Indledning; Uddannelsen til 1700; de tidligste undervisningsforhold; Uddannelsen 1700-1840; navigationsdirektørens privilegium; Uddannelsen 1800-1850; Uddannelsen 1840-1890; Foreningen til Søfartens Fremme; Uddannelsen 1890-1950; myndighederne overtog styringen; Uddannelsen 1950-1980; styrmandsuddannelsen efter sejlskibstiden faldt bort; Uddannelsen 1980 til i dag; skibsofficersuddannelser; Provinsens navigationsskoler; Kilder; |
"Vdi CHRISTIANI QUARTI Tiid ANNO 1619 den 5 sept: Er denne sted Induiet til en kirke, Aff superintendenten Doctor Hans Resen. Effter ad den tilforne haffde werrit en smidie Vdi den nordost Ende oc kaltis den Store Smedie som nu er paa Holmen, oc udi den Sudueste ende haffuer veret en Mynt, som nu Coret er. Offuen paa samme Mynt vaar en NAVIGATIONSskole..."[STEENBERG p.78, FUNDER p.488, STEENSEN p.16]
"4. Paa det de trafikerende desbedre kan være forsikrede, at de deres Midddel bekvemme Folk betroer, da maa for Styrmand baade paa Øster-, Vester- og Nordsøen og paa alle Rejser paa hinsides Bugten ingen i Lavet herefter antages uden dem, som er af Navigationsdirektøren eksamineret og med hans Attestation kan bevisliggøre for Oldermanden og de fire ældste Skippere eller Styrmænd, at de til den Rejse, de sig paatager, er bekvemme.[HASSØ p.47]
5. Og som det til Navigationens des bedre Fortsættelse er uforbigængeligt fornødent, at de, som herefter enten vil være gode Skippere eller Styrmænd, bør nogenledes at forstaa at kende Solens Bevægelse, saavidt den daglig gaar nærmere og viger tilbage fra Ækvinoctialen, og dens daglige Løb paa Horisonten saa og Maanens Bevægelse for at kende Ebbe og Flod med andre deslige Kendetegn, item for at vide at betjene sig med Gradstokken og deslige Instrumenter, der eragtes tjenligt, at her udi Staden idelig underholdes en Navigationsskole, udi hvilken Ungdommen, som i Fremtiden sig med Sejladsen agter at ernære, kan oplæres og undervises."
"Saa vil ieg først omtale huorledis der findis mange Styremend som (dissuer) Misbruge oc foracte den gaffue Gud almectigste haffuer vnd oc giffuit dennem oc huor vdaff det kommer at der findis saa saare faa forstandige oc forfarne Styrmend:Denne opsang til de lemfældige styrmænd om at søge viden følges op af et afsnit bagerst i teksten om navigationsinstrumenter og navigationsteknikker med et indlæringssigte om bl.a. at udfinde tidspunktet ved hjælp af stjernerne, om jacobsstaven, om paskort m.v.
Orsagen er denne at det vnge Skibsfolck giffuer saare ringe eller ingen act der paa huorledis de kunde lære at bliffue forfaren vdi de stycker dennem kand vere fornøden at vide til Skibs, men megit mere beflitte oc øffue dennem vdi Druckenskab, Daabbellæg, Fraadseri oc anden wtuct end at de skulle giffue act paa nogen deel som dennem kunde vere gaffnlig oc nyttelig at vide oc bruge til Skibshandel enten met Styrmandskab eller nogen anden deel."
"skal melde sig ved Sessionen og der bevise, at han har sejlet i 7 Aar som Matros, og at han i den Tid har gjort i det mindste to Rejser paa Middelhavet eller Vestindien eller / og en Rejse paa China eller Ost-Indien, samt at han har faret paa Østersøen og er kendt i Kattegat.Pensum på navigationsskolerne
Saa skal han og fremlægge et Skudsmaal fra Navigationsdirektøren eller en anden af Kongen beskikket Examinator i Sømands-Videnskaben, at han har aflagt tilbørlig Prøve paa sin Duelighed..."
