Svendborg skibsbyggerier og skibsbyggere

Nogle oplysninger om skibsbyggeriet i Svendborg


Op til 1650 var Svendborg Fyns førende søfartsby, men svenskekrigene i 1650’erne forhindrede fredelig handel, og søfarten gik tilbage, og først hen imod slutningen af 1700-tallet fik søfartsbyen vækst. I begyndelsen af 1800-tallet etableredes flere skibsbyggerier, og havnen blev moderniseret. Omkring 1870'erne kom flere dampskibsruter i gang, og havnen blev i 1800-tallet flere gange moderniseret. I 1852 oprettedes navigationsskolen. Svendborg Skibsværft blev i 1907 anlagt på en kunstig ø, Holmen, i midten af havnen og blev byens største arbejdsplads.

Svendborgegnen og de omkringliggende øer havde mange bådebyggere, og kun enkelte er herunder omtalt med navnestof. En mere udtømmende oversigt findes i kilden Folk og fartøjer - fra Sydfyn og øerne, Ole Mortensøn (edt.), 1997, Langelands Museum.

I kilderne [ID=93] og [ID3486] har forfatterne vist statistiske tal for skibe hjemmehørende i Svendborg, Thurø og Tåsinge / Troense:
I 1711 var der 5 fartøjer på i alt 44 kls.
I 1751 var der 28 fartøjer
I 1798 var der 80 skibe på i alt 720,5 kls., heraf var 49 af jagttypen.
I 1807 var der 40 skibe på i alt 819,5 kls.
I 1818 var der 33 skibe.
I 1824 var der 69 skibe på i alt 804,5 kls. Heraf var de 26 større end jagter.
I 1854 var der 199 fartøjer.
I 1870 var der 206 skibe på i alt 16.430 RT.
I 1883 var der 279 skibe på i alt 24.870 RT.
I 1893 var der 287 skibe på i alt 26.091 RT.
I 1901 var der 282 skibe på i alt 20.430 RT.
I 1913 var der 140 skibe.

I Newfoundlandsfarten, hvor mange skibe fra Svendborgsund var beskæftiget, står der i kilden [ID3486 p.82], at der i 1920'erne befragtedes ca. 20 skibe hvert år i farten. Gennemsnitligt forsvandt to af dem om året med hele mandskabet.

Det tidligste skibsbyggeri
En meget omfattende oversigt over skibsbyggeriet rundt Svendborgsund findes i Svendborg Søfarts Historie siden 1253 skrevet af Erik Møller Nielsen, udgivet af Svendborg og Omegns Museum, 2003. Forfatteren påpeger usikkerheden ved de tidligste oplysninger om byggepladse og bygmestre, men sikkerheden bliver bedre som tiden skrider frem.

Man har vidnesbyrd om næsten ubrudt skibsbyggeri af små fartøjer langs Svendborgsunds kyster, og fra 1781 til 1783 kendes to større fartøjer, der blev bygget af Svendborg købmænd. Det ene skib var en brig og det andet et fregatskib på 129 kls. Det blev navngivet FREDERIK efter baron Frederik Juel på Valdemar Slot, da han havde leveret køltømmeret og formodentligt havde anden økonomisk interesse i projektet. [StD-1 p.166]

Englandskrigene
I årene efter 1800 var der travlhed i skibsbyggerierne. Der blev bygget 94 fartøjer for kongelig regning og 130 skibe for privat regning; sidstnævnte med en samlet drægtighed på 1514 kls. Der kendes navnene på de driftige købmænd, der lod bygge inden krigens slutning og nedgangstiderne. Det var købmændene Poul Knudsen, Krøyer og Juel, samt skibsbygmestrene Hans Larsen og Jørgen Larsen. Skibsbyggernes aktiviteter stoppede med krigens ophør, mens købmand Kristian Quist fortsatte nogle år endnu.

Skibsbygmester Laurits eller Lars Nielsen Møller og slægtninge
Af blivende betydning fik skibsbygmester Lars Nielsen Møller, der var født i 1768 og døde 1852. Han var ud af bådebyggerslægt og begyndte egen virksomhed på Tåsingesiden, først i Troense og senere i Vindeby i den såkaldte Skibsbyggerhave. Under Englandskrigen flyttede han sin virksomhed til Svendborg, hvor han fortsatte med at bygge skibe for egen regning også efter krigens ophør.

På sit Svendborgværft fik han opgaven at bygge skroget til orlogsbriggen BORNHOLM til Flåden (ID=7239), afleveret i oktober 1812. I 1827 og 1830 byggede han to brigger, der fik navne efter kronprins, senere kong Christian VIII og hans hustru, prinsesse Caroline Amalie. Det var briggerne PRINDS CHRISTIAN FREDERIK TIL DANMARK (ID=3667) og PRINDSESSE CAROLINE AMALIE (ID=9388).

Da Lars Nielsen Møller døde i 1852 havde han nået at bygge 150 skibe. Men han var ikke den eneste i familien. Han fik mindst to sønner. Den ene, Niels Larsen Møller, fortsatte familieværftet i Øxenbjerg, men havde inden 1842 bygget 20 skibe fra pladsen i Brogade 11. Den anden søn, Hans Møller, var også skibsbygger.

Desuden havde Lars Nielsen Møller familiemedlemmer i Falsled, Jens Møller, og i Troense nedennævnte bror Rasmus Nielsen Møller, der begge var skibsbygmestre. Slægten var yderst velrenommeret for deres bygninger.

