Maritim ordbog X-Å-ord

Maritim ordbog Stikord fra X - til Åå Opdateret 17. december 2011.
Vælg nyt stikord, konkordansord eller engelske stikord. Betydningen af forkortelser og kilder
Stikord:	Beskrivelse, definition, oversættelse:


X
	1. Signalflag X, firkantet hvidt flag med et blåt kors. Betydning som etbogstavssignal: Afbryd Deres forehavende og giv agt på mine signaler. Stop carrying out your intensions and watch for my signals. Som morsekode: streg - prik - prik - streg.
X-BOW
	(-en, -e): " Først og fremmest springer den noget usædvanlige stævn i øjnene. Designet er døbt X-BOW, og bevirker en væsentlig reduktion af støj og vibrationer, når skibet skærer sig gennem vandet... De to PSV'er ... får samme type X-BOW skrog, og leveres henholdsvis oktober 2006..." x-bow. [SØF50-52/2005 p.15 sp.3] " Bovens konstruktion, hvor bulben nærmest er bygget ind i skroget - gør at skibet opfører sig mere stabilt i søen under specielle arbejdsopgaver, hævder konstruktørerne. Når skibet sejler ind i en bølge, kommer en større del af forskibet under vand i forhold til mere konventionelle offshoreskibe, hvilket resulterer i lavere accelerations- og decelerationsniveauer." [SØF39/2006 p.13 sp.3]
X-bånd
	(-et, -): Radiobølgefrekvenser mellem 8000 og 12500 MHz. X-band. [NAV4-47, NAV4ny59]
XTE
	Engelsk forkortelse for cross track error. Den vinkelrette afstand fra en given kurslinie, som man havde tænkt sig skibet skulle følge. [BÅD3/93]

Y
	1. Signalflag Y, firkantet flag diagonalt stribet med røde og gule striber, der løber fra foden og væk fra standerliget. Striberne har hver en bredde på 13,52% af længste lig. Det første, øverste, inderste felt er gult. Betydning som etbogstavssignal: Jeg driver for mit anker. I am dragging my anchor. Som morsekode: streg - prik - streg - streg.
yacht
	(-en, -er): fritidsfartøj. yacht.
yachtflag
	(-et, -): Dannebrog med split og Y. F. i gul i øverste inderste firkant. yacht flag. [BEKaf11.10.1957]
yachtskipper
	(-en, -e): Skipper på et fritidsfartøj. yacht master // yacht captain.
yachtton
	(-en, -s): Rummål for skibes måling. Forkortes som yt. 1 yt = (L3 + 10 x B3 + 60 x D3) : 5000. Fra 1872 gjaldt i Danmark ovenstående. Dog blev koefficienten ændret i 1889 og 1892 til de nævnte 5000. yacht ton. [H&S54-75, KDY1966]
yard
	(-en, -er): Længdemål på 0,9144 m. yard. [BOW2, KortA]
yardstick
	(-en, -s): yard stick. [POS137]
yatzyrig
	(-gen, -ge): Olieboringsrigtype. " Yatzy-riggene, som X skal bygge, er ikke egentlig winterized, men de er absolut teknisk avancerede og beregnet for tjeneste i olie-efterforskningens yderdistrikter med dybt, uroligt vand..." yatzy rig. [SØF50/1985 p.6 sp.1]
yawl
	(-en, -er): Også kaldet yawler. Rigningstype for mindre sejlfartøjer, hvor den højeste mast er forreste mast. Mesanmasten kaldes ofte for papegøjemasten. Ketchriggen, der ligner yawlen, har en højere og mere betydende mesanmast. Yawlens mesanmast står agten for rorstammens skæringspunkt med vandlinjen, mens ketchens står foran for dette punkt. yawl. [BÅD9/1999 p.14 sp.4, KUSK p.121, NUD, SSY16, StilD, VerV1-158]
yderfald
	(-et, -): outer halyard. [HAR]
ydergerd
	(-en, -er): outer guy. [ABC]
yderhavn
	(-en, -e): outer harbour. [EST]
yderhud
	(-en, -): outside planking // outer plating. [SKT61-128]
yderklædning
	(-en, -er): Et skibs klædning mod søen. outside planking // metal shell // structural boundary plating // shell plating. [ABC, LAB9, MÅL30, SKT22, SKT70-150 - EL] Yderklædning på stævnknæet. face-piece. [HAR] " Den paa Indtømmernes Yderkant anbragte Plankeklædning, i Jernskibe Pladeklædning. Ligger Plankerne eller Pladerne Kant mod Kant, saaledes at de danne en jævn Flade, kaldes Skibet kravelbygget, i Modsætning til klinkbygget." [1909-instr. p.66] " Den paa Indtømmernes Yderkant anbragte Plankeklædning, De sværere Planker af denne Klædning, som navnlig findes tæt ved Vandgangen, kaldes Barkholter. Den fremspringende sværere Planke udfor Dækket kaldes Raaholtet." [1867-instr. p.40] Yderside af yderklædning. surface of the shell. [MÅL35]
yderkrige
	(-n, -r): " Forstævnen forenes til Kjølen ved et Krumtømmer eller Knæ, som kaldes Krigen. Til dette laskes Forstævnen, som kan være i een eller flere Længder og naaer til Bougsprydets Underkant. I denne er Spundingen til Klædningsplankernes Forende hugget. Boltene til Vaterstagene anbringes ogsaa deri. Udenfor Forstævnen kommer Yderkrigen, som støder til Straakjølen; dennes Forlængelse kaldes Yderstævnen, paa hvilken Gallionsfiguren anbringes." -. [LUS p.50]
