Richard Hakluyt - geograf, udgiver og redaktør
Tekstoversigt for 8. bind af Practical Navigations.




Forkortelser
H = Richard Hakluyt preacher
H.S. = Hakluyt Society (foretrukne udtale [Hacklit] JM)
ms. = manuskript
P.N. = Principall Navigations, 1589 eller 1598-1600
S.P. = Samuel Purchas (foretrukne udtale [Purkas] JM)


Indledning

Denne tekst giver oplysninger om de enkelte tekster i Richard Hakluyts 8. bind af værket Practicacl Navigations i 1598-1600-udgaven som genudsendt af HS i 1903-1905. De enkelte bind er registreret i Museets biblioteksbase.

Tilsvarende oplysninger for de øvrige bind findes på oversigtsmenuen her.

En konkordans mellem 2. udgaven (1598-1600) og H.S.-udgaven (1903-1905) findes i Hakluyt Handbook, vol. I, pp. xxv-xxvi.

En oversigt med kildehenvisninger til H.s arbejdsgrundlag findes i H.S. udgivelse 2. serie, vol. 145 : D.B. Quinn (edt.), 1974 : Hakluyt Handbook, pp. 378-460.
 
De i Hakluyts Practical Navigations indsatte kort er registreret i kortbasen. De kan findes med strengen "HAK-X-" i fritekstsøgning (feltet Regnr HS) eller under menuens nederste speciallister.



Practical Navigations of 1598-1600

Enkeltartikler eller tekstafdelinger i 8. bind i udgaven 1903-1905 fra Hakluyt Society
Made to the Newfoundland and the River of Canada, and the Voyages made unto Virginia and to the coast and inland of Florida

Bind
Side
Titel
Forklaringer
Anno

THE VOYAGES OF THE ENGLISH NATION TO NEWFOUND LAND, TO the Isles of Ramea, and the Isles of Assumption otherwise called Natiscotec, situate at the mouth of the River of Canada, and to the Coastes of Cape Briton, and Arambec, corruptly called Norumbega, with the Paents letters, and advertisements thereunto belonging.

VIII
pp. 1-7
The voyage of the two ships, whereof the one was called the Dominus vobiscum, set out the 20 day of May in the 19 yere of king Henry the eight, and in the yere of our Lord God 1527. for the discoverie of the North partes.

The voyage of M. Hore and divers other gentlemen, to Newfoundland, and Cape Briton, in the yere 1536 and in the 28 yere of king Henry the 8.


Den første tekst er en udveksling af en beretning videregivet af kronikørerne Hall og Grafton om en tidlig ekspedition til Newfoundland. To skibe, det ene DOMINUS VOBISCUM, det andet unavngivet, og ledet af unavngivne personer, hvoraf den ene skulle være en kyndig matematiker og kapellan fra St. Paul's i London, sejlede ud 1527-05-20, og kun DOMINUS VOBISCUM returnerede samme år i oktober.

Det unavngivne skib forliste i strædet nord for Newfoundland og Meta Incognita (men enten må det have været Belle Isle-strædet eller nord for Labrador og syd for Baffinøen. Førstnævnte mest sandsynligt). DOMINUS VOBISCUM sejlede sydover og udforskede området omkring Cape Breton på nordenden af Nova Scotia.

Den anden tekst beretter om en rejse foretaget 1536 i skibet THE TRINITIE, 140 tons drægtig, som fortælleren Master Hore selv om bord i på rejsen. På ekspeditionens andet skib, THE MINION, deltog Armigail Wade, der senere blev ansat ved både Henrik VIII og Edward VIs administration. I alt deltog 120 mand i ekspeditionen, der afsejlede fra Gravesend 1536 ultimo april.

De var længe undervejs og landede omkring 1. juli ved Cape Breton. Herefter søgte de nordover og kom så højt mod nord, at de mødte isbjerge, men fandt ingen føde, og skørbug og hungersnød satte ind. Herunder forekom der flere mord og kannibalisme. Beretningen ender med en tilfældig ankomst af et fransk skib, som de - meget uvenligt - bemægtigede sig, og de stadig levende kom om bord i og blev bragt hjem med i oktober måned.

