Maritim ordbogStikord fra T - til TåOpdateret 23. januar 2012. | |
|
Vælg nyt stikord, konkordansord eller engelske stikord. Betydningen af forkortelser og kilder | |
| Stikord: | Beskrivelse, definition, oversættelse: |
| T | |
|
1. Signalflag T, firkantet flag, lodret delt i tre bælter med farverne rød, hvid og blå fra liget og ud. Betydning som etbogstavssignal: Hold klar af mig, jeg er beskæftiget med parfiskeri. Som morsekode: streg. I kapsejlads: fortsat sejlads. | |
| tabe | |
|
(vb): I udtryk som fx: tabe grund, dvs. besejle et farvand, hvor der er for dybt til at få lodskud. [KOF] tabe land af sigte. [KOF] tabe land af sigte. [HAR] | |
| tag | |
|
(-et, -): Åretag. [HAR, Saint] | |
| tagbue | |
|
(-n, -r): Redningsflådens overdel og overdelens oppustelige støtterør. | |
| tage | |
|
(vb): I udtryk som: tage bommene ud af spillet. [KOF] tage en kanon af sin rappert. [KOF] tage en mast ud = udtage en mast. [HAR] tage en mast ud af et skib. [KOF] tage et reb ind. [Saint] tage et skib af grunden. [KOF] tage fat om et anker i grunden. [Saint] tage fat på. [HAR] tage fur, give slip. [Saint] tage gods fra borde = losse. [HAR] tage gods om bord = laste. [HAR] tage højde, tage en højdeobservation. [Saint] tage højde, tage en højdeobservation. [KOF] tage klædningen af noget. [KOF] tage ladningen fra en kanon. [HAR, KOF] tage ladningen fra en kanon, tage skarpet fra kanonerne. [KOF] tage landkending. [KOF] tage på slæbetov. [KOF] tage reb ind, rebe sejl. [KOF] tage roret af. [KOF] tage roret af = løfte roret af. [HAR] tage rovs. tage sarvinger af et tov. [KOF] tage slæbetovet fra et skib. [KOF] tage spejlene af kanonerne. [KOF] tage stopperne af et tov. [KOF] tage styrbords halse. [KOF] tage sur. [HAR] tage surringen af et batteri. [KOF] tage vinden fra et skib. [KOF] tage vinden fra et skib. [HAR] | |
| tagåre | |
|
(-n, -r):
| |
| taifun | |
|
(-en, -er):
| |
| taifunwire | |
|
(-n, -r):
| |
| tak | |
|
(-ken, -ke) tagge: Knage, tap eller håndtag. rorknage. [Saint] | |
| takkel | |
|
(-kelen, -kler): Ordet takkel benyttes med flere betydninger i søfartslitteraturen, men i de seneste 30-40 år har betydningen besnøring, takling, på enden af tov/reb domineret. I ældre litteratur benyttes ordet også som navn for en talje samt i betydninger synonymt med takkelagen eller rigningen på et skib. For rigningsbetydning, se stikordet takkelage. [DSH-II-786, KUSK] I betydningen talje. [Röding, Saint] lænse for takkel og tov. [Saint] manteltakkel. [Röding] noktakkel. [Röding, Saint] penteltakkel. [Röding] sidetakkel. [Saint] stagtakkel. [Röding, Saint] store sidetakkel. [Saint] takkel og tov. [Saint] | |
| takkelage | |
|
(-n, -r): Den stående og løbende rigning. Den stående rigning er alle de dele, der ikke kan bevæges, fx vanter, stag og barduner, der støtter master, stænger og ræer. [KOF] Løbende takkelage er alle de bevægelige dele, som under sejladsen reguleres som fx skøder, bugliner, gårdinger, fald og nedhalere. [KOF] [Röding, Saint] forse takkelagen. [Röding] "... nyt takkelage rebes i dets sted." "... [TAFM 23 - 13] | |
| takkelagehus | |
|
(-et, -e): Magasinbygning på et værft for sejlskibe. I takkelagehuset blev alt stående og løbende gods til rigningen opbevaret, når det ikke var i brug. [HAR, KOF, Saint] | |
| takkelagetegning | |
|
(-en, -er): " Viser alt stående gods samt normalt tillige sejl." [RA info nr. 3, 1994, p.8] | |
| takkelblok | |
|
(-ken, -ke): " Så riggede de takkelwiren til og gjorde fast med en strop omkring voddet og forsøgte at trække voddet af med takkelspillet. ... Wiren stod stramt i en spids vinkel mellem agterskibet, takkelblokken i toppen af masten og spilkoppen." [28 arbejdsulykker med spil ... 1998-2005, SFS p.24] | |
| takkelgarn | |
|
(-et, -):
| |
| takkeljolle | |
|
(-n, -r):
[HAR] | |
| takkelloft | |
|
(-et, -er): Værksted på et værft, hvor rigningen bliver forfærdiget, dvs. på takkelloftet splejses der øjer i vanttove, og taljeløbere beregnes og afskæres, blokke indbundet og alle dele, der skal til for at sætte master, stænger, ræer og sejl laves her. [KOF, Saint] [HAR] | |
| takkelmester | |
|
(-steren, -stre):
[HAR] | |
| takle | |
|
(vb): 1. Isætte master, stænger og ræer samt udstyre skibet med alle dele af den faste og løbende rigning. [Saint] slet taklet skib. [Saint] sværttaklet skib. [Saint] takle en mast eller rå. [KOF] takle en rå. [Saint] takle et skib. [HAR, Saint] 2. Sikre en tovværkstamp mod at opgå ved at omsnøre den med taklegarn. [LUND p.140-146] takle en ende. [Röding] takle en tamp. [HAR, Saint] | |
| takler | |
|
(-en, -e): Dss. takkelmester. [Röding] | |
| takling | |
|
(-en, -er):1. Dss. rigningen. [Saint] 2. Taklingen på en tamp. [Saint] almindelig takling, omsnøring med taklegarn og beknibning af enderne ved halvstik etc.. [KUSK p.29, LUND p.141] spansk takling. Tilbagesplejsning i egen part for at undgå optrevling af kordelerne. [KUSK p.29, LUND p.141] syet takling, omsnøring af tovendemed taklegarn, der fæstnes ved gennemsyninger diagonalt følgende foutene. [KUSK p.29, LUND p.142] | |
| takstbog | |
|
(-bogen, -bøger): Lodsernes tarif opført i en af lodsvæsenet udgivet bog. | |
| taktisk | |
|
(adj): I udtryk som: taktisk diameter. | |
| talemodulation | |
|
(-en, -er):
| |
| talerør | |
|
(-et, -): Hul rørledning mellem to steder om bord imellem hvilke der er behov for at kunne kommunikere. I ældre skibe altid mellem bro og maskinrum. Talerøret var i begge ender endende i et mundstykke, der var lukket med en fløjte. Ville man kommunikere, tog man fløjten ud og blæste ind i røet, så fløjten i modsat ende blev aktiveret. I modtagerenden tog man fløjten ud, og nu kunne man gennem ledningen tale sammen. " Messingtalerør 1,25 tommer i diameter anbringes mellem kommandobro og motorrum samt mellem maskinchefens soverum og motorrum. Fløjter i begge ender af rør." (1954) [10542 p.121] | |
| talg | |
|
(-en, -): Animalsk fedtstof i fast form. Talg bruges til at smøre rigningens dele med. | |
| talje | |
|
(-n, -r) tallie: Redskab bestående af to blokke og et taljeløber, der er skåret i blokkene. Blokkene kan være indstroppede, med krog eller ring i enden, og taljer benyttes til at formindske halekraften ved bevægelse af tungere emner, der enten skal løftes, sænkes eller flyttes på anden måde. [HAR, Röding] [KOF] Talje, der skal forøge kraften kaldes: [9646 p.32] ankertalje. [Saint] arbejdstalje. [Saint] botelurtalje. [Saint] fireskåren talje. [Saint] forslå en talje. [Saint] grundtalje på rorpinden. [Saint] halstalje. [Saint] halvtalje. [Saint] hugge en talje. [Saint] håndtalje. [Saint] kanontalje. [Saint] muse en talje. [Saint] rakketalje. [Saint] rebtalje. [Saint] støttetalje for afstivning i søen. [Saint] støttetalje for kanoner. [Saint] talje, hvor alle parter bærer ens. [HAR] talje med blokke og løber. [Saint] talje an, kommando til at stå klar til at hale ved en talje. [HAR, KOF] talje med stjert. [Saint] talje på talje. talje til at holde af på kabelaringen. [Saint] talje til at surre læsejlsspirene ind. [Saint] talje til læsejlsspirene. [HAR] talje til solsejlets midte. [HAR] treskåren talje. [Saint] " For, Tallie-For, eller Tallien er for, siges naar begge Blokkene i en Tallie løber tilsammen, ved at arbeyde med Tallien." [KOF] | |
| talje | |
|
(vb):
[Saint] | |
| taljeblok | |
|
(-ken, -ke):
[HAR] | |
| taljehage | |
|
(-n, -r):
[HAR] | |
| taljehal | |
|
(-et, -):
| |
| taljeløber | |
|
(-en, -e): Det tov, der er ført gennem taljeblokkenes blokskiver, og som der hales i ved taljens betjening. [HAR, KOF, Saint] taljeløberen er beknebet. [HAR] taljeløberen er klar. [HAR] taljeløberens halende part. [HAR] taljeløberens stående part. [HAR] | |
| taljereb | |
|
(-et, -): Reb, der er skåret gennem et vanttovs to jomfruer. [HAR, KOF, Röding, Saint] | |
| taljerebsknob | |
|
(-et, -): Pas på en noget usikker ækvivalens mellem engelske og danske navne her. Se også sjoverknob. [Saint] taljerebsknob. [KUSK p.24] dobbelt taljerebsknob. [Saint] dobbelt taljerebsknob. [KUSK p.25] dobbelt taljerebsknob med krydsning. [Saint] | |
| tallboy | |
|
(eng.): Fok, der i sejlfartøjer sættes mellem spiler og forreste mast. | |
| tallerkenbord | |
|
(-et, -e): " Tallerkenbord udføres overalt, højtanke inklusive, af påsvejste hældende pladestykker med nedadvendt flange." (1954) [10542 p.31] | |
| tallerkenis | |
|
(-en, -):
| |
| tally | |
|
(-en, -er): Tælling af enheder, der fx lastes i et skib. | |
| tallyafdeling | |
|
(-en, -er):
| |
| tallybog | |
|
(-bogen, -bøger): Notesbog, hvori det optalte antale ladningselementer opføres og senere kontrolleres mod konnossement eller anden afskiberopgørelse. | |
| tallyfirma | |
|
(-et, -er): Firma, der har som speciale at stille mandskab til tallyholdning, optælling og kontrol, til rådighed for et skib.