yderluft
	(-en, -): outer air. [LAB10]
yderløber
	(-en, -e): Ved losseløber. outer runner. [ABC]
yderred
	(-en, -er): outer roads. [EST]
yderskøde
	(-t, -r): outer sheet. [HAR]
yderstævn
	(-en, -e): " Forstævnen forenes til Kjølen ved et Krumtømmer eller Knæ, som kaldes Krigen. Til dette laskes Forstævnen, som kan være i een eller flere Længder og naaer til Bougsprydets Underkant. I denne er Spundingen til Klædningsplankernes Forende hugget. Boltene til Vaterstagene anbringes ogsaa deri. Udenfor Forstævnen kommer Yderkrigen, som støder til Straakjølen; dennes Forlængelse kaldes Yderstævnen, paa hvilken Gallionsfiguren anbringes." false stem. [LUS p.50]
ydertræ
	(-et, -): Træet på de to sider af en bloks hus. -. [SES70]
YF-flag
	(-et, -): Dss. yachtflag. yacht flag. [DS134, KDY1966p13, Sådan bør man14]
yoke
	(-t, -r): På ror. yoke. [DSH, HIS1-2225, H&S88-23, PSØM100, SBL95]
yoketov
	(-et, -e): yoke rope // yoke liine. [KUSK25, PSØM-9]
York-Antwerp Rules
	(eng.): Regler for befragtning af gods og tilhørende ansvar. York-Antwerp Rules. [DS245, SØT125]
Yorkshire cobble
	(-, -s): Yorkshire cobble. [H&S70-104]

Z
	1. Signalflag Z, firkantet diagonalt delt fra alle hjørner. De fire felter er inderst og yderst sorte, topfeltet gult og bundfeltet rødt. Betydning som etbogstavssignal: Jeg ønsker slæbebåd. Når afgivet af fiskeskib på eller i nærheden af fiskebanker: jeg er ved at sætte mine redskaber. I require a tug. When made by fishing vessels operating in close proximity on the fishing grounds it means: I am shooting nets. Som morsekode: streg - streg - prik - prik.
zap
	(-pen, -per): Forfang af kraftig og fjedrende wire eller trosse med øje i hver ende. ANvendes som mellemstykke mellem pullert i land og skibets trosser og wirer, hvor trækket er uens og stort. " Så er der ro til ved 11-tiden, hvor zappen går på det andet spring. Den får vi ret hurtigt skiftet... Midt i det hele springer der en zap på en breasttrosse agter. Jeg går ned for at lede udskiftningen." zap. [Nautica 5/1994 p.8]
zenith
	(sb.): zenith. [HAR, NAV1-130]
zenithdistance
	(-n, -r): zenith distance. [NAV1-142]
zenithpunkt
	(-et, -er): zenith point. [SØK25]
zigzagprøve
	(-n, -r): -. [NAV4-240, SKT464]
zinkstøvmaling
	(-en, -er): -. [SKT70-18]
zinkanode
	(-n, -r): zinc anode. [ABC]
zinkforhudning
	(-en, -er): zinc sheathing. [MHVT38]
zinkromat
	(-en, -er): Malingstype indeholdende zinkromat, ZnCrO₄. -. [UND127]
zitters
	(-en, -er): Underste del af spant, der ligger an med nederste ende mod kølbjælken. Løber parallelt med bundstok. Samles med oplængere opad, men sådan at samlingerne for zitterser ikke er i same niveau som for bundstoksamlingerne (spanternes). futtock. [KUSK70, SKT61-123, TRÆ1-19] Se sitters. first futtock. [Röding] vægerne under zittersen. the ceiling about the floor heads. [Röding] Om tømmerets placering i et spant se spantesystem. [LUS p.51]
Zodiak
	(-en, - -): Dss. Dyrekredsen. Zodiac. [ALM42]
zone
	(-n, -r): I udtryk som: polarzone. polar zone. tropisk zone. tropical zone. kolde zone. cold zone. tempererede zone. temperate zone. varme zone. warm zone. [NAV1-155, NAV3-95, SKT93+98f]
zonegrænse
	(-n, -r): zone limit. [LAB47]
zoneklokkeslæt
	(-et, -): zone time. [NAV1-155]
zonetal
	(-let, -): zone number. [NAV1-155]
zonetid
	(-en, -er): zone time. [NAV1-155]

æg
	(-gen, -): Æg = kant på sejldug. selvage of canvas. [HAR]
ægsymbol
	(-et, -er): Kaldenavn for israpportsymboler, der samles i en ægformet figur. Ud af ægsymbolet kan der læses oplysninger om istykkelse, isdækkets omfang m.m. egg symbol. [ISSY]
Ægæiske Hav
	Del af Middelhavet mellem Grækenland og Tyrkiet og Kreta indeholdende mange øer. Gennem Dardanellerne er der adgang til Marmarahavet og videre gennem Bosporus til Det sorte Hav. Vandet er iltfattigt. Arealet er på 214.000 km². Dybest vanddybde er på 3.542 m. Aegean Sea. [MAS]
ækvator
	(-en, -er): equator. The great circle on the surface of a body formed by the intersection of the surface with the plane passing through the center of the body perpendicular to the axis of rotation. Himlens ækvator. celestial equator. The projection onto the celestial sphere of the Earth's equator. Equinoctial equator. (EL??). Jordens ækvator.equator of the earth. magnetisk ækvator.magnetic equator. [ASAL, NAV1-1+3-131, NAV2-2]