Efter det eventyr måtte kong Henry VIII på anmodning fra den franske konge kompensere franskmændene for deres tab ved kapringen.

Denne tekst har Richard Hakluyt i The Middle Temple (altså H.s fætter af samme navn) fået fortalt sig af Master Oliver Dawbeny. Richard H. af Oxford har fået beretningen fortalt af sin fætter, og den unavngivne beretter her i teksten red 200 mil for at høre den af H.s egen mund, da han nu var den eneste tilbageværende levende, der havde hørt den af de samtidige. Der nævnes ikke en dato for den unavngivnes genfortælling.
Aktivitet 1537 og 1536.
Trykt i P.N. 1586.
Genoptrykt i P.N., vol. III, 1600.
VIII
pp. 7-9
An act against the exaction of money or any other thing by any officer for licence to traffique into Iseland & Newfoundland, made in An. 2. Edwards sexti.

Lov udstedt af kong Edward VI i 1548 for fri import af fisk fra Atlanten, dvs. Newfoundlandbankerne og ingen myndighed må tage betaling for at udstede licenser for at gå på fiskeri i Atlanten.
Aktivitet 1548.
Trykt i P.N. 1586.
Genoptrykt i P.N., vol. III, 1600.
VIII
pp. 9-16
A letter written to M. Richard Hakluyt of the middle Temple, conteining a report of the true state and commodities of Newfoundland, by M. Anthonie Parkhurst Gentleman, 1578.

Nøgtern beretning om de geografiske og naturlige forhold i Canada, hvilke produkter der kan findes og udnyttes, mulighederne for at slå sig ned og dyrke landet m.v. Om hvilke andre nationer der viser interesse for området og især for interessen for at udnytte fiskebestanden.
Rapporten er skrevet af Anthony Parkhurst i 1578.
Aktivitet 1578.
Trykt i P.N. 1586.
Genoptrykt i P.N., vol. III, 1600.
VIII
pp. 17-88
Tekst A) The Letters Patents graunted by her Majestie to Sir Humfrey Gilbert knight, for the inhabiting and planting of our people in America.

Tekst A) Licensen for Humfrey Gilbert (*1539 ✝1583-09-09) udstedt 1578-06-11 for rejser og kolonisering i amerikanske områder. Gilbert var halvbroder til Walter Raleigh.

Tekst B) De Navigatione Illustris & Magnanimi Equitis aurati Humfredi Gilberti, ad deducendam in novum Orbem coloniam susceptâ, Carmen (græsk ord) STEPHANI PARMENII BUDEII.

Tekst B) er et latinsk digt i heksameterformaf Stephanus Parmenius Budeius = Steven Parmenius fra Budapest) med hyldest til nogle tidligere engelske opdagelsesrejsende, men ellers vedrørende Gilberts ekspeditioner. Ingen engelsk oversættelse.

Tekst C) A report of the voyage and successe thereof, attempted in the yeere of our Lord 1583 by sir Humfrey Gilbert knight, with other gentlemen assisting him in that action, intended to discover and to plant Christian inhabitants in place convenient, upon those large and ample countreys extended Northward from the cape of Florida, lying under very temperate Climes, esteemed fertile and rich in Minerals, yet not in the actuall possession of any Christian prince, written by M. Edward Haies gentleman, and principall actour in the same voyage, who alone continued unto the end, and by Gods speciall assistance returned home with his retinue safe and entire.

Tekst C) er beretningen om Gilberts rejse 1583 til Newfoundland. Rapporten indledes med historisk tilbageblik til John Cabots opdagelser, og en vis mening om, at alt nord for Florida er reserveret for England. Gilberts ekspedition valgte en nordlig kurs med ankomst Newfoundland om sommeren, og mens fiskeriet stod på ud for kysten, hvilket gav rigeligt med provianteringsmuligheder. Senere på året kunne man så søge sydpå til lunere områder, hvor jagt og vegetabilske fødevarer var lettere at finde.

