Samuel Purchas - geograf, udgiver og redaktør


Forkortelser

H = Richard Hakluyt preacher
HS. = Hakluyt Society (foretrukne udtale [Hacklit] JM)
PN. = Principall Navigations, 1589
SP. = Samuel Purchas (foretrukne udtale [Purkas] JM)
x=12345678 : Findes i MfS bibliotek
x=x : Findes ikke i MfS bibliotek


Indledning

Denne tekst er skrevet med baggrund i de udgivelser, som geografen og historikeren Richard Hakluyt samlede, udgav og delvis forfattede. Teksterne om Richard Hakluyt og mine indledende bemærkninger om sammenhæng og eftertid er samlede i artiklen om Hakluyts første bind af Practical Navigation, 1598.

Hakluyts "efterfølger" Samuel Purchas og hans 20-binds værk om samme emner som Hakluyts værk introduceres i artiklen (filen) Purchas1 her.

De i Purchas' Hakluyt Posthumus indsatte kort er registreret i kortbasen. De kan findes med strengen "PUR-X-" i fritekstsøgning (feltet Regnr HS).



Bind
Side
Titel
Forklaringer
Anno
VOLUME II
A Description of all the Circumnavigations of the Globe

THE SECOND BOOK
Chapter I.
Of the improvement of Navigation in later Times and the meanes whereby
the World in her old Age has beene more then ever discovered.
II
§I
pp. 1-8
Of Magneticall and Astronomicall Instruments, first applyed to Navigation.

Purchas pointerer ved omtale af al videnskab og menneskeskabt aktivitet inden for udforskning af jordens udseende og indhold Guds styrende hånd og mening med indretningen af verden. Disse aspekter i Purchas' tekster vil jeg ikke fremover inkludere i oversigten over tekstens indhold af geografisk og navigatorisk indhold.

I paragraffen beskriver Purchas tidens kendskab til kompasset og misvisningen, som han forklarer kan findes ved hjælp af himmellegemerne, mens han advarer om, at en længdebestemmelse ikke er mulig ved hjælp af kompassets misvisning. Hvor magnetkraften kommer fra, vides ikke. Der er peget på store bjerge og planeter. Purchas har kendskab til og nævner William Gilbert, hvis værk De Magnete udkom i 1600.

Misvisningen er nul omkring Azorerne og bliver vestlig mod Amerika og østlig mod Afrika og Europa, hvilket fra Columbus og fremefter længe fik videnskaben til at tro, at man med misvisningen kunne bestemme længde, idet misvisningens ændring gennem tid ikke var kendt. Purchas lader italienerne have æren af kompassets opfindelse og portugiserne æren for at udvikle det til at fungeresom retningsgiver i skib, og teksten nævner både Prins Henrik i Portugal og Christopher Columbus.
0000-1400 ca.
II
§ II
pp. 9-15
Of Heny, third sonne to John the first King of Portugall by an English Woman, the Prince of later Discoveries: and of the helpes both against the Mores, and in their Discoveries which the Portugals have received of our Nation.

Kong João I O de boa Memória = John I of Portugal regerede 1385-1433. Hans tredje søn var Henrique, 1° Duque de Viseu = Henry the Navigator, Duke of Viseu, Grand Master of the Order of Christ; (1394-1460).

Er beretning om englændere med 37 skibe på vej mod Det Hellige Land anløb Lissabon og accepterede at hjælpe den portugisiske konge mod muhammedanerne i Nordafrika ved at deltage i et angreb på Ceuta. Til gengæld skulle de have udbyttet af plyndringen af byen.

Når de engelske rejsende var villige til at deltage skyldtes det også, at dronning Philippa of Lancaster (31/3 1360 - 9/7 1415) var datter af Hertugen af Lancaster John of Gaunt (kong Edward III's søn). Her udlagt som at den portugisiske prins Henrik den Søfarende var af engelsk blod, hvorved England får del i æren ved at portugiserne udforskede Afrikas kyst og fandt søvejen til Indien.

