Åbenrå er begunstiget med ret dybt vand til tæt på kysten og i en bugt beskyttet mod vinde fra alle retninger bortset fra øst et godt sted for en havn. Den tidligste var en skibsbro, der kendes anlagt fra 1609 under borgmester Claus Esmarchs styre. Den nuværende Gammelhavn er efterfølgeren og nu med 7,5 meter dybde. Sydhavnen blev bygget 1897 til 1899 og Nyhavn mod nord blev taget i brug i 1925.
Der har helt fra 1600-tallet været hjemskrevet skibe i byen, og en stor del af træskibene var også bygget i byen. Fra stålskibsbygningens fremkomst var der stilstand i byen, men i 1922 blev der etableret stålskibsbyggeri.
Foruden i selve Åbenrå blev der også bygget træskibe på Kalvø nord for byen i Genner Bugt. Værftet blev nedlagt omkring 1870. Området var da blevet tysk.
Efter en pestepidemi i 1629 voksede handelen igen i byen, der begyndte at fragte skibe til hele Østersøen og især Gotland. I sidste halvdel af 1600-tallet var Ishavsfarten også betydelig. Skibene blev større og fartsområdet udvidet. Der var tilbagegang under krigen 1713-1721, men det er noteret, at i 1735 var hovedparten af byens cirka 1500 indbyggere beskæftiget med søfart og handel, og i 1745 var hjemskrevet 115 skibe i byen.
Der kom igen tilbagegang under Englandskrigene, og i 1812 var der kun 20 skibe registreret i byen, men derefter op til 1864 blev skibsfarten nu verdensomspændende. I 1862 var der registreret 62 skibe i byen. Byen havde i 1867 godt 6000 indbyggere. Men derefter gik byen tilbage igen, så den 1890 kun havde omkring 5000 indbyggere. Det sidste træskib blev bygget i Åbenrå i 1878, men da havde byens skibsbyggere fra 1820 til 1878 leveret hen imod 230 skibe. Ifølge (StD-2) p.155 skyldtes en del af succesen den tidlige overgang til klipperbyggede skibe sammenholdt med en prima kvalitet. Byen kunne en overgang tilbyde byggearbejder på ikke mindre end otte værfter, mens fire var det normale antal igangværende på samme tidspunkt.
I 1963 var der hjemskrevet 11 motorskibe og et enkelt dampskib i Åbenrå.
Træskibsbyggeriet i Åbenrå
Listerne for de nedennævnte skibsbyggere er dannet ud fra kilderne Schlaikier, Rosenkilde, Frederichsen, E.M. Nielsen m.fl.
Skibsbyggerslægten Poulsen
Ofte var skibsbyggeriet en slægtsforretning, der gik i arv fra far til søn. Et af de ældste skibsbyggerier blev grundlagt, da skibsbygger Jacob Poulsen / Paulsen, 1719-1764, i 1750 etablerede sig som skibsbygmester i Åbenrå. Jacob Poulsen var uddannet hos sin far i Kappel, Gamle Mester Jerik.
Værftet blev ved faderens død i 1764 overtaget af sønnen skibsbygmester Erich Poulsen. Han døde i 1812, og derefter tog hans søn skibsbygmester Jacob Poulsen junior over. Han byggede i 1830 mellem to og tre skibe om året. Jacob Poulsen junior døde 1837. Hans søn, skibsbygmester Jørgen Poulsen førte værftet videre, indtil de måtte indstille virksomheden omkring hans dødstidspunkt i 1881. Det sidste skib, der søsattes fra Poulsens værft, var barken CONCORDIA i 1882, færdig i 1883, og det blev samtidig det sidste større træskib fra Åbenrå.
Mellem 1822 og 1848 byggede Poulsens Værft en del klipperskibe eller rettere skibe med klipperform til skibsreder Jørgen Bruhn, men fra 1848 kunne Bruhn selv på Kalvø bygge hovedparten af sine skibe. Jørgen Poulsen nåede at bygge 40 skibe mellem 1838 og 1858. Skibsbygmester Thorkild Andersen
Andersens værft blev grundlagt 1831 eller 1832. Thorkild Andersen var født i Norge, men virkede i Åbenrå indtil sin død i 1862. Han nåede at bygge ca. 55 skibe - i de bedste år omkring 1840 byggede han mere end tre skibe per år.
En foreløbig liste over skibe bygget af Thorkild Andersen
Byg.år - Navn - Evt. ID-basenr. - Bemærkninger. 1832 - uoplyst, slup på 15 kls. 1833 - ANNA (ID=14263), slup. 1834 - ODIN (ID=18002), brig. 1835 - uoplyst, byg.nr. 0004, galiot på 52 kls. Bygget til lodsbåd på Ejderen. 1835 - ANNA (ID=14264), skonnert. 1836 - SARA, byg.nr. 0006, jagtbåd, 6 kls. 1837 - uoplyst, byg.nr. 0007, slup, 15 kls., for københavnsk rederi. 1837 - ELISE (ID=16406), brig. 1838 - HELENA (ID=18003), slup. 1838 - WODAN (ID=18004), fregatskib.
