Richard Hakluyt - geograf, udgiver og redaktør


Indhold

Indledning
Hakluytbiografi
Værker af og om Hakluyt
Enkelttekster i bind 1 af Hakluyts
Practical Navigations udgave 1598-1600
H = Richard Hakluyt preacher
HS. = Hakluyt Society (foretrukne udtale [Hacklit] JM)
PN. = Principall Navigations, 1589
SP. = Samuel Purchas (foretrukne udtale [Purkas] JM)
x=12345678 : Findes i MfS bibliotek
x=x : Findes ikke i MfS bibliotek


 
"I do remember that being a youth, and one of Her Majesties scholars at Westminster that fruitfull nurserie, it was my happe to visit the chamber of M. Richard Hakluyt my cosin, a Gentleman of the Middle Temple, well knowen unto you, at a time when I found lying open upon his boord certeine bookes of Cosmographie, with an universall Mappe: he seeing me somewhat curious in the view therof, began to instruct my ignorance, by shewing me the division of the earth into three parts after the olde account, and then according to the latter, & better distribution, into more: he pointed with his wand to all the knowen Seas, Gulfs, Bayes, Straights, Capes, Rivers, Empires, Kingdomes, Dukedomes, and Territories of ech part, with declaration also of their speciall commodities, & particular wants, which by the benefit of traffike, & intercourse of merchants, are plentifully supplied. From the Mappe he brought me to the Bible, and turning to the 107. Psalme, directed mee to the 23 & 24 verses, where I read, that they which go downe to the sea in ships, and occupy by the great waters, they see the works of the Lord, and his woonders in the deepe, &c. Which words of the Prophet together with my cousins discourse (things of high and rare delight to my yong nature) tooke in me so deepe an impression, that I constantly resolved, if ever I were preferred to the University, where better time, and more convenient place might be ministred for these studies, I would by Gods assistance prosecute that knowledge and kinde of literature, the doores whereof (after a sort) were so happily opened before me."

Richard Hakluyt 1596


Indledning

Denne tekst er skrevet med baggrund i de udgivelser, som geografen og historikeren Richard Hakluyt samlede, udgav og delvis forfattede. Teksten indeholder også en oversigt over de tekster af opdagelsesrejsende og andre forfattere, som han citerede eller anvendte i sit værk, Practical Navigations, og som blev udgivet i Hakluyt Societys værkserie. Teksten kan derfor anvendes som en oversigt over de større artikler i samme, som er registrert på Museet for Søfart.

Interessen for rejser og erobringer var ubetydelig i England i første halvdel af 1500-tallet. Kong Henry VIII forsøgte at gøre købmændene interesserede i oversøisk handel (Transatlantisk Handelskompagni i 1521), men forslaget blev modtaget køligt, da købmændene var bange for følgerne i den nærmere handel med Europakontinentets kunder. Først efter århundredets midte og særligt i den sidste fjerdedel voksede interessen for at beskæftige sig med oversøiske entrepriser, og da stadig mere med sværdet end med fakturaen i hånd. Medvirkende hertil var det spændte forhold til de katolske stater og senere krigstilstanden med Spanien.

En af de personer, der kom til at spille en hovedrolle i frembringelsen af oplysninger til brug for de rejsende søfolk, erobrere og handlende, var Richard Hakluyt, og som det fremgår af nedenstående, så fik han i løbet af relativt få år tilvejebragt værker med nødvendige og igangsættende informationer til mange af ekspeditionerne. Hans indsats fik kun kortvarig betydning, og hans værker blev i store træk glemt i mange år, før de et par hundrede år efter blev genudgivet, og da som historiske værker.

Hans indsats blev i 1846 belønnet med oprettelsen af Hakluyt Society, der ved at tage hans navn gav ham den plads i historien, som han fortjente. Hakluyt Society har fra 1847 udgivet over 300 bind om alverdens opdagelsesrejser og ekspeditioner, og denne tekst handler om Hakluyt og om Selskabets udgivelser, og jeg har som kilder brugt fra de nedennævnte værker.



Biografi Richard Hakluyt

Richard Hakluyt blev født 1551 eller 1552 og døde 1616-11-23 og blev begravet i Westminster Abbey, men hans gravsted kendes i dag ikke længere.

Han blev uddannet på Westminster School og kom senere, 1570, til Christ Church, Oxford, hvor han i 1574 fik sin bachelor og i 1577 sin master of arts. Efter sine studiers afslutning forblev han nogle år i Oxford, hvor han deltog i teologiske studier og derefter fik sin ordination. Ordinationen var på den tid nødvendig for at få et udkomme som lærd, men Hakluyt gjorde så godt som aldrig brug af den. Han forblev i hele livet en slags tjenestemand, men som indkomstkilde fik han tildelt forskellige sogne og præbender.

Den Richard Hakluyt, der omtales i det indledende citat, var hans fætter og navnebroder og noget ældre (1535-1591). Han havde overtaget rollen som værge for geografen Richard Hakluyt efter dennes fader døde 1557. Fætteren var jurist og kaldes for Richard Hakluyt of the Middle Temple (London), og han blev senere familiens overhoved og overtog godset i Herefordshire. Fætteren blev kendt som konsulent for selskaber og entrepriser, der ønskede oversigter over fremmede landes handelsforhold og andre økonomiske og varemæssige forhold, men han udgav aldrig selv omfattende værker om de geograiske emner, men mere tekster af typen rapporter.

Det var hos denne fætter, at Hakluyt fik interessen for geografi - eller som det blev kaldt dengang - kosmografi, da han i fætterens arbejdsværelse så kort og geografiske værker, blandt andet både et kort af den gamle verden - verden før Amerikas opdagelse - og af den nye verden, dvs. den komplette verden bortset fra Sydhavets senere opdagelser.

I de følgende år samlede Hakluyt manuskripter, oversættelser og andre dokumentationer for hovedsagelig engelske rejsendes oplevelser og erfaringer, men han havde også kontakt til så respekterede folk som Gerhard Mercator i Tyskland [Richard Hakluyt and his Successors, p.28]. Oversættelser fik han også leveret af mange udlændinge og havde således en faglig bred bekendtskabskreds. Især havde Nordamerika tidligst hans interesse, og han samlede sin første udgivelse til udgivelse 1582. Dens titel var Divers Voyages touching the Discovery of America, og den tjente som propaganda for Sir Humphrey Gilbert og hans partnere i en entreprise for at kolonisere i Nordamerika. Blandt partnerne var Walsingham, Philip Sidney, George Peckham og Walter Raleigh. Humphrey Gilbert kom af sted på sin kolonisationsrejse mod Newfoundland, men den endte ulykkeligt, og han selv druknede i Atlanten på hjemrejsen i 1583.

Hakluyt kendte til beretningen om Zenobrødrenes rejser, som han bragte i ovennævnte værk. På dette tidspunkt troede man på manuskriptets korrekthed, og det var først senere, at man beviste, at Zenofortællingen var et falsum. Ligeledes var man af den opfattelse, at der på Amerikas vestkyst var en fjord mod øst, der gjorde det muligt fra Chesapeake Bay over en smal tange som ved Panama at komme til Stillehavet. Men alle disse fejl var da betragtet som pålidelige oplysninger.

Hakluyt fastslog i sin første udgivelse tre formål:
A) Kolonisationen skulle afbøde fattigdom i hjemlandet og skaffe ny jord.
B) Man skulle finde Nordvestpassagen for at nå til Kina og Indien nord om Amerika.
C) Værket skulle være en forbedret navigationsmanual for de sejlende.

