Den tidlige søfart på Fanø var fart med fiskeriprodukter i slutningen af 1600-tallet. Fra 1700 var en stor del af trafikken ved vestkysten udført af Fanøfartøjer, og fra århundredets midte fik mange af de unge en sømandsuddannelse delvis om bord på hollandske fartøjer. En del skibe blev også indkøbt fra kysten syd for Fanø og helt ned til Holland. Det stigende behov for tonnage fik skibsbyggere til at slå sig ned på øen, og en del mindre skibe blev bygget frem mod år 1800, hvor mellem 80 og 90 skibe var hjemmehørende på øen. Sønderho var først med byggeriet.
Skibstyperne var domineret af kuffer og tjalke, senere også everter, og fra fremgangen fra 1790'erne og indtil Englandskrigen 1807 var der i Nordby tre aktive skibsbygmestre og i Sønderho fire eller fem. Begge byggesteder lå på den beskyttede østside af øen. Ingen af stederne var der dybt vand. Ved Nordby var der lidt mere vand end ved sydspidsen, men tidevandet gjorde det muligt ved valg af rette tidspunkt at have tilstrækkeligt dybde til afløb. De byggede skibe havde en størrelse, der gjorde det muligt at trække dem på land om vinteren
Efter 1814 blev skibene større, farterne længere, og i 1854 var der registreret 131 fartøjer på i alt 2.776 kls. I 1859 havde øen den næststørste flåde i kongeriget, og i 1871 var der på øen 163 skibe på 14.358 BRT.
Dampskibenes fremkomst fik antallet af skibe hjemmehørende på Fanø til at falde, og nogle år efter WW1 var der kun nogle småskibe tilbage med hjemsted på øen.
Men søfolk var der stadig mange af fra øen, men de tog hyrer hos rederier med skibe hjemmehørende andre steder i riget.
En oversigt over en del redere og rederier i Nordby og i Sønderho findes side 3 til 5 i "Maritime Minder fra Fanø" af F. Holm-Petersen, 1980.
Partnerskabet Rahr og Holst
Da skibsbyggeriet på Fanø for alvor satte ind efter 1790, blev der oprettet værft på øen. Den første ordre var en reparation af et på Rømø strandet og og af købmand Jens Rasmussen Rahr i Ribe indkøbt skib. For ikke at skulle slæbe skibet til Altona, hvor nærmeste værftsfaciliteter fandtes, indkaldtes en skibsbygger til Nordby. Skibsbygger Lorentz Holst kom fra en ansættelse i Altona, men var oprindelig ærøboer.
I et partnerskab mellem købmand Rahr og skibsbygger Holst blev der anlagt to beddinger, og da Rahr døde i 1787, blev Holst eneejer. Holst nåede at bygge 48 skibe på værftet i Nordby.
Skibsbygger J.F. Schrøder
Holst solgte i 1806 værftet til skibsbygger Johan Frederik Schrøder, der af fødsel var fra Kerteminde, men ved overtagelsen kom fra en stilling i Sønderho. Schrøder kom til at virke i 43 år på værftet. De første år under krigen var trange, men derefter kom der igen fart over byggeriet, og han byggede sit sidste skib i 1849. Værftet blev i 1849 solgt til skibsbygger Christian Mecklenburg.
Knudsen den ældre og Den Yngre
Der var flere beddinger i drift i Nordby. I 1800-tallets begyndelse og under krigen byggede Hans Hansen Knudsen den ældre ca. 20 skibe, og efter 1815 overtog hans nevø med samme navn, skibsbygmester Hans Hansen Knudsen den Yngre beddingen og byggede indtil 1835 især mindre skibe som everter og galeaser.
Skibsbygger Jens Jensen Brick
Skibsbygmester Jens Jensen Brinck var begyndt sine byggerier i 1795 og var aktiv til 1820. Hans bygninger var mindre skibe: everter, galeaser, jagter. Men i 1807 kontraherede han bygning af en brig, HAABET, på 66 kls.
Skibsbygger Christian Mecklenburg
J.F. Schrøder solgte i 1849 sit byggeværft til Christian Mecklenburg, som var udlært i Åbenrå. Han byggede nogle få skibe, inden han solgte værftet 1858, før han tog til Kina. Køberen var Christian Garff.
Skibsbygger Christian Graff
Skibsbygmester Christian Graff byggede 26 skibe, fra han købte værftet i 1858 til 1878.
Skibsbygger Jes Thomsen Hansen
J.T. Hansen drev virksomhed i Nordby fra 1855 til 1872.
Ifølge Gruelunds notater (GRU-06-0004) blev på Fanø bl.a. bygget skonnertbriggerne FRANTZ, VERDANDE, AGUR, ANNA, MÆRDOS, AAGAT (købt til aug. 1901, AMETE, ANNA & EMMY, METTE, THEA, H. GROHMANN, MARACAIBO, MARIANE og LEMVIG.
I 1858 ombyggede skibsbygmester N.F. Hansen everten ANE HEDEVIG, HBVS, (ID=3456) til galease, og en skibsbygmester Th. Hansen byggede 1868 i Nordby skonnerten FAMILIENS MINDE, NBKH, (ID=3365). Er de to nogle andre skibsbyggere?
Skibsbygger Theodor Schønau
Skibsbygmester Schønau var 24 år, da han etablerede forretning i Nordby i 1860. Han havde bygget en skonnert i Lemvig og rejste efter færdiggørelsen til Nordby. Han kom der til at bygge barken FANØ (ID=9586) på 137 kls. i 1866. Skibet var både den første bark og det største skib, der var bygget på Fanø.