Sønnen, skibsbygmester Skifter Andersen, videreførte nogle år værftet og fik bygget ni skibe, inden han i 1868 eller 1869 drog til København for at blive skibsbygmester på Bodenhoffs Værft. Skibsbygmester Mads Michelsen
Værftet grundlagt 1841, byggede i begyndelsen mindre fartøjer, men efter nogle år deltog skibsbyggeren også i byens byggerier af større skibe. Værftets byggeliste indeholder skibe fra 1842 til 1855. Han døde tidligt i 1856, og værftet blev afhændet uden for familien til skibsbygger Niels Jacobsen. Skibsbygmester Niels Jacobsen
Jacobsen overtog som nævnt i 1856 Michelsens værft og fik indtil 1880 bygget 27 større barkskibe, brigger og skonnerter. Skibsbygmester Jørgen Reimer
Reimer virkede i Åbenrå fra 1857 til 1866 og fik bygget omkring 15 skibe. Kaptajn og skibsbygger Gustav Ferdinand Theodor Raben
Raben levede 1819 til 1890. Han var aktiv med skibsbygning fra 1863 / 1865 til 1879. Hans nybygningsliste indeholder 28 skibe, hvoraf en del var til eget rederi. Mads Holm
Mads Holm byggede kun et par skibe i Åbenrå, inden han flyttede til København og blev skibsreder og direktør for Norden D/S A/S og for Helsingør Skibsværft & Maskinbyggeri A/S. Et af hans Åbenråskibe kom til at hedde LIMFJORD, efter hans hjemegn.
1848 erhvervede skibsreder Jørgen Bruhn hovedparten af øen Kalvø eller Kalø i Genner Fjord, som han anlagde værft på. Værftet lod lede af bl.a. skibsbygmester Søren Schmidt og skibsbygmester Andreas Damm. Værftet byggede de følgende år store skibe: Klippere og fregatskibe til rederiet Bruhn.
Agent Jørgen Bruhn døde 1857. Hans sønner drev rederiet videre og fik bygget et antal skibe på værftet. De sidste skibe fra værftet var briggen CONDOR (ID=8745) og barkerne CANTON og AUGUST FRIEDRICH. Arvingerne nedlagde værftet i 1870, men familien solgte først deres del af øen i 1893. Mesterbygningen og arbejderboliger kan endnu ses på øen.
Agent Jørgen Bruhns andet erhverv som skibsreder er hovedemne i en længere artikel af Karl Lildholt i (TS) 1995 nr.2 pp.37-46. Rederiet er omtalt i rederioversigten på min hjemmeside.
Stålskibsbyggeriet i Åbenrå
Aabenraa Maskinfabrik & Flydedok A/S
Værftet blev grundlagt 1922 af fabrikant Anders Jensen, og fungerede til efter 1963.
Aabenraa Værft A/S
Værftet etableret 1963 som I/S, kort efter omdannet til A/S. Hovedinitiativtagere var skibsreder Albert Petersen og sønnen maskinmester Robert Petersen samt skibsbygmester Christian Clausen. Medinteressent Niels Thomsen blev direktør. Værftet lagde ud som reparationsværft med en flydedok indkøbt fra Frederikshavn. Især en serie forlængelser af Carolinere og tilsvarende hjalp værftet igennem den første svære tid.
Værftet fik stigende arbejdsmængde og måtte flytte til større areal andet sted i havnen i 1969, og nu begyndte man også at bygge nye skibe til fiskerierhvervet og fra 1976 også fragtskibe. Men afmatningen i 1990'erne betød, at værftet indstillede nybygningsprogrammet, og i 1998 købte nogle personer med tilknytning til værftet kontrollen over installationerne.
Værftet gik konkurs 2007, og Åbenrå Havn overtog 2010 arealerne og bygningerne. [jv.dk 2010-07-28]
Skisbygning for Åbenråredere i Sydslesvig
Der blev omkring 1800 bygget skibe til skibsredere i Åbenrå i Flensborgområdet og bl.a. Omkring Gelting i Stenbjerghav. Om sidstnævnte lokalitet findes artikel i (MK) 1993 nr. 16 pp. 43-80 med skibsliste over byggede skibe 1782-1869. Kilder
A) Schlaikier, H., 1929: Aabenraa Søfarts Historie, Hejmdals Bogtrykkeri.
B) Trap, J.P., 1950'erne: Trap Danmark - Diverse bind, 5. udg., Gad.
C) Klem, Knud, 1986: Skibsbyggeriet i Danmark og Hertugdømmerne i 1700-årene 1-2, Finn Jacobsens Forlag.
Nielsen, Erik Møller: Fra klamp til konstruktion, Aabenraa Museum m.fl. [KLAMP]
og
Faaborg, Svend Aage, 1988: Aanbenraa Værft A/S 25 år 1963 - 1. februar - 1988, Åbenrå.
Forkortelser
kls. = kommercelæster.