Kortliste over tidlige kort

Kronologisk liste over en del tidlige kort
hovedsageligt søkort og verdenskort

Opdateret 30. december 2009.

Kildefortegnelse.

Årstal Kortnavn Kartograf Bemærkninger
Kortets registrering og opbevaringssted. Kildetekst
6.200 f.Kr. Catal Hyük kortet Anonym Catal Hyük kortet er et vægmaleri visende en byplan.
Kilder: 2170 p.71
3800 f.Kr.
2200 f.Kr.		 Nuzi-kortet Anonym Bykort på lertavle fundet ved Nuzi / Kirkuk fra Dynastiet Sargon fra Akkad
Fogg Art Museum. 7595 p.39; 9731 p.331
2300 f.Kr. Yorgan Tepe Kortet Anonym Der er det første kort, der viser verdenshjørnerne.
Harvard Universitet SMN 4172. Kilder: HOC p.110;
1500 f.Kr. Kort fra Marduktemplet, Babylon Anonym Bykort fra fragment med kileskrift, 7,5 x 4,5 cm.
British Museum BM 73319. Kilder: HOC p.110;
1500 f.Kr. Bykort fra Uruk Anonym Bykort på fragment med kileskrift, 8,1 x 11,2 cm, udgravet 1953-1955.
Opbevares i Bagdad. Kilder: HOC p.110;
1500 f.Kr. Tûbu bykortet Anonym Fra fragment med kileskrift, 10,5 x 7,5 cm.
British Museum BM 35385. Kilder: HOC p.110;
1500 f.Kr. Plan over Nippur Anonym Der er et kort tegnet med en skala. Bykort, 18 x 21 cm. SAmmen med et fragment med et kort over markerne omkring Nippur, 13 x 11 cm.
Universitetet i Jena, Tyskland og Philadelphia Universitet CBS 13885. Kilder: HOC p.110;
1320 f.Kr.
1150 f.Kr.		 Guldminen i Ægypten Anonym Kort over ægyptisk guldmine med afviser til Rødehavet. Forskellige vejformløb i landskabet ved Nilen. Materialet er fra ca. -1300, men kortet er først indsat ca. -1150. Der er i litteraturen antydninger af, at kortet kan være benyttet i forbindelse med skatteopkrævning. Papyrusunderlag.
Ægyptiske Museum i Turin. Kilder: 6313 p.3-4
1000 f.Kr. Sipparkortet Anonym Fragment på 8 x 9 cm.
British Museum BM 50644. Kilder: HOC p.110;
600 f.Kr. Louvre lertavlekort = Louvre Tablet Map Anonym Fragment med kort på 12 x 7,5 x 2,9 cm.
Louvre AO 7795. Kilder: HOC p.110;
600c f.Kr. Intet kort Thales fra Milet / Athen, 640-548. Beskrev jorden som en svømmende skive og beskæftigede sig med projektioner.
Kilder: [Wolk] tabel.
5-600 f.Kr. Babylonisk verdenskort Anonym Kort på lertavle ca. 10 cm høj. Kortet er cirkelformet med tosproget tekst over tegningen.
British Museum 022791. Kilder: 7595 p.39; 8653 p.16; 2170 p.71; 6313 p.3 - har vendt kortet med S opad; 9731 p.332
550c. f.Kr. Intet kort Anaximander fra Milet, 610-546. Elev af ovennævnte Thales. Anaximander forsøgte at konstruere et verdenskort, og han betragtes som grækernes første kartograf.
Kilder: [Wolk] tabel.
500c f.Kr. Intet kort Hekateus fra Milet, 550c-480c. Grækernes første geograf. Han udgav en verdensbeskrivelse, Periegese, der var bilagt et verdenskort, der dog ikke kendes i dag.
Kilder: [Wolk] tabel.
440c f.Kr. Intet kort Herodot Inddelte jorden i tre verdensdele
Kilder: [Wolk] tabel.
320 f.Kr. Intet kort Dikaearch fra Messina Var elev af Aristoteles og konstruerede et kort over Alexanders erobringer i bl.a. Persien.
Kilder: [Wolk] tabel.
250-200 f.Kr. Den beboede Verden Eratosthenes, 276-196. Kortet er en konstruktion ud fra Eratosthenes' skriftlige oplysninger, som udgivet i tre bøger, Geographica.
Erastothenes anvendte en hovedbreddeparallel og en hovedmeridian skærende hinanden på Rhodos.
Fra Atlas of Ancient Geography, William Smith, 1874. Kilder: 2170 p.73; 7595 p.39; Maps of the Ancient Kings, C. H. Hapgood, p.12. [Wolk] tabel.
150c f.Kr. Intet kort Krates fra Mallos i Cilicien Konstruerede den første jordglobus, der var tegnet med verdensdelene som fire øer, der blev adskilt af et antal meridianer og breddeparalleller.
Kilder: [Wolk] tabel.
130c f.Kr. Intet kort Hipparchos, 180-125. Astronom, der overførte himmelinddelingen til jorden, hvor ækvator blev inddelt i 360°. Beskæftigede sig også med projektioner, stereografiske og ortografiske.
Kilder: [Wolk] tabel.
134-60 f.Kr. Intet kort Posidonius Posidonius var lærer for Cicero. Han beregnede afstanden mellem Rhodos og Alexandria på grundlag af søfolks beregnede afstande. Posidonius opgjorde distancen til 180.000 stadier - et beregningsresultat, der blev benyttet til ind i middelalderen.
Kilder: [Wolk] tabel.
30-12 f.Kr. Intet kort Marcus Vipsanius Agrippa Iværksætter en opmåling af Det romerske Rige.
Kilder: [Wolk] tabel.
10 f.Kr. Den beboede Verden Strabo Kortet er en konstruktion ud fra Strabos skriftlige vidnedbyrd via Ptolemæus.
Fra A History of Ancient Geography, E. H. Bunbury, 1879. Kilder: 7595 p.56
100c A.D. Intet kort Marinus fra Tyrus Betragtes som den matematisk baserede geografis grundlægger. Marinus betragtes også som opfinderen af det platte kort. Med udgangspunkt i breddeparallellen og meridianen gennem Rhodos opstillede han et gradnet med vinkelret skærende bredder og meridianer.
Kilder: [Wolk] tabel.
140 Intet kort Ptolemæus, Claudius Fra Alexandria udgav han sine geografiske værker, der fik stor betydning for kartografien, da de igen blev gjort kendte omkring 1200-1400. Se nærmere om Ptolemæus i kartografiteksterne og om hans udgivelser herunder.
Kilder: [Wolk] tabel.
203-211 Byplan Anonym Romersk byplan indridset på 151 sten oprindeligt i en offentlig bygning. Målestok 1:240. Måler 13 x 18 meter, men kun fragmenter findes i dag.
Museum Capitolino, Rom. Kilder: MMH p.12
230c Peutingertavlerne Anonym "Tabula Peutingeriana" menes oprindeligt at stamme fra omkring år 230. Se deres detaljersenere i listen.
Kortet er et vejkort, "Itineraria picta".
Opbevares i Wien. Kilder: [Wolk] tabel.
450c Nilkort Anonym Nilkortet viser romerske forter langs floden. De er tegnet med toninger af forterne. Findes i manuskriptet.
Notitia dignitatum Imperii Romani (opholdssted ukendt). Kilder: 9731 p.338
550 Madabamosaikken Anonym Gulvmosaikken, der er 15 x 6 meter, findes i en kirke og viser dele af Palæstina og Arabien, men mosaikken er ikke komplet og skadet en del steder. Fra Justinians tid 527 - 565.
Madaba ved Det døde Hav. Kilder: 6313 p.13; 9731 p.340
550c Sallust-kortet Anonym Kortet er fundet i et Sallustmanuskript fra det sjette århundrede.
Leipzig i 1900. Kilder: [Wolk] tabel.
550c Cosmaskortet Kosmas Indopleustes = Cosmas Indopleustes Munken Kosmas indførte forskellige falsknerier for at få Bibel og verden til at harmonere. Verden blev fremstillet som en firkant, og kortet er uden praktisk værdi for rejsende.
Kilder: 7595 p.93; [Wolk] tabel.
650c Verdenskort Isidorus fra Sevilla Kortet er et T-O-kort med klimazoner. Det opbevares i St. Gallenklosteret. Kortet, nævnt i kilde to, måler 26 cm i diameter.
