Ålborg skibsbyggerier og skibsbyggere

Nogle oplysninger om skibsbyggeriet i Ålborg


Det tidligste skibsbyggeri i Ålborg

I Pontoppidans atlas fra 1768 er Ålborg registreret med 38 større skibe, der kan sejle i udenrigsfart, og 34 mindre skibe til nærtrafikken. Skisbyggere er ikke direkte nævnt, men må formodes at have været nødvendige for flådens fornyelse og vedligeholdelse.

I kilde E) p.71ff skrives, at Ålborg i 1814 kun havde et par skibe med drægtighed over 100 kls., men de blev afhændet, og i 1828 var kun 28 skibe på tilsammen 950 kls.

I år 1830 var 117 registreret i Ålborg med tilsammen 1890 kls., hvilket var Danmarks næststørste søfartsby efter København. Ålborg i 1844 havde 696 skibsafgange på tilsammen 12.000 kls.

Byen havde i 1847 fået hjemskrevet to dampskibe og 73 sejlskibe med i alt1959 kls. Størrelsen af hjemskrevne skibe i Ålborg i 1800-tallet toppede i 1860 med 62 skibe på tilsammen 6.200 NRT.

Skibsbygmestre i Bonnesenslægten
I 1800-tallet kom de toneangivende bygmestre fra Bonnesenslægten. Skibsbygmester Niels Bonnesen (1789-1853), der var bror til Ertmann Peter Bonnesen i København, var mester på købmand Peter Sødrings værft i Ålborg fra 1813 (borgerskab) til 1820, hvor Sødrings værft gik konkurs.

Samme år åbnede Bonnesen selv værft i Ålborgs "Nyhavn" øst for Ålborghus Slot. Noget af det første han deltog i i Ålborg var ombygningen af det skotskbyggede fregatskib CALEDONIA, der var indflaget og deltog i kaperiet. Han deltog i byggeboomet i 1820'erne og byggede store skibe i 1840'erne. I 1840 byggede han foruden en brig også tre jagter. Han byggede lige til sin død af kolera i 1853 og nåede op på et halvt hundrede skibe.

Efter Niels Bonnesens død fortsatte hans to sønner erhvervet som selvstændige. Den ældste, skibsbygmester Bonne Julius Bonnesen, født 1821, † 1901, begyndte at bygge i 1844, og deltog i øvrigt i bygningen af pontonbroen over Limfjorden i 1863-1865. Byens beslutning om en pontonbro kom efter en ulykke med færgebåden, der kostede 11 mennesker livet [Kilde E p.77]. [SR-bilag 1949:0459]

Fra 1900 har jeg registreret skibe bygget af P. Bonnesen i Ålborg.

Broderen, skibsbygmester Lambert Bonnesen, * 1827, † 1884, begyndte i 1855 (borgerskab) på et anlagt værft i Friisenborghavnen. Da der kom tilbagegang i ordrer på træskibe anlagde han i 1860 en ophalerbedding, så han kunne tage ordrer på reparationer og arbejder på dampskibe. Han solgte sit værft i 1872 eller 1873 til sin svoger, jernstøber N.P. Wang.
Lambert Bonnesens biografi er på H&S under SR-bilag 1949:0459 [ELI].

Skisbygmester Søren Larsen Sørensen oprettede 1863 et træskibsværft i byen. Hans søn overtog det senere, men værftet lukkede i 1877 [Kilde E p.77].

Skibsbygmester Christian Theodor Wang eller Vang oprettede virksomhed 1865 og byggede 1868 skonnerten ORA ET LABORA, HBRD / NVCH, (ID = 3533). Han stoppede i 1873 og overtog et teglværk efter sin fader N.P. Wang. N.P. Wang, der i øvrigt var svoger til Lambert Bonnesen, købte samtidig dennes ophalerbedding og værft. N.P. Wangs sønner Andreas Wang og Frederik Wang udvidede derefter værftet betydeligt, og der blev bygget et jernstøberi og maskinfabrik i tilknytning. Wangs værft byggede i 1874 til Londonfirmaet Bullard, King & Co. barken PADUA på 310 RT. (Kilde E p.77 har PANDA på 325 NRT), afløb 1874-10-14. Samme værft havde dagen efter afløb af dampskibet FULTON (ID=11583) til ejeren Lundergaards Tørvefabrik, og i 1875 afleveredes skruedampskibet ROSENVOLD af Vejle / HALS med et noget kompliceret ejerforhold. Wangs værft gik konkurs i 1876, og værftet stoppede.

Også andre end Bonnesenslægten byggede i Ålborgområdet. Skibsbygmester H.J. Jensen fra Ålborg byggede 1839 i Vorså jagten MARIE, HBTM / NQTC, (ID=3498).