Undevejs fortælles om opdagelsen af Kanarieøene, Porto Santo og Madeira og passagen af Cape Blanco. Og Kapverdeøerne blev opdaget kort tid før Prins Henriks død - "Han opgave aldrig udforskningen af verden, før han opdagede det himmelske Jerusalem, hvilket skete 1460-11-13".
1400-1460.
II
§ III
pp. 15-19
Of King John the second his Discoveries, and advancement of the Art of Navigation.

Kong John II af Portugal = João II o Principe Perfeito = Johan den Perfekte (3/3 1455 - 25/10 1495) regerede 1481-1495.

Portugiserne sejlede videre under kong John II, som af sin far kong Afonso som len havde fået de portugisiske kolonier i Guinea. John II sendte i 1481 en flåde på 10 skibe af sted under ledelse af Diego Dazambuia for at bygge et fort på kysten. En af kaptajnerne var englænderen James Ruiz. Fortet kom til at hedde San George della Mina og blev fik 1486 status som en "city".

I paragraffen nævns Benin i Guineabugten og Congo med sejlads et stykke op ad floden. Bartholomew Diaz, der 1486 passerede Kap det Gode Håb, var udsendt af John II, der 1487 sendte folk over land i Ægypten for at undersøge Rødehavets kyster og rejse rundt i de arabiske riger. De udsendte kom både til Aden og Hormus. Hvorfra de sejlede til Goa i Indien.

Paragraffen berretter også om søgning efter John the Presbyter og om omvendelse af folk til kristendommen. Om navigation oplyses, at deklinationstabeller blev udfædiget til brug med astrolabiet, mens kongen affærdigede Columbus' tilnærmelser efter dennes første togt til Amerika.
1486-1495.
II
§ IV
pp. 19-24
Of the Conjectures touching a New World by Christopher Colon or Columbus, and his manifold Difficulties therein.

Beretningen om optakten og forsøgene, som Columbus gjorde på at få støtte til sit projekt om en rejse mod vest til det ukendte, før han opdagede Amerika.
Columbus' indsats berettes der om i næste kapitel.
1447-1493.
II
§ V
pp. 24-32
Columbus his first Voyage, and improvement therein of the Mariners Art.

Columbus satte 1492-08-03 sejl fra Palos med sine tre karaveller SANTA MARIA*), PINTA og NINNA. Columbus selv førte SANTA MARIA, mens de to andre skibe førtes af medlemmer af familien Pinzon. Besætningen bestod af 120 mand i alt (kilden Herera sagde dog kun 90 mand), og Pinzonfamilien havde bidraget med en mindre andel til ekspeditionens omkostninger.

Undervejs havde de problemer med tangen, der flød rundt i Sargassohavet, og de skiftende vinde gjorde dem bekymrede for, om de kunne vende hjem til Spanien i modvind. Men den 1492-10-11 to timer efter midnat så sømanden Rodrigo de Triana land i mørket, og de så næste morgen øen, som de indfødte kaldt Guanahani, mens de selv døbte den San Salvador. Den 15. oktober anløb de øen Santa Maria de la Concecion, den 17. anløb de Fernandina, den fjerde ø kaldte de Isabella og hefra sejlede de til Cuba, som Columbus troede var kysten af Japan (Zipango).

Columbus fortsatte og så Hispaniola og Haiti. Columbus forlod Amerika 1493-01-04 og så tre havfruer på sin vej mod Europa. Anløb Azorerne 1493-02-15 og kom til Lissabon, hvor han fik foretræde for den portugisiske konge, der senere tillod ham at fortsætte til Spanien og melde sig hos dennes konge.

Kort omtale til sidst om Columbus' andre rejser, hans rejse hjem lagt i lænker og hans kamp mod Pinzonfamilien, der prøvede at tage æen fra ham.