(Kilde 2): Bayerische Staatsbibliothek, München, Clm. 10058, f.154v. Kilder: 9731 p.57 (ingen afbildn.); MMH p.22;
700c Ravenna-kortet Geografen fra Ravenna - anonym Kortet stammer fra en græsk munk ved slutningen af det syvende århundrede. Manuskriptet blev oversat til latin i det niende århundrede.
Kilder: [Wolk] tabel.
730-750 Albi-verdenskort = Albikortet Anonym Kortet kaldes Albi-kortet efter dets opbevaringssted i Frankrig. Det er et rektangulært kort med E opefter, og Middelhavet indtager størsteparten af arealet. Meget skematisk og meget begrænset navnestof.
Bibliothèque Municipale Albi i Languedoc. Kilder: 9731 p.55; [Wolk] tabel.
800c Intet kort Karl den Stores sølvtavlekort Karl den Store fik fremstillet tre sølvfade med kartografisk udsmykning. Det ene var et verdenskort, mens de to andre var bykort af Rom og Konstantinopel. Fadene blev af hans barnebarn Lothar hugget op og brugt som betaling af gæld til tropper under Lothars krige med sine brødre i 842. Dette fik en historiker til at udbryde: Gudskelov at hovedparten af kortene blev fremstillet på det billige forgængelige materiale, ellers ville vi ikke have haft nogen gamle kort i dag.
Kilder: [Wolk] tabel, m.fl.
850c Strasburger Imago Mundikortet - Et cirkulært kort i et manuskript, der opbevares i Strassbourg.
Kilder: [Wolk] tabel.
950c Verdenskort, arabisk Istakhri = Abu Ishak al Farsi al Istachri Istakhrikortet er et manuskriptkort, cirkelformet
Kilder: 9731 p.37; [Wolk] tabel.
950c Priscianus Grammaticus' kort Priscianus Grammaticus Kort i Codex Priscianus Grammaticus i BM.
Kilder: [Wolk] tabel.
950c Verdenskort Cottoniske verdenskort Opkaldt efter samlingen, hvorfra det stammer i nyere tid. Kortet har De britiske Øer og Danmark med som halvø. Resten af Norden er en mindre ø. Øerne i Middelahvet er uigenkendelige. Rektangulært bogformat.
British Library, Cotton MS Tiberius B. V. f.56v. Kilder: 9731 p.343; MMH p.25;
950c el.
1100c		 Turiner verdenskortet Anonym Kortet viser verden og vindene blæser fra menneskelige ansigter ind over kortet. Kortet er en kommentar til Apokalypsen
Opbevares i Turins Bibliotek. Kilder: 9575 p.99; [Wolk] tabel.
1050c Verdenskort Asaph Judaeus Kortet er et cirkelkort med S opefter og af T-O-typen.
Bibliothèque National, Paris. Kilder: 9731 p.57 (ingen afbildn.)
1050c St. Omerkortet Anonym Imago Mundi-kort fundet i St. Omer.
Kilder: [Wolk] tabel.
1050c St. Severkortet Anonym Kortet blev fundet i et manuskript i St. Severklosteret.
Kilder: [Wolk] tabel.
1055 Verdenskort Beatus-kort Beatuskort i Vatikanet. Det er et cirkulært manuskriptkort med klimazoner. Der er i [9731] afbildet yderligere et par Beatuskort, et er et T-O-kort, et er mere nyreformet og afvigende tegning med mange bygninger påsat verden.
Andre Beatuskort kendes: S. Osma Beatus Map [Maps of the Ancient Kings, C. H. Hapgood, p.5]
Bibliothèque Nationale, Paris. Biblioteca Vaticana, Rom. Kilder: 9731 p.57+341+342; MMH p.23 (fra tidl. 12. årh.); [Wolk] tabel.
1076 Verdenskort al Kaschgari Tyrkisk verdenskort i manuskriptform over et opslag. Jeg kan ikke genkende egnene.
Ukendt. Kilder: 9731. p.354
1110 Verdenskort Heinrich von Mainz Verdenskortet er et ovalt kort af T-O-typen. Det overleverede eksemplar er en kopi, der kan være op til 100-200 år yngre.
Cambridge. Kilder: 9731 p.57 (ingen afbildn.)
1154 Verdenskort al-Idrisi = Edrisi fra Palermo, 1099-1180 Gentegnet verdenskort med S opefter, men ellers bygget over Ptolemæus' verdensbillede. I kilde [9731] er der tre eksempler på al-Idrisis kort samt et i [Maps of the Ancient Kings, C. H. Hapgood, p.10]. Kortet blev tegnet på en sølvplade til kong Roger II af Sicilien.
British Library, Maps 856.(6). Kilder: 8653 p.24f; et mere simpelt kort er gengivet i 2170 p.74; 9731 p.355+356; [Wolk] tabel.
1200c Middelhavskort Ibn Haukal Arabisk kort, der er meget fortegnet. N opefter. Rektangulært.
Ukendt. Kilder: 9731 p.353
1200c. Peutingertavlerne Anonym Romersk kort kopieret i 1265 fra kilde fra c. 500 over Det Romerske Imperium, måske med rødder tilbage til Marcus Vipsanius Agrippas arbejde c.20 f.Kr. Kortet er langt og smalt i højden: 6,82 m x 34 cm. Det strækker sig fra England til Persien. Det er opskåret i 12 dele, hvoraf den vestligste mangler, hvorfor det originale kort stopper omkring Dover, og resten af England er en rekonstruktion.
Opkaldt efter den person, der arvede det i 1500-tallet.
Histoire des grands chemins de l'empire Romain, Nicolas Bergier, Bruxelles Kilder: 1736; 6313 p.5; 6655 vol.) p348c; 7595 p.55; 9731 p.337
1235 Ebstorfer verdenskort Gervase af Tilbury Se mere om dette kort i kartografihistorien. Kortet gik til under WW2, men det var forinden affotograferet, så kopier haves stadig. Ebstorf var et Benediktinerkloster, men kortet blev først fundet 1830, efter klosteret var blevet en frøkenstiftelse. Fra 1845 var kortet i Hannover. Kortet er tegnet på 30 sammensatte pergamentblade, hvoraf et par stykker manglede, da det blev fotograferet, før det gik til i WW2.
Størrelse: 358 x 356 cm.
Ebstorf / Hannover. Kilder: 9731 p.92f; [Wolk] tabel.
1250 Mappa Mundi Anonym Kortet er taget fra et Psalter som et eksempel på et middelalderligt Mappa Mundi-kort indsat som bogudsmykning. Kortet har Jerusalem i Midten, og over rammen er Jesus tegnet omgivet af to røgelseskarsvingende engle.
British Library, MS Add. 28681, fo. 9. Kilder: 8653 p.35; 9731 p.344
1250c England +
Verdenskort		 Matthew Paris Englandskortet har Skotland som en ø. Themsens udmunding er drejet mod syd i forlængelse af Kanalkysten. Hadrians Mur er aftegnet
Verdenskortet er rektangulært og stammer fra Paris' Historia maior. Kortet er meget fortegnet og Italien fylder en tredjedel, så genkendelighed er vanskelig. Endvidere er i kilde 9731 et Palæstinakort medtaget.
British Library, Cotton MS, Claudius D. VI. fol. 12.v. Kilde: 9731 p.49
British Library, Cotton MS Nero D. V. Kilde: 9731 p.345+346
1250c Vercelli verdenskort Anonym Ophavsmanden kendes ikke. Kortet opbevares i domkirken i byen Vercelli mellem Turino og Milano.
Vercelli Domkirke. Kilder: 9731 p.351.
1250c Verdenskort Ibn Said Arabiske cirkulært verdenskort i manuskriptform over et opslag.
Bodleian Library, Oxford. Kilder: 9731 p.352
Her første portolankort
1275 Pisan Chart
Carte Pisane		 Anonym Pisakortet er det tidligst kendte portolankort. Det er ikke dateret eller signeret. Det indeholder to sæt cirkulære 16-delte kompasroser med trukne kurslinjer. Pergamentet er skadet og måler c. 50 x 100 cm. Foruden kurslinjegrid er der en del små kvadrater og rektangler, hvis betydning ikke kendes.
Bibliothéque Nationale Paris, Rés.Ge. B1118. Siges at være købt fra en familie i Pisa i 1829.
Kilder: 7801 p.17; 7672 p.19; 9731 p.358; MMH p.38f;
1275c Luxoro-portolankortet Anonym Kortet er opkaldt efter ejeren A. Luxoro i Genoa. Kortet er udateret, men menes at være af samme alder som Pisakortet.
Kilder: [Wolk] tabel.
1280c Hereford Mappa Mundi Richard fra Haldingham Herefordkortet er behandlet under middelalderens kartografi.