Halkuyt karriere tog i 1583 en drejning, da han blev udnævnt til præst ved den engelske ambassade i Paris (ambassador, Sir Edward Stafford), hvilket også var årsagen til, at han ikke kom med Gilbertekspedition over Atlanten. Her i Paris fik han mulighed for yderligere at beskæftige sig med geografien og gennemgå kilder til franske og andre landes opdagelsesrejser. Under rejser hjem til London for at aflægge rapporter, nok nærmest spionagerapporter, fik han af Walter Raleigh i opdrag at samle oplysninger om et kolonisationsforsøg i Virginia. Det resulterende værk blev Hakluyts Discourse of the Western Planting , og det blev hans længste samlede værk. Det blev ikke trykt i 1500-tallet, men kun læst i manuskriptform af bestillerens kreds. Først i 1877 - 300 år efter dets oprindelse - blev værket trykt på "Press of J. Wilson , Cambridge Mass." som "Collections of the Maine Historical Society. 2d ser.; v.2". Optrykt i H.S. Extra serie som vol. 45 i 1993.

I Hakluyt Societys serie blev værket udgivet i 1935 i den 2. serie, vol. 77 : The Original Writings & Correspondence of the two Richard Hakluyts, pp.211-326. Det blev udgivet igen i 1993 i HS extra serie, vol. 45 nu med titlen : A particuler discourse concerninge the greate necessitie and manifolde commodyties that are like to growe to this Realme of Englande by the Westerne discoueries lately attempted, written in the yere 1584.

Hakluyt havde bevidst tilrettet argumenterne i værket, så det måtte kunne tiltale dronning Elizabeth, og hun må have modtaget det positivt, for hun tildelte Hakluyt endnu et job, en sinecure stilling ved domkirken i Bristol. Hun gav dog ikke sin tilladelse til eventyret blev iværksat, hvilket eftertiden også har betragtet som fornuftigt, da tiden og den økonomiske og tekniske formåen endnu ikke var til det.

Hakluyts Parisophold, hvor han måtte tåle kontinentets ringeagt for engelske rejsebedrifter, vækkede hans nationale følelser, og han satte sig for at ville finde og samle oplysninger om tidlige engelske rejser. Hakluyts plan var, at samlingen af kilder skulle omfatte engelsk indsats oversøisk bredt: ekspeditioner, handelskompagnier, privilegier på udenrigshandel, monopoler, men også enkeltpersoners udforskninger og videnskabelige opdagelser.

Forberedelserne til det påtænkte værk har taget år. Hakluyt havde allerede efter besøget hos fætter Richard indledt sine studier i emnet, og udgav under sit Parisophold i 1586 tekster på fransk skrevet af Cartier om Canada og om Florida på grundlag af huguenoternes koloni udslettet af spanierne. Året efter udgav han samme i sin egen engelske oversættelse. I årene efter udgav han på både fransk og engelsk det spanske værk om Mexico skrevet af Espejo. Som hans største udgivelse i denne periode tæller Peter Martyrs Decades of the New World, som han 1587 udgav i Paris i en opdateret version med et nytegnet kort. Han udgav disse værker af egne midler og med dedikationer til tidens foregangsmænd som Walter Raleigh. Han betalte på den måde en del af sine præbender tilbage til staten og foruden Bristolstillingen fik han nu, 1590, også kaldet i sognet Wetheringsett (både kirke og præstegård eksisterer endnu JM).

Hakluyt vendte tilbage fra Paris i slutningen af 1588 lige før søslaget mod Spaniens Armada tog plads 1588-08-18 (Greg.kal.), og på dette tidspunkt må han store værk The principall Navigations, Voiages and Discoueries of the English nation, made by Sea or over Land, in the most remote and farthest distant Quarters of the earth at any time within the compasse of these 1500 yeeres næsten have været færdigt, for det udkom i vinteren 1589 i et bind med et omfang på 825 sider in quarto.

Planen i værket The principall Navigations var en tredeling efter geografiske områder:
I) : Rejser foretaget i områder mod syd og sydøst, dvs. Afrika, Middelhavet, Levanten og det nærmeste Asien.
II) : Rejser mod nord og nordøst, hvoraf den vigtigste var Muscovy Company's rejser til russisk område med forlængelser til resten af Asien, Persien og Indien.
III) : Rejser mod vest, dvs. Amerika.

Hakluyt giftede sig i 1590 med en datter af verdensomsejleren Thomas Cavendish. Hun døde i 1597 efter ægteparret havde fået sønnen Edmond, der ikke i sit voksenliv viste interesse for sin faders arbejder. Senere, 1604, blev Hakluyt gift med en enke, der overlevede ham. Cavendish' jordomsejling nåede i øvrigt lige at blive medtaget i 1589-udgaven af The principall Navigations, men interessen i England skiftede nu nogle år til at være for Ostindien, og The East India Company [EIC] blev oprettet 1600-12-31. Interessen i 1590'erne skyldtes blandt andet, at både Cavendish' og Drakes hjemrejser foregik via Ostindien, og Hakluyt blev hurtigt tilknyttet EIC som fast konsulent på geografiske forhold.

Men det værk, som nu lå som oplysning for og til instruktion for rejserne efter 1600 var The principall Navigations i sin anden udgave i udvidet og revideret omfang i tre enkeltbind, der udkom med planens første del i 1598 og del to og tre i hhv. 1599 og 1600. Også denne udgave gav ham en belønning fra staten. Robert Cecil var nu den fremmeste statsmand, og han skænkede Hakluyt både et kald som kannik - eller afkastet fra det - i Westminster og endnu et i Savoy?

Hakluyt nåede at samle omkring 1600 rejsebeskrivelser og oplysninger om handelsrejser foretaget af engelske søfolk og handelsmænd. Han fortsatte efter andenudgaven af The principal Navigations med at arbejde med geografiske emner, men der udkom kun spredte oversættelser, som der kendes mindst 7 enkelttekster fra årene mellem 1601 og 1612, hvoraf det sidste var Peter Martyrs værk i fuld engelsk oversættelse. I 1612 oprettede han også sit testamente, hvori Samuel Purchas blev hans litterære eksekutor. Purchas anvendte efteladenskaberne i sin 1625-udgave af sine Hakluytus Posthumus, or Purchas His Pilgrimages (herom under Purchas-profilen).



Værker af og om Hakluyt

Værker i Museets samling vises med stregkode (der i museets biblioteksbase kan søges med formlen fx x=1234567890).
De større enkelttekster (artikler) i Hakluyt Societys 12-binds værk samt i Purchas' 20-bindsværk er ikke separat registreret i museets biblioteksbase men er listet i denne og følgende tekster som vist på den indledende menuside.
 
Internettet indeholder mange oplysninger om Richard Hakluyt og hans produktion og tid. En del af hans værker og en del af bøgerne udgivet i The Hakluyt Society er digitaliserede og tilgængelige på nettet.