| |
| tallyliste | |
|
(-n, -r): Dss. tallybog. | |
| tallymand | |
|
(-manden, -mænd): Person, der foretager tallyholdningen. | |
| tallyregnskab | |
|
(-et, -er):
| |
| tallyseddel | |
|
(-sedlen, -sedler): Dss. tallyliste. | |
| talstander | |
|
(-en, -e):
| |
| taluritsplejs | |
|
(-en, -e): Også kaldet en taluritlås og taluritpressesplejsning. Splejs bestående af et sejt, formbart metalmateriale, der ved tryk kan formes omkring en wires to ender, der skal splejses sammen. Materialet trykkes sammen om splejseparterne med et tryk på mellem 18 og 3.700 tons. Den åbne bøsning, wireklemmen, der presses rundt om wireparterne, kaldes på engelsk for en " Det gælder f.eks. talluritpressesplejsninger, der bruges, når wirer skal forsynes med et øje, som det bl.a. anvendes til livbåde." [Havne&Skibsfart 9-2010 p.14] E. Talurit er navnet på det svenske firma, der har patentet på denne splejsemetodes bøsninger og presser m.v.. | |
| tamp | |
|
(-en, -e): 1. Enden på et tov. [KOF] tampen af et hovedtov eller vanttov. [KOF] 2. Kort tovende. Enden af et længere tov. [HAR, Saint] [Röding] stikke tampen af et tov fra sig. [Saint] utaklet tamp. [HAR] 3. Strafferedskab. Pisk ca. 75 cm lange og samlede smækre liner med i alt en 5 til 7 cm omkreds. [KOF] | |
| tamperdag | |
|
(-en, -e): Fastedage og bodsdage, der faldt fire gange årligt til marts i ugen efter første søndag i fasten; juni i ugen efter pinse; september i ugen efter korsmessen den 14/9; og december i ugen før jul. Ved hver årstid fastede man onsdag, fredag og lørdag i samme uge. I Norden også kaldet imbredage. Traditionen overtaget af de kristne fra romerne. E. lat. Ieiunia quattuor temporum; ember —> ymbryne = OE periode, tidsrotation; der er noget usikker, hvorfor også forslag om opr. fra quatuor tempora = de fire årstider. [GAB2, NMA, OCY] | |
| tampøje | |
|
(-t, -r): Øjet på et stag. [Saint] | |
| tand | |
|
(-tanden, tænder): I udtryk som: tand på en hagebolt. [Röding] | |
| tandemankring | |
|
(-en, -er):
| |
| tang | |
|
(-en, -): Planter, der gror i havet. [HAR, Röding] bundt tang til afbrænding af skibsbund ved kølhaling. [Röding] | |
| tangbed | |
|
" Tangbeed, Tangval. Sådan kalder man det sand og slam, som havet skyller op på bredden, og som med tiden vokser og hvormed landet forøges." [Röding] | |
| tange | |
|
(-n, -r): Smalt landområde, der skyder sig ud i havet eller smalt landområde, der forbinder to større landområder. [North Sea Pilot 1997 p.XIV] | |
| tangeringspunkt | |
|
(-et, -er):
| |
| tangnål | |
|
(-en, -e):
| |
| tangsnarre | |
|
(-n, -r):
| |
| tangsprælle | |
|
(-n, -r):
| |
| tank | |
|
(-en, -e): Aflukke, der er vandtæt adskilt fra resten af skibet og hvori der kan føres flydende ladning, vand, bunkers etc. I tørlastskibe er der bundtanke og højere tanke i skibets ender, hvor pladsen dårligt kan udnyttes til andet. Der kan i specialskibe, der fx fører tung ladning i bunden være sidetanke, der er placeret højere oppe i siderne. Ved at fylde disse kan der opnås en mere behagelig og mindre kraftforvridende stabilitet. I tankskibe er hele skrogets rumfang beregnet for ladning inddelt i tanke. Efter skibets størrelse kan der være tale om centertanke, sidetanke, højtanke og flere andre typer. Tankenes indre overflade kan være coatet med forskelligt materiale, der skal forhindre nedbrydning af skibsstålet, forhindre afsmittende effekt på ladningen eller lette rengøring. Tanke kan være forsynet med varmespiraler, så ladning kan holdes flydende ved lave temperaturer. Til tanke hører mandehuller og luftrør, forskellige indretninger kan være installeret til automatisk måling af væskemængden i tanken eller ullagen. I olietankskibe og kemikalieskibe kan der være anlæg, der regulerer eller forhindrer gasafgang, og der kan være alarmer for brand- og eksplosionsfarlige blandinger af gas og atmosfærisk luft. Gastankskibes tanke er meget komplekse konstruktioner (ikke behandlet her). sfærisk tank. slæk tank. | |
| tankarrangement | |
|
(-et, -er):
| |
| tankatmosfære | |
|
(-n, -r):
| |
| tankbund | |
|
(-en, -e):
| |
| tankcerteparti | |
|
(-et, -er):
| |
| tankcompartment | |
|
(-et, -er):
| |
| tankcontainer | |
|
(-en, -e):
| |
| tankdæksel | |
|
(-kslet, -ksler):
| |
| tankejektor | |
|
(-en, -er):
| |
| Tanker Management | |
|
(eng.): " Tanker Management and Self Assessment (TMSA) er under indføring i rederiet, og har været det i flere år. Det var og er et krav fra olieselskaberne." [SFS Opkl.rapport 16/1 2009 p.19] | |
| tankhøjde | |
|
(-n, -r):
| |
| tankkontrolsystem | |
|
(-et, -er): "... selve tankkontrolsystemet skal klassificeres og opnå Type Approval af Germanischer Lloyd. .. Kontrolsystemet styrer, regulerer og overvåger alt, hvad der vedrører cargoanlægget inklusive hele powerdelen. Samtlige motorer, ventiler, pumper, kompressorer, kabler osv., som har med tankanlægget at gøre, er koblet til kontrolanlægget." [SØF5/2008 p.10 sp.1f] | |
| tankladning | |
|
(-en, -er):
| |
| tanklejder | |
|
(-en, -e):
| |
| tankluge | |
|
(-n, -r):
" Pumpemanden pejlede de enkelte tanke gennem tanklugen med en lang træstok. Når der så var ved at være nok i tanken, råbte han LUK, og så gjaldt det om at få de store ventiler drejet hurtigt i, inden olien løb over." [SØF6-7/2005 p.15 sp.2] | |
| tankmålingsudstyr | |
|
(-et, -): "... to russiske selskaber fra X, der har udviklet en komplet portefølje af tankmålingsudstyr - fra sensorer til hele overvågningssystemer." [SØF30-31/2004 p.11 sp.2] | |
| tankpram | |
|
(-men, -me): "... der blev foretaget pejlinger såvel af egne tanke samt af tankene på tankprammen." [SØF7/2002 p.10 sp.3] | |
| tankrensning | |
|
(-en, -er): Afrensning af rester fra en losset ladning i et tankskibs lastrtanke. Til rensningen anvendes i dag tankrensningsapparater, der kan være transportable og sættes op efter behov eller fast installerede i tanken. " Når skibet var udlosset, og vi var kommet godt til søs igen, skulle tankene gøres rene. Det skete ved hjælp af havvand, der blev sprøjtet rundt i tanken med et specielt strålerør, og dette arbejde skulle vi også hjælpe med under pumpemandens ledelse. ... Det oliebeskidte vand blev pumpet ret ud over siden. Det var før man begyndte at interessere sig for havmiljøet." [SØF6-7/2005 p.15 sp.2] " SCANJET is a tankcleaning machine developed for chemical carriers, product carriers and small and medium size crude oil carriers. The machine is airdriven by means of a portable drive unit which can be delivered as standard or for prewash... The nozzles directing the cleaning media perform a horizontal spiral motion giving a single or crossing helical pattern with a perfect cleaning result..." [Scanjet brochure] | |
| tanksejler | |
|
(-en, -e):
| |
| tanksektion | |
|
(-en, -er):
| |
| tanksideknæ | |
|
(-et, -):
| |
| tanksideplade | |
|
(-n, -r):
| |
| tankskib | |
|
(-et, -e):
tankskibstype. "... har X udviklet en ny skibstype, der samtidig kan tranportere gas og kemikalier. Gas skal transporteres nedkølet, mens kemikalier skal transporteres ved normal eller opvarmet temperatur." [SØF5/2008 p.10 sp.3] | |
| tankskibsrederi | |
|
(-et, -er):
| |
| tankskyllevand | |
|
(-et, -):
| |
| tankspuling | |
|
(-en, -er):
| |
| tanksystem | |
|
(-et, -er):
| |
| tanktabel | |
|
(-len, -ler):
| |
| tanktillæg | |
|
(-get, -):
| |
| tanktop | |
|
(-pen, -pe):
| |
| tankvaskemaskine | |
|
(-n, -r):
| |
| tap | |
|
(-pen, -pe): 1. Tappen på bommen. [Saint] 2. Tappen på en kanon. [Saint] 3. Anden brug. [HAR, KOF, Röding] kompaspinden. [Röding] spillets tap. [Röding] | |
| targabøjle | |
|
(-n, -r): Kraftig bøjle, der på motorbåde er anbragt på to lodrette og ofte bagoverhældende støtter i siderne og øverst forbundet med en vandret tværskibs overligger, der kan bære fx radarantennen. [BÅD6/1995 p.64] | |
| tartane | |
|
(-n, -r): Middelhavsfartøj med en mast, der er latinerrigget og sædvanligvis et topsejl derover. Et enkelt forstagsejl. Der findes to- og tremastede tartaner. [Röding] " Tartane, et SLags Midlandske Søe Fartøyer med Tre Master og omtrnet saaledes Taklet som en Find-Skude, men Skroget er forskiellig og har en Snabel." [KOF] | |
| taskekrabbe | |
|
(-n, -r):
| |
| tatning | |
|
(-en, -er):
| |
| tatte | |
|
(-n, -r): Dss. kordel. [Röding] | |
| Taurus | |
|
Stjernebillede.
| |
| tavshedsperiode | |
|
(-n, -r):
| |
| TCPA | |
|
Fork. for [IMO Resolution A.823(19), 1995, ARPA, App. 1] | |
| TDW | |
|
Fork. for | |
| teakdæk | |
|
(-ket, -):
| |
| tegnlanterne | |
|
(-n, -r):
[HAR] | |
| tegning | |
|
(-en, -er) Tegning eller plan af et skib. [HAR, Röding] Ifølge [Röding] udfærdiger " Skibsbyggeren tre tegninger til en skibsbygning. 1) Der tegnes et sidebillede af skibet i dets hele længde. Det kaldes for sidetegningen. Ud fra denne kan kølens længde, forstævnen og agterstævnens hældning, hovedspanternes placering på kølen, vandlinjen og styrlastigheden [m.v.] bestemmes. 2) Tegning af skibets tværsnit set fra enden uden sideklædning for derudfra at kunne fremstille spanterne. Tegningen kaldes for spanteridset. ... 3) Da det ikke er nok at kende skibets lodrette krumning under vandet, men også er nødvendigt at kende skibets vandrette krumning under vandet, så tegner man disse oplysninger ved en tegning af de forskellige vandlinjer. Denne tegning kaldes for vandlinjetegningen. ..." sidetegning. [Röding] spantetegning, spanterids. [Röding] vaterpasstegning, sentertegning. [Röding] | |
| tejne | |
|
(-n, -r):
| |
| telefoni | |
|
(-en, -er):
| |
| telegrafi | |
|
(-en, -er):
| |
| telegrafstation | |
|
(-en, -er): Radiosenderanlæg installeret om bord på et skib. De første installeret på danske skibe var DFDS i 1907/09 på sine Amerikabåde, og ØK installerede fra Selandia i 1912 radiostationer i sine skibe. [SØF17/2006 p.31 sp.2] | |
| telegrafsøjle | |
|
(-n, -r): Stativet eller pælen, der øverst har maskintelegrafen anbragt. [KØN p. 360] | |
| teleskopskorsten | |
|
(-en, -e):
| |
| telt | |
|
(-et, -e): Sat under bådudstyr af [HAR]. [HAR] | |
| tender | |
|
(-en, -e):
[Saint] | |
| tensionfunktion | |
|
(-en, -er): " Spillet skulle omskiftes til tensionsfunktion. For at få tensionsfunktionen i gang, skal trækket i trossen ligge inden for et bestemt område, som i den aktuelle situation var indstillet på 5-10 tons." [Fortøjningsulykker handelsskibe 1997-2006, SFS p.9] | |
| Tent | |
|
Tent er Benedichts navn for halvøen Thanet, der sidder den nordøstlige del af Kent i England, [BEN p.275] | |
| terminalbugsering | |
|
(-en, -er): Bugsering inden for havneområde i gashavnsterminal og oliehavnsterminal. [SØF34/2007 p.8 sp.6] | |
| terminalslæber | |
|
(-en, -e): " S. har nu også udpeget det værft, der skal bygge de sidste to af de fire terminalslæbere med højeste isklasse, som S. skal benytte i Sakhalin II-projektet i Rusland." [SØF14-15/2006 p.3 sp.1] | |
| termometer | |
|
(-metret, -metre): Instrument til at måle temperatur med. Forskellige måle- og visningsindretninger findes. Fx kviksølvstermometer, kviksølvstermometer med kapillarrør og spiral, der ved stigende kviksølvstryk retter sig ud og forbundet med en skala kan vise temperaturen. Elektriske termometre måler en ændring i elektrisk modstand som visse metaller er underkastet ved skiftende temperaturer. Temperaturen vises med et galvometers viser. Et termoelektrisk pyrometer har et måleelement af to følerstænger af forskellige metaller. De er loddet sammen i enden. Ved opvarmning opstår der en spændingsforskel mellem de to følerstænger, og resultanten vises som en temperatur på et galvanometer. [Håndbog for Maskinmestre 2. udg. 1940 p.669] | |
| territorialfarvand | |
|
(-et, -): " hvis skibet er bestemt for dansk havnm [skal det] anvende lods ved sejlads i dansk indre og ydre territorialfarvand ud for anløbshavn." " [EfS3/2001 p.103 - BEK 1048 af 29/11 2000] | |
| territorium | |
|
(-toriet, -torier):
" Derfor har politiet præsenteret skibsføreren for en bøde på 10.000 kr. for ikke at have rapporteret grundstødningen til danske myndigheder. T-ruten regnes ved uhindret passage som internationalt farvand med alt, hvad det indebærer i i international søret, men sker der søulykker m.v., er der tale om dansk territorium og dermed rapporteringspligt." [SØF51-53/2004 p.4 sp.4] | |
| ters | |
|
(-en, -er) terts, tærs (gl.): 1. Det største splejsespir. [Saint] ters. [HAR, Röding] Se yderligere definition på ters, pren og merlespiger her. 2. Træstang, der kan sættes gennem øjet på et tov, der er stukket gennem en tovstrops øje, for at den indskudte bugt ikke skal løbe tilbage. [KOF] | |
| thruster | |
|
(-en, -e): " Skibet blev holdt til kajen med thrusterne og trosserne blev slækket. En agtertrosse sad i klemme på en pullert i land, fordi et andet skib var fortøjet på samme pullert." [Fortøjningsulykker handelsskibe 1997-2006, SFS p.12] | |
| tid | |
|
(-en, -er): Forløbet af tidsenheder. Brugt i forskellige udtryk som: ebbetid - flodtid. [KOF] havnetid. [Saint] | |
| tidevand | |
|
(-et, -): Se også egen tekst herom. mellem ebbe og flod. [HAR] | |
