Revideret 29. januar 2014.
INDHOLD
Redaktionelle bemærkninger
Formålet med denne oversigt er at samle hovedparten af de titler for stillinger om bord på danske skibe, som har været i brug i 1900-tallet og derefter. Desuden nævnes der i den forbindelse en del engelske oversættelser og andre engelske titler, som rederierne af og til anvender. Der kan refereres til en stilling om bord med mere end en titel. I nogle forbindelser anvendes funktionens indhold, i andre en overenskomstaftale og i forbindelse med lovregler kan en tredje titel komme på tale for samme ansættelse.
En del af de danske stillingsbetegnelser for søfolk har i de seneste tyve år ændret sig, og nogle af de klassiske betegnelser på stillinger om bord anvendes ikke længere. For mange af titlerne er det ikke muligt at sætte nøjagtige tidspunkter for deres første anvendelse eller for deres ophør. Opnåede stillinger har oftest været benyttet, indtil indehaverens erhvervsophør eller rederiernes behov for stillingens indhold ophørte. Det skal nævnes, at der bl.a. fandt en gennemgribende lovændring sted i 1957, og også med STCW-1978-bestemmelserne, indført omkring 1984, samt den senere STCW-ændring i 1995 er der ændret i krav og regler om bemanding og uddannelse og deraf følgende stillingsbetegnelser.
Den nugældende lov om uddannelserne til søs findes i LOV nr. 226 af 22/04 2002. Om skibsofficersuddannelserne findes reglerne i bekendtgørelsen nr. 1742 af 22/12 2006. Der er desuden af Søfartsstyrelsen udstedt vejledning om besætningsforhold, og Styrelsens hjemmeside indeholder en del oplysninger om uddannelse, krav og besætningsfastsættelser.
Nogle spørgsmål fra oversættere om ækvivalente engelske betegnelser har været begrundelsen for, at jeg har forsøgt at sammenstille en oversigt. Listen er hverken komplet eller uden svage punkter, og bemærkninger om suppleringer eller korrektioner modtages gerne.
Til slut bringes en klassisk oversigt over en fuld besætning i et stort, blandet last- og passagerskib omkring 1950.
Skibsassistent
Skibsassistent er en forholdsvis ny stillingsbetegnelse indført for ca. 20 år siden.
En skibsassistents uddannelse varer omkring to et halvt år og består af:
— 6 mdr. grundskole (20 uger),
— 6 mdr. praktik til søs som ubefaren skibsassistent efterfulgt af
— 6 mdr. afsluttende skolegang.
Derefter udmønstres som ubefaren skibsassistent i 12 mdr., hvorefter udmønstring som befaren skibsassistent kan finde sted.
Engelsk:
skibsassistent: Ship assistant.
befaren skibsassistent: Able ship's assistant.
ubefaren skibsassistent: Ordinary ship's assistant.
Stillingen skibsassistent har afløst betegnelserne skibsdreng, jungmand, letmatros og matros.
Når Søfartsstyrelsen oversætter skibsassistent anvender de ofte betegnelserne:
Ordinary seaman og Able-bodied seaman.
Rederikredse benytter til internationalt brug oversættelsen general purpose crew forkortet til GPC, når det drejer sig om danske søfolk med den relevante skibsassistentuddannelse.
Ansætter rederne udenlandske søfolk benyttes typisk stillingsbetegnelserne ordinary seaman = OS og able-bodied seaman = AB, da disse personer jo ikke har den danske uddannelse og derfor anvendes enten i maskinen eller på dækket. OS og AB er dæksstillinger.
På besætningslister og mønstringslister anvender rederierne af overenskomstmæssige grunde betegnelsen ship assistant, da forskellige lønspørgsmål er aftalt for indehavere af denne stillingsbetegnelse.
I ældre tid var ordet skibsassistent også betegnelsen for " En Underbetient paa større Skibe, som er Superchargen behielpelig ved Tilsyn med og Forhandling af Skibets Ladning."
Vender vi os til moderne engelsk har Merchant Shipping Agency (MCA) udstedt en Shipping M Notice No. 1634 for Vocational Qualifications Route to Certification, hvori myndigheden oplyser om assessment af også de meniges certifikater, og heri benyttes der tre stillingsbetegnelser som:
Efficient Deck Hand,
Able Bodied Seaman og
Motorman,
som jeg formoder er de eneste prøver man efter 1995 kan indstille sig til som menige søfolk.
I jobannoncer søges der i den engelsksprogede del af verden efter Deck Trainee, der kaldes matroslærlig på dansk.
