Naar man agter at voule, da maa man nogle Dage tilforn udtage Voulings- og Krydse-Tougene, og lægge samme hen i Vagterne, hvor de ved Varmen kan blive myge og handelige.
Da Voulingens Læggelse og forsvarlige Behandling er der, hvorpaa hele Bougsprydets Conservation bestaaer, saa bør derved i Besynderlighed al Accuratesse og Forsigtighed i Agt tages.
Saaledes:
Først hænges under Bougsprydet omtrent midt imellem Judas Øret og Yderenden (eller om dette var for nær inde, da saa langt ude, at det ikke hindrer en Spild-Prams Plads, ifald den behøvdes at bruges). En Vægt af 4. 6. à 8. fyldte Vandfade, alt efter Fornødenhed og Bougsprydets Størelse.
Dernæst tages med et Lod, Perpendiculairen fra Agterkanten af Voulinggatted i Skiægget, op til Bougsprydet; hvor samme træffer paa Bougsprydet, bliver Voulingens Rundslags eller faste Parts Plads, og hvor fra Bougsprydet klædes for efter, med en god blød Raaehud.
Derefter inden Voulingen begyndes, slaaes tæt agten for Rundslagets eller den faste Parts Mærke, 4. à 6. gode Klamper til Støtte for Voulingen ei at skyde sig agter ud, og naar Voulingen er lagt, da flere Klamper efter Fornødenhed.
Voulingens faste Part, bliver med et Krængesteeg, hvorpaa lægges Hierte- og Ende-Bændsel, saaledes omtaget, at Steget kommer midt, og tæt under Bougsprydet. Derefter farer Voulingens gaaende Part, ned igiennem Voulings-Gatted i Skiægget, fra Forkanten af og op igien om Bougsprydet, og det saaledes vedvarende med Ind- og Udslag, at ligesom Voulingen tiltager paa Bougsprydet Agter fra og For efter, maae den og tiltage i Voulings-Gatted i Skiægget, Forfra og Agter efter, indtil intet mere af Voulings-Touget haves tilbage.
Ved hver Parts eller Voulings Slags Omtagelse, maae Raahuden saavelsom Parten brav labsalves, med Tiære, og hver Slag behørigen ansættes paa een af efterfølgende Maader:
I. Maade Ved en Brabænk
Saaledes at Voulingen efter hver Parts Omtagelse, farer igiennem een eller flere Kinnebaks-Blokke, alt efter Skibets Situation ved Brabænken. Derefter kastes enten Voulingen selv til Spilds, eller man giør Kræng paa Voulingen og deri hager een Gie, hvilken kastes til Spilds, (alt som man vil applicere Kraft til) hvormed ansættes saa stærk som muelig, dog uden at sprænge et got Toug, thi dette opholder kun Arbeidet uden Nytte.
Naar hver Part er ansat, da baade seyses den forsvarlig til de allerede stive Parter, med Tusind-Been og Knibe-Bændsler, samt tillige kiiles i Skiægget, ligesom og under Ansætningen maae ingenlunde spares Tiære eller Kongeslag og Mossekøllers Brug.
Derefter naar ingen flere Slag af Voulingen kan faaes, lægges forsvarlige baade Jierte- og Ende-Bændsler paa Tampen, og mages saaledes, at Tampen kommer til at ende saadan paa Voulingens Stamme, at den kan blive under Krydsningen, om endogsaa des Aarsag noget deraf skulde indskydes under Krydsningen.
Nogle bruge den Maade, at naar den sidste Part af Voulingens Stamme er vel forseet med Bændsler, de da skiærer allw Opseisingerne paa Voulingen, og lader den staae ukryssed et Par Dage , for efter deres Meening at alle Voulingens Parter, skal just strække sig lige stive; men jeg troer at den Vouling-Stamme, som ei var lagt stivere, end at dette kunde skee, var ikke mange Skiærv værd.
Voulingens Krydsning bør skee strax, saa snart Voulingens Stamme er færdig.
[Citat slut]
Der beskrives derefter påsætning af vuling på yderligere to måder: Ved hjælp af en spildpram og med skibet selv og dets gangspil.
Kilder
Peter de Günthelberg: Auxilium Memoriæ eller Søe-Krigs- og Orlogs-Mands Haand-Bog, N. Möller, Kbh., 1768 [Gynt p.5]
Jørgen Marcussen