ækvatorbånd
	(-et, -): -. [NAV2-97]
ækvatordåb
	(-en, -): Liniedåb, linjedåb. Ritual hvor søfolk, der første gang passerer ækvator bliver døbt. Der er tale om en folkloristisk foreteelse, hvor skibets øvrige besætning udklædt i dragter som Kong Neptun, Dronning Amphitrite, astronom, årelader, drabant m.fl. foretager en indfangning af førstegangspassagekandidaterne, udsætter dem for åreladning, barbering, indtagelse af prøvemåltid afsluttende med udkastning i bassin med havvand. Efter dåben holdes der en fest, hvor de nydøbte får udleveret en dåbsattest, iflg. hvilken de får ret til at færdes på alle have, og de får deres personlige sømandsnavn som fx klaptorsken, rødfisken etc. crossing the line ceremony // sea baptism. [HOR1990 p.14] Længere artikel om skikken i Søens Verden 1961-1963 p.161ff, Crossing the Equator af Henning Henningsen, 1961, Munksgaard, og i H&S Årbog 1996 artiklen om Sømandens indsamlingsbøsse også af Henningsen.
ækvatordiameter
	(-en, -e): diameter of the equator. [NAV1-3]
ækvatorgrad
	(-en, -er): -. [NAV1-3]
ækvatorgradnet
	(-tet, -): equator grid. [NAV1-135]
ækvatorminut
	(-tet, -ter): -. [NAV1-3]
ækvatorplan
	(-et, -er): equator plane. [NAV1-3]
ækvatorpunkt
	(-et, -er): equator point. [NAV1-281]
ækvatorsekund
	(-et, -er): -. [NAV1-3]
ækvatorial
	(adj.): I udtryk som fx: Ækvatoriale modstrøm. euatorial counter current. [NauM144-147]
ækvatorialstrøm
	(-men, -me): equatorial current. [EL]
ækvidistant
	(adj): I udtryk som fx: ækvidistante cirkler. equidistant circles. [NAV1-86]
ækvinoktialkompas
	(-set, -ser): Instrument, der af og til betegnes som et kompas og til andre tider et solur. Instrumentet består af en skyggeviser, et kompas, en libellemekanisme og en streginddeling, der gør det muligt at opstille instrumentet efter meridianen og skyggeviseren parallelt med jordaksen, hvortil kræves, at man kender sin omtrentlige bredde. Instrumente kan have lommestørrelse og var da ofte benyttet som den rejsendes ur, eller det kan være større med diameter på 20 til 40 cm. På de tidligste solure var der ikke taget hensyn til misvisningen, mens man senere - efter ca. 1500 - uden at kunne forklare misvisningen aflagde kompasrosen misvisende. Den misvisende kompasroseorientering passede ikke til lodsers og styrmænds behov, så de aflæste middagssolens retning på kompasset og afsatte så et mærke på kompasranden ud for det observerede antal grader fra "styrestregen". Der er også solure, hvor kompasmageren uden nærmere reflektion har sat et tilsvarende mærke for at angive misvisningen. Azimuthkompasset til søs har en gradring rundt kompasranden og en skyggeviser. Kompasset behøver ikke en styrestreg. Kompasset kan opstilles over alt på skibet, og der kan tages observationer for solens pejling. Med pejlinger formiddag og eftermiddag ved samme solhøjde i øst og vest (målt fx med sekstant) kan misvisningen let bestemmes. De naturgivne fænomener og den bagvedliggende matematik er for solure og azimuthobservationer af samme type. equinoctial compass. E. fra latin aequus, (adj. 3.) = lige + nox, noctis (sb. 3, f) = nat. Udtrykket brugt om den tidsenhed, som anvendtes i antikken for timer, der var lige lange. Udtrykket skal forstås som dagtimer lige så lange som nattimer = ækvinoktial-timer, idet man også havde en tidsinddeling, hvor de lyse timer altid deltes med tolv, og timernes længde derfor var afhængig af årstiden - når der ses bort fra observationer på ækvator, som på tidspunktet for udtrykkets anvendelse ikke var kendt. Hvornår denne inddeling opstod i antikken, vides ikke. En af de tidligste danske henvisninger til instrumentet er i laugsprotokollen for Sejl-, Flag- og Compasmagere i København, 1694. Citatet er signeret Ole Rømer: "... i min Nærværelse aflagt alle Slags Prøver til højstbemeldte Hans kgl. Majestæts allernaadigste Villies allerunderdanigste Fuldbyrdelse sin Kunst vedkommende nemlig gennem Skibscompasser, Pejlecompasser, smaa Lommecompasser med naale-wüstere, æqvinoctial-Compasser store og smaa, alle Slags iligemaade store og smaa Minutesglas og ..." [ortografisk tilpasset citatkilden, [2609], fra 1941] [ARNE, 2612 p.3, GEOM p.31, 2609 p.72, GLOS, DaSøSø p.321, DHI2 p.151]
ækvinoktialår
	(et, -): -. [KRO]
ændre
	(vb): alter // change. ændre kurs. alter / change course. [EST]
ændringskurs
	(-en, -er): course of change.