*) Måske var dette skib af typen galeon.
1493-1499.
II
§ VI
pp. 32-64
Of the Popes Bull made to Castile, touching the New World.

Exemplar bullæ seu donationis, Autoritate cujus, Episcopus Romanus Alexander ejus nominis sextus, concessit & donavit Castellæ Regibus & suis successoribus, Regiones & Insulas Novi Orbis.

Og bullens indhold indedes på engelsk med:

Alexander Bishop, the Servant of the Servants of GOD, to our most deare beloved Sonne in Christ, King Ferdinando, and to our deare beloved Daughter in Christ, Elizabeth, Queene of Castile, Legion, Arragon, Sicilie, and Granata, most Noble Princes, greeting, and Apostolicall Benediction.

Pave Alexander VI var pave 1492-1503 og bullen blev udstedt 1493-05-04. Kong Ferdinand og dronning Elizabeth regerede Aragonien og Castile - se nærmere her.

Pavens ovenstående bulle fra 1493-05-04 kaldes for Inter Caetera og blev udstedt dagen efter bullen Eximiae Devotionis og blev efterfulgt 1493-09-23 af bullen Dudum Siquidem, og de handler alle tre om Spaniens ret til områderne i Amerika, som landets rejsende har koloniseret.

Det er i disse buller, at demarkationslinjen mellem portugisisk og spansk område er trukket ved en linje fra pol til pol og 100 leagues vest for øerne kaldet Azorerne og Kapverderne. Men bullerne bragte ikke fred om spørgsmålet om verdens fordeling, hvilket resten af den lange paragraf handler om. Ændringen i demarkationslinjen ses i næste paragraf.
Aktivitet 1493. Uddybning 1621.
II
§ VII og VIII
pp. 64-75
Of the Portugals discontent and compromis with the Spaniard, and their first Discoverie of the East Indies.

Hverken Spanien eller Portugal var tilfredse med pavens indblanding og fastsættelse af en delelinje for verdens erobring. Det lykkedes de to lande selv at forhandle sig til et kompromis, hvorved skillelinjen blev flyttet til 370 leagues vest for Azorerne. Om disse buller kan læses yderligere informationer her, og om leagues kan læses her.

Resten af paragraffen beretter om Vasco da Gamas rejser rundt Afrikas sydspids mod Indien. Da Gama afsejlede 1497-07-09 med tre større skibe og et forsyningsskib med i alt 160 mand om bord. Der havde været nogen uro og modstand mod projektet på grund af den tidligere rejse til Sydafrika, hvor søfolkene havde oplevet stærke storme rundt Kap Det Gode Håb (og derfor først havde kaldt det Kap "Tormentoso").

Men rundt kom de om kappet 1497-11-20 og efter nogle anløb på Afrikas østkyst, hvor de fik hyret lodser, sejlede de med monsunen mod Indien, som de nåede 1498-05-20. De forblev i Indien indtil oktober (1498-10-03) og havde - mod monsunen - en hård hjemrejse, hvorunder skørbug og malaria decimerede besætningen. Inden de nåede Europa var også Vasco da Gamas broder, der havde ført et af skibene, død, men i september 1499 kom han endelig hjem. Af rejsens ca. 160 mand kom kun 55 hjem.

1497-1499.
II
§ IX
pp. 75-84
The second Fleet sent to the East Indies : Their discoverie of Brasill, and other Acts.

Albuquerques Exploits, and the first knowledge of the Molucca's.


Portugiserkongen Emanuel / Manuel I sendte 1500 igen en flåde af sted mod Ostindien. Flåden blev ledet af Peter Alvarez Capralis og bestod af 13 skibe med 1500 mand om bord inklusive fem franciskanerpræster for besætningens brug og for missionering. Flåden afsejlede Lissabon 1500-03-08. Under en storm måtte et skib vende om. Resten så land 1500-04-23 - de havde opdaget Brasilien og gik i land i en bugt, som de kaldte Puerto Seguro (position 16° 27' S). De sendte herfra et skib retur til Lissabon med nyheden.

