Ankrene i sejlskibstiden
Revideret 20. oktober 2014.
A. Ankernes Fordeeling og Plads;
B. Ankernes Røring;
C. Ankernes Paaslagning og Nedlægning i Kranen;
D. Ankertougenes Indbinding i Ankerne;
Kortfattet information om Ankernes Fordeeling og Plads, samt Ankernes Tilbehørs Behandling
Ankernes Fordeeling og Plads
er saaledes:
1.
Det sværeste Anker tages til Pligt- eller Nød-Anker, og lægges om Styrbord-Side Agten for Baks-Krøllen, på Rehlingen, i en dertil udskulpet Kieve.
2.
Det sværeste Anker dernæst, til Daglig-Anker, hvilket tages under Kranbielken om Bagbord.
3.
Det sværeste Anker dernæst til Tøy-Anker, hvilket tages under Kranbielken om Styrbord.
4.
Det lætteste Anker til Lægger, hvilket lægges paa Rehlingen om Bagbord-Side, lige saadan som Pligt-Ankeret om Styrbord.
Varp-Ankerne.
Disse haver ikke stor Forskiel i Vægten fra hverandre, men ifald saa var, da lægges det sværeste Varp-Anker paa den Side, hvor de lætteste Svær-Ankere ligger, og det andet Varp-Anker paa den anden Side. Paa begge Steder oven paa Pligt og Lægger.
Nogle bruge at lægge Varp-Ankerne tvers over Bakken, med Stok imod Fliig af hverandre.
[Se også separat tekst om varpankre]
Nota.
Ved et nyt Skibs Eqvipering observeres ved Ankernes Paatagelse pa Rehlingen, at de pladseres saaledes, at ikke Stokkene kommer i Veien for nogen Stykport, og at saasnart Stræverne ere satte imellem Rehlingen og paa Ankerne, da at Ryst-liner og Surringer tages i Brug.
Ankernes Tilbehørs Behandling
er saaeldes:
Bøye-Rebene stikkes paa Ankerne med tvende Halvsteeg om Krydset, og Bændsler paa Enderne og om Læggen.
Paa Bøyerne stikkes Rebet med et enkelt Skosteeg.
Kattens faste Part indbændes i sin Øiebolt paa Kranbielken, Hierte-Bændslet i Kryds, og Ende-Bændselet lige frem, og skieres i sin Blok og Skiverne i Kranbielken saaledes, at Løberen farer ind paa Bakken.
Pertyr-Linen stikkes igiennem sit Hull i Kranbielken, og Knoben støtter for oven.
Naar den stikkes i Ankeret, skeer det inden fra ud efter, og naar Ankeret hænger der i, da kastes den til sine Pullerter, som staaer paa Bakken, med dobbelt Slag og Bændsel paa.
Ryst-Linen indbændes i sin Ringe-Bolt paa Bakken, med Hierte-Bændslet i Kryds og Ende-Bændslet lige frem. Og tages om Ankerne inden fra og ud efter under Læggen og Agten for Fligen.
Til hver af de Ankere som hænger under Kranbielken haves een, og til de andre Ankere tvende Ryst-Liner, hvilke sidste kaldes Surringer, indtil Ankerne ere afbouet. Alle disse kaldes Stik-Bændsler til Ankerne.
Anker-Længer paasættes i Røringen, og nayes til Stokken, samt om Læggen nede ved Krydset, og nayes til Pynten af Inderfligen i begge Tilfælde med Øieseysinger.
At fiire et Anker for Kranen
Skeer ved at affiire Ryst-Linen saaledes, at Ankeret derved kommer til at hænge i Pertyr-Linen alene, under Kranen.
At lade Ankeret falde
Skeer ved at losse Pertyr-Linen, hvilken for i Veien maae være lagt klar langs hen af Kobryggen.
At lætte et Anker
skeer saaledes:
Først kastes Cabellaringen om Spilled for det Toug som skal indvindes, dernæst kastes Touget fra Beding og opseyses til Cabellaringen, vide Pag. 34. Dernæst indvindes med Spilled indtil baade Ankeret er af Grund, og oppe under Klydset, da det opkattes saaledes:
At katte et Anker
Skeer ved at hage Kathagen i Røringen uden fra ind efter, naar Ankeret er vundet op for Klydset, og saaledes med Katten, Tallie; eller katte Ankeret op under Kranbielken.
I det Øieblik et Anker er kattet, og Katte-Løberen fastgiort (hvilket skeer til et Krydsholt i Kulen, og hvor en paalidelig Mand sættes Vagt ved, at det ikke løsnes førend befalet vorder) stikkes Pertyr-Linen i Røringen, vide Pag. 42.
