Maritim ordbog

Stikord fra U - til Uå
Opdateret 23. januar 2012.
Vælg nyt stikord, konkordansord eller engelske stikord.
Betydningen af forkortelser og kilder
Stikord: Beskrivelse, definition, oversættelse:
U
  1. Signalflag U, firkantet flag, delt vandret og lodret i fire lige store felter. Det øverste inderste og nederste yderste er røde. De to andre felter er hvide.
Betydning som etbogstavssignal: De stævner mod fare.
you are running into danger.
Som morsekode: prik - prik - streg.
ubefaren
  (adj): Uden erfaring til søs. Fx ubefaren skibsassistent, ubefaren matros.
unexperienced sailors.
[Röding]
uddannelsesskib
  (-et, -e): " X er et uddannelsesskib på 119 BT og en længde på 30 m."
training ship.
[SFS Orientering Opklaringsenheden 2/2009 p.20]
uddybningsarbejde
  (-t, -r): " X var for udgående fra Esbjerg i jobbet som kranskib for mølleparken på Horns Rev, mens Y var i renden i forbindelse med uddybningsarbejde."
dredging.
[SØF41-42/2004 p.3 sp.6]
udenbords
  (adv): I udtryk som:
udenbords klædning, plankebeklædningen, der udgør skibets yderside.
outside planks // lining of a ship.
[KOF]
udenbords plankegang nærmest rælingen.
sheer-strake.
[HAR]
udenbordsklædning
  (-en, -er): Skibets vandtætte skrog uden på spanterne af tømmerplanker eller stålplader, plast eller andet materiale.
" Støde og sømme i udenbordsklædning arrangeres omhyggeligt med hensyn til skibets styrke. Bundbeklædning svejses.
Udenbordspladernes tykkelse forøges omkring ankerklyds, og fordoblinger anbringes omkring søventiler etc."
shell plating // outside planking // hull material.
(1954) [10542 p.33f]
udenbordstrappe
  (-n, -r): Trappe anbragt ved skibssiden for at skabe adgangsvej til skibet. Ved leveringen af skibet: " 1 Udenbordstrappe, 1 Indebordstrappe, 1 Laststige."
gangway.
[Kontrakt R-A., 1936 for fiskefartøj]
udenfor, uden for
  (adv - præp.): Uden for havnen.
offward // in the offing.
[HAR, Saint]
der går svær sø udenfor.
the sea runs high in the offing.
[Saint]
udfaldende
  (adj): Udfaldende bov.
flaring bow.
[HAR]
udflagning
  (-en, -er): Afmelding af et skibs registrering og overførsel til et andet lands register.
" Udflagningen, der er fastsat til første halvdel af 2004, er varskoet i god tid over for de søfarende medarbejdere."
-.
[SØF43/2003 p.4 sp.3]
udfyldning
  (-en, -er): I forbindelse med et træskibs fremdrivningsskrue, der kan hæves gennem skruebrønden, er der brug for ekstra forstærkning til skrogets konstruktion. Spantesystemet forøges derfor med flere forbindelser. Se nedenstående underslag og under ligger.
filling timber // lining timber.
[LUS p.52]
udhaler
  (-en, -e):
outhaler.
[HAR, Saint]
blinderåens udhaler.
sprit-sail haliard.
[Röding]
blindeudhaler.
sprit-sail halyard.
[Saint]
klyverbommens udhaler.
top-rope of the jib-boom.
[Röding]
klyverbommens udhaler.
heel-rope.
[HAR]
klyverudhaler.
jib outhaler.
[HAR, Saint]
klyverudhaler.
tack of the jib.
[Röding]
ladebommens udhaler.
girt-line.
[Röding]
skueblindens eller boytenblindens udhaler.
bowsprit topsail haliard.
[Röding]
udhalertalje
  (-n, -r): Talje, der bruges til at hale sejl ud på på bovspryd.
out-hauler tackle.
