Til Stillingen under Bugsprydet iskiæres tvende Joller oven fra need efter, igiennem Skildpaddeskiverne til Stængestagene; men for at Jollerne ei skal være i Veien for Stængestagenes Skiæring, skal den ene vises igennem den inderste Skive om Styrbord, og den anden igiennem den agterste Skive om Bagbord. Enden af hver Jolle fastgiøres med Rundslag og Halvstik om Yderenden af et Underlæseilsspiir. Ved Hielp af disse Joller bringes begge Læseilsspirene ud under Bugsprydet; deres Inderender fastgiøres med Arbeidsseisinger eller Brandgods til Gallionsribberne, hvorefter Spirene heises saa høit, at Mandskabet kan staae paa samme, for at kunne arbeide paa Bugsprydets Overkant. Tværs over Spirene lægges Bræder, omtrent 2 à 3 Fod fra hverandre, som paanaies med Lording eller Skibmandsgarn.
Inder-Vulingstoug med Krydstoug
Faste Part af Stampestags Gieløber.
Den dobbelte Strop til Stampestaget.
Yder-Vulingstoug med Krydstoug
Vulingstouget.
Til Stillingen for Vulingen tages tvende Røstværker, som hænges i Arbeidsseisinger, een paa hver Side under Vulingsgattet, og fastgiøres om Gallionsribberne; paa disse Røstværker staaer Mandskabet, deels for at seise paa Vulingsparterne, og deels for at ommane Vulingstouget igiennem Gattet.
Dersom Vulingsklamperne ikke ere paaslagne, eller Stedet for Vulingens faste Part ikke er opkrabbet paa Bugsprydet, saa paaslaaes den midterste svære Klampe lodret over Vulingsgattets Agterkant paa Overkanten af Bugsprydet. Over Vulingsklamperne og saa langt forud som Vulingsslagene med tilhørende Rundslag række, samt need efter om Bugsprydet paa begge Sider, saavidt som Slagene af Stammen berøre det, klædes med Læder, som paaspigres med Blyesøm, saaledes at Touget ikke beskadiges af Hovederne; ligeleldes klædes Vulingsgattet med Læder og paaspigres ligesom Læderet om Bugsprydet. Læderet labsalves med Tiære blandet med lidet Talg.
Kasteblokken til Vulingens Ansætning, naies om Bugsprydet med Contraslag af Brandgods, saaledes at dens Rakke bliver omtrent 1 Fod forren for Vulingsgattets Forkant, paa den Side af Bugsprydet hvor Kraften anvendes paa Vulingstouget, og under dens Overfald ud efter fra Bugsprydet.
Denne Blok naies om Styrbord, dersom Vulingstouget er kabelslaget, derimod om Bagbord, dersom det er trosseslaget, hvorved alle Slagene lægges med Tougets Slagning.
Der lægges Smerting under Brandgodset om Bugsprydet, for at undgaae Malingens Afskamfiling.
Paa Blinderaaens Plads naies tvende Tallier paa Orlogskibene og Fregatterne, men paa Briggerne kun een, saaledes at Løberne vise fra den øverste Blok ind til Dæks. Fadene som hertil bruges, ere af Skibets egne, som høre til Proviantforvalterens Regnskab, og modtages fra Hoved-Magazinet, nemlig: til Orlogskibene 4, Fregatterne 3 og Briggerne 2 Fade.
Ethvert Fad indstroppes med en Arbeidsseising saaledes: Øiet bringes om den ene Ende af Fadet, hvorefter Enden af Seisingen stikkes igiennem sit eget Øie og tilsandses, derpaa lægges den om den anden Ende af Fadet, og fastgiøes om sin egen Part med Halvstik, saaledes at Spundshullet vender op efter. Derefter fanges 2 og 2 Fade sammen med en Arbeidsseising, men Tallierne bør ikke hugges, førend Fadene strax efter skal fyldes og opheises.
Vulingsgien, som er sexskaaren, skages for efter til Baksdøren, klar til at sye paa Vulingstouget. Den agterste Blok hugges i en Brog af Arbeidsseisinger, rendt imellem 2 Ringebolte paa Siden af Storlugen, den ene Ringebolt agter for den anden, eller og i en Ankerlænge om Skiødsknægten, tæt ved Dækket. Løberen vises fra den forreste Blok til Spils.
