Maritim ordbog

Stikord fra V - til Vå
Opdateret 17. december 2011.
Vælg nyt stikord, konkordansord eller engelske stikord.
Betydningen af forkortelser og kilder
Stikord: Beskrivelse, definition, oversættelse:
V
  1. Signalflag V, firkantet hvidt flag delt fra begge hjørner med et diagonalt rødt kors.
Betydning som etbogstavssignal: Jeg behøver hjælp
I require assistance.
Som morsekode: prik - prik - prik - streg.
vaccuumeter
  (-metret, -metre): Logtype. Se Maritime Kontakt 25 p.77.
vadmel
  (-et, -): Hattefilt eller deslignende til at lægge under forhudningen.
sheating-cloth.
[HAR]
vage
  (vb): Vage på søerne = ligge let på søerne og følge deres bevægelser uden for store kræfter virker på skibet.
Se også under våge.
rise easily upon the sea // top the sea // be buoyant.
[Saint]
be buoyant // rise easily.
[HAR]
vager
  (-en, -e): 1. Flydende sømærke.
sea mark.
[KOF]

2. " er en Slags Fløye der vayer Horisontal ligesom en Vimpel og alleene tilladt at føres af Orlogs-Mænd." [KOF]
short pendant put up at sea.
[KOF]
vane.
[HAR, Saint]
suntevager.
match-tub.
[Saint]
E. Ordet er ikke optaget i [FUN], [ODS] eller [DMO].
vagerdistrikt
  (-et, -er) vagerdistrict: " Kongerigets Farvande er inddeelte i 2 Vagerdistricter. Det ene omfatter Farvandene øst for Jylland og Slesvig. Det andet Løbene paa Jyllands Vestkyst Nord og Syd om Fanø."
buoyage district.
[BOG398 p.3]
vagerinspektør
  (-en, -er): " Bestyrelsen af Sømærkerne i disse to Districter er overdraget en Vager-Inspecteur; han har tillige Tilsynet med de Fyr i Districterne, som ere Marineministeriet underlagte, og benævnes derfor Fyr- og Vager-Inspecteur."
-.
[BOG398 p.3]
vagt
  (-en, -er): Arbejdsperiode på skib. Vagten kan være treskiftet = fire timers vagt, otte timers fri;
eller den kan være toskiftet = seks timers vagt, seks timers fri.
Med to vagter deles mandskabet i to halvdele: styrbords og bagbords vagter.
Definitioner findes i [H&S67]. Fire timer kaldes en vagt.
watch.
[HAR, H&S67-168ff, H&S85-45, NAV6-100, Röding, Saint, SøFolk]
Foruden vagtmandskab har skibe dagarbejdere, der kaldes dagmand:
idler.
[H&S85-45, Saint]

Vagternes, kvarterernes benævnelse 1600-1800. Foruden inddeling i kongens og dronningens, findes eksempler på tre vagter: kongens, prinsens og hertug Ulriks kvarter fra CHRISTIANSHAVN rejse i 1622.
Fra MIDDELBURGs og ORANIENS rejser 1644: Princen-Quartir, Graf Moritz Quartir, Graf Ernst Quartir.
Fra STICHT UITRECHTs rejse 1669: Printz Willums Qvarteer, Graff Mouritz Qvarteer.
[Journalsager 4/67 af 23/11 + 27/11 1967.]

Vagterne benævnes, som følger:
eftermiddagsvagt. Vagten fra 12-16.
afternoon watch.
[HAR, H&S85-45, Röding Saint]
E. i [Saint] også kaldet dog watch.
platfodsvagt. Vagten fra 16-18 el. 16-20.
dog watch.
[HAR]
first dog watch = 16-18. Second dog watch // last dog watch = 18-20.
[H&S85-45]
førstevagt el. aftenvagten. Vagten fra 20-24.
first watch.
[HAR, H&S85-45, Röding Saint]
hundevagt. Vagten fra 00-04.
second watch // middle watch // graveyard watch.
[Röding, Saint]
hundevagt.
night watch.
[HAR]
dagvagt el. morgenvagt. Vagten fra 04-08.
day watch // morning watch.
[HAR, H&S85-45, Röding, Saint]
E. [Saint] har også betydningen som dagmand under boatswain's yeoman.
[Saint]
formiddagsvagt. Vagten fra 08-12.
forenoon watch // noon watch.
[HAR, H&S85-45, Röding, Saint]

I skibe med toskiftet vagt, hvor man ønskede, at det ikke var den samme halvdel af besætningen, der havde vagt hver nat fra 0000 til 0600, kunne vagterne dreje, så formiddagsvagten gik til 1300, eftermiddagsvagten fra 1300 til 1900 og førstevagten fra 1900 til 2400. Herved var der et ulige antal vagter på et døgn, og den samme vagt gik kun 0000 til 0600 hveranden dag.

Udtryk med ordet »vagt«:
afløse vagten.
relieve the watch.
gøre sin vagt.
keep the watch.
[Röding]
gå vagt, gå på vagt.
stand watch // keep watch // go on watch.
[EST]
have vagt.
have the watch // be on duty // be on watch.
kineservagt.
[H&S85-45]
komme på vagt.
keep the watch.
[Saint]
overgive vagten.
hand over the watch.
[EST]
overtage vagten.
take over the watch // relieve the watch.
[EST]
på vagt.
on watch.
[EST]
sætte vagten, sætte vagten op.
set the watch.
[Saint]
toskiftet vagt. Dss. vagt om vagt.
watch-and-watch.
[H&S85-45]
treskiftet vagt.
three-watch system.
[H&S85-45, MOS1]
vagt for luen, støt ved roret, så skibet ikke kommer nærmere vinden.
no nearer.
[KOF]
vagt om vagt. Dss. toskiftet vagt.
watch-and-watch.
[H&S85-47]
vagten drejer.

" Gaae i toe Qvarteerer, siges naar Halvdeelen af Mandskabet i et Skib giør Vagt af Gangen.."
set the watch of half the ship's crew.
[KOF]

[XIX, Stk. 1.] " Hvo sin Vagt forsømmer, eller anden lader vaage for sig, med mindre det skeer med Capitainens, eller den næst ham commanderende Officeers Villie og Videnskab, skal derfor straffes efter Krigs-Articlerne, eller til Skibs under Kiølen, for Masten, eller paa sin Gage eller Maaneds-Penge, alt efter som derpaa af Vedkommende for Ret kiendes; det samme skal og forstaaes om dem, som paa deres Vagt findes sovendes." (1797)
[ART p.23f]
vagtafløsning
  (-en, -er): relief of the watch.
[NAV4-235, ORL385]
vagtalarm
  (-en, -er): Alarmanlæg, der kræver, at vagthavende aktiverer en trykknap med vilkårlige tidsmellemrum, eller blot bevæger sig i alarmområdet.
watch alarm.
[SFS Opkl.Orient. 1/2007 p.21]
" F har nu introduceret et mini-broalarmsystem, der specielt er velegnet til mindre skibe og fiskeskibe. Systemet opfylder de nye IMO-krav, der indføres om vagtalarmer på broen."
watch alarm // bridge alarm.
[SØF5/2004 p.12 sp.1]
vagtbænk
  (-en, -e): "... saa at den vagthavende Styrmand, for at have tilstrækkelig Udsigt, maatte tilbringe det meste Tid paa de oprindelige Vagtbænke paa Agterdækket."
[H&Sårbog1990 p.135]
bench placed on the quarter-deck in some ships.
[KOF]
vagtfolk
  (-et, -):
duty personnel // watchmen.
" Omkring midnat tørner den tredje af vagtfolkene til."
[SØF8/2005 p.8 sp.3]
vagtfri
  (adj): 1. Om maskinrum, der kan fungere uden konstant manuel overvågning. Vagtfrit maskinrum.
unattended engine room.
[EL]

2. Person, der ikke deltager permanent i vagten.
exempt from watch (duty).

3. Person, der har frivagt.
off duty.
vagtglas
  (-set, -): Sandur, der er indrettet til udløb på 30 minutter, hvorefter det vendes, og der slås på vagtklokken glas - se glas. Ca. 1810-1850: på vagten vendes det ottende glas ikke, da vagtens udløb kontrolleres mod et mekanisk ur, og vagtglasset vendes først, når den mekaniske tid viser vagtskiftet.
watch-glass.
[DMO, HAR, KOF]
dreje vagtglasset: turn the watch-glass.
[HAR]
dreje vagtglasset, inden det er udløbet: cheat the watch-glass.
[HAR]
vagtgående
  (adj): Om besætningsmedlem, der arbejder i vagtskifter.
watchgoing crew..
[ABC]
vagthavende
  (adj). Besætningsmedlem, der er ansvarlig for driften af et skib eller dele deraf, fx maskinen, ankervagt. Vagthavende officer.
officer of the watch // officer in charge.
[HAR]
vagthavende styrmand.
the watchkeeping mate // the mate on watch.
vagthavende maskinmester.
duty engineer.
[EL, MarS, NAV4-233, STCW,4]

vagthavende navigatør. " Det skal derudover være muligt at vise data på en skærm uden at påvirke den vagthavende navigatørs nattesyn."
"Furthermore, it shall be possible to display the data on a monitor without impairing the OOW's night vision."
[Med.Søfartsstyrelse nr. 1 26/3 2008 p.19f]
vagthold
  (-et, -): watch team // watchkeeping personnel.
Vagtholdet tørner.
the watch team rotates.
[H&S85-45, STCW,4]
vagtmand
  (-manden, -mænd): watchman.
vagtrulle
  (-n, -r) vagtsrulle: Vagtskiftetabel.
roster // watch bill.
[D/E, HAR, MOS2p483, Röding, Saint]
vagtsbænk
  (-en, -e): Se også vagtbænk ovenfor.
watch-bench.
[Saint]
vagtsglas
  (-set, -): Se også vagtglas ovenfor.
watch-glass.
[Saint]
vagtskib
  (-et, -e): Skib, der holder vagt på en position for trafik, vejr, fjender etc.
guard ship..
[HAR, Röding, Saint]
Vagtskibstjeneste.
Vagtskibschef.
[Konkyl9/89, Lods12, OO89, SØF48/90p2]
" Under treårskrigen blev den lejet og anvendt som vagtskib i Øresund, indtil deni 1850 blev sendt på togt til Island."
[MHT4/1985 p.5 sp.1]
vagtskifte
  (-t, -r): En vagt el. en vagts mandskab.
watch.
Forskudte vagtskifter.
staggered changings.
[MOS2p486, NVA4ny227]
vagtskud
  (-det, -): Kanonskud, der affyres på en red for at gøre opmærksom på, at ny skal der være ro og trafikken skal phøre. Om morgenen affyres også et skud med modsat betydning.
watch-gun.
[HAR]
aftenvagtskud.
evening gun.
[HAR, KOF]
morgenvagtskud.
morning gun.
[HAR, KOF]
vagtsmand
  (-manden, -mænd): Enkelt mand sat til at overvåge skibet i havn el. når oplagt.
watchman // shipkeeper.
[D/E, H&S85-45, SøFolk]
vagtsmandskab
  (-et, -er): watchkeeping personnel.
[STCW,15]
vagtsmodtager
  (-en, -e): »Radiomodtager, der kun modtager på den radiotelefoniske nødfrekvens 2182 kHz og er …«
watch receiver.
[DS89-818, FISØ808]
vagtsordning
  (-en, -er): watch arrangement.
[STCW,4]
vagtspenge
  (-, -): Særlig aflønning eller ulempetillæg for mandskab, der udfører vagttjeneste. Især benyttet om tillæg for nattevagt under land, hvor søvagten ikke drejer, og alle går dagmand.
[SKR11]
vagtstavle
  (-en, -er) vagttavle: Tavle, der er opsat på broen til notering af kurser, distancer og hændelser m.m. på vagten, for at informationerne senere kan indføres i dagbogen.
log slate // table serving as a logboard.
[Röding]
vagttårn
  (-et, -e): watch tower.
[KortA]
vagtur
  (-et, -e): 1. Kontrolur for vagtsmand.

