Marstal havde indtil begyndelsen af 1800-tallet ingen ordentlig havn. Der var en vis beskyttelse fra sandgrunde syd og øst for byen, men kun tilstrækkelige til beskyttelse af en fiskerflåde.
Først med anlæggelsen af den store mole, 1065 meter lang, på Hestegrunden mod øst påbegyndt 1821-1825 efter initiativ fra kaptajnerne Rasmus Jepsen og Rasmus Madsen Rasmussen og med senere udvidelser blev der tilstrækkeligt gode havneforhold til, at en hjemmeflåde og den tilhørende skibsbygningsindustri kunne udvikle sig.
Den tidlige erhvervsudvikling hæmmedes også af byens tilhørsforhold til de sønderborgske hertuger, der skulle svare store toldafgifter for handel med kongeriget. Først ved byens overgang til kronen i 1729 blev konkurrenceforholdene lig med resten af provinsbyerne, og den maritime industri voksede. Fartøjsbestanden var i 1769 på 62 enheder, i 1779 på 87 og i 1807 på 149 fartøjer. Englandskrigen ødelagde den gunstige udvikling, og Marstal måtte begynde forfra med at opbygge kapital til industrien. Omkring 1890 var søfarten igen betydelig med en flåde på 300 skibe hjemmehørende i Marstal.
I Første Verdenskrig mistede byen 42 større skibe, og i 1920 var der kun 155 hjemmehørende skibe i Marstal, og de vanskelige år i 1920'erne reducerede yderligere flåden. Også i Anden Verdenskrig mistede byen skibe og over 80 sømænd omkom.
Kilde C) p.665.
Siden havnens etablering har der i Marstal har der været flere skibsbygmestre og skibsværfter i aktivitet, og især to værfter, der optog stålskibsbygning efter træskibsbyggeriet tilbagegang fik betydning for den nyere tids skibsbygning i byen. I 1950'ernes slutning havde H.C. Christensens Staalskibsværft af 1949 A/S som det vigtigste gennemgået omstillingen fra træ til stål, optaget et konkurrerende værft i sit selskab og var genopstået efter en konkurs. Samtidig var der to andre aktive værfter i byen, hvilket er en betydelig industri byens størrelse taget i betragtning.
Dog var byens maritime rolle i 1950'erne temmelig ubetydelig i forhold til både fortidens mange skibe og eftertidens mange coastere hjemmehørende her. Der var per 1955-12-31 kun 8 motorskibe på 3197 BRT og 32 sejlskibe med hjælpemotor med 3587 BRT hjemmehørende i Marstal. Denne tonnage voksede betydeligt gennem resten af århundredet.
Det tidligste skibsbyggeri
I året 1779 var der 87 skibe hjemmehørende i Marstal. Heraf var de 63 bygget i Marstal, men hvor mange, der var byggede af permanent boende skibsbyggere, vides ikke, da det var sædvane for områdets skibsbyggere at flytte beddingen hen, hvor ordren og tømmeret fandtes. Skibsbygmestre fra Svendborg, Troense og Thurø byggede derfor en del af skibene i Marstal, og en opgørelse fra 1781 viser at i årene før byggedes der i Marstal to til tre skibe om året af udenbys skibsbyggere.
En af de tidlige mestre fra Troense var skibsbygmester A. Laursen, som 1772 byggede jagten ANNE MARIE til ejer i Marstal.
Af fastboende skibsbygmestre før 1800 kendes Ole Madsen, Hans Christensen og Hans Christian Friis. Den sidstnævnte var virksom indtil 1825. I 1794 byggede Friis jagten DE FIRE BRØDRE af Marstal (ID=3098), som Christian Nielsen opmålte i 1940.
I 1804 var der fire faste skibsbygmestre i byen, men Englandskrigen forstyrrede skibsfarten og både skibsbyggeri og registrerede skibe formindskedes i årene til efter 1820. Således blev der kun fra 1807 til 1845 bygget 19 skibe i Marstal, mens resten af flådens forøgelse op mod midten af århundredet skete ved køb fra anden side, især fra Troenses skibsbyggerier.