Oprindeligt blev en fuldt uddannet sømand betegnet med bogstaverne AB som forkortelse for able seaman, men efter nogen tid blev A.B. anset som et præfiks til seaman og titlen endte op som A. B. seaman = Able Bodied Seaman. Den oprindelige betegnelse er i USA opretholdt i en del love og bekendtgørelser.
Smyth bruger able seaman i sin Sailor's Word-Book fra 1867.
Kortere artikler i den maritime ordbog for stillinger på et skib fx om skibsassistent.
Skibsmekaniker
En skibsmekaniker udfører vedligeholdelses- og reparationsopgaver på skibets tekniske udstyr, men kan derudover også deltage i fortøjning, rortjeneste, krankørsel etc. Uddannelsen består af:
— 12 mdr. grundskole med tekniske fag,
— 6 mdr. praktik til søs,
— 10 ugers skolegang,
— 17 mdr. praktik til søs,
— 20 ugers skolegang.
i alt tager uddannelsen 3 år og 3 mdr., og dimittenden får svendebrev.
Uddannelsen indeholder minimum 12 mdr. sejltid, hvilket er nødvendigt for at blive befaren skibsassistent, da denne stillings funktioner indgår i de faglige arbejdsopgaver.
Engelsk: ship mechanician // ship's mechanic.
Det har ikke været mig muligt at få denne oversættelse verificeret, men da ordet machinist er optaget af skibsmaskinist, og engineer af maskinmester, så forekommer mechanician eller mechanic et fornuftigt bud.
Kortere artikler i den maritime ordbog for stillinger på et skib fx om skibsmekaniker.
Ældre stillingsbetegnelser for menigt mandskab
De nedennævnte betegnelser er udgået. De kom i brug omkring eller før år 1900 og blev benyttet op til ca. 1990. Der har — især de seneste år, hvor betegnelserne blev benyttede — været forskellige krav til skolegang og forskellige muligheder for dispensationer ved arbejde i forskellige skibsstørrelser, fartsområder og mellem fiskeriflåden og handelsflåden.
Dæksdreng
Tidligere ofte kaldt skibsdreng. Stillingsbetegnelse for førstegangsudmønstret dæksbesætningsmedlem. For at mønstre som dæksdreng krævedes siden ca. 1950 et kursus på en søfartsskole. Nu erstattet af uddannelsen til skibsassistent.
Engelsk: boy // ship's boy // deckboy.
Kortere artikler i den maritime ordbog for stillinger på et skib fx om skibsdreng.
Ungmand, jungmand
Stillingsbetegnelse for sømand med mindst 12 måneders sejltid på dækket.
Engelsk: boy // halfman // ordinary seaman.
Etymologi: Fra tysk jung = ung.
Stillingen er overordentlig svær at angive en eksakt oversættelse til. En del af ordbøgerne medtager ikke begrebet, og hvor stillingen medtages, betegnes den snart som dreng og snart som letmatros.
Dansk-engelsk Ordbog (Gyl. V&B) har den engelske form: navigating apprentice (with one year's seagoing experience), hvilket aldeles ikke er det normale, idet skillelinjen tidligere var mellem elever og forbundsansatte sømænd. Graderne, de gennemløb, var de samme, og forbundsansatte jungmænd var ikke navigationselever.
[DMO, ODS, SCH]
Kortere artikler i den maritime ordbog for stillinger på et skib fx om jungmand.
Letmatros
Sømand med to års erfaring fra udmønstring på dækket. Udtrykket halvbefaren sømand eller halvbefaren matros er også benyttet.
Engelsk: ordinary seaman. Forkortes O.S.
Før fartskrav var defineret, var en letmatros en ung mand, der endnu ikke var så udviklet og erfaren, at han kunne fungere som matros med allroundkendskab til skibsarbejde.
Kortere artikler i den maritime ordbog for stillinger på et skib fx om letmatros.
Matros
Sømand med mere end tre års udmønstring på dækket. Fuldbefaren matros — en fuldt uddannet sømand på dækket. I dag erstattet af skibsassistent.
Engelsk: Able seaman // able-bodied seaman.
Forkortes A.B.
befaren matros: Able seaman.
ubefaren matros: Ordinary seaman.
dæksbesætning: Deck rating.
Marine-Ordbog af H. Wolfhagen, 1918, der er grundet på søværnssproget, skriver følgende:
Orlogsmatros: engelsk: man-of-war's man.
Koffardimatros: engelsk: merchant seaman // sailor.
Men disse betegnelser er kun gyldige i litteratur op til ca. 1930.
