KRONOLOGI

Andre kalendersystemer

samlet af Jørgen Marcussen

Dette er sjette del af otte

INDHOLD for hele serien

Indledning til serien	Klokkeslæt
Tidsbegrebet	Religiøse kalenderrelationer
Kalendersystemer	Andre kalendersystemer - der er dette afsnit!
Nul-meridiankonferencen	Andre tidsenheder og andre tidsbegreber
Tidsenheder	Bibliografi

Af de andre ca. 40 kalendersystemer i brug verden over omtaler jeg kun den mosaiske, den islamiske, den indiske og den kinesiske kalender.

Den mosaiske kalender

Den mosaiske kalender, som den jødiske religions begivenheder fastsættes efter, og som er Israels officielle kalender, er i det gregorianske år 2000 nået til år 5760, der løber indtil den 29. september. Den 30. september er det den jødiske Nytårsfests første dag, Rosh Hashanah, i året 5761. År 5760 er det tredje år i den 304. metonske era. Kalenderen bygger på måneperioden med månedsstart tabellarisk bestemt.

Den mosaiske kalender har – efter vor kalender – nulpunkt den 7. oktober 3761 f.Kr. Det er fastsat, at Jorden blev skabt ved efterårsjævndøgn dette år.

Nytår Nytår bestemmes som den 163. dag efter den 15. i måneden Nisan, hvor Påskefestens første dag falder. Nytåret skal falde mellem den 6. september og den 5. oktober og ved den første nymåne efter efterårsjævndøgn, men den må ikke falde en søndag, onsdag eller fredag. Ved nymåne en af disse dage flyttes Nytår til den følgende dag. Hvis nymånen falder om eftermiddagen, flyttes Nytår ligeledes til dagen efter, og hvis begge flytteargumenter indtræffer samtidig, udsættes Nytåret 2 dage. Dette forhold er årsagen til, at årene får hhv. 353, 354 og 356 dage – se senere om årets længde.

Per definition er det nymåne, når Månen dækker Solen og kulminerer sammen med denne, men det gør den kun på én bestemt længde på Jorden. Nymånen indtræffer derfor på et givet sted på alle tider af døgnet, selv om det ikke kan ses på det givne sted pga. længdeforskellen til kulminationsmeridianen.

Årenes længder er ikke ens. År 5760 har 385 dage og år 5761 har 353 dage. For at helligdage kan holde trit med årstiderne, indsættes der skudmåneder efter et fast system:

Årene kan have 12 eller 13 måneder à 29 eller 30 dage.
I en 19-årig periode (den metonske) er det skudår i periodens 3., 6., 8., 11., 14., 17. og 19. år.
Almindelige år kan have 353 dage og kaldes da ufuldstændige, mangelfulde eller minimale år.
eller de kan have 354 dage og kaldes da normale eller regelmæssige år
eller de kan have 355 dage og kaldes da komplette, fulde eller overtallige år
Skudår kan have 383 dage og er da ufuldstændige år
eller de kan have 384 dage og er da normale år
eller de kan have 385 dage og er da komplette år.
Månederne er inddelt således (som overtaget fra babylonisk kalender 587 f.Kr.:

Måned- numre	Måned- navne	Babylonisk navn	Antal dage	Bemærkninger
1.	Tishri (-sch-)	Tashritu	30	Nytår den 1.
2.	(Marc)Heshvan	Arahsammu	29	I komplette år 30 dage
3.	Kislev	Kistimu	30	I ufuldstændige år 29 dage
4.	Tevet	Tebetu	29
5.	Shevat	Shabatu	30
6.	Adar	Addaru	29
I skudår bliver Adar til Adar II (Sheni), og foran skudmåneden indsættes Adar I (Rishan) med 30 dage.
7.	Nisan	Nisanu	30
8.	Iyar (Ijar)	Aiaru	29
9.	Sivan	Simanu	30
10.	Tam(m)uz	Duzu	29
11.	Av	Abu	30
12.	Elul	Ululu	29	Indeholder efterårsjævndøgn

Den religiøse, gammelbibelske kalender er en lunisolar kalender med en fra den civile kalender afvigende månedfordeling. Den religiøse kalender begynder med Nisan og forløber ellers i månerækkefølge som den civile kalender. Antikke jødiske datoer kan være efter et andet system, den seleukiske tidsregning (opr. syrisk). I den tidlige kalender faldt skudårene afvigende fra nu, så det med mellemrum var nødvendigt at indsætte to skudmåneder i et år.

