Værfter, skibsbyggerier, skibsbyggere

Noter om en del danske værfter og skibsbyggerier.



Indledning

I artiklen om afløbning, slipper og dokker er en del enkeltheder om skibsbygningens sidste fase, før skibene går i drift beskrevet, men oplysninger om forskellige værfter, skibsbyggere og deres pladser samt deres aktive livsperiode er ikke givet der. Disse emner gør jeg derfor her nogle noter om. Emnet er stort, og der må ikke forventes hverken fuldkommenhed eller grundforskning fra lokalt kildemateriale.

Her findes en alfabetisk liste over skibsbyggere, der hovedsageligt har virket i 1800-tallet med handelskibsbygning.

Område behandlet
Geografisk er hovedvægten er lagt på det nuværende danske rige, men enkelte oplysninger om området tidligere altid benævnt hertugdømmerne indgår sporadisk. Skibstypemæssigt er kun et fåtal af skibsbyggerier for fiskerifartøjer medtaget.

Sortering
Det var været mest hensigtsmæssigt under samling af enkeltheder at behandle stoffet efter geografiske kriterier. Den overordnede sortering er derfor geografisk, og inden for hver by med omliggende land er behandlingen tilstræbt at være kronologisk.

Oplysningstyper i listerne
Hvor det er muligt at finde oplysningerne vil en skibsbygger blive nævnt med navn, aktive periode og byggeplads. For et værft vil firmastruktur, navneændringer etc. nævnes, hvis jeg har kendskab til sådanne. Skibslister over byggede skibe vil det blive for omfattende at vise. Profilerne kan være udbyggede med personoplysninger, slægtskabsforhold køb og salg af virksomhed etc.

Jern- og stålskibe
Før der i Danmark, Helstaten, blev bygget skibe af jern og senere stål, var der importeret jernskibe med dampmaskine. Det første blev fra 1840 hjemmehørende i Itzehoe og var bygget i Skotland, og det næste var ÆGIR med deplacement på 232 tons, bygget i London og blev brugt af Kong Christian VIII (skibsbase ID = 9460).

Byggeri af jernskibe skete i Danmark først på Orlogsværftet efter fabrikmester Otto Frederik Suenson tiltrådte 1848. De første skibe var skruekanonbåde. Det første private værft, der forsøgte sig med jernskibe, var Baumgarten & Wain, der i 1853 fremstillede en jerndampbådsmodel til at vise frem ved en industriudstilling. Det resulterede i en ordre på en dampbåd til Marineministeriet, og langsomt kom der gang i bestillinger på jerndampskibe, først fra staten og fra 1865 også til private skibsredere.

Kort før Første Verdenskrig var der to private stålskibsværfter i København: B&W og Kjøbenhavns Flydedok, foruden det statslige Orlogsværft. I provinsen var der værfter i Helsingør, Ålborg, Frederikshavn, Svendborg og Marstal. Flere kom til i årene efter, men ikke alle overlevede nedgangstiderne til midt i 1930'erne. Odense Staalskibsværft og Nakskov Skibsværft kom til og kunne fortsætte til den almindelige værftsnedgang sidst i 1900-tallet, mens værfter i Kalundborg, Køge, Rødby og København fik kortvarige aktiviteter.

Efter Anden Verdenskrig var der nogle magre år med vareknaphed og valutaknaphed, men fra 1960'erne og med anpartsrederiernes fremkomst i moderne udgave fik flere mindre værfter i provinsen mulighed for i nogle år at bygge coastere, inden dette småskibseventyr definitivt var forbi sidst i 1970'erne. Derefter var der kun de store værfter tilbage med et i København, Helsingør, Nakskov, Odense, Svendborg, Århus, Ålborg og to i Frederikshavn. Disse værfter blev i løbet af 1980'erne og de sidste i 1990'erne også nødt til at lukke på nær et enkelt i Frederikshavn og et i Skagen specialiseret til fiskeindustrien.

En god indledning kan læses i Holm-Petersen og Rosendahls Fra Sejl til Diesel bind 2 siderne 141 og følgende afsnit for træskibsbygning.


Assens

Skibsbygning i Assens på plads kendes fra havnen i 1847 blev udbygget, og et Assens Skibsværft blev etableret efter at grunden var blevet fyldt op i ca. 1850 og året efter var havnen uddybet til 10 fod og en fast bedding blev bygget i 1865. Tyve år senere blev det ene havnebassin uddybet til 16 fod. I 1910 blev molerne udvidet, og havnen fik samtidig en maksimum dybde på 7 meter.

Skibsbygmester S.H. Michelsen byggede 1856 skonnerten ARGUS, 121,26 brt, der forliste 1868.
Skibsbygmester H. Christoffersen byggede 1868 jagten AGNETE på 32,90 tons.

Assens Skibsværft byggede fra 1880 til århundredeskiftet omkring 40 skibe. Det var især skonnerter og mange af dem tremastede. Skibsstørrelsen derefter var mindre, og en del kuttere blev bygget.

Som stålskibsværft blev et Assens Skibsværft etableret i 1973, og fra en gang i 1980'erne havde Fredericia Skibsværft en ejerandel på 2/3. Fredericia Skibsværft, direktør Thomas Andersen, ønskede i 2005 at trække sig ud af selskabet, og fra 2006 har det lokale EP Selskab (efter indehaver Erling Pedersen) videreført værftet under navnet Assens Skibsværft A/S - ASYARD A/S, direktør Erling Pedersen. Værftet har to dokker, den ene på 1200 tons stammer fra Århus. Den anden dok kan løfte 2100 tons.
 
En del oplysninger om søfart og skibsbyggeri i Assens findes i bogen Lauritz Maaløe, 1936: Assens gennem 700 år, Odense.


Bandholm

I Bandholm blev der bygget mindre skibe i 1800-tallet. Skibsbygmester Hans Jensen Møller byggede 1845 skonnerten FAMILIENS HAAB, HBSW, (ID=3370), og han var aktv også i 1859, og i 1847 nævnes en H.S. Møller, der byggede jagtgaleasen NICOLINE, HBCD, (ID=3520), og i 1868 er nævnt en N.C. Møller, der ombyggede en i Kiel bygget jagt (ID=3269).

I 1919-1920 eksisterede et Bandholm Skibsværft, der byggede en 4-m. slettopskonnert til Knuthenborg (ID=5451).
I 1921 byggede skibsbygmester ALbert Clausen jagten på 19 BRT med 2013-navn VALKYRIEN, og i 1931 byggede skibsbygmester P. Clausen (familiegravsted på Bandholm kirkegård) færgen ØRNEN (ID=11334). Begge disse skibe eksisterer 2014.

Bandholm Havn havde i 1951 ophalerbedding til 10 tons skibe og en byggebedding til 500 tons skibe.
 

Bogense

I 1844 blev en ny havn etableret i Bogense, mens færgeoverfarten til Jylland, der allerede i slutningen af 1600-tallet havde mistet sin betydning, helt nedlagt 1854.

Bogense Skibs- og Baadebyggeri blev oprettet i 1925 som træskibsværft af skibsbygger Ejler Pedersen og begyndte fra 1963 at udruste stålskibe, hvis skrog var købt ind fra andre værfter, først senere byggedes skrogene også i kutterstørrelse og tilsvarende. I 1979 leverede værftet LARS KRUSE som skoleskib for fiskeriuddannelsen. Værftet lukkede i 1989 (anden kilde har 1987 som slutår) med byggenummer 246. Ophalerplads og de fleste bygninger findes stadig, dog ikke hallen. De bruges til reparation af både (2007).
 
En del oplysninger om søfart og skibsbyggeri i Bogense findes i bøgerne:
Hansen, Hans, 1982 + 1984+ 1986: Bogenses historie bd. 1, 2 og 3.


Bornholm

På Bornholm var der skibsbyggeri flere steder. I separatteksten her er nævnt skibsbyggeri i Rønne, Svaneke og Nexø.
 

Dragør

Nogle oplysninger om skibsfart og skibsbyggeri i Dragør findes i bogen F. Holm-Petersen og Kaj Lund, s.a.: Sømænd og skibe fra Dragør, København.
 

Egernsund

I Egernsund blev der i 1800 af skibsbygmester P. Hansen bygget jagten KIRSTINE, NBHV, (ID = 3454) iflg. oplysninger i bilbrev fra Gråsten 1830-06-02.
 

Esbjerg

Om fiskefartøjer se sidst i teksten.