Etymologi: Fra fransk matelot via holl. matroos til dansk.
Kortere artikler i den maritime ordbog for stillinger på et skib fx om matros.
Bådsmand
Stillingen indebar ikke en højere uddannelse end matrosens, men blev oftest besat med en mere erfaren matros, der ledede det daglige arbejde efter styrmandens ordrer.
Engelsk: Boatswain // Chief petty officer // bosun.
Etymologi: fra holl. bootsman.
Tidligere også bredere om bemandingen i en båd eller synonymt med matros som fx i "Kongens Baadsmænd".
I Orlogsflåden tidligere en underofficer tilhørende sergentgruppen og opdelt i højbådsmand, bådsmand og bådsmandsmath.
[ODS, SCHeller]
Kortere artikler i den maritime ordbog for stillinger på et skib fx om bådsmand.
Motormand
Denne stillingsbetegnelse er også udgået i dansk terminologi og uddannelse, men benyttes fortsat ved mønstring af udenlandsk arbejdskraft med sådan uddannelse, at skibsassistentstilling ikke kan opnås.
Der benyttes fra rederside to engelske betegnelser:
Engelsk:
motorman og reparation man, og fra 1990'erne engine room rating.
Andre oversættelser:
befaren motormand: Efficient motorman.
ubefaren motormand: Trainee motorman.
maskinbesætning: Engine room artificer, som arbejder under motormanden, som britiske skibe ofte opfatter som ledende menigt maskinmedlem.
Dansk/engelsk ordbog (Gyld. V&B) henviser fra motormand til motorpasser og anfører ud for sidstnævnte oversættelsen motorman.
Jeg er ikke tilfreds med ordet motorpasser, da jeg mener at erindre ordet brugt i anden forbindelse om mandskab, der har ansvar for et mindre maskinanlæg i mindre skibe.
Kortere artikler i den maritime ordbog for stillinger på et skib fx om motormand.
I maskinen benyttedes desuden stillingsbetegnelsen smører.
Engelsk: greaser eller oiler.
Betegnelsen donkeymand anvendes ikke mere.
Engelsk: donkeyman.
Kortere artikler i den maritime ordbog for stillinger på et skib fx om donkeymand.
For officerer af både maskinlinjen og dækslinjerne kan der læses om fartstider og sønæringsbeviser i Søfartsstyrelsens Vejledning af 05/11 2008. Vejledningen kan downloades fra Søfartsstyrelsens hjemmeside.
duelighedsbevis i motorpasning
Den laveste grad af maskinuddannelse, der giver adgang til et sønæringsbevis er duelighedsbevis i motorpasning. Det giver ret til at forestå betjeningen af maskinanlæg på op til 750 kW i fritidsfartøjer.
Engelsk: Certificate of competency in motor operation.
Maskinist
Maskinisteksamen giver adgang til stillinger som maskinist af 1. eller 2. grad og tituleres på:
Engelsk: mechanist. Mechanist of 1st or 2nd class.
[ODS]
Kortere artikler i den maritime ordbog for stillinger på et skib fx om maskinist.
Maskinassistent
Maskinassistenter var maskinmestre under uddannelse. Maskinassistenter kunne være eksaminerede eller ueksaminerede.
Engelsk: junior engineer // engine assistent.
Kortere artikler i den maritime ordbog for stillinger på et skib fx om maskinassistent.
Maskinchef
Leder af skibets maskinbesætning og øverste tekniker for maskinens betjening og vedligehold.
Engelsk: chief engineer.
Kortere artikler i den maritime ordbog for stillinger på et skib fx om maskinchef.
Maskinmester
Maskinmestereksamen giver adgang til sønæringsbrev som maskinmester af 1. eller 2. grad eller maskinchef.
Engelsk:
ship's engineer 2nd class
ship's engineer 1st class
maskinmester: engineer officer
1. maskinmester: second engineer
2. maskinmester: third engineer
Selve titlerne er fx: anden maskinmester - second engineer osv.
Besætningsloven opererer også med begrebet en vagthavende maskinmester. Denne stilling kan der opnås sønæringsbevis for med bestået første del af maskinmestereksamen eller maskinisteksamen.
Engelsk: watchkeeping engineer.
Kortere artikler i den maritime ordbog for stillinger på et skib fx om maskinmester.
Vedligeholdelseschef
Engelsk:
Maintenance supervisor.
Kortere artikler i den maritime ordbog for stillinger på et skib fx om vedligeholdelseschef.
