Richard Hakluyt - geograf, udgiver og redaktør
Tekstoversigt for 4. bind af Practical Navigations, år 274-1599


Forkortelser
H = Richard Hakluyt preacher
H.S. = Hakluyt Society (foretrukne udtale [Hacklit] JM)
P.N. = Principall Navigations, 1589
S.P. = Samuel Purchas (foretrukne udtale [Purkas] JM)


Indledning

Denne tekst giver oplysninger om de enkelte tekster i Richard Hakluyts 4. bind af værket Practicacl Navigations i 1598-1600-udgaven som genudsendt af HS i 1903-1905. De enkelte bind er registreret i Museets biblioteksbase.

Tilsvarende oplysninger for de øvrige bind findes på oversigtsmenuen her.

En konkordans mellem 2. udgaven (1598-1600) og H.S.-udgaven (1903-1905) findes i Hakluyt Handbook, vol. I, pp. xxv-xxvi.

En oversigt med kildehenvisninger til H.s arbejdsgrundlag findes i H.S. udgivelse 2. serie, vol. 145 : D.B. Quinn (edt.), 1974 : Hakluyt Handbook, pp. 378-460.
 
De i Hakluyts Practical Navigations indsatte kort er registreret i kortbasen. De kan findes med strengen "HAK-X-" i fritekstsøgning (feltet Regnr HS) eller under menuens nederste speciallister.



Practical Navigations of 1598-1600

Enkeltartikler eller tekstafdelinger i 4. bind i udgaven 1903-1905 fra Hakluyt Society
Made to the North and North-east and to the South and South-east quarters of the World

Bind
Side
Titel
Forklaringer
Anno
IV
pp. 1-194
A BRIEFE COMMENTARIE of Island: wherin the errors of such as have written concerning this Island, are detected, and the slanders, and reproches of certaine strangers, which they have used over-boldly against the people of Island, are confuted.
By Arngrimus Jonas, of Island.
Stilet til:
To the most mighty Prince and Lord, Lord Christian the 4. of Denmarke, Norway, and of the Vandals and Gothes, King elect: of Sleswic, Holste, Stormar, and Dithmarse Duke: Earle of Oldenburg, and Delmenhorst: His most gratious Lord.

Latin og engelsk tekst.
Arngrimur Jonsson (1568-1648) blev efter studierne i København rektor for latinskolen i Islands andet stift i Hólar i landets nordlige del i 1589. Han udgav 1593, men - som dateret i H.S.-udgaven skrevet 1592-05-17 - i København sit værk Brevis Commentarius de Islandia, hvor han forsøgte at rette op på mange misforståelser og nedgørende beretninger om den islandske natur og det islandske folk. Beretningen blev på nær to digte og nogle fejlrettelser genoptryk i H.s P.N. i 1598 og senere også i Purchas.

Arngrimur bringer mange fornuftige analyser og konklusioner på andre forfatteres skrøner om Island og refererer til både klassiske forfattere og bl.a. til Saxo.
aktivitet 1592
trykt 1598
IV
pp. 194-197
A letter written by the grave and learned Gudbrandus Thorlacius Bishop of Holen in Island, concerning the ancient state of Island and Gronland, &c.

Gudbrandur Thorláksson (1541-1627) blev biskop i Hólar i 1571 og udgav mange bøger, oversatte bøger til islandsk og fik tegnet det første vellignende kort over Island. Teksten, der er optrykt i P.N. her, er et brev, dateret 1595-07-02 til Hugh Branham, præst ved All Saintskirken i Harwich, som har korresponderet med biskoppen om ovennævnte Arngrimur Jonssons værk om Island, og nu ønskede biskoppen om muligt yderligere oplysninger om englænderes trafik i området omkring Grønland og Island, som han indrømmede, man ikke vidste så meget om.
aktivitet 1595
trykt 1598
IV
pp. 197-236
The miraculous victory atchieved by the English Fleete, under the discreet and happy conduct of the right honourable, right prudent, and valiant lord, the L. Charles Howard, L. high Admirall of England, &c. Upon the Spanish huge Armada sent in the yeere 1588. for the invasion of England, together with the wofull and miserable successe of the said Armada afterward, upon the coasts of Norway, of the Scottish Westerne Isles, of Ireland, of Spaine, of France, and of England, &c. Recorded in Latine by Emanuel van Meteran in the 15. booke of his history of the low Countreys.