Hakluyt, Richard, 1582: Divers Voyages touching the Discovery of America,
x=4950316506
  Hakluyts værk blev udgivet som bind 7 i H.S., første serie i 1850 (dog mærket 1849 i titlen). Den fulde titel i 1850 var Divers Voyages touching the Discovery of America and the Islands adjacent. Collected and published by Richard Hakluyt, Prebendary of Bristol, in the Year 1582. Udgaven var redigeret af John Winter Jones, British Museum.
Hakluyt, Richard, 1583: Discourse of Western Planting,
x=4950317332
  Hakluyts værk blev udgivet som bind 45 i H.S., extra serie i 1993. Den fulde titel af originalværket var A Particuler Discourse Concerning the Greate Necessitie and Manifolde Commodyties that are like to Growe to this Realm of Englande by the Westerne Discoueries lately Attempted, Written in the Yere 1584. By Richarde Hackluyt of Oxforde Known as Discourse of Western Planting. 1993-udgaven blev redigeret af David B. Quinn og Alison M. Quinn og indeholder en linje for linje transkription af manuskriptet samt kommentarer, introduktion og indeks.
Martyr, Peter, 1587: De orbe novo decades,
x=x
  Peter Martyr udgav sine rapporter om Den Ny Verden på latin i otte "Dekader" fra 1511. De blev samlet i 1530'erne, og de første tre Dekader blev oversat til engelsk af Richard Eden og genudgivet 1555 med titlen The Decades of the newe worlde or west India ... Wrytten in the Latine tounge by Peter Martyr ... and translated into Englysshe by Richard Eden.
Hakluyt udgav i 1587 en latin udgave i Paris og fik til denne tegnet et nyt kort. Han fik derefter af Michael Lok oversat resten af Dekaderne og udsendte sin komplette engelske udgave i 1612 med dedikation til Walter Raleigh. Hans dedikation fra 1587-udgaven er på engelsk optrykt pp. 356-369 i The Original Writings & Correspondence of the two Richard Hakluyt (se nedenstående om museets eksemplar).

Der udkom 2016 på Aarhus Universitetsforlag en dansk udgave af bogen med titlen Den ny verden, oversat og kommenteret af Ole Høiris (ISBN 978 87 7124 507 3).
Hakluyt, Richard, 1589: The principall Navigations, Voiages and Discoveries of the English nation, made by Sea or ouer Land, to the most remote and farthest distant Quarters of the earth at any time within the compasse of these 1500 yeeres, 1. udgave i et bind
x=x     indeholder:
  I et bind med tre afdelinger (se nærmere ovenstående i H.'s biografi):
I) : Rejser foretaget i områder mod syd og sydøst.
II) : Rejser mod nord og nordøst.
III) : Rejser mod vest, dvs. Amerika.
Hakluyt, Richard, 1598-1600: The principal Navigations, Voiages, Traffiqves and Discoueries of the English Nation, made by Sea or ouer-land, to the remote and farthest distant quarters of the earth at any time within the compasse of these 1500 yeeres, 2. udgave i tre bind
x=x     indeholder:
  Bind 1, udgivet 1598 : "The first Volume containing the woorthy Discoueries, &c. of the English toward the Nort and Northeast by sea,..."
Bind 2, udgivet 1599 : "The second Volvme of the Principal Navigations.... made by Sea or ouer-land, to the South and South-east parts of the World,..."
Bind 3, udgivet 1600 : "The Third and last Volvme of the Voyages, Navigations, ... Discoueries of the English Nation, and in some few places, where they haue not been, of strangers performed within and before the timeof these hundred yeeres, to all parts of the Newfound world of America, or the West Indies, from 73 degrees of Northerly to 57 of Southerly latitude"
Det er denne udgave HS. anvendte til 1903-05-udgaven. Se næste bog herunder.
Hakluyt, Richard, 1903-1905: The principal Navigations Voyages Traffiques and Discoveries of the English Nation : Made by Sea or Over-land, to the Remote and Farthest Distant Quarters of the Earth, at any time within the compasse of these 1600 yeeres, Vol. I - XII, H.S.
x=4950332870 (bind 1)
  De tolv bind indeholder 591 enkeltafsnit med tekster, breve, rapporter etc. Nogle af teksterne er kort, mindre end en side, og nogle tekster er latin med R.H.s engelske oversættelse efterstående. Der er i bindene 67 illustrationer og 40 kortfacsimiler.
De tolv enkeltbind er registreret i Museets biblioteksbase, og alle enkelttekster er registreret her efterfølgende og i de næste tekster som vist på foranstående menuside.

I nogle omtaler af værket anføres værkets førsteudgave som på titelbladet at have årstallet "of these 1500. yeeres", mens andenudgavens titelblad vol. I i slutningen af 1598 omtales med enten 1500 eller 1600 år. Heri indgår en omtale af jarlen af Essex overfald på Cadiz i 1596, men da han på grund af sin ledelse af kampagning i Irland 1599 faldt i unåde udstedte hoffet ordre om, at hans nævnelse på titelbladet skulle fjernes og nye oplag udsendes.

Det afstedkom ændringer på titelbladet, og der kendes 4 "states" :
I december 1598 udkom første "state" med teksten på linje 8: "these 1500. yeeres".
I begyndelsen af 1599 udkom første bind (nu med omtale af vol. II på samme titelblad) i anden "state" med teksten på linje 7: "of these 1600 yeres".
I samme år udkom tredje "state" med teksten på linje 7: "of these 1600 yeares". Der kendes kun 6 eksemplarer med denne "state".
Med dateringen 1600 udkom fjerde "state" med afvigelser i andre dele og med årene "in these 1600 yeres".
I litteraturen omtales en femte "state", der er et optryk med vandmærke i papiret fra 1794. Der ses bort fra den udgave her.
Hakluyt, Richard, 1927-1928: The principal Navigations Voyages Traffiques and Discoveries of the English Nation : Made by Sea or Overland, to the Remote and Farthest Distant Quarters of the Earth, at any time within the compass of these 1600 years, Vol. I - X, J.M. Dent.
x=4244625725 (bind 1)
  De ti bind indeholder stort set samme tekstmængde, som det ovenstående værk udgivet 1903-05, bortset fra de latinske tekster, der er udeladt.
Illustrationsmaterialet er mindre "originalt" i Dent-udgaven, og formatet og skriften er af mindre størrelse.
Lynam, Edward, 1946: Richard Hakluyt and his Successors,
x=4950330517     indeholder:
  Williamson, J.A. : Richard Hakluyt, pp. 9-46
Foster, William: Samuel Purchas, pp. 47-62
Skelton, R.A.: English Collections of Voyages and Travels, 1625-1846, pp. 63-140
Foster, William: The Hakluyt Society, 1846-1946. A Retrospect, pp. 141-170
Lynam, Edward: The Present and the Future, pp. 171-190
Beazley, C. Raymond (edt.), 1903: The Texts and versions of John de Plano Carpini and William de Rubruquis as printed for the first time by Hakluyt in 1598 together with some shorter pieces,
H.S. Extra, vol. XIII.   x=4950333583     indeholder:
  Extracts from Geoffrey of Monmouth, Lambarde and Bede.
The Voyages of Othere and Wulfstan
King Edgar's Navigation
Chronicle of the King of Man and shorter pieces
On the Cinque Ports, from the Perambulation of Kent
Letter of Ivo of Narbonne concerning the Tartars
Carpini, original Latin text, (efterfulgt af engelsk oversættelse af udvalgte passager ved R.H.)
Robruquis, original Latin text, incomplete (efterfulgt af engelsk oversættelse ved R.H.)
Noter om de ovenstående tekster, pp. 184-338.

Carpini og Rubruquis var munke, der i 1200-tallets slutning rejste til Mogoliets hersker.
"The Cinque Ports" er havnene i Sydengland: Hastings, New Romney, Hythe, Dover og Sandwich.
Taylor, E.G.R., 1935: The Original Writings & Correspondence of the two Richard Hakluyt, vol. I og II, H.S.
x=4950330126
x=4950330134     indeholder:
  Bind 1 indeholder tekst om 45 dokumenter og uddrag af breve og
Bind 2 yderligere 47 uddrag af korrespondancerne.
I bind 2 er optrykt en transkription af værket Western Planting (se ovenstående udgave for 1993). Den er trykt pp. 211-326 og kilden var en fotostatkopi fra New York Public Library.
Quinn, D.B. (edt.)r, 1974: The Hakluyt Handbook vol. I-II,
x=4950317278 for vol. I og
x=4950317286 for vol. II     indeholder følgende essays:
  VOLUME I
Part One : A Hakluyt Perspective :
Parry, J.H. "Hakluyt's view of British history", pp. 3-7.
Crone, G.R. : "Richard Hakluyt, geographer", pp. 8-14.
Scammell, G.V.C. : "Hakluyt and the economic thought of his time", pp. 15-22.
Osselton, N.E. : "Hakluyt's language", pp. 23-30.
Naish, G.P.B. : "Hakluyt's nautical terms, pp. 31-36.
Rogers, F.M. : "Hakluyt as translator", pp. 37-47.
Skelton, R.A. : "Hakluyt's maps", pp. 48-73,
with an appendix on "Edward Wright and the 1599 world map" by Helen Wallis.
Steele, C.R. : "From Hakluyt to Purchas", pp. 74-96.
Parks, G.B. : "Tudor travel literature : A brief history", pp. 97-132.
Quinn, D.B. : "Hakluyt's reputation", pp. 133-152.