Skibsofficerernes stillingsbenævnelser har i store træk været de samme de sidste hundrede år, med den undtagelse, at der i 1960'erne blev ændret, så 1. styrmand blev overstyrmand, og de øvrige rykkede et nummer op for samme stilling. Det samme skete for maskinmestrene, idet 1. mester blev til maskinchef, og de øvrige rykkede et nummer op for samme stilling. Årsagen var fagkampsmæssig.
Kildetidspunktet har betydning for oversættelsen, idet en 1. styrmand fx kan betyde både den øverste og den næstøverste styrmand om bord — og tilsvarende for maskinmestrene.
En mindre nyskabelse kom til omkring 1990, hvor der blev uddannet vagtofficerer, der var en mindre styrmandseksamen. Uddannelsen vandt aldrig frem og blev afskaffet igen inden 2000.
Engelsk: watchgoing officer og watchkeeping officer er set for stillingen.
Fra omkring år 2000 blev officersuddannelserne omlagt, og begrebet duale officerer blev indført. De nærmere omstændigheder beskrives nedenstående.
Se nedenstående om distinktioner og uniformsreglement.
Skibsfører
Stillingen kræver forskellige uddannelser efter skibsstørrelse og fartsområde. Stillingsbenævnelsen siger meget lidt om den bagvedliggende uddannelse, med mindre man altså kender skibet, som stillingen udføres på. Foruden ordene skibsfører og fører benyttes også termerne kaptajn og skipper.
Brugen af en bestemt titel i lovgivningen har været, at indtil sømandsloven af 1923 blev skibets chef omtalt som skipper. Det gjaldt også for Søloven af 1892. Fra 1923 benævnes chefen som skibsfører.
Ordet skibsfører relaterer til en bestået eksamen og et udstedt sønæringsbrev. Den benyttes desuden i love og bekendtgørelser som synonym for alle skibes chefer på nær fiskeskibe, hvor personen gerne benævnes fiskeskipper. Men helt eksakt vil et større skib have mere end én person med skibsførereksamen om bord, da overstyrmandsstillingen kræver en bestået skibsførereksamen, men ikke nødvendigvis tilstrækkeligt opsejlet fartstid til at få sønæringsbeviset som styrmand af 1. grad ombyttet med sønæringsbevis som skibsfører.
Engelsk: master.
Kortere artikler i den maritime ordbog for stillinger på et skib fx om skibsfører.
Kaptajn
Ordet kaptajn benyttes hovedsageligt om et bestemt skibs fører samt om udnævnelser i et rederi. Således afholder rederier fx kaptajnsmøder for alle udnævnte kaptajner, uanset om de har et skib at føre i det eksakte øjeblik.
Her er der en forskel til søværnet, hvis kaptajner kaldes for skibschefer, når de har en kommando på et eksakt skib, mens de kan tituleres med deres almindelige grad som fx orlogskaptajn, såfremt de ikke har en kommando som skibschef.
I officielt sprog i dag benyttes ordet skibsfører: man består en skibsførereksamen, får næringsbrev som skibsfører osv.
Engelsk: captain // master.
En navigatør, der har bestået engelsk navigatøreksamen på højeste niveau, har ret til at kalde sig master mariner. Denne titel er dog hverken anvendt i teksten til F.N. Hopkins, 1982: Business and Law for the Shipmaster, BSF, eller i Malcolm Maclachlan, 1996: The Shipmaster's Business Companion, Nautical Institute. Begge disse værker bruger i teksten udelukkende The Master om en kaptajn / skibsfører.
På mindre skibe normalt omtales kaptajnen som skipper: skipper. Skippertitlen blev brugt om alle skibsførere i Søloven af 1892-04-01, der var i kraft indtil Søloven af 1937-05-07, hvori skipper blev erstattet af skibsfører.
Kortere artikler i den maritime ordbog for stillinger på et skib fx om kaptajn.
Ordet skipper kan være slang for en hvilken som helst kaptajn, men er oftest anvendt om føreren af mindre skibe inklusive fritidsfartøjers førere.
Engelsk: skipper.
Etymologi: Fra lat. caput = hoved. Via fransk og hollandsk. I ældre litteratur ofte stavet som captain - capitain = capitaine og endnu flere variationer.
Kortere artikler i den maritime ordbog for stillinger på et skib fx om skipper.
Overstyrmand
Øverste styrmand rangerende under kaptajnen og normalt vagtgående.
Engelsk: chief mate // chief officer // first mate .
Overstyrmandsbetegnelsen blev først indført en gang i 1960'erne. Før denne ændring var titlerne om bord fra top og nedefter:
kaptajn - 1. styrmand - 2. styrmand osv.
