Koøje

Koøjer

Kortfattet information om ordet koøje

Et koøje er i sin grundbetydning til søs et cirkelrundt vindue i et skibs dæk eller side. Det kan eventuelt åbnes. Hvis det kan åbnes, lukkes det vandtæt med koøjeglasset, der i sin metalring med vingemøtrikker kan skrues fast til rammen i skibssiden. Koøjeåbningen kan også være udstyret med en ekstra vandtæt lukning i form af en stormklap, der er en metallåge, der inden for glasset fastspændes på koøjerammen.

Koøjets funktion er at lukke lys og / eller luft ind i skibet.

Koøjer blev tidligere også kaldt for lysningsglas og patentglas. Navnet patentglas er lånt fra de tidligste glaskoøjer, der var fremstillet af patenteret glasmasse i form af tykke glascylindre.
Den engelsk oversættelse er bull's eye // porthole // scuttle. Det samme navn kendes også fra tysk som bullauge og på fransk som oeil-de-boeuf.

Citater
"Søfartsstyrelsens regler foreskriver, at det på alle mandskabskamre skal være muligt at læse en avis, udelukkende ved hjælp af dagslys."
[SØF28-29/2004p8sp4]
"De huller i skibssiden, som man kan se ud af, er kun koøjer, hvis de er runde. Er de firkantede, hedder de noget så simpelt som vinduer."
[SØF28-29/2007 p.23 sp.2]

Oplysninger fra andre opslagsværker
Om kilderne - se nederst.

[DMO] (1839) har ikke opslagsordet koøje, men begrebet opført under patentglas som: "(Koøie). Et Slags tykke Glas, indsatte i Skibets Dæk eller andre Steder, for at skaffe Lysning nede i Skibet.
Anmærkning. De i England givne Patenter ere vel udløbne, men Benævnelsen er beholdt i daglig Tale."

[FUN] (1852) har definitionen " Et cirkelrundt Glas, fladt og blankt paa den ene Side, men mat, og toppet, næsten som en Halvkugle, paa den anden Side; det nedhugges i et Dæk for at bringe Lysning ned i et Kammer eller paa Banjen."

[KSL] (2000) der behandler fritidsfartøjer, medtager under koøje foruden de runde også ovale og rektangulære mindre vinduer.

[KOF] (1782) har intet stikord for koøje, men klåden er med som bull's eye på engelsk.

[KUSK] (1924) nævner det som "Mindre Aabninger, der udskæres for at skaffe Lys eller Luft ind i Skibet, kaldes for Koøjer (Bullseyes, Seitenfenstern).

[ODS] (1929) har samme definition og som kilde [FUN].

[SAL] (1923) har definitionen som rundt glas i side eller dæk.

[WOL] (1918) har oversættelsen scuttle, bull's eye, hvor scuttle har flere betydninger som vist herunder i det engelske afsnit.

En lidt afvigende navnebrug findes i en liste i Benævnelse paa forskjellige Dele af Skib, Reisning m.m., under "Aabninger i Dækkene", hvor følgende udtryk er listet:

"Kule ... Lysningsluger ... Skylighter ... Aabninger til Patentglas med faste Glas eller Skrueglas ..." [K104 p.6]

Engelske forhold

Bull's eye
Koøje har på engelsk flere oversættelser, og bull's eye har flere betydninger. For den generelle oversigt er benyttet [OED] i digital udgave.
[OED] (1932 / 1997) har med bull's eye som stikord listet 14 betydninger, hvoraf følgende har relevans for maritim terminologi, hvor året er det tidligdt registrerede:
   1825 - " A hemispherical piece or thick disc of glass inserted in the side or deck of a ship, or elsewhere, to light the interior".
   1851 - " A glass of similar shape inserted in the side of a lantern; the lantern itself."
   1769 - " A circular hole, or an object containing one: Naut. Also bull's eye cringle."
   1849 - " Naut. ‘A little dark cloud, reddish in the middle, chiefly appearing about the Cape of Good Hope’ (Chambers Cycl. Supp. 1753), supposed to portend a storm; hence the storm itself."
Der er altså foruden vinduesbetydningen også en betydning som en klåde eller rund trækovs til indstropning og funktion som vejviser eller blok uden skive.

