Richard Hakluyt - geograf, udgiver og redaktør
Tekstoversigt for 6. bind af Practical Navigations.




Forkortelser
H = Richard Hakluyt preacher
H.S. = Hakluyt Society (foretrukne udtale [Hacklit] JM)
ms. = manuskript
P.N. = Principall Navigations, 1589
S.P. = Samuel Purchas (foretrukne udtale [Purkas] JM)


Indledning

Denne tekst giver oplysninger om de enkelte tekster i Richard Hakluyts 6. bind af værket Practicacl Navigations i 1598-1600-udgaven som genudsendt af HS i 1903-1905. De enkelte bind er registreret i Museets biblioteksbase.

Tilsvarende oplysninger for de øvrige bind findes på oversigtsmenuen her.

En konkordans mellem 2. udgaven (1598-1600) og H.S.-udgaven (1903-1905) findes i Hakluyt Handbook, vol. I, pp. xxv-xxvi.

En oversigt med kildehenvisninger til H.s arbejdsgrundlag findes i H.S. udgivelse 2. serie, vol. 145 : D.B. Quinn (edt.), 1974 : Hakluyt Handbook, pp. 378-460.
 
De i Hakluyts Practical Navigations indsatte kort er registreret i kortbasen. De kan findes med strengen "HAK-X-" i fritekstsøgning (feltet Regnr HS) eller under menuens nederste speciallister.



Practical Navigations of 1598-1600

Enkeltartikler eller tekstafdelinger i 6. bind i udgaven 1903-1905 fra Hakluyt Society
Made to the South and South-east quarters of the World

Bind
Side
Titel
Forklaringer
Anno
VI
pp. 1-9
The voyage of M. John Eldred to Trypolis in Syria by sea, and from thence by land and river to Babylon and Balsara. 1583.

John Eldreds portræt er indsat i bindet. Portrættet er taget fra Eldreds monument i Great Saxhamkirken i Suffolk. Teksten på monumentet omtaler hans årlange ophold i Babylon og hans tjeneste som Alderman i London. Eldred var medlem af Levantkompagniet. Eldred rejste med skibet TIGER fra London 1583 lige før påsken sammen med John Newbury, Ralph Finch og 6-7 andre købmænd og ankom til Tripolis i Syrien 1583-05-01. Herfra rejste de over land i Syrien og Irak. Efter opholdet i Irak rejste han sammen med sin ledsager William Shales tilbage stort set ad samme rute og ankom retur til Themsen 1588-03-26.
Aktivitet 1583-1588.
Trykt i P.N. 1589.
Optrykt her 1599.
VI
pp. 10-34
The money and measures of Babylon, Balsara, and the Indies, with the customes, &c. written from Aleppo in Syria, An. 1584. by M. Will. Barret.

En serie mindre tekster, der første gang udkom i P.N. i 1589. En del af oplysningerne er sammenbragt af William Barret. Det er leksikonviden om mål og vægt, pengevæsen og handelssædvaner i Babylon, Balsara (Basra), Ormuz, Goa, Cochin og Malacca. Fragtrater for ruten Aleppo til Goa. Liste over varetyper og disses oprindelsesområder, fx peber fra Malabar og pistachier fra Doria. Sejladsanvisninger om fremherskende monsunvinde og rejsetidspunkter blandt ostindiske destinationer fra afgangshavnen Goa samt fra samme sted til Afrika.
Aktivitet 1584.
Trykt i P.N. 1589.
Optrykt her 1599.
VI
pp. 35-46
The voyage passed by sea into Aegypt, by John Evesham Gentleman. Anno 1586.

The second voyage of M. Laurence Aldersey, to the Cities of Alexandria, and Cayro in Aegypt. Anno 1586.


To tekster om rejser i Ægypten. Den første afgik fra London i skibet TIGER 1586-12-05 og nåede til Alexandria 1587-04-27. John Evesham udforskede området mellem Alexandria og langs Nielen mod syd til Cairo og Rosetta. Hjemrejsen ad samme rute som udturen og nåede hjem til Dartmouth 1587-01-30.

Den anden rejseberetning er skrevet af Laurence Aldersey og gik fra Bristol på skibet HERCULES af London, afrejse 1586-02-21. Skibet passerede Goletta i Tunis 29. marts og Malta 4. april. Ved en lidt snørklet rute anløb skibet Zante, Patras på nordsiden af Peleponnes (Morea) og derefter rundt sydkysten til Kreta (Candia), Milos og (Sporades) og kom via Cypern og Tripolis til Alexandria - det sidste stykke vej red beretteren på et muldyr og med en kamel som fragtdyr. Som den førstnævnte rejsende kom også Aldersey til Cairo og Rosetta, før han begyndte returrejsen via Algier til Dartmouth 1587-02-01.
Aktivitet 1586.
Trykt i P.N. 1589.
Optrykt her 1599.
VI
pp. 46-57
A true report of a worthy fight, performed in the voyage from Turkie, by five Ships of London, against 11. Gallies, and two Frigats of the King of Spaines, at Pantalarea within the Streights, Anno, 1586. Written by Philip Jones.