Kilde A) II p.162ff.
Skibsbygmester R. Rasmussen, der var fra Fyn, byggede i Marstal:
1839 jagten CAROLINE (ID=3292) på 15,5 kls. [Rosendahl-2]
1844 jagten DE TVENDE SØSKENDE (ID=19110) på 18 kls. [Rosendahl-2, p. 62 De]
Skibsbyggeriet fra 1840 til 1900
Fra omkring århundredets midte kom der igen mere gang i skibsbyggeriet, og flere mestre var samtidig aktive i byen. Især kendes følgende fra Bagerslægten:
For at kunne følge slægtslinjen må begyndes med ældste fælles led: Hans Jensen Bager, * 1762, og Jens Jensen Bager, * 1766, var brødre. Hans Jensen Bager fik sønnen Christian Jepsen Bager (CJB.), * 1812-06-04, † 1884-11-29, der blev skibsbygmester, og altså fætter til skibsbygmester Lars Jensen Bager sen. (LJBs.), *1805-07-17 † 1890-07-13.
Lars Jensen Bager senior (LJBs.), * 1805-07-17, † 1890-07-13, fik tre sønner: skibsbygmester Jens Jensen Bager (JJB.) * 1829-10-03 †1883-08-01, skibsbygmester Hans Jensen Bager (HJB.), * 1835-04-10 † 1910-02-25, og skibsbygmester Lars Jensen Bager junior (LJBj.), * 1838-02-21 † 1922-03-03.
LBJj. fik sønnen af samme navn, Lars Jensen Bager, * 1863-11-03 † 1961-08-13, og han blev gift med en kvinde af Pofler-slægten, C.M. Pofler, og deres søn blev skibsbygmester Jens Pofler Bager, * 1891-02-05 † 1971-04-22.
Lars Jensen Bager senior (LJBs.), * 1805-07-17, † 1890-07-13, etablerede sig cirka 1840, og senere overtog hans tre sønner, (JJB.), (HJB) og (LJBj.), erhvervet på forskellig vis.
På Søfartsmuseet findes arkivalier med optegnelser om Bagerslægtens byggerier arkiveret som SR-bilag 1952:0826.
Hans Jensen Bagers søn, skibsbygmester Christian Jepsen Bager (CJB.), * 1812, † 1884, etablerede sit skibsbyggeri Marstal og byggede en del skibe.
Må ikke forveksles med Claus Jensen Bager, der i 1871 var skibsreder for flere skibe [Flg. 1871 + Rosendahl2]. CJB. byggede følgende skibe:
1845 - PRØVEN, 21 nrt.
1847 - UNION, 49 nrt.
1847 - MAREN MARGRETHE , 17 nrt.
1849 - FREDERIK DEN SYVENDE (ID=11315), 52 nrt.
1849 - NIELSINE, 54 nrt.
1849 - ADAM WILHELM (ID=8398), 53 nrt.
1850 - CAROLINE (ID=2331), 9,5 nrt.
1851 - SOPHIE WILHELMINE, 24 nrt.
1852 - ANNE CATRINE (ID=18237), 35 nrt.
1859 - MAREN MARGRETHE , 21 nrt.
1866 - ACTIVE (ID=8321), 65 nrt.
Skibsbygmester Jens J. Bager (JJB.), søn af (LJBs.), arbejdede separat fra omkring 1849. Han byggede følgende:
1849 - ANNE SOPHIE, 27 nrt.
1852 - ANNE CATHRINE (ID=14823), bilbrev 1852-06-21.
1852 - ANNE CATHRINE (ID=18238), bilbrev 1852-10-06.
1854 - BRØDRENES MINDE (ID=3272), 75 nrt.
1858 - DE TRENDE BRØDRE (ID = 3339), 36 nrt.
