Naar Baglasten skal lægges med den yderste Accuratesse, da bør aldeles intet være i Skibet, som derved kan give den mindste Feiltagelse, end ikke engang bør Spøiterne og Campagne-Landternerne, med deslige Material, blive staaende i underste Kahyt, eller noget Sted Agter og For, men bør enten føres fra Borde, eller i det mindste sættes Midtskibs. Mindre bør nogen Stelling giøres under Bougsprydet, eller noget til Veiers ophænges, som kan give nogen Forandring og Feil ved Ammingens Observationer. I Besynderlighed maae ikke Garneringen eller Stouholtet faaes i Skibet, inden Lasten fuldkommen er strøed, kort: Ved en Lastes Behandling, kan ei for megen Accurattesse i Agt tages.
Derefter maae, sørend noget med Baglasten begyndes, Sandsporerne efterses og renses. Ligesom og paa denne Tid under Eqviperingen, erindres Proviant- og Arkelie-Kamrenes, samt Seilkøiernes Reengiørelse, og Pomperne Lættelse til behørig Eftersyn.
Skibets Læmpe-Jern sættes førend Baglasten begyndes at lægges, Midtskibs om Stormasten og i Borde, paa underste Batterie og Bannierne, i Stabler af 25. Stykker Jern i hver Stabel.
I hvad Tal Læmpe-Jern Skibet end haver, maae og bør ingen deraf bruges ved Baglastens Lægning, men de bør alle forvares til Skibets Læmpning i Søen.
Røres nogen af Læmpe-Jernene ved Baglastens Lægning, da kan det ei kaldes at have lagt Lasten, men at have lempet den, og hvilket altid er et selv Bedrag og en Feil.
Mindre Steen og mere Jern; besynderlig i Agterlasten, giør en høi Last og ei alene en beqvem, men endog en magelig Last, for Proviantens Bortstuelse.
En Lastes Høide regnes til op Dæksbielken, og ikke imellem Bielkerne.
Imod den Tid at Baglasten strøes, kan udtages Garneringen og Stouholtet, samt Læggersene holdes færdige til Afhæntelse naar behøves.
Baglasten lægges, som følger:
A. Med grov Jern og Steen
Først efterses om under Agterskoddet findes nogle Huller, hvilke da fuldstues med Jernstumper og Baglastkugler, (ifald noget saadant dertil haves) og oven paa igien forsvarlig stues med Brændeveed. Dernæst arbeides såå meget af det grove Jern, som fornøden eragtes, til at faae Skibet paa sin Styrlastighed, hellere mere end mindre, og oftest alt Jernet hen i Agterlasten, hvor det forsvarlig henstues med smaae Jern og Steen imellem.
Haves derefter endnu mere grovt Jern til overs, da pladseres det i Storlasten, og der saa Agterlig, som skee kan, og med en forsvarlig Henstuening kan komme overeens.
Derefter stues Steen oven paa Jernet, saavel i Agter- som Storlasten, og tillige Steen i Forlasten, og er det høistnødvendigt at det grove Jern saaledes vorder fordeelt, at man kan stue Steen endogsaa i det allerforreste Kattespor; thi derved faaes en jevn og lige Last, med mindre Baglastens Styrlastighed skulde være saa stor, at den aldeles forbød det; thi da bør man følge dens Ordre.
Vel kan man i det forreste Kattespor henstue Brændeveed, og derpaa garnere lige høit med den øvrige Last, ifald Styrlastigheden forbyder at stue det med Steen; men hertil udfordres meget Stueholt, hvilket vel undertiden men ei altid kan faaes.
Orlogs-Skibet DITMARSKEN havde i Aaret 1759. ingen Steen, ei heller Stueholt i det forreste Kattespo, og Fregatten MØEN i Aaret 1761. ingen Steen eller Stueholt i de tvende forreste Kattespor, uagtet at alt Jern-Baglasten var stuet i Agterlasten.
Nogle bruge den Maade, at naar et Skib er besværlig at faae styrlastig nok, de da giøre Spring i Lasten, det er: De giør Agterlasten høiere end Stor- og Forlasten.
Nogle lægge og for denne Aarsags Skyld, Last paa Siderne af Kugle-Kisten.
Bege Maader ere gode i Nøds-Tilfælde, og i Besynderlighed bedre end at bruge Skibets Læmpejern til Baglastens Lægning. Men naar en jevn Last uden saadan Hielp kan haves, er det baade det beste og det rette.
[Citat slut]
Artiklen fortsætter med forklaring til ballastning alene med jern. Næste artikel er lastens garnering.
Kilder
Peter de Günthelberg: Auxilium Memoriæ eller Søe-Krigs- og Orlogs-Mands Haand-Bog, N. Möller, Kbh., 1768 [Gynt p.16]
Jørgen Marcussen