Part Two : Hakluyt's use of the materials available to him :
Ramsay, G.D. : "Northern Europe", pp. 155-160.
Simmons, J.S.G. : "Russia", pp. 161-167.
Allen, W.E.D. : "The Caspian", pp. 168-175.
Beckingham, C.F. : "The Near East, North and North-east Africa", pp. 176-189.
Hair, P.E.H. : "Morocco, the Saharan coast and the neighbouring Atlantic islands", pp. 190-196.
Hair, P.E.H. : "Guinea", pp. 197-207.
Strachan, M.F. : "India", pp. 208-213.
Lach, D.F. : "The Far East", pp. 214-222.
Wallis, Helen : "The Pacific", pp. 223-233.
Andrews, K.R. : "Latin America", pp. 234-243.
Quinn, D.B. : "North America", pp. 244-253.
Armstrong, T.E. : "The Arctic", pp. 254-260.

Part Three : From 1552 to 1616 :
Quinn, D.B. and A.M. : "A Hakluyt chronology", pp. 263-331.

VOLUME II
Part Four : Contents and sources of the three major works :
Quinn, D.B. and A.M. : Divers voyages (1582) pp. 338-340.
Quinn, D.B. and A.M. : Principall navigations (1589) pp. 341-377.
Quinn, D.B. and A.M. : Principal navigations (1598-1600) pp. 378-460.

Part Five : Hakluyt's books and sources :
Quinn, D.B. + C.E. Armstrong + R.A. Skelton : "The primary Hakluyt bibliography", pp. 461-575.
  I : Works compiled, translated or published by Richard Hakluyt, pp. 461-527.
  II : Works in which Hakluyt's influence is known or acknowledged, pp. 528-570.
  III : Works, the publication of which Hakluyt may have influenced, pp. 571-575.
L.E. Pennington : "Secondary works on Hakluyt and his circle", pp. 576-610.
Mullins, E.L.C. : "Works published by the Hakluyt Society, 1846-1973", pp. 611-648.
Watson, Foster, 1924: Richard Hakluyt, The Sheldon Press
x=x     indeholder:
  En kortere biografi om R.H.
Parks, George Bruner, 1930: Richard Hakluyt and the English Voyages, American Geographical Soc., N.Y.
x=x :
  Parker skrev den første og komplette biografi over Hakluyts levned. Det er det nuværende standardværk om R.H.
Anden udgave udkom 1961.

Alle udgivelser fa HS kan findes på Selskabets hjemmeside.



Practical Navigations of 1598-1600

Enkeltartikler eller tekstafdelinger i 12-bindsværket fra Hakluyt Society
VOLUME I

De enkelte bind er registreret i Museets biblioteksbase, og indgår også i fortegnelsen her, der lister det komplette indhold.

En konkordans mellem 2. udgaven (1598-1600) og H.S.-udgaven (1903-1905) findes i Hakluyt Handbook, vol. I, pp. xxv-xxvi.

En oversigt med kildehenvisninger til H.s arbejdsgrundlag findes i HS. udgivelse 2. serie, vol. 145 : D.B. Quinn (edt.), 1974 : Hakluyt Handbook, pp. 378-460.
 
De i Hakluyts Practical Navigations indsatte kort er registreret i kortbasen. De kan findes med strengen "HAK-X-" i fritekstsøgning (feltet Regnr HS) eller under menuens nederste speciallister.

Bind
Side
Titel
Forklaringer
Anno
I
pp. xvii-xxii
The epistle dedicatorie in the first edition, 1589
Dedikation til Francis Walsingham (*1536 - †1590) fra 1573 Secretary of State, senere ambassadør.
1589
I
pp. xxiii-xxx
The Preface to the first edition, 1589
R.H. to the favourable Reader
1589
I
pp. xxxi-xxxviii
The epistle dedicatorie in the second edition, 1598
Dedikation til Lord Charles Howard, Earl of Nottingham fra 1596 (*1536 - †1624), militæruddannet i hæren, blev Lord High Admiral i 1585 og deltog med hæder i Armadakampen 1588. Hans udnævnelse til jarl i 1596 skyldtes hans straffeekspedition (i samarbejde med jarlen af Essex) mod Cadiz. I 1601 overvandt Howard opstanden ledet af jarlen af Essex og fik ham fængslet. Essex blev henrettet 1601-02-25. Efter Elizabeths død 1603 blev Howard Englands ambassadør i Spanien.
1598
I
pp. xxxix-lix
The Preface to the second edition, 1598
Forord til læseren vedrørende værkets første afdeling, hvor H. nævner engelsk oprettelse af handelsforbindelse med Rusland via Hvidehavet, floden Dwina og Arkhangelsk og helt til Jaroslav. H. omtaler også tidligere engelske forsøg (1570) på gennem Østersøen og Narvafloden at nå Rusland, hvilket afstedkom erobring af danske kapere: wherein with merchants ships onely, they tooke five strong and warrelike ships of the Freebooters, which lay within the sound of Denmark of purpose to intercept our English Fleete [p.xliv]
1598
I
pp. lx-lxii
Panegyric verses on the author & his booke
Skamløst rosende vers om forfatterens dåd. Det første på græsk. De næste med titlerne A) In navale Richardi Hakluyti Commentarios forfattet af Richard Mulcaster; B) Ejusdem in eundem; C) In eximium opus R. HAKLUYTI de Anglorum ad disiunctissimas regiones navigationibus GULIELMI CAMDENI Hexastichon; D) Di Marc' Antonio Pigafeta Gentilhuomo Vicentino.
Sidstnævnte er Antonio Pigafette (c. 1491 - c. 1531), der sejlede med Ferdinand Magellan på dennes jordomsejling 1519-1522, og hans journalføring er hovedkilden til denne første jordomsejling.
1598
I
pp. lxiii-lxxiii
The epistle dedicatorie in the second volume of the second edition, 1599
Dedikationen er stilet til Robert Cecil og dateret 1599-10-24, og her underskriver Hakluyt sig som Richard Hakluyt preacher.
Cecil (1563-1612), Earl of Salisbury. Han blev Secretary of State fra 1596 til sin død. Francis Walsingham var hans velgører, og begge var hovedmænd i monarkiets efterretningsvæsen.
1599-10-24
I
pp. lxxiv-lxxx
The epistle dedicatorie in the third volume of the second edition, 1600
Dedikationen er som den foregående stilet til Robert Cecil og dateret 1600-09-01.
1600-09-01
I
p. 3
Lib. 9, Cap. 10:
Certeine testimonies concerning K. Arthur and his conquests of the North regions, taken out of the historie of the Kings of Britaine, written by Galfridus Monumetensis, and newly printed at Heidelberge, Anno 1587.