| tidevandsområde | |
|
(-t, -r): "... mens Tryg har den alvorlige del med bjærgningen af Y, der efter et større dykkerarbejde i det strømfyldte tidevandsområde bl.a. med at placere forstærkninger på skroget, snart ventes til overfladen på krogene fra flydekranen Z og derefter doksat i Esbjerg." [SØF41-42/2004 p.3 sp.6] | |
| tidevandsstrømkort | |
|
(-et, -): " [USCG Pilot 5, 2002 p.3] | |
| tidevandstabel | |
|
(-tabellen, -tabeller): Oversigt trykt eller elektronisk for en positions tidevandsændringer i løbet af gerne et år. Den første officielle tidevandstabel udgivet af det britiske Hydrographic Department udkom i 1833. [K108 p.12] | |
| tidscerteparti | |
|
(-et, -er): Certeparti sluttet for et tidsrum til forskel fra for en rejse. " Et skib skulle i henhold til sluttet tidscerteparti tilbageleveres af befragteren senest den 2. maj." [SØF10/2007 p.6 sp.1] Se også certeparti. | |
| tidsfordriv | |
|
Om fritidssysler og underholdning om bord: [XIV, Stk. 1.] " Alle, som Tærning og Kort, eller noget andet, til at spille og dobble med, paa Skibet indfører, skulle have forbrudt en Maaneds gage, og otte Dage paa Vand og Brød udi Jernet straffes. Stk. 2. Derforuden skulle de, der dobble dermed, straffes efter Skibs-Raadets Sententz paa Kroppen, med mindre nogen til Tidsfordriv af Skibs-Raadet tilstædes at maae lege Skak, Dam, eller sligt Spil; dog Tærning- og Kortspil aldeles forbuden." (1797) [ART p.18] | |
| tidskugle | |
|
(-n, -r): Tidssignal, der afgives ved at lade en kugle falde fra en hævet position på et bestemt tidspunkt. I København har der været afgivet tidssignaler fra 1772; de blev afgivet hver onsdag og lørdag fra Rundetårn, hvor et splitflag klokken 12 lokaltid blev strøget. Fra 14. april 1784 blev signalet afgivet efter middeltid. Fra 6. juli 1868 en tidskugle på kirketårnet af Nikolaj Kirke taget i brug. Tidssignalet blev overført hertil ad telegrafisk vej fra Københavns Observatorium, der i 1861 var flyttet fra Rundetårn til Bastionen ved Botanisk Have. På det tidspunkt havde Nikolaj Kirkes tårn intet spir. Fra 1. januar 1894 skiftedes tiden fra lokal middeltid til zonetid, der var 9 minutter og 41 sekunders foran den københavnske tid. Fra den 16. marts 1909 blev signalet afgivet fra silopakhustes gavl i Frihavnen. Det vedblev det med til 31. marts 1941. [Frihavnsfunktionæren, januar 1955, p.21ff, artikel af Ole Kampmann] | |
| tidssignal | |
|
(-et, -er): Fra radionens fremkomst oftest et radiofonisk signal udsendt på bestemte tider og hvorefter skibene kan stille deres kronometre. Fra GPS-navigationens fremkomst efterhånden som et satellittidspunkt. " Fra dette rum [telegrafstationen] var der telefonisk forbindelse til bestiklukafet i brobygningen. Dette var så meget desto mere vigtigt, da man nu ved hjælp af radiotelegrafiske tidssignaler kunne bestemme kronometrets stand mod GMT, hvad der som bekendt er et af de vigtigste elementer inden for udregningen af astronomiske observationer." [SØF17/2006 p.31 sp.4] " I 1867-68 fik Bestyrelsen [Foreningen til Søfartens Fremme] gennemført en meget gavnlig Foranstaltning, der har holdt sig uforandret i Tidens Løb, nemlig det daglige Tidssignal fra Nikolaj Taarn." [FSF1 p.160ff] Der havde jf. samme kilde været tidssignal i København fra 1780'erne. Dette signal var et flag, der sås dårligt i stille vejr, og som kun blev betjent to gange om ugen, og nøjagtigheden var dårlig, da kommunikationen mellem flaghejser og tidtager var ved bankesignal på en rude. Efter opfordring fra FtSF og nogen modstand fra Københavns Observatorium blev signalsystemet oprettet på Nikolaj kirketårn fra begyndelsen af 1868. Signalet, der var en stor flettet kugle, blev hejst til halv stang fem minutter før klokken 1300. Klokken tre minutter før klokken 1300 hejstes til hel stang, hvor kuglen fastholdtes af en fjeder, og klokken 1300 udløstes fjederen med et slag, og kuglen gled ned. Signalet blev givet hver dag. | |
| til | |
|
(præp): I udtryk som fx: med alle sejlene til. [Saint] til lands og vands. [HAR] til luvart. [HAR] til sejls. [HAR] til søs. [HAR] til vejrs. [HAR] | |
| tilbagekalde | |
|
(vb): Tilbagekalde et signal. [Saint] | |
| tilbageløb | |
|
(-et, -): Tilbageløbet af en kanon. [KOF] | |
| tilbageslag | |
|
(-et, -): "... der bør udvises særlig forsigtighed ved sejlads i vindstyrker over 7-8 i visse farvandsområder, hvor stærkt skiftende vanddybder eller hvor tilbageslag fra stejle kyster eventuelt i forbindelse med deraf opstået krydsende bølgesystemer gør det nødvendigt, eller at man i visse tilfælde såvidt muligt bør undgå at komme ind i områder, hvor sådanne forhold gør sig gældende." [10615 p. 18f] | |
| tilhugge | |
|
(vb):
[HAR] tilhugge i ret vinkel. [HAR] tilhugge i skarp vinkel. [HAR] tilhugge i stump vinkel. [HAR] tilhugge to stykker træ, der skulle passe sammen. [HAR] tilhugget tømmer. [HAR] | |
| tillægning | |
|
(-en, -er): Lægge til med et fartøj. [Saint] | |
| tilsætte | |
|
(vb): 1. Miste, fortabe. [Saint] 2. Sætte sejl til. [Saint] tilsætte sejl. [HAR] tilsætte flere sejl. [HAR] | |
| tiltage | |
|
(vb): Om vinden, der stiger i styrke. [Saint] | |
| tiltakle | |
|
(vb): Ekvipere. " Tiltakle et Skib." [Röding] [Röding] | |
| time | |
|
(-n, -r): Tidsenhed, en firetyvendedel af et døgn. Opdeles i 60 minutter. E. fra gr. hora = årstid, tidspunkt [NMA, OCY, ODE] | |
| timecirkel | |
|
(-klen, -kler): Dss. deklinationscirkler, halve storcirkler mellem himlens poler. Der kan tænkes uendeligt mange t. [BOW2, GLOS, NAV1-138] | |
| timeglas | |
|
(-set, -): Sandur, der kan løbe ud på en time. [Röding] | |
| timehjul | |
|
(-et, -): Hjul i urværk, der styrer timeviserens gang. | |
| timesheet | |
|
(-et, -s; benyttes gerne med engelsk bøjning): Timeseddel, der udfyldes for skibets funktioner fra ankomst til afgang i forbindelse med ladningens lastning og losning i overensstemmelse med certepartiets bestemmelser. Den engelske betegnelse anvendes ofte på dansk. Timesedlen indeholder tidspunkterne for ankomst, klar til lastning, notice of readiness, tiden tæller i hht. certeparti, fortøjningstidspunkt, lastning påbegyndt, certepartiets tilladte lastningstid, lastning tilendebragt, ladningen trimmet, afgangsklar samt bøder og dusører for hhv. spild af tid og sparet tid. [BES p.76] | |
| timesignal | |
|
(-et, -er): Signal, der afgives til en bestemt time, eller hver time med lys, lyd eller med radiosender. | |
| timevinkel | |
|
(-vinklen, -vinkler): Den sfæriske vinkel mellem en valgt meridian og deklinationscirklen gennem himmellegemets midtpunkt. Timevinklen måles langs himlens ækvator vest over fra den valgte meridian til himmellegemets deklinationscirkel. [BOW2, GLOS, NAV1-138] | |
| timeviser | |
|
(-en, -e): Urviser, der viser timeantallet. Den korte viser på et ur. | |
| Timmuien | |
|
Timmuien er Benedichts navn for Tynemouth, der er mundingen af Tynefloden i Nordsøen på Englands østkyst. [BEN p.275] | |
| tinang | |
|
(-en, -er): Javanesisk fartøj, rofartøj med en mast og et latinerlignende sejl. Styreåre. Benyttet til handel med forsyninger til skibene på reden. [COR p.93] | |
| tirsdag | |
|
(-en, -e): Ugens anden dag. Viet til guden Mars, i Norden til Tyr. Se mere under kronologi. | |
| titel | |
|
(titlen, titler): Alle besætningemedlemmer på et skib har en titel, der relaterer dem til deres funktion om bord. Titlerne har ændret sig gennem tid og kræver en større artikel. Her er en tekst med nogle indledende betragtninger over titler. [JM] | |
| tixotrop | |
|
(adj.): I udtryk som: tixotrop bulkladning. " Særlig farlige er de såkaldte våde bulkladninger, som kan blive grødagtige - halvflydende, tixotrope - f.eks. på grund af rystelser fra skibets maskineri. De frembyder i modsætning til de tørre bulkladninger en fare for skibets sikkerhed, også når skibet ikke bevæger sig i søen." [10615 p. 15] | |
| tjalk | |
|
(-en, -e): " Fladbundet Slags Fartøyer der bruges i Holland, de har en Stor Mast med et fast Spryd-Seyl, en Fok og KLyver, samt en Liden Mesans Mast saa Agterlig som muelig." [HAR, KOF] | |
| tjære | |
|
(-n, -): Destillat fra tømmer. Brugtes som imprægneringsmateriale på trædele på sejlskibe. [KOF, Röding, Saint] " Tjærestoffer omfatter, Kultjære, Finsk Tjære = Trætjære, Black Varnish, Asfalt, Bitumastic-Enamel og Solution m.m." [VED p.18] | |
| tjære | |
|
(vb): Processen med at påsmøre tjære. [HAR, KOF, Röding, Saint] (vb): Lapsalve. [Röding] | |
| tjærekandeblok | |
|
(-ken, -ke):
[HAR, Saint] | |
| tjærekost | |
|
(-en, -e): Pensel på langs skaft; bruges til påsmøre tjære med. [KOF, Saint] [HAR] | |
| tjærepøs | |
|
(-en, -e): Tjærebøtte. [Röding, Saint] | |
| tjæret | |
|
(adj):
[KOF, Saint] tjæret tovværk. [Saint] | |
| tjæretønde | |
|
(-n, -r):
[HAR] | |
| tjæreøse | |
|
(-n, -r): Tjæreske. [Röding] | |
| T-MAX-ror | |
|
(-et, -): " Derfor bliver nybygningen udstyret med to såkaldte T-MAX-ror, et agterst på hvert af de to skrog. De hydraulisk styrede ror skal supplere skibets waterjets under langsom sejlads ved havneanløb." [SØF 10/2009 p.3 sp.4] | |
| todækker | |
|
(-en, -e): Skib med to dæk. [Röding] | |
| toft | |
|
(-en, -er) tofte: De bænke i en båd, hvorpå mandskabet sidder. [KOF, Röding, Saint] " Toftevægeren er indhugget over Spanternes Inderkant. I denne ere Tofterne nedladte. Den forreste af disse kaldes Pligten, den agterste Agtersædet; Toften foran dette kaldes Mellemtoften, og mellem disse to findes et Langsæde paa hver Side. De Tofter, i hvilke Masterne ere placerede, kaldes Seiltofter og ere sværere end de andre. Naar et andet Fartøi skal placeres indeni Fartøiet, ere Tofterne løse og forenes da til Siden ved Knæer af Jern med et Hag over Essingen. De faste Tofter have Knæer af Eg eller Metal, som befæstes til Siden, og endvidere have de Støtter til Kjølsvinet. Agter findes et Rygbrædt. Rummet mellem dette og Speilet kaldes Hækken, som enten benyttes til Rorgængeren eller lukkes med et Røstværk." [LUS p.94] | |
| togt | |
|
(-et, -r): I orlogsflåden nogenlunde svarende til handelsskibenes rejser. [KOF] | |
| toilet | |
|
(-tet, -ter): Toiletforholdene på skibe gennem tiderne har været meget forskellige. Fra ingenting til fælleslokum i forenden ved siden af bovsprydet, for officerer i aflukker på galleriet med åbning gennem dækket til havet. I [Röding] er eufemismen "Lille Huus" brugt som dansk stikord med forklaringen fra tysk: " Aftrædelsesstedet for folket befinder sig på krigsskibe på gallionen, hvor der er indrettet sæder dertil. De samme funktioner for officerer er under sidegallerierne, og på handelsskibe er stedet også agterude i skibets side eller i den store gilling. Rummet indeholder sædet, hvori åbningen Brillgat er anbragt, og fra dette fører et træ- eller blyrør gennem en åbning i skibssiden. For dog ikke søvandet ved høj søgang skal slå op gennem røret er dettes yderste ende forsynet med en mamering. Blyrøret kaldes for lukafpiben = ty. Gemachpfeiffe. Udtrykket er oversat som: [Röding] E. mamering er et tjæret sejldugsrør, der jo vil klappe sammen, hvis søen slår imod det, og derved forhindre vandet i at slå op i afløbsrøret. | |
| toiletforhold | |
|
(-et, -): [XXXIV, Stk. 1.] " De Gemeene skulle advares, at ingen maae understaae sig at søg andensteds paa Skibet, uden alleneste paa Gallionen, og paa Ankeret, som derhos ligger, eller lade sit Vand i Skibet, uden paa tilbørligt Sted, under en Maaneds Gage Fortablese;.." (1797) [ART p.33] | |
| told | |
|
(-en, -e): 1. Toldepind. [Röding] 2. Toldvæsen, toldmyndighed. [HAR] | |
| toldafgift | |
|
(-en, -er):
[TS] | |
| toldagent | |
|
(-en, -er):
[TS] | |
| toldbetjent | |
|
(-en, -e): toldbetjent i et skib. [HAR] | |
| toldbod | |
|
(-en, -er):
[HAR] | |
| tolddeklaration | |
|
(-en, -er): Dss. toldanmeldelse. [TS] | |
| toldebom | |
|
(-men, -me) tollebom, tolbom: Øverste rang på sidebordene i en robåd, liste på essingen, hvor tollepindene isættes for placering af årerne under roning. [Röding] E. [ODS] har som eksempel citat fra [Röding] og [FUN]. | |
| toldfrilager | |
|
(-lageret, -lagre):
[TS] | |
| toldintrade | |
|
(-n, -r, oftest i pl.): Statsintægt, specielt om toldindtægter. " Slottet var bygget for toldintraderne." [Kronborg] [OED, SAL, H&S 2010 artikel Øresundstolden] E. fra spansk | |
| Toldmuseet | |
|
Toldmuseet åbnede i toldvæsenets nybyggede lokaler på kajen syd for Søndre Toldbod i 1979 med Holger Munchaus Petersen som leder. Det er nu i 2010 beliggende i Dahlerups Pakhus på Langelinie Alle og har skiftet navn til ToldSkat Museum. [KbhsHavn 6/1989, p.20f] | |
| toldrorsbetjent | |
|
(-en, -e): Stillingsbetegnelse, der sammen med Toldrorkarl, blev afskaffet 1919 i Toldvæsenet. " Endvidere er der i Marstal truffet Aftale med Hr. Toldrorsbetjent Nielsen, saaledes at Indmeldelser og andet vedrørende Foreningen kan besørges der paa Stedet." [Dk Styrmandsf. Medl.Blad 195 Nr. 4 p.67 sp.1, ODS] | |
| toldseddel | |
|
(-sedlen, -sedler):
[HAR] | |
| toldskab | |
|