[HAR]
udhalertaljen på blinderåen, talje der langs bovsprydet haler blinderåen under bovsprydet ud på sin plads.
the sprit-sail halyard.
[KOF]
udhaling
  (-en, -er): Udrustning.
"... hver især fik en pæn udhaling."
each got a good fit-out.
[TAFM 126 p.94]
Udholm - Vdholm
  Vdholm er Benedichts navn for Utholmen, der er den vestligste del af halvøen Ejderstedt, der ligger syd for Ejderens udløb. Det var tidligere en ø tilbage i middelalderen.
[BEN p.276]
udkik
  (-ken, -ker) udkig: Besætningsmedlem, der holder øje med det omgivende havs indhold og bevægelerne af andre skibe, lys etc. Udkikken melder sine observationer til vagthavende officer på broen eller halvdækket.
look-out.
[HAR, KOF, Saint]
" Have Udkik, have Folk paa Topperne for at see hvad der passerer."
to keep a look-out.
[KOF]
" manglende dedikeret udkig på Y, muligt nedsat nattesyn."
[SØF6-7/2005 p.11 sp.1]
holde godt udkik.
keep a good look-out.
[Saint]
" Med behørig udkig menes brug af syn, hørelse og forhåndenværende midler (radar)."
[Danske fiskeskibe - kollisioner ... 1995-2004, SFS p.7]
på udkik.
on the look-out.
[HAR]
være på udkik.
keep look-out.
[KOF]
udkiksmand
  (-manden, -mænd): Besætningsmedlem, der står på udkik.
look-out man.
[HAR]
udklarere
  (vb): Udklarere et skib.
clear out a ship.
[HAR]
udligger
  (-en, -e): " Fartøjer, der er forsynet med Luggerrig har to Master, der staar i Spor i Bunden af Fartøjet, og som ved Beslag holdes fast til hver sin Tofte, de benævnes Fokkkemast den forreste, og Stormast den agterste, samt en Udligger, der føres gennem en Bøjle i Forstævnen."
outrigger // boom // bowsprit.
[TOP p.34]
E. Der er nogen forskel på, hvilket udtryk der traditionelt bruges i de forskellige bådtyper.
udlodse
  (vb): Lodse et skib ud fra havn eller flod.
conduct a ship out to sea // pilot a ship out of harbour or river.
[Röding]
udlægger
  (-en, -e): Bom eller bovspryd, som små fartøjer fører forud til at sætte deres klyversejl på. Udlæggere kan oftest hales ind i dårligt vejr, eller når de ikke skal anvendes.
outrigger.
[Saint]
udlæggerbom.
outrigger boom.
[HAR]
udlægger til papegøjeskøde.
bumkin of a boat.
[HAR]
E. fra holl. kendes (gl.) på eng. også formen out-licker.
udløbe
  (vb): Udløbe; gå under sejl.
get under sail.
[Röding]
udløserline
  (-n, -r): " I 17 tilfælde havde de skibbrudne i redningsflåden problemer med at frigøre redningsflådens udløserline fra det synkende eller brændende skib ..."
release cord.
[Skibbrudne fiskeres redning, 2006, SFS p.4]
udmønstringsperiode
  (-n, -r): Længden, som en søfarende er kontraktligt eller lovbestemt forpligtet til at forblive om bord. I nyere tid kan man løses af sin kontrakt mod at betale omkostningerne for at erstatningsmandskab sendes ud til afmønstringshavnen eller omkostningsfrit i visse situationer, hvor skibet er bestemt for krigsfarvand, eller hvis den søfarende eller hans families velfærd er truet.
-.
" jeg havde da heller ikke noget vrøvl med at få lov til at mønstre af på det grundlag (værnepligt) uden at skulle betale afløser, som andre besætningsmedlemmer måtte, der mønstrede af samtidig med mig. Udmønstringstiden var stadig 18 måneder. (1953)
[SØF6-7/2005 p.15 sp.4]
" Udmønstringsperioden var jo 19 måneder, også for officerer, og det var ikke let at slippe fri for, hvilket jeg senere måtte sande."