Teksten bragt på latin og efterfulgt af H.s oversættelse.
Galfridus Monumetensis er den latinske form for ordensbroderen Geoffrey of Monmouth (1100-1155 c.) og hans værk omtales oftest som History of the Kings of Britain. Heri omtales Kong Arthur (legendekonge, der regerede onkring 500-600). Han skulle iflg. Monmouth i sit andet regeringsår have foretaget en rejse til Island i år 517. Samme legende nævner rejselokaliteterne Orkneyøerne og Gotland.
Gengivet efter PN.s første udgave.
aktivitet 517
udgivet 1138
trykt 1587
I
p. 4
Lib. 9, Cap. 12:
"After that king Arthur sending his messenger into diuers kingdomes... From those adiacent Islands came Guillaumarius king of Ireland, Maluasius king of Island, Doldauius king of Gotland, Gunnasius king of Orkney, Lot the king of Norway, and Aschilius the king of Denmarke."

Teksten bragt på latin og efterfulgt af H.s oversættelse.
Legenden fortsat fra ovenstående kilde og igen omtales samkvemmet med Danmark.
Gengivet efter PN.s første udgave.
aktivitet 518-520
udgivet 1138
trykt 1587
I
p. 4
Lib. 9, Cap. 19: "But the kings of the other Islands, because it was not their custome to breed vp horses, promised the king as many footmen... so that out of the six Islands, namely of Ireland, Island, Gotland, Orkney, Norway, and Denmarke, the king had sixe score thousand souldiers sent him."
Teksten bragt på latin og efterfulgt af H.s oversættelse.
Som ovenstående.
aktivitet 518-520
udgivet 1138
trykt 1587
I
pp. 5-7
A testimonie of the right and appendances of the crowne of the kingdome of Britaine, taken out of M. Lambard, his Arkaionomia, fol 137. pag. 2.
Latinsk tekst efterfulgt af H.s engelske oversættelse.
Stadig om Kong Arthur. Han erobrede kontrollen over "all Scantia, which is now called Norway, and all the Islands beyond Norway, to wit, Island and Greenland, which are apperteining vnto Norway, Sweueland, Ireland, Gotland, Denmarke, Someland, Windland, Curland, Roe, Femeland, Wireland, Flanders, Cherilland, Lapland, and all the other lands & Islands of the East sea, euen vnto Russia (in which Lapland he placed the Easterly bounds of his Brittish Empire) and many other Islands beyond Norway, euen vnder the North pole, which are appendances of Scantia, now called Norway."
Optrykt efter samme i H.s første udgave.
Kilden "Lambard" var den engelske jurist og historiker William Lambarde 1536-1601). Han er bl.a. forfatter til værkerne A Perambulation of Kent (1576) og Archeion, or a Discourse upon the High Courts of Justice in England, der lå i ms-form c.1591, trykt 1635. Sidstnævnte indeholder et essay om angelsaksiske juridiske og legale regler og styreformer. Citatet stammer fra den kilde.
Lambarde er citeret senere i vol. I.
aktivitet 500-700
udgivet 1591
trykt 1635
I
pp. 7-8
Lib. 11, Cap. 7: "A testimonie out of the foresayd Galfridus Monumetensis concerning the conquests, of Malgo, king of England"
Latinsk tekst efterfulgt af H.s engelske oversættelse. Som ovenstående af G. of Monmouth.
Fortsætter historien om Englands vasaller i Norden.
aktivitet 520-600
udgivet 1138
trykt 1587
I
p. 8
The conquest of the Isles of Anglesey and Man by Edwin the Saxon king of Northumberland
Latinsk tekst efterfulgt af H.s engelske oversættelse.
Citatet fra The Venerable Bede: A History of the English Church and People (samme som Ecclesiasticae...). Bede, død omkring 735, var munk og grundlagde klostre i Nordengland bl.a. Yarrrow. Han skrev også kildebogen, der var færdig omkring 731. Citatet her omtaler erobringer af øerne omkring England under den northumbriske kong Edwin.
H. har benyttet tekst fra Ecclesiasticae historiae gentis Anglorum, Bog 11, Cap. 5 og 9. som udgivet i Heidelberg 1587 af J. Commelin i Rerum Britannicarum ... scriptores, pp. 179-183.
aktivitet 616-632
udgivet 731 c.
trykt senere
I
9-10
Lib. 2, Cap. 9: "In the yeere from the incarnation of our Lord, sixe hundreth twentie and foure,... Moreouer, he subdued vnto the crowne of England (as we haue aboue signified) the Hebrides, commonly called the Westerne Islands."
Latinsk tekst efterfulgt af H.s engelske oversættelse. Fra samme kilde af The Venerable Bede.
Hebridernes underlæggelse som del af England.
aktivitet 624
udgivet 731 c.
trykt senere
I
p. 10
Book 4, Cap. 26: "The voyage of Bertus, generall of an armie sent into Ireland by Ecfridus king of Northumberland, in the yere of our Lord 684"
Latinsk tekst efterfulgt af H.s engelske oversættelse. Fra samme kilde af The Venerable Bede under side 8, men side 245 i Commelins udgave.
Under kong Ecfrid kampe om Irlands underkastelse for engelsk herredømme.
aktivitet 684
udgivet 731 c.
trykt senere
I
pp. 11-14
The voyage of Octher made to the Northeast parts beyond Norway, reported by himselfe vnto Alfred the famous king of England, about the yere 890.
Kong Alfred regerede fra 871 til 899 over Wessex. Den norske købmand Octher (eller Ohthere. Den danske form er Ottar) kaldte sit hjemland for Helgoland (Heligoland eller norsk version som Hålogaland), der må forstås som et sted i Norge. Han sejlede nord om Norge og ind i Hvidehavet, hvor han mødte finner med tamme rensdyr.
H. oplyser, at Octher selv fortalte kong Alfred om sin rejse, og Alfred satte teksten ind i en oversættelse af den verdenshistorie som teologen Paulus Orosius (c. 375 - c. 418) fra Chalcedon (lille by på den asiatiske side af Bosporus over for Istanbul) havde udgivet.
H. benyttede Orosius' Historia adversum Paganos, som Kong Alfred havde oversat og heri indsat sine fra Ottar og Wulfstan modtagne oplysninger. Det vides ikke sikkert, om H. selv oversatte fra anglo-saksisk.
aktivitet c. 880
I
p. 14
The voyage of Octher out of his countrey of Halgoland into the sound of Denmarke vnto a port called Hetha, which seemeth to be Wismer or Rostorke
Fra samme Octhers eller Ottars rejser fortalt til Alfred som ovenstående.
Octher fortalte i denne tekst om sin anden rejse, der gik sydover forbi Skiringssal (Kaupang), der lå mellem Larvik og Sandefjord, videre gennem Kattegat og ind i Østersøen til Hetha (den tidlige danske form var Haithabu, nu Hedeby), forbi Gotland og mod syd til Wismar og Rosctock.
Se også ovenstående tekst om Octher.
aktivitet 890
I
pp. 15-16
Wolstans nauigation in the East sea, from Hetha to Trusco, which is about Dantzig.
Wulfstan af Hedeby rejste i Østersøområdet og kom bl.a. til Trusco (eller Truso), der var en handelsplads på den polske Østersøkyst øst for floden Vistula. På rejsen nævnes områderne Langeland, Lolland, Falster og Bornholm. Fra Sverige Blekinge, Øland og Gotland.
Kong Alfred samlede oplysninger om denne rejse, der fandt sted omkring 890. Se også ovenstående tekst om Octher for kilde.
aktivitet c. 880
I
pp. 16-24
The navigation of King Edgar, taken out of Florentius Wigoriensis, Hoveden, and M. Dee his discourse of the Brittish Monarchie, pag. 54, 55, &c.
Udtog fra Florentius Wigorniensis = Florence of Worcester († 1120 c.), en munk i klosteret i byen af samme navn. I dag er der tvivl om, hvorvidt det var en anden munk ved navn John († 1140), der skrev kronologien, Chronicon ex chronicis, med de citerede begivenheder. Optrykt efter PN. første udgave 1589.