I P.N. er kun medtaget den engelske version. I noterne fra H.S. bemærkes, at Hakluyt kan have fået teksten fra Emanuel van Meteren, før han udgav sin Historia Belgica ca. 1597.

Teksten er en længere beskrivelse af optakten, søslagene og de voldsomme uvjer, der var medvirkende til Den Spanske Armadas nederlag og delvise tilintetgørelse i 1588.

Teksten afsluttes med et hyldestdigt til Elizabeth I. Latin og engelsk tekst.
aktivitet 1597
trykt 1598
IV
pp. 236-268
A briefe and true report of the Honorable voyage unto Cadiz, 1596. of the overthrow of the kings Fleet, and of the winning, sacking, and burning of the Citie, with all other accidents of moment, thereunto appertaining.

Beretningen om den kombinerede engelske og hollandske flådes samling og rejse 13. juni 1596 fra Plymouth til Spanien, hvor den angreb Cadiz, erobrede en del spanske skibe, mens flere blev brændt af spanierne selv for ikke at falde i englændernes hænder. Byens erobring, gidseltagning og plyndring. Flåden blev ledet af Charles Howard, First Earl of Nottingham, og landstyrkerne blev ledet af Robert Devereux, Second Earl of Essex, lige som Walter Raleigh også førte en eskadre.

Hakluyts tekst er forkortet af ham selv og taget fra Roger Marbeckes originale rapport, men har også ligheder med andre versioner af fortællingen om bataljen.
På grund af Robert Devereux' senere opførsel mod dronningen, hvor han uden at få lov tog sig fri fra sine opgaver som generalguvernør i Irland 1599 og vendte hjem (og senere begik statsforræderi og blev henrettet 1601-02-25), forlangte dronningen, at den rosende omtale af Devereux i første bind af P.N. skulle slettes, hvilket igen førte til de flere versioner af titelbladet til bind et af P.N. Endvidere forlangte dronningen, at i beretningen om Cadiztogtet udgik de sidste sider med ros til Devereux.
aktivitet 1596
trykt 1598 og 1599


Practical Navigations of 1598-1600

Enkeltartikler eller tekstafdelinger i 12-bindsværket fra Hakluyt Society
VOLUME II
Voyages, Traffiques, and Discoveries made to the South and South-east quarters of the world

Bind
Side
Titel
Forklaringer
Anno
IV
pp. 269-270
That the Brittons were in Italie and Greece with the Cimbrians and Gaules, before the incarnation of Christ. M. Wil. Camden, pag. 33.

Latinsk og engelsk tekst.
Kilden er William Camden (1551-1623) fra hans værk Britannia fra fjerde udgave fra 1594 p.33.
Kort tekst, hvor H. refererer Camdens postulater om eventuelle meget tidlige krigere skulle have været engelske. Eksemplerne er taget fra overleverede navnestof, hvor ord eller orddele som Brito, Bren etc., der tolkes som ordet hentyder til oprindelse fra eller vedrørende England (Britannia).
Aktivitet 1594
Trykt 1599.
IV
pp. 270-271
The travaile of Helena.

Helena var datter af den romersk-britiske konge Coelus / Colius of Britain, måske kun af Colchester. Hans data er noget usikre, og H. sætter aktiviteten til år 274. Helena blev gift med kejser Marcus Flavius Constantius I Chloris og blev moder til Konstantin den Store. (Se kejser Chloris, 1240k), og de fik en søn, Constantine, (kejser 1300K).