Nota.
Naar man vil have Ankeret heel høit op under Kranbielken, da giøres Krænge paa Pertyr-Linen, i hvilken legges Smerting, og hvori Anker-Tallien hages, og med sin anden Hage i sin Strop om Stormasten nede ved Dækket.
At kippe et Anker
Skeer ved at hage det forreste Fokke-Side-Takkel om Fligen af Ankeret For fra og Agter efter, og saaledes dermed ophidse det saa høit med Fligene paa Siden af Skibet, eller som man kalder det, kippe Ankeret saa høit op under Rysted, paa Anker-Foeringen, som man vil.
... ... ... [fortsat side 48]
Ankernes Røring
skeer saaledes:
Først tiæres Anker-Ringen, dernæst omsvøbes den med Smerting, (Smerting er gammel Seigldug,) og Plat-Platting, hvilket igien overtiæres. Der efter paalægges Røringen (som er i Parte-viis afkappet smekkert Brandgods, hver Part af Længde trende Gange Ringens Brede,) tæt ved hverandre hele Ringen omkring, tre til fire Parter af Gangen, hvilke fastgiøres med Skibmands Garn, indtil alle Parterne ere omlagde, da man med Dreiere fastklemmer hele Røringen, og naar den er fuldkommen fast og god, da paalægges fire stærke Bændsler af Line-Gods, et paa hver Ende af Røringen inde ved Læggen af Ankeret, og et paa hver Side saa langt fra Midten af Ringen, at Anker-Steget kan ligge imellem begge Bændslerne, midt i Røringen.
Nota.
Dette Arbeide skeer gemeenligen paa Anker-Øen, under Opsigt af en Baadsmands-Math, beqvemmeligst i den Tid Baglasten lægges; thi da kan saadan en Under-Officier best undværes af Skibet, ligesom og godt Veir især er hertil nødvendig.
[Citat slut]
Kilde
Peter de Günthelberg: Auxilium Memoriæ eller Søe-Krigs- og Orlogs-Mands Haand-Bog, N. Möller, Kiøbenhavn, 1768 [Gynt p.39-49]
Den Underofficer, der er bestemt til Ankernes Røring, modtager af Baadsmanden det nødvendige af Eqviperings-Godset, saasom Tiære, Smerting, Platting, Brandgods, Line og Skibmandsgarn, samt af Laanegodset: Dreiere, Merlespiger og Moskøller, som henbringes paa Ankerøen.
Ringen af Ankeret lægges paa en Skrave1) eller Buk, og labsalves, Smertingen skiæres i 3 à 4 Tommer brede Strimler, som ligeledes labsalves, samt svøbes saa fast som muligt om Ringen, saaledes at Slagene komme til at ligge 1½ à 2 Tommer over hverandre. Naar saaledes hele Ringen er klædt fra Læg til Læg, fanges2) den sidste Ende af Smertingen med Kabelgarn. Ovenpaa Smertingen klædes med Platting, som stivhales med Haandmagt, og som fastklappes med en Kølle. Naar saaledes Ringen er klædt rundt, besættes den sidste Ende ligesom paa en Takling, hvorefter Plattingen labsalves.
Med Skibmandsgarn tages et Maal af Ringens største Diameter fra Yder- til Yderkant af Klædningen. 3 Gange dette Maal bliver Længden af Røringsparterne, hvorefter Brandgodset kappes. Førligheden af dette Brandgods, bliver til et Orlogskibs Sværanker 3½ Tomme, til dets Varpankere 2½ Tomme. Til Fregatternes Sværankere 3 Tommer, til dets Varpankere 2 Tommer. Til de lette Fregatter og Briggers Sværankere 2½ Tomme, og til Varpankere 2 Tommer, som alt bør være godt brugelig Gods. Antallet af benævnte Parter, kan bedst erfares under Arbeidet.
Først tages een af benævnte Parter, hvis Midte lægges paa Midten af Ringen, som slanges om Ringen paa begge Sider til Læggen af Ankeret, saaledes at den er slynget 2½ Gang om Ringen, da Enderne stoppes af Mandskabet. Derefter slynges paa samme Maade nok en Part, som lægges tæt sluttet til førstnævnte, og saaledes vedbliver man med de øvrige, indtil at alle Parterne slutte tæt til hverandre, og at der ingen flere Parter kan faae Plads, da man lægger en Fangning for det løse om alle Parterne paa Midten og een paa hver Ende.