Foruroliget af den spanske konges fjendtlige syn på engelske købmænd og gentagne kapringer og tilbageholdelser af engelske skibe, så havde en gruppe købmænd aftalt at sejle i konvoj fra England til ud for Sicilien, før de skiltes for at gå til deres respektive losse- og lastepladser. De aftalte også at mødes ved Zante ud for Grækenlands vestkyst, når hjemrejsen skulle finde sted og foretage den i konvoj.

Skibene var MARCHANT ROYALL, TOBIE, EDWARD BONAVENTURE, WILLIAM AND JOHN og SUSAN. De afsejlede i november 1585 og afholdt deres forskellige forretninger og mødtes efter planen ved Zante for returrejsen og påbegyndte denne, der gik fredeligt, indtil de 1586-07-13 var ud for Pantelaria, hvor de så sejlene fra 13 galejer, der lå og ventede på dem. Efter forgæves forhandlinger kæmpede galejerne mod de engelske skib i over fem timer, og englænderne sejrede og kunne fortsætte deres rejse, og uden flere sammenstød med spanske styrker nåede de England.
Aktivitet 1586.
Trykt i P.N. 1589.
Optrykt her 1599.
VI
pp. 58-73
Tekst A) The returne of Master William Harborne from Constantinople over land to London, 1588.

Tekst B) The privilege of Peter the Prince of Moldavia graunted to the English Marchants.

Tekst C) A briefe extract specifying the certaine dayly paiments, answered quarterly in time of peace, by the Grand Signior, out of his Treasurie, to the Officers of his Seraglio or Court, successively in degrees: collected in a yeerely totall summe, as followeth.

Tekst D) The number of Souldiers continually attending upon the Beglerbegs the governours of Provinces and Sanjacks, and their petie Captaines mainteined of these Provinces.

Tekst E) The letters of Sinan Bassa chiefe counsellour to Sultan Murad Can the Grand Signior, to the sacred Majestie of Elizabeth Queene of England, shewing that upon her request, and for her sake especially, hee graunted peace unto the King and kingdome of Poland.


Tekst A) er trykt efter manuskript første gang i 1599. Den beretter om Harbornes hjemrejse fra Konstantinopel via Rumænien, Moldova, Polen, Elbling og Danzig, Stettin, Rostock, Wismar, Lübeck og Hamburg.
Tekst B) giver engelske købmænd ret til fri handel i områderne Polen, dvs. Moldavia og Valachia.
Tekst C) og D) omhandler administrative forhold omkring tjenestemænd og soldater.
Tekst E) Bekræftelse til dronning Elizabeth, at Kejseren i Konstantinopel vil holde fred med Polen i fremtiden, givet 1590.
Aktivitet 1588-1590.
Trykt først hhv. 1589 og 1599.
Genoptrykt alle 1599.
VI
pp. 73-92
The second letters Patents graunted by the Queenes Majestie to the Right worshipfull companie of the English Marchants for the Levant, the seventh of Januarie 1592.

Oktrojen udstedt af dronning Elizabeth 1592-01-07 for det engelske Levantkompagni (2. oktroj). Oktrojens periode var på 12 år.
Aktivitet 1592.
Trykt 1599.
VI
pp. 94-118
A description of a Voiage to Constantinople and Syria, begun the 21. of March 1593. and ended the 9. of August, 1595. wherein is shewed the order of delivering the second Present by Master Edward Barton her majesties Ambassador, which was sent from her Majestie to Sultan Murad Can, Emperour of Turkie.

A letter written by the most high and mighty Empresse the wife of the Grand Signior Sultan Murad Can to the Queenes Majesty of England, in the yeere of our Lord, 1594.


Beretning om rejse indledt i skibet ASCENSION af London 1593-03-20 fra Gravesend. Skibet var på 260 tons drægtighed, og kaptajnen var William Broadbanke, passerede Gibraltar 1593-04-08. Videre via Zante, Alexandretta, hvorfra man afgik 1593-06-05 via Rhodos, Kreta og græske øer og ankom Hellespont 1593-08-24 og nåede Konstantinopel 1593-09-01. Efter nogle dage ventende på favorabel vind og opfrisket og pyntet med flag over toppene sejlede de forbi sultanens palads og saluterede med alle kanoner.

Herefter berettes om opholdet i byen og kontakten med konsuler og udstationerede købmænd, foretræde for myndigheder etc.
Forberedelser til Tyrkiets krig mod Ungarn beskrives med antal soldater etc. Et afsnit omtaler en sejlads gennem Bosporus ind i Sortehavet i juli 1594.
Richard Wrag besøgte mange steder på de græske øer og på Tyrkiets Asienskyst. Hjemrejse til Venedig og over land via Padua, Augsburg, Nürnberg til England, som han nåede 1595-08-09.