Bemærk, at hele legenden om Helenas britiske tilhørsforhold er en myte. Læs om hende på nettet.
Helena var græker af lav herkomst. Hun har mødt sin mand i Lilleasien og levde også der med sin søn. Hun blev en vigtig kristen, tog pilgrimsrejse til Jerusalem. Hun blev over 80 år, døde i Rom år 337-08-15 og blev begravet i Venedig.
Aktivitet 274-337
Trykt i P.N. 1589.
Trykt igen 1599.
IV
pp. 272-276
The life and travels of Constantine the great, Emperour and King of Britaine.

Se ovenstående og se (Se kejser Konstantin den Store, 1300K).
Aktivitet 300 c.
Trykt i P.N. 1589.
Trykt igen 1599.
IV
pp. 276-278
The life and travailes of Pelagius borne in Wales.

Teksten er et kort levnedsløb over Pelagius og hans virke. Pelagius (354-440 c.) var en asketisk munk født i Wales eller Irland, uddannet i Rom. I Hakluyts tekst var Pelagius rektor for Bangor College i nærheden af Chester med over 2.000 studenter, før han forlod landet og drog på pilgrimsture til Ægypten, Syrien m.fl. lande. Pelagius vendte tilbage til Wales med sine kætterske tanker, pelagianismen, og gjorde hele landet befængt med kætteriet. Til sidst blev han afvist af sine landsmænd.

Oplysningerne i H's bog (P.N.) er ikke verificeret i nyere kilder. Ifølge nutidig teologi virkede Pelagius i Rom og andre Middelhavslande, og hans lære blev på flere koncilier erklæret for kættersk, og han blev udstødt fra kirken i Jerusalem, men fandt et opholdssted i Ægypten, hvorefter man ikke har dokumentation om hans liv og død.
Aktivitet 360-420.
Trykt i P.N. 1589.
Trykt igen 1599.
IV
pp. 278-293
Tekst A) Certaine Englishmen sent to Constantinople by the French King to Justinian the Emperor, about the yeere of Christ, 500. out of the fourth booke of Procopius de Bello Gothico.

Tekst B) A testimonie of the sending of Sighelmus Bishop of Shirburne, by King Alphred, unto Saint Thomas of India in the yeare of our Lord 883, recorded by William of Malmesburie, in his second booke and fourth Chapter de gestis regum Anglorum.

Tekst C) A second testimony of the foresaid Sighelmus his voyage unto Saint Thomas of India &c. out of William of Malmesbury his second booke de gestis pontificum Anglorum, cap. de episcopis Schireburnensibus Salisburiensibus, Wiltunensibus.

Tekst D) The life and travailes of John Erigena.

Tekst E) The travailes of Andrew Whiteman aliâs Leucander, Centur. 2.

Tekst F) The voyage of Swanus one of the sonnes of Earle Godwin unto Jerusalem, Anno Dom. 1052, recorded by William of Malmsburie lib. 2. de gestis regum Anglorum, Capite 13.

Tekst G) A voyage of three Ambassadours, who in the time of K. Edward the Confessor, and about the yere of our Lord 1056, were sent unto Constantinople, and from thence unto Ephesus, together with the occasion of their sending, &c. recorded by William of Malmesburie, lib. 2. de gestis regum Anglorum, capite 13.

Tekst H) The voyage of Alured bishop of Worcester vnto Jerusalem, an. 1058. Recorded by Roger Hoveden in parte priore Annalium, fol. 255. linea 15.

Tekst I) The voyage of Ingulphus Abbat of Croiland unto Jerusalem, performed (according to Florentius Wigorniensis) in the yeere of our Lord, 1064, and described by the said Ingulphus himselfe about the conclusion of his briefe Historie.


Teksterne A) til I) er alle fra før William Erobreren kom i 1066.

Tekst A)
Procopius af Caesarea (c. 500-565) skrev en historiekrønike på latin De Bellis, der mest handler om kejser Justinian I's krige, de to første bøger om de persiske og de to næste om de vandalske krige. Hakluyt benævner sin kilde den fjerde bog fra Procopius' De Bello Gothico, der betegner den engelske nation som bestående af tre folk: Anglerne, friserne og briterne, der hver har flere kongeriger og er talstærke nationer, så de hvert år sender horder til Frankrig, der er tyndt befolket.
Der ikke sikre tegn på, hvilken udgave Hakluyt har brugt.