Skibsbygmester Th. Dahl kom fra Kalundborg og byggede nogle år indtil 1870 for egen regning skibe på Fanø, men flyttede så til Esbjerg. I Esbjerg anlagde han værft i 1872 og byggede skonnertbriggene ESBJERG (ID=11543), afløb 1873; DORTHEA MARIE (ID=11544), afløb 1875; og TERMANNE (ID=11545), afløb 1876-05-20. Fra 1876 byggede han kuttere og ved sin død overgik værftet til Bådebygger Raun Byberg.

Th. Dahl blev fra 1881 BR. for flere skibe: barken VINGOLF (ID=11546), fra 1882 briggen BIRGITTE GJØE (solgt 1891-03-00 til Sverige), fra 1884 3-m. skonnert LOUISE (NVKS) (b. Grimstad 1866, solgt 1886-05-10 til Sverige), fra 1887 skonnertbriggen FRIDA GAARN, fra 1889 barken BERTHA ex SILVERCRAIG (b. Greenock 1862, strandet 1892-10-11 på Falklandsøerne), fra 1893 barkentinen MARIE LOUISE (NGWP) (b. 1893-07-08, forlist 1897-07-10 på Haiti), fra 1894 barkentinen BERTHA (NHDQ) (Forlist 1906-06-20 i Kanalen).
 

Faldsled

I Faldsled / Falsled mellem Fåborg og Assens blev der bygget mindre fartøjer i 1800-tallet.

Skibsbygger Jens Hansen Møller, 1784-1859 kom fra Troense og begyndte virksomhed fra 1820'ernes begyndelse. Indtil 1848 byggede han cirka 50 skibe. Møller byggede på klamp.

Omtrent samtidig var skibsbygmester Peder Hansen aktiv med bygning af jagter og mindre både. Men hans virksomhed brændte i 1847, og han måtte ophøre. Han fik syv sønner, og heraf blev de fem skibsbyggere. Sønnerne brugte deres moders fødenavn og hed til efternavn Illum, og den ældste søn, skibsbygger J.F.P. Illum, slog sig ned i Fåborg på Østerbro som bådebygger. En anden broder, Hans Illum, der havde sejlet som sætteskipper, blev skibsbygger fra 1845-1848 i Nakkebølle Fjord, men overtog faderens ejendom i Skrillinge, og gav lillebroderen Niels Illum byggeværftet i Nakkebølle Fjord.

En slægtning, Hans Illum, blev udlært i Faldsled omkring år 1900.

En skibsbygger, Peder Nielsen, havde stået i lære hos ovennævnte Jens Møller, og overtog hans byggeplads omkring 1850. Peder Nielsen var gift med Faldsledskibsrederen Hans Christensens datter, og havde således en fast kunde i sin svigerfar. Han fik bygget omkring 10 skibe og blev den sidste skibsbygmester i Faldsled. Han byggede 1857 galeasen DE TRE SØDSKENDE, HBFC, (ID=3319) som han selv havde en ½-part i.


Fanø

Oplysninger om skibsbyggeriet på Fanø, hvor der byggedes både i Nordby og i Sønderho indtil omkring 1920.
Separat fil for Fanø.
 

Faxe Ladeplads

Faxe Ladeplads havde et skibsbyggeri grundlagt af Jens Julius Koefoed, født 1845-03-23 og død 1923-03-20. J.J. Koefoed begyndte sin virksomhed i 1874 og han forestod byggeriet til 1922. I 1916 blev værftet omdannet til aktieselskab, og Koefoed stoppede sin aktive tjeneste ved årsskiftet 1921-1922.
[Kilde: Fest, flæsk, øllebrød og tæsk, Faxe 2013, side 82-85]
 

Fejø

På Fejø har der været skibsbyggeri og bådebyggeri ved bådebyggerfamilien Nielsen. Der er flere artikler om emnet i Søfartsmuseets årbøger på nettet.
 

Fredericia

1826 blev der fra Fredericia indberettet en skibsbygmester M.J. Munch, der byggede efter tegning.

Skibsbygmester P. Petersen byggede 1868 dæksbåden DAGMAR ANNAN, NBGH, (ID=3316) til lokal reder.

I 1870'erne var der flere værfter på havnen. Det største tilhørte skibsbygmester Mads Knudsen Schmidt. Som nabo havde han nogle få år skibsbygmester Richard Schrøder, der forlod byen for at tage til Horsens ca. 1877. M.K. Schmidt byggede 1867 skonnerten ELBO, HBKT (ID=3354) til handelshuset C.W. Løehr & Hansen, Fredericia.

Fredericia Skibsværft A/S blev oprettet 1916 af familien Andersen. Det var et reparationsværft i mange år, men købte i 1980'ernes sidste del Assens Skibsværft og fik derved nybygningsmuligheder for mindre skibe. I 2009 ville Fredericia af med værftet og udnytte havnearealerne på anden vis, og værftet fik en godtgørelse for at opgive sit lejemål, før kontrakten udløb.

Så fra januar 2011 var værftet flyttet til det nu lukkede Lindøværfts arealer og ændrede navn til det mere internationale FAYARD A/S. Resultaterne efter flytningen viser at det var et godt bytte, for aktiviteterne med reparationer, ombygninger og lidt produktion er vokset med de meget store og rationelle muligheder Lindø beliggenheden giver med 4 tørdokker. Det er stadig familien Andersen nu ved tredje generation, der ejer værftet (2013).
 

Frederikshavn

Oplysninger om skibsbyggeriet i Frederikshavn.
Separat fil for Frederikshavn.
 

Frederikssund

Frederikssund Skibsværft blev grundlagt omkring 1880 af byens lodsformand H. Andersen, 1829-1915. Værftet blev drevet H. Andersen sammen med sine to sønner, der efter stifterens død fortsattes af hans søn, Kristian Andersen, 1865-1943, der i 1917 ændrede firmastrukturen, så det blev et aktieselskab, Frederikssund Skibsværft, men allerede i 1924 var alle aktier tilbagekøbt af K. Andersen. Ved hans død i 1943 blev værftet igen et aktieselskab, og i 1950 var værftet ledet af direktør T. Kongsted, født 1889.

Værftet havde indtil 1917 produceret 550 fartøjer, hvoraf ca. 65 % var dæksbåde med motor, heraf alene til Island 365 både. Efter 1917 blev der anlagt en ny værftsplads på forstranden ud for det gamle værft. Der blev indrettet ophalerbedding samt tre byggebeddinger. Dermed var der åbnet for bygningen af større fartøjer, og den første køl til en 4-mastet motorskonnert blev lagt 1918-04-00, og denne og et søsterskib leveredes i 1918 og 1919.
[Dansk Skibsbygning, 1920-11-01 p.41ff.]

Værftet ombyggede i 1938 galeasen AUGUSTA (ID=3767).

Skibsværftet var i 1959 et datterselskab af Helsingør Skibsværft & Maskinbyggeri A/S. Dette år søsattes 25. juni en lystyacht til USA-flyver og forfatter Ernest K. Gann. Den ketchriggede båd fik navnet BLACK WATCH. Lgd.o.a. 60-0 feet, Br.p.sp. 18-0 feet, Dybgang 9-4 feet.
[HSM 1959 nr.3 p.8]
 

Fåborg

Fåborg by havde skibsbyggere meget tidligt. Af kendte navne i 1800-tallet var den tidligste skibsbygmester Jens Møller, der indtil 1816 byggede i Troense, men fra dette år var aktiv i Faldsled på nordsiden af Horne Land.

Et andet medlem af slægten Møller, skibsbygger Rasmus Møller, født 1845, slog sig ned i Fåborg by. Han var uddannet hos sin far i Troense og havde yderligere uddannet sig i Aberdeen og på Orlogsværftet i København. Han byggede fra 1868 et betydeligt antal skibe på værftet, som han ledede i mange år næsten indtil sin død i 1922, hvor sønnen skibsbygmester Rasmus H. Møller, 1879-1955, overtog driften.

Rasmus H. Møller byggede mange af fyrskibene. Han søsatte sit sidste skib i 1938. Det var motorskonnert JUTLANDIA (ID=6884) på 96 BRT.

Skibsbyggerne R.P. Skov og Lars Jensen
I 1850 etablerede skibstømrer R.P. Skov og møllebygger Lars Jensen et skibsbyggeri på Østerbro i Fåborg. De fortsatte kun til 1856, hvor Lars Jensen gik over i jernstøberi. De nåede at bygge en skonnert og flere mindre fartøjer.