"At forsyne det danske Publicum med en fuldstændig Lærebog over Styrmands-Kunsten i vort eget Sprog, er en Sag, som ingen Tid var mere fornødent at tænke paa og sørge for end nu, da en patriotisk Tænkemaade opliver alle fra de høieste til de Ringeste, og formedelst Tidernes Omstændighed Søefart og Seilads tager meer og mere til..."Den markedsdominerende lærebog under navigationsdirektørernes aktiviteter som eksaminatorer var C. C. Lous' Skatkammer eller Styrmandskunst fra 1781 og udkommende i flere udgaver de følgende år frem til 1824.
"Den danske Sømandsstand har for sin praktiske Dueligheds og Paalideligheds Skyld, altid haft Ord for at regnes iblandt de bedste af alle søfarende Nationers; men paa det Tidspunkt, da Forerningen til Søfartens Fremme blev stiftet, stod den danske Styrmand og Skibsfører i intellektuel Henseende næppe paa Højde med mange andres, kun fordi man herhjemme ikke lagde tilbørlig Vægt paa disse Befalingsmænds teoretiske Uddannelse.Kravene for at få lov til at sejle som styrmand var små. Med den simple breddeeksamen, der endog var af forskellig sværhedsgrad ud over landet, kunne man få en styrmandshyre. Og da kravene åbenbart aftog med afstanden fra København, hvor skolen var strengest, så tog mange styrmandsaspiranter til Sønderjylland, hvor man bl.a. i Tønning og senere Flensborg kunne få en eksamen hurtigt. Det hed sig endda, at "når skibene passere Flensborg, så bakkede man sejlene og sprang i land og tog eksamen" — altså kunne man tage styrmandseksamen så hurtigt, at det ikke var nødvendigt at bjærge sejl for den manøvre.
Datiden var blind for, at nye Tider føde nye Krav, og slog sig til Taals med den ofte besungne, praktiske Dygtighed uden at tænke paa, at denne, alt som Udviklingen skred frem, maatte gaa Haand i Haand med en fyldigere Aandsdannelse og større teoretiske Kundskaber, end tidligere fornødent, i det mindste for de Personers Vedkommende, der vare forlenede med Ansvar for mange Menneskeliv og værdifulde Ladninger."
"unge Søfolk til hver Tid, naar de imellem deres Sørejser ere hjemme, kunne søge Undervisning i at skrive Dansk, i Regning, Aritmetik og Geometri og forberede sig til senere ... at kunne gjennemgaa Styrmandsskolen."2. Navigationsklassen, "Styrmandsskolen" eller den højere Klasse. Der var kun adgang for elever med forberedelsesklassens niveau i grundfagene. I styrmandsklassen skulle der gives undervisning:
"for dem, der agte at underkaste sig Styrmandsexamen. Underviisning gives alene i Navigationslæren, saaledes som den fordres til den almindelige Styrmandsexamen og Længdeexamen."3. Den merkantile klasse, eller tredje afdeling for dem,
"der efter at have bestaaet Styrmandsexamen søge endyderligere Underviisning og Veiledning i, hvad der maae antages, navnlig i den mercantile Retning, at blive Skibsføreren til Nytte især i den større Skibsfart."[PETERSEN p.66 + 93]
"Hensigten med Maanedistance-Observationen er at kunne finde Middelklokkeslættet i Greenwich i et givet Moment og saaledes erholde et Middel til enten at verificere Søuhret, om et saadant haves, eller at finde Observationsstedets Længde, naar dette Middelklokkeslæt beregnes ved en samtidigen maalt Høide af et Himmellegeme.[TUXEN p.257ff]
For at vise, hvorledes dette kan opnaaes, forudskikkes følgende Betragtning. Dersom der paa Himlen foorefaldt visse synlige Phænomener, som enten gjentoge sig regelmæssig eller forud kunde beregnes, og der da var noteret i Almanakken, Middelklokkeslætter i Greenwich, svarende til det Moment, Phænomenet indtræffer, da vilde man, ved at iagttage selve Phænomenet, kunne erholde Kundskab om det tilsvarende Middelklokkeslæt i Greenwich."