2. Ur der benyttes ved vagtens drejning.
[ADM154, SØF50/90]

Fra 1700-talsskibe.
" og kunne man desuden lade en urskive med en viser på til at dreje sætte på mesanmasten og lade skildvagten, som passer halvtimeglasset, dreje samme viser efter hvad klokken var..."
Der blev i 1700-tallet ført regnskab med vagtens tidsforløb ved hjælp af sandure. Der blev brugt halvtimeglas, og hver gang glasset blev vendt blev der slået et, to, tre osv. slag på klokken. For at mandskabet mellem klokkeslagene kunne erindre, hvor lang tid vagten havde drejet anviste citatforfatteren, at man kunne opsætte en urskive med en viser, og stille denne en gang hver halve time på tidspunktet for sidste glas' vending.
[Schiønning, 1732-1813, ms, Practisk Søemandskab, udskrevet af Jakob Seerup, p.2388]
vaje
  (vb) veie: Om flag etc., der er sat og bølger i vinden, så deres fulde størelse eller indhold kan ses.
fly.
[KOF, Saint]
waft.
[HAR]
flagets vajende del.
fly of an ensign.
[Saint]
lade et flag vaje.
display the flag // display the colours.
[Röding]
vimplen vajer klar.
the pendant wafts clear.
[HAR]
vale
  (vb): Gl. for ikke at have styrefart og derfor slingrer på kursen.
vacillate // have no steerage way.
[Röding]
vand
  (-et, -): 1. Havvand. Det kan være fersk eller salt. Vægtfylde fra 1,000 til ca. 1,4 for det mest salte.
water // sea water.
[HAR]
vand, hvori sæbe ikke skummer.
hard water.
[HAR]

2. Drikkevand. Ferskvand til skibets forbrug.
water // potable water // fresh water.
» Vandet skal smage meget got efter en tredobbelt eller firedobbelt Forraadnelse; men derhos have en bruun Thebou Couleur.« (1761).
E. lat. potare = at drikke. Thebou = thé bohé; eng. bohea tea, te fra Wu-I bjergprovinsen.
[MHT4/2005p12f, ODS, Saint]
fersk vand.
fresh water.
[HAR]
fylde vand.
water (vb).
[Saint]
søvand.
sea water // salt water.
[HAR]
vand, der ikke kan nå til pumperne.
bilge water.
[HAR]
vandet forandrer farve pga. tidevand.
the water freshes.
[HAR]
vandet grunder op.
the water shoals.
[HAR]

3. Om tidevand.
tide.
[Saint]
højt vand.
high water // flood.
[Saint]
komme op imod vinden ved hjælp af højvande.
to tide.
[Saint]
laveste vand.
last of the ebb.
[Saint]
lavt vand.
low water // ebb.
[Saint]
middelvand.
slack water.
[Saint]
vandet falder.
tide ebbs // tide falls.
[Saint]
vandet falder.
it is falling water // the water falls.
[KOF]
vandet stiger.
it is flood.
[Saint]
vandet stiger.
the water rises.
[KOF]

4. Farvand.
"... pløjede videre gennem de øde vande."
plough on through our waste of waters.
[TAFM18 + 10]
vandbakke
  (-n, -r): Pissebakke. " Et med planker afskåret og tæt kalfatret område agten for klyssene, i hvilket vandet samler sig, som ved skibets bevægelser i søen står op gennem klyssene, eller det vand, som er kommet med ankertovene op gennem klyssene. På begge sider af pissebakken er der derfor spygatter, hvorfra det i bakken samlede vand kan løbe ud."
manger.
[Röding]
vandballasttank
  (-en, -e): " Foruden de ovenfor nævnte Vandballasttanke i den dobbelte Bund indrettes saadanne i Forskarpen og Agterskarpen til Lempning af Skibet."
water ballast tank.
[B&W nyb.240 kontrakt, KGH, HANS EGEDE, 1905]
vande
  (vb): I udtryk som:
vande et skib, dvs. fylde vand i et nybygget skib på beddingen for at se, om det er tæt.
put water into a ship's hold which is newbuilt and on the stocks, in order to know whether she is leaky.
[Röding]
vander
  " De Planker, som i Everter og lignende Fartøier, samt i Elbjoller, ligge langs Siderne og forbinde Dækkene for og agter med hinanden."
-.
[1867-instr. p.41]
vandfad
  (-et, -e): Tønde til opbevaring af ferskvand om bord.
water cask.
[HAR, MHT4/2005p12, Saint]
vandfaldskasse
  (-n, -r): Kasse med en åben side og arrangement for at kunne hænge i en line. Når skibet ligger langs kaj fires vandfaldskassen ned langs udenbordsklædningen, så den dækker afløbet af kølevand og andre afløb, så det udløbende vand ikke sprøjter ind over kajen.
" Tre vandfaldskasser med stjært."
-.
(1954) [10542 p.135]
vandfyldning
  (-en, -er): Aktiviteter i forbindelse med et skibs forsyning med drikkevand, der fyldes i tønder eller tanke.
water supply.
[MHT4/2005p12]
vandfyldningsplads
  (-en, -er): Vandfyldningssted.
watering place.
[HAR, KOF, Saint]
vandgang
  (-en, -e): Dss. vandlinjen på skibets side.
water line // flotson // water streak.
[HAR, Saint]
water line // load water line // between wind and water.
[KOF]
vandgangen er forstoppet. Læk stoppet med værk etc. holder tæt eller næsten tæt.
the leak is choaked.
[Röding]
skud i vandgangen.
shot between wind and water.
[HAR]
vandgenerator
  (-en, -er): Apparat, der kan omdanne saltvand til ferskvand.
water generator.
" De fleste skibe har selv vandgenerator om bord, men hvis der købes ferskvand i havnen, bunkrer man vand."
[SØF28-29/2007 p.23 sp.5]
vandindtrængning
  (-en, -er): Utilsigtet indløb af vand i et fartøj gennem lækager eller åbentstående afspærringer.
inflow of water.
[SFS Opkl.Orient. 1/2007 p.34]
vandkasse
  (-n, -r): Vandtank. Metalbeholder, der tidligere anvendtes til opbevaring af ferskvand. Vandkasser var ofte på omkring 1.000 liters indhold.
water tank.
[HAR]
vandkløver
  " For at lette Vandets Tilløb til Skruen og for at formindske Rorstævnens Modstand mod Bevægelsen findes 2 Vandkløvere, som ere af trekantet Gjennemsnit."
Vandkløverne sidder lodret i diametralplanet lige foran skruen og lige agten for skruen og er fastgjoort med trekantens brede del til hhv. agterstævnen og rorstævnen. De har samme højde som skruen, og de vender trekantens spids mod skruen.
-.
[LUS p.50]
vandlinje
  (-n, -r): Vandret linje på et skibs skrog. Der kan tegnes vandlinjer til forskellige dybgange, fx konstruktionsvandlinjen og lastevandlinjer.
waterline.
[KOF, Röding]
vandlinjelængde.
waterline length.
[IMK, SKT02-I-p55]
waterline // load-waterline.
[Röding]
" Vandlinien paa et Skib er mest udsat for Begroning, særlig af Søgræs. Denne Ulempe har imidlertid ikke saa stor Betydning i Handelsskibe der snart ligger let paa Vandet og snart dybt lastet, idet Begroningen herved forhindres i at sætte sig fast."
[VED p.15]
Ved skibsbygningstegninger: " Et horizontalt Plan, som svarer til Vandets Niveau og kaldes øverste Vandlinje, hvilket danner Grændsen mellem Overskibet og Underskibet...
Skibet tegnes med det Dybgaaende for og agter, og altsaa med den Styrlastighed, som det er Hensigten at give det i Virkeligheden.
De vigtigste Linier, som anvendes, ere da: Vandlinierne, som fremkomme ved Skæringen af Horizontalplaner med Spanternes Yderflade; Constructionsspanterne ved Skæringen af verticale tværskibs Planer med samme Flade; og Snittene, som ere Skæringslinierne mellem verticale langskibs Planer og Spanternes Yderflade."
waterline drawing // water line plan.
[LUS p.1f]
vandlinjetegning
  (-en, -er): " I diagramform vises en 7-8 af de kurver, som vises af bordplankerne skal følge fra vandlinjen og ned mod kølen. På grund af symmetri gengives kun den ene halvdel."
waterline plan // waterline draught // half breadth plan.
[RA info nr. 3, 1994, p.7, YAD p.20f]
vandmand
  (-manden, -mænd): 1. Havdyr, øregople, Aurelia aurita. Dyret klassificeres under plankton og består af en geleagtig plade, hvor man på oversiden kan se et antal ringe aftegnet, der er dyrets kønsorganer.
Langs gelekanten sidder et antal øjne, der på arterne i danske farvande kan skelne mellem lys og mørke, men på andre arter har linse og kan se billeder.
Under gelepladen sidder munden. Planktondyr fastholdes i slimlag på oversiden og føres af fimrehår til kanten, hvor de bedøves af tentaklernes gift. Fra kanten føres planktonbollerne til munden.
Parring sker ved sædgydning i vandet, og gravide hunner har larver siddende på undersiden, der brunfarves af dem.
De forlader moderen i august og sætter sig i polypstadiet fast på bunden, hvor de deler sig i flere dyr, der omkring juletid løsner sig fra unge-stabelen, og i forårsmånederne vokser de sig kønsmodne. Om efteråret dør de.
jellyfish.
[BÅD7/1995 p.27]

2. Benævnelse for den havnebetjent, der sørger for levering af ferskvand til skibene i havn, eller den person, der fra båd sørger for samme leverance.
water-man.
[ÅHAV p.7]
vandmodstand
  (-en, -):
resistance of the water.
[Röding]
vandoverflade
  (-n, -r):
surface of the water.
[Röding]
vandport
  (-en, -e): Mellemste kanonport på underste batteri, der gøres så stor, at et vandfad kan lastes gennem denne port ved vandpåfyldninger. Herved spares transporten over rælingen på øerste dæk og nedsætning gennem lugerne til skibets lastrum.
middle gun-port of the lower tier.
[KOF]
vandre
  (vb): 1. Betydning ikke defineret.
run.
[Saint]
tovet vandrer i blokken.
the rope renders in the block.
[HAR]