Rasmus Nielsen og I.C. Iversen
Cirka samtidig, i 1850'erne, begyndte Rasmus Nielsen at bygge skibe på en af kommunen lejet plads ved Sundrenden, udløbet fra sø- og sumpområdet SØ for bykernen. Han blev opsagt af kommunen i 1860, så værftet fik kun kort aktiv tid. På samme plads prøvede skibsbygmester fra 1856 at drive værft, men gik konkurs efter et år og fik kun bygget en galease ved navn ALPHA.

skibsbygmester Rasmus Dyreborg
En anden værftsejer i byen var skibsbygmester Rasmus Dyreborg. Han var født i Dyreborg i 1805 og var aktiv fra 1834, hvor han begyndte på et areal i havnens nordvestlige del. I de første seks år af hans virke fik han bygget 12 skibe og yderligere repareret nogle. Han byggede skibe til omkring 1872, hvor han havde nået at bygge over 100 skibe. Virksomheden fortsattes efter Rasmus Dyreborgs død i 1873 af enken og sønnen Peter, der døde som 42-årig i 1879. En anden og yngre bror, Martin, havde også arbejdet på værftet fra 1871, men ophørte på omtrent samme tid, som broderen døde.

Dyreborgs værft blev i 1879 købt af Carl Frederik Wang fra Ålborg, men han fik straks økonomiske vanskeligheder, og værftet overgik omkring 1881 til Rasmus Møller - se ovenstående, og Rasmus Møllers værft blev derefter Fåborgs eneste værft.
 
Nakkebølle og Strandhuse
Under Fåborg behandles også det lille værftsområde ved Nakkebølle Fjord, Strandhuse, hvor skibsbyggerslægten Hoffmann var aktiv. Den første var skibsbygger Jens Hansen, der fra 1801 virkede her med op til 14 svende i arbejde. Ca. 1815 blev værftet overtaget af Jens Hoffmann og tre brødre. De var sønner af en lærer på Thurø. To af brødrene omkom ved en drukneulykke, og de to tilbageværende, Jens og Rasmus Hoffmann, drev værftet sammen nogle år. På et tidspunkt inden ca. 1860 drev Jens Christian Rasmussen Hoffmann og Jacob Frederiksen Hoffmann værftet, der i 1880'erne flyttedes til Fjellebroen, der ligger en kort distance længere inde i Fjorden.
Jeg har ikke fundet tidspunkt for værftets ophør.

Skibsbygmester Rasmus Hoffmann byggede 1840 jagten RIBORGS MINDE, HBDC, (ID=3550) i Ulbølle, men afløbet må have været Fjellebroen eller Strandhuse.

Skibsbygmestrene L.F.R. og F.J. Hoffmann, Fjellebroen, byggede 1885 galeasen EMMA, bilbrev 1885-04-13, til KGH. Den virkede på Grønland til 1946, og den var sidste kystskib uden motor.

En del oplysninger om søfart og skibsbyggeri i Fåborg findes i bogen Aage Fasmer Blomberg, 1955 + 1956: Faaborg Bys Historie bd. I og II, Fåborg.


Grenå

En del oplysninger om søfart og skibsbyggeri i Grenå findes i bogen Carl Svenstrup, 1939-1948: Grenaa Bys Historie, Eget forlag.
 

Gråsten

I Gråsten blev omkring WW1 oprettet et værft, Skibsværft Toft. Det byggede forskellige mindre skibe bl.a. færgen VEMMENÆS og har i øvrigt haft arbejde med vedligeholdelse af rederiet C. Clausens flåde. Firmaet er efter en rekonstruktion i 2009 i dag et Aps ved Peter Weiss.
 

Guldborg

En skibsbygmester L. Bonnesen byggede 1830 her skonnerten JOHANNE, HBTK / NFQP (ID=3447). Hvilken Bonnesen er ikke specificeret.

Her blev bygget skonnerten NIELS i 1861 i Guldborg, ID 8033, af skibsbygmester Mortensen efter tegninger af C.E. Benzon, Nykøbing F.
 

Haderslev

I Haderslev byggede Wolfgang Petersens Værft, grundlagt i 1850'erne, i 1860 hjulskibet HADERSLEV og de følgende to år 2 dampskibe mere. Værftets lukningstidspunkt er mig ukendt, men det sidste skib, jeg har fundet, er fra 1862.

Fra en oversigt over Haderslevbyggede skibe, som jeg ikke har oprindelsen for, er følgende nævnt:
1841 skibsbygmester Sønnichsen bygget 1 skonnert.
1846-1856 skibsbygmester P. Kieldrup bygget 7 brigger, 1 skonnertbrig, 3 jagt og 5 barkskibe.
1851-1856 skibsbygmester A.F.C. Wolthers bygget 7 skonnert, 1 skonnertbrig, 1 brig og 1 bark.
1858-1859 skibsbygmester Kreyler byggede 1 skonnert og 1 jagt.
 

Helsingør

Oplysninger om skibsbyggeriet i Helsingør.
Separat fil for Helsingør.
 

Hertugdømmerne

Oplysninger om skibsbyggeriet i Slesvig og Holsten er kun sporadisk nævnt i denne tekst, men jeg har noteret enkelte skibsbyggere.
Eckernförde
Skibsbygmester P. Gregersen byggede 1860 fiskekvasen DET GODE HAAB, NBPL, (ID=3308), der 1868 blev indført til Danmark til ejer i Løgstør.
 

Hobro

Hobro Værft blev 1849 etableret af skibsbygmester P. Møller fra København, men han opgav værftet året efter. Den næste, skibsbygmester Springborg, holdt længere.

Hobro Værft ApS har fra 1970'ernes slutning været ejet af skibsbygger Gunnar Brink Christensen (ejer 1999).


Holbæk

Der var fra middelalderen en skibbro i Holbæk. Fra midten af 1800-tallet havde byen et havnebassin med kajanlæg.

Der blev i 1842 på V. Lagonis Værft i Holbæk bygget en brig, der i 1846 blev købt af KGH. Briggen hed LUCINDE og var på 160 BRT.

Skibsbyggerne Brødrene Mortensen byggede i årene 1856 til 1874 i byen Holbæk i alt 19 skibe, de fleste skonnerter og skonnertbrigger. Skibsbygmester H.P. Mortensen byggede 1868 skonnertbriggen ALVILDA (ID=3239).

Holbæk Skibs- & Baadebyggeri
Skibsbyggeriet i den ældste del af havnen blev etableret i 1938 af Anton Nielsen, der var udlært i Korsør. På et tidspunkt overtog hans to sønner Carlo Nielsen og Erling Nielsen værftet, der producerede til omkring 1980, hvorefter værftet blev reparationsværft.

Værftet specialiserede sig i fiskeindustrien og med hovedvægt på fartøjer til grønlandske forhold, men byggede også i og lige efter WW2 et antal tremastede skonnerter samt nogle mindre færger til indenlandske ruter.
Skibsværftet er udpeget som regionalt industriminde med skibsbygningshallerne fra 1938 i rødmalet træ, et maskinværksted i gule mursten samt nyere kontorbygninger. Der er to ophalerbeddinger: En mindre fra havnebassinet og en større nord for bådehavnens mole.

H. Villumsens Bådebyggeri.
 

Horsens

1832 var skibsbygmester Jacob Kiellerup / Kjellerup, * 1801, † 1859, nyetableret i Horsens. Han kom fra Århus og var stedsøn af skibsbygmester Bonne Bonnesen dér. Den unge Jacob Kjellerup havde i Horsens, før han tog borgerbrev, bygget briggen JENS MONBERGS MINDE (ID=10785), og han var stadig aktiv i 1842 med briggen HENRIETTE SOPHIE, og der kendes i alt ni fartøjer bygget af ham i Horsens. [H&S 1983 p.144, samt oplysninger fra Tom Rasmussen, mail 2013-11-19]

Skibsbygmester Niels Jakob Eilert Møller
Jakob Eilert Møller, * 1818, kom muligvis fra Hobro og byggede i Horsens fra 1852, og der kendes 7 skibe byget af ham samt mange reparationer. Usikkerheden findes omkring P. Møller, der nævnes i Hobro 1849 og som flyttede til Horsens, om der er tale om to fra samme familie, skrivefejl eller andet er ikke afklaret.
[oplysning fra Tom Rasmussen 2013]

Skibsbygmester Johan Jacob Christian Schrøder, * 1838-07-14, stod i lære på Kalvø hos Jørgen Bruhn med læremester Søren Schmidt, derefetr læste han i København og kom derfra til Fanø hos Jes Thomsen Hansen til 1872. Han byggede i Horsens i 1870'erne nogle store langfartsskibe til hjembyen. Bl.a. dampskonnerten JYLLAND i 1872 og Skonnertbriggen KAMMERHERRE SCHÜTTE i 1877.

