Richard Hakluyt - geograf, udgiver og redaktør
Tekstoversigt for 10. bind af Practical Navigations.


Forkortelser
H = Richard Hakluyt preacher
H.S. = Hakluyt Society (foretrukne udtale [Hacklit] JM)
ms. = manuskript
P.N. = Principall Navigations, 1589 eller 1598-1600
S.P. = Samuel Purchas (foretrukne udtale [Purkas] JM)


Indledning

Denne tekst giver oplysninger om de enkelte tekster i Richard Hakluyts 10. bind af værket Practicacl Navigations i 1598-1600-udgaven som genudsendt af HS i 1903-1905. De enkelte bind er registreret i Museets biblioteksbase.

Tilsvarende oplysninger for de øvrige bind findes på oversigtsmenuen her.

En konkordans mellem 2. udgaven (1598-1600) og H.S.-udgaven (1903-1905) findes i Hakluyt Handbook, vol. I, pp. xxv-xxvi.

En oversigt med kildehenvisninger til H.s arbejdsgrundlag findes i H.S. udgivelse 2. serie, vol. 145 : D.B. Quinn (edt.), 1974 : Hakluyt Handbook, pp. 378-460.
 
De i Hakluyts Practical Navigations indsatte kort er registreret i kortbasen. De kan findes med strengen "HAK-X-" i fritekstsøgning (feltet Regnr HS) eller under menuens nederste speciallister.



Practical Navigations of 1598-1600

Enkeltartikler eller tekstafdelinger i 10. bind i udgaven 1903-1905 fra Hakluyt Society

Contents

The tenth volume of the Principall Navigations, Voyages, Traffiques and Discoveries of the English Nation
Made to all the Isles called Las Antillas and along the coasts of Tierra Firma, and certeine voyages made for the discoveries of the large, rich, and beautifull Empire of Guiana, with the discourses and letters pending upon the voyages of this tenth volume

Bind
Side
Titel
Forklaringer
Anno
X
pp. 1-2 (preface)
THE PRINCIPAL VOYAGES OF the English Nation to the Isles of Trinidad, Margarita, Dominica, Deseada, Monserrate, Guadalupe, Martinino, and all the rest of the Antilles; As likewise to S. Juan de Puerto Rico, to Hispaniola, Jamaica and Cuba: and also to Tierra Firma, and all along the coast and Islands therof, even from Cumana and the Caracos to the neckland of Dariene, and over it to the Gulfe of S. Michael and the Isle of Perles in the South sea: and further to Cabeça Catiua, Nombre de dios, and Venta de Cruzes, to Puerto Belo, Rio de Chagre, and the Isle of Escudo, along the maine of Beragua, to the Cape and Gulfe of the Honduras, to Truxillo, Puerto de cavallos, and all other the principall Townes, Islands and harbours of accompt within the said Gulfe, and up Rio Dolce falling into this Gulfe, above 30. leagues: As also to the Isle of Coçumel, and to Cape Cotoche, the towne of Campeche, and other places upon the land of Jucatan; and lower downe to S. Juan de Ullua, Vera Cruz, Rio de Panuco, Rio de Palmas, &c. within the Bay of Mexico: and from thence to the Isles of the Tortugas, the port of Hanana, the Cape of Florida, and the Gulfe of Bahama homewards.

"Tierra Firma" var det spanske navn for Panamatangen, mens det datidige engelske navn var "Spanish Main".

Indledningen er en programerklæring som modsvar - eller hævn - for de opbringninger og arrestationer, som Spanien har foretaget af engelske skibe og folk og ikke mindst for generne ved den spanske inkvisition. Teksten er udateret, men må være produceret til udgaven i 1600.
Aktivitet 1600.
Trykt 1600 i P.N. vol. III.
X
pp. 2-6
The voyage of Sir Thomas Pert, and Sebastian Cabot, about the eight yeere of King Henry the eight, which was the yere 1516. to Brasil, Santo Domingo, and S. Juan de Puerto rico.