2. Betydning ikke defineret. play // fetch away.
[Saint]
vandring
  (-en, -er):
fetching away.
[Saint]
stormasten har vandring.
the main mast fetches away.
[Saint]
vandskorpe
  (-n, -r): Havets overflade.
surface of the water.
[KOF]
vandslange
  (-n, -r): I ældre sejlskibstid kunne vandslangerne være af syet af lærred, sejldug elelr læder og den øverste ende kunne være formet som en tragt, så slangen lettere kunne bruges ved fyldning af vandfadene, idet fadene forblev i lastrummet, og vandet fra øverste dæk hældtes gennem slangens tragt.
water hose.
[HAR, KOF, Saint]
vandstandsbræt
  (-brættet, -brædder): Tømmerplade, der er inddelt eller mærket med vandstandshøjder i meter etc.
tide gauge.
[North Sea Pilot 1997 p.XV]
vandstandsforandring
  (-en, -er): " Pga. vandstandsforandring skulle agterfortøjningen reguleres - slæk tages ind."
water level change.
[Fortøjningsulykker handelsskibe 1997-2006, SFS p.14]
vandstandsglas
  (-set, -): Måler, der viser vandets højde i kedler til dampmaskiner.
" Glasset skulle med jævne mellemrum blæses igennem. Det gav et slid indvendigt på glasset. Så på et eller andet tidspunkt kunne det sprænge."
water gauge.
Selve glasset: gauge glass.
[KØN p. 341, SØF7/2003 p.15 sp.1]
vandstandsmåler
  (-en, -e): Instrument, der kan bestemme vandstandshøjden i et farvand eller en tank.
Instrumentet kan virke med en flyder, der er direkte forbundet til en målecylinder, hvorfra der overføres bevægelse til en skrivearm på en papirtromle.
water level recorder.
[R. W. Munro data sheet]
vandtid
  (-en, -er): Gl. for højvande, men [ODS] dog med citater fra almanakker 1939.
" da vi i een Vandtid kun kunde laste to Luger, naar saa Højvande kom, maatte vi svinge, for derefter ..."
high water.
[9558, Brinck, p.48, ODS]
vandtilstrømning
  (-en, -er): "... at færgen i visse manøvreringssituationer ikke manøvrerer helt så godt som ønskeligt, fordi dens styrbord skrue er venstreskåret, og den bagbord er højreskåret.
Det betyder efter deres erfaring og opfattelse en reduceret vandtilstrømning til skruerne under bakmanøvrer og dermed en forringet bakevne."
flow of water.
[SFS Opkl.Orient. 1/2007 p.19]
vandtæt
  (adj):
water-tight.
[HAR]
vange
  (-n, -r): 1.. Vange på en kanonrapert. Sidestykket på en rappert.
side // cheek.
[Röding, Saint]

2. Vange på roret.
sweep of the tiller.
[Saint]

3. Forstærkning lagt på rundholter, især på bovspryddets overside fra dets fod til ca. midten. Vangen tilpasses i form, så den følger rundholtets krumning og vangen forbindes til dette med vulinger, besnøringer, der lægges omkring begge emner.
fish.
[Röding]
vange.
fishes and side-trees of a made mast.
[Röding]
vant
  (-et, -er): Masternes sideafstøtning med tove fra mastetoppen til røstet i skibssiden, og for stængerne fra stangtoppen til mærs eller salling. Vanterne består af vanttovene, jomfruerne, taljeløberen, røstjernene, røstkæderne og vævlingerne.
Vanttovene er lagt dobbelt, så midterbugten som et øje kan lægges over mastetoppen. Derfra løber de ned mod skibssiden, og i deres underender indstroppes en jomfru. Mellem denne jomfru og den nederste jomfru iskæres en taljeløber, med hvilken vantet sættes op, dvs. strammes til.
Den underste jomfru er fastgjort i røstjernet eller røstkæden, der går ned uden på skibssiden, hvor den er fastgjort med et boltet beslag eller kædeled.
shroud.
[HAR, KOF, Röding, Saint]
andætte vanterne.
set up the shrouds.
[Saint]
bentinksvant.
bentinck shroud.
[Saint]
bovenbramvant.
royal shroud.
[Saint]
bovenkrydsvant.
mizzen topgallant shroud.
[Saint]
bramvant.
top-gallant shroud.
[KOF]
fokkevant.
fore shroud.
[Röding, Saint]
forebramstængevant.
fore topgallant shroud.
[Röding]
forebramvant.
fore topgallant shroud.
[Saint]
forestængevant.
fore top-shroud.
[Röding, Saint]
"Knop-Spant er et vanttov, der går fra den ene side af skibet over mastetoppen til den anden side. pair of shrouds going from one side to the other.
[Röding]
Den danske betegnelse er ikke set andre steder og er måske fra det tyske noget forvansket Knopf-Spann for et span.
krydsbramstængevant.
mizzen topgallant shroud.
[Röding]
krydsstængevant.
mizzen top-shroud.
[Röding]
krydsvant.
mizzen top-shroud.
[Saint]
mesansvant.
mizzen shroud.
[Röding, Saint]
pyttingvant.
futtock shroud // foot-hook's shroud.
[Saint]
spredning af et vant; udspiling fra mast til skibsside af vanterne. Jo større spredning, desto mere sideafstøtning.
the spreading of shrouds or the extending of the shrouds from the middle line of the ship.
[KOF]
spændvant.
pair shroud.
[Saint]
spænd vanttove, hvilket er et tov, der går fra dæk op omkring masten og retur til dækket.
pair of shrouds.
[Röding]
store bramstængevant.
main topgallant shroud.
[Röding]
store bramvant.
main topgallant shroud.
[Saint]
store stængevant.
main top-shroud.
[Röding, Saint]
store vant.
main shroud.
[Röding, Saint]
stængevant.
top-mast shroud.
[KOF, Saint]
undervant.
lower shroud // shroud of the lower masts.
[KOF, Röding, Saint]
vant med mantel, vant til små fartøjer og sat uden brug af jomfruer, men med en enkelt talje. Bruges især i luggerriggen, hvor vantet skal sættes efter hver vending.
shroud composed with a pendant and a runner.
[KOF]

