Ordbog

Resultat : 1970 ord startende med b
Fritekst søgning :

Stikord Beskrivelse
B
1. Et-bogstavssignal jf. Den int. Signalbog: »Jeg ... Se artiklen
B-sejlads
(-en, -er): »... om en kapsejlads skal være 'hvid' A-sejlads eller en ... Se artiklen
B9W
Kode i radiokommunikation for udsendelser af kombinerede telegrafi- og ... Se artiklen
BA-kort
(-et, -): Kort produceret af det engelske Admiralitet (Hydrographic Office). ... Se artiklen
babian
(-en, -er) bavian, sj.: Vagtsmand for fartøjer fortøjet langs skibssiden af ... Se artiklen
babycontainer
(-en, -e): Container af mindre størrelse end standard 20-fods containeren. Et ... Se artiklen
babystag
(-et, -): Stag fra lidt under midten af forkant af formast til fordækket. ... Se artiklen
BACAT-skib
(-et, -e): Første del af navnet er fork. for barge aboard catamaran ... Se artiklen
back letter
Dss. friholdelsesbrev og letter of indemnity. Afskibers ga ... Se artiklen
bade
(vb): Nedsænke i el. overhælde med vand.
bath.  Kilder
badeanstalt
(-en, -er): bathing establishment.
[KortA]  Kilder
badeflåde
(-n, -r): Flydende platform el. flåde, hvorfra badning finder sted. ... Se artiklen
badelejder
(-en, -e): Stige el. trappe, der på både, som regel fra agterenden, rækker ... Se artiklen
badestige
(-n, -r): Dss. badelejder.  Kilder
badestrand
(-en, -e): bathing beach.  Kilder
badskærer
(-en, -e), el. gl. bartskær: Besætningsmedlem, der gjorde tjeneste som læge ... Se artiklen
BAF
Engelsk forkortelse for Bunker Adjustment Factor, der er d ... Se artiklen
bagage
(-n, -): Rejsegods, personlige ejendele medsendt skib.
luggage.  Kilder
bagagerum
(-met, -): strong room // locker // luggage store. E: ... Se artiklen
bagagevogn
(-en, -e): luggage van.  Kilder
Stikord Beskrivelse
bagbord
(sb, adv; »bagbords« er adj): Venstre side af skibet, når man vender ... Se artiklen
bagbryde
(vb): " Bagbryde, Søen siges at bagbryde, naar den bryder tilbage mod den ... Se artiklen
bagbåke
(-n, -r): Den bagerste båke i en båkelinie. rear / upper beacon ... Se artiklen
bageskude
(-n, -r): Koggetype fra middelalderen anv. helt op til 19. årh. i skudefarten ... Se artiklen
bagfyr
(-et, -): Det bagerste af to eller tre enkeltfyr, der på linje danner en ... Se artiklen
baggala
Dhow fartøjstype. Arab. tomastet båd på 100-400 t anv. i 16. - 19. årh. i ... Se artiklen
bagge, baggemaskine
(-n, -r) el. gl. bagger, baggert: Muddermaskine, mudderpram, uddybningsfartøj ... Se artiklen
baggermester
(-mesteren, -mestre): Føreren af en baggemaskine.master who super ... Se artiklen
baggrundslys
(-et, -): background lighting disturbing or interfering background lig ... Se artiklen
baghla
Latinerrigget handelsskibstype i Røde Havet og rundt om Arabiens kyster. ... Se artiklen
baghåndsknob
(-et, -): Knobet er vist på tavle XX i [Fancy K.]. reverse knot / ... Se artiklen
bagladebord
(-et, -): Bordplade (brædt) på batteridækkets beboelsesområde. Pladen er ... Se artiklen
bagladekanon
(-en, -er): —> baglader 1.  Kilder
baglader
(-en, -e): 1. Bagladekanon. Kanon, der lades fra bagenden. ... Se artiklen
bagland
(-et, -): Land beliggende bagved kystlandet og højere end dette.i ... Se artiklen
baglast
(-en, -): Forældet stavemÃ¥de for ballast - —> ... Se artiklen
baglastbåd
—> ballast  Kilder
baglastfartøj
—> ballast  Kilder
baglastjern
—> ballast  Kilder
baglastport
—> ballast  Kilder
Stikord Beskrivelse
baglastsand
—> ballast  Kilder
bagluft
(-en, -): 1. Den effekt, som får storsejlet på en sejlbåd u ... Se artiklen
bagmand
(-en, mænd): Fisker, der arbejder agter i skibet, oftest ejeren.
[LIM]  Kilder
bagobservation
(-en, -er): Måling af himmellegemers højde vha. instrument ved hvis betjening ... Se artiklen
bagolas
(?): Små arabiske både. Måske samme type som baghala el. baggala. [Verden ... Se artiklen
bagpunkt
(-et, -er): Bagerste punkt i et mærke. rear mark // rear point ... Se artiklen
bagsejl
(-et, -): 1. »Et af de bagerste Seil paa et Skib.« ... Se artiklen
bagsejle
(vb): Bagsejle sig er at komme på den forkerte side af et punkt, fx når man ... Se artiklen
bagsidevejr
(-et, -): Klart vejr med vindbyger og vindstød på bagsiden af en koldfront. ... Se artiklen
bagslag
(-et, -): »... vil man ofte finde krap og uregelmæssig Sø, der skyldes ... Se artiklen
bagsmæk
(-ken, -ke): Slang for bredt plant agterdæk velegnet til arbejdsdæk.
[9403/17 BÃ¥dbyg p.369]  Kilder
bagspring
(-et, -): Dss agterspring.
stern spring line.  Kilder
bagstag
(-et, -): Afstivning med tov el. wire af masten agterefter fra mastetop til ... Se artiklen
bagstagsejl
(-et, -): Trekantet sejl, der på bermudariggede fartøjer sættes med den ... Se artiklen
bagstagsvind
(-en, -): Vind, der kommer fire streger fra agten. quartering wind // ... Se artiklen
bagstagsvis
(adj + adv.): "Hvis man i et skib ser en genstand i den retning, hvorfra en ... Se artiklen
bagstavn
(-en, -stævne): Dss. agterstavn.
stern.
[DS, FOLK]  Kilder
bagstok
(-ken, -ke): Vinkelmåler, dss. jakobsstav, men brugt med observatøren ... Se artiklen
bagstykke
(-t, -r): 1. Agterste del på en mast. after fish ... Se artiklen
bagsø
(-en, -er): 1. Tilbageløbende sø; bølge, der efter at have ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
baguio
Lokalt navn for orkaner i Kinasøen og ved Philippinerne. baguio ... Se artiklen
bagvand
(-et, -): Sprøjtet, som en åre sender forefter, når den sættes i vandet for ... Se artiklen
bagvind
(-en, -/-e): Vind, der påvirker bagsiden af et bomsejl, dvs. modarbejder ... Se artiklen
Bahamasstrømmen
Andet navn for den N-lige del af Antillerstrømmen. Den løber på Ø-siden af ... Se artiklen
Bahnske flydemagneter
Redskab til strygning af magnetiske miner. Bahn's floating magnets ... Se artiklen
bai
(-en, -er) baj, bay (gl): Dss. bugt. bay. [ODS] (P ... Se artiklen
bailer
(-en, -e): Selvlænseanordning på joller. Den består af en lukbar åbning, ... Se artiklen
bajonet
(-ten, -ter): Det øverste stykke af masten over vant og stag - altså uden ... Se artiklen
bak
(-ken/-ker) bakke: Sammensætninger med bak-, bakke-, baks- kan i nogle ... Se artiklen
bakalau
(-en, -?): "Navnet på en kendt fisk, som i store mængder fanges på ... Se artiklen
Baker's Old Rule
Formel for beregning af vægttonnage. Formlen kom i brug i og efter 16. ... Se artiklen
bakgang
(-en, -e): Maskinen går bak, skibet sejler baglæns. back // reve ... Se artiklen
bakke
(vb): 1. Bevæge sig baglæns el. stoppe. Stoppe et motordrev ... Se artiklen
bakke et anker ud
Bakke et anker ud. Fire et anker af med spillet. walk the anchor o ... Se artiklen
bakkeangel
(-en, -): Dss. bakkefiskeri.
[KALK]  Kilder
bakkebevægelse
(-n, -r): "Bakbevægelse. Bakkeevnen skal være tilstrækkelig til at sikre ... Se artiklen
bakkefiskeri
(-et, -er): Dss. krogfiskeri el. langlinefiskeri, hvor der på en lang line, ... Se artiklen
bakkepenge
(-ne): Dss. prikkepenge.
[KALK, ODS Forord. 1705]  Kilder
bakkestok
(-ken, -ke): Dss. beddingsbjælke.[TRÆ1-8] Bygning af vikingeskib. " Un ... Se artiklen
bakketorsk
(-en, -): Torsk fanget ved bakkefiskeri.
[FOLK]  Kilder
Stikord Beskrivelse
bakluft
(-en, -): Dss. modvind. fool wind.
[D/E]  Kilder
bakmanøvre
back manoeuvre // reverse manoeuvre.
[ABC, NAV4 p.12]  Kilder
baksbjælke
(-n, -r): Bjælker under bakken.
forecastle-beam.
[Benzon]  Kilder
baksbom
(-men, -me): Dss. slæbebom: En bom, der fra fokkerøstet lægges vinkelret og ... Se artiklen
baksbræt
(-tet-ter): Forarbejdet bræt med huller og beslag for redskaber benyttet under ... Se artiklen
baksdreng
(-en, -e): "Yngste matros, opløber eller dreng tilhørende en bakke, og som ... Se artiklen
baksdæk
(-ket, -): Bakkens dæk. Udtrykket kan antagelig også findes brugt om ... Se artiklen
baksdør
(-en, -e): Dss. som baksport. "Paa Fregatterne, hvor ingen Baksdør haves, ... Se artiklen
bakse
(vb) (baxe gl): Indstille i sideværts retning, dreje vha. løftestænger, ... Se artiklen
baksebom
(-men, -me): Træstok el. brækstang til at bakse med, dvs. hjælpeværkstøj ... Se artiklen
bakseredskab
(-et, -er): Udgøres af baksebom, hånd-spage og koben anv. til kanoners ... Se artiklen
baksetalje
(-n, -r): training tackle.
[WOL]  Kilder
baksformand
(-en, -mænd): Det ledende medlem af (mandskabs-)bakken. Seaman in ... Se artiklen
baksgast
(-en, -er): 1. Det medlem af bakken, der foretager til- og af ... Se artiklen
baksjunge
(-n, -r): Dreng, der udfører bakstørnen for en bakke, dss. baksgast. ... Se artiklen
bakskammerat
(-en, -er): Bakkemedlem.
mess-mate.
[DMO, HAR, ODS, SMY, Benzon]  Kilder
bakskiste
(-n, -r): Kiste opstillet langs skibssiden på banjerdækket, hvori bakken kan ... Se artiklen
baksklampe
(-n, -r): Klampe, træklods, på en raperts forkant. Baksklampen stod an mod ... Se artiklen
baksknæ
(-et, -): Konstruktionsemne. Vinkeljern el. vinkeltræ, der forbinder skibsside ... Se artiklen
bakskuld
Navn på rødspætter fanget på langline (bakker). Også fiskearter som ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
baksluge
(-n, -r): Luge på bakken. Anv. om luge, der giver adgang til storesrum uner ... Se artiklen
baksmand
(-en, -mænd): Dss. bakskammerat.
[MOL]  Kilder
baksmester
(-en, -stre): Formanden for en bakke. master of a mess // caterer ... Se artiklen
baksmønstring
(-en, -er): Inspektion af beboelsesområdet. Baksmønstring afholdes iht. ... Se artiklen
baksningsskinne
(-n, -r): Skinne på dækket som rapperten kunne bevæge sig på under ... Se artiklen
baksofficer
(-en, -er): Orlogsskibe: Vagthavende officer på baksdækket el. for mandskabet ... Se artiklen
bakspire
(-n, -r): "En på bakken anvendt spir, der stikkes ud fra skibet mellem ... Se artiklen
baksplads
(-en, -er): berth of the mess.
[HAR]  Kilder
baksplads
(-en, -er): Området en bakke råder over til sove- og spiseplads. ... Se artiklen
baksport
(-en, -e): Dss. baksdør. Port el. luge, der fra øverste (batteri-) dæk giver ... Se artiklen
baksrulle
(-n, -r): Oversigt over hver mands soveplads og tilhørsforhold i forbindelse ... Se artiklen
bakstag
(-et, -): Dss. bagstag.
[SBL67]  Kilder
bakstørn
(-en, -e): 1. Til- og afrigning for bakken i forbindelse med måltid ... Se artiklen
bakturbine
(-en, -er): Turbine, der benyttes ved skibets bakmanøvrer. revers ... Se artiklen
bakviser
(-en, -e): Instrument, der viser maskinens omdrejningsretning. tel ... Se artiklen
balance
(-n, -r): 1. Ligevægt, fx på spil el. vægt. b ... Se artiklen
balanceaksel
(-slen, -sler): balance axis.
[NAV2 p.11]  Kilder
balancearm
(-en, -e): Del i dampmaskine.
side-lever.
[HFM p.923]  Kilder
balanceberegning
(-en, -er): Dss. stabilitetsberegning. stability calculation ... Se artiklen
balancebolt
(-en, -e): Balancebolten i et vippespil eller nikkespil er omdrejningsakse for ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
balancebøjle
(-n, -r): Dss. kardanring el. halvkardanring.
gimbal.
[ODS]  Kilder
balancehjul
(-et, -): Hjul på patentluge, som denne kan bevæge sig vha. Hjulet kan dreje ... Se artiklen
balancela
(-en, -er): Kaldet bilancella på ital. og balancelle på fr. Fiskefartøj på ... Se artiklen
balanceledning
(-en, -er): »For at effektivisere separeringen i sloptankene er disse ... Se artiklen
balancelle
(-n, -r): Kystfartøj i Middelhavet med to master og latinersejl og klyverbom. ... Se artiklen
balancelugger
(-en, -e): Lugger med et luggersejl, gerne på en lang bom, rækkende omtrent ... Se artiklen
balancepunkt
(-et, -er): Det punkt på ankerets læg, hvori tyngdepunktet af hele ankerts ... Se artiklen
balancering
(-en, -e): Bøjle el. ring omkring ankerets læg. Anvendes til løftning af ... Se artiklen
balanceror
(-et, -): Balanceroret har omkring en tredjedel af rorfladen foran for ... Se artiklen
balandra
(-en, -er): 1. Sluprigget lastfartøj på 10-14 t. Anv. på S- ... Se artiklen
Baldt anker
Handelsnavn for stokløst anker (moderne ankertype). Baldt anchor ... Se artiklen
bale capacity
—> ballekapacitet.
bale capacity.
[HAN, SØT p.15]  Kilder
balener
(-en, -e) (baleinier): Skibstype anv. i middelalderen i Frankrig og Sydeuropa. ... Se artiklen
balinger
(-en, -e): Skibstype. —> balener.
balener.  Kilder
balje
(-n, -r): 1. Kar, beholder. tub // half-tub // ... Se artiklen
balje
(vb): Lænse, øse el. pumpe ud. "Hele dagen vedblev man at pumpe og balje v ... Se artiklen
balk
(-en, -e): Sammenskyllet revle af småsten og sand.
[ODS, SØS]  Kilder
ballakou
(-en, -er): Skibstype med to master, bredbovet med udfaldende hæk for og agter ... Se artiklen
ballam
(-men, -mer) belem, vallam: Udhulet kano anv. af perlefiskere og linefiskere ... Se artiklen
ballast
(-en, -): Gld. stavemåder: barlast, baglast. Vægte indladet el. fastgjort til ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
ballastafgift
(-en, -er): Afgift for at indtage el. losse ballast i en havn. Anv. for fast ... Se artiklen
ballastbalje
(-n, -r) (ballastballie): Beholder, hvori ballastsand el. ballaststen blev ... Se artiklen
ballastbonus
(-en, -er): Ekstrabetaling til charterhyre for sejlads i ballast til lastehavn. ... Se artiklen
ballastbro
(-en, -er): Anlægsbro ved hvilken skibene indtog fast ballast. ba ... Se artiklen
ballastbåd
(-en, -e): Fartøj, der bringer det faste ballast materiale til skibet. ... Se artiklen
ballaste
(vb): Indtage ballast. ballast.
[KALK, SMY]  Kilder
ballaster
(-en, -e): Skibe, der tager mod gods som ballast (Chr.IV).
[KALK]  Kilder
ballastere
(vb): "Først skulle skibet vendes, så boven pegede mod havet i stedet for ... Se artiklen
ballastfad
(-et, -e): Benzon medtager ordet i sin excerperede liste fra A. Larsens ordbog, ... Se artiklen
ballastgranat
(-en, -er): Mortergranater fyldt med sand og lukket med træpropper og anvendt ... Se artiklen
ballastgrus
(-et, -): ballast shingles.
[HAR]  Kilder
ballastindtagelse
(-n, -r): ballast // ballast loading.
 Kilder
ballastjern
(-et, -): kentledges // pig // ballast iron. [DMO, FOL ... Se artiklen
ballastkiste
(-n, -r) baglastkiste gl.): "En kasse eller et af planker optømret aflukke på ... Se artiklen
ballastklæde
(-t, -r): Baglastklæde gl. Portsejl.
port sail.
[Röding]  Kilder
ballastkondition
(-en, -er): Skibets stabilitetsforhold i ballastet tilstand. ballast ... Se artiklen
ballastkurv
(-en, -e): Stort kar med beslag til fastgørelse af stropper til løftning. ... Se artiklen
ballastkøl
(-en, -e): I sejlbåde en køl af el. med jern el. bly sat på skroget el. ... Se artiklen
ballastlinje
(-n, -r) (ballastlinie): 1. Rørsystem, hvorigennem ballastvan ... Se artiklen
ballastlosning
(-en, -er): ballast discharge // ballast unloading.
[FOLK]  Kilder
Stikord Beskrivelse
ballastlosser
(-en, -e): Arbejdsmand, der i en havn losser fast ballast ud af et skib. ... Se artiklen
ballastmængde
(-n, -r): ballast load // ballast weight.
[SKT71,321]  Kilder
ballastpenge
(pl): Dss. ballastafgift. ballastage.
[KALK]  Kilder
ballastplads
(-en, -er): Sted hvor det er tilladt at udkaste el. optage fast ballast.
[DMO, FOLK]  Kilder
ballastport
(-en, -e): Åbning i skibsiden ca. midtskibs på sejlskibe, hvorigennem ... Se artiklen
ballastpram
(-men, -me): Bred, fladbundet pram. ballast lighter. ... Se artiklen
ballastpumpe
(-n, -r): ballast pump. [ABC, IMK, LAB p.63, MED] ... Se artiklen
ballastratio
(-en, -): Forholdet mellem ballast og deplacementet udtrykt i procent. ... Se artiklen
ballastrejse
(-n, -r): Rejse med kun ballast indtaget i fragtskib. ballast trip ... Se artiklen
ballastrende
(-n, -r): Sliske eller rør, hvorigennem sandballast kan fyldes i bunden af et ... Se artiklen
ballastrum
(-met, -): I sejlskib rum lige over bundstokkene beregnet til stuvning af ... Se artiklen
ballastrør
(-et, -): ballast pipe. ballastrørsystem: ... Se artiklen
ballastsand
(-et, -): ballast pea // bllast sand.
[HAR]  Kilder
ballastskot
(-tet, -ter): Særligt opsatte skotter i bunden af et lastrum til at holde på ... Se artiklen
ballastskot
(-tet, -ter): Skot, der efter behov opsættes langskibs i et lastrum for at ... Se artiklen
ballastskovl
(-en, -e); Også ballastspade. Skovl med kort skaft og bred skovleflade med ... Se artiklen
ballastsskuffe
(-n, -r): "Ballastskuffe, en Skuffe af Jern med Skaft og Haandtag af Træ, som ... Se artiklen
ballaststøtte
"Ballaststøtter, firkantede Støtter der befæstes paa Bunden i Skibet og til ... Se artiklen
ballasttank
(-en, -e): ballast tank. Segregerede ballasttanke: ... Se artiklen
ballastvand
(-et, -): ballast water. Ballast water task ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
ballastvandkonventionen
"Ballastvandkonventionen trådte i kraft i 2004. Tidshorisonten for at ... Se artiklen
balle
(-n, -r): Gods emballeret el. omsnøret i oftest næsten kube- el. terningform, ... Se artiklen
ballegods
(-et, -): Ladning i form af baller.
bale goods.
[HAR]  Kilder
ballekapacitet
(-en, -er): Det laderumfang, der kan udnyttes til stuvning af balle el. ... Se artiklen
balling
(-en, -er): 1. Skibstype nævnt 1416 + 1461 i dk. og eng., men ... Se artiklen
balloen
Thailandsk processionspram dekoreret, så den ligner et søuhyre. Fremdrives ... Se artiklen
ballon
(-en, -er): Kugleformet legeme. 1. Anv. som topbetegnelse på sømær ... Se artiklen
ballonfok
(-ken, -ke): Generisk ben. for forsejl på sejlbåde til læns i letvejr. Stor ... Se artiklen
ballonklyver
(-en, -e): Let forsejl på mindre sejlbåde. Bredt og bredbuget sejl (gl). Anv. ... Se artiklen
ballonvager
(-en, -e): Sømærke med topbetegnelse en ballon.globe buoy // buo ... Se artiklen
bally
(-en, -er), ballyer. Skibstype. Dss. balling. Engelsk udtryk Bally ... Se artiklen
balmer
(-en, -e): Enhed for elektromagnetisk stråling (fra 1951). balmer ... Se artiklen
balone
(-n, -r): Fartøjstype fra Indokina 17-19. årh. med stævn og bov dekoreret. ... Se artiklen
balsa
(-en, -er/s): Flåde el. mindre båd af siv el. balsatræ. Anv. i Sydamerika, ... Se artiklen
balsatræ
(-et, -): Hurtigtvoksende træ, Ochroma lagopus, fra Sydamerika. Tørt træ ... Se artiklen
baltcon
Fork. el. kodenavn for certeparti anv. i kulfarten. Udarbejdet af BIMCO (1. ... Se artiklen
Baltic and International Maritime Council, The
—> BIMCO.  Kilder
Baltic and White Sea Conference
Tidl. navn for BIMCO grundlagt 1905. —> BIMCO.
[DaSø&Sø p.206]  Kilder
Baltic Capesize Index
(Eng.): Baltic Capesize Index er et fragtrateindeks for fr ... Se artiklen
Baltic Dry Index
(Eng.) Fragtrateindeks for tørlaster fra Østersøen. Forkortes BDI = ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
Baltic Icebreaking Meeting
Sammenslutning af isbrydertjenesterne i Østersøens lande. »Den russis ... Se artiklen
BALTIME
Kode el. kortnavn for tidscerteparti udarbejdet af BIMCO, 1. udg. 1939. ... Se artiklen
baltimoreklipper
(-en, -e): Dss. baltimoreskonnert.  Kilder
baltimoreskonnert
(-en, -er): Dss. baltimoreklipper. Sejlskibe med en tonnage omk. 90-200 ts, ... Se artiklen
Baltiske Strøm, Den
Strøm, der fra Østersøen løber ud gennem de danske farvande og i Skagerak ... Se artiklen
bananfeeder
(-en, -e): Køleskib, der fragter frugt mellem højsøhavne og småhavne. ... Se artiklen
bananjager
(-en, -e): Hurtigsejlende kølebåd indrettet til at føre ladning af bananer. ... Se artiklen
bananskal
(-len, -ler) (S): Dss. hængekøje.
[SØF16/1993 p.20]  Kilder
bane
(-n, -r): 1. Ruten, som en cyklon følger under sin udvikling. ... Se artiklen
baneafkortning
(-en, -er): ændring af kapsejladsbane fx pga. vejret, hvilket kan angives ved ... Se artiklen
banedata
(utæl): orbit data.
[NAV3 p.63]  Kilder
banemærke
(-t, -r): Afmærkning af kapsejladsbane.course mark // mark ... Se artiklen
baneparameter
(-en, -tre): orbit parameter.
 Kilder
banesignal
(-et, -er): Varselssignal (10 min.) før start af kapsejlads. Signalet angiver ... Se artiklen
banestyring
(-en, -er): Styring langs forud valgt kurslinie mellem to punkter. Anv. ved ... Se artiklen
bang-bang styremaskine
(S): Ældre type styremaskine, hvis hastighed ikke kunne reguleres, hvorfor ... Se artiklen
banje
(-n, -r): Opholdsrum for besætningen på orlogsfartøjer. Tidl. oftest om ... Se artiklen
banjerbjælke
(-n, -r): Banjerdæksbjæke. Bjælken, hvorpå banjerdækket hviler. ... Se artiklen
banjerdæk
(-ket, -): I træskibe underste, der har lasten under sig og underste ... Se artiklen
banjerribbe
(-n, -r): Træskibsbygning. Mindre dimensionerede tømmer, der er opsat mellem ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
banjervæger
(-en, -e): Væger, kraftige tømmerstykker, opsat på et banjerdæk. ... Se artiklen
banjoramme
(-n, -r): Metalbøjle el. ramme uden om en to-bladet skrue i de tidl. ... Se artiklen
banke
(-n, -r): 1. Landløs grund, der ikke giver sejladshindring; o ... Se artiklen
banke
(vb): Anvendt i udtryk som: banke kedelsten. scale the b ... Se artiklen
bankefisk
(-en, -): Klipfisk, stokfisk, der bankes, før den koges.
[KAL, ODS]  Kilder
bankefisker
(-en, -e): Fisker, der udøver fiskeri på fiskebankerne i Nordsøen el. ... Se artiklen
banker
(-en, -e): 1. Slang for et gnisttelegrafiapparat.[SCH] ... Se artiklen
bankestok
(-ken, -ke): Dss. beddingsbjælken, kølunderstøtningen på en stabel. I ... Se artiklen
bankskonnert
(-en, -er): Dss. New Foundlandfisker; tonnage 30-70 ts. Newfoundla ... Se artiklen
bankskude
(-n, -r): Ketchrigget fiskefartøj alene med undermast anv. til fiskeri på ... Se artiklen
banksætning
(-en, -er): Placering af skib på lavvandet område med tidevand, således at ... Se artiklen
banner
(-et, -e): Mærke af stof, gerne på fanestang el. tværpind. Også anv. om ... Se artiklen
bar
(-en, -) (gl): Enhed for tryk. 1 Bar = 105 N/kv.m = 1,02 kp/kcm. Til ... Se artiklen
barad
(-en, -er) (gl): Enhed for tryk = 0,1 N/kvm = 1 dyn/kcm, dvs. dss. mikrobar. ... Se artiklen
baratteri
(-et, -er) Baratterie gl. Form for assurancesvig, hvor en skibsfører bevidst ... Se artiklen
Barbaresk
(-en): Nordafrikansk område; lande, hvorfra der i 17. og 18. årh., sluttende ... Se artiklen
Barbarien
Barbarien er Benedichts navn for Marokko.
Barbary States.
[BEN p.244]  Kilder
barber
(eng.): 1. Kraftig vinterstorm i Nordcanada, St. Lawrence. Sto ... Se artiklen
barberhal
(-et, -): En strop med en blok, der sættes på skødet af et forsejl og føres ... Se artiklen
barbettetårn
(-et, -e): Dss. pansertårn. Opbygning på krigsskibe. Pansret tårn med åben ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
barca
(barco): Anvendt om mange forsk. skibstyper på forsk. lokaliteter og til ... Se artiklen
barcalong
(-en, -er) barcalonga: Mindre middelhavsskibstype, eller fiskefartøj. Detaljer ... Se artiklen
barcarole
(barcarolle) (-n, -r): Mindre robåd til 4-6 personer anv. i Middelhavet. ... Se artiklen
bard
(?): Spansk sejlskib:
Jesuit's bard.
[Centurion 2424]  Kilder
barde
(-n, -r): 1. Horngevækst, omt. en trekantet plade, indv. i vi ... Se artiklen
Bardens metode
Etablering af kornskotter langskibs, i midten af lastrummet for at forhindre ... Se artiklen
bards, bardse
(-en, -er) (bars, bartz): 1. Skibstype, ant. som en barge (en ... Se artiklen
bardun
(-en, -er): Wire el. tov til afstøtning af mast el. stænger og spryd ... Se artiklen
bardunrøst
(-et, -er): backstay stool.