Brevet, latinsk og engelsk version, er en kort opremsning af alle de dyder og evner, som hendes mand kejseren, dennes forfædre og efterkommere er i besiddelse af og en kort hilsen til dronning Elizabeth om evig fred og troskab.
Aktivitet 1593-1595.
Trykt 1599.

THE SECOND PART OF THIS SECOND VOLUME

containing the

Principall Navigations, Voyages, Traffiques, and Discoveries of the English Nation,

made to the South and Southeast quarters of the world without the Straights of Gibraltar, namely to the Ilands of Madera, and the Canaries, to the kingdome of Barbarie, to the Iles of Capo Verde, to the River of Senga, to the Coast of Ghinea and Benin, about the Cape of Buona Esperanza, and so to Goa in the East Indies, and likewise beyond cape Comori to the Iles of Nicubar, to Sumatra, to the Channell of Sincapura over against the City of Malacca, and to divers other places

VI
pp. 119-120
The voyage of Macham an English man, wherein he first of any man discovered the Iland of Madera, recorded verbatim in the Portugall history, written by Antonio Galvano.

I kongen af Aragonien, Peter IV's (1336-1387) krønike beskrives opdagelsen af Madeira som værende gjort af den englænderen Macham, der med sin elskede kvinde blev efterladt på øen. Han fik med sine få mænd bygget en båd og sejlede med den til Afrikas kyst, hvor han modtoges som et mirakel og blev præsenteret for kongen dér, der sendte ham videre til kongen af Kastilien.

Da kong Henrik III af Kastilien (reg. 1390-1406) regerede stod flere af hans undersåtter ud for at genfinde Madeira og sejlede videre mod Kanarieøerne.
Aktivitet 1344.
Trykt i P.N. 1589.
Genoptrykt 1599.
VI
pp. 121-124
This note following, concerning the ayde and assistance of the English Marchants, given to King John the first of Portugall, for the winning of Ceuta in Barbarie, which was the first occasion of all the Portugall discoveries, is taken out of Thomas Walsingham his Latine Chronicle. Anno 1415.

The Ambassage which king John the second, king of Portugall, sent to Edward the fourth king of England, which in part was to stay one John Tintam, and one William Fabian English men, from proceeding in a voyage which they were preparing for Guinea, 1481, taken out of the booke of the workes of Gracias de Resende, which intreateth of the life and acts of Don John the second, king of Portugall. Chap. 33.


To tekster om engelske købmænd og rejsendes assistance til den portugisiske kong João I og om, at Portugals kong João II i en udsending til Edward IV påpeger, at Portugal allerede har besiddelser i Guinea.
Første tekst i latinsk og engelsk version. Anden tekst i portugisisk og engelsk version.
Aktivitet 1415 + 1481-1482.
Trykt i P.N. 1589.
Trykt igen 1599.
VI
pp. 124-136
Tekst A) A briefe note concerning an ancient trade of the English Marchants to the Canarie-ilands, gathered out of an olde ligier booke of M. Nicolas Thorne the elder a worshipfull marchant of the city of Bristoll.

Tekst B) A description of the fortunate Ilands, otherwise called the Ilands of Canaria, with their strange fruits and commodities: composed by Thomas Nicols English man, who remained there the space of seven yeeres together.


Tekst A) er taget fra Nicholas Thornes hovedbog, som H. anses for at have set i Bristol. Teksten handler om flere navngivne engelske købmænds tidligste rejser til Kanarieøerne.

Tekst B) er taget fra Thomas Nichols værk A pleasant description of the fortunate ilandes called the Islands of Canaria i den engelske version fra 1583. Der er beskrivelsesafsnit for øen Canaria, Tenerife, Gomera, Palma, Lanzarote, Fuerteventura og Madeira.
Aktivitet 1526, 1550.
Tekst A trykt i P.N. 1589.
Trykt i denne udgave 1599.
VI
pp. 136-140
Tekst A) The orginall of the first voyage for traffique into the kingdom of Marocco in Barbarie, begun in the yeere 1551. with a tall ship called the Lion of London, whereof went as captaine Master Thomas Windam, as appeareth by this extract of a letter of James Aldaie, to the worshipfull master Michael Locke, which Aldaie professeth himselfe to have bene the first inventer of this trade.

Tekst B) The second voyage to Barbary in the yeere 1552. Set foorth by the right worshipfull Sir John Yorke, Sir William Gerard, Sir Thomas Wroth, Master Frances Lambert, Master Cole, and others; Written by the relation of Master James Thomas then Page to Master Thomas Windham chiefe Captaine of this voyage.


De to tekster er først indgået i P.N.s anden udgave 1599. De stammer fra Michael Lok.
Tekst A). Den første rejse foregik med skibet THE LION af London og teksten er stort set kun en undskyldning for brevskriveren, James Alday, på grund af sygdom var forhindret i at deltage i den første rejse.