vantsstrop, en strop man lægger om en sprængt vanttov, for deri at kunne hugge en taljekrog for at hale det beskadigede tov ned.
salvagee // selvage.
[Röding]
vanters mål.
warp of shrouds.
[HAR]
vantbolt
  (-en, -e):
shroud-stopper.
[Saint]
vantklåde
  (-n, -r):
shroud truck.
[HAR]
vantknob
  (-et, -):
shroud-knot.
[Saint]
vantlejder
  (-en, -e):
Jacob's ladder.
[HAR]
vantnål
  (-en, -e): Ved vikingeskibssejlads. " Mange steder i Norden er vanterne blevet fastgjort med såkaldte vantnåle, der var aflange tilspidsede træpinde forsynet med et hul." Kan bedst sammenlignes med noget i retning af en spansk vinde.
-.
[HEST p.47]
vantskrue
  (-n, -r): " Varmgalvaniseret. Med øje - gaffel - krog efter ønske."
turnbuckle // rigging screw.
[Harboe p.1.51+54]
vantstrop
  (-pen, -per):
shroud stopper.
[HAR]
vanttov
  (-et, -e): De bærende tove i vantet, der går fra masteste- eller stangtop og til hvv. skibsside og mærs / salling.
shroud.
[Röding]
forslå vanttovene, ombinde den nederste blok i et vanttov, når dette med tiden er blevet for langt, så de to jomfruer i røstet er nået sammen. Man indbinder nu den nederste vanttovsblok noget højere oppe på tovet, så dette bliver lidt kortere, hvorefter man igen ansætter vanttovet med taljen mellem de to jomfruer, der nu er fjernet noget fra hinanden.
fleet the shrouds // overhaul the shrouds.
[Röding]
vantøje
  (-t, -r):
eye of a shroud.
[HAR]
varde
  (-n, -r): " Dagmærkerne ere Vartegn, reises paa Kysterne eller paa tørre grunde til Veiledning ved Anduvning af Havne og Indløb, eller som ledende Mærker gjennem snævre farvande. Deres Udseende og Høide findes angivet i Fortegnelsen."
beacon.
[BOG398 p.3, HAR]
vardepenge
  (pl.): Afgift, der erlægges til farvandsmyndigheden for vedligeholdelse af varder. Dss. bøjepenge.
beaconage.
[HAR]
vare
  (adj.) vahre (gl.): Reserveeksemplar af redskab eller udrustning.
spare.
[HAR, KOF, Saint]
varebrædder.
ordinary deals.
[HAR]
vareklæder.
slops.
[HAR]
varerånokker.
yard-arm pieces.
[HAR]
vare
  (vb) vahre: Vedligeholde. "... skibsbyggere, som blev udskrevet til at vare på (vedligeholde) skibene på Bremerholm."
maintain.
[MK28p31]
vareanker
  (-ankret, -ankre):
spare anchor.
[Saint]
varegods
  (-et, -):
spare stores.
[Röding, Saint]
varerorpind
  (-en, -e):
spare tiller.
[Saint]
varerundholt
  (-et, -er): Reserverundholt.
spare topmast // spare yard etc..
[Saint]
varerå
  (-råen, -ræer): Reserverå. spare-yard.
[Röding]
varesejl
  (-et, -): Ekstrasejl, reservesejl.
spare sail.
[Saint, TAFM p.13 - 6]
varestang
  (-stangen -stænger): Reservestang = mastforlænger.
spare top-mast.
[Röding]
varp
  (-en, -e): Varptrosse. Smækkert tov, der er isat et mindre anker. Ankeret føres ud og sætets, og efterfølgende hales fartøjet elelr skibet hen til varpet.
warp // tow rope.
[HAR, KOF, Röding, Saint]
føre et varp ud.
carry a warp out.
[Saint]
Se videre om 1768-varpning i separat artikel om varpning.
varpanker
  (-ankret, -ankre): Lille anker brugt til at varpe med.
stream anchor // kedge.
[KOF, Saint]
varpe
  (vb): Metode til at flytte et sejlskib med, når der ingen vind er til at bevæge det. Varpet består af et varpanker, et mindre anker og en smækker trosse. Ankeret sættes i bunden i bevægelsesretningen så langt fra skibet, som trossen tillader, og efterfølgende hales skibet med mandkraft, spil etc. hen til varpeankerets position. Manøvren kan gentages, indtil ønsket distance er nået.
warp // heave ahead // tow.
[HAR, KOF, Saint]
varpe loddet.
heave the load.
[Saint]
varpe agterud.
heave astern.
[HAR]
varpeblok
  (-ken, -ke):
block for transporting.
[HAR]
varpegods
  (-et, -): De smækre tove, der benyttes ved varpning.
warps.
[HAR]
tow line.
[KOF]
Varpegodset består af:
jagertrosse, de letteste varp.
warp.
[HAR]
small hawser or line.
[KOF]
kabeltov, de sværeste varp.
hawse. [HAR]
towing cable.
[KOF]
pertline, de mellemsvære varp.
tow-line.
[HAR, KOF]
hawser.
[KOF]
varpehul
  (-let, -ler): Agter i skibet.
cathole.
[HAR]
varpeklampe
  (-n, -r): " To varpeklamper på boven og 2 varpeklamper på hækken, hver bestående af 2 stk. 225 mm diam. ruller med metalbøsninger og galvaniseret topplade, nippel for fedtsprøjte anbringes tillige med 4 stålstøbte panamaklyds på linje med varpenokker på henholdsvis ankerspil og captans agter. Lederulle anbringes på agterkant af agterste dækshus."
fairlead.
(1954) [10542 p.50]
varpenok
  (-ken, -ker): Spilkoppen på enden af den vandrette ankerspilsaksel. Om spilkoppen lægges fortøjningstrosser, der skal hives ind på, og andre opgaver med trosser kan udføres omkring varpehovederne.
" Paa Bakken anbringes et meget kraftigt Harfields Dampankerspil forsynet med store Varpenokker og saaledes indrettet, at der kan hives ind paa den ene Kæde, medens der stikkes ud paa den anden."
warping end // warping head.
[B&W nyb.240 kontrakt, KGH, HANS EGEDE, 1905]
varpning
  (-en, -er):
warping.
[Saint]
varselfyr
  (-et, -e): Fyr, der advarer mod linjeføringen af undervandskabler, skydeområder etc. Advarselsfyr.
warning light.
[5011]
varsko
  (vb): Varsko for roret.
cunning the helm.
[HAR]
vartegn
  (-et, -): Sømærker opsat på klipper, skær og grunde. Dss. båker.
beacon // mark of shoals or land.
[KOF]
vaskemaskine
  (-n, -r): " Der er heatingcoils i rustfri stål i hver af tankene og der er fastinstallerede vaskemaskiner." Om tankskibs udsrustning.
washing machine.
[SØF28-29/2003 p.5 sp.3]
vaterbord
  (-et, -): " De i Borde liggende sværere, i Almindelighed med Spygatter forsynede, Dæksplanker; de kaldes nedsvalede, naar deres Underside ligger under de øvrige Dæksplankers Underside. I Jernskibe kaldes de tilsvarende Forstærkningsplader Stringerplader."
[1909-instr. p.65, KOF]
water-way.
[HAR, KOF, Röding, Saint]
waterways.
[KOF]
vaterbordets opbøjning = runding.
chine of the waterway.
[HAR]
vaterbordsplade
  (-en, -er):
Jernskibsbygning
" Forbindelsen mellem Skibssiden og Bjælkerne udføres ved Vaterbordspladen. Denne løber langs Skibssiden fra for til agter paa Bjælkernes Overkant og er nittet til Vinklerne eller Flanchen, som findes her.
Paa øverste Dæk ligger den ovenpaa Spanterne og støder mod udenbords Klædning, til hvis øverste Rang den forbindes ved et svært Vinkeljern.
Paa de nedre Dæk foretages Udskæringer i Vaterbordspladen for Contravinklerne, saaledes at den kan naae til Yderklædningen. Den har da et uafbrudt Vinkeljern paa Contravinklernes Inderkant, samt Vinkelstykker mellem Spanterne til Yderklædningen.
For at tilveiebringe et godt Vandløb paa Dækket udelader man ofte Trævaterbordet og lader Vaterbordspladen staae fri. Denne danner da Bunden af Vandløbet, Vinklen til Skibssiden er dettes ene Side, og den anden dannes af en mindre Vinkel.
Hvor Bjælkerne udelades, som f.Ex. Banjerbjælkerne i Maskin- og Kjedelrummet, er Vaterbordspladen dog fortsat uafbrudt og er da anbragt ovenpaa Knæer af Pladejern, der befæstes til Spanterne."
water board plate.
[LUS p.62f]
vaterline
  (-n, -r): Tov, der hænger ud over skibssiden og ned til vandet, så både, der vil lægge til langs skibssiden, har noget at hale sig ind ti skibssiden med og gøre sig fast i.
swifter // water-rope.
[HAR, KOF, Saint]
vaterpas
  1. Horisontal. Siges i sejlskibstiden om noget, der er vandret.
horizontal.
[Röding]
tømmermandens vaterpas.
plummet.
[HAR]

2.. Vaterpas, nivelleringsinstrument.
level // gunner's level.
[HAR, KOF, Röding]
vaterpasskud
  (-det, -):
point-blank shot.
[HAR]
vaterpasstøtte
  (-n, -r): Støtte, der efter spanternes rejsning under træskibsbygning afstøtter disse og, efter spanterne er forsvarligt forbundet med senterne, bliver stående og danner underlag og befæstelse for de åg, hvorpå storstillingen uden om skroget rejses for at gøre det muligt for håndværkerne at arbejde i højden langs skrogets yderside.
-.
[LUS p.58]
vatersejl
  (-et, -) gl.:
water sail.
[Saint]
vaterskout
  (-en, -er): Mønstringsbestyrer. Vaterskoutembedet bestod i København fra 1695 til 1871. Vaterskouten blev fra 1695 knyttet til Københavns Skipperlav, og han skulle ifølge instruksen fra 21/12 1695 optegne alle skibsfolk og meddele dem attest for, at dette var sket.
Fra en nyordning af 11/5 1700 ændredes reglerne, og det skete igen i 1707 skulle hanopkræve ne mindre afgift af sømanden for sine tjenester, og dette fik i 1819 kommandør Peter Norden Sølling til at placere bomben, der senere blev til Bombebøssen, på sit bord og opfordre søamændene, når de kom hjem og havde penge på hånden, om i bomben at yde en skærv til de mindre heldige kolleger.

Embedet blev på initiativ af Sømandsforeningen af 1856 afløst i 1871 af en nyordning i Lov om Forhyring af Søfolk af 12/5 1871. Herefter blev embedet med forhyring overtaget af mønstringsbestyreren.
Mønstringsbestyrerembedet havde eksisteret tidligere, idet det da var knyttet til udskrivningen og normalt var besat af en embedsmand i justitsministeriet, hvorunder udskrivning henhørte.
Mønstringsbestyrerembedet er ældre, det kendes også fra 1802, men hvornår det opstod er jeg ikke klar over.
[Medlemsblad Skibsførerforeningen, 8/1924 p.307ff, JM]
water-bailiff.
[HAR]
vaterstag
  (-et, -): Stagene fra bovsprydets yderende ned til skægget.
bob-stay.
[HAR, KOF, Saint]
" Vater-Stagenes Behandling og Paasætning."
Se videre i vaterstag [Gynt p.132]
vedblive
  (vb): I udtryk som:
vedblive jagten.
chafe nimbly // pursue close.
[Saint]
vedligeholdelseschef
  (-en, -er): Nyere stilling i et skib. Med en særlig organisationsform kan duale officerer fungere med tværgående beføjelser for dæk ogmaskine og have ansvaret for hele skibets vedligeholdelse og drift.
Vedligeholdelseschefen leder og fordeler arbejdet for de øvrige besætningsmedlemmer, der ikke er sat på sikkerhedsvagter eller beskæftiget i cateringafdelingen.
maintenance chief officer.
Se også artiklen titler.
vegoil
  Forkortelse for vegetable oil.
" Navigatør med erfaring i kemikalie/vegoiltankere."
[SØF4/2006 p.22 sp.2]
vejfærge
  (-n, -r): "Rederiet X har med indkøbet og ombygningen af to tidligere svenske vejfærger suppleret den eksisterende flåde..."
road-ferry.
[SØF1-2/2009 p.1 sp.4, JM]
vejr
  (-et, -):
weather.
[HAR, Saint]
bygevejr.
squally weather.
[Saint]
godt vejr.
fair weather // fine weather.
[Saint]
hårdt vejr.
tempestuous weather.
[Röding]
ondt vejr.
blowing weather // wild weather // stormy weather.
[Saint]
stadigt vejr.
settled weather.
[HAR, Saint]
stille vejr.
calm weather.
[Saint]
til vejrs.
a-loft.
[Saint]
tykt vejr.
thick weather.
[Saint]
tåget vejr.
foggy weather // hazy weather.
[Saint]
vejrlig
  (-et, -): Andet udtryk for vejrets klimatiske tegn såsom regn, tåge, vindstille etc.
weather.
[KOF]
vejrlys
  (-et, -): Lysudladninger, der forekommer fra rånokkerne og mastetoppene i tordenvejr, og når luften i øvrigt er elektrisk ladet.
corposant // St. Elm's fire // Jack in the lanthorn // Jack with a lantern.
[HAR, KOF, Saint]
vejrobservation
  (-en, -er): " Vejrobservationer adresseret fra skib til de forskellige landes vejrtjenesteafdelinger vil blive befordret med den fortrinsret, der er angivet i den til enhver tid gældende internationale konvention om telekommunikation."
weather observation.
[BEK nr. 186 af 26/5 1965 p.2]
vejrs
  (ubøj.): I udtryk som:
til vejrs = i rejsningen, i rigningen.
aloft.
[KOF]
vejrvarsel
  (-varslet, -varsler): Forudsigelse om vejret. Især brugt om tidligere tiders forudsigelser på grundlag af fænomener, der kunne iagttages uden nutidens måleinstrumenter og til dels ved udokumenterede sammenhænge mellem vejr og overtro og mystik.
weather omen.
[Vejret 72 AUG 1997 p.21 sp.1f]
vejviser
  (-en, -e): Dss. lodsbog, eller søatlas i ældre tider.
coasting pilot.
[KOF]
vejviserblok
  (-ken, -ke):
leading block.
[HAR, Saint]
" Fra det sted, hvor han stod, var vejviserblokkene ikke synlige."
[28 arbejdsulykker med spil ... 1998-2005, SFS p.9]
vejviserklåde
  (-n, -r): Se vantklåde.
shroud truck.
[HAR]
vejviserkovs
  (-en, -e):
span-thimble.
[HAR]
vejviserrulle
  (-n, -r): " Ved en ulykke var det en medvirkende faktor, at en svejsning på en vejviserrulle var lavet forkert."
" Under indhivning af en fortøjningstrosse satte trosseøjet sig fast, hvorved et horn på en vejviserrulle brækkede af."
" Hornet på vejviserrullen skulle ikke have været anvendt ved indhivningen på den måde, som det blev."
Hornet er en metalstiver, der sidder fast på underlaget under den roterende del af koppen og rager op til den overkant i en afstand af 5-10 cm fra koppens periferi. Den tjener til at holde en trosse på plads ud for den roterende del. Ved opslækning ville trossen ellers falde neden for koppen.
roller fairlead.
[Fortøjningsulykker handelsskibe 1997-2006, SFS p.7+9+25]
vel
  (adv): Alt vel!. all's well.
[Saint]
vel roet!
rowed off all.
[HAR]
velfærdsafgift
  (-en, -er): " Her hjalp det lidt at Folketinget valgte at kompensere for den nu fjernede støtte til TV-ordningen ved at hæve velfærdsafgiften med 40 øre pr. hyredag."
-.
[SØF46/2004 p.10 sp.5]
vellebom
  (-men, -me): Bomsystem med en enkelt bom, der foroven er påsat et tværgående bjælke i hvis ender kombinerede hangere og gerder er fastgjort. Ved en kombination med to spil for gerd og hanger kan man både svinge og hæve-sænke bommen. Til at løfte byrder med, er der et tredje spil med losseløberen.