Skibsbygmester Rasmus Nielsen Møller (1783-1857) var bror til skibsbygmester Lars Nielsen Møller, og hans byggeaktiviteters placering er ret uklare, hvorfor jeg ikke gør forsøg på at stedfæstne dem nøjagtigt i Svendborg, da han også byggede et skib i Marstal og flere på Tåsinge.
Link til skibslisten for Lars Nielsen Møller.

Følgende bygget af R.N.M. har en skibsprofil i databasen (årstallet er byggeår):
1814 - ANNE MARGRETHE (ID=11402) for ombygning
1816 - KIRSTINES HAAB (ID=5729)
1818 - DE OTTE SØDSKENDE (ID=3320)
1820 - RASMINE KIRSTINE (ID=17432)
1826 - HAABET (ID=12709)
1839 - EMANUEL (ID=11196)
1846 - VINCENTIUS (ID=17431)
1849 - CATHARINE (ID=2795) med sikkerhed bygget i Svendborg.
1851 - CORDULA (ID=3001)
Rasmus N. Møller var cirka aktiv i perioden 1810-1850.

Niels & Peter Troensegaard - Øxenbjerg skibsbyggeriet
Niels Troensegaard drev skibsbygning i Thurøbund, og i 1869 overtog sønnen, Peter Troensegaard, værftet, som han i 1875 flyttede til Øxenbjerg på Svendborgs østside. Han byggede ret store skibe som skonnertbriggen HARRIET (ID=17200) på 185 BRT samme år, som værftet flyttede. I løbet af de følgende år blev der på værftet bygget barkentiner på godt og vel 200 BRT og endog dampskibe i træskrog, HECTOR fra 1889 (ID=5315), som Peter Troensegaard selv blev korresponderende reder for. Det andet dampskib var HROAR (ID=12303). Inden værftet blev afhændet i 1893 havde Troensegaard bygget 18 skibe. Køberen, der overtog værftet, var skibsbygmester Anders Jensen, der drev det til 1917, og omkring 1920 blev det muligvis solgt til Hvilsom [Sbg.S.H. p.228].

En liste over Troensegaards byggenumre findes her.

Skibsbygmester Anders Jensen - Øxenbjerg
Peter Troensegaard solgte Øxenbjergværftet til skibsbygmester Anders Jensen i 1893, og Jensen byggede skibe på det til efter 1920. I slutningen af 1800-tallet blev en serie tremastede skonnerter søsat fra værftet, og lige efter WW1 byggede værftet flere firemastede skonnerter: KAJ HVILSOM (ID=7585), SIGRID (ID=7995) og RICHARD (ID=7992).

Øvrige skibsbygmestre i 1800-tallet
Der var flere aktive skibsbyggere i perioden, men for mange af dem kendes deres byggepladser ikke eller er usikre:
En af de tidlige skibsbygmestre var Chr. Quist som døde 1817. Han skal inden 1812 have bygget 12 skibe.

Skibsbygmester Christen Andersen - byggede først i 1800-tallet ved Braten på Tåsinge i kompagniskab med Smith. Kilde H) p.60 og 64.

Endnu en skibsbygger af samme navn var aktiv:
Skibsbygmester Christen Andersen - byggede på Holmens sydøstside (Frederiksøen) i 1900 galeasen JØRGEN, den lille skonnert ENOCH og i 1901-1903 - én hvert år - i alt tre 3-m. bramsejlsskonnerterne:
SOPHIE (ID=13364),
NANNA, (ID=4919) og
RAGNHILD (ID=13365).
Kilde H) p.94.

Jeg har givet Christen Andersen sin egen oversigt her.

Skibsbygmester Niels Hansen
Byggede nordligst i havnen helt inde i hakket neden for nuværende navigationsskole, men benyttede også "Heines Plads", "Baagøes Plads" og en plads ved "Nederste Mølle" [ID=491 p.237]. Niels Hansen var søn af Hans Andersen (1728-1809), der var søn af Anders Hansen (c.1699-1779), og der var flere skibstømrere i Hansenfamilien. Det har ikke været muligt for mig at adskille to Niels Hansen-skibsbygmestre fra hinanden, hvorfor navnet kan relatere sig til to forskellige personer.

Skibsbygmester Niels Hansen - fik sit borgerbrev som skibsbygmester i 1805 og var aktiv kort efter. Han byggede 1836 galeasen DE TO SØSTRE, HBFW (ID=3328), og hans og sønnernes produktion er forsøgt opstillet i egen liste på linket her.

Skibsbygmester Niels Hansen, † 1843, fik tre sønner. Niels Hansen byggede 16 skibe mellem 1806 og 1822.

Niels H.s ene søn, Peter Hansen, rejste til USA i 1850. Men skibsbygmester Hans Peter Poulsen? Hansen og broder skibsbygmester Carl Christian Hansen var aktive under navnet "H.P. og C.C. Hansen" fra 1847 til efter 1876. Hans Peter Hansen byggede på Tåsinge ved Pilekrogen fra 1834 til 1849.

Værftet havde derefter byggeplads på Frederiksøen i Svendborg, senere andet sted i havnen. Nybygningen fra 1848 hed FREDERIKSØEN (ID=18668) og regnes for første bygget på Frederiksøen.
C.C. Hansen fik sønnen Niels Christian Hansen, der også blev uddannet som skibsbygger, og i 1902 blev han direktør for det tyske Rickmers skibsværft i Bremen og var med til at bygge den femmastede bark R.C. RICKMERS og den firmastede bark L'AVENIR, belgisk skoleskib.