Ugedagene er nummererede og kun den 7. dag har eget navn, Sabbath.

Døgnet begynder ved solnedgang. Dag 1 begynder lørdag ved solnedgang, og dag 6 slutter ved solnedgang fredag. For at kunne beregne dagens begyndelse, regnes der i almindelighed fra klokken 1800, der så bliver jødisk 00h 00m.

Timen deles i 1080 dele, der kaldes halakim, eng. minims, hver på 3,333 sekund. Religiøse kalenderberegninger benytter meridianen gennem Jerusalem som nulpunkt. Den ligger 2^h 21^m øst for Greenwich.

Den islamiske kalender eller muslimske kalender

Det islamiske år er knyttet til Månens bevægelser, også kaledet en lunar-kalender. Året består af 12 Måne-måneder regnet fra nymåne til nymåne. Dette giver et år med en længde på 354^d 8^h 48^m 36^s. Der indføjes i kalenderen en skuddag 11 gange i en årsperiode på 30-33 år. År med numrene 2, 5, 7, 10, 13, 16, 18, 21, 24, 26 og 29 er skudår. Månedsstarten er første syn af nymånens kant eller segl. Månederne 1 til 12 har skiftevis 30 og 29 dage. I skudår har den 12. måned dog 30 dage. Året er 11,25 dage kortere end solåret, og månederne (og Nytår) flytter derfor rundt betragtet fra det gregorianske kalenderår i løbet af ca. 32,5 år.

Månednavnene er:

Muharram	Jumada I	Ramadan
Safar	Jumada II	Shawwal
Rabi' I	Rajab	Dhu l-qa'da
Rabi' II	Sha'ban	Dhu l-hijja

Den islamiske kalenders epoke er profeten Muhammeds rejse eller flugt (hijra fra Mekka) til Medina i vort kalendersystems år 622 e.Kr., den 15. juli (efter den julianske kalender) astronomisk eller den 16. juli, borgerlig, og i begge tilfælde begynder den islamiske dag ved solnedgang den foregående dag. Nogen direkte sammenligning mellem datoer i forskellige kalendersystemer kan dog ikke foretages, idet det islamiske årstal er nået til 1420 AH (anno hijra). År 1420 slutter i vort år 2000 den 5. april, og nytåret er den 6. april, hvor den islamiske kalender begynder på år 1421. Med nogen usikkerhed menes det, at æraen regnet fra Muhammeds rejse til Medina blev indført i år 17 AH. af kaliffen Umar.

Kalenderen benytter en 7-dages uge med døgnets start ved solnedgang. Dagene er nummererede fra 1 til 7. Dag 1 begynder ved solnedgang lørdag og dag 5, kaldet Juma er bededag og begynder ved solnedgang torsdag. Døgnet har 24 timer. Der er ikke fastsat nogen egentlig hviledag i islamisk religion.

Da kalenderen fastsættes efter Månen, er disse datoer endog ikke faste over hele verden, idet måneobservationerne, der foretages med det blotte øje, kan få datoen til at afvige med en til to dage forskellige steder på Jorden. Der er væsentlige regionale og nationale afvigelser i den islamiske kalenders beregninger. Den islamiske kalender er den officielle i Saudi Arabien: The Arab Civil Lunar Calendar (CLC) og The Astronomical Lunar Calendar (ALC).

Den indiske kalender

Indien anvender den gregorianske kalender til myndigheds-, administrations- og forretningskalender. Ved en kalenderreform den 22. marts 1957 reguleredes en national lunisolar kalender, som beskrevet nedenfor, men mange religiøse og lokale variationer anvendes. Kalenderen har meget gamle rødder (2000 f.Kr.) og er gentagne gane revideret, når nye videnskabelige metoder blev kendte.

Den tidligere nationale kalender havde begyndelsespunkt fra år 1 i Saka-æraen, der er analog med år 79 e.Kr., mens den nationale reviderede kalender fra 1957 blev indledt den 1. i måneden Caitro (årets første måned) år 1879 i Saka-æraen. Denne dato er analog med den 22. marts 1957 e.Kr. Det gregorianske år 2000 er derfor analogt med 1922. Der er i Indien andre æraer end Saka-æraen: Vikan Samvar (hvor 1999 =2056), Bengali San (1406), Kollam æra (1175), Kaliyuga (6000) og Buddha Nirvana (2543).

