Ordbog, ord startende med

Stikord	Beskrivelse
420 jolle
	(-n, -r): Europæisk international klasse, i Danmark særlig benyttet af ... Se artiklen
470 jolle
	(-n, -r): Tomandsjolle, lgd. 4,70 m, br. 1,68 m, vægt 115 el. 120 kg. ... Se artiklen
7/8-del rig
	(-gen, -ge): En rigningsform anvendt i fritidssejlbåde. Fokkestaget og ... Se artiklen
A
	1. Et-bogstavssignal jf. Den internationale Signalbog: ... Se artiklen
A-B skyts
	(-et, -) (gl.): Antiballonskyts, luftværnsskyts. »Ovenpaa Drejetaarnene e ... Se artiklen
A-mast
	(-en, -er): Mast med to »ben« af form som et A. bipod ma ... Se artiklen
A-ramme
	(-n, -r): Opbygning over fx agterstævnen af form som et versal-A, der tjener ... Se artiklen
A-sejlads
	(-en, -er): »... om en kapsejlads skal være " hvid " A-sejlads eller en " ... Se artiklen
a.a.
	I befragtningsdokumenter anvendt som forkortelse for krav fra reder om, at ... Se artiklen
A.M.
	(a.m.) Forkortelse for »Før middag«. Anvendes i eng. og amr. ... Se artiklen
A/A_max
	Faktor beregnet for passagerskibes stabilitet iht. IMO Resolution A.265 (VIII) ... Se artiklen
A1
	Klassifikationsangivelse af et skibs kvalitet, hvor bogstavet ang. skrogets ... Se artiklen
A1-område
	(-et, -er): Havområde A1. Havområde defineret af en kontraherende regering, ... Se artiklen
A1A
	Radiobølgeangivelse for ubrudt telegrafibølge = morsetelegrafi. A1 ... Se artiklen
A2-område
	(-et, -er): Havområde A2. Havområde uden for område A1, defineret som ... Se artiklen
A2A
	Radiobølgeangivelse, tonemoduleret telegrafibølge, morsetelegrafi. ... Se artiklen
A3-område
	(-et, -er): Havområde A3. Havområde uden for område A1 og A2, defineret som ... Se artiklen
A3E
	Radiobølgeangivelse, amplitudemoduleret telefoni, dobbelt sidebånd. ... Se artiklen
A4-område
	(-et, -er): Havområde A4. Havområde uden for område A1, A2 og A3, defineret ... Se artiklen
A9W
	Radiobølgeangivelse for kombinerede telegrafi- og telefonibølger, dobbelt ... Se artiklen
Stikord	Beskrivelse
ab
	(præp): INCO-term: »fra«. Handelsbetingelse ved fragtaftaler angivende det ... Se artiklen
abaca
	Botanisk navn på palmeplanten Musa textilis af Musaceae-familien, hvorfra hamp ... Se artiklen
abandonnere
	(vb) = abandonere: Opgive, efterlade. abandon. Det ... Se artiklen
abandonnering
	(-en, -er): Abandonnement. Afståelse. I søretten den ret en skibsejer har til ... Se artiklen
abandonneringsmeddelelse
	(-n, -r): Dss. abandonerklæring eller abandonrevers. Erklæring afgivet af ... Se artiklen
abe
	Benævnelse anvendt om flere sejl, der alle har position mellem stormast og ... Se artiklen
abefald
	(et, -): Faldet til at hejse mesanstagsejlet el. gaffelaben med. h ... Se artiklen
abegivtov
	(-et, -): Se givtov. mizzen stay sail clew line. Kilder
abenedhaler
	(-en, -e): Se nedhaler. mizzen stay sail downhaul. Kilder
abenæve
	(-n, -r): Knob, som en knyttet hånd, for enden af en kasteline også kaldet ... Se artiklen
aberdeenfisk
	(-en, -): Kabliau i tønder fra Aberdeen.I brug til slutning af 19.årh. Fin ... Se artiklen
aberration
	(-en, -er): 1. Himmellegemers tilsyneladende stedforandring p ... Se artiklen
abeskøde
	(-t, -r): Skøde for aben (sejl). mizzen stay sail sheet. Kilder
abioseston
	Ikke-levende partikler flydende i havet. abioseston. [TVER] Kilder
ablation
	(-en, -er): Fjernelse af materiale fra overfladen af et stof, fx is, ved ... Se artiklen
ablationszone
	Område hvor ablation overstiger tilvæksten af is. ablation zone ... Se artiklen
abrasion
	(-en, -er): 1. Nedbrydning ved friktion af fx kystområde, is ... Se artiklen
abrasionsflade
	(-n, -r): Skrånende område neden for abrasionsstedet, hvor det nedbrudte ... Se artiklen
ABS
	USA's officielle klassifikationsselskab grundlagt i 1862 i New York under ... Se artiklen
ABS-plast
	Forkortelse for termoplastisk kunstharpiks- el. plastikmateriale anvendt til ... Se artiklen
Stikord	Beskrivelse
absolut
	(adj.): Fuldstændig, ubetinget, anvendelse fx ved angivelse af fugtighed, ... Se artiklen
absorbent
	(-en, -er): Stof, der kan opsuge, udskille kemikalier. absorbent ... Se artiklen
absorbere
	(vb): Opsuge, udskille, fx kemikalier el. radiobølger i atmosfæren, fra ... Se artiklen
absorbering
	(-en, -er) (vbsb) absorption: Opsugning, homogen optagelse af et stof i et ... Se artiklen
absorptionsaffugter
	(-en, -e): absorption dehumidifier. [NAV4 Ny p.110, OO, TVER] Kilder
absorptionsanlæg
	(-get, -): Naturgasrensningsanlæg hvor fx vand fjernes fra gasarten. ... Se artiklen
abyssal
	(adj): Dybhavs-; anvendes om havdybder over ca. 2.000 m med temperaturer under ... Se artiklen
abyssal slette
	(-n, -r): Havbundsslette med niveauforskelle mindre end ca. 1 m per km. ... Se artiklen
AC-maling
	(-en, -er): Malingstype som fx blymønje, der påsmøres metaloverflader ... Se artiklen
acceleration
	(-en, -er): 1. Hastighedsforøgelse per tidsenhed. Unøjagtige ... Se artiklen
accelerationsbøje
	(-n, -r): Bøje forsynet med udstyr til måling af lodrette ... Se artiklen
accelerationspåvirkning
	(-en, -er) (vbsb): effect of acceleration. [NAV2 p.80] Kilder
accelerometer
	(-et, -metre): Måleinstrument, der indgår i bl.a. inertinavigationsanlæg og ... Se artiklen
acciselastepenge
	(kun pl): Skibsafgift pålagt efter ladningens mængde og værdi. Afskaffet i ... Se artiklen
accommodation-skib
	(-et, -e): Skibstype indrettet med køjepladser til et antal servicearbejdere - ... Se artiklen
accomodere
	(vb): udanske stavemåde for akkomodere = underbringe. »De 98 passagerer ... Se artiklen
accretion
	(-en, -er): Forøgelse af strandområdet ved aflejring af vand el. vindbåret ... Se artiklen
acetylenblus
	(-set, -): Nødblus anvendt sammen med redningskrans. Består af en hermeti ... Se artiklen
acetylengaslampe
	(-n, -r): acetylene lamp. [FMK p.67 + 239] Kilder
ACFM
	Forkortelse for organisation under ICES. Advisory Committee on Fis ... Se artiklen
Stikord	Beskrivelse
Achenar
	Stjerne, Alfa Eridani, størrelse 0,6m. Deklination S57. Achenar ... Se artiklen
ACOPS
	Forkortelse. Privat organisation, der arbejder for udvidet international ... Se artiklen
ACP
	Forkortelse for Panama Canal Authority. [SØF3/2005p ... Se artiklen
acquirefunktion
	(-en, -er): Udpegning af radarekko til viderebehandling i ARPA-anlæg. ... Se artiklen
acrostolium
	(-et, -er): Akrostolion (gr.). Stævnudsmykning på antikkens fartøjer, der ... Se artiklen
Acrux
	Stjerne, Alfa 1,2 Crucis. Dobbeltstjerne i Crux Australis. Dekl. 63° S. ... Se artiklen
actuaria navis
	(pl. actuariae naves): Romersk sejl- og åredrevet fartøjstype med maksimalt ... Se artiklen
ad
	(præp + adv): ad floden - om ruten el. vejen der følges. sail alon ... Se artiklen
ad undas
	(præp.) Gå til grunde, »gå i hundene«. E: Lat. = i bølgerne. I ... Se artiklen
ad valorem
	(præp.) »Efter værdi«. Beregning af afgifter, told, fragt efter værdi i ... Se artiklen
adaptering
	(-en, -er): Tilpasning af fx autopilot til skibets styreegenskaber. ... Se artiklen
adapteringskredsløb
	(-et, -): adaptive circuit. [Søf6/1991] Kilder
adaptiv gain
	adaptive gain. Kilder
adaptiv trackpilot
	adaptive track pilot. Kilder
adelborst
	(-en, -er): »... og han gjorde Tjeneste som Adelborst, det vil sige ... Se artiklen
ADF
	Engelsk forkortelse for automatic radio direction finder. [BOW2] Kilder
ADI
	Engelsk forkortelse for Access Defence Infrastructure. Den del af ... Se artiklen
adiabat
	(-en, -er): Graf-linje angivende temperatur - højdeforholdet for en opstigende ... Se artiklen
adiabatisk
	(adj): Forandring i et stofs tilstand uden udveksling af varme med ... Se artiklen
adiabatisk proces
	adiabatic process. [NauM, TVER] Kilder
Stikord	Beskrivelse
adiabatisk temperaturforandring
	dry or saturated adiabatic temperature change. [NauM, TVER] Kilder
Adie barometer
	Tidl. navn for Kew pattern barometer. E: [BARO]: »Patrick A ... Se artiklen
adkomstdokument
	(-et, -er): Dokument, rettighedsdokument, der beskriver et ejerforhold til en ... Se artiklen
admiral
	(-en, -er): 1a. Øverste leder af en flådestyrke, 1190-. En ... Se artiklen
Admiral's Cup
	Kapsejlads i England. Afholdt fra 1957. Arrangeret af Royal Ocean Club, London. ... Se artiklen
admiral's watch
	Vagten mellem klokken 1800 og 2000, hvor admiralen og skibschefen ofte var på ... Se artiklen
admiralitet
	(-et, -er): Forvaltningsmyndighed for søværn og især benyttet om det ... Se artiklen
admiralitetsanker
	(-keret, -kre): admiralty pattern anchor. —> ... Se artiklen
admiralitetsanker
	(-et, -kre). Det engelske admiralitets standardanker. Benævnelsen har været ... Se artiklen
admiralitetsbureau
	(-et, -er): Indtil 1950 afdeling under Marineministeriet, hvorunder bl.a. ... Se artiklen
admiralitetsdepartement
	(-et, -er): Også kaldet Admiralitets-Collegium og Commissariats-Collegium. Et ... Se artiklen
admiralitetskoefficient
	(-en, -er): Også kaldet admiralitetsformel. Konstant anvendt ved foreløbige ... Se artiklen
admiralitetskommisær
	(-en, -er): Embede i admiralitet. Admiralitetskommisæren var i Danmark ... Se artiklen
admiralitetskort
	(-et, -): Kort produceret af det engelske admiralitet fra 1794. Salg til ... Se artiklen
admiralitetslav
	(-et, -): Flådens befalingsmænd var omkr. 1620 samlet i et lav kaldet ... Se artiklen
admiralitetsregel
	(-gelen, -gler): Tonnagemåleregel anvendt i England fra 1773 til 1863. ... Se artiklen
admiralitetsret
	(-ten, -ter): Domstol, der dømmer i sømilitære anliggender. I UK desuden ... Se artiklen
admiralitetsråd
	(-et, -): Klar definition mangler. [DNH p.54] Kilder
admiralsflag
	(-et, -): Admiralsflag og admiralssstandere. Disse flag etc. afviger i nogle ... Se artiklen
admiralskab
	(-et, -er): Sejle i admiralskab, gøre admiralskab. Betegnelse for lederskab ... Se artiklen
Stikord	Beskrivelse
admiralskib
	(-et, -e): Det skib i flådestyrken, hvorpå admiralen befinder sig. ... Se artiklen
admiralsrang
	(-en, -): flag rank // admiral's rank. Kilder
admiralsslup
	(-pen, -per): admiral's barge. Kilder
admiralstander
	(-en, -e): admiral's (broad) pendant. Kilder
admiralstat
	(-en, -er): Stat, der i forbund med en anden eller andre stater forestår ... Se artiklen
Admiralty ECDIS Service
	»Admiralty ECDIS Service baserer sig på en kombination af ... Se artiklen
ADP
	Forkortelse. "På trods af knas i kemien i Associated Danish Ports A/S, ADP, ... Se artiklen
adressat
	(-en, -er): 1. Den, til hvem et signal er adresseret. ... Se artiklen
adressestation
	(-en, -er): Signalstation, der overdrager modtageren et signal. st ... Se artiklen
Adriaterhavet
	Del af Middelhavet øst for Italien. Areal på 131.000 km2 og størst ... Se artiklen
adskille
	(vb): 1. Separere. Holde el. flytte ladningspartier fra hinand ... Se artiklen
adskillelsesplan
	(-en, -er): Tegning el. angivelse af placering af ladningspartier, der ikke må ... Se artiklen
adsorbere
	(vb): Opsuge el. vedhæfte; se også »adsorption«. adsorb ... Se artiklen
adsorption
	(-en, -er): Et fast stofs evne til på overfladen at tiltrække og fastholde ... Se artiklen
advance
	(-n, -r): 1. Den distance et skibs tyngdepunkt - ved en given ... Se artiklen
Advanced Technology to Optimize Maritime Operational Safety
	»ATOMOS ... Forkortelsen står for Advanced Technology to Optimize ... Se artiklen
advarsel
	(-slen, -sler): 1. Råd om en fremtidig fare. Advarsler til s ... Se artiklen
advarselssignal
	(-et, -er): warning signal. advarselssignal: ... Se artiklen
advarselsskilt
	(-et, -e): warning sign. Kilder
advektionståge
	(-n, -r): 1. Tåge dannet i varm og fugtig luft over en kolder ... Se artiklen
Stikord	Beskrivelse
advent
	(-en, -er): I det kristne år forberedelsestiden før jul. Advent begynder den ... Se artiklen
advis
	(-et, -er): Meddelelse til modtager eller havneagent fra bortfragter om ... Se artiklen
advise-fartøj
	(-et, -er): Dss. advisbåd, advisjagt, advisskib, avisofartøj, avisojagt, ... Se artiklen
advisere
	(vb): notify // give notice. Verbet advise kan ... Se artiklen
advokat
	(-en, -er): Trekantet spilerstagsejl anbragt i trekantområdet under spileren ... Se artiklen
aerodynamik
	(-ken, -ker): Læren om luftarters bevægelse og deres mekaniske effekt på fx ... Se artiklen
aeronautik
	(-ken, -): Luftfart. aeronautic. Kilder
aeroplanmoderskib
	(-et, -e): Dss. hangarskib. hangar ship. Kilder
af
	(adv. + præp.): 1. Storm af nord.a gale from the north ... Se artiklen
AF-maling
	(-en, -er): Maling, der påsmøres skrogets nedsænkede del. Den indeholder ... Se artiklen
afbetale
	(vb): Betale mandskabet deres hyre efter en rejse eller efter en periode. ... Se artiklen
afbinde
	(vb): Tilpasse, tilhugge tømmer til fx krumme flader og foretage samling af fx ... Se artiklen
afbindingsøkse
	(-n, -r): Bådbygningsværktøj med ca. 10 cm langt dobbeltslebet blad, hvis ... Se artiklen
afblæsning
	(-en, -er): 1. Ophøre med noget. Afblæse en manøvre. ... Se artiklen
afbove
	(vb): Klargøre stokanker til at lade falde ved at løfte det ud over ... Se artiklen
afbove et anker
	—> afbove. cockbill. [TUS] Kilder
afbrase
	(vb): Klargøre til sætning af råsejlene ved at løsne braserne. ... Se artiklen
afbrydelse
	(-n, -r): 1. Ophør el. ændring af tilstand el. handling. ... Se artiklen
afbryder
	(-en, -e): Kontakt for elektrisk strømregulering. switch. Kilder
afbrænding
	(-en, -er): 1. Afbrænding af gasser fra olieboring. ... Se artiklen
Stikord	Beskrivelse
afbrændingstårn
	(-et, -e): (1) Høj stålkonstruktion på boreplatform, hvorfra udskilte gasser ... Se artiklen
afbøjning
	(-en, -er): 1. Retningsændring af luftmasse el. havstrøm. F ... Se artiklen
afbøjningskraft
	(-en, -kræfter): force of deflection // deflecting force. [NauM, OC] Kilder
afbøjningsvinkel
	(-en, -er): Den vinkel vindens retning danner ved normalen til isobarerne pga. ... Se artiklen
AFC
	Forkortelse for automatic frequency control. [NAV4, NAV4ny] Kilder
afdanke
	(vb): 1. Afdanke et skib. Dss. oplægge det pga. alder el. til ... Se artiklen
afdrift
	(en, -er): 1. Afvigelse mellem den styrede og den sejlede kur ... Se artiklen
afdriftscenter
	(-tret, -tre): Trykcenter for skibets vandmodstand. pivoting point ... Se artiklen
afdriftsindikator
	(-en, -e): Del af pindekompas, der er forsynet med huller, hvori pinde angiver ... Se artiklen
afdriftskvadrant
	(-en, -er): Instrument anbragt agter på skibets hæk og anvendt til ... Se artiklen
afdriftsvinkel
	(-klen, -kler): 1. Vinklen mellem diametralplanet og kølvand ... Se artiklen
afdrive
	(vb): Skibets bevægelse over grunden forårsaget af strømmen. ma ... Se artiklen
afdæmning
	(-en, -er): afdæmning til levende fisk. a crawl. [HAR] Kilder
affald
	(-et, -): 1. Fjernelse fra fastsat kurs. deviation ... Se artiklen
affalde
	(vb): Falde af for vinden. fall off. Kilder
affaldsbrænder
	(-en, -e): Også kaldet en affaldsincinerator. Apparat, der ved temperatu ... Se artiklen
affaldsgods
	(-et, -):Om tovværk. shakings. [BENZON] Kilder
affaldskværn
	(-en, -e): garbage grinder // galley disposer // refuse disposer. [K057, NAK] Kilder
affaldsskakt
	(-en, -e): garbage chute. [Adm, DS, FMK] Kilder
affarende
	(adj): Positionen, hvorfra en rejse el. del heraf foretages. affarende p ... Se artiklen
Stikord	Beskrivelse
affendring
	(-en, -er): Skibets udstyrelse med fendere. —>fender. fen ... Se artiklen
AFFF
	(sb): Vandbaseret tyndtlags skumdannelse til brandslukningsformål. Forkortelse ... Se artiklen
affire
	(vb): 1. Sænke en byrde el. forlænge fortøjning, surring et ... Se artiklen
affiringssystem
	(-et, -er): Wirer, davider, spil etc., der udgør affiringsmekanismen for ... Se artiklen
affiringstov
	(-et, -e): Tov fastgjort på bagsiden af kathagen og anvendt som styr for ... Se artiklen
affiske
	(vb): 1. Tømme et havområde for fisk af alle el. en angivet ... Se artiklen
affragte
	(vb): Udleje et skib mod betaling af fragt. affreight. ... Se artiklen
affreightment
	Ordet har muligvis ingen dansk oversættelse. Anvendes i »contract of ... Se artiklen
affugte
	(vb): 1. Fjernelse af vanddamp fra luften el. anden kemisk for ... Se artiklen
affugtning
	(-en, -er): 1. dehumidification. 2. ... Se artiklen
affutage
	(-n, -r): Fællesbenævnelse for underlag til sværere skydevåben som kanoner. ... Se artiklen
affældig
	"tilbøielig til at falde af, eller svinge fra Vinden."fall off ... Se artiklen
afgang
	(-en, -e): 1. Afsejling. departure // sailing ... Se artiklen
afgangsbrev
	(-et, -e): "Fortrek-Brev." Brev fra agenten til rederen om et skibs afsejling. ... Se artiklen
afgangsdag
	(-en, -e): day of departure // sailing day. Kilder
afgangsflag
	(-et, -): Flag, der sættes som tegn på skibets snarlige afgang. Signalflag ... Se artiklen
afgangskondition
	(-en, -er): Skibets stabilitetstilstand ved afgang. condition on d ... Se artiklen
afgangsordre
	(-en, -er): Ordre fra reder, mægler eller afskiber om at afsejle med skibet. ... Se artiklen
afgangsrør
	(-et, -): Udledningsrør fra maskineri el. tank. Udløb kan være til søen ... Se artiklen
afgangssyn
	(-et, -): Syn fra fx myndigheder eller klassifikationsselskab ved skibets ... Se artiklen
Stikord	Beskrivelse
afgangsventil
	(-en, -er): Ventil, der er anbragt som stop i rørledning, der fører til søen ... Se artiklen
afgire
	(vb): Afvige i forhold til en genstand, fx gire på kursen: fjerne sig fra den ... Se artiklen
afgive
	(vb): Afgive tågesignal. sound a fog signal // give a signal ... Se artiklen
afgrund
	(-en, -e) gl.: Malstrøm. race // whirlpool // maelstrom ... Se artiklen
afgå
	(vb): 1. Afsejle. sail // depart // leave ... Se artiklen
afgående
	(adj): Om topografiske forhold: Faldende fra mindre til større dybde. Jævn ... Se artiklen
afhale
	(vb) gl.: Afhale et skib af grunden. haul a ship off from the shore // ... Se artiklen
afholde
	(vb): Holde af. 1. Sejlmanøvrering, ændre kurs, så vind ... Se artiklen
afholderters
	(-en, -er): Et 30-60 cm langt, trekantet træredskab tilspidset i den ene ende. ... Se artiklen
afholdningstov
	(-et, -e): Kort tov, der anvendes som en slags stopper, dvs. til aflastning af ... Se artiklen
afhærde
	(vb): Udgløde stål ved opvarmning og efterflg. kontrolleret afkøling. ... Se artiklen
afkappe
	(vb) gl.): Kappe en mast eller stang. cut. "Når en ma ... Se artiklen
afklæde
	(vb) gl.: Afklæde et tov er at fjerne gammel platting, smerting, klædning ... Se artiklen
afkoge
	(vb): Dss. fordampning af fx gaslaster.»Det skyldes, at der på rejsen ... Se artiklen
afkorte
	(vb): Formindske, rationere.reduce // ration. Afko ... Se artiklen
afkortningssignal
	(et, -er): IYRU's kapsejladssignal for anvendelse af en afkortet bane. Vises ... Se artiklen
afkrabbe
	(vb): Overføre en tegnet form, fx et spant, til tømmeret med et ... Se artiklen
afkøle
	(vb): 1. Sænke temperaturen. cool. ... Se artiklen
afkøler
	(-en, -e): Apparat til at afkøle ting i el. med. refrigerator. Kilder
afkøling
	(-en, -er): Temperatursænkning (met). cooling. T� ... Se artiklen
Stikord	Beskrivelse
afkølingståge
	(-n, -r): Tåge, der dannes, når atmosfærens nederste 100-300 m afkøles til ... Se artiklen
afkølingsvand
	(-et, -): Dss. kølevand. cooling water. [TMO] Kilder
aflade
	(vb): Afskibe ladning (gl). ship / despatch. [MOL] ... Se artiklen
afladedokument
	(-et, -er): Bortfragterens kvitterede fragtbrev fx konnossement. s ... Se artiklen
aflader
	(-en, -e): Dss. afskiber. Ejer el. afsender, der overgiver ladning til ... Se artiklen
afladning
	(-en, -er): 1. Forbruge energi i en akkumulator. ... Se artiklen
afladningssted
	(-et, -er): Havn, hvor skibs ladning udlosses. port of discharge / ... Se artiklen
aflande
	(vb): Dss. afsejle (gl). depart // sail [MOB] Kilder
aflandsvind
	(-en, -): Dss. fralandsvind (gl). off-shore wind. [ODSS1, SCH p.181] Kilder
aflaster
	(-en, -e): 1. Dss spilaflaster. Bådbeslag, hvorigennem et fa ... Se artiklen
aflastningsventil
	(-en, -er): relief valve // discharge valve // discharging valve ... Se artiklen
aflejring
	(-en, -er): Bundfældet materiale på havbunden tilført fra land, terrigene ... Se artiklen
aflevere
	(vb): 1. Overdrage, aflevere varer el. skib fra værft. ... Se artiklen
afline
	(vb): Dss. opmærke (gl).mark up. [KOF] oversætte ... Se artiklen
aflodde
	(vb): Dss. lodde dybden. sound. [BENZON] Kilder
aflosse
	(vb): Dss. losse; losse helt tom (især i pp). unload. [FOLK, ODSS1] Kilder
aflægge
	(vb): 1. Afsætte en position el.lgn. i et kort. ... Se artiklen
aflæse
	(vb): Opfatte med synet; fx aflæse et barometer. read ... Se artiklen
aflæsningsfejl
	(-en, -): reading error of observation. [ODS, Sch] Kilder
afløb
	(-et, -): 1. Dss spygat. scupper // drain scupper ... Se artiklen
Stikord	Beskrivelse
afløbe
	(vb): Dss. søsætte. "Lade et Skib løbe af Stabelen." [Röding] har en ... Se artiklen
afløbning
	(-en, -er): Søsætning, stabelafløbning af fartøjer og skibe. lau ... Se artiklen
afløbningsbane
	(-n, -r): 1. Sliske på bedding, hvorpå skibet under søsætn ... Se artiklen
afløbningsgie
	(-n, -r): Svær talje fastgjort til en broge rundt den ende af skroget, der er ... Se artiklen
afløbningslås
	(-en, -e): Stopordning på en byggebedding. dog-shore. [BENZON] Kilder
afløbningspude
	(-n, -r): Slædebalk (gl.). Langskibs, let uadskrånende tømmerkonstruktion ... Se artiklen
afløbningsslæb
	(-et, -): Fortømringen, som bærer skibet under afløbningen. [TUSord] Kilder
afløbningsslæde, afløbsslæde
	(-n, -r): Tømmerkonstruktion parrallel med beddingsretningen i ca. halvdelen ... Se artiklen
afløbningsstøtte
	(-n, -r): Bjælker, der midlertidigt støtter et fartøj, så det ikke vælter, ... Se artiklen
afløbsbane
	(-en, -er): —> »afløbning-«. [Butterw., NAK, NP5011, SKT-81 p.312] Kilder
afløbsledning
	(-en, -er): drain pipe. [Butterw., NAK, NP5011, SKT-81 p.312] Kilder
afløbsrør
	(-et, -): drain pipe. [Butterw., NAK, NP5011, SKT-81 p.312] Kilder
afløse
	(vb): Overtage vagt el. job.relieve // take over the watch ... Se artiklen
afløservagt
	(-en, -er): relieving watch. Kilder
afløsning
	(-en, -er): 1. relief. afløsning ved ar ... Se artiklen
afløsningsfører
	(-en, -er): relief master. Kilder
afløsningstid
	(-en, -er. Udråb): spell ho!. Det engelske udtryk er ... Se artiklen
afmagnetisere
	(vb): Fjerne el. formindske magnetfeltet i et skib ved hjælp af fast ... Se artiklen
afmagnetiseringsstation
	(-en, -er): Dss. afmagnetiseringsanlæg. Område med elkabler udlagt på ... Se artiklen
afmagnetiseringsudstyr
	(-et, -): »Vi oversejlede et afmagnetiseringsudstyr flere gange, mens vi ... Se artiklen
Stikord	Beskrivelse
afmande
	(vb): Berøve et skib dets besætning. [FOLK] Kilder
afmaste
	(vb): Fjernelse af master. Oftest anv. i pp.: et afmastet fartøj. Afmaste pga. ... Se artiklen
afmede
	(vb): Udmåle el. sigte el. pejle (gl. Overlevet længst i dial). [KAL3 p.50, MOL, ODS] Kilder
afmærke
	(vb): 1. Udlægge sømærker i et farvand. buoy ... Se artiklen

420 jolle

(-n, -r): Europæisk international klasse, i Danmark særlig benyttet af ... Se artiklen

470 jolle

(-n, -r): Tomandsjolle, lgd. 4,70 m, br. 1,68 m, vægt 115 el. 120 kg. ... Se artiklen

7/8-del rig

(-gen, -ge): En rigningsform anvendt i fritidssejlbåde. Fokkestaget og ... Se artiklen

A

1. Et-bogstavssignal jf. Den internationale Signalbog: ... Se artiklen

A-B skyts

(-et, -) (gl.): Antiballonskyts, luftværnsskyts. »Ovenpaa Drejetaarnene e ... Se artiklen

A-mast

(-en, -er): Mast med to »ben« af form som et A. bipod ma ... Se artiklen

A-ramme

(-n, -r): Opbygning over fx agterstævnen af form som et versal-A, der tjener ... Se artiklen

A-sejlads

(-en, -er): »... om en kapsejlads skal være " hvid " A-sejlads eller en " ... Se artiklen

a.a.

I befragtningsdokumenter anvendt som forkortelse for krav fra reder om, at ... Se artiklen

A.M.

(a.m.) Forkortelse for »Før middag«. Anvendes i eng. og amr. ... Se artiklen

A/A_max

Faktor beregnet for passagerskibes stabilitet iht. IMO Resolution A.265 (VIII) ... Se artiklen

A1

Klassifikationsangivelse af et skibs kvalitet, hvor bogstavet ang. skrogets ... Se artiklen

A1-område

(-et, -er): Havområde A1. Havområde defineret af en kontraherende regering, ... Se artiklen

A1A

Radiobølgeangivelse for ubrudt telegrafibølge = morsetelegrafi. A1 ... Se artiklen

A2-område

(-et, -er): Havområde A2. Havområde uden for område A1, defineret som ... Se artiklen

A2A

Radiobølgeangivelse, tonemoduleret telegrafibølge, morsetelegrafi. ... Se artiklen

A3-område

(-et, -er): Havområde A3. Havområde uden for område A1 og A2, defineret som ... Se artiklen

A3E

Radiobølgeangivelse, amplitudemoduleret telefoni, dobbelt sidebånd. ... Se artiklen

A4-område

(-et, -er): Havområde A4. Havområde uden for område A1, A2 og A3, defineret ... Se artiklen

A9W

Radiobølgeangivelse for kombinerede telegrafi- og telefonibølger, dobbelt ... Se artiklen

ab

(præp): INCO-term: »fra«. Handelsbetingelse ved fragtaftaler angivende det ... Se artiklen

abaca

Botanisk navn på palmeplanten Musa textilis af Musaceae-familien, hvorfra hamp ... Se artiklen

abandonnere

(vb) = abandonere: Opgive, efterlade. abandon. Det ... Se artiklen

abandonnering

(-en, -er): Abandonnement. Afståelse. I søretten den ret en skibsejer har til ... Se artiklen

abandonneringsmeddelelse

(-n, -r): Dss. abandonerklæring eller abandonrevers. Erklæring afgivet af ... Se artiklen

abe

Benævnelse anvendt om flere sejl, der alle har position mellem stormast og ... Se artiklen

abefald

(et, -): Faldet til at hejse mesanstagsejlet el. gaffelaben med. h ... Se artiklen

abegivtov

(-et, -): Se givtov.
mizzen stay sail clew line. Kilder

abenedhaler

(-en, -e): Se nedhaler.
mizzen stay sail downhaul. Kilder

abenæve

(-n, -r): Knob, som en knyttet hånd, for enden af en kasteline også kaldet ... Se artiklen

aberdeenfisk

(-en, -): Kabliau i tønder fra Aberdeen.I brug til slutning af 19.årh. Fin ... Se artiklen

aberration

(-en, -er): 1. Himmellegemers tilsyneladende stedforandring p ... Se artiklen

abeskøde

(-t, -r): Skøde for aben (sejl).
mizzen stay sail sheet. Kilder

abioseston

Ikke-levende partikler flydende i havet.
abioseston.
[TVER] Kilder

ablation

(-en, -er): Fjernelse af materiale fra overfladen af et stof, fx is, ved ... Se artiklen

ablationszone

Område hvor ablation overstiger tilvæksten af is. ablation zone ... Se artiklen

abrasion

(-en, -er): 1. Nedbrydning ved friktion af fx kystområde, is ... Se artiklen

abrasionsflade

(-n, -r): Skrånende område neden for abrasionsstedet, hvor det nedbrudte ... Se artiklen

ABS

USA's officielle klassifikationsselskab grundlagt i 1862 i New York under ... Se artiklen

ABS-plast

Forkortelse for termoplastisk kunstharpiks- el. plastikmateriale anvendt til ... Se artiklen

absolut

(adj.): Fuldstændig, ubetinget, anvendelse fx ved angivelse af fugtighed, ... Se artiklen

absorbent

(-en, -er): Stof, der kan opsuge, udskille kemikalier. absorbent ... Se artiklen

absorbere

(vb): Opsuge, udskille, fx kemikalier el. radiobølger i atmosfæren, fra ... Se artiklen

absorbering

(-en, -er) (vbsb) absorption: Opsugning, homogen optagelse af et stof i et ... Se artiklen

absorptionsaffugter

(-en, -e): absorption dehumidifier.
[NAV4 Ny p.110, OO, TVER] Kilder

absorptionsanlæg

(-get, -): Naturgasrensningsanlæg hvor fx vand fjernes fra gasarten. ... Se artiklen

abyssal

(adj): Dybhavs-; anvendes om havdybder over ca. 2.000 m med temperaturer under ... Se artiklen

abyssal slette

(-n, -r): Havbundsslette med niveauforskelle mindre end ca. 1 m per km. ... Se artiklen

AC-maling

(-en, -er): Malingstype som fx blymønje, der påsmøres metaloverflader ... Se artiklen

acceleration

(-en, -er): 1. Hastighedsforøgelse per tidsenhed. Unøjagtige ... Se artiklen

accelerationsbøje

(-n, -r): Bøje forsynet med udstyr til måling af lodrette ... Se artiklen

accelerationspåvirkning

(-en, -er) (vbsb): effect of acceleration.
[NAV2 p.80] Kilder

accelerometer

(-et, -metre): Måleinstrument, der indgår i bl.a. inertinavigationsanlæg og ... Se artiklen

acciselastepenge

(kun pl): Skibsafgift pålagt efter ladningens mængde og værdi. Afskaffet i ... Se artiklen

accommodation-skib

(-et, -e): Skibstype indrettet med køjepladser til et antal servicearbejdere - ... Se artiklen

accomodere

(vb): udanske stavemåde for akkomodere = underbringe. »De 98 passagerer ... Se artiklen

accretion

(-en, -er): Forøgelse af strandområdet ved aflejring af vand el. vindbåret ... Se artiklen

acetylenblus

(-set, -): Nødblus anvendt sammen med redningskrans. Består af en hermeti ... Se artiklen

acetylengaslampe

(-n, -r): acetylene lamp.
[FMK p.67 + 239] Kilder

ACFM

Forkortelse for organisation under ICES. Advisory Committee on Fis ... Se artiklen

Achenar

Stjerne, Alfa Eridani, størrelse 0,6m. Deklination S57. Achenar ... Se artiklen

ACOPS

Forkortelse. Privat organisation, der arbejder for udvidet international ... Se artiklen

ACP

Forkortelse for Panama Canal Authority. [SØF3/2005p ... Se artiklen

acquirefunktion

(-en, -er): Udpegning af radarekko til viderebehandling i ARPA-anlæg. ... Se artiklen

acrostolium

(-et, -er): Akrostolion (gr.). Stævnudsmykning på antikkens fartøjer, der ... Se artiklen

Acrux

Stjerne, Alfa 1,2 Crucis. Dobbeltstjerne i Crux Australis. Dekl. 63° S. ... Se artiklen

actuaria navis

(pl. actuariae naves): Romersk sejl- og åredrevet fartøjstype med maksimalt ... Se artiklen

ad

(præp + adv): ad floden - om ruten el. vejen der følges. sail alon ... Se artiklen

ad undas

(præp.) Gå til grunde, »gå i hundene«. E: Lat. = i bølgerne. I ... Se artiklen

ad valorem

(præp.) »Efter værdi«. Beregning af afgifter, told, fragt efter værdi i ... Se artiklen

adaptering

(-en, -er): Tilpasning af fx autopilot til skibets styreegenskaber. ... Se artiklen

adapteringskredsløb

(-et, -): adaptive circuit.
[Søf6/1991] Kilder

adaptiv gain

adaptive gain. Kilder

adaptiv trackpilot

adaptive track pilot. Kilder

adelborst

(-en, -er): »... og han gjorde Tjeneste som Adelborst, det vil sige ... Se artiklen

ADF

Engelsk forkortelse for automatic radio direction finder.
[BOW2] Kilder

ADI

Engelsk forkortelse for Access Defence Infrastructure. Den del af ... Se artiklen

adiabat

(-en, -er): Graf-linje angivende temperatur - højdeforholdet for en opstigende ... Se artiklen

adiabatisk

(adj): Forandring i et stofs tilstand uden udveksling af varme med ... Se artiklen

adiabatisk proces

adiabatic process.
[NauM, TVER]
Kilder

adiabatisk temperaturforandring

dry or saturated adiabatic temperature change.
[NauM, TVER]
Kilder

Adie barometer

Tidl. navn for Kew pattern barometer. E: [BARO]: »Patrick A ... Se artiklen

adkomstdokument

(-et, -er): Dokument, rettighedsdokument, der beskriver et ejerforhold til en ... Se artiklen

admiral

(-en, -er): 1a. Øverste leder af en flådestyrke, 1190-. En ... Se artiklen

Admiral's Cup

Kapsejlads i England. Afholdt fra 1957. Arrangeret af Royal Ocean Club, London. ... Se artiklen

admiral's watch

Vagten mellem klokken 1800 og 2000, hvor admiralen og skibschefen ofte var på ... Se artiklen

admiralitet

(-et, -er): Forvaltningsmyndighed for søværn og især benyttet om det ... Se artiklen

admiralitetsanker

(-keret, -kre): admiralty pattern anchor. —> ... Se artiklen

admiralitetsanker

(-et, -kre). Det engelske admiralitets standardanker. Benævnelsen har været ... Se artiklen

admiralitetsbureau

(-et, -er): Indtil 1950 afdeling under Marineministeriet, hvorunder bl.a. ... Se artiklen

admiralitetsdepartement

(-et, -er): Også kaldet Admiralitets-Collegium og Commissariats-Collegium. Et ... Se artiklen

admiralitetskoefficient

(-en, -er): Også kaldet admiralitetsformel. Konstant anvendt ved foreløbige ... Se artiklen

admiralitetskommisær

(-en, -er): Embede i admiralitet. Admiralitetskommisæren var i Danmark ... Se artiklen

admiralitetskort

(-et, -): Kort produceret af det engelske admiralitet fra 1794. Salg til ... Se artiklen

admiralitetslav

(-et, -): Flådens befalingsmænd var omkr. 1620 samlet i et lav kaldet ... Se artiklen

admiralitetsregel

(-gelen, -gler): Tonnagemåleregel anvendt i England fra 1773 til 1863. ... Se artiklen

admiralitetsret

(-ten, -ter): Domstol, der dømmer i sømilitære anliggender. I UK desuden ... Se artiklen

admiralitetsråd

(-et, -): Klar definition mangler.
[DNH p.54] Kilder

admiralsflag

(-et, -): Admiralsflag og admiralssstandere. Disse flag etc. afviger i nogle ... Se artiklen

admiralskab

(-et, -er): Sejle i admiralskab, gøre admiralskab. Betegnelse for lederskab ... Se artiklen

admiralskib

(-et, -e): Det skib i flådestyrken, hvorpå admiralen befinder sig. ... Se artiklen

admiralsrang

(-en, -): flag rank // admiral's rank. Kilder

admiralsslup

(-pen, -per): admiral's barge. Kilder

admiralstander

(-en, -e): admiral's (broad) pendant. Kilder

admiralstat

(-en, -er): Stat, der i forbund med en anden eller andre stater forestår ... Se artiklen

Admiralty ECDIS Service

»Admiralty ECDIS Service baserer sig på en kombination af ... Se artiklen

ADP

Forkortelse. "På trods af knas i kemien i Associated Danish Ports A/S, ADP, ... Se artiklen

adressat

(-en, -er): 1. Den, til hvem et signal er adresseret. ... Se artiklen

adressestation

(-en, -er): Signalstation, der overdrager modtageren et signal. st ... Se artiklen

Adriaterhavet

Del af Middelhavet øst for Italien. Areal på 131.000 km2 og størst ... Se artiklen

adskille

(vb): 1. Separere. Holde el. flytte ladningspartier fra hinand ... Se artiklen

adskillelsesplan

(-en, -er): Tegning el. angivelse af placering af ladningspartier, der ikke må ... Se artiklen

adsorbere

(vb): Opsuge el. vedhæfte; se også »adsorption«. adsorb ... Se artiklen

adsorption

(-en, -er): Et fast stofs evne til på overfladen at tiltrække og fastholde ... Se artiklen

advance

(-n, -r): 1. Den distance et skibs tyngdepunkt - ved en given ... Se artiklen

Advanced Technology to Optimize Maritime Operational Safety

»ATOMOS ... Forkortelsen står for Advanced Technology to Optimize ... Se artiklen

advarsel

(-slen, -sler): 1. Råd om en fremtidig fare. Advarsler til s ... Se artiklen

advarselssignal

(-et, -er): warning signal. advarselssignal: ... Se artiklen

advarselsskilt

(-et, -e): warning sign. Kilder

advektionståge

(-n, -r): 1. Tåge dannet i varm og fugtig luft over en kolder ... Se artiklen

advent

(-en, -er): I det kristne år forberedelsestiden før jul. Advent begynder den ... Se artiklen

advis

(-et, -er): Meddelelse til modtager eller havneagent fra bortfragter om ... Se artiklen

advise-fartøj

(-et, -er): Dss. advisbåd, advisjagt, advisskib, avisofartøj, avisojagt, ... Se artiklen

advisere

(vb): notify // give notice. Verbet advise kan ... Se artiklen

advokat

(-en, -er): Trekantet spilerstagsejl anbragt i trekantområdet under spileren ... Se artiklen

aerodynamik

(-ken, -ker): Læren om luftarters bevægelse og deres mekaniske effekt på fx ... Se artiklen

aeronautik

(-ken, -): Luftfart.
aeronautic. Kilder

aeroplanmoderskib

(-et, -e): Dss. hangarskib.
hangar ship. Kilder

af

(adv. + præp.): 1. Storm af nord.a gale from the north ... Se artiklen

AF-maling

(-en, -er): Maling, der påsmøres skrogets nedsænkede del. Den indeholder ... Se artiklen

afbetale

(vb): Betale mandskabet deres hyre efter en rejse eller efter en periode. ... Se artiklen

afbinde

(vb): Tilpasse, tilhugge tømmer til fx krumme flader og foretage samling af fx ... Se artiklen

afbindingsøkse

(-n, -r): Bådbygningsværktøj med ca. 10 cm langt dobbeltslebet blad, hvis ... Se artiklen

afblæsning

(-en, -er): 1. Ophøre med noget. Afblæse en manøvre. ... Se artiklen

afbove

(vb): Klargøre stokanker til at lade falde ved at løfte det ud over ... Se artiklen

afbove et anker

—> afbove.
cockbill.
[TUS] Kilder

afbrase

(vb): Klargøre til sætning af råsejlene ved at løsne braserne. ... Se artiklen

afbrydelse

(-n, -r): 1. Ophør el. ændring af tilstand el. handling. ... Se artiklen

afbryder

(-en, -e): Kontakt for elektrisk strømregulering.
switch. Kilder

afbrænding

(-en, -er): 1. Afbrænding af gasser fra olieboring. ... Se artiklen

afbrændingstårn

(-et, -e): (1) Høj stålkonstruktion på boreplatform, hvorfra udskilte gasser ... Se artiklen

afbøjning

(-en, -er): 1. Retningsændring af luftmasse el. havstrøm. F ... Se artiklen

afbøjningskraft

(-en, -kræfter): force of deflection // deflecting force.
[NauM, OC] Kilder

afbøjningsvinkel

(-en, -er): Den vinkel vindens retning danner ved normalen til isobarerne pga. ... Se artiklen

AFC

Forkortelse for automatic frequency control.
[NAV4, NAV4ny] Kilder

afdanke

(vb): 1. Afdanke et skib. Dss. oplægge det pga. alder el. til ... Se artiklen

afdrift

(en, -er): 1. Afvigelse mellem den styrede og den sejlede kur ... Se artiklen

afdriftscenter

(-tret, -tre): Trykcenter for skibets vandmodstand. pivoting point ... Se artiklen

afdriftsindikator

(-en, -e): Del af pindekompas, der er forsynet med huller, hvori pinde angiver ... Se artiklen

afdriftskvadrant

(-en, -er): Instrument anbragt agter på skibets hæk og anvendt til ... Se artiklen

afdriftsvinkel

(-klen, -kler): 1. Vinklen mellem diametralplanet og kølvand ... Se artiklen

afdrive

(vb): Skibets bevægelse over grunden forårsaget af strømmen. ma ... Se artiklen

afdæmning

(-en, -er):
afdæmning til levende fisk. a crawl.
[HAR] Kilder

affald

(-et, -): 1. Fjernelse fra fastsat kurs. deviation ... Se artiklen

affalde

(vb): Falde af for vinden. fall off. Kilder

affaldsbrænder

(-en, -e): Også kaldet en affaldsincinerator. Apparat, der ved temperatu ... Se artiklen

affaldsgods

(-et, -):Om tovværk.
shakings.
[BENZON] Kilder

affaldskværn

(-en, -e): garbage grinder // galley disposer // refuse disposer.
[K057, NAK] Kilder

affaldsskakt

(-en, -e): garbage chute.
[Adm, DS, FMK] Kilder

affarende

(adj): Positionen, hvorfra en rejse el. del heraf foretages. affarende p ... Se artiklen

affendring

(-en, -er): Skibets udstyrelse med fendere. —>fender. fen ... Se artiklen

AFFF

(sb): Vandbaseret tyndtlags skumdannelse til brandslukningsformål. Forkortelse ... Se artiklen

affire

(vb): 1. Sænke en byrde el. forlænge fortøjning, surring et ... Se artiklen

affiringssystem

(-et, -er): Wirer, davider, spil etc., der udgør affiringsmekanismen for ... Se artiklen

affiringstov

(-et, -e): Tov fastgjort på bagsiden af kathagen og anvendt som styr for ... Se artiklen

affiske

(vb): 1. Tømme et havområde for fisk af alle el. en angivet ... Se artiklen

affragte

(vb): Udleje et skib mod betaling af fragt. affreight. ... Se artiklen

affreightment

Ordet har muligvis ingen dansk oversættelse. Anvendes i »contract of ... Se artiklen

affugte

(vb): 1. Fjernelse af vanddamp fra luften el. anden kemisk for ... Se artiklen

affugtning

(-en, -er): 1. dehumidification. 2. ... Se artiklen

affutage

(-n, -r): Fællesbenævnelse for underlag til sværere skydevåben som kanoner. ... Se artiklen

affældig

"tilbøielig til at falde af, eller svinge fra Vinden."fall off ... Se artiklen

afgang

(-en, -e): 1. Afsejling. departure // sailing ... Se artiklen

afgangsbrev

(-et, -e): "Fortrek-Brev." Brev fra agenten til rederen om et skibs afsejling. ... Se artiklen

afgangsdag

(-en, -e): day of departure // sailing day. Kilder

afgangsflag

(-et, -): Flag, der sættes som tegn på skibets snarlige afgang. Signalflag ... Se artiklen

afgangskondition

(-en, -er): Skibets stabilitetstilstand ved afgang. condition on d ... Se artiklen

afgangsordre

(-en, -er): Ordre fra reder, mægler eller afskiber om at afsejle med skibet. ... Se artiklen

afgangsrør

(-et, -): Udledningsrør fra maskineri el. tank. Udløb kan være til søen ... Se artiklen

afgangssyn

(-et, -): Syn fra fx myndigheder eller klassifikationsselskab ved skibets ... Se artiklen

afgangsventil

(-en, -er): Ventil, der er anbragt som stop i rørledning, der fører til søen ... Se artiklen

afgire

(vb): Afvige i forhold til en genstand, fx gire på kursen: fjerne sig fra den ... Se artiklen

afgive

(vb): Afgive tågesignal. sound a fog signal // give a signal ... Se artiklen

afgrund

(-en, -e) gl.: Malstrøm. race // whirlpool // maelstrom ... Se artiklen

afgå

(vb): 1. Afsejle. sail // depart // leave ... Se artiklen

afgående

(adj): Om topografiske forhold: Faldende fra mindre til større dybde. Jævn ... Se artiklen

afhale

(vb) gl.: Afhale et skib af grunden. haul a ship off from the shore // ... Se artiklen

afholde

(vb): Holde af. 1. Sejlmanøvrering, ændre kurs, så vind ... Se artiklen

afholderters

(-en, -er): Et 30-60 cm langt, trekantet træredskab tilspidset i den ene ende. ... Se artiklen

afholdningstov

(-et, -e): Kort tov, der anvendes som en slags stopper, dvs. til aflastning af ... Se artiklen

afhærde

(vb): Udgløde stål ved opvarmning og efterflg. kontrolleret afkøling. ... Se artiklen

afkappe

(vb) gl.): Kappe en mast eller stang. cut. "Når en ma ... Se artiklen

afklæde

(vb) gl.: Afklæde et tov er at fjerne gammel platting, smerting, klædning ... Se artiklen

afkoge

(vb): Dss. fordampning af fx gaslaster.»Det skyldes, at der på rejsen ... Se artiklen

afkorte

(vb): Formindske, rationere.reduce // ration. Afko ... Se artiklen

afkortningssignal

(et, -er): IYRU's kapsejladssignal for anvendelse af en afkortet bane. Vises ... Se artiklen

afkrabbe

(vb): Overføre en tegnet form, fx et spant, til tømmeret med et ... Se artiklen

afkøle

(vb): 1. Sænke temperaturen. cool. ... Se artiklen

afkøler

(-en, -e): Apparat til at afkøle ting i el. med.
refrigerator. Kilder

afkøling

(-en, -er): Temperatursænkning (met). cooling. T� ... Se artiklen

afkølingståge

(-n, -r): Tåge, der dannes, når atmosfærens nederste 100-300 m afkøles til ... Se artiklen

afkølingsvand

(-et, -): Dss. kølevand.
cooling water.
[TMO] Kilder

aflade

(vb): Afskibe ladning (gl). ship / despatch. [MOL] ... Se artiklen

afladedokument

(-et, -er): Bortfragterens kvitterede fragtbrev fx konnossement. s ... Se artiklen

aflader

(-en, -e): Dss. afskiber. Ejer el. afsender, der overgiver ladning til ... Se artiklen

afladning

(-en, -er): 1. Forbruge energi i en akkumulator. ... Se artiklen

afladningssted

(-et, -er): Havn, hvor skibs ladning udlosses. port of discharge / ... Se artiklen

aflande

(vb): Dss. afsejle (gl).
depart // sail
[MOB] Kilder

aflandsvind

(-en, -): Dss. fralandsvind (gl).
off-shore wind.
[ODSS1, SCH p.181] Kilder

aflaster

(-en, -e): 1. Dss spilaflaster. Bådbeslag, hvorigennem et fa ... Se artiklen

aflastningsventil

(-en, -er): relief valve // discharge valve // discharging valve ... Se artiklen

aflejring

(-en, -er): Bundfældet materiale på havbunden tilført fra land, terrigene ... Se artiklen

aflevere

(vb): 1. Overdrage, aflevere varer el. skib fra værft. ... Se artiklen

afline

(vb): Dss. opmærke (gl).mark up. [KOF] oversætte ... Se artiklen

aflodde

(vb): Dss. lodde dybden.
sound.
[BENZON] Kilder

aflosse

(vb): Dss. losse; losse helt tom (især i pp).
unload.
[FOLK, ODSS1] Kilder

aflægge

(vb): 1. Afsætte en position el.lgn. i et kort. ... Se artiklen

aflæse

(vb): Opfatte med synet; fx aflæse et barometer. read ... Se artiklen

aflæsningsfejl

(-en, -): reading error of observation.
[ODS, Sch] Kilder

afløb

(-et, -): 1. Dss spygat. scupper // drain scupper ... Se artiklen

afløbe

(vb): Dss. søsætte. "Lade et Skib løbe af Stabelen." [Röding] har en ... Se artiklen

afløbning

(-en, -er): Søsætning, stabelafløbning af fartøjer og skibe. lau ... Se artiklen

afløbningsbane

(-n, -r): 1. Sliske på bedding, hvorpå skibet under søsætn ... Se artiklen

afløbningsgie

(-n, -r): Svær talje fastgjort til en broge rundt den ende af skroget, der er ... Se artiklen

afløbningslås

(-en, -e): Stopordning på en byggebedding.
dog-shore.
[BENZON] Kilder

afløbningspude

(-n, -r): Slædebalk (gl.). Langskibs, let uadskrånende tømmerkonstruktion ... Se artiklen

afløbningsslæb

(-et, -): Fortømringen, som bærer skibet under afløbningen.
[TUSord] Kilder

afløbningsslæde, afløbsslæde

(-n, -r): Tømmerkonstruktion parrallel med beddingsretningen i ca. halvdelen ... Se artiklen

afløbningsstøtte

(-n, -r): Bjælker, der midlertidigt støtter et fartøj, så det ikke vælter, ... Se artiklen

afløbsbane

(-en, -er): —> »afløbning-«.
[Butterw., NAK, NP5011, SKT-81 p.312] Kilder

afløbsledning

(-en, -er): drain pipe.
[Butterw., NAK, NP5011, SKT-81 p.312] Kilder

afløbsrør

(-et, -): drain pipe.
[Butterw., NAK, NP5011, SKT-81 p.312] Kilder

afløse

(vb): Overtage vagt el. job.relieve // take over the watch ... Se artiklen

afløservagt

(-en, -er): relieving watch. Kilder

afløsning

(-en, -er): 1. relief. afløsning ved ar ... Se artiklen

afløsningsfører

(-en, -er): relief master. Kilder

afløsningstid

(-en, -er. Udråb): spell ho!. Det engelske udtryk er ... Se artiklen

afmagnetisere

(vb): Fjerne el. formindske magnetfeltet i et skib ved hjælp af fast ... Se artiklen

afmagnetiseringsstation

(-en, -er): Dss. afmagnetiseringsanlæg. Område med elkabler udlagt på ... Se artiklen

afmagnetiseringsudstyr

(-et, -): »Vi oversejlede et afmagnetiseringsudstyr flere gange, mens vi ... Se artiklen

afmande

(vb): Berøve et skib dets besætning.
[FOLK] Kilder

afmaste

(vb): Fjernelse af master. Oftest anv. i pp.: et afmastet fartøj. Afmaste pga. ... Se artiklen

afmede

(vb): Udmåle el. sigte el. pejle (gl. Overlevet længst i dial).
[KAL3 p.50, MOL, ODS] Kilder

afmærke

(vb): 1. Udlægge sømærker i et farvand. buoy ... Se artiklen

afmærkning

(-en, -er): Se også ... Se artiklen

afmærkningsbøje

(-n, -r): Dss. bøje. [ODSS1] udlægning af bøjer. put up ... Se artiklen

afmærkningsretning

(-en, -er): Afmærkningsretning er den retning, som et skib for indadgående ... Se artiklen

afmønstre

(vb): Udfærdige nødvendige dokumenter i forbindelse med tjenesteophør for ... Se artiklen

afmønstret

(adj): discharged.
[Søfartsbogen 2007] Kilder

afmønstring

(-en, -er): discharge. Kilder

afpejle

(vb): Dss. pejle. »... Afpejle tønderne, og hvad kurs de ligger fra hi ... Se artiklen

afpramme

(vb): Losse gods fra skib ud i pram.lighter. Forsk ... Se artiklen

afprikke

(vb): Afmærke et mindre løb med bundfaste koste eller prikker. mar ... Se artiklen

afprøvning

(-en, -er): control // test. [NAV4 p.225] Kilder

afprøvningsrutine

(-en, -er): test routine.
[NAV4 p.225] Kilder

afpudse

(vb): Glatte træskibs udvendige sider efter bygning el. mellem malingslags ... Se artiklen

aframax-type

(-en, -er): Råolietankskib på mellem 80.000 og 100.000 t dødvægt, der kan ... Se artiklen

afregning

(-en, -er): Opgørelse af en sømands hyre ved afmønstring eller som ... Se artiklen

afregningsbog

(-en, -bøger): Bog, hvori søfarendes hyre o.a. pengemellemværender ... Se artiklen

afregningskonto

(-kontoen, -konti): Konto, som mægler benytter til afregning af skibsbesøg ... Se artiklen

afrejfe

(vb): Fjerne skarpe kanter på træ- og metalmaterialer. level off ... Se artiklen

afrejse

(vb): Forlade opholdsstedet og begynde på en rejse. depart // leave ... Se artiklen

afretning

(-en, -er): Afretning el. udglatning af løs ladning i lastrum. ad ... Se artiklen

afrette

(vb): 1. Give et materiale en bestemt form; tilpasse til en sk ... Se artiklen

afride

(vb): Dss. ride en storm af, mens skibet ligger til ankers (gl). t ... Se artiklen

afridse

(vb): Dss. tegne. draw. »Han havde nu lavet 2 ... Se artiklen

afridsning

(-en, -er): Dss. tegning (-1650-).
drawing.
[JUEL p.49] Kilder

afrigge

(vb): 1. Aftakle. Nedtage løbende og event. stående tovværk ... Se artiklen

afrime

(vb): Optø isdannelser på køleapparater el. ladning.defrost ... Se artiklen

afrimningsvand

(-et, -): defrost water. Kilder

Afrodite

Gr. kærlighedsgudinde. Dss. romernes Venus. Jf. sagnhistorien og Hesiodos er ... Se artiklen

afrunding

(-en, -er): Dækkets tværskibs afrunding målt som forskellen mellem ... Se artiklen

afruste

(vb) (afrøste): Udtage et skibs bevæbning før oplægning el. reparation. ... Se artiklen

afsakke

(vb): Drive mod en flodmunding.
fall down.
[Röding] Kilder

afsalte

(vb): 1. Fjerne salt fra fx malede overflader ved afvaskning. ... Se artiklen

afsaltningsapparat

(-et, -er): Apparat el. anlæg, der fjerner salt fra havvand ved enten ... Se artiklen

afsats

(-en, -er): 1. Vandret flade, der afbryder en hældende flade, ... Se artiklen

afsejle

(vb): Forlade opholdssted og indlede rejse. depart // leave // sai ... Se artiklen

afsejling

(-en, -er): departure // sailing. Kilder

afsejlingsflag

(-et, -): P, »Blue Peter«. Kilder

afsejlingshavn

(-en, -e): port of departure. Kilder

afsejlingsordre

(-en, -er): sailing order. Kilder

afsende

(vb): 1. Afsende varer.despatch // send // ship ... Se artiklen

afsendelse

(-n, -r): despatch // sending // shipment. Kilder

afsender

(-en, -e): 1. Afsender af gods. Den, der træffer aftale med ... Se artiklen

afsenderstation

(-en, -er): sender station // transmitting station. Kilder

afskage

(vb): Forlænge en talje, der er sammentrukket, ved at overhale løberen, så ... Se artiklen

afskarpe

(vb): Tildanne, tilhugge planker, der i hver rang sidder yderst mod stævnene ... Se artiklen

afsked

(-en, -er): Ophør af tjeneste el. job. discharge // dismissal // ... Se artiklen

afskedige

(vb): Ophøre med tjeneste el. job. discharge // dismiss // ... Se artiklen

afskibe

(vb): Afsende varer med skib; dss. aflade.
ship.
[LAB p.171, TL] Kilder

afskiber

(-en, -e): Afsender af varer med skib. Den, der modtager konnossement på ... Se artiklen

afskiberorganisation

(-en, -er): Forening af afskibere, der varetager gruppens interesser over for ... Se artiklen

afskibning

(-en, -er): shipment // shipping. Afskibning har funde ... Se artiklen

afskibningsdokument

(-et, -er): shipping document. Kilder

afskibningshavn

(-en, -e): port of shipment. Kilder

afskibningsland

(-et, -e): country of shipment. Kilder

afskibningsomkostning

(-en, -er): shipping expense. Kilder

afskotte

(vb): Adskille ved væg, event. en vandtæt væg. partition off by ... Se artiklen

afskrikke

(vb): Fire et fald eller talje lidt af. pay out a little // ease off a ... Se artiklen

afskylle

(vb): Hælde vand på et dæk for at rengøre det eller for at væde træet på ... Se artiklen

afskære

(vb): Gennembryde linje af krigsskibe og forhindre de adskilte dele i at blive ... Se artiklen

afslagning

(-en, -er): Optegning af skibets konstruktionsdele, fx spanter, i hel ... Se artiklen

afslagningsloft

(-et, -er): Dss. spanteloft. Lokale, hvor afslagningen foretages. ... Se artiklen

afslagningslokale

(-et, -er): Lokale, hvor afslagningen foregår, fx »Afslagningslokalet på ... Se artiklen

afslagningsmester

(-mesteren, -mestre): mould master. "Afslagningsmestere ... Se artiklen

afslagningsplan

(-et, -er): loft plan. Kilder

afslagningsskibsbygger

(-en, -e): loftsman // linesman.
[EYR p.108, NAK] Kilder

afslagningsspant

(-et, -er): Hjælpespant, der i fuld størrelse fremstilles af let materiale og ... Se artiklen

afslagningstabel

(-len, -ler): Skema udarbejdet af skibskonstruktøren, hvorpå der fra en given ... Se artiklen

afsletning

(-en, -er): Glatte med økse.
dubbing.
[BENZON] Kilder

afslette

(vb): Glatte en overflade. smooth // dub // dub fair ... Se artiklen

afslingre

(vb): Forårsage beskadigelse el. tab af master pga. kraftig slingren. ... Se artiklen

afslutning

(-en, -er): fixture. Kilder

afslutte

(vb): Indgå en fragtaftale. fix a charter // fix a contract // ma ... Se artiklen

afslå

(vb): Aftegne skibsdele i hel størrelse. —> afslagning. ... Se artiklen

afsmøge

(vb): Afkrænge et stag.
strip off.
[Sch] Kilder

afsprosning

(-en, -er): shoring.
[KbhH6/1989 p.22] Kilder

afsprosse

(vb): Sikre emballeret eller uemballeret ladning vha. tømmer, der anbringes, ... Se artiklen

afspuling

(vb): Rengøring ved afskylning med vand fra spuleslange. wash off ... Se artiklen

afspærring

(-en, -er): fencing /stopping. Kilder

afspærringshane

(-en, -er): shut-off cock.
[NAK] Kilder

afspærringsmiddel

(-midlet, -midler): shut-off means // stop means.
[LAB p.88, RoRo11 p.22] Kilder

afspærringsområde

(-t, -er): prohibited area // prohibited zone.
[KortA] Kilder

afspærringsventil

(-en, -er): shut-off valve // stop valve // closing valve // cut-off v ... Se artiklen

afstand

(-en, -e): 1. Vejlængden mellem to punkter i planet. ... Se artiklen

afstandsbedømmelse

(-en, -er): Bestemmelse af afstand uden brug af instrumenter fx ... Se artiklen

afstandsbestemmelse

(-n, -r): Beregning af afstand vha. instrumenter el. tabeller. • T ... Se artiklen

afstandsbestemmende station

Fx fyr eller fyrskib, der samtidig udsender radio- og lydsignal, og hvor ... Se artiklen

afstandsdifference

(-n, -r): distance difference. Kilder

afstandsfragt

(-en, -er): Forholdsmæssig ansat fragt for den udførte del af en rejse, når ... Se artiklen

afstandsgisning

(-en, -er): Dss. afstandsbedømmelse. Kilder

afstandsindstilling

(-en, -er): distance adjustment // distance graduation (by armament). ... Se artiklen

afstandsline

(-n, -r): Line mellem to parvis fiskende skibe, der tjener til at holde skibene ... Se artiklen

afstandsmærke

(-t, -r): distance mark. Kilder

afstandsmål

(-et, -): Mål, der er længere end reb el. målestokke kan måle (gl).
[NMA] Kilder

afstandsmåler

(-en, -e): Dss. telemeter. Instrument, der kan beregne afstanden til et givet ... Se artiklen

afstandsområde

(-t, -r): distance range // distance scale. Kilder

afstandsopfattelse

(-n, -r): Afstandsopfattelse gennem øjet er knyttet til parallaksefænomenet ... Se artiklen

afstandsring

(-en, -e): Elektronisk tegnede, koncentriske cirkler på radarskærmen. ... Se artiklen

afstandssignal

(-et, -er): Enkle og let synlige figurer som fx en kugle og en trekant anvendt ... Se artiklen

afstandsskala

(-en, -er): distance scale // range scale. Kilder

afstandsstykke

(-t, -r): distance piece // spacer. Kilder

afstandstabel

(-len, -ler): Dss. distancetabeller. "A.F. Hansens Afstandstabeller, Pris: 5 ... Se artiklen

afstandstamp

(-en, -e): "I forbindelse med forlængelse af en afstandstamp fik en fisker sin ... Se artiklen

afstandsvurdering

(-en, -er): Meteorologisk afstandsvurdering af lavtryk ud fra tegn på himlen. ... Se artiklen

afstemme

(vb): Justere.tune. »Antennen skal kunne afst ... Se artiklen

afstive

(vb): support.afstive en kedel. stay ... Se artiklen

afstivningsribbe

(-n, -r): stiffening rib. Kilder

afstivningsstøtte

(-n, -r): shore.Tømmerklods anbragt under foden for b ... Se artiklen

afstokke

(vb): Afmontere stokken på et stokanker.remove // unship ... Se artiklen

afstoppe

(vb): Dss. stoppe.
[ABC] Kilder

afstraffe

(vb): "Straffe en Matros af." send a man to the capstern to be flogged ... Se artiklen

afstrege

(vb): Mærke et tømmer før tilhugning. line off // rule. ... Se artiklen

afsvale

(vb): Afkøle en kanon ved at tilføre vand fra kølebaljen på en klud for ... Se artiklen

afsvovlingsanlæg

(-et, -): Anlæg, der kan fjerne svovl fra olier, inde de bruges til ... Se artiklen

afsætning

(-en, -er): 1. Indsnævring på mast el. stang, lige over kæb ... Se artiklen

afsætte

(vb): 1. Indtegne position i et kort. plot (i.e. ... Se artiklen

afsøge

(vb): Undersøge et område el. et skibs ladning. search ... Se artiklen

aftage

(vb): 1. Formindskelse af vindstyrke.moderate // ... Se artiklen

aftagning

(-en, -er): Et skibs aftagning af grunden.
refloating. Kilder

aftakke

(vb): Afskedige en søofficer. Se også afdanke.
[NJUF p.91 + 99] Kilder

aftakle

(vb): Dss. afrigge. Et sejlskib blev efter et togt eller for vinteren rigget ... Se artiklen

aftaklet

(adj.): Aftaklet skib. unrigged ship.
[Röding] Kilder

aftapningshane

(-n, -r): drain cock. Kilder

aften

(-en, aftner/aftener): Upræcist defineret tidsrum generelt strækkende sig fra ... Se artiklen

aftenbløde

(-n, -r): Dss. stærk aftenregn. »På morgenrøde følger aftenbløde«. Kilder

aftenbrise

(-n, -r): Oftest dss. landbrisen.
land breeze // evening air. Kilder

aftendæmring

(-en, -er): Dss. skumring.
twilight // dusk (the darker part).
[OSD] Kilder

aftenhimmel

(-en, -er): Den vestlige himmel.
evening sky. Kilder

aftenluft

(-en, -): Luftens beskaffenhed om aftenen.
night air. Kilder

aftenmørke

(-t, -): darkness of the evening. Kilder

aftenrusk

(-en, -): Dss. skumring.
[ODS] Kilder

aftenrøde

(-en -r): after glow // sunset glow // sunset colours. Kilder

aftenskumring

(-en, -er): twilight. Kilder

aftensol

(-en, -e): evening sun // setting sun. Kilder

aftenstjerne

(-n, -r): Planeterne Venus, Jupiter og Merkur, når disse ses mod aftenhimlen. ... Se artiklen

aftenvagt

(-en, -er): Søvagten fra 20-24.
first watch. Kilder

afterglow

Dss. efterglød.
afterglow.
[NAV4 p.88] Kilder

aftning

(-en, -er) (gl): Den tid aftenen og aftenmørket begynder.
[MOL, ODS] Kilder

aftoppe

(vb): Efterfyldning med nedsat hastighed af tank, indtil den ønskede ullage er ... Se artiklen

aftræk, aftrækning

(-ket, -), (-en, -er): 1. Åbning for luftstrøms passage. ... Se artiklen

aftrækskanal

(-en, -er): air shaft // air duct.
[DMT, NAK] Kilder

aftønde

(vb): Afmærke med sømærker (gl). —> afmærke.
[ODS] Kilder

afvanding

(-en, -er): Funktion hvorved overskudsvand fjernes.
drainage. Kilder

afvandingsgrøft

(-en, -er): Gravet rende for bortledning af vand fra lavtliggende områder til ... Se artiklen

afvandingskanal

(-en, -er): drainage canal. Kilder

afvandingssluse

(-n, -r): drainage sluice. Kilder

afvige

(vb): Forandre retning; fjerne sig fra.
deviate // differ // diverge. Kilder

afvigelse

(-n, -r): 1. Forandring af rejserute. deviation ... Se artiklen

afvigelsesrapport

(-en, -er): Rapport om årsagen til rejseafvigelse.
deviation report. Kilder

afvigning

(-en, -er): 1. Længdeforandring målt i sømil i retningen ø ... Se artiklen

afviserskib

(-et, -e): Skib, der ligger vagt ved fx platforme og adviserer anden trafik om ... Se artiklen

afviserværk

(-et, -): Dss. ledeværk. Stærke konstruktioner af træ, sten el. metal, ved ... Se artiklen

AG

Forkortelse for Arabian Gulf. —> Den Arabiske Bug ... Se artiklen

agat

(-en, -er): Mikrokrystalinsk kvarts, SiO2. Anvendes som safir i kompa ... Se artiklen

agave

(-n, -r): Slægt af narcisfamilien. Af arten Agave sisallana's trævler ... Se artiklen

AGC

Forkortelse for automatic gain control (radar).
[NAV4 p.81] Kilder

agent

(-en, -er): Person, der repræsenterer et bestemt firma, i hvis navn ... Se artiklen

agentur

(-et, -er): agency. Kilder

Agetons metode

Også kaldet Agetons tabel. Navigationsmetode til udregning af astronomiske ... Se artiklen

agn

(-en, -): Madding af enhver art påsat fiskekrog og anvendt som lokkemad ved ... Se artiklen

agne

(vb): 1. Påsætte agn på kroge.bait ... Se artiklen

agnfisk

(-en, -): Fisk, der anvendes som agn.
bait fish. Kilder

agnhold

(-et, -): Modhage på fiskekrog.
barb on a hook. Kilder

agnholder

(-en, -e): Primitiv form for fiskekrog. Kilder

agone

(-n, -r): Linjer gennem steder på jordoverfladen, hvor jordmagnetisk ... Se artiklen

agten

(adv): bagved. abaft // aft // astern. Agten for skibet: ... Se artiklen

agter

(adj., retnings- og steds-adv.): I eller nær skibets bagerste del. A ... Se artiklen

agteranker

(-et, -re): Anker anbragt i agterstævnen.
stern anchor. Kilder

agteranker

Dss. hækanker.
[SØK p.141] Kilder

agterbras

(-en, -er): Bras, der viser agterud, el. bras for agterste ræer. ... Se artiklen

agterbreast

(-en, -er): "En eller flere agterbreast sættes som agterspring, hvor muligt." ... Se artiklen

agterbrystfortøjning

(-en, -er): Fortøjning vinkelret ind fra skibets agterste halvdel. ... Se artiklen

agterbølge

(-n, -r): Bølge, der dannes ved agterenden.
sternwave. Kilder

agterdel

(-en, -e): Den del af skibet, der er agten for midtskibs. after pa ... Se artiklen

agterdæk

(-ket, -): Dæk, gerne lidt løftet over hoveddækket, i agterste del af ... Se artiklen

agterebbe

(-n, -r): Den sidste del af ebben.
end of the ebb-tide.
[Röding] Kilder

agterende

(-n, -r): stern // after end. Kølens agterende: ... Se artiklen

agterfartøj

(-et, -er): Fartøj ophængt i galger el. davider under spejlet.st ... Se artiklen

agterflet

Ordet er optaget i [Röding], men findes ikke i [ODS] eller andre ... Se artiklen

agterfortøjning

(-en, -er): Trosse fra agterskibet agterud til kaj el. bøje. ster ... Se artiklen

agtergast

(-en, -er): Søfarende, der udfører arbejde i agterskibet. "Kaldes de Matr ... Se artiklen

agterhaler

(-en, -e): Tov, der i den løbende rig anvendes til at justere el. bevæge sejl ... Se artiklen

agterhånd

(ingen bøjning): Sidst i en række el. at være bagud med sit arbejde. ... Se artiklen

agterkahyt

(-ten, -ter): aftercabin. Kilder

agterkant

(-en, -er): afterside // sternside. Kilder

agterkappe

(-n, -r): Nedgangsåbning til agterskibets opholdsrum.aft companio ... Se artiklen

agterkastel

(-let, -ler): after castle // stern castle.
[CHS2 p.3] Kilder

agterklys

(-set, -): stern pipe // cat hole. Kilder

agterkompas

(-set, -ser): after compass // stern compass. Kilder

agterlanterne

(-n, -r): Dss. agterlys. Lanterne, der viser hvidt lys agterud i en vinkel på ... Se artiklen

agterlast

(-en, -er): after-hold // stern-hold.
[Röding, Benzon] Kilder

agterlastig

(adj) gl.: [Röding] anvender udtrykket synonymt med styrlastig og oversætter ... Se artiklen

agterlig

(-et, -): 1. Lig på et sejls agterkant.aft leec ... Se artiklen

agterlog

(-gen, -ge): Se under loggen. Kilder

agterluge

(-n, -r): after hatchway.
[HAR] Kilder

agterlæns

(adv): Dss. baglæns, drive agterlæns (gl).
backwards // astern. Kilder

agterløber

(-en, -e): Ankertovets inderste del, der er fastgjort til skibets bedding. ... Se artiklen

agtermand

(-manden, -mænd): 1. Bagerste skib i linjeformation el. skibe ... Se artiklen

agtermast

(-en, -er): Generelt om agterste mast uanset skibstype. after mast ... Se artiklen

agterpart

(-en, -er): "Dette Ord bemærker den Part af et Skib, som er agtenfor ... Se artiklen

agterpeak

(-en, -) agterpeaktank // agterpiktank: Del af skibet, ofte en tank, under ... Se artiklen

agterperpendikulær

(-en, -er): En lodret linje vinkelret på vandlinjen gennem centrum af ... Se artiklen

agterpligt

(-en, -er): Dss. agtertofte. stern sheets —> pligt. Kilder

agterpulpit

(-et / -tet, -er / -ter): Gelænder af metalstøtter og vandret håndliste, der ... Se artiklen

agterrampe

(-n, -r): Bevægelig plade, der fra agterskibet kan danne underlag for ... Se artiklen

agterrecess

(-en, -er): Rummet fra pakdåseskottet forefter til akselgangen. Rummet har ... Se artiklen

agtersalon

(-en, -er): Opholdsrum i agterskibet.
after saloon.
[Benzon] Kilder

agtersejl

(-et, -): De sejl, hvis sejlcenter ligger agten for skibets resulterende ... Se artiklen

agtersidetakkel

(-taklen, -takler): Mesanssidetakkel. mizen tackle // mizen windin ... Se artiklen

agterskarp

(-en, -er): 1. Dss. agterpeak.after peak. ... Se artiklen

agterskib

(-et, -e): Bagerste del af skibet. Jf. [Röding] fra stormasten og agterud. ... Se artiklen

agterspant

(-et, -er): Agterlige spanter. the after body. [Röding] ... Se artiklen

agterspejl

(-et, -): Agterendens flade el. let afrundede næsten lodrette del. ... Se artiklen

agterspil

(-let, -): Opretstående spil. Det opretstående gangspil eller kapstan var det ... Se artiklen

agterspring

(-et, -): stern spring line. Kilder

agterstag

(-et, -): Dss bagstag el. lænsebardun. backstay. ... Se artiklen

agterstagsejl

(-et, -): Se specielle stagsejl i Kilde: Classic Boat Apr. 1995 p8+10. "Jeg ... Se artiklen

agterstævn

(-en, -e): I træskibe rettømmer, hvis underste del er tappet ned i kølens ... Se artiklen

agterstævnsbånd

(-et, -): crutch. Kilder

agterstævnsfald

(-et, -): agterstævnshældning. Den del af skroget, der rækker ud over ... Se artiklen

agterstævnsknæ

(-et, -): Tømmer, der forbinder køl og agterstævn. heel knee // s ... Se artiklen

agterstævnsport

(-en, -e): Portåbning med dæksel i et træskibs agterstævn. Oftest på skibe ... Se artiklen

agterstævnspålæg

(-get, -): Ekstra tømmer idsat i træskibes agterstævn.false ste ... Se artiklen

agterstævnsskjønsning

(-en, -er): bearding of the sternrope. Kilder

agtersæde

(-t, -r): Agterste tofte i et rofartøj. bench or seat in the stern sh ... Se artiklen

agtertakkel

(-kelen, -kler): Den del af den stående rigning, der fra en mast viser ... Se artiklen

agterthruster

(-en, -e): En i et rør anbragt tværskibs skrue, der oftest drives af en ... Se artiklen

agtertov

(-n, -r): Dss. agtertrosse, agterfortøjning. sternfast.
[NAK] Kilder

agtertrappe

(-n, -r): Trappe, der fører ned gennem agterkappen til opholdsrum i ... Se artiklen

agtertrosse

(-n, -r): Dss. agterfortøjning. stern rope. Kilder

agtertræk

(-et, -): Dss. tyskertræk. Kilder

agterudsejle

(vb): Efterlade en sømand i havn ved afgang. Oftest kun om en søfarende, der ... Se artiklen

agtervagt

(-en, -er): —> noten til agtergast. Kilder

agtervant

(-et, -er): Agterste vant, der ikke er indsvigtet. swifter-shroud.
[HAR] Kilder

Agulhasstrømmen

Sydgående havstrøm i Det Indiske Ocean langs Afrikas østkyst. Løber som en ... Se artiklen

AHC

Eng. forkortelse for Active Heave Compensation. System, de ... Se artiklen

ahme

(vb): Dss. —> ame. Kilder

ahorn

(utæl., -et, -ene): Træart. Den europæiske hovedart, Acer Pseudoplatanum, er ... Se artiklen

AHR

Eng. fork. for Average Hull Roughness // AHR. "Testen ... Se artiklen

Ahrents skala

Skala for pointsgivning i kapsejladser. Pointene beregnedes som (A + 1 - P) x ... Se artiklen

AHT, AHTS, AH-tug

Forkortelse for ankerhåndteringsskib. anchor-handling tug // anch ... Se artiklen

ahøj

(interj): Varsko- el. prajeudtryk; opmærksomhedssignal.a-hoy ... Se artiklen

airdraft

(-en, -): Skibets højde over vandet.air draft // vertical clearan ... Se artiklen

AIS

Forkortelse for Automatic Identification System. Kommunikationssystemets ... Se artiklen

akacie

(-en, -er): Træarter. Flere arter - bl.a. Robinia Pseudoacacia - har været ... Se artiklen

akker

(-en, -e): Blæksprutteart, Ommatostrephes todarus.squid // cuttle ... Se artiklen

akkomodere

(vb): 1. Underbringe med sove- og opholdsrum. ac ... Se artiklen

akkumulator

(-en, -er): Apparat, der kan danne, opbevare og frigive elektrisk energi. Det ... Se artiklen

akkumulatorbatteri

(-et, -er): Batteritype. —> akkumulator. storage battery ... Se artiklen

akkumulatorrum

(-met, -): Lokale, hvor batterier opbevares. —> akkumulator. ... Se artiklen

akline

(-n, -r): Linje gennem steder med magnetisk nul-inklination. Dss. magnetisk ... Se artiklen

akromatisk

(adj): Evne til at lade lys passere eller reflektere, uden at det opløses i de ... Se artiklen

akrostolion

(-en, -er): Den udskårne, ornamenterede forstavn på antikke græske skibe. ... Se artiklen

akse

(-n, -r): En tænkt linje, omkring hvilken et legeme roterer, fx jorden omkring ... Se artiklen

aksel

(-en/-slen, -sler): Roterende maskindel, der anvendes til overførsel af kraft ... Se artiklen

akselarrangement

(-et, -er): Tegning eller tegninger over skrueaksel, mellemaksel og trykaksel. ... Se artiklen

akselbærer

(-en, -er): 1. Understøtning for aksellejet uden for skibssid ... Se artiklen

akselgang

(-en, -e): Lukket gang mellem maskinrummet og pakdåseskottet. Den indeholder ... Se artiklen

akselgenerator

(-en, -er): shaft generator // axle-driven generator. Kilder

akselhestekraft

(-en, -kræfter): shaft horse power. Fork. SHP. Kilder

akselmotor

(-en, -er): "Akselmotoren er en roterende elektrisk maskine, hvis aksel udgør ... Se artiklen

akselstivhed

(-en, -er): Den egenskab, at aksen af en frit roterende, friktionsfri gyro vil ... Se artiklen

aksialrampe

(-n, -r): Rampe anbragt i forlængelse af diametralplanet, således at den kan ... Se artiklen

aksiometer

(-et/-tret, -tre): Dss. rorviser (-1920). rudder indicator. ... Se artiklen

aktinograf

(-en, -er): Instrument til måling af intensiteten af elektromagnetisk ... Se artiklen

aktinometer

(-et, -metre): actinometer.
[MEY, SCI, TVER] Kilder

aktionsradius

(-en, -er): Dss. virkningsradius. Den afstand et skib ved en bestemt hastighed ... Se artiklen

aktionsturbine

(-en, -er): impulse turbine.
[HFM p.925] Kilder

aktiv

(adj): Aktiv koldfront —> koldfront. active cold front. Kilder

aktivror

(-et, -): —> ror. active rudder.
[SKT70 p.149] Kilder

akustisk

(adj): lydligt, men ikke nødvendigt hørbart for mennesker. acous ... Se artiklen

akvakultur

(-en, -er): Dyrkning el. opdræt af planter el. dyr i aflukkede el. ... Se artiklen

akvakulturanlæg

(-et, -): aquaculture plant.
—> havanlæg.
[MAS] Kilder

akvædukt

(-en, -er): Kunstig vandledning. Oftest anvendt om de stenbyggede levn fra ... Se artiklen

aladdinknap

(-pen, -per): Klampe, der kan monteres på wirestag etc. Fastgøres med bøjle ... Se artiklen

alamacantor

(-en, -er): —> almucantar. Kilder

alarm

(-en, -er): Apparat, der ved lyd el. lys afgiver et opmærksomhedssignal, når ... Se artiklen

alarmere

(vb): alarm // alert.
[ABC, B II-48, DKS 4/1989, DS p.814, NAV4 p.187 + 196] Kilder

alarmering

(-en, -er): alarm.
[ABC, B II-48, DKS 4/89, DS814, NAV4-187+196] Kilder

alarmklokke

(-n, -r): alarm bell.
[ABC, B II-48, DKS 4/1989, DS p.814, NAV4 p.187 + 196] Kilder

alarmsignal

(-et, -er): alarm signal.
[ABC, B II-48, DKS 4/1989, DS p.814, NAV4 p.187 + 196] Kilder

alarmsystem

(-et, -er): alarm system. »IMO har udsendt en vejledning om ... Se artiklen

alarmzone

(-n, -r): guard zone.
[ABC, B II-48, DKS 4/1989, DS p.814, NAV4 p.187 + 196] Kilder

Alaska-kriterierne

"Spildevand, der har været gennem anlægget, opfylder Alaska-kriterierne og ... Se artiklen

Alaskastrømmen

1. Gren af Aleuterstrømmen, hvis N-gren danner Alaskastrømme ... Se artiklen

albanosystem

(-et, -er): Banesystem benyttet i rosport. Hver båd har sin afmærkede bane. ... Se artiklen

albatros

(-sen, -ser): Familien Diomedeida af stormfuglenes orden. Ca. 15 arter, der ... Se artiklen

albedo

(-en, -er): Mål for lysets refleksion fra et legemes overflade, især ... Se artiklen

albue

(-n, -r): 1. 360°-krydsning af to ankertrosser/-kæder. ... Se artiklen

albuestykke

(-t, -r): Agterste krumtømmer i yderklædningens rang lige under ... Se artiklen

Aldebaran

Stjerne, alfa Tauri, st. 0,85m, dekl. N 16°. Rød stjerne ... Se artiklen

alder

(-en, -dre): 1. Månens alder er det tidsrum, der er forløbet ... Se artiklen

Aldislampe

(-n, -r): Håndholdt elektrisk signallampe med topforspejlet pære. Lyset ... Se artiklen

alen

(-en, -er): Længdemål på 2 fod. Målet findes ikke på engelsk, men en ... Se artiklen

Aleuterlavtryk

Lavtryksområde S for Aleuterne i N Stillehav. Trækker nordpå om sommeren, ... Se artiklen

Aleuterstrømmen

Nordlig udløber af Vestenvindsdriften, der ved mødet med Nordamerika drejer ... Se artiklen

alfa

Fonetisk benævnelse for bogstavet a.
alpha.
—> A
[FMK] Kilder

alfabet

(-et, -er): —> flagalfabet og morsealfabet. Kilder

alge

(-n, -r): Sporeplanter, bl.a. de fleste tang»planter«. a ... Se artiklen

alhidade

(-n, -r) (alidade): 1. På sekstant o.lgn. instrumenter en dre ... Se artiklen

alhidadespejl

(-et, -): Spejl anbragt vinkelret på alhidadearmen over omdrejningspunktet. ... Se artiklen

alimacanter

(-en, -e): —> almucantar. Kilder

alkefugl

(-en, -e): Gruppe af svømmefugle, Alcidae, med ca. 30 arter. Fuglene, der ... Se artiklen

alkydmaling

(-en, -er): Maling på basis af alkyder, der er reaktionsprodukter af fx ... Se artiklen

alla sensile

Middelalderlig (fra antikken) rometode, hvor galejroere på samme bænk roede ... Se artiklen

allehelgensdag

(-en, -e): Kristen begivenhed, der falder den 1. søndag i november. I perioden ... Se artiklen

allemandstørn

(-en, -): Arbejde, som hele besætningen deltager i. —> mands tov.
[ODS] Kilder

allesjælesdag

(-en, -e): Kristen begivenhed afholdt den 2. november eller den 3., hvis den 2. ... Se artiklen

alling

(-en, -er) (aling): Spinklere rettømmer, oftest af fyr, anv. til s ... Se artiklen

alm

(-en, -e): Træart Dss. elm. Kilder

almanak

(-ken, -ker): Årbog indeholdende kalendarium med oplysninger om festdage o.a. ... Se artiklen

almanakelement

(-et, -er): De enkelte oplysninger om et himmellegemes positionelle forhold. ... Se artiklen

Almindelig dansk Skibsførerforening

«Almindelige dansk Skibsførerforening af 1874» er det oprindelige ... Se artiklen

almindeligt anker

Dss. normalanker og stokanker.
[DAH p.89] Kilder

almucantar

(-en, -er): 1. Lillecirkler parallelle med horisonten, skæren ... Se artiklen

Alpheratz

Stjerne, Alfa Andromedai, (Delta Pegasi), st. 2,15 m, dekl. N 29°. Kaldes ... Se artiklen

ALRS

Forkortelse for Admiralty List of Radio Signals. Kilder

alt

(pron.): I udtryk som fx: alt vel!. all's well. ... Se artiklen

alt vel!

—> vel.
all's well.
[DMO] Kilder

Altair

(Atair): Stjerne, Alfa Aquila, st. 0,77 m. Dekl. N 09°. ... Se artiklen

altazimuth

(-en, -er): Instrument til måling af himmellegemers højde og azimuth. Dss. ... Se artiklen

alternere

(vb): skiftes med nogen om noget, fx mellem dæks- og maskintjeneste. ... Se artiklen

alterneringsarbejde

(-t, -r): general purpose work. Kilder

alterneringsmandskab

(-t, -): general purpose ratings. Kilder

alterneringstillæg

(-get, -): general purpose bonus. Kilder

altertrin

(-et, -): Afsatser på indersiderne i en tørdok. Tjener til understøtning af ... Se artiklen

altimeter

(-et, -e): Instrument til måling af højde. Inden for oceanografi og geodæsi ... Se artiklen

altitudo

Dss. højde. Anv. om himmellegemers højde.
[MEY] Kilder

altocumulus

(-en, -li; adj) (altocumulussky): Mellemhøje skyer; hvide el. grå ... Se artiklen

altostratus

(-en, -ta): Mellemhøje skyer, grå el. blålige, ofte tynde og konturløse, ... Se artiklen

aluminium

(-met / -et, -): Grundstof nr. 13, Al. Findes ikke frit i naturen. Udvindes ... Se artiklen

alv

(-en, -e): Bådtype fremstillet af en træstamme. Generisk navn monoxylon. ... Se artiklen

AM

Engelsk forkortelse for amplitude modulation.
[LOR3/1994] Kilder

Amalfikoden

Navigations- og søretslove gældende i Middelhavet. Koden blev dannet el. ... Se artiklen

amberline

(-n, -r): Ambroline. Treslået gerne tjæret hampetovværk af mindre ... Se artiklen

ambolt

(-en, -er): Skyformation af cirrusskyer, der ligner en ambolt. anv ... Se artiklen

ambra

(-en, -): Afsondring fra kaskelothvalens (tidl. pothvalens) fordøjelsessystem. ... Se artiklen

ame

(vb) ahme: 1. Måle et skibs lasteevne. Se også " amme ". ... Se artiklen

ame

(-n, -r): 1. Rummål for væsker (vand, vin) lig 4 ankre el. 1 ... Se artiklen

America's Cup

America's Cup (Race) er en kapsejlads, der blev sejlet første gang 1851 i ... Se artiklen

American Bureau of Shipping

Forkortes AB og ABS. US klassifikationsselskab. —> ABS. Kilder

American Petroleum Institute

Forkortes API. Handelsorganisation der bl.a. deltager i ... Se artiklen

amerikabåd

(-en, -e): Passagerskib i rutefart mellem Amerika og (som oftest) en europæisk ... Se artiklen

amerikatillæg

(-get, -): Løntillæg udbetalt ved sejlads på USA-havne pga. dollarens kurs ... Se artiklen

amfibiebåd

(-en, -e): Fartøj, der kan bevæge sig på land og vand. Det er forsynet med ... Se artiklen

amfidromisk

(adj): Anvendtes om skibe i det 18. årh. bygget, så de kunne sejle i begge ... Se artiklen

amfidromisk punkt

(-et, -er): Sted el. område, hvor tidevandet er 0 el. næsten 0. Ud fra stedet ... Se artiklen

Amfitrite

Havets gudinde, Poseidons hustru, datter af Nereus og Doris, og en af deres ... Se artiklen

amme

(vb) ame gl.: "En styrmand ammer skibet ved ankomst og afgang. Det betyder ... ... Se artiklen

ammeral

Dss. admiral 2.
[ODSS1, ODS, WOL] Kilder

amning

(-en, -er) aming (gl.): Dss. et skibs dybgang. draught // draft ... Se artiklen

amningsbrev

(-et, -e): Dss. målebrev (gl).
draught bill. Kilder

amningslinje

(-n, -r) (gl): Dss. lastelinje.
load line. Kilder

amningsmærke

(-t, -r): Tal angivende et skibs dybgang påsat forstævn og agterstævn ... Se artiklen

amningstal

(-let, -) (gl): Tal indhuggede el. påsat en bjælke - ofte i storlugen - ... Se artiklen

amperes

»An ancient vessel, in which the rowers used an oar on each side at once ... Se artiklen

amphiproræ

»Ancient vessels, both ends of which were prow-shaped, so that in narrow ... Se artiklen

amplifier

(-en, -e): Elektronisk element, der vha. energi tilført fra ydre kilde kan ... Se artiklen

amplitude

(-n, -r): 1. I astronomi buestykket af horisonten fra Ø el. V om ad ... Se artiklen

amplitudekompas

(-set, -ser) (gl): Kompas inddelt fra Ø el. V til direkte aflæsning af et ... Se artiklen

amplitudeobservation

(-en, -er): Observation af et himmellegeme i op- el. nedgangsøjeblikket. ... Se artiklen

Amslers integrator

Instrument til beregning af areal, moment og inertimoment ved ... Se artiklen

amsterdamerfod

(-foden, -fødder): Måleenhed på 28,3 cm anv. i skibsbygning 1500-1600.
[NA97 p.24] Kilder

AMVER

Forkortelse for Automated Mutual-Assistance Vessel Rescue System. Amerika ... Se artiklen

anabatisk

(adj): Stigende. Anabatisk vind: en opstigende vind langs stejle kyster. ... Se artiklen

Anadyomene

Afrodites tilnavn: Den af havet opstigende. Anadyomene. [epithet o ... Se artiklen

analemma

(-et, -er): 1. Dyrekreds gengivet på visse solure, der også ... Se artiklen

analog

(adj): I overensstemmelse med. analogic // analogical. ... Se artiklen

analogstyremaskine

(-n, -r): Styremaskine, der følger ratsignaler skridt for skridt. ... Se artiklen

analysekort

(-et, -): Meteorologisk kort, ofte et isobarkort, der viser et givet tidspunkts ... Se artiklen

anciennitet

(-en, -er): Varighed, alder (i job).
seniority.
Kilder

anciennitetsstander

(-en, -e): Kommandostander for højere officerer. senior officer's ... Se artiklen

anciennitetstillæg

(-et, -): Lønsupplement pga. længerevarende tjenesteforhold. sen ... Se artiklen

ancrage

(-n, -r) (gl): Dss. ankergrund.
[MEY] Kilder

andreje

(vb): Stramme vha. drejere.
tighten.
[ODS] Kilder

Andromeda

Stjernebillede på N-lige halvkugle. Bl.a. med stjernerne Alpheratz, Mirach og ... Se artiklen

anduve

(vb): Nærme sig land fra åben sø. approach // make land(fall) / ... Se artiklen

anduvning

(-en, -er): approach // making the land // making of the land ... Se artiklen

anduvningsbøje

(-n, -r): Dss. anduvningstønde.
[BOW1, SCH, TUS p.348] Kilder

anduvningsfyr

(-et, -): Kraftigt lysende fyr med stor lysevne, der anvendes af skibsfarten ... Se artiklen

anduvningskort

(-et, -): Kort i mindre målestok, nemlig fra 1:150.000 til 1:600.000. ... Se artiklen

anduvningsmanøvre

(-n, -r): Betjening af ror og maskine under anduvning. landfall ma ... Se artiklen

anduvningsmærke

(-t, -r): To el. flere genstande overet og hvis retningslinie angiver, hvor ... Se artiklen

anduvningstønde

(-n, -r): Bøje, oftest en større lysbøje i god afstand fra kysten. ... Se artiklen

anduvningsvager

(-en, -e): Dss. a.tønde. Kilder

ane

(vb): Ordet ikke medtaget i [ODS]. Om vind: en anelse vind rører på sig. ... Se artiklen

anemometer

(-et, -tre): Instrument, hvormed vindens hastighed måles. Oftest virkende ved ... Se artiklen

aneroidbarometer

(-et, -tre): Barometer, der fungere vha. en el. flere sammenbyggede, delvist ... Se artiklen

angel

(-en, -gler): Fiskekrog.fishing hook // fish hook. ... Se artiklen

angelfisker

(-en, -e): Person, der fisker med line og krog.
[MOL, KALK] Kilder

angelkrog

(-en, -e): Dss. fiskekrog.
fishing hook.
[KALK, ODSS1] Kilder

angelkæp

(-pen, -pe) (gl): Fiskestang.
fishing rod.
[KALK] Kilder

angle

(vb): Fiske med line og krog.
angle // fish.
[MOL] Kilder

angrebsbugt

(-en, -er): Oplægning af raketline i a. før udskydning (gl).
[Redn.Væsen] Kilder

anhage

(vb): Dss. sætte krog fast i.
hook.
[Röding] Kilder

anhale

(vb): Hale på skøder, hale på bugliner. tally the sheet // haul ... Se artiklen

anhold

I udtrykket: Tage et anhold, dvs. holde fast med en trosse, ved at tage en ... Se artiklen

Anholt Rundt

Havkapsejlads afholdt af KDY med start fra Gilleleje. Der sejles to forsk. ... Se artiklen

anhugge

(vb): Fastgøre en vægt i en løftekrog.hook.[ABC ... Se artiklen

anhugning

(-en, -er): hooking // picking up. Kilder

anhugningsmateriel

(-let, -ler): Redskaber, der anv. til at fastholde ladningsdele (vægte) under ... Se artiklen

anhugningspunkt

(-et, -er): Øjebolt med ring, der fastgjort i den anhed, der skal håndteres, ... Se artiklen

aning

(-en, -er): Svag vind; vindpust. light air // breath of air // cat ... Se artiklen

anker

(-et, -kre): Tungt redskab, der - nedsænket el. -kastet på havbunden og ... Se artiklen

anker (mål)

(-et, -kre): 1. Mål for flydende varer = 37,43 l. a ... Se artiklen

ankerarm

(-en, -e): Tværstillede stivere eller stænger, der udgår til begge sider fra ... Se artiklen

ankerbalancebeslag

(-et, -): Bøjle el. sjækkel fastgjort på læggen i ankerets balancepunkt. ... Se artiklen

ankerbedding

(-en, -er): Tømmerkonstruktion i sejlskibene til fastgørelse af ankertov; ... Se artiklen

ankerbeslag

(-et, -): Beslag på dækket til fastsurring af anker, når dette tages helt om ... Se artiklen

ankerbolt

(-en, -e): Dss. ankerlæggen. Der kan være anvendt en bolt i et patentanker ... Se artiklen

ankerbrønd

(-en, -e): Opbevaringsrum til ankeret (og ankertov/kæde) i mindre fartøjer. ... Se artiklen

ankerbund

(-en, -e): Havbund hvis beskaffenhed og dybde giver en god holdegrund for et ... Se artiklen

ankerbøje

(-n, -r): Bøje der ved en line af godt og vel samme længde som vanddybden på ... Se artiklen

ankerbøjle

(-n, -r): Dss. ankerringen. Men kanogså i andre perioder være lig det ... Se artiklen

ankerdavid

(-en, -er): Svingbom el. -kran på fordækket til håndtering af ankre og ... Se artiklen

ankerdistinktion

(-en, -er): Distinktioner i form af et el. flere ankre båret på ærmer, ... Se artiklen

ankerdyb

(-et, -): Dss. ankersæt. Kilder

ankerdæk

(-ket, -): Lidt hævet dæk, hvorfra ankrene betjenes. I større skibe oftest ... Se artiklen

ankeret er for klysset

Dvs. ankeret er løftet fra bunden og så højt oppe, at ankerringen eler ... Se artiklen

ankeret er for kranen

Ankeret hænger under kranbjælken eller er firet ud af klysset lige over ... Se artiklen

ankeret er for kranen

Anvendes ved udfiring af anker i røstlinen indtil ankeret hænger lodret under ... Se artiklen

ankeret er i overfladen

The anchor is awash. Kilder

ankeret er klar

Ankeret er frigjort for sine surringer og parat til at falde. the ... Se artiklen

ankeret er kæntret

Et stokanker falder på bunden med fligene vandret og stokkens ene ende i bund. ... Se artiklen

ankeret er ret op og ned

Ankeret er lige op og ned. Ankeret hænger lodret i ankerkæden under skibet og ... Se artiklen

ankeret er under skibet

Ankeret befinder sig under skibsbunden med kæden visende ind under skibet fx ... Se artiklen

ankeret griber

Se - ankeret har fat. [Röding] Kilder

ankeret går med

Ankeret har ikke fat og slæbes hen over bunden. the anchor drags ... Se artiklen

ankeret har fat

Ankeret har gravet sig ned i bunden og holder fast. the anchor bit ... Se artiklen

ankeret holder

Dss. ankeret har fat. [DMO, HAR] "Ankeret holder fast i Grunden." ... Se artiklen

ankeret hopper

Ankeret holder ikke, trækkes hen over bunden. En tilstand mellem den, hvor ... Se artiklen

ankeret kommer hjem

Dss. ankeret går med.
[FALC, SCH] Kilder

ankeret ripper

Ankeret holder dårligt i bunden og trækkes i små ryk hen over bunden. Dss. ... Se artiklen

ankeret skrider

Dss. ankeret ripper.
[BÅD 9 19/93] Kilder

ankeret slæber

Dss. ankeret ripper. Kilder

ankeret viser

Retningen, som ankerkæden viser fra skibet. the cable grows ... Se artiklen

ankerfisk

(-en, -): Krog i enden af en 2-4 m line, hvis øverste ende fastgøres i ... Se artiklen

ankerfisker

(-en, -e): Person beskæftiget med at fiske efter mistede ankre. a ... Se artiklen

ankerflig

(-en, -e): En bred, ofte trekantet flade på ankerarmenes yderste ende. På ... Se artiklen

ankerfligsstopper

(-en, -e): På patentankre en klods el. forhøjning på armenes midterstykke ud ... Se artiklen

ankerfly

(-en, -er): Dss. ankerarm.
[KUSK] Kilder

ankerforfang

(-et, -): Kædelængde, der i mindre fartøjer udgør den første del af ... Se artiklen

ankerforing

(-en, -er): Ekstra tømmer monteret på steder, hvor ankre el. ankerkæder ... Se artiklen

ankergang

(-en, -e): Urværks gangmekanisme, —>. echappement, 1680-. ... Se artiklen

ankergie

(-n, -r): Talje anvendt til katning af stokankre. anchor purchase ... Se artiklen

ankergrej

(-et, -): Fællesbetegnelse for alt udstyr anvendt i forbindelse med ankring: ... Se artiklen

ankergren

(-en, -e): Dss. ankerarm. Kilder

ankergrund

(-en, -e): Dss. ankerbund. anchorage. [DMO, FALC, ... Se artiklen

ankerhage

(-n, -r): Dss. ankerklo. Kilder

ankerhals

(-en, -e): 1. Øverste ende af læggen fra toppen til under st ... Se artiklen

ankerhammer

(-en, -e): Redskab til smedning af ankerdelene. En vægt, der blev hævet i en ... Se artiklen

ankerheks

(-en, -e): Dss. ankersjækkel. Kilder

ankerhjerte

(-t, -r): Dss. ankerkrydset.
[1 kilde, TS p.271] Kilder

ankerhold

(-et, -): Dss. ankerbund.
anchorage.
[MOL] Kilder

ankerhul

(-let, -ler): Hullet i læggen, hvorigennem ringen sættes.eye ... Se artiklen

ankerhånd

(-en, -hænder): Dss. ankerflig.
[KUSK p.227] Kilder

ankerhåndtering

(-en, -er): Betjening af ankerudstyret.anchor handling ... Se artiklen

ankerindhivning

(-en, -er): Processen med at få et anker frigjort fra bunden, halet ankerkæde ... Se artiklen

ankeris

Isfjeld el. isdannelse på grund el. fast på bunden. anchor ice ... Se artiklen

ankerkat

(-ten, -te): Taljen, der anvendes til ankerets katning. For enden sidder ... Se artiklen

ankerklo

(-en, -klør): Samlet benævnelse for flig og næb.fluke and peak ... Se artiklen

ankerklods

(-en, -er): Beslag som et ankers flige og ring hviler på, når stuvet om ... Se artiklen

ankerklokke

(-n, -r): Klokke anbragt nær fartøjets stævn og anvendt til afgivelse af ... Se artiklen

ankerklys

(-set, -): Gennemføringsrør for ankerkæden fra boven til fordækket. Fra ca. ... Se artiklen

ankerkommando

(-en, -er): Ordrer udstedt til besætning under ankringsmanøvre.a ... Se artiklen

ankerkran

(-en, -er): 1. Dss. ankerdavid.anchor crane // a ... Se artiklen

ankerkranbjælke

(-n, -r): Bjælke, der er anbragt vandret næsten vinkelret ud fra skroget på ... Se artiklen

ankerkranpram

(-men, -me): Dss. ankerkran 2. [FUN] "En Ankerkranpram var hvad v ... Se artiklen

ankerkryds

(-et, -): Nederste del af læggen, hvorfra armene udgår. crown ... Se artiklen

ankerkugle

(-n, -r): Signalfigur, sort kugle, der om dagen skal føres af ankerliggere. ... Se artiklen

ankerkæde

(-n, -r): Kæde, der forbinder anker og skib. Ankerkæde afløste ankertov fra ... Se artiklen

ankerkædeafmærkning

(-en, -er): Afmærkning af hver sektion, sjækkel, af kæden med fx et el. ... Se artiklen

ankerkædebugt

(-en, -er): Den bue, som ankerkæden danner pga. sin vægt, når den hænger ... Se artiklen

ankerkædeinspektion

(-en, -er): Undersøgelse af kædens tilstand. Kæden er herunder slanget på ... Se artiklen

ankerkædekniber

—> kædekniber. Kilder

ankerkædestopper

—> kædestopper. —> ... Se artiklen

ankerkætting

(-en, -er): Dss. ankerkæde. Kilder

ankerlanterne

(-n, -r): Lanterne visende hvidt lys 360° rundt. Skal sættes, når ... Se artiklen

ankerleje

(-t, -r): Dss. ankerbund.
[MOL] Kilder

ankerligger

(-en, -e): Skib til ankers.
anchored vessel // ship at anchor. Kilder

ankerliggersignal

(-et, -er): Signaler, som en ankerligger skal afgive: Om dagen vise en sort ... Se artiklen

ankerline

(-n, -r): Dss. ankertov.
[SEJ] Kilder

ankerlys

(-et, -): Dss. ankerlanterne.
[EST] Kilder

ankerlæg

(-gen. -ge): Ankerets stamme i hvis top ringen sidder, og udfra hvis bund ... Se artiklen

ankerlænge

(n, -r) (gl): Dss. ankerslæng.
[DMO, FUN, HAR] Kilder

ankermateriel

(-let, -): Dss. ankergrej. Kilder

ankermærke

(-t, -r): Stedlinje bestemt ved mærke, hvori en ankerligger befinder sig, ... Se artiklen

ankernæb

(-bet, -): Fligenes yderste spids.peak / pea / bill / snape ... Se artiklen

ankernød

(-den, -der): 1. På ankre med træstok: to små tappe på læ ... Se artiklen

ankerpejling

(-en, -er): Stedlinje bestemt ved pejling til brug ved stedsbestemmelse af ... Se artiklen

ankerpenge

(-) (gl): Nu dss. havneafgift.
anchorage.
[ENK, FALC] Kilder

ankerplads

(-en, -er): Sted, hvor skib kan ankre el. er ankret. anchorage // ... Se artiklen

ankerplanke

(-n, -r): Svær planke tværs over en båd, hvorpå ankeret hviler, når det ... Se artiklen

ankerport

(-en, -e): Åbning i skanseklædningen over dækshøjde og lodret under ... Se artiklen

ankerreces

(-sen, -ser): Konkavitet omkring ankerklyssets nedre udmundning, hvori ... Se artiklen

ankerring

(-en, -e): Ring gennem læggens hul. Anvendes til fastgøring af ankerkæde ... Se artiklen

ankerringshul

(-let, -ler): Dss. ankerhul.
[DMO] Kilder

ankerrulle

(-n, -r): 1. Lederulle anbragt i stævnen af både, hvorover a ... Se artiklen

ankerrøring

(-en, -e): Beklædning af ankerringen med tovværk for at undgå skamfiling, ... Se artiklen

ankerrøringbændsel

(-et, -sler): Specielt knyttede bændsler på røringen. snaking ... Se artiklen

ankerrøstline

(-n, -r): Kæde der fører rundt et stok-ankers læg nær armene og holder det ... Se artiklen

ankersandspor

(-et, -): De spidse ender af armene. Dss. ankernæb.
[TUS] Kilder

ankersjækkel

(-en, -kler): Anvendes i patentankres øje til sammenføjning af anker og ... Se artiklen

ankerskaft

(-et, -er): Dss. læg.
[KUSK] Kilder

ankerskifte

(-t, -r): Dss. ankervagt.[TUS] "... mens man til Ankers under gode Vejr ... Se artiklen

ankersko

(-en, -): Tømmerkonstruktion, større end fligen, og fastgjort til denne for ... Se artiklen

ankersko

(-en, -): Træklods, der hænges udenbords og er indrettet til, at ankerets ... Se artiklen

ankerskulder

(-en, -dre): Den del af ankerstokken, der går gennem læggen. sho ... Se artiklen

ankerslipapparat

(-et, -er): Konstruktion af stænger og kroge, der på samme tid ved ét greb ... Se artiklen

ankerslæng

(-et, -) (ankersling): Wire el. tovværksstrop anvendt til håndtering af ... Se artiklen

ankersmedje

(-en, -r): Værksted, hvor ankre fabrikeres. En oversigt over Holmens første ... Se artiklen

ankerspade

(-n, -r): Dss. ankerflig. Kilder

ankerspids

(-er, -en): Dss. ankernæb.
[KUSK] Kilder

ankerspil

(-let, -): 1. Spil med vandret spiltromle, hvorpå er sat et ... Se artiklen

ankersplit

(-ten, -ter): Tap, der fastholder bevægelige ankerstokke i brugsstillingen, og ... Se artiklen

ankerspåne

(-n, -r): Eller ankerspån. Dss. ankernæb.[DMO, HAR] [HAR] anfører ... Se artiklen

ankerstade

(-t, -r) (gl): Sted, hvor et skib ankrer el. kan ankre. Dss. ankerbund m.fl.
[MOL] Kilder

ankerstang

(-en, -stænger): Dss. ankerlæg. Kilder

ankersten

(-en, -): Sten, der tjener som vægt på fiskenet for at holde dette nede. ... Se artiklen

ankerstik

(-ket, -): Knobet, hvormed ankertovet forbindes til ankerringen. a ... Se artiklen

ankerstok 1

(-ken, -ke): 1. Ankerstok af træ: Tværstok dannet af flere ... Se artiklen

ankerstok 2

(-ken, -ke): Hårdt bagt rugbrød, ofte gammelt, anv. til sømandsføde ... Se artiklen

ankerstokhovede

(-t, -r): Dss. ankernød 2. Kilder

ankerstopper

(-en, -e): —> kædeknibere og stoppere.
[DAH p.110ff, SEHA p.237] Kilder

ankerstræber

(-en, -e): Tømmer, der er anbragt ud fra skibssiden for at beskytte denne mod ... Se artiklen

ankersurring

(-en, -er): Tov eller kæde anbragt til sikring af ankrene om bord, eller når ... Se artiklen

ankersæt

(-tet, -) (gl): Søbæltet ud for kyster, hvor dybden tillader ankring. ... Se artiklen

ankertalje

(-n, -r): Dss. ankergie.[IMK] "Penter eller Penteltalye at kippe Ankeret ... Se artiklen

ankertov

(-et, -e): Tov eller trosse anvendt som forbindelse mellem skib og anker: ... Se artiklen

ankertovsinspektion

(-en, -er): Ankertovsinspektion blev til ankers udført jævnligt pga. risiko ... Se artiklen

ankertrosse

(-n, -r): Dss. ankertov.
[KAP p.99, SEJ] Kilder

ankertå

(-en, -tæer): Dss. ankernæb. Kilder

ankervagt

(-en, -er): Mandskab på vagt under opankring, eller mandskab, der foretager ... Se artiklen

ankervod

(-det, -): Fiskenet, vod, der er forankret til bunden. Dss. snurrevod (1874).
[ODSS1, OSA p.87] Kilder

ankervorte

(-n, -r): Dss. ankernød. Kilder

ankervægt

(-en, -e): Vægt, der med en ring er fæstnet rundt om ankertov/-kæde og ... Se artiklen

ankervægter

(-en, -e): "Sådan kaldes også en ankerbøje eller ofte en ekstra bøje, som ... Se artiklen

ankerø

Kunstig skabt ø, der tjener til forankring af fx kabler til hængebroer.
[SØF48/1992 p.3] Kilder

ankerøje

(-t, -r): Hul i læggens øverste ende, hvorigennem ringen sidder. ... Se artiklen

ankomme

(vb): Nå et mål, indløbe.arrive. ankomme til ... Se artiklen

ankomst

(-en, -er): arrival. ved ankomst: on ... Se artiklen

ankomstadvis

(-et, -): Meddelelse om ankomst fra skib til mægler el. ladningsmodtager. ... Se artiklen

ankomstdag

(-en, -e): arrival day // day of arrival. Kilder

ankomsthavn

(-en, -e): port of arrival. Kilder

ankomstkondition

(-en, -er): Skibets stabilitetstilstand ved ankomsten. arrival con ... Se artiklen

ankomstnotits

(-en, -er): Skibsførerens besked til afskiber el. modtager om, at skibet er ... Se artiklen

ankomstrapport

(-en, -er): Rapport afgivet af skibe deltagende i AMVER systemet. ... Se artiklen

ankomsttidspunkt

(-et, -er): test ankomsttime of arrival.
—>ETA.
[LAB p.21] Kilder

ankre for stående sejl

Ankringsmanøvre, hvor skibet luves i vinden, sejlene stilles til at stoppe ... Se artiklen

ankre i hanefod

"Ligge fortøyed i Hane Foden med to Ankre." come to with two anchors ... Se artiklen

ankre med spred

Dss. at ankre med to ankre lagt ud med nogen afstand til hver side af skibet. ... Se artiklen

ankre med spring

Sætte en trosse fra agterenden fast på ankerkæden et stykke fra skibet og ... Se artiklen

ankre op

(vb): Gå til ankers, dvs. finde gunstigt sted for ankring, klargøre anker ... Se artiklen

ankringsapparat

(-et, -er): Apparat anvendt ved opankring af flådeeskadre for at give skibene ... Se artiklen

ankringsmanøvre

(-n, -er): anchor maneuvre.
[DAH p.113ff] Kilder

ankringsrulle

(-n, -r): anchor muster list / bill.
—> ankerrulle
[VF p.277] Kilder

ankule

(vb): Begynde at blæse, friske op.
freshen.
[MetM, ODSS1] Kilder

anligge

I udtryk som: anliggende kurs. Den kurs, skibet styrer.heading cou ... Se artiklen

anluve

(vb): Dreje sejlskibets forende op imod vinden.luff // to spring t ... Se artiklen

anlægsbro

(-en, -er): Konstruktion af sten el. træ strækkende sig ca. vinkelret ud fra ... Se artiklen

anlægsflade

(-en, -er): Materialeflade, der anbringes i kontakt med andet materiale, ... Se artiklen

anlægsplads

(-en, -er): Kajplads, anløbsbro eller andet sted, hvor et skib kan få fast ... Se artiklen

anløbe

(vb): 1. Gå ind til, besøge fx en havn. Tidl. især med bety ... Se artiklen

anløbsbro

(-en, -er): Dss. anlægsbro.landing stage // jetty // pier ... Se artiklen

anløbscertifikat

(et, -er): Certifikat udstedt til skib før værftsophold angivende, at det er ... Se artiklen

anløbshavn

(-en, -e): Havn, som skib anløber for losning eller lastning.port ... Se artiklen

anløbsplads

(-en, -er): Dss. anløbshavn.
port of call // stopping place.
[Benzon] Kilder

annotinae

Romersk fartøj, der fremførte proviantforsyninger. annotinae. [Röding] Kilder

anomali

(-en, -): Vinklen et himmellegemes radiusvektor danner med apsidelinien regnet ... Se artiklen

anordning

(-en, -er): Bestemmelser udstedt af den udøvende myndighed (til forskel fra ... Se artiklen

anqvina

På romerske fartøjer det tov, hvormed latinerråen blev halet ind mod ... Se artiklen

anråbningsord

(-et, -): Dss. feltråb fra fx Søkrigs Artiklerne.watchword // pa ... Se artiklen

ansa gubernaculi

Rorpinden i romerske fartøjer.
ansa gubernaculi. [Röding] Kilder

ansejle

(vb): Sejle hen imod.approach. [ODS] "Ansejle. Nå ... Se artiklen

ansjos

(-en, -er): Sildelign. fisk, Engraulis Encrassicholus og Engraulis Ringens, ... Se artiklen

anslagskontrol

(len, -ler): limit stop control.
[NAK] Kilder

anslagspille

(-n, -r): Særligt stærke piller på søsiden af en kaj, hvorpå fendere er ... Se artiklen

anslå

(vb): I udtryk som:"At anslaae Sejlene." Fastgøre sejlene til ræerne med b ... Se artiklen

anstryger

(-en, -e): Dss. malepensel.
brush. Fra 1671-
[ABC, KALK] Kilder

anstrømning

(-en, -er): Dss. tilstrømning af væske til et sted.inflow ... Se artiklen

anstødsværk

(-et, -er): Det inderste af et færgelejes sider mod skibet, hvor disse er ... Se artiklen

ansvarsbegrænsning

(-en, -er): Betingelse indsat i et certeparti eller andet befragtningsdokument ... Se artiklen

ansætningsapparat

(-et, -er): Apparat, som jeg ikke har fundet konstruktionen af endnu. [SCH] ... Se artiklen

ansætningskovs

(-en, -e): Kovs i tampen af et tov og hvorigennem et sytov går. Med sytovet ... Se artiklen

ansætningsskrue

(-n, -r): Dss. vantskrue. Metalrør af oftest 10 til 50 cm lg. med venstre ... Se artiklen

ansætningstalje

(-n, -r): Dss. skræddertalje. watch tackle.
[DMO, FUN, NEM, SMY] Kilder

ansætte

(vb): 1. Sammentrykke en krudtladning i en kanon vha. ansætt ... Se artiklen

ansætter

(-en, -e): Ladestok til en forladerkanon. En stang i hvis ene ende er en kolbe, ... Se artiklen

Antares

Stjernen Alfa Scorpii i stjernebilledet Scorpius på S-lige halvkugle. Str. - ... Se artiklen

antarktiske konvergens

Område mellem 50 og 60° S, hvor det kolde overfladevand med lav ... Se artiklen

Antarktiske Strøm

Dss. Vestenvindsdriften. Havstrøm der i Ø-lig retning flyder omkring ... Se artiklen

ante meridiem

—> a.m. Kilder

Antelesien

Antelesien er Benedichts navn for Andalusien i Spanien.
[BEN p.243] Kilder

antemon

"Efter Nicol. Perotus var antemon hos romerne navnet på et sejl, som blev ... Se artiklen

antenna, antemna

(latin, -ae, fem.): Navnet på råen på antikkens fartøjer. Råens ende ... Se artiklen

antenne

(-n, -r): 1. Elektrisk ledende konstruktion af wire el. metalp ... Se artiklen

antenneanlæg

(-et, -): antenna network // aerial network.
[DS p.809] Kilder

antennemine

(-n, -r):
[FMK p.214] Kilder

antennestag

(-et, -): aerial stay. Såfremt staget kan benyttes so ... Se artiklen

antenneudtag

(-et, -): Forbindelse mellem antenne og instrument.aerial plug // ... Se artiklen

anticirkumpolær

(adj): Anvendes om himmellegemer, hvis hele rotation foregår omkring den ... Se artiklen

anticlutter

(-en, -e): Det eng. ord anvendes på dansk om tre forskellige forhold i forb. ... Se artiklen

anticyklon

(-en, -er): Vindsystem med størst tryk i centrum. Det er dannet af varm luft ... Se artiklen

antifouling

(-en, -er): Maling, der forhindrer begroning af undervandsskrog. ... Se artiklen

antikollisionsradar

(-en, -er): Radar udstyret med plottefaciliteter, der muliggør udregning af ... Se artiklen

Antillerstrøm

Vestindisk strøm, der danner den Ø-lige del af den atlantiske N-lige ... Se artiklen

antipassatvind

(-en, -e): Passatbæltevind, der i højder fra et til to tusinde meter blæser ... Se artiklen

antipiratradar

(-en, -e): radaranlæg anbragt på skibets agterende og specielt indrettet til ... Se artiklen

antipodepunkt

(-et, -er): Punkt på modsat bredde og længde af iagttageren. ant ... Se artiklen

antirullesystem

(-et, -er): "Men med et antirulningstanksystem fra det amerikanske firma Flume, ... Se artiklen

antirulletank

(-en, -e): System af forbundne tanke anbragt i skibets sider. Tankenes styring ... Se artiklen

antiscorbutic

(adj): Mod skørbug. Skørbughindrende lægemiddel el. føde, der indeholder de ... Se artiklen

antlion, antlia, antlon

"Sådan kaldtes skibspumpen hos grækerne; latinerne kaldte den for haustrum ... Se artiklen

Antorp

Antorp er Benedichts navn for Antwerpen.
[BEN p.243] Kilder

antændelsespunkt

(-et, -er): Temperatur, ved hvilken et materiale danner tilstrækkelige med ... Se artiklen

antændelsestemperatur

(-en, -er): ignition temperature.
[BBS p.12, EL, NEM, Offshore p.51] Kilder

anvende

(vb): Anvende i en fart eller rute.
employ in a trade.
[EST, SEJ] Kilder

anvisning

(-en, -er): En sømands anmodning om udbetaling fra sin konto til anden person ... Se artiklen

aperiodisk

(adj): Uden regelmæssighed. aperiodic. aperiodis ... Se artiklen

aphelium

(apheliet, -er): Det punkt på en planetbane (omdrejningslegemet), der er ... Se artiklen

aphlaston

(gr.) aphlasta: Agterstævnsudsmykning på biremer og triremer. Agterstævnen ... Se artiklen

API

(fork): —> American Petroleum Institute. Kilder

API-grad

(-en, -er). Måleenhed angivende oliers massefylde. API-grad udregnes ved ... Se artiklen

API-gravity

Måleskala strækkende sig fra 0,0 (= spec. massefylde 1,076) til 100,0 (sp. ... Se artiklen

apobathrai

(gr.): Gangvej, gangbro, brugt til forbindelse mellem skib og land eller mellem ... Se artiklen

apogeia

(gr.): Fortøjningstrosse. Latinsk navn var retinaculum. ... Se artiklen

apogæum

(-et, -er): Det punkt på månens, en planets el. en satellits bane, der er ... Se artiklen

apostis

(gr.): Udrigger, hvorpå årepinde el. -gafler på galejer var anbragt. ... Se artiklen

apostlene

(det danske ord ikke fundet).apostles. The two large bollards fixed ... Se artiklen

apparance

"Der var ingen apparance at bjærge folket eftersom det kulede hårdt, så at ... Se artiklen

apparente halvdiameter

Den vinkel, som synslinien til et himmellegemes midtpunkt danner med synslinien ... Se artiklen

apparente horisont

+ apparente horisontplan. Dss. kiming.
apparent horizon. Kilder

apparente højde

Et himmellegemes højde som set med øjet. Den er således forskellig fra dets ... Se artiklen

apparente kiming

Grænsecirklen for synskredsen, hvor himmel og jordoverflade mødes. Pga. ... Se artiklen

apparente kimingdaling

Kimingens afstand afhænger af øjenhøjden, og den er - udtrykt i minutter lig ... Se artiklen

apparente linje

Dss. synslinje.
[NAV7 p.88] Kilder

apparente tid

Tiden beregnet på basis af solens virkelige stilling, dvs. sand tid. ... Se artiklen

apparente vind

Den resulterende vindretning om bord på et skib i fart. apparent ... Se artiklen

appendixmålebrev

(-et, -e): appendix tonnage certificate. Def. ikke kla ... Se artiklen

applatissement

(-et, -er): Himmellegemers fladtrykning pga. akseomdrejningen, dvs. forsk. ... Se artiklen

approbation

(-en, -er): Godkendelse. "Værftet forelægger en Linietegning og ... Se artiklen

april

Årets fjerde måned, længde 30 dage. Gl. fåremåned, dvs. måneden hvor lam ... Se artiklen

apside

(-n, -r): De punkter på et himmellegemes bane, hvor det er nærmest el. ... Se artiklen

apsidelinje

(-n, -r): Ret linje, der i et himmellegemes bane forbinder apogæum og ... Se artiklen

aptere

(vb): Indrette.
fit // furnish. Kilder

aptering

(-en, -er): 1. Indretning og udstyrelse af kahytter o.a. beboe ... Se artiklen

apteringshus

(-et, -e): Opbygning på skibet indeholdende beboelsesafdelingen. ... Se artiklen

apteringstegning

(-en, -er): Plan visende dækkenes indretning, oftest er apteringstegningen ... Se artiklen

aqua

(sb): Dss. vand. —> akva. Kilder

aquamaster

(-en, -e): Aquamaster-propeller = fremdrivningsskrue, der kan drejes 360 grader ... Se artiklen

Aquarius

Dss. Vandmanden. Stjernebillede på S-lige halvkugle Dyrekredsens 11. tegn; ... Se artiklen

araberskib

(-et, -e): Nedsættende udtryk for skib af ringe standard og med dårlig ... Se artiklen

Arabiske Bugt, Den

Tidl. Persergolfen. Smalt hav, ca. 100 km langt og 55 til 340 km bredt, mellem ... Se artiklen

Arabiske Hav, Det

NV-arm af det Indiske Ocean V for midterhøjderyggen i det Indiske Ocean. De ... Se artiklen

aramidfiber

(-fibren, -fibre): Polyamider udtrukket til fibre af stor styrke og ... Se artiklen

arbejde

(-t, -r): 1. Beskæftigelse, ansættelse. employ ... Se artiklen

arbejde

(vb): 1. Udføre noget konkret el. abstrakt ved brug af legem ... Se artiklen

arbejde

(vb): Fysisk definition: produktet af kraft en og dens bevægelseslængde. ... Se artiklen

arbejdsbelastning

(-en, -er): work(ing) load // work stress // work strain. ... Se artiklen

arbejdsbeskyttelseslov

(-en, -e): Labour protection Act // factory act // employers' liabilit ... Se artiklen

arbejdsbåd

(-en, -e): Mindre fartøjer, der anvendes som arbejdsplatform, fx ved arbejde ... Se artiklen

arbejdsbådsmand

(-manden, -mænd): Dss. skibmand.
[SUN p.89] Kilder

arbejdscertifikat

(-et, -er): Dss. anløbscertifikat.gas-free certificate ... Se artiklen

arbejdsfartøj

(-et, -er): Fartøjer som havnerensningsbåde, flåder benyttes som platform ... Se artiklen

arbejdsflåde

(-n, -r): Pram eller flåde med eller uden dæk og indrettet til forskellige ... Se artiklen

arbejdsfrekvens

(-en, -er): Radiofrekvens, hvorpå den almindelig kommunikation udveksles på ... Se artiklen

arbejdshandske

(-n, -r): Beskyttelseshandske mod mekanisk - fysisk påvirkning eller mod ... Se artiklen

arbejdshygiejne

(-n, -r): industrial labour hygiene.
[LDS] Kilder

arbejdskanal

(-en, -er): Radiofrekvens, på hvilken almindelig trafik afvikles. ... Se artiklen

arbejdskort

(-et, -): 1. Kort anv. under opmålingsarbejde.w ... Se artiklen

arbejdslys

(-et, -): Alm. benævnelse for dækslys til forskel fra navigationslanterner. ... Se artiklen

arbejdsløshedshyre

(-n, -r): unemployment wages.
[SML p.74] Kilder

arbejdsmand

(-en, -mænd): workman // general labourer // unskilled labourer.
[HAR] Kilder

arbejdsmiljø

(-et, -er): working environment // industrial environment.
[SKT81 p.267] Kilder

arbejdsmiljølov

(-en, -e): health and safety at work act. Kilder

Arbejdsmiljørådet

Industrial Environment Board. I Danmark: Wor ... Se artiklen

arbejdsmiljøtjeneste

(-n, -r): Den organisation, der i praksis udfører Arbejdsmiljørådets ... Se artiklen

arbejdsområde

(-t, -r): work area // operating range.
[SML p.16] Kilder

arbejdspladsbrugsanvisning

(-en, -er): BEK nr. 784 af 1995-09-22 om stoffer og materialer, der anvendes om ... Se artiklen

arbejdspladsvurdering

(-en, -er): "Et system med nye fyldestgørende arbejdspladsvurderinger (APV) ... Se artiklen

arbejdsrisiko

(-risikoen, -risici): occupational risk. Kilder

arbejdssejl

(-et, -): Standardsejlene til et fartøj til brug i moderat vind (til forskel ... Se artiklen

arbejdssejsing

(-en, -er): Øjesejsing. work-seizing // sennit.
[D/E, DMO, HAR, Benzon] Kilder

Arbejdsskadestyrelsen

National Board of Industial Injuries. [DS p.362] Kilder

arbejdsslag

(-et, -): Maskinteknisk slag. working stroke. [HFM p.927] Kilder

arbejdssol

(-en, -e): Armatur til et antal pærer i en reflektor, der anv. som arbejdslys ... Se artiklen

arbejdsspage

(-n, -r): Håndspage, der bruges som brækstang eller løftestang ved ... Se artiklen

arbejdsspænding

(-en, -er): working voltage. [SKT81 p.39] Kilder

arbejdstalje

(-n, -r): Firskåren talje, gerne med anhugingskrog.luff tackle // ... Se artiklen

arbejdstid

(-en, -er): hours of work // working hours // work time // working day ... Se artiklen

arbejdstryk

(-ket, -): working pressure.
[NAK, SCH] Kilder

arbejdsulykke

(-n, -r): labour accident // industrial accident.
[LDS] Kilder

arbejdsvagt

(-en, -er): "At gaa Arbejdsvagt vil sige, at Morgenvagten fra 0400 til 0800 ... Se artiklen

ARCC

(fork): Associated Rescue Co-ordination Centre. Center opret ... Se artiklen

architalassus

(gr.): Klassikkens admiral. Romernes navn var præfectus classis. ... Se artiklen

arcon

(gr.): Fønikisk krigsskibstype med langt og smalt skrog, jf. Bochart. ... Se artiklen

ARCS

Fork. for Admiralty Raster Chart Service. Begrebet anvendes også om selve det ... Se artiklen

Arcturus

Stjerne på N-lige halvkugle i billedet Bootes (Bjørnevogteren), del af det ... Se artiklen

arealmoment

(-et, -er): Areal gange længden af kraftens arm.moment ... Se artiklen

argandlampe

(-n, -r): Petroleumslampe med ringformet, hul væge. Anv. til fyrlampe (1830). ... Se artiklen

argonaut

(-en, -er): Antik heltemodige søfarende. Fra gr. folkesagn. Argonauterne ... Se artiklen

argonite

(-n, -r): "Inergen og Argonite er blandinger af inaktive atmosfæriske ... Se artiklen

argosy

(eng.form. pl. -ies): Karrak, skibstype fra Middelhavet. Deltog bl.a. i den ... Se artiklen

Aries

Stjernebillede, Vædderen, på N-lige halvkugle. Dyrekredsens første tegn med ... Se artiklen

Ariespunktet

(kun bestemt): Det punkt, hvor ekliptika krydser himlens ækvator fra S-lig til ... Se artiklen

ark

(-en, -er): Stort overdækket fartøj uden master og sejl. Oftest i forb. med ... Se artiklen

ARKAS

Forkortelse for firmaet Dansk Automatisk Ror-Kontrol A/S's selvstyreranlæg. ... Se artiklen

arke

(-n, -r): Tysk fartøjstype i brug på Elben i 1700-tallet. arke / ... Se artiklen

arkeli

(-et, -) (archelie): 1. Dss. tøjhus. Opbevaringssted for vå ... Se artiklen

arkelikaptajn

(-en, -er): —> arkelimester. Kilder

arkelimester

(-en, -tre): Stilling, hvortil hørte opsynspligt med våbenforsyningen. ... Se artiklen

arkeliport

(-en, -e): Porte i agterspejlet, ofte med isatte vinduer pga. den dobbelte ... Se artiklen

arkipelag

(-et, -): Øhav; gruppe af talrige øer. archipelago ( ... Se artiklen

Arktiske Ocean

Hav N for Asien og Amerika ca. 14.056.000 km2 med største dybde ca. ... Se artiklen

Arktiske Strøm

Strømmen løber fra Davis Strædet S på langs Labrador og Newfoundland og ... Se artiklen

arm

(-en, -e): 1. Bugt, temmelig smal, af havet, der skærer ind i ... Se artiklen

armada

(-en, -er): Flådestyrke; bredere brugt om en større samling fartøjer: » ... ... Se artiklen

armadilla

(-en, -er):: 1. Lille flådestyrke, der særlig refereres til ... Se artiklen

armatur

(-et, -er): 1. Dele tilhørende en maskine el. et apparat, fx ... Se artiklen

armbrøst

(-en, -e): Dss. flitsbuen. Instrument til måling af solhøjder opfundet af ... Se artiklen

armere

(vb): 1. Udstyre med våben, udruste.arm // moun ... Se artiklen

armeret kabel

armoured cable.
[WOL] Kilder

armeret skib

Skib, der tjener som servicefartøj for admiralen:
tender.
[HAR, OSS] Kilder

armillary

(?): Dss. armillarsfære. Instrument kendt fra oldtiden til bestemmelse af ... Se artiklen

armstage

(-n, -r): Træstang, der hjælper med at holde arm af net i stilling. ... Se artiklen

armstok

(-ken, -ke): Stang, der i lodret stilling på vod holder armen udspændt under ... Se artiklen

armstopper

(-en, -e): Ankerkædestopper best. af en hængslet arm, der klemmes ind mod ... Se artiklen

ARPA

(fork): Automatic Radar Plotting Aids. Radar udstyret ... Se artiklen

arpax

Katapultmaskine, der stod på antikkens krigsgalejer. Den kunne slynge ... Se artiklen

arrangementstegning

(-en, -er): Skibskonstruktionstegning, der i plan og snit viser indretning og ... Se artiklen

arrest

(-en, -): Tilbageholdelse af skib el. gods. embargo. ... Se artiklen

arrestbøjle

(-n, -r): Fodlænke i form af en jernstang fastgjort på gulvet og forsynet med ... Se artiklen

arriergarde

(-n, -r): Bagtrop. Den agterste af de tre afdelinger en flådestyrke ... Se artiklen

artemon

(eng.form): 1. Navn på lille råsejl under et næsten lodret ... Se artiklen

artemonmast

(-en, -er): Mast opsat i stævnen i stedet for bovspryd (12.-15.årh). ... Se artiklen

artikelbrev

(-et, -e): Dss. søkrigsartikler. [DaSøSø720, DSH] [Röding] har en længe ... Se artiklen

artileriarbejder

(-en, -e): chief-armourer.
[WOL, lyder betænkeligt] Kilder

artilleri

(-et, -): Bevæbning af større kalibre samt læren om og anv. af ... Se artiklen

artilleriofficer

(-en, -er): gunnery-officer.
[WOL] Kilder

artillerisalve

(-n, -r): broadside // volley.
E. (volley) fr. à la volée = i flugt. Kilder

artilleriskib

(-et, -e): gunnery-ship. I [JANE] er det danske artill ... Se artiklen

artilleristik

(-ket, -): Også kaldet selestik. Øje slået på et tov ved at krænge bugten ... Se artiklen

aræometer

(-et, -tre): Flydevægt. Apparat til bestemmelse af væskers vægtfylde. Se ... Se artiklen

as is

(fork): »Som værende« dvs. i den forefundne tilstand. »Til salg as is langs ... Se artiklen

ascoma

(lat.): læderet, som åretollene blev beklædt med i romerflåden. ... Se artiklen

ASD

Fork. for Azimuth Stern Drive tug.[SØF46/2004 p.10 ... Se artiklen

ASDIC

(fork): Anti Submarine Detection and Investigation Committee. ... Se artiklen

asfalt

(-en, -): Mørkebrun, halvfast stof bestående af højmolekylære kulbrinter. ... Se artiklen

asfaltcement

(-en, -): Cement iblandet bitumen-produkter. Asfaltcement optager bedre ... Se artiklen

asfaltmaling

(-en, -er): Maling indeholdende bitumenprodukter.asphalt paint // ... Se artiklen

asfaltskib

(-et, -e): Skib indrettet til transport af asfaltprodukter. Lastrummene ... Se artiklen

asimuth

(var): Dss. azimuth. Kilder

ask

(-en, -e): 1. Træsort, Fraxinus excelsior, med smidigt, hvid ... Se artiklen

askeejektor

(-en, -er): ash ejector. Kilder

askegrav

(-en, -e): Rummet under fyrristen.ash pit // the space underneath the ... Se artiklen

askehejs

(-et, -): ash hoist. Kilder

askehivning

(-en, -er): Opsamling af aske fra et dampskibs kedelfyr samt få asken hejst op ... Se artiklen

askeport

(-en, -e): ash port. Kilder

askepøs

(-en, -e): ash bucket.
15" i diam. 22,5" i dybde jf [IMK]. Kilder

askespil

(-let, -): Dss. askehejs. Kilder

asketragt

(-en, -e): ash port // scuttle // chute alt. ortog. shoot, ... Se artiklen

aspekt

(-et, -er): 1. Synspunkt, synsvinkel om 1. Relativ pejling af ... Se artiklen

aspirant

(-e, -er): Person under uddannelse til styrmand, skibsofficer eller ... Se artiklen

aspirationspsykrometer

(-et, -tre): Psykrometer, hvor temp.faldet for det våde termometer sker ved at ... Se artiklen

assessment

(eng.): Vurdering, værdifastsættelse, afklaring om handlingsplan. »De ... Se artiklen

astatisk

(adj): Uden fasthed, »flydende«. Om magneter, når jordmagnetismens virkning ... Se artiklen

ASTM

Engelsk forkortelse for American Society of Testing Materials ... Se artiklen

astrokompas

(-set, -ser): Kompas, der fungerer ved hjælp af himmellegemernes stilling mod ... Se artiklen

astrolab

(-en, -er) astrolabium, astrolabus: Også kaldet »den astronomiske ring«. ... Se artiklen

astronomisk dag

Før 1925 begyndte den astronomiske dag kl. 1200 og varede 24 timer. Efter 1925 ... Se artiklen

astronomisk navigation

Navigationsmetode, der benytter himmellegemerne til positionsfastsættelse. ... Se artiklen

astronomisk sted

Himmellegemes position udtrykt ved fx lg. og br. som en observatør ser det, ... Se artiklen

astronomisk stedlinje

Stedlinie bestemt vha. a. navigationsmetode. astronomical line of ... Se artiklen

astronomisk tid

Tidsmåling, der anvender den astronomiske dag som referenceramme, dss. vor ... Se artiklen

astronomisk trekant

Sfærisk trekant, hvis sider løber mellem den ophøjede pol, zenith og ... Se artiklen

astronomisk tusmørke

Tidspunktet fra solen er 12 til 18° under horisonten, morgen og aften. ... Se artiklen

ASV

Engelsk forkortelse for Accomodation and Support Vessel. ... Se artiklen

AT-skyts

(-et, -): Antitorpedoskyts.»Skibets mindste kanoner, det såkaldte A-T skyt ... Se artiklen

ATD

(fork): FIATA koden for Actual Time of Departure. Kilder

Athene

Gr. gudinde for skibsbygning. Hun rådgav og beskyttede endvidere —> ... Se artiklen

Atlanten

Eller Det atlantiske Ocean: Hav beliggende mellem N&S Amerika mod V og Eu ... Se artiklen

atlanterhavsdamper

(-en, -e): Passagerskib, der sejler mellem Europa og N-Amerika.tra ... Se artiklen

atlanterhavsdrift

(-en, -): Havstrøm. Del af Golfstrømmen mellem Amerika og Europa. ... Se artiklen

Atlantis

Mytologisk fantasiø i Atlanten. I Platos skrifter nævnt første gang. ... Se artiklen

atlantkøje

(-n, -r): Køje med særligt høje sider og temmelig smal, så det er muligt at ... Se artiklen

atlantskib

(-et, -e): Skib, der befarer Atlanten. Mere specielt brugt om KGHs og senere ... Se artiklen

atlas

(-set, -ser): 1. Kortbog, samling af land- el. søkort i bogfo ... Se artiklen

atmosfære

(-n, -r): 1. Luftlag, der omgiver et himmellegeme. Oftest anv. ... Se artiklen

atol

(-len, -ler): Koralø; en ringformet ø af koraler med en lagune i midten. Diam ... Se artiklen

atomar fremdrivning

nuclear propulsion.
[ABC, CHS11, EB] Kilder

ATOMOS

»ATOMOS ... Forkortelsen står for Advanced Technology to Optimize ... Se artiklen

atomskib

(-et, -e): Skib fremdrevet vha. energien fra en reaktor, der afgiver varme, der ... Se artiklen

atomubåd

(-en, -e): Forkortelse brugt af US er SSN = Submarine Nuclear Powered ... Se artiklen

atomur

(-et, -e): Ur, der gangreguleres vha. et bestemt grundstofs elektromagnetiske ... Se artiklen

AtoN

Fork. "Lodseri og AtoN - Lodsfunktionen - eller piloting som det kaldes - ... Se artiklen

attackere

(vb): Dss. angribe. »... at komme under sejl for fjenden udi orden at ... Se artiklen

atterage

(-n, -r): Dss. landkending.atterage. E. fr. at + t ... Se artiklen

Attwoods formel

Formel til bedømmelse af stabilitetsmomentets størrelse ved en udført lille ... Se artiklen

audit

(-en, -er): Kontrol og eftersyn. " IMO har besluttet at indføre et frivilligt ... Se artiklen

augmentation

(-en, -er): Udtryk for forøgelsen af den tilsyneladende halvdiameter af et ... Se artiklen

august

Årets 8. måned med 31 dage. Måneden er opkaldt efter kejser Augustus ... Se artiklen

aurora

(-en, -er): Morgenrøde. Anv. specifikt i udtrykkene »aurora borealis« = ... Se artiklen

auscultant

(-en, -er): Lærling på Søkadetakademiet, når eleven er avanceret til ... Se artiklen

australsk øjesplejs

Øjesplejs på wire. —> splejs - for detaljer. Nøjagtig metode er ... Se artiklen

auteretai

(gr.): "Hos grækerne navnet på søfolk, der måtte forrette blandet tjeneste ... Se artiklen

autoalarm

(-en, -er): Radiomodtagerfunktion, der tilslutter en hørlig alarm i skibet, ... Se artiklen

autophortoi

(gr.): "Autophortoi holkades. Lastfartøj eller købmandsfartøj, som med alt ... Se artiklen

autopilot

(-en, -er): Se under selvstyreranlæg. ... Se artiklen

autorisation

(-en, -er): Bemyndigelse som fx til at afprøve redningsflåder el. installere ... Se artiklen

autoxyla = ploia monoxyla

(gr.): Fartøj bygget af en udhulet træstamme. Grækerne anvendte sådanne ... Se artiklen

AUV

Engelsk forkortelse for Autonomous Underwater Vehicles. Ro ... Se artiklen

avancere

(vb): Bevæge sig fremad el. mod noget. » Avancere op mod vinden el. ... Se artiklen

avant-duc

Spundsvæg.
[MEY] Kilder

avantgarde

(-n, -r): Fortrop, forreste flådeafdeling i slagorden. vanguard / ... Se artiklen

aventure

»... Hændelser, der tilstøde et Skib paa Søen «. ... Se artiklen

aventureskib

(-et, -e): Smuglerskib bevæbnet til forsvar (mod myndigheder). E. formodent ... Se artiklen

avertissementskommando

(-en, -er): Forberedende styrke, forløber for hovedstyrke. comman ... Se artiklen

avisodamper

(-en, -er): Hurtigsejlende dampskib til fremføring af signaler og ... Se artiklen

avoirdupoisvægt

(-en, -e): Handelsvægtsystem især benyttet i UK og US. Enhederne i systemetet ... Se artiklen

awningdæk

(-ket, -): Lettere opført dæk over hoveddækket på lastskib, hvilket giver ... Se artiklen

awningdækker

(-en, -e): Skib med awningdæk og højt fribord, beregnet til lettere ladning. ... Se artiklen

azimuth

(-en, -er): Pejling, især af himmellegemer. Azimuth er den vinkel, en vertikal ... Se artiklen

Azimuth Stern Drive

(?): Fremdrivningprincip for især slæbebåde. »Slæbebådene er af fire ... Se artiklen

azimuthalcirkel

(-klen, -kler): Azimuthalkvadrant. Astronomisk el. nautisk instrument, der kan ... Se artiklen

azimuthalprojektion

(-en, -er): Kortprojektion, hvor azimuthlinier/-cirkler er rette linier ud fra ... Se artiklen

azimuthalur

(-et, -e): Solur, hvor skyggepinden flyttes efter solens deklination. ... Se artiklen

azimuthcirkel

(-klen, -kler): 1. Storcirkel gennem zenith og nadir og vinkel ... Se artiklen

azimuthgrav

(-en, -e): Fordybning i en doks bund, der tillader skibe med ... Se artiklen

azimuthkompas

(-set, -ser): Kompas opstillet og anv. til at tage azimuther fra. Også anv. om ... Se artiklen

azimuthkurve

(-n, -r): azimuth curve.
[NAV1 p.213] Kilder

azimuthmotor

(-en, -er): Motor i gyroens følgesystem.
azimuth motor.
[NAV2 p.125] Kilder

azimuthobservation

(-en, -er): Udførelsen af en pejling af himmellegeme. azimuth obs ... Se artiklen

azimuthpejling

(-en, -er): Pejling af himmellegeme.
[Ex-bevis1856] Kilder

azimuthpropeller

(-en, -e) azimuthalpropeller: Fremdrivningsskruer, der kan rotere i det ... Se artiklen

azimuthsignal

(-et, -er): Gyrosignal, der afgives, når skibet drejer. azimuth s ... Se artiklen

azimuthspejl

(-et, -): Instrument til måling af himmellegemers pejling. Det påsættes ... Se artiklen

azimuthtabel

(-len, -ler): Tabel, hvori solens pejling er udregnet til forsk. bredde og ... Se artiklen

azimuththruster

(-en, -e): Fremdrivnings- el. styringsapparat, der vha. en skrue (ofte i et ... Se artiklen

azimuthtorquer

(-en, -e): Elektromagneter i gyrokompas. De opfanger signaler fra gyroens ... Se artiklen

azipod-propeller

(-en, -e): »Azipod - et rorpropellersystem, der indtil nu har været anv. på ... Se artiklen

azorerhøjtyk

(-ket, -): Subtropisk, stationært højtryksområde med årstids forskydning og ... Se artiklen

Azovske Hav

Bihav i Sortehavet. 38.000 km2, Gns. dybde 14 m. Floden Don m.fl. min ... Se artiklen

B

1. Et-bogstavssignal jf. Den int. Signalbog: »Jeg ... Se artiklen

B-sejlads

(-en, -er): »... om en kapsejlads skal være 'hvid' A-sejlads eller en ... Se artiklen

B9W

Kode i radiokommunikation for udsendelser af kombinerede telegrafi- og ... Se artiklen

BA-kort

(-et, -): Kort produceret af det engelske Admiralitet (Hydrographic Office). ... Se artiklen

babian

(-en, -er) bavian, sj.: Vagtsmand for fartøjer fortøjet langs skibssiden af ... Se artiklen

babycontainer

(-en, -e): Container af mindre størrelse end standard 20-fods containeren. Et ... Se artiklen

babystag

(-et, -): Stag fra lidt under midten af forkant af formast til fordækket. ... Se artiklen

BACAT-skib

(-et, -e): Første del af navnet er fork. for barge aboard catamaran ... Se artiklen

back letter

Dss. friholdelsesbrev og letter of indemnity. Afskibers ga ... Se artiklen

bade

(vb): Nedsænke i el. overhælde med vand.
bath. Kilder

badeanstalt

(-en, -er): bathing establishment.
[KortA] Kilder

badeflåde

(-n, -r): Flydende platform el. flåde, hvorfra badning finder sted. ... Se artiklen

badelejder

(-en, -e): Stige el. trappe, der på både, som regel fra agterenden, rækker ... Se artiklen

badestige

(-n, -r): Dss. badelejder. Kilder

badestrand

(-en, -e): bathing beach. Kilder

badskærer

(-en, -e), el. gl. bartskær: Besætningsmedlem, der gjorde tjeneste som læge ... Se artiklen

BAF

Engelsk forkortelse for Bunker Adjustment Factor, der er d ... Se artiklen

bagage

(-n, -): Rejsegods, personlige ejendele medsendt skib.
luggage. Kilder

bagagerum

(-met, -): strong room // locker // luggage store. E: ... Se artiklen

bagagevogn

(-en, -e): luggage van. Kilder

bagbord

(sb, adv; »bagbords« er adj): Venstre side af skibet, når man vender ... Se artiklen

bagbryde

(vb): " Bagbryde, Søen siges at bagbryde, naar den bryder tilbage mod den ... Se artiklen

bagbåke

(-n, -r): Den bagerste båke i en båkelinie. rear / upper beacon ... Se artiklen

bageskude

(-n, -r): Koggetype fra middelalderen anv. helt op til 19. årh. i skudefarten ... Se artiklen

bagfyr

(-et, -): Det bagerste af to eller tre enkeltfyr, der på linje danner en ... Se artiklen

baggala

Dhow fartøjstype. Arab. tomastet båd på 100-400 t anv. i 16. - 19. årh. i ... Se artiklen

bagge, baggemaskine

(-n, -r) el. gl. bagger, baggert: Muddermaskine, mudderpram, uddybningsfartøj ... Se artiklen

baggermester

(-mesteren, -mestre): Føreren af en baggemaskine.master who super ... Se artiklen

baggrundslys

(-et, -): background lighting disturbing or interfering background lig ... Se artiklen

baghla

Latinerrigget handelsskibstype i Røde Havet og rundt om Arabiens kyster. ... Se artiklen

baghåndsknob

(-et, -): Knobet er vist på tavle XX i [Fancy K.]. reverse knot / ... Se artiklen

bagladebord

(-et, -): Bordplade (brædt) på batteridækkets beboelsesområde. Pladen er ... Se artiklen

bagladekanon

(-en, -er): —> baglader 1. Kilder

baglader

(-en, -e): 1. Bagladekanon. Kanon, der lades fra bagenden. ... Se artiklen

bagland

(-et, -): Land beliggende bagved kystlandet og højere end dette.i ... Se artiklen

baglast

(-en, -): Forældet stavemåde for ballast - —> ... Se artiklen

baglastbåd

—> ballast Kilder

baglastfartøj

—> ballast Kilder

baglastjern

—> ballast Kilder

baglastport

—> ballast Kilder

baglastsand

—> ballast Kilder

bagluft

(-en, -): 1. Den effekt, som får storsejlet på en sejlbåd u ... Se artiklen

bagmand

(-en, mænd): Fisker, der arbejder agter i skibet, oftest ejeren.
[LIM] Kilder

bagobservation

(-en, -er): Måling af himmellegemers højde vha. instrument ved hvis betjening ... Se artiklen

bagolas

(?): Små arabiske både. Måske samme type som baghala el. baggala. [Verden ... Se artiklen

bagpunkt

(-et, -er): Bagerste punkt i et mærke. rear mark // rear point ... Se artiklen

bagsejl

(-et, -): 1. »Et af de bagerste Seil paa et Skib.« ... Se artiklen

bagsejle

(vb): Bagsejle sig er at komme på den forkerte side af et punkt, fx når man ... Se artiklen

bagsidevejr

(-et, -): Klart vejr med vindbyger og vindstød på bagsiden af en koldfront. ... Se artiklen

bagslag

(-et, -): »... vil man ofte finde krap og uregelmæssig Sø, der skyldes ... Se artiklen

bagsmæk

(-ken, -ke): Slang for bredt plant agterdæk velegnet til arbejdsdæk.
[9403/17 Bådbyg p.369] Kilder

bagspring

(-et, -): Dss agterspring.
stern spring line. Kilder

bagstag

(-et, -): Afstivning med tov el. wire af masten agterefter fra mastetop til ... Se artiklen

bagstagsejl

(-et, -): Trekantet sejl, der på bermudariggede fartøjer sættes med den ... Se artiklen

bagstagsvind

(-en, -): Vind, der kommer fire streger fra agten. quartering wind // ... Se artiklen

bagstagsvis

(adj + adv.): "Hvis man i et skib ser en genstand i den retning, hvorfra en ... Se artiklen

bagstavn

(-en, -stævne): Dss. agterstavn.
stern.
[DS, FOLK] Kilder

bagstok

(-ken, -ke): Vinkelmåler, dss. jakobsstav, men brugt med observatøren ... Se artiklen

bagstykke

(-t, -r): 1. Agterste del på en mast. after fish ... Se artiklen

bagsø

(-en, -er): 1. Tilbageløbende sø; bølge, der efter at have ... Se artiklen

baguio

Lokalt navn for orkaner i Kinasøen og ved Philippinerne. baguio ... Se artiklen

bagvand

(-et, -): Sprøjtet, som en åre sender forefter, når den sættes i vandet for ... Se artiklen

bagvind

(-en, -/-e): Vind, der påvirker bagsiden af et bomsejl, dvs. modarbejder ... Se artiklen

Bahamasstrømmen

Andet navn for den N-lige del af Antillerstrømmen. Den løber på Ø-siden af ... Se artiklen

Bahnske flydemagneter

Redskab til strygning af magnetiske miner. Bahn's floating magnets ... Se artiklen

bai

(-en, -er) baj, bay (gl): Dss. bugt. bay. [ODS] (P ... Se artiklen

bailer

(-en, -e): Selvlænseanordning på joller. Den består af en lukbar åbning, ... Se artiklen

bajonet

(-ten, -ter): Det øverste stykke af masten over vant og stag - altså uden ... Se artiklen

bak

(-ken/-ker) bakke: Sammensætninger med bak-, bakke-, baks- kan i nogle ... Se artiklen

bakalau

(-en, -?): "Navnet på en kendt fisk, som i store mængder fanges på ... Se artiklen

Baker's Old Rule

Formel for beregning af vægttonnage. Formlen kom i brug i og efter 16. ... Se artiklen

bakgang

(-en, -e): Maskinen går bak, skibet sejler baglæns. back // reve ... Se artiklen

bakke

(vb): 1. Bevæge sig baglæns el. stoppe. Stoppe et motordrev ... Se artiklen

bakke et anker ud

Bakke et anker ud. Fire et anker af med spillet. walk the anchor o ... Se artiklen

bakkeangel

(-en, -): Dss. bakkefiskeri.
[KALK] Kilder

bakkebevægelse

(-n, -r): "Bakbevægelse. Bakkeevnen skal være tilstrækkelig til at sikre ... Se artiklen

bakkefiskeri

(-et, -er): Dss. krogfiskeri el. langlinefiskeri, hvor der på en lang line, ... Se artiklen

bakkepenge

(-ne): Dss. prikkepenge.
[KALK, ODS Forord. 1705] Kilder

bakkestok

(-ken, -ke): Dss. beddingsbjælke.[TRÆ1-8] Bygning af vikingeskib. " Un ... Se artiklen

bakketorsk

(-en, -): Torsk fanget ved bakkefiskeri.
[FOLK] Kilder

bakluft

(-en, -): Dss. modvind. fool wind.
[D/E] Kilder

bakmanøvre

back manoeuvre // reverse manoeuvre.
[ABC, NAV4 p.12] Kilder

baksbjælke

(-n, -r): Bjælker under bakken.
forecastle-beam.
[Benzon] Kilder

baksbom

(-men, -me): Dss. slæbebom: En bom, der fra fokkerøstet lægges vinkelret og ... Se artiklen

baksbræt

(-tet-ter): Forarbejdet bræt med huller og beslag for redskaber benyttet under ... Se artiklen

baksdreng

(-en, -e): "Yngste matros, opløber eller dreng tilhørende en bakke, og som ... Se artiklen

baksdæk

(-ket, -): Bakkens dæk. Udtrykket kan antagelig også findes brugt om ... Se artiklen

baksdør

(-en, -e): Dss. som baksport. "Paa Fregatterne, hvor ingen Baksdør haves, ... Se artiklen

bakse

(vb) (baxe gl): Indstille i sideværts retning, dreje vha. løftestænger, ... Se artiklen

baksebom

(-men, -me): Træstok el. brækstang til at bakse med, dvs. hjælpeværkstøj ... Se artiklen

bakseredskab

(-et, -er): Udgøres af baksebom, hånd-spage og koben anv. til kanoners ... Se artiklen

baksetalje

(-n, -r): training tackle.
[WOL] Kilder

baksformand

(-en, -mænd): Det ledende medlem af (mandskabs-)bakken. Seaman in ... Se artiklen

baksgast

(-en, -er): 1. Det medlem af bakken, der foretager til- og af ... Se artiklen

baksjunge

(-n, -r): Dreng, der udfører bakstørnen for en bakke, dss. baksgast. ... Se artiklen

bakskammerat

(-en, -er): Bakkemedlem.
mess-mate.
[DMO, HAR, ODS, SMY, Benzon] Kilder

bakskiste

(-n, -r): Kiste opstillet langs skibssiden på banjerdækket, hvori bakken kan ... Se artiklen

baksklampe

(-n, -r): Klampe, træklods, på en raperts forkant. Baksklampen stod an mod ... Se artiklen

baksknæ

(-et, -): Konstruktionsemne. Vinkeljern el. vinkeltræ, der forbinder skibsside ... Se artiklen

bakskuld

Navn på rødspætter fanget på langline (bakker). Også fiskearter som ... Se artiklen

baksluge

(-n, -r): Luge på bakken. Anv. om luge, der giver adgang til storesrum uner ... Se artiklen

baksmand

(-en, -mænd): Dss. bakskammerat.
[MOL] Kilder

baksmester

(-en, -stre): Formanden for en bakke. master of a mess // caterer ... Se artiklen

baksmønstring

(-en, -er): Inspektion af beboelsesområdet. Baksmønstring afholdes iht. ... Se artiklen

baksningsskinne

(-n, -r): Skinne på dækket som rapperten kunne bevæge sig på under ... Se artiklen

baksofficer

(-en, -er): Orlogsskibe: Vagthavende officer på baksdækket el. for mandskabet ... Se artiklen

bakspire

(-n, -r): "En på bakken anvendt spir, der stikkes ud fra skibet mellem ... Se artiklen

baksplads

(-en, -er): berth of the mess.
[HAR] Kilder

baksplads

(-en, -er): Området en bakke råder over til sove- og spiseplads. ... Se artiklen

baksport

(-en, -e): Dss. baksdør. Port el. luge, der fra øverste (batteri-) dæk giver ... Se artiklen

baksrulle

(-n, -r): Oversigt over hver mands soveplads og tilhørsforhold i forbindelse ... Se artiklen

bakstag

(-et, -): Dss. bagstag.
[SBL67] Kilder

bakstørn

(-en, -e): 1. Til- og afrigning for bakken i forbindelse med måltid ... Se artiklen

bakturbine

(-en, -er): Turbine, der benyttes ved skibets bakmanøvrer. revers ... Se artiklen

bakviser

(-en, -e): Instrument, der viser maskinens omdrejningsretning. tel ... Se artiklen

balance

(-n, -r): 1. Ligevægt, fx på spil el. vægt. b ... Se artiklen

balanceaksel

(-slen, -sler): balance axis.
[NAV2 p.11] Kilder

balancearm

(-en, -e): Del i dampmaskine.
side-lever.
[HFM p.923] Kilder

balanceberegning

(-en, -er): Dss. stabilitetsberegning. stability calculation ... Se artiklen

balancebolt

(-en, -e): Balancebolten i et vippespil eller nikkespil er omdrejningsakse for ... Se artiklen

balancebøjle

(-n, -r): Dss. kardanring el. halvkardanring.
gimbal.
[ODS] Kilder

balancehjul

(-et, -): Hjul på patentluge, som denne kan bevæge sig vha. Hjulet kan dreje ... Se artiklen

balancela

(-en, -er): Kaldet bilancella på ital. og balancelle på fr. Fiskefartøj på ... Se artiklen

balanceledning

(-en, -er): »For at effektivisere separeringen i sloptankene er disse ... Se artiklen

balancelle

(-n, -r): Kystfartøj i Middelhavet med to master og latinersejl og klyverbom. ... Se artiklen

balancelugger

(-en, -e): Lugger med et luggersejl, gerne på en lang bom, rækkende omtrent ... Se artiklen

balancepunkt

(-et, -er): Det punkt på ankerets læg, hvori tyngdepunktet af hele ankerts ... Se artiklen

balancering

(-en, -e): Bøjle el. ring omkring ankerets læg. Anvendes til løftning af ... Se artiklen

balanceror

(-et, -): Balanceroret har omkring en tredjedel af rorfladen foran for ... Se artiklen

balandra

(-en, -er): 1. Sluprigget lastfartøj på 10-14 t. Anv. på S- ... Se artiklen

Baldt anker

Handelsnavn for stokløst anker (moderne ankertype). Baldt anchor ... Se artiklen

bale capacity

—> ballekapacitet.
bale capacity.
[HAN, SØT p.15] Kilder

balener

(-en, -e) (baleinier): Skibstype anv. i middelalderen i Frankrig og Sydeuropa. ... Se artiklen

balinger

(-en, -e): Skibstype. —> balener.
balener. Kilder

balje

(-n, -r): 1. Kar, beholder. tub // half-tub // ... Se artiklen

balje

(vb): Lænse, øse el. pumpe ud. "Hele dagen vedblev man at pumpe og balje v ... Se artiklen

balk

(-en, -e): Sammenskyllet revle af småsten og sand.
[ODS, SØS] Kilder

ballakou

(-en, -er): Skibstype med to master, bredbovet med udfaldende hæk for og agter ... Se artiklen

ballam

(-men, -mer) belem, vallam: Udhulet kano anv. af perlefiskere og linefiskere ... Se artiklen

ballast

(-en, -): Gld. stavemåder: barlast, baglast. Vægte indladet el. fastgjort til ... Se artiklen

ballastafgift

(-en, -er): Afgift for at indtage el. losse ballast i en havn. Anv. for fast ... Se artiklen

ballastbalje

(-n, -r) (ballastballie): Beholder, hvori ballastsand el. ballaststen blev ... Se artiklen

ballastbonus

(-en, -er): Ekstrabetaling til charterhyre for sejlads i ballast til lastehavn. ... Se artiklen

ballastbro

(-en, -er): Anlægsbro ved hvilken skibene indtog fast ballast. ba ... Se artiklen

ballastbåd

(-en, -e): Fartøj, der bringer det faste ballast materiale til skibet. ... Se artiklen

ballaste

(vb): Indtage ballast. ballast.
[KALK, SMY] Kilder

ballaster

(-en, -e): Skibe, der tager mod gods som ballast (Chr.IV).
[KALK] Kilder

ballastere

(vb): "Først skulle skibet vendes, så boven pegede mod havet i stedet for ... Se artiklen

ballastfad

(-et, -e): Benzon medtager ordet i sin excerperede liste fra A. Larsens ordbog, ... Se artiklen

ballastgranat

(-en, -er): Mortergranater fyldt med sand og lukket med træpropper og anvendt ... Se artiklen

ballastgrus

(-et, -): ballast shingles.
[HAR] Kilder

ballastindtagelse

(-n, -r): ballast // ballast loading.
Kilder

ballastjern

(-et, -): kentledges // pig // ballast iron. [DMO, FOL ... Se artiklen

ballastkiste

(-n, -r) baglastkiste gl.): "En kasse eller et af planker optømret aflukke på ... Se artiklen

ballastklæde

(-t, -r): Baglastklæde gl. Portsejl.
port sail.
[Röding] Kilder

ballastkondition

(-en, -er): Skibets stabilitetsforhold i ballastet tilstand. ballast ... Se artiklen

ballastkurv

(-en, -e): Stort kar med beslag til fastgørelse af stropper til løftning. ... Se artiklen

ballastkøl

(-en, -e): I sejlbåde en køl af el. med jern el. bly sat på skroget el. ... Se artiklen

ballastlinje

(-n, -r) (ballastlinie): 1. Rørsystem, hvorigennem ballastvan ... Se artiklen

ballastlosning

(-en, -er): ballast discharge // ballast unloading.
[FOLK] Kilder

ballastlosser

(-en, -e): Arbejdsmand, der i en havn losser fast ballast ud af et skib. ... Se artiklen

ballastmængde

(-n, -r): ballast load // ballast weight.
[SKT71,321] Kilder

ballastpenge

(pl): Dss. ballastafgift. ballastage.
[KALK] Kilder

ballastplads

(-en, -er): Sted hvor det er tilladt at udkaste el. optage fast ballast.
[DMO, FOLK] Kilder

ballastport

(-en, -e): Åbning i skibsiden ca. midtskibs på sejlskibe, hvorigennem ... Se artiklen

ballastpram

(-men, -me): Bred, fladbundet pram. ballast lighter. ... Se artiklen

ballastpumpe

(-n, -r): ballast pump. [ABC, IMK, LAB p.63, MED] ... Se artiklen

ballastratio

(-en, -): Forholdet mellem ballast og deplacementet udtrykt i procent. ... Se artiklen

ballastrejse

(-n, -r): Rejse med kun ballast indtaget i fragtskib. ballast trip ... Se artiklen

ballastrende

(-n, -r): Sliske eller rør, hvorigennem sandballast kan fyldes i bunden af et ... Se artiklen

ballastrum

(-met, -): I sejlskib rum lige over bundstokkene beregnet til stuvning af ... Se artiklen

ballastrør

(-et, -): ballast pipe. ballastrørsystem: ... Se artiklen

ballastsand

(-et, -): ballast pea // bllast sand.
[HAR] Kilder

ballastskot

(-tet, -ter): Særligt opsatte skotter i bunden af et lastrum til at holde på ... Se artiklen

ballastskot

(-tet, -ter): Skot, der efter behov opsættes langskibs i et lastrum for at ... Se artiklen

ballastskovl

(-en, -e); Også ballastspade. Skovl med kort skaft og bred skovleflade med ... Se artiklen

ballastsskuffe

(-n, -r): "Ballastskuffe, en Skuffe af Jern med Skaft og Haandtag af Træ, som ... Se artiklen

ballaststøtte

"Ballaststøtter, firkantede Støtter der befæstes paa Bunden i Skibet og til ... Se artiklen

ballasttank

(-en, -e): ballast tank. Segregerede ballasttanke: ... Se artiklen

ballastvand

(-et, -): ballast water. Ballast water task ... Se artiklen

ballastvandkonventionen

"Ballastvandkonventionen trådte i kraft i 2004. Tidshorisonten for at ... Se artiklen

balle

(-n, -r): Gods emballeret el. omsnøret i oftest næsten kube- el. terningform, ... Se artiklen

ballegods

(-et, -): Ladning i form af baller.
bale goods.
[HAR] Kilder

ballekapacitet

(-en, -er): Det laderumfang, der kan udnyttes til stuvning af balle el. ... Se artiklen

balling

(-en, -er): 1. Skibstype nævnt 1416 + 1461 i dk. og eng., men ... Se artiklen

balloen

Thailandsk processionspram dekoreret, så den ligner et søuhyre. Fremdrives ... Se artiklen

ballon

(-en, -er): Kugleformet legeme. 1. Anv. som topbetegnelse på sømær ... Se artiklen

ballonfok

(-ken, -ke): Generisk ben. for forsejl på sejlbåde til læns i letvejr. Stor ... Se artiklen

ballonklyver

(-en, -e): Let forsejl på mindre sejlbåde. Bredt og bredbuget sejl (gl). Anv. ... Se artiklen

ballonvager

(-en, -e): Sømærke med topbetegnelse en ballon.globe buoy // buo ... Se artiklen

bally

(-en, -er), ballyer. Skibstype. Dss. balling. Engelsk udtryk Bally ... Se artiklen

balmer

(-en, -e): Enhed for elektromagnetisk stråling (fra 1951). balmer ... Se artiklen

balone

(-n, -r): Fartøjstype fra Indokina 17-19. årh. med stævn og bov dekoreret. ... Se artiklen

balsa

(-en, -er/s): Flåde el. mindre båd af siv el. balsatræ. Anv. i Sydamerika, ... Se artiklen

balsatræ

(-et, -): Hurtigtvoksende træ, Ochroma lagopus, fra Sydamerika. Tørt træ ... Se artiklen

baltcon

Fork. el. kodenavn for certeparti anv. i kulfarten. Udarbejdet af BIMCO (1. ... Se artiklen

Baltic and International Maritime Council, The

—> BIMCO. Kilder

Baltic and White Sea Conference

Tidl. navn for BIMCO grundlagt 1905. —> BIMCO.
[DaSø&Sø p.206] Kilder

Baltic Capesize Index

(Eng.): Baltic Capesize Index er et fragtrateindeks for fr ... Se artiklen

Baltic Dry Index

(Eng.) Fragtrateindeks for tørlaster fra Østersøen. Forkortes BDI = ... Se artiklen

Baltic Icebreaking Meeting

Sammenslutning af isbrydertjenesterne i Østersøens lande. »Den russis ... Se artiklen

BALTIME

Kode el. kortnavn for tidscerteparti udarbejdet af BIMCO, 1. udg. 1939. ... Se artiklen

baltimoreklipper

(-en, -e): Dss. baltimoreskonnert. Kilder

baltimoreskonnert

(-en, -er): Dss. baltimoreklipper. Sejlskibe med en tonnage omk. 90-200 ts, ... Se artiklen

Baltiske Strøm, Den

Strøm, der fra Østersøen løber ud gennem de danske farvande og i Skagerak ... Se artiklen

bananfeeder

(-en, -e): Køleskib, der fragter frugt mellem højsøhavne og småhavne. ... Se artiklen

bananjager

(-en, -e): Hurtigsejlende kølebåd indrettet til at føre ladning af bananer. ... Se artiklen

bananskal

(-len, -ler) (S): Dss. hængekøje.
[SØF16/1993 p.20] Kilder

bane

(-n, -r): 1. Ruten, som en cyklon følger under sin udvikling. ... Se artiklen

baneafkortning

(-en, -er): ændring af kapsejladsbane fx pga. vejret, hvilket kan angives ved ... Se artiklen

banedata

(utæl): orbit data.
[NAV3 p.63] Kilder

banemærke

(-t, -r): Afmærkning af kapsejladsbane.course mark // mark ... Se artiklen

baneparameter

(-en, -tre): orbit parameter.
Kilder

banesignal

(-et, -er): Varselssignal (10 min.) før start af kapsejlads. Signalet angiver ... Se artiklen

banestyring

(-en, -er): Styring langs forud valgt kurslinie mellem to punkter. Anv. ved ... Se artiklen

bang-bang styremaskine

(S): Ældre type styremaskine, hvis hastighed ikke kunne reguleres, hvorfor ... Se artiklen

banje

(-n, -r): Opholdsrum for besætningen på orlogsfartøjer. Tidl. oftest om ... Se artiklen

banjerbjælke

(-n, -r): Banjerdæksbjæke. Bjælken, hvorpå banjerdækket hviler. ... Se artiklen

banjerdæk

(-ket, -): I træskibe underste, der har lasten under sig og underste ... Se artiklen

banjerribbe

(-n, -r): Træskibsbygning. Mindre dimensionerede tømmer, der er opsat mellem ... Se artiklen

banjervæger

(-en, -e): Væger, kraftige tømmerstykker, opsat på et banjerdæk. ... Se artiklen

banjoramme

(-n, -r): Metalbøjle el. ramme uden om en to-bladet skrue i de tidl. ... Se artiklen

banke

(-n, -r): 1. Landløs grund, der ikke giver sejladshindring; o ... Se artiklen

banke

(vb): Anvendt i udtryk som: banke kedelsten. scale the b ... Se artiklen

bankefisk

(-en, -): Klipfisk, stokfisk, der bankes, før den koges.
[KAL, ODS] Kilder

bankefisker

(-en, -e): Fisker, der udøver fiskeri på fiskebankerne i Nordsøen el. ... Se artiklen

banker

(-en, -e): 1. Slang for et gnisttelegrafiapparat.[SCH] ... Se artiklen

bankestok

(-ken, -ke): Dss. beddingsbjælken, kølunderstøtningen på en stabel. I ... Se artiklen

bankskonnert

(-en, -er): Dss. New Foundlandfisker; tonnage 30-70 ts. Newfoundla ... Se artiklen

bankskude

(-n, -r): Ketchrigget fiskefartøj alene med undermast anv. til fiskeri på ... Se artiklen

banksætning

(-en, -er): Placering af skib på lavvandet område med tidevand, således at ... Se artiklen

banner

(-et, -e): Mærke af stof, gerne på fanestang el. tværpind. Også anv. om ... Se artiklen

bar

(-en, -) (gl): Enhed for tryk. 1 Bar = 105 N/kv.m = 1,02 kp/kcm. Til ... Se artiklen

barad

(-en, -er) (gl): Enhed for tryk = 0,1 N/kvm = 1 dyn/kcm, dvs. dss. mikrobar. ... Se artiklen

baratteri

(-et, -er) Baratterie gl. Form for assurancesvig, hvor en skibsfører bevidst ... Se artiklen

Barbaresk

(-en): Nordafrikansk område; lande, hvorfra der i 17. og 18. årh., sluttende ... Se artiklen

Barbarien

Barbarien er Benedichts navn for Marokko.
Barbary States.
[BEN p.244] Kilder

barber

(eng.): 1. Kraftig vinterstorm i Nordcanada, St. Lawrence. Sto ... Se artiklen

barberhal

(-et, -): En strop med en blok, der sættes på skødet af et forsejl og føres ... Se artiklen

barbettetårn

(-et, -e): Dss. pansertårn. Opbygning på krigsskibe. Pansret tårn med åben ... Se artiklen

barca

(barco): Anvendt om mange forsk. skibstyper på forsk. lokaliteter og til ... Se artiklen

barcalong

(-en, -er) barcalonga: Mindre middelhavsskibstype, eller fiskefartøj. Detaljer ... Se artiklen

barcarole

(barcarolle) (-n, -r): Mindre robåd til 4-6 personer anv. i Middelhavet. ... Se artiklen

bard

(?): Spansk sejlskib:
Jesuit's bard.
[Centurion 2424] Kilder

barde

(-n, -r): 1. Horngevækst, omt. en trekantet plade, indv. i vi ... Se artiklen

Bardens metode

Etablering af kornskotter langskibs, i midten af lastrummet for at forhindre ... Se artiklen

bards, bardse

(-en, -er) (bars, bartz): 1. Skibstype, ant. som en barge (en ... Se artiklen

bardun

(-en, -er): Wire el. tov til afstøtning af mast el. stænger og spryd ... Se artiklen

bardunrøst

(-et, -er): backstay stool.
[Benzon] Kilder

bardunskib

(-et, -e): Et knob.overhand knot not drawn close. ... Se artiklen

bardunstik

(-ket, -): Et halvstik = halvt råbåndsknob. Dss. halvknob. Dss. krængestik. ... Se artiklen

bardunstrammer

(-en, -e): Anordning til opstramning af bardun i et røst el. på dæk, fx ... Se artiklen

bardunstræber

(-en, -e): Arm, rundholt el. andet spir med en gaffelformet ende, hvori ... Se artiklen

bardunudrigger

(-en, -e): Dss. bardunstræber.
[FMK p.83] Kilder

bardunøje

(-t, -r): Dss. stagøje. backstay collar.
[Benzon] Kilder

bareboat

Befragtningsudtryk for skib udlejet til en befragter for en periode uden ... Se artiklen

bareboat-register

(-et, -tre): »EU-afgørelsen betyder også, at der næppe bliver brug for det ... Se artiklen

Barentshavet

Hav beliggende N for Norge grænsende mod V til Svalbard, mod N til Ishavet - ... Se artiklen

barge

(-n, -r; el. eng. -, -s): 1. Fladbundet, fragtførende flodskib ... Se artiklen

barge-carrier

(eng.): Skib, der transportere lastpramme. Prammene kan løftes om bord el. ... Se artiklen

bark

(-en, -er): 1. Skibstype fra omkring 1500 til 1600. Fr. II ha ... Se artiklen

barkan

(-en, -er): Halvmåneformet klit, der er dannet af vinden. Åbningen vender ... Se artiklen

barkarole

—> barkerole. Kilder

barkasse

(-n, -r) (barkas): Bådtype, der er fremdrevet med sejl el. årer. »Det ... Se artiklen

barkbygget

(adj): bygget i skrogform el. i sejlføring som bark, uden dog at have alle ... Se artiklen

barke

(-n, -r): Enmastet sejlskib (sj. tomastet). »... paa ... vore barcke ... ... Se artiklen

barke

(vb): Imprægnere et sejl el. fiskegarn ved at dyppe el. koge det i forsk. ... Se artiklen

barkegryde

(-n, -r): Gryde, hvori imprægneringsvæsken til barkningen opvarmes og sejlene ... Se artiklen

Barkemeyer-ror

Se barkeror. [SØF5/1991 p.1] Kilder

barkemuf

(-fen, -fer?): "Det er det samme som et snauskib, bortset fra, at barkemuffen ... Se artiklen

barkentine

(-n, -r): 1. Skonnertbark. Tremastet sejlskib med fuldrigget f ... Se artiklen

barkerole

(-n, -r): 1. Lille robåd uden mast. Anv. til havnetjeneste i ... Se artiklen

barkeror

(-et, -): Ror med en bevægelig, kontradrejende flap el. finne agterst på ... Se artiklen

barkholt

(-et, -er): 1. Træskibe: En langskibs forstærkning på yderkl ... Se artiklen

barkholtsklampe

(-n, -r): Klampe anbragt vandret udvendigt på en af barkholtsrangene. Den har ... Se artiklen

barkholtskrumning

(-en, -er): wale sheer. En sværere krumning i forende ... Se artiklen

barkholtsplade

(-n, -r): Beddingsfundament for barkholtsstøtternes fod.
Oversættelse ikke fundet. Kilder

barkholtsrang

(-en, -e): De enkelte plankerange i et barkholt. wale strake ... Se artiklen

barkholtsstøtte

(-n, -r): Træafstivning fra beddingsbund og lodret op til barkholtsklampe, som ... Se artiklen

barkmast

(-en, -er): Mesanmasten på et barkskib. Denne mast er ofte væsentligt mindre ... Se artiklen

barkning

(-en, -er): Imprægnering af sejl.tanning.[HAR] ... Se artiklen

barkrigget

(adj): Rigget med to fuldriggede og en skonnertrigget mast. En barks sejl h ... Se artiklen

barktop

(-pen, -pe): "En Bark har kun Raasejl paa de to forreste Master. Paa den ... Se artiklen

barkune

(-n, -r) (barkuun): Langt og firkantet stykke tømmer, en stor bjælke, svært ... Se artiklen

barlast

(-en, -er): Dss. ballast. [KALK] Kilder

barlesdåb

(-en, -): En rituel dåb af nye søfolk, når de første gang passerede ... Se artiklen

Barlinges

Øer ud for Portugals kyst..... "30. juni befandt vore piloter efter solhøj ... Se artiklen

barlowsplade

(-n, -r): Zinkplade der i 19.årh. blev opsat i nærheden af kompasset og ... Se artiklen

barm

(-en, -e): Hjørne af et sejl. Barme benævnes, efter hvilket sejltype og ... Se artiklen

barocyclonometer

(eng.): Cirkulært aneroidbarometer med en bevægelig, udvendig ring inddelt ... Se artiklen

barograf

(-en, -er): Apparat til nedskrivning af lufttrykkets bevægelser over en vis ... Se artiklen

barometer

(-teret, -tre): Instrument til måling af luftens tryk. barometer ... Se artiklen

barometerets daglige gang

Forandringen i barometertrykket på grund af dagen - nattens variationer. ... Se artiklen

barometerfejl

(-en, -): Se under barometri.
barometer error. Kilder

barometerobservation

(-en, -er): barometer observation. Kilder

barometerstand

(-en, -e): height of the barometer. Kilder

barometertendens

Tendensen kan være faldende, stigende eller stabil. tendency of t ... Se artiklen

barometri

(-en, -): Måling af luftens tryk. barometry. Enhe ... Se artiklen

barometrisk gradient

Forskellen i kraft per kvadratenhed mellem isobarer, fx N/m2. ... Se artiklen

barong

(-en, -er): Fiskebåd, rofartøj, fra Borneo. Skroget har udfaldende spejl med ... Se artiklen

baroto

(?): Philippinsk udriggerkano med dobbelte udrigger.
baroto. Kilder

barque provencale

Tremastet sejlskib på Middelhavet anv. i 18. årh. Typen er uden bovspryd, ... Se artiklen

barqueta

(-en, -er): Fladbundet fiskefartøj anvendt i portugisiske og middelhavs ... Se artiklen

barquette

(-n, -r): Kravelbygget 6-8 m lang sejlbåd fra Spanien og Frankrigs Riviera. ... Se artiklen

barra

(?): 1. Bådtype anv. ved Skotlands øer. Rofartøjet har mege ... Se artiklen

barracuda

(-en, -er): Fisk. Der er ca. 20 arter, der bærer navnet. De er lange og slanke ... Se artiklen

barrarra

(?): Arabisk dhowtype udbredt til hele Indien. fartøjet har udfaldende ... Se artiklen

barre

(-n, -r): 1. Landløs grund, der spærrer, helt el. delvis, e ... Se artiklen

barredybgang

(-en, -e): Den dybgang, som et skib sikkert kan passere et lavvandet område ... Se artiklen

barrel

(eng.): 1. Enhed for flydende volumen. Anvendt i olieindustrie ... Se artiklen

barresø

(-en, -er): Høj sø, der står over en barre ved en indsejling. Når ... Se artiklen

barricado

(?): Krigsskibe, der i havn i 17. årh. tjente som befæstningsskibe. ... Se artiklen

barricoe

(?): Lille spansk sejlfartøj.
barricoe.
[Centurion ord 2424] Kilder

Barrier Reef

Koralrev, der dannes parallelt med kysten ved et åbent sejlbart farvand. ... Se artiklen

barrow ship

(eng.): Høj, der er rejst over en skibsbegravelse fra jernalder og vikingetid. ... Se artiklen

Barrow's dip circle

(eng.): Måleinstrument til måling af magnetisk kraftretning i det lodrette ... Se artiklen

bars

(-en, -er): Anv. om flere arter af aborrer; bl.a. om Dicentrarchus Labrax og ... Se artiklen

barse

(-n, -r): Dss bards. Kilder

Bartanien

Bartanien, Barthannien, Barthanien, Bertanien, Bertangen, Brittanien er ... Se artiklen

Bartske Side

Bartske Side er Benedichts navn for kysten af Bretagne.
[BEN p.244] Kilder

bartskærer

(-en, -e): I efterfølgende stykke bogstaveres ordet både Bartskiere o ... Se artiklen

Baruick

Baruick er Benedichts navn for Berwick på Englands østkyst lige syd for ... Se artiklen

barycenter

(-teret, -trer): Et teoretisk tyngdekraftscenter for et masssesystem som fx ... Se artiklen

barza

(?): Venetiansk tremastet renæssanceskibstype. Ant. galleonens forstadium. ... Se artiklen

bas

(-sen, -ser): Formand el. specielt hyreformand for søfolk. Nærmeste overs. ... Se artiklen

basculeringsbro

(-en, -er): Brotype, hvor de bevægelige broklapper i deres vandrette stilling ... Se artiklen

basis

(basisen el. basissen, -ser): Grundlag, udgangspunkt, kølen. base ... Se artiklen

basisfrekvens

(-en, -er): base frequency.
[SØV p.59] Kilder

basishavn

(-en, -e): Linjefartsbegreb i fragtkonferencer. Anv. om større havne, mellem ... Se artiklen

basislinje

(-n, -r): 1. Linje mellem to punkter, hvorfra en afstand måle ... Se artiklen

basisrate

(-n, -r): Rate gældende mellem to basishavne.
base rate.
[STB] Kilder

bassin

(et, -er):1. Havnebassin, dokbassin. Aflukket område med el. ... Se artiklen

bassinhavn

(-en, -e): "Bassinhavnen repræsenterer næste led i anlægsarbejdet [efter ... Se artiklen

bassirene

(-n, -r): Sirene med dyb =lav tone. Jf Søvejsreglerne skal sirenetonen el. ... Se artiklen

BaSSy-Toolbox

Fork. for Baltic Sea Safety System. "... udtsyret er allerede blevet døbt ... Se artiklen

bastardgarn

(-et, -): »Torske- og bastardgarn.« Garn, der er fremstillet, så de kan ... Se artiklen

bastetoug

(-et, -): Dss. bastreb el. basttov. »Bruges, hvor hamp er sjælden.«[KOF] ... Se artiklen

bastingage

(-n, -r): Dss. skanseklædning i sejlkrigsskibe. Bastingagen bestod af et ... Se artiklen

bataille

(-n, -r): Dss. kamp. »... og udi samme bataille ragede orlogsskibet.« ... Se artiklen

bataillerat

(-tet, -): Rat anvendt under kamp; reserverat anbragt et bedre beskyttet sted ... Se artiklen

batailleskib

(-et, -e): Dss. krigsskib. »... føre et batteri af 26 stkr. ... kanoner, så ... Se artiklen

batalje

(-n, -r): Dss. kamp. Se ovenstående bataille. Kilder

bateau

(?) (batteau): Foruden den generiske franske bet. »båd / fartøj« anv. ordet ... Se artiklen

bateloe

(?): Træskib anv. på brasilianske floder til transport af gummi. Tonnage ca. ... Se artiklen

bathypelagium

(-giet, -gier): Dybhavsområde fra 1000 til 4000 m og uden kontakt med ... Se artiklen

bathyscope

(-t, -r): Navn givet af Auguste Picard til sin dybhavsundervandsbåd i 1947. ... Se artiklen

batometer

(-teret, -tre): Dybdemåler. Navnet anv. om flere typer; bl.a. om en type, der ... Se artiklen

batte

(-n, -r): Skibstype fra 1650-1700 af mindre størrelse som fx båd og kåg. ... Se artiklen

battela

(?) (batelao): Tomastet træskib, 15-25 m langt, 30-100 ts, anv. på den ... Se artiklen

battelo

(?): Sardinfiskerbåd med dæk for og agter, to master, luggerrigget med meget ... Se artiklen

batten

(-, -s): Eng. ord anv. på dansk om planker, der sættes op vandret på ... Se artiklen

batteri

(-et, -er): 1. Samling af skyts på et dæk: » Føre et batt ... Se artiklen

batterichef

(-en, -er): Kommanderende officer for et batteri.
gunnery officer. Kilder

batteridæk

(-ket, -): Dæk hvorpå et batteri af skyts er anbragt. I skibe med to dæk er ... Se artiklen

batteridæle

(?): "Bateriedæle." platforms, or an assemblage of oak planks forming ... Se artiklen

batteriport

(-en, -e): Port i skibssiden hvorigennem kanonløbet føres ud.
gunport. Kilder

batteriskib

(-et, -e): Stationært skib, der tjener som en art kystbatteri. Ofte ældre ... Se artiklen

batymetrisk kort

Søkort angivende vanddybder med kurver. Batymetriske kort afbilleder dybder i ... Se artiklen

baud

Enhed for frekvens = 1 Hz. baud. E. opkaldt efter ... Se artiklen

Baumé

Forældet måleenhed til bestemmelse af væskers relative massefylde. ... Se artiklen

bavian

(babian) (-en, -er): Vagtmand for fartøjer, der ligger langs skibets side i ... Se artiklen

bavn

(-en, -e): Dss. båke.beacon.Bavnemester.Bavne ... Se artiklen

bawley

(eng.): Grundgående sildefiskebåd, østersfiskebåd og rejefiskebåd fra ... Se artiklen

baxe

—> bakse. Kilder

bay

(eng.): 1. Afmærket eller med styreskinner og spor indrettet ... Se artiklen

Bayer navn

Navnesystem for stjerner opkaldt efter konstruktøren, tyskeren Johannes Bayer, ... Se artiklen

Bayeuxtapetet

Et 70 m langt og 0,5 m højt broderi med 70 scener, der viser Vilhelm ... Se artiklen

bayplan

(-en, -er): Ladeplaner for anbringelse af containere i de forudbestemte bays. ... Se artiklen

BB-jolle

(-n, -r): Enmandskapsejladsjolle tegnet af Børge Børgesen (= BB) i 1956. Den ... Se artiklen

BCR

Fork. Bow Crossing Range.
[NAV4gl p.141, NNAV4ny p.147] Kilder

BCT

Fork. Bow Crossing Time.
[NAV4gl p.142, NAV4ny p.147] Kilder

BDT

Fork. Brutto Deplacement Tonnage.
[SØM22 p.94] Kilder

Bé - °bé

Fork. baumégrader, °baumé.
Bé.
[FREM] Kilder

beach

(eng): »gå på beachen« dvs. gå ledig uden hyre og hjemløs og »sove på ... Se artiklen

beach-comber

(eng.): 1. Forsumpet dagdriver, især i Stillehavsområdet. ... Se artiklen

bean-cod

Port. enmastet fisker- og lodsbåd med fine linier og latinersejl. ... Se artiklen

beat-oscillator

(-en, -er): Funktion der i radiopejlere hjælper til at signalet bedre høres ... Se artiklen

Beaufort Hav

Hav N for vestl. N.Amerika og V for Banks Land. Ved Yukonudløbet er der gjort ... Se artiklen

Beaufort notation

(-en, -): Kode der ang. meteorologiske fænomener, fx d = drizzle, b = ... Se artiklen

Beaufortskala

(-en, -er): Skala for vindstyrke opdelt i klasser, med navne svarende til mulig ... Se artiklen

beboelse

(-n, -r): Beboelsesrum. Område for mandskab og passagerers ophold. ... Se artiklen

Bebudelsesdag, Mariæ-

Helligdag fejret siden slutn. af 4. årh. den 25. marts. Fra den 26/10 1770 ... Se artiklen

becasse

—> bekasse. Kilder

Becker flapror

(-et, -): Rortype hvor rorfladen på agterkanten er forsynet med en lodret ... Se artiklen

bed

(-et, -er): † Dss. agn, madding. »... at beholde deres Baad at fange ... Se artiklen

bedage

(vb): Om vejret: stilne af, blive klarere. fall calm // becalm // ... Se artiklen

bedare

(vb): Vinden aftager og forsvinder.fall calm // becalm // the wind ... Se artiklen

bedding

(-en, -er) beding gl.: 1. Fastgørelsesindretning for trosser ... Se artiklen

beddingsbjælke

(-n, -r): Beddingens vandrette bjælke. crosspiece (of the bitt) // ... Se artiklen

beddingsbjørn

(-en, -e): Dss. beddingsklampe. Kilder

beddingsblok

(-ken, -ke): Dss. kølklods.
keelblock. Kilder

beddingsbolt

(-en, -e): Svære aftagelige bolte el. nagler, der sættes horisontalt gennem ... Se artiklen

beddingshoved

(-et, -er): Øverste ende af en bedding over tværbjælken. head o ... Se artiklen

beddingsklampe

(-n, -r): Træklampe fastgjort på beddingsbjælken. Kilder

beddingsklods

(-en, -er): Trækiler, der under et skibs bygning på en skrå byggebedding ... Se artiklen

beddingsknæ

(-et, -): 1. Beddingspullerternes afstøtningsvinkler forefter ... Se artiklen

beddingsknægt

(-en, -e): Dss. beddingsknæ, dog har [Röding] bitpins. ... Se artiklen

beddingspude

(-n, -r): Beskyttelsesbrædder, der er slået på beddingsbjælken for at ... Se artiklen

beddingspullert

(-en, -er): Opretstående bjælker, hvorpå beddingsbjælken er fastgjort. ... Se artiklen

beddingsslag

(-et, -) bedingsslag (gl.): Ankertrossens el. -kædens tørner på beddingen. ... Se artiklen

beddingssliske

(-n, -r): bilgeways // sliding ways. Kilder

beddingsspil

(-let, -): Spil til at hive et fartøj op på en bedding med.heavi ... Se artiklen

beddingsspor

(-et, -): step of the bit-pins.
[Röding] Kilder

beddingsstiver

(-n, -r): Dss. beddingsstræber, beddingsstøtte. shore // dogshor ... Se artiklen

beddingsstopper

(-en, -e): Tovende gjort af kabelgarn, der fastgjort til dæk el. beddingsknæ ... Se artiklen

beddingsstøtte

(-n, -r): 1. Beddingsknæ. bitt-standard // bit- ... Se artiklen

beddingsvogn

(-en, -e): Den vogn el. det bevægbare stillads, som skibet hviler på og ... Se artiklen

bede

(vb): 1. Fiske med madding, mede. fish ... Se artiklen

bedeni

(?): Arabisk en- el. tomastet dhow fra Oman & Makra anv. i kysthandel. Skroget ... Se artiklen

bedstemand

(-manden, -mænd): Øverste, første matros el. på småfartøjer den mest ... Se artiklen

beduang

(-en, -er): Dss. peduang. Plankebygget tomastet op til ca. 16 m langt ... Se artiklen

bedække

(vb): † Dække for fx solen.obscure // cover. ... Se artiklen

beenøkse

(-n, -r): † Dss. bindeøkse. Økse med æggen parallelt med skaftet. Ben. i ... Se artiklen

befalingsmand

(-manden, -mænd): Dss. officer. Overordnet søfarende i modsætning til menig ... Se artiklen

befalingsmandselev

(-en, -er): Elev under uddannelse til officer.
cadet // apprentice. Kilder

befare

(vb): færdes på (vandet). Sejle på et bestemt sted el. område el. med et ... Se artiklen

befaren

Befaren mand. En sømand, der har sejlet til søs i udenrigsfart i længere ... Se artiklen

befragte

(vb): Indgå fragtaftale. charter. befragte et ... Se artiklen

befragter

(-en, -e): Person, der indgår fragtaftale med bortfragter, fragtfører, om ... Se artiklen

befragtning

(-en, -er): Lejeaftale om skibstransport til gods el. passagerer. Aftalen ... Se artiklen