[SØF41-42/2004 p.18 sp.4]
udpejle
  (vb): Udpejle en grund vil sige at lodde dybderne på grunden.
sound.
[Röding]
udpurring
  (-en, -er): Vækning.
routing out // calling.
" Efter udpurring og måske morgenkaffe ... tørner man til. Kollegaen, der afløses, skejer ud. Til søs møder man ikke på arbejde eller har fyraften."
[SØF28-29/2007 p.23 sp.2]
udrede
  (vb): Udrede et skib. Et handelsskib udredes, når det forsynes med udsrustning til riggen, proviant, mandskab og alt andet, der skal bruges på en rejse.
fit out a merchant ship.
[Röding]
udredningsgage
  (-n, -r):
advance.
[HAR]
udriggerkano
  (-en, -er): Kano, der til en eller begge sider har monteret en udrigger arm med yderst - længst væk fra kanoen - har et flydelegeme monteret. Derved forbedres stabiliteten betydligt, da fartøjets samlede bredde forøges. Med en udriggerkano er det muligt at føre sejl. Udriggerkanoer kan klassificeres som katamaraner eller trimaraner.
Udriggerfartøjer kendes fra befolkningerne på Stillehavsøerne og Det Indiske Ocean.
outrigger canoe.
[Søens Verden 1960-61 p.21]
udruste
  (vb): Udruste et krigsskib. Forsyne et krigskib med alle nødvendige reservedele, ammunition, proviant, mandskab etc.
fit out a man of war.
[Röding]
udruste et skib.
arm a ship // equip a ship.
[HAR, KOF]
udrustning
  (-en, -er): Et skibs redskaber, forbrugsvarer, udstyr, der er nødvendigt for skibets drift, fx tovværk, olie, malerpensler, flag og mange andre ting.
apparel // stores // equipment // gear.
[BES p.125]
udsejle
  (vb): Udsejle et land. Sejle så tilpas langt fra landet, at der ikke er grund til at frygte skær og rev. Klar passage.
give a good berth to a rock or bank // keep aloof from a rock.
[Röding]
udskibe
  (vb): Dss. udlosse, losse.
discharge the goods.
[Röding]
udskibe - afskibe.
disembark.
[HAR]
udskibningsstation
  (-en, -er): " Herudover er der lavet en særlig udskibningsstation fra dæk 2, der skal anvendes, når passagererne skal om bord i de tre Zodiakbåde."
embarkation station.
[SØF22-23/2004 p.9 sp.4]
udskibningssted
  (-et, -er): " Døren hvortil landgangen sættes under havneophold fungerer dermed også som udskibningssted ved en evakuering."
embarkation point.
[SØF32-33/09 p.14 sp.3]
udskibningsterminal
  (-en, -er): Havnetreminal for udskibning af fx containere.
shipping terminal.
"... X er involveret via en 15-årig kontrakt på opgaven som bugseroperatør ved den udskibsningsterminal, der etableres på Y."
[SØF34/2007 p.9 sp.3]
udskære
  (vb): Udskære et tov vil sige at udtage det af blokkene i en talje.
unreeve a rope.
[Röding]
udskølping
  (-en, -er): Udhugget rende i et træstykke, fx i en blok, hvor et tov kan passes ind i skølpen ved indbinding.
notch // channel.
[KOF]
udslettelsesattest
  (-en, -er): " Er et skib erhvervet fra udlandet, skal panterettigheder, der er anført i den i stk. 2 omhandlede udsletningsattest, eller hvis eksistensgodtgøres af panthaveren, ... overføres til Dansk Internationalt Skibsregister samtidig med skibets registrering.
cancellation certificate // obliteration certificate.
[BEK nr. 416, 12/7 1988]
udstyrspose
  (-n, -r): " Nogen har forklaret, at de forventede, at kniven lå i udstyrsposen sammen med det øvrige udstyr [i redningsflåden]."
emergency kit container.