1859 - ELINE CECILIE (ID=16361).
1863 - ANNE KIRSTINE (ID=16362).
1864 - ENIGHEDEN (ID=9519), 87 nrt.
1865 - MAREN (ID=14895), 123 rt.
1867 - NICOLAS (ID=9520), 100 nrt.
1867 - EUROPA (ID=3361), 95 nrt.
1871 - IMMANUEL (ID=14896), 144 nrt.
1871 - CAROLINE (ID=9506), 155 nrt.
1871 - LYDIA (ID=14899), 100 nrt.
1873 - FAMILIEN (ID=9522), 202 nrt.
1873 - SVALEN (ID=14897), 105 nrt.
1874 - LYDIA (ID=14900), 123 nrt.
1875 - ELLEN (ID=9517), 50 nrt.
1876 - MARIE (ID=14901), 109 nrt.
1876 - APOLLO (ID=9504), 202rt.
1878 - CHRISTIAN IX (ID=9510), 216 nrt.
1878 - CHRISTIAN IX (ID=9509), 220 nrt.
1879 - AMOR (ID=13735), 198 nrt.
1879 - DRONNING LOUISE (ID=9243), 209 nrt.
1880 - ARGUS (ID=13739), 184 nrt.
Da H.C. Christensen selv oprettede sit værft i 1869, opgav Jens J. Bager sin selvstændighed og blev driftsleder af H.C.C.'s værft indtil 1879, hvor Christensens familie selv overtog ledelsen. De yngste skibe i ovenstående liste er derfor bygget på H.C. Christensens værft.
Hans J. Bager, * 1835, og Lars J. Bager jun., * 1838, samarbejde i eget skibsbyggeri. HJB. var mester for følgende skibe:
1858 - ELLEN CATHRINE (ID=3362), 40 nrt.
1862 - ANE KATHRINE (ID=18157), 5,46 brt.
1865 - DE SEKS SØDSKENDE, 72 nrt.
1866 - ALPHA (ID=10698), 92 nrt.
1866 - HERMAN (ID=15000), 87 nrt.
1870 - IMMANUEL (ID=4642), 97 nrt.
1871 - MARTHA (ID=15004), 99 nrt.
1872 - AVANCE (ID=5335), 131 brt.
1872 - CHRISTIAN (ID=10008) 108 brt.
1873 - AGNES (ID=6226), 96 nrt.
1873 - GJERTRUD (ID=16799), 109 brt.
1874 - MARIE (ID=15002), 132 nrt.
1875 - HERTHA (ID=15001), 186 brt.
1875 - SALUS (ID=7280), 154 brt.
1876 - ANNE (ID=14309), 132 brt.
1876 - MARTHA (ID=15003), 144 brt.
1877 - CLARA (ID=14998), 156 nrt.
1877 - GJERTRUD (ID=14999), 160 nrt.
1878 - PHØNIX (ID=4868), 174 brt.
1879 - GENIUS (ID=4231), 179 brt.
1879 - KIANA (ID=5109), 204 brt.
1880 - VEGA (ID=13865), 195 brt.
1882 - DANNEBROG (ID=9473), 209 brt.
1883 - NORDEN (ID=5164), 239 brt.
1883 - SKIRNER (ID=7306), 246 brt.
1885 - ZEPHYR (ID=13202), 232 nrt.
LJBj.s søn, også kaldet Lars J. Bager, * 1863 † 1961, fik en søn, der blev skibsbygger. Han hed Jens Pofler Bager, * 1891-02-05 † 1971-04-22, "Pofler" efter moderens slægt. Han er kun fundet noteret for skibet:
1918 - PAX (ID=5820), 112 nrt.
Fra omkring 1865 virkede skibsbygmester Ferdinand Hansen i byen indtil 1890'erne. Omkring 1900 arbejdede yderligere skibsbygmester Niels Jensen.
Kilde A) II p.162ff.