Hereford Cathedral. Kilder: 6313 p.8; 9731 p.350. [Wolk] tabel.
1300c Verdenskort
Agathodaemonkort		 Ptolemæustype
Maximos Planudes 		Verdenskortet blev tegnet omkring 1300 som bilag til det Ptolemæusmanuskript som Planudes fik købt. Kortet har befundet sig på Vatopedi-klosteret i Athos, men munkene solgte sider af manuskriptet og kortet er nu i Brtisih Library, mens andre er i St. Petersborg.
British Library. Kilder: 9731 p.41+334f
1300-1400 Polychronicon-kortet Ranulph Higden Polychronicon-kortet i værket skrevet af Ranulph Higden, der var munk i St. Werburgh's Abbey = St. Werberg i Chester er nærmere beskrevet under kartografihistorien. Higden's Universal History kendes i ca. 120 overleverede eksemplarer med et verdenskort - af forskellig form: runde, ovale, rekstangulære.
British Library, Royal MS 14. C. IX. + 1v2. Kilder: 7595 p.99; 9731 p.347; MMH p. 34;
1325 Vesteuropa, portolan
Verdenskort 		Pietro Vesconte
Petrus Vesconte
Peter Visconte 		Kortet har nationsflag indsat, kompasroser og kurslinjer trukket. England Irland meget fortegnede.
I sidstnævnte kilde er to eksempler på hans kort fra værket Liber secretorum crucis af Marino Sanuto = Marino Sanudo.
Andet eksempel på cirkulært verdenskort [9731 p.361]. I sidstnævnte kilde er størrelsen 35 cm. Kortet er med model fra portolankortene forsynet med kurslinjer fra rosesystemet.
British Library, Add. MS. 27376, ff. 180v-181 + 187v-188. Kilder: 7801 p.18; 9731 p.360+361; MMH p.35;
I [Wolk]s tabeller fra 1895 står kortet opført som værende dateret 1318 og befinde sig i Wiener Hofbiblioteket. Det består af 9 enkeltblade over Middelhavet og Europas Atlantkyst i målestokke fra 6 til 10 mill.
I en selvstændig indførsel med årstallet 1320 er også angivet et Pitro Visconte verdenskort, som tidligere var tilskrevet Marino Sanuto.
1325c Portolankort Europa Giovanni da Carignano Portolankortet går op til Østersøen, der kan genkendes. Det er første italienske portolankort med indtegnet indre landskaber.
Biblioteca Nazionale, Firenze. Kilder: 9731 p.359; [Wolk] tabel.
1350c
1339		 Middelhavsportolan Angelino Dulcert = Angelino Dulceti Angelino Dulcert var katalansk, levede på Mallorca. Hans portolan er en tidlig type, målestok ca. 1:6.000.000. Overordentlig pæn konturkorrekthed i landmasserne. For Skandinavien er det et af de mest nøjagtige kort, der også bringer en del navnestof fra landenes indre.
Angelino menes at være den samme person som Angelo de Dalorto, som udgav kort i Genua 1330.
[Maps of the Ancient Kings, C. H. Hapgood, p.8]
Typiske Atlasbjerge som en bølgelinje gennem Afrika. Det er ældste majorkanske portolankort, der blev forbillede for de katalanske portolankort.
British Library, Add. MS. 25691. Kilder: 7801 p.21; MMH p.46f; NYS p.149;
1351 Medici-verdenskort
Det mediciske søkort		 Anonym Verdenskort indsat i Det Mediciske Søkortatlas. Dobbeltopslag med rektangulært kort. Norden vist, Danmark større end England. Afrika er her for første gang blevet trekantet med smal spids mod syd. Kortet er opdelt på 8 pergamentblade.
Biblioteca Laurenziana, Firenze. Kilder: 9731 p.362; NYS p.149; [Wolk] tabel.
1360 Hyggedens verdenskort Ranulfus Hyggedens Hyggedens var munk i et benediktinerkloster i Chester i England, hvor han døde 1360.
Kilder: [Wolk] tabel.
1375 Det Catalanske Atlas
Det Katalanske Verdenskort		 Abraham Cresques Det Katalanske Atlas, blev ifølge en kilde udført efter befaling fra kong Karl V i Frankrig [6313 p.15], og ifølge Bagrow [9731 p.88] blev det dedikeret til den aragonske kong Peter IV (1336-1387), der i 1381 forærede det til den franske kong Karl VI (1380-1422). Kortet er fyldt med symbolske figurer, bl.a Gog og Magog, mange regenter inkluderende Prester John = Jon Præst. Kortets figurer og tekst er ikke orienteret i samme retning.
Man kan kalde den vestlige del af verden for et søkort, mens den østlige del med Asien oplyser om alt der forekommende inklusive landområderne.
Kortene er tegnet på otte tavler.
Fra 1359 var der en regeringsforordning i Katalonien, der påbød alle katalanske skibe at have to portolankort om bord.
Jf [Wolk] blev kortet erhvervet af den aragonske kong Johan I, der blev konge i 1387 og døde i 1395. Det blev tegnet af kartografen Jafuda Cresques, og kortet blev sendt til kong Karl V i Frankrig i 1381.
MEN hvis kalenderne ellers passer, så døde Karl V i 1380 og blev efterfulgt af Karl VI.
Bibliothèque Nationale, Paris. Kilder: 8653 p.43; 9731 p.363; NYS p.149; [Wolk] tabel.
1410
1458		 Borgia-verdenskortene Anonym Der er tale om to jernplader hvorpå verdenskortene er indgraveret og farvefyldt efter nielli-metoden. De cirkulære kort har S opefter. De blev erhvervet af kardinal Borgias (hvilken af dem?) og indlemmet i hans museum i Velletri. I kilde [MMH] er kun omtalt en plade. Denne har en diameter på 65 cm.
Biblioteca Apostolica Vaticana, Borgiano XVI, Rom. Kilder: 9731 p.100; MMH p.68;
1414c Verdenskort Pirrus de Noha Et verdenskort med Ptolemæisk system, men med portolankortform.
Biblioteca Vaticana, Rom. Kilder: 9731 p.367
1413 Viladestes kort Anonym Portolankort. I Afrika er tegnet mange figurer, mens Norden har fået blå bølgelinjede havområder. Europas floder er kraftigt optegnede. Der er to cirkler med roser som på Pisakortet. De tegnede skibstyper er bl.a. portugisiske falua-typer.
Bibliothèque Nationale, Paris. Kilder: 8653 p.46f
1420 Korfu kort Cristoforo Buondelmonte Fra kartografens værk »Liber Insularum ArchipelagiØ-bøgerne« - insularierne var en mellemting mellem kort og bog. De indeholdt sejlanvisninger sammen med skitser og kort over øer i Middelhavet. Fra Buondelmontes første udgave med 77 ø-beskrivelser. Se også Buondelmonte kort senere på listen.
National Maritime Museum, Greenwich, MS 9918/P.13, f.2. Kilder: 7672 p.16f
1447 Middelhavsportolan Jacobus de Giroldis Navnestoffet er lig med samme korttegners atlas fra 1426, jf. Nordenskiöld i Periplus, 1897.
Hispanic Society of America, NY. Kilder: 9588 p.11
1450 Catalansk Verdenskort Anonym Katalansk er en betegnelse brugt på flere kort og hentyder mere til typen: fra Catalanien. Verdenskortet er i princippet et opdateret Mappa Mundi. Det har i Sydafrika et mægtigt landområde, der helt dækker sydsiden af Det Indiske Ocean, og hele Asien er meget fortegnet. Det Røde Rødehavet, Atlasbjergenes grønne bånd m.m. viser typen. Kortet er cirkulært, hvilket blandt portolankorttyperne kun er Pariseratlasset fra 1375, der er tidligere.
Biblioteca Estensa, Modena. Kilder: 8653 p.73; 9731 p.370
1450c Flere kort Claudius Ptolemæus Fra et af de mange manuskripter oversat til latin og forsynet med nytegnede kort i 15. århundrede er der i denne kilde tre kort: 1: verdenskort, hvor Indiske Ocean er en indsø og Atlanten kun går som et bælte vest for Europa - Afrika. 2: Rødehavet med Nilens forløb samt 3: Indien med Ganges udløb, Bagindien og Sydkinesiske Hav.
Under kartografihistoren er en liste over en del Ptolemæusudgaver.