[Skibbrudne fiskeres redning, 2006, SFS p.8]
udstøde
  (vb): I udtryk som:
Støde eller sætte Mærssejlene ud." set out the top-sails.
[Röding]
udsætte
  (vb): " At sætte en Matros paa en ubekiendt øe naar han har begaaet en stor Forseelse."
turn adrift a sailor // maroon a sailor.
[Röding]
udvandrerskib
  (-et, -e): " Udvandrerskib, (i Fart paa fr. Verdensdele). 1ste Maskinmester skal have bestaaet den udvidede Maskinisteksamen. Denne Bestemmelse gælder ogsaa for Motorskibe, men Ministeriet kan gøre Undtagelser)." Fra Sønæringsloven af 28. februar 1916 med senere ændringer.
emigrant ship.
[DSB1928 p.187]
UFDS
  "Ulykkesforsikringsforbundet for dansk Søfart 40 Aar. Den 15. Januar fejrede Ulykkesforsikringsforbundet for dansk Søfart sit 40 Aars Jubilæum, idet Forbundet under Navn af Danske Skibsrederes gensidige Forsikringsforening begyndte sin nu saa omspændende Virksomhed den 15. Januar 1906, da den første Lov om Søfolks Ulykkesforsikring, Loven af 1. April 1905, traadte ud i Livet.
Den 1. April 1917 traadte imidlertid en ny Lov om Ulykkesforsikring, Loven af 6. Juli, i Kraft, og heri bestemtes, at samtlige indregistrerede danske Skibe skulde danne et gensidigt Forsikringsforbund. Som Følge deraf blev den gamle Forening opløst og erstattet med det nuværende Forbund, hvis Formand er Højesteretssagfører J. E. Gelting..."
[Da. Skibsførerforenings Blad, 1946, Nr. 2, p.35]
" Ulykkesforsikringsforbundet for dansk Søfart, gensidigt forbund, oprettedes med vedtagelsen af den første ulykkesforsikringslov for skibsbesætninger, nemlig loven af 1. april 1905 om forsikring mod følger af ulykkestilfælde i søfartsvirksomhed.
Forbundets første navn var Danske Skibsrederes gensidige Forsikringsforening for Søfolk, under hvilket det virkede fra starten den 15. januar 1906 til 31. marts 1917.
Fra 1. april 1917 ændredes navnet til Danske Rederes Ulykkesforsikringsforbund.
I tiden fra 1. oktober 1933 til 30. juni 1938 var forbundets navn Ulykkesforsikringsforbundet for dansk Søfart og Fiskeri og fra 1. juli 1938 det nuværende navn....
Siden 1938 har forbundet tillige overtaget krigsulykkesforsikring af skibsbesætninger i henhold til derom gældende love og bestemmelser." [10180 p.170f]
uge
  (-n, -r): Periode på 7 dage. Første dag har fra 1/1 1973 været mandag, nu inddelt på grundlag af arbejdslivet, men har tidligere været andre dage. Ugedagene er navngivet efter de syv vandrestjerner kendt af romerne: Solen, Månen, Mars, Merkur, Venus, Jupiter og Saturn.
Dies Solis, Lunae, Martis, Mercurii, Jovis, Veneris et Dies Saturni. De nordiske navne er afledt heraf ved brug af bl.a. de nordiske gudenavne for Tyr, Odin, Thor og Frigg.
Årets første uge skal indeholde mindst 4 dage, dvs. uge 1 er den første uge i året, der indeholder en torsdag.
Syvdagesugen indførtes af Constantin den Store (274-337) og efterfulgte en 8 døgns uge. Søndagen var markedsdag og blev af Constantin fastsat som hvile- og bønnedag. Se videre under kronologi.
week.
E. Ingen logisk eller astronomisk grund til inddelingen, som menes overtaget fra babylonerne og sumererne. Ordet uge / week opr. fra wik = bøjning / ændring / vending.
Stille uge: ugen før påske fra Palmesøndag til Påskelørdag. Holy Week.