Befragtnings- og Klareringsrådet

"Klarerings-overenskomsten af 1. juli 1953 blev oprindelig stiftet den 1. ... Se artiklen

befragtningsaftale

(-en, -er): »Nævnet kan foreskrive, at befragt-ningsaftaler og rejser skal ... Se artiklen

befragtningsagent

(-en, -er): Dss. mægler.
chartering agent. Kilder

befragtningskontrakt

(-en, -er): Dss. certeparti.
charter party. Kilder

befragtningsmægler

(-en, -e): chartering agent. "Et af de nye maritime er ... Se artiklen

befragtningspool

(-en, -s): Et antal skibe samlet for befragtning hos en skibsmægler, der ... Se artiklen

beg

(-en, -): Sort el. brunt klæbrigt, harpiskagtigt materiale udvundet ved ... Se artiklen

bege

(vb): påføre beg. pay // pay with pitch. bege en ... Se artiklen

beggryde

(-n, -r): Jerngryde til opbevaring og opvarmning af beg. pitch-pot ... Se artiklen

beghus

(-et, -e): Mindre bygning ved en havn, værft eller fiskeplads. Bygningen var ... Se artiklen

begine

Dss —> bergine.
[HAR, DSF p.125-173] Kilder

begive sig

(vb) (gl.): »eller give sig, er at vige fra hinanden, saasom plankerne i ... Se artiklen

begkedel

(-kedlen, -kedler): Dss. beggryde. Se denne.
pitch kettle.
[Röding] Kilder

begkost

(-en, -e): Halvstiv børste el. pensel til påsmøring af beg.
pitch-mop. Kilder

begkugle

(-n, -r): Person uden stor hjernekapacitet.thick-headed or stupid ... Se artiklen

begnåd

(-en, -er): Mellemrum mellem planker i et skibsdæk, der kalfatres med værk og ... Se artiklen

begpram

(-men, -me): Pram hvorpå beggryden opvarmes. pitch-boat ... Se artiklen

begravelse i søen

burial at sea. [SØR p.35, DE, WOL] Begravelse ... Se artiklen

begroning

(-en, -er): Planter og dyr som fx alger, tang, skaldyr, der sætter sig fast ... Se artiklen

begrænsningsbeløb

(-et, -): limitation amount.
[FOR p.82, JM, OSD] Kilder

begrænsningslinje

(-n, -r): Linje i et søkort o.lgn. der afgrænser et område. lim ... Se artiklen

begrænsningsmærke

(-t, -r): Bøje udlagt på en kapsejladsbane til afgrænsning af baneområdet ... Se artiklen

begrænsningsskot

(-tet, -ter): Skot, der indgår i visse tonnagebereg-ninger. bound ... Se artiklen

begrænsningstonnage

(-n, -r): Tonnagestørrelse for skib udregnet efter Sølovens bestemmelser for ... Se artiklen

begske

(-en, -er): Tragtlignende ske, der bruges til i en tynd stråle at ihælde ... Se artiklen

begsnude

(-n, -r): (S) Spøgende om en sømand.
tar.
[H&S64 p.7, ODSS1] Kilder

begsyder

(-en, -e): Begkoger.pitch-boiler. Øgenavn for en ... Se artiklen

begtamp

(-en, -e): Dss. begsnude. Kilder

begvase

(-n, -r): " Begvase, et Redskab, hvormed Beget smøres i Naaderne paa Siden ogi ... Se artiklen

begyde

(vb): Fugte et sejl fx for at modvirke løs vævning i sejldugen, der vil ... Se artiklen

begyndelseskurs

(-en, -er): initial course. Kilder

begyndelsesposition

(-en, -er): initial position. Kilder

begyndelsespunkt

(-et, -er): starting point // point of origin. Begynde ... Se artiklen

begyndelsesstabilitet

(-en, -er): Et skibs stabilitet inden for de første få graders krængning. ... Se artiklen

begøse

(-n, -r): Dss. begske.
[HAR] Kilder

Behaim, Martin

Tysk-portugisiskk opdagelsesrejsende, 1459-1507, der 1484-86 udforskede Afrikas ... Se artiklen

behold

(sb anv. kun i faste udtryk): »Ankomme i god behold.« arrive saf ... Se artiklen

beholde

(vb): Forblive uændret. keep. beholde dampen oppe. ... Se artiklen

beholden

(adj)(-dent, -dne): Det virkeligt opnåede. beholden distance: ... Se artiklen

beholder

(-en, -e): 1. Beholder til ladning. container // ... Se artiklen

behugge

(vb): † Tilhugge tømmer. bevelling (timber) // trimming a rough ... Se artiklen

behørig

(adj): Ordentlig, omhyggelig. proper.behørig udkig. proper look-o ... Se artiklen

bejte

(sb) Dss. madding til fiskekroge.
bait.
[WOL] Kilder

bekaje

(vb): 1. Dreje en rå i det vertikale plan, så råen står i ... Se artiklen

bekajer, kajereb

(-en, -e): 1. Tov til at dreje (brase) en rå med. ... Se artiklen

bekasse

(-n, -r): Spansk 10-13 m lang, 1-mastet båd med et enkelt »viking« råsejl. ... Se artiklen

bekendtgørelse

(-n, -r): Anordning el. bestemmelse udgået fra et ministerium el. anden ... Se artiklen

bekendtmand

(-manden, mænd) (gldgs.): Dss. kendtmand. Stedkendt person, der uden lodsens ... Se artiklen

beklæde

(vb): Dss. klæde. Omvikle et tov med sejldug og/el. smækker line, læder - ... Se artiklen

beklædning

(-en, -er): 1. Uniform el. tøj el. beskyttelse og dækning af ... Se artiklen

beklædningskølle

(-n, -r): Dss. klædekølle.
serving mallet.
[Benzon] Kilder

bekneb

(sb): I udtryk som være i bekneb. "Ved en ulykke var det en medvirkende ... Se artiklen

beknebsklampe

(-n, -r): Klampe med en enkelt arm, der er anbragt i en vinkel med ... Se artiklen

beknebtørn

(-en, -er): Enkelt tørn, man tager med et reb for at kunne holde en kraft, der ... Se artiklen

beknibe

(vb): 1. Sætte fast, fastgøre fx en tovende. j ... Se artiklen

bekræfte

bekræfte sit flag: affirm the colours.
[HAR] Kilder

bekvemmelighedsflag

(-et, -): Registreringsland, der ikke kræver samme afgifter og skatter, el. ... Se artiklen

belan

(?): Plankebygget enkelt-udriggerkano med rejst agterstævn fra Solomonøerne ... Se artiklen

belastning

(-en, -er): Resultanten af de ydre kræfter, der påvirker emnet, fx blokke og ... Se artiklen

belemre

(vb): Være i vejen for, hindre bevægelser, » dækket er belemret.« ... Se artiklen

Belfast bov

(-en, -e): Bov, der hælder forover over vandlinien for at give plads til mere ... Se artiklen

Belfast rigning

(-en, -er): Fuldrigget rigtype, hvor for- og stormast har over- og ... Se artiklen

beliggende

(adj): Vedrørende position. situated. Kilder

beliggenhed

(-en, -er): Position. position. Kystens beliggenhed ... Se artiklen

Bellatrix

FONT face="Tahoma" size="2"> Stjerne og stjernebillede. b ... Se artiklen

Bellini-Tosiantenne

(-n, -r): Krydsrammeantenne. Fast antenne, der har to cirkelformede, vinkelret ... Se artiklen

Belt

Belt er Benedichts navn for Storebælt.
[BEN p.244] Kilder

belyse

(vb): illuminate // light.Belyse med projektør ... Se artiklen

belysning

(-en, -er): illumination. Belysning af farvand: ... Se artiklen

belysningsgrænse

(-n, -r): illumination limit // boundary. Kilder

belyst

(adj): lighted // luminous // illuminated. [D/E, KortA ... Se artiklen

belægge

(vb): 1. Ombinde et tovs tamp med tynd line el. garn, så kord ... Se artiklen

beløb

(-et, -): † Dss. forløb, længderids. »Den ene tegning var over spanterne, ... Se artiklen

bemalle

(vb): "Lægge en skabelon på et stykke tømmer og på dette overføre ... Se artiklen

bemande

(vb): Forsyne el. udruste et skib med mandskab. Føreren er ikke en del af ... Se artiklen

bemanding

(-en, -er): 1. Besætning. Et skibs besætningsmedlemmer, som ... Se artiklen

bemandingschef

(-en, -er): Leder af et rederis bemandingsafdeling. Sørger for ansættelse, ... Se artiklen

bemandingsfastsættelse

(-n, -r): Et skibs besætning fastsættes iht. regler, hvor tonnage, ... Se artiklen

bemandingsliste

(-n, -r): Liste over alle ombordværende med navn, stilling, mønstring etc. ... Se artiklen

bemandingsnævn

(-et, -): Et af energiministeren nedsat nævn på 19 medlemmer til behandling ... Se artiklen

bemandingsregel

(-gelen, -gler): Officiel liste el. skema, der angiver antallet af ... Se artiklen

bemandingsskema

(-et, -er): Liste, der tidl. blev udfærdiget af mønstringsbestyreren over ... Se artiklen

bemaste

(vb): Forsyne et skib med master. mast // fix or place the masts o ... Se artiklen

ben

(-et, -): 1. Støtte, stang el. pæl, der fastholder noget i ... Se artiklen

Benedicht, Lorenz

Lorenz Benedicht, hvis fødselsår ikke kendes, var bogtrykker i København og ... Se artiklen

benfisk

(-en, -): Klassebetegnelse for fiskearter med benet skelet. Klassen indeholder ... Se artiklen

Benguelastrømmen

Langsom nordgående strøm langs Afrikas østkyst ud for Angola. ... Se artiklen

benthal

(adj): Eller bentonisk. Vedrørende havbunden, især om dens fauna og flora. ... Se artiklen

benthos

(-en, -): Havbundens fauna og flora. benthos.> E. ... Se artiklen

bentingsbom

(-men, -me): Bom, der holder et forsejls skødsbarm strakt og løftet. Brugt i ... Se artiklen

bentingssejl

(-et, -): Lille trekantet stormsejl, der nu er afløst af et stormstagsejl. ... Se artiklen

bentingsvant

(-et, -er): Tov, der afstøtter mastestangen. Det står med en hanefod fast i ... Se artiklen

Bents dag

Opr. Sankt Benedikt. Den 21. marts. Bents dag omtales i forbindelse med gamle ... Se artiklen

benøkse

(-n, -r): Dss. bindøkse. Økse hvor bladet er parallelt med skaftet (til ... Se artiklen

beredskab

(-et, -): preparedness. Alm. beredskab over for ulykke ... Se artiklen

beredskabsøvelse

(-n, -r): emergency drill.
[DS p.880, D/E] Kilder

beregning

(-en, -er): Udregninger af fx stedlinjer.
calculation. Kilder

beregningslængde

(-n, -r): 1. Den længde, der tages udgangspunkt i ved astrono ... Se artiklen

beregningspunkt

(-et, -er): Valgt position, nær gissede sted, benyttet ved udregning af ... Se artiklen

bergantine

(-n, -r): 1. Italiensk rofartøj el. sejlfartøj fra 17. årh. ... Se artiklen

bergenfarer

(-en, -e): Lübeckere og andre Hansakøbmænd, der sejlede i fart på Bergen, ... Se artiklen

bergensjolle

(-n, -r): Let klinkbygget jolle af gran el. fyrretræ med bred forstævn og ... Se artiklen

bergfisk

(-en, -): Eller bergefisk. Dss klipfisk. Saltet og tørret torsk, der inden ... Se artiklen

bergine, berginer

(-n, -r): Også stavet som: begine, birgine eller bagine: Anvendes i udtryk om ... Se artiklen

berginebras

(-en, -er): Bergineråens braser.
crossjack brace.
[PAS, Benzon] Kilder

berginerakke

(-n, -r): Bergineråens rakke. Tov der holder råen fast til masten. ... Se artiklen

berginerå

(-råen, rær): 1. Underste rå på agterste mast. Råen bære ... Se artiklen

berginesejl, berginersejl

(-et, -): Bergineråens råsejl. crossjack // cross-jack-sail ... Se artiklen

berginetoplent

(-en, -er): Bergineråens toplenter. »Faste part smøges om nokken af råen, ... Se artiklen

Beringshavet

Randhav til Stillehavet. Det afgrænses af Aleuterne mod S, Amerika mod E og NE ... Se artiklen

berkholt

(-et, -er): Dss. barkholt, bergholt eller krumholt. wale ... Se artiklen

Berlinx

Berlinx er Benedichts navn for Berlengasøerne i Atlanterhavet ud for Portugals ... Se artiklen

Bermuda

Britisk koloni i Nordatlanten 900 km ESE for Cape Hatteras (32° 20' N, 64° ... Se artiklen

Bermuda cat

Bermudarigget båd uden forsejl og med en ret forlig mast.
Bermuda cat. Kilder

Bermuda cutter

Bådtype med bermudastorsejl og klyver og fok. Tidl. typer havde ... Se artiklen

Bermuda kapsejlads

(-en, -er): Havkapsejlads sejlet siden 1906, og siden 1926 i de lige år. S ... Se artiklen

Bermuda ketch

Tomastet bådtype med stormasten højest og mesanmasten langt tilbage, normalt ... Se artiklen

Bermuda skonnert

Tomastet skibstype med fokkemast og stormast.
Bermuda schooner. Kilder

Bermuda slup

1. Også kaldet Jamaicaskib. Etmastet heldæks-fartøj med meg ... Se artiklen

Bermuda yawl

Tomastet fartøj med kort mesanmat og et el. to forsejl.
Bermuda yawl. Kilder

Bermuda-punch

(frase): "... saa mødte Fregatten ... begyndende surt Vej med hefige Regnskyl, ... Se artiklen

bermudarig

(-gen, -ge): Rig med trekantede bomsejl som fokke-, stor-, og mesansejl. Op ... Se artiklen

bermudasejl

(-et, -): Dss. marconisejl (i US). Trekantet bomsejl. Bermuda sail ... Se artiklen

bermudatakling

(-en, -er): Dss. bermudarig.
bermuda rig. Kilder

Bermudatrekanten

Område i Nordatlanten, hvis grænser ikke er nøjagtigt fastlagt, men området ... Se artiklen

Bernlisten

Benævnelse for forskellige lister for alle internationale radiokaldesignaler ... Se artiklen

Bernoullis læresætning

Læresætning om forhold mellem tryk og hastighed i luft og væskers ... Se artiklen

berth

(eng.): Kajplads, ankerplads, køjeplads, svajerum, lukaf.berth ... Se artiklen

Bertonsbåd

(-en, -e): Sammenfoldelig flåde el. båd bygget af et træskelet med malet ... Se artiklen

besan evert

(-en, -er): Se evert.
evert. Kilder

besejle

(vb): 1. Sejle (på), især i udtryk som » besejle en havn el ... Se artiklen

besejling

(-en, -er): 1. Sejlads, togt.navigation ... Se artiklen

besejlingsforhold

(-et, -): Betingelserne vedrørende navigation, meteorologiske forhold samt de ... Se artiklen

besejlingskommission

(-en, -er): † Prøveturstilsynskommission. Kilder

besejlingskort

(-et, -): Navigationskort.
navigation chart. Kilder

besejlingsområde

(-t, -r): "Selv om begge skibe i god tid var opmærksomme på, at de ville ... Se artiklen

besejlingsprøve

(-n, -r): Dss. prøvesejlads. "I Maj 1731 blev der foretaget en Besejlingspr ... Se artiklen

besejlingsøvelse

(-n, -r): Træning el. simulering af gennemsejling af et vanskeligt farvand. ... Se artiklen

besigtigelse

(vb): Undersøge, kontrollere fx et skibs el. varepartis tilstand ved hjælp af ... Se artiklen

besigtigelsesmand

(-manden, -mænd): Dss. søkyndig skønsmand el. synsmand el. assurandør ... Se artiklen

beskadige

(vb): Ødelægge.damage // spoil. beskadiget gods ... Se artiklen

beskibe

(vb): † Indlade ladning, laste (1658).
load.
[KALK] Kilder

beskyde

(vb): Affyre kanon- el. bøsseskud mod noget. shell // fire at // ... Se artiklen

beskyttelse

(-n, -r): Varetægt, sikre mod beskadigelse. protection // custody ... Se artiklen

beskyttelsesbeklædning

(-en, -er): 1. Påklædning, der skal beskytte personen mod sk ... Se artiklen

beskyttelsesbrev

(-et, -e): Officielt udstedt brev om bærerens ærinde og lovlighed. Beskytter ... Se artiklen

beskyttelsesbriller

(kun pl.): Briller, der bæres under arbejde, hvor fremmedlegemer kan risikere ... Se artiklen

beskyttelsesdragt

(-en, -er): Navn på forskellige former for dragter, der bæres under arbejde, ... Se artiklen

beskyttelseshandsker

(kun pl.): Handsker, der skal beskytte mod mekanisk, termisk eller kemisk ... Se artiklen

beskyttelseshjelm

(-en, -e): Hjelm af hårdt materiale, der skal beskytte hovedet mod nedfaldende ... Se artiklen

beskyttelsesmiddel

(-midlet, -midler): Termiske beskytelsesmidler kaldes de poser eller dragter, ... Se artiklen

beskyttelsesområde

(-t, -r): Område, hvor det er sikkert at færdes eller opholde sig, til ... Se artiklen

beskyttelsessko

(-en, -): Sko, hvor næser og hæl samt eventuelt sål er særligt kraftigt ... Se artiklen

beskyttelsesstøvler

(kun pl.): Dss. som for sikkerhedssko. safety boots. ... Se artiklen

beskyttet havn

Havn, hvor skibe under dårligt vejr kan ligge sikkert beskyttte mod vind, ... Se artiklen

beskøjt

(-en, -er): Kaldes også for skibsbrød og skonrogger. Dobbeltbagte el. hårdt ... Se artiklen

beslag

(-et, -): 1. Forskellige former af metalprofiler el. træprofi ... Se artiklen

beslagblok

(-ken, -ke): Blok, der har en eller anden form for beslag eller strop påsat ... Se artiklen

beslagbændsel

(-dslet, -dsler): Bændselline brugt bændsling af forsk. beslag, øjer og ... Se artiklen

beslagline

(-n, -r): Liner til beslåning af et sejl. Man kan til samme funktion benytte ... Se artiklen

beslaglægge

(vb): Beslaglægge et skib. lay embargo on shipping. ... Se artiklen

beslagsejsing

(-en, -er): Til fastgørelse af sejlet til råens jackstag. Fladt af kabelgarn ... Se artiklen

beslå

(vb): 1. beslå et sejl Når sejl er bjærgede, givet op ... Se artiklen

beslåsejsing

(-en, -er): Tovende til ombinding af sejl, der fastgøres til rå etc. efter ... Se artiklen

besmøre

(vb): pay a vessel's bottom with tallow, sulphur &c. after having ... Se artiklen

Besselsk år

Det tidsforløb, som solen bruger til et gennemløb af sin bane, fra den står ... Se artiklen

bestemmelse

(-n, -r): Regel, forordning.
instrument // order // regulation. Kilder

bestemmelseshavn

(-en, -e):
port of entry. Kilder

bestemmelsessted

(-et, -er): Rejsens mål.destination.[DMO, RuteT, STCW-4, ... Se artiklen

bestemt

(adj): I udtryk som: bestemt rejse. intended voyage. ... Se artiklen

bestik

(-ket, -): 1. Beregning af et skibs position ved at summere k ... Se artiklen

bestikfejl

(-en, -):
error of dead reckoning. Kilder

bestikhus

(-en, -): Før skibene fik lukkede styrehuse, benævnedes huset eller rummet ... Se artiklen

bestiklukaf

(-et,-er): Hus agten for en åben bro eller et rum bag ved broen anv. til ... Se artiklen

bestikregning

(-en, -er): Beregningen af bestikket ved sammenlægningen af de enkelte ... Se artiklen

bestikseddel, bestikregningsseddel

(-dlen, -dler): »Hver dag klokken 12 leverer hver styrmand chefen en ... Se artiklen

bestiksejlads

(-en, -er): Sejlads efter udregnet bestik, til forskel fra observationssejlads. ... Se artiklen

bestiktabel

(-len, -ler): Tatil udregning af breddeforandring og længdeforandring ud fra ... Se artiklen

bestiktavle

(-n, -r): Tavle, hvorpå der kan anbringes pinde i huller eller skrives kurser ... Se artiklen

bestuve

(vb): 1. stuve, anbringe ladning i lastrum, så den ligger for ... Se artiklen

bestykning

(-en, -er): Skibsudstyr af kanoner. armament // ordnance ... Se artiklen

bestyrelse

(-n, -r): "Skibets Bestyrelse eller Føring."the art of conducting ... Se artiklen

bestyrende reder

Reder, der klarer driften af et skib uden at have ejerskab til skibet, ofte er ... Se artiklen

besæt

(sb): † Indeklemt (i is) og ude af stand til at manøvrere. »At komme i ... Se artiklen

besætning

(-en, -er): 1. Bemanding. Skibets mønstrede personer, dvs. of ... Se artiklen

besætningsfastsættelse

(-n, -r): manning regulation. Kilder

besætningskabine

(-n, -r): Dss, mandskabslukaf. crew cabin.
[SØF22-23/2004p8sp1] Kilder

besætningsliste

(-n, -r): Oversigt over alle ombordværende mønstrede personer samt eventuelle ... Se artiklen

besætningsnævn

(-et, -): Besætningsnævnet består af en af erhvervsministeren udpeget ... Se artiklen

besætningsoversigt

(-en, -er): crew list. [ADM p.193, DKS3/1989, DS p.602 ... Se artiklen

besætningsskema

(-et, -er): Dss. besætningsliste og besætningsoversigt.
crew list. Kilder

besætningsskifteskib

(-et, -e): Skibstype indrettet til mandskabstransport fra ... Se artiklen

besætte

(vb): 1. Bevikle enden på tovværk, så kordelerne ikke opgå ... Se artiklen

beta

Andet bogstav i det græske alfabet. Anv. bl.a. til deviationskoefficient og ... Se artiklen

betelflag

(-et, -): Hvidt flag med en gul og blå stribe og med en gylden sol i midten. ... Se artiklen

Betelgeuse

Alfastjernen i billedet Orion, Alfa Orionis, dkl. 7° N. Betelgeus ... Se artiklen

betelskib

(-et, -e): Skib indrettet til gudstjeneste, bibellæsning og opbyggelige ... Se artiklen

betonskib

(-et, -e): Dss. cementskib. Skib, hvis skrog er bygget af beton på et ... Se artiklen

betrygge

(vb): Sikre. »For at betrygge store skibes sejlads gennem danske ... Se artiklen

bette

(sb): Middelhavs 6-7 m langt rofartøj og sejlfartøj lig en dory med flad ... Se artiklen

Beuesier

Beuesier eller Beuersier er Benedichts navn for Beachy Head - forbjerget på ... Se artiklen

beusing

Dialekt for høj sø, der ikke brækker.
[9403 p.17, Bådebyg p.383] Kilder

bevogtningsfartøj

(-et, -er): guard-ship // patrol boat.
[NEM, ORL p.35 + 28] Kilder

bevægelse

(-n, -r): 1. Stedsforandring. motion // movement ... Se artiklen

bevægelsesmønster

(-tret, -tre): De formler eller kurver som bevægelsen styres eller foregår ... Se artiklen

bewpers

(eng.): Vævet stof brugt til flag. Senere på engelsk ben. —> ... Se artiklen

bezaanjacht

(-en, -er) (bizan): Lille ketchrigget jagt fra 17. årh. bezaanjac ... Se artiklen

BFO

Fork. for stødtoneoscillator.beat frequency oscillator ... Se artiklen

BGAN

Eng. fork. for Broadband Global Area Network. "I dag a ... Se artiklen

Bgs

Eng. fork. for sække.
bags.
[LAB p.164] Kilder

BHP

Eng. fork. for bremsehestekraft.
break horse power. Kilder

bi

(adv): ved - under. Bruges i udtryk som »ligge bi«: så tæt til vinden som ... Se artiklen

bibel

(-elen, -ler): Slang for en stor firkantet sandsten med ydre lighed med Bibler. ... Se artiklen

bibelskib

(-et, -e): Skibe anvendt af religiøse samfund til brug for gudstjenester. ... Se artiklen

bichones

Bådtype fra Middelhavet.bichones. [7077GrandTour ... Se artiklen

bidevind

(-en, -e): Så tæt til vinden som muligt. by the wind // closehaule ... Se artiklen

bidevindbåd

(-en, -e): I kapsejlads en båd på bidevindkurs.closehauled yacht ... Se artiklen

bidevinder

(-en, -e): 1. Skib, der sejler så tæt til vinden som muligt. ... Se artiklen

bidevindkurs

(-en, -er): closehauled course. Kilder

bidevindsejlads

(-en, -er): Gldgs.: Bidivind. Sejladsmetode for sejlfartøjer, hvor kursen ... Se artiklen

bidevindsejler

(-en, -e): 1. Skib der sejler på bidevindkurs. ... Se artiklen

bidevindstik

(-ket, -): Knob anvendt på en klampe, cleat, for skibets ... Se artiklen

bierhvervsfisker

(-en, -e): Fisker, der har andet erhverv som hoved-erhverv. fishin ... Se artiklen

bifangst

(-en, -er): Den del af fiskefangsten, der ikke tilhører den søgte fiskeart. ... Se artiklen

bifangstprocent

(-en, -er): Den procentdel af fangsten, der udgøres af bifangstarterne udtrykt ... Se artiklen

biflod

(-en, -er): Flodarm, der løber til større flod. tributary ... Se artiklen

bifogden

Dss. byfogden. parrel truss of the mai ... Se artiklen

bifyr

(-et, -): Mindre kraftigt fyr, der vises fra samme bygning som et hovedfyr el. ... Se artiklen

big boy sejl

Også kaldet flyvesejl = blooper. Ekstra spiler, der sidder i læ af den ... Se artiklen

bigat

(-tet, -ter) biegat: Træklods med et el. to huller, hvorigennem et tov fra ... Se artiklen

bihav

(-et, -e): Hav, der er delvis afskåret fra hovedoceanet, men i åben ... Se artiklen

bil

(-en, -er) bile gl.: Dss. bredøkse el. retøkse med æg parallel med skaftet. ... Se artiklen

bilancella

(-en, -er): Lille ital. fartøj som en tartana. bilancella ... Se artiklen

bilander

(-en, -e): Tomastet, fladbundet lægter el. pram op til 100 t med dæk anv. til ... Se artiklen

bilbrev

(-et, -e): Bygningsattest. Dokument med skibets dimensioner, værft el. ... Se artiklen

bildæk

(-ket, -): Dæk på færge indrettet til parkering af biler, der er kørt om ... Se artiklen

bildæksfender

(-en, -e): Fender fremstillet af et el. flere bildæk. heavy duty ... Se artiklen

bile

(-n, -r): Dss. biløkse - ... Se artiklen

bilfærdig

(adj) †: Skib, hvis skrog er bygget færdigt, men som endnu ikke er udstyret ... Se artiklen

bilfærge

(-n, -r): Skib, der løber i rutefart og er indrettet til direkte ombordkørsel ... Se artiklen

Bilfærgernes Rederiforening

Arbejdsgiverorganisation og i 1975 blev foreningen udvidet til også at være ... Se artiklen

bilgewater

(eng.): "Til gengæld har gruppen konstateret, at det ikke fremgår af ... Se artiklen

bill of lading

(-, -s): Dss. konnossement; fragtbrev for søtransport. bill of la ... Se artiklen

billede

(-t, -r): Gengivelse af en form af virkeligheden som fx i radarbillede. ... Se artiklen

billedfremstilling

(-en, -er): image creation // image building. Kilder

billedhuggerarbejde

(-t, -r): Oftest anv. om gallionsfigur og agterparts udsmykning. c ... Se artiklen

Billenborg

Billenborg er Benedichts navn for Bilemberg, der ligger syd for Glückstadt i ... Se artiklen

billing

(-en, -er): Skibstype fra 18. årh. med et stort dybgående.billin ... Se artiklen

billy-boy boat

(-, -s): Kyst- el. flodfartøj, pram fra eng. østkyst med en mast, der førte ... Se artiklen

bilskib

(-et, -e): Skib indrettet til transport af biler og derfor konstrueret med et ... Se artiklen

biltransportskib

(-et, -e): Dss. bilskib. pure car carriers // PCC // car carrier ... Se artiklen

bilvand

(-et, -) (bilsvand): † Dss. lastvand, grundvand. Vand, der står i bunden af ... Se artiklen

bilægge

(vb): Forældet udtryk af -ligge bi-: to tye to // try.
[Saint] Kilder

bilægger

(-en, -e): 1. Skib, der ligger bi, gldgs. trying ship ... Se artiklen

biløkse

(-n, -r): Dss. bil. ... Se artiklen

BIMCO

= Baltic and International Maritime Council. International rederorganisation ... Se artiklen

bimåne

(-n, -r): Atmosfærisk fænomen. Spejling i luft el. sky af måne (el. sol). ... Se artiklen

bindebjørn

(-en, -e): Beslag til opstramning af kædesurring. Beslaget består af en strop ... Se artiklen

bindebord

(-et, -e): Mål til at angive maskestørrelse på garn.
[DkFiskerif.i.65] Kilder

binden

(prep/adv): † Dss. inden; se også: binnen. » Alt hvad der er modsat yder ... Se artiklen

bindenhavn

(-en, -e): Den indre havn. basin of a port or that part of the har ... Se artiklen

bindenskøde

(-t, -r): Læsejlets bindenskøde. inner sheet of a studding sail ... Se artiklen

bindenål

(-en, -e): Nål, hvormed fiskenet bindes. netting needle // breedi ... Se artiklen

bindeøkse

(-n, -r) (bindøkse): Skarøkse el. afbindingsøkse. Økse med bladet parallelt ... Se artiklen

bindsle

(vb): Dss. bændsle. seize.Bindsle sammen. m ... Se artiklen

bindøkse

(-n, -r): Økse af mindre dimensioner anvendt til afglatning af tømmer. ... Se artiklen

bing

(-en, -er): Faste kister til opbevaring af proviant som mel, gryn og bønner. ... Se artiklen

binkapacitet

(-en, -er): Kapacitet eller rumfang i et aflukke i et lastrum. En bin er som en ... Se artiklen

binnen

(adv): Indre i modsætning til ydre. Anv. i sammensætninger: † binnenfald, ... Se artiklen

binnenlander

(hol.) Skibstype til flod- og kanalsejlads. Enmastet med tremands besætning, ... Se artiklen

binta

(-en, -er): Tomastet sejl og rofartøj fra Malayøerne, bl.a. anv. 18-19. årh. ... Se artiklen

biplanet

(-en, -er): Himmellegeme, der bevæger sig omkring en planet, fx månen. ... Se artiklen

bipodmast

(-en, -er): Mast med to ben, lodrette eller skråtstillede, der foroven er ... Se artiklen

birefleksspærrer

(-en, -e): Anordning på radar til regulering af den styrke, som småekkoer fra ... Se artiklen

biremer

(-en, -): Galej med to rækker årer over hinanden, to-radet, med en til fire ... Se artiklen

birgine

(-n, -r): Dss. bergine.
cross-jack.
[Saint] Kilder

bisejl

(-et, -): "Sådan bliver normalt stagsejl, klyver og læsejl kaldt." ... Se artiklen

Biskopsboden

Biskopsboden er Benedichts navn for Bispen, et skær der ligger knap 3 km vest ... Se artiklen

bismerpund

(-et, -): † Vægteenhed på 6 kg.
bismerpund.
[MMV] Kilder

bismervægt

(-en, -e): Vægt efter vægtstangsprincippet. Stålstang med en holdebøjle ca. ... Se artiklen

bisol

(-en, -e): Optisk fænomen, hvor solens lys bliver brudt i atmosfæren i ... Se artiklen

bispskibelse

(-n, -r): Landområde, hvis indbyggere skulle udrede, udruste, et skib til ... Se artiklen

bisquine

(-n, -r): Tomastet fartøjstype fra Middelhavet på op til 30 t fremdrevet med ... Se artiklen

bistation

(-en, -er): Redningsstation underordnet en hovedredningsstation. s ... Se artiklen

bite

(-n, -r): Tværstivere anbragt under tofterne i vikingeskibe. E. bite = knæ ... Se artiklen

bitre ende, til den

Se bedding 1.
to the bitter end. Kilder

bitterling

(-en, -er): Fiskeart, se blå fisk. Kilder

bitumen

(-en, -er): Maling på tjærebasis til fx tankcoating. bitumen ... Se artiklen

bjerge

(vb): Se bjærge.
[EST, Konkyl9/1989] Kilder

bjergregn

(-en, -): Regn forårsaget af opstigende luft, der afkøles over en bjergside. ... Se artiklen

bjælke

(-n, -r): Tømmer af kraftigere dimensioner end planker anv. i skibets ... Se artiklen

bjælkeafstand

(-en, -e): Afstanden mellem to bjælker.
beam space. Kilder

bjælkebugt

(-en, -er): Skibsdækkets runding i tværskibs retning, hvor dækket i ... Se artiklen

bjælkehoved

(-et, -er): Bjælkens ender. beam end. C ... Se artiklen

bjælkeklo

(-kloen, -klør): Krog anv. ved lasteredskaber.
beam grab.
[HFM p.932] Kilder

bjælkeknæ

(-et, -): Trekantet træ el. stålprofil, der forstærker forbindelsen mellem ... Se artiklen

bjælkevæger

(-en, -e) (bjælkevager): Indvendig bordrang i højde med hoveddækket og af ... Se artiklen

bjærge

(vb): 1. Redde mennesker fra faretruende situationer. ... Se artiklen

bjærgefolk

(-, -ene): salvers.
[D/E] Kilder

bjærgegods

(-et, -): salvage // salvaged goods.
[D/E] Kilder

bjærgekontrakt

(-en, -er): salvage agreement.
[D/E] Kilder

bjærgelav

(-et, -): Gruppe af personer, der på en bestemt lokalitet, ... Se artiklen

bjærgelavsdistrikt

(-et, -er): Område, som et bjærgelav udfører bjærgning i. salv ... Se artiklen

bjærgeline

(-n, -r): "Under udsætning af redskaberne gik linerne til den ene trawlskovl ... Se artiklen

bjærgeløn

(-nen, -): »Enhver, der bjærger Skib, der er forulykket eller stedt i Nød, ... Se artiklen

bjærgemaskine

(-n, -r) (gl.): »Indretning, der hænger agter på skibet og kastes i vandet, ... Se artiklen

bjærgemetode

(-n, -r): salvage system.
[ORL p.182] Kilder

bjærgemærs

(-et, -): Dss. redningkrans el. redningsbøje. »Rund ring af kork oversyet med ... Se artiklen

bjærger

(-en, -e): Bjærgningsmand. Person beskæftiget med bjærgning, el. medlem af ... Se artiklen

bjærgning

(-en, -er): Funktionen at bjærge. rescue // salvage. ... Se artiklen

bjærgningsarbejde

(-t, -r): salvage operation.
[D/E, MarS] Kilder

bjærgningsassistance

(-n, -r): salvage assistance.
[D/E, SKT p.479] Kilder

bjærgningsbåd

(-en, -e): Dss. bjærgningsfartøj.
[FKT p.40, HAN p.102] Kilder

bjærgningsdamper

(-en, -e): salvage steamer. [EST, RED p.58] "Om af ... Se artiklen

bjærgningsforsøg

(-et, -): attempt at salvage // salvage attempt.[D/E] ... Se artiklen

bjærgningshjælp

(-en, -): salvage assistance.
[D/E] Kilder

bjærgningshold

(-et, -): "... ikke tillod slæbebåde i området at gøre et øjeblikkeligt ... Se artiklen

bjærgningskontrakt

(-en, -er): salvage agreement.
[D/E] Kilder

bjærgningsoperation

(-en, -er): rescue operation.
[MarS, SAL, SCH] Kilder

bjærgningsudgift

(-en, -er): "... assurandørerne nu afventer søulykkesrapporten efter ulykken ... Se artiklen

bjørn

(-en, -e): 1. Krumbøjet tømmer anv. til samling af stævn o ... Se artiklen

bjørnegang

(-en, -e): Åbning i mærset inden for vantet, hvorigennem går dele af den ... Se artiklen

BL

1. Eng. fork. for konnossement. Bill of lading ... Se artiklen

bl(s)

Eng. fork. for ballegods.
bale // bales.
[LAB p.164] Kilder

black-out

(-en, -er / el. eng.): Total strømsvigt. black out. ... Se artiklen

blackfernis

(-en, -er): Dss. kultjære, dvs. et destillat af kul indeholdende beg, ... Se artiklen

Blackwall frigate

(eng.): Typebetegnelse for skibe bygget 1837-1869 for fart på Indien. Navnet ... Se artiklen

blad

(-et, -ene): 1. Yderste flade del af åre. Den del der bevæge ... Se artiklen

bladkontakt

(-en, -er): Elektrisk kontakt med flad bred kontaktflade.reed cont ... Se artiklen

bladskæring

(-en, -er): Sammenføjning ved bladlask (nedføldning) af bådens borde. Dvs. ... Se artiklen

blaf

(-fet, -): Vindpust af svag styrke. Bevæge stødvist hid og did. »Et flag ... Se artiklen

blafre

(vb): Om et sejl, der ikke bærer stabilt i vinden, men slakser og slår. ... Se artiklen

blakestopper

(-en, -e): Indretning til afstopning af ankerkæden bestående af en ... Se artiklen

blandingsgasdykker

(-en ,-e): Dykker, der ånder ved hjælp af blandingsgas beståene af flere ... Se artiklen

blank

(adj): »Søen er blank som et spejl.«smooth // glittering // unr ... Se artiklen

Blankensteiner

"Den Blankensteinerske Kortforretning 1791 - 1914. Den i alle Søfartskre ... Se artiklen

blanketing

(eng.): Proces på tankskibe el. i offshorebranchen, hvor atmosfærisk luft, ... Se artiklen

blanktjære

(-n, -r): Dss. kultjære, trætjærebeg.coal tar.[ ... Se artiklen

blarpe

(vb): Blære op; om beg der pga. varme blarper op i nåderne mellem ... Se artiklen

blasballe

(-n, -r): Tømmer indsats, udfyldning, på hver side af stævnen under ... Se artiklen

blazer

(?): Etmastet hol. ca. 15-17 m lang skibstype, der senere blev tomastet. Anv. ... Se artiklen

Bleckside

Bleckside eller Bleginds Side er Benedichts navn for Blekinge og Blekindekysten.
[BEN p.245] Kilder

blege

(vb): I udtryk som: blege sejl. "Man skrubber først begge Sider med ... Se artiklen

blegning

(-en, -er): »Ålesaks, beregnet til blegning eller stangning på blød ... Se artiklen

blesseret

(adj): Gl. for såret. "Kun nogle faa Mand døde og blesserede var vort Tab ved ... Se artiklen

blidemåned

(-en, -er): Ældre ben. for slutningen af marts og begyndelsen af april måned. ... Se artiklen

blik

(-ket, -): Stille som i blikstille; om havoverfladens udseende i stille vejr. ... Se artiklen

blikdåse

(-n, -r): Nedsættende betegnelse på et skib. » ... vi kan sænke den ... Se artiklen

blikfyr

(-et, -): 1. Blinkfyr. »gøre blikfyr« [KALKtill.106] ... Se artiklen

blikstille

Se Blik. Kilder

blind passager

Person, der før afgang fra havn skjuler sig på et skib uden at have lov til ... Se artiklen

blinde

(-n, -r): Råsejl anbragt på en rå under bovsprydet. sprit sail ... Se artiklen

blinde kanoner

Trækanoner, som handelsskibe sætter i deres porte for at indbilde lettroende, ... Se artiklen

blinde skær

Klipper el. sten, hvis top når næsten op til vandoverfladen, ofte med dybt ... Se artiklen

blinde søkort

I 1688 kunne man købe store ark papir, der var fortrykt med ... Se artiklen

blindebras

(-en, -er): Braser til at regulere blinden med. Tov eller talje fastgjort i ... Se artiklen

blindegaffel

(-gaflen, -gafler): Gaffelbom brugt i blinderiggen ved bovsprydet. ... Se artiklen

blindegivtov

(-et, -): Givtov til blinden. Tov fastgjort i blindens nederste hjørner og ... Se artiklen

blindehængereb

(-et, -): Strop omkring bovsprydet, og hvori blinderåen hænger. Dss. borgen ... Se artiklen

blindeluge

(-n, -r): Lænseskot, lemme for kahytsvinduer. Beskyttelse for åbninger opsat ... Se artiklen

blinder

(dansk ?): "Blindklipper, hvorpaa Bølgerne brydes."
breakers.
[Röding] Kilder

blinderakke

(-n, -r): Rakke, der holder blinderåen til bovsprydet.parrel of t ... Se artiklen

blindereb

(-et, -): Tov, der er fastsat på blinderåens nokke og derfra ført til ... Se artiklen

blinderejsning

(-en, -er): Lille sejlrig anbragt lodret på bovsprydets yderste ende. ... Se artiklen

blindering

(-en, -er): ??? [TUS p.236] Kilder

blinderå

(-råen, -ræer): Rå under bovsprydet, ca. en femtedel fra nokken og med ... Se artiklen

blindesejl

(-et, -): Dss. blinde. sprit sail.
[HAR, KOF, MOR p.120, StilD] Kilder

blindeskøde

(-t, -r): Skøder til regulering af blinden.sprit sail sheet ... Se artiklen

blindeskødsknob

(-et, -): Knob anvendt ved blindesejlets skøde.spritsail sheet kn ... Se artiklen

blindestang

(-stangen, -stænger): Dss. bovspryd.
bowsprit. Kilder

blindetoplent

(-en, -er): Tov fastgjort i hver ende af blinderåen, hvorfra de farer gennem ... Se artiklen

blindetrisse

(-n, -r): Tov, der står fast på hver nok af blinderåen og farer igennem en ... Se artiklen

blindeudhaler

(-en, -e): Blindesejlets udhaler. sprit-sail halyard.
[Saint] Kilder

blindflange

(-n, -r): Flange uden gennemløbsåbning, som påsættes rørledningernes ... Se artiklen

blindlanterne

(-n, -r): Blindlygte. Lanterne, hvis lys kan tildækkes. dark lant ... Se artiklen

blindluge

(-n, -r): Luge, der i hårdt vejr sættes for koøjer og vinduer. bl ... Se artiklen

blindmand

(-manden, -mænd): Søfarende i store sejlskibe, hvor rorgængerarbejdet var ... Se artiklen

blindsplejsning

(-en, -er): Dss. langsplejsning, splejsning af to ender i forlængelse af ... Se artiklen

blindt anker

Anker, der er fisket op fra havbunden. Det skal findes uden bøje/bøjereb på ... Se artiklen

blindzone

(-n, -r): Del af horisonten, i hvilken udsyn er umuligt eller modtageforhold ... Se artiklen

blink

(-et, -): 1. Kort glimt af lys. flash ... Se artiklen

blinkfiskeri

(-et, -er): Fiskeri ved hjælp af blink. Blinket påsættes fiskesnøren, og ... Se artiklen

blinkfyr

(-et, -): Fyr, som med regelmæssige mellemrum viser et lys afbrudt af mørke ... Se artiklen

blinkkarakter

(-en, -er): Det gentagne mønster eller skema, som lysblinkene for et blinkfyr ... Se artiklen

blinklanterne

(-n, -r): Signallanterne, der kan afblændes. signal lantern with ... Se artiklen

blinklys

(-et, -): flashing light. Se også fyrkarakter. Kilder

blinkning

(-en, -er): flashing. Kilder

blinksignal

(-et, -er): Lyssignal, der med korte lysperioder anvendes ved signalering. Ofte ... Se artiklen

blitzlys

(-et, -): strobe light // flashlight.
[SØV p.52] Kilder

blodflag

(-et, -): Firkantet flag af rød flagdug tidl. ben. som tegn på at gå i kamp. ... Se artiklen

blodknude

(-n, -r): Også kaldet tøndeknude. " Et populær stik, som sportsfiskere ... Se artiklen

blok

(-ken, -ke): 1. Redskab, der anvendes til at ændre tovværks tr� ... Se artiklen

blokade

(-n, -r): Krigsskibes afspærring af et område fx en havn eller flodmunding ... Se artiklen

blokadebryder

(-en, -e): Hurtigsejlende skib der er beskæftiget med eksport /import fra/til ... Se artiklen

blokadeskib

(-et, -e): Dss. blokadebryder.
blockade ship. Kilder

blokanker

Ankertype, der virker hovedsageligt ved sin vægt. Formen er af mindre ... Se artiklen

blokdrejer

(-en, -e) blokkedrejer:
block-maker.
[Röding] Kilder

blokering

(-en, -er): blockade. [D/E, NAV4Ny p.70, SAL] b ... Se artiklen

blokkahn

(-en, -er): Tysk forløber for kogen anv. på de indre vandvaje. Navn pga. ... Se artiklen

blokkoefficient

(-en, -er): Forholdet mellem skibets nedsænkede rumfang og et rektangel med ... Se artiklen

blokskib

(-et, -e): Ældre udrangerede nedriggede skibe, der anv. som faste ... Se artiklen

blokskude

(-n, -r): Dss. blokskib. blockship.
Kilder

blokværk

(-et, -):
the blocks of a ship.
[Röding] Kilder

blomkålssky

(-en, -er): Andet navn for cumulussky, der ligner blomkålsbuket i form og ... Se artiklen

blopeter

Koll. for albatros fugl. bluepeter.
[H&S63 p.115] Kilder

bls.

Fork. for bale i pl. Se bl. Kilder

BLU-koden

IMO kode, resolution A.862(20), for lasthåndtering på massegodsskibe. Fork. ... Se artiklen

blue back kort

Søkort med påklæbet blåt papir eller lærred på bagsiden. Især kort i ... Se artiklen

bluff bows

»with bluff bows and rounded sterns.«
[MM4/1993 p.425] Kilder

blus

(-set, -): Pyroteknisk signal best. af et hylster med farvet krudt, der langsom ... Se artiklen

blusapparat

(-et, -er): Dss. bluslampe.
[KUSK p.262] Kilder

blusfyr

(-et, -): Fyr, der havde åben fyrpande med brændende træ, kul el. gas. ... Se artiklen

bluslampe

(-n, -r): Olie- el. petroleumslampe med anordning for at afblænde lyset. » ... Se artiklen

bluspenge

(-, -): Dss. fyrpenge. light dues.
[KALKT p.113] Kilder

blusse

(vb): 1. Signalere ved hjælp af lys, der fra en lanterne afbl ... Se artiklen

blusser

(-en, -e): Dss. fyrpasser.
lighthouse assistant.
[KALKT p.113] Kilder

bly

(-et, -): Gråhvidt metal med massefylde 11,3. lead. ... Se artiklen

blyant

(-en, -er) bliandt: Grafit, der i pulverform, evt. med et tilsætningsstof for ... Se artiklen

blyforhudning

(-en, -er): Ekstra pladelag af blyplader uden på et skibs træbeklædning. ... Se artiklen

blyhvidt

(-et, -): Malingstype på grundlag af blyforbindelser brugt til understrygning ... Se artiklen

blyklys

(-set, -): Klys beklædt indv. med bly. fair-lead lined with lead ... Se artiklen

blykøl

(-en, -e): Køl på mindre fartøjer. Kølen udfyldes med blymaterialer, der ... Se artiklen

blylod

(-det, -der): Lodder af bly anv. til dybdelodninger. Det koniske lod har ofte ... Se artiklen

blymønje

(-n, r): Malingstype grundet på blyforbindelser. Nu forbudt på grund af ... Se artiklen

blysime

(-n, -r): Line med blyvægte påsat til brug ved forskellige fiskenet. ... Se artiklen

blæksprutte

(-n, -r): Klasse af bløddyr. Inddeles i a) ottearmede blæksprutter ... Se artiklen

blændglas

(-set, -): Farvet mørkt glas, der sættes foran sigtekikkerter og ... Se artiklen

blændklap

(-pen, -per): Dss. stormklap. En træplade el. metalplade, der sættes foran ... Se artiklen

blændlanterne

(-n, -r): dark lantern. Kilder

blændlygte

(-n, -r): Dss. blændlanterne.
dark lantern.
[SCH, WOL] Kilder

blænkerskib

(-et, -e): Enkeltopererende skib. »Dag og nat patruljerer de robuste blænk ... Se artiklen

blænkning

(-en, -er): »Hver mand for sig.«
[ODSS2 p.283] Kilder

blær

(sb ?): Dss. vindstød. »Når vintertiden med alt blær forgår.«
[KALK1 p.232] Kilder

blære

(-n, -r): 1. Luftboble under fx kompasglas. bubb ... Se artiklen

blæretang

(-en, -): Brunalge med luftblærer på bladdelene. bladder wrack / ... Se artiklen

blæse

(vb): 1. Luftbevægelse, vind. I dgl. tale en mellemstærk vin ... Se artiklen

blæsebælg

(-en, -e): Luftpumpe, der anvendes til oppustning af fx redningsflåder. ... Se artiklen

blæserrum

(-met, -): Aflukke om bord, hvor ventilator- og blæsermotorer er anbragt. ... Se artiklen

blæsning

(-en, -er): Sandblæsning af skibets ståldele for at fjerne rust og gammel ... Se artiklen

blødtjernskugle

(-n, -r): Kugler anbragt på hver side af nathuset til at rette for ... Se artiklen

Blå bog

Kaldenavn for adskillige bøger. Bl.a. Shipbrokers' Register, IMDG-koden, ... Se artiklen

Blå Bånd

Atlantens Blå Bånd. Oprindeligt benyttet i hestesporten. Prisvinderen f ... Se artiklen

Blå Bånd, Det

Atlantens blå bånd. Det blå Bånd er en hædersbetegnelse for hurtigste ... Se artiklen

Blå Danmark, Det

Udtryk benyttet af Erhvervsministeriet som et bredt udtryk for ... Se artiklen

blå ensign

Det engelske flag med Union Jack i hjørnet. Oprindeligt ført af den blå ... Se artiklen

Blå Hav

Ældre benævnelse for Aralsøen.
[SAL] Kilder

blå hylde

Slang for havet. Benyttes, når man vil af med noget i udtryk som: »læg det ... Se artiklen

Blå Landevej, Den

Udtryk benyttet af Foreningen til Søfartens Fremme om skibsfart og søværts ... Se artiklen

Blå Peter

Populært udtryk for signalflaget P, der betyder alle mand om bord, skibet skal ... Se artiklen

blåhval

(-en, -er): Finhval art, verdens største pattedyr på indtil 33 m og 200 ton ... Se artiklen

blålys

(-et, -): Blus, der brænder med et blåligt skær og fremstilles af salpeter, ... Se artiklen

blåt flag

Der anv. i europæisk samarbejde - på land - et blåt flag, der tildeles for ... Se artiklen

bo

id 2069 Kilder

board foot

(eng.): Tømmermål på 1 fod x 1 fod x 1 tomme = 144 tommer3. 1000 b ... Se artiklen

Board of Trade

Fork. BoT. Engelsk regeringsmyndighed hvorunder søfartsfo ... Se artiklen

boardingbåd

(-en, -e): "Bedstemanden blev bjærget om bord i en boardingbåd fra ... Se artiklen

boardingmaster

(-en, -s): Pensionatsvært el. udlejer af værelser til søfarende. ... Se artiklen

boatschip

(hol.): Hol. skibstype fra 18. årh. anvendt i kystfart og som sildefisker. ... Se artiklen

bobleanlæg

(-get, -): 1. Trykluftsanlæg, hvor luftmængden udledes unde ... Se artiklen

boblegardin

(-et, -er): Skørt el. halvstive gummisider rundt underkanten af en hoover ... Se artiklen

boblesekstant

(-en, -er): Sekstant udstyret med en kunstig horisont, der virker ved ... Se artiklen

bock

(tysk): Pram fra Weserfarten på ca. 36 m og 80 t. Prammene blev trukket langs ... Se artiklen

Bodes lov

Tese om tilnærmede forhold mellem afstandene for solens planeter. Tesens ... Se artiklen

bodme

(vb): Skaffe penge gennem bodmerilån. bottomry // pledge a ship ... Se artiklen

bodmeri

(-et, -er): Lånemetode kendt fra 4. årh. f.Kr. bottomry. ... Se artiklen

bodmeribrev

(-et, e): Gældsbrev for bodmerilån. bottomry bond // bill of bot ... Se artiklen

bodmerigiver

(-en, -e): Långiveren, kreditoren ved bodmeriydelse. creditor // ... Se artiklen

bodmerikrav

(-et, -): Panteret el. tilbageholdelsesret i forbindelse med bodmeriydelser. ... Se artiklen

bodmeripenge

(pl): Pengene på det bodmerilån, der ydes. bottomry money // bot ... Se artiklen

bodmeripræmie

(-n, -r): Renten for et bodmerilån. bounty premium // bottomry pr ... Se artiklen

bodmerirejse

(-n, -r): Rejse finansieret gennem et bodmerilån.
bottomry voyage. Kilder

bodmerirente

(-n, -r): Dss. bodmeripræmie.
bottomry premium.
[MOL] Kilder

bodmerist

(-en, -er): eller bodmeritager. Dss. bodmeridebitor. bottomry borr ... Se artiklen

BOE International Code System

(sb): Handelskodesystem anvendt i telegrammer for ved at omsætte længere ord ... Se artiklen

BOG

Se boil off gas. Kilder

bogstavflag

(-et, -): Signalflag, hvis farve og symbol har betydning af et bogstav. ... Se artiklen

Bogø Navigationsskole

Grundlagt 1/11 1866. 50 års jubilæum 1916.
[Medlemsblad Skibsførerfor. 1916 p.218] Kilder

bohusjolle

(-n, -r): Åben et-mastet båd med udfaldende forstævn, stort agterspejl, ... Se artiklen

boiert

(-en, -er): eller boier - se bojert.
[DUD] Kilder

boil off gas

Udtryk fra LNG-gasskibe. "Dampturbiner benyttes, fordi fremdriften af skibet ... Se artiklen

boje

Dss. bøje
[FOLK, ODS, TUS] Kilder

bojert

(-en, -er): 1. eller boeijer, boi, boieier, boier, boiert, bojer, bø ... Se artiklen

boksskib

(-et, -e): Dss. containerskib, men en mindre anerkendt benævnelse, der er ... Se artiklen

bol

(hol.): 1. Sømærke i form af en spirtønde, » et bol «. ... Se artiklen

boldavit

(-en, -) boldavid: Sejldug af en bestemt kvalitet. Se også ... Se artiklen

boline

(-n, -r): Dss. bugline.
bowline.
[DSF p.71, KOF] Kilder

bolis

(lat.); Lod. "Sådan hed det lod, som latinerne målte dybden eller undersøgte ... Se artiklen

bolk

(-en, -e) (bulk): Tyndt tjæret reb el. fiskeline (1691). fishing ... Se artiklen

bollard

(-en, -er): 1. Eng. udtryk for pullert. Anv. på dansk i uover ... Se artiklen

bolsan

(-en, -er): † (før 1677) Dss. vimpel, flag. "Instruksen foreskriver en ... Se artiklen

bolt

(-en,-e): 1. Sejldugsbane, der påsyes sejlet for at give ekst ... Se artiklen

boltepistol

(-en, -er): (til 3) Trykluftværktøj til uddrivning af bolte fra jern og ... Se artiklen

boltesaks

(-en, -e): ( til 3). bolt cutter.
[D/Et] Kilder

bolteslager

(-en, -e): (til 3) Tømrer, der arbejder med boltemontage.bolter ... Se artiklen

bolværk

(-et, -): Opbygning af en mod søen vendende lodret væg af nedrammede pæle ... Se artiklen

bolværksplads

(-en, -er): Liggeplads langs kaj.
berth.
[SØM22 p.313] Kilder

bolværksprøve

(-en, -er): » gennemført teknisk kontrol ved afviklingen af bolværks- og ... Se artiklen

bom

(-men, -me): 1. Ladebom, lossebom: spir el. støtte af træ e ... Se artiklen

bombard, bombarda

(-en, -er): 1. Tomastet fladbundet kystbåd i Middelhavet. ... Se artiklen

bombarderfartøj

(-et, -er): Ketchrigget skib, 16-18. årh., bevæbnet med hovedsageligt ... Se artiklen

bombardergaliot

(-en, -er): Dss. bombarderfartøj. bomb ketch // bomb vessel ... Se artiklen

bombarderpram

(-men, -me): Fartøjstype udviklet i Frankrig i 18. årh., uden mast, ... Se artiklen

bombarderskib

(-et, -e): Dss. bombarderfartøj (1807).[ODS (Holberg), ODSS2] Kilder

bombardun

(-en, -er): (til 2) Støttetalje. Talje - ofte med med skinkel - der går fra ... Se artiklen

bombe

(-n, -r): Beholder med sprængstof udkastet el. udskudt mod fjerntliggende mål ... Se artiklen

Bombebøssen

(-n, -r): Sømandsstiftelsen Bombebøssen. Velgørende institution, der samler ... Se artiklen

bombechalup, bombekanonchalup, bombekanonjolle

(-pen, -per): Dss. bombarderfartøj. Kanonbåd, dæksbåde med en kanon for og ... Se artiklen

bombeketch

(-en, -er): Dss. bombarderfartøj.
bomb ketch.
[DSF p.153, DUD] Kilder

bombøjle

(-n, -r): (til 2) 1. Bøjle, hvorpå blokken til mesan- el. st ... Se artiklen

bombåd

(-en, -e) (bumbåd): Kadrejerbåd. Båd, der lægger til langs siden af skibe, ... Se artiklen

bomdirk

(-en, -e): (til 2) Tovende til løftning af bom. Toplenten på mesanbommen. ... Se artiklen

bomfod

(-foden, -fødder): (til 1+2) Nederste ene af bom, der med en tap el. andet ... Se artiklen

bomforsvarsværk

(-et, -): Forsvarsværk for havn. Bomværket kan bestå af udspændte kæder, ... Se artiklen

bomgalge

(-n, -r): (til 1+2) Dss. bomkrykke. boom crotch // boom crutch // ... Se artiklen

bomgerd

(-en, -er): (til 1) Den sideværts afstøtning af en lossebom. Oftest som en ... Se artiklen

bomhal

(-et, -): ( til 2) Tov fra bomnok og frem til cockpit i læsiden i ... Se artiklen

bomhanger

(-en, -e): "Bomhangere af ekstra bøjelig galv. stålwire med 6 x 24 tråde med ... Se artiklen

bomhul

(-let, -ler): Hullerne i et bradspils hovedaksel, hvori håndspagerne isættes ... Se artiklen

bomklo

(-kloen, -klør): ( til 2) Inderenden af en bom, der med en klo griber om ... Se artiklen

bomkrykke

(-n, -r): Dss. bomstol. derrick stool // boom ... Se artiklen

bomlig

(-et, -): (til 2) På sejl, liget langs bommen, underliget. foot l ... Se artiklen

bomløfter

(-en, -e): (til 1) Dss. hanger. topping guy // topping lift ... Se artiklen

bomme

(vb): Dss. kovende. Skifte hals med vinden rundt. Manøvre på sejlskib, hvor ... Se artiklen

bommesan

(-en, -er): (til 2) Bomsejl på agterkant af mesanmast, udspændt foroven under ... Se artiklen

bommesanskøde

(-t, -r): (til 2) Dss. springskøde. Skøde fra mesanbomnok ind til blok i ... Se artiklen

bomnedhal

(-et, -) (bomnedhaler: -en, -e): (til 2) Talje el. anden anordning til ... Se artiklen

bomning

(-en, -er): Se under bomme ovenstående.
rolling on the beam.
[Benzon] Kilder

bomnok

(-ken, -ker): (til 1+2) boom-end // boom-outer end. [Benzo ... Se artiklen

bompar

(-ret, -): (til 1) Koblede ladebomme anv. sammen til løftning af ekstra svære ... Se artiklen

bompert

(-en, -er): (til 2) Tov udspændt i en bue under bommen givende fodfæste for ... Se artiklen

bompresenning

(-en, -er): (til 2) Sejldugsdække for bom og sejl. boom tarpaulin ... Se artiklen

bomprøve

(-n, -r): "Lossebommene prøves ved hjælp af dynamometer, sværbomme ved ... Se artiklen

bomreb

(-et, -): "Bomrebet eller Toplenter til Bommen."
topping-lift.
[Röding] Kilder

bomsaddel

(-sadlen, -sadler): Beslag, hvori en bom kan hvile, når den ikke er i brug. ... Se artiklen

bomsaks

(-en, -e): (til 2) Dss. bomstol.
boom crutch.
[VerV1 p.119] Kilder

bomscepter

(-teret, -tre): (til 2) Dss. bomstol. Sakse-, kryds- el. gaffelformet beslag ... Se artiklen

bomschuit

(?): Hollandsk tomastet fladbundet fiskefartøj fra 17. og 18. årh. Størrelse ... Se artiklen

bomsejl

(-et, -): (til 2) Sejl hvis underlig er udspændt el. fastgjort til en vandret ... Se artiklen

bomsejler

(-en, -e): (til 2) † Skib med bomsejl, oftest benyttet om skonnertrigget ... Se artiklen

bomsejlsgivtov

(-et, -e): Givtov, der haler sejlet ind til mast og gaffel, når det skal ... Se artiklen

bomsejlsskøde

(-t, -r): (til 2) Skødet for sejlet. Skødetaljen fører fra bomnokken og til ... Se artiklen

bomskøde

(-t -r): (til 2) Dss. bomsejlsskøde. boom sheet // boom tackle // ... Se artiklen

bomslæber

(-en, -e): På mindre og ældre sejlskibe et tov fra kranbjælken til ... Se artiklen

bomstang

(-stangen, stænger): (til 2) Stang, evt. teleskopstang, der kan holde bommen ... Se artiklen

bomstol

(-en, -e): (til 2) Støtte for bommen, når dens sejl ikke er sat. Har form af ... Se artiklen

bomstopper

(-en, -e): (til 2) Tov, der til modsat side af bomskødet kan holde bommen på ... Se artiklen

bomstrop

(-pen, -per): (til 2) Næsten samme funktion som bomstang, bomnedhaler, men af ... Se artiklen

bomsvinger

(-en, -e): (til 1) Talje el. spilarrangement, der kan svinge en lossebom ... Se artiklen

bomtalje

(-n, -r): En talje, der forbinder bommen med dækket og tjener som en slags ... Se artiklen

bomtelt

(-et, -e): (til 2) Sejldugsdække under bommen fra side til side JM. » Maxi 34 ... Se artiklen

bomtov

(-et, -e): 1. Tov, der forbinder en båd, der ligger langs ski ... Se artiklen

bomtrawl

(-et, -): (til 5) Trawl, der sættes fra en el. to bomme ud fra skibssiden. " ... Se artiklen

bomtrawler

(-en, -e): (til 5) Fiskefartøj udstyret med bomtrawl. boom trawle ... Se artiklen

bomtryk

(-ket, -): (til 1) Kraften, der virker på en bom i længderetningen. ... Se artiklen

bomudhal

(-et, -): (til 2) Tov el. wire der strammer eller strækker et sejls underlig ... Se artiklen

bomuld

(-en, -): Materiale, der i vævet tilstand anvendes til sejldug. Bomuld bliver ... Se artiklen

bomuldsdug

(-en, -e): Vævet bomuldsmateriale i forskellige bredder. cotton / ... Se artiklen

bomuldsgarn

(-et, -): Tynd garn af bomuld, bl.a. anv. til fiskenet. cotton yar ... Se artiklen

bomuldstovværk

(-et, -): Tovværk fremstillet af bomuldsfibre. Bomuldstovværk har mindre ... Se artiklen

bonaccia

(sb): Havblik, vindstille, italiensk udtryk.
bonaccia.
[MEY] Kilder

bonanga

Dss. buanga. Kilder

bonaventuramesan

(-en, -er): Agterste mast på 16-17. årh. sejlskibe anbragt - ofte som den ... Se artiklen

bonavoglia

(sb): Frivilligt besætningsmedlem på galej.
bonavoglia.
[MEY] Kilder

bonded goods

(eng.): Toldgods som spiritus og cigaretter, der under land af ... Se artiklen

bondehal

(-et, -): Slangudtryk for en nats søvn. Se bondenat.
[S&M] Kilder

bondejekt

(-en, -er): Fartøjstype, en jekt - se denne.
[MarK12 p.113] Kilder

bondejolle

(-n, -r): Skældsord for en mand, intet med søliv at gøre. [ODSS2] I [ ... Se artiklen

bondenat

(-natten, -nætter): Vagt, på hvilken man får en hel nats søvn. [SøensF ... Se artiklen

bongos

(?): "En slags fartøj, der består af en udhulet træstamme. Man ser den ... Se artiklen

bonit

(-ten, -ter): Fisk af makrelslægten af Scombridaefamilien, Scombridae sarda, ... Se artiklen

Bonjean's kurver

Kurver for areal trukket for hver spantesnit, og hvis arealstørrelse opmåles ... Se artiklen

bonnet

(-ten, -ter) (bonet, boned): 1. Smal sejldugsbane, der fastg� ... Se artiklen

booking

(-en, -er): Bestilling af plads for passagerer el. ladning for transport. Dss. ... Se artiklen

booking note

(eng.): Kvittering for reservationen. booking note. ... Se artiklen

boom

(?): Tomastet dhow-type af 36-110 fods længde og med latinerrig. Kendes fra ... Se artiklen

boopa

(?): Stillehavsfartøj som en pirogue med udrigger.
boopa.
[DUD] Kilder

boosterpumpe

(-n, -r): Brændstoffremføringspumpe. »Derudover er der to boosterpumper på ... Se artiklen

boottop

eller boottopping: 1. Skibets udvendige sider fra let ... Se artiklen

BOP

Eng. forkortelse for blow out preventer. Sikkerhedsind ... Se artiklen

bora

(-en, -er) borra, borino, barnus: Lokal, katabatisk vind dannet over bjerge ved ... Se artiklen

bord

(-et, -e): 1. Bordklædning, bordlægning. Planke i skibsside ... Se artiklen

bord

(adv): I sammensætninger og udtryk som: on board // in board // o ... Se artiklen

Borda-Sané system

Standardiseringssystem for flådeskibe, især deres dimensioner. Opkaldt efter ... Se artiklen

bordacirkel

= Bordas cirkel: Vinkelmålingsinstrument, der som sekstanten virker efter ... Se artiklen

bordducør

(-en, -er): Dss. bordpenge. Kostpenge m.m. for officerer under udkommando. Dss. ... Se artiklen

borde

(vb): 1. at lægge til siden af et andet skib. ru ... Se artiklen

bordée

Kryds med sejlskib ved slag op mod vinden.
track // board.
[MEY] Kilder

bordflåde

(-n, -r): Dss. tømmerflåde. raft.
[ODS] Kilder

bordfylde

(vb): Dækket op til lønningshøjde er vandfyldt fra søer, der er skyllet ind ... Se artiklen

bordgang

(-en, -e): Vandret række af planker i skibets klædning. Bordgange nummerer ... Se artiklen

bordhals

(-en, -e): »Tre bordhalse fra styrbords bov.«
[NA1991 p.192. Billedtekst til middelalderkogge] Kilder

bording

(-en, -er): 1. Det at borde et skib, se borde (vb). ... Se artiklen

bordklædning

(-en, -er): Skibets uden- og indenbords klædning. boarding // lin ... Se artiklen

bordklæpen

(?): Jernkrog anv. til anhugning af større krogfangede fisk, når disse skal ... Se artiklen

bordlægge

(vb): Påsætte skibssidens plankebeklædning.
plank a ship. [Röding] Kilder

bordlægning

(-en, -er): Skibets ydre klædningsplanker. »Bordlagte planker«. ... Se artiklen

bordningsskib

(-et, -e): Betegnelse for et middelalderorlogsskib bygget og beregnet for ... Se artiklen

bordpenge

(-, -ne): Dss. kostpenge, der udbetales under udkommando. Forsk. systemer har ... Se artiklen

bore

(vb): Frembringe hul ved roterende værktøj. bore // drill. ... Se artiklen

boreas

Gr. navn for nordenvind og for nordenvindens gud, som var en af de guder, som ... Se artiklen

borehul

(-let, -ler): Boret hul for oppumpning af olie.
bore hole.
[D/Et, DMT] Kilder

borekølle

(-n, -r): Klædekølle af stor størrelse anv. til klædning af tov over 6 ... Se artiklen

boremusling

(-en, -er): Muslinger af slægten Pholadidae. Der er tre danske arter, heribl. ... Se artiklen

boreorm

(-en, -e): Boremusling, —> pæleorm. teredo // borer // marine woo ... Se artiklen

boreplatform

(-en, -e): drilling rig // drilling platform // jack up. Den ... Se artiklen

borerig

(-gen, -ge): drill rig. Kilder

borerør

(-et, -): 1. Ca. 10 m lange rør, der sammensættes og som ro ... Se artiklen

boreskib

(-et, -e): Skib, der er udstyret med en borerig samt med meget nøjagtige ... Se artiklen

boretårn

(-et, -e): Faststående konstruktion på søen, hvorfra der bores i ... Se artiklen

borg

(-en, -e): 1a. Hængetov. Kæde eller tov, hvori en underrå ... Se artiklen

borgerlig

(adj): Civil; hørende til borgerskabet. Anv. i sammensætninger som: borger ... Se artiklen

borgerskab

(-et, -er): 1. † Civile befalingsmænd/underofficerer på e ... Se artiklen

borggivtov

(-et, -): Givtov, der især anvendtes til opgivning af mesan og enkelte andre ... Se artiklen

borghul

(-let, -ler): Passagen i mærset for underråborgen.
[FUN] Kilder

borgrå

(-råen, -ræer): Reserverå.
spare yard.
[Benzon] Kilder

borgskøde

(-t, -r): Kraftigt tov, hvormed fokkeskødet hales tot, for at skibet derved ... Se artiklen

borgstag

(-et, -): Støttestag, ekstra stag, der afstøtter et andet. [ODS] ... Se artiklen

borgstrop

(-pen, -per): Tovring lagt omkring en rå el. et stag og anv. til fastgørelse ... Se artiklen

borgtalje

(-n, -r): Talje, der opefter understøtter ræerne, når disse anvendes som ... Se artiklen

borgtov

(-et, -e): "Borg-Tov eller Hielpe Tov at sætte en Stænge op med." ... Se artiklen

borgvanttov

(-et, -e): "En fordobling af vanttovene, eller et par vanttove, der ved et ... Se artiklen

borsig kæder

Kædeled fremstillet af opviklede jernbånd, der varmes op og presses i form ... Se artiklen

bortfragte

(vb): Udleje skib til befargter el. ladningsejer for transport af ladning el. ... Se artiklen

bortfragter

(-en, -e): Dss. fragtfører (SAL anv. forfragter). Reder, der påtager sig ... Se artiklen

borthugge

(vb): Dss. bortkappe med skarøkse.
dub // dubbing.
[HAR, SØR p.62] Kilder

bortkappe

(vb): B. fx vraggods, så det ikke ødelægger skib.
cut away.
[EL] Kilder

bortlænse

(vb): Lænse vand ud fra skibet. discharge to the sea // pump out ... Se artiklen

bortsejle

(vb): Dss. sejle væk, afgå.
depart // leave // go to sea.
[HORD] Kilder

bortskaffe

(vb): dispose // remove. Bortskaffelse: ... Se artiklen

bortskibe

(vb): † transportere væk på et skib.
transport.
[MOL, ODS] Kilder

Bosporus

Farvandsforbindelsen mellem Sortehavet og Middelhavet. Sortehavets udløb i ... Se artiklen

boss

(-en, er) (bos): Akselbærerudbygninger på skibets agterdel. "at tage ... Se artiklen

bosse

(-n, -r): Lille holm eller smågrunde.
[SØS p.17] Kilder

bosseronde

(-n, -r): Henv. busseronde.
[SAL] Kilder

BoT

Fork. eng. Board of Trade. Se denne. Kilder

bote

(?): Azorisk hvalbåd 7-9 m lang. Kravelbygget, enmastet og roet med 6 årer, ... Se artiklen

botelur

(-en, -er): Dss. buttelur. bumkin // bumpkin.
[DAH p.63, KOF, ODS, WOL] Kilder

botleri

(-et, -er) Botlerie: Bottelierens kahyt.
steward's room.
[Röding] Kilder

botmeri

(-et, -er): Dss. bodmeri.
[KOF] Kilder

bottelier

(-en, -e) = botteler: Dss. hovmester el. proviantforvalter. »Og de øvrige som ... Se artiklen

botter

(?): 1. Enmastet fladbundet fartøj op til 15 m med knækspant ... Se artiklen

bottlenose

(?): Uoversat navn fra eng. for næbhvalen, døglingen el. andehvalen. ... Se artiklen

bottom-tracking

(-en, -er): bottom-tracking.
[Nav4ny p.49] Kilder

boucanier

(-en, -s): Dss. bukaner.
[FREM, SAL] Kilder

Boucherieske Metode

"I de senere Aar har man forsøgt at conservere Træ ved Anvendelsen af den ... Se artiklen

Bouensbjærg

Bouensbjærg er Benedichts navn for Bovbjerg på Jyllands Vestkyst.
[BEN p.246] Kilder

boug

(-en, -e): † Dss. bov.
[HAR, MOL, ODS, TuxSOS] Kilder

bouge

(vb): Bouge krananker af. Dvs. at optage et anker, der hænger under kranarmen, ... Se artiklen

bougkanon

(-en, -er): dss. bovkanon.
prow gun // bow chaser.
[TUS p.218] Kilder

Bouguer's halo

Eng. udtryk: A halo surrounding a point in the sky diametrically oppos ... Se artiklen

Bouguer's teori

Bouguer's teori/læresætning: Der beregner sejltrækkraft. A ship ... Se artiklen

bourcet-malet

(adj.): Fr. tomastet fiskefartøj fra Cherbourgegnen. Rigget med luggersejl og ... Se artiklen

bourdon-rør

(-et, -): Rør med oval diameter, der er spiralformet. Under tryk vil det ... Se artiklen

boussole

(-n, -r): Fr. for kompas. sj. anv. på dansk i slutn. 19. årh. co ... Se artiklen

bout

(-en, -er): Dss. vending. » Efter et par bouter fik vi stille«. »Gøre nogle ... Se artiklen

boute

(vb): Dss. krydse for sejl mod vinden og skiftevis ligge for stb. og bb. ... Se artiklen

boutelle

(-n, -r): - ikke behandlet -
[DDV p.90, H&S43 p.100] Kilder

boutellèr

(-en, -e): "I nært Samarbejde med Skibsassistenten stod den underordnede, ... Se artiklen

bov

(-en, -e): 1. Skibets forreste del fra stævn og langs begge ... Se artiklen

bov- og låringslinje

(-n, -r): bow and buttock line.[SØM22 p.87] Flar ... Se artiklen

bovanker

Anker, der hænger på skibets bov klar til anvendelse. Træskibenes bovankre ... Se artiklen

bovanker

(-keret, -kre): Dss. krananker. Anker, der hænger under boven. Dagliga. og ... Se artiklen

bovbølge

(-n, -r): Bølger ved boven, dannet ved skibets fart gennem vandet. ... Se artiklen

bovbånd

(-et, -): I træskib: svær tværsstillet tømmer (knæ) - el. ... Se artiklen

bovbåndsbolt

(-en, -e): breast hook bolt.
[FMK p.29] Kilder

bovdør

(-en, -e): I nye skibe dss. bovport. I træskibe også lille port i boven til ... Se artiklen

bove

(-n, -r): † Grund med brænding.
[KALK] Kilder

bove

(vb): Gøre el. afbøde noget med boven el. klargøre på/ved boven som fx at ... Se artiklen

boven

(adv): 1. Dss. oven eller ovenover. 2. ... Se artiklen

bovenblinde

(-n, -r): Hørende til den rå eller det sejl, der sættes på bovsprydet på ... Se artiklen

bovenbovenbramsejl

(-et, -): Dss. røjel eller røjl. Når bramsejlene var delt i et underbramsejl ... Se artiklen

bovenbovenkrydsbardun

(-en, -er): Bardun til bovenbovenkrydsstangen.mizzen royal backsta ... Se artiklen

bovenbovenkrydsbras

(-en, -er): Bras på bovenbovenkrydsråen. Fører fra råen over til ... Se artiklen

bovenbovenkrydsbugline

(-n, -r): Line fra midten af sideliget på bovenbovenkrydssejlet over til ... Se artiklen

bovenbovenkrydsdrejereb

(-et, -): Tov, der anv. til hejsning af bovenbovenkrydsråen. mizz ... Se artiklen

bovenbovenkrydsfald

(-et, -): Faldet til bovenbovenkrydssejl.
mizzen royal halyard. Kilder

bovenbovenkrydsgivtov

(-et, -): Givtov til nedhaling af bovenboven-krydssejl. mizzen roy ... Se artiklen

bovenbovenkrydsrakke

(-n, -r): Tov el. wire - med trisser på, der holder bovenbovenkrydsråen ind ... Se artiklen

bovenbovenkrydsrå

(råen, ræer): Øverste rå på krydstopmasten el. hvis separat ... Se artiklen

bovenbovenkrydssejl

(-et, -): Øverste råsejl på krydsmasttoppen, over krydssejlet og ... Se artiklen

bovenbovenkrydsskøde

(-t, -r): Skøde til bovenbovenkrydssejl.
mizzen royal sheet.
Kilder

bovenbovenkrydsstag

(-et, -): Del af den faste rig. Wire el. tov fra bovenbovenkrydsstangens ... Se artiklen

bovenbovenkrydsstang

(-stangen, -stænger): Hvis selvstændig stang, så stangen over ... Se artiklen

bovenbovenkrydsvant

(-et, -er): Anvendes normalt kun, hvis bovenbovenkrydsstangen er en separat ... Se artiklen

bovenbovenstagsejl

(-et, -): Stagsejl mellem krydsmastens bovenbovenstang og stormastens bramstang ... Se artiklen

bovenboventoplent

(-en, -er): Toplent på bovenbovenkrydsråen. mizzen royal toplift ... Se artiklen

bovenbram

Anvendes i sammensætninger som præfiks. 1. Betyder enten dss. r� ... Se artiklen

bovenbrambardun

(-en, -er): Bardun til bovenbramstang, når denne er lig med røjel - se ... Se artiklen

bovenbrambras

(-en, -er): Bras på bovenbramræer, når denne er lig med røjel - se ... Se artiklen

bovenbramdrejereb

(-et, -): Tovet, hvori bovenbramråen hænger.
royal tye.
[Benzon] Kilder

bovenbramfald

(-et, -): Fald til hejsning af bovenbramræer, når denne er lig med røjel - ... Se artiklen

bovenbramgivtov

(-et, -): Givtov til bjærgning af bovenbramsejl, når denne er lig med røjel ... Se artiklen

bovenbramjolle

(-n, -r): Talje anvendt i rigningen til at lette hejsning af bovenbramråen, ... Se artiklen

bovenbramlæsejl

(-et, -): Læsejl, der sættes på siderne af bovenbramsejlet. Se læsejl. ... Se artiklen

bovenbramrakke

(-n, -r): Rakken, der holder bovenbramråen til bovenbramstangen, når denne er ... Se artiklen

bovenbramrå

(-råen, -ræer): Normalt øverste rå på formast, stormast og krydsmasten, ... Se artiklen

bovenbramsaling

(-en, -er): Saling i forbindelse med røjelstangens rigning, når denne er lig ... Se artiklen

bovenbramsejl

(-et, -): Øverste råsejl på bovenbramråen, når denne er lig med røjel - ... Se artiklen

bovenbramsejlsgast

(-en, -er): Lærling ansat til arbejde med bovenbramsejlene, når disse er lig ... Se artiklen

bovenbramsejlskuling

(-en, -er): Svag vind el. brise, der tillader føring af bovenbramsejlene: ... Se artiklen

bovenbramskøde

(-t, -r): Skøde, der anv. til håndtering af bovenbramsejlene, hvor de er ... Se artiklen

bovenbramstag

(-et, -): Stag, der forefter støtter bovenbramstangen, når denne er lig med ... Se artiklen

bovenbramstang

(-stangen, -stænger): Bramstangens forlængelse opefter, når denne er lig med ... Se artiklen

bovenbramtoplent

(-en, -er): Toplenter på bovenbramræerne, når denne er lig med røjel - se ... Se artiklen

bovenbramvant

(-et, -er): Vantet til røjelstangen, når denne er lig med røjel - se ... Se artiklen

bovenbramæselhoved

(-et, -er): Beslag med to huller for fastgørelse af bovenbramstangen til ... Se artiklen

bovenbændsel

(-slet, -sler): "Normalt det bændsel, som den løse ende af vanttovet sættes ... Se artiklen

bovenet

(-tet, -): "Det øverste dæk, der i dokumenterne betegnedes bovenet altså et ... Se artiklen

bovengods

(-et, -): Tovværket, der anv. ved manøvrering med bram- og ... Se artiklen

bovenhytte

(-n, -r): "... så vi er nødt til at bygge skibet, som det så ud efter ... Se artiklen

bovenjolle

(-n, -r): Tov, der fører gennem en topblok på hovedet af den faste stang og ... Se artiklen

bovenklyver

(-en, -e): Stagsejl, der i nogle småskibstyper førtes oven over klyveren, fx ... Se artiklen

bovenkrydsbardun

(-en, -er): Barduner på bovenkrydsstangen og ned til agterkanten af ... Se artiklen

bovenkrydsbras

(-en, -er): Braserne på bovenkrydssejlet; på et fregatskib med tre råsejl ... Se artiklen

bovenkrydsbugline

(-n, -r): Fra midten af bovenkrydssejlets sidelig over til storestængevantet ... Se artiklen

bovenkrydsdrejerreb

(-et, -): Kæde, der er fastgjort på råens overside og fører op gennem et ... Se artiklen

bovenkrydsfald

(-et, -): Fald til ophaling af bovenkrydsråen.
mizzen topgallant halyard. Kilder

bovenkrydsgivtov

(-et, -): Givtov til bjærgning af bovenkrydssejlet. mizzen topgal ... Se artiklen

bovenkrydsjolle

(-n, -r): Talje, der benyttess ved hejsning af bovenkrydsstangen. ... Se artiklen

bovenkrydsrakke

(-n, -r): Rakken, der fastholder bovenkrydsråen til krydstoppens faste stang. ... Se artiklen

bovenkrydsrå

(-råen, -ræer): Næstøverste rå på krydstoppen, svarer til bramræerne på ... Se artiklen

bovenkrydssalling

(-en, -er): Salling på krydsmasten, når denne har separat bovenkrydsstang. ... Se artiklen

bovenkrydssejl

(-et, -): Næstøverste sejl på krydstoppen, svarer til bramsejlene på ... Se artiklen

bovenkrydsskøde

(-t, -r): Skøder, der anv. ved manøvreringen af bovenkrydssejlet. ... Se artiklen

bovenkrydsstag

(-et, -): Tov, der forefter støtter bovenkrydsstangen. mizzen top ... Se artiklen

bovenkrydsstagsejl

(-et, -): Det øverste stagsejl, der sættes mellem krydsmasten og stormasten. ... Se artiklen

bovenkrydsstang

(-stangen, -stænger): Fortsættelsen opefter af krydsstangen = bramstangen på ... Se artiklen

bovenkrydstoplent

(-en, -er): Toplent på bovenkrydsråen.
mizzen topgallant lift.
[WOL] Kilder

bovenkrydsvant

(-et, -er): Vantet, der afstøtter bovenkrydsstangen og dens rigningsdele. ... Se artiklen

bovenlæsejl

(-et, -): Dss. mærselæsejl. Læsejl på de øvre master og stænger. Noget ... Se artiklen

bovenmesan

(-en, -er):
gaff-sail.
[Saint] Kilder

bovenrå

(-råen, -rær): Rå på en bovenstang. Noget ubestemt uden en relevant ... Se artiklen

bovensejl

(-et, -): Fællesnavn for bram- og bovenbramsejl el. de sejl, der er sat på ... Se artiklen

bovenstang

(-stangen, -stænger): Stang oven over bramstængerne. royal mast ... Se artiklen

boventalje

(-n, -r): Den øverste af to taljer, der fungerer som en kraftmaskine. ... Se artiklen

bovenvægt

(-en, -e): Den del af skibets vægt, der ligger over skibets tyngdepunkt. ... Se artiklen

bovenvægtig

(adj): top-heavy. Kilder

bovhals

(-en, -e): Ordet forekommer ikke i [ODS].
fore-hood.
[Benzon] Kilder

bovjet

(-ten,-s): Vandjet, der er anbragt tværskib i boven undervandlinien i stedet ... Se artiklen

bovkanon

(-en, -er): Også kaldet bovjager. Kanon, der er opstillet i boven af et skib. ... Se artiklen

bovkobling

(-en, -er): "Den er udstyret med fem faldlemme til dumpning og bovkobling for ... Se artiklen

bovline

(-n, -r): Fortøjningstrosse fra boven til fastgørelsessted uden for skibet. ... Se artiklen

bovmærke

(-t, -r): "Bovmærke. Rederimærke på forstævn af svejst pladekonstruktion. ... Se artiklen

bovo

Siciliansk, ital. skibstype lig en feluk. Typen blev anv. op til slutn. 19. ... Se artiklen

bovport

(-en, -e): 1. På færger. Port i skibets forende, gerne forsy ... Se artiklen

bovpropel

(-len, -er): Tværskibsskrue i boven. bow propeller // bow thruste ... Se artiklen

bovpropelstigningsindikator

(-en, -er): bow thruster pitch indicator. [ABC p.88 + ... Se artiklen

bovpumpe

(-n, -r): "Bougpump, en Pump af Bly eller Kobber, anbragt ved Siden af ... Se artiklen

bovror

(-et, -): bow rudder.
[DAH p.194, SKT70 p.119] Kilder

bovrulle

(-n, -r): Rulle anbragt ret for, og over hvilken et anker kan udsættes og ... Se artiklen

bovsbræt

(-et, -ter): Dss. bovspryd.
[KALK (1611)] Kilder

bovsenter

(-en, -e): støttetømmer, der fæstnes til spanter i boven. De er oftest ... Se artiklen

bovskade

(-n, -r): bow damage.
[SKT446] Kilder

bovspryd

(-det, -) = bugspryd, bovspred, bovspret, bovsprid, Bougspryt, Bovspryt: Sk ... Se artiklen

bovsprydsbardun

(-en, -er): Bovsprydbarduner sideafstøtter fra yderende til ca. under ... Se artiklen

bovsprydsbånd

(-et, -): "Bogsprytbaand."
breast-hook of the bowsprit. [Röding] Kilder

bovsprydskniber

(-en, -e): "I Skibet findes forskjellige Støtter, der skulle afgive faste ... Se artiklen

bovsprydsstol

(-en, -e): Nedre befæstelsestømmer for bovsprydet. Den består af en i ... Se artiklen

bovsprydstang

(stangen, -stænger): Rundholt, der anvendes til udspiling af forsejlet, når ... Se artiklen

bovsprydstap

(-pen, -pe): - ikke behandlet - Kilder

bovsprydsvuling

(-en, -er): Tovværksbændsling, der går omkring bovsprydets indre end lige ... Se artiklen

bovsprydsæselhoved

(-et, -er): bowsprit cap. Kilder

bovstag

(-et, -): Stag, der holder bovsprydet.
bowsprit shroud.
[Benzon] Kilder

bovstopper

(-en, -e): Dss. Kædestopper på fordækket til afstopning af ankerkæder. ... Se artiklen

bovstykke

(-t, -r): "Indtømmer som udgør skibets bov og som rækker fra forstævnen til ... Se artiklen

bovstøtte

(-n, -r): Støttetømmer, der rejses mod skibets bov, mens det står på ... Se artiklen

bovsø

(-en, -er): Sø, der kommer forind med en vis kraft.
head-sea.
[Benzon] Kilder

bovt

Se bout. Sejladsdistancen el. om selve sejladsen mellem vendingerne under ... Se artiklen

bovte

(vb): Dss. boute. tack // beat to windward.[KOF] ... Se artiklen

bovthruster

(-en, -e): Dss. tværpropel. »Der er desuden installeret en stern thruster og ... Se artiklen

bovthrusterrum

(-met, -): "Grundstødningen påførte skibet lækager i forepeaktanken, ... Se artiklen

bovtræ

(-et, -): Fyldetræ i træskibs bovparti. Sidder som en slags spanter foran de ... Se artiklen

bovvand

(-et, -): Dss. bovbølge frembragt af skibets fart gennem vandet.
[ODS, SAL] Kilder

bovåre

(-n, -r): Den forreste åre i en båd.
[ODS] Kilder

bow crossing range

bow crossing range: Udtrykket bruges uændret på dansk. V ... Se artiklen

bow crossing time

bow crossing time: Udtrykket bruges uændret på dansk. Ve ... Se artiklen

Bowditch

Kaldenavn for amerikansk navigationsbog samlet af Nathaniel Bowditch ... Se artiklen

bowrider

(-en, -e): Motorbådstyper, hvor fordækket er udformet, så der er plads til ... Se artiklen

bowthruster

Se under bovthruster
bowthruster. Kilder

box

(-en, -e): Dss. container. »Der er eet stort lastrum, der er boxet og derfor ... Se artiklen

boxere

(vb): Forældet stavemåde for bugsere.
tow.
[KOF] Kilder

boxhold

(-en, -??): Lastrum indrettet til at føre containere, der placeres i styr, så ... Se artiklen

boxskib

(-et, -e): Skib, hvis lastrum, boxhold, er indrettet til at føre containere. ... Se artiklen

boyer

(-en, -e): "Et fartøj, som specielt benyttes i Holland. Det har en mast med en ... Se artiklen

boyle ventilator

(-en, -er): Passiv ventilatortype med faststående hætte. Mellem ydervægge og ... Se artiklen

boytenblinde

(-n, -r):
bowsprit top-sail // sprit-top-sail.
[Röding] Kilder

BPO

BPO: Fork. for eng. Baltic Pilot Organization.
[SØF14/1992] Kilder

bradbænk

(-en, -e) bradebænk, brabænk: 1. Kølhalings- og kalfatringsplad ... Se artiklen

braddyb

(adj): Om farvand, hvor dybden inde ved kysten tiltager pludseligt »brat.« ... Se artiklen

brade

(vb): Kalfatre og tjære et skibs yderklædning. »Sted hvor skibe brades ... Se artiklen

bradspil

(-let, -): Hånddrevet ankerspil med vandret, ofte konisk spiltromle. Spillet ... Se artiklen

bradspilsbjørn

(-en, -e): Tømmer på bradspil. To firkantede, lodretstående bjælker. ... Se artiklen

bradspilsstamme

(-n, -r): Den vandrette aksel på et bradspil. barrel of the windl ... Se artiklen

bradspilsstopper

(-en, -e): Nagle eller spage, der sættes i et af bradspiltromlens ... Se artiklen

bradspilstøtte

(-n, -r): 1. De to tværskibs støtter anbragt for hver ende a ... Se artiklen

bragozzo

(?): Tomastet hel- el. halvdækket fiskefartøj fra Middelhavet, Adriaterhavet ... Se artiklen

braile

(-n, -r) (brile): Fiskemetode anv. på jyske fjorde, når de var isbelagte. ... Se artiklen

brake cushion system

(eng.): "Det gælder et forbedret overførselssystem mellem skib og flåde - et ... Se artiklen

brakvand

(-et, -): Vand med lavt saltindhold fra 0,017 % til 2,5 %. brackis ... Se artiklen

bram

Bruges i sammensætninger: Hørende til sejl og rigning på bramstangen p ... Se artiklen

bramafsats

(-en, -er) (afsætningen): Det sted på mast eller stængers overender, hvor ... Se artiklen

brambardun

(-en, -er): Bramstangens afstøtningswirer eller -kæder agterefter. De løber ... Se artiklen

brambras

(-en, -er): Braserne på bramråen. topgallant brace. ... Se artiklen

brambrasskinkel

(-klen, -kler): Skinkel, en wireende fastgjort på bramråen og med en blok i ... Se artiklen

brambuggårding

(-en, -er): Tov, der haler sidelig og sejlets bug op til råen, når sejlet ... Se artiklen

brambugline

(-n, -r): Bugline på bramsejl.
topgallant bowline. Kilder

bramdrejereb

(-et, -): Tov el. kæde, hvori bramråen hænger og hejses. Den fører fra ... Se artiklen

bramdug

(-en, -e): Sejldug til bramsejl.
cloth for topgallant courses.
[ODSS2] Kilder

bramfald

(-et, .): Dss. bramdrejerebsfaldet. Tov hvormed bramråen ophejses. Bramfaldet ... Se artiklen

bramgivtov

(-et, -): Tov i løbende rig, der anv. til bjærgning af bramsejl. Bramgivtovet ... Se artiklen

bramgods

(-et, -): Rigning hørende til bramstang og bramsejl. topgallant r ... Se artiklen

bramgårding

(-en, -er): Gårding for bramsejlet.
topgallant buntline.
[Benzon] Kilder

bramjolle

(-n, -r): Tov el. talje anvendt til opsætning af bramstang og bramrå fra ... Se artiklen

bramlæsejl

(-et, -): bramsejlenes læsejl. topgallant studdingsail ... Se artiklen

bramlæsejlsfald

(-et, -): Fald til sætning af læsejlene på bramræerne. topgall ... Se artiklen

bramlæsejlsnedhaler

(-en, -e): Nedhaler til bramlæsejlene.
topgallant studdingsail downhaul. Kilder

bramlæsejlsrå

(-råen, -ræer): Læsejlet er nejet fast til læsejlsråen. Denne rås ... Se artiklen

bramlæsejlsskøde

(-t, -r): Skøde til læsejl. De har hver to skøder: binnenskøde og ... Se artiklen

brampyttingvant

(-et, -er): Pyttingsvantet forløber fra sallingens underkant modsat ... Se artiklen

bramrakke

(-n, -r): Rakken, der holder bramråen til bramstangen. topgallant ... Se artiklen

bramrå

(-råen, -ræer): Rå på bramstængerne. Den holdes med bramrakken, der gerne ... Se artiklen

bramsaling

(-en, -er): Bramstangens saling. topgallant cross-tree ... Se artiklen

bramsejl

(-et, -): Ofte næstøverste råsejl. Benævnes forebramsejl, storebramsejl, ... Se artiklen

bramsejler

(-en, -e): Slang for flot pige (1778).
[ODSS2] Kilder

bramsejlsgast

(-en, -er): Mandskab til manøvrering af bramsejl og bovenkrydssejl. ... Se artiklen

bramsejlskuling

(-en, -er): Frisk kuling, hvor bramsejl kan føres, men ikke bovenbramsejl. ... Se artiklen

bramsejlsskonnert

(-en, -er): To-, tre- el. firemastet skonnert med under og overtopsejl og ... Se artiklen

bramsejlstop

(-pen, -pe): Flyvende bramsejls top eller stang.
royal mast.
[Röding] Kilder

bramskøde

(-t, -r): Skøde, der anvendes ved manøvrering af bramsejl. Fra skødbarmen ... Se artiklen

bramstag

(-et, -): Stag, der forefter afstøtter bramstænger. flying jib s ... Se artiklen

bramstagssejl

(-et, -): Stagsejl sat fra bramstangen og skråt nedad forefter. t ... Se artiklen

bramstang

(-stangen, -stænger): Forlængelse af masten opefter oven på den faste stang. ... Se artiklen

bramtoplent

(-en, -er): Bramræernes toplenter, der er tov eller wire, der går fra masten ... Se artiklen

bramvant

(-et, -er): Vant fra top af stang til hornene på stængesalingen. Bramvantet ... Se artiklen

bramæselhoved

(-et, -er): Topbeslaget på bramstangen, hvormed bovenbramstangens rodende ... Se artiklen

brand

(-en, -e): 1. Ildløs.fire. ... Se artiklen

brandalarm

(-en, -er):
fire alarm.
[D/E] Kilder

brandbar

(adj): Kan brænde. inflammable.
[Roro5 p.16] Kilder

brandbekæmpelse

(-n, -r): firefighting.
[ABC] Kilder

branddetektor

(-en, -er): Instrument, der kan give alarm ved visse omstændigheder som fx ved ... Se artiklen

branddragt

(-en, -er): Dragt, der yder beskyttelse mod høje temperaturer og benyttes af ... Se artiklen

branddræg

(-et, -): † Dræg kastet fra et brandskib mod fjenden for at hage de to skibe ... Se artiklen

branddrøj

(adj): Om materialer, der yder en vis resistens mod opvarmning og nedbrydning ... Se artiklen

branddør

(-en, -e): Dør, der er konstrueret, så den kan modstå gennembrænding i ... Se artiklen

Brandeburger

Betegnelse på de skulderdistinktioner på især marineofficerers uniformer. ... Se artiklen

brander

(-en, -e): Udslidt fartøj, der lastet med brand- og eksplosionslette ting blev ... Se artiklen

branderkommandør

(-en, -er): Chefen for et branderskib. fire-ship commander ... Se artiklen

brandfare

(-n, -r): Risiko for brand under bestemte forhold, fx ved brændbare væskers ... Se artiklen

brandfarlig

(adj): Om materialer eller forhold, hvor forkert behandling eller anvendelse ... Se artiklen

brandfri

(adj): Uden risiko for at brand opstår i forbindelse med det tilknyttede ... Se artiklen

brandgods

(-et, -): Gammelt tovværk af mindre sværhed, der anvendes, hvor styrken ikke ... Se artiklen

brandhage

(-n, -r): fire-boom.
[Röding] Kilder

brandhold

(-et, -): Indsatshold af brandfolk. fire group.
[INS2.2.B.] Kilder

brandhæmmende

(adj): Om vanskeligt antændeligt eller brandforsinkende materialer. ... Se artiklen

brandintensitetskurve

(-n, -r): fire intensity curve.
[BBS p.18] Kilder

brandjern

(-et, -): Jernskabeloner til opspænding af smækkert tømmer, mens det ... Se artiklen

brandjolle

(-n, -r): Talje til forskellig brug.
gantline // girtline.
[D/E] Kilder

brandklokke

(-n, -r): klokke, der kan alarmere ved brandudbrud.
fire bell.
[D/E] Kilder

brandkontrolplan

(-en, -er): Plan på et skib over brandslukningsudstyrets anbringelse og ... Se artiklen

brandledning

(-en, -er): Rørforbindelse i hvilken der frempumpes brandslukningsvand. ... Se artiklen

brandmand

(-manden, -mænd): Levende væsen, brænde-gople. Rød vandmand. Cyanea ... Se artiklen

brandmandsudrustning

(-en, -er): "Røgdykkerudstyr og brandmandsudrustning."[SØF 41-42/2004 p.3 ... Se artiklen

brandmanøvre

(-n, -r): Øvelse i at slukke brand. fire drill.[D ... Se artiklen

brandmeldeanlæg

(-get, -): Brandmeldesystem: fire reporting system // automatic fi ... Se artiklen

brandmelding

(-en, -er): Alarmering i tilfælde af brand, eller melding om udvikling el. ... Se artiklen

brandmodstandsevne

(-n, -r): Evnen til at modstå antændelse ved høj temperatur. fi ... Se artiklen

brandpost

(-en, -er): Sted på skibet, hvor brandudstyr og eller slukningsledelse findes. ... Se artiklen

brandpumpe

(-n, -r): Pumpe, der er øremærket til frempumpning af vand i ... Se artiklen

brandraket

(-ten, -ter): Gammeldags udtryk, der dækker over pyrotekniske våben, der kan ... Se artiklen

brandrisiko

(-koen, -ci):
fire risk.
[D/E] Kilder

brandrulle

(-n, -r): Liste for besætningens opgaver i tilfælde af brand. fire ... Se artiklen

brandrør

(-et, -): Tændsats med en let antændelig, krudtladning, der efter et bestemt ... Se artiklen

brandsikker

(adj): Sikker mod antændelse. fire proof// non-inflammable // non ... Se artiklen

brandsikring

(-en, -er): Forebyggende indretning ved brug af egnede materialer til af ... Se artiklen

brandsinkende

(adj): Hæmmer en brands udbredelse, fx ved at skotter er af materialer, der ... Se artiklen

brandskib

(-et, -e): Dss. brander.
[ODS] Kilder

brandskot

(-tet, -ter): Skot fremstillet af materiale, der under brandopvarmning modstår ... Se artiklen

brandslange

(-n, -r): 1. Hul bøjelig cylinder, hvorigennem der kan pumpe ... Se artiklen

brandslukker

(-en, -e): Apparat indeholdende brandslukningsmiddel, oftest om en ... Se artiklen

brandslukning

(-en, -er): fire fighting // fire extinguishing.
[EST] Kilder

brandslukningsanlæg

(-get, -): "Fast installerede brandslukningsanlæg med ildslukkende luftarter ... Se artiklen

brandslukningsmateriale

(-t, -r): fire fighting equipment.
[KbhH1/1990 p.33] Kilder

brandslukningsmiddel

(-midlet, -midler): Slukninsmidlet kan være fx halon, vand, skum, pulver, CO ... Se artiklen

brandslukningspulver

(-et, -e): Pulveret indeholder ofte kaliumhydrogencarbonat eller ... Se artiklen

brandslukningsudstyr

(-et, -): Brandpumper, rørforbindelser, slanger, strålerør, ... Se artiklen

brandspand

(-en, -e): Beredskabsspand til brug ved brandslukning til at hente og fordele ... Se artiklen

brandspjæld

(-et, -): Lukkeanordning i ventilationskanaler, indsugninger etc., der skal ... Se artiklen

brandsted

(-et, -er): 1. Stedet hvor der er ildløs. scene ... Se artiklen

brandstorm

(-en, -e): Meget stærk storm. violent storm // blowing great guns ... Se artiklen

brandstrålerør

(-et, -): Anordningen for enden af en brandslange. Strålerøret skal kunne ... Se artiklen

brandstuds

(-en, -er): Udtag på brandrørledningen for påsætning af brandslanger. ... Se artiklen

brandtæppe

(-t, -r): Tæppe, der er fremstillet af glasvæv, tidl. også af asbest. Tåler ... Se artiklen

brandvagt

(-en, -er): 1. Besætningsmedlem, der afpatruljerer og observ ... Se artiklen

brandventil

(-en, -er): Ventil på brandrørføringen.
fire valve.
[ABC] Kilder

brandvisningssystem

(-et, -er): Brandvisningsanlæg: Instrument, der kan detektere og grafisk eller ... Se artiklen

brandvåge

(-n, -r): Hul gennem isen til brug ved vandforsyning ved brand.
[HIS3 p.3229] Kilder

brandøvelse

(-n, -r): Træning i at anvende brandslukningsudstyr og gennemprøve procedurer ... Se artiklen

brandårsag

(-en, -er): Grunden til en brands opståen.
cause of fire.
[EST] Kilder

bras

(-en, -er): 1. Tov el. talje, der er fastgjort på rånokken ... Se artiklen

brasarm

(-en, -e): spider // brace arm. [HAR, NAK, WOL] ... Se artiklen

brasbom

(-men, -me): brace boom.
[KUSK p.123] Kilder

brase

(vb): Dreje ræer i det vandrette plan vha. braser. brace. ... Se artiklen

braseblok

(-ken, -ke): Blok anvendt i braserigningen.
brace-block. [Benzon] Kilder

brasmåtte

(-n, -r): Dss. brasemåtte ell. matte. Måtte af flettet tovværk, der ... Se artiklen

brasskinkel

(-kelen, -kler): Tov eller kæde, der udgår fra rånokken og i den løse ende ... Se artiklen

brassogast

(-en, -er): Slang for sømand, der især var beskæftiget med messingpudsning i ... Se artiklen

brasspil

(-let, -): Brasespil. »Spil med koniske tromler, hvorpå brasens taljereb er ... Se artiklen

brat

(adj): Om kyst, hvis fald er stejlt.
steep.
[HAR] Kilder

bratspil

(-let, -): Dss. Bradspil.
[SCH] Kilder

Brazil bed

(eng.): Dss. hængekøje. Udtrykket benyttet fra 1597 i Royal Navy. ... Se artiklen

brazzera

(?): Også stavet bracera eller bratsera: Tomastet kystfartøj med latinersejl ... Se artiklen

break bulk

(Eng.): Bryde last. Åbne lastrummet el. containeren og adskille ladning til ... Se artiklen

breast line

(Eng.): Fortøjningstrosse eller wire, der sættes tværs ind fra skibet fra ... Se artiklen

breast mooring

(Eng.): Ledelinjen for breast moorings skal være så nær som muligt vinkelret ... Se artiklen

breast trosse

(-n, -r) breasttrosse: Fortøjning tværs ind fra skibet. breast m ... Se artiklen

bred

(-den, -der): Strandbred. Gå over sine bredder. seaside ... Se artiklen

bred

(adj): Modsat smal.
beamy.
[OS] Kilder

bredbovet

(adj): Bygget med bred bov.
bluff bowed.
[WOL] Kilder

bredde

(-n, -r) (brede): 1. Det ene af de to geografiske koordinater ... Se artiklen

breddecirkel

(-len, -ler): Dss. breddeparallel. Cirkler på jordkuglen el. himmelkuglen ... Se artiklen

breddeeksamen

(-en, -er): Styrmandseksamen. I ældre tid første del af ... Se artiklen

breddefejl

(-en, -): 1. Fejl i beregningen af bredden enten ved bestikreg ... Se artiklen

breddeforandring

(-en, -er): Forskellen mellem affarende og påkommende bredde. Buen af den ... Se artiklen

breddeforskel

(-len, -le): Dss. breddeforandring. difference of latitude ... Se artiklen

breddegrad

(-en, -er): Breddegrader = vinklen målt mellem to breddeparalleller langs en ... Se artiklen

breddekreds

(-en, -e): Dss. breddeparalleller.
parallels of latitude.
[ODS] Kilder

breddelinje

(-n, -r): 1. Tegningslinje angivende et fartøjs eller skibs b ... Se artiklen

breddemetode

(-n, -r): Metode til udregning af stedlinjer efter astronomiske observationer. ... Se artiklen

breddeminut

(-tet, -ter): En tresindstyvendedel af en breddegrad. minute of la ... Se artiklen

breddeobservation

(-en, -er): Observation af et hiimmellegeme i meridianen, hvoraf kan udledes ... Se artiklen

breddeparallel

(-len, -ler): Cirkler på jorden parallel med ækvator. parallel o ... Se artiklen

breddeparallelminut

(-et, -er): Et breddeparallelminut = 1 sømil x cos. bredden. minu ... Se artiklen

breddeposition

(-en, -er): Den del af en position, der udtrykkes ved breddegraderne. ... Se artiklen

breddesejlads

(-en, -er): Sejladsmetode, hvorved man på en sikker kurs sejler til den ... Se artiklen

breddesekund

(-et, -er): En tresindstyvendedel af et breddeminut. latitude seco ... Se artiklen

breddeskala

(-en, -er): Skalaen eller gradrammen på et søkorts N-S-gående rammer. ... Se artiklen

bredding

(-en, -er): Dss. bredning.
broad.
[ODS] Kilder

brede

(sb): Gl. Dss. bredde. Kilder

brede

(vb): Sprede. spread // square // broaden. bred for - brede ... Se artiklen

bredfok

(-ken, -ke): Råsejl, der sættes under bredfokråen på skonnerter o.a. ... Se artiklen

bredgang

(-en, -e): Sætgang på vaterbordet. spirketing // planks between two por ... Se artiklen

bredgang

(-en, -e): På krigsskibe; den indenbords, og udenbords, beklædning mellem ... Se artiklen

bredning

(-en, -er): Farvandsområde af en bredere udstrækning end det tilliggende hav. ... Se artiklen

bredside

(-n, -r): Skibets udenbords sider, mellem bove og stævne. Mere anv. som udtryk ... Se artiklen

bredsidepanserskib

(-et, -e): Panserforstærket skib, der kan affyre bredside med en række ... Se artiklen

bredsidevægt

(-en, -e): Vægten af de kugler, som den ene side af et krigsskib kan udsende ... Se artiklen

bremenkog

(-gen, - -): Skibsvrag af typen hanseatisk kog fundet i Weseren nær Bremen i ... Se artiklen

Bremiker's distancemetode

Matematisk metode, hvor man ved hjælp af logaritmer reducerer de apparente ... Se artiklen

bremse

(-n, -r): brake. bremse ankerkæden: stop t ... Se artiklen

bremseeffekt

(-en, -er): brake effect. Kilder

bremsehestekraft

(-kraften, -kræfter): Fork. BHK. brake horsepower // BHP.
[EL] Kilder

bremsehåndtag

(-et, -): Håndtag på fx spil, hvormed en bremseanordning kan aktiveres. ... Se artiklen

bremsekvadrant

(-en, -er): Konstruktion af form som en kvartcirkel med en radius afhængig af ... Se artiklen

bremseskjold

(-et, -e): En ofte firkantet plade anbragt agten for rorstammen og bevægelig, ... Se artiklen

bremsetromle

(-n, -r): brake drum.
[ABC] Kilder

bremsewire

(-n, -r): Wire med blok eller talje, der bruges til at bremse bevægelse af ... Se artiklen

brev af mærke og contramærke

† Dss. kaperbrev.
letter of marque.
[DMO] Kilder

brickfielder

(?): Tør fralandsvind langs Australiens sydkyst. Brickfielder ... Se artiklen

bridge-dæk

(-ket, -): Dss. brodæk. »Vasken er nemlig anbragt under bridge-dækket foran ... Se artiklen

brig

(-gen, -ger) (brik): 1. Tomastet skib med fokkemast og stormast ... Se artiklen

brigantine

(-n, -r): Oprindelig hentyder ordet til skrogformen på 1. 1. ... Se artiklen

brigbom

(-men, -me): Bommen til gaffelsejlet på agterste mast på en brig. ... Se artiklen

briggaffel

(-flen, -fler): Gaflen til gaffelsejlet på agterste mast på en brig. ... Se artiklen

brigkutter

(-en, -e): "Et som brig bygget fartøj, som fører brigrigning." Her må ... Se artiklen

brigrigget

(adj): Rigget som en brig.
brig rigged.
[SCH] Kilder

brigsejl

(-et, -): Gaffelsejl på en brigs mesanmast. Dss. bommesan. main t ... Se artiklen

brigsejlsbom

(-men, -me): Bommen på briggens agterste mast, stormasten.
spanker boom. Kilder

brigsejlsbånd

(-et, -): hoops of a brig-sail which encircle the main-mast and sl ... Se artiklen

brigsejlsgaffel

(-gaffelen, -gafler): Gaflen på briggens agterste mast, stormasten. ... Se artiklen

brigsejlsgivtov

(-et, -): Givtovet til brigsejlet på agtermasten af en brig. brai ... Se artiklen

brigtaklet

(adj): Dss. brigrigget. brig rigged. Kilder

brijling

(-en, -er): Fiskeri efter østers med håndredskaber. »Uanset § 3 kan ... Se artiklen

brik

(-ken, -ker): 1. Fiskeredskab, der består af en ca. 30 cm run ... Se artiklen

briks

(-en, -e): 1. Ristværk el. platform i forrummet hvorpå anker ... Se artiklen

bril

(-en, -er) (brile): Fiskeredskab som en ketcher med en dyb pose. b ... Se artiklen

brilgat

(-tet, -ter): Det runde hul, der er skåret i lokumsbrættet i ... Se artiklen

briller

(kun pl.): 1. Dobbelte kovse, der påsættes sejldug til fastg ... Se artiklen

brim

(-men, -mer ?): Lyden fra havet, når det er uroligt. Kilder

brime

(vb): Lydene, som havet afgiver i uro.
[KALK] Kilder

brine

(-n, -r): saltopløsning, der benyttes som kølemiddel. brine ... Se artiklen

bringe

(vb): bringe flot. Få et grundstødt skib til at flyde igen med vand und ... Se artiklen

brink

(-en, -e): Høj el. brat bred mod flod el. hav.
cliff // bluff.
[ODS] Kilder

brinkjern

(-et, -): Dss. ålelyster med kun en åbning mellem to tandfingre.
[6114p.15] Kilder

brise

(-n, -r): Jævn vind af styrke 2-4 efter Beauforts skala. Gradueres som svag ... Se artiklen

brise

(vb): Dss. at blæse svagt.
breeze.
[FOLK] Kilder

Bristol fashion

Betegnelse for et skibs vedligeholdelsesstand, når denne er eksemplarisk og ... Se artiklen

British Corporation

British Corporation Regulation eller British Corporation R ... Se artiklen

Britisk regel

Måleregel definition. Alle rum medregnes i BRT, og det inkluderer maskinrum, ... Se artiklen

bro

(-en, -er): 1. Oprindeligt et åbent, løftet dæk, hvorfra sk ... Se artiklen

broache

(vb): »Rumskøds sejlads i stormstyrke kræver en meget erfaren rorsmand ... ... Se artiklen

broadcast

(-en, -): »Trafiklister udsendes på broadcast.« broadcast ... Se artiklen

Broadfootske pumpe

Dobbelt sugepumpe anvendt omk. 1870. "Denne er en dobbelt Sugepompe, hvor be ... Se artiklen

brobygning

(-en, -er): Beboelseskonstruktionen med kommandobroen på et skib. ... Se artiklen

brobåd

(-en ,-e): Ponton el. båd, der tjener som fundament for en flydebro. ... Se artiklen

brod

(-en, -): 1. Dss. bråd. Stærkt brydende sø på lav vanddybd ... Se artiklen

Broderkredsen på Havet

Broderkredsen på Havet er et selskab stiftet i 1899 for udbredelse af det ... Se artiklen

broderskabet

Betydning til søs: sammenslutning af en del personer, der driver forretning ... Se artiklen

brodisciplin

(-en, -er): Organisationen og procedurerne for at brovagten afvikles på ... Se artiklen

brodsø

(-en, -er): Se brod, bråd, brådsø. kraftig brydende sø. surge ... Se artiklen

brodæk

(-ket, -): Det dæk på brobygningen, hvor kommandobroen befinder sig. ... Se artiklen

brofag

(-et, -): Afsnit af en bro mellem to bropiller fx. bay // span ... Se artiklen

brofartøj

(-et, -er): Dss. brobåd. Båd brugt som underlag for en flydebro. ... Se artiklen

broflag

(-et, -): Flag, der sættes før en bro, der kan åbnes, for at tilkendegive, ... Se artiklen

brofoged

(-en, -er): Person, der leder vedligeholdelse og trafik i og omkring en bro, ... Se artiklen

brofortøjning

(-en, -er): Fortøjning mellem en bådebro, hvor båden ligger vinkelret på ... Se artiklen

brog

(-en, -er): Også stavet broge el. bråg. Den generiske betydning støtte, ... Se artiklen

brogbøjle

(-n, -r): Bøjle på agterkanten af kanonrapert og hvorigennem kanonbrogen ... Se artiklen

brogennemsejling

(-en, -er): Gennemsejling af en bro, både en bro, der kan åbnes, og en bro, ... Se artiklen

brogheks

(-en, -e): Dss. brogsjækkel.
breeching shackle.
[HAR] Kilder

brogsvøbe

(-n, -r): lanyard of the breeching.
[HAR, OSS, SCHN] Kilder

brogtalje

(-n, -r):
whip of the throat-brail.
[Röding] Kilder

brohoved

(-et, -er): Den yderste del af en bro, der er landfæstet, eller den yderste ... Se artiklen

brohus

(-et, -e): Det aflukkede rum, der ligger på brodækket af en brobygning. ... Se artiklen

broinstallation

(-en, -er): Generelt om de instrumenter og kommunikationsmidler etc., der er ... Se artiklen

brokaper

(-en, -e): Skibsmæglerassistent, der ved skibes ankomst står klar på kajen ... Se artiklen

broken stowage

1. Lastrum, der er uudnyttet pga. dårlig stuvning. ... Se artiklen

broklap

(-en, -er): 1. klap på en fast bro, der forbinder to landomr� ... Se artiklen

broklæde

(-n, -r): Sejldug anbragt på åbne broers forkant over rækværket el. i ... Se artiklen

brokompas

(-set, -ser): Kompas anbragt på broen, så der kan styres efter det. ... Se artiklen

brokontrolanlæg

(-get, -): Kontrolanlæg på broen. Der kan være forskelige kontrolanlæg, fx ... Se artiklen

brolinie

(-n, -r): Områder af kyst og vand, der strækker sig på begge sider af broen. ... Se artiklen

brolog

(-gen, -ge): Log, der kan aflæses fra broen på et display, der er tilsluttet ... Se artiklen

bromanøvre

(-en, -er): Manøvrer med skibet udført fra broen. Det kan være direkte ... Se artiklen

broofficer

(-en, -er): Den navigatør, der har ansvaret for skibets navigering på broen. ... Se artiklen

Brooke's loddeapparat

Loddeapparat til dybdelodninger. Loddet består af en kugle med et lodret rør ... Se artiklen

broorganisation

(-en, -er): Organisationen på kommandobroen, der skal tjene til en forsvarlig ... Se artiklen

bropenge

(-, -ne): Afgift opkrævet for at benytte kajanlæg. »... blev opkrævet af ... Se artiklen

bropille

(-n, -r): Understøttelse af en bro. pier.
Kilder

broprocedure

(-n, -r): proceduren for forsvarlig afvikling af vagten på broen og de dermed ... Se artiklen

broressource

(-n, -r): De til rådighed stående informationskilder og informationssystemer ... Se artiklen

brosignal

(-et, -er): Signal afgivet fra en fast bro omhandlende passage af broen. ... Se artiklen

broskib

(-et, -e): Dss. ponton til pontonbro.
bridge pontoon.
[MOL] Kilder

brostag

(-et, -): Maskinudtryk. bridge stay.
[HFM p.922] Kilder

brotjeneste

(-n, -r): Tjeneste på broen: styrmandens vagt, rortørn, udkigstjeneste. ... Se artiklen

brotoilet

(-et, -er): bridge toilet.
[SØF28-29/2004 p.8 sp.4] Kilder

Brottsjösild

(-en, -): Kulinarisk frokostdelikatesse konsumeret i salonen på S/S MARTHA. ... Se artiklen

brovagt

(-en, -): Brovagtstjeneste: watchkeeping // watchkeeping on the bridge ... Se artiklen

brovagtalarm, brovagtsalarm

(-en, -er): "Ifølge Opklaringsenheden kunne kollisionen kun have været ... Se artiklen

brovinge

(-n, -r): Brodækket fra brohuset og ud til skibssiden. bridge win ... Se artiklen

Brown Lenox anker

(-keret, -kre): Brown Lenox ankeret er konstrueret efter samme princip som ... Se artiklen

Brown's patentspil

Capstanspil med kabelarhjul for kæde. Nederst har spillet en frabrækker og ... Se artiklen

BRT

Forkortelse for bruttoregistertonnage. ... Se artiklen

Bruce anker

Stokløst anker, hvor læggen er vinklet to gange 90° til et ... Se artiklen

brud

(-det, -): Utilsigtet fejl, hvor materiale, redskab, instrument etc. ... Se artiklen

brudbelastning

(-en, -er): Største belastning et emne kan belastes med, før der sker brud. ... Se artiklen

brudgrænse

(-en, -er): Værdien af den kraftpåvirkning pr. arealenhed, som får ... Se artiklen

brudspænding

(-en, -er): Den kraftpåvirkning pr. arealenhed, som får materialet til at ... Se artiklen

brudstyrke

(-n, -r): Dss. brudspænding. breaking stress // ultimate stress ... Se artiklen

brudstyrketabel

(-len, -ler): Tabel for et materiales brudstyrker ved fx forskellige ... Se artiklen

brugde

(-n, -r): Hajart beslægtet med sildehajen. Cetorhinus maximus = Selache maxima ... Se artiklen

brugsfartøj

(-et, -er): Fartøjer anvendt til serviceopgaver i havne som fx slæbebåde, ... Se artiklen

brunhaj

(-en, -er): Hajart af Carcharinidernes familie, eng. requin sharks ... Se artiklen

brunrødt

(sb.): "En slags rød okker, der kommer fra Sverige. Man blander det med den ... Se artiklen

bruntjære

(-n, -r): Dss. brunkulstjære. Et tjæredestillat af brunkul indeholdende en ... Se artiklen

bruse

(vb): I udtryk som:
havet bruser. the sea roars.
[Röding] Kilder

brusekasse

(-n, -r): Filterforsats ved ansugningsrummet, dvs. sugeenden af ... Se artiklen

bruser

(-en, -e): Indretning, der kan fordele en væskestråle i mindre stråler. B ... Se artiklen

bruttodeplacementtonnage

(-n, -r): Forkortet i ældre litteratur til BDT. Kaldes i dag normalt bare ... Se artiklen

bruttoregistertonnage

(-n, -r): Rumfanget af skibets målepligtige rum, dvs. alle rum under dæk med ... Se artiklen

bruttotonnage

(-n, -r): Totale kubikindhold af alle lukkede rum i m3 x koefficient, ... Se artiklen

Bruxelles konventionen

= Brysselerkonventionen. Der er tale om flere konferencer og konventioner ... Se artiklen

bryde

(vb): Se brække og brod. bryde fjendens linje. break throu ... Se artiklen

brydning

(-en, -er): 1. Bølgers brydning. I en meget stejl bølge bev� ... Se artiklen

brydningseksponent

(-en, -er): Dss- brydningskoefficient og brydningsindeks. Forholdet mellem en ... Se artiklen

brydningsforhold

(-et, -): Forholdet mellem sinus til indfaldsvinklen og sinus til ... Se artiklen

brygge

(-n, -r): Brygge eller bro. I middelalderen dss. kaj og skibbro, men også ... Se artiklen

bryst

(-et, -er): 1. Den del på en træblok, der vender mod kovsen ... Se artiklen

brystblok

(-ken, -ke): Dss. skulderblok.
[Benzon] Kilder

brystbolt

(-en, -e): Bolt, med en udbredning eller anlægsflade.shoulder bol ... Se artiklen

brystbændsel

(-let, -ler): Bændsel om en blokstrop for at holde denne stramt ind til ... Se artiklen

brystfortøjning

(-en, -er): Fortøjning, der går fra området agten for bakken eller foran for ... Se artiklen

brystværn

(-et, -): Finkenettet og dets fyld af køjer, kork, gammelt tovværk etc., der ... Se artiklen

brystværnmonitor

(-en, -er): Krigsskib af monitortypen med panserforstærkning uden om tårnenes ... Se artiklen

brystværntårn

(-et, -): Opbygning på krigsskib, hvori en kanon er anbragt. Tårnet er ... Se artiklen

bræ

(-en, -er): Dss. gletcher. En isformation på land, der langsomt presses nedad ... Se artiklen

bræis

(-en, -): Drivende is stammende fra en bræ. glacier ice ... Se artiklen

bræjle

(vb): Fiskemetode fra Ringkøbing Fjords vinterfiskeri efter flynder. Metoden ... Se artiklen

brækage

(-n, -r): = brækkage. Beskadigelse af ladning el. udstyr. breakag ... Se artiklen

brække

(vb): 1. Bølge, der brækker, dvs. bølgens top vælter foro ... Se artiklen

brække ankeret

brække ankeret løs. Frigøre ankeret fra bunden. " Faae Ankeret af Grunden." ... Se artiklen

brækkebom

(-men, -me): Håndspiger gl. Stor håndspage, dvs. brækstok af tømmer. ... Se artiklen

brækker

(-en, -e): 1. Dss. bølgebryder på havneanlæg. ... Se artiklen

bræksø

(-en ,-er): Dss. brodsø. »..., og kom der under tiden en bræksø, så syntes ... Se artiklen

brændbar

(adj): Om materialer, der kan brænde. inflammable // flammable // ... Se artiklen

brænde

(vb): 1. Fortære af ild, dvs. iltning ved en så høj temper ... Se artiklen

brændebrev

(-et, -e): Målebrev fra 18. årh., hvor rumindholdet udregnet efter hollandsk ... Se artiklen

brændegalease

(-n, -r): Galease fragtende brænde til København omkring 1800. g ... Se artiklen

brændekost

(-en, e): Buket el. knippe af kviste og grene anvendt som håndholdt fakkel til ... Se artiklen

brændetid

(-en, -er): Tidsrummet, hvori et fyr er tændt. burning hours // d ... Se artiklen

brænding

(-en, -er): Bæltet af havet nær kysten, hvor bølgerne på det lave vand ... Se artiklen

brændplade

(-n, -r): baffleplate // screen plate.
[HFM p.922] Kilder

brændsel

(brændslet, brændsler): Materialer, der kan anvendes som brændstof. Se også ... Se artiklen

brændselsolie

(-n, -r): Olier benyttet til skibets maskineri.fuel oil // burning ... Se artiklen

brændselsolietransferpumpe

(-n, -r): Pumpe, der bringer olien fra tanke frem til forbrændingsstedet. ... Se artiklen

brændselspumpe

(-n, -r): Brændselspumpe for en motors forbrændingssystem. "Der anbringes ... Se artiklen

brændselsrum

(-met, -): = bunkers. Rum, hvor fast brændsel til skibets ... Se artiklen

brændstof

(fet. -fer): Energikilden anvendt til skibets maskineri. Det har fra ... Se artiklen

brændstoftank

(-en, -e): fuel tank // fuel oil tank. [ABC p.95, ... Se artiklen

bræt

(brættet, brædder [tømmer]; brætter [forarbejdede]): Udskåret tømmer, ... Se artiklen

brætsejlads

(-en, -er): Sejlads på sejlbræt. Dss. windsurfing.
windsurfing. Kilder

brætsejler

(-en, -e): Dss. windsurfer.
windsurfer.
[Sikkerhed for brætsejlere] Kilder

brødkammer

(-kammeret, -kamre): † Dss. butleri. Rum, hvor skibs brødlager ... Se artiklen

brødvinder

(-en, -e): "Et lille råsejl, eller mere et læsejl, som i godt vejr, og når ... Se artiklen

brøkdelsrig

(-gen, -ge): sejlbådsrigning, hvor stagene sidder fast et stykke under ... Se artiklen

brølende fyrrer

Andet navn for det ofte stormende vestenvindsbælte på 40-50° S br. ... Se artiklen

brønd

(-en, -e): 1. Høj smal nedgang el. rum til fx kæde el. skrue ... Se artiklen

brønddamper

(-en, -e): Skibstype. Dss. brønddækker.[ODS] "Gøres Hytten og Brohus ... Se artiklen

brønddækker

(-en, -e): Dss. brønddæktype el. brønddamper. Skibstype med et el. flere ... Se artiklen

brønddæktype

(-n, -r): Se brønddækker. Skibstype med skrog, hvor dækket mellem poop og ... Se artiklen

brøndskib

(-et, -e): 1. Dss. brønddækker. Skib indrettet med brønd // ... Se artiklen

brøndstopper

(-en, -e): 1. Dss. kædestopper.chain compressor ... Se artiklen

brøndt

(adj.): "Båden er landet og brøndt, dvs. den er lige skudt så meget op i ... Se artiklen

bråd

(-et, -) = brod: Bølger, der bryder voldsomt, brækker. Dss. brænding. ... Se artiklen

brådsø

(-en, -er): Svær bølge, der bryder over forhindring i vandoverfladen, fx på ... Se artiklen

brågstykke

(-t, -r) = brog: Trekantet tømmer i nederste del af bagstævnen.
[KALK (Moth)] Kilder

BT

Forkortelse for bruttotonnage, se denne.GT. [FtSØF199 ... Se artiklen

buanga

(?) = bonanga: Tomastet piratskib fra Malaya på ca. 30 m længde med ... Se artiklen

bubble-sekstant

(-en, -er): Dss. boblesekstant.
bubble sextant.
[H&S53 p.11] Kilder

bucento

(?) = bucentaur, bucentoro, bucintoro: Venetiansk, middelalderlig og ... Se artiklen

bue

(-n, -r): 1. Dss. som vinkel, gldgs. 2. ... Se artiklen

bueminut

(-tet, -ter): 1/60 af en grad.
minute of arch. Kilder

buemål

(-et, -): Dss. vinkelmål: en vinkels størrelse udtrykt i grader eller ... Se artiklen

buenaventuramast

(-en, -er): Ekstra mesanmast, en fjerde mast, af begrænset størrelse anbragt ... Se artiklen

buesekund

(-et, -er): 1/60 af et bueminut.
second of arch.
[KortA, NT p.69] Kilder

buesender

(-en, -e): En buesender var en tidlig type radiosender konstrueret omkring ... Se artiklen

bufferterreb

(-et, -) Bufferter Reeb: Fjedrende installation, hvis betydning ikke er ... Se artiklen

bug

(-en, -e): 1. Midterste del af råsejl fra midten og nedefter ... Se artiklen

buganker

(-eret, -re). Dss. bovanker, se anker.
[MOL, ODS] Kilder

bugbånd

(-et, -): 1. Dobbelt lag af sejldug i sejlets bug. ... Se artiklen

Buggivet sejl

Buggivet sejl er sejl, der er opgivet, så det hænger løst under råen med ... Se artiklen

buggårding

(-en, -e): Tov fastgjort på et råsejls underlig i to eller fire huller, ... Se artiklen

buggårdingsbolt

(-en, -e): Forstærkninger af sejlet ud for de baner, hvor buggårdingerne kan ... Se artiklen

bugkovs

(-en, -e): Kovs el. ring som bugophalere el. buggårdinge løber igennem på ... Se artiklen

bugline

(-n, -r): Tov, der med en hanefod er fastgjort i kovsene i råsejlets sidelig ... Se artiklen

buglineløjert

(-en, -er): Løjerter el. øjer på midten af sejlets sidelig, hvori buglinen ... Se artiklen

buglinesejsing

(-en, -er): Sejsing, der anvendes ved fastgørelsen af hanefod i løjerterne. ... Se artiklen

buglinestik

(-ket, -) buglineknob:
bowline knot.
[Röding] Kilder

buglinspryd

(-et, -): Hanefoden, der er fastgjort i råsejlets sidelig og i buglinen. ... Se artiklen

bugløjert

(-en, -er): Dss. buglineløjert, se denne. bowline cringle.
[ODS, Saint] Kilder

bugophaler

(-en, -e): Talje anvendt til at løfte et sejls bug, når deet bjærges og ... Se artiklen

bugsejl

(-et, -): Sejl, der er påriet underkanten af fx en fok. Der er variationer af ... Se artiklen

bugsejsing

(-en, -er): Line, der sættes om sejlets bug og råen, når sejlet er pakket ... Se artiklen

bugserassistance

(-n, -r): Dss. bjærgningsassistance.
towing assistance.
[SKT81 p.479] Kilder

bugserbåd

(-en, -e): Dss. slæbebåd. Mindre, stærkt bygget skib med kraftig maskine, ... Se artiklen

bugsere

(vb): Trække, skubbe el. slæbe et fartøj ved hjælp af et andet fartøj. ... Se artiklen

bugserfart

(-en, -er): Den fart, hvormed et slæb kommer frem gennem vandet.t ... Se artiklen

bugserfartøj

(-et, -er): Dss. bugserbåd.
tug // tugboat // towboat.
[ODS] Kilder

bugserhestekraft

(-kraften, -kræfter): Den maskinkraft, der anvendes til træk eller slæb af ... Se artiklen

bugserhjælp

(-en, -): Assistance fra en slæbebåd til et andet fartøj.tow as ... Se artiklen

bugsering

(-en, -er): Slæbning af andet fartøj ved hjælp af bugserbåd. tow ... Se artiklen

bugserjolle

(-n, -r): Dss. en slæbebåd, men af mindre størrelse.
[ODS] Kilder

bugserkrog

(-en, -e): "Ved Agterenden af Awningdækket anbringes en lukket Bugserkrog, til ... Se artiklen

bugserline

(-n, -r): Dss. bugsertrosse, men af mindre dimensioner.
tow line. Kilder

bugsermodstand

(-en, -e): Ved bugsermodstand forstås den samlede modstand mod skibets ... Se artiklen

bugserpullert

(-en, -er): Særlig kraftig pullert, der kan modstå kraften på en fastgjort ... Se artiklen

bugserskib

(-et, -e): Dss. slæbebåd og bugserbåd.
[KEN p.295] Kilder

bugserspil

(-let, -): Trækspil med stor kraft monteret på slæbebåd til brug ved ... Se artiklen

bugsertjeneste

(-n, -r): Service udført af firmaer, der har slæbebåde, der kan udlejes ... Se artiklen

bugsertov

(-et, -e): Dss. bugsertrosse.tow // towing wire. ... Se artiklen

bugsertrosse

(-n, -r): Dss. slæberen.tow // towing wire. At fr ... Se artiklen

bugspryd

(-det, -) = bugspyd: Dss. bovspryd. »Corvetten have tre Master og Bugspyd ... Se artiklen

bugstjært

(-en, -er): Dss. bugophaler.
bunt whip.
[WOL] Kilder

bugstreg

(-en, -er): Dss. bugbånd. Ekstra sejldugsstrimmel el. -bane, der sys på ... Se artiklen

bugt

(-en, -er): 1. Dss. havbugt. Indfald af kysten, der danner en ... Se artiklen

bugte

(vb): Placere en trosse i slangelignende mønster på et dæk for at være klar ... Se artiklen

buk

(-ken, -ke): 1. To eller tre skrævende rundholter sammenhold ... Se artiklen

bukaner

(-en, -er): Sørøver ca. 15-17. årh. i Vestindiske farvand. Oprindeligt ... Se artiklen

bukke

(vb): I udtryk som fx: Bukke pæle, dvs. nedramme pæle i havbunden t ... Se artiklen

bukseknæ

(-et, -): V-formet tømmerkonstruktion, knæ, der anvendes på smalle steder i ... Se artiklen

bukser

Trekantet sejl sat med underlig langs fokkeråen og trekantstoppen halet op ... Se artiklen

bukseredningsstol

(-en, -e): Redskab, der anvendes ved redning af mennesker fra skib til kyst via ... Se artiklen

bukshorn

(-et, -) buxhorn: Dss. hage- el. krogbolt. Specielt om kroge, senere ringbolte ... Se artiklen

bulber

(-en, -e): Benævnelse for yacht bygget med bulbkøl.
[MEY] Kilder

bulbform

(-en, -e): Torpedolignende forlængelse af stævn el. køl ragende frem under ... Se artiklen

bulbjern

(-et, -): Jern- eller stålskinne hvis ene kant danner en cirkelformet ... Se artiklen

bulbkøl

(-en, -e): Køltype anv. på fritidsfartøjer, hvor en smal lodret køl ... Se artiklen

bulbskinne

(-n, -r): Stålskinne, vinkelformet, hvor den ene vinkels kant er fortykket, ... Se artiklen

bulbstævn

(-en, -e): Skibsstævn, hvor undervandsdelen er udformet som et rør med en ... Se artiklen

bulbvinkel

(-klen, -kler): Vinkeljern, hvis ene vinkel ender i en fortykkelse. ... Se artiklen

bule

(-n, -r): I udtryk som: "Med buler på vandet giver det kun skum for boven, ... Se artiklen

bulfanger

(-en, -e): Overtøj. Lang frakke med skøder anvendt af søfolk. »(Om jakk ... Se artiklen

bulk

(-en, -er): Ladning i løs form, tør el. flydende, uden indpakning. ... Se artiklen

bulkcarrier

(-en, -s): Dss. massegodsskib el. styrtgodsskib (1979). Tørlastskib bygget til ... Se artiklen

bulker

(-en, -e): Dss. bulkskib el. massegodsskib. " Bare et par måneder efter at ... Se artiklen

bulkfart

(-en, -er): Sejlads med el. om bord på en bulkcarrier.bulk trade ... Se artiklen

bulkhead

(-et, -s, delvis eng. bøjning): Det engelske ord for et skillerum eller skot i ... Se artiklen

bulkladning

(-en, -er): Ladning lastet løst uden emballage i lastrummene. bulk ... Se artiklen

bulklastning

(-en, -er): Bulklastning kan foregå på mange måder: med kran, gennem spout, ... Se artiklen

bulkparti

(-et, -er): Ladningsparti indtaget løst i lastrum uden emballage. ... Se artiklen

bulkskib

(-et, -e): Dss. bulkcarier, massegodsskib. Skib hvis lastrum er indrettet til ... Se artiklen

bulkstof

(-fet, -fer): Ladning ført som bulk - løst i lastrummet. substan ... Se artiklen

bulkterminal

(-en, -er): Havn, der er specielt indrettet til at håndtere bulkskibe, dvs. ... Se artiklen

bulldog-klemme

(-n, -r): Bulldog-klemmer anvendes til at samle to wirer eller forme et øje ... Se artiklen

bullentov

(-et, -e): 1. "Et tov, der er fastgjort på fokkesejlets skødbarm ... Se artiklen

bulsæk

(-ken, -ke): Eller bultsæk. Madras, som sømanden selv fyldte med tang, halm ... Se artiklen

bulværkdæmning

(-en, -er):
pier // mole head.
[Röding] Kilder

bum

(?) (boom): Tomastet dhowtype fra Kuwait på 12-37 m med lodret lige forstavn ... Se artiklen

bumbåd

(-en, -e): Eller bombåd. Handelsbåd, der lægger an langs skibsiden og ... Se artiklen

bund

(-en, e): 1. Skibets nederste udvendige del fra kølen og ud ... Se artiklen

bundafbildning

(-en, -er): Aftegningen af bunden på et ekkolod.bottom contour // ... Se artiklen

bundaftegning

(-en, -er): Dss. bundafbildningen.
[Bi90 p.101, FISØ p.13 + 18] Kilder

bundart

(-en, -er): Bundmaterialet beskaffenhed. Se under bunden.nature of ... Se artiklen

bundbehandling

(-en, -er): Rengøring, skrabning og maling af skibsbunden. bottom ... Se artiklen

bundberøring

(-en, -er): "Den cypriotisk flagede bulkcarrier fik omfattende skader i bunden ... Se artiklen

bundblæse

(vb): Rensning af kedler for aflejringer ved at sende trykluft igennem ... Se artiklen

bundbræt

(-tet, -brædder/-brættet): Sammensatte brædder, der danner dørken. ... Se artiklen

bunddale

(-n, -r): Gl. for de indvendige løse bundbrædder i en båd. plat ... Se artiklen

bunddæksel

(-slet, -sler): Dæksel for en eller anden bund i en del af skib, båd eller ... Se artiklen

bunde

(vb): Være i stand til at have hovedet over vand, når man står på ... Se artiklen

bundeftersyn

(-et, -): Eftersyn af bunden - oftest når skibet er taget i dok, men et ... Se artiklen

bundekko

(-et, -er): Et ekkolods ekko fra bunden.
bottom echo.
[Nav4 p.12] Kilder

bundet

(vb): I udtryk som: "SILVA, der nu har ligget bundet op i havnen siden oktob ... Se artiklen

bundfarve

(-n, -r): 1. Dss. bundmaling. bottom paint ... Se artiklen

bundfast

(adj): Om fyr, der er monteret på fast havbund. lighted beacon // ... Se artiklen

bundflak

(-ket, -): Dss. fladbundet. »... hans rekonstruktion af båden som et ... ... Se artiklen

bundfældingstank

(-en, -e): Tank til brændolie, hvor oliens urenheder får tid til at synke til ... Se artiklen

bundgarn

(-et, -): Bundfast fiskenet bestående af en rad, dvs. et lineært opsat lodret ... Se artiklen

bundgarnering

(-en, -er): Den indvendige beklædning af et lastrums bund. ceilin ... Se artiklen

bundgarnsfællig

(-en, -er): Arbejdsfælle, der deltager i bundgarnsfiskeri på samme strækning.
[H&S72 p.191] Kilder

bundgarnskåg

(-en, -e): Dss. bundgarnspæl. fishing stake. Se o ... Se artiklen

bundhavari

(-et, -er): Skade på et skibs bund.
bottom damage.
[SØF25/1993] Kilder

bundhenter

(-en, -e): Grab med to stålkæber med hvilke der kan optages bundmateriale til ... Se artiklen

bundhul

(-let, -ler): Hul i en båds bund hvorigennem man kan lænse eller dræne det ... Se artiklen

bundhældning

(-en, -er): Vinklen mellem et fartøjs køl og det vandrette plan. ... Se artiklen

bundis

(-en, -): Is, der forekommer i fast forbindelse med bunden uanset ... Se artiklen

bundklædning

(-en, -er): Et fartøjs udvendige beklædning af planker eller plader under ... Se artiklen

bundkobber

(-et, -e): Dss. kobberforhudning.
copper sheathing.
[Benzon] Kilder

bundkonstruktion

(-en, -er): Bunden indretning med fx bundtank, køl, kølsvin etc. ... Se artiklen

bundkrøg

(-en, -er): Gammeldags ord for bundvinkel.
boootm angle.
[Benzon, ODS] Kilder

bundlem

(-met, -me): Lem i bunden af et stenfiskerskibs eller sandpumper eller ... Se artiklen

bundline

(-n, -r): "Efter indhaling af ca. 20 meter bundliner på trawltromlen blev ... Se artiklen

bundling

(-en, -er): Sammenføjning, pakning af ladning i passende bundter eller af ... Se artiklen

bundløs

(adj): 1. Uden bund. Udtrykket benyttes fx ved lodning, når l ... Se artiklen

bundmaling

(-en, -er): »Den bløde rødbrune bundmaling er kobberbaseret - dog findes ... Se artiklen

bundmateriale

(-t, -r): 1. De materialer, sand- og stenarter, begroning etc. ... Se artiklen

bundmine

(-n, -r): Krigsmine, der er forankret til bunden, eller ligger på bunden i ... Se artiklen

bundmærke

(-t, -r): Farvandsafmærkning, der er bundfast.
beacon.
[POS p.148] Kilder

bundplade

(-n, -r): Plade der er monteret på et skibs bund. bed plate // bo ... Se artiklen

bundplanke

(-n, -r): Træskibets yderklædning under bunden.bottom plank // f ... Se artiklen

bundprop

(-pen, -per): Indretning til at stoppe vandindtrængen i bunden af fartøj. ... Se artiklen

bundprøve

(-n, -r): Prøve af havbundens beskaffenhed.sample of the bottom ... Se artiklen

bundramme

(-n, -r): 1. Rammen forbinder maskinens hovedlejer og maskinst ... Se artiklen

bundrange

(-n, -): Række af plade, eller planker i skibets yderklædning under bunden. ... Se artiklen

bundreference

(-n, -r): Referencepunkt for bunden anvendt i elektroniske ... Se artiklen

bundrejsning

(-en, -er): Hældningen, som bunden har, eller det sted, hvor bunden løfter ... Se artiklen

bundridder

(-en, -e): Diagonale jernbånd. Se under katspor. ... Se artiklen

bundring

(-en, -e): I dampmaskine.
neck ring.
[HFM p.923] Kilder

bundsenter

(-teren, -tre): bundbåndet lige under bundstokkenes topender som understøtter ... Se artiklen

bundsikring

(-en, -er): Sikring af havbundens materiale mod strømflytning.apr ... Se artiklen

bundskade

(-n, -r): Skade på skibsbunden pga. grundstødning, is eller andet havari. ... Se artiklen

bundslag

(-et, -): Under duvning, når bunden, løftet ud af vandet, igen rammer ... Se artiklen

bundslæbende

(adj): »fiskeri med bundslæbende redskaber i beskyttelseszonerne ... Se artiklen

bundsmurt

(adj): Skibets undervandsareals maling: »Har været kølhalet og bundsmurt ... Se artiklen

bundsokkel

(-klen, -kler): Konstruktionsdetalje i bunden af fiskeskibe.
[FiskeriTid.12/6-1997 p.6] Kilder

bundstok

(-ken, -ke) = bundvæger (-en, -e): • Træskibe. Tværskibs t ... Se artiklen

bundstokkværk

(-en, -e): Indskæring i bundstokkens midte, for at den kan passe over kølplanken.
[FUN] Kilder

bundstoklinje

(-n, -r): rising-line. [Benzon] Kilder

bundstokvæger

(-en, -e): Tykke planker - tykkere end de øvrige - der danner inderbund oven ... Se artiklen

bundstrøm

(-men, -me): Strøm langs havets bund eller i en vis dybde under overfladen. ... Se artiklen

bundstykke

(-t, -r): Bundstykke i fiskegarn.
[OSA p.57] Kilder

bundsyn

(-et, -): Syn af klassifikationsselskab eller myndigheder for at konstatere ... Se artiklen

bundtank

(-en, -e): Tank i bunden af et skib.bottom tank. [ ... Se artiklen

bundtilje

(-n, -r) - bundtellier = bundtillier: Løse bundbrædder over spanter og køl i ... Se artiklen

bundtold

(-en, -e): »Helt agterst i båden i 'kjalabordinum' (ved kølen) var ... Se artiklen

bundtøj

(-et, -): Dss. bundbrædder.
[ODS] Kilder

bundtømmer

(-et, -): Tømmer anvendt ved bundkonstruktionen, specielt tømmeret bortset ... Se artiklen

bundundersøgelse

(-n, -r): Undersøgelse af bunden = bundsyn.
bottom survey.
[ABC] Kilder

bundvand

(-et, -): 1. Vand i bunden af skibet langs køl ell. i rendest ... Se artiklen

bundvandsalarm

(-en, -er): Alarm, der skal give et hørligt signal i tilfælde af, at ... Se artiklen

bundvegetation

(-en ,-er): Havbundes flora.
floor vegetation.
[Pjece 3] Kilder

bundvending

(-en, -er): Blandingen af iltfattigt bundvand indeholdende svovlbrinte med ... Se artiklen

bungay

(?): Mellemamerikansk sejlskib, der er skonnertrigget med to forsejl. På ... Se artiklen

bungel

(-en, -er/bungler): "Giøre en Bungel af Fokken - Bungel kaldes de ... Se artiklen

bunke

(-n, -r): Dss. ladning. bulk. [DSH p.120] b ... Se artiklen

bunkefejer

(-en, -e): »Bunkefejer skyllende og ordnende fangsten, ... «. ... Se artiklen

bunker

(-en, -e) = bunkers: 1.Kulrum el. andet fast brændselsrum. Opbevarin ... Se artiklen

bunkerklausul

(-en, -er): Klausul i et certeparti, hvor rederen betinger sig, at afskiberen ... Se artiklen

bunkerkul

(-let, -): Dss. bunker. bunker coal.
[ODS, SAL, SøensF] Kilder

bunkerluge

(-n, -r): Luge på dækket hvorigennem lastes bunkerskul til bunkersrummene. ... Se artiklen

bunkerolie

(-n, -r): Bunkersolie. Oliebeholdningen om bord beregnet for ... Se artiklen

bunkersbåd

(-en, -e): Fartøj, der er indrettet med tanke for brændselsolie, der leveres ... Se artiklen

bunkerskaj

(-en, -er): Særlig plads i en havn, hvor skibe kan indtage brændstof, fx en ... Se artiklen

bunkersklausul

(-en, -er): "... sluttet til USD 8.25 med en USD 130 bunkersklausul, ...". ... Se artiklen

bunkerskonvention

"IMO's bunkerskonvention fra 2001 træder i kraft den 21. november 2008. ... Se artiklen

bunkersrum

(-met, -): Opbevaringsrum for fremdrivningsbrændstoffet om bord. bu ... Se artiklen

bunkerstank

(-en, -e): Tank til opbevaring af bunkersolie.
bunkers tank. Kilder

bunkerstanker

(-en, -e): Tankskib, der forsyner andre skibe med bunkersolie. bun ... Se artiklen

bunkertankudluftning

(-en, -er): " De otte bunkertanke på i alt 1.000 kbm. har ikke selvstændige ... Se artiklen

bunkeåre, bunkåre

(-n, -r): Stor, svær åre, der roes af flere (op til seks) mand og benyttes ... Se artiklen

bunkre

(vb): Indtage bunkers.
bunker. Kilder

bunkring

(-en, -er): Ombordtagning af bunkers.
bunkering.
[IllusSk.L.88] Kilder

burchio

(?) = burchi. Pramfartøj benyttet i flere floder og kyster i Italien, især om ... Se artiklen

Burdts loddemaskine

= Burt's loddeapparat. » Et par Eksemplarer af Burdts Loddemaskine vare ... Se artiklen

Bureau Veritas

Klassifikationsselskab med hovedkontor i Paris. Bureau Veritas ... Se artiklen

burknob

(-et, -): Dss. krængeknob el. bardunstik; knob med rundtørn, se denne. Enk. ... Se artiklen

burknob

(-et, -): Dss. krængestik og bardunstik.
overhand knot.
[Benzon] Kilder

Burmeister & Wain

Skibsværftet Burmeister & Wain's Maskin- og Skibsbyggeri blev grundlagt i ... Se artiklen

burplatting

(-en, -er): Platting slået af nu kabelgarn. foxes made of nine ro ... Se artiklen

Burster

(pl. -s): Kraftige vinde, der om sommeren blæser i Australien. bu ... Se artiklen

burton

(-en, -er): Skibstype benyttet af engelske og bretonske søfolk i 16. ... Se artiklen

bus

(-sen, -ser): 1. = buis, busen, busse, butse, buzzo, byssse: To- el. ... Se artiklen

buse

(vb): Duve og / eller sætte sig hårdt i søen. Skibet langskibs bevægelser ... Se artiklen

busgat

(-tet, -ter): Varpeklys for hhv. i siden og agter.side pipe // ste ... Se artiklen

bushel

(pl. -s): Ældre eng. mål for korn og andre tørre varer = 8 gallons. En ... Se artiklen

bushnell dykkerbåd

Tidlig æggeformet dykkerbåd fra ca. 1775 med to hånddrevne skruehjul og ca. ... Se artiklen

buslap

(-pen, -per): " En fordobling af plankerne forrest på skibets bov, der bliver ... Se artiklen

busse

(-n, -r): Se bus ovenstående. Kilder

busseronde

(-n, -r) bosseronne: Bluse af ravndug som bæres af menige sømænd over deres ... Se artiklen

bussole

(-n, -r): Fransk for kompas. Ordet blev anvendt litterært i Danmark i 17-18. ... Se artiklen

but

(-en, -er): † Den længde ankertrosse, der er stukket ud, når skibet er ... Se artiklen

butlask

(-en, -e): Afstumpet lask.
butt.
[Benzon] Kilder

butleri

(-et, -er): Rum, hvori provianten afvejes og uddeles til besætningen i ... Se artiklen

butpreger

(?): Fiskeredskab af form som en greb med 5-10 ben med modhagere på. Anv. til ... Se artiklen

butse

(-n, -r): Dss. busen, se denne. [DSH p.123 + 214] ... Se artiklen

butteler

(-en, -er): Gldgs. Proviantforvalter. Regnskabsfører for provianten, især i ... Se artiklen

buttelur

(-en, -er) botelur, botteluur, boutteluer: 1. Støttetømmer ... Se artiklen

buttelurblok

(-ken, -ke): bumpkin block.
[Benzon] Kilder

buttelurskinkel

(-kelen, -kler): Tov el. kæde, der - sammen med buttelurkrogen - støtter ... Se artiklen

butterfly

Sejle butterfly: sejle læns med forsejlene ude til den ene side, mens st ... Se artiklen

butterflyventil

(-en, -er): Ventil, hvis lukkeplade har samme form og diameter som røret, den ... Se artiklen

butterworthapparat

(-et, -er): Tankrensningsapparat, der lader varmt vand under højt tryk ... Se artiklen

buxere

(vb) gl. for bugsere. tow a ship by a boat.
[Röding] Kilder

buxhorn

(-et, -): Dss. Bukshorn. bolt with a ring ... Se artiklen

Buys Ballot

Buys Ballots lov om vindens afbøjning omkring et lav- el. højtryk pga. ... Se artiklen

BV-skib

(-et, -e): Skib med klassecertifikat fra firmaet Bu ... Se artiklen

Byers' anker

Traditionelt patentanker første gang udtaget i 1887, anv. op til ca. 1950. ... Se artiklen

byfogden

Slangnavn for rakkertallierne.truss tackle.[KOF p. ... Se artiklen

byge

(-n, -r): Pludselig kommende kraftigere vind evt. med nedbør, men af kortere ... Se artiklen

bygesky

(-en, -er): Se ovenstående under byge. shower cloud // squall clo ... Se artiklen

bygevejr

(-et, -): Vejr, hvor vindens styrke og nedbør veksler med de passerende byger. ... Se artiklen

byggebedding

(-en, -er): Plant areal, der skråner mod vandkanten og ender ude i vandet, og ... Se artiklen

byggekontrakt

(-en, -er): Kontrakt mellem skibsreder og skibsbygmester eller skibsværft om ... Se artiklen

byggekurs

(-en, -er): Den retning, som et skibs diametralplan har under bygningen. ... Se artiklen

byggenummer

(-nummeret, -numre): Værftets nummer på et skib under konstruktionen. ... Se artiklen

byggespant

(-et, -er): Spantemodel, efter hvilken skabeloner optegnes og udskæres på ... Se artiklen

byggeværft

(-et, -er): Værft, der bygger skibe; til forskel fra reparationsværfter. ... Se artiklen

bygningsattest

(-en, -er): Dss. bilbrev. builder's certificate. A document issued ... Se artiklen

byldepest

(-en, -): Orientalsk pest, bubonpest.
bubonic plague.
[ODS, SEH p.58] Kilder

byrding

(-en, -er): Skibstype. Lastskib fra tidl. middelalder med lige høje sider, ... Se artiklen

bysse

(-n, -r): 1. Forkortelse for kabys. galley ... Se artiklen

bægerelevator

(-en, -er): Elevatoranlæg til losning af skibe, hvor ladningsbeholderen har ... Se artiklen

bæk

(-ken, -ke): Vandløb mindre end en å. brook // brooklet // rivul ... Se artiklen

bækørred

(-den, -der): Ørredfisk, der forbliver i sit vandløb. En slægtning til ... Se artiklen

bælg

(-en, -e): Fartøjets midterparti af bund og sider. Skibets yderside omkring ... Se artiklen

bælgmørke

(-t, - / adj.): Fuldstændigt mørke.
pitch dark.
[H&S46 p.60] Kilder

bælgvantepejling

(-en, -er): Pejling uden pejlinstrument, foretaget med hånd el. fingre. ... Se artiklen

bælt

(-et, -er): Smalt farvand, der forbinder to større farvande. Dss sund el. ... Se artiklen

bæltepanser

(-et, -e): Panserplader opsat langs et skibs vandlinieparti. water ... Se artiklen

bæltfartøj

(-et, -er): Fartøj benyttet til krydsning af et bælt, færgebåd. ... Se artiklen

bæltgarn

(-et, -): Fiskegarn, bundgarn el. drivegarn, anvendt i bæltfarvand.
[ODSS2] Kilder

bæltsbåd

(-en, -e): Fiskefartøj anv. til sildefiskeri i Storebælt. belt boa ... Se artiklen

bæltskonnert

(-en, -er): "Den første bæltskonnert blev søsat fra Nyholm i 1828 og fik ... Se artiklen

bæltsmakke

(-n, -r): Færgefartøj på Storebælt.
belt smack.
[ODS] Kilder

bæltsø

(-en, -er): Dss. bælthav. I Danmark omfatter det generelt hele Kattegat til ... Se artiklen

bælttold

(-en, -): Se Sundtold.
Sound dues.
[SAL] Kilder

bændeltang

(-en, -): Havvandsplante af vandaksfamilien, slægten Zostera. Havbændeltang = ... Se artiklen

bændsel

(-selet, -sler): 1. Tynd line anv. til sammenbinding af fx to ... Se artiklen

bændselgods

(-et, -): Dss. bændselline.
[ODS] Kilder

bændselline

(-n, -r): Treslået hampereb med 5-8 mm diam.
seizing line.
[KUSK p.4] Kilder

bændsle

(vb): Sammenføje to ting ved hjælp af tynd line, der omsnøres begge dele. ... Se artiklen

bændsling

(-en, -er): Dss. bændsel. seizing. Kilder

bænk

(-en, -e): 1. Grund i havet af form som en bænk, en langstrakt bank. ... Se artiklen

bænkevælling

(-en, -er): Ikke særlig respekteret kost til søs. "Den daglige Kost var de ... Se artiklen

bære

(vb): 1. Løfte, holde oppe. carry // support ... Se artiklen

bærebølge

(-n, -r): Den grundlæggende radiobølge, hvorover kan lægges forskellige ... Se artiklen

bæreevne

(-n, -r): Dss. dødvægtstonnagen. Skibs ka ... Se artiklen

bæreflade

(-n, -r): I en dampmaskine.
bearing surface.
[HFM p.923] Kilder

bærekraft

(-kraften, -kræfter): Skibs opdriftskraft. buoyancy.[Benzon] Kilder

bæreleje

(-t, -r): Maskindel, der optager tryk fra fx roterende aksel. plum ... Se artiklen

bærestrop

(-pen, -per): 1. Tov el. wirestrop, der holder redningsbåd ti ... Se artiklen

bærestyrke

(-n, -r): Dss. lasteevne.
carrying capacity.
[LAB p.139] Kilder

bæretap

(-pen, -pe): Tap der bærer roret.
pintle.
[ODS] Kilder

bæring

(-en, -er): 1. Opdrift. »Den ret store bredde gav den bæ ... Se artiklen

bøddelknob

(-et, -): Et løbeknob som brugtes til hængning og i dag til brillesnor. ... Se artiklen

bøde

(vb): Reparere, istandsætte garn. repair // mend. ... Se artiklen

bødegang

(-en, -e): »Styrehus og bødegang i skibets styrbord side er totalt ... Se artiklen

bødehal

(-len, -ler): Stort lokale, hvor net og garn repareres og garn kan spredes ud.
[Havf17/1-1991] Kilder

bødenål

(-en, -e): Bennål eller trænål hvormed garn bødes.
?. Kilder

bødker

(-en, -e): Håndværker, der forfærdiger og reparerer tønder og fade. ... Se artiklen

bøffe

(vb): »... lokke hele besætningen op og bøffe til luv«. Benytte ... Se artiklen

bøg

(-en, -e): Træsort. Bruges til køl og sjældent til nederste bord. Bøg kan ... Se artiklen

bøje

(-n, -r): 1. Søtønde, tønde, vager. Flydende, fast anbragt ... Se artiklen

bøje

(vb): 1. Bøje et anker el. ankertov vil sige at fastgøre bø ... Se artiklen

bøjeanker

Anker, der holder en fortøjningsbøje på plads.mooring anchor (s ... Se artiklen

bøjebånd

(-et, -): Jernbånd, der holder tøndestaverne sammen. Skal forstås fra et ... Se artiklen

bøjefortøjning

(-en, -er): » ... fastgøres bøjefortøjningen på selve kablet inden ... Se artiklen

bøjehåndtering

(-en, -er): »Der installeres en kran på agterdækket til ... Se artiklen

bøjekattestjert

(-en, -er): Tov i bøjens overende, der anvendes, når den hales ind.
[FUN] Kilder

bøjekutter

(-en, -e): Fartøj beregnet til udlægning og vedligeholdelse af afmærkning. ... Se artiklen

bøjelastskib

(-et, -e): Fartøj beregnet til udlægning og vedligeholdeselse af afmærkning ... Se artiklen

bøjeline

(-n, -r): Dss. bøjereb. Forbindelse mellem ankerbøje og ankerkryds. ... Se artiklen

bøjepenge

(-, -): Afgift for at fortøje ved en bøje. buoyage // groundage ... Se artiklen

bøjereb

(-et, -): Reb, der forbinder bøje (2) med fx anker. Bøjerebeet står på et ... Se artiklen

bøjerebstik

(-ket, -): Stik om ankerlæg og ankerflige, hvor tampen najes til lægge, og ... Se artiklen

bøjert

(-en, -er): Mindre fartøj af jagttypen. Dss. boier.
boier.
[ODS] Kilder

bøjeskib

(-et, -e): »... en tiltrængt fornyelse af bøjeskibene er i gang, og ... Se artiklen

bøjestjert

(-en, -er): Line i en bøje til at hale denne ind med. buoy-lanyar ... Se artiklen

bøjestrop

(-pen, -per): Strop om en tøndebøje for at kunne fastgøre bøjerebet til ... Se artiklen

bøjetamp

" ... at bedstemanden - inden skipperen var kommet ind i styrehuset - havde ... Se artiklen

bøjle

(-n, -r): I udtryk som: bøjle til at bevare gallionsfiguren. ... Se artiklen

bøjle

(-n, -r): Beslag af form som ring, lukket skinne el. lign., hvorpå fx sjækkel ... Se artiklen

bøjning

(-en, -er): Formforandring af et emne, så en af akserne bliver vinklet. ... Se artiklen

bøjningsmoment

(-kurve). Kølløftende bøjningsmoment og kølsænkende bøjningsmoment. ... Se artiklen

bøjningspåvirkning

(-en, -er): bending stress.
[SKT81 p.362] Kilder

bøjse

(-n, -r): "Navnet på en kendt sejlskibstype, der er udrustet til sildefiskeri. ... Se artiklen

bøjten

(adv): † Ydre i mods. til indre. Anv. kun i sammensætninger som bøjtenfald ... Se artiklen

bølge

(-n, -r): 1. Overfladebølger i vand. Bølger er forstyrrelse ... Se artiklen

bølgeamplitude

(-n, -r): En bølges amplitude er det halve af bølgehøjden.wave ... Se artiklen

bølgebassin

(-et, -er): Testbassin eller øvelsesbassin, der simulerer havbølger, og hvori ... Se artiklen

bølgebevægelse

(-n, -r): Den bevægelsesform, som vandpartiklerne har i en bølge. ... Se artiklen

bølgebjerg

(-et, -e): »... løftede stavnen for et kommende bølgebjerg«
[24/8766 p.20] Kilder

bølgeblik

(-ket, -): Havblik, helt stille vandoverflade. Gldgs.
[KALK(Kingo-Chr.V-Lov-Anhang)] Kilder

bølgebryder

(-en, -e): 1. Mole. Beskyttende mur el. dæmning foran indsej ... Se artiklen

bølgedal

(-en, -e): Mellemrum mellem to bølgetoppe. hollow of the sea // t ... Se artiklen

bølgedannelse

(-n, -r): formation of wave // wave generation.
[DAH p.269, WAVE p.11] Kilder

bølgedata

(-): Information om bølgers karakteristika som fx bølgelængde, bølgeperiode ... Se artiklen

bølgedimension

(-en, -er): Data for en bølges størrelse, dvs. højde, længde, frekvens etc. ... Se artiklen

bølgedæmper

(-en, -e): Pose el. anden beholder indeholdende olie, der langsomt frigives til ... Se artiklen

bølgedæmpning

(-en, -er): Fx med olie. subduing of the waves. [D ... Se artiklen

bølgeenergi

(-en, -er): Energi indeholdt i en bølge er af to former: kinetisk og ... Se artiklen

bølgefelt

(-et, -er): Et mindre områdes bølger, der ikke er helt ens, da vindens kraft ... Se artiklen

bølgeforhold

(-et, -): Angivelse af bølgernes styrke og retning.wave height co ... Se artiklen

bølgefrekvens

(-et, -): Bølgefrekvensen er antallet af bølgetoppe eller bølgedale, som ... Se artiklen

bølgefront

(-en, -er): En bølges forreste kant, bølgens stejleste side, og der hvor den ... Se artiklen

bølgegang

(-en, -e): Dss. søgang og bølgebevægelse.
rough sea.
[MOL, SAL] Kilder

bølgegruppe

(-n, -r): Et antal bølger med et fællespræg, der betragtes samlet. I en ... Se artiklen

bølgehastighed

(-en, -er): Hastigheden, som en bølgeprofil bevæger sig med. "Nyt anløb m ... Se artiklen

bølgehest

(-en, -e): Poetisk navn for et sib.
[FOLK] Kilder

bølgehøjde

(-n, -r): Den totale vertikale afstand mellem en bølgedal og den ... Se artiklen

bølgekam

(-men, -me): Bølges øverste kant.wave crest. Hvi ... Se artiklen

bølgekort

(-et, -): Oversigtskort visende et farvands bølgesystemer med højde og ... Se artiklen

bølgekraftværk

(-et, -): »Bølgekraftværft vil med tiden kunne dække 10-20 % af vores ... Se artiklen

bølgeleder

(-en, -e): Radioteknisk begreb. Forbindelse mellem sender og antenne i ... Se artiklen

bølgelængde

(-n, -r): 1. For radiobølger kan bølgelængden udregnes som: ... Se artiklen

bølgelængdelinie

(-n, -r): Linje i forbindelse med skibets dannede bølge under fremgang. Linjen ... Se artiklen

bølgemodel

(-len, -ler): Tænkt bølge konstrueret i et edb-program eller direkte skabt ... Se artiklen

bølgemodstand

(-en, -e): Den energi, der går til at danne et skibs bovbølge og hækbølge ... Se artiklen

bølgemødeperiode

(-n, -r): Tidsforløbet for et skib i fremdrift mellem to på hinanden ... Se artiklen

bølgemønster

(-tret, -trer): »... til at følge alle bølgemønstre imellem de to ... Se artiklen

bølgeparameter

(-tren, -trer): Forhold som højde, længde eller hastighed, der har ... Se artiklen

bølgepassage

(-n, -r): En bølges løb forbi et skib.
wave passage.
[SKT81 p.444] Kilder

bølgeperiode

(-n, -r): 1. Om havets bølger. Tidsrummet fra en bølgetop ti ... Se artiklen

bølgepige

(-n, -r): Mytisk kvindeskikkelse, som søfolk så i forbindelse med bølger. En ... Se artiklen

bølgeprofil

(-en, -er): Den form, som en bølge har, fx stejl eller flad. wave ... Se artiklen

bølgeryg

(-gen, -ge): Dss. bølgetop. wave top // wave crest. ... Se artiklen

bølgeskala

(-en, -er): Gradueret liste over bølgeforhold, fx styrke. wave sc ... Se artiklen

bølgeskråning

(-en, -er): En bølges hældning eller stejlhed. wave slope ... Se artiklen

bølgeskvulp

(-et, -): lapping of waves. Kilder

bølgeskærm

(-en ,-e): Beskyttelsevæg, der kan forhindre bølgesprøjt ved et havneanlæg ... Se artiklen

bølgeslag

(-et, -): Enkel bølges bevægelse el. om selve bølgens bevægelse. ... Se artiklen

bølgeslik

(-ket, -): Småbølgers fremløb ad stranden.
[ODS] Kilder

bølgespredning

(-en, -er): Bølger med større bølgelængde bevæger sig hurtigere end ... Se artiklen

bølgesprøjt

(-et, -): Vandpartikler, der transporteres bort fra en bølgetop af vindens ... Se artiklen

bølgestejlhed

(-en, -er): Bølgestejlhed er bølgehøjden divideret med bølgelængden. ... Se artiklen

bølgesug

(-et, -): Vandets tilbageløb fra forstrand efter en bølge. wave ... Se artiklen

bølgesystem

(-et, -er): Samling af bølger, der ikke behøver at være af samme styrke, men ... Se artiklen

bølgetog

(-et, -): En række af successive bølger. wave train. ... Se artiklen

bølgetop

(-pen, -pe): Øverste del af en bølgebevægelse. Den del af bølgen, der er ... Se artiklen

bølgetype

(-n, -r): Bølger inddeles efter art i fx dybvandsbølger, kapillarbølger etc. ... Se artiklen

bølgeudbredelse

(-n, -r): Udbredelsen gennem rum af enten havbølger eller radiobølger. ... Se artiklen

bølgometer

(-teret, -tre): »bølgometeret har i hurtigfærgesammenhæng vundet pænt ... Se artiklen

bønnebog

(-bogen, -bøger): Betegnelsen på de skuresten af form som mursten, som ... Se artiklen

bør

(-en, -er): Vind. Både om medbør og modbør (1795).fair wind ... Se artiklen

børfast

(adj): Forhindret i at sejle pga. vindretning el. -styrke.windboun ... Se artiklen

børløs

(adj): Dss. vindstille. dead calm.
[MOL] Kilder

børt

(-en, -er): 1. Fartøj, der benyttes ved færgetrafik over Sto ... Se artiklen

børtfarer

(-en, -er): Skipper, der efter en bestemt tørn får tildelt opgaver med ... Se artiklen

børtfart

(-en, -er): Linjetrafik mellem to el. flere provinsbyer (1851). [ODS S2] ... Se artiklen

børtfragt

(-en ,-er): Fragtfart mellem to byer = linjefart.
[DASØ&SØ p.28, DMO, KLAR p.94] Kilder

børtjagt

(-en, -er): Skibstypen jagt benyttet i børtfart.
[DMO] Kilder

børtskipper

(-en, -e): Børtmand, Børdmand. Fører af børtfartøj. "Sådan kalder man en ... Se artiklen

børtsmakke

(-n, -r): Fartøj af smakketypen anv. til bæltoverfart.
[DMO, ODS] Kilder

bøsning

(-en, -er): Foring i leje, og hvori der går en tap el. aksel. bus ... Se artiklen

bøsse

(-n, -r): Tidl. navn for kanon. Kanoner anv. først i et slag ved Firenze i ... Se artiklen

bøssebænk

(-en, -e): 1. Underste karm i en kanonport.[SCHN] " ... Se artiklen

bøsseskytte

(-n, -r): Tidl. (middelalder) ben. for en kanonerer. gunner ... Se artiklen

bøtte

(-n, -r): Beholder til fx maling, tjære, olie. bin.
[LAB p.113] Kilder

bøttevod

(-det, -): Dss. ålevod. »... benytte pulsvåd eller bøttevod uden for ... Se artiklen

båd

(-en, -e): Fartøj mindre end et skib ofte helt el. delvis uden dæk, men dog ... Se artiklen

bådanliggende

(-t, -r): Vedrørende både.
[Pol. 30/12 1989] Kilder

bådbygning

(-en, -er): Håndværket at kunne bygge en båd.
boat building.
Kilder

båddæk

(-ket, -) = bådedæk: 1. På et skib: dækket hvor båddavid ... Se artiklen

bådebro

(-en, -er): Mindre anllægsbro for små fartøjer. landing stage ... Se artiklen

bådebygger

(-en, -e): Person udlært i bådebyggerfaget.
boat builder.
[KAP p.48] Kilder

bådehavn

(-en, -e): Mindre havn for mindre fartøjer. boat harbour // marin ... Se artiklen

bådejer

(-en, -e): boat owner.
[SEH p.154] Kilder

bådelag

(-et, -): Forening af bådejere, der sammen fx ejer en havn. joint ... Se artiklen

bådeløb

(-et, -): Farvand afmærket for sejlads af både, fx en gravet rende til en ... Se artiklen

bådeoptog

(-et, -): Optog i havnebyer, hvor der ved festlige begivenheder blev ført en ... Se artiklen

bådepram

(-men, -me): »Endvidere udstyredes fartøjerne med 1 stk. 4 m bådepram ... Se artiklen

bådeselskab

(-et, -er): Fra lodsvæsenet. Sammenslutning af lodser, der driver et ... Se artiklen

bådespil

(-spillet, -spil): "Et bådespil med håndsving passende til davidder og som ... Se artiklen

bådfolk

(-et, -): 1. Generelt om fritidssejlere, der ejer båd. [S ... Se artiklen

bådformand

(-manden, -mænd): Den ledende sømand i en båd. coxswain ... Se artiklen

bådfører

(-en, -e): 1. Person, der er øverstkommanderende om bord og s ... Se artiklen

bådgalge

(-n, -r): Dss. båddavid.
boat-gallows.
[Benzon] Kilder

bådhastighed

(-en, -er): Et fartøjs fart enten gennem vandet eller over grunden. ... Se artiklen

bådhviler

(-en, -e): Lejerne eller klamperne til en båd, der er stuvet på dæk eller ... Se artiklen

bådjolle

(-n, -r): Blok eller talje, der anvendes ved udsætning af både. ... Se artiklen

bådklampe

(-n, -r): Dss. bådsklampe. Beslag som en båds underdel kan hvile i, når ... Se artiklen

bådklump

(-pen, -per): »Når store bådklumper nærmer sig et mærke eller en ... Se artiklen

bådkompas

(-set, -ser): Kompas bygget til brug i både. I ældre tid gerne et mindre ... Se artiklen

bådlak

(-ken, -ker): Lak beregnet til både. Lakken skal være af en type, der bedst ... Se artiklen

bådlængde

(-n, -r): Længden af en båd fra forstævnens forreste punkt til agterste ... Se artiklen

bådløber

(-en, -e): Den wire eller det tov, som en båds taljer er skåret med til brug ... Se artiklen

bådmand

(-manden, -mænd): 1. Person ansat ved fx en havn eller et lo ... Se artiklen

bådmandskab

(-et, -er): I [HAR] er nævnt følgende stillinger: boat's crew ... Se artiklen

bådmanøvre

(-n, -r): Øvelser med et skibs redningsbåde. boat mustering // b ... Se artiklen

bådring

(-en, -e): "Det er to ringe eller ringbolte, hvoraf den ene sidder i ... Se artiklen

bådroer

(-en, -e): Person med bevis som bådroer, eller en person, der kan ro en båd. ... Se artiklen

bådrulle

(-n, -r): Liste over besætningsmedlemmers positioner og opgaver i forbindelse ... Se artiklen

bådsejl

(-et, -): Spids bådsejl.
sliding guntersail.
[HAR] Kilder

bådshage

(-n, -r): Krog påsat et skaft. Anv. til at holde både fast i kaj etc. med. I ... Se artiklen

bådshageknop

(-pen, -per):
hook and butt.
[HAR] Kilder

bådsklampe

(-n, -r): Underlag på dæk, hvorpå bådes køl og underbord hviler, så ... Se artiklen

bådsknob

(-et, -): Kusk anfører selv, at det er sjældent anvendt. boat kn ... Se artiklen

bådskrabbe

(-n, -r): "Et Stykke Toug til at surre Fartøier med paa Dækket." [SCHN] Kilder

bådskrappe

(-n, -r): Brog til et sidefartøj.
gripe.
[Benzon] Kilder

bådskrave

(-n, -r): "Baadskraver. Tove hvormed den i sine bådsklamper på dækket ... Se artiklen

bådslap

(-pen, -per): harpings of the stem.
[HAR] Kilder

bådslæb

(-et, -): Slæbewire eller trosse benyttet som forbindelse mellem slæbt ... Se artiklen

bådsmand

(-manden, -mænd): 1. Den person af det menige dæksmandskab, der er ... Se artiklen

bådsmandsbakke

(-n, -r): Mandskabskategori af bådsmænd, der har fælles kostregnskab. ... Se artiklen

bådsmandsfløjte

(-n, -r): Dss. bådsmandspibe, se denne. »... skipperen øverstbefalende ... Se artiklen

bådsmandsgast

(-en, -er): Sømand, der assisterer bådsmanden. the sailors belon ... Se artiklen

bådsmandsinventar

(-et, -): Leveret til en sletskonnert med cirka 20 mand på dækket: dybdelo ... Se artiklen

bådsmandsknob

(-et, -):reef-knot.[Benzon] "Baadsmandsknude, ... Se artiklen

bådsmandsmat

(-en, -er): Dss. underbådsmand.boatswain's mate. ... Se artiklen

bådsmandspibe

(-n, -r): Fløjte eller pibe af sølv el. andet metal med langt skaft og ... Se artiklen

bådsmandsshop

(-pen, -per): Bådsmandens udleveringssted af værktøj og stores som pensler, ... Se artiklen

bådsmandsskab

(-et, -e): Aflukket rum, hvor bådsmanden opbevarer de storesartikler, som der ... Se artiklen

bådsmandsstige

(-n, -r): Der menes sikkert hermed en jakobslejder, en reblejder med trætrin. ... Se artiklen

bådsmandsstol

(-en, -e): Træsæde for en mand, der skal udføre et arbejde til vejrs. ... Se artiklen

bådsurring

(-en, -er): Tov eller wire, der fastholder en båd.boat's gripe ... Se artiklen

bådtalje

(-n, -r): Den talje, som en båd hænger i under udsætning eller optagning. ... Se artiklen

bådtjeneste

(-n, -r): Service udført af enten skibets egne fartøjer eller af fartøjer ... Se artiklen

bådtype

(-n, -r): Se under båd samt under de enkelte bådtyper. ... Se artiklen

bådudlejning

(-en, -er): charter.
[Pol.30/12 1989] Kilder

bådudstilling

(-en, -er):
boat exhibition.
[Pol.30/12 1989] Kilder

bådvasker

(-en, -e): Apparat til vaskning af bådes undervandsskrog efter ... Se artiklen

båke

(-n, -r): Afmærkningskonstruktion, der er anbragt på fast grund, i land eller ... Se artiklen

båkelinje

(-n, -r): To båker, der skal holdes overet under navigation, danner en ... Se artiklen

båketønde

(-n, -r): Flydende båke, altså nærmest et almindeligt sømærke. ... Se artiklen

bånd

(-et, -): 1. I skibsbygning. En konstruktionsforbindelse af me ... Se artiklen

båndbredde

(-n, -r): Radioteknisk udtryk for en frekvensbredde af et vist omfang. ... Se artiklen

båndbremse

(-n, -r): Bremse, der virker ved at et tyndt bånd strammes omkring den ... Se artiklen

båndgræs

(-set, -): »Det virkelige søgræs kan deles i tre slags, det grønne, det ... Se artiklen

båndstrop

(-pen, -per): Polyesterstrop med fladt tværsnit og enten endeløs ring eller ... Se artiklen

båndtang

(-en, -): »... den, der for Dyrelivet aabenbart spiller den største Rolle ... Se artiklen

baartze

(-n, -r): Sejlskibstype med en til tre master samt forsynet med op til 40 ... Se artiklen

C

1. Deviationskoefficient for den halvcirkeldeviation på kurse ... Se artiklen

C-bånd

(-et, -): Frekvenser på 4.000-8.000 MHz. Anv. i radarsystemer.C-b ... Se artiklen

CA-system

(-et, -er): Kølesystem med høj CO2-procent for at formindske bakter ... Se artiklen

CA/RO-liner

(-en, -e): Fragtskibstype, der både kan indtage almindelig ladning og har ... Se artiklen

Cabel-Længde

(-n, -r): Gl. kabellængde. Længdemål på 0,1 ... Se artiklen

Cabelgarn

(-et, -): Gl. kabelgarn. Tynde liner af et tovs kor ... Se artiklen

Cabelgarns Strop

(-pen, -per): Gl. Strop fremstillet af sammensplejsede kabelgarn. ... Se artiklen

Cabeljou

Forældet form af kabliau (1730), se denne og under ... Se artiklen

Cabellar-Muus

(-en, -): Gl. for kabelarmus (1808). ... Se artiklen

Cabellar-Rulle

(-n, -r): Gl. for kabelarrulle (1808). ... Se artiklen

Cabellar-Seysing

(-en, -er): Gl. for kabelarsejsing (1780, 1808 ... Se artiklen

Cabellaring

(-en, -er): Gl. for kabelarring (1780, 1808). ... Se artiklen

Cabelrum

(-met, -): Gl. se kabelrum. Stuvningspladsen for kab ... Se artiklen

cabelslaget

(adj): Gl. kabelslået. Om tovværks snoningsretn ... Se artiklen

cabelslaae

(vb): Gl., se kabelslået. cable la ... Se artiklen

Cabeltegn

(-et, -): Lille svaber af optrevlet kablegarn brugt til afvaskning. ... Se artiklen

Cabeltoug

(-et, -e) Cabel-Tov (1730): Gl. kabeltov. ... Se artiklen

Cabine

(-n, -r): Gl. kabine. Det eng. udtryk brugt på ældre dansk om kahyt ... Se artiklen

cabotage

(-n, -r): Ulovlig transport af ladning i kystfart mellem andre landes havne end ... Se artiklen

cabotageregel

(-glen, -gler): Regel fastsat for at styre kysttrafikken på bestemte landes ... Se artiklen

cabotagesejlads

(-en, -er): »... når EF fjerner de sidste hindringer for cabotage sejlads..« ... Se artiklen

cabotier

(-en, -e): 1. Mindre fartøj, der benyttes til kysttrafik. ... Se artiklen

Cabral, Dom Pedro Alvares

Opdagelsesrejsende, 1460-1526, portugiser, opdagede Brasilien. Undervejs til ... Se artiklen

Cadamosto, Alvise

Opdagelsesrejsende, 1432-1477, der gik i Henrik Søfarerens tjeneste og blev ... Se artiklen

cadet

(-ten, -ter): Søkadet. Person under oplæring til søo ... Se artiklen

cadetjolle

(-n, -r): Enmastet juniorjolle konstrueret af Jack Holt i UK i 1947, anerkendt ... Se artiklen

cagh

(eng.): kagh, kaag. Hollandsk ca. 15 m langt, fladbundet fartøj med ... Se artiklen

Cahyt

(-ten, -ter): Gl. kahyt. Aflukke om bord for personbebo ... Se artiklen

caique

(-n, -r) caechio, caichio, caic, kaik, kaike, daiak, kajik: 1. ... Se artiklen

Cajut

(-en, -er) cajyte: Gl. for kahyt. cajut-Vogter, dss. kahytsdreng. ... Se artiklen

calciumkarbidlys

(-et, -): Dss. acetylenblus.acetyl ... Se artiklen

calefata

(lat., pl. -tae) for skibstømmer. calefata. [Röding] ... Se artiklen

Calender

(-deren, - / -drer): Gl. for kalender. Nuv. sing ... Se artiklen

Caley david

(-en, -er): Davidstype for udsætning af mob-båd. Enkeltarmsdavid, hydraulisk ... Se artiklen

Calfaterer

(-en, -e): Håndværker, der udfører kalfatrearbejde. calker // c ... Se artiklen

Calfatering

(-en, -er): Gl. kalfatring. calking ... Se artiklen

calfatre

(vb) calfatere: Dss. kalfatre (1735). ... Se artiklen

Caliber

(-en, -e / calibre): Gl. kaliber. Kanonløbs diameter ... Se artiklen

Caliber Gods

Forholdet mellem kanonløbets diameter og godsets tykkelse over fænghullet (-1840-).
[FUN] Kilder

Caliberbor

(-et, -): Bor anvendt til at udbore kanonløb. Jf. [FUN] benyttes tre bor til ... Se artiklen

Calibermaaler

(-en, -e): Redskab til at efterprøve en kanons udboringsstørrelse. ... Se artiklen

Californiske Strøm

Strøm, der i det Nordlige Stillehav sætter mod SE langs USAs vestkyst og den ... Se artiklen

callippuscyklus

(-en, -er): Tidsrum på 4 metoniske cyklusser eller 76 julianske år = 27.759 ... Se artiklen

Calmerne

Gl. kalmebæltet. Vindstille bælte omkring ækva ... Se artiklen

calx

(lat., f 3.): Dss. mastefod.
calx. [Röding] Kilder

camara

(lat./gr.): Mindre fartøj bemandet med 20-30 mand og benyttet af græske ... Se artiklen

camelus

(lat.): Dss. ankertov.
camelus. [Röding]
E. Samme stamme som kamel. Kilder

Camer

Camer er Benedichts navn for indløbet ved havnebyen Rye i Sydengland tæt vest ... Se artiklen

camera

(camera, camerae): Fartøjstype i antikken. Typen kunne føre 30-40 mand og var ... Se artiklen

Campagne

(-n, -r): Søtogt.
campaign.
[DMO, MEY, OED] Kilder

Campagne-Flag

(-et, -): Gl. 1700-1850. Nationsflag. ensign // national ensign ... Se artiklen

campagnelanterne

(-n, -r): Lanterne, der på orlogssejlskibe blev opsat agter som styremærke ... Se artiklen

campaigne

(-n, -r): Dss. campagne; se ovenfor. [SISØ p.24] Kilder

camrex coating

(-en, -er): Særlig forsegling af tankes indre overflade, så fødevarer kan ... Se artiklen

Canal

(-en, -er): Gl. for kanal (1742). 1. ... Se artiklen

canardi

(?): Fartøjstype anvendt af nordboerne til plyndringstogter på den engelske ... Se artiklen

Canariske Øer

De Canariske Øer består af øerne Ferro, Palma, Gomera, ... Se artiklen

Cancer

(Prop.): 1. Stjernebillede Krebsen på nordlige halvkugle. Det ... Se artiklen

candela

(-en, -er): Måleenhed for lysstyrke. Den forkortes 'cd'. 1 cd er lysstyrken i ... Se artiklen

cangia

(?) (mange skriftvarianter): Sejlfartøj og rofartøj benyttet på Nilen til ... Se artiklen

Canicula

Stjernen Sirius også kaldet Hundestjernen. E. lat ... Se artiklen

Canielen

Canielen er Benedichts navn for Den Engelske Kanal.
[BEN p.248] Kilder

Canon

(-en, -er): Gl. kanon. Våbenart. cannon ... Se artiklen

Canoneer

(-en, -er): Gl. kanoner. Sømand, der har kommandoen ... Se artiklen

Canopus

(Prop.): Alfa Carinae stjernen i stjernebilledet Carina, Skibskølen, på ... Se artiklen

canot

Fransk for kano. Kanotyperne er så mange og så forskellige, så klasificering ... Se artiklen

cantilever

(-en, -e): Platformen på en borerig, hvorfra borearbejdet foregår. Platformen ... Se artiklen

cantilevertype rig

Rig på olieboreenhed, hvor boredækket kan skydes ud og ind over ... Se artiklen

canvasse

(vb): »Her skal der canvasses i konkurrence ...«. Dss. opsøgende ... Se artiklen

Cap

(-pet, -per): Gl. for kap. »... mange 100 Aar føren ... Se artiklen

Cape

(-n, -r): 1. Overdækning ved trappenedgange i skib. Dss. ... Se artiklen

Capella

Alfa Aurigae, også kaldet Alhajoth = Alhayot. Stjerne i stjernebilledet ... Se artiklen

Caper, Capert

(-en, -er): Gl. for kaper 1740. Opbringe fjendens hande ... Se artiklen

capesize

Eng. udtryk. Størrelsesbetegnelse for skibstype, der ikke kan passere ... Se artiklen

capesizer

Se foregående udtryk samt capsizer. Kilder

Capitain

(-en, -er) Capitaine, Captain, Captein, Capteen: Gl. for ... Se artiklen

Capital-Skib

(-et, -e): Gl. Større orlogsskib (1740). I [FILE] fra 1994 defineres ... Se artiklen

capotklæde

(-t, -r): Dss. matrosklæde. »Tæt valket nogenlunde vandtæt Klæde, som ... Se artiklen

cappelrum

(-met, -): Dss. kabelrum. cable stage ... Se artiklen

Capricornus

Stjernebilledet Stenbukken på sydlige halvkugle. Dyrekredsens 10. billede. ... Se artiklen

capsizer

(-en, -e): Bulkcarrier, massegodsskibe med størrelse over 80.000 tdw og dermed ... Se artiklen

capstan

(-en, -er): Gangspil. Spil med lodret tromle el. spilkop gerne opsat i ... Se artiklen

captain

Se capitain og kaptajn. Kilder

captain's booklet

(eng.): captain's booklet.
[SØF29/1994, ark. u.overlevelse] Kilder

carabus

(lat): Lille bådtype med skelet af fletværk overtrukket med sammensyede ... Se artiklen

Caracteer

(-en, -er): 1. Om personer som i orlogsflåden har forskellig ... Se artiklen

caramoussal

(?): Skibstype fra Middelhavet i brug fra 1600 til 1700-tallet som ... Se artiklen

caravel

(-len, -ler) carabela (sp), caravela (port).: 1. Skibstype, de ... Se artiklen

carboy

(eng.): Fork. carb. Beholder til transport af farlige flydende ladning. Carboys ... Se artiklen

carcasse

(-n, -r): 1. Benyttet om et skibs skrog på bedding før aflø ... Se artiklen

carchesium

(lat.): Mærs. Ofte også om den mastekurv af form som et bæger anbragt i ... Se artiklen

careening

(eng); carenage (fr): Kølhaling af skib, rensning ... Se artiklen

Carga

(?): Ladningsoversigt, almindeligvis kun benyttet for ladninger fra Østen. ... Se artiklen

Cargadeur

(-en, -er): Gl. supercargo.
[DMO] Kilder

Cargaison

(-en, -er): Ladning. »... saavel Ostindiske som Europæiske, alle ... Se artiklen

cargo

(-en, -er): Det engelske ord cargo brugt på dansk om ladning (1 ... Se artiklen

cargo-manifold

(-en, -er): "Da den 7'ende kobling var rullet af slangetromlen, og det passede ... Se artiklen

cargo-pack

(-en, -s): Stuvningssystem bestående af store oppustelige luftsække, der ... Se artiklen

cargoledning

(-en, -er): Rørledning på tankskib til lastning og losning af ladning. ... Se artiklen

cargoliner

(-en, -e): Fragtskib, der er i rutetrafik og er specialiseret til føring af ... Se artiklen

cargolønning

(-en, -er): Der menes lugekarmslønning i kilden.coaming rail ... Se artiklen

cargoområde

(-t, -r): "Selve cargo-området er klassificeret som ex-område, hvilket ... Se artiklen

cargopumpe

(-n,-r): Kun delvis oversat glose. Dss. lastpumpe. »... de skal reparere ca ... Se artiklen

cargotank

(-en, -e): Tank, hvori der kan føres ladning til forskel fra ballasttanke og ... Se artiklen

Caribiske hav

Hav mellem Syd- og Nordamerika og mod vest begrænset af Mellemamerika og mod ... Se artiklen

Carina, carina

1. Stjernebilledet Kølen eller Skibskølen, der sammen med Pu ... Se artiklen

Carley-redningsflåde

(-n, -r): Redningsflåde anvendt i den danske orlogsflåde i 1930'erne. Flåden ... Se artiklen

caroliner

(-en, -e): 1. Fragtskibstype bygget med Marshallhjælp fra ca. 1950 ... Se artiklen

caronade, carronade

(-n, -r): Gl. for karonade. Kanon med kort løb og s ... Se artiklen

carrack

(-en, -er) karrak, carracas (it) = urcas (usikker germ.): Sejlskibstype udbredt ... Se artiklen

carte

(fr.): Kort, se søkort.
chart.
[MEY] Kilder

Carte's raketapparat

Redningsraketapparat, der blev afprøvet i 1850'erne sammen med Manbys ... Se artiklen

Carteret, Philip

Engelsk opdagelsesrejsende, der i 1766 på skibet SWALLOW efter passage af ... Se artiklen

casing

(-et, -): Overbygning el. rum over maskinen. »... casing hvorpå en rekylka ... Se artiklen

casked

(adj): Eng. udtryk for ombygningen af et strandet skib med en tøndeformet ... Se artiklen

cassematskib

(-et, -e): Se kassematskib. casema ... Se artiklen

Cassiopeia

Stjernebillede på den nordlige halvkugle. Alfa Cassiopeia = Schedir (Schedar). ... Se artiklen

casteria

(lat.): Rum i antikkens skib, hvor årer og andet udstyr blev opbevaret, og ... Se artiklen

Castor

Alfa Geminorum. Stjerne i stjernebilledet Tvillingerne på nordlige halvkugle. ... Se artiklen

casuarina

(-en, -er): Vækster afbilledet på søkort. Australsk træ med bladløse ... Se artiklen

catamaran

(-en, -er): Oprindeligt et fartøj fra Indiens østkyst sammensat af to eller ... Se artiklen

cataphracta

(lat. f 1.): "Stærke skibe som i antikken ved søslag sendtes i frontlinjen ... Se artiklen

catapirates

(lat.): Katapeirates (gr.). Lod til dybemålinger med udhulning for anbringelse ... Se artiklen

cataracta

(lat. f 1., fra gr.): Gangbræt eller bro, som i søslag benyttedes under ... Se artiklen

catascopium, catascopus

(lat.): Vagtskib, spejderskib. Den første benævnelse er en diminutiv af ... Se artiklen

catastroma

(lat.): Dss. dæk.catastroma. [Röding] E. lat. be ... Se artiklen

catechu

(-en, -): Kemisk middel til imprægnering af fiskegarn. »De gamle bomul ... Se artiklen

catering

(-en, --): Levering af mad og forplejning til besætning og passagerer. Hotel- ... Se artiklen

cateringbesætning

(-en, -er): catering crew. " De 72 medlemmer af c ... Se artiklen

catrig

(-gen, -ge): Rigtype, hvor der i enmastede fartøjer kun føres et sejl, altså ... Se artiklen

cattus

(pl. catti): Galejtype kendt fra det 11. til 13. årh. og brugt i det østlige ... Se artiklen

caudicarius, codicarius, caudicius

(lat.): Naves caudicariae. Fartøjer benyttet på Tiberen til vare- og ... Se artiklen

Caution

(-en, -er): Surringstov, der sættes om underenden af masternes ... Se artiklen

cavernae

(let.): Lastrummet i et fartøj fra antikken eller en aptering under dæk eller ... Se artiklen

cé

(fr): Enhed for tid foreslået i 1900 på Congrès International de ... Se artiklen

CE-deklaration CE-certificering CE-godkendelse

(-en, -er): Godkendelsesmærkning af varer, der har sikkerhedsmæssig ... Se artiklen

Cederwall's pakdåse

(-n, -r): ... der består af en til skruenavets forkant fastskruet lav ... Se artiklen

celes, celox

(lat.; keles, keletion gr.): Rofartøj, hvor hver roer betjente en åre på ... Se artiklen

celle

(-n, -r): 1. Pladsen afsat til en container i lastrum eller p� ... Se artiklen

celleguide

(-n, -r): Styreskinnerne, der leder containere på plads i lastrummet. ... Se artiklen

cellesystem

(-et, -er): Tankkonstruktion hvor skibets dobbeltbund har høje bundstokke, der ... Se artiklen

celletank

(-en, -e): Gl. navn for bundtank i skibe, hvor der blev bygget vandtætte ... Se artiklen

celoces

(lat.): Fartøjstype, der var bygget som hurtigsejler.
celoces. [Röding] Kilder

celsiusskala

(-en, -er): Skala for temperaturmåling med vands frysepunkt ved 0° og ... Se artiklen

cement

(-en, -er): "Middagen den dag bestod af noget, der til søs kaldes for cement ... Se artiklen

cementering

(-en, -er): "Derimod er de fleste Skibe cementerede i Bunden. Cementlaget er ... Se artiklen

cementskib

(-et, -e): 1. Skib, der fragter cement i bulk, og hvis lastru ... Se artiklen

cementtanker

(-en, -e): "Efter at have været til salg i længere tid er cementtankeren ... ... Se artiklen

cementvask

(-en, -e): Overstrygning af en drikkevandstank indre overflade med en tynd ... Se artiklen

CENSA

The Council of European and Japanese National Shipowners' Association ... Se artiklen

Centaurus

Stjernebillede på den sydlige halvkugle. Billedets alfa-stjerne, Toliman eller ... Se artiklen

center

(-et, -e): 1. Gl. for senter. Planke ... Se artiklen

centerbord

(-et, -): Dss. sænkekøl. center-board // drop-keel // sword ... Se artiklen

centerkøl

(-en, -e): Køl i midten af et fartøj, køl i diametralplanet. cent ... Se artiklen

centerlinje

(-n, -r): Lodret, langskibs plan el. linje gennem skibets midte delende skibet ... Se artiklen

centerlinjeskot

(-tet, -ter): Skot, der forløber midt gennem skibets diametralplan og deler ... Se artiklen

centerpladeror

(-et, -): Skibsror, hvor en enkelt rorplade er anbragt i diametralplanet. ... Se artiklen

centerskot

(-tet, -ter) gld. centerskod: Langskibs skot, der er anbragt i diametralplanet. ... Se artiklen

centertank

(-en, -e): Tank eller bundtank, der forløber hen over skibets diametralplan. ... Se artiklen

centigrad

(-en, -er): Dss. Celsiusgrad. En hundredel af sk ... Se artiklen

centralalidade

(-n, -r): Alhidade. Kikkertalidade på ... Se artiklen

centrale højde

(-n, -r): Benyttes om et himmellegemes højde, som værende himmellegemets ... Se artiklen

centralprojektion

(-en, -er): Projektionsmetode til kortfremstilling ... Se artiklen

centralskive

(-n, -r): Sekstantens centrum, der er udformet som en cirkulær skive med ... Se artiklen

Centralundervisningsanstalten i Radiotelegrafi

Oprindeligt navn på radioskolen i Svendborg, der var den tidligste ... Se artiklen

centreringsknap

(-pen, -per): centering knot // centring knot.
[NAV4 p.94] Kilder

centrifugalkraft

(-kraften, -kræfter): Slyngkraft. Den kraft, der synes at virke på et legeme ... Se artiklen

centristrippepumpe

(-n, -r): Kaldes centristrip, når flere pumper centralt kan kobles til at suge ... Se artiklen

centrum

(centret, centre): Midtpunkt. centre. deplacementsc ... Se artiklen

cercurus

(lat.): Åbent fartøj med årer brugt på Cypern i antikken til både handel ... Se artiklen

certeparti

(-et, -er) Certepartie: Befragtningsaftale. Aftale mellem reder og befragter om ... Se artiklen

certificate of financial responsibility

Forkortes COFR. »Da kræver US-lovgivning, at samtlige skibe i fart på USA ... Se artiklen

certifikat

(-et, -er): 1. Dokument, der med en myndigheds attestation beviser ... Se artiklen

certifikatsfornyelse

(-n, -r): certificate renewal. [LAB p.26] Kilder

ceruchi

(lat.): Dss. rånok, der også benævnes cornu i antikk ... Se artiklen

Cetus

Stjernebilledet Hvalfiskens lat. navn. ... Se artiklen

CEVNI

Forkortelse. CEVNI = Code Européen des Voies de la Navigation Intérieure. ... Se artiklen