British Library, Harley MS 7182. Kilder: 8653 p.20ff
1456 Middelhavsportolankort Jacobo Bertran & Berenguer Ripol Brødrene virkede i Barcelona. Deres portolaner er typiske efter - især den catalanske skole - med navne på havne i rødt og andre navne i sort sat inden for landkonturen. Navnen læses fra nord mod syd, mens kortet roteres under læsningen.
De karakteristiske catalanske træk er de grønne Atlasbjerge, Rødehavets bølgeformede vandkontur samt de fire »tallerkner« med vindene i hjørnerne for retningerne NE, SE, SW, W og NW, hvor vestenvinden er anbragt på pergamentets hals.
Yderligere portolankorttyper behandles i kartografihistorien.
National Maritime Museum, Greenwich, G.230:1/7 MS. Kilder: 7672 p.19
1457 Genoesiske verdenskort Anonym Dette verdenskort er i en oval ramme med spidse ender. Det indeholder bl.a. oplysninger om venetianeren Niccolo Conti, der rejste i Indien 1420-1440, altså efter Marco Polo. Nord opefter, verdensdelene nogenlunde proportionerede. Ukendt herkomst. Tegneren formodes at have haft kendskab til Ptolemæus' kortprojektioner. Der er ikke noget kontinent, der dækker fra Afrika til Østen, men Afrikas sydspids er skåret brat af inden Kap det gode Håb.
Biblioteca Nazional, Firenze. Kilder: 8653 p.54f; 9731 p.81
1459 Verdenskort Fra Mauro Camadolese Fra Maurokortet er et af de største kort i portolankortstiden. Det måler ca. 2 meter tværs over. Her er den middelalderlige cirkulære form benyttet, men med den mere videnskabelige portolangeografi som indhold. Han har benyttet både marco Polos rejsebeskrivelser og Odorics. Se nærmere under kartografihistorien.
Biblioteca Nazionale Marciana, Venedig. Kilder: 9731 p.369; MMH p.69; NYS p.150;
1468 Middelhavsportolan Petrus Roselli Kortet dækker fra De britiske Øer og hele Middelhavet.
The Hispaniac Society in America, NY. Kilder: 9588 p.33
1469 Vesteuropa, portolan Graziosa Benincasa Her er de sædvanlige portolankonventioner. England og Skotlande er to separate øer.
Det andet eksempel er et Afrikakort, hvor Cape verdeområdet er grønt. Dette kort viser nye opdagelser.
British Library, Add. MS. 31315, ff. 4v-5. + BL, Egerton MS. 2855, ff.6v-7. Kilder: 7801 p.20; MMH p.50f;
1473 Benincasa kort Grazioso Benincasa Portolankort over Vestafrikas kyst med Cap Verdeøerne afsat. Cape Verde er grøn. Hjørnerne streget af med korte diagonaler. Centerrose og 16 periferiroser.
British Library, MS Egerton 2855, fos 6v-7.
1477

1477
1478

1482
1482
1486
1490 		Kortsamling

trykker: . . . . . . . . . . . . . . .
trykker: . . . . . . . . . . . . . . .

trykker: . . . . . . . . . . . . . . .
trykker: . . . . . . . . . . . . . . .
trykker: . . . . . . . . . . . . . . .
trykker: . . . . . . . . . . . . . . .
 Claudius Ptolemæus-typen
Dominicus de Lapis, Bologna
Konrad Sweynheym +
Arnold Buckinck, Rom
Nicolo Tedescho, Firenze
Lienhart Holle, Ulm
Johann Reger, Ulm
Petrus de Turre, Rom 		I listen her medtages 6 inkunabeludgaver af Ptolemæuskort. Om hele Ptolemæus-typekortsamlinger må søges oplysninger i kartografihistorien.
indhold: 26 kobberstikkort
indhold: 27 kobberstikkort

indhold: 31 kobberstikkort
indhold: 32 træsnitkort
indhold: 32 træsnitkort (samme kort som Ulm-1482)
indhold: 27 kobberstikkort (samme kort som Rom-1478)
Kilder: 9731 p.125; 7865 p.231 (Ulm);
1485 Insolario = Book of Islands Cristoforo Buondelmonte »Ø-bøgerne« - insularierne. Her et andet eksempel på en ø-beskrivelse. Buondelmontes første udgave om øen Lesbos udkom 1420. Se andet om andet kort i listen.
British Library, Arundel MS 93, f.152. Kilder: 7801 p.22
1485 Rhodos Bartolommeo Dalli Sonetti Sonettis Insulariokort er konstrueret med hjælp af kompas. Det er tegnet i kartografens Insularum, som ligner Buondelmontes meget. Kortet har en ottedelt kompasrose overlagt øen, og der er en distanceskala. Grunde er aftegnet med + tegn. Dette må - hvis vi anerkender skitsen som søkort - være det første trykte kort.
National Maritime Museum, Greenwich, 38 MS 9920/P.21, f.11r... Kilder: 7672 p.21
1490c Vedenskort Hanns Rüst Træsnitskort med megen fantasi indbygget. Cirkulært som et T-O-kort med Paradis øverst mod E og Jerusalem i center.
Ukendt. Kilder: 9731 p.378
1490 Martellus Verdenskort Henricus Martellus Verdenskortet i Ptolemæus-stilen har en nytegnet Afrikakyst med navnestof, der afspejler ekspeditionerne langs Afrikas kyst til det sted på østkysten, hvor Bartolomeu Dias vendte om i 1487. Martellus arbejde i Firenze. Kortet viser Kap det gode Håb, rundet i 1488 af Bartolemeo Dias.
British Library, MS Add. 15760, fos 68v-69. Kilder: 8653 p.57; 9731 p.380; MMH p.55;
1491 Europakort Kardinal Nicolaus von Cusa / Cusanus Kortet over det centrale Europa er tegnet efter den Ptolemæiske trapezform, og det blev først tegnet i 1439, og efter kardinalens død i 1464 blev det kobberstukket. Det er et fysisk kort med vægt på floder og bjerge, men byer er også afsat. Visse portolantræk nævnes, fx Østersøens form.
British Library, Maps C2. a.1. Kilder: 6313 p.26; 9731 p.399
1492 Verdensglobus Martin Behaim Globus, som er nærmere omtalt under kartografihistorien. Globussen viser Afrikas kyst med Bartolomeo Dias' rejse rundt sydpynten i 1487 - 1488.
Germanischer National Museum, Nürnberg. Kilder: 9731 p.382
1500 Verdenskort Juan de la Cosa Spansk lods, der var med på Columbus' rejse. Han tegnede kortet på pergament, og det er første gang Amerika optræder på et kort. Columbus er indsat i Mellemamerika med sit billede.
Museo Naval, Madrid. Kilder: 7801 p.25; 8653 p.83; 9731 p.383
1502 Cantino-kortet Alberto Cantino, Ferrara Kortet viser Tordesillasgrænsen mellem spansk og portugisisk interessesfære. Hele Afrikakysten er nu udforsket og afsat med navnestof på kortet efter Vasco da Gamas hjemkomst fra Indien i 1499.
Biblioteca Estense, Modena, Italien. Kilder: 7801 p.26f; 8653 p.59 + p.91; 9731 p.132
1502 King Hamy Verdenskortet Anonym Portolan visende kort kyststrækninger af den Ny Verden. Taprobane er meget stor - større end Indien; Madagascar ligger midt i Indiske Ocean. Kortets navn er fra en tidligere indehaver.
Huntington Library, California. Kilder: 9731 p.385
1504 Atlanterhavskort Pedro Reinel Korter er det første signerede portugisiske kort. Det har nogle afvigende navne på lokaliteter i det nordligste Nordamerika.
Bayerische Staatsbibliothek, München. Kilder: 9731 p.386
1506 Verdenskort Giovanni Matteo Contarini Verdenskortet er det første trykte kort, der viser noget af Det amerikanske Kontinent, nemlig nogle af De Caribiske Øer, men de er anbragt lige øst for Japan. Kortets overordnede struktur er meget lig Martin Behaim globus-verden. Udsnittet i [9731] er polarorienteret med meridianerne strålende ud derfra.
British Library, Maps C.2.cc.4. Kilder: 8653 p. 82; 6313 p.18; 9731 p.387
1507 Waldseemüller Verdenskort Martin Waldseemüller Kortet er tegnet i en oval ramme med vindguder rundt kanten. Kortet er sammensat af 12 tavler. Over rammen er der tegninger af Clavdii Ptolomei og Americi Vespvcii. Stillehavet er kun medtaget som et smalt bælte. Der er tale om et meget anderledes kort end det nedenstående søkort fra samme producent. Det er tænkeligt, at Waldseemüller havde tæt kontakt til Vespucci på dette tidspunkt (jf. 8653 p.90).