Herfra fortsatte resten af flåden den 5. maj mod Kap Det Gode Håb, men under en stærk storm 23. maj sank fire af skibene og ingen overlevede. Kort tid efter ramte endnu en stærk storm de resterende 7 skibe med en del havarier til følge, og et af skibene kom fra de andre og returnerede til Lissabon, men da var kun 6 mand i live. Resten fortsatte den 25. juli og kom rundt Det Gode Håb og nåede efter nogle skærmydsler med afrikanerkonger til Indien.

Den anden tekst, paragraf X, bertter om Afonso Albuquerques anden rejse, der 1506 gik via Afrika, hvor han sammen med Tristan da Cunha hærgede i Østafrika mod muslimernes handelspladser. Fra Afrika fortsatte Albuquerque alene mod Hormuz og derfra til Indien sidst på året 1508 og videre mod Malaccastrædet, Sumatra, Java, Siam med flere lande blev besøgt. Albuquerques sidste leveår og hans mange krigeriske overfald og koloniseringer i Indien og Arabien er ikke omtalt i paragraffen.

1500-1508.
THE SECOND BOOK
Chapter II.
Of Fernandus Magalianes : The occasion of his Voyage, and the particulars of the same with the compassing of the World by the Ship called SAN VICTORIA; gathered out of Antonio Pigafetta, an Italian of Vicenza, who was one in the said Circum-Navigation, as also from divers other Authors.
II
§ Chap. II
pp.84-119
Om Ferdinand Magellans jordomsejling, der begyndte ved afsejlingen 1519-08-10 fra Sevilla.

De fem skibe, der afsejlede, var TRINIDAD / TRINITIE (admiralsskibet) på 110 tons, 55 mand + SAN ANTONIO på 120 tons, 60 mand + CONCEPTION / CONCEPCIÓN på 90 tons, 45 mand + VICTORIA på 85 tons, 43 mand + SAN IAGO / SANTIAGO på 75 tons, 32 mand. Det var kun VICTORIA, der vendte tilbage med 18 mand om bord og med kaptajn Juan Sebastián Elcano.

Rejsen beskrevet indtil de 1522-09-07 (eller 20. sep.) ankom til San Lucar.

Det nævnes, at Magellanstrædet blev navngivet Victoriastrædet af Magellan, men Purchas nævner, at det senere fik Magellans navn.

1519-1522.
THE SECOND BOOK
Chapter III.
The second Circum-Navigation of the Earth : Or the renowned Voyage of Sir Francis Drake, th first Generall which ever sayled about the whole Globe, begun in th yeere of our Lord, 1577, heretofore published by M.R. Hackluyt, and now reviewed and corrected.
II
§ Chap. III.
pp. 119-149
Francis Drake afsejlede 1577-11-15 med fem skibe og 164 mand fra Plymouth og returnerede 1580-11-03.

Ruten gik via Afrikas vestkyst, over Atlanten langs Brasilien og ind i La Plata, før de passerede Magellanstrædet og sejlede ud i Stillehavet 1578-09-06. Med hjælp fra en indianer fik de at vide, at i Valparaiso lå et spansk skib lastet med gods fa Peru. De plyndrede skibet og den lille by og fortsatte efter samme mønster rundt verden.

Returrejsen sluttede 180-11-03 i England.

1577-1578
THE SECOND BOOK
Chapter IIII.
The third Circum-Navigation of the Globe : Or the admirable and prosperous voyage of Master Thomas Candish of Trimley in the Countie of Suffolke squire, into the South Sea... begun in 1586, and finished 1588. Written by Master Francis Pretty lately of Ey in Suffolk..., published by Master Hakluyt, and now corrected and abbreviated.
II
§ Chap. IV
pp. 149-187
Ekspeditionen afsejlede 1586-07-21 fra Plymouth med tre skibe og vendte hjem til Plymouth 1588-09-09.

