Indledning
Som indledning bringes afsnittet om deflektoren fra artiklen kompasset.
Derefter citeres deflektorteksten fra [NAV12 p.4ff]
Deflektoren
Normalt foregår kompaskorrigering som en bestemmelse af deviationen ved sammenligning med en i forvejen kendt pejling fx udregnet solpejling eller via kendte mærker samt i dag ofte ved sammenligning med gyrokompasset. Er der ikke adgang til et gyrokompas, og er himlen overskyet og mærker ikke at se, så kan man i visse tilfælde korrigere kompasset med en deflektor. Deflektoren blev opfundet af Edward Sabine i 1849, og hans model er forbedret flere gange siden, bl.a har Lord Kelvin også udsendt sin version, og i Danmark er der produceret deflektorer, fx kaptajn C. Clausens model.
[6257-II p.521]
Deflektoren kan bruges ved kompasser uden påsatte blødtjernskugler og med ikke for lange og kraftige nåle. Instrumentet består uanset hvilken model af en messingring, der kan sættes oven på kompassets dækglas; oven på messingringen er to magneter anbragt lodret med en nordende og en sydende nedad. De to magneter kan via et snekkedrev eller lignende nærmes og fjernes fra centrum. Effekten af magneterne vil vokse med større afstand fra centrum.
[6183, 6183a, 6183b]
En korrigering begynder med at normalstille deflektoren ved at udfinde udslaget på hhv. N og S devierende kurser og halvere udslaget. Derefter foregår korrigeringen ved på de forskellige kurser at aflæse udslagene med deflektoren påsat og med magneter korrigere, indtil udslagene er halvdelen af summen af udslagene på de modsatte kurser. Det kan lyde kompliceret, men har man prøvet det nogle gange er det en hurtig måde at rette på. Korrigeringerne bliver dog kompliceret af kvadrantdeviationen.
[Slut på citat fra kompasartikel.]
Deflektoren som beskrevet i Navigation af J.A.D.J. Bildsøe, 1919
Deflektoren er opfundet af Sir William Thomson [hvilket ikke stemmer med ovenstående oplysning. JM]. Af de forskellige Former, hvorunder dette Instrument nu forekommer, skal her beskrives Kaptajn C. Clausens Universal-Deflektor.
Instrumentet bestaar af en i Grader inddelt Ring, der har en fra Centrum nedadgaaende lille Styretap, som er bestemt til at hvile i en Fordybning paa Kompaslaagets Midte.
En Alhidade, der er forsynet med to lodrette Magneter, hvis Poler er modsat vendte, kan dreje sig om en Tap paa Overkant af Ringen. Magneterne kan nærmes til eller fjernes fra hinanden ved Hjælp af Skruen, og deres indbyrdes Afstand i Millimeter kan aflæses paa Skalaen.
En Pind går gennem Ringens Omkreds og Centrumstappen; den lægges i langskibs Retning i dertil anbragte Lejer på Kompaslaaget. [Hvis sådanne eller en centrumsfordybning i glaslåget ikke findes, må man hjælpe sig med tape og karton. JM].
Efterfølgende forklaring bygger på en artikel i Tidsskrift for Søvæsen, 74. årgang, side 541ff og som beskrevet i [NAV12] side 24ff.
Deflektorens Normalindstilling
Herved forstaas, at de lodrette Magneter har en saadan indbyrdes Afstand, at de, naar Instrumentet er anbragt paa Kompasset, virker paa Kompasnaalene med en Kraft, som er lig med den horisontale Del af den jordmagnetiske Kraft divideret med sin 45° eller med kvadratrod 0,5. Følgelig:
(l × H) ÷ sin 45° = l × H × (kvadratrod 2)
[Divisionstegn her er ÷ ]
Til Brug om Bord i et Træskib, hvor l er lig I, faas Normalindstillingen ved at tage Kompasset i Land og opstille det paa et Jernfrit Sted, saaledes at Styrestregen viser paa Nord. Dernæst anbringes Deflektoren oven paa Kompaslaaget, og Alhidaden bevæges langsomt, indtil den blaa Ende staar 135° fra denne Streg; naar Rosen er kommet i Ro, drejes paa Skruen, der bevæger magneterne radielt [herefter kaldet S], indtil Udslaget er 90°.