Endnu en Schrøder virkede i Horsens. En nevø til J.J.C. Schrøder, Richard Schrøder, * 1848-10-08, søn af J.J.C.'s storebror teglbrænder Anders Schrøder, kom i lære sandsynligvis hos onklen, og flyttede, da han var udlært, til Fredericia, hvor han åbnede værft i konkurrence med M.K. Schmidt. Han blev kun i Fredericia nogle år og kom ca. 1877 tilbage til Horsens, hvor han byggede enkelte større skibe men mest små fartøjer. Værftet lukkede omkring 1920.
[Oplysninger fra Tom Rasmussen, mail 2013-11-19]
 
En del oplysninger om søfart og skibsbyggeri i Horsens findes i Svend Aage Bay, 1979: Bidrag til Horsens historie”.

Kalundborg

Kalundborg Jernskibsværft A/S blev oprettet på arealer lejet af kommunen for 50 år i august 1916. Initiativtager og direktør var skibsreder Valdemar Henckel, der var en Nyboderdreng udlært på Orlogsværftet. Hans tilgang til rederibranchen var via hans teglværksprojekter, hvor der skulle skibe til at transportere stenene fra Refsnæs Teglsværk. Til det formål købte han i sit rederi, Marienborg, nogle mindre skibe, men han havde desuden værftsinteresser i både Korsør og i Marstal, og i 1916 stiftede han rederiet Kalundborg D/S A/S.

Værftet i Kalundborg og Henckels andre værfter fik mange ordrer under WW1, delvis fra hans egne selskaber, men de kunne ikke realiseres af flere årsager, delvis på grund af materialemangel, men finansieringen var også yderst luftig. Kontrakterne blev handlet mellem forskellige selskaber til stigende priser, på grund af krigen, og mange private stod i kø for at investere i dette eventyr.

Værftet fik kun bygget omkring 18 skibe (iflg. Buch Jensen, men Monrad Møller i MK7, 1980 har fundet 9 skibe), inden det gik konkurs i 1921. På resterne blev virksomheden fortsat som Kattegatsværftet i 1922, men det var kun aktivt som oprydningsfirma og lukkede uden særlig produktion i 1927. Ført byggedes i 1917 to små lægtere til Henckels teglværk på Refsnæs: REFSNÆS I (NVRK) og REFSNÆS II (NVRT). Værftet byggede i 1918 THORA FREDERIKKE (ID=4253) og PRIMERO. I 1919 byggedes FALKEN, SIRIUS, EDITH (ID=11240), BORGHILDE, PANIS, MÅGEN, AGERØEN, HEKLA. I 1920 byggedes AGDESTEIN, MOLAND, FRIDA, MÆRDØ I (afleveret 1919 i Fred.), MÆRDØ II.

En mere omfattende behandling af Kalundborg Skibsværft findes i Kaj Buch Jensens Matadoren Valdemar Henckel, Almuebøger, 2012.
Nærmere enkeltheder om Henckels skibsredervirksomhed findes i egen tekst her.
 
Nogle oplysninger om skibsfart og skibsbyggeri i Kalundborg findes i bogen Tore Nyberg og Thomas Riis (red.), 1985: Kalundborgs historie Bd. 1, Kalundborg.


Karrebæksminde

I Karrebæksminde blev en forbedret havn indviet i 1812, men der var begrænset skibsbygningsaktivitet indtil midten af århundredet, hvorfra der til første fjerdedel af 1900-tallet blev bygget omkring 50 fartøjer over bådstørrelse.

Fra 1847 byggede skibsbygmester Lars Hansen til 1876 godt et dusin skibe, og hans konkurrent skibsbygmester J.C. Sørensen nogle enkelte skibe mellem 1865 og 1880. Af andre navne kendt fra havnen er skibsbygmester Frederik Christian Sørensen, ca. 1875. Skibsbygmester Hans Jacobsen, ca. 1880. Skibsbygmester Peter Grønvold Hermansen, ca. 1890-1900. Skibsbygmester Erik Magnus Jacobsen, ca. 1900 til 1925.

Skibsbygmester J.E. Sandersen byggede 1858 skonnerten DE TO SØSTRE, NBRF, (ID=3314).
 

Kerteminde

En del oplysninger om søfart og skibsbyggeri i Kerteminde findes i bogen Birgit Bjerre, 2000: Kerteminde bys historie bd. 2, Odense.


 

Kolding

Oplysninger om skibsbyggeriet i Kolding.
Separat fil for Kolding.
 

Korsør

Skibsbasens ID = 10131, CHRISTIAN VII, blev bygget af Skibsbygmester Rasmus Langeland i Korsør.

En bygmester af Bonnesenslægten, Skibsbygmester Bonne Julius Bonnesen, * 1756-01-05, † 1796-05-23, byggede kirkeskibsmodel i 1786, ophængt 1789 med navnet C7 i Korsør Kirke.
[Kirkeskibsmaterialet Top. 1024 (nu Nat.Mus.), ELI]

Skibsbygmester Bonnesen slog sig op i Korsør i begyndelsen af 1800-tallet, men flyttede allerede i 1819 til København til en stilling som skibsbygmester på Krøyers Plads, men døde allerede i 1820. Hans sønner skibsbygger Ertmann Peter Bonnesen, der overtog ledelsen på Krøyers Plads i 1834 og virkede til efter 1851, og skibsbygger Niels Bonnesen, der var aktiv i Ålborg, blev også kendte skibsbyggere.
I [ELI] er også nævnt en skibsbygmester Rasmus Bonnesen, der i 1816-1819 ejede og byggede skibe.

Fra 1824 til 1857 byggede skibsbygmester Thomsen og skibsbygmester Ludvig Mortensen knap 20 skibe for regning af købmand Jørgen Kruuse i Korsør. Bl.a. KONGEN AF DANMARK (ID=3154) i 1842, 175,5 kls.

Skibsbygmester Chr. Lund byggede 1866 tremastede skonnerter, i 1867 2-m. skonnert KJERTEMINDE og i 1868 skonnertbriggen DEUS REGIT, NBPV, (ID=3325).

Skibsbygmester Andreas Petersen byggede mellem 1866 og 1876 ni skibe. Petersen havde tidligere været virksom i Stege. Hans søn skibsbygger Ludvig Tuxen Petersen byggede i Korsør to skibe, men fra slutningen af 1870'erne og til WW1 kom der stilstand i byggeriet, før krigen foranledige en kortvarig opblomstring af træskibsbyggeriet af sejlskibe.
Skibsbasens (ID=7040), CHRISTIAN IX, blev bygget 1867 af skibsbygmester P. Petersen, Korsør.

Vulcan Værft blev stiftet 1918-03-07 af Valdemar Henckel, sagfører Valdemar Nielsen og maskinmester Hans P. Hasdahl. valdemar Henckel villegerne have et værft med anden personkreds (og kredit og renomme) end det lettere anløbne værft i Kalundbor havde. Første direktør blev den tidligere direktør for Marstal Staalskibsbyggeri, Valdemar Petzold. Vulcan begyndte produktion i 1918 med en ordrebog på 15 skibe til norske interesser. Ordrebeholdningen voksede i de næste måneder, og i 1920-09-00 blev første skib søsat og forhalet til Kalundborg for udrustning. Byggenr. 2 blev søsat året efter, men i 1922 likvideredes værftet efter megen udskiftning i bestyrelsen.

Lilleø Skibsværft, hvis indehavere var firmaet Kähler & Breum, byggede et af Caroline-skibene, HANNIBAL, i 1959. Samme år renoverede vraget af den sunkne og hævede Caroliner BURGUNDIA (ID=3689), afleveret 1960-11-00.

En del oplysninger om søfart og skibsbyggeri i Korsør findes i bøgerne:
Mikkelsen, Jørgen, 1995: ”Søfart og havneadministration i Korsør og Skælskør ca. 1740-1800” i Årbog for Historisk Samfund for Sorø Amt 1995,
og
Jensen, Flemming & Jørgen Mikkelsen, 1993: ”Mudder, maskiner og mennesker. Den sørgmuntre beretning om istandsættelsen af Skelskør havn og fjord 1798-1814” i Maritim kontakt Bd. XVI, 1993,
og
Cour, L.F. la, 1926: Korsør. Bidrag til Egnens, Byens og Havnens Historie, Korsør.