I [EB] er det engelske stikord den franske form for koøje: oeil-de-boeuf window med synonymet bull's eye. I Frankrig kendes ordet i brug for runde eller ovale vinduer fra Versailles (Louis XIV) fra 1661 til 1708. Det kan ikke udelukkes, at ordet har bevæget sig fra fransk til engelsk omkring 1700.

I andre af opslagsværkerne er bull's eye behandlet således:
[BLAN] (1750) har kun opslagsordet scuttle defineret som "the little windows or long holes cut out in cabbins to let in light, are called scuttles."

[ENK] (1953) der er fra USA, har fem definitioner på ordet bull's eye:
   1) mindre vindue i skibssiden med tykt glas.
   2) trækovs med hul til line i midten.
   3) rakkeklåde.
   4) enlig sky = bull's eye squall, der angiver toppen af en hvirvelvind, der ellers ikke kan ses.
   5) lanterne med samlelinse = spotlight.
   Hvis koøjet er nedfældet i dækket kalder [ENK] det for deck bull's eye.

[FALC] (1769 / 1815) Under bull's eye er nævnt klåden - på fransk margouillet ou cosse og i en note vinduesbetydningen: " Bull's eye, a term given to the patent reflectors let into the ports or deck."

[IMK] (1961) definerer det som rundt, tykt glas, konveks på den ene side, indsat i udvendig dør, skylight eller luge for at give lys indenfor. Det kaldes også for fixed light. [IMK] nævner også betydningen klåde.

[OSS] (1976) Tilføjer ikke nyt og har alle tre betydninger: koøje, klåde og sky. Eneste forskel er hans retskrivning, idet ordet her staves bullseye.

[PAS] (1885) Bull's eye - inserted in topsides. Also a wooden thimble.

I flere opslagsværker fra 1800-tallet, [DAF, KED, NAR] er ordene nævnt som vindue, klåde eller ventilationshul.

Loophole
Foruden bull's eye forekommer ordet loophole, og det er det tidligst registrerede ord for begrebet. Det er noteret i [OED] i brug fra 1627 i den nautiske betydning, der er defineret som:

"A port-hole. - They fit Loop~holes in them for the close fights."

Citatet er fra Capt. John Smith's A Sea Grammar eller Seaman's Grammar kapitel II [SG 5879]. Citatet referer til runde huller skåret i lugekarmene, som gjorde det muligt for mandskabet i nærkamp at stå under dæk og skyde ud gennem disse huller. Hvilken slags lukke, de har haft, er ikke anført i værket, men de har haft et vandtæt lukke af formodentligt samme konstruktion som andre porte og lemme om bord.

Hvorvidt, der har været glasdække i hullerne kan ikke afgøre. Glasdække har været muligt, idet vinduesglasfabrikation i tykkelser fra 2 til 5 mm var muligt fra romertiden fra glaspustermundstykket blev opfundet. Ruder med et sidemål på ca. 25 cm er fundet i engelske levn. Allerede før det tidspunkt var glasprismer kendt som lysgivere i bygningsværker i land.

I SUSAN CONSTANT, der sejlede på kolonierne fra 1605 er i de rekonstruerede tegninger vist loopholes i lodrette skotter på agterkant af bakken, i døre og andre steder. Hvilke lukkemidler, åbningerne har, kan ikke ses. [8048 p.89]

Deadlight
I bogen Origins of Sea Terms er koøjet benævnt deadlight med definitionen:

"A fixed piece of glass in a door, the deck, etc., for added light. Also sometimes called a bull's eye."

I samme bog er også det ekstra vandtætte stormklap nævnt som dække for portlights og portholes. [ORI p.56]

Porthole
Ordet port hole eller porthole har også flere betydninger. [OED] definerer ordet med de to nautiske betydninger sådan:

"An aperture in a ship's side; spec. formerly one of those through which cannon were pointed;
now, one of the apertures for the admission of light and air."

Betydning som kanonport kendes fra 1591, mens det tidligste citat for lysåbning stammer fra 1892.