Thomas Perth var engelsk viceadmiral med manglende mod. Han berejste sammen med Cabot Sydamerika og Mellemamerika, men fik ikke taget land til kong Henry VIII. Heller ikke de efterfølgende år fik englænderne taget land, så nu var der kun de mere nordlige betydelig fattigere områder tilbage. En beklagelig situation.

Således skrev Richard Eden 1553 til Hertugen af Northumberland i forbindelse med sin oversættelse af uddrag af Sebastian Münsters Cosmographia (på engelsk: A Treatyse of the Newe India. Hertugen var blevet interesseret i at udfordre Spaniens begyndende verdensrige og var derfor interesseret både i at få geografiske og handelsmæssige informationer om den store verden, og hertugen støttede også planer om ekspeditioner til de nye verdensdele.

Det var også Eden, der 1561 oversatte Martín Cortés de Albacar's Arte de navigar til engelsk som The Arte of Navigation. Det var muligvis den tidligste engelske navigationshåndbog.
Aktivitet 1516.
Trykt 1589 i P.N.
Genoptrykt 1600.
X
pp. 6-7
A briefe note concerning a voyage of one Thomas Tison an English man, made before the yeere 1526. to the West Indies, & of his abode there in maner of a secret factor for some English marchants, which under hand had trade thither in those dayes: taken out of an olde ligier-booke of M. Nicolas Thorne the elder, a worshipfull marchant of Bristol.

Noterne fra et ms. produceret ca. 1526 af Thomas Tison har H. benyttet i denne udgaves bind VII p.124, men er her genbrugt i en modificeret form. Thorne havde drevet ulovlig og skjult importhandel med Vestindiske områder mod de spanske myndigheders tilladelse.
Aktivitet 1526.
Trykt 1600.
X
pp. 7-8
The first voyage of the right worshipfull and valiant knight sir John Hawkins, sometimes treasurer of her Majesties navie Roial, made to the West Indies 1562.

John Hawkins havde hørt om gode priser på sorte mennesker i Vestindien og fik gjort venner og familier interesserede i at deltage med kapital på en ekspedition til Guinea, hvor det var let at få fat i sorte mennesker (ordet slave er ikke brugt i teksten) for at fortsætte med dem som ladning over Atlanten. Den tidlige engelske trekanthandel blev indledt med skibene SALOMON, drægtig 120 tons, med Hawkins som "general". Det andet skib var THE SWALLOW, 100 tons, og sidste skibe var en bark på 40 tons, JONAS. Den samlede besætning var 100 mand. Skibene afsejlede 1562 i oktober og anløb Tenerife og Sierra Leone, før de begyndte opkøbet i Guinea, hvor de hurtigt "med sværdet eller delvis ved andre metoder" fik samlet 300 sorte.

Med denne ladning stod de tværs over til Vestindien og anløb Hispaniola. For sin menneskeladning fik han som betaling så mange huder, ingefær, sukker og perler, at han foruden sine tre skibe også måtte anskaffe 2 "skrog" mere, som han lastede med huder og sendte hjem. Ekspeditionen var retur i oktober 1563.
Aktivitet 1562-1563.
Trykt 1589 i P.N.
Genoptrykt 1600.
X
pp. 9-63
The voyage made by M. John Hawkins Esquire, and afterward knight, Captaine of the Jesus of Lubek, one of her Majesties shippes, and Generall of the Salomon, and other two barkes going in his companie, to the coast of Guinea, and the Indies of Nova Hispania, begun in An. Dom. 1564.

John Hawkins anden rejse foregik som den første: Via Guinea for slaver og til Amerika, denne gang til Venezuela, hvor han havde omkring 400 slaver at sælge. Også denne rejse blev en succces, og han vendte hjem i 1565.

Efter handelen med spanierne var overstået returnerede skibene via Florida, hvor de hjalp de tilbageværende franske styrker i kolonien Caroline. Disse manglede både proviant og udstyr og fik overladt Hawkins mindste skib.