Tekst B) og C) og F)
Kong Alfred sendte år 883 Sherbornes (Dorsetshire) biskop Sighelmus på ambassade til St. Thomas af Indien i år 883. Oplysningen tog H. fra William af Malmesburys De gestis regum Anglorum og De gestis Pontificum Anglorum i en udgave af Savile fra 1596 med titlen Rerum Anglicanum scriptores post Bedam.
Biskop Sighelmus nåede efter et ophold hos pavenn i Rom helt til Ostindien og aflagde St. Thomas' grav i Meliapour et besøg og vendte hjem med krydderier og juveler.
Tekst F) er jarl Godwins søn Svein, der 1052 drog på pilgrimstur til Jerusalem. Han betegnes som troløs og tjente til sit udkomme som sørøver og myrdede Bjørn, en af Harald Blåtands sønner.

Tekst D)
John Erigena fra Wales rejste under den tid, hvor vikingerne hærgede i England til Rom og Grækenland, hvor han studerede de antikke filosoffer og oversatte tekster. Under sin hjemrejse efter mange år gjorde han ophold hos kejser Karl den Store og Ludvig den Fromme. Efter sin hjemkomst blev han privatlærer hos kong Alfred og hans sønner. Han sluttede karrieren som abbed i Malmesbury, hvor de studerende gjorde opstand mod ham og i 884 slog ham ihjel.
Trykt op fra P.N. 1589.

Tekst E)
Abbed Andrew Whiteman i Ramsey Abbey i Cambridgeshire (SE for Peterborough) tog på pilgrimsrejse til Jerusalem og tjente efter hjemkomsten under kong Knud.
Sveins pilgrimsrejse til Jerusalem i 1052.

Tekst G)
Kong Edward Bekenderen ser i et syn legenden om de syv svende, der sover på højre side og vender sig om på venstre, hvad der bringer ulykker og hårde tider. I denne anledning sendes tre ambassadører: En ridder, en klerk og en munk til kejseren i Konstantinopel. Kejseren sender dem videre til biskoppen i Efesos, hvor kongens syn bliver bekræftet ved ambassadørernes selvsyn af syvsovernes bolig i en grotte.
Også denne tekst har H. fra William af Malmesburys De gestis regum Anglorum.

Tekst H)
Beretning om biskop Ealdred eller Aldred af Worcesters pilgrimsrejse til jerusalem i 1058. Han var den første engelske biskop, som tog på pilgrimstur til Jerusalem.
Teksten fik H. fra Roger af Hoveden i Saviles Rerum Anglicanum scriptores fra 1596.

Tekst I)
Crowland Abbey eller Croyland Abbey ligger i Lincolnshire og er i dag en ruin. Abbed Ingulphus fungerede fra 1075 til 1109, men havde tidligere knyttet sig til hertug William i Normandiet og derfra foretaget en rejse via Konstantinopel med besøg hos kejser Alexius I til Jerusalem, hvorfra de kom hjem ca. 1064.
Aktiviteter 390-1065
Nogle trykt i 1589
Alle trykt 1599
IV
pp. 293-319
Tekst A) Divers of the honourable family of the Beauchamps, with Robert Curtoys sonne of William the Conqueror, made a voyage to Jerusalem 1096. Hol. pag. 22. vol. 2.

Tekst B) The voyage of Gutwere an English Lady maried to Baldwine brother of Godfreide duke of Bouillon, toward Jerusalem about 1097. And the 11. yeere of William Rufus King of England.

Tekst C) Chronicon Hierosolymitanum in lib. 3. cap. 27. maketh also mention of this English Lady, which he calleth Godwera in this maner.

Tekst D) The voyage of Edgar the sonne of Edward which was the sonne of Edmund surnamed Ironside, brother unto K. Edward the confessor, (being accompanied with valiant Robert the sonne of Godwin) unto Jerusalem, in the yeere of our Lord 1102. Recorded by William of Malmesburie, lib. 3. histo. fol. 58.

