Kortfattet information om opsætning af vanter
Ordet " svigtning " benyttes både om en proces, hvor vanter bearbejdes samt om en proces, hvor sejl bearbejdes.
Første del af artiklen er om svigtning af vant; sidste del er om svigtning af sejl.
Opdateret 20. oktober 2014.
Svigtningen
Svigtningen
Skeer saaledes:
Man nayer tvende Vindebommer, een paa hver Side af Undervanter, en halv Fod under Vursten eller Pyttings-Bolten, saaledes at Bommens forreste Ende er Agten og frie for det forreste Hoved-Toug. Dernæst nayes tvende Tallier paa disse Bommer, den ene For og den anden Agter, saaledes, at de spænder imellem Vanter og Løberne deraf farer ned hver paa sin Side, igiennem en Blok paa Bommen og en Fodblok paa Dækket, Løberen af den forreste Tallie For ved Tallien, og Løberen af den Agterste Tallie Agten for Tallien.
Med ommelte Tallier svigtes eller sammentallies da Vantet saa meget man synes fornødent, dog at med forreste Tallie svigtes mere end med Agterste.
Rendingen paa Svigtningen skeer fra Mitten af Vantet, For efter med en Part, og Agter efter med den anden Part, fra den ene Side af Vantet til den anden, i Kryds om Hoved-Touget og Pytting-Bolten, saaledes at Rende-Tougete mødes tilsidst i Mitten, hvor det belægges med Bændsel. Hvad som er tilovers af Rende-Touget bruges til Stolens Forfærdigelse.
Krydsningen
skeer saaledes:
Rendingen af Svigtningen deles i trende Dele fra Vant til Vant, paa den Mitterste tredie Deel deraf, skal Stolen, som man kalder det, være, naar denne Stolens Deel er afmærket, da krydses samme paa Halvparten af dens Rending, fra Mitten af indtil dens Mærke paa begge Sider, saaledes at Mitten bliver Aabningen, og lige mange Parter For og Agter af Rendingen sammenkrydset. Naar dette er skeed, krydses tilbage igien fra Kant til Mitten af Stolen, dog over alle Parter af dens hele Rending, og det paa begge Sider, saaledes, at en firkantet Stoel, eller Aabning, bliver i Mitten. Derefter sammenkrydses fra denne Stoels yderste Kanter, til begge Sider af Vantet, de andre Rendingens Dele, hvoraf Parterne fordeles til Grene, faae eller mange, alt som man vil have dem tykke eller smale til.
Anmærkninger.
Naar man svigter, maae Stage og Vanter staae vedbørlig stive, saavelsom være behørigen forbændte; thi ellers er dette langsomme Arbeide omsonst.
Svigtningens Rende- og Krydse-Touge ere hver for sig.
Krydsningen skeer med Rundgang, og Grenenes sidste Krydse-Tamp belægges om Grenene med Halvsteeg.
Under Svigtningens Arbeide maae den vel smøres med Tiære, og naar den er færdig, labsalves den overalt dermed.
Stænge-Vanterne løsnes, og deres Tallie-Reber afskages, imedens Svigtningen skeer.
En Svigtning behøver ei at løsnes hver Gang man sætter under Vanterne; med mindre man fandt det nødig, og Tid og Leilighed tillod det.
[Citat slut]
Svigtning omtales i engelske kilder fra 1342 jf. Bruzelius 1996. Senere omtaler findes i Henry Mainwarings A Breife Abstract, Exposition... fra 1623, og i Thomas Riley Blankleys A naval Expositor fra 1750 skriver han:
Catharpings are small ropes running in little blocks from one side of the shrouds to the other, near the deck; their use is to force the shrouds taught, for the ease and safety of the masts when the ship rowls; they are also used at the upper part of the shrouds, but there, worn rope, from threee and a half to two and a half inches is used, and do not run through blocks, but has several turns taken in them, and are made fast.
[BLAN 6899]
I Koefoeds Dansk Søe-Ord-Bog står følgende omtale af svigtning af et vant:
Svigtningen paa et Vant, kaldes den Surring der lægges paa Vanterne til Under-Masterne fra Styrbord til Bagbord for at knibe dem tilsammen paa det Sted hvor Under-Raaen hænger, at denne destobedre kan brases, som i fald Svigtningen eller Indknibningen ikke var paa Vanterne, strax vilde berøre dem og forhindres fra at brases; Svigtningen tiener ogsaa til Støtte for Pøtting Vantet til Stængerne, der i fald den ikke var vilde giøre at Vantet ved mindste Seylføring, vilde blive trokken i Bugt af Pøtting Vantet, og derved lade Stængerne tabe den Side Støtning de burde have af deres Vanter.
[KOF]
Svigtning af et sejl
I Koefoeds Dansk Søe-Ord-Bog står følgende omtale af svigtning af et sejl:
Svigtningen paa et Seyl, bruges meget sielden og ikkuns naar det blæser overhaands stærk, at det befrygtes at Seyldugen af et Underseyl ey skal kunde imodstaae Vindens tryk derpaa, men splittes i tue, da giøres af Sarvinger, en Hanfod med Tre Greene, hvoraf den een sættes paa Midten af Under-Raaen og de toe andre paa 1/4 Raae eller paa halvdeelen af Raaen, fra Rakken til Nokken, tages for om Seylet og ved at samles ved Bugen af Seylet under Underliget med en Tallie hales stiv, og derved støtter denne Hane-Fod heele Bugen af Seylet og bærer endeel af Vindens Tryk, undertiiden giøres denne Svigtning som et dobbelt W, man da bruges der Toe Tallier, og støtter da ogsaa Seylet bedre."
[KOF]
Kilder
Peter de Günthelberg: Auxilium Memoriæ eller Søe-Krigs- og Orlogs-Mands Haand-Bog, N. Möller, Kbh., 1768 [Gynt p. 79ff]
Jørgen Marcussen
Kortere artikel i den maritime ordbog for stikordet svigtning.
|
Opdateret d. 20.10.2014
|
|
Retur til toppen af siden.
|
Retur til hjemmesidens forside
|