Hans Andersen (1728-1809) fik sønnen Hans Hansen (1770-1832), der også blev skibsbygmester - se ovennævnte link til egen liste.

Øvrige skibsbygmestre

Af øvrige skibsbygmestre kan nævnes:
H. Rasmussen byggede i Thomas Wests Have i 1799 jagten DE FIRE SØSKENDE (ID=18599).
Skibsbygmester C.D. Jægher - aktiv 1843.
Skibsbygmester Krøyer - der havde Simon Møllers plads før denne.
Skibsbygmester Niels Lentz / Lenz - aktiv 1830'erne- 1848. Byggeplads ved Gl. Hestehauge.
      Nogle af hans skibe er listet under Lentz og Weber.

Skibsbygmester Simon Jensen Møller (1816-1889) - havde ejendom i Brogade, nordsiden, aktiv ca. 1840-1853.
     Han er noteret for jagten CAROLINE MARGRETHE fra 1840, briggen CHRISTIAN VIII fra 1840 og jagten ANDER SANDØE ØRSTED fra 1841.
     I skibsdatabasen har KONGEN AF DANMARK (ID=3154) en profil, men Simon Møller har bygget den 1842 i Korsør iht. (Rosendahl-2) p.97.

Skibsbygmester J.V. Ries - aktiv 1847, hvor han byggede jagten LYKKENS HAAB (ID=3467).

Skibsbygmester L. Thomsen (Tommesen) - aktiv 1836 og endnu 1843. OMbyggede bl.a. jagten:
DEN FØRSTE PRØVE (ID=19117).
Kilde H) p.59f og Rosendahl-2 p.70.

I Gl. Hestehauge byggede skibsbygmester Sophus Weber i 1890'erne nogle lystfartøjer, men fik i hhv. 1918, 1920 og 1922 bygget de tre 3-m. slettopskonnerter CENTAURUS (ID=17177),
BASTIAN (ID=17178) og
APHRODITE (ID=5496),
og i 1939 byggede han til JL topsejlsskonnerten
RØMØ, (ID=12045). Værftet blev kort tid efter nedlagt.

Jørgen Ring Andersen

 Jørgen Ring Andersen stod i lære hos Niels Troensegaard på Thurø og videre uddannet hos Skifter Andersen i Åbenrå og afsluttede sin uddannelse med nogle år hos Alexander Hall i Aberdeen, hvor der byggedes rigtige klipperskibe. Hans første selvstændige skibsbygning var skonnertbriggen ANNA HARBOE i 1866. Derefter drev Ring Andersen fra 1867-03-15 sit træskibsværft på Frederiksø i Svendborg Havn. Grundlæggeren nåede at bygge omkring 80 skibe i Svendborg.

NB. Ifølge værftets byggeliste (ca. 1954) var Jørgen Ring Andersens to først byggede skibe skonnerterne ELLEN og NIELS fra 1862 og 1863, mens ANNA HARBOE blev nr. 3 fra 1866.

Værftet blev overtaget af sønnen Johannes Ring Andersen ved faderens død i 1901, Johannes stod i lære i Svendborg, men fortsatte med uddannelse inden for stålskibsbygning hos Henry Kochs Skibsværft i Lübeck. Træskibsværftet nåede under Johannes' ledelse at bygge mere end 100 nybygninger.

Den anden af Jørgen R.A.'s sønner, Jens Fisker Andersen, kom til at lede det stålskibsværft, som sønnerne i fællesskab oprettede i 1906. Også stålskibsværftet fik byggeplads på Frederiksøen.

Johannes Ring Andersens søn, Jørgen Ring Andersen jnr., deltog i driften af træskibsværftet fra omkring 1950 og overtog værftet i 1964. Nu ejes værftet af fjerde generation ved Peter Ring Andersen, der overtog værftet efter sin far i 1987.

Oprindelig lå værftet på Frederiksøens vestside, hvor Svendborg Værft tidligere lå. I 1916 blev det flyttet til sin nuværende placering på nordsiden af øen. I perioden 1867-1975 er der bygget 182 skibe, jf. min nybygningsliste.

Artikel om Ring Andersens virksomhed i (TS) 1992 nr. 2, p.76f i anledning af jubilæet 1992, hvor totale antal byggede skibe er opgjort til 196, det sidste er ikke færdigt på dagen.

Svendborg Skibsværft

En liste over alle værftets nybygninger 1907 til nedlukningen i 1990'erne er oprettet her: nybygningsliste.

Fire af skibsbygmester Jørgen Ring Andersens børn, Jenny, Regine, Jens Fisker og Johannes, grundlagde i 1907 et værft på den kunstige ø Holmen eller Frederiksøen, ledet af Jens Fisker Andersen, og gav det navnet Ring Andersens Staalskibsværft, men allerede i 1916 fusionerede værftet med det lokale Axelsens Jernstøberi & Maskinfabrik, der i nogle år havde virket med en flydedok på Frederiksøen. Ved fusionen blev navnet ændret til Svendborg Staalskibsværft og Maskinbyggeri A/S.