Paa Fregatterne, hvor ingen Baksdør haves, rendes en Syening af Arbeidsseisinger imellem de tvende Øiebolte paa Baks-Listbielken, hvilke ere bestemte til Vare-Rundholternes Surring. I denne Syening hugges den agterste Gieblok. Den forreste Gieblok bringes til den forreste Listbielke; fra denne Blok vises Løberen til Agterspillet, men dersom Forspillet skal bruges, da lades Løberen igiennem en Kasteblok, naied om tvende Vindebomme, tvers i Porten ligefor Forspillet, for at holde Løberen fri for Bommen; derfra kastes Løberen til Spils.
Ombord paa Briggerne naies Gien som paa Orlogskibene. Bommene lægges klare ved Siden af Spillet. Ligeledes lægges de øvrige Materialier klare: det nødvendige til Opseisingsbændsler, Kiler, Kridt, Moskøller, Dreiere, Merlespiger, Tiære i Pøse. Er det koldt, lægges Vulings- og Krydstougene i Vagten under Opsyn.
Disse Iagttagelser bør skee Dagen i Forveien, paa det man strax den paafølgende Dag, efter Klokkelydningen, kan begynde Arbeidet med Vulingen, som nødvendig maae være færdig samme Dag man har begyndt den.
Med tvende Pinde tages et Maal under Sprydet need til Figuren eller Krøllen saaledes: begge Pindene lader man skyde forbi hinanden, hvor den øverste træffer paa den underste, skiæres et Mærke. Nu fyldes Fadene, Tallierne under Bugsprydet hugges og muses, hvorefter de lettes saa høit, at de ere frie for Vandet, da Tallieløberne fastgiøres i Borde paa Bakken med Bændsler for. Nu tages atter Maal med benævnte tvende Pinde, for at erfare, hvormeget Bugsprydet ved de fyldte Fade er nedsat, som ligeledes mærkes paa den underste Pind.
Hvor der er 2 Vulinger, sættes den yderste først, derefter Inder-Vulingen.
Enden af Vulingstouget vises ud i Gallionen, om Styrbord dersom det er kabelslaget, om Bagbord ifald det er trosseslaget Toug, ned igiennem Vulingsgattets Forkant, om Bugsprydet tæt ved Klamperne; dernæst tages et Krængestik om egen Part, hvorpaa lægges et Bændsel. Denne Part af Stammen labsalves. Bugten lægges i Kasteblokken, hvorefter Overfaldet paalægges, da Parten stivhales med Haandkraft. Nu paasyes Giehagen til Vulingstouget med en Arbeidsseising med Rundtørning om Touget for hvert Slag der lægges i Hagen; Gieløberen bringes om Spillet med 3 Slag om Stammen. Bommene indsættes med 1 à 2 Mand i hver Bom, som skulle hive med jevn og stadig Kraft. Medens Hivningen vare, klappes Krængen med Moskølle saa tæt op under Sprydet som muligt, ligeledes paa Stammeparten, for at glide desvilligeree igiennem Gattet, hvorved agtes at Parten holdes tæt titl Gattets Forkant.
Naar denne Part er tilstrækkelig ansat, indslaaes tvende Kiler, een paa hver Side i Gattet, for at stoppe Touget medens Tampen ommanes om Sprydet og igiennem Gattet tæt til førstnævnte Part paa begge Steder; hvorefter Tampen bringes strax inden for den Part som ligger i Kasteblokken, derfra ind til Dæks, hvor den døerhales med Haandmagt. Nu opgaaes i Spillet, Gieløberen kastes fra, og afsyes fra Vulingstouget, for at skage den forud til næste Slag, Parten udtages af Kasteblokken, og den sidste Part fra Gattet lægges i den, hvorefter denne Bugt overalt vel labsalves, og døerhales med Haandmagt. Gien syes til Touget, dens Løber kastes til Spils. Derefter spigres de øvrige Vulingsklamper, paa hver Side af forbenævnte svære Klampe paa Bugsprydet, i Flugt med Vulingstougets faste Part, hvorved agter at Læderet kan komme til at ligge over alle Klamperne, da det midt imellem dem overskiæres til den faste Part af Vulingen, for at kunne spigre Lapperne paa hver Side af Klamperne.