ændringsmelding
	(-en, -er): deviation report. [DS709a]
Æneiden
	(prop.): Aeneid. [HAVF137f]
Æolus
	(prop.): Aeolus. [OCD]
æra
	(-en, -er): Dss. epoke. era. [KRO]
ærbostik
	(-ket, -): " Ærbostik, en Manøvre, hvorved man arbejder sig lidt op mod Vinden uden at vende, idet man af og til luver op, til Sejlene bliver levende, og saa falder af igjen, til de atter blive fulde." [ILI p. 381] Se nedenstående ærøbostik.
æring
	(-en, -er): Endelse, der angiver bådstørrelse og bådtype. Båd roet af 4 til 12 årer, hvor hver roer betjener to årer, således seksæring: båd roet af tre mand med 6 årer. Kendt fra ca. år 1000 og senere. [TRÆ1-4]
ærøbostik
	(-ket, -): Manøvre med et sejlfartøj, der, når man nærmer sig en position, som man på grund af afdrift ikke helt kan nå op til mod vinden, fortsætter for størst mulig fart, indtil man kan lade fartøjet løbe op i vinden og med opskuddet, dvs. det tilbageværende fartpotentiale i fartøjet, lige kan nå op omkring forhindringen og derefter igen falde af med vinden ind på samme side som tidligere. shooting the mark. [BÅD12/1991 p.15 sp.3f + BÅD 3/1992 p.21 sp.4, KAP66]
æse
	(vb): Sætte agn = æs på krog, = agne. [OSA46]
æselbardun
	(-et, -er): -. [FMK80]
æselhoved
	(-et, -er): Træ- el. jernbeslag med to huller, der forbinder to dele af en sammensat mast. Anv. også for bovspryd og andre bomme. cap // mast cap. [DDV138, DSH, FMK78+80f+86, HAR, KUSK123+198, SBL69, SøFolk, VerV2] " Æsel-Hovederne haver efterfølgende Takkelage. Store og Fokke haver hver tvende Jern-Æsel-Øren paa hver Side. I det Forreste deraf, staaer Stænge-Vinde-Rebenes faste Parter, med et Rundslag og Halvsteeg med Bændsel paa. Og i det Agterste, hænger Lamme-Fierdingerne, hvor Vinde-Rebene skiærer igiennem." [Gynt p.63f] Forbindelsestykke mellem en mast eller bovspryds enkelte længder. " Et stykke hårdt træ, som tjener til fastgørelse af master og stænger, og stænger og bramstænger over salingen. Det er derfor forsynet med en firkantet hul, der går gennem halvdelen af æselhovedet, og hvormed det bliver sat ned over den øverste ende af masten eller stangen; i den anden ende har det et rundt hul, hvorigennem stangen farer..." [Röding] [Röding]s forklaring fortsætter med nogle detaljerede forskelle mellem de enkelte nationers dimensionering af æselhovedets dele og forholdene mellem huller, længder og bredder. cap of the mast head. [Röding] bovsprydets æselhoved. cap of the bowsprit. [Röding] flagstokkens æselhoved. cap of the flag-staff. [Röding] fokkeæselhoved. cap of the fore mast. [Röding] forestængeæselhoved. cap of the fore top-mast. [Röding] krydsstængeæselhoved. cap of the mizen top-mast. [Röding] mesansæselhoved. cap of the mizen mast. [Röding] storestængeæselhoved. cap of the main top-mast. [Röding] store æselhoved. cap of the main mast. [Röding] " Æselhovedet er af Egetræ og forstærkes ved en Jernring om Yderkanten. Det har et fiirkantet Hul til Tappen i Mastetoppen. Hullet til Stangen er i en saadan Afstand fra Masten, at der mellem disse bliver tilstrækkelig Plads for Godset. Hullet er rundt og tiltager i Diameter nedefter. Det fores med Læder. Til Stængevinderebene sættes Øieskinner paa Æselhovedet. For at støtte dets Forkant anbringes en Stræber mellem denne og forreste Tværsaling." [LUS p.87]
æseløre
	(-t, -r): Øjebolt på æselhovedet. eye bolt of the caps. [HAR, Saint, SøFolk] " Sådan hed tidligere to stropper, der sad under stængernes æselhoveder, og som tjente til fastgøring af bramskøderne. Nu, da mærsetoppentler ikke mere bruges til bramskøder, findes de ikke længere." [Röding] strop under the cap of the top-mast. [Röding] Se også eselørne fra Koefoed.