Skibene var JESUS OF LUBEK, drægtig 700 tons, SALOMON på 140 tons, THE TIGER en bark på 50 tons og THE SWALLOW på 30 tons. Besætningerne var i alt på 170 mand. Konvojen afsejlede fra Plymouth 1564-10-18 og vendte hjem i september 1565.
Aktivitet 1564-1565.
Trykt 1589 i P.N.
Genoptrykt 1600.
X
pp. 64-74
The third troublesome voyage made with the Jesus of Lubeck, the Minion, and foure other ships, to the parts of Guinea, and the West Indies, in the yeeres 1567 and 1568 by M. John Hawkins.

Hawkins tredje rejse foregik 1567 til 1569. Den forløb ikke uden problemer. Skibene forlod Plymouth 1567-10-02 og mødte før Finisterre voldsom storm, som fik Hawkins på sit flagskib til at vende om, men da stormen lettede besluttedes det alligevel at fortsætte, og flåden blev igen samlet på Gomera i Kanarieøerne. Rejsen til Guinea bragte rigeligt med slaver, og i tilgift kaprede de et spansk skib, MADRE DE DEUS lastet med slaver, så ekspeditionen kom til Vestindien med 400 slaver.

Her holdt heldet op. Flåden stødte ind i en spansk flådestyrke, der var kommet for at forhindre et planlagt kup i kolonierne, og denne spanske flåde fik kapret og ødelagt hovedparten af de engelske skibe. Til sidst havde de engelske kun THE MINION tilbage, og med den kom de hjem i 1568-01-25 til Mount's Bay i Cornwall (lige inden for Lizard Point).

Også denne rejse er først udgivet i P.N. fra 1589.
Aktivitet 1567-1569.
Trykt 1589 i P.N.
Genoptrykt 1600.
X
pp. 75-77
The first voyage attempted and set foorth by the expert and valiant captaine M. Francis Drake himselfe, with a ship called the Dragon, and another ship and a Pinnesse, to Nombre de Dios, and Dariene, about the yeere 1572, Written and recorded by one Lopez Vaz a Portugall borne in the citie of Elvas, in maner follow: which Portugale, with the discourse about him, was taken at the river of Plate by the ships set foorth by the Right Honourable the Earle of Cumberland, in the yeere 1586.

Francis Drake var en halvfætter til John Hawkins og havde lært sørøveriets håndværk godt på sine rejser med Hawkins (fra 1563). Han stod ud fra England 1572-05-24 med 73 mand i to små skibe. Den her trykte beretning skrevet af Lopez Vaz 1586 drejer sig om en mindre ekspedition i land ind ad ruten over Panamatangen, hvor ædelmetallerne fra Peru blev fragtet over land. Her tog Drake sammen med nogle mænd og nogle bortløbne slaver en spansk muldyrskaravane og fragtede guldet ned til deres skib og med hjem.
Aktivitet 1572.
Trykt 1589 i P.N.
Genoptrykt 1600.
X
pp. 77-81
The voyage of John Oxnam of Plimmouth, to the West India, and over the straight of Dariene into the South sea. Anno 1575. Written by the foresaid Lopez Vaz in the said discourse.

Beretning også skrevet af ovennævnte Lopez Vas. Denne er om eventyreren John Oxnam, der 1575 sejlede fra Plymouth på et 140 tons skib med 70 mands besætning. De anløb land på Panamatangen, hvor de havde hørt, at Francis Drake havde gjort det. De skjulte deres skib, og Oxnam tog med nogle få mand over land til de nåede en lille flod, der løb mod Stillehavet. Her byggede de et mindre fartøj, som de sammen med nogle bortrømte negerslaver sejlede til Perleøerne ud for Panama.

De ventede så en halv snes dage, før de så først et og dage efter endnu et barkskib komme lastet med guld og sølv. Englænderne fik bragt ædelmetallerne til fastlandet, hvor de kom op og skændes om byttet, og inden de fik det båret over tangen, havde spanierne fundet dem og senere også deres oceanskib på Atlantsiden.