København

Oplysninger om skibsbyggeriet i København.
Separat fil for København.
 

Køge

Der blev bygget træskibe af skibsbygmester H. Chr. Weber og skibsbygmester J.F. Johansen i 1868, hvor de afleverede briggen DRONNING LOUISE, NBLD,(ID=3310) til Skibsrhederiforeningen af 1865, København, med bestyrelse af bl.a. Frederik Wilhelm Kiørboe.

Skibsbygmester J.W.L. Flindt byggede i 1875 i Køge.

Køge Værft, Skibs- og Maskinbyggeri A/S
I Køge blev der oprettet stålskibsværft i 1918 på initiativ af rederiet J. Lauritzen, og i 1919-05-22 blev aktieselskabet Køge Værft, Skibs- & Maskinbyggeri stiftet med en halvpart til JL, konsul D. Lauritzen, og 1/4 part til Progress D/S, skibsreder Marius H. Nielsen, og 1/4 part til Dannebrog D/S ved skibsreder Willie C.K. Hansen. De bestilte hver et skib per 1/4-part.

Værftets arealer på 100.000 kvadratmeter lå nord for havnen på et opfyldt område, der fik direkte adgang til et nyt havnebassin. I 1930 lejede Flemming Juncker området, og i dag ligger Junckers Industrier stadig på stedet. På dette areal blev etableret to byggebeddinger til hhv. 4.000 og 6.000 tons samt to ophalerbeddinger. Der var nordligst plads til en byggebedding mere beregnet til et forventet betonskibsbyggeri.

Værftets første afløb var i 1921. Det var S/S NERMA. Værftet fik bygget to skibe til JL og to til Progress. Det femte og sidste skib blev leveret til De forenede Kulimportører. De var alle dampskibe.

Det likvideredes i 1923, men betalte enhver sit, og produktionsapparatet blev overtaget af Kjøbenhavns Flydedok & Skibsbyggeri A/S, og det brugbare blev fjernet og genbrugt i København eller solgt. Der var til arbejderne opført gode boliger, og ejendommene er stadig i brug i Køge i 2016.

Codanværftet A/S
Næsten samtidig, i 1918 blev et træskibsværft oprettet. Det hed Codanværftet og skulle specialisere sig i firemastede skonnerter, men havde også tanker om bygning i jernbeton. Codanværftet blev anlagt syd for havnen, hvor Roklubben nu ligger. Allerede i 1921 gik værftet konkurs.
Codanværftets første nybygning af jernbeton blev døbt TRITON, 1260 BRT, det blev søsat 1920.
Codanværftet blev erklæret konkurs 1921. Værftet nåede i de 2½ år, det eksisterede, at bygge 4 træskibe og 3 jernbetonskibe.

En del oplysninger om søfart og skibsbyggeri i Køge findes i bøgerne:
Hermansen, Victor & Povl Engelstoft (red.), 1932: Køge Bys Historie, København.
og
Nielsen, Helge et al., 1985: Køge bys historie 1288-1988, Bd. 1, Køge.


Lemvig

Skibsbygger P. Laxkjær var aktiv 1846 ved rekonstruktion af skonnerten GLORY, HBFV, (ID=3391) bygget 1841 i Blankenese.
 

Lynæs

Skibsbygger Peter Madsen var aktiv 1888. (BOG) 1966 p.89 + 307.
 

Løgstør

Skibsbygmester A.C. Toftegaard var aktiv mindst i årene 1856 til 1858, hvor han 1856 byggede galeasen JOHANNE MAGDALENE, HBGG / NWKR (ID=3437) og til 1858, hvor han byggede skonnertbriggen FRANTZ, NBKS, (ID=3374).
 
Skibsbygmester F.C. Aasted byggede 1857 jagten JOHANNE, HBTR, (ID=3436) i Løgstør.
 

Mariager

En del oplysninger om søfart og skibsbyggeri i Mariager findes i bøgerne:
Andreasen, Vagn et al., 1992: Mariager Købstad 400 år, Mariager,
og
Dahlerup, H., 1882: Mariager Klosters og Bys Historie, København.
 

Marstal

Oplysninger om skibsbyggeriet i Marstal.
Separat fil for Marstal.
 

Middelfart

Ved Skrillinge Strand, der ligger på sydsiden af Middelfarttangen og næsten ud for Fænø, virkede skibsbygmester Hans Illum fra omkring 1850 til ca. 1875, hvor han byggede et større antal store skonnertbrigger til både lokale redere og til redere på Fanø.
Hans Illum udlærte skibsbyggerne Hermann Pedersen og Marius Pedersen, som siden overtog værftet på Middelfart havn.
 
Der er i dag bygninger med mere tilbage af et traditionelt skibs- og bådebyggeri tilbage i Middelfart, der er et af to af sin slags i landet - det andet er Holbæk Skibs- & Baadebyggeri.

Lillebæltværftet - Middelfart Skibs- og Bådebyggeri
Ligger ved den gamle havn og udfører både nybygning af joller og kan tage fartøjer på op til 100 tons på bedding.

Værftet blev grundlagt 1855 af skibsbygmester Mads Illum, 1829-1911. Han kom fra Faldsled og var bror til Hans Illum på Skrilinge Strand. Fra 1903 blev Mads Illums søn, Hans C. Illum, medindehaver af værftet men stoppede allerede i 1907, hvor Bådebyggerne Bredtved og Ingvorsen købte værftet, som de beholdt til en konkurs nogle år efter.

Fra 1909 til 1913 ejedes værftet af Hans Carl Christensen og fra 1913 til 1933 af skibsbygmester N.M. Jespersen. De to svende fra Illum på Skrilinge Strand, Hermann Pedersen og Marius Pedersen, overtog værftet i 1933, og i 1949 overtog Marius' søn, Robert Pedersen, Hermann Pedersen halvpart sammen med bådebygger Jens Jørgen Hansen. Fra 1974 var Jens Jørgen Hansens søn, Mogens Hansen, ejer af faderens halvpart og fra 1982 eneejer til 1997.

Under navnet Middelfart Skibsværft - Hansen og Nielsen, byggedes i 1919 en skonnert 3-m., SOLSTRAALE (ID=5517), til partrederi i Århus. (Fred.)

Lillebæltværftet blev stiftet 1998 og siden har firmaet Middelfart Skibs- og Bådebyggeri været udlejet på området.

Nogle oplysninger om skibsfart og skibsbyggeri i Middelfart findes i bøgerne:
Behrendt, Chr., 1927: Færgeløbet ved Middelfart, Middelfart,
og
Dragsbo, Peter og Harriet Merete Hansen, 1996: Middelfart. Fra færgeby til broby, Odense.


Mommark

På Åstrup Mark ved Mommark byggede skibsbygmester R. Rasmussen 1849 jagten CATHRINE MARIE, HBDS (ID=3291).
 

Nakskov

Oplysninger om skibsbyggeri fra værftet på Slotsø i middelalderen til lukningen af Nakskov Skibsværft.
Separat fil for Nakskov.
 

Nyborg

Nyborg har haft en havn fra middelalderen, men som normalt i de danske havne var det kun en bro med lavvandet tilløb. Første regulære havn med en anløbsbro og opmudret tilløb var færdig i 1752 og var grundstammen i den senere midtermole. Ikke så længe efter blev der opført en tangspærrer mod øst, og det blev begyndelsen til østhavnen, der blev en regulær havn i 1823.

Der var tidligt en skibsbygger af slægten Bonnesen i Nyborg. Skibsbygmester Bonne S. Bonnesen, * 1720, † 1801, byggede et modelskib som 1773 eller 1774 blev ophængt i Nyborg Kirke med navnet STADEN NYBORG. En senere bygmester af samme slægt, Skibsbygmester Bonne Julius Bonnesen, * 1756-01-05, † 1796-05-23, virkede i Korsør. [Kirkeskibsmaterialet Top. 1024 (nu Nat.Mus.), ELI]
Også senere var slægten repræsenteret. Skibsbygmester Rasmus Julius Bonnesen, * 1800-07-11, &¤134; 1881-12-16, byggede bl.a. kirkeskibet NYBORG ophængt 1834 i Nyborg Kirke. [Foto i SR. ELI]

Skibsbygmester Niels Hansen byggede 1817 en åben båd på 4,98 tons ADJUDANTEN, NBCP (ID = 3253). Og N. Hansen, ved Dyrehaven, byggede en dæksbåd i 1846 (ID = 3280).