Bommene indsættes i Spillet, hvorpaa omhives med jevn og stadig Kraft; paa samme Tid slaaes paa de gaaende Parter paa hver Side med Moskøller, for at Parterne skal desbedre glide om Sprydet og i Gattet. Naar dette Slag er omtrent lige stivt med Stammeparten, standses i Spillet, medens benævnte Kiler udslaaes, for at Kraften kan virke paa Stammeparten; derefter omhives atter med jevn Kraft i Spillet, medens der paa begge Parterne paa hver Side langs op og need slaaes med Moskølle, for at Touget desbedre kan glide. Saaledes vedbliver man indtil at Slaget har den fornødne Stivhed, som der hører Øvelse til at bedømme. Til Veiledning tiener, at naar man slaaer med en Moskølle paa Midten af Vulingsslaget paa begge Sider, at Køllen springer rask tilbage, eller og naar Touget som gaaer fra Kasteblokken begynder at blive langstrækkende, da bør Hivningen ophøre. En kridtet Kile fra hver Side indslaaes i Gattet for at stoppe det sidste Slag; derpaa paalægges tvende Opseisingsbændsler, eet paa hver Side, omtrent paa Midten af Stammen. Det sværeste af disse Bændsler, lægges paa den Side af Stammen, hvor Kraften anvendes, eller hvor Kasteblokken er naiet.
Nu tages Maalet imellem Figuren og Bugsprydet paa benævnte Mærker, for at erfare dettes Nedsætning, som afmærkes paa den underste Pind; denne Iagttagelse foretages ved hvert Slag, eller og ved hvertandet. Tampen af Touget manes derpaa om Bugsprydet, for fra agter efter imellem sidste Slag og Stammeparten, need igiennem Vulingsgattet, derpaa agter fra og for efter inden for de tvende ansatte Parter, derfra ind til Dæks, hvor Slaget døerhales paa samme Tid det ommanes om Sprydet. Naar det Slag saaledes med Haandmagt er døerhalet, opgaaes i Spillet, Gieløberen kastes fra Spils, og afsyes fra Vulingstouget, for at skage den forud til næste Slag. Parten udtages af Kasteblokken, og den sidste Part fra Gattet lægges i Kasteblokken, hvorefter denne Bugt overalt vel labsalves og døerhales med Haandmagt. Gien syes som forhen til Touget, dens Løber kastes til Spils, Bommene indsættes, hvormed omhives med jevn og stadig Kraft ec. som forhen er anført.
Naar denne Part er stivhivet, udtages Kilerne. Saaledes vedbliver man at hive indtil hver Part er forsvarlig stiv, som forhen er anført, hvilket og tilkiendegives ved Opseisingsbændslet paa den Side Blokken er naiet, naar det begynder at vise efter den paa samme anvendte Kraft, da Omhivningen standses. Kiler og Opseisinger anbringes som forhen, men de sidstnævnte bør ingenlunde aftages.
Paa dene Maade behandles ethvert Slag indtil Gattet er fuldt, da man tager et Rundslag tæt ved det sidste Slag om Bugsprydet, som ansættes med Haandtallie, hvis inderste Blok hugges i en Seising om Kranbielken. Naar denne Rundtørning er vel døerhalet, stoppes den med Haandmagt, medens man tager nok et Rundtørn, som stivsættes paa samme Maade; dernæst tages et krængestik om det sidstlagde Vulingsslag, som ligeledes tilsandses med Tallie, derefter lægges et Bændsel i Krængen. Tampen bringes langs ned ad Stammen, hvorom lægges et Bændsel eller Fangning til en af Stammens Parter; det overblevne af Touget opskydes og fanges inden i Stammen.
Nu forfares kasteblokken til Inder-Vulingen, hvortil den naies paa samme Maade som til Yder-Vulingen. Ligeledes forfares Stillingen til det inderste Vulingsgat. Denne Vuling iværksættes aldeles paa samme Maade som er beskreven ved Yder-Vulingen.
Krydstouget.