Skibsbygger Niels Nielsen
Niels Nielsen oprettede værft i Nordby i 1866. Han byggede indtil 1878 vist nok 15 skibe, der hovedsageligt gik i fart på Brasilien.
Familien Abrahamsen i Nordby
Den unge Søren Abrahamsen på knap 20 år oprettede sammen med to brødre og faderen værftet Abrahamsen & Co., kaldet "Kompagniet" i 1868. Brødrene hed Jes N. Christensen og Hans N. Christensen. Søren Abrahamsen var leder på værftet. De andre havde måske kun økonomisk interesse i værftet. Fra 1871 var Søren Abrahamsen eneejer af værftet, som han fortsatte med at drive til 1892.
I 1896 byggede han barken THORA på 411 BRT. Derefter blev der kun bygget et skib på Fanø, men ikke af Abrahamsen. Det var en firemastet skonnert, der afløb efter WW1 (HELGA ID 5510 på Fanø Skibsværft). Abrahamsen flyttede til Esbjerg, hvor han byggede fiskekuttere. Han døde 1916.
Skibsbygger Mads Sonnichsen
Den ældste navngivne skibsbygger i Sønderho var Mads Sonnichsen, født 1746, der omkring 1769 byggede everten METTE på 8,5 kls. Sonnichsen byggede indtil 1805 i alt 65 fartøjer, for det meste var det jagter, everter og kuffer på op til 20 kls.
Yderligere skibsbyggere i 1800-tallet Skibsbygmester Hans Andersen, der byggede 46 fartøjer. Skibsbygmester Niels Nielsen Degn, der byggede 40 fartøjer. Skibsbygmester Peder Lassen Jensen, der byggede 80 fartøjer, inden han døde 1832. Hans værft blev overtaget af skibsbygger Christen Christensen. Skibsbygger og kaptajn Nis Nielsen Nissen, død 1830. Skibsbygger og kaptajn Nis Thomsen, der var aktiv omkring 1838. Skibsbygger Jørgen Nielsen, der byggede seks skonnerter i 1860'erne. Oplærte sin nedennævnte søn Niels Sonnichsen Nielsen. Skibsbygger Emil Petersen, begyndte i Sønderho 1866 og byggede fire skonnerter inden 1869, hvor han flyttede til Esbjerg. Skibsbygger Peder Sonnichsen, født 1840, udlært hos Christian Garff i Nordby, og tegning hos Th. Dahl i Esbjerg. Etablerede sig som mester i 1865. Byggede seks skonnerter i Sønderho, og lukkede i 1875. Skibsbygmester T.J. Thomsen byggede 1867-1868 skonnerten ANNE MARIE, HBRS, til A/S af samme navn i byen. Samme år byggede Skibsbygmester F.F. Holte jagten LØVEN, HBRV, (ID=3462). Skibsbygger Niels Sonnichsen Nielsen, uddannet hos faderen, ovennævnte Jørgen Nielsen, og i Horsens hos Skibsbygmester Schrøder. Sonnichsen søsatte 1877 det sidste skib i Sønderho, og det var også det største.
Skibsbygmester Niels Jensen Sonnichsen
Om Sonnichsen var i slægt med ovennævnte Mads Sonnichsen vides ikke. Han var uddannet skibsfører, men begyndte i 1825 at bygge selv med hjælp af en udlært svend, men fik efterhånden selv begreb om bygningen, og han blev en af de første, der byggede efter tegning på Fanø. Hans regnskaber findes endnu.
Sonnichsen byggede mellem 1828 og 1847 i alt 14 skibe. Det største var skonnerten SOPHIE på 39 kls. fra 1841.
Skibsbygger Christen Christensen
Christensen købte afdøde Peder Lassen Jensens værft i 1832 og byggede de følgende år en del skibe, der havde ry for at være stærke, men ikke skønne at skue.
Skibsbygmester Christian Jensen
Christian Jensen var meget op taget af vedligeholdelse og ombygning af skibe. Han kunne fx skære træskibe midt over og indsætte forlængelser. Han nåede i årene fra omkring 1830'erne slutning og indtil 1862 at bygge omkring 40 nye skibe.
Skibsbygger og kaptajn Søren Jessen Sonnichsen
Af samme slægt som ovennævnte Niels Jensen Sonnichsen var Søren Jessen Sonnichsen, der også var uddannet skibsfører og autodidakt skibsbygger. Han begyndte at bygge i 1840'erne. Hvornår han indstillede forretningen, ved jeg ikke.
Skibsbygger Sonnich Jessen Sonnichsen
S.J. Sonnichsen var også af samme slægt. Han indledte som selvstændig mester i 1843 og byggede i 1850'erne en del skonnerter og galeaser. I 1849 byggede han evertgaleasen LOVISE NICOLINE på 21 NRT, forlist i en storm efter afsejling 1898-05-11 fra Fanø. Sonnichsens sidste skibe var en skonnert og en brig i 1870-1871.
Kilder
A) Holm-Petersen, F., og A. Rosendahl, red., 1951-1953: Fra Sejl til Diesel, bind 1, 2 og 3, Skandinavisk Bogforlag.
B) Skibsdatabasen JM.
C) Trap Danmark, 5. udgave 1965, bind 23. Teksten om Fanø.
Nogle oplysninger om skibsfart og skibsbyggeri på Fanø findes i bøgerne:
Kromann, N.M., 1935: Fanøs Historie, Bd. 3, Esbjerg, (fotografisk optrykt 1982).
Holm-Petersen, F., 1983: Logbog over Fanø Sejlskibsflådens rejser, privat tryk.
og i Gruelunds samling på Museet for Søfart er det karton GRU-06-0001+, der indeholder Fanøskibe.