Richard Hakluyt - geograf, udgiver og redaktør
Tekstoversigt for 9. bind af Practical Navigations.




Forkortelser
H = Richard Hakluyt preacher
H.S. = Hakluyt Society (foretrukne udtale [Hacklit] JM)
ms. = manuskript
P.N. = Principall Navigations, 1589 eller 1598-1600
S.P. = Samuel Purchas (foretrukne udtale [Purkas] JM)


Indledning

Denne tekst giver oplysninger om de enkelte tekster i Richard Hakluyts 9. bind af værket Practicacl Navigations i 1598-1600-udgaven som genudsendt af HS i 1903-1905. De enkelte bind er registreret i Museets biblioteksbase.

Tilsvarende oplysninger for de øvrige bind findes på oversigtsmenuen her.

En konkordans mellem 2. udgaven (1598-1600) og H.S.-udgaven (1903-1905) findes i Hakluyt Handbook, vol. I, pp. xxv-xxvi.

En oversigt med kildehenvisninger til H.s arbejdsgrundlag findes i H.S. udgivelse 2. serie, vol. 145 : D.B. Quinn (edt.), 1974 : Hakluyt Handbook, pp. 378-460.
 
De i Hakluyts Practical Navigations indsatte kort er registreret i kortbasen. De kan findes med strengen "HAK-X-" i fritekstsøgning (feltet Regnr HS) eller under menuens nederste speciallister.



Practical Navigations of 1598-1600

Enkeltartikler eller tekstafdelinger i 9. bind i udgaven 1903-1905 fra Hakluyt Society
Made to Florida and New Mexico, certaine Voyages made for the discovery of the gulfe of California, and to the famous city of Mexico

Bind
Side
Titel
Forklaringer
Anno
IX
pp. 1-115
The second voyage unto Florida, made and written by Captaine Laudonniere, which fortified and inhabited there two Summers and one whole Winter.

The third voyage of the Frenchmen made by Captaine John Ribault unto Florida.

The fourth voyage of the Frenchmen into Florida, under the conduct of Captaine Gourgues, in the yeere, 1567.

The relation of Pedro Morales a Spaniard, which sir Francis Drake brought from Saint Augustines in Florida, where he had remayned sixe yeeres, touching the state of those partes, taken from his mouth by Master Richard Hakluyt 1586.

The relation of Nicholas Burgoignon, aliâs Holy, whom sir Francis Drake brought from Saint Augustine also in Florida, where he had remayned sixe yeeres, in mine and Master Heriots hearing.


Beretningerne om de franske kolonisationsforsøg i Florida. Første tekst her ved kaptajn Rene Goulaine de Laudonnier (1529-1574) , der grundlagde kolonien Fort Caroline, ved det nuværende Jacksonville. Han deltog i den første rejse i 1562 under Jean Ribault, hvor det lille Charlesfort i South Carolina blev grundlagt. På den anden rejse i 1564 var han leder, da Ribault var forhindret. På denne rejse grundlagde han op ad floden May River (nu St. Johns River) fortet Caroline.

I teksten om den tredje rejse, som var en konvoj af flere skibe med 600 kolonister, ankom 1565 i spetember under Ribault, der nu optrådte som privatperson, men samarbejdet mellem Laudonniere og Ribault fungerede ikke, og Laudonnier returnerede til Frankrig. Ribault skæbne var værre. I efteråret 1565 blev den franske koloni angrebet af en større spansk styrke, og udfaldet blev en udslettelse af den franske koloni og henrettelse af så godt som alle mænd inklusive Ribault, idet kolonien hovedsagligt var protestantisk, hvilket Spanien ikke tolererede.

