Kortfattet information om ankertov
Svær-Tougenes Fordeeling og Henskydning, samt Tougenes Tilbehørs Behandling
er saaledes:
Anmærkninger
Styrbords-Touge, der er de Touge som sidder i de Styrbords-Ankre, skydes om Bagbord med Solen. Bagbords-Touge, eller de Touge som sidder i de Bagbords-Ankre, skydes om Styrbord imod Solen. Og farer saaledes Tougene tvertimod hverandre, og i Kryds i Lugen, af Aarsag, at dersom Tougene laae paa samme Side som Ankerne, da maatte Skibet naar Anker og Toug gik i Søen, ved at miste saa megen Vægt paa en Side, faae en stor Slag-Side. Desuden falder ogsaa denne Opskydning egentlig, saavel paa Bannierne, i eet Kabel-Rum, som lættest for at skyde Touget paa Dækket.
Ere Tougene af ulige Dimensioner, da fordeles de aldeles efter Ankernes Sværhed, sværest Toug til sværest Anker, og lettest Toug til lættest Anker.
Igiennem det inderste Klydshull om Styrbord farer Tøy-Touget, og igiennem den yderste Pligt-Touget. Igiennem det inderste Klydshull om Bagbord farer daglig Touget, og det yderste er til Læggeren.
Nogle holde for, at Pligt-Touget farer bedre i det inderste Klyds, af Aarsag, Pligt-Ankeret da stedse maatte falde klkart under Tøy-Touget, naar dette sidste er i det yderste Klyds, men herom maae Erfarenhed dømme.
Bugten eller Tampene af alle Touge som ere stukne i Ankere, tages om og nayes til Stormasten. Men skulde Pladsen imellem Masten og Pomperne være for Smald, efter Tougenes Dimensioner, da kan Bugten og Tampene nayes foran til Masten med gode Seysinger, uden at tages om Masten.
Tøy-Tougets Tamp tages ikke om Masten; thi den bruges at klare Toug med.
Tougenes Fordeeling til Ankerne
er saaledes:
Haves sex Touge
Da spleejes fire Touge sammen, saaledes, at halvtredie Toug bliver daglig Toug, og halvandet Toug Pligt-Toug. Det femte Toug tages til Tøy-Toug, og det siette til Lægger.
Haves syv Touge
Da spleeses fem Touge sammen, saaledes, at tre Touge bliver daglig Toug, og tvende Touge Pligt-Toug. Det siette Toug tages til Tøy-Toug, og det syvende til Lægger.
Haves otte Touge
Da fordeles de dog efter den Regel af syv Touge; thi det ottende Toug er altid et Vahre-Toug over Reglementet, som medgives allene paa et betydeligt Togt, eller en lang Expedition.
Haves mindre end sex Touge, da kan af ommelte skiønnes, hvorledes samme bør fordeles, alene man tager Daglig- og Pligt-Touget i Consideration til fleste Touge, og om mueligt at have et Toug i Vahre, eller som det kaldes til Lægger.
Tougenes Henskydning paa Bannierne
1.
Daglig-Touget forrest om Styrbord, hvilket skydes omtrent paa fem ottendele af Bannierens Længde, Agter efter.
2.
Læggeren, og der oven paa Tøy-Touget, forrest om Bagbord, hvilke skydes paa Halvdelen af Bannierens Længde, Agter efter.
3.
Pligt-Touget, Agten for Tøy-Touget om Bagbord.
4.
Det svære Varpegods, saasom Kabel-Touge og svære Pertliner, Agten for daglig-Touget om Styrbord.
5.
Det lætte Varpegods, saasom Pert-Liner og Jage-Trodser, skydes enten Agten for Stormasten, eller Agten for de andre Touge, eller i Toug-Bugterne, og hvor dertil Plads haves, saaledes, at man i Hast kan paa begge Sider tillige faae Varp op.
Haves det ottende Toug, da kan samme skydes Agten for daglig-Touget, hvilket i dette Tilfælde ikke maae skydes Agterligere end paa halv Bannier; thi saa haves fire Touge paa hver Side.
Varpegodset maae ved denne Leilighed, enten skydes Agten for de andre Touge, eller oven paa de mindst brugelige Touge, og hvor man findes beqvemmeligst Plads.
Denne Fordeeling af Touge er efter en fuldkommen Bannier, og saaledes at Togenes Vægt næsten balancerer med hverandre.