Kortere artikler i den maritime ordbog for stillinger på et skib fx om overstyrmand.
Styrmand
Styrmænd findes på dansk i 1., 2., 3. og 4. grad. De har forskellige funktionsbegrænsninger i skibsstørrelser og fartsområder, og alle stillinger fra et bestemt niveau kan normalt benyttes nedad i hierarkiet. Der er nogen overlap med styrmandsgraderne og funktionerne som styrmand, kystskipper og sætteskipper.
Engelsk: mate // officer.
Mere specifikke krav med hensyn til tonnagestørrelse og næringsbrevskrav findes i STCW-konventionen. Oplysninger herom findes på Søfartsstyrelsen hjemmeside.
Benævnelser og eksamenskrav har ændret sig flere gange i 1900-tallet - ikke mindst for kyst- og sætteskippere, men også i forbindelse med vagtofficersbetegnelsen og junior/seniorbetegnelserne. Efter Anden Verdenskrig var standarden, at styrmænd af 2. grad havde en styrmandseksamen og styrmænd af 1. grad en skibsførereksamen. Senere kunne styrmænd af 1. og 2. grad have enten en juniorofficerseksamen eller en skibsførereksamen.
Med et eksamensbevis i hånden udstedes et sønæringsbevis, der er grundlaget for at kunne bestride en stilling om bord. Selv med bestået skibsførereksamen blev der under den gamle styrmand/skibsfører-ordning kun udstedt et sønæringsbevis som styrmand af 1. grad, indtil en vis sejltid var optjent i stillinger som ene- eller overstyrmand.
1. styrmand før 1960'erændringen: chief mate.
2. styrmand før 1960'erændringen: first mate på danske skibe, men på engelske ofte 2nd mate / 2nd officer.
Men fuld ækvivalens med engelsk er ikke altid mulig. Pas derfor på med titler uden definitioner. Den engelske titel overstyrmand fandtes også før WW2 sideløbende med first mate. [Lane p.267]
Med en skibsførereksamen udstedes af Søfartsstyrelsen et sønæringsbevis som styrmand af 2. grad, der efter 12 måneders sejltid ombyttes med bevis som styrmand af 1. grad. Efter yderligere sejltid på 36 måneder som styrmand eller 12 måneder som styrmand og 12 måneder som enestyrmand kan ombyttes med sønæringsbevis som skibsfører.
Kortere artikler i den maritime ordbog for stillinger på et skib fx om styrmand.
Kystskipper
Eksamen og næringsbrev som kystskipper giver ret til at føre mindre skibe efter regler, der kan kontrolleres på Søfartsstyrelsens hjemmeside.
Uddannelsen tager normalt 6 måneder. Eksamen giver adgang til sønæringsbevis som styrmand af 4. grad og ret til at sejle som styrmand i skibe med en BT på op til 500. Med 12 måneders sejltid som styrmand af 4. grad kan sønæringsbevis som kystskipper med ret til at føre skib med en BT på op til 500 udstedes.
Engelsk: master home trade.
For både denne stilling og sætteskipper kan man ikke ud fra en engelsk oversættelse se, hvilken grad der er tale om. Skal den nøjagtige danske betegnelse udfindes fra engelsk kilde, må man have kendskab til fartsområde og skibsstørrelse.
Betegnelsen skipper har været brugt på dansk siden middelalderen, men med skiftende betydning. Meget langt tilbage kunne skipper betyde et menigt medlem af et orlogsskibs besætning. Senere fik det den mere specifikke betydning for skibschef på mindre fartøjer og skibe i koffardiflåden. Stillingen fik ofte et præfiks som kyst-, fiske, jagt-, kvase-, post- eller pæreskipper.
Kortere artikler i den maritime ordbog for stillinger på et skib fx om kystskipper.
Sætteskipper
Se ovenstående under kystskipper. Uddannelsen tager 12 måneder ud over kystskippertiden. Eksamen giver adgang til sønæringsbevis som styrmand af 3. grad, der giver ret til at sejle som styrmand i alle skibe, som overstyrmand dog kun op til skibe med en BT på indtil 3.000.
Efter sejlads som styrmand i 24 måneder kan sønæringsbevis med ret til at føre skib med en BT på op til 3.000 udstedes.
Engelsk: master home trade.
Etymologi: Fra holl. sett = sætte i stedet for - ansætte en substitut.
Kortere artikler i den maritime ordbog for stillinger på et skib fx om sætteskipper.