De tre skibe var THE DESIRE på 120 tons, CONTENT på 60 tons og HUGH GALLANT en bark på 40 tons. Til sammen havde flåden en besætning på 123 mand. De anløb Sierra Leone, derfra mod Sydamerika, som de nåede 1586-12-16 på 47° 20'. I 1587-01-06 sejlede de ind i Magellanstrædet og fik kontakt med nogle udhungrede spaniere, der var skibbrudne her på tredje år. Havnen kaldte de for Hungersnødhavnen.

Den 24. februar 1587 sejlede de ud i Stillehavet. Her kaprede de skibe og plyndrede byer. Den 14. oktober nåede de Californiens sydpynt Cape San Lucas / Lucar. Rejsen gik derefter over Stillehavet til Philippinerne og Java, som de forlod 1588-03-16. St. Helena nåedes 1588-06-09, hvor de blev til 1588-06-20. Til deres store glæde hørte de ved passage af Lissabon 1588-09-03 fra en hollænder, at England havde besejret den Spanske Armada.

Kapitlet slutter med et brev fra Thomas Cavendish til Lord Hunsdon, Lord Chamberlain, rapporterende deres rejse.

1586-1588
THE SECOND BOOK
Chapter V.
The Voyage of Oliver Noort round about the Globe, beeing the fourth Circum-Navigation of the same, extracted out of the Latine Diarie.
II
§ Chap. V
pp. 187-210
In the yeere 1598 on the second day of July, the Maurice and the Concord set forth from Rotterdam: and on the thirteenth of September, the Henry Frederike, and the Hope came up to them, where they stayed for them on the Coast of England. Their chiefe Pilot was Captaine Melis, an Englishman, which had encompassed the Circumference with M. Thomas Candish. On the nineteenth they came before Plimmouth, where the Vice-admiralls boat with sixe men forsooke them...

Sådan indledes afsnittet om Oliver North (1558-1627). Han var første hollænder, der sejlede jorden rundt. Han afsejlede med fire skibe, men mistede to under storm i Philippinerne og et skib i kamp og vendte hjem til Holland 1601-08-26 med det sidste skib, MAURITIUS, og havde da kun nogle og fyrre mand tilbage af de knap 250, der afsejlede.

Undervejs havde han opført sig som en rigitig sørøver og især spanierne var efter ham det meste af tiden.

Afsnittet afsluttes med en kortere beretning om Sebald De Werts (1567-1602) rejse til Magellanstrædet og videre med englænderen William Adams som lods. Ekspeditionen oplevede en ubrudt række af uheld, dårligt vejr, sygdom, sammenstød med indfødte med mere og kom ikke gennem Strædet på ni måneder:

"Alway the storme found them worke, and miserable was their toyle without any furtherance to their intended Voyage. Raine, Winde, Snow, Hayle, Hunger, losses of Anchors, spoyles of Ship and Tackling, Sicknesse, Death, Savages; want of store, and store of wants, conspired a fulnesse of miseries. But specially colde increased their appetite; and this decreased their Provision and made them seeke out for supply."

Rejsen endte ulykkeligt. Kun et skib kom hjem - samme vej som udrejst, og enkelte søfolk nåede Japan stærkt udmattede. Undervejs havde de prøvet at slutte op om Oliver North, men de Werts folk og skibe kunne ikke følge trop. Den forfærdentlige historie er lettere tilgængelig på Wikipedia.
1598-1601
THE SECOND BOOK
Chapter VI.
The Voyage of George Spilbergen, Generall of a Dutch Fleet of sixe Shippes, which passed by the Magellane straits, and South Sea, unto the East Indies, and thence (having encompassed the whole Circumference of the Earth) home: gathered out of the Latine Journall, beeing the fift Circum-Navigation.
II
§ Chap. VI
pp. 210-231
Den femte jordomsejling blev foretaget af George Spilbergen fra Holland med seks skibe.

