 2001 blevet landsdækkende med 12 lokalafdelinger. [SØF 37/2001 p.19 sp.1]
sømandsmission
	(-en, -er): " Indenlandsk Sømandsmission afviklede i forrige weekend sit årsmøde i Kalundborg." Se under indenlands sømandsmission. Seamen's mission. [SØF37/2001 p.4 sp.1]
sømandsskole
	(-n, -r): "Lov om sømandsuddannelse. Med det formaal at give unge mænd, der agter at gaa til søs, baade en almendannelse og en elementær praktisk og teoretisk sømandsuddannelse, kan ministeren for handel, industri og søfart oprette og drive sømandsskoler." seamen's school. Se under søfartsskoler. [Da. Skibsførerforenings Blad, 1949, Nr. 3 p52]
sømandsvis
	(adj): Som skik og brug foreskriver ting og handlinger benyttet til søs. ship-shape. [KOF]
sømil
	(-en, -): Længdeenhed på 1852 meter fastsat på en international konference i IHO i Monaco i 1929 og med visse lande som undtagelse almindeligt brugt derefter som måleenheden for distancer til søs. nautical mile // the international nautical mile. Enheden brugt af UK indtil 1970 var 6076,1033 feet eller 1853,18 meter. Længden af et bueminut målt langs en meridian på stedets bredde kaldes også for en sømil. Den er 6080 feet på 48° bredde, og længst ved polerne, 1.861,7 meter, og kortest ved ækvator, 1.842,9 meter. Den afhænger også af den benyttede ellipsoide. De her viste eksempler beror på den internationale spheroide, der har en ækvatorial radius på 6.378.388 meter og en polarradius på 6.356.912 meter samt en kompression på 1/297. Det engelske udtryk er for enheden: Sea mile. I land benyttes en mil i engelske lande, Statute mile, der er på 1760 yards el. 5280 feet el. 1690,3 meter. Statute milen på 5280 feet anvendes på De store Søer. 1 geografisk mil er 1/15 grad el. 4 nautiske mil = 7,42 km. Den geografiske mil er længden af 1 bueminut målt langs ækvator. Dens længde afhænger af den jordklodeform, der anvendes. Da både sømil og deraf afledede enheder har vekslet med tid og sted, er der oprettet en særlig artikel om gamle mål for sømil, league, kabellængde m.fl. [MMV, MViD, NP350(I) p.IX] sømil. league. [Röding]
Sømændenes Forbund
	Fagforening for sømænd i den danske handelsflåde. Stiftet 1897, med de første eksterne indmeldelser fra den 1897-05-05. [Søf.19/1997 p.14] " Sømændenes Forbund i Danmark blev stiftet den 5. maj 1897, men allerede den 1. marts 1891 eksisterede der en sammenslutning af sømænd: Det frie Sømands Forbunds Skandinaviske Klub. Forbundets formål er at samle alle søfolk i een organisation til værn om og fremme af faglige interesser, samt ved fælles optræden at virke for forbedring af deres livsstilling, ligesåvel som efter evne at tage del i det offentlige liv, hvor dette kan have interesse for standen." [10180 p.240] I tilknytning til fagforeningen er en arbejdsløshedskasse. Forbundet ejer eller har ejet kontorbygning i Herluf Trollesgade, København, Tidens Højskole, Nebbegård, i Isterød, og visse andre organisationsejendomme.
sømærke
	(-t, -r): " Sømærkerne ere enten flydende eller faste. De flydende ere: Peacocks Bøier, Tønder og Vagere. De faste ere: Varder (Dagmærker) eller, som de navnlig paa Vestkysten kaldes, 'Baaker', og Prikker." navigation mark. [BOG398 p.3] sea-mark // bay. [HAR], sidstnævnte ikke verificeret andre steder.