(-et, -e): "... så var der savet et fint lille hul, hvor en arm lige kunne række ind i toldskabet og uden om plumben! Hvem der havde lavet systemet eller hvornår ved ingen..." [SØF11/2004 p.12 sp.4] | |
| toldvare | |
|
(-n, -r): Angivelse af toldbare varer. [HAR] | |
| tollegang | |
|
(-en, -e):
[HAR, Saint] | |
| tomme | |
|
(-n, -r): Længdemål. I relation til metrisk mål har de gamle mål vekslet med tid og sted. Se særlig artikel om gamle mål for flere enkeltheder. De fleste mål, der ses i tommer - også i dansk faglitteratur - er den engelske længde. 1 dansk tomme efter 1835 = 2,6154 cm, der også kaldtes for duodecimal-tomme. 1 dansk decimal-tomme var = 0,31385 cm. Herved forstås en fod decimaltdelt i 10 tommer. Nok sjældent brugt. 1 engelsk tomme = 2,54 cm. [ENK, IMK, KOF, MMV, MViD, TUR] | |
| tommeltal | |
|
(-let, -): Tallet, der står på tommelfingeren, når der bruges fingre til en huskeregel. [MarK25 p.194] | |
| ton | |
|
(-et, -s): Vægtenhed. Metrisk ton = 1.000 kg. Engelsk ton = long ton = 2240 pounds = 1.016 kg. Short ton = 2000 pounds = 907,2 kg. Særligt anvendt inden for olie- og offshorefeltet. [SKT02-I-p53] I forbindelse med tonnage er ton et rummål og regnes til 40 cubic feet, der svarer til et longton på 1016 kg. Regnes der med 35,3 cubic feet, svarer det til et metrisk ton. 2,83 kubikmeter er lig en registerton. [BES p.120] | |
| tone | |
|
(vb): I udtryk som: tone flag, vise hvilken nation, man kommer fra. [KOF] " Om morgenen derpå ved solens opgang fyrede samme sejler 1 kanonskud og hissede sit flag... Hvorpå vi og tonede vores kongelige danske flag." (1733) [H&S Årbog 2009 p.105] | |
| tonegnistsender | |
|
(-en, -e): Radiotelegrafsender, der blev almindelig omkring Første Verdenskrig. Den afløste de tidligere knaldgnistsendere. [SØF17/2006 p.31 sp.3] | |
| tonnage | |
|
(-n, -r): 1. Udtryk for forskellige mål til at udtrykke et skibs størrelse. Læs mere i særlig artikel om tonnage. [SKT02-I-p53] Se også bruttotonnage og nettotonnage. 2. Udtryk for et rederi eller et lands flåde, når vægten lægges på "skibsmassen". " De mindre skibes gennemsnitsalder er 16,1 år. Halvdelen af fragtskibenes tonnage er over 20 år." [SØF4/2005 p.4 sp.3] | |
| tonnageluge | |
|
(-n, -r): " Tonnageluge efter loven med galvaniserede spændjern på øverste dæk agter med samme bredde som agterlugen og 230 mm høj karm." Desuden skulle der bruges trædæksler, spændjern og presenninger. (1954) [10542 p.36] | |
| tonnageomlægning | |
|
(-en, -er): "... omend linjen har lidt noget under de tonnageomlægninger, som det akutte behov for ro-ro-tonnage til militære operationer bød på." [SØF28-29/2003 p.7 sp.5] | |
| tonnageophobning | |
|
(-en, -er): " Der er fortsat problemer med tonnageophobninb i mange havne, bl.a. melder australske kul- og malmhavne om fra 15 til 35 ventende skibe, hvoraf rundt halvdelen er capsizere." [SØF8/2004 p.6 sp.2] | |
| tonnageskat | |
|
(-ten, -ter): Skat på skibe beregnet ud fra deres tonnage." Nye beregninger fra Danmarks Rederiforening viser, at provenuet til statskassen fra tonnageskatten faktisk overstiger de skatteindtægter, der førhen kom i hus via den da gældende selskabsskatteordning." [SØF22-23/2004p1sp1] " Det drejer sig dels om en forenkling af DIS-lovgivningen, dels en ændring af tonnageskatteloven. Begge ændringsforslag sker med henblik på at imødekomme ændrede EU-retningslinjer." [SØF3/2005 p.5 sp.1] | |
| tonnageåbning | |
|
(-en, -er): " Tonnageluge agter forsynes med 2½ tomme tykke lugedæksler af fyr, ingen endebeslag. Hvert dæksel får 2 galvaniserede, forsænkede håndtag." (1954) [10542 p.42] | |
| top | |
|
(-pen, -pe): Om øverste del af forskellige ting om bord, fx mastetop. [HAR, KOF, Saint] [HAR] I udtryk som: fortop. [Saint] i top. [Saint] mesantop. [Saint] mærsesejlet er i top. the [Saint] stortop. [Saint] toppen på en bramstang. [KOF] 2. Top på andre genstande. top af en bundstok. [HAR] top af et knob. [HAR] | |
| topbetegnelse | |
|
(-n, -r): Topbetegnelsen er den konstruktion, der fra et sømærkes flydelegeme strækker sig opad og har til formål at gøre bøjen synlig på længere afstand samt bestemme, hvilken retning bøjen skal passeres i. " Topbetegnelse anvendes paa Klokketønder, Spidstønder, Tøndevagere og Vagere. Den bestaar i Koste eller Ballon, satte paa en opretstaaende Stage. Kostene, hvis Antal vexle fra 1-3, kunne være enten opadbundne, hvor Risene sprede opefter, eller nedadbundne med Spredning nedefter." [BOG399 p.3, North Sea Pilot 1997 p.XIV] | |
| topflag | |
|
(-et, -): Flag, der sættes i mastetoppen, fx kommandoflag for admiraler. [KOF] | |
| topgast | |
|
(-en, -er):
[HAR] | |
| topjolle | |
|
(-n, -r): Stjerteblok med tovløber, der anvendes til forefaldende arbejder, hvor noget skal løftes eller strammes op. [SØF10/1992] | |
| toplent | |
|
(-en, -er): Reb, der går fra en rånok skråt op til mastens eller stangens top, hvorfra det gennem en blok føres til dæks. Man topper og kajer en rå med toplenterne. I havn kajes de, dvs. stilles skråt for ikke at forhindre andre skibes passage. [HAR, KOF, Röding, Saint] birginetoplent. [Saint] blindetoplent. [Saint] bovenbramtoplent. [Saint] bramtoplent. [Saint] fokketoplent. [Saint] mærsetoplent. [Saint] skuvblindetoplent. [Saint] spanske toplent. [HAR, Röding, Saint] storetoplent. [Saint] " De Spanske Toplenter tages om, omtrent to Fod fra Fore Stænge-Hielpe-Stag-Strop ind efter, med tvende Halvsteeg. Slingre-Bardons-Skinkel tages om, uden for de Spanske Toplenter, med tvende Halvsteeg." [Gynt p.60] | |
| toplentstik | |
|
(-ket, -): " Tampen tages med to Rundtørn om en sværere Ende paa den nedadgaaende Part, naar der skal udøves et Træk paa denne, og derefter uden om egen Part og sættes fast med enkelt Halvstik oven over Rundtørnene. Disse skal altid lægges paa den Side hvortil Trækket gaar. Navnet hidrører fra, at Stikket benyttes til at stikke Ende paa Mærsetoplent under 'Reb ud'." [TOP p.22] | |
| toppe | |
|
(vb): 1. Løfte, rejse, hive op. I udtryk som: toppe en rå. [Röding, Saint] [HAR, Röding] toppe og brase, stille alle ræer vandret og tværskibs. [KOF] 2. Fylde en tank helt op. Når hovedparten af tanken er fuld, nedsættes fyldehastigheden, og der pejles konstant, indtil den ønske fyldningsgrad er opnået. " Det var specielt, når olietanken skulle toppes, der var brug for os. Pumpemanden pejlede de enkelte tanke gennem tanklugen med en lang træstok. Når der så var ved at være nok i tanken, råbte han LUK, og så gjaldt det om at få de store ventiler drejet hurtigt i, inden olien løb over." [SØF6-7/2005 p.15 sp.2] | |
| topreb | |
|
(-et, -): Svært tov, der er lagt omkring en mastetop og hvori en kraftig talje kan være anbragt. Rebet omkring stormastens top, der bærer stagtaklen og hundefokken kaldes for topreb. [KOF] [Saint] topreb til forstøttelse. [HAR, Röding] topreb til stagtaklet. [Saint] | |
| topsejl | |
|
(-et, -):Det råsejl, som enmastede skibe fører på deres stormast. [KOF, Saint] gaffeltopsejl. [Saint] | |
| topstykke | |
|
(-t, -r): Topstykket af en mast. [Saint] | |
| topwingtank | |
|
(-en, -e): Tank placeret i siden af et skib lige under hoveddækket. Tanken har således et højt tyngdepunkt og benyttes til at afpasse trimmet med. "... den hidtil eneste metode til at hæve tyngdepunktet har været, at fylde ballast i topwing tankene. Men det nedsætter så omvendt skibets lastindtag, og er derfor en meget lidt anvendt metode." [SØF38/2005 p.11 sp.1] | |
| tordenleder | |
|
(-en, -e) tordenlejder: Lynafleder. [HAR, Saint] | |
| torebetmærssejlskuling | |
|
(-en, -er):
[TAFM p.241 - 188] | |
| TORM D/S A/S | |
| " Dampskibsselskabet TORM A/S blev startet i 1889 af kaptajn D. Torm og kaptajn Chr. Schmiegelow. Rederiet begyndte med 1 damper på ca. 1400 tons, der fik navnet ALICE og var bygget hos Howaldtswerke i Kiel." [10180 p.243] | |
| tornado | |
|
(-en, -er):
[HAR] | |
| torpedoskib | |
|
(-et, -e): " Det førte oprindelig Navn af Torpedoskib, dels fordi det havde været bestemt til at medføre om Bord 2 i England 1882 indkøbte smaa Torpedobaade, og dels fordi det som et Led i Armeringen havde 1 Stk. 38 cm undervands Stævn-Torpedoapparat og 3 Stk. 35,5 cm overvands Torpedoapparater agter. Dette Barbettetaarnskib, som iøvrigt frembød mage tekniske Nyheder, var ikke beskyttet ved Sidepanser; men dets Hovedbeskyttelse bestod af et stærkt buet Jern-Panserdæk, hvis Tykkelse paa de skraa Sider androg 60 til 95 mm, og det hvilede paa 75 til 160 mm Træunderlag, der var befæstet til et kraftigt afstivet 10 mm tykt buet Dæk." [10302 p.125] | |
| torsdag | |
|
(-en, -e): Ugens fjerde dag. Viet til guden Jupiter, i Norden til Tor. Se mere under kronologi. | |
| torsk | |
|
(-en, -): Fiskeart. | |
| tot | |
|
(-ten, -ter): Dss. kordel i et tov. [KOF] | |
| totne | |
|
(vb): " Skibet skulle bl.a. bremses med to fortrosser, som sad på et spil. Spillets bremse blev aktiveret. Den ene fortrosse totnede op hurtigere end den anden." [Fortøjningsulykker handelsskibe 1997-2006, SFS p.11] | |
| totter | |
|
(?): Dansk udtryk. Dss. dugt. Af fx tre dugter slås en kordel til tovværk. I [ODS] er totter nævnt med henvisning til toert, men [Röding]s betydning er ikke nævnt. [ODS, Röding] | |
| tov | |
|
(-et, -e) toug: Reb. Se også under tovværk. Tovværk over 9 tommer kaldes hos [HAR] Tovværk mellem 1 og 9 tommer kaldes hos [HAR] [HAR] [KOF, Röding, Saint] agtertov. [HAR, Röding] ankertov. [HAR] bugsertov, Buxer Toug (gl). [Saint] dagligtov. [KOF, Saint] falderebstov. [Saint] fortakkel og tov. [Saint] fortov, der fortøjer forenden. [HAR] fortøjningstov i land. [Saint] fortøjningstov ved ankring. [Saint] friske på tovet = freske på tovet. [Saint] grundtov. [Saint] hale en bugt af tovet op. [Saint] have klare tove. [Saint] kabelslået tovværk. [KOF] kappe et tov. [Saint] klare et tov. [HAR, Saint] klæde tovet. [Saint] liggertov. [KOF] lodhivningstov i vantet. [HAR] pentelhage stagetov. [Saint] pligttov. [KOF, Saint] ritov for ankertov, der ries til dækket. [HAR] slæbetov. [Saint] stikke tampen af et tov fra sig. [Saint] stikke tov i. [Saint] sværtov. [Röding, Saint] sætte tønde på tovet. [Saint] to tov samlede og klædte. [HAR] tov, der ligger oven på egen part på et spil. [HAR] tov, der oppløser sig. [HAR] tov, der skærer godt. [HAR] tov, der spreder i flere parter. Fx til buglinespryd: [HAR] tovene fra storlugen til klysset. [HAR] tovet er stukket i. the [Saint] tovets stilling fra skibet. [HAR] tovet viser styrbord ud. the [Saint] tov halet ud af blokken. [HAR] tov, hvormed fokken fanges i stille. [HAR] tov, hvormed noget hales op af skibssiden. [HAR] tov med kovs i begge ender og bugten om et stag. [HAR] tov mellem to blokke, der skal sikre disse, hvis løberen springer. [HAR] tog på sin ende, siges o et ankertov, der er firet helt ud, så kun tampen er tilbage på beddingen. [KOF] trosseslået tovværk. [KOF] trædetov. [Saint] tøjtov. [KOF, Saint] tørnetov. [Saint] uklart tov om ankertov. [HAR] " Tougene i et Skib, ere Skibets Anker Touge, hvoraf ethvert Krigs-Skib fører fra 5 til 7 Touge, som ere fordeeelte paa Ankerne og faaer af disse deres Navne, Tougenes Plads i Skibet er i Kabelrommet, og hvor dette ikke haves paa Banjer Dækket, hvor de ere opskudte i store runde og Ovale Bugter efter Pladsen de haver at ligge paa." [KOF] | |
| TOVALOP | |
|
Engelsk forkortelse for " ITOPF was established in 1968 as a not-for-profit service organisation for the principal purpose of administering the Tanker Owners Voluntary Agreement concerning Liability for Oil Pollution (TOVALOP)." [net] | |
| tovbolt | |
|
(-en, -er): Kort tovende på en til to meters længde med et taljerebsknob i begge ender. Det bruges til at reparere vanttove etc., hvis de under kamphandlinger bliver skudt over. Tovbolten fastgøres med bændsler til hver af de overskudte ender. [KOF] | |
| tovbriks | |
|
(-en, -e): Tovristværk i kabelrummet. [HAR] | |
| tovbugt | |
|
(-en, -er): En hel omgang, 360 °, af et ankertov, der er skudt op på dækket elelr i kabelrummet. Den korrekte opkvejlingen af et ankertov skal bugterne som en spiral ligge tæt op ad hinanden, så hvert lag, hver skive, kan ligge uden at falde ned mellem det underliggende lags bugter. [KOF] | |
| tovbøje | |
|
(-n, -r): Mindre bøje, der fastgøres til et ankertov, så dette er lettere at finde, i tilfælde af, at ankeret efterlades eller mistes. [HAR] | |
| tovklods | |
|
(-en, -er): Fyrretræspuder med trænagler, der sættes tværs over skærstokkene, hvor ankertrossen glider fra lugen til beddingen, for at trossen ikke skal blive beskadiget af beslag og kanter på dækket. [KOF] | |
| tovkovs | |
|
(-en -e): Fra det danske navn i brochuren skulle man forvente en kovs til tovværk, men deres engelske oversættelse og deres dimensioner viser, at der er tale om meget store kovse til slæbeopgaver. [Harboe p.5.12] | |
| tovløjert | |
|
(-en, -er): Løjert af tovværk i stedet for af træ eller metal. [HAR] | |
| tovpære | |
|
(-n, -r): Konisk taluritbeslag til montering på tampen af en wire, og sluttende i en sjækelform med bolt.