Bereningen og rejsen begyndte 1614-08-08 fra Texel, og det tog konvojen knap to måneder at nå til Madeira og 1614-12-09 så de Brasiliens kyst. Efter passage af Magellanstrædet havde de kampe med spanske flåder. I 1616, februar måned, var flåden nået til Philippinerne. Resterne nåede tilbage til Holland 1617-07-00.

Afsnittet sluttes med to tekster. Den første er om øgruppen Molukkerne fra et tillæg til foregående tekst og uddraget fra rapporten af Apollonius Schot fra Middlesborough.

Den sidste tekst er en statusrapport over forter soldater og handelsstationer i Hollandsk Ostindien juli 1616.
1614-1617
THE SECOND BOOK
Chapter VII.
The Sixth Circum-Navigation, by William Cornelison Schouten of Horne: Who South-wards from the Straights of Magelan in Terra-Del-fuogo, found and discovered a new passage through the great South-Sea, and that way sayled round about the World: Describing what Islands, Countries, People, and strange Adventures hee found in his said Passage.
II
§ Chap. VII
pp. 232-284
Den hollandske navigatør William / Willem Cornelisz Schouten (1567–1625) var den første, der benyttede ruten syd om Kap Horn for at komme til Stillehavet.

Schouten og hans lillebror deltog i ekspeditionene ledet af Jacob Le Maire. Afsejlingen fandt sted 1615-06-03 fra Horn og dagen efter fra Texel. De to skibe var EENDRACHT / UNITY på 360 tons og HOORN / HORN på 110 tons med hhv. 65 og 22 mands besætning.

Ekspeditionen rundede Kap Horn gennem Le Maitrestrædet opkaldt efter skibet af samme navn 1616. Den 1616-03-09 døde ekspeditionsdeltageren Jan Schouten, bror til Willem. Over Stillehavet fulgtes en rute, der bragte dem til nordkysten af New Guinea. På Java blev ekspeditionens sidste skib konfiskeret, men senere blev de overlevende frigivet og kom hjem 1617-07-01.
1615-1617
THE THIRD BOOK
Navigations and Voyages of English-men alongst the Coasts of Africa, to the Cape of Good Hope, and from thence to the Red Sea, the Abassine, Arabian, Persian, Indian, Shoares, Continents, and Ilands
THE THIRD BOOK
Chapter I.
Of the first English Voyages to the East-Indies, before the establishment of the East-Indian Societie.
II
§ I til VI
pp. 285-366
§ I
Of Sighelmus, Mandevile, Stevens, Fitch, and divers other English-men, their Indian Voyages.


Indledning med forfatterens formål.

§ II
The Voyage of Master Beniamin Wood, into the East Indies, and the miserable disastrous successe thereof.


Rejsen begyndt 1596 med tre skibe THE BEARE, THE BEARES WHELP og BENJAMIN, øverste leder var Benjamin Wood, der medbragte brev fra Elizabeth til Kinas kejser. Den største del af teksten er fra et opsnappet spansk brev som Purchas havde fundet i Hakluyts papirer. Det handler om søgsmål mod spanske forbrydere, der har myrdet alle englændere på nær en enkelt og delt et bytte mellem dem. Ekspeditionen nåede aldrig til Østen.

§ III
The Travailes of John Mildenhall into the Indies, and in the Countryes of Persia, and of the Great Mogor or Mogull (where he is reported afterwards to have died of Poyson) written by himselfe in two Letters following.


John Mildenhall afsejlede 1599-02-12 fra London til Ostindien i skibet HECTOR af London. Ruten gik via Konstantinopel til Aleppo og derfra i karavane til Eufrat og videre til Kandahar.

Anden del af afsnittet består af et brev fra John Mildenhall til Richard Staper skrevet i Casbin 1606-10-03 med fortsat rapport for rejsen videre til Lahora og Agra i Indien. Lidt om returrejsen til England efter nogle år.