CGT

Eng. fork. for Compensated Gross Tonnes. Måleenheden benyttes ve ... Se artiklen

chain

(eng.): Længdemål lig 20,12 meter eller 66 eng. feet. 1 chain = 4 poles. ... Se artiklen

chalatorius

(lat.): Dss. en ophaler eller fald, hvormed en sejlrå med underslået sejl ... Se artiklen

chalcembolum

(lat.): Dss. ... Se artiklen

chalup

(-pen, -per) chaluppe, chaloupe, skaluppe, slup med flere stavemåder: Rofa ... Se artiklen

chalupklæde

(-t, -r): »Kaptajnens sæde agter var belagt ... det såkaldte chalupklæde.«
[MarK12 p.9] Kilder

chaluproer

(-en, -e): Roer på en chalup. rower of a boat. [FOLK, ... Se artiklen

Chalups-Kompas

(-set, -ser): Mindre kompas til brug i både. [KOF] skriver, at kompaspinden ... Se artiklen

champagneprop

(-pen, -per): surringsbeslag til patentstålluge. ?. ... Se artiklen

champignonanker

(-ankeret, -ankre): Dss. paraplyanker.
mushroom-anchor.
[Benzon] Kilder

chant-tanker

(-en, -e): »Tankskibene, hvis navn var sammensat af Channel og Tanker, ...« ... Se artiklen

Chapman-chalup

(-pen, -per): ro-kanonchalup fra 1813 udstyret også med raketter. ... Se artiklen

charcariidae

Familie af hajer, hvortil hører hammerhajer, blåhaj og glathajer, der hører ... Se artiklen

Charon

Færgemanden, der fragter de dødes sjæle eller skygger over floden Acheron ... Se artiklen

chart folio

(eng.): Opdeling af søkortmængden om bord efter farvandsafsnit.c ... Se artiklen

chartepartie

(-t, -r): Gl. for certeparti. charte ... Se artiklen

charter

(-en, -e): 1. Udlejningen af et skib for sejlads efter befragt ... Se artiklen

charterbåd

(-en, -e): Fritidsfartøj, der udlejes på tidsbasis.charter boat ... Se artiklen

charterhyre

(-n, -r): Den aftalte leje for at benytte skibet. "Prisen skal således ses i ... Se artiklen

charternavn

(-et, -e): Ændring af skibsnavn efter charterens ønske, mens ... Se artiklen

Charybdis

(prop.): Syn. med malstrøm. Malstrømmen befinder ... Se artiklen

chasse-maree

chasse-marée: Fartøjstype, dss. lugger, fiskefartøj og kysttrafikfartøj ... Se artiklen

Chauvancys signalsystem

(-et, -er): Charles de Reynold de Chauvancy var en fransk søofficer, der ... Se artiklen

CHAYKA

(?): Det russiske navn for deres radionavigeringssystem, der svarer til ... Se artiklen

chebeck

(-en, -er) schebek, schierbek, xebeque: 1. Tomastet el. tremastet ... Se artiklen

chebecktakling

(-en, -er): Latinersejlstakling. lateen rig.
[FMK p.99, OED] Kilder

checkliste

(-n, -r): Tjekliste, liste der anvendes ved aktiviteter med mange delopgaver ... Se artiklen

checkstag

(-et, -): Tjekstag, støttestag til lette master. Tjekstag fører fra ... Se artiklen

cheek blok

(-ken, -ke): Blok, hvis ene side er dannet som en kæbe, der fæstnet til et ... Se artiklen

chef

(-en, -er): Øverstkommanderende i krigsskibe, svarer til kaptajn i ... Se artiklen

chefchalup

(-pen, -per): Chaloup beregnet for skibschefens brug. Den er ofte både pænt ... Se artiklen

chefkaptajn

(-en, -er): Et udtryk anvendt især af færgerederier om deres faste kaptajn ... Se artiklen

chelandia

(lat.): 1. Byzantinsk krigsgalej, der var mindre end dromon-ty ... Se artiklen

cheleusmata

(gr.): Dss. stråkøl. Den lat. benævnelse var - c ... Se artiklen

chelysma

(lat.): Stråkøl. Tømmer påsat kølen nedenunder til dens beskyttelse. ... Se artiklen

Chemical Distribution Institute Inspection, CDI-inspektion

(-en, -er): Fork. for Chemical Distribution Institute Inspection ... Se artiklen

cheniskos

(gr.): Græsk for den udsmykning, der kunne være påsat antikkens fartøjer ... Se artiklen

Chernikeff-log

(-gen, -ge): Impellerlog. Måleprincippet er et rotationslegeme påvirket af ... Se artiklen

chersonesos

Gr. for halvø. Ordet benyttes normalt ved to bestemte halvøer samt sjældent ... Se artiklen

chikane

(-n, -r): Dss. genering, dvs. vanskeliggørelse af fx en kapsejlads ved at ... Se artiklen

chillfaktor

(-en, -er): Udtryk for den kuldefølelse, som kroppen oplever ved kombination ... Se artiklen

chinaclay

(eng.): Porcelænsjord eller porcelænsler. Det kemiske navn er kaolin af ... Se artiklen

Chinafarer

(-en, -e): 1. Sømand, der sejler med skib - sejlskib - i Kina ... Se artiklen

chine

(eng.): Den kant, hvor fartøjets bund og dets side mødes i en vinkel. »Vi ... Se artiklen

chinook

(?): Navn på en turbulent vind, der blæser nedad den østlige Rocky Mountains ... Se artiklen

chordeskala

(-en, -er): tegneredskab af form som en trekant anvendt i navigationen ved ... Se artiklen

Christensens slippeapparat

(-et, -er): Dss. Christensens patentsliphage til brug ved davidophængte ... Se artiklen

Christopher Columbus

Opdagelsesrejsende. Han kaldes på spansk for Christobal Colon og på ita ... Se artiklen

Chronologie

(-n, -r): Gl. for kronologi. Ved nautisk kronologi ... Se artiklen

chute

(eng.): Skakt eller strømpeanordning, der tjener til forbindelsesvej mellem ... Se artiklen

cigaret

(-ten, -ter): Slangnavn for den startpatron, der blev anvendt ved igangsætning ... Se artiklen

cigartønde

(-n, -r): Dss. spidstønder uden topbetegnelse og af form som en cigar, hvor ... Se artiklen

cinque port

Sammenslutning af fem engelske Kanalhavne: Dover, Hastings, Hythe, Romney og ... Se artiklen

circumferentor

(-en, -er): Instrument til brug ved søopmåling. det består af en flad ... Se artiklen

Cirkel

(cirklen, cirkler): Nautisk spejlrefleksinstrument til vinkelmåling. En ... Se artiklen

cirkel-line

(-n, -r): Svært tov, der er ført fra en øjebolt ved stævnen gennem ... Se artiklen

cirkelbatteri

(-et, -er): Kanonbatteri, der kan skyde hele horisonten rundt ved at ... Se artiklen

cirkelkort

(-et, -): Definitionen ikke klar. Ordet er nævnt i kilden, der har det fra en ... Se artiklen

cirkumpolær

(adj): Cirkumpolære himmellegemer har baner, der for en observatør ikke går ... Se artiklen

cirrocumulusskyer

(-sen, -ser): Tynde bølgeskyer, makrelskyer. De indeholder iskrystaller og ... Se artiklen

cirrostratusskyer, cirrusskyer

(-sen, -ser): Tynde næsten gennemsigtige skyer, slørskyer. De indeholder ... Se artiklen

cirrussky

(-en, -er): Hvide høje skyer, fjerskyer. De dannes af iskrystaller i 5-13 km ... Se artiklen

cisterne

(-n, -r): 1. Naturlig el. kunstig beholder til opsamling elle ... Se artiklen

cisternedamper

(-en, -e): Skib, der er indrettet med rum til føring af flydende ladning, dss. ... Se artiklen

citadel

(-let, -ler): 1. Særlig kraftigt forstærket område af krigsskib ... Se artiklen

citadelskib

(-et, -e): Ældre betegnelse for et kassematskib ... Se artiklen

Civil Betjent

Besætningstitel. Gruppe af ikke-sømandsuddannede personer mønstrede på ... Se artiklen

Civil Officeer

Titel på besætningsmedlem, der i orlogsflåden ikke har ... Se artiklen

Civil-Deputeret i Admiralitetet

Titel på embedsmand, der fører tilsyn med flådens forskellige forhold. ... Se artiklen

clamcleat

(eng.): Beknebsklampe, tovværksklemme, hvor to ... Se artiklen

classe, classis

(lat.): Oprindeligt dækkede begrebet hele den romerske hår stammende fra de ... Se artiklen

Clausens brolog

(-gen, -ge): Patentlog med to rotatorer. Loguret anbringes på nokken af en ... Se artiklen

Clausens kontroldybdemåler

(-en, -e): Princippet i dybdemåleren er Marriottes lov om luftens rumfang er ... Se artiklen

clavus

(latin, -i, mask.): Rorpind, der i antikkens fartøjer sad vinkelret på ... Se artiklen

clavus gubernaculi

(lat.): Dss. rorpind. Antikkens rorpinde sad vinkelret påsat styreårens, ... Se artiklen

clearkeeper

(eng.): Anordning på kraner, der forhindrer to kraner, der arbejder i samme ... Se artiklen

clinometer

(-et, -e): Gl. klinometer. Krængningsmåler, hvor ... Se artiklen

clip-on køleanlæg

Køleanlæg, der hænges udvendig på kølecontainer.clip on refri ... Se artiklen

clipper

(-en -e): 1. Hurtigtsejlende fuldrigget sejlskib udviklet i USA omkri ... Se artiklen

closehauled

(adj): Slangagtigt navne for et instrument, der kan vise en kapsejlers retning ... Se artiklen

CMS

Fork. for Center for det Maritime Sundhedsvæsen. Institution under ... Se artiklen

CNG

Fork. for Compressed Natural Gas.
[SØF37/2004 p.14 sp.1] Kilder

CO₂ anlæg

(-get, -): Brandslukningsanlæg, hvor brandslukningsmediet er luftarten CO2 ... Se artiklen

CoA

"Contract of affreightment. Kontrakt mellem rederi og charter om ... Se artiklen

coak

(eng. sb.): Engelsk navn for den dyvel, der kan anvendes ved forbindelse mellem ... Se artiklen

Coast and Geodetic Survey

Tidligere navn for den amerikanske hav-, kyst-, kort- og opmålingsmyndighed. ... Se artiklen

coaster

(-en, -e): Skibstype, der efter WW2 opstod til brug for kysttrafikken, men ... Se artiklen

coastercentralen

(Prop.): »Med snart et år i ryggen er Coaster Centralen i Århus kommet ... Se artiklen

coating

(-en, -er): Dæklag på en overflade for at gøre den modstandsdygtig over for ... Se artiklen

COB-princip

(-pet, -per): Rejseprincip, hvor der i et lastrum den ene vej fragtes olie og ... Se artiklen

cockpit

(-tet, -ter) kockpit: 1. Åbent ofte nedsænket del af agterdækk ... Se artiklen

cockpittelt

(-et, -e): Overdække til cockpittet i fritidsfartøjer.cockpit aw ... Se artiklen

Codans Bugt

Oversættelse af den latinske betegnelse Sinus codanus, der var romernes ... Se artiklen

Code Reynold

Signalsystem udviklet af Reynold de Chauva ... Se artiklen

Coehorn's morter

Redningsmortér i brug især i England indtil raketapparaternes fremkomst. ... Se artiklen

coercitive kraft

Magnetisk kraft. Den kraft der er nødvendig for at bringe et magnetisk metal ... Se artiklen

coffardifart

(-en, -er): Gl. koffardifart. Handelsskibsfart.
merchant shipping.
[DMO] Kilder

coffardimand

(-manden, -mænd): Gl. 1. Koffardiskib. 2. ... Se artiklen

cofferdam

(-men, -me): 1. Vandtæt aflukke mellem to lastrum eller to ta ... Se artiklen

coir

(eng.): Kokostov fremstillet af fibrene uden om den hårde skal på ... Se artiklen

cok

(-ken, -ke): Gl. for kok. cook. ... Se artiklen

cokingi

(lat. pl.): Tropper anvendt i kystforsvaret under Karl den Store, ca. 800, ... Se artiklen

cold ironing

(eng. udtryk): "... initiativet kan være et forsøg på at undgå den langt ... Se artiklen

cold wall

Skillelinjen mellem den varme Golfstrøm og den kolde Labradorstrøm ud for ... Se artiklen

Colin Archer

(-en, -e): Bådtype konstrueret af Colin Archer til brug i den norske lods- og ... Se artiklen

Colin Archer type

Fartøjstype opkaldt efter norsk-skotsk konstruktør. Typen anvendtes til ... Se artiklen

collapsible freight container

Container, hvis top, sider og ender kan foldes ned plant med bunden. Dss. ... Se artiklen

Collins & Pinkneys patent-rebeapparat

Rebeapparat for råsejl. [FMK p.112] Kilder

colma

(it.): Springflod i Adriaterhavet. Colma.E. lat. cumular ... Se artiklen

Colonne

(-n, -r): Gl. kolonne. Sejlads i kolonner.
sail in rank.
[Saint] Kilder

columbaria

(lat.): Årehullerne i siden af et rofartøj eller galej i antikken. ... Se artiklen

columbusdavid

(-en, -er): David med spindel for uddrejning ved udsætning. Columbusdavider ... Se artiklen

columna rostrata

(lat): Egt. skibssnabelsøjle. Stævnsnablerne fra en fjendes skibe blev opsat ... Se artiklen

combination carrier

(eng.): Skibstype, der kan føre olie el. faste ladninger i samme lastrum - dog ... Se artiklen

Combinerede Ret

Retsinstans i orlogsvæsenet. Retten kunne dømme mandskab med lavere grader ... Se artiklen

Commandeur

(-en, -er) Commendeur: Gl. rang i orlogsvæsenet; specifikt også om skibschef ... Se artiklen

Commandeurcapitain

(-en, -er): Gl. kommandørkaptajn, rang i orlogsvæsenet under en kommandør og ... Se artiklen

Commando

(-en, -er): Dss. kommando. At stryge kommando. discharge the crew ... Se artiklen

Commando-Ord

(-et, -): Manøvreordrer for skibets bevægelse. Ordene var standardiserede for ... Se artiklen

Commercelæst

(-en, -e) commerselæst: Gl. for kommercelæst. Målenhed for skibes volumen. ... Se artiklen

common load

(eng.) Korn el. lign. ladning lastet i flere rum gennem samme luge. Fx ... Se artiklen

compartment

Afdeling i lastrum.
compartment.
[SØF24/1992] Kilder

Compas

(-set, -ser): Gl. for kompas (1740). »Italien ... Se artiklen

Compas-Æske

(-n, -r) Compas-Daase: Gl. for kompaskop. ... Se artiklen

Compaskiste

(-n, -r): opbevaringskiste for tørkompasserne og reservekompasserne, der ikke ... Se artiklen

Compasmager

(-en, -e): Gl. for kompasmager. Håndværker, der fremstiller kompasser, ... Se artiklen

Compasstreg

(-en, -er): Gl. kompasstreg. Kompasset radielle inddeli ... Se artiklen

composite

(adj): Kompositbygget skrog, dvs. bygget af forsk. materialer fx stålspanter ... Se artiklen

conbulker

(eng.): Skib, der kan medføre en bulkladning samtidig med at der på dæk ... Se artiklen

Condemnere

(vb): Gl. kondemnere. Fastslå et skibs uanvendeli ... Se artiklen

congestion

(eng.): Opfyldning. Om en havn, der trafikmæssigt er overfyldt, og hvor ... Se artiklen

Congreve

De tidligste anvendte raketter i flåden var af Congreve-typen konstrueret af ... Se artiklen

Connossement

(-et, -er): Gl. konnossement, connaissement. Dok ... Se artiklen

consol

Radionavigationssystem. Langdistanceradionavigationssystem, der kan modtages ... Se artiklen

consolfyr

(-et, -): Radiostation, der sender consol-signaler.consol beacon ... Se artiklen

consolkort

(-et, -): Søkort, der er overlagt med en kompasrose med forlængede radier med ... Se artiklen

consolstation

(-en, -er): Dss. som consolfyr.
consol station. Kilder

constratum

(lat.): Dss. dæk på et skib = constratum navis. constratum ... Se artiklen

Constructions-Commission

Komite i orlogsvæsenet, hvorunder fastsættelse af skibstekniske forhold ... Se artiklen

consumptionsbog

(-bogen, -bøger): Protokol for forbrugt gods (1740). [H&S 59-135] Ski ... Se artiklen

Consumtion

(-en, -er): Dss. Consumption. Told og afgifter af fødevarer eller andre varer, ... Se artiklen

container

(-en, -e): Beholder i form af firkantet kasse med standardmål på 20 el. 40 ... Se artiklen

containerbeslag

(-et, -): Beslag i form af en tap med en vulst eller fortykning i yderenderne. ... Se artiklen

containerbåd

(-en ,-e): Se containerskib.container ship. "produ ... Se artiklen

containerfart

(-en, -er): container trade. Kilder

containerfregat

(-ten, -ter): »En ligeledes ny generation af feederskibe kan snart overtage ... Se artiklen

containerhub

(-en, -er): Se under hub. Kilder

containerhåndtering

(-en, -er): "Royal Greenland har sammenlignet priserne for containerhåndtering ... Se artiklen

containerindtag

(-et, -): Dss. containerkapacitet. »IMPERIAL, der er bygget ... har et nomi ... Se artiklen

containeriseret

(adj): "Overskudsgassen vil ikke blive udledt til atmosfæren, men derimod ... Se artiklen

containerkaj

(-en, -er):
container quay. Kilder

containerkonference

(-n, -r): Aftale om fælles fragtrater eller rutefordeling, feederhavne etc. ... Se artiklen

containerkran

(-en, -er): Containerkraner er oftest portalkraner, hvor en kranarm kan rejses ... Se artiklen

containerlager

(-geret, -gre): Oplagsplads i havn, hvor containere, der afventer transport ... Se artiklen

containerlinje

(-n, -r): Rute betjent af skibe, der medfører containere. container l ... Se artiklen

containerløfteåg

(-et, -): Dss. containeråg, se denne. [D/Et] Kilder

containerlås

(-en, -e): Dss. containerbeslag. container fitting // twist lock ... Se artiklen

containermover

(-en, -e): »Derudover skal der indkøbes en tredje containermover til ... Se artiklen

containermærke

(-t, -r): Mærker sat på containere for identifikationsbrug.conta ... Se artiklen

containeromsætning

(-en, -er): 1. Antallet af eller godsmængden i containere, som fx en hav ... Se artiklen

containerponton

(-en, -er): »... kontrakt om bygning af en selvsejlende containerponton ... Se artiklen

containerrederi

(-et, -er): Rederi, som driver fart med containerskibe.container s ... Se artiklen

containerscreening

(-en, -er): Gennemlysning "røntgenfotografering" af container med indhold ... Se artiklen

containerskib

(-et, -e): Skib specielt bygget til at fragte containere. Lastrummene er ... Se artiklen

containersko

(-en, -): De beslag, der fastholder en container på sin plads om bord. ... Se artiklen

containerstyr

(-et, -): De skinnesystemer, der er opsat i lastrummene, for at containerne kan ... Se artiklen

containersurring

(-en, -er): Fastgørelsen af containere om bord, i særdeleshed på dæk. ... Se artiklen

containertaxa

(-en, -er):
container taxi.
[SØF26-27/2004p6sp1] Kilder

containerterminal

(-en, -er): Oplagsplads i en havn for containere, der er ankommet el. afventer ... Se artiklen

containerunstuffing

Flytning af containere på havnens oplagsplads. »Små gaffeltrucks til ... Se artiklen

containerwire

(-n, -r): "Containerwire galvanisrete ... Rundkovs ene ende, anden ende spids." ... Se artiklen

containeråg

(-et, -): Den spreder på kranens løftewire, der har form som en containers ... Se artiklen

contaminering

(-en, -er): Sammenføring (-blanding) af forskellige ladninger, så mindst eet ... Se artiklen

Contarinaskibet

Levn af skib fra 1300-tallet fundet i Po-deltaet i Italien i 1898. Siden er ... Se artiklen

continous drip sampling method

(eng): "... og anbefalede varmt den såkaldte 'continous drip sampling'-metode ... Se artiklen

contrabras

(-en, -er): Hjælpebraser, der støtter de normale ved at vise i modsat retning ... Se artiklen

contrair stormvind

(adj) kontrær: Gl. form for modvind
contrary wind.
[H&S54 p.26] Kilder

contramarch

(-en, -er): »... fjendens flåde var imidlertid vendt ved contramarch ...« ... Se artiklen

Contre-Admiral

(-en, -er) Contra-Admiral: Gl. kontreadmiral. L ... Se artiklen

contus

(lat.): Stage til at skubbe et fartøj frem over lavvandet farvand med. ... Se artiklen

conveyorbom

(-men, -me): Transportbåndsbom, hvor bommen kan placere transportbåndets ende ... Se artiklen

Convoi, Convoj, Convoy

(-en, -er) Convoy: Gl. for konvoj. Om skibe, der sejle ... Se artiklen

Convoj-Skib

(-et, -e): Krigsskib, der konvojerer handelsskibe.convoy ship // c ... Se artiklen

coracle

(eng.): Fartøjstype benyttet i UK og Irland til fiskeri. Båden, der er ca. ... Se artiklen

corbita

(-en, -er): Romersk handelsskib fra første til tredje årh., relativt stort, ... Se artiklen

Cordan

Cordan er Benedichts navn for Tour de Cordouan, der var et kendt fyrtårn ved ... Se artiklen

Cordeel, Cordel

(-en, -er): Gl. kordel. Enkelt snoet part af rebmateri ... Se artiklen

core port

(eng.): Primær havn i en region. Primærhavnene er trafikknudepunkterne med ... Se artiklen

Corinthian

"En engelsk Benævnelse i Sejlsporten, svarende til Amatør. For et halvt ... Se artiklen

coriolisacceleration

(-en, -er): Se corioliskraften herunder. Coriolisaccelerationen kan beregnes ud ... Se artiklen

corioliskraft

(-kraften, -kræfter): Tilsyneladende afbøjning af et frit bevægeligt legeme ... Se artiklen

cornu

(lat. n 4.): Råens arm. Både det græske og det romerske sejlskib havde ... Se artiklen

corona navalis, corona rostrata

(lat): Et skibs redskab dannet af to sammenlagte skibssnabler som kunne ... Se artiklen

corraugh

(eng): Dss. fartøjstypen corracle, se ovenstående.corraugh // co ... Se artiklen

correlation

(adj): Scan-scan correlation. Vekselvirkningen i scanningen og ... Se artiklen

corsia

(?): I en galej den gangbro, der løber gennem hele skibet langs centerlinjen, ... Se artiklen

Corvette

(-n, -r) Corvet: Gl. korvet. Letfregat. Tremastet orlo ... Se artiklen

corvus

(lat.): Entringsbro, den havde en spids pælestump under brodækket. Spidsen ... Se artiklen

COSPAS

Nød- og eftersøgningssystem baseret på satellitkommunikation.Sp ... Se artiklen

costa

(lat.): Spant. Der var på latin to ord for spanter. Det ene, statumina ... Se artiklen

cougartype

(-n, -r): Katamarantype.
cougar type.
[FMK p.196] Kilder

Cours

(-en, -er): Gl. kurs. Retningen af skibets diametralplan ... Se artiklen

coxswain

(eng.): Styrmanden i en kapsejladsrobåd.
coxswain.
[MarK12 p.9] Kilder

cp-propeller

(-en, -e): Omstyrbar skibsskrue controllable pitch propeller ... Se artiklen

CPA

Forkortelse for closest point of approach. Det mindste afs ... Se artiklen

CPP

Fork. for olieladningstypen Clean Petroleum Products. ... Se artiklen

CQD

Sammensætning af det radiotelegrafiske kaldesignal til alle skibe, CQ, og ... Se artiklen

CQR

Ankertype for især mindre både. Ankertypen blev udviklet før WW2. Se under ... Se artiklen

CQR anker

Plovanker, hvis læg nederst ender i et hængselled, der tillader nogle graders ... Se artiklen

crew-changer

(-en, -e): Fordanskning af det engelske ord for besætningsskiftsbåd. ... Se artiklen

crewing-selskab

(-ete, -er): "Det nystartede danske crewing-selskab, Manship, med adresse i ... Se artiklen

crewingaftale

(-n, -r): Aftale om drift af mandskabsiden i skibsdrift. Crewingaftaler indgås ... Se artiklen

CRISTAL

Forkortelse for contract regarding an interim supplement to tanker lia ... Se artiklen

Croningen

Croningen er Benedichts navn for Coruña på Spaniens nordvestpynt.
[BEN p.248] Kilder

cross-loading

(-en, -er): "X har, som det er standard på nye produkt- og kemikalietankskibe, ... Se artiklen

cross-over

(eng.) Rørføringsudtryk. »... til hver tankhalvdel er der fire cross-over ... Se artiklen

cross-trader

Dss. tredjelandsfragtfører, third flag carrier. Reder ... Se artiklen

crowdkontrol

(-len, -ler): crowd control. "Crowdkontrol på X. ... Se artiklen

crude-carrier

Tankskib, der transporterer råolie. »Black ship«.crude-carrier ... Se artiklen

cruisefærge

(-n, -r): Cruise-ferry. Skibstype. Passagerskib, der er indrettet, så både ... Se artiklen

cruiser

(en, -e): Langtursbåd. Betegnelse på fritidsfartøj, der er indrettet bekvemt ... Se artiklen

cruising

(eng.): Sejlads fra havn til havn som regel benyttet om fritidsfartøjers ... Se artiklen

cruisingbåd

(-en, -e): Fritidsfartøj særligt indrettet til at foretage langture, ... Se artiklen

cruisingchute

(-n, -r): Forsejl, der i bermudarig og tilsvarende føres i medløbende vind. ... Se artiklen

cruisingsejlads

(-en, -er): Lystsejlads fra havn til havn og gerne om længere ture. »At ha ... Se artiklen

Crux Australis

Stjernebillede på sydlige halvkugle, Sydkorset. Hovedstjernen, alfastjernen er ... Se artiklen

cryogene systemer

(adj): Systemer, der kan frembringe meget lave temperaturer. Helium kan ... Se artiklen

CSG

Eng. fork. for Consultative Shipping Group. "CSG ... u ... Se artiklen

CSO

Fork. for stillingsbetegnelsen Company Security Officer. ... Se artiklen

CTL

Eng. forkortelse for Constructive Toal Loss. "... erkl ... Se artiklen

CTSO

Fork. for stillingsbetegnelsen Chief Technical and Safety Officer ... Se artiklen

CTWUEC

Engelsk fork. for Committee of Transport Workers' Union in the EEC ... Se artiklen

cube

Rumindholdet af en container, fx cube 234 cbf., hvor 1 cbf = 0,029317 m3 ... Se artiklen

cubit

(-ten, -ter): Måleenhed kendt fra mange folkeslag, da den relaterer sig til ... Se artiklen

cumba

(lat.): Latin for mastetoppen eller øverste ende af en mast eller stang. Dss. ... Se artiklen

cumshaws

(eng.): Husflid, der består i snitteri i hvalrostand eller andet benmateriale ... Se artiklen

cumulonimbusskyer

Skyer med stor vertikal udstrækning, og som kan strække sig op til 15 km over ... Se artiklen

cumulussky

(-en, -er): Blomkålssky, klodesky af form som rundede mest hvidlige skymasser, ... Se artiklen

cuneus

(lat.): Kileform. Om romernes slagorden, når skibene var fordelt efter et V ... Se artiklen

cunningham

Dss. cunninghamhal. Briggs Swift Cunningham (1907-), US bil- og ... Se artiklen

cunninghamhal

(-et, -): Se ovenstående. 1. Cunninghamhalets ene ende sidder ... Se artiklen

Cunninghams Patentmærssejl

(-et, --): "... han havde æren af at være den første danske reder, der ... Se artiklen

cunninghamspatent

(-et, -er): Rebningsapparatet cunninghamhal.Cunningham patent ... Se artiklen

curragh

(eng.): Lille rofartøj, 4-5 m lang, der oprindeligt over et træskelet var ... Se artiklen

Curs

(-en, -er): Gl. kurs. Retningen et skib sejler. Se også ... Se artiklen

cursor-kvadrant

(-en, -er): Navigationsinstrument bestående af en kvart cirkelbue udført i et ... Se artiklen

cushion effect

(eng.): Cushion-effekten forekommer, når to skibe sejler tæt på hinanden og ... Se artiklen

custodes navis

(lat.): Dss. styrmand eler lods i antikkens skibe. Den tilsvarende græske ... Se artiklen

cutline

"Et lille Dræg, der foruden Drægtovet maa være forsynet med en i Dræggets ... Se artiklen

cutte

(vb): Fordansket engelsk verbum. "En moderne cape har en dybgang tæt på 18 ... Se artiklen

cutter

(eng.): Fartøjstyper. Benævnelsen har været knyttet til flere fartøjstyper. ... Se artiklen

Cutty Sark

Legendarisk sejlskib, som nettet vrimler med oplysninger om. Cutty ... Se artiklen

cutwater

(eng.): Konstruktion i skibets forstævn af form som en sneplov, der kan bryde ... Se artiklen

CW

Forkortelse for radioudtrykket continuous wave.
[NAV4 p.34] Kilder

cybaea

(lat.): Handelsgalej. Dss. kybaia. cybae ... Se artiklen

cycklonvarsel

(-selet, -sler): Advarsel udsendt af meteorologiske tjenester om en ... Se artiklen

cydarum

(lat.): Lille båd. Dss. kydaron. cydar ... Se artiklen

cyklon

(-en, -er): 1. Orkaner. Tropiske hvirvelvind. Kraftige storme ... Se artiklen

cyklonbane

(-n, -r): Den rute et lavtryk følger geografisk. cyclone path ... Se artiklen

cyklonsæson

(-en, -er): Den periode af året, hvor cykloner forventes at forekomme. ... Se artiklen

cyklus

(-en, -er): Åremål, efter hvilket bestemte begivenheder gentager sig i samme ... Se artiklen

cylinder

(-en, -e): Specielt om det hule legeme med cirkulært tværsnit, hvori en ... Se artiklen

cylinderdæksel

(-dækslet, -dæksler): " Cylinderdækslet udføres af specialstål, hvilket i ... Se artiklen

cylinderforing

"Cylinderforingen udføres af en perlitisk støbejernsblanding som selv ved ... Se artiklen

cylinderkoefficient

(-en , -er): Phi eller Cp er forholdet mellem deplacementets rumfang ... Se artiklen

cylinderprojektion

(-en, -er): Den projektion, der anvendes i mercatorkort, hvor man med et ... Se artiklen

cylinderstævn

(-en, -e): Bovparti på et skib formet lodret som en cirka halvcylinder, altså ... Se artiklen

cylindertopbetegnelse

(-n, -r): Afmærkningsform. »3 røde pæle med rød cylindertopbetegnelse.« ... Se artiklen

cymba

(lat.): Mindre flodbåd og fiskebåd, der har høje stævne og hul midte, en - ... Se artiklen

D

D: 1. Deviationskoefficient. D. ... Se artiklen

D-bøjle

(-n, -r): Bøjle på mast med en bom.
D-bracket.
[ABC, JM] Kilder

Dacon Scoop-net

"Dacon Sccop-net, der kan anvendes til plukning af skibbrudne, når vejret er ... Se artiklen

dacron

(-en, -): Kunststofmateriale anv. til sejl. Dss. Terylene. Polyesterfibre fra ... Se artiklen

DAF

Fork. Incoterm. Forkortelse for »leveret ved grænsen« d ... Se artiklen

dag

(-en, -e): 1. Det tidsrum, hvor Solen står over horisonten el ... Se artiklen

dagafmærkning

(-en, -er): Farvandsafmærkning uden lysafgivelse, fx bøjer med topbetegnelse. ... Se artiklen

dagaptering

(-en, -er): beboelsesindretning til brug om dagen,dvs. uden sovemuligheder. ... Se artiklen

dagarbejde

(-t, -r): Arbejde, der udføres om dagen.
day work. Kilder

dagbog

(-bogen, -bøger): Dss. journal eller logbog. Skibets log for de hændelser, ... Se artiklen

dagbogsføring

(-en, -er): Det at indføre hændelser i dagbogen. Der er for dagbøgerne ... Se artiklen

dagbræk, dagbrækning

(-en, -er): Dagens begyndelse, hvor solen endnu ikke er stået op, men hvor der ... Se artiklen

dagbue

(-n, -r): Den del af et himmellegemes bane, som ligger over horisonten, og som ... Se artiklen

dagbænk

(-en, -e): Solens skær i øst før, den står op. Gl.
[KALK] Kilder

dagbøje

(-n, -r): Flydende sømærkeafmærkning uden lysudsendelse.
day buoy. Kilder

dagbølge

(-n, -r): Radiobølgers bane om dagen under indvirkning af de af Solen dannede ... Se artiklen

dagbåke

(-n, -r): faststående afmærkning uden lysudsendelse. day beacon ... Se artiklen

dagcirkel

(-cirkelen, -cirkler): Et himmellegemes bane parallelt med himlens ækvator på ... Se artiklen

dagcirkellinie

(-n, -r): Den del af et himmellegemes bane, der kan iagttages om dagen fra ... Se artiklen

dagdriver

(-en, -e): Besætningsmedlem, der driver rundt uden at passe sit arbejde. ... Se artiklen

dagemot

(-en, -er): Dss. et døgn, gl.E. egt. det tidspunkt, hvor det ene døgn stø ... Se artiklen

dagfart

(-en, -er): Rutefart med daglig afgang, eller om fart, som varer en dag = mens ... Se artiklen

dagfrost

(-en, -): Frost, der vedvarer om dagen.
day frost. Kilder

dagfører

(-en, -e): Dss. morgenstjernen eller Venus. Gl. "Da ... Se artiklen

daggry, daggryning

(-et, -): Dss. dagbrækning, dagrand, dagskær og dagning. dawn // ... Se artiklen

daghimmel

(-himlen, -himler): Himlen om dagen.
daylight sky. Kilder

dagkikkert

(-en, -er): Kikkert til brug om dagen. Tidligere, hvor prismekikkerter var ... Se artiklen

daglig

(adj. og adv.): 1. Det, der har med dagen eller døgnet at gøre ... Se artiklen

dagliganker

I danske sejlskibe oftest det bb. bovanker under kranbjælken. Dets ankertov er ... Se artiklen

dagliganker

(-keret, -kre): "Kaldes det Anker der almindelig bruges og som først falder og ... Se artiklen

dagligklyver

(-en, -e): Forsejl, dss. daglig klyver til forskel fra den mindre stormklyver. ... Se artiklen

dagligkæde

(-n, -r): Ankerkæde, der anvendes sammen med dagligankeret, se dette. Kæden ... Se artiklen

dagligtov

(-et, -): Ankertov, der anvendes sammen med dagligankeret. De danske skibe ... Se artiklen

daglys

(-et, -): Dss. dagslys. daylight.
[MOL, ODS] Kilder

daglængde

(-n, -r): length of the day. Kilder

dagløn

(-en, -): dagløn som afregningsmetode = daghyre. wages by the day ... Se artiklen

dagmand

(-manden, -mænd): Besætningsmedlem, der ikke går vagt, men arbejder som i ... Se artiklen

dagmen

(?): Dss. morgengry, gl.
[KALK] Kilder

dagmoder

(-moderen, -mødre): Dss. morgenrøde, gl.
[KALK] Kilder

dagmærke

(-t, -r): Dss. dagafmærkning. Afmærkningsbøje, der ikke er udstyret med ... Se artiklen

dagmåne

(-n, -r): Det, man kan se af Månen i dagslys.
day-moon.
[D/E, ODSS2] Kilder

dagnavn

(-et, -e): Navnene på ugens dage. Se også i ... Se artiklen

dagning

(-en, -er): Dss. dagbrækning eller daggry. dawn // dawning // daybrea ... Se artiklen

dagnummer

(-nummeret, -numre): Quantities that facilitate hand calculation of th ... Se artiklen

dagpenge

(kun pl.): 1. Godtgørelse udbetalt til arbejdsløse eller syg ... Se artiklen

dagrand

(-en, -e): Dss. dagskær el. daggry.
[KALK] Kilder

dagregn

(-en, -): Regn, der vedvarer dagen ud, eller længerevarende regnvejr. ... Se artiklen

dagrum

(-met, -): Opholdsrum for mandskabet - deres »daglig-stue«. » ... Se artiklen

dagsejlads

(-en, -er): Sejlads, der foretages om dagen til forskel fra natsejlads. ... Se artiklen

dagside

(-n, -r): Dagside af fx Månen: den side af Månen, der modtager Solens lys. ... Se artiklen

dagsignal

(-et, -er): Signaler, der kan aflæses om dagen; ofte flagsignalering, men ... Se artiklen

dagsignallampe

(-n, -r): Lampe, der udsender så kraftigt et lys, at den kan anvendes i ... Se artiklen

dagskær

(-et, -): Lyset før daggry. Se daggry. ... Se artiklen

dagslys, dagsbelysning

(-et, -): Solens lys, som det forekommer i dagtimerne. daylight ... Se artiklen

dagslyslampe

(-n, -r): Signallampe, der kan sende så kraftigt lys, at det på afstand kan ... Se artiklen

dagsrate

(-n, -r): "... skibet fortsætter i en meget lav charterhyre på 8.750 US$ om ... Se artiklen

dagsregn

(-en, -): Dss. dagregn. Vedvarende regn.
day rain.
[DORD] Kilder

dagstjerne

(-n, -r): Dss. morgenstjerne. Navn givet planeten Venus, når den ses på ... Se artiklen

dagsætning

(-en, -er): Dss. aftenstund.
[KALK = Moth.] Kilder

dagsømærke

(-t, -r): Sømærke uden lysafgivelse.
day buoy.
[BRE p.161, SEH p.125] Kilder

dagtank

(-en, -e): Tank, der indeholder dagsforbruget af brændstof til maskineriet. ... Se artiklen

dagtime

(-n, -r): De timer i døgnet, i hvilke solen er over horisonten. d ... Se artiklen

dagtjeneste

(-n, -r): Arbejdstid om dagen til forskel fra vagttjeneste, der drejer døgnet ... Se artiklen

dagtø

(-en, --): Tøvejr om dagen.
sunthaw. Kilder

dagvagt

(-en, -er): 1. Den vagt, der gås om morgenen fra 0400 til 080 ... Se artiklen

dagveksling, dagvexling

(-en, -er): Dss. tusmørke, gl.
[KALK] Kilder

daktilioi

(gr.) "Sådan kaldtes hos antikkens folk de sten med gennemborede huller, der ... Se artiklen

dale, daling

(-en, -er): 1. Oftest dss. kimingdalingen. Vinklen mellem det vandret ... Se artiklen

dam

(-men, -me): 1. Dæmning.dam.[S� ... Se artiklen

dambåd

(-en, -e): Fiskefartøj med indbygget dam til opbevaring af levende fisk. ... Se artiklen

damdæk

(-ket, -): Dækket, der i en fiskedam med direkte tilløb af havvand danner ... Se artiklen

damdæksbjælke

(-n, -r):
well-deck beam.
[TS3/1993-95] Kilder

damekahyt, damelukaf, damesalon

(-ten, -ter): Kahyt, salon el. lukaf forbeholdt damer. ladies' lou ... Se artiklen

damesejlads

(-en, -er): 1. Sejlads for damer i en sejlklub. ... Se artiklen

damevejr

(-et, -): Behageligt sejlvejr med ringe vind. "Damevind" udtrykker det samme. ... Se artiklen

damjolle

(-n, -r): Fiskefartøj med indbygget dam med gennemstrømmende vand til ... Se artiklen

damkutter

(-en, -e): Fiskefartøj med indbygget dam med gennemstrømmende vand til ... Se artiklen

damloper

(-en, -e): "Et Slags Skib i Holland at sejle i Kanalene med." a ve ... Se artiklen

Dammen

(prop.): Uformelt navn for Atlanterhavet. " Skoleskib skal atter tur over ... Se artiklen

damp

(-en, -): Vanddamp. steam. Anden form for damp. ... Se artiklen

dampavler

(-en, e): Dss. kedde.
boiler.
[H&S74 p.8] Kilder

dampbarkasse

(-n, -r): Mindre fartøj fremdrevet med en dampmaskine. steam laun ... Se artiklen

dampbåd

(-en, -e): Mindre dampskib. steamboat // steam-boat. ... Se artiklen

dampchalup

(-pen, -per): steam launch.
[DDV p.208] Kilder

dampe

(vb): steam. dampe afsted. boil a ... Se artiklen

dampejektor

(-en, -er):
steam ejector.
[LAB p.64] Kilder

dampemaskine

(-n, -r): Gl. for en dampkasse til opvarmning og fugtning af tømmer, der skal ... Se artiklen

damper

(-en, -e): Dss.dampskib.
steam ship.
[DORD, ODSS2] Kilder

dampfart

(-en, -er): Skibstrafik med dampskibe.
steam traffic.
[FOLK, ODS, ODSS2] Kilder

dampfartøj

(-et, -er): Skib fremdrevet med dampmaskine. steam-boat // steam ves ... Se artiklen

dampfløjte

(-n, -r): Skibssignalfløjte, hvor lyden frembringes ved udslip af damp langs ... Se artiklen

dampfærge

(-n, -r): Færge fremdrevet med dampmaskine. Dampfærgernes tid falder sammen ... Se artiklen

dampfærgehavn

(-en, -e): Særlig indrettet havn for færgetrafik. Havnen har anlægslejer for ... Se artiklen

damphastighed

(-en, -er):
steam velocity.
[D/E, LAB p.82] Kilder

damphjul

(-et, -): Skovlhjulene på et dampdrevet hjulskib.
wheel.
[HAR] Kilder

dampkanonbåd

(-en, -e):
steam gun boat.
[ORL p.23, SCH] Kilder

dampkasse

(-n, -r): Indretning til bøjning af tømmer ved hjælp af damp. Dampkassebad. ... Se artiklen

dampkedel

(-dlen, -dler): Kedel til produktion af vanddamp til dampmaskiners drift. ... Se artiklen

dampkorvet

(-ten, -ter): Krigsskib fremdrevet med damp af størrelse som en korvet, dvs. ... Se artiklen

dampledning

(-en, -er): steam pipe.
[SØF45/1994] Kilder

dampmaskine

(-n, -r): Kraftmaskine, der fungerer ved omdannelsen af damptryk til roterende ... Se artiklen

dampmaskinmester

(-steren, -stre): Teknisk uddannet person, der kan vedligeholde og manøvrere ... Se artiklen

damppibe

(-n, -r): steam pipe.
[TUS p.300] Kilder

dampsejlskib

(-et, -e): Skib fremdrevet med damp og sejl." Grønlandske handels stolte da ... Se artiklen

dampskib

(-et, -e): Skib fremdrevet med damp. Efter dampmaskinens opfindelse i 1698 af ... Se artiklen

dampskibsbro

(-en, -er): Dss. skibsbro.
steamer wharf // steamship pier.
[D/E, KOB] Kilder

dampskibsfart, dampskibsforbindelse

(-en, -er): Skibsfart med dampskibe. steamship trade // steamship ... Se artiklen

dampskibslanterne

(-n, -r): steamship navigation light.
[H&S45 p.93, SCH] Kilder

dampskibslinje

(-n, -r): steamship line.
[NEM, SCH] Kilder

dampskibsselskab

(-et, -er): steamship company // steam navigation Company. ... Se artiklen

Dampskibsselskabet Norden A/S

"Dampskibsselskabet Norden A/S stiftedes den 11. februar 1871 af M.C. Holm. ... Se artiklen

dampskonnert

(-en, -er): "KGH har solgt den gamle dampskonnert s/s 'Godthaab' til ... Se artiklen

dampsky

(-en, -er): steam cloud.
[LAB p.81] Kilder

dampspil

(-let, -): steam winch.
[SCH, SKT81 p.249, TMO] Kilder

dampstøvle

(-n, -r): Dss. dampmaskinecylinder (1841) steam-engine cylinder ... Se artiklen

damptryk

(-ket, -): steam pressure // pressure of steam.
[LAB p.53, SCH, TMO, WOL] Kilder

damptæt

(adj): . hermetically sealed // steam-tight. [NEM, SCH ... Se artiklen

dampvarmeledning

(-en, -er): I tanke, hvor ladningen skal holdes opvarmet nedlægges damprør i ... Se artiklen

dampyacht

(-en, -er): Fritidsfartøj fremdrevet med dampkraft. steam-yacht ... Se artiklen

damstille

(adj): Dss. dødstille, uden vind. dead calm // quite calm ... Se artiklen

damtragt

(-en, -e): Det langskibs skot, der i en fiskedam i et fartøj danner det ... Se artiklen

danabøje

(-n, -r): Lille bøje bestående af et flydelegeme med en lodret rundstok ... Se artiklen

Danforth anker

Letvægtsanker med armene dannet som flige af plane el. vinklede stålplader og ... Se artiklen

danforthanker

(-keret, -kre): Ankertype med lange flade brede flige, der sidder tæt til ... Se artiklen

dank

Fiske på dank. Dvs. at have et ekstra net med, dvs. en ekstra part, der ... Se artiklen

Danmark Rundt

Kapsejlads på en rute rundt i Danmark. Sejladserne arrangeres af KDY.
[KSL] Kilder

Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser

Danish Institute of Fisheries and Marine Research. Kilder

Danmarks Fyrmuseum

"Der er nu god gang i bestræbelserne på at åbne Danmarks Fyrmuseum i påsken ... Se artiklen

Danmarks Havfiskeriforening

Danish Seafishery Association. Kilder

Danmarks Museum for Lystsejlads

Museum oprettet på Valdemar Slot 1996. Ophavsmanden Bent Aarre var også aktiv ... Se artiklen

Danmarks Rederiforening

Arbejdsgiverorganisation og brancheorganisation for rederier, der driver ... Se artiklen

Danmarks Skibsførerforening

Tidligere: Almindelig danske Skibsførerforening. Stiftet 1874-12-22 med 69 ... Se artiklen

Danmarks Skibskreditfond

"Danmarks Skibskreditfond er en privat selvejende finansieringsvirksomhed, der ... Se artiklen

Danmarks Skibsmæglerforening

kibsmæglerforeningen er brancheorganisation for Danmarks skibsmæglere. Af dem ... Se artiklen

Danmarks Skibsmæglerforening

Danish Shipbrokers' Association.
[Kbh. Havneblad Nov 1990 p.14] Kilder

Danmarks Søfartsradio

"Siden 1. maj 1936, men dog afbrudt i tiden 9. april 1940 - 17. oktober 1945, ... Se artiklen

Danmarksslup

(-pen, -per):
-.
[H&S65 p.110] Kilder

Dannebrog, D/S A/S

"I året 1883 stiftedes A/S Dampskibsselskabet Dannebrog under ledelse af ... Se artiklen

Dannebrog, danebrog

(-en, -e): Flaget, der ifølge sagnet faldt ned fra himlen under slaget ved ... Se artiklen

dansegulv

(-et, -e): Området agter for slæbespillene på det åbne hoveddæk i ... Se artiklen

dansemester

(-steren, -stre): Passer med buede, udadkrummede ben, der kan måle indvendige ... Se artiklen

Dansk Center for Havforskning

Centret blev oprettet 2010-01-01 og fik base hos DTU Aqua under DTU, Danmarks ... Se artiklen

Dansk Dampskibsrederiforening

Tidl. navn for Danmarks Rederiforening - se denne ovenstående. [DaSøSø ... Se artiklen

Dansk Fiskeriforening

Stiftet 1. juni 1887 ved en fusion af Foreningen til Fiskeriernes Fremme i Da ... Se artiklen

Dansk Fiskerimuseum

Dansk Fiskerimuseum lå i 1960'erne i København, Nørregade 7 over gården. ... Se artiklen

Dansk Forening for Lystsejlads

-.
[SEH p.6] Kilder

Dansk Forening for ældre Lystfartøjer

-.
[SEH p.26] Kilder

Dansk Internationalt Skibsregister

Se nærmere oplysninger herom i Søfartsstyrelsens hjemmeside. Dan ... Se artiklen

Dansk Lodsforening

2 Dansk Lodsforening stiftedes 13. februar 1905. Foreningens formål er at ... Se artiklen

Dansk Maskinbesætningsforbund

Ikke nærmere undersøgt.
-.
[SKR p.8] Kilder

dansk nationalitetsbevis

Se nationalitetsbevis. Kilder

dansk normaltid

Ikke nærmere undersøgt.
-.
[NAV1 p.158] Kilder

Dansk Sejlerdag

Ikke nærmere undersøgt.
-.
[SEH p.25 + 322] Kilder

Dansk Sejlskibsrederiforening for mindre skibe

I 1895 organiserede sejlskibsrederiene sig i Dansk Sejlskibsrederi-Forening ... Se artiklen

Dansk Sejlunion

Forkortes DS. Fællesforening for danske sejlklubber. Foreningen blev stiftet i ... Se artiklen

Dansk Skibsadoption

"Dansk Skibsadoption blev stiftet i 1948-09-21 på initiativ af Foreningen til ... Se artiklen

Dansk Skibsrederiforening

[H&S47 p.118] Kilder

Dansk Skipperforening af 1942

Foreningen oprettedes i 1942 og er faglig organisation for kystskippere og ... Se artiklen

Dansk Styrmandsforening

Danish Merchant Navy Officers' Association. [Navigatø ... Se artiklen

Dansk Sø-Restaurations Forening

"Dansk Sø-Restaurations Forening stiftedes den 12. november 1907 som ... Se artiklen

Dansk Søfarts Tidende

"Den 22. September 1943 var det 50 Aar siden, at det første Nummer af Dansk ... Se artiklen

Dansk Søforsikringskonvention

Ikke nærmere undersøgt.
[FOR p.11] Kilder

Dansk Sømandskirke i fremmede Havne

The Danish Church Abroad - Danish Seamen's Church. "Da ... Se artiklen

Dansk Søredningsselskab

Dansk Søredningsselskabs formål er med frivillig og ulønnet mandskab at yde ... Se artiklen

Dansk Veteranskibsklub

Forening til gamle skibes bevarelse stiftet den 19/4 1963. Udsendte ... Se artiklen

Dansk-Franske Dampskibsselskab A/S

"A/S Det Dansk-Franske Dampskibsselskab stiftedes på et møde i København 19. ... Se artiklen

Danske Lods, Den

Sejladshåndbog med anvisninger for navigatøren om forhold af betydning for ... Se artiklen

Danske Maritime

"... foreningen, der sidste år skiftede navn fra Skibsværftsforeningen. ... Se artiklen

Danske Maritime Fond, Den

The Danish Maritime Fund. "Omlægningen af Danmarks Sk ... Se artiklen

Danske Navigatørers Bibliotek

Ved et møde i Skibsførerforeningen i 1917-11-03 blev der nedsat et udvalg til ... Se artiklen

Danske Rederes Retsværn

"Danske Rederes Retsværn er stiftet den 25. november 1924 af en kreds af Dansk ... Se artiklen

Danske Søfarendes Mindefond af 1945

"Danske Søfarendes Mindefond stiftedes i henhold til lov nr. 480 af 1. oktober ... Se artiklen

danske søfartsblade

Ved danske søfartsblade forstås tidsskrifter med jævnlige og faste ... Se artiklen

Danske Sømands Fond, Den

"Den danske Sømands Fond begyndte med bogen Den danske Sømand, hvis o ... Se artiklen

Danske Sømandsfond, Den

"Den danske Sømandsfond stiftedes af Dansk Dampskibsrederiforening den 24. ... Se artiklen

Dansken

Dansken eller Dansick er Benedichts navn for Danzig i Polen.
[BEN p.249] Kilder

Danube Rule

Danube Rule.
[DAH p.84] Kilder

Dardanellerne

Tidligere kaldet Hellespont. Strædet mellem Anatolien på den tyrkiske s ... Se artiklen

daske

(vb): Slingre og rulle med et skib i dønning. "Ankomne hertil, måtte vi l ... Se artiklen

DASOKU

DASOKU: Danske skibsofficerers Koordinationsudvalg. Dannet 1. september 1994 ... Se artiklen

dato

(-en, -er): Tidspunkt i året eller epoken, kalenderdagen udtrykt med dagens ... Se artiklen

datogrænsen

(-n, -r): Datolinjen. Skillelinje for datoen, der ved ca. 180 grader længde ... Se artiklen

datotidsgruppe

(-n, -r): date-time group.
[DS p.709, RuteT p.7] Kilder

datum

(-et, -er): 1. Horisontal referencenet, der lægges over jorde ... Se artiklen

david, devis

(-en, -er) davide, davit, devis, devit: Kranarm anv. til ophængning og ... Se artiklen

davidsbom

(-men, -me): »Hvorunder var ophængt en gig.«
[MarK12 p.8] Kilder

davidskogger

(-en, -e): Kogger i en barkasse, hvori ankerdavidens nederste ende sættes, ... Se artiklen

davidsnok

(-ken, -ker): Ikke nærmere undersøgt.
-.
[SKT70 p.188] Kilder

Davidsonstrøm

Strømmen løber i Nordlige Stillehav i nordlig retning mellem Den Californiske ... Se artiklen

daviot

(eng): a kind of cathead for raising the anchor without injuri ... Se artiklen

Davis' kvadrant

Se også kvadrant. Navigationsinstrument til måling ... Se artiklen

davit

(-en, -er): Ældre stavemåde for david.
davit.
[DSH] Kilder

Davy Jones

(prop.): Engelsk eufemisme for det besjælede hav, havguden eller havånden. ... Se artiklen

Davy's sikkerhedslampe

(-n, -r): Lampe, der er indrettet, så en eksplosiv luftart kun vil forårsage ... Se artiklen

daycruiser

(-en, -e): Bådtype. Motorbåd med stort opholdsareal, men mindre køje-plads. ... Se artiklen

DBB, D.B.B.

Engelsk forkortelse for deals, battens and boards, dvs. pl ... Se artiklen

DBT

Fork. for Double bottom tank.
[SKT63] Kilder

ddb

Engelsk forkortelse for deals, battens and boards, der er et udtr ... Se artiklen

De syv Have

Benyttet om Nordlige og sydlige Atlanterhav, Nordlige og sydlige Stillehav, ... Se artiklen

dead beat kompas

(-set, -ser): dead beat compass.
[NAV2 p.12, NAV2ny p.22] Kilder

dead weighttonnage

(-n, -r): dead weight tonnage.
[DAH p.83] Kilder

debarkere, debarqvere

(vb): Ilandsætte, fra skib. disembark. debarkering ... Se artiklen

Decca

(-en, -er): 1. Kort- og mellemdistance, lavfrekvent, 70-130 MH ... Se artiklen

deccadækning

(-en, -er): Decca coverage.
[RuteT p.5] Kilder

deccakoordinat

(-et, -er): Decca co-ordinate.
[NAV3 p.105] Kilder

deccakort

(-et, -): Decca chart.
[NAV3 p.107] Kilder

deccakæde

(-n, -r): Decca chain.
[Mar p.5, NAV3 p.92] Kilder

deccamodtager

(-en, -e): Decca receiver.
[RuteT p.13] Kilder

deccastedlinie

(-n, -r): Decca position line.
[NAV3 p.93] Kilder

deccasystem

(-et, -er) Decca system.
[NAV3 p.64] Kilder

december

(-en, -e): Årets 12. og sidste måned med 31 dage. Gammelt navn er Kristmåned ... Se artiklen

decemremis

(lat.): Græsk fartøj med ti robænke. Der er usikkerhed omkring anbringelse ... Se artiklen

decennium

(-iet, -ier): ti år. decennium. E. lat. decem + annus ... Se artiklen

decentreringsspole

(-n, -r): off-centering coil.
[NAV4 p.79] Kilder

decimalgrad

(-en, -er): En hundrededel af afstanden fra ækvator til en pol med en længde ... Se artiklen

decimaltomme

(-n, -r): En tiendedel tomme.
decimal inch.
[H&S74 p.35] Kilder

decometer

(-teret, tre): Indikator for deccavisningen af en lanedecimalværdi. ... Se artiklen

Dectra

(eng): Fork. for Decca Track and Range. Systemet blev opre ... Se artiklen

deep sea traders

deep sea traders.
[SØT-C21] Kilder

deep-sea-skib

(-et, -e): Skibe, der går i world wide fart og har en betydelig størrelse til ... Se artiklen

deepwellpumpe

(-n, -r): »Alle tanke har egen deepwellpumpe, der yder op til 1700 kbm/t.« ... Se artiklen

defensionskommission

(-en, -er): Kommission, der ledede Københavns sødefension i begyndelsen af ... Se artiklen

defensionslinje

(-n, -r): Flådeenheder udlagt som forsvarslinje foran et landanlæg som by ... Se artiklen

defensionsskib

(-et, -e): Handelsskib bygget med mulighed for udrustning med skyts - og ofte ... Se artiklen

defleksion

(-en, -er): Lysets deflektion. the angle by which the apparent pat ... Se artiklen

deflektor

(-en, -e): 1. Instrument til undersøgelse af deviationen på ... Se artiklen

dehle

Gl. benævnelse for et bræt. "Branden opstod den 5te Juni Kl. 5 Morgen i den ... Se artiklen

dejse

(vb) deise, deyse: Mindske fart ved at løbe op i vinden med sejlskib. Dejse ... Se artiklen

dekade

(-n, -r): Tidsrum på 10 år, 10 måneder, eller 10 dage. decade ... Se artiklen

deklination, declination

(-en, -er): 1. Himmellegemers højde, vinkelafstand, fra himlens ækv ... Se artiklen

deklinationscirkel

(-kelen, -kler): Gradnet på himmelkuglen bestående af lillecirkler parallelle ... Se artiklen

deklinationsforandring

(-en, -er): change of declination.
[NAV1 p.218] Kilder

deklinationsnål

(-en, -e): Kompasnål, der kan svinge omkring en lodret akse og drejer i det ... Se artiklen

deklinationsparallel

(-len, -ler): declination parallel.
[NAV1 p.135] Kilder

dekompressionstabel

(-len, -ler): decompression table.
[H&S46 p.49 + 54] Kilder

dekompressionstank

(-en, -e): decompression tank.
[H&S46 p.49 + 54, OO p.27, ODSS2] Kilder

delbefragtning

(-en, -er): part charter. Kilder

delbefragtning

(-en, -er): Befragtning for en del af et skibs tonnage eller for en del af ... Se artiklen

deleskot

(-tet, -ter): Skot opsat i større rum for at kunne fastholde ladning i ... Se artiklen

delestreg

(-en, -er): graduation mark.
[D/E, EL] Kilder

delfin

(-en, -er): 1. Hvalart af hovedgruppen tandhvalerne. Der er tr ... Se artiklen

deling

(-en, -er): mindre del af en større flådestyrke. division ... Se artiklen

delingslinje

(-n, -r): dividing line.
[NAV6 p.178] Kilder

delladning, dellast

(-en, -er): Ladningsmængde, der ikke kan fylde skibet totalt. par ... Se artiklen

delta

(-et, -er): 1. Landområde, ofte trekantet af from, i flodmund ... Se artiklen

deltaanker

Plovanker uden drejeled for fritidsfartøjer.delta anchor ... Se artiklen

demagnetisering

(-en, -er): Dss. afmagnetisering. Kilder

demarkationslinje

(-n, -r): Grænse mellem to parter eller to stater, anvendes ved indgåelse af ... Se artiklen

demgording

(-en, -er): Gl. for dæmpegårding. ... Se artiklen

demijohn

(-en, -er): Beholder til transport af flydende materialer og med en størrelse ... Se artiklen

demurrage

(-n, -): Dss. overliggedagspenge. Betaling til bortfragter for de ekstra ... Se artiklen

Den danske Sømandsfond

Den danske Sømandsfond blev stiftet af Dansk Dampskibsrederiforening den 24. ... Se artiklen

Den kanariske Strøm

Havstrøm i Nordatlanten, der sætter mod S ud for Portugals kyst og ned langs ... Se artiklen

Den Østgrønlandske Strøm

(prop.):
East Greenland current.
[NauM p.144] Kilder

Deneb

Stjerne. Alfa Cygni, stjerne i stjernebilledet Cygnus, Svanen, på den nordlige ... Se artiklen

DENGERNETH

Fork. for Denmark Germany Netherland. Navnet hentyder til den samarbejdsaftale ... Se artiklen

Dennetts bjærgningsraket

Dennett's life saving rocket. Dennetts raketappar ... Se artiklen

dens

(lat.): Ankerflig; afbilledet med hage eller krog.
dens.
[RIC] Kilder

densitet

(-en, -er): Densitet = (vægt i vaccum af X ml olie ved t=1 grad C) divideret ... Se artiklen

depachebåd, depechebåd

(-en, -e): Mindre og hurtigtsejlende orlogsfartøj, der foretager ... Se artiklen

deplacement

(-et, -er): Vægten af det totale element: Skrog plus indhold. Et skibs væg ... Se artiklen

deplacementsberegning

(-en, -er): Beregning af et fartøjs nedsænkede rumfang og dets vægt ... Se artiklen

deplacementsbåd

(-en, -e): Fartøj, der sejler med en væsentlig del af skroget nedsænket og ... Se artiklen

deplacementscenter

(-teret, -tre): Dss. deplacementstyngdepunkt og opdriftscenter = det ... Se artiklen

deplacementsfart

(-en, -): displacement speed. "... 37'eren sejler ... Se artiklen

deplacementsfærge

(-n, -r): Færge, der er traditionelt bygget med enkelt skrog og ... Se artiklen

deplacementshovedstykke

(-t, -r): Ikke nærmere undersøgt. -.
[SØM22 p.294 + 300] Kilder

deplacementskurve

(-n, -r): curve of displacement.
[NEM, TMO, TUS p.43] Kilder

deplacementskølstykke

(-t, -r): Ikke nærmere undersøgt.
-.
[SØM22 p.294 + 300] Kilder

deplacementsror

(-et, -): displacement rudder.
[SKT-70 p.149] Kilder

deplacementsskala

(-en, -er): Skala, der for et bestemt skib viser dets deplacement ved ... Se artiklen

deplacementstonnage

(-n, -r): Deplacementet ved nedlastning til sommerfribordsmærket i saltvand. ... Se artiklen

deplacementstyngdepunkt

(-et, -er): Dss. deplacementscenter og opdriftscenter. Tyngdepunkt for den ... Se artiklen

deplacere

(vb): "Efter Ombygningen deplacerede Skibet 44728 Kbfd."
[JORD p.53] Kilder

depotskib

(-et, -e): Hjælpeskib inden for orlogsflåden, hvori der opbevares ... Se artiklen

depottank

(-en, -e): -. »... krav om depottank, hvorfra ... Se artiklen

depression

(-en, -er): 1. En stjernes depression er dens negative højde, ... Se artiklen

desarmere

(vb): Udtage armeringen af et krigsskib. I sejlskibstiden desuden nedtagning af ... Se artiklen

designated person

(eng.): "Der er én Designated Peson (DP) i rederiet, som er DP for alle ... Se artiklen

designator

(-en, -e):
designator.
[RuteT7] Kilder

designeret

(adj): I udtrykket designeret person. En medarbejder, der er ... Se artiklen

despatch

(-en, -er): Godtgørelse for hurtigere lastning el. losning end forudsat i ... Se artiklen

despot

(-en, -er): Skibsejer i antikkens Grækenland. Den tilsvarende romerske titel ... Se artiklen

destillermaskine

(-n, -r): "En Destillermaskine af Kobber til at gøre Saltvand ferskt med. Og ... Se artiklen

destination

(-en, -er): Bestemmelsested for skib el. ladning.destination ... Se artiklen

destinationshavn

(-en, -e): Havn til hvilken skib el. ladning er bestemt. port of d ... Se artiklen

destinere

(vb.): beordre et skib til at sejle til et angivet bestemmelsessted. ... Se artiklen

destroyer

(-en, -e):Mindre, hurtigtsejlende krigsskib, der anvendes til fx ubådsjagt. ... Se artiklen

detektor

(-en, -e): detector.
[NAV4ny p.84] Kilder

detritus

(-en, -er): På havbunden: henfalden organisk materiale fra planter og dyr. ... Se artiklen

devanning

(-en, -er): Eng. udtryk for tømning af container.
devanning.
[SØT] Kilder

deviation

(-en, -er): 1. Magnetisk afvigelse af kompasset pga. skrogets ... Se artiklen

deviationbøje

(-n, -r): En eller flere bøjer udlagt i et havneafsnit, hvor skibene kan rette ... Se artiklen

deviationbåke

(-n, -r): deviation beacon. Kilder

deviations duc d'albe

deviation dolphin. Kilder

deviationsbestemmelse

(-n, -r): Dss. deviationsundersøgelse. adjustment of the compass ... Se artiklen

deviationsbog, deviationsjournal

(-bogen, -bøger):
deviation journal.
[ADM p.42, NAV1 p.280, ODS, SCH] Kilder

deviationsforandring

(-en, -er): deviation alteration.
[NAV1 p.264, NAV2ny p.59] Kilder

deviationsformel

FONT face="Tahoma" size="2"> (-mlen, -mler): deviation formula ... Se artiklen

deviationskoefficient

Deviationskoefficienternes formler er: A = (dn + dnø ... Se artiklen

deviationskurve

(-n, -r): deviation card.
[NAV1 p.18, SCH] Kilder

deviationstabel

(-len, -ler): Tabel over deviationerne på fx hver tiende grad styret kurs. ... Se artiklen

deviationstønde

(-n, -r): deviation buoy.
Kilder

deviationsundersøgelse

(-n, -r): deviation survey.
[NAV1 p.249, SCH] Kilder

devierende

(adj): deviative // deviating. devierende kurs: ... Se artiklen

devierende kurs

Den kurs, som styres efter kompasset. compass course // course by ... Se artiklen

devierende misvisning

(-en, -er): Summen af deviation og misvisning.
-.
[NAV1 p.25, TUR] Kilder

devierende nordretning

Devierende nord.
deviating north.
[NAV1 p.8] Kilder

devierende pejling

compass bearing.
[NAV1 p.8] Kilder

devils klo

(kloen, klør): Dss. dyvelsklo. Krog med to modsatstillede hager, hvis spidser ... Se artiklen

devis

(-en, -er): Dss. david, men i sejlskibe også brugt om en bom, der sættes med ... Se artiklen

DF

Eng. fork. for direction finder // direction finding, dvs. ... Se artiklen

DGPS

Eng. fork. for Differential Global Positioning System. ... Se artiklen

DH88 regler

Se også under måling.
DH88 rules.
[POS p.131] Kilder

dhaw, dhow

(-en, -er): Betegnelse for forsk. arabiske fartøjer med 1-3 master og med ... Se artiklen

DHS

Fork. for DampHjulSkib.
[SØM22 p.221] Kilder

diafon

(-en, -er): Signalafgiver. En cylinder med en el. flere sprækker hvorigennem ... Se artiklen

diagonal

(-en, -er): I en lukket form betegner ordet en linje, der ikke er en side, men ... Se artiklen

diagonalbræt

(-et, -ter): Hjælpemiddel ved flådemanøvrer. Redskabet består af en ... Se artiklen

diagonalbygget, diagonalbygning

(-en, -er): Beklædningmetode for skrog, hvor brædder eller finer lægges ... Se artiklen

diagonalforbinding

(-en, -er): Ståldragere, der diagonalt forbinder pladerne med spanterne. ... Se artiklen

diagonalnåd

(-en, -er): Sømmen på et forsejl, hvor endestykkerne af to sejldugsbaner ... Se artiklen

diagonalplade

(-n, -r): diagonal tie-plate.
[KEN p.56, NEM, SCH, WOL] Kilder

diagonalskinne

(-n, -r):Jernskinne i skrogbygningen indsat diagonalt mellem spanter eller ... Se artiklen

diamant

(-en, -er): 1. Kvadratisk flade med lodret diagonal. ... Se artiklen

diamantafstivning

(-en, -er): Afstivning af en mast ved at lade stag udgå fra masten og blive ... Se artiklen

diamantknob

(-et, -): Knob forklaret i [KUSK p.25, PSØM p.59] Kilder

diamantplade

(-n, -r): Svær plade der i lugekarmshjørner under dæksbjælkerne afstiver ... Se artiklen

diamantstag

(-et, -): Stag, der afstiver øverste mastedel ved at gå fra toppen ud over ... Se artiklen

diamantvant

(-et, -er): Dss. som diamantstag.
diamond-shroud.
[SES p.53, SKO p.184] Kilder

diametrallinje

(-n, -r): fore-and-aft line // middle-line.
[EL, NEM, TMO] Kilder

diametralplan

(-et, -er): Langskibs, lodret plan gennem skibets midte delende skibet i en ... Se artiklen

diametralskot

(-tet, -ter): Dss. længdeskot. longitudinal bulkhead // centre-li ... Se artiklen

diekplus

(gr): Flådemanøvre benyttet af grækerne, men overtaget fra fønikerne, hvor ... Se artiklen

dieseldyr

(-et, -): Svamp, Amorphoteca resinae, der lever af og i olie og kan tilstoppe ... Se artiklen

dieselektrisk maskineri

diesel-electric engine.
[HIS3 p.2221] Kilder

dieselmotor

(-en, -er): Motor, der som brændstof anvender dieselolie. Oprindeligt en motor ... Se artiklen

dieselolie

(-n, -r): "Betegnelsen Dieselolie omfatter baade Solarolie og Raaolieresten ... Se artiklen

dieselseparator

(-en, -er): diesel separator.
[ABC] Kilder

differenstalje

(-n, -r): Kaldes også patenttalje og Westons talje. Den består af to blokke, ... Se artiklen

differenstransformer

(-en, -e):
differential transformer.
[NAV2ny p.125] Kilder

differential-GPS

differential-GPS er en GPS-modtager med facilitet for modtagelse af signaler ... Se artiklen

dige

(-t, -r): 1. Vold af jord, sand eller sten, der i lavvandede o ... Se artiklen

dige

(vb): Slå dige.
embank.
[D/E, FOLK, Turist74-5] Kilder

digebrud

(-det, -): breach of a dike.
[D/E, FOLK] Kilder

digekam

(-men, -me): top of a dike.
[D/E, FOLK] Kilder

digt

(-et, -): Dss. værk, der bruges til kalfatring.
[ODS] Kilder

digt

(adj): Tæt i udtryk som: holde digt = holde tæt = være vandtæt. ... Se artiklen

digte

(vb): †, dss. tætne, kalfatre. Stoppe værk i nåderne og derefter ... Se artiklen

digtehammer

(-meren, -mre): Dss. klaphammer
-.
[FUN] Kilder

digtekiste

(-n, -r): Lille kiste til opbevaring af redskaber, småt tømmer etc. Benytes ... Se artiklen

digtning

(-en, -er):
caulking.
[NEM, SBL39] Kilder

dikrotos

(gr.): Fartøjstyper i de græske og romerske flåder. Typebetegnelsen blev ... Se artiklen

dimension

(-en, -er): Størrelse, tykkelse. dimension. I skibsbygning ... Se artiklen

dimmeldag

(-en, -e): Dagene før påske, eller kun onsdag til fredag. Analogt: dimmeluge ... Se artiklen

dimmer

(-en, -e):
dimmer.
[NAV2 p.13] Kilder

dinette

(-n, -r): Indretning af fritidsbådes kahyt, således at et bord med sidebænke ... Se artiklen

dingle

(-n, -r): Dss. jolle.
dingy.
[SCH, TUR, VerV2, WOL] Kilder

diopos

(gr.): Skibsofficer i antikken. Hans rolle var at bistå kaptajnen, og der er ... Se artiklen

diopter

(-eret, -tre): 1. Sigteredskab på pejlskive etc. Instrumentet ... Se artiklen

dioptri

(-en, -er): dioptre.»Indstilling af dioptri kan i øv ... Se artiklen

dipning

(-en, -er): »... påføre evt. bemærkninger i kystvagtens skemaer ... være ... Se artiklen

dipol

(-en, -er): dipole.
[NAV3 p.1, OED] Kilder

Direktoratet for Søfarende

Direktoratet for Søfarende blev oprettet 1973-01-01 til at udføre ... Se artiklen

Direktoratet for Søfarende

Direktorat under Handelsministeriet, der indtil dannelsen af Søfartsstyrelsen ... Se artiklen

dirk

(-en, -e): Tov, hvormed yderenden af en bom højdereguleres. derri ... Se artiklen

dirke

(vb): I udtryk som: dirke op = løfte en boms agterende med bomdirken ... Se artiklen

DIS

Fork. for Dansk internationalt Skibsregister. Danish International ... Se artiklen

dis

(-en, -): Om sigtbarheden, når denne er 1-10 km. Dis kan skyldes vandpartikler ... Se artiklen

discard

?discard. »Forbud mod discard. Det er helt uanst� ... Se artiklen

discardfisk

(-en, -): discarded fish.
[Havfiskeren17/1 1991] Kilder

disciplin

(-en, -er): " Disciplin i flåden. En veldisciplineret organisation er en or ... Se artiklen

disig, diset

(adj): Om nedsat sigtbarhed. Se dis. Den letteste form for usigtbart vejr. ... Se artiklen

diskantsirene

(-n, -r): Sirenetype, der udsender lyd af højere frekvens sammenlignet med en ... Se artiklen

diskvalificere

(vb): I kapsejladser: dømme deltager for ikke at have opfyldt kravene til ... Se artiklen

dispache

(-n, -r): Opgørelse for en søskade. Dokument udstedt i forbindelse med havari ... Se artiklen

dispacheforretning

(-en, -er): De aktiviteter og funktioner, der er forbundet med en ... Se artiklen

dispacheprotokol

(-len, -ler): Ikke nærmere undersøgt.
-.
[H&S51 p.12] Kilder

dispachør

(-en, -er): Person, der bedømmer de økonomiske forhold omkring havarisager. ... Se artiklen

dispergering

(-en, -er): Spredning. Om de funktioner, hvor man ved fx et miljøskadeligt ... Se artiklen

dispergeringsmiddel

(-midlet, -midler): Kemikalie, der kan nedbryde eller opløse olieprodukter, ... Se artiklen

disponere

(vb): Disponere et skib vil sige at sælge en transportydelse med skibet til en ... Se artiklen

dissel

(dislen, disler): Økse, hvor skæret sidder vinkelret på skaftet. Skæret kan ... Se artiklen

dissele

(vb): Arbejde med en dissel.
dub .
[Röding] Kilder

distance

(-n, -r): Den strækning, der adskiller to punkter, linjer eller flader. Afs ... Se artiklen

distancefragt

(-en, -er): Den del af fragten, som kan beregnes forholdsmæssigt, når en ... Se artiklen

distanceindikator

(-en, -er): distance indicator.
[NAV4 p.26, NAV4ny p.51, SCH] Kilder

distancekapsejlads

(-en, -er): Kapsejladser, der foregår uden for korte baner. Sejladsen kan fx ... Se artiklen

distancemil

(-en, -): Dss. breddeminut. Også udtrykket distanceminut anvendes om ... Se artiklen

distancemåler

(-en, -e): For artilleri og torpedo etc. udryddelseapparater: dist ... Se artiklen

distanceobservation

(-en, -er): Udregning af en distance mellem sol og måne til brug ved ... Se artiklen

distancesejlads

(-en, -er): Længere kapsejlads. distance race.
[LAP12, SCH] Kilder

distancetillæg

(-get, -): distance supplement.
[EfS51/1994] Kilder

distancetælleværk

(-et, -):
-.
[NAV4 p.24] Kilder

distinktionstegn

(-et, -): 1. Særlige uniformstegn, der viser indehaverens ran ... Se artiklen

distributionsfart

(-en, -er): Fart mellem en oceanterminal og mindre havne med fragt, der er ... Se artiklen

divi-divi

(masseord): "Divi-divi er stærkt krummede og vredne brunrøde, temmelig skøre ... Se artiklen

diviere

(vb) fejlstavning af: deviere. "... der i en artikel påstod, at danske skib ... Se artiklen

division

(-en, -er): Del af en flådes skibe med op til ni enheder (1780); derover ... Se artiklen

Dixon Kemp's formel

Formel til måling af lystfartøjer: L x SA (tons) SA = sejlareal. ... Se artiklen

diæta

(Lat.) diaeta, diaita: Telt, der blev indrettet i skibets agterende til brug ... Se artiklen

djonke, djunke

(-n, -r): Kinesisk fartøjstype med 1-3 master og mellem 50 og 500 tons. ... Se artiklen

djunkesejl

(-et, -): Sejltype anvendt på djunker. Sejlet er luggerform med flere ... Se artiklen

djævel

(-elen, -ler): Slang for nådden mellem yderste dæksplanke (the devil) og ... Se artiklen

djævelsplanke

(-n, -r): De planker, der bruges til at etablere et langskibs slingreskot ... Se artiklen

DKCPC

Eng. fork. for Danish Cable Protection Committee. "Opr ... Se artiklen

DL

Forkortelse for Dansk Lasteliniemærke. DL // Danish Loadli ... Se artiklen

DMU

Fork. for Dansk Motorbådsunion. Unionen er integreret i Dansk Sejlunion. [KSL] Kilder

dobbe

(-n, -r) dobber: Se dobber.
[FOLK] Kilder

dobbelt halvstik

(-ket, -r): Også kaldet bådsmandsstik. Knob eller stik anvendt til ... Se artiklen

dobbeltaffutage

(-n, -r): »Der er tale om to styks af de 150 mm dobbeltaffutager, der ... Se artiklen

dobbeltbalance

(-n, -r): Dss. kardansk ophængt.
gimbal suspension.
[EL, JM, WOL] Kilder

dobbeltbarometer

(-teret, -tre): Barometer med to væsker, fx kviksølv og finsprit. ... Se artiklen

dobbeltblok

(-ken, -ke): Blok med to blokskiver på samme pind. double block ... Se artiklen

dobbeltbund

(-en, -e): Skib, hvis bund består af to lag pladeskal med et mellemrum ... Se artiklen

dobbeltbundskonstruktion

(-en, -er): Skibsbygningstype, hvor skibets underside er delt i to lag med et ... Se artiklen

dobbeltbundstank

(-en, -e): Tank i bunden af et skib mellem yderklædningen og tanktoppen. ... Se artiklen

dobbeltbænket

dobbeltbænket fartøj er et rofartøj med to roere per bænk. dou ... Se artiklen

dobbeltekko

(-et, -er): double echo.
[FISØ p.13] Kilder

dobbeltender

(-en, -e): »Typen minder om Tycho Brahe på HH-overfarten som såkaldt ... Se artiklen

dobbeltfløjet klapbro

Klapbro med to bevægelige modstående klapper. double bascule bridge ... Se artiklen

dobbeltfregat

(-en, -er): double-frigate.
[9362 Hohlenberg p.59] Kilder

dobbeltfyr

(-et, -): To fyr, der operer sammen, fx som fyrmærke med et forfyr og et ... Se artiklen

dobbelthage

(-n, -r): Dobbeltkrog.double hook.[DAH p.40] "Dobbel ... Se artiklen

dobbelthelling

(-en, -er): Et knob. midshipman's bend.
[Benzon] Kilder

dobbeltkikkert

(-en, -er): Kikkert med to okularer.
binocular.
[FOLK, NAV7 p.155, NEM] Kilder

dobbeltkranmetode

(-n, -r): Lastemetode, hvor to kraner deles om en byrde. double cr ... Se artiklen

dobbeltkrum linje

Linje, der er krum i mere end en retning.
-.
[NAV1 p.7] Kilder

dobbeltlig

(-et, -): Dobbelt ligtov lagt omkring skødbarmen på et sejl. clu ... Se artiklen

dobbeltløft

(-et, -): Løft af ladning i to bomme samtidigt.
-.
[ABC] Kilder

dobbeltmærke

(-t, -r): Navigationsudtryk; stedsbestemmelse ved mærker, hvor skibet befinder ... Se artiklen

dobbeltpropeller

(-en, -e): To propeller på samme skib el. to propeller på samme aksel. Dss. ... Se artiklen

dobbeltpullert

(-en, -er): Pullert med to opstandere.
double bollard.
[ABC] Kilder

dobbeltrat

(-tet, -): Styreanordning, hvor der på ratstammen eller ratakslen er sat to ... Se artiklen

dobbeltsculler

(-en, -e): Rofartøj anvendt til kapsejlads. Båden ros med to årer per mand. ... Se artiklen

dobbeltsejl

(-et, -): Om sejlføring, når mærssejl og bramsejl er delt op i oversejl og ... Se artiklen

dobbeltskin

(-net, -): Dss. dobbeltskrogskonstruktion. » Dobbeltskin-konstruktionen er ... Se artiklen

dobbeltskrog

(-et, --): Skib, der er bygget med dobbelt skrog med et mellemrum mellem ... Se artiklen

dobbeltskruet

(adj): Om skib med to skruer.
twin-screw.
[NEM, SKT81 p.454] Kilder

dobbeltskåret

(adj): Om taljer, hvor løberen skæres to gange gennem blokkene, så trækket ... Se artiklen

dobbeltspant

(-et, -er): double frame.
[Skibs&Bådeb.1987: ark. i klipgr16, NEM] Kilder

dobbeltstjerne

(-n, -r): To stjerne, komponenter, der er så tæt på hinanden, at de ses som ... Se artiklen

dobbelttransportør

(-en, -er):
-.
[NAV5 p.89] Kilder

dobbelttrawle

(-et, -): Trawling med ??
double trawling.
[Havfisk17/1 1991] Kilder

dobbeltåre

(-n, -r): Om årer, når der roes med to årer fra samme tofte. - ... Se artiklen

dobber

(-en, -e) dobbe: Dss. bøje. Ordet benyttet fra c.1545 ... Se artiklen

Dobbie McInnes tank teledep system

Dobbie McInnes tank teledep system.
[SKT70 p.367] Kilder

dobling

(-en, -er): Område ved klyssene, hvor pladerne lægges dobbelt for større ... Se artiklen

doblingsplade

(-n, -r): Forstærkningsplade. Fx forstærkningsplade uden om klys: ... Se artiklen

DOC

DOC: Fork for eng. drop off charge. Omkostninger der betal ... Se artiklen

dodshoved

(-et, -er): Se dukshoved. heart ... Se artiklen

dogge

(vb): Med sejlskib at ligge stille eller for små sejl kun at holde styrefart. ... Se artiklen

dogge, doggeskude

(-n, -r): Fiskefartøj i Nordsøen, gl. c. 1690.
[KALK] Kilder

Dogger Banke

Fiskebanke i Nordsøen mellem 54 og 56° bredde. Dybde 12 til 40 m, ca. 150 ... Se artiklen

Doggett's Coat and Badge

Doggett's Coat and Badge.
[ROS p.6] Kilder

Doghouse

(eng): Overbygning på motorbåd og sejlbåd omkring styrepladsen med ekstra ... Se artiklen

dogre

(vb): fiske i en doggerbankebåd. fish in a dogger-boat.
[Röding] Kilder

dok

(-ken, -ke) dock: 1. Flydedok. Konstruktion med bundtanke og t ... Se artiklen

dokbassin

(-et, -er): Havnebassin aflukket med dokporte. dock // wet-dock-ba ... Se artiklen

dokbund

(-en, -e): flat of a dock // bottom of a dock.
[SKT81 p.103, TMO, WOL] Kilder

dokbænk

(-en, -e): De afsatser af trappetrinsform, som er bygget indvendigt i en ... Se artiklen

dokdæk

(-ket, -): Ikke nærmere undersøgt. -.
[SKT81 p.106] Kilder

dokeftersyn

(-et, -):Kontrol - reparation - klassifikationsefter-syn: dock ins ... Se artiklen

dokhavn

(-en, -e): Havnebassin aflukket med dokporte. Dss. dokbassin. wet ... Se artiklen

dokkapacitet

(-en, -er): dry dock capacity.
[SØF9/1995] Kilder

dokke

(vb): Anbringe og tørsætte et skib i en flydedok eller tørdokke, doksætte, ... Se artiklen

dokklods

(-en, -er): "I Dokkens Bund findes langs Midten, Dokklodserne, der i Reglen er ... Se artiklen

dokkøl

(-en, -e): docking keel.
[SØM2 p.126] Kilder

dokliste

(-n, -r): Liste over reparationer og udskiftninger, som skibet skal have ... Se artiklen

dokmester

(-teren, -tre): dockmaster.
[ADM p.125, SCH, SKT81 p.103, TMO] Kilder

dokning

(-en, -er): docking.
[SKT81 p.73] Kilder

dokningsinterval

(-let, -ler): docking interval.
[DkSkibs4-5/1988, SØF9/1995] Kilder

dokoi

(gr.): Bjælke i almindelighed i skib. dokoi // beam.
[CAS p.220] Kilder

dokophold

(-et, -): [SØF9/1995] "Jeg havde tilsyn på skibet under det meste af dokop ... Se artiklen

dokplan

(-en, -er): Tegning visende de detaljer for et skib, som dokmesteren skal bruge ... Se artiklen

dokport

(-en, -e): 1. Indgangen til dokken. dock entrance ... Se artiklen

dokshoved

(-et, -er): Dss. dukshoved. Træskive fastgjort til ... Se artiklen

dokshovedøje

(-øjet, -øjne): Hullet i et dokhoved. eye of a dead-block.
[Röding] Kilder

doksluse

(-n, -r): dock gate.
[HAV p.64, NEM] Kilder

doksætning

(-en, -er): "Derefter slæbes havaristen til doksætning i Fredericia." ... Se artiklen

doktelegraf

(-en, -er): dock telegraph.
[FKT p.111] Kilder

doktor

(-en, -er) doctor: 1. Læge, skibslæge. I både handelsskibe ... Se artiklen

doktærskel

(-kelen, -kler): Passere en doktærskel. sill of the apron of a do ... Se artiklen

dolator

(lat.): Sømand, tømmermand, soldat på et romersk fartøj dolator ... Se artiklen

dolbord

(-et, -): "norsk Benævnelse paa Klædningsplanken nærmest Essingen." ... Se artiklen

doldrums

(eng): Udtryk for stillebæltet el. kalmebæltet ved Ækvator, hvor der er ... Se artiklen

dolfin

Dårligt oversat eng. udtryk dolphin for ducd'albe.
dolphin.
[SøensF] Kilder

dolhaler

(-en, -e): smækker line på tung blok for at forhindre denne i at falde ned og ... Se artiklen

dollenbåd

(-en, -e): "en letbygget Kaproningsbaad, hvor Aarerne hvile i en Tollegang, der ... Se artiklen

dolon

(Lat.): 1. Oprindeligt en nødrig med navnet akateion, ... Se artiklen

dolphin striker

Eng. udtryk for pyntenetstok.
dolphin striker.
[VerV2] Kilder

dome

(eng): Kuppeldække over en antenne, fx radarantennen.
dome.
[KSL] Kilder

dommekraft

(-en, -e): Dss. donkraft.
hand-screw // jack.
[Röding] Kilder

dommerskib

(-et, -e): Skib, der fungerer som opholdssted for dommere under en kapsejlads. ... Se artiklen

Donauregel

(-reglen, -regler): Regel som skibe måles efter. Reglen er behandlet ... Se artiklen

donkeykedel

(-len, -ler): Dampmaskine, der frembragte damp til dæksspil o.a. ... Se artiklen

donkeymand

(-manden, -mænd): Besætningsmedlem i maskinen, der sørger for damp på ... Se artiklen

donkraft, dunkraft

(-en, -er): 1. Donkraftpram. Pram udstyret med en kran el. ga ... Se artiklen

dopper

(-en, -e): Redskab til at lapsalve og tjære med bestående af en håndfuld ... Se artiklen

dopplereffekt

(-en, --): Frekvensændring fra sender til modtager pga. at sender el. modtager ... Se artiklen

dopplerfrekvensskifte

(-t, -r) dopplerskift: Forandring i tone pga. lydkildens relative ... Se artiklen

dopplerlog

(-gen, -ge): Loggen udsender en lydbølge med konstant frekvens. Når skibet ... Se artiklen

dopplersonar

(-en, -er): Sonarinstrument, der virker efter dopplerprincippet. d ... Se artiklen

doradeventil

(-en, -er): Ventil i ventilationssystemet på en båd. Doradeventiler lader ... Se artiklen

dori

(-en, -er). Åben rofartøj fremdrevet af to-tre mand med årer eller sejl, og ... Se artiklen

Dorresteins nomogram

Nomogram anvendt ved forudsigelse af bølger på dybt vand. Et nomogram viser ... Se artiklen

dory

(-en, -er): Jolle med flad bund. Doryen blev oprindeligt brugt til fiskeri, ... Se artiklen

double-sculler

(-en, -e): Kaproningsfartøj, hvor to personer samtidig betjener årene. ... Se artiklen

doublere

(vb): 1. Doublere fjenden; i kamp at kunne beskyde fjenden med ... Se artiklen

Douglas skala

(-en, -er): Skala for angivelse af søens tilstand. Skalaens værdier er ... Se artiklen

Douwes metode

Douwes metode bruges til at kalkulere bredden vha. to højdemålinger uden for ... Se artiklen

dovenmandskrog

(-en, -e): En krog, der virker som en forlængerarm og bruges af havnearbejdere ... Se artiklen

downburst

(eng.): Meteorologisk udtryk for kraftig nedadrettet luftstrøm med bygeskyer. ... Se artiklen

Downton's pumpe

(-n, -r): Sugepumpe opkaldt efter Jonathan Downton fra Blackwell og patenteret ... Se artiklen

DP-system

(-et, -er): DP-system.
[NytfSøf4/1990] Kilder

DPP

Eng. fork. for Dirty Petroleum Products.
[SØF 39/07 p.10 sp.4] Kilder

drabant

(-en, -er): Dss. biplanet eller satellit.
-.
[MEY, NAV1 p.129, SCH] Kilder

drabler

(-en, -e): Dss. vatersejl. Sejl, der sættes under en bonnet, der er anbragt ... Se artiklen

dracone

(-n, -r): Genstand, der slæbes og som næsten malflyder og er uden egen ... Se artiklen

draft

(-en, -): "På Mariager Fjord ... er der lodspligt for alle skibe med længde ... Se artiklen

draftindicator

(-en, -e): Engelsk for dybgangsviser.
draft indicator.
[SKT81 p.315] Kilder

drag

(-et, -): 1. Løb el. rende, sejlløb.[SØS1 p.27] I [ ... Se artiklen

dragbånd

(-et, -): Jernbånd sat uden om en raperts hjulaksler og derved fastholder ... Se artiklen

drage, drageskib

(-n, -r): 1. Lystbådstype med en mast og tre mands besætnin ... Se artiklen

dragebardun

(-en, -er): »... en dragebardun over strutsaling.« Bardun der går fra ... Se artiklen

drageline

(-n, -r): Ikke nærmere undersøgt.
-.
[DAS p.56] Kilder

dragemaskine

(-n, -r): Ikke nærmere undersøgt.
-.
[K-56 p.54] Kilder

drager

(-en, -e): 1. Langskibs del af spantekonstruktionen. Forstærk ... Se artiklen

drageskib

Se drage 2. Kilder

dragesnekke

(-n, -r): Dss. drageskib og drage.
[SØK p.30] Kilder

draghytte, draghyttel

(-n, -r / -telen, -tler): "Ved ankeroptagningen brugtes et særligt apparat, en ... Se artiklen

dragskude

(-n, -r): Trækskøjte. Fartøj, der kan trækkes med kraft fra land.
[FOLK] Kilder

dragvod, dragvåd

(-det, -): Gl. Fiskegarn, våd, der kan trækkes gennem vandet til forskel fra ... Se artiklen

drakonistisk omløbstid

(-en, -er): Omløbstid for
-.
[NAV5 p.98II] Kilder

dravat

(-en, -er): Pludseligt optrædende hvirvelstorm, især på troperne. ... Se artiklen

dravattøj

(-et, -): Tøj, der passer til klimaet i et blæsende område.- ... Se artiklen

dreadnought

(-en, -er): Krigsskib. Panserskib bygget i 1905 i England gav navn til en type ... Se artiklen

drej

(-et, -): Retningsændring. "Gå i drej."
turn.
[NAV2 p.125, NEM] Kilder

dreje

(vb): 1. Svinge, ændre retning. turn. dreje ... Se artiklen

dreje ankeret ved stokken

gimbleting the anchorr.
[HAR] Kilder

drejebasse, drejbas

(-n, -r): Mindre kanon, der er fastgjort på et drejebeslag. swive ... Se artiklen

drejebom

(-men, -me): Spir eller tømmerstav, som anvendes i en spansk vinde. ... Se artiklen

drejecirkel

(-len, -ler) drejningscirkel: Den cirkel, et skibs kurs følger, når roret ... Se artiklen

drejeeffekt

(-en, -er): turning effect.
[MarS] Kilder

drejehastighed

(-en, -er): "Det betyder, at brugerne udover kurs kan aflæse fart, ... Se artiklen

drejehastighedsindikator

(-en, -er): Viserinstrument for hastigheden som et skib drejer med. ... Se artiklen

drejemanøvre

(-n, -r): Ikke nærmere undersøgt.
-.
[NAV4ny p.134] Kilder

drejemekanisme

(-n, -r): Drejemekanisme for lugedæksellukke.
-.
[SKT81 p.305] Kilder

drejemoment, drejningsmoment

(-et, -er): Produktet af en kraft og den arms længde, som kraften virker på ... Se artiklen

drejeprøve

(-n, -r): Kontrol af et skibs drejevne.
turning tral.
[NEM] Kilder

drejepunkt

(-et, -er): turning point.
[DFT2/1-1992, NAV4ny p.134] Kilder

drejer

(-en, -e): 1. Redskab til brug ved lægning af bændsler eller tothal ... Se artiklen

drejeradius

(-radien, -radier): "... tæt passage af Hatter Barn-fyret om styrbord og ... Se artiklen

drejereb

(-et, -): Tov eller kæde, hvori en rå hænger. Drejerebet går gennem et ... Se artiklen

drejerebsblok

(-ken, -ke): Blok i drejerebets ende modsat råen. tye block // ba ... Se artiklen

drejerebsfald

(-et, -): Mindre treskåret talje, der sættes i den halende part på et ... Se artiklen

drejerebsgie

(-n, -r): Større talje, gerne femskåret, der benyttes ved ophaling af de ... Se artiklen

drejerebsslået

(adj): Tovværk, der er slået med fire kordeler og med kalv. - ... Se artiklen

drejerebsstik

(-ket, -): Det knob, hvormed drejerebet gøres fast omkring råen. ... Se artiklen

drejesaling

(-en, -er): Ved bomarrangement.
[SKT70 p.327] Kilder

drejesignal

(-et, -er): Signal, der afgives af skib ved drejemanøvrer. Der gives en kort ... Se artiklen

drejetal

(-let, -): Omdrejningstal for skibsskruer.
-.
[SØF14/1992] Kilder

drejetøj

(-et, -): Anordning til ændring af skrueblades stigningsgrad.
-.
[ABC] Kilder

drejl

(-et, -): Gl. Tov, hvormed fartøjer trækkes af sted fra landbaseret trækkraft.
[KALK] Kilder

drejlsjakke

(-et, -): Jakke syet af drejlstøj, der er et sejldugsagtigt stof, som kan ... Se artiklen

drejning

(-en, -er): turning.
[NEM, WOL] Kilder

drejningsakse

(-n, -r): Ikke nærmere undersøgt.
-.
[NAV2 p.70] Kilder

drejningscirkel

(-len, -ler): Dss. drejecirkel.
turning circle.
[SKT81 p.458] Kilder

drejningsdiameter

(-ren, -re): Den største diameter, som et skib ved en given hastighed ... Se artiklen

drejningseffekt

(-en, -er): Den effekt en drejningsmanøvre har på skibets bevægelser og ... Se artiklen

drejningsmoment

(-et, -er):
-.
[NAV2 p.70] Kilder

drejningspåvirkning

(-en, -er):
-.
[SKT81 p.492] Kilder

dreng

(-en, -e): 1. Knudetov ved båddavider. Tovet kan benyttes som ... Se artiklen

drengekammer

(-kammeret, -kamre): "Jeg blev indlogeret i et 2-mandskammer sammen med ... Se artiklen

drengeskinne

(-n, -r): preventer plate // preventer bolt.
[Benzon] Kilder

drev

(-et, -): Dss. værk, tætningsmateriale. »... dig ... Se artiklen

drift

(sb / vb): 1. Flytte sig utilsigtet; om skib, der er inoperati ... Se artiklen

drifte

(vb): Dss. drive. drift. "Vind og især strøm tog tan ... Se artiklen

drifter

(-en, -e): Letvejrsgenua med en ret dyb bug - temmelig hul - og skødebarmen ... Se artiklen

driftsbesætning

(-en, -er): Den til skibets drift nødvendige besætning. Det vil ofte også ... Se artiklen

drikkebæger

(-gret, -gre): "Slaaet Platting og andet Skibsarbejde, der skal f.Eks. sættes ... Se artiklen

drikkevand

(-et, -): Ferskvand af en kvalitet, der kan drikkes.drinkable wate ... Se artiklen

drikkevandspumpe

(-n, -r): Ikke nærmere undersøgt.
-.
[DS p.834] Kilder

drikkevandstank

(-en, -e):
-.
[DS p.834] Kilder

drille

(vb): Øve (med kanoner). drill.[SUN p.27] dri ... Se artiklen

driv

(-et, -): Gl. Dss. værk, opplukket tovværk brugt til kalfatring.
[KALK] Kilder

drivaksel

(-akslen, -aksler): 1. Skrueaksel for et skib. prope ... Se artiklen

drivanker

Se direkte under drivanker. Kilder

drivanker

(-et, -kre): 1. Enhver form for flydende redskab udsat fra en ... Se artiklen

drivbolt

(-en, -e): Bolt, der bruges til at få drevet en anden bolt ud af sit sæde. ... Se artiklen

drivbom

(-men, -me): Bom fra forenden af fiskefartøj, hvortil drivvoddets ene side ... Se artiklen

drive

(vb): 1. Bevæge sig uden at være under kontrol. Drive for vi ... Se artiklen

drive for ankeret

Gøre fart over grunden med ankeret slæbende på bunden. drag the ... Se artiklen

drivende

(adj): drifting.
[MarS, D/E] Kilder

driver

(-en, -e): Sejl, der sættes på agterkanten af et gaffelsejl i godt vejr. Der ... Se artiklen

driverbom

(-men, -me): Bom, der anbringes på mesanbommen, og hvorpå driveren ... Se artiklen

driversejl

(-et, -): sejl, der sættes på mesanbommen.driver // ring-tail ... Se artiklen

drivert

(-en, -er): Besætningsmedlem, der arbejder som dagmand, dvs. uden at gå vagt. ... Se artiklen

driverum

(-met, -): Plads, som et skib kan drive på, når det af vind el. strøm ... Se artiklen

drivesand

(-et, -): Bevægelig sandbanke i søen.
drifting sand.
[Röding] Kilder

drivetorpedo

(-en, -er): Ikke nærmere undersøgt.
-.
[TUS p.165] Kilder

drivflaske

(-n, -r): Ikke nærmere undersøgt.
-.
[FOH p.112] Kilder

drivgarn

(-et, -): Fiskegarn, der udlægges frit svævende i vandet hængende lodret ned ... Se artiklen

drivgarnsfisker

(-en, -e): drifter.
[EL, NEM] Kilder

drivgarnsfiskeri

(-et, -er): drift-net fishing.
[FISK p.297, NEM] Kilder

drivgods

(-et, -): Flydende gods el. udstyr fra forlist skib. E. flotsen = flotson ... Se artiklen

drivhammer

(-meren, -mre): Hammer, der benyttes til at slå på drivjern med. ... Se artiklen

drivis

(-en, -): Al havis, der ikke er fast, men flyder i vandet. Drivis er hoveds. ... Se artiklen

drivisansamling

(-en, -er): Drivis, der danner et sammenhængende område mindre end 10 km i ... Se artiklen

drivissamling

(-en, -er): ice path. Kilder

drivjern

(-et, -): Værktøj af form som en kile på hvis brede ende, der slås med en ... Se artiklen

drivkraft

(-kraften, -kræfter): motive power // driving power // driving force ... Se artiklen

drivkvase

(-n, -r): Fiskebådstype, hvor et bundskrabende garn udsættes fra to bomme ... Se artiklen

drivmine

(-n, -r): Ikke nærmere undersøgt ordet.
-.
[SØK p.179] Kilder

drivpose

(-n, -r): Dss. drivanker.-.[DAH p.287, JegerSejler ... Se artiklen

drivskrue

(-n, -r): Skrue i et motordrevet skib.propeller // screw propeller ... Se artiklen

drivsky, driversky

(-en, -er): Sky, der driver. send // scend. [HAR] - o ... Se artiklen

drivtryk

(-ket, -): thrust of propeller // forward pressure. ... Se artiklen

drivtømmer

(-et, -): Tømmer og andet, der driver på havet. -. ... Se artiklen

drivvod

(-det, -) (drivvåd): »Vod sat mellem klyverbom og drivbom agter i drivkvase, ... Se artiklen

dromon

(-en, -er) dromo: Skibstype særlig kendt fra den byzantinske periode omkring ... Se artiklen

dronefartøj

(-et, -er): Ubemandet fartøj, der kan manøvreres fra ledsagebåd eller land. ... Se artiklen

dronningens kvarter

Den del af mandskabet i et krigsskib, der har kvarter om bagbord, modsat ... Se artiklen

drop down ledning

Lasteledning i tankskibe, hvorigennem ladningen pumpes direkte fra land ned i ... Se artiklen

droppe

(vb): "Vi droppede ned ad Floden og ankrede udenfor Flodmundingen i aaben Sø, ... Se artiklen

dropventil

(-en, -er): "... og herudover er 3-lasten udstyret med store, såkaldte ... Se artiklen

dros

(-set, uden pl.): Bundfald af fx tjære. dregs of bad tar. [ODS, Röding] Kilder

drue

(-n, -r): Knoppen i bagenden af en kanon. På forladerkanoner er druen både ... Se artiklen

druebøjle

(-n, -r): Bøjle over eller sammen med druen på kanonens agterpart, og ... Se artiklen

druehals

(-en, -e): .
pomiglion // cascabel // button.
[DMO, FUN, SCH] Kilder

drukne

(vb): Miste livet i vandet ved kvælning eller udmattelse. drown / ... Se artiklen

druknehul

(-let, -ler): "Det var på ca. 4.000 bruttotons, havde 4 luger, hvor 1-lugen ... Se artiklen

drumpel

(-pelen, -pler): Se drømpel.
[KOF] Kilder

druochon

(gr): Kølen på et skib.
druochon.
[Röding] Kilder

dry index

(eng.): "Dry index beregnes som den samlede faktor for dagsrater opnået for ... Se artiklen

dryppe ankeret

Dss. kaste anker.
[ODSS1] Kilder

dræg

(-et, -): Mindre fire- el. flerarmet anker. Opr. konstrueret til at trække ... Se artiklen

dræg

(-et, -): 1. Lille anker med tre el. flere flige, men uden sto ... Se artiklen

drægge

(vb): 1. Slæbe et dræg langs bunden for at søge at opfiske ... Se artiklen

drægklo, drægklør

(-en, -): Spidserne på et drægs arme.
grapnel claw.
[Benzon] Kilder

drægtig

(adj): Rummelig, om skibs lasteevne.of ... burthen // of ... burden ... Se artiklen

drægtighed

(-en, -er): Laste- el. bæreevne. Rumfanget af det indre rum, der er beregnet ... Se artiklen

drægtov

(-et, -e) dræggetov: Tov til et dræg - svarer til ankertov. cabl ... Se artiklen

drænprop

(-pen, -per): Ikke nærmere undersøgt ordet.
-.
[SKT81 p.409] Kilder

drænventil

(-en, -er): »En drænventil forrest i U-båden var ikke lukket, og skvalp ... Se artiklen

dræt

(-ten / -tet, -ter / -): Træk med fiskenet for fangstoptagning.E. af drage ... Se artiklen

drøgbræt

(-brættet, -bræder): Firkantet rmme af tømmer med udspændt sejldug i ... Se artiklen

drøge

(vb): Tjære især tovværk. Gl. udtryk.tar new rope. ... Se artiklen

drømpel

(-pelen, -pler) drumpel: Kanonports overkantstømmer. Drømpelens underkant er ... Se artiklen

drøn

(-et, -): Siges om et rofartøj med god opdrift. Dvs. at det fortsætter ... Se artiklen

DSC

1. Engelsk forkortelse for digitalt selektivt opkald, som er e ... Se artiklen

DSS

Forkortelse for dampSkrueSkib.
[SØM22 p.221] Kilder

dualofficer

(-en, -er): Besætningsmedlem, der har gennemgået en kombineret maskinmester- ... Se artiklen

dualuddannelse

(-n, -r): Uddanelse til både dæksofficer (navigatør) og maskinmester. [S� ... Se artiklen

Dubhe

Ursae Maioris. Stjernen Alfa Ursa Major - Store Bjørn, det nordligste baghjul ... Se artiklen

dublere

dublere forbjerget-.[SØK p.10] dublere linjen ... Se artiklen

dublere et anker

Katte et anker, oftest et mindre, foran et andet anker for at opnå forbedret ... Se artiklen

duc d'albe

(-n, -r) dukdalbe: Fortøjningspæl, strømpæl. En el. flere pæle nedrammet ... Se artiklen

ducktail

(eng. sb.): På roro-skibe em platform udstikkende agten for agterstævnen tæt ... Se artiklen

ducting

ducting.
[NAV4ny p.120] Kilder

dueflag

(-et, -): Missionsflaget, der ofte i 1800-tallet blev sat fra et skib, når der ... Se artiklen

duelighedsbevis

(-et, -er): Bevis på gennemførelse og bestået eksamination af ... Se artiklen

duelighedsprøve

(-n, -r): Prøve afholdt for opnåelse af duelighedsbevis - se ovenstående. ... Se artiklen

dug

(-gen, -): 1. Vanddamp i luften, der fortætter. Fortætning a ... Se artiklen

dug

(-en, -e): 2. Sejldug à bredder på 0,5 m [S&M]. Sejl angives ... Se artiklen

duge

(vb): 1. Sætte sejl, gammeldags udtryk. [KALK] 2. ... Se artiklen

dugpunkt

(-et, -er): Temperaturen som luften skal afkøles til for at være mættet, ... Se artiklen

dugpunktsmåler

(-en, -e):
-.
[NauM p.59 + 62 , SKT-81 p.280] Kilder

dugregn

(-en, -): Gl. Finregn.
[KALK] Kilder

dugt

(-en, -er): Dss. kordel. Et antal garn, der er spundet sammen, former en ... Se artiklen

Duinkirche

Duinkirche er Benedichts navn for Dunkerque på den franske side af Kanalen.
[BEN p.250] Kilder

Duins

Duins er Benedichts navn for de hvide klinter ved Dover på Englands sydkyst. ... Se artiklen

dukke

(-n, -r): Hovedet, enden af akslen, hvorom der tages tørn på et gangspil. ... Se artiklen

dukshoved

(-et, -er) dodshoved, dokshoved, durhoved, duxhoved: Jomfru med et enkelt s ... Se artiklen

dulm

(-et, - + adj): Gl. Tyk tåge; uigennemsigtigt om vejret. [KALK] Kilder

dumpe

(vb): 1. Dumpe en kanon: anbringe kanonen tværskibs. ... Se artiklen

dumpning

(-en, -er): 1. Tilsigtet bortskaffelse i havet af affald fra s ... Se artiklen

dumpningsområde

(-et, -er): dump site // dumping area. " ... Se artiklen

dungaree

(eng.): Egentligt navnet for et simpelt indisk bomuldsstof, der blev anvendt ... Se artiklen

dunkirkerfribytter

(-en, -e): Kaper fra byen Dunkirk i Frankrig i 1600-tallet. "I 1600-tallet b ... Se artiklen

dunkraftfartøj

(-et, -er): Pram med et kraftigt dæk, hvorpå er anbragt en udliggerkranarm ... Se artiklen

dunnage

(-n, -): Stuvetræ. Træ, der anvendes ved stuvning af ladning. dunn ... Se artiklen

Dunthornske længdemetode

(-n, --): Navigationsmetode til udregning af en positions længde. ... Se artiklen

duodecimaltomme

(-n, -r): Ikke nærmere undersøgt ordet.
-.
[NAV6-68] Kilder

duoviri navales

(lat.): Embedsmand valgt til at forestå forsvaret af egne kyster samt opsyn og ... Se artiklen

dup, dop

(-pen, -pe): Kompasrosen centrumsleje, der hviler på den i bunden fastsiddende ... Se artiklen

duration

(-en, -er) el. (eng.): Varighed.
duration.
[NAV1 p.320] Kilder

durhoved

(-et, -er): Dss. dukshoved. Jomfru med et enkelt stort hul benyttet til ... Se artiklen

durkslag

(-et, -):Ordet ikke nærmere undersøgt.
-.
[DAH p.102] Kilder

duster

Forkortelse for det engelske The Red Duster: Det engelske flag af typen = ... Se artiklen

DUT1

Fork. for: DUT1 = the predicted value of the difference betwee ... Se artiklen

dutchman

(dk/eng): 1. Bådtype.Dutchman. ... Se artiklen

duve

(vb) due: Op- og nedgående bevægelser af et skibs for- og agterende i søen. ... Se artiklen

duver

(-en, -e): Om skib, der duver meget. pitcher .
[Röding] Kilder

duvning

(-en, -er) duening: Skibs - bløde - bevægelser om en tværskibs akse. For- og ... Se artiklen

duvningsbevægelse

(-n, -r): pitch movement // pitching movement.
[SKT70 p.409] Kilder

duvningskardanring

(-en, -e): Kardanske ringe, der optager skibets duvningsbevægelser. ... Se artiklen

duxhoved

Dss. dukshoved. Kilder

dvalegrund

(-en, -e): Grund, der ikke er stationær, men ændrer udstrækning ved ... Se artiklen

dvejl

(-en, -er): Svaber eller træstok med et bundt klude fæstnet på enden anv. ... Se artiklen

dvæl, dvælg

(-et, -): Træskaft med klude svøbt om den nedre ende benyttet som kost eller ... Se artiklen

DW

DW: 1. Forkortelse for deep water route.[BR ... Se artiklen

DWT

Eng. fork. for dødvægttonnage.
deadweight tonnage.
[SAMO p.87] Kilder

dyb

(-et, -): 1. Sejlløb med dybde tilstrækkelig til at større ... Se artiklen

dybde

(-n, -r): 1. Kendingsmål. Hoveddimensionen for et skibs dybd ... Se artiklen

dybdeanker

Alm. patentanker af mindre størrelse end skibets normalanker. Kilder

dybdeanker

(-eret, -re): Ordet ikke nærmere undersøgt.
-.
[DAH p.92, HIS2 p.1312] Kilder

dybdekurve

(-n, -r): 1. I søkort: linjer gennem punkter med samme dybde, ... Se artiklen

dybdelod

(-det, -der) dyblod, dybslod: Konisk vægt anvendt til måling af havdybder. ... Se artiklen

dybdemåler

(-en, -e): Den simpleste dybdemåler er en stage, som man kan måle en ... Se artiklen

dybdeprofil

(-en, -er): » til optegnelse af dybdeprofil, efter hvilke undersøgelser ...« ... Se artiklen

dybderor

(-et, -): Ordet ikke nærmere undersøgt.
-.
[ORL p.274] Kilder

dybdeskala

(-en, -er): depth range.
[NAV4 p.12] Kilder

dybdestrøm

(-men, -me): Ordet ikke nærmere undersøgt.
-.
[NauM p.142] Kilder

dybdetal

(-let, -): Dss. lodskud.
figures for ordinary soundings.
[KortA] Kilder

dybe

(-n, -r): Sandbanke. Kilder

Dybet

Dybet er Benedichts navn for og en oversættelse fra hollandsk for den franske ... Se artiklen

dybgang

(-en, -e): Dybgangen, som hoveddimension for målingsregel, er afstanden fra ... Se artiklen

dybgangsbegrænsning

(-en, -er):
draught limitation.
[EST] Kilder

dybgangsforandring

(-en, -er):
-.
[SKT81 p.83 + 231] Kilder

dybgangsforøgelse

(-n, -r):
draught increase. Kilder

dybgangsmærke

(-t, -r): Dybgangstal, amning. Påmalede målestreger på skibets forende og ... Se artiklen

dybgående, dybtgående

(sb og adj): dybtgående. Afstanden fra kølens underkant til vandlinjeplanet ... Se artiklen

dybhav

(et, -): De områder af havene, der ligger så dybt, at der gælder særlige ... Se artiklen

dybhavsgrav

(-en, -e): Havdybde væsentligt under det omliggende havs. Aflang grav, der ... Se artiklen

dybhavsreje

(-n, -r): Dss. dybvandsreje. Pandalus borealis.deep-sea prawn // d ... Se artiklen

dybhavsslam

(-met, -): Lavtstående dyr af foraminifererordenen i klassen slimdyr, hvis ... Se artiklen

dybspant

(-et, -er): Dybdespant.
deep frame.
[NEM, SKT61 p.73] Kilder

dybsøkabel

(-let, -ler): »Dybsøkabel udlægges på vanddybder større end 1100-1300 m. ... Se artiklen

dybtank

(-en, -e): For at forøge mængden af medført vandballast eller flydende ... Se artiklen

dybtliggende

(adj.): Skib nedlastet kraftigt og med ringe fribord. Også om læk skib, der ... Se artiklen

dybvandsbølge

(-n, -r): Overfladebølge med dybde mindst 2 x bølgelængden.- ... Se artiklen

dybvandsdykker

(-en, -e):
deep water diver.
[ORL p.356] Kilder

dybvandshavn

(-en, -e): Havn med så stor dybde, at de største oceanskibe kan anløbe. ... Se artiklen

dybvandsrute

(-n, -r): deep water route.
[IALA, Komma] Kilder

dykke

(vb): Bevæge sig under vandoverfladen med eller uden åndedrætsapparatur. ... Se artiklen

dykkedybde

(-n, -r): diving depth.
[DS p.634 + 636] Kilder

dykker

(-en, -e) dukker: 1. Person, der er udstyret med åndedrætsappara ... Se artiklen

dykkerapparat

(-et, -er): Åndeapparat med enten slangeforbindelse til overfladen eller ludt ... Se artiklen

dykkerarbejde

(-t, -r): diving work.
[DS p.631, KbhH1/90] Kilder

dykkerassistent

(-en, -er): diving asistant.
[DS p.632] Kilder

dykkerbåd, dykkerfartøj

(-en, -e): diver's boat.
[KbhH1/1990, SAL] Kilder

dykkerdragt

(-en, -er): diving dress // diving suit // diver's dress. ... Se artiklen

dykkerflag

(-et, -): Signalflag A, der om dagen skal føres fra fartøj, hvorfra dykker ... Se artiklen

dykkerklokke

(-n, -r): Tidligste former var en klokkeformet beholder, der er lufttæt i ... Se artiklen

dykkernæringsbevis

(-et, -er): diver's licence.
[H&S46 p.27 + 38] Kilder

dykkerpram

(-men, -me): Pram fra hvilken dykningsoperationer foretages.diving ... Se artiklen

dykkerpumpe

(-n, -er): Pumpe, der forsyner en dykker med luft.
diver's pump.
[TMO] Kilder

dykkersyge

(-n, -): Ordet er ikke nærmere undersøgt.
-.
[H&S46 p.54] Kilder

dykkersystem

(-et, -er): diving system.
[DS p.631, Nyt fSØF4/1990] Kilder

dykkerudrustning

(-en, -er): diver's gear.
[DS p.631, WOL] Kilder

dykkested

(-et, -er):
diving place // diving position.
[DS p.634 + 636] Kilder

dykning

(-en, -er): Alm. dykning kaldes også luftdykning. Vanskeligere dykkeropgaver ... Se artiklen

dynamisk

(adj): dynamic. dynamic loading in moorings ... Se artiklen

dynamisk reststabilitet

dynamic residual stability.
[SKT81 p.289] Kilder

dynamisk stabilitet

dynamic stability. [SKT81 p.289] "Dertil kommer sk ... Se artiklen

dyne

(-n, -r): Dss. klit. dune. [TUX]
down.
[Röding] Kilder

dyppe

(vb): "Kaldes det på mindre fartøjer, når de stamper for meget i søen." ... Se artiklen

dyrekreds

(-en, -e): Smalt bælte - ca. 16 grader bredt - omkring ekliptika, hvori solen ... Se artiklen

dyseror

(-et, -): nozzle rudder.
[NEM, SKT70 p.148] Kilder

dystløb

(-et, -): Konkurrence mellem et antal hold, der kæmper fra fartøjer, hvor ... Se artiklen

dyvelsklo, dyvelsklør

(normalt kun pl.): To flade kroge, dobbelthage, med fælles toppunkt, men ... Se artiklen

dæk

(-ket, -): 1. Et el. flere plane, vandrette adskillelser, der ... Se artiklen

dækfisk

(-en, -): Dæksplanker, der løber mellem de midterste skærstokke og hvori ... Se artiklen

dække

(vb): tage vind fra en anden sejlbåd. -.
[S&M] Kilder

dækmole

(-n, -r): Afskærmningsvold eller mur foran en havn. breakwater ... Se artiklen

dækningsområde

(-t, -r): area covered.
[NAV3 p.70] Kilder

dæks

(-en, -er): Slang for dæksdrengen.
boy.
[SØF47/1990] Kilder

dæksarmering

(-en, -er): Kanoner, der er anbragt på et dæk. deck armament ... Se artiklen

dæksbesætning

(-en, -er): Skibets personale, der er beskæftiget på dækket, dvs. foretager ... Se artiklen

dæksbjælke

(-n, -r): Tværskibs tømmer - eller i stålskibe af stål, hvorpå ... Se artiklen

dæksbolt

(-en, -e): Bolt, der holder dæksplanker fast til dæksbjælkerne eller ... Se artiklen

dæksbredde

(-n, -r): width of deck.
[MÅL p.30] Kilder

dæksbue, dæksbugt

(-n, -r / -en, -er): Dækkets tværskibs bueform med sit højeste punkt i ... Se artiklen

dæksbåd

(-en, -e): Båd med dæk.decked boat. [Bangsbo89 p ... Se artiklen

dæksbånd

(-et, -ene): Tømmerkonstruktioner indvendigt i skib tværskibs forbindende ... Se artiklen

dæksdrager

(-en, -e): Langskibs vandret bjælke under dæksbjælker.- ... Se artiklen

dæksdreng

(-en, -e): Yngste medlem af dæksbesætningen med under et års sejltid. Før ... Se artiklen

dæksfisk

(-en, -): Træskibs dæksbjælker mellem midterste skærstokke. Igennem fisken ... Se artiklen

dæksglas

(-set, -): Glasprisme indbygget i dæk for at give lys til underliggende dæk ... Se artiklen

dækshus

(-et, -e):
deckhouse.
[ABC, KSL, LAB p.41, NEM, SKT70 p.171, TMO] Kilder

dækshøjde

(-n, -r): 1. Højden fra vandoverflade til vejrdæk.freeboa ... Se artiklen

dækskanon

(-en, -er): Kanoner, der føres på et dæk.
deck gun.
[MHT2/1983 p.25] Kilder

dæksklædning

(-en, -er):
deck planking. Kilder

dæksknæ

(-et, -): Vinkel af træ el. stål, der forbinder skibside el. spant med ... Se artiklen

dæksknæk

(-ket, -):
-.
[SØM22 p.363] Kilder

dækskontor

(-et, -er):
deck office // deck's office.
[SKT-81 p.405] Kilder

dækskran

(-en, -er): deck crane.
[ABC] Kilder

dækskravel

(-en, -ler): Korte tømmerstykker indsat langskibs mellem dæksbjælkerne, så ... Se artiklen

dækskurve

(-n, -r): Den kurve et dæk har i et tværsnit, hvor det højeste punkt er i ... Se artiklen

dækskåg

(-gen, -ge): Krejlbåd med dæk.
[9600Krejler p.10] Kilder

dæksladning

(-en, -er): deck cargo.
[LAB p.41] Kilder

dækslast

(-en, -er): Ladning der stuves i det fri på et dæk. Farligt gods, ... Se artiklen

dækslayout

(-et, -er):
deck lay-out.
[POL30/12-89] Kilder

dækslinje

(-n, -r): Overkant af den vandrette streg, der anbringes lige over ... Se artiklen

dæksluge

(-n, -r): Luge gennem et dæk.hatchway.[FUN] " ... Se artiklen

dækslys

(-et, -): Lamper, der er anbragt på vejrdækket, så de kan give arbejdslys om ... Se artiklen

dæksmand

(-manden, -mænd): deck hand.
[EST, DH, MarE1, NEM] Kilder

dæksmandskab

(-et, -er):
deck crew // deck hands.
[SML94 p.14] Kilder

dæksmaskineri

(-et, -er):
deck machinery.
[SKT-81 p.301] Kilder

dæksnåd

(-den, -der): Samlingerne mellem planker både for langsider og endesider. Se ... Se artiklen

dæksofficer

(-en, -er): på krigsskibe: warrant officer // chief pety officer ... Se artiklen

dækspassager

(-en, -er): deck passenger // steerage passenger // unberthed passenge ... Se artiklen

dækspersonale

(-t, -r): Crew members who are chiefly employed on deck, contrary to engine a ... Se artiklen

dæksplade

(-n, -r): deck plating. Kilder

dæksplads

(-en, -er): Passagerbefordring uden egen kahytsplads, men med fælleslokale til ... Se artiklen

dæksplan

(-en, -er): 1. Det plan, som et dæk danner, fastlagt uden en ... Se artiklen

dæksplanke

(-n, -r): Træplanker, der danner dækket. Dæksplanker lægges gerne langskibs ... Se artiklen

dæksprop

(-pen, -per):
deck dowel // deck plug.
[TMO] Kilder

dæksribbe

(-n, -r) dæksrebbe: Tømmer, der er anbragt mellem dækskravellerne og ... Se artiklen

dækssalon

(-en, -er): Salon på dækket af et skib. deck-salon.
[TMO] Kilder

dækssol

(-en, -er): Stor lampe med flere pærer, der kan lyse et lastrum op fx under ... Se artiklen

dæksspring

(-et, -): Dækkets langskibs bue. Dækkets spring måles i diametralplanet som ... Se artiklen

dæksstringer, dækstringerplade

(-en, -e): vaterbordsplade. I stålskibe langskibs vinkel, der forbinder ... Se artiklen

dæksstøtte

(-n, -r): Vertikale støtter mellem dæksbjælker fra et dæk til et andet. ... Se artiklen

dækstank

(-en, -e): Tank placeret fast på dækket i fx et gastankskib. dec ... Se artiklen

dæksudrustning

(-en, -er):
deck equipment.
[LAB p.120] Kilder

dæksvejen

(-): I bestemt form synonym med en uddannelse til søs på dækket, fx menig, ... Se artiklen

dæksventil

(-en, -er): deck light // bull's eye.
[NEM] Kilder

dæksvinkel

(-elen, -ler): deck angle.
[LAB p.8] Kilder

dæksvæger

(-en, -e): Indvendige, kraftige, vandrette planker langs skibsiden, og hvorpå ... Se artiklen

dækvarp

(-et, -e): Dækwarp.
deck-transom.
[Röding] Kilder

dæle

(-n, -r): Dss. brædder, planker. Formodentligt afsmitning fra engelske deals ... Se artiklen

dæmning

(-en, -er): 1. Forhindring bygget af jord, beton etc. for at ... Se artiklen

dæmpe

(vb): 1. dæmpe sejl. Formindske vindpresset på et sejl for a ... Se artiklen

dæmpebeholder

(-en, -e): damping container.
[?][NAV2ny p.113] Kilder

dæmpefejl

(-en, -): Ordet er ikke nærmere behandlet.
-.
[NAV2ny p.111] Kilder

dæmpegårding

(-en, -er) demgording, dæmpgårding: Tove på mærssejls forside anvendt ti ... Se artiklen

dæmpesystem

(-et, -er): Ordet er ikke nærmere undersøgt.
-.
[NAV2 p.81] Kilder

dæmpning

(-en, -er): Dæmpning af sidesløjfe: . Det er vist noget sludder! Skal ... Se artiklen

dæmring

(-en, -er): Tusmørke før solen står op, morgendæmring, eller efter solen er ... Se artiklen

dæmringstal

(-let, -): For kikkert. Kvadratroden af produktet af forstørrelsen og den ... Se artiklen

døbe

(vb): Linjedåb ved passage af ækvator eller polarcirklen. Se ... Se artiklen

død

(-en, --): Som i udtryk: død hund. Beskøjter fugtet i vand og tilsa ... Se artiklen

dødbider

(-en, -e): Dss dødsejler. Dårligt sejlende eller langsomt skib, dårlig ... Se artiklen

Dødemand

Dødemand er Benedichts navn for Dodman Point på den engelske kanalkyst ... Se artiklen

dødemandsalarm

(-en, -er): 1. Alarm på broen, der aktiveres, såfremt vagtha ... Se artiklen

dødflade

(-n, -r): Den forreste kant eller del af fyrristen i et fyr til en ... Se artiklen

dødfragt

(-en, -er): Betaling til bortfragter for difference mellem aftalt og virkeligt ... Se artiklen

dødholt

(-et, -er): Ordet er ikke nærmere undersøgt.
-.
[DAH252] Kilder

dødlast

(-en, -er): Ladning med høj massefylde. Ladningen kan ikke udfylde lastrummet ... Se artiklen

dødsejler

(-en, -e): 1. Dss. dødbider. Udtryk for et dårligt sejlende skib, langs ... Se artiklen

dødsfald

(-et, -): [1.] "Skal Assistenten eller Skriveren paa Skibet, alle Domme, ... Se artiklen

dødssejler

(-en, -e): Fiktiv eller overtroisk ide om spøgelsesfartøjer, der fra ... Se artiklen

dødsø

(-en, -er): Dss. dønning. "Naar det, efter en Storm paa Havet, atter er ble ... Se artiklen

dødtid

(-en, -er): Tidevandets svageste tidspunkt = niptid. neap tide ... Se artiklen

dødtræ

(-et, -): Fyldetømmer, som ikke indgår i skibets styrke. Fyldetræ i frit ... Se artiklen

dødvande

(-t, -): 1. Vand, som et skib slæber med sig pga. farten gen ... Se artiklen

dødvejr

(-et, -): dead calm.
[Saint, Benzon] Kilder

dødvind

(-en, -): I udtrykket: Få sine sejl i dødvinden af et skib. Dvs. ligge i læ ... Se artiklen

dødvægt

(-en, -e): Den del af et skibs deplacement, der udgøres af ladning, ... Se artiklen

dødvægtsbæreevne

(-n, -r): Dss. dødvægtskapacitet.
deadweight capacity.
[KEN p.6] Kilder

dødvægtskapacitet

(-en, -er): Den totale vægt af ladning, bunkers og stores, som et skib kan ... Se artiklen

dødvægtsladning

(-en, -er): dead-weight cargo.
[LAB p.41, SKT, WOL] Kilder

dødvægtstonnage

(-n, -r): Vægten af ombordværende ladning, når skibet er nedlastet til ... Se artiklen

døgn

(-et, -): Tidsenhed, 24 timer. Jordens omdrejning en gang om egen akse. Døgnet ... Se artiklen

døgncirkel

(len, -ler): En stjernes bevægelse på himmelkuglen på et døgn (360 grader). ... Se artiklen

døgndrift

(-en, -er): Arbejdet fortsætter i døgnets 24 timer.round the clo ... Se artiklen

døgntank

(-en, -e): Forbrugstank med bunkerolie tilstrækkeligt til et døgns drift. ... Se artiklen

dønning

(-en, -er) dynning †: »Død sø« el. »Gammel sø«. Havets ... Se artiklen

dønningshøjde

(-n, -r): height of swell.
[NauM p.158] Kilder

dønningslængde

(-n, -r): length of swell.
[DS p.705] Kilder

dønningsperiode

(-n, -r): Kort, halvlang, lang.
period of swell.
[DS p.705] Kilder

Dønvigs redningsbøje

[SAL] omtales under redningsapparater. Kilder

dør

(-en, -e): Lukkeplade i åbning i skot for passage. door ... Se artiklen

dør

(adj): 1. Stiv - om fx et tothalet tov. taught ... Se artiklen

dørg

Line med blylod og en el. to kroge, udsættes lidt under havoverfladen fra båd ... Se artiklen

dørge

(vb): Fiskeline, hvor der med mellemrum er påsat kroge.fishing li ... Se artiklen

dørhale

(vb) døerhale : Stramme, hale tot. "Saa snart Vanter og Stage ere paalagde, ... Se artiklen

dørhoved

(-et, -er): dead block.
[Saint] Kilder

dørk

(-en, -e): 1. Dss. gulv. Anv. om de indvendige dæksflader, m ... Se artiklen

dørkluge

(-n, -r): Luge i underste dæk på et sejlførende krigsskib. Lugen fører ned ... Se artiklen

dørkplade

(-n, -r): Metalplade, der danner gulv i et af skibets indre rum.fl ... Se artiklen

dørkport

(-en, -e): To små porte i agterspejlet, der giver udluftningsmuligheder for ... Se artiklen

døve

(vb): Skodde med årerne = døve med årerne. Se også � ... Se artiklen

dåb

(-en, -): 1. Skibets navngivning ved søsætningen. ... Se artiklen

dåsebarometer

(-teret, -tre): Kviksølvsbarometer med beholder i form af en dåse. ... Se artiklen

E

1. Signalflag E, firkantet flag vandret delt i to lige store f ... Se artiklen

e-LORAN

"Den forbedrede version af navigationssystemet LORAN - kaldet e-LORAN - gik for ... Se artiklen

ebbe

(-n, -r): Vandstandens falden til sit laveste i forbindelse med vandets ... Se artiklen

ebbe

(vb): Tidevandet falder. ebb // it is falling water (1 ... Se artiklen

ebbeanker

Kaldes det af to ankre, der i strømfarvand ligger mod siden, hvortil vandet ... Se artiklen

ebbestrøm

(-men, -me): Den strøm, som er forårsaget af ebbens faldende vande. Det kan ... Se artiklen

ebbetid

(-en, -er): "Ebbe-Tiden."
ebb-tide.
[KOF] Kilder

EBI

Eng. fork. for electronic bearing indicator.
[ARPA Manual] Kilder

EBL

Eng. fork. for electronic bearing line.
[ARPA, NAV4 p.82, NAV4ny p.128] Kilder

EBM

Engelsk forkortelse for electronic bearing marker.
[ARPA] Kilder

ECA

Engelsk forkortelse for Emission Control Area. "MARPOL ... Se artiklen

ECDIS

Forkortelse for Electronic Chart Display System. Det af IM ... Se artiklen

echelon

(-en, -er): Formation af flådefartøjer, hvor skibene placerer sig til hver ... Se artiklen

eckkrum

(adj.): "Skibbygger-Benævnelse paa den runde Side af Krumtømmer, eller ... Se artiklen

eckkrumsmahl

(-en, -er): "Vedkomme kun Krumtømmer til et Skibs Klædning agter og for, og ... Se artiklen

ECSA

Fork. for European Community Shipowners' Association. Fæl ... Se artiklen

ED

1. Fork. for enhedsdrift.[ADM2] 2. Fork. ... Se artiklen

eddi

(-n, -r): Engelsk ord overtaget direkte. Cirkulær bevægelse af vand, ... Se artiklen

EEZ

Engelsk forkortelse for Eksklusive Økonomiske Zone: Esclusiv ... Se artiklen

efemeride

(-n, -r) Ephemerider (gl.): Tabel, der angiver tider og positioner for ... Se artiklen

effekt

(-en, -er): Fx dopplereffekt, middeleffekt, piezoelektrisk effekt, spidseffekt. ... Se artiklen

effektregulering

(-en, -er): Regulering af en effekts størrelse.outpu regulation ... Se artiklen

EfS

Fork. for Efterretninger for Søfarende. Ugentligt tidsskrift udgivet af ... Se artiklen

efterglød

(-en, -): Efterglød kan observeres på radarskærme, hvor et ekko bliver ... Se artiklen

efterhyre

(-n, -r): Hyre udbetalt til efterlevende, over for hvem sømanden har ... Se artiklen

eftermiddag

(-en, -e): Termen er på dansk løst defineret, men omfatter gerne tidsrummet ... Se artiklen

eftermiddagsvagt

(-en, -er): Forsk. definitioner. Vagten fra 1200-2000, også kaldet ... Se artiklen

Efterretninger for Søfarende

Periodicum, der udkommer hver uge og i Danmark udgives af Farvandsvæsenet. Det ... Se artiklen

efterse

(vb): Undersøge for skader og funktionsfejl.
overhaul.
[EL] Kilder

efterslukning

(-en, -er): Slukning af brand efter flammerne er væk, men der endnu er gløder ... Se artiklen

efterspuling

(-en, -er): EKstra afskylning efter fx en rengøring af dæk eller lastrum. ... Se artiklen

eftersøgning

(-en, -er): Eftersøgning efter overbordfalden kan ske efter forskellige ... Se artiklen

eftersøgningsaktion

(-en, -er): Proces, hvor et antal skib og/eller fly undersøge et farvand for ... Se artiklen

eftersøgningsmønster

(-mønsteret, mønstre): De ruter, som eftersøgningsfartøjer og fly følger ... Se artiklen

eftersøgningsområde

(-en, -er): Området, som en eftersøgning inkluderer. Området begynder oftest ... Se artiklen

eftersøgningsoperation

(-en, -er): Dss. eftersøgningsaktion.search and rescue operation ... Se artiklen

efterår

(-et, -): Perioden mellem sommer og vinter. Efteråret defineres forskellig af ... Se artiklen

efterårsjævndøgn

(-et, -): Den 22. eller den 23. september. Dagen er vekslende efter årets ... Se artiklen

eg

(-n, -): Egetræ, træsort anv. i bådebygning pga. dets indhold af garvesyre, ... Se artiklen

ege

(-n, -r): Fartøjstype. "Egen er en udhulet stamme skabt ved ild og ... Se artiklen

egebarkun

(-en, -er): Se under barkun. Firkanthuggede egestamme ... Se artiklen

egenbevægelse

(-n, -r): I udtryk som: Retrograd egenbevægelse af himmellegeme. ... Se artiklen

egentyngde

(-n, -r): Dss. egenvægten. "Har man bestemt Summen af alle disse Vægte [v� ... Se artiklen

egenvægt

(-en, -e): Den del af et skibs deplacement, der udgøres af vægten af skrog, ... Se artiklen

egetrum

(-met, -): Alle de rum i et skib, som er nødvendige for fremdrift, navigation, ... Se artiklen

egetømmer

Se under tømmer
oak timber.
[LUS p.40ff] Kilder

EGR

Engelsk forkortelse for Exhaust Gas Recirculation = recirk ... Se artiklen

Einar Weilbach & Co.

"Den 5. August fejrede Kompasmagerfirmaet Einar Weilbach & Co., Ny Toldbodgade ... Se artiklen

Ejderkanal

(-en, --): Kanal mellem Ejderfloden og Kielerfjorden. Der var flere planer ... Se artiklen

ejerflag

(-et, -): Privatdesignet flag, kontorflag, hejst på et skib visende ejerens ... Se artiklen

ekko

(-en, -e): I radarvisning et elektronisk punkt, der ikke svarer til et ... Se artiklen

ekkoboks

(-en, -e): En elektronisk indretning, der kan udsende et ekkosignal, en ... Se artiklen

ekkograf

(-en, -er): Skrivende ekkolod.
echograph.
[NAV4 p.11] Kilder

ekkogram

(-met, -): Udskrift fra en ekkograf.
echogramme.
[FISØ p.18] Kilder

ekkoimpuls

(-en, -er): Det fra fx en radar eller ekkolod udsendte signal.echo ... Se artiklen

ekkolod

(-det, -der): Dybdemåler, der ved udsendelse af lydsignaler, hvis ekkoer fra ... Se artiklen

ekkolodning

(-en, -er): Processen, hvor et ekkolod aktiveres og foretager kontinuerlige ... Se artiklen

ekkosignal

(-et, -er): I ekkolod: Det fra havbunden reflekterede signal modtaget i ... Se artiklen

ekkoskop

(-et, -er): Dss. som et ekkolod.
echoscope.
[FISØ p.1] Kilder

ekkostyrke

(-n, -r): I radar: Det reflekterede signals styrke.rain clutter ... Se artiklen

ekkotid

(-en, -er): Tiden fra et signal i et ekkolod eller en radar er udsendt til det ... Se artiklen

eklaireringstjeneste

(-n, -r): "Eklairerings- og meddelelsestjeneste." Opklarings- og meldetjeneste. ... Se artiklen

ekliptika

(-en, -er)Ecliptica (gl.): Storcirkel, der hælder 23° 28' med ækvator og ... Se artiklen

ekliptikagradnet

(-tet, -): Ekliptikagradnettet består af ekliptikabreddeparalleller, der er ... Se artiklen

Ekmanlaget

Vandlag, der ligger øverst i havet og derfor kan påvirkes af vinden. ... Se artiklen

ekscentricitet

(-en, -er): Jordmeridianens ekscentricitet. a parameter that speci ... Se artiklen

ekscentricitetsfejl

(-en, -): Fejl på en sekstant, hvor centerhullet ikke er præcist anbragt. ... Se artiklen

eksercerskib

(-et, -e): "Efter krigen var HAVFRUEN i en periode ekserserskib indtil den i ... Se artiklen

ekspansionsbeholder

(-en, -e): En i rumfang fleksibel beholder eller membran monteret på et ... Se artiklen

ekspansionstank

(-en, -e): Dss. ekspansionsbeholder.
expansion tank.
[ABC] Kilder

ekspansionstrunk

(-en, -e): I ældre tankskibe kunne der være afdelt vingetanke under ... Se artiklen

ekspansionsåbning

(-en, -er): Fx i skanseklædning for udligning for stræk- og trykbevægelser i ... Se artiklen

ekspedition

(-en, -er): Besørgelse af signaler eller genstande, der skal forsendes. ... Se artiklen

ekspeditionsdokument

(-et, -er): Dokumenter anvendt i forbindelse med et skibs havneanløb for ... Se artiklen

ekspeditionsskib

(-et, -e): Skib, der sejler i en fart, hvor der transporteres ekspeditioner, ... Se artiklen

eksplosiometer

(-eret, -re): Intsrument til at måle mængden af gasarter i en atmosfære. ... Se artiklen

eksplosionsgrænse

(-n, -r): Øvre og nedre eksplosionsgrænse for luftblandinger indeholdende ... Se artiklen

eksplosionssikring

(-en, -er): Sikring mod eksplosion i et ladningsparti eller i anden forbindelse ... Se artiklen

eksplosiv

(-et, -er): Stoffer eller materialer, der kan eksplodere. Sådanne ladninger ... Se artiklen

ekstinktør

(-en, -er): Håndbrandslukker. "I ethvert Kedelrum og i hvert Maskinrum, der ... Se artiklen

ekvipage

(-n, -r): "Hvis prammen blev forlænget, kunne ekvipagen ikke vende i Odense ... Se artiklen

ekvipagemester

(-steren, -strer) eqvipagemester: Søværnsofficer tilknyttet flådeværft som ... Se artiklen

ekvipere

(vb): Dss. udruste og tiltakle.
-.
[SUN p.123, TUXS] Kilder

elasticitetsgrænse

(-n, -r): Materialers styrke over for strækpåvirkninger og bøjningskræfter. ... Se artiklen

elbkahn

(ty.): Skibstype, der befor Elben. Kahntypen forbindes også med andre tyske ... Se artiklen

elefantøre

(-t, -r): Kaldenavn for pandekager af den bastante slags: "Pandekager, det er ... Se artiklen

elektriker

(-en, -e): Besætningsmedlem, der hører til maskindepartementet og er ... Se artiklen

elektromagnetisk log

Se under log. [ENCY, NAV3 p.1, NAV4 p.22, POS p.215] Kilder

elektroniske søkort

Se under søkort samt under ... Se artiklen

elev

(-en, -er): Styrmandselev, maskinelev, skoleskibselev. Stillingsbetegnelse for ... Se artiklen

elevation

(-en, -er): Højdeindstilling af en kanon. "Kanonens lodrette Sigte over ... Se artiklen

elevationsskrue

(-n, -r): Skrue eller spindel, der under en kanon eller en karronades agterste ... Se artiklen

elevator

(-en, -er): Løfteapparat til ladningspartier, fx paller. palet lift ... Se artiklen

elger

(-en, -e): Fiskefartøj (1808).
fish gig.
[Saint] Kilder

Elhabor

Stjerne af 1. størrelse i stjernebilledet Den Store Hund. Dss. ... Se artiklen

Ellehammers anlæg

Brandslukningspumpeanlæg, hvor en på dækket anbragt dieselmotor sørger for ... Se artiklen

ellipsoide

(-n, -r): For at kunne fastlægge positioner på jorden i et koordinatsystem ... Se artiklen

elongation

(-en, -er): Ved en planets eller solens elongation forstås himmellegemets ... Se artiklen

ELSBM

Engelsk forkortelse for: Exposed Location Single Buoy Mooring.
[OO p.39] Kilder

Elton's kvadrant

En Daviskvadrant med kunstig horisont påsat og opfundet af John Elton, først ... Se artiklen

Eluen

Eluen er Benedichts navn for Elben, der løber ind forbi Hamborg.
[BEN p.250] Kilder

elv

(-en, -e): Dss. flod. Anv. om nordiske vandløb.
river.
[KortA] Kilder

ELAA

Engelsk forkortelse for European Liner Affairs Association ... Se artiklen

EM-log

(-gen, -ge): Eng. forkortelse for electromagnetic log.
[NAV4ny p.38] Kilder

EMA

Eng. forkortelse for European Maritime Agency. EF-organisa ... Se artiklen

emaljefarve

(-n, -r): Særlig robust lakfarve med høj glans.
-.
[HIS1 p.222] Kilder

emballage

(-n, -r): Indpakning af alle arter til ladningspartier.packing ... Se artiklen

emballere

(vb): Indpakke - om ladningspartier i sække, kasser, bundter etc. ... Se artiklen

embargo

(-en, -er): Beslaglæggelse af skib og evt. ladning pga. gæld, el. føring af ... Se artiklen

embolon

(gr.): Antikkens krigsfartøjer var oftest udstyret med en snabel eller rambuk ... Se artiklen

emerge

(adj.): Formodentlig en anglicisme, der skal betyde hæve sig op af vandet ... Se artiklen

emigrantskib

(-et, -e): Passagerskib, der transporterer emigranter. Gerne skibe med en ... Se artiklen

EMILE ROBIN

Navn på redningsfartøj - motor rescue boat - hjemmehørende i Hvide Sande. ... Se artiklen

emission

(-en, -er): Udstødning, udsendelse. Om udstødningsgasser, der sendes ud i ... Se artiklen

EMLO

Engelsk forkortelse for European Maritime Lawyers' Organization ... Se artiklen

emmert

(-en, -er): Spand i pumpe. Se også ammer og under pumpe ... Se artiklen

EMPA

Eng. fork. for European Maritime Pilots' Association. ... Se artiklen

EMS

Eng. forkortelse for: Emergency Procedures. IMOs EMS-p ... Se artiklen

EMSA

Forkortelse for European Maritime Safety Agency. "EMSA ... Se artiklen

emtre

(vb): Gl. stavemåde for entre; Kilder

EMUC

Fork. for Europas Maritime Udviklingscenter. Netværksorganisation med ... Se artiklen

en-til-en-ordning

Kaldenavn for aftaler om fordelingen mellem arbejde og hjemmeperiode, hvor ... Se artiklen

ENC

Engelsk forkortelse for Electronic Navigational Chart. ... Se artiklen

ende

(-n, -r): 1. Tovværkslængde el. enden heraf, hovedsageligt o ... Se artiklen

endebjælke

(-n, -r): Bjælke ved lugekarms ende.
-.
[SKT70 p.156] Kilder

endebændsel

(-slet, -sler) Endebindsel (gl.): Bændsel eller takling for at sikre en ... Se artiklen

endevende

(vb): Udtage et tov fra fx en talje eller anden rigningsdel og skære den ... Se artiklen

endøgns

I udtryk som fx: Endøgns flod = et højvande per døgn. diurnal f ... Se artiklen

enebær

(-et, -): Ved fra enebær rådner ikke under vand. Wasa var samlet med ... Se artiklen

energi

(-en, -er): Kraft, kraftforsyning. the capacity to do work, wheteh ... Se artiklen

energiindeks

(-et, -er): Indeks for placering af skibe i forhold til miljø og forurening. ... Se artiklen

engangspalle

(-n, -r): Palle, der kan kasseres efter brug. Palle, der ikke skal returneres. ... Se artiklen

Engelands Ende

Engelands Ende er Benedichts navn for Land's End, England vestligste punkt i ... Se artiklen

Engelhardt's båd

Engelhardt's sammenklappelige redningsbåd. Se herunder.
[Gads DkMag1/1912 p.536, HIS2 p.1422] Kilder

Engelhardt's patentsliphage

Sliphage til brug ved udsætning af redningsbåde. Sliphagerne i hver ende af ... Se artiklen

Engelhardts redningsbåd

Engelhardts sammenfoldelige redningsbåd. Båden bestod af en dobbelt vandtæt ... Se artiklen

engelsk hytte

(-n, -r): Skab med tremmesider til anbringelse af meteorologiske instrumenter. ... Se artiklen

engelsk knob, englænderstik

(-et, -): Dss. fiskerstik, fiskerknob, færgemandsknob, helleflynderknob, ... Se artiklen

engelsk måleregel

Tonnagemåleregel som foreskrevet i engelsk lovgivning, og som danske målinger ... Se artiklen

engelskmand

(-manden, -mænd): 1. Om tovværk, et særligt knob. ... Se artiklen

enhedsbesætning

(-en, -er): Organisationsform for mandskab, hvor de menige søfolk kan arbejde ... Se artiklen

enhedsladning

(-en, -er): Ladning, der er pakket eller bundtet i henhold til visse normer ... Se artiklen

enhedsmandskab

(-et, -er): Dss. enhedsbesætning. general purpose crew // crew wi ... Se artiklen

enhedsofficer

(-en, -er): Officer, der både kan udføre opgaver i maskinafdeling og i ... Se artiklen

enhjørning

(-en, -er): [Man] ... "fabrikerede en Art Feltmorterer, de saakaldte Haubitser, ... Se artiklen

ENI

Engelsk forkortelse for European Number of Identification. ... Se artiklen

enkanalmodtager

(-en, -e): Radiomodtager i forskellige navigationsinstrumenter. Modtager kun ... Se artiklen

enkeltblok

(-ken, -ke): Enkeltskivet blok.
single block.
[S&M] Kilder

enkeltbænket fartøj

Fartøj, der ros af en mand per bænk. Roeren kan enten have en åre til hver ... Se artiklen

enkeltbåndsmodtager

(-en, -e): Radio, der modtager signaler i et frekvensområde kaldet et bånd. ... Se artiklen

enkeltbåndstelefoni

(-en, -er): Telefonikommunikation, hvor samtaler føres i et enkelt ... Se artiklen

enkeltkrum

(adj): I udtryk som fx: Enkeltkrum linje.
single-curved line.
[NAV1 p.7] Kilder

enkeltmandskammer

(-meret, -re):single berth room // single cabin.
[EST] Kilder

enkeltrebet

(adj.): Om sejl, der kun er stukket et reb i.
single-reefed.
[Benzon] Kilder

enkeltrejse

(-n, -r): Befragtningsudtryk. Aftale for transport af ladning for en enkelt ... Se artiklen

enkeltskrogstanker

(-en, -e): "1995 til 2010, da den allersidste enkeltskrogstanker skal være ... Se artiklen

enkeltskåret

(adj): Om løber i en blok, hvor den kun er ført om en enkelt blokskive. ... Se artiklen

enmands-

(adj): Anvendt i udtryk som fx: Enmandsbetjent bro; enmandsvagt: s ... Se artiklen

enrollere

(vb): Lade sig enrollere til flåden = optage i flåde, lade sig forhyre. ... Se artiklen

ensrettet

(adj): Ensrettet færdsel.
one-way traffic.
[EST] Kilder

enterlopper

(-en, -e): Smugler, der omgår lokale regler for blokade, kontrabandetrafik ... Se artiklen

entre

(vb): 1. Borde et andet skib, dvs. gå om bord i andet skib en ... Se artiklen

entrebil, emtrebil

(-en, -er): Økse med langt skaft og buet hage i den ene side og skær i den ... Se artiklen

entredræg

(-et, -): Mindre ankerlignende redskab med line i røringen. Det kastes med ... Se artiklen

entredræg, emtredræg

(-et, -): Mindre to-, tre- eller firefliget anker med modhager på armenes ... Se artiklen

entregast, emtregast

(-en, -er): Besætningsmedlem med den funktion af enten a) entre op i ... Se artiklen

entrehage, enterhage

(-n, -r): Bådshage med stærk krog benyttet til at fastholde et andet skib ... Se artiklen

entreluge

(-n, -r): Mindre åbninger med lukke, hvorigennem mandskab kan flygte, når ... Se artiklen

entrenet

(-tet, -): Net opsat fra rælingen og opefter i rigningen for at forhindre ... Se artiklen

entrenetsstøtte

(-n, -r): "Ere lange Støtter, der som oftest ere af Jern, og staae med ... Se artiklen

entrepig, emtrepig

(-gen, -ge) entrepik: Kortskaftet økse med skarp spids, der kan gribe fat i et ... Se artiklen

entreprenørskib

(-et, -e): Skib udstyret med redskaber for udbygnings- og bundarbejde, såsom ... Se artiklen

entreskifte

(-t, -r): Del af skibsmandskab, der deltager i entringsopgave. Der kan være ... Se artiklen

entring

(-en, -er): Dss. enten a) en opstigning i mast eller rig, eller b) ... Se artiklen

entringsrampe

(-n, -r): Rampe anvendt i forbindelse med evakuering af personer fra skib til ... Se artiklen

epakt

(-en, -er; oftest ben. i pl.): 1. Antal dage, sedes e ... Se artiklen

epibades

(gr.): Eller epibatides. Græske antikke transportskibe, der blev brugt ... Se artiklen

epidromos

(gr.): Antikkens gr. navn for mesansejlet.
epidromos.
[Röding] Kilder

epifauna

(-en, -er): Dyr fastsiddende på bunden.
epifauna.
[FOH p.10, LIH] Kilder

EPIRB

Fork. for Emergency Position Indicating Radio Beacon. A statio ... Se artiklen

epoke

(-n, -r): 1. Begyndelsestidspunkt for et tidsrum eller en ær ... Se artiklen

epoxy

(-en, -): Stof der indgår i maling. "Epoxy bruges også pga. sine ... Se artiklen

epoxybindemiddel

(-midlet, -midler): Bindemiddel i malingstype, der blandes af to komponenter ... Se artiklen

equinox

(-en, -er): Equinoctierne (gl.). Jævndøgn. Se også ... Se artiklen

equipagemester

(-mesteren, -mestre): Medarbejder ved et værft med funktionen at holde øje ... Se artiklen

equipere

(vb): Udruste et orlogsskib med rigning, stores, våben, proviant etc. ... Se artiklen

ERBL

Eng. forkortelse for Electronic Relative Bearing Line. ... Se artiklen

erhvervsdykker

(-en, -e): Dykker, der har professionelt dykkercertifikat udstedt af dansk ... Se artiklen

erhvervsfisker

(-en, -e): Erhvervsfiskeri udøves af erhvervsfiskere, der har en ... Se artiklen

erhvervshavn

(-en, -e): Havn, der er forbeholdt erhvervstrafik.commercial port ... Se artiklen

Ericssonske torpedo

(-en, -er): "Den Ericssonske Torpedo er bygget af tynde Jernplader og delt i to ... Se artiklen

Eridanus

Stjernebilledet Floden på den sydl. halvkugle med stjernen Achenar. ... Se artiklen

Erman system

Lugedækselsystem, hvor lugesektionerne rulles indeni hinanden som en roulade. ... Se artiklen

erstatning

(-en, -er): Den sum, der efter en indtruffet forsikringshændelse udbetales til ... Se artiklen

erstatningskrav

(-et, -): Fx ved ladningsskade modtagerens krav på bortfragteren, her skibet. ... Se artiklen

erstatningstonnage

(-n, -r): "I øjeblikket er der ikke aktuelle planer om indkøb af ... Se artiklen

ertsladning

(-en, -er): Ladning bestående af mineralholdig klippe- eller jordarter. ... Se artiklen

ertstankskib

(-et, -e): Dss. OBO-carrier, skib = oil-bulk-oil carrier.
[LAB p.38] Kilder

ESC

Eng. forkortelse for European National Shippers' Council. ... Se artiklen

Eschareus

"Græsk for besætningsmedlem, der specielt tog sig af ilden om bord. Nogle ... Se artiklen

ese

(vb): Sætte agn på fiskekroge.
bait.
[DkFisk.føri p.57] Kilder

eselhoved

(-et, -er): Forældet stavemåde. Se æselhoved. ... Se artiklen

eselørn

(-en, -e): Forældet stavemåde for æseløre. Se også ... Se artiklen

eskadre

(-n, -r) Escadre (gl.): Antal krigsskibe, der udgør en del af en større ... Se artiklen

eskadrechef

(-en, -er): Kommenderende officer for en eskadre.squadron leader ... Se artiklen

eskadresejlads

(-en, -er): Sejlads med flådefartøjer i grupper af eskadrestørrelse. ... Se artiklen

eskortejager

(-en, -e): Orlogsskibstype.
destroyer // escort chaser.
[MHVT p.103] Kilder

eskortesejlads

(-en, -er): Sejlads, hvor en slæbebåd eller andet hjælpefartøj ledsager ... Se artiklen

ESN

Forkortelse for European Shortsea Network, en sammenslutni ... Se artiklen

esping

(-en, -er): Skibsjolle = hækjolle, skibsbåd. dinghy. ... Se artiklen

essing

(-en, -er): Øverste kant langs skibssiden på åben båd, også kaldet ... Se artiklen

estakade

(-n, -r): Kystsikring bestående af en række pæle nedrammede i vandkanten ... Se artiklen

este

Sydeuropæisk, ital. for en vind; l'este = vind.
-.
[NauM p.55] Kilder

ET

Engelsk forkortelse for Ephemeries Time.
[NAV1 p.166] Kilder

et-to-tre proportioner

"as applied to beam, keel length and overall length." Afvi ... Se artiklen

ETA

Engelsk forkortelse for Estimated time of arrival.
[NAV2ny] Kilder

etape

(-n, -r): Del af rejserute bestående af flere dele.leg // leg of ... Se artiklen

etbogstavssignal

(-et, -er): Signal autoriseret i signalbogen og bestående af et enkelt udsendt ... Se artiklen

etetet

(-eren, -ere): Udtales et-et-et (111); etetet-rigget: Tremastet ... Se artiklen

etmål

(-et, -): Døgn, tidsforløb fra klokken 1200 en dag til klokken 1200 den ... Se artiklen

etmålspenge

(-, -ne): Afgift betalbar til lodser efter den om bord medgåede tid beregnet ... Se artiklen

EURO-palle

(-n, -r): "Der blev også spildt en god portion krudt på at skrive ... Se artiklen

europajolle

(-n, -r): Enmandsjolle i olympisk kvindeklasse. L: 3,35 m, B: 1,44 m, vægt 60 ... Se artiklen

europæisk datum

Fælleseuropæisk gradnet til brug for kortproduktion, forkortet ED 50 ef ... Se artiklen

europæisk fart

Fartsområde, der dækker Atlantkysten af Europa, Middelhavet med tilhørende ... Se artiklen

evakueringsområde

(-t, -r): 1. Udskibningsområde til redningsflåde. Område p� ... Se artiklen

evakueringsport

(-en, -e): "Jollen gik langs siden, og man åbnede færgens evakueringsport i ... Se artiklen

evakueringssliske

(-n, -r): Sliske, der ligger stuvet på båddæk eller dækket, hvorfra ... Se artiklen

evektion

(-en, -er): Månens største ujævnhed i dens bane omkring jorden. Den skyldes ... Se artiklen

eventyr

(-et, -): "Det samme som Risico (Fare). Bruges i Chr. den 5tes Lov om Bodmeri ... Se artiklen

evert

(-en, -er): Enmastet skibstype på 1 til 35 læster, anvendt fra ca. 1780 til ... Se artiklen

evertgalease

(-n, -r): "Skibet var hol. bygget, og var en såkaldt evertgalease, ... Se artiklen

evie

(-n, -r): Strømhvirvel. eddy.[Röding] "Såda ... Se artiklen

EVIMAR

Forkortelse for Det Europæiske Virtuelle Maritime Institut = European ... Se artiklen

evolere

(vb): Ændre plads i formation under formationssejlads. Bruges kun af ... Se artiklen

evolution

(-en, -er): Manøvrering med flådestyrke med taktiskt formål. [DMO, TUXS] ... Se artiklen

evolutionskurve

(-n, -er): Den del af drejningscirklen for et skib, der beskrives fra roret ... Se artiklen

exemptionsskib

(-et, -e): Underklasse af defensionsskibe. Defensionsskibene 1650-1700 ... Se artiklen

exosfære

(-n, -r): Atmosfærens yderste område, der ikke har tryk eller atmosfære, og ... Se artiklen

F

Signalflag F, firkantet flag med hvid bundfarve og rød diamant, hvis spi ... Se artiklen

f-flag

Fremmed flag. »En del rederier foreslår danske navigatører at mønstre i ... Se artiklen

F-forkortelser

F1B: Engelsk forkortelse for Telegraphy using frequency modulat ... Se artiklen

f-kanal

(-en, -er): Særlig VHF-kanal stillet til rådighed for radiotrafik mellem ... Se artiklen

fabrikationsplade

(-n, -r): Identifikationsplade for skibets bygning. Værftets metalplade med ... Se artiklen

fabrikmester, fabriksmester

(-steren, -stre): Søofficer, der leder et orlogsværft.[DMO, MHVT14] "D ... Se artiklen

fabrikstrawler

(-en, -e): Fiskeskib, der fanger med trawl og har udstyr til at forarbejde ... Se artiklen

facadebelysning

(-en, -er): Belysning af et fyrs bygning, så den lettere genkendes fra søen. ... Se artiklen

fad

(-et, -e): Beholder til flydende stoffer eller fx proviant nedsaltet. Dss. ... Se artiklen

fadelænge

(-n, -r): Slæng til at hejse fade op med. Se også ovenfor under fad. ... Se artiklen

fademagasin

(-et, -er): "Fade-Magasin kaldes det Pakhuus, hvorudi alt Fadeværket til en ... Se artiklen

fadestik, fadstik

(-ket, -): Knob anvendt til fastgørelse af slæng omkring tønde og fad. ... Se artiklen

fadeværk

(-et, -): Skibets beholdning af tønde og fade til opbevaring af flydende ... Se artiklen

fadeværksbånd

(-et, -): De omløbende jern- eller vidjebånd, der holder tøndestaverne ... Se artiklen

fadtønde

(-n, -r): Sømærke af facon som en tønde.
barrel // tun buoy.
[KortA] Kilder

fag

(-et, -): Afgrænset område mellem to adskillelser som fx et fag i en bogreol. ... Se artiklen

Fahrenheit, G.

Temperaturskala opkaldt efter tysk fysiker, 1686-1736, som opstillede en skala, ... Se artiklen

fairway

(eng., bøjes også dansk: -en, -e): Sejlløb, gerne af ringe bredde på fx ... Se artiklen

Faklen

"Faklen" er fagforeningsbladet for Søfyrbødernes Forbund i Danmark. Det udkom ... Se artiklen

faksimilekort

(-et, -): Meteorologisk kort med vejrsituation eller forudsigelse sendt til ... Se artiklen

fald

(-et, -): 1. Tov eller wire, der anvendes til at hejse, sætt ... Se artiklen

faldbarm, faldsbarm

(-en, -e) faldsbarm: Sejlets hjørne, hvori faldet er fastgjort. h ... Se artiklen

faldblok

(-ken, -ke): Blok, som et fald er skåret igennem. Bruges ved store sejl, hvor ... Se artiklen

faldboug

(-en, -e): »... 'Ketser' eller 'faldboug' ind under det [redskab] for at faa ... Se artiklen

falddavid

(-en, -er): Dss. gravitationsdavid. gravity davit. ... Se artiklen

falde

(vb): Verbum dækkende forskellige nedadgående bevægelser. Brugt fx i: ... Se artiklen

faldereb, faldreb

(-et, -): 1. Stedet ved skibssiden, hvorfra man ankommer til ... Se artiklen

falderebsdreng

(-en, -e): Dreng, der står til hjælp ved falderebet. Se også falderebsgast ... Se artiklen

falderebsdør

(-en, -e): Åbningen i skibssiden eller i skanseklædningen, hvorigennem der er ... Se artiklen

falderebsgalge

(-n, -r): Udrustning til motorskib: "Falderebsgalge. En galge for ... Se artiklen

falderebsgast

(-en, -er): Besætningsmedlemmer, gerne unge matroser, der står vagt ved ... Se artiklen

falderebsklampe

(-n, -r): Dss. falderebstrin. Klamper eller tømmerværk påsat skibssiden ... Se artiklen

falderebsklæde

(-t, -r): Sejldugsafskærmning langs falderebets sider, især når dette er en ... Se artiklen

falderebsknob

(-et, -): Pynteknob, der bindes for enden af falderebet el. på andre ender for ... Se artiklen

falderebslanterne

(-n, -r) (gl.): Lanterne sat op ved skibets faldereb (1850c.) [HAR] "To tæn ... Se artiklen

falderebslejder

(-en, -e): trappetrin på skibssiden eller fri lejder til anbringelse på ... Se artiklen

falderebslærling

(-en, -er): Kadet el. underordnet besætningsmedlem, der har vagten ved ... Se artiklen

falderebsport

(-en, -e): Den del af det opstående, der kan fjernes i skanseklædningen. ... Se artiklen

falderebsrepos

(-en, -er): Platform, der kan slås ud eller monteres udvendigt på skibsiden ... Se artiklen

falderebsscepter

(-teret,-tre): Støtte for håndliste el. håndreb ved landgangssiden. ... Se artiklen

falderebsspil

(-spillet, -spil): Udrustning til nybygning: "To hånddrevne, gnistfri ... Se artiklen

falderebstov

(-et, -): To tove, der hænger langs falderebet, og som benyttes til at holde ... Se artiklen

falderebstrappe

(-n, -r): Den lodrette el. skrå trappe, der sættes langs skibets yderside for ... Se artiklen

falderebstrin

(-et, -): Trin på falderebstrappen. "Spiler, spigrede op ad Skibets Side, v ... Se artiklen

faldhorn

(-et, -): Faldbarm. Se faldshorn. peak // hoist.[H ... Se artiklen

faldlem

(-men, -me): Lem i bunden af et sandpumperskib eller stenfiskerskib til losning ... Se artiklen

faldmand

(-manden, -mænd): Gast, der i fritidsfartøjer betjener faldene ved masten. ... Se artiklen

faldnet

(-tet, -): Sikkerhedsnet i orlogsskibe i sejlskibstiden. Nettene, der var ... Se artiklen

faldpal

(-en, -er): Paler, der på et spil pga. sin tyngde falder ned mellem et ... Se artiklen

faldport

(-en, -e): Kanonporte på underste dæk. Portene er hængslet langs overkanten, ... Se artiklen

faldror

(-et, -): Særlig rortype på en kajek.
[H&S88 p.7] Kilder

faldsbalje

(-n, -r): Beholder i baljeform, hvori et fald kan skydes op på dækket. ... Se artiklen

faldsbarm

(-en, -e): Se faldbarm ovenstående.
head.
[Benzon] Kilder

faldsblok

(-ken, -ke): Blok til et sejls fald.
halyard block.
[Benzon] Kilder

faldsbolt

(-en, -e): Fordoblingen, den dobbeltlagte sejldug ved faldsbarmen. ... Se artiklen

faldsejsing, faldseising

(-en, -er): Almindelig arbejdssejsing, der bruges til at sikre løse genstande, ... Se artiklen

faldshorn

(-et, -): 1. Stagsejlets øverste hjørne. Dss. faldbarm: det ... Se artiklen

faldsikring

(-en, -er): Sele til personbrug. Selen har gjorder rundt skuldre og bryst, ... Se artiklen

faldskærmsraket

(-ten, -ter): Håndholdt nødsignal, der udskydes fra et hylster til en højde ... Se artiklen

faldsløjert

(-en, -er): Dss. nokløjert.
head-cringle.
[Benzon] Kilder

faldtov

(-et, -e): Kort tov, der anvendes til at holde i, mens man bevæger sig op ned ... Se artiklen

faldvind

(-en, e): Kold bjergvind, der dannes når stillestående luft over et højt ... Se artiklen

falkenters

(-en, -er): Se falkonters.
[DMO] Kilder

Falklandsstrøm

En sydatlantisk havstrøm, der sætter mod NE langs Argentinas østkyst. ... Se artiklen

falkonet

(-en, -er): Lille kanon anbragt i en gaffel og med et forlænget skaft, hvorpå ... Se artiklen

falkonters

(-en, -e): Falkenters, Falkentærs. Laderedskab til en kanon. Stage med en ... Se artiklen

Falsterbokanal

"Vi gik gennem den nye Falsterbokanal, hvilket sparede os for nogle timers ... Se artiklen

familiesejlads

(-en, -er): Sejlklubssejladser i et tempo, der passer sig for deltagere af ... Se artiklen

fange

(vb): 1. Fastgøre noget løseligt. Kaste en tovende løst om ... Se artiklen

fangebjælke

(-n, -r): Bænk el. planke, der opsættes vandret omkring master el. langs ... Se artiklen

fangebolt

(-en, -e): Beslag fastgjort på et dæk og hvori en tilfangetagen person kan ... Se artiklen

fangeklampe

(-n, -r): Skødeklampe, fingerklampe, læbe eller anden beknib-klampe. ... Se artiklen

fangeline, fangline

(-n, -r): Tyndt tov, der føres fra fx en båd og langs ad skibet og fastgøres ... Se artiklen

fangning

(-en, -er): " kan enten være en Ende Toug, Linegods eller Garn, der løselig ... Se artiklen

fangstjournal

(-en, -er): Dagbog, der skal føres af alle erhvervsfiskere over deres fangst ... Se artiklen

fangstskib

(-et, -e): Hvalfangerskib.
whaler.
[SØF07/2003 p.14 sp.4] Kilder

fangtov

(-et, -e): Ikke at forveksle med fangline. Kort tovende, der anvendes til at ... Se artiklen

fantomring

(-en, -e): Del af gyrokompas. "Som omtalt i paragraf 6 må det nordsøgende ... Se artiklen

fantomskib

(-et, -e): Ikke eksisterende skib el. forsvundet skib, stjålet skib. ... Se artiklen

farbar

(adj.): Sejlbar. Farvand med tilstrækkelig dybde og tilstrækkeligt rent for ... Se artiklen

fare

(vb): 1. Opbevare - om udrustning på skib. Et redskab kan fa ... Se artiklen

fare

(-n, -r): Risiko. danger // peril // risk // hazard // jeopardy ... Se artiklen

fareafmærkning

(-en, -er): Farvandsafmærkning med bøjer etc. omkring en genstand farlig for ... Se artiklen

fareklasse

(-n, -r): Opdeling af farlig ladning i forskellige klasser som brandfarlig, ... Se artiklen

fareklassenummer

(-meret, -mre): Farligt gods inddeles i klasser som fx brandbart, giftigt, ... Se artiklen

farelinje

(-n, -r): I kapsejlads: linje vinkelret på startlinien ud for det luv ... Se artiklen

faremelding

(-en, -er): Navigationsmelding til skibsfarten om en opstået far, der fx kan ... Se artiklen

faremoment

(-et, -er): Risikofaktor ved behandling af ladning. element of dan ... Se artiklen

fareområde

(-t, -r): Område, hvor der på grund af sejladshindring er fare for ... Se artiklen

faresignal

(-et, -er): Afgivelse af oplysning om en fare, der kan påvirke skibsfarten. ... Se artiklen

faresignalstation

(-en, -er): Signalsystem opsat langs Den Jyske Vestkyst for at kunne afgive ... Se artiklen

faretillæg

(-get, -): Tillæg til hyren ved sejlads i områder, der officielt eller ved ... Se artiklen

farevinkel

(-vinklen, -vinkler): Fyrvinkel, der med farvet lys viser den farlige vinkel. I ... Se artiklen

farezone

(-n, -r): Område på verdenshavene, hvor der tilkommer en sømand ekstra ... Se artiklen

farkendriver

(-en, -e): Langsomt sejlende skib. Især om skibe, der sejler i grupper, om det ... Se artiklen

farkens, farken

(-en, -): Vandfarken, vandso. Vandbeholder til ferskvand. Stor vandtønde. Fad ... Se artiklen

farkost

(-en, -er): Fartøj (1673).
boat // ship.
[DNH91, H&S59 p.124] Kilder

farligt gods

Betegnelse for ladning, "hvortil der skal stilles særlig krav til emballering, ... Se artiklen

farmer

(-en, -e): Medlem af vagten, der holdt udkik eller havde rortjeneste, mens ... Se artiklen

Farou

Farou er Benedichts navn for Fårø, en ø der ligger nord for Gotland i ... Se artiklen

fart

(-en, -): 1. Bevægelse målt i længde og tid. Dss. —> has ... Se artiklen

fartgrænse

(-n, -r): speed limit.
[NEM] Kilder

fartindikator

(-en, -er): Instrument, hvorpå farten kan aflæses på broen eller i maskinen. ... Se artiklen

fartinformation

(-en, -er): speed information.
[NAV4 p.24] Kilder

fartjustering

(-en, -er): speed adjustment.
[NAV4 p.94] Kilder

fartmåler

(-en, -e): instrument, der kan vise skibets hastighed enten gennem vandet eller ... Se artiklen

fartplan

(-en, -er): sailing schedule // sailing list // time table ... Se artiklen

fartprøve

(-n, -r): speed trial.[NAK, NAV] "Værftet afhold ... Se artiklen

fartreduktion

(-en, -er): speed reduction.
[NAV4 p.148] Kilder

fartscertifikat

(-et, -er): trading certificate. [NAV1 p.246] Fartshjem ... Se artiklen

fartscirkel

(-klen, -kler): speed circle. Kilder

fartsejlads

(-en, -er): Kapsejladser, hvor farten er det afgørende element. Banen skal ... Se artiklen

fartsfejl

(-en, -): Fejl på et gyreokompas' visning forårsaget af jordens ... Se artiklen

fartsforhold

(-et, -): service conditions. Kilder

fartskommandoer

Fartskommandoer på maskintelegraf: Fuld kraft frem:ful ... Se artiklen

fartsområde

(-t, -r): Område, i hvilket et skib har ret til at sejle. area ... Se artiklen

fartsoplysning

(-en, -er): record of service.
[MarE1] Kilder

fartstid

(-en, -er): Det antal dage, som en søfarende har fungeret i en bestemt ... Se artiklen

fartstilladelse

(-n, -r): Myndighedsattest på et fartøjs sødygtighed, der betinger ... Se artiklen

fartstillæg

(-get, -): Tillæg til hyre ved sejlads i længere perioder. I overenskomsterne ... Se artiklen

farttrekant

(-en, -er): Diagram med vektorer udsatte for eget og et andet skibs kurs og ... Se artiklen

fartvælger

(-en, -e): speed input selector.
[NAV4 p.94] Kilder

fartændring

(-en, -er): speed alteration.
[NAV4ny] Kilder

fartøj

(-et, -er): Benævnelse for stort set alt, der kan flyde. I snævrere forstand ... Se artiklen

fartøjsanker

Anker for mindre skibe.
boat anchor.
[TMO] Kilder

fartøjsbom

(-men, -me): Bom til at fortøje fartøjer ved. Bommen sættes vandret og ... Se artiklen

fartøjsbue

(-n, -r): Et ristværksdæk lidt over hovedhøjde over en sidegang. På ... Se artiklen

fartøjsdragt

(-en, -er): Beskyttelsesbeklædning til brug mod vejrliget i en båd. ... Se artiklen

fartøjsfolk

(-et, -ene): Dss. fartøjsmandskab. De besætningsmedlemmer, der skal bemande ... Se artiklen

fartøjsfortegnelsen

Register for alle danske erhvervsfartøjer på op til 20 BT, som ikke er ... Se artiklen

fartøjsrulle

(-n, -r): Den plan el. rutine, som en bådbesætning følger. boat ... Se artiklen

fartøjsstation

(-en, -er): »Radiostationer i skibe må kun benyttes til korrespondance med ... Se artiklen

fartøjstalje

(-n, -r): Taljen, der benyttes til at fire jollen af i, eller hejse den op i. ... Se artiklen

Farum

Farum er Benedichts navn for Faro på Portugals sydkyst. Han nævner også D ... Se artiklen

farvand

(-et, -e): Havområde, fx de danske farvande.waters. [Sa ... Se artiklen

farvandsafmærkning

(-en, -er): Se også afmærkning. Sømærker, bå ... Se artiklen

farvandsafsnit

(-tet, -): Del af et farvand.
stretch of water.
[EL, SØV p.68] Kilder

farvandsbeskrivelse

(-n, -r): Dss. lodsbog. Optegnelser i tekstform eventuelt med tegninger, fotos ... Se artiklen

farvandsdirektorat

(-et, -er): Myndigheden, der har ansvar for de sejlbare farvande og i Danmark ... Se artiklen

farvandsdirektør

(-en, -er): Chefen for Farvandsvæsenet eller Farvandsdirektoratet. ... Se artiklen

farvandslods

(-en, -er): Lods, der lodser over længere afstande til forskel fra ... Se artiklen

farvandslodseri

(-et, -er): Betegnelse for de større lodserier, der især lodser i de danske ... Se artiklen

farvandslodsning

(-en, -er): Lodsning i et gennemsejlingsfarvand til forskel fra lodsning fra ... Se artiklen

farvandsområde

(-t, -r): Inddeling af et større farvand i mindre område med formålet at ... Se artiklen

farvandsoversigt

(-en, -er): Vejrmelding og trafikmelding for et farvandsområde.Ar ... Se artiklen

farvandssikring

(-en, -er): 1. De metoder og redskaber, der anvendes for at si ... Se artiklen

farvandstønde

(-n, -r): Afmærkningsbøje.
fairway buoy.
[KORTA] Kilder

Farvandsvæsenet

Dansk myndighed, der vedligeholder afmærkning, fyr, kystredning, ... Se artiklen

farvegang

(-en, -e): Ordet ikke nærmere undersøgt.
-.
[StilD] Kilder

farveskift

(-et, -): Vandets farveforandringpga. af temperatur, saltindhold, lysforhold, ... Se artiklen

FAS

Engelsk forkortelse for free alongside ship. INCO-term for ... Se artiklen

fase

(-n, -r): Del af et forløb. Her brugt om elektriske kredsløb i ... Se artiklen

faseanordning

(-en, -er): phase arrangement.
[NAV1 p.183, NAV4 p.10] Kilder

fasedifference

(-n, -r): I udtryk som: Fasedifferenceprincip - om muligheden for at konstatere ... Se artiklen

faseforandring

(-en, -er): Faseforskydning. phase displacement // phase lag ... Se artiklen

faselinje

(-n, -r): phase line.
[NAV3 p.62] Kilder

faseskiftmetode

(-n, -r): methode of phase change.
[NAV3-79] Kilder

faseændring

(-en, -er): change of phase.
[NAV4-51] Kilder

fast

(adj). Brugt i udtryk som: gøre fast.make fast // bela ... Se artiklen

faste stopper

"Faste Stoppere. En saadan Stopper bestaaer af et kort, tykt Toug, som i den ... Se artiklen

fastebardun

(-en, -er): De tove eller wirer, der går fra de faste stængers top, ... Se artiklen

fastedag

(-n, -e): Dage, hvor mandskabet ikke får kød udleveret.Bannian d ... Se artiklen

fastelavn

(-en, -): Fasten er den periode, der i den kristne kirke strækker sig fra ... Se artiklen

fastelavnsbåd

(-en, -e): Båd, der på land medføres ved processioner under ... Se artiklen

fastespant

(-et, -er): "Inden for alle byggetraditioner bestemtes skrogets form af et a ... Se artiklen

fastestag

(-et, -): "Paa de Skibe og Fartøier, hvis Master og Stænger kun have eet ... Se artiklen

fastgøre

(vb): Dss. beslå. I udtryk som fx: gøre et skib fast. ... Se artiklen

fastholde

(vb): Dss. gøre fast.
securing the end of the cable.
[EST] Kilder

fastis

(-en, -): Havis der er helt el. delvis stationær på stedet, hvor den er ... Se artiklen

fastisgrænse

(-n, -r): fast ice boundary.
[BalSice] Kilder

fastland

(-et, -): Landmasse af en vis størrelse og i modsætninge til øer. ... Se artiklen

fastlandsklima

(-et, -er): Fastlandsklima kendetegnet ved varme somre og kolde vintre og med ... Se artiklen

fastlandsskrænt

(-en, -er): Den pludselige og stejle dybdeforøgelse i havet et stykke uden for ... Se artiklen

fastlandssokkel

(-len, -ler): Den undergrundsplatform med lav vanddybde strækkende sig fra ... Se artiklen

fastlods

(-en, -er): Fastansat lods på en lokalitet.permanent pilot ... Se artiklen

Fastnet Race

Kapsejlads sejlet første gang 15/8 1925. Ruten går fra Portsmouth rundt ... Se artiklen

fat

(adv): Ankeret har fat.
anchor bits.
[Saint] Kilder

fata morgana

(-et, -er): Meteorologisk fænomen.
mirage.
[TUS303] Kilder

fatigue

(-n, -): Træthed i forbindelse med arbejde: lange vagter, nattevagter, mange ... Se artiklen

Fatter Jahns Sølov

De drømme en sømand har om rigelig mad, spiritus, villige damer og behagelige ... Se artiklen

Fauick

Fauick er Benedichts navn for Fowey, en lille by på Cornwalls sydkyst, hvorfra ... Se artiklen

faut

(-en, -er): Rillen eller fugen mellem de enkelte kordeler i et tovs yderside. ... Se artiklen

fautfragt

(-en, -er): "Fragt, der betales for ikke indladet Gods, kaldes Fautfragt eller ... Se artiklen

favn

(-en, -e): Længdemål på 6 fod eller tre alen. I relation til metrisk mål ... Se artiklen

favnekurve

(-n, -r): På søkort linjer, undervandslinjer, gennem punkter med samme ... Se artiklen

FCL

Engelsk forkortelse for ladningsenheden en fuld container til forskel fra ... Se artiklen

februar

Årets anden måned. 28 dage i almindelige år, 29 dage i skudår. Måneden ... Se artiklen

fed

(-et, -): Længde sejlgarn. Et fed = 120 tråde à 3,5 alen (x 0,64 m) = 268 m ... Se artiklen

fedthorn

(-et, -): Horn fra kvæg tildannet, så det kan indeholde fedt eller talg som ... Se artiklen

fedtkop

(-pen, -per): Smøreanordning i motor.
grease cup.
[ABC] Kilder

fedtpresse

(-n, -r): Smøreanordning i motor.
grease gun.
[ABC] Kilder

feeder

(eng): Føde- i sammensætninger med fødelinje, føderejse, hvor mindre skibe ... Se artiklen

feederforbindelse

(-n, -r): Sejlads mellem småhavne og basishavn. Fx mellem Gøteborg og ... Se artiklen

feederlast

(-en, -er): Ladning, der især i containere lastes om bord i mindre ... Se artiklen

feederrejse

(-n, -r): Rejse med feederskib fra en mindre havn med gods til en større havn, ... Se artiklen

feederrute

(-n, -r): Den rute fra mindre havne til containerhavn for oceanskibe, der ... Se artiklen

feederservice

(-n, -r): Føderuteservice. Bortfragterens service for gods fra mindre havne, ... Se artiklen

FEFC

Engelsk forkortelse for Far Eastern Freight Conference, de ... Se artiklen

fejl

(-en, -): I navigation: talstørrelse, der angiver målelig værdis afvigelse ... Se artiklen

fejlaflæsning

(-en, -er): Observatørens fejlagtige bestemmelse af et viserinstruments ... Se artiklen

fejlellipse

(-n, -r): error ellipse.
[NAV3 p.20] Kilder

fejlfindingsdiagram

(-met, -): error detection diagram.
[NAV4ny p.106] Kilder

fejlvisning

(-en, -er):
variance.
[EL] Kilder

Feland

Feland er Benedichts navn for øen Øland i Østersøen ud for Kalmar på ... Se artiklen

felucca

(-en, -er) felukka: Middelhavsskibstype lig en galej, der fremdrives med årer ... Se artiklen

fender

(-en, -e): Dss. hviler. Forsk. materialer, der anbringes mellem skibssiden og ... Se artiklen

fenderliste

(-n, -r): Gummi el. plastliste langs skrogets side, hvor det er bredest i ... Se artiklen

fendersejler

(-en, -e): Slang for en overforsigtig sejler el. en skødesløs sejler, der ... Se artiklen

fendersystem

(-et, -er): Fendersystem kan fx være en sammenhængende løsning af en ... Se artiklen

fenderværk

(-et, -): fender beam. "For at det kan virke måtte OM ... Se artiklen

ferksvandskilde

(-n, -r): Kilde med ferskvand, der er aftegnet i søkortene, hvorfor ordet ... Se artiklen

ferritantenne

(-n, -r): ferrite-rod antenna // loop-stick antenna.
[BRE p.97, SEH p.152] Kilder

ferritkerne

(-n, -r): ferrite core.
[NAV4 p.13] Kilder

ferrocement

(-en, -): Jernskelet dækket af cemnet - beton - til dannelse af et skibsskrog. ... Se artiklen

ferromagnetisk

(adj): ferromagnetic.
[NAV2 p.3, NAV2ny p.12] Kilder

ferskvand

(-et, --): Drikkevand, til forskel fra saltvand eller havvand. fre ... Se artiklen

ferskvandsgenerator

(-en, -er): Maskine, der kan omdanne saltvand til ferskvand ved opvarmning, ... Se artiklen

ferskvandskapacitet

(-en, -er): Den mængde ferskvand, som et skib kan medføre i sine fade eller ... Se artiklen

ferskvandskasse

(-n, -r): "To freskvandskasser, der hver rummer 15 tons, anbringes på 2. dæk ... Se artiklen

ferskvandskølepumpe

(-n, -r): Ferskvandskølepumpe for hovedmotor.fresh water cooling ... Se artiklen

ferskvandslastelinje

(-en, -er): "Ferskvands-Lastelinien for Sommer angives ved Overkanten af en ... Se artiklen

ferskvandsmatros

(-en, -er): "Frisk Vand Matros." unexperiences sailor // a fresh w ... Se artiklen

ferskvandspumpe

(-n, -r): Ferskvandspumpen i større træskibe (1800-1900) stod ofte på ... Se artiklen

ferskvandsreduktion

(-en, -er): Reduktion i dybgangen for skibets nedtrykning i ferskvand modsat ... Se artiklen

ferskvandstank

(-en, -e): Indbygget tank, der kun anvendes til rent drikkevand. ... Se artiklen

fetalje

(-n, -r): Gl. for proviant. provision. Kilder

fetaljebroder

(-broderen, -brødre): Gruppe af nordtyske sørøvere eller kapere, der ... Se artiklen

FEU

Engelsk forkortelse for fortyfeet Equivalent Unit. Dvs. en ... Se artiklen

FFA

Eng. fork. for Freight Future Agreement. Kontrakt, hvor ma ... Se artiklen

FIATA

Forkortelse for International Federation of Freight Forwarders Associa ... Se artiklen

fid

(-den, der): 1. Ters, der anvendes ved syning af løjerthulle ... Se artiklen

fiere

(?): Gl. Jf. øvrige sprog i [Röding] er betydningen strand, strandbred. Ordet ... Se artiklen

figurbog

(-bogen, -bøger): Bog hvori signalernes visning er tegnet.signal ... Se artiklen

fikspunkt

(-et, -er): Geodætisk målepunkt.
fixed mark // fixed point.
[KORTA] Kilder

fiksstjerne

(-n, -r): Himmellegemer, der set fra jorden ikke forandrer position på ... Se artiklen

filament

(-et, -er): Udtryk anvendt tidligere om glødelamper i lanterner, hvor visse ... Se artiklen

filao

Botanisk udtryk, for hvilket der findes symbol anvendt i søkort for at visse ... Se artiklen

file

(vb): Sejladsudtryk: file i vinden = ligge så tæt til vinden ved bidevi ... Se artiklen

filibuster

(-en, -e): Vestindisk sørøver. filibuster gldgs. ogs ... Se artiklen

filler

filler i wire. Kordel af tråde med tykkelse afvigende fra hovedkordelerne, ... Se artiklen

fimbulvinter

(-teren, -tre): Meget streng vinter. Udtrykket stammer fra den yngre Edda: ... Se artiklen

fin

(adj.): Om skibsform. "Fiin, Skarp, siges om et Skib, hvis Dannelse under ... Se artiklen

fin-first voith tractor

Fremdrivningssystem til slæbebåde. fin-first Voith tractor ... Se artiklen

finbanker

(-en, -e): Kanontype fra slutningen af 1600-tallet fra Holland. Det havde ... Se artiklen

findested

(-et, -er): Position, hvor en adsplittet konvoj skal samles. Positionen angives ... Se artiklen

finfordråbning

(-en, -er): Udtryk anvendt om tågestrålingsrør til brandslukningsformål. ... Se artiklen

fingerling

(-en, -er): Rorløkke. "Stærke jernhængsler, der med jernvinkler til begge ... Se artiklen

finhedsgrad

(-en, -er): Koefficient for fyldighed, der er udtrykt ved et skibs faktiske ... Se artiklen

finhedskoefficient

(-en, -er): Finhedskoefficienterne deles i kassekoefficient, ... Se artiklen

finkenet

(-tet, -): 1. Net udspændt mellem støtter oven på bakken, ... Se artiklen

finkenetsklæde

(-t, -r): Malet sejldugsdække, der overspændtes finkenettet, når køjerne ... Se artiklen

finkenetsliste

(-n, -r): "Finkenets Listerne ere Træe Lister, der i steden for det Toug som ... Se artiklen

finkenetslønning

(-en, -er): Øverste liste eller kant på finkenettet.topgallant r ... Se artiklen

finkenetsscepter

(-et, -e): Støtter på begge sider af finkenettet. Finkenettet fastgøres ... Se artiklen

finkenetsstøtte

(-n, -r): Løningsstøtters forlængelse over lønningen. crotchet ... Se artiklen

finnekøl

(-en, -e): Smal og dyb køl, 'som en finne'.
fin keel.
[POS p.71, TUR] Kilder

finneskude

(-n, -r) (finlapperskude): Se under finskude nedenstående. Finnis ... Se artiklen

finnestabilisator

(-en, -er): Undervandstværskibsfinner, gyrostyrede, til ved ændring af ... Se artiklen

finnjolle

(-n, -r): Enmandsjolle, lgd. 4,5 m, br. 1,51 m, vægt 145 kg. Sejlareal 10,00 ... Se artiklen

finregn

(-en, -): Meget fine vanddråber i stor og tæt mængde, der falder fra en sky. ... Se artiklen

finskrue

(-n, -r): Indstillingsskrue på sekstant. fine adjustment knob ... Se artiklen

finskude

(-n, -r): "Find Skude et Slags Fartøyer fra Findland, de fører tre Master med ... Se artiklen

finster

(-et, -e): Gammelt navn for vinduerne agter i gallerierne på linjeskibe, ... Se artiklen

FIO

Engelsk forkortelse for Free in and out. Transportklausul. ... Se artiklen

fiol

(-en, -er): Fiolen på bovsprydet. "Det er klamper, der sidder på begge sider ... Se artiklen

fiolblok

(-ken, -ke): Blok med to skiver i samme plan, så formen ligner en violin. Se ... Se artiklen

FIOS

Engelsk forkortelse for det samme som FIO samt inklusive stuvning: Fre ... Se artiklen

FIOT

Engelsk forkortelse for det samme som FIOS samt trimning af last: Free ... Se artiklen

fire

(vb): Slække, sænke, lade tov eller trosser løbe ud, give ud. Det modsatte ... Se artiklen

fire et anker ud

Dss. bakke et anker ud.
[MARS] Kilder

firer

I udtryk som: firer med styrmand.
four with coxswain.
[KbhH1/1990] Kilder

fireslået, firslået

(adj): I udtryk som: fireslået tovværk.
four stranded rope.
[ABC, EL] Kilder

firestregspejling

(-en, -er): Pejling taget 45 grader om styrbord eller bagbord. fou ... Se artiklen

firing

(-en, -er): Bådtype med fire par roere.boat with four pair rowers ... Se artiklen

firkant

(-en, -er): 1. Firkantede top af en mast. masthea ... Se artiklen

firkantsejl

(-et, -): Sejl skåret med firesider.
square sail.
[DSF p.157] Kilder

firløber

(-en, -e): Talje med to toskivede blokke. truss tackle // a tackle c ... Se artiklen

firskivet

(adj.): I udtryksom: firskivet blok. four-fold block ... Se artiklen

firskåret

(adj): I udtryk som: firskåret gie, firskåret talje. twofold purch ... Se artiklen

fishermans stagsejl

Dss. knækstagsejl.
[VerV2] Kilder

fishfinder

(-en, -e): Engelsk for ekkolod indrettet til at kunne vise fiskestimer. Se ... Se artiklen

fisk

(-en, -): 1. Indfatning på dækket omkring masten og evt. hu ... Se artiklen

fiske

(vb): 1. Fange noget ved hjælp af krog eller net. I udtryk so ... Se artiklen

fiske efter et anker

sweep the anchor.
[FALC, Röding] Kilder

fiske et anker

Stokanker, der er på plads under kranbjælken, og hvis flig hugges an med ... Se artiklen

fiskeassistent

(-en, -er): »... tager tre år og 8 måneder, og den er et speciale under de ... Se artiklen

fiskebanke

(-n, -r): fishing ground.
[EST, FISK p.303] Kilder

fiskedræg

(-et, -): Ankertype med tre eller flere flige og hvormed man fisker efter tabte ... Se artiklen

fiskefartøj

(-et, -er): Fartøj, hvorfra der drives fiskeri.
fishing craft.
[ABC] Kilder

fiskefinder

(-en, -e): » Ultranav-modellen indeholder desuden et avanceret fiskefinder ... Se artiklen

fiskeflåde

(-n, -r): Et antal fiskefartøjer, der fisker i en gruppe, der trafikmæssigt ... Se artiklen

fiskegrej

(-et, -): I redningsbåd:
fishing tackle.
[MarS, TS p.83] Kilder

fiskegård

(-en, -e): fish weird.
[DAS p.73, E/D] Kilder

fiskehage

(-n, -r): Stor krog til at fange en af ankerfligene med under ankeret ophaling ... Se artiklen

fiskehukkert

(-en, -er): Fiskefartøj af hukkerttypen. Typen er taklet omtrent som en ... Se artiklen

fiskejolle

(n, -r): yawl.
[Saint] Kilder

fiskekiste

(-n, -r): Dam i et fiskefartøj, hvor fiskene kan leve i søvand, der indlades ... Se artiklen

fiskeknob

(-et, -): Se også fiskerknob.
fisherman's knot.
[ABC, PSØM p.25] Kilder

fiskekrog

(-en, -e): fish hook.
[Röding] Kilder

fiskekvase

(-n, -r): Sejlfartøj af størrelse og med rig som en jagt. Den har en dam ... Se artiklen

fiskelanse

(-n, -r): "Fiske-Lantse." En slags fiskespyd eller lyster af rivelignende form ... Se artiklen

fiskelup

(-pen, -per): Ekkolod, der har en resultatvisning velegnet for fiskeri. ... Se artiklen

fiskemand

(-manden, -mænd): Mytologisk skikkelse med fiskehale. - ... Se artiklen

fiskemeed, fiskemed

(-et, -): Fiskeredskab.
-.
[H&S47 p.74] Kilder

fiskemærke

(-t, -r): »...knækkede bundgarnspæle ... afmærkes med et fiskemærke, ... Se artiklen

fiskenet

(-tet, -): Garn flettet af line med masker af forskellig størrelse efter ... Se artiklen

fiskeplads

(-en, -er): fishing ground.
[FISK p.298, Pjece89] Kilder

fisker

(-en, -e): Person, der udfører fiskeri. fisherman. ... Se artiklen

fiskerbåd

(-en, -e): Båd der anvendes til fiskeri. fishing boat ... Se artiklen

fiskeredskab

(-et, -er): »Trawling is used to about 350 fths and dredging is also ... Se artiklen

fiskeredskabsafmærkning

(-en, -er): "I de kystnære farvande skal nedgarn, kasteruser og krogliner ... Se artiklen

fiskerihavn

(-en, -e): fishing port.
[FISK p.155] Kilder

fiskerihjælpeskib

(-et, -e): fishing auxiliary craft.
[DkSkibsf.3/1988] Kilder

fiskeriinspektion

(-en, -er): fishing inspectorate.
[FISK p.330, ORL p.278] Kilder

fiskerikontrol

(-len, -ler): fishing control.
[FOH p.148, ORL p.279, SØR p.47] Kilder

Fiskeriministeriets Forsøgslaboratorium

Technological Laboratory of the Ministry of Fisheries. Kilder

Fiskeriministeriets Industritilsyn

The Fish Inspection Service of the Ministry of Fisheries. Kilder

fiskeriministerium

(-umet, -er): The Ministry of Fisheries.
[FISK] Kilder

fiskeriterritorium

(-umet/et, -er): fishing territory.
[DS p.764, FISK, HavetsØkopol. p.21] Kilder

fiskeritoldseddel

(-len, -ler): »... udfylder de lovpligtige fiskeritoldseddel på proviant.« ... Se artiklen

fiskerknob

(-et, -): Dss. engelsk knob.
fisherman's knot.
[LUND p.36] Kilder

fiskerkvase

(-n, -r): Fiskefartøj med en fiskedam. Som sejlskib ofte jagtrigget. ... Se artiklen

fiskerleje

(-t, -r): fishing hamlet.
[DS p.126, OSA p.36, RED p.21] Kilder

fiskerlærling

(-en, -er): »Thyborøn Fiskeriskole har udklækket det første hold ... Se artiklen

fiskerplads

(-en, -er): Indesluttet fiskerplads.
pen.
[HAR] Kilder

fiskerstagsejl

(-et, -): Sejl på fiskeskonnert. Stagsejl mellem fokke- og stormast med sit ... Se artiklen

fiskerstik

(-ket, -): Dss. rendestik. Ligner et gårdingsstik. Tovet gives en bugt, og med ... Se artiklen

fiskeruse

(-n, -r): fishing trap.[D/E, NP100] rusepæl ... Se artiklen

fiskerøje

(-t, -r): Knob, der giver et øje, som er særlig let at binde på våde og ... Se artiklen

fiskerøje

(-t, -r): angler's loop. Kilder

fiskeskib

(-et, -e): "Et skib, hvis nationalitetsbevis er forsynet med ... Se artiklen

fiskeskib

(-et, -e): Et skib, hvis nationalitetsbevis er forsynet med ... Se artiklen

fiskeskipper

(-en, -e): skipper.
[DS p.502, EST, HOR11-12/1989] Kilder

fiskesorteringssystem

(-et, -er): Mekaniske apparat, der kan sortere de fangede fisk efter ... Se artiklen

fiskestime

(-n, -r): Samling af fisk, der bevæger sig som en samlet masse i vandet. ... Se artiklen

fiskestykke

(-t, -r): Træpartiet ved en mastekrave. Hvr masten går gennem dækket for at ... Se artiklen

fisketorpedo

(-en, -er): Torpedo af form som en fisk eller cigar.torpedo ... Se artiklen

fisketrawler

(-en, -e): trawler.
[DkSkibsf.3/1989] Kilder

fiskevod

(-det, -): "Fiske Vaad eller Garn, der gives Skibe med paa de lange Reyser for ... Se artiklen

fitter

(-en, -e): Stilling for menigt besætningsmedlem med kompetancer i ... Se artiklen

fjernafsøgning

(-en, -er): "En anden udbredt årsag til, at der ikke blev holdt behørig udkig ... Se artiklen

fjerne

(vb): I udtryk som:
fjerne sig fra. sheer off.
[HAR] Kilder

fjolse

(vb): Pudse, særlig pudse kanoner med håndfladen og et pudsemiddel. Også i ... Se artiklen

fjord

(-en, -e): Hos [Röding] også kaldt for golf.
gulf.
[Röding] Kilder

fjordhavn

(-en, -e): Havnetype. "Fjordhavnen, der er beliggende i bunden af et ... Se artiklen

fladbundet

(adj): Om skib med plan vandret bund. Giver stor lasteevne og ringe dybgang. ... Se artiklen

flag

(-et, -): 1. Symbol for nation. Ofte et rektangulært stykke ... Se artiklen

flagcertifikat

(-et, -er): Registreringsbevis for fritidsfartøj under fem tons, der med et ... Se artiklen

flagdug

(-en, -e): Dss. hårdug. Tidl. uldent stof, i dag oftest kunststoffer med mere ... Se artiklen

flage

(-n, -r): Vindstød eller vindbyge. Dss. [Saint]s flagger nedenstående ... Se artiklen

flage

(vb): At sætte eller have flag sat. flag. flage ud ... Se artiklen

flagfald

(-et, -): Linen, hvormed man hejser og haler ned et flag.flag haly ... Se artiklen

flagføring

(-en, -er): [XLIV, Stk. 2] "Flagføringen angaaende, da skulle alle paa disse ... Se artiklen

flaggaffel

(-gaflen, -gafler): "Signalrå på fokkemast og flaggaffel på stormast." ... Se artiklen

flaggalej

(-en, -er): En flådes kommandochefs galej. commanding galley.
[KOF] Kilder

flaggast

(-en, -er): Sømand, hvis opgave det er at sætte og bjærge flagene, især ... Se artiklen

flagger

(-en, -e): Vindpust. puff of wind.[Saint] Se også ... Se artiklen

flagkaptajn, Flagcapitain

(-en, -er): En slags generaladjudant hos admiralen i en flåde.[DMO] ... Se artiklen

flagknap

(-pen, -per): Lille træskive fastgjort oven på flagspillet. Den har to ... Se artiklen

flagknob

(-et, -): Også kaldet skostik, skødestik og væverknob. Knob, der særligt ... Se artiklen

flagknop

(-pen, -per): Dss. fløjknap.
acorn // truck.
[Röding] Kilder

flagline

(-n, -r): Line, der er skåret i et flagspil og som flaget fastgøres i, når ... Se artiklen

flagmand

(-manden, -mænd): 1. Officer af admiralsrang, der har ret ti ... Se artiklen

flagpose

(-n, -r): Pose til opbevaring af flag. Posens indhold er skrevet / malet ... Se artiklen

flagre

(vb): Flagre et skib. Pynte et skib ved at sætte mange flag ved festlige ... Se artiklen

flagsang

(-en, -e): For Dannebrog er skrevet mange sange. Her er et ... Se artiklen

flagskib

(-et, -e): 1. Største, nyeste, fineste eller toppen af anden ... Se artiklen

flagspil

(-let, -): En lodret el. skråtstillet stang rejst på eller nær agterenden og ... Se artiklen

flagstang

(-stangen, -stænger): Rundholt, der lodret eller næsten lodret er anbragt ... Se artiklen

flagstat

(-en, -er): Den stat, hvis flag et skib fører."For at et Skib kan sejle und ... Se artiklen

flagstik

(-ket, -): Dss. flagknob. sheet bend.
[D/E] Kilder

flagstok

(-ken, -ke): Lille rundholt på toppen af masten, som kommandotegnet, ... Se artiklen

flagsæk

(-ken, -ke): Større sejldugspose, der kan indeholde flag. flag sa ... Se artiklen

flagtid

(-en, -er): De tidspunkter i døgnet, hvor flagning kan finde sted jf. lokalt ... Se artiklen

flak

(-ket, -): 1. "Er Afstanden fra Skibets Kjøl til dets Kimming." ... Se artiklen

flak, flakvand

(-ket, -): 1. Flad grund i havet. flat // a shal ... Se artiklen

flamsk dug

Særlig fint sejldug.
[DMO] Kilder

flamsk knob

(-et, -): Ottetalsknob, judasknob, savoyknob. Overhåndsknob med bagvendt ... Se artiklen

flare

(-n, -r): "En mulighed er at brænde det af via en flare ved terminalen." Om ... Se artiklen

flaskepost

(-en, -er): Meddelelser placeret i vandtæt lukkede flasker, der kastes i havet ... Se artiklen

flatrack

(eng.): Containermodul, der kun har bundenhed, mens sider og top mangler. ... Se artiklen

fleetmanager

(-en, -e): Engelsk udtryk for stillingen rederichef. "Fleetmanageren skal in ... Se artiklen

fleetsejlads

(-en, -er): "matchrace er så forskellig fra fleet-sejlads." Sejlads, her ... Se artiklen

flegting

(-en, -er): Om riggens øverste dele omkring maste og stang. "Den omkring ma ... Se artiklen

flendse

(vb): Bryde ladningen i lastrummet, el. flytte på den, så bagvedliggende ting ... Se artiklen

flenserum

(-met, -): "Er et Sted, hvor der er gjort saadan Plads, at Dele af Ladningen ... Se artiklen

flerskrogsbåd

(-en, -e): Fartøj, hvor skroget udgøres af mere end et separat ... Se artiklen

flerstråleekkolod

(-det, -der): Ekkolod, der kan udsende signaler i flere retninger og opsamle ... Se artiklen