" Åben tovpære. Fås galvaniseret eller malet med split pind eller møtrik." [Harboe p.1.30] | |
| tovstrop | |
|
(-pen, -pe):
[HAR] | |
| tovvisker | |
|
(-en, -e): Visker til at rense en kanon med. Når kanonen er trukket ind på skibet, inden for kanonporten, så er der ikke plads til, at en almindelig visker på skaft kan komme ned i kanonen, hvorfor viskeren sættes på tampen af en tyk trosse. [HAR, KOF] | |
| tovværk | |
|
(-et, -): Alle tov, trosser, liner etc. der indgår i takkelagen. Se også under tov. [HAR, Röding, Saint] Se også under manila, sisal, agave, hamp og kokos. fireslået tovværk. [KOF, Saint] kabelslået tovværk, cabelslaget Tougværk (gl). [HAR, Saint] trosseslået tovværk, trosseslaget Tougværk (gl). [HAR, Saint] hampetovværk af udsøgt hamp. [HAR] " Manillatov 3-slået." [Harboe p.5.7] " Nylon tov. Vægtfylde 1,14. Forlængelse 45%. Vandabsorption 4%. Smeltepunkt 250° C." [Harboe p.5.8] nylon krydsflettet. [Harboe p.5.10] hyssing. Garn med tre tråde, diam. 3 mm. [Harboe p.5.11, Esbjerg Tov, 1957] merling, merline. Garn med 2 tråde, diam. 2 mm. [Harboe p.5.11, Esbjerg Tov, 1957] polykordel. Enkeltkordel anvendt til bindegarn. [Harboe p.5.11] sejlgarn. Garn med 2 tråde, diam. 1-2 mm. [Harboe p.5.11] sisalkordel. Sejlgarn, diam. 3 mm. [Harboe p.5.11] skibmandsgarn. Garn, tjæret, 4-5 tråde, diam. 4-5 mm. [Harboe p.5.11] skibmandsgarn " leveres 2- eller 3-løbet, evt. 4- eller 6-løbet, tjæret eller utjæret og fabrikeres af lidt sværere garn end prima hyssing og prima merline. [Esbjerg Tov, 1957] sygarn. Garn med 2-4 tråde. [Harboe p.5.11] telle, tælle, kantline til fiskegarn. " Hampetæller, der anvendes til kantning af snurrevod, fremstilles af den fineste hamp og leveres tjæret eller utjæret." [Esbjerg Tov, 1957, ODS] løbende tovværk. [Röding] overtovværk. [Röding] strække et tov med håndkraft. [HAR] strække et tov med en talje. [HAR] stående tovværk. [Röding] undertovværk. [Röding] | |
| tovværksbugt | |
|
(-en, -er): Tilstrækkelig bugt af tov på dækket. [HAR] | |
| tovværksmål | |
|
(-et, -): Trossemål. En slags skydelære af træ, der er indrettet og har skalaer til at måle tovværk og wires dimensioner ud fra diameteren. [HIS p.1154] | |
| trade | |
|
(-n, -r - efter engelsk):
[H&S 1984 p.72] | |
| tradertype | |
|
(-n, -r): Benævnelse anvendt på bulkskibe af størrelsen 20-40.000 t.dv. "... hovr rederiet i øjeblikket har 30 nybygninger af Trader-typen på 30.000 t.dv. i ordre." [SØF4/2008 p.3 sp.6] | |
| trafikhavn | |
|
(-en, -e): " Trafikhavnen er fragtskibenes og andre erhvervsfartøjers anløbsplads." [DANHAV p.17] | |
| trafikregulering | |
|
(-en, -er):
" [Halifax Port Directory 1973 p.41] | |
| trafikseparering | |
|
(-en, -er): " [USCG Pilot 5, 2002 p.29] | |
| trafiksepareringsrundkørsel | |
|
(-kørslen, -kørsler): " Et dansk fiskeskib var på vej hjemover på en nordlig kurs øst af trafiksepareringsrundkørslen ved Falsterborev." [Danske fiskeskibe - kollisioner ... 1995-2004, SFS p.8] | |
| trailingdredger | |
|
(-en, -e): " X var oprindelig en selvsejlende spandkædemaskine, men er nu også en trailingdredger. Der er indbygget pumpemaskineri, sugerør og udstyr til at aflevere sandmaterialerne igen." [SØF26-27/2003 p.3 sp.1] | |
| traktor | |
|
(-): Benyttet i forbindelse med et specielt slæbebådsfremdrivningssystem, hvor to propelleraggregater er anbragt under fartøjets midte og kan drejes i alle retninger. Propelleraggregatet har enten lodretstillede skrueblade på en vandret roterende plade. Ved at ændre på de lodrette blades vinkel i forhold til pladeradius kan fartøjet få en fremdrift i en hvilken som helst retning. Eller fremdrivningen kan ske ved to konventionelle skrueanlæg anbragt midt under fartøjet og drejelige i alle vandrette vinkler. Systemet kan bedst sammenlignes med en udenbordsmotor, men anbragt under fartøjets trækpunkt. traktorslæbebåd. traktortræk. [ROW] " [Practical Ship Handling by Malcolm C. Armstrong, BSF 2nd ed. 1994. p.72] | |
| tramp | |
|
(-en, -er): Udtryk for et trampskib. "Modsætningen til Ruteskibet er Trampen, Havets Vagabond, som drager rundt fra Øst til Vest og Nord og Syd og søger Chancen." [RUT p.63] | |
| trampemaskine | |
|
(-n, -r): "Trampemaskinen er den ældste Form for en Muddermaskine; saadanne omtales allerede i det 16de Aarhundrede. Bevægkraften var her et stort Hjul, som traadtes af Mennesker. Dette Arbejde udførtes af Bremerholms Fanger. Da Slaveriet paa Holmen blev ophævet 1739, var det ikke muligt at formaa frie Arbejdere til at træde Hjulet... Der indrettedes Muddermaskiner, som kunde bevæges ved Hestekraft - Søbaggen." [JORD p.108f] | |
| trampepige | |
|
(-n, -r): " Til at trampe Havren sammen i Lasten, for at den ikke skulde forskubbe sig under Slingerrace, fik vi et halvt Hundrede af de saakaldte tramping girls ombord, unge russiske Koner og Piger, der let paaklædte og med bare Ben trampede løs paa Havren i Lasten." [DSB-1933 p.40] | |
| trampfart | |
|
(-en ,-er): Sejlads med fragtskibe, hvor ruten fastlægges efter sluttede laster, men ikke er et repetitivt gennemløb af samme rute med samme anløbshavne. " Trampfartens andel er således faldet fra ca. 20% til under 5%." [SØF4/2005 p.4 sp.1] | |
| tran | |
|
(-et, -):
" Hangerwirer blev fornyet, og alt løbende gods blev smurt med tran. Stagene til masterne blev lapsalvet med en blanding af blyhvidt og tran." [SØF47/2004 p.11 sp.3] | |
| transduktor | |
|
(-en, -er): "... da et arbejdshold på produkttankeren skulle udskifte en defekt transduktor til loggen. Transduktoren er placeret i en brønd i bunden af forepeak-tanken..." [SØF 2020/6-7 p.4 sp.3] | |
| transitvindue | |
|
(-t, -r): Tilladt periode for besejling af et bestemt farvand. Benyttet for områder i Canadas arktiske farvande. " Canadas arktiske farvande er opdelt i zoner med forskellige transitvinduer. Nedenfor et par eksempler for skibe med henhldsvis isklasse 1A Super, 1A, 1B og 1C efter finsk-svensk isklasse." Eksempel fra den udeladte tabel er området Hudson Strædet, der for type A, de bedst forstærkede skibe, har et transitvindue fra 25. juni til 5. december. [SØF 38/2009 p.11 sp.2] " [http://www.tbs-sct.gc.ca/dpr-rmr/2005-2006/FO-PO/fo-po02-eng.asp] | |
| transportflåde | |
|
(-n, -r): " Transportflådens materiel blev tilvejebragt ved rekvisition af civile skibe, enkelte dampskibe såvel som en lang række mindre fartøjer, skonnerter galeaser, jagter og slupper ... Det samlede antal skibe som i en kortere eller længere periode sejlede i rekvisition i 1849 udgjorde ca. 130." [MHT2/2202 p.42f] | |
| transportskib | |
|
(-et, -e):
[Saint] transportskib. [HAR, Röding] | |
| transportør | |
|
(-en, -er): Vinkeltrekant. [Sestrel brochure ca. 1980] En del instrumenter til brug ved udsætning og aflæsning af kurser og pejlinger på søkort betegnes på engelsk ved en bred term som | |
| trapez | |
|
(-en, -er): I kapsejladser navnet på den placering af en gast, hvor denne er placeret uden for fartøjets begrænsning med fødderne på en bøjle udstikkende fra dækket og hvis længde afhænger af personens størrelse, så det resulterende moment for alle gaster i racet er det samme. Gastens overkrop holdes radielt i forhold til fodbøjlen på plads med en strop om livet, hvis anden ende er fastgjort til mastetoppen. [YW 8/1994 p.75] | |
| trappaga | |
|
(?): Skibstype fra Indiske Ocean før vor tidsregning. Tomastede med spidse ender og muligvis udrigger og lignende vor tids singalesiske yatra-oruwa = yatra-dhoni. [Periplus of the Erythraean Sea, Hakluyt S., 1980, p.163] | |
| trappe | |
|
(-n, -r): Adgang fra et dæk til et andet. [HAR, Röding] | |
| travade | |
|
(-n, -r): Et hårdt arbejde med skibet eller dets sejl under dårligt vejr. [Röding] | |
| travalje | |
|
(-n, -r): Rofartøj, også kaldeet travaljechalup. Den alment brugte arbejdsbåd med en seks til ti årer. " Man var i den sammenhæng fire engelske rorkarle, der var forlist med deres specialbyggede travalje." [SØF34-35/2004 p.11 sp.2] [KOF] "Fartøier Til Transport af et større Antal Folk, til Vandfyldning, Proviantering, til Udførelsen af et Sværanker og overhovedet til alt grovere Arbeide anvendes store sværtbyggede Fartøier af betydelig Størrelse, som kaldes Barkasser og Travailler. Barkasserne have hos os en Længde af 33 til 38 Fod, de egentlige Travailler ere 30 Fod; men den sidste Benævnelse benyttes ogsaa ved mindre Fartøier, naar de ere svært byggede. Disse 2 Classer armeres med en lille riflet Kanon, som er indrettet til at opstilles i Stævnen eller i Agterenden, og hvis Affutage er saaledes construeret, at den kan transporteres ad en Sledske fra den ene til den anden Stilling." [LUS p.92] | |
| travaljeroer | |
|
(-en, -e):
[Saint] | |
| travaljeslup | |
|
(-pen, -pe):
[Saint] | |
| travat | |
|
(-en, -er):
[Saint] | |
| trave | |
|
(vb): Sammenpresse løs ladning som uld eller bomuld i lastrummet. Det kan også gøres med baller, der presse sammen og skubbes ind mellem hinanden med brækstænger. [Röding] | |
| trawlskovl | |
|
(-en, -e): " Under udsætning af redskaberne gik linerne til den ene trawlskovl uklar, og fiskeskipperen var i færd med at hive trawlskovlen tilbage med splitwinchen for at få slæk på bjergelinen i den hensigt at afmontere denne fra skovlen og udrede uklarheden." [28 arbejdsulykker med spil ... 1998-2005, SFS p.7] | |
| tredje hånd | |
|
" Tredie Haand. En talje med en stjert, der anvendes til forefaldende arbejde. [Röding] | |
| tredækker | |
|
(-en, -e): Skib med tre gennemgående dæk. Udtrykket blev anvendt for orlogsskibe med tre kanonbærende dæk. Senere også om fragtsskibe med to mellemdæk. [HAR, MK28p27] [Röding] " Tredækkere fremkom forholdsvis sent i de store europæiske Mariner; det første Orlogsskib med 3 fulde Batterier angives at have været det engelske ROYAL SOVEREIGN (1635) og i Frankrig LA COURONNE (1657)... Saa vidt vides, er det som Niels Juels Flagskib bekendte CHRISTIANUS QUINTUS (1669) det førte danske Orlogsskib, som var bygget med 3 fulde Batterier." [JORD p.32f] | |
| trefod | |
|
(-foden, -fødder): Trebenet buk, der anbringes over ildstedet, og hvorpå skibets madbeholdere hænges under opvarmningen. [Röding] | |
| tregangsmaskine | |
|
(-n, -r): Dampmaskine, hvori dampen udnyttes tre gange i tre cylindre, inden dens potentiale er opbrugt. [KØN p. 361] | |
| trekantskvadrant | |
|
(-en, -er):
[MarK25 p.90] | |
| trekantstabel | |
|
(-len, -ler): Tabel, hvori er opført vinkler og / eller sider i retvinklede trekanter til de forskellige grader for de spidse vinkler. [MarK25 p.94f] | |
| trense | |
|
(vb) trænse (gl.): 1. Beklæde en tovende. [HAR, Röding, Saint] 2. " Trændse et Bøyereeb, det er at korte Bøyereebet op paa et Anker der ligger i Bund, naar det er længere end Dybden Ankeret ligger paa, for at viise dets rette Plads, og for at ikke det overflødige Bøyereeb skal giøre sig u-klar om Ankerets øverste Flig." trense en bøje. [HAR, KOF] 3. " Trændse et Vant, det er at belægge Vanttrossen eller hver Hoved Toug med smekker Line imellem Totterne af Vantet; Nytten deraf er at forhindre regn Vand at trænge sig ind i Touget og raadne det, da som et Vant altiid staaer spendt, Totterne ere aabne fra hinanden." [KOF] [KOF] | |