" ELBA var kun 70 m bred og 11 m bred. Den havde tre luger, og som noget nyt var den udstyret med to vellebomme - en mellemting mellem et par konventionelle bomme og en kran. De var nu ikke helt lette at håndtere og voldte ofte problemer for både havnearbejdere og besætning."
velle derrick.
[SØF10/2007 p.15 sp.3]
velum
  (latin, -i, neutrum): Navnet på antikkens fartøjers storsejl eller hovedsejl på råen; undertiden også kaldet linteum (-i, neutrum).
Et topsejl hed siparum - et trekantet sejl over storsejlet.
velum // linteum // siparum.
vende
  (vb): Dreje, ændre sejlretning.
go about // veer // put about.
[Röding, Saint]
kovende.
veer; wear (gl).
[WOL]
krydse.
beat to windward // beat.
[WOL]
stagvende.
tack.
[WOL]

klar til at vende (kommando).
ready about.
[Saint]
nægte at vende.
miss a stay // she would not stay // refuse stay.
[Saint]
nægte at vende.
miss stays.
[HAR]
nægte at vende, siges om et skib, der, når det er kommet op i vindøjet, nægter at fortsætte vendingen, men falder tilbage mod den tidligere kurs.
refuse to tack // the ship will not tack.
[KOF]
uvillig til at vende.
slack in stays.
[HAR]
vende for takkel og tov.
veer under bare poles.
[HAR]
vende for vinden, kovende.
veer.
[HAR, KOF, Röding, Saint]
vende for vinden, når det ikke lykkes.
wore or ware???
[HAR]
vende igennem vinden.
stay a ship // heave in stays.
[HAR]
vende med skibet.
tack or veer.
[Röding]
vende med et skib.
put about a ship.
[KOF]
vende ved hjælp af ankeret.
club-hauling.
[HAR]
vende ved hjælp af bakkede sejl.
box-hauling.
[HAR]
vende ved vinden, stagvende.
tack // tack about // go about // stay.
[HAR, KOF, Röding, Saint]
vendeblok
  (-ken, -ke): Blok, der er anbragt for at ændre haleretningen for et tov.
turning block.
[BÅD5/1995 p.84]
vendekreds
  (-en, -e): Vendecirklerne (gl.) Tropicus cancri og Tropicus capricorni, hhv. krebsens og stenbukkens vendekredse på 23,5 graders bredde.
tropics.
[KOF, Röding]
vending
  (-en, -er): Sejlskibets kursændring fra en hals til den anden hals.
tack.
[KOF]
ventetidsbetaling
  (-en, -er): " Såfremt frivagten eller dagmændene purres ud mellem kl. 21 og kl. 6, og tiltørning ikke finder sted til det forudsatte tidspunkt, betales fra dette tidspunkt og indtil arbejdet kommer i gang eller de pågældende får beskedom, at de kan gå af vejen, en halv times hverdagsovertidsbetaling pr. ventetime."
waiting time payment.
[Overenskomst for radiotelegrafister 1965]
ventilationsventil
  (-en, -er): ventilation valve.
" Når vi kom på varmen, blev der rigget solsejl på over store dele af skibet. Dervar virkeligt mange sejl, og det tog gerne en hel dag for alle dagmændene. Blev det dårligt vejr med kraftig blæst, måtte vi ud alle mand og rulle dem sammen om solsejlsribberne, og de mange ventilationsventiler skulle drejes ud af vinden."
[SØF47/2004 p.11 sp.3]
ventilator
  (-en, -er): Luftpumpe i sejlskibe i 1700-tallet. Pumpen kunne udtrække luft fra aflukker.
ventilator.
[KOF]
Venus
  Morgenstjernen, gl. dagfører.
Venus.
Venus flytter sig i årets løb på himmelkuglen, så den en tid ses om morgenen, inden solen står op. Den kaldes da morgenstjernen, mens den i en anden del af året ses lige efter solen er gået ned, og den kaldes da aftenstjernen. På årets øvrige tidspunkter er den for tæt på solen, til at den kan ses med det blotte øje. Venus største elongation - afstand fra solen - er cirka 3 timer.
Dens synodiske omløbstid er cirka 1,6 år.
[NAV12 p.43f]
verdenshav
  (-et, -e): Til verdenshavene regnes oftest Nordlige Ishav, Nordlige Atlanterhav, Sydlige Atlanterhav, Nordlige Stillehav, Sydlige Stillehav, Indiske Ocean og Sydlige Ishav. I alt syv have. Betegnelsen har været kendt i flere århundreder.
ocean.
[SØF]
vest
  (ubøj.): Den hovedkompasstreg, der ligger midt mellem nord og syd i den retning, hvor himmellegemerne går ned.
west.
[KOF]
Vestersøen
  Vestersøen er Benedichts navn for Det vestlige farvand regnet fra Holland, og efter Kanalen, hvorfor det bliver nærmest Den Biscayiske Bugt.
[BEN p.276]
vesthen
  Gammeldags udtryk i fx: Skibet var kommet vesthen = skibet var kommet længere mod vest.
westwards.
[MarK25 p.101]
vestlig
  (adj): I udtryk som:
vestlig vind.
westerly.
[KOF, Röding]
vetting
  (Eng.): Syn udført af private organisationer og firmaer på vegne af ladningsejere, der vil sikre sig, at deres fragter transporteres på skibe, der lever op til bestemte sikkerhedskrav og miljøkrav.
" Vettings er faktisk nu på vej fra tank-, gas- og kemikaliefarten over i bulk- og containerskibsfarten, hvor tendensen er, at ladningsejerne er ved at udvikle mere kontante holdninger til begreber som grøn transport, pålidelighed etc."
vetting.
[SØF17/2004 p.9 sp.1]
"The word 'vet' means to examine something carefully, particularly when establishing if something or somebody is of good quality and able to fulfil a specific purpose. A vetting of a ship is an overall risk assessment of the ship and its owners - operator to determine whether she is operated and maintained in a safe manner adhering to all relevant rules and regulations."
[SØF12/2009 p.4 sp.4]
VHF
  Engelsk forkortelse for Very High Frequency. Betegner radioanlæg, der opererer på meget høje frekvenser i området 156 til 174 MHz. Rækkevidden svarer teoretisk til optisk sigt mellem sende- og modtageantennen, men i praksis kan der regnes med noget længere rækkevidde. På VHF-radioer, der kan have op til 55 kanaler, er nød- og kaldefrekvensen 156,8 MHz obligatorisk.
[Radio i fritidsbåde April 1987 p.4 sp.1]
vifte
  (-n, -r):
messenger.
[Saint]
sætte en vifte på tovet.
clap a messenger on the cable.
[Saint]
vig
  (-en, -e): Bugt.
cove // bight.
[HAR, KOF, Saint]
creek // inlet.
[North Sea Pilot 1997 p.XV]
vigemanøvre
  (-n, -r): "... manglende brodisciplin, mangelfuld plotning af X efterfulgt af fejlvurdering , utilstrækkelige vigemanøvrer og manglende signalgivning på Y er forklaringen på den fatale kollision."
give way manoeuvre.
[SØF34-35/2003 p.4 sp.1]
vikingeskib
  (-et, -e):
æsc.
[HEST p.89]
viktualie
  (-n, -r): Provianten om bord på et skib.
victualling.
[Röding]
villig
  (adj): Fire villigt ud på en trosse. ease off // ease away.
[Saint]
vimpel
  (-plen, -pler): Lang og smal flagtype, der både kan anvendes som nationalsymbol og - med andre farver - som signalflag eller anden form for kendetegn. Man kunne jf. med citaterne i [ODS] tidligere kippe med en vimpel.
Vimplerne kunne have en form for symboludsmykning og anvendtes som kongevimpel, orlogsvimpel og kommandovimpel.
Danske vimpler til brug på private flagstænger har gerne et stående lig på 20 til 25 cm og en længde på halvdelen af flagstangshøjden.
Se artiklen flag eller stikordet flag.
pennant, gl. stavet: pendent / pendant.
[HAR, KOF, Röding, Saint]
bred vimpel.
broad pennant.
[Röding]

" Ligesom på Christian IVs tid var skibene indenfor de enkelte eskadrer markeret ved vimpler. Det var kutyme, at flådechefens eskadre førte dem på stortoppen, avantgarden eller viceadmiralen på fortoppen og arrieregarden, schoubynachten, på krydstoppen..." (1677)
[MHT 4/1992 p.15]
" det er en meget lang smal Fløy, der vayer horisontal fra Toppen af et Skib, den er altiid Tægn paa en Orlogsmand, da ingen Handels-Skib maae føre den."
[KOF]
" Handelsskibe føre ofte ved høitidelige Leiligheder Vimpel, men den maa ikke være over 6 Alen lang og der maa ei heller være Split i den."
[DMO]
" Det Danske Couffardie-Føy, skal være uden Split, af een Couleur, eller med eet hvidt Kaars; Udi Længden fra 2 til 5 Alen, efter Fahrtøyets Beskaffenhed; og udi Breeden mod Længden 1/16 af Længden." - Fløyen er en vimpel.
[Forordning om Couffardie-Skibes ....Flag ..., 2/7 1748]