[Benzon]  Kilder
bardunskib
(-et, -e): Et knob.overhand knot not drawn close. ... Se artiklen
bardunstik
(-ket, -): Et halvstik = halvt råbåndsknob. Dss. halvknob. Dss. krængestik. ... Se artiklen
bardunstrammer
(-en, -e): Anordning til opstramning af bardun i et røst el. på dæk, fx ... Se artiklen
bardunstræber
(-en, -e): Arm, rundholt el. andet spir med en gaffelformet ende, hvori ... Se artiklen
bardunudrigger
(-en, -e): Dss. bardunstræber.
[FMK p.83]  Kilder
bardunøje
(-t, -r): Dss. stagøje. backstay collar.
[Benzon]  Kilder
bareboat
Befragtningsudtryk for skib udlejet til en befragter for en periode uden ... Se artiklen
bareboat-register
(-et, -tre): »EU-afgørelsen betyder også, at der næppe bliver brug for det ... Se artiklen
Barentshavet
Hav beliggende N for Norge grænsende mod V til Svalbard, mod N til Ishavet - ... Se artiklen
barge
(-n, -r; el. eng. -, -s): 1. Fladbundet, fragtførende flodskib ... Se artiklen
barge-carrier
(eng.): Skib, der transportere lastpramme. Prammene kan løftes om bord el. ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
bark
(-en, -er): 1. Skibstype fra omkring 1500 til 1600. Fr. II ha ... Se artiklen
barkan
(-en, -er): Halvmåneformet klit, der er dannet af vinden. Åbningen vender ... Se artiklen
barkarole
—> barkerole.  Kilder
barkasse
(-n, -r) (barkas): Bådtype, der er fremdrevet med sejl el. årer. »Det ... Se artiklen
barkbygget
(adj): bygget i skrogform el. i sejlføring som bark, uden dog at have alle ... Se artiklen
barke
(-n, -r): Enmastet sejlskib (sj. tomastet). »... paa ... vore barcke ... ... Se artiklen
barke
(vb): Imprægnere et sejl el. fiskegarn ved at dyppe el. koge det i forsk. ... Se artiklen
barkegryde
(-n, -r): Gryde, hvori imprægneringsvæsken til barkningen opvarmes og sejlene ... Se artiklen
Barkemeyer-ror
Se barkeror. [SØF5/1991 p.1]  Kilder
barkemuf
(-fen, -fer?): "Det er det samme som et snauskib, bortset fra, at barkemuffen ... Se artiklen
barkentine
(-n, -r): 1. Skonnertbark. Tremastet sejlskib med fuldrigget f ... Se artiklen
barkerole
(-n, -r): 1. Lille robåd uden mast. Anv. til havnetjeneste i ... Se artiklen
barkeror
(-et, -): Ror med en bevægelig, kontradrejende flap el. finne agterst på ... Se artiklen
barkholt
(-et, -er): 1. Træskibe: En langskibs forstærkning på yderkl ... Se artiklen
barkholtsklampe
(-n, -r): Klampe anbragt vandret udvendigt på en af barkholtsrangene. Den har ... Se artiklen
barkholtskrumning
(-en, -er): wale sheer. En sværere krumning i forende ... Se artiklen
barkholtsplade
(-n, -r): Beddingsfundament for barkholtsstøtternes fod.
Oversættelse ikke fundet.  Kilder
barkholtsrang
(-en, -e): De enkelte plankerange i et barkholt. wale strake ... Se artiklen
barkholtsstøtte
(-n, -r): Træafstivning fra beddingsbund og lodret op til barkholtsklampe, som ... Se artiklen
barkmast
(-en, -er): Mesanmasten på et barkskib. Denne mast er ofte væsentligt mindre ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
barkning
(-en, -er): Imprægnering af sejl.tanning.[HAR] ... Se artiklen
barkrigget
(adj): Rigget med to fuldriggede og en skonnertrigget mast. En barks sejl h ... Se artiklen
barktop
(-pen, -pe): "En Bark har kun Raasejl paa de to forreste Master. Paa den ... Se artiklen
barkune
(-n, -r) (barkuun): Langt og firkantet stykke tømmer, en stor bjælke, svært ... Se artiklen
barlast
(-en, -er): Dss. ballast. [KALK]  Kilder
barlesdåb
(-en, -): En rituel dåb af nye søfolk, når de første gang passerede ... Se artiklen
Barlinges
Øer ud for Portugals kyst..... "30. juni befandt vore piloter efter solhøj ... Se artiklen
barlowsplade
(-n, -r): Zinkplade der i 19.årh. blev opsat i nærheden af kompasset og ... Se artiklen
barm
(-en, -e): Hjørne af et sejl. Barme benævnes, efter hvilket sejltype og ... Se artiklen
barocyclonometer
(eng.): Cirkulært aneroidbarometer med en bevægelig, udvendig ring inddelt ... Se artiklen
barograf
(-en, -er): Apparat til nedskrivning af lufttrykkets bevægelser over en vis ... Se artiklen
barometer
(-teret, -tre): Instrument til måling af luftens tryk. barometer ... Se artiklen
barometerets daglige gang
Forandringen i barometertrykket på grund af dagen - nattens variationer. ... Se artiklen
barometerfejl
(-en, -): Se under barometri.
barometer error.  Kilder
barometerobservation
(-en, -er): barometer observation.  Kilder
barometerstand
(-en, -e): height of the barometer.  Kilder
barometertendens
Tendensen kan være faldende, stigende eller stabil. tendency of t ... Se artiklen
barometri
(-en, -): MÃ¥ling af luftens tryk. barometry. Enhe ... Se artiklen
barometrisk gradient
Forskellen i kraft per kvadratenhed mellem isobarer, fx N/m2. ... Se artiklen
barong
(-en, -er): Fiskebåd, rofartøj, fra Borneo. Skroget har udfaldende spejl med ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
baroto
(?): Philippinsk udriggerkano med dobbelte udrigger.
baroto.  Kilder
barque provencale
Tremastet sejlskib på Middelha­vet anv. i 18. årh. Typen er uden bovspryd, ... Se artiklen
barqueta
(-en, -er): Fladbundet fiskefartøj anvendt i portugisiske og middelhavs ... Se artiklen
barquette
(-n, -r): Kravelbygget 6-8 m lang sejlbåd fra Spanien og Frankrigs Riviera. ... Se artiklen
barra
(?): 1. Bådtype anv. ved Skotlands øer. Rofartøjet har mege ... Se artiklen
barracuda
(-en, -er): Fisk. Der er ca. 20 arter, der bærer navnet. De er lange og slanke ... Se artiklen
barrarra
(?): Arabisk dhowtype udbredt til hele Indien. fartøjet har ud­faldende ... Se artiklen
barre
(-n, -r): 1. Landløs grund, der spærrer, helt el. delvis, e ... Se artiklen
barredybgang
(-en, -e): Den dybgang, som et skib sikkert kan passere et lavvandet område ... Se artiklen
barrel
(eng.): 1. Enhed for flydende volumen. Anvendt i olieindustrie ... Se artiklen
barresø
(-en, -er): Høj sø, der står over en barre ved en indsejling. Når ... Se artiklen
barricado
(?): Krigsskibe, der i havn i 17. årh. tjente som befæstningsskibe. ... Se artiklen
barricoe
(?): Lille spansk sejlfartøj.
barricoe.
[Centurion ord 2424]  Kilder
Barrier Reef
Koralrev, der dannes parallelt med kysten ved et åbent sejlbart farvand. ... Se artiklen
barrow ship
(eng.): Høj, der er rejst over en skibsbegravelse fra jernalder og vikingetid. ... Se artiklen
Barrow's dip circle
(eng.): Måleinstrument til måling af magnetisk kraftretning i det lodrette ... Se artiklen
bars
(-en, -er): Anv. om flere arter af aborrer; bl.a. om Dicentrarchus Labrax og ... Se artiklen
barse
(-n, -r): Dss bards.  Kilder
Bartanien
Bartanien, Barthannien, Barthanien, Bertanien, Bertangen, Brittanien er ... Se artiklen
Bartske Side
Bartske Side er Benedichts navn for kysten af Bretagne.
[BEN p.244]  Kilder
Stikord Beskrivelse
bartskærer
(-en, -e): I efterfølgende stykke bogstaveres ordet både Bartskiere o ... Se artiklen
Baruick
Baruick er Benedichts navn for Berwick på Englands østkyst lige syd for ... Se artiklen
barycenter
(-teret, -trer): Et teoretisk tyngdekraftscenter for et masssesystem som fx ... Se artiklen
barza
(?): Venetiansk tremastet renæssanceskibstype. Ant. galleonens forstadium. ... Se artiklen
bas
(-sen, -ser): Formand el. specielt hyreformand for søfolk. Nærmeste overs. ... Se artiklen
basculeringsbro
(-en, -er): Brotype, hvor de bevægelige broklapper i deres vandrette stilling ... Se artiklen
basis
(basisen el. basissen, -ser): Grundlag, udgangspunkt, kølen. base ... Se artiklen
basisfrekvens
(-en, -er): base frequency.
[SØV p.59]  Kilder
basishavn
(-en, -e): Linjefartsbegreb i fragtkonferencer. Anv. om større havne, mellem ... Se artiklen
basislinje
(-n, -r): 1. Linje mellem to punkter, hvorfra en afstand måle ... Se artiklen
basisrate
(-n, -r): Rate gældende mellem to basishavne.
base rate.
[STB]  Kilder
bassin
(et, -er):1. Havnebassin, dokbassin. Aflukket område med el. ... Se artiklen
bassinhavn
(-en, -e): "Bassinhavnen repræsenterer næste led i anlægsarbejdet [efter ... Se artiklen
bassirene
(-n, -r): Sirene med dyb =lav tone. Jf Søvejsreglerne skal sirenetonen el. ... Se artiklen
BaSSy-Toolbox
Fork. for Baltic Sea Safety System. "... udtsyret er allerede blevet døbt ... Se artiklen
bastardgarn
(-et, -): »Torske- og bastardgarn.« Garn, der er fremstillet, så de kan ... Se artiklen
bastetoug
(-et, -): Dss. bastreb el. basttov. »Bruges, hvor hamp er sjælden.«[KOF] ... Se artiklen
bastingage
(-n, -r): Dss. skanseklædning i sejlkrigsskibe. Bastingagen bestod af et ... Se artiklen
bataille
(-n, -r): Dss. kamp. »... og udi samme bataille ragede orlogsskibet.« ... Se artiklen
bataillerat
(-tet, -): Rat anvendt under kamp; reserverat anbragt et bedre beskyttet sted ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
batailleskib
(-et, -e): Dss. krigsskib. »... føre et batteri af 26 stkr. ... kanoner, så ... Se artiklen
batalje
(-n, -r): Dss. kamp. Se ovenstÃ¥ende bataille.  Kilder
bateau
(?) (batteau): Foruden den generiske franske bet. »båd / fartøj« anv. ordet ... Se artiklen
bateloe
(?): Træskib anv. på brasilianske floder til transport af gummi. Tonnage ca. ... Se artiklen
bathypelagium
(-giet, -gier): Dybhavsområde fra 1000 til 4000 m og uden kontakt med ... Se artiklen
bathyscope
(-t, -r): Navn givet af Auguste Picard til sin dybhavsundervandsbåd i 1947. ... Se artiklen
batometer
(-teret, -tre): Dybdemåler. Navnet anv. om flere typer; bl.a. om en type, der ... Se artiklen
batte
(-n, -r): Skibstype fra 1650-1700 af mindre størrelse som fx båd og kåg. ... Se artiklen
battela
(?) (batelao): Tomastet træskib, 15-25 m langt, 30-100 ts, anv. på den ... Se artiklen
battelo
(?): Sardinfiskerbåd med dæk for og agter, to master, luggerrigget med meget ... Se artiklen
batten
(-, -s): Eng. ord anv. på dansk om planker, der sættes op vandret på ... Se artiklen
batteri
(-et, -er): 1. Samling af skyts på et dæk: » Føre et batt ... Se artiklen
batterichef
(-en, -er): Kommanderende officer for et batteri.
gunnery officer.  Kilder
batteridæk
(-ket, -): Dæk hvorpå et batteri af skyts er anbragt. I skibe med to dæk er ... Se artiklen
batteridæle
(?): "Bateriedæle." platforms, or an assemblage of oak planks forming ... Se artiklen
batteriport
(-en, -e): Port i skibssiden hvorigennem kanonløbet føres ud.
gunport.  Kilder
batteriskib
(-et, -e): Stationært skib, der tjener som en art kystbatteri. Ofte ældre ... Se artiklen
batymetrisk kort
Søkort angivende vanddybder med kurver. Batymetriske kort afbilleder dybder i ... Se artiklen
baud
Enhed for frekvens = 1 Hz. baud. E. opkaldt efter ... Se artiklen
Baumé
Forældet måleenhed til bestemmelse af væskers relative massefylde. ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
bavian
(babian) (-en, -er): Vagtmand for fartøjer, der ligger langs skibets side i ... Se artiklen
bavn
(-en, -e): Dss. båke.beacon.Bavnemester.Bavne ... Se artiklen
bawley
(eng.): Grundgående sildefiskebåd, østersfiskebåd og rejefiskebåd fra ... Se artiklen
baxe
—> bakse.  Kilder
bay
(eng.): 1. Afmærket eller med styreskinner og spor indrettet ... Se artiklen
Bayer navn
Navnesystem for stjerner opkaldt efter konstruktøren, tyskeren Johannes Bayer, ... Se artiklen
Bayeuxtapetet
Et 70 m langt og 0,5 m højt broderi med 70 scener, der viser Vilhelm ... Se artiklen
bayplan
(-en, -er): Ladeplaner for anbringelse af containere i de forudbestemte bays. ... Se artiklen
BB-jolle
(-n, -r): Enmandskapsejladsjolle tegnet af Børge Børgesen (= BB) i 1956. Den ... Se artiklen
BCR
Fork. Bow Crossing Range.
[NAV4gl p.141, NNAV4ny p.147]  Kilder
BCT
Fork. Bow Crossing Time.
[NAV4gl p.142, NAV4ny p.147]  Kilder
BDT
Fork. Brutto Deplacement Tonnage.
[SØM22 p.94]  Kilder
Bé - °bé
Fork. baumégrader, °baumé.
Bé.
[FREM]  Kilder
beach
(eng): »gå på beachen« dvs. gå ledig uden hyre og hjemløs og »sove på ... Se artiklen
beach-comber
(eng.): 1. Forsumpet dagdriver, især i Stillehavsområdet. ... Se artiklen
bean-cod
Port. enmastet fisker- og lodsbåd med fine linier og latinersejl. ... Se artiklen
beat-oscillator
(-en, -er): Funktion der i radiopejlere hjælper til at signalet bedre høres ... Se artiklen
Beaufort Hav
Hav N for vestl. N.Amerika og V for Banks Land. Ved Yukonudløbet er der gjort ... Se artiklen
Beaufort notation
(-en, -): Kode der ang. meteorologiske fænomener, fx d = drizzle, b = ... Se artiklen
Beaufortskala
(-en, -er): Skala for vindstyrke opdelt i klasser, med navne svarende til mulig ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
beboelse
(-n, -r): Beboelsesrum. Område for mandskab og passagerers ophold. ... Se artiklen
Bebudelsesdag, Mariæ-
Helligdag fejret siden slutn. af 4. årh. den 25. marts. Fra den 26/10 1770 ... Se artiklen
becasse
—> bekasse.  Kilder
Becker flapror
(-et, -): Rortype hvor rorfladen på agterkanten er forsynet med en lodret ... Se artiklen
bed
(-et, -er): † Dss. agn, madding. »... at beholde deres Baad at fange ... Se artiklen
bedage
(vb): Om vejret: stilne af, blive klarere. fall calm // becalm // ... Se artiklen
bedare
(vb): Vinden aftager og forsvinder.fall calm // becalm // the wind ... Se artiklen
bedding
(-en, -er) beding gl.: 1. Fastgørelsesindretning for trosser ... Se artiklen
beddingsbjælke
(-n, -r): Beddingens vandrette bjælke. crosspiece (of the bitt) // ... Se artiklen
beddingsbjørn
(-en, -e): Dss. beddingsklampe.  Kilder
beddingsblok
(-ken, -ke): Dss. kølklods.
keelblock.  Kilder
beddingsbolt
(-en, -e): Svære aftagelige bolte el. nagler, der sættes horisontalt gennem ... Se artiklen
beddingshoved
(-et, -er): Øverste ende af en bedding over tværbjælken. head o ... Se artiklen
beddingsklampe
(-n, -r): Træklampe fastgjort pÃ¥ beddingsbjælken.  Kilder
beddingsklods
(-en, -er): Trækiler, der under et skibs bygning på en skrå byggebedding ... Se artiklen
beddingsknæ
(-et, -): 1. Beddingspullerternes afstøtningsvinkler forefter ... Se artiklen
beddingsknægt
(-en, -e): Dss. beddingsknæ, dog har [Röding] bitpins. ... Se artiklen
beddingspude
(-n, -r): Beskyttelsesbrædder, der er slået på beddingsbjælken for at ... Se artiklen
beddingspullert
(-en, -er): Opretstående bjælker, hvorpå beddingsbjælken er fastgjort. ... Se artiklen
beddingsslag
(-et, -) bedingsslag (gl.): Ankertrossens el. -kædens tørner på beddingen. ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
beddingssliske
(-n, -r): bilgeways // sliding ways.  Kilder
beddingsspil
(-let, -): Spil til at hive et fartøj op på en bedding med.heavi ... Se artiklen
beddingsspor
(-et, -): step of the bit-pins.
[Röding]  Kilder
beddingsstiver
(-n, -r): Dss. beddingsstræber, beddingsstøtte. shore // dogshor ... Se artiklen
beddingsstopper
(-en, -e): Tovende gjort af kabelgarn, der fastgjort til dæk el. beddingsknæ ... Se artiklen
beddingsstøtte
(-n, -r): 1. Beddingsknæ. bitt-standard // bit- ... Se artiklen
beddingsvogn
(-en, -e): Den vogn el. det bevægbare stillads, som skibet hviler på og ... Se artiklen
bede
(vb): 1. Fiske med madding, mede. fish ... Se artiklen
bedeni
(?): Arabisk en- el. tomastet dhow fra Oman & Makra anv. i kysthandel. Skroget ... Se artiklen
bedstemand
(-manden, -mænd): Øverste, første matros el. på småfartøjer den mest ... Se artiklen
beduang
(-en, -er): Dss. peduang. Plankebygget tomastet op til ca. 16 m langt ... Se artiklen
bedække
(vb): † Dække for fx solen.obscure // cover. ... Se artiklen
beenøkse
(-n, -r): † Dss. bindeøkse. Økse med æggen parallelt med skaftet. Ben. i ... Se artiklen
befalingsmand
(-manden, -mænd): Dss. officer. Overordnet søfarende i modsætning til menig ... Se artiklen
befalingsmandselev
(-en, -er): Elev under uddannelse til officer.
cadet // apprentice.  Kilder
befare
(vb): færdes på (vandet). Sejle på et bestemt sted el. område el. med et ... Se artiklen
befaren
Befaren mand. En sømand, der har sejlet til søs i udenrigsfart i længere ... Se artiklen
befragte
(vb): Indgå fragtaftale. charter. befragte et ... Se artiklen
befragter
(-en, -e): Person, der indgår fragtaftale med bortfragter, fragtfører, om ... Se artiklen
befragtning
(-en, -er): Lejeaftale om skibstransport til gods el. passagerer. Aftalen ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
Befragtnings- og Klareringsrådet
"Klarerings-overenskomsten af 1. juli 1953 blev oprindelig stiftet den 1. ... Se artiklen
befragtningsaftale
(-en, -er): »Nævnet kan foreskrive, at befragt-ningsaftaler og rejser skal ... Se artiklen
befragtningsagent
(-en, -er): Dss. mægler.
chartering agent.  Kilder
befragtningskontrakt
(-en, -er): Dss. certeparti.
charter party.  Kilder
befragtningsmægler
(-en, -e): chartering agent. "Et af de nye maritime er ... Se artiklen
befragtningspool
(-en, -s): Et antal skibe samlet for befragtning hos en skibsmægler, der ... Se artiklen
beg
(-en, -): Sort el. brunt klæbrigt, harpiskagtigt materiale udvundet ved ... Se artiklen
bege
(vb): påføre beg. pay // pay with pitch. bege en ... Se artiklen
beggryde
(-n, -r): Jerngryde til opbevaring og opvarmning af beg. pitch-pot ... Se artiklen
beghus
(-et, -e): Mindre bygning ved en havn, værft eller fiskeplads. Bygningen var ... Se artiklen
begine
Dss —> bergine.
[HAR, DSF p.125-173]  Kilder
begive sig
(vb) (gl.): »eller give sig, er at vige fra hinanden, saasom plankerne i ... Se artiklen
begkedel
(-kedlen, -kedler): Dss. beggryde. Se denne.
pitch kettle.
[Röding]  Kilder
begkost
(-en, -e): Halvstiv børste el. pensel til påsmøring af beg.
pitch-mop.  Kilder
begkugle
(-n, -r): Person uden stor hjernekapacitet.thick-headed or stupid ... Se artiklen
begnåd
(-en, -er): Mellemrum mellem planker i et skibsdæk, der kalfatres med værk og ... Se artiklen
begpram
(-men, -me): Pram hvorpå beggryden opvarmes. pitch-boat ... Se artiklen
begravelse i søen
burial at sea. [SØR p.35, DE, WOL] Begravelse ... Se artiklen
begroning
(-en, -er): Planter og dyr som fx alger, tang, skaldyr, der sætter sig fast ... Se artiklen
begrænsningsbeløb
(-et, -): limitation amount.
[FOR p.82, JM, OSD]  Kilder
Stikord Beskrivelse
begrænsningslinje
(-n, -r): Linje i et søkort o.lgn. der afgrænser et område. lim ... Se artiklen
begrænsningsmærke
(-t, -r): Bøje udlagt på en kapsejladsbane til afgrænsning af baneområdet ... Se artiklen
begrænsningsskot
(-tet, -ter): Skot, der indgår i visse tonnagebereg-ninger. bound ... Se artiklen
begrænsningstonnage
(-n, -r): Tonnagestørrelse for skib udregnet efter Sølovens bestemmelser for ... Se artiklen
begske
(-en, -er): Tragtlignende ske, der bruges til i en tynd stråle at ihælde ... Se artiklen
begsnude
(-n, -r): (S) Spøgende om en sømand.
tar.
[H&S64 p.7, ODSS1]  Kilder
begsyder
(-en, -e): Begkoger.pitch-boiler. Øgenavn for en ... Se artiklen
begtamp
(-en, -e): Dss. begsnude.  Kilder
begvase
(-n, -r): " Begvase, et Redskab, hvormed Beget smøres i Naaderne paa Siden ogi ... Se artiklen
begyde
(vb): Fugte et sejl fx for at modvirke løs vævning i sejldugen, der vil ... Se artiklen
begyndelseskurs
(-en, -er): initial course.  Kilder
begyndelsesposition
(-en, -er): initial position.  Kilder
begyndelsespunkt
(-et, -er): starting point // point of origin. Begynde ... Se artiklen
begyndelsesstabilitet
(-en, -er): Et skibs stabilitet inden for de første få graders krængning. ... Se artiklen
begøse
(-n, -r): Dss. begske.
[HAR]  Kilder
Behaim, Martin
Tysk-portugisiskk opdagelsesrejsende, 1459-1507, der 1484-86 udforskede Afrikas ... Se artiklen
behold
(sb anv. kun i faste udtryk): »Ankomme i god behold.« arrive saf ... Se artiklen
beholde
(vb): Forblive uændret. keep. beholde dampen oppe. ... Se artiklen
beholden
(adj)(-dent, -dne): Det virkeligt opnåede. beholden distance: ... Se artiklen
beholder
(-en, -e): 1. Beholder til ladning. container // ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
behugge
(vb): † Tilhugge tømmer. bevelling (timber) // trimming a rough ... Se artiklen
behørig
(adj): Ordentlig, omhyggelig. proper.behørig udkig. proper look-o ... Se artiklen
bejte
(sb) Dss. madding til fiskekroge.
bait.
[WOL]  Kilder
bekaje
(vb): 1. Dreje en rå i det vertikale plan, så råen står i ... Se artiklen
bekajer, kajereb
(-en, -e): 1. Tov til at dreje (brase) en rå med. ... Se artiklen
bekasse
(-n, -r): Spansk 10-13 m lang, 1-mastet båd med et enkelt »viking« råsejl. ... Se artiklen
bekendtgørelse
(-n, -r): Anordning el. bestemmelse udgået fra et ministerium el. anden ... Se artiklen
bekendtmand
(-manden, mænd) (gldgs.): Dss. kendtmand. Stedkendt person, der uden lodsens ... Se artiklen
beklæde
(vb): Dss. klæde. Omvikle et tov med sejldug og/el. smækker line, læder - ... Se artiklen
beklædning
(-en, -er): 1. Uniform el. tøj el. beskyttelse og dækning af ... Se artiklen
beklædningskølle
(-n, -r): Dss. klædekølle.
serving mallet.
[Benzon]  Kilder
bekneb
(sb): I udtryk som være i bekneb. "Ved en ulykke var det en medvirkende ... Se artiklen
beknebsklampe
(-n, -r): Klampe med en enkelt arm, der er anbragt i en vinkel med ... Se artiklen
beknebtørn
(-en, -er): Enkelt tørn, man tager med et reb for at kunne holde en kraft, der ... Se artiklen
beknibe
(vb): 1. Sætte fast, fastgøre fx en tovende. j ... Se artiklen
bekræfte
bekræfte sit flag: affirm the colours.
[HAR]  Kilder
bekvemmelighedsflag
(-et, -): Registreringsland, der ikke kræver samme afgifter og skatter, el. ... Se artiklen
belan
(?): Plankebygget enkelt-udriggerkano med rejst agterstævn fra Solomonøerne ... Se artiklen
belastning
(-en, -er): Resultanten af de ydre kræfter, der påvirker emnet, fx blokke og ... Se artiklen
belemre
(vb): Være i vejen for, hindre bevægelser, » dækket er belemret.« ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
Belfast bov
(-en, -e): Bov, der hælder forover over vandlinien for at give plads til mere ... Se artiklen
Belfast rigning
(-en, -er): Fuldrigget rigtype, hvor for- og stormast har over- og ... Se artiklen
beliggende
(adj): Vedrørende position. situated.  Kilder
beliggenhed
(-en, -er): Position. position. Kystens beliggenhed ... Se artiklen
Bellatrix
FONT face="Tahoma" size="2"> Stjerne og stjernebillede. b ... Se artiklen
Bellini-Tosiantenne
(-n, -r): Krydsrammeantenne. Fast antenne, der har to cirkelformede, vinkelret ... Se artiklen
Belt
Belt er Benedichts navn for Storebælt.