Eventyret endte med, at de alle blev dømt og henrettet, og der kom således intet ud af eventyret. Forfatteren til beretningen, Lopez Vas, skriver, at dette var kun anden gang at engelske eventyrere gjorde landgang og røvede spanierne på Panamtangen. Franskmænd havde der været flere af, men ikke englændere.
Aktivitet 1575.
Trykt 1589 i P.N.
Genoptrykt 1600.
X
pp. 82-134
Tekst 1) The voyage of Master Andrew Barker of Bristol, with two ships, the one called the Ragged staffe, the other the Beare, to the coast of Terra firma, and the Bay of Honduras in the West Indies, in the yeere 1576. Wherein the reasons are premised which mooved him to set forth this voyage against the Spaniards: collected out of certaine notes and examinations touching this enterprise by M. Richard Hakluyt.

Parescer de Don Alvaro Baçan, marques de Santa Cruz, tocante la Armada de Francisco Draque, est ando en las yslas de Vayona: Hecha en Lisboa a 26 de otubre, estelo de Espanna de 1585. =
samme på engelsk :
Tekst 2) The opinion of Don Alvaro Baçan, Marques of Santa Cruz, and high Admirall of Spaine, touching the armie of sir Francis Drake lying at the Isles of Bayona in Galicia, written in Lisbon the 26 of October after the account of Spaine in the yere 1585.

Tekst 3) A summarie and true discourse of sir Francis Drakes West Indian voyage, begun in the yeere 1585. Wherein were taken the cities of Saint Iago, Santo Domingo, Cartagena, and the towne of Saint Augustine in Florida; Published by M. Thomas Cates.

Tekst 4) A resolution of the Land-captaines, what course they thinke most expedient to bee taken. Given at Cartagena the xxvij of Februarie 1585.


Tekst 1) har H. fra egne noter fra overlevende og retssag. Beretningen drejer sig om skibene THE RAGGED STAFFE og THE BEARE, som en engelsk købmand udrustede og sendte til Vestindien. Dette gjorde han som erstatning for en vareladning, han havde sendt til Kanarieøerne, hvor den var blevet konfiskeret af de spanske myndigheer.

I Vestindien kaprede de forskellige skibe og røvede byer etc. THE RAGGED STAFFE mått de sænke. Den var ikke sødygtig for returrejsen, som de foretog på et kapret spansk skib. Under en af kampene blev Andrew Barker dræbt, og en række uheldige begivenheder og forlis fandt sted. Kun ganske få kom tilbage på et lille skib, som de havde bygget i Honduras.

Barkerfamiliens medlemmer i England rejste sag mod de tilbagevendte og en del fik lange fængselsstraffe for deres handlinger under eventyret.

Tekst 2) er en rapport skrevet af spanske admiral Alvaro Baçan med en advarsel til myndighederne om, hvilken ulykker Francis Drake kan forårsage med sin ekspedition, hvis han i lighed med tidligere sejlede til Stillehavet.

Drake kom dog ikke i 1585 til Stillehavet. Han plyndrede efter afsejling fra Plymouth i september 1585 med ca. 20 skibe og 1800 soldater og søfolk først Vigo i Spanien, dernæst Cap Verderne, Santo Domingo i Vestindien, Cartagena i Colombia og flere mindre forter og stationer.

Som omtalt under et tidligere bind om Nordamerika, så undsatte Drake på denne rejse også Raleighs koloni i Virginia og tog kolonister med tilbage til England kort tid før en undsætningsflåde kom med nye forsyninger. Drakes ekspedition vendte tilbage til Portsmouth 1586-07-22.

Tekst 3) beretter om samme ekspedition - teksten blev udgivet af Thomas Cates, men H. har taget teksten fra Walter Bigges A summarie and true discourse of Sir Francis Drakes West Indian voyage, 1589, og er her anvendt første gang af H.