I midten af 1920'erne gik det dog ikke så godt, og selskabet gik i 1925 konkurs; da havde værftet - afhængig af kilde og optællingsmåde - nået at få søsat omkring 20 skibe. Arealet og bygningerne blev i 1926 overtaget af lokale initiativtagere, bl.a. Sydfyenske D/S (SFDS) og D/S Ærø, mens kommunen garanterede for dok og montagekran. Både før og efter WW2 fik værftet en vis bistand fra Odense Staalskibsværft og derfor også fra A.P. Møller, der fra 1968 til 1971 havde aktiemajoriteten.
Produktionen begyndte i 1926 under navnet Svendborg Skibsværft af 1926 A/S. Dette navn blev i 1930 ændret til Svendborg Skibsværft A/S, både da og indtil efter 1950 blev værftet ledet af Jens Fisker Andersen. Som sådan byggedes stålskibe indtil 1985. Værftet beskæftigede i 1980’erne mellem 600 og 800 mand.

I 1972 købte sandpumperfirmaet A/S Carl Nielsen, senere Calkas A/S, en betragtelig del af aktierne i Svendborg Værft fra A.P. Møller. De første år af 1980'erne blev skibsværftet handlet flere gange. Produktionen fortsattes men nu også med stålarbejder og reparationer også til en bredere kundekreds end skibsredere. I 1987 overtog Svendborg Skibsværft resterne af Marstal Staalskibsværft og Maskinfabrik A/S, og på denne filial blev der produceret sektioner og underleverancer til moderværftet. Marstalafdelingen lukkede igen.

Efter flere år med økonomiske vanskeligheder gik værftet 1996 konkurs, og SV Holding A/S købte i 1996 resterne af værftet. Bag stod skibsreder Niels Højlund og direktør Jørgen Lundsgaard, men det selskab holdt kun til januar 1997, hvor konkursbegæring igen blev indgivet. I august 1997 købte Aarhus Flydedok A/S værftet og ville bruge det som reparationsværft, men Århus fik selv problemer i 1998, og konkursen kom kun et halvt års tid efter overtagelsen, nemlig 1999-03-01 (begæring indgivet 26. februar).
Med hjælp fra lokale investorer blev der efterfølgende etableret et nyt selskab, Repair Yard Svendborg A/S, der fra ca. 1999-06-01 udelukkende udførte reparationer. Denne virksomhed lukkede endeligt i 2001. Området blev efterfølgende overtaget af Vestas i en periode.


Skibsbyggeriet på Tåsinge

Forfatteren pastor F.C. Lund udgav i 1823 i Odense en beskrivelse af Tåsinge og dets folk og erhverv: Beskrivelse over øen Thorseng på 109 sider. Heri omtales flere gange skibsbyggerierne på grund af mestrenes dygtighed og tømmerets tilstedeværelse både i rette mængde og især de krumvoksede ege og andre velegnede stykker til træskibsbygningen. Allerede i 1700-tallet er der mange vidnesbyrd om skibsbyggeri på Svendborgsunds største ø. Omkring Englandskrigene var der syv skibsbygmestre på øen, og efter krigen var der ifølge Lund fem mestre.

Museet for Søfart har i deres samling kaldet SR-bilag under nr. 1968:0062 en oversigt, hvis ophavsmand jeg ikke kender, men som registreringsnummeret viser, blev den modtaget 1968. Listen bringes som den forefindes:

SR-BILAG 1968:0062
"Som afslutning på denne omtale af skibsbyggere på Tåsinge skal anføres følgende samlede oversigt over de kendte skibsbygmestre. Flere af disse er allerede nævnt i det foregående. Først nævnes medlemmerne af de tre mest kendte skibsbyggerslægter: Smidt, Møller og Jensen.

Bygmester
Født / død
Aktiv periode og bemærkninger
Byggested RØDE MØLLE
Ander Larsen Smidt - / - 1773-1778
Lars Andersen Smidt 1760 - 17840 1778 - 1835
Hans Larsen Smidt - / - 1839 - 1849
Byggested BREGNINGE SKOV og TROENSE
Anders Nielsen Møller 1708 - 1773 - / -
Rasmus Nielsen Møller 1713 - 1786 - / -
Hans Andersen Møller 1737 - 1817 1770 - 1811
Niels Rasmussen Møller 1736 - 1812 - / -
Anders Hansen Møller 1779 - 1843 Blev færgemand i Vemmetofte
Jens Hansen Møller 1784 - 1859 Byggede i Falsled
Rasmus Hansen Møller 1786 - 1837 1825 - 1834
Lars Nielsen Møller 1768 - 1852 1791 - 1804, byggede senere i Svendborg
Hans Rasmussen Møller 1820 - 1857 1842 - 1855
Christen Rasmussen Møller 1825 - 1908 1853 - 1885
Lars Rasmussen Møller 1827 - 1900 Blev færgemand i Vindeby
Rasmus Hansen Møller 1845 - 1922 Byggede i Fåborg
Rasmus Wilhelm Møller 1851 - 1922 1874 - 1888
Byggested BREGNINGE SKOV
Christian P. Jensen d.ældre - / - 1840 / ?
Carl Julius Jensen - / - 1855 - 1882
Christian P. Jensen - / - 1900 - 1903 og 1919
Byggested TROENSE
J.A. Laursen - / - 1795 - ?
H.P. Hansen - / - 1838 - 1847
P. Petersen - / - 1838 - ?
E.A. Krarup - / - 1841
N.R. Troensegaard - / - 1851
Th. P. Petersen - / - 1858 - 1867
Niels Daniel Nielsen - / - - / -
A.C. Thurøe - / - - / -
H.C. Poulsen - / - 1900 - 1903
Zakarias Th. Jacobsen - / - 1891 - 1920
 Citat slut.