Duale officerer
Den nye uddannelse til duale skibsofficerer, der også i lovgivningen betegnes som enhedsofficerer, ændrede de traditionelle linjer — dæk- og maskinlinje — fra ca. år 2000. Uddannelserne er nu sammensat med et blandet landskole- og søpraktikophold på i alt fire år for at blive juniorofficer og yderligere 6, 12 eller 18 måneder for at blive henholdsvis skibsfører, maskinchef eller dualskibschef.
En juniorofficersuddannelse indeholder:
— 6 mdr. skolegang,
— 6 mdr. søpraktik,
— 18 mdr. skolegang,
— 12 mdr. søpraktik,
— 12 mdr. skolegang.
Med alle delmoduler bestået udstedes et sønæringsbevis som juniorofficer også kaldet dual skibsofficer, der svarer til de tidligere næringsbeviser som styrmand af 3. grad og maskinmester.
Beviset giver adgang til at bestride både styrmands- og maskinmesteropgaver om bord.
Engelsk: junior officer.
Efter optjening af 12 mdr. yderligere søtjeneste, der teknisk henregnes som en del af senioruddannelsen, fortsætter denne således:
— 18 mdr. skolegang delt i enten en dæks- eller en maskinlinje.
Med bestået skibsførerlinje kan der herefter opnås sønæringsbevis som dual skibsofficer, de tidligere styrmand af 2. grad og vagthavende maskinmester.
Med bestået maskinchefslinje kan der udstedes sønæringsbeviser som dual skibsofficer, der tidligere var skibsmaskinmester af 2. grad og styrmand af 3. grad.
Efter yderligere sejltid kan beviserne udskiftes med enten skibsfører eller maskinchef.
I stedet for den linjedelte uddannelse kan der opnås en komplet dual officersuddannelse med 24 mdr. skolegang, hvorefter der opnås bevis for både skibsfører- og maskinchefsfunktionerne med titel af skibschef. Sønæringsbeviset er som dual skibsofficer, tidligere skibsmaskinmester af 2. grad og styrmand af 2. grad.
Engelsk: senior officer.
Som elev til dualofficer antages unge i stillingen:
dualkadet: Dual cadet
Med nye toner nu reklameres uddannelsen også som professionsbachelor i maritim transport og skibsledelse med en samlet længde på tre år og ni måneder, der fordeler sig med 12 måneder blandet grundskole og søtjeneste, efterfulgt af 1,5 år teori på skolebænken og afsluttende et års sejltid, inden der afsættes tre måneder til bachelorprojektet. Denne linje fører til muligheder som skibsfører, men er ikke en dual purpose-linje.
Professionsbachelorlinjen giver ret til sønæringsbevis som styrmand af 2. grad. Det samme er tilfældet for den gamle ordnings skibsføreruddannelse.
En særlig uddannelse som DP 3000 skibsofficer giver ret til at mønstre som skibsfører og maskinchef, skibschef på skibe med en BT op til 3000.
Kortere artikler i den maritime ordbog for stillinger på et skib fx om dualofficer.
Bedstemand
Bedstemanden er i små skibe og fiskeskibe foruden skipperen den eneste anden om bord med nogen form for navigatorisk uddannelse. Bedstemandens stilling er nævnt i besætningsreglementerne. Den adgangsgivende eksamen er minimum et duelighedsbevis i sejlads.
Engelsk: second hand eller second man.
Mere alment og især historisk er ordet benyttet om den mest betroede mand i fartøjer uden styrmand.
[DMO, ODS]
Kortere artikler i den maritime ordbog for stillinger på et skib fx om bedstemand.
Distinktioner og uniform
Uniform
De fleste rederier har et uniformsreglement, og der gives fra rederiet tilskud til eller fri uniform til tjenesten. Uniformerne er ikke helt ens, men alligevel så tæt på hinanden, at ingen er i tvivl om, hvad beklædningen fortæller. Menigt mandskab kan få arbejdstøj af ensartet snit og med rederimærker på, men arbejdstøj er oftest uden tegn på grad. På arbejdstøj til officerer kan løse distinktioner sættes på skulderstropper etc.
I passagerskibe er der krav om genkendelighed af besætningsmedlemmer over for passagererne, men det kan for menigt sikkerhedspersonale bestå i kedeldragt, orange vest eller anden iøjnefaldende signalbeklædning.
Uniformer i handelsflåden er af nyere dato og kom først normalt i brug med dampskibene eller senere. I den mindre skibsfart som fx Carolinerne i nærfart har uniform aldrig vundet indpas. Et eksempel på relativ sen uniformering er rederiet Carl, der i 1930'erne: " nu udstyrede Captain og Officerer med en særlig Uniformshue, en sort Marinehue med Lakskygge, over hvilket et Emaille-Kontorflag, kranset af Egeløv, og Officersgraden kendetegnedes ved et Antal Guldsnore af forskellig Bredde for Dæk og Maskine rundt om Huens Kant under Pulden.