Tekst 4) hører til samme som tekst 3).
Aktivitet 1576-1586.
Trykt først i P.N. 1600.
X
pp. 135 - 183
A relation of the ports, harbors, forts and cities in the West Indies which have bene surveied, edified, finished, made and mended, with those which have bene builded, in a certaine survey by the king of Spaine his direction and commandement: Written by Baptista Antonio, surveyour in those parts for the said King. Anno 1587.

A briefe remembrance of a voyage made in the yeere 1589 by William Michelson Captaine, and William Mace of Ratcliffe, Master of a ship called the Dogge, to the Bay of Mexico in the West India.

CERTAINE SPANISH LETTERS INTERcepted by shippes of the Worshipfull Master John Wattes written from diverse places of the Islandes and of the maine land as well of Nueva Espanna, as of Tierra Firma and Peru, containing many secrets touching the aforesaid Countreys, and the state of the South Sea, and the Trade to the Philippinas.

A relation of a memorable fight made the 13. of June 1591. against certaine Spanish ships & gallies in the West Indies, by 3. ships of the honorable sir George Carey knight, then marshall of her Majesties houshold, and captaine of the Ile of Wight, now lord Hunsdon, lord Chamberlaine, and captaine of the honourable band of her Majesties Pensioners.


Første tekst er en gennemgang af arkitekturen og faciliteterne i en del sydamerikanske byer: Santa Marta, Cartagena, Nombre de Dios, Puerto Bello, Panama og floden Chagre. Første gang trykt i H. i 1600.

Anden tekst er gentaget fra 1589-udgaven af P.N. og beskriver en sørøverrejse til Mexico 1589.

Tekst tre (tekstens overskrift) og fire handler om de tolv breve som John Wattes erobrede fra spansk skib 1591. De er her oversatte til engelsk og drejer sig om indberetninger fra både Peru, Panama og andre pladser i Sydamerika til de spanske myndigheder.
Aktivitet 1587-1591.
Trykt først i P.N. 1600.
X
pp. 184-190
A true report of a voyage undertaken for the West Indies by M. Christopher Newport Generall of a fleete of three shippes and a pinnesse, viz. The golden Dragon Admirall, whereof was Captaine M. Newport himselfe; The Prudence Vice-admirall, under the conduct of Captaine Hugh Merrick; The Margaret under Captaine Robert Fred; and The Virgin our pinnesse under Captaine Henry Kidgil: Begun from London the 25. of Januarie 1591. Written by M. John Twitt of Harewich, Corporall in the Dragon. In which voyage they tooke and burnt upon the coast of Hispaniola, within the bay of Honduras, and other places, 3. townes, and 19. saile of shippes and frigats.

Ekspedition i skibene THE GOLDE DRAGON med lederen kaptajn Christopher Newport, skibet THE PRUDENCE med kaptajn Hugh Merrick og MARGARET med kaptajn Robert Fred samt en pinnesse kaldet THE VIRGIN med kaptajn Henry Kidgil.

Ekspeditionen afsejlede London 1591-01-25 og Dover 1591-02-12 og fik så god vind, så de 1591-02-27 var nået til Barbareskerne ved Kap Cantin (i dag Ras Cantin nord for Safi) og allerede dagen efter gjorde de landfald i Santa Cruz på Tenerife. Fortsatte efter nogle få dage, og nåede 1592-04-04 Dominica i Vestindien. (På grund af den gamle kalender, skiftede årstallet 1. april til 1592 eller måske en trykfejl, da de omliggende tekster ikke gør brug af ældre/nye kalenderskift af år per 1. april).

Ekspeditionen blev en ren sørøvertur, hvor de hærgede og afbrændte en del bebyggelser og kaprede 19 spanske og portugisiske og franske skibe på og rundt om Hispaniola og Puerto Rico med flere øer. Efter de havde fyldt deres skibe med stjålne varer, satte de kurs via Florida mod England, som de nåede 1592-09-07 i Dartmouth.
Aktivitet 1591-1592.
Første tryk i P.N., vol. III, 1600.
X
pp. 190-193
The voyage made to the bay of Mexico by M. William King Captaine, M. Moore, M. How, and M. Boreman Owners, with the Salomon of 200 tunnes, and the Jane Bonaventure of 40 tunnes of Sir Henry Palmer, from Ratcliffe the 26 of January 1592.