[EB, OCD, OCY, ODS, SAL]
ugesøs
  (-en, -er; bøjningsmønster ikke set) (uge søs // ugsøs): Afstandsmål anvendt til søs fra tidlig middelalder, men meget sjælden efter 1700. Længden er ment at betyde: så langt et romandskab kan ro uden pause eller skifte.
Længden af enheden er derfor skiftende og upræcis og kan ikke relateres direkte til anden enhed, men statistiske beregninger viser en ugesøs i nordiske farvande på mellem 7 og 9 km. Der er tendens til at enheden bliver kortere med tid, men også tegn på, at enhedens længde afhang af mandskabets træning og lokalområdets vanskelighed.
Der er yderligere oplysninger i særartikel om distancer.
»…og var frossen fire ugersøs fra havnen« (1536).
En engelsk oversættelse er ikke at finde, men der er set anvendt:
league.
[CHR3F45, CHR4F75, DaSøSø312, DNH37, DSH192, Juel108, KLNM, MOV219, Kilder i særartikel]
ugle
  (-n, -r):
chapel.
[Saint]
fange en ugle.
build a chapel // chapel (vb).
[HAR, Saint]
" At fange en Ugle, at giere."
to build a chapel // to chapel a ship.
[Röding]
fange en ugle.
chapel a ship // build a chapel.
[HAR]
uglefangning
  (-en, -er): Forebygge uglefangning ved at brase om for.
box a ship// boxhaul a ship.
[Saint]
ujævnhed
  (-en, -er): Ujævnheder i en sejsing.
hags-teeth.
[HAR]
ujævn grund.
shelving bottom.
[HAR]
uklar
  (adj): Ikke i orden, sammenrodet med noget andet, fx om tovværk filtret ind i hinanden.
foul.
[HAR, Röding, Saint]
pumpen er uklar.
the pump is choaked.
[HAR]
uklart anker.
foul anchor.
[KOF, Saint]
uklart tov, ankertov.
foul rope // foul hawse.
[KOF, Röding, Saint]
vejret er uklart.
the weather is foul.
[HAR]
ULCS
  Fork. for skibstypen Ultra Large Container Ship. Grænsen for skibstypen ligger på omkring 10.000 TEU.
[SØF34/2007 p.12 sp.1]
ulempe
  (-n, -r): " kaldes all den Skade som et Skib kan faae i Søen og betyder dette Ord Skade, saaledes et Skib i Ulempe, er et Skib der behøver Hielp, og haver faaet Skade." [KOF]
distress.
[KOF]
distress // disables.
[HAR]
bringe et skib i ulempe, skade et skib, så det ikke kan fortsætte sin rejse.
disable a ship.
[KOF]
signal for ulempe.
signal for distress.
[HAR]
"Min Ulempe nødte mig til at søge Havn .
my disabled conditions forced me to take harbour.
[HAR]
ulempesignal
  (-et, -er): Gammeldags for signal for skib, der behøver hjælp eller er ikke-manøvredygtigt.
signal of distress.
[KOF]
ulvegrube
  (-n, -r): Dybe huller på havbunden, hvorfra ankre kan være vanskelige eller umulige at få op. Udtrykket brugt i sejlskibstiden.
pits or wells on a bank or anchoring ground.
[KOF]
ummelandsfarer
  (-en, -er): Person eller skib, der sejler langs Jyllands vestkyst og nord om Skagen ind i de indre danske farvande. Udtrykket benyttet fra 1200-tallet. Dengang var alternativet at losse godset på Elben og føre det over land til Kiel eller Lübeck for genindskibning.
Af og til fejlagtigt stavet "Ummerland".
ship or sailor going around the Scaw to the inner Danish waters.
[9277, Ufredens Hav p.10, H&S 1984 p.72]
UNCITRAL
  Engelsk forkortelse for United Nations Commission on International Trade Law. FN-underkomite, der aftaler fælles regler for transport mellem landene.