Rapporten indeholder afskrifter af instrukser, kurser, kodeord og signaler mellem skibene. Afsejlingen fandt sted 1583-06-11 fra England med skibene THE DELIGHT (også kaldet THE GEORGE) drægtig 120 tons, barken RALEIGH på 200 tons, THE GOLDEN HIND, drægtig 40 tons, THE SWALLOW på 40 tons, og THE SQUIRRILL på 10 tons. I alt med en besætning på 260 personer.

1583-07-30 fik de Amerika i sigte og sejlede sydpå langs Newfoundland, til de nåede St. John's på østkysten af øens sydlige del. Videre forbi Cape Race, som de bestemmer bredden til at være 46-25 N (i dag 46-39 N). Undervejs undersøger de landet, bugter og landingspladser, de beskriver muligheder for at få forsyninger på stederne og leder efter mineraler og mener, der er fundet sølv. Den 29. august forliste THE DELIGHT på Sable Island (ud for Nova Scotia) og med den den ovennævnte poet Parmenius fra Ungarn. Af besætningen på omkring 100 mand blev kun ca. 12 reddet efter 6 døgn i en lille båd i storm, hvormed de drev nordover og landede på Newfoundland og blev bjærget af franske fiskere og bragt med dem tilbage til Europa.

Forsyningerne var meget små, forliset havde fået søfolkene til at tabe modet, og den 31. august vendte de tilbageværende næsen østefter. På hjemrejsen druknede Gilbert i en anden storm med sit mindre skib THE SQUIRRILL, og kun tre skibe nåede hjem, THE GOLDEN HIND var det største.

Tekst D) Ornatissimo viro, Magistro Richardo Hakluyto Oxonij in Collegio aedis Christi, Artium & Philosophiae Magistro, amico, & fratri suo.
og det samme på engelsk:
To the worshipfull, Master Richard Hakluit at Oxford in Christ-church Master of Arts, and Philosophie, his friend and brother.

Brev fra Steven Parmenius til H. skrevet 1583-08-06 fra St. John's på NF. kort før brevskriveren omkom.

Tekst E) A relation of Richard Clarke of Weymouth, master of the ship called the Delight, going for the discovery of Norembega, with Sir Humfrey Gilbert 1583. Written in excuse of that fault of casting away the ship and men, imputed to his oversight.

Tekst E) Rapport fra Richard Clarke, der var navigationsofficer på THE DELIGHT og var skyld i forliset på Sable Island. Han var en af de overlevende få og beretter her sin version af deres frelse i en lille overfyldt båd, der drev tilbage til Newfoundland, hvor de fik vand og bær af naturen, blev optaget af en fransk venligsindet kaptajn og landsat i Biscayen i Spanien, tæt på grænsen til Frankrig, hvorfra de kom hjem.
Aktivitet 1583.
Trykt i P.N. 1586.
Genoptrykt i P.N. vol. III, 1600.
VIII
pp. 89-131
A true Report of the late discoveries, and possession taken in the right of the Crowne of England of the Newfound Lands, By that valiant and worthy Gentleman, Sir Humfrey Gilbert Knight.

VVherein is also briefly set downe, her highnesse lawfull Title thereunto, and the great and manifold commodities, that are likely to grow therby, to the whole Realme in generall, and to the Adventurers in particular: Together with the easinesse and shortnesse of the Voyage.

Written by Sir George Peckham Knight, the chiefe adventurer, and furtherer of Sir Humfrey Gilberts voyage to Newfound Land.


Rapport i 7 kapitler om mulighederne for kolonisation i Newfoundland og omegn indledt med beretning om Gilberts annektering i Englands navn af Newfoundland og omegen. Om samkvem med de lokale beboere, handel, opdyrkning, dagbogsoplysninger fra rejsen 1583, løfter om stort udbytte af området for både koloni, indfødte og moderland m.v.
Aktivitet 1583.
Trykt i P.N. 1586.
Genoptrykt i P.N. vol. III, 1600.
VIII
pp. 131-150
Tekst A) A letter of Sir Francis VValsingham to M. Richard Hakluyt then of Christchurch in Oxford, incouraging him in the study of Cosmographie, and of furthering new discoveries, &c.