Skibsbygmester N.R. Troensegaard byggede 1855 briggen ANNA MARIA, HBSG på 235,55 tons til købmand Wilhelm Kruuse, Nyborg.

En skibsbygmester P. Petersen i Nyborg byggede 1859 barken FADERS MINDE af Nyborg for skibsreder Johan Kruuse [H&S 1973 p.132ff], og i 1866 3-m. skonnert NYBORG til Det Danske Søfart Selskab [Sjæk'len 2013 p.63 + Rosendahl].

Skibsbygmester R.C. Hansen, Dyrehave, byggede 1862 en dæksbåd, DE FEM SØDSKENDE, HBLW / NRKG, (ID=3327).

Skibsbygmester P. Jensen byggede dæksbåde 1868 i Kongshøj 14 km syd for Nyborg FADERS MINDE (ID=3367).

Bonnesens Skibsværft
Værftet var anlagt i østhavnen ved den nuværende Toldbodgade. Skibsbygger Bonnesen fik opført sit eget beboelseshus ved værftet, og det var i brug endnu 1975 og efter. Bonnesens værft var forsvundet på kort fra 1888.

Nyborg Skibsværft - Nyborg Skibs- og Baadebyggeri
Værftet etableret 1870 af Carl Emil Koch Jensen, 1836-1915. Det blev videreført fra 1908 af sønnen skibsbygger Carl Emil Jensen, 1872-1936, og var fra 1918 til 1929 et aktieselskab med C.E. Jensen som leder. Fra 1929 i et interessentskab med fru Laura Jensen og grundlæggerens barnebarn Carl Emil Koch Jensen, født 1901, og som senere blev eneejer af værftet. Værftets sidste nybygning havde afløb 1960.

Værftet byggede 1932 færgerne STRIB (ID=5942) og LUNDEBORG (ID=6919), begge ophuggede.

Fløytrup & Schmidt
På et bykort fra 1888 kan Fløjtrups Værft, som lå ved Djævleøen omtrent syd for Vejerboden, ses. Omkring år 1900 eksisterede træskibsværftet, Fløytrup & Schmidt, stadig, og det havde afløb 1895-04-10 af skonnerten PEDER (ID=9966) bygget til stenfiskeri.

Der blev af skibsbygmester N.P.V. Dreyer i 1922 afleveret en slettopskonnert 3-m. FYN, senere FYLLA. Dreyers værft lå øst for færgehavnen.
Der har været et værft i Dyrehaven tilhørende skibsbygmester Nørgaard.

Nogle oplysninger om skibsfart og skibsbyggeri i Nyborg findes i bøgerne:
Henning Henningsen, Henning, 1981: Nyborg da voldene stod, Nyborg,
og
Hahn-Thomsen, Preben, 1971: Nyborg i 800 år Bd. 2, Nyborg.


Nykøbing Falster

I Nykøbing Falster er den mest kendte skibsbygmester E.C. Benzon, som etablerede sig i byen i 1848. Han byggede et stort antal skibe, inden han stoppede i 1895. Mange af hans fartøjer må betegnes som fritidsfartøjer, men af elegant snit og meget velsejlende. Hans historie er fortalt i Asger Nørlund Christensens bog Skibsbygmesteren E.C. Benzon og hans skibe, 2005.

Skibsbygmester L. Dresler rekonstruerede skonnerten OPHIR, NBJC, (ID=3531) i 1854.

Skibsbygmester A.L. Albertsen byggede 1868 jagten MAREN, HBRK, (ID=3513) i Nykøbing.

En del oplysninger om søfart og skibsbyggeri i Nykøbing F. findes i bogen Georg Nørregaard, 1977: Nykøbing på Falster gennem tiderne, del 1, Nykøbing.


Nykøbing Mors

Grundlægger af Helsingør Jernskibs- & Maskinbyggeri Mads Chr. Holm blev sat i lære hos skibsbygmester Berthel Holm i Nykøbing mors ca. 1840, men de kom ikke ud af det sammen, og Mads Holm skiftede til Strand i Thisted.

I Nykøbing Mors oprettede Søren Larsen 1917 et træskibsværft. Fra 1942 var først to senere tre sønner medarbejdere, og den ene søn, skibsbygger Ejnar Larsen, overtog værftet i 1967. Fra 1969 medvirkede den tredje generation, Henrik R. Larsen, i driften.
Værftets bedding kunne tage skibe til 350 tons. I 1984 var nybygningslisten nået til nummer 160. Værftet har bygget 13 træskibsfærger til de danske overfarter. Heraf eksisterer de 10 endnu, og 2 er i drift (kilde: Riis, 2014 "Danske træfærger").

Ved ordrer på større skibe blev skroget bygget i Esbjerg hos C.B. Hoffman, som Søren Larsen & Sønner overtog i 1978, og udrustet i Nykøbing. Esbjergafdelingen lukkede midt i 1980'erne.
Værftet lukkede ned i 1996.
 

Nysted, Lolland

Oplysninger om skibsbyggeri fra værfter i Nysted.
Der var (ifllg. min skiibsliste) skibsbyggeri i Nysted fra 1810 ca. Der blev 1878 bygget fyrskib og i 1860'erne og 1870'erne en halv snes krydstoldfartøjer, bl.a. af skibsbygmester F. Sparre, og i 1911 byggede skibsbygmester R.L. Rasmussen skonnerten SIRIUS, (ID=14028), der senere under navnet HVIDFISK af KGH blev indsat i kysttrafikken på Grønland.
 

Næstved

En del oplysninger om søfart og skibsbyggeri i Næstved findes i bogen Otto Smith, 1935: Næstved 1135-1935, Næstved.


Odense

Oplysninger om skibsbyggeri fra værfter i Odense by og især om Staalskibsværftet - Odense - Lindø.
Separat fil for Odense.
 

Præstø

En del oplysninger om søfart og skibsbyggeri i Præstø findes i bogen N.V. Nielsen, 1899: Præstø Kjøbstads og Klosters Historie, København.
 

Randers

Om skibsbyggeri fra Randers har jeg foreløbigt kun registreret, at Skibsbygmester P.F.F. Jørgensen i 1868 byggede en 1-m. dækspram NUMMER EEN, HBTV / NSDQ, (ID=3521) til lokal fart.
 
En del oplysninger om søfart og skibsbyggeri i Randers findes i bogen Ole Warthoe-Hansen, 1980: Søkøbstaden Randers : flodhavn og købmandsby, Randers.


Ringkøbing

Nordsøværftet blev oprettet 1958 af Erik Falslev Jacobsen og Egon Sørensen m.fl. med det formål at bygge fiskefartøjer i stål. Fra 1960 byggedes også coastere. Med 61-typen på 299 BRT i 1966 begyndte bygningen af en lang række skibe af samme type; den sidste i serien afleveredes 1977. Derefter voksede skibene til 399 BRT med 1050 DWt. Fra 1980 blev der bygget 20 coastere i størrelse 499 BRT. Senere byggedes mere varierende skibe og også med større tonnage til værftet 1997-09-03 gik konkurs.
 
En del oplysninger om søfart og skibsbyggeri i Ringkøbing findes i bogen Carl Lindberg Nielsen, 1969: Ringkjøbing købstads historie, Ringkøbing.


Rudkøbing

Liste over de i Rudkøbing Tolddistrikt hjemmehørende fartøjer i året 1799 er kopieret fra Rudkøbing Magistrats Arkiv, Havnekommissionens indkomne brev 1776-1833 og Landsarkivet for Fyn af Anker Krarup, 1967-08-13 til et arkivalie i SR-bilag 1967:1198.
Listen indeholder 17 skibsnavne, skibstype, kls., alder, hjs., mandskabets antal, byggested, reders navn, kaptajnens navn.

Lige inden Englandskrigen blomstrede skibsbyggeriet op, men hovedsageligt med udenbys skibsbygmestre. I 1805 blev der bygget 8 skibe med til sammen 385 kls. drægtighed, hvilket gjorde byen til den 8. største skibsbyggerlokalitet i landet.*)
*) [StD-1 p.164]

Skibsbygmester N.H. Rasmussen byggede 1845 jagten CAROLINE af Rudkøbing, HBKS, (ID=3290). Samme år byggede skibsbygmester C. Langeland skonnerten JULIE & SOPHIE, NBLM, (ID=3443).