" UNCITRAL har godkendt et endeligt udkast til en ny konvention om de kontraktlige forhold, herunder ansvar, i forbindelse med gods, der transporteres til søs... Det er samtidig håbet, at konventionen vil komme til at erstatte de eksisterende konventioner om søtransport - Haag, Haag-Visby-reglerne og Hamborgreglerne og derved skabe et regelsæt, der har langt bredere international tilslutning, end tilfældet er nu."
[Skipperen 7/2008 p.4, www]
UNCLOS
  Forkortelse for the 1982 United Nations Convention on the Law of the Sea. Denne FN-konvention blev færdigbehandlet i FM i 1982, og ved slutdatoen for ratificeringer den 9. december 1984 var der 159 lande, der havde skrevet under på konventionen. Konventionen indeholder de internationale spilleregler nationerne imellem på områder som:
fri gennemsejling af alle skibe i internationalt farvand,
visse rettigheder til videnskabelige undersøgelser af havbunden på internationalt farvand,
reglerne for basislinjens forløb ved fastsættelse af nationalt farvand.
[8531]
under
  (præp. / adv.): I udtryk som:
under sejl, dss. være undervejs, sejlene er sat.
under way // under sail.
[KOF]
underdoktor
  (-en, -er):
surgeon's second.
[Saint]
surgeon's mate.
[HAR]
undergods
  (-et, -): " I disse Huller, som kaldes Fisk, fastkiles Masterne, men da denne Forstøtning ikke er tilstrækkelig, sætter man fra Toppen af Masten nogle Tove, som gaar ned til Skroget. De Forstøtninger, som gaar forefter, kaldes Stag, de, der gaar fra Toppen af Masten til Siden og agterefter, kaldes for Vant - Hovedtove. Tilsammen kaldes Stag og Vant for Undergodset og kan forarbejdes af Tov eller Staaltraad."
lower rigging, der muligvis ikke er helt dækkende for også at inkludere stag.
lower shrouds, kan måske også dække. Går man over tysk i fx [PAS], så bruges Unterwant for begge de engelske ord, mens [PAS] for dette udtryk har en definition der lyder:
Shroud. Any one of the ropes - hemp or wire - of which the rigging as lower-rigging, topmast-rigging, topgallant-rigging etc. is formed.
[TOP p.8]
underhale
  (vb): " det er med en Baad at hale sig under et Anker Toug somo et Skib ligger udi, for at eftersee det for Skade af Grunden, dette Arbeyde maae skee naar Touget er gandske slap." [KOF]
under-run a cable.
[KOF]
" Underhale eller underløbe et Varp er med en Baad at hale sig langs hen under et Varp, hvorved man efterhaanden løfter dette op."
underrun.
[ILI p. 380]
underhals
  (-en, -e):
lower tack.
[HAR]
underkanoner
  (-en, -er):
quarter-gunner.
[HAR, Saint]
underkanoners math.
gunner's mate.
[HAR]
underlig
  (-et, -):
foot rope.
[Saint]
underligets længde.
length of the foot of a sail.
[Saint]
underlæsejlsbom
  " Underlæseilsbomme ere retliniede paa Overkanten. Inderenden har en Fjederbøile med en vandret Tap i Beslag udenbords. I Nokken er et Skivgat, og indenfor dette en Ring med 4 Øine til Godset."
lower studding sail boom.
[LUS p.88]
underløb
  (-et, -): Tømmerbjælke, der løber fra kølens forende og op til forstævnen, som er forbundet til underløbets inderside. Samlingerne er lasket sammen.
fore-foot.
[Röding]
underløjtnant
  (-en, -er): Løjtnant af anden grad.
second lieutenant.
[Röding]
undermast
  (-en, -er): De faste master, der står gennem dækkene til kølen, og på hvis øverste ende, der eventuelt sættes stænger op.
lower mast.