[BEN p.244]  Kilder
belyse
(vb): illuminate // light.Belyse med projektør ... Se artiklen
belysning
(-en, -er): illumination. Belysning af farvand: ... Se artiklen
belysningsgrænse
(-n, -r): illumination limit // boundary.  Kilder
belyst
(adj): lighted // luminous // illuminated. [D/E, KortA ... Se artiklen
belægge
(vb): 1. Ombinde et tovs tamp med tynd line el. garn, så kord ... Se artiklen
beløb
(-et, -): † Dss. forløb, længderids. »Den ene tegning var over spanterne, ... Se artiklen
bemalle
(vb): "Lægge en skabelon på et stykke tømmer og på dette overføre ... Se artiklen
bemande
(vb): Forsyne el. udruste et skib med mandskab. Føreren er ikke en del af ... Se artiklen
bemanding
(-en, -er): 1. Besætning. Et skibs besætningsmedlemmer, som ... Se artiklen
bemandingschef
(-en, -er): Leder af et rederis bemandingsafdeling. Sørger for ansættelse, ... Se artiklen
bemandingsfastsættelse
(-n, -r): Et skibs besætning fastsættes iht. regler, hvor tonnage, ... Se artiklen
bemandingsliste
(-n, -r): Liste over alle ombordværende med navn, stilling, mønstring etc. ... Se artiklen
bemandingsnævn
(-et, -): Et af energiministeren nedsat nævn på 19 medlemmer til behandling ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
bemandingsregel
(-gelen, -gler): Officiel liste el. skema, der angiver antallet af ... Se artiklen
bemandingsskema
(-et, -er): Liste, der tidl. blev udfærdiget af mønstringsbestyreren over ... Se artiklen
bemaste
(vb): Forsyne et skib med master. mast // fix or place the masts o ... Se artiklen
ben
(-et, -): 1. Støtte, stang el. pæl, der fastholder noget i ... Se artiklen
Benedicht, Lorenz
Lorenz Benedicht, hvis fødselsår ikke kendes, var bogtrykker i København og ... Se artiklen
benfisk
(-en, -): Klassebetegnelse for fiskearter med benet skelet. Klassen indeholder ... Se artiklen
Benguelastrømmen
Langsom nordgående strøm langs Afrikas østkyst ud for Angola. ... Se artiklen
benthal
(adj): Eller bentonisk. Vedrørende havbunden, især om dens fauna og flora. ... Se artiklen
benthos
(-en, -): Havbundens fauna og flora. benthos.> E. ... Se artiklen
bentingsbom
(-men, -me): Bom, der holder et forsejls skødsbarm strakt og løftet. Brugt i ... Se artiklen
bentingssejl
(-et, -): Lille trekantet stormsejl, der nu er afløst af et stormstagsejl. ... Se artiklen
bentingsvant
(-et, -er): Tov, der afstøtter mastestangen. Det står med en hanefod fast i ... Se artiklen
Bents dag
Opr. Sankt Benedikt. Den 21. marts. Bents dag omtales i forbindelse med gamle ... Se artiklen
benøkse
(-n, -r): Dss. bindøkse. Økse hvor bladet er parallelt med skaftet (til ... Se artiklen
beredskab
(-et, -): preparedness. Alm. beredskab over for ulykke ... Se artiklen
beredskabsøvelse
(-n, -r): emergency drill.
[DS p.880, D/E]  Kilder
beregning
(-en, -er): Udregninger af fx stedlinjer.
calculation.  Kilder
beregningslængde
(-n, -r): 1. Den længde, der tages udgangspunkt i ved astrono ... Se artiklen
beregningspunkt
(-et, -er): Valgt position, nær gissede sted, benyttet ved udregning af ... Se artiklen
bergantine
(-n, -r): 1. Italiensk rofartøj el. sejlfartøj fra 17. årh. ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
bergenfarer
(-en, -e): Lübeckere og andre Hansakøbmænd, der sejlede i fart på Bergen, ... Se artiklen
bergensjolle
(-n, -r): Let klinkbygget jolle af gran el. fyrretræ med bred forstævn og ... Se artiklen
bergfisk
(-en, -): Eller bergefisk. Dss klipfisk. Saltet og tørret torsk, der inden ... Se artiklen
bergine, berginer
(-n, -r): Også stavet som: begine, birgine eller bagine: Anvendes i udtryk om ... Se artiklen
berginebras
(-en, -er): Bergineråens braser.
crossjack brace.
[PAS, Benzon]  Kilder
berginerakke
(-n, -r): Bergineråens rakke. Tov der holder råen fast til masten. ... Se artiklen
berginerå
(-råen, rær): 1. Underste rå på agterste mast. Råen bære ... Se artiklen
berginesejl, berginersejl
(-et, -): Bergineråens råsejl. crossjack // cross-jack-sail ... Se artiklen
berginetoplent
(-en, -er): Bergineråens toplenter. »Faste part smøges om nokken af råen, ... Se artiklen
Beringshavet
Randhav til Stillehavet. Det afgrænses af Aleuterne mod S, Amerika mod E og NE ... Se artiklen
berkholt
(-et, -er): Dss. barkholt, bergholt eller krumholt. wale ... Se artiklen
Berlinx
Berlinx er Benedichts navn for Berlengasøerne i Atlanterhavet ud for Portugals ... Se artiklen
Bermuda
Britisk koloni i Nordatlanten 900 km ESE for Cape Hatteras (32° 20' N, 64° ... Se artiklen
Bermuda cat
Bermudarigget båd uden forsejl og med en ret forlig mast.
Bermuda cat.  Kilder
Bermuda cutter
BÃ¥dtype med bermudastorsejl og klyver og fok. Tidl. typer havde ... Se artiklen
Bermuda kapsejlads
(-en, -er): Havkapsejlads sejlet siden 1906, og siden 1926 i de lige år. S ... Se artiklen
Bermuda ketch
Tomastet bådtype med stormasten højest og mesanmasten langt tilbage, normalt ... Se artiklen
Bermuda skonnert
Tomastet skibstype med fokkemast og stormast.
Bermuda schooner.  Kilder
Bermuda slup
1. Også kaldet Jamaicaskib. Etmastet heldæks-fartøj med meg ... Se artiklen
Bermuda yawl
Tomastet fartøj med kort mesanmat og et el. to forsejl.
Bermuda yawl.  Kilder
Stikord Beskrivelse
Bermuda-punch
(frase): "... saa mødte Fregatten ... begyndende surt Vej med hefige Regnskyl, ... Se artiklen
bermudarig
(-gen, -ge): Rig med trekantede bomsejl som fokke-, stor-, og mesansejl. Op ... Se artiklen
bermudasejl
(-et, -): Dss. marconisejl (i US). Trekantet bomsejl. Bermuda sail ... Se artiklen
bermudatakling
(-en, -er): Dss. bermudarig.
bermuda rig.  Kilder
Bermudatrekanten
Område i Nordatlanten, hvis grænser ikke er nøjagtigt fastlagt, men området ... Se artiklen
Bernlisten
Benævnelse for forskellige lister for alle internationale radiokaldesignaler ... Se artiklen
Bernoullis læresætning
Læresætning om forhold mellem tryk og hastighed i luft og væskers ... Se artiklen
berth
(eng.): Kajplads, ankerplads, køjeplads, svajerum, lukaf.berth ... Se artiklen
Bertonsbåd
(-en, -e): Sammenfoldelig flåde el. båd bygget af et træskelet med malet ... Se artiklen
besan evert
(-en, -er): Se evert.
evert.  Kilder
besejle
(vb): 1. Sejle (på), især i udtryk som » besejle en havn el ... Se artiklen
besejling
(-en, -er): 1. Sejlads, togt.navigation ... Se artiklen
besejlingsforhold
(-et, -): Betingelserne vedrørende navigation, meteorologiske forhold samt de ... Se artiklen
besejlingskommission
(-en, -er): † Prøveturstilsynskommission.  Kilder
besejlingskort
(-et, -): Navigationskort.
navigation chart.  Kilder
besejlingsområde
(-t, -r): "Selv om begge skibe i god tid var opmærksomme på, at de ville ... Se artiklen
besejlingsprøve
(-n, -r): Dss. prøvesejlads. "I Maj 1731 blev der foretaget en Besejlingspr ... Se artiklen
besejlingsøvelse
(-n, -r): Træning el. simulering af gennemsejling af et vanskeligt farvand. ... Se artiklen
besigtigelse
(vb): Undersøge, kontrollere fx et skibs el. varepartis tilstand ved hjælp af ... Se artiklen
besigtigelsesmand
(-manden, -mænd): Dss. søkyndig skønsmand el. synsmand el. assurandør ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
beskadige
(vb): Ødelægge.damage // spoil. beskadiget gods ... Se artiklen
beskibe
(vb): † Indlade ladning, laste (1658).
load.
[KALK]  Kilder
beskyde
(vb): Affyre kanon- el. bøsseskud mod noget. shell // fire at // ... Se artiklen
beskyttelse
(-n, -r): Varetægt, sikre mod beskadigelse. protection // custody ... Se artiklen
beskyttelsesbeklædning
(-en, -er): 1. Påklædning, der skal beskytte personen mod sk ... Se artiklen
beskyttelsesbrev
(-et, -e): Officielt udstedt brev om bærerens ærinde og lovlighed. Beskytter ... Se artiklen
beskyttelsesbriller
(kun pl.): Briller, der bæres under arbejde, hvor fremmedlegemer kan risikere ... Se artiklen
beskyttelsesdragt
(-en, -er): Navn på forskellige former for dragter, der bæres under arbejde, ... Se artiklen
beskyttelseshandsker
(kun pl.): Handsker, der skal beskytte mod mekanisk, termisk eller kemisk ... Se artiklen
beskyttelseshjelm
(-en, -e): Hjelm af hårdt materiale, der skal beskytte hovedet mod nedfaldende ... Se artiklen
beskyttelsesmiddel
(-midlet, -midler): Termiske beskytelsesmidler kaldes de poser eller dragter, ... Se artiklen
beskyttelsesområde
(-t, -r): Område, hvor det er sikkert at færdes eller opholde sig, til ... Se artiklen
beskyttelsessko
(-en, -): Sko, hvor næser og hæl samt eventuelt sål er særligt kraftigt ... Se artiklen
beskyttelsesstøvler
(kun pl.): Dss. som for sikkerhedssko. safety boots. ... Se artiklen
beskyttet havn
Havn, hvor skibe under dårligt vejr kan ligge sikkert beskyttte mod vind, ... Se artiklen
beskøjt
(-en, -er): Kaldes også for skibsbrød og skonrogger. Dobbeltbagte el. hårdt ... Se artiklen
beslag
(-et, -): 1. Forskellige former af metalprofiler el. træprofi ... Se artiklen
beslagblok
(-ken, -ke): Blok, der har en eller anden form for beslag eller strop påsat ... Se artiklen
beslagbændsel
(-dslet, -dsler): Bændselline brugt bændsling af forsk. beslag, øjer og ... Se artiklen
beslagline
(-n, -r): Liner til beslåning af et sejl. Man kan til samme funktion benytte ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
beslaglægge
(vb): Beslaglægge et skib. lay embargo on shipping. ... Se artiklen
beslagsejsing
(-en, -er): Til fastgørelse af sejlet til råens jackstag. Fladt af kabelgarn ... Se artiklen
beslå
(vb): 1. beslå et sejl Når sejl er bjærgede, givet op ... Se artiklen
beslåsejsing
(-en, -er): Tovende til ombinding af sejl, der fastgøres til rå etc. efter ... Se artiklen
besmøre
(vb): pay a vessel's bottom with tallow, sulphur &c. after having ... Se artiklen
Besselsk år
Det tidsforløb, som solen bruger til et gennemløb af sin bane, fra den står ... Se artiklen
bestemmelse
(-n, -r): Regel, forordning.
instrument // order // regulation.  Kilder
bestemmelseshavn
(-en, -e):
port of entry.  Kilder
bestemmelsessted
(-et, -er): Rejsens mål.destination.[DMO, RuteT, STCW-4, ... Se artiklen
bestemt
(adj): I udtryk som: bestemt rejse. intended voyage. ... Se artiklen
bestik
(-ket, -): 1. Beregning af et skibs position ved at summere k ... Se artiklen
bestikfejl
(-en, -):
error of dead reckoning.  Kilder
bestikhus
(-en, -): Før skibene fik lukkede styrehuse, benævnedes huset eller rummet ... Se artiklen
bestiklukaf
(-et,-er): Hus agten for en åben bro eller et rum bag ved broen anv. til ... Se artiklen
bestikregning
(-en, -er): Beregningen af bestikket ved sammenlægningen af de enkelte ... Se artiklen
bestikseddel, bestikregningsseddel
(-dlen, -dler): »Hver dag klokken 12 leverer hver styrmand chefen en ... Se artiklen
bestiksejlads
(-en, -er): Sejlads efter udregnet bestik, til forskel fra observationssejlads. ... Se artiklen
bestiktabel
(-len, -ler): Tatil udregning af breddeforandring og længdeforandring ud fra ... Se artiklen
bestiktavle
(-n, -r): Tavle, hvorpå der kan anbringes pinde i huller eller skrives kurser ... Se artiklen
bestuve
(vb): 1. stuve, anbringe ladning i lastrum, så den ligger for ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
bestykning
(-en, -er): Skibsudstyr af kanoner. armament // ordnance ... Se artiklen
bestyrelse
(-n, -r): "Skibets Bestyrelse eller Føring."the art of conducting ... Se artiklen
bestyrende reder
Reder, der klarer driften af et skib uden at have ejerskab til skibet, ofte er ... Se artiklen
besæt
(sb): † Indeklemt (i is) og ude af stand til at manøvrere. »At komme i ... Se artiklen
besætning
(-en, -er): 1. Bemanding. Skibets mønstrede personer, dvs. of ... Se artiklen
besætningsfastsættelse
(-n, -r): manning regulation.  Kilder
besætningskabine
(-n, -r): Dss, mandskabslukaf. crew cabin.
[SØF22-23/2004p8sp1]  Kilder
besætningsliste
(-n, -r): Oversigt over alle ombordværende mønstrede personer samt eventuelle ... Se artiklen
besætningsnævn
(-et, -): Besætningsnævnet består af en af erhvervsministeren udpeget ... Se artiklen
besætningsoversigt
(-en, -er): crew list. [ADM p.193, DKS3/1989, DS p.602 ... Se artiklen
besætningsskema
(-et, -er): Dss. besætningsliste og besætningsoversigt.
crew list.  Kilder
besætningsskifteskib
(-et, -e): Skibstype indrettet til mandskabstransport fra ... Se artiklen
besætte
(vb): 1. Bevikle enden på tovværk, så kordelerne ikke opgå ... Se artiklen
beta
Andet bogstav i det græske alfabet. Anv. bl.a. til deviationskoefficient og ... Se artiklen
betelflag
(-et, -): Hvidt flag med en gul og blå stribe og med en gylden sol i midten. ... Se artiklen
Betelgeuse
Alfastjernen i billedet Orion, Alfa Orionis, dkl. 7° N. Betelgeus ... Se artiklen
betelskib
(-et, -e): Skib indrettet til gudstjeneste, bibellæsning og opbyggelige ... Se artiklen
betonskib
(-et, -e): Dss. cementskib. Skib, hvis skrog er bygget af beton på et ... Se artiklen
betrygge
(vb): Sikre. »For at betrygge store skibes sejlads gennem danske ... Se artiklen
bette
(sb): Middelhavs 6-7 m langt rofartøj og sejlfartøj lig en dory med flad ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
Beuesier
Beuesier eller Beuersier er Benedichts navn for Beachy Head - forbjerget på ... Se artiklen
beusing
Dialekt for høj sø, der ikke brækker.
[9403 p.17, BÃ¥debyg p.383]  Kilder
bevogtningsfartøj
(-et, -er): guard-ship // patrol boat.
[NEM, ORL p.35 + 28]  Kilder
bevægelse
(-n, -r): 1. Stedsforandring. motion // movement ... Se artiklen
bevægelsesmønster
(-tret, -tre): De formler eller kurver som bevægelsen styres eller foregår ... Se artiklen
bewpers
(eng.): Vævet stof brugt til flag. Senere pÃ¥ engelsk ben. —> ... Se artiklen
bezaanjacht
(-en, -er) (bizan): Lille ketchrigget jagt fra 17. årh. bezaanjac ... Se artiklen
BFO
Fork. for stødtoneoscillator.beat frequency oscillator ... Se artiklen
BGAN
Eng. fork. for Broadband Global Area Network. "I dag a ... Se artiklen
Bgs
Eng. fork. for sække.
bags.
[LAB p.164]  Kilder
BHP
Eng. fork. for bremsehestekraft.
break horse power.  Kilder
bi
(adv): ved - under. Bruges i udtryk som »ligge bi«: så tæt til vinden som ... Se artiklen
bibel
(-elen, -ler): Slang for en stor firkantet sandsten med ydre lighed med Bibler. ... Se artiklen
bibelskib
(-et, -e): Skibe anvendt af religiøse samfund til brug for gudstjenester. ... Se artiklen
bichones
BÃ¥dtype fra Middelhavet.bichones. [7077GrandTour ... Se artiklen
bidevind
(-en, -e): Så tæt til vinden som muligt. by the wind // closehaule ... Se artiklen
bidevindbåd
(-en, -e): I kapsejlads en båd på bidevindkurs.closehauled yacht ... Se artiklen
bidevinder
(-en, -e): 1. Skib, der sejler så tæt til vinden som muligt. ... Se artiklen
bidevindkurs
(-en, -er): closehauled course.  Kilder
bidevindsejlads
(-en, -er): Gldgs.: Bidivind. Sejladsmetode for sejlfartøjer, hvor kursen ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
bidevindsejler
(-en, -e): 1. Skib der sejler på bidevindkurs. ... Se artiklen
bidevindstik
(-ket, -): Knob anvendt på en klampe, cleat, for skibets ... Se artiklen
bierhvervsfisker
(-en, -e): Fisker, der har andet erhverv som hoved-erhverv. fishin ... Se artiklen
bifangst
(-en, -er): Den del af fiskefangsten, der ikke tilhører den søgte fiskeart. ... Se artiklen
bifangstprocent
(-en, -er): Den procentdel af fangsten, der udgøres af bifangstarterne udtrykt ... Se artiklen
biflod
(-en, -er): Flodarm, der løber til større flod. tributary ... Se artiklen
bifogden
Dss. byfogden. parrel truss of the mai ... Se artiklen
bifyr
(-et, -): Mindre kraftigt fyr, der vises fra samme bygning som et hovedfyr el. ... Se artiklen
big boy sejl
Også kaldet flyvesejl = blooper. Ekstra spiler, der sidder i læ af den ... Se artiklen
bigat
(-tet, -ter) biegat: Træklods med et el. to huller, hvorigennem et tov fra ... Se artiklen
bihav
(-et, -e): Hav, der er delvis afskåret fra hovedoceanet, men i åben ... Se artiklen
bil
(-en, -er) bile gl.: Dss. bredøkse el. retøkse med æg parallel med skaftet. ... Se artiklen
bilancella
(-en, -er): Lille ital. fartøj som en tartana. bilancella ... Se artiklen
bilander
(-en, -e): Tomastet, fladbundet lægter el. pram op til 100 t med dæk anv. til ... Se artiklen
bilbrev
(-et, -e): Bygningsattest. Dokument med skibets dimensioner, værft el. ... Se artiklen
bildæk
(-ket, -): Dæk på færge indrettet til parkering af biler, der er kørt om ... Se artiklen
bildæksfender
(-en, -e): Fender fremstillet af et el. flere bildæk. heavy duty ... Se artiklen
bile
(-n, -r): Dss. biløkse - ... Se artiklen
bilfærdig
(adj) †: Skib, hvis skrog er bygget færdigt, men som endnu ikke er udstyret ... Se artiklen
bilfærge
(-n, -r): Skib, der løber i rutefart og er indrettet til direkte ombordkørsel ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
Bilfærgernes Rederiforening
Arbejdsgiverorganisation og i 1975 blev foreningen udvidet til også at være ... Se artiklen
bilgewater
(eng.): "Til gengæld har gruppen konstateret, at det ikke fremgår af ... Se artiklen
bill of lading
(-, -s): Dss. konnossement; fragtbrev for søtransport. bill of la ... Se artiklen
billede
(-t, -r): Gengivelse af en form af virkeligheden som fx i radarbillede. ... Se artiklen
billedfremstilling
(-en, -er): image creation // image building.  Kilder
billedhuggerarbejde
(-t, -r): Oftest anv. om gallionsfigur og agterparts udsmykning. c ... Se artiklen
Billenborg
Billenborg er Benedichts navn for Bilemberg, der ligger syd for Glückstadt i ... Se artiklen
billing
(-en, -er): Skibstype fra 18. årh. med et stort dybgående.billin ... Se artiklen
billy-boy boat
(-, -s): Kyst- el. flodfartøj, pram fra eng. østkyst med en mast, der førte ... Se artiklen
bilskib
(-et, -e): Skib indrettet til transport af biler og derfor konstrueret med et ... Se artiklen
biltransportskib
(-et, -e): Dss. bilskib. pure car carriers // PCC // car carrier ... Se artiklen
bilvand
(-et, -) (bilsvand): † Dss. lastvand, grundvand. Vand, der står i bunden af ... Se artiklen
bilægge
(vb): Forældet udtryk af -ligge bi-: to tye to // try.
[Saint]  Kilder
bilægger
(-en, -e): 1. Skib, der ligger bi, gldgs. trying ship ... Se artiklen
biløkse
(-n, -r): Dss. bil. ... Se artiklen
BIMCO
= Baltic and International Maritime Council. International rederorganisation ... Se artiklen
bimåne
(-n, -r): Atmosfærisk fænomen. Spejling i luft el. sky af måne (el. sol). ... Se artiklen
bindebjørn
(-en, -e): Beslag til opstramning af kædesurring. Beslaget består af en strop ... Se artiklen
bindebord
(-et, -e): Mål til at angive maskestørrelse på garn.
[DkFiskerif.i.65]  Kilder
binden
(prep/adv): † Dss. inden; se også: binnen. » Alt hvad der er modsat yder ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
bindenhavn
(-en, -e): Den indre havn. basin of a port or that part of the har ... Se artiklen
bindenskøde
(-t, -r): Læsejlets bindenskøde. inner sheet of a studding sail ... Se artiklen
bindenål
(-en, -e): NÃ¥l, hvormed fiskenet bindes. netting needle // breedi ... Se artiklen
bindeøkse
(-n, -r) (bindøkse): Skarøkse el. afbindingsøkse. Økse med bladet parallelt ... Se artiklen
bindsle
(vb): Dss. bændsle. seize.Bindsle sammen. m ... Se artiklen
bindøkse
(-n, -r): Økse af mindre dimensioner anvendt til afglatning af tømmer. ... Se artiklen
bing
(-en, -er): Faste kister til opbevaring af proviant som mel, gryn og bønner. ... Se artiklen
binkapacitet
(-en, -er): Kapacitet eller rumfang i et aflukke i et lastrum. En bin er som en ... Se artiklen
binnen
(adv): Indre i modsætning til ydre. Anv. i sammensætninger: † binnenfald, ... Se artiklen
binnenlander
(hol.) Skibstype til flod- og kanalsejlads. Enmastet med tremands besætning, ... Se artiklen
binta
(-en, -er): Tomastet sejl og rofartøj fra Malayøerne, bl.a. anv. 18-19. årh. ... Se artiklen
biplanet
(-en, -er): Himmellegeme, der bevæger sig omkring en planet, fx månen. ... Se artiklen
bipodmast
(-en, -er): Mast med to ben, lodrette eller skråtstillede, der foroven er ... Se artiklen
birefleksspærrer
(-en, -e): Anordning på radar til regulering af den styrke, som småekkoer fra ... Se artiklen
biremer
(-en, -): Galej med to rækker årer over hinanden, to-radet, med en til fire ... Se artiklen
birgine
(-n, -r): Dss. bergine.
cross-jack.
[Saint]  Kilder
bisejl
(-et, -): "Sådan bliver normalt stagsejl, klyver og læsejl kaldt." ... Se artiklen
Biskopsboden
Biskopsboden er Benedichts navn for Bispen, et skær der ligger knap 3 km vest ... Se artiklen
bismerpund
(-et, -): † Vægteenhed på 6 kg.
bismerpund.
[MMV]  Kilder
bismervægt
(-en, -e): Vægt efter vægtstangsprincippet. Stålstang med en holdebøjle ca. ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
bisol
(-en, -e): Optisk fænomen, hvor solens lys bliver brudt i atmosfæren i ... Se artiklen
bispskibelse
(-n, -r): Landområde, hvis indbyggere skulle udrede, udruste, et skib til ... Se artiklen
bisquine
(-n, -r): Tomastet fartøjstype fra Middelhavet på op til 30 t fremdrevet med ... Se artiklen
bistation
(-en, -er): Redningsstation underordnet en hovedredningsstation. s ... Se artiklen
bite
(-n, -r): Tværstivere anbragt under tofterne i vikingeskibe. E. bite = knæ ... Se artiklen
bitre ende, til den
Se bedding 1.
to the bitter end.  Kilder
bitterling
(-en, -er): Fiskeart, se blÃ¥ fisk.  Kilder
bitumen
(-en, -er): Maling på tjærebasis til fx tankcoating. bitumen ... Se artiklen
bjerge
(vb): Se bjærge.
[EST, Konkyl9/1989]  Kilder
bjergregn
(-en, -): Regn forårsaget af opstigende luft, der afkøles over en bjergside. ... Se artiklen
bjælke
(-n, -r): Tømmer af kraftigere dimensioner end planker anv. i skibets ... Se artiklen
bjælkeafstand
(-en, -e): Afstanden mellem to bjælker.
beam space.  Kilder
bjælkebugt
(-en, -er): Skibsdækkets runding i tværskibs retning, hvor dækket i ... Se artiklen
bjælkehoved
(-et, -er): Bjælkens ender. beam end. C ... Se artiklen
bjælkeklo
(-kloen, -klør): Krog anv. ved lasteredskaber.
beam grab.
[HFM p.932]  Kilder
bjælkeknæ
(-et, -): Trekantet træ el. stålprofil, der forstærker forbindelsen mellem ... Se artiklen
bjælkevæger
(-en, -e) (bjælkevager): Indvendig bordrang i højde med hoveddækket og af ... Se artiklen
bjærge
(vb): 1. Redde mennesker fra faretruende situationer. ... Se artiklen
bjærgefolk
(-, -ene): salvers.
[D/E]  Kilder
bjærgegods
(-et, -): salvage // salvaged goods.
[D/E]  Kilder
Stikord Beskrivelse
bjærgekontrakt
(-en, -er): salvage agreement.
[D/E]  Kilder
bjærgelav
(-et, -): Gruppe af personer, der på en bestemt lokalitet, ... Se artiklen
bjærgelavsdistrikt
(-et, -er): Område, som et bjærgelav udfører bjærgning i. salv ... Se artiklen
bjærgeline
(-n, -r): "Under udsætning af redskaberne gik linerne til den ene trawlskovl ... Se artiklen
bjærgeløn
(-nen, -): »Enhver, der bjærger Skib, der er forulykket eller stedt i Nød, ... Se artiklen
bjærgemaskine
(-n, -r) (gl.): »Indretning, der hænger agter på skibet og kastes i vandet, ... Se artiklen
bjærgemetode
(-n, -r): salvage system.
[ORL p.182]  Kilder
bjærgemærs
(-et, -): Dss. redningkrans el. redningsbøje. »Rund ring af kork oversyet med ... Se artiklen
bjærger
(-en, -e): Bjærgningsmand. Person beskæftiget med bjærgning, el. medlem af ... Se artiklen
bjærgning
(-en, -er): Funktionen at bjærge. rescue // salvage. ... Se artiklen
bjærgningsarbejde
(-t, -r): salvage operation.
[D/E, MarS]  Kilder
bjærgningsassistance
(-n, -r): salvage assistance.
[D/E, SKT p.479]  Kilder
bjærgningsbåd
(-en, -e): Dss. bjærgningsfartøj.
[FKT p.40, HAN p.102]  Kilder
bjærgningsdamper
(-en, -e): salvage steamer. [EST, RED p.58] "Om af ... Se artiklen
bjærgningsforsøg
(-et, -): attempt at salvage // salvage attempt.[D/E] ... Se artiklen
bjærgningshjælp
(-en, -): salvage assistance.
[D/E]  Kilder
bjærgningshold
(-et, -): "... ikke tillod slæbebåde i området at gøre et øjeblikkeligt ... Se artiklen
bjærgningskontrakt
(-en, -er): salvage agreement.
[D/E]  Kilder
bjærgningsoperation
(-en, -er): rescue operation.
[MarS, SAL, SCH]  Kilder
bjærgningsudgift
(-en, -er): "... assurandørerne nu afventer søulykkesrapporten efter ulykken ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
bjørn
(-en, -e): 1. Krumbøjet tømmer anv. til samling af stævn o ... Se artiklen
bjørnegang
(-en, -e): Åbning i mærset inden for vantet, hvorigennem går dele af den ... Se artiklen
BL
1. Eng. fork. for konnossement. Bill of lading ... Se artiklen
bl(s)
Eng. fork. for ballegods.
bale // bales.