Flettner-rotor

(-en, -er): Maskine, der ved hjælp af vindes tryk kan fremdrive et skib. Ma ... Se artiklen

flettnerror

(-et, -): Rortype med drejelig agterflap sat på hovedrorfladen. F ... Se artiklen

fleur-de-lys

(fransk): Almindeligt kaldenavn på både engelsk og fransk for kompasrosens ... Se artiklen

flexdæk

(-ket, -): Dss. lastdæk i orlogsskibe af typen ro/ro. "Skibenes flexdæk - ... Se artiklen

flexible fallpipe vessel

(eng.): Specialskib, der anvendes til offshorearbejder, hvor der skal udlægges ... Se artiklen

Fli

Fli er Benedichts navn for det nordlige indløb til Zuidersøen i Holland. Det ... Se artiklen

flibåd

(-en, -e): Tomastet hollandsk sejlskib fra 1700-tallet. Navnet måske fra ... Se artiklen

flig

(-en, -e): Spidsen på ankerets arme.
palm // fluck.
[Saint] Kilder

fligstopper

(-en, -e): Stopper, der påsættes et ankers flig. anchor-fluke st ... Se artiklen

Flinders' barre

(-n, -r): Blødtjernsrør eller blødtjernsstænger, der anvendes til ... Se artiklen

flipper-jolle

(-n, -r): Tomandssejljolle, især anv. i Skandinavien. Lgd. 4,10 m, br. 1,32 m, ... Se artiklen

flitsbue

(-n, -r): Også kaldet armbrøsten. Vinkelmålingsinstrument til ... Se artiklen

floater

(eng.): Spiler, der benyttes i meget let vind af styrker på eller under 3 ... Se artiklen

flod

(-en, -er): 1. Vandløb. Større vandløb, vandvej. ... Se artiklen

flodafgift

(-en, -er): Afgift, der betales af skibe, der befarer en flod. riv ... Se artiklen

flodanker

Det af to ankre, der i strømfarvand ligger mod siden, hvortil vandet stiger. ... Se artiklen

flodbrænding

(-en, -er): Den bølgebrydning, der finder sted ved flodmundinger, hvor ... Se artiklen

flodbølge

(-n, -r): Vandets tilstrømning på grund af tidevandsfænomenet. ... Se artiklen

flodbølgeforsinkelse

(-n, -r): Den forskel, der er mellem det beregnede teoretiske ... Se artiklen

flode

(-n, -r): Gl. for flåde.
navy.
[KOF, MHT4/2005p3] Kilder

flode

(vb) gammeldags: "Denne Bevægelse i Havet, som er bevirket ved Maanens og ... Se artiklen

flodellipsoide

(-n, -r): "Tidevandet vil således give anledning til, at havoverfladen afviger ... Se artiklen

flodfrembringende kraft

(- kræfter): Den samlede tyngdepåvirkning fra sol og måne på frit vand på ... Se artiklen

flodgående

(adj): "Danske bunkersrederier forudser øget konkurrence fra flodgående ... Se artiklen

flodhavn

(-en, -e): Havn beliggende på eller ved en flod.[SKTo p.72] "Flodhavnen ... Se artiklen

flodhest

(-en, -e): Slang for (gummi)vandsæk, der flydes ud til et skib og indholdet ... Se artiklen

flodhøjde

(-n, -r): Tidevandets højde i forhold til et bestemt horisontalt datum. ... Se artiklen

flodis

(-en, -): Is i en flod, hvilket oftest vil sige ferskvandsis. rive ... Se artiklen

flodmunding

(-en, -er): Arm af havet ved mundingen af en flod. Ofte med ringe og skiftende ... Se artiklen

flodmåler

(-en, -e): Apparat, der kan måle ebbe og flods bevægelser. tide- ... Se artiklen

flodpram

(-men, -me): Fartøj, der anvendes til varetransport på floder. r ... Se artiklen

flodseng

(-en, -e): En flods dybeste område.
bed of a river.
[HAR] Kilder

flodskib

(-et, -e): Skibe specielt konstrueret til sejlads på indre vandveje. De har ... Se artiklen

flodskifte

(-t, -r): "Typen er meget almindelig ved havne i den engelske Kanal, hvor ... Se artiklen

flodstrøm

(-men, -me): Dss. tidevandsstrøm.
speed of current-.
[NAV1 p.292] Kilder

flodtanker

(-en, -e): Tankskib til flodsejlads. Tankskib med lav lufthøjde. ... Se artiklen

flodvarighed

(-en, -er): Kan beregnes som højvandsklokkeslæt minus lavvandsklokkesæt. ... Se artiklen

flodvej

(-en, -e): Sejlbart farvand på en flod.
river channel.
[ABC] Kilder

flooding-anlæg

(-get, -): Brandslukningsanlæg med kapacitet til at fylde et rum med ... Se artiklen

flore

(-n, -r) gammeldags): Række eller lag af fadeværk.
tier.
[Benzon] Kilder

Floridastrømmen

Havstrøm, der løber fra Den Mexikanske Havbugt ud mellem Cuba og Florida, ... Se artiklen

flot

(adj, adv): Flydende, om skibe, der har vand under kølen. afloat // ... Se artiklen

flotbringe

(vb): Få skib fri af en grund, så det igen flyder. bring afloat ... Se artiklen

flotbringelsesskade

(-n, -r): Skade sket under arbejdet med at sætte et grundstødt skibe flot. ... Se artiklen

flotbringning

(-en, -er): Få trukket eller løftet et skib fra den grund, som det er ... Se artiklen

flotel

(-let, -ler): Flydende hotel. Hotel indrettet på flydende platform eller på ... Se artiklen

flotille

(-n,-r): Antal krigsskibe, der operer som en enhed. flotilla ... Se artiklen

flotilleadmiral

(-en, -er): "Søværnet har per 1. april 1983 indført en ny charge - ... Se artiklen

flottagning

(-en, -er): Bringe grundstødt skib flot og flydende igen. refloat ... Se artiklen

flove

(vb): Aftage om vind. Vinden er ved at flove. moderate ... Se artiklen

flueklap

(-pen, -per): Bramsejlet på en smakke. top-gallant sail of a Dutc ... Se artiklen

flugt

(-en, -er): I udtryk som: Dækkets flugt = dækkets forløb med dets kurveform ... Se artiklen

flumetank

(-en, -e): To sidetanke, der via en centertank med ringe ... Se artiklen

fluorescens

(-en, -er): Øjeblikkelig eller meget kortvarig lysudsendelse. Fosforescens er ... Se artiklen

fluorproteinskumvæske

(-n, -r): Brandslukningskemikalie til skumslukningsanlæg. fluor-p ... Se artiklen

flushdækker

(-en, -e): Skib med gennemgående dæk uden bak- og poopopbygninger. ... Se artiklen

flushluge

(-n, -r): "... tage rullende last ind på vejrdækslugerne, der er ... Se artiklen

fluxgatekompas

(-set, -ser): "... kursinformationer fra fluxgate-kompasset…" f ... Se artiklen

fly-boat

(eng.):
fly-boat.
[SØK p.30] Kilder

flyde

(vb): 1. Befinde sig på eller i overfladen af en væske. Om e ... Se artiklen

flydebatteri

(-et, -er) flådebatteri (gl): Flåde, hvorpå er anbragt en eller flere ... Se artiklen

flydebro

(-en, -er): Flydende konstruktion, der oftest er vinkelret på kajen. ... Se artiklen

flydecentrum

(-rummet, -re): Det resulterende center for opdriften i et areal. "Et ... Se artiklen

flydedok

(-ken, -ker): Kasseformet flydende konstruktion, der ved at fylde tanke kan ... Se artiklen

flydeegenskab

(-en, -er): buoyancy characteristic.
[SKT81 p.302] Kilder

flydeevne

(-n, -r): "… opfylde reglerne for lækstabilitet og flydeevne i tilfælde af ... Se artiklen

flydekaj

(-en, -er): "Flydekajen og det tilhørende landterminalområde i Humber ... Se artiklen

flydekniv

(-en, -e): "… flydekniv til brug i flåder…". buoyant knife ... Se artiklen

flydekompas

(-set, -ser): buoyant compass.
[POL23/11 1996 ark. i Carolinerne] Kilder

flydekran

(-en, -er): Kran monteret på fartøj. floating crane. ... Se artiklen

flydeledning

(-en, -er): Rørledning, der kan flyde i havoverfladen. floating p ... Se artiklen

flydemagnet

(-en, -er): Til minestrygning.
floating magnet.
[MAT1/1991 p.16] Kilder

flydemiddel

(-delet, -ler): Betegnelse for redningskrans, redningsvest etc. by ... Se artiklen

flydemål

(-et, -): "… der skal foretages flydemål og en krængningsprøve…". ... Se artiklen

flydende

(adj): 1. Modsat fast form. liquid. ... Se artiklen

flydenhedsgrad

(-en, -er): coefficient of liquidity.
[LAB p.45] Kilder

flydenhedspunkt

(-et, -er): Laveste fugtighedsindhold, hvor ladningen begynder at få ... Se artiklen

flydeplan

(-en, -er): Linjetegning for kapsejladsfartøj for de arealplaner, som ... Se artiklen

flyder

(-en, -e): Opdriftslegemet i et væskekompas, der afbalancerer kompasrosens ... Se artiklen

flydespæring

(-en, -er): "depot af flydespærring og skimmerudstyr…" containm ... Se artiklen

flydespærring

(-en, -er): Fleksible rør eller lange måtter, der udlægges i en ring på ... Se artiklen

flydestilling

(-en, -er): "Et redningsbælte skal være således indrettet, ... at det ... Se artiklen

flydetest

(-en, -s): "… en flydetest med en af klubbens både viste klart, at en ... Se artiklen

flydetov

(-et, -e): Tov, hvis massefylde er mindre end væsken, det skal kunne flyde i. ... Se artiklen

flydetrawl

(-et, -): Fiskeredskab.
pelagic trawl.
[FiSø p.35] Kilder

flydevandlinje

(-n, -r): Enhver vandlinje et skib kan indtage, når det er fri af grunden. ... Se artiklen

flydevest

(-en, -e): En redningsvest, der har mindre opdriftsmiddel end de lovpligtige i ... Se artiklen

flydevægt

(-en, -e): Vægtfyldemåler bestående af et flydelegeme med en lodret ... Se artiklen

flygte

(vb): 1. "Flygte, det er at søge at undløbe med et Skib, naa ... Se artiklen

flygtig

(adj): I udtryk som: flygtig magnetisme. A transient mag ... Se artiklen

flyhindringslys

(-et, -): "[Hav]-anlæggene har endvidere facadebelysning, belyste ... Se artiklen

flying Dutchman

(eng.): Tomandsjolle, lgd. 6,05 m, b. 1,80 m, vægt 160 kg. Sejlareal 19,2 kvm, ... Se artiklen

flying jib

(eng.): "flyvende Klyver - et stort Stagsejl, der hejses frit op uden Stander." ... Se artiklen

flynder

(-en, -e): 1. Logrotator.log rotator ... Se artiklen

flynderblok

(-ken, -ke): "En langagtig Blok, smalere i den ene end i den anden Ende og med ... Se artiklen

flyndermål

(-et, -): "… er der en fejl på over 30 cm på flyndermålet, som både ... Se artiklen

flynderpig

(-gen, -ge): Redskab til at stikke fladfisk med. Af form som en tobenet gaffel ... Se artiklen

flyshute

(eng.): fiskeredskab. "Fiskeri med snurrevod eller fly-shute er ikke ... Se artiklen

flyttebardun

(-en, -er): Barduner, hvis nederste fastgøringssted kan skiftes. ... Se artiklen

flyveblok

(-ken, -ke): Løberblok, vandreblok.
fly-block.
[Benzon] Kilder

flyvebåd

(-en, -e): 1. Flyvemaskine med pontoner og/el. vandtæt unders ... Se artiklen

flyvefisk

(-en, -): Fiskeart af slægten Exocoetidae på 20-30 cm med store forl� ... Se artiklen

flyvende

(adj.): I udtryk som: flyvende sejl. Om sejl, der ikke har et lig fas ... Se artiklen

Flyvende Hollænder

(prop.): Mytisk skib, der til evig tid må sejle rundt på verdenshavene. Synet ... Se artiklen

flyvepapbåd

(-en, -e): Betegnelse, nedsættende for fritidsfartøj af særlig konstruktion. ... Se artiklen

flyver

(-en, -e): Stagsejl, der sættes mellem stængestagsejlet og bramstagsejlet. ... Se artiklen

flyversekstant

(-en, -er): Sekstant med kunstig horisont.
aircraft sextant.
[TAN3 p.46] Kilder

flyvesand

(-et, -): Bundart af løst sand, der ikke ved fx ebbe kan bære et skibs skrog ... Se artiklen

flyvesejl

(-et, -): "… flyvesejl som spilere og genakkere".
-.
[POL31/10 1992] Kilder

Flyvevåbnets Redningstjeneste

Engelsk forkortelse for Flyvevåbnets Redningstjeneste: RCC = ... Se artiklen

flækning

(-en, -er): En udskæring på et træskibs rors forkant, så rorets forreste ... Se artiklen

fløj

(-en, -e): 1. Vindfløj, lille flag, der føres på en masteto ... Se artiklen

fløjenjib

(-ben, -be): jib-topsail.
[Benzon] Kilder

fløjknap

(-pen, -per): 1. Lille afsluttende rund træklods på toppen af vind ... Se artiklen

fløjport

(-en, -e): Kanonport der på fregatters åbne dæk åbnede med sidehængsling ... Se artiklen

fløjramme

(-n, -r) fløjrame: Gl. Afstivning af vindfløjen. Vindfløj konstrueret som en ... Se artiklen

fløjte

(-n, -r): 1. Gld. også fløyte, flyer, fløyer. Skibstype af ... Se artiklen

fløjten

(-en, -er): "Fløy-Teenen, det Iern der sidder i Toppen af Stangen hvorpaa ... Se artiklen

fløjtesignal

(-et, -er): Lydsignal af givet med fløjte. "Når skibe er i sigte af hinand ... Se artiklen

fløjtesystem

(-et, -er): Installation af flere fløjter på samme skib. "Hvis der i ... Se artiklen

fløjtetønde

(-n, -r): Afmærkningsbøje med indbygget horn eller fløjte, der ved ... Se artiklen

fløjtetørn

(-en, -er): Vagtgående sømand, der kan tilkaldes fra broen med et ... Se artiklen

flåde

(-n, -r): 1. Samling af skibe, der opererer i flok. Også om e ... Se artiklen

flåde

(vb): Flytte fx en ladning tømmer ved at lade det flyde i vandet og trække ... Se artiklen

flådebase

(-n, -r): Havn og forsyningsstation for orlogsskibe.
naval base. Kilder

flådebatteri

(-et, -er): 1. Flydebatteri. "Det er en Flaade med Kanoner paa ... Se artiklen

flådehavn

(-en, -e): Havn beregnet for orlogsskibe.
naval base.
[KbhH1/1990] Kilder

flådeholder

(-en, -e): Betegner et skib, der på grudn af sin evne til fart kan holde sin ... Se artiklen

flådekran

(-en, -er): 1. Kran anbragt på en pram eller flåde uden selv ... Se artiklen

Flådens Mærkevæsen

Institution under Søværnet.
-.
[VerV1 p.100] Kilder

flådeoperation

(-en, -er): Aktion eller øvelse med orlogsskibe.
naval operation.
[D/E] Kilder

flådeskriver

(-en, -e): "Flodens Skriver, en Betient der gaaer Flag Kaptainen til Haande og ... Se artiklen

flådestation

(-en, -er): Samling af redningsflåder og samlingssted i forbindelse hermed, ... Se artiklen

flådestruktur

(-en, -er): Sammensætningen af skibstyper og eller organiseringen af en ... Se artiklen

FOB

Engelsk forkortelse for Free on Board. Befragtningsklausul ... Se artiklen

FOC

Forkortelse for engelsk: Flag of Convenience = ... Se artiklen

fod

(foden, fødder): længdemål. I relation til metrisk mål har de gamle mål ... Se artiklen

fodbedding

(-en, -er): bowsprit-partner.
[Benzon] Kilder

fodblok

(-ken, -ke): Enkeltblok fastgjort på dæk el. underkant af bom etc., og ... Se artiklen

foderflåde

(-n, -r): Færøsk skibstype.
-.
[DkSkibsliste 1994] Kilder

fodgivtov

(-et, -e): foot-brail.
[Benzon] Kilder

fodpert

(-en, -er): Dss. trædetov. Det tov, som sømanden står på, mens han hænger ... Se artiklen

fodstrop

(-pen, -per): Dss. fodpert.
footrope // horse.
[BÅD2/1994, SKO p.93] Kilder

fodsurring

(-en, -er): heel-lashing.
[Benzon] Kilder

foil-princip

(-pet, -per): "… foil-princippet, hvor skibet kun bæres af neddykkede ... Se artiklen

FOIROT

Fork. for en offshore olielastningskonstruktion i isfyldt farvand: ... Se artiklen

fok

(-ken, -ke): 1. Formastens nederste og mastens største råse ... Se artiklen

fokkebom

(-men, -me): Bom på fokkemasten. fore mast boom.[FMK p. ... Se artiklen

fokkebomdirk

(-en, -e): fore boom topping lift.
[FMK p.116] Kilder

fokkebonnet

(-ten, -ter): Ekstra sejl, der i godt vejr fastgøres til fokkens underdel i ... Se artiklen

fokkebras

(-en, -er): Braser, der anvendes til fokkeråen og fokkens indstilling i det ... Se artiklen

fokkebuggårding

(-en, -er): De to gårdingsliner er fastgjort i hver sin løjert ved underliget ... Se artiklen

fokkebugline

(-n, -r): Hanefod fastsat med spred på fokkens lodrette sider. Den benyttes ... Se artiklen

fokkedragreb

(-et, -): fore drag rope.
[MOR p.40 + 120] Kilder

fokkedrejereb

(-et, -): "Der er tvende Dreiereb, og deres faste Part staaeer paa Raaen med ... Se artiklen

fokkefald

(-et, -): Faldet til et fokkesejl.
fore halyard.
[ABC, Benzon] Kilder

fokkefastestag

(-et, -): Kraftig trosse, eller to trosser, der farer fra toppen af ... Se artiklen

fokkegaffel

(-flen, -fler):
fore gaff.
[FMK p.92] Kilder

fokkegivtov

(-et, -e): Tov, der benyttes til at 'give sejlet op' med. Det er fastgjort i ... Se artiklen

fokkegårding

(-en, -er): Fokkemastens / fokkeråens gårding.
-.
[TUX] Kilder

fokkehals

(-en, -e): Tov, fastgjort i fokken nederste hjørner visende forefter. ... Se artiklen

fokkehalsdavid

(-en, -er): Ordet ikke nærmere behandlet.
-.
[DSF p.166, FMK p.87] Kilder

fokkehjælpestag

(-et, -): Kaldes også for fokkestag nummer to. Staget føres parallelt med det ... Se artiklen

fokkehorn

(-et, -): Skødhorn? -.
[H&S61 p.72] Kilder

fokkeklofald

(-et, -): fore throat halyard.
[FMK p.116] Kilder

fokkekrog

(-en, -e): S-formede kroge, hvis ene ende er åben, og den anden er lukket med ... Se artiklen

fokkelæsejl

(-et, -): Sejlet sættes med yderfald og inderfald op under underlæsejlspiret ... Se artiklen

fokkelæsejlsbras

(-en, -er): "Er et Toug, der stifter samme Nytte for Fokkelæseils Spiret som ... Se artiklen

fokkelæsejlsrå

(-råen, -ræer): En kort rå, hvorpå læsejlets overlig er bændslet. ... Se artiklen

fokkelæsejlsspir

(-et, -er): Rundholt, der er anbragt på fokkeråens nokke, hvorfra det kan ... Se artiklen

fokkemast

(-en, -er): Skibets forreste mast. "Længden er 8/9 af stormastens. Diameter ... Se artiklen

fokkemærs

(-et, -): Godset og opbygningen omkring fokkemastens topende, hvor ... Se artiklen

fokkemærsebugline

(-n, -r): Hanefod fastgjort i det lodrette lig på fokkemærssejlet. Den ... Se artiklen

fokkenokgårding

(-en, -er): "Er Touge, som tiene til at hale Fokken sammen med, naar den skal ... Se artiklen

fokkepert

(-en, -er): Perten, man står på ved fokkeråen.fore-yard footrop ... Se artiklen

fokkepikfald

(-et, -): Pikfaldet til formastens gaffel på skonnertriggede skibe fx. ... Se artiklen

fokkepyttingsvant

(-et, -er): Fokkemærsets sideværts afstivning. Pyttingsvantet er fastgjort ... Se artiklen

fokkerakke

(-n, -r): Rakken, der holder fokkeråen til masten.fore truss-parr ... Se artiklen

fokkerøst

(-et, -er): "Paa flere Coffardiskibe, saavel som paa ethvert andet Skib, der ... Se artiklen

fokkerå

(-råen, -ræer): Underste og største rå på fokkemasten. På større skibe ... Se artiklen

fokkesaling

(-en, -er): Udbygningen omkring fokkestangens top, hvor stangens afstivning er ... Se artiklen

fokkeskøde

(-t, -r): Skøde, der anvendes til at indstille fokken i det vandrette plan. ... Se artiklen

fokkeslapgårding

(-en, -er): Tove, der anvendes til at samle sejlet sammen med, når det skal ... Se artiklen

fokkespor

(-et, -): Fokkemastens spor på kølsvinet samt de opklodsninger, der skal have ... Se artiklen

fokkestag

(-et, -): Formastens stag, afstøtningen, der går forefter fra fokkemærset ... Se artiklen

fokkestagsejl

(-et, -): Trekantet stormstagsejl, der sættes under fokkestaget og hvis ... Se artiklen

fokkestang

(-stangen, -stænger): Fokkemastens forlængelse. Stangen er fastgjort ved ... Se artiklen

fokkestængestag

(-et, -): Foremærsestangens afstøtning forefter - staget går fra ... Se artiklen

fokketalje

(-n, -r): Talje, der med en forløber er fastgjort i fokkemærseet og hænger ... Se artiklen

fokketoplent

(-en, -er): Toplentens faste part ligger med et øje omkring rånokken og farer ... Se artiklen

fokkevant

(-et, -er): Vantet, sideafstøtningen til fokkemasten - det går fra dækket i ... Se artiklen

fokkeæselhoved

(-et, -er): Tømmerkonstruktionen på fokkemastens top, hvor forstangen ... Se artiklen

foks, fox

(-en, -er): To kabelgarn, der er snoet om hverandre og ikke med en drejer er ... Se artiklen

foldedræg

(-et, -): Dræg, hvis arme kan foldes sammen, så dræget ved stuvningen kan ... Se artiklen

foldekniv

(-en, -e): Kniv i redningsudstyr.
folding knife.
[ABC, SKT70 p.186] Kilder

foldeluge

(-n, -r): Lastrumsluge, der ved åbningen kan folde, klappe sammen eller rulle ... Se artiklen

foldepropel

(-len, -ler): Propel eller bådskrue, hvis blade kan foldes eller drejes, så ... Se artiklen

folio

(-en, -er): Betegnelse for inddelingen af søkort i geografiske områder, fx ... Se artiklen

folionummer

(-meret, -re): Nummer på den enkelte folio, fx Folio for Nordsøen, nr. 6. ... Se artiklen

folk

(-et, -): I betydningen mandskab. men.[DMO] ... Se artiklen

folkebåd

(-en, -e): Sejlbåd, lgd. 7,64 m, lgd. i vandlinien 6,00 m, br. 2,20 m, dybg. ... Se artiklen

folkehyre

(-n, -r): Hyren til mandskabet.
wages for the crew.
[Benzon] Kilder

folkeliste

(-n, -r): Dss. Mønstringsliste med oplysninger om hver mønstret ... Se artiklen

folkelukaf

(-et, -er): Beboelsesrum for menige mandskab i et handelsskib, hvor personerne ... Se artiklen

folkelukaf

(-et, -er): Rum i handelsskibe, hvor besætningens køjeafdeling og ... Se artiklen

folkerum

(-met, -): Beboelsesarealer for mandskabet.crew accommodation // c ... Se artiklen

folks logi

Synonym for banjerdæk på sejlskibe. Under ty. Banjer: "Hedder det på skibe, ... Se artiklen

Fomalhaut

Alfastjernen, Alfa Pisces Australis, i stjernebiledet Sydlige Fisk, Pisces ... Se artiklen

FONASBA

Engelsk forkortelse for Skibsmægleres internationale brancheorganisation. ... Se artiklen

for

(adv, præp): 1. Forude; om forreste del af skibet også i sam ... Se artiklen

for takkel og tov

Dss. under storm at sejle for den stående og løbende rig uden sejlene sat. ... Se artiklen

for-og agterskonnert

Også skrevet som foreandaftskonnert og på flere andre måder. Se skonnert. ... Se artiklen

foran

(adv, præp): I udtryk som fx sejle foran for masten: s ... Se artiklen

forandaft, forandafter

(-en, -e): Forenagterskonnert. Dss. for-og-agter-skonnert el. slettopper. ... Se artiklen

forandre

(vb): Ændre fx bredde, fart. alter // change. ... Se artiklen

forbandt

(-et, -er): Metode til at anbringe enkeltdele, så fuger eller stød ikke ... Se artiklen

forberedende NtM

Navigationsefterretning, der skal give et varsel om en kommende ændring, som ... Se artiklen

Forbes dynamiske log

Logtype. Se egen artikel om log. F ... Se artiklen

forbinde

(vb): I udtryk som: forbinde en blok. Hvilket gøres ved blokke, der er ... Se artiklen

forbindelse

(-n, -r): I udtryk fra signalbogen som: "Sæt Dem i forbindelse med mig": ... Se artiklen

forbindelsesline

(-n, -r): Line der benyttes til fremføring af kraftigere trosse. me ... Se artiklen

forbindelsesmåde

(-n, -r): Samling af konstruktionsdele til et komplet skib. "Forbindelsesmaa ... Se artiklen

forbindelsesstrøm

(-men, -me): connecting current.
[NauM p.145] Kilder

forbinding

(-en, -er): 1. I træskibe. Sammenføjning af skibets dele med ... Se artiklen

forbjerg

(-et, -e) forbjærg: Iøjnefaldende, højt fremspring på kysten som afslutning ... Se artiklen

forbodme

(vb): Belåne forud for en rejse med kautionering eller pant i en ladning eller ... Se artiklen

forbolte

(vb): Forbinde to genstande med bolte.bolt // drive the bolts ... Se artiklen

forboltning

(-en, -er): "alle de Bolte, der anvendes til Skrogets Samling." bo ... Se artiklen

forbreasttrosse

(-n, -r): Fortøjningstrosse, der fra forreste del af skibet leder tværs eller ... Se artiklen

forbrugstank

(-en, -e): Brændolietank, hvorfra der direkte pumpes olie til maskineriet i et ... Se artiklen

forbrænding

(-en, -er): I forbindelse med forbrænding af affald om bord: "inc ... Se artiklen

forbrændingskammer

(-kammeret, -kamre): "Sagen var den, at der hobede sig en masse aske op mellem ... Se artiklen

forbudsområde

(-t, -r): Område, hvor fx ankring er forbudt.prohibited area ... Se artiklen

forbåke

(-n, -r): Landfast sømærke som fx en stang med en let genkendelig plade på ... Se artiklen

forcere

(vb): Forøge hastigheden til over normal fuld kraft på en maskine, eller i ... Se artiklen

fordamperrør

(-et, -): I køleanlæg. evaporation tube.
[SKT81 p.409] Kilder

fordampningståge

(-n, -r): Der findes to fordampningstågeformer kaldet sørøg og fronttåge. ... Se artiklen

fordeling

(-en, -er): Fordele mandskab til de opgaver, der skal udføres. Et orlogsski ... Se artiklen

fordevind

(præp/adj): Sejle med vinden agtenind, lænse. run before the wind ... Se artiklen

fordevindpassaterne

Betegnelse for de områder, hvor sejlskibsruterne havde stabil passatvind, der ... Se artiklen

fordevindsejlads

(-en, -er): "Som tidligere nævnt slingrede de gamle Fregatter meget under ... Se artiklen

fordevindsejler

(-en, -e): Skib, der sejler med vinden agter ind.vessel running be ... Se artiklen

fordobling

(-en, -er): 1. Et stykke sejldug, der syes på et undersejls b ... Se artiklen

fordæksgast

(-en, -er): Besætningsmedlem på et sejlfartøj, der har til opgave at passe ... Se artiklen

fore, for

(præfiks): Om alt tilhørende formast el. forreste del af skibet. Præfiks ... Se artiklen

forebbe

(-n, -r): Ebbens begyndelse, hvor vandet løber hurtigst ud. begin ... Se artiklen

foreboven

(adj): Hørende til fortoppens rig og sejl over - sædv. - mærs el. ... Se artiklen

forebovenbrambardun

(-en, -er): Bardunerne er bændslede til vantet, så de danner et øje, der ... Se artiklen

forebovenbrambras

(-en, -er): Braser på fokkemastens bovenbramsejl. Braserne er med et øje i ... Se artiklen

forebovenbrambugline

(-n, -r): "Vandrer med den ene Ende paa et Kortspryd, der staaer i Seilets ... Se artiklen

forebovenbramdrejereb

(-et, -): Reb anvendt til at hejse bovenbramråen op med. Det sidder fast midt ... Se artiklen

forebovenbramfald

(-et, -): Fald på fokkemasten, hvori bovenbramråen hales op. for ... Se artiklen

forebovenbramgivtov

(-et, -e): Givtovet fastgøres med et skostik sammen med skødet til ... Se artiklen

forebovenbramjolle

(-n, -r): Tov, der fastgøres med et burknob i et hul i forebovenbramstangens ... Se artiklen

forebovenbramlæsejl

(-et, -): læsejl, der sættes ud for forebovenbramsejlet på en rå, der ... Se artiklen

forebovenbramrakke

(-n, -r): Tovværksrakke, der består af to stropper, der hver fastgøres på ... Se artiklen

forebovenbramrå

(-råen, -ræer): Råen, der er placeret på forebovenbramstangen. Den hænger ... Se artiklen

forebovenbramsejl

(-et, -): Sejlet, der på fokkemasten sidder over bramsejlet, også kaldet ... Se artiklen

forebovenbramskøde

(-t, -r): Skøde, der anvendes til regulering af sejlets stilling fra dets ... Se artiklen

forebovenbramstag

(-et, -): Stagene, der går fra fokkemastens bovenbramstang og ned til en blok ... Se artiklen

forebovenbramstang

(-stangen, -stænger): Den stang, der som en del af fokkemasten sidder over ... Se artiklen

forebovenbramstangsmastetop

(-pen, -pe):
fore royal masthead.
[TAFM p.41 + 57] Kilder

forebovenbramtoplent

(-en, -er): Toplenterne, der styrer forebovenbramråen. De er fastgjort med en ... Se artiklen

forebovenbramtrædetov

(-et, -e): Trædetov under råen for mandskabet til at stå på under ... Se artiklen

forebovenbramvant

(-et,-er): Sideværts afstøtning af bovenbramstangen. vanttovet er smøget ... Se artiklen

foreboventopsejl

(-et, -): Skonnerter kan føre et sådant sejl under foreboventopsejlsråen. ... Se artiklen

forebram

(adv): Hørende til bramrigning el. -sejl på fokkemasten.
fore royal -. Kilder

forebrambardun

(-en, -er): Fokkemastens barduner fra bramstangens top og går med to til hver ... Se artiklen

forebrambras

(-en, -er): Braser til bramsejlene på fokkemasten. fore topgallan ... Se artiklen

forebrambuggårding

(-en,-er): Gårding, der står fast i sejlets underlig og farer foran sejlet op ... Se artiklen

forebrambugline

(-n, -r): Buglinen er fastgjort i forebramsejlets lodrette side med en hanefod ... Se artiklen

forebramdrejereb

(-et, -): Tov, der bruges til at hejse og fire bramråen med. Drejerebet er ... Se artiklen

forebramfald

(-et, -): Forebram-drejerebsfald. Fald på fokkemasten, hvori bramråen hales ... Se artiklen

forebramgivtov

(-et, -e): Givtov på fokkemastens bramsejl. fore topgallant clew ... Se artiklen

forebramjolle

(-n, -r): "Et Toug, som med sin faste Part staaer i en Øiebolt i Forstangens ... Se artiklen

forebramlæsejl

(-et, -): Læsejlet i en eller begge sider uden for fokkemastens bramsejl. ... Se artiklen

forebramrøjl

(-en, -er):
-.
[DSF p.173] Kilder

forebramrå, forbramrå

(-råen, -ræer): Fokkemastens bramrå. fore topgallant yard ... Se artiklen

forebramsejl

(-et, -): Fokkemastens bramsejl, sejlet over mærssejlet. Kan være delt i et ... Se artiklen

forebramskøde

(-t, -r): Skødet på fokkemastens bramsejl. fore topgallant sheet ... Se artiklen

forebramstag

(-et, -): Fokkemastens stag fra bramstangen og nedefter. fore topg ... Se artiklen

forebramstang

(-stangen, -stænger): Fokkemastens bramstang. Den er i fuldskibe gerne halvt ... Se artiklen

forebramtoplent

(-en, -er): Toplent på fokkemastens bramrå. fore topgallant topp ... Se artiklen

forebramtrædetov

(-et, -e): Trædetovet under forebramråen. fore topgallant footro ... Se artiklen

forebramvant

(-et, -er): Sideafstivningen på fokkemasten fra bramstangens top til ... Se artiklen

forebramæselhoved

(-et, -er): I skibe med forebovenstang er det en jernbøjle med et firkantet ... Se artiklen

foredrejereb

(-et, -):
fore tye and gear.
[HAR] Kilder

forefter

(adv): I den forreste del af skibet; en bevægelse fremad i skibet til en ... Se artiklen

foregaffelsejl

(-et, -): På skonnertriggede skibe et gaffelsejl på fokkemastens agterkant. ... Se artiklen

foreløbig rettelse

For søkortrettelser.
temporary correction.
[NAV1 p.54] Kilder

foremærs

(-et, -): Mærset i fokkemasten. fore-top.[DMO, FM ... Se artiklen

foremærsebras

(-en, -er): Skinkel, der er fastgjort på foremærserås nok og derfra ført ... Se artiklen

foremærsebuggårding

(-en, -er): Tovværk, der er fastjort til sejlets underkant, og som bruges til ... Se artiklen

foremærsebugline

(-n, -r): Tove, der er fastgjort i sejlets sidelig og hvormed det kan ... Se artiklen

foremærsedrejereb

(-et, -): Tov, hvormed foremærseråen hejses eller fires. Drejerebet slutter i ... Se artiklen

foremærsedæmpgårding

(-en, -er): Dæmpgårding til foremærsesejl, på hvis forside de farer. Se ... Se artiklen

foremærsefald

(-et, -): Tov eller talje med hvilken foremærsesejl hales op. Når råen er ... Se artiklen

foremærsegivtov

(-et, -e): Tov, der er fastgjort i foremærsesejlets nederste hjørner og ... Se artiklen

foremærsehanefod

(-foden, -fødder):
foretop crowfoot.
[MOR p.120] Kilder

foremærselæsejl

(-et, -): Se sejl.
fore topmast studding-sail.
[FUN] Kilder

foremærserå

(-råen, -ræer): Foremærsestangens rå, fokkemastens rå nummer to fra ... Se artiklen

foremærsesejl, foremærssejl

(-et, -): Sejlet, der er sat på formasten som nummer to fra neden. Det er ... Se artiklen

foremærseskøde

(-t, -r): Tov fastgjort i foremærsesejlets underste hjørner og ført gennem ... Se artiklen

foremærsestang

(-stangen, -stænger): Fokkemastens forlængelse opad. Stangen er et ... Se artiklen

foremærsetoplente

(-n, -r): Talje, der er fastgjort i foremærseråens nok og ført til ... Se artiklen

Forenede Bugserselskab, A/S Det

Selskabet blev stiftet den 12. februar 1869 under navnet A/S Kiøbenhavns ... Se artiklen

Forenede Dampskibsselskab, A/S DET

Det Forenede Dampskibsselskab blev grundlagt den 11. december 1866 af ... Se artiklen

forener

(-en, -e): "Slæbelinen er en slaaet Line, der i den ene Ende er indrettet til ... Se artiklen

Foreningen af danske Redningsmænd

Association of Danish Rescuers. Kilder

Foreningen af Jernskibs- og Maskinbyggerier i Danmark

Efter et møde den 2. juli 1919, hvor en lovgivende komite blevv nedsat, havde ... Se artiklen

Foreningen af Skibs- og Bådebyggere i Danmark

Sammenslutning af træskibsbyggerforeningen og bådebyggerforeningen af den 26. ... Se artiklen

Foreningen til Søfartens Fremme

Grundlagt 1/8 1844. Gennem årene har foreningen haft betydning for en lang ... Se artiklen

foreoverlæsejl

(-et, -): Ordet ikke nærmere undersøgt.
-.
[DSF p.155] Kilder

foreovermærssejl

(-et, -): Ordet ikke nærmere undersøgt.
-.
[DSF p.173] Kilder

forepeaktank

Se under forpeak.
forepeaktank. Kilder

forestængebardun

(-en, -er): "Ved denne Benævnelse forstaaes Fastebardunerne, hvoraf de ... Se artiklen

forestængefastestag

(-et, -): "Dette Stag ligger med sit syede Øie om Toppen af Forstangen, den ... Se artiklen

forestængehjælpestag

(-et, -): Stag, der viser i samme retning og tæt på forestængefastestag. ... Se artiklen

forestængesaling

(-en, -er): Forstangens saling.
fore stay cross trees.
[FMK72, TUX] Kilder

forestængestag

(-et, -): Fokkestangens afstivning forefter. Staget, der er af wire eller tov, ... Se artiklen

forestængestagsejl

(-et, -): Et trekantet sejl, der kan fare på løjerter på forestængestaget, ... Se artiklen

forestængevant, forstængevant

(-et, -er): Foremærsestangens afstivning til siderne. Vantet løber fra ... Se artiklen

forestængeæselhoved

(-et, -er): Æselhovedet på fokkestangens topende. Gennem æselhovedets runde ... Se artiklen

foretoplente, fortoplent

(-n, -r): Talje, der er fastgjort i fokkeråens nok og ført til fokkemastens ... Se artiklen

foretopsejl

(-et, -): Råsejlet på en skonnerts fokkemast. Hvis sejlet er todelt kaldes de ... Se artiklen

forfaldet

(adj.): "Forfaldet, være forfaldet paa et Land, saa at derved haves en Læger, ... Se artiklen

forfang

(-et, -): Tov eller kæde, der anvendes ved forskellige formål som ... Se artiklen

forfangeline

(-n, -r): "Vi fik fat i forfangelinen, som blev kastet ned til os fra ... Se artiklen

forfare

(vb): Flytte. Flytte fx et tov. Bringe enden af en trosse el. tov fra et sted ... Se artiklen

forfare et ankertov

Når et bradspil anvendes vil ankertovet efter nogle omgange have flyttet sig ... Se artiklen

forfortøjning

(-en, -er): Forreste fortøjning. Fortøjningen, der løber fra forenden og ... Se artiklen

forfragte

(vb): Dss. befragte.
charter a vessel.
[Röding] Kilder

forfragter

(-en, -e): Den reder eller fører, der bortfragter skibet til en afskiber. ... Se artiklen

forfragtning

(-en, -er): Dss. befragtning.
chartering.
[Röding] Kilder

forfriske

(vb): Forsyne en ankertrosse med sarving for at modvirke skamfiling i klysset. ... Se artiklen

forfriskning

(-en, -er): Gammelt ord for forsyninger. [XI, Stk. 1] "Dersom Skibet nogens ... Se artiklen

forfrysning

(-en, -er): frostbite // freezing cold injury.[IN ... Se artiklen

forfyr

(-et, -e): Det forreste af to eller tre enkeltfyr, der på linje danner en ... Se artiklen

forgast

(-en, -er): Besætningsmedlem, der er udstukket til at arbejde på forreste del ... Se artiklen

forgaste

(vb): Tidspunktet ved ebbe eller flod, hvor vandet står stille, inden det ... Se artiklen

forgisse

(vb): Gøre fejl i bestikketmake errors in the dead reckoning ... Se artiklen

forgrej

(-et, -): Benævnelse for alt det udstyr, der er tilknyttet fokkemasten og ... Se artiklen

forgynget

(adj.): "Forgynget, siges om Kiølen paa et Skib, naar den bliver lagt paa ... Se artiklen

forgyngning

(-en, -er): "et Udtryk for et Rundholts koniske Form ud mod Nokkerne." ... Se artiklen

forgå

(vb): Dss. forlise. founder // be shipwrecked.[DMO ... Se artiklen

forhale

(vb): Flytte et skib inden for en havn fra en kaj- eller ankerplads til en ... Se artiklen

forhaler

(-en, -e): Tov, der bruges til at hale noget forefter med. [DMO, FUN] Tov i ... Se artiklen

forhaling

(-en, -er): Flytning af et skib inden for en havns område eller over en ... Se artiklen

forhalingspæl

(-en, -e): Pæl i et havnebassin, som man kan føre en trosse ud til og ... Se artiklen

forhalingsspil

(-let, -): Spil til at hale på trosser og andre fortøjningsliner ved ... Se artiklen

forhavnsbassin

(-et, -er): Havnebassin uden for en inderhavn; ofte brugt i fiskerihavne om et ... Se artiklen

forhude

(vb): Klæde et træskibs udvendige undervandsskrog med plader, der bedre kan ... Se artiklen

forhudning

(-en, -er): 1. Klædning lagt uden på et skibs plankesider u ... Se artiklen

forhudningsklæde

(-t, -r): En slags vadmel, der placeres imellem den faste plankeklædning og ... Se artiklen

forhudningspapir

(-et, -): Karduspapir. "Forhuudnings-Papier, et Slags tykt Papier der lægges ... Se artiklen

forhudningsplanke

(-n, -r): Tynde fyrretræplanker, der brugtes til forhudning i stedet for ... Se artiklen

forhudningsportlagen

(-et, -er): Klæde brugt rundt om kanonportsåbninger eller -false for at opnå ... Se artiklen

forhudningssøm

(-met, -): Søm, der anvendes til at spigre forhudningsplanker eller ... Se artiklen

forhyre

(vb): Ansætte folk til tjeneste på et skib. Man kan være forhyret for en ... Se artiklen

forhyring

(-en, -er): Antagelse af mandskab til tjeneste om bord på et skib. Fra 1892, ... Se artiklen

forhyringsagent

(-en, -er): Selvstændig konsulent, der sørger for kontakten mellem en ... Se artiklen

forhyringsbetingelse

(-n, -r): Lovbestemmelser vedrørende de forhold, som en forhyring skal opfylde ... Se artiklen

forhyringskontor

(-et, -er): Forretningsstedet for forhyring. Det kan være i et rederi eller ... Se artiklen

forhyringslov

(-en, -e): engagement act // shipping act.
[SØR p.72] Kilder

forhyringssted

(-et, -er): Havnen hvorfra en forhyring mønstrer ud. Det behøver ikke at ... Se artiklen

forhånd

(-en, -): 1. Være i forhånd (fysisk). De personer, der står ... Se artiklen

forhåndsbugt

(-en, -er): Oplægning af et antal favne af fx ankertrossen inden ankring, så ... Se artiklen

forhåndskæde

(-n, -r): Kædestump, der sidder først, før blokken i en talje eller på ... Se artiklen

forhåndsnotice

(-n, -r): Meddelelse, der skal forberede en modtager på ankomsten af ... Se artiklen

foring

(-en, -er): 1. Garnering. Den indvendige klædning i et træsk ... Se artiklen

forjynges

(vb): Gøre smallere eller mindre på en planke, der mod skibets ender skal ... Se artiklen

forkant

(-en, -er): Dss. forside, forrest.fore side // fore part ... Se artiklen

forkastel

(-let, -ler): Opbygning forrest i skibet, bakken. forecastle ... Se artiklen

forkert grundtov

Se også grundtov. "Naar et Skib kjølhales og t.Ex. ... Se artiklen

forkert sø

Bølge, der rammer skibet på en en måde eller i en vinkel, der er afvigende ... Se artiklen

forkerte knæ

"Dæksknæer. Verticale knæer, der staae ovenpaa Dækket."
-.
[DMO] Kilder

forklampe

(vb): Med klamper at fastgøre en genstand eller hindre den i at skifte plads. ... Se artiklen

forknapning

(-en, -er): Indskrænkning af fødevarerationen
petty-tally.
[Röding] Kilder

forkorte

(vb): Tov forkortes ved fx at knytte et trompetstik på det. [DMO] forkor ... Se artiklen

forkortsejlads

(-en, -er): Sejlads med et mindre antal besætningsmedlemmer end foreskrevet i ... Se artiklen

forkortsejladshyre

(-n, -r): Den hyre, som rederen sparer ved at sejle med færre ansatte end ... Se artiklen

forkrøbningssystem

(-et, -er): joggling system.
[SØM22 p.159] Kilder

forkurvesejl

(-et, -): Fritidsfartøjsudtryk. Sejl, der strækkes mest med nedhaler eller ... Se artiklen

forlade

(vb): 1. Afgå, fjerne sig fra et sted. leave ... Se artiklen

forladning

(-en, -er): Til en kanon. Hertil kan anvendes gammelt tovværk eller klæde, ... Se artiklen

forlagsaksel

(-len, -ler): counter shaft // lay shaft.
[PSØM p.123] Kilder

forland

(-et, -e): Den lave del af en kyst lige inden for strandkanten. Til forskel fra ... Se artiklen

forlast

(-en, -er): Forreste lastrum eller lastrum i forskibet. fore hold ... Se artiklen

forlastig

(adj.): Med skibets forende liggende dybere i vandet end agterskibet. ... Se artiklen

forlig

(-et, -): 1. Forreste kant af et sejl.luff // fo ... Se artiklen

forligge

(vb): I udtryk som: forligge sin vind, dvs. undlade at udnytte den gunstige ... Se artiklen

forligsspænding

(-en, -er): fore leech tightening.
[SEH p.181] Kilder

forligsstrækker

(-en, -e): fore leech stretcher.
[HOF p.33] Kilder

forlis

(-et, -): Miste et skib på grund af søulykke, eller miste ladning.[DMO] ... Se artiklen

forlisanmeldelse

(-n, -r): "Forlisanmeldelse dat. København d. 20/1 1955."- ... Se artiklen

forlise

(vb): 1. Miste eller forlise en mast. spen a mas ... Se artiklen

forlissted

(-et, -er):
place of shipwreck // place of loss.
[SØR p.46] Kilder

forluge

(-n, -r): Luge fra dækket til underliggende dæk eller lastrum i forskibet. ... Se artiklen

forlænge

(vb): extend // prolong.
[NEP2/1992 p.90] Kilder

forlængelse

(-n, -r): Operation hvorved et eksisterende skib deles i to, og en ny sektion ... Se artiklen

forløbe

(vb): 1. Tidsrummet, hvor tidevandet løber udad, og vandstand ... Se artiklen

forløber

(-en, -e): 1. Et ekstra særligt kraftigt, slidstærkt stykke ... Se artiklen

forløbning

(-en, -er): "Tilbørligt Skifte i Stødene af sammenføiet Træ, eller og at ... Se artiklen

Formahaut

(Prop.): Navn på den klareste stjerne i stjernebilledet Den Sydlige Fisk. ... Se artiklen

formand

(-manden, -mænd): 1. Formand i en robåd. Den der fører tag� ... Se artiklen

formast

(-en, -er): Forreste mast, der i visse sejlskibstyper kaldes for fokkemasten. ... Se artiklen

formiddag

(-en, -e): Termen er på dansk løst defineret, men omfatter enten tidsrummet ... Se artiklen

formiddagsvagt

(-en, -er): Vagten fra 0800 til 1200. "Formiddags Vagten, kaldes den Vagt so ... Se artiklen

formindske, mindske

(vb): Formindske sejl: bjærge en del af sejlene fx pga. tiltagende vind. ... Se artiklen

formlagt

(adj): Formlagt wire: kordelernes tråde er formet (bøjet), så de danner ... Se artiklen

formmodstand

(-en, -e): Fremdrivningsmodstand på grund af skibets form. - ... Se artiklen

formstabilitet

(-en, -er): Den del af stabiliteten, der udelukkende afhænger af den ... Se artiklen

formstivhedsmoment

(-et, -er): Den del af det kraftmoment, der medvirker til at oprette et skib, ... Se artiklen

formærs

(-et, -):foremast top.[FMK p.72] FOR ALLE - ... Se artiklen

formørkelse

(-n, -r): 1. I forbindelse med fyrperioder. occu ... Se artiklen

formørkelsesfyr

(-et, -): Fyr visende fast lys med perioder af afbrudt lys af kortere varighed ... Se artiklen

forover

(adv): Skibet lå forover.
the ship was down by the head.
[EST] Kilder

foroverlæsejl

(-et, -):
fore upper top studdingsail.
[DSF p.155] Kilder

forovermærssejl

(-et, -):
fore upper topsail.
[DSF p.173] Kilder

forpart

(-en, -er): Forparten af et skib er den halvdel, der går fra middelspantet til ... Se artiklen

forpeak

(-en, -er) forpikken, forskarpen: Rum i den allerforreste del af skibet under ... Se artiklen

forpeakskot

(-tet, -ter): Skottet mellem forpeaken og det agtenfor liggende skib. ... Se artiklen

forpeaktank

(-en, -e) forepeaktank: "Mens de materielle skader på X overordnet begræns ... Se artiklen

forpose

(-n, -r): I vod.
-.
[DAS p.51] Kilder

forprang

(-et, -): Forhandling om priser før det egentlige marked begyndte. ... Se artiklen

forpufning

(-en, -er): deflagration.
[BBS p.14] Kilder

forpunkt

(-et, -er): -.
[BRE p.85, NAV1 p.83] Kilder

forpæling

(-en, -er): "Havnens dybde sikres ved … en forpæling."
-.
[DNH p.70] Kilder

forrejsning

(-en, -er): Fokkemasten med sin rigning.foremast tackle and gear ... Se artiklen

forreste

(adj): Længst fremme i skibet.headmost.[HAR] ... Se artiklen

forse

(vb): Dss. efterse, fx for slitage.
check // overhaul.
[SøFolk] Kilder

forsejl

(-et, -): Sejl foran for fokkemasten og på fortoppen: jager, klyver, ... Se artiklen

forsejle

(vb): "Forseile, seile et kort Stykke Vei, som f.Ex. fra en Ballastbrygge til ... Se artiklen

forsejling

(-en, -er): Forsejle sig.
-.
[POS p.152, SML p.6] Kilder

forsejlshals

(-en, -e): "Med mindre andet er foreskrevet i klassereglerne skal forstag og ... Se artiklen

forsigtighedsregel

(-len, -ler): Forsigtighedsregel i søvejsreglernes forstand. prec ... Se artiklen

forsikre

(vb): Dække risiko for tab ved at tegne forsikring hos forsikringsselskab. Der ... Se artiklen

forsikre flaget

(vb): Udtryk brugt under kommunikation med andet skib for at understrege sin ... Se artiklen

forsinke

(vb): Forsinket skib.
overdue ship.
[Benzon] Kilder

forsinkelsesdeviation

(-en, -er): Skibets afvigelse fra planlagt rute for et formål, der vil betyde ... Se artiklen

forskalkning

(-en, -er): Lukning vandtæt af skibsluger. battening " ... Se artiklen

forskarp

(-en, -e): Dss. forpeak.
forepeak.
[VerV1 p.106, VerV2] Kilder

forskejsel

(-et, -er): Forvansket ord for fokkemastens sky sail; det øverste sejl på ... Se artiklen

forskib

(-et, -e): Forreste del af et skib. Det kan betyde bakken alene, eller alt ... Se artiklen

forskrift

(-en, -er): Forskrifter for skibes bygning. Merchant Shipping Order ... Se artiklen

forskubbe

(vb): Ladning.
shift.
[YAR p.11] Kilder

forskudt

(adj. / vb p.p.): 1. "Forskudt siges om et Skib der kommer ud af e ... Se artiklen

forskyde

(vb): 1. Operation foretaget med parallellineal eller andet v� ... Se artiklen

forskydning

(-en, -er): shifting // shifting of cargo.[EL, Is ... Se artiklen

forskydningskraft

(-kraften, -kræfter): shear force // shearing force.
[SKT81] Kilder

forskydningsspænding

(-en, -er): shear stress.
[SKT81 p.33 + 57] Kilder

forslå

(vb): 1. Forslå en talje vil sige, at dens blokke fjernes fr ... Se artiklen

forspil

(-let, -): Mindre spil, der i træskibe stod i kulen og anvendtes til varpning. ... Se artiklen

forspring

(-et, -): Fortøjning fra forskibet visende agterud til fastgørelsespunkt i ... Se artiklen

forstag

(-et, -): Støtte af reb el. wire fra stævn el. bovspryd til forreste maste-, ... Se artiklen

forstagsejl

(-et, -):
fore stay sail.
[DSF p.173] Kilder

forstang

(-stangen, stænger): Stangen, der er sat over fokkemastens faste del. Dens ... Se artiklen

forstrakt

(adj.): "Et Seil er forstrakt, naar Syningen i det griner." Dvs. at de to ... Se artiklen

forstrand

(-en, -e): Området fra vandkanten og udefter gerne til en dybde, hvor skibe ... Se artiklen

forstrandsrettighed

(-en, -er): Retten over forstranden tilhører som hovedregel staten, men er ... Se artiklen

forstump

(-en, -er): Brugt om et dobbeltrebet topsejl.close-reefed fore-top ... Se artiklen

forstuve

(vb): Dss. gemme sig om bord, især i lasten, at være blind passager. ... Se artiklen

forstykke

(-t, -r): Beskyttelse, en skål af langt udhulet tømmer, der lægges på ræer ... Se artiklen

forstyrrelseszone

(-n, -r): Zone, der i forbindelse med radiokommunikation i visse tilfælde ikke ... Se artiklen

forstængebardun

(-en, -er): Fokkestangens afstivning sideværts. Bardunen, der er af wire eller ... Se artiklen

forstængesaling

(-en, -er): Se forestængesaling.
[FMK p.72] Kilder

forstængestag

(-et, -): Se forestængesaling.
[DSF p.147 + 173] Kilder

forstængestagsejl

(-et, -): Se forestængesaling. Kilder

forstærke

(vb): Forstærke en mast ved at ombinde denne med tovværk eller for at ... Se artiklen

forstærker

(-en, -e): Lineær forstærker, logaritmisk forstærker, ... Se artiklen

forstærkerled

(-det, -): I ankerkæde.
-.
[HIS2 p.1214] Kilder

forstærkning

(-en, -er): I fx en radar. Ofte benævnelsen på den betjeningsknap på ... Se artiklen

forstævn

(-en, -e): 1. Forreste del af skibet, der i siderne agterefte ... Se artiklen

forstævnsfod

(-foden, -fødder): Nederste del eller dele af forstævnen.stemfoo ... Se artiklen

forstævnstømmer

(-et, -): Tømmerdelene i forstævnen.stem piece.[Benzon] ... Se artiklen

forstørrelsesglas

(-set, -): Forstørrelsesglas til brug ved kortarbejdet er gerne en samlelinse ... Se artiklen

forstøtningshorn

(-et, -): Forskellige betydninger: udlægger på smalle både, stræber ... Se artiklen

forstøtningsstræber

(-en, -e): Diagonal forstøtning eller forstærkning.
pointer.
[Benzon] Kilder

forstøtte

(vb): Afstive, fx en mast med vanter og stag.[DMO, FUN] "Forstøtte Last ... Se artiklen

forsvarsministerium

Ordet er medtaget for at behandle det engelske Ministry of War Transport ... Se artiklen

forsvebbe

(vb): Afstøtte, understøtte med pæle eller skinner etc. "Er at opsætte S ... Se artiklen

forsyningsfart

(-en, -er): Skibsrejser med forsyninger til olieinstallationer og borerigge. ... Se artiklen

forsyningsskib

(-et, -e): Skib beskæftiget i forsyningstrafik.
supply ship.
[OO p.91] Kilder

forsæbe

(vb): Maling f. under nedbrydning pga. for stor katodisk beskyttelse. ... Se artiklen

forsætning

(-en, -er): Afvigelse fra den styrede kurs pga. vind og strøm. dr ... Se artiklen

forsætte

(vb): Strømmens flytning af et skib i det vandrette plan. set. Se ... Se artiklen

forsættelse

(-n, -r): Dss. forsætning.
drift.
[DSH, TUX] Kilder

fortoning

(-en, -er): "Fortoninger. Søekysters Afbildning i Søebøger." pe ... Se artiklen

fortop

(-pen, -pe): Fokkemastens top.foremast top.[TUX] " ... Se artiklen

fortopsgast

(-en, -er): Besætningsmedlemmer, der arbejder i fortoppens rigning. ... Se artiklen

fortransport

(-en, -er): Transport af ladningsparti med anden fragtfører end den aktuelle, ... Se artiklen

fortrekant

(-en, -er): Området foran for formast, også fordækket.
-.
[S&M] Kilder

fortressanker

Et Danforthlignende anker fremstillet af aluminium- og magnesiumslegering. ... Se artiklen

fortrosse

(-en, -er): Fortøjningstrosse, der trækkes fra skibet forende til ... Se artiklen

fortynding

(-en, -er) Fortynning, fortønningen: 1. Tilspidsede bordplank ... Se artiklen

fortyndingsmiddel

(-delet, -ler): Til malingstyper.white spirit / diluent ... Se artiklen

fortøje

(vb): 1. Fastbinde skibet til en kaj ved hjælp af trosser og ... Se artiklen

fortøjning

(-en, -er): Metoden, processen eller materialerne benyttet ved fastholdelse af ... Se artiklen

fortøjningsanker

Dss. bøjeanker.
[TMO] Kilder

fortøjningsarm

(-en, -e): "Lodret kan fortøjningsarmen bevæges ved hjælp af et kædetræk ... Se artiklen

fortøjningsarrangement

(-et, -er): "Ved 2 ulykker blev fortøjningsarrangementet anvendt på en måde, ... Se artiklen

fortøjningsbøje

(-n, -r): Udlagt bøje, hvortil skibe kan fortøje.
-.
[OO39+86, TUX] Kilder

fortøjningsdæk

(-ket, -): Dækket i skibets forende eller bagende, hvorpå ... Se artiklen

fortøjningsfjeder

(-eren, -re): -.
[Bi90 p.41] Kilder

fortøjningsgrej

(-et, -): mooring equipment.
[DKS4/1989] Kilder

fortøjningskrog

(-en, -e): Krog på kaj el. andet fastgørelsespunkt, hvorpå skibets trosser ... Se artiklen

fortøjningskæde, fortøjningskætting

(-n, -r): Kæde anvendt til fortøjning af skib.
mooring chain.
[Benzon] Kilder

fortøjningsline

(-n, -r): Fortøjningsliner er: fortrosse: head line // bow line ... Se artiklen

fortøjningspenge

(pl): Afgift betlbar til havnen for plads ved bøje, i bassin eller langs kaj. ... Se artiklen

fortøjningsplads

(-en, -er): Kaj, bøjer eller bro, ved hvilken et skib kan fortøje. ... Se artiklen

fortøjningsport

(-en, -e): Port i forstævnen på fregatter, hvorigennem mamn en sjælden gang ... Se artiklen

fortøjningspullert

(-en, -er): Pullert på en kaj. Omkring pullerten lægges skibets ... Se artiklen

fortøjningspæl

(-en, -e): Dss. duc d'albe.
mooring post.
[ABC, TUX] Kilder

fortøjningsring

(-en, -e): Kraftig jernring anbragt på fast punkt, kaj eller kyst, til brug ... Se artiklen

fortøjningssjækkel

(-kelen, -ler): mooring schackle.
[ABC, PSØM p.10] Kilder

fortøjningsspil

(-let, -): capstan // winch. automatisk fortøjning ... Se artiklen

fortøjningssystem

(-et, -er): "Spillene anvendes dog ikke i driften på X-Y, da lejerne i de to ... Se artiklen

fortøjningstrosse

(-n, -r): "8-slået flettet, polypropylene og polyestermix. Production og ... Se artiklen

fortøjningsulykke

(-n, -r): "Kun 3 af fortøjningsulykkerne skete på skibe udner 3.000 BT." ... Se artiklen

fortøjtønde

(-n, -r): mooring buoy.
[NAV5 p.264] Kilder

fortømre

(vb): Udføre el. udbedre et skibs tømmerforbindelser.- ... Se artiklen

fortømring

(-en, -er): Større udskiftning af tømmer i skrog og klædning på et ... Se artiklen

forud

(adv): Foran for noget andet. Forud for skibet = i en afstand foran for ... Se artiklen

forude

(adv): I udtryk som: fra for til agter.from stem to ste ... Se artiklen

forudsigelseskort

(-et, -): Meteorologisk kort, der forudsiger en kommende vejrsituation. ... Se artiklen

forunderlæsejl

(-et, -): fore course studding sail.
[DSF p.155] Kilder

forundermærssejl

(-et, -): fore lower topsail.
[DSF p.173] Kilder

forurening

(-en, -er): Forurening reguleres til søs af Konventionen til Forhindring af ... Se artiklen

forureningsbekæmpelse

(-n, -r): pollution combat action.
[Rute T] Kilder

forureningscertifikat

(-et, -er): Godkendelse fra myndighederne med hensyn til indretning, ... Se artiklen

forureningsforebyggelse

(-n, -r): Forholdsregler iagttaget og procedurer gennemført for at forhindre ... Se artiklen

forvalter

(-en, -e): Arbejdsleder.
foreman.
[TUS p.263] Kilder

forår

(-et, -): Årstid fra 1. marts og tre måneder frem, eller fra ... Se artiklen

forårsjævndøgn

(-et, -): Datoen, hvor solen i sin bane går fra den sydlige halvkugle til den ... Se artiklen

forårspunkt

(-et, -er): Dss. Ariespunktet.
vernal equinox.
[AST, NAV1 p.133, EL] Kilder

FOSFA

Engelsk forkortelse for The Federation of Oils, Seeds and Fats Associa ... Se artiklen

foustagie

(-n, -r): Gl. for tøndegods.
[Bangsbo89 p.30] Kilder

fout, fougt

(-en, -er): Dss. tovets kipper, rillerne mellem kordelerne i et tov. ... Se artiklen

foutfragt

(-en, -er): Et fragtbeløb, som afskiber skal betale til fragtfører, dvs. ... Se artiklen

fox, foks

(-en, -er): To kabelgarn, der er snoet om hverandre og ikke med en drejer er ... Se artiklen

FPSO

Engelsk forkortelse for Floating Production Storage Off-loading ... Se artiklen

fra

(præp, adv, konj): I udtryk som fx: hælde fra land: offward.
[HAR] Kilder

frabrækker

(-en, -e):
cable reliever.
[SØM22 p.255, TUS p.97] Kilder

fracto sky

(-en, -er): Fracto stratus, fracto cumulus.
-.
[NauM p.69] Kilder

fragt

(-en, -er): 1. Et skibs ladning. cargo.[R� ... Se artiklen

fragtafslutning

(-en, -er): fixture.
[EL] Kilder

fragtaftale

(-n, -r): "Angaar Fragtaftalen et helt Skib eller en fuldstændig Ladning, kan ... Se artiklen

fragtbetingelse

(-n, -r): freight condition.
[SØT p.89-91] Kilder

fragtbåd

(-en, -e): "Fragt-Baade, et Slags store aabne Baade der farer langs de Nordske ... Se artiklen

fragte

(vb): Dss. chartre el. leje et skib til at udføre transport af varer el. ... Se artiklen

fragter

(-en, -e): Dss. befragter.merchant who freights or hires ships ... Se artiklen

fragtfarer

(-en, -e): Dss. som et fragtskib. "Jeg havde paa Generalforsamlingen foresla ... Se artiklen

fragtfart

(-en, -er): Dss. sejlads med ladning.
trade.
[DMO, TUX, YAR p.7] Kilder

fragtforskud

(-det, -): Forudbetalt fragt, helt eller delvist.freight advance / ... Se artiklen

fragtfærge

(-n, -r): Fragtskib bygget som en færge, så lastvognstog og containertræk ... Se artiklen

fragtfører

(-en, -e): carrier.
[BEF p.61] Kilder

fragtindtægt

(-en, -er): freight income // freight receipts.
[SML94 p.93] Kilder

fragtkonference

(-n, -r): Organisering af rederier i en foreninger der aftaler fragtrater, ... Se artiklen

fragtkontrakt

(-en, -er): Skriftlige aftaler mellem befragter og bortfragter om at ... Se artiklen

fragtmarked

(-et, -er): freight market.
[Konkyl.9/1989] Kilder

fragtpenge

(-ne, kun pl.): Beløbet, der betalaes for transporten af en ladning fra en ... Se artiklen

fragtskib

(-et, -e): Skib konstrueret til at føre ladning i lastrum eller tanke. ... Se artiklen

fragtskibsmarked

(-et, -er): "Mens fragtskibsmarkedet ikke viser sig fra sin dynamiske side med ... Se artiklen

fragttab

(-et, -): loss of freight.
[BEF p.15] Kilder

fragttillæg

(-get, -): additional freight // supplementary freight.
[SØT p.89-91] Kilder

fragtton

(-et, -s): freight ton.
[SØT p.108, TUS p.43] Kilder

fragttrimaran

(-en, -er): freight trimaran // cargo trimaran. "Selsk ... Se artiklen

fragtvej

(-en, -e): freight route.
[LAB p.109] Kilder

fralands slag

(-et, -): Et sejlskibsrute med vinden ind, så det fjerner sig fra land. ... Se artiklen

fralandsbrise

(-n, -r). offshore breeze. Kilder

fralandsstorm

(-en, -e): Kraftig blæst, der kommer fra land og går ud over havet. ... Se artiklen

fralandsvind

(-en, -): Vind, der blæser fra land mod søen.
land-breeze.
[Benzon] Kilder

fransk figur

"Frandsk-Figur, en fiirkantet Tabelle med Linier, hvorpaa kan udregnes al Slags ... Se artiklen

fransk platting

French sennit.
[PSØM p.63] Kilder

fraslå

(vb): Tage sejl ned fra masterne og ræer. Nedtage et sejl fra sin plads ved at ... Se artiklen

frastikke

(vb): Lade noget tov løbe ud, eller fire på noget tov. Stikke fortøjningerne ... Se artiklen

fratrædelse

(-n, -r): Ophør med tjenesten om bord, afmønstre.service termina ... Se artiklen

fratrædelsesdato

(-en, -er): Dato for tjenestens ophør om bord.service termination ... Se artiklen

fratrædelseshavn

(-en, -e): Den havn, hvor sømanden afmønstrer.discharge port ... Se artiklen

fratrædelseshyre

(-n, -r): discharge payment.
[SML94 p.14 + 17 + 122] Kilder

fratrædelsessted

(-et, -er): place of discharge.
[SML94 p.14 + 17 + 122] Kilder

fravige

(vb): Fravige ruten.
deviate.
[SØT p.126] Kilder

FRB/MOB-båd

(-en, -e): Fork. for Fast Rescue Boat // Man Over Board Boat ... Se artiklen

freak wave

(eng.): Uventet særlig farlig eller skæv eller brækkende bølge af ... Se artiklen

fredag

(-en, -e): Ugens femte dag fra 1/1 1973. Før denne dato, ugens 6. dag. ... Se artiklen

Frederik II's søret

Blev udstedt i 1561. Visse af bestemmelserne blev overført i Christian V's ... Se artiklen

Frederikshavn Værft & Tørdok A/S

Frederikshavn Værft & Tørdok A/S blev grundlagt i 1870 af skibsbygger H. V. ... Se artiklen

fredningsområde

(-t, -r): recreation area.
[KortA] Kilder

Fredrik Henrik af Chapman

Svensk admiral og skibskonstruktør. * 9/9 1721, † 19/8 1808. Udviklede og ... Se artiklen

fredsflag

(-et, -): Flag ført af krigsskib under væbnet konflikt, når dette - ... Se artiklen

fredsskib, fredskogge

(-et, -e): Krigsskib, der af Hansestæderne benyttede til bekæmpelse af ... Se artiklen

freeflowsystem

(-et, -er): Ladning, der under lastning og losning kan flyde frit fra tank til ... Se artiklen

fregat

(-en, -er): 1. Sejlskibstype med tre fuldriggede master og et ... Se artiklen

fregatchef

(-en, -er): commander of a frigate // frigate commander.
[ORL p.18] Kilder

fregateskadre

(-n, -r): frigate squadron.
[ORL p.35] Kilder

fregatfærge

(-n, -r): "Gotlandsbolaget har to såkaldte fregatfærger i option ved kinesisk ... Se artiklen

fregatgalej

(-en, -er): galley-frigate.
[UEL p.71 + 77] Kilder

fregatrigget

(adj): frigate rigged.
[StilD] Kilder

fregatskib

(-et, -e): Fuldrigget handelsskib (1870).[TUX] "Fregat-Skib, et Fregat b ... Se artiklen

frekvens

(-en, -er): F = udbredelseshastihghed divideret med bølgelængde. Hørlig ... Se artiklen

frekvenskontrol

(-len, -ler): frequency control.
[NAV4ny p.58 + 79] Kilder

frekvensområde

(-t, -r): frequency range.
[SØV p.48] Kilder

frelserline

(-n, -r): Line, der er fastgjort med sin ene ende på indersiden af trawlets ... Se artiklen

frelserspil

(-let, -): Spil på fiskerbåd med flere opgaver. "Kan være koblet på samme ... Se artiklen

frem

(adv.): 1. Manøvre. ahead. meget ... Se artiklen

fremadrettet

(adj): pointing forward.
[NAV2 p.51] Kilder

frembefragtning

(-en, -er): re-charter.
[DSØ p.142] Kilder

fremdrift

(-en, -): Bevægelse langs kurslinien i planlagt retning. advance ... Se artiklen

fremdriftssmodstand

(-en, -e): resistence to propulsion. [NAV1 p.28, NAV2 p.1 ... Se artiklen

fremdrivningseffekt

(-en, -er): Den samlede maksimale ydelse i ilowatt ved kontinuerlig frift af ... Se artiklen

fremdrivningsforhold

(-et, -): propulsion condition.
[SKT81 p.81] Kilder

fremdrivningsmaskineri

(-et, -): propelling machinery // propulsion machinery. ... Se artiklen

fremdrivningsmiddel

(-delet, -ler): means of propulsion.
[KAP p.114, SØV p.17] Kilder

fremdrivningsmodstand

(-en, -e): Ved skibsfremdrivning skal luftmodstand, gnidningsmodstand, ... Se artiklen

fremherskende

(adj): I udtryk som: fremherskende vinde.predominant wi ... Se artiklen

fremløb

(-et, -): -.
[HIS3 p.2316] Kilder

fremrejse

(-n, -r): Den udgående rejse. Rejse fra hjemstedet.outward passag ... Se artiklen

fremretning

(-en, -er): forward direction.
[SKT81 p.455] Kilder

fremskyndelsespenge

(-): speeding up money.
[DSØ p.66] Kilder

fremspringende

(adj): Fremspringende del af en konstruktion.
appendage.
[MÅL p.35] Kilder

fresnells fyr

Fyr med fresnellslinse foran lampen.Fresnell light. ... Se artiklen

fresnellslinse

(-n, -r): Linse til fyrlampe konstrueret efter Fresnells princip. ... Se artiklen

fri

(adj): 1. Uden hæmninger el. begrænsninger. Styre fri = styr ... Se artiklen

fribord

(-et, -e): Den lodrette afstand på skibssiden ved middelspantet fra ... Se artiklen

fribordsafmærkning

(-en, -er): Påsatte mærker på skibssiderne for at det kan kontrolleres, ... Se artiklen

fribordsbrev

(-et, -e): Dss. friborscertifikat.
freeboard certificate. Kilder

fribordscertifikat

(-et, -er): Myndighedernes attest på, at skibets lastelinjemærker er korrekt ... Se artiklen

fribordsdæk

(-ket, -): Øverste gennemgående dæk med faste lukkemidler.[SKT81 p.95] ... Se artiklen

fribordsfradrag

(-et, -): Dss. ferskvandsreduktion = (1,025 - vandets vægtfylde) : (1,025 - ... Se artiklen

fribordsmærke

(-t, -r): "Fribordsmærker indhugges. Overkant og underkant markeres med ... Se artiklen

fribordsreduktion

(-en, -er): Dss. fribordsfradrag.
freeboard reduction.
[SKT81 p.233] Kilder

fribordssyn

(-et, -): Myndighedernes kontrol af lastelinjemærkernes placering, ... Se artiklen

fribordstabel

(-len, -ler): Del af skibets data. Tabellen kan være optrykt sammen med ... Se artiklen

fribytter

(-en, -e): " Et kaperreglement, der kunne give bestalling til fribyttere, der ... Se artiklen

friedmannslænsningsapparat

(-et, -er): Ordet ikke nærmere undersøgt.
[TUS111] Kilder

frigang

(-en, -e): clearance. frigang under kølen. ... Se artiklen

frihaler

(-en, -e): Tov, der under vendinger anvendes til at hale et forsejl som klyver ... Se artiklen

frihavn

(-en, -e): Havn eller havneområde i en havn, hvor ladningspartier kan losses, ... Se artiklen

frihavnsordning

(-en, -e): Ordning hvorefter lystsejlere i fremmed havn kan ligge gratis ... Se artiklen

friheden

Gammelt navn på de kongelige værfter i 1800-tallet for ferieperioden, der ... Se artiklen

friholdelsesbrev

(-et, -e): letter of prohibition.
[ADM p.221] Kilder

friholder

(-en, -e): Dss. fender, oftest af fladere form. fender // loose skee ... Se artiklen

friholderværk

(-et, -): fender work.
[DHL p.17, HAV p.203] Kilder

friholt

(-et, -er): Ds. fender, når denne består af et tømmerstykke, der hænges ... Se artiklen

friholtspude

(-n, -r): Fenderpude, der skal modvirke skrogets skamfiling mod andet legeme. ... Se artiklen

frihøjde

(-n, -r): "Vertical clearances of bridges and overhead cables are in f ... Se artiklen

frihåndsknob

(-et, -): openhand knot.
[KUSK p.17, PSØM p.35] Kilder

friktionsbremse

(-n, -r): friction brake.
[NAV1 p.38] Kilder

friktionsfejl

(-en, -): friction defect.
[NAV2 p.14, NAV2ny p.25] Kilder

friktionskraft

(-en, -): friction force.
[NauM p.49] Kilder

friktionsmodstand

(-en, -e): friction resistance.
[HAV, HOF p.10] Kilder

frimandsordning

(-en, -er): -.
[SUN p.39] Kilder

frisco-rig

(-gen, -ge): Laste- og lossearrangement, hvor to bompar er koblede, og de to ... Se artiklen

frise

(-n, -r): "Friise, kaldes en udskaaret Staf til Sirat paa et Tømmer."[DMO, ... Se artiklen

friseddel

(-sedlen, -sedler): Passerseddel, toldpas.
bill of sufferance.
[Benzon] Kilder

frisk

(adj): I udtryk som: frisk kuling, dss. stiv bramsejlskuling. [DMO] ... Se artiklen

friske

(vb): 1. Friske op. Om vinden, når dens styrke tager til. ... Se artiklen

friske tovet

Fire eller hive lidt på ankertovet, så det samme stykke ikke for længe ... Se artiklen

friskluftapparat

(-et, -er): fresh-air apparatus.
[BBS p.127] Kilder

friskluftsmaske

(-n, -r): fres-air mask.
[SKT81 p.343] Kilder

friskluftstilførsel

(-elen, -ler): fresh-air supply.
[SKT81 p.414] Kilder

fritagelsescertifikat

(-et, -er): exemption certificate.
[ADM p.47] Kilder

fritfaldsredningsbåd

(-en, -e): Hel lukket redningsbåd, der er konstrueret, så den kan modstå ... Se artiklen

fritidsfartøj

(-et, -er): "Et skib, der ikke anvendes til erhvervsmæssige formål. I ... Se artiklen

fritidsrum

(-met, -): recreation room.
[EL] Kilder

fritidsskib

(-et, -e): Skib anvendt til ikke-kommercielle formål. pleasure bo ... Se artiklen

fritidstonnage

(-n, -r): Fritidsfartøjsgruppens omfang målt i tonnage.pleasure ... Se artiklen

fritrumsudbredelse

(-n, -r): Ordet er ikke nærmere undersøgt.
-.
[NAV3 p.4] Kilder

fritørn

(-en, -er): "Når der blev slæbt, havde fiskeskipperen 3 fritørn i døgnet, ... Se artiklen

frivagt

(-en, -er): 1. Den del af døgnet, hvor en sømand ikke er i t ... Se artiklen

frokostanker

Anker, mindre end det normale, anv. i både til kortere ophold i magsvejr. ... Se artiklen

frokostanker

(-ret, -re): Mindre anker, der i fritidsfartøjer benyttes ved kortere ... Se artiklen

front

(-en, -er): Grænsefladen mellem luftmasser med forskellig temperatur. ... Se artiklen

frontaltorden

(-en, -er): frontal thunderstorm // frontal storm.
[NauM p.88] Kilder

frontalzone

(-n, -r): frontal zone.
[NauM p.84] Kilder

frontbygning

(-en, -er): Brohus på forkant af skibet, der under dårligt vejr er et ... Se artiklen

frontlavtryk

(-ket, -): Lavtryk opstået i forbindelse med en front fx ved polarfront. ... Se artiklen

frontregn

(-en, -): front rain.
[NauM p.76] Kilder

fronttåge

(-n, -r): front fog.
[NauM p.68] Kilder

frostdøgn

(-et, -): Døgn hvor temperaturen minimum er mindre end nul grader. ... Se artiklen

frostrøg

(-en, -): Tåge el. lave skyer dannet ved kold lufts passage af relativt varmt ... Se artiklen

Froude's modelforsøg

Forsøg med skibsmodeller i prøvetank i England i 1860'erne. Frou ... Se artiklen

Frue dag

Egentligt Vor Frue Dag, der er den 6. januar, men ikke en af de store ... Se artiklen

frugtfarer

(-en, -e): Skude, der sejler frugt ind til hovedstaden.fruit carri ... Se artiklen

fryseladning

(-en, -er): Vareparti, der skal transporteres ved en bestemt lav temperatur. ... Se artiklen

fryselast

(-en, -er): Skibsrum indrettet til opbevaring af frosne ladninger. ... Se artiklen

fryserum

(-met, -): Mindre lukaf med kølemulighed på et skib. Ofte anvendt om ... Se artiklen

fryseskib

(-et, -e): Dss. køleskib.
refrigerator ship.
[LAB p.103] Kilder

frølår

(-et, -): Klampebeslag bestående af to kæber, der konisk kan nærme sig ... Se artiklen

frømand

(-manden, -mænd): frogman.
[ABC, H&S46 p.25, LIH, ORL p.86] Kilder

FSI

Eng. fork. for Flag State Implementation. "Ved det år ... Se artiklen

FSO

Forkortelse for Floating Storage Oil-installation. "Me ... Se artiklen

FSU

Engelsk forkortelse for floating storage unit. Skib anvend ... Se artiklen

FTC

Engelsk forkortelse for fast time constant = rain clutter control ... Se artiklen

FTE

Engelsk forkortelse for false target elimination.
[ARPAManual] Kilder

fuelolietank

(-en, -e): Tank, i hvilken der føres fueloile til skibets ... Se artiklen

fuge

(-n, -r): Spunning. Samlingssøm mellem plader, både ved nød og stød. ... Se artiklen

fugl

(-en, -e): "Til at gøre ild med snittede jeg fugle, dvs. fyrretræs-bræ ... Se artiklen

fuglebræt

(-brættet, -brædder): Slang for palleelevator.
[SØF28-29/2003 p.5 sp.4] Kilder

fugleøjetræ

(-et, -): "Såvel kahytten som kamre var rummelige og for messens og kaptajnens ... Se artiklen

fugtigadiabatisk

(adj): Se adiabatisk.
[NauM p.63] Kilder

fugtighed

(-en, -er): Vanddamp, især om luftens indhold af vanddamp. Luftens fugtighed ... Se artiklen

fugtighedsgrad

(-en, -er): relative humidity // degree of moisture.
[LAB p.91] Kilder

fugtighedsindhold

(-et, -): Den del af en ladning, der består af is, vand el. anden væske ... Se artiklen

fugtighedsmåling

(-en, -er): Den mekanisk-fysiske måling af fugtighed. observation of ... Se artiklen

fugtighedsvandring

(-en, -er): Ladningens materiale bundfældes og væskedelen separeres og ... Se artiklen

fuks, fux

(-en, -e): Kordel delt op i flere ender. Kortere stykke kabelgarn der 2, 3 el. ... Se artiklen

fuld

(adj): I forskellige udtryk: Fulde sejl = med hele det mulige antal sejl sat ... Se artiklen

fuldbefaren

(adj): Fuldt uddannet sømand.
able-bodied seaman.
[TUX] Kilder

fulddækskib

(-et, -e): Et fulddækskib er et handelsskib, hvis øverste dæk uden ... Se artiklen

fulddæksskib

(-et, -e): Skibsskrog, hvor skibssiderne og hoveddækket er bygget i fuld ... Se artiklen

fuldføre

(vb): fuldføre (vb) Gennemføre, bringe til afslutning; fx fuldføre ... Se artiklen

fuldkantet

(adj.): Om tømmer, der er skåret, så siderne to og to er parallelle og uden ... Se artiklen

fuldkraftfart

(-en, -): Den hastighed et fartøj fremdrives med, når dets maksimale ... Se artiklen

fuldkraftskib

(-et, -e): full-powered vessel.
[MHVT p.55] Kilder

fuldlastet

(adj.): Ladningen fylder hele skibet kapacitet i enten vægt eller rumfang. ... Se artiklen

fuldmægtig

(-en, -er): Benævnelse for et skibs fører, når der ikke er en cargadeur ... Se artiklen

fuldmåne

(-n, -r): Månens position i den del af dens cyklus, hvor hele månefladen, der ... Se artiklen

fuldrigger

(-en, -e): Tremastet sejlskib med råsejl på alle tre master. ship- ... Se artiklen

fuldrigget

(adj): Rigget med tre master med råsejl. Dss. fregatskib. Et fuldrigget skib ... Se artiklen

fuldskib

(-et, -e): Fuld- el. fregatskib: skib med råsejl på alle tre el. flere ... Se artiklen

fuldstyrkeskib

(-et, -e): full scantling ship.
[FMK p.53] Kilder

fuldtryktankskib

(-et, -e): Gastankskibstype, hvor gassen blev fordråbet alene ved tryk (uden ... Se artiklen

full container skib

Skib indrettet udelukkende til i lastrummene at modtage containeriseret gods. ... Se artiklen

full scantling

full scantling.
[SØF9/1991] Kilder

fumigere

(vb): Rense og desinficere et skib for uønskede levende organismer, bortset ... Se artiklen

fumigering

(-en, -er): "... men vi skulle først anløbe Cartagena for fumigering. Det ... Se artiklen

fundament

(-et, -er): stensætninger af gerne løse blokke rundt fundamenter for fx moler ... Se artiklen

fundamentbolt

(-en, -e): "Ved kontrol af fundamentboltene på hovedmotoren, fandt vi dem alle ... Se artiklen

fure

(vb): skubbe eller skyde: fure ind, fure ud. Fx at fure læesejlsspirene ind. ... Se artiklen

furreskib

(-et, -e): Ordet ikke nærmere undersøgt.
-.
[JUEL p.83] Kilder

fustaen

Ordet ikke nærmere undersøgt.
-.
[SØK p.29] Kilder

fuste

(ital.): Mindre middelhavssejlskib med latinerrig og årer. fuste ... Se artiklen

fyldbarhed

(-en, -er): Udtrykkes i % af, hvor stor en del af et rum der kan fyldes i ... Se artiklen

fylde

(vb): I udtryk som: fylde et nåd. "Naar et calfatret Naad er færdig ... Se artiklen

fyldegang

(-en, -e): Plankerang, der ligger mellem barkholtene. filling stra ... Se artiklen

fyldekammer

(-kammeret, -kamre): Rum, hvor der fyldes krudt i karduser. "Fylde-Kammeret, ... Se artiklen

fylderør

(-et, -): Rørforbindelse til en tank. Gennem fylderøret pumpes tankindholdet ... Se artiklen

fyldespant

(-et, -er): Spant mellem to faste spanter (i træskibsbygning). Se også ... Se artiklen

fyldetræ

(-et, -er): "Kaldes de Træer, hvoraf Fyldespanterne ere sammensatte; der haves ... Se artiklen

fyldetømmer

(-et, -): Tømmer der indsættes mellem spanterne, men ellers følger samme ... Se artiklen

fyldig

(adj): F. i skroget.
full-bodied (in hull).
[EL] Kilder

fyldighedsgrad

(-en, -er): Ordet ikke nærmere undersøgt.fineness degree ... Se artiklen

fyldighedskoefficient

(-en, -er): Skibsskrogets proportioner i forhold til dets omskrevne kasseform. ... Se artiklen

fyldning

(-en, -er): Tømmer, der indpasses i skibets skrog for at udfylde hulrum el. ... Se artiklen

fyldningslængde

(-n, -r): Den længde af et (passager)skib, der kan sættes i direkte ... Se artiklen

fyldningsoplænger

(-en, -e): Ordet ikke nærmere undersøgt.
filling futtock.
[Röding] Kilder

fyldningsplanke

(-n, -r): Fyldningsplanke mellem sløjknæene. Klædningsplanker mellem ... Se artiklen

fyldningsspant

(-et, -er): Spanter, der i træskibe opsættes mellem hovedspanterne; de ... Se artiklen

fyldningsstykke

(-t, -r): Trekantet tømmer, der er placeret indvendigt i skibet mellem køl og ... Se artiklen

fyldningstræ

(-et, -): "Fyldings Træer i en Mast, kaldes Trekantede Træer der bliver ... Se artiklen

Fyn Rundt

Kapsejlads, der arrangeres af Odense Sejlklub. Sejladsen, der er på 137 sm, ... Se artiklen

fyr

(-et, -): 1. Lysgiver opsat på kyst for at vejlede skibsfart ... Se artiklen

Fyr- og Vagervæsenet

Tidligere navn på statens institution for varetagelse af opgaver i forbindelse ... Se artiklen

fyrafmærkning

(-en, -er): Fyr opstillet til vejledning af skibsfarten. light mar ... Se artiklen

fyrbelysning

(-en, -er): Ordet ikke nærmere undersøgt.lighthouse lighting ... Se artiklen

fyrbøder

(-en, -e): Skibsfyrbøder, søfyrbøder. Besætningsmedlerm, der betjener et ... Se artiklen

fyrbåke

(-n, -r): Faststående båke, der afgiver fyrlys.light beacon ... Se artiklen

fyrdråbe

(-n, -r): Farveklatter, der i søkort anvendes som symbol for bøjers farve og ... Se artiklen

fyrdørk

(-en, -e): Dækket - og eventuelt lokalet - nede i skibet, hvorpå / hvori ... Se artiklen

fyrflåde

(-n, -r):
light-float.
[ALL] Kilder

fyrfolk

(-et, -ene): Dss. fyrbøder.
stoker.
[KEN p.286] Kilder

fyrfortegnelse

(-n, -r): Opslagsbog med liste over et områdes fyr og forskellige andre ... Se artiklen

fyrgaleot

(-ten, -ter): Skibstype. Et mindre skib udstyret som fyrskib. Referencen ... Se artiklen

fyringsforvalter

(-en, -e): lighthouse keeper.
[DNH p.29] Kilder

fyringsolie

(-n, -r): Olie, der anvendes i fremdrivningsmaskineriet.fuel oil / ... Se artiklen

fyrkanal

(-en, -er): "På dette tidspunkt nåede vandet næsten op til fyrkanalen og på ... Se artiklen

fyrkarakter

(-en, -er): Et fyrs kendetegn, som er lysets farve, varighed af lysperiode og ... Se artiklen

fyrklæde

(-t, -r): Rå huder, som blev placeret over krudtkammerets luge.ra ... Se artiklen

fyrliste

(-n, -r): Dss. fyrfortegnelse. Se ovenfor. Den første officielle fyrliste u ... Se artiklen

fyrmester

(-mesteren, -mestre): Den ansvarlige for et fyrs funktioner.lighth ... Se artiklen

fyrpenge

(-, -ne): "Fyr-Penge, en Afgift der maae betales af de Handlende Skibe til ... Se artiklen

fyrplads

(-en, -er): Området i maskinrummet, hvorfra fyrene betjenes og fodres. ... Se artiklen

fyrpæl

(-en, -e): Ordet ikke nærmere undersøgt.-.[EfS2/ ... Se artiklen

fyrrehud

(-en, -): "Er en Klædning af Fyrreplanker, som spigres udenpaa Klædningen af ... Se artiklen

fyrrist

(-en, -e): Ristværket i bunden af et kulfyr under dampkedlen. På fyrristen ... Se artiklen

fyrskib

(-et, -e): Skib, der er udstyret med en fyrlampe og fast forankret. Det er ... Se artiklen

fyrskipper

(-en, -e): Kaptajnen på et fyrskib. lightvessel captain ... Se artiklen

fyrtårn

(-et, -): Fyrlampe anbragt i et tårn. Se fyr. "Fyrtaarn, opbygde Ild-Steder ... Se artiklen

fyrvinkel

(-kelen / klen, -kler): Den vinkel, som et fyr udsender lys i udtrykt i grader ... Se artiklen

fyrværker

(-en, -e): Underofficer i søartilleriet i 1800-tallet. Fyrværkeren har ... Se artiklen

fæhår

(-et, -): Ordet ikke nærmere undersøgt.
cattle's hair.
[SØM22 p.274] Kilder

fælde anker

Dss. kaste anker.
[DNH p.41] Kilder

fælleshavari

(-et, -er): Dss. havari grosse = groshavari. general average ... Se artiklen

Fællesrepræsentationen for dansk Skibsfart

Fællesrepræsentationen for dansk Skibsfart blev konstitueret den 9/6 1897 i ... Se artiklen

fællessekretariatet for de søfarendes organisationer

[Navigatør1/1988] Kilder

fænghul

(-let, -ler): Antændelseshullet øverst i en kanon, hvorigennem krudtet ... Se artiklen

fængkrudt

(-et, -): Løst krudt, der hældes i fænghullet, og fylder kanalen ned til ... Se artiklen

fængrør

(-et, -): Et lille rør fyldt med løst krudt. Røret går ned i fænghullet ... Se artiklen

færdiglosning

(-en, -er): Udlosningen af den sidste rest ladning.completion of d ... Se artiklen

færdselshindring

(-en, -er): traffic obstacle.
[BEF p.20] Kilder

færge

(-n, -r): Skib, der befordrer passagerer og evt. gods, biler, jernbanevogne ... Se artiklen

færgebro

(-en, -er): Skibsbro, hvor færger lægger til.
ferry quay.
[KOB] Kilder

færgebåd

(-en, -e): Mindre fartøj, der anvendes til transport af mennesker og gods i en ... Se artiklen

færgefart

(-en, -er): Rutedrift med færger mellem faste afgangs- og ankomsthavne. ... Se artiklen

færgefolk

(-et, -): "Færge-Folk, kaldes det Mandskab der er ved Færgerne." ... Se artiklen

færgehavn

(-en, -e): Havn, som anløbes af færger.
ferry port.
[FISK p.155] Kilder

færgejagt

(-en, -er): Færgesejlskib.
sail-ferry.
[DNH p.67] Kilder

færgejolle

(-n, -r): "Færge Iollerne i en Havn, de smaae Baade der sætter Folk over ... Se artiklen

færgekåg

(-en, -e): Skibstypen kåg anvendt som færge.
ferry-cog.
[H&S65 p.103] Kilder

færgelaug, færgelav

(-et, -): "Færge-Lauget, kaldes et Selskab der under visse Privilegier, maae ... Se artiklen

færgeleje

(-t, -r): Specialbygget kajanlæg, der er tilpasset en færges skrogform og ... Se artiklen

færgeløb

(-et, -): Passagefarvand, der befærdes af færgerute.ferry channl ... Se artiklen

færgemand

(-manden, -mænd): Person ansat til i eget fartøj at fragte personer over et ... Se artiklen

færgeoverfart

(-en, -er): Færgerute mellem to eller flere pladser. ferry route ... Se artiklen

færgeri

(-et, -er): Færgerute.
ferry service.
[FISK p.155] Kilder

færgesmakke

(-n, -r): Sejlfærge af størrelse nogenlunde som en galease.ferry ... Se artiklen

færgested

(-et, -er): Færgeanløbsplads. Et sted, hvorfra der drives færgefart som ... Se artiklen

færgetrafik

(-ken, -): ferry traffic.
[KbhH1/1990] Kilder

færing

(-en, -er): Jolle, seksmandsfarer, timands-, ottemands- og firmandsfarer. ... Se artiklen

færøjolle

(-n, -r): Ordet ikke nærmere undersøgt.
Faroese dinghy.
[H&S65 p.112] Kilder

fætalje

(-n, -r): Gammeldags ord for proviant og stores.provisions // supp ... Se artiklen

fødekasse

(-n, -r): Til kornlaster. En slags tragt bygget eller indsat øverst i et ... Se artiklen

fødeline

(-n, -r): Line til rullegenuaens fødning.
feeder line.
[BÅD5/1995] Kilder

fødepumpe

(-n, -r): Ordet ikke nærmere undersøgt.
feed pump.
[TUS p.102] Kilder

føerkåg

(-en, -e): Ordet ikke nærmere undersøgt.
-.
[H&S65 p.103] Kilder

føhn

(-en, -er): Lufstrøm, der bevæger sig nedad langs en højderygs læside og er ... Se artiklen

følgesystem

(-et, -er): Radarbetjeneing.remote position system. ... Se artiklen

følgevand

(-et, -): Ordet ikke nærmere undersøgt.following current ... Se artiklen

følsomhed

(-en, -er): sensitivity time control.
[NAV4 p.115, NAV4ny p.118] Kilder

føre

(vb): I udtryk som: føre anker ud. Med en mindre båd med ankeret om ... Se artiklen

føre ankeret i båden

Den funktion, hvor man nedfirer et af skibets ankre i en af bådene for at ... Se artiklen

førekåg, førekogge

(-n, -r): Krejlerfartøj. Udtrykket især anvendt om Limfjordsfartøjer. Se ... Se artiklen

fører

(-en, -e): Dss. kaptajn. "Jeg overtog førerposten og fik losset saltlasten ... Se artiklen

førerskifte

(-t, -r): change of master.
[SML94 p.37] Kilder

føring

(-en, -er): Fører og besætningsmedlemmers medtagelse af last for egen ... Se artiklen

føringsdusør

(-en, -er): -.
[H&S54 p.111] Kilder

føringsgods

(-et, -): mariner portage goods. An amount of space or weight on board ... Se artiklen

førlighed

(-en, -er): 1. Omkreds, gerne i engelske tommer, el. diameter ... Se artiklen

førlighedstabel

(-len, -ler): I skibsbygning dimensionstabel.scheme of scantlinge ... Se artiklen

førselsskib

(-et, -e): Dss. transportskib i en krigsmarine.transport // troops ... Se artiklen

førstehjælp

(-en, -): first aid.
[DS p.899n] Kilder

førstehjælper

(-en, -e): Stilling på havanlæg. Person, der har gennemgået ... Se artiklen

førstemeridian

(-en, -er): Dss. nulmeridianen. Længden 0 gennem Greenwich. Se yderligere ... Se artiklen

førsteorden

(-en, --): Great trigonometrical survey station (In India) = GTS ... Se artiklen

førstevagt

(-en, -er): "Første Vagten, kaldes den Vagt der holdes ombord i et Skib, fra ... Se artiklen

førstevertikal

(-en, -er): Prime meridian // first meridian.
[NAV1 p.3 + 143] Kilder

få et anker uklart

Ankeret har fået fat i en bundforhindring, eller ankerkæden er kommet omkring ... Se artiklen

fåborgpumpe

(-n, -r): Lænsepumpe, der drives ved håndkraft. Den var i mindre skuder gerne ... Se artiklen

G

Signalflag G, firkantet flag lodret delt i seks parallelle lige brede bånd ... Se artiklen

gab

(-et, -): Åbning ved yderenden af et smallere eller smalt farvand som bugt ... Se artiklen

gaffel

(gaflen, gafler): 1. Rundholt, der i en i det lodrette plan sk ... Se artiklen

gaffelabe

(-n, -r): 1. Lille sejl, der sættes på agtermasten. ... Se artiklen

gaffeldrejereb

(-et, -): Line, der anvendes til at hejse en gaffel op med. Se også klofald og ... Se artiklen

gaffelfald

(-et, -): De tove, som gaflen hales op i. gaff-halyard ... Se artiklen

gaffelfokskøde

(-t, -r): Skøde på et formastsejl på gaffel og bom, skonnertrigget fartøj. ... Se artiklen

gaffelgerd

(-en, -er): Gerd, der løber fra en gaffel til skibssiden og hvormed gaflens ... Se artiklen

gaffelklo

(-kloen, -kløer): "Saaledes kaldes Forenden af Gaffelen, der griber med sine ... Se artiklen

gaffellig

(-et, -): Et gaffelsejls øverste lig, der fastgøres, lidses, til gaffelen. ... Se artiklen

gaffelrakke

(-n, -r): Tovstrop, der fra gaflens to kloender går rundt om masten, hvor ... Se artiklen

gaffelrig

(-gen, -ge): Rigning, hvor sejlene sættes på gafler øverst og evt bomme ... Se artiklen

gaffelsejl

(-et, -): 1. Firkantet langskibs sejl, der er fastgjort til e ... Se artiklen

gaffelsejlsgaffel

(-gaflen, -gafler): Dss. gaffel. trysail gaff.
[TAFM p.50 + 69] Kilder

gaffeltopsejl

(-et, -): Trekantet stagsejl, der sættes over gaffelsejlet. "Er et Seil, d ... Se artiklen

gaffeltopsejlnedhaler

(-en, -e): Nedhalerline til gaffeltopsejlet.gaff topsail downhaule ... Se artiklen

gaffeltopsejlsfald

(-et, -): "Touget, hvormed Gaffeltopseilet heises." [DMO] gaff top ... Se artiklen

gaffeltopsejlshals

(-en, -e): "Et Toug, der tjener til at stille Seilets inderste Hjørne." ... Se artiklen

gaffeltopsejlsskøde

(-t, -r): "Et Toug, der tjener til at udhale Seilets yderste Hjørne til Nokken ... Se artiklen

gaiasse

(-n, -r): Fladbundet fartøj ved Nilen.
gaiasse.
[StilD] Kilder

gain

(eng.): Radarfunktionsknap, der regulerer radarbilledets styrke. g ... Se artiklen

Gaing

(?): Holl. fartøj af fløjtetypen nævnt fra 1595 og med få ændringer stadig ... Se artiklen

gaj

(-en, -er): 1. Gerd. [KSL] 2. Spilerens ... Se artiklen

gajline

(-n, -r): Dss. gerdline.
guyline.
[K56 p.43] Kilder

Galandria

(?): = Zalandria. Venetiansk krigsskib kendt fra ca. 838 under dogen Pietro ... Se artiklen

galease

(-n, -r): 1. Tomastet sejlskib, barkbygget skrog med flad hæ ... Se artiklen

galeaseevert

(-en, -er): En større type evert med galeasetakling. Især anv. på Elben.[ ... Se artiklen

galej

(-en, -er) Gallei: Rofartøj eller kombineret ro- og sejlfartøj. Mest kend ... Se artiklen

galejhavn

(-en, -e): Havn specielt indrettet til at modtage galejtyper. Havnen kan fx ... Se artiklen

galeon

(-en, -er) galleon, galion: Skibstype især benyttet i spansk søfart krigsskib ... Se artiklen

galeot

(-en, -er): "Et rundgattet galeastaklet Skib, der er større end Galeaser i ... Se artiklen

galge

(-n, -r) Gallie, galje: 1. Dss. david. Kranarm til at hejse både, a ... Se artiklen

galgestøtte

(-n, -r): Støttetømmer ved galger eller davidarme.gallow-bitt ... Se artiklen

Galileo-projektet

Satellitnavigeringssystem under opbygning i europæisk rumfart. Ga ... Se artiklen

galion

(-en, -er) gallion (uautor.): Forreste del af et træskib fra middelalder til ... Se artiklen

galionsavis

(-en, -er): Nyhedsformidling fra mund til mund blandt menigt mandskab udbredt ... Se artiklen

galionsbræt

(-brættet, brædder): Brædder der dækker undersiden af galionens udhæng ud ... Se artiklen

galionsfigur

(-en, -er) gallionsfigur (uautpr.): Formet figur anbragt foran på boven, under ... Se artiklen

galionsklæde, galionsklædning

(-t, -r): Malet sejldug, der er fastgjort til galionslønningen for at skabe en ... Se artiklen

galionsknæ

(-et, -): Knæ, der bruges i opbygningen af galionen til dennes ... Se artiklen

galionskrøl, galionskrølle

(-krøllet, -krøl): Udsmykning på galionen med træskærerarbejder. ... Se artiklen

galionslønning

(-en, -er): Lønningslisterne på galionens klædning eller på toppen af de ... Se artiklen

galionspumpe

(-n, -r): Pumpe anbragt på galionen til brug for oppumpning af spulevand. " ... Se artiklen

galionsribbe

(-n, -r): Galionens tværskibs forbinding = fastgøring til skibet. ... Se artiklen

galionsræling

(-en, -er): Se galionslønning. rails of the head. ... Se artiklen

galionsscepter

(-teret, -tre): Lodrette metalstivere, der er fastgjort med underenden i ... Se artiklen

galionsskæg

(-get, -): Det samme som skæg. cutwater ... Se artiklen

galiot

(-ten, -ter) galliot: 1. Skibstype brugt i Norden. Tomaste ... Se artiklen

galje

(-n, -r): 1. Lodret rundholt med vandret bjælke øverst brugt ... Se artiklen

galle-galle

(-n, -r?): "Til ballast medtog det nye skib [MASSACHUSETTS og navneændret til ... Se artiklen

galleerfregatte

(-n, -r): Orlogsskibstype. "Desuden besluttedes ligeledes inden årsskiftet ... Se artiklen

galleri

(-et, -er): En slags udhængende balkon agterst på et sejlskib. Det kan bruges ... Se artiklen

gallerifod

(-foden, -fødder): Den tømmerudbygning, der støtter et galleri af på ... Se artiklen

gallerihætte

(-n, -r): Den del af et galleri, der danner overdækningen - galleriets tag. ... Se artiklen

galleriliste

(-n, -r): Pyntelister anbragt på galleriets udvendige sider og ofte malede i ... Se artiklen

gallion

uautoriseret stavemåde, Se galion. Kilder

gallivaten, galwetten

(?): Ostindisk krigsfartøj iflg. [Röding]. Iflg. [AAK-Z] et krigsfartøj f ... Se artiklen

Gamle Georg Stage Drenge

Forening for tidligere elever på skoleskibet GEORG STAGE.
[DKS89 p.4] Kilder

Gamlen apparat

(-tet, -ter): Apparat tll tankrensning. Gamlen produktnavnet ser ud til at v ... Se artiklen

gamma

Græske alfabets tredje bogstav. Forkortelse for bl.a. deviationskoefficient ... Se artiklen

gang

(-en, -e): 1. "Den rute, som et skib under lavering tilb ... Se artiklen

gangbord

(-et, -e): "De indvendig langs Siderne løbende Planker, som tjene til Passage ... Se artiklen

gangbræt

(-brættet, -brædder): Planke, der udlægges fra skibet til land til brug ved ... Se artiklen

gangklæder

(pl.): Mandskabets beklædning, gangklæder, køjeklæder etc. Ofte om ... Se artiklen

gangplanke

(-n, -r): Der i [Saint] sættes lig med gangvægere. "Gang-Planker, kaldes i ... Se artiklen

gangskifte

(-t, -r): Maskinudtryk. Maskinens gang vendes fra frem til bak. gangskift ... Se artiklen

gangspil

(-let, -): Spil med lodret spiltromle, dss. capstan, og fremdrevet med ... Se artiklen

gangway

(-en, -e. Blanding af dansk og engelsk bøjning): Dss. landgang. "Der er ... Se artiklen

gantlet

(-en, -er): Straf som spidsrod, hvor delikventen klædes nøgen til bæltet og ... Se artiklen

gantrykran

(-en, -er): Kran med vandret udlægger i fast højde, hvis havside ofte kan ... Se artiklen

garantimester

(-teren, -tre): Maskinmester, der sejler med - oftest - nyt skib som værftet ... Se artiklen

garbagerum

(-met, -): Blanding af engelsk og dansk udtryk. Dss. affaldsrum. g ... Se artiklen

garderobe

(-n, -r): Slangudtryk brugt om et fartøjs mængde af sejl. Benævnelsen for et ... Se artiklen

gardinplade

(-n, -r): Langskibs, lodret plade, der forbinder yderenderne af dæksbjælker, ... Se artiklen

garn

(-et, -): 1. Spundne tråde af fx hamp eller kokos, der i et ... Se artiklen

garnere

(vb): Påsætte den indvendige klædning af skibet med planker på spanter og ... Se artiklen

garnering

(-en, -er): 1. Indvendig beklædning af skibssiderne. Foring ... Se artiklen

garneringsbjælke

(-n, -r): Bjælker, der lægges oven på en sten- eller jernbaglast og hvorover ... Se artiklen

garneringsbræt

(-brættet, -brædder): Vragbrædder, dvs. simple fyrrebrædder, der lægges ... Se artiklen

garneringsklampe

(-n, -r): Klamper, der anvendes til at fastgøre garneringsdækket over ... Se artiklen

garneringsmatte

(-n, -r): Bastmåtter, der bruges ved garneringen.dunnage mat ... Se artiklen

garneringsplanke

(-n, -r):
ceiling plank.
[KØN p. 331] Kilder

garneringsribbe

(-n, -r): "Vandrette garneringsribber 6 x 2 tommer fyr anbringes med en afstand ... Se artiklen

garniturering

(-en, -er): "Garniturering til wiresling." Løftering med to ringe ihæftet. De ... Se artiklen

Garnsee

Garnsee er Benedichts navn for øen Guernsey, en af Kanaløerne i Den Engelske ... Se artiklen

gas

(-sen, -ser): 1. Tilstandsform forsk. fra fast og flydende fo ... Se artiklen

gasafgang

(-en, -e): "I en lastet tankbåd vil tomrummet over olien - ullagerummet - ... Se artiklen

gasafledningssystem

(-et, -er): Indretning i gastankskib, hvor gasmængder bevidst kan lukkes ud ... Se artiklen

gasblæser

(-en, -e): "6.3.4.2 et undertryk på over 700 mm vandsøjle, hvis lasttanken ... Se artiklen

gascertifikat

(-et, -er): Certifikat der godkender et skib til transport af gas. ... Se artiklen

gasdetektor

(-en, -er): Instrument, der kan måle tilstedeværelsen og eventuelt ... Se artiklen

gasfreeing

(eng.): Udluftning af tankrum, så de bliver gasfri, før der kan sendes ... Se artiklen

gasfri

(adj). Uden indhold af gas, fx i tanke, der skal gasfree'es, før arbejde ... Se artiklen

gasførstehjælpsudstyr

(-et, -): Førstehjælpsudstyr, der indeholder medikamenter og andet udstyr til ... Se artiklen

gasgenerator

(-en, -er): "X skrev i 2005 om gasgeneratorskibet NAVITAS. Skibet og dets ... Se artiklen

gasinstallation

(-en, -er): "… værfter køber hele gasinstallationen som en færdig pakke ... Se artiklen

gaskode

(-n, -r): Regelsæt for transport af gas til søs med hensyn til sikkerhed for ... Se artiklen

gasladning

(-en, -er): Ladning i et gastankskib.
gas cargo.
[SKT p.351] Kilder

gaslanterne

(-n, -r): Lanterne, der drives med gas. Gaslanterner anvendes til ubemandede ... Se artiklen

gaslækage

(-n, -r): Utilsigtet udslip af gas fra tank.
gas leakage.
[MarS] Kilder

gasmålernavigation

(-en, -): Slangudtryk for Decca-navigation, hvor man alene benyttede ... Se artiklen

gasolie

(-n, -r):: "Solarolie eller Gasolie, som er det sidste Led i Rækken af ... Se artiklen

gasometer

(-eret, -re): Måleapparat, der registrerer tilstedeværelsen af gas, bortset ... Se artiklen

gassikker

(adj): Dss. gasfri.
gas free.
[LAB p.80] Kilder

gasskib

(-et, -e): Skib indrettet til at føre gaslaster i indbyggede tanke. Ofte vil ... Se artiklen

gast

Siden er ved at blive rettet Kilder

gastanker

(-en, -e): Dss. gastankskib, se dette. Kilder

gastankskib

(-et, -e) (gastanker): Tankskib indrettet til at føre ladning af gas. Der ... Se artiklen

gasturbine

(-n, -r): Fremdrivningsmaskine, der brænder gas af gennem en turbine. ... Se artiklen

gastæt

(adj): Tæthed i skotter el. containere, der forhindrer luftarter i at udsive ... Se artiklen

gasventil

(-en, -er): Ventil til anvendelse for gas, hvilket kræver meget stor tæthed. ... Se artiklen

gat

(-tet, -ter): 1. Et hvilket som helst hul eller åbning på et ... Se artiklen

GATT

Engelsk forkortelse for the General Agreement on Tariffs and Trade, Ge ... Se artiklen

gauss projektion

(-en, -er): Tegningsmetode for kort. En form af den transverse ... Se artiklen

gear

(-et, -): Dss. udstyr til lastning og losning. "... til gengæld har det ... Se artiklen

geared

(eng.adj.): Om fragtskibe, der er udstyret med udstyr til lastning og losning. ... Se artiklen

geared, gearet

(sdj.): "... idet BC med sin baggrund som trawler på Nordatlanten nok er bedre ... Se artiklen

gearet skib

"... og så sparer vi på den anden side mange penge på ikke at have kraner at ... Se artiklen

gearless

(eng. adj.): Om fragtskibe, der ikke har eget laste- og losseudstyr som bomme ... Se artiklen

gee-navigationssystem

Hyperbel radionavigationssystem. Principperne blev udformet af R. J. Dippy (UK) ... Se artiklen

gelcoat

(-ingen, -inger): Kunstharpiksblanding = polyester af høj kvalitet. ... Se artiklen

Gelle

(ty. pl. Gellen): 1700-tals bådtype, stor åben pram med flad bund og lille ... Se artiklen

gelænder

(-et, -e): rail.
[ABC, LAB p.41] Kilder

Gemini

Stjernebilledet Tvillingerne på N-halvkugle i Dyrekredsen. Bl.a. med ... Se artiklen

genakker, gennaker

(-en, -e): Asymmetrisk spiler, der er ret dyb og som sættes med en stage, ... Se artiklen

GENCON certeparti

"De mest kendte certepartiformularer er Gencon-certepartiet, som bruges for ... Se artiklen

generaladmiral

(-en, -er): "Med i flåden var Gabriel Kruse, der må være returneret til ... Se artiklen

Generaladmiralløjtnant

(-en, -er): Grad under generaladmiral i 1600-tallet. "Den 8. august kom Cort ... Se artiklen

generalalarm

(-en, -er): Alarmsystem på et skib. ved generalarm møder alle ... Se artiklen

generalangivelse

(-n, -r): "Angiver skibets og førerens navn, skibets hjemsted og en række ... Se artiklen

generalarrangement

(-et, -er): Dss. apteringstegning. Tegning, der viser et skibs indretning i en ... Se artiklen

generalkort

(-et, -): "Man inddeler Søkort i Generalkort eller Oversejlingskort, som ... Se artiklen

generationsskib

(-et, -e): Inddeling af især containerskibe, hvor 1. generation kunne laste ... Se artiklen

gennemgangshav

(-et, -e): Hav, der kan sejles igennem, som fx Middelhavet for at komme fra ... Se artiklen

gennemgangshavn

(-en, -e): 1. Havn, hvor varer omlades for videretransport med ... Se artiklen

gennemgangskonnossement

(-et, -er): Konnossement, der omfatter transport af varer med mere end en ... Se artiklen

gennemgangstransport

(-en, -er): "Inden for søtransporten udføres gennemgangstransporten ... Se artiklen

gennemsejle

(vb): Passere et farvand fra den side eller ende til den anden. sa ... Se artiklen

gennemsejler

(-en, -e): Skib, der sejler gennem et farvand.passing vessel ... Se artiklen

gennemsejlingsfarvand, transitrute

(-et, -e): Farvand eller rute, der hovedsageligt benyttes til gennemsejling som ... Se artiklen

gennemsejlingshøjde

(-n, -r): Den frie højde fra vandoverfladen til den laveste del af ... Se artiklen

gennemsejlingslodsning

(-en, -er): Lodsning gennem et farvand i modsætning til lodsning til en ... Se artiklen

gennemsejlingslodsning

(-en, -er): "Ændringsforslaget [til lodsloven] baserer sig bl.a. på ordlyden ... Se artiklen

gennemsejlingsområde

(-t, -r): Det område ved og under en bro, der kan befærdes ved passage med et ... Se artiklen

gennemsejlingsrende

(-n, -r): "En opgave, der i øvrigt ikke hidrører under Kystdirektoratet - som ... Se artiklen

gennemsejlingsåbning

(-en, -er): "Broarbejderne er nu så vidt fremskredne, at sejladsen henvises ... Se artiklen

gennemsigtighed

(-en, -): I udtryk som fx: luftens gennemsigtighed.tran ... Se artiklen

gennemsnit

(-tet, -): "Tegning, der viser skroget gennemskåret på langs i et lodret ... Se artiklen

genoamax

(adj): Om skibe med særlig lav højde, så de kan ligge i Genoa, hvor en ... Se artiklen

gensidig

(adj): Der bruges i udtryk som fx: gensidig beliggenhed. I navigation ... Se artiklen

genskin

(-net, -): "Ved afgørelsen af, hvad der er sikker fart, skal bl.a. følgende ... Se artiklen

genskinsfyr

(-et, -): "Fyr, der egentlig ikke tjener som Fyr, men kun til at belyse en tæt ... Se artiklen

genua, genoa

(-en, -er): Stort forsejl benyttet af fritidsfartøjer. Sejlet strækker sig ... Se artiklen

geocentrisk

(adj.): I udtryk som fx. geocentrisk bredde. Bredden målt som vinkle ... Se artiklen

geodætisk

(adj.): I udtryk som fx geodætisk eller topografisk bredde. Bredden ... Se artiklen

geografisk

(adj.): I udtryk som fx geografisk bredde. Bredden målt som vinkelaf ... Se artiklen

geoide

(-n, -r): Betegnelse for jordens massefacon uden hensyntagen til topografiske ... Se artiklen

Georg Stages Minde, Stiftelsen

"Stiftelsen Georg Stages Minde. Stiftelsens statutter skriver sig fra den 3. ... Se artiklen

geostationær

(adj): Om satellitter, der i forhold til jorden ikke bevæger sig, men ... Se artiklen

geostrofisk

(adj): Bruges i udtryk som fx: geostrofisk vind. I en vejrsituation, ... Se artiklen

ger, geer

(-en, -er): Se også under girer. "En Geer er en Pl ... Se artiklen

gerd

(-en, -er): 1. Tov eller wire, der benyttes til fastholdelse ... Se artiklen

gerdbeslag

(-et, -): Beslag, et øje eller hul til en sjækkel, hvori en gerdtalje kan ... Se artiklen

gerdblok

(-ken, -ke): Blok i en gerdtalje, eller en blok i mere komplicerede ... Se artiklen

gerdfald

(-et, -): Dss. gerdens løbertov, taljetovet. fall of the vang ... Se artiklen

gerdskinkel

(-skinklen, skinkler): Kraftigt tov eller wire, der er fastgjort i en boms ... Se artiklen

gerdspil

(-let, -): Spil, der bruges til at hale gerdtaljer med. I nogle ... Se artiklen

gerdtalje

(-n, -r): Taljen, der forbinder gerdskinklen og en øjebolt i borde. ... Se artiklen

gerer

Se ger.
stealer.
[H&S58-78, SØM22-165+269] Kilder

German rule

Målingsmetode for skibe. Se nærmere i artiklen ... Se artiklen

Germanische Lloyd

Tysk klassifikationssystem grundlagt i 1867. Forkortes GL. Germani ... Se artiklen

Germiuden

Germiuden er Benedichts navn for Yarmouth, engelsk by på Norfolkkysten i Nordsøen.
[BEN p.253] Kilder

geveling

(-en, -er): Støtteskot, der i lastrummet fastgøres langskibs under ... Se artiklen

geværkiste

(-n, -r): Små kasser til håndvåben placeret på dækket, så de hurtigt kan ... Se artiklen

geværlære

(-n, --): Slang for geografi og vejrlære: "Ja, der er et enormt spring fra det ... Se artiklen

GHA

Eng. forkortelse for Greeenwich Hour Angle. Et himmell ... Se artiklen

ghanjah

Skibstype som en dhow brugt på Den Arabiske Halvø især omkring Oman. bruges ... Se artiklen

ghoster

(eng., men fordansket: -en, -e): Spiler af tynd sejldug og stor størrelse til ... Se artiklen

gibbe

(vb) gibe: Sejlskibsudtryk. Under rumskøds sejlads gibbes mesanbommen, dvs. ... Se artiklen

gibe

(vb): "At Gibe. kaldes i Gibskinklen at hale Mesansbommen for efter." [SCHN] ... Se artiklen

gibskinkel

(-skinklen, -skinkler): Skinkel, der er fastgjort på midten af mesansbommen. ... Se artiklen

gie

(-n, -r): Kraftig talje bestående af to blokke og en tovværksløber, der er ... Se artiklen

gieblok

(-ken, -ke): Kraftig blok, der bruges i gier, hvorfor en gieblok har mindst to ... Se artiklen

gieløber

(-en, -e): Tovet, der er skåret i kraftige taljer. tackle fall // ... Se artiklen

Giessør

Giessør er Benedichts navn for Gedser på Falster.
[BEN p.253] Kilder

gig, gigbåd

(-gen, -ger): Letbygget, åben og slank båd, der gerne var skibschefens ... Se artiklen

gigge

(vb): Opgive et råsejl.
clue up // clew-up.
[Benzon] Kilder

gilling

(-en, -er) gl. gilding: 1. Skibets agterdel under hovedd� ... Se artiklen

gillingsknæ

(-et, -): Knæ, der sidder i forbindelse med agterstævnen, hvor gillingens ... Se artiklen

gillingsknæk

(-ket, -): Den skarpe kant, der dannes ved sammenstødningen af spejlets ... Se artiklen

gillingsplanke

(-n, -r): counter plank.
[Benzon] Kilder

gillingstræ

(-et, -er): Lodret, krumtømmer, som danner gillingens skelet og hvorpå ... Se artiklen

gird

(-en, -er): Et mål på et kapsejladsfartøj, hvor der måles fra skandækskant ... Se artiklen

girdmål

(-et, -): "En båds største omfang fra skandæk til skandæk, under kølen, ... Se artiklen

gire

(vb) giere (gl.): Vandret bevægelse af skroget om en lodret akse midtskibs. ... Se artiklen

gire for sit anker

"Skibet driver frem og tilbage for sit anker, hvilket sker, når vind og strøm ... Se artiklen

girer

(subst.): Se også under ger. "Giirer, kaldes de spi ... Se artiklen

giring

(-en, -er): Den vandrette bevægelse omkring en lodret akse midtskibs. ... Se artiklen

girth

(eng.): "er et Fartøjs Omfang uden bords, regnet fra Vandlinien paa den ene ... Se artiklen

gisning

(-en, -er): Skønne, bedømme fx en position, fordi observationer ikke kan ... Se artiklen

gispebjælke

(-n, -r): Vandrette styrkebjælker i forstævnen af et skib. Et skibs gisper, ... Se artiklen

gispning

(-en, -er): Sammenklapningskraft på skibssiden under duvning, når skrogets ... Se artiklen

gisse

(vb): Anslået. Bedømmelse af afstand el. kurs uden brug af instrumenter. ... Se artiklen

gitre

(vb) gittre: Funktionen at overhælde skibssiden med vand ved hjælp af en ... Se artiklen

gitter

(gitteren, gitre) gitrer: Gydeøse af form som en hulske med et meget langt ... Se artiklen

give

(vb): I udtryk som fx: give lydsignal. sound for signals ... Se artiklen

give et anker fra sig

Frigøre ankerkæden om bord og lade kæde og anker forblive på ankerstedet, ... Se artiklen

give sig

(vb): "Give sig, siges om noget som faaer Bræk eller Skade, bruges meest ved ... Se artiklen

givtov

(-et, -e): I sejlskibets løbende rigning de liner, der bruges til at hale ... Se artiklen

gjord

(-en, -e): stropper fremstillet af fladt, bredvævet, remlignende materiale i ... Se artiklen

glacial

(adj): Isagtig; is- i sammensætninger.
glacial.
[KortA, E/D] Kilder

glammergat

(-tet, -ter): Vandrende. Langsgående huller i undersiden af bundstokkene nær ... Se artiklen

glas

(-set, -): 1. Sandur. To kegleformede glas er forbundet ved s ... Se artiklen

glaslygte

(-n, -r): Lampe, der brænder med levende flamme, der er indelukket bag glas ... Se artiklen

glat

(adj): I udtryk som: glatte lag.broadside. ... Se artiklen

glatdækket

(adj): Om skibstype med gennemgående hoveddæk uden brønd, bak el. poop. ... Se artiklen

glatdækskib

(-et, -e): Glatdækker. Skibstype med gennemgående hoveddæk uden bak, brønd ... Se artiklen

glatnitning

(-en, -er): Sammennitning af skibsdele efter et system, hvor nitterne ligger ... Se artiklen

gletcheris

(-en, -): Dss. gletcher-isfjeld. Flydende - el. strandet - ismasse stammende ... Se artiklen

gletchersne

(-en, -): Sne, der pga. temperatursvingninger er blevet kompakt og grovkornet ... Se artiklen

gletchertunge

(-n, -r): Gletcherfremspring, der rækker ud i havet og kan være flydende. ... Se artiklen

gletscher

(-en, -e): Sne- og ismasse, der har samlet sig på land og på grund af trykket ... Se artiklen

glib

(-en, -er): Fiskeredskab til fangst af især ål. Det har form som en kurv med ... Se artiklen

glidebåd

(-en, -e): Hurtigsejlende motorfartøj bygget, så dets skrog ikke skærer ... Se artiklen

glidekøl

(-en, -e): "Model af Forenden af en Stykpram. Modellen fremstiller ... Se artiklen

gliderkasse

(-n, -r): I dampmaskine en indretning til at styre dampstrålens retning til de ... Se artiklen

gliderør

(-et, -): Rør gennem hvilket en tank pejles.
sliptube.
[SKT70 p.384] Kilder

glideskala

(-en, -er): Om stevedorekontrakter: "Glideskalakontrakten er den kontraktform, ... Se artiklen

glidestok

(-stokken, -stokke): Strøer, som godsenheder som maskiner hviler på. Godsets ... Se artiklen

glimtfyr

(-et, -): "En egen Slags Blinkfyr ere de saakaldte Glimtfyr, der med visse ... Se artiklen

glitterspærrer

(-en, -e): Dss. birefleksspærrer. Funktion i radarteknikken hvormed man ... Se artiklen

globus

(-en, -er): Model af jordkloden eller himmelrummet set fra jorden. Jordglober ... Se artiklen

GLONASS

Fork. for russisk Globalnaja Navigatsionnaja Sputnikovaja Sistema. Satell ... Se artiklen

glorie

(-n, -r): Ring omkring et himmellegeme som regel solen, forårsaget af lysets ... Se artiklen

glory hole

(eng.): Dansk direkte oversættelse ikke fundet. E/D ordbog, Gyl. bringer tre ... Se artiklen

glødehovedmotor

(-en, -er): Dieselmotor, hvor opstarten foregår ved at forvarme motorhovedet ... Se artiklen

glødenet

(-tet, -): Net på gaslanternebrænder. Net, der skal forhindre gløder i at ... Se artiklen

glødeskal

(-len, -ler): metalhinde af jernoxider efterladt på stålplade ved opvarmning ... Se artiklen

glødeskalsrest

(-en, -er): Rester af glødeskal kan optræde på stålplader og færdigstøbte ... Se artiklen

GM

Forkortelse for afstanden mellem et skibs tyngdepunkt, G, og metacentret, M. GM ... Se artiklen

GMDSS

Fork. for Global Marine Distress and Safety System. System ... Se artiklen

GMT

Fork. for Greenwich Mean Time. Middeltidsklokkeslættet p� ... Se artiklen

gnib

(-en, -): Spids af tange el. landtunge.
spit.
[SØS1 p.30] Kilder

gnidningsmodstand

(-en, -e): Skibes gnidningsmodstand er sammensat af to former: AHR og MHR. A ... Se artiklen

gnistsender

(-en, -e): Tidlig model af radiosender brugt i handelsskibe. På grund af meget ... Se artiklen

gnomon

(-en, -er): Skyggeviser anvendt til at finde retninger på jordkloden. Gnomon ... Se artiklen

gnomonisk kort

Dss. Storcirkelkort. Kortprojektion, hvor storcirkler afbildes som rette linjer ... Se artiklen

gnomonisk projektion

Dss. centralprojektion. Det er en projektionstype, hvor projiceringspunktet er ... Se artiklen

godhedsgrad

(-en, -er): "Endelig sættes skruen på modellen, og ved nu at måle den kraft, ... Se artiklen

godkendelsesbog

(-bogen, -bøger): "Skibstilsynets godkendelsesbog 1975. Direktoratet har i ... Se artiklen

gods

(-et, -): 1. Udtryk, der dækker rigningens blokke, tovværk, ... Se artiklen

godshåndtering

(-en, -er): Ekspeditionen i en havn af indkommende og udgående varer. ... Se artiklen

godsomsætning

(-en, -er): Mængden af varer, der gennem en vis tid, indgår og - eller ... Se artiklen

godsring

(-en, -e): Jernring med forskellige beslag til fastgørelse på det sted på ... Se artiklen

godstilgang

(-en, -e): Varemængden, der modtages af en havn for videretransport med skib. ... Se artiklen

godstrafik

(-ken, -ker): Den mængde varer, der passerer ind og ud af en havn. ... Se artiklen

godtegarn

(-et, -): Bændsel, råbånd, hvormed råsejl fæstnes til råen.r ... Se artiklen

godtgørelse

(-n, -r): Erstatning for sår eller bortskudte lemmer (gl.). smart ... Se artiklen

Godtskesand

Godtskesand er Benedichts navn for Gotska Sandö nord for Gotland i ... Se artiklen

godtvejrsabe

(-n, -r): Et stagsejl, der sættes langs lejderen fra krydsstangen til ... Se artiklen

golar vent system

Ventilationssystem til tankskibe. En kraftig blæser sender frisk luft gennem ... Se artiklen

golf

(-en, -e): Smalt vandområde, der skærer sig ind mellem landområder. Også ... Se artiklen

Golfområdet

Dss. Den arabiske Gulf, der er havområdet mellem Saudi Arabien, Iraq og Iran. ... Se artiklen

Golfstrømmen

Havstrøm, der løber ud gennem Floridastrædet mellem Florida og De Caribiske ... Se artiklen

gondol

(-en, -er): 1. Pramlignende, fladbundet, men ret smal båd med ... Se artiklen

gongong

(-en, -er): Lydgiver i form af en cirkulær metalplade med ombøjet kant, ... Se artiklen

goniometer

(-teret, -tre): "Til antennesystemet hører også et i radiomodtageren anbragt ... Se artiklen

GOOS

Engelsk forkortelse for Global Ocean Observing System. Glo ... Se artiklen

gording

Se gårding. Kilder

gordisk knob

Dss. gordisk knude. En uløselig opgave.
Gordian knot.
[SES p.79] Kilder

GPS

Forkortelse for Global Position System. Se også ... Se artiklen

GPV

Engelsk forkortelse for general purpose vessel. Typen anve ... Se artiklen

grab

(-ben, -ber, også eng. bøjning anvendt på dansk: grab, grabs): Laste-loss ... Se artiklen

grabbe

(-n, -r): 1. Oldtidsanker hvor to eller flere grene omslutter ... Se artiklen

grabbe

(vb): "Grabbe materialer op i lasten".[SØF25-26/1994 p.2] På engelsk h ... Se artiklen

grad

(-en, -er): 1. Enhed for vinkelmål, 1/360 af en cirkel. En gr ... Se artiklen

gradbog

(-bogen, -bøger): 1. Gl. Tabel, hvorfra man kan udtage den da ... Se artiklen

gradbue

(-n, -r): Dss. jakobsstav. "… gradbue eller krydsstav til at observere…". ... Se artiklen

graddelt

(adj): Inddelt i grader som fx pejlskive el. kompasrose. graduated ... Se artiklen

gradient

(-en, -er): Alment udtryk for stigninghældning i koordinatsystemer og grafer, ... Se artiklen

gradientkraft

(-kraften, -kræfter): "Der er en trykgradient fra det høje mod det lave ... Se artiklen

gradinddeling

(-en, -er): Inddeling af et gradnet som det geografiske koordinatsystem med ... Se artiklen

gradnet

(-tet, -): Virtuelt koordinatsystem nedlagt over jordkloden eller himmelkuglen. ... Se artiklen

gradstok, gradestok

(-ken, -ke): 1. Navigationsinstrument til at måle vinkler med ... Se artiklen

gradvis

(adv): I udtryk som fx: Gradvis at holde af med et skib.edge a ... Se artiklen

grain

Engelsk for korn. Almindeligt udtryk også brugt på dansk om størrels ... Se artiklen

gran

(-en, -er): Ordet kan omfatte træ, træart og tømmer af træsorten, der ... Se artiklen

Grand Banks skonnert

Skibstype, der var specielt velegnet og meget brugt til transport af fangsten ... Se artiklen

grandfather clause

(eng.): Begreb inden for skibsbygningsregler, efter hvilke et gammelt skib ... Se artiklen

graphometer

(-meteret, -metre): Instrument anvendt til landmåling og kartografisk arbejde. ... Se artiklen

grating

(-en, -er): Eng. udtryk for tremmeværk el. tremmeriste af træ el. metal, der ... Se artiklen

graveflåde

(-n, -r): Pram anvendt til fundament for gravemaskiner, der opererer på ... Se artiklen

gravekran

(-en, -er): Betegnelse for en stor kran med grab installeret på et ... Se artiklen

gravelinje

(-n, -r): Båker, der angiver kanten af uddybede render. dredging ... Se artiklen

gravemaskine

(-n, -r): Uddybningsmaskine, muddermaskine, redskaber af forskellig type ... Se artiklen

gravemærke

(-t, -r): Sømærke eller båke udlagt som advarsel for farvand, hvor ... Se artiklen

gravet

(adj.): I udtryk som fx:
gravet kanal.
dredged channel.
[EST] Kilder

gravitationsdavid

(-en, -er): Dss. falddavid.
gravity davit.
[ABC, PSØM p.143, MarE1] Kilder

Green Passport

"CLEAN DESIGN indebærer for T-klassen ligeledes, at der i byggeprocessen og i ... Se artiklen

greenhorns

(eng. pl.): Førstegangsudmønstrede eller førstegangs ækvatorpasserende ... Se artiklen

GREENPOS

Engelsk forkortelse for meldesystem, skibsrapporteringssystem, i grønlandske ... Se artiklen

Greenwichinterval

(-let, -ler): Tidsforløbet fra månen passerer Greenwichmeridianen (i ... Se artiklen

gregorianske kalender

Den gregorianske kalender blev indført af pave Gregorius XIII i 1582, men de ... Se artiklen

Gregorius

Gregoriusdagen den 12. marts regnedes for første forårsdag. Det skyldes, at ... Se artiklen

grej

(-et, -er): Dss. udstyr, redskaber etc. "Grej fra land til losning." ... Se artiklen

Greta Garbo jib

Stort fokkesejl med to skødbarme, således at det underste skøde hales tot ... Se artiklen

gribeliste

(-n, -r): Håndliste, der opsættes langs rufkant eller andet sted, hvor ... Se artiklen

gribestrop

(-pen, -per): En strop forarbejdet med et øje i hver ende og måske klædt. ... Se artiklen

gridkompas

(-set, -ser): Mindre væskekompas, hvor der i topglaspladen eller, hvis ... Se artiklen

Griffiths skrue

(-n, -r): Fremdrivningsskrue benyttet i 1800-tallet sidste del. Skruen har ... Se artiklen

Griffsuold

Griffsuold er Benedichts navn for Greifswald på den tyske Østersøkyst.
[BEN p.254] Kilder

grime

(-n,-r): Tov, der fastholder et for- og agterfortøjet skib, så det ikke ... Se artiklen

gris

(-en, -e): Slangudtryk for en rensebold, der anvendes til at få transport ... Se artiklen

grog

(-en, -): "... den store ration gav meget ofte årsag til fylderi og ... Se artiklen

grommet wiresling

(-et, -): "grommet wiresling kan leveres med kovsøje efter ønske." ... Se artiklen

grommetring

(-en, -e): Forstærkningsring i sejl enten syet el. en pariserring. ... Se artiklen

grosdrægtig

(adj): "Naar der simpelthen tales om Drægtighed, menes herved altid ... Se artiklen

groshavari, havari grosse

(-et, -er): Også kaldet "almindeligt havari". En forsætlig skade påført ... Se artiklen

groshavariopgørelse

(-n, -r): Opgørelse af alle omkostninger i forbindelse med havari grosse. ... Se artiklen

groupage cargo

Engelsk for samlegods, hvor gods fra flere afskibere til flere modtagere samles ... Se artiklen

grubetæring

(-en, -er): Punktvis korrosion i metaloverflader. Grubetæring skyldes ... Se artiklen

grund

(-en, -e): 1. Havbunden i almindelighed uanset dybde. ... Se artiklen

grundberøring

(-en, -er): Dss. grundstødning, men især brugt om mindre bundberøringer, ... Se artiklen

grundbrod, grundbråd

(-et, -): Sø, der bryder fra grunden af og skaber store bølger, der ... Se artiklen

grunde

(vb): Verbum betegnende havdybdens formindskelse. shoal. Shoaling ... Se artiklen

grundet

(adj.): Om farvande, hvor de skiftende dybder er på kanten af det ... Se artiklen

grundgang

(-en, -e): I en blok er det sted hvor skølpingen fra siderne mødes i bunden. ... Se artiklen

grundgående

(adj.): "Skibet er i rollen som grundgående bygget med slidtræ uden på ... Se artiklen

grundhyre

(-n, -r): Den rene månedshyre eller dagshyre uden tillæg af nogen art som fx ... Se artiklen

grundkending

(-en, -er): Viden om bundens beskaffenhed og dybde. intelligence o ... Se artiklen

grundmaling

(-en, -er): Rusthindrende grundmaling var tidligere blymønje, men i dag ... Se artiklen

grundskat

(-ten, -ter): Afgift for at ankre på en red eller i en havn. duty ... Se artiklen

grundskud

(-det, -): Kanonskud eller granat, der har ramt skibet under vandlinjen. ... Se artiklen

grundstøde

(vb): Om skib, der kommer ind på så lavt vand, at skibets bund berører ... Se artiklen

grundstødning

(-en, -er): Om skib, der under sejladsen rammer grunden og sidder fast. ... Se artiklen

grundsætte

(vb): Skib grundsat for reparation. vb.: bank. Oversæ ... Se artiklen

grundsø

(-en, -er): Søgang, som tilsyneladende ikke har grund i vind på stedet. [DMO] ... Se artiklen

grundt vand

Farvand, hvor vanddybden ikke er tilstrækkelig til at et skib kan flyde over ... Se artiklen

grundtakkel

(-taklen, -takler): Alt tovværk og øvrige redskaber, der anvendes i ... Se artiklen

grundtalje

(-n, -r): Talje anvendt i forbindelse med rorgrejet. I dårligt vejr sættes ... Se artiklen

grundtov

(-et, -e): relieving rope. [HAR, Röding, Saint, H&S59 p.32, ... Se artiklen

grundvand

(-et, -): Bundvand.
bilge water.
[Benzon] Kilder

gruppe

(-n, -r): Flere efter hinanden følgende bogtaver eller tal, der tilsammen ... Se artiklen

gruppeblink

(-et, -): Fyrkarakter, hvor lys udsendes som blink i grupper med større ophold ... Se artiklen

gruppeblinkfyr

(-et, -): Fyr, der udsender sit lys som gruppeblink. group flashin ... Se artiklen

gruppeformørkelse

(-n, -r): Fyrkarakter, hvor lysperioderne er længere end mørkeperioderne, og ... Se artiklen

gruppehurtigblink

(-et, -): Fyrkarakter, hvor der kommer blinklys i grupper med en frekvens på ... Se artiklen

gruppekaldekanal

(-en, -er): Radiokanal, hvorpå der kan kaldes til flere skibe samtidig. ... Se artiklen

grus

(-et, -): mineraler som sand og sten med en kornstørrelse på 20 til 2 mm i ... Se artiklen

Gruson's anker

Dss. Hall's anker.
[LDS] Kilder

grydekabys

(-sen, -ser): Kogeindretning i små både, hvor der er tale om en form for ... Se artiklen

grænse

(-n, -r): Flere forskellige former for grænser som fx: eksklusive økono ... Se artiklen

grænseafvigelse

(-n, -r): "Som mål for resultatets usikkerhed kan man anvende ... Se artiklen

grænsebåke

(-n, -r): Fastsstående sømærke, der afmærker en grænse.bounda ... Se artiklen

grænselinje

(-n, -r): Grænselinje for fx: grænselinje for ankerpladsgrænse. ... Se artiklen

græs

(-set, -): 1. Tang. sea weed. ... Se artiklen

græstovværk

(-et, -): Græsende, græstrosse. Tov fremstillet af kokostrevler. Nu meget ... Se artiklen

græstrosse

(-n, -r): Dss. græstovværk - se ovenfor.
grass line.
[ABC] Kilder

grødis

(-en, -): Adskilte el. lidt sammenfrosne isklumper, der danner bælter el. ... Se artiklen

grøft for mast

Dam eller bassin, hvor mastetræ kunne ligge fugtigt, indtil det skulle formes ... Se artiklen

grønlandsfarer

(-en, -e): 1. Skib, der er beskæftiget med hvalfangst. ... Se artiklen

grønlandsstik

(-ket, -): Knob.granny's bend.[Saint] ... Se artiklen

gråskæg

(-en, -): Slangord for en stor bølge med bråd og skum, der bryder mod skibet. ... Se artiklen

gråzone

(-n, -r): I Østersøen områder, hvor fiskerigrænserne ikke er fastlagt ... Se artiklen

GT

Forkortelse for engelsk gross tonnage = bruttotonnage.
[DS89-910] Kilder

GTB

Fork. for gasturbinebåd = gas turbine torpedo boat. " ... Se artiklen

guard vessel

(eng.): Vagtskib.
guard vessel.
[SØF28-29/2004 p.1 sp.3] Kilder

Guayana Strøm

Havstrøm, der løber langs Sydamerikas nordøstkyst langs Guayana, Surinam og ... Se artiklen

gubernaculum

(latin, -i, neutrum): Styreårens navn i de antikke fartøjer. gub ... Se artiklen

gudmoder, gudmor

(-moderen, -mødre): El. gudfader.sponsor.[EL, FKT ... Se artiklen

gudstjenesteflag

(-et, --): Flag, der sættes om bord, når der skal afholdes gudstjeneste. ... Se artiklen

Guineastrøm

Havstrøm, der løber i Atlanterhavet langs Guineakysten fra vest mod øst ... Se artiklen

guldfranc

guldfranc og centimer anvendes til international afregning af radiotrafik. 1990 ... Se artiklen

gummibåd

(-en, -e): Båd, der er konstrueret af opppustelige gummibeholdere, oftest i ... Se artiklen

gummiflåde, gummiredningsflåde

(-n, -r): Redningsflåde fremstillet af oppustelige gummibeholdere oftest i ... Se artiklen

gun-cleaner

(eng.): Højtryksvandspulingsapparat til grovere rengøringsarbejder som fx ... Se artiklen

gunstig

(adj): I udtryk som:
gunstig medvind.
fair wind.
[EST] Kilder

gunterkæde

(-n, -r): Leddelt 22 yards pejlkæde el. målekæde anvendt ved survey. ... Se artiklen

gunterrig

(-gen, -ge): Rig med gaffelsejl, hvor gaflen er så stejl, at den næsten er ... Se artiklen

Gunters kvadrant

Vinkelmålingsinstrument. Edmund Gunter beskrev i et af sine værker i 1624 en ... Se artiklen

guntersejl

(-et, -): Det trekantede sejl i en gunterrig.
Gunter-rig sail.
[SKO] Kilder

gunterskala, Gynters skala, Gynthers skale

(-en, -er): Forløberen for regnestokken. Instrumentet består af to linealer ... Se artiklen

gussetplade

(-n, -r): Horisontal plade der forbinder tanktop med skibssidespant og plade. ... Se artiklen

gustfront

(-en, -e): Nedsunket, kold luft fra en bygesky, der danner en front med ... Se artiklen

guy

(-en, -er): Også fordansket til gaj. Brugt om forskellige ender om bord i ... Se artiklen

gyldental

(-let, -): Aureus numerus, tal fra 1 til 19, der tildeles et år for at a ... Se artiklen

gyrationsradius

(-en, -dier): Gyrationsradius om rulningsaksen (længdemål i = 0,4 x skibets ... Se artiklen

gyro

(-en, -er): 1. Roterende gyro anvendt i et gyrokompas. ... Se artiklen

gyrohus

(-et, -e): Beholderen, der indeholder en gyro. Der benyttes noget forskellig ... Se artiklen

gyrokompas

(-set, ser): Kompas, hvor det retningsgivende moment fremkommer ved en ... Se artiklen

gyrokorrektion

(-en, -er): Rettelser til et gyrokompas' visning på grnd af breddeforandring ... Se artiklen

gyrokurs

(-en, -er): Kursen aflæst på et gyrokompas og således en kurs uden ... Se artiklen

gyropejling

(-en, -er): Pejling foretaget over et gyrokompas, og pejlingen er derfor uden ... Se artiklen

gyropræcession

(-en, -er): gyropræcessionen skyldes ydre kræfters påvirkning af den frie ... Se artiklen

gyrorepeater

(-en, -e): En gyrokompasslave med kompasrose opstillet i skibet og født med ... Se artiklen

gyrosignal

(-et, -er): Det elektriske signal, der gives af et gyrokompas og som styrer ... Se artiklen

gyroskop

(-pet, -per): Et svinghjulsformet legeme, der roterer hurtigt omkring sin akse. ... Se artiklen

gyroskopkompas

(-set, -ser): Dss. gyrokompas. "Gyroskop Kompasset, ogsaa kaldet Rotationsko ... Se artiklen

gytre

(vb): Dss. gitre: hælde vand over sejl og dæk.
skeet.
[Benzon] Kilder

GZ

GZ er den statiske stabilitetsarm G's afstand fra opdriftslinjen.G ... Se artiklen

gæng

(-et, -): Antal personer, der arbejder sammen om en opgave. Fx om et gæng ... Se artiklen

gærde

(-t, -r): "Gærderne, kaldes toe Bardoner eller Støtte Touge paa den Agterste ... Se artiklen

gæs

(pl.): 1. "Giæs, kaldes Totter af gammelt Toug eller Værk, d ... Se artiklen

gæsteflag

(-et, -): Høflighedsflag for den nation, man besøger. Det føres under ... Se artiklen

gøre

(vb): Brugt i udtryk som fx: gøre ankeret klar til at falde. Herund ... Se artiklen

gøre et anker klar

Opgå surringer og sikre sig, at ankeret kan falde øjeblikkelig. ... Se artiklen

gøs

(-en, -e): Lille flag, der sættes på et flagspil i skibets forstævn. Stangen ... Se artiklen

gøsgast

(-en, -er): Sømand, der er kommanderet til tjeneste ved gøsens sætning og ... Se artiklen

gøsknæ

(-et, -): Vinkelknæ, hvortil gøsstangen fastgøres.jack knee ... Se artiklen

gøsstage

(-n, -r): Stage eller gøsspil i fartøjets forende, på sejlskibe på ... Se artiklen

gøsstang, gøsstok

(-stangen, -stænger): Lille lodret flagstang anbragt forrest i skibet og ... Se artiklen

gå

(vb): I udtryk som: gå af vejen for. go out of the way ... Se artiklen

gå på, gå på grund

(vb): "... da færgen gik på en sandbanke."run aground ... Se artiklen

gå til ankers

Dss. ankre. Kilder

gårding, gording

(-en, -er): "Gordingerne, kaldes de Touge der ere sadt omkring i Løyerter i ... Se artiklen

gårdingblok

(-ken, -ke): Blokke brugt i forbindelse med gårdinglinernes forløb. ... Se artiklen

gårdingklodde, gårdingklåde

(-n, -r): Klåder, der anvendes i forbindelse med gårdingslinernes forløb. ... Se artiklen

gårdingstik

(-ket, -): Halvstik najet til egen part. Bruges også som stik på anker, ... Se artiklen

gås

(gåsen, gæs): "En af Kabelgarn forfærdiget Prop, der passer i Kanonens Løb ... Se artiklen

H

Signalflag H, firkantet flag lodret delt i to lige store felter, mod ... Se artiklen

Hadar

Stjernen Beta Centauri i stjernebilledet Centaurus eller Kentauren på den ... Se artiklen

Hadleys kvadrant

Dss. Hadleys oktant. En tidlig form for spejlreflektionsinstrument til ... Se artiklen

Hadleys oktant

Dss. Hadleys kvadrant. En tidlig form for spejlreflektionsinstrument til ... Se artiklen

Hadleys sekstant

En tidlig form for spejlreflektionsinstrument til vinkelmåling. Instrumentet ... Se artiklen

hage

(-n, -r): 1. Krog, fx en krog i en blok samt i sammensætning ... Se artiklen

hageblok

(-ken, -ke): Enhver blok med en krog i den frie ende.hook-block ... Se artiklen

hagebolt

(-en, -e): Se under bolte.
[DMO, FUNCH, KOF] Kilder

hagelask

(-en, -e): Metode til samling af tømmer, hvor der skæres Z-lignende spor i ... Se artiklen

hagestød

(-det, -): Forløbning. hook-butt.[Benzon] Hagest� ... Se artiklen

hagetov

(-et, -): Kort tov med en krog i den ene ende. Det bruges til ophalertov ved ... Se artiklen

hagjedag

(-en, -e): Kød eller suledag. Dage, hvor kosten indeholdt animalske dele. ... Se artiklen

hagl

(-et, -): Ispartikler, gennemsigtige eller opale, der falder fra en sky. ... Se artiklen

hairing

(?): "Anvendes om et luftfænomen eller en tåge, når det ser ud, som om ... Se artiklen

haj

(-en, -er): Fiskebådstype, snurrevodskutter. "Med reduceret sejlføring og ... Se artiklen

hajfinne, hajhale

(-n, -r): Gelænderbøjle anv. i stævnen på lystfartøjer af facon som en ... Se artiklen

hajkutter

(-en, -e): Mindre snurrevodskutter, der fremkom efter år 1900 og fik ... Se artiklen

hajkæber

(pl. -ne): 1. Kædekniber eller k� ... Se artiklen

hajskind

(-et, -): Dss. hajhud. 18 mm tyk filmbelægning med små parallelle riller el. ... Se artiklen

hak

(-ket, -): Firkantet indskæring i et tømmer, der griber over et andet ... Se artiklen

hakke

(vb): "Hakke i Vinden, siges naar et Skib der seyler ved Vinden, ligger for ... Se artiklen

hakkebolt

(-en, -e): Hagebolt. Se også under bolt.
rag bolt.
[Saint] Kilder

hakkebord

(-et, -): "Hakkebord fra hollandsk fløjte." (1639). Dss. hakkebræt. ... Se artiklen

hakkebræt

(-tet, -ter): Agterstævnens øverste del tæt på lønningen. Hakkebrættet ... Se artiklen

hakkebrætsvejviser

(-en, -e): "Kassen [med loddeapparat til dybdelodning] er enten fast opstillet ... Se artiklen

hale

(-n, -r): 1. En flådes agterste skibe. the trai ... Se artiklen

hale

(vb): Trække, hive på fx tov eller wire. haul // heave // pull ... Se artiklen

halegat

(-tet, -ter): Kæber, klys eller bøjler, som liner kan fare igennem eller ... Se artiklen

halekæbe

(-n, -r): Beslag opsat på lønning etc. med en u-formet åbning i hver side, ... Se artiklen

haletov

(-et, -e): Hestetov, svigtetov.
swifter.
[Benzon] Kilder

Hall anker

Også kaldet Halls anker. Stokløst ankertype.Hall anchor ... Se artiklen

Hall's anker

Hall udviklede oprindeligt et stokanker, der kunne deles længdemæssigt ... Se artiklen

hallandsfarer

(-en, -e): 1. Ekstra stykke tømmer, der indpasses mellem to p ... Se artiklen

Hallberg-Rassy

Fritidsbådstype. Cruiser (type 34): lgd. 10,28 m, lg vandlinie 9,40 m, br. ... Se artiklen

hallelujasejlads

(-en, -er): Sejlskibsejlads, hvor vinden kommer fra den rigtige retning for at ... Se artiklen

Hallen-bomme

Bomarrangement, hvor en bom er opstillet mellem to skrævende, tværskibs ... Se artiklen

hallig

(-en, -er): Term for en ø i et tidevandsområde, hvor den oversvømmes ved ... Se artiklen

halmprik

(-ken, -ker): Sømærke i mindre befærdet farvand. Det består af en forankret ... Se artiklen

halo

(-en, -er): Ring af lys uden om sol el. måne pga. iskrystaller i luften, der ... Se artiklen

Halon 1301

"Halon 1301 blev introduceret som brandslukningsmidddel i 1970'erne i fast ... Se artiklen

halonanlæg

(-get, -): Brandslukningsanlæg, der anvender Halon 1301 som slukningsmiddel. ... Se artiklen

hals

(-en, -e): 1. Reb, der er fastgjort i et bomsejls nederste fo ... Se artiklen

halsbarm

(-en, -e): Nederste, forreste hjørne af et sejl. "Det Hjørne af et Seil, s ... Se artiklen

halsbeslag

(-et, -): Nokbøjle.
crance.
[FMK p.93, SØM22 p.258] Kilder

halsbolt

(-en, -e): Forstærkning på et sejl ved halsen, hvor seldugen kan være ... Se artiklen

halsbændsel

(-bændslet, -bændsler); Bændsler bundet ved et sejls hals.tack- ... Se artiklen

halse

(vb): "Halse om, det er at vende med et Skib, siges egentlig ved at vende for ... Se artiklen

halsefok

(-ken, -ke): Et lille forsejl, der sættes, når skibet sejler tæt til vinden, ... Se artiklen

halsgat

(-tet, -ter): To huller, et i hver side i skanseklædningen, og lige neden ... Se artiklen

halsklampe

(-n, -r): "Træe Klods med en Skive udi der er boltet uden paa Siden af et Skib ... Se artiklen

halsknob

(-et, -): Stopperknob på tampen af et tov. "Paa Underseilene til de mindre ... Se artiklen

halsløjert

(-en, -er): tack-cringle.
[Benzon] Kilder

halsophaler

(-en, -e): tack tricing-line.
[Benzon] Kilder

halsring

(-en, -e): Ring omkring klyverbommens yderende, hvori kan fastgøres klyverens ... Se artiklen

halsspant

(-et, -er): "Hals-Spantet, kaldes det Spant, hvor omtrent Hals Klampen staar, ... Se artiklen

halsstopper

(-en, -e): Tovværksstopper eller anden type stopper for løbende ender fra en ... Se artiklen

halsstrækker

(-en, -e): Talje eller spil til at hale løbende ender fra en hals tight med. ... Se artiklen

halstalje

(-n, -r): Mindre talje, hvormed et sejls hals hales ned. tack tack ... Se artiklen

halstræ

(-et, -): bed.
[Saint, Benzon] Kilder

halv

(adj): I udtryk som: mærssejlene på halv stang.topsai ... Se artiklen

halv tid

"Halv-Tiid, kaldes naar Floden har løbet tre Timer ind og dens halve ... Se artiklen

halvandenmaster

(-en, -e): Ketch el. yawl type med en meget lille mesanmast i forhold til ... Se artiklen

halvbefaren

(adj): I udtryk som: halvbefaren matros.ordinary sailor ... Se artiklen

halvbjælke

(-n, -r): Dæksbjælke fra skibside til lugeside.half beam ... Se artiklen

halvbundstok

(-ken, -ke): Bundstok i et træskib, der kun rækker over en mindre del af ... Se artiklen

halvcirkeldeviation

Deviation på et magnetkompas fremkaldt af jerndele i skibet. ... Se artiklen

halvdiameter

(-meteren, -metre): Et himmellegemes halve diameter. Begrebet benyttes inden ... Se artiklen

halvdæk

(-ket, -): Dæk, der i mindre både dækker den forreste del af båden, men ... Se artiklen

halvdæksbjælke

(-n, -r):
breast-beam.
[Benzon] Kilder

halvdæksbåd

(-en, -e): Fartøj uden gennemgående dæk. Se foregående stikord. ... Se artiklen

halvdæksspidsgatter

(-en, -e): Fritidsfartøjstype.
-.
[TS p.32] Kilder

halvfast

(adj): I udtryk som: halvfast magnetisme. Den magnetisme der dannes i ... Se artiklen

halvfordæk

(-ket, -): "Nogle fløjter, der er målt i Christiansand i 1671, får i ... Se artiklen

halvknob

(-et, -): 1. "Halvknob gøres ved at tage Tampen gennem en Bug ... Se artiklen

halvkugle

(-n, -r): Østlige, vestlige, nordlige, sydlige, synlige, usynlige halvkugle. ... Se artiklen

halvmodel

(-len, -ler): Model af skib, hvor kun den ene halvdel er udført efter et ... Se artiklen

halvmåne

(-n, -r): Månens fase midt mellem fuldmåne og nymåne. first qu ... Se artiklen

halvmånedlige

(adj): I udtryk som: halvmånedlige afvigelse. Tidevandets halvmåned ... Se artiklen

halvruf

(-fet, -): Overbygning på dækket for at give fuld ståhøjde under dæk. Et ... Se artiklen

halvsekstant

(-en, -er): Sekstant, der kan måle mere end en oktant, men mindre end en ... Se artiklen

halvshelterdækker

(-en, -e): Shelterdækker med tonnageluge, åben eller lukket. " ... Se artiklen

halvskygge

(-n, -r): Det skyggeområde, som kastes af solens stråler bag jorden. Det ... Se artiklen

halvslag

(-et, -): "Herved forstaaer Sømanden en Tilkastning med et Toug om en Pæl ... Se artiklen

halvstik

(-ket, -): Enkelt halvstik er et knob. En rundtørn. half hitch // ... Se artiklen

halvstreg

(-en, -er): Halvdelen af en streg, der er en vinkel på halvdelen af 11,25 ... Se artiklen

halvt spant

"Ethvert Kantspant, saavel som ethvert Spant agter og for, der ingen Bundstok ... Se artiklen

halvtalje

(-n, -r): Talje bestående af en blok med en løber.whip ... Se artiklen

halvtidevandsbassin

(-et, -er): Tidevandsbassin i en havn, hvor der er adgang til bassinet i den ... Se artiklen

halvtømmer

(-et, -): Hvis tømmeret har lidt mindre dimensioner - mellem 10 og 15 cm sider ... Se artiklen

halvtørn

(-en, -er): Kan være en bugt, en rundtørn eller et halvstik. Termen er uklar. ... Se artiklen

halvvind

(-en, -e): Vind, der kommer fra en retning ca. tværskibs eller 90 grader på ... Se artiklen

halvvindsben

(-et, -): Den kurs, der på en kapsejladsbane eller under kryds styres med ... Se artiklen

halvø

(-en, -er): Landfast tange eller ø-lignende landområde, der ved ... Se artiklen

Hamal

Alfa Arietis, stjerne i stjernebilledet Aries, Vædderen, på nordl. halvkugle. ... Se artiklen

hammer

(hammeren, hamre): Redskab af forskellig art til at slå på andre emner med: ... Se artiklen

hamp

(-en, -): Græsart med lange taver af familien Cannabaceae: Fibre fra plant ... Se artiklen

hampedug

(-en, -e): Sejldug fremstillet af hampegarn.
hemp canvas.
[ABC] Kilder

handelsflag

(-et, -): Nationalflagstypen ført af handelsskibe. For danske skibe er det ... Se artiklen

handelsflåde

(-en, -er): Et lands eller anden enheds samlede merkantile skibsfart i videste ... Se artiklen

Handelsflådens velfærdsråd

"Lov om Velfærdsforanstaltninger for søfarende - LOV nr. 188 af 30/4 19 ... Se artiklen

handelskvase

(-n, -r): Skibstypen kvase er et mindre en-mastet sejlskib, der kan være ... Se artiklen

handelsskib

(-et, -e): Ethvert skib med undtagelse af fiskeskibe og fritidsfartøjer. Skib, ... Se artiklen

handymax

(eng): Størrelsesbetegnelse for massegodsskibe med en dødvægtstonnage på ... Se artiklen

handysize, handysizer

(eng): Størrelsesbetegnelse for massegodsskibe med en dødvægtstonnage på ... Se artiklen

handytanker

(eng): Benyttet om tankskibe i størrelsesgruppen 30.000 til 40.000 tdw. ... Se artiklen

hanefod

(-foden, -fødder): Reb, der er fastgjort i samme emne med et mellemrum mellem ... Se artiklen

hanefodsline

(-n, -r): Line med todelt tamp i den ene ende. Se ovenstående om hanefod. ... Se artiklen

hanefodsstrammer

(-en, -e): Anvendes ved lystbådes agterstag endende i en hanefod. ... Se artiklen

hangarskib

(-et, -e): Flådeskib af betydelig størrelse, der kan medføre luftfartøjer, ... Se artiklen

hanger

(-en, -e): 1. Tov, kæde eller wire, hvormed en lossebom løftes og h ... Se artiklen

hangerblok

(-ken, -ke): "Saaledes kaldes den af Sidetaklets Gie- eller Tallieblokke, som ... Se artiklen

hangerspil

(-let, -): topping lift winch.[EL] "Ti stk. ha ... Se artiklen

hangerstød

(-det, -): "Underenden af Hangeren, hvor den hviler paa Overenden af den ... Se artiklen

hangerwire

(-n, -r):hanger wire. "De 20 bomme skulle lægges ... Se artiklen

hankegarn

(-et, -): "De kobbede Garn har de fleste Steder afløst de tidligere, bl.a. i ... Se artiklen

Hansaprogrammet

Skibsbygningsprogram i Tysland under WW2. Programmet blev også virkeliggjort i ... Se artiklen

Hansaskib

"Hansa-skibsprojektet blev udtænkt i Tyskland under Anden Verdenskrig som ... Se artiklen

harke

(-n, -r): Jernkam på lang stang med net under brugt til ålestangeri.
[SØS1 p.157] Kilder

Harmattan

NE-lig vind, der blæser fra Sahara ud i Den Guineiske Bugt fra novembers ... Se artiklen

harmonikakøje

(-n, -r): "Alle besætningsmedlemmer havde enekammer - de fleste dog med ... Se artiklen

harpestiv

(adj.): "Harpestivt siges om et Toug, der er meget stivt." tight a ... Se artiklen

harpestykke

(-t, -r): "Saaledes kaldes den triangulaire Opfyldning som dannes af Træerne ... Se artiklen

harpiks

(-en, -er): Harpiks fra nåletræer, der efter det er afkogt og renset ... Se artiklen

harpun

(-en, -er): "et Slags Kaste Spyd som bruges til at kaste i Valfiske for dermed ... Se artiklen

harpunér

(-en, -ere): Besætningsmedlem på en hvalfangerbåd, der kastede eller afskød ... Se artiklen

harpunkanon

(-en, -er): Kanon, der med en sprængladning kan afsende en harpun for at ... Se artiklen

harpunlog

(-gen, -ge): Slæbelog, hvor logmeteret sidder i eller på logflynderen, så ... Se artiklen

Hartshalss

Hartshalss eller Hartzhalss er Benedichts navn for Hirtshals i Vendsyssel.
[BEN p.255] Kilder

hav

(-et, -e): Større og største vandområder. ocean. ... Se artiklen

havanlæg

(-et, -): Ved havanlæg forstås platforme o.a. anlæg til brug i forbindelse ... Se artiklen

havarere

(vb): Beskadige, forlise.
damage.
[Saint] Kilder

havari

(-et, -er): Skade på skib, maskineri eller ladning. damage (to the ... Se artiklen

havari grosse

(fr/eng): "I praksis fungerer det sådan, at når et rederi har en større ... Se artiklen

havariattest

(-en, -er): average certificate. Kilder

havaribekæmpelse

(-n, -r): damage control // damage.
[ORL p.256] Kilder

havariberegning

(-en, -er): average statement. Kilder

havaribesigtigelse

(-n, -r): survey of damage // damage survey. Kilder

havaribidrag

(-et, -): average contribution. Kilder

havariekspert

(-en, -er): surveyor. Kilder

havarifordeling

(-en, -er): average adjustment.
[SØR p.60] Kilder

havarifordring

(-en, -er): average claim. Kilder

havariindeståelse

(-n, -r): general average guarantee.
[ADM p.260] Kilder

havarikommission

(-en, -er): average commission // accident investigation board ... Se artiklen

havariopgørelse

(-n, -r): average statement // average adjustment. Kilder

havariprocent

(-en, -er): average percentage.
[SØR p.60] Kilder

havarirapport

(-en, -er): Rapport, der efter et havari udfærdiges om bord af enten ... Se artiklen

havarirulle

(-n, -r): damage roll.
[ORL p.371] Kilder

havariskade

(-n, -r): average damage. Kilder

havariskole

(-n, -r): "Indenfor søværnet lægges der stor vægt på skibsbesætningernes ... Se artiklen

havarispecifikation

(-en, -er): damage specification.
[ADM p.118] Kilder

havarist

(-en, -er): Skib, der på grund af skade på skrog, maskineri eller andet det ... Se artiklen

havaritjeneste

(-n, -r): "Indenfor søværnet lægges der stor vægt på skibsbesætningernes ... Se artiklen

havblik

(adj): Helt stille hav uden krusning på vandet, ingen vind. dead- ... Se artiklen

havbrug

(-et, -): Erhvervsanlæg til produktion af fisk, der drives i bassiner eller ... Se artiklen

havbugt

(-en, -er): Havets indskæring i kysten. bay.[HAR, ... Se artiklen

havbund

(-en, -e): Havets faste bundoverflade eller mere eller mindre af det ... Se artiklen

havbundsprofil

(-en, -er): Formen på havbunden samt bundformen aftegnet grafisk fx en ... Se artiklen

havbækken

(-et, -er): "[Havet X] opfattedes tidligere som det mindste Ocean, medens man i ... Se artiklen

havbåd

(-en, -e): Fiskefartøjer, der benyttes til fiskeri på åbent hav. I ... Se artiklen

havdige

(-t, -r): Dige opført langs en kyst til beskyttelse af det i det forliggende ... Se artiklen

have

(vb): I udtryk som: have luven. "Siges om et Skib, der er til Luvart ... Se artiklen

havets stolte svaner

Dss. sejlskibe.
sailing ships.
[H&S54 p.22] Kilder

havflade

(-n, -r): Dss. havoverflade.
surface of the sea.
[NAV1 p.88] Kilder

Havforskningsråd, Det Internationale

"ICES er et internationalt og objektivt videnskabeligt organ, der rådgiver EU ... Se artiklen

havfrue

(-n, -r): Mytisk kvindelig skikkelse, der lever i havet. mermaid ... Se artiklen

havfyr

(-et, -): Fyrtårn placeret til søs på skær eller kunstigt underlag. ... Se artiklen

havgal

(adj): Slang for søsyg.
seasickness.
[SøensF] Kilder

havgus

(-en, -): Tåge over land opstået ved kold havluft blæser ind over et ... Se artiklen

havis

(-en, -): Is, der er dannet på det åbne hav af og i saltvand (eller i ... Se artiklen

havkapsejlads

(-en, -er): Kapsejlads på åbent hav med større lystfartøjer. o ... Se artiklen

havkapsejladsbåd

(-en, -e): Fartøj konstrueret til kapsejladser på åbent hav. Bygges efter ... Se artiklen

havkrydser

(-en, -e): Generisk navn for søgående lystfartøjer, oftest af en vis ... Se artiklen

havmand

(-manden, -mænd): Mytisk væsen af hankøn, der lever i havet. me ... Se artiklen

havmandstro

(-en, -): Tidselplante, Eryngium maritimum, også lydende navnet ... Se artiklen

havmiljø

(-et, -er): Begreb omfattende biologiske og fysiske processer og tilstande i ... Se artiklen

havn

(-en, -e): 1. Bugt eller indløb med helt el. delvis beskyttel ... Se artiklen

havneadministration

(-en, -er): En havns myndighed, der sørger for, at alt i havnen fungerer og er ... Se artiklen

havneafgift

(-en, -er): Dss. bolværkspenge, bolværksafgift. dock dues // harbo ... Se artiklen

havneafsnit

(-tet, -): Del af en havns område, fx. passagerhavn, frihavn, en kaj af flere ... Se artiklen

havneaktivitet

(-en, -er): port activity.
[KbhH 1/1990] Kilder

havneanker

Anker eller flere ankre sammenføjede med kæde og permanent fastgjort på ... Se artiklen

havneanløb

(-et, -): Ankomst og ophold af skib i en havn. call of port ... Se artiklen

havneanordning

(-en, -er): De forskrifter, der gælder for havnens drift. "Hvert ankommende ... Se artiklen

havnearbejder

(-en, -e): Arbejder, der foretager lastning og losning af et skibs ladning. ... Se artiklen

havneassistent

(-en, -er): Funktionær ved et havnevæsen. Havneassistenter tager sig af det ... Se artiklen

havneballast

(-en, -er): Ballast indtaget eller losset i en havn til stabilisering af et ... Se artiklen

havnebassin

(-et, -er): Afdelt vandområde med tilstrækkelig dybde og kajlængde, hvor ... Se artiklen

havnebetjent

(-en, -e): Funktionær ved et havnevæsen eller embedsmand ved politiet med ... Se artiklen

havnebus

(-sen, -ser): Dss. vandbus. Offentlig rutesejlads mellem forskellige dele af en ... Se artiklen

havnedybde

(-n, -r): Vanddybden i en havn.
depth of water in a port.
[BÅD12/1989] Kilder

havnedæk

(-ket, -): Dæk på turret-dæksskibe.harbour deck. ... Se artiklen

havnefacilitet

(-en, -er): Hjælpemidler og serviceforhold, der stilles til rådighed i en ... Se artiklen

havnefoged

(-en, -er): Funktionær ansat i en havn til at udføre arbejder med havnens ... Se artiklen

havneforordning

(-en, -er): Dss. havnereglement.
port regulations // harbour byelaws. Kilder

havnehoved

(-et, -er): "Naar en Havn dannes af en i Søen udløbende Dæmning, saa kaldes ... Se artiklen

havnehul

(-let, -ler): Dss. havneindløbet, mundingen mellem havnemolerne. "Skibsfør ... Se artiklen

havneindløb

(-et, -): Sejlløbet mellem dækmoler eller anden form for adgangsgivende ... Se artiklen

havnekaptajn

(-en, -er): "Kommandanten i Havnen, eller den der vedligeholder Orden." [KOF] ... Se artiklen

havnekendingsnummer

(-nummeret, -numre): Nummer, der af myndighederne tildeles fiskefartøjer. ... Se artiklen

havnekommission

(-en, -er): "Havne-Commission. Det samme for de mindre Søstæder som ... Se artiklen

havnekontor

(-et, -er): Havnemyndighedernes kontor, hvorfra havnen administreres. ... Se artiklen

havnekran

(-en, -er): Kran konstrueret til brug i en havn tiil fx lastning og losning. ... Se artiklen

havnelods

(-en, -er): 1. Lods, der vejleder skibene i havn. ... Se artiklen

havnelodsning

(-en, -er): Lodsning i en havn foretaget af en havnelods.harbour p ... Se artiklen

havneløb

(-et, -): Indsejlingen til en havn. "Hvis et skib går ned i havneløbet og ... Se artiklen

havnemester

(-steren, -stre): Ældre titel for havnefoged.master attendent ... Se artiklen

havnemotor

(-en, -er): Motor, der i havn leverer kraft til belysning og spil m.v., når ... Se artiklen

havnemunding

(-en,-er): Dss. havneindløbet. Området mellem en havns dækmoler eller anden ... Se artiklen

havnemyndighed

(-en, -er): Myndighed, der har ansvar for en havn og udsteder retningslinjer ... Se artiklen

havnemærke

(-t, -r): Farvandsafmærkningen, der leder ind til en havn.harbour ... Se artiklen

havneområde

(-t, -er): En havns område. Udtrykket kan dække både havnens landområde og ... Se artiklen

havneophold

(-et, -): Et skibs tidsmæssige anløb af en havn.harbour stay // ... Se artiklen

havnepenge

(--, -ne): Afgift for at benytte en havn. Pålægges alle besøgende fartøjer. ... Se artiklen

havneplads

(-en, -er): Især for fritidsfartøjer: kaj- eller broplads som fast plads til ... Se artiklen

havnerapport

(-en, -er): Rapport udfærdiget af et fragtskib efter anløb af havn for ... Se artiklen

havnereglement

(-et, -er): Ordensregler for en havn.port regulations // harbour b ... Se artiklen

havneregnskab

(-et,-): Regnskab udfærdiget om bord på et skib over dets omkostninger i ... Se artiklen

havnerende

(-n, -r): Indløb til en havn. Ordet rende er gerne benyttet om mindre løb, ... Se artiklen

havnesjover

(-en, -e): Dss. havnearbejder, løsarbejder, der antages per job af ... Se artiklen

havneskriver

(-en, -e): Embedsmand ved toldmyndighederne, der fører kontrol med ankommende ... Se artiklen

havneslæber

(-en, -e): Slæbebåd, der operer i havneområder. port tug // por ... Se artiklen

havnestatskontrol

(-len, -ler): "Danske skibe får noteret flere fejl og mangler end tidligere ... Se artiklen

havnetakst

(-en, -er): Afgift per enhed for at benytte og anløbe en havn. Takstenheden ... Se artiklen

havnetid

(-en, -er): Det tidsforløb, der skal tillægges månens lokale ... Se artiklen

havnetrafik

(-ken, -ker): Anløb og betjenening af skibe og eventuelt landtrafik i og ved ... Se artiklen

havnevagt

(-en, -er): Personen, der om bord på et skib har vagten under et havneanløb, ... Se artiklen

havnevedtægt

(-en, -er): Dss. havnereglement.
port regulations. Kilder

havnevæsen

(-væsenet, -væsner): Dss. havneadministration.
port authorities. Kilder

havområde

(-t, -r): Inddeling af oceanerne med det formål at standardisere ... Se artiklen

havoverflade

(-n, -r): Øverste lag af vand i et ocean.surface of the sea // se ... Se artiklen

havpige

(-n, -r): Dss. havfrue.
mermaid.
[H&S 1967 p.11] Kilder

havpram

(-men, -me): Fartøj, der fra åben strand kan søsættes og benyttes til ... Se artiklen

havrebark

(-en, -er): "… den franske forbindelse, der var rederiet Pappas og Presser i ... Se artiklen

havret

(-ten, -ter): De juridiske internationale aftaler, der gælder for sejlads og ... Se artiklen

havretskonference

(-n, -r):
Law of the sea conference.
[STCW p.5] Kilder

havretskonvention

(-en, -er): Nedskreven aftale mellem mange lande om regler, der regulerer ... Se artiklen

havskib

(-et, -e): "… skibsejerne. - En sådan havde f.eks. tre havskibe hvert med ti ... Se artiklen

havsnød

I udtryk som: være i havsnød: Dss. være i fare på grund af søens ... Se artiklen

havstok

(-ken, -ke): Den del af havet, der ligger nærmest kysten og rækker ud til ... Se artiklen

havstrøm

(-men, -me): Vandret bevægelse af vandmasse i ocean. Havstrøm løber uden ... Se artiklen

havtest

(-en, -s): "Men skibet som sådan rystede i øvrigt prøvelserne af sig ... Se artiklen

havtåge

(-n, -r): Advektionståge, der dannes, når luft over varmere overflade ... Se artiklen

havundersøgelse

(-n, -r): Videnskabelig undersøgelse af hydrologiske eller andre ... Se artiklen

havvand

(-et, --): Den mængde og type vand, der indeholdes i havet. Havvand er ... Se artiklen

havvild

(adj.): Faret vild på havet.lose one's way. [K034, Rams ... Se artiklen

Hawkins's Patent Anchor

Forløber for det stokkede anker. Fligene er dobbelte på hver arm, der står ... Se artiklen

heavyliftskib, heavylifter

(-et, -e): Skib indrettet til at tage store tunge elementer om bord. De har ... Se artiklen

heeling-system

(-et, -er): Overvågnings- og alarmsystem for et skibs krængning og udligning ... Se artiklen

hefnerlys

(-et, -): Enhed for måling af lysstyrke. Enheden af styrke omtrent som et ... Se artiklen

hejs

(-et, -): En eller flere grupper af signalflag sat på samme flagline. ... Se artiklen

hejse

(vb) heyse, hidse gl.: Bringe noget højere op ved hjælp af tov eller talje. ... Se artiklen

hejsebåre

(-n, -r): Båre, hvorpå en skadet person kan fastspændes, så båren kan ... Se artiklen

hejseline

(-n, -r): Line anvendt til fx at hejse et sæt signalflag med. "si ... Se artiklen

hejsemiddel

(-let, -ler): Udtryk, der omfatter det grej, der anvendes ved losning og ... Se artiklen

hejseskorsten

(-en, -e): Skorstenstype monteret på tidlige dampskibe, der kunne sænke den ... Se artiklen

hejseskrue

(-n, -r): Skrue moteret på tidlige dampskibe, hvor den kunne frigøres fra ... Se artiklen

heks

(-en, -e): 1. Også stavet: Hex. Dss. sjækkel.s ... Se artiklen

hel

(adj): I udtryk som: helt bagbord. Dss. hårdt bagbord. ... Se artiklen

helbefaren

(adj.): "En person som vil passere for helbefaren bør billig kunne svare til ... Se artiklen

helbefragtning

(-en, -er): Befragtning af helt skib. "Rejsebefragtning kan være ... Se artiklen

helbredstilstand

(-en, -e): Sundhedstilstand.
medical fitness.
[STCW p.5] Kilder

helcharter

(-en, -e): Dss. helbefragtning - se ovenstående.
[SØT p.44] Kilder

HELCOM

Organisation for sikkerheden til søs i Østersøområdet. Medlemmerne er ... Se artiklen

helde

(vb) nu: hilde: Sammenbinde, forene, holde sammen.make a hawser-be ... Se artiklen

helding

(-en, -er) nudansk: hilding: Sammenbinding på trosse.hawser-bend ... Se artiklen

heldækket

(adj.): Om båd, der er forsynet med et vandtæt dæk fra for til agter over ... Se artiklen

heldæksbåd

(-en, -e): Båd, hvor der findes et vandtæt dæk gående fra for til agter. ... Se artiklen

helidæk

(-ket, -): Helikopterdæk.
helicopter deck.
[SØF24-25/2003 p.3 sp.3] Kilder

helikopter

(-teren, -tere): helicopter. "SAR helicopters are fitted with VHF ... Se artiklen

helikopterdæk

(-ket, -): Dæk eller dæksafsnit på et skib, hvor en helikopter kan lande. ... Se artiklen

helikopternet

(-tet, -): Kraftigt net ca. 15 x 15 meter til udlægning over helikopterdækket ... Se artiklen

helikopterplatformskib

(-et, -e): "Og det er ikke helt ligetil at få en rolle som ... Se artiklen

heliocentrisk

(adj.): Betydende med solen i midten. Benyttet om vores verdensbillede med ... Se artiklen

heliograf

(-en, -er): Signalspejl, der kan sende lysglimt ved at spejle solen og sende ... Se artiklen

heliometer

(-teret, -tre): Intsrument med hvilket man - som navnet siger - kan måle ... Se artiklen

helle

(vb): Sammenføje med bestemte knob to trosser. "... helle trosser sammen." - ... Se artiklen

hellebændsel

(-bændslet, -bændsler): "De Bændsler, som bruges til at gjøre denne ... Se artiklen

hellegat

(-tet, -ter) helgat, hællegat: Forrådsrum for bådsmandens stores. Kun ... Se artiklen

hellegatsbakke

(-n, -r): Den samlede del af mandskabet, der er tilkommanderet tjeneste i ... Se artiklen

hellegatsfolk

(-et, -ene): De søfolk, der er tildelt opgaver i forbindelse med forvaltningen ... Se artiklen

hellestik

(-ket, -): Se helling.
[FUN] Kilder

helligdag

(-en, -e): 1. Område i malerarbejde, hvor malingen utilsigte ... Se artiklen

helling

(-en, -er) gamle former: hælling, helding: 1. Gl. for ophal ... Se artiklen

helplanende

(adj.): Om maskindrevet fartøj, der ved høj fart kan hæve skroget så meget ... Se artiklen

helsekstant

(-en, -er): Dss. sekstant, vinkelmålende over 120 grader. sextant ... Se artiklen

Helsingør Skibsværft

Helsingør Skibsværft og Maskinbyggeri A/S blev grundlagt i 1882 af skibsreder ... Se artiklen

Helsingørbolle

(-n, -r): Dekoreret porcelænspunchebolle, som Helsingørklarererne i en ... Se artiklen

helsingørjolle

(-n, -r): Sejljolle, halvdækket, længde ca. 16 fod, enmastet.Els ... Se artiklen

Helsinki-konventionen

The Helsinki Convention. "... en undersøgelse af, hvo ... Se artiklen

helskygge

(-n, -r): Det skyggeområde, som kastes af solens stråler bag jorden. Det ... Se artiklen

helsvejst

(adj.): Samlemetode for stålskib, hvor alle spanter, plader og øvrige dele er ... Se artiklen

hennegat

(-tet, -ter): Hul for rorpinden.
helm-port.
[Röding] Kilder

Herkulesstøtterne

Antikkens navn for Gibraltarstrædet og særligt med henvisning til de to ... Se artiklen

hermafroditbrig

(-gen, -ger): Også kaldet en skonnertbrig. Tomastet sejlskib med en fuldrigget ... Se artiklen

herreluft

(-en, -): En relativ hård vind, hvor mindre robuste sejlere måske indstiller ... Se artiklen

herreparade

(-n, -r): "Når vi kom til USA fra Cuba skulle hele besætningen stille til ... Se artiklen

Hesperus

Græsk navn for planeten Venus, når den er i position som aftenstjerne. ... Se artiklen

hest

(-en, -e) hæst (gl.):1. Ridder. Tove med en længde på 70-8 ... Se artiklen

hestebredde

(-n, -r): Betegnelse inden for meteorologien for det bælte, der ligger mellem ... Se artiklen

hestekraft

(-kraften, -kræfter): Måleenhed for effekt (arbejde/tid). Nu afløst af Watt. ... Se artiklen

hestesko

(-en, -): Dss. redningskrans af facon som en hestesko, altså åben på noget ... Se artiklen

hesteskoklampe

(-n, -r): Lukket beslag af form som en hestesko anbragt udvendigt på ... Se artiklen

hesteskoluge

(-n, -r): Luge på bargedækket midtskibs hvor igennem ankertrosserne blev ... Se artiklen

hesteskosplejsning

(-en, -er): Dss. stilkøje. Splejs på en bugt i et tov, hvor et andet stykke ... Se artiklen

hestetov

(-et, -e) gl. Hestetoug: Tov der sættes fast på de ydre ender af alle ... Se artiklen

HF

Engelsk forkortelse for High Frequencies. Anvendt på radi ... Se artiklen

HFO

Eng. fork. for Heavy Fuel Oil. "Brændselsoliesystemet ... Se artiklen

High-Cube container

(-en, -e): "Samtidig med at kølecontainernes antal vokser kraftigt, bliver de ... Se artiklen

himmel

(himlen, himle): Luftrummet over jordoverfladen.heaven // firmamen ... Se artiklen

himmelkugle

(-n, -r): Dss. himlen. "An imaginary sphere of arbitrary radius up ... Se artiklen

himmellegeme

(-t, -r): Fællesnavn for planeter, kometer og stjerner etc.celest ... Se artiklen

himmellods

(-en, -er): Dss. sømandspræst. sky pilot - a chaplain, either a cr ... Se artiklen

himmelmeridian

(-en, -er): "Planer, som indeholder verdensaksen, kaldes for meridianplaner. ... Se artiklen

himmelpol

(-en, -er): Himmelkuglens poler er beliggende hvor forlængelsen af jordens ... Se artiklen

himmeltegn

(-et, -): Dss. stjernetegn. Gruppe stjerner, der kan tolkes som dannende en ... Se artiklen

himmelækvator

(-en, -): "Et plan gennem himmelkuglens centrum, vinkelret på verdensaksen, ... Se artiklen

hindring

(-en, -er): Forhold, der umuliggør en tilsigtet handling.obstruct ... Se artiklen

hindringslys

(-et, -): "to røde hindringslys." Fyrtype, der angiver en forhindring eller ... Se artiklen

hiv-stabilisator

(-en, -er): "Kranen har hiv-stabilisator, der holder krogen i stabil højde, ... Se artiklen

hive

(vb): heave.[HAR] I udtryk som: hive ballast ... Se artiklen

hive et anker hjem

Hale et anker op. Opvinde ankeret, vinde ankeret hjem. Hive et anker op. Dss. ... Se artiklen

hjelm

(-en, -e): Overdækning, beskyttelse for et kompas i et nathus.hoo ... Se artiklen

hjem

I udtryk som: gå norden om hjem.go north over homebound ... Se artiklen

hjemforlovet

(adj.): Dss. hjemsendt fra militærtjeneste. "Efter nogle Dages Forløb afgi ... Se artiklen

hjemgående

(adj.): Bruges i udtryk som: "Hjemgaaende Skib. Et Skib, som er bestemt til ... Se artiklen

hjemmehørende

(adj): I udtryk som: Skibet er hjemmehørende i X, dvs. registreret i byen X ... Se artiklen

hjemmesejler

(-en, -e): Søfarende, der er mønstret på skib, der sejler i indenrigsfart ... Se artiklen

hjemrejse

(-n, -r): Rejse til den by, hvor skibet er registreret, eller ... Se artiklen

hjemrejseret

(-ten, -ter): Den ret en forhyret søamnd efter et bestemt antal dage eller en ... Se artiklen

hjemsted

(-et,-er): Skibets indregistreringssted.port of register // homepo ... Se artiklen

hjerte

(-t, -r): 1. Midterindlæg i trosse eller wire. En tyndere lin ... Se artiklen

hjerteblok

(-ken, -ke): Kæbejomfru, enøjet - men ikke rund - jomfru. bowspr ... Se artiklen

hjertebændsel

(-bændslet, -bændsler): "Kaldes ethvert Bindsel, der lægges om tvende Touge, ... Se artiklen

hjertediagram

(-met, -mer): Diagram, der viser modtagelsen af radiobølger i en antenne for ... Se artiklen

hjertegarn

(-et, -): Den indlægningsline, der danner kernen i et firslået tovværk eller ... Se artiklen

hjortspringbåden

"Fartøjet er framdraget på Als og stammer sandsynligvis fra ca. år 400 ... Se artiklen

hjul

(-et, -): I udtryk som: rapperthjul.truck of a carriage ... Se artiklen

hjulaviso

(-en, -er): Hjuldamper, der er hurtigtsejlende og bringer post frem. ... Se artiklen

hjuldamper

(-en, -e): Dampskib, hvor dampmaskinens kraft overføres til enten side hjul ... Se artiklen

hjulkasse

(-n, -r): Den konstruktionsdel udvendig på skibssiden eller på agterenden, ... Se artiklen

hjulkassefartøj

(-et, -er): "En egen Art af Redningsmateriel, der var ejendommelig for denne ... Se artiklen

hjulskib

(-et, -e): Dss. hjuldamper, men hjulskib var den faglige korrekte term, mens ... Se artiklen

hjulvand

(-et, -): Det vand, som et hjulskibs skovlhjul kaster agterud under sejldas. ... Se artiklen

hjælm

(-en, -e) gl. stavemåde for hjelm: Beskyttelse over fx kompasset i nathuset. ... Se artiklen

hjælpeantenne

(-n, -r): Lodret radiopejlerantenne, der sammen med hovedantennen afgør ... Se artiklen

hjælpeborg

(-en, -e): "Er paa Underræerne en Borg, som er smækkrere end den egentlige ... Se artiklen

hjælpebrog

(-en, -e): Hvor en brog anvendes, og man ønsker at sikre sig mod brud på ... Se artiklen

hjælpefartøj

(-et, -er): Et hvilket som helst fartøj, der assisterer et andet fartøj, ... Se artiklen

hjælpelig

(-et, -): Ekstra lig indsat i fx et sejl.
double bolt rope.
[Saint] Kilder

hjælpelods

(-en, -er): Ekstra lods, der enten er uden fuld licens eller under uddannelse. ... Se artiklen

hjælpemahl

(-en, -er): "Hjelpemahl, Mellemmahl. Er en særlig Mahl, som optages paa ... Se artiklen

hjælpemotor

(-en, -e): Mindre motor, der producerer kraft til drift af større motor og ... Se artiklen

hjælpesejl

(-et, -): Sejlføring på et maskindrevet skib som en brændstofbesparende ... Se artiklen

hjælpesenter

(-en, -e): "Hjelpesenter. Saaledes kaldes de Senter, der slaaes imellem de ... Se artiklen

hjælpeskala

(-en, -er): Ekstra skala indsat i søkort til brug for bedre aflæsning af ... Se artiklen

hjælpeskøde

(-t, -r): "Halse, Gietouge etc. Tougværk der sættes op naar et Skib gaaer til ... Se artiklen

hjælpestag

(-et, -): "Nødstage der sættes op for at styrke det almindelige eller faste ... Se artiklen

hjælpetov

(-et, -e): Udtryk der kan bruges om adskillige forskellige ender om bord, hvor ... Se artiklen

hjælpevant

(-et, -er): "kaldes nogle Vanter, der lægges undertiiden paa Masterne, foruden ... Se artiklen

hjælpevaterstag

(-et, -): "Ligger udenfor de faste Vaterstage, er smækkrere end disse og hales ... Se artiklen

hjørnebeslag

(-et, -): Her specielt om beslag til fastholdelse af containere. c ... Se artiklen

HNS-konventionen

IMO's ikke-ratificerede konvention om erstatningsregler i forbindelse med ... Se artiklen

HNS-stof

"Herefter har man skærpet ansvaret for søtransport af farlige og forurenende ... Se artiklen

hodometer

(-meteret, -metre): Skibshodometer er en log. Hodometer betyder egentligt ... Se artiklen

Hofden, Hoften

(prop.): Området sydligst i Nordsøen, hvor farvandet bliver smallere og går ... Se artiklen

hofmester

(-steren, -stre) hovmester.
captain's steward.
[Röding] Kilder

hogging

Engelsk udtryk for et skibs lodrette, langskibs bevægelser i søen, hvor ... Se artiklen

hold

(-et, -): 1. Fat i grund, holdebund. holding ground ... Se artiklen

holde

(vb): I udtryk som: ankeret holder. the anchor bits ... Se artiklen

holdebund, holdegrund

(-en, -e): Bundmateriale og sammensætning, der gør ankring mulig. ... Se artiklen

holdhage

(-n, -r): Dss. jærnbuk.
dog.
[Benzon] Kilder

holk

(-en, -e): 1. Middelalderlig skibstype, der ligner koggen. Ken ... Se artiklen

holla

(udråb): Gammeldags prajeråb.hoy // a-hoy // ship hoy ... Se artiklen

hollandsk lask

(-en, -e): Hagelask med ekstra låsetap.fish joint with lock ... Se artiklen

hollænder

(-en, -e): 1. "En Krænge paa et Toug, hvori en Talliehage kan ... Se artiklen

hollænderstik

(-ket, -): Knob.
cat's paw.
[Benzon] Kilder

holm

(-en, -e): 1. Mindre ø. island. ... Se artiklen

Holmen

Holmen.The Royal Dockyard.[HAR] Holm ... Se artiklen

Holmes Lys

"Om Natten anvendes Bjærgemærsene altid i Forbindelse med en Natbøje med ... Se artiklen

Hongkong betingelser

Særlige forhyringsbetingelser for søfolk, der mønstrede danske skibe i ... Se artiklen

honnørflag

(-et, -): Dss. gæsteflag. Visning af det besøgte lands flag på fortoppen. ... Se artiklen

honnørkaj

(-en, -er): " På Lynettens honnørkaj var der modtagelse."- ... Se artiklen

honnørreglement

(-et, -er): Militært reglement for, hvorledes en honnør udføres. ... Se artiklen

Hooke's lov

Inden for et materiales elasticitetsgrænse er enhver formforandring ... Se artiklen

hookup arbejde

Arbejde på boreplatform med montering af af moduler, trækning af kabler og ... Se artiklen

Hopfgartner's loddeapparat

"For kort Tid siden har den østerrigske Sølieutenant Hopfgartner konstrueret ... Se artiklen

hopperbund

(-en, -e): "I dettet rum er der hopperbund og kæde-conveyors, som fører ... Se artiklen

hoppersidetank

(-en, -e): Ballasttanke med trekantet form placeret langs kimingen i bulkskibe, ... Se artiklen

hoppertank

(-en, -e): hopper tank. Om hopperbegrebet se ... Se artiklen

horisont

(-en, -er): Et vandret plan gennem iagttagerens øje beskrivende en storcirkel ... Se artiklen

horisontal

(adj): Dss. vandret. Vinkelret på tyngdekraftens retning på ... Se artiklen

horisontalakse

(-n, -r): Den horisontale akse i gyroteknik.horisontal axis ... Se artiklen

horisontalalidade

(-n, -r): Den af de to alidader på en Bordas cirkel, der har kikkerten og ... Se artiklen

horisontaldiagram

(-met, -mer): Vedrørende en antennes modtagekarakteristik. Et ... Se artiklen

horisontalintensitet

(-en, -er): Den vandrette komposant af jordmagnetfeltets totalintensitet. ... Se artiklen

horisontalparallakse

(-en, -er): Geocentrisk horisontalparallakse. Forskellen mellem den sande og ... Se artiklen

horisontalplan

(-et, -er): Et plan vinkelret på lodlinen.
horizontal plane.
Kilder

horisontalrefraktion

(-en, -er): Den afbøjning af lysstråler i jordens atmosfære, der finder ... Se artiklen

horisontalvinkel

(-kelen, -kler): Vinkel mellem to punkter i samme vandrette niveau. ... Se artiklen

horisontgradnet

(-tet, -): Gradnet på himmelkuglen bestående af azimuthcirkler og ... Se artiklen

horisontplan

(-et, -er): Se horisontalplan.
[NAV1 p.132] Kilder

horisontspejl

(-et, -e): Spejl på sekstant placeret ret foran sigtekikkerten og hvorigennem ... Se artiklen

horn

(-et, -): 1. I udtryk som: salingshorn. "Kaldes den Deel a ... Se artiklen

hornklampe

(-n, -r): Krydsholt. Klampe med to horn, hvorom tovværket kan belægges. ... Se artiklen

hornklys

(-et, -): Klys med horn anbragt på indersiden, så trosser ført igennem ... Se artiklen

hornlygte

(-n, -r): Lanterne, hvor lysåbningerne er dækket af tyndt horn, som tillader ... Se artiklen

horometer

(-teret, -tre): Tidsmåler som fx timeglas og ure.horometer ... Se artiklen

Horsens Skipperkasse

"Horsens Skipperkasse blev stiftet på kronprins Frederik's, den senere kong ... Se artiklen

hospitalsskib

(-et, -e): "et Skib der er indrettet som et Hospital, til at modtage i Søen de ... Se artiklen

hotelbarge

(-n, -s): Pram bygget med overbygning til beboelse for et stort antal ... Se artiklen

hov, sætte om hov

(adv.) omhoug gl.: Dss. foden på en stang. Sætte om hov vil sige at anbringe ... Se artiklen

hoved

(-et, -er): 1. yderste del af en pynt. point // ... Se artiklen

hovedafbryder

(-en, -e): Afbryder fx på en strømtavle eller ved strømindgang til et ... Se artiklen

hovedbånd

(-et, -): "Naar Masten var rejst, blev den støttet ved et Tov, nemlig Stag, ... Se artiklen

hoveddimension

(-en, -er): Et skibs hoveddimensioner er forskellige alt efter, hvilket ... Se artiklen

hoveddæk

(-ket, -): Skibets gennemgående dæk, der kan lukkes vandtæt og hvorfra ... Se artiklen

hovedfarvand

(-et, -): Vigtigste besejlingsfarvand. I Danmark vil Kattegat - Storebælt - ... Se artiklen

hovedkompas

(-set, -ser): Skibets vigtigste kompas, der skal opstilles efter bestemte ... Se artiklen

hovedkurs

(-en, -er): Kursen, der direkte skal følges for at nå sit mål. Udtrykket er ... Se artiklen

hovedløb

(-et, -): Et farvands vigtigste løb. Hvor der er flere løb benævnes de ... Se artiklen

hovedmaskineri

(-et, -): Skibets fremdrivningsmaskineri. main propulsion engine ... Se artiklen

hovedmotor

(-en, -er): Skibet fremdrivningsmotor.
main engine.
[EST] Kilder

hovedopdriftsrum

(-met, -): Skibets vigtigste og største opdrftsrum, fx en tank eller et ... Se artiklen

hovedplanet

(-en, -er): Kaldenavn for de planeter, hvorom der kredser biplaneter = ... Se artiklen

hovedpumpe

(-n, -r): Skibets vigtigste pumpe til håndtering af ladning eller vigtigste ... Se artiklen

hovedpæl

(-en, -e): Faststående fiskeredskaber skal, hvor yderste hovedpæl i en ... Se artiklen

hovedskib

(-et, -e): De største af kongens skibe (1630-1700): 800-1400 tons. ... Se artiklen

hovedskibssrute

(-n, -r): Den rute de største og den største tonnagemængde følger gennem ... Se artiklen

hovedspant

(-et, -er): Vedrørende hovedspant i cellesystemet. "Hovedspanterne bestaar ... Se artiklen

hovedstreg

(-en, -er): Kompassets fire hovedkurser: nord, øst, syd og vest. ... Se artiklen

hovedsyn

(-et, -): Hovedsyn deles op i første hovedsyn og periodiske syn. Hovedsyn ... Se artiklen

hovedtov

(-et, -e): "kaldes hver enkelt Toug af et under Vant." "Hermed forstaaes Van ... Se artiklen

hovedtræ

(-et, -er): De kraftigste vigtigste tømmerstykker til et skibs bygning: ... Se artiklen

hovercraft

(-en, -): Fartøj, der, når det bevæger sig, svæver på en luftpude over ... Se artiklen

hovmandsvejr

(-et, -): Hårdt barsk vejr.
foul weather.
[SØS1 p.42] Kilder

hovmester

(-steren, -stre): Chefen for forplejningen om bord. chief steward ... Se artiklen

hub

(-ben, -s): Opsamlingshavn for containerlinjer mellem kontinenterne. Til en hub ... Se artiklen

hud

(-en, -er): 1. Forhudning. Et skibs beskyttelsesdække på un ... Se artiklen

hudplanke

(-n, -r): Udenbordsklædningen på et træskib.planks of the outer ... Se artiklen

Hudson's formel

Formel for beregning af dimensionering af stenkastninger som værn mod bølger ... Se artiklen

hugge

(vb): 1. I udtryk som fx: hugge i søen vil sig ... Se artiklen

huggejern

(-et, -): "Tømmermands Redskab."
burr // chissel // gauge.
[HAR, KOF] Kilder

huggepibe

(-n, -r): Redskab, hvormed man kan hugge et hul i sejldug eller tynd plade. ... Se artiklen

huggert

(-en, -er): Anden stavemåde for hukkert. Fartøj mindre end en pinke, større end en ketch. Kilder

huk

(-ket, -): Landområde som en pynt.hook // point // foreland ... Se artiklen

hukkert

(-en, -er) huker: Skandinavisk rundgattet og fyldig sejlskibstype med en, to ... Se artiklen

hukkertgalease

(-n, -r): "et Slags toe Mastet Fartøy og ere som Tægningen viiser [Pl. 8, ... Se artiklen

hukkertgaliot

(-en, -er): Etmastet fiskefartøj, der kunne sejle havsejlads. Flere typer og ... Se artiklen

hukkertjagt

(-en, -er): Etmastet fiskefartøj, der kunne sejle havsejlads. Flere typer og ... Se artiklen

hukmand

(-manden, -mænd): Agterspejlets sideforstærkninger. Dss. sidebue, fx med ... Se artiklen

hukstøtte

(-n, -r): "de krumme Tømmere eller Opstandere der giør Agter Speylets Side ... Se artiklen

hul

(-let, -ler): I udtryk som: 1. hul i sejl til råbånd og rebb ... Se artiklen

hulbunder

(-en, -e): Kanoner fremstillet i Sverige med konveks stødbund, ca. 1800. ... Se artiklen

huldert og bulder

"I det 4. glas kappede vort tov og gik sejl østen over, som var huldert og ... Se artiklen

hulgast

(-en, -er): Krudtmagasinmandskab. "en Mand der har opsigt over alt Artilleri ... Se artiklen

huling

(-en, -er): 1. Huling i et sejl I det efterfølgende eksem ... Se artiklen

hulk

(-en, -e): Nedrigget sejlskib. "Modellen forestiller et nedrigget sejlskib, ... Se artiklen

hulklampe

(-n, -r): hollow-cleat.[KOF, Saint] comb ... Se artiklen

hulskuffe

(-n, -r): Dss. en skovl.
shovel.
[KOF] Kilder

hulsø

(-en, -er): Hul sø, "en Søe der uden stærk Vind at være oprørt af, har ... Se artiklen

humberkeel

(eng.): Betegnelse for mindre skibstype med lodrette stævne og med en mast med ... Se artiklen

Humboldtstrømmen

Dss. Perustrømmen. Kold havstrøm langs Sydame ... Se artiklen

hummer

(-en, -e): Udbygning ved hjælp af et par klodser eller tværtræer på en ... Se artiklen

hummerbåd

(-en, -e): Fartøj, der sætter hummertejner. potting boat. "… o ... Se artiklen

hummergat

(-tet, -): Hul gennem enden på et rundholt. I hullet er ofte anbragt en ... Se artiklen

hundedage

(kun pl.): Navn givet til sommerens varmeste dage. Henvisninger kendes tilbage ... Se artiklen

hundeende

(-n, -r): Hundeenden af et tov. "kaldes Enderne af en nye Trosse som viiser at ... Se artiklen

hundefok

(-ken, -ke): Betegnelse for en lossetakkel. "et Slags arbeyds Takkel der h� ... Se artiklen

hundekrejert

(-en, -er): Fartøjstype.
-.
[MarK12 p.96] Kilder

hundekøje

(-n, -r): Køje, der kun er åben i den en ende, så den skal benyttes som en ... Se artiklen

hundende

(-n, -r): "Hundende, den ubesatte Ende af et Toug saaledes som det kommer fra ... Se artiklen

hundepynt

(-en, -er): Kattestjert, kattepynte, hundepynte. At katte en tovværks ende. ... Se artiklen

hunderumpe

(-n, -r): "Tampene var forsynet med Hunderumpe, dvs. de yderste Garn var bøjet ... Se artiklen

hundevagt

(-en, -er): Vagten mellem 2400 og 0400. middle watch // the watch ... Se artiklen

hundeøre

(-t, -r): 1. En slags kællingeknude "en kort Strop med et ... Se artiklen

hundredeårsbølge

(-n, -r): Særlig kraftig bølge, der statistisk kun skulle forekomme en gang ... Se artiklen

hundredeårsuvejr

(-et, -): Særlig kraftigt uverj, der statistisk kun skulle indtræffe en gang ... Se artiklen

hundsvot

(-ten, -ter) hundsfot: Blokkens øje, hvor den faste tamp af taljeløberen ... Se artiklen

huri

(-en, -er): Bådtype. Arabisk fiskefartøj, khaskab.huri // huwari ... Se artiklen

hurtigblink

(-et, -): Fyrkarakter. Fyret afgiver blink med hurtig hastighed, mindst 60 ... Se artiklen

hurtiglukker

(-en, -e): Lukkegreb på dæk eller bro til at stoppe en maskine eller motor ... Se artiklen

hurtigrute

(-n, -r): fast service.
[EL] Kilder

hus

(-et, -e): 1. Komme i hus er det samme som komme i bekneb i fx ... Se artiklen

husbåd

(-en, -e): Fartøj, der med stationær position anvendes til beboelse i et ... Se artiklen

hustrusejlads

(-en, -er): Ægtefælles medsejlads uden at være ansat om bord. m ... Se artiklen

hval

(-en, -er): whale.[STCW3] grønlandshval ... Se artiklen

hvalbåd

(-en, -e): Typebetegnelse for flere forskellige store rofartøjer. 1. ... Se artiklen

hvalfanger

(-en, -e): Hvalfangerskib. Skib indrettet til fangst af hvaler. Det har forrest ... Se artiklen

hvalfangerchalup

(-pen, -per): Dss. hvalbåd (1).
whale boat.
[H&S55 p.161] Kilder

hvalfangstbåd

(-en, -e): Dss. hvalbåd (1).
whale boat.
[FKT p.39] Kilder

hvalfisk

(-en, -): Dss. hval.
whale. Kilder

hvalkoger

(-en, -e): Hvalkogeri, hvalfangerskib, hvor den industrielle forarbejdning af ... Se artiklen

hvalp

(-en, -e): Fordybning i kabelarhjulet på et spil, passende til et kædeled. ... Se artiklen

hvalpning

(-en, -er): windlass-lining.
[Benzon] Kilder

hvalpningsskinne

(-n, -r): whelp.
[Benzon] Kilder

hvalrygskib

(-et, -e): Skrogform med afrundet overside som en hvalryg. Skibssiderne går i ... Se artiklen

hvarik

(-ken, -ker): "en Slags lukte Baade, som bruges meget i Vestindien og America." ... Se artiklen

hvarpanker

Alternativ stavemåde for varpanker.
[TAFM230/181] Kilder

hvarre

(-n, -r): Et sted i strømmen, hvor vandet løber hurtigt omkring en hvirvel ... Se artiklen

hvergarnsstribe

(-n, -r): Ornamentstriber i forsk. farver på skanseklædning el. langs ... Se artiklen

hvergarnsstribe

(-n, -r): Talesrogsterm for et fra skrogfarven afvigende farvet bælte langs ... Se artiklen

hvidlinje

(-n, -r): På et ekkolod med farvevisning af dybder og fisk aftegnes der en ... Se artiklen

hvidlinjekontrol

(-len, -ler): Kontrol af hvidlinjens aftegning på ekkoloddet.whit ... Se artiklen

hviler

(-en, -e): Dss. fender. Sejldugspose aflang eller kugleformet fyldt med kork ... Se artiklen

hvirre

(vb) nudansk: virre. "På samme måde er det forståeligt, at gasten på et ... Se artiklen

hvirvel

(-en, -er): Dss. svirvel. swivel // swivel hook.
[HAR, Röding] Kilder

hvirvelbøjle

(-n, -r): "Moringen eller Hvirvelbøjlen tjener til at holde klare Kæder for ... Se artiklen

hvirvelhage

(-n, -r): "En Hage, der er indrettet, saa den kan dreie sig rundt, saa ofte det ... Se artiklen

hvirvelheks

(-en, -e): Sjækkel med svirvel. swivel shackle.[SES p.6 ... Se artiklen

hvirvelmodstand

(-en, -e): Den del af fremdriftsmodstanden, der skyldes hvirveldannelse i ... Se artiklen

hvirvelstorm

(-en, -e): Dss. skypumper. Hvirvlende luftmasse, der er tæt sammenhængende ... Se artiklen

hvirvelstrøm

(-men, -me): Større cirkulært bevægende vandmasse, der er dannet som en ... Se artiklen

hvirvelvind

(-en, -e): Roterende, lokalt vindsystem.
whirlwind.
[KOF] Kilder

hvælving

(-en, -e): "Et skib bygget som en fregat var spejlgattet, idet bordlægningen ... Se artiklen

hydrant

(-en, -er): Brandhane. Almindeligvis forstår man ved ordet en brandhane på en ... Se artiklen

hydraulikpumpe

(-n, -r): Pumpe indsat i et hydraulisk kredsløb.hydraulic pump ... Se artiklen

hydrauliksystem

(-et, -er): System, der med en væske kan gennemføre en proces eller funktion. ... Se artiklen

hydraulisk

(adj): 1. Hydraulisk strøm findes mellem to farvande, hvor ti ... Se artiklen

hydrofoilbåd

(-en, -e): 1. Fartøj, der under fart har skroget delvis løftet u ... Se artiklen

hydrofon

(-en, -er): Mikrofon til optagelse af lydbølger under vand. Anvendt både til ... Se artiklen

hydrofonkabel

(-kablet, -kabler): "… ombygningen af agterskibet til udsætning af ... Se artiklen

hydrografi

(-en, -er): Læren om vandets fysiske og kemiske egenskaber. I forskellige a ... Se artiklen

Hydrographic Department

Engelsk myndighed oprettet 1795 for udstedelse af officielle kort og ... Se artiklen

hydrometer

(-meteret, -metre): Vægtfyldemåler, massefyldemåler, densitetsmåler for ... Se artiklen

hydrostatisk

(adj): I udtryk som: 1. Hydrostatisk udløser til rednings ... Se artiklen

hygiejne

(-n, -r): Se også under toiletforhold. (1797) ... Se artiklen

hygrograf

(-en, -er): Instrument, der måler luftens relative fugtighed og angiver ... Se artiklen

hygrometer

(-teret, -tre): Fugtighedsmåler. Måler normalt den relative fugtighed udtrykt ... Se artiklen

hyldevejer

(-en, -e): shelf-piece // stringer.
[Benzon] Kilder

hyperbelnavigation

(-en, --): Begreb inden for radionavigationsmidler. Udsendes et radiosignal ... Se artiklen

hyperbolsk

(adj.): I udtryk som: 1. hyperbolsk system: Navigationsyst ... Se artiklen

hypotermi

(-en, -er): Kuldeskade. Hypotermi opstår, når temperaturen omkring kroppens ... Se artiklen

hyre

(-n, -r): 1. søfarendes gage. Hyren kan være aftalt som lø ... Se artiklen

hyre

(vb): 1. Leje. Fx hyre et skib. hire a ship ... Se artiklen

hyreaftale

(-n, -r): Den skriftlige formular, som en sømand og en kaptajn i dag ... Se artiklen

hyreanvisning

(-en, -er): Arbejdsanvisning for søfarende. Hyreanvisning har både fundet ... Se artiklen

hyrebasse

(-n, -r): En uautoriseret formidler af hyre til en sømand mod sømandens ... Se artiklen

hyreberegning

(-en, -er): Beregning af hyre fandt i alle årene med radiotelegrafist sted hos ... Se artiklen

hyreblanket

(-ten, -ter): Fortrykt formular for hyreberegning, grundhyre, overtid, ... Se artiklen

hyreforskud

(-et, -): Hyreforskud var almindeligt forekommende i tilfælde, hvor hyren ... Se artiklen

hyrekontrakt

(-en, -er): Rederen skal ved ansættelsen give den søfarende skriftlig besked ... Se artiklen

hyrekrav

(-et, -): Krav på hyre til en sømand i tilfælde af manglende overholdelse af ... Se artiklen

hyremidler

( kun pl.): Den optjente hyre.wages // pay.[DS p.3 ... Se artiklen

hyreopgørelse

(-n, -r): Hyrens beregning og opstilling af hyreregnskabet for en sømand fx ... Se artiklen

hyreregnskab

(-et, -er): Regnskab over de beregnede hyrer udført per rejse eller per måned ... Se artiklen

hyretab

(-et, -): Hyretab forekommer, hvis sømanden ikke overholder sine forpligtelser ... Se artiklen

hyretilbageholdelse

(-n, -r): Tilbageholdelse sker i de tilfælde, hvor sømanden er rederiet eller ... Se artiklen

hyreudbetaling

(-en, -er): Hyreudbetaling forekommer som træk på sømandens konto, når ... Se artiklen

hyssing

(-en, -): Tynd line. Treslået tjæret hamp af tykkelse mellem merling og ... Se artiklen

hyssingstrop

(-pen, -per): Strop fremstillet af hyssing. "Til løftning af Maskingods ben ... Se artiklen

hysterese

(-n, -): I denne forbindelse om magnetisk materiales reaktion på et ... Se artiklen

hysteresekurve

(-n, -r): "I elektricitetslæren er der vist forskellige hysteresekurver for ... Se artiklen

hytte

(-n, -r): 1. Udtryk brugt om forskellige overbygninger på sk ... Se artiklen

hyttedæk

(-ket, -): Dss. poopen på maskindrevne skibe.poop // poop-deck ... Se artiklen

hyttefad

(-et, -e): Kasselignende beholder til opbevaring af levende fisk. Hyttefade ... Se artiklen

hyttegast

(-en, -er): De officerere, der bor på kahytdækket.officers of th ... Se artiklen

hyttekammer

(-kammeret, -kamre): "smaae Kammere til Officiererne paa visse Skibe paa ... Se artiklen

hæfte

(vb): "Hefte et Krumtømmer eller en Planke. Saaledes kaldes den Handling ... Se artiklen

hæftekant

(-en, -er): "Heftekant. Kaldes den Kant paa et Krumtømmer eller en Plank ... Se artiklen

hæftelinje

(-n, -r): "Heftelinie, Raalinie. Er en Retlinie; som Skibbyggeren slaaer ... Se artiklen

hæfteri

(-en, -er): "Hefterie, Hefte-Rie. Kan enten være en ru Rie ved hvis Hjel ... Se artiklen

hægt og tæt

(frase): "Man siger om et skib, at det er tæt og hægt, når der ikke trænger ... Se artiklen

hæk

(-ken, -ke): Agterste del af et fartøj. I orlogschalup også det agterrum, ... Se artiklen

hækanker

Fast anbragt anker agter. Sættes og bjærges gennem et agterklys. Alm. på ... Se artiklen

hækbjælke

(-n, -r): Vandret tværliggende tømmer i skibets agterstævn fastgjort til ... Se artiklen

hækbom

(-men, -me): Bom anbragt hen og ud over agterstævnen, og hvori hækfartøj kan ... Se artiklen

hækbordsskib

(-et, -e): Sejlskib med tre master. ca. 1795. square-sterned bark ... Se artiklen

hækbundstok

(-ken, -ke): "Agterstævnen er dels fastgjort til den bærende konstruktion og ... Se artiklen

hækbygget

(adj): Skib, hvis skrog er forlænget agten for agterstævnen. Udfaldende hæk. ... Se artiklen

hækbølgesystem

(-et, -er): Det bølgesystem, som skibet under sin fremdrift igangsætter i ... Se artiklen

hækbåd

(-en, -e): 1. Tremastet sejlskib, en slags barkskib med hæk o ... Se artiklen

hækfartøj

(-et, -er): Dss. hækjolle.
[FUN] Kilder

hækflagstang

(-stang, -stænger): Flagstang anbragt helt agter i skibet og anvendt til ... Se artiklen

hækform

(-en, -e): Et skibs hækform kan fx være elliptisk, eller det kan være bygget ... Se artiklen

hækgaliot

(-ten, -ter): "Galioten var i det 18. Aarhundrede et strækt benyttet mindre ... Se artiklen

hækjolle

(-n, -r): Jolle anbragt tværs uden for agterparten af et fartøj. Jollen ... Se artiklen

hækkanon

(-en, -er): Kanon placeret, så den kan skyde agterud fra et skib. "Paa dett ... Se artiklen

hækknæ

(-et, -ene): "Horisontale Knæer, der forbinder Speylet og Hæk-Biælkerne med ... Se artiklen

hæklosseledning

(-en, -er): "I enkelte tankskibe findes fortsat en hæklosseledning. Den vil ... Se artiklen

hækparti

(-et, -er): Den del af et skib, der udgøres af agterenden med de nærmeste ... Se artiklen

hækport

(-en, -e): "Krav til stykgodsskibe... Adgangen til lastrummene skal desuden ... Se artiklen

hækrampe

(-n, -r): Rampe, der åbner over et skibs agterende, og hvorover køretøjer ... Se artiklen

hækrulle

(-n, -r): Bred cylinder anbragt på en vandret centerakse, der hviler i to ... Se artiklen

hækspant

(-et, -er): Middel hækspant = den midterste hækstøtte. horntimber ... Se artiklen

hækstag

(-et, -): Stag, der går fra agterste mast og agterud ned til dækket. Det ... Se artiklen

hækstøtte

(-n, -r): "Tømmer, der forløber Ransonholtet, og med dette, Oplængeren og ... Se artiklen

hækstøtte

(-n, -r): Lodrette bjælker, der i agterspejlet har spantets funktion. ... Se artiklen

hækthruster

(-en, -s): "Skibet har såvel bovthruster som hækthruster, der er på 800 kW ... Se artiklen

hæktrawler

(-en, -e): Fiskefartøj, der benytter trawl til fangst, og dette trawl sættes ... Se artiklen

hæktømmer

(-tømmeret, -tømmer): stern-timber.
[Benzon] Kilder

hækweb

(-bet, -???): Webspant, der følger agterskibets runding og har udskæringer i ... Se artiklen

hæl

(-en, -e): Underkanten af agterenden af skibets køl. På visse typer ... Se artiklen

hælbrog

(-en, -er): "Kaldes en af Faldseisinger eller Tougværk rendt (dannet) Brog, ... Se artiklen

hælbrogsgie

(-n, -r): Afløbningsgie, se denne. Kilder

hælde

(vb): Om en retning afvigende fra det vertikale med et antal grader. Fx ... Se artiklen

hældningsnål

(-en, -e): Instrument, der anvendes til at finde en krængningsfejl på ... Se artiklen

Hælgie

(-n, -r): Dss. hælbrogsgie. Se ovenstående.
[FUN] Kilder

hælleje

(-t, -r): Rorakslens nederste leje på hælen.rudder-shaft bearing ... Se artiklen

hælløkke

(-n, -r): Nederste rorløkke. "Rorstævnen bærer roret, der er anbragt ... Se artiklen

hælstøtte

(-n, -r): 1. Hækstøtte ved afløbning, stævnstøtte.sk ... Se artiklen

hændelsesmelding

(-en, -er): Der er i danske farvande myndighedskrav om melding ved hændelser, ... Se artiklen

hændelsesmærke

(-t, -r): "Samtidig præsentation af elektroniske søkort og skibets eget ... Se artiklen

hænge

(vb): I udtryk som: hænge i en ende under haling for at give mere kr ... Se artiklen

hængebom

(-men, -me): Bom i fritidsfartøj, som bruges til fastgøring af sele for ... Se artiklen

hængedæk

(-ket, -): Mellemdæk, der kan løftes og sænkes. Specielt i bilfærger om et ... Se artiklen

hængeknæ

(-et, -): hanging knee.
[HAR] Kilder

hængekompas

(-set, -ser): Sladrekompas. Kompas, der hænger under dækket og betragtes fra ... Se artiklen

hængekøje

(-n, -r): Sejldugslængde på ca. en mands længde med tovværksstropper i hver ... Se artiklen

hængemat

(-ten, -ter) hængematte: Dss. hængekøje. cott.[ ... Se artiklen

hængemåtte

(-n, -r): "Om morgenen klokken 4 døde en af reserverne ved navn Hans Lund og ... Se artiklen

hængescepter

(-scepteret, -sceptre): "For hængesceptre rundt luger på 2. dæk og luge på ... Se artiklen

hængeslingrebræt

(-tet, -ter): rack.
[Benzon] Kilder

hængestrop

(-pen, -per): "Alle kapsejladsjoller har hængestropper til at stikke fødderne ... Se artiklen

hængevejr

(-et, -): For sejlskibe: Et vejr med for lidt vind til at få ordentlig fart i ... Se artiklen

hængningsknob

(-et, -): Løbeknop med flere rundtørn om løbende part. Antal rundtørn ... Se artiklen

hætte

(-n, -r): Hætte på luftrør. cowl.[SKT61 p.97] ... Se artiklen

hævestang

(-stangen, -stænger): Løftestang, vippebom.
lever.
[Röding] Kilder

høfde

(-n, -r): beskyttelsesmole eller stensætning, der skyder vinkelret ud fra ... Se artiklen

høflighedsflag

(-et, -): Nationalitetsflag der sættes i yderste styrbords flagfald under ... Se artiklen

høgenæb

(-et, -): 1. "Gammelt Redskab brugt ved Tilpasning af Spant ti ... Se artiklen

høj

(adj): I udtryk som: højbordetlofty // high-sided ... Se artiklen

høj !