TROENSE


Skibsbygmester Anders Larsen Smith har ingen separat liste under skibsværfternes nybigningsmenu endnu.

Skibsbygmester Anders Larsen Smith+) eller Anders Larsen Schmidt var aktiv fra midten af 1700-tallet, og han fik lært sin egen søn Lars Andersen Smith, født 1759, op, så denne kunne begynde for sig selv som mester i 1778 eller 1779. Han var knyttet til lokaliteten Røde Mølle, og han var aktiv frem til 1835 og fik bygget 78-80 skibe [StD-1 p.176, ID3486 p.10]. Skibsbygmester Lars A. Smidt er nævnt i resolutionerne fra 1812 [se Færgevæsen].
Slægtens tredje generation fortsatte med Hans Larsen Smith værftet og byggede bl.a. skonnerten LAURITZ (ID=11326) i 1841 til et partrederi, hvor han selv havde 1/6, men måtte træde ud, da han 1843 gik konkurs*). Hans L.S. byggede også briggen THORSENGS EEG (ID=5316) på 64,5 kls.
Skibsbygmester Lars Andersen Smiths anden søn blev skibsbygmester i Bogense.
Enkelte af skisbygmester H.L. Smiths skibe er medtaget i H.P. Hansens liste over byggerier i Pilekrogen her i linket.
+) Efternavnet har i kilderne alle former: Smidt, Smith, Schmidt, Schmit m.fl..
*) (H&S Årbog) 1983, p.135.

Skibsbyggerdynastiet Møller på Tåsinge
I tidlige kilder er skibsbyggeren ofte nævnt alene med efternavnet Møller, hvorfor placeringen på en bestemt person i slægten kan være umulig.

Skibsbyggerslægten Møller var aktiv både i Svendborg og på Tåsinge i Troense. Det siges [ID3486 p.10], at skibsbyggerslægten Møller i tiden fra 1770 til 1870 talte 27 skibsbyggere. Skibsbygmester Lars Nielsen Møller, født 1770, død 1852, skal alene i Svendborg og på Tåsinge have bygget ca. 150 skibe.
Hans broder, Rasmus Nielsen Møller, død 1857, byggede på Tåsinge.
Lars N.M.s efterkommere var Rasmus Hansen Møller og Anders Hansen Møller.
Rasmus H.M.s børn Hans Rasmussen Møller (1820-1857) og Christen Rasmus Møller, (1825-1908) og sidstnævntes søn Rasmus Wilhelm Møller byggede rigtig mange skibe på pladser på Tåsinge.
Denne slægtsgrens byggelister er forsøgt opstillet på filen bag linket her.

Skibsbygmester Anders Nielsen Møller, 1708-1773, og broderen Rasmus Nielsen Møller, 1713-1786, var de første i det slægtsdynasti som fik skibsbyggere placeret flere steder i landet. Alene i Troense virkede fem generationer af slægten Møller som skibsbyggere. Anders Nielsen Møllers søn, Hans Andersen Møller (1737-1817) fortsatte som skibsbygger, indtil igen hans søn, Rasmus Hansen Møller, (1786-1837), blev partner i faderens virksomhed fra 1808, der da byggede på en plads tæt ved Røde Mølle. I årene efter Englandskrigene drev de for egen regning flere af deres selvbyggede skibe, fx. skonnerten PREBEN BILLE BRAHE (ID=17239), 80 kls. og DE OTTE SØDSKENDE (ID=5630) på 67 kls.
Kilde H) p.63.

Rasmus Hansen Møller fik to sønner, Hans Rasmussen Møller, (1820-1857), og Christen Rasmussen Møller, født 1825. De drev nogle år værftet sammen og byggede i 1850'erne skonnertbriggen PETER & LAURITZ (ID=5791), 160 BRT, og barken SVENDBORG (ID=9387), 350 BRT.
Christen Rasmussen Møller byggede alene i 1853 briggen TJALFE (ID=3576), 210 BRT. I de følgende år byggede han alene et betydeligt antal skonnerter, og hans søn, Rasmus Wilhelm Møller, født 1851, begyndte også som skibsbygmester allerede da han var 20 år, men da med byggebedding i Ærøskøbing, hvor han byggede to skibe. Det første skib var FAMILIENS HAAB (ID=9584), en skonnertbrig, der løb af i 1871, og det andet var HENNING året efter. Derefter flyttede han virksomheden til Troense, hvor han byggede skibe til 1888, hvor det sidste skib blev fiskekvasen KOMET, afleveret 1888. I Troense var Rasmus W. Møller også indehaver af koncessionen på færgefarten Svendborg - Vindeby fra 1888-04-01. [Kilde M) side 24]
Værftet blev 1891 afhændet til skibsbygmester Zakarias Th. Jacobsen, hvis byggeliste også findes på filen i dette link.

En skibsbygmester H.J. Møller ombyggede og forlængede i Troense i 1838 jagten DE TVENDE SØDSKENDE, HBRP, (ID=3321).

I 1838 byggede skibsbygmester Niels Danielsen Nielsen i Troense jagten CHRISTINE HENRIETTE, NBCL, (ID=3289). Han var virksom endnu 1850.