Tekst B). Den anden rejse, året efter, foregik med tre skibe: THE LYON af London, 150 tons drægtig, kaptajn Thomas Windham (og partreder), hans master var John Kerry; det andet skib var BUTTOLFE af London, 80 tons drægtig. Det tredje skib var en portugisiske karavel købt af nogle portugisere i Newport, Wales, og drægtig 60 tons. I alt var besætningen på de tre skibe på 120 mand. Den lille flåde forlod Bristol i begyndelsen af maj 1552 og 14 dage senere kastede anker i den første Barbaresk havn, Zafia / Asafi i Marokko på bredden 32 grader nord.

Da skibene havde lastet deres dadler, figner, mandler og sukker afsejlede de, men THE LYON blev læk, og de anløb Lanzarote, hvor de blev angrebet af indbyggerne, men sagen blev afklaret, og 1552-10-30 var de tilbage i London.
Aktivitet 1551-1552.
Trykt her 1599.
VI
pp. 141-262
Tekst A) A voiage made out of England unto Guinea and Benin in Affrike, at the charges of certaine marchants Adventurers of of the Citie of London, in the yeere of our Lord 1553.

Teksten beretter om Thomas Windams rejse til Afrika fra Cap Verde og rundt Guineakysten til øst for Benin. Windam kom ikke selv hjem, men døde undervejs. Det samme gjorde selskabets portugisiske navigatør Pinteado. Rejsen begyndte 1553-08-12 i Portsmouth med afsejlingen af de to skibe THE PRIMROSE og THE LION samt en pinasse THE MOONE og en samlet besætning på 140 mand. Kun knap 40 nåede hjem til Plymouth.

Tekst B) The second voyage to Guinea set out by Sir George Barne, Sir John Yorke, Thomas Lok, Anthonie Hickman and Edward Castelin, in the yere 1554. The Captaine whereof was M. John Lok.

Den anden rejse til Guinea fandt sted med afsejling fra Themsen 1554-10-11 med tre skibe: THE TRINITIE, 140 tons drægtig, det andet hed THE BARTHOLEMEW, 90 tons, og det tredje THE JOHN EVANGELIST, 140 tons. Desuden to pinasser, hvoraf den ene forliste, inden de nåede ud af Kanalen. De forlod England ud for Start Point 1. november og nåede Madeira 17. november. Beretningen beskriver de geografiske og naturmæssige lokaliteter, skibene passerer og anløber. Ekspeditionen opkøbte guld og elfenben. Det er tvivlsomt, hvor meget der i beretningen er fantasi. Der omtales (p.169) et folk kaldet Blemines uden hoveder men med øjne og mund anbragt i brystet, mens forfatterens egne observationer om folkeliv og dyreliv virker troværdigt. Nogen afslutning på rejsen er ikke nedskrevet.

Tekst C) The first voyage made by Master William Towrson Marchant of London, to the coast of Guinea, with two Ships, in the yeere 1555.

Beretningen om hans anden rejse findes på side 212 og 3. rejse på side 231. Den fandt sted i 1577. Beretningerne følger i indhold de foregående.

Tekst D) Certaine Articles delivered to M. John Lok, by Sir William Gerard Knight, M. William Winter, M. Beniamin Gonson, M. Anthony Hickman, and M. Edward Castelin the 8 of September 1561, touching a voyage to Guinea.
A remembrance for you M. Lok at your comming to the coast of Guinie.


Korte tekster om, hvilke forhold ekspeditionen med John Lok i 1561 skulle gøre om jordbund, planter, tømmer og dyrkningsmuligheder området havde.

Tekst E) A letter of M. John Lok to the worshipfull company of Marchants adventurers for Guinie, written 1561, shewing reasons for his not proceeding in a voyage then intended to the foresayd countrey.

Brevet indeholder undskyldninger for ikke at deltage i rejsen med skibet , der åbenbart er så usødygtigt selv efter reparationer og omkalfatring, at mandskabet ikke har et tørt sted om bord.

Tekst F) The relation of one William Rutter to M. Antony Hickman his master touching a voyage set out to Guinea in the yeere 1562, by Sir William Gerard, Sir William Chester, M. Thomas Lodge, the sayd Antony Hickman, and Edward Castelin: which voyage is also written in verse by Robert Baker.

Den omtale beretning på versemål i første udgave er her skiftet ud med en prosatekst i 2. udgave. Også denne rejse fra 1562-02-25 til 1563-08-06 havde et meget stort mandefald. Mange søfolk døde af forskellige febersygdomme og under hjemrejsen melder alle rejserne om vanskeligheder ved at bemande posterne på et sejlskib, og skibene var også som hovedregel lække og med rådne partier.

Tekst G) A meeting at Sir William Gerards house the 11 of July 1564. for the setting foorth of a voyage to Guinea, with the Minion of the Queens, the John Baptist of London, and the Merline of M. Gonson.

Møde mellem fem partnere om at udruste og finansiere en ekspedition til Guinea i 1564.

Tekst A), B) og C) er fra P.N. 1589. Tekst D), E), F) og G) trykt første gang i 1599.
Aktivitet 1553-1564.
VI
pp. 263-284
The successe of this Voiage in part appeareth by certaine briefe relations extracted out of the second voyage of Sir John Hawkins to the West Indies, made in the sayd yeere 1564. which I thought good to set downe for want of further instructions, which hitherto I could not by any meanes come by, albeit I have used all possible indevour for the obtaining of the same: Take them therefore in the meane season as foloweth.