Tekst B) A letter of Sir Francis VValsingham to Master Thomas Aldworth merchant, and at that time Major of the Citie of Bristoll, concerning their adventure in the Westerne discoverie.

Tekst C) A letter written from M. Thomas Aldworth merchant and Major of the Citie of Bristoll, to the right honourable Sir Francis Walsingham principall Secretary to her Majestie, concerning a Westerne voyage intended for the discovery of the coast of America, lying to the Southwest of Cape Briton.

Tekst D) A briefe and summary discourse upon the intended voyage to the hithermost parts of America: written by Captaine Carlile in April, 1583. for the better inducement to satisfie such Merchants of the Moscovian companie and others, as in disbursing their money towards the furniture of the present charge, doe demand forthwith a present returne of game, albeit their said particular disbursements are required but in very slender summes, the highest being 25. li. the second at 12. li. 10. s. and the lowest at 6. pound five shillings.

Tekst E) Articles set downe by the Committies appointed in the behalfe of the Companie of Moscovian Marchants, to conferre with M. Carlile, upon his intended discoverie and attempt into the hithermost parts of America.


Tekst A), B) og C) er Francis Walsinghams breve der opfordrer til at studere og udforske Canada med Newfoundland og Nova Scotia. Og det sidstnævnte en oversigt fa Bristols borgmester om de interessenter i Bristol, der var villige til at give penge til en ekspedition til Canada for at udforske landet fra Nova Scotia og sydover.

Tekst D) og E) er skrevet af kaptajn Carlile 1583, der var Francis Walsinghams svigersøn. Teksten ridser de forhold op, der umuliggør handelsrejser gennem Østersøen (på grund af den danske konges toldspærring ved Kronborg), men også problemerne ved sejlads gennem spansk og portugisisk dominerede områder, sørøverne i Middelhavet osv. Kort sagt, han anbefaler at udforske Canada.
Sidste tekst er mere konkrete muligheder for ca. 100 personer at slå sig ned og handle med de indfødte og købe salgbare varer for hjemlandet. Et privilegium for sådan handelsstation anmodes Christopher Carlile at skaffe fra dronningen.
Aktivitet 1583.
Trykt i 1586 bortset fra første tekst.
Genoptrykt i P.N. vol. III, 1600.
VIII
pp. 150-182
A relation of the first voyage and discoverie of the Isle Ramea, made by for Monsieur de La court Pre Rauillon, and Grand Pre, with the ship called the Bonaventure, to kill and make Traine oyle of the beasts called the Morses with great teeth, which we have perfourmed by Gods helpe this yeere 1591.

A letter sent to the right Honorable Sir William Cecill Lord Burghley, Lord high Treasurer of England &c. From M. Thomas James of Bristoll, concerning the discoverie of the Isle of Ramea, dated the 14 of September. 1591.

A briefe note of the Morsse and the use thereof.

The voyage of the ship called the Marigold of M. Hill of Redrife unto Cape Briton and beyond to the latitude of 44 degrees and an half, 1593 Written by Richard fisher Master Hilles man of Redriffe.

A briefe note concerning the voyage of M. George Drake of Apsham to the Isle of Ramea in the aforesayd yere 1593.

The voyage of the Grace of Bristol of M. Rice Jones, a Barke of thirty five sunnes, up into the Bay of Saint Laurence to the Northwest of Newefoundland, as farre as the Isle of Assumption or Natiscotec, for the barbes or fynnes of Whales and traine Oyle, made by Silvester Wyet, Shipmaster of Bristoll.

The voyage of M. Charles Leigh, and divers others to Cape Briton and the Isle of Ramea.

Certaine observations touching the countreys and places where we travelled.


Teksterne handler om opdagelsen og besøgene på øen Ramea, der ligger syd for Newfoundland og er en af fem små øer, der ikke fylder mere end et par km2. De fik betydning som fangstplades for sæler, hvalros og hvaler, der brugtes til olieproduktion.