Ud for Tranekær ved Åsø på vestsiden af Langeland byggede skibsbygmester H.P. Hansen fra Svendborg i 1847 galeasen LAURA, HBRM, (ID=3461) to i partnerskab.

Ved Egelykke byggede Skibsbygmester H.L. Smith i 1839 skonnerten MARIE, HBVK, (ID=3486).

Sophus Egidius Boas og søn
Boas kom fra Bregninge på Tåsinge og tog borgerskab i Rudkøbing i 1851 og oprettede skibsbyggerplads, hvor han i løbet af de næste 29 år byggede 46 skibe, heraf 4 barkskibe og 2 brigger. Ved hans død i 1880 overtog sønnen skibskonstruktør Johan Erik Boas, født 1848, værftet, og han nåede at bygge 15 skonnerter og nogle andre fartøjer, inden værftet ophørte med produktion i 1909.
En oplysning i [Rosenahl-2] og SR-bilag 1951:0607 i REF-basen og med skibs-ID = 3573, skonnerten SPES & FIDES, om at skibet blev bygget 1857 af J.E. Boas stemmer ikke med, at ovennævnte Johan Erik først blev født i 1848.

Sophus E. Boas' skonnerter havde ofte klipperforme, f.eks. SPES & FIDES, b. 1857 på 47,5 kls., forlist 1885. Et skibsportræt er gengivet i [H&S 1983 p.137]

I (Rosendahl-2) er skonnerten MERCUR, NBKW, (ID=3508) opført som bygget 1868 af J.E. Boas, der da må have været 20 år, og faderen var stadig aktiv.

Skibsbygmester H.C. Poulsen
Endnu en skibsbygmester prøvede kortvarigt at etablere værft i Rudkøbing. I 1914 under WW1s højkonjunkturer byggede han to skonnerter på hver ca. 320 tons. De havde afløb 1919 og blev navngivet AGATHE (ID=5314) og ANNA KIRSTINE (ID=5790).

Alustål A/S, byggede i perioden 1984 til 1996 knap 40 skibe hovedsageligt fiskefartøjer.
 

Rødby

Rødby Havns Jernskibsværft A/S.
I Rødby blev 1916 etableret et jern- og stålskibsværft for både reparationer og nybyggeri. Bestræbelserne på at få et skibsværft placeret i byen begyndte i 1912 samtidig med havnens anlæggelse, og initiativtagerne var også de samme personer: Mægler A. Andersen og godsejer Moesgaard-Kjeldsen og ingeniør H.M. Markersen.
[Illustreret Tidende 1917 nr.46 p.IIIf.]
Der blev tegnet et værft med tre byggebeddinger og en enkelt ophalerbedding, alt på kommunale arealer. Også arbejderboliger var der tænkt på, en hel lille by, stod der i avisen ved åbningen i oktober 1917 (Børsen 1917-10-21).

Dets første ordre, som var i hus, før værftet var produktionsklart, var en lokal færge til Gaabenseoverfarten, men på grund af materialemangel i forbindelse med WW1, så varede det længe, inden den kom i vandet.
I øvrigt var der også inden ibrugtagningen af værftet tegnet ordrer på seks firmastede skonnerter med hjælpemotor på hver 2.200 BRT (Møller, 1984 p. 91 skriver ordre på 8 skibe i alt). Kølen til byggenummer 1 blev strakt 1918-03-23, byg.nr. 2 blev køllagt 1918-03-26 og 1918-05-15 blev nr. 3 køllagt. Byggenr. 11 afløb i april 1923, og samtidig ver der kommet kapital nok til at færdiggøre byg.nr. 5.

Selskabet klarede ikke overgangen til fredstid og likviderede i 1921 med store tab. Konkursens opgørelser var afsluttet 1923, hvor produktionsaktiverne blev overtaget af det nystiftede Rødby Havns Dok- og Skibsværft, men det oprindelige selskabs likvidation var først endeligt færdig i 1929.

Rødby Havns Dok- og Skibsværft stiftet 1923 og overtog alle produktionsdele fra Rødby Havns Jernskibsværft A/S. Afleverede i 1925 byggenr. 9, MARX, før det lukkede igen. Prøveturen foregik 1925-04-25.
 
En del oplysninger om søfart og skibsbyggeri i Rødby findes i bogen C.C. Haugner, 1928: Rødby Købstad og Fuglse Herreds søndre del, Nakskov.


Rødvig

I 1890'erne var skibsbygmester Niels Nielsen aktiv i Rødvig.

Rødvig Skibs- og Bådebyggeri
Etableret 1895 af Lars Chr. Christiansen. Den første bygning var stenfiskergaleasen EMANUEL, (ID=257), på 35 BRT i 1902. Omkring 1930 blev værftet overdraget til sønnen Lars Peter Christiansen, der drev det videre indtil ca. 1950.

Værftet blev i 1951 købt af Jørgen Wridt og Hans Kristiansen, der drev værftet sammen til 1958, hvor Kristiansen trak sig ud, og Jørgen Wridt fortsatte som eneejer af værftet. I 1975 blev havnen udvidet, og værftet blev flyttet fra trafikhavnen til fiskerihavnen. Værftet fik derefter flere ejere og blev omdannet til Rødvig Skibs- og Bådebyggeri A/S i år 2002.


Sakskøbing

Sakskøbing Skibsværft blev stiftet af Walther Poulsen i 1966. Dets produktion var til fiskeriindustrien, Hjemmeværnet og en række coastere, hvor Folmer & Co., København, var storkunde og fik sit sidste skib fra Sakskøbing, byggenr. 44, MARIANNE DANICA (ID=2053), 2195 BRT, i 1993. Værftet foretog de sidste år kun reparationer og lukkede omkring 2003-2004.


Skagen

Oplysninger om skibsbyggeriet i Skagen specialiseret til fiskeindustrien
Separat fil for Skagen.
 

Skælskør

Oplysninger om skibsbyggeriet i Skælskør: Se under Korsør.
 

Stege

Der var oprettet en improviseret skibsbyggeplads i Stege i 1836, hvor skibsbygmester Jan Sørensen byggede en jagt på 7 kls. til sig selv.

Skibsbygmester Jens Olsen byggede 1838 jagten DE TO SØSTRE, HBVJ / NPFD, (ID=3318), og han var stadig aktiv i 1858, hvor han i Vordingborg ombyggede jagten JOHANNE MARIE (ID=3415).

Skibsbygmester A. Petersen byggede 1858 jagten DE TVENDE SØDSKENDE, NBKR, (ID=3317).

Stege Skibsværft, som 2014 også markedsføres som Sandtrans, blev 1865 overtaget af skibsbygmester Vennike, og hans slægt ejede værftet til 1996. På værftet blev bl.a. i 1874 bygget briggen YDUN på 142 tons, der blev værftets største, og af lokale skibe blev færgen IDA til Bogø-Stubbekøbing-overfarten bygget i 1959 og stadig i drift 2014.
 

Struer

Skibsbygmester Jens Laursen & Sønner byggede 1907 (ID=9766) og i 1931 FUURSUND på 19,9 BRT (ikke egen skibspost).

Struer Skibsværft A/S blev etableret som træskibsværft 1886. På et tidspunkt gik værftet over til at producere stålskibe og fortsatte hermed til omkring 1980. Herefter eksisterer værftet som underleverandør til bl.a. vindmølleindustrien.
 

Stubbekøbing

Omkring 1880 var skibsbygmester J.A. Jacobsen aktiv. CHRISTIAN IX (ID=961), byggede han 1888.
 

Svendborg

Oplysninger om skibsbyggeri i Svendborg og de omliggende øer: Tåsinge med Vindeby, Troense og Bregninge Skov samt øen Thurø, hvor flere værfter var aktive i træskibstiden.
Separat fil for Svendborg.
 

Sæby

Se under Frederikshavn.
 

Søby

Skibsbygmester L.P. Thim byggede i 1863 dæksbåden DE SEX SØDSKENDE, HBQG, (ID=3312), båden udflaget 1877 til Als.

I Søby på Ærø blev der i 1931 oprettet en motorfabrik af Arthur Jørgensen. I begyndelsen som en ren motorfabrik og arbejdende med reparation af motorer. Efterhånden også ombygninger med mere stålarbejde og i 1959 blev den første nybygning afleveret. Grundlæggeren fortsatte som leder af værftet til 1992, derefter har flere direktører drevet det.