sømåge
	(-n, -r): sea-gull. [HAR]
søndag
	(-en, -e): Ugens 7. dag siden 1/1 1973; tidl. ugens 1. dag. Planettegnet er Solen. Der har historisk været nogen forvirring omkring begreberne sabbat, hviledag og søndag, der i den kristne kirke afviger fra jødisk skik. Blandt protestanter har der også været forsk. praksis, og Syvendedags Adventister anerkender stadig lørdagen som hviledag. Sunday // The Lord's Day. [KRO, OCY]
søndagsbogstav
	(-et, -er): S. benyttes ved påskeberegningen. Årets første 7 dage gives hvert et bogstav fra A til G. Det bogstav, der gives søndagen, bliver årets søndagsbogstav. I skudår gives to søndagsbogstaver, hvoraf det ene benyttes før skuddagen og det andet efter. Se videre i Kronologi. Sunday Letter. I ældre litteratur ben. også den lat. form: littera dominicalis. [KRO, MarK25 p.170, NMA, OCY, SAL]
søndenvind
	(-en, -e) sydenvind: southerly wind. [Saint]
sønderslagning
	(en, -er): " Forulykkede ved Skibenes Sønderslagning - 85. Forulykkede ved eget Landingsforsøg - 18. Ihjelslaaede eller skyllet over Bord ved Indstrandingen - 31." sønderslå: break up // smash to pieces. [Uddrag af Beretningerne om Redningsvæsenets Virksomhed i Jylland..., August 1906, p. 16]
sønæringsbevis
	(-et, -er): Myndighedsautorisation til at indtage visse stillinger på et skib som fx skibsfører, maskinchef og styrmand. maritime trading certificate. " Han var ikke i besiddelse af et sønæringsbevis, som er fastsat for dette skib i lov om skibes besætning, noterer Opklaringsenheden i søulykkesrapporten og konstaterer, at han ikke plottede Y, der dog blev observeret trækkende ind i egen kurslinie." [SØF6-7/2005 p.11 sp.4]
søofficer
	(-en, -er): navy officer // naval officer. [HAR]
søopmåling
	(-en, -er): Undersøgelse af havdybder og andre forhold og farer til søs for at observationerne kan anvendes som grundlag for konstruktion af søkort. survey of the sea. [TfR5/1997 p.9]
søorm
	(-en, -e): Orm, der beskadiger skibet. Cappanus. [HAR] sea-worm. [KOF]
søpas
	(-set, -): " Latinsk Søpas. Et Pas, der bevidner, at Skibet er dansk Ejendom. Dets Text er dansk, engelsk og fransk, alt med latinske Typer. Deraf Navnet." [DMO] passport. [HAR, Röding]
søprotest
	(-en, -er): Edsvoren erklæring afgivet af kaptajnen og eventuelt mandskabet over for en dommer, konsul eller notar i forbindelse med et stedfundet havari. protest. [HAR, Röding]
søprøve
	(-n, -r): Dss. prøvetur. trial run. [SØF51/2003 p.17]
søredningstjenesten
	" Søredningstjenesten var i 2003 involveret i sammenlagt 896 eftersøgnings-, rednings- og assistanceaktioner." -. [SØF17/2004 p.7 sp.1]
Rederiet A.E. Sørensen
	"Rederiet A.E. Sørensen grundlagde i 1918 sin rederivirksomhed i Svendborg med indkøbet af 3-mastet bramsejlskonnert SAGA lastende 140 tons d.w. som hurtigt blev efterfulgt af 3-mastet skonnert RUTHBY, som lastede 300 tons d.w... Det er værd at bemærke, at A.E. Sørensen var den første danske reder, som kontraherede bygning af åbne shelterdeckere på 500 BRT. Denne type skibe udmærker sig ved at have et enestående godt kubik, og med sine tre nybygninger af denne art har rederiet hentet sig en solid succes hjem [1954]." [10180 p.243]
søret