Teksterne omtaler og beskriver hvalrossen. En rejse foretaget 1593 med skibet MARIGOLD til Cape Breton (øen på nordenden af Nova Sscotia). En rejse på skibet GRACE fra Bristol til Anticostiøen i St. Lawrencebugten (hed Natiscotec eller Notiskuan tidligere), hvor de både kogte hvalolie og tog barder og finner med som salgsvarer. En rejse 1597 med THE HOPEWELL, drægtig 120 tons, af London, og THE CHANCEWEL, 70 tons, til Breton og Ramea.
Aktivitet 1593-1597.
Trykt først i P.N. vol. III, 1600
VIII
pp. 183-274
Tekst A) The first relation of Jaques Carthier of S. Malo, of the new land called New France, newly discovered in the yere of our Lord 1534.

Tekst B) A shorte and briefe narration of the Navigation made by the commandement of the King of France, to the Islands of Canada, Hochelaga, Saguenay, and divers others which now are called New France, with the particular customes, and maners of the inhabitants therein.

Tekst C) The third voyage of discovery made by Captaine Jaques Cartier, 1540. unto the Countreys of Canada, Hochelaga, and Saguenay.

Tekst D) A letter written to M. John Growte student in Paris, by Jaques Noel of S. Malo, the nephew of Jaques Cartier, touching the soresaid discouery.

Tekst E) Underneath the aforesaid unperfite relation that which followeth is written in another letter sent to M. John Growte student in Paris from Jaques Noel of S. Malo, the grand nephew of Jaques Cartier.


Tekst A), B) og C). Jaques Cartiers (1491-1557) tre rejser til Canada i årene 1534, 1535 og 1541, hvorunder ekspeditionerne besejlede St. Lawrenceområdet op ad floden så langt som til Hochelaga, der er det første navn givet af europæerne til det, der i dag er Montreal. På denne rejse besøgte han også den indianske landsby Stadacona, der lå omtrent hvor Quebec ligger i dag.
Beretningerne har omfattende beskrivelser af landet, naturen og de lokale beboere og deres sprog.

Tekst A) og B) er genoptryk fra Jaques Cartiers værk trykt på engelsk 1580 A shorte and briefe narration of the two Nauigations and Discoueries to the Northweast partes called Newe France, mens tekst C) er fra et manuskript, som H. erhvervede under sine år i Frankrig 1584-1588.

Første rejse afgik fra St. Malo 1534-04-20 med to skibe hver drægtige 60 tons og med i alt 61 besætningsmedlemmer. De "opdagede" Newfoundland og besejlede det ydre af St. Lawrencebugten. Ekspeditionen var retur 1534-09-05.
Anden rejse året efter afgik fra samme sted 1535-05-19 med HERMINA, drægtig ca. 120 tons, samt et mindre skib kaldet LILLE HERMINA på 60 tons og skibet HERMERILLON på 40 tons. På denne rejse kom de så langt som til Montreal. Denne rejse returnerede først i 1536-07-06.
Den tredje rejse afgik 1541-05-23 med fem skibe, hvoraf de to returnerede fra Canada 1540-09-02, mens Cartier selv returnerede oktober 1542. Hans afløser som leder af den lille kolonistation oprettet var Roberval*). der dog i 1543 måtte sande, at de lokale ikke længere var venlige, at stationen var for lille og udbyttet for ringe, så de relativt få overlevende forlod stedet 1543.

*) Roberval er videre behandlet på siderne 275-289 her under.

Tekst D) og E) er mindre breve om samme forhold trykt fra mss. hos H.
Aktivitet 1534-1542.
Trykt i P.N. vol. III 1600.
VIII
pp. 275-283
Here followeth the course from Belle Isle, Carpont, and the Grand Bay in Newfoundland up the River of Canada for the space of 230. leagues, observed by John Alphonse of Xanctoigne chiefe Pilote to Monsieur Roberval. 1542.

The Voyage of John Francis de la Roche, knight, Lord of Roberval, to the Countries of Canada, Saguenai, and Hochelaga, with three tall Ships, and two hundred persons, both men, women, and children, begun in April, 1542. In which parts he remayned the same summer, and all the next winter.

The voyage of Monsieur Roberval from his Fort in Canada unto Sagueuay, the fifth of June, 1543.