Til Anvendelse i et Jernskib er i Land Udslaget U bestemt ved:
cot U = (H - l × H) ÷ (l × H) = (I - l) ÷ l = (I ÷ l) - I
Hvor H altsaa er Jordens Horisontalintensitet og l × H samme Kraft paa Kompassets Plads om Bord. Kendes l ikke, antages den at være lig 0,9 for saa vidt angaar et godt opstillet Hovedkompas, og Udslaget skal derfor være 83,5°. Normalindstillingen kan da kun betragtes som omtrentlig rigtig, men dog tilstrækkelig god til almindelig praktisk Brug.
En omtrentlig Normalindstilling kan forøvrigt altid faas om Bord paa følgende Maade:
Man styrer devierende Nord efter det Kompas, paa hvilken Deflektoren skal anbringes, og holder denne Kurs saa støt som muligt efter et andet Kompas eller efter Landmærker. Deflektoren med Alhidaden indstillet paa Nul anbringes paa Kompasset med den blaa Pol forefter over Kompasrosens Nordmærke. Derpaa drejes Alhidadden forsigtigt til højre - Styrbord over, indtil dens Indeks staar paa 135°. Derved vil Rosen gøre et Udslag, som bringes til at være nærmest muligt 90°, idet man nærmer eller fjerner Deflektormagneterne til eller fra hinanden ved at dreje paa Skruen S. Denne Skrue maa nu foreløbig ikke røres. Ved nu at dreje Alhidaden forsigtigt til venstre, bringes Rosen tilbage til dens oprindelige Stilling, og naar den er kommet i Ro paa Kursen Nord, borttages Deflektoren ved at løfte den ret op.
Derpaa bringes Skibet til at styre devierende Syd, og Deflektoren paasættes med blaa Pol atter over Rosens Nord - nu altså agterefter. Alhidaden drejes igen til højre - Bagbord over, indtil Indeksen staar paa 135°. Hvis Udslaget nu ikke er 90°, drejes paa Skruen S, saaledes, at Udslaget bliver ½ × (U0 + U 16) eller ½ × (90° + U16). Denne Indstilling er Deflektorens Normalindstilling.
Udslagene paa Kurserne devierende Nord, Nord-Øst, Øst osv. betegnes ved U0, U4, U8 osv.
Saafremt U16 afviger mere end 20° fra U0, bør Normalindstillingen forbedres ved paany at styre Nord, tage Udslaget herpaa med den paa Syd fundne Deflektorindstilling og ved Hjælp af Skruen S forandre Udslaget til Middelværdien af de to sidste Udslag.
Forandres magnetisk Bredde paa Jorden, maa Normalindstillingen atter findes paa ovenfor angivne Maade; i danske Farvande vil dog overalt en og samme Indstilling kunne benyttes, saafremt den svarer til København eller et andet Sted i Landet, der ligger paa omtrent samme Bredde.
Fremgansmaaden ved Brugen af Deflektoren
Fremgansmaaden er alt tildels omtalt i foregaaende Artikel. Hensigten med Deflektoren i Normalstilling er at maale det Udslag, som Kompasrosen gør, naar Alhidadens blaa Pol stilles 135° fra Kompasnaalens devierende Nord.
Naar Skibet ligger paa Kurs efter det Kompas, som skal kompenseres, eller hvis Deviationen skal undersøges, holdes denne Kurs, som før forklaret, saa støt som muligt, og helst inden for en kvart Streg til hver Side.
Deflektoren sættes dernæst paa Kompaslaaget med Styrestregen i Centrumsfordybningen og Viseren V [deflektorens lange gennemgående pind] langskibs; i denne Stilling bør den fastholdes i en dertil anbragt Fordybning eller mellem to smaa Stifter paa Laagets Rand.
Alhidaden, hvis blaa Pol først skal være stillet over Rosens Nord, drejes nu langsomt og lidt ad Gangen, til den staar 135° fra sin oprindelige Retning, svarende til den rigtige Kurs.
Kompasrosen slaar nu ud, og naar den er bragt til Ro, aflæses Udslaget. Aflæsningen skal altid regnes fra Styrestregen, selv om Skibets Kurs i Øjeblikket ikke holdes ganske nøjagtigt.