	(-ten, -ter): maritime law. [Röding]
sørøg
	(-en, -): Havtåge opstået ved fordampning fra havet op i en koldere luft. mist. [DkVejr]
sørøver
	(-en, -e): Fribytter, korsar. Søfarende, der ernærer sig af overladt røveri og kapring af skib, ladning og besætning til søs. En forbrydelse, der fortjener den strengeste livsstraf også i dag. pirate // corsair // rover. [HAR, Röding, Saint, 9277 Ufredens Hav p.7ff] Sørøver i Amerika: bucaneer // filibustier. [Röding] pirate // sea-robber. [KOF]
søs
	" Gaae til Søes, siges om et Skib der forlader sin Havn eller Anker Plads og gaaer ud i Søen. go to sea // go out. [KOF]
søside
	(-n, -r): sea-side. [HAR]
søsikkerhed
	(-en, -er): Søsikkerhed er et meget bredt dækkende udtryk, der dækker begreber i forbindelse med fx skibsbygning, udstyr, bemanding, kommunikation, meteorologi og uddannelse af søfarende. Ofte tænkes der kun på ordet i direkte forbindelse med redning af menneskeliv til søs og de regler, der er af betydning for den primære søsikkerhed. safety at sea. [JM]
søskade
	(-n, -r): peril of the sea. [HAR]
søskib
	(-et, -e): Perfekt sødygtigt skib, der går let gennem søen og klarer svær søgang godt uden at rulle for meget eller slingre. ship which behave well in bad weather. [Saint] good sea-boat. [KOF]
søskik
	(-ken, -ke): Søskik og søbrug, søreglement. uses and customs of the sea. [Röding]
søskum
	(-met, -): Skumforekomsten på toppen af bølger, når vindstyrken når op på eller over omkring fire. foam of a sea. [KOF] søen skummer. the sea foams. [KOF]
søslag
	(-et, -): Kamphandling mellem krigsskibe. sea-fight // action // engagement. [HAR] sea-fight. [KOF]
søsoldat
	(-en, -er): marine. [Röding]
søspejl
	(-et, -): Søatlas over et enkelt farvand, hvor de betydeligste havne er aftegnet i stor målestok sammen med toninger og information som i lodsbøger. coasting-pilot. [KOF]
søstad
	(-staden, -stæder): By med havn. sea-port // sea-town. [HAR, KOF]
søsterskib
	(-et, -e): " De tre søsterskibe er alle på godt 4.100 t.dw. med standpladser til 256 TEU." sister ship. [SØF49/2004 p.7 sp.2]
søstyrtning
	(-en, -er): Kraftig sø, der bryder ind over skibet. a heavy sea breaking. [HAR, Röding]
søstænk
	(-et, -): SØvand, der som stænk og dråber af vinden løsnes fra bølgerne og rammer ind mod og på skibet. spray. [HAR, KOF]
søsætning
	(-en, -er): Se artiklen om afløb for detaljer.
søsyge
	(-n, -r): Ondt af søen, som især uvante med søen fornemmer ved kvalme og opkastning, når skibet bevæger sig på vandet. seasickness. [HAR, KOF, Röding, Saint] være søsyg. be seasick. [Saint] " Da vi sejlede over Biscayabugten, blev jeg søsyg, men der var ikke noget med at have ondt af sig selv - arbejdet skulle passes... Der var ikke noget der hed søsygepiller. Rådet var - tørt rugbrød, frisk luft og meget arbejde." [SØF38/2004 p.15 sp.4]
søtaktik
	(-ken, -ker): Videnskaben om at kunne dirigere en flåde til søs og gennem søslag. the art of forming naval evolution, or managing of ships in a fleet. [KOF]
søterritorium
	(-toriumet, -torrier): Se også territorialfarvand. territorial waters. [EfS 3/2001 p.105]
søtogt
	(-et, -er): Ekspedition, sørejse. a naval expedition. [Röding] bruger det kun om krigsflåden.