Naar alle Parterne ere labsalvede med Tiære, tages Bugten af et Stykke Platting med 3 à 4 Rundslag paa Midten af alle Røringsparterne, hvori indstikkes en Dreier, hvorved man jager fra Midten af Røringen og hen til Læggen, for at tvinge Røringsparterne tæt til Plattingen, hvorefter disses Ender fanges med Skibmandsgarn, og Jageren aftages. Denne sættes atter paa samme Maade paa Midten af Røringen, for ligeledes at nedtvinge Røringsparterne paa den anden Side hen til Læggen, hvor Parterne ligeledes fanges med Skibmandsgarnsbændsel.
Paa denne Maade nedjages Parterne 2 à 3 Gange hele Røringen rundt, indtil de alle ligge saa sammenpressede som mulig. Paa Enderne af Røringsparterne paa begge Sider lægges et Bændsel, som krydses med Svaberslag. Dette Bændsels Afstand fra Læggen paa hver Side skal være liig een Gang Ringens Førlighed; derefter tages Maalet fra Bændsel til Bændsel udvendig paa Røringen, som deles i 3 Dele, hvilket tilkiendegiver Stedet, hvor de øvrige tvende Svaberbændsler skal lægges paa Røringen. Derefter opløses Enderne af Røringsparterne til enkelte Garn, hvorefter Røringen labsalves.
1) Skrave: en lav træbuk, benyttet ved stilladsarbejde, arbejde med takkelage m. m. [ODS]
2) Fange: hænge op, sikre mod at løse ender slasker.
Til at nedlægge Sværankerne i Kranen, bruges begge Krangierne. Kranen omrumpes3) til den er lige over Ankeret, da Blokken af den sværeste Gie naies med sin Hage på en Trediedeel af Læggens Længde fra Krydset med 1 à 2 Arbeidsseisinger. Hagen af den smækkre Krangie hugges i selve Ringen, eller og i en Kabelgarnsstrop i Ringen. Gieløberne kastes hver til sit Spil i Kranen, hvorved Ankeret hives saa høit, at samme kan gaae fri af Bolværket, da der sættes en Stopper paa hver Gieløber, hvorefter Løberne kastes fra Spils, og fastgiøres om hver sit Krydsholt.
Stopperne aftages, og en Mand sættes ved hver Krydsholt, for at fire paa Løberne naar befales. Nu omrumpes Kranen, indtil Ankeret kan nedfires i Kranen, da man firer saa jevnt paa Gieløberne, indtil Ankerne hvile paa Strøene i Kranen, da Gierne afsyes og Kranen omrumpes til næste Anker. Paa samme Maade behandles alle Sværankerne, dog saaledes, at de i Kranen ligge fri for hverandre.
Til Varpankernes Nedlægning i Kranen, bruges ikkuns den ene Gie, som med sin Hage naies paa Midten af Læggen med en Arbeidsseising; derefter fastgiøres en Arbeidsseising om Krydset, og en anden i Ringen, som begge, hver for sig, fastgiøres med Rundtørning og Halvstik om den underste Giebloksstrop. Med disse Seisinger søger man saameget som muligt at faae Ankeret til at hænge vaterpas. Det ophives og nedlægges i Kranen som oven er anført ved Sværankerne.
Ankerkranen besørges til Borde. Imedens ovennævnte Arbeid foretages, giøres klart til Ankernes Modtagelse ombord. Katløberne skiæres, og Pertyrlinerne sættes om Kranbielkerne, ligesom herefter er anført. Dersom Jern-Kiettingerne til Røstlinerne ei ere fastsatte, da fastsættes de med deres Hex4) i Øiebolte undebords til Daglig- og Tøiankerne, og i trekantede Ringe indebords til Pligt og Lægger.
I den anden Ende af hver Kietting er en Ring med Kous, hvorudi indspledses et Stykke reglementeret Røstline, og som har den Længde, at naar Ankeret ligger paa sin Plads, man da kan faae Rundslag om Pullerten, og Bændsel paa Tampen. Tvende Arbeidstallier hugges i Fokke-Æseløre, een paa hver Side, og tvende ligedanne Tallier i Store-Æseløre, een paa hver Side; de underste Blokke hugges i Kouserne i Seiserebene paa Nokken af Underræerne, Løberne gives til Dæks og døerhales tilligemed Toplenterne, indtil de bære over eet, da de fastgiøres.
De tvende agterste Fokke-Sidetakler, saavelsom begge Noktaklerne overhales og bringes hver paa sin Side hen til Agterkanten af Fokkerøstet; begge Fokke-Stagtakler overhales, eet paa hver Side hen paa Koebryggen.