Den indiske kalenders år har 365 dage og i skudår, der beregnes som og falder sammen med den gregorianske kalenders, har året 366 dage. Skuddagen indsættes som den 31. dag i Caitra-måneden.

Månederne i kalenderen og de analoge datoer er således:

Måned- numre	Måned- navne	Antal dage	Analog gregoriansk kalenderdato
1.	Caitra	30	22. marts
2.	Vaisakha	31	21. april
3.	Jyaistha	31	22. maj
4.	Asadha	31	22. juni
5.	Sravana	31	23. juli
6.	Bhadra	31	23. august
7.	Asvina	30	23. september
8.	Kartika	30	23. oktober
9.	Agrahayana	30	22. november
10.	Pausa	30	22. december
11.	Magha	30	21. januar
12.	Phalguna	30	20. februar

De religiøse helligdage relaterer til Solen og efter 1957-kalenderreformen beregnes religiøse begivenheder efter en position på 23° 11' N og 82° 30' Ø. Religiøse døgn regnes fra solopgang til solopgang. I solkalenderen begynder året med måneden Vaisakka som nr. 1, mens Vaisakka er nr. 2 i den civile kalender. Solmånederne har også en anden længde og begyndelsestidspunkt i den religiøse kalender:

Måned- numre	Måned- navne	Måned- længde	Analog gregoriansk kalenderdato
1.	Vaisakha	30,9	13. april
2.	Jyestha	31,3	14. maj
3.	Asadha	31,5	14. juni
4.	Sravana	31,4	16. juli
5.	Bhadrapada	31,0	16. august
6.	Asvina	30,0	16. september
7.	Kartika	30,0	17. oktober
8.	Margasira	29,6	16. november
9.	Pausa	29,4	15. december
10.	Magha	29,5	14. januar
11.	Phalgura	29,6	12. februar
12.	Caitra	30,3	14. marts

Et kompleks sæt beregninger fastlægger månemånederne i solåret, og der indskydes – eller udskydes – religiøse måneder, hvis nymåne forekommer dobbelt eller slet ikke (sidstnævnte kan kun forekomme omkring perihelium og med mellemrum fra 19 til 141 år).

Den kinesiske kalender

Der er vidnesbyrd om en kinesisk kalender fra 14. årh. f.Kr. og med en struktur lig den metonske periode. Den kinesiske kalender er en lunisolar kalender med 12 måneder à 29 eller 30 dage. De begynder ved nymåne, og der indskydes skudmåneder ca. hvert tredje år. Myndighederne anvender den gregorianske kalender, men festdage og visse landbrugs- og religiøse begivenheder fastsættes efter observation af himmellegemerne. Indtil år 1900 har der i Kina været ca. 100 forskellige kalendere i brug, hvorfor enkelthederne er usikre, når der ikke specificeret nøjagtigt, hvilken kalender der behandles.

Den kinesiske kalender har intet eksakt årstal, og årene tælles ud fra en 60-årig års/måneperiode, idet årsnavnet er sammensat af et førsteled efter måneden, der indleder året fra det 10-delte himmelmånedsystem, og et andetled efter den måned i det 12-delte jordår/månedsystem, der indleder året. Kombinationerne af første- og andetled danner således en 60-årig periode, hvorefter den gentager sig:
1+1 2+2 3+3 …..
10+10 1+11 2+12 3+1 4+2 ….
10+8 1+9 2+10 3+11 4+12 5+1 osv.

Det er de tolv »jord«elementer, der giver navne til de kinesiske år, der kendes fra civile fester i mange lande: rotte, okse, tiger, hare, drage, slange, hest, får, abe, høne, hund og gris.

Den nuværende 60-års periode begyndte den 2. februar 1984. Skudmåneder navngives som den foregående måned plus notationen »skud«. Årene indeholder 353, 354, 355 døgn og skudår indeholder 383, 384 eller 385 døgn. Se sammenligning med den mosaiske kalender. Beregningerne for skudmåneder og års begyndelse er komplicerede og er nu begrundet i observationer mod tidligere tabellarisk bestemt. Døgnet regnes fra 00^h 00^m 00^s ved midnat.

Den 5. februar år 2000 begyndte Dragens år. Det nye år begynder altid mellem 21. januar og 19. februar.

Emnet er fortsat i næste dokument med Andre tidsenheder og -begreber.
Link til de refererede kilder.

	Retur til Maritim indledningsside
Opdateret 13.04.2004	Retur til Forside