Den fjerde rejse under kaptajn Gourgues (1530-1593) - skete i 1567 og var et hævntogt under kaptajn Gourgues, hvor de via Cuba landede i Florida og generobrede de franske anlæg og henrettede de spanske forsvarere. Gourgues nåede retur til Frankrig, men opnåede ikke ros for sin handling, da Frankrig frygtede Spaniens svar på angrebet i Florida.
Beretningerne tog H. fra Laudonnieres værk A notable voyage, trykt 1587. De to efterfølgende tekster er fra mss. og først trykt 1600.

De to sidste beretninger er om forholdene i Florida, men begge ret korte tekster med spredte oplysninger om geografi og befolkning.
Aktivitet 1562-1565, 1567, 1582-1587.
Fra kilde 1587 og mss. trykt i 1600.
IX
pp. 115-166
Tekst 1) A discourse of the famous Cosmographer John Baptista Ramusius, concerning the three voyages of Frier Marco de Niça, Francis Vasquez de Coronado, and Ferdinando Alorchon next following: taken out of his third volume of Navigations and Voyages.

Tekst 2) An extract of a letter of captaine Francis Vasques de Coronado, written to a Secretary of the right noble Don Antonio de Mendoça, viceroy of of Nueva Espanna. Dated in Culiacan, the 8. of March 1539.

Tekst 3) A Letter of Francis Vazquez de Coronado, Governour of Nueva Galicia, to the lord Don Antonio de Mendoça, Viceroy of Nueva Espanna. Dated in Saint Michael of Culiacan the 8. of March, 1539.

Tekst 4) A Letter written by the most honourable Lord Don Antonio de Mendoça, Vice-roy of Nueva Espanna, to the Emperors Maiestie.

Tekst 5) A relation of the reverend father Frier Marco de Niça, touching his discovery of the kingdome of Cevola or Cibola, situate about 30. degrees of latitude, to the North of Nueva Espanna.

Tekst 6) The relation of Francis Vazquez de Coronado, Captaine generall of the people which were sent in the name of the Emperours majestie to the Countrey of Cibola newly discovered, which he sent to Don Antonio de Mendoça Viceroy of Mexico, of such things as happened in his voyage from the 22. of Aprill in the yeere 1540. which departed from Culiacan forward, and of such things as hee found in the Countrey which he passed.


De seks tekster refererer og beretter om rejser foretaget af spanske søfarende til Mexico, Florida og så nordligt som til 37 grader N.

Første tekst: John Baptista Ramusius eller Giovanni Battista Ramusio (1485-1557) var fra Venedig og tjente i forskellige diplomatiske stillinger, hvorved han kom i forbindelse med mange geografer og opdagelsesrejsende. Hans netværk betød, at oplysninger om nye opdagelser kom retur til Venedig og blev samlet af Ramusius, der selvstændigt udgav en samling førstehåndsoplysninger om opdagelser i sit trebindsværk Navigationi et Viaggi, som H. har sit tekstuddrag fra.
Teksten for alle de seks stykker har H. fra Ramusius' Navigationi et viaggi, bind III, udkom 1556.

Anden tekst: uddrag af brev til statssekretæren for vicekongen i Ny Spanien. Det beretter om religiøs skik med en årlig udvælgelse ved lodtrækning af en person, der frivilligt lægger sig på alter og lader sig afbrænde, og det efterfølgende år tilbedes som en helgen.

Tredje tekst beretter om guvernøren Coronados rejse i Mexico fra Culiacan til Topira, hvor beretteren fortæller, at vejen går over vældig høje bjerge.
Fjerde tekst, igen en brevtekst, beretter om mislykkede forsøg på yderligere udforskning nord for byen Mexico.

Femte tekst: Beretningen omhandler udforskning af det amerikanske fastland omkring 30 grader N, hvilket er omkring grænsen i dag mellem Mexico og USA. Der omtales øer i Cortezhavet mellem Mexico og Den Californiske Halvø, hvorfra der kommer perler. Den rejsende broder Marcus de Niça når frem til området ved vor tids San Francisco.