N. Hansen & Co.s Skibsbyggeri
Niels Hansen (1852-1932) oprettede skibsbyggeriet i 1898 og gik omkring Første Verdenskrig i kompagniskab med sin søn Edvard Hansen (1885-1963). Værftet fungerede til 1957, hvor det blev solgt til Henning Andersen, der brugte faciliteterne til bygning af fiskefartøjer.
[Oplyst 2019 af Niels Aage Jensen]
Skibsbygmester Niels Hansen byggede i 1899 på værft i Ærøskøbing tre skibe:
På Niels og Edvard Hansens værft i Marstal blev følgende skibe bygget (listen er ikke komplet):
1901 - ALBERTHA (ID=9996).
1902 - EOS (ID=13755).
1903 - CHR. H. RASMUSSEN (ID=5688).
1904 - NAUTA (ID=4692).
= - KLARA (ID=16701).
1905 - ARGUS (ID=5432).
1905 - ARIETIS (ID=5740).
= - LEIF (ID=5741).
1905 - INDUSTRI (ID=14465).
1905 - AMI (ID=13632).
1906 - MARTHA (ID=4421).
1908 - MARY (ID=4863).
1908 - MINDE (ID=4997).
1911 - R. FABRICIUS (ID=4940).
1913 - N. HANSEN (ID=16770).
1914 - VESTA (ID=16771).
1915 - IDUN (ID=5090).
= - VENUS (ID=5091).
= - SÆLEN (ID=5092).
1916 - ANE MARIE (ID=16772).
1917 - SYVERT (ID=5373).
1918 - START (ID=5807).
= - AMIGO (ID=13979).
1919 - PRIMO (ID=16773).
1920 - ALF (ID=5645).
= - INGE (ID=5646).
1922 - LEIF (ID=5493).
1925 - ACTIV (ID=5872).
= - ACTIV (ID=2).
= - MARSTAL ACTIV (ID=9581).
1948 - ÆRØPAKET (ID=637).
= - REMMESÆL (ID=12035).
= - POLARSÆL (ID=12036).
= - MARY ALMA (ID=12037). Skibsbyggeriet efter 1900
Efter 1900 var foruden det ovennævnte H.C. Christensens Værft også aktive mestre: Gorm Clausen, Johan Petersen, J.A. Petersen, der byggede
1900 - HEKLA, skonnert (ID=13767).
1901 - HYDRA, skonnert (ID=13769).
1902 - RUTH, skonnert (ID=19112).
1903 - J. JACOBSEN, skonnert (ID=16850).
1907 - VIKING, skonnert (ID=4889).
og Christian L. Johansen. Sidstnævnte oprettede Christen Ludvig Johansens Træskibsbyggeri i 1905 og lukkede igen efter 1922.
Chr. L. Johansen byggede bl.a. 3-m. skonnert
1919 - MARNA (ID=5859).
E. Eriksens Skibsbyggeri
E. Eriksens Skibsbyggeri blev oprettet 1915 under de gode konjunkturer i krigens tid.
Marstal Staalskibsværft
Marstal Staalskibsværft blev oprettet i 1906 i havnens sydlige del af Jespersen og Alvard Bondegaard med navnet Jespersen & Bondegaards Staalskibsbyggeri og Reparationsværft. Senere overtog Alvard Bondegaard alene værftet og ændrede dets navn til Marstal Staalskibsværft, der fra 1916 blev et aktieselskab*, som Valdemar Henckel i Kalundborg købte, og Alvard Bondegaard blev ansat som direktør, men holdt kun kort tid. Der fandt en aktieudvidelse sted i 1918, så der findes aktier fra begge udstedelsesår. En kort overgang havde Alvard Bondegaard købt Marstalværftet tilbage, men måtte sælge på tvangsauktionen i 1927. * Vedtægter af 1916-09-08. Selskabet overtog ingeniør Alvar Bondegaards vært. Bestyrelsen bestod af ingeniør Einar Bondegaard (formand), købmand Chr. Jensen, Marstal, Valdemar Henckel, Kalundborg og advokat Hans Hass, Kal.