Skibsbygmester Zakarias Th. Jacobsen
Jacobsen overtog det igangværende værft fra Rasmus Wilhelm Møller i 1891 og fik bygget 22 skibe, og det sidste var skonnerten NEPTUN i 1920.
Her er et link til Jacobsens byggeliste.

Et foto af pladsen i Troense i 1918 er trykt i kilden (ID=3498) p.12.

En overgang i første del af 1800-tallet og frem til ca. 1850 virkede skibsbygmester Emil A. Krarup ved Lolklandingen neden for Villa Strand.

En skibsbygger P. Hansen var aktiv i 1840'erne. Hos ham var Jacob Løve, senere Helsingør, svend omkring 1840. [H&S72 p.133]

Skibsbygmester Hans Peter Hansen byggede fra 1834 konsekvent efter tegning.
[H&S 1983 p.130, 140-141]

BREGNINGE SKOV
Skibsbygmester Christian P. Jensen byggede i Bregninge Skov briggen CHRISTIAN DEN OTTENDE (ID=10089), 129 NRT, i 1840 til et partrederi i Svendborg. Hans søn, Carl Julius Jensen fortsatte virksomheden og byggede fra 1857 og indtil 1882. Hans første skib blev bramsejlsskonnerten LUNA (ID=3463), som han havde overtaget halvt bygget fra skibsbygger R. Møller i Svendborg.

En liste over byggenumre for både ovennævvnte C.J. Jensen og nedennævnte H.C. Poulsen er her.

Skibsbygmestrene H.C. Poulsen og Christian Jensen (en søn af ovennævnte Carl Julius Jensen) byggede fra 1901 til 1905 seks skonnerter. Den første, GÆA (ID=11393), blev første danske forlis under WW1. Værftet fortsatte aktiviteterne til 1919, hvor det sidste løb af. Det var CARLA (ID=5713) på 115 NRT, en tremastet slettopskonnert.

Iflg. kilde (ID=491) kan der være tale om to skibsbygmestre med samme navn. En H.C. Poulsen byggede 1906-1908 både på Sophus Webers plads og på Christen Andersens plads på Frederiksøen. Denne H.C.P. var en slægtning af den ældre Hans Poulsen.

ANDRE BYGGERE PÅ TÅSINGE
Et betydeligt antal skibsbyggere virkede i Troense og langs kysten til Valdemar Slot i 1800-tallet. Der kendes navnene:
Skibsbygmester J. Hansen
   Skibsbygmester med dette navn byggede i Lundby 1863 galeasen ANE KIRSTINE (ID=17436).

Skibsbygmester R. Hansen, som jeg ikke nærmere har kunnet identificere, byggede:
    1858 jagten ANE KIRSTINE (ID=17438).

Skibsbygmester S. Hansen
Skibsbygmester C.M. Larsen.
    Han byggede i Troense:
1848 - ELISE & JULIE (ID=3356), jagt.
1838 - FORTUNA (ID=17957), jagt.

Skibsbygmester H.P. Mortensen

Skibsbygmester Niels Nielsen, Troense, 1845-1850.

Skibsbygmester Peder Pedersen, Troense.
   Pedersen byggede:
1809 - JULIANE MARIE, jagt.
1812 - FREDSHAABET (ID=17430), jagt.
1814 - EMILIE, jagt.
1825 - SØBLOMSTEN (ID=3562), skonnert.

Skibsbygmester Thomas Pouelsen Petersen, aktiv i midten af 1800-tallet. Byggede både i Troense og på Thurø.
Skibsbygmester L.A. Smith
Skibsbygmester A.C. Thurø
Kilde H) p.64.


Skibsbyggeriet på Thurø

 Den ældste navngivne skibsbygger, jeg er stødt på fra Thurø, var J.M. Nielsen, der omkring 1810-1820 byggede, dog ikke på Thurø, men hver sæson rejste til Slesvig med flere ansatte og sin søster, der holdt kantine. Her byggede de ved Slien til lokale i området. Nielsen byggede 17 skibe til skibsreder Heinrich Klink.

Listerne fra Rosendahl-2-serien på MfS indeholder en profil for jagten ANNE MARIE (ID=18251), bygget på Thurø af skibsbygmester C. Hoffmann i 1819, og i (bog-ID=3481) om Bornholms skibe en jagt bygget 1813 CHRISTIAN PETER (ID=18773).

Skibsbygmester C. Sørensen byggede 1826 en jagt, CHALOUPENS MINDE, HBTS / NRKP (ID=3294), men jeg har kun fundet oplysning om bilbrev og reder fra 1868.

Fra 1840'erne var der oprettet beddinger på Thurø. En af de tidlige var til skibsbygmester Jørgen Madsen Caspersen, der ved Præstelandingen mellem 1830'erne og 1852 byggede flere mindre fartøjer; et af dem var jagten LYKKENS MINDE, HBQW / NTFW, (ID=3460).

Her er link til en byggeliste for Caspersen.

Der nævnes i samme periode og sted også en skibsbygmester Jens M. Caspersen - kan det være samme person?
   Han byggede fx 1830 jagten ANE KIRSTINE (ID=17437).

Samme sted havde skibsbygmester L. Kaas Hansen i 1853 fædiggjort den jagtbyggede skonnert FÆDRES MINDE (ID=10092), og i 1856 havde han bygget øens første klipperbyggede skonnert. Den hed ikke overraskende THURØ, leveret til rederen J.M. Nielsen med partnere.

En liste over Kaas Hansens byggenumre findes her.