Købmand Poul Pagh og konsul P. Wibroe
I 1840- og 1850'erne var flere værfter i gang foruden Bonnesens: Købmand Poul Pagh (1795-1870) åbnede et værft ved Vesterå, hvor han havde sin gård. Paghs værft kom i drift 1840. På Paghs værft blev det tidlige dampskib LIMFJORD (ID=11582) ombygget 1842. Poul Pagh havde interesser i hvalfangst og udsendte barken BERTHA som hvalfanger i 1850'erne ved Islands kyster, men i 1860 havde Norge overtaget føringen i hvalfangsten. [Kilde E]

Endvidere åbnede konsul P. Wibroe 1848 et værft Ved Stranden. Sidstnævnte blev ledet af skibsbygmester Riis fra Fyn, hvorfra han også indkaldte sine svende.

Før århundredets slutning var alle værfterne på nær Bonnesens og Skibsbygmester Sørensens lukkede.

Alle disse værfter havde omkring 1840-1850 tilsammen en arbejdsstyrke på 30 mand, ved spidsbelastninger dog op til det dobbelte.

Havnearealerne omkring 1900
Omkring år 1900 havde kommunen udvidet havnen, og Havneudvalget ville styrke havnens muligheder ved at sørge for reparationsfaciliteter, og de anlagde derfor øst for havnen to ophalerbeddinger, som byens maskinfirmaer kunne leje sig ind på. De lokale smede- og maskinværksteder anlagde efterhånden lagerbygninger og arbejdsskure på arealerne, og i 1910 blev der afsluttet kontrakt for hele området med P. Ph. Stuhrs Maskinværksted.

P.Ph. Stuhrs Maskin- & Skibsbyggeri i Ålborg
Brødrene Peter Philip og Immanuel Stuhr ejede firmaet P.Ph. Stuhrs Mekaniske Etablissement og Maskinværksted og entrerede med Ålborg Kommune om leje af havnearealer til etableringen af et stålskibsværft i 1912. I løbet af det næste år blev der indledt bygning af en tørdok med kommunal finansiering. I 1917-1919 var kommunens tørdok på 119 meters længde færdig, og Stuhrfirmaet havde selv anlagt en byggebedding for skibe på op til 2.000 DWt. I år 1920 rådede værftet over 2 patentophalingsbeddinger for skibe op til 250 feets længde og 1000 tons egenvægt samt 2 tørdokke på hhv. 382 og 260 feets længde (Dansk Skibsbygning 1920 nr. 3.

Den første nybygning søsattes 1913-08-09 (M/S JENS RIIS), og de følgende år fik de kun bygget et mindre antal skibe. Selv om ordrebogen kunne fyldes var det vanskeligt at skaffe materialer og finansiering under WW1, og værftet måtte gennem flere rekonstruktioner i 1920'erne. I 1922 overgik hele værftet til det nystiftede Aalborg Skibsværft A/S, der videreførte værftet til 1927, hvor det overgik til Aalborg Maskin- og Skibsbyggeri - det der fra 1937 blev til Aalborg Værft A/S.

Der blev mellem årene 1920 til 1929 afleveret 21 bygninger, hvoraf 2 var pramme. Værftet var teknisk godt med og producerede i 1921 med elektrisk svejsning og inden WW2 havde leveret skib svejset for 65 % af skroget, og i 1942 leveredes bugserbåden YMER (ID=1829), der var det første helsvejste skib produceret i Danmark.

Rederiet J. Lauritzen og Ålborg Værft A/S
De magre 1930'erne betød tab, og i 1937 overtog rederiet J. Lauritzen Stuhrværftet, der derved fik bedre rådgivning om markeder og skibsudviklingen. Rederiet kunne afgive ordrer, og værftet, der nu hed Aalborg Værft A/S, udvidede og fik brug for flere byggedokker og flydedokker. Omkring 1950 blev to flydedokker på 2200 og 5400 DWt anskaffet og den sidste ophalerbedding nedlagt.

Fra 1970'erne begyndte værftskrisen at sætte sig spor i manglende ordretilgang og forskellige specialproduktioner blev forsøgt, men uden det store held. I 1988 blev nybygningsafdelingen lukket, og andre mindre produktioner aftog til stadighed.

Limfjordsværftet
Værftet etableret 1947 af skibsreder Ejnar Nygaard, der er indehaver af Danena A/S i Århus. Da ansøgning til Århus om oprettelse af værft ikke blev imødekommet, blev Nygaards planer ført ud i livet i Ålborg. I begyndelsen med nogle ombygninger og fra 1954 også med nybygningsprogram. En stor del af nybygningerne var kontraheret af moderselskabet i Århus.

Værftet specialiserede sig i bygning af stenfiskere, sandpumpere og andre typer af arbejdsfartøjer. Af nybygninger nåede værftet indtil 1984 at færdiggøre mere end 30 skibe. Fra midt i 1980'erne til værftets lukning i 2003 var det reparationsværft.