E- uvis oprindelig, muligvis holl. Se i øvrigt også under stander.
[ODS]
vimpelfald
  (-et, -): Faldet, hvorpå og hvormed en vimpel sættes.
halyard of a pennant.
[ODS, Saint]
vimpelgast
  (-en, -er): Besætningsmedlem med ansvar for arbejdet med vimpler.
a mariner who has the care of the pennant.
[Röding]
vimpelmand
  (-manden, -mænd): Søofficer, flagmand, der har ret til at føre orlogsvimpel som kommandotegn.
[ODS]
vimpelstok
  (-ken, -ke):
stick or stock of a broad pennant.
[Röding]
vind
  (-en, -e): Bevægelse af luften fremkaldt af forskelle i lufttryk i atmosfæren.
wind.
[HAR, KOF, Röding]
" Vi blev en flåde var, som kom syd fra for de vind af og var 26 i tal, som vi bafendt i kekkeren fra toppen at være den svenske orlogsflåde, og vi gjorde os straks klar og slagfærdig."
[MHT1/95 p.7]
aflandsvind.
sea breeze.
[Saint]
bidevind, gl.: bidivind.
close-hauled.
[Saint]
digt til vinden.
close to the wind.
[Saint]
foranderlig vind.
variable wind.
[Röding]
få vinden agterind.
get wind from abaft.
[Saint]
få vinden forind.
chapel // build a chapel.
[Saint]
gunstig vind.
fair wind.
[Saint]
gøre en modvind af en god vind. Dreje under og sejle bidevind for en medgående vind, når man er ængstelig for om agterskibet kan klare vindpresset.
laying to // trying.
[Röding]
helt i vinden.
all in the wind.
[Saint]
hovedvind, der kommer fra en af kompassets 8 hovedstreger.
cardinal wind.
[Röding]
hvirvelvind.
whirl wind.
[Röding]
hård kuling.
fresh gale of wind.
[Röding]
kastevind.
eddy wind // sudden and violent squall of wind.
[Röding]
knap vind. Siges om vinden, når den kommer fra en modsat retning af den ønskede kurs, så skibet tvinges til at krydse op mod vinden.
scant wind // sharp wind.
[Röding]
knibe vinden, ligge så nær vinden, man kan komme.
hug the wind close.
[Röding]
landvind, der blæser fra land.
land wind.
[Röding]
landvind, der om natten blæser fra land.
land turn.
[HAR]
ligge ved vinden.
stand close upon a-tack.
[Saint]
middelvind.
mean wind.
[YW JUN 1993 p.3]
modvind.
foul wind // contrary wind.
[Röding, Saint]
monsunvind.
monsoon.
[Röding]
orden tværs på vinden.
line abreast.
[Saint]
passatvind.
trade wind.
[Röding]
pålandsvind.
land breeze.
[Saint]
ret i vinden.
"head to wind, or right in the wind's eye."
[Röding]
rumvind.
large wind.
[Saint]
sejle digt til vinden, sejle tæt til vinden.
haul the wind.
[Saint]
skibet er i vinden, dvs. stævner ret imod vinden, som fx under en vending.
the ship stays.
[Röding]
skral vind.
sharp wind // close wind.
[Saint]
skæv vind, dvs. vinden er i ugunstig retning for skibets fremdrift.
sharp wind.
[Röding]
stadig vind.
reigning - uforståeligt.
[Saint]
stikke op i vinden.
sail close-hauled, or as near the wind as possible.
[Röding]
stødvind.
a sudden and violent squall of wind.
[Röding]
stående vind, vind der har blæst fra samme retning i længere tid.
settled wind.
[Röding]
svær vind, kraftig vind.
strong gale of wind.
[Röding]
søvind, der blæser fra søen mod land.
sea wind.
[Röding]
tage vinden fra et skib.
becalm a ship.
[Röding]
variabel vind.
baffling wind.
[HAR]
ved vinden, = bidevind, sejlads tættest muligt på vinden med sejlskib.
close to the wind // close-hauled.
[KOF]
veerende vind.
veering wind.
[Met2 p.1.5]
vinden drejer med uret.
wind keeps pace with the sun.
[Röding]
" Vinden er op og ned." Der er ingen vind.
the wind is right down.
[Röding]
vinden erop og ned.
a calm, that the vane hang right up and down.
[KOF]
vinden er på låringen.
the wind is quartering.
[HAR]
vinden er stille.
the wind has becalmed // it is flat calm.
[Röding]
vinden forandrer sig.
the wind shifts.
[HAR]
vinden forind.
wind from ahead.
[Saint]
vinden frisker.
the wind freshens.
[HAR]
vinden kaster sig hid og did.
the wind is variable.
[Röding]
vinden løjer.
the wind slackens.
[HAR]
vinden maller.
variable wind.
[Röding]
vinden på rådstuen, helt stille vejr.
a flat calm.
[KOF]
vinden rummer.
the wind veers.
[HAR]
vinden sagtes.
the wind slackens.
[Röding]
vinden skraller.
the wind scants // the wind heads us.
[HAR]
vinden tværs.
wind upon the beam.
[Saint]
vinden er tværs.
the wind is athwart.
[HAR]
æde sig i vinden.
work to windward // hogging.
[HAR]
vinde
  (vb): 1. Vinde ind på, indhente, sejle fra.
forereach // gain.
[Saint]
vinde fra et skib.
forereach // gain ground of a ship.
[Saint]
vinde havn, nå i havn, når sejladsen har været uvis, sejlskibsudtryk.
secure a harbour.
[KOF]
vinde i luven.
get to windward.
[Saint]
vinde ind på et skib, indhente.
fore-reach // gain ground of a ship.
[KOF]
vinde ind på sit anker, hale ankertrossen ind.
heave in the cable.
[KOF]
vinde luven.
gain the wind // gain the weather gauge.
[HAR, KOF, Saint]
vinde på et skib, der jages.
draw upon a ship.
[HAR]
vinde stagvis, hale et skib så tæt op til sit udlagte anker, at ankertrossen viser samme retning som skibets stag.
heave short.
[KOF]
vinde til luvart, nærme sig vinden.
get to windward.
[KOF]

2. Dreje på et spil: vinde ind.
heave.
[Röding]
vinde i et spil.
heave about // wind about in a capstan.
[KOF]
vindebom
  (-men, -me):
boom of the capstan, gl.: bom of the capstern.
[Saint]
vindereb
  (-et, -): Stængevindereb. Stærkt tov eller kæde, der bruges til at ophale eller nedtage stængerne med.
top-rope.
[Röding, Saint]

" Stængernes. Vinde-Reebene farer fra faste Parten igiennem Skiv-Gatterne i Stangen i Kryds for hverandre, derfra igiennem Lamme-Fierdingen, For fra og Agter efter, derpaa igiennem Merset, og under Merset, er Gien-Haget i Kousen som er i Reebet.
Dog skiæres Stænge-Vinde-Rebene fra Under-Merset af, og først i Lamme-Fierdingerne; thi Kousen hvori gierne hages, forbyder at skiære dem anderledes."
[Gynt p.118]
vindfang
  (-et, -): " Skanseklædning 1,550 m høj over trædæk på forkant af kommandobro forsynes med fast vindfang med dyse af værftets type."
windscreen // wind catcher.
(1954) [10542 p.35]
vindgreb
  (-et, -): Afstanden, som en konstant vindstyrke og vindretning virker over en havoverflade og derved danner et nogenlunde homogent bølgeområde.
wind fetch.
[NauMny.p.398]
effektivt vindgreb den del af et vindgrebsområde, hvor vinden effektivt har blæst med en bestemt vindvarighed.
[NauMny.p.400]
vindgrebsområde
  (-t, -r): I forbindelse med bølger: område med maksimalt 30° vindretningsændring.
wind fetch area.
[MET2p.349, NauMny.p.398, WAVEp.12]
vindhastighed
  (-en, -er): " Når luften strømmer hen over havoverfladen vil hastigheden variere med højde som følge af gnidningsmodstandens aftagen med højden. Med god tilnærmelse gælder det, at vindhastigheden varierer med den 5. rod af højden over havoverfladen.
På formel: V/Vo = 5.-rod (h/ho).
Hvor V er lufthastigheden i højden h og Vo er hastigheden i standardhøjden ho.
wind speed // wind velocity.
[Dk Skibsfart 1/1991 p.5 sp.1]
vindkast
  (-et, -):
eddy wind.
[Saint]
vindmølleskib
  (-et, -e): Specialskib, der er indrettet til at opstille og servicere vindmølleparker til søs. Skibene har oftest ringe dybgående og er udstyret med dynamisk positioneringsanlæg for nøjagtig navigering.
windmill ship.
[SØF40/2004 p.3 sp.1]
Vinsmøllefartøj. " Udover de to skibe, der som bekendt er ombygget til vindmøllefartøjer og sejler for X, opererer Ys to søsterskibe."
[SØF18-19/2004 p.4 sp.5]
vindmåler
  (-en, -e): Måleinstrument, der måler vindens hastighed og / eller retning. Vindhastighedsmålere findes med flere typer måleelement, fx. trykforskelle over røråbninger eller kopanemometre, hvor halvkugleskåle på vandret akse roterer med vindtrykket. Fra vindtransmitteren overføres målingen som en elektrisk strøm til et viserinstrument - wind speed indicator.
Vindretningsviseren er oftest en vindfløj, der kan rotere i det lodrette plan. Fra transmitteren overføres et retningssignal til vindretningsviserinstrumentet.
wind speed and direction transmitter and indicator // cup anemometer instrument // wind direction vane instrument.
[Munro Sestrel data sheet]
På kapsejladsfartøjer er vindretnings- og vindhastighedsmåleren eventuelt udvidet med en close-hauled indikator, der viser den apparente vindretning.
anemometer.
[HAR, Röding]
vindpust
  (-et, -):
breath of wind.
[HAR]
vindpåvirkning
  (-en, -er): " Når et skib udsættes for vindens kræfter, vil det, afhængig af relativ vindretning og vindhastighed, blive udsat for visse påvirkninger. Disse kan være forøget fremdrivningsmodstand, afdrift, giring og overkrængning."
wind influence // wind effect.
[Dk SKibsfart1/1991 p.5 sp.1]
vindret
  (adj.):
head to wind.
[HAR]
vindskib
  (-et, -e): Moderne handelsskibstype der helt eller delvis fremdrives med vindkraft, der enten kan virke på sejl eller lameller. Besparelser i olieforbrug debatteres med koklusioner, der viser, at farter i farvande uden stabile vinde samt hastigheder over ca. 11 knob ikke er gunstige, ligesom det forøgede ladningsvolumen i den sparede maskinrums og bunkersbeholdningssrum ikke kan udnyttes fuldt, da mange ladningsarter udbydes i standardiserede mængder beregnet efter traditionelle skibe.
" Projektteamet ... har vurderet, at de bedste muligheder for vinddrevne skibe ligger i bulkmarkedet. ... Skroget er et knventionelt bulkcarrierskrog opdelt i seks lastrum ... Riggen er en nyudviklet type, dels inspireret af den kinesiske djunkerig, dels af denklassiske luggerrig.
wind ship.
[SØF46/1996 p.7 sp.2, US Patent 4561374]
vindskærm
  (-en, -e): " Ind imellem var det muligt at fange lidt frisk luft ved hjælp af vindskærme, der kunne stikkes ud fra koøjet, men det var jo ikke nogen god ide, hvis det var dårligt vejr."
wind shield.
[SØF38/2004 p.14 sp.4]
vindspring
  (-et, -): Pludselig forandring af vindretningen.
sudden veering of wind.
[Saint]
wind-shift // sudden veering of the wind.
[KOF]
pludseligt og hyppig vindspring.
chap about.
[HAR]
vindstød
  (-et, -):
pludseligt vindstød.
flaw of wind.
[HAR]
pludseligt og hæftigt vindstød.
gust of wind.
[HAR]
vinduespost
  (-en, -er): I kahytten og gallerierne på et træskib.
munion.
[HAR]
vindvarighed
  (-en, -er): I forbindelse med bølger: tiden vinden blæser med samme styrke over et havområde målt i timer.
wind duration.
[NauMny.p.397]
vindværts
  (Adj): Den periode, hvor sø eller tidevand løber mod vinden, og søerne derfor bliver hule og krappe.
windward tide.
[Röding]
vindøje
  (-t, -r): Den retning, hvorfra vinden kommer.
point of the compass whence the wind blows.
[Saint]
the wind's eye.
[KOF]
i vindøjet.
in the wind's eye.
[HAR]
" Jollens mast holdes lodret, mens den passerer vindøjet. Gast og rorsmand skifter først side, når jollen krænger til den ny læ side."
wind's eye.
[BÅD6/1995 p.58]
vinge
  (-n, -r) ving: 1. Skrå sider, smallest øverst på et råsejl. Se sejl, råsejl.
goring.
[HAR, Saint]