Men området ved Præstelandingen var dårligt valgt, for det er øens mest lavvandede område, og L. Kaas Hansen / L. Kaas flyttede sit værft over til øens vestside ved Thurøbund, Gambøt, hvor der var dybere vand. Bygmesterens sidste skib blev søsat 1879. Det var skonnertbriggen ELLEN KIRSTINE (ID=16759). Da havde han nået at bygge 17 skonnerter og i alt 27 skibe [ID3486 p.10].

En kort periode i årene 1880-1881 lejede skibsbygmester Jørgen Ring Andersen værftet.

L.K. Hansens værft lå stille i to år og blev 1881 overtaget af skibsbygmester Niels Peter Petersen, der havde stået i lære hos Jørgen Ring Andersen. Han byggede omkring 31 hovedsageligt skonnerter og i 1913 den tremastede slettopskonnert CRITERION (ID=11394), der var den første i Svendborg, der fik hjælpemotor i som nybygning.

En liste over Niels Peter Petersens byggenumre findes her.

Et foto af N.P. Petersens Plads fra 1911 er trykt i kilden (ID3498) p.12.

Petersens to sønner, skibsbygger Asger G. Petersen og skibsbygger Rasmus Peter Petersen overtog værftet fra faderen i 1914 og byggede indtil 1919, hvorefter der ikke fuldførtes nybygninger her. Da var i alt 35 afsejlet fra værftet.

Thurøbund Yachtværft
Thurø Yachtværft er efterfølgeren til bådebygger Lars Kaas Hansens værft, der som nævnt ovenfor blev overtaget af N.P. Petersen og senere hans sønner. Petersens sønner ændrede 1913 virksomhedens navn til Brd. Petersens Værft. Den længstlevende af de to brødre, Rasmus Peter Petersen, fortsatte til sidst i 1950'erne, hvor det gik ud af familieejet og solgtes til bådebygger Svend Larsen, der senere fik en partner, Erik Petersen, og det ejedes først i 2000-årene af Svend Larsens søn, Cai Larsen.
Værftets navn ændredes på et tidspunkt efter 1950 til Thurøbund Yacht og Kutterværft, og produktionen var hovedsageligt fiskefartøjer.

A. Walsteds Bådeværft A/S
Værftets arealer ved Gambøt blev tidligst benyttet af skibsbygger Saugskærs værft, der byggede skonnerter, tidspunkterne er ikke undersøgt. Fra 1949-11-01 etablerede Aage Walsted værft. Det eksisterer stadig, men har i mange år udelukkende beskæftiget sig med fritidsfartøjer. Fra 1990 har firmaet været et aktieselskab. Lederen er i dag næste generation, direktør Thorvald Walsted.

Troensegaard og skibsreder Jørgensens aktiviteter
Skibsbygger Niels R. Troensegaard havde bygget på Thurø, før han etablerede byggeslip i Thurøbund 1853 og byggede her til 1869, hvor sønnen skibsbygmester Peter Troensegaard overtog værftet og var aktiv indtil 1875. Troensegaard flyttede da til Øxenbjerg på fastlandet, mens værftet i Thurøbund blev afsat til skibsreder Lars Jørgensen - se næste afsnit.

En liste over Troensegaards byggenumre findes her.

Værftet ved Saugskær i Thurøbund solgtes 1875 til skibsreder og skibsbygmester Lars Jørgensen, der drev det til 1882, hvor hans søn, styrmand og skibsbygmester Jens Philip Jørgensen, † 1922, overtog det. I 1908 var tredje generation klar, og sønnerne skibsbygger Brayn Jørgensen og skibsbygger Martin J. Jørgensen overtog aktiviteterne i Thurø Bund. Slægtens tre led fik indtil 1921 bygget mere end 60 større skibe foruden en del mindre både og kuttere. Det største skib var SVENDBORGSUND (ID 5382), afløbet 1919, 542 BRT. Og det næstsidste var 1920 den firmastede slettopskonnert RUTH (ID 5495) på 321 BRT. I 1921 var det definitivt slut. Martin J. Jørgensen overtog firmaet i 1922, men byggede ikke flere skibe.

En liste over bygninger fra Jørgensenfamilien findes her i linket.

Boms værft på Thurøs vestside
Skibsbygger Peter Bom, født 1823, begyndte egen virksomhed på Thurøs vestside over for Troense i 1851. Senere deltog hans søn, skibsbygger Christian Bom, i aktiviteterne, og der byggedes et betragteligt antal skonnerter af diverse undertyper. En del af deres kunder var engelske købmænd eller mæglere med tilknytning til England, og tre skibe med navnet LONDON blev bygget på værftet, nemlig (ID 16904), (ID 16905) og (ID 13780).

Efter at have bygget 45 sejlskibe sluttede produktionen med bramsejlsskonnerten J. LOTZ (ID=17173) i 1905. Fra 1905 til WW1's slutning lå værftet så godt som stille, men i krigens sidste år blev der bygget nogle enkelte skonnerter, men så var det også slut med træskibsbygningen her, og efter 1920 forekommer ingen skibe fra værftet i Skibslisten.

En så godt som komplet liste over Peter og Chr. Bom skibene er samlet på rederisiden i linket.