En privat financieret ekspedition med skibet SALOMON, drægtig 200 tons, og JANE BONAVENTURE på 40 tons, til sammen med 126 mands besætning sejlede fra England 1592-01-26, passerede Cape Vincent og Lanzerote på Kanarieøerne. De kom til Vestindien, Dominica, omkring 10. april. Her kaprede de et skib på 100 tons med 270 negerslaver, som de solgte på Puerto Rico.

Eventyret fortsatte rundt i Vestindien med mange kapringer og fusion med et andet engelsk foretagende, så de endte med at være 13 skibe, og de ankom igen til Dover 1592-11-10.
Aktivitet 1592.
Første tryk i P.N., vol. III, 1600.
X
pp. 194-203
A briefe note of a voyage to the East Indies, begun the 10 of April 1591, wherein were three tall ships, the Penelope of Captaine Raimond, Admirall, the Merchant royall, whereof was Captaine, Samuel Foxcroft, Viceadmirall, the Edward Bonaventure, whereof was Captaine, M. James Lancaster, Rereadmirall, with a small pinnesse. Written by Henry May, who in his returne homeward by the West Indies suffred shipwracke upon the isle of Bermuda, wherof here is annexed a large description.

Denne ekspedition fulgte fra afrejse 1591-04-10 en rute til Ostindien med anløb af Mozambique, Zanzibar, Pulo Pinaom, Nikobarerne. Og på hjemturen en rute over Trinidad, Mona og Hispaniola. Her stødte de på et fransk skib og havde en del samkvem med det, hvor de både blev venner og uvenner og venner igen, og undervejs havde de oplevet oprørste søfolk i de engelske skibe.

For slutningen af beretningen er forfatteren, Henry May, om bord på det franske skib, der forliser 1593-11-30 på Bermuda, hvor halvdelen af besætningen druknede, men 26 mand inklusive vor beretter blev bjærget og måtte på kysten bygge et nyt skib, så de kunne komme hjem. Heldigvis havde de fået tømmermændenes udstyr med i land ved forliset, så de kunne bygge en 18 tons båd med utraditionelle materialer, da bolte og søm var sparsomt til rådighed. Beretteren var med til at lave kalk og mørtel, og efter kalfatringen med "blår" "begede" de sømmene med mørtel.

På samme måde fremstillede de et par proviantkasser og tætnede dem med kalkmørtel. Heri havde de ferskvand og nogle skildpadder som proviant, idet de planlagde at rejse med Golfstrømmen mod nord til Newfoundland, hvorfra det var lettere at få fransk eller engelsk skibslejlighed hjem. De forlod Bermuda 1594-05-11 og var 1594-05-20 ved Cape Breton på Nova Scotia. Her lykkedes det at få franskmændene med en fransk bark og Henry May med et engelsk skib, og han var tilbage i Falmouth 1594.
Aktivite1591-1594.
Første tryk i P.N., vol. III, 1600.
X
pp. 203-265
A voyage of the honourable Gentleman M. Robert Duddeley, now knight, to the Isle of Trinidad, and the coast of Paria: with his returne home by the Isles of Granata, Santa Cruz, Sant Juan de puerto rico, Mona, Zacheo, the shoalds called Abreojos, and the isle of Bermuda. In which voyage he and his company tooke and sunke nine Spanish ships, wherof one was an armada of 600 tunnes. Written at the request of M. Richard Haklut.

The victorious voyage of Captaine Amias Preston now knight, and Captaine George Sommers to the West India, begun in March 1595. Wherein the yle of Puerto Santo, the yle of Coche neere Margarita, the fort and towne of Coro, the stately city of S. Jago de Leon were taken sacked and burned, and the towne of Cumana ransomed, & Jamaica entred. Written by Robert Davie one of the company.