2. Vinge på en køl på sejlfartøj.
" Vingerne bliver ikke så store som på 12-meteren. Her er kølen jo længere, end den er dyb, hvilket giver meget effekt i vingerne."
wing.
[BÅD2/1989 p.30 sp.4]

3. Vinger på en galej, " kaldes de Udbygninger der gaaer langs af Siderne paa en Galley, og som ere en Slags Kobrygger til Gangen fra For til Agter."
gangway of a galley.
[KOF]
vingebjælke
  (-n, -r):
sponson beam.
[KØN p. 357]
vingetank
  (-en, -e): " Vingetanke for vandballast og/eller vegetabilsk olie og/eller brændselsolie arrangeres i begge sider i last nr. 5 rækkende fra skibsside til tunnelside."
wing tank // side tank.
(1954) [10542 p.32]
vinkel
  (vinklen, vinkler): Spids vinkel i et sejl.
nock of a sail.
[HAR]
vinkelfyr
  (-et, -e): Fyr, der viser forskelligtfarvet lys i forskellige vinkler, hvorved skibsfarten i søkortet kan bemærke, hvilken af farverne, der giver sikker passage i løb. Vinkelfyr kan være del af en fyrlinje. Grænselinjen mellem lys og mørke kan ikke anvendes som stedlinje pga. da der i nærheden af især kraftige fyr er en vis refleksvirkning fra linser og ruder efter selve lyskeglen er forsvundet.
sector light.
[5011]
vinkelklo
  (-kloen, klør): Bredbladet vinkeljern med øje, der fæstnes i slinget, og vinkelstudsen griber i eller under kanten af enheden, der skal håndteres.
angel type clutch.
[Harboe p.3.16]
vinkellineal
  (-en, -er): Også kaldet en trekant.
square-rule.
[HAR]
vinkelmåler
  (-en, -e): Vinkelmåler til tømmermanden.
bevel.
[HAR]
vinterhavn
  (-en, -e):
wintering place.
[HAR]
vinterlastelinje
  (-n, -r): " Vinter-Lastelinien angives ved Overkanten af en Linie, mærket V."
the Winter load line is indicated by the upper edge of a line marked W..
[IKL p.59]
vintertid
  (-en, -er): Den tid, hvor sejlskibe i ældre tid var lagt op.
winter time.
[HAR, KOF, Saint]
blive vinteren over.
to winter // lye up during the winter season.
[Saint]
god vinterhavn.
good wintering place.
[Saint]
vippe
  (vb): Enkelt talejblok med en skive og en løber.
whip.
[HAR, Röding, Saint]
vippebom
  (-men, -me): Løftestang, hævestang.
lever.
[Röding]
vippetov
  (-et, -e):
whip fall.
[HAR, Saint]
vise
  (vb):
grow.
[Saint]
tovet viser bagbord ud.
the cable grows on the larboard bow.
[Saint]
vise en ende.
reeve a rope // lead a rope.
[HAR]
viser
  (-en, -e): Viser på rattet, der viser rorpinden og rorbladets stilling.
tell-tale.
[HAR]
viserskud
  (-det, -):
point-blank range.
[Saint]
visitation
  (-en, -er): Undersøgelse eller kontrol af fx krudtmagasiner i et krigsskib (1761).
visitation // inspection.
[MHT4/2005p9]
viske
  (vb): Viske en kanon. Rense et kanonløb indvendigt, inden ny ladning placeres i kammeret.
spunge a cannon.
[KOF, Saint]
visker
  (-en, -e): Kanonløbsrenser. Lille træklods, lidt mindre end kanonløbets udboring, beklædt med skind og påsat et skaft. ]KOF}
sponge, også gl. stavet spunge.
[HAR, Röding, Saint]
tovvisker.
rope spunge.
[Saint]
Vitby
  Vitby er Benedichts navn for den engelske by på Nordsøkysten, Whitby.
[BEN p.277]
Vitsted
  Vitsted er Benedichts navn for Ystad på Skånes sydkyst.
[BEN p.278]
VLGC
  (eng): Engelsk fork. for Very Large Gas Carrier.
[SØF12/2006 p.13 sp.3]
VLOC
  (eng.): Engelsk forkortelse for Very Large Ore Carrier.
"... har planer om at kontrahere den relativt snart ubrugelige VLCC'er til malmskib - eller VLOC'er - Very Large Ore Carrier."
[SØF33/2007 p.5 sp.1]
Vmg
  Forkortelse for beregnet krydseffektivitet på en sejlbåds fremdrift.
Vmg.
[B&G brochure ]
vodtov
  (-et, -): " X var på snurrevodsfiskeri. Om bord var fire mand. Voddet var sat, og der blev gjort klar til indhaling af begge vodtove."
seine rope.
[28 arbejdssulykker med spil ... 1998-2005, SFS p.9]
vognskud
  (-det, -): Brædder med en tykkelse på 1/2 til 5/4 tommes tykkelse. Brædder på 1,5 tommer og derover kaldes for planker.
wainscot.
[Röding]
vogter
  (-en, -e): Vogter eller våger. Kort vimpel, der sættes på et skib til ankers på reden. Den sættes, når den længere dagligvimpel ved solnedgang nedhales.
night pendant.
[Röding]
void space
  (eng.): " Den væsentligste stabilitetsforbedring i forhold til tidligere generationer af ankerhåndteringsfartøjer er, at skibene er udstyret med void spaces over hoveddæksniveau.
I de to lukkede sidegange i borde på arbejdsdækket er der hver to void spaces. Når skibene ikke er i en ankerhåndteringsoperation eller tilsvarende, er der fri adgang til de fire rum."
void space.
[SØF1-2/2009 p.11 sp.6]
Voith-Schneider propel
  (-len, -ler): Fremdrivningssystem konstrueret af østrigeren Schneider omkring 1925. Maskinfabrikken J. M. Voith i Württemberg opkøbte rettighederne og udviklede prototypen i 1928 installeret i motorbåden TORQUEL.

Systemet består af en cirkulær skive, der kan rotere i plan med skibsbunden. Fra pladen stikker fire eller seks plader omtrent formede som flyvinger lodret ned i vandet. Pladernes vinkel med rotationspladens centrum varieres under en omdrejning af cirkelpladen, og der kan derved opnås en fremadrettet kraft.
Skibets retning kan ændres ved at flytte det såkaldte styrepunkts placering i forhold til skibets diametralplan, og farten kan ændres ved at beholde styrepunktet i ønsket retningsstilling og variere vingernes vinkler under cirkelpladens rotation.
Der er således ikke noget ror på et skib fremdrevet med V-S-propel.
Voith-Schneider propeller.
[DSB-1936 p.248ff]
voksende
  (adj): I udtryk som: voksende bredde.
meridional parts.
[HAR, Saint]
voksende kort.
mercators chart.
[Saint]
vorp
  (-en ell. -et, - ell. -er): Krumme vandrette tømmerstykker, der er tappet ind i agterstævnen.
nederste hækbjælke.
transom.
[Röding]
E. også " vurp ". Fra hol. werpen = kaste, verfe. [ODS]
vorster
  (-en, -e): 1. Lille pude, der lægges under nakken af skødeblokkene på underræernes nokker for at bære blokkene oppe, så skøderne ikke bekniber.
puddening under the sheet-block on the lower yardarm.
[KOF]

2. Stump svært tov, der najes tværs over undervanterne og bruges til at gøre pyttingvantet fast om. Kaldes også for bolter.
foot-hook-staff.
[KOF]