De tvende forreste Store-Sidetakler bringes hver paa sin Side hen paa Koebryggen; alle Løberne forsynes med Fodblokke.
Paa Bakken lægges tvende Haandtallier, hvormed Pertyrlinerne kan stivhales. Om hver af Store-Langremme, samt paa fierde Hovedtoug for fra paa hver Side, sættes en Kabelgarnsstrop, omtrent 2 Favne fra Dækket; i hver af disse Stropper hugges en Tallie, saa at Løberne vise oven fra til Dæks. De underste Blokke nedskages i Storrøstet. Tømmermændene lægge Ankerstræberne klar.
[Pligtankeret tages om bord]
Naar Ankerkranen er kommen til Borde, lægges den til Bugen af Skibet. I Almindelighed er Brugen i de danske Orlogskibe og Fregatter, at det sværeste Anker tages til Pligtanker, dernæst Dagligankeret, derefter Tøiankeret, og endelig det letteste til Læggeren; men det er at formode, at alle disse Ankere for Eftertiden ville blive lige svære. Dagligankeret skal lægges om Bagbords Side som Buganker.
Krangierne paasyes. Ankeret heises ligesom er anført ved Ankernes Nedlægning i Kranen. Naar det er saa høit heist som behøves, for at lægge det paa sin Plads, paaseises Stopperne, og Løberne kastes hver til sit Krydsholt. Kranen omrumpes, indtil Ankeret kommer til Bugen af Skibet, hvorefter Tampen af Pertyrlinen ledes igiennem Ringen inden fra ud efter, og over Rullen paa Forkanten af Kranbielken, derfra ind over Reilingen paa Bakken, hvor den først døerhales med Haandmagt, derefter sættes en Kabelgarnstrop om Pertyrlinen tæt ved Reelingen, hvorudi hugges en Arbeidstallie, hvis anden Blok hugges i en Øiebolt i Dækket. Med denne Tallie stivhales Pertyrlinen indtil Ringen er digt under Kranbielken, da den fastgiøres om sin Pullert med tvende Rundtørn og Bændsel om egen Part.
Derefter vises Enden af Røstlinen, som er indspledset i Kiettingen, agten for Fligen af Ankeret need om Læggen indenfra og om samme, og forren for Fligen, og ind paa Bakken hvor den stivsættes med Haandmagt, og fastgiøres om sin Pullert paa Relingen med tvende Rundtørn og Bændsel, hvorpaa Gierne affires og afsyes Ankeret, og nedskages i Kranen, hvorefter Kranen rumpes tilbage.
[Læggerankeret]
Kranen forhales agterud, for at lægge Læggerankeret paa sin Plads. Gierne paasyes, ligesom er anført ved Dagligankeret, med den Forskiel, at man viser Bugten af en Ankerlænge igiennem Ringen af Ankeret, da den anden Bugt stikkes igiennem førstnævnte Bugt, som tilsandses tæt til Ringen; derefter bringes Længen op ad Stokkens Inderside, hvor den fanges med 3 à 4 Rundslag af en Arbeidsseising paa ¼ af Stokkens Længde fra oven. En anden Ankerlænge tages med dens Midte om Læggen omtrent een Fod fra Krydset; begge Bugterne lægges agten for Fligen, og naies med 5 à 6 Slag af en Arbeidsseising om Pynten af Fligen. Nu ophives Ankeret i Krangierne, indtil det er saa høit, at Læggen viser i Flugt med Fokkerøstet, da Gierne paaseises og kastes til Krydsholterne, som oven er anført; derefter omrumpes Kranen, og Ankeret svaies saaledes at Krydset kommer agter efter, og med Pynten paa Foringen.
Forreste Sidetakkel og Noktakkel hugges i Længen paa Stokken; det forreste Store-Sidetakkel, Noktakkel og forreste Stagtakkel i Længen paa Krydset. Nu heises Ankeret i bemeldte Takler, indtil Fligen er omtrent een Fod nedenfor Reelingen og Læggen i horizontal Stilling, da Taklerne fastgiøres og Krangierne afsyes fra Ankeret.
Imedens Ankeret hænger i sine Takler, maa nøie agtes, inden det lægges for godt, at Stokken saavelsom Fligen ikke bliver til Hinder ved Kanonernes Baxning og Dumpning, hvorfor Kanoneren bør med sit Mandskab bevæge de tvende Kanoner, som ere lige under Ankeret; ligeledes bør agtes, at Sætporten kan indsættes og Faldporten ophales.