Schloss Wolfegg. Kilder: 8653 p.2-3, omtale p.88, detalje p.90; 9731 p.388
1507 Verdenskort Johannes Ruysch Verdenskortet er aflagt i en projektion som en vifte, så kun ca. 225° af cirklen er benyttet. Newfoundland er netop blevet opdget, men da Amerika stadig ikke er erkendt, så er øen anbragt som en halvø på Asiens østkyst.
British Library, Maps C.1.d.6. Kilder: 8653 p.86
1508 Verdenskort Francesco Rosselli Et af de første trykte kort, der viser dele af Amerika. Det viser Columbus' opdagelser til hans fjerde rejse, Hojedas, Vespuccis, John Cabots, Cortereals, Vespuccis og Cabrals samt Vasco da Gamas rejse til Kap det gode Håb. Roselli var fra Firenze, men virkede som kartograf efter nogle rejser, bl.a. til Ungarn, fra 1494. Efter nogle år i Venedig, vendte han tilbage til Firenze i 1508.
National Maritime Museum, Greenwich, 47 MS 9928/P.27, f.1. Kilder: 7672 p.23
1511 Atlanterhavet Vesconte Maggiolo Atlanterhavskort med S opefter. Nord og øst for England er der ikke meget land tegnet. Afrikas form er tilnærmelsesvis korrekt. Der er for mange øer i Atlanten. Kortet stopper mod øst ved Rødehavet og efter Kap Det Gode Håb før Madagascar.
Biblioteca Nazionale, Parma. Kilder: 9731 p.143
1513 Verdenskort (fragment) Piri Reis Der eksisterer kun den del af kortet, der dækker Atlanten. Tegnet af spanier, der sejlede med Columbus.
Topkapu Saray, Constantinopel. Kilder: 9731 p.384
1516 Waldseemüller Verdenskort (2)
Carta Marina 		Martin Waldseemüller Kortet er en sen udgave af et Mappa Mundi. Kortet er sammensat af 12 tavler (som det første kort af samme udgiver). Det er et søkort med mange info-rammer, og der eksisterer kun et eksemplar af det trykte kort. Se det tidligere kort ovenfor.
Schloss Wolfegg. Kilder: 7801 p.28f; 9731 p.389
1524
1527 		Verrazano Verdenskort Girolamo Verrazano Girolamo Verrazano, lods fra Firenzeområdet. Han deltog i en fransk ekspedition for at finde en vestgående rute til Asien. Hans kort viser Asiens østkyst meget fortegnet som en næsten lige nord-sydgående linje. Stillehavet mangler på pergamentet.
Ifølge kilden [7672] er alderen 1529 rettet til 1540, og ifølge kilden [8653] er årstallet 1527. Det er Verrazano, der mente, at der gennem Pamlico Sound på USAs østkyst kunne sejle til Stillehavet. Kortet er forsynet med meridianer med førstemeridian i hhv. Palmas vestkant i Canarieøerne og den anden førstemeridian gennem Madeira eller Flores på Azorerne, da disse to liger i samme længde på dette kort.
National Maritime Museum, Greenwich, G.201: 1/15 MS. Kilder: 7801 p.35; 7672 p.25;
Vatikanets Bibliotek, MS Borg I. Kilde: 8653 p. 96
1526 Verdenskort Juan Vespucci Juan var nevø af Amerigo Vespucci. Hans verdenskort har nu hele Amerikas østkyst indtegnet, mens vestkysten kun er tegnet ud for Mellemamerika.
The Hispanic Society of America, MS K. 42. Kilder: 8653 p.88f
1527 / 1529 Riberos Verdenskort Diego Ribera = Diogo Ribeiro Portugisks sømand. Han havde deltaget i Vasco da Gammas og Albuquerques Indiensrejser, men gik senere i spansk tjeneste. Kortet er det første, der viser Stillehavets fulde udstrækning efter Magellans rejse. Kortet har også info-rammer med kalenderoplysninger og tekst om deklination, astrolabium og kvadrant. Titel: Carta Universal en que Se contiene todo lo que del mundo sea descub(ierto) fastaagora.
Biblioteca Apostolica, Vatikanet. Kilder: 7801 p.30; 8653 p.123; 9731 p.391
1533 Hjerteformet verdenskort Peter Apian Verdenskort i hjerteform med Nordpolen i hjertecentrets top.
Ukendt. Kilder: 9731 p.390
1533 Verdenskort, cirkelformet al-Idrisi Cirkelkort orienteret med N opefter, gentegnet i 1533.
Bodleian Library MS. Pococke 375 - fra Bok of Roger. Kilder: 2170 p.75
1535 Atlanterhavet Pedro Reinel Portolankort fra Sortehavet i nord til Walvis Bay i syd og med breddeskala på Tordesillagrænsen. Fra portugiserfamilien Reinel - der var fader Pedro og sønnen Jorge - kendes der 10 kort, hvoraf kun de tre er signeret og dateret.
National Maritime Museum, Greenwich, G.213: MS. Kilder: 7672 p.26f
1536 Nordeuropakort Battista Agnese Kortet er fra Agneses søkortsamling og dækker England, Østersøen, Mellemeuropa til S for Alperne.
Venedig. Kilder: 9731 p.393
1537 Skotland til Gibraltar, portolan Hoctomanno Freducci, Ancona Visende Skotland som en ø afskåret fra England.
Hispanic Society of America, NY. Kilder: 9588 p.24
1539 Carta Marina = Olaus Magnus Nordenskort Olaus Magnus Kortet er fyldt med kulturhistoriske tegninger og stik af monstre, havdyr, folk, skikke, konger og tillige mange tekstoplysninger. Der kendes kun et eksemplar af førsteudgaven. Det befinder sig i München i Bayerns Statsbibliotek. Kopien vist i kilde 7801 er af en senere udgave, antagelig fra Lafreris 1572-udgave fra Rom. [9731] kortet er fra 1539-udgavens træsnit.
Kongelige Bibliotek i Stockholm. Kilder: 7801 p.36f; 6313 p.125; 9731 p.409
1540 Verdenskort Battista Agnese Verdenskortet har en fin ramme med 12 vind-amoriner på skyer. Kortet har en indtegnet rute for Magellans verdensomsejling.
British Library, MS Egerton 2854, fo.13v-14. Kilder: 8653 p.125
1540 Spanien - N. Afrika, portolan Battista Agnese Viser øerne i Atlanterhavet og til Spaniens nordkyst, i Middelhavet til Balearerne.
Royal Geographical Society. Kilder: 9588 p.24
1540 Sortehavet, portolan Battista Agnese Sortehavet med 8 omgivende vindblæsende guder samt kompasrosering med trukne kurslinjer.
Royal Geographical Society, London. Kilder: 9588 p.10
1540 Adriaterhav til Constantinopel Andrea di Vavassore Kortet er en slags passage planning guide, der går fra Venedig til Constantinopel. Kortskitsen er så dårligt tegnet, at den selv på dens fremkomsttidspunkt kun kan have været for overblikkets brug. Der kendes kun dette ene eksemplar af andenudgaven. Førsteudgaven er ikke overleveret os.
Vavassore var italiener og arbejdede fra Venedig ca. 1530-1572
National Maritime Museum, Greenwich, VAV./001. Kilder: 7672 p.28f
1540 Afrika
Amerika 		Sebastian Münster Kortene er træsnit, der er optrykt i Münsters værk Cosmographia Universalis. Stillehavet er meget smal og vist med en tekst om: Archipelagus 7448 insularii. Münster tegnede allerede i 1525 [9731 p.406].
Cosmographia Universalis, Basel, af Sebastian Münster. Kilder: 6313 p.96+112
1541 Globus Gerard Mercator Mercator fremstillede denne globus, før han udgav sit kort med projektionen opkaldt efter ham i 1569. Mercator havde studeret under Gemma Frisius, der var kendt som globusmager. Globussen var lavet til Nicolas Perrenot, der var førsteminister hos den tyske kejser Karl V.
National Maritime Museum, Greenwich, NA..G96/36-311C. Kilder: 7672 p.30f
1542 Verdenskort, Dieppeskolen Nicholas Desliens Verdenskort orienteret med N opefter. Stillehavet er næsten helt manglende. Australien kun tegnet for vestkysten.
National Maritime Museum, Greenwich. Kilder: 9588 p.25
1542 Nordatlanten
Verdenskort 		Jean Rotz Rotz var også kartograf af Dieppeskolen som ovenstående Desliens var. Hans kort kan være meget fortegnede. De har N-retningen noget forskelligt orienteret efter formålet. På dette kort er N nedad, og Skotland er stadig en ø adskilt fra England.