The voyage truely discoursed, made by sir Francis Drake, and sir John Hawkins, chiefly pretended for some speciall service on the Islands and maine of the West Indies, with sixe of the Queenes ships, and 21 other shippes and barkes, containing 2500 men and boyes, in the yeere 1595. In which voyage both the foresayd knights died by sicknesse.

A Libell of Spanish lies written by Don Bernaldino Delgadillo de Avellaneda, Generall of the king of Spaines Armada, concerning some part of the last voyage of Sir Francis Drake; together with a confutation of the most notorious falsehoods therein contained, and a declaration of the truth by M. Henrie Savile Esquire: and also an approbation of both by sir Thomas Baskervil Generall of her Majesties Armada after the decease of sir Francis Drake.


Første tekst blev skrevet af Robert Dudley på opfordring af H. Beretningen drejer sig som de tidligere om kaperrejser, hvor det gælder om at opbringe så mange af fjendes skibe som muligt. Rejsen går med held og uheld fra England langs Spanien og Portugals kyster, Kanarieøerne og til Vestindien. Her hørte Dudley både om guldet i Guayana og om andre metaller der skinnede, men hverken var ægte guld eller sølv.

På hjemrejsen angriber Dudley (med 50 mands besætning) en spansk karavel med 600 mand. De må lade den gå, men først efter at have gennemhullet den, så de er sikre på, at den synker, og da de er 1200 sømil fra land, vil besætningen eller størstedelen drukne, hvilket ikke berører Dudley i henhold til hans fortælling, hvor de når England igen i maj 1595.

Den anden tekst beretter om en lignende rejse til Vestindien foretaget af Amias Preston og George Sommers i spidsen for flere skibe. Deres oplevelser af held og uheld ved plyndringer og afbrænding af byer og huse er beskrevet. De rejser hjem ogå ved at gå til Newfoundland og sætte kurs derfra mod England, hvor de kom til Milford Haven i Wales 1595-09-10.

Den tredje tekst beretter om John Hawkins og Francis Drakes sidste rejse til Vestindien, hvor Hawkins døde af feber 1595-11-12 ud for Puerto Rico, mens Drake først døde af sin feber 1596-01-28 i England. Denne ekspedition var en af de største, hvor flådens mandskab var på over 2500 mand i 27 skibe, hvor 20% var statsskibe (dronning Elizabeths skibe).

Den sidste tekst er en anklage udfærdiget af den spanske øverstkommenderende general for spansk Vestindien. Anklagen er kommet en af de i den engelske ekspedition deltagende kaptajner i hænde, der her beretter om den engelske opfattelse af sandheden om rejsen.
Aktivitet 1594-1596.
Første tryk i P.N., vol. III, 1600.
X
pp. 266-337
A true relation of the voyage undertaken by Sir Anthony Sherley Knight in Anno 1596. intended for the Ile of San Tomé, but performed to S. Iago, Dominica, Margarita, along the coast of Tierra firma, to the Ile of Jamaica, the bay of the Honduras, 30 leagues up Rio Dolce, and homewarde by Newfoundland. With the memorable exploytes atchieved in all this voyage.

A voyage of Master William Parker of Plimmouth gentleman, to Margarita, Jamaica, Truxillo, Puerto de Cauallos situate within the bay of Honduras, and taken by sir Anthony Sherley and him, as likewise up Rio dolce: with his returne from thence, and his valiant and happie enterprize upon Campeche the chiefe towne of Jucatan, which he tooke and sacked with sixe and fifty men, and brought out of the harbour a Frigat laden with the kings tribute, and surprized also the towne of Sebo.

An excellent ruttier for the Islands of the West Indies, and for Tierra firma, and Nueva Espanna.

A principal ruttier conteining most particular directions to saile from S. Lucar in Andaluzia by the Isles of the Canaries, the small Isles called Las Antillas, along the South parts of the Isles of S. Juan de Puerto rico, Hispaniola and Cuba: and from Cabo de Corrientes, or Cabo de S. Anton without and within the litle Isles called Los Alacranes, to the port of S. Juan de Ullua in Nueva Espanna: and the course from thence backe againe by Havana, and through the Chanell of Bahama to Spaine: together with the speciall markes of all the Capes, Islands, and other places by the way; and a briefe declaration of their latitudes and longitudes.