æselvant
	(-et, -er): -. [FMK81]
Ætiopiske Hav
	Det Ætiopiske Hav er det samme som Indiske Ocean. Indian Ocean. [COR p.91]

ø
	(-en, -er): Landområde mindre end et kontinent og fuldstændigt omgivet af vand. island. [HAR] kunstig ø. artificial island. [EfS2/91, KortA - NP100]
øgruppe
	(-n, -r): group of islands. [KbhH1/90]
øhav
	(-et, -): archipelago. [KortA]
øhavn
	(-en, -e): " Øhavnen er en bassinhavn, hvor den ringe vanddybde nødvendiggør bygningen af en længere bro som fører ud til den kunstige ø, hvor havnen er bygget." Eksempler på en øhavn er Øster Hurup og Aså. [DANHAV p.11]
øje
	(-t, -r): øje med kovs. eye with thimble. [Harboe p.1.19] øjet af et opskudt tov. the coil. [Röding] øje i et blindesejl. I blindesejlets bug er der syet et par åbne øjer, så det vand, der fanges af sejlet, kan løbe ud igen. eyes in a spritsail. [KOF] I udtryk: stagøje. collar of the stay. [Saint] tampøje. eye of the stay. [Saint]
øjebolt
	(-en, -e): eye-bolt. [HAR, Saint, ABC, LAB42] øjebolt med svær firkant under øjet. shoulder-bolt. [HAR]
øjebændsel
	(-bændslet, -bændsler): eye-seizing. [HAR, Saint]
øjehøjde
	(-n, -r): eyeheight. [EST, NAV1-188]
øjelængde
	(-n, -r): " Vi anbefaler en øjelængde [på en wire] som er 20 x tovets dia. som er beregnet ud fra en bolt dia. eyelength - calculated from a pin dia.. [Harboe p.1.19]
øjesplejs, øjesplejsning
	(-en, -e / -er): eye-splice. [PSØM47, Saint] amerikansk øjesplejs: Slang for ombøjning af wiretovet, hvor bugten befæstiges med wirelåse el. wire rope clips / grips. Den korrekte måde at bruge wirelåse på er at anvende tre, hvor u-hovedet sættes over den løse tamp og hulbeslaget over den faste part. De sættes med 6 gange diameteren imellem sig. [SlangBom251, KNI] australsk øjesplejs.
øjestik
	(-ket, -): Øjestik i et tov. loop. [HAR]
ØK - Det østasatiske Kompagni
	" Aktieselskabet Det Østasiatiske Kompagni. Den 27. marts 1897 anmeldtes Det Østasiatiske Kompagni til Handelsregistret. Som Kompagniets formål blev i dets love angivet at drive handel, skibsrederi og industriel virksomhed i indland og udland, og der toges ved stiftelsen særlig sigte på at etablere en regelmæssig skibsfartsforbindelse mellem Danmark og det fjerne Østen. Kompagniet overtog straks firmaet Andersen & Co., der havde drevet en anselig forretning." [10180 p.254f]
økse
	(-n, -r): Økse, hvor bladet skær er parallelt med sakftets retning. carpenter's axe. [KOF] axe // hatchet. [HAR, Röding] bindøkse = beenøkse = smaløkse = skarøkse = kløveøkse. bilen = bredøkse = tømmermandsøkse = bredbil. Bindøkse og bil har lodrette huggeflader parallelt med skaftet. Skarøkse har blad på tværs af skaftretning. adze // howel // tengsel. [NEP2/92p92]
økseskaft
	(-et, -er): helve to an axe // handle. [HAR]
ølstøber
	(-en, -e) øllstøber: Dss. ølstob, rummål for øl lig med 4 kander. Ølkande, som er bred i bunden og smallere foroven, har hank og låg, og i disse hentes mandskabets øl til måltiderne. cann // can gl.. [HAR, KOF, Saint]
øre
	(-t, -r): 1. Brugt i forskellige sammenhænge, fx i judasøre. æseløre. eye bolt of the caps. [Saint] bollard timber // knight head. [Saint] knight head brugt om tømmeret nærmest stævnen. 2. Sandet, stenet strand som udløber i havet, ofte ved udløb af vandløb. [SØS1-32] tongue of land // spit of land. [North Sea Pilot 1997 p.XIII]
ørefigen
	(-figenen, -figner): " Ved Hjælp af et kort Tov, Ørefignet, kan Stagfokkens Skødbarm fanges ud til luv Vant, naar Sejlet under Stagvending skal holdes bak." [DSH p.667, FMK118, SBL144] " Ørefigenen paa et Stag-Fok, det er et kort Toug der staaer spleset i en Løyert i det inderste Liig af Seylet, for at giøre det fast med til den Lue Side af Fartøyet, naar det vender eller ligger opbrast." bowline on the fore-sail in a cutter or sloop. [KOF]
øreplanke
	(-n,- r): -. [VerV1-92]
øresundskutter
	(-en, -e): [Pol30/12-89]
Øresundstraktaten
	Øresundstraktaten af 1857 er ratificeret af en række lande med særlig interesse i den gamle Øresundstold, der med traktaten blev ophævet. Som erstatning betaltes et engangsbeløb til den danske stat.
øresvin
	(-et, -): Hval, Tursiops truncatus. bottlenose dolphin.