På hans verdenskort (kilde 8653) optræder de store landmasser på Australiens plads rækkende ned til Antarktis.
British Library, Royal MS 20 E IX. Kilder: 7801 p.42; 8653 p.66
1550 Verdenskort Pierre Desceliers Kortet er i forhold til kortene i begyndelsen af 1500-tallet nu meget mere præcise. Der er stadig mange fabeldyr og eksotiske oplysninger, men kysttegningen og navnestoffet er på plads. Der er dog stadig et stort sydligt kontinent strækkende sig hele vejen rundt om jorden.
British Library, MS Add. 24065. Kilder: 8653 74f
1550 Amerika - Europa, portolan Battista Agnese Portolankortet har Atlanten i midten og visser hele Afrika og N og S Amerika for østkystens vedkommende, mens vestkysten kun delvist er tegnet.
The Hispanic Society of America, NY. Kilder: 9588 p.59
1555 Stillehavet Battista Agnese Kortet, af portolankorttypen, tilskrives Agnese, men det er ikke signeret eller dateret, men kortet findes i et atlas, hvor et af de andre kort er signeret. Kortet er tegnet på pergament og håndkoloreret
National Maritime Museum, Greenwich, 39 MS 9921/P.12, f.4. Kilder: 7672 p.32f
1558 Østafrika
Amerika 		Diogo Homem Homems kort er et fra et atlas fremstillet til Queen Mary efter hendes ægteskab med Philip af Spanien. Atlasset er et show-off-stykke. En interessant detalje er præsentationen af Jon Præst i Afrika. Se andre Homemkort i listen 1 og listen 2.
British Library, Add. MS. 5414. Kilde: 7801 p.43;
British Library, Add. MS. 5415 fos. 69v-70. Kilde: 8653 p.102
1558 Atlanterhavet Sebastien Lopez Lopez var portugiser. Hans kort er forsynet med mange blafrende faner og meget detaljerede kompasroser. Pergamentkortet er et typisk portugiser-portolankort.
British Libray, Add. MS. 27303. Kilder: 7801 p.44f
1560 Indiske Ocean, portolankort Battista Agnese Vestligst er Afrika. Mod øst er der intet Australien, og Indien og Bagindien er stadig meget fortegnede.
The Royal Geographical Society, London. Kilder: 9588 p.79
1560 Verdenskort i to halvkugler Joan Martines De to halvkugler viser Amerika, mens der intet Australien er, derimod det store sydlige tænkte land. Joan Martines var katalaner, men arbejdede i Syditalien, Messina. Kortet viser et stræde mellem Amerika og Asien, men dette stræde blev først opdaget af Bering i 1728. Se også Martines senere i listen.
The hispanic Society of America, NY. Kilder: 9588 p.91
1560 Verdenskort Battista Agnese Portolankortet af en atlassamling. Magellans verdensomsejling er vist. I Atlanten er en breddeskala indsat gennem Canarieøerne. Kortet er omgivet af 12 vindblæsende amoriner. Rødehavet i rødt.
The Royal Geographical Society, London. Kilder: 9588 p.71
1560 Verdenskort G. Gastaldi Verdenskortet blev fremstillet i Venedig. Kortet har sammenhængende Nordamerika og Nordasien, Magellanstrædet er tegnet ind, og det sydlige kontinent er ikke meget større end Antarktis. Australien mangler helt, og Stillehavet er for smalt.
British Library, Maps, C.7.e.1 (2). Kilder: 6313 p.22
1561 Ptolemæus / ukendt reproduktion Ptolemæisk Verdenskort Verdenskortet med dagslængder i venstre kant og bredder i højre. Ingen vinde eller anden udsmykning
La geografia di Clavdio Tolomeo, Girolamo Ruscelli, Venedig, 1561. Kilder: 7595 p.54; 6537 p.17
1567 Middelhavskort, Girava Hieronymus Girava Middelhavet samt noget af Atlanten. Kompasroserne på kortet er meget fint detaljerede og pyntede. Større byer vist med tegninger af slotte, bymure og flag.
Hispanic Society of America, NY. Kilder: 9588 p.29
1569 Middelhavet portolan Diogo Homem Dette kort menes at være det tidligste søkort fremstillet som kobbertryk. Det udkom i flere udgaver. Man kender i dag til 12 kort og 12 atlas fra hans hånd.
National Maritime Museum, Greenwich, NA69-2N/G.230: 1/21. Kilder: 7672 p.36f
Her første Mercatorkort
1569 Verdenskort Gerard Mercator Mercators verdenskort er her medtaget med sit Polarkort, der viser et stort landområde omkring Nordpolen, der er en slags indsø med floder ud gennem landmassen i fire retninger mod syd.
I den anden kilde vises verden med indsatte tekstbokse. Et meget stort sydligt kontinent rundt Antarktis ser ud til at være landfast med Sydamerika.
Maritime Museum, Rotterdam. Kilder: 8653 p.69 ; 9731 p.397
1570 Europaportolankort Diogo Homem Meget traditionelt portolankort over Middelhavsområdet. Norden - allerde fra England - er nærmest manglende - helt uden interesse. Kortet har breddeskala, men ingen længdeskala. Det er bemærkelsesværdigt, at dette pergamentmanuskript kan udkomme mere end 100 år efter, de første kort er blevet bogtrykt. Se også andet Homemkort i listen.
British Library, Egerton MS. 2858. Kilder: 7801 p.53
1570 Theatrum Orbis Terrarum atlas
Typus Tartariens
Amerika		 Abraham Ortelius Ortelius' atlas Theatrum Orbis Terrarum udkom første gang 1570 og sidste gang 1612. Andet eksempel er et kort over Sibirien. Tredje eksempel er et kort over Den Nye Verden.
Dean and Chapter of Westminster Abbey, London. Kilder: 9588 p.47; 9731 p.419; 7865 p.236
1571 Verdenskort Paolo Forlani Visende det store sydlige kontinent, men også Magellanstrædet. Beringsstrædet mangler og Stillehavet er for smalt.
British Library, Maps K. Top, iv.5. Kilder: 8653 p.129
1573 Østasien Vaz Dourado Atlas, hvoraf dette kort viser Bengalske Bugt, Malaccastrædet og østpå til Japan. Der er tegnet mange templer og pagoder, men kysttegningen er på dette tidspunkt stadig meget usikker.
British Library, MS Add. 31317, fo. 25v-26. Kilder: 8653 p.61
1575 Dorset
England 		Christopher Saxton Et af englænderen Saxtons county maps. I [9731] er det et helt englandskort, der vises. Kortet er dateret i Elizabeth Is 20. regeringsår.
Christopher Saxton: "Atlas". Kilder: 6313 p.50+68/IV; 9731 p.418
1576 Verdenskort Humphrey Gilbert Verdenskortet har en klar indikation for mulighed for gennemsejling af NW-passagen til Japan og Indien gennem Anianstrædet
British Library, MS C.32.b.29. Kilder: 8653 p.103
1578 Caribiske Hav Joan Martines Martines har ovenstående et andet kort med på listen. Kortet her er et eksempel på et af de mange manuskriptkort, som han fra sit forlag i Messina på Sicilien udsendte mellem 1550 og 1590. Andet eksempel er fra Amerikas vestkyst, hvor der optræder et område kaldet Cibola med syv sagnagtige byer aftegnet. Japan ligger helt tæt til Den Vestamerikanske Kyst.
British Libray, Harley MS. 3450 f.14. Kilde: 7801 p.52 British Libray, Harley MS. 3450 Map 10. Kilde:8653 p.99
1578 Magellanstrædet Joan Martines Detaljekort over Strædet, hvor dets sydlige landområde er del af det store imaginære kontinent strækkende sig rundt om Antarktis.
British Library, Harley MS. fol. 12. 81. Kilder: 8653 p.133
1580 Drakes Verdenskort Francis Drake Verdenskortet udgivet lige efter Francis Drake som den første kaptajn gennemførte en hel verdensomsejling og returnerede hjem. Hans skib, GOLDEN HIND, er aftegnet i små bokse. Landet sønden og vesten for new Guinea er skjult bag kartoucher. der er mærkværdige fortegninger også i Middelhavet, hvor afstanden mellem Barbareskstaterne og Frankrig er ganske lille.
Eksempel to, tegnet af Hondius og er ganske anderledes end det første. Det har to cirkulære halvdele, men grundlæggende samme illustrationer langs rammen.