The voyage of M. George Fenner to Guinie, and the Islands of Cape Verde, in the yeere 1566. with three ships, to wit the Admirall called The Castle of Comfort, the May Flower, and the George, and a Pinnasle also:


I den første tekst indledes John Hawkins (1532-1592) rejse 1564-10-18 fra Plymouth med skibene JESSUS OF LUBECK, 700 tons drægtig, SALOMON på 120 tons, THE TIGER, der var en bark på 50 tons og THE SWALOW på 30 tons og i alt bemandet med 170 mand.

Efter 30 sm's sejlads mødte konvojen skibene MINION og JOHN BAPTIST på vej til Guinea. MINION devierede efter et savnet tredje skib, THE MERLINE af London, mens JOHN BAPTIST fortsatte med konvojen, som den 21. oktober løb ind i en storm, hvor forbindelsen med JOHN BAPTIST og THE SWALOW blev mistet. De var i nærheden af Finisterre, og efter THE SWALOW igen dukkede op, søgte de nødhavn i Galiciien. Her stødte også THE MINION til dem, mens den eftersøgte MERLINE var forlist efter den brød i brand på grund af en af kanonerernes uforsigtighed, hvor der udbrød brand i skibets krudtrum.

Konvojen fortsatte uden yderligere uheld til Sierra Leone, hvor Hawkins med sine tre skibe satte over Atlanten og landede i Vestindien i byen Burboroata (Borburata i Venezuela). Hakluyts tekst bringer ingen oplysninger om Hawkins kapringer af andre skibe undervejs, hvilket forøgede skibets last med 400 afrikanske slaver, som solgtes i Amerika. Hawkins nåede via Florida til England i oktober 1566.

Beretningen i den sidste tekst er skrevet af Walter Wren og oplyser om rejsen indledt 1566-12-10 fra Plymouth med skibene CASTLE OF COMFORT, THE MAY FLOWER, THE GEORGE samt en pinasse. Admiral for rejsen var George Fenner, der af spaniere og portugisere blev betragtet som sørøver, og han blev undervejs angrebet flere gange. Han vendte tilbage til England 1567-06-06.
Aktivitet 1564-1567.
Trykt i P.N. 1589.
Genoptrykt i 1599.
VI
pp. 285-294
The Ambassage of M. Edmund Hogan, one of the sworne Esquires of her Majesties person, from her Highnesse to Mully Abdelmelech Emperour of Marocco, and king of Fes and Sus: in the yeere 1577, written by himselfe.

The voyage of Thomas Stukeley, wrongfully called Marques of Ireland, into Barbary 1578. Written by Johannes Thomas Freigius in Historia de caede Sebastiani Regis Lusitaniae.


Første tekst er beretningen om udsendelsen af skibet THE GALLION af London 1577-04-20 af Edmund Hogan som dronning Elizabeth ambassadør til Barbariet, til hvilket land han ankom i havnebyen Azafi 1577-05-20. Kongen i Marokko sendte æresvagt ud for at modtage ham og bringe ham til hoffet. Som sædvanligt forsøgte de spanske udsendinge i Marokko at skabe splid mellem hoffet og ambassadøren, men ambassaden afsluttedes med privilegier for købmændene og visse eksporttilladelser for bl.a. saltpeter.
Optrykt efter P.N. 1589.

Thomas Stukeleys rejse 1578 til Barbariet er på latin og engelsk version efterfølgende indsat i bogen. Under den falske betegnelse af markis af Irland fik Thomas Stukeley militærkommando over tropper sendt fra paven til hjælp for den portugisiske konges kampe i Barbariet. Stukeley døde i kampene, men en anden engelsk soldat, Christopher Lyster, deltog også og overlevede. Han kom senere med som viceadmiral på ekspeditionen 1586 under kommando af Jarlen af Cumberland med sigte på passage af Magellanstrædet, hvilket togt han også vendte tilbage fra for nogen tid efter at drukne på Cornwalls kyst under sejladsen med en spansk prise.
Kilden er uddrag fra Joannes Thomas Freigims, 1580: Historia de bello Africa in quo Sebastianus, serenissimus Portugalliae rex, periit, Nürnberg.
Aktivitet 1577-1578.
Trykt, 1580 og 1589.
Genoptrykt i 1599.
VI
pp. 295-376
Certaine reports of the province of China learned through the Portugals there imprisoned, and chiefly by the relation of Galeotto Perera, a Gentleman of good credit, that lay prisoner in that Countrey many yeeres. Done out of Italian into English by Richard Willes.

Of the Iland Japan, and other litle Iles in the East Ocean.

An excellent treatise of the kingdome of China, and of the estate and government thereof: Printed in Latine at Macao a citie of the Portugals in China, An. Dom. 1590. and written Dialogue-wise. The speakers are Linus, Leo, and Michael.