søtransportkonvention
	Konvention om transportforhold og ansvar ved søtransport. For øjeblikket - indtil den nye konvention er ratificeret af 20 lande - er forholdene reguleret ved bl.a. Haag-, Haag-Visby- og Hamburg-reglerne. " FNs organisation for handelsret, UNCITRAL, vedtog den 3. juli 2008 en ny søtransportkonvention, som også omfatter multimodale transporter, hvori indgår et søled." Convention on contratc for the international carriage of goods wholly or partly by sea. [Skipperen Aug. 2008]
søulykke
	(-n, -r): marine casualty. " Derfor har politiet præsenteret skibsføreren for en bøde på 10.000 kr. for ikke at have rapporteret grundstødningen til danske myndigheder. T-ruten regnes ved uhindret passage som internationalt farvand med alt, hvad det indebærer i i international søret, men sker der søulykker m.v., er der tale om dansk territorium og dermed rapporteringspligt." [SØF51-53/2004 p.4 sp.4, Fortøjningsulykker handelsskibe 1997-2006, SFS p.2 + 22]
søulykkesrapport
	(-en, -er): " Det konkluderer Opklaringsenhedens søulykkesrapport, der som medvirkende faktorer til kollisionen også peger på følgende." [SØF6-7/2005 p.11 sp.1] " Opklaringsenheden har udarbejdet 4 søulykkesrapporter og en redegørelse om disse ulykker." marine accident report. [Fortøjningsulykker handelsskibe 1997-2006, SFS p.7+22]
søur
	(-et, -e): Kronometer. sea watch. [Röding] time-keeper // chronometer. [HAR]
søvand
	(-et, -): Det vand, der befinder sig i havet. Det kan både være ferskvand og saltvand. Normalt forstås ved søvand saltvand, men sejler et skib i ferskvand, omtales udenbordsvandet stadig som søvand. Til tider modstilles søvand og ferskvand hinanden. sea water // salt water. [HAR, KOF, Röding]
søvant
	(adj): 1. Værende vant til søens forhold, skibets bevægelser og arbejdet om bord. have sea legs // have sea shoe. [Röding, Saint] " Søevandt eller Skibsvandt, siges naar Mandskabet i et Skib ere vel øvede og kan regiere deres Skib med Hurtighed og Behændighed." [KOF] well exercised in sea duty. [KOF] 2. Stillingsbetegnelse fra 1780'erne for en sømand, der havde sejlet 2 år. For at være fuldbefaren skulle man have sejlet seks år. joungman. [HAR, MHT 3/1986 p.7], overs. er [HAR] " Søevandte, kalde vii i vore Dandske Skibe den nederste Klasse af Matroser som bestaar af de unge og uerfarne, der fra denne Klasse forfremmes til halv Befarne." [KOF] young-man. [KOF] " 3. For søvant kan regnes den som har faret med de små jægter og ellers ved at omgås og sejle med en jolle samt ro i hult vand, fiske på havet og udfare på stor fiskeri, og tragter med tiden at vorde befaren og ved søen sig at ernære." -. [NJUF p.133, iflg. Admiralitetet af 25/06 1705]
søvejsregel
	(-reglen, -regler): Trafikregler for skibsfarten. De internationale søvejsregler regulerer trafikken til søs. De vedtages i IMO og implementeres nationalt ved bekendtgørelser. Reglerne behandles i en historisk oversigt i separat tekst. collision regulation // COLREG // rules of the road Convention on the International Regulations for Preventing Collisions at Sea, 1972. [NP285/2002 p.XVIII]
søventil
	(-en, -er): " Mit sidste forsøg på at få vandet ud af maskinrummet var at lukke søventilen til saltvandspumpen, og med en forhammer fik jeg slået hul på sugesiden af pumpens støbejernshus, men lænsningen blev ikke forbedret." sea valve. [SØF10/2004 p.15 sp.2]
søværts
	(adj): offward. [Röding]
søvæsen
	(-væsenet, -væsner): marine. [HAR]

Opdateret d. 15.4.2012	Videre til næste bogstav T-ordene
Gå til kildefortegnelsen	Retur til ordbogens indledningsside
Gå til forkortelseslisten	Retur til hjemmesidens forside

Maritim ordbog