[LAB p.164]  Kilder
black-out
(-en, -er / el. eng.): Total strømsvigt. black out. ... Se artiklen
blackfernis
(-en, -er): Dss. kultjære, dvs. et destillat af kul indeholdende beg, ... Se artiklen
Blackwall frigate
(eng.): Typebetegnelse for skibe bygget 1837-1869 for fart på Indien. Navnet ... Se artiklen
blad
(-et, -ene): 1. Yderste flade del af åre. Den del der bevæge ... Se artiklen
bladkontakt
(-en, -er): Elektrisk kontakt med flad bred kontaktflade.reed cont ... Se artiklen
bladskæring
(-en, -er): Sammenføjning ved bladlask (nedføldning) af bådens borde. Dvs. ... Se artiklen
blaf
(-fet, -): Vindpust af svag styrke. Bevæge stødvist hid og did. »Et flag ... Se artiklen
blafre
(vb): Om et sejl, der ikke bærer stabilt i vinden, men slakser og slår. ... Se artiklen
blakestopper
(-en, -e): Indretning til afstopning af ankerkæden bestående af en ... Se artiklen
blandingsgasdykker
(-en ,-e): Dykker, der ånder ved hjælp af blandingsgas beståene af flere ... Se artiklen
blank
(adj): »Søen er blank som et spejl.«smooth // glittering // unr ... Se artiklen
Blankensteiner
"Den Blankensteinerske Kortforretning 1791 - 1914. Den i alle Søfartskre ... Se artiklen
blanketing
(eng.): Proces på tankskibe el. i offshorebranchen, hvor atmosfærisk luft, ... Se artiklen
blanktjære
(-n, -r): Dss. kultjære, trætjærebeg.coal tar.[ ... Se artiklen
blarpe
(vb): Blære op; om beg der pga. varme blarper op i nåderne mellem ... Se artiklen
blasballe
(-n, -r): Tømmer indsats, udfyldning, på hver side af stævnen under ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
blazer
(?): Etmastet hol. ca. 15-17 m lang skibstype, der senere blev tomastet. Anv. ... Se artiklen
Bleckside
Bleckside eller Bleginds Side er Benedichts navn for Blekinge og Blekindekysten.
[BEN p.245]  Kilder
blege
(vb): I udtryk som: blege sejl. "Man skrubber først begge Sider med ... Se artiklen
blegning
(-en, -er): »Ã…lesaks, beregnet til blegning eller stangning pÃ¥ blød ... Se artiklen
blesseret
(adj): Gl. for såret. "Kun nogle faa Mand døde og blesserede var vort Tab ved ... Se artiklen
blidemåned
(-en, -er): Ældre ben. for slutningen af marts og begyndelsen af april måned. ... Se artiklen
blik
(-ket, -): Stille som i blikstille; om havoverfladens udseende i stille vejr. ... Se artiklen
blikdåse
(-n, -r): Nedsættende betegnelse pÃ¥ et skib. » ... vi kan sænke den ... Se artiklen
blikfyr
(-et, -): 1. Blinkfyr. »gøre blikfyr« [KALKtill.106] ... Se artiklen
blikstille
Se Blik.  Kilder
blind passager
Person, der før afgang fra havn skjuler sig på et skib uden at have lov til ... Se artiklen
blinde
(-n, -r): Råsejl anbragt på en rå under bovsprydet. sprit sail ... Se artiklen
blinde kanoner
Trækanoner, som handelsskibe sætter i deres porte for at indbilde lettroende, ... Se artiklen
blinde skær
Klipper el. sten, hvis top når næsten op til vandoverfladen, ofte med dybt ... Se artiklen
blinde søkort
I 1688 kunne man købe store ark papir, der var fortrykt med ... Se artiklen
blindebras
(-en, -er): Braser til at regulere blinden med. Tov eller talje fastgjort i ... Se artiklen
blindegaffel
(-gaflen, -gafler): Gaffelbom brugt i blinderiggen ved bovsprydet. ... Se artiklen
blindegivtov
(-et, -): Givtov til blinden. Tov fastgjort i blindens nederste hjørner og ... Se artiklen
blindehængereb
(-et, -): Strop omkring bovsprydet, og hvori blinderåen hænger. Dss. borgen ... Se artiklen
blindeluge
(-n, -r): Lænseskot, lemme for kahytsvinduer. Beskyttelse for åbninger opsat ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
blinder
(dansk ?): "Blindklipper, hvorpaa Bølgerne brydes."
breakers.
[Röding]  Kilder
blinderakke
(-n, -r): Rakke, der holder blinderåen til bovsprydet.parrel of t ... Se artiklen
blindereb
(-et, -): Tov, der er fastsat på blinderåens nokke og derfra ført til ... Se artiklen
blinderejsning
(-en, -er): Lille sejlrig anbragt lodret på bovsprydets yderste ende. ... Se artiklen
blindering
(-en, -er): ??? [TUS p.236]  Kilder
blinderå
(-råen, -ræer): Rå under bovsprydet, ca. en femtedel fra nokken og med ... Se artiklen
blindesejl
(-et, -): Dss. blinde. sprit sail.
[HAR, KOF, MOR p.120, StilD]  Kilder
blindeskøde
(-t, -r): Skøder til regulering af blinden.sprit sail sheet ... Se artiklen
blindeskødsknob
(-et, -): Knob anvendt ved blindesejlets skøde.spritsail sheet kn ... Se artiklen
blindestang
(-stangen, -stænger): Dss. bovspryd.
bowsprit.  Kilder
blindetoplent
(-en, -er): Tov fastgjort i hver ende af blinderåen, hvorfra de farer gennem ... Se artiklen
blindetrisse
(-n, -r): Tov, der står fast på hver nok af blinderåen og farer igennem en ... Se artiklen
blindeudhaler
(-en, -e): Blindesejlets udhaler. sprit-sail halyard.
[Saint]  Kilder
blindflange
(-n, -r): Flange uden gennemløbsåbning, som påsættes rørledningernes ... Se artiklen
blindlanterne
(-n, -r): Blindlygte. Lanterne, hvis lys kan tildækkes. dark lant ... Se artiklen
blindluge
(-n, -r): Luge, der i hårdt vejr sættes for koøjer og vinduer. bl ... Se artiklen
blindmand
(-manden, -mænd): Søfarende i store sejlskibe, hvor rorgængerarbejdet var ... Se artiklen
blindsplejsning
(-en, -er): Dss. langsplejsning, splejsning af to ender i forlængelse af ... Se artiklen
blindt anker
Anker, der er fisket op fra havbunden. Det skal findes uden bøje/bøjereb på ... Se artiklen
blindzone
(-n, -r): Del af horisonten, i hvilken udsyn er umuligt eller modtageforhold ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
blink
(-et, -): 1. Kort glimt af lys. flash ... Se artiklen
blinkfiskeri
(-et, -er): Fiskeri ved hjælp af blink. Blinket påsættes fiskesnøren, og ... Se artiklen
blinkfyr
(-et, -): Fyr, som med regelmæssige mellemrum viser et lys afbrudt af mørke ... Se artiklen
blinkkarakter
(-en, -er): Det gentagne mønster eller skema, som lysblinkene for et blinkfyr ... Se artiklen
blinklanterne
(-n, -r): Signallanterne, der kan afblændes. signal lantern with ... Se artiklen
blinklys
(-et, -): flashing light. Se ogsÃ¥ fyrkarakter.  Kilder
blinkning
(-en, -er): flashing.  Kilder
blinksignal
(-et, -er): Lyssignal, der med korte lysperioder anvendes ved signalering. Ofte ... Se artiklen
blitzlys
(-et, -): strobe light // flashlight.
[SØV p.52]  Kilder
blodflag
(-et, -): Firkantet flag af rød flagdug tidl. ben. som tegn på at gå i kamp. ... Se artiklen
blodknude
(-n, -r): Også kaldet tøndeknude. " Et populær stik, som sportsfiskere ... Se artiklen
blok
(-ken, -ke): 1. Redskab, der anvendes til at ændre tovværks trà ... Se artiklen
blokade
(-n, -r): Krigsskibes afspærring af et område fx en havn eller flodmunding ... Se artiklen
blokadebryder
(-en, -e): Hurtigsejlende skib der er beskæftiget med eksport /import fra/til ... Se artiklen
blokadeskib
(-et, -e): Dss. blokadebryder.
blockade ship.  Kilder
blokanker
Ankertype, der virker hovedsageligt ved sin vægt. Formen er af mindre ... Se artiklen
blokdrejer
(-en, -e) blokkedrejer:
block-maker.
[Röding]  Kilder
blokering
(-en, -er): blockade. [D/E, NAV4Ny p.70, SAL] b ... Se artiklen
blokkahn
(-en, -er): Tysk forløber for kogen anv. på de indre vandvaje. Navn pga. ... Se artiklen
blokkoefficient
(-en, -er): Forholdet mellem skibets nedsænkede rumfang og et rektangel med ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
blokskib
(-et, -e): Ældre udrangerede nedriggede skibe, der anv. som faste ... Se artiklen
blokskude
(-n, -r): Dss. blokskib. blockship.
 Kilder
blokværk
(-et, -):
the blocks of a ship.
[Röding]  Kilder
blomkålssky
(-en, -er): Andet navn for cumulussky, der ligner blomkålsbuket i form og ... Se artiklen
blopeter
Koll. for albatros fugl. bluepeter.
[H&S63 p.115]  Kilder
bls.
Fork. for bale i pl. Se bl.  Kilder
BLU-koden
IMO kode, resolution A.862(20), for lasthåndtering på massegodsskibe. Fork. ... Se artiklen
blue back kort
Søkort med påklæbet blåt papir eller lærred på bagsiden. Især kort i ... Se artiklen
bluff bows
»with bluff bows and rounded sterns.«
[MM4/1993 p.425]  Kilder
blus
(-set, -): Pyroteknisk signal best. af et hylster med farvet krudt, der langsom ... Se artiklen
blusapparat
(-et, -er): Dss. bluslampe.
[KUSK p.262]  Kilder
blusfyr
(-et, -): Fyr, der havde åben fyrpande med brændende træ, kul el. gas. ... Se artiklen
bluslampe
(-n, -r): Olie- el. petroleumslampe med anordning for at afblænde lyset. » ... Se artiklen
bluspenge
(-, -): Dss. fyrpenge. light dues.
[KALKT p.113]  Kilder
blusse
(vb): 1. Signalere ved hjælp af lys, der fra en lanterne afbl ... Se artiklen
blusser
(-en, -e): Dss. fyrpasser.
lighthouse assistant.
[KALKT p.113]  Kilder
bly
(-et, -): Gråhvidt metal med massefylde 11,3. lead. ... Se artiklen
blyant
(-en, -er) bliandt: Grafit, der i pulverform, evt. med et tilsætningsstof for ... Se artiklen
blyforhudning
(-en, -er): Ekstra pladelag af blyplader uden på et skibs træbeklædning. ... Se artiklen
blyhvidt
(-et, -): Malingstype på grundlag af blyforbindelser brugt til understrygning ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
blyklys
(-set, -): Klys beklædt indv. med bly. fair-lead lined with lead ... Se artiklen
blykøl
(-en, -e): Køl på mindre fartøjer. Kølen udfyldes med blymaterialer, der ... Se artiklen
blylod
(-det, -der): Lodder af bly anv. til dybdelodninger. Det koniske lod har ofte ... Se artiklen
blymønje
(-n, r): Malingstype grundet på blyforbindelser. Nu forbudt på grund af ... Se artiklen
blysime
(-n, -r): Line med blyvægte påsat til brug ved forskellige fiskenet. ... Se artiklen
blæksprutte
(-n, -r): Klasse af bløddyr. Inddeles i a) ottearmede blæksprutter ... Se artiklen
blændglas
(-set, -): Farvet mørkt glas, der sættes foran sigtekikkerter og ... Se artiklen
blændklap
(-pen, -per): Dss. stormklap. En træplade el. metalplade, der sættes foran ... Se artiklen
blændlanterne
(-n, -r): dark lantern.  Kilder
blændlygte
(-n, -r): Dss. blændlanterne.
dark lantern.
[SCH, WOL]  Kilder
blænkerskib
(-et, -e): Enkeltopererende skib. »Dag og nat patruljerer de robuste blænk ... Se artiklen
blænkning
(-en, -er): »Hver mand for sig.«
[ODSS2 p.283]  Kilder
blær
(sb ?): Dss. vindstød. »Når vintertiden med alt blær forgår.«
[KALK1 p.232]  Kilder
blære
(-n, -r): 1. Luftboble under fx kompasglas. bubb ... Se artiklen
blæretang
(-en, -): Brunalge med luftblærer på bladdelene. bladder wrack / ... Se artiklen
blæse
(vb): 1. Luftbevægelse, vind. I dgl. tale en mellemstærk vin ... Se artiklen
blæsebælg
(-en, -e): Luftpumpe, der anvendes til oppustning af fx redningsflåder. ... Se artiklen
blæserrum
(-met, -): Aflukke om bord, hvor ventilator- og blæsermotorer er anbragt. ... Se artiklen
blæsning
(-en, -er): Sandblæsning af skibets ståldele for at fjerne rust og gammel ... Se artiklen
blødtjernskugle
(-n, -r): Kugler anbragt på hver side af nathuset til at rette for ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
Blå bog
Kaldenavn for adskillige bøger. Bl.a. Shipbrokers' Register, IMDG-koden, ... Se artiklen
Blå Bånd
Atlantens Blå Bånd. Oprindeligt benyttet i hestesporten. Prisvinderen f ... Se artiklen
Blå Bånd, Det
Atlantens blå bånd. Det blå Bånd er en hædersbetegnelse for hurtigste ... Se artiklen
Blå Danmark, Det
Udtryk benyttet af Erhvervsministeriet som et bredt udtryk for ... Se artiklen
blå ensign
Det engelske flag med Union Jack i hjørnet. Oprindeligt ført af den blå ... Se artiklen
Blå Hav
Ældre benævnelse for Aralsøen.
[SAL]  Kilder
blå hylde
Slang for havet. Benyttes, når man vil af med noget i udtryk som: »læg det ... Se artiklen
Blå Landevej, Den
Udtryk benyttet af Foreningen til Søfartens Fremme om skibsfart og søværts ... Se artiklen
Blå Peter
Populært udtryk for signalflaget P, der betyder alle mand om bord, skibet skal ... Se artiklen
blåhval
(-en, -er): Finhval art, verdens største pattedyr på indtil 33 m og 200 ton ... Se artiklen
blålys
(-et, -): Blus, der brænder med et blåligt skær og fremstilles af salpeter, ... Se artiklen
blåt flag
Der anv. i europæisk samarbejde - på land - et blåt flag, der tildeles for ... Se artiklen
bo
id 2069  Kilder
board foot
(eng.): Tømmermål på 1 fod x 1 fod x 1 tomme = 144 tommer3. 1000 b ... Se artiklen
Board of Trade
Fork. BoT. Engelsk regeringsmyndighed hvorunder søfartsfo ... Se artiklen
boardingbåd
(-en, -e): "Bedstemanden blev bjærget om bord i en boardingbåd fra ... Se artiklen
boardingmaster
(-en, -s): Pensionatsvært el. udlejer af værelser til søfarende. ... Se artiklen
boatschip
(hol.): Hol. skibstype fra 18. årh. anvendt i kystfart og som sildefisker. ... Se artiklen
bobleanlæg
(-get, -): 1. Trykluftsanlæg, hvor luftmængden udledes unde ... Se artiklen
boblegardin
(-et, -er): Skørt el. halvstive gummisider rundt underkanten af en hoover ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
boblesekstant
(-en, -er): Sekstant udstyret med en kunstig horisont, der virker ved ... Se artiklen
bock
(tysk): Pram fra Weserfarten på ca. 36 m og 80 t. Prammene blev trukket langs ... Se artiklen
Bodes lov
Tese om tilnærmede forhold mellem afstandene for solens planeter. Tesens ... Se artiklen
bodme
(vb): Skaffe penge gennem bodmerilån. bottomry // pledge a ship ... Se artiklen
bodmeri
(-et, -er): Lånemetode kendt fra 4. årh. f.Kr. bottomry. ... Se artiklen
bodmeribrev
(-et, e): Gældsbrev for bodmerilån. bottomry bond // bill of bot ... Se artiklen
bodmerigiver
(-en, -e): LÃ¥ngiveren, kreditoren ved bodmeriydelse. creditor // ... Se artiklen
bodmerikrav
(-et, -): Panteret el. tilbageholdelsesret i forbindelse med bodmeriydelser. ... Se artiklen
bodmeripenge
(pl): Pengene på det bodmerilån, der ydes. bottomry money // bot ... Se artiklen
bodmeripræmie
(-n, -r): Renten for et bodmerilån. bounty premium // bottomry pr ... Se artiklen
bodmerirejse
(-n, -r): Rejse finansieret gennem et bodmerilån.
bottomry voyage.  Kilder
bodmerirente
(-n, -r): Dss. bodmeripræmie.
bottomry premium.
[MOL]  Kilder
bodmerist
(-en, -er): eller bodmeritager. Dss. bodmeridebitor. bottomry borr ... Se artiklen
BOE International Code System
(sb): Handelskodesystem anvendt i telegrammer for ved at omsætte længere ord ... Se artiklen
BOG
Se boil off gas.  Kilder
bogstavflag
(-et, -): Signalflag, hvis farve og symbol har betydning af et bogstav. ... Se artiklen
Bogø Navigationsskole
Grundlagt 1/11 1866. 50 års jubilæum 1916.
[Medlemsblad Skibsførerfor. 1916 p.218]  Kilder
bohusjolle
(-n, -r): Åben et-mastet båd med udfaldende forstævn, stort agterspejl, ... Se artiklen
boiert
(-en, -er): eller boier - se bojert.
[DUD]  Kilder
boil off gas
Udtryk fra LNG-gasskibe. "Dampturbiner benyttes, fordi fremdriften af skibet ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
boje
Dss. bøje
[FOLK, ODS, TUS]  Kilder
bojert
(-en, -er): 1. eller boeijer, boi, boieier, boier, boiert, bojer, bø ... Se artiklen
boksskib
(-et, -e): Dss. containerskib, men en mindre anerkendt benævnelse, der er ... Se artiklen
bol
(hol.): 1. Sømærke i form af en spirtønde, » et bol «. ... Se artiklen
boldavit
(-en, -) boldavid: Sejldug af en bestemt kvalitet. Se også ... Se artiklen
boline
(-n, -r): Dss. bugline.
bowline.
[DSF p.71, KOF]  Kilder
bolis
(lat.); Lod. "Sådan hed det lod, som latinerne målte dybden eller undersøgte ... Se artiklen
bolk
(-en, -e) (bulk): Tyndt tjæret reb el. fiskeline (1691). fishing ... Se artiklen
bollard
(-en, -er): 1. Eng. udtryk for pullert. Anv. på dansk i uover ... Se artiklen
bolsan
(-en, -er): † (før 1677) Dss. vimpel, flag. "Instruksen foreskriver en ... Se artiklen
bolt
(-en,-e): 1. Sejldugsbane, der påsyes sejlet for at give ekst ... Se artiklen
boltepistol
(-en, -er): (til 3) Trykluftværktøj til uddrivning af bolte fra jern og ... Se artiklen
boltesaks
(-en, -e): ( til 3). bolt cutter.
[D/Et]  Kilder
bolteslager
(-en, -e): (til 3) Tømrer, der arbejder med boltemontage.bolter ... Se artiklen
bolværk
(-et, -): Opbygning af en mod søen vendende lodret væg af nedrammede pæle ... Se artiklen
bolværksplads
(-en, -er): Liggeplads langs kaj.
berth.
[SØM22 p.313]  Kilder
bolværksprøve
(-en, -er): » gennemført teknisk kontrol ved afviklingen af bolværks- og ... Se artiklen
bom
(-men, -me): 1. Ladebom, lossebom: spir el. støtte af træ e ... Se artiklen
bombard, bombarda
(-en, -er): 1. Tomastet fladbundet kystbåd i Middelhavet. ... Se artiklen
bombarderfartøj
(-et, -er): Ketchrigget skib, 16-18. årh., bevæbnet med hovedsageligt ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
bombardergaliot
(-en, -er): Dss. bombarderfartøj. bomb ketch // bomb vessel ... Se artiklen
bombarderpram
(-men, -me): Fartøjstype udviklet i Frankrig i 18. årh., uden mast, ... Se artiklen
bombarderskib
(-et, -e): Dss. bombarderfartøj (1807).[ODS (Holberg), ODSS2]  Kilder
bombardun
(-en, -er): (til 2) Støttetalje. Talje - ofte med med skinkel - der går fra ... Se artiklen
bombe
(-n, -r): Beholder med sprængstof udkastet el. udskudt mod fjerntliggende mål ... Se artiklen
Bombebøssen
(-n, -r): Sømandsstiftelsen Bombebøssen. Velgørende institution, der samler ... Se artiklen
bombechalup, bombekanonchalup, bombekanonjolle
(-pen, -per): Dss. bombarderfartøj. Kanonbåd, dæksbåde med en kanon for og ... Se artiklen
bombeketch
(-en, -er): Dss. bombarderfartøj.
bomb ketch.
[DSF p.153, DUD]  Kilder
bombøjle
(-n, -r): (til 2) 1. Bøjle, hvorpå blokken til mesan- el. st ... Se artiklen
bombåd
(-en, -e) (bumbåd): Kadrejerbåd. Båd, der lægger til langs siden af skibe, ... Se artiklen
bomdirk
(-en, -e): (til 2) Tovende til løftning af bom. Toplenten på mesanbommen. ... Se artiklen
bomfod
(-foden, -fødder): (til 1+2) Nederste ene af bom, der med en tap el. andet ... Se artiklen
bomforsvarsværk
(-et, -): Forsvarsværk for havn. Bomværket kan bestå af udspændte kæder, ... Se artiklen
bomgalge
(-n, -r): (til 1+2) Dss. bomkrykke. boom crotch // boom crutch // ... Se artiklen
bomgerd
(-en, -er): (til 1) Den sideværts afstøtning af en lossebom. Oftest som en ... Se artiklen
bomhal
(-et, -): ( til 2) Tov fra bomnok og frem til cockpit i læsiden i ... Se artiklen
bomhanger
(-en, -e): "Bomhangere af ekstra bøjelig galv. stålwire med 6 x 24 tråde med ... Se artiklen
bomhul
(-let, -ler): Hullerne i et bradspils hovedaksel, hvori håndspagerne isættes ... Se artiklen
bomklo
(-kloen, -klør): ( til 2) Inderenden af en bom, der med en klo griber om ... Se artiklen
bomkrykke
(-n, -r): Dss. bomstol. derrick stool // boom ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
bomlig
(-et, -): (til 2) PÃ¥ sejl, liget langs bommen, underliget. foot l ... Se artiklen
bomløfter
(-en, -e): (til 1) Dss. hanger. topping guy // topping lift ... Se artiklen
bomme
(vb): Dss. kovende. Skifte hals med vinden rundt. Manøvre på sejlskib, hvor ... Se artiklen
bommesan
(-en, -er): (til 2) Bomsejl på agterkant af mesanmast, udspændt foroven under ... Se artiklen
bommesanskøde
(-t, -r): (til 2) Dss. springskøde. Skøde fra mesanbomnok ind til blok i ... Se artiklen
bomnedhal
(-et, -) (bomnedhaler: -en, -e): (til 2) Talje el. anden anordning til ... Se artiklen
bomning
(-en, -er): Se under bomme ovenstående.
rolling on the beam.
[Benzon]  Kilder
bomnok
(-ken, -ker): (til 1+2) boom-end // boom-outer end. [Benzo ... Se artiklen
bompar
(-ret, -): (til 1) Koblede ladebomme anv. sammen til løftning af ekstra svære ... Se artiklen
bompert
(-en, -er): (til 2) Tov udspændt i en bue under bommen givende fodfæste for ... Se artiklen
bompresenning
(-en, -er): (til 2) Sejldugsdække for bom og sejl. boom tarpaulin ... Se artiklen
bomprøve
(-n, -r): "Lossebommene prøves ved hjælp af dynamometer, sværbomme ved ... Se artiklen
bomreb
(-et, -): "Bomrebet eller Toplenter til Bommen."
topping-lift.
[Röding]  Kilder
bomsaddel
(-sadlen, -sadler): Beslag, hvori en bom kan hvile, når den ikke er i brug. ... Se artiklen
bomsaks
(-en, -e): (til 2) Dss. bomstol.
boom crutch.
[VerV1 p.119]  Kilder
bomscepter
(-teret, -tre): (til 2) Dss. bomstol. Sakse-, kryds- el. gaffelformet beslag ... Se artiklen
bomschuit
(?): Hollandsk tomastet fladbundet fiskefartøj fra 17. og 18. årh. Størrelse ... Se artiklen
bomsejl
(-et, -): (til 2) Sejl hvis underlig er udspændt el. fastgjort til en vandret ... Se artiklen
bomsejler
(-en, -e): (til 2) † Skib med bomsejl, oftest benyttet om skonnertrigget ... Se artiklen
bomsejlsgivtov
(-et, -e): Givtov, der haler sejlet ind til mast og gaffel, når det skal ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
bomsejlsskøde
(-t, -r): (til 2) Skødet for sejlet. Skødetaljen fører fra bomnokken og til ... Se artiklen
bomskøde
(-t -r): (til 2) Dss. bomsejlsskøde. boom sheet // boom tackle // ... Se artiklen
bomslæber
(-en, -e): På mindre og ældre sejlskibe et tov fra kranbjælken til ... Se artiklen
bomstang
(-stangen, stænger): (til 2) Stang, evt. teleskopstang, der kan holde bommen ... Se artiklen
bomstol
(-en, -e): (til 2) Støtte for bommen, når dens sejl ikke er sat. Har form af ... Se artiklen
bomstopper
(-en, -e): (til 2) Tov, der til modsat side af bomskødet kan holde bommen på ... Se artiklen
bomstrop
(-pen, -per): (til 2) Næsten samme funktion som bomstang, bomnedhaler, men af ... Se artiklen
bomsvinger
(-en, -e): (til 1) Talje el. spilarrangement, der kan svinge en lossebom ... Se artiklen
bomtalje
(-n, -r): En talje, der forbinder bommen med dækket og tjener som en slags ... Se artiklen
bomtelt
(-et, -e): (til 2) Sejldugsdække under bommen fra side til side JM. » Maxi 34 ... Se artiklen
bomtov
(-et, -e): 1. Tov, der forbinder en båd, der ligger langs ski ... Se artiklen
bomtrawl
(-et, -): (til 5) Trawl, der sættes fra en el. to bomme ud fra skibssiden. " ... Se artiklen
bomtrawler
(-en, -e): (til 5) Fiskefartøj udstyret med bomtrawl. boom trawle ... Se artiklen
bomtryk
(-ket, -): (til 1) Kraften, der virker på en bom i længderetningen. ... Se artiklen
bomudhal
(-et, -): (til 2) Tov el. wire der strammer eller strækker et sejls underlig ... Se artiklen
bomuld
(-en, -): Materiale, der i vævet tilstand anvendes til sejldug. Bomuld bliver ... Se artiklen
bomuldsdug
(-en, -e): Vævet bomuldsmateriale i forskellige bredder. cotton / ... Se artiklen
bomuldsgarn
(-et, -): Tynd garn af bomuld, bl.a. anv. til fiskenet. cotton yar ... Se artiklen
bomuldstovværk
(-et, -): Tovværk fremstillet af bomuldsfibre. Bomuldstovværk har mindre ... Se artiklen
bonaccia
(sb): Havblik, vindstille, italiensk udtryk.
bonaccia.
[MEY]  Kilder
Stikord Beskrivelse
bonanga
Dss. buanga.  Kilder
bonaventuramesan
(-en, -er): Agterste mast på 16-17. årh. sejlskibe anbragt - ofte som den ... Se artiklen
bonavoglia
(sb): Frivilligt besætningsmedlem på galej.
bonavoglia.
[MEY]  Kilder
bonded goods
(eng.): Toldgods som spiritus og cigaretter, der under land af ... Se artiklen
bondehal
(-et, -): Slangudtryk for en nats søvn. Se bondenat.
[S&M]  Kilder
bondejekt
(-en, -er): Fartøjstype, en jekt - se denne.
[MarK12 p.113]  Kilder
bondejolle
(-n, -r): Skældsord for en mand, intet med søliv at gøre. [ODSS2] I [ ... Se artiklen
bondenat
(-natten, -nætter): Vagt, på hvilken man får en hel nats søvn. [SøensF ... Se artiklen
bongos
(?): "En slags fartøj, der består af en udhulet træstamme. Man ser den ... Se artiklen
bonit
(-ten, -ter): Fisk af makrelslægten af Scombridaefamilien, Scombridae sarda, ... Se artiklen
Bonjean's kurver
Kurver for areal trukket for hver spantesnit, og hvis arealstørrelse opmåles ... Se artiklen
bonnet
(-ten, -ter) (bonet, boned): 1. Smal sejldugsbane, der fastgà ... Se artiklen
booking
(-en, -er): Bestilling af plads for passagerer el. ladning for transport. Dss. ... Se artiklen
booking note
(eng.): Kvittering for reservationen. booking note. ... Se artiklen
boom
(?): Tomastet dhow-type af 36-110 fods længde og med latinerrig. Kendes fra ... Se artiklen
boopa
(?): Stillehavsfartøj som en pirogue med udrigger.
boopa.