Samtidig udleveredes et Sæt forgyldte Ankerknapper. Man regnede med, at Captainer og 1ste Mestrene anbragte Knapperne paa deres almindelige sorte eller mørkeblaa dobbelradede Sæt Tøj, medens det for Styrmænd og Undermestre formodedes, at de anvendte Knapperne i en Patrol Suit." [Hans P.Carl, 1949: Dansk Skibsfarts Historie, p.238]
På et foto (S/S SEJRØ, 1939) i bogen kan det ses, at kaptajnen har tre smalle guldsnore, 1.styrmand 2 smalle guldsnore osv. 1.mester har 2 brede guldsnore og 2.mester 1 bred guldsnor.
Fra samme kilde side 277 begrundes indførelsen af hel uniform således:
" Det er tidligere blevet anført, hvilken Betydning det havde, at Skibsofficererne var i Uniform. Efter Krigen [WW2] kom et stort Antal Officerer hjem efter at have tjent i den engelske Merchant Marine og bragte deres Krigstidsuniformer med sig. I denne Uniform havde de udført deres Gerning under Krigen, og det var derfor naturligt, at man indenfor Selskabets Ledelse, da man nu havde et saa omfattende Nybygningsprogram med skibe, der specielt var bygget til et gaa i oversøisk Fart, hvor disse Uniformer var kendt, søgte at skabe en ny Uniform, der til en vis Grad lignede Merchant Navy's.
Denne Uniforms Distinktioner blev derfor lagt til Grund. Man gik over til Ærmedistinktionerne, men ændrede for Dæksofficererne Vedkommende Diamanten til en Cirkel, og for Maskinmestrenes Vedkommende blev der i stedet for Diamanten indsat en Skibsskrue, medens de Yderste Baand blev almindelig Bredde med røde Kanter og Antallet af Baandene derimellem viste Graden af maskinmester, saaledes at Maskinchefen har to smalle Baand i Midten, 2. Mester har eet og 3. Mester ingen, mens Assistenten kun har et smalt Baand med røde Kanter. Ligeledes fik Mestrenes Huer et smalt rødt Baand lige under Pulden i Lighed med Marinens Maskinmestre."
Den ovenfor omtalte cirkel og skrue sidder på fotos midt mellem øverste og nederste ærmebånd. Det er heller ikke ovenstående specificeret, at dæksofficerernes antal af ærmebånd var 4 for kaptajner og 3,2 og 1 for hhv. 1., 2. og 3. styrmand (senere overstyrmand, 1. og 2. styrmand).
Kaptajnsuniformen og officersuniformen er af mørkeblåt klæde, bukser og dobbeltradet jakke, klædesfrakke, kasket, handsker, sorte sko og sorte sokker, hvid skjorte og slips. Til meget adrætte officerer er også den korte battledressjakke brugbar. På varmere himmelstrøg kan man skifte til khakifarvede lærredsbukser og tilsvarende skjorte, stadig sort slips og ditto sokker og sko. På troperejser kan uniformen være hvid, og der kan tillades de lidt halvlange shorts sammen med halvstrømper. Til tropeuniformen er sko og sokker hvide.
Om sommeren i Danmark - fra 1. maj til 30. september - tages hvidt huebetræk over pulden på den sorte kasket.
Distinktioner
Distinktionerne er fastsyede guldbånd, guldsnore, rundt om jakkeærmets nederste del. Til den korte jakke og tropeskjorter sættes distinktionerne på en stiv stofbjælke, der anbringes på skulderen, hvor der på jakke eller skjorte er fastgørelsesanordninger.
Antallet af guldsnore rundt ærmet eller på skulderbjælken viser rangen om bord.
4 striber til kaptajn og maskinchef.
3 striber til overstyrmand og 1. maskinmester.
2 striber til 1. styrmand og 2. mester.
1 stribe til 2. styrmand og 3. mester.
Maskinmestre har rødfarvet klæde mellem guldsnorene. Cateringafdelingens hovmestre og stewarder har hvid eller svag lyseblå.
Telegrafister, der ikke findes mere sejlende har haft lidt forskellig guldsnore. Nogle har haft to krydsende bølgelinjer i tynd guldtrækkeri, men også gyldne lyn har været brugt.