De tre tekster er beretninger og oplysninger om forholdene i Kina og Japan. Den første tekst er taget fra Richard Willes', 1577: The history of trauayle in the West and East Indies. Willes oversatte teksten fra Galeote Pereiras, 1565: Noui auisi delle Indie du Portogallo, Venedig. Teksten ses ikke at være med i P.N.s første udgave.

Den anden tekst er fra samme kilde af Willes, der har oversat Luis Froes brev fra originalen i Petrus Maffeius, 1573: Rerum a Societate Iesu in Oriente gestarum volumen, Napoli.

Den tredje tekst stammer fra Eduardus de Sande, 1590: De missione legatorum Iaponensium ad Romanam curiam, Macao. Hakluyt fik værket efter engelske styrker havde kapret skibet MADRE DE DEUS i 1592.
Aktivitet 1565, 1590.
Trykt her første gang.
VI
pp. 377-387
A Letter written from Goa, the principall City of all the East Indies, by one Thomas Stevens an English man, and sent to his father, M. Thomas Stevens: Anno 1579.

A briefe relation of the great magnificence and rich traffike of the kingdome of Pegu beyond the East India, written by Frey Peter of Lisbon, to his cousin Frey Diego of Lisbon, from Cochin.


Første tekst beretter om en rejse fra England rundt Sydafrika til Indien, Goa. Brevskriveren rejste over land til Portugal og afsejlede omkring 1. april 1579. De nåede frem til Goa 1579-10-24. Der er ikke indeholdt nærmere om Stevens formål med rejsen.

Den anden tekst har H. taget fra et ms. af Pedro fra Lissabon, skrevet 1589-12-28. Peter havde været i Pegu i halvandet år. Pegu var et kongerige i det sydligste Burma. Peter skriverom forsyninger af tømmer til skibsbygning, da man skal have en forsvarsflåde for at kunne slå muslimske styrker tilbage.
Aktivitet 1579 og 1589.
Trykt i P.N. 1589.
Genoptrykt 1599.
VI
pp. 387-407
A voyage with three tall ships, the Penelope Admirall, the Marchant royall Viceadmirall, and the Edward Bonaventure Rereadmirall, to the East Indies, by the Cape of Buona Speransa, to Quitangone neere Mosambique, to the Iles of Comoro and Zanzibar on the backeside of Africa, and beyond Cape Comori in India, to the Iles of Nicubar and of Gomes Polo within two leagues of Sumatra, to the Ilands of Pulo Pinaom, and thence to the maineland of Malacca, begunne by M. George Raymond, in the yeere 1591, and performed by M. James Lancaster, and written from the mouth of Edmund Barker of Ipswich, his lieutenant in the sayd voyage, by M. Richard Hakluyt.

Denne tekst har H. selv forfattet efter oplysninger fra Edward Barker. Rejsen begyndte 1591-04-10 i Plymouth med skibene PENELOPE, MARCHANT ROYAL og EDWARD BONAVENTURE. Beretninger oplyser datoerne for skibenes anløb eller passage af Kamerieøerne, Cape Verde, ækvator passeredes den 6. juni. Undervejs kaprede de en portugisisk karavel, som de plyndrede for 60 tons vin og 1200 fade olie foruden kapers og oliven på vej til Brasilien.

Den 28. juni så de Kap det gode Håb. Herfra sendte de det ene skib, MARCHANT ROYALL retur til England. Ruten ned havde ført skibene langs Brasiliens kyst, før de kom så sydligt, at de kunne udnytte de fremherskende vinde. Men det betød så, at rejsen var blevet så lang, at mange var angrebet af skørbug. De fordelte derfor de sundeste søfolk med 101 og 97 mand på de to fortsættende skibe og overlod returbåden 50 mand.

Rejsen fortsatte nu over Det indiske Ocean, og de satte kursen efter Indien, som de passerede med kurs mod Nikobarerne, som navigatører dog - af mangel på solobservationer - ikke ramte. I stedet kom de tæt på Sumatra. På en ankerplads i Malaccastrædet kaprede de et lokalt fartøj, der bragte bl.a. peberladning fra Pegu i Burma til Indien til Jesuitterejere.

James Lancaster indledte hjemrejsen og anløb St. Helena, Brasilien, Vestindien, Bahamas, Bermuda. De blev drevet tilbage til øen Mona af en storm, og her blev 12 mand efterladt i land, da skibet villet eller uheldigt kom i drift og forsvandt. De skibbrudne blev taget op af franske skibe og kom retur til Rye i Sydengland 1594-05-24.
Aktivitet 1593-1594.
Trykt første gang 1599 i P.N. II.
VI
pp. 408-412
Certaine remembrances of an intended voyage to Brasill, and the River af Plate, by the Edward Cotton, a ship of 260 Tunnes of Master Ed|ward Cotton of Southhampton, which perished through extreme negligence neare Rio grande in Guinie, the 17 of July 1583.