"... og jeg vilde anse det for en mægtig Hæmsko, om Styrmandseleverne skulde blive henviste til kun at kunne erhverve sig deres Undervisning paa et enkelt Sted og det oven i Kjøbet i Kjøbenhavn, der med sine mange Adspredelser og Forlystelser ikke frembyder de største Fordele i denne Retning."[JENSEN, 1890 p.9]
Amt |
S k o l e r | |||||||||
København | Bogø | Svendborg | Fanø * | Marstal | Ålborg | Rønne ** | Rudkøb. | Fredericia | Odense | |
København | 86 | 14 | 3 | 4 | - | 1 | 3 | 1 | - | - |
Kbh. Amt | 28 | 21 | 2 | 6 | - | - | - | - | - | - |
Fr.borg A. | 21 | 10 | - | - | - | - | - | - | - | - |
Holbæk A. | 10 | 20 | 2 | 3 | - | 1 | - | - | - | - |
Sorø A. | 20 | 17 | 2 | 1 | 2 | 1 | - | - | - | - |
Præstø A. | 6 | 39 | 1 | 1 | 1 | - | - | - | - | - |
Maribo A | 16 | 37 | 6 | 3 | 1 | 1 | - | 1 | - | - |
Bornholm | 11 | 16 | - | 1 | - | 6 | 54 | - | - | - |
Svendborg A. | 29 | 13 | 171 | 2 | 163 | 1 | - | 53 | 3 | 1 |
Odense A. | 11 | 9 | 23 | 6 | 1 | 4 | - | - | 4 | 20 |
Ålborg A. | 6 | 6 | - | 2 | - | 44 | - | - | - | - |
Hjørring A. | 9 | 7 | 2 | 8 | - | 16 | - | - | - | 2 |
Thisted A. | 10 | 3 | - | 8 | - | 11 | - | - | - | - |
Viborg A. | 1 | 2 | 1 | 3 | - | 1 | - | - | - | - |
Randers A. | 8 | 5 | 1 | 7 | 2 | 2 | - | - | 1 | - |
Århus A. | 7 | 4 | 1 | 18 | - | 1 | - | - | - | - |
Vejle A. | 5 | 3 | 1 | 7 | - | 1 | - | - | 23 | 2 |
Ringkøbing A. | 1 | 1 | - | 6 | - | - | - | - | - | - |
Ribe Amt | 4 | 1 | 1 | 153 | - | 3 | - | - | 1 | - |
I alt | 324 | 248 | 225 | 281 | 176 | 100 | 59 | 56 | 32 | 27 |
"Efter de nugældende Fordringer i Dansk skal Eleven ved Eksamen læse op af sin egen Stil, og dette kan let medføre, at der ved Navigationsskolerne ikke øves nogen anden Læsning ved Undervisningen. Mange Eksaminander formaa derfor næppe at læse op af en Bog, endsige af Haandskrifter."[JENSEN, 1891 p.4 + 7]
Skole |
Dimittendsum |
Årligt gennemsnit
|
København | 1516 |
72,2
|
Bogø | 1438 |
68,5
|
Svendborg | 983 |
46,8
|
Nordby | 990 |
47,1
|
Ålborg | 444 |
21,1
|
Marstal | 483 |
23,0
|
Rønne | 115 |
16,4
|
Øvrige skoler | 888 |
42,3
|
Total hele landet | 6857 |
326,5
|
Opdateret d. 25.3.2016 | |
Retur til toppen af siden. | Retur til hjemmesidens forside |