øretæve
	(-n, -r): Strop med slipstik, der holder en skødeblok på plads på skødeskinnen, indtil " øretæven " falder. Se nærmere ovenstående under ørefigen. [Pol. 14/03 1998]
ørred
	(-en, -er): trout. [DAS16]
ørreddam
	(-men, -me): trout pond. [LøgstørGrunde33]
ørredkiste
	(-n, -r): -trout coffin. [OSA102]
ørække
	(-n, -r): string of islands. [H&S55-57]
øse
	(vb): Udøse. Tømme et fartøj for vand ved at øse det ud over siden. bale. [Saint] bale a boat // free a oat. [Röding] " Der skal være så meget opdrift i ynglingen at man kan øse den og komme videre i sejladsen." [BÅD2/92p75]
øsekar
	(-ret, -): Lille skål eller dyb skovl med håndtag. Det skal kunne gå ned mellem bundstokke og andre tømmerforhindringer og få fat i vandet i fartøjets bund. scoop // baler // bailer. [KOF, Saint, ABC, B-III-39, KAP113, SKT70-185 - EST, MarE1]
øserum
	(-met. -): Området mellem de agterste bundstokke og kølen. Det nås gennem en åbning i inderklædningen, og her vil indsivet vand samle sig, og herfra øses det ud over siden. well-room. [HAR, KOF, Saint, H&S57-144, TUS13, TUX20]
øst
	(sb, speciel bøjning uden pl. i visse tilfælde med bestemt form 'østen') i gl. sprog også Ost: Verdenshjørnet til højre for nord. Omtrent den retning, hvor solen står op. En af kompasrosens indedelinger, og en af de fire hovedkompasstreger. Forkortes Ø eller i ældre tekster O. Indgår i sammensætninger for andre kompasretninger: NtØ, NNØ, NØtN, NØ, NØtØ, ØNØ, ØtN, Ø og danner tilsvarende retninger med S. east. [HAR, KOF, ODS, Saint] øst længde.
Den Østaustralske Strøm
	(prop.): -. [NauM146]
østbeholder
	(-en, -e): I forbindelse med gyrokompas. east container. [NAV2-83]
Østensejler
	(-en, -e): Far East sailor. " Der var faste Østensejlere, der kunne finde på at forlade skibet som noget ganske naturligt, for så igen at optage arbejdet i den næste havn." [SØF47/2004 p.11 sp.3]
østeri
	(adv): Styre østeri (gl.). Styre østover. easterly. [SØK138]
østerpå
	(adv): Afsejle østerpå (gl.). Dss. sejle østpå. east. [SØK141]
østers
	(-en, -er): Slægt af muslinger af usymmetrisk bygning, ostrea, med ca. 400 arter. oyster. [DAS16, FMK181, KortA, SAL]
østersbanke
	(-n, -r): oyster bed. [KortA]
Østersøkonventionen
	-. [SØF2/91]
Østersøen
	(prop.): The Baltic. [STCW1]
Den Østgrønlandske Strøm
	(prop.): -. [NauM144]
østgående
	(adj): I udtryk som fx: østgående strøm. easterly current // easterly drift. [NAV1-30]
østhen
	Gammeldags udtryk i fx: Skibet var kommet østhen = skibet var kommet længere mod øst. eastwards. [MarK25 p.101]
østindienfarer
	(-en, -e): Ostindienfarer. Skib, der sejler på Østindien. East-India-man. [Saint]
østkvadrant
	(-en, -er): eastern quadrant. [BRE65]
østlig
	(adj): I retning mod øst, hørende til øst, retning mod øst. easterly // eastward. [HAR, Saint] østlig længde. east longitude. [KortA, NAV1-4] østlig vind, vind der blæser fra østlige retninger. easterly wind. [KOF] østligst. eastmost. [Saint]
østover
	(adv): eastwards. [NAV1-153]
østre
	(adv): eastern. [DMO12]
øvelsesfartøj
	(-et, -er): training boat. [MAT1/91-17]
øvre
	(adv): Øvre planet. upper planet. [NAV1-129]

åben
	(adj): I udtryk som: åben drivis. Flagerne berører sjældent hinanden, der er mange render. open pack-ice. åben iskant. Ukonstant og ikke tydeligt markeret iskant. open ice-edge. åbent vand. Større isfrit område i et ellers isfyldt hav. open water. [HIS3-3111] åben vind = gå for åben vind. [DaSøSø548]
åg
	(-et, -): Redskab anvendt ved dobblet løft med bomme og kraner, hvor disse er forbundet gennem åget. yoke. Hydraulisk åg ved styremaskiner. [SØF7/92p5sp4, SØF15/92]
åhavn
	Havnetype. " Åhavnen, som er opstået enten et stykke oppe ad en bredere å eller ved et åudløb." Eksempler på åhavne er Randers og Ribe. [DANHAV p.9]
ålborgjolle
	(-n, -r): -. [TS254]
ål
	(-en, -): Fiskeart, Anguilla anguilla. græsål. gule ål. gårdål. havål. ruseål. sommerål. eel. [DAS15ff, FISK 296-714, FMK181, OSA82-202]
ålebrosme
	(-n, -r): -.