§ IV
The Voyage of Captaine John Davis, to the Easterne India, Pilot in a Dutch Ship; Written by himselfe.


Teksten er en rapport skrevet til Davis' chef Robert Earl of Essex.
En rapport om en rejse 1598, 1599 (Madagascar) til Ostindien (Sumatra etc.) og i november var de på Nikobarerne. 1600 foregik hjemturen med ankomst 1600-07-29 i Middlesborough.

§ V
William Adams his Voyage by the Magellan Straights to Japon, written in two Letters by himselfe, as followeth.


§ VI
The second Voyage of John Davis with Sir Edward Michelborne Knight, into the East-Indies, in the Tigre a ship of two hundred and fortie Tuns, with a Pinnasse called the Tigres Whelpe: which though in time it be later then the first of the East-Indian Societie, yet because it was not set forth by them, I have heere placed.


Rejsen begyndte 1604-12-05 fra Isle of Wight og returankomsten til Portsmouth fandt sted 1606-07-09.

1596-1606
THE THIRD BOOK
Chapter II.
A Priviledge for fifteene yeeres granted by her Majestie to certaine Adventurers, for the discoverie of the Trade for the East-Indies, the one and thirtieth of December, 1600.
II
§ ingen inddeling
pp. 366-391
Patentet har i denne udgave ingen former for inddeling, men er skrevet som en lang tekst.

1600-12-30
THE THIRD BOOK
Chapter III.
The first Voyage made to East-India by Master James Lancaster, now Knight, for the Merchants of London, Anno, 1600. With foure tall Shippes, (to wit) the Dragon, the Hector, the Ascension and Susan, and a Victualler called the Guest.
II
§ I til VI
pp. 392-437
The preparation to this Voyage, and what befell them in the way till they departed from Saldania.

§ I

Handelskompagniet begyndte sine aktiviteter år 1600, hvor der indkøbtes fire skibe: THE DRAGON på 600 tons, HECTOR på 300 tons, THE ASCENTION på 260 tons og SUSAN uden tonnageangivelse, til sammen med en besætning på 480 mand. Som forsyningsskib blev tilknyttet skibet THE GUEST på 130 tons. Afsejlingen fandt sted 1601-04-18 fra Dartmouth.

§ II
Their departure from Saldania, and proceeding in their Voyage to Achen in Sumatra, with their trading at Saint Maries, Antongill, Nicubar: the strange Plant of Sombrero, and other occurrents.


Saldania var en bugt lidt NW for Table Bay ved Kap Det Gode Håb, som de krydsede 1601-11-26.

§ III
Their entertainement and trade at Achen.


1602-06-05 kastede de anker på reden ved Achen på Sumatra, hvor de fik kontakt med hollandske købmænd.

§ IV
Portugall wiles discovered, a Prize taken neere Malacca.


Om samkvem med spioner for portugiserne og forskellige skærmydsler i Malaccastrædet.

§ V
Their Present to and from the King: His Letters to Queene Elizabeth: Their departure for Priaman and Bantam, and setling a Trade there.


Korrespondance til dronning Elizabeth fra lokaler fyrster, bl.a. Kongen af Achen. I dette afsnit bliver skibet SUSAN sendt hjem i forvejen (december 1602) lastet med bl.a. peber.

§ VI
Their departure for England, and occurrents in the way.


Afsejlingen fra Ostindien fandt sted 1603-02-20 fra Bantam. 1603-09-11 kastede THE DRAGON og HECTOR anker i The Downs.

1600-1603
THE THIRD BOOK
Chapter IV.
A Discourse of Java, and of the first English Factorie there, with divers Indian, English, and Dutch occurrents, written by Master Edmund Scot, contayning a Historie of things done from the eleventh of Februarie, 1602. till the sixt of October, 1605. abbreviated.
II
§ I-VI
pp. 438-496
§ I
The description of Java major, with the manners and fashions of the people, both Javans and Chynaesses, which doe there inhabite.


