Nogle oplysninger om skibsbyggeriet i Frederikshavn og Sæby
Frederikshavn havn
Omkring 1800 var der ingen rigtige havne i Danmark nord for Limfjorden. Ved Fladstran var der en ankerplads i læ af revene og småøerne ud for kysten.
Staten byggede i 1805 et havnebassin senere kaldet Vestre Inderhavn. Denne havns hovedformål var som tilflugtssted for kanonbådene, der anvendtes i Englandskrigen. Havnedybden var kun på 6 fod og lå i læ af holmen hvorpå Kastellet lå. Staten ville gerne af med havnen, men først efter en nedsat havnekommission 1822 - 1830 kom der en havneudvidelse, der nu fil navnet Frederikshavn Havn, da fiskerlejet Fladstrand fra 1818 havde fået købstadsprivilegier.
Ved afslutningen af havneudvidelsen i 1835 var vanddybden 14 fod i havneindløbet og mellem 10 og 13 fod i havnen. Men omkring 1870, da den jyske længdebane var bygget (1871) blev der behov for yderligere havneplads. Denne udvidelse blev først færdig i 1897, hvor havnen fik den form, som den stort set beholdt til 1953, hvor den specielle fiskerihavn blev bygget.
DFDS begyndte rutesejlads til Norge i 1867 med skibet UFFE (ID=11941), der var overtaget fra H.P. Priors rederi.
Det tidligste skibsbyggeri i Frederikshavn Skisbygmester A.E. Larsen byggede i Frederikshavn 1846 jagten HAABET, HBJK / NTDB (ID=3417).
H.V. Buhls Træskibsværft A/S
Værftet blev etableret i 1870 af skibsbygmester Harald Valdemar Buhl, og i 1906 i forbindelsen med omlægning fra træ til stål blev det registreret som aktieselskab med ovennævnte navn. Buhl blev hovedaktionær i selskabet og anskaffede nu en flydedok med en løfteevne på 2.000 tons, og der blev anlagt en ophalerbedding med 500 tons maksimum.
Men værftet klarede sig ikke i årene op mod WW1, hvor Howaldt Werke i Tyskland, der var aktionær i selskabet, i første omgang tilførte yderligere kapital, og H.V. Buhl måtte 1913-05-13 træde tilbage og blev erstattet af to ingeniører, men uroen fortsatte, og andre aktionærer fandt sammen med DFDS, der ved likvidationen 1913-08-08 opkøbte resterne til et nyt aktieselskab og fortsatte værftet under navnet Frederikshavn Værft & Flydedok A/S.
Da det nye Selskab med DFDS begyndte produktionen fortsatte de Buhls nummerserie for nybygninger med nr. 142. Størsteparten af H.V. Buhls produktion var til fiskerierhvervet, som ikke behandles her. Af de øvrige skibe er nogle nævnt efterstående:
Byg.nr. 12 - GREVINDE FRIJS, 1873, skonnertbrig, (ID=8041).
Byg.nr. 20 - OLINE, kvase, træ, (ID=5256).
Byg.nr. 113 - Fyrskib XIX, (ID=8458).
Byg.nr. 118 - CITO, sandpumper af stål, til Århus Havn. (ID=4732).
Byg.nr. 119-120 - DFDS nr. 13 / DFDS nr. 14 lægtere af stål, 1908, til DFDS, København.
Byg.nr. 121 - SIF, 1908, en trælægter til Em.Z. Svitzers Bjergnings-Entreprise A/S.
Byg.nr. 141 - NÆSTVED, 1913, stålskib, reder A.J. Th. Petersen, Næstved.
Jens Nicolaj Olsens Værft
J.N. Olsen, født 1841, etablerede sig 1882 i Frederikshavn. Byggede til 1902 i hvert fald 8 skibe. Værftet blev i 1915 overtaget af Hjørne & Jacobsen. Overtaget i 1944 af B&W Alpha. Eksisterede endnu i 1956.
Hans Værft lå på nordsiden af Tordenskioldsgades udmunding i Havnepladsen, og der blev knyttet en 150 tons ophalerbedding til på sydsiden af Ballastkajen ud mod Gammelhavn, ca. der hvor Læsøfærgens terminal ligger i dag.
Blandt Olsens skibe er:
ANNA, 1889
BANGSBOSTRAND, 1898
CHARLOTTE OLSEN, 1898
CIMBRIA, 1898
ELIAS, 1893
ELNA, 1893
W. KLITGAARD, 1891
Niels Christian Nielsen Værft
Værftet byggede fra 1898 til 1942 eller længere, også et kutterværft. Nogle få fartøjers navn er nævnt under Værfthistorisk Selskab.
Mortensens Skibsbyggeri
Mortensen byggede også kuttere. Han begyndte i 1902 og byggede endnu 1945. Værftet ændrede navn til Frederikshavn Bedding, og da det begyndte at bygge kuttere i stål blev navnet Frederikshavn Bedding og Skibsværft. I dag ejes værft og bedding af Maritim Historisk Forening.