British Library, Maps C.2.a.7.(1). Kilde: 8653 p.136f British Library, Maps MT 6.a2. Kilde: 6313 p.30
1583 / 1584 Kanalen, Bretagne
Storebælt & Lillebælt 		Luca Janszoon Waghenaer Waghenaers Spieghel der Zeevaerdt udkom i 1584 i Leyden (første afdeling) og blev genudgivet indtil 1615 i latinske, franske, hollandske, tyske og engelske sprogversioner. Værket udkom i to afdelinger. I første afdeling var der 23 kort og i anden afdeling udgivet senere yderligere 21 kort. I den latinske version fra 1586, Speculum Nauticum var alle 44 kort i en samling.
National Maritime Museum, Greenwich, WA/005. f.7. Kilder: 7672 p.40f; 9731 p.420
1585 Danmark Marcus Jordan Danmarkskort med den meget brede Jyske Halvø, Cimbria Chersonesus. Forskellige våbenskjolde og dedikationer.
Ukendt. Kilder: 9731 p.421
1587 Verdenskort Rumold Mercator To cirkelformede kort med Den Nye Verden og Den Gamle Verden. Titel: Orbis Terrae Compendiosa Descriptio. Meget lang tekst under bundramme.
Ukendt. Kilder: 9731 p.422
1588 Mariners' Mirror kort Lucas Janszoon Waghenaer Waghenaer's atlas med søkort for de nordlige farvande udgivet i Holland som Spieghel der Zeevaerdt i 1584-1585 og senere oversat til engelsk, nygraveret og udgivet under titlen Mariners' Mirror i 1587-1588. Søkortsatlas blev i mange år på engelsk kaldt waggoners efter udgiveren af dette værk.
British Library, Maps C.8.b.1. Kilder: 7801 p.61
1589 Stillehavet Abraham Ortelius Første trykte kort over Stillehavet. En meget stor tegning af Magellans skib VICTORIA pryder farvandet ud for Peru og Chile. Australien er tegnet som en verdensdel omkring Antarktis, mens New Guinea er meget forstørret.
British Library, C.23.c.12 (6). Kilder: 7801 p.69
1590 Island Abraham Ortelius Det meget brugte islandskort på grund af dets dekorative værdier. Mange havuhyrer tegnet rundt kysten.
Ortelius: Theatrum Orbis Terrarum. Kilder: 6313 p.128
1590 Afrika N-del Atlanten Domenico Vigliarolo Portolankortet viser Spanien S til Guineabugten. Der er meget detaljerede kompasroser, orienteringen er N til højre. En breddeskala indsat vest for Canarieøerne.
The Hispanic Society of America, NY. Kilder: 9588 p.65
1594 Nordatlanten Jan van Doetecum Kortet viser nogle fantasilande og øer. Syd for Island ligger øen Frisland som en gentagelse af Island og Bus øen »opdaget« af Frobisher i 1578 og syd for Grønland øen St. Bernaldo, hvis oprindelse skyldtes en middelalderlig legende.
British Library, Maps C.2.a.3. Kilder: 8653 p.102f
1595 Europakort Gerard Mercator Fra Mercators atlas. Der er ikke brugt en almindelig mercatorprojektion, men muligvis en polarprojektion - så vidt jeg kan se. Atlasset udkom i tre dele 1585, 1590 og 1595. I 1595 kom så også en udgave, hvor alle tre dele var samlet.
Ikke angivet, antagelig British Library. Kilder: 6313 p.31
1595 Balearerne Willem Barentsz Holland begynder på denne tid at udgive kort over Middelhavet i større målestok end de sædvanlige portolankort, der dækker hele Middelhavet i et blad. Kortene er uden dybdeangivelser og stadig med mange tegninger, der dækker betydelige dele af havoverfladen. Barentsz døde i 1597 ved Novaja Zemlja under en ekspedition for at finde NE-passagen.
Rijksarchief i Hague, Holland. Kilder: 7801 p.63
1596 Biscayen-Kanalen Thomas Hood Kortet er det første, der samtidig har indtegnet breddeskalaer og viser dybdekurverne ved anduvning fra vest og syd. Da landhævningen her er ganske markant, kan dybdeforholdene benyttes i navigationen, hvorfor dette manuskriptkort får stor betydning for søkortenes udvikling. Det er et manuskriptkort og er et platkort. Desuden er der tidevandsoplysninger efter metoden med havnetider, hvor der angives, hvilket klokkeslet havnen har flod eller ebbe ved fuldmåne og nymåne. Ud fra oplysningerne kan så højvandet beregnes for de øvrige dage i månecyklussen.
I 1599 udgav Edward Wright et trykt kort, der ligner dette meget, men det er aflagt efter Mercators projektion og indeholder misvisningsoplysninger.
Thomas Hood var aktiv fra 1582 til 1611. Det var Edward Wright, der udgav sin afhandling om Mercators projektion i 1599.
National Maritime Museum, Greenwich, 41-197/G.224: 1/2 MS. Kilder: 7672 p.47f
1596 Skandinavien L. J. Waghenaer Rigsvåben i Norge, Sverige og Finland, Nordnorge, men ikke i Danmark.
Den Nieuwen Spieghel der Zeevaert. Kilder: 6313 p.125
1598 Antarktiske område Willem Barentsz Barentsz' kort har ingen landmasser nord for Amerika og Asien. Den magnetiske pol er anbragt på ca. 160° E, og der vises hollandske skibe ved Spitsbergen - Het nieuwe Land.
British Library, G 7006. Kilder: 8653 p.71
1599 Verdenskort Joan Oliva Spansk kartograf, der arbejdede ud fra Messina-centret. Portolankorttypen er her vendt på sædvanlig vis på pergamentet - med vest mod dyrets hals, men selve pergamentet er vendt med vest opad. I kortets periferi er indsat mange tegniner af dyr, mennesker, konger og også et lille verdenskort i en stor kompasrose, er der blevet plads til. Øverst mod halsen er Jesus på korset med Maria Magdalena ved siden. Mellem disse personers ben står kartografens navn, hjemsted og årstal.
British Library, Add. MS. 24943. Kilder: 7801 p.56
1599 Mercator Verdenskort Edward Wright Edward Wright, en engelsk fysiker og matematiker, studerede Mercators projektion, hvor første kort med denne projektion udkom 1569. Projektionen var ikke særlig kendt, men da Edward Wright udgav en forklarende afhandling samtidigt med sit kort, så begyndte anvendelse af Mercatorprojektionen derefter at tage fart. Foruden bredde- og længdeskalaer har kortet stadig de mange kompasroser med trukne kurslinjer.
Separat tekst om Mercator;

British Library, C.212.d.2. Kilder: 7801 p.70f
1602 Verdenskort Le Clerc To cirkelformede halvdele. Det sydlige Kontinent stadig meget stort, Nordamerika meget bredt og Stillehavet meget smalt.
? Kilder: 6313 planche 81
1608 Het Licht der Zeevaerdt Willem Janszoon Blaeu Kortatlas med 42 kort i to bøger, der erstattede Waghenaers atlas, der på dette tidspunkt er noget forældet. Kortene er dog videreudviklede på grundlag af Waghenaers kort.
Se udgave i »samarbejde« med Jan Jansson senere.
British Library, Maps C.8.a.1. Kilder: 7801 p.64f.
1611 Verdenskort Pieter van den Keere Kortet er udsmykket med rame visende folkeslag fra hele verden. Overalt er der indsat tegninger af personer, der symbolsk holder navigationsinstrumenter, dyr, kolonivarer etc.
British Library. Kilder: 8653 p.118f
1612 Cornwall & Cambridge John Speed To af englænderen John Speeds county maps med våbenskjolde og prospekter i rammen.
British Library, fra The Theatre of the Empire of Great Britaine. Kilder: 6313 p.46+65+68/II+III
1613 Skandinavien Adriaen Veen =
Adrianus Veno Aurelius 		Kortet dækker fra Nordsøen og oven for Nordnorge og mod øst til ind i Rusland.
Ukendt. Kilder: 9731 p.424f
1619 Skandinavien Gerard Mercator Fra hans atlas.
Kilder: 6313 p.124
1620 Englands sydkyst fra
Het Licht der Zeevaerdt 		Willem Janszoon Blaeu &
Jan Jansson 		Kortet her er et plagiat af Blaeus kort, men udgivet af Jansson. Konkurrencen gjorde, at Janssons kort for billigst muligt at kunne udgives på engelsk ikke blev stukket om, men har bevaret de engelske titler m.m. ligesom Jansson beholdt Blaeus titel - og i øvrigt ikke skjulte Blaeus navn på titler og kort.