Sjette tekst: Bertter om en rejse mod nord fra Culiacan (der ligger nord for Mexico City og længere ud mod kysten i provinsen Sinaloa, ca. på højde med Calif. Halvøs sydende). Coronado beretter om rejse i indianerland nord for Mexico i en beretning.
Aktivitet 1539-1540.
Trykt her 1600.
IX
pp. 167-169
The foresayd Francis Lopez de Gomara in his generall historie of the West Indies, Chap. 215. writeth in maner following of certaine great and strange beasts never seene nor heard of in our knowen world of Asia, Europe, and Africa: which somewhat resembling our oxen, having high bunches on their backes like those on the backes of Camels, are therefore called by him Vacas corcobadas, that is to say, Crooke-backed oxen, being very deformed & terrible in shewe, and fierce by nature: which notwithstanding for foode, apparell, and other necessarie uses, are most serviceable and beneficiall to the inhabitants of those countreys. He reporteth also in the same chapter of certaine strange sheepe as bigge as horses, and of dogs which use to carie burthens of 50. pound weight pound weight upon their backes.

Heri omtales opdagelsen af bisonoksen, der sammenlignes med det dyr Frobisher har set på Meta Incognita, jeg har omtalt i H. bind 7 og bind 8, hvilket var moskusoksen.
Aktivitet 1540.
Trykt her 1600.
IX
pp. 169-185
EL VIAIE QVE HIZO ANTONIO de ESPEIO en el anno de ochenta y tres: el qual con sus companneros descubrieron vna tierra en que hallaron quinze Prouincias todas llenas de pueblos, y de casas de quatro y cinco altos, a quien pusieron por nombre El nueuo Mexico, por parecerse en muchas cosas al viejo. Esta à la parte del Norte, y se cree que por ella, y por poblado, se puede venir hasta llegar a la tierra que llaman del Labrador.

Denne spanske tekst har jeg oversprunget. Teksten er taget fra Antonio de Espeios egen udgave af El viaie que hizo Antonio de Espeio en el anno de ochenta y tres, udgivet Paris 1586, og forekommer efterstående i engelsk oversættelse på side 186ff.
Espeio rejste fra Nuova Galicia gennem 15 provincer i Mexico.
Aktivitet 1582.
Trykt her 1600.
IX
pp. 186-204
A briefe relation of two notable voyages, the first made by frier Augustin Ruyz a Franciscan, in the yeere 1581: the second by Antonio de Espejo in the yere 1583: who together with his company discovered a land wherin they found fifteene provinces all full of townes, conteining houses of foure and five stories high, which they named New Mexico; for that in many respects it resembleth the province of Olde Mexico. This land is situate to the North of Nueva Espanna, and stretcheth from 24 to 34 degrees and better: by the which & by other inhabited lands it is thought that men may travell even to Terra de Labrador. Taken out of the history of China written by Frier Juan Gonzalez de Mendoça, and printed in Madrid 1586.

Overskriften taler for sig selv. Rygter om landets størrelse og muligheden for at rejse hele vejen til Labrador er nu åbnet.
Tekstens kilde er omtalt ovenstående under den spanske version.
Aktivitet 1540.
Trykt her 1600.
IX
pp. 204-206
A letter of Bartholomew Cano from Mexico the 30. of May 1590. to Francis Hernandes of Sivil, concerning the speedy building of two strong Forts in S. Johns de Ullua, and in Vera Cruz, as also touching a notable new and rich discovery of Cibola or New Mexico 400. leagues Northwest of Mexico.

Ullua navnets lokaliteter er navneændret og kaldes nu Vera Cruz.

Foruden bygningen af forter i New Mexico - Mexico-grænseområdet, så handler det også om ægteskab mellem 8- og 10-årige børn.
Aktivitet 1590.
Trykt her 1600.
IX
pp. 206-278
A relation of the discovery, which in the Name of God the Fleete of the right noble Fernando Cortez Marques of the Vally, made with three ships; The one called Santa Agueda of 120. tunnes, the other the Trinitie of 35. tunnes, and the thirde S. Thomas of the burthen of 20. tunnes. Of which Fleete was Captaine the right worshipfull knight Francis de Ulloa borne in the Citie of Merida. Taken out of the third volume of the voyages gathered by M. John Baptista Ramusio.