[DUD]  Kilder
boosterpumpe
(-n, -r): Brændstoffremføringspumpe. »Derudover er der to boosterpumper på ... Se artiklen
boottop
eller boottopping: 1. Skibets udvendige sider fra let ... Se artiklen
BOP
Eng. forkortelse for blow out preventer. Sikkerhedsind ... Se artiklen
bora
(-en, -er) borra, borino, barnus: Lokal, katabatisk vind dannet over bjerge ved ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
bord
(-et, -e): 1. Bordklædning, bordlægning. Planke i skibsside ... Se artiklen
bord
(adv): I sammensætninger og udtryk som: on board // in board // o ... Se artiklen
Borda-Sané system
Standardiseringssystem for flådeskibe, især deres dimensioner. Opkaldt efter ... Se artiklen
bordacirkel
= Bordas cirkel: Vinkelmålingsinstrument, der som sekstanten virker efter ... Se artiklen
bordducør
(-en, -er): Dss. bordpenge. Kostpenge m.m. for officerer under udkommando. Dss. ... Se artiklen
borde
(vb): 1. at lægge til siden af et andet skib. ru ... Se artiklen
bordée
Kryds med sejlskib ved slag op mod vinden.
track // board.
[MEY]  Kilder
bordflåde
(-n, -r): Dss. tømmerflåde. raft.
[ODS]  Kilder
bordfylde
(vb): Dækket op til lønningshøjde er vandfyldt fra søer, der er skyllet ind ... Se artiklen
bordgang
(-en, -e): Vandret række af planker i skibets klædning. Bordgange nummerer ... Se artiklen
bordhals
(-en, -e): »Tre bordhalse fra styrbords bov.«
[NA1991 p.192. Billedtekst til middelalderkogge]  Kilder
bording
(-en, -er): 1. Det at borde et skib, se borde (vb). ... Se artiklen
bordklædning
(-en, -er): Skibets uden- og indenbords klædning. boarding // lin ... Se artiklen
bordklæpen
(?): Jernkrog anv. til anhugning af større krogfangede fisk, når disse skal ... Se artiklen
bordlægge
(vb): Påsætte skibssidens plankebeklædning.
plank a ship. [Röding]  Kilder
bordlægning
(-en, -er): Skibets ydre klædningsplanker. »Bordlagte planker«. ... Se artiklen
bordningsskib
(-et, -e): Betegnelse for et middelalderorlogsskib bygget og beregnet for ... Se artiklen
bordpenge
(-, -ne): Dss. kostpenge, der udbetales under udkommando. Forsk. systemer har ... Se artiklen
bore
(vb): Frembringe hul ved roterende værktøj. bore // drill. ... Se artiklen
boreas
Gr. navn for nordenvind og for nordenvindens gud, som var en af de guder, som ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
borehul
(-let, -ler): Boret hul for oppumpning af olie.
bore hole.
[D/Et, DMT]  Kilder
borekølle
(-n, -r): Klædekølle af stor størrelse anv. til klædning af tov over 6 ... Se artiklen
boremusling
(-en, -er): Muslinger af slægten Pholadidae. Der er tre danske arter, heribl. ... Se artiklen
boreorm
(-en, -e): Boremusling, —> pæleorm. teredo // borer // marine woo ... Se artiklen
boreplatform
(-en, -e): drilling rig // drilling platform // jack up. Den ... Se artiklen
borerig
(-gen, -ge): drill rig.  Kilder
borerør
(-et, -): 1. Ca. 10 m lange rør, der sammensættes og som ro ... Se artiklen
boreskib
(-et, -e): Skib, der er udstyret med en borerig samt med meget nøjagtige ... Se artiklen
boretårn
(-et, -e): Faststående konstruktion på søen, hvorfra der bores i ... Se artiklen
borg
(-en, -e): 1a. Hængetov. Kæde eller tov, hvori en underrå ... Se artiklen
borgerlig
(adj): Civil; hørende til borgerskabet. Anv. i sammensætninger som: borger ... Se artiklen
borgerskab
(-et, -er): 1. † Civile befalingsmænd/underofficerer på e ... Se artiklen
borggivtov
(-et, -): Givtov, der især anvendtes til opgivning af mesan og enkelte andre ... Se artiklen
borghul
(-let, -ler): Passagen i mærset for underråborgen.
[FUN]  Kilder
borgrå
(-råen, -ræer): Reserverå.
spare yard.
[Benzon]  Kilder
borgskøde
(-t, -r): Kraftigt tov, hvormed fokkeskødet hales tot, for at skibet derved ... Se artiklen
borgstag
(-et, -): Støttestag, ekstra stag, der afstøtter et andet. [ODS] ... Se artiklen
borgstrop
(-pen, -per): Tovring lagt omkring en rå el. et stag og anv. til fastgørelse ... Se artiklen
borgtalje
(-n, -r): Talje, der opefter understøtter ræerne, når disse anvendes som ... Se artiklen
borgtov
(-et, -e): "Borg-Tov eller Hielpe Tov at sætte en Stænge op med." ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
borgvanttov
(-et, -e): "En fordobling af vanttovene, eller et par vanttove, der ved et ... Se artiklen
borsig kæder
Kædeled fremstillet af opviklede jernbånd, der varmes op og presses i form ... Se artiklen
bortfragte
(vb): Udleje skib til befargter el. ladningsejer for transport af ladning el. ... Se artiklen
bortfragter
(-en, -e): Dss. fragtfører (SAL anv. forfragter). Reder, der påtager sig ... Se artiklen
borthugge
(vb): Dss. bortkappe med skarøkse.
dub // dubbing.
[HAR, SØR p.62]  Kilder
bortkappe
(vb): B. fx vraggods, så det ikke ødelægger skib.
cut away.
[EL]  Kilder
bortlænse
(vb): Lænse vand ud fra skibet. discharge to the sea // pump out ... Se artiklen
bortsejle
(vb): Dss. sejle væk, afgå.
depart // leave // go to sea.
[HORD]  Kilder
bortskaffe
(vb): dispose // remove. Bortskaffelse: ... Se artiklen
bortskibe
(vb): † transportere væk på et skib.
transport.
[MOL, ODS]  Kilder
Bosporus
Farvandsforbindelsen mellem Sortehavet og Middelhavet. Sortehavets udløb i ... Se artiklen
boss
(-en, er) (bos): Akselbærerudbygninger på skibets agterdel. "at tage ... Se artiklen
bosse
(-n, -r): Lille holm eller smågrunde.
[SØS p.17]  Kilder
bosseronde
(-n, -r): Henv. busseronde.
[SAL]  Kilder
BoT
Fork. eng. Board of Trade. Se denne.  Kilder
bote
(?): Azorisk hvalbåd 7-9 m lang. Kravelbygget, enmastet og roet med 6 årer, ... Se artiklen
botelur
(-en, -er): Dss. buttelur. bumkin // bumpkin.
[DAH p.63, KOF, ODS, WOL]  Kilder
botleri
(-et, -er) Botlerie: Bottelierens kahyt.
steward's room.
[Röding]  Kilder
botmeri
(-et, -er): Dss. bodmeri.
[KOF]  Kilder
bottelier
(-en, -e) = botteler: Dss. hovmester el. proviantforvalter. »Og de øvrige som ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
botter
(?): 1. Enmastet fladbundet fartøj op til 15 m med knækspant ... Se artiklen
bottlenose
(?): Uoversat navn fra eng. for næbhvalen, døglingen el. andehvalen. ... Se artiklen
bottom-tracking
(-en, -er): bottom-tracking.
[Nav4ny p.49]  Kilder
boucanier
(-en, -s): Dss. bukaner.
[FREM, SAL]  Kilder
Boucherieske Metode
"I de senere Aar har man forsøgt at conservere Træ ved Anvendelsen af den ... Se artiklen
Bouensbjærg
Bouensbjærg er Benedichts navn for Bovbjerg på Jyllands Vestkyst.
[BEN p.246]  Kilder
boug
(-en, -e): † Dss. bov.
[HAR, MOL, ODS, TuxSOS]  Kilder
bouge
(vb): Bouge krananker af. Dvs. at optage et anker, der hænger under kranarmen, ... Se artiklen
bougkanon
(-en, -er): dss. bovkanon.
prow gun // bow chaser.
[TUS p.218]  Kilder
Bouguer's halo
Eng. udtryk: A halo surrounding a point in the sky diametrically oppos ... Se artiklen
Bouguer's teori
Bouguer's teori/læresætning: Der beregner sejltrækkraft. A ship ... Se artiklen
bourcet-malet
(adj.): Fr. tomastet fiskefartøj fra Cherbourgegnen. Rigget med luggersejl og ... Se artiklen
bourdon-rør
(-et, -): Rør med oval diameter, der er spiralformet. Under tryk vil det ... Se artiklen
boussole
(-n, -r): Fr. for kompas. sj. anv. på dansk i slutn. 19. årh. co ... Se artiklen
bout
(-en, -er): Dss. vending. » Efter et par bouter fik vi stille«. »Gøre nogle ... Se artiklen
boute
(vb): Dss. krydse for sejl mod vinden og skiftevis ligge for stb. og bb. ... Se artiklen
boutelle
(-n, -r): - ikke behandlet -
[DDV p.90, H&S43 p.100]  Kilder
boutellèr
(-en, -e): "I nært Samarbejde med Skibsassistenten stod den underordnede, ... Se artiklen
bov
(-en, -e): 1. Skibets forreste del fra stævn og langs begge ... Se artiklen
bov- og låringslinje
(-n, -r): bow and buttock line.[SØM22 p.87] Flar ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
bovanker
Anker, der hænger på skibets bov klar til anvendelse. Træskibenes bovankre ... Se artiklen
bovanker
(-keret, -kre): Dss. krananker. Anker, der hænger under boven. Dagliga. og ... Se artiklen
bovbølge
(-n, -r): Bølger ved boven, dannet ved skibets fart gennem vandet. ... Se artiklen
bovbånd
(-et, -): I træskib: svær tværsstillet tømmer (knæ) - el. ... Se artiklen
bovbåndsbolt
(-en, -e): breast hook bolt.
[FMK p.29]  Kilder
bovdør
(-en, -e): I nye skibe dss. bovport. I træskibe også lille port i boven til ... Se artiklen
bove
(-n, -r): † Grund med brænding.
[KALK]  Kilder
bove
(vb): Gøre el. afbøde noget med boven el. klargøre på/ved boven som fx at ... Se artiklen
boven
(adv): 1. Dss. oven eller ovenover. 2. ... Se artiklen
bovenblinde
(-n, -r): Hørende til den rå eller det sejl, der sættes på bovsprydet på ... Se artiklen
bovenbovenbramsejl
(-et, -): Dss. røjel eller røjl. Når bramsejlene var delt i et underbramsejl ... Se artiklen
bovenbovenkrydsbardun
(-en, -er): Bardun til bovenbovenkrydsstangen.mizzen royal backsta ... Se artiklen
bovenbovenkrydsbras
(-en, -er): Bras på bovenbovenkrydsråen. Fører fra råen over til ... Se artiklen
bovenbovenkrydsbugline
(-n, -r): Line fra midten af sideliget på bovenbovenkrydssejlet over til ... Se artiklen
bovenbovenkrydsdrejereb
(-et, -): Tov, der anv. til hejsning af bovenbovenkrydsråen. mizz ... Se artiklen
bovenbovenkrydsfald
(-et, -): Faldet til bovenbovenkrydssejl.
mizzen royal halyard.  Kilder
bovenbovenkrydsgivtov
(-et, -): Givtov til nedhaling af bovenboven-krydssejl. mizzen roy ... Se artiklen
bovenbovenkrydsrakke
(-n, -r): Tov el. wire - med trisser på, der holder bovenbovenkrydsråen ind ... Se artiklen
bovenbovenkrydsrå
(råen, ræer): Øverste rå på krydstopmasten el. hvis separat ... Se artiklen
bovenbovenkrydssejl
(-et, -): Øverste råsejl på krydsmasttoppen, over krydssejlet og ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
bovenbovenkrydsskøde
(-t, -r): Skøde til bovenbovenkrydssejl.
mizzen royal sheet.
 Kilder
bovenbovenkrydsstag
(-et, -): Del af den faste rig. Wire el. tov fra bovenbovenkrydsstangens ... Se artiklen
bovenbovenkrydsstang
(-stangen, -stænger): Hvis selvstændig stang, så stangen over ... Se artiklen
bovenbovenkrydsvant
(-et, -er): Anvendes normalt kun, hvis bovenbovenkrydsstangen er en separat ... Se artiklen
bovenbovenstagsejl
(-et, -): Stagsejl mellem krydsmastens bovenbovenstang og stormastens bramstang ... Se artiklen
bovenboventoplent
(-en, -er): Toplent på bovenbovenkrydsråen. mizzen royal toplift ... Se artiklen
bovenbram
Anvendes i sammensætninger som præfiks. 1. Betyder enten dss. rà ... Se artiklen
bovenbrambardun
(-en, -er): Bardun til bovenbramstang, når denne er lig med røjel - se ... Se artiklen
bovenbrambras
(-en, -er): Bras på bovenbramræer, når denne er lig med røjel - se ... Se artiklen
bovenbramdrejereb
(-et, -): Tovet, hvori bovenbramråen hænger.
royal tye.
[Benzon]  Kilder
bovenbramfald
(-et, -): Fald til hejsning af bovenbramræer, når denne er lig med røjel - ... Se artiklen
bovenbramgivtov
(-et, -): Givtov til bjærgning af bovenbramsejl, når denne er lig med røjel ... Se artiklen
bovenbramjolle
(-n, -r): Talje anvendt i rigningen til at lette hejsning af bovenbramråen, ... Se artiklen
bovenbramlæsejl
(-et, -): Læsejl, der sættes på siderne af bovenbramsejlet. Se læsejl. ... Se artiklen
bovenbramrakke
(-n, -r): Rakken, der holder bovenbramråen til bovenbramstangen, når denne er ... Se artiklen
bovenbramrå
(-råen, -ræer): Normalt øverste rå på formast, stormast og krydsmasten, ... Se artiklen
bovenbramsaling
(-en, -er): Saling i forbindelse med røjelstangens rigning, når denne er lig ... Se artiklen
bovenbramsejl
(-et, -): Øverste råsejl på bovenbramråen, når denne er lig med røjel - ... Se artiklen
bovenbramsejlsgast
(-en, -er): Lærling ansat til arbejde med bovenbramsejlene, når disse er lig ... Se artiklen
bovenbramsejlskuling
(-en, -er): Svag vind el. brise, der tillader føring af bovenbramsejlene: ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
bovenbramskøde
(-t, -r): Skøde, der anv. til håndtering af bovenbramsejlene, hvor de er ... Se artiklen
bovenbramstag
(-et, -): Stag, der forefter støtter bovenbramstangen, når denne er lig med ... Se artiklen
bovenbramstang
(-stangen, -stænger): Bramstangens forlængelse opefter, når denne er lig med ... Se artiklen
bovenbramtoplent
(-en, -er): Toplenter på bovenbramræerne, når denne er lig med røjel - se ... Se artiklen
bovenbramvant
(-et, -er): Vantet til røjelstangen, når denne er lig med røjel - se ... Se artiklen
bovenbramæselhoved
(-et, -er): Beslag med to huller for fastgørelse af bovenbramstangen til ... Se artiklen
bovenbændsel
(-slet, -sler): "Normalt det bændsel, som den løse ende af vanttovet sættes ... Se artiklen
bovenet
(-tet, -): "Det øverste dæk, der i dokumenterne betegnedes bovenet altså et ... Se artiklen
bovengods
(-et, -): Tovværket, der anv. ved manøvrering med bram- og ... Se artiklen
bovenhytte
(-n, -r): "... så vi er nødt til at bygge skibet, som det så ud efter ... Se artiklen
bovenjolle
(-n, -r): Tov, der fører gennem en topblok på hovedet af den faste stang og ... Se artiklen
bovenklyver
(-en, -e): Stagsejl, der i nogle småskibstyper førtes oven over klyveren, fx ... Se artiklen
bovenkrydsbardun
(-en, -er): Barduner på bovenkrydsstangen og ned til agterkanten af ... Se artiklen
bovenkrydsbras
(-en, -er): Braserne på bovenkrydssejlet; på et fregatskib med tre råsejl ... Se artiklen
bovenkrydsbugline
(-n, -r): Fra midten af bovenkrydssejlets sidelig over til storestængevantet ... Se artiklen
bovenkrydsdrejerreb
(-et, -): Kæde, der er fastgjort på råens overside og fører op gennem et ... Se artiklen
bovenkrydsfald
(-et, -): Fald til ophaling af bovenkrydsråen.
mizzen topgallant halyard.  Kilder
bovenkrydsgivtov
(-et, -): Givtov til bjærgning af bovenkrydssejlet. mizzen topgal ... Se artiklen
bovenkrydsjolle
(-n, -r): Talje, der benyttess ved hejsning af bovenkrydsstangen. ... Se artiklen
bovenkrydsrakke
(-n, -r): Rakken, der fastholder bovenkrydsråen til krydstoppens faste stang. ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
bovenkrydsrå
(-råen, -ræer): Næstøverste rå på krydstoppen, svarer til bramræerne på ... Se artiklen
bovenkrydssalling
(-en, -er): Salling på krydsmasten, når denne har separat bovenkrydsstang. ... Se artiklen
bovenkrydssejl
(-et, -): Næstøverste sejl på krydstoppen, svarer til bramsejlene på ... Se artiklen
bovenkrydsskøde
(-t, -r): Skøder, der anv. ved manøvreringen af bovenkrydssejlet. ... Se artiklen
bovenkrydsstag
(-et, -): Tov, der forefter støtter bovenkrydsstangen. mizzen top ... Se artiklen
bovenkrydsstagsejl
(-et, -): Det øverste stagsejl, der sættes mellem krydsmasten og stormasten. ... Se artiklen
bovenkrydsstang
(-stangen, -stænger): Fortsættelsen opefter af krydsstangen = bramstangen på ... Se artiklen
bovenkrydstoplent
(-en, -er): Toplent på bovenkrydsråen.
mizzen topgallant lift.
[WOL]  Kilder
bovenkrydsvant
(-et, -er): Vantet, der afstøtter bovenkrydsstangen og dens rigningsdele. ... Se artiklen
bovenlæsejl
(-et, -): Dss. mærselæsejl. Læsejl på de øvre master og stænger. Noget ... Se artiklen
bovenmesan
(-en, -er):
gaff-sail.
[Saint]  Kilder
bovenrå
(-råen, -rær): Rå på en bovenstang. Noget ubestemt uden en relevant ... Se artiklen
bovensejl
(-et, -): Fællesnavn for bram- og bovenbramsejl el. de sejl, der er sat på ... Se artiklen
bovenstang
(-stangen, -stænger): Stang oven over bramstængerne. royal mast ... Se artiklen
boventalje
(-n, -r): Den øverste af to taljer, der fungerer som en kraftmaskine. ... Se artiklen
bovenvægt
(-en, -e): Den del af skibets vægt, der ligger over skibets tyngdepunkt. ... Se artiklen
bovenvægtig
(adj): top-heavy.  Kilder
bovhals
(-en, -e): Ordet forekommer ikke i [ODS].
fore-hood.
[Benzon]  Kilder
bovjet
(-ten,-s): Vandjet, der er anbragt tværskib i boven undervandlinien i stedet ... Se artiklen
bovkanon
(-en, -er): Også kaldet bovjager. Kanon, der er opstillet i boven af et skib. ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
bovkobling
(-en, -er): "Den er udstyret med fem faldlemme til dumpning og bovkobling for ... Se artiklen
bovline
(-n, -r): Fortøjningstrosse fra boven til fastgørelsessted uden for skibet. ... Se artiklen
bovmærke
(-t, -r): "Bovmærke. Rederimærke på forstævn af svejst pladekonstruktion. ... Se artiklen
bovo
Siciliansk, ital. skibstype lig en feluk. Typen blev anv. op til slutn. 19. ... Se artiklen
bovport
(-en, -e): 1. På færger. Port i skibets forende, gerne forsy ... Se artiklen
bovpropel
(-len, -er): Tværskibsskrue i boven. bow propeller // bow thruste ... Se artiklen
bovpropelstigningsindikator
(-en, -er): bow thruster pitch indicator. [ABC p.88 + ... Se artiklen
bovpumpe
(-n, -r): "Bougpump, en Pump af Bly eller Kobber, anbragt ved Siden af ... Se artiklen
bovror
(-et, -): bow rudder.
[DAH p.194, SKT70 p.119]  Kilder
bovrulle
(-n, -r): Rulle anbragt ret for, og over hvilken et anker kan udsættes og ... Se artiklen
bovsbræt
(-et, -ter): Dss. bovspryd.
[KALK (1611)]  Kilder
bovsenter
(-en, -e): støttetømmer, der fæstnes til spanter i boven. De er oftest ... Se artiklen
bovskade
(-n, -r): bow damage.
[SKT446]  Kilder
bovspryd
(-det, -) = bugspryd, bovspred, bovspret, bovsprid, Bougspryt, Bovspryt: Sk ... Se artiklen
bovsprydsbardun
(-en, -er): Bovsprydbarduner sideafstøtter fra yderende til ca. under ... Se artiklen
bovsprydsbånd
(-et, -): "Bogsprytbaand."
breast-hook of the bowsprit. [Röding]  Kilder
bovsprydskniber
(-en, -e): "I Skibet findes forskjellige Støtter, der skulle afgive faste ... Se artiklen
bovsprydsstol
(-en, -e): Nedre befæstelsestømmer for bovsprydet. Den består af en i ... Se artiklen
bovsprydstang
(stangen, -stænger): Rundholt, der anvendes til udspiling af forsejlet, når ... Se artiklen
bovsprydstap
(-pen, -pe): - ikke behandlet -  Kilder
Stikord Beskrivelse
bovsprydsvuling
(-en, -er): Tovværksbændsling, der går omkring bovsprydets indre end lige ... Se artiklen
bovsprydsæselhoved
(-et, -er): bowsprit cap.  Kilder
bovstag
(-et, -): Stag, der holder bovsprydet.
bowsprit shroud.
[Benzon]  Kilder
bovstopper
(-en, -e): Dss. Kædestopper på fordækket til afstopning af ankerkæder. ... Se artiklen
bovstykke
(-t, -r): "Indtømmer som udgør skibets bov og som rækker fra forstævnen til ... Se artiklen
bovstøtte
(-n, -r): Støttetømmer, der rejses mod skibets bov, mens det står på ... Se artiklen
bovsø
(-en, -er): Sø, der kommer forind med en vis kraft.
head-sea.
[Benzon]  Kilder
bovt
Se bout. Sejladsdistancen el. om selve sejladsen mellem vendingerne under ... Se artiklen
bovte
(vb): Dss. boute. tack // beat to windward.[KOF] ... Se artiklen
bovthruster
(-en, -e): Dss. tværpropel. »Der er desuden installeret en stern thruster og ... Se artiklen
bovthrusterrum
(-met, -): "Grundstødningen påførte skibet lækager i forepeaktanken, ... Se artiklen
bovtræ
(-et, -): Fyldetræ i træskibs bovparti. Sidder som en slags spanter foran de ... Se artiklen
bovvand
(-et, -): Dss. bovbølge frembragt af skibets fart gennem vandet.
[ODS, SAL]  Kilder
bovåre
(-n, -r): Den forreste åre i en båd.
[ODS]  Kilder
bow crossing range
bow crossing range: Udtrykket bruges uændret på dansk. V ... Se artiklen
bow crossing time
bow crossing time: Udtrykket bruges uændret på dansk. Ve ... Se artiklen
Bowditch
Kaldenavn for amerikansk navigationsbog samlet af Nathaniel Bowditch ... Se artiklen
bowrider
(-en, -e): Motorbådstyper, hvor fordækket er udformet, så der er plads til ... Se artiklen
bowthruster
Se under bovthruster
bowthruster.  Kilder
box
(-en, -e): Dss. container. »Der er eet stort lastrum, der er boxet og derfor ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
boxere
(vb): Forældet stavemåde for bugsere.
tow.
[KOF]  Kilder
boxhold
(-en, -??): Lastrum indrettet til at føre containere, der placeres i styr, så ... Se artiklen
boxskib
(-et, -e): Skib, hvis lastrum, boxhold, er indrettet til at føre containere. ... Se artiklen
boyer
(-en, -e): "Et fartøj, som specielt benyttes i Holland. Det har en mast med en ... Se artiklen
boyle ventilator
(-en, -er): Passiv ventilatortype med faststående hætte. Mellem ydervægge og ... Se artiklen
boytenblinde
(-n, -r):
bowsprit top-sail // sprit-top-sail.
[Röding]  Kilder
BPO
BPO: Fork. for eng. Baltic Pilot Organization.
[SØF14/1992]  Kilder
bradbænk
(-en, -e) bradebænk, brabænk: 1. Kølhalings- og kalfatringsplad ... Se artiklen
braddyb
(adj): Om farvand, hvor dybden inde ved kysten tiltager pludseligt »brat.« ... Se artiklen
brade
(vb): Kalfatre og tjære et skibs yderklædning. »Sted hvor skibe brades ... Se artiklen
bradspil
(-let, -): HÃ¥nddrevet ankerspil med vandret, ofte konisk spiltromle. Spillet ... Se artiklen
bradspilsbjørn
(-en, -e): Tømmer på bradspil. To firkantede, lodretstående bjælker. ... Se artiklen
bradspilsstamme
(-n, -r): Den vandrette aksel på et bradspil. barrel of the windl ... Se artiklen
bradspilsstopper
(-en, -e): Nagle eller spage, der sættes i et af bradspiltromlens ... Se artiklen
bradspilstøtte
(-n, -r): 1. De to tværskibs støtter anbragt for hver ende a ... Se artiklen
bragozzo
(?): Tomastet hel- el. halvdækket fiskefartøj fra Middelhavet, Adriaterhavet ... Se artiklen
braile
(-n, -r) (brile): Fiskemetode anv. på jyske fjorde, når de var isbelagte. ... Se artiklen
brake cushion system
(eng.): "Det gælder et forbedret overførselssystem mellem skib og flåde - et ... Se artiklen
brakvand
(-et, -): Vand med lavt saltindhold fra 0,017 % til 2,5 %. brackis ... Se artiklen
bram
Bruges i sammensætninger: Hørende til sejl og rigning på bramstangen p ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
bramafsats
(-en, -er) (afsætningen): Det sted på mast eller stængers overender, hvor ... Se artiklen
brambardun
(-en, -er): Bramstangens afstøtningswirer eller -kæder agterefter. De løber ... Se artiklen
brambras
(-en, -er): Braserne på bramråen. topgallant brace. ... Se artiklen
brambrasskinkel
(-klen, -kler): Skinkel, en wireende fastgjort på bramråen og med en blok i ... Se artiklen
brambuggårding
(-en, -er): Tov, der haler sidelig og sejlets bug op til råen, når sejlet ... Se artiklen
brambugline
(-n, -r): Bugline på bramsejl.
topgallant bowline.  Kilder
bramdrejereb
(-et, -): Tov el. kæde, hvori bramråen hænger og hejses. Den fører fra ... Se artiklen
bramdug
(-en, -e): Sejldug til bramsejl.
cloth for topgallant courses.
[ODSS2]  Kilder
bramfald
(-et, .): Dss. bramdrejerebsfaldet. Tov hvormed bramråen ophejses. Bramfaldet ... Se artiklen
bramgivtov
(-et, -): Tov i løbende rig, der anv. til bjærgning af bramsejl. Bramgivtovet ... Se artiklen
bramgods
(-et, -): Rigning hørende til bramstang og bramsejl. topgallant r ... Se artiklen
bramgårding
(-en, -er): GÃ¥rding for bramsejlet.
topgallant buntline.