De tre tekster behandler Lord Roberval (Jean-François de La Rocque de Roberval, 1500-1560 ca.), der af kongen var udnævnt til første generalguvernør over Canada. Han var ikke klar (af økonomiske grunde) til at tage af sted i 1541, så han tillod den hyrede lods, Jaques Cartier, til at tage af sted i forvejen, og han overtog ledelsen af Canadaekspeditionen.

Den første tekst er af den lokalkendte lods for Roberval, John Alphonse of Xanctoigne (eller Jean Alfonse), og teksten er taget fra dennes værk Le cosmographie avec l'espère et régime du soleil et du nord par Jean Fonteneau dit Alfonce de Saintonge, der udkom 1544, og som H. havde erhvervet et ms. af, og hvis tekst han oversatte til engelsk.

Den anden tekst har H. også fra et ms., og den er også trykt første gang i hans værker her. Denne ekspedition, der er Robervals afgang fra Frankrig efter han har kapret og røvet en del engelske skibe for at få midler nok til eventyret, afsejlede fra Rochelle 1542-04-16 med ca. 200 kolonister om bord samt kvæg og udstyr. Denne tur mødte skibene kontrære vinde, og rejsen trak ud, så de løb tør for vand, hvilket skulle bruges i stor mængde, hvis de medførte husdyr skulle overleve. Svinene blev på det sidste stykke fodret med cider - sikkert til søfolkenes fortrydelse. De ankom til Canada 1542-06-08.

Robervals konvoj mødte ud for Newfoundland Cartier, der var taget afsted på returrejsen mod Robervals ordre. Cartier fortsatte hjemrejsen forøget med nogle kolonister fra Robervals skibe, da de allerede havde tabt modet. Roberval fortsatte , men opgav som tidligere nævnt i 1543 og returnerede med resterne af kolonisterne.

Den tredje tekst beretter om en mindre rejse foretaget med mindre skibe op ad floden, men dækker kun perioden fra 1543-06-05 til 1543-07-22.
Aktivitet 1542-1543.
Trykt i P.N. vol. III 1600.
VIII
pp. 289-422
I dette lange afsnit er samlet alle H.s tekster om Raleighs Viriginiakolonisation og alle fem rejser med undertekster. Mine bemærkninger om alle teksterne er samlet efter listen med deres titler og årstal.

Tekst A) The letters patents, granted by the Queenes Majestie to M. Walter Ralegh now Knight, for the discovering and planting of new lands and Countries, to continue the space of 6. yeeres and no more.

Tekst B) The first voyage made to the coasts of America, with two barks, where in were Captaines M. Philip Amadas, and M. Arthur Barlowe, who discovered part of the Countrey now called Virginia, Anno 1584. Written by one of the said Captaines, and sent to sir Walter Ralegh knight, at whose charge and direction, the said voyage was set forth.

Tekst C) The voiage made by Sir Richard Greenvile, for Sir Walter Ralegh, to Virginia, in the yeere 1585.

Dette er den anden rejse.

Tekst D) An extract of Master Ralph Lanes letter to M. Richard Hakluyt Esquire, and another Gentleman of the middle Temple, from Virginia.

Tekst E) An account of the particularities of the imployments of the English men left in Virginia by Sir Richard Greenevill under the charge of Master Ralph Lane Generall of the same, from the 17. of August 1585. untill the 18. of June 1586. at which time they departed the Countrey: sent and directed to Sir Walter Ralegh.

Tekst F) The third voyage made by a ship sent in the yeere 1586, to the reliefe of the Colony planted in Virginia, at the sole charges of Sir Walter Ralegh.

Tekst G) A briefe and true report of the new found land of Virginia: of the commodities there found, and to be raised, aswell merchantable as others: Written by Thomas Heriot, servant to Sir Walter Ralegh, a member of the Colony, and there imployed in discovering a full twelvemoneth.
Rafe Lane one of her Majesties Esquiers, and Governour of the Colony in Virginia, above mentioned, for the time there resident, to the gentle Reader wisheth all happinesse in the Lord.

Tekst H) The fourth voyage made to Virginia with three ships, in the yere 1587. Wherein was transported the second Colonie.

Tekst I) To the Worshipful and my very friend Master Richard Hakluyt, much happinesse in the Lord.