3. Tykt tov, der slås fast på en underrå, hvor de skal beskytte råbåndene mod skamfiling på mærseskøderne.
pudding of a yard to preserve the rope-bands from being galled by the top-sail sheet.
[KOF]
vortexgenerator
  (-en, -er): "... i en vindtunnel blev der lavet forsøg med at påsætning af Vortex generatorer, som er små finner, der bliver placeret på agterskibet. Formålet med finnerne er, at de skal lede vandstrømmen op i det øverste område af propellens arbejdsområde, hvor vandet står stille.
Se også medstrømsfelt.
[SØF13/2006 p.15 sp.3]
voyagecharter
  (-en, -e): " BIMCO har udviklet en særlig piratklausul til brug ved timecharter, og der arbejdes efter sigende i øjeblikket på en tilsvarende klausul til voyagecharter.
Ved voyagecharter er problemet dog ofte mindre, da parterne i et sådant certeparti som alt overvejende hovedregel kender den rute, skibet skal sejle, allerede ved underskriften på certepartiet."
voyage charter.
[SØF34/09 p.9 sp.2]
voyage cleaner
  (eng.): Midlertidig mønstret person med arbejdsopgaver inden for vedligehold.
voyage cleaner.
" Førstestyrmand, bådsmand, en voyage cleaner og 2 matroser var på bakken i forbindelse med fortøjningen ved ankomst."
[Fortøjningsulykker handelsskibe 1997-2006, SFS p.20]
vrag
  (-et, -): Forlist skib eller dele deraf. Også om gammelt ubrugeligt skib.
wreck // wrecked ship.
[HAR, KOF, Röding, Saint]
Har et skib fået så stor skade, at det ikke er sødygtigt eller manøvredygtigt, kaldes det for et vrag eller vragskib.
disabled ship.
[KOF]
vragbøje
  (-n, -r): Midlertidig vragbøje med gul-blå farver og visende vekslende gult og blåt lys.
" Vragbøjen, der har form som en stumptønde eller en stage, er blå og gul lodretstribet. Fyrkarakteren er blåt/gult vekselblink af 1 sek. varighed med 0,5 sek. pause."
emergency wreck marking buoy.
[SØF 39/07 p.10 sp.6]
vraggods
  (-et, -): Dele af skib eller ladning, der er løsrevet fra helheden som følge af søulykke og derefter driver omkring i søen eller strander på kysten.
De engelske definitioner på vraggods er i nedennævnte kilde skrevet sådan:
" FLOTSAM, JETSAM and LAGAN, are in general, goods on or in the sea, and belong to the king, who by charter hath granted them to the lord admiral. In particular, flotsam, is when a ship is sunk or otherwise cast away, and the goods float upon the sea.
Jetsam, is where the ship is in danger of sinking, and, for lightening the ship, the goods are thrown into the sea, but nothwithstanding the ship perisheth.
Lagan, is when heavy goods that sink are cast into the sea before the perishing of the ship; and the master and mariners, that they may find and have them again, fasten a buoy-cork, or other seamark to them, whereby they may be the more easily directed to the place where they lie, if they shall be in a condition to retake tehm.".
[TAC p.803]
vragkort
  (-et, -): Kort, hvorpå vragpositioner er afsat.
wreck chart.
[Bangsbo89 p.21]
vragtømmer
  (-et, -):
old timber.
[Röding]
vragtønde
  (-n, -r): " Foruden de omhandlede Sømærker betegenes endvidere alle Vrag, der kunne være skadelige for Seiladsen enten med grønne Tønder eller med Vagere med grøn Stage og Flag."
-.
[BOG398 p.3]
vrangbue
  (-n, -r): " I klinkbyggede Fartøjer samles Bordklædningen over Skabeloner af den Form man vil give Fartøjet, derefter indsættes Spanterne. Deres omtrentlige Form maales med en Vrangbue, et leddelt Redskab der kan bøjes efter Fartøjets Sider."
-.
[H&S SR-bilag 1946:0009]
vreden
  (adj.): Et vredent skib er et umageligt skib, der i søgang har stødende og brydende bevægelser.
an uneasy ship.
[KOF]
vrekke
  (vb): Ikke verificeret.
make the gammening.
[Saint]
vrikke
  (vb): Bevæge en båd ved at stå agter og med en næsten lodret holdt åre, der hviler i en fordybning på agterstævnens overkant, at foretage vrikkende bevægelser med årebladet fra side til side, mens årebladet samtidigt drejes, skives, så vandet presses agterud og båden forefter.
manage a boat by padling or rowing in the boat's stern, with an oar or padle.
[KOF, Röding]
vrikke en båd frem.
scull.
[HAR]
Vrkenay
  Vrkenay eller Vrbenay er Benedichts navn for Orkneyøerne nordøst for Skotland.
[BEN p.278]
VTS
  Eng. forkortelse for vessel traffic service. Opsyns- og kontrolfunktioner for sejladsen i et farvand. I Danmark har Storebælt en VTS-funktion, der foretager radarovervågning med alle passerende skibe i Bæltet, hvilket vil sige ca. 25.000 passager per år (2005). Ved observation af trafikale farer eller for identifikation af trafiksyndere kan VTS sende et afviserfartøj ud på bæltet for at registrere hændelserne.
[SØF3/2006 p.7 sp.1]
vule
  (vb): " Voule. For at forstærke en mast eller en rå omvindes den med tovværk, nemlig når den har fået et brud, og man må lægge skåle på."
woold.
[Röding]
vuling
  (-en, -er) Vuvling: Surring, der lægges omkring bovsprydet lige uden for judasørerne og føres ned gennem et hul i skægget.
gammoning // gammoning of the bowsprit.
[ANS p.83, HAR, KOF, Saint]
Se videre i
[Gynt p.5]
[HAR] staver ordet cammoning, hvilket må være en fejlskrivning af stort C for stort G.
vuling på en rå, surring omkring latinerræer, når de er samlede af flere stykker tømmer.
woolding of a lateen yard.
[KOF]
vulingsgat
  (-tet, -ter): Hullet i skægget, hvor igennem den vuling, der holder bovsprydet tages.
hole in the cut-water for the gammoning.
[KOF]
vulingsklampe
  (-n, -r):
cleat for the gammoning.
[HAR]
vulingstov
  (-et, -): Tovet, som vulingen, der holder bovsprydet, udgøres af.
gammoning rope.
[KOF, Saint]
vurp
  (-et, ell. -en, - ell. -er): Dss. vorp. Første, andet og tredje vurp.
first, second and third transom.
[HAR]
Underste vurp eller brogstykket.
lower-transom.
[HAR]
vurst
  (-en, -?): Fendering.
puddening of the yards.
[HAR, Saint]
vurst på forstævnen af et fartøj.
puddening of a boat's stem.
[Saint]
vurst eller tovstump.
junk // a short piece of rope or cable.
[Röding]
vurst i vantet. Kort tov, der i højde med pyttingstovene lægges omkring vantet fra det agterste vanttov til det næstforreste. Det er dobbelt, så den ene part ligger foran, og den anden bagved vantet, hvor det er bændslet til hvert vanttov. Det tjener til at forbinde pyttingsvant, vant og svigtning.
foot-hook staff.
[Röding]
vædderskib
  (-et, -e): " Nedenfor Vandlinien er Pandserskibenes Form ikke væsentlig forskjellig fra andre Krigsskibes; kun har man her givet Forstævnen ved de hurtigere Skibe et Fremspring og bygget den paa særlig solid Maade, for at den kan være istand til at benyttes ved Sporeangreb. Skibe med saadanne Stævne kaldes ogsaa Vædderskibe."
ram ship.
[LUS p.65]
vædderstævn
  (-en, -e): Spids, armeret stævn på antikkens og tidligt i panserskibstiden på visse dampkrigsskibe. Stævnen havde under vandoverfladen en spore, og med den skulle skibet gennembore fjendens fartøjer. Derved kom skibene så tæt på hinanden, at en entring kunne foretages hen over vædderstævnen.
Indretningen også anvendt senere, og efter skibene fik panserbælter omkring vandlinjen.
Se også chalcembolum.
beak // rostrum.
[ARNE]
væger
  (-en, -e): Planker i et træskibs indvendige klædning, der er kraftigere end de øvrige planker. Til forskel fra de almindelige planker, der mødes i et stød, så er vægerne gerne laskede ind i hinanden. [KOF]
ceiling // thick stuff.
[Saint]
væger.
a general name for the planks, clamps, and thick-stuff used in the ceiling of a ship.
[Röding]
vægre halvfuldt.
place the planks or thick-stuff half close half open.
[Röding]
vægre fuldt.
place the planks or thick-stuff close to each other.
[Röding]

bjælkevæger.
thick stuff and ceiling placed next to the floor heads.
[Saint]
kimingsvæger.
clamp.
[Saint]
væger i klædningen.
thick stuff // string.
[HAR]
væger i kulen.
clamps of the forecastle and quarterdeck or strings.
[KOF]
væger under dæksbjælkerne.
clamp.
[HAR]
vægtergang
  (-en, -e): " Gevælvten over Vægter-Gangen, en rund Udbygning over Vægtergangen, der giør som et Skiul over den." [KOF]
cove.
[KOF]
" Vægtergangen, kaldes en Balkon der er agter paa de svære Skibe uden for Kahytten, tvers over Skibet." [KOF]
balcony // stern gallery.
[HAR, KOF, Saint]
" Som de to Døre i Agterspejlet udvise, har der været anbragt Vægtergang, dog kun paasat som et løst Galeri og ikke, som senere hen i Tiden, indbygget i det faste Skib."
[JORD p.29]
vægtstivhedsmoment
  (-et, -er): Den del af det kraftmoment, der medvirker til at oprette et skib, når det er krænget en lille vinkel ud fra sin oprette stilling, og som udgøres af deplacementet gange armen fra tyngdepunktet til punktet, hvor den vinkelrette nedfældet fra opdriftslinjen skærer diametralplanet. Afstanden er fast.
Se også formstivhedsmoment.
[LUS p.7]
vægttonnage
  (-n, -r): Et skibs tonnage eller størrelse udtrykt efter vægt.
weight tonnage.
[SKT02-I-p53]
vækkeklamai
  (-en, -er): Værktøj af form som en mejsel med bred æg, brugt under kalfatring.'Først blev mellemrummene åbnet - vækket - med et sætjærn el. en vækkeklamai.
Se kalfatre.
[7741,Feldbækp21+23]
værftsinspektør
  (-en, -er):
wharfinger.
[HAR]
værk
  (-et, -) verk, drev (gl.): Tætningsmateriale, tidl. også kaldt drev. Gammelt tovværk revet op, så garnene i kordelerne er løse som en slags stivhåret twist.
oakum // black oakum // tarred oakum.
[DMO, HAR, KOF, Röding, Saint]
tjæret værk.
black oakum.
[HAR]
"Udarbejde Verket. Skibet arbejder Verket ud af Naaderne."
An expression employed speaking of an old ship, the straining of which in a heavy sea expells the oakum out of the seams.
[Röding]
udplukke Tovene for at giøre Verk deraf. Gammelt tovværk opskæres i mindre længder, hvor kordelerne tages fra hinanden og de enkelte garn udrives, så de danner tråde igen og kan sammenkrølles til værk, der buges under kalfatringen.
untwist old ropes // draw asunder old ropes.
[Röding]
værkekrog
  (-en, -e): Krummet jernblad sat på skaft. Anvendes til at rive gammelt værk ud af nåderne med.
rave hook // ripping-iron.
[KOF]
værksted
  (-et, -er):
shed // workshop // workhouse.
[HAR, Saint]
drejerværksted.
block-house.
[Saint]
mastemagerværksted.
mast shed.
[Saint]
smedeværksted.
smith's shop.
[Saint]
værkstedsskib
  (-et, -e): " Værkstedsskibet HENRIK GERNER, hvis Deplacement er ca. 460 t, løb af Stabelen den 4. November 1927 som den første Nybygning paa Dokøen. Det tjener fortrinsvis som Moderskib for Undervandsbaade og skal som saadant kunne oplade disses Batterier, af hvilken Grund det er forsynet med et af Orlogsværftet fremstillet, dobbelt Maskinanlæg af samme Type som i DAPHNE-Typen."
repair ship // support vessel.
[10302 p.158]
vævle
  (vb) vefle, væfle:
make ratlings.
[Saint]
vævle.
fasten // attach the ratlings to the shrouds.
[Röding]
vævling
  (-en, -er) vefling, væfling: Smækre liner, der fastgøres vandret mellem et vants hovedtove med omtrent et trappetrins højde som mellemrum. De bruges som lejdertrin for mandskabet, når der skal gås til vejrs i rigningen.
ratling.
[HAR, KOF, Röding, Saint]
våge
  (-n, -r): Åbning i isdække, hvor et skib kan sejle. Vågen kan være naturlig eller hugget.
passage in the ice // way cut in the ice.
[KOF]
våge
  (vb): Våge på søen, " siges om et Skib eller Baad der har den gode Egenskab, at det løfter sig op paa Søerne i Havet og veed at tumle sig imellem Bølgerne uden at tage noget Vand over." [KOF]
rise easily upon the seas.
[KOF]
våger
  (-en, -e): Tændsats eller lunte klar til anvendelse.
match.
[Röding]
Opdateret d. 17.12.2011 Videre til næste  bogstav W-ordene
Gå til  kildefortegnelsen Retur til ordbogens indledningsside
Gå til  forkortelseslisten Retur til hjemmesidens forside