Rønne havn opstod omkring en middelalderlig beskyttet ankerplads beliggende mellem Søndre Rev og Nordre Rev. Havnen havde til 1825 kun en anløbsbro for mindre skibe. I 1828 og i 1847-1848 blev havnen udvidet med læmoler, men først udvidelser i 1859 og i 1876 skabte den indre havn, mens bølgebryderen på Søndre Rev blev opført i 1895. Senere er havnen udvidet og flere læmoler bygget. I bogen Rønne Søfarts Historie, 1939, er der flere kort over havnens udvikling gennem tid. Udvidelsestidspunkter taget fra Trap Danmark og fra Rønne Søfarts Historie er ikke helt overensstemmende, men uden betydning for skibsbyggerierne.
Til brug for bygning af kanonbåde efter 1807 var der anlagt en bedding i havnen i 1809, en slags flydebedding, og der blev bygget fire kanonbåde: RøNNE, NEXø, SVANEKE og ALLINGE. Beddingen købte byen af staten i 1810.
Der var skibsbyggere i Rønne fra middelalderen. I 1715-1725 er nævnt en skibstømrer, Michel Jacobsen, der udførte reparationer på skibe sammen med to hjælpere Esber Hansen og Jens Hansen, der betegnes som tømmermænd. Uden navne på skibsbyggerne er der en del oplysninger om skibe, der bliver bygget eller repareret i 1700-tallet.
Fra begyndelsen af 1800-tallet, bl.a. er nævnt en skibsbygmester Lylof i 1820'ernes slutning.
Skibsbygmester Niels Bech
Niels Bech kom fra Nyborg og etablerede sig i 1824 i Rønne, hvor han især arbejdede ved bolværksarbejder ved havneudvidelsen. Han tog efter nogle år videre til København, og siden til Karlshamn.
Skibsbygmester Søren Peter Bech
S.P. Bech, 1815-1879, begyndte i Rønne i 1835 og drev i løbet af få år virksomheden frem til at være en af de fornemste i Danmark med ordre til mange danske redere og endog til udenlandske. Bech havde stået i lære hos faderen, skibsbygmester Niels Bech, i Nyborg. Han var kendt for at være med på udviklingen i sit fag og omtales 1834 for at kunne bygge efter tegning.
Efter 30 år i Rønne flyttede S.P. Bech i 1866 til en stilling ved Kalmar Skibsværft. Han døde i 1879 og havde da bygget 84 skibe, hvoraf størstedelen løb af i Rønne.
Foruden de i skibsdatabasen ca. 60 registrerede skibe bygget af S.P. Bech indeholder SR-bilag 1953:1082 disse bygninger: DET GODE HAAB, galease, bygget 1842. ROBERT, skonnert, bygget 1851, 92 kls. FREDERIKKE LOUISE, bark, bygget 1852, 100 kls. THOR, bark, bygget 1854. THETIS, bark, bygget 1855, 242 NRT. CHARLOTTE HAGE (ID=3274), brig, bygget 1846-1847, 96 kls. til reder Puggaard & Hage.
Oplysninger om skibsbyggeriet findes i Rønne Søfarts Historie, K. Thorsen, pp. 142ff.
Skibsbygmester Mads Godtfred Nielsen Sandorff
Rønne kunne ikke i 1866, da Bech forlod byen, være foruden skibsbygger og byens rådmænd annoncerede efter en afløser. Skibsbygmester Sandorff, 1817-11-15 til 1876-02-08, fik overdraget at lede værftet i Rønne. Han kom fra en karriere i Finland, Uleåborg, og Rusland, Kronstadt. Han kom i 1874 i økonomiske vanskeligheder og måtte lukke værftet ned. Værftet lå stille i to år.
Skibs- og bådebygger Bærild H. Kofoed
Kofoed virkede i Rønne mellem cirka 1880 til 1900 med bygning af mindre skibe og både. Han byggede flere steder i havnen, senest i et skur ved siden af lodshuset.
Skibsbygmester Søren Mathias Bech
Søren Peter Bechs søn, Søren M. Bech, drog i 1866 med faderen til Kalmar, hvor han blev uddannet og virkede sine første selvstændige år i Berquara. Han overtog i 1876 Rønneværftets rester efter Sandorff, men tiden for de store skibe var forbi, og selvom Søren M. Bech holdt ud til 1916 - han døde 1926-05-17 - og en medarbejder skibsbygmester A.P. Sohrt til 1918 dog kun med små fartøjer, så var træskibsværfternes tid forbi.