Hvis Ankeret er til Hinder for nogen Deel af det anførte, da maa det enten heises høiere eller forfares for eller agter efter.
Tømmermanden gaaer i Værk med at afpasse Ankerstræberne, nemlig een Stræber fra Fokkerøstet paa Indersiden af Stokken, hvor der paaspigres en svær Støtklampe med Brystet need efter, hvorimod Stræberen hviler. Den hæftes med et skalmet5) Spiger i Stokken. Dernæst anbringes nok en Stræber, som hviler med en indskaaren Læb paa Reelingen; dens anden Ende, som er udkiæbet efter Læggen, sættes imod samme, omtrent 2 Fod fra Krydset; paa Reelingen hæftes denne Stræber med Spiger og Skalm.
Endelig faaer Reelings-Ankeret nok en Stræber, som sættes med sin Udkiæbning imod Læggen, tæt forren for sidstnævnte Stræber. Den anden Ende sættes paa Stikplanken eller Barkholtet, saaledes at den kommer til at staae næsten vertical fra Ankeret. Underenden af denne forsynes med tvende Klamper, een forren og een agten for Stræberen. Derefter vises den forreste Røstline, som er indspledst i Kiettingen under Læggen og over samme, imellem Stokken og Ringen, derfra ind over Reelingen, hvor den stivhales og fastgiøres om sin Pullert med tvende Rundslag og Bændsel.
Den anden Røstline, som ligeledes er indspledset i Kietting, ledes agten for Fligen need under Læggen, og op om samme tæt ved Krydset, derfra forren for Fligen ind over Reelingen, hvor den stivhales og kastes til sin Pullert med tvende Rundslag og Bændsel, hvorefter Taklerne affires, og bringes paa deres Plads.
3) Omrumpe: dreje omkring paa rumpen = svinge, dreje horisontalt.
4) Hex = sjækkel.
5) Skalmet = lille træklods med et hul i midten. Skalmen påsættes et søm, før det slås i for at forhindre, at sømmet går for dybt i træet.
Dette iværksættes sielden førend 1 til 2 Dage forinden Skibet skal lægge ud af Bommen, for at Tougene ikke skal være i Veien ved Eqviperingen.
Tampen af Dagligtouget bringes op paa Batteries-Dækket om Bagbords Side, og Tampen af Tøitouget om Styrbords Side; de bringes forud til de tvende inderste Klydshuller. Paa Bakken stikkes en Jolle igiennem hver sin Ring af Tøi- og Daglig-Ankerne, agter fra for efter, hver igiennem de inderste Klydshuller, og stikker hver paa sin Tamp af Touget med et Tømmerstik og Mulestik. Hundsvotterne af Touget fanges til Jollen. Nu hales i Jollerne, medens der stikkes paa Touget.
Til de svære Touge placeres et Par Mand i Gallionen, som ved Hielp af en Ende Toug, opløfter Bugten af Touget, ligesom et Par Mand paa Ankerstokken, hielper Tampen igiennem Ringen. Saaledes vedbliver man indtil man har saa lang Tamp igiennem Ringen, som giøres fornødent til Ankerstikket, hvorefter Touget fanges til Ringen med Platting, da Jollen afstikkes.
Tampen bringes for efter i Gallionen, medens Bugten af Touget fra Klydset ligeledes bringes op i Gallionen, medens Bugten af Touget fra Klydset ligeledes bringes op i Gallionen, for at giøre Ankerstikket, hvorpaa lægges tvende Bændsler med Krydsning af Platting. Hundsvotter fanges til eet af Bændslerne med Skibmandsgarn. Fangningen i Ringen aftages, Stikket tilsandses tæt til Ringen, Touget indhales og nedskydes i Kousen, og Touget opfanges under Dækket.
Pligt- og Lægger-Tougene bringes paa samme Maade som ovenanførte, ud af de tvende yderste Klydshuller, og igiennem deres Ringe, men med fuld Rundtørning, førend Stikket giøres. Naar Stikket er tilsandset, indhales Tougene stift fra Ankerne, og nedskydes i Kousen. Tougene fanges saavel Inden- som Udenbords.
Kilde
Sigvart Urne Rosenwinge: Veiledning til Takkelasens Fart og Paalægning samt Seilenes Underslagning og Beslagning m.m. i de Kongelige Danske Krigsskibe, Thieles Bogtrykkerie, Kjøbenhavn, 1817 [Rosen p.142ff, samt p.155f]
Excerpering og transkription:
Jørgen Marcussen
|
Opdateret d. 20.10.2014
|
|
Retur til toppen af siden.
|
Retur til hjemmesidens forside
|