Lightport
Dette navn er brugt i de rekonstruerede tegninger til Captain Cook's ENDEAVOUR og vises som et firkantet hul i agterdækket over kahytten. Det har derfor formodentligt været dækket af en glasplade og har kunnet gøres ekstra vandtæt med en slags stormklap. [8030 p.61]

Landarkitektoniske bemærkninger
Ordet er kendt fra land, før det kendes fra søfarten. Der er dog små nuancer. I landarkitektoniske værker benyttes udtrykket okseøje om et lile rundt eller ovalt vindue, som særlig ofte bruges i kuppelfoden. [10220 p.283]
Den franske betegnelse er også her oeil-de-boeuf.

i Oxford Dictionary of Architecture er opslagsordet oeil-de-boeuf, og definitionen er et elliptisk okseøjevindue, mens det runde vindue kaldes for oculus eller bull's eye. [10188 p.534]

I A Visual Dictionary of Architecture benævnes vinduet oxeye og defineres som forholdsvis lille, rundt eller ovalt - også kaldet oeil-de-boeuf. [10146 p.274]

Kilder

ANON: 1848. Benævnelse paa forskjellige Dele af Skib, Reisning m.m., Kbh. [K104]
BLANCKLEY, THOMAS RILEY: 1750. A Naval Expositor, rep. 1988, Boudriot, [BLAN - 6899]
BRADY, WILLIAM: 1863. The Kedge Anchor, Own Publisher, [KED]
CHING, FRANCIS D. K.: 1995. A Visual Dictionary of Architecture, J. Wiley, US, [10146]
CURL, JAMES STEVENS: 2006. A Dictionary of Architecture and Landscape Architecture, 2nd Ed., OUP, [10188]
FALCONER, WILLIAM: 1815. New Universal Dictionary of the Marine, 2nd ed., rep. 1974, MacDonald & Jane, [FALC]
FLEISCHER, JENS: 2007. Arkitektur leksikon, NNF, [10220]
FUNCH, D. H.: 1852. Dansk Marine-Ordbog 1-2, repr. 1976, Høst, [FUN]
HARBOE, C. L. L.: 1839. Dansk Marine-Ordbog, rep. 1979, Høst, [DMO]
JENSEN, JENS KUSK: 1924. Haandbog i praktisk Sømandskab, 4. udg., rep. 1982, Høst, [KUSK]
KEMP, PETER: 1976. Oxford Companion to Ships and the Sea, Oxford UP, [OSS - 5887]
KERCHOVE, RENE DE: 1961. International Maritime Dictionary, 2nd ed., Van Nostrand, [IMK]
KOEFOED, GEORG ALBRECHT: 1780. Forsøg til en Dansk Søe Ord-Bog..., ms. ca. 1780, pub. 1993, Weilbach Søhistoriske skrifter nr. XVII, [KOF]
LAVERY, BRIAN: 1988. The Colonial Merchantman SUSAN CONSTANT 1605, Conway, [8048]
LEES, JAMES: 1863. Dana's Seamen's Friend Containing a Treatise on Seamanship, Philips Lodon, [DAF]
MARQUARDT, KARL HEINZ: 1995. Captain Cook's ENDEAVOUR, Conway, [8030]
MCEWEN, W. E.: 1953. Encyclopedia of Nautical Knowledge, rep. 1992, Cornell, [ENK]
NARES, G. S.: 1874. Seamanship including names of principal parts, 5th ed., Griffin & Co., [NAR - M47-K096]
PAASCH, H.: 1885. De la Quille a la pomme de mat, Antwerp [PAS]
PEDERSEN, POUL VIBSIG, et al.: 1994. Navigation IV, 2. udg., Weilbach, [NAV4-231]
ROGERS, JOHN G.: 1984. Origins of Sea Terms, Mystic Seaport, [ORI - 5886]
AARRE, BENT: 2000. Komma's Sejlerleksikon, 2. udg., Aschehoug, [KSL]
SALMONSEN: 1915-1930. Salmonsen Konversationsleksikon 1-26, ed. Christian Blangstrup, 2. udg., Schultz, [SAL]
SMITH, JOHN: 1627. A Sea Grammar, repr. 1970, M. Joseph, [SG - 5879]
WOLFHAGEN, H.: 1918. Marine-Ordbog, Qvist, København, [WOL]
-: 1989. Oxford English Dictionary 1-20, 2nd Ed., CD-version, [OED]
-: 1991. Encyclopedia Britannica, ed. printed 1991, Britannica, [EB]
-: Søfart, diverse numre, [SØF]

Jørgen Marcussen

Opdateret d. 20.10.2014
Retur til toppen af siden.	Retur til hjemmesidens forside