(udråb): Høj, ohøj!. Hoay !.
[Röding] Kilder

højbådsmand

(-manden, -mænd): Gl. for overbådsmand i Søværnet. "Den første under ... Se artiklen

højde

(-n, -r): 1. Himmellegemers højde. Vinkelmål.a ... Se artiklen

højdeforandring

(-en, -er): Et himmellegemes bevægelse i sin dagbue fra opgang til nedgang ... Se artiklen

højdeforskel

(-len, -le): Forskellen mellem højvande og lavvande.range of tide ... Se artiklen

højdekurve

(-n, -r): Fra star Finder and Identifier. "Hver af de 9 breddeskiver er ... Se artiklen

højdemetode

(-n, -r): Beregningsmodel for stedlinjer på grundlag af observerede positioner ... Se artiklen

højdeparallakse

(-n, -r): Den vinkelforskel, der er mellem en linje fra en observatør på ... Se artiklen

højdeparallel

(-len, -ler): Højdeparalleller er lillecirkler på himmelkuglen parallelle med ... Se artiklen

højdepunkt

(-et, -er): Tidevandets højeste niveau. summit of height // high ... Se artiklen

højdesensor

(-en, -e): "Fra bundtrawlere kan der være megen hjælp at hente i et enkelt ... Se artiklen

højdevind

(-en, -e): En vind, der blæser i et højere luftlag, der ikke har kontakt med ... Se artiklen

højdevinkel

(-vinklen, -vinkler): Højdevinklen af et fyr, v, er den vinkel, der har ... Se artiklen

højdæk

(-ket, -): Dæk på større sejlskibe anbragt på støtter over hoveddækket.
[SøensF] Kilder

højnokket

(adj): Gaffelsejl hvor gaffelnokken og dermed sejlets overlig danner en stejl ... Se artiklen

højrehåndsregel

(-gelen, -gler): For gyropræcession. "Præcession er den bevægelse, en gyro ... Se artiklen

højreskåret

(adj): I udtryk som fx: en højreskåret skrue / propeller.right h ... Se artiklen

højreslået

(adj): Om et tovværks snoningsretning. Dss. retslået og trosseslået. ... Se artiklen

højsø

(-en, -): I udtryk som fx højsølods, dvs. en lods, der vejleder på åb ... Se artiklen

højtank

(-en, -e): "Moderne stykgodsskibe er ofte forsynet med højtanke, der dels kan ... Se artiklen

højtryk

(-ket, -): Område i atmosfæren hvor trykket er større end i omgivende ... Se artiklen

højtrykskile

(-n, -r): "En højtrykskile er et U-formet isobarforløb i forbindelse med et ... Se artiklen

højtryksryg

(-gen, -ge): "Et U-formet isobarforløb, der strækker sig ud fra et højtryk, ... Se artiklen

højtrykståge

(-n, -r): Brandslukningsmetode, hvor slukkevand presses ud gennem et ... Se artiklen

højvande

(-t, -): Den maksimale højde, som vandoverfladen i et tidevandsfarvand kan ... Se artiklen

højvandshøjde

(-n, -r): Vandstanden ved højvande over et bestemt niveau, der kan være et af ... Se artiklen

højvandsklokkeslæt

(-tet, -): Tidspunktet for højvandets kulmination. time of high w ... Se artiklen

højvandskonstant

(-en, -er): "For en lang række mindre havne i nærheden (af en basishavn), ... Se artiklen

højvandsspejl

(-et, -e): "Da man i hele tidevandsperioden ønsker at holde vandstanden i ... Se artiklen

højvandstid

(-en, -er): Dss. højvandstiden.
time of high water.
[SEH p.254] Kilder

høns, hellige

Hellige høns blev brugt til varsler på de romerske krigsgalejer. Spiste en ... Se artiklen

hønse

(vb): 1. Tage drikkepenge fra passagerer og besætningsmedlemm ... Se artiklen

hønsehus

(-et, -e): "en Slags aabne Kasser til at sætte Høns og andre Kreaturer udi." ... Se artiklen

hønsepenge

(-, -ne): "Efter ældgammel sømaner må enhver, der ikke har passeret her ... Se artiklen

hønserumpe

(-n, -r): Siges om et agterskib, der rager højt og spids og smalt op. ... Se artiklen

høvedsmand

(-manden, -mænd): Kommandant på et eller over flere skibe, ca. 1400. Dss. ... Se artiklen

hå

(??): Åre-anlægstræ (på Nydambåden).
[SøensVerden12-1961/62 p.357] Kilder

Haag-Visbyreglerne

Samling af internationale regler, der regulerer juridiske og ansvarsbehæftede ... Se artiklen

Haagreglerne

Samling af internationale regler, der regulerer juridiske og ansvarsbehæftede ... Se artiklen

hånd

(hånden, hænder): I udtryk som: hånd og magt. "Haand og Magt, at ... Se artiklen

håndblus

(-set, -): Pyroteknisk nødsignal med en brændtid på ca. 60 sek. og en ... Se artiklen

hånde

(vb): Hånde en ende vil sige at hale en line ind ved at lade hænderne flytte ... Se artiklen

håndflag

(-et, -): Flag på kort stang, der holdes i hånden under signalering med ... Se artiklen

håndjolle

(n, -r): En let talje eller bare en line, der farer gennem en blok og bruges ... Se artiklen

håndline

(-n, -r): Line fastgjort på en redningsbåd rundt essingen eller på en flåde ... Se artiklen

håndliste

(-n, -r): Gribeliste, gelænderliste.
jackstay.
[S&M, TUR] Kilder

håndlod

(-det, -der): Blyvægt eller jernvægt af konisk form med et øje i toppen og ... Se artiklen

håndlog

(-gen, -ge): Fartmåler bestående af logplade, logline, logrulle og logur. Se ... Se artiklen

håndpejlekompas

(-set, -ser): "Håndpejlekompasset består af et væskekompas forsynet med ... Se artiklen

håndpert

(-en, -er): Tovværks- el. wirebøjle på råen, hvorigennem man stikker hånd ... Se artiklen

håndpumpe

(-n, -r): "Godkendelse af håndpumpe til lænsning af redningsbåde...til brug ... Se artiklen

håndradiopejler

(-en, -e): Radiopejler, der holdes i hånden og som kan aflyttes med højtaler ... Se artiklen

håndspage

(-n, -r) håndspade, håndspige: Tømmerstok, der vandret sættes i et hul på ... Se artiklen

håndspil

(-let, -): "Desuden var der et nyt Haandspil paa Bakken, der benyttedes til ... Se artiklen

håndstyring

(-en, -er): "... og derfor skiftede han hurtigt til håndstyring og påvirkede ... Se artiklen

håndtalje

(-n, -r): "en Slags smaae lette Tallier der bruges til alt forefalden Arbeyde, ... Se artiklen

håndværker

(-en, -e): Stilling på et værft og besat med uddannede blokmagere, ... Se artiklen

håndøkse

(-n, -r): Mindre økse anvendt til kapning af tovværk eller til ... Se artiklen

håndåre

(-n, -r): 1. Let åre.scull.[Ben ... Se artiklen

hård

(adj): I udtryk som: give hårdt ror.put the helm hard ... Se artiklen

hårdtvejrsbehandling

(-en, -er): Manøvrering af et skib under ugunstige vejrforhold. h ... Se artiklen

hårdtvejrssejl

(-et, -): Mindre sejl, der sættes i stedet for at rebe et større normalsejl. ... Se artiklen

hårdtvejrsskade

(-n, -r): Skade på person, skib eller ladning under hårdt vejrsejlads. ... Se artiklen

hårdtvindsbåd

(-en, -e): "… og en hårdtvindsbåd meget vel kan vinde i let luft".
[SEJL3/1989] Kilder

hårdug

(-en, -e): Et bomuldsstof med et overlag af hestehår, der ikke er spundet til ... Se artiklen

hårhygrometer

(-teret, -tre): Hygrometer med måleelement af hår. Det var tidligere gerne ... Se artiklen

I

Signalflag I, firkantet flag med gul baggrund og en sort centreret prik med ... Se artiklen

I-stød

(-et, -): Samlingen mellem to rette pladekanter, der er svejst sammen, så ... Se artiklen

IACS

Fork. for International Association of Classification Societies ... Se artiklen

IALA

Fork. for International Association of Lighthouse Authorities ... Se artiklen

IAMSAR

Fork. for International Aeronautical and Maritime Search and Rescue Ma ... Se artiklen

IAPH

Fork. for International Association of Ports and Harbours. ... Se artiklen

IBC-koden

De internationale regler under IMO for transport af bulkladninger på skibe. ... Se artiklen

ICES

Engelsk forkortelse for -. ICES underområde IIIa, syd ... Se artiklen

ICHCA

Engelsk forkortelse for International Cargo Handling Co-ordination Ass ... Se artiklen

ICS

Engelsk forkortelse for International Chamber of Shipping. ... Se artiklen

ICSW

Engelsk forkortelse for International Committee on Seafarers' Welfare ... Se artiklen

idvande

(-t, -) ivande: Strøm, der langs en kyst løber i modsat retning af strømmen ... Se artiklen

IFSMA

Engelsk forkortelse for International Federation of Ship Masters' Asso ... Se artiklen

IGC-koden

De internationale regler under IMO for transport til søs af gasarter. Engelsk ... Se artiklen

IHO

Fork. for International Hydrographic Organization, tidlige ... Se artiklen

ihændehaverkonnossement

(-et, -er): Konnossement, der kan overdrages frit til andre personer uden at ... Se artiklen

ikke-samtidig

(adj): Om stedlinjer, der ikke er observeret på samme tidspunkt. ... Se artiklen

ikke-vigepligt

(-en, -er): Om skib, der ved kollisionsfare ifølge søvejsreglerne skal holde ... Se artiklen

ilandbringe

(vb): Transportere fra skib til land.
land from ship.
[HanVelf.1990] Kilder

ilandpumpe

(vb): Pumpe i land fra skib.
discharge ashore.
[EST] Kilder

ilandsætte

(vb): take off a ship.
[HanVelf.1990] Kilder

ildrørskedel

(-kedlen, kedler): Dampkedel, hvis brændingskammer består af mangetynde rør, ... Se artiklen

iling

(-en, -er): Vindpust, der i stille vejr pludselig kommer styrgende og ... Se artiklen

illuminationscirkellinje

(-n, -r): Den cirkellinje, der kan trækkes på jordkloden på grænsen mellem ... Se artiklen

ILO

Engelsk forkortelse for International Labour Organization. ... Se artiklen

ilradiotelegram

(-met, -mer): Radiotelgram, der har fortrinsret frem for almindelige ... Se artiklen

ilsignal

(-et, -er): "Det radiotelefoniske ilsignal bestod af ordet PAN PAN. Det ... Se artiklen

Ilulissat-erklæringen

Hensigtserklæring vedtaget af de fem nationer, der grænser op til Det ... Se artiklen

ilumax

Fork. for skibstype, der er bygget til en maksimumsstørrelse, der tillader ... Se artiklen

IMB

Engelsk forkortelse for International Maritime Bureau, der ... Se artiklen

IMCO

Engelsk forkortelse for International Maritime Consultative organizati ... Se artiklen

IMDG-koden

De internationale regler under IMO for transport af farligt gods til søs. ... Se artiklen

immersionslinje

(-n, -r): "... skibets deplacement beregnes op til en linie, immersionslinien, ... Se artiklen

IMMOA

Engelsk forkortelse for The International Mercantile Marine Officers' Ass ... Se artiklen

IMO

Fork. for International Maritime Organisation. IMO, der fr ... Se artiklen

IMO skibsidentifikationsnummer

IMO-Nummer. Unikt nummer tildelt ethvert skib fra fødslen. Nummeret ændres ... Se artiklen

IMO-7 last

Ladning, der er klassificeret i IMO Dangerous Goods Code class 7, radioaktivt ... Se artiklen

IMO-II-skib

(-et, -e): "Der er tale om IMO-II-skibe med 20 tanke, så det giver ... Se artiklen

IMO2-kemikalietankskib

(-et, -e): Kemikalieskib, der kan fragte farligt gods klassificeret i IMO ... Se artiklen

IMPA

Fork. for International Maritime Pilots' Organisation. Den ... Se artiklen

impulshyppighed

(-en, -er): Det antal impulser, som et radionavigationsinstrument udsender per ... Se artiklen

impulslængde

(-n, -r): Længden af hver impuls, som et radionavigationsinstrument udsender. ... Se artiklen

impulsperiode

(-n, -r): Det tidsrum, der forløber fra første del af en impuls eller ... Se artiklen

IMS

Engelsk forkortelse for måleregel for fritidsfartøjer. "Fordelen ved IMS ... Se artiklen

incinerator

(-en, -er): Affaldsbrænder.incinerator.[HiTo2006- ... Se artiklen

Incoterms

Engelsk forkortelse for International Commercial Terms. De ... Se artiklen

ind-og-ud-system

(-et, -er): Pladeanbringelsesystem ved nittede skrog. En plade ligger uden på ... Se artiklen

indbefragte

(vb): Tage et skib på charter.
charter.
[SØF36/1991] Kilder

indbinde

(vb): Indbinde en jomfru.bend the dead eyes to the shrouds ... Se artiklen

indbjærgning

(-en, -er): "… forsøg i gang med nye former for indbjærgningsudstyr." Hj ... Se artiklen

indblæsningstemperatur

(-en, -er): For køleskibe: temperaturen på den luft, der blæses ind i ... Se artiklen

indbrække

(vb): Indbrække et sejl. Dvs. hale ind på de læ skøder på sejlene eller ... Se artiklen

indbunden

(adj.): I udtryk som fx: indbunden blok. Blok omgivet af en strop til ... Se artiklen

indchartre

(vb): Leje af skib til flytning af en godsmængde eller personer. "Indcharte ... Se artiklen

indchartret

(adj): Skib, som reder lejer på tidsbegrænset kontrakt og indsætter i sine ... Se artiklen

inddelingsfaktor

(-en, -er): "Inddelingsfaktoren afhænger af skibets længde og varierer efter ... Se artiklen

inddelingslastelinje

(-n, -r): " .1 .1 »Inddelingslastelinje« er en vandlinje, der lægges til ... Se artiklen

inddokke

(vb): "Skal et skib inddokkes, fyldes dokken med vand." Herefter åbnes ... Se artiklen

indeblæse

(vb): Ligge indeblæst.
keep back by head wind.
[ORL p.25] Kilder

indefrossen

(adj): Om skib: ude af stand til at fortsætte sin fart på grund af is. ... Se artiklen

indeks

(-en/-et, -er): Indeks på en skala, også anv. om alhidaden på en sekstant. ... Se artiklen

indeksfejl

(-en, -): Fejl på en sekstant eller andet instrument. På sekstanten består ... Se artiklen

indekskorrektion

(-en, -er): Den rettelse, der skal anvendes ved aflæsningen af en sekstant for ... Se artiklen

indekslinje

(-n, -r): Den rette linje fra en sekstants centrum til noniens nulpunkt. ... Se artiklen

indeksplan

(-et, -er): En sekstants plan gennem nulpunkt og indekslinje.index ... Se artiklen

indemnitetserklæring

(-en, -er): Skadesløshedsdokument afgivet af en afskiber for at friholde ... Se artiklen

indenbords

(adv): Til forskel fra uden for skibets skrog. inboard // within-board.
Kilder

Indenlandsk Sømandsmission

"Indenlandsk Sømandsmission er som organisation stiftet den 28. april 1905 i ... Se artiklen

indenrigsbåd

(-en, -e): 1. Rutebådsforbindelse for passagerer og gods mell ... Se artiklen

indenrigsfart

(-en, -er): Fart, der ikke er international fart. coasting trade / ... Se artiklen

inderagterstævn

(-en, -e): Del af den indre opbygning i et træskibs agterstævn. in ... Se artiklen

inderbund

(-en, -e): I skibe med dobbeltbund den indre klædning. I mange skibe lig med ... Se artiklen

inderfald

(-et, -): Inderste fald på underlæsejl.
inner fall.
[TUS] Kilder

inderforstævn

(-en, -e): Den indre del af et træskibs forstævn. stemson. ... Se artiklen

indergerd

(-en, -er): I bomme, der styres med to gerder fra bomnok til dæks, den gerd, ... Se artiklen

inderhavn

(-en, -e): En havns basiner og områder, der er tættest på land og fjernest ... Se artiklen

inderhud

(-en, -): 1. Ved diagonalbyggede både er det det indre skrogl ... Se artiklen

inderklædning

(-en, -er) indenklædning: Dss. foring. "Den Plankeklædning, som er befæstet ... Se artiklen

inderlask

(-en, -e): "Naar tvende Træer skulle laskes sammen og disse have en opstaaende ... Se artiklen

inderlig

(-et, -): "Kaldes det af Læseilenes Liig, som vender ind mod Masten eller ... Se artiklen

inderred

(-en, -e): Den inderste af to ankringsrede for skibe. Den inderste red er bedre ... Se artiklen

inderskøde

(-t, -r): Skødet fastgjort i inderste skødbarm på læsejl.inner ... Se artiklen

inderstævn

(-en, -e): Forstævnens inderstævn. Tømmer anbragt som forstærkning på ... Se artiklen

indervaterbord

(-et, -e): "Skandækket naar fra Klædningens Yderside til Spanternes ... Se artiklen

indervuling

(-en, -er): Den inderste surring omkring bovspryd og ned om gallionen. Den ... Se artiklen

indfald

(-et, -): Indfald af støtholter eller af skibets side. "Indsnævringen elle ... Se artiklen

indfaldende

(adj): Indfaldene er betegnelsen for de partier af skibet, der opefter er ... Se artiklen

indfaldsvinkel

(-kelen, -kler): Rorvinkel. "Ønsker man at dreje med mindst muligt farttab, ... Se artiklen

indflage

(vb): Indkøbe et udenlandsk skib og overføre det til registrering i dansk ... Se artiklen

indfuge

(vb): "det er at foreene toe Planker eller Tømmere med hinaden, ved at lade ... Se artiklen

indfugning

(-en, -er): "foreeningen af toe Planker eller Tømmere med hianden." ... Se artiklen

indgangsargument

(-et, -er): Den værdi, som man foretager indgang i en tabel eller almanak med ... Se artiklen

indgangsport

Indgangsport i tredækkere. "I Tredækkerne, der ligger høit paa Vandet, er en ... Se artiklen

indgående

(adj): Retning. Udtrykket forbindes især med et skibs kurs i forhold til den ... Se artiklen

indhaler

(-en, -e): 1. I løbende rigning et tov, der bruges til at hal ... Se artiklen

Indhalertalje

(-n, -r): Talje til at hale et sejl ind med.inhauler tackle ... Se artiklen

indhente

(vb): Om et skib, der på samme eller næsten samme kurs sejler hurtigere end ... Se artiklen

indhive

(vb): Hive ind på fx en trosse.pull.[SKTo p.70] ... Se artiklen

indholt

(-et, -er): Dss. spant.
frame.
[DHI2 p.31] Kilder

indhugsrang

(-en, -e): Plankerang i klædningen, hvor plankebredden mod enderne gøres ... Se artiklen

indianerrøv

(-en, --): Midagsret. "... kunne ikke beherske min nysgerrighed omkring, hv ... Se artiklen

indiansk båd

En kano af bark eller udhulet træ. canoe.[HAR] En ... Se artiklen

indikator

(-en, -e): Betegnelse på forskellige viserinstrumenter, der viser data fra det ... Se artiklen

indiktion

(-en, -er): En periodeenhed på 15 år, der i senantikken og middelalderen ... Se artiklen

indisning

(-en, -er): Processen hvorved et skib gennem hugning af våger i isen kan ... Se artiklen

indkjæve

(vb): Skølpe. "To stykker tømmer samles med en skølp." score ... Se artiklen

indklarere

(vb): Gennemføre en toldbehandling af skib og ladning ved ankomst til havn. ... Se artiklen

indklareringsudgift

(-en, -er): Den betaling, der erlægges til myndigheder for at få et skib ... Se artiklen

indknevlet

(adj.): Sætte en ters for.
togglede.
[Benzon] Kilder

indknibning

(-en, -er): Træskibsskroget indadvendende øvre skibssider, der giver største ... Se artiklen

indknæve

(vb): Beknibe et tov med en stjert eller strop. to put any rope in ... Se artiklen

indkæve

(-n, -r): "det er at giøre en Vertical Udskiæring i Enden af et Tømmer, ... Se artiklen

indlade

(vb): 1. Indlade sig i træfning. engage the fight ... Se artiklen

indladning

(-en, -er): Processen, hvorved ladning indtages i et skibs lastrum. ... Se artiklen

indlaste

(vb): Dss. indlade.
load // take in.
[LAB p.91] Kilder

indløb

(-et, -): Indløbet til en bugt. the offing.[HAR] ... Se artiklen

indløbe

(vb): Indløbe i en havn. steer or enter into a harbour // touch, ... Se artiklen

indløbsområde

(-t, -r): Farvandsområde ved et vandløbs udløb i havet, som skibene bruger ... Se artiklen

indløbssluse

(-n, -r): entrance lock.
[Benzon] Kilder

indpalme

(vb): Hale ind på fx et tov ved håndkraft.
haul in a rope.
[Röding] Kilder

indre

(adj. - adv.): I udtryk som: indre farvand.inland water ... Se artiklen

indsatsfartøj

(-et, -er): Hurtige motorbåde, eventuelt gummibåde, der af især orlogsskibe ... Se artiklen

indsejling

(-en, -er): Sejlløbet, der leder til en havn eller andet indre farvand. ... Se artiklen

indsejlingsfyr

(-et, -): leading light.
[Benzon] Kilder

indsejlingsrende

(-n,-r): Gravet løb, der giver adgang til en havn.approach channe ... Se artiklen

indsejlingsretning

(-en, -er): Retningne i et sejlløb fra søen og mod havn. approac ... Se artiklen

indskibe

(vb): Dss. indlade, indtage ladning i skibet. load // put on board ... Se artiklen

indskibning

(-en, -er): Gl. for indtagelse af ladning.embarkation // shipping ... Se artiklen

indskibningshavn

(-en, -e): Havn, hvor skibet indtager ladning eller passagerer.por ... Se artiklen

indskrænket fart

Fartsområde for sejlads fastlagt på grundlag af regler for fx ... Se artiklen

indskud

(-det, -): I udtryk som: indskudsplade, indskudt kølsvinsplade. ... Se artiklen

indskudskølsvin

(-et, -): "Indskudskølsvin består af plader, der anbragt lodret og langskibs ... Se artiklen

indskudsplade

(-n, -r): intermediate plate // intercostal plate.
[HfM1940] Kilder

indskære

(vb) indskiære. Isætte tovværk i en taljes blokke. reeve. [Röding, Benzon] Kilder

indsplidse

(vb) gl.: Dss. splejse.
splice.
[KLIP15] Kilder

indstik

(-ket, -): Den føring af en tovværkskordel ved en splejsning, hvor tampen ... Se artiklen

indstiksrang

(-en, -e): I træskibsbygning en planke i yderklædningen, der indsættes ... Se artiklen

indstillingskraft, indstillingsevne

(-kraften, -kræfter): "En af de vigtigste Betingelser for Brugbarheden af et ... Se artiklen

indstrande

(vb): "Den 6te d.m. indstrandede engelsk brigskib." be stranded // ... Se artiklen

indstranding

(en, -er): "Forulykkede ved Skibenes Sønderslagning - 85. Forulykkede ved e ... Se artiklen

indstropning

(-en, -er): "Indstropning anvendes paa Blokke eller Kovse og paalægges som ... Se artiklen

indstroppe

(vb): "kaldes naar en Blok bliver belagt med et Toug rundt omkring, hvormed den ... Se artiklen

indsætte

(vb): I udtryk som fx: indsætte master, tage en mast om bord med kra ... Se artiklen

indsø

(-en, -er): Sø uden direkte forbindelse til havet. Indsøer kan afvandes ... Se artiklen

indtage

(vb): 1. Indtage en ladning. Indtage en vægt. l ... Se artiklen

indtappe

(vb): Tappe to stykker tømmer sammen. "Det er med en Tap at samle toe Tømmere ... Se artiklen

indtrykning

(-en, -er): Dss. en bule.
the plate has been set in.
[EL, EST] Kilder

indtømmer

(-tømmeret, -tømmer): Fællesbenævnelse for den del af et træskibs skrog, ... Se artiklen

Inergen

(-en, -er): Luftart anvendt i brandslukningsanlæg. Se A ... Se artiklen

inerte

(vb): Fra engelsk. Forandre eller udskifte. "... lastrum, som kan inertes, så ... Se artiklen

inertgas

(-sen, -ser): "Ved inertgas forstås en luftart, der indeholder så ringe ... Se artiklen

inertgasblæser

(-en, -e): Blæser, der i et lukket rørsystem kan transportere inertgas rundt. ... Se artiklen

inertgasdækning

(-en, -er): "… inertgasdækning - iltfattig atmosfære - af de øvrige 11 ... Se artiklen

inerti

(-en, -er): "The resistance of a body to being set in motion or, if it ... Se artiklen

inertialsystem

(-et, -er): Navigationssystem, der benytter inertifænomenet til at bestemme ... Se artiklen

inertimoment

(-et, -er): The resistance of a body to being rotated; equal to the su ... Se artiklen

inertinavigation

(-en, -): Inertinavigation benyttes kun sjældent af erhvervsskibe. Anlæg, der ... Se artiklen

inertipåvirkning

(-en, -er): Dss. inertivirkning. Den kraftpåvirkning, der kommer på et ... Se artiklen

ingeniørgang

(-en, -e): Langskibs beskytte, overdækket gang hvorigennem man kan komme fra ... Se artiklen

Inglefield's anker

Patentanker med ret spinkle arme og omdrejningspunkt mellem arme og læg ret ... Se artiklen

Inglefields anker

Ankertype, også kaldet Inglefields hage. Inglefield's anchor ... Se artiklen

inhibitor

(-en, -er): Stof, der modvirker eller standser en kemisk proces.in ... Se artiklen

inklination

(-en, -er): Vinklen mellem to planer eller deres poler; sædvanligvis benyttet ... Se artiklen

inklinometer

(-metret, -metre): Dss. klinometer: instrument, der viser en hældning eller ... Se artiklen

inkvirering

(-en, -er): Inkvirering betyder den for en kontrols udøvelse nødvendige ... Se artiklen

INMARSAT

Engelsk forkortelse for International Mobile Maritime Satellite Organi ... Se artiklen

innage

(-n, -r): Pejling fra tankens bund til væskens overflade. En pejling, der ... Se artiklen

INOGON-fyr

(-et, -e): Meget smalt strålebredde, der ved præcis midterposition viser en ... Se artiklen

inrigger

(-en, -e): Rofartøj til klubsejlads, hvor en roer betjener en åre. Danske ... Se artiklen

inshoretrafikområde

(-ken, -ker): Sejladsen langs med en kyst eller i indre farvande. Anvendes nu ... Se artiklen

inspektionsskib

(-et, -e): Statsskib, der udøver inspektionsvirksomhed over for almen ... Se artiklen

instabilitet

(-en, -er): Om luftmassers forandringsmønster, fx som instabilitetslavtryk. ... Se artiklen

Instruks

(-en, -er): I udtryk som Instruks for Radiostationer. ins ... Se artiklen

instrumentfejl

(-en, -): Fejl på et instruments funktion.instrument error ... Se artiklen

instrumentplan

(-et, -er): Fx en sekstants plan er et plan vinkelret på spejlene og parallelt ... Se artiklen

integralcontainer

(-en, -e): "En anden tendens, der kendetegner markedet, er den næsten ... Se artiklen

intensitet

(-en, -er): Om radarskærmens lysstyrke i billedet.brilliance ... Se artiklen

intensitetsimpuls

(-en, -er): Den impuls, der i en radar afgiver spænding til oplysningen på ... Se artiklen

intensitetsveksel

(-vekslen, veksler): Radarteknisk udtryk for ændringen i radarbilledets ... Se artiklen

interceptorstyring

(-en, -er): Styremekanisme monteret på især højhastighedsfartøjer med ... Se artiklen

interferens

(-en, -er): Sammenblanding af to eller flere svingninger, der resulterer i en ... Se artiklen

interferensundertrykkelse

(-n, -r): Elektronisk anordning i et instrument for at formindske ... Se artiklen

interimschef

(-en, -er): "Er han [chefen] nødt til at afgaa fra Skibet for Sygdom og ... Se artiklen

interkardinalstreg

(-en, -er): "... deraf med 8 Streger, nemlig de fire Kardinalstreger og de fire ... Se artiklen

interkostal

(adj.): Udtryk fx anvendt i forbindelse med kølopbygning: "indskudte sideb� ... Se artiklen

international

(adj.): I udtryk som: international fart. Fart mellem dansk og udenlandsk havn ... Se artiklen

International Havforskningsråd, Det

Institution. Havforskningsinstituttet blev grundlagt i 1899 i Stockholm. ... Se artiklen

Internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv til søs

Internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv til søs = SOLA ... Se artiklen

interpellationsret

(-ten, -ter): Indsigelse og påmindelse. Retten til at stille spørgsmål i ... Se artiklen

interpolation

(-en, -er): Udfinde værdier mellem to fastlagte værdier ved at udregne en ... Se artiklen

interpolationstabel

(-tabellen, -tabeller): Tabel, hvoraf der kan udfindes mellemværdier. ... Se artiklen

interscanfunktion

(-en, -er): På radarbillede indsættelse af særlige linjer, der er ... Se artiklen

Intertanko

Engelsk forkortelse for International Association of Independent Tanke ... Se artiklen

intertropisk

(adj.): Klimatologisk udtryk som fx i intertropiske bælte.intertr ... Se artiklen

intracoastal

(adj): Engelsk: inden for kysten, som fx i intracoastal trafik.int ... Se artiklen

inversion

(-en, -er): Atmosfæreforhold, hvor temperaturen stiger eller aftager med ... Se artiklen

ionosfæren

(sb): Atmosfærelag ca. 80 km over jorden. I ionosfæren forekommer nordlyset ... Se artiklen

IOPC

Fork. for International Oil Pollution Compensation Fund, d ... Se artiklen

IOR

Engelsk forkortelse for International Offshore Rule. Måle ... Se artiklen

IPPC

Engelsk forkortelse for Integrated Pollution Prevention and Control ... Se artiklen

irlænders orkan

Omskrivning for vindstille. Ca. 1880. Irishman's hurricane - right ... Se artiklen

Irmingerstrømmen

Irmingerstrømmen udgår fra Golfstrømmen eller den Nordatlantiske Strøm, ... Se artiklen

irvisk

(-en, -): Nattelys som ses på rånokkerne. Et gammeldags udtryk for st. ... Se artiklen

irøre

(vb): I udtrykket: Irøre ankertovet: "Gjøre Tampen af Ankertouget fast i ... Se artiklen

is

(-en, -): I udtryk som fx: "Elven slaaer op."the ice be ... Se artiklen

isafgift

(-en, -er): Afgift pålagt alle skibe, der anløber danske havne om vinteren ... Se artiklen

isallobar

(-en, -er): Linjer gennem steder med lige store trykforandringer i et bestemt ... Se artiklen

isbarriere

(-n, -r): Iskant af sammenpressede flager. ice bar // jammed brash ... Se artiklen

isbeskyttelse

(-n, -r): Til beskyttelse mod isens skuren mod et træskibs klædning kan ... Se artiklen

isbjerg

(-et, -e): Flydende ismasse af en vis størrelse. Ismassen skal være stor nok ... Se artiklen

isblink

(-et, -): Lysende skær i en vis afstand fra beskueren visende en samling is. ... Se artiklen

isbryder

(-en, -e): 1. Skib særligt indrettet til at sejle i isfyldt farva ... Se artiklen

isbryderassistance

(-n, -r): Hjælpefunktionen udøvet af isbryderne, når de bryder en rende, som ... Se artiklen

isbryderstævn

(-en, -e): Særligt formet og kraftig stævn, hvis nederste del er mere skråt ... Se artiklen

Isbrydningsrådet

Statens styrende organ for isbryderne og isbrydningen i de danske farvande.[ ... Se artiklen

isbrydningstjeneste

(-n, -r): Organiseret service med isbryderhjælp til skibsfarten under ... Se artiklen

isbælte

(-t, -r): Langt område med drivis.
ice belt.
[BalSice, HIS3 p.3111] Kilder

isbåd

(-en, -e): Fartøj, der tidligere bleb benyttet som passager- og ladningsfærge ... Se artiklen

isbådsflotille

(-n, -r): Samling af flere isbåde.
ice boat flotilla.
[H&S50 p.78] Kilder

isbådsfolk

(-et, -): Mandskabet, der bemandede isbådene. Laugene i Korsør og Nyborg, ... Se artiklen

isbådstransport

(-en, -er): Transporten af passagerer og ladning især i vore fjorde, bælter ... Se artiklen

isbånd

(-et, -): Transportbånd, der i fiskefartøjer fremfører is fra fryselasten ... Se artiklen

ISC

Fork. for Integrated Ship Control. "Hvilket står for ... Se artiklen

isdække

(-t, -r): Den is, der dækker et farvands overflade.ice cover ... Se artiklen

isdækket

(adj): Om farvand, der er dækket af isdannelser.
ice covered.
[EST] Kilder

isdøgn

(-et, -): Døgn, hvor maksimumstemperaturen er mindre end 0.ice da ... Se artiklen

ise

(vb): I udtryk som: ise ud af havn. make a channel thro ... Se artiklen

isefjordsbåd

(-en, -e): Bådtype anvendt og bygget på Isefjorden.isefjord boat ... Se artiklen

isenters

(-en, -er) også: Issenters: Et kraftigt merlespir. "En langagtig og spids ... Se artiklen

ISF

Engelsk forkortelse for International Shipping Federation. ... Se artiklen

isfelt

(-et, -er): Område med drivis med en diamter større end synsvidden. ... Se artiklen

isfjord

(-en, -e): Fjord med kælvende bræ.
ice fiord.
[HIS3 p.3111] Kilder

isfjæld

(-et, -e) isfjeld: Isbjerg eller isø.island or field of ice ... Se artiklen

isflade

(-n, -r): En område af is med plan overflade.
ice floe.
[NAV4ny p.113] Kilder

isflage

(-n, -r): Enkelt stykke havis, der driver. great flake of ice ... Se artiklen

isfod

(-foden, -fødder): Inderste stykke af fastisen nærmest land fastfrosset til ... Se artiklen

isforhold

(-et, -): Oversigt over et områdes isforekomster.ice conditions ... Se artiklen

isforstærkning

(-en, -er): Særligt kraftige skrogplader og tættere placeret spanter, der ... Se artiklen

isfri

(adj): Om farvand, der ikke har forekomster af is.
ice free.
[ISSY] Kilder

isgang

(-en, -e): 1. I tøperioder, hvor fastis smelter, så isflader ... Se artiklen

isgrænse

(-n, -r): Gennemsnitlige beliggenhed af iskant i en given måned eller periode. ... Se artiklen

ishavsskib

(-et, -e): Skib, der er særligt forstærket i vandlinjen, mindre spanteafstand ... Se artiklen

Isherwoodsystem

(-et, --): Spantesystem i tankskibe, hvor tværskibs pladespanter - we ... Se artiklen

ishest

(-en, -e): Konstruktion anlagt foran bropiller eller havnenanlæg for at ... Se artiklen

ishindring

(-en, -er): Sammenskruet eller sammenpresset is, der forhindrer skibsfarten i ... Se artiklen

ishud

(-en, -er): Plankebelægning udenbords på træskib i bovparti og langs ... Se artiklen

ishus

(-et, -e): Lagerhus, isoleret, anvendt til opbevaring af vinteris i norske og ... Se artiklen

isjagt

(-en, -er): Fartøj, der under bunden er forsynet med jernskinner, der virker ... Se artiklen

ISK

Fork. for integreret skibskontrol.integrated ship control ... Se artiklen

iskant

(-en, -er): Grænsen mellem åbent hav og havis, drivende eller fast. ... Se artiklen

iskasse

(-n, -r): Forgængeren for køleskab. Iskassen kan være af træ, isoleret og ... Se artiklen

isklausul

(-en, -er): Klausul i et certeparti for brug i tilfælde af lastehavn eller ... Se artiklen

isklump

(-en, -er): An accumulation of spongy white ice lumps, a few cm across ... Se artiklen

iskniv

(-en, -e): Lodret monteret ståltap, der rager ned foran for roret og kan ... Se artiklen

isknold

(-en, -e): Isstykker presset oven på hinanden.hummock ... Se artiklen

iskolle

(-n, -r): Isskolle, isskosse. Mindre i vandet flydende isstykke.fl ... Se artiklen

iskorn

(-et, -): Runde isdannelser, der falder ned som en slags hagl. Forskellig fr ... Se artiklen

iskort

(-et, -): Kort udsendt periodisk af meteorologiske institutter og iskontorer. ... Se artiklen

iskortlægning

(-en, -er): "Iskortlægning. Danmarks Meteorologiske Instituts Center for Ocean ... Se artiklen

iskrystal

(-let, -ler): Fine nåle eller skiver af is flydende i vandet. ice ... Se artiklen

iskære

(vb): Iskære et tov i en blok.
reeve a rope.
[HAR, TUS] Kilder

islag

(-et, -): Underafkølet nedbør, der ved berøring af en kold overflade fryser ... Se artiklen

islætgarn

(-et, -): "Naar den ene Halvdel af Rendegarnene er løftet, den anden Halvdel ... Se artiklen

ISM

Engelsk forkortelse for International Safety Management, h ... Se artiklen

ISM-manual

(-en, -er): De nedskrevne regler, der ifølge den internationale kode for ... Se artiklen

ismark

(-en, -er): Sammenhængende isområde. Dss. isfelt.ice field // ic ... Se artiklen

ismelding

(-en, -er): Radioudsendt oversigt over et områdes isforekomster.i ... Se artiklen

isning

(-en, -er): "En nat var det minus 4 grader og isning på vandet." Dvs. nyis ... Se artiklen

isnomenclatur

(-en, -er): Beskrivelse, definitioner og navne på de forskellige former for ... Se artiklen

isnål

(-en, -e): Iskrystaller, der kan dannes i stabilt vejr.frazil ... Se artiklen

isobar

(-en, -er): Linjer trukket gennem punkter med samme lufttryk. isob ... Se artiklen

isodynam

(-en, -er): "Linier gennem steder gennem steder med samme horisontalintensitet ... Se artiklen

isofase

(-n, -r): Fyrkarakter, hvor lysperioder og mørkeperioder er lige lange. ... Se artiklen

isogon

(-en, -er): Linjer gennem steder med samme misvisning.isogonic lin ... Se artiklen

isohypsekort

(-et, -): Kort, der viser en bestemt trykværdis fordeling i højden. Isohypser ... Se artiklen

isokaren

(adj.): I udtryk som: isokaren stabilitetskurve, GZ-kurve. ... Se artiklen

isoklin

(adj.): I udtryk som: isoklin stabilitetskurve.- ... Se artiklen

isoleret

(adj.): I udtryk som: isoleret fareafmærkning. Farvandsafmærkning, ... Se artiklen

isoterm

(-en, -er): Linjer gennem punkter med samme temperatur. isotherm ... Se artiklen

ispartikel

(-kelen, -kler): Meget små isdannelser, iskorn.ice particle ... Se artiklen

ispatrulje

(-n, -r): "Ispatrouilletjeneste."
service of ice patrol.
[SOLAS29 p.67] Kilder

isplade

(-n, -r): Plan, flydende isforekomst med størrelse fra nogle kvadratmeter til ... Se artiklen

ispres

(-set, -): Pres på skib fra sammenpresset is. Isen kan under påvirkning af ... Se artiklen

ISPS

Fork. for International Ship and Port Security Code. En ko ... Se artiklen

isrand

(-en, -e): Kanten af den faste kystis eller kanten af et større ... Se artiklen

isreccofly

(-et, -): Overvågningsfly, der afsøger et havafsnit for isforekomster. ... Se artiklen

isrekonogscering

(-en, -er): Den overvågning for opdagelse af isforekomster, der foretages ved ... Se artiklen

isrevle

(-n, -r): Smalt drivisområde, oftest indtil en km bredt og drevet brot fra en ... Se artiklen

issenters

(-en, -er): Se under isenters.
[DMO] Kilder

isshelf

(-en, -?): Isdannelse med jævn overflade opstået ved årlige dannelser af ... Se artiklen

issignalstation

(-en, -er): I ældre tider signalstationer på kysten, der med visuelle ... Se artiklen

isskive

(-n, -r): Isflage af mindre omfang.
ice cake // ice floe bit.
[BalSice] Kilder

isskorpe

(-n, -r): Område med fastere, sammenfrosne isstykker langs en jævnere ... Se artiklen

isskosse

(-n, -r): 1. Isflage mindre end 10 m (somme har 20 m) i diamte ... Se artiklen

isskruning

(-en, -er): Dss. skrueis.
pack ice.
[HIS3 p.3111] Kilder

isslag

(-et, -): Regn med temperaturer under frysepunktet, og som derfor bliver til ... Se artiklen

isspant

(-et, -er): Forstærkningsspant indsat i skibe i vandlinjen i stævnområdet. ... Se artiklen

isspærring

(-en, -er): Isforekomst, som ikke tillader et skib at passere.ice ... Se artiklen

isstump

(-en, -er): Isstykke mindre end 2 m i diameter. small ice cake // ... Se artiklen

issymbol

(-et, -er): Tegninger, ikoner anvendt på iskort.
ice symbol.
[ISSY] Kilder

istikke

(vb.): Mane en line eller et tov gennem et øje eller en blok.pass ... Se artiklen

istjeneste

Statens Istjeneste er grundlagt på love fra 1922 og 1925. Den første ... Se artiklen

istunge

(-n, -r): Udbugtning af ismarker.
ice tongue.
[HIS3-3111] Kilder

iståge

(-en, -er): Meget små iskrystaller, der svæver i atmosfærens nederste del og ... Se artiklen

isvarsling

(-en, -er): "Af statskassen ydes der bidrag til en international ... Se artiklen

isvinter

(-teren, -tre): Ved isvinter forstås en vinter, hvor isbryderne har været ... Se artiklen

isø

(-en, -er): En del af en ismark (ice shelf), der er gået i drift. ... Se artiklen

ITF

Engelsk forkortelse for International Transport Workers' Federation ... Se artiklen

IWL

Engelsk forkortelse for Institute Warranties Limits.
[BEF p.46] Kilder

IWRC

Engelsk forkortelse for Independent Wire Rope Core, dvs. w ... Se artiklen

IYRU

Engelsk forkortelse for International Yacht Racing Union - ... Se artiklen

J

1. Signalflag J, firkantet flag vandret delt i tre lige brede ... Se artiklen

J-mål

(-et, -): Inden for fritidsfartøjsmåling et vandret mål fra fokkestag til ... Se artiklen

jack-up system

(eng.): "jacks" er støtteben, som gennem skibsbunden kan sænkes ned i ... Se artiklen

jackassbark

(-en, -e): Tremastet sejlskib, hvor fokkemasten er rigget med råsejl, ... Se artiklen

jackstag

(-et, -): Stang, wire el. bøjle fastgjort på rundholt til at holde fast i el. ... Se artiklen

jage

(vb): I udtryk som: jage et skib, forfølge et skib. ch ... Se artiklen

jager

(-en, -e): 1. Yderste trekantede forsejl, der er sat på stag ... Se artiklen

jagerbardun

(-en, -er): "Ere Touge, der gaae fra Nokken paa Jagerbommen og enten igjennem ... Se artiklen

jagerbolt

(-en, -e): Bolt, der anvendes til at drive en anden i tømmeret fastsiddende ... Se artiklen

jagerbom

(-men, -me): Bovsprydets el. klyverbommens forlængelse. "Et Rundholt, der ... Se artiklen

jagerfald

(-et, -): Fald til at hejse jagersejlet op med. Jagerfaldet løber langs ... Se artiklen

jagerhals

(-en, -e): Halsen, det forreste nederste hjørne, på forsejlet jageren. ... Se artiklen

jagerkanon

(-en, -er): Kanoner anbragt, så de kan skyde ret forud. "Den forreste Kanon ... Se artiklen

jagerlejder

(-en, -e): Staget, hvorpå jagerens forlig farer.flying jib stay ... Se artiklen

jagernedhaler

(-en, -e): "I dette Toug hales Jageren ned. Det staaer fast med den ene Ende i ... Se artiklen

jagerport

(-en, -e): Kanonport til en jagerkanon. "de Porte i Bougen af et Skib hvor ... Se artiklen

jagerpyntenetstag

(-et, -): Dss. jagerstræberbardun. "Er et Toug, som ligger med et Øie om ... Se artiklen

jagerskøde

(-t, -r): De to skøder - et til hver side - på en jager. Fastgjort i sejlets ... Se artiklen

jagerstander

(-en, -e): Jagerstanderen er også udhaler for sejlet. "Er et Toug, hvis ene ... Se artiklen

jagerstok

(-ken, -ke): Dss. klyverbom.
jib-boom.
[Röding] Kilder

jagertrosse, jagetrosse

(-n, -r): Tyndt trosseslået tov anv. ved forhalinger. "kaldes de smækreste ... Se artiklen

jagerudhaler

(-en, -e):
flying-jib outhauler.
[Benzon] Kilder

jagt

(-en, -er): 1. Enmastet sejlførende fartøjstype, der fører ... Se artiklen

jagtgalease

(-n, -r): Galeaserigget jagtskrog. "Omkring Midten af det 19. Aarh. gives en ... Se artiklen

jagtkaptajn

(-en, -er): Monarkens kommanderende kaptajn for kongeskib el. skib, der fører ... Se artiklen

jagtport

(-en, -e): Dss. jagerport og bovport. Kanonport for forudrettede kanoner på ... Se artiklen

jagtpæl

(-en, -e): Dss. en duc d'albe. Udtrykket benyttet på Ærø.
[DANHAV p.21] Kilder

jagtrigget

(adj): Dvs. stormast i et stykke.
yacht rigged.
[SSY p.16] Kilder

jagtsejl

(-et, -): sloop's boom mainsail.
[Benzon] Kilder

jagtskonnert

(-en, -er): Skibstype med skrog i jagtform, men længere og med to eller tre ... Se artiklen

jagtstævn

(-en, -e): Stævnform som dannet på skibstypen jagt. yacht stem / ... Se artiklen

Jahn, fatter

Se under Fatter Jahns Sølov under "F". Kilder

jakobsstav

(-en, -e): 1. Vinkelmålingsinstrument brugt ved navigeringen ... Se artiklen

jakobsstige

(-n, -r): Jakobslejder, en tovværksstige med runde trætrin. Særligt benæ ... Se artiklen

jakstag

(-et, -): Dss. jackstag.
jack stay.
[DSF p.174] Kilder

jammer

(-en, -e): "Spinlocks nyeste C-jammer i kulfibre er udviklet til at klare op ... Se artiklen

Jan Rap

Kaldenavn for matroser og andre dæksfolk i Flådens tjeneste (1850). "Begyn ... Se artiklen

jannie green sail

(eng.): Læsejl sat fra læ kranbjælke til klyverbom. Jannie Gree ... Se artiklen

januar

Årets første måned med 31 dage. Måneden hed på gammel dansk Glugmåned, ... Se artiklen

janus konfiguration

(-en, -er): Elektrisk-teknisk forbindelse eller konstruktion i en Sonar, ... Se artiklen

Japanstrømmen

Havstrøm. Andet navn for Kuroshiastrømmen, der har en dybblå farve. ... Se artiklen

jekt, jekta

Se bondejekt, nordlandsjekt og vengejekt.
jekt.
[POL30/12 1995] Kilder

jern

(-et, -): 1. I udtryk som : jernbuer til telt over en b ... Se artiklen

jernballast

(-en, -er): "Naar et Skib har Jernbaglast, bestaaer denne enten af Baglastjern, ... Se artiklen

jernbanefærge

(-n, -r): Færge beregnet til ombordkørsel af jernbanevogne. rail ... Se artiklen

jernbetonskib

(-et, -e): Skibsskrog konstrueret med et jerntrådsskelet overtrukket med ... Se artiklen

jernbrand

(-en, -e): "Ilten er gået i en oxydationsproces med opvarmet jern - en ... Se artiklen

jernfast

(adj.): I skibsbygning at forstå som alle et træskibs samlinger er foretaget ... Se artiklen

jernkøl

(-en, -e): Køl fremstillet af jern. Hovedsagligt anvendt om kølen i ... Se artiklen

jernlogger

(-en, -e): "… mens jernloggeren LEO ved værftet i Hobro rigges op til ... Se artiklen

jernmønnie

(-n, -r): Malingstype. Benyttes som første lag maling på jernoverflader. På ... Se artiklen

jernskib

(-et, -e): Skibsskrog fremstillet af jern. iron ship // iron vesse ... Se artiklen

jernsyg

(adj.): "siges om et Fartøj, hvor Jernboltene er saa oprustede, at de ikke ... Se artiklen

jerntrådstov

(-et, -e): "… og 1300 m stålwire - jerntrådstov kaldet i de dage…" ... Se artiklen

jetdrev

(-et, -): Fremdrivningstype, hvor en vandjetstrøm fra motor kastes bagud og ... Se artiklen

jetfoil

(-en, -er): Hurtiggående fartøjstype fremdrevet af en vandstrøm. ... Se artiklen

jetprop

(-pen, -per): Skruetype, der gennem midten af navet udpumper udstødningen fra ... Se artiklen

jetstrøm

(-men, -me): Luftstrøm der i ca. 10 km højde driver fra vest mod øst med ... Se artiklen

jib-o-jib sail

(eng.): Læsejl på røjlstaget.
jib-o-jib sail.
[KUSK p.216] Kilder

jiggerbramsejl

(-et, -): Ordet ikke nærmere behandlet.
-.
[FMK p.102] Kilder

jiggermast

(-en, -er): Agterste mast på skib med fire master. jigger mast ... Se artiklen

jiggermærssejl

(-et, -): Underjiggermærssejl og overjiggermærssejl. Mærsesejlene på ... Se artiklen

jiggerrøjel

(-røjlen, -røjler): Røjlen på jiggermasten.jigger royal sail ... Se artiklen

jiggerrå

(-råen, -ræer): En rå på jiggermasten.yard of the jigger mast ... Se artiklen

JMC

Engelsk forkortelse for Joint Maritime Committee. "Til varetagelse ... Se artiklen

jockeystage

(-n, -r): Rundholt, der i fritidsfartøjer anvendes til at holde det luv ... Se artiklen

Joëssel's formel

(-len, -ler): Hvirvelmodstandsformel: R = k m Av2. "I Aaret 1873 ... Se artiklen

joggle

(vb): Skibsbygningsudstryk ved stålskibskonstruktion, hvor pladerne er anbragt ... Se artiklen

joint service

(eng.): Samsejling, hvor flere rederier deles om trafikken på en eller flere ... Se artiklen

joke

(-t, -r) forkert stavemåde for eng. yoke: Styreapparat af form so ... Se artiklen

jokline

(-n, -r): Ca. 1890. Se ovenstående om joke samt under yoke. ... Se artiklen

jolle

(-n, -r): 1. Tovværk Benævnelsen for et tov, der skær ... Se artiklen

jolleblok

(-ken, -ke): Blok, der bruges til en jolle. Blokken er enkeltskivet og har en ... Se artiklen

jollebom

(-men, -me): Bom eller stræber af form som et rundholt, der sættes ud ... Se artiklen

jollebomsbardun

(-en, -er): Tovbardun eller kædebardun, der langskibs støtter ... Se artiklen

jollebomstalje

(-n, -r): Talje, der går fra jollebommens nok og til mesansmasten. Med taljen ... Se artiklen

jollebomstoplent

(-en, -er): "Et Toug, fra Nokken af Jollebommen til Toppen af Mesans-Masten, og ... Se artiklen

jollefører

(-en, -e): "For at komme i Land maatte vi altid bruge en Jollefører - en ... Se artiklen

jollegast

(-en, -er): En af mandskabet udpeget person til tjeneste i en jolle. ... Se artiklen

jolleklasse

(-n, -r): I kapsejlads en gruppe af ensartede joller, der konkurrerer. Der er ... Se artiklen

jollerampe

(-n, -r): Slip eller skrånende fast bund i en havn eller på en strand, ... Se artiklen

jolleroer

(-en, -e): Rokarl på jolle.
rower of the boat.
[Saint, TUS] Kilder

jollerute

(-n, -r): "Søopmålingen omfatter for eksempel også de såkaldte jolleruter ... Se artiklen

jollesejler

(-en, -e): Fritidssejler, der anvender jolletype som fartøj.dingh ... Se artiklen

jollestart

(-en, -er): Kapsejladsstart for jolleklasser.
dinghy start.
[KAP p.54] Kilder

jolletalje

(-n, -r): Taljer til ophejsning af sidebådene eller agterbåden. ... Se artiklen

jolletov

(-et, -): En jolles løber, der farer over en enkelt blokskive. gi ... Se artiklen

jollevogn

(-en, -e): Transportvogn til en jolle, når den er på land. dingh ... Se artiklen

jomfru

(-en, -er): 1. Træskive med to, tre eller op til fem borede ... Se artiklen

jomfrurejse

(-n, -r): Et skibs første rejse, efter det er bygget.maiden voyag ... Se artiklen

Jones Act

(eng.): "… Jones Act, som reserverer amerikansk kystfart for amerikanske ... Se artiklen

jordakse

(-n, -r): Jordens omdrejningsakse, som kloden roterer omkring på et døgn. ... Se artiklen

jordbane

(-n, -r): Jordens bane i verdensrummet i forhold til solen. orbit ... Se artiklen

jordbær

(-et, -): Dss. korkfender. Den klassiske kugleformede fender af flettet ... Se artiklen

jordbølge

(-n, -r): Radiobølge, der udbredes langs jordoverfladen til forskel fra en ... Se artiklen

jordcenter

(-teret, -tre): Jordens centrum
centre of the earth.
[NAV1 p.293] Kilder

jorden

1. Planet, tredje inderste, albedo ca. 0,45, fladtrykning 1/29 ... Se artiklen

jordkoordinationssystem

(-et, -er): Koordinationssystem på jordoverfladen som fx bredde- og ... Se artiklen

jordledning

(-en, -er): For radioantenner: en afledning til jorden.earthing wi ... Se artiklen

jordmagnetisme

(-n, --): Den magnetisme, der naturligt findes i jordkloden. geoma ... Se artiklen

jordmeridian

(-en, -er): Dss. meridianer, der er halve storcirkler, som går fra pol til pol ... Se artiklen

jordolie

(-n, -r): Mineralsk olie fra undergrunden, der er en vigtig transportladning. ... Se artiklen

jordomsejling

(-en, -er): Omsejling om hele jordkloden.circumnavigational voyage ... Se artiklen

jordradius

(-sen, -ser): Radius fra jordens centrum til overfladen. Radierne er ikke lige ... Se artiklen

jordstrøg

(-et, -): Dss. klimatiske zoner eller bælter. Jorden inddeles i fem ... Se artiklen

josefineknob

(-et, -): Karrakstik, der er bundet løst og dekorativt, symmetrisk udlagt. ... Se artiklen

Joshua Slocum

Joshua Slocum, * 20/2 1844, † 1909, sejlede som 51-årig jorden rundt ... Se artiklen

joule

(-n, -r): Enhed for arbejde i SI-systemet. Arbejde x=kraft x længde. ... Se artiklen

journal

(-en, -er): Dss. dagbog. Holde journal = ho ... Se artiklen

journalføring

(-en, -er): Den daglige indskrivning af hændelser om bord i dæksdagbog og ... Se artiklen

joystick

(-en, -s): Styringsredskab, der har form som en lille tap med et håndtag på. ... Se artiklen

JRCC

Fork. for Joint Rescue Co-ordination Centre. "Når en ... Se artiklen

JSU

Forkortelse for Jysk Sejlunion, stiftet 1908.
[S&M] Kilder

judas

(-en, -er): Menneskelignende figur fremstillet af værk og gammelt tøj og ... Se artiklen

judasknob

(-et, -): Flamsk knob, se dette. Kilder

judasøre

(-t, -r): To lodretstående kraftige tømmerstokke i skibets forstævn, der ... Se artiklen

juffer

(-en, -e) gl. Juffert, Juffers: Unge slanke fyrrestammer brugt til rundholter, ... Se artiklen

juk

(-ket, -ker) gl. Jukke, Jukker: 1. Åg. Ældre form af or ... Se artiklen

jukline

(-n, -r): Juketov. Gammeldags udtryk, oprindeligt fra eng. yoke. "R ... Se artiklen

juli

Årets syvende måned. Længde 31 dage. Gammeldansk navn er Ormemåned = det ... Se artiklen

jumbo

(-en, -er): Slangnavn for ungmanden om bord.
[SØF 47/1990] Kilder

jumbocoaster

(-en, -e): Mindre linjebåd af ro-ro-typen.jumbo coaster ... Se artiklen

jumboize

(vb. eng.): Engelsk for forstørre - at gøre større - i forbindelse med ... Se artiklen

jumper stay compass

(eng.): Kompas, der kan hejses i et par liner op i riggen mellem master for at ... Se artiklen

junge

(-n, -r): "Wulff og S. annammede mig til Oppasser, Baadsmandens og Styrmandens ... Se artiklen

jungmand

(-manden, -mænd): Besætningsmedlem, der har sejlet på dækket fra et til to ... Se artiklen

juni

Årets sjette måned. Længde 30 dage. Gammeldansk navn er Skærsommer. ... Se artiklen

junke

(-n, -r): Kinesisk sejlfartøj.Chinese junk.[Rödi ... Se artiklen

Jupiter

Femteinderste planet, næstklareste stjerne, består mest af fast brint og ... Se artiklen

juryrig

(-gen ,-ge): Engelsk udtryk. Rig, der rejses efter skade på den ordinære ... Se artiklen

justitsflag

(-et, -): Et rødt flag, der også var signalflaget for kamp bl.a. brugt af ... Se artiklen

justitskvartermester

(-mesteren, -mestre): Justitssergeant, der udførte handlinger i forbindelse ... Se artiklen

jægerlejder

(-en, -e): Fejlskrivning for jager i Klems bog. En jæger fandtes i ... Se artiklen

jægt

(-en, -er): Fartøjstype især kendt fra Norge, benyttet fra middelalder til ... Se artiklen

jævndøgn

(-et, -): Equinox. Det tidspunkt, hvor solens centrum passerer ækvator - po ... Se artiklen

jævndøgnskolur

(-en, -er): To storcirkler, som går gennem jævndøgns- og solhvervspunkterne ... Se artiklen

jævndøgnskreds

(-en, -e): Dss. ækvator.
equator.
[H&S52 p.113] Kilder

jævndøgnspunkt

(-et, -er): Der er et forårsjævndøgnspunkt og et efterårsjævndøgnspunkt. ... Se artiklen

jævndøgnsstorm

(-en, -e): Særligt kraftige storme, der er forekommende i perioden omkring ... Se artiklen

K

1. Signalflag K, firkantet flag lodret delt i to lige store fe ... Se artiklen

kabbel

(adj.): I udtryk som: Kabbel sø.turbulent motion of th ... Se artiklen

kabe

(-n, -r): Forældet ord for en båke. En lodret træstage med en tværstage ... Se artiklen

kabel

(kabelet / kablet, kabler): Metaltråde, der nedlægges på havbunden, hvor de ... Se artiklen

kabeladvarselskort

(-et, -): Oversigtskort udgivet af telekommunikationsfirmaer eller myndigheder ... Se artiklen

kabelar

(-et, -er): Kædetræk med kædetrækshjul.
voyal.
[VerV2] Kilder

kabelarhjul

(-et, -): Hjul på ankerspil. Hjulets sider er udformet, så kædeled passer ... Se artiklen

kabelarklods

(-en, -er): "Træklodse, hvorpaa Kabelaringen hviler og bæres op, langs ... Se artiklen

kabelarmus

(-en, -): Skibmandsgarn lagt omkring ankertovet som anlægsskulder for ... Se artiklen

kabelarring

(-en, -e) Cabelaring, kabelaring, kabellaring: Endeløst tov anvendt til g ... Se artiklen

kabelarrulle

(-n, -r): Lederuller anbragt langs kabelarringens bane, hvor tovet ellers vill ... Se artiklen

kabelarsejsing

(-en, -er): Sejsing, der forbinder ankertovet med kabelarringen (1780). "Ka ... Se artiklen

kabelarskive

(-n, -r): Skive eller hjul, der i blok eller spil på periferikanten er formet ... Se artiklen

kabelartromle

(-n, -r): Trætromle på ældre spil, hvorom ankerkæden tages med et par ... Se artiklen

kabelartræk

(-ket, -): Træk over kabelhjul på spil.pull over warping ends wi ... Se artiklen

kabelarøje

(-r, -r): Løkke i kabelarringens tampe til brug for sammenføjning til en ... Se artiklen

kabelbrønd

(-en, -e): Smalt lastrum, hvori kablerkan kvejles op i cirkelomgange. ... Se artiklen

kabelbugt

(-en, -er): cable bight.
[Fiskeriogsøkabler] Kilder

kabelbøje

(-n, -r): Bøje, der sættes for at afmærke et kabel.
cable buoy. Kilder

kabelbåd

(-en, -e): Skib særligt indrettet til at kunne udlægge et kabel over stævnen ... Se artiklen

kabelbåke

(-n, -r): Båke, der afmærker et kabels linjeføring i søen.tele ... Se artiklen

kabeldamper

(-en, -e): Dss. kabelbåd.
cable steamer.
[EST] Kilder

kabelfelt

(-et, -er): Område af havbunden, hvor der er udlagt flere kabler. Især i ... Se artiklen

kabelfyr

(-et, -): Fyr, hvis fyrvinkel og karakter viser, hvor et kabel er ført. ... Se artiklen

kabelfærge

(-n, -r): Færge trukket ved kabler lagt tværs over et vandløb. ... Se artiklen

kabelgarn

(-et, -): 1. Hampegarn anv. til tovværk ved at sno flere kab ... Se artiklen

kabelgarnsknob

(-et, -): Knob brugt til at sammenbinde garn til længere liner. Tampene deles ... Se artiklen

kabelgarnsstrop

(-pen, -per): "Kabel-Garns Strop, en Ring af Kabel-garn der er bundet tilsammen ... Se artiklen

kabelgat

(-tet, -ter): Kabelrum. Lukaf, hvori ankertovværket blev opbevaret. ... Se artiklen

kabellægger, kabellæggerskib

(-et, -e): Skib indrettet med lastrum, der kan rumme søkabler - gerne i ... Se artiklen

kabellængde

(-n, -r): 1. Længden af en trosse på 1/10 sømil; især beny ... Se artiklen

kabelminelægger

(-en, -e): Skib, der udlægger kabelforbundne miner.cable-minelaye ... Se artiklen

kabelrum

(-met, -): Opbevaringsrum nede i skibet til forskelligt tovværk, blokke m.fl. ... Se artiklen

kabelsikker

(adj.): Kabelsikret skib har fået monteret et strømførende kabel i skibet. ... Se artiklen

kabelsjæl

(-en, -e): Det inderste trukne i kabel.cable core // cable heart ... Se artiklen

kabelskib

(-et, -e): Skib, der er indrettet til at kunne medføre og udlægger kabler. ... Se artiklen

kabelslået

(sdj): Om tovværks snoning. Snoet med solen rundt. Venstreslået tov, ofte ... Se artiklen

kabelsplejsning

(-en, -er): Splejsning på et kabeltov, hvor vanskeligheden ligger i at få ... Se artiklen

kabeltank

(-en, -e): Lastrum eller større container med styr for regulering af et ... Se artiklen

kabeltegn

(-et, -): 1. Afmærkningsbåke for kabelfelt. 2 ... Se artiklen

kabeltilsynsmand

(-manden, -mænd): "… ikke kan fås af en kabeltilsynsmand, må man under ... Se artiklen

kabeltov

(-et, -e): Også kaldet bare kabel. Kraftig trosse, der er kabelslået af tre ... Se artiklen

kabeltracee

(-t, -r): "Forundersøgelsen af kabeltracee afsluttet."
-.
[EfS33/1991] Kilder

kabelvager

(-en, -e): Bøje, der afmærker et kabel.
cable buoy. Kilder

kaber

(-en, -e) gl.: Kaber = båke. "sømærker."
[DHI2 p.81, H&S60 p.1] Kilder

kabliau

(-en, -er): Fiskeart af torskefamilien, Gadus morrhua, men også navnet p ... Se artiklen

kabys

(-sen, -ser): Rum for tilberedelse af mad, køkken. Er rummet ikke særskilt ... Se artiklen

kabyskedel

(-kedlen, -kedler): "kaldes de indmurede Kiedler, hvorudi Mandskabets Mad ... Se artiklen

kabyskæde

(-n, -r): "Lænker, hvormed løse Kabys Kiedler sluttes fast paa Brand-Iernene, ... Se artiklen

kabysluge

(-n, -r): "Kaldes den Luge i Dækket, hvorigjennem Kabysrøret gaaer op. Paa de ... Se artiklen

kabyspersonale

(-t, -r): Kok, ungkok, koksmat, bager, kokkedreng og for passagerskibe en ... Se artiklen

kadet

(-ten, -ter): Person under uddannelse til officer. cadet // midshi ... Se artiklen

kadetlærebog

(-bogen, bøger): textbook for cadets.
[MHVT p.40] Kilder

kadetskib

(-et, -e): Skoleskib, hvor kadetterne får praktisk sejlerfaring.c ... Se artiklen

kadreje

(vb): "Trods sindsbevægelsen og min faders indre tilfredshed over, at drengen ... Se artiklen

kadrejer

(-en, -e): Handelsmand, der i lille båd sejler ud til skibene og faldbyder ... Se artiklen

kadrejerjolle

(-n, -r): Kadrejerens fartøj.
bumboat.
[H&S43 p.7] Kilder

kadrejvending

(-en, -er): "Ingen sejlere bakkede sejl og stoppede for kadrejernes skyld. Var ... Se artiklen

kaffemølle

(-n, -r): Spil, de større, på havkrydsere med to håndtag, der drejes som på ... Se artiklen

kahn

(-en, -er): Nedertysk ord for pram. "et Slags Fladbundede Baade eller smaae ... Se artiklen

kahyt

(-ten, -ter): Lukaf på skib. "det Værelse agter i Skibet hvor Chefen af ... Se artiklen

kahytsbrød

(-et, -): Dss. skibsbrød, men bagt af finere materialer."Af brød kom der c ... Se artiklen

kahytsdreng

(-en, -e): Besætningsmedlem, der gør rent og varter op i kahytterne. ... Se artiklen

kahytsdæk

(-ket, -): Dæk, hvorpå der er kahytter.
accomodation deck.
[EL] Kilder

kahytsgang

(-en, -e): Sidegang, hvorfra der er adgang til de enkelte kahytter. ... Se artiklen

kahytsjomfru

(-en, -er): Besætningsmedlem, der gør rent og varter op i apteringen. ... Se artiklen

kahytskappe

(-n, -r): Nedgang til underliggende dæk gennem et lavt dækshus, der oftest ... Se artiklen

kahytskompas

(-set, -ser): "et Slags Kompasser der ere ornerede og indrettede til at hænge ... Se artiklen

kahytsplads

(-en, -er): Passagertransport med køjeplads - eller for dagsejlads ophold - i ... Se artiklen

kahytsport

(-en, -e): Åbning i sejlskibe fra agterkahytten og ud til galleriet eller bare ... Se artiklen

kahytsskriver

(-en, -e): Regnskabsfører eller assistent for kaptajnen i sejlskibstidens ... Se artiklen

kahytstrappe

(-n, -r): Trappe i nedgangen til underliggende beboelsesdæk.compa ... Se artiklen

kahytsvindue

(-t, -r): Vindue fra en kahyt ud til skibsiden eller til en sidegang. ... Se artiklen

kahytsvinduesskod

(-det, -der): Beskyttelsesskodde, der kan sættes foran et koøje, når der ... Se artiklen

kahytsvægter

(-en, -e): Forældet benævnelse for kombineret kammerdreng, messedreng og ... Se artiklen

kaj

(-en, -er): 1. Væg af træ, beton, stål etc. mod vandet i e ... Se artiklen

kajafgift

(-en, -er): Kajpenge.quayage // wharfage. "Afgivt ... Se artiklen

kajak

(-ken, -ker): Enkeltmandsrofartøj, der er overdækket med et hul i dækket, ... Se artiklen

kajanlæg

(-get, -): Et antal kajlængder, der udgør en sammenhængende del af en havn. ... Se artiklen

kajdybde

(-n, -r): Vanddybden langs en kaj. "Depths alongside wharves usual ... Se artiklen

kaje

(vb): Dreje ræerne i det lodrette plan. Særligt at dreje ræerne fra det ... Se artiklen

kajindfatning

(-en, -er): "Havnebassinerne begrænses af kajindfatninger, hvorved skibene kan ... Se artiklen

kajmester

(-steren, -stre): Kajmester, losseplads regnskabsfører. wharfinge ... Se artiklen

kajmur

(-en, -e): En kajs lodrette væg mod vandsiden.quaywall ... Se artiklen

kajpenge

(--, -ne): Afgiften til havnemyndigheden for brugen af en vis længde kaj i en ... Se artiklen

kajplads

(-en, -er): Et skibs plads i havn, dvs. længden af benyttet kajvæg. ... Se artiklen

kajprøve

(-n, -r): "Efter tilfredsstillende Kajprøve afholdes for Værftets Regning og ... Se artiklen

kajtovværk

(-et, -): Dss. græstov. Tovværk fremstillet af den bast, der omslutter ... Se artiklen

kakkelovn

(-en, -e): Om inventaret i skonnert 1894: "En Kakkelovn fandtes ogsaa, men den ... Se artiklen

kaldesignal

(-et, -er): Et skibs tildelte signal, der i dag tildeles af ... Se artiklen

kaldesystem

(-et, -er): Det selektive kaldesystem.
call system.
[InstrRadioT p.4] Kilder

kalender

(-en, -e): Oversigt over et års dage med forskellige angivelser som fx ... Se artiklen

kalenderdøgn

(-et, -):24 timer begyndende ved midnat.
calendar day.
[SML94 p.107] Kilder

kalenderdåse

(-n, -r): Metaldåse, ofte til tobak eller snustobak, med en form for kalender ... Se artiklen

kalendermåned

(-en, -er): De enkelt måneder i den gregorianske kalender.
calendar month. Kilder

kalenderår

(-et, -): Den gregorianske kalenders år på 365 eller 366 dage.ca ... Se artiklen

kalfagte

(vb): Dss. kalfatre. "Kvasen blev nu lagt over på siden, så den kunne blive ... Se artiklen

kalfaktering

(-en, -er): Dss. kalfatring, se kalfatre.
[TUS p.409] Kilder

kalfatre

(vb) kalfaktre, calfacte (gl.): Tætne, digte, mellem skrogets planker - både ... Se artiklen

kalfatrehammer

(-hammeren, -hamre): Træhammer, med hvilken man slår på kalfatrejernet. ... Se artiklen

kalfatrejern

(-et, -): Kalfatrejern deles i rabatjern og sætjern efter profilen af ... Se artiklen

kalfatrekrampe

(-n, -r): Et særlig smalt kalfatrejern, der anvendes ved hjørner og vinkler, ... Se artiklen

kalfatrenåd

(-en, -er): "Kalfatrenaad og Kalfatrestød. Er en saadan Aabning imellem ... Se artiklen

kalfatrer

(-en, -e): Person, der er beskæftiget med at kalfatre.caulker ... Se artiklen

kalfatreskammel

(-skamlen, -skamler): En lav skammel, som kalfatreren sidder på under arbejde ... Se artiklen

kalfatring

(-en, -er): Tætning af mellemrum mellem skrogets planker. Se kalfatre ... Se artiklen

kalfatringsflåde

(-n, -r): Mindre fladtoppet langagtig flåde, der kan placeres langs ... Se artiklen

kaliber

(-beren, -bre): 1. Størrelsesangivelse for skydevåben som ka ... Se artiklen

kalibrere

(vb): Justere instrument, så det viser korrekt i forhold til en standard. K ... Se artiklen

kalkedur

(-en, -er): Dss. mesanens rakketalje. "kaldes den Tallie der holder Mesans ... Se artiklen

kalla doni

(?): Indisk båd sejlende i fart mellem Indien og Sri Lanka indtil begyndelsen ... Se artiklen

kalmarbåd

(-en, -e): Fartøj fra middelalderen, midten af 1200-tallet, fundet i Kalmar ... Se artiklen

kalmarfyr

(-en, -): Fyrretræ fra Kalmar. "Som materiale for trædæk kan anvendes ... Se artiklen

kalorisk tågesignalmaskine

Varmluftstågehorn (1876- ).caloric compressed air foghorn ... Se artiklen

kaltop

(-pen, -pe): Mastetoppen. Det stykke af masten, der rager op over alt gods ... Se artiklen

kalv

(-en, -e): 1. kalv i tovværk, hjertet. Et tyndt tov, en dugt ... Se artiklen

kalve

(vb): "Kalve et Skib, det er at sette alle Kalvene paa Spanterne hvor de kan ... Se artiklen

kalvis

(-en, -): Flydende isstykker, der ikke rager over 5 m op over havoverfladen, og ... Se artiklen

kam

(-men, -me): 1. Øverste del af kølplanken oven for udskæri ... Se artiklen

kamal

(-en, -er): En primitiv vinkelmåler, der består af en træplade med et hul i ... Se artiklen

kamchatkastrømmen

Kold sydvestgående strøm i Stillehavet fra Beringsstrædet og ned til ud for ... Se artiklen

kamel

(-en, -er): Hævepontoner. Pramme, der i delvis nedlastet tilstand kan ... Se artiklen

KaMeWa

KaMeWa propeller: Skibsksrue el. bovpropelanlæg med vendbare skrueblade. ... Se artiklen

kammer

(kammeret, -kamre): 1. Dss. kahyt. cabin // acco ... Se artiklen

kammerdreng

(-en, -e): Dreng i hovmesterens afdeling, der på fragtskibe er ansat til at ... Se artiklen

kammersluse

(-n, -r): Sluse med slueporte i hver ende, så der dannes et lukket bassin, ... Se artiklen

kampagne

(-n, -r): "... den klinkbeklædte k. er en troværdig detalje." - ... Se artiklen

kampagnedæk

(-et, -) kompanen gl.: Pladsen øverst oppe oven på kahytten. up ... Se artiklen

kampagneflag

(-et, -): "kaldes det Flag Skibene fører agter og viiser hvad Nation de ere ... Se artiklen

kampagnelanterne

(-n, -r): Lampe eller lanterne, som især orlogsskibe benyttede i konvojsejlad ... Se artiklen

kampagnelygte

(-n, -r): Dss. som kampagnelanterne. poop lantern // stern lantern ... Se artiklen

kampskib

(-et, -e): "Nutidens Orlogsskibe deles i de egentlige Kampskibe, Krydsere samt ... Se artiklen

Kamsarmax-skib

(-et, -e): Betegnelse for massegodsskibe på omkring 82.000 tdw med en længde ... Se artiklen

kamyse

(-n, -r): Lille skibstømrerkiste, som kan medbringes rundt på skib eller på ... Se artiklen

kanal

(-en, -er): 1. Forbindelse mellem to farvande, der er bredere ... Se artiklen

kanalafgift

(-en, -er): Afgift betalt for at benytte en kanal. Kanalafgift kan beregnes af ... Se artiklen

kanalbevis

(-et, -er): Førerbevis, licens, der giver tilladelse til at besejle de indre ... Se artiklen

kanaleffekt

(-en, -er): 1. De trykkræfter og sugekræfter i vandet, der o ... Se artiklen

kanalkøl

(-en, -e): En kølopbygning i skibe med langskibs spantesystem, hvor kølen kan ... Se artiklen

kanalpassage

(-n, -r): Gennemsejlingen af en kanal.
canal passage.
[DKS4/1989] Kilder

kanalstyrmand, kanalstyrer

(-manden, -mænd): "Vi kom så til Brunsbüttel om tirsdagen ved 19-tiden, og ... Se artiklen

kandebøje

(-n, -r) gl.: Kegleformet bøje.
can buoy.
[Benzon] Kilder

kano

(-en, -er): "Knubskib eller Baad udhulet af et heelt Stykke Træ - hos de ... Se artiklen

kanohæk

(-ken, -ke): "... så båden nu fremtræder med et bagparti, som fiskerne ... Se artiklen

kanon

(-en, -er): Skydevåben bestående af et rør, hvori ladning og skud placeres ... Se artiklen

kanonade

(-n, -r): Vedvarende beskydning med kanoner.
cannonade.
[HAR] Kilder

kanonbesætning

(-en, -er): Mandskabet, der betjener en kanon.
gun crew.
[SØF3/1992] Kilder

kanonbroge

(-n, -r): Samle parterne af kanonbrogen og ri dem ved kanonens surring. ... Se artiklen

kanonbåd

(-en, -e): Rofartøj ca. 20 m lange, 4 m brede udstyret med 2 18-24 pundige ... Se artiklen

kanonbådsflotille

(-n, -r): Flådeafdeling med mindre fartøjer til roning og mindre sejlføring ... Se artiklen

kanonchalup

(-pen, -per): Fartøj, der kunne roes og føre sejl. De var udstyret med en ... Se artiklen

kanonekcersits

(-en, -er): De procedurer og handlinger, der bruges ved en kanonbesætnings ... Se artiklen

kanonér

(-en, -er): Person, underofficer, der betjener en kanon.gunner ... Se artiklen

kanonermath

(-en, -er): Kanonerens hjælper eller næstkommanderende.gunner's ... Se artiklen

kanonjolle

(-n, -r): Mindre fartøj til roning og omkring 1800-1814 vist med to ... Se artiklen

kanonkommandør

(-en, -er): Lederen af en kanonbesætning.captain of a gun ... Se artiklen

kanonkugle

(-n, -r): Ammunitionen til en kanon.
cannon-ball // round-shot.
[HAR] Kilder

kanonladning

(-en, -er): charge of the gun.
[HAR] Kilder

kanonlænge

(-n, -r): Dss. kanonslæng el. kanonstrop til at løfte en kanon i. ... Se artiklen

kanonlås

(-en, -e): gun-lock.
[HAR] Kilder

kanonmetal

(-let, -ler): Metallegering til støbning af kanoner. En legering af kobber og ... Se artiklen

kanonport

(-en, -e): 1. Det bevægelige lukke eller luge, der sættes fo ... Se artiklen

kanonskonnert

(-en, -er): Orlogsskibstype anvendt 1800-1814. Vist type bygget i Bergen med to ... Se artiklen

kanonskud

(-det, -): gun-shot.[HAR] jeg hørte et skud ... Se artiklen

kanonslag

(-et, -): Nødsignal til brug i skibe i nød og i redningsbåde. Ikke ... Se artiklen

kanonslæde

(-n, -r): Vogn uden hjul for en kanon.
gun sledge.
[HAR] Kilder

kanonspejl

(-et, -): Træskive, der blev indsat bag kartæsker for at gøre ... Se artiklen

kanontalje

(-n, -r): "Kanontallie. Bliver hugget i en Øiebolt paa Raperten og en ... Se artiklen

kant

(-en, -er): 1. Sætte et sejl kant. Sætte sejlene korrekt i f ... Se artiklen

kantespant

(-et, -er): "For og agter, hvor Skibet er skarpt i Bunden, bliver Vinklen ... Se artiklen

kanthage

(-n, -r) kantrehage: "en Slags Handspage med en Iern Krog, bruges til at vende ... Se artiklen

kanthale

(vb): Hale stramt, klos'. Hale storsejlet ind midtskibs for at nedsætte farten ... Se artiklen

kantmærke

(-t, -r): Afmærkning i farvand for yderpunkt af en fare. "Mærker, der lede ... Se artiklen

kantspant

(-et, -er) gl.: kantespant, kantrespant: Spanter, der indsættes i skibets ... Se artiklen

kantsætte

(vb): Kantsætte et sejl. Se under kante. "Hale Skjøderne klods for, heise ... Se artiklen

kantsøm

(-men, -me): Svejset søm. "Fig. 33 viser en vinkelsamling mellem en plade og ... Se artiklen

kap

(-pet, -): Forland, udstikkende landområde mod søen. cape // pro ... Se artiklen

Kap Horn Strøm

Koldtvandsstrøm, der løber fra vest mod øst rundt om Kap Horn, og bliver ... Se artiklen

kapacitet

(-en, -er): Et skibs lasteevne. Mængden, vægten eller rumfanget af ladningen, ... Se artiklen

kapacitetsplan

(-en, -er): Plan over de enkelte lastrums rumfang og vægtgrænser, dækkets ... Se artiklen

kaper

(-en ,-e): 1. Fribytter, sørøver. privateer ... Se artiklen

kaperbrev

(-et, -e): Dss. kaperpatent, marquebrev, repressaliebrev. Myndighedsgodkendelse ... Se artiklen

kaperfartøj

(-et, -er): Fartøj, som kapere benytter i deres beskæftigelse.pr ... Se artiklen

kaperfregat

(-ten, -ter): "Den forrige snau MAAGEN var den 29. august 1692 blevet kapret i ... Se artiklen

kapergast

(-en, -er): Person, der er medlem af mandskabet på et kaperfartøj. ... Se artiklen

kaperi

(-et, -er): Udførelse af sørøveri med statsanerkendelse i krigstid ved at ... Se artiklen

kaperkaptajn

(-en, -er): Føreren af et kaperskib. "kaperkaptajner under kong Hans kunne ... Se artiklen

kaperkrig

(-en, -e): "I denne Periode opstod Kaperkrigen. - De første Kaperbreve, Let ... Se artiklen

kaperskib

(-et, -e): Skib benyttet til kaperi. Der er for så vidt ingen type udviklet ... Se artiklen

kapitalskib

(-et, -e): Betegnelse for de største orlogsskibe omkring 1700. Typen er ikke ... Se artiklen

kaplak

(-ken, - -): En del af fragten, der blev udbetalt kaptajnen efter gennemført ... Se artiklen

kaplodsning

(-en, -er): "Som en Ansporing for Lodserne forekom der ved Nyord Lodseri de ... Se artiklen

kapokflydemiddel

(-middelet, -midler): Frøkapslens vandskyende hår fra kapoktræet benyttet i ... Se artiklen

kappe

(-n, -r): 1. Nedgangsåbnings beskyttelsesopbygning. Nedgang ... Se artiklen

kappe

(vb): Bortkappe. Overskære, frigøre, om fx et tov. "At kappe et Toug er a ... Se artiklen

kappe et anker

(vb): Kappe ankertovet for hurtigere at komme under sejl, eller fordi man fx ... Se artiklen

kappejern

(-et, -): Nærmest et vandret jernknæ, der har to vinkler: den ene side er ... Se artiklen

kappekniv

(-en, -e): "Saavel Skaftet som Bladet ere af Jern; i Skaftet er et Hul, hvori ... Se artiklen

Kappel-propeller

(-en, -e): "samt [udstyret] med de såkaldte kappel-propellere, der reducerer ... Se artiklen

kappeøkse

(-n, -r): "Er omtrent som en Tømmermandsøxe, men Skaftet er noget længere, ... Se artiklen

kapro

(vb): Dvs. ro om kap.
try rowing.
[HAR] Kilder

kapsejlads

(-en, -er): Sejladser, hvor to eller flere fartøjer konkurrerer om hurtigste ... Se artiklen

kapsejladsbane

(-n, -r): Sejlrute anvendt ved kapsejladser. Flere forskellige former anvendes. ... Se artiklen

kapsejle

(vb): "En båd kapsejler fra det øjeblik, dens klarsignal er givet, indtil den ... Se artiklen

kapsejse

(vb): Kæntre.capsize. "Et vulgairt Udtryk for at ... Se artiklen

kapstan

(-en, -er): Dss. capstan. "... et 2,5 tons spil a ... Se artiklen

kaptajn

(-en, -er): Skibets chef. captain // master. E. jf. Mob ... Se artiklen

Kaptajn Clausens Brolog

Loggen er en rælingslog, hvor logur og rotator begge er sat i søen, men selve ... Se artiklen

kaptajnkommandør

(-en, -er): Søofficersrang fra 1500-1600-tallet. "Kaptajner af 1. klasse m ... Se artiklen

kaptajnløjtnant

(-en, -er): Rang i orlogsmarinen højere end løjtnant og lavere end ... Se artiklen

kaptajnskammer

(-kammeret, -kamre): "Kaptajns Kammer i hvidlakeret Fyr, Køje med Skuffer ... Se artiklen

kapøkse

(-n, -r): Dss. kappeøkse - se denne.
hatchet.
[B-II-58] Kilder

karabinhage

(-n, -r): Krog med lukkeanordning, så et anhugget emne ikke kan løsgøre sig. ... Se artiklen

karak

(-ken, -ker) karrak, karakke: "Største sejlskib af galeonstypen med 7 til 8 ... Se artiklen

karakor

(indisk): "Fartøj i de indiske farvande, især de ostindiske arkipelagier. ... Se artiklen

karakter

(-en, -er): Kendemærke på sejl el. flag. "Karakter, det i et af Hjørnerne ... Se artiklen

karantæne

(-n, -r) karentæne: Isolation, brugt for skibe ved mistanke om, at de ... Se artiklen

karantæneflag

(-et, -): Gult signalflag, siden indførelsen af de nugældende signalflag. ... Se artiklen

karantænekontrol

(-len, -ler): Karantænevæsen. Myndighedernes kontrol eller undersøgelse af, ... Se artiklen

karantænepas

(-set, -): Et skibs tilladelse til at anløbe havn og have frit samkvem med ... Se artiklen

karantænestation

(-en, -er): Havnekontoret, hvorfra karantænekontrollen administreres og ... Se artiklen

karantænesygdom

(-men, -me): Betegnelsen for visse smitsomme sygdomme, men ikke alle, da fx ... Se artiklen

karavel

(-len, -ler): Sejlskibstype fra renæssancen. Kravelbygget skrog med galion og ... Se artiklen

karbidlys

(-et, -): Dss. acetylenblus.carbid ... Se artiklen

kardanring

(-en, -e): Ring med modstående ophængningspunkter, der tillader ... Se artiklen

kardansk

(adj): Ophængning af instrumenter i en ring med omdrejningspunkter indvendig ... Se artiklen

kardinalbøje

(-n, -r): Afmærkningsbøje, der er placeret efter kompassystemet i en af de ... Se artiklen

kardinalsystem

(-et, -er): Kaldes også for kompasafmærkning. Farvandsafmærkning, hvor ... Se artiklen

kardus

(-sen, -ser): Papircylinder indeholdende den krudtladning, der anvendes i en ... Se artiklen

kardusdolk

(-en, -e) kardustolk: Træmodel af en kanons udboring. Kardusdolken tjener som ... Se artiklen

karduskiste

(-n, -r): Rummet under dæk og udner fyldekammeret, hvori karduserne opbevares ... Se artiklen

karduspapir

(-et, -er): Tykt gråt papir, der er præpareret med dallun for stoppe ... Se artiklen

kardætske, kartæske

(-n, -r): Børste eller skrubbe lignende en striglebørste, firkantet og med en ... Se artiklen

karentæne

(-n, -r) gl. quarantaine: Se også karantæne. quarantaine ... Se artiklen

kargadeur

(-en, -er): Dss. supercargo. supercargo.[Röding] ... Se artiklen

kargoskib

(-et, -e): Dss. fragtskib, en uautoriseret fordanskning af det engelske ord. ... Se artiklen

Karlsvognen

Del af stjernebilledet Ursa Major på den nordlige halvkugle. The ... Se artiklen

karmfylding

(-en, -er):
beam-filling.
[Benzon] Kilder

karmluge

(-n,-r): Luge, der fører ned til et underliggende rum, og som er hævet på en ... Se artiklen

karnat

(-en, -er): Gl. En slags talje til at hejse gods om bord med. garn ... Se artiklen

karrakstik

(-ket, -): Også kaldet cowboyknob, splitknob, varpknob og hellingknop. ... Se artiklen

karronade

(-n, -r): Skydevåben som kanon eller morter med kort løb og kammer til krudt. ... Se artiklen

karronadeport

(-en, -e): Kanonport beregnet for karronader.carronade port ... Se artiklen

karronaderapert

(-en, -er): Monteringsvognen for en karronade.
carronade carriage.
[HAR] Kilder

karrusselkran

(-en, -er): Kran, der kan dreje sin kranarm i alle retninger horisontalt ... Se artiklen

kartoffel

(-toflen, -tofler): Et meget anvendt næringsmiddel i skibe, da holdbarheden er ... Se artiklen

kartografi

(-en, -): Videnskaben om kortfremstilling.
cartography.
[BOW2, NP100] Kilder

kartæsk

(-en, -er): "en almindelig Gulvskrubbe uden Skaft."scrubbing brush ... Se artiklen

karv

(en, -er): Skibstype fra vikingtiden. Roet med 12-32 årer. karve ... Se artiklen

kasematdæk

(-ket, -) gl. kasematdæk: Orlogsskibets dæk, hvorpå kasemattens våben ... Se artiklen

kasematskib

(-et, -e) gl. kassematskib: Orlogsskib med stærkt bepansret opbygning til ... Se artiklen

kaskoforsikring

(-en, -er): Forsikring mod skader på eget skib, svarende til samme type ... Se artiklen

kassedok

(-ken, -ke): U-formet flydedok hvor bund og sidevolde udgør en helhed. ... Se artiklen

kassegods

(-et, -): Produkter pakket i kasser for transport. boxed goods // ge ... Se artiklen

kassekoefficient

(-en, -er): Forholdet mellem deplacementets rumfang til konstruktionsvandlinjen ... Se artiklen

kassekølsvin

(-et, -): Kølsvin opbygget af jernplader, -bjælker og -vinkler, der tilsammen ... Se artiklen

kaste

(vb): 1. Kaste los; dvs. frigøre en trosse fra sin befæstnin ... Se artiklen

kaste anker

Lade ankeret falde og gribe fat i havbunden og fastholde skibet på sin ... Se artiklen

kasteblok

(-ken, -ke): Blok, vejviserblok, hvis ene side, en klap, kan åbnes så midten ... Se artiklen

kastedræg

(-et, -): Lille flerfliget anker, som kan kaste med hånden. Kan fx anvendes ... Se artiklen

kastegods

(-et, -): Line anv. til kasteliner etc. Treslået, tjæret hamp med - oftest - ... Se artiklen

kastel

(-let, -ler): Opbygninger for og agter på middelalderlige skibe og ... Se artiklen

kasteline

(-n, -r): Tynd line af ca. 40 meters længde, der med en vægt, fx en lille ... Se artiklen

kastelineknob, kastelinestik

(-ket, -): 1. Også kaldt for franciskanerknob og munkeknob. F ... Se artiklen

kastepøs

(-en, -e): Dss. slagpøs. draw bucket ... Se artiklen

kastering

(-en, -e): Ring med diameter cirka 20-25 cm. forbundet til en kasteline og ... Se artiklen

kastestopper

(-en, -e): "Ere noget længere end Fastestopperne, have en Hage i den ene Ende, ... Se artiklen

kastevind

(-en, -e): Pludseligt, uventet vindstød, især i farvande langs høje kyster. ... Se artiklen

kastevinde

(-n, -r): Spil. Dss skibmandsvifte. "En lille Træaxel, som vandrer i en ... Se artiklen

kat

(-ten, -te): 1. Pisk til afstraffelsesbrug i ældre tid. Katte ... Se artiklen

katabisk

(adj): Dss. faldvinde. Katabiske vinde er kraftige vinde, der optræder i ... Se artiklen

katamaran

(-en, -er): Toskrogsfartøj af indisk oprindelse fra Tamillandet. Typen har to ... Se artiklen

katamaranfærge

(-n, -r): Færge med plads til passagerer og eventuelt biler, og hvis skrog er ... Se artiklen

katanker

(-ankeret, -ankre): "Således kaldes ethvert anker, der anvendes til at katte ... Se artiklen

katanker

(-eret, -re): "At katte et anker til et andet vil sige, at man udlægger og ... Se artiklen

katbjælke

(-n, -r): Dss. kranbjælke, den udliggerbjælke, ... Se artiklen

katblok

(-ken, -ke): Kattaljens frie, nederste blok med to eller tre skiver. Kattaljens ... Se artiklen

katedralmaskineri

(-et, -er): Motor med stor højde. "... regner man med, at katedralmaskineri ... Se artiklen

kateku

(??): Garvemiddel udtrukket fra veddet af træet Acacia catechu, der vo ... Se artiklen

kathage

(-n, -r): Stor krog, der sidder på katblokkens underkant, og hvormed ankerets ... Se artiklen

kathalse

(vb): "siges om et Skib der opholder sig med een eller anden unyttig og ey ... Se artiklen

kathovede

(-t, -r): Nokken af kranarmen i antikke fartøjer, hvor bjælkens yderende var ... Se artiklen

katkrog

(-en, -e): Dss. kathage.
cat-hook.
[Benzon] Kilder

katløber

(-en, -e): Tov i talje dannet af blokskiverne i yderenden af kranbjælken og ... Se artiklen

katning

(-en, -er): 1. Ophængning af ankeret under kranbjælken. Se v ... Se artiklen

katodestrålerør

(-et, -): En slags fjernsynsskærm, hvis endeflade er belagt med et ... Se artiklen

katodestrålerørsindikator

(-en, -e): Radarskærm af katoderørstypen, hvorpå radarbilledet tegnes. ... Se artiklen

katodestrålerørspejler

(-en, -e): Radiopejler, der har en katoderørsskærm, hvorpå radiopejlingens ... Se artiklen

katryg, katterygget

(-gen, -ge / adj): Bjælkebugten eller rundingen, som et dæk har. c ... Se artiklen

katskib

(-et, -e): Kraftigt bygget fragtskib i brug omkring 1600; datidens bulkcarrier. ... Se artiklen

katskive

(-n, -r): Skive i kranbjælken.
sheave in a cathead.
[Benzon] Kilder

katspor, kattespor

(-et, -): "Katspor eller Baand. Svære Krumtømmer, som tjene til en stærkere ... Se artiklen

kattalje

(-n, -r): Den talje, der dannes af blokskiverne i yderenden af kranbjælken og ... Se artiklen

katte

(vb): 1. At bringe ankeret ved hjælp af kattaljen fra klysse ... Se artiklen

katte et anker

1. Hive et anker op under katbjælken vha. kattalje. ... Se artiklen

kattegie

(-n, -r): Taljen, der anvendes ved ankerets katning.cat tackle ... Se artiklen

katteklør

(sb. kun pl.): Et håndholdt redskab, der består af et tværstillet håndtag ... Se artiklen

kattepote, kattefod

(-n, -r): Let krusning på ellers stille vandoverflade. Frembringes af et let ... Se artiklen

kattespor

(-et, -): Se katspor. [FUN] Kilder

kattestjert

(-en, -e) kattestjært, kattestært gl.: 1. Ved ankerudtryk. T ... Se artiklen

kaupskib

(-et, -e): Dss handelsskib i meget gammelt dansk.
[TRÆ1 p.14] Kilder

kaut og klar

"Køjerne langs fortyningen og finkenettet er sprøjtede vel våde, trapperne ... Se artiklen

kautel

(-en, -er): Forholdsregel indført som klausul i kontrakt for at forebygge ... Se artiklen

kavitation

(-en, -er): Dannelse af et vandtomt luftrum omkring en skibspropeller, når ... Se artiklen

kavitationsplade

(-n, -r): Vandret plade i agterenden på både med udenbordsmotor, over skruen ... Se artiklen

kavring

(-en, -er): "... disse skibsbrød havde - normalt bagt af rug og derfor mørke. ... Se artiklen

kaye

(vb): Dss. kaje. Kilder

KDY

Kongelig Dansk Yachtklub. Grundlagt 3. juli 1866 i Nyborg med navnet Dansk F ... Se artiklen

kedel

(kedlen, kedler): Opvarmingsbeholder for vand til dampmaskiner.boi ... Se artiklen

kedeloptræk

(-ket, -): Afgangsrør fra forbrændingskammeret under kedler. "Optrækket s ... Se artiklen

kedelrensning

(-en, -er): "Vi havde kedelrensning de sidste dage, vi lå i X. Der var godt ... Se artiklen

kedelrum

(-met, -): Det lokale i skibet, hvor kedlerne er placeret.boiler r ... Se artiklen

kedelrør

(-et, -): Vandrør, der er opsat i et fyr, hvor rørene står i forbindelse med ... Se artiklen

kedelsten

(-en, -): Aflejringer af mineraler i kedelsystemer i dampmaskineri. ... Se artiklen

kedelstrø

(-en, -er): Fundamentsbjælker og -skinner under en dampmaskinekedel. ... Se artiklen

keel

(eng): 1. Flodlægtertype på Humberen. keel ... Se artiklen

keg

(eng.): Det engelske ord for fad. Det forkortes fork.kg. - kgs ... Se artiklen

kegle

(-n, -r): Signalfigur, der sætte af fiskefartøj, når det fisker med bestemte ... Se artiklen

kegleprojektion

(-en, -er): Kortprojektionsmetode, der typisk bruges til kort over områder på ... Se artiklen

kegletopbetegnelse

(-n, -r): Topbetegnelse på styrbord sømærker, grøn i region A og rød i ... Se artiklen

kehl, kel

(-en, -er) Kiæling: "Kiæling paa Reylings Listerne, kaldes den Staf eller ... Se artiklen

kejle

(-n, -r): Lille bugt, vig eller havn, gl.
creek // cove.
[ODS, Röding] Kilder

kelp

(-en, -): Tangarter af Fucus og Laminaria familierne. Oftest en ret stor og ... Se artiklen

Kelvin-Helmholtz-bølge

(-n, -r): "Hvis der er stor forskel i vindhastigheden vertikalt, opstår der et ... Se artiklen

Kelvin's princip

(-pet, -per): Tørkompastype fremstillet efter Lord Kelvins principper med en ... Se artiklen

kemikaliedragt

(-en, -er): Beskyttelsesdragt mod forurening fra kemikalier. chemi ... Se artiklen

kemikaliekode

(-n, -r): Kaldenavn for den af IMO vedtagne kode for transport af kemikalier i ... Se artiklen

kemikalietanker

(-en, -e): Tankskib, der er specielt indrette til at fragte ladninger af ... Se artiklen

kemikalietankskib

(-en, -e): Tankskib, der er specielt indrette til at fragte ladninger af ... Se artiklen

kemikalietonnage

(-n, -r): Andet ord for tankskib indrettet til transport af kemikalier. ... Se artiklen

kendemærke

(-t, -r): Let genkendelige tegn som båker, der opsættes på iøjnefaldende ... Se artiklen

kending

(-en, -er): 1. Landkending. " Vi fik Kiending af Landet klokke ... Se artiklen

kending

(-en, -er): Landkending.
sight of land.
[DSH, Saint] Kilder

kendingsbogstav

(-et, -er): Skibets unikke identifikationsbogstaver og tal, der fortæller, ... Se artiklen

kendingsbredde

(-n, -r): Største udvendige bredde uden fenderliste.extreme bread ... Se artiklen

kendingsdybde

(-n, -r): Lodrette afstand i diametralplanet på den halve kendingslængde ... Se artiklen

kendingsjolle

(-n, -r): Jolle, der ved snurpenotfiskeri bliver liggende ved det først ... Se artiklen

kendingslængde

(-n, -r): Længden fra forkant af forstævns øverste ende til agterste kant af ... Se artiklen

kendingsmål

(-et, -): Et skibs længde, bredde og dybde som anvendt i den offentlige ... Se artiklen

kendingsnummer

(-nummeret, -numre): Nummer påført sejl og / eller skrog på ... Se artiklen

kendingssignal

(-et, -er): 1. Signalidentifikation, handelsskibe. Den bogsta ... Se artiklen

kendingvager

(-en, -e): "en Slags Fløye af forskiellig Farve som Skibene fører paa ... Se artiklen

kendtmand

(-manden, -mænd): Person, der med kendskab til området lodser skibe uden at ... Se artiklen

kennyng, kending

(-en, -e): Distancemål, der gerne sættes til 12 sømil.[H&S84 p.76]E. ... Se artiklen

kense

(-n, -r): Den korte line med krog, der er fastgjort til langlinen eller ... Se artiklen

kenterheks

(-en, -e): Dss. Kentersjækkel.
[HIS2 p.1321] Kilder

kentersjækkel

(-kkelen, -kkler): Sjækkel, der sammenkobler to kædelængder. Kentersjæklen ... Se artiklen

Keplers lov

Keplers lov: Fysiske love om planeternes bevægelser. 1. lov: Planetbaner er ... Se artiklen

Kerck

Kerck er Benedichts navn for den irske by Cork.
[BEN p.259] Kilder

kerkoyroi

(gr.); Skibstype fra den græske antik. Typen var en kombination of handelsskib ... Se artiklen

kerneskud

(-det, --): Kanonskudstype anvendt i sejlskibstiden. "Paa kortere Afstand, ... Se artiklen

kertemindebåd

(-en, -e): Fiskefartøj almindelig på Kertemindeegnen.Den var en dæksbåd og ... Se artiklen

kertemindejolle

(-n, -r): Fiskefartøj fra Kerteminde. Se ovenstående.
[H&S45 p.7] Kilder

ketch

(-en, -er): Tomastet fartøj med højeste mast forrest som på en yawl. ... Se artiklen

ketting

(-en, -er): Dss. kæde. "… ankre udi deres kettinger og entredrægen… ... Se artiklen

kickingstrap

(-pen, -per / -s): Også kaldet for kickingstang, kickingstrop og kickstang. ... Se artiklen

Kielerkanalen

Også kaldet Nord-Ostsee-Kanal, NOK. Kanalen mellem Østersøen og Nordsøen. ... Se artiklen

kikkert

(-en, -er): Forstørrelsesapparat til et øje, monokular, eller to øjne, ... Se artiklen

kilden

(adj.): Betegner et skib, der har en ringe stabilitet og derfor kaster sig let ... Se artiklen

kildre

(vb): Om et sejl, der blafrer let ved et lig: Sejlet lever.shiver ... Se artiklen

kile

(-n, -r): 1. Kile ved mastefisk. wedge // quooin ... Se artiklen

kile

(vb): Kile noget fast med kiler eller træklodser. confine anythin ... Se artiklen

kilewirelås

(-en, -e): Beslag, hvori en wirebugt indføres og klemmes fast med en kile, der ... Se artiklen

kimarm

(-en, -e): Bjælke eller styr, der benyttes til at nærme eller fjerne ... Se artiklen

kiming, kimming

(-en, -er): 1. Skillelinje mellem hav og luft, synskredsen, de ... Se artiklen

kimingdaling

(-en, -er): Se kimingsdaling herunder. Kilder

kimingsafstand

(-en, -e): Afstanden fra iagttageren til kimingen. Afstanden afhænger af ... Se artiklen

kimingsblok

(-ken, -ke): Dss. kimingsklods. Træklodser, der under et skibs bygning ... Se artiklen

kimingscirkel

(-kelen, -kler): Den cirkel, som kimingen danner rundt om iagttageren. ... Se artiklen

kimingsdaling

(-en, -er) gl. kimmingsdaling: Vinklen mellem det vandrette plan, ... Se artiklen

kimingsgang

(-en, -e): De range planker, der udgør skibsiden omkring kimingen. ... Se artiklen

kimingsgarnering

(-en, -er): Inderklædning i træskibets lastrum omkring kimingsbuen, mens ... Se artiklen

kimingskøl

(-en, -e): Dss. slingrekøl. Jernskibe: køl monteret udvendig på hver side af ... Se artiklen

kimingskølsvin

(-et, -): Jernskibe. Kølsvin, der er anbragt langskibs indvendigt i skibssiden ... Se artiklen

kimingsplade

(-n, -r): Stålskibets yderklædning i rundingen mellem side og bund. ... Se artiklen

kimingsplanke

(-n, -r): Træskibe. Yderklædningsplanker af kraftigere dimensioner end ... Se artiklen

kimingspumpe

(-n, -r): "Tilsvarende indretninger kendes fra Vasa der foruden selve hov ... Se artiklen

kimingsrand

(-en, -e): Dss. kiming.
[ODS] Kilder

kimingsrang

(-en, -e): Træskibe. Langskibs plankeforløb i yderklædningen omkring ... Se artiklen

kimingsrejsning

(-en, -er): Kimingspunktets lodrette højde over kølens overkant. ... Se artiklen

kimingsrunding

(-en, -er): Langskibs runding på skibets overgang mellem bund og side. ... Se artiklen

kimingsstringer

(-en, -e): Langskibs indvendigt forstærkningsjern fastgjort oven for og ... Se artiklen

kimingsstøtte

(-n, -r): Støttetømmer el. ståldragere, der støtter et skib omkring ... Se artiklen

kimingsvæger

(-en, -e) gl. kimingvæger, kimmingsvæger: Ekstra svære planker i træskibes ... Se artiklen

kimklods

(-en, -er): Dss. kimingsklods. De danner en afløbspude/bane parallelt med ... Se artiklen

kinabaksblok

(-ken, -ke): Også kaldet Kindbaksblok. En svær kasteblok, som fx bruges ved ... Se artiklen

kindbakke

(-n, -r): Klampe eller tværtømmer fastgjort på master og stængers øvre ... Se artiklen

kinesertørn

(-en, -er): Dss. kineservagt. Vagt, der tørner mellem to personer. "Vagten ... Se artiklen

kineservagt

(-en, -er): Toskiftet vagt. Se ovenstående om kinesertørn.
[S&M] Kilder

kinke, kink

(-n, -r): Bugt, krænge, øje, løkke eller sløjfe på tov, wire eller trosse, ... Se artiklen

kiphagehanger

(-en, -e): Forbindelsestovet eller -wiren mellem ankergiens nedre krog og ... Se artiklen

kippe

(-n, -r): 1. kippe i et tov. Dss. fout. Kipper er fordybninger ... Se artiklen

kippe

(vb): 1. Kippe ankeret. Kippe et anker på plads. "Kippe ... Se artiklen

kippe et anker

1. Vende ankerfligene ud fra skibssiden, inden ankeret hives ... Se artiklen

kippehage, kiphage

(-n, -r): Krogen på taljen, der anvendes til at kippe ankeret med. ... Se artiklen

kipskinkel

(-skinklen, -skinkler): Skinkel på taljen, som man bruger til at kippe ankeret ... Se artiklen

kiptalje

(-n, -r): Taljen, som ankeret kippes med. Den fastgøres ved ankeret kryds ... Se artiklen

kirkegårdsvagt

(-en, -er): Vagten om natten, hvor alt er stille og man har sand i øjnene. ... Se artiklen

kirkeskib

(-et, -e): 1. Model af skib, der er givet til en kirke ofte ef ... Se artiklen

kirurgstik

(-ket, -): Råbåndsknob med ekstra rundtørn i første halvstik.s ... Se artiklen

kise

(-n, -r): "Kiser. Kaldes de Jernskinner der ligge langs ned ad Gangspillet hvor ... Se artiklen

kiste

(-n, -r): 1. Sømandskiste. Kiste, som sømanden i sejlskibsti ... Se artiklen

kiste

(vb): Stuvning af last, her tømmer, oppe under dækket uden for lugens areal, ... Se artiklen

kistebænk

(-en, -e): Trækiste under dæk anvendt som opbevaringsmøbel for en sømands ... Se artiklen

kistefornøjelse

(-n, -r): "Selve Sørejsen staar fuldstændig blank for mig, jeg mindes kun, ... Se artiklen

kistemad

(-en, -): Madvarer, som en sømand kunne opbevare i sin skibskiste til senere ... Se artiklen

kitchenerror

(-et, -): "I dette afsnit skal også lige nævnes de såkaldte tilbageslags- ... Se artiklen

kitz

(-en, -) ketz: Forældet form for skibstypen ketch. "Denne liste fra 1672 ... Se artiklen

kjælgang

(-en, -e): Den øverste plankerang i yderklædningen af en barkasse lige under ... Se artiklen

kjænse

(vb) gl. for kense: Ordet kense optræder i [ODS] kun som substantiv i ... Se artiklen

klabajer

(-en, -e) klabaier: "Sådan kaldes små tværtømmerstokke, der nagles fast ... Se artiklen

kladdejournal

(-en, -er): Kladdedagbog, der føres i døgnets løb for derefter at blive ... Se artiklen

klamaj

(-en, -er): Redskab til kalfatring. Træskaft med påsat lang smal jærnprofil ... Se artiklen

klamaje

(vb) klameje, klamaye: Funktionen med en klamajhammer at drive værket ind i et ... Se artiklen

klamajhammer

(-meren, -re): Klamajkølle. Hammer anvendt til at drive værk ind i nåderne ... Se artiklen

klamajjern

(-et, -): Dss. klamaj. [H&S81 p.145]
horse-iron.
Kilder

klamajslag

(-et, -): Dss. Klamajhammer el. kalfatrehammer, der bruges til at slå på ... Se artiklen

klamme

(-n, -r): Dss. bøjle. Jernbøjler, der bruges ved samling og forstærkning af ... Se artiklen

klamp

(sb): Bygge på klamp. Udtrykket dækker i træskibsbygning en byggemetode, til ... Se artiklen

klampe

(-n, -r): 1. To træarme eller metalarme, hvis frie ender er ... Se artiklen

klap

(-pen, -per): 1. Klap i en pumpe. "Klappen i en Pompe-Skoe ... Se artiklen

klapbro

(-en, -er): Bro, hvis gennemsejlingsfag kan åbnes ved at en enkeltsidet eller ... Se artiklen

klapbund

(-en, -e): Bund på sandpumper, der kan åbnes.split hopper bottom ... Se artiklen

klapbåd

(-en, -e): Båd eller redningsbåd, hvis øverste del af siderne kan klappes ... Se artiklen

klapfag

(-et, -): Del af kørebane eller skinnelegeme på en bros trafikniveau, der kan ... Se artiklen

klaphammer

(-meren, -mre): Dss klamajhammer. Træhammer, der under kalfatringen bruges til ... Se artiklen

klapløber

(-en, -e): Tov, der gennem en enkeltskivet blok er forbundet til en løber. Et ... Se artiklen

klapmateriale

(-t, -r): Materiale som sand og grus hentet op fra havbunden.dredg ... Se artiklen

klapning

(-en, -er): Optagning af materiale fra havbunden.
dredging.
[DS p.782] Kilder

klappram

(-men, -me): Pram, der benyttes af uddybningsmaskineriet til at fylde det ... Se artiklen

klar

(adj): 1. Færdig med, lagt bag sig, ordne efter et arbejde; ... Se artiklen

klare

(vb): 1. klare takkelagen, dvs. kvejle løse ender op og rydde ... Se artiklen

klare ankertovet

Hvis skibet for to ankre har fået ankertovene uklare, hvilket vil sige, at der ... Se artiklen

klarere

(vb): Foretage myndighedsbehandlingen for et skib ved anløb eller afgang fra ... Se artiklen

klarering

(-en, -er): Behandling af ladnings-, told- og afgifts- samt ... Se artiklen

klareringsgebyr

(-et, -er): Afgiften, som klareringsagenten har krav på for sit arbejde med ... Se artiklen

klaring

(-en, -er): "Klaring siges, naar der i Taaget eller tykt Veyer Luften bliver ... Se artiklen

klarmelding

(-en, -er): Melding fra skib til afskiber, om at skibet er klar til at modtage ... Se artiklen

klarsigtsrude

(-n, -r): Cirkulær glasrude, der kan rotere med høj hastighed og derved ... Se artiklen

klartskibsrulle

(-n, -r): Del af skibsorganisationsplanen, der angiver, hvor hver mand skal ... Se artiklen

klasning

(-en, -er): "Klasning af båden omfatter kontrol af styrke og kvalitet af ... Se artiklen

klassebetegnelse

(-n, -r): Klassifikationsselskaberne inddeler skibene i klasser efter hvilke ... Se artiklen

klassecertifikat

(-et, -er): Klassifikationsselskabets udstedte certifikat for et kontrolleret ... Se artiklen

klasseeftersyn

(-et, -): Tilbagevendende eftersyn af et skibs vedligeholdelsestilstand ... Se artiklen

klasseinddeling

(-en, -er): Inddeling af fregatter og andre orlogsskibe i bestemte klasser ... Se artiklen

klassepapir

(-et, -er): Dokumenter og certifikater, der beviser et skibs optagelse i en af ... Se artiklen

klasseselskab

(-et, -er): Dss. klassifikationsselskab ... Se artiklen

klassetab

(-et, -): Et skibs manglende evne til at bestå et periodisk eller andet syn ... Se artiklen

klassifikation

(-en, -er): 1. Syn på skibe. Fastsættelse af skibets tilstan ... Se artiklen

klassifikationsselskab

(-et, -er): Klassifikationsselskaber skal være godkendte af et lands maritime ... Se artiklen

klatrenet

(-tet, -): Klatrenet anvendes ved evakuering eller ombordklatring over ... Se artiklen

klemme

(-n, -r): Dss. frølår. To klodser med riller fastgjort parallelt på fast ... Se artiklen

klemskrue

(-n, -r): Skrue, hvis gevindindfald kan frigøres fra den faste part ved en ... Se artiklen

klik

(-ket, -): 1. "Agter Stykke eller Klik af et Roer." Hælen på ... Se artiklen

klime

(-t, -r): Gl. ord for klima. "Ligesaa paa Jordens Globe drages igiennem hver ... Se artiklen

kline

(vb): I udtryk som: Ligge og kline op i vinden.shave too close ... Se artiklen

klinkbygget

(adj): Skibsbygningsmetode for yderklædning, hvor skrogets klædningsplanker ... Se artiklen

klinke

(vb): Forsyne en bolt eller et spir med en hoved på den ende af genstanden, ... Se artiklen

klinkebolt

(-en, -e): Bolt, der efter at været drevet ind i materialet, bliver klinket ... Se artiklen

klinkenagle

(-n, -r): Stort søm, der som en bolt drives gennem tømmeret og på den ... Se artiklen

klinkeplade, klinkplade

(-n, -r): Metalplade anbragt indvendig i skroget som anlæg for en klinknagle ... Se artiklen

klinkerbygget, klinkbygget, klinkebygning

(adj): Byggemetode, hvor klædningsplankerne overlapper hinanden, så de kan ... Se artiklen

klinkert

(-en, -er): Sv. bådtype, klinkbygget og med flad bund. a sort of ... Se artiklen

klinknagle

(-n, -r): Nagle med kobberring el. kobberplade rundt hovedet.rivet ... Se artiklen

klinksystem

(-et, -er): "Nitning kan foregå efter klinksystemet, hvor underkanten af den ... Se artiklen

klinometer

(-meteret, -metre): Krængningsmåler. Måleprincippet kan være med et pendul ... Se artiklen

klint

(-en, -er): Kyst med stejle nedfald mod stranden. Klinter består af jord, ... Se artiklen

Klipp's anker

Patentanker med spinkle arme og kraftig læg. Omdrejningspunkt over foden, idet ... Se artiklen

klippe

(-n, -r): Bjerg el. stenformation. Som skær i havet. rock ... Se artiklen

klippegrund

(-en, -e): En isoleret klippe- el. stenformation, der ofte er en hindring el. ... Se artiklen

klippekyst

(-en, -er): Kyst med klipperne rækkende ud til eller i vandet, så de kan ... Se artiklen

Klippen

Klippen eller Wth Klip er Benedichts navn for Utklipporna ved Blekinges kyst i ... Se artiklen

klipper

(-en, -e) gl. clipper: Sejlskib med en slank og hurtigsejlende skrogform i brug ... Se artiklen

klipperbov

(-en, -e): Skarp klipperbov er en spids og smal bov.clipper bow ... Se artiklen

klipperbygning

(-en, -er): Træskib bygget i klipperform. clipper-built ... Se artiklen

klipperrigning

(-en, -er): "ST. ALBANs modererede klipperigning savner en række af de sejl, ... Se artiklen

klipperskib

(-et, -e): Dss. klipper: fuldrigget sejlskib med meget stor rigning, høje ... Se artiklen

klipperspejl

(-et, -): Lille agterspejl på sejlskib. Også kendt som thurinerhæk. ... Se artiklen

klipperstævn

(-en, -e): Fremadfaldende stævn. clipper stem // clipper bow // A l ... Se artiklen

klit

(-ten, -ter): Bakkeformede sandområder langs en kyst. dune // san ... Se artiklen

klitrække

(-n, -r): Flere klitter liggende langs strandbredden.range of dune ... Se artiklen

klo

(kloen, klør): 1. Gaffelformet ende på bommes masteende elle ... Se artiklen

kloakspildevand

(-et, -): Kloakspildevand er afløbsstoffer eller andet affald fra enhver form ... Se artiklen

klode

(-n, -r): Se klåde; Kilder

klodeformet

(adj): I udtryk som: klodeformet sky.globular cloud ... Se artiklen

klods

(-en, -er): Kort tyk træstump, der kan anvendes til en mangfoldighed af ... Se artiklen

klodsanker

Stål el. betonklump med isat ring. Står på bundens overflade og holder alene ... Se artiklen

klodsanker

(-ankeret, -ankre): Tung genstand, en sten, der benyttes som anker. ... Se artiklen

klodsbøje

(-n, -r): Bøje med en flydelegeme af en træklods.wooden buoy ... Se artiklen

klofald

(-et, -): Tov eller talje med hvilket kloen af en gaffel hejses. t ... Se artiklen

klohammer

(-hammeren, -hamre): Hammer med tvedelt klo i den ene side af hovedet og ... Se artiklen

klokke

(-n, -r): Ethvert skib, der er synspligtig skal have en klokke. Klokkens ... Se artiklen

klokkegalje, klokkeophæng

(-et, -): Galge eller davidkonstruktion, hvorpå skibsklokken ophænges på ... Se artiklen

klokkeslætsobservation

(-en, -er): Observation, der skal fastslå skibskronometrets afvigelse fra GMT ... Se artiklen

klokketov

(-et, -e): For skibsklokker: en kort flettet line så tyk som et kosteskaft sat ... Se artiklen

klonds

(-en, -er): "Saaledes kaldes den tykke, ottekantede paa Stængerne til et Skibs ... Se artiklen

klonedhaler

(-en, -e): throat-downhauler.
[Benzon] Kilder

klorakke

(-n, -r): Rakke, der holder en klo fast til masten, også kaldet klotov, da det ... Se artiklen

klos

(adj) klods (fejlagtigt 2007): I udtrykket: på klos hold = tæt på. ... Se artiklen

klosetrum

(-met, -): "Kloset anbringes i Dækshus agter. Dør med Indikator, Skodderne ... Se artiklen

klosnærmelse

(-n, -r): Komme tæt på et andet skib eller anden genstand.close ... Se artiklen

klosrebe

(vb): Rebe sejlene maksimalt.
close-reef.
[DDV p.146, TS p.317, TUR] Kilder

klosrebet

(adj): Sejlenes areal er formindsket til det minimale ved at rebknyttelserne er ... Se artiklen

klubstander

(-en, -e): Klubstanderen sættes i bagbord side under sallingen eller i ... Se artiklen

klump

(-en, -er): Kontravægt på losseløber.
weight.
[ABC] Kilder

klumpblok

(-ken, -ke): Helt el. delvis kuglerund blok af mindre størrelse anvendt til ... Se artiklen

klyk

(-ken, -ker): Slæbegat agterst i en isbryder. Hvis isforekomsterne er så ... Se artiklen

klys

(-set, -) gl. klyds: 1. Ankerkædehul. Huller eller gennemfø ... Se artiklen

klysbrik

(-ken, -ker): Runde træbrikker, der fra indersiden passer i klyssene for at ... Se artiklen

klysbånd

(-et, -): Forstærkning rundt om klyshullerne i skibet bov. "Klys-Baandene, ... Se artiklen

klysforing

(-en, -er): Klysrør. Ældre sejlskibssprog, for det metalrør eller ... Se artiklen

klyshul

(-let, -ler): Hul i skibssiden eller hullet til ankertrossen gennemføring. ... Se artiklen

klysprop

(-pen, -per): Afdækningslåg til et klys. Prop el. skærm, der sættes i et ... Se artiklen

klyspude

(-n, -r): "Klys-Puderne, ere Klodser af Træe der ligger udenbords tet under ... Se artiklen

klysrulle

(-n, -r): "Klys Ruller, kaldes de Horizontale Ruller der undertiiden sættes i ... Se artiklen

klysrør

(-et, -): Rør fra bakdækket og gennem skibet ud gennem skibssiden. Ved ... Se artiklen

klysstøtte

(-n, -r): "Til skonnerten AUGUST er kølen lagt på strøer og krydsklodslag, ... Se artiklen

klyssæk

(-ken, -ke): "Klys-Sækkene, Seyldugs Poser belagt med Touge af en Conisk Form, ... Se artiklen

klyver

(-en, -e): Trekantet forsejl sat på bovspryddet el. dettes forlængelse, ... Se artiklen

klyverbardun, fast

(-en, -er): "Ere Touge, der tjene til Klyverbommens Forstøtning mod den ... Se artiklen

klyverbardun, flytbar

(-en, -er): Se ovenstående for faste klyverbarduner. jib shiftin ... Se artiklen

klyverbom

(-men, -me): Bovsprydets forlængelse med et ekstra rundholt. I mindre skibe ... Se artiklen

klyverbomspert

(-en, -er): Fodline opsat under klyverbommen for mandskabets brug, når de ... Se artiklen

klyverbomssurring

(-en, -er): Surringen lagt omkring klyverbommens inderste ende og bovsprydets ... Se artiklen

klyverbøjle

(-n, -r): "Er en rund Jernring, der ligger løs udenom Klyverbommen, og ved ... Se artiklen

klyverfald

(-et, -): Det tov, hvormed klyveren sættes. Faldets ende er fastgjort i ... Se artiklen

klyverfok

(-ken, -ke): Det andet forsejl regnet agterfra på smakker og kuffer. Dss. ... Se artiklen

klyverforhaler

(-en, -e): Wire el. kæde der nedad til afstøtter klyveren. Den er nedad til ... Se artiklen

klyverfrihaler

(-en, -e): Tov, der står med en bugt på klyverens stående lig ved ... Se artiklen

klyvergast

(-en, -er): Matros, der er udstukket til at have plads ved håndtering af ... Se artiklen

klyverhals

(-en, -e): Et bændsel, der fra halsbarmen, hjørnet af klyveren, najes til det ... Se artiklen

klyverindhaler

(-en, -e): "Et Toug, som med den ene Ende staaer i et Øie paa Klyverbøjlen ... Se artiklen

klyverlejder

(-en, -e): Fast stag, der går fra klyverbommens yderende til fokkemasten eller ... Se artiklen

klyvernedhaler

(-en, -e): Tov fastgjort på klyverens faldshorn og derfra ført ned gennem ... Se artiklen

klyverophaler

(-en, -e): Det samme som klyverfald.
[FMK p.86] Kilder

klyverpert

(-en, -er): Det samme som klyverbomspert.
jib foot rope.
[KUSK p.122] Kilder

klyverpyntenetstag

(-et, -): "Tjener til Klyverbommens Forstøtning mod den Kraft, hvormed ... Se artiklen

klyverskøde

(-t, -r): Et tov, der står fast med midten i klyverens skødbarm, nederste ... Se artiklen

klyverstag

(-et, -): Det samme som klyverlejder.jib stay // jib boom stay // ... Se artiklen

klyverstander

(-en, -e): Det samme som klyverlejder.
jib-stay.
[HAR, DMO, DSH] Kilder

klyverudhaler

(-en, -e): "Staaer fast paa Ringen om Klyverbommen, farer igjennem et Skivgat i ... Se artiklen

klæde

(vb): 1a. Skrogets skal. Ved skibsbygning: arbejdet med at fas ... Se artiklen

klædekølle

(-n, -r): Dss. klækølle - se denne. Kilder

klædespån

(-en, -er): Se også klæspån. "En Klædekølle. dannet i Vinkel, og hvis e ... Se artiklen

klædning

(-en, -er): 1. Træskibe: Plankerne, der danner et skibsskrog ... Se artiklen

klædningsbolt

(-en, -e): "Saaledes kaldes i Almindelighed de Bolte, der sættes i Skibets ... Se artiklen

klædningsgods

(-et, -): De liner og øvrige tov og garn, som benyttes til at klæde tovværk ... Se artiklen

klædningsmåtte

(-n, -r): Måtte, der lægges omkring et emne for at undgå skamfiling mod et ... Se artiklen

klædningsplanke

(-n, -r): Alle de planker, der benyttes til at beklæde et træskib udvendigt ... Se artiklen

klækølle, klædekølle

(-n, -r): Kølle med bredt tværstillet hoved. Hovedet er en kraftig rundstok ... Se artiklen

klæp

(-pen, -per): Stenet undervandsgrund.
[SØS p.17]
E. ON: kleppr. = klump el. klods. Kilder

klæspån, klædespån

(-en, -er): Et lille træspir med nogle indskæringer, der anvendes ved ... Se artiklen

klør

Se dyvelsklør. Kilder

klåde

(-n, -r) klode: Træring med hul i midten og fure langs yderkanten, eller ... Se artiklen

kml

Forkortelse for kvartmil.
nautical mile.
[KUSK p.329] Kilder

KN-kurve

(-n, -r): "En isoklin KN-kurve er en kurve, der afbilder KN som en funktion af ... Se artiklen

knage

(-n, -r): Radiel påsatte håndgreb på rat uden på yderste cirkelformede ... Se artiklen

knaldgnistsender

(-en, -e): Radiosender fra skibsradioens barndom. De første blev installeret i ... Se artiklen

knaldsignal

(-et, -er): Nødsignal, der afgiver et lydligt knald som fx et kanonslag. ... Se artiklen

knap

(-pen, -per): 1. Små træstykker, som man anbringe over fx en ... Se artiklen

knapmager

(-en, -e): Værktøj, der ligger an på nittehovedet, og hvorpå der slås med ... Se artiklen

knar

(-en, -er): 1. Fritidsfartøj. Sejlbådstype. 2. ... Se artiklen

knebel

(-belen, -bler) gl. knevl, knævl: Kort træpind, der bruges til at stoppe en ... Se artiklen

knibe

(vb): 1. Dss. beknib, sætte sig fast i sit forløb fx om tovv ... Se artiklen

knibebændsel

(-slet, -sler): Bændsel, der bruges til at trække to tove, der står stramt ... Se artiklen

kniber

(-en, -e): Ved ankertrossen indhaling, hvor trossen yder stor modstand, så ... Se artiklen

knigge

(-n, -r): Dss. pulle - en hævning af havbunden. (SØ-Danmark). sh ... Se artiklen

knippelsvinde

(-n, -r): Skibmandsvifte, redskab til at slå skibmandsgarn med. s ... Se artiklen

kniv

(-en, -e): Redskabet benyttes i mange sammenhænge, der ikke er forskellige fra ... Se artiklen

knivbændsel

(-bændslet, -bændsler): "Sammenbinding af to reb, der må tvinges sammen med ... Se artiklen

knob

(-bet, -) knop: 1. Enhed for skibes fart. En knob er lig med ... Se artiklen

knobe

(vb): Binde sammen: to liner, tove eller trosser, eller binde en genstand fast ... Se artiklen

knobning

(-en, -er): Håndværket at lave knuder.
bend // hitch.
[DSH] Kilder

knogle

(-n, -r): Slangudtryk for sekstant og oktant, der også med et andet ... Se artiklen

knold

(-en, -e) (knol): Landløs grund af ringe udstrækning, udgrund. Mindre end ... Se artiklen

knor

(-en, -e): Dss. knar (2) - se denne.
knarr // knorr.
[DSF p.68] Kilder

knubskib

(-et, -e): Også stavet Knobskib. Fartøj udhulet af en træstamme. Anvendt fra ... Se artiklen

knuckle boom kran

"Hos Maersk Supply Service har man besluttet at opgradere to af sine A-klasse ... Se artiklen

knude

(-n, -r): 1. Landområde, en klint, der hæver sig over det om ... Se artiklen

knudejern

(-et, -): Fiskeredskab med lodret metalstamme ca. 6-10 cm høj med 6 kroge på ... Se artiklen

knudelinje

(-n, -r): Ved knudelinjen forstås skæringslinjen mellem en planetbanes plan ... Se artiklen

knudepunkt

(-et, -er): Trafikalt område, hvor flere ruter mødes og krydser hinanden, så ... Se artiklen

knytnævemåling

(-en, -er): "Dette synes at vise, at det ikke drejer sig om et videnskabeligt ... Se artiklen

knyttelse

(-n, -r): "Knyttelser, smaa Stykker Line, der sidde i Rebhullerne i Sejlene til ... Se artiklen

knæ

(-et, -): 1. Krumvokset tømmer el. jernprofil der i en vinkel ... Se artiklen

knæbolt

(-en, -e): Boltene, der holder et knæ på plads. Knæet er forudafpssaet med ... Se artiklen

knæbundstok

(-ken, -ke): Dss. skeletbundstok. Bundstokpladen er udskåret, så der kun er ... Se artiklen

knæforbindelse

(-n, -r): I træskibe forbindelse mellem vandrette dæk og lodrette sider og ... Se artiklen

knægt

(-en, -e): 1. "En Pullert med een eller flere Skiver i, hvori ... Se artiklen

knægtstagsejl

(-et, -): Definition ikke fundet. Ordet kan muligvis være en forvanskning af ... Se artiklen

knækgarn

(-et, -): Tyndt garn, der springer, når der hales i det omsnørede garn. ... Se artiklen

knække

(vb): Knække en mast eller rå.
spring a mast or a yard.
[HAR, KOF] Kilder

knæklinje

(-n, -r): Linje, hvor skrogformen ændrer vinkel pludselig. Knæklinjer er ... Se artiklen

knækliste

(-n, -r): Liste, der anbringes udvendigt på jollen, hvor skrogformen har et ... Se artiklen

knækspant

(-et, -er): Spant, der ikke buer jævnt, men har et skarpt knæk. På joller fx ... Se artiklen

knækstag

(-et, -): Dss. borgstag og hjælpestag. Stag, der sættes for at støtte det ... Se artiklen

knækstagsejl

(-et, -): Langskibs sejl mellem to master. Det er firkantet af form med den ... Se artiklen

knækstopper

(-en, -e): Gammelt tovværk, der anvendes sammen med nyt, således at et ... Se artiklen

knæktov

(-et, -e): "Knæk-Touge, kaldes de stoppere der sættes paa de Svær Touge et ... Se artiklen

knæsmed

(-en, -e): Håndværker, der forarbejder knæ til skibsbygning.kne ... Se artiklen

knætømmer

(-et, -): Træ, der er vokset i vinkel og derfor kan udskæres til vinkelknæ ... Se artiklen

knævle

(-n, -r): "Knævler af Line, et kort Stykke Line hvoraf Bugten er fast og i ... Se artiklen

knøs

(-en, -e): Grund, oftest en klippeknold.rugged or rocky seabed ... Se artiklen

kobberfast

(adj.): I udtryk som: Kobberfast skrog, dvs. yderklædningens planker er ... Se artiklen

kobberforhudet

(adj.): "Det skal ogsaa her omtales, at man ikke maa fortøje Jærnskibe paa ... Se artiklen

kobberforhudning

(-en, -er): Beskyttelseslag af kobberplader for at undgå angreb af pæleorm, ... Se artiklen

kobbergrund

(-en, -e): Grundt område i havet. Navnet forvanskning af ordet kåv fo ... Se artiklen

kobberhud

(-en, -): Forhudningen på et skibs undervandsskrog udført i kobberplade. T ... Se artiklen

koble

(vb): 1. Om søens tilstand, når der er kraftig søgang. ... Se artiklen

koblebræt

(-brættet, -brædder): Se pindekompas. ... Se artiklen

koblekurs, kobbelkurs

(-en, -er) kobbelkurs: Den resulterende kurs, som et skib har sejlet. Specielt ... Se artiklen

kobletabel

(-len, -ler): Tabel med beregnede trekantsider og kurser. Tabellen bruges, når ... Se artiklen

koblingsskrue, koplingsskrue

(-n, -r): Håndskrue, der på et spil kan koble drivkraften til eller fra ... Se artiklen

Koborger Heid

Koborger Heid er Benedichts navn for grunden Kolberger Heide i Østersøen vest ... Se artiklen

kobre

(vb): Funktionerne i forbindelse med kobberforhudning af skibet. s ... Se artiklen

kobredde

(-n, -r): Komplementæren til bredden, dvs. 90° minus bredden. Ved mange ... Se artiklen

kobrygge, kobryg

(-n, -r): 1. Smalt dæk, der på træskibe, orlogsskibe især, ... Se artiklen

kobåd

(-en, -e): Fragtskib, der sejler med levende dyr.cattlecarrier ... Se artiklen

kode

(-n, -r): Benævnelse for flere forskellige kodebøger. I bestemt form oftest ... Se artiklen

kodediamant

(-en, -er): Advarselsskilt eller etiket med form som en diamant (parallellogram ... Se artiklen

koefficient

(-en, -er): Der findes i søfart mange forskellige koefficienter til brug i ... Se artiklen

koercitivkraft

(-kraften, -kræfter): Evnen til at lade sig magnetisere og ... Se artiklen

koffardien

Generelt udtryk for handelsskibsfart. "… lettere adgang til koffardien." ... Se artiklen

koffardifart

(-en, -er): Sejlads med handelsskibe.
merchant shipping.
[TRÆ1 p.13] Kilder

koffardiflag

(-et, -): Handelsflag, idet visse nationer har flere flag for skibsfart, fx UKs ... Se artiklen

koffardimand

(-manden, -mænd): Dss. koffardiskib.merchant ship // merchantman ... Se artiklen

koffardiskib

(-et, -e): Handelsskib.
merchant ship.
[KOF, Röding, Saint] Kilder

koffardiskib

(-et, -e): Handelsskib. Forskel på orlogs- og koffardiskib ses i DHI. ... Se artiklen

kofferdam

(-men, -me): Aflukket rum i et skib. Rummet benyttes til separation mellem to ... Se artiklen

kofilnagle, kufnagle

(-n, -r) også stavet koffilnagle: Stænger af jern, metal eller træ, der ... Se artiklen

kofilnaglebænk

(-en, -e): Eller bare naglebænk. Vandret træplanke med huller til ... Se artiklen

kofilnaglebænk

(-en, -e): Vandret planke med huller passende til kofilnaglernes diameter. ... Se artiklen

kofærge

(-n, -r): Færge beregnet til kreaturtransport. Udtrykket er uofficielt. "Og ... Se artiklen

kog

(-gen, -ger): Inddiget landområde i marskegne, der forekommer med signatur i ... Se artiklen

koge

(vb): Koge en planke for at kunne bøje den i facon. bend a plank ... Se artiklen

kogebog

(-bogen, -bøger): Slangudtryk for navigatørernes lærebog, som de ofte tyede ... Se artiklen

kogehus

(-et, -e): Mindre bygning på en kaj, i hvilken skibesbesætningen kunne ... Se artiklen

kogeri

(-et, -er): Dss. hvalkogeri.
-.
[SØF7/2003 p.14 sp.4] Kilder

kogge

(-n, -r): 1. Skibstype fra middelalder, ca. 1100, og den tidli ... Se artiklen

kogger

(-en, -e): Rørformet el. kvadratisk formet trærør el. blyrør, der bruges ... Se artiklen

kok

(-ken, -ke): Også benævnt søkok og skibskok, særligt indtil slutningen af ... Se artiklen

kokkedreng

(-en, -e): Yngste besætningsmedlem, der i små og mindre sejlskibe sørgede ... Se artiklen

kokos

(-en, -er): Græstovværk. Fibre fra planten Cocos uncifera. Fibrene ud ... Se artiklen

kokostovværk

(-et, -): Dss græstovværk. Materiale til tovværk, der har den halve vægt af ... Se artiklen

koksmath

(-en, -er): Kokkeelev. I ældre søfart også benævnelsen på kokkens ... Se artiklen

kolandiophonta

(?): Skibstype fra Indiske Ocean før vor tidsregning. Tomastede med spidse ... Se artiklen

kold

(-en, -e): Rund grund.ground.[SØS p.17] E. ON ... Se artiklen

koldfront

(-en, -er): Grænselinjen mellem en kold og en varm luftmasse. Den kolde ... Se artiklen

kollidere

(vb): Støde sammen.
collide.
[KAP p.116] Kilder

kollision

(-en, -er): Sammenstød mellem to eller flere skibe eller andre genstande, ... Se artiklen

kollisionsadvarsel

(-en, -ler): Advarsel givet af fx radaren, såfremt et andet objekt kommer ... Se artiklen

kollisionsalarm

(-en, -er): "Dataindsamling om navigationsinstrumenter, fx om radaren er ... Se artiklen

kollisionsfare

(-n, -r): Kollisionsfare består, når retningen, pejlingen til et skib ikke ... Se artiklen

kollisionsforebyggelse

(-n, -r): Forebyggelse kan ske ved at ændre kurs eller fart, så et sig ... Se artiklen

kollisionskurs

(-en, -er): Skibe er på kollisionskurs, såfremt pejlingen mellem dem ikke ... Se artiklen

kollisionsmåtte

(-n, -r): Kraftig sejldug eller andet fleksibelt materiale forsynt med øjer ... Se artiklen

kollisionspunkt

(-et, -er): Det forudberegnede sted, hvor to skibe på kollisionskurs vil ... Se artiklen

kollisionsskot

(-tet, -ter): Tværskibs skot anbragt på ca. 5 % af længden fra forstævnen ... Se artiklen

kollisionsvinkel

(-en, -er): Den vinkel mellem de to skibe, som kollisionen vil indtræffe ... Se artiklen

kolonne

(-n, -r): Slagorden for orlogsskibe, hvor der sejles i parallelle rækker, ... Se artiklen

koltergat

(-tet, -ter): Hul i dækket, hvorigennem kolterstokken føres fra rorgængeren ... Se artiklen

kolterluge

(-n, -r): Luge over koltergattet.
scuttle over the whipstaff.
[Röding] Kilder

kolterstok

(-ken, -ke): Lodret rundholt, der fører fra rorgængeren på et overliggende ... Se artiklen

kolur

(-en, -er): "De øvrige klare Fiksstjerner kan, for at lette Oversigten, ... Se artiklen

kombilast

(-en, -er): Ladning, der består af flere forskellige partier og flere ... Se artiklen

kombinationsløft

(-et, -): Løft, hvor to kraner el. bomsystemer løfter sammen på en byrde. ... Se artiklen

kombinationsskib

(-et, -e): "Kombinationsskib – et skib bygget til at føre enten olie eller ... Se artiklen

kombineret

(adj.): I udtryk som: kombineret transport. En transport af varer, de ... Se artiklen

kombiskib

(-et, -e): Skib, der er indrettet til at laste-losse for mere end en metode, fx ... Se artiklen

komet

(-en, -er): Himmellegeme bestående af hoved og hale af fordampet støv, der ... Se artiklen

komfort-notation

(-en, -er): "Komfort-notationen betyder bl.a., at støjniveauet på kamre ikke ... Se artiklen

komisfarer

(-en, -er): "Handel Skib der i Krigstiider faaer Patent til at være Bevæbnet ... Se artiklen

kommanditist

(-en, -er): Økonomisk deltager i rederivirksomhed, hvor skibene er finansieret ... Se artiklen

kommando

(-en, -er): Under kommando for søværnsfartøj vil sige, at fartøjet er ... Se artiklen

kommandobro

(-en, -er): Dækket med eventuelle lukaf på, hvorfra skibets ... Se artiklen

kommandodæk

(-ket, -): Det dæk på et skibs brohus, hvorfra skibets manøvrering og ... Se artiklen

kommandoflag

(-et, -): Dss. kommandotegn. Det flag, stander eller vimpel, som en officer på ... Se artiklen

kommandohus

(-et, -e): Ældre udtryk for kommandobroens bestiklukaf. "Indenfor Brystvær ... Se artiklen

kommandoplatform

(-en, -e): "Kommandoplatform ved Fokkemasten med Løbebroer fra midtskibs ... Se artiklen

kommandoråb

(-et, -): Forskellige ordrer udråbt til mandskabet i fx bådroning, ... Se artiklen

kommandoskib

(-et, -e): Det skib, hvor den kommanderende officer for en flådestyrke har ... Se artiklen

kommandovimpel

(-en, -ler): Kommandotegn som kommandoflag, men vist med vimpel. c ... Se artiklen

kommandør

(-en, -er): Stillingsbetegnelse for en officer i søværnet af rang over en ... Se artiklen

kommandørkaptajn

(-en, -er): Søofficersgrad over en orlogskaptajn og under en kommandør. ... Se artiklen

komme

(vb): I udtryk som fx: komme et skib nærmere.raise a s ... Se artiklen

kommercelæst

(-en, -er): Enhed for et skibs lasteevne. Oplysninger om gamle måleforhold ... Se artiklen

kommisfarer

(-en, -er): Dss. kaper (1622).
privateer.
[DHI2 p.85] Kilder

kommisflag

(-et, -): Flag til fx handelskompanier og kaperflag = dannebrog splitflag med ... Se artiklen

kompanidreng

(-en, -e): Ungt menneske antaget i et handelskompagnis tjeneste. Har været ... Se artiklen

kompas

(-set, -ser): Retningsvisende instrument, der kan være af forskellig type: ... Se artiklen

kompasafmærkning

(-en, -er): Farvandsafmærkning med bøjer, der er udlagt efter ... Se artiklen

kompascertifikat

(-et, -er): Myndighedernes bevis for, at et kompas har gennemgået og passeret ... Se artiklen

kompasdåse

(-n, -r): Beholder til et tørkompas, gerne med rund form til forskel fra en ... Se artiklen

kompasforstørrelsesglas

(-set, -): Halvcirkelformet forstørrelsesglas isat en messingramme med ... Se artiklen

kompashus

(-et, -e): Dss. nathus. Det stativ, som et kompas er opstillet i om bord. ... Se artiklen

kompaskedel

(-en, -er): Dss. kompaskop.
compass bowl.
[Brochurer] Kilder

kompaskop

(-pen, -per): Kompassets skål med kompaspinden, duppen, hvorpå magnetnål og ... Se artiklen

kompaskorrigering

(-en, -er): Justering af kompassets visning. Et magnetkompas vil indstille sig ... Se artiklen

kompaskort

(-et, -): Søkort tegnet uden anvendelse af en projektion. De tidligste ... Se artiklen

kompaskurs

(-en, -er): Kursen, der styres efter kompasrosens visning. compass ... Se artiklen

kompaskvadrant

(-en, -er): 90° af kompasrosen er en kvadrant.quarters of the ... Se artiklen

kompaslinje

(-n, -r): "Enhver linie på jorden, der har den egenskab, at den danner samme ... Se artiklen

kompaslåg

(-et, -): Tørkompasser behøver principielt intet låg, men har ofte haft et ... Se artiklen

kompasnål

(-en, -e): Kompaselementet i et magnetkompas. Nålene kan være lange tynde ... Se artiklen

kompaspejling

(-en, -er): Pejling foretaget over kompasset ved hjælp af et pejldiopter eller ... Se artiklen

kompasrepeater

(-en, -e): Gyrokompasset er opstillet centralt i skibet, og fra hovedkompasset ... Se artiklen

kompasretning

(-en, -er): Retningen angivet ved hjælp af kompas og udtrykt i grader eller ... Se artiklen

kompasrose

(-n, -r): Kompasskiven indrettet med graduering. card or face of a ... Se artiklen

kompasstabiliseret

(adj): Om et radarbillede, der vises vinkeltro med omgivelserne.- ... Se artiklen

kompasstreg

(-en, -er): Kompasset har 32 streger. Vinkelmål lig med 11,25 grader anvendt ... Se artiklen

kompensationmiddel

(-midlet, -midler): Dss. korrigeringemidler: de magneter og og ... Se artiklen

kompensationsmagnet

(-en, -er): Korrigeringsmagnet. Magnet, der anbringes i et nathus eller på ... Se artiklen

kompensationsmiddel

(-midlet, -midler): Dss. kompensationsmagnet eller korrigeringsmagnet. ... Se artiklen

kompensere

(vb): Korrigere et kompas for deviation ved at anbringe kompenseringsmagneter ... Se artiklen

komplement

(-et, -er): Komplement til bredden er = 90° minus breddden. Kaldes også ... Se artiklen

komposit

(adj): Byggemetode, hvor skroget bygges af mere end et skrogmateriale, fx ... Se artiklen

komposition

(-en, -er): Ordet brugt om forskellige former for maling og anden flydende ... Se artiklen

kompositmateriale

(-t, -r): I glasfiber- og plastbådbygning om materialer, der består af to ... Se artiklen

kompositskib

(-et, -e) gl. Compositskib: Skib bygget med fx spanter af stål og klædning af ... Se artiklen

kondemnere

(vb) condemnere: Opgive, efterlade, kassere. Om ladning, udstyr eller skib, ... Se artiklen

kondemnering

(-en, -er) komdemnation: I søforsikring den ha ... Se artiklen

kondensation

(-en, -er): I forbindelse med dampmaskiner: "... en Skrue-Fragtdamper forsy ... Se artiklen

kondensationskerne

(-n, -r): Partikel af salt, støv etc. hvorpå vanddamp fortætter sig og der ... Se artiklen

kondensationsstribe

(-n, -r): Bånd på himlen af fortættet vanddamp opstået pga af flys ... Se artiklen

konference

(-n, -r): "En Konferences Maal er at skabe Harmoni og undgaa skadelig ... Se artiklen

konferencerederi

(-et, -er): Rederi, der er medlem af og overholder en konferences fragtrater og ... Se artiklen

konge

(-n, -r): Titel på en flådekommandør fra vikingetogterne. "... at Mænd a ... Se artiklen

kongeflag

(-et, -): Fra ca. 1800. Normalt det samme som orlogsflag (i 1800-tallet). ... Se artiklen

kongejagt

(-en, -er): "Kort efter kom en Morgen paa Dagvagten Kongejagten KAREN KNUTH med ... Se artiklen

Kongelig Dansk Yachtklub

Se under KDY.
Royal Danish Yacht Club.
[SEH] Kilder

kongens kvarter

Den halvdel af et sejlskibs besætning (normalt kun på orlogsskib), der har ... Se artiklen

kongepumpe

(-n, -r): Skibets største lænsepumpe; brugt i de større sejlskibene om de ... Se artiklen

kongeskib

(-et, -e): Orlogsfartøj som står til en konges - eller dronnings - rådighed. ... Se artiklen

kongeslag

(-et, -): Træhammer af stor størrelse. Mussekølle. Kongeslaget er anvendt ... Se artiklen

konjunktion

(-en, -er): "To Himmellegemer, hvis Længde i Ekliptika er ens, siges at være ... Se artiklen

konnossement

(-et, -er): Ihændehaverdokument, der giver rettighed til at få udleveret ... Se artiklen

konnossementkonventionsloven

Lov nr. 150 af 7. maj 1937 blev kaldt konnossementskonventionsloven. Loven ... Se artiklen

konsolfyr

(-et, -): Radiofyr, der udsendte signaler, der kunne anvendes til ... Se artiklen

konstabel

(-blen, -bler): Gradsbetegnelse for orlogsgast. Gennem tiderne har ordet ... Se artiklen

konstantdeviation

(-en, -er): Konstantdeviation er en deviationskoefficient, der gerne benævnes ... Se artiklen

konstellation

(-en, -er): Stjernebillede. Gruppe af nærtstående stjerner, der på grund af ... Se artiklen

konstruktionsdeplacement

(-et, -er): Skibets beregnede deplacement til sommerlastevandlinjen, som det ... Se artiklen

konstruktionsdybgang

(-en, -e): Den dybgang, som et skib på konstruktionstegningerne er beregnet ... Se artiklen

Konstruktionskammeret

"Ved Konstruktionskammeret, nu Konstruktionskontoret, forstaas hele det ... Se artiklen

konstruktionskommission

(-en, -er): Kommission, der skulle udgøre en slags bestyrelse for ... Se artiklen

konstruktionslinje

(-n, -r): "I skibe med afrundet overgang mellem dæk og skibsside måles dybden ... Se artiklen

konstruktionsofficer

(-en, -er): Søofficer, der er uddannet til og ansat som skibsbygningskyndig ... Se artiklen

konstruktionsplan

(-et, -er): Planer parallelt med basis, dvs. kølen, ca. i højde med ... Se artiklen

konstruktionssikkerhedscertifikat

(-et, -er): cargo ship safety construction certificate // I ... Se artiklen

konstruktionsspant

(-et, -er): "Konstruktions-Spanteplanerne, dvs. Planer parallele med ... Se artiklen

konstruktionstegning

(-en, -er): Konstruktionstegninger til et skibs bygning omfatter mange ... Se artiklen

konstruktionstrimmet

(adj): Lige trimmet til samme dybgang for og agter. trimmed moulde ... Se artiklen

konstruktionsvandlinje

(-n, -r): En tænkt vandlinje, som et skib under bygning formodes at ville få, ... Se artiklen

konsulatspassage

(-n, -r): Sømand, der af forskellige årsager skal hjemsendes, og hvor ... Se artiklen

Kontaktudvalget for dansk maritim historie- og samfundsforskning

Kontaktudvalget blev dannet i 1974 og udgiver en årbog med forskellige bidrag ... Se artiklen

kontinentalskråning

(-en, -er): Kontinentalskrænt. Den stærkt skrå flade fra kontinentalhavet, ... Se artiklen

kontinentalsokkel

(-kelen, -ler): Kontinentets fastepart uder vandoverfladen og ned til ... Se artiklen

kontingent

(-et, -er): Flådeafdeling.
contingent.
[SØK p.120] Kilder

kontorflag

(-flaget, -flag): Et rederis særlige flag med bomærke etc. "De i Dansk Int ... Se artiklen

kontrabande

(-n, -r): Transport af ulovlige varer mellem to lande. Kontrabnde kan være ... Se artiklen

kontrabander

(-en, -e): "Sådan kaldes fragtskibe, der lægger ind på steder, hvor et ... Se artiklen

kontrabras

(-en, -er): Støttebras til en rå. De anvendes under stormvejr som ekstra ... Se artiklen

kontrahere

(vb): "Skibene er oprindeligt kontraherede af rederier ved …". Bestilling af ... Se artiklen

kontraktsejlads

(-en, -er): "Vi beskæftiger vore skibe på t/c, hvor bunkers er os ... Se artiklen

kontramagnet

(-en, -er): Dss. korrigeringsmagnet, der anvendes ved kompaskorrigering. ... Se artiklen

kontramarch

(-en, -er): "Vendingerne må altså, i modsætning til de danske, være ... Se artiklen

kontrarig

(adj.) Med modsat rettede vinde, der forhindrede sejlskibet i at sejle direkte ... Se artiklen

kontraror

(-et, -): Lægge roret til modsat side. Når et skib under drej ønskes ... Se artiklen

kontraspant

(-et, -er): Vinkel påsat bundstokkens øverste kant og gående op ad siden med ... Se artiklen

kontratørn

(-en, -er): Med trosser, der skal gøres fast , at tage en tørn modsat vej ... Se artiklen

kontravinkel

(-kelen, -kler): Vinkeljern, der i skibsbygning påsættes med vinklen modsat ... Se artiklen

kontreadmiral

(-en, -er): Laveste admiralsgrad.
rear admiral.
[ORL p.66] Kilder

kontroldybdemåler

(-en, -e): "Kapt. C. Clausens kontroldybdemaaler indeholder to af hinanden ... Se artiklen

kontrolhavn

(-en, -e): Havn, hvortilen krigsførende magt indbringer skibe for at ... Se artiklen

kontrolstation

(-en, -er): Masterstation. Radiostationer på jordoverfladen, der fungerer som ... Se artiklen

kontrolsyn

(-et, -): Eftersyn udført af myndighed eller bemyndiget klassifikationsselskab ... Se artiklen

kontur

(-en, -er): Konturen af kyst.
configuration of the coast.
[EL] Kilder

konvektion

(-en, -er): Opadstigende luftstrøm i ustabil luft. Ved konvektion dannes ofte ... Se artiklen

konvektionsbyge

(-n, -r): Byge forårsaget af konvektionsluftstrøm.convective sho ... Se artiklen

konvektionsregn

(-en, -): Regn fremkaldt af en konvektionsluftstrøm.convection ra ... Se artiklen

konventionsland

(-et, -e): Et selvstændigt land, der har ratificeret en konvention, fx ... Se artiklen

konventionsskib

(-et, -e): Skib, hvis hjemstedsnation har ratificeret en bestemt konvention, ... Se artiklen

konvergens

(-en, -er): "Den vinkel, som skal anvendes på storcirkelpejlingen for at få ... Se artiklen

konvoj

(-en, -er): Samling af skibe, der sejler sammen efter bestemte mønstre og i ... Se artiklen

konvojere

(vb): "Give Leyde til Søes, det er at give ubevæbnede Fartøyer Beskyttelse ... Se artiklen

konvojsignal

(-et, -er): Signal, der på forhånd er aftalt mellem de i konvojen sejlende ... Se artiklen

konvojskib

(-et, -e): "Inden for alle flåder havde fregatten fået en stadig større ... Se artiklen

konvojtjeneste

(-n, -r): Skib, der gør tjeneste enten som konvojskib eller som beskyttende ... Se artiklen

konvojur

(-et, -e): Ur, der er indrettet til med visse mellemrum at give et signal, der ... Se artiklen

koordinatsystem

(-et, -er): Tal, der angiver et punkts position i forhold til et eller flere ... Se artiklen

kop

(-pen, -per): I forskellige udtryk som: kophilnagle. Kophilnagle stav ... Se artiklen

kopbor

(-et, -): "Kaldes de Bor, der ikke ere forsynede i Enden med en Skrue, der kan ... Se artiklen

kopelevator

(-en, -er): Paternosterelevator, der anvendtes i visse kulfyrede skibe, hvor ... Se artiklen

kopernianske system

Også: Cop(p)ernicus: Planetsystemet ordnet efter love opkaldt efter Nikolaus ... Se artiklen

koral

(-en, -er): Bundart med signatur anvendt på søkort. Skeletdele af små ... Se artiklen

koralrev

(-et, -): Bundart med signatur anvendt på søkort.
coral reef.
[5011] Kilder

koralø

(-en, -er): Ø dannet af koraler.
cay.
[FOH p.31, EL] Kilder

kordel

(-en, -er): 1. Enkelt part af tovværk, fx en tredjedel af tr ... Se artiklen

kordelsblok

(-ken, -ke): Blokkene på kordelstaljerne. Se ovenstående bet. 2. ... Se artiklen

kordelsknægt

(-en, -e): "Kordeels-Knægtene, kaldes de toe Knægte agten for Masten ... Se artiklen

kordelsprunget

(adj.): Tov, hvor en af kordelerne er sprunget, slidt over eller beskadiget. ... Se artiklen

kordelstrop

(-pen, -per): Med en kordel af et passende svært tov lader man kordelen sno ... Se artiklen

kordeskala

(-en, -er): "For at kunne løse geometriske Opgaver er det lettest at have ... Se artiklen

korkbøje

(-n, -r): Gl. for redningskrans. [KOF]
life buoy. Kilder

korkfender

(-en, -e): Fender fremstillet af korkstumper samlet i en flettet tovværkspose ... Se artiklen

korkmadras

(-sen, -ser): "For at der under en Katastrofe kan forefindes et stort Antal ... Se artiklen

kornelevator

(-en, -e): Dss. kornsuger. Mekanisk pneumatisk redskab, der gennem et rør kan ... Se artiklen

kornfart

(-en, -er): Skib beskæftiget i fart fra store korneksporterende lande med ... Se artiklen

korninstruks

(-en, -er): Instruktion om udregningen af, hvorvidt stabilitetskravene ved ... Se artiklen

kornladning

(-en, -er): "Kornladninger omfatter ladning af hvede, majs, havre, byg, ris, ... Se artiklen

kornlasteplan

(-en, -er): Lasteplan for, hvor kornet skal anbringes, og hvordan det skal ... Se artiklen

kornluge

(-n, -r): Også kaldet trimmeluge. Særlig luge på dækket nærmere skibssiden ... Se artiklen

kornmod

(-en, -): Lynild uden torden. artificial lightning. ... Se artiklen

kornskot

(-tet, -ter): Langskibs skot, der opsættes i lastrum, vhor der skal føres ... Se artiklen

kornsuger

(-en, -e): Flydende platform, pram, hvorpå der er opstillet et reskab, der ... Se artiklen

kornåbning

(-en, -er): Dss. kornluge.
grain hatch.
[ABC] Kilder

korporal

(-en, -er): 1. Stillingsbetegnelse for en underbefalingsmand i ... Se artiklen

korporalsbænk

(-en, -e): Arbejdsbordet for korporalen, hvor han reparerer og udfører andet ... Se artiklen

korpsmatros

(-en, -er): Søværnet: "Ved Reorganiseringen efter 1814 ændredes ... Se artiklen

korpus

(-et, -er): Sekstantens metalstel bestående af en sektor af en cirkel med et ... Se artiklen

korrespondance

(-n, -r): Telefoniske samtaler eller telegrafiske meddelelser sendt mellem ... Se artiklen

korresponderende reder

Reder, der i partrederi tager sig af skibets drift på vegne af alle ... Se artiklen

korrigere

(vb): Korrigere et kompas for deviation. Dss. kompensere og justere. ... Se artiklen

korrigeringslegeme

(-t, -r): Benævnelse på de magneter, blødtjernskugler og barrer, der ... Se artiklen

korrigeringsmiddel

(-delet, -ler): Dss. korrigeringslegeme. Se ovenstående. adjustme ... Se artiklen

korrosionsbestandig

(adj): Om materialer, der kan modstå den nedbrydende påvirkning fra det ... Se artiklen

korrosionsfilm

(-en, -): "I visse tilfælde oxyderer man metallet ad kunstig vej, hvilket er ... Se artiklen

korrosionsudmattelse

(-n, -r): "En sådan film [korrosionsfilm] kræver imidlertid for at kunne ... Se artiklen

korsar

(-en, -er): Dss. pirat, sørøver.
corsair.
[DUD] Kilder

korsstav

(-en, -e): "Astrolaben afløstes dog til Navigationsbrug allerede omkring Aar ... Se artiklen

korsørpropeller

(-en ,-e): Fabrikat af stilbare propeller fra fabrik i Korsør.Kor ... Se artiklen

kort

(-et, -) gl. Kaart: Grafisk afbildning af topografiske og hydrografiske forhold ... Se artiklen

kort

(adj): I udtryk som: kort bovenstang.stump royal-mast ... Se artiklen

Kort 1

Titel på publikation, der indeholder symbolforklaringer til søkortets ... Se artiklen

kortbord

(-et, -e): Det bord i bestiklukaf eller på kommandobroen benyttes af ... Se artiklen

kortbølgeradio

(-en, -er): Radiokommunikation på bestemte frekvenser. Kortbølgeradioen var ... Se artiklen

kortdatum

(-et, -data): 1. Referenceniveau for dybder.char ... Se artiklen

korte

(vb): I udtryk som fx: korte ind, (gl.) haul taught. ... Se artiklen

kortlup

(-pen, -per): Forstørrelsesglas til brug på søkort. Lupperne har en ... Se artiklen

kortpasser

(-en, -e): Passer med lige eller buede ben, énhåndspasser, hvis benspidser er ... Se artiklen

kortplan

(-et, -er): "Storcirkelkort er aflagt i en såkaldt centralprojektion. Man ... Se artiklen

kortrettelse

(-n, -r): En forandring i virkeligheden, der skal indføres i et søkort for at ... Se artiklen

kortsplejs

(-en, -er): Tovværkssammenføjning med en splejsemetode, hvor der anvendes ... Se artiklen

korttrekant

(-en, -er): Dss. transportør. Redskab af plast med gradinddeling til brug ved ... Se artiklen

korvet

(-ten, -ter): Orlogsskibstype, der er mindre end en fregat og med et åbent ... Se artiklen

kosmolabium

(-biumet, -bier): Et meget kompliceret instrument, der kunne benyttes til alle ... Se artiklen

kost

Sømærke til farvandsafmærkning med topbetegnelse i form af en kost. "Hvor ... Se artiklen

kost

(-en, -): Forplejningen om bord et skib. allowance. ... Se artiklen

kostdreng

(-en, -e): "Når en dreng var 8 år gammel, sund og førlig, og faderen stod i ... Se artiklen

kosterbåd

(-en, -e): Enmastet bådtype fra Sverige vestkyst med gaffelsejl og ... Se artiklen

kosterække

(-n, -r): Flere afmærkningsbøjer med topbetegnelse visende retningen af et ... Se artiklen

kostforplejning

(-en, -er): Kosten om bord på OLDENBORG, 1672: "Folkene kunne efter daglig ... Se artiklen

kostpenge

(-): Det beløb, der per dag er afsat til en søfarnedes forplejning. Kan ... Se artiklen

kostreglement

(-et, -er): Tidligere var der af myndighederne udgivet et kostreglement for ... Se artiklen

kotumba

(?): Skibstype beskrevet i græsk periplus. Typen sejlede i Indiske Ocean før ... Se artiklen

kovende

(vb): Vende for vinden ved at falde væk fra vindøjet og vende rundt med ... Se artiklen

kovending

(-en, -er): Vending af et sejlskibs sejlretning, så vinden kommer fra modsat ... Se artiklen

kovs

(-en, -e)gl. Kous: 1. Metalbøjle af form som en cirkel eller ... Se artiklen

kovsering

(-en, -e): Et metalbeslag, der består af to rundinger med forskellig diameter. ... Se artiklen

koøje

(-t, -r): Cirkelrundt vindue i et skibs dæk eller side, der evt. kan åbnes, ... Se artiklen

krabpasser

(-en, -e): Stregpasser med skarpe spidser, hvormed tømmer kan opridses før ... Se artiklen

kraftblok

(-ken, -ke): I fiskeri: gummivalser trukket af hydraulik og hvorover nettet ... Se artiklen

kraftpåvirkning

(-en, -er): Kraftpåvirkning på et tov.
stress.
[ABC, LAB p.8+36] Kilder

kragejolle

(-n, -r): Enmastet fartøj med sprydsejl samt forsejl, klinkbygget, spids i ... Se artiklen

kragerede

(-n, -r): "Under Seiladsen til Fiskestationen fortsætter man de i Land ... Se artiklen

kramme

(vb): kramme sejl. Sætte flest mulige sejl til at trække. "Vi kramm ... Se artiklen

kran

(-en, -er): Som laste- og lossegrej i stedet for bomme. Også som: mas ... Se artiklen

krananker

Dss. daglig- og tøjanker. De ankre der hænger klar til brug under ... Se artiklen

krananker

Se under anker. krananker. De ankre, der ... Se artiklen

kranbjælke

(-n, -r): Den udstikkende bjælke, som benyttes til ophaling af et træskibs ... Se artiklen

kranbom

(-men, -me): Lossegrej, hvor lossebommen er udstyret, så den kan fungere som ... Se artiklen

kranfører

(-en, -er): Personen, der håndterer laste- og lossegrejets kraner på et ... Se artiklen

krankevægter

(-en, -e): Dss. sygepasser i et orlogsskib. "Fregattens Læger og Sygeoppas ... Se artiklen

krankrog

(-en, -e): Dss. lossekrog.
crane hook.
[FMK p.93] Kilder

krankugle

(-n, -r): Kugle eller vægtmasse, der påsættes en løftewire før ... Se artiklen

krankvægter

(-en, -e): Sygepasser.lob // loly-boy.[Saint] ... Se artiklen

kranlægter

(-n, -r): Stor pram med kran monteret og benyttet til at placere eller reparere ... Se artiklen

kranpram

(-men, -me): Pram forsynes med kran, der kunne anvendes ved ombordtagning af ... Se artiklen

kranrakke

(-n, -r): Fast anbragt rakke på mast for underræer, der ikke forandrer ... Se artiklen

krans

(-en, -e): Krans på toppen af en mast. "Et sammenspledset Toug, der lægges ... Se artiklen

kranskib

(-et, -e): Specialskib udstyret med kraftig kran. crane barge ... Se artiklen

kransning

(-en, -er): "Krandsning. Saaledes kaldes en Tougkrands der lægges paa Toppene ... Se artiklen

krap

(adj.): I udtryk som: krap sø / krapsø. Mindre bølger med kort afs ... Se artiklen

kraper

(-en, -e): Opklodsningen eller vangerne, der danner en båds leje om bord. ... Se artiklen

krappejern

(-et, -): Ridsejern til opmærkning af tømmer. "kniv, bøjet i en snæver ... Se artiklen

krapperum

(-met, -): Om vikingetidens drageskib: "Lasten var ved tværskibs Skillerum ... Se artiklen

krave

(-n, -r): Fx i mastekrave. "Krave paa Masterne. Er et Stykke tjæret Seildu ... Se artiklen

kravebjælke

(-n, -r): Dss. fangbjælke eller naglebænk.pinrail // fife rail ... Se artiklen

kravel

(-len, -ler): 1. Byggemetode for træskibe med relation til fo ... Se artiklen

kravelbygning

(-en, -er): Klædningsform, hvor plankerne lægges kant mod kant og giver et ... Se artiklen

kravil

(-en, -er): Dss. stikbjælke.carling.[KØN p. 330, ... Se artiklen

kravis

(-en, -): "Det blæste en haard Storm og sadte stærk ind med Kravis - Grødis ... Se artiklen

kreaturaflukke

(-t, -r): Kostald om bord på et skib. cott for cattle and sheep / ... Se artiklen

kreaturbevis

(-et, -er): Certifikat for godkednt indretning til transport af levende dyr. ... Se artiklen

kreaturoppasser

(-en, -e): Besætningsmedlem på sejlskibene, der passede de levende dyr om ... Se artiklen

kreaturtransportskib

(-et, -e): Skib indrettet til transport af levende kreaturer, oftest får. ... Se artiklen

krejert

(-en, -er) kreyert: Skibstype med tre master anvendt i Østersøområdet og ... Se artiklen

krejler

(-en, -e): Limfjordsfiskehandler, der opkøbte fisk ved større fiskefartøjer ... Se artiklen

krejlerkåg

(-gen, -ge): Enmastet fartøj uden dæk fremdrevet ved sejlkraft eller roning. ... Se artiklen

krig

(-en, -er): 1. Tømmerstykke mellem kølen og forstævnen. ... Se artiklen

krigsartikler

(pl): Reglement for en nations soldater.
articles of war.
[HAR, Saint] Kilder

krigsdampskib

(-et, -e): "Den danske Flaades første egentlige Krigsdampskib var Hjulskibet ... Se artiklen

krigsfangeskib

(-et, -e): Skib indrettet til krigsfangers ophold. Gerne et ældre udtjent ... Se artiklen

krigsforlis

(-et, -e): Skib, der beskadiges elelr synker på grund af krigshandlinger. ... Se artiklen

krigsforsikring

(-en, -er): "Krigsforsikring af danske skibe er lovpligtig, dog således at ... Se artiklen

krigsret

(-ten, -ter): Domstol, der kan fungere om bord på et krigsskib, og som i ... Se artiklen

krigsrisikotillæg

(-et, -): Tillæg til hyren for søfolk, der sejler i områder, der er ... Se artiklen

krigssejler

(-en, -e): Søfolk, der under en krig er forhyret med handelsskibe. ... Se artiklen

krigsskadeerstatning

(-en, -er): Erstatning til søfarende for fysiske skader og mistede ejendele ... Se artiklen

krigsskib

(-et, -e): Skib udstyret med våben. man-of-war // warship ... Se artiklen

krigstillæg

(-get, -): Dss. krigsrisikotillæg. "Krigstillægget tæller fra lørdag den ... Se artiklen

krigsudrustning

(-en, -er): Verdenskrig var danske skibe udstyret med forskelligt ekstraudstyr ... Se artiklen

krigszone

(-n, -r): Område, hvor der foregår krigshandlinger.war zone ... Se artiklen

krimpe

(vb): "Vinden krimper op, løber imod Solen. Vinden løber mod Solen, hvilket ... Se artiklen