[Benzon]  Kilder
bramjolle
(-n, -r): Tov el. talje anvendt til opsætning af bramstang og bramrå fra ... Se artiklen
bramlæsejl
(-et, -): bramsejlenes læsejl. topgallant studdingsail ... Se artiklen
bramlæsejlsfald
(-et, -): Fald til sætning af læsejlene på bramræerne. topgall ... Se artiklen
bramlæsejlsnedhaler
(-en, -e): Nedhaler til bramlæsejlene.
topgallant studdingsail downhaul.  Kilder
bramlæsejlsrå
(-råen, -ræer): Læsejlet er nejet fast til læsejlsråen. Denne rås ... Se artiklen
bramlæsejlsskøde
(-t, -r): Skøde til læsejl. De har hver to skøder: binnenskøde og ... Se artiklen
brampyttingvant
(-et, -er): Pyttingsvantet forløber fra sallingens underkant modsat ... Se artiklen
bramrakke
(-n, -r): Rakken, der holder bramråen til bramstangen. topgallant ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
bramrå
(-råen, -ræer): Rå på bramstængerne. Den holdes med bramrakken, der gerne ... Se artiklen
bramsaling
(-en, -er): Bramstangens saling. topgallant cross-tree ... Se artiklen
bramsejl
(-et, -): Ofte næstøverste råsejl. Benævnes forebramsejl, storebramsejl, ... Se artiklen
bramsejler
(-en, -e): Slang for flot pige (1778).
[ODSS2]  Kilder
bramsejlsgast
(-en, -er): Mandskab til manøvrering af bramsejl og bovenkrydssejl. ... Se artiklen
bramsejlskuling
(-en, -er): Frisk kuling, hvor bramsejl kan føres, men ikke bovenbramsejl. ... Se artiklen
bramsejlsskonnert
(-en, -er): To-, tre- el. firemastet skonnert med under og overtopsejl og ... Se artiklen
bramsejlstop
(-pen, -pe): Flyvende bramsejls top eller stang.
royal mast.
[Röding]  Kilder
bramskøde
(-t, -r): Skøde, der anvendes ved manøvrering af bramsejl. Fra skødbarmen ... Se artiklen
bramstag
(-et, -): Stag, der forefter afstøtter bramstænger. flying jib s ... Se artiklen
bramstagssejl
(-et, -): Stagsejl sat fra bramstangen og skråt nedad forefter. t ... Se artiklen
bramstang
(-stangen, -stænger): Forlængelse af masten opefter oven på den faste stang. ... Se artiklen
bramtoplent
(-en, -er): Bramræernes toplenter, der er tov eller wire, der går fra masten ... Se artiklen
bramvant
(-et, -er): Vant fra top af stang til hornene på stængesalingen. Bramvantet ... Se artiklen
bramæselhoved
(-et, -er): Topbeslaget på bramstangen, hvormed bovenbramstangens rodende ... Se artiklen
brand
(-en, -e): 1. Ildløs.fire. ... Se artiklen
brandalarm
(-en, -er):
fire alarm.
[D/E]  Kilder
brandbar
(adj): Kan brænde. inflammable.
[Roro5 p.16]  Kilder
brandbekæmpelse
(-n, -r): firefighting.
[ABC]  Kilder
branddetektor
(-en, -er): Instrument, der kan give alarm ved visse omstændigheder som fx ved ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
branddragt
(-en, -er): Dragt, der yder beskyttelse mod høje temperaturer og benyttes af ... Se artiklen
branddræg
(-et, -): † Dræg kastet fra et brandskib mod fjenden for at hage de to skibe ... Se artiklen
branddrøj
(adj): Om materialer, der yder en vis resistens mod opvarmning og nedbrydning ... Se artiklen
branddør
(-en, -e): Dør, der er konstrueret, så den kan modstå gennembrænding i ... Se artiklen
Brandeburger
Betegnelse på de skulderdistinktioner på især marineofficerers uniformer. ... Se artiklen
brander
(-en, -e): Udslidt fartøj, der lastet med brand- og eksplosionslette ting blev ... Se artiklen
branderkommandør
(-en, -er): Chefen for et branderskib. fire-ship commander ... Se artiklen
brandfare
(-n, -r): Risiko for brand under bestemte forhold, fx ved brændbare væskers ... Se artiklen
brandfarlig
(adj): Om materialer eller forhold, hvor forkert behandling eller anvendelse ... Se artiklen
brandfri
(adj): Uden risiko for at brand opstår i forbindelse med det tilknyttede ... Se artiklen
brandgods
(-et, -): Gammelt tovværk af mindre sværhed, der anvendes, hvor styrken ikke ... Se artiklen
brandhage
(-n, -r): fire-boom.
[Röding]  Kilder
brandhold
(-et, -): Indsatshold af brandfolk. fire group.
[INS2.2.B.]  Kilder
brandhæmmende
(adj): Om vanskeligt antændeligt eller brandforsinkende materialer. ... Se artiklen
brandintensitetskurve
(-n, -r): fire intensity curve.
[BBS p.18]  Kilder
brandjern
(-et, -): Jernskabeloner til opspænding af smækkert tømmer, mens det ... Se artiklen
brandjolle
(-n, -r): Talje til forskellig brug.
gantline // girtline.
[D/E]  Kilder
brandklokke
(-n, -r): klokke, der kan alarmere ved brandudbrud.
fire bell.
[D/E]  Kilder
brandkontrolplan
(-en, -er): Plan på et skib over brandslukningsudstyrets anbringelse og ... Se artiklen
brandledning
(-en, -er): Rørforbindelse i hvilken der frempumpes brandslukningsvand. ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
brandmand
(-manden, -mænd): Levende væsen, brænde-gople. Rød vandmand. Cyanea ... Se artiklen
brandmandsudrustning
(-en, -er): "Røgdykkerudstyr og brandmandsudrustning."[SØF 41-42/2004 p.3 ... Se artiklen
brandmanøvre
(-n, -r): Øvelse i at slukke brand. fire drill.[D ... Se artiklen
brandmeldeanlæg
(-get, -): Brandmeldesystem: fire reporting system // automatic fi ... Se artiklen
brandmelding
(-en, -er): Alarmering i tilfælde af brand, eller melding om udvikling el. ... Se artiklen
brandmodstandsevne
(-n, -r): Evnen til at modstå antændelse ved høj temperatur. fi ... Se artiklen
brandpost
(-en, -er): Sted på skibet, hvor brandudstyr og eller slukningsledelse findes. ... Se artiklen
brandpumpe
(-n, -r): Pumpe, der er øremærket til frempumpning af vand i ... Se artiklen
brandraket
(-ten, -ter): Gammeldags udtryk, der dækker over pyrotekniske våben, der kan ... Se artiklen
brandrisiko
(-koen, -ci):
fire risk.
[D/E]  Kilder
brandrulle
(-n, -r): Liste for besætningens opgaver i tilfælde af brand. fire ... Se artiklen
brandrør
(-et, -): Tændsats med en let antændelig, krudtladning, der efter et bestemt ... Se artiklen
brandsikker
(adj): Sikker mod antændelse. fire proof// non-inflammable // non ... Se artiklen
brandsikring
(-en, -er): Forebyggende indretning ved brug af egnede materialer til af ... Se artiklen
brandsinkende
(adj): Hæmmer en brands udbredelse, fx ved at skotter er af materialer, der ... Se artiklen
brandskib
(-et, -e): Dss. brander.
[ODS]  Kilder
brandskot
(-tet, -ter): Skot fremstillet af materiale, der under brandopvarmning modstår ... Se artiklen
brandslange
(-n, -r): 1. Hul bøjelig cylinder, hvorigennem der kan pumpe ... Se artiklen
brandslukker
(-en, -e): Apparat indeholdende brandslukningsmiddel, oftest om en ... Se artiklen
brandslukning
(-en, -er): fire fighting // fire extinguishing.
[EST]  Kilder
Stikord Beskrivelse
brandslukningsanlæg
(-get, -): "Fast installerede brandslukningsanlæg med ildslukkende luftarter ... Se artiklen
brandslukningsmateriale
(-t, -r): fire fighting equipment.
[KbhH1/1990 p.33]  Kilder
brandslukningsmiddel
(-midlet, -midler): Slukninsmidlet kan være fx halon, vand, skum, pulver, CO ... Se artiklen
brandslukningspulver
(-et, -e): Pulveret indeholder ofte kaliumhydrogencarbonat eller ... Se artiklen
brandslukningsudstyr
(-et, -): Brandpumper, rørforbindelser, slanger, strålerør, ... Se artiklen
brandspand
(-en, -e): Beredskabsspand til brug ved brandslukning til at hente og fordele ... Se artiklen
brandspjæld
(-et, -): Lukkeanordning i ventilationskanaler, indsugninger etc., der skal ... Se artiklen
brandsted
(-et, -er): 1. Stedet hvor der er ildløs. scene ... Se artiklen
brandstorm
(-en, -e): Meget stærk storm. violent storm // blowing great guns ... Se artiklen
brandstrålerør
(-et, -): Anordningen for enden af en brandslange. Strålerøret skal kunne ... Se artiklen
brandstuds
(-en, -er): Udtag på brandrørledningen for påsætning af brandslanger. ... Se artiklen
brandtæppe
(-t, -r): Tæppe, der er fremstillet af glasvæv, tidl. også af asbest. Tåler ... Se artiklen
brandvagt
(-en, -er): 1. Besætningsmedlem, der afpatruljerer og observ ... Se artiklen
brandventil
(-en, -er): Ventil på brandrørføringen.
fire valve.
[ABC]  Kilder
brandvisningssystem
(-et, -er): Brandvisningsanlæg: Instrument, der kan detektere og grafisk eller ... Se artiklen
brandvåge
(-n, -r): Hul gennem isen til brug ved vandforsyning ved brand.
[HIS3 p.3229]  Kilder
brandøvelse
(-n, -r): Træning i at anvende brandslukningsudstyr og gennemprøve procedurer ... Se artiklen
brandårsag
(-en, -er): Grunden til en brands opståen.
cause of fire.
[EST]  Kilder
bras
(-en, -er): 1. Tov el. talje, der er fastgjort på rånokken ... Se artiklen
brasarm
(-en, -e): spider // brace arm. [HAR, NAK, WOL] ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
brasbom
(-men, -me): brace boom.
[KUSK p.123]  Kilder
brase
(vb): Dreje ræer i det vandrette plan vha. braser. brace. ... Se artiklen
braseblok
(-ken, -ke): Blok anvendt i braserigningen.
brace-block. [Benzon]  Kilder
brasmåtte
(-n, -r): Dss. brasemåtte ell. matte. Måtte af flettet tovværk, der ... Se artiklen
brasskinkel
(-kelen, -kler): Tov eller kæde, der udgår fra rånokken og i den løse ende ... Se artiklen
brassogast
(-en, -er): Slang for sømand, der især var beskæftiget med messingpudsning i ... Se artiklen
brasspil
(-let, -): Brasespil. »Spil med koniske tromler, hvorpå brasens taljereb er ... Se artiklen
brat
(adj): Om kyst, hvis fald er stejlt.
steep.
[HAR]  Kilder
bratspil
(-let, -): Dss. Bradspil.
[SCH]  Kilder
Brazil bed
(eng.): Dss. hængekøje. Udtrykket benyttet fra 1597 i Royal Navy. ... Se artiklen
brazzera
(?): Også stavet bracera eller bratsera: Tomastet kystfartøj med latinersejl ... Se artiklen
break bulk
(Eng.): Bryde last. Ã…bne lastrummet el. containeren og adskille ladning til ... Se artiklen
breast line
(Eng.): Fortøjningstrosse eller wire, der sættes tværs ind fra skibet fra ... Se artiklen
breast mooring
(Eng.): Ledelinjen for breast moorings skal være så nær som muligt vinkelret ... Se artiklen
breast trosse
(-n, -r) breasttrosse: Fortøjning tværs ind fra skibet. breast m ... Se artiklen
bred
(-den, -der): Strandbred. GÃ¥ over sine bredder. seaside ... Se artiklen
bred
(adj): Modsat smal.
beamy.
[OS]  Kilder
bredbovet
(adj): Bygget med bred bov.
bluff bowed.
[WOL]  Kilder
bredde
(-n, -r) (brede): 1. Det ene af de to geografiske koordinater ... Se artiklen
breddecirkel
(-len, -ler): Dss. breddeparallel. Cirkler på jordkuglen el. himmelkuglen ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
breddeeksamen
(-en, -er): Styrmandseksamen. I ældre tid første del af ... Se artiklen
breddefejl
(-en, -): 1. Fejl i beregningen af bredden enten ved bestikreg ... Se artiklen
breddeforandring
(-en, -er): Forskellen mellem affarende og påkommende bredde. Buen af den ... Se artiklen
breddeforskel
(-len, -le): Dss. breddeforandring. difference of latitude ... Se artiklen
breddegrad
(-en, -er): Breddegrader = vinklen målt mellem to breddeparalleller langs en ... Se artiklen
breddekreds
(-en, -e): Dss. breddeparalleller.
parallels of latitude.
[ODS]  Kilder
breddelinje
(-n, -r): 1. Tegningslinje angivende et fartøjs eller skibs b ... Se artiklen
breddemetode
(-n, -r): Metode til udregning af stedlinjer efter astronomiske observationer. ... Se artiklen
breddeminut
(-tet, -ter): En tresindstyvendedel af en breddegrad. minute of la ... Se artiklen
breddeobservation
(-en, -er): Observation af et hiimmellegeme i meridianen, hvoraf kan udledes ... Se artiklen
breddeparallel
(-len, -ler): Cirkler på jorden parallel med ækvator. parallel o ... Se artiklen
breddeparallelminut
(-et, -er): Et breddeparallelminut = 1 sømil x cos. bredden. minu ... Se artiklen
breddeposition
(-en, -er): Den del af en position, der udtrykkes ved breddegraderne. ... Se artiklen
breddesejlads
(-en, -er): Sejladsmetode, hvorved man på en sikker kurs sejler til den ... Se artiklen
breddesekund
(-et, -er): En tresindstyvendedel af et breddeminut. latitude seco ... Se artiklen
breddeskala
(-en, -er): Skalaen eller gradrammen på et søkorts N-S-gående rammer. ... Se artiklen
bredding
(-en, -er): Dss. bredning.
broad.
[ODS]  Kilder
brede
(sb): Gl. Dss. bredde.  Kilder
brede
(vb): Sprede. spread // square // broaden. bred for - brede ... Se artiklen
bredfok
(-ken, -ke): Råsejl, der sættes under bredfokråen på skonnerter o.a. ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
bredgang
(-en, -e): Sætgang på vaterbordet. spirketing // planks between two por ... Se artiklen
bredgang
(-en, -e): På krigsskibe; den indenbords, og udenbords, beklædning mellem ... Se artiklen
bredning
(-en, -er): Farvandsområde af en bredere udstrækning end det tilliggende hav. ... Se artiklen
bredside
(-n, -r): Skibets udenbords sider, mellem bove og stævne. Mere anv. som udtryk ... Se artiklen
bredsidepanserskib
(-et, -e): Panserforstærket skib, der kan affyre bredside med en række ... Se artiklen
bredsidevægt
(-en, -e): Vægten af de kugler, som den ene side af et krigsskib kan udsende ... Se artiklen
bremenkog
(-gen, - -): Skibsvrag af typen hanseatisk kog fundet i Weseren nær Bremen i ... Se artiklen
Bremiker's distancemetode
Matematisk metode, hvor man ved hjælp af logaritmer reducerer de apparente ... Se artiklen
bremse
(-n, -r): brake. bremse ankerkæden: stop t ... Se artiklen
bremseeffekt
(-en, -er): brake effect.  Kilder
bremsehestekraft
(-kraften, -kræfter): Fork. BHK. brake horsepower // BHP.
[EL]  Kilder
bremsehåndtag
(-et, -): Håndtag på fx spil, hvormed en bremseanordning kan aktiveres. ... Se artiklen
bremsekvadrant
(-en, -er): Konstruktion af form som en kvartcirkel med en radius afhængig af ... Se artiklen
bremseskjold
(-et, -e): En ofte firkantet plade anbragt agten for rorstammen og bevægelig, ... Se artiklen
bremsetromle
(-n, -r): brake drum.
[ABC]  Kilder
bremsewire
(-n, -r): Wire med blok eller talje, der bruges til at bremse bevægelse af ... Se artiklen
brev af mærke og contramærke
† Dss. kaperbrev.
letter of marque.
[DMO]  Kilder
brickfielder
(?): Tør fralandsvind langs Australiens sydkyst. Brickfielder ... Se artiklen
bridge-dæk
(-ket, -): Dss. brodæk. »Vasken er nemlig anbragt under bridge-dækket foran ... Se artiklen
brig
(-gen, -ger) (brik): 1. Tomastet skib med fokkemast og stormast ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
brigantine
(-n, -r): Oprindelig hentyder ordet til skrogformen på 1. 1. ... Se artiklen
brigbom
(-men, -me): Bommen til gaffelsejlet på agterste mast på en brig. ... Se artiklen
briggaffel
(-flen, -fler): Gaflen til gaffelsejlet på agterste mast på en brig. ... Se artiklen
brigkutter
(-en, -e): "Et som brig bygget fartøj, som fører brigrigning." Her må ... Se artiklen
brigrigget
(adj): Rigget som en brig.
brig rigged.
[SCH]  Kilder
brigsejl
(-et, -): Gaffelsejl på en brigs mesanmast. Dss. bommesan. main t ... Se artiklen
brigsejlsbom
(-men, -me): Bommen på briggens agterste mast, stormasten.
spanker boom.  Kilder
brigsejlsbånd
(-et, -): hoops of a brig-sail which encircle the main-mast and sl ... Se artiklen
brigsejlsgaffel
(-gaffelen, -gafler): Gaflen på briggens agterste mast, stormasten. ... Se artiklen
brigsejlsgivtov
(-et, -): Givtovet til brigsejlet på agtermasten af en brig. brai ... Se artiklen
brigtaklet
(adj): Dss. brigrigget. brig rigged.  Kilder
brijling
(-en, -er): Fiskeri efter østers med hÃ¥ndredskaber. »Uanset § 3 kan ... Se artiklen
brik
(-ken, -ker): 1. Fiskeredskab, der består af en ca. 30 cm run ... Se artiklen
briks
(-en, -e): 1. Ristværk el. platform i forrummet hvorpå anker ... Se artiklen
bril
(-en, -er) (brile): Fiskeredskab som en ketcher med en dyb pose. b ... Se artiklen
brilgat
(-tet, -ter): Det runde hul, der er skåret i lokumsbrættet i ... Se artiklen
briller
(kun pl.): 1. Dobbelte kovse, der påsættes sejldug til fastg ... Se artiklen
brim
(-men, -mer ?): Lyden fra havet, nÃ¥r det er uroligt.  Kilder
brime
(vb): Lydene, som havet afgiver i uro.
[KALK]  Kilder
brine
(-n, -r): saltopløsning, der benyttes som kølemiddel. brine ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
bringe
(vb): bringe flot. Få et grundstødt skib til at flyde igen med vand und ... Se artiklen
brink
(-en, -e): Høj el. brat bred mod flod el. hav.
cliff // bluff.
[ODS]  Kilder
brinkjern
(-et, -): Dss. ålelyster med kun en åbning mellem to tandfingre.
[6114p.15]  Kilder
brise
(-n, -r): Jævn vind af styrke 2-4 efter Beauforts skala. Gradueres som svag ... Se artiklen
brise
(vb): Dss. at blæse svagt.
breeze.
[FOLK]  Kilder
Bristol fashion
Betegnelse for et skibs vedligeholdelsesstand, når denne er eksemplarisk og ... Se artiklen
British Corporation
British Corporation Regulation eller British Corporation R ... Se artiklen
Britisk regel
MÃ¥leregel definition. Alle rum medregnes i BRT, og det inkluderer maskinrum, ... Se artiklen
bro
(-en, -er): 1. Oprindeligt et åbent, løftet dæk, hvorfra sk ... Se artiklen
broache
(vb): »Rumskøds sejlads i stormstyrke kræver en meget erfaren rorsmand ... ... Se artiklen
broadcast
(-en, -): »Trafiklister udsendes på broadcast.« broadcast ... Se artiklen
Broadfootske pumpe
Dobbelt sugepumpe anvendt omk. 1870. "Denne er en dobbelt Sugepompe, hvor be ... Se artiklen
brobygning
(-en, -er): Beboelseskonstruktionen med kommandobroen på et skib. ... Se artiklen
brobåd
(-en ,-e): Ponton el. båd, der tjener som fundament for en flydebro. ... Se artiklen
brod
(-en, -): 1. Dss. bråd. Stærkt brydende sø på lav vanddybd ... Se artiklen
Broderkredsen på Havet
Broderkredsen på Havet er et selskab stiftet i 1899 for udbredelse af det ... Se artiklen
broderskabet
Betydning til søs: sammenslutning af en del personer, der driver forretning ... Se artiklen
brodisciplin
(-en, -er): Organisationen og procedurerne for at brovagten afvikles på ... Se artiklen
brodsø
(-en, -er): Se brod, bråd, brådsø. kraftig brydende sø. surge ... Se artiklen
brodæk
(-ket, -): Det dæk på brobygningen, hvor kommandobroen befinder sig. ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
brofag
(-et, -): Afsnit af en bro mellem to bropiller fx. bay // span ... Se artiklen
brofartøj
(-et, -er): Dss. brobåd. Båd brugt som underlag for en flydebro. ... Se artiklen
broflag
(-et, -): Flag, der sættes før en bro, der kan åbnes, for at tilkendegive, ... Se artiklen
brofoged
(-en, -er): Person, der leder vedligeholdelse og trafik i og omkring en bro, ... Se artiklen
brofortøjning
(-en, -er): Fortøjning mellem en bådebro, hvor båden ligger vinkelret på ... Se artiklen
brog
(-en, -er): Også stavet broge el. bråg. Den generiske betydning støtte, ... Se artiklen
brogbøjle
(-n, -r): Bøjle på agterkanten af kanonrapert og hvorigennem kanonbrogen ... Se artiklen
brogennemsejling
(-en, -er): Gennemsejling af en bro, både en bro, der kan åbnes, og en bro, ... Se artiklen
brogheks
(-en, -e): Dss. brogsjækkel.
breeching shackle.
[HAR]  Kilder
brogsvøbe
(-n, -r): lanyard of the breeching.
[HAR, OSS, SCHN]  Kilder
brogtalje
(-n, -r):
whip of the throat-brail.
[Röding]  Kilder
brohoved
(-et, -er): Den yderste del af en bro, der er landfæstet, eller den yderste ... Se artiklen
brohus
(-et, -e): Det aflukkede rum, der ligger på brodækket af en brobygning. ... Se artiklen
broinstallation
(-en, -er): Generelt om de instrumenter og kommunikationsmidler etc., der er ... Se artiklen
brokaper
(-en, -e): Skibsmæglerassistent, der ved skibes ankomst står klar på kajen ... Se artiklen
broken stowage
1. Lastrum, der er uudnyttet pga. dårlig stuvning. ... Se artiklen
broklap
(-en, -er): 1. klap på en fast bro, der forbinder to landomrà ... Se artiklen
broklæde
(-n, -r): Sejldug anbragt på åbne broers forkant over rækværket el. i ... Se artiklen
brokompas
(-set, -ser): Kompas anbragt på broen, så der kan styres efter det. ... Se artiklen
brokontrolanlæg
(-get, -): Kontrolanlæg på broen. Der kan være forskelige kontrolanlæg, fx ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
brolinie
(-n, -r): Områder af kyst og vand, der strækker sig på begge sider af broen. ... Se artiklen
brolog
(-gen, -ge): Log, der kan aflæses fra broen på et display, der er tilsluttet ... Se artiklen
bromanøvre
(-en, -er): Manøvrer med skibet udført fra broen. Det kan være direkte ... Se artiklen
broofficer
(-en, -er): Den navigatør, der har ansvaret for skibets navigering på broen. ... Se artiklen
Brooke's loddeapparat
Loddeapparat til dybdelodninger. Loddet består af en kugle med et lodret rør ... Se artiklen
broorganisation
(-en, -er): Organisationen på kommandobroen, der skal tjene til en forsvarlig ... Se artiklen
bropenge
(-, -ne): Afgift opkrævet for at benytte kajanlæg. »... blev opkrævet af ... Se artiklen
bropille
(-n, -r): Understøttelse af en bro. pier.
 Kilder
broprocedure
(-n, -r): proceduren for forsvarlig afvikling af vagten på broen og de dermed ... Se artiklen
broressource
(-n, -r): De til rådighed stående informationskilder og informationssystemer ... Se artiklen
brosignal
(-et, -er): Signal afgivet fra en fast bro omhandlende passage af broen. ... Se artiklen
broskib
(-et, -e): Dss. ponton til pontonbro.
bridge pontoon.
[MOL]  Kilder
brostag
(-et, -): Maskinudtryk. bridge stay.
[HFM p.922]  Kilder
brotjeneste
(-n, -r): Tjeneste på broen: styrmandens vagt, rortørn, udkigstjeneste. ... Se artiklen
brotoilet
(-et, -er): bridge toilet.
[SØF28-29/2004 p.8 sp.4]  Kilder
Brottsjösild
(-en, -): Kulinarisk frokostdelikatesse konsumeret i salonen på S/S MARTHA. ... Se artiklen
brovagt
(-en, -): Brovagtstjeneste: watchkeeping // watchkeeping on the bridge ... Se artiklen
brovagtalarm, brovagtsalarm
(-en, -er): "Ifølge Opklaringsenheden kunne kollisionen kun have været ... Se artiklen
brovinge
(-n, -r): Brodækket fra brohuset og ud til skibssiden. bridge win ... Se artiklen
Brown Lenox anker
(-keret, -kre): Brown Lenox ankeret er konstrueret efter samme princip som ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
Brown's patentspil
Capstanspil med kabelarhjul for kæde. Nederst har spillet en frabrækker og ... Se artiklen
BRT
Forkortelse for bruttoregistertonnage. ... Se artiklen
Bruce anker
Stokløst anker, hvor læggen er vinklet to gange 90° til et ... Se artiklen
brud
(-det, -): Utilsigtet fejl, hvor materiale, redskab, instrument etc. ... Se artiklen
brudbelastning
(-en, -er): Største belastning et emne kan belastes med, før der sker brud. ... Se artiklen
brudgrænse
(-en, -er): Værdien af den kraftpåvirkning pr. arealenhed, som får ... Se artiklen
brudspænding
(-en, -er): Den kraftpåvirkning pr. arealenhed, som får materialet til at ... Se artiklen
brudstyrke
(-n, -r): Dss. brudspænding. breaking stress // ultimate stress ... Se artiklen
brudstyrketabel
(-len, -ler): Tabel for et materiales brudstyrker ved fx forskellige ... Se artiklen
brugde
(-n, -r): Hajart beslægtet med sildehajen. Cetorhinus maximus = Selache maxima ... Se artiklen
brugsfartøj
(-et, -er): Fartøjer anvendt til serviceopgaver i havne som fx slæbebåde, ... Se artiklen
brunhaj
(-en, -er): Hajart af Carcharinidernes familie, eng. requin sharks ... Se artiklen
brunrødt
(sb.): "En slags rød okker, der kommer fra Sverige. Man blander det med den ... Se artiklen
bruntjære
(-n, -r): Dss. brunkulstjære. Et tjæredestillat af brunkul indeholdende en ... Se artiklen
bruse
(vb): I udtryk som:
havet bruser. the sea roars.
[Röding]  Kilder
brusekasse
(-n, -r): Filterforsats ved ansugningsrummet, dvs. sugeenden af ... Se artiklen
bruser
(-en, -e): Indretning, der kan fordele en væskestråle i mindre stråler. B ... Se artiklen
bruttodeplacementtonnage
(-n, -r): Forkortet i ældre litteratur til BDT. Kaldes i dag normalt bare ... Se artiklen
bruttoregistertonnage
(-n, -r): Rumfanget af skibets målepligtige rum, dvs. alle rum under dæk med ... Se artiklen
bruttotonnage
(-n, -r): Totale kubikindhold af alle lukkede rum i m3 x koefficient, ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
Bruxelles konventionen
= Brysselerkonventionen. Der er tale om flere konferencer og konventioner ... Se artiklen
bryde
(vb): Se brække og brod. bryde fjendens linje. break throu ... Se artiklen
brydning
(-en, -er): 1. Bølgers brydning. I en meget stejl bølge bevà ... Se artiklen
brydningseksponent
(-en, -er): Dss- brydningskoefficient og brydningsindeks. Forholdet mellem en ... Se artiklen
brydningsforhold
(-et, -): Forholdet mellem sinus til indfaldsvinklen og sinus til ... Se artiklen
brygge
(-n, -r): Brygge eller bro. I middelalderen dss. kaj og skibbro, men også ... Se artiklen
bryst
(-et, -er): 1. Den del på en træblok, der vender mod kovsen ... Se artiklen
brystblok
(-ken, -ke): Dss. skulderblok.