Endnu en af Ramusius' tekster som behandlet ovenstående. Denne drejer sig om opdagelser på Den Californiske Halvø og områderne omkring samme i år 1539.
Aktivitet 1539.
Trykt her 1600.
IX
pp. 279-318
The relation of the navigation and discovery which Captaine Fernando Alarchon made by the order of the right honourable Lord Don Antonio de Mendoça Vizeroy of New Spaine, dated in Colima, an haven of New Spaine.

Stadig beretninger om folkene, naturen, skik og brug og fjendtligheder fra indianernes side mod erobrerne. Også denne tekst stammer fra Ramusius' værk ovenstående omtalt.
Aktivitet 1540.
Trykt her 1600.
IX
pp. 319-326
The course which Sir Francis Drake held from the haven of Guatulco in the South sea on the backe side of Nueva Espanna, to the Northwest of California as far as fourtie three degrees: and his returne back along the said Coast to thirtie eight degrees: where finding a faire and goodly haven, he landed, and staying there many weekes, and discovering many excellent things in the countrey and great shewe of rich minerall matter, and being offered the dominion of the countrey by the Lord of the same, hee tooke possession thereof in the behalfe of her Majestie, and named it Nova Albion.

Francis Drake sejlede langs USAs vestkyst forbi San Francisco og nordover til 43°, hvilket er omtrent en tredjedel oppe langs staten Oregons kyst, hvorefter han vendte omkring og gjorde et længere ophold i San Franciscoområdet.
Teksten er et uddrag af en tilsvarende i P.N.-udgaven fra 1586.
Aktivitet 1578.
Trykt i P.N. 1586.
Genoptrykt i revideret form 1600.
IX
pp. 326-337
The true and perfect description of a voyage performed and done by Francisco de Gualle a Spanish Captaine and Pilot, for the Vice-roy of New Spaine, from the Haven of Acapulco in New Spaine, to the Islands of the Luçones or Philippinas, unto the Haven of Manilla, & from thence to the Haven of Macao in China, and from Macao backe againe to Acapulco, accomplished in the yeere of our Lord, 1584.

Francis de Gaulles rejse fra Acapulco i Mexico over Stillehavet til Philippinerne, Kina og Japan. På hjemrejsen specielt forsøgt at finde ud af, om der var en vej mod nord til en nordvest- eller nordøstpassage. Han rejste ud 1582-03-10 og vendte tilbage 1584.
Teksten havde H. fra Linschotens udgave af Francis de Gaulle dagbog Discours udgivet 1598.
Aktivitet 1582-1584.
Trykt her 1600.
IX
pp. 338-
DIVERS VOYAGES MADE BY ENGLISHmen to the famous Citie of Mexico, and to all or most part of the other principall provinces, cities, townes and places throughout the great and large kingdom of New Spaine, even as farre as Nicaragua, and Panama, & thence to Peru: together with a description of the Spaniards forme of government there: and sundry pleasant relations of the maners and customes of the natural inhabitants, and of the manifold rich commodities & strange raricies found in those partes of the continent: & other matters most worthy the obseruation.

Ovenstående er en titel for resten af bind 9's indhold (bortset fra sidste tekst i bogen). De nedennævnte tekster er rejser, som blev foretaget af engelske rejsende. De har alle på nær teksten af Job Horton været trykt i førsteudgaven af P.N. i 1589. Job Hortops tekst tog H. fra Hortops The travailes of an Englishman, udgivet 1591.

The voyage of Robert Tomson Marchant, into Nova Hispania in the yeere 1555. with divers observations concerning the state of the Countrey: And certaine accidents touching himselfe.