Tekst E) Mention made of one Godericus, a valiant Englishman, who was with his ships in the voyage vnto the Holy land in the second yeere of Baldwine King of Jerusalem, in the third yere of Henry the first of England.

Tekst F) Mention made of one Hardine of England one of the chiefest personages, and a leader among other of two hundred saile of ships of Christians that landed at Joppa in the yeere of our Lord God 1102.

Tekst G) A Fleete of Englishmen, Danes, and Flemmings, arrived at Joppa in the Holy land, the seventh yeere of Baldwine the second king of Hierusalem. Written in the beginning of the tenth booke of the Chronicle of Hierusalem, in the 8. yeere of Henry the first of England.

Tekst H) The travailes of one Athelard an Englishman, recorded by master Bale Centur. 2.

Tekst I) The life and travailes of one William of Tyre, an Englishman. Centur. 13.

Tekst J) The travailes of Robertus Ketenensis.

Tekst K) A voyage of certaine English men under the conduct of Lewes king of France unto the Holy land.

Tekst L) The voyage of John Lacy to Jerusalem.

Tekst M) The voyage of William Mandevile to Jerusalem.

Tekst N) English men were the guard of the Emperours of Constantinople in the reigne of John the sonne of Alexius Comnenus. Malmesburiensis, Curopolata and Camden, pag. 96.

Tekst O) A great supply of money to the Holy land by Henry the 2.

Tekst P) A letter written from Manuel the Emperour of Constantinople, unto Henrie the second King of England, Anno Dom. 1177. wherein mention is made that certaine of king Henries Noble men and subjects were present with the sayd Emperour in a battell of his against the Soldan of Iconium. Recorded by Roger Houeden, in Annalium parte posteriore, in regno Hen. 2. fol. 316, & 317.


Alle teksterne A) til P) relaterer sig til rejser og begivenheder mellem 1096 og 1190 i forbindelse med rejser til Jerusalem og de første tre korstog

Tekst A)
Robert II Curthose var hertug af Normandiet. Teksten tog H. fra Holinsheds Chronicles fra 1587. Den var ikke med i P.N. fra 1589.

Tekst B) og C)
En kvindelig pilgrimstager, Godvere. Hendes mand, Baldwin I, deltog i kampene om Jerusalem og blev konge af Jerusalem 1100, men hun døde undervejs og blev begravet i Antiochia.
H. tog teksten fra Chronicon Hierosolymitanum i en udgave fra 1583 redigeret af Reiner Reineccius.

Tekst E) og F) og G)
Beretning om flere kampe 1100-1102 omkring Joppa med en flådestyrke. H. tog teksten fra samme kilde som tekst C).

Tekst H)
Munken Athelard fra Baths abbedi foretog videnskabelige rejser i Arabien og Ægypten og vendte tilbage til England og var aktiv i 1120-erne. Genoptrykt fra P.N. fra 1589.

Tekst I)
Prioren William ved Gravkirken i Jerusalem var født englænder og blev den første ærkebiskop i Tyr i Libanon ca. 80 km S for Beirut. Han fungerede dog kun to år fra 1128 til 1130, hvor han døde. Genoptrykt fra P.N. fra 1589.

Tekst J)
Beretningen om en engelsk uddannet videnskabsmand, der rejste til Mellemøsten, lærte arabisk, flyttede til Spanien, hvor han døde og blev begravet i Pampilona efter 1143.

Tekst K)
Kort beretning om det 2. korstog 1147-1149 ledet af den franske konge Ludvig VII og den tyske kejser Konrad III.
Teksten er fra William af Newburgh, i Commelins Rerum Britannicarum scriptores, 1587.

Tekst L)
John Lacys rejse til Jerusalem 1173 kendes der ingen kilde til.

Tekst M)
William mandeville var jarl af Essex og tog pilgrimsrejse til Jerusalem 1177. Teksten tog H. fra Holinsheds Chronicles, 1587.

Tekst N)
Beretning om visse soldaters tjeneste hos kejserne i Konstantinopel, bl.a. var de livvagter hos Johannes, søn af Alexius Komnenus, berettet af William af Malmesbury.
Teksten taget fra Camdens Britannia, 1594.