Kristi Himmelfartsdag

(-en, -e): Kirkelige festdag, der falder den sjette torsdag efter påske, ... Se artiklen

krog

(-en, -e): 1. fiskekrog. fishing hook.[Sai ... Se artiklen

kroge

(vb): I udtryk som: kroge sig fast i et skib for at entre det. ... Se artiklen

krogfiskeri

(-et, -er): Dss. krogline-, el. langline-, el. linefiskeri. Ca. 200-250 m lang ... Se artiklen

krone

(-n, -r): Krone på et stopperknob eller anden afslutningsknob på tovværk. ... Se artiklen

kronekompas

(-set, -ser): Sladrekompas, hvor kursen kan aflæses fra undersiden, og hvor ... Se artiklen

kronesplejs

(-en, -e): En splejs på tampen ef et tov, hvor de enkelte kordeler splejses ... Se artiklen

kronjagt

(-en, -er): "Dette Skib er den saakaldte Kronjagt eller Kongens Rejsejagt fra ... Se artiklen

kronometer

(-meteret, -metre): Søur, der har en meget nøjagtig gang, da urværket er ... Se artiklen

kronplatting

(-en ,-er): "Kronplatting kan lægges af 3 eller 4 Garn. Som det vil fremgaa af ... Se artiklen

kropplade

(-n, -r): Centekølsvinets lodretstillede langskibs plade, der er med sit ... Se artiklen

krudt

(-et, -): En blanding af svovl, salpeter og kul.
gun-powder.
[HAR, KOF] Kilder

krudtbåd

(-en, -e): Båd, der leverer krudt ud fra magasin til krigsskib.gu ... Se artiklen

krudtflag

(-et, -): Flag sat på et orlogsskib under håndtering af krudt og anden ... Se artiklen

krudthorn

(-et, -): Konisk formet beholder med låg i den brede ende og en hane i den ... Se artiklen

krudtkammer

(-kammeret, -kamre): Dss. krudt magasin. Rummet, hvori krudt opbevares. Rummet ... Se artiklen

krudtlanterne

(-n, -r): Lanterner, der giver lys i et krudtmagasin.lanthorn in t ... Se artiklen

krudtmagasin

(-et, -er): Dss. krudtkammer.
powder room.
[HAR, Saint] Kilder

krudtmål

(-et, -): Bæger eller kar til afmåling af krudtmængde passende til ... Se artiklen

krudtsats

(-en, -er): Til brandrør m.v.
composition.
[HAR] Kilder

krudtslup, krudtchalup

(-pen, -per): "Og hvad saa vi, Krudtsluppen laa jo alt paa Siden af NAJADEN og ... Se artiklen

krudttønde

(-n, -r): powder barrel.[HAR] krudttønde med l ... Se artiklen

krumholt

(-et, -er): Se også krumtømmer nedenfor. compass timber ... Se artiklen

krumholtsgast

(-en, -er): Snejegast; sømand, der sniger sig uden om arbejdsopgaver. " ... Se artiklen

krumning

(-en ,-er): I et løb en ændring i retning, der forløber efter en del af en ... Se artiklen

krumpasser

(-en, -e): Passer med buede ben, så den kan måle kugleformede genstande. ... Se artiklen

krumsenter

(-en, -e): Hvalsenter.
harping.
[Benzon] Kilder

krumtapaksel

(-akslen, -aksler): "Krumtapakslen helbygges og udføres i 2 stykker. ... Se artiklen

krumtømmer

(-et, -): Skibsbygningstømmer, der er vokset i en sådan form, at det med ... Se artiklen

krusning

(-en, -er): Krusning på vandet er en svag bølgedannelse på overfladen. ... Se artiklen

kryds

(-et, -): 1. Kryds i tovene, eller ankertovene. c ... Se artiklen

krydsassistent

(-en, -er): Også benævnt krydstoldassistent. I rangfølgen stående over en ... Se artiklen

krydsbardun

(-en, -er): Barduner, der anvendes til afstivning af krydsmastens stænger. ... Se artiklen

krydsbetjent

(-en, -er): Også benævnt krydstoldbetjent. I rangfølgen stående under en ... Se artiklen

krydsbolt

(-en, -e): To med krydsbesnøring forbundne stokke, der danner et x-kryds og ... Se artiklen

krydsbovenbramrå

(-råen, -ræer): Mesanmastens eller krydsmastens øverste bramsejlsrå, når ... Se artiklen

krydsbovenbramstang

(-stangen, -stænger): Krydsmastens øverste stang, der er røjlens stang. ... Se artiklen

krydsbramsejl

(-et, -): Sejlet på krydsmastens bramsejlsrå.mizzen topgallant s ... Se artiklen

krydsbramstagsejl

(-et, -): Stagsejl mellem stormast og krydsmast, der går fra agten for ... Se artiklen

krydsbramstang

(-stangen, -stænger): Stangen, der med sit fodpunkt er fastgjort til ... Se artiklen

krydsbras

(-en, -er): "Staae med den ene Ende i Øiebolte i Agterenden af ... Se artiklen

krydsbuggårding

(-en, -er): "Krydsbuggaardinger. Den ene Ende af hver Buggaarding vises ... Se artiklen

krydsbugline

(-n, -r): "Buglinernes ene Ende vandrer med sin Kous paa Langsprydet, dens ... Se artiklen

krydsbuk

(-ken, -ke): "Er samlet af tvende Rundholter eller Fyrretømmer, hvis Overender ... Se artiklen

krydsbændsel, krydsbindsel

(-slet, -sler) gl. Bindsel: "Er et Bindsel, der lægges paa to Parter Toug, men ... Se artiklen

krydsdrejereb

(-et, -): Bruges til at hejse krydsråen med. "I den ene Ende af hvert Dreie ... Se artiklen

krydsdrejerebsfald

(-et, -): "Der er et Fald i hvert Dreiereb, Overblokken staaer i den ene Ende ... Se artiklen

krydse

(vb): 1. "Krydse, kaldes at opholde sig med et Skib paa een og ... Se artiklen

krydser

(-en, -e): Krigsskibstype. Krydsere inddeles i lette og svære krydsere. ... Se artiklen

krydserhæk

(-ken, -ke): Agterstævnsform, hvor tømmeret følger en lodret S-formet kurve. ... Se artiklen

krydsetov

(-et, -e): Tovet, hvormed en surring krydses. Se krydse 3. seizing ... Se artiklen

krydsfald

(-et, -): Faldet til krydsmastens mærssejl.mizzen top-sail halyar ... Se artiklen

krydsfartøj

(-et, -er): Fællesbenævnelse for forskellige af krydstoldvæsenets fartøjer. ... Se artiklen

krydsfok

(-ken, -ke): Fokkesejl særligt udformet til at bruge under bidevindsejlads. ... Se artiklen

krydsfyldningsinstallation

(-en, -er): System af tanke og rørforbindelser, der gør det muligt at trimme ... Se artiklen

krydsgivtov

(-et, -e): "Den første Part af Givtouget staaer om Krydsraaen, udenfor ... Se artiklen

krydsgods

(-et, -): Rigningen på krydsmasten, der i visse tilfælde kan være ... Se artiklen

krydsholt

(-et, -er): Klampe brugt til at fæstne tovværk på. Kraftig klampe anv. til ... Se artiklen

krydshoved

(-et, -er): "Krydshovedet smedes af hårdt Siemens-Martin stål med søler af ... Se artiklen

krydshukkert

(-en, -er): Skibstype. En galease med et krydssejl på mesanmastens stang. ... Se artiklen

krydsjagt

(-en, -er): Dss. krydstoldjagt, se under den.
[H&S47 p.100] Kilder

krydsjolle

(-n, -r): mizzen-topmast rope.
[Benzon] Kilder

krydskatning

(-en, -er): "Fuksene maa være mindst 2 Gange saa lange som Tampen og saa ... Se artiklen

krydsknob

(-et, -): Dss. en krone på et tovværk.
crowning.
[Saint] Kilder

krydsmast

(-en, -er): Krydsmastbenævnelsen benyttes oftest om den tredje af fire eller ... Se artiklen

krydsmærke

(-t, -r): Mærker i kapsejlads, der angiver baneafsnit, på hvilken der skal ... Se artiklen

krydsmærs

(-et, -): Mærset, der hviler på sallingerne på krydsmastens top. ... Se artiklen

krydsmærssejl

(-et, -): Det næstnederste råsejl på krydsmasten, hvis der er tale om ... Se artiklen

krydsning

(-en, -er): Krydsning om vulingen. "Den Surring der lægges tværs over alle ... Se artiklen

krydsovermærssejlsrå

(-råen, -ræer): "Imedens gik vagten i gang med storsejlet og fik dette hevet ... Se artiklen

krydspejling

(-en, -er): Samtidig pejling af to genstande, der giver en pladsbestemmelse for ... Se artiklen

krydsport

(-en, -e): "… en anden [kugle] ramte to fod over vandlinien inden ... Se artiklen

krydsrakke

(-n, -r):
mizen topmast parral rope.
[Benzon] Kilder

krydsrammeantenne

(-n, -r): Antenne for radiopejlerapparat. Antennen er en Bellini-Tosi antenne. ... Se artiklen

krydsrøjel

(-en, -er): Krydsmastens røjel, der kan kombineres med -stang, -sejl etc. ... Se artiklen

krydsrå

(-råen, -ræer): Krydsmastens rå på krydsstangen. "Denne Raa heises paa ... Se artiklen

krydssejl

(-et, -): Sejlet på krydstopmasten underslået krydsråen. mizzen ... Se artiklen

krydsskyskraber

(-en, -e):
mizen skyssail.
[Benzon] Kilder

krydsskøde

(-t, -r): Skøde for krydssejlet. " Den ene Ende af hvert Skjøde staaer fast i ... Se artiklen

krydsstag

(-et, -): Stagene, der afstøtter krydsmasten forefter.mizzen stay ... Se artiklen

krydsstang

(-stangen, -stænger): Krydsmastens topmast. "Denne Stang danner en Forlæng ... Se artiklen

krydsstav

(-en, -e): Vinkelmålingsinstrument fra renæssancen. cross staff ... Se artiklen

krydsstængebardun

(-en, -er): "De store Skibe have som oftest en Fastebardun og en SIdebardun paa ... Se artiklen

krydsstængesaling

(-en, -er): Salingerne på toppen af krydsmastens faste stang. miz ... Se artiklen

krydsstængestag

(-et, -): "Dette er et enkelt Stag, der ligger med sit syede Øie udenom Godset ... Se artiklen

krydsstængestagsejl

(-et, -): Krydsmastens stagsejl, der er placeret foran krydsmasten på et stag ... Se artiklen

krydsstængevant

(-et, -er): "De ligge med deres Øine i samme Orden paa Toppen af Krydsstangen ... Se artiklen

krydsstængeæselhoved

(-et, -er): "Det ligger paa Toppen af Krydsstangen; igjennem dets runde Hul ... Se artiklen

krydstogt

(-et, -er): Sejlads mellem en række destinationer. Udtrykket bruges i dag om ... Se artiklen

krydstoldjagt

(-en, -er): Skibe som kunne være på omkring 20 tons og en længde på 40 til ... Se artiklen

krydstoldvæsen

(-et, -er): Toldvæsenets maritime afdelinger omtalt fra 1692, men ... Se artiklen

krydstopbetegnelse

(-n, -r): "Området er på positionerne … afmærket med gule sømærker med ... Se artiklen

krydstoplent

(-en, -er): "Fare lige som Mersetoplenter." [DMO] "Den ene Ende af hver Topl ... Se artiklen

krydstopsejl

(-et, -): Topsejl på en krydsmast.
mizzen topsail.
[FMK p.102] Kilder

krydstørn

(-en, -er): Tovværk eller trosse, der med krydsende bugter, tørner, lægges ... Se artiklen

krydsvant

(-et, -er): "Vanterne paa Krydsstangen. De fare ligesom Stængevanterne, men ... Se artiklen

krydsvinde

(-n, -r): Bradspil.
windlass.
[Benzon] Kilder

krænge

(vb): 1. Skibet bevægelser i søen over enten bagbord og styr ... Se artiklen

krængestik

(-ket, -): "Et saadant Stik kaldes ogsaa ofte en Hollænder." [FUN] ... Se artiklen

krængning

(-en, -er): Et skibs hældning til en af siderne omkring en langskibs akse. ... Se artiklen

krængningsdeviation

(-en, -er): Krængningsdeviation, eller krængningskorretionen, opstår på ... Se artiklen

krængningsforsøg

(-et, -): Forsøg med en krængning af skibet for at konstatere skibets ... Se artiklen

krængningskoefficient

(-en, -er): En af deviationskoefficienterne, der anvendes ved korrigering for ... Se artiklen

krængningskorrektion

(-en, -er): Den korrigering, en kompasretter udfører på kompasset for at ... Se artiklen

krængningsmagnet

(-en, -er): Magnet, der er anbragt lodret under et kompas for at magneten kan ... Se artiklen

krængningsmoment

(-et, -er) (krængende moment): Produktet af vægt og vægtarm, der frembringer ... Se artiklen

krængningsmåler

(-en, -e): Klinometer. Klinometre kan være af forskellig type: Pendultype el. ... Se artiklen

krængningsprøve

(-n, -r): "... hvor man er ved at være klar til at sende miljøskibet X ud og ... Se artiklen

krængningstryk

(-ket, -): "Vandets større Tryk mod den læ end mod den luv Boug, naar ... Se artiklen

krængningsvinkel

(-vinklen, -vinkler): Den vinkel, som et skib krænger til i forhold til ... Se artiklen

krøbbelspil

(-let, -) krøbelspil: Håndbetjent spil, hvor kraften blev overført via ... Se artiklen

krøbbelspilbedding

(-en, -er):
winch-bitts.
[Benzon] Kilder

krølle

(-n, -r): Forsiring af udskåret tømmer anbragt i stedet for gallionsfigur. ... Se artiklen

kråle

(-n, -r): Lille ketsjer brugt til at trække fiskefangst indenbords med.[DFT ... Se artiklen

kubikbåd

(-en, -e): Benævnelse for fragtskib bygget med mindre materialestyrke og stort ... Se artiklen

kubikkapacitet

(-en, -er): Et skibs ladningsrumfang i fx kubikmeter eller kubikfod. ... Se artiklen

kuf

(-fen, -fer): Sejlskibstype benyttet af nordiske og hollandske søfolk. Skibet ... Se artiklen

kufgalease

(-n, -r): "Sejlføringen var omtrent som Galeasen, hvorfor det afbildede Skib, ... Se artiklen

kufnagle

(-n, -r): Dss. kofilnagle.
belaying pin.
[SøensF] Kilder

kugle

(-n, -r): Kugle til skydevåben ball // round shot. ... Se artiklen

kuglebak

(-ken, -ker): "Et i midten af skibet - og for og agten for pumpesoden - afdelt ... Se artiklen

kuglekiste

(-n, -r): "Kugle Kisterne, stærke Kasser der ere bygte i et Skib omkring Pompe ... Se artiklen

kuglekrans

(-en, -e): Kuglekransen er et sammensplejset tov, der i cirkelform danner ramme ... Se artiklen

kuglelyn

(-et, -): Videnskabelig forklaring samt dokumentation med billeder af kuglelyn ... Se artiklen

kuglerakke

(-n, -r): "…, samt et fragment af en kuglerakke - en slags krave af stave og ... Se artiklen

kugleramme

(-n, -r): Ramme, hvori kanonkuglerne lå for ikke at trille rundt på dækket. ... Se artiklen

kugletønde

(-n, -r): Afmærkningsbøje af form som en kugle. Bøjen kan desuden have stage ... Se artiklen

kugleventil

(-en, -er): Ventil, hvor stopmekanismen består af en kugle, der er ... Se artiklen

kulbåd

(-en, -e): Typisk engelsk skibstype for transport af kul fra Nordengland til ... Se artiklen

kuldedød

(-en, -): Dødens indtræden på grund af legemets nedkøling i fx koldt vand. ... Se artiklen

kuldefare

(-n, -r): Risikoen for at lide fysisk skade på grund af lave temperaturer, ... Se artiklen

kuldeskade

(-n, -r): Skade i hud og muskelvæv på grund af længere tids udsættelse for ... Se artiklen

kuldeydelse

(-n, -r): Den kuldemængde, som et fryse- eller køleanlæg kan levere til et ... Se artiklen

kuldsejl, kulsejl

(-et, -): Dss. luftsejl. Lange rørformede sejldugsposer ca. 50 cm i diameter ... Se artiklen

kuldsejle

(vb): Dss. kæntre. Fartøjet vender sig omkring læn ... Se artiklen

kuldsejlsjolle

(-n, -r): Kuldsejlsjoller er smækre joller med taklede tampe. Til hver jolle ... Se artiklen

kule

(-n, -r): I orlogstræskibe: en åbning ned til batteridækket fra øvers ... Se artiklen

kule

(vb): Blæse op. blow.[HAR, KOF, Saint] det ... Se artiklen

kulegast

(-en, -er): Besætningsmedlem, der har arbejdsplads i kulen på et skib. ... Se artiklen

kuletrappe, kulstrappe

(-n, -r) Kulstrappe: Trappen der fører fra kobryggen og ned i kulen. ... Se artiklen

kulfart

(-en, -er): Fragtskib beskæftiget i fart med kul som ladning. coal ... Se artiklen

kulfyldningsrør

(-et, -): "Har Skibet flere Dæk, placeres Kulristerne saaledes over hinanden, ... Se artiklen

kulfyr

(-et, -): Om skibsdampmaskine, der får sin energi til kedlerne fra et fyr, der ... Se artiklen

kulingssejl

(-et, -): Sejl af mindre areal end normalsejlet.Anvendt om sejl til ... Se artiklen

kulingsvarsel

(-selet, -sler): Radioudsendt meteorologisk advarsel om kommende vind af ... Se artiklen

kulingsvejr, kuling

(-et, -): Vejrtype med vindstyrke kuling. Blæst af styrke 7-9, 14-24 m/sek. ... Se artiklen

kulissestyring

(-en, -er): "Kulissestyring. Den cylindrinsk afdrejede Rorpind omsluttes her af ... Se artiklen

kulkasse

(-n, -r): Benævnelsen på de rum, der i et kulfyret dampskib er beregnet til ... Se artiklen

kulle

(vb): Indtage kul om bord i et dampskib. "For at benytte den fair Vind i Fo ... Se artiklen

kullemper

(-en, -e): Besætningsmedlem eller anden arbejdstager ansat til at flytte kul i ... Se artiklen

kullerstok

(-ken, -ke): "Ved kullerstokken [står] 1. quartermester…" (1710). ... Se artiklen

kullet mast

(-en, -er): Afstumpet mast. Mast med kort kaltop. "Masten har kullet top og ... Se artiklen

kulluge

(-n, -r): "Paa Awningdækket anbringes Kulluger i hver Side til forreste ... Se artiklen

kulmination

(-en, -er): Et himmellegemes passage af det øverste punkt i sin bane i forhold ... Se artiklen

kulminationsklokkeslæt

(-tet, -): Det tidspunkt, hvor et himmellegeme passerer meridianen over polen ... Se artiklen

kulminationsmiddelklokkeslæt

(-tet, -): Kulminationsklokkeslættet udtrykt i middeltid til forskel fra ... Se artiklen

kulminationssekund

(-et, -er): De nærmeste sekunder før og efter et himmellegemes kulmination. ... Se artiklen

kulminere

(vb): Et himmellegeme kulminerer, når det passerer meridianen og har sin ... Se artiklen

kulport

(-en, -e): Åbning i dampskibes skrogsider, hvorigennem der lastes kul til ... Se artiklen

kulrist

(-en, -er): "Hensigten med disse er at lukke det Hul i Dækket, hvorigennem ... Se artiklen

kulsejl

(-et, -): uautoriseret stavemåde for kuldsejl - se dette. Kilder

kulsejle

(vb): uautoriseret stavemåde for kuldsejle - se denne. Kilder

kulskakt

(-en, -er): Rør eller skakt, der fører fra dæk og til kulbunker eller fra ... Se artiklen

kulskib

(-et, -e): Skib særligt indrettet til transport af kul i bulk.col ... Se artiklen

kultjære

(-n, -r): Destillat fra kul: coal tar: Black, viscous liquid or semi-s ... Se artiklen

kultrunk

(-en, -e): "Kultrunk til Tværkassen rustbankes og Staalet males." ... Se artiklen

kulturfærge

(-n, -r): Et begreb opstået 1994 i forbindelse med Københavns kulturår i ... Se artiklen

kummerdag

(-en, -e): Kødløs dag om bord.
banian day.
[Röding] Kilder

kunstfibertrosse

(-n, -r): Trosse fremstillet af forskellige plasticprodukter. synt ... Se artiklen

kunters

(-en, -er): "Kunters, trekantede lange Træe der lægges ved Bugen af Læggerne ... Se artiklen

kuntsplejsning

(-en, -er): Kuntøje.cut-splice.[EL] har kunstsple ... Se artiklen

kuntvagt

(-en, -er): 1. "et Toug paa en Chalup Slæber hvormed Chaluppe ... Se artiklen

kuntøje

(-t, -r): Splejs på et tov, så der midt på tovet dannes et øje. ... Se artiklen

kuppelkompas

(-set, -ser): Væskekompas med hvælvet overglas. Særligt brugt til ... Se artiklen

Kuro Siwo Strøm, Kuroshiostrømmen

Havstrøm i det vestlige Stillehav. Strømmen løber langs Taiwan nordpå langs ... Se artiklen

kurs

(-en, -er): 1. Den horisontale retning i hvilken et fartøj st ... Se artiklen

kursafsætning

(-en, -er): Udsætning af kurs i søkort.
plotting a course.
[DUE p.23] Kilder

kursafvigelse

(-n, -r): Ændring af den tilsigtede kurs til anden kurs.course de ... Se artiklen

kursberegning

(-en, -er): Udregningen af en kurs, hvilket kan være udregning af en kurs ... Se artiklen

kursfejl

(-en, -): Dss. kursafvigelse. Udtrykket anvendt i forbindelse med ... Se artiklen

kursforandring

(-en, -er): Ændring af en kurs til en anden kurs.alteration of co ... Se artiklen

kursindikator

(-en, -er): Mekanisk el. elektrisk instrument, der viser den aktuelle kurs, som ... Se artiklen

kursindstillingsknap

(-pen, -per): Betjeningsknap for indstilling af kompaskurs på et ... Se artiklen

kursjustering

(-en, -er): På selvstyreanlæg en at betjeningsfunktionerne.cours ... Se artiklen

kurskoble

(vb): "Kobbel Cours". Sammenregningen af flere forskellige kurser og udsejl ... Se artiklen

kurskorrektion

(-en, -er): Ændring af kurs for at opretholde en planlagt rute. "Ca. 900 m ... Se artiklen

kurskurve

(-n, -r): Udtrykket kan fx anvendes om en kurve over kurser i forhold til ... Se artiklen

kurslineal

(-en, -er): Navigationslineal til brug ved udsætning i søkort. Linealen har ... Se artiklen

kurslinje

(-n, -r): Skibets rv., beh. kurs udsat i søkortet. Kurslinien på et ... Se artiklen

kurssignal

(-et, -er): 1. Signal med lys, lyd el. flag mellem skibe eller ... Se artiklen

kursskriver

(-en, -e): Instrument, der på papir, der trækkes frem med jævn hastighed, i ... Se artiklen

kurssætning

(-en, -er): Udregningen af kursen fra den styrede kurs devierende til den ... Se artiklen

kurstabil

(adj): Let at holde på kursen; styrer let uden store rorbevægelser. ... Se artiklen

kurstavle

(-n, -r): Tavle, hvorpå kurser, mv., afdrift etc. skrives op, så det kan ses ... Se artiklen

kurstrekant

(-en, -er): Kurstrekanten er defineret ved siderne breddeforandringen, brf. - ... Se artiklen

kursudledning

(-en, -er): Udregningen af den kurs skibet skal styre fra kursen opmålt i ... Se artiklen

kursvinkel

(-klen, -kler): Kursens vinkel med enten den rv., mv. el. dv. N-S-linje. Den ... Se artiklen

kursviser

(-en, -e) Dss. kursindikator.
course indicator.
[NAV2Ny p.168] Kilder

kursændring

(-en, -er): Ændring af skibets rute, så der sejles anden kurs efter ... Se artiklen

kursændringsknap

(-pen, -per): "... overstyrmandens hurtige drej af selvstyrerens ... Se artiklen

kurv

(-en, -e): 1. I pumpekurv: saucer. ... Se artiklen

kuskestart

(-en, -er): "Den klassiske situation med flere både, der kommer kuskende hen ... Se artiklen

kutnik

kutnik = kuttenlikker = kusseslikker: Blødhåret rund kost til nedvaskning. ... Se artiklen

kutter

(-en, -e): Sejlskibstype med agterhældende master og rigget som en jagt el. ... Se artiklen

kutterbrig

(-gen, -ger): "Den 22. juli 1809 var kutterbriggen ALSEN færdig. Folkene fik ... Se artiklen

kutterhæk

(-ken, -ke): Karakteristisk hækform, som den kendes fra de traditionelle ... Se artiklen

kutterrig

(-gen, -ge): To forsejl. Rigtypen mest til tursejlere. Forreste sejl sad tidl. ... Se artiklen

kutterstag

(-et, -): Dss. babystag. Et ekstra stag, der sættes lidt under forstaget og ... Se artiklen

kvadderis

(-en, -): Samling af mindre isflager op til 2 m i diam. Nedbrydningsis fra ... Se artiklen

kvadrant

(-en, -er): 1. Davis-kvadrant: Højdemålingsinstrument bestå ... Se artiklen

kvadrantbue

(-n, -r): Tandhjulskransen, der udgør underste del af en kvadrantdavids ... Se artiklen

kvadrantdavid

(-en, -er): Davidtype for redningsbåde. Davidens arm, hvori båden er ... Se artiklen

kvadrantdeviation

(-en, -er): "En sådan deviation, som er fremkaldt af flygtig magnetisme i ... Se artiklen

kvadrateftersøgning

(-en, -er): Ved ekspanderende kvadrateftersøgning forstås en ... Se artiklen

kvadratur

(-en, -er): "To Himmellegemer, hvis Længde i Ekliptika er ens, siges at være ... Se artiklen

kvajle op

(vb): Ordne tovværk ved at danne ringe med det. Rinke op.coil // ... Se artiklen

kvart

(-en, -er): "Stykket mellem Midten af Raaen og Nokken kaldes Kvarten." " ... Se artiklen

kvarter

(-et, -): 1. Vagt. watch.[Saint, ... Se artiklen

kvartermester

(-mesteren, -mestre): Underofficer, der i orlogsskibe sørger for den direkte ... Se artiklen

kvartermesterpibe

(-n, -r): Bådsmandspibe - en fløjte.
call.
[Saint] Kilder

kvartmil

(-en, -): Sømil a 1852 m. I ældre tid var en sømil i danske skibe lig med ... Se artiklen

kvartstreg

(-en, -er): En fjerdedel af vinkelmålet streg, der er lig med 11,5 °. En ... Se artiklen

kvarttakkel

(-taklet, -takler): 1. Forskellige taljer, der er anbragt på ... Se artiklen

kvarttalje

(-n, -r): Til at fire båd af i fra en rå fx. Se ovenstående kvarttakkel. ... Se artiklen

kvase

(-n, -r): Fiskefartøj med dam til opbevaring af levende fisk.well ... Se artiklen

kvaserigning

(-en, -er): Rigning med sprydstage og rektangulære sprydsejl. sma ... Se artiklen

kvaseskipper

(-en, -e): "Kvaseskipper søges. Vi søger for snarlig tiltrædelse en erfaren ... Se artiklen

kvast

(-en,-er): Stor pensel fremstillet af klude eller optrevlet tovværk, der er ... Se artiklen

kvejl

(-en, -er) også: kvajl: Oprullet tovværk. Bunke af tovværk i bugter. ... Se artiklen

kvejle op

(vb): Skyde tovværk op i bugter.
coil away.
[ABC, POS p.53, S&M, EST] Kilder

kvist

(-en, -e): Afmærkning. Ældre betegnelse for en stage med topbetegnelse ... Se artiklen

kvittere

(vb): 1. Kvittere lodsen, dvs. at afsætte lodsen efter hans opgave er ud ... Se artiklen

kvægskib

(-et, -e): Skibs specielt indrettet til at føre levende kreaturer. ... Se artiklen

kvæker

(-en, -e): "For, af hensyn til de asiatiske pirater, at give skibet et vist ... Se artiklen

kvælde

(vb): Boble op. Malingen kvælder.
swell.
[SKT p.27] Kilder

kvældsvagt

(-en, -er): Vagten, der løber fra klokken 1200 til klokken 1600. Ældre ... Se artiklen

kvælerstik

(-ket, -): "Dobbelt halvstik med lås kaldes også for kvælerstikket." ... Se artiklen

kværk

-en, -e): 1. En gaffels inderste ende, der ligger an mod mast ... Se artiklen

kværkgivtov

(-et, -e): "Kværkgivtovet er med Bugten najet til Agterliget Gaflens Længde ... Se artiklen

kybaia

(gr): Skibstype brugt af grækere og romere frem til år 100 f.Kr. Galejtype, ... Se artiklen

kydaron

(gr): I antikt billede fremstillet som en topersoners fiskerbåd med ... Se artiklen

kymbe

(gr): Antik skibstype, latiniseret til cumba. Iflg. kilden er ordet gen ... Se artiklen

kyndelmisse

(-n, -r): Kirkelig fest, der også kaldes lysfest = kærtemesse eller i ... Se artiklen

kyst

(-en, -er): 1. Landområdet, hvor hav og land mødes. Hvor la ... Se artiklen

kystbevogtning

(-en, -er): Militær- og/eller politimyndighed, der sørger for opretholdelse ... Se artiklen

kystbevogtningsfartøj

(-et, -er): Fartøj benyttet af kystvagtsmyndigheden.coastguard pa ... Se artiklen

kystbåd

(-en, -e): 1. Fartøj beregnet til trafik langs kyst. ... Se artiklen

kystdefension

(-en, -er): Kystforsvar. Marinestationer, kystforter, kanonstillinger og andre ... Se artiklen

Kystdirektoratet

Offentlig myndighed, der som ansvarsområde har kysterne, deres landområder og ... Se artiklen

kystfarer

(-en, -e): 1. Skib, der sejler i kystfart. coast ... Se artiklen

kystfart

(-en, -er): "Fart i Nordsøen øst for 3° Ø længde og syd for 62° N bredde, ... Se artiklen

kystfarvand

(-et, -e): Farvandet nærmest en kyst, men dog dækkende sejladssikkert ... Se artiklen

kystfeederskib

(-et, -e): Containerskib af mindre størrelse, der transporterer containere til ... Se artiklen

kystflydespærring

(-en, -er): en slags delvis fleksible overfladeflydende 'pølser' der kan ... Se artiklen

kystfodring

(-en, -er): Opfyldning med sand og sten på kyststrækninger, hvor havets ... Se artiklen

kystgebyr

(-et, -er): Radiotrafikafgift opkrævet ved ekspedition af telegrammer og ... Se artiklen

kystis

(-en, -): Fastis forbundet med land langs kyst. Kan følge ... Se artiklen

kystjordstation

(-en, -er): "Hver satellit kontrolleres i sin region af en Network ... Se artiklen

kystlinje

(-n, -r): Området, hvor hav og land mødes. En angivelse af normen for linjens ... Se artiklen

kystlods

(-en, -er): Lods, der lodser i nærheden af land i nærområdet for sin licens. ... Se artiklen

kystnavigering, kystnavigation

(-en, -er): Navigation med landkending. Udtrykket anvendes om de ... Se artiklen

kystnedbrydning

(-en, -er): Naturens erosderende indvirkning på en kystlinje som fx ved den ... Se artiklen

kystnær

(adj): I kort afstand fra kysten. I udtryk som kystnær fart.insho ... Se artiklen

kystnærhedszone

(-n, -r): Arealer langs kysten for det meste nogle km uden for byzone. Særlige ... Se artiklen

kystområde

(-t, -r): Området nærmest kysten. "Hvis de derfor ikke udtømmes [benzin og ... Se artiklen

kystpassagerskib

(-et, -e): Pasagerskib, der betjener ruter langs kyster. Fx benyttes ... Se artiklen

kystradiochef

(-en, -er): Leder af en kystradiostation.head of coast radio stati ... Se artiklen

kystradiostation

(-en, -er): Landbaseret radiostation, der kommunikerer med skibenes ... Se artiklen

kystredningsbåd

(-en, -e): Redningsvæsenets redningsbåde, der udsættes fra kyst eller havn ... Se artiklen

kystredningsstation

(-en, -er): Kystbaseret redningsstation, hvorfra redningsmateriel bringes i ... Se artiklen

kystredningstjeneste

(-n, -r): Den myndighed eller organisation, der tager sig af opstilling af ... Se artiklen

kystsejlads

(-en, -er): Skibsfart langs kysterne. Udtrykket er gerne blevet brugt om ... Se artiklen

kystsejler

(-en, -e): "I Rønne havde A/S Bornholms Maskinfabrik, ledet af direktør ... Se artiklen

kystsikring

(-en, -er): "Dele af projektet, kystsikring, 1.100 meter dækmole og ... Se artiklen

kystskib

(-et, -e): Dss. kystsejler. "Til søtransport over kortere afstande findes en ... Se artiklen

kystskipper

(-en, -e): Navigatøruddannelse, der giver ret til at føre mindre skibe i ... Se artiklen

kyststat

(-en, -er): Stat, der har kystlinje.coastal state. ... Se artiklen

kyststation

(-en, -er): Kystradiostaion.A land station in the maritime mobile ... Se artiklen

kyststrækning

(-en, -er): Område langs en kyst.stretch of coast // littoral are ... Se artiklen

kysttonnage

(-n, -r): Ordet tonnage brugt om begrebet skib. Kysttonnage er skibe beregnet ... Se artiklen

kysttrafikzone

(-n, -r): Inddeling af farvandene langs visse kyster med stærk trafik for at ... Se artiklen

kystudkigsvæsen

(-et, -er): Nu nedlagt myndighed, der foretog kontrol af sejladsen i de danske ... Se artiklen

kystvagt

(-en, -er): Organisation eller myndighed, der udøver kystovervågning af ... Se artiklen

kystvindudsigt

(-en, -er): Udsigt for vindstyrkerne langs en kyst. Anvendt om Grønlands ... Se artiklen

kystvåge

(-n, -r): Våge i is dannet af strøm el. vind.shore polynya ... Se artiklen

kæbe

(-n, -r): På mærs, tømmerknægte på hver side af mastetoppen, hvor de ... Se artiklen

kæbeklampe

(-n, -r): Kæbeklampe til læsejlsspir. "Den kaldes ogsaa en Skoklampe, fordi ... Se artiklen

kæde

(-n, -r) kjætting gl.: Ringe af jern eller stål forbundet med hverandre to og ... Se artiklen

kædebjørn

(-en, -e): Spænde- og stramningsindretning, der påsættes en surringskæde og ... Se artiklen

kædebrønd

(-en, -e): Gennenmføringshul i dækket, hvor kæden føres ned i ... Se artiklen

kædeforfang

(-et, -): Særligt stærk trosse eller kæde, der sættes mellem ankeret og ... Se artiklen

kædeforhånd

(-en, -): Ankertov med kædeforhånd. Dss. kædeforfang.chain lead ... Se artiklen

kædehjul

(-et, -): Spillets hjul, der er forsynet med kædekæber, så ankerkædens led ... Se artiklen

kædekasse

(-n, -r): Opbevaringsrummet under bakken for ankerkæden. Ankerkæden ledes ... Se artiklen

kædeklump

(-en, -er): "Fiskeskipperen var i færd med at hive kædeklumpen om bord med ... Se artiklen

kædeklys

(-set, -): Klys i forstævnen, stort nok til at kæde kan gå gennem, når ... Se artiklen

kædeknob

(-et, -): Enkelt og dobbelt kædeknob. Knob bundet på én line for at korte ... Se artiklen

kædekrog

(-en, -e): Hjælpeværktøj til manuel håndtering af kæde. Jernkrog med ... Se artiklen

kædeled

(-det, -): En kædes enkelte led. "I Flaaden anvende saa godt som udelukkend ... Se artiklen

kædelængde

(-n, -r): Ankerkæder er opdelte i længder, der kaldes for sjækler. En ... Se artiklen

kædelås

(-en, -e): Oplukkeligt led på ankerkæde, der kan anvendes, når to længder ... Se artiklen

kædepibe

(-n, -r): Nedførselsåbning og -rør, der fører ankerkæden til kædekassen. ... Se artiklen

kædepumpe

(-n, -r) gl. kietting Pompe: " Kiæde Pomper, en Slags Pomper hvor Vandet ... Se artiklen

kæderakke

(-n, -r): "KYRI tiltrækker sig opmærksomhed takket være en bredfoksrå ... Se artiklen

kæderum

(-met, -): Se også kædebrønd og kædekasse. Aflukke forrest i skibet og ... Se artiklen

kædesjækkel

(-kelen, -kler): Sjækkel, der forbinder hver ankerkædelængde. En ... Se artiklen

kædeskive

(-n, -r): Kædetromle, kædering eller Spilring. Ældre udtryk for det ... Se artiklen

kædesling

(-et, -): Strop, hvis materiale er kæde. Kædesling har ofte et øje i den ene ... Se artiklen

kædesplejs

(-en, -er): Særlig smal splejs udført på tov, der skal anvendes i ... Se artiklen

kædestik

(-ket, -): Knob dannet af et halvstik med en bugt i stedet for en tamp trukket ... Se artiklen

kædestopper

(-en, -e): Redskab ell. konstruktion, der anbringes foran ankerspillet og ... Se artiklen

kædetud

(-en, -e): Åbningen på dæk, hvorigennem ankerkæden føres ned i ... Se artiklen

kædevælgerknap

(-pen, -per): Knap på elektroniske og radiotekniske navigeringsinstrumenter ... Se artiklen

kælderskot

(-tet, -ter): Skot mellem agterlastrummet og proviantrummet i en skonnertbrig. ... Se artiklen

kælling

(-en, -er): Kort kølsvin midtskibs i vikingeskibe, hvorpå mastefisken hvilte. ... Se artiklen

kællingeknob

(-et, -): Kællingknude. granny knot // grandmother's knot ... Se artiklen

kæmpebølge

(-n, -r): Bølge, der er betragteligt større end de normale bølger, der ... Se artiklen

kæntre

(vb) gl. kantre: 1. Vælte. Om skibe og fartøjer, der vælter ... Se artiklen

kæntrehage

(-n, -r) kantrehage: "Hagen til dette Brug. En svær Haandspage, paa hvilken, ... Se artiklen

kæntreknæ

(-et, -er): Knæ, der forstærker forbindelsen mellem den langsgående bjælke ... Se artiklen

kæntreline

(-n, -r): "Under rælingen ligger en typisk engelsk kæntreline. Linen er ... Se artiklen

kæntring

(-en, -er): Strømmens kæntring, dvs. strømmens vending fra at løbe i en ... Se artiklen

kæntringssikkerhed

(-en, -er): Den konstruktionsmæssige sikkerhed bygget ind i et skib sammen med ... Se artiklen

kæntringsulykke

(-n, -r): Ulykkeshændelse forårsaget af et kkæntret skib. capsi ... Se artiklen

kæntringsøvelse

(-n, -r): Øvelse foretaget af fx redningsvæsenet med deres redningsbåde for ... Se artiklen

kæpskonnert

(-en, er): Dss. fore-and-aft skonnert. Navnet er givet pga. de to master uden ... Se artiklen

kærligehdsknob

(-et, -): Knobet ses lettest i Kusks håndbog side 16.lover's knot ... Se artiklen

kætting

(-en, -er): Ældre ord for kæde. chain.[H&S 47 p.116] ... Se artiklen

københavnersæt

(-tet, -): Kurvelinealer til skibstegning bestående af godt og vel 40 ... Se artiklen

Københavns Navigationsskole

Grundlagt 1646, men i perioden indtil 1685 blev den efterhånden skole for ... Se artiklen

Københavns Skipperforening

Forening for skibskaptajner oprettet den 22. december 1634. Den nuværende ... Se artiklen

Københavns Skipperlaug

Københavns Skipperlav, der er den samme forening, der også lyder navnet ... Se artiklen

købmandsskib

(-et, -e) Kiøbmandskib: Dss. handelsskib eller koffardiskib. merc ... Se artiklen

kødben

(-et, -): 1. fender Slangudtryk for en fortøjningsgummifj ... Se artiklen

kødsæk

(-ken, -ke): "Kødsækken med dens indhold af ferske varer duvede i mesanriggen ... Se artiklen

køje

(-n, -r): Sovested for en søfarende. Køjer kan være sejldugskøjer ophængt ... Se artiklen

køjegardin

(-et, -er): Gardin, der kan trækkes for åbning til køjer. Anvendes især, ... Se artiklen

køjelampe

(-n, -r): "En brand opstod i agterkahytten, da en køjelampe antændte nogle ... Se artiklen

køjeplads

(-en, -er): 1. Passagerplads. Om passagertrafik: billet med ad ... Se artiklen

køjeribbe

(-n, -r) gl. køjerippe: Påskruet ribbe under dæksbjælkerne, og hvortil ... Se artiklen

køjeskærline

(-n, -r): "4 a 6 Grene af en Hanefod, der ere befæstede i Huller i Køiens ... Se artiklen

køjestjert

(-en, -er): Den tovende, der i hver af hængekøjens ender benyttes til at ... Se artiklen

køjesæk

(-ken, -ke): Stor sejldugspose eller sæk, som søfolk brugte til transport af ... Se artiklen

køjetøj

(-et, -): For hængekøjer i 1800-tallet: "Ere de Klæder, der høre til en ... Se artiklen

køjs

Gl. form med genitiv-s. I udtryk som: gå til køjs. "I 3 tilfælde v ... Se artiklen

køjtekande

(-n, -r): ølkande af tin, hvori mandskabet paa skibe tidligere fik den daglige ... Se artiklen

køkken

(-et, -er): Andet ord for skibets kabys, men sjældent anvendt efter 1900. T ... Se artiklen

køl

(-en, -e): Skibets nederste langskibs "rygrad". I træskibe er kølen en ... Se artiklen

kølbolt

(-en, -e): "Saaledes kaldes de Bolte, der sættes igjennem Kjøltræernes ... Se artiklen

kølbord

(-et, -): Klædningens pladerange nærmest kølen. "... han hævdede aldrig ... Se artiklen

kølbrudt

(adj): "Kiølbrudt, siges om et Skib der af ælde haver tabt sit Spring og ... Se artiklen

kølbrydning

(-en, -er): Et skibs utilsigtede formforandring ved bøjning af kølen, så ... Se artiklen

kølbygning

(-en, -er): Kølens bygning på træskibe "Kjøltræer, Opklodsning o ... Se artiklen

kølbåd

(-en, -e): Fritidsfartøj med v-formet skrog, hvor den underste del er en køl ... Se artiklen

køle

(vb): I udtryk som: køle kanonerne. Afkøle kanoner med vand efter g ... Se artiklen

køleanlæg

(-et, -): Maskinanlæg til brug for nedkøling af lastrum med ladning. ... Se artiklen

kølebakke

(-n, -r): Bakker placeret under køleelementerne for at optage fugtighed og ... Se artiklen

kølebalje

(-n, -r): half tub to hold water for cooling the guns in time of actio ... Se artiklen

kølebåd

(-en, -e): Lastskib indrettet med lastrum, der maskinelt kan køles ned. ... Se artiklen

kølecontainer

(-en, -e): Container med køleaggregat placeret i containerens ende, så den ... Se artiklen

kølekost

(-en, -e): Lille svaber, der vædes og indføres i kanonen for at køle denne ... Se artiklen

køleskib

(-et, -e): Dss. kølebåd. Skib indrettet til at føre ladning, der kræver ... Se artiklen

kølesystem

(-et, -er): Et skibs maskinanlæg for køling eller frysning af ladning i ... Se artiklen

køletilslutning

(-en, -er): El-tilslutning fra skibets net til en kølecontainer.r ... Se artiklen

kølevandssystem

(-et, -er): "Motoren er ferskvandskølet. Ferskvandet føres fra hovedledningen ... Se artiklen

kølfald

(-et, -): Hældningen på en byggebedding. "Målene for agterstævnens posit ... Se artiklen

kølfinne

(-n, -r): I bronzealder- og jernalderfartøjer en forlængelse af kølen ... Se artiklen

kølforlængelse

(-n, -r): I bronzealder- og jernalderfartøjer en forlængelse af kølen ud ... Se artiklen

kølforstærkning

(-en, -er): Forstærkning af kølen i en havkajak, hvilket kan udføres med ... Se artiklen

kølgang

(-en, -e) gl. Kjølgang: Dss. kølrang. Den nederste plankerække i ... Se artiklen

kølhale

(vb): 1. Krænge et skib over, så så meget af undervandsskr ... Se artiklen

kølhaling

(-en, -er): Rensning af skibsbunden. Overkrængning af skib for at kunne rense ... Se artiklen

kølhalingsflåde

(-n, -r): Fladtoppet pram, der lå langs siden af et overkrænget skib under ... Se artiklen

kølhalingsfork

(-en, -e): Greblignende redskab. "Iern Forker med toe eller tre Kløer til at ... Se artiklen

kølhalingsgie

(-n, -r): Svær talje, som anvendes, når et skib skal krænges over for ... Se artiklen

kølhalingsplads

(-en, -er): Reparations- og afrensningsbedding. grid iron / careen ... Se artiklen

kølhalingsspil

(-let, -):
heaving down capstan.
[Benzon] Kilder

kølhalingsstøtte

(-n, -r): "Kiølhalings Støtter, kaldes de Støtter der bliver sadte paa ... Se artiklen

kølhalingstalje

(-n, -r): Kølhalingstaljerne på sveibommene.
careening-tackle.
[HAR] Kilder

kølhævning

(-en, -er): En køls krumning med højeste punkt på midten; forårsaget af ... Se artiklen

kølklampe

(-n, -r) gl. Kjølklampe: "Kjølklamper have samme Figur som Støtteklampen, ... Se artiklen

kølklods

(-en, -er): Trækonstruktion som en bjælke eller terning, hvorpå et skibs ... Se artiklen

køllask

(-en, -e): Sammensætningen eller sammensætningsmetoden af to køltømmere, ... Se artiklen

kølle

(-n, -r): I forskellige sammensætninger som fx: klækølle. ... Se artiklen

kølliste

(-n, -r): "En skægagtig kølliste foran roret giver jollen en fin ... Se artiklen

kølløftning

(-en, -er): Dss. kølhævning. Se ovenstående.
hogging.
[LAB p.139] Kilder

kølmønt

(-en, -er): "Værftet var faktisk kommet så langt med den første af de to ... Se artiklen

kølplanke

(-n, -r): "Spundingsplanken, Kiølplanken." "Kiøl-Planken, kaldes den underste ... Se artiklen

kølprocent

(-en, -er): Kølprocenten udtrykker kølens vægt i forhold til bådens ... Se artiklen

kølrang

(-en, -e): "Midtskibs i bunden findes pladekølen, plate keel ... Se artiklen

kølret

(adj): Anvendes om et skib, hvis lodrette akse falder sammen med lodlinen. ... Se artiklen

kølsprængt

(adj): Kølen bøjet el. brækket, således at skibet ender hænger længere ... Se artiklen

kølspunning

(-en, -er): Fals eller fordybning af trekantet snit på kølens sider, hvor ... Se artiklen

kølstykke

(-t, -r): Første del af skoen. "Skruestævnen, der med bossen omslutter ... Se artiklen

kølsvelle

(-n, -r): "For at styrke Forbindelsen mellem Spanterne og Kølen lagdes der i ... Se artiklen

kølsvin

(-et, -): Langskibs, vandret tømmer, der i træskibe er lagt over kølen over ... Se artiklen

kølsvinsbolt

(-en, -e): Dss. kølbolt.
keel bolt.
[FUN] Kilder

kølsvinsklods

(-en, -er): "Ere Træklods, der forhen lagdes ovenpaa Opklodsningen, fra den ... Se artiklen

Kølsvinsknæ

(-et, -): Kølsvinets forlængelse inden for agterstævnen, dannende ... Se artiklen

Kølsvinsopløber

(-en, -e): Kølsvinets forlængelse opad i forstævnen, i inderstævnen. ... Se artiklen

kølsvinspålæg

(-get, -): I træskibsbygning: "I skibe over en vis størrelse anbringes oven ... Se artiklen

kølsvinstræ

(-et, -er): Dss. kølsvinstømmer. De enkelte tømmerstykker, der sammenlaskede ... Se artiklen

kølsænkning

(-en, -er): "I forbindelse med indtagningen af et parti tunge colli bør man ... Se artiklen

køltræ

(-et, -er): Dss. køltømmer. De enkelte tømmerstykker, der sammenlaskede ... Se artiklen

kølvand

(-et, -): Bølge, der dannes efter et skib i fart. Det skummende brusende vand ... Se artiklen

kølvandsorden

(-en, -er): Skibe placeret i forlængelse af af hinanden.line of h ... Se artiklen

kølvandsstribe

(-n, -r): Det spor som skibet sætter efter sig i vandet.- ... Se artiklen

kønssygdom

(-men, -me): Seksuelt overførte sygdomme, hvis behandling der kan læses om i ... Se artiklen

Køre på vandet

Køre på vandet er et udtryk, der anvendes om søluftfartøjer, når de ... Se artiklen

kørehjul

(-et, -): Hjul, som patentlugedæksler hviler på, når lugesektionerne køres ... Se artiklen

kørekran

(-en, -er): Flytbare kraner placeret på dækket af et fragtskib, så de kan ... Se artiklen

kåg

(-gen, -ge): 1. Dss. kogge. Middelalderkåg Skibsty ... Se artiklen

kås

(-en, -e): Bådleje bestående af en el. to rækker pæle tværs på kysten med ... Se artiklen

L

1. Signalflag L, firkantet flag delt i fire lige store rektang ... Se artiklen

L-bånd

(-et, -): Radiofrekvenser mellem 1000 og 2000 MHz.
L-band.
[NAV4 p.47] Kilder

L-dok

(-ken, -ke): En flydedok, hvor kun den ene side har en opbygning. En L-formet ... Se artiklen

L-leje

(-t, -r): Færgeleje af form som et L. L ferry berth. ... Se artiklen

labbetaske, lappetaske

(-n, -r): Betydning usikker, men fomodentlig menes kabelarsejsing. ... Se artiklen

laber

(adj): Svag eller flov i forbindelse med vindstyrke, især i udtrykket: laber ... Se artiklen

Labradorstrømmen

En kold nordatlantisk havstrøm, der flyder mod syd og sydøst fra Baffinbugten ... Se artiklen

labsalve, lapsalve

(vb): Riggens vedligeholdelse med tjære, grafit, maling, blyhvidt, talg eller ... Se artiklen

labsalving

(-en, -er): Materialet, der labsalves med er en blanding af tjære og andre ... Se artiklen

lade

(-n, -r): Dss. skibsrapert, kanonunderstøtning.gun carriage ... Se artiklen

lade

(vb): 1. Verbum, der betyder at udføre eller foretage. Verbet ... Se artiklen

lade alle ankre falde under sejl

"Lade alle Ankre falde under Sejl. Denne desperate manøvre foretages kun, når ... Se artiklen

lade ankeret falde

Dss. kaste anker.drop the anchor // cast the anchor. ... Se artiklen

lade et anker gå

1.
Dss. kaste anker.

2.
Dss. give det fra sig. Kilder

ladebog

(-bogen, -bøger): "Det er derimod ikke meningen, at disse [lade]planer skal ... Se artiklen

ladebom

(-men, -me): Ladebom på handelsskib. "Paa Handelsskibe opreises verticalt v ... Se artiklen

ladegaffel

(-gaflen, -gafler): Lossebom. Den samme funktion som en ladebom, men ladegaflen ... Se artiklen

ladelem

(-men, -mme): Åbning i skibssiden til at laste igennem.gangway po ... Se artiklen

lademast

(-en, -er): Mast eller samsonpost, der er rejst for at give plads til den ... Se artiklen

ladepenge

(kun pl.): "Betaling til Sjougerne, som ere ved Lastens Indtagelse." ... Se artiklen

ladeplads

(-en, -er): 1. "Vi kender betegnelsen [ladeplads] fra en lokal ... Se artiklen

ladeplan

(-en, -er): Tegnet og skreven plan over de forskellige ladningspartiers ... Se artiklen

ladeport

(-en, -e): 1. Port i skibssiden, hvorigennem ladning lastes o ... Se artiklen

laderedskab

(-et, -er): "Lade-Redskabet til en Kanon, kaldes de Indstrumenter der bruges ... Se artiklen

laderum

(-met, -): Åbninger i skanseklædningen ud for lugen, der tillader ladning at ... Se artiklen

ladeseddel

(-sedelen, -sedler): Kvittering fra skibets styrmand til den faktuelle ... Se artiklen

ladeskala

(-en, -er): Hydrostatiske skalaer. De kaldes også for ladeskalaer. ... Se artiklen

ladeskuffe

(-n, -r): Redskab brugt ved kanonladning. gunner's ladle ... Se artiklen

ladeslidske

(-n, -r): skids.
[Benzon] Kilder

ladested

(-en, -er): Dss. ladeplads. Se ovenstående.
quay.
[DMO] Kilder

ladestok

(-ken, -ke): Redskab til at lade en kanon eller gevær med.ramrod ... Se artiklen

ladetakkel

(-takkelen, -takler): Redskaber og udstyr benyttet ved lastning og losning af ... Se artiklen

ladevandlinje

(-n, -r): Gl. definition: Den vandlinje et skib maksimalt må nedlastes til. ... Se artiklen

ladning

(-en, -er): 1. Gods indtaget i skibets lastrum. Generelt udtr ... Se artiklen

ladningsafgift

(-en, -er): Afgift betalt til havnen eller toldvæsenet, hvor godset lastes ... Se artiklen

ladningsafskiber

(-en, -e): Afskiber. Den person eller det firma, der for fragtbetaling får ... Se artiklen

ladningsakkvisition

(-en, -er): En del af en linjeagents arbejde bestående i at skaffe ladning til ... Se artiklen

ladningsangivelse

(-n, -r): Attest udfærdiget af skibet og afleveret til en myndighed ... Se artiklen

ladningsejer

(-en, -e): Den juridiske person, der ejer ladningen i skibet. carg ... Se artiklen

ladningsfordeling

(-en, -er): Godsets fordeling over de enkelte lastrum både i vandret og lodret ... Se artiklen

ladningsforskydning

(-en, -er): Ladningen, der ikke er forsvarligt stuvet og surret kan i ... Se artiklen

ladningsgenstand

(-en, -e): Enkelt kollo ud af en ladning eller vareparti.cargo uni ... Se artiklen

ladningsinspektør

(-en, -er): Inspektør, der på afskiberens vegne kontrollerer at et skibs ... Se artiklen

ladningskategori

(-en, -er): Opdeling af ladning i forskellige afdelinger inden for en bestemt ... Se artiklen

ladningskvittering

(-en, -er): mate's receipt.
[SØT] Kilder

ladningsmanifest

(-et, -er): Attest udfærdiget af skibet og afleveret til en myndighed ... Se artiklen

ladningsmodtager

(-en, -e): Ladningsmodtageren skal over for skibsføreren fremvise ... Se artiklen

ladningsmængde

(-n, -r): Den mængde varer, der er om bord i skibet udtrykt i en passende ... Se artiklen

ladningspant

(-et, -er): Betingelserne for at udøve søpanteret i et skibs ladning er ... Se artiklen

ladningspapir

(-et, -er): Forskellige dokumenter, der giver oplysninger om ladningens mængde ... Se artiklen

ladningsparti

(-et, -er): En del af en ladningeshelhed.cargo consignment // carg ... Se artiklen

ladningsrest

(-en, -er): En del af en ladningsmængde. Resten kan i befragtningmæssige ... Se artiklen

ladningssystem

(-et, -er): I et tankskib det system af rør og pumper, der leder fra ... Se artiklen

ladningstemperatur

(-en, -er): Temperatur målt i en ladning om bord. Ved både køleladninger og ... Se artiklen

ladningstype

(-n, -r): Bred inddeling af varetyper. Inddelingen kan være efter emballering: ... Se artiklen

laeiszmast

(-en, -er): Næstagterste mast af fem. Den underste rå hed laeiszråen. Navnet ... Se artiklen

lafvindig

(adj): I udtryk som fx:"Et lafvindig Skib, som falder meget udi læe. ... Se artiklen

lag, laug

(-et, -): I udtryk som fx: 1. give det glatte lag = skyde ... Se artiklen

lagerval

Dss. lægerval.
lee shore.
[ZAH] Kilder

lagsky

(-en, -er): Se stratusskyer og skyer. strat ... Se artiklen

lagune

(-n, -r): Lavvandet beskyttet havområde inden for sandrevler, koralrev eller ... Se artiklen

lakselænke

(-n, -r): Langline med kroge flydende i overfladen. Længde ca. 60-70 m med 4-6 ... Se artiklen

Lamberts konform-konisk projektion

Kortprojektion opkaldt efter kartografen Johann Heinrich Lambert, og ... Se artiklen

laminatbygget

(adj): laminate build. "Enhederne er bygget af en spec ... Se artiklen

lammefjerdingsblok

(-ken, -ke): Også kaldet stængevindeblokkene. To svære blokke med jernbeslag ... Se artiklen

lammesky

(-en, -er): Se altocumulus.fleecy cloud // group of alto-cumulus c ... Se artiklen

lampe

(-n, -r): Lysgiver, men i søfartsprog fra ældre tid oftest betydende en ... Se artiklen

lampefyr

(-et, -): Fyrlampe i et navigationsfyr, der benytter en lampe med energi fra ... Se artiklen

lampeglas

(-set, -): Cylinderformet smal og højt glas, der sættes over brænderen i en ... Se artiklen

lampemand

(-manden, -mænd): "På X var han lampemand, hvilket betød, at han havde d ... Se artiklen

lamperum

(-rummet, -rum): Fra specifikation til motorskib: "Lamperum indrettes i bak ... Se artiklen

lampeskab

(-et, -e): Skab - på større skibe et lokale - hvor nødvendige plads og ... Se artiklen

lampevæge

(-n, -r): lamp wick.
[HAR] Kilder

LANBY

Engelsk forkortelse for Large Automatic Navigational Buoy. Lanbys vary ... Se artiklen

land

(-et, -e): 1. Land til forskel fra vand. land ... Se artiklen

landanker

Betegnelse for det af to ankre, der ligger nærmest kysten. shor a ... Se artiklen

landbrise

(-n, -r): Let vind, der blæser fra land mod søen. Landbrisen opstår, når ... Se artiklen

landbræt

(-tet, -ter): Dss. landgang el. landgangsbræt i en båd, fx chalup. ... Se artiklen

landdag

(-en, -e): Landgangsfri, landlov.
liberty-day.
[Benzon] Kilder

landdragningsvod

(-det, -): Vod, der består af en vandpose med to arme og vodtove på op til ... Se artiklen

lande

(vb): 1. ilandsætte.land // disembark ... Se artiklen

landeffekt

(-en, -er): Ændring af vindretning pga. friktion mellem luft og landmasser. ... Se artiklen

landgang

(-en, -e): 1. Det at gå i land, bevæge sig fra skibet til de ... Se artiklen

landgangsbro

(-en, -er): Dss. anlægsbro. "En landgangsbro af træ, cirka 10,0 m lang, le ... Se artiklen

landgangsbåd

(-en, -e): Båd specielt konstrueret til at lande på åben kyst med brænding. ... Se artiklen

landgangsfartøj

(-et, -er): Dss. landgangsbåd.
landing craft.
[HIS1 p.3219] Kilder

landgangskort

(-et, -): Identifikationskort med lokale myndighederes tilladelse for et ... Se artiklen

landgangsnet

(-tet, -): Net, der anbringes rundt om en landgang for at forhindre personer i ... Se artiklen

landgangspas, landgangstilladelse

(-set, -): Særligt, lokalt pas, der udstedes af havnemyndigheder til de ... Se artiklen

landgangspenge

(pl.): Kompensation udbetalt til en kaptajn i sejlskibstiden, når han har ... Se artiklen

landgangsplads

(-en, -er): Plads at sejle ind til kysten på med båd eller skib. ... Se artiklen

landgangsport

(-en, -e): "Landgangsporte, Last- og Kulporte, der er anbragt under ... Se artiklen

landgangsstige

(-n, -r): Dss. landgang eller gangway. Fra (annonce) om landgangsarrangement. ... Se artiklen

landgangstøj

(-et, -): Sømandens pæne tøj, som kun benyttes under landlov. s ... Se artiklen

landgie

(-n, -r): Taljer, gier, der anvendes ved overkrængning af et skib, når det ... Se artiklen

landgrund

(-en, -e): Lavvandet område, hvor den lavvandede grund fortsætter med ... Se artiklen

landing

(-en, -er): 1. landing af fisk fra fiskefartøj til landanlæg ... Se artiklen

landingsbro

(-en, -er): Dss. anlægsbro.landing stage // landing pier ... Se artiklen

landingsforsøg

(et, -): "Forulykkede ved Skibenes Sønderslagning - 85. Forulykkede ved ege ... Se artiklen

landingsgruppe

(-n, -r): En del af et skibs besætning beordret til at gå i land. Især om ... Se artiklen

landingsplads

(-en, -er): Kyst uden havn el. bro, hvor både kan trækkes op på stranden. ... Se artiklen

landingssted

(-et, -er): Mindre anløbsbro el. bare kyststrækning, hvor mindre fartøjer ... Se artiklen

landingstrappe

(-n, -r): Trappe i en kaj, hvortil både kan fortøje ogpersoner kan stige i ... Se artiklen

landkending

(-en, -er): Få land i sigte. land-fall. [KOF] ... Se artiklen

landkrabbe

(-n, -r): Person uden sømandserfaring, der udbreder sig om faget uden ... Se artiklen

landlov

(-en, -e): Den søfarendes mulighed for og rettighed til at forlade skibet ... Se artiklen

landlovsgast

(-en, -er): besætningsmedlem, der har landlov. libertyman ... Se artiklen

landlovskort

(-et, -): Identitetskort udstedt af skibschefen på et orlogsfartøj. Kortet ... Se artiklen

landmærke

(-t, -r): Let genkendelig genstand på kysten, som fra skibet kan benyttes som ... Se artiklen

landnord

(adj.): Retningen NØ anvendt af nordboerne, der delte horisonten i otte ... Se artiklen

landodde

(-n, -r): En pynt, der fra land strækker sig ud i havet. Den er lavere end en ... Se artiklen

landomsluttet

(adj): Farvand helt omgivet af land med kun en smal udsejling, flod eller kanal ... Se artiklen

landpynt

(-en, -er): En udstikkende landområder i havet, med en større højde end en ... Se artiklen

landsigte

(-t, -r): En position så tæt på land, at dette kan ses med det blotte øje. ... Se artiklen

landsyd

(adj.): Retningen SØ. Se landnord for resten af ret ... Se artiklen

landsætning

(-en, -er): Flytning af mennekser eller gods fra skib til land.dis ... Se artiklen

landsætningsfartøj

(-et, -er): Mindre båd, der sørger for transport af personer eller gods fra ... Se artiklen

landsætningssted

(-et, -er): kyst- eller strandområde, hvor det er muligt at landsætte gods og ... Se artiklen

landsætte

(vb): 1. Landsætte på forladt ø som straf. ma ... Se artiklen

landtoning

(-en, -er): Tegning eller silhuet af landets form set fra søen. Tegning af en ... Se artiklen

landtoningsbog

(-bogen, -bøger): "Af en Landtoningsbog, som jeg har bevaret, kan jeg se, at ... Se artiklen

landtov

(-et, -e): Trosse anvendt til fortøjning til land. shore fast // ... Se artiklen

landtunge

(-n, -r): Smalt lavt landområde, der forbinder to større landområder. ... Se artiklen

lane

(-n, -s): 1. Sejlrute, sejlløb, stedlinie, bane i radionavigation. ... Se artiklen

lanebredde

(-n, -r): Benyttes om breddden på en radionavigationslane.lane wi ... Se artiklen

laneidentifikationsnummer

(-nummeret, -numre): Radionavigationssystemerne anvender numre eller alfabetisk ... Se artiklen

lanemeter

(-teren, -tre): Længdeenhed for de kørebaner, som biler og trailere placeres ... Se artiklen

lanenummer

(-nummeret, -numre): Dss. laneidentifikationsnummer.lane identific ... Se artiklen

laneslip

(-pet, -s): Utilsigtet spring i visning af radionavigationssystems lanemåler. ... Se artiklen

lang

(adj): Lang tone.
prolonged blast.
[EST] Kilder

langbjælke

(-n, -r): shelf // shelf piece.
[Benzon] Kilder

langbugsering

(-en, -er): Bugsering over lange afstande.long distance towing ... Se artiklen

Lange Maren

Kaldenavn blandt søfolk for Skagen fyr især knyttet til det "grå fyr" ... Se artiklen

Langeliniemonument

Monument rejst for søfolk, der omkom i WW1. "Den 9. Maj - paa Helgolandsda ... Se artiklen

langfart

(-en, -er): Sørejse af betydelig udstrækning i mil og tid. Et dansk skib skal ... Se artiklen

langfredag

(-en, -e): Fredag før påskedag. Good Friday. E. Det d ... Se artiklen

langhage

(-n, -r): Dss. bådshage.
boathook.
[SøensF] Kilder

langhals

(-en, -e): Kort tov med en kovs indsplejset i den ene ende. De anvendes ved et ... Se artiklen

langhalse

(pl.): Små dyr, krebsdyr, rankefødder - Lepadidae, der sætter sig fast på ... Se artiklen

langhalskovs

(-en, -e): Se også under langhals (1).
bulls-eye.
[HAR, KOF] Kilder

langhalsstrop

(-pen, -per): "Lange Stropper i hvis ene Bugt er indbundet en Blok, og hvis ... Se artiklen

langlods

(-en, -er): Lods, der lodser i et længere forløb, fx gennem Østersøen. ... Se artiklen

langlodsning

(-en, -er): Lodsning over længere afstand, fx Skagen - Bornholm. ... Se artiklen

langningsluge

(-n,-r): Kvartluge. Åbning til lastrummet, hvor igennem der kan håndlastes ... Se artiklen

langrem

(-men, -me): Dss. toftevæger. Langskibs, indv. forstærkertømmer på ... Se artiklen

langribbe

(-n, -r): 1. Jernbøjler, der opsættes langskibs mellem dæks ... Se artiklen

langs

(adv. og præp.): I udtryk som: langs med land.a-long s ... Se artiklen

langsaling

(-en, -er): "Et Stykke Træ, der er boltet til hver Side af Masternes Top og ... Se artiklen

langsenter

(-en, -e): "Ere lange, fiirkantede Stokke af Fyrretræ, der trækkes udvendig, ... Se artiklen

langskib

(-et, -e): Vikingeskib med mindst 26 årer.long-ship. ... Se artiklen

langskibs

(adj. og adv.): I skibets længderetning: a-longships. ... Se artiklen

langskot

(-tet, -ter): Løst opsat skot i midten af et lastrum.shifting-boa ... Se artiklen

langskøre

(-n, -r): Langskøre i træ. Dvs. en sprængning eller revne i et stykke ... Se artiklen

langsplejsning

(-en, -er): To tovende splejset ind i hinanden, så tykkelsen forbliver ... Se artiklen

Langssystem

(-et, -er): System til opsætning af udenbordsplader fastgjort ved nitning, ... Se artiklen

langsæde

(-t, -r): Langskibs tofte.
side bench.
[SKT61 p.126] Kilder

langtidsoplægger

(-en, -e): Skib, der er oplagt uden at være i fart i længere tid. ... Se artiklen

langtofte

(-n, -r): Tofte langs siden i en båd til forskel fra tværtofter. ... Se artiklen

lanket

(-ten, -ter): Stor løftestænger eller brækstænger anvendt under ... Se artiklen

lanterne

(-n, -r): Lampe, der kan afskærmes, så lys kun udsendes i den ønskede ... Se artiklen

lanternebræt

(-tet, -brædder): Bræt anbragt ved skibets side med beslag til anbringelse af ... Se artiklen

lanternebøjle

(-n, -r): Jernbøjle, hvorpå en lanterne kan fastgøres.lantern-g ... Se artiklen

lanternecertifikat

(-et, -er): Kravet om individuelle lanternecertigfikater faldt bort 1996-01-01, ... Se artiklen

lanternefald

(-et, -): "Lanternefald er af 39 mm Tov. Faldet til Toplanternen har i den ene ... Se artiklen

lanternefyr

(-et, -): Gammeldags for et fyrtårns lampelys. light of a lightho ... Se artiklen

lanterneføring

(-en, -er): Et skibs visning af tændte lanterner afspejlende dets egenskaber, ... Se artiklen

lanterneklæde

(-t, -r): Dække over lanterne med levende lys. Udtryk fra sejlskibstid, hvor ... Se artiklen

lanternekontroltavle

(-n, -r): Elektrisk styringskontakter opsat på en eltavle.navigat ... Se artiklen

lanternerum

(-met, -): Lanternerummet uden for krudtmagasinet. light-room to t ... Se artiklen

lanternescepter

(-teret, -tre): Det jernstativ som den fast anbragte agterlanterne, tidl. ... Se artiklen

lanterneskærm

(-en, -e): Skærm, der skal forhindre en sidelanternes lys at kunne ses ud over ... Se artiklen

lanternestander

(-en, -e): Den tresidede kasse, hvori sidelanternerne opsættes, lanternebræt. ... Se artiklen

Lappesand

Lappesand eller Lappesandt er Benedichts navn for Lappegrunden i Øresund ved ... Se artiklen

lapsalve

(vb): Tilføre noget en tjæresubstans, fx wire. Tjære stående rig med finsk ... Se artiklen

lapsalving

(-en, -er): Se labsalving. Kilder

lapskinne

(-n, -r): Langskibs vandret forbindelsestykke mellem to plader.lap ... Se artiklen

lapsvejse

(vb): Svejse to overliggende plader hvor kanten ender på den anden plades ... Se artiklen

laring

(-en, -er): Svagt vindpust. "en svag begyndende Brise." [ILI p. 369] Lig me ... Se artiklen

laryngafon

(-en, -er): Tidlig form for telefonanlæg, hvor telefonen videresender ... Se artiklen

laser, laserjolle

1. Enmastet, tomandsbetjent jolle med navn Laser 5000, længde ... Se artiklen

lash

(eng): Eng. fork. for lighter aboard ship. Transportform, ... Se artiklen

lashingbro

(-en, -er): En opbygget smal platform rundt containerstakke, hvorfra ... Se artiklen

lask

(-en, -e): Overlappende forbindelse mellem to tømmerstykker. scarf ... Se artiklen

laske

(vb): Forbinde to tømmerstykker med en lask.
scarf.
[Saint] Kilder

laskning

(-en, -er): Samling af trædele med en lask. Fleer former: hagelask, platlask, ... Se artiklen

last

(-en, -e): 1. Lastrum. hold.[HAR ... Se artiklen

lastdel

(-en, -e): En del af en hel ladning.
cargo part.
[OLI p.1] Kilder

lastdrager

(-en, -e): "kaldes ethvert Handel Skib som er bygged til at føre Last, men ... Se artiklen

lastdragerfregat

(-ten, -ter): "Lastdrager-Fregat paa 14 Kanoner."
[JORD p.10, H&S54 p.90] Kilder

lastdragerskib

(-et, -e): "den, tilligemed Dampskibet HEKLA, Lastdragerskibet GAMMELHOLM og ... Se artiklen

lastdæk

(-ket, -): cargo deck. "... har en lastdækskapacitet ... Se artiklen

laste

(vb): Indtage ladning i et skib.load // to take in cargo ... Se artiklen

laste- og fortøjningsplatform

(-en, -e): Platform i søen, på hvilken olie- eller gasledning er fremført ... Se artiklen

laste- og lossemidler

Alle de redskaber på et skib, der anvendes i forbindelse med lastning og ... Se artiklen

lasteanlæg

(-et, -): Havneindretning med redskaber og maskineri der muliggør lastning og ... Se artiklen

lastebalje

(-n, -r): Balje med øjebeslag eller hank, så den kan hægtes i en lossekrog, ... Se artiklen

lastebånd

(-et, -): Transportbånd, der benyttes ved lastning af bulkvarer som korn, ... Se artiklen

lastedrægtighed

(-en, -er): Mål for mængden af ladning, som et skib kan medføre for at blive ... Se artiklen

lasteevne

(-n, -r): Dss. bæreevne og dødvægtstonnage ... Se artiklen

lastefacilitet

(-en, -er): Oftest i pl. om alt det udstyr der på et skib eller i en havn er ... Se artiklen

lastehage

(-n, -r): Dss. lastekrog. Den krog, der er fastgjort i losseløberen, og hvori ... Se artiklen

lastehastighed

(-en, -er): Hastighed per ladningsenhed, som indladningen kan foregå med ved ... Se artiklen

lastehavn

(-en, -e): Den havn, hvortil et skib kommer for at indtage ladning. "Er best ... Se artiklen

lastejournal

(-en, -er): Dagbog, som skal føres for al ladning klassificeret som farlig ... Se artiklen

lastekapacitet

(-en, -er): Et skibs lastevene - se ovenstående. ... Se artiklen

lasteklar

(adj): Det tidspunkt, som en skibsfører i forvejen i henhold til certepartiets ... Se artiklen

lastekondition

(-en, -er): Den stabilitetstilstand et skib er i efter at have indtaget et ... Se artiklen

lastekontor

(-et, -er): Lastekontoret eller dækskontor er ofte beliggende på ... Se artiklen

lasteledning

(-en, -er): Den rørforbindelse, hvorigennem flydende ladning føres til eller ... Se artiklen

lastelejder

(-en, -e): Lejder, der fører fra dæk til lastrums bund. Lastlejdere er ... Se artiklen

lastelinje

(-n, -r): Mærker hugget eller svejset på skibssiden og opmalet i en til ... Se artiklen

lastelinjecertifikat

(-et, -er): Certifikat udstedt af national myndighed på grundlag af et skibs ... Se artiklen

lastelinjecirkelring

(-en, -e): "Lastelinie-Cirkelringen er 300 mm i udvendig Diameter og skæres af ... Se artiklen

lastelinjekonvention

(-en, -er): Den internationale konvention vedtaget i IMO vedrørende ... Se artiklen

lastelinjemærke

(-t, -r): Mærker på et skibs yderside til hvilke skibet må nedlastes. ... Se artiklen

lastelinjezone

(-n, -r): Område, hvor en bestemt lastelinje angivende en dybde, som et skib ... Se artiklen

lasteliste

(-n, -r): Liste eller plan over den ladningsmængde der skal indtages eller ... Se artiklen

lastemærke

(-t, -r): Dss. lastelinjemærke.
load line mark.
[KEN p.6] Kilder

lastepenge

(-, -): Fra acciselastepenge. Ladningsafgift, der opkrævedes i København til ... Se artiklen

lasteperiode

(-n, -r): Den tid, som et skib bruger eller som er noteret som aftalt i et ... Se artiklen

lasteplads

(-en, -er): Den havn, der er anført i et certeparti som lastehavn, eller i ... Se artiklen

lasteplan

(-en, -er): Dss. ladeplan.cargo plan // stowage plan.[EL] ... Se artiklen

lasteplan

(-en, -er): Dss. stuveplan. Plan over ladningens anbringelse i de forskellige ... Se artiklen

lastepram, lastpram

(-men, -me): Lægter anvendt til at føre ladning til eller fra et skib, eller ... Se artiklen

lasterettighed

(-en, -er): "Konferencerederierne aftaler indbyrdes deres lasterettigheder... ... Se artiklen

lasteribbe

(-n, -r): Tømmerplanker opsat på indersiden af skibets lastrum for at ... Se artiklen

lasteslange

(-n, -r): Fleksibel kraftig slange, der forbinder et tankskibs manifold på ... Se artiklen

lastetid

(-en, -er): 1. tidsforbrug ved en lasteoperation. ... Se artiklen

lastetønde

(-n, -r): 1. Vægtmål på 1.000 kg. ton ... Se artiklen

lastevandlinje

(-n, -r): Vandret linje på et skib, hvortil dette kan lastes ned. Der er ... Se artiklen

lastevolumen, lastevolumin

(-en, -er): Ladningsrummenes indhold udtrykt i rummål. "Ras Mærsk er på 3 ... Se artiklen

lastfartøjsfortegnelse

(-n, -r): Liste, skibsliste, over fragtførende fartøjer over en vis ... Se artiklen

lastfordeling

(-en, -er): Placering af last i forskellige lastrum efter vægt, volumen, ... Se artiklen

lastforskydning

(-en, -er): Ladningen flytter sig utilsigtet i lastrummet, så skibets ... Se artiklen

lastkasse

(-n, -r): Lastrum på uddybningsskib. Lastkassen kan tømmes ud gennem bunden. ... Se artiklen

lastklimaanlæg

(-get, -): Køle-, varme- og eventuelt fugtighedsregulerende klimaanlæg i ... Se artiklen

lastlejder

(-en, -e): Fra nybygningsspecifikation: "I særlige nedgangsluger arrangeres ... Se artiklen

lastluge

(-n, -r): 1. Lukningsmiddel til lastrummets åbning på dække ... Se artiklen

lastning

(-en, -er): [XLIII, Stk. 1.] "Enhver Officeer, som paa Skibet fra og til eller ... Se artiklen

lastofficer

(-en, -er): Officer, der i orlogsskibe som sin særlige tjenesteopgave har at ... Se artiklen

lastport, ladeport

(-em, -e): Porte i et træskibs yderklædning for eller agter til indtagelse af ... Se artiklen

lastpumpe

(-n, -r): Pumpe, der enten pumper rendestensvand op fra bunden af skibets ... Se artiklen

lastrejse

(-n, -r): Rejse, hvor skibet medfører ladning til forskel fra en ballastrejse. ... Se artiklen

lastribbe

(-n, -r): Langskibs vandrette brædder eller metalstænger, der anbringes ... Se artiklen

lastrum

(-met, -): Det rumfang under dæk og vandtæt tillukket, som et skib kan føre ... Se artiklen

lastrumsatmosfære

(-n, -r): Temperatur og luftfugtighed i et lastrum.hold atmosphere ... Se artiklen

lastrumsbelysning

(-en, -er): Lamper opsat eller løst anbragt i et lastrum. cargo c ... Se artiklen

lastrumsbund

(-en, -e): Lastrumsbunden i skibe med dobbeltbund består af tanktoppen, som ... Se artiklen

lastrumskapacitet

(-en, -er): Mål for et lastrums størrelse udtryk i rummål. Der gives to ... Se artiklen

lastrumsrengøring

(-en, -er): "Færdig med Ballasten Kl. 0800. Derefter taget op fra Lasten og ... Se artiklen

lastrumsskot

(-tet, -ter): Skot, der adskiller et lastrum fra de omliggende rum forefter ... Se artiklen

lastsikring

(-en, -er): Redskaber og udstyr, der kan anvendes til fastgøring af ... Se artiklen

lastskib

(-et, -e): "Et handelsskib, der ikke er et passagerskib." merchant s ... Se artiklen

lasttank

(-en, -e): Tank, hvori der føres ladning. cargo tank.[L ... Se artiklen

lasttryk

(-ket, -): Trykket i en gastankers lastrum.cargo tank pressure ... Se artiklen

lastvand

(-et, -): Rendestensvand. Vande, der samler sig i bunden af skibet. ... Se artiklen

lastvandsseparator

(-en, -er): Apparat, der kan adskille olierester fra resten af ... Se artiklen

lateralcenter

(-eret, -re): Arealcenter for skibsskrog set fra siden.lateral cen ... Se artiklen

lateralplan

(-et, -er): Del del af skroget set fra siden, der på en tegning ligger under ... Se artiklen

latinerhals

(-en, -e): Tovet, der benyttes til justering eller fastholdelse af et ... Se artiklen

latinermesan

(-en, -er): Mesansejl ført på en latinerrå.latin mizzen ... Se artiklen

latinerrigget

(adj): Sejlskib rigget som en latinersejler på Middelhavet. Dvs. med en ... Se artiklen

latinerrå

(-råen, -ræer):lateen yard. "Mesans-Ruen. Paa No ... Se artiklen

latinersejl

(-et, -): Trekantet sejl, der sættes på en latinerrå, der sættes skråt på ... Se artiklen

latinersejlstakling

(-en, -er): Dss. latinerrigning.
latin sail rigging.
[FMK p.99] Kilder

latinertopsejlsrå

(-råen, -ræer): Latinerrå, dvs. et rundholt, der, når det er sat, rækker ... Se artiklen

lav

(adj): Forskel fra høj. Brugt i udtryk som fx: ligge lavt i vandet. ... Se artiklen

lavbro

(-en, -er): Bro med lav gennemsejlingshøjde for passerende skibe. ... Se artiklen

lavere

(vb): 1. Om sejlads for sejl: holde skibet gående for beg ... Se artiklen

lavtryk

(-ket, -): Meteorologisk om et bestemt steds atmosfæriske tryk, når dette er ... Se artiklen

lavtrykscenter

(-et, -e): Et lavtryks midtpunkt.
centre of depression.
[NauM p.25] Kilder

lavtryksområde

(-t, -r): Område, hvor lufttrykket er mindre end i det omliggende område. ... Se artiklen

lavtryksrende

(-n, -r): Smalt område, hvor trykket er mindre end i det omliggende område. ... Se artiklen

lavtrykståge

(-n, -r): Vand anvendt til brandslukning udsendt som tåge gennem et ... Se artiklen

lavtryksudløber

(-en, -e): Tunge af et lavtryk.V-shaped depression // On a surface ... Se artiklen

lavvande

(-t, -): I tidevandsfarvand den laveste vandstand, ebbetid, forårsaget af de ... Se artiklen

lavvandet

(adj): Med ringe vanddybde, der udgør en forhindring for sejlads med dybgang ... Se artiklen

lavvandshøjde

(-n, -r): Vanddybden angivet i eksakt mål, når lavvande indtræffer. ... Se artiklen

lavvandsklokkeslæt

(-tet, -): Det lokale zonetidsklokkeslæt, hvor et lavvande indtræffer på en ... Se artiklen

lay/can

(eng.): "... og den 2. maj sluttede bortfragteren skibet på et nyt certeparti ... Se artiklen

layline

(eng. sub): Den højeste bidevindkurs, hvor krydsmærket kan holdes op.
[VinderManual] Kilder

lazaret, lazareth

(-et, -er): cock pit.[Saint] lazaret eller ... Se artiklen

lazy jack

(eng. sb.): Kaldenavn for et bestemt firmas særlige system af liner, der på ... Se artiklen

LCP-enhed

(-et, -er):LCP unit. "Til større operationer har ... Se artiklen

league

(-n, -s; engelsk/dansk bøjning): League er et engelsk ord, men i mangel af ... Se artiklen

led

(-et, -): 1. kædeled. link.[Röding ... Se artiklen

lede

(vb): I udtryk som: Lede fri af grunden. Om et løb eller en kurs, de ... Se artiklen

ledebøje

(-n, -r): Bøje, der afmærket et sejlløb.fairway buoy ... Se artiklen

ledefyr

(-et, -e): To eller flere fyr, der holdt overet, viser retningen af et ... Se artiklen

ledefyrlinje

(-n, -r): Fyrlinje hvor to fyr i forskellig højde holdt overet viser den ... Se artiklen

ledelinje

(-n, -r): Kursen, der angiver den sikre rute som vist af to ledefyr. ... Se artiklen

ledemærke

(-t, -r): Mærke, hvor to let genkendelige genstande holdt overet viser kursen, ... Se artiklen

lederulle

(-n, -r): Indretning som en blokskive, hvorover en wire eller et tov kan føres ... Se artiklen

ledeværk

(-et, -): Ledestolper, fenderlister eller afskærmning som en færge kan glide ... Se artiklen

leding

(-en, -er): Udkald eller udskrivning til krigstjeneste i flåden i vikingetid ... Se artiklen

ledingsordning

(-en, -er): Lovgivning eller kontrakt om regler for leding. war a ... Se artiklen

ledingsskib

(-et, -e): Krigsskib fra vikingetid og middelalder. man-of-war // ... Se artiklen

legevane

(-n, -r): "Legevanerne er ophalet under rackerne …" 1710. - ... Se artiklen

lejder

(-en, -e): 1. Tov eller wire, hvorpå noget vandrer langs på ... Se artiklen

lejderstag

(-et, -): Stag hvorpå stagsejls løjerter glider.
stay.
[ABC] Kilder

leje

(-t, -r): 1. Lejer for kompas.bearing ... Se artiklen

lejrskoleskib

(-et, -e): Skib indrettet til at medføre skoleelever, der skal kunne ... Se artiklen

lem

(-men, -me): Lem i en større luge brugt fx som opgang, når lugen er skalket. ... Se artiklen

lemmergat

(-tet, -ter) lemmegat: Vandløbsåbning. Sandspor. Huller gennem bundstokkene ... Se artiklen

lemmergatstov

(-et, -e): Tov, der er fastgjort i lemmergattene, så disse kan hales op, når ... Se artiklen

lempe

(vb): Udglatte eller fordele ladning eller ballast. Normalt tales om at lempe ... Se artiklen

lempearbejde

(-t, -r) (lempningsarbejde): Arbejdet med at flytte ladning i et lastrum, så ... Se artiklen

lempejern

(-et, -): Ballastjern i passende størrelse, der kan flyttes i skibet for at ... Se artiklen

lempekælder

(-deren, -dre): pallet-room.
[HAR] Kilder

lempeluge

(-n, -r): Lille luge eller mandehul fra dæk ned til lastrum anbragt ude i ... Se artiklen

lempeskuffe, læmpeskuffe

(-n,-r): Store skovle til at flytte løs ladning som korn med. "Der blev sø ... Se artiklen

lempesten

(-en, -e): Flytbar ballast af sten. De kan være forsynet med strop for ... Se artiklen

lempetank

(-en, -e): "Uden Tvivl har Adskillelsen af det vandtætte Rum i Bunden i flere ... Se artiklen

lempning

(-en, -er): "…selvom vi knoklede med lempning; først med skovle, og til ... Se artiklen

lending

(-en, -er): rail of the netting.
[Saint] Kilder

Leo

Stjernebilledet Løven på den nordlige halvkugle. Har givet navn til ... Se artiklen

ler

(-et, -): Bundmateriale med kornstørrelse under 0,002 mm i diameter. ... Se artiklen

lersing

(-en, -er): Vandbeholder af ukendt art. -. » ... Se artiklen

let

(adj): 1. Bruges om et fartøj, der ikke er fortøjet, til an ... Se artiklen

letantændelig

(-adj): Materialer, der let går i brand.inflammable // combustibl ... Se artiklen

letforskydelig

(adj): Letforskydelig ladning. easily shifting cargo.
[DS p.802] Kilder

letfregat

(-ten, -ter): Mindre sejlførende krigsskib armeret med karronader og få ... Se artiklen

letgående

(adj): "siges om Skibe der ikke stikker dybt i Vandet, siges ogsaa om ... Se artiklen

letlastelinje

(-n, -r): Skibsdybgang for det tomme skib.light load line ... Se artiklen

letmatros

(-en, -er): Menigt besætningsmedlem på dækket med to års sejltid som ... Se artiklen

letning

(-en, -er): "Letning, man siger et Skib er i Letning, naar det er i værk med ... Se artiklen

letningshul

(-let, -ler): Huller, der skæres ud i skibsplader, der ikke er del af den ... Se artiklen

letningsrulle

(-n, -r): Instruks for mandskabets placering og jobs i forbindelse med letning ... Se artiklen

letskumsanlæg

(-et, -): Brandslukningsmiddel.
light foam installation.
[BBS p.102] Kilder

lette

(vb): 1. Kaste fortøjninger, afgå og sætte sejl. ... Se artiklen

lette anker

Hale ankertrosse eller ankerkæde hjem og ankeret op fra ankerbunden. ... Se artiklen

levag

(-en, -er) løjvogn ?: Cirkelbueformet vandretliggende tømmer, hvortil ... Se artiklen

levang, levanger

(-en, -er): 1. fender. Bevikling el. fender af tovværk, anbr ... Se artiklen

Levanter

(-en, -e): Østlig vind, der blæser i det vestlige Middelhav.Leva ... Se artiklen

levanterrute

(-n, -r): Linjetrafikrute fra Nordeuropa til Middelhavet, især det vestlige ... Se artiklen

leve, levende

(vb, adj.): I udtryk som fx: sejlet lever. "Seil, der hverken staae fulde eller ... Se artiklen

LHA

Eng. fork. for Local Hour Angle. Den lokale timevinkel er ... Se artiklen

libertyskib

(-et, -e): Skibstype udviklet før og under WW2, oprindelige type var designet ... Se artiklen

Libra

Stjernebilledet Vægten på S-halvkugle i Dyrekredsen. Desuden det andet punkt ... Se artiklen

libration

(-en, -er): Månens månedlige libration i længde er en længdeforandring på ... Se artiklen

lidse

(vb): Fastsy eller fastsnøre med tynd l ine fx et lig til sejlet eller et sejl ... Se artiklen

lidsehul

(-let, -ler): Hul i fx et sejl igenem hvilket en lidseline syes.ey ... Se artiklen

lidselig

(-et, -): "Det Liig paa en Mesan eller et andet Seil, hvori Lidsehullerne ere ... Se artiklen

lidseline

(-n, -r) lidsline eller lidsetov: 1. Line, der omvindes et sejl ... Se artiklen

lidsenbroder, litsenbroder

(-broderen, -brødre): Forældet betegnelse for en drager, der i havneområder ... Se artiklen

lidsetov

(-et, -e): Tov, hvormed et sejl fastgøres til en bom eller mast. "Storsejlet, ... Se artiklen

lidsning

(-en, -er): "Tørnene om Masten, der tages med et Lidsetov." [DMO] "At lidse ... Se artiklen

lien

(eng. udtryk udtalt li:n): Udøve lien vil sige at benytte en panteret ... Se artiklen

lieue

fr. længdemål. Ordet findes også på engelsk som league og på de øvrige ... Se artiklen

lift on/lift off

(eng. udtryk): Forkortes lo-lo. Losse- og lastemetode, hvor ladningen anbringes ... Se artiklen

lig

(-et, -) Liig: Tovet, der er syet rundt et sejls kanter. bolt rop ... Se artiklen

ligbolt

(-en, -e): Forstærkning af sejldug på et stående lig.
leech-lining.
[Benzon] Kilder

lige

(adj). I udtryk som: lige køl. Både i betydningen lige trim, dvs. d ... Se artiklen

ligedybdekurve

(-n, -r): I et søkort: Linie gennem punkter med samme vanddybde. ... Se artiklen

ligehøjdecirkel

(-kelen, -kler): En ligehøjdecirkel er det geometriske sted for alle de ... Se artiklen

ligehøjdekurve

(-n, -r): Dss. ovenstående beskrevne ligehøjdecirkel.position ci ... Se artiklen

ligehøjdenavigation

(-en, -er): Astronomisk navigation, hvor målinger af himmellegemer udregnes ... Se artiklen

ligelastet

(adj): I udtryk som fx: ligelastet skib, hvilket vil sige med samme dybgang for ... Se artiklen

ligestævnet

(adj): Lodret forstævn på et skib.
vrtical stem.
[SEH p.8] Kilder

ligeudsejlads

(-en, -er): Sejlads på samme kurs. I forbindelse med styreegenskaber: "Nu v ... Se artiklen

ligevægt

(-en, -): Et skib er i stabil ligevægt på ret køl og med en positiv værdi ... Se artiklen

ligevægtsbetingelse

(-n, -r): Ligevægtsbetingelserne for et skib, der flyder, er bestemt af den ... Se artiklen

ligevægtsstilling

(-en, -er): Anvendt om både skibstekniske forhold omkring skibets stilling i ... Se artiklen

ligevægtsstilling

(-en, -er): "Man ser saaledes, at tre Betingelser skal være tilfredsstillet, ... Se artiklen

ligevægtstilfælde

(-t, -r): "Skibets stilling på vandet vil således i ligevægtstilfældet ... Se artiklen

liggarn

(-et, -): Dss. takkelgarn. Liggarn anvendes ved påsyning af lig på et sejl. ... Se artiklen

ligge

(vb): I udtryk som fx: hvad ligger vi an?how winds the ... Se artiklen

ligge ankret = ligge opankret

(vb): Være bundfast med et anker ude. at anchor // be anchored ... Se artiklen

ligge for et anker

Til forskel fra at ligge for to ankre. be single-anchored // ride to a ... Se artiklen

ligge for flod- og ebbeanker

"Ligge baade for Flod og Ebb Ankerne. - Situationen er i teksten beskrevet som ... Se artiklen

ligge roligt til ankers

ride easy. Kilder

ligge til ankers

be at anchor // lie at anchor. When the ... Se artiklen

ligge til ankers med kajede ræer

"Ligge for Anker med Kayede Ræer." Opankret skib under kraftig vind kan ... Se artiklen

ligge til ankers med strøgne stænger

"Ligge for Anker med strøgne Stænger og Raaer." Ankerliggerens ræer og ... Se artiklen

liggedag

(-en, -e): De i et charterparti aftalte dage, som et skib skal opholde sig i en ... Se artiklen

liggepenge

(pl., -ne): Kompensation for et skibs tid i havn ventende på ladning ud over ... Se artiklen

liggeplads

(-en, -er): Dss. kajplads for et skib.berth. le ... Se artiklen

ligger

(-en, -e): 1. Forstærkningstømmer. I forbindelse med et træ ... Se artiklen

liggeranker

Reservestokanker stuvet uden på el. inden for fokkerøstet i bb. side. Et af ... Se artiklen

liggetid

(-en, -er): Det tidsrum, som et skib har aftalt med charteren, at det skal ... Se artiklen

lighedsstander

(-en, -e): Lighedsstandere er hjælpeflag, der benyttes til at angive et i et ... Se artiklen

light Water

(eng. udtryk): Light Water er et handelsnavn på et nyt slukningsmiddel, som er ... Se artiklen

lighterkåg

(-en, -e): Pram, lægter. Se nedenstående under ligter.lighter ... Se artiklen

lightton

(-en, -s): Enhed for vægt på 2000 engelske pund = 907,18474 kg. "…og skibet ... Se artiklen

ligning

Det et sætte et lig på et sejl. Påsætning af ligtov: roping.ro ... Se artiklen

lignål

(-en, -e): Synål med passende størrelse for at påsy et lig på et sejl. ... Se artiklen

ligsplejs

(-en, -e): Langsplejstype på et ligtov, der skal have samme tykkelse hele ... Se artiklen

ligsting

(-et, -): Under syning, den stingtype, der anvendes til påsyning af ligtove ... Se artiklen

ligter

(eng. udtryk, men ofte dansk bøjet): Dss. pram eller lægter. "En Prambygni ... Se artiklen

ligtov

(-et, -e): Det tovværk, som kanter et sejl. Ligtov syes på sejlet med liggarn ... Se artiklen

Lillebæltsbroen

Jernbaneforbindelsen blev etableret med færger over Lillebælt i 1872, og i ... Se artiklen

lillecirkel

(-kelen, -kler): Cirkler på jordens overflade, der ikke er storcirkler. ... Se artiklen

limbe

(-n, -r): Gradinddelte bue på vinkelmåler, sekstant. Gradinddelingen er halve ... Se artiklen

limbegrad

(-en, -er): Gradinddeling på en sekstants gradbue. Limbegrader er halve ... Se artiklen

limbus

(-en, -er): Bevægelige bue på sekstantens alhidade. the arc on t ... Se artiklen

lime juice

(eng., frase): 'lime juice' var et meget anvendt middel mod skørbug. Saften ... Se artiklen

Limfjordsjægt

(-en, -er): Sejlbådstype anvendt til fiskeri på Limfjorden.sjaeg ... Se artiklen

line

(-n, -r): Tyndt tovværk. Tovværk med diameter under 12 mm, men definitionen ... Se artiklen

lineal

(-en, -er): lineal med skarnering. Dvs. lineal med et hængsel, så e ... Se artiklen

linegods

(-et, -): Om alt linemateriale, hvilket er smækkert tovværk. all ... Se artiklen

linehandler

(-en, -e): Skibstype, der er indrettet til i en havn med trosser og wirer at ... Se artiklen

linekastningsapparat

(-et, -er): Under Cartes raketapparat er o ... Se artiklen

linekastningsgevær

(-et, -er): Kongsberg Våpenfabrik producerede indtil ca. 1990 et gevær, Model ... Se artiklen

linekølle

(-n, -r): Lille rund kølle, med skaft, der bruges ved rigningsarbejder med ... Se artiklen

lineløber

(-en, -e): Beslag med en lille ring eller kovs, hvorigennem en line kan føres. ... Se artiklen

liner terms

(eng): Betingelser som linjerederier aftaler for transport af ladning, ... Se artiklen

linerreplacement

(adj.): linerreplacement skib var en mellemform af fragtskibe i ... Se artiklen

linieagent

(-en, -er): Havneagent for et rederis linjetrafik på havnen.line ... Se artiklen

linieagentur

(-et, -er): Firma, der driver agentur for rederilinjer, der anløber en bestemt ... Se artiklen

linje, linie

(-n, -r): 1. Vandlinje. water line. ... Se artiklen

linjebyge

(-n, -r): Kraftig regnbyge, der falder over de ækvatoriale farvande. ... Se artiklen

linjebåd

(-en, -e): Fragtskib, der sejler i bestemt rute og anløber de samme havne ... Se artiklen

linjedåb

(-en, -): Ceremoni med humoristiske indslag fremført af udklædte ... Se artiklen

linjefart

(-en, -er): Fast rutetrafik på en havn med fragtskib eller blandet fragt- og ... Se artiklen

linjeforbindelse

(-n, -r): Skibsforbindelse med faste afgangstider til faste havne. Benyttes ... Se artiklen

linjekonference

(-n, -r): Aftaler mellem linjefartsrederier om bestemte fragtrater i bestemte ... Se artiklen

linjerederi

(-et, -er): Rederi, hvis skibe sejler i fast rutefart.liner compan ... Se artiklen

linjeservice

(-n, -r): Linjerederis udbud af tjenstydelser til afskibere og modtagere af ... Se artiklen

linjeskib, linieskib

(-et, -e): 1. Orlogsflådens største sejlskibsenheder i 1750- ... Se artiklen

linjeslag

(-et, -): Taktisk kampformation fra de store sejlskibes tid. Linjeskibene lagde ... Se artiklen

linjetegning

(-en, -er): Konstruktionstegninger. "... linietegning, som består af opstalt - ... Se artiklen

linke

(vb.): "Men stadig øgede FRIGGA og HROAR farten, så vi til sidst tabte dem af ... Se artiklen

linnedrum

(-met, -): Rum, hvori linned opbevares.
linen locker.
[EST] Kilder

linolie

(-n, -r): Planteolie fra hørplantens frø. olien bruges til træbeskyttelse og ... Se artiklen

liquitainer

(-en, -e): Container til tranport af flydende ladning.liquitainer ... Se artiklen

liste

(-n, -r): 1. Forskellige lister som: liste om hullet ti ... Se artiklen

liv

(-et, -): Livet på et skib er skroget. Udtrykket er gld.
hull.
[KOF] Kilder

livanker

(-ankeret, -ankre): Stort reserveanker.spare anchor // sheet ancho ... Se artiklen

livbøje

(-n, -r): Dss. redningskrans. "Vi var i et øje ... Se artiklen

livbåd

(-en, -e): Dss. redningsbåd. "Da skipper skulle ind til byen for at ordne f ... Se artiklen

liverpooløjesplejs

(-en, -e): Øjesplejs på en wire, hvor en kovs er indsat i øjet, og splejsen ... Se artiklen

livestock carrier

Eng. udtryk for kreaturskib. Skib indrettet til transport af levende dyr, ... Se artiklen

livholt

(-et, -er): Dæksplanken, hvis overkant er i niveau med dæksplankerne og ... Se artiklen

livholtsbolt

(-en, -e): "Saaledes kaldes Boltene, der sættes udvendig fra igjennem ... Se artiklen

livholtskravel

(-len, -ler): "Livholts-Kraveelen, kaldes den fiirkantede liden tver Bielke der ... Se artiklen

livknob

(-et, -): Dss. pælestik. [JM]
bowling knot.
[Röding] Kilder

livline

(-n, -r): 1. Sikkerhedsline fastgjort til en person med den e ... Se artiklen

livplade

(-n, -r): Strækplade.
tie plate.
[KUSK p.89, PAA] Kilder

ljungstrømrig

(-gen, -ge): Ustaget, meget tyk mast med rullestorsejl og ingen forsejl. Der er ... Se artiklen

Lloyd's

Eng. organisationer. Der er flere firmaer og organisationer, der anvender ... Se artiklen

LMSR

Eng. forkortelse for Large Medium-Speed Roll-on/Roll-off Ships ... Se artiklen

LMT

Eng. fork. for lokal middeltid: Local mean time.
[NAV1 p.151] Kilder

LNG

"Naturgassen skal køles ned til under -161 grader C for at blive flydende og ... Se artiklen

LNG Carrier

Engelsk udtryk for skib bygget til transport af flydende gas. Hovedinhold af ... Se artiklen

LNG-skib

(-et, -e): Forkortelse for gastankskib, der fører flydende naturlige gasarter, ... Se artiklen

LNP-tankskib

(-et, -e): Forkortelse for gastankskib, der sejler med petroleumsgasarter, hvor ... Se artiklen

lo

(-en, -er): Lavtvandsgrund tæt ved land, især sådanne render, hvori ... Se artiklen

Lo-lo

Eng. fork. Lift on - lift off. Typebetegnelse for losnings ... Se artiklen

LOA

Eng. forkortelse for Length overall, et skibs totallængde.
[S&M] Kilder

load on top

Lastningssystem for tankbåde.
load on top.
[LAB p.71] Kilder

loadmaster

(-en, -s?): Lastberegnings- og lastfordelingscomputer fra Kockums, især for ... Se artiklen

locker

(-en, -s): Bagagerum el. storesrum.
locker.
[LAB p.17] Kilder

lod

(-det, -der): Gerne konisk formet blyklods med en vægt på 2 til 5 kg for ... Se artiklen

lodde

(vb): Måle vanddybden med et lod. heave the load // sound // stri ... Se artiklen

loddeapparat

(-et, -er): Fællesord for forskellige apparater, der kan måle vanddybde. ... Se artiklen

loddebalje, lodbalje

(-n, -r) gl. loddeballie: Trækar, hvori lodlinen kvejles op klar til brug. ... Se artiklen

loddeblok

(-ken, -ke): En lille kasteblok, der fastgøres i en galge, david eller i ... Se artiklen

loddebro

(-en, -er): Repos eller platform uden for skibssiden med gelænder omkring og ... Se artiklen

loddebræt, lodbræt

(-tet, -ter): Dss. vaterpas.
plumb rule.
[, FUN, D/E] Kilder

loddebøje

(-n, -r): "I Forbindelse med Dybdeloddet anvendes en Loddebøie, der er et ... Se artiklen

loddeforklæde

(-t, -r): Enten et beskyttelseklæde, som lodhiveren ifører sig, eller ... Se artiklen

loddemaskine

(-n, -r): Redskab bestående af en rulle med affiringsmulighed, bremse og ... Se artiklen

loddeplatform

(-en, -e): En repos, der er hængslet til skibssiden ud for røstjernene og som ... Se artiklen

loddepose

(-n, -r): Dss. loddebøjen - se ovenfor. Den er nævnt i forbindelse med Burts ... Se artiklen

lodderepos

(-en, -er): "En Lodderepose med alle dertil hørende Beslag anbringes i hver ... Se artiklen

lodderør

(-et, -): Metalrør eller glasrør, der isættes et loddeapparat. Der er flere ... Se artiklen

loddesele

(-n, -r): Lodhiverens sikkerhedssele, der sikrer ham, når han står uden for ... Se artiklen

loddestage

(-n, -r): Langt tyndt rundholt - forlænget kosteskaft - der eventuelt er ... Se artiklen

loddestik

(-ket, -): "Lodlinen, en smækker utjæret Line, har i Tampen et Øje, som ... Se artiklen

loddesværd

(-et, -): Lang planke, der under søopmåling slæbes i bestemt fast dybde ... Se artiklen

lodhiver

(-en, -e): Lodkaster. Den person, der betjener håndloddet. Vedkommende ... Se artiklen

lodline, loddeline

(-n, -r): Smækker line, der er afmærket med målene for favne eller meter med ... Se artiklen

lodlineblok

(-ken, -ke): Kasteblok, der ved dybdelodlinen bruges til at lette indhivningen ... Se artiklen

lodret

(adj): Brugt om forhold, der er parallelt med retningen til jordens centrum, ... Se artiklen

lods

(-en, -er): Person, der i et for ham kendt farvand vejleder et andet skibs ... Se artiklen

lodsaspirant

(-en, -er): " Farvandsvæsenet har ansat følgende som lodsaspiranter." ... Se artiklen

lodsassistance

(-n, -r): Den af lodsen leverede serviceydelse til skibsføreren på det ... Se artiklen

lodsbog

(-bogen, -bøger): Håndbog med opdaterede oplysninger om forhold af betydning ... Se artiklen

lodsbåd

(-en, -e): Det fartøj, som en lods sejler ud til et skib, der ønsker ... Se artiklen

lodsdirektorat

(-et, -er): Navnet på den nationale myndighed, der er ansvarlig for ... Se artiklen

lodse

(vb): Den stedkendte lods' vejledning et skibs fører i et for ham ukendt ... Se artiklen

lodseri

(-et, -er): Et sted, hvorfra ansatte lodser kan tilkaldes og hvorfra de sejler ... Se artiklen

lodsfartøj

(-et, -er): Dss. lodsbåd. Det fartøj, som sejler lodsen ud til et skib, der ... Se artiklen

lodsfarvand

(-et, -e): Farvand, der på grund af trafikforhold eller farlige grunde, lavt ... Se artiklen

lodsflag

(-et, -): Signalflaget H, delt lodret på midten, så farven langs liget er ... Se artiklen

lodshejs

(-et, -): En platform, der kan hejses eller fires udvendigt langs skibssiden ... Se artiklen

lodshjælp

(-en, -): Dss. lodsassistance. "… når de søger lodshjælp i de danske ... Se artiklen

lodshyre

(-n, -r): [HAR] giver ingen definition, men opfatter det forskelligt fra ... Se artiklen

lodshåndbog

(-bogen, -bøger): Dss. pilotbog. Farvandsbeskrivelse, der sammen med kort, ... Se artiklen

lodskaldeflag

(-et, -): Som lodskaldeflag kan anvendes tre forskellige flagsignaler: Signa ... Se artiklen

lodskendingsflag

(-et, -): Flag ført af lodsbåd og lodsskib for at tilkendegive, at de er klar ... Se artiklen

lodskommandør

(-en, -er): "Lodskommandør X, der også fungerer som leder af ... Se artiklen

lodskud

(-det, -): Det enkelte kast med loddet i havet og konstatering af dybden eller ... Se artiklen

lodskudsrettelse

(-n, -r): Den rettelse, der skal tilføres eet lodskud for at få den korrekte ... Se artiklen

lodskudsrække

(-n, -r): Serie af lodskud. Med en række lodskud kan man få en dybdekurve, ... Se artiklen

lodskvittering

(-en, -er): Formular udfyldt af lodsen og underskrevet af skibsføreren som ... Se artiklen

lodslejder

(-en, -e): Lejder med trætrin, der kan anbringes på skibssiden og nå ned til ... Se artiklen

lodslejderspil

(-let, -): "X mener, at have løst problemet med de tunge lodslejdere med en ... Se artiklen

lodslift

(-en, -er): Dss. lodshejs, se denne.
pilot lift.
[NAV4 p.232] Kilder

lodslov

(-en, -e): Myndighedsreguleringen af lodstjenestens udførelse og juridiske ... Se artiklen

lodsmedhjælper

(-en, -e): Dss. lodsernes bådmænd; de medarbejdere, der sejler lodsbådene. ... Se artiklen

lodsmærke

(-t, -r): Mærke i landskabet, som lodsen bruger som kendemærke for ... Se artiklen

lodsmødested

(-et, -er): Position i et farvand, hvortil skibe sejler for at møde lodsbåden ... Se artiklen

lodsning

(-en, -er): Funktionen, som en lods udfører, når vedkommende vejleder et ... Se artiklen

lodsolderman

(-manden, -mænd): Ældre titel for en lodsstations leder. Oldermanden holder ... Se artiklen

lodsopsejling

(-en, -er): Den indsejlede omsætning ved lodsning. pilotage turno ... Se artiklen

lodspenge

(pl., -ne): Afgiften for at benytte lods. money paid to a coasting ... Se artiklen

lodspersonale

(-t, -r): Lodsstationens medarbejdere: lodser, bådmænd, udkig og vagtmænd ... Se artiklen

lodspligt

(-en, -er): Forordning, der for et bestemt farvand kræver lods på passerende ... Se artiklen

Lodsreguleringsfondet

Fond, der styres fra myndighederne, Farvandsvæsenet, og hvortil de enkelte ... Se artiklen

Lodsrådet

I Danmark myndighedsråd under Farvandsvæsenet. pilotage council ... Se artiklen

lodsseddel

(-sedlen, -sedler): Dss. lodskvittering, eller i ældre tid lodsens kvittering ... Se artiklen

lodssejlfartøj

(-et, -er): Lodsfartøj fremdrevet alene ved sejlkraft. sailing pi ... Se artiklen

lodsskib

(-et, -e): Skib, hvor lodser opholder sig mellem lodsninger, når der er for ... Se artiklen

lodsskøjte

(-n, -r): Lodssejlfartøj som et mindre fartøj med næsten lodrette stævne ... Se artiklen

lodsstation

(-en, -er): Lodsernes base i havnen, hvorfra de sejler ud til skibene, der ... Se artiklen

lodstakst

(-en, -er): Afgift, der betales af skibene for lodsens service. Lodstakster er ... Se artiklen

lodstvang

(-en, -): Dss. lodspligt. "must I take a pilot?" compulsory pilot ... Se artiklen

lodsvand

(-et, -ene): Dss. lodsfarvand. Farvand, hvori der benyttes lods. p ... Se artiklen

lodsvæsen

(-et, -er): Lodser kendes i Danmark første gang fra Frederik 2.s søret af ... Se artiklen

LOF90

Eng. fork. Lloyd's of London Open Form. Standardformular for ... Se artiklen

loft, loft

(-et, -): Værkstedslokale for forskellige skibsbygningsarbejder og ... Se artiklen

log-bulkcarrier

(-en, -e): "Skibene er af log/bulkcarrier typen med fem luger og fire 30,5 tons ... Se artiklen

log-fitting

Eng. udtryk om skib udstyret med lossae- og lastemidler og surringsmidler og ... Se artiklen

log, loggeapparat

(-gen, -ge): Apparat til måling af et skibs hastighed, den udsejlede distance ... Se artiklen

logapparat

(-et, -er): Dss. log.
log.
[ODS, DMO p.259] Kilder

logbalje

(-n, -r): Kar, hvori loglinen kvajles op efter brug. I stedet for logrulle. ... Se artiklen

logbog

(-bogen, bøger): Dss. dagbog, skibsdagbog, journal. Bog hvori hændelser og ... Se artiklen

logbom

(-men, -me): Rundholt, der udsættes tværs fra skibssiden og hvori loggen ... Se artiklen

logbræt

(-ttet, -dder) loggebret: Vagtbræt. Tavle, der under vagten anvendes af ... Se artiklen

logflynder

(-en, -e): 1. For roterende slæbelog: Torpedoformet omdrejnin ... Se artiklen

loggast

(-en, -er): Besætningsmedlem, hvis opgave det er at logge eller aflæse ... Se artiklen

logge

(vb): 1. Måle et skibs udsejlede distance eller fart ved hjæ ... Se artiklen

logger

(-en, -e): 1. Skibstype, coaster. "Motorgaleasen Else var det, ... Se artiklen

loggerskonnert

(-en, -er): Loggertype med skonnert rigning af en eller anden model. ... Se artiklen

logglas

(-set, -) (loggeglas): Dss. sandglas. log glas. log glass ... Se artiklen

logiskib

(-et, -e): Ældre oplagte krigsskibe, der anvendes til beboelse og har samme ... Se artiklen

logkorrektion

(-en, -er): Logkorrektion, der skal anvendes på det aflæste resultat for at ... Se artiklen

logline

(-n, -r): På en patentlog er det linen, der forbinder logrotatoren med ... Se artiklen

logmaskine

(-n, -r) loggemaskine:
log apparatus.
[NAV7 p.57, ODS] Kilder

logning

(-en, -er): 1. Aflæsning af et logapparat for den udsejlede ... Se artiklen

logpose

(-n,-r): Ordet ikke nærmere undersøgt.
-.
[NAV7 p.54] Kilder

logpropel

(-len, -ler): Dss. logrotator.
log rotator. Kilder

logredskab

(-et, -er): Dss. log.
log tool.
[ODS] Kilder

logrotator

(-en, -er): Dss. logflynder, se denne.
log rotator.
[NAV1 p.25] Kilder

logrulle

(-n, -r): Træredskab bestående af en lang akse med håndtag i hver ende. ... Se artiklen

logtavle

(-n, -r): Dss. logbræt. Tavle, hvorpå sejladsens kurser og distancer noteres ... Se artiklen

logtræ

(-et, -er): Det rekantede logbræt i en originallog med bræt, line, rulle og ... Se artiklen

logur

(-et, -e): log instrument.
[BRE p.38, NAV1 p.25, ODS] Kilder

logvisning

(-en, -er): Ordet ikke nærmere undersøgt.
-.
[NAV1 p.25] Kilder

lohalsbåd

(-en, -e): "En Lohalsbaad paa 32 Fod bygget 1918 til Sildegarns- og ... Se artiklen

lokal

(adj.): I udtryk som: lokale højde er den apparente højde af et him ... Se artiklen

lokalattraktion, localattraction

(-en, -er): Dss. deviation. deviation ... Se artiklen

lokalfejl

(-en, -): Benyttes om fejl på radiopejlapparatet, der skyldes ... Se artiklen

lokalhøjde

(-n, -r): Den lokale højde af et himmellegeme er den apparente højde af et ... Se artiklen

lokaliseringsudstyr

(-et, -): Radioteknisk udstyr til at kunne finde en radiosender eller anden ... Se artiklen

lokaloscillator

(-en, -er): Dss. klystron. Svingningsdannende elektronisk enhed i en radar. ... Se artiklen

lokaltidskorrektion

(-en, -er): Rettelse for tidsforskellen mellem GMT og observationsstedet. ... Se artiklen

lokaludsugning

(-en, -er): Ventilator, der suger luften bort fra et arbejdsbord eller andet ... Se artiklen

lokke, logge

(vb): Konfiskere en eller flere dages hyre fra en sømand på grund af ... Se artiklen

lokum

(-met, -mer): Forskellige ord efter sprogligt niveau. En almindelig ordbog kan ... Se artiklen

lom

(-men, -mer): 1. Håndtag på åre. - Delen mellem krampen og ... Se artiklen

Londonkonvention

(-en, --): Konvention om forhiring af forurening af verdenshavene med ... Se artiklen

longitude

(-n, -r): Engelsk udtryk for længde, der med mellemrum ses brugt uoversat på ... Se artiklen

longton

(-en, -): Måleenhed for vægt lig med 2240 engelske pund og en enhed brugt i ... Se artiklen

LORAN

Eng. fork. for LOng RAnge Navigation // LORAN. Radion ... Se artiklen

lording

(-en, -er) lårding: Gl. for garn spundet af fire kabelgarn. Det anvendes til ... Se artiklen

lorje, lorge

(-n, -r): Mindre pram eller fladbundet fartøj anvendt som færge over et ... Se artiklen

los

(adv.): I udtryk som "kast los ", dvs. frigøre fx et tov. Løse l ... Se artiklen

losning

(-en, -er): Funktionen at udtage et skibs ladning fra lastrummet. ... Se artiklen

losse

(vb): Udtage ladning af skib. unload // discharge.[KOF, ... Se artiklen

losse- og lastegrej

(-et, -): Fælles betegnelse for alle de redskaber og hjælpemidler, der ... Se artiklen

losseblok

(-ken, -ke): Den nederste blok ved bommens ofd hedder fodblokken: heel ... Se artiklen

lossebom

(-men, -me): "Den pågældende havde undladt at forvisse sig om, at skibets ... Se artiklen

lossegie

(-n, -r): Talje, der opsættes under en bomnok for at løfte sværere vægte, ... Se artiklen

lossegrej

(-et, -er): Lossegrej ud over den faste lossebom med losseløber til ... Se artiklen

lossehage

(-n, -r): Dss. lossekrog.
cargo hook.
[SKT70 p.32] Kilder

lossehjul

(-et, -): Dss. losseblok; nok mest brugt om topblokken under bomnokken. ... Se artiklen

losseklaring

(-en, -er): Klargøring af luger og laste- og lossegrej til laste- eller ... Se artiklen

lossekrog

(-en, -e): Krogen, som sidder i den frie ende af losseløberen, og hvori ... Se artiklen

losseløber

(-en, -e):runner. "Losseløberne blev trukket ud a ... Se artiklen

lossemagnet

(-en, -er): Elektromagnet af cirkelrund form med flad underside sat fast på ... Se artiklen

lossemantel

(-mantlen, -mantler): Mantlen anvendes til at lette løft af en byrde . "Et ... Se artiklen

lossenet

(-tet, -): Net flettet med 25 cm. kvadratiske løkker og fx 4 x 4 meter kantet ... Se artiklen

losseoperation

(-en, -er): Lossarbejdet i sin helhed omfattende havnearbejder, lossegrej, ... Se artiklen

losseoperatør

(-en, -er): Firma, der er ansvarlig for udførelsen af losningen. ... Se artiklen

losseopgørelse

(-n, -r): Regnskab over losset ladningsart og ladningsmængde. car ... Se artiklen

losseplads

(-en, -er): 1. Gl. udtryk i betydning "et sted, hvor skibe lo ... Se artiklen

losserapport

(-en, -er): "Losserapporten indeholder oplysninger om alle lossede sendinger ... Se artiklen

losserate

(-n, -r): Den hastighed med hvilken et skibs lastrum kan tømmes; især brugt ... Se artiklen

lossesele

(-n, -r): Dss. strop.
sling.
[ADM p.39, SKT81 p.268] Kilder

losseslange

(-n, -r): Den slange, der forbinder skibets rørsystem og det landbaserede ... Se artiklen

lossespil

(-let, -): Elektrisk, hydraulisk eller hånddrevet spil benyttet ved laste- og ... Se artiklen

lossestuds

(-en, -er): Indretning, hvor massegodsladningen føres til en slags tragt ... Se artiklen

lossetakkel

(-taklet, -takler): Talje, hvis ene ende sættes på lossebommens nok, og i ... Se artiklen

lossetårn

(-et, -e): Indretning i forbindelse med silo, hvor massegods kan transporteres ... Se artiklen

losspumpe

(-n, -r): Pumpe, der på tankskibe anvendes til at laste eller losse ladning ... Se artiklen

lovere

(vb) luvere, luvøyere: Sejladsproces med sejlskib, hvor vinden er imod, og det ... Se artiklen

lowairdraft

(-en, -): Højde mellem vandoverflade og forhindring i højden som fx under en ... Se artiklen

loxodrom

(-men, -mer): Dss. kurslinje, der er en krum linje på havoverfladen, der ... Se artiklen

loxodromi

(-en, -er): "Ved Loxodromien forstaer jeg den skakke Fart, som et Skib løber ... Se artiklen

LPG-carrier

Tankskibstype bygget til transport af gasarten LPG. LPG, liquified ... Se artiklen

LPG-fart

(-en, -er): Sejlads med LPG-ladning = gasfragter. "På den måde er Exmar Ko ... Se artiklen

LPG-skib

(-et, -e): "LPG-skibene sejler med et stort udvalg af gas- og ... Se artiklen

LPG-tanker

(-en, -e): Gastankskib indrettet til at føre LPG - Liquefied Petroleu ... Se artiklen

LR1

"Longrange 1. Produkttankskib med maksimale mål for at kunne passere ... Se artiklen

LR2

"Longrange 2. Produkttankskib, som er for stort til at passere Panamakanalen ... Se artiklen

LRB

Forkortelse for let redningsbåd.
light rescue craft.
[SØF41/1992] Kilder

LRIT

Engelsk forkortelse for Long Range Identification and Tracking system ... Se artiklen

LRITS

Eng. fork. Long Range Information and Tracking System in Ships ... Se artiklen

Lucifer

(-): Morgenstjernen el. Venus.
Venus.
[NAV6 p.165] Kilder

luffe

(vb): En sejlbåds kursændring op imod eller til vindøjet. Benyttes i ... Se artiklen

lufferegel

(-reglen, -regler): Regel i kapsejlads om at den læ båd, der overhales af en ... Se artiklen

luft

(-en, -): 1. vind dissig luft.hazy we ... Se artiklen

Luftboblesystem

(-et, -er): Luftboblesystem til isbrydning, hvor der fra kimingen eller bunden ... Se artiklen

luftbord

(-et, -e): Træskibsbygning. Åbninger mellem inderklædningens planker, så ... Se artiklen

lufte

(vb): I udtryk som: lufte et skib. I gamle sejlskibe uddrivningen af ... Se artiklen

luftekko

(-et, -er): "Skibsførerens Opmærksomhed henledes paa, at det Ekko af ... Se artiklen

luftkasse

(-n, -r): 1. Opdriftskasse i redningsbåde. Lufttæt metalkass ... Se artiklen

luftkedel

(-kedlen, -kedler): Ekspansionsbeholder på kompas til at udligne for ... Se artiklen

luftledning

(-en, -er): Elektrisk ledningsføring over farvand. overhead cable ... Se artiklen

luftmasse

(-n, -r): Luften i et meteorologisk system, fx. en kold luftmasse, eller et ... Se artiklen

luftmodstand

(-en, -e): Modstand mod ovenvandsskibets fremdrift gennem luften. Størrelsen ... Se artiklen

luftplanke

(-n, -r): Hele range af planker, der kan udtages i et træskibs inderklædning ... Se artiklen

luftport

(-en, -e): "kaldes smaae Porte som Fregatterne haver paa Banjer Dækket, for at ... Se artiklen

luftpudebåd, luftpudefartøj

(-et, -er): Fartøj, der er hævet over vandet på en luftpude frembragt af ... Se artiklen

luftradiofyr, luftfartsradiofyr

(-et, -) ): Radiofyr, der er opsat til hjælp for luftfartøjers navigation, ... Se artiklen

luftrang

(-en, -er): Vandret løs rang i en tømmer inderklædning. Dss. funktion som ... Se artiklen

luftrør

(-et, -): Lodret rør, der rager passende op på dækket og fører ned til et ... Se artiklen

luftsejl

(-et, -): Dss. kulsejl.
windsail.
[KUSK p.14] Kilder

luftspejling

(-en, -er): Spejling af et overfladeobjekt i en luftmasse over havoverfladen, ... Se artiklen

lufttryk

(-ket, -): Vægten af luften el. det tryk, den luftmasse, der er over et vist ... Se artiklen

lugar

(-et, -er): Kammer.cabin // berth.[Saint] s ... Se artiklen

luge

(-n, -r): 1. Åbning med lukkemiddel placeret i eller ved dæ ... Se artiklen

lugearrangement

(-et, -er): Placeringen, antallet og størrelsen samt lukkemidlerne for lugerne ... Se artiklen

lugebesigtelse

(-n, -r): Kontrol fra afskiber eller modtager af lugerne, før og mens de ... Se artiklen

lugebjælke

(-n, -r): For tværskibs bjælker:hatch beam. [Mar ... Se artiklen

lugedæksel

(-dækslet, -dæksler): Også kaldet lugeplanke. Plader, der placeres over ... Se artiklen

lugeendebjælke

(-n, -r): Tværskibs fast bjælke i lugens forende og agterende. Vinkelret på ... Se artiklen

lugejern

(-et, -): 1. Jernskinner, der holder presenningens kant fast. ... Se artiklen

lugekappe

(-n, -r): Dss. lugepresenning.
tarpaulin.
[Benzon] Kilder

lugekarm

(-en, -e): Den lodrette sidevæg omkring lastrummets øverste del fra dækket ... Se artiklen

lugekarmsplade

(-n, -r): Lodret plader, der danner lugeåbningens periferi. coami ... Se artiklen

lugekarmsstøtte

(-n, -r): Lodret afstivning vinkelret på lugekarmen udvendig. hat ... Se artiklen

lugekile

(-n, -r): Trækiler, der holder skalkejernenen fast mod lugepresenningen ved at ... Se artiklen

lugekravel

(-len, -ler): "Et noget krummet tværtømmer, som ligger i midten over en luges ... Se artiklen

lugeliste

(-n, -r): Journal ført over ladning indtaget i lastrummet. "Når en ladnin ... Se artiklen

lugelysning

(-en, -er): De indre mål for bredde og længde af en lugeåbning. ... Se artiklen

lugeløs

(adj): Lugeløst containerskib er et skib, hvor containerne i lastrummene ikke ... Se artiklen

lugemand

(-manden, -mænd): Kaldes også for friholder og varskomand. Den person, der ... Se artiklen

lugeponton

(-en, -er): ".. han kom i klemme mellem to lugepontoner i lugemagasinet... S ... Se artiklen

lugepresenning

(-en,- er): Presenning, der på luger med skærstokke og løse manuelt ... Se artiklen

lugering

(-en, -e): Ringe i lugedækslerne, som de løftes i. Når de ikke bruges, ... Se artiklen

lugescepter

(-scepteret, -sceptre): "Staae med deres Underender i Hylstre paa Ydersiden af ... Se artiklen

lugesektion

(-en, -er): Moderne stålluger, der i mindre dele kan løftes eller aftages med ... Se artiklen

lugesidedrager

(-en, -e): Afstivning af lugekarmen. Dss. lugekarmstøtte - se ovenstående. ... Se artiklen

lugesurring

(-en, -er): Lugejern og / eller wire, der spændes over en luge efter den er ... Se artiklen

lugesyn

(-et, -): Uvildig persons syn af lugernes tilstand ved ankomst til lossehavn ... Se artiklen

lugesystem

(-et, -er): Den tekniske udførelse af lugedækslerne og deres manøvreforhold, ... Se artiklen

lugeåbning

(-en, -er): Lugens åbning til lastrummet.hatchway. ... Se artiklen

lugger

(-en, -e): 1. Hurtigtsejlende sejlskib anvendt som postbåd. ... Se artiklen

luggerrig

(adj.): Dss. luvgerrig, se under luv. yew to the luff // spring th ... Se artiklen

luggersejl

(-et, -): Firkantet sejl der sættes på en skrå stage el. rå. Uden bom, ... Se artiklen

lugvinkel

(-klen, -kler): reverse stringer angle.
[KEN p.80] Kilder

lukaf

(-et, -er): Opholdsrum, beboelsesrum for besætningen. Den menige besætning ... Se artiklen

lukke

(vb): Gøre vandtæt eller tilsvarende.
close watertight.
[SKT81 p.75] Kilder

lukkemiddel

(-let, -ler): Indretning med hvilken en åbning kan lukkes, fx en dør, luge ... Se artiklen

lukningsrulle

(-n, -r): Del af skibsorganisationsplanen, der angiver, hvor hver mand skal ... Se artiklen

lumpsum

(-men, -mer): En samlet sum uden specifikation af omfang eller med andre ... Se artiklen

lumpsumfragt

(-en, -er): Det engelske udtryk anvendes på dansk. Lumpsumfragt er en ... Se artiklen

lunte

(-n, -r): "Lunter, en Stræng af Hampe Blaar omtrent ½ Tomme tyk der er kaagt ... Se artiklen

luntebalje

(-n, -r) lunteballie: Opbevaringskar til lunterne, der skal anvendes til at ... Se artiklen

luntekiste

(-n, -r): Lukket kiste, hvor lunterne opbevaredes, før de skulle i brug. ... Se artiklen

luntestok

(-ken, -ke): "Lunte-Stok, en kort Stok omtrent 2 Fod med en Iern Pik i den eene ... Se artiklen

luntevager

(-en, -e): "Lunte Vager, en liden Træe Hytte, hvorudi de tænte Lunter ... Se artiklen

luntevagerskildvagt

(-en, -er): Opsynsmand ved luntevagerhytten. Han skal påse, at lunterne ... Se artiklen

lup

(-pen, -per): Forstørrelsesglas. Se kortlup. ... Se artiklen

lurendrejerhold

(-et, -): "Et saadant Fartøj byggedes saaledes o. 1860 i Helsingør specielt ... Se artiklen

lurke

(vb): Arbejde langsomt. Fx anvendt om pumpers sugekurv, når denne ikke når ... Se artiklen

lus

(-en, -): 1. Brækket og udtrædende trådende på en wire. Lu ... Se artiklen

luseplatting

(-en, -er): Dss. tusindbenplatting.sennit.[VerV2] ... Se artiklen

lusepligt

(-en, -er): På sejlskibe. Området foran for bakken i gallionens ristværk. ... Se artiklen

lutre

(vb): Rense skibet under vandoverfladen ved hjælp af lutrer, der skal benyttes ... Se artiklen

lutrer

(-en, -e): Stor stiv kost til at afrense skibsbunden med. I kosten fastgøres ... Se artiklen

luv

(sb., adj): Vindsiden. Dss. luvart, den side, der vender mod vinden, eller: ... Se artiklen

luv anker

Ankeret der hænger el. er udlagt til luv side.
weather anchor. [TMO] Kilder

luvart

(sb): Vindsiden. Se ovenstående under luv. windward.[KO ... Se artiklen

luvarthavn

(-en, -e): Havn, der ligger på en vindsidekyst.
windward port.
[TAFM76 p.56] Kilder

Luvartøerne

Også Luvartsøerne. De sydligste og østligste af de Karibiske øer: ... Se artiklen

luve

(vb): Dss. luffe. Luve op. Dreje tættere mod vinden. Et sejlfartøj luver ... Se artiklen

luvgerrig

(adj) luvgirig, luegierrig: Sejlegenskab benyttet om sejlskib, der under ... Se artiklen

luvholder

(-en, -e) lueholder: Om skib, der styrer vel op mod vinden og ikke driver for ... Se artiklen

luvsiden

Den side som vender mod vinden.weather-side // weather-gauge ... Se artiklen

Lyba

Lyba er Benedichts navn for byen Leba i Pommern.
[BEN p.262] Kilder

Lybke

Lybke er Benedichts navn for Lübeck.
[BEN p.262] Kilder

lyd

(-en, -e): Lydens hastighed i vand afhænger af dybde, temperatur og ... Se artiklen

lydbølgenavigation

(-en, -er): Også kaldet elektronisk-akustisk navigation med faste landpunkter, ... Se artiklen

lyde

(vb): I udtryk som fx: lyde med klokken, ringe med klokken. ... Se artiklen

lydhastighed

(-en, -er): I vand 1443,5 + 4,594 x temp. i C - 0,0444 x C2 + 0,0182 ... Se artiklen

lydighedspligt

(-en, -er): Den pligt en søfarende har til at adlyde en lovligt givet ordre ... Se artiklen

lydsignalapparat

(-et, -er): Dss. lydsignalgiver. sound signal apparatus ... Se artiklen

lydsignalering

(-en, -er): Signalering efter morsealfabetet med en lysgiver, fx en Aldislampe. ... Se artiklen

lyfting

(-en, -er): Dss. hytte. "Paa større Skibe fandtes paa Skansen en Lyfting eller ... Se artiklen

lygtefyr

(-et, -): Et af tre tidlige fyrtyper, nemlig et fyr, der virkede ved et eller ... Se artiklen

lygtemand

(-manden, -mænd): Fyrpasser. "Papegøjefyrene afløstes imidlertid senere a ... Se artiklen

lygtepenge

(-, -): Dss. fyrpenge (1635-43).
light dues.
[DHI2 p.43] Kilder

lyn

(-et, -): Udladning af spændingsforskel mellem skyer og jorden el. mellem ... Se artiklen

lynfyr

(-et, -): "Blinkfyr, hvis Lysperiode er ½ Sekund eller derunder. Mellem de ... Se artiklen

lynildsleder

(-en, -e): Dss. lynafleder. "Ældre Udtryk for Lynafleder, som anvendtes i ... Se artiklen

Lynæsbåd

(-en, -e): Klinkbygget, spidsgattet jagt af Isefjordstype. Meget lang næsten ... Se artiklen

Lyons Metode

Stedbestemmelsesmetode, hvor man udregner stedlinjer ved hjælp af ... Se artiklen

lyre

(-n, -r): Anordning, bøjle om storsejlsbommen, og hvori skødet fastgøres. ... Se artiklen

lysblinkindikator

(-en, -er): Indikator på et ekkolod, der giver et lysblink, når ekkoet ... Se artiklen

lysbøje

(-n, -r): Bøje forsynet med en lysgiver, der udsender et fast signal, der fx ... Se artiklen

lysevne

(-n, -r): Optisk synsvidde af et fyr. Lysevnen afhænger af fyrets lysstyrke og ... Se artiklen

lysflåde

(-n,-r): En bådlignende flydende platform med et monteret fyrapparat på. ... Se artiklen

lysmaskine

(-n, -r): "... der skelnes mellem hovedmotorer og hjælpemotorer. De sidste ... Se artiklen

lysperiode

(-n, -r): Et fyrs signaludsendelse inddeles i lysperioder og mørkeperioder. ... Se artiklen

lysport

(-en, -e): Små åbninger i skibssiden, der skal give lysindfald i skibet. ... Se artiklen

lysrefleks

(-en, -er): Refleksion af lys forekommer i navigationen i sekstantens ... Se artiklen

lysspor

(-et, -ene): Gammeldags udtryk for koøjer.
porthole.
[JyllGuide p.10] Kilder

lysstyrke

(-n, -r): Den styrke, som et fyr eller en lanterne lyser med udtrykt i enheden ... Se artiklen

lystbådehavn

(-en, -e): Han for fritidsfartøjer.marina // yachting harbour ... Se artiklen

lyster

(-steret, -stre): Fiskeredskab. "er en Machine til at fange Fisk med i Søen, ... Se artiklen

lystfartøj

(-et, -er): "Et lidet pynteligt Skib eller Baaf, der er bestemt til Lysttoure." ... Se artiklen

lystre

(vb): I udtryk som: lystre roret. "Skibet siges at lystre Roret, naar ... Se artiklen

lystyacht

(-en, -er): Dss. fritidsfartøj.yacht // pleasure boat ... Se artiklen

lystønde

(-n, -r): Afmærkningsbøje forsynet med lysgiver. light-buoy ... Se artiklen

lysvidde

(-n, -r): Et fyrs lysvidde er den afstand dets lyskegle kan ses under ... Se artiklen

lysvinkel

(-klen, -kler): Den vinkel, hvori et fyrs forskellige farver lys vises. Et fyrs ... Se artiklen

lysår

(-et, -): Måleenhed benyttet til angivelse af afstande mellem himmellegemer. ... Se artiklen

lyttepost

(-en, -er): Den position en udkig har, hvor vedkommende kan både se og høre ... Se artiklen

lyttevagt

(-en, -er): Radiovagt, hvor der lyttes efter signaler bestemt for skibet eller ... Se artiklen

læ

(adj): Den side, der på et skib eller i øvrigt vender bort fra vinden. I læ ... Se artiklen

læ anker

Ankeret der hænger el. er udlagt til læ side.
lee anchor. [TMO] Kilder

læbe

(-n, -r): Læbeformet tømmer, der er en del af en klampe til fastgøring af ... Se artiklen

læbeklampe

(-n, -r): Klampe med to læber, hvor et skøde kan placeres mellem. ... Se artiklen

læbove

(vb): Sejle en kurs, så strømmen går mod læ side, så strømmen hjælper ... Se artiklen

læder

læder på åre. Det stykke af åren, der hviler i åregaflen, er forstærket ... Se artiklen

læg

(-gen, -): Læggen på et anker. Ankeret stamme, der nederst har armene og ... Se artiklen

læg

(adj): Dss. lav.
shallow.
[DDL1 p.51, DSH, HIS3-2227] Kilder

lægebog

(-bogen, -bøger): Håndbog for skibsbesætningen om opståede sygdomstilfælde ... Se artiklen

lægeerklæring

(-en, -er): Attest på en persons sundhedstilstand i et eller andet øjemed som ... Se artiklen

lægehjælp

(-en, -):medical treatment // medical assistance.
[MarS, SML94 p.63] Kilder

læger

(-en, -e): "Få en læger" vil sige at være udsat for pålandsvind ud for en ... Se artiklen

lægerrig

(adj.) lægerrig, (lægierrig, lægirrig): Styreegenskab, hvor fartøjet med ... Se artiklen

lægerval, lagerval, Læe-Wall

(-en, -er): Det forhold, at et sejlskib af vinden trykkes ind mod en kyst, ... Se artiklen

lægeråd

(-et, -):medical advice.[SML94 p.63] "Fra 1. Juli ... Se artiklen

lægge

(vb): I udtryk som fx: "lægge an at ladde." Klar til at indtage ladning. ... Se artiklen

lægge et anker ind

Løfte ankeret op med ankerkatten, til det hænger under kranbjælken, fiske ... Se artiklen

lægge et anker ud

Transportere et anker væk fra skibet, mens det ligger på en båd, hvorfra det ... Se artiklen

læggeranker

Dss. liggeranker. [DMO] Kilder

læggers

(-en, -e): Tønde af større størrelse til flydende stoffer. "et Slags stor ... Se artiklen

lægt vand

Lav vanddybde. "I forbindelse med bølgedannelse en vanddybde under 1/25 af ... Se artiklen

lægter

(-en, -e): Mindre pram, der benyttets til omladning fra skib til pram for at ... Se artiklen

lægterfører

(-en, -e): Føreren af en pram.
lighter-man.
[HAR] Kilder

lægterskib

(-et, -e): Skib, der i dets lastrum kan indtage komplette lægtere, der enten ... Se artiklen

lægtring, lægtning

(-en, -er): Skiftning af ladning fra skib til andet skib, pram eller lægter. ... Se artiklen

lægtringsoperation

(-en, -er): "... men hertil kommer så de store omkostninger ved dykker- og ... Se artiklen

lægtringsskib

(-et, -e): Skib, der modtager ladning fra andet skib, der skal lægtres eller ... Se artiklen

lægtvandsdykker

(-en, -e): Dykker, der har certifikat til dykning på begrænset vanddybde. ... Se artiklen

lægtvandseffekt

(-en, -er): Den virkning lavt vand har på et skibs fart og manøvreevne. ... Se artiklen

lægtvandsoperation

(-en, -er): Bygget til lægtvandsoperation, fx om en platform bygget til at ... Se artiklen

læhavn

(-en, -e): 1. Nødhavn, hvor et skib kan ligge i læ for storm ... Se artiklen

læk

(-ken, -ker): Utilsigtet åbning i et skibs skrog, hvor vand kan trænge ind. ... Se artiklen

lækage

(-n, -r) Lækkasie, Lækasie: Utæthed, hul i skrog eller beholdere, så vand ... Se artiklen

lækbekæmpelse

(-n, -r): Planer og processer for at modvirke skadevirkningerne på skibet ... Se artiklen

lække

(vb):leak.[Röding] tønden lækker. ... Se artiklen

lækmåtte

(-n, -r): "Der blev anbragt en lækmåtte uden på hullet til tanken, som ... Se artiklen

lækrulle

(-n, -r): Planen efter hvilken mandskabet fordeles til opgaver i forbindelse ... Se artiklen

læksejl

(-et, -): Dss. en lækmåtte. Et sejl foldet sammen, så det kan dække en ... Se artiklen

lækstabilitet

(-en, -er): Skibets stabilitet efter at være sprunget læk i større eller ... Se artiklen

lækstopper

(-en, -e): Dss. lækmåtte eller en mere fast konstruktion af en plade med ... Se artiklen

læktilstand

(-en, -e): Skibets tilstand med en lækage udtrykt som en stabilitetskondition ... Se artiklen

læmole

(-n, -r): Mole, der skal beskytte en havn mod bølgeslag fra en eller flere ... Se artiklen

lændværk

(-et, -er): "kaldes det Brystværn der er omkring paa Reylingerne af et Skib." ... Se artiklen

længde

(-n, -r): 1. Geografisk længde ... Se artiklen

længdebånd

(-et, -): "Skroget er bygget efter Cellesytemet, med en dobbelt Bund og ... Se artiklen

længdecirkel

(-kelen, -kler): Ekliptikagradnettet er ligesom ækvatorgradnettet fast på ... Se artiklen

længdeeksamen

(-menen, -mener): Ved styrmandseksamen indtil begyndelsen af 1900-tallet skulle ... Se artiklen

længdeforandring

(-en, -er): "Længdeforandringen eller længdeforskellen er den bue af ækvator ... Se artiklen

længdeforskel

(-len, -le): Dss. længdeforandring. Se ovenstående.diference of ... Se artiklen

længdegrad

(-en, -er): En længdegrad er 1/360 af ækvator eller en hvilken som helst ... Se artiklen

længdeminut

(-tet, -ter): Et længdeminut er 1/60 af en længdegrad.minute of ... Se artiklen

længdeobservation

(-en, -er): Observation, dvs. måling med sekstant af himmellegemer med ... Se artiklen

længderetning

(-en, -er): i forhold til skib. Retninger parallelle med skibets diametra ... Se artiklen

længdesekund

(-et, -er): Et længdesekund er 1/60 af et længdeminut.second of ... Se artiklen

længdeskala

(-en, -er): Skala eller målestok for længdegraderne på et kort. ... Se artiklen

længdesnit

(-tet, -): Snit gennem skibet lagt i dets længderetning og anvendt fx i ... Se artiklen

længdestjerne

(-n, -r): "Ere de Stjerner, som kunne bruges til Distance-Observationer. Disse ... Se artiklen

længe

(-n, -r): 1. fadlænge: et slæng eller strop med kroge, der k ... Se artiklen

længestik

(-ket, -): "Hermed forstaaes den Maade, hvorpaa et Toug dannes til en Længe ... Se artiklen

lænkekovs

(-en ,-er): To kovse, der er samlet med midtåbningen flettet i hinanden. ... Se artiklen

lænkekugle

(-n, -r): "bruges nu ey meere, det var toe Kugler sammenføyede med hinanden ... Se artiklen

læns

(adj): Tæt og tømt for vand indenbords. free of water ... Se artiklen

lænse

(vb): Sejle for vinden. Sejle med vinden agten ind. scudd // run // ... Se artiklen

lænsebardun

(-en, -er): Dss. lænsestag, agterstag og hækstag. Stag, der i diametralplanet ... Se artiklen

lænsegrej

(-et, -): Alt udstyr, der anvendes til at holde et fartøj fri for vand: ... Se artiklen

lænsehul

(-let, -ler): Hul i bunden af små både og redningsbåde, for at de kan ... Se artiklen

lænsemiddel

(-midlet, -midler): Generelt navn for alle et skibs pumper, der kan anvendes ... Se artiklen

lænseport

(-en, -e): Åbning i skibssiden hvorigennem vand på dækket kan løbe ud i ... Se artiklen

lænseprop

(-pen, -per): Prop til at sætte i et lænsehul i bunden af mindre fartøjer. ... Se artiklen

lænsepumpe

(-n,-r): Pumpe, der anvendes til overbordpumpning af vand, der har samlet sig i ... Se artiklen

lænserør

(-et, -): Rør fra rendesten til lænsepumpe.bilge piping // sucti ... Se artiklen

lænseskrue

(-n, -r): "1,25 tomme lænseskruer af Muntz metal og af værftets undersænkede ... Se artiklen

lænsestag

(-et, -): Dss. agterstag el. slørstag.standing back stay ... Se artiklen

lænsesystem

(-et, -er): Den installation af lænsepumper og rørforbindelser, der findes ... Se artiklen

lænsevandsbehandling

(-en, -er): "Lænsevandsbehandlingen er forbedret så man via en forbedret s ... Se artiklen

lænsevandsfilter

(-en, -e): "X har sammen med Y udviklet et nyt lænsevandsfilter - Oil ... Se artiklen

lænsevandsseparator

(-en, -e): Separatormaskine, der kan filtrere lænsevandet, så der ikke bliver ... Se artiklen

lænseåbning

(-en, -er): Åbning i skroget, hvorigennem lænsevandet udledes.di ... Se artiklen

lænsning

(-en, -er): Processen for lænsning, tømning.
discharge.
[OLI p.11] Kilder

lærkehoved

(-et, -er): Også kaldet fløjtesnorstik og slyngestik. Knob dannet af to ... Se artiklen

lærkehovedstik

(-ket, -): Knob. Se også ovenstående.
lark head's knot.
[SBL p.89] Kilder

lærling

(-en, -er): Ung mand under uddannelse til søs.younker ... Se artiklen

læsejl

(-et, -): 1. Ekstra sejl, der påsættes en rå, som hænger ... Se artiklen

læsejlsagterhaler

(-en, -e): "Farer med en Kous paa en Hanefod, som staaer fast paa ... Se artiklen

læsejlsbom

(-men, -me): En bom, som uderliget af underlæsejlet er najet til. ... Se artiklen

læsejlsbøjle

(-n, -r): Jernbeslag som ringformede bøjler, der er fastgjort på ræernes ... Se artiklen

læsejlsfald

(-et, -): De tove, som anvendes til at hale læsejlene op med. Fokkelæsejlet ... Se artiklen

læsejlsnedhaler

(-en, -e): De tove, som læsejlene hales ned med. På fokkelæsejlet anvendes ... Se artiklen

læsejlsrå

(-råen, -ræer): Små ræer, som læsejlenes toplig er underslået på, og som ... Se artiklen

læsejlsskøde

(-t, -r): Skøderne er fastgjorte i læsejlenes nederste skødbarme, yderst og ... Se artiklen

læsejlsspir

(-et, -): Rundholter hvorpå læsejlene sættes. Læsejlsspir sættes ud langs ... Se artiklen

læsejlsstik

(-ket, -): "Tampen tages med to Rundtørn om et Rundholt fra venstre til ... Se artiklen

læsejlstakkelage

(-n, -r): Den del af rigningen, der anvendes til håndtering og placering af ... Se artiklen

læsekort

(-et, -): Læsekortbog. Bog indeholdende farvandsbeskrivelse, der gjorde det ... Se artiklen

læst

(-en, -er) last: Dss. kommercelæst. Måleenhed for et skibs rumfang eller et ... Se artiklen

læstebestuvning

(-en, -er): Se bestuvning.
[SAL] Kilder

læstedrægtighed

(-en,-er): Gammelt udtryk for et skibs lasteevne.tonnage ... Se artiklen

lævange

(-n,-r): "Læevange, kaldes en Slags Pude af en udstoppet Matte, der nayes paa ... Se artiklen

Lævartøerne

"Læevart Øerne i Vestindien, kaldes alle de Øer fra Portorico, der ere ... Se artiklen

løb

(-et, -): 1. Sejlløb, smalt farvand med tilstrækkelig dybde ... Se artiklen

løbe

(vb): 1. Gøre fart med et skib. run // sail // a ... Se artiklen

løbebane

(-n, -r): Afløbningsbanen på et værft. Beddingen, som skibet er bygget og ... Se artiklen

løbeblok

(-ken, -ke): Se løberblok. [ABC] Kilder

løbebom

(-men, -me): Bom tværs over dækket, hvorpå et forsejls skøde kan løbe. ... Se artiklen

løbebro

(-en, -er): En passage hævet over et dæk af hensyn til sikkerheden i dårligt ... Se artiklen

løbegilde

(-t, -r): Fest efter en nybygnings afløbning i vandet. Dss. fest ved ... Se artiklen

løbegrav

(-en, -e): På sejlkrigsskibe en ca. 3 fod bred gang på kobryggen i skibets ... Se artiklen

løbeknob

(-et, -): Knob, hvor den ene part kan glide frem og tilbage gennem den anden ... Se artiklen

løbeplanke

(-n, -r): (i pl.) En løbebrokonstruktion rundt skibets inderside på øverste ... Se artiklen

løber

(-en, -e): Tov el. wire, der hales i ved taljer el. ved lossespil den wire som ... Se artiklen

løberblok

(-ken, -ke): "Løberens ene part er almindeligvis fastgjort til en af blokkene ... Se artiklen

løbestag

(-et, -): 1. bovsprydsrigning. Stag, der sideværts afstøtte ... Se artiklen

løbetøj

(-et, -): Den anordningen på byggebeddingen, der har en funktion under skibets ... Se artiklen

løbeøje

(-t, -r): " Et Øie, dannet i et Toug, ved at Tampen stikkes igjennem et lidet ... Se artiklen

løft

(-et, -): 1. Ladningsmængde, der i et slæng eller andet anhu ... Se artiklen

løfte

(vb): Hæve. I udtryk som: løfte en kanon af sin rappert. ... Se artiklen

løfte et anker

Dss. lette anker. " Vi løftede ankret og gik ud formiddag kl. 10."[MHT3/198 ... Se artiklen

løftebro

(-en, -er): Bro, hvis gennemsejlingsfag løftes vandret lige op, så ... Se artiklen

løftebæltesling

(-et, -): Fladvævet eller fladflettet kunststofbånd, der anvendes til strop. ... Se artiklen

løftedrager

(-en, -e): Løfteåg. Drager, der opsættes mellem to lastebomme, så de begge ... Se artiklen

løftedør

(-en, -e): Om vandtæt dør, der med tandhjulstræk bevæges lodret op og ned. ... Se artiklen

løftefartøj

(-et, -er): Hjælpefartøj, der med stor opdriftskapacitet kan forbindes til ... Se artiklen

løftekapacitet

(-en, -er): Løfteevne for et skib, en kran etc.lifting capacity ... Se artiklen

løftekraft

(-en, -): Den styrke i tons, kW eller anden enhed, der angiver redskabets ... Se artiklen

løftning

(-en, -er): Hævning af ladning eller andet fra en højde til en anden. ... Se artiklen

løftningstalje

(-n, -r): "Er en enkelt Blok med en kort Løber, hvis ene Ende er indsplidset i ... Se artiklen

løj

(adv.) løy: 1. I udtryk som "være løj på roret ", dvs. ror ... Se artiklen

løjbom

(-men, -me): Jernbøjle tværs over agterdelen af fartøjet til fastgøring af ... Se artiklen

løje

(vb): I udtryk som "løje af", dvs. aftage om fx vinden. die away ... Se artiklen

løjert

(-en, -er): Ringe, der anvendes til at sy med liget ind i sejlets hjørner ... Se artiklen

løjgang

(-en, -e): Dss. løjbom, eller tovværksstrop udspændt tværs over ... Se artiklen

løjtnant

(-en, -er) lieutenant: Øverste officer efter kaptajnen på et sejlførende ... Se artiklen

løjtvejrsbåd

(-en, -e): "Fordelen ved IMS-systemet er, at en løjtvejrsbåd ikke ... Se artiklen

løjtvejrssejl

(-et, -): Sejl til brug i godt vejr med ringe vindstyrke.fair weat ... Se artiklen

lønning

(-en, -er): På et træskib fortsætter nogle af spanterne op over øverste ... Se artiklen

lønningsscepter

(-et, -re): Lodret støtte for lønningslisten.bulwark stay // bul ... Se artiklen

lønningsstøtte

(-n, -r): Spanternes forlængelse gennem skandækket "Kl. 1730 opdagedes det ... Se artiklen

lønningstrappe

(-n, -r): Kort løs trappe, der sættes op ad skanseklædning indenbords, så ... Se artiklen

lørdag

(-en, -e): Ugens sjette dag. Planettegn Saturn. Saturday. ... Se artiklen

løs

(adj): I udtryk som: det løse af en ende eller et tov, dvs. den del ... Se artiklen

løse

(vb): 1. Kommando til at hale det løse, frie tovværk ind. ... Se artiklen

løsgods

(-et, -) løs gods (gl.): Udrustningsmateriel, reservegods, forråd. ... Se artiklen

løsgænger

(-en, -e): "Det var skibe, der højst kunne løbe syv Mil, og som derfor måtte ... Se artiklen

løshage

(-n, -r): Hager eller kroge, der fastgjort i enden af en kæde eller tov kan ... Se artiklen

lår

(-et, -): Landfast grund, især om det inderste brede skinkeagtige stykke.
[SØS p.17] Kilder

låring

(-en, -er): Den rundede udadhældende yderside af skibets agterende omtrent fra ... Se artiklen

låringsfartøj

(-et, -er): Agterfartøjer, der i galger el. davidder el. jollebomme er ... Se artiklen

låringskuling

(-en ,-er): Kraftig vind, der blæser fra en retning ind på skibets låring. ... Se artiklen

låringsvind

(-en, -e): Vind, der kommer fra en retning skråt agtenfra. quarte ... Se artiklen

lås

(-en, -e): 1. Sammenføjningslås på tømmerkonstruktion, der ... Se artiklen

M

Signalflag M, firkantet flag delt med to hvide diagonaler på blå baggrund. ... Se artiklen

m.s. MARTHA

Kultfilm for danske søfolk. Optaget på Dampskibsselskabet TORMs ASLAU, bygget ... Se artiklen

M'Intyresystem

(-et, -er): Ballasttanksystem konstrueret af skotten M'Intyre i 1852 og ... Se artiklen

maceratorpumpe

(-n, -r): "Inden vandet bliver lukket ind til bakterierne (i ... Se artiklen

Maclachlans gravitationsdavid

(-en, -er): Davidstype for redningsbåde. Davidtypens princip er, at bådens ... Se artiklen

macomasamfund

(-et, -): Havbundstype navngivet efter de der værende organismer. ... Se artiklen

Madagascarstrøm

(-men, --): Relativ svag og smal havstrøm, der løber mod nord mellem Afrika ... Se artiklen

madras

(-sen, -ser): "... og dels til udlægning af såkaldte madrasser, der er ... Se artiklen

madraspenge

(pl): Kompensationstillæg til lønnen, hvis en sømand selv skulle sørge for ... Se artiklen

mafi-trailer

(-en, -e): Lastvognslad, der anvendes til transport af containere og andre ... Se artiklen

magasin

(-et, -er): Krudtmagasin. Rum til opbevaring af krudt. Rummet er beliggende ... Se artiklen

magasinforvalter

(-en, -e): storekeeper.
[HAR] Kilder

magelig

(adj.): "siges om et Skib der ey har heftige Bevægelser ved sine Dueninger ... Se artiklen

magermand

(-manden, -mænd): Gl. betegnelse for foremærsebuglinen og blokken på ... Se artiklen

magnesynkompas

(-set, -ser): magnesyn compass.
[POS p.215, SEH p.154, TAN3 p.20] Kilder

magnet

(-en, -er): Jernforbindelse, der på grund af naturfænomenet magnetisme kan ... Se artiklen

magnetakse

(-n, -r): 1. En magnets længdeakse mellem de to poler. ... Se artiklen

magnetfelt

(-et, -er): Det område uden om en magnet, hvor dens kraft kan konstateres. ... Se artiklen

magnetisk, magnetisme

(adj.; sb: -n, -r): Naturkraft. Magnetismens feltstyrke måles i Tesla. Enheden ... Se artiklen

magnetjernsten

(-en, -): Mineral, der er magnetisk. Se også magnetst ... Se artiklen

magnetkompas

(-set, -ser): Kompas, hvis indstillingskraft er frembragt af en eller flere ... Se artiklen

magnetkraft

(-kraften, -kræfter): Den kraft, som en magnet udøver. Om dens måling - se ... Se artiklen

magnetmine, magnetisk mine

(-n, -r): Krigsmine, der udløses ved et magnetisk skibs passage over minen. ... Se artiklen

magnetnål

(-en, -e): Magnet formet som en tynd stang. magnetic needle // com ... Se artiklen

magnetostriktion

(-en, -er): Dss. piezoelektriske effekt. Egenskab ved visse metaller som ... Se artiklen

magnetpol, magnetisk pol

(-en, -er): 1. Punkt beliggende ca. 1/10 inde på en magnet fr ... Se artiklen

magnetron

(-en, -er): Komponent i et radaranlæg.
magnetron. Kilder

magnetsten

(-en, -e): Mineral, der er magnetisk. Se også mag ... Se artiklen

magnetsystem

(-et, -er): Benævnelse for den del af et kompas, der indeholder magneten eller ... Se artiklen

magnuskran

(-en, -er): Kran opkaldt efter tyske modeller fra skibe, hvori magnus indgår i ... Se artiklen

magsvejr

(-et, -): "Han selv benytter f.eks. så meget magsvejr som muligt til at tage ... Se artiklen

mahl, malle

(-et, -e): 1. Vinkelmål, skabelon, benyttet under afslagninge ... Se artiklen

mahlbræt

(-brædtet, -brædder): Et bræt på omkring 65-75 cm længde og med en bredde ... Se artiklen

mahle, male

(vb): Mahle af. "Klampbyggeren havde egentlig ingen metode dertil [danne formen ... Se artiklen

mahlhugge

(vb): "At mahlhugge er Træ er ved hugning at danne det efter de erholdte ... Se artiklen

mahlkant

(-en, -er): På et spant den modsatte kant af nådkanten. [DMO] "Mahlkant. E ... Se artiklen

mahlloft

(-et, -er): Dss. afslagningsloft.
mould loft.
[Benzon] Kilder

mahlstok, malstok

(-ken, -ke): Smigstok, vrangbue. Skibsbyggerværktøj til hjælp ved dannelse ... Se artiklen

mahlsætte

(vb): Malsætte. Bøje en flange på spantet, så den følger en plades facon, ... Se artiklen

MAIB

Eng. forkortelse for Marine Accident Investigation Branch. ... Se artiklen

maierformskib

(-et, -e): Skrogform konstrueret af den østrigske ingeniør Fr. Maier omkring ... Se artiklen

maierstævn

(-en, -e): "Anvendelsen af jagtstævnen - under betegnelsen maierstævn - i et ... Se artiklen

MAIG

Eng. fork. for Maritime Administration Implementation Group ... Se artiklen

Maihak trykindikator

(sb.): Instrument der måler den kraft, som en cylinder i en dieselmotor ... Se artiklen

mainbrace

Eng. for storsejlbras.mainbrace ... Se artiklen

maj

Årets femte måned. Længde 31 dage. Gammelt dansk navn er Majmåned. Se ... Se artiklen

makrel

(-len, -ler): 1. Fiskeart, Scomber scombus.macke ... Se artiklen

maksimal

(adj): I udtryk som: Maksimal fart: saturation sped ... Se artiklen

maksimalrate

(-n, -r): Indført af fragtnævnet under WW2 for at lægge loft over ... Se artiklen

maksimum

(-mumet, -ma): I udtryk som: Maksimumsdeviation.maximum ... Se artiklen

mal

Se mahl. Kilder

male

(vb): 1. Påføre maling og lak med pensel, rulle eller sprø ... Se artiklen

malekode

(-n, -r): National dansk inddeling af malingstyper efter farlighed for ... Se artiklen

malerflåde

(-n, -r): Mindre flåde med plan overflade, hvorpå mandskabet kan stå, når ... Se artiklen

malergang

(-en, -e): Smalt bælte langs et skibs udvendige side omkring vandlinjen. ... Se artiklen

malerpistol

(-en, -er): Redskab til påføring af maling, hvor malingen ved tryk føres ... Se artiklen

malerrulle

(-n, -r): Rulle, der på sit håndtag kan rotere og er forsynet med en sugende ... Se artiklen

malerrum

(-met, -): "Malerrum indrettes i bak, der anbringes galvaniseret bord med ... Se artiklen

malerskab

(-et, -e): Skab eller indelukke, der på mindre skibe funktionsmæssigt svarer ... Se artiklen

malflyde

(vb): Om genstand med en massefylde på 1 eller lige under 1, der flyder i ... Se artiklen

maling

(-en, -er): Kemiske produkter, der påsmøres skibes overflader for at beskytte ... Se artiklen

malingslag

(-et, -): coat of paint.
[SKT81 p.27, EL] Kilder

malmskib

(-et, -e): Massegodsskib, bulkcarrier, hvis lastrum er indrettet til transport ... Se artiklen

malstrøm

(-men, -me): Strømhvirvel.whirlpool // maelstrom. ... Se artiklen

mamering, marmering

(-en, -er) mammering, gl.: Slangeforbindelse ved pumper. Sejldugsrør, tjæret, ... Se artiklen

management

(-et, -er): Et skib er i management, når et andet firma end skibets rederi er ... Se artiklen

Manby's redningsmorter

(-, -er): "Rygtet om de engelske opfindelser nåede også til Danmark, og i ... Se artiklen

manchet

(-ten, -ter): Overtræk af sejldug dækkende vantskruers fedtede gevindstykker. ... Se artiklen

mand

(manden, mænd): Specielt om mandskab, som i "alle mand på dæk", "dagmand". ... Se artiklen

mand-over-bord-båd

(-en, -e): Lille hurtiggående motorbåd, der kan udsættes momentant fra ... Se artiklen

mand-over-bord-manøvre

(-n, -r): Et fartøjs manøvrering, efter en person er faldet over bord, for at ... Se artiklen

mand-over-bord-signal, MOB-signal

(-et, -er): Redningsmiddel, der kan kastes i havet, hvis en person falder over ... Se artiklen

mandag

(-en, -e): Ugens første dag siden 1/1 1973; tidl. var det ugens anden dag. ... Se artiklen

mande

(vb): 1. I udtryk som: mande ræer, det vil sige at placer ... Se artiklen

mandedæksel

(-et, -er): Åbning ind til en tank. Mandehullet lukkes vandtæt med en plade ... Se artiklen

mandehul

(-hullet, -huller): "Mandehuller 450 x 380 mm med stålkarm og 13 mm ... Se artiklen

mandhoved, mandehoved

(-et, -er): Udskåret træstykke eller træstolpe påsat rorstammen, så den ... Se artiklen

mandskab

(-et, -er): Besætningens menige medlemmer. crew // ship's company ... Se artiklen

mandskabsaptering

(-en, -er): Den del af beboelsesområdet, som er tildelt den menige besætning. ... Se artiklen

mandskabsgruppe

(-n, -r): Mandskabet blev traditionelt fra dampskibenes fremkomst til ... Se artiklen

mandskabslukaf

(-et, -er): "Mandskabs Lukafer for Matroser og Fyrbødere med Trægarnering paa ... Se artiklen

mandskabsrum

(-met, -): Det eller de lukafer, hvor personer fra mandskabet opholder sig på ... Se artiklen

mandskabstransportfartøj

(-et, -er): "Offshore-flåde, der nu består af seks enheder - fire ... Se artiklen

mane

(vb): Føre et tov fra et sted til et andet rundt om en genstand, som man ikke ... Se artiklen

mangrove

(-n, -r): Tropiske planter med udstrakt rodnet, der vokser i lavvandede ... Se artiklen

manifest

(-et, -er): Ladningsdokument. Fortegnelse over skibets ladning eller andet ... Se artiklen

manifoldventil

(-en, -er): manifold valve.
[SKT81 p.312] Kilder

manila

(-en, -er): Manila eller abaca, Musa textiles er en plante, en bananart ... Se artiklen

manilatrosse

(-n, -r): Trosse fabrikeret af manilahampetaver. manila hawser ... Se artiklen

manometer

(-meteret, -metre): "På manøvrepladsen anbringes et manometer med ... Se artiklen

mantel

(-telen, -tler) mandel: Et afmålt tov eller wire, der farer over en blokskive ... Se artiklen

mantelblok

(-ken, -ke): Jernblok fastgjort til kæde el. wire fra rå, fra hvilken ... Se artiklen

mantelstag

(-et, -): Tov, der afstøtter en mast, gerne et bagstag. Mantelen er ofte ... Se artiklen

manteltakkel

(-taklet, -takler): "Mandel-Takkel, kaldes det Takkel som er med en Mandel." ... Se artiklen

manteltalje

(-n, -r): Talje som er fastgjort i et mantel og bruges til at hejse denne op ... Se artiklen

manøvre

(-n, -r) maneuvre (gl.): Et sejlskibs vendinger, bevægelser og tilpasninger ... Se artiklen

manøvrebord

(-et, -e): Bord på broen med manøvrekontrolinstrumenter. manoeuv ... Se artiklen

manøvredygtig

(adj.): Være i stand til at ændre kurs og fart og efterleve søvejsreglernes ... Se artiklen

manøvredygtighed

(-en, -er): Evnen til at manøvrere, dvs. skifte kurs og fart i henhold til ... Se artiklen

manøvreegenskab

(-en, -er): "Udover overhalingen skal kystpassagerskibet have udvidet rorets ... Se artiklen

manøvreevne

(-n, -r): I udtryk som fx: Begrænset manøvreevne: I am a hampered ve ... Se artiklen

manøvrefart

(-en, -er): Styrefart.navigable speed // manoeuvring speed ... Se artiklen

manøvregrej

(-et, -): Det udstyr, de konstruktionsdele og de instrumenter, der er ... Se artiklen

manøvrehåndtag

(-et, -): 1. Håndtaget, der sidder på maskinkontrolinstrumentet, og ... Se artiklen

manøvrekarakteristik

(-ken, -ker): Dss. manøvreegenskab. manoeuvre characteristic // m ... Se artiklen

manøvrelys

(-et, -): De lanterner og signallys, der anvendes for at informere andre skibe ... Se artiklen

manøvremulighed

(-en, -er): "Slæbet vil have alvorligt begrænsende manøvremuligheder og vil ... Se artiklen

manøvreplads

(-en, -er): 1. Vigeplads. Det for de i søvejsreglerne foreskr ... Se artiklen

manøvreplatform

(-en, -e): Dss. manøvreplads.engine platform // control desk ... Se artiklen

manøvreprøve

(-n, -r): Under prøvetur eller aflevering af skib afprøvelse af skibets ... Se artiklen

manøvrere

(vb): "Skibsføreren forsøgte at bakke og på anden måde at manøvrere ... Se artiklen

manøvreror

(-et, -): "... nævnes de såkaldte tilbageslagsror og manøvreror, der ikke ... Se artiklen

manøvresignal

(-et, -er): Signal afgivet af et skib med lys eller lyd i henhold til ... Se artiklen

manøvretid

(-en, -er): manoeuvre time.
[NAV4ny p.155] Kilder

marchfart

(-en, -er): Marchhastighed. Skibets normale sejladshastighed. "Men det havde ... Se artiklen

marconirig

(-gen, -ge): Dss. bermudarig, hvor hovedsejlet er trekantet og med lig langs, ... Se artiklen

Mare Liberum

Latin for - Det frie Hav - Havnes frihed. International begreb, der anerkendes ... Se artiklen

mareflynder

(-en, -e): Fiskeart. Lat. navn Pleuronectes microcephalus - dss. rødtu ... Se artiklen

margyde

(-n, -r): Ældre udtryk for havfrue. "... hun var et af de Havtrolde, som ... Se artiklen

Maria Bebudelsesdag

Kirkelig festdag, der er kalendersat den 25/3. Dagen erindrer om Marias ... Se artiklen

marina

(-en, -er): Lystbådehavn. Havn der er forbeholdt fritidsfartøjer, ofte med ... Se artiklen

marine

(-n, -r): 1. Grundbetydning: i forbindelse med hav- eller søv ... Se artiklen

marinedistrikt

(-et, -er): Farvandsregion, hvor søværnsopgavers udførelse er underlagt ... Se artiklen

marineforening

(-en, -er): Forening for personer med interesse i orlogsvæsen. Hovedparten af ... Se artiklen

Marinehistorisk Selskab

Forening stiftet 1951-03-05 med formål at støtte formidling og forskning i ... Se artiklen

marinehjemmeværn

(-et, -): Naval home guard.
[MHV p.49, ORL p.56] Kilder

marinehjælpeskib

(-et, -e): Hjælpefartøj, der ikke selv kan indgå i angrebs- eller ... Se artiklen

marinekalender

(-en, -e): Kan være et andet navn for en nautisk almanak, men også en ... Se artiklen

marinekompagni

(-et, -er): Et antal marinesoldater, der er samlet i en enhed af ... Se artiklen

marinekonstabel

(-belen, -bler): Menig kontraktansat besætningsmedlem.leading sea ... Se artiklen

marinekorps

(-et, -): En flådeafdeling med soldater, der er uddannet i infanterikrig til ... Se artiklen

marineministerium

(-et, -er): Admiralty // Department of the Navy // Ministry of Naval Affa ... Se artiklen

Marinens Flyvevæsen

"Før det danske forsvar ved optagelsen i NATO i 1950 fik et enhedsluftvåben, ... Se artiklen

marinepollutant

(-en, -er): Materialer eller stoffer, der forurener havene, såfremt de udledes ... Se artiklen

marineprofessorat

(-et, -er): Udtrykket er mit, men det engelsk er originalt.marine ... Se artiklen

mariner

(-en, -e): Soldat, der udfører soldatertjeneste på skib, men ikke er ... Se artiklen

marineradio

(-en, -er): Radio, der er konstrueret, så den kan anvendes til søs. Dvs. den ... Se artiklen

marineskib

(-et, -e): Dss. orlogsskib.
naval vessel.
[HOR11/1989] Kilder

marinesplejs

(-en, -e): Øjesplejs på wire anvendt i Søværnet og navngivet af samme. ... Se artiklen

marinesplitflag

(-et, -): Dannebrog som splitflag sat på et orlogsfartøj. "Dansk marinespl ... Se artiklen

marinestab

(-en, -e): Kommandoenhed for overordnet styring i orlogsvæsen.nav ... Se artiklen

Maritim Sikkerhedsinformation, MSI

Informationstype, der udsendes eller udsendtes til skibe via fx radiotelex, ... Se artiklen

maritime standardudtryk

Mindre bog udgivet af IMO, hvori man har samlet standardudtryk for al ... Se artiklen

Markab

Stjerne i stjernebilledet Pegasus, Alfa Pegasi. På den n-lige halvkugle. ... Se artiklen

marle

(vb): Med halvstik forbinde fx et sejls underlig til et rundholt.m ... Se artiklen

marmering

(-en, -er): Se også mamering. Sejldugsrør, der ... Se artiklen

marmæle

(-t, -r): Dss. havmand.
merman.
[HAVF p.52f] Kilder

MARPOL

Engelsk forkortelse for MARine POLlution og er korttitel f ... Se artiklen

marquebrev

(-et, -e): Dss. kaperbrev, repressaliebrev. Myndighedsgodkendelse af et fartøj ... Se artiklen

Marryatske signalsystem

Udgaven af 1854, The Universal Code of Signals for the Mercantile Mari ... Se artiklen

Mars

Planeten Mars har skiftende rødligt lys; den er stærkest, når den er i ... Se artiklen

Marsden Squares

Marsden Squares eller Marsden Numbers er en geografisk inddeling af ... Se artiklen

Marstal Skipperforening

Forening stiftet 5. februar 1888. Byen havde da indskrevet 275 sejlskibe, og ... Se artiklen

marstallergrammofon

(-en, -er): Slangudtryk for en harmonika. Marstal accordion. ... Se artiklen

marstallermaner

(-en, -er): "Det var mærkeligt, jeg stirrede intenst på ham, da han tog det ... Se artiklen

marstallersoda

(-en, -er): Sand til skuring af træværk og trædæk. Marstal soda ... Se artiklen

marstallersuppe

(-n, -r) Varm ret, der var ganske almindelig i sejlskibe fra Marstal. Opskrift ... Se artiklen

martingale

Eng. for agterhaleren. Se agterhaler.
martingale.
[KUSK p.122f] Kilder

Martins anker

Patentanker, men med kort stok. Arme i et stykke, der passer ind i læggens ... Se artiklen

marts

Årets tredje måned. Længde 31 dage. Gammelt dansk navn er Tordmåned efter ... Se artiklen

MAS

Eng. fork. for Maritime Assistance Service. "Den nye ... Se artiklen

maske

(-n, -r): Maskerne i et net.
the meshes.
[HAR] Kilder

maskinanlæg

(-et, -): Maskineri. machinery.
[DS p.803]
Kilder

maskinarrangement

(-et, -er): Tegning der udføres i skala 1:50 fra skibstegnestuen og viser ... Se artiklen

maskinassistent

(-en, -er): Søfarende under uddannelse til maskinmester i praktik om bord. ... Se artiklen

maskinbesætning

(-en, -er): De besætningsmedlemmer, der passer maskineriet og omfatter ... Se artiklen

maskincasing

(-et, -er): Rummet over maskineriet ført gennem et eller flere dæk og ofte i ... Se artiklen

maskinchef

(-en, -er): Øverste stilling for maskinen i et skib. Maskinchefen leder og ... Se artiklen

maskindagbog

(-bogen, -bøger): Se også dagbog. "Maskindagbog ... Se artiklen

maskindrevet

(adj): Fremført ved hjælp af dampmaskine eller dieselmotor for små både ... Se artiklen

maskindørk

(-en, -e): dækket, som man færdes på underst i maskinen; gulvet i underste ... Se artiklen

maskine

(-n, -r): "I tykt og taaget Veir gives hvert 2det Minut 3 tæt paa hinanden ... Se artiklen

maskineri

(-et, -er): Kan dække flere forskellige ting:machinery ... Se artiklen

maskinfradrag

(-et, -): Fradrag i bruttoregistertonnagen for rumfang, der anvendes til ... Se artiklen

maskingrav

(-en, -e): Også kaldet sumpen. Området under maskinrummets dørkplader. "T ... Se artiklen

maskinhavari

(-et, -er): engine trouble // engine breakdown.
[EL, EST] Kilder

maskininspektion

(-en, -er): Rederiets landbaserede afdeling, der tager sig af den overordnede ... Se artiklen

maskininspektør

(-en, -er): Rederiets ansvarlige for alle dets skibes maskinanlæg og har ... Se artiklen

maskinist

(-en, -er): søfarende med sønæringsbevis som maskinist, der er en uddannelse ... Se artiklen

maskinkappe

(-n, -r): "Da det ikke var muligt at trænge ned i motorrummet på grund af ... Se artiklen

maskinkraft

(-en, -): Den effekt som skibets hovedmaskineri udvikler. engine p ... Se artiklen

maskinmandskab

(-et, -): Maskinmestre, motormænd, smørere, donkeymænd, fyrbødere, ... Se artiklen

maskinmester

(-steren, -stre): Teknisk uddannelse. Med bestået maskinmestereksamen kan ... Se artiklen

Maskinmestrenes Forening

Maskinister samledes 1873-02-11 for at drøfte oprettelsen af en hjælpekasse ... Se artiklen

maskinofficer

(-en, -er): Dss. maskinmester.
engine officer.
[OLI p.10, EST] Kilder

maskinordre

(-n, -r): Ordrer til maskinen blev, så længe der var bemandede maskinrum ... Se artiklen

maskinpersonel

(-et, -): Menigt mandskab i maskinafdelingen. Dss. maskinmandskab. ... Se artiklen

maskinrum

(-met, -): engine room // machinery space.
[ABC, EST] Kilder

maskinrumsluge

(-n, -r): Luge, gerne på et øvre dæk, der fører til maskinrummet og som kan ... Se artiklen

maskinrumsventilator

(-en, -er): engine room fan.
[ABC] Kilder

maskinskot

(-tet, -ter): Skotter foran for og agten for maskinrummet.engine b ... Se artiklen

maskinstativ

(-et, -er): Maskinstativet er skelettet, som maskinen er bygget på. ... Se artiklen

maskinstrø

(-et, -er): Maskinstrøerne er opbygninger fra bundstokkene som holder ... Se artiklen

maskintelegraf

(-en, -er): "En mekanisk maskintelegraf i SB side af styrehus med svar, ... Se artiklen

masqvere

(vb): I udtrykket masqvere in cours.
alter the course.
[Saint] Kilder

massaskib, masseskib

(-et, -e): " Ud over kommandoskibene skulle slaglinien udgøres af en ny ... Se artiklen

massefylde

(-n,-r): "bulklaster med høj massefylde i mindre skibe." Mass per uni ... Se artiklen

massegods

(-et, -): Vareparti, der ikke er emballeret som korn, kul og salt. ... Se artiklen

massegodshavn

(-en, -e): Havn, hvorfra der afsendes eller ankommer bulkladninger, og som er ... Se artiklen

massegodsskib

(-et, -e): Skibe designet til at føre ladning stuvet løst i lastrummene, fx ... Se artiklen

massetransportskib

(-et, -e): Dss. massegodsskib.
bulkcarrier.
[NytfSøf2/1994] Kilder

Massey's lod

En rotormekanisme, der blev monteret over et dybdelod. Mens loddet gik mod ... Se artiklen

mast

Mastekonstruktioner i træskibe En mast formet ud af et enkelt stykk ... Se artiklen

mast

(-en, -er): 1. Lodret tømmer, enten som enkel træstykke ell ... Se artiklen

maste

(vb): Maste et skib vil sige at montere undermasterne i et sejlskib. ... Se artiklen

mastebalje

(-n, -r): Trækar, der med bunden i vejret sættes over mastetoppen på oplagte ... Se artiklen

mastebjælke

(-n, -r): Bjælker, der forstærker dækket, hvor master gennemskærer det. ... Se artiklen

mastebuk

(-ken, -ke): Lange tømmerspær, der rejses som et slags treben eller ... Se artiklen

mastebøjning

(-en, -er): mast bending.
[HOF p.29] Kilder

mastebånd

(-et, -): 1. Jernbånd omkring en sammenlagt mast for at styr ... Se artiklen

mastefedt

(-et, -): Fedtstof til smøring af mast og stænger for mindre friktion. ... Se artiklen

mastefisk

(-en, -): Kraftigt tømmer mellem dæksbjælkerne med hul til gennemføring af ... Se artiklen

mastefod

(-foden, -fødder): Sporet eller beslaget på kølsvinet, hvori mastens ... Se artiklen

mastegods

(-et, -): Den del af en rigning, der er forbundet til masten. mast ... Se artiklen

mastegrav

(-en, -e): Bassin, hvori mastetræ opbevaredes for at holde det fugtigt, indtil ... Se artiklen

mastehus

(-et, -e): Dækshus, hvorpå masten er bygget eller en mast, omkring hvilken et ... Se artiklen

mastehældning

(-en, -er): På handelsskibe er det sædvane at sætte master lodret for ... Se artiklen

mastekile

(-n, -r): Kiler, der efter masten er anbragt i sit spor, bankes ned mellem mast ... Se artiklen

mastekiste

(-n, -r): Opstående tømmer på begge sider af masten som en gaffel med ... Se artiklen

masteklampe

(-n, -r): Klampe på en mast.
mast cleat.
[FMK p.29] Kilder

masteknap

(-knappen, -knapper): "Masteknapper af træ, hver med 2 metalskiver for ... Se artiklen

masteknæ

(-et, -): Knæ, der ved mastesporet eller dens undeende kan afsprosse ... Se artiklen

mastekogger

(-et, -e): Opstander af to sidestykker og et bagstykke, hvori en rejsbar ... Se artiklen

mastekran

(-en,-er): En tømmeropbygget kran, der gerne ombygges af et stenhus for at det ... Se artiklen

mastekrans

(-en, -er): Træring, der påsættes rundt om mastens gennemføring i dækket ... Se artiklen

mastekrave

(-n, -r): Sejldugskrave omkring masten og ført ud over mastekiler, ... Se artiklen

mastekravel

(-len, -ler): Langskibs bjælker mellem de tværgående dæksbjælker på hver ... Se artiklen

mastekrumning

(-en, -er): "… så der er rigelig frigang til den store mastekrumning på ... Se artiklen

mastelejder

(-en, -e): "For at komme til Vejrs, gaar man op ad Mastelejderen, en Slags ... Se artiklen

mastelig

(-et, -): Et sejls lig mod en mast. Se lig.fore leech rope ... Se artiklen

mastelængde

(-n, -r): Længden på en mast. Noget diffust. Bør udtrykkes som fx ... Se artiklen

mastemager

(-en, e): Håndværker, der fremstiller master. mast maker ... Se artiklen

mastemand

(-manden, mænd): Besætningsmedlem på et kapsejladsfartøj, hvis opgave det ... Se artiklen

mastemønt

(-en, -er): Skikken med at lægge en mønt under masten, stormasten ved ... Se artiklen

masteopbygning

(-en, -er): Arbejdet med ud af flere stykker tømmer at danne en mast. ... Se artiklen

master

(-en, -e): Stillingsnavn, engelsk, for en civil officer i et - især engelsk - ... Se artiklen

masteradar

(-en, -er): Radarantenne anbragt i en mast.
mast radar.
[NAV4ny p.179] Kilder

mastering

(-en, -e): Til sejl. Ringe, der går rundt om en mast og som sejlet er lidset ... Se artiklen

masterod

(-roden, -rødder): Nederste ende af masten.bottom end of amast ... Se artiklen

mastersignal

(-et, -er): Signal udsendt fra en hovedradiosignalstation i et ... Se artiklen

mastersmath

(-en, -er): Masterens hjælper med rang som kadetter. Der er gerne tre mather: ... Se artiklen

masterstation

(-en, -er): Radiosender, der i et navigationsystem virker som hovedsender som ... Se artiklen

masterør

(-et, -): Moderne master i fritidsfartøjer er ofte fabrikeret af rørlængde, ... Se artiklen

mastesmør

(-et, -): Harsk smør, der i sejlskibe blev benyttet til smøring af rundholter ... Se artiklen

mastespiger

(-et, -e): Mastesøm a 7 til 11 tommer. De er tyndere end skibssøm og hakkede ... Se artiklen

mastespor

(-et, -): Fordybning eller spor i køltømmeret, hvori mastefoden indsættes, ... Se artiklen

mastestol

(-en, -e): Huller anbragt i kølsvinet hvori masteenden hviler. ma ... Se artiklen

mastestreg

(-en, -er): Fra dagbogsføring i sejlskibstiden. Her var der en skematisk ... Se artiklen

mastetop

(-pen, -pe): "Den Deel af Masten, som er imellem Salingen og Æselhovedet ... Se artiklen

mastetoprigning

(-en, -er): "… hvilket vil sige at fortrekantens stag er ført helt til tops, ... Se artiklen

mastetopspiler

(-en, -e): "… igen bruge deres mastetopspiler, som var forbudt i Sydhavet." ... Se artiklen

mastetræ

(-et, -): "Ligevoxet Fyrretræ, hvoraf Master forfærdiges, efterat Gjeden er ... Se artiklen

masteværk

(-et, -): Alt udstyr og rigningsdele i forbindelse med alle masterne. ... Se artiklen

masutolie

(-n, -r): Olierester anvendt til smøring af dæksplader og andre jerndele for ... Se artiklen

Masutten

Rederiet "Progress blev i daglig tale benævnt Masutten, det kom af, at man ... Se artiklen

materiale

(-t, -r): "Takkelage, Blokke, Jomfruer, Kouse, Nagler, Brandgods, Tjære, Talg, ... Se artiklen

materialeregnskabsfører

(-en, -e): I orlogsskibe i sejlskibstiden en af Bådsmændene. boo ... Se artiklen

materialevandring

(-en, -er): Om sandflugt, bundmaterialers vandring på havbunden. ... Se artiklen

materielmester

(-steren, -stre): Formand for opsynet med storesbeholdning og udlevering af ... Se artiklen

math

(-en, -er): Stillingsbetegnelse for en hjælper, eller regulær stilling i ... Se artiklen

matros

(-en, -er): For 1900-tallet, indtil uddannelsens og titlens ændring i ... Se artiklen

matrosbefalingsmand

(-manden, mænd): En slags underofficerer udpeget blandt matroskorpset i ... Se artiklen

matrosbukser

(pl., -ne): (Upræcis angivelse, tegning ikke vist). trousers.
[HAR] Kilder

matrosed

(-en, -er): Sømandsbanden og sværgen.rapper.[HAR ... Se artiklen

matroshue

(-n, -r): Menige søfolk i orlogsmarinen har haft flere hovedbeklædninger, og ... Se artiklen

matroslærling

(-en, -e): Begynderstilling i matroskorpset. Derfra avancerede man til ... Se artiklen

matrosmesse

(-n, -r): Spiserum for skibets matroser, letmatroser, jungmænd og måske ... Se artiklen

matrospik

(-ken, -ke): Økseredskab med en spids hage modsat øksebladet, så en matros ... Se artiklen

matrostrøje

(-n, -r): Kort trøje, der ikke forhindrer arbejde til vejrs i rigningen. ... Se artiklen

matrosunderofficer

(-en, -er): Befalingsmand udpeget i matroskorpset til fx bådsmand i ... Se artiklen

matte

(-n, -r): Gl. for måtte. Kan ofte være i betydningen skamfilingsmåtte - fx ... Se artiklen

MAXWAVE

Eng. fork. for Maximum Waves. "Det EU-finansierede forskningsprojekt går ud ... Se artiklen

Mayday

Eng. udtryk, der bruges i nødkommunikation, når menneskeliv er i fare. Se ... Se artiklen

MBL

Eng. fork. for Minimum Breaking Load brugt i forbindelse m ... Se artiklen

McGregorluge

(-n, -r): Patentlugesystem med stålsektioner, der kan foldes eller rulles til ... Se artiklen

McIntyresystemet

Aar 1852 indførtes McIntyre-Systemet, hvor sidestringeren er bibeholdt, ... Se artiklen

medbør

(-en, -er): Medvind. "Og de har skam fået kam til manen om bord på ... Se artiklen

medføre

(vb): I udtryk som fx:medføre passager.carry passenger ... Se artiklen

medical report

(-en, -er): Rapport over observationer om syg sømand om bord sendt til et ... Se artiklen

medicalsamtale

(-n, -r): Samtale ført mellem skib og læge på Radiomedicalstation. ... Se artiklen

medicinskiste

(-n, -r): Almindelig benævnelse på en mængde medicin og medicinsk udstyr, ... Se artiklen

medreder

(-en, -e): Dss. partreder.
part owner.
[EL] Kilder

medsejlads

(-en, -er): Persontransport, hvor den pågældende ikke er en del af ... Se artiklen

medslæb

(-et, -): I udtryksom fx: medslæbsbølge. Bølgebevægelse opstået ... Se artiklen

medstrømsfelt

(-et, -er): "Medstrømsfeltet er vandets strømning i propellens ... Se artiklen

Medusa

Hentyder til den franske fregat MEDUSAs forlis den 2/7 i 1816 på en sandbanke ... Se artiklen

megacarrier

(-en, -s): Om containerskibe med volumen større end 4.000 TEUs. m ... Se artiklen

megahub

(-en, -s): Kontinenthavne med modtagefaciliteter på 4.000 TEU og mere. ... Se artiklen

meldelinje

(-n, -r): Position på en rute, hvorfra der skal meldes om et skibs bevægelser ... Se artiklen

meldetjeneste

(-n, -r): Myndighedsservice, der skal modtage og analysere modtagne meldinger ... Se artiklen

meldingstelegram

(-met, -mer): Rapport sendt til en meldecentral som telegram. repo ... Se artiklen

melee, melé

(-n, -r): Taktisk orden. "Kampen udviklede sig til en heftig melé." ... Se artiklen

melkrudt

(-et, -): Fint pulveriseret krudt.
mealed gun-powder.
[HAR] Kilder

mellem fuld og let

Udtryk om en sømand, der har eller næsten har sejltid til at blive matros, ... Se artiklen

mellemagterstævn

(-en, -e): stern post.
[Saint] Kilder

mellembardun

(-en, -er): Barduner, der går fra den ene spantebuk til den næste spantebuk, ... Se artiklen

mellembassin

(-net, -ner): Midterste havnebassin af flere.
middle basin.
[FISK p.159] Kilder

mellemdæk

(-ket, -): Dæk under hoveddækket eller vejrdækket. Der kan være mere end et ... Se artiklen

mellemdæksknæ

(-et, -): Knæ, der forbinder mellemdæksbjælker med skibssiden. ... Se artiklen

mellemdækspassager

(-en, -er): Emigrantskibspassager på billigste klasse.steerage pa ... Se artiklen

mellemdæksplads

(-en, -er): Billigste befodringsbillet på især emigrantskibe. st ... Se artiklen

mellemeuropæisk tid

Den zonetid, der anvendes i Mellemeuropa. Zonetid +1, dvs. en time mere end ... Se artiklen

mellemfyr

(-et, -): I en fyrlinje med tre fyr, det midterste. intermediate l ... Se artiklen

mellemgerd

(-en, -er): Gerd mellem to bomme i modsætning til ydergerder mellem bom og ... Se artiklen

mellemhaler

(-en, -e): Line, der forbinder to davider af typen, der kan dreje cirkulært i ... Se artiklen

mellemhavn

(-en, -e): Havn, der anløbes undervejs på en rejse fra A til B.i ... Se artiklen

mellemhovedkurs

(-en, -er): Kurs udtrykt i streger, der ligger mellem de fire hovedkurser, ... Se artiklen

mellemklyver

(-en, -e): Dss. bindenklyveren. Et af stagsejlene. Se sejlen ... Se artiklen

mellemknægtstagsejl

(-et, -): Gl. udtryk for et stagsejl sat mellem mesanmasten og den ... Se artiklen

mellemline

(-n, -r): Line på ca. 2 m, der adskiller to grupper af signalflag. ... Se artiklen

mellemluft

(-en, -): Vindstyrke mellem svag vind og størk vind. Upræcis angivelse. ... Se artiklen

mellemløber

(-en, -e): Det midterste af tre ankertove, der er sammensplejsede til ... Se artiklen

mellemmast

(-en, -er): Den tredje mast af fire eller fem.
middle mast.
[FMK p.74] Kilder

mellemspant

(-et, -er): "Mellemspanterne bestaar af Rammer sammensat af bulb-vinkeljern mod ... Se artiklen

mellemstagsejl

(-et, -): Sejl sat på skonnerter på stag mellem fokkemastens og stormastens ... Se artiklen

mellemstok

(-ken, -ke): Skærstok uden ryg, der placeres midt under lugedækslerne. ... Se artiklen

mellemstrygning

(-en, -er): Malingslag påført efter grunding og inden dækfarven. ... Se artiklen

mellemstængestagsejl

(-et, -): "Takkelagen til dette Slags Stagseil adskiller sig fra den som bruges ... Se artiklen

mellemstævn

(-en, -e): Mellemstævnen forbinder kølen og agterstævnen på dennes forkant. ... Se artiklen

mellemvant

(-et, -er): Hvis riggen har to sæt sallingshorn, vil der også være et ... Se artiklen

membran-tank

(-en, -e): Tank beregnet til transport af flydende gas nedkølet til minus ... Se artiklen

membran-type

"... skibe er af membran-typen. Generelt findes der to primære former for ... Se artiklen

membranhorn

(-et, -): "På passende steder anbringes 2 membranhorn, som virker med ... Se artiklen

membranhorn

(-et, -): "Membranhorn arrangeres på forkant af skorsten." diaphr ... Se artiklen

membransirene

(-n, -r): Dss. hydrofon.
hydrophone.
[H&S60 p.124] Kilder

menagerivogter

(-en, -e) menagerievogter: Opsynsmanden for skibet beholdning af levende ... Se artiklen

menig

(-en, -e): Mandskab, der ikke er officerer.
rating.
[STCW p.5, EST] Kilder

Meons anker

—> Danforth anker.
Meon's anchor.
[NIC p.93] Kilder

MEPC

Engelsk forkortelse for Marine Environment Protection Committee ... Se artiklen

Mercator

Gerardus Mercator, 1512-03-05 til 1594-12-02, kartograf, der fik stor betydning ... Se artiklen

mercatorcylinderprojektion

(-en, -er): Den mest kendte form for søkortprojektion, hvor breddeparalleller ... Se artiklen

mercatorkort

(-et, -): Søkortet, som omtalt ovenstående.Mercator chart ... Se artiklen

mercatorprojektion

(-en, -er): En konform cylindrisk kortprojektion.Mercator projecti ... Se artiklen

mercatortrekant

(-en, -er): Den retvinklede trekant på et mercatorkort, hvor hypotenusen er ... Se artiklen

mergel

(-en, --): Jordart som bundart aftegnet i søkort. Mergel er hovedsagelig ler ... Se artiklen

meridian

(-en, -er): En himmelstorcirkel, der går gennem begge poler. meri ... Se artiklen

meridiangrad

(-en, -er): En grad målt langs en meridian og kaldes også for en breddegrad. ... Se artiklen

meridianhøjde

(-n, -r): Et himmellegemes højde, når det kulminerer, dvs. passerer ... Se artiklen

meridiankreds

(-en, -e): Dss. meridiancirkel. Astronomisk instrument til bestemmelse af ... Se artiklen

meridiankvadrant

(-en, -er): En fjerdele af en jordomkreds målt langs en meridian. ... Se artiklen

meridianminut

(-tet, -ter): 1/60 af en meridiangrad.minute of latitude ... Se artiklen

meridianplan

(-et, -er): "Meridianen gennem et givet sted kaldes stedets meridian, og dens ... Se artiklen

meridiansekund

(-et, -er): 1/60 af et bredddeminut.
second of latitude.
[NAV1 p.3] Kilder

meridionaldel

(-en, -e): "Vi tænker os nu, at man til konstruktion af et merkatorkort har ... Se artiklen

Merkur

Planet, inderst i solsystemet og den mindste planet. Største elongation er ... Se artiklen

merlepren, mærlepren

(-en, -er): Merlespir af lille størrelse.
pricker.
[Benzon, DMO] Kilder

merlespiger

(-et, -) merlespir, mærlespir, Mærlepreen gl.: Tynd og konisk formet redskab ... Se artiklen

merlestik, merlingstik

(-ket, -): Selvstændige halvstik i serie på samme tamp. Merlestik låser hver ... Se artiklen

merling

(-en, -er): Smækker treslået line, der kan være hvid, dvs. utjæret, eller ... Se artiklen

merlingslag

(-et, -): Knob.
marling knot.
[Röding] Kilder

mers

Mers og alle sammensætninger findes under mærs Kilder

MERSAR

Engelsk forkortelse for Maritime search and rescue. Benytt ... Se artiklen

MES-chutesystem

(-len, -ler): Forleddet forkort. for Minichute Evacuation System ... Se artiklen

mesan

(-en, -er): Agterste og underste sejl på mesanmasten, gerne et gaffelsejl. På ... Se artiklen

mesanbom, mesansbom

(-men, -me): Bommen, der vender agterud på den agterste mast, og til hvilken ... Se artiklen

mesanbomdirk

(-en, -e): Tov i den løbende rig, der er fastgjort på bommens yderende og ... Se artiklen

mesanborg, mesansborg

(-en, -e): "Mesans Borg og Tallie, et Takkel med en dobbelt Skinkel der gaaer ... Se artiklen

mesanbramstagsejl

(-et, -): Trekantet sejl, der sidder langskibs mellem mesanmasten og forefter ... Se artiklen

mesanbramstang

(-stangen, -stænger): Stangen, der forlænger mesanmastens mærsestang. ... Se artiklen

mesanbras, mesansbras

(-en, -er): Tov, der fra hver side af mesanmastens underste rå farer forefter ... Se artiklen

mesanevert

(-en ,-er): Skibstype: En evert med to master. "Undertiden saas Everten dog med ... Se artiklen

mesanfald

(-et, -): Tov eller talje, der benyttes til at hejse mesansejlet med. Det er ... Se artiklen

mesangaffel

(-flen, -fler): Gaflen til mesansejlet på agterkant af mesanmasten. ... Se artiklen

mesangaffeltopsejl

(-et, -): Trekantet sejl ført på mesanmasten over gaflen.mizzen ... Se artiklen

mesangivtov, mesansgivtov

(-et, -e): Givtovene, som mesanen hales sammen med, når sejlet bjærges. ... Se artiklen

mesangårding

(-en, -er): Tov, der løber på forsiden af mesansejlet, når det er et ... Se artiklen

mesanhals, mesanshals

(-en, -e): "En Tallie, der holder Mesans-Halsbarmen ned til Mesansmasten." ... Se artiklen

mesanklofald

(-et, -): Talje, der på mesanmasten sidder på gaflens kloende og bruges til ... Se artiklen

mesanlidsetov, mesanslidsetov

(-et, -e): "Et Toug, der tjener til at holde Mesanens Masteliig til Masten. Det ... Se artiklen

mesanmast

(-en, -er): Agterste og kortere mast i et flermastet skib. Mastens hovedsejl ... Se artiklen

mesanmastespor

(-et, -): "Bestaaer af en langagtig, firkantet Klods, der paa Linieskibene er ... Se artiklen

mesanmærs

(-et, -): Udbygningen omkring mesanmastens top, hvor dennes stag og vanter er ... Se artiklen

mesanpikfald

(-et, -): Faldet, der skal løfte mesangaflens yderende. Det farer på større ... Se artiklen

mesanrue, mesansrue

(-n, -r): Se også mesanrå nedenstående. "Denne Fregat [NAJADEN bygget 179 ... Se artiklen

mesanrøst

(-et, -): Det område på ydersiden af skanseklædningen, hvor mesanmastens ... Se artiklen

mesanrå, mesansrå

(-råen, -ræer): Gl. mesansrue, se også denne ovenstående. Mesansråen va ... Se artiklen

mesansaling

(-en, -er): Udbygning omkring mesanstangens topende, hvorpå dennes ... Se artiklen

mesansejl

(-et, -): Underste og største sejl på mesanmasten.spanker ... Se artiklen

mesanskordel

(-en, -er): [Uklar oversættelse, og kilden uden definition. JM]mi ... Se artiklen

mesanskøde

(-t, -r): Tov, der benyttes til at indstille mesansejlet med. Det går fra ... Se artiklen

mesanspringskøde

(-t, -r): Behandlet under bommesanspringskøde i [FUN]spanker shee ... Se artiklen

mesanstag

(-et, -): Mesanmastens afstivning forefter. Staget går fra mesanmastens top, ... Se artiklen

mesanstagsejl

(-et, -): Dss. aben eller stormaben.mizzen staysail. ... Se artiklen

mesanstang

(-stangen, -stænger): Mesanmastens forlængelse opefter. Mesanstangen er ... Se artiklen

mesanstængestag

(-et, -): Står fast i stormastens agterkant et stykke over dækket, eller ... Se artiklen

mesanstængestagsejl

(-et, -): Trekantet sejl, der farer på mesanstængestaget mellem stormast og ... Se artiklen

mesanstængevant

(-et, -er): Mesanstangens sideværts afstivning, der går fra stangen top eller ... Se artiklen

mesantop

(-pen, -pe): Øverste ende af mesanmast inklusive stænger. Også udtryk for ... Se artiklen

mesantopsejl

(-et, -): 1. Sejlet fra mesanmærset og opefter, råsejl på a ... Se artiklen

mesantopsejlsfald

(-et, -): Tov, der benyttes til at sætte mesantopsejlet med. Det er fastgjort ... Se artiklen

mesantopsejlsskøde

(-t, -r): Tov, der benyttes til at indstille mesantopsejlet med. Det er ... Se artiklen

mesanvant, mesansvant

(-et, -er): Mesanmastens sideværts afstivninger fra mesanmærset til dæks i ... Se artiklen

mesanæselhoved, mesansæselhoved

(-et, -er): "Mesansæselhovedet. Det ligger paa Toppen af Mesansmasten, ... Se artiklen

messe

(-n, -r): 1. De officerer, der deltager i messens forplejning. ... Se artiklen

messedreng

(-en, -e): Besætningsmedlem uden forudgående uddannelse, gerne en ung mand, ... Se artiklen

messeforstander

(-en, -e): Ældste officer i officerskorpset om bord, der gerne indtager ... Se artiklen

messelukaf

(-et, -er): messelukaf i skibe med kahyt, hvor arkeliet bruges. ... Se artiklen

messepetter

Slangudtryk for messedreng.
[SØF38/2004 p.15 sp.1] Kilder

mester

(-eren, -re): Dss. maskinmester.
engineer.
[NAV4 p.223] Kilder

mesterkok

(-ken, -ke): Skibets øverste kok.
chief cook.
[TUS p.266] Kilder

mesterspant

(-et, -er): I træskibsbygning i renæssancen benævnelsen for særligt ... Se artiklen

metacenter

(-centeret, -centre): Skæringspunktet mellem diametralplanet og opdriftlinjen ... Se artiklen

metacenterhøjde

(-n, -r): Den tværskibs metacenterhøjde er lig med afstanden fra kølen til ... Se artiklen

meteorit

(-en, -er): Himmellegeme, der er mindre end en småplanet og større end støv ... Se artiklen

MF

Engelsk forkortelse for Medium Frequencies. Forkortelsen b ... Se artiklen

MFAG

MFAG er den engelske forkortelse for Medical First Aid Guide ... Se artiklen

MGM

For kapsejladsfartøjer fork. for storsejlets bredde målt vandret ved halv ... Se artiklen

MGT

MGT er den engelske forkortelse for styrlastighedsmoment. m ... Se artiklen

MGU

For kapsejladsfartøjer fork. for storsejlets bredde målt vandret ved trekvart ... Se artiklen

MHHWN

Engelsk forkortelse for tidevandshøjden Mean Higher High Water Neap ... Se artiklen

MHHWS

Eng. fork. Engelsk forkortelse springtid. I værdien indregnes kun det højeste ... Se artiklen

MHR

Engelsk forkortelse for Modal Hull Roughness // MHR. " ... Se artiklen

MHWN

Engelsk forkortelse for tidevandshøjden Mean High Water Neap ... Se artiklen

MHWS

Engelsk forkortelse for Mean High Water Spring, der betyde ... Se artiklen

middag

(-en, -e): Tidsrummet omkring dagens midte, hvor solen står højest på ... Se artiklen

middagsbredde

(-n, -r): Den geografiske bredde, som en observation af solen på sit højeste, ... Se artiklen

middagshøjde

(-n, -r): Et himmellegemes maksimale højde, dvs. højden, når himmellegemet ... Se artiklen

middagslinje

(-n, -r): Den himmelstorcirkel, der går gennem begge poler og indeholder ... Se artiklen

middagsmeridian

(-en, -er): Meridianen over polen. Den meridian for observatøren eller et ... Se artiklen

middagsposition

(-en, -er): Skibets position klokken 1200 middag. For at være helt præcis ... Se artiklen

middagstid

(-en, -er): Upræcis tidsangivelse, der afhænger af de kommunikerendes ... Se artiklen

middel

(adj): I udtryk som fx:middelafstandmean distance ... Se artiklen

middelbredde

(-n, -r): Middeltallet for et skibs affarende og påkommende bredde. ... Se artiklen

middelbreddetrekant

(-en, -er): Dss. merkatortrekanten. Trekantberegning, hvor trekantens sider ... Se artiklen

middeldag

(-en, -e): Tiden, fra middelsolen passerer meridianen under polen, til solen ... Se artiklen

middeldybgang

(-en, -e): Dybgangen for plus dybgangen agter divideret med to. mean ... Se artiklen

middeleffekt

(-en, -er): Den gennemsnitlige effekt udsendt af en sender fx radio og radar. ... Se artiklen

middelflodhøjde

(-n, -r): Middelværdien af tidevandshøjden ved flod og ved ebbe. ... Se artiklen

middelgang

(-en, -e): Om kronometrets middelændring per dag.mean daily rate ... Se artiklen

middelgrad

(-en, -er): Middelværdien af en meridiangrad benyttet ved fastlæggelse af ... Se artiklen

middelkimingdaling

(-en, -er): Kimingdalingen beregnet til en middeltilstand af atmosfæren. Den ... Se artiklen

middelklokkeslæt

(-tet, -ter): Middelklokkeslættet tænkes fremkommet ved at man forestiller ... Se artiklen

middelmast

(-en, -er): "i den femmastede bark betegnes Nr. 3 og 4 Middelmasten og ... Se artiklen

middelmiddag

(-en, -e): Når middelsolen er i meridianen over polen, siges det at være ... Se artiklen

middelmidnat

(-natten, -nætter): Når middelsolen er i meridianen under polen, begynder ... Se artiklen

middelminut

(-tet, -ter): En time af et middeldøgn deles i 60 middelminutter. ... Se artiklen

middelmådig fløjteskib

På Christian Vs tid klassificeredes orlogsskibene i kapitalskibe og ... Se artiklen

middelparallel

(-len, -ler): Dss. middelbreddeparallel.mean latitude parallel ... Se artiklen

middelport

(-en, -e): Kanonport på underste batteridæk.
lowest gun-port.
[Saint] Kilder

middelrefraktion

(-en, -er): Middelrefraktionen er en refraktion udregnet til en middeltilstand ... Se artiklen

middelsekund

(-et, -er): Et middelminut deles i 60 middelsekunder.mean second ... Se artiklen

middelsol

(-en, -e): En teoretisk sol med jævn bevægelse i ekliptika giver lige lange ... Se artiklen

middelsoldag

(-en, -e): Et døgn målt efter den jævntbevægende middelsol. me ... Se artiklen

middelsoldøgn

(-et, -): 24 timer middelsoltid.mean solar day // 24 hour measured ... Se artiklen

middelsoltid

(-en, -er): Middelsolens timevinkel + 12 timer = lokaltid for den pågældende ... Se artiklen

middelspant

(-et, -er): Bredeste spant omtrent på midten af skibet. "Det midterste Spa ... Se artiklen

middelspantareal

(-et, -er): Arealet af det tværskibs snit gennem middelspantet. a ... Se artiklen

middelspantkoefficient

(-en, -er): Middelspantkoefficienten er forholdet mellem deplacementets ... Se artiklen

middelspantplan

(-et, -er): Snittet tværskib, lodret gennem middelspantet. body p ... Se artiklen

middelspanttegning

(-en, -er): Tegning, der i tværsnit viser skibets middelspant, der er ... Se artiklen

middelspring

(-et, -): "Redningsbaade skal have et Middelspring svarende til mindst 4 Pct. ... Se artiklen

middelspringtid

(-en, -er): Middelspringtids højvande / lavvande. mean high water ... Se artiklen

middeltid

(-n, -r): En kunstigt skabt tidsenhed, der er ensartet, så et ur kan indrettes ... Se artiklen

middeltime

(-n, -r): Middelsoldøgnet inddeles i 24 lige store middeltimer.me ... Se artiklen

middelur

(-et, -e): Et ur, der i sin gang følger middelsolen, dvs. et almindeligt ur. ... Se artiklen

middelvand

(-et, -): Gammeldags udtryk for det interval i en tidevandscyklus, hvor ... Se artiklen

middelvandstand

(-en, -e): Den gennemsnitlige vandstand i et farvand. "Strømmen i Svendborg ... Se artiklen

middelvind

(-en, -e): "Katrina gik i land som en kategori 4 orkan med centrum i det ... Se artiklen

midlertidig

(adj.): I udtryk som fx. midlertidig rettelse.Temporary correc ... Se artiklen

midnatsmeridian

(-en, -er): Dss. meridianen under polen. Den meridian, hvor nadir ligger. ... Se artiklen

midt, midte

(sb, adj, adv): I udtryk som fx: midten af en flod eller kanal. ... Se artiklen

midterfarvandsafmærkning

(-en, -er): Farvandsafmærkning, hvor bøjerne ligger i midten af sejlløbet, ... Se artiklen

midterkølsvin

(-et, -): Kølsvinet anbragt oven på en centerkøl i skibe, hvor der er flere ... Se artiklen

midterlinje

(-n, -r) (midtlinie): Skillelinje i en trafiksepareringszone mellem to ... Se artiklen

midtermast

(-en, -er): Tredje mast fra forenden, efter fokkemast og stormast i et ... Se artiklen

midtermeridian

(-en, -er): I tidszoneinddelingen den meridian, der går gennem en zones midte, ... Se artiklen

midtersejl

(-et, -): Underste sejl på midtermasten.
middle sail.
[KUSK p.111] Kilder

midtskibs

(adv.): 1. Dss. diametralplanet - midt mellem styrbord og bagb ... Se artiklen

midtskibsbygning

(-en, -er): Apteringsopbygningen over hoveddækket midtskibs på et skib. ... Se artiklen

midtskibshus

(-et, -e): Midtskibshuset er opbygningen fra hoveddækket til brodækket fra ... Se artiklen

midtskibskoblet

(adj): "HERAKLES, som var midtskibskoblet til prammen under forliset, ligger ... Se artiklen

midvinter

(-teren, -tre): Midterste periode af vinteren udtrykt som de nærmeste dage på ... Se artiklen

mik

(?): Den gaffelformede ende af en gaffel, der hviler rundt masten og holdes på ... Se artiklen

mikkeline

(-n, -r): Kilden giver ingen definition.
strap in the rope yard.
[Saint] Kilder

mikrosekund

(-et, -er): 1/1000 sekund.
microsecond.
[NAV4 p.43] Kilder

mil

(-en, -): Se sømil. Dss. 1 sømil à 1852 m. Et s ... Se artiklen

mild steel tank

Engelsk benævnelse for ubehandlede ståltanke, der under bestemte betingelser ... Se artiklen

milepenge

(- -): Afgift til lods for lodsning beregnet efter afstanden, der er lodset ... Se artiklen

miljøbassin

(-et, -er): Særlig beskyttet bassin i en havn, hvor opgravet bundslam kan ... Se artiklen

miljøbelastning

(-en, -er): "Som med nybygninger i øvrigt til X, har også Y øget fokus på ... Se artiklen

miljøluge

(-n, -r): "På det tidspunkt opdagede en af fiskerne på dækket, at dækslet ... Se artiklen

miljøpram

(-men, -me): Pram indrettet til transport af miljøskadelige stoffer indvundet ... Se artiklen

miljøskib

(-et, -e): Skib, der er særligt indrettet til at foretage operationer som ... Se artiklen

Mill's slipapparat

(-et, -er): Anordning, der muliggør samtidig udhugning af to bådløbere. ... Se artiklen

minde

(-t, -r): Kystens indskæring ved vandløbs udmunding i havet.mout ... Se artiklen

Mindeankeret

Mindeankeret i Nyhavn for krigssejlere. [SØF 14/2005 p.2 sp.1] Første ... Se artiklen

mindre

(adj, komparativ): I udtryk som fx: mindre havari.parti ... Se artiklen

mindske

(vb): Fx i udtryk som: mindske fart. reduce speed to slo ... Se artiklen

mine

(-n, -r): "De magnetiske Miner... Den magnetiske Anordning, som regulerer ... Se artiklen

minebøsse

(-n, -r): Indsamlingsbeholder fremstillet af et tømt minehylster, oftest en ... Se artiklen

minefare

(-n, -r): Faren for at påsejle miner i et farvand.mine danger ... Se artiklen

minefelt

(-et, -er): Område, hvor der udlagt miner.
minefield.
[SML p.30] Kilder

minelægger

(-en, -e): Krigsskib specielt udstyret til at kunne udlægge miner. ... Se artiklen

minerydning

(-en, -er): Dss. minestrygning. Fjernelse af udlagte miner ved at slæbe ... Se artiklen

minerydningsdrone

(-n, -r): "Den første af to dronefartøjer. ... De to sidste MK I-enheder er ... Se artiklen

minerydningsfartøj

(-et, -er): Dss. minestryger, forkortes MRF.
minesweeper.
[SØF8/1991] Kilder

minerydningsskib

(-et, -e): Dss. minestryger.
minesweeper.
[MHVT p.153] Kilder

minesikringsanlæg

(-get, -): Bestående af en sløjfesikring, anbragt indvendig langs skroget. ... Se artiklen

mineskib

(-et, -e): Dss. minelægger.
minelayer.
[ORL p.275] Kilder

minespærring

(-en, -er): Område af havet, hvor miner er udlagt for at hindre andre i at ... Se artiklen

minestryger

(-en, -e): Krigsskib indrettet specielt til at finde og fiske miner op. ... Se artiklen

minestrøgen rute

"Man sejlede i minestrøgne ruter i de danske farvande helt op i 70'erne." ... Se artiklen

minimumsdybde

(-n, -r): Mindste dybde, som fx et ekkolod kan indstilles på, før alarm ... Se artiklen

minimumspejler

(-en, -e): Radiopejler, der bruger minimum signalstyrke til at beregne en ... Se artiklen

minut

(-tet, -ter): 1. Tidsenhed; en 1/60 del af en time. ... Se artiklen

minutglas

(-set, -): Sandur, der løber ud på et eller et antal minutter afhængig af ... Se artiklen

minutinformation

(-en, -er): Opdatering af radarbillede eller anden teknisk visning hvert minut. ... Se artiklen

minutmærke

(-t, -er): Mærke afsat for hvert minut på fx skriverullen for en kursrecorder ... Se artiklen

minuttegn

(-et, -): Signaturen eller symbolet for enheden minut. Der anvendes oftest en ... Se artiklen

minutviser

(-en, -e): Urviser, der angiver minuttallet inden for hver time. m ... Se artiklen

misgisning

(-en, -er): Fejltagelse i udregningen af bestikket. error of the d ... Se artiklen

miste

(vb): Fx i udtryk som: miste en mast.be dismasted // di ... Se artiklen

misvisende

(adj.): Fejlvisende. Benyttet i flere forbindelser fx: Misvisende kompaskurs ... Se artiklen

misvisning

(-en, -er): Vinkelforskellen mellem retningen til det retvisende nord og til ... Se artiklen

misvisningskompas

(-set, -ser): Også kaldet pejlekompas før år 1800. magnetic var ... Se artiklen

misvisningskort

(-et, -): Kort, der med isogoner, dvs. linjer gennem steder med samme ... Se artiklen

misvisningskurve

(-n, -r): Kurve visende en bestemt misvisningsværdi på et kort.i ... Se artiklen

MLLW

Eng. fork. for tidevandshøjden Mean Lower Low Water, der ... Se artiklen

MLW

Eng. fork. for tidevandshøjden Mean Low Water, der betyde ... Se artiklen

MLWN

Engelsk forkortelse for tidevandshøjden Mean Low Water Neap ... Se artiklen

MLWS

Engelsk forkortelse for Mean Low Water Spring, der betyder ... Se artiklen

MMSI

Engelsk forkortelse Maritime Mobile Service Identity, der ... Se artiklen

MOB-båd

(-en, -e): Forkortelse for man overboard boat, der er en l ... Se artiklen

modbydeligt virkende

(adj): Om stoffer og materialer, der transporteres til søs, og som kræver ... Se artiklen

modbør

(-en, -er): Modvind.
contrary wind.
[Benzon, DMO] Kilder

model

(-len, -ler): En produceret genstand i en mindre målestok end originalen men i ... Se artiklen

modelforsøg

(-et, -): "Under Udførelsen af Forarbejderne til denne Skibstype ... Se artiklen

moderhavn

(-en, -e): Hovedhavn i forhold til en række aflæggerhavne med mindre plads, ... Se artiklen

moderrederi

(-et, -er): Rederi, der opererer gennem flere datterrederiselskaber. ... Se artiklen

moderskib

(-et, -e): Skib, der servicerer andre fartøjer som fx et ubådsmoderskib eller ... Se artiklen

modgående

(adj): I forskellige udtryk som: modgående strøm: adverse ... Se artiklen

modius

(lat. 2.m. -i; eller biformen modium 2.n. -i): Mål for lastekapacite ... Se artiklen

modror

(-et, -): Kontraror. Lægge roret til modsat side under et drej for at bremse ... Se artiklen

modstandsmoment

(-et, -er): Moment i forbindelse med spændinger i et materiales tværsnit, fx ... Se artiklen

modstandssvejsning

(-en, -er): Svejsemetode, hvor elektrisk modstand sammen med tryk anvendes til ... Se artiklen

modstrøm

(-men, -me): 1. Tidevandsstrøm, der løber i modsat retning a ... Se artiklen

modsø

(-en, -er): Bølgegang, der har retning modsat skibets sejlretning. ... Se artiklen

modtageanlæg

(-get, -): Anlæg til modtagelse af rester af olie og skadelige flydende ... Se artiklen

modtageantenne

(-n, -r): Antenne,d er til fx radar modtager signaler, der reflekteres til ... Se artiklen

modtagefacilitet

(-en, -er): Lagerkapacitet og logistik i forbindelse med skibes aflevering af ... Se artiklen

modtagelseskonnossement

(-et, -er) (modtagerkonnossement): Konnossement, der udstedes af skibet og ... Se artiklen

modtageoscillator

(-en, -e): receiving oscillator.
[NAV4 p.1, NAV4ny p.12 + 70] Kilder

modtagetransducer

(-en, -e): receiving transducer.
[NAV1 p.40, NAV4ny p.12] Kilder

modtageur

(-et, -e): Instrument, der kan vise et indkommende signal med en viser som på ... Se artiklen

modtid

(-en, -er): Tidspunktet, hvor tidevandet vender, så det i stedet for at ... Se artiklen

modvind

(-en, -e): Vind fra en ugunstig retning for ens forehavende. foul ... Se artiklen

mole

(-n, -r): Udbygning af sten el. beton, der som en arm strækker sig ud fra ... Se artiklen

molehoved

(-et, -er): Yderkanten af en mole.pier-head.[BEK 4 ... Se artiklen

moment

(-et, -er): Kraft x længde. Måles i Nm. In relation to a point o ... Se artiklen

monitor

(-en, -er): 1. Orlogsskibstype. De saakaldte Monitorer, hv ... Se artiklen

monitoring

(-en, -er): Løbende prøvetagning af vand, planter hvis indhold af forurening ... Se artiklen

monkey island

Eng. udtryk for den øverste bro, dækket, oven på styrehuset. Se ... Se artiklen

monopæl

(-en, -e): Enkeltpæl eller søjle, der bærer et fyr. ?mono pylon ... Se artiklen

monsun

(-en, -er): Lokalvinde i sydasien og over Det Arabiske Hav og Bengalen. ... Se artiklen

monsunregn

(-en, -): Kraftig regn i perioden og området for monsunerne.monso ... Se artiklen

monumental bøje

(-n, -r): Dss. tøndebøje. pillar buoy ... Se artiklen

moonpool

(eng.): Åbning i et skibs indre gennem bunden, så der som i en skakt kan ... Se artiklen

moore

(vb): Et skib er mooret, når begge ankre er ude, og det ene står agterefter, ... Se artiklen

mooringmaster

(-en, -s) ? eng. el. dk?: "... mooringmasteren møder op i havnen, hvor de ... Se artiklen

mooringsanker

(-ankeret, -ankre): "Et Anker med een Flig og med en Jernstok, der er ... Se artiklen

mooringsbøjle

(-n, -r): Sammenkobling af to ankerkæder fra to udlagte ankre. Sammenkoblingen ... Se artiklen

mooringsring

(-en, -e): "Moor-Ring, kaldes en Slags Fortøye-Ringe der sidder i Enden af en ... Se artiklen

mooringstation

(-en, -er): "… gå til mooringstationen ved lønningen. Herfra kan ... Se artiklen

Moorsoms System

Eng. udtryk for en skibsmålingsmetode opkaldt efter konstruktøren, ... Se artiklen

morgen

(-en, -er): Tidsrummet omkring solopgang, især fra solopgang og de første ... Se artiklen

morgenstjerne

(-n, -r): Planeten Venus. Venus er tættere på Solen end Jorden og kan højest ... Se artiklen

morgentusmørke

(-t, -r): Der benyttes tre forskellige tusmørker: det borgerlige tusmørke, ... Se artiklen

morgentåge

(-n, -r): Tåge, der dannes fra før solopgang til op ad formiddagen. ... Se artiklen

morild

(-en, -): Lysfænomen, der ses i bølger og krusninger på vandet. Morild er ... Se artiklen

moring

(-en, -er): Bøjle med svirvel, hvirvelbøjle, anv. ved ankring med to ankre ... Se artiklen

moringsanker

Benævnelse på ankre, der er beregnet til stationær anbringelse på havbunden ... Se artiklen

morse

(vb): Telegraferingsmetode, hvor der udsendes med lys, lyd eller radiobølger ... Se artiklen

morsealfabet

(-et, -er): Alfabet, hvor bogstaver og tal dannes af et antal lysblink eller ... Se artiklen

morseblink

(-et, -): Et lysglimt af en enheds længde udsendt i morsealfabetet. ... Se artiklen

morsekoden

(-n, -r): Se ovenstående om morsealfabetet. Alfabetet omsat til en kode, de ... Se artiklen

morsenøgle

(-n, -r): Instrument, der benyttes ved afsendelse af morsesignaler per radio, ... Se artiklen

morsesignalering

(-en, -er): Signalering ved udsendelse af lysblink eller lyd efter morsekoden. ... Se artiklen

morsetegn

(-et, -): Bogstaver og tal omsat efter morsekoden, fx et a = prik streg, et s = ... Se artiklen

morter

(-en, -er): kanon med kort løb.
mortar.
[HAR, KOF, MHT-1/1981 p.24] Kilder

morterblok

(-ken, -ke): Træklods med udskæringer, hvori en morter står under brugen. ... Se artiklen

morterchalup

(-pen, -per): Rofartøj, måske med et enkelt sejl og udrustet med en morter. ... Se artiklen

morterpude

(-n, -r): Underlag for en morter i et fartøj.
mortar bolster.
[HAR] Kilder

mosaikis

(-en, -): Sammenfrosne isstykker.mosaic ice.[HIS3 ... Se artiklen

moses

(-, -) S: Navn for lille jolle el. malerpram.Moses. ... Se artiklen

Mosleys formel

Formel for det dynamiske stabilitetsmoment. H = D x e. e = q x (hb + h1b1) / D ... Se artiklen

motor

(-en, -er): Motorleverance til et kombineret sejl- og motorskib: "Hovedmotor ... Se artiklen

motorbrønd

(-en, -e): Skakt eller fordybning i underrum i skib, hvori en motor er ... Se artiklen

motorfærge

(-n, -er): "Fra statsbanernes første motorfærge KORSØR revolutionerede ... Se artiklen

motorkutter

(-en, -e): Fritidsfartøjstype, uden nærmere specifikation. Bred glose kan ... Se artiklen

motormand

(-manden, -mænd): Stillingsbetegnelse for ufaglært medarbejder, der udfører ... Se artiklen

motorredningsbåd

(-en, -e): Redningsbåd forsynet med dieselmotor.motor lifeboat ... Se artiklen

motorsejler

(-en, -e): Fritidssejlfartøj med motor, hvor motorfremdriften er et betydeligt ... Se artiklen

motorsejlskib

(-et, -e): "Den tidlige motorskibstonnage dækker egentlig over sejlskibe, der ... Se artiklen

motorspil

(-let, -): Lossespil eller fortøjningsspil med drivkraft fra en motor. ... Se artiklen

motortorpedobåd

(-en, -e): Fork. MTB.
motor torpedo boat.
[ABC, HIS1 p.3216, ORL p.35] Kilder

Mozambiquestrøm

(-men, --): Mozambiquestrømmen er en varm overfladestrøm, der løber i det ... Se artiklen

MPP-skib

(-et, -e): Eng. fork. for Multi PurPose skibe. "Dog vi ... Se artiklen

MR-tankskib

(-et, -e): Eng. fork. for Medium Range Product Tankship = ... Se artiklen

MS / ms / m.s.