I 1918 overdrog Sorth skibsbyggeriet til skibsbygmester Christian Lind fra Svaneke, der nåede at bygge den tremastede skonnert JOHN, 70 BRT, der blev det sidste større træskib fra Bornholm. Derefter byggede værftet fiskefartøjer.
Skibsbygmester Christian P. Christiansen
Etableret 1925 i Rønnes Sydhavn. Byggede fiskefartøjer.
Hans G. Pedersen, skibsbygger og bådebygger
Hans G. Pedersen var etableret i Rønne samtidig med Bech, men havde ikke arealer direkte med slip på havnen. Han søgte om arealer på havnen flere gange i 1890'erne, men fik afslag.
Rønne Jernskibsværft
I Rønne var et træskibsværft stiftet i 1880 som en aflægger fra Bornholm Maskinfabrik ved direktør skibsbygmester Herman Blem. Det byggede træskibe, og byggede Baumgarten & Burmeisters første skrog til deres nystartede værft på Engelskmandens Plads i København.
Rønne Jernskibsværft A/S
I 1890'erne begyndte Bornholms Maskinfabrik at producere jern- og stålskibe. Det producerede under navnet Rønne Jernskibsværft A/S og havde arealer på inderhavnens nordside med en bedding i nord-syd retning. Det første stålskib blev leveret i 1896, og de fik færdiggjort 12 skibe til 1902, hvorefter byggeriet ophørte. De fleste skibe var tremastede skonnerter eller barkentiner:
1896 - nr. 1 - VESET (ID=10657), skonnert 3-m. 1897 - nr. 2 - FREIA (ID=10656), skonnert / galease. 1898 - nr. 3 - NIELS JENSEN (ID=10659), bramsejlsskonnert 3-m. 1898-9 - nr. 4 + 5 - To lægtere til DFDS. 1899 - nr. 6 - KIRSTINE JENSEN (ID=12657), skonnert 3-m. 1899 - nr. 7 - SOFIE (ID=12658), skonnert 3-m. 1899 - nr. 8 - HERMANN (ID=12659), bramsejlsskonnert 3-m. 1900 - nr. 9 - CAROLINE KOCH (ID=12067), bramsejlsskonnert 3-m. 1901 - nr. 10 - KAREN (ID=4136), skonnert 3-m. 1902 - nr. 11 - JOHANNES (ID=4130), skonnert 3-m. 1902 - nr. 12 - MARIE (ID=12660), skonnert 3-m. / barkentine.
Liste i kilde E) p.151f.
I Hasle har min skibsdatabase vist, at skibsbygmester A.P. Hansen har virket i Hasle og Rønne med bygning af skonnerterne: 1871 - ANDREAS (ID=18152) og 1874 - ARGO (ID=18271).
Havnen var i 1700-tallets begyndelse udmærket, men blev ikke vedligeholdt, så 1800 var den næsten ubrugelig. Der blev igangsat arbejder med at sprænge en ny havn ud i klipperne, men arbejdet stoppedes under Englandskrigene. I 1816 var havnen med en dybde på 2,2 meter, og ved forbedringer i 1850 og i 1866 blev dybden forøget til 3,7 meter.
Skibsbygmester Jens Müller Nansen byggede skonnerten ARNOLD i 1832 til fabrikant Peter F. Heering, hans første skib. Rederen lod alle sine skibe bygge på Bornholm.
I 1843 blev briggen FRODE på 92 kls. og jagten JULIE på 10,5 kls. bygget.
Skibsbygmester P.J. Blem og skibsbygmester J.M. Nansen var aktiv i byen 1845-1850 (F Kilde). (Er Blem i familie med Nexøs H.L. Blem?).
Stormflodskatastrofen i 1872 ødelagde havnen, så uddybningen måtte gentages, og først i 1877 kunne havnen igen åbnes. Flere udvidelser fulgte i 1900-tallet.