Skibsbygmester Jens Nielsen og sønnen Niels Anthon Nielsen, Thurø.
I 1882 havde skibsbygmester Jens Nielsen anlagt et reparationsværft tæt på skibsbygger Boms værft. Reparationsværftet blev fortsat af Nielsens søn, Niels Anthon Nielsen, og jeg har oplysning om bygning af syv sikre, enkelte skibe, nemlig:

ID
skibslisten
byggenr.
 Byggeår Navn fra ny Skibstype Rederi
ID=4932 0001 1901 JENS NIELSEN Bramsejlsskonnert 3-m. Skibsreder R.S. Hansen A/S, Thurø
ID=5839 0002 1902 ROSSING Bramsejlsskonnert 3-m. Sejlskibsselskabet 3m skonnert Rossing A/S, Thurø
ID=4901 0003 1902 ROMA Bramsejlsskonnert 3-m. Sejlskibsselskabet 3-m. skonnert Roma A/S, Thurø
ID=17429 0004 1905 DANIA Bramsejlsskonnert 3-m. Sejlskibsselskabet 3-m. Skonnert Dania A/S, Thurø
ID=6873 0005 1917 ELSE Bramsejlsskonnert 3-m. Skibsreder Rasmus S. Hansen, Thurø
ID=8176 0006 1924 JOHANNE MARIE Galease Kaptajn A.B. Due, Svendborg
ID=5780 0007 1925 KATE M/S galease Kaptajn A.H. Petersen, Svendborg

Der er i perioden 1810 til 1825 omtalt en skibsbygmester H. Rasmussen på Thurøs nordside. Kilde H) p.67.
Jeg har i skiblisten profil på:
CAROLINE (ID=2534), NGJK, jagt bygget 1818.
DE TVENDE SØSKENDE (ID=19108), NGPV, jagt bygget 1810.

Skibsbygmester A. Rasmussen byggede 1827:
HAABET (ID=3411), NBDH, jagt, på Thurø.

En Skibsbygmester R. Hansen byggede 1843 på Thurø jagten PRØVEN, HBKV, (ID=3542).

Skårupøre
I perioden 1845-1850 var skibsbygmester R. Andersen aktiv på en byggeplads i Skårupøre.


Kilder
A) Holm-Petersen, F., og A. Rosendahl, red., 1951-1953: Fra Sejl til Diesel, bind 1, 2 og 3, Skandinavisk Bogforlag.
B) Skibsdatabasen JM.
C) Trap Danmark, 5. udgave 1957, bind 13. Teksten om Svendborg.
D) Petersen, Holger Munchaus et al., red., 1992: Caroline og de andre - Fornyelsen i dansk småskibsfart efter Krigen, Søhistoriske Skrifter XVIII, H&S.
E) Møller Nielsen, Erik, 2003: Svendborg søfarts historie siden 1253.
F) U.n., 1951: Aktieselskabet Svendborg Skibsværft: 1926 - 1. november - 1951.
G) Svendborg Skibsværft: Aktieselskabet Svendborg Skibsværft, 1976. (Bogen indeholder bl.a. en grundtegning over værftet på Frederiksøen og hovedorganisationsplan.)
H) Olsen, Johannes, 1932: Den sydfynske sejlskibsfarts historie
I) Ring Andersen, Johannes, 1946: Skibsbygmester Jørgen Ring Andersen og hustru Jensine Marie f. Fisker samt deres slægt
J) Hansen, Bernhard: Thurø for og nu, 1960, s. 92-95.
K) Mortensøn, Ole: Folk og fartøjer fra Sydfyn og øerne
L) Aarre, Bent: Bådebyggeri i verdensklasse, 1999
M) Svendborg Vindeby Færgefart, eget forlag, 1966
Her mødes de syv verdenshave, Berlingske Tidende 17. oktober 1998
Legetøj for millioner, Fyns Stiftstidende 1. oktober 2000
Portræt af Aage Walsted og hans bådeværft, Bådnyt nr. 3, 1983
Flere historier fra Thurø, 1996, s. 53-56.
Svendborgpris til verdenskendt firma, Fyns Amts Avis 26. marts 1998
Nielsen, Erik Møller, 1997: "90 år på en ø - om A/S Svendborg Værft" i Årbog For Svendborg & Omegns Museum 1997, side 98-145. (Der er detaljerede tegninger af bygninger i artiklen og en oversigt over skibe bygget 1907-1997.)
Dørge, Henrik, 1993: "Skibe ladet med lån", i Morgenavisen Jyllands-Posten, d. 28. februar 1993.
Svendborg før lukketid af Niels Højland m.fl., Morgenavisen Jyllands-Posten, d. 7. januar 1996.
 
Yderligere oplysninger om skibsfart og skibsbyggeri i Svendborg og omegn kan findes i bøgerne:
Begtrup, Joachim, 1823: Beskrivelse over Svendborg, Odense,
og
Dalgas, Carl, 1992: Svendborg amt beskrevet 1837, genudgivet med indledning og kommentarer af Finn Stendal Pedersen,
Holm-Petersen, F., 1953: Træk af skibsfartens udvikling i Svendborg Toldsted, [ID=93]
Holm-Petersen, F. & Kaj Lund, 1963: Skibe og søfolk fra Svendborgsund, [ID3486]
og
Bro-Jørgensen, J.O., 1959: Svendborg Købstads Historie, Svendborg.

Forkortelser
kls. = kommercelæster.
 


 
Jørgen Marcussen Retur til indledning om skibsbyggeri.
Opdateret 2020-09-25 og igen 2022-11-16. Retur til toppen af siden
Retur til Maritim indledningsside Retur til hjemmesidens forside