| trensning | |
|
(-en, -er) trænsning: [Saint] " Trændsning imellem Toe Stage, det er en Slyngning af et smækkert Toug imellem det faste Stag og Hielpe Staget paa en Under-Mast, hvoraf Hendsigten er, i fald een af Stagene skulde blive overskudt i en Batallie, at Tampene da ey skal falde ned, men blive af Trændsningen holt oppe, saa at der kan lægges en Bolt paa dem." [KOF] [KOF] trænsning = rebet, der anvendes til trænsning. [Röding] | |
| treskivet blok | |
|
(treskivede blokke): [Saint] | |
| treskåren talje | |
|
(treskårne talje / taljer): [Saint] | |
| trier | |
|
(-en, -e): Fartøjstype fra antikken med åregange i tre højder i hver side. " Det vides ikke med sikkerhed, hvornår trieren blev introduceret, men krigsskibe af denne type var med sikerhed i brug i den sidste del af 500-tallet f.Kr. Trierene kunne både drives frem under sejl og med årer af optil 170 mand, som sad i tre rækker over hinanden. Forstævnen var forstærket med en bronzevædder, der fungerede som rambuk." [Sfinx 4/2004 p.150] | |
| trim | |
|
(-met, -): Dybgangen for og agter i forhold til hinanden. Et skib kan med ladning eller ballast trimmes forover eller agterover, så den optimale dybgang opnås. " Umiddelbart efter krængede skibet til bagbord og tog vand på agterdækket. Trimmet agterover øgedes, samtidig med, at der kom sort røg op af skorstenen." [SØF16/2007 p.6 sp.5] | |
| trimaran | |
|
(-en, -er): Fartøjstype med et skrog bestående af tre parallelle dele forundet over vandoverfladen. [MHT4 1980 p.4] E. Trimaran er et kunstigt dannet kunstord. | |
| trimluge | |
|
(-n, -r): Mandehul, der anbringes på mellemdæk mellem lugekarm og sideskot. Stuvemandskabet benytter dem under stuvning af bulkladninger, der skal flyttes, så de udfylder lastrummet komplet. " Trimluger på 2. dæk arrangeres efter 'Trimmer Union's bestemmelser som vist på tegningen, lugerne får 230 mm høj karm med halvrunde skalkeklamper." " Trimluger forsynes med 2½ tomme tykke dæksler af fyr med hver 2 galvaniserede forsænkede håndtag." (1954) [10542 p.36f + 42] | |
| trimme | |
|
(vb): Udjævne. Placere last eller ballast, så vægtfordelingen i et skib bliver bedst muligt med hensyn til stabilitet. " Der skulle trimmes dieselolie fra en tank placeret forude, til en tank i maskinrummet." [SFS, Brand i skibe, 29/05 2009, p.13] | |
| trimning | |
|
(-en, -er): Flytning af ladning eller ballast om bord i et skib for at opnå en tilsigtet dybgang for og agter eller fra side til side for at ligge i en bestemt vinkel med lodlinen. " Der blev manøvreret i to timer, hvor man også trimmede færgen til bedst mulig kondition, men det lykkedes ikke at manøvrere færgen ud igen." [SFS Opkl.Orient. 1/2007 p.17] | |
| trin | |
|
(-et, -): Trin til lejder og trappe. [HAR] | |
| Trinitatis | |
|
(-en, -er): Kristen begivenhed, der falder første søndag efter pinse. E. Ordet hentyder til tre væsener i én gud, i én skikkelse eller i ét væsen. | |
| Trinity House | |
|
(Eng.) Institution (TH), der med hovedsæde i London administrerer fyrvæsen og lodstjeneste i England, Wales, De Engelske Kanaløer samt Gibraltar. Endvidere er de myndighed for lodsvæsenet i London og en del andre havne i England, men Liverpool og Bristol er fx ikke underlagt TH. Desuden driver TH et vist velgørende arbejde for trængende søfolk. TH har med kongeligt privilegium eksisteret siden 1514. Det nuværende hovedsæde på Tower Hill blev bygget i 1793-1796, og facaden kan endnu ses, mens det bagvedliggende hus blev opført efter en bombe den 30. december 1940 ødelagde hovedparten. [net] | |
| trinketsejl | |
|
(-et, -): Trekantet sejl, der føres som forsejl. " Trinketsejl, spidse Sejl, der ere fastgjorte til en høj og bøjelig Baadsmast." [ILI p. 380] | |
| trinquetrå | |
|
(råen, ræer): Latinerrå. [Saint] | |
| trinquetsejl | |
|
(-et, -):
[Saint] | |
| trisse | |
|
(vb) tridse: Hejse ved hjælp af trisser og taljer, gl. Særligt om blindesejlets manøvrering. [ODS, Saint] [HAR, Saint] trisse. Det tov, der anvendes til at brase blinden og skuvblinden med. [Röding] blindetrisse. [Saint] skuvblindetrisse. [Saint] | |
| trisseblinderå | |
|
(-råen, -ræer):
[Saint] E. Hos [Saint ] er udtrykkene blandet fejlagtigt under dette opslagsord. | |
| trolle | |
|
(vb): Fiskeri med liner med kroge, der sidder på korte sideliner på langlinen. En anden forklaring er, at linen med et blink skal slæbes efter fartøjet, og så skal der med mellemrum hives i linen og slækkes igen, eller bådens fart skal give blinket den rette bevægelse gennem vandet. I dag drives trollingfiskeri gerne fra små fartøjer, hvor fiskestænger monteres på bådens sider i beslag, så stængerne stritter ud vinkelret på skroget. Med et lod bliver linen placeret i den ønsked dybde, og kroge med blink eller agn bliver så med langsom fart trukket gennem vandet af den drivende eller langsomtsejlende båd. " Nu må man ikke trolle, eller dørge som det også hedder, nærmere end 100 meter fra land. [ODS, S&M 3/1999 p.73] | |
| trommelstok | |
|
(-ken, -ke) trommestok: Lille flagstang i mastetoppen. [Röding, Saint] trommestok på toppen. [HAR] " kaldes ogsaa undertiiden Toppen af en Bramstang, naar den er giort noget høyere end almindelig, for at kunne bære et Flag." [KOF] [KOF] " er nogle korte Topper der om Vinters Tiid, sættes op paa Stængerne isteden for Bramstænger for at lette Skibets Reysning imod de haarde Vinde der paa den Aarets Tiid almindelig er at vente." [KOF] [KOF] | |
| trompet | |
|
(-en, -er):
[Saint] brække trompet. [Saint] " Der brækkes en Bugt i den Tovende, hvorpaa Trompeten skal anbringes, saaledes at tre Parter ligger sammen. Bugtens Længde afhænger af den Størrelse, man vil give Trompeten. Med hver Tamp gøres nu et Mulestik, en Rundtørn, om Enden af den derved fremkomne enkelte Bugt. Trompeten benyttes, naar man vil korte ind paa en Tovende." [TOP p.23] | |
| tropelastelinje | |
|
(-n, -r): " Trope-Lastelinien angives ved Overkanten af en Linie, mærket T." " Minimum Trope-Fribordet bestemmes ved en Reduktion i Sommer Fribordet af 1/48 af Sommer Dybgangen, maalt fra Kølens Overkant til Cirkelringens Centrum." tropical freeboard [IKL p.61 + 131] | |
| trosse | |
|
(-n, -r): " kaldes et heelt Toug, saaledes som det kommer fra Reberbanen, med begge sine Hundender, saadan en nye Trosse giøres almindelig fra 112 til 120 Favne lang." [KOF] [KOF] trosseslået tovværk, " kaldes alle de Trosser der er slaget af Tre eller Fiire Totter, og hvor Totterne alleene er af sammensnoede Garn og ikke Trosser som ved det kabelslagne Tougværk." [KOF] Det er tovværk der kun er sammenslået en gang af tre kordeler. [Röding] [Röding, Saint] trosse. [HAR] | |
| trossefører | |
|
" Brug af trosseførere er obligatorisk for alle skibe uanset tonnage." [SØF46/2004 p.10 sp.2] | |
| trosseføring | |
|
(-en, -er): "... så havnen kan udføre skibsrelaterede hjælpetjenester som bugsering, trosseføring og lodsning enten selv eller i samarbejde med private virksomheder." [SØF50/2004 p.7 sp.1] | |
| trossemål | |
|
(-et, -): Dss. tovværksmål. | |
| trosseøje | |
|
(-t, -r): " Under indhivning af en fortøjningstrosse satte trosseøjet sig fast, hvorved et horn på en vejviserrulle brækkede af." [Fortøjningsulykker handelsskibe 1997-2006, SFS p.9] | |
| trug | |
|
(-et, -): " En ekstrem bølge er meget stejl, med et dybt trug inden bølgetoppen. Det giver bølgen udseende af en mur af vand på højde med et højhus." [SØF36/2003 p.14 sp.2] | |
| trunkdæksskib | |
|
(-et, -e): Trunkskib. Handelsskibstype til transport af bulkladninger. Typen er en engelsk udvikling fra ca. 1890. Der blev ikke bygget skibe af typen efter ca. 1915. Se nærmere om denne type og turrettypen. | |
| T-ruten | |
|
" Derfor har politiet præsenteret skibsføreren for en bøde på 10.000 kr. for ikke at have rapporteret grundstødningen til danske myndigheder. T-ruten regnes ved uhindret passage som internationalt farvand med alt, hvad det indebærer i i international søret, men sker der søulykker m.v., er der tale om dansk territorium og dermed rapporteringspligt." [SØF51-53/2004 p.4 sp.4] | |
| trykker | |
|
(-en, -e): Trykkeren under kranbjælken er et knæ, der bærer kranbjælken. Trykkerens nederste del går ned til gallionsrælingen, og tømmeret kan være udsmykket med noget træskærerarbejde. [KOF] | |
| trykleje | |
|
(-t, -r): " Et af de værste var nok dengang vores trykleje på hovedmaskinen brændte af. Tryklejet er jo det sted, hvor skruens tryk overføres til skibet, og skubber dette frem gennem vandet." [SØF41-42/2003 p.18 sp.2] | |
| trædetov | |
|
(-et, -e): Tov udspændt vandret under en rå. Mandskabet står på trædetovet, når sejlene sættes og bjærges. [Saint] " Trædetoug. Øiet smøges om Nokken tæt til Nokklamperne. Kousen af det Styrbords Trædetoug fastsættes udenfor den Bagbord Rakkeklampe med sit Syetoug agter paa Raaen og Kousen af det Bagbords trædetoug fastsættes ligeledes udenfor den Strybords Rakkeklampe, hvorved de komme til at krydse hverandre agten paa Raaen. Paa Trædetouget er lagt tvende Faldereebsknobe paa hvert Sted hvor hestene ere placerede. Midten af hver Hest er lagt imellem benævnte Knobe, og er paalagt et Knibebændsel om begge Parter ovenfor Trædetouget. Begge de spledsede Øine sammennaies ovenpaa Raaen, hvorefter begge Parterne af Hesten sammennaies med et Bændsel digt under Raaen." [Rosen p.44] | |
| trækfærge | |
|
(-n, -r): "... mens øen også betjenes af X's to trækfærger Y og Z, der fra østsiden opretholder en forbindelse, der sejler over på fem minutter." [SØF23-25/2003 p.6 sp.3] | |
| trække | |
|
(vb):
[Saint] I udtryk som: sejlene trækker godt. the [HAR, Saint] sætte alt, hvad der kan trække af sejl [Saint] trække af grunden. [SØF41-42/2004 p.4 sp.4] trække kabelgarn ud af skibmandsgods. [HAR] trække på årene. [HAR, Saint] trække sammen til ondt vejr. [HAR] trække vand. [HAR] træk på årene, kommando. [Saint] | |
| trækfløjte | |
|
(-n, -r):
[HAR] | |
| trække | |
|
(vb): I udtryk som: trække vand: " Skibet begyndte nu at trække Vand, saa Pumpen maatte stadig røres, holdt gaaende for Vejret ned i læ af Øland..." Fra 1885. [Sonne, Poul M:, 2000: Svaneke, p.96] | |
| trækofilnagle | |
|
(-n, -r):
[Saint] | |
| træksplejsning | |
|
(-en, -er):
[Saint] | |
| trækstang | |
|
(-stangen, -stænger): I et nikkespil den jernstang, der forbinder vippebevægelsesarmen og palhjulet, så den nikkende bevægelse derved omsættes til den roterende. [ANS p.95] | |
| træktov | |
|
(-et, -e): Reb, der spændes ud mellem sceptre eller spir for at holde noget oppe, fx udspændes et solsejl over et dæk hen over træktove i siderne og eventuelt under sejldugens midte, så sejldugen ikke danner for dybe bugter. [KOF] | |
| trælle | |
|