Den væsentligste skibsbygger i Svaneke i 1800-tallet var skibsbygmester Hendrich Hansen, 1819-1891. Han var uddannet som skibskonstruktør på Holmen, og havde stået i lære hos Bech i Rønne. Hendrick Hansen nedsatte sig i byen 1850-12-27 og byggede flere store skibe bl.a. barkskib til fabrikant Peter F. Heering. Det blev Hansens største byggeri; skibet blev døbt SVANEN og var på 277 kls.
H. Hansen havde to byggedokker, hvilket gjorde det muligt for ham i gode tider at bygge fire skibe om året. Efter hans død i 1891 blev værftet ikke videreført.
Nexøs havn havde omkring 1800 kun en vanddybde på 0,6 meter. Der var flere skibe hjemskrevet i Nexø, og de måtte ligge for ankers uden for havnen og inden for en læmole. En udvidelse blev derfor igangsat i 1800-tallets begyndelse, og i 1810 havde havnen fået en vanddybde på 1,9 meter. Næste udvidelse kom først i 1879, hvor et nyt bassin blev sprængt ned i sandstenen nord for den gamle havn. I 1891 blev der anlagt en tørdok. Det blev den først kommunale tørdok i Danmark.
Den tidligste skibsbygger, jeg har fundet er J.P. Dahl, der i årsdale nord for Nexø var aktiv 1825-1830 (F-kilde).
En skibsbygmester Hans Peter Marcher nævnes som aktiv 1825-1830 i byen (F-kilde). I samme kilde nævnes skibsbygmester H. Larsen Blem i perioden 1845-1850 (Han er formodentlig i familie med P.J. Blem i Svaneke).
På byens skibsbyggplads blev i 1842 bygget en jagt, JOHANNE KIRSTINE, på 7,5 kls., skibsbyggerens navn kendes ikke.
En skibsbygmester C.L. Blohm er nævnt i tysk kilde (fra trykt kopi, hvis titel ikke kendt) som leverandør til Rostock 1853-1864.
I Nexø blev der en periode bygget større skibe. Ifølge Rosendahl (Rosendahl-2) kilden blev der bygget af skibsbygmester S.J. Brandt 1838 og 1840: 1838 - WALDEMAR (ID=18995), jagt, NGDC. 1840 - DE TVENDE SØSKENDE (ID=19111), kvase, NCJR.
Skibsbygmester J.H. Brandt var virksom fra omkring 1850 til 1890'ernes slutning. Af hans skibe har jeg i basen: 1854 - ALPHA (ID=12009), brig, NFTL. 1855 - NEXØ (ID=15270), brig, NMCG. 1870 - TRE SØSTRE (ID=15167), skonnertbrig, NFDT. 1871 - MARGRETHE (ID=16913), skonnert, NGSR. 1872 - PETER (ID=4809), skonnert, NJLM. 1896 - P. BERG (ID=14352), skonnert, NHRL.
I Rosendahlkilden er to af fornavnsforkortelserne skrevet som J.K., T.H. og T.K. Jeg har ikke undersøgt familieforholdene, så det kan også være skrivefejl.
Efter hans virksomheds ophør blev der kun bygget mindre fartøjer hovedsageligt til fiskeri.
Kilder
A) Holm-Petersen, F., og A. Rosendahl, red., 1951-1953: Fra Sejl til Diesel, bind 2 og 3, Skandinavisk Bogforlag.
B) Skibsdatabasen JM.
C) Trap, J.P., 1950'erne: Trap Danmark, 5. udgave 1955, bind 10. Teksten om Bornholm.
D) Søndergaard, Morten Karnøe et al., 2007: Danske jern- og stålskibsværfter ca. 1850-2005, Søfartspuljen, 107 pp.
E) Thorsen, K., 1939: Rønne Søfarts Historie, Colbergs Forlag, [Thorsen].
F) Anders Monrad Møller, 1988: Jagt og skonnert, Falcon, p.105.
Pedersen, Erik (aut.), 1976: Med sejl damp og motor - bornholmske skibe ca. 1850-1976, William Dam, [ID=3481].
Diverse bind af årbogen fra Handels- og Søfartsmuseet samt de digitale filer fra Rosendahl på samme site.
Nogle oplysninger om skibsfart og skibsbyggeri på Bornholm findes i bøgerne:
Jørgensen, J.A., 1901: Bornholms historie, Bd. 2, Rønne,
og
Lind, Th., 1986: Svaneke bys historie, Svaneke.