Tekst O)
I 1177 sendte kong Henry II 42.000 mark sølv og 500 mark guld til hjælp for opretholdelsen af Jerusalem på kristne hænder. Berettet af Matthew Paris og Holinshed.
H. tog teksten fra Holinsheds Chronicles, 1587. Ikke med i P.N. 1589.

Tekst P)
Brev fra kejser Manuel I Komnenus 1177 til kong Henry II om slaget, som kejseren førte og delvis tabte mod sultanen af Rûm i 1776-09-17. Heri deltog nogle lejesoldater af engelsk oprindelse.
Teksten var skrevet af Hoveden og H. tog den fra Saviles Rerum Anglicorum scriptores post Bedam .
Aktivitet 1096-1180.
Trykt delvis P.N. 1589.
Trykt 1599.
IV
pp. 319-338
The woorthy voiage of Richard the first, K. of England into Asia, for the recoverie of Jerusalem out of the hands of the Saracens, drawen out of the booke of Acts and Monuments of the Church of England, written by M. John Foxe.

The letter of the Emperour to Philip the French king, concerning the taking of King Richard.


Teksterne om kong Richard Løvehjertes deltagelse i det 3. korstog 1189-1194. H. trykte det i P.N. i 1589 og genbrugte den i 1599.
Aktivitet 1190-1193.
Trykt i P.N. 1589
Trykt igen 1599.
IV
pp. 339-341
The Life and travailes of Baldwinus Devonius sometime Archbishop of Canterbury.

An annotation concerning the travailes of the sayd Baldwine, taken out of Giraldus Cambrensis, in his Itinerarium Cambriæ, lib. 2. Cap. 14. Fol. 229.


Baldwin of Forde (1125-1190) var ærkebiskop i Canterbury fra 1185-1190. Han fik af kong Richard Løvehjerte ordre til 1190 at drage til Palæstina sammen med fortropperne til det 3. korstog og han døde i Tyr i Libanon samme år og blev begravet samme sted.
Den anden tekst er om Baldwins rejser i Libanon og Palæstina og stammer fra Gerald af Wales' (= Giraldus Cambriæ) værk Itinerarium Cambriae fra 1191.
Aktivitet 1190.
Trykt i P.N. 1589.
Trykt igen i 1599.
IV
pp. 342-358
Tekst A) A note drawen out of a very ancient booke remaining in the hands of the right worshipfull M. Thomas Tilney Esquire, touching Sir Frederike Tilney his ancestor, knighted at Acon in the Holy land for his valour, by K. Richard the first, as foloweth.

Tekst B) The travailes of one Richard surnamed Canonicus.

Tekst C) The travailes of Gulielmus Peregrinus.

Tekst D) The large contribution to the succour of the Holy land, made by king John king of England, in the third yeere of his reigne 1201. Matth. Paris and Holinsh. pag. 164.

Tekst E) The travailes of Hubert Walter bishop of Sarisburie.

Tekst F) The travailes of Robert Curson.

Tekst G) The voyage of Ranulph earle of Chester, of Saer Quincy earle of Winchester, William de Albanie earle of Arundel, with divers other noble men to the Holy land, in the second yere of K. Henry the third. Matth. Paris. Holensh. pag. 202.

Tekst H) The voyage of Henry Bohun and Saer Quincy to the Holy land.

Tekst I) The travailes of Ranulph Glanuile earle of Chester.

Tekst J) The voyage of Petrus de Rupibus bishop of Winchester, to Jerusalem in the yere of grace 1231, and in the 15 of Henry the third.

Tekst K) The honourable and prosperous voyage of Richard earle of Cornewall, brother to king Henry the third, accompanied with William Longespee earle of Sarisburie, and many other noble men into Syria.

Tekst L) The comming of the Emperour of Constantinople called Baldwine into England in the yere 1247, out of Matth. Paris, & Holensh. pag. 239. vol. 2.

Tekst M) The voyage of William Longespee Earle of Sarisburie into Asia, in the yeere 1248, and in the 32 yeere of the reigne of Henry the third, king of England.