Frederikshavn Værft & Flydedok / Frederikshavn Værft & Tørdok A/S / Danyard
Det nydannede aktieselskab stiftedes i juni 1913 og indledte aktiviteterne med overtagelsen af H.V. Buhls likviderede selskab. De første år under WW1 var der nok at bestille, senere blev det mere vanskeligt at skaffe arbejde. Med DFDS i ryggen til at sikre finansieringen og lade en del rederiets reparationer og dokninger foretage her og til tider afgive ordrer klarede værftet sig gennem de sløje tider efter Første Verdenskrig.
De første nybygninger til DFDS var dog beskedne to lægtere, nr. 32 og nr. 33, i 1913, men i 1915 blev det første rigtige skib leveret: Fragt- og passagerdampskibet MØEN (ID=9470) med byggenr. 147, da værftet talte videre på Buhls nummerserie.
Samme år og igen i 1918 udvidedes værftets areal med leje fra Frederikshavn Kommune af havnearealer.
Udvidelserne havde inden verdenskrigens udbrud gjort det muligt at bygge nye skibe i en trædok, og fra 1918 i en nyanskaffet betonflydedok, og i 1919 to tørdokker. Fra 1928 var også en byggebedding etableret og i 1937 tog værftet en flydedok på 3.800 tons løfteevne i brug.
Værftet fik behov for større dokanlæg og forarbejdningsanlæg omkring 1960 og opførte i 1961 en træbearbejdningsbygning inkl. afslagningsloft på fire etager. På det gamle værksteds areal blev indledt bygningen af en tørdok. Dokanlæggelsen nødvendiggjorde fjernelse af den tidligere fiskekvasekaj. Tørdokken erstattede den gamle flydedok og fik målene 560 x 89 fod og vil kunne tage skibe på op til 22.000 DWt ind, hvilket er en tredobling fra den flydedokken havde. Dokporten blev en hængslet faldport, og pumperne kunne tømme dokken på 90 minutter. Langs kajsiden blev opsat en 20 og en 40 tons kran. [Kilde: Skibet, 1962, 2. halvår]
Selskabets aktiemajoritet blev solgt fra DFDS til JL Holding i 1981, og værftet skiftede samtidigt navn til Danyard A/S.
Værftet lukkede i 1989. Liste over skibene, som værftet byggede findes på Værftshistorisk Selskabs hjemmeside med nogle detaljer og nogle fotos.
En stor del af værftets skibe bygget til danske redere findes i skibsbasen, mens en liste med flere byggenumre, men færre detaljer findes i en ekstraliste her.
Ørskov Christensens Stålskibsværft A/S
Oprettet 1958-10-28 af direktør Arne Ørskov Christensen, der tidligere havde oprettet et maskinværksted i byen. Værftet råder i dag over 2 tørdokker og 2 flydedokker. Den største tørdok er 215 x 34, den næststørste 170,6 x 25,4 meter. Den største flydedok kan løfte 4.300 tons, den mindste 3.000 tons. Den største blev købt fra B&W i 1970'erne.
Værftet byggede de første år fiskefartøjer i et teknisk samarbejde med Knud E. Hansens Tegnestue og markedsføringssamarbejde med Rederi og mæglerforretning Otto Danielsen, København. Fra 1962 byggede værftet også coasters. Den første var GITTE DANIELSEN, en 299'er, der blev efterfulgt af fem søstre.
I 1972 blev anden generation, sønnen Niels Ørskov Christensen, leder af værftet, der fra 1972 blev et aktieselskab med faderen og Niels Ø.C. som aktionærer, fra 1982 Niels Ø.C. som eneejer. Da Danyard Frederikshavn lukkede, lejede Ørskov Værft sig ind på Danyards arealer, så de kunne benytte de to tørdokker.
Værftet måtte igennem en reorganisering kort efter årtusindskiftet og blev rekonstrueret som et nyt selskab, Orskov Yard A/S i 2003, hvor tredje generation af familien leder foretagendet med sønnen Jeppe ørskov Christensen som direktør og datteren Christina som bestyrelsesformand.
De af Ørskov byggede skibe til dansk reder findes i skibsdatabasen. En - forhåbentlig - komplet liste over nybygninger minus fiskerelaterede skibe og pramme findes separat her og forventes færdig i januar 2020.
Fiskefartøjer
Hjørne & Jacobsen etableret 1915, byggede fiskefartøjer i Frederikshavn.
Det gjorde de ovenfor nævnte mindre værfter også.
Kilder
A) Søndergaard, Morten Karnøe et al., 2007: Danske jern- og stålskibsværfter ca. 1850-2005, Søfartspuljen, 107 pp.
B) Skibsdatabasen JM.
Nogle oplysninger om skibsfart og skibsbyggeri i Frederikshavn og Sæby findes i bøgerne:
Anon, 1963: Frederikshavn Værft & Tørdok A/S 1963, Frederikshavn.
Christensen, Jens Ole, 1992: "Fladstrand – fæstning og by 1675-1818 (II)” i Vendsyssel årbog 1992, Hjørring.
Hansen, Bent, 1968: Frederikshavn i stilstand og fremgang 1818-1968, Frederikshavn,
Larsen, Steen A., 1981: Strandby Skibsværft 1931 - 9. december - 1981, Strandby.
Ørberg, Paul G., 1970: En by ved havet. Sæby købstads historie, BD. 1, Sæby.