(vb): I udtryk som: trælle et skib, forhale et skib med liner, der er ført i land, fx trælles et skib gennem en kanal ved at slæbefolkene står på kanalsiderne og haler skibet frem. [HAR, KOF] | |
| træluge | |
|
(-n, -r):
" Der skulle lægges træluger på alle mellemdækkene og på hoveddækkets 6 luger med 3 presenninger over hver, og kiler skulle stikkes i hele lugekarmen rundt, som tømreren så gik efter og slog i." [SØF47/2004 p.11 sp.3] | |
| trænagle | |
|
(-n, -r):
[Saint] [HAR] | |
| trændse, trænse | |
| (vb) gl.: Se trense. [HAR] | |
| Træskibs Sammenslutningen | |
|
Landsforening, stiftet 25/3 1972 som Træskibsejernes Sammenslutning og senere ændret til det nuværende navn. Foreningen arbejder for bevaring af gamle træskibe og har ca. 800 personlige medlemmer og ca. 350 fartøjer tilmeldt. Foreningen har fået tildelt statsmidler til sit virke gennem Skibsbevaringsfonden. [Medlemsblad] | |
| træsko | |
|
(-en, -): Træklods, der danner lukke for hullet i dækket, hvorigennem ankertrossen føres fra spillet ned til sin stuvingsplads. Navnet efter klodsens form. [ANS p.77] Jeg har ikke fundet et tilsvarende ord på engelsk. De fleste tegninger lader ankretrossen passere gennem lugen kaldet På Cook's ENDEAVOUR er nedføringen vist gennem smalle åbninger ved siden af nedgangskappen og benævnt [END p.73] | |
| træskoluge | |
|
(-n, -r): I træskibe. Luge over ankertrossens nedføringshul til underliggende stuvningsdæk for trossen. Navnet kommer af formen på den træklods, der danner hullets prop. [ANS p.77, FUN] | |
| tsunami | |
|
(-en, -er): " " A brief series of long, high undulations on the surface of the sea caused by an earthquake or similar underwater disturbance [OED, USCG Pilot 5, 2002 p.27] | |
| tumble home | |
|
(eng.): " Udfra en grundmodel af skroget, en såkaldt Parent Hull Form - PHF - foretager man så ændringer eksempelvis i form af forlængelser, forkortelser, andet forskib ... samt ændringer i sidehøjde og - tumble home - dvs. indskråning - af betydning for den såkaldte radarsignatur." [SØF50/2004 p.12 sp.4] | |
| tunge | |
|
(-n, -r): 1. Tungen på en mast, der er samlet af flere stykker tømmer, er det inderste stykke mastetræ. [Röding] 2. Tunge i et sejl, er et spidst stykke sejldug, der indsættes i siderne af et sejl, der er bredere for neden end for oven fx. [KOF] | |
| tur | |
|
(-en, -e):
[Saint] krydstur. [Saint] | |
| turret | |
|
(-en, -er): " Turreten. Forbindelsen mellem skibet og produktionsbrønden sker via turreten, der kobler sig på den aktuelle brønd. Turreten er bygget ind i den tidligere 1-tank." [SØF8/2008 p.11 sp.6] | |
| turretdamper | |
|
(-en, -e): "... er det af Turretdæktypen." [Medlemsblad Skibsførerfor. 1916 p.156] | |
| turretdæksskib | |
|
(-et, -e): Turretskib. Handelsskibstype til transport af bulkladninger. Typen er en engelsk udvikling fra ca. 1890. Der blev ikke bygget skibe af typen efter ca. 1915. Se nærmere om denne type og trunkdækstypen. | |
| tusindben | |
|
(-et, -): Flette platting eller matte. [Saint] tusindben. [Röding] lægge tusindben på et taljereb. [Saint] tusindben. [HAR] | |
| tusmørke | |
|
(-t, -er): Perioden fra solen er gået ned til den er et vist antal grader under horisonten. Tusmørket kan defineres på tre forskellige måder: Borgerligt tusmørke, der varer fra solnedgang, til solen er 6 grader under horisonten. Nautisk tusmørke, der varer, til solen er 12 grader under horisonten. Astronomisk tusmørke, der varer, til solen er 18 grader under horisonten. Om morgenen gælder de samme vinkler for solen for tusmørket på hhv. 18, 12 og 6 grader og indtil dens opgang. [KOF] | |
| tvebak | |
|
(-ken, -ker): Brød, der indeholder mel og er blevet bagt mere end én gang - op til fire gange - hvorefter det er meget tørt og kan holde sig længe - nogle år i hht. [Röding] [Röding] | |
| tveskendæks | |
|
Tveskens Dæks (gl.). Se under Tviskendæks. [KOF] | |
| tvingebolt | |
|
(-en, -e): Bolt med vinger, så den kan drejes med håndkraft. [HAR] | |
| tvingebom | |
|
(-men, -me): Bom, der er forsynet med håndtag eller håndliner, så den kan svinges med håndkraft, eller bare en bom beregnet til at dreje. [HAR] | |
| tviskendæk | |
|
(-ket, -) Tveskens Dæks (gl.): Gammelt ord for mellemdæk. [HAR, KOF] tviskendæksbjælke. [HAR] E fra holl. | |
| tværbjælke | |
|
(-n, -r): [HAR, Röding] | |
| tværmærkefyr | |
|
(-et, -e): Fyr, der kan være opstillet ved drejepunkter, hvor kursændringer skal finde sted i et løb.
[Dk fyrliste 2007] | |
| tværs | |
|
(adj): Retningen vinkelret på skibets diametralplan. " En genstand siges at haves tværs, når retningen til den er vinkelret på den styrede kurs, altså genstanden haves 90 ° om styrbord eller bagbord." [BRE p. 105] [Saint] [KOF] agterligere end tværs, agten for tværs. [Saint] ligge tværs for søerne. [Saint] forligere end tværs, foran for tværs. [Saint] ligge til ankers tværs for strømmen. [Saint] ligge tværs for en havn. [Saint] ligge tværs med skibet. [Röding] ret tværs. [Saint] springe læk tværs for storlugen. [Saint] tværs for. [Saint] tværs for en pynt. [Saint] tværs for os. [Saint] tværs fra et skib. [KOF] "... resultatet blev at båden faldt tværs i søen og kæntrede." [SØF10/2004 p.15 sp.4] [JoN vol.22, Apr. 1969, p.259ff] | |
| tværsaling | |
|
Se under langsaling. [LUS p.87] | |
| tværskibs | |
|
(adj): 1. Retningen vinkelret på diametralplanet. [HAR, KOF, Saint] tværskibs forbindelser i gallionen. [HAR] 2. Om ladning stuvet tværs på skibets diametralplan. [HAR, Saint] | |
| tværsvind, tværvind | |
|
(-en, -e): Vind kommende fra en retning tværs på skibets diametrallinje. [Saint, BOW1 p.755] Meget nøjagtigt skelnes mellem en beam wind, der blæser i en ret vinkel på skibets diametralplan, og en cross wind, der blæser vinkelret på den beholdne kurs. | |
| tweendecker | |
|
(eng.): " På den vis får X umiddelbart tilgang af seks til otte tweendeckers i management," [SØF48/2005 p.5 sp.2] " Skibene er ... traditionelt meget store tweendeckers. Dermed kan GAL medtage en meget blandet landhandel af last omfattende såvel containere som stykgods, bulklast m.v." [SØF5/2007 p.3 sp.3] | |
| tweendeck-skib | |
|
(-et, -e): Fragtskib, hvis lastrum er udstyret med mellemdæk. " To mulitpurpose tweendeck skibe er p.t. beskæftiget i liniefarten." [SØF33/2007 p.9 sp.5] | |
| twistlock | |
|
(-en, -s): Beslag, der anvendes til fastgørelse af en container. Twistlockens tapdel passer ind i containerens fastgørelseshul, og ved drejning 90 grader låses container og underlag sammen via twistlocken. [Harboe p.4.17] " De 20 containerskibe, der har rapporteret om tab af container, brugte alle Fully Automatic Twistlocks... så har M besluttet at tilbagekalde alle twistlocks af typen X fra markedet, fordi det har vist sig, at med de tolerancer, der er på en ISO-container, under bestemte konditioner ikke giver tilstrækkelig låsning og dermed kan medføre, at containeren ikke er tilstrækkelig sikret." [SØF16/2006 p.9 sp.4 + SØF7-8/2006 p.9 sp.1] " Kranåget griber med sine twist-locks fat i de corner-castings, der findes i containerhjørnerne." [ÅHAV p.15] | |
| tyngdekraft | |
|
(-kraften, -kræfter): legemers attraction til jordens centrum. [HAR] | |
| tyngdepunkt | |
|
(-et, -er): [Röding] | |
| tyngsel | |
|
(-selen, -sler): Dss. deplacement. " Bragenæs indleder med at bestemme skibets deplacement eller som han skriver: dets ganske Tyngsel." [MHT 3/1986 p.23] | |
| tyvelygte | |
|
(-n, -r): En lanterne, hvor man kan blænde totalt af for lyset efter behov. [Röding] | |
| tælle | |
|
(vb): I udtryk som: tælle et skib, smøre skibets bund med smeltet talg, så friktionen nedsættes. Brugt på mindre både. [KOF] | |
| tælleprop | |
|
(-pen, -per):
[HAR, Saint] | |
| tæt | |
|
(adj): Tæt om et skibs evne til at holde vandet ude. [HAR, Saint] tæt til vinden. [HAR] | |
| tæt-på-hændelse | |
|
(-n, -r): " Opklaringsenheden har på baggrund af ulykken ... iværksat en indsamling af oplysninger internationalt om ulykker og tæt-på-hændelser forbundet med brug af højstyrkestål." [SØF51-52/2008 p.4 sp.6] | |
| tætrebet | |
|
(adj.): " Vejret var dog endnu meget uroligt, snart var det en Storm til tætrebede Sejl, og saa igen kunne Vejret bedage sig for en kort Tid, men Søen blev som følge deraf ved at være urolig, saa Skibet arbejdede haardt." Fra 1885. [Sonne, Poul M:, 2000: Svaneke, p.96] | |
| tøjanker | |
|
(-keret, -kre):
[Saint] | |
| tøjtov | |
|
(-et, -e):
[Saint] | |
| tømmer | |
|
(-et, -):
[Röding, Saint] krumtømmer. [Saint] tømmer, der krummer forkert. [HAR] tømmer, der ikke er plant, men vrider sig. [HAR] E. [Röding] har en længere udredning om tømmerarter og udskæringer. liniere eller krabbe tømmer efter snore. [Röding] TømmeropskæringDet fældede træ opskæres på forskellig måde til skibsbrug. Det utilskårne træ, de runde stammer, inddeles efter aftagende tykkelse i rundholter, spir eller stager. Saves eller hugges tømeret til kaldes det for tilskåret tømmer, og hvis kun det yderste af stammen er borttaget også for heltømmer eller fuldtømmer.Den utilhuggede stamme kaldes i fragtforbindelse for rundlast. Opskæring i firkant Hvis tømmeret er udskåret med stammens center i midten, så dets tværsnit er et kvadrat eller rektangel, kaldes tømmeret for firskåret eller firhugget eller fuldkantet. Hvis tilhugningen ikke er fuldkommen, så stammens runding kan se i enden af et tømmer, kaldes det for vankantet eller bomkantet. Efter sværheden inddeles tømmeret i bjælker - der også kaldes for tømmer - med tykkelse over 15 cm og en længde mellem 5 og 10 meter, og grundformen har da et kvadratisk tværsnit. Hvis tømmeret har lidt mindre dimensioner - mellem 10 og 15 cm sider - kaldes det også for spær eller sparrer. Saves bjælkerne igennem på langs kaldes, det for halvtømmer, der får et tværsnit med sidemål 1:2. Halvtømmer, der endnu en gang skæres igennem på langs, så tværsnittet igen bliver kvadratisk kaldes det for krydstømmer. Lægter eller revle, Opskæring i parallelle baner Hvis stammerne skæres op i baner parallelt med stammens akse, kaldes de tildannede stykker for fladtræ. De kraftigste kaldes for planker, Brædder, Alle disse fladtræs former kan være tilhugget på sidefladerne, så de er firskårne, vankantede, kanthuggede eller barkkantede - sidstnævnte har ingen skæring i siderne. TømmerfragtTømmer fragtes under forskellige former, og der har været og er særlige standarder for tømmers inddeling efter størrelse. Forholdene er komplicerede med forskellige standarder i forskellige lande og varierende over tid.Planker, Enheden er på 165 cubic feet = 4,672 kubikmeter og sættes normalt i styktal til 120 planker med målene 144 x 11 x 1,5 inches = 365,76 x 27,94 x 3,81 cm. En standard vejer afhængig af træsorten mellem 3 og 4 tons. Tømmeret, som beregningen går ud fra, er beskrevet som værende savet og høvlet tømmer [1910] Den ældre standard omtales som Standard Hundrede, men indeholder i alle de forskellige landes enheder altid 120 stykker