Forkortelse for: 1. motor skib. motor ship. ... Se artiklen

MS-kurve

(-n, -r): En isokaren MS-kurve er en kurve, der afbilder MS som en funktion af ... Se artiklen

MSV

Fork. for skibstypen Marine Support Vessel. "... ved a ... Se artiklen

MT / mt / m.t.

Forkortelse for motor tankskib.
motor tankship.
[DkSøf1994] Kilder

MTS

Engelsk forkortelse for kulminationsklokkeslættet.meridian transi ... Se artiklen

mudder

(-et, -): Aflejring på havbunden med en kornstørrelse mindre end 0,06 mm. Det ... Se artiklen

mudderbanke

(-n, -r): Farvandsområde med lavere vanddybde over en mudderbund. ... Se artiklen

mudderbund

(-en, -e): Havbund med aflejring af mudder, også kaldet blød bund. ... Se artiklen

muddermaskine

(-n, -r): Uddybningsfartøj med enten sugeredskaber eller grabredskaber. Det ... Se artiklen

muddermølle

(-n, -r): Dss. muddermaskine.mud mill.[DHI2 p.42, ... Se artiklen

mudderpram

(-men, -me): Pram beregnet til at modtage mudder fra uddybningsmaskiner. ... Se artiklen

mudre, mudre op

(vb): 1. Uddybe en havn eller et løb. deepen a ... Se artiklen

muffedejebrig

(-gen, -ger): Tidlig skonnerttype skib, der er rigget med bom og gaffel for ... Se artiklen

mukkert

(-en, -er) moker: Stor kraftig hammer med fladt anslagsende i begge sider og et ... Se artiklen

mulestik

(-ket, -): Halvstik om fast part og tampen fæstnet med et bændsel lagt med ... Se artiklen

mullie, mulje

(?): Dss. mole.mole. E. [Röding] bruger formen ... Se artiklen

multifilament

(-et, -er): Mangefibret. Materiale til kunsttovværk, hvor garnene består af ... Se artiklen

multigasskib

(-et, -e): "... ifølge forlydender drejer det sig om såkaldte multigasskibe, ... Se artiklen

multihop

(-pet, -): Udtryk anvendt inden for radionavigationssystemer til at betegne ... Se artiklen

multimodal transport

Transport, hvor et ladningsparti fragtes med mere end en type transportmiddel, ... Se artiklen

multipath

(eng. bøjning): Om radiobølge modtaget fra både direkte, jord og rumbølge. ... Se artiklen

multipurposemarked

(-et, -er): " ... der falder inden for X' forretningsområde - dvs. projektlast ... Se artiklen

multipurposeskib

(-et, -e): "... har rederiet netop underskrevet aftalen om købet af XXX, der ... Se artiklen

Muncken

Muncken er Benedichts navn for en fritstående klippe ved Helgolands kyst. Der ... Se artiklen

mundhorn

(-et, -): Tudehorn, der i små skibe kunne bruges som tågehorn.ho ... Se artiklen

munding

(-en, -er): Udløbet fra en flod.mouth of a river. ... Se artiklen

mundingshætte

(-n, -r): Til en kanon.
cap to a gun.
[HAR] Kilder

Munter's tørrer

Lastklimaanlæg, hvor en del af "lastrumsluften føres fra ventilationskanalen ... Se artiklen

mus

(-en, -): 1. Kabelarmus. Se kabellar ... Se artiklen

muse

(vb): Sikre en krog eller hages åbning ved at overspænde gabet med line eller ... Se artiklen

Museet for danske lystfartøjer

Museet er beliggende i Hobro og blev stiftet i 1990. I 1991 blev lokalerne ... Se artiklen

musekølle

(-n, -r): Stor hammer med træhoved. "En Træhammer, der bruges ved Spledsni ... Se artiklen

muskedonner

(-en, -e): Geværtype af ældre dato.stockfowler // blunderbuss ... Se artiklen

musling

(-en, -er): Musling, der sætter sig på skibets bund.
barnacles.
[HAR] Kilder

musning

(-en, -er): Sikring af en krogs åbning ved at muse den. Sikring af beslag, ... Se artiklen

myndrik

(-ken, -ker): "… lade prammænd og myndrikker bringe deres laster i land…" ... Se artiklen

Myren D/S A/S

"Dampskibs-aktieselskabet Myren blev stiftet i 1891 af skibsmæglerfirmaet Holm ... Se artiklen

mytteri

(-et, -er): Opsætsighed fra besætningsmedlemmer, der har forenet sig om ... Se artiklen

mæander

(-en, -e): Slangebugtninger i fx vandløb eller i strømninger.mea ... Se artiklen

mægler

(-en, -e): 1. Mellemmand mellem afskiber og bortfragter. Mægl ... Se artiklen

mæglerprovision

(-en, -er): Se skibsmæglerprovision. Kilder

mængdesensor

(-en, -er): "For bundtrawlere kan der være megen hjælp at hente i et enkelt ... Se artiklen

mærke

(-t, -r): 1. iøjnefaldende genstand, der let kan genkendes og ... Se artiklen

mærkeflag

(-et, -): Flag på stage på et sømærke. buoy flag. ... Se artiklen

mærkegarn

(-et, -): Garn af anden farve end tovværket og indflettet i dette for at ... Se artiklen

mærkejern

(-et, -): ripping iron.[HAR] E. engelsk overs� ... Se artiklen

mærkeskib

(-et, -e): Skib udlagt som sømærke ved et vrag fx. "Ethvert Mærkeskib, so ... Se artiklen

mærle

(vb): "Omgive noget med en Fletning af Kabelgarn, Skibmandsgarn eller ... Se artiklen

mærling

Se i stedet merling. marline ... Se artiklen

mærs

(-et, -): 1. Plankekonstruktion, der lægges over langsalinge ... Se artiklen

mærsebjørn

(-en, -e): Gennemgangshullet i mærset.square-hoole of the top // ... Se artiklen

mærsebras

(-en, -er): Bras til styring af underråens vandrette drejning.top ... Se artiklen

mærsebuggårding

(-en, -er): Reb, der går på forsiden af råsejl fra råen ned til underliget ... Se artiklen

mærsebugline

(-n, -r): Liner, der bruges til at strække mærseråsejlets sidelig ud med. ... Se artiklen

mærsedrejereb

(-et, -): Ophalertovet, som råen hejses op i.top-sail tye ... Se artiklen

mærsedæmpgårding

(-en, -er): Reb, som løber på forsiden af et råsejl og som i forbindelse med ... Se artiklen

mærsefald

(-et, -): "Merse-Fald kaldes de Takkler der ere hæftede til Mærse-Dreyereebe ... Se artiklen

mærsefaldsbalje

(-n, -r): Træbalje rund eller ottekantet fremstillet af drejede stokke og ... Se artiklen

mærsefaldsblok

(-ken, -ke): Blok i faldets talje.
topsail's haliard block.
[KOF] Kilder

mærsefinkenet

(-tet, -): Netværk dannet af støtter eller sceptre, netværk og fyldmateriale ... Se artiklen

mærsegast

(-en, -er): Medlem af besætningen, der udfører arbejde i mastetoppen med base ... Se artiklen

mærsegat

(-tet, -ter): Hul i bunden af mærset, hvor igennem den løbende rigning farer. ... Se artiklen

mærsegivtov

(-et, -e): Mærssejlets givtov farende fra skødbarmen til råen, til masten og ... Se artiklen

mærsejolle

(-n, -r): Talje, der anvendes til hejsning af mærset.top-rope // ... Se artiklen

mærseklampe

(-n, -r): Træklamper påsat mastetoppen tjenende som underlag for mærsets ... Se artiklen

mærseklæde

(-t, -r): Sejldug, gerne malet i en farve, ophængt rundt mærsets agterpart ... Se artiklen

mærseknæ

(-et, -): "Ere firkantede Lister - Mærserebber - der tjene til at styre ... Se artiklen

mærsekrejer

(-en, -e): Ordet ikke nærmere undersøgt.
-.
[StilD] Kilder

mærsekurv

(-en, -e): Fletværk eller net sat rundt om mærset til beskyttelse af ... Se artiklen

mærselanterne

(-n, -r): "Have deres Plads i Mærset paa Krigsskibene og tændes, naar flere ... Se artiklen

mærselønning

(-en, -er): Overkanten af mærsefinkenettet ellermærsegelænderet eller ... Se artiklen

mærsematte

(-n, -r) Matte på forkanten af mærset.
top-brim.
[HAR] Kilder

mærsenedhaler

(-en, -e): Mærsesejlets nedhaler.
topmast downhaul.
[FMK p.83] Kilder

mærsenet

(-tet, -): Net omkring mærset til mandskabets beskyttelse. top-ne ... Se artiklen

mærsepapegøjestok

(-ken, -ke): Lille bom, der er fastgjort i mesanmærset og horisontalt rækker ... Se artiklen

mærserakke

(-n, -r): Rakke på mærsesejlet. Se rakke.top-sail parral ... Se artiklen

mærserand

(-en, -e): Kanten af mærset.top rim // top brim.[ ... Se artiklen

mærserebsskinkel

(-skinkelen, skinkler): "Er et Toug, som har en Blok i den ene Ende, den anden ... Se artiklen

mærserebtalje

(-n, -r): Talje, som er fast i mærserebskinkelen og den anden ende i dækket. ... Se artiklen

mærseribbe

(-n, -r): Mærserøstværk.
battens of the top.
[HAR] Kilder

mærseridder

(-en, -e): Knæ på mærsets opbygning.
knee of the top.
[Saint] Kilder

mærserå

(-råen, -ræer): "Mærseræer gjøres altid af heelt Træ. De ere ligeledes ... Se artiklen

mærsescepter

(-teret, - tre): Jernsceptre, der står i huller i agterkanten af mærsene. I ... Se artiklen

mærseskib, mærsskib

(-et, -e) gl. mersskib: Orlogsskib fra middelalderen med meget kraftige mærs, ... Se artiklen

mærseskøde

(-t, -r): Tov, der strækker mærssejlets skødbarm ud på underræerne. ... Se artiklen

mærsestag

(-et, -): Stag, der står fra mærset og til skibssiden.top-stay ... Se artiklen

mærsestræber

(-en, -e): Rundholt, der anvendes til at give mere spredning på bardunerne, ... Se artiklen

mærsestøttalje

(-n, -r): Talje, som i stormvejr sættes på en rå en fjerdedel længde fra ... Se artiklen

mærsetoplent

(-en, -er): Tov, der går fra rånokken til et punkt højere oppe på mast ... Se artiklen

mærsevant

(-et, -er): Vantet i mastetoppen.
top-shroud.
[Saint] Kilder

mærssejl

(-et, -): Sejl, der føres på stængerne, dvs. lige over undersejlene. ... Se artiklen

mærssejlsdug

(-en, -e): Sejldugskvalitet, der bruges til mærssejl. Det er den næstgroveste ... Se artiklen

mærssejlskuling

(-en, -er): Vind af en styrke, så kun undersejl og begge mærssejl er satte. ... Se artiklen

mærsstang

(-stangen, -stænger): Den del af en delt mast, der sidder fast på ... Se artiklen

møde

(-t, -r): I udtryk som fx: møde et skib i søen. fall in w ... Se artiklen

Møenske styrmandsbog

Navigationsbog trykt i København i 1702 og skrevet af Jørgen Rasch, der var ... Se artiklen

møenspram

(-men, -me): Tilgået orlogsflåden 1689 og 1699, men ingen specifikation er ... Se artiklen

møllekat

(-ten,-te): Skibstype indrettet til at udføre service på havvindmøller. " ... Se artiklen

møllepumpe

(-n, -r): Pumpe drevet af en vindmølle. "Ganske vist prøvede vi Pumpen hv ... Se artiklen

mønstre

(vb): 1. Kontrol af fremmøde til bådmanøvrer eller andre op ... Se artiklen

mønstring

(-en, -er): "Ved mønstringen, der foregår for mønstringsbestyreren, ... Se artiklen

mønstringsbestyrer

(-en, -er): Chef for et mønstringskontor. superintendant of a mer ... Se artiklen

mønstringsbevis

(-et, -er): Bevis på forhyringen af en person på et skib.certifi ... Se artiklen

mønstringslov

(-en, -e): I henhold til LOV nr. 1004 af 19/12/1992 er følgende vedtaget: " ... Se artiklen

mønstringsrulle

(-n, -r): Fortegnelse over de ombordværende på et skib og deres opgaver i ... Se artiklen

mønstringsskriver

(-en, -e) mynstreskriver, Mynster-Skriver: "Civil Betient i de betydeligste ... Se artiklen

mønstringssted

(-et, -er): Stedet , havnen, hvor en sømand påmønstrer et skib. ... Se artiklen

mørke

(-t, -): I udtryk som fx: mørk himmel.murky sky ... Se artiklen

mørkeperiode

(-n, -r): et fyrs mørkeperiode.eclipse. ... Se artiklen

møskølle

(-n, -r): Trækølle, der anvendes til at sammenbanke et knob i rigningen. ... Se artiklen

møtrik

(-ken, -ker) møtring gl.:nut.[HAR] E. [HAR st ... Se artiklen

måle

(vb): I udtryk som fx: måle med passer eller snor.gaug ... Se artiklen

målebrev, målingsbrev

(-et, -e): Dokument udstedt af myndighed eller klassifikationsselskab etc. om ... Se artiklen

målebæger

(-eret, -re): Til brug i redningsbåde for uddeling af bestemt mængde vand fra ... Se artiklen

målekæde

(-n, -r): Længdemål i form af kæde, der anvendes ved opmåling af længere ... Se artiklen

måleområde

(-t, -r): Ekkoloddets dybdemåling, der kan indstilles i et antal områder, fx ... Se artiklen

målepenge

(pl., -ne): Afgiften til skibsmåleren. money paid to a gauger for ... Se artiklen

måleregel

(-reglen, -regler): Regler eller procedurer og standarder for beregning af et ... Se artiklen

målestage

(-n, -r): Målepind eller lineal med afsatte mål på siden.staff ... Se artiklen

målestok

(-ken, -ke): Forholdet mellem et uendeligt lille linjestykke på kortet og det ... Se artiklen

målgods

(-et, -): "Fragtberegningen foretager en Sondring mellem Vægtgods og Maalgods, ... Se artiklen

måling

(-en, -er): Måling af skibes længder, bredder, dybder, arealer og rumfang for ... Se artiklen

målingsanmeldelse

(-n, -r): Indsendelse af dokumentation for en udført måling af et skib. ... Se artiklen

målingsbevis

(-et, -er): Certifikat for udført måling af et skib med fastsættelse af dets ... Se artiklen

målingsdæk

(-ket, -): Det dæk, oftest hoveddæk, hvortil et skibs måling er udført. ... Se artiklen

målingsforskrift

(-en, -er): Den bekendtgørelse eller lov, der er grundlaget for en offentlig ... Se artiklen

målingspligt

(-en, -er): Skibe af bestemt størrelse er målingspligtige.tonnag ... Se artiklen

målingsregel

(-gelen, -gler): Reglerne for tonnagemåling af skibe.rule of meas ... Se artiklen

målopfangelse

(-en, -er): Opfangelse af et radarmål, tilegnelse af et andet objekt i ... Se artiklen

måltid

(-et, -er): Måltider skal i ordbogen søges under "bakke", "messe", "skafning" ... Se artiklen

måne

(-n, -r): 1. Himmellegeme. Biplanet, drabant eller satellit ti ... Se artiklen

månealder

(-deren, -dre): Udtrykkes i dage og tiendedele dage inden for Månens cyklus ... Se artiklen

månebane

(-n, -r): Månens rute i himmelrummet omkring Jorden.orbit of the ... Se artiklen

månebølge

(-n, -r): Den del af tidevandsbølgen, som Månen forårsager.luna ... Se artiklen

månecyklus

(cyklussen / cyklen, cyklusser / cykler): Periode på 235 synodiske omløb à ... Se artiklen

måned

(-en, -er): Ved måned forstås, når andet ikke anføres, gerne en ... Se artiklen

månedag

(-en, -e): 1. Jordens rotation i forhold til månen. Månedage ... Se artiklen

månedistance, månedistanceobservation

(-n, -r / -en, -er): Udtryk for vinkelmålet mellem en stjerne og Månen. ... Se artiklen

månedsbefragtning

(-en, -er): Dss. tidsbefragtning (gl.). Befragtningsaftale hvor betaling ... Se artiklen

månedskaptajn

(-en, -er): Midlertidigt udnævnte officerer. Under krigsforhold udnævntes ... Se artiklen

månedsløjtnant

(-en, -er): Se også månedsofficer. Løjtnant på tidsbestemt kontrakt, ... Se artiklen

månedsmad

(-en, -): I tidlig middelader den madmængde, en sømands udrustning indeholdt ... Se artiklen

månedsofficer

(-en, -er): Se også månedsløjtnant. "Maaneds-Officierer, kaldes de Skibs ... Se artiklen

månedsoversigt

(-en, -er): Oversigt over stadig ikraftværende foreløbige og midlertidige ... Se artiklen

månedspenge

(pl., -ne): En sømands hyre.monthly pay or wages of a sailor ... Se artiklen

månedstjener

(-en, -e): Løst ansatte arbejder på tidsbegrænset kontrakt. Har været brugt ... Se artiklen

månedstjeneste

(-n, -r): Tjeneste udført af midlertidigt ansatte søfolk og officerer under ... Se artiklen

månedøgn

(-et, -): Det samme som månedag - se ovenfor.lunar day // tidal d ... Se artiklen

månefase

(-n, -r): Månens cyklus. Månens vekslende størrelse, der er afhængig af ... Se artiklen

måneflodbølge

(-n, -r): Dss. månebølge - se ovenfor.
lunar tide.
[NAV5 p.240] Kilder

måneformørkelse

(-n, -r): Når månen passerer jordens helskygge eller halvskygge forekommer ... Se artiklen

månehorn

(-et, -): Måneseglets spidser.
cusp.
[HAR] Kilder

månehøjde

(-n, -r): Observation af Månens højde over horisonten. Der måles over ... Se artiklen

måneknude

(-n, -r): De punkter på månebanen, hvor Månen skærer ekliptika. ... Se artiklen

månekulmination

(-en, -er): Månens højeste position, dvs. når den er i meridianen over ... Se artiklen

månelys

(-et, -): Lyset, der reflekteres fra Månen.
moonlight.
[NAV1 p.184] Kilder

månemåned

(-en, -er): Det samme som synodisk måned. Tiden fra nymåne til nymåne. ... Se artiklen

måneobservation

(-en, -er): Observation af månens højde og / eller pejling til brug ved ... Se artiklen

måneomløb

(-et, -): Omdrejning af månen i forhold til andet himmellegeme. r ... Se artiklen

månerand

(-en, -e): Månens kant.
limb of the moon. Kilder

månerækker

(-en, -e): Dss. månekigger eller skysejl. moonraker // moonsail ... Se artiklen

månesegl

(-et, -): Månens form, når den er kommet til syne, og indtil den er næsten ... Se artiklen

månesejl

(-et, -): Dss. ... Se artiklen

måneskin

(-net, -): En periode på 30 dage brugt i præ-middelaldernavigation.
[MarK25 p.192] Kilder

måneskive

(-n, -r): Månens overflade.
face of the moon.
[NAV1 p.185] Kilder

måneskygge

(-n, -r): Den skygge, som månen kaster på jorden, når den står i mellem ... Se artiklen

måneviser

(-en, -e): 1. Dss. epakt.[MarK25 p.183 + 194] 2. Inst ... Se artiklen

måneår

(-et, -): 12 måne-måneder beregnet ud fra synodisk omløb. 1 måneår = ca. ... Se artiklen

måtte

(-n, -r): faldmåtte, halsmåtte, nokbarmmåtte, rebningsmåtte og ... Se artiklen

N

Signalflag N, firkantet flag delt som skakbræt i 16 felter skiftevis hvide og ... Se artiklen

nabozone

(-n, -r): I radionavigationssystemer med fx hyperbelzoner brugt om zoner, der ... Se artiklen

NACGF

Eng. fork. for North Atlantic Coast Guard Forum, der er et ... Se artiklen

nadir

Det modsatte punkt i forhold til zenith. Punktet på himmel- eller jordkuglen ... Se artiklen

Naelde

Naelde eller Natal er Benedichts navn for The Needles på vestspidsen af øen ... Se artiklen

NAFÆ

Forkortelse for Navigatørernes Fællesforening.
[Navigatør1/1988] Kilder

nagle

(-n, -r): 1. Søm af større størrelse, der bruges ved samlin ... Se artiklen

nagle

(vb): Indslå søm, spir og nagler i et materiale. drive the tree- ... Se artiklen

naglebænk

(-en, -e): Vandret opsat planke med huller i, hvori koffilnagle kan sættes. ... Se artiklen

naglehud

(-en, -): En yderhud, en forhudning af planker sat uden på et træskibs ... Se artiklen

naglejern

(-et, -): Jernredskab som en mejsel. Den bruges til at åbne yderenden af ... Se artiklen

naglelinje

(-n, -r): "Er en Linie, som betegner hvor høit fra Kjølen der maa sættes ... Se artiklen

nagtov

(-et, -e): Tov, der holder sammen på en buks øverste stolpeender. ... Se artiklen

najade

(-n, -r): 1. Sejlbåd, typebetegnelse Najad 331, tegnet af Eri ... Se artiklen

naje

(vb) naie, naye, neye gl.: Surre, sammenbinde eventuelt med et bændsel. ... Se artiklen

najestrop

(-pen, -per): Stroppen anbragt rundt kanten af en blok, anbragt i skølpen, ... Se artiklen

najning

(-en, -er): Sammenbinding. Det bændsel, der fastholder en blok på sit ... Se artiklen

najningstov

(-et, -e): Svage stopperreb, som man bruger til lidt efter lidt at stoppe ... Se artiklen

nakke

(-n, -r): 1. Smalt og højt land, der strækker sig ud i havet ... Se artiklen

nakkestik

(-ket, -): Enkelt eller dobbelt nakkestik. "Tampen tages rundt om Nakken af ... Se artiklen

Nakskov Skibsværft

A/S Nakskov Skibsværft blev grundlagt under første verdenskrig, og i 1920 ... Se artiklen

Nansens prøveflaske

Beholder anvendt til at hente vandprøver op med til fastsættelse af ... Se artiklen

narrehoved

(-et, -er): Tidsfordrivspil, en slags ringspil, hvor tovværksringe kastes over ... Se artiklen

narreskib

(-et, -e): Legendarisk skib, der skulle sejle rundt med mentalt syge mennesker. ... Se artiklen

Naskou

Naskou er Benedichts navn for byen Nakskov på Lolland.
[BEN p.264] Kilder

nat

(natten, nætter): Lyse nætter - se dæmring. ... Se artiklen

natbue

(-n, -e): Den del af et himmellegemes dagcirkel, der ligger over horisonten, ... Se artiklen

natbøje

(-n, -r): Afmærkningsbøje med lys.night buoy. [TOP p.5 ... Se artiklen

nateffekt

(-en, -er): Atmosfærens afbøjning af radiostråler om natten. Radiostråler, ... Se artiklen

natfærge

(-n, -r): "Derfor skal en af de aldrende natfærger holdes i beredskab på helt ... Se artiklen

natglas

(-et, -): 1. "… natglas på 1/2 time (halvtimeglas med natlampe af ... Se artiklen

natglød, natlig luftglød

(-en, -?): Lysfænomen på himlen, dog kun synligt med forstærkerudstyr, ... Se artiklen

nathus

(-et, -e): Konstruktion i træ, plast eller jernfrit metal, hvori kompasset ... Se artiklen

nathuslampe

(-n, -r): Lampe, der oplyser nathuset, så kompasrosen kan aflæses om natten. ... Se artiklen

national linje

Linjerederi, som har hovedkontor og faktiske ledelse i den stat, som ... Se artiklen

national længde

Forkortes NL. Måleregel for fritidsfartøjer fra 1913 til 1927, hvorefter ... Se artiklen

nationalflag, nationalitetsflag

(-et, -): En stats officielle flag anv. som kendingstegn på skibe. ... Se artiklen

nationalitetsbevis

(-et, -er): Dokument udstedt af Skibsregistret under Søfartsstyrelsen el. i ... Se artiklen

nationalitetsmærke

(-t, -r): Identifikationsmærker på skibe under krigsforhold. Danmark havde ... Se artiklen

natis

(-en, -): Is dannet om natten og som smelter om dagen.ice one nigh ... Se artiklen

natkikkert

(-en, -er): Brugt om lysstærk prismekikkert, men nu mest om kikkerter med ... Se artiklen

natmærke

(-t, -r): Natafmærkning af farvand, dvs. afmærkning skal kunne udsende lys, ... Se artiklen

natordrebog

(-bogen, bøger): Ordrebog, der skrives af kaptajnen til styrmanden og ... Se artiklen

natsignal

(-et, -er): Signal afgivet med lys eller lyd. night signal ... Se artiklen

natte

(vb): Gøre dæk vådt ved at overhælde det med vand for på varmen at ... Se artiklen

nattesyn

(-et, -): Evnen til at kunne skelne genstande om natten. night vis ... Se artiklen

nattevagt

(-en, -er): En af mandskabet, der går vagt om natten, eller en fra land hyret ... Se artiklen

naturbegivenhed

(-en, -er): Naturbegivenheder, der skyldes uforudseelige forhold - force ... Se artiklen

naturhavn

(-en, -e): "Den egentlige naturhavn, som ikke rummer anlæg eller bebyggelse af ... Se artiklen

natviser

(-en, -e): Instrument med hvilket man om natten kan finde tidspunktet ved ... Se artiklen

nau, nao

(-en, -er): Sejlskibstype fra omkring 1500-tallet. Spansk portugisisk navn for ... Se artiklen

nauropometer

(-tret, -tr): Instrument til bestemmelse af et skibs bevægelser duvning og ... Se artiklen

nauskopi

(-en, -er): "Den Kunst at opdage Skibe i meget lang Afstand fra Land. Kunsten ... Se artiklen

Nautical Institute (NI)

International navigatør-interesseorganisation, der fra 2010 har fået ... Se artiklen

nautiker

(-en, -e): Dss. styrmand.
navigation officer.
[DDV p.243] Kilder

nautisk almanak

Se almanak. Almanak med daglige optegnels ... Se artiklen

nautisk astronomisk trekant

En sfæriske trekant på himmelkuglen. Trekantens sider er himmellegemets ... Se artiklen

Nautisk Prøvekammer

"Efter 1. juli 1897 kunne den civile skibsfart på frivillig basis få ... Se artiklen

Nautisk Tidende

Nautisk Tidende var fagblad for handelsmarinen. Det udkom 1903-1905 i Odense. ... Se artiklen

nautisk tusmørke

Se tusmørke. nautical twilight ... Se artiklen

nautisk årbog

Dss. nautisk almanak.
nautical yearbook.
[NAV1 p.136] Kilder

nautofon

(-en, -er): Tågehorn. Lydsignalapparat der ved hjælp af et elektrisk ... Se artiklen

Nav Nyt

Titel på et elektronisk nyhedsmagasin til danske skibe fra Handelsflådens ... Se artiklen

navigabel

(adj.) Dss. sejlbar: at der er vanddybde og sejlløb, så skibe kan passere. ... Se artiklen

navigare necesse est vivire non est necesse

Latinsk bon mot: At sejle er nødvendigt, ikke al leve. Udtalt af Pompeius 56 ... Se artiklen

navigation

(-en, -er): Funktionen, der udføres, når der lægges en sikker rute for et ... Se artiklen

navigationsadvarsel

(-slen, -sler): Advarsler om fare for skibsfarten udsendt per radio eller på ... Se artiklen

Navigationsakten

1. Engelsk lov. En samling love, der fra 1651 regulerede skibs ... Se artiklen

navigationsdirektør

(-en, -er): Tidligere embedsmand, der stod i spidsen for et ... Se artiklen

navigationsefterretning

(-en, -er): Oplysninger om farer til søs.notices to mariners ... Se artiklen

navigationseksamen

(-en, -er): prøver, som en navigationsskolestuderende skal bestå for at få ... Se artiklen

navigationshjælpemiddel

(-dlet, -dler): Redskaber og instrumenter, der anvendes ved navigationen. Fx ... Se artiklen

navigationsinstrument

(-et, -er): Omfatter lod, log, kompas, sekstant, radar m.fl., der anvendes ved ... Se artiklen

navigationskonsol

(-len, -ler): Pult eller bord, hvorpå navigationsinstrumenterne er monteret, ... Se artiklen

navigationslinje

(-n, -r): Dss. som en stedlinje. En linje på jordens overflade, som en ... Se artiklen

navigationslod

(-det, -der): Ekkolod, der er indrettet for navigationsformål. Et ... Se artiklen

navigationslys

(-et, -): Et skibs lanterner: sidelys, toplys, agterlys samt øvrige lanterner ... Se artiklen

navigationsmester

(-steren, -stre): Embedsmand i Søværnet, der har ansvar for lagerstyring, ... Se artiklen

navigationsmodtager

(-en, -e): Noget diffust udtryk, men oftest dækkende en radio, der kan modtage ... Se artiklen

navigationsofficer

(-en, -er): Styrmand, der har ansvar for anskaffelse og vedligeholdelse af ... Se artiklen

navigationsplanet

(-en, -er): Planeterne Venus, Mars, Jupiter og Saturn, hvis data er opført i ... Se artiklen

navigationspult

(-en, -e): Bord, hvorpå visse navigationsinstrumenter og manøvrehåndtag er ... Se artiklen

navigationsskole

(-n, -r): Skole, hvor der undervises til styrmandseksamen, skibsførereksamen, ... Se artiklen

navigationssystem

(-et, -er): Udtryk, der anvendes om mere komplicerede navigationsmetoders ... Se artiklen

navigationsvarsel

(-selet, -sler): "Signalet for vitale navigationsvarsler, der kan benyttes på ... Se artiklen

Navigationsvæsenet

Centraladministrativ begreb, hvis fagområde var uddannelserne til skibsfører, ... Se artiklen

navigatør

(-en, -er): Person med uddannelse inden for navigationen, fx en styrmand, der ... Se artiklen

navigatørbesætning

(-en, -er): Skibets mønstrede officerer med sønæringsbeviser som styrmænd ... Se artiklen

Navigatørernes Hus

"Navigatørernes Hus 25 Aar. Den 5. Februar 1945 er der forløbet 25 Aar, ... Se artiklen

navigatørforening

(-en, -er): Forening eller fagforening for navigatører. Dansk ... Se artiklen

navigere

(vb): Processerne forbundet med stedsbestemmelse, kurssætning og manøvrering ... Se artiklen

navigeringsrum

(-met, -): Lokale på et skib anvendt til navigationsformål som broen og ... Se artiklen

navnebræt

(-tet, -ter): Plade eller skilt fastgjort på skibets skrog udenbords eller på ... Se artiklen

navneskilt

(-et, -e): Skilt med skibets navn og måske landets eller byens våben. Det ... Se artiklen

navnestander

(-en, -e): Flag i standerform, dvs. vimpelform med meget højt standerlig. På ... Se artiklen

navnevimpel

(-pelen, -pler): Dss. navnestander.ship's name pennant ... Se artiklen

NAVSTAR

Engelsk forkortelse for NAVigation System with Timing And Ranging Glob ... Se artiklen

NAVTEX

Forkortelse. NAVTEX = Navigational Telex omhandler et internationalt automatisk ... Se artiklen

NCAGS

Engelsk forkortelse for Naval Co-operation and Guidance for Merchant S ... Se artiklen

NDT

Engelsk forkortelse for net displacement tonnage. Bogstave ... Se artiklen

near-surface-fartøj

Luftfartøj, som fx WIG, der er luftfartøjer, der bevæger sig i lav højde ... Se artiklen

nearmiss, near miss

"E's grundstødning i Storebælt, hvor rute T og rute H fletter sammen, skete ... Se artiklen

ned

(adv.): I udtryk som: ned med roret, rorkommando.helm's ... Se artiklen

nedbørsmåler

(-en, -e): Regnmålere fungerer enten som et kar, hvis indhold kan aflæses på ... Se artiklen

nedbørsområde

(-t, -r): Område, hvor det støvregner, regner, hagler, sluder eller sner. ... Se artiklen

neddamme

(vb): Fælde en planke ned på en anden, udskølpning.score // fay ... Se artiklen

nedduve

(vb): Duvningsretningen, hvor skibets forende bevæger sig nedad.d ... Se artiklen

neddykke

(vb): Om undervandsbåds manøvrer, der får fartøjet til at dykke under ... Se artiklen

nedfire

(vb): Om sænkning i talje, løber, kran af fx redningsbåd, ladning, gods, ... Se artiklen

nedfiringsbåd

(-en, -e): Redningsbåd, der skal fires ned til forskel fra frit-falds-båd. ... Se artiklen

nedfiringsredningsbåd

(-en, -e): redningsbåd, der udsættes ved nedfiring af båden, mens den ... Se artiklen

nedfældningspunkt

(-et, -er): "... stjernekort, der er plane afbildninger af himmelkuglen med ... Se artiklen

nedgang

(-en, -e): 1. Solens nedgang.setting ... Se artiklen

nedgangskappe

(-n, -r): "Nedgangskapper paa udsatte Steder paa Fribordsdæk og paa Dæk over ... Se artiklen

nedgangsluge

(-n, -r): Luge, der giver adgang til underliggende lastrum eller kofferdam. ... Se artiklen

nedgangsøjeblik

(-ket, -): Det øjeblik, hvor et himmellegemes midtpunkt passerer under ... Se artiklen

nedgarn

(-et, -): "Langs kysten er det hele året forbudt at fiske med nedgarn inden ... Se artiklen

nedgravningspram

(-men, -me): Fartøj, der benyttes til at grave eller spule undersøiske rør, ... Se artiklen

nedgående

(adj): Om et himmellegeme, der er ved at forsvinde under kimmingen. ... Se artiklen

nedhal, nedhaler

(-en, -e): Det tov, der i den løbende rigning benyttes til at hale et sejl ned ... Se artiklen

nedhale

(vb): Bjærge sejl, eller nedtage ræer etc. haul down ... Se artiklen

nedhalertalje

(-n, -r): Talje, der sættes på de nedhal, hvor større kraft end direkte ... Se artiklen

nedkåg

(-gen, -ger): Mindste størrelse af kågger. Se også ... Se artiklen

nedlastning

(-en, -er): Dss. nedtrykning.
immersion.
[SØR p.20, EL] Kilder

nedlægge

(vb): Afsætte kurslinjer i et kort. "Skal man ved hjælp af storcirkelkortet ... Se artiklen

nedlægningspunkt

(-et, -er): Afbildningspunktet af fx et himmellegeme i et kort.pro ... Se artiklen

nedre

(adv): I udtryk som fx: En nedre planet er en planet, hvis bane ligger nærmere ... Se artiklen

nedrider

(-en, -e): Wire, der under slæbning skal holde slæbetrossen nedad i de ... Se artiklen

nedrigge

(vb): Formindske rigningen på sejlskibe, så de får mindre sejlareal og ... Se artiklen

nedrigget

(adj): Om sejlskib, hvor rigningen helt eller delvis er fjernet, fx i udtryk ... Se artiklen

nedstigende

(adj.): I udtryk som fx nedstigende knude: Den knude, der passerer ekliptika ... Se artiklen

nedsvale

(vb): "Det kaldes at nedsvale Dæksbjælker, naar deres Ender nedlægges i ... Se artiklen

nedsænkningslinje

(-n, -r): Udtryk i forbindelse et skibs lækstabilitet i henhold til ... Se artiklen

nedsætte

(vb): I udtryk som fx nedsætte farten.
reduce speed.
[EST] Kilder

nedtage

(vb): Nedtage køjerne.
turn in the hammocks.
[HAR] Kilder

nedtrykning

(-en, -er): Om den forøgede dybgang et skib får ved indtagelse af yderligere ... Se artiklen

nedtrykningskurve

(-n, -r): Kurve der viser sammenhæng mellem vægt, nedtrykningsvægt, og ... Se artiklen

nedtrykningsvægt

(-en, -e): Den vægt i tons, der skal lastes i eller losses fra et skib for at ... Se artiklen

nef

(-fen, -fer): Skibstype ca. 1300, men dårligt defineret og brugt om flere ... Se artiklen

negotiechef

(-en, -er): "Skibets Ladning havde Kaptajnen intet at gøre med. Det var ... Se artiklen

Neil-Robertson type stretcher

Båre benyttet ved transport af tilskadekommen person på skib og fra skib til ... Se artiklen

nelsonmaling

(-en, -er): "Det sorte skrog med den helt hvide gang - den såkaldte ... Se artiklen

NEMEDRI

(eng. fork.): NEMEDRI = North European Mediterranean Routeing Instruction ... Se artiklen

neoide

(-n, -r): Skibslinje, der anvendes i skibskonstruktion Der udfærdiges altid en ... Se artiklen

Neptun

(proprium): 1. Planet med 8 måner, nr. 8 i række målt ud fr ... Se artiklen

Neptuns søn

Metafor for en sømand.
Neptune's son.
[TAFM28 p.17] Kilder

nereide

(-n, -r): 1. Af Nereus. De 50 døtre som havguden Nereus fik m ... Se artiklen

net

(-tet, -): Forskellige former for net: entrenet, emtrenet. ... Se artiklen

netbøje

(-n, -r): Bøje, benyttet til at afmærke fiskenet eller anden ... Se artiklen

netnagle

(-n, -r) gl.: Dss. nitnagle.
rivet.
[HAR] Kilder

netplade

(-n, -r) gl.: Dss. nitplade.riveting p ... Se artiklen

netslæng

(-et, -): Slæng, firkantet net med tovværkslig rundt kanten og i hjørnerne ... Se artiklen

nettodeplacementtonnage

(-n, -r): Dss. dødvægttonnage, i ældre litteratur forkortet som NDT. ... Se artiklen

nettoregistertonnage

(-n, -r): Mål for rumindhold anvendt ved målinger indtil 18. juli 1982, nu ... Se artiklen

nettotonnage

(-n, -r): Mål for et skibs nyttekapacitet beregnet som kubikindholdet af ... Se artiklen

nettromle

(-n, -r): Tromle eller spiltromle, hvorpå et fiskenet oprulles. "12 ulykker ... Se artiklen

New York-sejler

Sømand, der udmønstrer fra New York på danske skibe. New York s ... Se artiklen

NewBuildCon

Fork. for eng. New Building Contract. Standardformular udv ... Se artiklen

NGA

Eng. fork. for USAs søkortarkiv: National Geospatial Intelligence Age ... Se artiklen

nikkelsvinger, nikkeloscillator

(-en, -e) + (-en, -er): Ekkoloddets svinger, der danner de bølger, der sendes ... Se artiklen

nikkepumpe

(-n, -r): Også kaldet vrikkepumpe, efter bevægelserne under pumpning, der ... Se artiklen

nikkespil, nikkepumpespil

(-let, -): Nikkespil med palstøtte. Anker og almindeligt hivespil i mindre ... Se artiklen

NIMA

Engelsk forkortelse for USAs søkortarkiv: National Imagery and Mappin ... Se artiklen

nimandsfarer

(-en, -e): "Barken, der var på 372 brt., var et handy skib, en 9-mandsfarer, ... Se artiklen

nimbostratus

(-en, -er): Skytype, formløse og grå til mørkegrå i farve. Især regnskyer ... Se artiklen

nimbussky

(-en, -er): Nedbørssky.
nimbus cloud.
[NauM p.69] Kilder

Niño, el

Spansk udtryk. En oceanografisk med mellemrum på tre til fire år ... Se artiklen

nip

(-pen, -per): "Man siger, det er spring eller springtid, når flodhøjden er ... Se artiklen

nipapalme

(-n, -r): Palmeslægt med én art: Nipa fruticans, hvis stamme mangler eller er ... Se artiklen

niptid

(-en, -er): Laveste vandstand. Nipflod = laveste højvande; optræder, når ... Se artiklen

niptidevand, niptid

(-en, -er): Mindste tidevandsforskel, der indtræffer i månens første og ... Se artiklen

niptidshøjvande

(-t, -r): Højvande, når flodhøjden er lavest. Se ovenstående om niptid. ... Se artiklen

niptidskurve

(-n, -r): Kurve over forskellige flodhøjder i en tidevandstabel. Der findes ... Se artiklen

niptidslavvande

(-t, -r): Ebbetidens vandstand, når det er niptid. Se ovenstående.
[FOH p.42, NAV1 p.305] Kilder

nitnagle, netnagle

(-n, -r) netnagle er gl.: Lille nagle, der klinkes i enden og bruges ved ... Se artiklen

nitning, kædenitning, nitnagle

(-en, -er): "Samlingens Styrke tilveiebringes da ved Nitning. Hertil anvendes ... Se artiklen

niveauflade

(-n, -r): niveaufladen i søkort ud fra hvilken vandstandens dybde anføres. ... Se artiklen

niveausensor

(-en, -er): Instrument til måling af væskehøjde i en tank. gaug ... Se artiklen

nivelleringspunkt

(-et, -er): Indhugget mærke i fast underlag, fx betonplatform, og med en kendt ... Se artiklen

NNSS

Engelsk forkortelse for Navy Navigation Satellite System, ... Se artiklen

no cure no pay

(eng.): Udtryk for en bjærgningskontrakt, hvor der ikke betales, hvis ... Se artiklen

nocturnal

(-en, -er): Natviser. Navigationsinstrument, ved hvis hjælp man ved måling af ... Se artiklen

noer, nøer

(-et, -er): Gl. udtryk for lille havn eller bassin. small harbour ... Se artiklen

nok

(-ken, -ke): 1. Yderste ende af en rå eller andet rundholt. N ... Se artiklen

nokbarm

(-en, -e): Yderste og øverste hjørne af et råsejl. I nokbarmen sidder ... Se artiklen

nokbeslag

(-et, -): Forskellige klamper og øjer, der skal anvendes ved rigning og sejls ... Se artiklen

nokbrille

(-n, -r): Dobbelt jernbeslag af form som to øjer, hvoraf det ene sidder om ... Se artiklen

nokbændsel

(-bændslet, -bændsler): Tynde liner, der befæster et råsejls nokbarm til ... Se artiklen

nokbånd

(-et, -): Jernring omkring en losseboms nok. I ringen sidder øjer, der bruges ... Se artiklen

nokgårding

(-en, -er): "Ere Touge, som i Forbindelse med Givtougene og de andre Gaardinger ... Se artiklen

nokklampe

(-n, -r): Klampe sat på råens nok for at give fastgørelsespunkt til ... Se artiklen

nokkrog

(-en, -e): "Skarpe Jernkroge paa Nokkerne hvormed en Fiendes Takkel og Toug ... Se artiklen

nokløjert

(-en, -er): Tovværksøje dannet af sejlets ligtov i råsejls øverste ... Se artiklen

nokpert

(-en, -er): Trædetov. Yderste pert på en rå. Ved nokperten står personen, ... Se artiklen

noktakkel, noktalje

(-takkelen, -takler): Firskårne taljer, der sættes på nokken af storråen ... Se artiklen

Nominated Body

Eng. udtryk. "Problemet er, at godkendelsen af udstyret er et anliggende for ... Se artiklen

nonie, nonius

(-n, -r): Indeks på en lille målestok el. målelineal på fx sekstant til ... Se artiklen

nonnelår

(-et, -): Aflang blød fender.
fender, oblong.
[SLANG p.359] Kilder

nor

(-et, -er): Indløb eller havbugt gerne med smalt udløb. Smalt sund eller del ... Se artiklen

nord

( ubjl. sb): Retning på jordkloden og i himmelrummet med retning mod en af de ... Se artiklen

nordbåd

(-en, -e): " En jagttaklet stor Baad, med eller uden Dæk. Holmen har flere ... Se artiklen

nordenvind

(-en, -e): Vinde, der blæser fra nordlige retninger. nordlig vind. ... Se artiklen

nordflaske

(-n, -r): Beholder i gyrokompas' balancesystem. north bottle // Comm ... Se artiklen

nordgående

(adj): I udtryk soom fx:Nordgående strøm.northbound ... Se artiklen

nordhen

(adv): Gl. udtryk for mod øst: "Skibet var kommet nordhen". in a ... Se artiklen

nordi

(vb): dreje.
turn.
[SØK p.138] Kilder

nordisk krydser

Lystbådstype, også kaldet 5½-meter Nordisk krydser; kombineret ... Se artiklen

Nordisk Navigatørkongres

Nordisk samarbejde mellem navigatørforeningerne. Den første Nordiske ... Se artiklen

nordkvadrant

(-en, -er): Den fjerdedel af en hel 360-graders cirkel, der går fra 315° ... Se artiklen

nordlandsjagt

(-en, -er): Også nordlandsjægt. Bådtype brugt som mindre fragfartøj i ... Se artiklen

nordlandsjekt

(-en, -er): Dss. nordlandsjagt.
nordlandsjekt.
[MarK12 p.96] Kilder

nordlig

( adj): Retning eller position i forhold til retningerne på jordkloden eller ... Se artiklen

Nordlige Atlanterhavs vinterlastelinje

"Nordlige Atlanterhavs Vinter Lastelinien angives ved Overkanten af en Linie, ... Se artiklen

nordlys, polarlys

(-et, -): Lat. aurora borealis. Naturfænomen, der ses som flerfarvede bælter ... Se artiklen

nordmand

(-manden, -mænd): Andet navn for en sætpal i et bradspil. "er et fiirkant ... Se artiklen

nordpol

(-en, -er): Med nordpol menes normalt enten den geografiske nordpol eller den ... Se artiklen

nordpunkt

(-et, -er): Punkt mod nord i forhold til observatøren, fx på en radar, det ... Se artiklen

nordretning

(-en, -er): Nordretningen eller nordkursen kan i navigation udtrykkes: ... Se artiklen

nordskel

(-let, -): Ved sejlads i et mærke, hvor to genstande skal holdes overet, taler ... Se artiklen

nordsol

(-en, -e): Nord sol = midnatssol.
midnight sun // morth sun.
[Röding] Kilder

nordstreg

(-en, -er): Nordstregen på kompasrosen: "Paa sine Rejser over Atlanterhavet ... Se artiklen

Nordsøen

Nordsøens areal udregnes efter forskellige formål med forskellige ... Se artiklen

Nordsøkanalen

Kanal til Amsterdam.
Noordzeekanal.
[Kanal-FamJour., Admiralty chart] Kilder

Nordsøkonventionen

Konvention af 1946-04-05 der nu er erstattet af Fiskerikonventionen af ... Se artiklen

Nordsøprojektet

"Nordsøprojektet er et forsøgsprojekt. Og formålet har været især at teste ... Se artiklen

nordvestring - nordøstring

(-en, -er): Gl. udtryk for østlig - vestlig misvisning brugt langt op i ... Se artiklen

nordøstpassat

(-en, -er): Stabile vinde, der blæser fra den nordlige vendekreds mod ækvator ... Se artiklen

norhavn

(-en, -e): Havnetype. "Norhavnen, som ligger placeret ved mundingen af et nor, ... Se artiklen

normalkompas

(-set, -ser): Et magnetkompas, over hvilket der kan anbringes en solskive, en ... Se artiklen

normaltid

(-en, -er): Dansk normaltid kaldes den tid, som urene i Danmarkgår efter. ... Se artiklen

Norsk Veritas

Klassifikationsselskab med hovedkontor i Oslo.Norsk Veritas ... Se artiklen

nothspade

(-n, -r): En håndspage, der ere kraftigere og længere end de sædvanlige til ... Se artiklen

notice of readiness

(eng.): Kaptajnen besked til afskiber om, at skibet er lasteklar.n ... Se artiklen

november

Årets 11. måned med 30 dage. November. Se herom under ... Se artiklen

NRT

Fork. for nettoregisterton og nettoregistertonnage. Se herom under ... Se artiklen

NS-løftedrager

"NS-løftedrageren er en videreførelse af Frisco-riggen. Den er afpasset til ... Se artiklen

NT

Forkortelse for nettotonnage. Se ovenstående under NRT.NT ... Se artiklen

Nues

Nues er Benedichts navn for The Naze, et punkt sydøst for Harwich på den ... Se artiklen

nulkyds

(-et, -er) gl. nullekryds: Middelspantet på et skib. Med et sammenstillet 0 og ... Se artiklen

nulmeridian

(-en, -er): Længden nul. Meridianen gennem Greenwich, førstemeridianen. Se ... Se artiklen

nultrykstanker

(-en, -e): gastankertype, hvor gassen ved nedkøling og fortætning kan føres ... Se artiklen

Numinck

Numinck er Benedichts navn og en forvanskning for Nyminde syd for Ringkøbing. ... Se artiklen

nummerflag

(-et, -): Flag med et havnekendingsbogstav samt et skibsnummer. Systemet var en ... Se artiklen

nutation

(-en, -er): Afvigelse af præcessionens jævne bevægelse pga. månens ... Se artiklen

NVOCC

Engelsk forkortelse for Non Vessel Operating Common Carrier. Om reder ... Se artiklen

nybygget

(adj): Om skibe lige færdigbyggede på værft.
new-built.
[HAR] Kilder

nydambåden

23 meter langt rofartøj udgravet kort før 1864-krigen i Nydam Mose ved ... Se artiklen

nyet

Om månen, når den lige kan ses efter nymåne. "Nyet er tændt."
[DMO] Kilder

nyis

(-en, -): Bredt udtryk om nydannet is fra iskrystaller, sjapis, grødis, ... Se artiklen

Nykastel

Nykastel er Benedichts navn for Newcastle-on-Tyne på nordøstkysten af England.
[BEN p.265] Kilder

nymåne

Se måne. Månefase, hvor månen er i konjunktio ... Se artiklen

nyttehestekraft

(-kraften, -kræfter): Dss. bugserhestekraften, der kan sættes lig med ... Se artiklen

nyttekapacitet

(-en, -er): Den bæreevne eller rumfang, som i et skib kan opfyldes af ladning. ... Se artiklen

nytår

(-et, -): Betegnelse for tidspunktet den 31.12. klokken 2400 = den 1.1. klokken ... Se artiklen

nægte

(vb): Om vinden, når den skraller, dvs. vindretningen nærmer sig den sejlede ... Se artiklen

nærfart

(-en, -er): "Fart syd for 62° N bredde, nord for 48° N bredde og øst for ... Se artiklen

nærfartsflåde

(-n, -r): "… vil den danske nærfartsflåde på det nærmeste være væk, ... Se artiklen

næring

(-en, -er): "Der er ved Kronborg i de senere Aar ogsaa drevet Fiskeri med ... Se artiklen

nærklausul

(-en, -er): Forbehold taget af rederen i en befragtningsaftale mod at blive ... Se artiklen

nærme

(vb): Nærme sig. approach. I udtryk som: ... Se artiklen

næs

(-set, -): Pynt, der skyder sig ud i havet fra fastlandet. forelan ... Se artiklen

næse

(-n, -r): 1. I udtryk som fx: have trim forover, ligge på næ ... Se artiklen

næsesø

(-en, -er): Søen imod skibets sejlretning. head sea. [ ... Se artiklen

næstkommanderende

(-n, -r): Officeren lige under skibschefen i rang og myndighed. se ... Se artiklen

nød

(-en, --): I udtryk som: være i nød. "Føreren af ethvert skib, som ... Se artiklen

nød- og kaldefrekvens/kanal

distress frequency // distress channel.
[LRSvol3] Kilder

nødalarm

(-en, -er): "Fiskeskipperen trykkede dernæst på DSC - nødalarmen, der ... Se artiklen

nødalarmering

(-en, -er): "Herefter vil nødalarmeringen skulle foregå på Digital Selective ... Se artiklen

nødankerplads

(-en, -er): emergency anchorage.
[MarS] Kilder

nødanløb

(-et, -): Anløb af en havn, fordi skibet er i overhængende fare på grund af ... Se artiklen

nødbelysning

(-en, -er): Belysningskilde i aptering for brug, når den sædvanlige ... Se artiklen

nødbetjening

(-en, -er): Betjening af fx ror eller maskine fra anden position end den ... Se artiklen

nødblus

(-set, -): Moderne udtryk dss. håndblus. Mere generelt kan et nøblus betegne ... Se artiklen

nødblæser

(-en, -e): Blæser, der kan forsyne en hovedmotor med tilstrækkelig luft til ... Se artiklen

nødbugsering

(-en, -er): "Med under salvageafdelingen hører også det specielle ... Se artiklen

nødfrekvens

(-en, -er): "Søfartsstyrelsen meddeler, at satellitovervågningen af ... Se artiklen

nødhavn

(-en, -e): Tilflugtshavn, som vælges undervejs på en rejse, fordi der er ... Se artiklen

nødkald

(-et, -): Opkald på radio i nødsituation ved brug af kaldeordet MAYDAY. ... Se artiklen

nødkommunikation

(-en, -er): Udveksling af information i en nødsituation. Kommunikationen kan ... Se artiklen

nødkorrespondance

(-n, -r): "... og som oplyste, at 2-lugen var beskadiget og øjeblikkelig ... Se artiklen

nødlanterne

(-n, -r): "Udgangen fra hvert Hovedrum, der benyttes af Passagerer eller ... Se artiklen

nødlossepumpe

(-n, -r): "Reparatørerne får vi standset i lufthavnen. Da de kommer om bord ... Se artiklen

nødmast

(-en, -er): "... ved selvsyn konstateret, at stor- og mesanmast manglede, at ... Se artiklen

nødmelding

(-en, -er): Nødmeldingen med radiotelegrafi udsendes på 500 kHz og består ... Se artiklen

nødområde

(-t, -r): "De havne, der blev udpeget som nødområder i de danske farvande af ... Se artiklen

nødopkald

(-et, -): Del af nødkommunikation som inkluderer udsendelse af ... Se artiklen

nødposition

(-en, -er): Den position, hvorfra et nødstedt skib sender sine nødmeldinger. ... Se artiklen

nødproviant

(-en, --): Dss. nødrationer. De fødemidler, der er beregnet til at medtage i ... Se artiklen

nødradiopejlsender

(-en, -e): Dss. EPIRB, se denne EPIRB ... Se artiklen

nødraket

(-ten, -ter): Signalraket, der udsender røde stjerner eller rødt lys. I dag ... Se artiklen

nødrat

(-tet, -): Rat, der i stedet for det normale rigges til i nødstilfælde. Da ... Se artiklen

nødrig

(-gen, -ge): Rigning, der er opsat i stedet for en skadet normalrig. ... Se artiklen

nødror

(-et, -): "... og dette skib brækkede 18. februar sin rorstamme... På ... Se artiklen

nødsignal

(-et, -er): Signal afgivet af skib i nød for at opnå hjælp fra land eller ... Se artiklen

nødskud

(-det, -): Gammelt udtryk fra man havde kanoner om bord, som kunne skyde ... Se artiklen

nødstedt

(adj): Nødstedt skib.
distressed ship.
[ABC, T.f.Red5/1989, EST] Kilder

nødstop

(-pet, -): Kontrolgreb eller kontrolknap, hvormed kørende maskiner kan stoppes ... Se artiklen

nødstyring

(-en, -er): Styreanordning adskilt fra den normale styremekanisme. ... Se artiklen

nødtalje

(-n, -r): Støttetalje på et ror. tackle on the sides of the rudd ... Se artiklen

nødtrafik

(-ken, -): Trafik mellem et nødstedt skib og en anden enhed. "…enhver sen ... Se artiklen

nøgle

(-n, -r). Telegrafiinstrument. Den bevægelige kontakt hvormed man afsender ... Se artiklen

nøglesjækel

(-kelen, -kler): Sjækkel, der låses med en nøgle.key shackle ... Se artiklen

nøjagtighed

(adj): Kvalitativ egenskab. I udtryk som fx: Absolut nøjagtighed. ... Se artiklen

Nøkken

Dss havfruen.mermaid.[HAR] Også brugt om havm ... Se artiklen

Nørre Sø

Nørre Sø er Benedichts navn for Nordsøen.
[BEN p.265] Kilder

nå

(vb): I udtryk som: nå ind "seyle ind paa et Skib, det er ved at sey ... Se artiklen

nåd

(-den, -der): 1. Sprækken eller sømmen mellem planker og br ... Se artiklen

nådpresenning

(-en, -er): Sejldug benyttet til at klæde med. parceling upon sea ... Se artiklen

nådskinne

(-n, -r): Skinne af jern eller stål, der anbringes over en samling af to ... Se artiklen

nål

(-en, -e): 1. Kompasnål. Se kompasn ... Se artiklen

nålemejsel

(-en, -ler): Trykluftsværktøj til fjernelse af rust på jern og stål. ... Se artiklen

O

Signalflag O, firkantet flag, diagonalt delt fra toppen af inderliget; den ... Se artiklen

OBC

Eng. fork. for Ocean Bottom Cable. "De 65 meter lange ... Se artiklen

objekt

(-et, -er): Genstand som skib, kirketårn, bøje, fyr, som anvendes i ... Se artiklen

oblik

(adj.): Dss. skrå, gammeldags udtryk, brugt i udtryk som: obliqve Senter ... Se artiklen

OBO-carrier

Engelsk forkortelse for skibstypen oil bulk ore carrier. ... Se artiklen

observation

(-en, -er): Iagttagelse af objekter som himmellegemer, fyr, skibe og andre ... Se artiklen

observationsfejl

(-en, -): Utilsigtede fejl i en observation, som fx pejling på grund af skævt ... Se artiklen

observationsofficer

(-en, -er): Forældet udtryk fra marineskibe, hvor det ikke var en ... Se artiklen

observationspunkt

(-et, -er): Målepunkt i naturen for geodætiske eller hydrografiske målinger ... Se artiklen

observationstidspunkt

(-et, -er): Klokkeslættet for en observation.observation time ... Se artiklen

observationsur

(-et, -e): Nøjagtigt gående ur, i dag normalt et stopur, der medbringes til ... Se artiklen

observationsusikkerhed

(-en, -er): Udtryk for usikkerhed i en observation på grund af usigtbart vejr, ... Se artiklen

observationsøjeblik

(-ket, -ke): Det nøjagtige tidspunkt, hvor en observation er målt og ... Se artiklen

observere

(vb): observere ret agterud.see right aft. ... Se artiklen

ocean

(-et, -er): Hav af større udstrækning, verdenshav. Normalt kun om ... Se artiklen

oceanpassage

(-n, -r): Sejlads fra en side af et ocean til den modsatte. "... en god rute ... Se artiklen

oceansejlads

(-en, -er): Passage af et ocean med skib. ocean sailing // trans-o ... Se artiklen

oceanskib

(-et, -e): Skib, der er sødygtigt for rejser over oceanerne.ocean ... Se artiklen

oceanstrøm

(-men, -me): Havstrøm, der flyder i et ocean.ocean current ... Se artiklen

OCIMF

Engelsk forkortelse for Oil Companies International Marine Forum ... Se artiklen

octroy

(-en, -er): Gl. stavemåde for oktroj. Se nedenfor. charter // sta ... Se artiklen

odde

(-n, -r): Landtange eller landtunge.foreland // point. ... Se artiklen

Odense Stålskibsværft

Odense Stålskibsværft A/S, senere også kaldet Lindøværftet, blev grundlagt ... Se artiklen

oertzror

(-et, -): Balanceror, tysk fabrikat, tidligt produkt af typen.Oert ... Se artiklen

Oest

Oest er Benedichts navn for Oste-Banken ved Elbens munding i Tyske Bugt.
[BEN p.265] Kilder

off-hireomkostning

(-en, -er): Omkostninger, der er charteren uvedkommende. Omkostninger, der ... Se artiklen

off-hirereparation

(-en, -er): Reparation på skib, der betyder, at sejladsen for befragter ikke ... Se artiklen

offcharter

Engelsk udtryk for en periode i en fragtaftale, hvor skibet pga. skade el. ... Se artiklen

offeranode

(-n, -r): Katodisk beskyttelse. Anode oftest af zink el. aluminium, der ... Se artiklen

offhire

Engelsk udtryk for den tid et skib ikke er til rådighed for fragtindtjeneing, ... Se artiklen

officer

(-en, -er): Befalingsmand. Grads- og rangordnet medarbejdergruppe, der er ... Se artiklen

officerskammer

(-kammeret, -kamre): Personligt opholdsrum og soverum for en officer. ... Se artiklen

officerslukaf

(-et, -er): Officerskammer. Officerers private opholds- og soverum. ... Se artiklen

officersmesse

(-n, -r): Spiselokalet for skibets officerer.
officers' mess.
[TUX] Kilder

offshore

(eng.): Betegnelse for aktiviteter, der foregår i havet eller på havbunden ... Se artiklen

offshoreanlæg

(-get, -): Industrianlæg til brug for udvindelse af havbundens og ... Se artiklen

offshoredragt

(-en, -er): "X har lanceret en ny offshoredragt med to funktioner i een. Dels ... Se artiklen

offshoredykker

(-en, -e): Dykker med ceritifkat til dykning ved havanlæg.offshor ... Se artiklen

offshoreinstallation

(-en, -er): Forskellige konstruktioner i havet og på havbunden i forbindelse ... Se artiklen

offshorekran

(-en, -er): Kran med stor løfteevne anbragt på et forsyningsskib eller ... Se artiklen

offshoremedic

(-en, -er): Sundhedsmedarbejder på et offshoreanlæg med en uddannelse omtrent ... Se artiklen

offshoreterminal

(-en, -er): Havneadministration med bygninge og faciliteter for kommunikation ... Se artiklen

OK-jolle

(-n, -r): Enmandsjolle designet af Knud Olsen omkr. 1960. Lg. 4,00, br. 1,42 m. ... Se artiklen

okklusion

(-en, -er): Meteorologisk udtryk for sammensmeltningen af en indhentende ... Se artiklen

okklusionsfront

(-en, -er): front i forbindelse med en okklusion. Se ovenstående. ... Se artiklen

oksehoved

(-et, -er): Måleenhed for flydende varer som vin og vand samt fad af en ... Se artiklen

okseøje

(-øjet, -øjne): 1. Opklaring i skyerne, så et lille område ... Se artiklen

oktant

(-en, -er) gl. octant: Vinkelmålingsinstrument. Navnet kan betegne ... Se artiklen

oktantdeviation

(-en, -er): En deviation med otte nulpunkter, der kan dannes i kompasser med ... Se artiklen

oktanterne

(vb): To himmellegemer siges at være oktanter, når deres indbyrdes ... Se artiklen

oktober

Årets 10. måned med 31 dage. Månedens gamle navn var sædemåned. ... Se artiklen

oktroj

(-en, -er): Koncession eller kontrakt mellem regering og privatperson eller ... Se artiklen

OL-bane

(-n, -r): Baneform ved kapsejladser under de olympiske leges regler. Der er ... Se artiklen

Olderdam

Olderdam eller Olderdom er Benedichts navn for øen Ile d'Orléon, der ligger ... Se artiklen

olie

(-n, -r): Flydende kemikalie af en kulstofforbindelse, kulbrinter. Olie til ... Se artiklen

olieaffald

(-et, -): oil refuse.
[ØST] Kilder

olieansvarsforsikring

(-en, -er): oil liability insurance.
[ADM p.175] Kilder

oliebeholder

(-en, -e): Til drivankre for langsom udstrømning, der skal dæmpe brydende ... Se artiklen

oliebekæmpelsesudstyr

(-et, -): Redskaber og maskineri til at kunne begrænse og oprense olieudslip i ... Se artiklen

olieboreplatform

(-en, -e): oil platform.
[ABC] Kilder

olieboretårn

(-et, -e): oil derrick // oil platform.
[OO, 5011] Kilder

oliebrændstof

(-fet, -fer): Til fremdrivning af skibe benyttes flere forskellige oliesorter. ... Se artiklen

oliebrønd

(-en, -e): Olieinstallation på havbunden, hvorfra olie pumpes, trykkes eller ... Se artiklen

oliedamp

(-en, -e): oil vapour.
[LAB p.79]
Kilder

oliefelt

(-et, -er): oil field..
Kilder

olieflaske

(-n, -r): Dæmpningsbeholder i visse gyrokompasser.
oil bottle.
[NAV2 p.83]
Kilder

olieforbrug

(-et, -): oil consumption.
[ABC p.88, EST]
Kilder

olieforurening

(-en, -er): Tilstedeværelsen af olie på områder, hvor det ikke er ønsket. ... Se artiklen

oliefrakke

(-n, -r): Regnfrakke fremstillet af lærred behandlet med en vandafvisende ... Se artiklen

oliehavn

(-en, -e): oil terminal.
[KbhH1/1990]
Kilder

olieholdig

(adj.): oily // oily water.[OLI p.1 + 9, ØST] olieho ... Se artiklen

oliejournal

(-en, -er): Logbog, som skal føres i alle tankskibe med en BT på 150 og ... Se artiklen

oliekaj

(-en, -er): Dss. oliepier. Kaj udstyret med faciliteter til at betjene skibe, ... Se artiklen

olieklasse

(-n, -r): Godkendt efter et klassifikationsselskabs regler for transport af ... Se artiklen

olieladning

(-en, -er): oil cargo.
[OLI p.9]
Kilder

olieledning

(-en, -er): oil pipeline.
[KortA, OO, 5011, D/E]
Kilder

oliemaling

(-en, -er): Malingstype, hvor opløsningsmaterialet er olieholdigt. ... Se artiklen

oliemonitor

(-en, -er): oil discharge monitor.
[OLI p.19]
Kilder

oliepose

(-n, -r): Sejldugspose fyldt med olie og hængt udenbords. Gennem et lille hul ... Se artiklen

olieprøvehenter

(-en, -e): Redskab bestående af en mindre glasbeholder anbragt i en ... Se artiklen

olierest

(-en, -er): oil residues.
[OLI p.13, SKT81 p.107]
Kilder

olierørledning

(-en, -er): oil pipeline.
[OO p.66]
Kilder

olieseparator

(-en, -er): Maskine, der ved centrifugering eller anden metode kan adskille en ... Se artiklen

olieskimming

(-en, -er): En slag støvsugning af olie fra en forurening på havoverfladen. ... Se artiklen

olieslam

(-met, -): oil sludge // sludge.
[ØST]
Kilder

olieslop

(-pen, -): Olierest forurenet i forbindelse med oliens brug. "…ikke mulig ... Se artiklen

olietankskib

(-et, -e): Skib, hvis lastrum er olietætte, så olien kan føres som massegods ... Se artiklen

olietillæg

(-get, -): Tillæg til et fragtbeløb eller passagerbillet på grund af ... Se artiklen

olietransport

(-en, -er): oil transportation.
[LAB p.68]
Kilder

olietøj

olietøj (-et, -): Regntæt tøj, oprindeligt lærredstøj gennemtrukket med ... Se artiklen

olieudslip

(-pet, -): Utilsigtet udpumpning af olie til naturen. slick of oil ... Se artiklen

olievandseparationsanlæg

(-get, -): Instrument, der kan angive en skilleflade mellem olie og vand i en ... Se artiklen

Ollandt

Ollandt er Benedichts navn for den svensk ø Øland i Østersøen ud for Kalmar.
[BEN p.266] Kilder

ollerop

Generelt anvendt ord for gammelt tovværk. Der kendes til sædvane med at ... Se artiklen

ollerup, ollerups

(sb.): Populær betegnelse for engelske old ropes. "Ofte skete be ... Se artiklen

ombord

Tidligere fejlagtig stavemåde for om bord - se under bord ... Se artiklen

omborddragning

(-en, -er): En form for kollision at dømme efter oversættelsen, idet ordet ... Se artiklen

ombordkaldesignal

(-et, -er): Signal afgivet med fløjte, horn, flag for at tilkalde ... Se artiklen

ombordkonnossement

(-et, -er): Konnossement udstedt efter varen er anbragt om bord. "Remburser ... Se artiklen

ombordstigning

(-en, -er): Bevægelse fra land til skib af personer.embark ... Se artiklen

ombordtage

(vb): Føre fra land over skibssiden om bord i skibet. Oftest om ... Se artiklen

ombordværende

(adj): Personer, der befinder sig på et skib.those on board // oc ... Se artiklen

ombrase

(vb): Dss. brase ræerne for vind ind fra modsatte side af den oprindelige. ... Se artiklen

ombygge

(vb): convert / convert into / rebuild.
[est] Kilder

omdrejning

(-en, -er): revolution / rotation. Jordens omdrejning ... Se artiklen

omdrejningstal

(-let, -): Maskinens omdrejningstal er bestemmende for hastigheden, som skibet ... Se artiklen

omega

Engelsk kunstigt navn for et verdensdækkende radionavigationssystem, der blev ... Se artiklen

omegamodtager

(-en, -e): Radiomodtager, der kan omdanne OMEGA-signaler til stedlinjer eller ... Se artiklen

omegasignal

(-et, -er): Radiosignal udsendt af Omega-systemets stationer. Der var otte ... Se artiklen

omegasystem

Dss. OMEGA, se denne.
OMEGA system. Kilder

omflage

(vb): "I forbindelse med en storstilet flag-reorganisering af den totale flåde ... Se artiklen

omgivet

(vb): Omgivet af land.
land locked.
[HAR] Kilder

omhoug

(adv): Stænger og rær er omhoug, når de er anbragt i deres ... Se artiklen

omhylningskugle

(-n, -r): Eller svømmekugle. I kuglegyrokompasset er det nordsøgende ... Se artiklen

omkomme

(vb): Omkomme eller drukne.
perish.
[HAR] Kilder

omladning

(-en, -er): Skiftning af ladning fra et skib til et andet. Oftest benyttet, ... Se artiklen

omlæg

(-et, -): Omsnøringen omkring en jomfru.
binding.
[Benzon] Kilder

omløbe

(vb): Vinden løber om, dvs. den skifter retning. the wind shifts ... Se artiklen

omløbstid

(-en, -er): Omløbstider benyttes i forbindelse med himmellegemers ... Se artiklen

omrumpe

(vb) rumpe (gl.): Dreje omkring paa rumpen, svinge, dreje en kran horisontalt. ... Se artiklen

område

(-t, -r): 1. Dødt område (i radio).fade area ... Se artiklen

omsejle

(vb): Sejle rundt om. sail round.[Saint] om ... Se artiklen

omskibe

(vb): Omlade. tranship.
[Benzon] Kilder

omskifter

(-en, -e): Betjeningsknap eller -håndtag på instrument eller maskine. ... Se artiklen

omskiftning

(-en, -er): Omskiftning af gangretning eller maskine.change ahead ... Se artiklen

omslå

(vb): Omslå et tov.
tussel a rope.
[HAR] Kilder

omslået tov

(adj. + sb: tovet, tove): Gl. omslagen toug. Tovværk fremstillet af kordeler, ... Se artiklen

omstuve

(vb): Genstuvning af en gang stuvet ladning, enten pga. dårlig stuvning el. ... Se artiklen

omstyring

(-en, -er): Vending af en maskine eller motors driftsretning fra at gå frem ... Se artiklen

omsvajning

(-en, -er): Omdrejning af et skib i det horisontale plan. Ændre kursen 360 ... Se artiklen

omsy

(vb): Omsy nådderne på et gammelt sejl.
pricking a sail.
[HAR] Kilder

omtakle

(vb.): Se under ... Se artiklen

omtrentlig

(adj): Omtrentlige plads er en positionsbestemmelse med en usikkerhed større ... Se artiklen

ondulere

(vb): "... evne til at ondolere (vertikal styrbar i bølgebevægelse)…" ... Se artiklen

One Ton Cup

Engelsk udtryk for kapsejlads foretaget med både fra 1898, men overgik fra ... Se artiklen

one-design

(eng.): Typebetegnelse for en kapsejladsbåd.
one-design.
[POS p.134] Kilder

onker, onker barkskib

Oprindeligt tilnavn til visse barkskibe og barkentiner, der sejlede i ... Se artiklen

onsdag

(-en, -e): Ugens tredje dag. Navnet forbundet med guden Merkur, nordisk gud ... Se artiklen

op

(præp. adv.): I udtryk som: op med roret, dvs. at lægge roret i bor ... Se artiklen

opankret

(adj.): anchored. ligge opankret (for to an ... Se artiklen

opankring

(-en, -er): Processen, hvor et skib kaster sit anker.anchoring ... Se artiklen

opbrase

(vb): Brase op. brace in // haul in the weather braces ... Se artiklen

opbrasning

(-en, -er): Positioneringen af ræer under bidevindsejlads, således at de ... Se artiklen

opbringe

(vb): Føre et kapret skib som prise til egen havn. Foranledige et skib ... Se artiklen

opbygning

(-en, -er): Opbygninger, erections, er konstruktioner anbragt på ... Se artiklen

opbygningsbjælke

(-n, -r): Definerende benævnelse på en bjælkebrugt i en opbygning på et ... Se artiklen

opbøje

(vb): Proces, hvor man med flydelegemer som tønder fastgjort til den ... Se artiklen

opdage

(vb): discover.[HAR] opdage en læk. ... Se artiklen

opdagelse

(vb): Udtrykket landets opdagelse bruges om kystens tilsynekomst fra søe ... Se artiklen

opdreje

(vb): Om et opankret skib, der drejer med vind eller strøm for ankeret. ... Se artiklen

opdrift

(-en, -er): Evnen til at holde sig på overfalden af vand, dvs. en massefylde ... Se artiklen

opdriftreduktion

(-en, -er): Formindskelse af opdriften i et skib, fordi et område i skibet er ... Se artiklen

opdriftscenter

(-teret, -tre): Centrum for opdriften i et skib eller en del af et skib. ... Se artiklen

opdriftsevne

(-n, -r): Et flydende legemes evne til at holde sig flydende i en væske. ... Se artiklen

opdriftsgivende

(adj): " overbygninger … kan medregnes som opdriftsgivende." buo ... Se artiklen

opdriftskile

(-n, -r): Kileformet opdriftområde af et skib.buoyancy wedge ... Se artiklen

opdriftskum

(-met, -) "… at en yngling ikke flyder forsvarligt med de påbudte 400 liter ... Se artiklen

opdriftskurve

(-n, -r): buoyancy curve.
[SKT81 p.59] Kilder

opdriftslinje

(-n, -r): Opdriftens centrums angrebslinje. vertical line through ... Se artiklen

opdriftsmiddel

(-delet, -dler): Legemer, beholdere eller tilsvarende lukkede genstande eller ... Se artiklen

opdriftsoverskud

(-det, -): buoyancy reserve.
[SKT81 p.60] Kilder

opdriftsring

(-en, -e): "Knivens placering i lomme på øverste opdriftsring i en anden type ... Se artiklen

opdriftsrum

(-met, -): Lukket område i et fartøj. Aflukket skal være vandtæt og uden ... Se artiklen

opduge

(vb): Opduge sejl. I den tyske betydning defineret som aftakling for at bringe ... Se artiklen

opduve

(vb): Om sejlskib i fart, der falder af for vinden og sejler med vinden. ... Se artiklen

open ship

(eng.): Skibstype. Bulkskib med dobbelte sider og smalle ballasttanke mellem de ... Se artiklen

operation

(-en, -er): Kommerciel drift af fx skibe. " D/S Norden har pt 14 tankskibe i ... Se artiklen

operatør

(-en, -er): Person eller firma, der forestår den kommercielle drift af et ... Se artiklen

opfange

(vb): Dss. fastgøre om fx processen med at fiske og katte et anker, eller fx ... Se artiklen

opfire

(vb): Dss. affire, slække ud på et tov.veer // ease away // ease ... Se artiklen

opfriskende

(adj): Opfriskende kuling.
increasing gale. Kilder

opfylde

(vb): Opfylde en konvention.comply with the convention ... Se artiklen

opfyldningsområde

(-t, -r): Havområde, der fyldes op med sten og jord etc. for at kunne benytte ... Se artiklen

opfyring

(-en, -er): Opvarme kedel eller maskine.
firing.
[HfMask1940] Kilder

opgang

(-en, -e): 1. opgang til Kanalen Den opadgående del af en ban ... Se artiklen

opgangsluge

(-n, -r):
scuttle of the hatchway.
[HAR] Kilder

opgive

(vb): 1. I udtryk som: opgive et sejl - løsne skøder o ... Se artiklen

opgørelse

(-n, -r): Opgørelse af havari, beregne de samlede omkostninger ved et havari ... Se artiklen

opgå

(vb): 1. Løsne sig, frigøre sig, slække på fx et tov. Kast ... Se artiklen

ophal, ophaler

(-en, -e): tracing line.[Saint, TUX] besan ... Se artiklen

ophale

(vb): Hale op ved hjælp af tov el. talje. haul up. ... Se artiklen

ophalerbedding

(-en, -er) (-beding): En skrå skinnestrækning fra tørt land til ud i vandet ... Se artiklen

ophalertov

(-et, -e): Tovende i den løbende rigning, der bruges til at hale noget op med, ... Se artiklen

ophalervogn

(-en, -e):
slipway carriage.
[POL30/12 1989] Kilder

ophalerwire

(-n, -r): Wire til at hale vognen på en bedding op med.slipway ca ... Se artiklen

ophejse

(vb): Dss. hejse op ved hjælp af tov eller talje.hoist up // pull ... Se artiklen

ophivning

(-en, -er): Ophivning af ladning fra lastrum.
hoisting.
[SKT70 p.324] Kilder

ophobe

(vb): Ophobning af skibe på red. congestion of shipping ... Se artiklen

ophold

(-et, -) samt (vb): I udtryk som: Ophold af et skibs rejse, "foraarsa ... Se artiklen

ophugge

(vb): I udtryk som: ophugge et skib.break a ship up ... Se artiklen

ophugning

(-en, -er): Adskille et skib i sine bestanddele, så materialer som stål, ... Se artiklen

ophugningsstøtte

(-n, -r): Finansiel offentlig hjælp til fiskefartøjers ophugning for at ... Se artiklen

ophugningsværft

(-et, -er): Værft, der adskiller et udtjent skib i sine dele efter materiale ... Se artiklen

ophæng

(-et, -): suspension // mounting. kardansk ophængning ... Se artiklen

ophænge

(vb): ophænge køjerne.sling the hammocks. ... Se artiklen

ophøjede pol

Himmelpolen over horisonten.
upper pole.
[NAV1 p.132] Kilder

opjaget

(vb p.p. / adj.): I udtryk som: opjaget skib, et indhentet skib. ... Se artiklen

opkippe

(vb): Bringe et stokanker fra sin lodrette position under kranbjælken til at ... Se artiklen

Opklaringsenheden

Selvstændig afdeling i Søfartsstyrelsen. "Opklaringsenheden undersøger ... Se artiklen

opklodsning

(-en, -er): Træskibsbygning. Også gl. kaldet det døde træ el. dødtræet. ... Se artiklen

opklodsningstræ

(-et, -): Træ, der er naturligt vokset i passende form til at kunne bruges til ... Se artiklen

opklæde

(vb): "Skibet er kun opklædt til underste Batteri. Dette var almindeligt i de ... Se artiklen

opknævle, opknæbele

(vb): Defineret med to betydninger i [Röding]. 1. Ophænge ... Se artiklen

opkorte

(vb): Formindske antallet af fortøjninger.reduce the number of mo ... Se artiklen

opkorterkrog

(-en, -e): Almindelig krog med øje eller sjækkelfæste. Anvendes til ... Se artiklen

opkortning

"Skibet tog grunden, da fortøjningerne sprang, umiddelabrt efter at ... Se artiklen

opkortningsknob

(-et, -): cat's paw knot // twist knot.
[KUSK p.16] Kilder

opkrimpe

(vb): Om vinden, når den drejer mod solenr gangretning. the wind ... Se artiklen

oplagsbevis

(-et, -er): Kvittering for gods modtaget på et oplagringsvarehus. ... Se artiklen

oplagssted

(-et, -er): Lagerplads, især i sejlskibstiden en orlogsflådes oplagsplads. ... Se artiklen

oplagt

(adj): Om skib, der er taget ud af drift for vinteren eller af økonomiske ... Se artiklen

oplanger

(-en, -e): Dss. oplænger. Bundstok eller zittersens forlængelse i spantet i ... Se artiklen

oplavere

(vb): Sejle op ad en flod mod kilden ved at krydse for sejl. sail ... Se artiklen

oplodde

(vb): Oplodde dybderne rundt om et skib.sound / heave the lead ... Se artiklen

oplosse

(vb): Oplosse fra fx mellemdæk.unload from the tween deck ... Se artiklen

opluve

(vb): Luve op, "siges naar et Skib enten ligger opbrast, eller ligger Bie og ... Se artiklen

oplæg, oplægning

(-en, -er): Skib er oplagt, når det ikke er i drift. "I oktober 1971 havde ... Se artiklen

oplægge

(vb): Tage ud af drift. Om sejlskibe i ældre tid ofte om vinteren, men også ... Se artiklen

oplænger

(-en, -e): Forlængelsen af et spant i træskibe. Tømmer i et spant. I ... Se artiklen

opløber

(-en, -e): 1. På en inderforstævn sammensat af flere stykker ... Se artiklen

opløbskurs

(-en, -er): Kurs fuldt det sidste stykke før en ankring hen mod ankerpladsen. ... Se artiklen

opløsning

(-en, -er): Opløsningsevne. Et skærmbilleds evne til at afbilde genstande ... Se artiklen

opmåle

(vb): Opmåle et område for at kunne tegne et kort. Eller opmåle i et kort ... Se artiklen

opmålingsarbejde

(-t, -r): Arbejde med at måle op til kort. Eller arbejdet med at opmåle i et ... Se artiklen

opmålingsskib

(-et, -e): Skib beskæftiget med opmålingsarbejde for at få data til kort ... Se artiklen

opofrelse

(-n, -r): Overbordkastbing eller på anden vis afgive ladning eller udstyr for ... Se artiklen

oppalme

(vb): Klatre op i rigningen ad vantet ved hjælp af hænderne = hånd over ... Se artiklen

oppasser

(-en, -e): oppasser, officerernes tjener i et krigsskib. ... Se artiklen

opperkaptajn

(-en, -er): "farer for opperkaptajn på admiralskibene." Sejle med rang under ... Se artiklen

oppermester

(-teren, -tre): Overmester. Udtryk for stilling på skibe i 1600-tallet. ... Se artiklen

opplydse

(vb): Opplukke. Pille gammelt tovværk fra hinanden for at anvende det til ... Se artiklen

opposition

(-en, -er): "To Himmellegemer, hvis Længde i Ekliptika er ens, siges at være ... Se artiklen

oppuste

(vb): inflate. Oppustelig flåde. ... Se artiklen

opramning

(-en, -er): Løfte agterskibet med ramkiler ved et træskibs afløb, der altid ... Se artiklen

oprigge

(vb): Oprigge et kornskot.rig up a grain bulkhead // grain shiftin ... Se artiklen

oprindelsescertifikat

(-et, -er): certificate of origin.
[TS] Kilder

opringer

(-en, -e): Stillingsbetegnelse for en maskinrumsansat på et dampskib. "Hera ... Se artiklen

opsang

(-en, -e): Sang, der afsynges ved hårdt arbejde, hvor søfolkene skal agere ... Se artiklen

opsejle

(vb): I udtryk som: opsejle et skib, dvs. at indhente det. ... Se artiklen

opsejling

(-en, -er): Dss. indtjening eller fortjeneste ved rederidrift. "Opsejlingen. ... Se artiklen

opsejse

(vb): Lægge bændsler af skibmandsgarn på to tove, der skal stå fast. ... Se artiklen

opsejsing

(-en, -er): Bændsel, der er lagt omkring to tove, der sammenholdes i fx et ... Se artiklen

opsige

(vb): Sige sin stilling op.
give notice.
[SML94 p.14 + 21] Kilder

opskinnet

(adj): "Opskinnet, siges om Tømmer der af Solens heede har faaet Rævner og ... Se artiklen

opskrække

(vb): Af skrække el. skrænse. Fire ud på et tov. skrække på kabelarr ... Se artiklen

opskud

(-det, -): Fartøjs fremdrift efter maskine el. sejl er hørt op med at virke ... Se artiklen

opskyde

(vb): Opkvajle fx tovværk. Lægge tovværk i bugter. coil. ... Se artiklen

opskylshøjde

(-n, -r): Den afstand på en strand, hvor bølgerne kan efterlade genstande, ... Se artiklen

opskære

(vb): Opskære et tov = kvajle det op, fx om den løbende rig efter en ... Se artiklen

opslå

(vb): Opslå et tov bruges om udslidt tovværk, der afrigges og ophugges ... Se artiklen

opstalt

(-en, -er): Tegning af skibet set fra siden. Projektionen på diametralplanet ... Se artiklen

opstander

(-en, -e): Støtter for fx røkværk eller stræktove. stanchion ... Se artiklen

opstartsprocedure

(-n, -r): Ibrugtagning af et instrument, når det første gang skal indstilles, ... Se artiklen

opstigende

(adj): Fx om himmellegemer, der står op.rising. ... Se artiklen

opstikke

(vb): 1. Bruges om halsene på undersejlene, så sejlet kan h ... Se artiklen

opstående

(adj): Mest brugt om 'det opstående', hvorved menes de indretninger, der er ... Se artiklen

opsurre

(vb): Surre fast.
lash // secure.
[D/E, Röding] Kilder

opsvabre

(vb): "Opsvabre efter måltiderne."
swab.
[SUN p.33] Kilder

opsvaje

(vb): Om opankret skib, der drejer efter vinden eller strømmen. Se ... Se artiklen

opsynge

(vb): Funktionen ved afsyngningen af en opsang eller shanty. sing ... Se artiklen

opsætte

(vb): I udtryk som fx: opsætte en rå.hoist a yard ... Se artiklen

optage

(vb): I udtryk som: optage en kyst.survey the coast ... Se artiklen

optalje

(vb): "Ophejse en genstand med en talje."
bowse.
[Röding] Kilder

option

(-en, -er): Ved skibsbygningskontrakter ofte en klausul om, at rederen på et ... Se artiklen

optjeningstidspunkt

(-et, -er): Om optjening af fridøgn, overtidstimer, sejltid etc. ... Se artiklen

optoppe

(vb): Dss. toppe, hejse op om fx en rå.top a yard // peek up a ya ... Se artiklen

optræk

(-ket, -): I udtryk som fx: optræk til uvejr.approachi ... Se artiklen

optrække

(vb): 1. optrække et ur.wind.[N ... Se artiklen

optørne

(vb): Dss. dreje el. tørne.
swing.
[Röding] Kilder

opvinde

(vb): Hejse. "Ved det 7. glas kunne man kende, det var den svenske flåde. L ... Se artiklen

orden

(-en, -er): I udtryk som: naturlig orden.direct order / ... Se artiklen

ordenstegn

(-et, -): Dekoration tildelt for særlig tjeneste eller fødsel eller efter ... Se artiklen

order de batallie

"Den Orden, hvorudi alle Skibene seyler ved Vinden i hverandres Kiølvand, paa ... Se artiklen

order de march

"Order de March paa een af Vindlinierne, seylende ved Vinden over den anden ... Se artiklen

order de march i tre kolonner

"Order de March i Tre Colonner, da er Floden deelt i tre Deele og hver Deel ... Se artiklen

order de march på perpendikulæren

"Order de March paa perpendicularen af Vinden, da er alle Skibene stilled paa ... Se artiklen

ordre

(-n, -r): order // command.[HAR] ordre til at o ... Se artiklen

ordrebog

(-bogen, -bøger): Bog indrettet til at kaptajnen kan nedfælde sine ordrer og ... Se artiklen

ordrekonnossement

(-et, -er): Konnossementet for et ladningsparti kan udstedes med tilføjelsen ... Se artiklen

ore carrier

(eng.): Dss. malmskib.
ore carrier.
[SØT p.20] Kilder

oregon pine

(eng.): Træart Pseudotsuga taxifolia. Dss. douglasgran. Bruges til mas ... Se artiklen

orientering

(-en, -er): Om den retning fx en radarskærm er orienteret med nord opad eller ... Se artiklen

originalkonnossement

(-et, -er): Konnossement underskrevet af skibsføreren på det skib, hvor ... Se artiklen

Orion

Stjernebillede på nordlige halvkugle med bl.a. stjernerne Betelgeuse og Rigel. ... Se artiklen

orkan

(-en, -er): Stormvejr af vindstyrke 12 eller mere, hvilket er 33 m/s. ... Se artiklen

orkandæksskib

(-et, -e): "Man kan gøre Brohus og Bak til en samlet Dæksopbygning. Typen ... Se artiklen

orkanvarsel

(-varslet, -varsler): Vejrmelding eller sikkerhedsudsendelse med advarsel om en ... Se artiklen

orlog

(sb): I grundbetydning: krig, der nu er gl.war.[HA ... Se artiklen

orlogsankring

(-en, -er): Ankring i et orlogsfartøj efter en bestemt procedure, hvor ... Se artiklen

orlogsbrig

(-gen, -ge): Krigsskib, armeret sejlskib med to master fra 1800-tallet. ... Se artiklen

orlogsfart

(-en, -er): Sejlads med et orlogsskib. Udmønstring på et orlogsfartøj. ... Se artiklen

orlogsfartøj

(-et, -er): Krigsskib, eller mindre orlogsflådefartøj.warship // ... Se artiklen

orlogsflag

(-et, -): Dannebrog med split og i en mørkere farve end det alm. flag. ... Se artiklen

orlogsflåde

(-n, -r): Samling af krigsskibe under kommando af en overordnet officer og ... Se artiklen

orlogsgast

(-en, -er): Marinesoldat, oftest udskrevet til tvungen tjeneste.se ... Se artiklen

orlogskaptajn

(-en, -er): Marineofficer placeret over en kaptajnløjtnant og under en ... Se artiklen

orlogskutter

(-en, -e): "De nye glasfiberenheder af MK II-klassen skal afløse de otte ... Se artiklen

orlogsmand

(-manden, -mænd): Dss. krigsskib. Benyttedes i 1800-tallet som betegnelse for ... Se artiklen

orlogsmatros

(-en, -er): Matros på et krigsskib (forældet titel).man of war s ... Se artiklen

Orlogsmuseet

Orlogssamlingernes kerne var modelsamlingen fra flåden. Man regner ... Se artiklen

orlogsskib

(-et, -e): Skib indrettet til krigstjeneste udstyret med angrebs- eller ... Se artiklen

orlogsskonnert

(-en, -er): "Er i Almindelighed et skarptbygget Fartøi, der har en betydelig ... Se artiklen

orlogsvimpel

(-en, -er): Vimpel med to spidser som et splitflag, men smalt som en vimpel. ... Se artiklen

Orlogsværftets Slippeapparat

Slipapparat til at udløse et fartøj, der fires af fra davider, så det ... Se artiklen

orm

(-en, -e): En bestemt ormeart, der kan gnave sig ind i skibstømmer under ... Se artiklen

ormehud

(-en, -er) (1753): Dss. kobberforhudning på et skibs undervandsskrog for at ... Se artiklen

ormline

(-n, -r): Smækker trosse der er snoet af både wire og hamp. worm l ... Se artiklen

ornamentering

(-en, -er): Udsmykning på et skib og oftest udført som træskærerarbejde og ... Se artiklen

orthodromisk

(adj.) Et skibs lige løb mod en af de fire hovedretninger N, E, S eller W. ... Se artiklen

orthografisk projektion

En kortprojektion, hvor sigtelinjerne, der tegner kortbilledet, tænkes at ... Se artiklen

oscillator

(-en, -er): Instrument eller redskab, der kan frembringe svingninger. Bruges i ... Se artiklen

ose

(-n, -r): Gl. for skypumpe. Ordet anvendt af Ludewig Ferdinand Rømer i sin bog ... Se artiklen

Osebergskibet

Vikingeskib fundet 1903 og udgravet i 1904 på en lokalitet i Oslofjorden. ... Se artiklen

Oslokonventionen

Konvention underskrevet i Oslo 1972-02-15 og trådt i kraft 1974-04-07. ... Se artiklen

osmose

(-n, -r): Udtryk for væskers vandring gennem porøse vægge og hinder. Det ... Se artiklen

ost

Gammelt udtryk for øst. Anvendt på kompasroser og i kommandoer til ... Se artiklen

ostindiefarer

(-en, -er): Skib, der sejler til Indien.East-Indiaman. ... Se artiklen

ottekantstykke

(-t, -r): Tømmer i en sammensat mast, kanttømmer.octagonal timbe ... Se artiklen

ottemandsfarer

(-en, -er): Fartøj, der kan roes med otte mand eller sejles med sejl fra en ... Se artiklen

ottetalsdiagram

(-met, -mer): Formen på antennekarakteristikken i en radiopejler. Ved visse ... Se artiklen

ottetalsknob

(-et, -): Dss. flamsk knob og judasknob. Overhåndsknob med bagvendt rundtørn. ... Se artiklen

ottetalsmanøvre

(-n, -r): Manøvre med sejlbåd. Manøvren har form af et ottetal. ... Se artiklen

otting

(-en, -er): Gl. mål lig 1/8 tønde eller et halvanker eller 16,424 liter, hvis ... Se artiklen

ottring

(-en, -er): Mindre norsk fartøjstype med tre par årer. Se ovenstående under ... Se artiklen

ouster

(sb): Gl. Vand, der samler sig i skibets indre, hvorfra det pumpes ud over ... Se artiklen

outrigger

(-en, -e): robåd med stabilitetsfremmende parallelskrog af mindre dimension ... Se artiklen

outriggertorpedo

(-en, -er): Gammelt udtryk for en mine, der er anbragt på en stang, der ... Se artiklen

ovalring

(-en, -e): "Ovalring til wiresling."
oblong ring.
[Harboe p.1.26] Kilder

over bord

(præp + sb.): Fejlagtigt sammenskrevet præpositionsled. Se ... Se artiklen

overadmiralitetsret

(-ten, -ter): Højeste søret i England og tidligere også navnet på en dansk ... Se artiklen

overalt

(ekskl. + adv.): Kommandoråb i sejlskibe for at få alle mand på dæk til fx ... Se artiklen

overaltlængde

(-n, -r): Skibets største længde, men for sejlskibe uden bovsprydets længde ... Se artiklen

overbeskyttelse

(-n, -r): Galvanisk rustangreb forårsaget ved anbringelse af ... Se artiklen

overbordfald

(-et, -): "To dødsfald under havneophold inden for tre måneder får ... Se artiklen

overbordkaste

(vb):Verbum anvendt om ladning, der kastes overbord for at redde skibe, resten ... Se artiklen

overbordkastning

(-en, -er): Ofring af ladning for at redde et skib, der er i fare for at ... Se artiklen

overbordsejlet

(adj.): Om person eller gods, der af søerne er skyllet udenbords. ... Se artiklen

overbordskyllet

(adj): Om personer eller gods, der mistes utilsigtet i havet. go by ... Se artiklen

overbordventil

(-en, -er): Ventil hvorigennem ballastvand, kølevand og spildvand af ... Se artiklen

overbramfald

(-et, -): Faldet til et overbramsejl.upper topgallant halyard ... Se artiklen

overbramgårding

(-en, -er): Gårding på overbramsejlet.upper topgallant buntline ... Se artiklen

overbramnedhaler

(-en, -e): Nedhaler til overbramsejlets rå.upper topgallant downh ... Se artiklen

overbramsejl

(-et, -): Foreoverbramsejlfore upper topgallant sail. ... Se artiklen

overbramskøde

(-t, -r): Skødet til et overbramsejl.upper topgallant sheet ... Se artiklen

overbramtoplente

(-n, -r): Toplenten til et overbramsejl. De liner, der går fra rånokken ... Se artiklen

overbygning

(-en, -er): "En Overbygning er en overdækket Opbygning paa Fribordsdækket, ... Se artiklen

overbådsmand

(-manden, -mænd): Øverste matrosunderofficer på større krigsskibe. ... Se artiklen

overdoktor

(-en, -er): Gammeldags udtryk for ledende læge om bord på - oftest - et ... Se artiklen

overdæk, fuldstændigt

(-ket, -): Dækket over det øverste heldækkende dæk. ".. for større Skib ... Se artiklen

overdække

(-t, -r): Presenning for fx redningsbåd.canopy.[S ... Se artiklen

overekviperingsmester, ekvipagemester

(-en, -e): Stilling i orlogsflåden for en ansvarlig for udstyr i en flådebase ... Se artiklen

overenskomst

(-en, -er): Indgå en overenskomst.
make an agreement.
[EST, SML94 p.15] Kilder

overet

(adj.) over eet: To genstande på samme pejling dækker over hinanden og er et ... Se artiklen

overetlinje

(-n, -r): Linje gennem to punkter, eventuelt forlænget .transit l ... Se artiklen

overetmærke

(-t, -r): To punkter overet udgør et mærke, der ved at forlænge ... Se artiklen

overfald

(-et, -): Den del af forstævnen, der falder forefter og foran for kølens ... Se artiklen

overfart

(-en, -er): Søtransport mellem to havne. Bruges mest om passagertrafik. ... Se artiklen

overfartsbræt

(-tet, -ter): Dss. pindekompas.
traverse board.
[H&S85-??] Kilder

overflade

(-n, -r): I udtryk som vandoverflade.surface. Våd ... Se artiklen

overfladebølge

(-n, -r): I radioteknik: En bølge, der følger jordens krumning. I modsætning ... Se artiklen

overfladedrift

(-en, -er): En havstrøms bevægelse på havoverfladen og de øverste vandlag. ... Se artiklen

overfladefartøj

(-et, -er): Fartøj, der sejler på havoverfladen modsat en ubåd og en ... Se artiklen

overfladefyldbarhed

(-en, -er): "Fyldbarheden defineres som forholdet mellem tomrummet inden ... Se artiklen

overfladehavvand

(-et, -): Havets vand i de øverste lag.
surface water.
[SKT81 p.22] Kilder

overflademåler

(-en, -e): Instrument, der med en føler eller ad elektronisk bølgeudsendelse ... Se artiklen

overfladeskib

(-et, -e): Skib, der bevæger sig på havets overflade, dvs. alle almindelige ... Se artiklen

overfladestrøm

(-men, -me): Havstrøm i havets øverste lag.surface current ... Se artiklen

overfladevind

(-en, -e): Vind, der blæser langs jordens overflade til forskel fra ... Se artiklen

overflod

(-en, -): Overflod er et udtryk for en overskydende mængde af en væske, der ... Se artiklen

overflodsrør

(-et, -): "I et tilfælde synes en brand forårsaget af, at brændselsolie, som ... Se artiklen

overfyldning

(-en, -er): Om havnebelastning, når der ankommer flere skibe, end ... Se artiklen

overfyrbøder

(-en, -e): Højest placerede fyrbøder på et skib. Arbejdsleder for ... Se artiklen

overgang

(-en, -e): Overgang mellem dæk og skibsside.gunwale. ... Se artiklen

overgangsdybde

(-n, -r): Dybdebegreb i forbindelse med bølger. Vanddybder mellem 1/25 og 1/2 ... Se artiklen

overgive

(vb): Processen, hvor den afgående vagthavende giver den tiltrædende ... Se artiklen

overhale

(vb): 1. Vedligeholde, fx en blok el. et spil. Reparere el. g ... Se artiklen

overhalertov

(-et, -e): ?
fancy-line.
[HAR] Kilder

overhaling

(-en, -er): 1. Vedligeholdelse af et redskab med adskillelse, ... Se artiklen

overhandig

(adj.): I udtryk som fx: overhandigt vejr. "I overhandigt vejr vil de ... Se artiklen

overhang

(-et, -): Bovens og hækkens del, der hænger ud over konstruktionsvandlinjens ... Se artiklen

overhivning

(-en, -er): Dss. slagside.heaving down. overhiv ... Se artiklen

overhængende

(adj.): I udtryk som fx: overhængende fare.immediate d ... Se artiklen

overhøjde

(-n, -r): Højde i kapsejlads i forhold til konkurrent. "Man har overhøjde, ... Se artiklen

overhåndsknob

(-et, -): Overhåndsknob kan bindes i flere varianter: dobbelt overhånd ... Se artiklen

overhåndsløkke

(-n, -r): Knob.
overhand loop. Kilder

overiset

(adj.): "... og Kulingen tiltog, ligesom det frøs haardt, besluttede Skipperen ... Se artiklen

overisning

(-en, -er): Udtrykket dækker søvand eller nedbør, der sætter sig fast på ... Se artiklen

overkanoner

(-en, -er): Øverste kanoner, den øverste artilleriunderofficer på et ... Se artiklen

overkirurg

(-en, -er): Øverste læge eller feltskærer på et orlogsskib.sur ... Se artiklen

overkog

(-et, -): Om dampkedler, når temperaturen bliver for høj, så vand overføres ... Se artiklen

overkomplet

(adj): Besætningesmedlem ud over det normerede antal.supernumerar ... Se artiklen

overkonstabel

(-en, -er): Laveste artilleriunderofficer.gunner.[ ... Se artiklen

overkrængning

(-en, -er): Skibets bevægelse omkring en vandret langskibs akse. ... Se artiklen

overlade

(vb): Indtage for meget ladning i et skib, så det ligger dybere end tilladt ... Se artiklen

overlang

(adv.): Gl. I udtryk som:at ro overlang.row a long stro ... Se artiklen

overlap

(-pet, -): Om to fartøjer, der set fra en position tværs for, ligger lige ... Se artiklen

overlapningsområde

(-t, -r): Befinde sig i to korts overlapningsområde.overlapping a ... Se artiklen

overlast

(-en, --) Et skib er overlastet, hvis det har indladet en ladning, der bringer ... Se artiklen

overlaste

(vb) overlade: Indtage mere ladning i et skib, end dets bygning el. ... Se artiklen

overlastning

(-en, -er): Ombordtagning af ladning i en mængde, så de aktuelle lastelinje ... Se artiklen

overlevelsesdragt

(-en, -er): Beskyttende beklædning, der anvendes under redningsbåds- eller ... Se artiklen

overlevelseshåndbog

(-bogen, bøger): Manual med kortfattet tekst og mange illustrationer, der ... Se artiklen

overlig

(-et, -): Rålig. Sejlets øverste kant forstærket med en tovværkslængde ... Se artiklen

overliggedag

(-en, -e): Den tid, som et skib er nødt ti at blive liggende ud over det ... Se artiklen

overliggepenge, overliggedagspenge

(-ne, --): Kompensation betalt til skibet, hvis det ikke kan blive ... Se artiklen

overliggetid

(-en, -er): "Overliggetid udgør den tid, skibet efter liggetidens udløb må ... Se artiklen

overlods

(-en, -er): Lodsformand eller leder af et antal lodser, eventuelt en ... Se artiklen

overlosset

(adj): I udtryk som: overlosset ladning for meget losset.ov ... Se artiklen

overlægge

(vb): Overlægge plader på skibssider. "Pladerne sammennittes enten ved ove ... Se artiklen

overlæsejl

(-et, -): Læsejl sat ud fra mærserå.topmast-studding sail ... Se artiklen

overlæsejlsfald

(-et, -): topmast-studding-sail halyard. Kilder

overløb

(-et, -): Dss. det øverste dæk på et større træskib som fx et fregatskib. ... Se artiklen

overløbe

(vb): Efterse fx tovværk i rigningen for skader og skamfilinger. overlø ... Se artiklen

overløbsskude

(-n, -r): Skib, mindre størrelse, som har et skansedæk strækkende sig fra ... Se artiklen

overmastet

(adj): Udstyret med for store, høje, master til skibets størrelse. ... Se artiklen

overmatros

(-en, -er): Laveste matrosunderofficersgrad.Leading seaman // pett ... Se artiklen

overmester

(-mesteren, -mestre): Gl. benævnelse for skibslæge.chief medical ... Se artiklen

overmærsfald

(-et, -): Faldet til et overmærsesejl.upper topsail halyard ... Se artiklen

overmærslæsejl

(-et, -): Læsejlet sat på overmærseråen.upper topmast studding ... Se artiklen

overmærsnedhaler

(-en, -e): Egentlig overmærsesejlsnedhaler.upper topsail downhaul ... Se artiklen

overmærssejl

(-et, -): Øverste mærssejl på mærsestangen for fokkemast, stormast, ... Se artiklen

overplatte

(vb): Med sejlbåd at sejle lavere kurs end platlæns, så man har vinden ind ... Se artiklen

overrand

(-en, -e): Øverste rand af sol eller måne. Man kan for måne og sol med en ... Se artiklen

overrejse

(-n, -r): Dss. rejse.
passage.
[HAR, KOF] Kilder

overrigge

(vb): Fartøj med for stort sejlareal i forhold til skroget, hvorved ... Se artiklen

overrisling

(-en, -er): Overrislingsanlæg anvendt til brandslukningsformål i ... Se artiklen

oversejle

(vb): Gl. for kollidere med et andet skib. run foul of one another ... Se artiklen

oversejlingskort

(-et, -): Søkort med en målestok, der er for lille til navigation på andet ... Se artiklen

oversejlmager

(-en, -e): Øverste sejlmager på et sejlførende krigsskib.master ... Se artiklen

overskib

(-et, -e): Den del af skibet, der er over vandlinjen. Det modsatte af ... Se artiklen

overskibsinspektorat

(-et, -er): Øverste skibstilsynsmyndighed omkring 1940-1950. ... Se artiklen

Overskibssynet

Overskibssynet hører under Søfartsstyrelsen, tidligere Statens Skibstilsyn, ... Se artiklen

overskyde

(vb): Isen overskyder, dvs. den ene isflage lægger sig oven på den anden. ... Se artiklen

overskyet

(adj): Himmel dækket af skyer.
cloudy / overcast.
[EST] Kilder

overskylle

(vb): 1. Væsken dækker en fast overflade.cover ... Se artiklen

overslag

(-et, -): "Krydsetouget, hvormed Vulingen krydses, lægges med sin Midte paa ... Se artiklen

overslået

(adj.): I udtryk som: dampskibsfyr, der brænder med små kulmængder ... Se artiklen

overspil

(-let, -): Om det øverste capstanspil på et spil, hvor der er to spilkopper ... Se artiklen

overstag

(-et, -): Gå overstag, dvs. vende med et sejlskib ved at gå med forstævnen ... Se artiklen

overstuve

(vb): Dække en bulkladning med sækkegods for at forhindre den løse ladning i ... Se artiklen

overstyrmand

(-manden, -mænd) Ober-Styrmand gl.: Øverste styrmand. Overstyrmandstitlen på ... Se artiklen

overstænke

(vb): Overstænke ombordværende med sprøjt af vand fra årerne.n ... Se artiklen

oversvømmelse

(-n, -r): Vanddækning af ellers tørt område. overflowing // inu ... Se artiklen

overtid

(-en, -er): Arbejde på overtid ud over den aftalte faste arbejdstid. ... Se artiklen

Overtidsbetaling

(-en, -er): Betaling for arbejde leveret udover fastsat arbejdstid. ... Se artiklen

overtro

(-en, --): Overtro har haft betydning for mange søfarende; fx var visse dage i ... Se artiklen

overtømmermand

(-manden, -mænd): Øverste tømmermand på et orlogsskib. master ... Se artiklen

overtørn

(-en, -er): Tage en tørn med tovværk om en vandret spilkop begyndende på ... Se artiklen

overvand

(-et, -): Få vand over sig: ship water. vand, der ... Se artiklen

overvandsskrog

(-et, -): Skrog over vandlinjen. "upperworks. That part of a ship ... Se artiklen

overvintringshavn

(-en, -e): Havn, hor skibe kan ligge inaktive beskyttet mod vejrlig vinteren ... Se artiklen

overvågning

(-en, -er): Overvågning af trafik fx på en radar og registrering af andre ... Se artiklen

OXXO-telegram

(-met,- -mer): OXXO er et fælles kaldesignal for samtlige danske skibe. Et ... Se artiklen

ozonanlæg

ozon er en luftart, der i naturlig form i atmosfæren danner et lag i ca. 22 ... Se artiklen

P

Signalflag P, firkantet blåt flag, med et centreret hvidt felt med halv ... Se artiklen

P&I

Engelsk forkortelse for Protection and Indemnity. Forsikri ... Se artiklen

pacifikrute

(-n, -r): Linjesejlads, hvor fragtskibe anløber en række havne for lastning ... Se artiklen

pacotille

(-n, -r): 1. Føringsgods. Den mængde varer visse besætningsmedlemm ... Se artiklen

PAD

Eng. fork. for Predicted area of Danger.
[ARPA, NAV4 p.177] Kilder

paddehatanker

Dss. paraplyanker. Kilder

paddel, padle

(-en, -er) padel: Kortskaftet åre med et temmeligt bredt blad i begge ende. ... Se artiklen

paddelåre

(-n, -r): Dss. padle.
paddle oar.
[DDV p.7] Kilder

padle

(vb): Ro med en padle.
paddle.
[ABC, POS p.76] Kilder

paduakan

(-en, -er): Fartøjstype fra Celebes med to let forovervisende master, tre ... Se artiklen

pagaj

(-en, -er): Åre med et eller to blade. Kanoer roes oftest med et-bladede ... Se artiklen

pakdåse

(-n, -r): Pakning omkring aksler som skrueakslen, for at forhindre vand i at ... Se artiklen

pakdåseskot

(-tet, -ter): Vandtæt skot i agteranden af skibet, og som skrueakslen er ført ... Se artiklen

paket

(-ten,-ter): Paketbåd. Skib i regelmæssig rutefart mellem bestemte havne ... Se artiklen

paketbåd

(-en, -e) gl. paquetbaad: Dss. paket. Fartøj, gerne sejldrevet eller ... Se artiklen

paketfart

(-en, -er): Rutefart med fragt, passagerer og eventuelt post mellem bestemte ... Se artiklen

paketflag

(-et, -): Dss. høflighedsflag iflg. kilden, men noget speciel betydning. Et ... Se artiklen

paketmast

(-en, -er): "en såkaldt paketmast med høj slank top, lige i forkanten og ... Se artiklen

pakettype

(-n, -r): Der iflg. Benzons skibsbygning var et jagtbygget fartøj. ... Se artiklen

pakhus

(-et, -e): Bygning indrettet til opbevaring af gods. warehouse // ... Se artiklen

pakhusforvalter

(-en, -e): Ledende medarbejder i pakhusets udnyttelse, godsets stuvning og ind- ... Se artiklen

pakis

(-en, -): Sammenpresset is, ofte presset op i uregelmæssige bunker. ... Se artiklen

pakkammer

(-kammeret, -kamre): Storesrum. Udtrykket fra sejlskibstiden.store ... Se artiklen

pakning

(-en, -er): Tætningsmiddel.
gasket.
[EL] Kilder

pakningsgruppe

(-n, -r): Udtryk anvendt i forbindelse med farligt gods, der skal pakkes i ... Se artiklen

paknål

(-en, -e): Dss. sækkenål. Nål anv. ved sammensyning af sække el. ... Se artiklen

pal

(-en, -er) gl. Pahl: Metalstykke af form som en lille tap med akselhul i den ... Se artiklen

palbedding

(-en, -er): Støtterne for bradspillet for. De kan være de samme som ... Se artiklen

palbolt

(-en, -e) Gl. Pahlbolt: "Saaledes kaldes Boltene, der holde Pahlene til ... Se artiklen

paletramme

(-n, -r): Palle med ramme.
pallet.
[Roro p.4] Kilder

palhjul

(-et, -): 1. Et dampspils tandhjul, hvis bevægelse reguleres ... Se artiklen

palklampe

(-n, -r): "En træklampe, der for bedre hold og sikring af spillets paler ... Se artiklen

palkrans

(-en, -e): I et nikkespil, det tanhjul, der sidder på midten af den vandrette ... Se artiklen

palle

(-n, -r): Flad og ofte kvadratisk dobbelt platform med ca. 20 cm mellem ... Se artiklen

palleelevator

(-en, -er): Elevator installeret i et skib og kan rumme en palle.p ... Se artiklen

pallegods

(-et, -): Palletiseret gods. Også kaldet enhedslast eller unitlast. ... Se artiklen

pallelift

(-en, -er): Løfteanordning til paller.
pallet lift-.
[ABC] Kilder

palleskib

(-et, -e): Fragtskib, der er specielt indrettet til at kunne laste og stuve ... Se artiklen

palletisere

(vb): Tilpasse godspartier til paller ved at emballere i mål, vægt og ... Se artiklen

palme

(vb): Hale hånd over hånd. Oppalme. haul hand over hand ... Se artiklen

palming

(-en, -er): "En mast regnes 4 fod udi længden for hver palm, den ved enden udi ... Se artiklen

palmoder, palemoder

(-moderen, -mødre): På kanonrapert. cap-square of a gun carriage ... Se artiklen

palring

(-en, -e) Gl. Pahlring. "Er en støbt Jernring, der har en forskellig Figur ... Se artiklen

palstang

(stangen, -stænger): Palens skaft.
pawl shank.
[ABC] Kilder

palstøtte

(-n, -r): Lodret tømmer, der støtter ankerspillets vandrette dele og holder ... Se artiklen

palæokrystisk is

Polaris dannet pga. strøm og vind.
palaeocrystic ice.
[HIS3-3111] Kilder

pamperos

(-en, -er): Stærk og kold sydvestenvind, der blæser fra pampassen i Argentina ... Se artiklen

PAN

Radiotelefonisk ilsignal. Signaltegn, der indleder meddelelsen.PAN ... Se artiklen

Panama Rule

Eng. for panamakanalreglement, især i forb. med måling af skibe, da ... Se artiklen

Panamakanal

Panamakanalkanalen, længde 44 sømil, gennemskærer Panamatangen i ... Se artiklen

panamakanalcertifikat

(-et, -er): Målingscertifikat, der giver de af skibets tonnagenmål, der ... Se artiklen

panamaklys

(-et, -): Særligt klys, der er lukket på alle retninger, så slæbewiren fra ... Se artiklen

panamamålebrev

(-et, -e): Se ovenstående om Panamakanalcertifikat.Panama Tonnage ... Se artiklen

Panamax

(-en, -): Fork. for maksimumsstørrelse for skibe, der skal kunne passere ... Se artiklen

panamaxbulkcarrier

(?): Se også Panmax ovenstående. Bulkcarrier af maksimumstørrelse for ... Se artiklen

pandekage

(-n, -r): Om den opkvejlede flade spiral, som et tov danner, når der kvejles ... Se artiklen

pandekagebændsel

(-bændslet, -bændsler): En surring, der bruges, når en strop skal surres ... Se artiklen

pandekageis

(-en, -): Dss. tallerkenis.
pancake ice.
[HIS3 p.3111] Kilder

pandæksel

(-dækslet, -dæksler): ?
fire pan.
[HAR] Kilder

panikbelysningsanlæg

(-get, -): Nødbelysningsanlæg i sidegange og andre steder for at undgå panik ... Se artiklen

PANMAX

Eng. fork. for bulkcarriers med maksimum mål for passage af Panamakanalen. Ca. ... Se artiklen

panserfregat

(-ten, -ter): "1862-63 blev DANNEBROG ombygget til panserklædt korvet. Denne ... Se artiklen

panserklædning

(-en, -er): armour-clad skin // armour-clad shell-plating .
[TUS p. 111] Kilder

panserskib

(-et, -e): Krigsskib, hvis sider og andre udsatte steder er forsynet med ... Se artiklen

pantry

(-et, -er): Køkken, især når det ikke er et særskilt rum (i småbåde). ... Se artiklen

pantrydreng

(-en, -e): Skibsdreng, ansat i restaurationsafdelingen, og hvis pligter er ... Se artiklen

papegøje

(-n, -r): Lille mast med latinersejl el. sprydsejl helt agterude i skibet. ... Se artiklen

papegøjebom

(-men, -me): Bom til papegøjesejlet.
jigger-boom.
[Benzon] Kilder

papegøjefyr

(-et, -): Benævnelsen på vores ældste fyr på kysten. Der findes ingen ... Se artiklen

papegøjemast

(-en, -er): Agtermast i yawlriggede skibe. Den er anbragt agten for rorstammen. ... Se artiklen

papegøjerå

(-råen, -ræer): Rå, som et papegøjesejl er opsat under.jigger- ... Se artiklen

papegøjesejl

(-et, -): "kaldes et lidet Seyl, som en Mesan, der føres undertiiden af ... Se artiklen

papegøjestok

(-ken, -ke): Mindre bom, der fra agterenden stikker agterud i sejlskibe med ... Se artiklen

papyrusflåde

(-n, -r): Flåde fremstilet af sammenbundne knipper af papyrusplantens ... Se artiklen

paradedragt

(-en, -er): En søofficers, en orlogsmatros og en marinesoldats fineste ... Se artiklen

paragrafskib

(-et, -e): Fragtskibe på 499 og 999 tons, der udnyttede reglerne for bemanding ... Se artiklen

parallakse

(-n, -r): 1. Vinkelforskellen mellem to sigtelinjer fra to obs ... Se artiklen

parallaksefejl, parallaksfejl

(-en, -): "Vinkelmåling med sekstanten forudsætter endvidere, at afstandene ... Se artiklen

parallaksevinkel

(-vinklen, -vinkler): Begreb i den nautisk-astronomiske trekant. "Dens ... Se artiklen

parallelforskyde

(vb): Flytte en linje i et søkort parallelt med den oprindelige linjes retning ... Se artiklen

parallelindeks

(-et, -er): "Begge skibets radarer var i brug, og der blev anvendt ... Se artiklen

parallelindeksteknik

(-ken, -ker): Navigationsteknik, hvor der fx ønskes en bestemt afstand til et ... Se artiklen

parallelkajshavn

(-en, -e): Havn, hvor kajernes retning alle er parallelle. Det kan være ... Se artiklen

parallelkompas

(-set, -ser): Dss. parallelstyringskompas. Kompas, hvor der over kompasrosen er ... Se artiklen

parallelkrog

(-en, -e): Krog med øje, hvor passagen mellem stolpe og spids har parallelle ... Se artiklen

parallellineal

(-en, -er): Navigationsinstrument til brug for udsætning og aflæsning af ... Se artiklen

parallelslåning

(-en, -er): Særlig wirespindingsform. "Parallelslåning gør wiren mere ... Se artiklen

parallelstyrekompas

(-set, -ser): Bådkompas, hvor der oven på kompasglasset er anbragt et ... Se artiklen

paramountklausul

(-en, -er): Konnossementsklausul, der inkluderer Haagreglernes bestemmelse om, ... Se artiklen

paraplyanker

1. Stokløst fortøjningsanker af form som en skål el. parapl ... Se artiklen

paraplyanker

(-keret, -kre): Anker uden stok hvis fire el. flere arme kan foldes ind langs ... Se artiklen

paravane

(-n, -r): En undervandsgenstand, der kan indstille sig i en bestemt - gerne ... Se artiklen

Paris MOU

Center for port state control administrationen for det område, Europa ... Se artiklen

Pariserkonventionen

"… 1993-årsrapport, som er publiceret af Pariser-konventionen, hvis ... Se artiklen

pariserring

(-en, -e): Metal- el. messingringe, der isættes fx sejldug rundt snørehuler ... Se artiklen

pariserøje

(-t,-r): Metal el. plastring, der indsættes rundt hul i sejldug. Dss. ... Se artiklen

park

(-en, -er): Artilleriplads. Et opbevaringssted, hvor der stuves forskellige ... Se artiklen

parlamentarflag

(-et, -) Parlementairflag gl.: "Et hvidt Flag, der heises, naar man ønsker ... Se artiklen

parlamentarskib

(-et, -e): "Parlementair Skib, kaldes et Fartøy som man i Krigs-Tiider sender ... Se artiklen

parole

1. I udtryk som: være på parol, være fange på æresord og ... Se artiklen

part

(-en, -er): 1. I udtryk som: faste part af en ende. Fastpa ... Se artiklen

partiel

(adj): Delvis. I udtryk soM: Partiel måneformørkelse.partiel ... Se artiklen

partigods

(-et, -): Udtryk fra landevejstransporten, hvor det betegner en godsmængde ... Se artiklen

partikulær

(adj.) Gl. particulær: 1. Særlige skibe. Meget anvendt i tek ... Se artiklen

partreder

(-en, -e): Ejer, enten person el. selskab, for en del af et skib. pa ... Se artiklen

partrederi

(-et, -er): Rederiform, hvor flere deltagere tegner sig for hver en eller flere ... Se artiklen

partslast

(-en, -er): "… En partslast på 51.000 tons kul, der blev losset på godt to ... Se artiklen

partslosse

(vb): "… og partslossede ved Ensted i Aabenraa".partial unloadin ... Se artiklen

pas

(adv.): 1. I udtrykket "Skibet er ladet paa sin Pas." Der bety ... Se artiklen

paskort

(-et, -): Søkort, der ikke er aflagt i nogen bestemt projektion, men inden for ... Se artiklen

passage

(-n, -r): Et skibs forbisejling af et andet. passage foran skibets kurs ... Se artiklen

passageafstand

(-en, -e): Den mindste afstand, der er mellem to objekter i bevægelse i ... Se artiklen

passageinstrument

(-et, -er): Astronomisk instrument for bestemmelse af et himmellegemes ... Se artiklen

passager

(-en, -er): Rejsende, der betaler for sin overfart til rederiet. p ... Se artiklen

passageraptering

(-en, -er): Den del af beboelsesrummene, der i et skib er beregnet for ... Se artiklen

passagercertifikat

(-et, -er): En passagers identitetspapir, der dokumenterer vedkommendes ret til ... Se artiklen

passagerettighed

(-en, -er): Et skibs ret til at passere et farvand. Gennemsejlingsfarvande er ... Se artiklen

passagerfacilitet

(-en,-er): Den del af beboelsesrummene, der i et skib er beregnet for ... Se artiklen

passagerfart

(-en, -er): Særlig fart med pilgrimme og emigranter m.fl. grupper: ... Se artiklen

passagerfærge

(-n, -r): Færge, der hovedsageligt transporterer personer til forskel fra en ... Se artiklen

passagerkammer

(-kammeret, -kamre): Opholdsrum med soveplads for betalende rejsende eller ... Se artiklen

passagerrum

(-met, -): Større rum beregnet for ophold for flere passagerer. Ordet ... Se artiklen

passagersejlads

(-en, -er): Sejlads med passagerer.passenger trade // passenger ro ... Se artiklen

passagerskib

(-et, -e): Den brede definition er et skib, der er indrettet til befordring af ... Se artiklen

passagerskibslækstabilitet

(-en, -er): "…, de første fragtskibe, der er bygget med ... Se artiklen

passagesignal

(-et, -er): Signal sat ved indsejling til havnebassin eller sluse for ... Se artiklen

passagesituation

(-en, -er): "Kommunikationen mellem Xs skibsfører og overstyrmand indbefattede ... Se artiklen

passagetidspunkt

(-et, -er): Terrestrisk navigation: Det tidspunkt, hvor et objekt er tættest ... Se artiklen

passat

(-en, -er): Eller passatvind. En regelmæssig vind, der blæser fra nordøst ... Se artiklen

passatbælte

(-t, -r): Det bælte mellem ca. 30 grader eller vendekredsen og til tæt på ... Se artiklen

passatdrift

(-en, -er): Den nordlige og den sydlige passatdrift, dss. passatvindene. ... Se artiklen

passattøj

(-et, -): "... omkring 1850: sømandens udstyr består af passattøj, ... Se artiklen

passatvind

(-en, -e): Luftstrøm fra det subtropiske højtryk blæsende mod ækvator. ... Se artiklen

passe

(vb): Passe i et kort, gøre opmålinger i et kort, afsætte skibets position i ... Se artiklen

passer

(-en, -e): Passere har to navne på engelsk: 1.-Compasses a ... Se artiklen

passere

(vb): "En genstand passeres i det øjeblik, retningen til den er vinkelret på ... Se artiklen

passere

(vb): Et objekt passeres, når det er vinkelret på skibets beholdne kurs. ... Se artiklen

passerkort

(-et, -) pas(ser)kort: "læsekort, dvs. den beskrivende tekst - I modsætning ... Se artiklen

passiarflag

(-et, -): "For de skibe, som sejlede i konvoj eller admiralskab, som det i ... Se artiklen

passiv tank

(-): Rullehindrede tanke.
passive tank.
[SKT70 p.414] Kilder

patache

(eng): A small boat used for communication between vessels in a fleet ... Se artiklen

patent

(-et, -er): Brugt i udtryk som: 1. Patentblok, hvor orde ... Se artiklen

patent

(-et, -er): "Patenter eller Røstkiæddinger, kaldes de svære Iern Kiæder der ... Se artiklen

patentanker

Stokløst anker. Udviklet fra 1820. R.F. Hawkins udtog det første? patent ... Se artiklen

patentanker

(-keret, -kre): Stokløst anker med arme, der kan vippe ca. 30 grader fra side ... Se artiklen

patentankerspil

(-let, -): Ankerspil hvor kabelarhjulet kan frigøres fra akselen, så fx en ... Se artiklen

patentblok

(-ken, -ke): "Der fandtes saagodt som ingen Patentblokke ombord, ..." ... Se artiklen

patentdræg

Dss. foldedræg. —> dræg.
[DAH p.92] Kilder

patentdræg

(-et, -): Dræg med fire sammenklappelige arme, så dræget er let at stuve, ... Se artiklen

patentglas

(-set, -): 1. Koøje, men gl.bull's eye ... Se artiklen

patentloddeapparat

(-et, -er): Loddeapparat, der måler vanddybden ved hjælp af vandets stigende ... Se artiklen

patentlog

(-gen, -ge): Slæbelog med en rotor i vandet, en logline, eventuelt et ... Se artiklen

patentlogrettelse

(-n, -r): Den rettelse, der skal anvendes på den aflæste sejlede distance fra ... Se artiklen

patentmaling

(-en, -er): "Det foregik i Gilleleje, hvor skibet blev kalfatret, tjæret ... Se artiklen

patentreb

(-et, -): Rebningssystem, hvor bommen eller staget roterer, således at sejlet ... Se artiklen

patentsejl

(-et, -): Udtryk anvendt på ældre skibe med gaffelsejl men uden bom. ... Se artiklen

patentskive

(-n, -r): Patentskive med rulleleje. Blokskive af jern med rulle- el. ... Se artiklen

patentspil

(-let, -): Spil for løft af anker drevet med håndsving eller hydraulik. ... Se artiklen

patentstyreapparat

(-et, -er): Styreapparat, hvor rattet drejer en spindel med gevind. Gevindet er ... Se artiklen

patenttalje

(-n, -r): Kædetalje med endeløs overfald, der med udveksling trækker den ... Se artiklen

patruljebåd

(-en, -e) gl. patroljebaad: Mindre fartøj, der sejler på inspektionsopgaver, ... Se artiklen

patruljejager

(-en, -e): Orlogsfartøj med høj marchhastighed anvendt til vagttjeneste og ... Se artiklen

patruljetjeneste

(-n, -r): Tjeneste på et patruljefartøj med vagtsopgaver eller ... Se artiklen

patte

(-n, -r): "... idet man ikke var helt tilfreds med Skruekanonbaadene, som ... Se artiklen

pax

Forkortelse for passagerenhed på et skib. Fx 100 pax i køjer, 200 dag-pax ... Se artiklen

PBE

Forkortelse for "Person Bils Enheder". Bruges i forbindelse med ... Se artiklen

PCP

Engelsk forkortelse for Possible Collision Point. Ved brug ... Se artiklen

PCTC

Engelsk forkortelse for Pure Car Truck Carrier, der er et ... Se artiklen

Peacocks bøje

"Peacocks Bøierne ere dannede omtrent som en Baad og bære en Opbygning af ... Se artiklen

peak

(-en, -er) pik og pig er gl. stavemåder: 1. Forreste rum i skib ... Se artiklen

pedallokum

(-met, -mer): Dss. wc. Almindeligt forekommende i lastskibe i første halvdel ... Se artiklen

Peders stol

Kalenderdagsnavn. Skt. Peders Stol, også Skt. Pedersdag falder den 22. februar ... Se artiklen

Pedersbåd

"... han lagde mærke til nogle ualmindelig sødygtige og velsejlende ... Se artiklen

Pegasus

Stjernebillede på n-halvkugle med bl.a. stjernen Markab. Stjernebilledet er ... Se artiklen

pejle

(vb): 1. Retningsbestemmelse ved hjælp af en pejlskive, et kompas el ... Se artiklen

pejleantenne

(-n, -r): Antenne anvendt ved radiopejling. Antenne indrettet så det kan ... Se artiklen

pejleapparat

(-et, -er): 1. Dss. —> pejlskive.pelorus ... Se artiklen

pejlebro

(-en, -er): Særlig overbro i forbindelse med styrehus. Fra pejlebroen skal der ... Se artiklen

pejlebræt

(-tet, -ter): Tavle hvorpå pejliner af tanke og rendestene nedskrives af - ... Se artiklen

pejlebåd

(-en, -e): "Thyborøn Havn udbyder hermed en pejlebåd til salg." ... Se artiklen

pejlediopter

(-teret, -tre): Sigteinstrument, der sættes på kompasser el. pejlskiver. Se ... Se artiklen

pejledæk

(-ket, -): Dækket over styrehus og bestiklukaf. Ofte kaldet monkey island, ... Se artiklen

pejlekompas

(-set, -ser): Kompas, som er specielt indrettet til at tage pejlinger med. Det ... Se artiklen

pejlelineal

(-en, -er): 1. På radar en elektronisk streg på skærmen. Stregen k ... Se artiklen

pejlelod

(-det, -): Dss. som pejlestok, men i form af et lod - gerne konisk. ... Se artiklen

pejlemodtager

(-en, -e): Radioapparat til modtagelse af signaler fra radiopejlestationer. ... Se artiklen

pejlemærke

(-t, -r): Særligt genkendeligt mærke velegnet til pejling fra skib og afsat i ... Se artiklen

pejlenøjagtighed

(-en, -er): Nøjagtigheden af en pejling = nøjagtig retningsbestemmelse. ... Se artiklen

pejleobjekt

(-et, -er): Den genstand, som observatøren pejler.bearing object ... Se artiklen

pejleplatform

(-en, -e): Platform, hvorfra der er god udsigt til at kunne pejle fra over et ... Se artiklen

pejleprisme

(-t, -r): Betegnelse for et prisme monteret på et pejldiopter, der derved i ... Se artiklen

pejlepunkt

(-et, -er): Synlig genstand eller iøjnefaldende form, der kan iagttages fra et ... Se artiklen

pejleramme

(-n, -r): Dss. pejleantenne eller rammeantenne, hvor denn antenne er formet som ... Se artiklen

pejlerepeater

(-en, -e): Et ekstra kompas, i dag gerne et gyrokompas, opsat på et sådant ... Se artiklen

pejleretning

(-en, -er):
bearing direction.
[BRE p.15] Kilder

pejlering

(-en, -e): Cirkelformigt instrument, der anbringes oven på kompasset, og som ... Se artiklen

pejlerose

(-n, -r): Pejleskive med indtegnet kompasrose med grad- eller streginddeling ... Se artiklen

pejlerør

(-et, -): Rør fra dæk eller tanktop til tankens bund. Røret er øverst ... Se artiklen

pejleskive, pejlskive

(-n, -r): Instrument, der består af en plan graddelt plade, der kan ophænges ... Se artiklen

Pejleskivesokkel

(-soklen, -sokler): Stander, hvorpå en pejlskive er anbragt for at den kan a ... Se artiklen

pejlestok

(-ken, -ke) alt. pejlstok: Oftest et antal ca. 20 cm lange stålled, der er ... Se artiklen

pejlestol

(-en, -e): Treben med plads til et pejlkompas på toppen. Gammeldags betegn ... Se artiklen

pejletabel

(-len, -ler): Tabel, hvori man kan finde en tanks rumindhold ved forskellige ... Se artiklen

pejling

(-en, -er): 1. Retningen af det lodrette plan gennem en gensta ... Se artiklen

pejlskala

(-en, -er): Tegnet skala for alle brændselsolietanke, smøreolietanke, ... Se artiklen

pelagisk

(adj): Adjektiv, der betyder fra havet / i forbindelse med havet. Om fiskeri ... Se artiklen

pelikankrog

(-en, -e): Krog, hvis spids kan vippe ud. Fastholdes i lukket tilstand med en ... Se artiklen

peloton

(-en, -er): Flådeafdeling. "Som Følge af den Ligyldighed, hvormed de spanske ... Se artiklen

pendulpropel

(-len, -ler): Fremdrivningsskrue, der ikke roterer, men bevæger sig fra side ... Se artiklen

pendulpropellerror

(-et, -): Pendulpropeller, fremdrivningsplader, anvendt også som ror. ... Se artiklen

pendultanker

(-en, -e): Tankskib, der sejler i pendulfart mellem olieplatformen og en havn. ... Se artiklen

penknæ

(-et, -): standard of the head.
[HAR] Kilder

pennertblok

(-ken, -ke): Blok, som løs løber for formindskelse af kraft ved losseløber ... Se artiklen

pentekontor

(-et, -er): Ro- og sejlfartøj fra den græske antik. En eller to master kunne ... Se artiklen

pentelhage

(-n, -r): En svær krog i enden af pentelkrogstovet, som bruges ved ophivning, ... Se artiklen

pentelhagetov

(-et, -e): Et tov, som bruges ved et stokankers kipning. I tovets nederste ende ... Se artiklen

periagua

(eng.): Betegnelse for flere bådtyper spændende fra udhulede stammekanoer til ... Se artiklen

perigæum

(-et, -er): Det punkt i månens bane, hvor den er jorden nærmest kaldes for ... Se artiklen

perihelium, perehelium

(-liet, -lier): Det punkt i en planets bane, hvor det er solen nærmest og ... Se artiklen

perikel

(-klen, -kler): Dss. søulykke. "Perikler af Søen." [DMO]
peril. Kilder

Perings anker

Samt Perings forbedrede anker. Stokankre med fast stok af træ og buede arme. ... Se artiklen

periode

(n. -r): Forløbet af en cyklus, fx for et fyr forløbet af en periodes ... Se artiklen

periodebefragtning

(-en, -er): Befragtning af et skib for et tidsrum til forskel fra en ... Se artiklen

periodisk

(adj): I udtryk som: periodisk ubemandet:periodic unman ... Se artiklen

periplus

(-en, -er / peripler): Sejladsoplysninger, lodsbog, i bogform. Ældste kendte ... Se artiklen

periskop

(-et, -er): Rørformet sigterør, der anvendes, hvor betragteren ønsker at ... Se artiklen

periskopdybde

(-n, -r): Den dybde en ubåd kan være neddykket til, hvor periskopets topende ... Se artiklen

permanent

(adj): I udtryk som fx: permanent rettelse, om rettelse, der indføre ... Se artiklen

permanentrorskommando

(-en, -er): Indstilling på et selvstyreanlæg, hvor skibet på grund af fx ... Se artiklen

permeabilitet

(-en, -er): "Ved et Rums Permeabilitet forstaaes den Procentdel af vedkommende ... Se artiklen

perpendikularspant

(-et, -er): "Perpendikulærspantet kaldes det Spant, hvis Plan staar lodret paa ... Se artiklen

perpendikulær

(adj): I udtryk som: perpendikulæren af vinden, "kaldes den Linie e ... Se artiklen

personal booklet

(eng.): "… seneste udgave af verdenssundhedsorganisationens publikation ... Se artiklen

persontransportkurv

(-en, -e): Redskab bestående af en bundramme med netbund, rope net fl ... Se artiklen

pert

(-en, -er) pært (gl.): Trædetov af wire eller reb, der er udspændt under ... Se artiklen

pertline

(-n, -r) pærtline (gl.): Mellemsvær varpetrosse. warp. ... Se artiklen

pertubation

(-en, -er): Planeternes afvigelse fra deres ellipseformede baner på grund af ... Se artiklen

pertyrkæde

(-n, -r): Kæde, hvormed ankeret gennem røringen fastgøres til kranbjælken. ... Se artiklen

pertyrline

(-n, -r): Tov eller kæde, der går gennem ankerrøringen, og som ankeret ... Se artiklen

Perustrømmen

Kold havstrøm, der fra Antarktis løber langs Sydamerikas vestkyst fra syd mod ... Se artiklen

pes

(latin, pedis, mask.): Skødets navn i antikkens fartøjer.
pes // pedis. Kilder

Peter læk

(-ken, -): Kælenavn for skabelon af S-form til brug ved linjetegning af skibe. ... Se artiklen

peterbom

(-men, -me): Bom, der under læns sejlads spiler forsejlets nederste kant ud. ... Se artiklen

petersfugl

(-en, -e): Lille stormsvale. Kan være anvendt om flere arter. "Stormsvalen ... Se artiklen

PHF

Engelsk forkortelse for Parent Hull Form. "Udfra en gr ... Se artiklen

Philadelphia katekismus

Spøgefuld omskrivning af Bibelcitat, så det passer på det hårde arbejde på ... Se artiklen

pibe

(-n, -r): 1. Bådsmandspibe, kvartermesterpibe. Bruges til sig ... Se artiklen

PID-regulator

(-en, -er): Reguleringsfunktion i en autopilot. Kursfejlsignalet opdeles i tre ... Se artiklen

pier

(-en, -er) piir gl.: Kaj. Konstruktion af træ, sten el. metal udstikkende i en ... Se artiklen

pierformand

(-manden, mænd): "Raffinaderiet i Kalundborg søger pierformand, loading ... Se artiklen

pierhavn

(-en, -e): Havn, hvor kajanlægget består af pierer.pier type por ... Se artiklen

pierhoved

(-et, -er): Brohoved. Yderenden af en pier, der kan strække sig parallelt med ... Se artiklen

pierkonstruktion

(-en, -er): Kajkonstruktion, der har sin længdeakse vinkelret ud fra ... Se artiklen

piezoelektrisk effekt

(-en, -er): Se magnetostriktion. ... Se artiklen

piezokeramisk

(adj): "Piezoelektrisk effekt er en egenskab ved kvartskrystaller og ved visse ... Se artiklen

pig iron

(eng.) "Sejlbåden var en tidligere lodskutter, som var bygget omkring ... Se artiklen

piggeronne

(-n, -r): Dss. klædekølle.
serving mallet.
[ABC, S&M] Kilder

pighaj

(-en, -er): Lat. Squalus acanthias. Mindre hajart, der lever i Nordsøen og ... Se artiklen

pik

(ken, -ke) moderne stavemåde: peak: 1. Yderenden af en gaffel ... Se artiklen

pikfald

(-et, -): Del af løbende rigning ved gaffelsejl. Tov fastgjort på en gaffels ... Se artiklen

pikhammer

(-hammeren, -hamre): Hammer med skarp spids brugt til fx rustbankning. ... Se artiklen

pikke

(vb): Justere gaffels stilling med pikfaldet. "Pikke eller Kaye en Raa, det ... Se artiklen

pikkeronde, pikkeronne, piggeronde

(-n, -r) ): "En Trækølle, liig en Sætkølle, kun at Kanterne ere afrundede. ... Se artiklen

pikstrækker

(-en, -e): Talje, der benyttes til at strække yderenden af et gaffelsejls ... Se artiklen

piksuer, pigsuer, pikso, piksu

(-en, -e): Spidsvinklede gaffelformede bundstokke i forstævn og agterstævn, ... Se artiklen

pilgrimsfart

(-en, -er): Den betydelige fart med muslimske pilgrimme, der sejles til ... Se artiklen

pilgrimsskib

(-et, -e): Passagerskib med oftest meget spartansk passageraptering og ... Se artiklen

pilothoist

(-en, -): Dss. lodslejder.
pilothoist.
[SØF10/1992] Kilder

pimpsten

(-en, -e): Let porøs celledannet lavatype, der sjældent kan findes flydende ... Se artiklen

pinas

(?): Skibstype, der har mange typeformer. Hovedsageligt om renæssancen til op ... Se artiklen

pind

(-en, -e) I forbindelser som fx:
rorpind. tiller.
[Saint] Kilder

pindebygningsprincip

(-pet, -per): "et stykke af klædningen af kvasen SVANEN af Bogense, der på ... Se artiklen

pindekompas

(-set, -ser): Også kaldet koblebræt, overfartsbræt og sejladstavle. Mindr ... Se artiklen

pine

(vb): Sejle så tæt til vinden, at båden ikke får maksimal bidevindfart. ... Se artiklen

pink, pinke, pinkskib

(-en, -er): Handelsskib. Tremastet sejlskib, letbygget, ofte latinersejl og ... Se artiklen

pinnasse

(-n, -r): Fartøjstype med en skonnertrig.
pinnace.
[Röding] Kilder

Pinse

(-n, -r): Kirkelig fest. Pinsedag er en flytbar festdag, der falder den 50. dag ... Se artiklen

pinseben

(-et, -): Dss. brækjern. crow-bar. [Benzon] "... ... Se artiklen

piota, peota

(it. pl. piotes): Bådtype. Lille og hurtig bådtype brugt i Adriaterhavet ... Se artiklen

piragua, pirogue

(?): Fartøjstype. Oftest et langt smalt udhulet kanofartøj brugt i især ... Se artiklen

pirat

(-en, -er): "I denne sag blev det fastslået, at pirater er folk, der truer med ... Se artiklen

piratangreb

(-et, -): "Et skib i farvande med risiko for piratoverfald, kan have en alarm, ... Se artiklen

pirateri

(-et, -er): Betegnelsen for moderne tiders sørøveri. piracy ... Se artiklen

piratjolle

(-n, -r) (pirat): Bådtype for to mand designet af Carl Martens, lgd. 5,00 m, ... Se artiklen

pirogue

(-n, -r): 1. Kanotype brugt af folkeslag i Canada, lang og sma ... Se artiklen

Pisces

Stjernebilledet Fiskene på den n-lige halvkugle i Dyrekredsen.Pis ... Se artiklen

pispotte

(-n, -r): Pissepotte. "Sådan kaldes de to tove på mesansråen [latinerråen], ... Se artiklen

pissebakke

(-n, -r): Benævnelsen på den del forrest i et sejlførende orlogsskib, hvor ... Se artiklen

pisserende

(-n, -r): Rørledning til at lade vandet i, der i ældre træskibe var ført ud ... Se artiklen

Pisters cirkel

Vinkelmålingsinstrument af type som Bordas cirkel. Pister's circl ... Se artiklen

pistolhage

(-n, -r): Metalkrog med lukketøj for åbningen, der er udformet som en ... Se artiklen

pistolkarabinhage

(-n, -r): Dss. pistolhage, se ovenstående.
hank.
[DAH p.171] Kilder

Pistors cirkel

Navigationsinstrument anvendt til vinkelmåling. Pistors Cirkel eller ... Se artiklen

pitchpine

(-n, -r): Træart, Pinus palustris og Pinus elliottii. Nordamerikansk sumpfy ... Se artiklen

piteraq

(-en, -er): Grønlandsk vind, der på østkysten blæser fra indlandsisen mod ... Se artiklen

pitot

(-en, -er): Tryk forårsaget af strømmende vand (eller luft). Trykket opfanges ... Se artiklen

pitotkammer

(-et, -e): Trykkammer i en pitotsrørslog.
pitot chamber.
[NAV4 p.41] Kilder

pitotrør

(-et, -): Pitotrøret i en pitotlog er stukket ud lodret gennem skibsbunden, og ... Se artiklen

pitotåbning

(-en, -er): Pitotrørets åbning, hvor igennem det forbistrømmende vand under ... Se artiklen

pitting

(-en, -er): Engelsk ord for punktvis lavanisk korrosion i stålplader. Pitting ... Se artiklen

pjece

(-n, -r): Dss. kanon.
gun.
[ORL p.294] Kilder

plade

(-n, -r): Landløs grund af ringe udstrækning og normalt jævnt affladet, ... Se artiklen

pladeanker

Patentanker med arme og flige dannet af plane el. næsten plane tynde plader, ... Se artiklen

pladebundstok

(-ken, -ke): Bundstok af pladeform til forskel fra bjælkeformen. ... Se artiklen

pladekøl

(-en, -e): Skibskøl af form som en vandret plade oven på hvilken bundstokkene ... Se artiklen

pladeramme, pladespant

(-n, -r) og (-et, -er): Dss. webspanter, laterale pladespanter. ... Se artiklen

pladeror

(-et, -): "Skibet har dobbeltpladeror konstrueret som strømlinieror." Plad ... Se artiklen

pladestævn

(-en, -e): Et skibs forende dannet af plader, der oftest er rundede, så ... Se artiklen

plads

(-en, -er): I udtryk som: affarende plads.departure // ... Se artiklen

pladsregnskab

(-et, -er): Regnskab for indtægter og udgifter i forbindelse med anløb af en ... Se artiklen

plan

(-en, -er): 1. havneplan på et søkort.plan ... Se artiklen

plane

(vb): Båd med flad el. næsten flad bund, der pga. farten løfter sig ud af ... Se artiklen

planet

(-en, -er): Himmellegemer, der bevæger sig i baner rundt om en fiksstjerne. ... Se artiklen

planetbane

(-n, -r): Det kredsløb, som en planet følger rundt om solen. I forbindelse ... Se artiklen

planetbevægelse

(-n, -r): Foregår efter tre love, som astronomen Kepler fastlagde. Se videre ... Se artiklen

planetdag

(-en, -e): Tidsforløbet for en planets omdrejning omkring jorden. Planetdage ... Se artiklen

planetdiagram

(-met, -mer): Diagram, hvor den vandrette akse er tiden og den lodrette akse er ... Se artiklen

planethøjde

(-n, -r): En planets højde over kimingen / horisonten udtrykt i gradmål. ... Se artiklen

planetobservation

(-en, -er): Måling af retning og / eller højde på en planet.pla ... Se artiklen

planetoide

(-n, -r): Dss. småplaneter. Mindre planeter, af hvilke der er flere hundrede ... Se artiklen

planiglob

(-en, -er): Tegning eller projektion af jord eller himmelrum på et plan. ... Se artiklen

planke

(-n, -r): Tømmerstykke med rektangulært tværsnit og en tykkelse på 1 til 4 ... Se artiklen

plankebom

(-men, -me): Bom for et sejl formet som en planke, altså mere firkantet end ... Se artiklen

plankebåd

(-en, -e): Benævnelsen plankebåd benyttes om arkæologiske fund af både fra ... Se artiklen

plankeende

(-n, -r): "Enden af en Planke i et Skibs Klædning, eller der Toe Planker ... Se artiklen

plankegang

(-en, -e): Planker, der i skibets yderklædning forløber horisontalt i ... Se artiklen

Plankekina

I 1800-tallet kaldenavn for Østersøens havne for tømmerudskibning. ... Se artiklen

plantegninng

(-en, -er): Konstruktionstegning, hvor skibet ses oppefra (nedefra), hvor en ... Se artiklen

plaske

(vb): S for sejle. Plaske hjemmevant rundt.
sail the seas.
[DDV p.7] Kilder

plat

(adj): I udtryk som fx: holde af til plat. >bear away right ... Se artiklen

plat-for-de-gat

(Fr. frase): "Vinden var plat-for-de-gat, hvilket vil sige ret agterind, og ... Se artiklen

platblok

(-ken, -ke): Blok med blokhus, hvor siderne ikke er buede, men plane og ... Se artiklen

plateau

(-et, -er): Landområde forhøjet i forhold til omliggende land og af en vis ... Se artiklen

platessing

(-en, -er): gunwale.
[H&S83 p.82, H&S58 p.72] Kilder

platfodsvagt

(-en, -er): Også benævnt platfod alene. Vagten mellem klokken 16 og 2 ... Se artiklen

platform

(-en, -e): 1. Fordækket med kanoner på en orlogsgalej kaldes ... Se artiklen

platformdæk

(-ket, -): Dæk, som på større orlogsskibe i træskibstiden var opsat under ... Se artiklen

platformsupplyskib

(-et, -e): "Desuden er der kontraheret platformsupplyskibe fra værft i ... Se artiklen

platgatter

(-en, -e): Båd med agterspejl, der når ned til vandet og med udvendigt ... Se artiklen

platgattet

(adj): Fartøj med flad eller næsten flad, tværgående agterende. ... Se artiklen

plathoved

(-et, -er): Fork. for plathovedet søm el. nagle.scupper nail ... Se artiklen

platkort

(-et, -): Søkort, der ikke er aflagt efter en projektion, der tager hensyn til ... Se artiklen

platlask

(-en, -e): Almindelig lask med tværsnitform som et Z.plain scarf ... Se artiklen

platlod

(-det, -der): En kvadratisk blyplade ca. 30 x 30 cm, der formes med kanonens ... Se artiklen

platlæns

Også: plat læns = fuldstændig læns: Dss. sejle med vinden ret agterind. ... Se artiklen

platplatting

(-en, -er): Fladt sammenflettede kabelgarn af størrelse som små sejsinger. ... Se artiklen

platrand

(-en, -e): Kanten på mærset.top rim.[Benzon] ... Se artiklen

platsejlads

(-en, -er): " Platseyling, kaldes naar en Styrmand i sine Udregninger om ... Se artiklen

platspejl

(-et, -): Fladt tværgående agterspejl.
square-sterned.
[DDV p.178] Kilder

platting

(-en, -er): Flettede kabelgarn. Flad flettet måtte af garn brugt til underlag ... Se artiklen

plattingsko

(-en, -): "Populære var også de såkaldte plattingsko, som folkene lavede af ... Se artiklen

plejlstang

(-stangen, -stænger): "Plejlstangen smedes af Siemens-Martin stål, og dens ... Se artiklen

pleyte

(-n, -r): Skibstype fra renæssancen. "For at bygge en pleyte til krigsbr ... Se artiklen

pligt

(-en, -er): 1. Lukaf eller kahyt i et åbent fartøj, gl. ... Se artiklen

pligtanker

Sejlskibe: Reserveanker anbragt uden på el. inden for stb. fokkerøst. Det lå ... Se artiklen

pligtanker

(-ankeret, -ankre): Se også under anker, pligt. ... Se artiklen

pligthugger

(-en, -e): Forreste roer, der sidder på pligttoften, og som ved ... Se artiklen

pligtmand

(-manden, -mænd): Roeren, der betjener den forreste år i en robåd. Dss. ... Se artiklen

pligtstage

(-n, -r): Loddestang til at udfinde små dybder med.-. ... Se artiklen

pligtstik

(-ket, -): "Hermed forstaaes den Maade, hvorpaa Touget stikkes i Pligtankeret, ... Se artiklen

pligttofte

(-n, -r): Forreste tofte i en robåd.
foremost thwart.
[ABC] Kilder

pligttov

(-et, -e): Ankertov til pligtankeret.
spare cable.
[Saint] Kilder

pligtåre

(-n, -r): Den forreste åre i båden, som pligthuggeren betjener.b ... Se artiklen

plimsoller

(-en, -e): Kaldenavn for usødygtigt fartøj. Urimeligt, at ordet er forbundet ... Se artiklen

plimsollmærke

(-t, -r): Plimsollmærket er uofficielt kaldenavn for fribordsmærket og ... Se artiklen

plot

(-et, -): Proces i navigation, hvor stedlinjer, observationer af andet skib ... Se artiklen

plotning

(-en, -er): Udsætning af positioner i kort, på radarskærm eller andet ... Se artiklen

plotningspligt

(-en, -er): Pligt fastlagt i søvejsreglerne om at plotte et sig nærmende skib ... Se artiklen

plotte

(vb): Udsættte observerede positioner på kort eller plottingdiagram. ... Se artiklen

plotteanlæg

(-get, -): Indretning på radarskærm, hvorpå et objekts position kan noteres ... Se artiklen

plottediagram

(-met, -mer): Formular med gengivelse af radarskærmen med afstandsringe og ... Se artiklen

plotteforsats

(-en, -er): Gennemsigtig acrylplade, der sættes over en radarskærm, og ... Se artiklen

plotteinterval

(-let, -ler): Tidsforløbet mellem to på hinanden følgende plotninger af ... Se artiklen

plovanker

—> CQR-anker.
[ODP, SD, SEJ] Kilder

plovanker

(-keret, -kre): Bådanker uden stok, gerne af aluminiumslegering med en ... Se artiklen

ploven

Kaldenavn til et vinkelmålingsinstrument, der anvendtes i navigationen før ... Se artiklen

PLTC

Engelsk forkortelse for Port Liner Terminal Charge. En afg ... Se artiklen

pludderis

(-en, -): Små stykker is, der ikke kan bære et menneske, men som på grund af ... Se artiklen

pludrian

(-en, -): Fødevare. "Stokfisk var en bestanddel af den såkaldte ret pludrian, ... Se artiklen

Pluto

Planet. Yderste og 9. planet i solsystemet. Størrelse som Mars. Opdaget i ... Se artiklen

plyndergreve, plyndregreve

(-n, -r): Betegnelse for besætningsmedlem, der tog sig af de levende dyr om ... Se artiklen

plysse

(vb): Dss. plydse, pløse. Opgøre gammelt tovværk, så det kan bruges til ... Se artiklen

pløse

(vb): "Man regnede i hospitalets budget med, at rekonvalscenterne tjente noget ... Se artiklen

pokkenholt

(-en, -): Træart, der er meget hård. Fra guajaktræet. Anv. til blokskiver, ... Se artiklen

pol

(-en, -er): 1. Nordpolen og sydpolen.north pole ... Se artiklen

polakke

(-n, -r) polakkerskib gl.: Sejlskibstype fra Middelhavsregionen. Tre ... Se artiklen

polar

(adj): 1. Relaterende til geografiske poler. Se også polær. ... Se artiklen

polar road

(eng.): Fragtservice mellem Europa og fjernøsten via nordøstpassagen. Ordet ... Se artiklen

polarcirkel

(-kelen, -kler): Tænkt linje trukket på hhv. 66,333 grader nord og syd. Dss. ... Se artiklen

polardiagram

(-met, -mer): "... et såkaldt polardiagram for sin båd. Det fortæller om ... Se artiklen

polardiameter

(-teren, -tre): Jorden sdiameter fra pol til pol.polar diameter ... Se artiklen

polarfart

(-en, -er): Fragtfart med skibe i polare farvande.
polar trade.
[ABC] Kilder

polarfastis

(-en, -): Is, der er sammenhængende med kysten. polar fast-ice ... Se artiklen

polarfront

(-en, -er): Fronten mellem de polare og de tropiske luftmasser, der strækker ... Se artiklen

polaris

(-en, -): Svær havis dannet over mere end en sæson og har en tykkelse på ... Se artiklen

Polaris

Stjernen Ursae Minoris (Cynosura). Alfastjernen i Ursa Minor = Lille Bjørn. ... Se artiklen

polarkreds

(-en, -e): Dss. polarcirkel.polar circle // arctic circle // antar ... Se artiklen

polarluft

(-en, -): Kold luft, højtryksluft i polaregen eller strømmende fra polaregne ... Se artiklen

polarnavigation

(-en, -er): Navigation nær jordens poler, hvor fx magnetkompasset ikke ... Se artiklen

polarskib

(-et, -e): Skibstype. Skib indrettet specielt til sejlads i isfyldte farvande. ... Se artiklen

Polarstjernen

Nordstjernen. Se Polaris ovenstående.
north-star.
[Röding] Kilder

polarzone

(-n, -r): frigid zone // Arctic Zone // Antarctic Zone.
[NAV1 p.150] Kilder

pold

(-en, -er): Dss. pol. s.d.
[SØS p.17] Kilder

polhøjde

(-n, -r): Den vinkelafstand, som en iagttager har til den ophøjede pol i ... Se artiklen

polinurus

(?): "Desværre har det ikke været mig muligt at rekonstruere Instrumentet ... Se artiklen

polling

(-en, -er): "… vha. automatisk indsamling af data (polling) via Inmarsat ... Se artiklen

pollinje

(-n, -r): Linje i forbindelse med ligehøjdecirklers nedlæggelse på en globus ... Se artiklen

Pollux

Beta Geminorumstjernen i stjernebilledet Gemini, Tvillingerne, på den n-lige ... Se artiklen

polmast

(-en, -er): Mast i et stykke, dss. pælemast.
pole mast.
[DMO] Kilder

polpunkt

(-et, -er): "En ligehøjdecirkel har sin pol i det punkt på jorden, som har ... Se artiklen

polyester

(-et, -): Materiale til fremstilling af tovværk sammen med polyethylene og ... Se artiklen

polyreme

(-n, -r): Antik krigsgalej med mange roere per åregruppe. Det kunne være ... Se artiklen

pompesud

(-en, -er) gl.: Nutidig stavemåde: pumpesud. Del af pumpe.Alt om pumper er ... Se artiklen

ponton

(-en, -er): Aflukket beholder af træ eller metal, der kan flyde og anvendes ... Se artiklen

ponton

(-en, -er): Kasseformet eller tøndeformet legeme uden opbygninger, der flyder ... Se artiklen

pontonbro

(-en, -er): Også kaldet skibbro, skibsbro. "En bro, der er bygget af planker ... Se artiklen

pontonbåd

(-en, -e): Pontonredningsbåd. Både opbygget på et fundament af pontoner_ ... Se artiklen

pontondok

(-ken, -ke): Flydedok med U-form, hvor dokken er sammensat af en række ... Se artiklen

pontondæksel

(-slet, -sler): Lugedæksler i form af store ståldæksler med gummikanter ... Se artiklen

pontonluge

(-n, -r): "Lugerne er pontonluger, der på shipping engelsk betegnes l ... Se artiklen

pontonportalkran

(-en, -er): "X fik havaristen op at hænge i stropperne på pontonportalkranen ... Se artiklen

pool

(-en, -s): Generisk navn forgruppe af selskaber, der samarbejder om befragtning ... Se artiklen

poolaftale

(-n, -r): Aftale mellem en gruppe rederier om at samsejle og holde ensartede ... Se artiklen

poolordning

(-en, -er): Fordeling af fragtmængde mellem en pools samarbejdspartnere. ... Se artiklen

poop

(-en, -er): Agterdæk hævet over hoveddækket. poop. ... Se artiklen

poopdæk

(-ket, -): Dæk på toppen af et poophus.
poop deck.
[ABC] Kilder

popoffka

(-en, -er): Krigsskibstype fra ca. 1875 med lav dybgående og ringe ... Se artiklen

port

(-en, -e): Åbning i skibsside ind til et dæk. port // port-lid ... Se artiklen

port captain

(eng.): Dss. havnekaptajn.
port captain.
[ADM p.192] Kilder

port state control

(eng.): Myndighedskontrol af et skibs papirer, tilstand, certifikater for ... Se artiklen

portalkran

(-en, -er): 1. Kran, der på et skib kører med et ben på hve ... Se artiklen

Porters anker

Stokanker med bevægelig stok af træ el. jern. Armene, der er ud i et stykke, ... Se artiklen

portetov

(-et, -e): Tovstrop, der holder kanonporte med hængsler langs øverste kant ... Se artiklen

portholecontainer

(-en, -e): Kølecontainer uden eget køleanlæg. En portholecontainer, der var ... Se artiklen

porthængsel

(-gslet, -gsler): Hængslerne, hvormed kanonportene langs skibssiderne er ... Se artiklen

portklæde

(-t, -r): Sejldug, der anvendes mellem kanonportåbningens karm og kanonporten ... Se artiklen

portlagen

(-et, -er): Vadmel, der bruges til at klæde kanten af kanonportens lem eller ... Se artiklen

portlem

(-men, -me): Kanonportens lukkelem. Den er hængslet med to hængsler i ... Se artiklen

portolan

(-en, -er) portulan: Sejladshåndbog opstået i Middelhavsområdet i ... Se artiklen

portolankort

(-et, -): Dss. kompaskort eller paskort. Grafisk, geometrisk fremstilling af en ... Se artiklen

portolanmil

(-en, -e): Længdeenhed brugt på portolaner. Der er opgivelser af forskellige ... Se artiklen

portringebolt

(-en, -e): Bolt med et øje i yderenden. Bolten sættes fast ved kanonporten, ... Se artiklen

portsejl

(-et, -): "… såkaldte portsejl. Disse store kvadratiske stykker sejldug ... Se artiklen

portskinkel

(-skinklen, -skinkler): "Toe Touge der staaer i de smaae Ringe i Port-Lemmen og ... Se artiklen

Portsport

Portsport er Benedichts navn for den portugisiske by Oporto.
[BEN p.268] Kilder

portstabel

(-stablen, -stabler): "Iern Bolter med en Tap til et Hængsel paa den eene Ende ... Se artiklen

portstøtte

(-n, -r): 1. Tømmerstykke, der i træskibe med små bovporte anvende ... Se artiklen

porttalje

"En lille talje, der er fastgjort under dæksbjælken, og hvis mantel farer ... Se artiklen

portters

(-en, -er): Gl. for porttærs. En ters, der er længere end en kanonports ... Se artiklen

porttov

(-et, -e): På den indvendige nederste del af kanonportlugen sidder i hver side ... Se artiklen

Portugiser-Norden

"Den nordlige Vind der saa ofte blæser langs Portugals Kyst, og som er en svag ... Se artiklen

portugisisk man of war

portugisisk man of war. Goble i oceanerne. "Samtidig observerede vi også ... Se artiklen

portugisisk takling

(-en, -er): Rigning som spidssejlsrigningen på en- eller tomastede skibe. ... Se artiklen

Portugisiske Strøm

Del af Golfstrømmen, der fra Azorerne mod Portugal efterhånden får retningen ... Se artiklen

portulan

(-en, -er): Dss. —> portolan. Kilder

portvindue

(-t, -r): Vindue i nogle af de øverste kanonporte på de skibe, hvor ... Se artiklen

position

(-en, -er): 1. Fx et skibs plads i forhold til omverdenen udtrykt i e ... Se artiklen

positionsbestemmelse

(-n, -r): Fastlægning eller beregning af et skibs eller andet emnes plads i et ... Se artiklen

positionslys

(-et, -): Navigationslanternerne på et skib, fx. toplanterne, sidelanterne og ... Se artiklen

positionsmelding

(-en, -er): Melding afgivet af et skib per radio, lys eller på anden måde til ... Se artiklen

positionsoplysning

(-en, -er): Opgivelse af fx et skibs position i bredde og længde, eller dets ... Se artiklen

post

(-en, -er): 1. Arbejdssted på et skib under forskellige rull ... Se artiklen

postdampskib

(-et, -e): Dampskib, der medfører post.
mail steamship.
[OSA p.62] Kilder

postflag

(-et, -): Kendingsflag eller nationalflag med særligt mærke tilkendegivende, ... Se artiklen

postjagt

(-en, -er): Skibstypen jagt anvendt i posttrafik.mail smack ... Se artiklen

postpanamax

(adj): Størrelsesangivelse for skib, hvis mål overstiger målene for ... Se artiklen

potlod

(-det, -der): Finstødt grafit (i uren tilstand), der anvendes til at smøre ... Se artiklen

PPC

Engelsk forkortelse for Potential Point of Collision = Mul ... Se artiklen

PPI

Engelsk forkortelse for Plan Position Indicator = Den ener ... Se artiklen

ppm-separator

(-en, -er): Apparat, oil water separator, der kan adskille ... Se artiklen

practica

(lat.): I moderne sprog ofte kaldet "fri practica" der tillades et skib, når ... Se artiklen

praje

(vb) praie (gl.): Anråbe nogen til søs. hail.[HAR, KOF ... Se artiklen

prajehold

(-et, -): På prajehold vil sige at afstanden til et andet skib el. kyst ikke ... Se artiklen

prajeråber

(-en, -e): Dss. råber. Taletragt.
hailing trumpet.
[KOF] Kilder

praktik

(-ken, -ker) gl. pratique: Bruges i forbindelse med karantænevæsen. Fri ... Se artiklen

pram

(-men, -me): Fladbundet og åbent fartøj oftest uden eget ... Se artiklen

pramcontainer

(-en, -e): Pram bygget som en container, der kan tages op i moderskib, der ... Se artiklen

pramfortegnelse

(-n, -r): Officiel fortegnelse over pramme. Fortegnelsen indrettet som ... Se artiklen

pramfører

(-en, -e): Dss. prammand.
lighter-man.
[DMO, FUN] Kilder

prammand

(-manden, -mænd): Besætning eller opsynsmand for pramme. lighter ... Se artiklen

pramme

(vb): Transportere ved hjælp af pramme. "... hvor simplere stålarbejder sk ... Se artiklen

pramtog

(-et, -): Et antal pramme på slæb efter en slæbebåd. "... og blev passer ... Se artiklen

prange

(vb): 1. Prange med sejl. Dvs. at sætte flest muligt sejl til ... Se artiklen

prangning

(-en, -er): Pranging med sejl og flag. Se også under pran ... Se artiklen

pren

(-en, -er): 1. redskab til at åbne et hul i sejl. Rundt elle ... Se artiklen

presenning

(-en, -er) gl. persenning: Syet sejldugsdække, der bruges til at dække ... Se artiklen

presenningsdug

(-en, -e): Materiale af sejldug til at sy presenninger af. canvas ... Se artiklen

presenningsliste

(-n, -r): Dss. skalkelister. Lister af træ eller metal, der lægges langs en ... Se artiklen

preslås

(-en, -e): "Preslåse bliver hyppigt kaldt for Taluritlåse, men ordet Talurit ... Se artiklen

presse

(vb): I udtryk som: presse sejl = prange sejl.crowd sai ... Se artiklen

pressionscenter

(-centret, -centre): Om de kræfter, der påvirker et sejlskib under vindens ... Se artiklen

preventer

(-en, -e): 1. Ekstra sikring af en lossebom. Preventeren skal ... Se artiklen

preventerbeslag

(-et, -): Beslag på bomnok og på dæk / skanseklædning for fastgørelse af ... Se artiklen

preventerhal

(-et, -): I fritidsfartøj den line, som preventeren hales tot med, også ... Se artiklen

preventerkæde

(-n, -r): Kædeforfang på preventerens nederste ende. Preventerkæden vil så ... Se artiklen

preventerspil

(-let, -): Mekanisk hånddrevet eller elektrisk / hydraulisk spil anvendt til ... Se artiklen

preventerstag

(-et, -): Ekstra stag, der afstiver en mast, når en sværgodsbom anvendes. ... Se artiklen

preventerwire

(-n, -r): Wire, der bruges til preventere. Wiren er en ret stiv wire. ... Se artiklen

PRF

Engelsk forkortelse for pulse repetition frequency. Udtryk ... Se artiklen

prier

(-en, -e): Rigningsdel på vikingeskib. "Tov fastgjort til sejlets underlig. ... Se artiklen

prik

(ken, -ker): "Prikkerne ere, ligesom Vagerne, Stager af forskjellig Længde og ... Se artiklen

prikkebåd

(-en, -e): Forklaring på middelalderudtrykket givet af Olaf Olsen m.fl. i ... Se artiklen

prikkepenge

(pl.): Afgift et skib betaler i en havn for vedligeholdelsen af afmærkningen ... Se artiklen

priksektor

(-en, -er): Begreb i navigationssystemet Consol, der blev benyttet fra WW2 til ... Se artiklen

pril

(-len, -ler): Grøft eller rende i vadehavsområdet, tørlagt ved lavvande. ... Se artiklen

prim

(-en, -er): Forældet ord for forsikringspræmie. " Primen, kaldes det som maae ... Se artiklen

primage

(-n, -r): "En Rest af Kaplakken og Speditionsgebyrerne findes i den Primage, ... Se artiklen

primer

(-en, -e): Rusthindrende maling på asfaltbasis, der som første lag påsmøres ... Se artiklen

primgjelder

(pl.): "Drikkepenge til Folkene, der losse en Kornlast, som gives dem ... Se artiklen

Prins Valdemar og Prinsesse Maries Fond

"Prins Valdemar og Prinsesse Maries Fond er stiftet den 9. januar 1925 til ... Se artiklen

prise

(-n, -r) gl. Pris: Overmandet og erobret fjendtligt skib, der føres til havn ... Se artiklen

prise

(vb): 1. Kapre. At prise et skib vil sige at tage det som pris ... Se artiklen

prisedømme

(vb): "At et erobret fjendtligt Skib af vedkommende Retter tilkjendes ... Se artiklen

prisemester

(mesteren, -mestre): "Den Mand, der har erholdt Commando over et anholdt Skib, ... Se artiklen

prisepenge

(pl.): Beløbet, der opnås ved salg af et prisetaget og kapret fartøj. ... Se artiklen

prismecirkel

(-kelen, -kler): Azimuthspejl eller pejldiopter med prisme, så himmellegemrne ... Se artiklen

prismekors

(-et, -): "Prismekorset er et Instrument bestemt til at angive, naar man ... Se artiklen

prisonen

(eng.): Kaldenavn for de gamle oplagte engelske skibe, der blev anvendt som ... Se artiklen

probering

(-en, -er): "Skraastøtternes Surringer med Stræbere ind til masten. Der er ... Se artiklen

Procyon

Stjerne i stjernebilledet Den lille Hund, Canis Minor, hvor stjernen er ... Se artiklen

produkttanker, produkttankskib

(-en, -e): Tankskib indrettet til at kunne føre forædlede oliesorter og andre ... Se artiklen

profilplantegning

(-en, -er): sheer plan draught.
[HAR] Kilder

profos

(-sen, -ser): Officer eller underofficer der på krigsskibe udførte straffene ... Se artiklen

profosbøje

(-n, -r): Fangejern. Bøjler, som en fanges ben kunne fastlåses i. ... Se artiklen

profossvend

(-en, -e): Beæstningsmedlem, der er underlagt skibets profos og som i ... Se artiklen