[Benzon]  Kilder
brystbolt
(-en, -e): Bolt, med en udbredning eller anlægsflade.shoulder bol ... Se artiklen
brystbændsel
(-let, -ler): Bændsel om en blokstrop for at holde denne stramt ind til ... Se artiklen
brystfortøjning
(-en, -er): Fortøjning, der går fra området agten for bakken eller foran for ... Se artiklen
brystværn
(-et, -): Finkenettet og dets fyld af køjer, kork, gammelt tovværk etc., der ... Se artiklen
brystværnmonitor
(-en, -er): Krigsskib af monitortypen med panserforstærkning uden om tårnenes ... Se artiklen
brystværntårn
(-et, -): Opbygning på krigsskib, hvori en kanon er anbragt. Tårnet er ... Se artiklen
bræ
(-en, -er): Dss. gletcher. En isformation på land, der langsomt presses nedad ... Se artiklen
bræis
(-en, -): Drivende is stammende fra en bræ. glacier ice ... Se artiklen
bræjle
(vb): Fiskemetode fra Ringkøbing Fjords vinterfiskeri efter flynder. Metoden ... Se artiklen
brækage
(-n, -r): = brækkage. Beskadigelse af ladning el. udstyr. breakag ... Se artiklen
brække
(vb): 1. Bølge, der brækker, dvs. bølgens top vælter foro ... Se artiklen
brække ankeret
brække ankeret løs. Frigøre ankeret fra bunden. " Faae Ankeret af Grunden." ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
brækkebom
(-men, -me): Håndspiger gl. Stor håndspage, dvs. brækstok af tømmer. ... Se artiklen
brækker
(-en, -e): 1. Dss. bølgebryder på havneanlæg. ... Se artiklen
bræksø
(-en ,-er): Dss. brodsø. »..., og kom der under tiden en bræksø, så syntes ... Se artiklen
brændbar
(adj): Om materialer, der kan brænde. inflammable // flammable // ... Se artiklen
brænde
(vb): 1. Fortære af ild, dvs. iltning ved en så høj temper ... Se artiklen
brændebrev
(-et, -e): Målebrev fra 18. årh., hvor rumindholdet udregnet efter hollandsk ... Se artiklen
brændegalease
(-n, -r): Galease fragtende brænde til København omkring 1800. g ... Se artiklen
brændekost
(-en, e): Buket el. knippe af kviste og grene anvendt som håndholdt fakkel til ... Se artiklen
brændetid
(-en, -er): Tidsrummet, hvori et fyr er tændt. burning hours // d ... Se artiklen
brænding
(-en, -er): Bæltet af havet nær kysten, hvor bølgerne på det lave vand ... Se artiklen
brændplade
(-n, -r): baffleplate // screen plate.
[HFM p.922]  Kilder
brændsel
(brændslet, brændsler): Materialer, der kan anvendes som brændstof. Se også ... Se artiklen
brændselsolie
(-n, -r): Olier benyttet til skibets maskineri.fuel oil // burning ... Se artiklen
brændselsolietransferpumpe
(-n, -r): Pumpe, der bringer olien fra tanke frem til forbrændingsstedet. ... Se artiklen
brændselspumpe
(-n, -r): Brændselspumpe for en motors forbrændingssystem. "Der anbringes ... Se artiklen
brændselsrum
(-met, -): = bunkers. Rum, hvor fast brændsel til skibets ... Se artiklen
brændstof
(fet. -fer): Energikilden anvendt til skibets maskineri. Det har fra ... Se artiklen
brændstoftank
(-en, -e): fuel tank // fuel oil tank. [ABC p.95, ... Se artiklen
bræt
(brættet, brædder [tømmer]; brætter [forarbejdede]): Udskåret tømmer, ... Se artiklen
brætsejlads
(-en, -er): Sejlads på sejlbræt. Dss. windsurfing.
windsurfing.  Kilder
Stikord Beskrivelse
brætsejler
(-en, -e): Dss. windsurfer.
windsurfer.
[Sikkerhed for brætsejlere]  Kilder
brødkammer
(-kammeret, -kamre): † Dss. butleri. Rum, hvor skibs brødlager ... Se artiklen
brødvinder
(-en, -e): "Et lille råsejl, eller mere et læsejl, som i godt vejr, og når ... Se artiklen
brøkdelsrig
(-gen, -ge): sejlbådsrigning, hvor stagene sidder fast et stykke under ... Se artiklen
brølende fyrrer
Andet navn for det ofte stormende vestenvindsbælte på 40-50° S br. ... Se artiklen
brønd
(-en, -e): 1. Høj smal nedgang el. rum til fx kæde el. skrue ... Se artiklen
brønddamper
(-en, -e): Skibstype. Dss. brønddækker.[ODS] "Gøres Hytten og Brohus ... Se artiklen
brønddækker
(-en, -e): Dss. brønddæktype el. brønddamper. Skibstype med et el. flere ... Se artiklen
brønddæktype
(-n, -r): Se brønddækker. Skibstype med skrog, hvor dækket mellem poop og ... Se artiklen
brøndskib
(-et, -e): 1. Dss. brønddækker. Skib indrettet med brønd // ... Se artiklen
brøndstopper
(-en, -e): 1. Dss. kædestopper.chain compressor ... Se artiklen
brøndt
(adj.): "Båden er landet og brøndt, dvs. den er lige skudt så meget op i ... Se artiklen
bråd
(-et, -) = brod: Bølger, der bryder voldsomt, brækker. Dss. brænding. ... Se artiklen
brådsø
(-en, -er): Svær bølge, der bryder over forhindring i vandoverfladen, fx på ... Se artiklen
brågstykke
(-t, -r) = brog: Trekantet tømmer i nederste del af bagstævnen.
[KALK (Moth)]  Kilder
BT
Forkortelse for bruttotonnage, se denne.GT. [FtSØF199 ... Se artiklen
buanga
(?) = bonanga: Tomastet piratskib fra Malaya på ca. 30 m længde med ... Se artiklen
bubble-sekstant
(-en, -er): Dss. boblesekstant.
bubble sextant.
[H&S53 p.11]  Kilder
bucento
(?) = bucentaur, bucentoro, bucintoro: Venetiansk, middelalderlig og ... Se artiklen
bue
(-n, -r): 1. Dss. som vinkel, gldgs. 2. ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
bueminut
(-tet, -ter): 1/60 af en grad.
minute of arch.  Kilder
buemål
(-et, -): Dss. vinkelmål: en vinkels størrelse udtrykt i grader eller ... Se artiklen
buenaventuramast
(-en, -er): Ekstra mesanmast, en fjerde mast, af begrænset størrelse anbragt ... Se artiklen
buesekund
(-et, -er): 1/60 af et bueminut.
second of arch.
[KortA, NT p.69]  Kilder
buesender
(-en, -e): En buesender var en tidlig type radiosender konstrueret omkring ... Se artiklen
bufferterreb
(-et, -) Bufferter Reeb: Fjedrende installation, hvis betydning ikke er ... Se artiklen
bug
(-en, -e): 1. Midterste del af råsejl fra midten og nedefter ... Se artiklen
buganker
(-eret, -re). Dss. bovanker, se anker.
[MOL, ODS]  Kilder
bugbånd
(-et, -): 1. Dobbelt lag af sejldug i sejlets bug. ... Se artiklen
Buggivet sejl
Buggivet sejl er sejl, der er opgivet, så det hænger løst under råen med ... Se artiklen
buggårding
(-en, -e): Tov fastgjort på et råsejls underlig i to eller fire huller, ... Se artiklen
buggårdingsbolt
(-en, -e): Forstærkninger af sejlet ud for de baner, hvor buggårdingerne kan ... Se artiklen
bugkovs
(-en, -e): Kovs el. ring som bugophalere el. buggårdinge løber igennem på ... Se artiklen
bugline
(-n, -r): Tov, der med en hanefod er fastgjort i kovsene i råsejlets sidelig ... Se artiklen
buglineløjert
(-en, -er): Løjerter el. øjer på midten af sejlets sidelig, hvori buglinen ... Se artiklen
buglinesejsing
(-en, -er): Sejsing, der anvendes ved fastgørelsen af hanefod i løjerterne. ... Se artiklen
buglinestik
(-ket, -) buglineknob:
bowline knot.
[Röding]  Kilder
buglinspryd
(-et, -): Hanefoden, der er fastgjort i råsejlets sidelig og i buglinen. ... Se artiklen
bugløjert
(-en, -er): Dss. buglineløjert, se denne. bowline cringle.
[ODS, Saint]  Kilder
bugophaler
(-en, -e): Talje anvendt til at løfte et sejls bug, når deet bjærges og ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
bugsejl
(-et, -): Sejl, der er påriet underkanten af fx en fok. Der er variationer af ... Se artiklen
bugsejsing
(-en, -er): Line, der sættes om sejlets bug og råen, når sejlet er pakket ... Se artiklen
bugserassistance
(-n, -r): Dss. bjærgningsassistance.
towing assistance.
[SKT81 p.479]  Kilder
bugserbåd
(-en, -e): Dss. slæbebåd. Mindre, stærkt bygget skib med kraftig maskine, ... Se artiklen
bugsere
(vb): Trække, skubbe el. slæbe et fartøj ved hjælp af et andet fartøj. ... Se artiklen
bugserfart
(-en, -er): Den fart, hvormed et slæb kommer frem gennem vandet.t ... Se artiklen
bugserfartøj
(-et, -er): Dss. bugserbåd.
tug // tugboat // towboat.
[ODS]  Kilder
bugserhestekraft
(-kraften, -kræfter): Den maskinkraft, der anvendes til træk eller slæb af ... Se artiklen
bugserhjælp
(-en, -): Assistance fra en slæbebåd til et andet fartøj.tow as ... Se artiklen
bugsering
(-en, -er): Slæbning af andet fartøj ved hjælp af bugserbåd. tow ... Se artiklen
bugserjolle
(-n, -r): Dss. en slæbebåd, men af mindre størrelse.
[ODS]  Kilder
bugserkrog
(-en, -e): "Ved Agterenden af Awningdækket anbringes en lukket Bugserkrog, til ... Se artiklen
bugserline
(-n, -r): Dss. bugsertrosse, men af mindre dimensioner.
tow line.  Kilder
bugsermodstand
(-en, -e): Ved bugsermodstand forstås den samlede modstand mod skibets ... Se artiklen
bugserpullert
(-en, -er): Særlig kraftig pullert, der kan modstå kraften på en fastgjort ... Se artiklen
bugserskib
(-et, -e): Dss. slæbebåd og bugserbåd.
[KEN p.295]  Kilder
bugserspil
(-let, -): Trækspil med stor kraft monteret på slæbebåd til brug ved ... Se artiklen
bugsertjeneste
(-n, -r): Service udført af firmaer, der har slæbebåde, der kan udlejes ... Se artiklen
bugsertov
(-et, -e): Dss. bugsertrosse.tow // towing wire. ... Se artiklen
bugsertrosse
(-n, -r): Dss. slæberen.tow // towing wire. At fr ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
bugspryd
(-det, -) = bugspyd: Dss. bovspryd. »Corvetten have tre Master og Bugspyd ... Se artiklen
bugstjært
(-en, -er): Dss. bugophaler.
bunt whip.
[WOL]  Kilder
bugstreg
(-en, -er): Dss. bugbånd. Ekstra sejldugsstrimmel el. -bane, der sys på ... Se artiklen
bugt
(-en, -er): 1. Dss. havbugt. Indfald af kysten, der danner en ... Se artiklen
bugte
(vb): Placere en trosse i slangelignende mønster på et dæk for at være klar ... Se artiklen
buk
(-ken, -ke): 1. To eller tre skrævende rundholter sammenhold ... Se artiklen
bukaner
(-en, -er): Sørøver ca. 15-17. årh. i Vestindiske farvand. Oprindeligt ... Se artiklen
bukke
(vb): I udtryk som fx: Bukke pæle, dvs. nedramme pæle i havbunden t ... Se artiklen
bukseknæ
(-et, -): V-formet tømmerkonstruktion, knæ, der anvendes på smalle steder i ... Se artiklen
bukser
Trekantet sejl sat med underlig langs fokkeråen og trekantstoppen halet op ... Se artiklen
bukseredningsstol
(-en, -e): Redskab, der anvendes ved redning af mennesker fra skib til kyst via ... Se artiklen
bukshorn
(-et, -) buxhorn: Dss. hage- el. krogbolt. Specielt om kroge, senere ringbolte ... Se artiklen
bulber
(-en, -e): Benævnelse for yacht bygget med bulbkøl.
[MEY]  Kilder
bulbform
(-en, -e): Torpedolignende forlængelse af stævn el. køl ragende frem under ... Se artiklen
bulbjern
(-et, -): Jern- eller stålskinne hvis ene kant danner en cirkelformet ... Se artiklen
bulbkøl
(-en, -e): Køltype anv. på fritidsfartøjer, hvor en smal lodret køl ... Se artiklen
bulbskinne
(-n, -r): Stålskinne, vinkelformet, hvor den ene vinkels kant er fortykket, ... Se artiklen
bulbstævn
(-en, -e): Skibsstævn, hvor undervandsdelen er udformet som et rør med en ... Se artiklen
bulbvinkel
(-klen, -kler): Vinkeljern, hvis ene vinkel ender i en fortykkelse. ... Se artiklen
bule
(-n, -r): I udtryk som: "Med buler på vandet giver det kun skum for boven, ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
bulfanger
(-en, -e): Overtøj. Lang frakke med skøder anvendt af søfolk. »(Om jakk ... Se artiklen
bulk
(-en, -er): Ladning i løs form, tør el. flydende, uden indpakning. ... Se artiklen
bulkcarrier
(-en, -s): Dss. massegodsskib el. styrtgodsskib (1979). Tørlastskib bygget til ... Se artiklen
bulker
(-en, -e): Dss. bulkskib el. massegodsskib. " Bare et par måneder efter at ... Se artiklen
bulkfart
(-en, -er): Sejlads med el. om bord på en bulkcarrier.bulk trade ... Se artiklen
bulkhead
(-et, -s, delvis eng. bøjning): Det engelske ord for et skillerum eller skot i ... Se artiklen
bulkladning
(-en, -er): Ladning lastet løst uden emballage i lastrummene. bulk ... Se artiklen
bulklastning
(-en, -er): Bulklastning kan foregå på mange måder: med kran, gennem spout, ... Se artiklen
bulkparti
(-et, -er): Ladningsparti indtaget løst i lastrum uden emballage. ... Se artiklen
bulkskib
(-et, -e): Dss. bulkcarier, massegodsskib. Skib hvis lastrum er indrettet til ... Se artiklen
bulkstof
(-fet, -fer): Ladning ført som bulk - løst i lastrummet. substan ... Se artiklen
bulkterminal
(-en, -er): Havn, der er specielt indrettet til at håndtere bulkskibe, dvs. ... Se artiklen
bulldog-klemme
(-n, -r): Bulldog-klemmer anvendes til at samle to wirer eller forme et øje ... Se artiklen
bullentov
(-et, -e): 1. "Et tov, der er fastgjort på fokkesejlets skødbarm ... Se artiklen
bulsæk
(-ken, -ke): Eller bultsæk. Madras, som sømanden selv fyldte med tang, halm ... Se artiklen
bulværkdæmning
(-en, -er):
pier // mole head.
[Röding]  Kilder
bum
(?) (boom): Tomastet dhowtype fra Kuwait på 12-37 m med lodret lige forstavn ... Se artiklen
bumbåd
(-en, -e): Eller bombåd. Handelsbåd, der lægger an langs skibsiden og ... Se artiklen
bund
(-en, e): 1. Skibets nederste udvendige del fra kølen og ud ... Se artiklen
bundafbildning
(-en, -er): Aftegningen af bunden på et ekkolod.bottom contour // ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
bundaftegning
(-en, -er): Dss. bundafbildningen.
[Bi90 p.101, FISØ p.13 + 18]  Kilder
bundart
(-en, -er): Bundmaterialet beskaffenhed. Se under bunden.nature of ... Se artiklen
bundbehandling
(-en, -er): Rengøring, skrabning og maling af skibsbunden. bottom ... Se artiklen
bundberøring
(-en, -er): "Den cypriotisk flagede bulkcarrier fik omfattende skader i bunden ... Se artiklen
bundblæse
(vb): Rensning af kedler for aflejringer ved at sende trykluft igennem ... Se artiklen
bundbræt
(-tet, -brædder/-brættet): Sammensatte brædder, der danner dørken. ... Se artiklen
bunddale
(-n, -r): Gl. for de indvendige løse bundbrædder i en båd. plat ... Se artiklen
bunddæksel
(-slet, -sler): Dæksel for en eller anden bund i en del af skib, båd eller ... Se artiklen
bunde
(vb): Være i stand til at have hovedet over vand, når man står på ... Se artiklen
bundeftersyn
(-et, -): Eftersyn af bunden - oftest når skibet er taget i dok, men et ... Se artiklen
bundekko
(-et, -er): Et ekkolods ekko fra bunden.
bottom echo.
[Nav4 p.12]  Kilder
bundet
(vb): I udtryk som: "SILVA, der nu har ligget bundet op i havnen siden oktob ... Se artiklen
bundfarve
(-n, -r): 1. Dss. bundmaling. bottom paint ... Se artiklen
bundfast
(adj): Om fyr, der er monteret på fast havbund. lighted beacon // ... Se artiklen
bundflak
(-ket, -): Dss. fladbundet. »... hans rekonstruktion af bÃ¥den som et ... ... Se artiklen
bundfældingstank
(-en, -e): Tank til brændolie, hvor oliens urenheder får tid til at synke til ... Se artiklen
bundgarn
(-et, -): Bundfast fiskenet bestående af en rad, dvs. et lineært opsat lodret ... Se artiklen
bundgarnering
(-en, -er): Den indvendige beklædning af et lastrums bund. ceilin ... Se artiklen
bundgarnsfællig
(-en, -er): Arbejdsfælle, der deltager i bundgarnsfiskeri på samme strækning.
[H&S72 p.191]  Kilder
bundgarnskåg
(-en, -e): Dss. bundgarnspæl. fishing stake. Se o ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
bundhavari
(-et, -er): Skade på et skibs bund.
bottom damage.
[SØF25/1993]  Kilder
bundhenter
(-en, -e): Grab med to stålkæber med hvilke der kan optages bundmateriale til ... Se artiklen
bundhul
(-let, -ler): Hul i en båds bund hvorigennem man kan lænse eller dræne det ... Se artiklen
bundhældning
(-en, -er): Vinklen mellem et fartøjs køl og det vandrette plan. ... Se artiklen
bundis
(-en, -): Is, der forekommer i fast forbindelse med bunden uanset ... Se artiklen
bundklædning
(-en, -er): Et fartøjs udvendige beklædning af planker eller plader under ... Se artiklen
bundkobber
(-et, -e): Dss. kobberforhudning.
copper sheathing.
[Benzon]  Kilder
bundkonstruktion
(-en, -er): Bunden indretning med fx bundtank, køl, kølsvin etc. ... Se artiklen
bundkrøg
(-en, -er): Gammeldags ord for bundvinkel.
boootm angle.
[Benzon, ODS]  Kilder
bundlem
(-met, -me): Lem i bunden af et stenfiskerskibs eller sandpumper eller ... Se artiklen
bundline
(-n, -r): "Efter indhaling af ca. 20 meter bundliner på trawltromlen blev ... Se artiklen
bundling
(-en, -er): Sammenføjning, pakning af ladning i passende bundter eller af ... Se artiklen
bundløs
(adj): 1. Uden bund. Udtrykket benyttes fx ved lodning, når l ... Se artiklen
bundmaling
(-en, -er): »Den bløde rødbrune bundmaling er kobberbaseret - dog findes ... Se artiklen
bundmateriale
(-t, -r): 1. De materialer, sand- og stenarter, begroning etc. ... Se artiklen
bundmine
(-n, -r): Krigsmine, der er forankret til bunden, eller ligger på bunden i ... Se artiklen
bundmærke
(-t, -r): Farvandsafmærkning, der er bundfast.
beacon.
[POS p.148]  Kilder
bundplade
(-n, -r): Plade der er monteret på et skibs bund. bed plate // bo ... Se artiklen
bundplanke
(-n, -r): Træskibets yderklædning under bunden.bottom plank // f ... Se artiklen
bundprop
(-pen, -per): Indretning til at stoppe vandindtrængen i bunden af fartøj. ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
bundprøve
(-n, -r): Prøve af havbundens beskaffenhed.sample of the bottom ... Se artiklen
bundramme
(-n, -r): 1. Rammen forbinder maskinens hovedlejer og maskinst ... Se artiklen
bundrange
(-n, -): Række af plade, eller planker i skibets yderklædning under bunden. ... Se artiklen
bundreference
(-n, -r): Referencepunkt for bunden anvendt i elektroniske ... Se artiklen
bundrejsning
(-en, -er): Hældningen, som bunden har, eller det sted, hvor bunden løfter ... Se artiklen
bundridder
(-en, -e): Diagonale jernbånd. Se under katspor. ... Se artiklen
bundring
(-en, -e): I dampmaskine.
neck ring.
[HFM p.923]  Kilder
bundsenter
(-teren, -tre): bundbåndet lige under bundstokkenes topender som understøtter ... Se artiklen
bundsikring
(-en, -er): Sikring af havbundens materiale mod strømflytning.apr ... Se artiklen
bundskade
(-n, -r): Skade på skibsbunden pga. grundstødning, is eller andet havari. ... Se artiklen
bundslag
(-et, -): Under duvning, når bunden, løftet ud af vandet, igen rammer ... Se artiklen
bundslæbende
(adj): »fiskeri med bundslæbende redskaber i beskyttelseszonerne ... Se artiklen
bundsmurt
(adj): Skibets undervandsareals maling: »Har været kølhalet og bundsmurt ... Se artiklen
bundsokkel
(-klen, -kler): Konstruktionsdetalje i bunden af fiskeskibe.
[FiskeriTid.12/6-1997 p.6]  Kilder
bundstok
(-ken, -ke) = bundvæger (-en, -e): • Træskibe. Tværskibs t ... Se artiklen
bundstokkværk
(-en, -e): Indskæring i bundstokkens midte, for at den kan passe over kølplanken.
[FUN]  Kilder
bundstoklinje
(-n, -r): rising-line. [Benzon]  Kilder
bundstokvæger
(-en, -e): Tykke planker - tykkere end de øvrige - der danner inderbund oven ... Se artiklen
bundstrøm
(-men, -me): Strøm langs havets bund eller i en vis dybde under overfladen. ... Se artiklen
bundstykke
(-t, -r): Bundstykke i fiskegarn.
[OSA p.57]  Kilder
Stikord Beskrivelse
bundsyn
(-et, -): Syn af klassifikationsselskab eller myndigheder for at konstatere ... Se artiklen
bundtank
(-en, -e): Tank i bunden af et skib.bottom tank. [ ... Se artiklen
bundtilje
(-n, -r) - bundtellier = bundtillier: Løse bundbrædder over spanter og køl i ... Se artiklen
bundtold
(-en, -e): »Helt agterst i bÃ¥den i 'kjalabordinum' (ved kølen) var ... Se artiklen
bundtøj
(-et, -): Dss. bundbrædder.
[ODS]  Kilder
bundtømmer
(-et, -): Tømmer anvendt ved bundkonstruktionen, specielt tømmeret bortset ... Se artiklen
bundundersøgelse
(-n, -r): Undersøgelse af bunden = bundsyn.
bottom survey.
[ABC]  Kilder
bundvand
(-et, -): 1. Vand i bunden af skibet langs køl ell. i rendest ... Se artiklen
bundvandsalarm
(-en, -er): Alarm, der skal give et hørligt signal i tilfælde af, at ... Se artiklen
bundvegetation
(-en ,-er): Havbundes flora.
floor vegetation.
[Pjece 3]  Kilder
bundvending
(-en, -er): Blandingen af iltfattigt bundvand indeholdende svovlbrinte med ... Se artiklen
bungay
(?): Mellemamerikansk sejlskib, der er skonnertrigget med to forsejl. PÃ¥ ... Se artiklen
bungel
(-en, -er/bungler): "Giøre en Bungel af Fokken - Bungel kaldes de ... Se artiklen
bunke
(-n, -r): Dss. ladning. bulk. [DSH p.120] b ... Se artiklen
bunkefejer
(-en, -e): »Bunkefejer skyllende og ordnende fangsten, ... «. ... Se artiklen
bunker
(-en, -e) = bunkers: 1.Kulrum el. andet fast brændselsrum. Opbevarin ... Se artiklen
bunkerklausul
(-en, -er): Klausul i et certeparti, hvor rederen betinger sig, at afskiberen ... Se artiklen
bunkerkul
(-let, -): Dss. bunker. bunker coal.
[ODS, SAL, SøensF]  Kilder
bunkerluge
(-n, -r): Luge på dækket hvorigennem lastes bunkerskul til bunkersrummene. ... Se artiklen
bunkerolie
(-n, -r): Bunkersolie. Oliebeholdningen om bord beregnet for ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
bunkersbåd
(-en, -e): Fartøj, der er indrettet med tanke for brændselsolie, der leveres ... Se artiklen
bunkerskaj
(-en, -er): Særlig plads i en havn, hvor skibe kan indtage brændstof, fx en ... Se artiklen
bunkersklausul
(-en, -er): "... sluttet til USD 8.25 med en USD 130 bunkersklausul, ...". ... Se artiklen
bunkerskonvention
"IMO's bunkerskonvention fra 2001 træder i kraft den 21. november 2008. ... Se artiklen
bunkersrum
(-met, -): Opbevaringsrum for fremdrivningsbrændstoffet om bord. bu ... Se artiklen
bunkerstank
(-en, -e): Tank til opbevaring af bunkersolie.
bunkers tank.  Kilder
bunkerstanker
(-en, -e): Tankskib, der forsyner andre skibe med bunkersolie. bun ... Se artiklen
bunkertankudluftning
(-en, -er): " De otte bunkertanke på i alt 1.000 kbm. har ikke selvstændige ... Se artiklen
bunkeåre, bunkåre
(-n, -r): Stor, svær åre, der roes af flere (op til seks) mand og benyttes ... Se artiklen
bunkre
(vb): Indtage bunkers.
bunker.  Kilder
bunkring
(-en, -er): Ombordtagning af bunkers.
bunkering.
[IllusSk.L.88]  Kilder
burchio
(?) = burchi. Pramfartøj benyttet i flere floder og kyster i Italien, især om ... Se artiklen
Burdts loddemaskine
= Burt's loddeapparat. » Et par Eksemplarer af Burdts Loddemaskine vare ... Se artiklen
Bureau Veritas
Klassifikationsselskab med hovedkontor i Paris. Bureau Veritas ... Se artiklen
burknob
(-et, -): Dss. krængeknob el. bardunstik; knob med rundtørn, se denne. Enk. ... Se artiklen
burknob
(-et, -): Dss. krængestik og bardunstik.
overhand knot.
[Benzon]  Kilder
Burmeister & Wain
Skibsværftet Burmeister & Wain's Maskin- og Skibsbyggeri blev grundlagt i ... Se artiklen
burplatting
(-en, -er): Platting slået af nu kabelgarn. foxes made of nine ro ... Se artiklen
Burster
(pl. -s): Kraftige vinde, der om sommeren blæser i Australien. bu ... Se artiklen
burton
(-en, -er): Skibstype benyttet af engelske og bretonske søfolk i 16. ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
bus
(-sen, -ser): 1. = buis, busen, busse, butse, buzzo, byssse: To- el. ... Se artiklen
buse
(vb): Duve og / eller sætte sig hårdt i søen. Skibet langskibs bevægelser ... Se artiklen
busgat
(-tet, -ter): Varpeklys for hhv. i siden og agter.side pipe // ste ... Se artiklen
bushel
(pl. -s): Ældre eng. mål for korn og andre tørre varer = 8 gallons. En ... Se artiklen
bushnell dykkerbåd
Tidlig æggeformet dykkerbåd fra ca. 1775 med to hånddrevne skruehjul og ca. ... Se artiklen
buslap
(-pen, -per): " En fordobling af plankerne forrest på skibets bov, der bliver ... Se artiklen
busse
(-n, -r): Se bus ovenstÃ¥ende.  Kilder
busseronde
(-n, -r) bosseronne: Bluse af ravndug som bæres af menige sømænd over deres ... Se artiklen
bussole
(-n, -r): Fransk for kompas. Ordet blev anvendt litterært i Danmark i 17-18. ... Se artiklen
but
(-en, -er): † Den længde ankertrosse, der er stukket ud, når skibet er ... Se artiklen
butlask
(-en, -e): Afstumpet lask.
butt.