Limfjordsværftets nybygninger i tabelform er:
ID
skibslisten
Værft
byggenr.
 Byggeår Navn fra ny Skibstype Rederi
Nej 0001 1947 Ikke anvendt M/S LST -
Nej 0002 /
0003		 1954 2 x slemmepramme PRAM LST F.L. Smidt-gruppen, Rørdal og Haifa
Nej 0004 1957 Flydekranponton PRAM LST Malmö Hamn
Nej 0005 1957 Selmmepram PRAM LST F.L. Smidt-gruppen, Irland
ID=971 0006 1956 TITAN M/S SAND Danena A/S, Århus
ID=11747 0007 1958 TUNØ M/S BGS DFDS, København
ID=83 0008 1961 ASCO M/S LST SAND Danena A/S, Århus
Nej 009 1960 Slemmepram PRAM LST Dansk Eternitfabrik, Ålborg
Nej 0010 1960 SELMA MOES (OYVS) M/S FISK Theodor Johannes Moesgaard, København
Skroget for denne og byg.nr. 0011 blev byggede i Holland
Nej 0011 1960 ANDREAS MOES (OYQN) M/S FISK Theodor Johannes Moesgaard, København
Forlist 1961-03-18 ud for Norges vestkyst
ID=2659 0012 1961 KNOBEN M/S LST SAND Danena A/S, Århus
Nej 0013 1961 ODDEN PRAM pumpepram Danena A/S, Århus
Nej 0014 1962 Arbejdspram PRAM Danena A/S, Århus
ID=185 0015 1971 DANIA M/S LST Danena A/S, Århus
Nej 0016 - Ikke anvendt - -
Nej 0017 1962 BARREN M/S LST Cuttersuger Danena A/S, Århus
ID=312 0018 1965 GAIA M/S LST SAND Reder Ejnar Nygaard, Århus
ID=11731 0019 1964 SEJRØ M/S BGS DFDS, København
ID=552 0020 1964 KRONOS M/S LST SAND Nordisk Sten- & Gruskompagni A/S, Århus
ID=2113 0021 1994 ANNA JOHANNE M/S PROD Nordisk Sten- & Gruskompagni A/S, Århus
Nej 0022 1965 Slemmepram PRAM LST Nordisk Sten- & Gruskompagni A/S, Århus
ID=833 0023 1967 RHEIA M/S LST SAND Danena A/S, Århus
ID=740 0024 1973 NORDIA-N M/S LST SAND Partrederi, Århus
ID=883 0025 1969 SKANDIA M/S LST SAND Nordisk Sten- & Gruskompagni A/S, Århus
Nej 0026 1967 Slemmepram PRAM LST F.L. Smidth-gruppen, Kina
ID=123 0027 1977 BOTNIA M/S LST SAND Partrederi ved Ejnar Nygaard, Århus
ID=17887 0028 1973 GOLIATH IV M/S BGS I/S ved Goliath, Ålborg og Svitzer, København
Nej 0029 1972 Arbejdsbåd for personer M/S PA Cementfabrikken Rørdal, Ålborg
ID=17888 0030 1974 GOLIATH I M/S BGS I/S ved Goliath, Ålborg og skibsreder Carl N.C. Lorentzen
ID=94 0031 1983 BALTIC M/S LST SAND Partrederi ved Danena A/S, Århus

Kilder
A) Søndergaard, Morten Karnøe et al., 2007: Danske jern- og stålskibsværfter ca. 1850-2005, Søfartspuljen, 107 pp.
B) Skibsdatabasen JM.
C) Trap Danmark, 5. udgave 1957, bindet for Ålborg.
D) Klem, Knud, 1986: Skibsbyggeriet i Danmark og Hertugdømmerne i 1700-årene 1-2, Finn Jacobsens Forlag.
E) Holm, Poul, 1999: Aalborg og Søfarten, Aalborgbogen.

En del oplysninger om søfart og skibsbyggeri i Ålborg findes i bøgerne:
Anon, 1962: Aalborg Værft A/S 1912-1962.
Christensen, Per Bo & Jens Topholm, 1990: ”Aalborg under stilstand og fremgang fra 1814-1970” i Aalborgs Historie Bd. 5.
Holm, Poul, 1999: Aalborg og søfarten – gennem 500 år”.
Mikkelsen, Bent, 1997: Limfjords-Værftet A/S - de første 50 år. 1947 - 1. september - 1997, Løgstør.
Poulsen, Gert & Per Bo Christensen, 1990: "Aalborg fra politisk skandale mod økonomisk katastrofe fra 1680 til 1814" i Aalborgs Historie Bd. 3.

 
Forkortelser
kls. = kommercelæster.
 


 
Jørgen Marcussen Retur til indledning om skibsbyggeri.
Opdateret 2020-09-11. Retur til toppen af siden
Retur til Maritim indledningsside Retur til hjemmesidens forside