Progress D/S, A/S

"Dampskibs-Aktieselskabet Progress blev stiftet den 26. september 1904 af ... Se artiklen

projektiltorpedo

(-en, -er): Samlingsnavn anvendt for selvbevægende torpedoer ca. 1880-1900. ... Se artiklen

projektion

(-en, -er): Afbildning.projection. [NAV1 p.41] ... Se artiklen

projektlast

(-en, -er): project cargo. "Gennem gode kontakter ... Se artiklen

projektorkompas

(-set, -ser): Magnetkompas, der opstillet i et nathus på overbroen gennem et ... Se artiklen

projektør

(-en, -er): Kraftig lysende lampe med linse- og spejlsystem, der samler ... Se artiklen

promenadedæk

(-ket, -): Et dæk med et betragteligt frit areal langs skibsside og agten for ... Se artiklen

prop

(-pen, -per): plug // tompion // wad.[Röding] ... Se artiklen

propel

(-len, -ler) propeller: "Man har vænnet sig til at betragte Skibsskruen i ... Se artiklen

propelleraksel

(-akslen, -aksler): Dss. skrueaksel. "Propellerakslen har i øvrigt langt på ... Se artiklen

propellerfaktor

(-en, -er): Om lystfartøjers specifikationer: "Propellerfaktor, der er 1 for ... Se artiklen

propellod

(-det, -der): Et instrument, der sættes på et blylod og med dette sendes mod ... Se artiklen

propellog

(-gen, -ger): Patentlog af tidlig model, hvor loguret med visere sidder på ... Se artiklen

proppejern

(-et, -): "Et rundt Jern, hvis ene Ende har en langagtig firkantet Spids, ... Se artiklen

proppenagle

(-n, -r): Træprop, der sættes over en undersænket metalbolt i en ... Se artiklen

propulsionspære

(-n, -r): Buttet, dråbeformigt legeme, der lige bag skibsskruen sættes på ... Se artiklen

provianliste

(-n, -r): Liste over al ombordværende proviant, eller liste over proviant ... Se artiklen

proviant

(-en, -): Levnedsmidler, der føres på et skib til besætningens forplejning. ... Se artiklen

proviantbeholder

(-en, -e): Opbevaringskasse til provianten i en redningsbåd. "Alle ... Se artiklen

proviantbeholdning

(-en, -er): Skibets beholdning af fødemidler og andre forbrugsvarer, der ... Se artiklen

proviantere

(vb): Indtage proviant til skibets forbrug. provision // take in s ... Se artiklen

proviantering

(-en, -er): Processen, hvor der anksaffes, leveres og ombordtages fødemidler ... Se artiklen

proviantforvalter, proviantsforvalter

(-en, -e): I sejlskibstiden den civile ansatte, der forestod regnskabet med ... Se artiklen

proviantgård

(-en, -e): Landbaseret proviantlager, hvorfra skibene får deres proviant. ... Se artiklen

proviantkammer

(-kammeret, -kamre): Rum til opbevaring af proviant. I dag opdelt i forskellige ... Se artiklen

proviantkommissær

(-en, -er): Statsembedsmand, der i havnene sørger for indkøb og levering af ... Se artiklen

proviantmester

(-mesteren, -mestre): "Den 4. Oktober 1864 mønstrede jeg med Briggen ODIN som ... Se artiklen

proviantregnskabsfører

(-en, -e): Se under proviantforvalter.steward // purser // paymast ... Se artiklen

proviantrum

(-met, -): Opbevaringslokale til proviant, eventuelt i flere afdelinger, der ... Se artiklen

proviantskib

(-et, -e): Skib, der transporterer proviant til andre skibe, især brugt inden ... Se artiklen

proviantskriver

(-en, -e): "En Betjent, der assisterer Proviantsforvalteren i et Krigsskib." ... Se artiklen

proviantsunderskriver

(-en, -e): Besætningsmedlem, civil betjent, der står for udleveringen af ... Se artiklen

proviantuddelingskammer

(-kammeret, -kamre): steward's room.
[HAR] Kilder

provinsflåde

(-n, -r): Skibe registreret med hjemsted - i Danmark - uden for København. ... Se artiklen

provinshavn

(-en, -e): provincial port.
[KbhH1/1990] Kilder

PRP

Engelsk forkortelse for pulse repetition period = tidsforb ... Se artiklen

prusikknob, prussikknob

(-et, -): Knob opkaldt efter østrigeren Prusik, opfundet ca. 1931. Stikket ... Se artiklen

præcedere

(vb): Om himmellegemernes aksers bevægelser. Se under præcession herunder. ... Se artiklen

præcession

(-en, -er): Den jævne fremadskridende bevægelse af en rotationsakses pol af ... Se artiklen

præcessionsmoment

(-et, -er): Drejemomentet for en fri gyros akse. precession moment ... Se artiklen

præcessionssystem

(-et, -er): Del af et gyrokompas, hvor præcessionen af gyroelementet ... Se artiklen

prædikegøs

(-en, -er): "Orlogsmarinens gudstjenesteflag var og er i øvrigt en hvid ... Se artiklen

prædikestol

(-en, -e): Gelænder i båds forstævn. Nu især brugt om de i lystbådenes ... Se artiklen

præst, skibspræst

(-en, -er): Skibspræsten er en almindelig, ordineret præst, der på ... Se artiklen

præstehaler

Dss. ildpølser, Pyrosoma "Vi sejlede næsten hele natten uden skad ... Se artiklen

præstehul

(-let, -ler): Passage mellem proviantrum og krudtmagasin i orlogsskibe i ... Se artiklen

Prøvestenen

Havn for flydende brændstoffer ved København. Navnet opstået efter et ... Se artiklen

prøvetank

(-en, -e): Laboratorium med tankfaciliteter til at afprøve modeller af skibe ... Se artiklen

prøvetur

(-en, -e): Afleveringssejlads med nyt eller repareret skib for at rederen kan ... Se artiklen

prøvetursfart

(-en, -er): "Skibet har en prøvetursfart på 16,5 knob fuldt lastet som åben ... Se artiklen

PSA-anlæg

(-et, -): "De to skibe er begge udstyret med eget PSA-anlæg til produktion af ... Se artiklen

PSA-generator

(-en, -er): "Princippet i PSA består i at lede luft under tryk ind i en tank ... Se artiklen

PSC

Engelsk forkortelse for Port State Control. Sikkerhedssyn ... Se artiklen

PSSA

Eng. fork. for Particularly Sensitive Sea Areas. Udval ... Se artiklen

PSV

Engelsk forkortelse for Platform Supply Vessel. Skib bygge ... Se artiklen

pude

(-n, -r): Blødt el. billigt træ, der sættes på steder, hvor der er stort ... Se artiklen

pudekile

(-n, -r): Ved et skibs afløbning fra stabelen glider det på to fasteliggende ... Se artiklen

pudeknæ

(-et, -): "Knæ, der befæster Puderne til Siden af Skibet. Paa de mindre Skibe ... Se artiklen

pudestøtte

(-n, -r): "Støtter imod For- og Agterkanten af Puderne til Stabelbedingen. Ere ... Se artiklen

pudetræ

(-et, -er): "De sledsker paa Stabelbedingen, hvori Puderne gaae." [DMO] "Et ... Se artiklen

puld

(-en, -er): Dss. pulle. Banke, forhøjning på havbunden.
shoal.
[DSH] Kilder

pulle

(-n, -r): Hævet område af havbunden.shoal.[North ... Se artiklen

pullert

(-en, -er): En eller to opstående søjler fast forankret i underlaget, hvis to ... Se artiklen

pulpit

(-tet, -ter): Gelænder, gerne af metal, i forenden el. agterenden af et ... Se artiklen

pulptemperatur

(-en,-er): Temperaturen i midten af et vareparti.pulp temperature ... Se artiklen

pulptermometer

(-et, -e): Til måling af temperatur i en frugtmasse. Termometer med lang spids ... Se artiklen

pulsvod, pulsvåd

(-det, -): Vod, kort, bredt, ca. 20 m langt, ca. 10 m højt og bredt. Anvendt ... Se artiklen

pulvertankskib

(-et, -e): Skib indrettet til at sejle med ladning i pulverform, og hvor ... Se artiklen

pumpe

(-n, -r): Redskab, der efter forskelllige principper kan anvendes til at flytte ... Se artiklen

pumpe

(vb): 1. Flytte væske ved hjælp af en pumpe. po ... Se artiklen

pumpebak

(-ken, -ker): Kiste ved en kædepumpes top, som pumpevandet væltes ud i og ... Se artiklen

pumpebolt

(-en, -e): Splitbolte, der sættes på nikken, når den er anbragt i gaffelen, ... Se artiklen

pumpebor

(-en, -er): Naver eller Navre.
pump-auger.
[KOF, Röding] Kilder

pumpebøjle

(-n, -r): iron hoops of the pump.
[Röding] Kilder

pumpedale

(-n, -r): Dss. pumpedæle og pumperende. Røret, der fører vandet fra pumpens ... Se artiklen

pumpeemmert

(-en, -er): Dss, pumpehjerte. "Pompen har en mindre Aabning eller Udboring i ... Se artiklen

pumpefisk

(-en, -): "Hullet i Dækene, hvorigjennem Pompetræet gaaer ned i Skibet." ... Se artiklen

pumpefod

(-foden, -fødder): Usikker mening, men ordet må nok omfatte pumpens nederste ... Se artiklen

pumpegat

(-tet, -ter): Udløbsåbning fra pumpen.hole in the side of a pump ... Se artiklen

pumpehjerte

(-et, -er): Dss. pumpeemmert. Ventilen i en pumpe.valve of a pump ... Se artiklen

pumpehjul

(-et, -): Hjul i en kædepumpe.
wheel - lower and upper. Kilder

pumpekedel

(-kedlen, -kedler): Sugekurven ved fodens fod, hvorigennem vandet løber til ... Se artiklen

pumpeklap

(-pen, -per): pump valve // pump clapper.
[HAR, Röding] Kilder

pumpeklæde

(-t, -r): Beklædning af tovværk, besnøring, omkring pumpe røret for at det ... Se artiklen

pumpeknæ

(-et, -): "Kaldes den Opstander, som staaer paa Overenden af Pompen, i ... Se artiklen

pumpekogger

(-et, -e): Pumpebeskyttelse, der lægges uden om pumpecylinderen. ... Se artiklen

pumpekrave

(-n, -r): Hætte af tjæret sejldug omkring en dækspumpe, hvor den går gennem ... Se artiklen

pumpekrog

(-en, -e): Krog med skaft, der bruges til at fiske emmerten op af en pumpe med. ... Se artiklen

pumpekurv

(-n, -e): Sigte eller cylinder med perforeringer, der sættes omkring ... Se artiklen

pumpelæder

(-et, -e): Tykt læder som benyttes til at klæde pumpesko og emmert med samt ... Se artiklen

pumpemand

(-manden, -mænd): Besætningsmedlem, der har sit arbejde på et tankskib, hvor ... Se artiklen

pumpemarmering

(-en, -er): "Paa Pompen ovenfor Dækket er et Hul, hvorigjennem Vandet ... Se artiklen

pumpemik

(-ken, -ker): Formodentlig fejlstavning for pumpenikke. cheek of a ... Se artiklen

pumpenellike

(-n, -r) Pompe Nilliker (gld.): Små søm, der bruges til at fastsømme ... Se artiklen

pumpenikke

(-n, -r): "Stangen, hvormed Pompen sættes i Bevægelse, den vandrer paa en ... Se artiklen

pumperende

(-n, -r): Vandrende, som pumpevandet falder ned i fra pumpemarmeringen, og som ... Se artiklen

pumperum

(-met, -): I tankskibe det lukkede område i skibet, hvor en eller flere pumper ... Se artiklen

pumpesko

(-en, -): "Pompesko, Pompestempel. Har Lighed med Hjertet, hvad Ventilen ... Se artiklen

pumpeskraber

(-en, -e): Skraber på langt skaft. Den kan føres ned i pumperøret for at ... Se artiklen

pumpeslag

(-et, -): En op- og nedadgående bevægelse.stroke with a pump-sta ... Se artiklen

pumpesod, pumpesud

(-en, -er): Dss. pumpebrønden. "En Trækasse, der imellem Dækkene og nede i ... Se artiklen

pumpespil

(-let, -): Spil med vandret aksel, hvor spillet bevæges med pumpende ... Se artiklen

pumpestang

(-et -): Stangen, der er fastgjort i pumpestemplet og bevæger dette op og ned. ... Se artiklen

pumpestok

(-ken, -ke): Dss. pumpestang.
pump-staff.
[Röding] Kilder

pumpestøvle

(-n, -r): Midterste del af en pumpe, hvor pumpestemplet bevæger sig. "Pompe ... Se artiklen

pumpesvingel

(-svinglen, -svingler): pump bar.[HAR] p ... Se artiklen

pumpesød

(-det, -der) pumpesod: Dss. pumpens sugebrønd.pump well ... Se artiklen

pumpevippe

(-n, -r): brake or handle of a pump.
[Röding] Kilder

pundtold

(-en, -): Fra ca. 1360 told på varer, der førtes ud eller ind af visse ... Se artiklen

punktbeskyttelsesanlæg

(-get, -): Brandslukningsanlæg der virker med halogen opbevaret på ... Se artiklen

punktstørrelse

(-n, -r): Om et radarekkos størrelse på skærmen.spot size ... Se artiklen

punktsvejsning

(-en, -er): Svejsemetode, hvor svejseforbindelsen mellem de to emner udføres ... Se artiklen

puntskib

(-et, -e): Oldægyptisk skibstype, hvor navnet stammer fra oprindelsen i landet ... Se artiklen

pupis

(latin, -is, femin.): Agterstævnens navn i antikkens fartøjer.
pupis. Kilder

purging

(eng.): Udtryk i forbindelse med tankskibes lasttankrensning. "Under ballast ... Se artiklen

purre

(vb): Vække. rouse // call // turn out.[Benzon] ... Se artiklen

purre

(vb): 1. Vække. Udpurring af den kommende vagt eller ved dags ... Se artiklen

purreglas

(-set, -): "Qvartermesteren... Han anviste folkene deres køjepladser, holdt ... Se artiklen

purser

(eng. eller -en, -e):Tidligere proviantforvalter og på krigsskibe dss. p ... Se artiklen

pusher-transport

(-en, -er): "X har fra Y fået ordre på endnu en kulpram på 7800 t.dv. til ... Se artiklen

pushermast

(-en, -er): Den sjette mast regnet forfra i en syvmastet skonnert. ... Se artiklen

pust

(-et, -): Et pust af vind.
breath of wind.
[HAR] Kilder

pynt

(-en, -er): Fremskydende landområde ud i havet. point // headland ... Se artiklen

pyntelhage

(-n, -r): Fiskehage. Krog med bred åbning, der anvendes til at fange en af ... Se artiklen

pyntenet

(-tet, -): Under bovsprydet sidder en stang eller et rundholt for at virke som ... Se artiklen

pyntenetstag

(-et, -): Stag, der farer fra bovsprydet og under dette til pyntenetstokken og ... Se artiklen

pyntenetstok

(-ken, -ke): Dss. pyntenetstræber. Stang af træ el. metal, der går fra ... Se artiklen

pyntenetstræber

(-en, -e): Se ovenstående under pyntenetstok.
martingale.
[HAR, FMK p.86] Kilder

pyrometer

(-teret / -tret, -tre): Termometer, der kan tåle meget høje temperaturer. ... Se artiklen

pyttingbolt

(-en, -e): "En Jernbolt, der er klædt med Læder og naiet tværs over ... Se artiklen

pyttingsjern

(-et, -): chain-plate.
[Benzon] Kilder

pyttingsjomfru

(-en, -r) pøtting Jomfru (gl.): Jomfruer med jernbeslag, der anvendes i ... Se artiklen

pyttingskrans

(-en, -e): chain-necklace.
[Benzon] Kilder

pyttingskæde

(-n, -r): Kædeled, der forbinder pyttingsjernet, der sidder fast i skibssiden ... Se artiklen

pyttingsring

(-en, -e): Jernring, der omslutter masten og på ydersiden forsynet med øjer. ... Se artiklen

pyttingsskinne

(-n, -r) gl. pyttingskeene, pøtting Skine: Jernbeslaget, der afslutter ... Se artiklen

pyttingstov

(-et, -e): Pyttingvantet enkelte tove. Korte tovender, der forbinder ... Se artiklen

pyttingvant, pyttingsvant

(-et, -er) gl. Pøtting Vant: Vantet, der omkring mærset ved mastens top går ... Se artiklen

pyttingvanthage

(-n, -r): Pyttingkrog.
futtock hook.
[HAR] Kilder

pyttingvantskinne

(-n, -r): Se pyttingsskinne ovenstående.
futtock plate.
[HAR] Kilder

pæhnknæ

(-et, -): Gammel stavemåde for pænknæ. Se denne nedenstående. Tømmerstykke i skægget. [DSH] Kilder

pæl

(-en, -e): 1. Tømmer af en vis længde og gerne fastgjort lod ... Se artiklen

pælebro

(-en, -er): Træbro.
wooden bridge.
[KOB] Kilder

pælebukkemester

(-en,-e): Håndværker, pælebygger, der foretager nedramninger af pæle i en ... Se artiklen

pælebukkepram

(-men, -me): Pram, hvorfra arbejdet med pælenedramning etc. foregår. ... Se artiklen

pælebåke

(-n, -r): Båke rejst på eller af pæle.
pile beacon.
[EL] Kilder

pælekompas

(-set, -ser): Kompas anbragt i en hjelm eller lille nathus på toppen af en ... Se artiklen

pælemast

(-en, -er): Mast udført i et stykke, altså uden stænger.pole ma ... Se artiklen

pæleorm

(-en, -e): Muslingsart af slægten Teredo, der borer sig ind i skibstømmeret ... Se artiklen

pæleruse

(-n, -r): "Fritidsfiskere kan vælge mellem to typer af pæleruser, nemlig en ... Se artiklen

pælestik

(-ket, -): "Et af de mest anvendte faste øjer, velegnet til ... Se artiklen

pæletræk

(-ket, -): Mål for skibs slæbekraft i vand uden at det bevæger sig i vandet. ... Se artiklen

pæleværk

(-et, -): Nedrammede pæle, der danner en afgrænsning med formålet fx at ... Se artiklen

pæn

(-en, -e): Tømmere i skægget på et sejlskib. Der er ... Se artiklen

pænknæ

(-et, -): Knæ, der forbinder forstævnen med udbygningen, der kaldes skægget. ... Se artiklen

pærehummer

(-hummeren, -hummere): "En Forstærkning eller et tykkere Sted paa en Jagtmast, ... Se artiklen

pæreskude

(-n, -r): "Småjagter, der søgte til København fra de sydfynske øer og ... Se artiklen

pødker

(-en, -e) pøker, pøkerdreng, pødiker: Gl. for skibsdreng. [Jens Sørensen ... Se artiklen

pølseliste

(-n, -r): En træliste langs overkanten af øverste hækbjælke tværs over ... Se artiklen

pøs

(-en, -e) pyts gl.: Spand. Kan have en tovende fastgjor, så den kan blive en ... Se artiklen

pøseknob

(-et, -): -.
[SES p.91] Kilder

pøserække

(-n, -r): Oftest et vandret bræt hævet på et par strøer og med huller ... Se artiklen

pådrivning

(-en, -er): Pådrivnig er et drivende skibs kollision med et andet skib. ... Se artiklen

påhængsror

(-et, -): Ekstra lile rorflade, der påsættes et rors agterkant med nogle ... Se artiklen

påkommende

(adj): I udtryk som påkommende bredde og påkommende længde, der er ... Se artiklen

pålands

(adj): I udtryk som fx: Pålandsvind. onshore wind. ... Se artiklen

pålandsvind

(-en, -e): Vind, der blæser fra havet mod kysten.sea wind // sea ... Se artiklen

pålæg

(-get, -): Om flere forøgelser eller tillæg på skibsdele som ror, spryd, ... Se artiklen

påmønstre

(vb): Officiel og retslig kontraktunderskrivelse for tjenesteforholdet om bord. ... Se artiklen

påmønstret

(adj): Ansat på et skib. Se også ovenstående.engaged ... Se artiklen

påsejle

(vb): Kollidere med.
collide with // run into.
[SKT p.486] Kilder

påsejling

(-en, -er): Kollision, sammenstød melem skib og anden genstand, fast, flydende ... Se artiklen

påske

(-n, -r): Påskedag er en kristenfest; det er en bevægelig helligdag, og dens ... Se artiklen

påskeøsten

(Prop.): Vind.
Eastern wind in the spring.
[DNH p.15, TS p.103] Kilder

påsætningssted

(-et, -er): Det sted, hvor en lods kommer om bord på et skib. - ... Se artiklen

påtakle

(vb): Påsætte eller pålægge de dele af den stående rigning, der med et ... Se artiklen

Q

Signalflag Q, firkantet gult flag. Betydning som etbogstavssignal: Mit skib ... Se artiklen

quartaladmiral

(-en, -er): Ved inddeling i fire eskadrer, er en quartaladmiral den fjerde ... Se artiklen

quarterdecker

(-en, -e): Motorskibstype, coaster, hvor den agterste del af hoveddækket - ... Se artiklen

quartermester

(-en, -e): Dss. kvartermester.qua ... Se artiklen

quarterrampe

(-n, -r): Rampe på et roro-skib. Rampen sidder skråt visende agterud og ind ... Se artiklen

quintal

(-en, -er): Enhed for fiskeladninger brugt på fiskemarkederne på ... Se artiklen

qvadrant

(-en, -er): Gammel stavemåde for kvadrant. ... Se artiklen

qvadrirem

(-en, -er): Fir-radet rofartøj fra antikken.
quadrirem.
[TUX p.30] Kilder

qvarter

(-et, -er): Gammel stavemåde for kvarter. ... Se artiklen

qvartermester

(-mesteren, -mestre): Gammel stavemåde for kvarter ... Se artiklen

qvarttakkel

(-taklet, -takler) Qvart-Takkel: Gammel stavemåde for ... Se artiklen

R

Signalflag R, firkantet rødt flag med gult kors. Ingen betydning som etbogs ... Se artiklen

rabat, rabatjern

(-et, -): En slags stumpt stemmejern, der under kalfatring bruges til at drive ... Se artiklen

racon

Engelsk forkortelse sammentrukket af radar og beacon ... Se artiklen

raconbøje

(-n, -r): "Med hensyn til raconbøjerne, er det muligt at gå ind i skemaer, ... Se artiklen

raconekko

(-et, -er): Det signal, der modtages om bord på en radarskærm, efter det fra ... Se artiklen

raconlane

(-n, -r): "Ideen går ud på at etablere en sammenhængende raconlane mellem to ... Se artiklen

raconsignal

(-et, -er): Signal udsendt af en raconbøjes sender, når denne er aktiveret af ... Se artiklen

rad

(-en, -er): 1. Bundgarnspæle: "Bundgarnene bestaar af et 'hov ... Se artiklen

radar

(-en, -er): Elektronisk instrument, der med reflekterede radiostråler på en ... Se artiklen

radarafstand

(-en, -e): Den afstand fra det observerende skib, som et objekt på ... Se artiklen

radarantenne

(-n, -r): Roterende antenne, der både sender og modtager radarens signaler og ... Se artiklen

radarapparat

(-et, -er): Radarens dele som samlet hele: radarantenne, radarsender, ... Se artiklen

radarbølge

(-n, -r): Frekvensen som det af radaren afgivne signal udsendes med. Radaran ... Se artiklen

radardetektering

(-en, -er): "Muligheden for manglende radardetektering af X".radar ... Se artiklen

radardome

(-n, -r): Kuppelformet eller lagkageformet hætte over en radarantenne. ... Se artiklen

radarfyr

(-et, -): Dss. RACON. "Formålet med radarfyr er at tilvejebringe ... Se artiklen

radarimpuls

(-en, -er): Det enkelte afsendte radarsignal fra en sender. Impulsens længde ... Se artiklen

radarkiming

(-en, -er): Radarbølger forplanter sig som lysbølger og er derfor underkastet ... Se artiklen

radarkimingsafstand

(-en, -e): Radarkimingens afstand kan findes ved formlen 2,2 x kvadratroden af ... Se artiklen

radarkollision

(-en, -er): Kollisioner, hvor brug eller misbrug af radaroplysninger var ... Se artiklen

radarkontakt

(-en, -er): Radarkontakt er fremkomsten af et radarekko på egen radarskærm ... Se artiklen

radarmast

(-en, -er): Den mast, som et skibs radarantenne kan være placeret i toppen af. ... Se artiklen

radarnavigering

(-en, -er): De navigeringsprocedurer eller navigeringsmetoder som omfatter ... Se artiklen

radarovervågningssystem

(-et, -er): Et gerne fra officiel side og oftest landbaseret radaranlæg, ... Se artiklen

radarpejling

(-en, -er): Pejling af ekko på en radarskærm. Radarens skærm er udstyret med ... Se artiklen

radarplotning

(-en, -er): Notering af flere på hinanden følgende observationer af afstand ... Se artiklen

radarprincip

(-pet, -per): "Radarprincippet er baseret på, at elektromagnetiske ... Se artiklen

radarreflektor

(-en, -er): Metalgenstand med oftest octahedral facon med tre på hinanden ... Se artiklen

radarresponder

(-en, -e): "Som noget nyt har man udstyret begge FRB-både med aktive ... Se artiklen

radarsignatur

(-en, -er): Engelsk forkortelse for Parent Hull Form. ... Se artiklen

radarskygge

(-n, -r): Manglende del af et radarbillede, fordi radarstrålerne rammer en ... Se artiklen

radarskærm

(-en, -e): Den katodestrålerørsskærm, tidligere, eller skærm opbygget som ... Se artiklen

radarstation

(-en, -er): Betegner normalt en landbaseret station, hvorfra en radar fungerer ... Se artiklen

radarsvarefyr

(-et, -): Dss. Racon.
Racon.
[DFL p.21, NAV4 p.135] Kilder

radarsyn

(-et, -): Undersøgelse og certifikatudstedelse for en radar og dens funktion. ... Se artiklen

radarsynsvidde

(-n, -r): Radarsynsvidden er den afstand som en radar kan se et objekt i. Den ... Se artiklen

radartransponder

(-en, -e): Radiosender, transportabel, beregnet til ved søulykker automatisk ... Se artiklen

radbrækket

(adj): Betegnelse for et træskib, der på grund af ælde eller dårlig ... Se artiklen

radden

(sb): "Radden af et Skib, kaldes undertiiden det tilbageblevne af et Skib der ... Se artiklen

radialdavid

(-en, -er): Dss. svingdavid. Den simple davidform med en svingbar arm, hvor ... Se artiklen

radio

(-en, -er): Her er kun noteret forskellige udtryk relateret til søfart, men ... Se artiklen

Radio Medical

Lægeservice, som skibene per radio kan henvende sig til i døgndrift for at ... Se artiklen

radioanlæg

(-get, -): radio receiving and transmitting installation. [N ... Se artiklen

radiobrev

(-et, -e): Radiokommunikation mellem skib og land el. v.v. overført efter en ... Se artiklen

radiodagbog

(-bogen, -bøger): Se også dagbog. "Radiodagbog, ... Se artiklen

radioekspedient

(-en, -er): Person med certifikat som radiotelefonist.radio operat ... Se artiklen

radiofyr

(-et, -): Radiostation, der udsender signaler, der kan modtages af en ... Se artiklen

radiofyrliste, liste over radiosignaler

(-n, -r): Den første officielle liste for radiosignaler udgivet af det ... Se artiklen

radiojournal

(-en, -er): Dss. radiodagbog.
radio logbook.
[NAV1 p.249] Kilder

radiokompas

(-set, -ser): "Ethvert Passagerskib paa 5.000 Registertons Brutto og derover ... Se artiklen

radiomast

(-en, -er): Antennemast for landbaseret eller skibsbaseret radiostation. ... Se artiklen

radiomeldetjeneste

(-en, -er): Meldetjeneste, oftest obligatorisk, hvor skibe ved passage af ... Se artiklen

radiomodtager

(-en, -e): radio receiver.
[BRE p.93, NAV1 p.163] Kilder

radionavigation

(-en, -): Navigationsmetoder, hvori radioudsendelser ingår, eksemplevis Decca, ... Se artiklen

radioofficer

(-en, -er): I handelsskibe dss. telegrafist.radio operator // radi ... Se artiklen

radiopejler

(-en, -e): Radiomodtager, der kan angive retningen til en udsendende ... Se artiklen

radiopejling

(-en, -er): Pejling af radiofyr, der udsender identificerbare bølger, og hvis ... Se artiklen

radioreglement

(-et, -er): Internationalt vedtagne regler elelr nationale regler, der ... Se artiklen

radiorum

(-met, -): "Radiorummet skal anbringes så højt som praktisk muligt i skibet ... Se artiklen

radiosender

(-en, -e): radio transmitter. [NAV3 p.25] Specielt om d ... Se artiklen

radiosikkerhedscertifikat

(-et, -er): For handelsskibe udstedes et Cargo Ship Safety Radio Certi ... Se artiklen

radiostedsbestemmelse

(-n, -r): Stedsbestemmelse ved hjælp af et radionavigationssystem som ... Se artiklen

radiosyn

(-et, -): Periodiske eller initiale syn eller syn foretaget efter forandringer ... Se artiklen

radiotavshed

(-en, -er): Forbud mod udsendelse af radiosignaler fra skibe. Radiotavshed ... Se artiklen

radiotelefoni

(-en, -): Telefoni via radio, trådløs telefoni.radio telephony ... Se artiklen

radiotelefonianlæg

(-lægget, -læg): Radiotelefonianlægget skal bestå af en sender og en ... Se artiklen

radiotelegrafi

(-en, -): Kommunikationsmetode, hvor signaler afsendes via radianlæg. ... Se artiklen

radiotelegrafianlæg

(-lægget, -læg): Radiotelegrafianlægget skal bestå af: 1. en hove ... Se artiklen

Radiotelegrafistforeningen af 1917

"Radiotelegrafistforeningen af 1917. 1917 - 6. Oktober - 1942. Den 6. Okt ... Se artiklen

radiotelegram

(-met, -mer): Telegram fremsendt via trådløst radiosignal i morsekode, der ... Se artiklen

radiotelex

(-en, -er): "Radiotelexen er ved at være en saga blot til søs. MF/HF ... Se artiklen

radiotillæg

(-get, -): Tillæg til grundhyren for en officer, der ved siden af sit ... Se artiklen

radiotågesignal

(-et, -er): Tågesignal udsendt fra en radiotågesignalstation per radio i ... Se artiklen

radiour, radiostationsur

(-et, --): Ur, hvis urskive er påmalet røde og blå eller grønne sektorer ... Se artiklen

radiovagt

(-en, -er): Radiooperatørens vagt.
radio watch.
[ABC] Kilder

radiovinkelfyr

(-et, -): Retningsbestemt radiofyr. Radiofyr, der udsender sine signaler i en ... Se artiklen

raffineret olieprodukt

"Produkterne, der sejles med, rangerer fra de mest tunge råolietyper, over de ... Se artiklen

raft

(-en, -er): Flåde af sammensurrede træer eller tømmerstokke. ra ... Se artiklen

rage

(vb): I udtryk som: rage i drift. "Rage i Drift, at drive for Ankeret ... Se artiklen

ragning

(-en, -er): Ragning på grund. Dss. være gået på grund. running ... Se artiklen

raider

(eng.) Handelsskib eller andet skib, der forklædt som handelsskib og kraftigt ... Se artiklen

raket

(-ten ,-ter): Langstrakt, cylindrisk beholder hvori en krudtladning ved ... Se artiklen

raketapparat

(-et, -er): Under Cartes raketapparat er o ... Se artiklen

raketfaldskærmsblus

(-et, -): Nødsignal, der tidligere var af opbygning som en nytårsraket, men i ... Se artiklen

raketline

(-n, -r): "Raketlinen blev yderligere suppleret med et tykt nylontov og lagt i ... Se artiklen

raketredningsapparat

(-et, -er): Raketapparat, der benyttes af redningsvæsenet og fra kysten ... Se artiklen

raketredningsstation, raketstation

(-en, -er): Redningsstation på kysten. Redningsstation udstyret med ... Se artiklen

raketskib

(-et, -e): "ATALANTA var oprindelig en handelsskonnert, der i 1814 var blevet ... Se artiklen

rakke

(-n, -r): "En maskine, hvormed råen er holdt fast til masten, og som tillige ... Se artiklen

rakke

(vb): 1. Befæste en rå til masten ved hjælp af rakker. ... Se artiklen

rakkeklampe

(-n, -r): Klamper af træ, der på tømmerræer sættes vandret mod råen ... Se artiklen

rakkeklode

(-n, -r): Se rakkeklåde. Kilder

rakkeklåde

(-n, -r) gl. rakkeklode: Rund trækugle med hul igennem. Kuglen trækkes på ... Se artiklen

rakkeline

(-n, -r): -
parrel rope // parrel pendant.
[Saint] Kilder

rakkenedhaler

(-en, -e): downhaul of the parrel.
[Röding] Kilder

rakkeskinkel

(-skinklen, -skinkler): "Det Stykke af Stor- og Fokkeraaens Rakketrosse, som ... Se artiklen

rakkeslæde

(-n, -r): Afstandsstykke mellem en rakkes enkelte rundtgående liner med ... Se artiklen

rakkespil

(let, -): "En Machine til at sætte Stænge-Vanter stive med, og bestaaer af ... Se artiklen

rakketalje

(-n, -r): "Rakke-Tallier, kaldes Tallier der fra Under Ræerne farer langs ned ... Se artiklen

rakketov

(-t, -e): Dss. rakketrosse.
parrel-rope // truss.
[Röding]
Kilder

rakketrosse

(-n, -r): Tov, der er trukket gennem klåderne og slæderne i en rakke og tages ... Se artiklen

rakketønde

(-n, -r): Tøndeformet cylinder, der som en rakke farer på masten og holder ... Se artiklen

rakstævnet

(adj): "I årets løb er modtaget tegninger til halvdæksbåden „Peter" af ... Se artiklen

ralpumper

(-en, -e): Specialskib udrustet, så det kan suge ral og grus fra havbunden op ... Se artiklen

ram

(-men, -mer): Vædderskib. Se SM4 - steamram, ny type krigsskibe 1860-. "Th ... Se artiklen

ramark

(Engelsk udtryk): Radarsignal fra bøjer, der udsender radarimpulser, og som ... Se artiklen

rambuk

(-ken, -ke) rammel gl.: 1. Rambukken brugtes på værfter til at bank ... Se artiklen

ramkile

(-n, -r): Også kaldet hælkile. Kiler ca. 4 fod lange, som skibets hæl ... Se artiklen

ramme

(vb): I udtryk som fx: ramme pæle eller banke pæle i, dvs. et skib ... Se artiklen

ramme, sengeramme

(-n, -r): Sengeramme, der i orlogsflåden især, kunne samles og opsættes samt ... Se artiklen

rammeantenne

(-n, -r): Antenne der i et lodret plan består af et cirkulært, rhombeformet ... Se artiklen

rammer

(-en, -e) gl. også rammere i sgl. "En Rammer er et fiirkantet Stykke Egetræ ... Se artiklen

rampe

(-n, -r): Adgangsbane, der kan være hængslet i sin underende og ved rejsning ... Se artiklen

ramponere

(vb): Ramponere et skib = beskadige et (fjendtligt) skib. disable ... Se artiklen

ramsaltet

(adj): Kraftigt saltet.
hard salted.
[H&S 1950 p.77] Kilder

ramslag

(-et, -): "Brugt ramslag på egen ponton egnet til slæb over kortere distancer ... Se artiklen

ramslæde

(-n, -r): Træklods, der er nedfalset i en på jukker anbragt trærende. På ... Se artiklen

rançon

(-en, -er): Proviantration for en dag.
daily allowance.
[KOF, Saint] Kilder

rançonfad, ransonfad

(-et, -e): Træfad, rundt med større diameter i bund end i top. Lukket med ... Se artiklen

rançonholt

(-et, -er): Tømmer i træskibets skrog. toptimber of the fashion ... Se artiklen

rand

(-en, -e): Kant. Brugt i udtryk som lade løbe mærssejl på rand, dss. sejle ... Se artiklen

randhav

(-et, -e): Et hav, der er delvis indesluttet i land, men har adgang til ... Se artiklen

randjord

(-en, -): "Eksempelvis var dækket på de første kvaser blot lavet af høvlede ... Se artiklen

randmatte

(-n, -r): Matter anbragt på forkanten af mærset for at hindre skamfiling af ... Se artiklen

randplanke

(-n, -r): "Omkring opstående dele såsom dækshuse, luger og lignende ... Se artiklen

randvand

(-et, -e): "Vandlag, der ligger over, under eller omgiver et oliefelt eller ... Se artiklen

rang

(-en, -): 1. Indplacering af krigsskibe efter størrelse. Hve ... Se artiklen

rangere

(vb): Indordne i rangfølge eller nummerorden.
rank.
[MHT4 1992] Kilder

rangoon-ventilator

(-en, -er): Riskanal til luftventilation i rislast. Trækanal til ventilation. ... Se artiklen

rangskib

(-et, -e): Dss. linjeskib.
ship of the line.
[SkibeiSøen p.25 + 40] Kilder

rank

(adj): Et skibs stabilitet, når metacenterhøjden er lav, tyngdepunktet ligger ... Se artiklen

rankefod

(-foden, -fødder):Gruppe af småkrebs: langhalse og rurer. De klækkes som ... Se artiklen

Rankines våde overflade

Rankines forøgede våde overflade: Er en forøgelsesfaktor der anvendes på et ... Se artiklen

ransonfad

(-et, -e): Dss. rançonfad, se ovenstående.
[FUN] Kilder

ransonfad

(-et, -e) ranzonfad: Drikkevandstønde, der stod på dækket af sejlskibene. ... Se artiklen

ransonholt

(-et, -er): Dss. rançonholt, se ovenstående.
[FUN] Kilder

ransonholt

(-et, -er) ransonbjælke, ranzonholt, rantzonbjælke: Agterspejlets sideramme, ... Se artiklen

ranzon

(-en, -er): Løsepenge, der betales til fjenden for at få udleveret fanger ... Se artiklen

rappert

(-en, -er) rapert: Bevægeligt kanonfundament på et skib. gun car ... Se artiklen

rasere

(vb): Dss. nedtakle.
unrig.
[DDV p.204] Kilder

Rasmus

Slang om havet, når det er oprørt under storm. "Rasmus er vred" = svær ... Se artiklen

rat

(-tet, -): Styrehjul, ved hvis aktivering rorgængeren ved at dreje det, som et ... Se artiklen

rataksel

(-en, -er): Akslen som skibets styrerat sidder fast på.wheel axle ... Se artiklen

rate

(-n, -r): Fragtrate.rate. Fast rate. ... Se artiklen

ratfod

(-foden, -fødder): "Drejes Roret alene ved Haandkraft, gaar Styreledningen, ... Se artiklen

rathus

(-et, -e): Dss. brohus. I de første huse til rorgængeren var der ikke meget ... Se artiklen

rating

(-en, -er): Klassificering af både ved kapsejlads.
rating.
[S&M] Kilder

ration

(-en, -er): Kostforplejningsmængde i en given periode for et givent antal ... Se artiklen

rationsfad

(-et, -e): Se ransonfad.
[VerV1 p.125] Kilder

ratknage

(-n, -r): Håndtagsrundstok på ydersiden af rattets omfangscirkelliste. ... Se artiklen

ratline

(-n, -r): Linen, der ligger rundt om rataksens rulle, ratstammen, og hvorfra ... Se artiklen

ratmærke

(-t, -r): Godkendelsesmærke for skibsudstyr, der har passeret CE-godkendelse i ... Se artiklen

ratpiedestal

(-en, -er): Ratpiedestal med plads til det hele. [Forberedt til indbygning af ... Se artiklen

ratstamme

(-n, -r): Ratstammen er den vandrette cylinder, som rattet via en aksel drejer. ... Se artiklen

ratstol

(-en, -e): Stol til rorgænger.
chair.
[HAR] Kilder

rattap

(-pen, -pe): Dss. rataksel.
spindle of the wheel.
[HAR] Kilder

ratviser

(-en, -e): Viser, der indikerer rorets stilling i forhold til midtskibs. ... Se artiklen

ravndug

(-en, -e): Også ravendug. Stærkt, meget tæt og fast vævet lærred, som dog ... Se artiklen

RCC

Engelsk forkortelse for Rescue Coordination Centre. Flyvev ... Se artiklen

RDF

Engelsk forkortelse for radio direction finder.
[ARPA] Kilder

RDT

Engelsk forkortelse for Rotation Directive Transmission.
[FiSøNy p.527] Kilder

reacher

(-en, -e): På fritidsfartøjer en genua - et sejl, der sættes under ... Se artiklen

reb

(-et, -): 1. Reb i et sejl, formindskelse af et sejls areal ve ... Se artiklen

rebbolt

(-en, -e): "Alle Sejl kan rebes ved Rebbaand, der sidder i flere vandrette ... Se artiklen

rebbånd

(-et, -): 1. Korte liner, der er fæstnet gennem et sejls rebhull ... Se artiklen

rebe

(vb): Om sejl, når man ved at folde noget af det sammen mindsker vindtrykket ... Se artiklen

rebeapparat

(-et, -er): Beslag med tandhjul ved bomenden mod svanehalsen til at rulle ... Se artiklen

rebebånd, rebningsbånd

(-et, -): Se rebbånd ovenstående.
reef.
[DDV p.144, FMK p.114] Kilder

reberbane

(-n, -r): En lang bygning med frit indre i en længde af 300 til 400 meter, ... Se artiklen

rebhul

(-let, -ler): De huller, der er syet i sejlet i rækker tværs over, og ... Se artiklen

rebjolle

(-n, -r): Talje, der anvendes til at hale et stykke af det stående lig på et ... Se artiklen

rebknyttelse

(-n, -r): "Rebknyttelser kan være anbragt i sejlet til et, to eller tre reb, ... Se artiklen

rebkovs

(-en, -e): Kovse på ligene af et sejl hvorigennem reb, stikbovter, kan ... Se artiklen

rebløjert

(-en, -er): Der sidder en løjert i liget i hver ende af et råsejls ... Se artiklen

rebning

(-en, -er): Formindskelse af et sejls flade ved at sammenfolde en del af ... Se artiklen

rebsejsing

(-en, -er) gl. Seising: Sejsinger, der på de større sejl sidder i rebhullerne ... Se artiklen

rebskinkel

(-skinklen, -skinkler): Også kaldet rebtaljeskinkel. Tov, der fra en løjert i ... Se artiklen

rebslager

(-en, -e): Håndværker, der fremstiller tovværk.ropemaker // rop ... Se artiklen

rebslagerbane

(-n, -r): Se reberbane ovenstående.
rope-walk.
[Röding] Kilder

rebslagning

(-en, -er): laying of ropes and cables.
[Saint] Kilder

rebstreg

(-en, -er): Forstærkning af et sejl ved en sejldugsstrimmel syet tværs over ... Se artiklen

rebtalje

(-n, -r): Talje, der bruges til at strække et sejls hjørne ud til rånokken ... Se artiklen

Rebækror

Roret blev fundet på vrag fra middelalderen. Se nærmere om fundet i: [H&S44 p.111] Kilder

recess

(-en, -er): Recess for trykleje. Reces i skanseklædning for faldereb. ... Se artiklen

reciproskop

(-et, -er): Instrument, der skulle forbedre øjets mulighed for at se objekter ... Se artiklen

recognoserfartøj

(-et, -er) Recognoceer-Fartøi gl.:
advice-boat.
[HAR] Kilder

rectakonnossement

(-et, -er): "Er konnossementet udstedt direkte til modtagere og ikke indeholder ... Se artiklen

rectascensionscirkellinje

(-n, -r): "Rectascensionscirkellinier elelr Timecirkellinier er halve ... Se artiklen

red

(-en, -er) Rhed, Reed, Rede (gl.): Område foran en havn og gerne med nogen ... Se artiklen

Red Ensign

(eng.): Det engelske flag for handelsskibe. Se også R ... Se artiklen

rede

(vb): I udtrykket: rede efter på en ende, dvs. klare tovet op opgå knob, ... Se artiklen

reder

(-en, -e): 1. Skibsreder. Person, der driver skibsfart med egn ... Se artiklen

rederansvar

(-et, -): Rederens ansvar over for indgåede aftaler, havarier, ulykker, skade ... Se artiklen

rederi

(-et, -er): Firma, der som hovedbeskæftigelse har ejerskab og / eller drift af ... Se artiklen

rederiansat

(adj): Medarbejder i et rederi.
company employed.
[SML p.14] Kilder

rederidrift

(-en, -er): Udførelsen af arbejdet med at beskæftige, vedligeholde, købe og ... Se artiklen

Rederiet A.E. Sørensen

"Rederiet A.E. Sørensen grundlagde i 1918 sin rederivirksomhed i Svendborg med ... Se artiklen

Rederiet Ove Skou

"Rederiet Ove Skou blev grundlagt den 1. april 1929, hvilken dato skibsreder ... Se artiklen

Rederiet Valdemar Nielsen

"Rederiet Valdemar Nielsen er oprettet i 1929 med stenfiskeri, uddybning, ... Se artiklen

rederiflag

(-et, -): Kontorflag. Reklameflag for et rederi. Rederiflag og ... Se artiklen

Rederiforeningen af 1895

Brancheorganisation for rederier, der driver mindre skibe, stiftet 1. januar ... Se artiklen

Rederiforeningen af 1941

"Paa et Møde forleden blev der dannet en Sammenslutning af Redere for mindre ... Se artiklen

Rederiforeningen for mindre skibe

Arbejdsgiverorganisation og brancheorganisation for rederier, der driver skibe ... Se artiklen

rederikommanditselskab

(-et, -er): Selskabsform mellem en eller flere komplementarer, der hæfter ... Se artiklen

rederikontor

(-et, -er): Rederiselskabs kontor, hvorfra driften af skibene foregår. ... Se artiklen

rederkammer

(-kammeret, -kamre): "På brodækket er skibets to største passagerkamre - de ... Se artiklen

redningsaktion

(-en, -er): Redning af personer: rescue operation. Red ... Se artiklen

redningsapparat

(-et, -er): Under Cartes raketapparat er o ... Se artiklen

redningsarbejde

(-t, -r): Arbejde i forbindelse med redning af personer og værdier til søs. ... Se artiklen

redningsblus

(-set, -): Pyroteknisk nødsignal. Nødsignal med en antændelig ladning, der ... Se artiklen

redningsbælte

(-et, -er): "Redningsbælterne er Veste af dobbelt Sejldug, der ved Stikninger ... Se artiklen

redningsbøje

(-n,-r): Dss. redningskrans.
lifebuoy.
[FKT p.78, SEH p.177] Kilder

redningsbåd

(-en, -e): Stærkt og sødygtigt fartøj, der kan ros el. er motordrevet og som ... Se artiklen

redningsbådsmanøvre

(-n, -r): Øvelse, hvor skibets besætning opøves i brug af redningsbåden, ... Se artiklen

redningsbådssender

(-en, -e): Transportabel nødradio, der kan tages med i en redningsbåd og ... Se artiklen

redningsbådsstation

(-en, -er): Samlingssted på skibet, hvor passagerer og besætning skal samles, ... Se artiklen

redningsdragt

(-en, -er): Overlevelsesdragt til brug for søfarende i nødsituationer, hvor ... Se artiklen

redningsdykkerklokke

(-n, -r): Aflukket trykbeholder med anordning for nedsænkning i havet fra ... Se artiklen

redningsfartøj

(-et, -er): Redningsbåd, der er beregnet til at redde menneskeliv og som ... Se artiklen

redningsflåde

(-n, -r): Gummiflåde eller flåde af andet materiale beregnet som ... Se artiklen

redningsflådecertifikat

(-et, -er): Bevis på en redningsflådes kvalitet, eftersyn eller anden form ... Se artiklen

redningsforsøg

(-et, -): Forsøg på redning, der endnu ikke er lykkedes eller som er ... Se artiklen

redningskapsel

(-selen, -sler): Lukket beholder eller kapsel stor nok til at indeholde en ... Se artiklen

redningsklokke

(-n, -r): Redningsdykkerklokke med to rum, hvor mandskab kan opholde sig i det ... Se artiklen

redningskrans

(-en, -e): Dss. bjærgemærs. En krans af materiale, der kan flyde og holde en ... Se artiklen

redningsline

(-n, -r): Line fastgjort i bugter rundt langs ydersiden af en redningsbåd, så ... Se artiklen

redningsliste

(-n, -r): "Rednings Lister, kaldes de Lister der anbringes paa Fortynningen af ... Se artiklen

redningsmand

(-manden, -mænd): "I alt involverer Farvandsvæsenet 200 redningsmænd, ... Se artiklen

redningsmaskine

(-n, -r): Gl. for redningskrans.
lifebuoy.
[HAR] Kilder

redningsmateriel

(-et, -): Omfatter de forskellige redningsobjekter som redningsbåd, flåde, ... Se artiklen

redningsmiddel

(-delet, -ler): Redningsbåd, redningsflåde.life saving appliance ... Se artiklen

redningsmorter

(-en, -er): Lineudskydningskanon, der kan operere fra en kyst til et skib. ... Se artiklen

redningsnet

(-tet, -): Se Dacon Scoop. straight ... Se artiklen

redningsoperation

(-en, -er): Indsats for redning af menneskeliv eller skib med redningsskib, fly ... Se artiklen

redningsorganisation

(-en, -er): Den landbaserede organisation, der tager sig af ... Se artiklen

redningspil

(-en, -e): et linekastningsgevær. line-throwing apparatus ... Se artiklen

redningspontonflåde

(-n, -r): "I 1872 konstruerede den danske branddirektør J.P. Matthiesen en ... Se artiklen

redningsring

(-en, -e): Flydbar gummiring fastgjort til en redningsline, der kan udkastes ... Se artiklen

redningssignal

(-et, -er): Signaler, der kan a) anvendes af skibe for at signalere t ... Se artiklen

redningssignaltavle

(-n, -r): Tavle, der viser de anvendelige redningssignaler som røde håndblus, ... Se artiklen

redningsskib

(-et, -e): Normalt betegnelsen for de større skibe, som administreres af ... Se artiklen

redningsskøjte

(-n, -r): Mindre sejlskib, der kan udføre redningsoperationer fra landbaseret ... Se artiklen

redningsslynge

(-n, -r): Bæregjord, der kan placeres omkring en skibbruden, overbordfalden ... Se artiklen

redningsstation

(-en, -er): Sted på kyst eller i havn, hvorfra kan udsendes redningsfartøj ... Se artiklen

redningsstol

(-en, -e): Redningsbælte der er fastgjort med en tre- eller firparts hanefod ... Se artiklen

redningstjeneste

(-n,-r): Dss. redningsservice og redningsorganisation.life-saving ... Se artiklen

redningsvest

(-en, -e): Plader eller kasseformede opdriftsmidler som fx flamingoplade ... Se artiklen

Redningsvæsenet

I 1850 til 1852 opførte staten 21 redningsstationer langs Jyllands Vestkyst, ... Se artiklen

redskab

(-et, -er): Dss. rigning. rigging.[KOF, Saint] l ... Se artiklen

reducere

(vb): Formindske, fx fart el. klokke.
reduce.
[NAV6 p.215] Kilder

Redwood

Målemetode til olies viskositet. Reddwoodtallet for en olie blev tidligere ... Se artiklen

reefer

(-en, -er): Engelsk for køleskib. Ordet bruges i mere uformelt sprog samt ... Se artiklen

reefer plug

(-en, -s): Elektrisk stikkontakt til tilslutning af kølecontainere i et skib. ... Se artiklen

reeferfart

(-en, -er): "Rederiet har siden halvtredserne været specialister i reeferfart ... Se artiklen

reeferlastrum

(-met, -): Lastrum, der er isoleret og forsynet med køle- eller ... Se artiklen

reeferskib

(-et, -e): Skibstype, der er indrettet til at føre køleladning og ... Se artiklen

reeferstik

(-ket, -): Dss. reeferplug.
reefer plug.
[SØF50/1990] Kilder

referenceelektrode

(-n, -r): Elektrode, isoleret fra skibsbunden, der automatisk regulerer en ... Se artiklen

Reffuehallit

Reffuehallit er Benedichts navn for grunden Revshalen øst for København i ... Se artiklen

refleksbånd

(-et, -): Reflekterende selvklæbende tape, der påsættes redningsveste, ... Se artiklen

refleksion

(-en, -er): Tilbagekastning. Diffus reflektion og falsk reflektion. ... Se artiklen

reflektionscirkel

(-klen, -kler): Højdemålingsinstrument. -.[MarK2 ... Se artiklen

reflektor

(-en, -er): Reflektorer, der kan tilbagekaste lys eller radarbølger anvendes i ... Se artiklen

reflektorantenne

(-n, -r): Antenne, der kan opfange reflekterede signaler. reflecto ... Se artiklen

reflektorkompas

(-set, -ser): Kompas, der i bunden har en glasplade, så en rorgænger fra ... Se artiklen

refraktion

(-en, -er): Afbøjning. Fejl i en målt højde af et himmellegeme pga. lysets ... Se artiklen

regelværk

(-et, -er): Oversigt over artiklen om regelværkers struktur. Artiklen er ikke ... Se artiklen

regere

(vb): Dss. manøvrere med et skib, have det under kommando, få det til at ... Se artiklen

regering

(-en, -er): I udtryk som: sejlenes regering.management ... Se artiklen

regionallodsning

(-en, -er): " Farvandsvæsenet forudser i sit oplæg, at der vil kunne opstå ... Se artiklen

register

(-et, -e): 1. bog til notering af forsk. observationer. Fx Re ... Se artiklen

registerskib

(-et, -e): 1. Skib, der var beskæftiget i den spanske sølvflåde ... Se artiklen

registerton

(-et, -s): Rummål på 2,83 m3 = 100 engelske kubikfeet = 91,59 dansk ... Se artiklen

registertonnage

(-n, -r): Et mål for skibet rumindhold udtrykt i registerton, se ovenstående. ... Se artiklen

registrering

(-en, -er): Anmeldelse til et skibsregister. I registeret opbevares oplysninger ... Se artiklen

registreringsafstand

(-en, -e): Maksimum afstand på hvilken en radar kan måle et ekko. ... Se artiklen

registreringsblad

(-et, -e): Den side i registeret, hvor skibets enkeltheder er anført. ... Se artiklen

registreringsbog

(-bogen, bøger): Bog hvori der førtes regnskab over afdødes ejendele. ... Se artiklen

registreringsbogstav

(-et, -er): Ved et skibs registrering tildeles det (efter 1867) fire ... Se artiklen

registreringsbureau

(-et, -er): Myndighedskontor oprettet ved Lov af 13.3.1867, hvor registreringen ... Se artiklen

registreringscertifikat

(-et, -er): A document which provides evidence of title to ownership, and ... Se artiklen

registreringspapir

(-et, -er): Dss. registreringscertifikat. registration certificate ... Se artiklen

reglement

(-et, -er): "Reglementet i et Skib, kaldes en Fortægnelse paa alt hvad der ... Se artiklen

regleringskommission

(-en, -er): Kommission under admiralitetet, der i perioder var sammenlagt med ... Se artiklen

regn

(-en, -): Nedbør, der falder som vanddråber fra en sky. rain. Pr ... Se artiklen

regnbue

(-n, -r): Lysfænomen dannet af solens stråler ved brydning i atmosfærens ... Se artiklen

regnhullet

Dss. Det vindstille Bælte.
The Doldrums.
[Benzon] Kilder

regnsejl

(-et, -): Sejldug syet sammen til større flader, der kan opspændes over ... Se artiklen

regnstøv

(-et, -): Søvand, der af vinden i små dråber drives gennem luften. ... Se artiklen

regntykning

(-en, -er): Kraftigt regnvejr med en styrke eller en støvregn, der har ... Se artiklen

regntåge

(-n, -r): Regnvejr, der har nedsat sigtbarheden.
rainy mist.
[NauM p.68] Kilder

reguleringssløjfe

(-n, -r): Funktion i et autopilotanlæg, der sørger for, at kursudsving bliver ... Se artiklen

Regulus

Stjernen Alfa Leonis i stjernbilledet Leo, Løven, på den n-lige halvkugle. ... Se artiklen

rejse

(-n, -r): Bevægelse fra et sted til et andet. voyage // passage ... Se artiklen

rejse

(vb): I udtryk som: bovsprydet rejser.bowsprit steeves ... Se artiklen

rejsebefragtning

(-en, -er): trip charter // round charter // run charter. Kilder

rejsebefragtning

(-en, -er): voyage charter.[BEF p.11 + 13, EL] Se ... Se artiklen

rejsecerteparti

(-et, -er): Certeparti afsluttet for en enkelt rejse.[BEF p.13] "Et tank ... Se artiklen

rejsecharter

(-en, -e): Dss. rejsecerteparti.
voyage charter-party.
[SØT p.44] Kilder

rejseforhyring

(-en, -er): Mønstring af mandskab til et skib for en enkelt rejse. ... Se artiklen

rejseforløb

(-et, -): [XXXVI, STk. 1] "Om Differentz udi Coursen og Gisningen. Saafre ... Se artiklen

rejseforsikring

(-en, -er): Forsikring for et skib udtaget til en enkelt rejse. Hvilket kan ... Se artiklen

rejsefragt

(-en, -er): Fragtbeløb, der forfalder for en enkelt rejse eller per rejse. ... Se artiklen

rejseoverslag

(-et, -): Budgetmæssigt overslag over omkostninger og indtægter ved en rejse. ... Se artiklen

rejsepenge

(-, -ne): Penge, diæt, forskud, ydet en sømand, der rejser i rederiets ... Se artiklen

rejseplanlægning

(-en, -er): Navigatørens forberedelse til en rejse, hvor det kontrolleres, om ... Se artiklen

rejserapport

(-en, -er): Rapport, der udfærdiges om bord og hjemsendes til rederiet efter ... Se artiklen

rejsesvind

(-et, -): Svind i ladningen undervejs. Svind kan skyldes indtørring eller det ... Se artiklen

rejsning

(-en, -er): 1. Om masterne og det opstående. Takkelage. Maste ... Se artiklen

rejsningslinje

(-n, -r): "Den Linie paa Skibets Tegning, som angiver dette Spring." ... Se artiklen

rekrystallisering

(-en, -er): Dss. udglødning. Behandling af stål anvendt til skibsbygning for ... Se artiklen

rektakonnossement

(-et, -er): Dss. rectakonnossement.
[BEF p.54] Kilder

rektascension

(-en, -er) Rectasention gl.: "Lige Ascension. Herved forstås buen af ækvator ... Se artiklen

relativ

(adj.): I udtryk som: relativ bevægelse, i forbindelse med radarnavi ... Se artiklen

relet

Eng. for genudlejning. Om skib el. ladning som befragteren genudlejer i eget ... Se artiklen

Rem

Rem er Benedichts navn for Rømø i Vadehavet.
[BEN p.268] Kilder

remanens

(-en, -er): Om jern, der vanskeligt lader sig magnetisere, men til gengæld ... Se artiklen

remmenål

(-en, -e): En kobbernål på omtrent 12 tommers længde, som man stikker gennem ... Se artiklen

remmestik

(-ket, -): Stik brugt til at sammenbinde to gjorde eller remme.har ... Se artiklen

ren

(adj) reen: I udtryk som: ren kyst, kystfarvand, hvor der er sejlbart ... Se artiklen

rende

(-n, -r): 1. Dss. sejlløb. Dybeste del af farvand. fairway ... Se artiklen

rende

(vb): I udtryk som: Rende op i vinden.
run up into the wind.
[SBL p.83] Kilder

rendegarn

(-et, -): Rendegarn i sejldug er et ældre udtryk for kædegarnet eller ... Se artiklen

rendesten

(-en, -e): Vandrenden nederst i skibet, hvori vandet kan samle sig og derfra ... Se artiklen

rendestensgarnering

(-en, -er): Planker dækkende over rendestene langs skibssiden i lastrum og i ... Se artiklen

rendestenssdæksel

(-et, -er): Dæksel over rendesten. I lastrum er rendestenen ofte dækket med ... Se artiklen

rendestensvand

(-et, -): Det snavsede vand, der samler sig i skibets bund langs skibssiderne ... Se artiklen

rendestensvinkel

(-en, -er): Vinkeljern, der er nittet eller svejset til dækket og med vinklen ... Se artiklen

rendezvous

(fr): Beordret samlingssted for en flåde.
rendezvous.
[Röding] Kilder

rending

(-en, -er): 1. En slangning af smækkert tovværk mellem svæ ... Se artiklen

rendingstov

(-et, -e) Rendingsline: Tov eller line, der anvendes i forbindelse med rending ... Se artiklen

rengøre

(vb): Rengøre bunden af et skib, mens det i ebbetiden ligger tørt. ... Se artiklen

rengøring

(-en, -er): Renholdelse, nedvaskning og spuling. [XXXIII, Stk. 1] "Og efter ... Se artiklen

rense

(vb): Brugt i udtryk som fx: rense bunden. "Vi gik derfra til Nieuchw ... Se artiklen

rensevand

(-et, -): Vand, der har været benyttet til tankrensning (offshoreindustrien). ... Se artiklen

rensningsgrad

(-en, -er): Grad af rensning iht. dansk standard DS2019 benævnes med ... Se artiklen

reparation

(-en, -er): reapir.[Saint] give et skib en hove ... Se artiklen

reparationsværft

(-et, -er): "... den trend, der i de seneste år er vokset frem omkring alle ... Se artiklen

repeaterkompas

(-set, -ser): Slavekompas, der følger visningen på et hovedkompas. ... Se artiklen

repetere

(vb): Repetere signaler. "Ved at heise Repeteerflag tilkjendegives, at man h ... Se artiklen

repeterflag

(-et, -): "Et Flag, som heises paa det Skib, som Signalet gives til, for at ... Se artiklen

repeterfregat

(-ten, -ter): Fregat, der placeres i en afstand fra kommandoskibet, så det kan ... Se artiklen

repetiteur

(-en, -er): Dss. en repeterfregat - eller andet skib i samme rolle - se ... Se artiklen

repetitør

(-en, -er): Dss. ovenstående repetiteur.
repeater.
[TUS p.382] Kilder

resalutere

(vb): Besvare en salut.
return the salute.
[Röding] Kilder

rescue basket

(eng.): "Transfer af personel fra offshore-installation til skib og omvendt ... Se artiklen

rescueboat

(eng.): Hurtig redningsbåd til at opsamle overbordfaldne personer med. ... Se artiklen

reserveanker

spare anchor.
Se også under pligtanker.
[DST, IMK, Röding, TMO] Kilder

reservebæreevne

(-n, -r): Den vægt et skib ved en given dybgang kan bære før en ... Se artiklen

reservedeplacement

(-et, -er): Det deplacement, der endnu kan udnyttes, før en ikke vnadtæt del ... Se artiklen

reservelods

(-en, -er): Ekstra lods, der ikke er fast ansat ved et lodseri.ext ... Se artiklen

reserveopdrift

(-en, -er): "Et skibs synker først, når reserveopdriften er opbrugt af vand, ... Se artiklen

reservepropeller

(-en, -e): Ekstra fremdrivningsskrue, der tidligere medførtes om bord stuves ... Se artiklen

reservepumpe

(-n, -r): Ekstra pumpe.
stand by pump.
[EL] Kilder

reservestyreanlæg

(-get, -): Ekstra styreanlæg, der oftest er placeret i eller ved ... Se artiklen

resonansfrekvens

(-en, -er): "Rystelserne vil i så fald blive særlig voldsomme, når deres ... Se artiklen

resonanskavitet

(-en, -er): Hulrum i magnetronen i et radaranlæg.resonance cavity ... Se artiklen

restaurantsafdeling

(-en, -er): Restaurationsafdeling. Den afdeling i et skib, der tager sig af ... Se artiklen

restaurationspersonale

(-t, -r): catering staff.
[EST] Kilder

reststabilitet

(-en, -er): Den tilbageværende stabilitet, når et skib har været ude for et ... Se artiklen

ret

I udtryk som fx: ret agterud.straight aft. ... Se artiklen

retardation

(-en, -er): Kronometerets tab på 24 timer.
retardation.
[DMO] Kilder

retentionsevne

(-n, -r): Evne til at kunne bevare en en gang opnået magnetstyrke i et ... Se artiklen

retgird

(-en, -er): Afstanden fra vandlinjen udvendigt til kølens underkant og til ... Se artiklen

retgird

(-en, -er) fra eng.: Mål, der indgår i måleregel. Afstanden mellem ... Se artiklen

retiradeorden

(-en, -er): Krigsskibes formation under tilbagetrækning, der ofte var i en ... Se artiklen

retlinet

(adj): Dækkets retlinie.rectilinear // straight.[ ... Se artiklen

retlinjemahl

(-en, -er): "Saaledes kaldes de Mahle, der tages indenbords i en Skibsbygning ... Se artiklen

retning

(-en, -er): Retninger kan udtrykkes absolut eller relativt. Absolut retning ... Se artiklen

retningsantenne

(-n, -r): Antenne, der er drejelig, og enten roterende eller kan fast ... Se artiklen

retningsfinder

(-en, -e): Radiopejler. "AALBORGHUS er forsynet med traadløs Telegraf og ... Se artiklen

retningsfyr

(-et, -e): Fyr, der viser lys i et meget smalt vinkelområde. direct ... Se artiklen

retningskarakteristik

(-ken, -ker): Udtryk for antennens evne til at registrere signaler i forhold ... Se artiklen

retrograd bevægelse

(-n, -r): Om indre planeters tilsyneladende bevæglese baglæns set fra jorden. ... Se artiklen

retrorefleksivt

(adj): Om materiale brugt til afmærkning af redningsmateriel for lettere ... Se artiklen

retslået

(adj): Om tovværk. Højreslået = trosseslået.righthanded rope ... Se artiklen

retstævnet

(adj): Stævnens forløb over vandlinien er ret = lige, men ikke nødvendigvis ... Se artiklen

rette

(vb): I udtryk som: rette bestikket efter opnåede observationer. ... Se artiklen

rettelse

(-n, -r): Rettelseværdi, der skal anvendes på udregning af observationer af ... Se artiklen

rettelsesbog

(-bogen, -bøger): Bog, hvori rettelser til søkort indføres og mærkes af, ... Se artiklen

retterbræt

(-brættet, -brædder): "Et Brædt af 4 til 8 Fods Længde og omtrent 6 Tommer ... Se artiklen

rettømmer

(-et, -): Lige tømmer.straight timber.[HAR, DMO] ... Se artiklen

retvisende

(adj): Retning angivet efter jorden gradnet i forhold til nord/sydpol. I udtryk ... Se artiklen

retøkse

(-n, -r): Dss. bil. Anvendes ved tilhugning af tømmer til lige sider i ... Se artiklen

rev

(-et, -): 1. Landfast sand- el. stengrund, oftest bredest ved ... Se artiklen

revanchere

(vb): "Løftet i brevet til Admiralitetet om at revanchere sig var ikke noget ... Se artiklen

reveffekt

(-en, -er): Samme effekt som ved et naturligt ref forekommer også ved ... Se artiklen

reveille

(-n, -r): "Slaae Reveille." to beat a reveille on the drum, as at ... Se artiklen

reverber

(-en, -e): Roteringsanordning til fyrlamper.rotating reflector lam ... Se artiklen

reveren

(-en, -er): Gammelt ord for en å eller strøm. "Pladsen ud til reveren (åen) ... Se artiklen

revers

(-en, -er): Tolddokument udstedt af en toldkontrollant om bord, hvori er ... Se artiklen

reverset

"Vi sejlede til en plads på Thamesfloden, hvor vi lossede oliekagerne, og ... Se artiklen

revhaj

(-en ,-er): Sorttippet revhaj. Lat. Carcharhinus melanopterus. ... Se artiklen

revier

(-et, -er): Flodmunding.estuary.[NAV7 p.340, Søen ... Se artiklen

revle

(-n, -r): Mindre sandbanke, oftest parallelt med kysten. "Svær sø på ... Se artiklen

revlehaj

(-en, -er): Lat. Carcharhinus plumbeus.
sandbar shark.
[Kattegatcenter] Kilder

revlekam

(-men, -me): En revles overkant længdevis. "Med oprørt hav viser ... Se artiklen

revolvere

(vb): Rotere. Om fyr, der udsender roterende lyskegle. "Ved Calais vises 1 Fyr, ... Se artiklen

rhombelinie

(-n, -r): Den direkte kurs mellem to punkter.
rhumbline.
[VinderManual] Kilder

ri

(-en, -er): En lang bøjelig stang, der bruges som målestage ved skibsbygning. ... Se artiklen

ri

(vb): Grundbetydning sy. "Rie sammen eller til. Naar tvende Touge fare jævn ... Se artiklen

rib

(eng.): Engelsk forkortelse for rigid inflatable boat. En ... Se artiklen

ribbe

(-n, -r): Dæksribbe, der er mindre dimensionerede bjælker end ... Se artiklen

ribbebygget

(adj): Om kajak: "... ribbebygget på bøjede spanter, svøb."rib- ... Se artiklen

Riberuig

Riberuig er Benedichts navn for Ribevig inden for Kvaase Fjord på Norges ... Se artiklen

ridder

(-en, -e): Rytter på en pert.
stirrup of a horse.
[Saint] Kilder

ridder

(-en, -e): Riddere til perter, dvs. de lodretgående tov eller wirer, der ... Se artiklen

ride

(vb): I udtryk som: 1. ride en storm af.ride ... Se artiklen

ride for et anker

Dss. ligge til ankers. "Skibet stamper ved stærk vind og høj sø for sit ... Se artiklen

rider

(-en, -e): "Rider. Er et Bændsel der bliver lagt mellem tvende Øine eller ... Se artiklen

rig

(-gen, -ge): Udtryk der dækker alt i forbindelse med opstående master, stag, ... Se artiklen

Rige

Rige er Benedichts navn for Rye, en tidligere havneby ved Englands sydkyst i ... Se artiklen

Rigel

Stjerne i stjernebilledet Orion, Beta Orionis. Størrelse 0,34m.Ri ... Se artiklen

Rigel Kentaurus

Stjernen Alfa Centaurii, Toliman, Vinrankeskuddet, Rigel Kent, Kentaurens Fod. ... Se artiklen

rigge

(vb): Gøre klar, montere. I udtryk som: rigge pumpen.r ... Se artiklen

rigger

(-en, -e): Sømand, der har kendskab til et sejlskibs stående og løbende ... Se artiklen

rigkæde

(-n, -r): "Der er også kabelarhjul til håndtering af ankerkæde og ... Se artiklen

rigning

(-en, -er): Sætte rigning: "Det gode Veir benyttedes blandt andet til ... Se artiklen

rigningsskrue

(-n, -r): En slags skruetvinge, hvori man kan placere to wirer, der skal ... Se artiklen

rigningstegning

(-en, -er): Tegning udført på et værft visende et skibs rigning med stående ... Se artiklen

rigningswire

(-n, -r): Wiretype egnet til anvendelse i riggen. Som stående rig skal wiren ... Se artiklen

rigsadmiral

(-en, -er): Titel anvendt i renæssancen for den øverstbefalende admiral i ... Se artiklen

rigsviceadmiral

(-en, -er): Deputy Admiral of the Fleet.
[JUEL p.20] Kilder

rii

(?): Dss. senter. Lister eller brædder, der under et skibs træbygning ... Se artiklen

rim

(-men, -): Iiskrystaller dannet ved frysning af underafkølede vanddråber i ... Se artiklen

rimfrost

(-en, -): Afsætning af is dannet ved sublimering af vanddamp på overfladen af ... Se artiklen

rimtåge

(-n, -r): Underafkølet luft med vanddråber, som ved temperaturer under ... Se artiklen

ring

(-en, -e): 1. ring.[Saint] anker ... Se artiklen

ringbolt

(-en, -e): Bolt eller forskruning, der i den ydre ende har en ring, der fx kan ... Se artiklen

ringdæk

(-ket, -): Smalt dæk, der løber langs essingen i en i øvrigt dæksløs båd. ... Se artiklen

ringformet

(adj): Ringformet formørkelse.annular.[EL] E. ... Se artiklen

ringklys

(-set, -): Dss. panamaklys. Klys der er formet som et øje og lukket hele vejen ... Se artiklen

ringmagnet

(-en, -er): Ringformet permanent magnet, der er den sædvanlige magnetform til ... Se artiklen

ringpensel

(-selen, -sler): Pensel med hårene sat i en cirkelform.ring brush ... Se artiklen

ringtail

(eng.): Læsejl sat agten for mesanmasten. a small triangular sail ... Se artiklen

rinkinke

(vb): "Siges om to skibe, når de under en storm ligger langs hinanden eller er ... Se artiklen

rippe

(vb): Om ankeret, når det ikke holder, men slæbes med, sidder fast et ... Se artiklen

ris

(-en, -): Riskanal, dss. Rangoonventil. Åbning gennem rislaster for ... Se artiklen

risikoområde

(-t, -r): "Søfarende på skibe registreret i Dansk Internationalt ... Se artiklen

risikotillæg

(-get, -): Tillæg, der udbetales oven i den faste hyre, når skibet sejler i ... Se artiklen

risikozone

(-en, -r): Område, hvor der er særlig fare for personskade eller anden skade. ... Se artiklen

risk assessment

(eng.): "En risk assessment iht. ISM-systemet om arbejde med arbejdsbåden var ... Se artiklen

risprik

(-ken, -ker):
beacon with a broom.
[H&S46 p.97, SEStill., Benzon] Kilder

rist

(-en, -e): Tremmeværk.
grid // grate // grating.
[LAB p.98] Kilder

ristværk

(-et, -er) røstværk (gl.): Smalle lister af træ el. metal sat sammen i et ... Se artiklen

rive

(vb): I udtryk som fx:rive ankeret af bunden.jerk the a ... Se artiklen

river

(-en, -e): Voldsom storm. "Saa gav den en voldsom River af Nordvest, der ... Se artiklen

ro

(vb): Bevægelse med årer, der udstikkes vinkelret på fartøjets side og ... Se artiklen

ro-pax

(-en, -er): Engelsk forkortelse for roll-on roll-off - passenger ship ... Se artiklen

ro/ro-lastrum

(-met, -): Et ikke-inddelt rum, der strækker sig over en væsentlig del af ... Se artiklen

ro/ro-skib

(-et, -e): System for lastning og losning hvor ladningen kan køres til og fra ... Se artiklen

robarkasse

(-n, -r): "Og sømandssangen gav genlyd fra Fregatten Jyllands robarkasse, da ... Se artiklen

robbefanger

(-en, -e): Dss. sælfanger og ofte også hvalfanger.seal hunter ... Se artiklen

robbefangst

(-en, -er): Dss. sælfangst.
seal hunting.
[H&S47 p.128, H&S55 p.160] Kilder

robænk

(-en, -e): Kaldtes hos antikkens grækere for toichoi, selmata ... Se artiklen

robåd

(-en, -e): Se også rofartøj.
row-boat.
[HAR, SØV p.27] Kilder

rod

(-roden, rødder): I udtryk som: "Det fremgår ikke, om skibene er overtaget ... Se artiklen

rodende

(-n, -r): Rodende på en stang. Nederste ende af master, stænger og spir. ... Se artiklen

Rodgers smalbladede patentanker

Anker med træstok, senere patenteret i 1854 med bevægelig jernstok, dvs. ... Se artiklen

rodrig

(-gen, -ge): Metalstænger, der anvendes i stedet for vant og stag på ... Se artiklen

rodstykke

(-t, -r): Foden på en sammenlasket mast.
but of the spindle.
[Saint] Kilder

rodwire

(-n, -r): "Rod-wiren eller tråden, som den kaldes, koldformes til en kugle for ... Se artiklen

roer

(-en, -e): rower.[Saint] agterste roer. ... Se artiklen

rofartøj

(-et, -er): "Fartøier kaldes dobbeltbænkede eller enkeltbænkede, eftersom 2 ... Se artiklen

roflotille

(-n, -r): "Alle Morteer-, Bombe- og Kanonchalupper samt Bombejoller." ... Se artiklen

Rohdes signalsystem

Flagsignaleringssystem fremkommet i midten af 1800-tallet. "Kapitajn Rohde, ... Se artiklen

rohold

(-et, -): Det antal rogaster, der er nødvendige for at bemande et rofartøj. ... Se artiklen

rokke

(vb): Rokke en kapsejler fra side til side i vindstille.
-.
[KAP p.114] Kilder

rokommando

(-en, -er): Rokommandoer, der anvendes til at få en robåd manøvreret er i ... Se artiklen

rokrigsskib

(-et, -e): Et krigsfartøj af meget begrænset størrelse fremdrevet ved ... Se artiklen

roll on

roll on/roll off: Betegnelse for lastningssystem, hvor ladningen køres om bord ... Se artiklen

rollelæser, rullelæser

(-en, -e): På orlogsskibe, der før 1850 læste placering og instrukser op for ... Se artiklen

ROLO

Eng. forkortelse for roll on/off - - lift on/off. Kombin ... Se artiklen

rondere

(vb): Vagtsmandens gennemgang af en rute om bord, der fører ham rundt i alle ... Se artiklen

roning

(-en, -er): Processen, hvor en person med en åre bevæger dennes blad gennem ... Se artiklen

ropatrulje

(-n, -r): Patrulje af orlogsmarinefolk, der sejler på patrulje i en robåd. ... Se artiklen

roport

(-en, -e): Små porte i skibssiden, der kan åbnes og tillade en åre at blive ... Se artiklen

ror

(-et, -): Skibet styreredskab, der siden vikingetidens slutning har siddet i ... Se artiklen

roraksel

(-en, -er): Dss. rorstamme, den lodrette stamme, hvorom rorbladet drejer. ... Se artiklen

rorareal

(-et, -er): Rorbladets areal. manoeuvre characteristic ... Se artiklen

rorarm

(-en, -e): Stålvinkler, der sidder vandret ud fra rorstammen og tjener til ... Se artiklen

rorbegrænsning

(-en, -er): Stopklodser eller stopkontakter påsat ror, rorkvadrant eller ... Se artiklen

rorbevægelse

(-n, -r): Rorets udsving fra midtskib til ca. 35 grader til hver side, hvis der ... Se artiklen

rorbroge, rorbrog

(-n, -r): Sejldugsdække, der syes eller sømmes fast rundt om rorstammen ... Se artiklen

rorbrønd

(-en, -e): Gennemføring i skibet til rorstammen. Dss. rorkiste. rudder t ... Se artiklen

rorbænk

(-en, -e): Sæde agter i en båd, hvorfra bådens ror betjenes.thw ... Se artiklen

RORC -regel

RORC er den engelske forkortelse for Royal Ocean Racing Club stiftet 1924 efter ... Se artiklen

rorflade

(-n, -r): Den lodrette, drejelige plade som udgør et rors hovedpart, og som er ... Se artiklen

rorgat

(-tet, -ter): Dss. rorhul. "Skibets længde er afsat fra agterkant af agters ... Se artiklen

rorgænger

(-en, -e): Den person, der betjener roret. Oftest en matros. Da man benyttede ... Se artiklen

rorhage

(-n, -r): Dss. rortap.pintle.[HAR, KOF, Saint] ro ... Se artiklen

rorhanger

(-en, -e): Dss. rorskinkel og springline.
rudder pendamt.
[Benzon] Kilder

rorhovede

(-t, -r): Øverste ende af rorstammen. "Rorhovedet skal være så solidt, a ... Se artiklen

rorindikator

(-en, -er): instrument, der viser rorets vinkel i forhold til diametralplanet. ... Se artiklen

rorkalibrering

(-en, -er): Regulering, indstilling, af rorbevægelserne i et selvstyreanlæg, ... Se artiklen

rorkiste

(-n, -r): Skot, der afskiller rorstammen i dens indvendige vandring i skibet, ... Se artiklen

rorkobling

(-en, -er): Samlingen mellem rorstamme og ror. Samlingen kan være vandret ... Se artiklen

rorkommando

(-en, -er): De kommandoord, der benyttes af styrmand eller lods til en ... Se artiklen

rorkop

(-pen, -per): Den øverste ende af roret. På orlogsskibe af træ rakte ... Se artiklen

rorkvadrant

(-en, -er): "Vi skulle sætte ekstra taljer på rorkvadrantens kædetræk på ... Se artiklen

rorkvadrant

(-en, -er): Kvart cirkelbue med radier ind til rorstammen og på ydersiden ... Se artiklen

rorkæde

(-n, -r): To korte kædestumper fastgjort på et jernbeslag med øje på ... Se artiklen

rorledning

(-en, -er): Kæder, liner, trækstænger, der i ældre dampskibe førte fra ... Se artiklen

rorløftetalje

(-n, -r): Talje, som kan hugges i en øjebolt på overkanten af roret og bruges ... Se artiklen

rorløkke

(-n, -r) Roerlykke: Jernbeslag fastgjort på agterstævnen med deres agterste ... Se artiklen

rormahl, rormal

(-en, -er): Skabelon, der angiver de steder på rorfladen, hvor rortappene skal ... Se artiklen

rorordre

(-n, -r): Ordre fra vagthavende til rorgænger.
helm order.
[ABC] Kilder

rorpande

(-n, -r): "En Jernplade, befæstet til Skibets Agterstævn, noget nedenfor den ... Se artiklen

rorpind

(-en, -e): Vandret rundholt, hvis agterende sidder fast i rorstammens overdel, ... Se artiklen

rorpindforlænger

(-en, -e): "En rorpindforlænger er uundværlig, når jollen skal afbalanceres ... Se artiklen

rorpositionsindikator

(-en, -er): Viserinstrument på broen, der er slave af rorets stiling i forhold ... Se artiklen

rorpost

(-en, -er): Dss. roraksen eller rorstammen.main piece of a rudder ... Se artiklen

rorsjagt

(-n, -r): Bådtype, der er nævnt under Christian IVs flåde under rigsadmiral ... Se artiklen

rorsjolle

(-n, -r): Bådtype, der roes og har agterror.
rowing boat.
[DHI2 p.15] Kilder

rorskabelon

(-en, -er): Dss. rormahl, se ovenstående.
rudder mould.
[Röding] Kilder

rorskarl

(-en, -e): Person, der roer. rower.
[Röding] Kilder

rorskinkel

(-skinklen, -skinkler): De to skinkler, der er fastgjort i rorkæderne på ... Se artiklen

rorskinne

(-n, -r): Jernbeslag, der er den faste ende af rorløkkerne. De løber langs ... Se artiklen

rorsmand

(-manden, -mænd): Dss. rorgænger.
helmsman.
[KAP p.31, SEH p.283] Kilder

rorstamme

(-n, -r): Den lodrette aksel, der øverst går ind i skibet, og som på sin ... Se artiklen

rorstævn

(-en, -e): Den del af agterstævnen, som rorarrangementet fastgøres til. "C ... Se artiklen

rortalje

(-n, -r): Styretalje, der i dårligt vejr kan sættes på rorpinden for bedre ... Se artiklen

rortap

(-pen, -pe): Dss. rorhage. De metaltappe på roret, der passer ned i ... Se artiklen

rortelegraf

(-en, -er): Telgraf for kommandoer mellem kommandobro og rorgænger i de skibe, ... Se artiklen

rortiller

(-en, -er): Rorpind, der i moderne skibe er en elektrisk kontakt med tre ... Se artiklen

rortjeneste

(-n, -r): Den periode, som en rorgænger står til rors.trick at t ... Se artiklen

rortold

(-en, -e): "… opkrævedes af alle udenbys skibe, der løb ind til bro og ... Se artiklen

rortov

(-et, -e): Tovet, der på et sideror på et vikingeskib holder roret fast mod ... Se artiklen

rortryk

(-ket, -): Det vandtryk, som virker på rorbladet, når det drejes væk fra sin ... Se artiklen

rortørn

(-en, -e): Den periode, som en person står til rors, inden afløsning af ... Se artiklen

rorvange

(-n, -r): Cirkelbue med centrum i rorkoppen. Den har en radius, så den passer ... Se artiklen

rorvinkel

(-en, -er): Rorbladets vinkel i forhold til skibets diametralplan. ... Se artiklen

rorviser

(-en, -e): Dss. rorkontrol. En noget gammeldags indretning er noteret ... Se artiklen

rorvorte

(-n, -r): "Rorvorten holder rorets fastgøringspunkt til skroget lidt ude fra ... Se artiklen

roryoke

(-t, -r?): Tværskibs vandret arm, der sættes på rorstammens top og rager ud ... Se artiklen

rose

(-n, -r): Forkortelse for kompasrose. ... Se artiklen

rosenkrydsning

(-en, -er): Surring, hvor surringstovene lægges i kryds eller slanges ind og ... Se artiklen

roskib

(-et, -e): Betegnelse for store rofartøjer som brugt i oldtid og vikingetid, ... Se artiklen

rosport

I Danmark var den første roklub "Elektrik" stiftet i Altona i 1850. Den næste ... Se artiklen

rostrum

(latin): vædderstævn, der på antikkens skibe var et kampvåben til at bore ... Se artiklen

rotationskompas

(-set, -ser): Dss. gyrokompas. "Gyroskop Kompasset, ogsaa kaldet Rotationsko ... Se artiklen

rotator

(-en, -er): I sammensætninger fx som logrotator.log rotator ... Se artiklen

rotold

(-n, -r): Dss. åretold.
tholepin.
[SBL p.129, SES p.118] Kilder

rotorskib

(-en, -er): Skibstype, der fremdrives med en rotormaskine, der elektrisk ... Se artiklen

rotte

(-n, -r): Rotterne forlader den synkende skude: Først hos Shakespeare, Tem ... Se artiklen

Rotterdamlap

(-pen, -per): "Naar et Seil har faaet et lille Hul eller er tyndt slidt, og der ... Se artiklen

rotteskærm

(-en, -e): En cirkulær metalskærm med et lille hul i midten af samme diameter ... Se artiklen

rotteudryddelsescertifikat

(-et, -er): Certifikat udstedt af det firma, der har foretaget ... Se artiklen

round robin

(eng.): "Første sejlads var en såkaldt round robin, hvor alle både mødte ... Se artiklen

routier

(-en, -s?): Dss. lodshåndbog. Ældste bog med landtoninger (fr.) fra 1483. Den ... Se artiklen

ROV

Engelsk forkortelse for remote operated vehicle. Undervand ... Se artiklen

rover

(-et, -er): Dss. flodmunding. "Prosangskibet liggende i roveret (reviret = ... Se artiklen

rovs

(-en, -er): Forskyde sig på et skib på dæk eller i lastrum pga. søgang og ... Se artiklen

rovse

(vb): Bevæge sig ukontrolabelt.come loose // break loose.
[S&M] Kilder

roøvelse

(-n, -r): Træning ved årerne i en båd.rowing practice // rowing ... Se artiklen

RSO

Engelsk forkortelse for Recognized Security Organization. ... Se artiklen

RSW-tank

"I. har lastekapacitet til i alt 2.300 kbm., der er fordelt mellem 11 RSW-tanke ... Se artiklen

rubbe

(vb): Rubbe en syning. Gnide med et falseben langs en søm i en sejldugssyning. ... Se artiklen

Rubbeknud

Rubbeknud er Benedichts navn for Rubjærg Knude på kysten syd for Lønstrup i ... Se artiklen

rubber

(-en, -e): En gnidepind, en flad ben- eller træspartel med runde kanter, der ... Se artiklen

rude

(-n, -r): 1. Dss. rue, mesanruen = rå.yard ... Se artiklen

rude Kanoner

(nom.): Tætne ladte kanoners munding med tælle for at forhindre vand i at ... Se artiklen

rudekvadrant

(-en, -er) gl. rudequadrant: En tegning på et plan. Tegningen består af et ... Se artiklen

rudetabel

(-len, -ler): Trekanttabel beregnet på en rudekvadrant.traverse t ... Se artiklen

rue

(-n, -r) gl. for rå, se denne. yard.[Saint] ... Se artiklen

ruehugger

(-en, -e): Håndværker, der tildanner ræerne.carpenter cutting t ... Se artiklen

ruf

(-fet, -) ruffe (gl.): Dækshus. Overbygning over beboelsesrum el. andre rum ... Se artiklen

ruftag

(-et, -e): deckhouse roof. Kilder

rugbrød

(-et, -): 1. kædestopper. Folkelig betegnelse for en ankerk� ... Se artiklen

rugdreng

(-en, -e): "Når en dreng var 8 år gammel, sund og førlig, og faderen stod i ... Se artiklen

rulle

(-n, -r): 1. Som i ankerrulle, brandrulle, bådrulle, mønstri ... Se artiklen

rulle

(vb): Skibets sideværts bevægelser i søen. Dss. slingre. roll // ... Se artiklen

rullebane

(n-, -r): Som i sammensætningen rullebanedavid.roller conveyor ... Se artiklen

rullebedding

(-en, -er): Bedding, hvorpå skibene transporteres på ruller fra vandet til ... Se artiklen

rullebog

(-bogen, bøger): -
muster book // complete book.
[H&S79 p.77, Saint] Kilder

rullebom

(-men, -me): "… er kort fortalt en rullefok bygget ind i en bom. Storsejlet ... Se artiklen

rullebord

(-et, -e): Dss. transportbånd.conveyor belt. [ABC ... Se artiklen

rullebro

(-en, -er):
drawbridge.
[KortA] Kilder

rullebænk

(-en, -e): En slags buk med rulle på tværoverliggeren. Den anvendtes, når ... Se artiklen

rulledæmpningsanlæg

(-et, -):
-.
[B-II-1-41, SKT189] Kilder

rulledæmpningstank

(-en, -e): stabilizer of the passive tank type.
[EL] Kilder

rullefok

(-ken, -ke): "… er et komplet rulle/rebe fokanlæg, som har den fordel ud ... Se artiklen

rulleforsejl

(-et, -): Trekantet forsejl, der kan sættes og bjærges ved at rulle det rundt ... Se artiklen

rulleforstag

(-et, -): Forstaget, hvorpå er monteret et forsejl, der sættes og bjærges ... Se artiklen

rullegenua

(-en, -er): Forsejl af typen genua, der kan sættes og bjærges ved at vikle ... Se artiklen

rullegilde

(-t, -r): Fest i forbindelse med søsætning. launching party ... Se artiklen

rulleklapbro

(-en, -er): "Knippelsbro er bygget som en dobbelt scherzerbro - dvs. en ... Se artiklen

rulleklys

(-set, -): "En breasttrosse fra bagbords fortøjningsspil var sat gennem et ... Se artiklen

rulleluge

(-n, -r): Luge over lastrum, hvor lugen fjernes ved at rulle til siden eller ... Se artiklen

rulleperiode

(-n, -r): Tidsrummet fra skibet ligger med maksimum slagside til den ene side, ... Se artiklen

rulleport

(-en, -e): "Inde bag de plane skibssider og rulleporte findes blandt andet ... Se artiklen

rulleprøve

(-n, -r): -
roll test.
[SKT81 p.157, SKTO p.140] Kilder

rullereb

(-et, -): Rebning af sejl ved at sejlet rulles omkring bom eller stag. ... Se artiklen

rullerecorder

(-en, -e): Instrument, der måler et skibs rulninger i vinkeludslag og ... Se artiklen

rullesejl

(-et, -): Sejl, der kan rebes ved at det rulles omkring sit stag, bom eller ... Se artiklen

rulleskærstok

(-ken, -ke): Skærstok, kan flyttes i lugeåbningen ved at blive løftet lidt ... Se artiklen

rullestag

(-et, -): Stag, der kan rotere, så et forsejl kan bjærges ved at blive rullet ... Se artiklen

rullestagsejl

(-et, -): "X jib reefing and furling system are the ultimate headsail ... Se artiklen

rullesten

(-en, -e): Sten med diameter fra 16 til 256 mm. shingle ... Se artiklen

rullestik

(-ket, -): Også kaldet magnusstik og magnerstik, hvilket egentlig er forkert, ... Se artiklen

rullesæde

(-t, -r): Sæde, tofte i en robåd. Sædet er anbragt på en slæde eller ... Se artiklen

rulletonnage

(-n, -r): Skibe, der har indbyggede vognbaner, så jernbanevogen eller trailers ... Se artiklen

rulletopsejl

(-et, -): Topsejl, der kan bjærges ved at rulle det rundt om rå eller stag. ... Se artiklen

rulletov

(-et, -e): Tov, der anvendes til at rulle tunge fade fra vandkanten og op i ... Se artiklen

rulletrafik

(-ken, -): Begreb, der dækker den fragt, der er selvrullende eller af ... Se artiklen

rullevending

(-en, -er): "Stagvendingerne skal ske som rullevendinger. Du krænger først ... Se artiklen

rulning

(-en, -er): Den sideværts bevægelse, som et skib har på grund af søens ... Se artiklen

rulningsakse

(-n, -r): Langskibs akse gennem skibet, hvorom skibet bevæger sig sideværts. ... Se artiklen

rulningsforsøg

(-et, -): Afprøvning af et skibs rulningsmønster gennemført ved en test, ... Se artiklen

rulningshastighed

(-en, -er): Den fart, hvormed skibets rulninger foregår. Hastigheden måles ... Se artiklen

rulningsperiode

(-n, -r): Dss. rulningshastighed.rolling speed.[LA ... Se artiklen

rulningsring

(-en, -e): Justeringsanordning for modvirken af skibets rulninger i et ... Se artiklen

rum

(-met, -): Om forskellige aflukker i et skib: siderum ved kuglekister ... Se artiklen

rum

(adj): 1. Om vinden, når dens retning på skibet er sådan, a ... Se artiklen

rumbølge

(-n, -r): Fx en ionosfærebølge.atmospheric radio wave // sky-wav ... Se artiklen

rumbølgetabel

(-len, -ler): Tabel, hvorfra rettelser af fejl i radiobølger anvendt i Omega ... Se artiklen

rumfang

moulded rumfang.moulded volume // moulded space.[S ... Se artiklen

rumfangstabel

(-len, -ler): Tabel, hvor man kan se rumfang i et skibs tank i forhold til ... Se artiklen

rumgods

(-et, -): Betegnelsen på ladningstyper, hvis stuverumsvægtfylde er så lille, ... Se artiklen

rumlængdefaktor

(-en, -er): "Rumlængdefaktoren. Den største tilladte Længde af et vandtæt ... Se artiklen

rumme

(vb): Om vinden, når den drejer agterover i forhold til skibets kurs. 'der ... Se artiklen

rumpe

(-n, -r): Landfast grund formet som en blødt rundet afslutning på bredere ... Se artiklen

rumskøds

(adj): Sejle rumskøds, sejle rumt. Sejlads med vinden ind så agterligt, at ... Se artiklen

rumtonnage

(-n, -r): Udtryk for et skibs rumindhold efter forsk. beregningsmetoder. Se ... Se artiklen

run

(eng.): Mønstre på run eller runsejlads. Dvs. ansættelse for en bestemt ... Se artiklen

rundbrænder

(-en, -e): Brænder i petroleumslanterner.
Argand burner.
[FMK p.64] Kilder

runde

(vb): Runde et mærke.
round a mark.
[KAP p.19] Kilder

rundebåd

(-en, -e) Rund-Baad (gl.): Vagtbåd med vagtmandskab, der runderer i fx en ... Se artiklen

runden

(nom.): "Runden, kaldes den Officier der om Natten roer omkring imellem alle ... Se artiklen

rundere

(vb):Den sejlads mellem opankrede skibe, som runden foretager om natten. ... Se artiklen

rundering

(-en, -er): Kontrol på skibets forskellige dæk, gange, og rum under en vagt ... Se artiklen

rundgattet

(adj): Rundgattet skib. Skibe med rundet agterparti til forskel fra platgattede ... Se artiklen

rundholt

(-et, -er): Benævnelse for alle tømmerstokke, hvis tilvirkning er mere eller ... Se artiklen

rundholtsgalje

(-n, -r): "To Gallier paa øverste Dæk, een foran Stormasten og en agtenfor ... Se artiklen

rundholtstegning

(-en, -er): "Viser master og ræer, og hvorledes disse er stykket sammen." ... Se artiklen

rundrejse

(-n, -r): Rejse til søs, der slutter samme sted, som den begyndte. ... Se artiklen

rundslag

(-et, -): Knob.
clove hitch.
[Saint] Kilder

rundsling

(-et, -): Strop, der er udført som en endeløs tov-, wire- eller kædering. ... Se artiklen

rundstrålende

(adj): Rundstrålende radiofyr. Radiofyr,d er sender signalet ud hele ... Se artiklen

rundsøm

(-men, -me): Dobblet rundsøm.
round seam.
[ABC, PSØM p.72] Kilder

rundtørn

(-en, -er): Rundtørning (gl.). Tage et tov en gang rundt sin egen part eller ... Se artiklen

Rungs Universal Bathometer

"Bathometret, der tidligere anvendtes meget i den danske Flaade, er ligeledes ... Se artiklen

runner

(-en, -e): Skibshandlers svend, der besøger skibene.
runner. Kilder

runsejlads

(-en, -er): Mønstring af besætning for sejlads i et antal dage, gerne for en ... Se artiklen

russe ind, ruse ind

(vb): ruse ind som et varp. Hale på en trosse. "Siges om et Toug, der løbe ... Se artiklen

rust

(-en, -): = jernsyge, fx: "Skibets Bolte ere fortærede af Rust." ... Se artiklen

rustbankning

(-en, -er): Med hammer og skrabere og eventuelt luftværktøj at fjerne ... Se artiklen

ruste

(vb): Udstyre krigsskib med kanoner og andre våben. ship the ordn ... Se artiklen

rutefart

(-en, -er): rutebådrutefart. "Økonomerne Definition af Rutefart er: Skibs ... Se artiklen

rutevejledning

(-en, -er): vejledning fra et landbaseret meteorologisk institut til et skib ... Se artiklen

Ruthwens patent

Fremdrivningsmetode med skovlhjul under skibsbunden, der i en slags ... Se artiklen

RYA

Engelsk forkortelse for Royal Yachting Association. RYA blev stiftet 1875. ... Se artiklen

ryg

(-gen, -ge): Hævet og langstrakt område af havbunden. Toppen af og det skarpt ... Se artiklen

rygbræt, rygstød

(-brættet, -brædder): 1. Afstivningsbræt, der skal anvendes ... Se artiklen

ryge

(vb): Ryge et skib - se røge. "Paa Banjerne og hvor det ellers behøves ryg ... Se artiklen

rygerum

(-met, -): smoking room. "Rygeloven påvirker også in ... Se artiklen

rygning

(-en, -er): "Vi havde siden vi havde været i Alexandria, været plaget af ... Se artiklen

rytter

(-en, -e): Ridder eller rytter på en pert.
stirrup of a horse.
[Saint] Kilder

række

(-n, -r): Række til kofilnagler. Vandret liste med huller i, hvori kofilnagler ... Se artiklen

rækkesenter

(-en, -e): the uppermost bow-ribband.
[Benzon] Kilder

ræling

(-en, -er) Reiling, Reyling gl.: I træskibe den vandrette planke, der sættes ... Se artiklen

rælingsanker

Dss. reserveanker som fx pligtanker. spare anchor. ... Se artiklen

rælingsanker

(-ankeret, -ankre): "Herved forstaaes de tvene Sværankere, nemlig Pligtankeret ... Se artiklen

rælingsliste

(-n, -r): Øverste liste langs lønningen over skanseklædningen. På tegni ... Se artiklen

rælingslog

(-gen, -ge): Patentlog, der kan fastgøres på rælingen agter. De tidligste ... Se artiklen

rælingsstøtte

(-n, -r): Lodrette støtter derforbinder dæk og ræling.crotches ... Se artiklen

ræv

(-en, -e): Simpelt vinkelmålingsinstrument i træ opsat på skibets agterende ... Se artiklen

Røde Kors-brev

Særlig blanket, som gav personer i et krigsførende land mulighed for at ... Se artiklen

rødhaj

(-en, -er): Småplettet rødhaj. Lat. Scyliorhinus canicula. Lever i danske ... Se artiklen

røding

(-en, -er): Betydning ikke undersøgt endnu.
toppin.
[Saint] Kilder

røgdykkerudstyr

(-et, -): Udstyret omfatter både branddragt og andet personligt værneudstyr, ... Se artiklen

røge

(vb): Dss. fumigere. Rense, desinficere et skib ved at afbrænde forskellig ... Se artiklen

røggasrenser

(-en, -e): "Det bliver - med klar reference til miljøaspektet - X, der skal ... Se artiklen

røghat

(-ten, -te): 1. Andet navn, slangnavn, for boventopsejl på en ... Se artiklen

røgsejl

(-et, -): "Et lille Seil, underslaaet paa en Raa og opheist til Luvart af ... Se artiklen

røgvand

(-et, -): Sprøjt fra søer, der slår op om eller over skibet. Ordet bruges om ... Se artiklen

røjl

(-en, -er): (røjel / royal): Råsejl, der sidder over bramsejlene på ... Se artiklen

røjlrigget

(adj.): Rigget med røjlstang. På en skonnertbrig: "NEPTUNUS var røjlrigget ... Se artiklen

røjlskonnert

(-en, -er): Skonnert, der fører fokkemast med råsejlene mærs-, bram- og ... Se artiklen

rømme

(vb): Forlade sit skib uden at afmønstre og uden myndighedernes og rederiets ... Se artiklen

rømmenål

(-en, -e): Lang metalnål, der kan gå gennem en kanons fænghul og ned i ... Se artiklen

røn

(-net, -ner): Stenet rev eller klipperev. Holm eller stor plade med sten, der ... Se artiklen

rørarrangement

(-et, -er): Tegning der udføres på skibstegnestuen over et skibs ... Se artiklen

rørblæser

(-en, -e): Stillingsbetegnelse for besætningsmedlem, der i dampmaskiner ... Se artiklen

røre

(vb): I udtryk som: røre et anker.make the puddening o ... Se artiklen

røring

(-en, -er): "Kaldes Ankerringens Beklædning med en Tougfletning, der tjener ... Se artiklen

rørkrog

(-en, -e): Krog til at gribe fat i rørender, når disse skal håndteres. ... Se artiklen

rørledning

(-en, -er): Rørledning på havbunden. underwater pipeline ... Se artiklen

rørledningspram

(-men, -me): "... hvor X lokalt skal forestå bygningen af en rørledningspram, ... Se artiklen

rørlæggerskib

(-et, -e): Specialskib, der er udrustet med grej til at håndtere olie- og ... Se artiklen

rørmesan

(-en, -er): Mesanmast af et jernrør el. flere, der tjener til udstødsrør for ... Se artiklen

røsnen

(subst. bestemt form): "Noget egentligt Dæk fandtes ikke; kun over den ... Se artiklen

røst

(-et, -er): Udbygning udvendigt på skibssiden ud for masterne og hvorpå ... Se artiklen

røstanker

Dss. reserveanker. Ankre der var anbragt i røstet kaldtes sheet ancho ... Se artiklen

røstjern

(-et, -): Metalbeslag på skibssiden ud for masterne i hver side og hvortil ... Se artiklen

røstjernskinne

(-n, -r): Jernskinner, der sidder lodret på jøstet, og som nederste jomfru ... Se artiklen

røstkæde

(-n, -r) røstkietting: 1. "Kjettinger, der befæste Jomfruerne til R ... Se artiklen

røstline

(-n, -r): Stopperline eller -tov, der anvendes til at sikre ankeret med, når ... Se artiklen

røstskinne

(-n, -r) røstskeene (gl.): "Ere Jernskinner, der med 2 Bolte befæste det ... Se artiklen

rå

(råen, ræer) rue: Horisontale stænger, der anbragt på en mast anvendes til ... Se artiklen

råber

(-en, -e): Taletompret, tragtformet metalredskab, der kan forstærke lyde, så ... Se artiklen

råbånd

(-et, -): "Korte reb af tykkelse omtrent som vævlingerne. De benyttes til at ... Se artiklen

råbåndshul

(-let, -ler): Hul langs råliget i et råsejl til fastgøring af råbånd, som ... Se artiklen

råbåndsknob

(-et, -): Knob formet af to halvstik. reef knot // proper sailor's ... Se artiklen

råhage

(-n, -r): Dss. branddræg. Fire-armet dræg med modhage ... Se artiklen

råhud

(-en, -er): Garvede huder, der anvendes som klædningsmaterialepå steder, hvor ... Se artiklen

råkæde

(-n, -r): Kæder, der holder en rå på plads. Specielt kæder der holdt ... Se artiklen

rålænge

(-n, -r): Strop, der bruges til at hejse visse ræer i.yard sling ... Se artiklen

råmåtte

(-n, -r): Svær skamfilingsnåtte.
paunch.
[Benzon] Kilder

rånok

(-ken, -ker): Yderste ende af en rå.
yard-arm.
[Saint] Kilder

råolie

(-n, -r): Jordolie, uraffineret.crude oil. "Det va ... Se artiklen

råolietanker

(-en, -e): Tankskib, der er indrettet og udstyret og godkendt til transport af ... Se artiklen

råring

(-en, -e): Ringe, der ifølge [Röding], tidligere blev brugt til at fastgøre ... Se artiklen

råsejl

(-et, -): Sejl, der er sat fra en rå, som sejlet er fastgjort til. ... Se artiklen

råsejler

(-en, -e): Betegnelse for et skib, der fremdrives ved sejl, der alle eller et ... Se artiklen

råtopsejl

(-et, -): Råsejl på skonnert samme sted som mærssejl føres. Også bru ... Se artiklen

S

Signalflag S, firkantet hvidt flag med et centreret blåt rektangel med ... Se artiklen

S-bånd

(-et, -): Radiofrekvensbånd for radiobølger med 2000 til 4000 MHz. ... Se artiklen

S-topbetegnelse

(-n, -r): Forkortelse for sydtopbetegnelse på farvandsafmærkningsbøjer m.v. ... Se artiklen

S.O.S.-Vesten

Produktnavn for en redningsvest udviklet i begyndelsen af WW2 af grosserer ... Se artiklen

SA 2,5

SA 2,5: Udtryk for finhed for afrenset flade efter sandblæsning. ... Se artiklen

sab, sap, zap

(-ben, -ber): Fortøjningstrosse, der består af en kombination af ... Se artiklen

saddel, sadel

(sadlen, sadler): 1. Vaterstags saddel.collar of ... Se artiklen

sadelflade

(-n, -r): "I umindelige Tider har Skibenes øverste Dæk haft Form som en ... Se artiklen

sadelpunkt

(-et, -er): "Et område beliggende mellem to lavtryk og to højtryk." ... Se artiklen

sadelstrop

(-pen, -per): Strop med en blok i hver bugt. Den dobbelte bugt lægges fx over ... Se artiklen

saettia, satera

(-en, -er): Krigsskibs benyttet i Middelhavet i middelalderen. Lettere ... Se artiklen

SAFCON

Engelsk forkortelse for SAFety CONstruction Certificate, h ... Se artiklen

SafeSeaNet.dk (SSN)

Søværnets Operative Kommando er den forvaltende myndighed for SafeSeaNet i ... Se artiklen

Safety at Sea

(Eng.): "Faktisk er Farvandsvæsenet i gang med et projekt.., der kan blive en ... Se artiklen

sag

(-et, -er): "Det har altid været vigtigt at holde forstaget, men med de nye, ... Se artiklen

Sagittarius

Stjernebillede på den sydlige halvkugle i Dyrekredsen Skytten, dvs. ... Se artiklen

sagte

(vb): Gl. sagte i betydningen flove om vind: "Vinden sagter." it b ... Se artiklen

SAHS

Eng. forkortelse for safe anchor handling system. Procedur ... Se artiklen

saik, saique

(-en, -er): Tyrkisk fragtskib anvendt i 1700-tallet. Tomastet med udvendigt ... Se artiklen

Saint Lawrence klys

Ringformet klys, der bruges på grund af stor højdeforskel i vandvejens ... Se artiklen

sakke

(vb): 1. Have fart agterover. For sejlskibe sker det ved at ba ... Se artiklen

sakning

(-en, -er): Bakning, gøre fart agterover. sternway // going aster ... Se artiklen

saksekrog

(-en,-e): Dss. dyvelsklo: to kroge, der er samlet i et toppunkt, hvorom krogene ... Se artiklen

sakseleje

(-t, -r): Færgeleje til jernbanefærger, der af hensyn til sporenes ... Se artiklen

saksestopper

(-en, -e): Saksestoperen er en kædestopper, der er fast anbragt i et klys ... Se artiklen

SAL-log

(-gen, -ge): Svensk konstrueret log, der virker ved pitotrørsprincippet. Den ... Se artiklen

saling, sahling

(-en, -er): Salingen er en udbygning på en mast eller topmast. Salingen bestod ... Se artiklen

salingshorn

(-et, -): Tværstivere på mast, der holder vanterne ud for bedre afstivning af ... Se artiklen

salingsknæ

(-et, -): Knæ, der i salingen forbinder enkeltdele af salingen. Et massivt ... Se artiklen

salingspude

(-n, -r): Stykker af blødt tømmer klædt med sejldug og anbragt på ... Se artiklen

salinitet

(-en, -er): Mål for den mængde opløste salte, der findes i havvand. Det kan ... Se artiklen

salinometer

(-metret, -metre): Hydrometer, instrument til at måle saltholdighed i væske ... Se artiklen

salmebog

(-bogen, -bøger): Betegnelse for en skuresten til dækket. Se forklaring under ... Se artiklen

salon

(-en, -er): Fællesopholdsrum for passagerer og eventuelt officerer på et ... Se artiklen

salondreng

(-en, -e): Dreng i hovmesterens afdeling, der på fragtskibe er ansat til at ... Se artiklen

salt

(-et, -): "… ladet bjælkerne fylde med salt og lage". For at modvirke råd. ... Se artiklen

saltaflejring

(-en, -er): Saltafsætning i kedler.
fur of the boiler.
[KØN p. 340] Kilder

saltholdighed

(-en, -er): I den maritime verden om havvandets indhold af salt eller ... Se artiklen

saltindikator

(-en, -e): Instrument, der viser saltvandskoncentrationen i kedelvand. ... Se artiklen

saltning

(-en, -er): I skibsbygningskontrakten er specificeret, at skroget skal saltes. ... Se artiklen

saltopløsning

(-en, -er): Væske bestående af vand med salt opløst i vandet. En ... Se artiklen

saltvand

(-et, -): Vand med opløst salt. Bestanddel af alle verdenshave. ... Se artiklen

saltvandskølepumpe

(-n, -r): Saltvandskølepumpe for hovedmotor.sea water cooling pum ... Se artiklen

saltværk

(-et, -): Saltpans er damme, hvori der ledes saltvand. Når vandet er ... Se artiklen

Saltøerne

Dss. De Kapverdiske Øer. "Vi fortsatte vores kurs herfra sydvest til syd lige ... Se artiklen

salut

(-ten, -ter): Affyring af kanoner med løst krudt for at hilde eller udøve ... Se artiklen

salutere

(vb): Processen med at affyre kanoner med løst krudt som hilsen eller ... Se artiklen

salutflag

(-et, -): Ordet er benyttet i lystsejlerlitteraturen, som tegn på en ... Se artiklen

SAM

Engelsk forkortelse for Scavenging Air Moisturing = nedsat ... Se artiklen

sambuk

(-ken, -ker): Termen er meget bred og dækker fra indiske småbåde til ... Se artiklen

samkvemspas

(-set, -): Myndighedernes tilladelse til at skibets besætning har samkvem med ... Se artiklen

samle

(vb): I udtryk som fx: samle sig til flåden.rally the ... Se artiklen

samleled til kæde

(-det, -): Samleleddet i smedet stål med midterstolpe. Samleleddet kan skilles ... Se artiklen

samlingsbøjle

(-n, -r): Sjækkel, der forbinder to ankerkædelængder. En kædelængde ... Se artiklen

samlingsplads

(-en, -er): I oversættelse er betydningen mødested for enheder af en flåde ... Se artiklen

samlingsplan

(-et, -er): Vandret og plans underlag hvorpå skabelonerne til spanter i fuld ... Se artiklen

samløftsystem

(-et, -er): Laste- og lossegrejssystem, hvor to kraner eller to bomme arbejder ... Se artiklen

sammenføje

(vb): I udtryk som fx: Sammenføje to stykker træ. dowelling ... Se artiklen

sammenhekse

(vb): Sammenføje ved hjælp af en sjækkel.
shackle together.
[Benzon] Kilder

sammenknobe

(vb): Ved stik eller knob at sætte to stykker tov sammen til et.b ... Se artiklen

sammenkobling

(-en, -er): Fra en vagts udsejlede kurser og distancer at finde vagtens ... Se artiklen

sammenlaske

(vb): Sammenføje to stykker tømmer med en lask.scarf ... Se artiklen

sammenlåsning

(-en, -er): Sammenlåsningen i masten. En mast fremstillet af flere stykker ... Se artiklen

sammenpinding

(-en, -er): Aflæse værdierne, som pindene i et pindekompas indholder for hver ... Se artiklen

sammensat

I udtryk som: sammensat blok. En blok sammensat af to halvdele samlet ... Se artiklen

sammenslå

(vb): Sammenslå tovværk af et antal kordeler til en trosse.layin ... Se artiklen

sammenstikke

(vb): At binde to stykker tov sammen til et.bend two ropes togethe ... Se artiklen

sampan

(-en, -er): Løs betegnelse for forskellige sydøstasiatiske farvande. ... Se artiklen

samsejling

(-en, -er): Aftaler om at skibe fra forskellige rederier sejler på samme rute ... Se artiklen

samsonpost

(-en, -er): Rørformet pæl anbragt ved forkant eller agterkant af et skibs ... Se artiklen

samsonstøtte

(-n, -r): Dss. samsonpost - se ovenstående.Samson's post ... Se artiklen

samtidig

(adj): Anvendt i udtryk som fx samtidige stedlinjer og ikke-samtidige ... Se artiklen

sand

(-et, -): 1. Mineralpartikler af størrelse 0,063 til 2 mm i d ... Se artiklen

sand

(adj.): I udtryk som: sand retning. true direction // d ... Se artiklen

sandbanke

(-n, -r): Hævning i havbunden af en sandsamling.sand bank ... Se artiklen

sandblæsning

(-en, -er): Sandblæsning anvendes på ståloverflader for at rense dem for ... Se artiklen

sandbor, sandbord

(-et, -ene): Se også sandspor. En rende i bunden af skibet på begge sider af ... Se artiklen

sandbordsgang

(-en, -e): Det forløb, som sandsporet har imellem bund, køl og garnering. ... Se artiklen

sandbordslem

(-men, -me): Lem i kiming el. langs kølen, hvorigennem der er adgang til ... Se artiklen

sandbordsplanke

(-n, -r): Planker, der lægges over sandsporet. De kan tages op med håndkraft ... Se artiklen

sandbund

(-en, -e): Havbund, der er dækket af sand.
sand bottom.
[SKT p.480] Kilder

sandbølge

(-n, -r): sandvawe // A large wavelike sediment feature in very shallo ... Se artiklen

sandbåd

(-en, -e): Båd, der bringer sand til skibene i forbindelse med indtagelse af ... Se artiklen

sanddag

(-en, -e): Når solens midtpunkt passerer iagttagerens meridian over polen, ... Se artiklen

sandet

(adj): gritty // sandy.
[KortA - D/E] Kilder

sandfanger

(-en, -e): "Et reservoir til opfangning af sandet kan også skabes ved at bygge ... Se artiklen

sandglas

(-set, -): Dss. sandur - et kegleformet glas med et lille udløbshul i toppen, ... Se artiklen

sandgrund

(-en, -e): sandy ground.
[Röding] Kilder

sandgående

(adj.): Om grundstødt skib, hvor bundsandet samler sig omkring det, så ... Se artiklen

sandhest

(-en, -e): Pram, som i havne blev benyttet til transport af ballastsand, ... Se artiklen

sandindvinding

(-en, -er): sand gaining.
[DFT14/3 1991] Kilder

sandkiste

(-n, -r): Oplagsplads for sand, som benyttes af sejlskibene til ballast eller ... Se artiklen

sandklokke

(-n, -r):Tiden målt direkte efter solens gang eller et ur visende sand tid, ... Se artiklen

sandklokkeslæt

(-tet, -): Tidspunktet i relation til solens bevægelser. Se også sandklokke. ... Se artiklen

sandkyst

(-en, -er): Sandgrund.
sandy shore // sandy ground.
[Saint] Kilder

sandpumper

(-en, -e): Skib indrettet til at suge eller pumpe sand op fra havbunden til ... Se artiklen

sandskude

(-n, -r): Fartøjstype benyttet i skudefarten mellem Nordjylland og Sydnorge. ... Se artiklen

sandspor

(-et, -): Langskibs åbninger, kanaler, gennem bundstokkene nær ved kølen på ... Se artiklen

sandsporslem

(-men, -me): Planker eller lemme, der er lagt over sandsporet i lastrummets ... Se artiklen

sandspån

(-en, -er) (sandspåne): Ankeret fliges yderste kant på stokanker. ... Se artiklen

sandstrand

(-en, -e): sandy shore.
[KortA] Kilder

sandsuger

(-en, -e): Fartøj indrettet til sugning af sand fra havbunden gennem rør til ... Se artiklen

sandtid

(-en, -er): Tiden regnet i forhold til den virkelige sol.apparent ... Se artiklen

sandtigerhaj

(-en, -er): Lat. Carcharius taurus.
sand tiger shark.
[Kattegatcenter] Kilder

sandtærning

(-en, -er): Se santerning. woolding ... Se artiklen

sandur

(-et, -e): 1. Ur, der går ved gennemløb af sand. ... Se artiklen

sandvaskning

(-en, -er): Afvaske begroning på undervandsskroget med højtryksvand iblandet ... Se artiklen

sandwich

(-en, -er): Om forsk. pladematerialer sammensat af flere lag af forsk. ... Se artiklen

sangara

(?): Skibstype anvendt i Indiske Ocean før vor tidsregning. Typen er ... Se artiklen

Sankt Andris Land

Sankt andris Land er Benedichts navn for Halvøen Purbeck øst for Portland på ... Se artiklen

Sankt Elms Ild

"We saw a corposant at our main topmast-head".Saint Elmo's fire // ... Se artiklen

Sankt Lucas

Sankt eller S. Lucas er Benedichts navn for den spanske landsby og klostret ved ... Se artiklen

Sankt Nikolaus = Nicolai = Nikolaj

(proprium) : Helgen, der i levende live var biskop i 300-tallet i Myra i Lykien ... Se artiklen

Sankt Peders Stol

Erindringsdagen for Skt. Peder er den 22. februar. Oprindelig har betydningen ... Se artiklen

Sankthans

Sankthansaften er den 23. juni. Tradition med sankthansbål kendes tilbag ... Se artiklen

sanse

(vb) sandse: Stramme til om fx bændsel. Sansning kan udføres manuelt el. med ... Se artiklen

sansestik

(-ket, -): Løbestik. bill of an anchor.[Saint] Ov ... Se artiklen

santerning, santærning, sandterning

(-en, -er) 1. Surring. Svær surring eller bevikling omkring e ... Se artiklen

santerningsknæ

(-et, -): Knæ ved bovsprydet.
gammoning knee.
[Benzon] Kilder

sap

(-pen, -per): Se under sab.
sap. Kilder

SAR

Engelsk forkortelse for Search And Rescue. Også set som f ... Se artiklen

SAR-fartøj

(-et, -er): "Det store SAR-fartøj er mere velegnet til at gå ind til land. ... Se artiklen

SARAH

Engelsk forkortelse for Search and Rescue and Homing. Radi ... Se artiklen

Sargassohavet

Havområde i Nordlige Atlanterhav med centrum i den subtropiske hvirvelstrøms ... Se artiklen

SART

Engelsk forkortelse for Search And Rescue Transponder, der ... Se artiklen

sarter

(-en, -e?): Inddelingsenhed for orlogsskibe i 1600-tallet. Størrelsen afhang ... Se artiklen

sarve

(vb): Sarve et tov. Tovværk lagt om en sejsing. Også om omvikling af ... Se artiklen

sarving

(-en, -er): Flad og kraftig fletning af kabelgarn. De enkelte fletninger samles ... Se artiklen

satellitfix

(-et, -): Positionsbestemmelse på grundlag af signaler modtaget fra et ... Se artiklen

satellitkommunikation

(-en, -er): Radiokommunikation via satellitstationer, der videresender ... Se artiklen

satellitnavigation

(-en, -er): Det første satellitesystem var TRANSIT, der blev åbnet for ... Se artiklen

satellitnavigator

(-en, -er): Instrument, der kan beregne sin position vha. signaler fra ... Se artiklen

satellitnødradiopejler

(-en, -e): "Dette system [GMDSS] bliver gradvist indført fra næste år og ... Se artiklen

Saturn

Saturn: Planet med ringsystem med 3 hovedringe. Atmosfære af metan og ... Se artiklen

sav

(-en, -e): saw.[Röding] blokmagersav m ... Se artiklen

save-all-sejl

(-et, -): Læsejl rigget under mærssejl el. mesan. save-all-sail ... Se artiklen

saxebuk

(-ken, -ke) saksebuk: Rambuk til at banke pæle i undergrunden med. Selve ... Se artiklen

saybolt

(?): Enhed for viskositet opkaldt efter person. Angiver, hvor mange sekunder ... Se artiklen

SBM

Engelsk forkortelse for Single Buoy Mooring System, en for ... Se artiklen

scancorrelation

(-en, -er): Funktion i en radar, der viser billedet på en rasterscan-skærm, ... Se artiklen

scandicap

(-pet, -): Måleregel fra 1973 vedtaget i Skandinavisk Sejlerforbund. ... Se artiklen

scanner

(-en, -e): Den roterende del af an radarantenne, hvorfra signalerne udsendes og ... Se artiklen

scantling

(-en, -er): Ordet har to betydninger: 1) udtryk for samlet styrke for ... Se artiklen

scarab

Engelsk forkortelse for scarab = submersible craft assisting repair an ... Se artiklen

scepter

(-pteret, -ptre): Lodrette støtter eller standere, der fx holder ... Se artiklen

scepterklædning

(-en, -er): En tynd bræddebeklædning som anbringes inden for ... Se artiklen

Schagen

Schagen eller Schaffuen eller Skaffuen er Benedichts navn for Skagen. Men de ... Se artiklen

Schap Øen

Schap Øen eller Scharep er Benedichts navn for den engelske Isle of Sheppey, ... Se artiklen

Schardenborg

Schardenborg er Benedichts navn for den engelsk klint Scarborough i Nordsøen.
[BEN p.270] Kilder

Schatdavid

(-en, -er): David, der bruges til udsætning af redningsbåde. Shat-daviden ... Se artiklen

scherzerbro

(-en, -er): "Knippelsbro er bygget som en dobbelt Scherzerbro - dvs. en ... Se artiklen

schneekluth-dyse

(-n, -r): "… har fået en særlig dyse monteret foran propellen. Typen er en ... Se artiklen

Schottel Pump Jet

(eng.): "En Schottel Pump Jet - SPI - er principielt en pumpe, hvor indsugning ... Se artiklen

Schottel rudderpropeller

(eng.): Sammenbygget ror-skrue-arrangement, hvor skruebladene roterer i en ... Se artiklen

schoubynacht

(-en, -er): Ældre benævnelse for en kontreadmiral. rear admiral ... Se artiklen

Scorpius

Latinsk navn for stjernebilledet Skorpionen på den sydlige halvkugle i ... Se artiklen

scott-bov

(-en, -e): "Skibene har fået den lodrette Scott-bov."scott-bow ... Se artiklen

scow

(-en, -er): Fladbundet pramfartøj uden dæk med rundbuet forende, ofte brugt ... Se artiklen

SCR

Engelsk forkortelse for Selective Catalytic Reduction = r� ... Se artiklen

scrimshaw

(eng.): Benstykker fortrinsvis fra havdyr men også elfenben har været anvendt ... Se artiklen

Sct. Clemens

Helgen, der påkaldes af søfolk og ankersmede. Clemens blev martyr ved at ... Se artiklen

sculler

(-en, -e): Rofartøj til kapsejlads, hvor en roer betjener to årer. Scullere ... Se artiklen

SDR

Engelsk forkortelse for Special Drawing Rights. Anvendes v ... Se artiklen

sea island

(eng.): Kajkonstruktion uden direkte forbindelse med land, ved hvilken ... Se artiklen

Sea-beggar

(eng.): Hollandsk frihedskæmper under den spanske besættelse. Se ... Se artiklen

seabee

(eng.): Skibstype i lighed med et LASH-fartøj, hvor pramme stuves direkte ind ... Se artiklen

seachest

(eng.): Lille tank på bunden af skibet indeholdende sender/modtager til log og ... Se artiklen

seaclutter

(eng.): Forstyrrende ekkoer på et radarbillede forårsaget af ekkoer ... Se artiklen

sealer

(-en, -e): Malingstype, der forsegler anden maling eller underbehandling. "H ... Se artiklen

SECA

Fork. for engelsk: Sulphur Emission Control Area. "Lø ... Se artiklen

securite

(eng. / fr.): Udtrykket, kendingsordet, for sikkerhedssignaler udsendt per ... Se artiklen

Sederø

Sederø eller Sirø er Benedichts navn for Sejrø i Kattegat.
[BEN p.271] Kilder

segregeret

(adj): Adskilt. Brugt om bl.a. farligt gods og olie og om segregeret ballast. ... Se artiklen

seiche

(eng.): Engelsk udtryk. Meget lange bølger med lille bølgehøjde dannet ved ... Se artiklen

seign, sein

(-et, -): I sammensætning som seinbrev: "Signalbrev, som afgives til de ... Se artiklen

seismikskib

(-et, -e): Skib udstyret med seismisk udstyr anvendt i olieefterforskning. ... Se artiklen

sejl - 2.

(-et, -): Ofte også navn for hele skibet. sail.[Röding ... Se artiklen

sejl - 1.

(-et, -): De sejldugsstoffer, der sammensyede og på forskellig måde sættes ... Se artiklen

Sejl og Motor

Sejlbådsblad, der blev stiftet som KDYs klubblad fra 1901. Fra 1. 9. 1939 blev ... Se artiklen

Sejl-tons-måleregel

ST = (L x G x (L x kvrodSA)) : 150, hvor G er gird = største antræk med kæde ... Se artiklen

sejlads

(-en, -er): 1. Navigeringen og hele processen med et skib unde ... Se artiklen

sejladsanvisning

(-en, -er): sailing directions.[D/E] "Sejlanvis ... Se artiklen

sejladsbestemmelse

(-n, -r): traffic regulation.
[KAP p.14, MarS] Kilder

sejladsforhold

(-et, -): traffic condition.
[NAV4 p.243] Kilder

sejladsforskrift

(-en, -er): traffic regulation.
[DS p.1007] Kilder

sejladshindring

(-en, -er): traffic obstruction // traffic obstacle.
[BRE p.61, NAV1 p.59] Kilder

sejladslinje

(-n, -r): "I båkelinjer, der afmærker sejladslinjer, består bagbåken af en ... Se artiklen

sejladsmulighed

(-en, -er): traffic possibility // navigation possibility.
[DS p.1010] Kilder

sejladsoptimering

(-en, -er): traffic optimizing.
[SØF47/1990] Kilder

sejladsplanlægning

(-en, -er): Den planlægning en navigatør skal foretage, inden hver sejlads ... Se artiklen

sejladssikkerhed

(-en, -er): Begreb, der omfatter skibets sødygtighed og evne til at klare en ... Se artiklen

sejladstilladelse

(-n, -r): "forhandlede deres sejladstilladelser", dvs. tilladelser til at ... Se artiklen

sejladstilrettelægning

(-en, -er): ruteplanlægning, rejseplanlægning. navigation procedure ... Se artiklen

sejlanvisning

(-en, -er): Dss. lodsbog.sailing directions // navigational assist ... Se artiklen

sejlareal

(-et, -er): Det samlede areal af et skibs sejl.sail area // spread ... Se artiklen

sejlbalance

(-n, -r): "Den nye faste yderkøl har forøget 'Dagmar's dybtgående med ... Se artiklen

sejlbar

(adj): 1. Sejlbart farvand er et farvand med tilstrækkelig va ... Se artiklen

sejlbeskytter

(-en, -e): Til sejlbåde: et slags hjul, der kan sættes rundt om et stag og ... Se artiklen

sejlbjælke

(-n, -r): En dæksbjælke lige foran stormasten, så den bliver en af skibets ... Se artiklen

sejlbræt

(-et, -er): Lechner-sejlbræt.sailboard // surfboard. ... Se artiklen

sejlbåd

(-en, -e): sailing boat. [D/E, POL30/12 1989, YW8/1991 ... Se artiklen

sejlcenter

(-et, -e): Beregnet punkt for den resulterende vindkrafts påvirkning af et ... Se artiklen

sejldug

(-en, -): Vævet materiale af bomuld, hamp, hør, el. et kunststof som fx ... Se artiklen

sejldugsdopper

(-en, -e): Kvast af sejldugsstrimler, der som en slags blød pensel kan bruges ... Se artiklen

sejldugslap

(-pen, -per): I skibe med påholdende kaptajner blev mandskabet i ... Se artiklen

sejldugslukaf

(-et, -er): I sejlskibe et midlertidigt kammer af sejldug, der indrettes på et ... Se artiklen

sejldæk

(-ket, -): Det dæk på skibet, hvorfra sejlenehåndteres. [ABC] Kilder

sejle

(vb): 1. Bevæge sig i et fartøj ved hjælp af vindens kraft, ... Se artiklen

sejlegenskab

(-en, -er): Evnen til med et bestemt sejlareal at opnå en maksimal fart ved en ... Se artiklen

sejler

(-en, -e): 1. Sømand. sailor.[KAP p ... Se artiklen

sejlerdag

(-en, -e): Omtalenavn for Dansk Sejlunions årlige generalforsamling.[Bådbr ... Se artiklen

sejlerferie

(-n, -r): sailing holiday.
[HOR11/1989] Kilder

sejlergade

(-n, -r): "Rent sejladsmæssigt starter turen i den afmærkede sejlergade, som ... Se artiklen

sejlerskole

(-n, -r): Undervisningssted for fritidssejlere i fag som navigation, ... Se artiklen

sejlertøj

(-et, -): Vindtæt og vandtæt tøj og eventuelt varmt tøj af forskellige ... Se artiklen

sejlervest

(-en, -e): En sejlervest har mindre opdrift end en redningsvest og sejlervesten ... Se artiklen

sejlet

(adj): I udtryk som fx: sejlet distance: Den længde, et skib har bev ... Se artiklen

sejlevne

(-n, -r): Skibets skrogform og rigningens indretning og størrelse bedømt ... Se artiklen

sejlfanger

(-en, -e): Tynde liner, der hænger ned på hver side af et bomsejl, så ... Se artiklen

sejlfartøj

(-et, -er): Fartøj, der fremdrives ved hjælp af sejl.sailing ves ... Se artiklen

sejlflade

(-n, -r): Arealet af et eller alle et skibs sejl.sail area ... Se artiklen

sejlflag

(-et, -): Signalflag P sat ved afgang betyder alle mand om bord, skibet skal ... Se artiklen

sejlforbud

(-det, -): Myndighederne sforbud mod afsejling på grund af manglende ... Se artiklen

sejlfærdig

(adj.): Klar til afgang med ladning indtaget, mandskab klar og skib søklart. ... Se artiklen

sejlføring

(-en, -er): Sejlføringsevne. Udtryk for de aktuelle førte sejl. ... Se artiklen

sejlgarderobe

(-n, -r): Udtryk for et sejlskibs samlede mængde af sejl.sail equ ... Se artiklen

sejlgarn

(-et, -): 2-slået til 4-slået tjæret hampegarn. Den tyndeste garntype. Ti ... Se artiklen

sejlhandske

(-n, -r): Sejlamgerhandske. Redskab, der sættes over håndryg og rundt om ... Se artiklen

sejlhorn

(-et, -): Fedthorn. Kohorn fyldt med tælle, hvori sejlnålene blev stukket for ... Se artiklen

sejljolle

(-n, -r): Bredt begreb for mindre sejlbåde uden kahyt.dinghy ... Se artiklen

sejlkajak

(-ken, -ker): Fartøjstype. Fåborg sejlkajak: skrog af glasfiber, lg. 4,75 m, ... Se artiklen

sejlkano

(-en, -er): Kano, der kan føre mast og sejl.
sail canoe.
[H&S88 p.7] Kilder

sejlklar

(adj): Klar til afgang. Siges om et skib, der er gjort søklar og har al ... Se artiklen

sejlklub

(-ben, -ber): sailing club // yacht club.
[KAP p.9] Kilder

sejlkrigsskib

(-et, -e): Orlogsskib, der fremdrives med sejl.sailing man-of-war ... Se artiklen

sejlkrog

(-en, -e): Redskab af form som en krog med et øje modsat. I øjet en kort ... Se artiklen

sejlkvase

(-n, -r): Transportfartøj med dam beregnet for fiskeladninger og fremdrevet ... Se artiklen

sejlkøje

(-n, -r): Opbevaringsrum for sejl. "… og for at de ikke skulle lide nogen ... Se artiklen

sejlled

(-et, -): Dss. sejlløb. "kartograf s'Grootens håndtegnede »Descriptio Reg ... Se artiklen

sejllinjeskib

(-et, -e): Orlogsskib af klassen linjeskibe fremdrevet ved sejl. s ... Se artiklen

sejlliste

(-n, -r): Liste, der offentliggøres af et rederi eller agent med ... Se artiklen

sejlloft

(-et, -er): Rum, hvor sejl forarbejdes i land. sail-loft ... Se artiklen

sejllomme

(-n, -r): Smalle kanaler indsyet i et sejls kappe, baglig, og hvori indsættes ... Se artiklen

sejllægger

(-en, -e): Dss. ... Se artiklen

sejllægter

(-en, -e): Lægter, der kan fremdrives med sejl.
sailing barge.
[D/E] Kilder

sejllængde-måleregel

Forkortes SL. Måleregel fra 1898, hvor: SL = (L + B + 3/4G + 1/4kvrod SA + ... Se artiklen

sejlløb

(-et, -): Afmærket farvand med bestemt dybde ledende over grunde, gennem sunde ... Se artiklen

sejlmagasin

(-et, -er): Sejllægger (gl.).
sail room. Kilder

sejlmager

(-en, -e): Også i ældre sprog kaldet en sejllægger. Håndværker, der syr ... Se artiklen

sejlmagerarbejde

(-t, -r): Arbejde udført i sejldug som sejl, presenninger, hætter etc. ... Se artiklen

sejlmagerhandske

(-n, -r): Redskab, der sættes på hånden, og som i håndfladen har en kraftig ... Se artiklen

sejlmagerklædekølle

(-n, -r): Ligner en almindelig klædekølle, men er mindre. Den bruges ved ... Se artiklen

sejlmagerkrog

(-en, -e): Bænkekrog.
sail hook.
[Röding] Kilder

sejlmagernål

(-en, -e): Nål med trekantet form benyttet ved sejlmagerarbejde.s ... Se artiklen

sejlmagerpren

(-en, -e): Dss. sejlmagersyl.
pricker // stabber.
[Benzon] Kilder

sejlmagersplejsning

(-en, -er): Sejlmagersplejs, sejlmagerøjesplejs. Særlig måde at splejse på ... Se artiklen

sejlmagerstopning

(-en, -er): Stopning af en flænge i et sejl. "En almindelig Sejlmagerstopni ... Se artiklen

sejlmagersyl

(-en, -e): Pren af lille størrelse anvendt ved sejlmagerarbejdet. ... Se artiklen

sejlmagersyning

(-en, -er): Syning af sejl med brug af sejlhandske og sejlkrog. sa ... Se artiklen

sejlmagersyring

(-en, -e): En art fingerbøl uden bund, der anvendes ved syning af kraftigere ... Se artiklen

sejlmagersyring

(-en, -e): thumb-stall.
[HAR] Kilder

sejlmagertakling

(-en, -er): Syet takling.
sewed whipping.
[, KUSK p.29JegerSejler] Kilder

sejlmagerværksted

(-et, -er): sail loft.
[Röding] Kilder

sejlmanøvre

(-n, -r): Ændre på sejlenes stilling eller mængden af sejl.work ... Se artiklen

sejlmaskineri

(-et, -er): "… og sejlmaskineri atter er særegent dannet efter Skibets Figur ... Se artiklen

sejlmoment

(-et, -er): Kraftmomentet, som et sejl har ved vindens kraft og den ... Se artiklen

sejlmønster

(-mønsteret, -mønstre): Planen, som skibene sejler efter. Det kan være ... Se artiklen

sejlnåd

(-den, -der): Sammensyningen af sejldugene.
sail seam.
[SEH p.49, S&M] Kilder

sejlnål

(-en, -e): Kraftig synål med trekantet spids. sail needle ... Se artiklen

sejlorden

(-en, -er): Det mønster, som en samling skibe placerer sig i under sejladsen. ... Se artiklen

sejlordre

(-n, -r): Ordre til afgang.sailing orders.[SØR p. ... Se artiklen

sejlpind

(-en, -e): Pinde af glasfiber, træ - ofte af ask - el. tilsvarende smidigt ... Se artiklen

sejlplan

(-en, -er): 1. Ruteplan for skibenes afgangs- og ankomsttider. ... Se artiklen

sejlpose

(-n, -r): Opbevaringspose til sejl.sail bag.[POL30 ... Se artiklen

sejlpram

(-men, -me): Pram fremdrevet med sejl.
sailing barge. Kilder

sejlpres

(-set, -): Vindens kraft på et sejl.
press of sail.
[POS p.37] Kilder

sejlrejsning

(-en, -er): "Sejlrejsningen var næsten den samme som for fregatterne, idet ... Se artiklen

sejlrende

(-n, -r): Afmærket løb over grunde eller ind til en havn fx.chan ... Se artiklen

sejlretning

(-en, -er): Den retning, som et skib stævner, kompaskursen, eller som ... Se artiklen

sejlrulle

(-n, -r): "I Skibe med Sejlrejsning angiver Sejlrullen og Skruens Hejsning og ... Se artiklen

sejlrute

(-n, -r): Skibet rute fra afgangspunkt til ankomstpunkt. Også en anbefalet ... Se artiklen

sejlskib

(-et, -e): "Den 29. november 1955 havde jeg min sejltid - X talte som sejlskib ... Se artiklen

sejlskibsmatros

(-en, -er): Fuldt uddannet matros i et sejlskib. Titlen opnåedes efetr flere ... Se artiklen

Sejlskibsrederiforening

(-en, -er): Den Danske Sejlskibsrederiforening. The Dansih Associa ... Se artiklen

sejlskibstid

(-en, -er): Fra dampskibenes fremkomst og rigtig mange år derefter var det ... Se artiklen

sejlskud

(-det, -): Kanonskud affyret ved afgang. "kaldes et Kanon Skud der undertide ... Se artiklen

sejlslup

(-pen, -per): Dss. slup.
sloop.
[JUEL p.28] Kilder

sejlslæde

(-n, -r): Beslag fastgjort i liget på et sejl, så slæden kan glide langs en ... Se artiklen

sejlsport

(-en, -): yachting.
[KAP p.11] Kilder

sejlsten

(-en, -e): Ordet set på et bykort over Haderslev 100-200 år gammelt. Også en ... Se artiklen

sejlstiv

(adj.): "Seilstiv. Siges et Skib at være, naar det i Forhold til Andre kan ... Se artiklen

sejlstopning

(-en, -er): Dss. sejlmagerstopning - se ovenfor.sail darning ... Se artiklen

sejlsyning

(-en, -er): "Ved Seilene samles Dugene ved at lægges over hinanden og ... Se artiklen

sejlsærk

(-en, -e): Dss. overtræk til et sejl.
sail cover.
[D/E] Kilder

sejlsætning

(-en, -er): "Efter sejlsætning og aftensmad tog Robert vagten …" ... Se artiklen

sejltegning

(-en, -er): Konstruktionstegning med rig og sejl indtegnet med mål på ... Se artiklen

sejlteknik

(-ken, -ker): sailing technique.
[SES p.120] Kilder

sejltid

(-en, -er): Tiden, som en sømand har været mønstret et eller flere skibe. ... Se artiklen

sejltofte

(-n, -r): Den tofte i et fartøj, hvori masten går ned til sit spor på ... Se artiklen

sejltrim

(-met, -): Små tråde, også kaldet ticklers, der sættes på sejlet, for at ... Se artiklen

sejlvej

(-en, -e): Dss. sejlrute. Se ovenfor. route // lane. ... Se artiklen

sejrværk

(-et, -er): Dss. søur.
chronometer.
[DNH p.36] Kilder

sejse

(vb): "Ved Bændsler at befæste to Touge langs hverandre." seize ... Se artiklen

sejsebolt

(-en, -e): "Tykke Øiebolte, der staae i Bedingsknæerne og i de midterste ... Se artiklen

sejsereb

(-et, -): Surringsreb.lashing // knitle.[Saint] ... Se artiklen

sejsing

(-en, -er): Line til fastgørelse af noget. Bindebånd. Også sejldugsstrimler ... Se artiklen

sekel

(-kelet / -klet, -kler): Gl. navn for et hundrede år. century ... Se artiklen

seksring

(-en, -er): Båd fremdrevet med seks årer enten af to mand med hver to årer ... Se artiklen

seksskåren

(adj): Seksskåren gie har tovværket seks gange, tre op og tre ned, mellem de ... Se artiklen

sekstant

(-en, -er): Vinkelmålingsinstrument, der senere beskrives nærmere. refl ... Se artiklen

sekstantdeviation

(-en, -er): "Endvidere kan Kompasset blive behæftet med en Sekstantdeviation - ... Se artiklen

sekund

(-et, -er): Tidsrum på 1/60 minut eller varigheden af 9.192.631.770 ... Se artiklen

sekundant

(-en, -er) secondant: "kaldes almindelig i en Flode de toe Skibe der ere mig ... Se artiklen

sekundglas

(-set, -): Sandur med kort udløbstid på oftest 15 til 60 sekunder. Logglas ... Se artiklen

sekundmeter

(-en, -e): Enhed for måling af vindstyrke, nemlig det antal meter, vinden ... Se artiklen

sekundslag

(-et, -): Pendulur eller fjederdrevet ur, hvor pendul eller ... Se artiklen

sekundviser

(-en, -e): Urviser, der bevæger sig i sekundtakt eller viser sekundernes ... Se artiklen

sekundær

(adj): Sekundær faremærke.
secondary risk label.
[Roro p.5] Kilder

sekundærhavn

(-en, -e): Tidevandsudtryk for en havn, der er placeret under en primærhavn i ... Se artiklen

sele

(-n, -r): "Sehle til Tømmermanden, en Seyldugs Stoel eller Sæde hvorudi den ... Se artiklen

selling

(-en, -er): Fartøjstype, der er en brændingsbåd benyttet i indiske farvande ... Se artiklen

selvantændelig

(adj): Selvantændelig materiale, der kan være stoffer, der udvikler varme, ... Se artiklen

selvdokkende

(adj.): Pontondok, hvor sektionerne kan adskilles og dokkes enkeltvis i resten ... Se artiklen

selvejerskib

(-et, -e): Skib, som ejes af føreren. "Men X befragter desuden to andre ski ... Se artiklen

selvforskyldt

Sejlforskyldt sygdom blev undertiden anvendt som et andet ord for en ... Se artiklen

selvlosser

(-en, -e): Skib, der med eget grej kan losse og laste en ladning, og også om ... Se artiklen

selvlæns, selvlænsende

(adj): Om fartøjer, der er indrettet, så vandet selv løber ud, fx gennem ... Se artiklen

selvoprettende

(adj): Siges om båd og flåde, der hvis kæntret vil vende sig og komme på ... Se artiklen

selvrejsende

(adj): Selvrejsende evne. Se ovenfor under selvoprettende. self-ri ... Se artiklen

selvstagende

(adj): Selvstagende master har enten form som fx et A, så understøttelsen i ... Se artiklen

selvstyreanlæg

(-getm -): Dss. autopilot.automatic steering.[NAV2 ... Se artiklen

selvstyrer

(-en, -e): Anlæg, der med input fra kompas eller gyrokompas og en ... Se artiklen

selvstyring

(-en, -er): Styring ved hjælp af maskinelt udført rortjenste. Ror og kompas ... Se artiklen

selvtrimmende

(adj): Selvtrimmende bulkcarrier. Skibe, hvor nederste del af lastrummets sider ... Se artiklen

selvtændende

(adj): Brugt i udtryk som: Selvtændende blus brugt som nødsignal. ... Se artiklen

selvvende

(adj.): Brugt i udtryk som: selvvende fok. Fokkesejl eller andet for ... Se artiklen

selvvirkende

(adj): Brugt i udtryk som: Selvvirkende røgsignal, nødsignal, der u ... Se artiklen

semaforsignalering

(-en, -er): Visuel signaleringsmetode med enten flag, klappe, luger etc. sat op ... Se artiklen

semi-subfartøj

(-et, -er): Fragtskib, der ved at fylde tanke kan sænke sin ladningsplatform ... Se artiklen

semicontainerskib

(-et, -e): Skibstype for skibe indrettet til at føre containere, men også ... Se artiklen

semidiameter

(-en, -e): Halvdiameter. Anvendt i navigationen ved observationer af sol og ... Se artiklen

semikølet

(adj): Delvis nedkølet - anvendes om takrum i gastankskibe, hvor gassens ... Se artiklen

semisubmersible

(adj.): Delvis nedsænkbar. Om specialskibe, hvis lastedæk kan nedsænkes i ... Se artiklen

sendeantenne

(-n, -r): Antenne, hvorfra der på et skib sendes radiosignaler ud. Det er ... Se artiklen

sendeoscillator

(-en, -er): Radiobølgeproduserende enhed i et radaranlæg fx. tra ... Se artiklen

sender

(-en, -e): Radiosender.
tranmitter unit.
[NAV4 p.53, NAV4ny p.13 + 68] Kilder

sendestation

(-en, -er): Radioanlæg eller radionavigationsanlæg, hvorfra der udsendes ... Se artiklen

sendetransducer

(-en, -e): Enhed i et ekkolod, hvor en enkelt enhed både kan sende og modtage ... Se artiklen

seng

(-en, -e): Seng til syge: bed-frame.
[HAR, DMO] Kilder

sent, senter

(-en, -e): Ved skibsbygningstegninger: "Foruden disse med Projections ... Se artiklen

senteplan, senterplan

(-et, -er): Plan så nær vinkelret på spanterne over så stort et forløb som ... Se artiklen

sentermærke

(-t, -r): Mærker, efter hvilke senterplankerne sættes op.surmark ... Se artiklen

sentespring

(-et, -): "Hvad Lang- og Tværsenter afvige i at være rette Linier." ... Se artiklen

separationsdug

(-en, -e): Anv. fx over korn lastet løst i rummet. separation mat ... Se artiklen

separationsklædning

(-en, -er): "Vort lukaf var under dæk forude under bakken. I midten var der en ... Se artiklen

separationslinje

(-n, -r): Linie, der asdskiller trafik i en retning fra trafik i en anden ... Se artiklen

separationsmiddel

(-dlet, -dler): means of separation.
[LAB p.143] Kilder

separationsnet

(-tet, -): separation net.
[SKT81 p.372] Kilder

separator

(-en, -er): Maskine, der med centrifugalkraft kan adskille vand og olieholdige ... Se artiklen

separering

(-en, -er): Adskillelse af ladningspartier fra andre ladninger. se ... Se artiklen

september

Årets 9. måned med 30 dage. Gl. dansk navn var Fiskemåned. Septem ... Se artiklen

servante

(-n, -r): Toiletmøbel med vask, men generelt uden rindende vand. "De nye Se ... Se artiklen

servicefart

(-en, -er): Den normale fart, som et skib kan holde gennem længere tid. ... Se artiklen

servicegang

(-en, -e): "Fra kontrolrummet til apteringen i forskibet via to servicegange, ... Se artiklen

serving

(-en, -er): Tovværk flettet af gammelt kabelgarn. De er tykkere end platting ... Se artiklen

sesser

(-en, -e): Om vikingeskibsbygning. "Der er altid en bestemt rytme i den måde ... Se artiklen

settlingtank

(-en, -e): Også settlingservicetank: Om en tank, som forbrændingsolien pumpes ... Se artiklen

sfærisk

(adj.): I udtryk som: sfærisk astronomi. spherical astrono ... Se artiklen

shadedæk

(-ket, -): Fragtskibstype, der byggedes på begge sider af år 1900. Typen har ... Se artiklen

shanghaje

(vb): Beruse el. bedøve folk og bortføre dem til skib el. under rusen få dem ... Se artiklen

shanty

(-en, -er) chanty (ikke-officiel form): Arbejdssang for skibsmandskabet, der ... Se artiklen

shantymand

(-manden, -mænd): Person blandt besætningen, der sang for på shanties under ... Se artiklen

shappere

(vb): Definitionen usikker, da jeg kun har kunnet finde nedennævnte citat. ... Se artiklen

shelterdæk

(-ket, -): Dæk over skibet hoveddæk af normalt mindre dimensioner i ... Se artiklen

shelterdækker

(-en, -e): Fragtskibstype, der i det meste af 1900-tallet i udstrakt grad blev ... Se artiklen

sherussering

(-en, -er): Vending for sejl (1641).
-.
[MHT4-1992] Kilder

ship-shape

(adj): Adjektiv kendetegnende et skib med rigning i orden, opryddeligt på ... Se artiklen

ship-to-ship

Eng. for skib-til-skib. Processen, hvor der lastes - losse fra et skib til et ... Se artiklen

shivre

(vb): "Shivre om et Sejl, det Samme som at leve."
shiver.
[ILI p. 374] Kilder

shopprimer

(-en, -e): Korrosionshindrende primer på basis af polyvinylbutyral og ... Se artiklen

short-sea

(eng.): Fartsområde betegnede fx europæisk fart. Sejlads på kortere ... Se artiklen

shuttle-tanker

(-en, -e): Tanksskib, der i fast rute fragter olie fra en boring eller ... Se artiklen

siccativ

(-et, -er): Tørremiddel, der kan blandes i maling, cement og andre materialer, ... Se artiklen

side

(-n, -r): side // board.[Saint] blive kaste ... Se artiklen

sideafmærkning

(-en, -er): Farvandsafmærkning med bøjer, vagere, båker etc., der er ... Se artiklen

sidebardun

(-en, -er): "Naar de store Skibe bruge disse Barduner, da har Krydsstangen een ... Se artiklen

sidebegrænsningsbåke

(-n, -r): Båke opstillet ved siden af et sejlløb.lateral boundar ... Se artiklen

sidebestemmelse

(-n, -r): Sidebestemmelse af en radiopejling, der i sin pejleretningsangivelse ... Se artiklen

sidebolt

(-en, -e): Forstærkningen eller foringen ved et sejls stående lig. ... Se artiklen

sidebue

(-n, -r): Vandret buede brædder, der er hakkebrættets forlængelse i ... Se artiklen

sidedrager

(-en, -e): Lodrette dragere indsat parallelt med kølen i bundtanke eller ... Se artiklen

sidefartøj

(-et, -er): Låringsfartøj. Båd, der er placeret i klamper eller davider ved ... Se artiklen

sidegalleri

(-et, -er): Falsk sidegalleri. Gallerier, der kun rækker omkring et par meter ... Se artiklen

sidegarnering

(-en, -er): Beskyttelsesvæg opsat indvendigt i lastrum for at beskytte ladning ... Se artiklen

sidehugning

(-en, -er): "Spanternes Førlighed parallelt med Diametralplanet kaldes deres ... Se artiklen

sidehøjde

(-n, -r): Den lodrette afstand fra dækkets retlinie i borde (dæksbjælkernes ... Se artiklen

sideklods

(-en, -er): Kimklods. Klodser på beddingsvogn understøttende skibsbunden på ... Se artiklen

sideklys

(-set, -): Åbninger i skibssiden, gennem skanseklædning eller ved beslag ... Se artiklen

sidekølplade

(-n, -r): Kølplade parallel med centerkølplade i skibe, hvor kølen er ... Se artiklen

sidekølsvin

(-et, -): Indskudt kølsvin parallelt med centerkølsvinet i konstruktioner med ... Se artiklen

sidelys

(-et, -): Sidelanterner - grøn om styrbord, rød om bagbord. side ... Se artiklen

sideløfter

(-en, -e): Gaffeltruck eller anden kørende løfteanordning, der kan gribe ... Se artiklen

sidemarmering

(-en, -er): Tjærede sejldugslapper eller læderlapper, der påsættes ... Se artiklen

sideplade

(-n, -r): Bundtankens sideplade mod skibssiden. side plate // mar ... Se artiklen

sidepladeror

(-et, -): Ror, hvor rorfladerne omslutter rorstammen og rorets beslag er skjult ... Se artiklen

sideport

(-en, -e): I moderne skibe porte, der anvendes ved lastning og losning. Fx for ... Se artiklen

sidepropel

(-len, -ler): Skibsskrue, der ikke sidder i skibets centerlinje, men sidder ... Se artiklen

sideralspejl

(-et, -e): "Drejes en parabel om sin lodrette akse gennem brændpunktet og ... Se artiklen

siderampe

(-n, -r): Til såkaldt retningsbestemt trafik på færge. Ofte anvendt på ... Se artiklen

siderang

(-en, -e): Et plankeforløb i sideklædningen på et træskib eller jernskib. ... Se artiklen

siderisk

(adj): Forbindelse med stjerner.sidereal.[KRO] ... Se artiklen

sideror

(-et, -): Vikingeskibsbygning. " Der findes dog sjældne eksempler på ... Se artiklen

sideskinnekøl

(-en, -e): Sideskinnekølen består af en langskibs lodret plade, der når fra ... Se artiklen

sidesløjfe

(-n, -r): Udtryk for antennes modtageforhold i radiopejleranlæg, deraf også ... Se artiklen

sidespant

(-et, -er): Isspant, mellemspant. Spant, der sættes mellem to andre spanter ... Se artiklen

sidestringer

(-en, -e): "Sidestringerne bestaar af enkelte Bulbvinkler med derover liggende ... Se artiklen

sidestringer

(-en, -e): Stringer langsgående ved skibssiden.side stringer ... Se artiklen

sidestykke

(-t, -r): I en sammensat mast. side piece // side fish ... Se artiklen

sidesværd

(-et, -): Kraftig plade, der på fladbundede sejlfartøjer sættes på den læ ... Se artiklen

sidetakkel

Store gier, der hænger i en hanger på hver side af stormasten og fokkemasten. ... Se artiklen

sidetalje

(-n, -r): Talje til surring af kanoner.
gun tackle.
[Röding] Kilder

sidetank

(-en, -e): Dss. vingetank.
wing tank.
[ABC, LAB p.38] Kilder

sidetegning

(-en, -er): "Skibets skrog set fra siden. Ofte er såvel gallionsfiguren som ... Se artiklen

sidethruster

(eng.): Mindre skibsskrue, der er anbragt i et tværskibsrør forude eller ... Se artiklen

sidetryk

(-ket, -): Sidetryk af vind og sø.
side thrust.
[NAV1 p.28] Kilder

sidevold

(-en, -e): Opdriftstanke på siderne af en flydedok.buoyancy tank- ... Se artiklen

signal

(-et, -er): 1. Kommunikation med forudbestemte koder, der af e ... Se artiklen

signalbog

(-bogen, -bøger): Bog, hvori alle signalforkortelser som brugt med lys, lyd ... Se artiklen

signalbrev

(-et, -e): Før de internationale signalsystemer blev udviklet gennem ... Se artiklen

signalbræt

(-brættet, -brædder): Bræt på hvilket signalkoder er vist med de respaktive ... Se artiklen

signalere

(vb): Anvende lys, lyd eller visuelle metoder til at kommunikere med ... Se artiklen

signalering

(-en, -er): Lydsignalering: signaleringsmetoder, der anvender hørbare ... Se artiklen

signalfald

(-et, -): "Signalfald. Smækkert Linegods, der skjæres over Skiver i Kna ... Se artiklen

signalflag

(-et, -): Særligt udformede flag, der anvendes ved signalering mellem skibe ... Se artiklen

signalfløjte

(-n, -r):"Foruden den sædvanlige Dampfløjte er i Lodsdamperen DELPHIN ved ... Se artiklen

signalgivning

(-en, -er): "... manglende brodisciplin, mangelfuld plotning af X efterfulgt af ... Se artiklen

signalklåde

(-n, -r) signalklode (gl.): "Signalkloder. Ere almindelige Kloder, som nogle ... Se artiklen

signalkode

(-n, -r): Runeskrift anvendt i breve som hemmeligt sprog (1543).co ... Se artiklen

signallampe

(-n, -r): Lampe indrettet, så lysstrålen kan tændes og afbrydes hurtigt, så ... Se artiklen

signalmast

(-en, -er): Mast, hvorfra der sendes signaler, eller hvorpå der sættes ... Se artiklen

signalport

(-en, -e): Elektronisk kredsløb, hvor en elektrisk impuls under visse ... Se artiklen

signalraket

(-ten, -ter): Pyroteknisk signal i form af raket, der anvendes som nødsignal ... Se artiklen

signalrå

(-råen, -ræer): Vandret rundholt eller stålstang, med blokke eller skiver, ... Se artiklen

signalspejl

(-et, -e): Udstyr i redningsbåde og -flåder. Spejlet kan fange en solstråle ... Se artiklen

signalstander

(-en, -e): Signalflag med form som en stander, dvs. en mellemting mellem flag ... Se artiklen

signalstation

(-en, -er): Station, hvorfra der udsendes signaler i form af lyd, lys eller ... Se artiklen

signalsystem

(-et, -er): 1857 Commercial code på grundlag af Marryats. L. J. Rohdes i 1835. ... Se artiklen

signalvimpel

(-vimplen, vimpler): Signalflag af form som en vimpel. signal-pend ... Se artiklen

sigt

(-en, -er): Dss. sigtbarhed.
sight.
[Röding] Kilder

sigtbarhed

(-en, -er): Horisontal afstand til fjernest synlige genstand. Sigtbarheden til ... Se artiklen

sigtbarhedsforhold

(-et, -): visibility condition.
[SØV p.4] Kilder

sigtdybde

(-n, -r): Søvandets gennemsigtighed afhænger især af …transpa ... Se artiklen

sigte

(-t, -r): Et sigte til en pejlskive. sight vane.[R ... Se artiklen

sigte

(vb): Få eller have land eller andet inden for synsvidde. få i sigte ... Se artiklen

sigtelinje

(-n, -r): Den rette linje mellem iagttagerens øje og den søgte genstand. ... Se artiklen

sigterør

(-et, -): Del til en sekstant. Metalrør uden linser, der sidder nærmest ... Se artiklen

sigtesprække

(-n, -r): Sprækken på et pejldiopters lodrette lineal, opstander, nærmest ... Se artiklen

SIGTTO

Forkortelse for Society of International Gas Tanker & Terminal Operato ... Se artiklen

Sigurdsons dybdemåler

"Sigurdsons dybdemåler. Apparatet bestaar af et Tilløbsrør af Metal, aabent ... Se artiklen

sikker-passage

(-n, -r): De forhold, metoder og processer, der anvendes, når to skibe skal ... Se artiklen

sikkerhed

(-en, -er): Sikkerhed for menneskeliv til søs. Udtryk med ordet sikkerhed ... Se artiklen

sikkerhedsafstand

(-en, -e): Afstand fra faremomentet til sikkert område.safety dis ... Se artiklen

sikkerhedsbelysning

(-en, -er): Belysning fra kraftkilde, der er uafhængig af skibets normale ... Se artiklen

sikkerhedsbesætning

(-en, -er): Den mimimumsbesætning, der er nødvendig for at betjene skibets ... Se artiklen

sikkerhedscertifikat

(-et, -er): Et skib kan have forskellige sikkerhedscertifikater afhængig af ... Se artiklen

sikkerhedsdæk

(-ket, -): Ekstradæk indsat i en flydedoks sidevold for at begrænse de ... Se artiklen

sikkerhedsfaktor

(-en, -er): For materialers brudstyrker: Dss. sikkerhedskoefficient, der ... Se artiklen

sikkerhedsforanstaltning

(-en, -er): Forskellige indretninger eller procedurer, der skal overholdes for ... Se artiklen

sikkerhedsforskrift

(-en, -er): "Den bedste måde at undgå problemer under arbejdet med lasten ... Se artiklen

sikkerhedsgruppe

(-n, -r): Man havde i Sømandsloven af 1973 en bestemmelse om, at ... Se artiklen

sikkerhedskoefficient

(-en, -er): Dss. sikkerhedsfaktor. For brudspænding i materialer: maksimal ... Se artiklen

sikkerhedskonvention

(-en, -er): Dansk navn for den internationale International Convention ... Se artiklen

sikkerhedskultur

(-en, -er): "Opklaringsenheden arbejder for tiden på at definere konkrete ... Se artiklen

sikkerhedsnet

(-tet, -): Net, der bruges i forskellige situationer. Sikkerhedsnet skal ... Se artiklen

sikkerhedsorganisation

(-en, -er): Der er lovkrav om, at en sikkerhedsorganisation skal oprettes om ... Se artiklen

sikkerhedsrute

(-n, -r): Sejladsrute, som skibene skal følge for sikker transit. Der kan ... Se artiklen

sikkerhedssignal

(-et, -er): "Det radiotelefoniske s. består af ordet SECURITE." s ... Se artiklen

sikkerhedsudstyr

(-et, -): Bredt udtryk, der ofte dækker over personlige værnemidler som ... Se artiklen

sikkerhedsudvalg

(-et, -): I et skib er sikerhedsudvalget det øverste led i ... Se artiklen

sikkerhedszone

(-n, -r): Område rundt om et havanlæg som olieboringsplatform, hvor andre ... Se artiklen

sikringskabel

(-kablet, -kabler): " Ved Minesikring modvirkes Induktion fra Jordmagnetfelt ... Se artiklen

sild

(-en, -): Fiskeart, der bl.a. kendes fra skibsfartens menuer som Brotsjösild. ... Se artiklen

sildefisker

(-en, -e): Sildefiskefartøj. Kendt fra 1400-tallet i mange former og især fra ... Se artiklen

sildehugger

(-en, -e): En sejlførende sildehugger. Enmastet jagt med dam anvendt i ... Se artiklen

silderum

(-met, -): "Silderum indbygges i Forenden af Lastrummet; det deles i 2 Rum for ... Se artiklen

silt

(-en, -): Også kaldet slik. Sand med kornstørrelse mellem 0,063 og 0,002 mm i ... Se artiklen

simplexror

(-et, -): "En særlig type balanceror er Simplex roret. Det er strømlineformet ... Se artiklen

Simpsons formel

Simpsons formel: "… tværsnitsarealer og kubikindhold udregnes efter Simpsons ... Se artiklen

singels

(eng.): Storkornet grus, der blev anvendt til ballast i sejlskibe. ... Se artiklen

singledækker

(-en, -e): Skibstype med et lastdæk, dvs. uden mellemdæk. Især brugt om ... Se artiklen

SINS

Engelsk forkortelse for Ships Inertial Navigation System. ... Se artiklen

sintel

(-?, -s): Kaldenavn for "jernkramper - sintels - fremstillet af flade udsmedede ... Se artiklen

Sinus Codanus

Østersøens latinske navneform, hvor første led betyder bugt eller fold og ... Se artiklen

sinus-versusskala

(-en, -er): Hjælpegraf udført på papir til brug ved udregningen af trekanter ... Se artiklen

sinuskvadrant

(-en, -er): Også kaldet rudetabel. Hjælpegraf til løsning af retvinklede ... Se artiklen

sinusskala

(-en, -er): Hjælpegraf udført på papir til brug ved udregningen af trekanter ... Se artiklen

Sir William Parker anker

Dss. Admiralty anchor.
Sir William Parker Anchor.
[MODEL p.56] Kilder

SIRENAC

Engelsk forkortelse for informationssystemet. som havnestaterne bruger ved port ... Se artiklen

sirene

(-n, -r): 1. Fløjte. Redskab til frembringelse af lyd ved uds ... Se artiklen

Sirius

Hundestjernen, Alfa Canis Majoris på den sydlige halvkugle. Alfastjernen i ... Se artiklen

sirocco, scirocco

-en, -er): Scirocco eller sirocco er en søndenvind, der kommer fra Nordafrika ... Se artiklen

sisal

(-en, -er): Fibre fra mellemamerikanske plantearter sisalhamp, aloe eller ... Se artiklen

sitters

(-en, -e): Krumbøjet tømmer, der ligger parallelt med bundstok og spanter, ... Se artiklen

sittersstød

(-et, -): Samling mellem to længder sitters.
futtock-head.
[Benzon] Kilder

sittersvæger

(-en, -e): Planker i et træskibs indre klædning, der er lidt tykkere, hvor ... Se artiklen

sjapis

(-en, -): Sammenfrosne isnåle, der danner et tyndt lag grålig is. ... Se artiklen

sjettedelsmoderation

(-en, -er): Bedrageri med skibsmålingen til 1825: Danske skibe blev reduceret ... Se artiklen

sjotting

(-en, -er): Forvanskning af ordet skotting: "Så kom Skottingerne, de egentlige ... Se artiklen

sjov

(sb. et sjov): I udtryk som: i sjov. I nødsituationer, hvor et nøds ... Se artiklen

sjove

(vb): Arbejde som havnearbejder på dagløn. Gammeldags udtryk. wo ... Se artiklen

sjove med et anker

Dss. arbejde med og håndtere ankergrejet.
[SUN p.31] Kilder

sjover

(-en, -e) gl.: sjouer, sjouger: Arbejdsmand på dagløn. Gammeldags udtry ... Se artiklen

sjoverknob

(-et, -): Sjoverknob, og taljerebsknob har i deres oversættelser ikke i alle ... Se artiklen

sjoverlods

(-en, -er): Kendt mand, der ikke er autoriseret som lods.unqualifi ... Se artiklen

sjægt, sjægte

(-en, -er): Limfjordsegnens betegnelse for kragejollen.
skiff.
[VerV2] Kilder

sjækkel

(-klen, -kler): 1. Jernbøjle, der lukkes med en tværpind, de ... Se artiklen

sjækle

(vb): Sammenføje ved hjælp af en sjækkel.
shackle.
[EST] Kilder

sjækle et anker ud

Afmontere kæde el. tov og lade ankeret hænge i en wire el. på anden måde ... Se artiklen

sjæl

(-en, -e): Indlæg af hampegarn i en kordel i en wire. heart ... Se artiklen

Sjælland Rundt

"Den første sejlads Sjælland Rundt arrangeredes af Kongelig Dansk Yachtklub i ... Se artiklen

skabelon

(-en, -er) skabelun gl.: Model af en konstruktion udfærdiget i tynde brædder ... Se artiklen

skabelonspant

(-et, -er): Modelspant anvendt under bygningen til bøjning af rigtige spanter ... Se artiklen

skabmand

(-manden, -mænd): Dss. bådsmandsmath med ansvar for og udlevering af ... Se artiklen

skade

(-n, -r): Beskadigelse af materiel eller gods.damage // loss ... Se artiklen

skadesløs

(adj): I udtryk som fx: Holde skadesløs.
indemnify somebody.
[EL] Kilder

skaffe

(vb): Dss. spise. eat.[HAR, KOF, Röding, ORL p.82 ... Se artiklen

skaffebakke

(-n, -r): Upræcist uden definition. Redskab anvendt i forbindelse med ... Se artiklen

skaffebord

(-et, -e): "Her staar Skaffebordene opstillet i tværskibs Retning, og mellem ... Se artiklen

skaffebræt

(-tet, -dde): "Høvlede brædder, som af Mandskabet paa et Krigsskib bruges som ... Se artiklen

skaffegrej

(-et, -): Tallerkner, ske, kniv og gaffel samt krus. mess kit ... Se artiklen

skafile

(vb): Vinden skafiler, dvs. vindens retning ændrer sig.the wind s ... Se artiklen

skafot

(-tet, -ter) skavot (gl.): Området foran for og på begge sider af halvdækket ... Se artiklen

skaft

(-et, -er): På åre.
loom of an oar.
[ABC] Kilder

skafte

(vb): Sætte et skaft på et værktøj.haft.[KOF] ... Se artiklen

skage

(vb): 1. Trække fra hinanden - om løberen i en talje, når d ... Se artiklen

skagebåd

(-en, -e): En båd fra Skagen, benævnt sådan i Stibolternes værk fra 1763 om ... Se artiklen

skak

(substantiv): I udtryk som fx: at ligge i skak. "Med Flaadens Hovedstyrke ku ... Se artiklen

skakfart

(-en, -er): "... og da naar jeg nævner Loxodromie eller Skakfart, nævner jeg ... Se artiklen

skaksejler

(-en, -e): Benævnelse på alle sejlskibe, der ikke er råsejlere, men fører ... Se artiklen

skal-først

(-): Udtryk for en træskibsmetode, hvor skroget bygges med plankerne ... Se artiklen

skalabelysning

(-en, -er): scale illumination.[NAV4 p.94] For sek ... Se artiklen

skalbyggemåde

(-n, -r): Træskibsbygningsmetode, hvor man først samler bordklædningen, ... Se artiklen

skaldyrsbanke

(-n, -r): Forhøjning på havbunden, hvor vegetation, bundmaterialer, vand og ... Se artiklen

skale

(vb): Dss. skåle - lægge en stor skamfilingsskål p� ... Se artiklen

skalke

(vb): Lukke lugerne vandtæt ved at tætne rundt om lugeåbningens lugedæksler ... Se artiklen

skalkehage

(-n, -r): Det beslag eller knæ, der er fastgjort på lugekarmen med sin ... Se artiklen

skalkejern

(-et, -): Lang jernskinne, der placeres uden på lugepresenningen langs ... Se artiklen

skalkekile

(-n, -r): Trækiler, der indsættes i lugebeslagene for at holde lugepresenning ... Se artiklen

skalkeklampe

(-n, -r): Dss. skalkehage, se ovenstående. "Stærke Skalkeklamper, mindst 6 ... Se artiklen

skalkeskrue

(-n, -r): Del af lukkemekanismen på mindre luger, hvor et på lugekarmen ... Se artiklen

skalkning

(-en, -er): Den vandtætte lukning af en lugeåbning. Skalkningen er forskellig ... Se artiklen

skalkonstruktion

(-en, -er): Ved skalkonstruktion af et skib bygges først yderklædningen op, ... Se artiklen

skallefisker

(-en, -e): Fiskefartøj. "Redningsaktionen gjaldt en skallefisker, typist ... Se artiklen

skalm

(-en, -er): "kaldes smaae fiirkantede stykker Træe der sættes under Spiger ... Se artiklen

skamfile

(vb): 1. Beskadige ved friktion, hvor to materialer bevæger ... Se artiklen

skamfilet

(adj): "Ved 2 ulykker var slidte trosser en medvirkende faktor. I en af disse ... Se artiklen

skamfiling

(-en, -er): Slitage på rig eller sejl, fordi rig eller sejl berører en anden ... Se artiklen

skamfilingsgast

(-en, -er): "Matroser, der hver Morgen maae eftersee alt Takkelasien i et Skib, ... Se artiklen

skamfilingskrans

(-en, -e): Dss. fender. Snoede linestumper, der anbringes omkring ... Se artiklen

skamfilingsskade

(-n, -r): chafing damage. [Benzon, ABC, DSH, LAB p.51, ... Se artiklen

skamfilingsskinne

(-n, -r): Træskinne eller metalskinne, der opsættes for at beskytte den ... Se artiklen

skamfilingsspir

(-et, -): Rundstok, der anbringes under en rå med patentsejl - ... Se artiklen

skammel

(skamlen, skamler): Skammel til en kanon er et stilleredskab: bed of a ... Se artiklen

Skandinavisk Sejlerdag

Sejlerdag er sejlverdenens betegnelse for en generalforsamling. or ... Se artiklen

Skandinavisk Sejlerforbund

"Skandinavisk Sejlerforbund - S.S.F. - stiftedes ved et møde i Oslo den 16/04 ... Se artiklen

skandæk

(-det, -): Øverste planke oven på skibssidens top. De er gerne kraftigere end ... Se artiklen

skandæksstribe

(-n, -r): Stribe malet på skibssiden ved skandækket for at gøre skibets ... Se artiklen

skanse

(-n, -r) gl. skandse: Skansedæk. En etage agter på det øverste dæk, der ... Se artiklen

skansekanon

(-en, -er): Kanon anbragt på skasedækket.gun of the quarterdeck ... Se artiklen

skanseklædning

(-en, -er): 1. Skanseklæde: En omkring 4 fod bred klædesdæ ... Se artiklen

skanseklædningshavari

(-et, -er): "I de senere år er en række mindre danske skibe blevet ramt af ... Se artiklen

skanseklædningsstøtte

(-n, -r): "Kl. ca. 2110, da X under en stiv V-lig kuling med svær sø befandt ... Se artiklen

skanseløber

(-en, -e) skansløber: En kort vid frakke af tyk vadmel eller sejldug, der ikke ... Se artiklen

skansenet

(-tet, -): Skansenet på handelsskibe. "Haves ofte paa Handelsskibe istedetfor ... Se artiklen

skanseport

(-n, -r): "Herved forstaaes Aabningerne i Skibets Sider for Kanonerne paa ... Se artiklen

skansetrappe

(-n, -r): På træskibe trappe, der er påsat ydersiden af skibet for ... Se artiklen

skaphok

(-ken, -ker): Usikker betydning. Kunne være stavevariant af skarphuk.[JM] ... Se artiklen

skarp

(-et, -): Dss. kugler til kanoner (1768). En kanons skarpe ladning enten kugle, ... Se artiklen

skarp

(adj): 1. Form. Brugt om et skibsskrogs form, smalt eller spid ... Se artiklen

skarptank

(-en, -e): Forpeaktank og agterpeaktank. Skarptankene er tanke bygget ind i ... Se artiklen

skarring

(-en, -er): Udskæring i den tilbageblevne stump af en brækket mast og hvori ... Se artiklen

skarvøkse, skarøkse

(-n, -r) skarøkse: Økse med krumt blad, der står vinkelret på skaftets ... Se artiklen

skatkammer

(-kammeret, -kamre): Kaldenavn for navigationsbog eller lodsbog, der er en ... Se artiklen

skavle

(-n, -r): Isklump.
sastrugi.
[ISSY, BOW2] Kilder

skavmand

(-manden, -mænd): ?
boatswain's yeoman.
[HAR] Kilder

Skaw Race

Havkapsejlads, der arrangeres mellem Kongelig Norsk Seilforening, Göteborgs ... Se artiklen

skebor

(-et, -): Håndbor benyttet fra vikingetiden til ... til boring for nagler, ... Se artiklen

skeg

(eng.): 1. Hælstøtte En forlængelse af kølen agterud unde ... Se artiklen

skeide

(-n, -r): Skibstype fra vikingetid oftest med omkring 60 årer.ske ... Se artiklen

skeje ud

(vb): Få frivagt.knock off. "Efter udpurring og m ... Se artiklen

skejsel

(skejselen, skejsler): Dss. skysail.
sky sail.
[DSF p.169 + 171] Kilder

skelet-først

Udtryk for en træskibsmetode, hvor skroget bygges med spanterne placeret og ... Se artiklen

skeletbundstok

(-ken, -ke): Dss. knækbundstok. Bundstok, hvor der mellem materialerammen kun ... Se artiklen

skeletbygningsmetode

(-n, -r): "... ledes Heinsius til den slutning, at koggens bygmester som ... Se artiklen

skeletkonstruktion

(-en, -er): Dss. skeletbygningsmetode - se ovenfor. [DSF p.24] Kilder

skerpentiner

(-en, -e): Kanontype (1511).
serpentine.
[FlFø p.129, ROY1 p.404] Kilder

skib

(-et, -e): Generisk udtryk for utallige fartøjstyper, der er større end en ... Se artiklen

skibbrud

(-det, -): "Et Skib siges at lide Skibbrud, naar det sønderslaaes eller ... Se artiklen

skibbrudden

(-brudne): Skibbruden sømand.shipwrecked seaman // castaway ... Se artiklen

skibbyggeri

(-et, -er): 1. Skibsbygningsplads eller værft.s ... Se artiklen

skibbyggerværft

(-et, -er): Sted eller plads, der er indrettet til bygning af skibe, dvs. ... Se artiklen

skibbygmester, skibbyggermester

(-mesteren, -mestre): "Forfatter eller Constructeur af et Skib. Bygmester." ... Se artiklen

skibbygningsskole

(-n, -r): Skole til uddannelse af skibsbyggere og skibsbygningsingeniører. Der ... Se artiklen

skibmand

(-manden, -mænd): Besætningsmedlem svarende til en tømmermand i 20. årh. ... Se artiklen

skibmande

(vb): Udbedre skade i et skibs rigning og efterse samme steds for skamfiling, ... Se artiklen

skibmandsgarn

(-et, -): Også gld. eller i dialektsprog kaldet skimmelsgarn. Garn snoet a ... Se artiklen

skibmandsgast

(-en, -er): "Kaldes de Matroser i et Krigsskib, hvilke efter Skibmandens ... Se artiklen

skibmandsgods

(-et, -): Ubrugeligt, gammelt tovværk, som garnen trækkes ud af og bruges til ... Se artiklen

skibmandskunt

(-en, -er): Samling af begge ender af kabelaringen, der ender i øjer. Øjerne ... Se artiklen

skibmandsmath

(-en, -er): En underofficier i orlogsskibe, der i rang står under skibmændene ... Se artiklen

skibmandsmølle

(-n, -r): Møllehjul el. vinde til fabrikation af skibmandsgarn om bord. Dss. ... Se artiklen

skibmandsvifte

(-n, -r): Skibmandsrulle. Et redskab af form som en valse på en aksel. Den ... Se artiklen

skibningskåg

(-en, -e): "Senere hen i tiden blev det dog ikke almindeligt med landsætning ... Se artiklen

skibsadoption

(-en, -er): Forbindelse mellem et skib og en skole arrangeret gennem Foreningen ... Se artiklen

skibsansættelse

(-n, -r): Ansættelse på samme skib med returnering til samme skib efter ... Se artiklen

skibsartikler

(gerne i pl.): Samling af regler, restriktioner, straffe og ordrer om et skibs ... Se artiklen

skibsassistent

(-en, -er): Skibsassistent er en forholdsvis ny stillingsbetegnelse og blev ... Se artiklen

skibsbarn

(-barnet, -børn): "Skibsfolket bestod af en skipper, en styrmand og en ... Se artiklen

skibsbemandingsliste

(-n, -r): Formular på hvilken alle mønstrede personer er opført. Medsejlende ... Se artiklen

Skibsbevaringsfonden

Oprettet i 1986 på foranledning af Handels- og Søfartsmuseet, nationalmuseet ... Se artiklen

skibsblad

(-et, -e): Stedet hvor et skrib i registeret har alle sine data opført ... Se artiklen

skibsbog

(-bogen, -bøger): Skibsbøger kan dække et bredt udvalg af bøger om bord på ... Se artiklen

skibsborde

(-): "End Sværger og Bander nogen inden Skibsborde da skal han, om han er af ... Se artiklen

skibsbro

(-en, -er): 1. Træ- eller stenkonstruktion opført vinkelret ... Se artiklen

skibsbrød

(-et, -): Dss. skibskiks.hardtack / ship's biscuit. ... Se artiklen

skibsbund

(-en, -e): ship's bottom.
[NAV4 p.8, SKT81 p.22] Kilder

skibsbygger

(-en, -e): Håndværker eller person med højere uddannelse, der deltager i ... Se artiklen

Skibsbygger- og Maskinskolen

Tidligere uddannelsessted under Søværnet oprettet tidligere end 1880: Skolen ... Se artiklen

skibsbyggeri

(-et, -): shipbuilding.
[Saint] Kilder

skibsbygmester

(-en, -e): Person med skibbyggeruddannelse.shipwright. ... Se artiklen

skibsbygning

(-en, -er): shipbuilding.[Saint] Stålskibe ... Se artiklen

skibsbygningskunst

(-en, -er): ship-building.[Röding][Röding] har e ... Se artiklen

skibsbygningsplads

(-en, -er): "De steder, hvor der byggedes skibe, kaldte man ... Se artiklen

skibsbygningsregister

(-et, -e): Afdeling under skibsregistret, hvor skibe under bygning indtil ... Se artiklen

skibsbygningsstål

(-et, -): Stål af den ønskede kvalitet for skibsbygning. Skibsbygningsstål ... Se artiklen

skibsbygningstegning

(-en, -er): Ved skibsbygning tegnes forskellige tegninger som fx ved en ... Se artiklen

skibsbåd

(-en, -e): Fartøjstype. Båd, der tjener til dagligdags formål ved person og ... Se artiklen

skibschef

(-en, -er): Øverstebefalende med fuld myndighed over et orlogsskib og dets ... Se artiklen

skibsconsumptiebog

(-bogen, -bøger): Regnskabsbog for forbrug af varer, især fødevarer, der ... Se artiklen

skibsdagbog

(-bogen, -bøger): Se også dagbog. "Skibsdagbogen ... Se artiklen

skibsdoktor

(-en, -er): Skibslæge, der iflg. dansk lov skal medfølge et skib under visse ... Se artiklen

skibsdokument

(-et, -er): Noget diffus benævnelse, der kan dække både officielel ... Se artiklen

skibsdreng

(-en, -e): Yngste besætningskategori på dækket. Titlen eksisterer ikke ... Se artiklen

skibsdrift

(-en, -er): "... rederiet X fik i maj sidste år inddraget sit certifikat for ... Se artiklen

skibsekko

(-et, -er): Ekko modtaget fra udsendt radarsignal og visende tilstedeværelsen ... Se artiklen

skibselevator

(-en, -er): "Indtil fornylig skulle alle skibe benytte Schiffshebewerk ... Se artiklen

skibsfart

(-en, -er): Bredt dækkende udtryk for forskellige forhold med et skibs ... Se artiklen

Skibsfartsnævnet

Skibsfartsnævnet er oprettet af staten for at sikre optimal brug af danske ... Se artiklen

skibsflade

(-n, -r): Skrogets yderform målt til spantets yderkant og kølens overkant. ... Se artiklen

skibsforlis

(-et, -): Skibsforlis kan være partielt eller totalt, hvor skibet synker, ... Se artiklen

skibsformand

(-manden, -mænd): vessel stevedore foreman. "X s ... Se artiklen

skibsforsikring

(-en, -er): Forsikring tegnet for erstatning i tilfælde af skibets forlis, ... Se artiklen

skibsfører

(-en, -e): 1. Højeste stilling på et skib. Stillingen kræv ... Se artiklen

skibsførerbevis

(-et, -er): Sønæringsbevis, som udstedes af myndighederne til en sømand, der ... Se artiklen

Skibsførerforeningen af 1917

Stiftet 1917-03-23 i Marstal som interesseorganisation for ... Se artiklen

skibsgagebog

(-bogen, -bøger): Skibsbog med de mønstrede folks hyrer forlangt af i et ... Se artiklen

skibshund

(-en, -e): Hund med fast tilhørssted om bord. Skibshund kunne ikke længere ... Se artiklen

skibshåndværk

(-et, -): Udtrykket kan dække alle former for skibsbygning og ... Se artiklen

skibsinspektion

(-en, -er): Rederiafdeling, der tager sig af skibenes tekniske drift og ... Se artiklen

skibsinspektør

(-en, -er): Person ansat på rederi til at forestå den tekniske inspektion, og ... Se artiklen

skibsinventar

(-et, -): Udstyr om bord på et skib dækkende møbler, redskaber og andre ... Se artiklen

skibsjolle

(-n, -r): Mindre fartøj, der kan hejses op i skibet og være anbragt i davider ... Se artiklen

skibsjordstation

(-en, -er): Radiostation anvendt i radionetværk mellem skib, satellit og ... Se artiklen

skibsjournal

(-en, -er): Se dagbog og sk ... Se artiklen

skibsjunge

(-n, -r): Dss. skibsdreng. "Drenge på 7 til 9 år, som tjener til opvartning ... Se artiklen

skibskarl

(-en, -e): Benævnelse på en krejler, der i Limfjordsområdet opkøbte fisk og ... Se artiklen

skibskirkegård

(-en, -e): Udtryk anvendt om område, hvor sunkne skibe befinder sig som vrag ... Se artiklen

skibskiste

(-n, -r): Sømandens private opbevaringsmøbel i de sejlskibe, hvor der ikke ... Se artiklen

skibsklokke

(-n, -r): Man kender skibsklokker fra 1514, hvor der er nævnt en klokke om ... Se artiklen

skibsklub

(-ben, -ber): Klub oprettet af og for besætningen på et skib. Klubben driver ... Se artiklen

skibskok

(-ken, -ke): Særlig uddannelse for faglærte kokke, hvor der underviser i fag ... Se artiklen

skibskonstruktør

(-en, -er): Ingeniøruddannelse for skibsbygningsarbejder. naval a ... Se artiklen

skibskost

(-en, -): Fødevarer, måltider, der tilberedes til søfolk. daily ... Se artiklen

skibskreditfond

(-en, -e): Finanseringinstitut, der udlåner penge til bygning og drift af ... Se artiklen

skibsladning

(-en, -er): Varer, der er beregnet til transport med et skib, er i et skibs ... Se artiklen

skibsledelse

(-n, -r): Kaptajn, maskinchef og eventuelt hovmester, 1. mester og ... Se artiklen

skibslejlighed

(-en, -er): Mulighed for transport med et skib for ladning eller person. ... Se artiklen

skibslift

(-en, -er): Elevator til løft af skibe på floder og kanaler, hvor skibet ... Se artiklen

skibslinje

(-n, -r): Neoide. De linjer, der afsættes på en konstruktionstegning som ... Se artiklen

skibslys

(-et, -): Dss. lanterner.
navigation lights.
[STCW p.14, EST] Kilder

skibslæge

(-n, -r): Læge, der arbejder på et skib.ship's doctor. ... Se artiklen

skibslængde

(-n, -r): Skibsts længde udtrykkes i flere mål: længde overalt, længde med ... Se artiklen

skibsmagnetisme

(-n, -r): Den magnetisme som skibsskroget har og som indvirker på skibets ... Se artiklen

skibsmagt

(-en, -er): "Skibsmagt kaldes det, naar et Fartøj har saamegen Fart, at det ... Se artiklen

skibsmandskab

(-et, -): De personer, der er påmønstret skibet, dvs. ansat om bord og ... Se artiklen

skibsmanøvre

(-n, -r): De bevægelser og drejninger, som skibets besætning fremkalder ved ... Se artiklen

skibsmaskinist

(-en, -er): Søfarende uddannet i disciplinen motorkundskab. Der findes ... Se artiklen

skibsmekaniker

(-en, -e): En skibsmekaniker udfører vedligeholdelses- og reparationsopgaver ... Se artiklen

skibsmodstand

(-en, -e): Den modstand et skib får ved sin fart gennem vandet frembragt af ... Se artiklen

skibsmægler

(-en, -e): Skibsmæglere varetager opgaver i forbindelse med klarering og ... Se artiklen

skibsmæglerprotokol

(-len, -ler): Skibsmæglerprotokollen blev udfyldt for enhver aftale mellem ... Se artiklen

skibsmæglerprovision

(-en, -er): Provisionen kan deles i to forskellige beregninger: 1. ... Se artiklen

skibsmåler

(-en, -e): Person, der er bemyndiget til at udføre skibes måling og ... Se artiklen

skibsmåling

(-en, -er): Se særlig artikel om skibsmå ... Se artiklen

skibsnavn

(-et, -e): Skikken med at give et skib et navn strækker sig tilbage til ... Se artiklen

skibsofficer

(-en, -er): Bemandingsgruppe, der omfatter kaptajn, styrmænd, maskinmestre, ... Se artiklen

skibsorganisation

(-en, -er): Et handelsskibs organisation er normalt opdelt i tre afdeliger: en ... Se artiklen

skibspant

(-et, -er): Sikkerhed for lån i eller gæld hos et skib. skibspantebrev kan ... Se artiklen

skibspapirer

"De vigtigste ere: Biilbrev eller Bygningsbrev, Maalebrev, Skjøde eller ... Se artiklen

skibspart

(-en, -er): Andel i et skibs værdi og dermed medbestemmelse om skibets brug og ... Se artiklen

skibsproviant

(-en, -): De levnedsmidler, som tages om bord til forbrug på rejsen. ... Se artiklen

skibspræst

(-en, -er): Præst, der rejser emd skibet som mønstret besætningsmedlem og om ... Se artiklen

skibsrapporteringssystem

(-et, -er): Der findes forskellige regler i forskellige situationer, der ... Se artiklen

skibsreder

(-en, -e): person eller virksomhed, der ejer eller driver et eller flere skibe. ... Se artiklen

skibsregister

(-et, -e): Et lands myndighedsregister over skibe. I Danmark føres det af ... Se artiklen

skibsregistrator

(-en, -er): Lederen af et lands skibsregistrering.registrar of shi ... Se artiklen

skibsregistrering

(-en, -er): Registrering af skibe er et myndighedskrav i alle nationer. I ... Se artiklen

skibsring

(-en, -e): Fortøjningsring anbragt på kajer og kyster. mooring r ... Se artiklen

skibsråd

(-et, -): "Men befindes skibsrådet i kahytten at tilstede mere at drikkes ... Se artiklen

skibssammenstød

(-et, -): Kollision mellem to skibe. Man taler også om oversejling, når et ... Se artiklen

skibssergeant

(-en, -er): Underofficer i orlogsskibe i sejlskibstiden, der havde ... Se artiklen

skibsside

(-n, -r): Skibssiden består af yderklædning, spanter og inderklædning. I ... Se artiklen

skibsskriver

(-en,-e): Stilling i et krigsskib. Skriverens opgave var at føre regnskab over ... Se artiklen

skibsskrog

(-et, -): Den vandtætte del af et skib - fra køl til hoveddæk.h ... Se artiklen

skibsskrubbe

(-n, -r): "Een Skibsskrubbe, at skrubbe af et Skib neden under hvor det gaaer i ... Se artiklen

skibsskrue

(-n, -r): Fremdrivningsskruen for yderenden af skrueakslen. Maskinens kraft ... Se artiklen

skibsskøde

(-et, -er): Skibsskøde. Ved 1892-loven opnåede ejere af skibe eller del ... Se artiklen

skibsspiger

(-et, -): "Ere som en Mellemting imellem Boltene og Sømmene, hvad Nytten ... Se artiklen

skibssymbol

(-et, -er): Figuren, som et skibs ekko tegner på en radarskærm. "Med en ku ... Se artiklen

skibssynsmand

(-manden, mænd): Inspektør fra et forsikringsselskab eller en ... Se artiklen

skibstakkel

(-en, -e): Skibets lossegrej med bomme, hangere, gerder, preventer, spil og ... Se artiklen

skibsteknik

(-ken, -ker): Læren om skibets konstruktion og behandling i forbindelse med ... Se artiklen

skibstekniker

(-en, -e): Faguddannet søfarende, der kan udføre arbejder af teknisk art ud ... Se artiklen

Skibsteknisk Laboratoriums Prøvetank

Vandfyldt tank, hvor strøm og bølgeforhold kan afspejle de naturlige forhold. ... Se artiklen

skibstilsyn

(-et, -): I Danmark dss. Statens Skibstilsyn ... Se artiklen

Skibstilsynsrådet

Rådgivende organ, hvor Søfartsstyrelsen har mulighed for at diskutere ... Se artiklen

skibstjeneste

(-n, -r): "Loven definerer ikke skibstjeneste, men begrebet må forstås i ... Se artiklen

skibstrafik

(-ken, -): Færdsel af skibe i farvandene i bredeste forstand. shi ... Se artiklen

skibstvebak

(-ken, -ker): Hårde dobbeltbagte små brød eller kiks. ship-bisc ... Se artiklen

skibstype

(-n, -r): Skibe inddeles i typer efter forskellige kriterier som ... Se artiklen

skibstypeinspektør

(-en, -er): "Skibstypeinspektørerne er jf. aftale med Hjemmeværnskommandoen ... Se artiklen

skibstømmer

(-et, -): Benævnelse for alt træ, der anvendes i et skibs skrog og rigning. ... Se artiklen

skibstømmermand

(-manden, -mænd): Træskibes bygningshåndværker. I nyere skibe en af ... Se artiklen

skibstømmermandskunst

(-en, -er):
the practical art of shipbuilding.
[Röding] Kilder

skibsur

(-et, -e): Andet navn for skibets kronometer, men kan også betyde et ... Se artiklen

skibsværft

(-et, -er): Byggeplads for skibe. wharf.[HAR] ... Se artiklen

Skibsværftsforeningen

"... noterer årsberetningen fra foreningen, der sidste år skiftede navn fra ... Se artiklen

skibsøl

(-let, -): Øltype brygget på røget malt, der får røgsmagen fra ... Se artiklen

skidtslæng

(-et, -): Oftest kvadratisk sejldugstæppe med tovværk som lig rundt langs ... Se artiklen

skidttakkel

(-taklen, -takler): Dss. manteltalje. En talje bestående af to en-skivede ... Se artiklen

skifte

(-t, -r): "Besætningen deles i fire Dele, Skifter, der benævnes 1ste, ... Se artiklen

skifte

(vb): I udtryk som: skifte ballastvand. "Man ønsker skibet bragt på ... Se artiklen

skiftebjælke

(-n, -r): Skærstok, der flyttes op af sit spor i lugekarmen, når lugehullet ... Se artiklen

skifteskot

(-tet, -ter): "I Fragtskibes Lastrum forsætter man undertiden Støtterne ca. ... Se artiklen

skiftning

(-en, -er): 1 Afløsning, afmønstring for ferie. "Førere ... Se artiklen

skilbanke

(-n, -r): "Tidligere, før man havde bradspilsbeddinger, var det tykke planker ... Se artiklen

skildpadde

(-n, -r): Redskab fastsiddende, hvormed et tov kan ledes fra en til en anden ... Se artiklen

skildpaddeblok

(-ken, -ke): Blok, der er formet med en rundtløbende rille på huset, så det ... Se artiklen

skildpaddedæk

(-ket, -): Et dæk, der har en buet overflade ud mod skibssiden. Et ... Se artiklen

skildre

(vb): Dss. male eller smøre. Fx skildres master og ræer med sort farve, der ... Se artiklen

skillepunkt

(-et, -er): Afmærkningsbøje der angiver stedet hvor et løb deler sig i to. ... Se artiklen

skillevæg

(-gen, -ge): -.
partition.
[MÅL p.29] Kilder

skillezone

(-n, -r): Område mellem to modsatrettede ruter i et trafiksepareringsområde - ... Se artiklen

skimme

(vb): Efter engelsk: skumme. Processen ved olieforurening, hvor den forurenende ... Se artiklen

skind

(-et, -): 1. Den del af et råsejl, der ligger yderst, når de ... Se artiklen

skinkel

(-klen, -kler): Et kort forfang af tov eller wire, i hvis ene ende er fastgjort ... Se artiklen

skinkelblok

(-ken, -ke): Blok, der sidder i enden af en skinkel - se ovenstående stikord. ... Se artiklen

skinne

(-n, -r): Skinne, der forbinder kølen med stråkølen.keel-staple ... Se artiklen

skinnekøl

(-en ,-e): Køl i et jernskib, der har form som en vandret jernskinne stående ... Se artiklen

skinnestævn

(-en, -e): Lodret eller næsten lodretstående stålskinne til hvis sider ... Se artiklen

skip distance

(eng. udtryk): Den afstand omkring en radiobølgesendestation, hvor bølgerne ... Se artiklen

skipper

(-en, -e): 1. "En officer, der under kaptajnens kommando udru ... Se artiklen

skipperby

(-en, -er): Mindre byer, hvor lokale drev rederivirksomhed, skibsbygning, ... Se artiklen

skipperkompagni

(-et, -er): Forening for skibsførere.Company of Master Mariners ... Se artiklen

skipperlabskovs

(-en, -) gl. skipperlobescowes: Ret af kartofler og lidt kød skåret i ... Se artiklen

skipperlav

(-et, -): Faglig foreningen for skibsførere. shipmasters' associa ... Se artiklen

skipperske

(-en, -er): Sølvskeer i form af spiseskeer foræret til danske kaptajner som ... Se artiklen

skipperskole

(-n, -r): Skole, hvor der undervises til eksamenerne for kystskipper, ... Se artiklen

skipperskrå

(-en, -er): Tobaksprodukt, hvor tobaksbladene efter den første behandling med ... Se artiklen

skipæn

(- ?): Udskrivningskreds i middelalder. "For at skabe en retfærdig Fordelin ... Se artiklen

skive

(-n, -r): Skive i en blok. Cirkelformet træplade med akselhul i midten og en ... Se artiklen

skive

(vb): I udtryk som fx: Skive åren. Årebladets drejning mellem hvert ... Se artiklen

skivgat

(-tet, -ter): Hul i en mast, stang eller rå, hvor der i hullet er fastgjort en ... Se artiklen

skjold

(-et, -): 1. Skjold til kølhaling. "Skiold paa et Skib som K ... Se artiklen

skjul

(adj): I udtryk som fx:Fyret var skjult.the light was obscured ... Se artiklen

skjulsejl

(-et, -): Sejldugspresenning, der kan sættes over en redningsbåd. Sejldug ... Se artiklen

skjønsning

(-en, -er): ?.
bearding of the stern.
[HAR p.9] Kilder

sko

(-en, -): 1. Sko i en pumpe. upper box of a pump ... Se artiklen

sko et anker

Dække fligene med en trækonstruktion, der gør dem bredere, for at opnå ... Se artiklen

skodde

(vb): Bevægelse med åre, hvorved fartøjet bevæges baglæns i forhold til ... Se artiklen

skofte

(-n, -r): Skibskost, tvebak, grove beskøjter bagt af mel indeholdende klid ... Se artiklen

skoknude

(-n, -r): Også kaldet halvstik med to parter. Skoknudenavnet fordi det er ... Se artiklen

skolefartøj

(-et, -er): Fartøj eller skib anvendt til undervisningsformål på ... Se artiklen

skoleskib

(-et, -e): Særligt indrettet skib, hvor unge søfolk oplæres og samtidig ... Se artiklen

skoleskibsafgift

(-en, -er): Afgift betalt af søfartsbranchen, dvs. rederierne, for ... Se artiklen

skomager

(-en, -e): "Skomager, en svær Varpe- eller Fortøjningstønde."- ... Se artiklen