Fra 1919 bestod bestyrelsen af V. Henckel, Hans Hass, bankdirektør N. Pedersen, Kal. og landinspektør A.M. Rørup, Kal. Den administrerende direktør blev ingeniør H. Hermann.
I 1916-1917 fik selskabet et overskud på kr. 29.000 og i 1917-1918 et underskud på kr. 38.000.
Selskabet blev opkøbt 1927 af H.C. Christensen og indgik som Søndre Værft i hans skibsbyggeri.
Selv om værftet fik ordrer efter Første Verdenskrig, så lykkedes det dog ikke for værftet at overleve nedgangen i skibsbygning efter 1920, hvor det måtte træde i likvidation, og i 1927 blev resterne overtaget af H.C. Christensens Staalskibsbyggeri A/S (se nedenstående). Værftet nåede at bygge 24 skibe. Et af de sidste var M/S EDITH (ID = 9564).
Der blev dog stadig bygget skibe på værftets bedding, da det var her MARY CLAUSEN (ID=4855) i 1944 blev sænket af sabotører for ikke at falde i tyskernes hænder, da rederiet C. Clausen var mistænkt for at tjene tyske interesser.
Det grundlæggende firma (mens navnet Bondegaard var tilknyttet) har jeg oplysninger om, at det byggede:
0000a - 1906 - AXEL (ID 4127), motorlægter.
0001a - 1907 - OLAF PETERSEN (ID 4118), skonnert.
Marstal Staalskibsværft A/S byggede desuden følgende nybygninger i henhold til liste på Marstal Museum No. - byg.år - navn og ID-nr.
02 - 1906 - EXPRESS (ID 14757).
01 - 1907 - THOR II (ID 14756).
03 - 1909 - MAAGEN (ID 14758).
04 - 19?? - TRANSPORT. Detaljer ikke fremfundet.
05 - 19?? - Ponton.
06 - 19?? - Ponton.
07 - 1908 - LANGELAND (ID 3877).
08 - 19?? - Ponton.
09 - 1908 - SÆVAREID (ID 4133).
10 - 19?? - Ponton.
11 - 19?? - ?
12 - 19?? - ?
13 - 19?? - ?
14 - 1910 - VICTORIA (ID 13353).
15 - 1912 - INGER (ID 4630).
16 - 19?? - Ponton.
17 - 1914 - AGNETE (ID 4288).
18 - 1913 - TVOROYRI (ID 4179).
19 - 1915 - MARIENBORG (ID 4195).
20 - 1915 - GULDBORG (ID 4436).
21 - 1916 - EDITH (ID 9564).
22 - 19?? - ?
23 - 1919 - PINTO (ID 4298).
24 - 1917 - SOMMERDAG (ID 4289).
25 - 19?? - ?
26 - 1917 - ASTOR (ID 4261).
27 - 1920 - NORIS (ID 14759).
28 - 1920 - HANS (ID 13313).
29 - 1920 - KALMARSUND (ID 4210).
30 - 19?? - ?
31 - 1920 - VIVIEN (ID 4320).
32 - 1921 - FRODE (ID 4377).
33 - 1930 - ARGONAUT (ID 4519).
H.C. Christensen-værfterne
Skibsreder H.C. Christensen oprettede 1869 (nogle kilder har 1855 som oprettelsesår) træskibsværft i Marstal. Han havde 1842-11-27 grundlagt sit rederi, der blev et aktieselskab i 1919. Skibsbyggeriet blev de første år ledet af ovennævnte Jens Bager, men fra 1879 overtog H.C.'s søn Jørgen Ohlsen Christensen ledelsen, og han nåede at bygge 23 træskibe, før værftets omstilling til stål i 1914. Det første stålskib var den 4-m. skonnert ALFA (ID 4197), i (StD-3) som ALPHA p.238, i (StD-4) som ALFA p.233.