Den Kraft, som fastholder Kompasnaalen i dens Udslagsstilling, er da paa det nærmeste lige saa stor som Indstillingskraften, svarende til Skibets Kurs.
Kompassets Efterkompensation
Skibet lægges paa devierende Nord og holdes støt som tidligere forklaret. Deflektoren i Normalindstilling anbringes, Alhidadens blaa Pol stilles 135° fra ret forud, og Kompasnaalens Udslag U0 aflæses. Dernæst bringes Rosen tilbage i sin oprindelige Stilling, og Deflektoren borttages.
Derefter styres devierende Syd, Deflektoren anbringes, Alhidadens blaa Pol stilles til 135 ° fra ret agterud og U16 findes. Er U0 og U16 ikke lige store, lader man Alhidaden beholde sin Stilling, medens den langskibs Kontramagnet [korrigeringsmagneten i nathuset] flyttes saaledes, at det sidstnævnte Udslag forandres til Værdien ½ (U0 + U16). Rosen bringes da tilbage, og Deflektoren borttages.
Derpaa drejes Skibet til devierende Øst, Deflektoren paasættes, Alhidadens blaa Pol stilles til 135° fra tværs om Bagbord, og U8 findes. Rosen bringes tilbage, og Deflektoren borttages.
Endelig lægges Skibet paa devierende Vest, Deflektoren anbringes, Alhidadens blaa Pol stilles til 135° tværs om Styrbord, og U24 aflæses. Er U8 og U24 ikke lige store, forbliver Alhidaden i sin Stilling, medens den tværskibs Kontramagnet flyttes, indtil sidstnævnte Udslag faar Værdien ½ (U8 + U24).
Halvcirkeldeviationen er nu ophævet; men hvis Middelværdien ½ (U8 + U24) af de oprindelige Udslag paa Øst og Vest er større end Middelværdien ½ (U0 + U16) af de oprindelige Udslag paa Nord og Syd, har Kompasset ogsaa Kvadrantdeviation. Denne hæves ved, medens Skibet stadig holdes paa Kursen Vest, og Alhidaden forbliver i sin Stilling, at nærme de to bløde Jernkugler tværs ud for Kompasset til hinanden saaledes, at det resterende Udslag formindskes med lige saa mange Grader, som 2/3 af Forskellen mellem de to Middeltal beløber sig til. Dernæst bringes Rosen tilbage, og Deflektoren borttages.
Er derimod ½ (U8 + U24) mindre end ½ (U0 + U16), maa Kuglerne flyttes længere fra Kompasset, om nødvendigt erstattes med mindre Kugler, muligvis helt fjernes eller endog anbringes i langskibs Retning for at gøre det resterende Udslag det tilsvarende Antal Grader større.
Under Kompensationen kan forøvrigt, om ønskes, Kurserne Nord og Syd tages i omvendt Orden, og ligeledes Kurserne Øst og Vest.
Naar saaledes et af Skibets Kompasser er efterkompenseret ved Hjælp af Deflektoren, kan de øvrige Kompasser kompenseres efter dette.
Deviationens Undersøgelse
Skibet lægges efterhaanden paa de devierende Kurser Nord, Nordøst, Øst, osv., og de tilsvarende Udslag paa U0, U4, U8 osv. findes paa de tidligere angivne eller tilsvarende Maader ved Deflektoren i Normalindstillingen, hvornæst Koefficienterne B, C, D og E bestemmes af følgende Udtryk:
B = ½ (U16 + U0)
C = ½ (U8 + U24)
D = ¼ (U8 + U24) - ¼ (U0 + U16)
E = ¼ (U16 + U0) - ¼ (U12 + U28)
Med disse Koefficienter beregnes saa ved Hjælp af Deviationsformelen som tidligere vist Deviationerne, f.Eks. for hver anden Streg. A antages lig Nul, saafremt dens sande Værdi ikke er bekendt.
Da Koefficienten E i de fleste Tilfælde er meget lille for et godt opstillet Kompas, vil det ofte være tilstrækkeligt at finde blot U0, U8, U16 og U24 og kun beregne B, C og D.
Ved Hjælp af de beregnede Deviationer tegnes den dertil svarende Kurve, og af denne udtages atter Deviationstabellen.