An advertizment.

Here followeth a declaration of the longitudes, or Western and Eastern distances, from Spaine to Newe Spaine in America, and from thence backe againe to Spaine.


Første tekst om Anthony Sherleys rejse til Vestindien var en meget lille del af denne farverige adelsmands liv, der kom til at tjene mange udenlandske herskere, men han blev ret tidligt ildeset i England på grund af hans tjenester i andre regenters riger. Han døde i Madrid efter 1635.

Den anden rejse foretaget af William Parker for egen regning med to skibe og 100 mand. Rejsen varede fra 1596-11 til 1597-07-03. Deres indsats var en række plyndringer i diverse byer på øerne.

Oplysningerne i de ovennævnte sidste fire tekststykker er sejladsbeskrivelser for det vestindiske område med oplysninger om kurser, landkendinger, vind og vejr, havne og muligheder for vand, ankerpladser etc. Disse er nogle af de meget sjældne konkrete navigationsoplysninger i H.s bog, hvor man ifølge titlerne havde forventet lidt flere.
Aktivitet 1596-1597.
Første tryk i P.N., vol. III, 1600.
X
pp. 338-431
THE DISCOVERIE OF THE LARGE, RICH, and Beautifull Empire of Guiana, with a relation of the great and golden Citie of Manoa (which the Spaniards call El Dorado) and the Provinces of Emeria, Aromaia, Amapaia, and other Countries, with their rivers adioyning, Performed in the yeere 1595 by Sir Walter Ralegh Knight, Captaine of her Majesties Guard, Lorde Warden of the Stanneries, and her Highnesse Leiutenant generall of the Countie of Corne-wall.

Tekster om udforskningen af Guyana under denne afsnitstitel:

To the right Honourable my singular good Lord and kinsman Charles Howard, Knight of the Garter, Baron and Counceller, and of the Admirals of England the most renowmed: and to the right Honourable Sir Robert Cecyll knight, Counceller in her Highnesse Privie Councels.

To the Reader.

The discoverie of Guiana.


De tre tekster former en traditionel beretning om opdagelse af nyt land, der dog var blevet opdaget, inden englænderne ankom.
Tejsten stammer fra Walter Raleighs The Discouerie of the large rich and bewtiful empyre of Guiana (1596) og er af H. anvendt første gang i P.N. fra 1600.
Aktivitet 1595.
Første tryk i P.N., vol. III, 1600.
X
pp. 432-501
An abstract taken out of certaine Spaniards letters concerning Guiana and the countries lying upon the great river Orenoque: with certaine reports also touching the same.

Letters taken at sea by Captaine George Popham. 1594.

A Relation of the second Voyage to Guiana, performed and written in the yeere 1596. by Laurence Keymis Gent.
TO THE APPROVED, RIGHT VALOROUS, AND worthy Knight, Sir Walter Ralegh, Lord warden of the Stanneries, Captaine of her Majesties Guard, and her Highnesse Lieutenant generall of the Countie of Cornewall.


Ovenstående tekster, der slutter bind 10 af værket, er breve og beretninger om Guyana fra perioden 1594 til 1596. Foruden uddrag af breve kapret fra spanske myndigheder er der også geografiske tabeller med stednavne og omtaler af spanske opdagelsesrejsende for området.

Den længste af teksterne er den forfattet af Lawrence Keymis, der deltog i Walter Raleighs ekspeditioner både i 1595 og i 1617-1618 (sidstnævnte var ikke foretaget da H.s værk udkom).

Den tredje rejse er omtalt i næste bind som første tekst.
Aktivitet 1594-1596.
Første tryk i P.N., vol. III, 1600.



Jørgen Marcussen
Opdateret d. 2017-06-21.
Link til kortbasens forside
Link til Hakluyts oversigtsside
Retur til hjemmesidens forside