DFDS bl.a. havde før de rundgående snore på ærmerne en uniform, hvor kaptajnen havde de tre guldsnore på kasketten rundt under pulden, tre ankerknapper på ærmerne og tre mindre stjerner på hver side af jakkens revers. For 1. styrmanden var det tilsvarende 2 kasketsnore, to ankerknapper og to mindre stjerner, og for andenstyrmand 1 af hver. Der kan relativt let findes eksempler i MfS-billedbasen.
Kasketten har en kokarde foran, der viser rederitilhørsforholdet, desuden har kasketten en guldhagerem hvilende oven på skyggen og fastgjort i siderne med guldknapper. Det er også set for kaptajner, at der er gyldent egeløv på kasketskyggen.
Alfabetisk opstillet:
Duelighedsbevis i sejlads
Dette er den mindste grad af kommandogivende uddannelse, der findes. Om skibsstørrelser og fartsområder må kontrolleres på Søfartsstyrelsens hjemmeside. Indtager en indehaver af sønæringsbeviset duelighedsbevis i sejlads stilling som skibsfører, benævnes han også kaptajn eller nok oftest skipper.
Engelsk: certificate of proficiency in sailing.
På skibe med en BT mellem 20 og 99 giver et duelighedsbevis i sejlads samt sejltid ret til at mønstre som styrmand = watchkeeping officer.
elektriker
Engelsk: electrician.
elektrisk-teknisk officer: electro-technical officer.
fyrbøder
Menigt besætningsmedlem i maskinen, der i dampskibe passer fyrene under kedlerne.
Engelsk: stoker.
Etymologi: Sidste led bøde i betydningen reparere, forbedre. Fra ON.
I ældre tid også omtalt som skibsfyrbøder og søfyrbøder. Stillingen til søs opstod samtidigt med dampskibenes indtog lidt før midten af 1800-tallet.
hovmester
Engelsk: steward // chief steward // catering officer // purser.
kammerdreng
Engelsk: cabin boy.
kok, skibskok:
Engelsk: cook.
koksmath
Engelsk: cook's mate.
kælderdreng
Engelsk: boy.
lampemand
Engelsk: lamp trimmer.
maskinassistent
Engelsk: engine assistant.
messedreng
Engelsk: mess boy.
pumpemand
Engelsk: pumpman
radiooperatør
Engelsk: radio operator
radiotelegrafist
Engelsk: radio officer.
salondreng
Engelsk: saloon boy.
stewardesse
Engelsk: stewardesse.
styrmandselev, styrmandsaspirant
Engelsk: apprentice // cadet.
tømmermand
Engelsk: carpenter, ship's carpenter.
ungkok
Engelsk: second cook, junior cook.
Yachtskipper
Et sønæringsbevis som yachtskipper af 3. grad giver ret til at føre fritidsfartøjer på op til 24 meter i nordvesteuropæiske farvande til Den Engelske Kanal.
Som yachtskipper af 1. grad gives ret til at føre alle fritidsfartøjer op til 24 m længde på alle have.
Engelsk: skipper of a yacht
Søfarende
Ord som søfarende, søfolk og sømænd er generelle branchebetegnelser for fagets udøvere og betegner ikke specifikke stillinger. De tilsvarende engelske ord er seafarer, sailor, seamen uden dog at ramme eksakt ækvivalens, hvorfor konteksten i hvert tilfælde må undersøges, før en glose vælges.
Nedenstående er et eksempel på en besætning på et stort dansk skib med last og passagereromkring 1950.
Kaptajn
Styrmænd 3
Telegrafist 1
Aspirant, styrmandslærling
Bådsmand 1
Tømmermand 1
Matroser 4-8
Letmatroser 2-4
Ungmand 1
Dæksdreng 1-2
Maskinchef (dengang 1. mester) 1
Maskinmestre 3-4
Maskinassistenter 4-6
Elektriker 1
Fyrbøder (hvis dampskib) 5-6
Smørere / motormænd (hvis diesel) 2-4
Hovmester 1
Kok 1
Ungkok 1
Koksmath 1-2
Pantrymand 1
Bager 1
Hertil et antal opvartere, bartendere, kahytsjomfruer, vaskeriassistent, kahytsdreng, messedrenge, kammerdrenge, opvaskere.
Kilder:
LANE, Tony, 1990: The Merchant Seamen's War, Bluecoat Press.
En del almindeligt tilgængelige skibslister, bemandingslister etc.
Jørgen Marcussen
|
Opdateret d. 29.6.2016
|
|
Retur til toppen af siden.
|
Retur til hjemmesidens forside
|