Praktisk Udførelse af Kompensationen og Deviationsundersøgelsen ved Deflektoren
Skal et Skibs Kompasser kompenseres ved Hjælp af Deflektoren, lader dette sig nemmest udføre, saafremt Roserne er af den Lord Kelvinske Art, og der alt paa Forhaand er foretaget en foreløbig Kompensation, hvilket selv for et ganske nyt Skib godt kan udføres, medens det endnu ligger fortøjet ved Bolværk.
Ved den følgende Kompensation under Gang vil det forøvrigt være mest praktisk først at kompensere Hovedkompasset og dernæst, ved at styre efter dette, at kompensere de øvrige Kompasser ganske paa samme Maade, som om Skibet var lagt an paa misvisende Kurser ved Hjælp af Pejlinger. Efter Kompensationen foretages en Deviationsundersøgelse.
Ved denne Deviationsundersøgelse aflæses de sammenhørende Kurser paa alle Kompasser, helst for hver anden Streg, medens der dog kun tages Udslag paa Hovedkompassets 4 - muligvis 8 - Hovedstreger.
Efter at Deviationen dernæst er beregnet for Hovedkompasset, kan dettes styrede devierende Kurser rettes til misvisende, og Deviationen for de øvrige Kompasser derefter udledes af de erholdte Data.
Er Skibet derimod udelukkende forsynet med Vædskekompasser, maa en noget afvigende Fremgangsmaade benyttes, da de ovenstaaende Regler kun gælder for Kompasroser med korte Naale. Lange og kraftige Kompasnaale, som anvendes i Vædskekompasser og ogsaa i andre Kompasser af ældre Konstruktion, vilde nemlig under Udslagene fremkalde Magnetpoler i de bløde Jernkugler, hvorved der let kunde erholdes fejle Resultater.
Hovedkompasset, hvorpaa Deflektoren tænkes anvendt i det følgende, kompenseres i saa Tilfælde ikke for Kvadrantdeviation ved Hjælp af dette Instrument. Er bløde Jernkugler i Forvejen anbragte, borttages de, idet dog deres Plads afmærkes.
Efter at den paa sædvanlig Maade udførte Kompensation af Halvcirkeldeviationen er foretaget, beregnes Koefficienten D af de fire paa Hovedstregerne fundne Udslag. Dernæst kan saavel Kontramagneter som Kugler anbringes paa de øvrige Kompasser, saaledes som tidligere forklaret, idet man dog under Kuglernes Anbringelse tager den for Hovedkompasset beregnede Kvadrantdeviation i Betragtning.
Under Deviationsundersøgelsen tages ogsaa Udslagene paa Hovedkompasset, der jo endnu ikke er forsynet med Kugler, og alle Kompasser sammenlignes nu paa Kurser for hver anden Streg. Saa snart Deviationen saa er beregnet for et af Hjælpekompasserne, kan man styre efter dette, medens man placerer Kuglerne paa Hovedkompasset. Dettes Deviation findes endelig ved en fornyet Omsvajning og Sammenligning med det først undersøgte Hjælpekompas.
Ved senere Deviationsundersøgelser maa samme Fremgangsmaade følges; men da den jo er noget omstændelig, vil Pejlinger, saafremt de kan erholdes, være at foretrække for Brugen af Deflektor. Forøvrigt kan det i saa Fald være praktisk at lade Hovedkompassets Kvadrantdeviation være ukompenseret, hvis den ikke er ret stor. Derved vil man vel faa lidt større Deviationer paa dette Kompas; men til Gengæld opnaas den væsentlige Fordel, at man til enhver Tid kan foretage Deviationsundersøgelse ved Deflektorudslag paa samme lette Maade, som den, der følges ved Roser med korte Naale.
Kilder
[NAV12] Lærebog i Navigation, II. Afdeling, J.A.J.D. Bildsøe, Gad, 1919.
[6183] Kaptain Clausens Deflektor, Cornelius Knudsen, Kbh. u.a.
[6183a] The Deflector of the Observator Ltd., Observator Ltd, Rotterdam, u.a.
[6183b] Brugen af Deflektoren (Clausens System), Einar Weilbach & Co., Kbh. u.a.
[6282] Instructions for the Adjustment of Lord Kelvin's Patent Compass, Kelvin, Bottomley & Baird, Ltd., Glasgow, u.a.
Jørgen Marcussen