åledrivkvase
	(-n, -r): Fiskefartøj, der fiskede efter ål med et bundskrabende drivvod, der var udspændt mellem to bomme, der stak ud fra forende og agterende af fatøjet. Mens drivfiskeriet stod på drev fartøjet sidelæns med vinden ind tværs. Kvasedelen i navnet relaterer til en indbygget dam med havvandsadgang. I dammen opbevaredes de levende fangne ål. Typen blev brugt i sidste del af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Den første danske kvase blev bygget på Fejø i 1892. I Tyskland var fiskemetoden kendt fra middelalderen. sailing drifter for eel fishery. [Vestkystfiskeren 2/1988 p.31]
åleglib
	(ben, -ber): hand push trap for eels.
ålegræs
	(-set, -): Planteart, der vokser i havet på op til 15 m. Se behandling under båndtang. eelgrass.
ålegård
	(-en, -e): eel weir.
ålehåndvod
	(det, -): -.
ålekam
	(-men, -me): Dss. ræg, åleharke, ålepryne, ålekarpe. -. [DkHavfisk.før I.27]
ålekiste
	(-n, -r): -.
ålekvabbe
	(-n, -r): Fiskeart, Zoarces viviparus. eelpout.
ålepas
	(-set, -): Net med lyng eller værk sat op i vandløb ved stemmeværker for at tillade ål at vandre op i vandløbene. -. [Ålen 24]
åleruse
	(n, -r): eel trap .
åleskøjte
	(-n, -r): -. [DNH65]
åndedrætsværn
	(-et, -): breathing mask. [ABC, BBS127]
åndemiddelforsyning
	(-en, -er): -. [NytfSøf4/90]
år
	(-et, -): Tidsperiode af varierende længde afhængig af den tilknyttede reference som fx solår. Yderligere oplysninger findes under kronologiteksterne. year. A period of time based on the revolution of the earth around the Sun. The calendar year is an approximation to the tropical year. The anomalistic year is the interval between successive passages of the earth through perihelion. The sidereal year is the mean period of revolution with respect to the background stars. [ASAL] Anomalistiske år: Perioden mellem to på hinanden følgende passager af Jorden i dens perihelium. Året er ca. 365 dg. 6 t. 13 m. 53 s. Periheliet flytter sig 11,5 sekunder i jordens omløbsretning per år. = 365,25964 dage = 365d 6t 13m 53s. anomalistic year. astronomisk år: Tiden fra Solen står i forårsjævndøgnspunktet, og til Solen har bevæget sig 360°. Det astronomiske år er kun lidt forskelligt fra det tropiske år. astronomical year. Bessel år: Dss. astronomisk år. Besselian year. The period of one complete revolution in right ascension of the fictitous mean Sun, as defined by Newcomb. borgerlige år: Året har et helt antal dage på 365 eller 366. civil year. gausisk år: Det teoretiske tidsforløb beregnet efter Keplers love om planetbevægelserne. Året længde er lig et jordomløb på 365,258898 dage. Gaussic year. kalenderåret: Dss. borgerlige år. calendar year. kosmisk år: Periode på 225.000.000 år eller tiden for en rotation af solsystemet i mælkevejen. cosmic year. kronologiske år = borgerlige år er 365 år + skuddage. Almindelige år = annus communes. måneår: Periode på 12 synodiske månemåneder, ca. 354 dage. Lunar year. sideriske år: Dss. stjerneår. Perioden mellem to på hinanden passager af det samme punkt på stjernhimlen af Solen. Forskellen mellem solår og stjerneår skyldes Jordens egenbevægelse, der forårsager en årlig ændring i Jordens position i Ekliptika. Længden er ca. 365 dg. 6 t. 9 m. 10 s. = 365,2564 middelsoldøgn. sidereal year. solår: Tiden mellem to ens solpositioner i forhold til jorden = solår = tropisk år = ækvinoktialår. Perioden mellem to på hinanden følgende forårsjævndøgn. Længden er ca. 365 dg. 5 t. 48 m. 46 s. i middeltid. Længden aftager langsomt. Solar year. stjerneår: Dss. siderisk år. sidereal year. tropiske år: Dss. solår. Tropisk år = 365,2422 middelsoldøgn = 365d 5t 48m 46s. Et omløb fra forårsjævndøgn til forårsjævndøgn. tropical year // year of the seasons // Solar year. The period of one complete revolution of the mean longitude of the sun with respect to the dynamical equinox. The tropical year is longer than the Besselian year by 0.148 seconsT, where T is centuries from B1900.0. [ASAL] ækvinoktialår: Dss. solår. equinoctial year. Beregning af årstal ud fra Kristi fødsel blev først anvendt af abbed Dionysius Exiguus (500-550). År tælles oftest fra Kristi fødsel. Der findes intet år 0 i rækkefølgen, bortset fra visse historikeres metode. Den astronomiske tællemetode inkluderer også 0 og benyttes ved skrivemåder: -2, -1, 0, +1, +2, hvor år 0 er lig med 1 f.Kr. Et århundrede = sekel begynder 1. januar år XX01. Det 21. århundrede begyndte 1.1.2001, således er det fjerde årtusinde før Kristi tiden fra 3001 til 4000 før Kristi. [DSD, EB, OCY, AST25f, KRO, NAV1-128+149+152+185]