Tekst J) The fift voyage of M. John VVhite into the West Indies and parts of America called Virginia, in the yeere 1590.


Afsnittet indledes med patentet med privilegierne, som Walter Raleigh fik 1584-03-25 gældende for 6 år.

Tekst B) er beretningen om den første rejse, der fandt sted i 1584. Ekspeditionen afgik fra Vestengland 1584-04-27 med to barkskibe, der ankom til Kanarieøerne 1584-05-10 og til Vestindien 1584-06-10. De fandt klimaet her for varmt og tog ferskvand og proviant og fotsatte gennem Floridastrædet langs kysten mod nord til et flodindløb med landsbyen Roanoke længere op ad floden. Efter kontakt med de lokale vendte ekspdetionen hjem i september 1584. Den første rejse var en orienteringsrejse, og ingen kolonisation fandt sted.

Tekst C), D) og E) er beretningen om den anden rejse, der afsejlede fra Plymouth 1585-04-09 med syv skibe: TYGER, drægtig 140 tons, fløjten ROE-BUCK, 140 tons, LYON på 100 tons, ELIZABETH på 50 tons, DOROTHIE en lille bark, og to små pinnasser.
Teksten D) er et brev med uddybende oplysninger til Richard Hakluyt of Middle Temple og tekst
E) er en tilsvarende beretning skrevet fra Ralph Lane til Walter Raleigh dog afsendt efter begivenheder 1585-1587 og affattet februar 1587.

Tekst F) er beretningen om tredje rejse til Roanoke i 1586, der kom frem 14 dage efter efter Drake havde hentet de tilbageblevne kolonister med tilbage til England på nær 15 personer, der forblev. Dem hørte man aldrig senere fra, men deres knogler blev fundet året efter. 1586-ekspeditionen vendte således tilbage med uforrettet sag.

Tekst G) er en videre oplysende rapport af betydelig længde over Virginias muligheder.

Tekst H) og I). Fjerde rejse i 1587 ledet af John White, der sejlede af sted med en ny forsyning kolonister.
Brevet I) skrevet af John White til H. er dateret februar 1593 (eller 1594 afhængig af anvendte kalenderform).

Tekst J) Er John Whites rapport om den femte rejse til Virginia i 1590, hvor han 1590-03-20 afsejlede fra Plymouth med de tre skibe HOPEWELL, JOHN EVANGELIST og LITTLE JOHN samt to små slupper, men sidstnævnte forliste allerede den 25. marts, under slæb af de store skibe.

Da de nåede kolonien var alle personer væk. Det gjaldt også hans egen datter og barnebarn, der var blevet tilbage da John White returnerede i 1587 for at hente forsyninger, men på grund af Den Spanske Armada trusler ikke vendte tilbage før tre år senere. Den femte ekspedition vendte hjem 1590-10-24 til Plymouth.
Aktivitet .
Alle trykt i P.N. 1586.
Genoptrykt i P.N. vol. III 1600.
VIII
pp. 422-486
The relation of John de Verrazzano a Florentine, of the land by him discovered in the name of his Majestie. Written in Diepe the eight of July, 1524.

To the right honourable Sir Walter Ralegh Knight, Captaine of her Majesties Gard, Lord Warden of the Stanneries, and her Highnesse Lieutenant generall of the County of Cornewall, R. H. wisheth true felicite.


Teksterne beretter om rejser til det nuværende sydlige USA, Florida. Den først beretning er så tidlig som fra 1524 og blev af H. benyttet i hans Divers Voyages fra 1582.

Anden tekst er oversat af H. fra Laudonnières A notable voyage udkommet 1587. Den oplyser til hjemlandets myndigheder både om de andre nationers styrker i Amerika og en del om natur og handelsmuligheder samt kolonisation og fortsætter dette bind ud.
Aktivitet 1524-1587.
Noget tidligere trykt.
Genoptrykt i P.N. vol. III 1600.



Jørgen Marcussen
Opdateret den 1.6.2017.
Link til kortbasens forside
Link til Hakluyts oversigtsside
Retur til hjemmesidens forside