A voyage made by M. Roger Bodenham to S. John de Ullua in the bay of Mexico, in the yeere 1564.

A notable discourse of M. John Chilton, touching the people, maners, mines, cities, riches, forces, and other memorable things of New Spaine, and other provinces in the West Indies, seene and noted by himselfe in the time of his travels, continued in those parts, the space of seventeene or eighteene yeeres.

A relation of the commodities of Nova Hispania, and the maners of the inhabitants, written by Henry Hawks merchant, which lived five yeeres in the sayd countrey, and drew the same at the request of M. Richard Hakluyt Esquire of Eston in the county of Hereford, 1572.

A discourse written by one Miles Philips Englishman, one of the company put on shoare Northward of Panuco, in the West Indies by M. John Hawkins 1568. conteining many special things of that countrey and of the Spanish government, but specially of their cruelties used to our Englishmen, and amongst the rest to himselfe for the space of 15. or 16. yeres together, until by good and happy meanes he was delivered from their bloody hands, and returned into his owne Countrey. An. 1582.

The travailes of Job Hortop, which Sir John Hawkins set on land within the Bay of Mexico, after his departure from the Haven of S. John de Ullua in Nueva Espanna, the 8. of October 1568.


Alle teksterne er foretaget af de engelske opdagelsesrejsende til området Mexico og mod syd til Peru i ca. tyve år midt i 1500-tallet. for eksempel beretter Robert Thomson om sin rejse, der gik over Portugal til Sevilla, hvor han blev et år hos en købmandsfamilie for at lære spansk og sætte sig ind i landets skikke. Han rejste derefter med købmanden og dennes familie, kone og børn, via Cadiz, Kanarieøerne og med flere skift mellem skibe til de spanske besiddelser i Amerika, Rejsen over Atlanten tog 32 dage fra Kanarieøerne til Hispaniola. Efter et ophold der sejlede de på 24 dage til Ulloa, der var lossehavnen på Mexicokysten. Sidste nat før ankomst ramtes de af storm, hvorved et af konvojens 9 skibe strandede og 75 personer druknede, mens 64 blev reddet.

Men Thomsons skib bliver ramt af endnu en storm før ankomst, og da skibet var gammelt, begyndte det at gå op i sømmene og trække vand. De forsøgte at stoppe lækkene med sengetøj og dyner, de smed gods over bord og alle kanonerne på nær en, de kappede stormasten, men det blev værre og værre. De blev ved et skud fra sidste kanon hørt i tågen af et af de andre skibe, der bad dem sætte forsejl for at trække nærmere ud til redningsskibet, men et vindstød rev formasten over bord, og alle regnede nu med den sikre død og begyndte at omfavne deres kære for at tage afsked med hinanden. Dog lettede vinden ved Guds hjælp, og det lykkedes hovedparten at komme i en båd og over til det frelsende skib og kom derfra i land.

Generelt omhandler tekststykkerne oplysningerne om de forskellige landsdele, byer, handelsstationer, forter, natur, lokalbefolkning, varearter egnet for eksport etc.
Aktivitet 1555-1556, 1564-1572.
Trykt delvis 1589.
Genoptrykt eller førstegangs trykt 1600.
IX
pp. 466-473
A relation of the Haven of Tecuanapa, a most convenient place for building of ships, situate upon the South sea not farre from Nicaragua, which was sent unto the viceroy of Mexico or to the king of Spaine: wherein are described the rivers of Ometepec, Tlacamama, and Tlacolula falling into the said Haven, with the townes, people, and mountaines adioyning to the said rivers, and other things fit for the building and victualling of ships.

Tecuanapa ligger på østsiden af Mexico syd for Veracruz i bunden af bugten.
Aktivitet ikke anført.
Først trykt i P.N. 1600.



Jørgen Marcussen
Opdateret 2017-06-07
Link til kortbasens forside
Link til Hakluyts oversigtsside
Retur til hjemmesidens forside