Teksten forherliger den fredselskende kong Edgar, der med flåder på op til 4.000 skibe besejlede sit ørige.
aktivitet 973
udgivet 1140
I
pp. 24-25
The voyage of Edmund and Edward the sonnes of King Edmund Ironside into Hungarie, Anno D. 1017. Recorded by Florentius Wigorniensis pag. 391.
Latinsk tekst efterfulgt af H.s engelske oversættelse. Se om Florentius ovenstående. H. tog sine citater fra en udgave udgivet af Lord William Howard i 1592, p. 391.
Oplyser, at Kong Knud fjernede sønnerne og sendte dem til Sverige i håb om at få dem ombragt, men svenskekongen videresendte dem til Ungarns konge, hvor den ene søn døde, mens Edward blev gift med Agatha, hvis forældre er usikre, men det var ikke , som i denne kilde, den tyske kejser Henrik, men enten Stephen af Hungary eller Prins Vladimir I af Novgorod og Kiev.
aktivitet 980 c.
udgivet 1140 c.
I
pp. 25-41
Chronicle of the Kings of Man, taken out of M. Camdens Chorographie.
Omhandler øen Mans historie og en del oplysninger om norske konger og fyrster, der går på togt til Skotland, Irland og England. Særlig er kolonisationen af Island omtalt.
William Camdens (1551-1623) hovedværk, skrevet på latin, var Britannia, der kom i første udgave 1586, og derefter i flere udgaver, hver forøget, og i 1607 med de berømte "County maps" tegnet af Cristopher Saxton. Den første engelsksprogede udgave er fra 1610. H. benyttede teksten fra en udgave fra 1594, pp. 685-696.
aktivitet 1066
udgivet 1586
trykt 1586
I
p. 42
The mariage of the daughter of Harald, slaine by William the Conquerour, unto Jeruslaus duke of Russia, taken out of the 9. booke of the Danish historie written by Saxo Grammaticus. An. D. 1067.
Latinsk tekst efterfulgt af H.s engelske oversættelse, der stammede fra Saxos Frankfurtudgave fra 1576, p. 187.
Saxo (c. 1160 - 1208 c.) skrev Gesta Danorum, men jeg har ikke sporet personerne i den ovenstående oplysning.
aktivitet 1067
udgivet 1200 c.
trykt 1576
I
pp. 42-50
The state of the shipping of the Cinque ports from Edward the Confessour and William the Conquerour, and so downe to Edward the first, faithfully gathered by the learned Gentleman M. William Lambert in his Perambulation of Kent, out of the most ancient Records of England.
William Lambert (1536-1601) eller Lambarde. Hans topografiske hovedværk Perambulation of Kent blev færdigskrevet i 1570, men først udgivet 1576. Det havde forord af Camden, og de to herrer korresponderede. (Se ovenstående under pp. 25-41). H. benyttede en trykt udgave fra 1596, pp.114-124.
Oplysninger om bl.a. Cinque ports og skibsfarten fra de fem byer: Hastings, New Romney, Hythe, Dover og Sandwich. Nogen diskussion om andre byer, der lige så godt kunne indgå i de privilegier Cinque ports havde, nemlig Rye og Winchelsey. Domesday Book. Antal skibe i Cinque ports i 1278 og senere.
aktivitet 1042-1406
skrevet 1570
udgivet 1576
-
-
Part of the great Charter granted by king Edward the first to the Barons of the Cinque portes, in the sixt yeere of his reigne 1278. for their good seruices done vnto him by sea, wherein is mention of their former ancient Charters from Edward the Confessor, William the Conqueror, William Rufus, Henry the second, king Richard the first, king Iohn, and Henry the third continued vnto them.
De Fem Havne nævnes senere igen i en ny charter her.
Tekst, der var medtaget i første udgave 1586, men ikke med i anden udgave. Kan findes digitaliseret frit på nettet.
I
pp. 50-54
Part of an Epistle written by one Yuo of Narbona unto the Archbishop of Burdeaux, conteining the confession of an Englishman as touching the barbarous demeanour of the Tartars, which had lived long among them, and was drawen along perforce with them in their expedition against Hungarie: Recorded by Mathew Paris in the yere of your Lord 1243
En englænder med kriminel fortid udvist af England kom via Tyrkiet til Tartarerne og deltog i deres angreb på Europa og fortalte om sine eventyr til munken Ivo af Bordeaux. Matthew Paris (1200-1259) Indsatte fortællingen i sit værk Angli historia maior. H. tog teksten fra udgaven redigeret af Matthew Parker og trykt 1571, pp. 818-821.
Angli historia maior er en forkortet udgave af M. Paris' hovedværk og delvis udført efter hans død. Hovedværkets titel er Chronica maiore.
aktivitet 1243
forfattet 1250- 1255
trykt 1571
I
pp. 55-179
Libellus historicus Ioannis de Plano Carpini, qui missus est Legatus ad Tartaros anno Domini 1246. ab Innocentio quarto Pontifice maximo. Incipit Prologus in librum Tartarorum.
Latinsk tekst efterfulgt af engelsk oversættelse af Hakluyt. Hans kilde var et ms. i Lord Lumleys bibliotek, nu i B.L. med titel Historia Mongalorum / Ystoria Mongalorum, ofte benævnt på engelsk The Tartar Relation. Det var skrevet af Giovanni da Pian del Carpine eller i engelsk version John of Plano Carpini (c. 1185 - 1252), og han var den første, der rejste til det mongolske rige og efter hjemkomsten skrev sin beretning om besøget c. 1247.
Carpini var sine sidste år den serbiske kirkes overhoved.
aktivitet 1246
trykt (første gang) 1598 i PN.
I
pp. 179-293
Itinerarium fratis Willielmi de Rubruquis de ordine fratrum Minorum, Galli, Anno gratiæ 1253. ad partes Orientalis.
Latinsk version pp. 179-228.
The Journal of frier William de Rubruquis a French man of the order of the minorite friers, unto the East parts of the worlde. An. Dom. 1253.
Engleks version oversat af H. efterfulgt på pp. 228-293.
Den franske franciskanerbroder William of Rubruck levede c. 1220-1293. Han deltog under kong Ludvig IX's korstog (det syvende) i 1248 og blev af denne sendt på en rejse til det indre af Asien, særligt Mongoliet. Rejsens hovedformål var omvendelsen af tatarerne til kristendommen.
Hans rejse fulgte i Asien den rute, som Giovanni da Pian del Carpine / John de Plano Carpini havde fulgt (se foregående afsnit). Rejsen resulterede i rapporten Itinerarium fratris Willielmi de Rubruquis de ordine fratrum Minorum, Galli, Anno gratiæ 1253 ad partes Orientales til den franske konge. Et af biprodukterne ved rejsen var beviset for, at Det kaspiske Hav var en indsø og ikke havde en arm med udløb i Arktis.

Rejsebeskrivelsen har 40 kapitler, men Hakluyts version er tilpasset dennes formål, og hans tekst er delt i 28 kapitler.
1253
tilpasset c. 1600
I
pp. 293-296
Part of the great Charter grabted by king Edward the first to the barons of the Cinque portes, in the sixth yeere of his reigne 1278. for their good services done unto him by sea: wherein is mention of their former ancient Charters from Edward the Confessor, William the Conqueror, William Rufus, Herny the second, king Richard the first, king John, and Henry the third continued unto them.
Oversat af H. Se tidligere om De Fem Havne
1278
I
pp. 297-300
The roll of the huge fleete of Edward the third before Calice, extant in the kings great wardrobe in London, whereby the wonderfull strength of England by sea in those dayes may appeare.