[HAR, KOF]
underofficer
  (-en, -er): Befalingsmænd på et skib i rang mellem officererne og de menige. Bådsmand, med flere til kvartermestre er underofficerer. Benævnelsen har siden dampskibenes fremkomst sjældent været brugt i handelsskibene.
warrent-officer.
[KOF]
underproviantskriver
  (-en, -e):
steward's mate.
[HAR]
underrå
  (-råen, -ræer): Underste ræer på hver mast: fokkeråen og storråen. Navnet kommer af, at de er sat på undermasterne.
lower yard.
[HAR, KOF]

" Underræer. Midten saavelsom Nokkerne samt Stedet fra Inderbøilen til Læseilsspiret ere ottekantede. Til store Skibe ere Stor- og Fokkeraa sammenlagte af 4 Stykker, nemlig 2 Nokstykker og 2 Fiirkantstykker. Nokstykkerne naae fra den ene Nok til den anden Qvart og danne hele Raaens Nok samt Siderne af dens Midte. Fiirkantstykkerne ligge paa Over- og Underkanten og række mellem begge Qvarter. Disse 4 Stykker forenes paa sædvanlig Maade med Coaks og Bolte, og Raaen omlægges tillige med Ringe, som have Øine paa Over- og Forkanten til Stræktouget.
Underræerne skaales i Reglen med Egeplanker, som lægges udenpaa hver af den midterste Ottekants Sider, og disse omlægges atter meed Ringe. Til Mærseskjøder anbringes en Skildpadde ved hver Nok og til Læseilsspiret to Bøiler...
Alle Ræer have Nokklamper."
[LUS p.88]
undersejl
  (-et, -): Sejl, der sidder på undermasternes ræer.
course.
[HAR, KOF, Saint]
ligge for undersejlene.
go under the courses // go under a pair of courses.
[Saint]
undersejlsdug
  (-en, -e): Sejldug, der er kraftigere end almindelig sejldug og anvendes til de største og sværeste stormsejl om bord.
thick sort of canvas.
[KOF]
undersejlskuling
  (-en, -er):
overblow.
[HAR]
underskib
  (-et, -e): Den del af skibet, der er nedsænket i vandet.
quick work // bottom.
[KOF, Saint]
underskøde
  (-t, -r):
lower sheet.
[HAR, Saint]
underslag
  (-et, -): I forbindelse med et træskibs fremdrivningsskrue, der kan hæves gennem skruebrønden, er der brug for ekstra forstærkning til skrogets konstruktion. Spantesystemet forøges derfor med følgende:
" For at forstærke Agterskibet, som svækkes meget af Brønden, anbringes de 2 Liggere paa Inderfladen af Spanterne, som række til Dæksbaandet paa Batteridækket. Disse ere i samme Afstand paa Diametralplanet som Drømplerne, ovenpaa hvilke de boltes. Under Batteridækkets Bjælker ere da Underslagene anbragte, som møde Liggerne ved Dæksbaandet og ere i samme verticale Planer som disse og Drømplerne; i den Vinkel, som dannes paa Siderne af Skruebrønden mellem Underslag og Liggere, anbringes Udfyldningen, som kalfatres vandtæt."
-.
[LUS p.52]
underslå
  (vb): Underslå et sejl.
bend a sail.
[HAR, Saint]
underslå et andet sejl.
shift a sail.
[HAR]
understag
  (-et, -):
lower stay.
[Saint]
understrøm
  (-men, -me):
under current.
[HAR]
undertømmermand
  (-manden, -mænd):
carpenter's crew.
[Saint]
undervandsskrog
  (-et, -): Den del af skibet, der er nedsænket i vandet.
quick-work gl.
[Röding]
E. De tyske udtryk er for den nedsænkede del das lebendige Werk og for ovenvandsskroget das toten Werk. Samme begreber findes også på holl. og de romanske sprog, men ikke i de nordiske.
undervant
  (-et, -er):
lower shroud.