Rederi og værft blev drevet sammen, indtil 1920, hvor værftet udskiltes i sit eget aktieselskab. Værftet, der siden 1914 havde bygget stålskibe, blev ved adskillelsen forestået af grundlæggerens sønnesøn, der også hed H.C. Christensen og var født 1883. Han havde ledet værftet siden 1913. Grundlæggeren, H.C. Christensen, døde i 1879.
I 1927 overtog H.C. Christensen skibsværftet det krakkede Marstal Staalskibsværft (se ovenstående), som derefter blev kaldt for Søndre Værft.
Efter Anden Verdenskrig fik værftet gode ordrer, men et alvorligt underskud måtte tages, da en skibsladning stål forliste i 1947 uden forsikring var tegnet for værdien.
Med en del lokal opbakning og garantier fra Marstal Kommune opstod to år efter H.C. Christensens Staalskibsværft af 1949 A/S, og skibet SIGRID S, der var kontraheret tidligere kunne endelig afleveres. Rederi- og værftsindehaverne var på det tidspunkt frøkenerne Christensen, og værftets direktør var Niels Thomsen, født 1911. Værftet blev i de følgende år kendt for at bygge 20 af de 23 carolinere.
I 1950 havde værftet byggebedding for 85 meter lange skibe, og to reparationsophalerbeddinger for op til 65 meter lange skibe. Værftet havde indtil 1951 bygget 52 stålskibe, og produktionen fortsattes til 1992, men dog med visse vanskeligheder.
I april 1970 lukkede værftet midlertidigt, mens der blev søgt efter ny kapital, den blev fundet og allerede en måneds tid efter gik produktionen i gang igen med lederopsyn fra Frederikshavn Værft. Heller ikke denne løsning fik lang levetid, og i august 1970 blev værftet købt af Thomas Schmidt A/S, og værftet blev omdøbt Marstal Stålskibsværft og Maskinfabrik A/S.
Op gennem 1970'erne klarede værftet sig, men i 1979 måtte det igen lukke. Næste åbning kom efter skibsreder Robert Stærke Kristensen overtog værftsområdet - og værftet blev ledet af Gert Stærke Kristensen. I 1980'erne kom der nogle nybygningsordrer fra især statsstyrelser til Grønland og redningsvæsen. Inden afløbet af sidstnævnte skib måtte værftet atter lukke, og Svendborg Værft overtog nu resterne. En begrænset sektionsproduktion fortsatte til 1992, hvor det definitivt lukkede.
Det Søndre Værft
Da Thomas Schmidt A/S overtog værftet lejde de også Søndre Værft, men ophørte hurtigt med at bruge området, der fra 1981 blev overtaget af reparationsværftet Thomsen & Thomsen, der var blevet oprettet i 1969. De begyndte ny at levere nybygninger, den første er fra 1997 og kun i alt tre nåede at blive leveret, før værftet lukkede.
På de samme arealer blev dernæst Marstal Værft A/S med samme ejere åbnet som reparationsværft - se nedenstående.
Marstal Værft A/S
Marstal Værft A/S blev grundlagt 2004. Værftets adresse er Havnepladsen 22, 5960 Marstal. Det beskæftiger sig kun med reparationsvirksomhed.
Kilder
A) Holm-Petersen, F., og A. Rosendahl, red., 1951-1953: Fra Sejl til Diesel, bind 2 og 3, Skandinavisk Bogforlag (StD-2 og StD-3).
B) Skibsdatabasen JM.
C) Trap Danmark, 5. udgave 1957, bind 13. Teksten om Marstal.
D) Petersen, Holger Munchaus et al., red., 1992: Caroline og de andre - Fornyelsen i dansk småskibsfart efter Krigen, Søhistoriske Skrifter XVIII, H&S.
Samt diverse skibslister, Frederichsen, Rosendahl m.fl.
E) Holm-Petersen, F., 1958: Ærø-Sejlskibe.