Teksterne A), B) og C) er fra P.N. fra 1589.

Tekst D) tog H. fra Holinsheds Chronicles fra 1587.

Tekst E) og F) er fra P.N. fra 1589.

Tekst G) og H) tog H. fra Holinsheds Chronicles fra 1587. Kong Henry III regerede 1216-1272.

Tekst I) er fra P.N. fra 1589.

Tekst J) er fra Matthew Paris' Angli historia maior, 1571.

Tekst K) og L) tog H. fra Holinsheds Chronicles fra 1587.

Tekst M) er fra P.N. fra 1589. William Longespee (1176-1226) var tredje jarl af Salisbury og halvbror til kong John.
Aktivitet 1200-1250.
Delvis trykt i P.N. 1589.
Trykt i 1599.
IV
pp. 359-368
The Voyage of Prince Edward the sonne of king Henry the third into Asia, in the yeere 1270.

The travaile of Robert Turneham.


Prinse Edward deltog i kampene i Outremer indtil september 1272 og overtog kongemagten efter sin far i november samme år som kong Edward I. Korstoget, som de deltog i gik via Tunis og var det ottende korstog. Det blev ledet af den franske kong Ludvig IX den Hellige. Franskmændene tog hjem fra Tunis, men Edward fortsattet til Palæstina og fik gennemført en tiårig våbenhvile med tyrkerne.
Teksten er et optryk af samme fra P.N.s første udgave 1589.

Den anden tekst er en kort bemærkning om franciskanerbroderen Robert Turneham, der deltog i Edwards korstogsrejser.
Også denne tekst er fra P.N.s første udgave.
Aktivitet 1270.
Trykt i P.N. 1589.
Trykt igen 1599.
IV
pp. 369-371
Anthony Beck bishop of Durisme was elected Patriarch of Hierusalem, and confirmed by Clement the fift bishop of Rome: in the 34 yere of Edward the first, Lelandus.

Biskop i Durham Anthony Beck blev biskop 1284 til sin død i 1310. Han var tillige titulær patriark af Jerusalem fra 1306. Han overtog 1295 Eltham Manor (i dag kaldet Eltham Palace) i nærheden af Greenwich og udvidede forsvarsværkerne omkring det og anlagde parken syd for huset. Prins Edward var en hyppig gæst i huset, og i 1305 gav han ejendommen til Prins Edward (den senere kong Edward II), men Beck fortsatte med at bebo huset til sin død i 1311.
Teksten, som iflg. H. er fra John Lelands De rebus Britannicis collectanea, men har ikke kunne spores.
Aktivitet 1270-1311.
Trykt 1599.
IV
pp. 371-444
Incipit Itinerarium fratris Odorici fratrum minorum de mirabilibus Orientalium Tartarorum.
Engelske version
Here beginneth the journall of Frier Odoricus, one of the order of the Minorites, concerning strange things which hee sawe among the Tartars of the East.


Franciskanerbroderen Beatus Odoricus fra Pordenone i Italien rejste over det meste af Asien og opholdt sig nogle år i Kina, besøgte Indien og de øvrige lande omkring Persien. Kom tilbage til Venedig og nedkrev sin beretning, der er noget fantasifyldt - mest korrekt for udturen, mens hjemturen er løsere komponeret. Han døde 1331.
Teksten tog H. fra Lord Lumleys manuskript, nu i BL.
Aktivitet 1316-1330.
Trykt 1599.
IV
pp. 444
The voyage of Matthew Gourney, a most valiant English Knight, against the Moores of Algier in Barbarie and Spaine. M. Camden pag. 159.

Kort tekst om Matthew Gurney, en af de mange ædle riddere, der drog ud i kamp mod muslimerne i Nordafrika og Spanien. Han døde som 95-årig i 1406.
Teksten er fra William Camdens Britannia, 1594.
Aktivitet
IV
pp. 445-449
The comming of Lyon King of Armenia into England, in the yeere 1386, and in the ninth yeere of Richard the second, in trust to finde some meanes of peace or good agreement betweene the King of England and the French king. John Froyssart lib. 3. cap. 56.