§ II
A true and briefe Discourse of many dangers by fire, and other perfidious treacheries of the Javans.


§ III
Differences betwixt the Hollanders (stiling themselves English) the Javans, and other things remarkable.


§ IV
Treacherous underminings, with other occurrents.


§ V
Generall Middletons arrivall, the sickenesse and death of many. Quarrells twixt Ours and the Hollanders, begunne by Captaine Severson, a Dutchman, and the King of Bantams circumcision, and pompous Triumphes.


§ VI
Further quarrels betwixt the English and Dutch, with other accidents.


De seks kapitler om forholdene på Java fra 1602 til 1605 beretter om et fællesforetagende mellem engelske og hollandske købmænd for at udnytte Javas rigdomme. Der oplyses om bebyggelse, arbejdsforhold, klædedragt, våben, styreform med videre. Men især berettes om javanesernes karaktertræk, og der lægges stor vægt på, at englænderne føler sig snydt og bedraget. Især er det svært at snyde sig til mere billig peber, da javaneserne og hollænderne ikke vil underbydes. I Afsnit 5 behandles sundhedstilstanden, og i afsnit 6 uoverensstemmelser med hollænderne.
1602-1605
THE THIRD BOOK
Chapter V.
The second Voyage set forth by the Company into the East-Indies, Sir Henry Middleton being Generall: wherein were employed foure ships; the Red Dragon, Admirall; the Hector, Vice-Admirall; the Ascension with the Susan: written by Thomas Clayborne in a larger Discourse, a briefe extract whereof is heere delivered.
II
§ -
pp.496-502
Kapitlet er ikke opdelt i paragraffer. Kapitlet oplyser om EICs anden rejse til Ostindien i 1604 til 1606.

Rejsen blev udført af skibene THE RED DRAGON, HECTOR, ASCENSION og SUSAN. Rejsen begyndte 1604-04-02 ved passage af Lizard Point. Ekspeditionen nåede Bantam 1604-12-23. Hjemturen blev indledt 1605-10-06 og The Downs nåede de 1606-05-06.

1604-1606
THE THIRD BOOK
Chapter VI.
A Journall of the third Voyage to the East India, set out by the Company of the Merchants, trading in those parts: in which Voyage were imployed three Ships, viz the Dragon, the Hector, and the Consent, and in them the number of three hundred and ten persons, or thereabouts: written by William Keeling, chiefe Commander thereof.
II
§ I-IV
pp. 502-549
§ I
Their disasters and putting backe for Sierra Leona, and what happened till they departed from Saldania.


§ II
Their departure from Saldania, and what happened after till the shippes parted company.

§ III
Instructions learned at Delisa of the Moores and Guserates touching the Monsons, and while they rode there. Their comming to Priaman and Bantam.

§ IIII
Their Voyage to Banda, Observations by the way, Actions there.


Beretning fra EICs tredje rejse til Ostindien, der begyndte 1607-04-01 med skibene THE DRAGON og HECTOR. Efter at være nået over ækvator blev de af mangel på forsyninger og især vand enige om at vende tilbage til Sierra Leone, men deres første landkending blev Kap Verdeøerne den 6. august 1607. Den 17. december 1607 nåede de Saldania Bay, der ligger en 100 sm nordvest for Kap Det Gode Håb.

Ca. 5. oktober 1608 nåede ekspeditionen Bantam. Den 23. december 1608 sejlede THE DRAGON retur mod England. HECTOR sejlede længere østpå til Celebes og området omkring denne ø. I oktober 1609 begyndte HECTOR hjemrejsen og kom den 10. maj 1610 til The Downs.

1607-1610





Jørgen Marcussen

Opdateret 2017-08-09.
Link til kortbasens forside
Link til Hakluyts oversigtsside
Retur til hjemmesidens forside