Udi eet Kabel-Rum
Maae man rette sig efter Pladsen af Steder, hvorpaa Tougene skal skydes, og mage det med Fordeelingen saaledes efter ommelte, at Tougenes Vægt nogenlunde kan balancere med hverandre.
Tougenes Tilbehørs Behandling
er saaledes:
Svayenhalse
[Svakkenhalse]
Af disse haves fire Stykker, hvoraf tvende staae tæt ved Forkanten af Storlugen, og tvende om Stormasten, paa begge Steder, en paa hver Side.
Nogle bruge de Svayenhalse om Stormasten, at staae i Borde, og maae i saa Fald dertil sættes en Ringebolt. Aarsagen hertil er, at saa kan man, naar man vil, stoppe en Bugt-Toug, hvilket man ei kan giøre naar de staae om Masten.
De fastsættes saaledes:
Om Masten, tages de rundt om med Krængesteeg og Bændsel paa. I Borde, som nedenstaaende Nota beskriver.
Stoppere, deraf haves tre à fire paa hver Side fra Agten for Bedingen og indtil Stormasten.
For ved Bedingen bruges Kaste-Stoppere, hvilke ere med en Hage at hage i ringebolten.
Nota.
Baade Svayenhalse og Stoppere indbændes med Hierte-Bændselet i Kryds- og Ende-Bændselet lige frem i deres Ringebolte.
Kabelaringen
Omtages imellem Rollerne og Boug-Baandene, under det ene og over det andet Boug-Baand, derfra rundt om Spilled, og Enderne, (hvorudi hver er et Øie) sammensyed til hverandre, og kan saaledes omkastes til hvad Toug man vil.
Beding-Slagene
skeer saaledes:
Enkelt. Man tager Touget under Bedingen over Kappen, og lægger det paa Puden eller Tværbedingen. Det Styrbords-Toug kastes til Bedings med Solen, og det Bagbords-Toug mod Solen.
Dobbelt. Har denne Forskiel fra det Enkelte, at Touget tages tvende Gange under Bedingen og over Kappen, inden det lægges paa Puden.
Svayenhalse og Stoppere sættes paa Tougene
saaledes:
Svayenhalsens Ende tages med tre til fire Rundslag om Touget og sin faste Part, Agter efter, og det sidste Slag imellem Touget og sin faste Part. Disse bruges alene for at stikke forsigtig Toug med i haard Veir.
Stopperen strækkes efter Touget saa langt den kan, og lægges paa Touget med Svøben tæt ved sin Knob, agter efter rundt om Touget og om Stopperen, indtil kuns trende Slag af Svøben haves tilbage, hvilke bruges til Forslag, saaledes: Man tager Svøben skiønds over Bagslagene, For efter, og for ved Stopperens Knob; Rundt om bare Sværtouget skeer Forslagene da til Slutning, den sidste Ende belægges med Skibmands Garn.
Nota
Svøben sidder paa alle faste Stoppere; fast ved Knoben, men Kastestoppere bruges med en Seysing til Svøbe.
Opseysing
skeer saaledes:
Man tager med Cabellar-Seysingen først Rundslag om Sværtouget alene, dernæst om Sværtoug og Cabellaring tillige, hvilket sammendreies og fastholdes.
Anmærkning.
De ced Fortøyningen behøvende Sværtouge, nemlig: Tøy- og Daglig-Touget stikkes i Ankerne, hver efter sit Navn, inden man haler ud af Bommen, og ved første Leilighed uden fore bør Pligt-Touget stikkes i Ankeret, ligesom dette ogsaa kan skee inden man lægger ud, ifald ved Eqviperingen gives Tid og Leilighed dertil.
Anker-Steeg
skeer saaledes:
Simpel Steeg. Først stikkes Tampen af Sværtouget igiennem Røringen, uden fra og ind efter; dernæst tages samme Tamp over Touget igien, og Enden bekægges inden for og paa sin egen Part, med tvende Bændseler, eet Hierte- og eet Ende-Bændsel samt Skibmands Garn paa Enden.
Pligt-Steeg. Har den Forskiel fra Simpel-Steeg, at det tillige tages med Rundslag i Røringen.
[Citat slut]
Kilder
Peter de Günthelberg: Auxilium Memoriæ eller Søe-Krigs- og Orlogs-Mands Haand-Bog, N. Möller, Kbh., 1768 [Gynt-II p.25ff]
Jørgen Marcussen
|
Opdateret d. 20.10.2014
|
|
Retur til toppen af siden.
|
Retur til hjemmesidens forside
|