Krydstouget deles i halvt, hvorpaa lægges et Mærke; dette Mærke bringes forren for Stammen, paa det Sted hvor dens Parter krydse hverandre. Dernæst tages et Rundslag med den ene Part, op efter om hele Stammen; dernæst et Rundslag med den anden Part, need efter ligeledes om hele Stammen; derfra ledes hver Part igiennem sin Kasteblok, naiet paa Orlogskibene med Arbeidsseisinger om Gallionsribberne, omtrent lige for Stammen; paa Fregatterne i Bugportene; og paa Briggerne om Kranbielken.
Tampene vises ind til Dæks, hvorpaa der sættes en Strop paa hver, hvori hages en fiirskaaren Tallie. Stammen saavelsom Krydstouget labsalves, hvorefter Krydstouget ansættes med Haandmagt paa begge Sider med jevn, stadig Kraft. Under denne Sætning bør klappes paa Stammen og Rundslagene med Moskøller, for at faae Touget til at glide bedre. Naar disse Rundslag ere forsvarlig ansatte, lægges et Opseisingsbændsel paa hvert Rundslag agter og for, derefter affires den underste Tallie, medens den øverste staaer fast. Med den underste Part tages tvende Rundslag om Stammen tæt til førstnævnte Slag, hvorefter den labsalves, døerhales med Haandkraft og lægges i Kasteblokken, derfra til Dæks, hvor Stroppen paasættes og Blokken hages som forhen er anført; hvorefter disse Rundslag døerhales, da Tallien fastgiøres.
Derefter losses den øverste Tallie, da den øverste part ommanes med tvende Rundslag op efter om Stammen, som ligeledes labsalves og døerhales med Haandmagt, hvorefter den lægges i Kasteblokken, vises derfra til Dæks, hvor Stroppen paasættes og Tallien hugges, hvormed denne Part døerhales. Nu sættes Krydstouget med lige Kraft paa begge Sider, hvorefter de paalagte Opseisingsbændsler opskiæres, for at alle de giorte Rundslag kan glide paa eengang. Under dette Arbeid klappes ligeledes med Køller paa Stammen og paa alle Rundslagene paa begge Sider. Ved denne Sætning maae søges saa vidt mulig at indknibe Stammen saa meget at dens Parter blive frie for alle Gallionsribberne. Naar man finder at alle Rundslage ere forsvarlig ansatte, fastgiøres Tallierne, hvorefter man paa hvert Rundslag agter og for paalægger et Opseisingsbændsel.
Saaledes vedbliver man at lægge Rundslagene om Stammen, de tvende sidste Over- og Under-Slag undtagen, som paalægges enkelte, fordi Stammen nu bliver bredere. Antallet af Krydsningens Rundslag bliver liig Parternes Antal i Vulingsstammen. Naar det sidste Under- og Over-Slag er ansat og opseiset, tages et Halvstik med hver Ende om den hele Stamme; naar dette med Tallie er ansat, tages ligeledes et Halvstik med hver Ende for oven og neden om Stammens halve Part. Naar disse Stik ere ansatte, paalægges et Bændsel i Krydset af hvert Halvstik.
Det overblevne af krydstouget opskydes og fanges inden i Vulingsstammen. Krydsningen paa den inderste Vulingsstamme, paalægges paa samme Maade som paa den forreste. Nu affires Fadene under Sprydet og styrtes. Tallierne losses, og indtages af Sprydet. Alle Opseisingerne blive staaende. Vulingsstammerne labsalves, Smerting paaspigres over Stammerne ovenpaa Sprydet. Stillingerne og Blokkene, som ved dette Atbeid have været brugte, losses og indtages. Derefter tages atter Maal imellem Bugsprydet og Figuren, for at erfare hvormeget hiint har viist sig ved Fadenes Affiring.
Orlogskibe og Fregatter gives tvende Vullingstouge og tvende Krydstouge. Briggerme gives ikkun eet Vulingstoug med Krydstoug. De mindre Fartøier gives en Surring om Sprydet og Penknæet.
[Citat slut]
Kilder
Sigvart Urne Rosenwinge: Veiledning til Takkelasens Fart og Paalægning samt Seilenes Underslagning og Beslagning m.m. i de Kongelige Danske Krigsskibe, Thieles Bogtrykkerie, København, 1817.
Side 1 til 6. [Rosen]
Jørgen Marcussen