How the King of Armenia returned out of England, and of the answere that was made to him.


Kong Leon af Armenien var fordrevet fra tronen og havde asyl i Frankrig. Han kom som flygtning til England for at forsøge sig som mægler mellem kongen og Frankrig. Men kongen lod i sit råd ærkebiskop William Courtenay af Canterbury svare exkong Leon, at det var usædvanligt at søge fred på denne måde, men Leon kunne meddele den franske konge, at når han havde trukket sine styrker tilbage fra alle besiddelser, der rettelig tilhørte den engelske konge, så var de villige til at se på en fredsaftale.
Teksten tog H. fra Froissarts krønike i en udgave fra 1525, men Froissart skrev den ca. 1380.
Aktivitet 1386.
Trykt i 1599.
IV
pp. 450-452
The voyage of Henrie Earle of Derbie, after Duke of Hereford, and lastly Henry the fourth king of England, to Tunis in Barbarie, with an army of Englishmen written by Polidore Virgill. pag. 1389.

This Historie is somewhat otherwise recorded by Froysard and Holenshed in manner following, pag. 473.


Samme begivenheder fortalt i to tekster. Den første af Polidore Vergil i værket Anglicae historiae, Basel 1570, og den anden af Froissart (se ovenstående). Beretningen er om en ekspedition til Nordafrika som støtte for italienske og franske søfolk og handlende, der var stærkt plaget af muslimske sørøvere fra Tunis og Algier. Der var tale om en international styrke, og det lykkedes den for en tid at nedkæmpe uvæsenet og få regionen til at afstå fra pirateri.
Aktivitet 1390.
Trykt i 1599.
IV
pp. 452-457
Tekst A) The memorable victories in divers parts of Italie of John Hawkwood English man in the reigne of Richard the second, briefly recorded by M. Camden. pag. 339.

Tekst B) The voyage of the Lord John of Holland, Earle of Huntington, brother by the mothers side to King Richard the second, to Jerusalem and Saint Katherins mount.

Tekst C) The voiage of Thomas lord Moubray duke of Norfolke to Jerusalem, in the yeere of our Lord 1399. written by Holinshed, pag. 1233.

Tekst D) The comming of the Emperor of Constantinople into England, to desire the aide of Henry the 4. against the Turkes, 1400.

Tekst E) The Voiage of the bishop of Winchester to Jerusalem, in the sixe yeere of the reigne of Henry the fift, which was the yeere of our Lord, 1417. Thomas Walsing.

Tekst F) A preparation of a voyage of King Henrie the fourth to the Holy land against the infidels in the yere 1413, being the last yere of his reigne: wherein he was prevented by death: written by Walsingham, Fabian, Polydore Virgile, and Holenshed.

Tekst G) Of this intended voyage Polydore Virgile writeth in manner following.


Teksterne er korte og beretter om engelske riddere, der deltog i forskellige kampe i Italien, Spanien, Palæstina. Tekst A) er fra William Camdens Britannia, 1594, Teskt B) er fra Froissarts Chronicles, i 1525-udgave, Tekst C) er fra Holinsheds Chronicles, 1587, Tekst D) om kejser Manuel II Palaiologos = Manuel II (reg. 1391-1425), der kom til England for at søge støtte til kampen mod tyrkerne. Teksten er fra Thomas Walsinghams Historia brevis, 1574.
Tekst E) er fra Thomas Walsinghams Historia brevis, 1574-udgave, og Teksterne F) og G) er om samme begivenhed, nemlig kong Henry IV's planlagte rejse til Jerusalem, der ikke fandt sted, da kongen døde inden afgang. De to tekster er fra Fabians Chronicle, 1559, og Polydore Vergils Historiae Anglicae, 1556.
Aktivitet 1390-1417.
Trykt i 1599.



Jørgen Marcussen
Opdateret d. 21.4.2017.
Link til kortbasens forside
Link til Hakluyts oversigtsside
Retur til hjemmesidens forside