The summe of expenses aswell of wages, & prests, as for the expenses of the kings houses... and before Calice, during the siege there, as it appeareth in the accompts of William Norwel keeper of the kings wardrobe, from the 21. day of April in the 18 yeere of the reigne of the said king, unto the four and twentieth day of November in the one and twentieth yeere of his reigne, is iii. hundreth xxxvii. thousand li. ix.s iiii.d. [£ 337.000, 9 sh. og 4 pence]

A note out of Thomas Walsingham touching the huge Fleete of eleven hundred well furnished ships wherewith king Edward the third passed over unto Calais in the yeeere 1359.


Kong Edward regerede fra januar 1327 til 1377. De tre tekster hører til historien om belejringen af Calais i 1346 og traktatet af 1359-1360. Den første tekst indeholder skibsliste med antal skibe og mænd per by leveret til kongens flåde. Den midterste tekst anfører omkostningen, mens den sidste tekst oplyser om kongens ret til at indlede kampe på normannisk jord.
Den tredje tekst er af Thomas Walsingham (1561-1635), der var godsejer i Kent og ind i mellem tjente ved hoffet under Elizabeth. Han skrev om opfølgningen på erobringen af Calais, idet kong Edward III efter okkupationen af Calais i 1347 havde hærget omegnen og truet Frankrig med krig. I 1360 nåede man til en fredsslutning, hvorved England beholdt suveræniteten over Calais for evigt, hvilket varede til 1558, hvor Frankrig genvandt området.
1346-49 og 1359-60.
forfattet c. 1580
anvendt 1598.
I
pp. 301-303
The voyage of Nicholas de Lynna a Franciscan Frier, and an excellent Mathematician of Oxford, to all the Regions situate under the North pole, in the yeere 1360. and in the raigne of Edward the 3. king of England.
Nicolas de Linna = Nicholas of Lynn var ikke franciscanerbroder, men en karmelittermunk. Ifølge Hakluyt, der fik ideen fra videnskabsmanden John Dee (1527-1608/09), var Nicholas ophavsmanden til rejsebeskrivelsen Inventio Fortunata, der omhandler en rejse til arktiske egne c. 1360. John Dee og Hakluyt lod Geoffrey Chaucers digtning om Nicholas de Lynna være inspirationen til deres egne tekster.

Det er kun lykkedes at finde en henvisning til Hugh. Den forekommer i en tekst af Dr Earl de Blonville FRGS, og stammer fra G. Mercator, der skrev: ‘Hugh... of Ireland, a Minorite, wrote a certain journey in one volume... We read of no other work by this Hugh, but he is said to have flourished in 1360 AD, in the reign of King Edward III’.. Samme kilde fortsætter: History records that a book, "Inventio Fortunatae", was presented by a monk sometime before 1377 to England’s Edward III, ‘King of the Sea’, the man who started the Hundred Year’s War and ironically proclaimed himself King of both France and England, the two combatants.

Det lille stykke tekst i PN. indeholder kun detaljer om en strømrase i havet ud for Nordnorge ved Malestrande omkring 68° N.
1360
forfattet c. 1580
trykt 1598
I
pp. 303-304
Testimonie of the learned Mathematician master John Dee, touching the foresaid voyage of Nicholas De Linna.
Nicholas tog sit navn fra byen Lynn i Norfolk, men i øvrigt ineholder teksten ingen detaljer om Norge eller områder norden derfor.
Se foregående stykke om samme rejseoplysninger.
1360
forfattet c. 1580
trykt 1598
I
pp. 304-305
The voyage of Henry Earle of Derbie, after Duke of Hereford, and lastly king of England, by the name of Henry the fourth, An. Dom. 1390. into Prussia and Lettowe, against the infidels, recorded by Thomas of Walsingham.
Latinsk tekst efterfulgt af engelsk oversættelse af H.
Uddrag af Walsinghams værk Historia breuis, udg. 1574, p. 377.
1390
forfattet 1577
anvendt 1598
I
pp. 306-307
The voyage of Thomas of Woodstocke Duke of Glocester into Prussia, in the yeere 1391, written by Thomas Walsingham.
Latinsk tekst efterfulgt af engelsk oversættelse af H.
Uddrag af Walsinghams værk Historia breuis, udg. 1574, p. 379.
Thomas of Woodstock (1355-1397), Edward III's yngste søn (af 14), myrdet af Richard II's folk.
Den i teksten omtalte rejse til Preussen blev ikke gennemført. Thomas mødte svære storme og krydsede langs danske, norske og skotske kyster, men måtte vende om og tage hjem igen uden at have besøgt de østersøiske områder som planlagt.
1391
forfattet 1574
anvendt 1574
I
pp. 307-308
The verses of Geofrey Chaucer in the knights Prologue, who living in the yeere 1402. (as hee writeth himselfe in his Epistle of Cupide) shewed that the English Knights after the losse of Acon, were wont in his time to travaile into Prussia and Lettowe, and other heathen lands, to advance the Christian faith against Infidels and miscreants, and to seeke honour by feats of armes.
Geoffrey Chaucer (1343-1400) fra hans The workes of our antient and lerned English poet, Geffrey Chaucer, newly printed (1589). Her er citeret prologen til "The Knight's Tale". "Lettowe" er en gammel form eller benævnelse på Litauen.
1402
forfattet
I
pp. 308-309
A testimonie out of the fourteenth Booke of the Annales of Cornelius Tacitus, prooving London to haue bene a famous Mart Towne in the reigne of Nero the Emperour, which died in the yeere of Christ 70.
Latinsk tekst efterfulgt af engelsk oversættelse af H.
Citatet er fra Cornelius Tacitus' Annales, Bog XIV.
affattet 70
anvendt 1598
I
pp. 309
A testimonie out of Venerable Beda (which died in the yeere of our Lord 734.) prooving London to haue bene a Citie of great traffike and Marchandize not long after the beginning of the Saxons reigne
Latinsk tekst efterfulgt af engelsk oversættelse af H.
Citatet er fra The Venerable bede's Historia ecclesiastica gentis Anglorum, Bog 2, Kap. 3.
affattet c. 731
anvendt 1598
I
pp. 310-312
The league betweene Carolus Magnus and Offa King of Mercia concerning safe trade of the English Marchants in all the Emperours Dominion. This Offa died in the yeere of our Lord 795
Latinsk tekst efterfulgt af engelsk oversættelse af H.
Karl den Store var konge fra 768 og blev kronet år 800. Kong Offa af Mercia regerede 757-796. De to fyrster forhandlede om handelsforbindelser mellem briterne og kontinentet.
Citatet er fra Wiliam of Malmesbury (c. 1095 - c. 1143) skrevet i hans værk De gestis Regum Anglorum, Bog 1, Kap. 4, men taget fra den redigerede udgave foretaget af Henry Savile (1549-1622) i dennes værk Rerum Anglicarum scriptores post Bedam, fra 1591.
Der findes kommentarer, der beskriver hans arbejde som nærmest uforståeligt.
Savile benyttes igen på pp. 313-314.
aktivitet 770-795
skrevet 1125
redigeret 1591
anvendt 1598
I
pp. 312
An ancient testimonie translated out of the olde Saxon lawes, containing among other things the advancement of Marchants for their thrise crossing the wide seas, set downe by the learned Gentleman Master William Lambert pagina 500. of his perambulation of Kent.
William Lambarde er tidligere citeret på pp. 5-7. Her er kilden hans Perambulation of Kent pp. 500-501.
forfattet 1576
anvendt 1598
I
pp. 313-314
A testimonie of certaine priviledges obtained for the English and Danish Marchants of Conradus the Emperour and Iohn the Bishop of Rome by Canutus the King of England in his journey to Rome, extracted out of a letter of his written unto the Cleargie of England.
Latinsk tekst efterfulgt af engelsk oversættelse af H.
Se ovenfor under Savile. Citatet her er fra samme kilde: Malmesbury. Bog 2, Kap. 11.
Knud den Store mødte i Rom 1027 ved kejser Konrad IIs kroning, og der blev aftalerne drøftet.
aktivitet 1027
redigeret 1570 c.
anvendt 1598
I
pp. 314-315
The flourishing state of Marchandise in the Citie of London in the dayes of Willielmus Malmesburiensis, which died in the yeere 1142. in the reigne of K. Stephen
Latinsk tekst efterfulgt af engelsk oversættelse af H.
To tekster fra tidligere kilde. Se ovenfor under Savile. Citatet her er fra samme kilde: Malmesbury. Bog 21, og andet stykke fra Bog 4.
Første stykke med omtale af det rige London med import og eksport til og fra fremmede lande.
Andet stykke handler om tilsvarende handel fra byen Bristow. Op til c. 1204 anvendtes for Bristol formen Bricstow.
redigeret 1570 c.
anvendt 1598
I
pp. 316-318
The league betweene Henry the second and Fredericke Barbarossa Emperour of Germanie, wherein is mention of friendly traffike betweene the Marchants of the Empire and England, confirmed in the yeere of our Lord 1157. recorded in the first Booke and seventeenth Chapter of Radevicus Canonicus Frisingensis, being an appendix to Otto Frisingensis
Latinsk tekst efterfulgt af engelsk oversættelse af H.
Handler om handelsaftale mellem kong Henry II og kejser Frederick Barbarossa.
Kilden er biskop Otto I (1114-1158) af Freisings værk De rebus gestis Friderici Imperatoris, Bog 1, Kap. 7. Efter biskoppens død blev værket fortsat af Ragewin. Her fra udgaven redigeret af Christian Wurtisen med titel Germaniae historicorum illustrium, udgivet Frankfurt, 1585, pp. 479f.
aktivitet 1157
forfattet 1158
udgivet 1585
anvendt 1598
I
pp. 319-320
A generall safe conduct graunted to all forreine Marchants by king John in the first yeere of his reigne [1199], as appeareth in the Records of the Tower, Anno 1. Regis Joannis.
Latinsk tekst efterfulgt af engelsk oversættelse af H.
Hakluyt har kopieret friheds- og beskyttelsestraktat for alle fremmede købmænd fra arkivet på Tower i London.
aktivitet 1199
kopieret 1580 c.
anvendt 1598
I
pp. 320-322
Literae regis Henrici tertii ad Haquinum Regem Norwegiae de pacis foedere & intercursu mercandisandi Anno 1. Henrici 3
The letters of King Henry the third unto Haquinus King of Norway concerning a treatie of peace and mutuall traffique of marchandize, &c,
Latinsk tekst efterfulgt af engelsk oversættelse af H.
Brev 1217 fra kong Henry III til den norske konge Haakon IV (konge 1217-1263) om en venskabs- og handelstraktat. Kilden findes både i engelsk arkiv og i Diplomatarium Norwegicum, trykt 1910.
aktivitet 1217
trykt 1598
I
pp. 322
Mandatum pro Coga Regis Norwegiae Anno 13. Henrici 3.
A Mandate for the King of Norway his Ship called the Cog.