Titelbladet på den engelske udgave har dog fået deres navne angliserede til William Iohnson og Iohn Iohnson.
National Maritime Museum, Greenwich, BL/010, f.1. Kilder: 7672 p.48f
1622 Stillehavet Hessel Gerritsz Gerritsz var ansat som hydrograf i VOC, Amsterdam. Hans kort er nederst forsynet med stormfuldt hav, hvorpå skibe med rebede sejl færdes. Øverst tilsvarende tegninger. Kortet viser ubestemmelige positioner på Stillehavsøer.
Biblioteque National, Paris. Kilder: 8653 p.160f
1623 Verdenskort Antonio Sanchez Fokus på portugisiske opdagelser og visende et stor landområde mod Antarktis.
Brtish Library. Kilder: 8653 p.116f
1635 Atlanterhavet Pieter Goos Portolantype - manuskript på pergament, hvilket var dyrt, men stadig forekommer mere end 100 år efter trykning af kort er begyndt, idet papiret ikke var særligt holdbart til søs, hvorfor den højere pergamentpris og håndarbejdspris stadig kunne sælges. Kortet er udstyret med både bredder og længder og kompasroser i kreds. Verdensdelene er forholdsvis pænt formet og med mange navne indsat.
British Library, Maps STA 3. Kilder: 7801 p.94f
1642 - 1643 Magellanstrædet Willem J. Blaeu Specialkort over Strædet og omkring Kap Horn og øen Magellanica = Isla Grande de Tierra del Fuego = Ildlandet
National Maritime Museum. Kilder: 7865 p.245
1646 Tunis - Sicilien
Sydafrika
New Guinea og Australien 		Robert Dudley Robert Dudley udgav kort i sin udlændighed i Firenze. Kortene er fra hans atlas, Dell' Arcano del Mare, det første helt efter Mercators projektion og visende hele Verden. Graveret af Antonio Francesco Lucini.
National Maritime Museum, Greenwich. Kilder: 9588 p.33; 6313 p.98+120
1647 Stillehavet NW Amerika Robert Dudley Kortet er fra Dudleys værk Dell' Arcano del Mare.
Robert Dudley, 1574-1649, var illegitim søn af Elizabeth Is minister Earl of Leicester. Robert var svoger til Thomas Cavendish og havde forbindelse med John Davis og Abraham Kendall. Efter hans konvertering til katolicismen tog han ophold i Firenze, hvor han også udgav sit værk, hvis oversatte titel er Secrets of the Sea, i seks bind, hvoraf søkortene udgør bind 2 og 6.
National Maritime Museum, Greenwich, DUD/002. Kilder: 7672 p.54f
1650 Ottomanimperiet Jan Jansson, Amsterdam Kortet ser relativr fornuftigt ud, der er mange navne og landegrænser er vist.
UK Hydrographic Office, Taunton. Kilder: 9588 p.79
1660 Ostindien
Nordsøen 		Hendrick Doncker Henrik Doncker, 1625-1699, udgav i 1655 et værk, Lichtende Columne ofte Zeespiegel. Nogle kort fra dette indgik senere i værket De Zee ofte Water-Waereld 1660-1661. Kortet viser på Australien nogle årstal, der harmonerer med samme årstal på H&S-kort 50:0974 / lbnr. 1262.
Eksempel to er et søkort over Nordsøen. Der er stadig portolankortroser fordelt i cirkel. Det er et paskort med lige store breddeafstande. Men der er kommet to små misvisningskompasroser ud for Jylland og ved Shetlandsøerne.
National Martime Museum, Greenwich, DO/1, f.19. Kilder: 7672 p.60f; 9731 p.430
1662 Arktiske Område Willem Blaeu Arktiske kort er stadig noget tænkte, da ikke alle kyster er udforsket. Projektionen er polarcentreret med meridianerne strålende radielt ud fra Nordpolen. Længder indsat med 0 til 360 østover. Se tilsvarende kort fra Handels- og Søfartsmuseets samling på nettet.
British Library, Maps C.4.c.1. Kilder:7801 p.78f
1666 Stillehavet Piter Goos Pieter Goos, 1616-1675, blev en betydningsfuld kartograf og udgiver i Amsterdam. Hans første betydende værk var sejladsbeskrivelsen Lichtende Columne ofte Zee-Spiegel, der indeholdt 65 kort.
Senere, i 1666, kom værket De Zee-Atlas ofte Water-Weereld med - i de forskellige udgaver - mellem 40 og 44 kort. Den engelske udgave, hvorfra det her registrerede kort stammer, hed The Sea-Atlas or the Watter-World og udkom i 1668.
National Maritime Museum, Greenwich, GO/1, f.41. Kilder: 7672 p.62f
1668 Middelhavet, østlige del Frederik de Wit de Wit tegnede meget store titelkartoucher med hele kunstværker omkring, mens hans brugerdel med hav og kyster er meget nøgternt aftegnet. Målestokken er stadig for lille på disse kort til at dybder kan afsættes nøjagtigt. På dette kort er ej heller bredder og længder trukket.
British Library, Maps C.45.f.2 (2). Kilder: 7801 p.96f
1668 Stillehavet Frederik de Wit I Stillehavet er vist en lille del af New Zealand, lidt af Tasmanien - efter Tasmans opdagelse - og det nordligste af Østaustralien med Carpentaria. California er nu blevet til en ø. Hovedparten af øerne i Stillehavet mangler stadig.
British Library, Maps C.45.f.2 (2). Kilder: 8653 p.143
1671 Englands østkyst John Seller John Seller, d. 1697, var kongelig kartograf både under Charles II og James II og udgav med privilegium i 30 år sit atlas, The English Pilot. Selv om førsteudgaven trak kraftigt på kort fra hollandske kartografer, så blev værket genudgivet og revideret talrige gange helt frem til 1800. Uanset de hollandske aner, så betragtes det som det første søkortatlas med engelske kort.
I førsteudgavens to bind var der i vol. et 26 kort og i vol. to 23 kort. Der er ofte trykt sejladsanvisninger sammen med kortet, eller endog på samme blad som kortet.
John Seller udgav også et étbindsværk med titlen Atlas Maritimus i 1675 - titlen blev senere brugt af andre kortproducenter.
National Maritime Museum, Greenwich, SEL/014.10 f.3. Kilder: 7672 p.64f
1682 Portugals Kyst Gerard van Keulen Gerard van Keulen, 1654-1715, producerede kort med karakteristiske overdimensionerede flodmundinger og havne på kysterne, mens havfladen stadig er forsynet med udsmykning med skibe af forskellig type. Flere mileskalaer er indtegnet, så kortene kan sælges internationalt. Kortstørrelsen er typisk passende til et trykark, der falset én gang kan indbindes til bogform.
Van Keulens kort blev først udgivet på grundlag af Hendrick Donckers plader. Keulens hovedværker hed Neuwe groote ligtende Zee-Fakkel i 1681-1684 samt Zee-Atlas fra 1680 med 40 kort, men i senere udgaver voksende til 185 kort.
British Library, Maps 7 Tab. 126. Kilder: 7801 p.75 + p.85 et kort over Indiske Ocean fra samme kilde.
1693 Le Neptune Francois - atlas Pierre Mortier Dette atlas indeholder kort opmålt med triangulering og er i Mercators projektion. Den originale udgave blev hurtigt kopieret af andre. Her er kopien udført af Pierre Mortier, der opererede i Amsterdam og udgav atlasset i franske, engelske og hollandske versioner.
Royal Geographical Society, London. Kilder: 9588 p.66
1720 Verdenskort Gerard van Keulen Både Asiens nordlige østkyst og en landmasse mellem Asien og Amerika er helt fortegnet. California er stadig en ø, og en del af Australiens sydkyst er ikke indtegnet.
British Library. Kilder: 8653 p.162f
1747 Caribiske hav Agustin de Ortiz Kortet slutter listen, fordi det er tegnet som manuskript på pergament. Det er også aflagt efter Mercators projektion. Selv så mange år efter trykkunsten kunne der stadig produceres manuskripter på pergament til praktisk brug.
UK Hydrographic Office, Taunton. Kilder: 7801 p.99
1814 Australien Matthew Flinders Efter Flinders rundrejse er Australiens kystkontur nu komplet udforsket.
British Library, Maps Tab. 437.a. Kilder: 8653 p.158

 
 
Opdateret d. 30.12.2009		 Retur til kartografiens historie del 1
Linkt til kilder til de maritime tekster
Retur til den maritime forside