trunkskibe og turretskibe
Kortfattet information om skibstyperne trunkskibe og turretskibe
Turretskibe og trunkskibe er bulkskibstyper, der er bygget med lastrum, der er smallere i toppen end på midten.
Benævnelser
Ifølge mine opslagsværker inkl. Salmonsens Leksikon er den danske benævnelse et tårnskib kun brugt om et krigsskib med drejelige kanontårne. Typen var udbredt omkring år 1900.
For handelsskibenes vedkommende benyttes benævnelserne:
turretdækskib - turretskib
trunkdækskib - trunkskib
Også ordet selvlempende skib er benyttet, men jeg er ikke stødt på tårnskib i forbindelse med handelsskibe.
På tysk kaldtes et turretdækskib for Turmdeckschiff - Turmdecker. Et trunkdækskib for Kofferdeckschiff - Trunkdeckschiff. Så ordet tårnskib på dansk kan skyldes afsmitning fra tysk.
Typebeskrivelser
I store træk er de to typer - trunk og turret - ens i deres funktioner. De har et højt smalt lugekarmsparti med et bredere lastrum under det smalle parti.
I den fra engelsk oversatte »Kend dit Skib«, der er skrevet i 1896, hedder det side 208:
»I de senere Aar er et antal nye Typer fremstaaet, som »Turret«, »Trunk« og »Selvlempende Skibe«. Der er ingen Tvivl om, at disse Skibe besidder visse Fordele særlig med Hensyn til deres selvlempende Egenskaber. Reserveopdriften, fremkommen ved deres »Turret«, »Trunk« eller andre Overbygninger , beregnet paa Selvlempning, er taget med i Betragtning ved Bestemmelsen af deres Fribord med det Resultat, at deres Fribord er mindre end almindelige Skibes.«
I Kai Dahls bog fra 1940, side 80, står der:
»Til Transport af let forskydelig Ladning (Korn o.lign.) eller flydende Ladning (Olie m.v.) byggedes tidligere Turretdækskibe og Trunkdækskibe, hvor Hoveddækket inde midtskibs er hævet til en slags Overbygning, der gaar gennem hele Skibets Længde. Set i Tværsnit minder Turretdækskibet om en lav, bred Flaske, hvor den ovennævnte Overbygning danner Flaskehalsen (i ca. Hoveddækkets halve Bredde).«
Der er dog nogle skibstekniske væsentlige forskelle både fra et almindeligt handelsskib og mellem turret- og trunktypen.
Turretdækstypen
Turret-typen den ældste. Den blev bygget med langskibs, konvekse afrundede hjørner på det såkaldte havnedæk (eng. harbour deck), der kun lige er over det lastede fribords vandlinje. Fra havnedækket rejste der sig så i halv skibsbredde en opbygning, der øverst afsluttedes i hoveddækket eller turretdæk, der var meget smalt, idet lugebredden næsten optog hele dæksbredden. Vinklen mellem havnedækket og den opstående side var konkav afrundet. Højden på »turret«-opbygningen var ca. en fjerdedel af lastrumsdybden.
I henhold til [IMK] blev det første skib af typen bygget i Sunderland i 1892, og den sidste blev leveret i 1911 [CHS10] p.51. Over 170 blev bygget på værftet i Sunderland, mens seks blev bygget andre steder i England og et enkelt i Spanien.
I henhold til Sømandskab fra 1922, side 102, er det »En Mangel ved denne Type, at den bygges uden Spring.« Det skal nævnes, at jeg benytter spring om den langskibs dækskurve og B om den tværskibs dækskurve. I nævnte bogs § 70 kan man læse de teoretiske begrundelser for dette samt se henvisninger til andre kilder, som det fører for vidt at komme ind på her.
Kort fortalt har springet betydning for skibets styrke, men ved forskellig ladningsfordeling og forskellige lastelinjer, så vil målereglernes begreber om afskæring af lige store rumfang af skroget give nogle beregnings- og fastsættelsesproblemer, hvorfor der var tilbøjelighed til at konstruere det øverste dæk uden spring.