[Benzon]  Kilder
butleri
(-et, -er): Rum, hvori provianten afvejes og uddeles til besætningen i ... Se artiklen
butpreger
(?): Fiskeredskab af form som en greb med 5-10 ben med modhagere på. Anv. til ... Se artiklen
butse
(-n, -r): Dss. busen, se denne. [DSH p.123 + 214] ... Se artiklen
butteler
(-en, -er): Gldgs. Proviantforvalter. Regnskabsfører for provianten, især i ... Se artiklen
buttelur
(-en, -er) botelur, botteluur, boutteluer: 1. Støttetømmer ... Se artiklen
buttelurblok
(-ken, -ke): bumpkin block.
[Benzon]  Kilder
buttelurskinkel
(-kelen, -kler): Tov el. kæde, der - sammen med buttelurkrogen - støtter ... Se artiklen
butterfly
Sejle butterfly: sejle læns med forsejlene ude til den ene side, mens st ... Se artiklen
butterflyventil
(-en, -er): Ventil, hvis lukkeplade har samme form og diameter som røret, den ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
butterworthapparat
(-et, -er): Tankrensningsapparat, der lader varmt vand under højt tryk ... Se artiklen
buxere
(vb) gl. for bugsere. tow a ship by a boat.
[Röding]  Kilder
buxhorn
(-et, -): Dss. Bukshorn. bolt with a ring ... Se artiklen
Buys Ballot
Buys Ballots lov om vindens afbøjning omkring et lav- el. højtryk pga. ... Se artiklen
BV-skib
(-et, -e): Skib med klassecertifikat fra firmaet Bu ... Se artiklen
Byers' anker
Traditionelt patentanker første gang udtaget i 1887, anv. op til ca. 1950. ... Se artiklen
byfogden
Slangnavn for rakkertallierne.truss tackle.[KOF p. ... Se artiklen
byge
(-n, -r): Pludselig kommende kraftigere vind evt. med nedbør, men af kortere ... Se artiklen
bygesky
(-en, -er): Se ovenstående under byge. shower cloud // squall clo ... Se artiklen
bygevejr
(-et, -): Vejr, hvor vindens styrke og nedbør veksler med de passerende byger. ... Se artiklen
byggebedding
(-en, -er): Plant areal, der skråner mod vandkanten og ender ude i vandet, og ... Se artiklen
byggekontrakt
(-en, -er): Kontrakt mellem skibsreder og skibsbygmester eller skibsværft om ... Se artiklen
byggekurs
(-en, -er): Den retning, som et skibs diametralplan har under bygningen. ... Se artiklen
byggenummer
(-nummeret, -numre): Værftets nummer på et skib under konstruktionen. ... Se artiklen
byggespant
(-et, -er): Spantemodel, efter hvilken skabeloner optegnes og udskæres på ... Se artiklen
byggeværft
(-et, -er): Værft, der bygger skibe; til forskel fra reparationsværfter. ... Se artiklen
bygningsattest
(-en, -er): Dss. bilbrev. builder's certificate. A document issued ... Se artiklen
byldepest
(-en, -): Orientalsk pest, bubonpest.
bubonic plague.
[ODS, SEH p.58]  Kilder
byrding
(-en, -er): Skibstype. Lastskib fra tidl. middelalder med lige høje sider, ... Se artiklen
bysse
(-n, -r): 1. Forkortelse for kabys. galley ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
bægerelevator
(-en, -er): Elevatoranlæg til losning af skibe, hvor ladningsbeholderen har ... Se artiklen
bæk
(-ken, -ke): Vandløb mindre end en å. brook // brooklet // rivul ... Se artiklen
bækørred
(-den, -der): Ørredfisk, der forbliver i sit vandløb. En slægtning til ... Se artiklen
bælg
(-en, -e): Fartøjets midterparti af bund og sider. Skibets yderside omkring ... Se artiklen
bælgmørke
(-t, - / adj.): Fuldstændigt mørke.
pitch dark.
[H&S46 p.60]  Kilder
bælgvantepejling
(-en, -er): Pejling uden pejlinstrument, foretaget med hånd el. fingre. ... Se artiklen
bælt
(-et, -er): Smalt farvand, der forbinder to større farvande. Dss sund el. ... Se artiklen
bæltepanser
(-et, -e): Panserplader opsat langs et skibs vandlinieparti. water ... Se artiklen
bæltfartøj
(-et, -er): Fartøj benyttet til krydsning af et bælt, færgebåd. ... Se artiklen
bæltgarn
(-et, -): Fiskegarn, bundgarn el. drivegarn, anvendt i bæltfarvand.
[ODSS2]  Kilder
bæltsbåd
(-en, -e): Fiskefartøj anv. til sildefiskeri i Storebælt. belt boa ... Se artiklen
bæltskonnert
(-en, -er): "Den første bæltskonnert blev søsat fra Nyholm i 1828 og fik ... Se artiklen
bæltsmakke
(-n, -r): Færgefartøj på Storebælt.
belt smack.
[ODS]  Kilder
bæltsø
(-en, -er): Dss. bælthav. I Danmark omfatter det generelt hele Kattegat til ... Se artiklen
bælttold
(-en, -): Se Sundtold.
Sound dues.
[SAL]  Kilder
bændeltang
(-en, -): Havvandsplante af vandaksfamilien, slægten Zostera. Havbændeltang = ... Se artiklen
bændsel
(-selet, -sler): 1. Tynd line anv. til sammenbinding af fx to ... Se artiklen
bændselgods
(-et, -): Dss. bændselline.
[ODS]  Kilder
bændselline
(-n, -r): Treslået hampereb med 5-8 mm diam.
seizing line.
[KUSK p.4]  Kilder
bændsle
(vb): Sammenføje to ting ved hjælp af tynd line, der omsnøres begge dele. ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
bændsling
(-en, -er): Dss. bændsel. seizing.  Kilder
bænk
(-en, -e): 1. Grund i havet af form som en bænk, en langstrakt bank. ... Se artiklen
bænkevælling
(-en, -er): Ikke særlig respekteret kost til søs. "Den daglige Kost var de ... Se artiklen
bære
(vb): 1. Løfte, holde oppe. carry // support ... Se artiklen
bærebølge
(-n, -r): Den grundlæggende radiobølge, hvorover kan lægges forskellige ... Se artiklen
bæreevne
(-n, -r): Dss. dødvægtstonnagen. Skibs ka ... Se artiklen
bæreflade
(-n, -r): I en dampmaskine.
bearing surface.
[HFM p.923]  Kilder
bærekraft
(-kraften, -kræfter): Skibs opdriftskraft. buoyancy.[Benzon]  Kilder
bæreleje
(-t, -r): Maskindel, der optager tryk fra fx roterende aksel. plum ... Se artiklen
bærestrop
(-pen, -per): 1. Tov el. wirestrop, der holder redningsbåd ti ... Se artiklen
bærestyrke
(-n, -r): Dss. lasteevne.
carrying capacity.
[LAB p.139]  Kilder
bæretap
(-pen, -pe): Tap der bærer roret.
pintle.
[ODS]  Kilder
bæring
(-en, -er): 1. Opdrift. »Den ret store bredde gav den bæ ... Se artiklen
bøddelknob
(-et, -): Et løbeknob som brugtes til hængning og i dag til brillesnor. ... Se artiklen
bøde
(vb): Reparere, istandsætte garn. repair // mend. ... Se artiklen
bødegang
(-en, -e): »Styrehus og bødegang i skibets styrbord side er totalt ... Se artiklen
bødehal
(-len, -ler): Stort lokale, hvor net og garn repareres og garn kan spredes ud.
[Havf17/1-1991]  Kilder
bødenål
(-en, -e): Bennål eller trænål hvormed garn bødes.
?.  Kilder
bødker
(-en, -e): Håndværker, der forfærdiger og reparerer tønder og fade. ... Se artiklen
bøffe
(vb): »... lokke hele besætningen op og bøffe til luv«. Benytte ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
bøg
(-en, -e): Træsort. Bruges til køl og sjældent til nederste bord. Bøg kan ... Se artiklen
bøje
(-n, -r): 1. Søtønde, tønde, vager. Flydende, fast anbragt ... Se artiklen
bøje
(vb): 1. Bøje et anker el. ankertov vil sige at fastgøre bø ... Se artiklen
bøjeanker
Anker, der holder en fortøjningsbøje på plads.mooring anchor (s ... Se artiklen
bøjebånd
(-et, -): Jernbånd, der holder tøndestaverne sammen. Skal forstås fra et ... Se artiklen
bøjefortøjning
(-en, -er): » ... fastgøres bøjefortøjningen pÃ¥ selve kablet inden ... Se artiklen
bøjehåndtering
(-en, -er): »Der installeres en kran pÃ¥ agterdækket til ... Se artiklen
bøjekattestjert
(-en, -er): Tov i bøjens overende, der anvendes, når den hales ind.
[FUN]  Kilder
bøjekutter
(-en, -e): Fartøj beregnet til udlægning og vedligeholdelse af afmærkning. ... Se artiklen
bøjelastskib
(-et, -e): Fartøj beregnet til udlægning og vedligeholdeselse af afmærkning ... Se artiklen
bøjeline
(-n, -r): Dss. bøjereb. Forbindelse mellem ankerbøje og ankerkryds. ... Se artiklen
bøjepenge
(-, -): Afgift for at fortøje ved en bøje. buoyage // groundage ... Se artiklen
bøjereb
(-et, -): Reb, der forbinder bøje (2) med fx anker. Bøjerebeet står på et ... Se artiklen
bøjerebstik
(-ket, -): Stik om ankerlæg og ankerflige, hvor tampen najes til lægge, og ... Se artiklen
bøjert
(-en, -er): Mindre fartøj af jagttypen. Dss. boier.
boier.
[ODS]  Kilder
bøjeskib
(-et, -e): »... en tiltrængt fornyelse af bøjeskibene er i gang, og ... Se artiklen
bøjestjert
(-en, -er): Line i en bøje til at hale denne ind med. buoy-lanyar ... Se artiklen
bøjestrop
(-pen, -per): Strop om en tøndebøje for at kunne fastgøre bøjerebet til ... Se artiklen
bøjetamp
" ... at bedstemanden - inden skipperen var kommet ind i styrehuset - havde ... Se artiklen
bøjle
(-n, -r): I udtryk som: bøjle til at bevare gallionsfiguren. ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
bøjle
(-n, -r): Beslag af form som ring, lukket skinne el. lign., hvorpå fx sjækkel ... Se artiklen
bøjning
(-en, -er): Formforandring af et emne, så en af akserne bliver vinklet. ... Se artiklen
bøjningsmoment
(-kurve). Kølløftende bøjningsmoment og kølsænkende bøjningsmoment. ... Se artiklen
bøjningspåvirkning
(-en, -er): bending stress.
[SKT81 p.362]  Kilder
bøjse
(-n, -r): "Navnet på en kendt sejlskibstype, der er udrustet til sildefiskeri. ... Se artiklen
bøjten
(adv): † Ydre i mods. til indre. Anv. kun i sammensætninger som bøjtenfald ... Se artiklen
bølge
(-n, -r): 1. Overfladebølger i vand. Bølger er forstyrrelse ... Se artiklen
bølgeamplitude
(-n, -r): En bølges amplitude er det halve af bølgehøjden.wave ... Se artiklen
bølgebassin
(-et, -er): Testbassin eller øvelsesbassin, der simulerer havbølger, og hvori ... Se artiklen
bølgebevægelse
(-n, -r): Den bevægelsesform, som vandpartiklerne har i en bølge. ... Se artiklen
bølgebjerg
(-et, -e): »... løftede stavnen for et kommende bølgebjerg«
[24/8766 p.20]  Kilder
bølgeblik
(-ket, -): Havblik, helt stille vandoverflade. Gldgs.
[KALK(Kingo-Chr.V-Lov-Anhang)]  Kilder
bølgebryder
(-en, -e): 1. Mole. Beskyttende mur el. dæmning foran indsej ... Se artiklen
bølgedal
(-en, -e): Mellemrum mellem to bølgetoppe. hollow of the sea // t ... Se artiklen
bølgedannelse
(-n, -r): formation of wave // wave generation.
[DAH p.269, WAVE p.11]  Kilder
bølgedata
(-): Information om bølgers karakteristika som fx bølgelængde, bølgeperiode ... Se artiklen
bølgedimension
(-en, -er): Data for en bølges størrelse, dvs. højde, længde, frekvens etc. ... Se artiklen
bølgedæmper
(-en, -e): Pose el. anden beholder indeholdende olie, der langsomt frigives til ... Se artiklen
bølgedæmpning
(-en, -er): Fx med olie. subduing of the waves. [D ... Se artiklen
bølgeenergi
(-en, -er): Energi indeholdt i en bølge er af to former: kinetisk og ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
bølgefelt
(-et, -er): Et mindre områdes bølger, der ikke er helt ens, da vindens kraft ... Se artiklen
bølgeforhold
(-et, -): Angivelse af bølgernes styrke og retning.wave height co ... Se artiklen
bølgefrekvens
(-et, -): Bølgefrekvensen er antallet af bølgetoppe eller bølgedale, som ... Se artiklen
bølgefront
(-en, -er): En bølges forreste kant, bølgens stejleste side, og der hvor den ... Se artiklen
bølgegang
(-en, -e): Dss. søgang og bølgebevægelse.
rough sea.
[MOL, SAL]  Kilder
bølgegruppe
(-n, -r): Et antal bølger med et fællespræg, der betragtes samlet. I en ... Se artiklen
bølgehastighed
(-en, -er): Hastigheden, som en bølgeprofil bevæger sig med. "Nyt anløb m ... Se artiklen
bølgehest
(-en, -e): Poetisk navn for et sib.
[FOLK]  Kilder
bølgehøjde
(-n, -r): Den totale vertikale afstand mellem en bølgedal og den ... Se artiklen
bølgekam
(-men, -me): Bølges øverste kant.wave crest. Hvi ... Se artiklen
bølgekort
(-et, -): Oversigtskort visende et farvands bølgesystemer med højde og ... Se artiklen
bølgekraftværk
(-et, -): »Bølgekraftværft vil med tiden kunne dække 10-20 % af vores ... Se artiklen
bølgeleder
(-en, -e): Radioteknisk begreb. Forbindelse mellem sender og antenne i ... Se artiklen
bølgelængde
(-n, -r): 1. For radiobølger kan bølgelængden udregnes som: ... Se artiklen
bølgelængdelinie
(-n, -r): Linje i forbindelse med skibets dannede bølge under fremgang. Linjen ... Se artiklen
bølgemodel
(-len, -ler): Tænkt bølge konstrueret i et edb-program eller direkte skabt ... Se artiklen
bølgemodstand
(-en, -e): Den energi, der går til at danne et skibs bovbølge og hækbølge ... Se artiklen
bølgemødeperiode
(-n, -r): Tidsforløbet for et skib i fremdrift mellem to på hinanden ... Se artiklen
bølgemønster
(-tret, -trer): »... til at følge alle bølgemønstre imellem de to ... Se artiklen
bølgeparameter
(-tren, -trer): Forhold som højde, længde eller hastighed, der har ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
bølgepassage
(-n, -r): En bølges løb forbi et skib.
wave passage.
[SKT81 p.444]  Kilder
bølgeperiode
(-n, -r): 1. Om havets bølger. Tidsrummet fra en bølgetop ti ... Se artiklen
bølgepige
(-n, -r): Mytisk kvindeskikkelse, som søfolk så i forbindelse med bølger. En ... Se artiklen
bølgeprofil
(-en, -er): Den form, som en bølge har, fx stejl eller flad. wave ... Se artiklen
bølgeryg
(-gen, -ge): Dss. bølgetop. wave top // wave crest. ... Se artiklen
bølgeskala
(-en, -er): Gradueret liste over bølgeforhold, fx styrke. wave sc ... Se artiklen
bølgeskråning
(-en, -er): En bølges hældning eller stejlhed. wave slope ... Se artiklen
bølgeskvulp
(-et, -): lapping of waves.  Kilder
bølgeskærm
(-en ,-e): Beskyttelsevæg, der kan forhindre bølgesprøjt ved et havneanlæg ... Se artiklen
bølgeslag
(-et, -): Enkel bølges bevægelse el. om selve bølgens bevægelse. ... Se artiklen
bølgeslik
(-ket, -): Småbølgers fremløb ad stranden.
[ODS]  Kilder
bølgespredning
(-en, -er): Bølger med større bølgelængde bevæger sig hurtigere end ... Se artiklen
bølgesprøjt
(-et, -): Vandpartikler, der transporteres bort fra en bølgetop af vindens ... Se artiklen
bølgestejlhed
(-en, -er): Bølgestejlhed er bølgehøjden divideret med bølgelængden. ... Se artiklen
bølgesug
(-et, -): Vandets tilbageløb fra forstrand efter en bølge. wave ... Se artiklen
bølgesystem
(-et, -er): Samling af bølger, der ikke behøver at være af samme styrke, men ... Se artiklen
bølgetog
(-et, -): En række af successive bølger. wave train. ... Se artiklen
bølgetop
(-pen, -pe): Øverste del af en bølgebevægelse. Den del af bølgen, der er ... Se artiklen
bølgetype
(-n, -r): Bølger inddeles efter art i fx dybvandsbølger, kapillarbølger etc. ... Se artiklen
bølgeudbredelse
(-n, -r): Udbredelsen gennem rum af enten havbølger eller radiobølger. ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
bølgometer
(-teret, -tre): »bølgometeret har i hurtigfærgesammenhæng vundet pænt ... Se artiklen
bønnebog
(-bogen, -bøger): Betegnelsen på de skuresten af form som mursten, som ... Se artiklen
bør
(-en, -er): Vind. Både om medbør og modbør (1795).fair wind ... Se artiklen
børfast
(adj): Forhindret i at sejle pga. vindretning el. -styrke.windboun ... Se artiklen
børløs
(adj): Dss. vindstille. dead calm.
[MOL]  Kilder
børt
(-en, -er): 1. Fartøj, der benyttes ved færgetrafik over Sto ... Se artiklen
børtfarer
(-en, -er): Skipper, der efter en bestemt tørn får tildelt opgaver med ... Se artiklen
børtfart
(-en, -er): Linjetrafik mellem to el. flere provinsbyer (1851). [ODS S2] ... Se artiklen
børtfragt
(-en ,-er): Fragtfart mellem to byer = linjefart.
[DASØ&SØ p.28, DMO, KLAR p.94]  Kilder
børtjagt
(-en, -er): Skibstypen jagt benyttet i børtfart.
[DMO]  Kilder
børtskipper
(-en, -e): Børtmand, Børdmand. Fører af børtfartøj. "Sådan kalder man en ... Se artiklen
børtsmakke
(-n, -r): Fartøj af smakketypen anv. til bæltoverfart.
[DMO, ODS]  Kilder
bøsning
(-en, -er): Foring i leje, og hvori der går en tap el. aksel. bus ... Se artiklen
bøsse
(-n, -r): Tidl. navn for kanon. Kanoner anv. først i et slag ved Firenze i ... Se artiklen
bøssebænk
(-en, -e): 1. Underste karm i en kanonport.[SCHN] " ... Se artiklen
bøsseskytte
(-n, -r): Tidl. (middelalder) ben. for en kanonerer. gunner ... Se artiklen
bøtte
(-n, -r): Beholder til fx maling, tjære, olie. bin.
[LAB p.113]  Kilder
bøttevod
(-det, -): Dss. Ã¥levod. »... benytte pulsvÃ¥d eller bøttevod uden for ... Se artiklen
båd
(-en, -e): Fartøj mindre end et skib ofte helt el. delvis uden dæk, men dog ... Se artiklen
bådanliggende
(-t, -r): Vedrørende både.
[Pol. 30/12 1989]  Kilder
Stikord Beskrivelse
bådbygning
(-en, -er): Håndværket at kunne bygge en båd.
boat building.
 Kilder
båddæk
(-ket, -) = bådedæk: 1. På et skib: dækket hvor båddavid ... Se artiklen
bådebro
(-en, -er): Mindre anllægsbro for små fartøjer. landing stage ... Se artiklen
bådebygger
(-en, -e): Person udlært i bådebyggerfaget.
boat builder.
[KAP p.48]  Kilder
bådehavn
(-en, -e): Mindre havn for mindre fartøjer. boat harbour // marin ... Se artiklen
bådejer
(-en, -e): boat owner.
[SEH p.154]  Kilder
bådelag
(-et, -): Forening af bådejere, der sammen fx ejer en havn. joint ... Se artiklen
bådeløb
(-et, -): Farvand afmærket for sejlads af både, fx en gravet rende til en ... Se artiklen
bådeoptog
(-et, -): Optog i havnebyer, hvor der ved festlige begivenheder blev ført en ... Se artiklen
bådepram
(-men, -me): »Endvidere udstyredes fartøjerne med 1 stk. 4 m bÃ¥depram ... Se artiklen
bådeselskab
(-et, -er): Fra lodsvæsenet. Sammenslutning af lodser, der driver et ... Se artiklen
bådespil
(-spillet, -spil): "Et bådespil med håndsving passende til davidder og som ... Se artiklen
bådfolk
(-et, -): 1. Generelt om fritidssejlere, der ejer båd. [S ... Se artiklen
bådformand
(-manden, -mænd): Den ledende sømand i en båd. coxswain ... Se artiklen
bådfører
(-en, -e): 1. Person, der er øverstkommanderende om bord og s ... Se artiklen
bådgalge
(-n, -r): Dss. båddavid.
boat-gallows.
[Benzon]  Kilder
bådhastighed
(-en, -er): Et fartøjs fart enten gennem vandet eller over grunden. ... Se artiklen
bådhviler
(-en, -e): Lejerne eller klamperne til en båd, der er stuvet på dæk eller ... Se artiklen
bådjolle
(-n, -r): Blok eller talje, der anvendes ved udsætning af både. ... Se artiklen
bådklampe
(-n, -r): Dss. bådsklampe. Beslag som en båds underdel kan hvile i, når ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
bådklump
(-pen, -per): »NÃ¥r store bÃ¥dklumper nærmer sig et mærke eller en ... Se artiklen
bådkompas
(-set, -ser): Kompas bygget til brug i både. I ældre tid gerne et mindre ... Se artiklen
bådlak
(-ken, -ker): Lak beregnet til både. Lakken skal være af en type, der bedst ... Se artiklen
bådlængde
(-n, -r): Længden af en båd fra forstævnens forreste punkt til agterste ... Se artiklen
bådløber
(-en, -e): Den wire eller det tov, som en båds taljer er skåret med til brug ... Se artiklen
bådmand
(-manden, -mænd): 1. Person ansat ved fx en havn eller et lo ... Se artiklen
bådmandskab
(-et, -er): I [HAR] er nævnt følgende stillinger: boat's crew ... Se artiklen
bådmanøvre
(-n, -r): Øvelser med et skibs redningsbåde. boat mustering // b ... Se artiklen
bådring
(-en, -e): "Det er to ringe eller ringbolte, hvoraf den ene sidder i ... Se artiklen
bådroer
(-en, -e): Person med bevis som bådroer, eller en person, der kan ro en båd. ... Se artiklen
bådrulle
(-n, -r): Liste over besætningsmedlemmers positioner og opgaver i forbindelse ... Se artiklen
bådsejl
(-et, -): Spids bådsejl.
sliding guntersail.
[HAR]  Kilder
bådshage
(-n, -r): Krog påsat et skaft. Anv. til at holde både fast i kaj etc. med. I ... Se artiklen
bådshageknop
(-pen, -per):
hook and butt.
[HAR]  Kilder
bådsklampe
(-n, -r): Underlag på dæk, hvorpå bådes køl og underbord hviler, så ... Se artiklen
bådsknob
(-et, -): Kusk anfører selv, at det er sjældent anvendt. boat kn ... Se artiklen
bådskrabbe
(-n, -r): "Et Stykke Toug til at surre Fartøier med paa Dækket." [SCHN]  Kilder
bådskrappe
(-n, -r): Brog til et sidefartøj.
gripe.
[Benzon]  Kilder
bådskrave
(-n, -r): "Baadskraver. Tove hvormed den i sine bådsklamper på dækket ... Se artiklen
bådslap
(-pen, -per): harpings of the stem.
[HAR]  Kilder
Stikord Beskrivelse
bådslæb
(-et, -): Slæbewire eller trosse benyttet som forbindelse mellem slæbt ... Se artiklen
bådsmand
(-manden, -mænd): 1. Den person af det menige dæksmandskab, der er ... Se artiklen
bådsmandsbakke
(-n, -r): Mandskabskategori af bådsmænd, der har fælles kostregnskab. ... Se artiklen
bådsmandsfløjte
(-n, -r): Dss. bÃ¥dsmandspibe, se denne. »... skipperen øverstbefalende ... Se artiklen
bådsmandsgast
(-en, -er): Sømand, der assisterer bådsmanden. the sailors belon ... Se artiklen
bådsmandsinventar
(-et, -): Leveret til en sletskonnert med cirka 20 mand på dækket: dybdelo ... Se artiklen
bådsmandsknob
(-et, -):reef-knot.[Benzon] "Baadsmandsknude, ... Se artiklen
bådsmandsmat
(-en, -er): Dss. underbådsmand.boatswain's mate. ... Se artiklen
bådsmandspibe
(-n, -r): Fløjte eller pibe af sølv el. andet metal med langt skaft og ... Se artiklen
bådsmandsshop
(-pen, -per): Bådsmandens udleveringssted af værktøj og stores som pensler, ... Se artiklen
bådsmandsskab
(-et, -e): Aflukket rum, hvor bådsmanden opbevarer de storesartikler, som der ... Se artiklen
bådsmandsstige
(-n, -r): Der menes sikkert hermed en jakobslejder, en reblejder med trætrin. ... Se artiklen
bådsmandsstol
(-en, -e): Træsæde for en mand, der skal udføre et arbejde til vejrs. ... Se artiklen
bådsurring
(-en, -er): Tov eller wire, der fastholder en båd.boat's gripe ... Se artiklen
bådtalje
(-n, -r): Den talje, som en båd hænger i under udsætning eller optagning. ... Se artiklen
bådtjeneste
(-n, -r): Service udført af enten skibets egne fartøjer eller af fartøjer ... Se artiklen
bådtype
(-n, -r): Se under båd samt under de enkelte bådtyper. ... Se artiklen
bådudlejning
(-en, -er): charter.
[Pol.30/12 1989]  Kilder
bådudstilling
(-en, -er):
boat exhibition.
[Pol.30/12 1989]  Kilder
bådvasker
(-en, -e): Apparat til vaskning af bådes undervandsskrog efter ... Se artiklen
Stikord Beskrivelse
båke
(-n, -r): Afmærkningskonstruktion, der er anbragt på fast grund, i land eller ... Se artiklen
båkelinje
(-n, -r): To båker, der skal holdes overet under navigation, danner en ... Se artiklen
båketønde
(-n, -r): Flydende båke, altså nærmest et almindeligt sømærke. ... Se artiklen
bånd
(-et, -): 1. I skibsbygning. En konstruktionsforbindelse af me ... Se artiklen
båndbredde
(-n, -r): Radioteknisk udtryk for en frekvensbredde af et vist omfang. ... Se artiklen
båndbremse
(-n, -r): Bremse, der virker ved at et tyndt bånd strammes omkring den ... Se artiklen
båndgræs
(-set, -): »Det virkelige søgræs kan deles i tre slags, det grønne, det ... Se artiklen
båndstrop
(-pen, -per): Polyesterstrop med fladt tværsnit og enten endeløs ring eller ... Se artiklen
båndtang
(-en, -): »... den, der for Dyrelivet aabenbart spiller den største Rolle ... Se artiklen
baartze
(-n, -r): Sejlskibstype med en til tre master samt forsynet med op til 40 ... Se artiklen
Retur til hjemmesidens forside Retur til Ordbogens forside
Liste over forkortelser og kilder Jørgen Marcussen