Forretningens navn blev fra nybygningerne begyndte at blive leveret ændret til Søby Motorfabrik og Staalskibsværft A/S, senere - fra 2003 - bare Søby Værft A/S. Der blev tilknyttet flydedok og senere tørdok til firmaet, og i dag (2013) rådes over tre tørdokker. Nybygningslisten indeholder 97 numre til 2006.
 

Sønderborg

Oplysninger om skibsbyggeri fra ca. 1670 for forskellige skibsbygmestre i byen samt for de moderne værfter Alssund Skibsværft og Sønderborg Skibsværft.
Separat fil for Sønderborg.
 

Thisted

Købmand Nordentoft fik 1849 bygget skonnerten JENS NORDENTOFTS MINDE på 34,5 kls. på havnepladsen i Thisted. [H&S 1983 p.134]

Mads Chr. Holm, grundlæggeren af Helsingør Jernskibs- og Maskinbyggeri var i lære hos skibsbygmester Strand i Thisted omkring 1845.

Skibsbygmester P. Hald byggede i 1858 og stadig i 1868. I 1868 var det skonnerten DAGMAR, HBPD / NTCS, (ID=3332) til partrederi i byen.

Nogle oplysninger om skibsfart og skibsbyggeri i Thisted findes i bøgerne:
Sørensen, Svend, 1994: Thisted købstads historie Bd. 1, Thisted,
og
Brunsgaard, C., 1970: Thisted gennem tidende, Thisted.
 

Vejle

Foruden i Middelfart var der også skibsbyggere af Illumslægten i Vejle. Her byggede skibsbygmester P.H. Illum i 1860'erne og 1870'erne skonnerter og skonnertbrigger.
 
Nogle oplysninger om skibsfart og skibsbyggeri i Vejle findes i bøgerne:
Brønsfeld, Poul et al., 1998: Vejles historie - Moderne tider 1786-1970, Bd. 2, Vejle,
og
Petersen, C.V. (red.), 1927: Vejle Bys Historie, Vejle.


Æbeltoft

En del oplysninger om søfart og skibsbyggeri i Æbeltoft findes i bogen Knud Chr. Jensen & Jakob Vedsted, 2001: Ebeltoft – købstadsliv i 700 år, Æbeltoft,
og
Bøttiger, L.J., 1893: Æbeltoft og Omegn (Mols), Århus.
 

Ærøskøbing

Selv om Marstal var den fremmeste skibsbygningsplads på Ærø, så blev der også bygget skibe i Ærøskøbing og i Søby.
Skibsbygmester R. Hoffmann byggede 1824 jagten DET GJENFØDTE HAAB, HBNM / NRDJ, (ID=3326) til Kaptajn Knud Isaksen Rise, Ærøskøbing.

Ærøskøbing Skibsværft, skibsbygmester Jens Petersen, byggede 1918 til Tønsberg Hvalfangeri SYD GEORGIA på 619 BRT og bygget som jagt men med 4 master sletskonnertrigget og med en 160 HK Bolinder motor. I 1920 byggedes samme sted skonnerten GERDA på 138 BRT (ID=5724) [Kilde Dansk Skibsbygning nr. 4, 1922-02-01].

 

Åbenrå

Oplysninger om skibsbyggeri på Aabenraa Værft fra 1960'erne og de tidligere skibsbyggere i byen.
Separat fil for Åbenrå.
 

Ålborg

Oplysninger om skibsbyggeri hos Stuhr, Ålborg Værft, Limfjordsværftet og de tidligere skibsbyggere i byen.
Separat fil for Ålborg.
 

Århus

Oplysninger om skibsbyggeriet i Århus.
Separat fil for Århus.
 

Fiskefartøjer

Esbjerg
Esbjerg fik først en havn i 1878. Det var Danmarks første og eneste dokhavn. Der findes en plan af havnen i Trap Danmark VI fra 1879.

Skibsbygmester Th. Dahl (nævnt ovenfor under Esbjerg) byggede fra 1872 først handelsskibe, men gik over til at bygge fiskefartøjer, da træskibene ikke længere var sagen. Omkring samme tid, 1900, flyttede Skibsbygmester Søren Abrahamsen sit skibsbyggeri fra Fanø til Esbjerg og fra 1898 var Th. Dahls forretning overtaget af Raun Bybergs Bådebyggeri, der fortsatte med forretninger i fiskerisektoren. Det var samme værft, der 1972 byggede JOHANNE DAN (ID=472) til JL.

Carl B. Hoffmann, grundlagt 1903, men først som skibsbyggeri i 1970'erne med en hurtig stigende produktion, der lige så hurtigt faldt igen, så værftet lukkede i 1986.

Claus Sørensens Værft begyndte produktion i 1957. Ejeren var direktør Claus Sørensen, der havde interesser i andre dele af Esbjergs erhvervsliv. Værftet byggede 1958 første danske stålkutter. Værftet er i dag lukket.

A.K. Work & Søn Træskibsværft, etableret 1934 byggede kuttere af træ, og der kendes en nybygning i stål. Sidste byggenummer i Esbjerglisten er 54 fra 1971. Værftet er lukket.

EOS-værft begyndte i 1981 og byggede enkelte stålskibe. Virksomheden var grundlagt af Henning G. Kruse som Esbjerg Oilfield Services, og firmaet opkøbte Esmadan, der var oprettet 1973, men gik konkurs i 1977. EOS-værftet producerede mest til offshoreindustrien. Det blev solgt til Semco Maritime i 2006.

Frederikshavn
Frederikshavn Værft og Bedding, grundlagt 1905 af M.R. Mortensen. Værftet flyttede ud til Ny Fiskerihavn ca. 1960. Fra 1982 ejedes værftet af smed Stig Davidsen. Han solgte værftet 2005. Produktionen ophørte.

Hvide Sande
Hvide Sande har haft to større værfter. Johs. Kristensen Skibsbyggeri A/S, der blev grundlagt 1938 af skibsbyggeren af samme navn. Værftet byggede i træ til 1973, derefter i stål. Værftet gik i betalingsstandsning 1995 og resterne blev opkøbt af Hvide Sande Skibs- og Baadebyggeri.
Hvide Sande Skibs- og Baadebyggeri blev stiftet af skibsbygger Fossanæs, tidl. Holbæk Skibsværft, men stoppede få år efter. Værftet blev genstartet af Carl Erik Kristensen, en søn af Johs. Kristensen, ejer af byens andet værft. Hovedaktiviteten var reparationer. Under krisetiden omkring 1990, hvor næste generation af familien nu drev værftet, blev produktionen udvidet til arbejdsfartøjer, offshore-produktion og færger og anden specialtonnage. Værftet eksisterer endnu (2013) med undernavnet Seasight / Seasight Steel m.fl.
Vestværftet ApS blev oprettet i 1990'erne af familiemedlem i Kristensenfamilien. Værftet har bygget trawlere, og var aktivt 2007.

Læsø
I Østerby byggedes i 1980'erne enkelte stålfiskefartøjer.

Nexø
Hans Peter Kofoed byggede 1884 dampskibet PETRINE til fiskeri fra Bornholm.

Strandby
Fiskefartøjsproduktion indgår ikke i denne oversigt. Der er særlige fiskefartøjsproducenter i mange fiskeribyer:
Strandby Værft etableret 1931 af N.C. Hjørnet. I 1995 overtog Poul Erik Nielsen Strandby Værft & Bedding ApS.
 

Kilder
A) Søndergaard, Morten Karnøe et al., 2007: Danske jern- og stålskibsværfter ca. 1850-2005, Søfartspuljen, 107 pp.

B) Holm-Petersen, F., og A. Rosendahl, red., 1951-1953: Fra Sejl til Diesel, bind 1 og 3, Skandinavisk Bogforlag.
C) Trap, J.P., 1950'erne: Trap Danmark - Diverse bind, 5. udg., Gad.
D) Møller, Anders Monrad, 1984: "Store forventninger - Skitse over fem fejlslagne værftsanlæg ved slutningen af første Verdenskrig" i Maritim Kontakt, Bd. 7, pp. 87-106.
E) Mortensøn, Ole, 1979: Faaborg skibsfart 1800-1920, Høst.
F) Frederiksen, Niels, 2015: Esbjerg sejlskibe, Esbjerg byhistoriske Arkiv.
 

Forkortelser
BR. = Bestyrende reder.
kls. = kommercelæster.


Jørgen Marcussen
 
Opdateret d. 30.7.2016. Retur til toppen af siden    
Retur til Maritim indledningsside Retur til hjemmesidens forside