Af speciel interesse for rederne var Suezkanalens måleregler, der som udgangspunkt havde hoveddækkets bredde, og det var jo en meget lille størrelse på turretskibene. De gav derfor lave kanalafgifter. Men en regelændring i 1911 var med til at stoppe bygningen af disse skibe.
Trunkdækstypen
Turrettypen blev ifølge mine danske kilder afløst af trunktypen, men i henhold til [CHS10] p.52 var typen en konkurrent til turretskibene. Der fandt en udvikling af typen sted, så bl.a. hvor de første havde en poop, så manglede den på de senere. Mere eksakte oplysninger herom i nævnte værk side 52.
Typen havde et hoveddæk eller øverste dæk med ringe fribordshøjde, og fra dette en opbygget trunk, der i den halve skrogbredde, men uden turrettypens afrundede hjørner, rejste sig over hoveddækket og endte i et trunkdæk. Trunken løb over mindst 70% af skibets samlede længde. På trunkdækket var anbragt spil og andet dæksudstyr.
Ifølge [CHS10] side 75 blev de to typer dog bygget samtidigt i begyndelsen af 1890'erne, idet turrettypen byggedes af William Doxford & Sons i Sunderland, mens trunktypen af skibsrederen Ropner fra Stockton on Tees. I samme værk begrundes typens succes også med de indbyggede cellebundtanke.
Hopper
De tidlige bulkskibes lastrum var skabt med samme bredde helt til bunden, tanktoppen, mens typerne senere, men uvist fra hvornår, nederst har forskellige indsnævrende former, for at den sidste del af en bulklast kan samle sig på et mindre område, der vil være lettere at få losset. Losningen kan foregå med grab eller sugerør, men losningen kan også foregå med et transportbånd, der løber under de indsnævrede dæksbunde, der har en åbning ned til en underliggende kanal, hvor transportbåndet løber. Disse tragtkonstruktioner kaldes for hoppere.
I en del af faglitteraturen er begrebet »hopper« eller »hoppertank« nævnt. Begrebet dækker et tragtformet lastrum med en åbning i den smalle bund, hvorigennem ladningen losses ved at et spjæld eller låger med kæder eller hydraulisk lukkes op enten til søen, som ladningen falder udi, eller til en intern kanal, hvor et transportbånd eller sugemekanisme sørger for videretransport af ladningen.
Opdriften findes i skibene med åben forbindelse til søen ved de vandtæt aflukkede trekantede eller pyramideformede sidetanke samt en opdeling af lastrummet i mindre sektioner.
Det besynderligere i navnet hopper skyldes, at konstruktionen er overtaget fra mølleindustrien, hvor en tragtformet beholder med smal bundåbning tilførte kornet til møllestenene. For at kornene ikke satte sig fast var beholderen monteret, så den kunne hoppe op og ned og derved holde kornstrømmen løbende. Denne bevægelse gav navn til beholderen, der på engelsk blev kaldt en »hopper«.
Ordet »hopper« er første gang bemærket i skriftlige kilder af Chaucer i 1386. I søfartserhvervet er det første belæg for ordet fundet i 1759 i en fremstilling om Newcastles historie:
A person invented a machine+called a Hopper+to take ballast out of ships+convey the same to the sea, and there drop it.
Den hoppende bevægelse er altså til søs gået tabt, men ordet består.
Hele processen omkring bulkladninger med enten meget høj massefylde som malm eller mere som flydende ladning som korn og så deres stuvning og losning med forskellige hopperbunde og transportbånd, samt lastrum med skrå sider til bunden etc. er nærmere behandlet i Conwayforlaget serie om skibet, bind 10, The Golden Age of Shipping, p.75f.
Kilder
Kai Dahl: Lærebog i Sømandskab, Marineministeriet, 1940 [DAH]
Thomas Walton: Kend dit Skib, Eget Forlag, 1911 [KEN]
C. Hansen & H. A. Guldhammer: Lærebog i Sømandskab til Brug ved Navigationsskolerne, Gad, 1922 [SØM22]
Robert Gardiner (ed): The Golden Age of Shipping, Conway, 1994 [CHS10]
René de Kerchove: International Maritime Dictionary, Van Nostrand, 1961 [IMK]
Oxford English Dictionary, digital edition, 2000.
Jørgen Marcussen