tømmer, mens tømmerets mål ændrer sig. Nedennævnte tal er mål benyttet i perioden op til ca. 1900, men også tidligere, mens handelsværker fra 1910 betegner dem som antikverede: - Alle mål er i engelske feet (') og inches ('') - Kristiania Norge: 11' x 9'' x 1,25'' = 103,125 cubic feet for 120 stykker; Drammen Norge: 10' x 9,75'' x 1,5'' = 121,125 cubic feet for 120 stykker; Norsk standard: 12' x 9'' x 3'' = 270 cubic feet for 120 stykker; Petersborger: 12' x 11'' x 1,5'' = 165 cubic feet for 120 stykker; Quebec Canada: 12' x 11'' x 2,5'' = 275 cubic feet for 120 stykker; Svensk standard: 14' x 9'' x 3'' = 315 cubic feet for 120 stykker; Tronheim Norge: 8' x 9'' x 3'' = 198 cubic feet for 120 stykker; Wyborg Rusland for lægter: 12' x 7'' x 2,5'' = 175 cubic feet for 120 stykker; Standard for dæksplanker per styk: 40' x 12'' x 3'' = 10 cubic feet for 1 stykke; Fra USAs vestkyst fragtes tømmeret i en enhed kaldet Enheden 1 Board measurement feet (Bmf.) er kubikken af et stykke tømmer med målene 1 feet x 1 inch x 1 inch, og en Mille Bmf. fylder dermed 83,33 cubic feet = 2,36 kubikmeter. En standard på 165 cubic feet bliver så lig med 1.980 Bmf. Papirtræ, papirmasse af træ, Minetømmer, Disse typer fragtes på en fragtbasis af 216 cubic feet = 6,12 kubikmeter, men fragtes iflg. [HAGE] fra Sverige og Finland efter en Göteborg Standard = 180 cubic feet. Sveller, Russiske fragter indtil revolutionen brugte også forskellige favnemål i fragtaftaler. [BES p.121, HAGE p.942, VMEY p.868, MMV p.514] Tømmer til orlogsskibeTømmer til skibsbygning af orlogsskibe skulle efter reglement fra 1824 behandles således:" 1) Tømmeret skulde under Oplagring være under Tag. 2) Det tilhuggede Tømmer skulde ligge 3 Maaneder under Skur, inden det blev anbragt paa Plads i Nybygningerne. 3) Intet Skib maatte søsættes, før det havde faaet tilstrækkelig Vindtørring. 4) Der skulle bygges Tag over Beddingerne, ligesom Skibene under Oplægning skulde forsynes med Tag." Vindtørringen skulle for linieskibe være 4 år, fregatter skulle ligge 3 år og brigger 2½ til 3 år før søsætning. [10302 p.86f] Tømmer til skibsbygningen " Stævnene af Eg 12 Tommer i Sidehug, Kølen af Bøg 12x14, Straakøl af Bøg 6x12, Kølsvin af Eg 12x14, Sidekølsvin - Stringer - ud for Motoren ca. 30 Fod lange 5x9. Bundstokke af Eg 7 Tommer i Sidehug - Højde i Kværken 12 Tommer. Indtømmeret af Eg, ved let Vandlinie 6 Tommer i Sidehug og 7 Tommer ud og ind." [Kontrakt R-A., 1936 for fiskefartøj] Tømmer til orlogsskibe: " Egetømmeret modtages hos os i 3 forskjellige Charakterer: »Dygtig«, » Middel« og »Holmens Brug«, efter hvilke Prisen fastsættes, og som derfor bestemmes efter den Nytte, man kan drage af Træet. Det kan derfor sættes i de lavere Classer, baade paa Grund af mindre god Qvalitet, og fordi det har Fordybninger - Oprensninger - eller Ujævnheder, som gjøre det uskikket til at anvendes i sin Helhed." [LUS p.41] Tømmer til master og rundholter: " Til Master og Rundholter benyttes større Fyrretræer, som hovedsageligt udskibes fra Riga, og som benævnes efter Antallet af Palm, som deres Omkreds er stor. Hver Palm er 3 Tommer 7 Linier og giver saaledes omtrent 1 1/8 Tomme i Diameter. De benævnes Mastetræer (15½ - 27½ Palm, 26-41 Alen lange) og Mastespiir (6-15 1/4 Palm, 15-31 Alen lange)." [LUS p.42] Tømmerets levetid: " Et Egeskib antages i Almindelighed at kunne leve i 10-12 Aar uden væsentligt Eftersyn, naar Træet har været sundt og godt oplagt. Skibet vil da forlange en første Hovedreparation, hvortil gjennemsnitlig medgaaer 1/3 af det Træ, som anvendtes til det nye Skib, og kan da atter seile i omtrent det samme Tidsrum, forinden det forlanger sin 2den Hovedreparation. Flere Reparationer end denne vil man sjeldent finde Fordeel ved at foretage." [LUS p.43] | |
| tømmerflåde | |
|
(-n, -r):
[HAR] | |
| tømmermand | |
|
(-manden, -mænd):
[Saint] obertømmermand. [Saint] | |
| tømmermandsstik, tømmerstik | |
|
(-ket, -): Stikket bindes omkring en rå et sejl el. lignende som begyndelse til en række merlestik. Tømmerstik ses også fortsat med en serie mulestik, men vær opmærksom på forskellen til merlestik. | |
| tømmerport | |
|
(-en, -e): Porte i agterspejlet - eventuelt også forstævnen - af et træskib med små luger. Gennem tømmerportene kunne man laste længere tømmerstykker, eventuelt ind gennem kahytten og ind i lastrummet. [net-citat] | |
| tømmerstik | |
|
(-ket, -): Dss. tømmermandsstik - se dette. " Tampen manes rundt om Spiret, hvorpaa Stikket skal gøres, tages om egen Part over Spiret ud mellem dette og egen Part, en eller to Gange. Stikket sanses, og Tampen beknibes. Naar den halende Part slækkes, er Stikket let at løse." [TOP p.22] | |
| tømrerværksted | |
|
(-et, -er): " Tømrerværksted indrettes i forreste spilhus med høvlebænk, hylder af fyr og værktøjsskab med lås." (1954) [10542 p.87] | |
| tønde | |
|
(-n, -r): 1. Afmærkningsbøje. [Saint] sætte tønde på tovet. [Saint] tønde med stage. [North Sea Pilot 1997 p.XIV] tønde til at gøre sig fast på. [Saint] " Tønderne inddeles i Spidstønder, Tøndevagere og Vragtønder. Vagerne er opretflydende Stager, i Almindelighed fra 12-18 Fod lange, der paa Toppen ere betegnede med enten en Ballon, et Fløi, een eller flere Koste o.l." [BOG398 p.3] 2. Opbevaringstønde. [HAR, Röding] | |
| tøndebøje | |
|
(-n, -r):
[Saint] | |
| tøndekrog | |
|
(-en. -e): Krog, der er formet, så den kan gribe omkring en vandretliggende tøndes kant. Med en tøndekrog i hver endekant kan tønden løftes.
[Harboe p.3.17] | |
| tør | |
|
(adj): I udtryk som: ligge tør om skibe, der står på bunden under ebben, og om skær og rev, der stikker op af havet. [KOF] tør med ebben, om en grund. [Saint] | |
| tørkompas | |
|
(-set, -ser): " De nyere Tørkompasser er oprindelig konstruerede af Lord Kelvin, tidligere Sir William Thomson, og gaar derfor lige saa ofte under Navn Thomsons Kompasser. Lord kelvins Kompas. Rosen bestaar af en tynd Aluminiumsring, som danner Omkredsen. Fra denne Ring udgaar Silketraade til en lille Dup, ligeledes af Aluminium, hvori er indfattet en Safir. Otte korte tynde Magnetnaale, anbragte som Trin i en Rebstige imellem to parallelle Silketraade, er, fire paa hver Side, ophængte undet Rosen i andre Silketraade, som udgaar fra Aluminiumsringen. Streg- og Gradinddelingen findes paa en tynd Papirsring ude ved Omkredsen, medens Midterpartiet af Rosen mangler. Pinden er af hærdet Staal eller Iridium. Rosen vejer 10-20 gr og haves i forskellige Diametre, 8 - 9 - 10 eng. Tommer. Kompaskoppen, der er af Kobber, har en dobbelt Bund, halvt fyldt med en trægtflydende Olie, for at modvirke og formindske Koppens Svingninger, naar Skibet arbejder i Søen. Laaget, hvis Indfatning har en Gummiring paa Undersiden, kan ved Hjælp af fire Skruer lukkes lufttæt over Koppen, saa at Fugtighed ikke kan trænge ind deri. Alle fire Tapper er prismatiske og hviler med deres skarpe Kanter i flade Lejer." [NAV12 p.1f] | |
| tørlast | |
|
(-en, -er): Ladning, der kan stuves som stykgods, frugt, containere, korn etc., men modsat flydende ladning. " Markedet for tørlastbulkers synes p.t. slet ikke til at stoppe." [SØF49/2004 p.6 sp.2] | |
| tørlosning | |
|
(-en, -er): " Tørlosningssystemet sætter skibet i stand til at losse op til 1000 tons i timen med skibets egen 10 kbm.-grab. Via det todelte transportsystem, skibet er udstyret med, kan der losses i op til 18 meters højde i afstande af 26 meter til styrbord og 19 meter over bagbord side." [SØF43/2004 p.7 sp.4] | |
| tørlossegrab | |
|
(-ben, -be): " Udsigten til at hente kontrakter hjem på evnen til at kunne tørlosse med grab har været et vægtigt argument... X har udover tørlossegrab andre fordele frem for ældre enheder i flåden." [SØF43/2004 p.7 sp.4] | |
| tørn | |
|
(-en, -, uofficielt i pl. tørner): 1. Omdrejning, rundslag, halvslag. " Øjet var halet helt op til pullerten med forhaler, der havde 6 tørner på spilkoppen. Forløberen skrænsede, da der kom et pludseligt ryk i wiren pga. slæbebådens manøvrer." [Fortøjningsulykker handelsskibe 1997-2006, SFS p.16] I udtrykket: Drenge, der holder tørn - holder den indhalede og atter afgivne part af kabelaringen fri fra spillet og fører den videre til genbrug langs ankertrossen. [ANS p.77] 2. Drejning. [HAR] kryds og rundtørn. [HAR] tørn af ankertovet om enden af beddingen. [HAR] tørn i ankertovet. [HAR] 3. Vente på, det bliver ens tur til at få kajplads i en haven, efter man er ankommet og ligger for ankers i venteposition. " I mange oversøiske havne må skibene ligge i kø - på tørn." [ÅHAV p.5] | |
| tørne | |
|
(vb): 1. Dreje. [Saint] 2. Tørne op = blive standset kort i sit løb og fortsætte i den retning stoppekraften virker fra. [KOF] 3. Tørne til = begynde sit arbejde. " Efter udpurring og måske morgenkaffe ... tørner man til. Kollegaen, der afløses, skejer ud. Til søs møder man ikke på arbejde eller har fyraften." [D/E, SØF28-29/2007 p.23 sp.2] 4. Tørne ud = stå op ved udpurring. " Når man står op, tørner man man ud. De fleste sover dog så godt, at de skal purres først. Til søs vækker man nemlig ikke folk." [SØF28-29/2007 p.23 sp.2] | |
| tørnetalje | |
|
(-n, -r):
[Saint] tørnetov. [Röding] | |
| tørnetov | |
|
(-et, -e) Tørne-Toug: Støttetovværk, der monteres på svære ting, for at de ikke under skibets bevægelser i søen skal gå løs og beskadige andre dele på skibet. [Saint] [KOF] | |
| tørnholt | |
|
(-et, -er): Tømmer, der lægges under et skib under afløbet for lidt efter lidt at bremse dets fart, så det - især på smelle farvand - ikke skal ramme modstående havnekant eller strandbred. [Röding] | |
| tåge | |
|
(-n, -r): Luftmasse med så stort fugtighedsindhold, at fugtigheden fortætter og gør luften uigennemsigtig. [HAR, KOF, Röding, Saint] [8690 p.109] tåget vejr. [HAR, KOF, Saint] tåget eller disigt vejr. [HAR] tågetvejrssignal. [KOF, Saint] | |
| tågeslukningsanlæg | |
|
(-et, -): "... på anden måde f.eks. ved installation af tågeslukningsanlæg eller letskumsanlæg skabes mulighed for, at maskinbesætningen kan komme sikkert ud af maskinrum i tilfælde af maskinrumsbrand." [10615 p.13] | |
| tårnskib | |
|
(-et, -e): Skibstype, orlogsskib, der fremkom i sidste del af 1800-tallet. Panserskib med kanonerne monteret i opbyggede og drejelige tårne. Typen har kanonerne opstillet i pansrede og drejelige tårne over hoveddækket. Fra et andet steds placeret kommandotårn foregår ildledelsen. Tårnskib høres også anvendt om handelsskibe af turretdækstypen og trunkdækstypen, men lærebøgerne benytter ikke ordet tårnskib om disse typer. [LUS p.66] | |
| tåtov | |
|
(-et, -e): Surring, der lægegs omkring toppene af spir, der skal danne en buk. Også brugt om surringer, der læges omkring mastetop og støttespir under kølhaling. [KOF] | |
| Opdateret d. 23.1.2012 | Videre til næste bogstav U-ordene |
| Gå til kildefortegnelsen | Retur til ordbogens indledningsside |
| Gå til forkortelseslisten | Retur til hjemmesidens forside |