Latinsk tekst efterfulgt af engelsk oversættelse af H.
Brev afsendt Henry IIs 13. regeringsår = 1229 til Haakon IV i Norge om norsk flådebesøg.
aktivitet 1229
anvendt 1598
I
pp. 322-324
Carta pro Mercatoribus de Colonia anno 20. Henrici 3. Confirmata per Regem Edwardum primum 8. Iulii Anno Regni 18. prout extat in rotulo cartarum de Anno 18. Regis Edwardi primi.
A Charter graunted for the behalfe of the Marchants of Colen in the twentieth yeere of Henry the third, confirmed by King Edward the first, as it is extant in the roule of Charters, in the eighteenth yeere of King Edward the first

Latinsk tekst efterfulgt af engelsk oversættelse af H.
Tilladelse for købmænd fra Kölln til at handle i England givet af Henry III og bekræftet af dennes søn, Edward I i 1290.
aktivitet 1235
kopieret fra charter fra c. 1290
anvendt 1598
I
pp. 324-325
Carta Lubecensibus ad septennium concessa. Anno 41. Henrici 3.
The charter of Lubek granted for seven yeeres, obtained in the one and fortieth yeere of Henry the third

Latinsk tekst efterfulgt af engelsk oversættelse af H.
Traktat for 7 års handelstilladelse for Lübecks købmænd til at handle i England. Brevet fra Henry III er stilet til kongens tjenestemænd i provinserne på grund af anmodning fra kongens bror, Richard jarl af Cornwall, der fra 1256 til 1271 var konge i Tyskland.
aktivitet 1257
anvendt 1598
I
pp. 326-339
A) Carta pro Mercatoribus Alemanniae, qui habent domum in London, quae Gildhalla Teutonicorum vulgariter nuncupatur Anno 44. Henrici tertii, & Anno primo & 29. Edwardi primi renovata & confirmata.
A charter for the Marchants of Almaine, who have an house at London commonly called ‡ the Guildhall of the Dutch, graunted in the 44. yeere of Henry the third, renued and confirmed in the 1. & 29. yeere of Edward the first.
B) Mandatum regis Edwardi primi de mercatoribus alienigenis.
A mandate of king Edward the first concerning outlandish marchants.
C) The great Charter granted unto forreine marchants by king Edward the first, in the 31 yeare of his reigne commonly called Carta mercatoria, Anno Domini 1303.

Alle tre tekster med latinsk tekst efterfulgt af engelsk oversættelse af H.
De tre tekster er alle handelstilladelser for A) tyske købmænd, B) for udenlandske købmænd i almindelighed, og C) traktaten, der kaldes for King Edward I's great Charter.
aktivitet 1260-1305
anvendt 1598
I
pp. 339-349
A) De mercatoribus Angliae in Norwegia arestatis, & eorum mercimoniis de arrestandis literæ Edwardi secundi anno sexto regni sui, Haquino regi Norwegie.
The letters of Edward the second unto Haquinus king of Norway, concerning the English marchants arrested in Norway, and their goods to be freed from arrest.
B) Another Letter of Edward the second, to Haquinus King of Norway, in the behalfe of certaine English Marchants.

C) A third letter of King Edward the second, to Haquinus King of Norway in the behalfe of certaine English Marchants.
Alle tre tekster med latinsk tekst efterfulgt af engelsk oversættelse af H.
De tre tekster er breve vedrørende engelske købmænds behandling i norske havne bl.a. om arrest i de handlendes varer og skibe.
aktivitet c. 1300
anvendt 1598
I
pp. 350-355
De Stapula tenenda in certo loco ordinatio, Anno 13. Edwardi secundi.
An Ordinance of the Staple to bee holden at one certaine place.

Latinsk tekst efterfulgt af engelsk oversættelse af H.
Ordinans om uldhandel for eksport skal foregå fra bestemte stapelpladser, nemlig Weymouth, Southampton, Saint Botulphs towne, nu kaldt for Boston, Kingtone upon Hull, Newcastle, Iernemouth magna, eller Yermouth, Lenne [Lynn] og Gypwick eller Ipswich.
aktivitet 1320
anvendt 1598



Jørgen Marcussen
Opdateret d. 20.4.2017.
Link til kortbasens forside
Link til Hakluyts oversigtsside
Retur til hjemmesidens forside