årbog
	(-bogen, -bøger): yearbook. [NAV1-185]
åre
	(-n, -r): Redskab til at frembringe fremdriften af mindre fartøjer. Funktionen kaldes at ro og er en menneskelig tilført muskelenergi. Åren består af et langt stykke træ, og ask er specielt velegnet på grund af dets elasticitet. Årens yderste ende, der går i vandet er fladt som et brædt, mellemstykket kan være rundt eller firkantet og anbringes under roning i åregangen: åregaflen eller åretollen. Midterstykket kan være beskyttet med påspigrede slidbrædder, så selve åretræet ikke beskadiges af åregangen. Overenden, som roeren holder fast i med hænderne, er rundt med en diameter passende til en håndtering. Skal fartøjet drives fremad ror man, skal fartøjet drives baglæns, skodder eller døver (gl.) man. Helt små fartøjer kan vrikkes frem med en åre, der i næsten lodret stilling føres frem og tilbage over fartøjets agterende. Der findes flere rometoder. I nogle lande ser man roeren stå op og med ansigtet i bevægelsesretningen betjene åren, men det mest normale er, at roeren sidder ned med ryggen mod bevægelsesretningen. Ved sidstnævnte metode kan årens bevægelse i et rofartøj deles op i tre: I første del er årens yderste ende i vandet så langt forefter som muligt og roeren trækker den agterover med årebladet lodret i vandet. Del to: ved åretagets afslutning hæves årebladet op af vandet, og det skives, dvs. drejes til vandret poition, og der følger nu en kortvarig hvileperiode før Del tre: årebladet føres igen fra agter til for, så langt roeren kan, og bladet skives til lodret og sænkes i vandet, og del et gentages - og så fremdeles. oar. [Röding] [EL, KAP114, MarE1, MarK12-9] Årens dele: håndgreb, håndfang. handle. [Röding, HAR] læderklædning. leather button. [HAR] strop til barkasseåre. oar-strap // grommet. [HAR] årelomme. loom. [HAR] åreblad. wash // blade. [HAR] årebladsbeslag, beskyttelsesblik påsat yderste åreende. strapping of the wash. [HAR] åren fra blad til lomme. body. [HAR] Årekommandoer: hvile på årene. lie on the oars. mande åre. Åreskaftets ende støttende på bundbrædderne og bladet vendt med den skarpe side for og agter. årerne ind. unship the oars // boat the oars. [HAR] årerne ud. unship the oars // boat the oars. [HAR] Åretyper: almindelig åre. boat oar. [HAR] barkasseåre. boat-sweep. [HAR] bunk-åre. ship-sweep. [HAR] håndåre. scull. [HAR] pagaj, åre med blad i hver ende. padle. [HAR] tomandsåre. double bancked oar. [HAR] rosportsåre Årens dele til rosportsårer består af: håndtag, indre skaft, lomme, ydre skaft, hals og blad. sculler. [Rosport, Clausen 1975, p.25]
årebeslag
	(-et, -): -. [ABC]
åreblad
	(-et, -e): wash // blade. [KUSK261]
åregaffel
	(-en, -fler): crutch. [ABC, SKT70-185, MarE1]
åregang
	(-en, -e): rowlock. [ABC, PSØM132] " Travailler og Slupper ros med Aarer i Udskæringer i Aaregangen. Denne Udskæring udfyldes, naar der ikke ros, med et Stykke Træ, der passer til Udskæringen, og som kaldes Skvætbord. Joller ros i Aaregafler." [TOP p.33] Se også under åretolle. [LUS p.94]
årehylster
	(-et, -e): -. [DSF43, SBL130]
årekejpe
	(-n, -r): " Årekejper og fragmenter af bordplanke fra fyrretræsbåden." [Nydambåden billedtekst NA1991p104]
åreklampe
	(-n, -r): -. [ROS25]
åreleje
	(-t, -r): -. [ROS18+25]
årestilling
	(-en, -er): -. [ABC]
årestød
	(-et, -): -. [SES18]
åretag
	(-et, -): Enkel cyklus af årebevægelserne. Se åre, funktionen del et, to og tre. stroke of the oar. [HAR, KUSK261]
åretold, åretolle
	(-en, -e): thole pin. [ABC, SKT70 p.185] " Til Leje for Aarerne anvendes ved mindre Fartøier Rogafler af Jern eller Metal, som gaae gjennem Bøsninger i Essingen, eller ogsaa Aaretolle af Metal eller Træ, som ere befæstede paa lignende Maade. Ved større Fartøier anbringes et Sqvætbord ovenpaa Essingen, og i dette findes da Udskæringer til Aarerne af fiirkantet eller halvrund Form - forede med Metal - som kaldes Aaregange. Smaa Støtter anbringes ved disses Forkant og Agterkant. De lukkes med Roporte." [LUS p.94]
åretollegang
	(-en, -e): row-lock. [HAR]
åretollepind
	(-en, -e): row-pind // thole. [HAR]
årstid
	(-en, -er): season. [NAV1-149]
årstjeneste
	(-n, -r): Fastansatte matrosers tjenesteaftale i orlogsflåden. (1600-tallet) [NJUF88, SUN12]

Opdateret d. 17.12.2011	Retur til første bogstav A-ord 1. del
Gå til kildefortegnelsen	Retur til ordbogens indledningsside
Gå til forkortelseslisten	Retur til hjemmesidens forside