[HAR, Saint]
undvigemanøvre
  (-n, -r): " De to skibe ramte under ders respektive undvigemanøvrer hinanden kl. 22.18 bagbord mod bagbord og fik indtrykninger i skibssiderne."
evasive manoeuvre.
[SØF32/2005 p.9 sp.4]
uniformsreglement
  (-et, -er): Hovedparten af rederierne har et uniformsreglement for officerer. Uniformen er blå eller sort. der bæres dertil hvid skjorte, sort slips og sorte sko.
Den mest almindelige gradstegnsopdeling er:
Kaptajn : Fire 14 mm guldsnore på hvert ærme eller på skulderplader, kasket med rederiemblem og fire stjerne, guldstormsnor.
Overstyrmand: Tre guldsnore - tre stjerner;
Førstestyrmand: To guldsnore - to stjerner;
Andenstyrmand: En guldsnor - en stjerne; Maskinchef, førstemester og andenmester tilsvarende, men med carmosinrødt mellem guldsnorene og propeller på kasketten i stedet for stjerner.
Hovmester: tre sølvsnore med lyseblåt mellem snorene og sølvemblem og stormsnor på kasket.
Telegrafist: To snoede guldsnore og emblem med lyn.
Elektriker: En tynd guldsnor med mørkegrønt på begge sider. Kasket med emblem.

Ærmedistinktioner skal påsys 7 cm fra ærmekant, ved to eller færre snore dog 8,4 cm fra kant. Mellemrummet mellem snorene skal være 0,4 cm.
Tropetøj er khakifarvet eller hvidt. Battledress kan bæres. Der findes kapper og frakker til. Frakkerne kan bæres uden på uniformen og uden distinktioner.
Uniformsgodtgørelse er sædvanlig. uniform code // dress code.
[JL-reglement per 1/7 1960]

De rundgående guldsnore hedder galoner. Det har fra Søværnets første uniformsreglement af 8/9 1871 været fastsat, at øverste galon var forsynet med rundt øje for søofficerer. Fra 1951 fik alle tjenestegrenes officerer samme øje på galonen.
Øjet menes at stamme fra admiral Horatio Nelson, der, efter han havde mistet den ene arm, bandt det løse ærme op med en strop med et øje, der kunne fæstnes på en knap i frakken.
Søværnsofficerer mener sig derfor berettiget til at have eneret på denne udformning af galonerne og finder belæg herfor i Borgerlig Straffelov § 132, der forbyder at efterligne embedsmænds særlige kendetegn.
Det forundrede derfor Søværnsofficerer, da først DSB indførte øje på galonen i 1971 og DFDS kopierede samme i 1981.
[SØF26-27/1992]
unitisere
  (vb): " En del af stykgodset kan unitiseres - man sammenbygger kolli i større enheder af ens størrelse. På den måde gør man godset egnet til håndtering - handling - med gaffeltrucks o.l." (1982)
unitize.
[ÅHAV p.9]
uren
  (adj): I udtryk som fx:
uren kyst, kyst med rev og grunde, der vanskeliggør sikker sejlads.
foul coast.
[KOF]
UTC
  Engelsk forkortelse for Universal Time Coordinated - UTC corresponds exactly in rate with TAI but differs from it by an integral number of seconds. The UTC scale is adjusted by the insertion or deletion of seconds to ensure that departure of UTC from UT1 does not exceed 0.9 seconds.. De tillagte eller fratrukne sekunder kaldes for leap seconds.
UT0. Uncorrected Universal Time.
UT1. UT0 corrected for polar variation.
UT2. UT0 corrected for polar and seasonal variations.
[NP285/2002 p.XXVI]
utjæret
  (adj):
untarred // white.
[Saint]
utjæret tovværk.
untarred cordage // white cordage.
[Saint]
uvejr
  (-et, -): Stormvejr.
bad weather.
[Röding]
Opdateret d. 23.1.2012 Videre til næste  bogstav V-ordene
Gå til  kildefortegnelsen Retur til ordbogens indledningsside
Gå til  forkortelseslisten Retur til hjemmesidens forside