A direction as well for the Captaine, and other my friends of the ship, as especially for William Cheesman Marchant, for the voyage to the river of Plate.

The confession of William Bends Masters Mate in the Edward Cotton, the 21 of October, Ann. 1584.


Første tekst er en gennemgang af redernes ordrer til skibsledelsen, om hvad der forventes af rejsen til Sydamerika bl.a. sælolie og salt og hvilke varer, de ellers støder på, som kan indbringe en fortjeneste i hjemlandet.

Anden tekst uddyber første og skibet EDWARD COTTON af rederen af samme navn, 260 tons drægtig, besætning på 83, afsejlede 1583-05-20 fra Hurst Castle. Skibet strandede 1583-07-17 på et øde sandrev ud for Rio Grande i Guinea, hvor nogle døde, mens resten, 30 mand, sejlede fra øen i en lille pinasse og kom til St. Domingo i GUinea, hvor de alle blev kapret af muslimske lokale.

Den redje tekst er den overlevende anden navigatør William Bends, der oplyste, at han blev slavebundet i St. Domingo og siden solgt til et portugiser og efter 3 måneder fik han lov til at tage med et slaveskib og endte med det i Lissabon, hvorfra han kom tilbage til England 1584-10-17. Han rejste i St. Domingo fra 4 af sine rejsefæller, der var så syge og afkræftede, at han var sikker på, at de ville dø kort efter hans afrejse.
Aktivitet 1583-1584.
Trykt først 1599 i P.N.
VI
pp. 413-418
The escape of the Primrose a tall shp of London, from before the towne of Bilbao in Biscay : which ship the Corrigidor of the same Province accompanied with 97 Spaniards, offered violently to arrest, and was defeated of his purpose, and brought prisoner into England.

Hændelsen skete 1585-05-26, hvor skibet THE PRIMROSE, 150 tons drægtig, kaptajn Foster, lå for anker på reden ud for Bilbao, da en pinasse med nogle personer, der gav sig ud for handelsmænd kom langs siden og om bord på PRIMROSE. Det viste sig at være en fælde og flere spanske skibe kom til, men englænderne kæmpede som altid bravt og slog anslaget tilbage. Samtidig viste de mådehold og tog sig også af sårede fjender, som de ædle søfolk de var.

Kaptajnen på PRIMROSE besluttede, at intet godt ville komme af at forblive på stedet, og de sejlede med de varer, de havde fået om bord, mod England, London, som de nåede 1585-06-08.

H. tog teksten fra Humphrey Mote, 1585: The Primrose of London, with her valiant aduenture on the Spanish coast.
Aktivitet 1585.
Trykt 1599 i P.N.
VI
pp. 419-434
The Letters patents or priviledges granted by her Majestie to certaine Noble men and Marchants of London, for a trade to Barbarie, in the yeere 1585.

The Ambassage of Master Henry Roberts, one of the sworne Esquires of her Majesties person, from her highnesse to Mully Hamet Emperour of Marocco and the King of Fesse, and Sur, in the yeere 1585: who remained there as Liger for the space of 3. yeeres. Written briefly by himselfe.

This is a copy well and truely translated of an edict of Muley Hamet king of Fez and Emperour of Marocco, whose tenor is as followeth: to wit, That no Englishmen should be molested or made slaves in any part of his Dominions, obtained by the aforesaid M. Henry Roberts.

In the Name of the mercifull and pitifull God. The blessing of God light upon our lord and prophet Mahumet, and those that are obedient unto him.

The Queenes Majesties letters to the Emperour of Marocco.


Dronning Elizabeths tilladelse for en handelsrejse til Nordafrika i 1585 og med 12 års privilegier for samme fart til Barbareskerne for en lang række navngivne borgere i London, fremmest Ambrose Earle of Warwick og Robert Earle of Leicester.

Næste tekst er Dronningens udsendelse af Henry Roberts som ambassadør til Marokko i 1585 og for en varighed på tre år. Teksten er forfattet i første person af ambassadøren selv og efterfølges af kong Muley Hamet af Marokkos forordning om, at ingen englænder må slavebindes eller på anden måde skades i Marokko. Dronning Elizabeth sender i den sidste tekst brev til kongen og takker for goodwill og beklager ikke at kunne fuldstændigt levere de af kongen fra England ønskede ting på grund af krig i England.
Aktivitet 1585-1589.
Trykt i P.N. 1599.
VI
pp. 434-437
A voyage to the Azores with two pinases, the one called the Serpent, and the other the Mary Sparke of Plimouth, both of them belonging to Sir Walter Ralegh, written by John Euesham Gentleman, wherein were taken the governour of the Isle of Sainct Michael, and Pedro Sarmiento governour of the Straits of Magalanes, in the yeere 1586.

Beretning om en rejse til Azorerne med to pinasser ejet af Walter Raleigh. Den ene THE SERPENT, 35 tons drægtig, og den anden MARY SPARKE, 50 tons, begge af Plymouth. De afsejlede 1586-06-10 fra Plymouth og kaprede eller sørøvede undervejs flere spanske og portugisiske skibe og vendte tilbage med rovet til England.

Teksten skrevet af John Evesham til Walter Raleigh og H. har haft ms. muligvis direkte fra Raleigh.
Aktivitet 1586.
Trykt 1599 i P.N.
VI
pp. 438-443
A briefe relation of the notable service performed by Sir Francis Drake upon the Spanish Fleete prepared in the Road of Cadiz: and of his destroying of 100. saile of barks; Passing from thence all along the coast to Cape Sacre, where also hee tooke certaine Forts: and so to the mouth of the River of Lisbon, and thence crossing over to the Isle of Sant Michael, supprized a mighty Carack called the Sant Philip comming out of the East India, which was the first of that kinde that ever was seene in England: Performed in the yeere 1587.

Beretningen om Francis Drakes togt 1587 mod spanierne, hvorunder han kaprede adskillige skibe. Drake førte sit flag på skibet BONAVENTURA som sammen med 29 andre skibe stod ud fra Plymouth i april måned. De første kamphandlinger var på reden af Cadiz, hvor de havde fået informationer om en flåde på 60 skibe klar til at sejle til Lissabon. Den engelske ekspedition kaprede 30 skibe og fortsatte mod Lissabon, hvor de ikke fandt værdige modstandere.

Næste mål var Azorerne, hvor de kaprede en fuldt lastet karak, SANT PHILIP, på vej hjem fra Amerika. Flåden havde nu opnået tilstrækkeligt udbytte og vendte stævnen hjemefter og kom til England hen på sommeren.
Aktivitet 1587.
Trykt 1599 i P.N.
VI
pp. 443-469
Tekst A) A Patent granted to certaine Marchants of Exeter, and others of the West parts, and of London, for a trade to the River of Senega and Gambra in Guinea, 1588.

Tekst B) A voyage to Benin beyond the Countrey of Guinea, set foorth by Master Bird and Master Newton Marchants of London, with a shippe called the Richard of Arundell, and a Pinesse; Written by James Welsh, who was chiefe Master of the said voyage, begunne in the yeere 1588.

Tekst C) The voiage set forth by M. John Newton, and M. John Bird marchants of London to the kindome and Citie of Benin in Africa, with a ship called the Richard of Arundell, and a pinnesse, in the yere 1588. briefely set downe in this letter following, written by the chiefe Factor in the voyage to the foresaid Marchants at the time of the ships first arrivall at Plimouth.

Tekst D) The second voyage to Benin, set foorth by Master John Newton, and Master John Bird Marchants of London in the yeere 1590 with a ship called the Richard of Arundell of the burthen of one hundreth tunnes, and a small pinnesse, in which voyage Master James Welsh was chiefe Maister.

Tekst E) An Advertisement sent to Philip the second king of Spaine from Angola by one Baltazar Almeida de Sousa, touching the state of the foresayd countrey, written the 21 of May, 1591.


Tekst A) er genoptryk fra første udgave af P.N. 1589 og er dronning Elizabeths bevilling til visse købmænd fra Englands vestegn Exeter og Devon samt nogle London købmænd om rejser til Guinea, Senegal og Gambia gældende for 1588 og de næste ti år.

Tekst B) og C) beretter om rejse foretaget 1588 med skibet RICHARD af Arundell og skrevet af James Welsh, fra hvem H. formodentligt har fået ms. Den anden del er skrevet af faktoren om bord, Anthony Ingram. Trykt første gang i 1599-udgaven af P.N.

Tekst D) er tilsvarende for den anden rejse i 1590.

Tekst E) er et brev fra en frusteret embedsmand i Angola, der nu to gange har set området besejret og igen mistet på grund af dårlig ledelse, og han anbefaler nu kongen i Spanien at sende 2000 soldater og en ordentlig leder., dateret 1591-05-21.
Aktivitet 1588-1591.
Trykt i 1599 i P.N.
VI
pp. 470-527
A true discourse written (as is thought) by Colonel Antonie Winkfield emploied in the voiage to Spaine and Portugall, 1589. sent to his particular friend, & by him published for the better satisfaction of all such as having bene seduced by particular report, have entred into conceits tending to the discredite of the enterprise and Actors of the same.

Denne tekst anses for at være forfattet af oberst Anthonie Wingfield og trykt første gang i hans værk A true copie of a discourse written by a gentleman, employed in the late voyage of Spaine and Portingale, 1589. Ifølge English Warfare 1511-1642 af Mark Charles Fissel, 2001, blev denne bog trukket tilbage ret efter udgivelsen i 1589.

Beretningen er yderst ordrig og omhandler krigen mod Spanien efter Armadaslaget i 1588. Bl.a. omtales kampene ved Groine (Groyne of Galicia er det nutidige Coruna på nordvesthjørnet af Spanien).
Aktivitet 1589.
Trykt 1599.



Jørgen Marcussen
Opdateret d. 15.5.2017.
Link til kortbasens forside
Link til Hakluyts oversigtsside
Retur til hjemmesidens forside